Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 16-03-2016

Referat

Nikolai Hylleberg Norup var fraværende under punkt 16 og 17

  • 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 231 for et boligområde ved Kokholmvej
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune ønsker at give mulighed for åbent-lav boligbyggeri i delområde IIb i lokalplan nr. 231, der ligger ved Hedelyngen. Det kommunalt ejede areal har været til salg siden april 2009, men der har ikke været interesse for at opføre tæt-lav boligbebyggelse, som lokalplan nr. 231 giver mulighed for.

       

      Forvaltningen har derfor udarbejdet et tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 231.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 231 er i bilag 2.

       

      Baggrund

      Teknisk Udvalg besluttede den 27. jan. 2016 at igangsætte planlægningen af et tillæg til lokalplan nr. 231 således, at der gives mulighed for at ændre delområdets anvendelsesbestemmelse til åben-lav boligbebyggelse. Området består af et ubebygget areal på knap 1,5 ha.

       

      Lokalplan

      Arealet er i den gældende lokalplan udlagt til tæt-lav boligbebyggelse, hvor der kan opføres bebyggelse i 1½ - 2 etager med en bebyggelsesprocent på maks. 40%.

       

      Kommuneplan

      Kommuneplan 2013 - 2025 giver mulighed for, at der lokalplanlægges for blandede boliger til åben-lav og tæt-lav bebyggelse med en maks. byggehøjde i 8½ m.

       

      Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 231 er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

       

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 231

      Tillæg 1 til lokalplan 231 har til formål at give mulighed for etablering af åben-lav boligbebyggelse i lokalplanens delområde IIb. Bebyggelse må opføres i maks. 2 etager og med en maks. bebyggelsesprocent på 30%. Såfremt der viser sig behov for etablering af regnvandsbassin i forbindelse med byggemodning af arealet, vil det blive etableret i det offentlige grønne område, der ligger umiddelbart nord for udstykningen i lokalplanens delområde Va.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til tillæg 1 til lokalplan 231.

       

      Forkortet offentlig høring som følge af frikommuneforsøg

      Viborg Kommune er udpeget som frikommune og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017. Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som f.eks. kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan. Der kan bl.a. ændres i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode. Forvaltningen indstiller derfor, at forslag til tillæg til lokalplan 231 kun sendes i offentlig høring i 4 uger mod de normale 8 uger, da tillægget kun giver mulighed for mindre ændring i forhold til den eksisterende anvendelse af området.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da tillæggets omfang er af mindre karakter.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af forslag til tillæg til lokalplan kan derfor ske i Teknisk Udvalg.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil tillæg til lokalplanen blive endeligt vedtaget uden yderligere politisk behandling.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 231 vedtages med henblik på offentlig høring i
      4 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 231 gennemføres som et frikommuneforsøg i forbindelse med Viborg Kommunes udpegning som frikommune.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Indstillingen blev godkendt

  • 2 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 5 - 1 - 24 for boligområde ved Skårupvej Klejtrup
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Der er et ønske om at opføre tæt-lav boligbebyggelse ved Rørdalshøj i Klejtrup. Gældende planlægning giver kun mulighed for åben-lav boligbebyggelse, der er ikke mulighed for at dispensere, derfor er det nødvendigt med et lokalplantillæg.

       

      Teknisk Udvalg besluttede den 27. januar 2016 (sag nr. 8) at igangsætte planlægningen.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Planforslaget er i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i byzone. Området fremstår i dag som et grønt græsareal.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 5 – 1 – 24, der udlægger området til åben – lav boligbebyggelse.

       

      Kommuneplan

      Planområdet ligger i rammeområde til blandede boliger i Kommuneplan 2013 - 2025.

       

      Planforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

       

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 5 – 1 – 24

      Planforslaget udlægger et nyt delområde, som giver mulighed for opførsel af tæt – lav eller åben – lav boligbebyggelser. Vejadgang sker fra Diget og Rørdalshøj.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

       

      Forkortet offentlig høring som følge af frikommuneforsøg
      Viborg Kommune er udpeget som frikommune og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017.  Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som f.eks. kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan. Man kan bl.a. ændre i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode. Forvaltningen indstiller derfor, at lokalplantillægget kun sendes i offentlig høring i 4 uger mod de normale 8 uger, da lokalplantillægget kun giver mulighed for mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning for området.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der er tale om en mindre ændring i forhold til den gældende planlægning.

       

       

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg. Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 5 – 1 – 24 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget  i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Indstillingen blev godkendt

  • 3 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 411 for et område til almen service, boligformål og liberalt erhverv ved Skårupvej i Klejtrup
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Friplejehjemmet Blåbærhaven blev opført i 2013 og omfatter i dag 20 boliger. Blåbærhaven oplever en stor efterspørgsel på plejeboliger og ønsker derfor at opføre en tilbygning med 4 plejehjemsboliger, så der i alt bliver 24 boliger. Tilbygningen ønskes placeret mod nordvest, hvilket ikke er muligt ifølge gældende planlægning, hvorfor et nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Teknisk Udvalg besluttede den 27. januar 2016 (sag nr. 9) at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til tillæg til lokalplan nr. 411, der muliggør at man kan bygge på en større del af grunden.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 411, der er i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Området består af Friplejehjemmet Blåbærhaven, der blev opført i 2013.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 411, der udlægger området til almen service, boligformål og liberalt erhverv. Byrådet vedtog lokalplan nr. 411 den 31. oktober 2012

       

      Lokalplanens § 1.1 fastsætter, at et af lokalplanens formål er at udlægge areal til grønt område og beplantningsbælte. Af § 5.2 fremgår, at delområde I skal have vejadgang fra Skårupvej via vej A-A som vist på kortbilag 2.

       

      Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med disse bestemmelser. Da der ikke kan dispenseres fra en lokalplans formålsbestemmelser, vil det i henhold til planloven kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, at gennemføre den ønskede tilbygning i området udlagt til grønt område, samt at lave et gennembrud i det udlagte beplantningsbælte til en ny vejadgang.

       

      Kommuneplan

      Området er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt til boligformål med mulighed for almen service og liberalt erhverv.

       

      Projektforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.

       

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 411

      Tillægget har til formål at udvide byggefeltet i delområde I, med det område der i lokalplan 411 er udlagt til grønt område. Vejadgangen til friplejehjemmet (delområde I) flyttes til den nordlige del af den private fællesvej Skårupvej. Der, hvor den nye vejadgang etableres, vil der blive et brud i eksisterende beplantningsbælte.

       

      Forkortet offentlig høring som følge af frikommuneforsøg
      Viborg Kommune er udpeget som frikommune, og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017.  Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som f.eks. kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan. Man kan bl.a. ændre i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode. Forvaltningen indstiller derfor, at lokalplantillægget kun sendes i offentlig høring hos naboer og parter i 14 dage mod de normale 8 uger, da lokalplantillægget kun giver mulighed for mindre ændringer i forhold til den eksisterende anvendelse af området.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse. Afgørelsen offentliggøres i 4 uger.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da tillæggets omfang er af mindre karakter.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.

    • Bilag

    • Indstilling

       

      Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 411 vedtages med henblik på offentlig høring af naboer og parter i 14 dage,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget  i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Indstillingen blev godkendt

  • 4 Principper for Teknisk Udvalgs uddeling af tilskudsmidler
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede på udvalgsmødet den 23. marts 2015 (pkt. 5), at forvaltningen til et kommende møde udarbejder forslag til tværgående strategi for anvendelse af midler til udvikling af landdistrikterne.

       

      Teknisk Udvalg besluttede den 30. september 2015 (pkt. 4), at udvalget ønsker et oplæg til samtænkning af indsatsen for udvikling og byfornyelse i landdistrikterne i kommunen.

       

      Den 30. november 2015 besluttede Teknisk Udvalg bl.a., at udvalget skal forelægges et dagsordenspunkt på et kommende møde med forslag til strategi for eventuelt kommende puljer.

       

      Teknisk Udvalg administrerer flere puljer, der bidrager til tiltag og aktiviteter i udviklingen af kommunens landdistrikter:

      ·           Pulje til områdefornyelse (Teknisk Udvalg)

      ·           Pulje til byfornyelse mindre byer (Teknisk Udvalg)

      ·           Pulje til Landsbyfornyelse (Nedrivning og facaderenovering) (Teknisk Udvalg)

      ·           Pulje til vedligeholdelse af arealer (Teknisk Udvalg)

       

      Derudover administrerer Kultur og Fritidsudvalget følgende puljer:

      ·           Den centrale pulje på 200.000 kr. til inventar og småreparationer i forsamlingshuse (Kultur og Fritidsudvalget)

      ·           Pulje til større anlægsprojekter i forsamlingshuse (Kultur og Fritidsudvalget)

      ·           Pulje til mindre anlægsinvesteringer inden for Kultur og Fritidsområdet.

       

      I årerne 2012-2015 har kommunen uddelt ca. 11 mio. kr. til 76 småprojekter i landsbyerne fra puljen til byfornyelse mindre byer. Herudover er der gang i 6 områdefornyelser med statsstøtte for i alt cirka 42 mio. kr. samt pulje til Landsbyfornyelse 2015 på 12,2 mio. kr. Endeligt har der årligt været uddelt ca. 3.8 mio. kr. til anlægsinvesteringer i forsamlingshuse mv. fra Kultur og Fritidsudvalgets puljer.

       

      På baggrund af Udvalgets ønsker har forvaltningen i første omgang udarbejdet et oplæg til principper for uddeling af tilskudsmidler for de puljer, udvalget administrerer. Principperne kan evt. og formentlig med nogle ændringer, udvides til også at gælde indsatsen fra Kultur- og Fritidsudvalget. Endelig vil principperne senere kunne indarbejdes i en eventuel overordnet landdistriktsstrategi for Viborg Kommune.

       

      Oplæg til principper for uddeling af tilskudsmidler

      Formålet med principper for uddeling af tilskudsmidler kan være at sikre en prioriteret og resultatorienteret tildeling af projektmidler og dermed få mere værdi for pengene. 

       

      Principper for uddeling af tilskudsmidler kan være at prioritere:

      ·           Projekter der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret strategisk plan for udvikling af det konkrete landdistrikt (fx landsbyplan, borgerplan, kommuneplan, klyngestrategier e.l.)

      ·           Projekter der tager udgangspunkt i lokalområdets stedbundne potentialer.

      ·           Projekter i særligt udsatte landdistrikter også selvom de måske ikke lever op til de øvrige principper.

      ·           Projekter der har stor lokal opbakning, og hvor der gerne leveres frivilligt arbejde i forbindelse med realiseringen af projekterne.

      ·           Projekter der koordinerer forskellige tiltag og som eventuelt har sammenhæng til kommunens målsætninger vedrørende fx klima, energi, natur, miljø, kulturværdier, turisme, oplevelser, nedrivning eller bevaring.

      ·           Projekter der har fokus på kvalitet fx i form af arkitektur og design.

      ·           Projekter der har fokus på optimering af ressourcerne i landdistrikterne (fx på optimering af forsamlingshuse, idrætsfaciliteter mv.)

      ·           Projekter hvor ansøger tager ejerskab til efterfølgende drift og vedligeholdelse.

      ·           Projekter hvor er gjort en indsats for medfinansiering fra andre puljer og fonde.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer generelt, at der er et potentiale for at opnå mere værdi for tilskudsmidlerne, hvis uddelingen af midlerne sker ud fra nogle overordnede principper, der i højere grad målretter indsatsen og koordinerer de mange ønsker til udviklingstiltag. Forvaltningen vurderer, at der også kan være et potentiale i at samordne nye principper med andre puljer herunder Kultur og Fritidsudvalgets puljer.

       

      Der er en tendens til, at tilskudsmidlerne til tider gives til løsrevne projekttiltag som fx vejchikaner, legepladser og forsamlingshuse. Disse tiltag er ikke altid en del af en overordnet strategisk udviklingsindsats i de enkelte lokalområder.

       

      Der har hidtil kun været fokus på at honorere borgernes projektideer. I den proces er der et potentiale for at koordinere borgernes ideer med kommunens egne målsætninger for landdistrikterne – herunder mål om mere natur, bedre miljø, klimaløsninger, reduceret energiforbrug, gode skoler mv. Potentialet kræver klart definerede målsætninger og handlinger, som kan bringes i spil ved annonceringen af projektpuljerne. Målsætningerne vil være oplagte at indarbejde i en eventuel overordnet landdistriktsstrategi.

       

      Der er flere dilemmaer i den eksisterende ordning for uddeling af tilskud, som ofte skyldes manglende retningslinjer og målsætninger. Nogle dilemmaer er for eksempel:

      ·           Hvordan afspejles kommunens målsætninger for natur, miljø, klima, kulturværdier, turisme, oplevelser mv. i uddelingen af tilskud?

      ·           Hvor mange samlingssteder skal støttes i et lokalområde?

      ·           Hvordan vurderer man om et landdistrikt er særligt udsat og måske skal have særstatus frem for et projekt der er rigtigt godt beskrevet af engagerede ildsjæle i et velfungerende landdistrikt?

      ·           Kan der sikres fokus på arkitektur og design ind i projekter der drives af frivillige?

       

      Dilemmaerne synliggør, at der er et potentiale for en overordnet strategi og handlingsplan for kommunens arbejde med landdistriktsudvikling.

       

      Sammenhæng i indsatsen strategi for landdistrikterne

      En overordnet landdistriktsindsats kan gå på flere ben. Ét ben kan være uddeling af tilskudsmidler, som der skal tages stilling til i denne dagsorden. Den kommunale landdistriktsindsats kan også bæres af andre ben, som for eksempel kunne være:

      ·           Projektudvikling og projektdeltagelse

      ·           Service i landdistrikterne (fx borgerguide, landdistriktskoordinator, projekthjælp, sekretariat, fælles aktiviteter, drift og vedligehold)

      ·           Myndighedsopgaver som planlægning og godkendelser

       

      Der kan også være andre indsatser, som går på tværs af Byrådets indsatser i landdistrikterne, herunder kulturområdets, det sociale område og børn- og ungeområders.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter oplægget til principper for uddeling af tilskudsmidler og tager stilling til , hvilke principper der skal med i den videre proces.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg drøftede oplægget til principper for uddeling af tilskudsmidler. Principperne danner grundlag for den videre proces. Forvaltningen udarbejder til det kommende møde et oplæg til høring af landsbysammenslutningen. Oplægget tager udgangspunkt i, at der skal sikres koordination af indsatsen og fastlæggelse af mål og principper for indsatsen.

  • 5 Status vedrørende områdefornyelser i Møldrup og Stoholm
    • Sagsfremstilling

      Byrådsmedlem Anders Korsbæk Jensen har anmodet om, at forvaltningen på mødet giver en nærmere redegørelse om status for områdefornyelserne i Møldrup og Stoholm, herunder hvor langt man er i forhold til borgerønskerne, og hvilke tanker man har gjort sig, og endelig en økonomioversigt samt en udførselsplan i forhold til økonomien og borgerønskerne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager stilling til anmodningen

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Der blev på mødet givet en nærmere redegørelse for status på områdefornyelserne i Møldrup og Stoholm. Det forventes, at der udbydes rådgiveropgaver før sommerferien.

  • 6 Ansøgning om bevilling til detailprojektering m.v. og anlægsarbejder for banebroen ved erhvervsgymnasiet i Viborg (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet godkendte den 20. maj 2015 (sag nr. 17) igangsætning af en fælles projektkonkurrence og samarbejdsaftale med Mercantec. Senest har Byrådet den 24. februar 2016 (punkt 17) bevilget 500.000 kr. til den indledende planlægning/projektering af de byggemodningsarbejder, der skal foretages på den sokkelgrund, Mercantec har købt vest for svømmebadet ved Banegårdspladsen i Viborg.

       

      Projektet med etablering af Banebroen er et meget komplekst projekt, som indeholder mange både permanente og midlertidige rokader og flytninger af veje, cykel- og bilparkering i området omkring stationen, foruden projektets hovedformål, nemlig broforbindelse over jernbaneterrænet i sammenhæng med opførelsen af et nyt Erhvervsgymnasium på ovennævnte sokkelgrund.

       

      Sagen forelægges nu, idet der er behov for at få frigivet midler til det videre arbejde.

       

      Banebroen opføres som et kickstartsprojekt for byudviklingen i Banebyen i et partnerskab med Realdania.

       

      Projektets endelige udformning og rokader fastlægges i forbindelse med den videre detaljering af projektkonkurrencens vinderforslag, som kendes efter endeligt valg af vinderprojekt. Det forventes at ske den 31. marts 2016.

       

      Det overordnede indhold i Banebro-projektet omfatter (se bilag 1):

       

      ·         Broanlæg med 2 broer, trapper, elevatorer og byrum

      -Bro over baneterræn, Ny Absalonsvej og den nye ”Banevej”

      -Bro over Banegårds Allé

      -Rampeanlæg til Middagshøjsvaj i syd

      -Hærvejstrappe mod Stationsbygningen og bymidte

      -Hærvejspladsen på Erhvervsgymnasiets 2. sals niveau

      -Trapper/elevatorer til ø-perron og terræn.

      -Et forslag til en mulig udformning af en kommende bebyggelse på ”det sydlige byggefelt”, som kan få en hensigtsmæssig sammenhæng med Banebroens rampeanlæg.

       

      ·         Byggemodning af sokkelgrund til erhvervsgymnasium samt heraf afledte anlægsarbejder og rokader i stationsområdet som følge af opførelse af erhvervsgymnasium, jf. princip og samarbejdsaftale med Mercantec, herunder:

      -Terræntilpasning af erhvervsgymnasiets sokkelgrund til projektets gennemførelse (byggegrubeafgrænsning mod vejanlæg) samt færdiggørelse af terræn / belægninger op mod Erhvervsgymnasiet jf. principaftalen

      -Byggemodning til opførelse af erhvervsgymnasium

      -Evt. oprensning af kendt jordforurening vest for svømmehallen

      -Omlægning af Banegårdspladsen (vej langs svømmehalens vestlige ende)

      -Tilpasning af Banegårds Allé som tilkørsel til Banegårdspladsen

      -Midlertidig / permanent flytning af tidsbegrænsede parkeringspladser

      -Midlertidig / permanent flytning af cykelparkeringsanlæg ved stationen inkl. aflåst parkeringsområde og skur

      -Tilpasning af vej/plads vest for stationsbygningen til fremtidig anvendelse

      -Tilpasning af sti- og cykel- og parkeringsanlæg i de tilstødende offentlige arealer til at modsvare områdets nye brugsmønstre

       

      ·         Hærvejsrutens forbindelse til tog-perron

       

      ·         Det kommunalt finansierede parkeringsområde, der skal etableres som et selvstændige projekt, men udgør en integreret del af erhvervsgymnasiets projektforløb

       

      Fælles projektkonkurrence

      Gennem den igangværende fælles projektkonkurrence, findes et vinderprojekt og et vinder team, som påregnes at forestå projekteringen af projektet. Afgørelsen er planlagt offentliggjort den 31. marts 2016.

      I overensstemmelse med Helhedsplanen for Viborg Baneby er der i projektkonkurrencen indeholdt forslag til en mulig bebyggelse på ”det sydlige byggefelt”, som kan etableres med en god sammenhæng til banebroens rampeanlæg. For at forberede et fremtidig frasalg af disse byggegrunde skal matrikelskel tilpasses områdets nye funktion.

       

      Erhvervsgymnasium Mercantec

      Som en meget tæt forbundet projekt opføres nyt erhvervsgymnasium parallelt med Banebroens etablering. Erhvervsgymnasium og banebro er indbyrdes uadskillelige i sin gennemførelse, og der er en række sammenhænge og grænsefalder som håndteres imellem de to bygherreorganisationer.

       

      I overensstemmelse med principaftalen skal matrikelskel tilpasses områdets nye funktion med især en sokkelgrund til Mercantec.

       

      Tidsplan

      Tidsplanen for banebroen og erhvervsgymnasiet er meget afhængige af hinanden, og en forskydning i det ene projekt vil medføre en afledt forskydning af det andet projekt.

       

      Den aktuelle tidsplan for projektet lyder:

      Modtagelse af de to endelige projektforslag efter projektkonkurrence                     4. marts 2016

      Offentliggørelse af valg af vinderprojekt og vinderteam                                        31. marts 2016

      Projektering af banebro                                                                         maj 2016 – januar 2017

      Byggemodning, forventet                                                          ca. september 2016 – marts 2017

      Indledende rokader / tilpasninger, forventet (afhænger af projekt)               ca. august 2016 - marts 2017

      Udbud af entreprenørarbejder, banebro                                                  februar 2017 – april 2017

      Udførelse banebro, forventet (etaper, afhænger af projekt)                   maj 2017 – oktober 2018

      Færdiggørelse / ibrugtagning af Banebro og Erhvervsgymnasium            oktober-november 2018

      Projektering af erhvervsgymnasium og parkeringsetage                          april 2016 – januar 2017

      Udbud af entreprenørarbejder, Erhvervsgymnasium                       december 2016 – januar 2017

      Udførelse Erhvervsgymnasium                                                        marts 2017 – september 2018

      Færdiggørelse / ibrugtagning af Banebro og erhvervsgymnasium          oktober - december 2018

       

      Det skal endvidere erindres, at erhvervsgymnasiets færdiggørelse har indflydelse på Viborg Kommunes planer for sammenlægningen af Overlund og Rosenvænget Skoler på Vinkelvej.

       

      Økonomi

      Der er på baggrund af projektkonkurrencens budget udarbejdet et anlægsoverslag.

       

      Anlægsoverslag er udarbejdet med udgangspunkt i konkurrenceprogram i oktober 2015. I forbindelse med evalueringen af de modtagne tilbud i marts, foretages en verificering af anlægsoverslag. Ved vurderingen af afledte anlægsarbejder som følge af erhvervsgymnasiets indplacering på sokkelgrunden og byggemodningsudgifter er det foretaget en vurdering af forventede udgifter, som vil konkretiseres i det videre projektforløb, når vinderprojektet kendes.

       

      Aktivitet

       

      I mio. kr.

      - angiver en indtægt

      Samlet budget

      Allerede bevilliget

      Ansøgt frigivet rådighedsbeløb

      2016

      Ansøgt frigivet rådighedsbeløb

      2017

      Broanlæg med broer, trapper, elevatorer og byrum

      68,0

      2,5

      7,9

      5,0

      Byggemodning og heraf afledte anlægsarbejder

      12,0

      0,5

      3,5

      2,5

      Parkeringsområde i forbindelse med erhvervsgymnasium

      30,0

      -

      3,5

      1,0

       

      Hærvejsrutens forbindelse til ø-perronen

      2,1

       

       

       

      Samlet budget

      112,1

      3,0

      14,9

      8,5

      Ekstern finansiering fra RealDania

      -25,0

      -1,15

      -3,0

      -2,5

      Tilskud til fælles projektkonkurrence fra Mercantec

      -1,0

       

      -1,0

       

      I alt mio. kr.

      86,1

      2,85

      10,9

      6,0

       

       

      Forvaltningen vurderer, at det forventede årlige forbrug på de anlægsprojekter, der er angivet i skemaet samlet set svarer til det aktuelle beløb på investeringsoversigten, men der kan senere blive behov for, at flytte rundt på de afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojekterne. Det nødvendige rådighedsbeløb til byggemodning af sokkelgrunden til erhvervsgymnasiet skal tages fra det afsatte beløb til byggemodning af erhvervsformål og boligformål. Da der er planlagt en omfattende byggemodning til boligformål i 2016 og 2017 som følge af et øget kommunalt byggegrundsalg, kan det senere blive nødvendigt at søge en tillægsbevilling til anlægsbevilling til dette formål. 

       

      Der ansøges om anlægsbevillinger til dækning af udgifter, som omfatter udgifter i projekteringsfasen inkl. udbud til entreprisearbejder, svarende til en forventet periode på frem til ca. marts 2017.

       

      Anlægsbevillingerne omfatter:

              Beløb til ”Broanlæg med broer, trapper, elevatorer og byrum” omfatter udgifter til projektering, bygherrerådgivning, tekniske forundersøgelser, udgifter i forbindelse med projektets behandling/godkendelse hos Banedanmark og øvrige banemyndigheder samt øvrige omkostninger i projekterings- og udbudsfasen (fx evt. VVM-undersøgelse).

       

              Beløb til ”Byggemodning og heraf afledte anlægsarbejder” omfatter udgifter til projektering og udbud samt anlægsarbejder, som påregnes at pågå i perioden frem til opstart broanlæggets udførelse omkring marts 2017. Det endelige omfang af byggemodningsarbejder, rokader og tilpasninger er afhængige af projektets udformning og konkretiseres i det kommende projektforløb. Jf. princip- og samarbejdsaftalen med Mercantec skal Kommunen byggemodnes byggegrunden, og byggegrubens afgræsninger sikres ved terrænspring (mod Banegårds Alle og Banevejen). Byrådet godkendte på mødet 24. februar (pkt. nr. 17) en bevilling på 500.000 kr. til opstart af planlægning og projektering af byggemodningen.                          

       

              Beløb til ”Parkeringsområdet i forbindelse med erhvervsgymnasium” omfatter udgifter til projektering, bygherrerådgivning, tekniske forundersøgelser samt øvrige omkostninger, for parkeringsområdet. Parkeringsområdets placering i nederste etage af erhvervsgymnasiet medfører, at der skal være en fremdrift i dette projektet svarende til erhvervsgymnasiets tidsplan for deres byggeri.

       

      Jf. ovenstående tabel ansøges:

       

      2016

       

      ·          om anlægsudgiftsbevillinger samt rådighedsbeløb på  14,9 mio. kr. hvoraf der tidligere (Byrådets møde den 24. februar 2016 sag nr. 16) blev frigivet rådighedsbeløb på 6,9 mio. kr. Desuden søges om  anlægsindtægtsbevilling samt rådighedsbeløb på 4 mio. kr. hvoraf der tidligere (Byrådets møde den 24. februar 2016 sag nr. 16) blev frigivet rådighedsbeløb på 3 mio. kr.

      2017

      ·         om anlægsudgiftsbevillinger samt rådighedsbeløb på  8,5 mio. kr. Desuden søges om  anlægsindtægtsbevilling samt rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,

       

      at indtægten på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,

       

      at udgiften på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.920.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 6.920.000 kr.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 3.000.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”

       

      at anlægsindtægtsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 3.000.000 kr.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Banebroen i Viborg Baneby”

       

      at indtægten på 2,5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 1 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”

       

      at udgiften på 3,5 mio. kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen,  idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”

       

      at udgiften på 1 mio. kr. i 2017 finansieres af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,

       

      at indtægten på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby” med rådighed i 2016,

       

      at udgiften på 1 mio. kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.920.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 6.920.000 kr.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 3.000.000 kr. til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”

       

      at anlægsindtægtsbevillingen på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” nedsættes med 3.000.000 kr.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”banebroen i Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Banebroen i Viborg Baneby”

       

      at indtægten på 2,5 mio. kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på kontoen ”Viborg Baneby-projekter”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 1 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”byggemodning af Viborg Baneby”

       

      at udgiften på 2,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3,5 mio. kr. med rådighed i 2016 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”

       

      at udgiften på 3,5 mio. kr. i 2016 finansieres af kassebeholdningen,  idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1 mio. kr. med rådighed i 2017 til kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec”

       

      at udgiften på 1 mio. kr. i 2017 finansieres af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Parkeringspladser ved Mercantec” i 2018 i budget (2016-2019) nedsættes tilsvarende ved den kommende budgetlægning for 2017-2020

  • 7 Stillingtagen til nye muligheder for opkrævning af administrationsudgifter i forbindelse med afholdelse af vejsyn m.m
    • Sagsfremstilling

      På private fællesveje og private fællesstier kan de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere anmode Kommunen om at tage stilling til vejens vedligeholdelse. Kompetencen til at træffe disse beslutninger er henlagt til Vejsynsudvalget, hvor nuværende medlemmer er udpeget af Byrådet d. 26. februar 2014 (sag nr. 2).

       

      Byrådet besluttede den 28. april 2010 (sag nr. 194), at omkostningerne ved vejsyn på landet skulle afholdes af vejberettigede, samt at der i byen skulle opkræves et administrationstillæg ved vejsyn. I praksis har denne beslutning være begrænset af en ny privatvejslov, der trådte i kraft d. 1. jan. 2012. Efter denne lov kunne der både på landet og i byen opkræves et administrationstillæg på max 9 % af vedligeholdelsesomkostningen. Med ikrafttræden den 1. juli 2015 er dette blevet ændret, så alle ”dokumenterede administrative udgifter” kan opkræves hos vedligeholdelsesforpligtigede grundejere.

       

      I forarbejderne til lovændringen står, at det ”forekommer ikke umiddelbart rimeligt, at kommunalbestyrelsen skal have administrative udgifter med at løfte de opgaver, som de vejberettigede principielt selv skal aftale sig frem til”. Herudover skrives det, at ”en ophævelse af begrænsningen i administrationstillægget vurderes ligeledes at bidrage til, at de vejberettigede i højere grad selv løser vejproblemerne”.

       

      Lovændringen afstedkommer et behov for fornyet stillingtagen til opkrævning af administrative udgifter i forbindelse med afholdelse af vejsyn.

       

      Hvornår kan de administrative udgifter opkræves?

      Kommunens beslutning om vedligeholdelse er efter en konkret vurdering enten:

      a) et påbud om at bestemte vedligeholdelsesforpligtede udfører en nærmere bestemt del af vedligeholdelsen eller

      b) en beslutning om at vejen skal vedligeholdes samlet, hvorved udgiften til den samlede udgift også skal fordeles.

       

      Det er kun, når vejen vedligeholdes samlet, at de administrative udgifter kan opkræves. Det skal i tillæg hertil nævnes, at det alt andet lige også er de sager, der er administrativt tungest. Udgifterne fordeles efter samme fordeling som vedligeholdelsesudgifterne.

       

      Hvad er de administrative omkostninger?

      I forarbejderne til vejloven er de administrative udgifter beskrevet i forbindelse med vejbidragsreglerne. Det er de samme udgifter, der tænkes på i forhold til privatvejsloven. De administrative udgifter er i forarbejderne beskrevet som følger:

       

      ”I de administrative udgifter indgår bl.a. udgifter til gennemførelse af partshøringer, beregning af udgiftsfordelinger, besvarelse af indsigelser mv., indhentning af tilbud, tilsyn med vej- og gravearbejder og opkrævning… [red: af vedligeholdelsesudgift].

       

      I forbindelse med opgørelsen af vejmyndighedens egne administrative udgifter kan vejmyndigheden medregne samtlige udgifter, der er forbundet med administrationen af det pågældende vejprojekt, herunder lønnen til vejmyndighedens ansatte, så længe vejmyndigheden herved ikke oppebærer indtægter til dækning af sin øvrige drift.

       

      I det omfang eksterne konsulenter har været anvendt til administrative opgaver, indgår denne udgift i vejmyndighedens dokumentation for, at der rent faktisk har været administrative omkostninger svarende til mindst det opkrævede.”

       

      Hvad er forvaltningens omkostninger ved et vejsyn?

      Tidsforbruget, som er den primære administrative udgift på et vejsyn, afhænger meget af vejen og de vejberettigede grundejere. Private fællesveje på landet er, særligt når de ender i engarealer, tidstunge hvad angår identifikationen af vejberettigede. Det er også sådan, at tidsforbruget øges markant, når der sker en fordeling af udgifterne (fordelingsnøgle), særligt partshøring af denne øger tidsforbruget.

       

      Et vejsyn, hvor vejen vedligeholdes samlet og udgiften fordeles, vil, når det går hurtigt og uproblematisk, tage 25-30 timer, mens vejsyn normalt tager længere tid pga. at partshøring af udkast til afgørelse, og herunder fordelingsnøgle, trækker sagen ud. En nabokommune har oplyst, at de i gennemsnit bruger 40 timer pr. vejsyn. Et påbud om vedligeholdelse, inkl. den nødvendige besigtigelse m.v. vil typisk tage 10-20 timer.

       

      De administrative udgifter til et vejsyn, hvor udgifterne kan opkræves hos vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, vil ud fra ovenstående tidsforbrug være fra 10.000-15.000 kr. eksklusive moms og opefter.

       

      Forvaltningen foreslår, at der sættes et loft på, hvor stort et beløb der opkræves, således at usikkerheden om beløbets størrelse begrænses. Loftet foreslås lagt på et niveau, hvor de vedligeholdelsesforpligtigede ikke rammes fuldt ud af en partshøring, der trækker meget ud. Omvendt bør udgiften, der sendes videre, også reflektere omkostningernes omfang.

       

      Særregel på landet

      Der er, som supplement til de almindelige regler, kommet en mulighed på landet for at pålægge ”den der har anmodet om vejsynet” de samlede administrative udgifter (Privatvejsloven § 14 stk. 3). Ifølge lovforarbejderne har reglen karakter af undtagelsesbestemmelse. Bestemmelsen kan anvendes, når anmodningen om vejsyn er åbenlys formålsløs, og lovforarbejderne giver følgende eksempler på, hvornår det kan være aktuelt at anvende bestemmelsen:

      ·           Hvor det måtte stå den grundejer, der har rejst sagen over for kommunen, klart, at vedkommende bad kommunen om at tage stilling til spørgsmål, som klart falder uden for kommunens kompetence (f.eks. en privatretlig uenighed).

      ·           Hvor det måtte være klart for grundejeren, at vejen er i god og forsvarlig stand.

      ·           Hvor der ikke er sket ændringer i de vejberettigedes brug af vejen siden seneste udgiftsfordeling.

       

      Forvaltningens vurdering af effekten

      Forvaltningen vurderer, at den primære effekt af ovenstående vil være færre vejsyn. Dette vil særligt påvirke vejsyn på grusveje på landet, hvor de administrative udgifter ofte vil være større eller svare til vedligeholdelsesudgiften. Før ville der ved vejsyn på en gennemsnitligt grusvej kunne opkræves 500-1000 kr. i administrationstillæg, pga. 9 % reglen. En forøgelse af administrationsomkostningerne til det reelle, vil bidrage til at langt flere får løst tingene selv.

       

      Det anslås, at der i dag er gennemsnitligt 10 vejsyn om året. Den refusion af administrative udgifter, der vil kunne opnås, forventes derfor at være sekundær.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at de administrative udgifter afholdes af de vedligeholdelsesforpligtigede, når dette er muligt,

       

      at der sættes et loft på 25.000 kr. eksklusive moms på de administrative omkostninger, hvor eventuelle restbeløb ikke opkræves, og

       

      at særreglen på landet undtagelsesvis kan anvendes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at de administrative udgifter afholdes af de vedligeholdelsesforpligtigede, når dette er muligt,

       

      at der sættes et loft på 15.000 kr. eksklusive moms på de administrative omkostninger, hvor eventuelle restbeløb ikke opkræves, og

       

      at særreglen på landet undtagelsesvis kan anvendes.

  • 8 Forslag til etablering af bredde kantbaner langs Løgstørvej mellem Viborg og Skals (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet har i investeringsoversigten afsat 2.5 mio. kr. i 2016 til forbedring af forholdene for cyklisterne på Løgstørvej mellem Viborg og Skals.

       

      Med det afsatte beløb er det ikke muligt at etablere en cykelsti i eget tracé, idet anlægsudgiften hertil var beregnet til 16 mio. kr. Som alternativ er der i stedet afsat midler til etablering af bredde kantbaner til cyklister og knallerter på strækningen.

       

      Nedenstående er der lavet en kort redegørelse for etablering af bredde kantbaner langs med Løgstørvej i forhold til vejregler og trafiksikkerhed.

       

      Eksisterende forhold:

      Løgstørvej er i dag belastet med en årsdøgnstrafik på ca. 6.000 køretøjer, heraf er 625 tunge køretøjer. Der er i de seneste 5 år sket 9 uheld på strækningen, hvoraf 4 har været med personskader og 5 med større eller mindre materielle skader.

       

      Løgstørvej mellem Viborg og Skals er en ca. 7 km lang 2-sporet landevej med en hastighedsgrænse på 80 km/t. På ca. 5,2 km af strækningen har vejen en kørebanebredde på 6,6 m, 0,9-1,0 m kantbane med 30 cm stribe, 2–2,5 m yderrabat og en grøft. Den resterende strækning på ca. 1,8 km er kørebanebredden ca. 6,0 m, kantbredden ca. 0,5 m med 10 cm stribe og med en varieret yderrabat på 1,2–1,5 m.

       

      Vejregler og trafiksikkerhed:

      I henhold til Vejdirektoratets vejregler bør bredde kantbaner til cyklister og knallerter etableres i mindst 1,2 m bredde incl. 0,3 m kantlinje.

       

      Vejdirektoratets håndbog ”Tværprofilet i åbent land” står bl.a. følgende:

      Bredde kantbaner gavner trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper, vurderet i forhold til en situation uden cykelfaciliteter eller kantafmærkning, fordi udvidelsen af det belagte areal er med til at skabe en sikkerhedszone langs køresporet.

       

      Bredde kantbaner og cyklebaner forebygger især strækningsuheld, hvor lette trafikanter påkøres af motorkøretøjer bagfra eller frontalt. Etablering af bredde kantbaner og cykelbaner langs veje i landområder kan generelt antages at reducere uheldsrisikoen for lette trafikanter med ca. 50 %.

       

      I ”Idékatalog for cykeltrafik 2012” står nævnt, at kantbaner øger sikkerheden for bilister og en dansk undersøgelse viser, at antallet af ulykker på landeveje falder i takt med stigende kantbanebredde. Størst fald blandt de lette trafikanter.

       

      Med baggrund i ovennævnte anbefaler forvaltningen, at der på hele vejstrækningen etableres en bred kantbane i 1,3 m bredde incl. 0,3 m kantlinje i begge vejsider, idet de trafiksikkerhedsmæssige forhold for cyklister og knallerter herved forbedres.

       

      På størstedelen af vejstrækningen kan etablering af bred kantbane udføres uden at ændre på vejrabatten. På den smalleste del af vejstrækningen (ca. 1,8 km.) er det dog nødvendigt at udvide vejprofilet med 1 - 2 m i begge vejsider, hvilket medfører, at der skal erhverves jord til formålet.

       

      Forvaltningen har foretaget en nærmere beregning af anlægsudgiften ved etablering af en bred kantbane i 1,3 m bredde i begge vejsider. Udgiften beløber sig til 3.200.000 kr., hvilket især skyldes, at udgifterne til udvidelse af vejprofilet på den smalleste vejstrækning bliver 700.000 kr. dyrere end forudsat i budgetønsket.

       

      Til orientering kan det oplyses, at der i indeværende år påregnes udlagt nyt asfaltslidlag på en større strækning af Løgstørvej mellem Viborg og Skals. Asfaltarbejdet vil blive koordineret med den påtænkte etablering af bredde kantbaner på Løgstørvej.

       

      Kommunen kan i henhold til vejlovens § 43 stk. 1 iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejerne af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste. Hvis der forinden selve ekspropriationen lykkes at indgå en frivillig aftale mellem den pågældende lodsejer og Kommunen, vil der også være skattefrihed, når Kommunen har truffet beslutning om at ville ekspropriere, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Skat kræver over for den enkelte ejer, at Kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.

       

      Med henblik på jorderhvervelse til udvidelse af Løgstørvej foreslår forvaltningen, at disse erhverves ved ekspropriation i det omfang der ikke kan indgås frivilligt forlig med de berørte lodsejere. I bilag nr. 2 er anført de matrikler, som bliver berørt af jorderhvervelse til udvidelsen af Løgstørvej.

       

      Finansiering:

      Anlægsudgiften på 3.200.000 kr. foreslås finansieret af det rådighedsbeløb på 2.500.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til anlæggelse af cykelsti langs Løgstørvej mellem Viborg og Skals, samt at den resterende udgift på 700.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplanen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der etableres en bred kantbane på 1,3 m i begge vejsider langs Løgstørvej (Viborg-Skals),

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.200.000 kr. til kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals)” med rådighedsbeløb i 2016,

      at udgiften på 3.200.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. på kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals) samt de resterende 700.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplanen”, og

      at kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i sagen omhandlende arealer til udvidelse af Løgstørvej, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb af jord.

       

                                                          

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der etableres en bred kantbane på 1,3 m i begge vejsider langs Løgstørvej (Viborg-Skals),

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.200.000 kr. til kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals)” med rådighedsbeløb i 2016,

      at udgiften på 3.200.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. på kontoen ”Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals) samt de resterende 700.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplanen”, og

      at kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i sagen omhandlende arealer til udvidelse af Løgstørvej, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb af jord.

       

                                                          

  • 9 Prioritering af cykelstier (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

       

      Seneste prioritering af cykelstier

      Kommunen søgte om tilskud i Statens pulje til fremme af cykling 2015, som beskrevet på møde i Teknisk Udvalg den 25. november 2015 (sag nr. 12).


      Der blev søgt om tilskud til

      •    Skolesti på Burrehøjvej mellem Foulum og Ørum

      •    Skolesti på Langgade og Mønsted Skovvej mellem Sparkær og Mønsted

      •    Pendlersti på strækning af Bjerrevej mellem Rødkærsbro og Bjerringbro

      •    Cykelsti fra Alhedestien mellem Karup og Kølvrå parallelt med Hessellundvej til Karup Lufthavn og til Hessellund Camping,

      •    Etablering af Alhedestien fra Banegården til Klostervænget incl. krydsning af Banevejen og jernbanen.

      •    Skolesti på Bruunshåbvej mellem Rindsholm og Bruunshåb”

      Projektet for en cykelsti mellem Sparkær og Mønsted opnåede 40% i tilskud fra Statens Cykelpulje. Teknisk Udvalg besluttede på mødet 25. november 2015 at prioritere dette projekt. Af ovennævnte projekter er der endvidere meddelt bevilling til cykelstien fra Banegården til Klostervænget i Viborg som en del af projektet for vejen i banegraven. Disse projekter er således under realisering.

       

      Status på anlæg af cykelstier

      I foråret færdiggøres cykelstien mellem Vroue og Vridsted, denne sti har også fået 40% i tilskud. Der er ikke afsat flere statslige cykelpuljemidler, som Kommunen kan søge.

       

      Teknisk Udvalg besluttede på møde 2. september 2015 (sag nr. 10), at der i forbindelse med opgradering af Alhedestien til skitseprojektering m.v. kan anvendes 50.000 kr. fra puljen til cykelstier 2016.

       

      Af rådighedsbeløbet til cykelstier i 2016 er der således en rest på 2,472 mio. kr. til prioritering. Dog skal bemærkes, at Teknisk Udvalg på møde 24. februar 2016 (sag nr. 7) har godkendt et cykelstiprojekt mellem Gammelstrup og Birke Sø, som finansieres af puljen ”Grøn ordning for vindmøller ved Gammelstrup”, og eventuelle merudgifter skal dækkes ind af puljen for cykelstier 2016.

       

      Ønsker til cykelstier fra borgere / borgerplaner

      Forvaltningen foreslår, at Udvalget drøfter, hvordan cykelstiprojekter fremover skal prioriteres. Med 2 mio. kr. afsat i hvert af overslagsårene og p.t. ingen udsigt til statslig medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter er det begrænset, hvor mange cykelstier Kommunen kan anlægge i de kommende år.

       

      Der vedlægges som bilag 1 en liste over de stiønsker, Forvaltningen har registreret fra borgere, herunder i borgerplaner.

       

       

      Ønske om cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb

      Teknisk Udvalg har på møde den 28. oktober 2015 (sag nr. 17) vedtaget, at der på et kommende møde forelægges en sag vedrørende en cykelsti mellem Bruunshåb og Rindsholm.

       

      Teknisk Udvalg fik på mødet 6. januar 2016 (sag nr. 8) en orientering om et møde mellem Sdr. Rind – Rindsholm Lokalråd, Bruunshåb Borgerforening og forvaltningen den 17. december 2015.

       

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning og besluttede, at ”forvaltningen arbejder videre med projektforslag for pilotprojekt for ”cykelsti til halv pris”, som forelægges udvalget på et kommende møde”.

       

      Anlæg af en cykelsti mellem Sdr. Rind, Rindsholm og Bruunshåb har tidligere været behandlet af Teknisk Udvalg som et projekt ”cykelsti til halv pris”, hvor borgerne gerne vil bidrage til anlægsarbejdet og dermed gøre anlægget billigere.

       

      Borgernes 1. prioritet er strækningen mellem Rindsholm og Bruunshåb. Da der har været en forventning om en udbygning af rute 26 og herunder en forlægning af Bruunshåbvej, ville den nuværende Bruunshåbvej kunne få status af cykelsti på en del af strækningen. Derfor har borgerforeningen hidtil arbejdet for en cykelsti mellem Sdr. Rind og Rindsholm, da deres 1. prioritet afventede udbygningen af rute 26.

       

      Bruunshåb Borgerforening ønsker også en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb, og synes det er vigtigt, at den bliver koblet sammen med stien, der fører til Banestien i Bruunshåb.

       

      Der vedlægges som bilag 2 et oversigtskort og fotos fra Bruunshåbvej.

       

      På mødet 17. december 2015 udleverede Sdr. Rind – Rindsholm Lokalråd et forslag til arbejdsfordeling ved anlæg af en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb og et overslag fra en entreprenør. De oplyste også, at der er lavet foreløbige aftaler med en del af lodsejerne. Efter mødet har lokalrådet fremsendt uddybende materiale.

       

      Forvaltningens bemærkninger vedr. cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb

      I forbindelse med planlægning, projektering og anlæggelse af en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb kræves der særlig hensyn til de mange gravhøje og fredninger, der er på strækningen. Et cykelstitracé kan således ikke ligge umiddelbart tæt på vejen, men må ud i en bue uden om gravhøjene. Anlæg af en cykelsti kræver dispensation fra beskyttelseslinjen for fortidsminderne, da stien kommer tættere end 100 m fra gravhøjene.

       

      Der skal laves arkæologiske prøvegravninger forud for selve anlægsarbejdet. Hvis museet finder noget af interesse, skal dette udgraves, hvilket kan være bekosteligt.

       

      Forvaltningen bemærker, at der vil blive tale om at skulle bruge mere jord til cykelstianlægget end lokalrådet umiddelbart har kunnet forvente, idet stien skal gå uden om gravhøjene i en pt. ukendt afstand. Det kan få betydning i forhold til aftalerne med lodsejerne.

       

      Bruunshåbvej vil på strækningen ved Rindsholm kunne ændres til cykelsti, hvis denne strækning af Bruunshåbvej forlægges som følge af udbygning af rute 26. En eventuel udbygning af rute 26 og deraf følgende forlægning af Bruunshåbvej bør derfor også inddrages i vurderingen af, om cykelstien skal etableres nu. Forvaltningen vurderer dog, at der ikke er en udbygning på vej, selv om der er lavet VVM-redegørelse. En eventuel udbygning af rute 26 vil formentlig ske fra Århus-siden først.

      Kommunens udbudsregler betyder, at der kan opstilles flg. scenarier:

      1.    Anlægsarbejdet udbydes i offentlig licitation, hvor alle entreprenører kan byde på opgaven. Entreprenører kan eventuelt aftale med borgerforeningen at gøre brug af deres frivillige arbejdskraft, eller

      2.    Dele af anlægsarbejdet udbydes, og borgerforeningen udfører frivilligt arbejde på de dele, der ikke udbydes.

       

      Forvaltningens indsats vil være størst i scenarie 2, idet Forvaltningen skal sikre koordinering, kvalitet etc. af det frivillige arbejde. I scenarie 1 vil det være entreprenørens opgave, hvis denne vælger at inddrage frivilligt arbejde. I scenarie 2 vil der til gengæld være mulighed for, at arbejdet kan blive billigere, hvis det frivillige arbejde får et vist omfang.

       

      Faktuelle oplysninger

      Skolevejen fra Rindsholm til Bruunshåb er erklæret trafikfarlig for alle skoleelever, som derfor transporteres af skolebus. En cykelsti vil forbedre trafiksikkerheden for de svage trafikanter til bl.a. skole og fritidsaktiviteter. Børnene vil kunne transportere sig selv i stedet for at blive kørt med bus eller af forældrene. Der er p.t. 20 befordringsberettigede elever fra Rindsholm til hhv. Møllehøjskolen i Bruunshåb (18 elever) og Overlund Skole (2 elever).


      Bruunshåbvej har en kørebane på 5 m og en årsdøgntrafik på ca. 1.900 køretøjer.
      Strækningen er ca. 1,6 km. Anlægsoverslaget for en dobbeltrettet cykelsti på strækningen udgør ca. 2,4 mio. kr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at Udvalget drøfter, hvordan cykelstiprojekter fremover skal prioriteres, og

       

      at Udvalget evt. beslutter, hvilket cykelstiprojekt der skal prioriteres.

       

       

      Direktøren for Teknik og miljø foreslår desuden, at Udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 50.000 kr. til kontoen ”Alhedestien” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at udgiften på 50.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen pulje til cykelstier

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Udvalget er positivt stemt for at prioritere et pilotprojekt for en cykelsti mellem Rindsholm og Bruunshåb højst, såfremt der lokalt tilvejebringes en betragtelig del af anlægssummen som beskrevet i cykelsti til halv pris.

       

      I forhold til øvrig prioritering ønsker udvalget forelagt en oversigt over uheldstal, trafiktal, skolebørn ud af bussen og pris sammenholdt med Løgstørmodel for øvrige stier.

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 50.000 kr. til kontoen ”Alhedestien” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at udgiften på 50.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen pulje til cykelstier

       

       

       

  • 10 Møde med Taxa i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg har bedt om et møde med repræsentanter for Taxa i Viborg Kommune med henblik på at drøfte den nuværende taxasituation. Herunder det fremtidige omfang af antal bevillinger i tidligere Viborg Kommune, samt serviceniveauet for betjeningen af borgerne i weekender og aftener. På mødet ønskes også en drøftelse, af hvilke udfordringer landtaxa har.  

       

      Repræsentanterne for taxa deltager i mødet fra kl. 11.30.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at sagen drøftes med henblik på at afklare, hvilke tiltag der i givet fald kan tages for at imødegå udfordringerne på taxa-området

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg holdt møde med Taxa.

  • 11 Forslag til principper for fordeling af pulje til grøn vedligeholdelse
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg drøftede på sit møde den 28. oktober 2015 (sags nr. 7) principperne for fordeling af den afsatte grønne vedligeholdelsespulje på 1,5 mio. kr. pr. år. På mødet besluttede udvalget at anmode forvaltningen om at lave et beslutningsoplæg for anvendelse af puljen. Puljen er tænkt anvendt til hævelse af serviceniveauet indenfor de grønne områder i oplandet udenfor Viborg og Bjerringbro.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har med udgangspunkt i udvalgets drøftelse vurderet, hvilke tiltag der samlet set vil bidrage mest til at højne kvaliteten af grønne områder og arealer i oplandet. Tiltagne er oplistet nedenfor med forslag til størrelsen af indsatsen. Forvaltningen vurderer, at tiltagene, som skitseret, vil kunne gennemføres inden for den afsatte pulje. Det forslås, at udvalget drøfter tiltag og størrelser med henblik på, at den samlede indsats besluttes. Det bemærkes i øvrigt, at flere af tiltagene harmonerer fint med den vedtagne Natur- og Parkpolitik, ligesom tiltagene kan samordnes med de midler, der er bevilliget til ”Områdefornyelse” og ”Byfornyelse i de mindre byer”.

       

      Det overordnede sigte med principperne for fordelingen af vedligeholdelsesmidlerne vil være forskønnelse af helhedsindtrykket, driftsoptimering og tildeling af ressourcer til opgaver, som der ikke tidligere har været reserveret midler til (baneskove og gadekær/branddamme). 

       

      Forvaltningen forslår følgende tiltag iværksat:

       

      Kommunale byggegrunde:

      For ledige byggegrunde, der ikke er lejet/lånt ud, gælder, at de bliver klippet 2 gange om året. I dag er der ca. 220 ledige kommunale byggegrunde uden for Viborg og Bjerringbro. En hyppigere slåning kan, ud over at forbedre det æstetiske udtryk, måske fremme salget af byggegrunde i ydreområderne.

       

      Det foreslås, at der sigtes mod at klipningen sættes op til 4 gange om året. I det omfang der ikke er bevillingsmæssig dækning for fuld implementering af indsatsen, prioriteres indsatsen på byggegrunde, der støder op til grønne områder, hvor hyppighed af græsslåning er højere, og på enkelte byggegrunde, der er beliggende inde i bebyggede boligområder.

       

      Kommunale arealer i landsbyområder, der ikke er udstykket:

      En del kommunale arealer, som ligger op til byggegrunde eller bebyggelse, bliver ikke slået i dag. Det er typisk kommunal arealer, som endnu ikke er udstykket. Omfanget af sådanne arealer vurderes at være beskedent.

       

      Det foreslås at disse arealer ligeledes klippes 4 gange om året.

       

      Renhold/ukrudt:

      Bekæmpelseshyppigheden af ukrudt på faste belægninger (fortove, helleanlæg m.m.) uden for Viborg og Bjerringbro hæves fra 6 til 10 gange for at give et pænere visuelt helhedsindtryk.

      Omfanget, og dermed ressourceforbruget, er ikke kortlagt.

       

      Banestier/baneskove:

      Af den samlede pulje på 1,5 mio. kr. afsættes en delpulje på 300.000 kr. til vedligeholdelse af banestier og -skove i landsbyer. Der er behov for en opfølgende vedligeholdelse af de tiltag (publikumsfaciliteter m.m.), der tidligere har været iværksat som anlægsprojekter.

       

      Eksempler på opgaver kunne være: Kraftig tilbageskæring af bevoksning på Himmerlandsstien, pleje af baneskove langs Alhedestien og Himmerlandsstien, vedligehold af sidearealer (græsslåning under borde/bænke m.m.) og vedligehold af publikumsfaciliteter, fx Kølsen ”rasteplads”.

       

      Grønne strøg gennem landsbyer:

      Der afsættes en delpulje på 500.000 kr. til forskønnelse og driftsoptimering af grønne strøg gennem landsbyer. Tiltagene kan være renovering af opholdsarealer, beplantning, udtynding, genplantning. Fx Poppelvej i Karup og Astrupparken i Møldrup.

       

      Det kan også omfatte udskiftning af borde/bænke og skraldespande samt etablering af asfalt under borde/bænke i stedet for fliser, eller etablering af kantafgrænsning, fx omkring faldsandsområder på legepladser.

       

      ”Forskønnelse ved ”byporte” (markering ved byskilte):

      Som en simpel og iøjnefaldende forskønnelse af de mindre byer skabes en markering ved byskiltene med blomster. Der afsættes en delpulje på 200.000 kr. til formålet.

       

      Der sættes forårsløg ved byskiltene de steder, hvor betydende offentlige, kommunale veje fører ind til byen.

       

      Oprensning og ”forskønnelse” af branddamme/gadekær:

      Branddamme og gadekær har ofte en central placering i de mindre byer. Der afsættes en delpulje på 200.000 kr. til forskønnelse og oprensning af branddamme/gadekær.

       

      Områderne vil ofte være beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3 og ændringer vil i disse tilfælde kræve dispensation. Praksis er, at der kan meddeles dispensation såfremt den samlede indsats er naturforbedrende.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg drøfter tiltagene med henblik på at beslutte den samlede indsats

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

       

      Teknisk Udvalg tiltrådte tiltagene i sagsfremstillingen, idet dog indsatsen på kommunale byggegrunde udgår. Initiativet gennemføres via de enkelte anlægsbevillinger til byggemodningsinitiativer. Forvaltningen undersøger mulighederne for at benytte nyttejobs eller lign. til visse vedlige­holdelsesopgaver.

  • 12 Regnskabsresultat for 2015
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2015 for Teknisk Udvalg.

       

      På mødet den 6. april 2016 bliver Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2015 forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget, og det vil herefter blive behandlet af Byrådet den 13. april 2016. Efter Byrådets godkendelse vil regnskabet blive oversendt til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2016), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.

       

      Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. april 2016 orienteres alle fagudvalgene om regnskabsresultatet samt forslag til overførsel af uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger for det enkelte udvalgs ansvarsområder.

       

      Regnskabsresultat vedrørende Serviceudgifter (og overførselsudgifter)

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2015

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Serviceudgifter

       

       

       

       

      Grønne områder

      9.036

      9.356

      9.112

      -244

      Trafik

      131.852

      138.042

      135.905

      -2.137

      Kommunale ejendomme

      -1.904

      -4.679

      -6.066

      -1.387

      I alt

      138.984

      142.719

      138.952

      -3.767

       

      Der henvises for yderligere forklaringer til bilag 1.

       

      Overførsel af over-/underskud fra 2015 til 2016 på driften

      Byrådet godkendte i 2012 de gældende principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene. Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3 % af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5 %.

       

      På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud kan overføres efter ansøgning fra den/de budgetansvarlige chefer.

       

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på de enkelte politikområder under Teknisk Udvalg overføres følgende driftsbeløb fra 2015 til 2016:

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Afvigelse i regnskab

      Decentrale enheder

      Centrale områder

       

       

      Overføres

      Overføres ikke

      Overføres

      Overføres ikke

      Grønne områder

      -244

       

       

      -244

       

      Trafik

      -2.137

      -3.052

       

      915

       

      Kommunale ejd.

      -1.387

       

       

      -1.387

       

       

      De decentrale midler på politikområdet Trafik (-3.052 tkr.) består af overførsel til Park og Vejservice med -2.487 tkr. og -565 tkr. til Vintertjenesten. Det resterende beløb på 915 tkr. overføres til Vejbelysning.

       

      Se yderligere bemærkninger i bilag 1.

       

      Regnskabsresultat vedrørende anlæg

       

      (1.000 kr.)

       

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2015

      Afvigelse (minus = mindreudgift)

      Jordforsyning

      25.446

      48.240

      10.698

      -37.517

      Faste ejendomme

      11.955

      17.669

      7.093

      -10.576

      Fritidsområder

      0

      2.341

      575

      -1.766

      Fritidsfaciliteter

      0

      4.889

      3.461

      -1.428

      Naturbeskyttelse

      0

      -726

      3.850

      4.576

      Vejanlæg

      56.508

      88.808

      45.249

      -43.584

      Kollektiv trafik

      0

      -294

      -629

      -335

      I alt anlæg

      93.909

      160.927

      70.298

      -90.628

       

      NB: Betegnelsen ”Naturbeskyttelse” dækker over projekterne vedr. Kærvænget, Viborg Søerne og Sønæs.

       

      Overførsel af ikke forbrugte anlægsbevillinger fra 2015 til 2016

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på Teknisk Udvalgs anlægsprojekter overføres følgende anlægsbeløb fra 2015 til 2016:

       

      (1.000 kr.)

       

      Afvigelse i regnskab

      Overføres

      Overføres ikke

      Jordforsyning

      -37.517

      -36.729

      -788

      Skattefinansieret område

      -53.111

      -53.813

      702

       

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter:

      Byggemodning Kærvej 1 overføres ca. 8 mio. kr.

      Byggemodning Møgelkær II, 2. etape overføres ca. 3 mio. kr.

      Ombygning af kommunevej til modulvogntog ca. 2 mio. kr.

       

      Desuden skal bemærkes, at på det skattefinansierede område overføres 702 tkr. som primært skyldes, at enkelte anlægsprojekter skal regnskabsafsluttes i 2016 samtidig med, at de har haft et merforbrug, som ikke overføres.

       

      Regnskabsbemærkninger

      Regnskabsbemærkningerne for 2015 tager udgangspunkt i budgettet for 2015. Som en del af årsregnskabet for 2015 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer. Herefter følger opfølgning på politikområdets fokusområder i 2015 jf. budgettet samt ligeledes opfølgning på de effektmål, der er opstillet for politikområdet i budgettet for 2015.

       

      Regnskabsbemærkningerne til Teknisk Udvalgs politikområder fremgår af bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at       regnskabsresultatet for 2015 tages til efterretning, og

       

      at       Teknisk Udvalg anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2015 til 2016 til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Indstillingen blev godkendt. 

  • 13 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af januar 2016
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2016 pr. 31. januar 2016 - der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Der gøres opmærksom på, at der i det korrigerede budget og forventede årsresultat i bilag nr. 1 ikke er indregnet evt. overførsler af budgetmidler fra 2015 til 2016. Overførslerne behandles af Byrådet på mødet den 13. april 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2016.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2016

  • 14 Nedrivning af bevaringsværdig bygning - Navnløs 7, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af ejendommen ønsker at nedrive den bevaringsværdige bygning, der er beliggende Navnløs 7, 8800 Viborg, matr. nr. 75a, Viborg Bygrunde.

       

      Ejer ønsker bygningen nedrevet, da den fremstår i forfalden stand og ikke længere vurderes velegnet til bolig. Endvidere ønsker ejer bygningen nedrevet for at give plads til opførelse af ny bebyggelse på grunden, da en inddragelse af den pågældende bygning ikke vurderes hensigtsmæssig.

       

      Bygningen er opført mellem år 1781 og 1791 i sammenhæng med forhuset - Sct. Mogens Gade 42. Tilsammen danner bebyggelsen den nordlige afgrænsning af Navnløs. Bygningen er omfattet af Bevaringsplanen for Viborg og er vurderet med en høj bevaringsværdi 3 i Kommuneatlas Viborg.

       

      Nedrivning af den bevaringsværdige bygning og opførelse af ny bebyggelse på ejendommen har i et forudgående forløb været drøftet mellem ejer og Viborg Kommune. Sagen har senest været behandlet på Teknisk Udvalgs møde den 25. november 2015. Udvalget besluttede at stille sig positivt over for nedrivningen af bygningen. Med baggrund i et konkret skitseprojekt har ejer ansøgt om at nedrive den bevaringsværdige bygning for at skabe nye bebyggelsesmuligheder på grunden.

       

      Lovgivning – Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

      Inden kommunen kan give tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, skal den påtænkte nedrivning offentliggøres med en frist på mindst 4 uger. Dette sker for at give mulighed for indsendelse af indsigelser, bemærkninger mv. til den videre behandling af sagen.

       

      Kommunen skal derefter meddele ejeren, om kommunen ønsker at nedlægge et forbud mod nedrivningen efter Planlovens § 14. Et forbud vil medføre, at der efterfølgende skal udarbejdes en lokalplan, der bestemmer, at bygningen ikke må nedrives. Ejeren kan da under visse forudsætninger, som f.eks. væsentlig forringet afkastningsgrad, forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

       

      Nedrivningsanmeldelsen har været offentliggjort fra den 5. februar 2016 til og med den 4. marts 2016.

        

      Høringssvar/indsigelser

      Der er i høringsperioden kommet 9 høringssvar/indsigelser. Det ene høringssvar er en underskriftindsamling fra 312 personer, der er suppleret med 35 bemærkninger.

       

      Indsigelserne fremgår af bilag 2.

       

      Høringssvarene har efterfølgende været forelagt ejer/ansøger i en partshøring. Der er i den forbindelse ikke modtaget bemærkninger.

       

      Hovedparten af høringssvarene tilkendegiver, at bygningerne langs Navnløs bør bevares, så det unikke bymæssige miljø og den historiske fortælling bag Navnløs ikke går tabt. Der lægges vægt på, at Navnløs er et vigtigt element i forhold til oplevelsen af og sikringen af det gamle Viborg i henhold til kommunens egen arkitekturpolitik og bevaringsplan.

       

      Det specificeres derudover, at evt. nybyggeri i langt højere grad bør understøtte og bidrage til det miljø og arkitektur, som det er en del af.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg beslutter, om de indsendte indsigelser giver anledning til en ændret holdning i forhold til, at der meddeles tilladelse til nedrivning af den omhandlede bygning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg besluttede, at de indsendte indsigelser ikke giver anledning til en ændret holdning i forhold til, at der meddeles tilladelse til nedrivning af den omhandlede bygning.

  • 15 Forhåndsdialog om nyt byggeri på Navnløs 3-7, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Sagen omkring Navnløs 3-7 er senest behandlet på Teknisk Udvalgs møde den 25. november 2015.

       

      Udvalget besluttede, at man var sindet at meddele tilladelse til det ansøgte skitseprojekt på Navnløs 3-7 med korrektioner, herunder at forvaltningen skulle arbejde videre med de faldne bemærkninger om bl.a. franske altaner, adgangsforhold mv.

       

      Med baggrund i udvalgets beslutning, er forvaltningen gået i en dialog med ejer/ansøger omkring de nævnte forhold, men der er fortsat ikke modtaget et samlet projekt. Det er derfor ikke muligt for forvaltningen at vurdere helheden i projektet eller de enkelte løsningers indvirkning på et samlet projekt. 

       

      De seneste fremsendte ændringer fremgår af bl.a. bilag 1-4.

       

      Ud fra en enkeltvis vurdering af disse ændringer har forvaltningen følgende bemærkninger:

       

      Vedr. adgangsforhold

      Adgangsforholdene på grunden skal udformes som angivet i Bygningsreglement 2010, kap. 2.4.3, hvor niveauforskelle skal udlignes i terræn eller ved ramper suppleret med trapper.

       

      Intentionen med bestemmelserne er at sikre rimelige adgangsforhold fra parkeringsarealerne til bygningerne og til opholdsarealerne på grunden. Ved at følge lovgivningens mindstekrav sikres tilgængelighed for samtlige brugere og borgere.

       

      Ejer/ansøger har fremsendt flere forslag omkring afgangsforholdene. Ejer har dog præciseret, at der ønskes godkendt en løsning, der i væsentlig grad afviger fra lovgivningen, hvor der udelukkende etableres adgang mellem de 2 bygninger ved en trappe (bilag 1 - situationsplan af 22.2.16, men uden trappelift).

       

      Der er i forløbet drøftet en løsning med en rampe mellem de to bygninger, der optager hele den terrænmæssige forskel på grunden (bilag 2 – situationsplan af 16.2.16). Det vurderes, at den viste løsning med mindre justeringer vil kunne opfylde mindstekravene i lovgivningen.

       

      Omkring trappelifte, som ligeledes har været drøftet kan det oplyses, at lovgivningen specifikt angiver, at niveauforskelle i fælles adgangsveje skal udlignes med ramper. Trappelift er således ikke mulig uden dispensation. En eventuel dispensation kan kun begrundes, hvor der fysisk ikke er mulighed for ramper.

       

      I forbindelse med løsningen med en trappe mellem bygningerne, ønsker ansøger/ejer at supplere med en handicapparkeringsplads mellem de 2 bygninger - med direkte adgang fra Navnløs ved en gennembrydning af stensætningen. Der lægges op til, at parkeringspladsen kompenserer for den mindre grad af tilgængelighed og i øvrigt er brugbar i forbindelse med indflytning mv.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at der som et naturligt led i projekteringen af nye boliger, bør sikres en funktionel og alsidig brug af ejendommen, hvor brugerne med såvel handicap som nedsat bevæg-lighed selv kan opnå fuld adgang.

       

      I forhold til parkeringspladsen mellem bygningerne, har forvaltningen gjort opmærksom på, at parkeringspladsen – uanset hvilken type parkeringsplads, der er tale om - ikke kan etableres med den viste placering. Der kan langt fra opnås det minimale manøvreareal bag ved parkeringspladsen for at den vurderes anvendelig og kan forventes godkendt.

       

      Den viste parkeringsplads vurderes også at hindre den frie adgang, som alle beboere skal have til de fælles friarealer i grundens østlige ende.

       

      I forhold til oplevelsen af Navnløs, så vurderes stensætningerne på begge sider af Navnløs at være et fint og karaktergivende element i gaden, der ikke bør fjernes eller mindskes i omfang i forbindelse med projektet.

       

      Ud fra en samlet vurdering, herunder at der er tale om ny bebyggelse, ser forvaltningen ingen væsentlige begrundelser for at tilsidesætte lovgivningens mindstekrav til adgangsforhold og tilgængelighed.

       

      Franske altaner

      Ejer har fastholdt et ønske om, at der kan etableres franske altaner i facaden med henvisning til et skitseforslag med 3 franske altaner - mod de 2 franske altaner vist i forslaget fra udvalgsmøde af 25. november2016 (bilag 3 – facade af 16.2.2016).

       

      Det er forvaltningens vurdering, at skitseprojektet overordnet set arbejder med facader, som forsøger at tilpasse sig den byggeskik og arkitektur, der kendetegner området. Der er anvendt former og materialer, som findes i de omkringliggende bygninger. Det udtryk og den byggestil, som ansøger/ejer har valgt at arbejde med i skitseprojektet, bør fastholdes og understøttes. Der bør derfor ikke isættes fremmede elementer, som bryder med de stilmæssige forhold eller med den rytme, som medvirker til at skabe rolige og harmoniske facader (bilag 4 – facade af 16.2.16). 

       

      Ejer henviser til et eksempel på et nyere enfamiliehus/byhus godkendt i 2010 i den ældre del af bymidten. Huset er opført med en frontkvist orienteret mod gaden og domkirken, hvori der er etableret en fransk altan. Forvaltningen vurderer, at der er væsentlig forskel på et mindre, sluttet byggeri, der indgår som en del af et mere tæt gadeforløb, og de nye bygninger på Navnløs, der opføres som længehuse med en helt anden udformning og fremtoning.

       

      Selv om der tidligere er godkendt en fransk altan inden for den ældre bydel, så ændrer det ikke ved, at forvaltningen stadig vurderer franske altaner som et fremmed element i forhold til såvel området som det konkrete skitseprojekt.

       

      Nye tiltag

      Siden skitseprojektet blev forelagt Teknisk Udvalg den 25. november 2015, er det forvaltningens vurdering, at der har været en positiv justering af kvistenes udformning.

       

      I de seneste skitser, er der tilføjet en ekstra kvist samt 4 nye ovenlysvinduer i den østlige tagflade. Bygningerne og tagfladerne vil komme til at fremstå som markante elementer i området, og omfanget af kviste og ovenlysvinduer har væsentlig betydning for, hvordan byggeriet vil blive oplevet. Det er vigtigt, at de røde tagflader bearbejdes, så de kommer til at fremstå rolige og ubrudte - i langt højere grad end vist i de seneste skitseforslag.

       

      Øvrige bemærkninger

      Det skal bemærkes, at der er uafklarede skelforhold ift. naboskel mod nord (se bilag 5). Der skal således ske en arealoverførsel, inden der kan gives byggetilladelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg fastholder, at der skal etableres adgangsforhold/tilgængelighed i overensstemmelse med lovgivningen,

       

      at Teknisk Udvalg fastholder, at der skal arbejdes med facadeforslag uden franske altaner,

       

      at Teknisk Udvalg tilkendegiver, at tagfladen skal bearbejdes, så ovenlysvinduer udelukkende kan udformes som bevaringsvinduer og i et meget begrænset omfang, og

       

      at Teknisk Udvalg tilkendegiver, at stensætningerne langs Navnløs bevares med den nuværende udformning og udstrækning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Indstillingen blev godkendt, idet tredje ”at” ændres til følgende:

       

      at Teknisk Udvalg tilkendegiver at tagfladen skal bearbejdes så ovenlysvinduer og kvist fremtræder harmonisk

  • 16 Evaluering af frikommuneforsøg
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune blev udpeget som frikommune i april 2011. De første konkrete forsøgsansøgninger blev indsendt i juni 2011, og forsøgene kunne igangsættes fra 1. januar 2012. I løbet af 2012 har Byrådet efter indstilling fra de politiske fagudvalg indsendt yderligere ansøgninger samt anmodet om at kopiere en række af de øvrige frikommuners godkendte forsøg. Ligeledes har Byrådet løbende annulleret enkelte forsøg, som i fagudvalgene har været vurderet perspektivløse og/eller for ressourcetunge.

       

      Byrådet blev senest på mødet den 24. september 2014 (sag nr. 2) orienteret om status på frikommuneforsøget, og på byrådsmødet den 28. januar 2015 (sag nr. 8) blev resultatet af den midtvejsevaluering, som BDO og Rambøll på vegne af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemførte, forelagt.

       

      Med udgangen af 2015 er frikommuneforsøget planmæssigt afsluttet, og evalueringen af de enkelte forsøg skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest den 30. april 2016. Af hensyn til ikke at skulle standse lovende forsøg, vil alle igangværende frikommuneforsøg løbe frem til 1. juli 2017, med mindre frikommunen meddeler andet. Hermed har Folketinget mulighed for at vedtage generelle lovændringer på de områder, hvor evalueringen er positiv.

       

      Byrådet blev på mødet den 16. december 2015 (sag nr. 5) orienteret om processen for afslutning og evaluering af frikommuneforsøget.

       

      Om frikommuneforsøg på Teknisk Udvalgs område

      Inden for Teknisk Udvalgs område er der igangsat 12 forsøg. 1 kopiforsøg er annulleret undervejs jf. tidligere orientering.

      De 12 forsøg omhandler:

       

      1.     Forenklet procedure for overførsel fra landzone til byzone  

      2.     Muliggøre generelle dispensationer fra lokalplaner    

      3.     Forenklet procedure for ændringer af lokalplaner     

      4.     Hæve grænsen for lokalplanpligt        

      5.     Detailhandel i aflastningscentre

      6.     Detailhandel i bydelscentre      

      7.     Fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling af komplekse byggesager

      8.     Suspension af grænsen på 2000 m² for udsalgsvarebutikker

      9.     Byrådet fastlægger afgrænsning af detailhandelsområde i midtbyen

      10.   Bagatelgrænse for kommuneplantillæg (Kopiforsøg)

      11.   Reduceret høringsperiode ved forslag til lokalplaner (Kopiforsøg)

      12.   Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplanens anvendelsesbestemmelser (Kopiforsøg)

       

      Evalueringen, der fremgår af bilag nr. 1, viser samlet set at flere forsøg er gennemført med positive resultater til følge, herunder særligt forsøg nr. 3 og 4. Forsøgene har generelt betydet en hurtigere sagsbehandling for ansøgere, hvilket har haft en positiv effekt i forhold til målet om at fremme vækst og udvikling. Særligt for forsøg nr. 3 kan det ikke afvises at enkelte projekter ikke var blevet realiseret, hvis sædvanlig procedure skulle følges. Effektiviseringsgevinsten af en mindre og mere effektiv sagsbehandling har indtil nu været begrænset, hvilket bl.a. kan forklares af at den hurtigere sagsbehandling opvejes af et højere antal planændringer.

       

      Flere forsøg, herunder særligt de som angår detailhandelsplanlægning, er igangsat, men det har endnu ikke været muligt at vurdere effekterne af forsøgene. Forvaltningen har i februar 2016 igangsat udarbejdelse af planforslag for udvidelse af aflastningscentret, samt planforslag for udvidelse af aflastningscentret, hvor der kan etableres udsalgsvarebutikker over 2.000 m².  Vedr. detailhandel i bydelscentre blev lokalplaner og kommuneplantillæg godkendt ultimo 2014. Der har indtil nu kun været forespørgsler, men ingen udnyttelse af den udvidede detailhandelsramme i bydelscentrene. Det vurderes at forsøgene er væsentlige for den fremtidige vækst og udvikling, da de giver mulighed for at imødekomme ansøgninger om nye butikker, herunder skabe levedygtige bydels- og aflastningscentre med brede butikskoncepter til glæde for kommunens borgere.

       

      Enkelte forsøg er ikke blevet anvendt i forsøgsperioden. Det omhandler forsøg vedr. generelle dispensationer fra lokalplaner, reduceret høringsperiode ved forslag til lokalplaner samt fritagelse for teknisk byggesagsbehandling. Med hensyn til de førstnævnte forsøg er der ikke indkommet sager, hvor det har været relevant at tage forsøget i anvendelse. Vedr. fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling har ingen benyttet sig af forsøgsordningen, selvom der har været bredt informeret om mulighederne.

       

      På baggrund af evaluering af frikommuneforsøgene (bilag 1) er det forvaltningens vurdering at følgende forsøg fremhæves som perspektivrige og derfor anbefales indarbejdet i ny lovgivning:

       

      ·           Forenklet procedure for overførsel fra landzone til byzone            

      ·           Forenklet procedure for ændringer af lokalplaner     

      ·           Hæve grænsen for lokalplanpligt        

      ·           Detailhandel i aflastningscentre

      ·           Detailhandel i bydelscentre      

      ·           Suspension af grænsen på 2000 m² for udsalgsvarebutikker

      ·           Byrådet fastlægger afgrænsning af detailhandelsområde i midtbyen

      ·           Bagatelgrænse for kommuneplantillæg (Kopiforsøg)

      ·           Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplanens anvendelsesbestemmelser (Kopiforsøg)

       

      Forvaltningen ønsker, at frikommuneforsøg uden eller med kun begrænset betydning annulleres pr. 1. april 2016. Det drejer sig om følgende forsøg:

       

      ·           Fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling af komplekse byggesager

      ·           Reduceret høringsperiode

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at frikommuneevalueringen på Teknisk Udvalgs område godkendes, herunder

       

      at følgende forsøg fremhæves som særligt perspektivrige:

      ·           Forenklet procedure for overførsel fra landzone til byzone            

      ·           Forenklet procedure for ændringer af lokalplaner     

      ·           Hæve grænsen for lokalplanpligt        

      ·           Detailhandel i aflastningscentre

      ·           Detailhandel i bydelscentre      

      ·           Suspension af grænsen på 2000 m² for udsalgsvarebutikker

      ·           Byrådet fastlægger afgrænsning af detailhandelsområde i midtbyen

      ·           Bagatelgrænse for kommuneplantillæg (Kopiforsøg)

      ·           Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplanens anvendelsesbestemmelser (Kopiforsøg), og

       

      at følgende forsøg annulleres med virkning fra 1. april 2016:

      ·           Fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling af komplekse byggesager

      ·           Reduceret høringsperiode

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at frikommuneevalueringen på Teknisk Udvalgs område godkendes, herunder

       

      at følgende forsøg fremhæves som særligt perspektivrige:

      ·        Forenklet procedure for overførsel fra landzone til byzone            

      ·        Forenklet procedure for ændringer af lokalplaner     

      ·        Hæve grænsen for lokalplanpligt        

      ·        Detailhandel i aflastningscentre

      ·        Detailhandel i bydelscentre      

      ·        Suspension af grænsen på 2000 m² for udsalgsvarebutikker

      ·        Byrådet fastlægger afgrænsning af detailhandelsområde i midtbyen

      ·        Bagatelgrænse for kommuneplantillæg (Kopiforsøg)

      ·        Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplanens anvendelsesbestemmelser (Kopiforsøg), og

       

      at følgende forsøg annulleres med virkning fra 1. april 2016:

      ·        Fritagelse fra teknisk byggesagsbehandling af komplekse byggesager

      ·        Reduceret høringsperiode

  • 17 Mødeliste 2016 for Teknisk Udvalg
    • Sagsfremstilling

      Mødeliste for Teknisk Udvalg bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelseslovens § 16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg godkender den reviderede mødeliste

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

       

      Teknisk Udvalg godkendte den reviderede mødeliste

  • 18 Meddelelser om gensidig orientering, herunder orientering ved formanden om afholdte møder m.m siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder i 2016
    • Sagsfremstilling

      ·           KL afholder den 14. – 15. april 2016 TEKNIK & MILJØ ’16 for Teknik & Miljøområdet med teamet ”Byen, landet og vandet – vi skaber scenografien”. Konferencen afholdes hos Aalborg Kultur- og Kongres Center.

       

      ·           Orientering om en henvendelse fra Tapdrup Borgerforening vedrørende ønsker om cykelsti på Taphedevej og renholdelse af det grønne område ved Nørreåstien

       

      ·           Forvaltningen vil redegøre for de seneste opgørelser af vejkapitalen.

       

      ·           Orientering om en henvendelse fra Bruunshåb Borgerforening vedrørende ønske om cykelsti på Vinkelvej

       

      Afgørelser fra klagenævn siden sidste udvalgsmøde (fast punkt):

      ·           Natur- og Miljøklagenævnet har meddelt at det ikke kan give medhold i en klage over Viborg Kommunes afgørelse om, at byggeprojekt på ejendommen Navnløs 3-7, 8800 Viborg ikke er lokalplanpligtigt.

       

      ·           Vejdirektoratet har d. 2 marts 2016 meddelt, at kommunens tilladelse til at nedlægge del af den privat fællesvej Dybdalsvej i Daubjerg var lovlig. Kommunen meddelte den påklagede afgørelse d. 6 okt. 2015 på baggrund af Teknisk Udvalgs beslutning d. 30. sep. 2015.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-03-2016

      ·           Allan Clifford Christensen spurgte til områdefornyelse i Karup. Udvalget får en nærmere orientering om det videre forløb

       

      ·           Chef for Trafik og Veje Per Christensen orienterede om:

       

      ·           henvendelse fra Tapdrup Borgerforening vedrørende ønsker om cykelsti på Taphedevej og renholdelse af det grønne område ved Nørreåstien

      ·           De seneste opgørelser af vejkapitalen

      ·           Henvendelse fra Bruunshåb Borgerforening vedrørende ønske om cykelsti på Vinkelvej

       

      ·           Michael Nøhr spurgte til klipning af træer i Klejtrup

       

      ·           Udvalgsformand Johannes F. Vesterby spurgte til tidsplan for arbejdet på Nytorv. Udvalget behandler på et kommende møde kriterier for opgravninger i byer.

       

      ·           Johannes F. Vesterby orienterede endvidere fra generalforsamling i vognmandsforeningen

       

      ·           Martin Sanderhoff spurgte til gadenavnsskilt ved Skibelundvej

  • 19 EjendomssagLukket sag
  • 20 EjendomssagLukket sag
  • 21 EjendomssagLukket sag