Alt om A

Administrationsudgifter

Kommunernes udgifter til fælles udgifter og administration omfatter udgifter til kommunens politiske virksomhed, den centrale administration (herunder myndighedsopgaver), fælles IT og telefoni, drift af administrationsbygninger, jobcentret, erhvervsudvikling, turisme og landdistriktsudvikling.

Der kan budgetteres med generelle reserver til uforudsete udgifter, i det tilfælde vil regnskabet udmøntes på andre udgifter end administrationsudgifterne.

På de områder hvor kommune er selvforsikret registreres også kommunernes udgifter til forsikringer mod arbejdsskader, udbetalinger af tjenestemandspensioner mv.

 

Aktiver

Et aktiv er i regnskabsmæssig sammenhæng noget som en virksomhed kontrollerer og opnår fremtidige fordele ved.

Et anlægsaktiv er en langsigtet værdi som eksempelvis en bygning eller transportmiddel.

Det kommunale regnskab opdeles i:

Materielle anlægsaktiver defineres som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende eje eller brug. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar.

Immaterielle anlægsaktiver er aktiver som er anskaffet til eje eller brug, uden de er fysiske eller finansielle. Eksempler på disse kan være investeringer i systemudvikling og patenter/licenser til software.

Finansielle anlægsaktiver kan være diverse former for værdipapirer og kapitalandele – generelt pengemæssige aktiver.

Omsætningsaktiver omfatter grunde og bygninger bestemt til videresalg samt varebeholdninger.

 

Aktivitetsbestemt medfinansering

Kommunerne medfinansierer regionernes udgifter til kommunens borgere i sundhedssystemet.
Medfinansieringen omfatter al somatisk (legemlig) og psykiatrisk behandling som finansieres af en region, herunder udgifter til genoptræning ydet til patienter under indlæggelse.

Medfinansieringen omfatter desuden ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner f.eks. tandlæge, fysioterapi, kiropraktik mf.

Foruden den aktivitetsbestemte medfinansiering betaler kommunerne et generelt grundbidrag pr. indbygger til løsning af regionens sundhedsopgaver.

 

Anlægsbevilling

En anlægsbevilling er den samlede økonomiske ramme, som et anlægsprojekt skal holdes indenfor.

Anlægsbevillinger kan være et- eller flerårige og bevilliges af byrådet til anlægsudgifter og -indtægter.

Anlægsbevillingerne kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter.

Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men skal besluttes særskilt af Byrådet som en anlægsbevilling inden anlægsprojektet sættes i gang.

 

Anlægsbudget

Anlægsbudgettet udgør en selvstændig del af budgettet. Anlægsbudgettet viser anlægsudgifterne som rådighedsbeløb i budgetåret og overslagsårene. Hensigten med rådighedsbeløbene er at sikre finansiering i det enkelte år til de anlægsarbejder, der bevilges løbende, og som eventuelt strækker sig over flere år.

Anlæg er karakteriseret ved, at der er tale om en større investering, som er tidsmæssigt afgrænset.

 

Anlægsregnskab

Anlægsregnskaber udgør en selvstændig del af regnskabet. Ved større anlægsarbejder skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab.
Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab for mindre anlægsarbejder, optages indtægterne og udgifterne ved anlægsarbejdet i årsregnskabet, og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne

Anlægsregnskaber aflægges særskilt i Byrådet senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsregnskab regnskabsmæssigt er afsluttet.

 

Anlægsudgifter

Udgiftsbudgettet er delt op i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er f.eks. udgifter til byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renovering eller IT-udgifter. Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men skal besluttes særskilt af Byrådet som en anlægsbevilling, inden de sættes i gang.

Sidst opdateret: 22.11.2016