DigiMidt

DigiMidt

Silkeborg og Viborg kommuner har indledt et forretningsstrategiske samarbejde med afsæt i it- og digitalisering. Målet er at modernisere forretningsprocesserne og skabe grobund for effektivisering, vækst og stærke løsninger.

Silkeborg og Viborg deler en ambitiøs vision om at skabe resultater og stærke løsninger på it- og digitaliseringsområdet. Løsninger og resultater, der gør en afgørende forskel for borgere, erhvervsliv og medarbejdere.

Vi tror på, at en tæt relation mellem to kommuners it- og digitaliseringsindsats øger muligheden for succes og ruster os til en digital fremtid, som udvikler sig i rivende hast.

Sammen er vi stærkere
Med samarbejdet står vi stærkere, når vi har flere kompetencer, erfaringer og viden til rådighed. Det skal sikre højere kvalitet og stærkere implementeringskraft i digitale løsninger. Og det styrker muligheden for at løse hverdagens komplekse problemstillinger og realisere gevinster.

Ambitiøs vision
Sammen ønsker vi at ”gå et skridt længere”. Vi vil afsøge nye muligheder og udfordre eksisterende forhold – både i og uden for vores organisationer. Samarbejdet skaber et unikt afsæt for at påvirke strategiske beslutninger og it-investeringer, som vil øges i årene fremover.

Fakta om den forretningsstrategiske samarbejde

  • Samarbejdet er aftalebaseret og tager udgangspunkt i digitaliserings- og it-indsatsen i de to kommuner.
  • Der afholdes årligt fælles møder mellem de to direktioner og mellem strategisk lederforum/koncernledelsen.
  • Der holdes regelmæssige møder mellem it- og digitaliseringschefer og afdelingsledere/teamledere.

Konkrete resultater

Kontakt

It- og digitaliseringschef Henrik Willumsen, Silkeborg Kommune, hw@silkeborg.dk, tlf. 89 70 15 51 / mobil 21 70 99 51

It- og digitaliseringschef Erik Sørensen, Viborg Kommune, es@viborg.dk, tlf. 87 87 41 50 / mobil 21 70 39 20

Sidst opdateret: 16.05.2018