Afstemning i hjemmet

Hjaelp til at stemme

Afstemning i hjemmet ved Folketingsvalget
Er du på grund af sygdom eller manglende førlighed forhindret i at komme på afstemningsstedet og stemme, har du mulighed for at stemme i hjemmet eller på et midlertidigt opholdssted uden for hjemmet (dog ikke på et hotel eller lignende sted).

Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, skal du sende et ansøgningsskema til Borgerservice i den kommune, hvor du opholder dig i de sidste tre uger før afstemningsdagen den 5. juni 2019

Du kan fra onsdag den 8. maj 2019 indsende/aflevere ansøgningsskemaet. Du kan hente ansøgningsskemaet her eller få skemaet ved at kontakte Borgerservice.

Frist for indsendelse
Ansøgningsskemaet skal være modtaget i Borgerservice senest fredag den 24. maj 2019, kl. 18.00. Du vil herefter få brev med tidspunkt for afstemningen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Borgerservice på tlf. 87 87 87 20.

Sidst opdateret: 23.05.2019