Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 24-02-2016

Afbud Michael Nøhr

Referat

  • 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133 Domkirkeområdet
    • Sagsfremstilling

      Kunstkonserveringen, Danske Museers Center for bevaring af kunst, ønsker leje af lokaler på det gamle rådhus, Stænderpladsen 2 i Viborg med henblik på at etablere et konserveringscenter.

       

      Gældende planlægning udlægger området til offentlige formål samt enkelte boliger. Et revideret plangrundlag er derfor nødvendigt. 

       

      Samtidig ønskes mulighed for at forbedre tilgængeligheden til det gamle rådhus med et nyt trappetårn på bagsiden mod arresten i en højere højde end det eksisterende plangrundlag giver mulighed for.

       

      Der er udarbejdet et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133 er i bilag 2.

       

      Baggrund

      Teknisk Udvalg besluttede på møde den 6. januar 2016 (sag nr. 3) at igangsætte planlægningen af et tillæg til lokalplan nr. 133, således der gives mulighed for at etablere liberale erhverv samt design- og håndværksvirksomheder med tilhørende værksted som for eksempel konservering af kunst inden for miljøklasse 1-2 på det gamle rådhus, under forudsætning af, at disse alene etableres som publikumsorienterede funktioner i bygningen.

       

      Planforhold

      Helhedsplan for Domkirkeområdet

      Byrådet vedtog på møde den 18. november 2015 (sag nr. 15), at helhedsplanen for domkirkeområdet indeholdende Schønherrs fysiske helhedsplan og de beskrevne delprojekter godkendes og igangsættes som grundlag for den videre udvikling.

      Det fremgår af sagsfremstillingen under delprojekt ”6. Ny anvendelse i det gamle rådhus”, at det vil være muligt at samle et fagligt miljø omkring kulturarvsbevaring i domkirkeområdet, som vil være i national særklasse.

      I sagsfremstillingen foreslår forvaltningen derfor, at det gamle rådhus fremadrettet anvendes til:

      ·         Center for kulturarvsbevarelse og formidling, herunder værkstedsfaciliteter for Kunstkonserveringen, samt publikumsfunktioner for lokalhistorisk arkiv.

      ·         Officielle handlinger, herunder borgerlige vielser.

      ·         Evt. besøgscenter, administration med mere 

       

      Forslag til tillæg nr. 1 lokalplan nr. 133

      Formålet med tillæg nr. 1 til den gældende lokalplan er at give mulighed for at etablere liberale erhverv samt design- og håndværksvirksomheder med tilhørende værksted som for eksempel konservering af kunst inden for miljøklasse 1-2 på det gamle rådhus.

       

      Muligheden for at etablere liberale erhverv samt design- og håndværksvirksomhed gives under forudsætning af, at disse alene etableres som publikumsorienterede funktioner i bygningen.

       

      Endvidere giver tillægget mulighed for, at trappetårne og lignende, der etableres på bagarealer ved det gamle rådhus, kan etableres i en bygningshøjde på mere end 13 m og med en facadehøjde på mere end 7,5 m, under forudsætning af, at de underordner sig den eksisterende bygningshøjde.

       

      De øvrige bestemmelser i lokalplan nr. 133 fastholdes.

       

        

      Miljøvurdering

      Da planforslaget kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da det kun indeholder mindre ændringer i forhold til det gældende plangrundlag.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at forslaget til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133 er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.

       

      Tillæg som følge af frikommuneforsøg

      Viborg Kommune er udpeget som frikommune, og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017.  Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som f.eks. kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan. Man kan bl.a. ændre i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode på 4 uger.

      Det er en forudsætning for udarbejdelse af et lokalplantillæg, at der er tale om mindre ændringer eller tilføjelser, som ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø, eller i sig selv er lokalplanpligtige. Det er også en forudsætning, at ændringerne er i overensstemmelse med kommuneplanen.

      Viborg Kommune vurderer, at en mulighed for at etablere erhverv inden for miljøklasse 1-2, samt trappetårne og lignende på bagarealer med en højere bygningshøjde end nuværende 13 m opfylder betingelserne for anvendelse af frikommuneforsøget.

       

      Med den endelige vedtagelse af tillæg nr. 1 er lokalplan nr. 133 fortsat gældende med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af tillægget.

    • Bilag

    • Indstilling

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget  i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Indstillingen blev godkendt med den tilføjelse, at lokalplanen skal sikre, at ombygning udformes så den i materialer og stil harmonerer med eksisterende byggeri

  • 2 Drøftelse af biogas til renovations- og buskørsel på baggrund af analyse fra Partnerskabet for biogas til buskørsel i Region Midtjylland
    • Sagsfremstilling

      En enslydende dagsorden behandles på Klima- og Miljøudvalgets møde den 25. februar 2016.

       

      Tidligere politisk behandling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget blev på møde den 12. november 2014 (sag nr. 32) orienteret om en ansøgning fra HMN Naturgas I/S til Energistyrelsen om tilskud til et partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland. Viborg Kommune tilsluttede sig ansøgningen. Der foreligger nu en analyse af mulighederne.

       

      Baggrund

      HMN Naturgas er tovholder i Partnerskabet for biogas til buskørsel i Region Midtjylland, som herudover tæller Midttrafik, PlanEnergi, Agro Businesspark, Region Midtjylland og 14 kommuner. Målet med partnerskabet er at få skabt en infrastruktur af biogastankstationer i den midtjyske region og dermed give mulighed for at omstille især den tunge trafik til at køre på biogas.

       

      Partnerskabet færdiggjorde en analyse i november 2015. Analysen består af en rapport, der er vedlagt som bilag 1, samt fire tilhørende appendiks, der er vedlagt som bilag 2-5. Endvidere er en pressemeddelelse fra HMN Naturgas vedlagt som bilag 6.

       

      Rapporten indeholder bl.a. erfaringer og udfordringer med organisering og drift ved gas til transport samt metoder til udarbejdelse af potentialeopgørelser og mulighedsanalyser for gas til transport.

       

      Analysens konklusioner

      Analysen viser, at det er muligt at omstille næsten hele den kommunale transport i regionen til CO2-neutral biogas ved at etablere yderligere 10 gastankstationer ved regionens større byer over de næste fem år. Der er allerede gastankstationer i Skive, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner og aktuelle overvejelser i Silkeborg, Horsens og Lemvig Kommuner. Analysen viser, at potentialet for gas til busser i og på tværs af kommunerne samt til kommunale flåder giver et samlet rentabelt grundlag for at etablere gastankstationer i byerne Viborg, Randers, Silkeborg, Skive, Herning, Aarhus, Horsens og Ringkøbing. Dette er vist på et kort på sidste side i bilag 6.

       

      Grundlag for en gastankstation i Viborg

      Som udgangspunkt skal der minimum være et naturgasforbrug på 300.000 Nm3,for at der er tilstrækkeligt grundlag for at etablere en gastankstation. Jf. bilag 2 udgør de kommunale busser i Viborg et samlet potentiale på 480.000 Nm3 NG/år.

      De regionale busser med garage i Viborg har et samlet potentiale på 270.000 Nm3 NG/år – dette potentiale er mindst dobbelt så stort, hvis der medregnes busser, der kører til Viborg, men som holder i garage ved andre endestationer.

       

      Viborg Kommunes flåde har følgende potentiale:

      Park og Vejservice 84.000, Beredskab 24.500, Hjemmepleje 78.000 og renovationsbilerne har et potentiale på 205.000 Nm3 NG/år.

       

      Det indgår i analysens scenarium for udbygningen af gastankstationer, at der kan etableres en gastankstation i Viborg i 2017, hvis det besluttes, at det kommende udbud af renovationskørslen stiller krav om gaskøretøjer. Selvom renovationskørslen ikke helt udgør det nødvendige grundlag for en gastankstation i Viborg, er det alligevel muligt, hvis der ligeledes stilles krav om gaskøretøjer i de kommende udbud for de regionale busser i 2017, 2018 og 2019. Det nødvendige grundlag kan også efterfølgende opnås, hvis der stilles krav om gaskøretøjer, når bybusserne skal i udbud i 2020. Der er således et stort potentiale, der løbende kan supplere gastankstationen.

       

      Renovationskørsel med gaskøretøjer

      Revas oplyser, at udbud af renovationskørslen sker i maj/juni 2016, og at det derfor inden da skal være afklaret, om udbuddet skal stille krav om køretøjer, der kører på gas. Det er dog muligt at lave et udbud med option på, at der i aftaleperioden kan stilles krav om gasdrift.

       

      Analysen viser, at de samlede omkostningerne for renovationskørslen på gasalternativet er på 22,7 mio. kr. pr. år mod 21,8 mio. kr. pr. år for dieselalternativet. Der kan dog være yderligere udgifter forbundet med gasalternativet pga. tomkørsel i forbindelse med tankning. Den højere pris for kørsel på biogas skal holdes op mod, at CO2-udledningen reduceres med 100 % i forhold til den nuværende emission fra dieseldrevne renovationsbiler.

       

      Placering af gastankstation i Viborg

      Analysen viser, at de nuværende garageanlæg for de væsentligste gaspotentialer ligger i den vestlige del af Viborg og alle i umiddelbar nærhed til gasnettet. Analysen fremhæver adressen Industrivej 31, 8800 Viborg, som en oplagt placering for en gastankstation i Viborg. Det er en tidligere genbrugsplads, som Kommunen har til salg. Grunden ligger meget tæt på en M/R-station, så det er muligt at få gas til tankstationen med et tryk på 40 bar. Placeringen bør dog overvejes i forhold omfanget af tomkørsel for renovatøren, afhængig af hvor dennes garageanlæg ligger.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er klimamæssigt interessant at omstille køretøjer til gas, fordi Kommunen kan sikre, at transport på gas bliver CO2-neutralt. (Det sker ved, at det gennem certificering sikres, at den forbrugte mængde brændstof i realiteten kommer fra et biogasanlæg).

       

      Den offentlige bustransport udgør 1-2 % af energiforbruget i transportsektoren i Region Midtjylland. Alligevel kan omstilling af de offentlige flåder være et væsentligt skridt på vejen til at mindske transportsektorens CO2-udledning, da etablering af en infrastruktur af biogastankstationer vil skabe grundlag for omstilling af private flåder.

       

      Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune kan gøre en væsentlig indsats for at der skabes en sammenhængende infrastruktur af biogastankstationer i den midtjyske region. Ved at stille krav om kørsel på biogas i udbud af renovations- og buskørsel kan kommunen bidrage til at:

       

      ·           Opfylde det nationale mål om at der ikke skal være fossile brændsler i transportsektoren i 2050.

      ·           Opfylde en regionalt udpeget handling om, at vedvarende energi skal udbredes i den kollektive transport i forbindelse med udbud og i kommunernes egne kørertøjer i henhold til ”midt.energistrategi’ - en fælles energistrategi fra 2015 for den fremtidige energiforsyning i det geografiske område Region Midtjylland, udarbejdet af en bred kreds af aktører i Region Midtjylland, herunder Viborg Kommune.

      ·           Opfylde Kommunens mål om at "Kommunens udledning af drivhusgasser reduceres, så Kommunen som helhed bliver CO2 neutral” jf. Viborg Kommunes klimastrategi.

       

      Der er en merpris i de samlede kørselsomkostninger ved at køre på biogas frem for diesel. Med de nuværende priser for diesel er der typisk en merpris på 5-10 % for bustransport. De yderligere udgifter skal afvejes i forhold til de miljømæssige fordele ved biogas i kommunes transportarbejde samt potentiale for øget beskæftigelse og erhvervsvækst, når naturgas erstattes af biogas. En efterspørgsel på biogas til transport vil underbygge en udbygning med biogasanlæg, som kan give en værdikæde fra mark til tank med særlig betydning for erhverv i landdistrikterne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning, og

       

      at udvalget drøfter, om forvaltningen skal arbejde videre med at undersøge, hvordan bybusdrift og renovationskørsel i Viborg Kommune kan ske med køretøjer, der kører på biogas.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning.

       

      Udvalget er overordnet betænkelig ved den samlede økonomi i projektet og besluttede, at forvaltningen arbejder videre med at undersøge om bybusdrift kan ske med køretøjer, der kører på biogas.

  • 3 Fremtidig parkering ved stationen i Viborg Baneby (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Vedtagelsen af helhedsplanen for Viborg Baneby samt etablering af Banebroen og erhvervsgymnasium på den nuværende stationsparkering medfører et ændret parkeringsbehov i den vestlige del af stationsområdet samt behov for anlæggelse af nye parkeringspladser. Forvaltningen har derfor udarbejdet en samlet parkeringsstrategi for området.

       

      Strategien har til formål at sikre, at parkeringskapaciteten i området ses overordnet, da Banebroens kobling fra bibliotekets parkeringsplads til Middagshøjvej gør det muligt at se parkeringsmulighederne i området i sammenhæng.

       

      Eksisterende parkering

      I dag er der i området:

      149 parkeringspladser uden tidsbegrænsning ved biblioteket
      28 delvis tidsbegrænsede pladser ved svømmehallen
      143 ikke tidsbegrænsede pladser (delvis grus) ved stationen samt
      350 pladser uden tidsbegrænsning (grus) på arealet syd for banen

       

      De eksisterende parkeringspladser kan ses på bilag 1.

       

      Forvaltningen har fået undersøgt udnyttelsen af den eksisterende parkering. Undersøgelsen er foretaget tirsdag d. 11. november og onsdag d. 12. november 2014, og den vurderes at udgøre et godt grundlag for den efterfølgende kapacitetsvurdering.

       

      For den nordlige del af området viste parkeringsundersøgelsen, at parkeringen ved stationen udnyttes i størstedelen af dagtimerne, mens parkeringspladsen bag biblioteket, særligt den sydligste del, har en lav udnyttelsesprocent det meste af dagen. Parkeringsundersøgelsen viste desuden, at de 28 pladser ved svømmehallen ikke udnyttes fuldt ud.

       

      Samlet vurderes det, at parkeringspladsen ved stationen har en belægningsgrad tæt på 100%, mens parkeringspladsen ved biblioteket kun har en belægningsgrad på omkring 65%, og der er således en vis overkapacitet ved biblioteket.

       

      Syd for banen bliver det store grusareal ved Middagshøjvej ikke udnyttet i særlig høj grad. Belægningsgraden vurderes her at være maks. 15-20%.

       

      I forhold til udnyttelsen af det sydlige areal, har forvaltningen kontaktet Regionshospitalet for at høre, hvorvidt Regionshospitalet har behov for, at der reserveres et areal, hvor Regionshospitalet kan opføre et parkeringshus. Regionshospitalet har oplyst, at de ikke har behov for byggemuligheder syd for banen, da den eksisterende lokalplan for Banevejen giver mulighed for en udvidelse af det eksisterende parkeringshus med 300 p-pladser.

       

      Samlet set vurderes det, at der i området som helhed er et parkeringsoverskud fordelt med ca. 35% ved biblioteket og ca. 80% på arealet syd for banen.

       

       

       

       

       

      Fremtidige parkering

      Vurderingen af det fremtidige parkeringsbehov i området baseres dels på Kommuneplanens bestemmelser om parkering (p-krav) og det konkrete eksisterende parkeringsbehov (der er afdækket i den gennemførte parkeringsundersøgelse).

       

      I forbindelse med projektkonkurrencen om et nyt erhvervsgymnasium og Banebro er der stillet krav om, at der skal etableres 120 parkeringspladser til erhvervsgymnasiet inden for byggefeltet samt 20 parkeringspladser ved svømmehallen. Parkeringsområdet ved gymnasiet er i dagtimerne reserveret til Mercantec, mens parkeringsområdet er offentligt tilgængeligt den øvrige tid af døgnet.

       

      Det fremtidige parkeringsbehov i stationsområdet vurderes dermed at være:
      120 parkeringspladser ved gymnasiet
      20 parkeringspladser med tidsbegrænsning ved svømmehallen, samt
      250-300 stations- og bynære parkeringspladser (med baggrund i den konkrete udnyttelse af de eksisterende pladser nord og syd for banen). Se sag nr. 4.

       

      Med baggrund i det fremtidige parkeringsbehov anlægges/fastholdes følgende parkeringspladser:

      ·       120 parkeringspladser integreret i bebyggelsen ved gymnasiet

      ·       20 parkeringspladser med tidsbegrænsning tæt ved svømmehallen

      ·       120-140 parkeringspladser ved biblioteket. Etablering af Banebroen vil fjerne et mindre antal eksisterende parkeringspladser ved biblioteket, men der vurderes fortsat at være mellem 120-140 parkeringspladser på arealet.

      ·       150-170 parkeringspladser syd for banen. Rambøll har udarbejdet en skitse for parkeringspladsen syd for banen. Umiddelbart anlægges der 140 parkeringspladser, men der forventes, at der samlet kan indplaceres op til 150–170 parkeringspladser på arealet syd for banen, når det endelige projekt for Banebroen foreligger.

      Der arbejdes i øjeblikket på en endelig aftale med DSB om vilkårene for flytning af de stationsnære parkeringspladser til området syd for banen i henhold til vores forpligtelser om opretholdelse af parkering til stationen ligesom der sideløbende arbejdes på en købsaftale med Banedanmark om køb af arealet.

       

      Den fremtidige parkering kan ses på bilag 2.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at ovennævnte parkeringspladser vil opfylde parkeringsbehovet i stationsområdet.

       

      Forvaltningen er desuden i dialog med DSB om køb af arealet ved modtagestationen syd for banen, med henblik på at dette areal fremadrettet bl.a.kan benyttes til grusparkering(-se bilag 2)

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning

  • 4 Banebyen - P.plads som erstatning for p-pladser ved stationen (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Anlæggelse af den nye Banevej samt salg af byggegrund til Mercantec mellem Remissen og Viborg Svømmehal medfører, at den nuværende parkeringsplads på stedet (143 P-pladser) nedlægges med undtagelse af P-pladsen umiddelbart vest for svømmehallen. Som erstatning for den nedlagte parkeringspladser nord for banen, planlægges der anlagt en ny permanent P-plads syd for banen, med vejadgang fra Middagshøjvej og det kommende infrastruktur i Viborg Baneby.

       

      Forvaltningen har fået udarbejdet et dispositionsforslag til indretning af den nye P-plads, som fremgår af bilag nr. 1. Oversigtskort kan ses i bilag 2 til sag nr. 3. Pladsen indeholder mellem 150-170 p-pladser, heraf 4 handicappladser og 2 minibuspladser. Desuden indrettes pladsen med holdeplads til af- og påstigning, korttidsparkering samt en mindre plads til cykelparkering. Pladsen skal desuden give adgang til, at Banedanmark kan komme til sporarealet med lastbil.

       

      Der er udarbejdet et prisoverslag på etablering af P-pladsen, som er beregnet til 3.030.000 kr. Pladsen foreslås etableres med asfalt på kørebanearealer og græsarmeringssten på parkeringsarealer samt en kantstensafgrænsning, så at pladsen kan bidrage til klimasikring under ekstrem regn.

       

      Viborg Kommune er i forhandling med DSB/Banedanmark om erhvervelse af arealet til etablering af denne nye permanent P-plads som erstatning for den nuværende parkeringsplads nord for banen. Viborg Kommunes erhvervelse af arealet syd for banen er ikke indeholdt i prisoverslaget på etableringen af P-pladsen. Købsaftalen forudsættes afholdt særskilt. Etablering af P-pladsen syd for banen påregnes udført fra medio august 2016, når sporarbejdet er afsluttet og skal senest være afsluttet 1. marts 2017, hvor parkeringspladserne nord for banen inddrages til byggeri.

       

      Anlægsudgiften på 3.030.000 kr. foreslås finansieret af det rådighedsbeløb på 3.030.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til anlæggelse af P-plads syd for banen, som erstatning for P-plads ved stationen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at dispositionsforslag til indretning af P-plads syd for banen med 140 pladser godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.030.000 kr. til kontoen ”Anlæggelse af P-plads syd for banen i Viborg” med rådighed i 2016,

       

      at udgiften på 3.030.000 kr. i 2016 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til projektet og

       

      at forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale med lavestbydende entreprenør i forbindelse med afholdelse af offentlig licitation på anlægsopgaven.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at dispositionsforslag til indretning af P-plads syd for banen med 140 pladser godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.030.000 kr. til kontoen ”Anlæggelse af P-plads syd for banen i Viborg” med rådighed i 2016,

       

      at udgiften på 3.030.000 kr. i 2016 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til projektet og

       

      at forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale med lavestbydende entreprenør i forbindelse med afholdelse af offentlig licitation på anlægsopgaven.

  • 5 Nedlæggelse af del af Poul Due Jensens Vej
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med forskønnelse af et areal langs Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro, ønsker Grundfos et stykke af den offentlige vej Poul Due Jensens Vej nedlagt (se oversigtskort i bilag 1).

       

      Grundfos har nedrevet 9 huse og iværksat etablering af et grønt område i stedet. Dette har gjort, at  den del af Poul Due Jensens Vej, som går parallelt med det primære vejforløb og har sikret vejadgang for de 9 boliger, er blevet til overs. Grundfos ønsker, at vejen nedlægges og asfalten på arealet fjernes og erstattes med græs som led i en generel forskønnelse af området.

       

      Vejens og nedlæggelsens udformning

      Poul Due Jensens Vej har på strækningen mellem Jørgens Alle og Pilevej et særskilt beliggende vejforløb, som er adskilt fra vejens primære forløb og udelukkende har tjent som adgangsvej for 13 tilstødende boliger, som ejes af Grundfos. 4 af disse boliger er blevet renoveret, mens de øvrige 9 nu er nedrevet og ikke planlægges genopført. Den del af vejen, som har fungeret som adgangsvej for de 9 nedrevne boliger, er dermed blevet til overs. Grundfos ønsker at etablere et grønt område på stedet. Vejen er i matriklen beliggende på vejlitra ax, Hjermind By, Bjerringbro.

       

      Det foreslås, at den del af det parallelle forløb af Poul Due Jensens Vej, der er ud for de 9 nedrevne huse nedlægges (se oversigtskort i bilag 1). 

       

      Det foreslås endvidere, at der indgås en aftale med Grundfos om ret til at fjerne asfalten på vejarealet og anlægge græs mm. som led i etableringen af et grønt område der, hvor der hidtil har været boliger. Kommunen beholder arealet, og det aftales, at arealet skal retableres som vej, hvis det på et senere tidspunkt viser sig nødvendigt. Grundfos afholder alle udgifter til fjernelse af asfalt, anlæg af græs mm., drift og vedligeholdelse af det grønne område og evt. senere retablering af vejen.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at ingen mister sin vejadgang, eller får ændret deres adgangsmuligheder nævneværdigt. Den del af vejen, som nedlægges, har alene fungeret som vejadgang for boliger, der nu er fjernet.

       

      Lovgrundlag

      Beslutning om nedlæggelse af offentlig vej sker efter vejloven § 15.

       

      En planlagt beslutning om at nedlægge en offentlig vej skal offentliggøres og berørte parter skal parthøres, jf. vejloven § 124 stk. 6. Høringen skal være på mindst 8 uger, jf. § 124 stk. 7.

       

      Hvis vejen er eneste vejadgang efter matrikelkort til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, skal vejen opretholdes helt eller delvis som vej, jf. vejloven § 124 stk. 2.  Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis Kommunen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom. Ift. vigtighed henses til ejendommenes adgangsforhold. En vej kan opretholdes som vej i form af privat vej, privat fælles vej eller offentlig vej.

       

      Afviser Kommunen et krav om opretholdelse af vejen, kan grundejeren kræve, at Kommunen som vejmyndigheden indbringer afgørelsen for taksationsmyndigheden, jf. vejloven § 124 stk. 7. Grundejeren skal gøre kravet gældende inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt.

       

      Kommunen råder frit over nedlagte vejarealer, jf. vejlovens § 127. Kommunen har ansvaret for matrikulær berigtigelse af nedlæggelsen og eventuelle rettigheder til ledninger i vejen skal håndteres i forbindelse med en nedlæggelse.

       

      Økonomi

      Kommunen har ingen udgifter til nedlæggelse af vejen, drift af grønt areal eller eventuel retablering.

       

      Nedlæggelse af vejstykket vil medføre en uvæsentlig ændring af driftsområdet for offentlige veje.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at det planlægges at nedlægge del af Poul Due Jensens Vej, som skitseret på oversigtskort i bilag 1,

       

      at den planlagte beslutning offentliggøres og sendes i 8 ugers høring hos berørte parter, og

       

      at det påtænkes at indgå aftale med Grundfos om fjernelse af vej, fremtidig brug af areal og eventuel retablering i overensstemmelse med ovenstående.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Kamera-overvågning af Banegårdspladsen i Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Martin Sanderhoff har på Teknisk Udvalgs møde den 28. oktober 2015, sag nr. 17 spurgt til mulighed for kamera-overvågning ved banggården i Bjerringbro. Baggrunden er, at der flere gange i løbet af efteråret har været hærværk på cykler placeret i cykelstativerne.

       

      Forvaltningen har undersøgt muligheden for at foretage en kamera-overvågning af banegårdsområdet i Bjerringbro. I følge persondataloven kan Kommunen ikke foretage kamera-overvågning af trafikknudepunkter, som er et frit tilgængeligt sted med almindelig færdsel. Bilag 1 beskriver, hvad der er muligheder og begrænsninger i forhold til persondataloven og kamera-overvågning.

       

      Forvaltningen har efterfølgende rettet fornyet henvendelse til det lokale politi med henblik på at få denne instans til at foretage overvågning eller lignende. Forvaltningen har endnu ikke fået en tilbagemelding på denne henvendelse, men håber, at der vil foreligge et svar inden mødet i Teknisk Udvalg.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning. Forvaltning og Udvalg retter fornyet henvendelse til politiet, såfremt der ikke sker en løsning af problemstillingen.

  • 7 Godkendelse af cykelstiprojekt ved Gammelstrup
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 7. januar 2016 (sag nr. 4), at tildele et beløb på 792.000 kr. til et cykelstiprojekt ved Gammelstrup. Ligeledes anbefalede de projektet realiseret i Teknisk Udvalgs regi indenfor den oplyste økonomiske ramme. Udgiften finansieres fra puljen ”Grøn Ordning” for vindmøller ved Gammelstrup. ”Grøn Ordning” administreres af Energinet.dk. Byrådet har således mulighed for, at søge støtte fra puljen til projekter foreslået af – og udført af – lokalbefolkningen, foreninger, Kommunen m.v. Byrådet har tidligere vedtaget kriterier for projekter, der kan søges finansieret af ordningen.

       

      Der er kommet 3 ansøgninger afledt af vindmølleprojektet i Gammelstrup. Klima- og Miljøudvalget har besluttet, at cykelstiprojektet skal prioriteres. Dels fordi det opfylder mange af ordningens kriterier, og dels fordi det kommer mange borgere i lokalområdet til gavn. Cykelstien vil fremme tilgængeligheden til oplevelser i natur og landskab og forbedre adgangen til de rekreative muligheder i området. Cykelstiprojektet er vist på bilag 1, og er en stiforbindelse fra byskiltet ved Gammelstrup og ud til en privat fællesvej på landet, hvor man kan komme ud til Birkesø. Stien ønskes udført i leret vejgrus, og strækningen er på ca. 820 m. Såfremt midlerne rækker til mere end de 820 m, ønsker borgergruppen strækningen udført helt ind til midten af Gammelstrup. Især om sommeren er Birkesø meget besøgt, og en sti vil således være en stor hjælp til de besøgende fra Gammelstrup og Stoholm.

       

      Forvaltningen har holdt møde med borgergruppen, for at afstemme forventningerne til det kommende projekt. Borgergruppen har en forventning om, at cykelstien kommer til at ligge på vejareal, samt at Viborg Kommune erhverver arealerne af lodsejerne langs vejen. Borgergruppen har afholdt møde med samtlige lodsejere på strækningen, og de melder om positive tilkendegivelser for projektet. Borgergruppen tilkendegav på møde, at de ville hjælpe positivt i projektet med bl.a. noget af den nødvendige rydning, ligesom at de også var klar på at stå for anlæggelsen af cykelstien. Forvaltningen vurderer, at det på mange måder er mest fornuftigt, at Kommunen selv forestår en kommunal anlæggelse via et offentligt udbud af anlægsarbejdet.

       

      Projektet forventes at ville medføre kommunale udgifter til administration i forbindelse med køb af jord, anlæggelse samt diverse tilladelser m.v., og det forventes at medføre kommunale udgifter til drift. Den øgede udgift til drift vil dog være begrænset. Anlæggelsen af cykelstien forudsætter, at Kommunen skal erhverve jord til formålet.

       

      Kommunen kan i henhold til vejlovens § 43 stk. 1, iværksætte en ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejerne af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste. Skat kræver over for den enkelte ejer, at Kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.

       

      Forvaltningen vil efter tilsagnet fra Energinet.dk vedrørende ”Grøn Ordning”-midlerne forelægge udvalget en bevillingssag, incl. spørgsmålet om ekspropriation. Forvaltningen vil dog forsøge at indgå frivillige aftaler om de nødvendige jorderhvervelser – herunder aftaler om pris. Såfremt det ikke lykkes at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, vil sagen efter åstedsforretning blive forelagt Byrådet igen, hvor der tages endelig stilling til ekspropriation.

       

      Det er Kommunen, der skal søge Energinet.dk om tilsagn fra ordningen. Når tilsagn er opnået fra Energinet.dk og fornødne anlægsbevillinger måtte være meddelt fra Byrådet meddeles ansøger, at projektet kan igangsættes.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at stien kan etableres for de 790.000 kr., som borgergruppen har lavet overslag på. Udgiften til administration og fremtidig vedligeholdelse dækkes ikke af dette beløb.

       

      Kommunen skal stå i forskud med udgifterne i den mellemliggende perioden. Eventuelle uforudsete meromkostninger til projektet foreslås afholdt af de afsatte midler til puljen for cykelstier i 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at cykelstiprojektet godkendes indenfor den oplyste økonomisk ramme, og at evt. merudgifter dækkes ind af puljen for cykelstier 2016. Herunder at Forvaltningen forestår anlæggelsen, når fornødne anlægsbevillinger er meddelt af Byrådet.

       

      at arbejdet udbydes i offentlig licitation og forvaltningen bemyndiges til at vælge lavest bydende.

       

      at lokale borgere kan engageres i rydning af arealer o. lignende.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Indstillingen blev godkendt. Udvalget bemærker, at stien ikke vintervedligeholdes, jf. normal praksis for grusstier.

  • 8 Orientering om driften af den kommunale del af Hjarbæk Havn
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg har på sit møde den 12. august 2015, punkt 10, ønsket supplerende oplysninger vedrørende forvaltningens drift af den kommunale del af Hjarbæk havn.

       

      Lidt historie

      Hjarbæk havn opstod som Viborg biskoppens ladeplads i middelalderen. Her landede man tønder med salt fra Læsø. Havnen blev indviet som en rigtig havn med mole og bassin i 1852. I mange årtier var småskibe og fiskerbåde ene om at bruge havnen. Efter en uddybning af havnebassinet omkring 1930 fulgte dog en ny periode med livlig transport. Især eksporteredes mange kartofler fra havnen, men der blev også losset kunstgødning, foderstoffer og trælast.

       

      Viborg Sejlklub, der blev oprettet i 1941, deler havnebassin med den kommunale del af havnen.

      Viborg Kommune og Viborg sejlklub har en samarbejdsaftale vedrørende drift og brug af havnearealet.

       

      Status

      Havnen er i dag en ren lystbådehavn med i alt ca. 120 bådpladser, fordelt på motorbåde, sejlbåde og joller. I den kommunale del af havnen er der 76 bådpladser, og i sejlklubbens del er der 45 bådpladser. I den kommunale del af havnen er der en mangfoldighed af sejlbåde, gamle sjægter, motorbåde og joller. Det gør, at havnen stadig har karakter af en lille oprindelig havn og ikke en marina.

       

      Der er pt. ca. 50 personer på venteliste til en bådplads i den kommunale del af havnen.

       

      Den kommunale drift af havnen

      Forvaltningen har gennem de sidste 5 år udført en del istandsættelser, da det kommunale havneareal var nedslidt.

       

      Kommunen har bl.a. istandsat for følgende beløb:

       

      År

      Almindelig drift der typisk omfatter udgifter til toilet, renovation, el og vand

      Udskiftning og istandsættelser

      Årlige driftsindtægter i forbindelse med ud- lejning af bådpladser

      2011

      Kr. 59.000

      Kr. 56.000

      Bord- bænkesæt og

      affaldsstativer.

      Kr. 73.000

      2012

      Kr. 56.000

      Kr. 359.000

      Udskiftning af el- og

      vandinstallationer, gadelys

      samt stensætning

      Kr. 69.000

      2013

       

      Kr. 57.000

      Kr. 111.000

      Stensætning mod vandsiden

      Kr. 72.000

      2014

      Kr. 55.000

      Kr. 40.000

      Udskiftning af fortøjningspæle

      Kr. 71.000

      2015

      Kr. 53.000

      Kr. 91.000

      Udskiftning af fortøjnings-pæle samt opstilling af ekstra

      el- og vandstander

      Kr. 74.000

       

       

      På det årlige driftsbudget er der afsat 30.000 kr. til afholdelse af driftsudgifter og fremover vil der bl.a. være behov for nye farvandsafmærkninger, nye fortøjningspæle samt en ny bro. Teknisk Udvalg besluttede i sit møde den 12. august 2015 (sag nr. 10) at forhøje lejen, således der fra og med 2016 forventes, at de årlige indtægter udgør omkring 125.000 kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning

  • 9 Revurdering af ansøgning om adgang til Blegevej, Mønsted
    • Sagsfremstilling

      Der er fremkommet henvendelse om adgang til Blegevej, Mønsted fra del af landbrugsejendom (se bilag 1).

       

      Ansøgning om adgang blev behandlet af Forvaltningen, i forbindelse med behandling af udstykning af landbrugsejendommen Sportsvej 4, Mønsted. Der blev den 25. juni 2015 meddelt afslag til adgang til Blegevej. Ansøgningen er herefter den 4. september 2015 blevet revurderet, på anmodning fra ansøgers rådgiver. da der fremkom supplerende oplysninger. Afslaget blev fastholdt. Forvaltningen har yderligere den 6. oktober 2015 meddelt afslag på at revurdere ansøgningen igen, da der ikke var nye faktiske eller retlige oplysninger, som kunne begrunde en revurdering af den tidligere meddelte afgørelse.

       

      Ansøgningen

      Der blev i udstykningssagen ansøgt om, at del nr. 2 af matr. nr. 5a (se oversigtskort på bilag 2) skulle have to adgange. Dels en adgang til Blegevej, via et nyt stykke privat fællesvej over del nr. 1 af matr. nr. 5a. Dels en adgang til Kalkværkvejs ad privat fællesvej over matr.nr. 1l Mønsted By, Mønsted (se ligeledes oversigtskort i bilag 1). Der blev meddelt afslag til adgang til Blegevej og tilladelse til adgang til Kalkværksvej. Tilladelse til adgange til sagens øvrige arealer blev tillige meddelt. Revurderingen omfatter den ansøgte adgang til Blegevej, der er vist på oversigtskortet.

       

      De faktiske forhold

      Matr.nr. 5a har mod Sportsvej (østlige ende) ejendommens landbrugsbygninger, herunder faciliteter til heste. Den resterende del af matr.nr. 5a er landbrugsjord. Langs det nordlige skel på matr.nr. 5a går der en intern driftsvej (se oversigtskort), der starter ved den offentlige vej Sportsvej og forsætter ned til del.nr. 2 af matr.nr. 5a. Ifølge lokalplan nr. 08.F.01.02 (fra 2001), der dækker hovedparten af del.nr. 1 af matr.nr. 5a, skal færdsel, der vedrører driften af bla. landbrugsarealerne, ske ad denne vej (§4.2).

       

      Boligvejene Blegevej og Flintevej ender mod syd ved skellet til matr.nr. 5a (se oversigtskort). Begge er offentlige veje. I den vestlige ende af matr.nr. 5a går der en privat fællesvej mod nord over matr.nr. 1l til Kalkværksvej (se oversigtskort). Vejen er eksisterende, men skal formodentlig istandsættes og/eller udvides, hvis den skal bære landbrugskøretøjer. I den vestlige ende er der yderligere en privat fællesvej, der går mod syd, ned fordi Mønsted skole. Det er oplyst, at vejen mod syd er for smal til landbrugskøretøjer, og vurderes desuden uhensigtsmæssig.

       

      Blegevej er en boligvej, hvor der tilstøder 37 parcelhuse, 2 ubebyggede grunde og 1 børnehave. Der foreligger ikke en eksisterende tilladelse til adgang til Blegevej fra matr.nr. 5a. Ifølge ovennævnte lokalplan nr. 08.F.01.02, er driftskørsel ikke tilladt til matr.nr. 5a fra Flintevej. Der blev i 2009 søgt om lov til at fravige dette, hvor der blev givet afslag på anvendelse af adgang til Flintevej til færdsel, der var relateret til ejendommens drift.

       

      Lovgrundlag

      Adgange til offentlige veje må ikke etableres eller udvides uden Kommunens godkendelse, jf. vejloven § 49. Ved vurdering af, om en adgang kan godkendes, skal Kommunen primært varetage trafiksikkerhedsmæssige og vejtekniske hensyn.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at trafiksikkerhedsmæssige hensyn er det væsentligste forhold at tage i betragtning i denne sag. På en boligvej må der ud over biltrafikken forudses en del bløde trafikkanter (herunder legende børn). På den konkrete vej er der desuden en børnehave, hvorfor frekvensen af bløde trafikanter vil være højere end ellers. Landbrugskørsel vurderes at være uhensigtsmæssig på en boligvej, og særligt den konkrete vej.

       

      Den ønskede adgang er ikke eneste adgang til del.nr. 2 af matr.nr. 5a. Ud over den ansøgte (og tilladte) adgang til Kalkværksvej via privat fællesvej, er det forvaltningens vurdering, at der også kan skabes adgang over del.nr. 1 af matr.nr. 5a til Sportsvej.  Den private fællesvej op til Kalkværksvej vil kunne istandsættes eller evt. udvides, hvis aftale herom kan opnås. Det er forvaltningens vurdering, at det ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering er uhensigtsmæssigt at tillade den ansøgte overkørsel, særligt i lyset af, at den ikke er eneste adgangsmulighed.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at afslaget på adgang til Blegevej for del.nr. 2 af matr.nr. 5a Mønsted By, Mønsted fastholdes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 10 Indkomne høringssvar til buskøreplaner 2016-2017
    • Sagsfremstilling

      Midttrafik har i perioden fra den 11. januar 2016 til og med den 24. januar 2016 haft alle eksisterende buskøreplaner i Viborg Kommune gældende fra den 26. juni 2016 i offentlig høring. De indkomne høringssvar er blevet behandlet i Midttrafik, og konsekvensberegninger er fremsendt til Forvaltningen.

       

      Ifølge Viborg Kommunes budget for buskørsel er der ikke planlagt yderligere besparelser i 2016. I 2015 blev der gennemførte en større omlægning i rutenettet samtidig med, at de fleste lokalruter var i udbud. Nogle lukkede skoleruter blev til åbne ruter og andre blev til lukkede ruter for at kunne udnytte ressourcerne optimalt. For at opnå den ønskede besparelse på lokalruterne, blev der skåret i antal ture midt på dagen og i antal ture på skolefridage. Generelt blev ture med ganske få passagerer nedlagt.

       

      I 2016 er der ikke planlagt større omlægninger. Der er dog justeret lidt på eksisterende kørsler og afgangstider. Den største udfordring for busserne er at overholde køreplanen på grund af tæt trafik og lange køer ved sygehusbyggeriet i Viborg by. Enkelte bybusruter er afkortet for at kunne nå rundt, og flere lokalruter har fået ekstra køreplanminutter for at kunne overholde køreplanerne. Den ekstra køreplantid vil på 2 lokalruter give en ekstra udgift på 50.000 kr./år.

       

      Forvaltningen er i samarbejde med Midttrafik ved at lave et forslag til nyt rutenet, der kan afbøde de store forsinkelser ved Sygehuset. Rutenettet skal gælde de næste 2 år, i 2017 og 2018, hvor der også tages højde for, hvordan buskørsel kan afvikles i forbindelse med anlæggelse af vejen i Banegraven og byggeriet af Banebroen og det nye erhvervsgymnasium. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet beregninger for, hvad det vil betyde for udgifterne til buskørsel i nævnte periode. Denne omlægning søges gennemført så den stort set bliver udgiftsneutral på den kollektive trafik.

       

      Høringssvarene

      De indkomne høringssvar til kommende køreplaner er følgende:

      Bybusser:

      Generelt:

      ·           Ønsker om justering af afgangstider

      ·           Ønsker om flere afgange – specielt i ydertimerne, samt i weekender

       

      Lokalruter:

      Generelt:

      ·           Ønsker om ekstra afgange – primært afgange, som tidligere er blevet fjernet

      ·           Ønsker om minutjusteringer

       

      Specifikke ønsker:

      ·           Busbetjening af Hvidding nord for Hammershøj

      ·           Busbetjening af rideskole ved Vorning

      ·           Mere busbetjening mellem Ørum og Foulum og mellem Hammershøj og Hobro Landevej ved Vorningvej.

      ·           Ønske om mere busbetjening af Tindbæk til både Viborg og Bjerringbro – formiddag og aften

      ·           Ønske om flere afgange mellem Viborg-Møldrup-Klejtrup – formiddag

      ·           Ønske om busbetjening mellem Hvornum og Klejtrup – primært til skolebørn

      ·           Ønsker om flere ture på rute 770 mellem Viborg og Bruunshåb – formiddag og aften

      ·           Ønsker om weekendkørsel på rute 770 mellem Viborg og Bjerringbro.

      ·           Ønske om at bibeholde betjening af Højbjerg Huse på rute 772 ved Rødkærsbro.

      ·           Ønske om udvidet kørsel i Bjerringbro, justeret til togtider

      ·           Ønsker om mere betjening af Grundfos i Bjerringbro

      ·           Ønsker om mere busbetjening mellem Mammen og Bjerringbro

       

      Forvaltningen har gennemgået materialet fra høringen og Midttrafiks løsningsforslag og økonomisk overslag. Høringssvarene og sagsbehandlingen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

       

      Forvaltningens forslag

      Forvaltningen foreslår følgende ændringer med sidste års politiske retningslinjer som udgangspunkt (vedtaget af Teknisk Udvalg den 28. januar 2015, sag nr. 8):

       

      ·           Alle justeringer af afgangstider og minutjusteringer imødekommes, såfremt det ikke har konsekvenser for ruternes øvrige korrespondancer og i øvrigt ikke har væsentlig økonomiske konsekvenser.

       

      ·           Ønsker om genindførelse af nedlagte ture imødekommes ikke med henvisning til sidste års vurderinger og overordnede retningslinjer.

       

      ·           De ture, der afvises, er de ture, der ønskes indsat formiddage, aften og weekender. Borgerne henvises til Flexture, regionalruter og tog.

       

      ·           Morgenture på rute 750 udvides med kørsel fra Hvidding til Vorning, så der skabes forbindelse direkte til Viborg.

      ·           Bruttoudgiften er af Midttrafik vurderet til 16.500 kr./år.

       

      ·           Busbetjening i Vorning, Ørum og Hammershøj tilgodeses ikke, idet der er etableret lukkede skoleruter på strækningen. Der er anlagt cykelsti mellem Ørum, Hammershøj og Vorning, stien går forbi vejen ned til rideskolen.

       

      ·           Regionen opfordres til af betjene Møldrup på flere ture med X-bussen. Møldrup er et knudepunkt med forbindelser øst/vest og nord/syd. Flere x-busture fra og til Møldrup vil også skabe flere forbindelser mellem Klejtrup og Viborg via rute 265, der kører mellem Hobro, Klejtrup og Møldrup.

       

      ·           Busbetjening mellem Hvornum og Klejtrup bør drøftes i udvalget, da det i givet fald bliver kørsel med Mariagerfjords kommunes borgere og måske skoleelever til Brattingborg skole i Klejtrup. Bruttoudgiften for 7 daglige ture er af Midttrafik vurderet til 90.000 kr./år. Det vil skabe længere ventetid på både Møldrup og Brattingsborg Skole. Udgangspunktet for Viborg Kommunes skolekørsel er, at man kun vil betale til de af kommunens egne elever, der er befordringsberettiget.

       

      ·           Den planlagte ændring på Rute 772 i Rødkærsbro foreslås fastholdt. Ruteføringen er ændret for at betjene busberettigede børn til Rødkærsbro Skole. Bruttoudgiften er af Midttrafik vurderet til 30.000 kr./år. 

       

      ·           Rute 775 i Bjerringbro justeres og forbedres med nogle ekstra ture, der passer til togene til/fra Aarhus og Viborg.
      Bruttoudgiften er af Midttrafik vurderet til 6.000 kr./år.

       

      ·           Bybuslinje 1 afkortes på enkelte ture om eftermiddagen for at kunne overholde køretiden – Bruttobesparelsen er af Midttrafik vurderet til 33.000 kr./år.

       

      ·           På bybuslinje 3 nedlægges første tur lørdag og søndag pga. manglende passagerer – Bruttobesparelsen er af Midttrafik vurderet til 7.500 kr./år.

       

      ·           På bybuslinje 4 nedlægges første tur lørdag og søndag pga. manglende passagerer – Bruttobesparelsen er af Midttrafik vurderet til 11.500 kr./år.

       

      Såfremt forvaltningens ændringer imødekommes, vil det være udgiftsneutralt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg godkender de af forvaltningen stillede forslag, der samlet set er udgiftsneutrale,

      at finansieringen af udgiften på 50.000 kr. for ekstra køretid til de 2 lokalrute som følge af sygehusbyggeri i Viborg, findes i forbindelse med førstkommende budgetopfølgning på politikområdet Trafik, og

      at Teknisk Udvalg drøfter busbetjeningen mellem Hvornum og Klejtrup og beslutter, om der skal indsættes en bus, og i givet fald drøfter og beslutter finansiering heraf.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg besluttede,


      at godkende de af forvaltningen stillede forslag, der samlet set er udgiftsneutrale,

      at finansieringen af udgiften på 50.000 kr. for ekstra køretid til de 2 lokalrute som følge af sygehusbyggeri i Viborg, findes i forbindelse med førstkommende budgetopfølgning på politikområdet Trafik, og

      at der rettes henvendelse til Mariager Fjord Kommune med henblik på evt. samarbejde om busrute mellem Hvornum og Klejtrup 

  • 11 Budget 2017-2020
    • Sagsfremstilling

      Der orienteres på mødet om årets budgetproces, principper og spilleregler for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2). Desuden udmeldes de økonomiske rammer, som udvalget skal udarbejde sit budgetforslag indenfor.

       

      I forhold til udvalgets egen budgetlægningsproces kan der være en indledende drøftelse af, hvordan der skal arbejdes med at tilvejebringe et økonomisk råderum på to procent i budgetlægningen.

       

      Det kan desuden drøftes, hvordan budgetprocessen skal tilrettelægges i forhold til møder og inddragelse af MED-system og andre interessenter i budgetlægningen. Endeligt forslås det, at der foretages en første prioritering af udvalgets eventuelle anlægsønsker med henblik på, at Forvaltningen kan udarbejde idéoplæg, der beskriver de enkelte anlægsønsker.

       

      Orientering om spilleregler for omprioritering og effektivisering

      I det seneste budgetforlig var der blandt forligspartierne enighed om, at der venter en stor omprioriterings- og effektiviseringsindsats i årene fremover, og i det endelige budget vedtog Byrådet for årene 2017-2019 at indarbejde dels det statslige omprioriteringsbidrag på én procent og dels et eget omprioriteringsbidrag på én procent, der skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) vedtaget følgende spilleregler for omprioritering og effektivisering:

       

      1.     Der skal i 2017 frigøres et råderum på i alt to procent af serviceudgifterne, svarende til ca. 72 mio. kr. Den ene procent vedrører Statens omprioriteringsbidrag, og den anden procent skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

       

      2.     Alle politikområders budgetrammer reduceres med to procent af deres nettoudgifter. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, beredskabsområdet og kommunale ejendomme er undtaget. Politisk organisation er som hidtil undtaget, dog ikke udgifter til erhverv og turisme.

       

      3.     Byrådets samlede råderum på en procent deles, så udvalgene beholder en halv procent (ca. 18 mio. kr.) til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalgenes råderum afsættes som en pulje på en halv procent på hvert politikområde, men udvalgene kan selv omprioritere mellem egne politikområder.

       

      4.     Byrådets eget råderum på en halv procent (ca. 18 mio. kr.) afsættes som en pulje i budgettet under politisk organisation. Dette er nyt i forhold til sidste års budgetlægning.

       

      5.     I det, der forudsættes at være et effektiviseringspotentiale på minimum én procent, reduceres budgettet med den ene procent i yderste led, altså på hver enkelt institution/afdeling m.v. – efter principper, der fastlægges i de enkelte politiske udvalg.

       

       

      6.     Den resterende reduktion realiseres centralt på politikområdet. I videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.

       

      Spillereglerne er illustreret i bilag nr. 1.

       

      Hvad betyder spillereglerne for udvalgets budget

      Tabellen nedenfor viser de budgetmæssige konsekvenser fordelt på udvalgets politikområder.

       

      Tabel 1 Budgetmæssige konsekvenser af omprioritering og effektivisering

       

      Rammereduktion på to procent

      Heraf udgør reduktion på 1 procent decentralt

      Heraf udgør øvrig reduktion

      Pulje til budgetudfordringer og nye initiativer

      Grønne områder

      -217

       

      -217

      54

      Trafik

      -2.789

      -481

      -2.308

      697

      Kommunale ejd*

       

       

       

       

      I alt

      -3.006

      -481

      -2525

      751

      *Kommunale ejendomme er undtaget jf. ØEU den 20.01.2016

       

      Tabellens første kolonne viser, hvor meget budgetrammen er reduceret med pga. rammereduktionen på to procent.

       

      I anden kolonne ses, hvor stor en andel af rammereduktionen, der kan hentes decentralt ved, at alle decentrale budgetter reduceres med én procent. Park og Vejservice effektiviserer på politikområdet Trafik i forvejen med 2% årligt (akkumuleret) som følge af kontroludbud, hvilket svarer til 962.000 kr. i budget 2016-niveau. Reduktionen på 1 % decentralt er dermed effektueret.

       

      Den øvrige andel af rammereduktionen ses i kolonne tre.

       

      Til sidste ses i kolonne fire størrelsen af de puljer som er lagt ind på de enkelte politikområder, dvs. den halve procent, som udvalget har til rådighed til at finansiere budgetudfordringer og nye initiativer.

       

      Alle økonomiske udfordringer løses inden for det eksisterende budget

      Udvalgene skal finansiere alle budgetudfordringer inden for deres eget budget. Det gælder også særlige økonomiske udfordringer, som udvalgene tidligere havde mulighed for at rejse over for Byrådet. Økonomi- og Erhvervsudvalget har udpeget to områder, som man drøfter i den videre budgetlægning, hvilket er flygtninge og demografiregulering. Disse to emner vil blive indledningsvist behandlet på Byrådets plankonference.

       

      Hvordan arbejder vi med effektivisering

      Reduktionen på to procent realiseres i videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.

       

      Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:

      ·           at udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer

      ·           at nedbringe sygefraværet

      ·           at lave strukturtilpasninger og organisationsændringer

      ·           at indhøste stordriftsfordele

      ·           at anvende velfærdsteknologi

      ·           at digitalisere fx selvbetjeningsløsninger

       

      Udvalgene orienterer Byrådet om, hvordan råderummet er skabt

      I det omfang, der foretages serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner, skal udvalgene beskrive disse initiativer og deres konsekvenser. Udvalgene beskriver ligeledes over for Byrådet, hvordan deres eget råderum på en halv procent til budgetudfordringer og nye initiativer er disponeret.

       

      Budgetrammer i budget 2017-20

      På baggrund af de principper for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:

       

      Tabel 2 Budgetrammer for serviceområderne i budget 2017-2020

      (i 1000 kr)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Grønne områder

      10.670

      10.670

      10.670

      10.670

      Trafikområdet

      137.359

      135.076

      135.077

      135.077

      Kommunale Ejendomme

      -4.833

      -3.303

      -1.771

      -1.771

      I alt

      143.196

      142.443

      143.976

      143.976

      *Rammerne korrigeres i april med nyt pris- og lønindeks fra KL, og de korrigeres løbende ift. nye Byrådsbeslutninger.

       

      Budgetprocessen

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2). Efter procesplanen færdiggør udvalgene i maj deres driftsbudgetter, mens anlægsbudgettet færdiggøres i juni.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv inden for denne tidsramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen.

       

      Hvert udvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på deres respektive områder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgets budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå i den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

       

      Der er udarbejdet en fælles procesplan for budgetlægningen. Procesplanen kan ses som bilag nr. 2.

       

      Arbejdet med Mål og Midler / målsætninger i budgetlægningen

      Mål og Midler udgår i budgetlægningen og erstattes af nogle forenklede budgetbemærkninger, som vil indgå i budgetmaterialet til Byrådet i august. I august vil budgetbemærkningerne have fokus på at beskrive økonomien herunder de ændringer, som udvalgene har indarbejdet i budgetforslagene.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv, hvornår på året de vil drøfte deres politiske målsætninger herunder eventuelle effektmål. Drøftelserne kan fx tage udgangspunkt i en eksisterende sektorpolitik eller strategi, hvor det ofte vil være relevant at gøre status på, hvilke indsatser der er afsluttede, og hvilke nye indsatser, der kan være behov for at sætte i gang.

       

      Når det endelige budget er vedtaget, vil Forvaltningen indarbejde relevante politiske målsætninger og eventuelle effektmål i budgetbemærkningerne.

       

      Anlægsønsker

      Det forslås, at der på mødet foretages en første prioritering af, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg frem mod Byrådets budgetforhandlinger. Idéoplæggene skal godkendes af udvalget senest i juni 2016.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, at nye presserende aktuelle anlægsbehov i 2017 og 2018 skal finansieres inden for udvalgenes nuværende anlægsbudget i 2017 og 2018. Det betyder,

      ·           at hvis et udvalg har nye presserende anlægsbehov i 2017 og 2018, skal disse anlægsønsker finansieres inden for udvalgets egne projekter i det vedtagne anlægsbudget, så udvalgets anlægsramme i 2017 og 2018 er uændret, og

      ·           at der ikke kan foreslås nye anlægsprojekter efter 2018.

       

      De nye krav skyldes dels, at der allerede er vedtaget et stort anlægsprogram, og dels at det samlede anlægsloft for kommunerne forventes yderligere nedsat i 2017. I budget 2016-2019 blev der indført en 6-årig budgetperiode for anlæg, da det blev nødvendigt at flytte store anlægsbeløb ud over den normale 4-årige budgetperiode. Det eksisterende anlægsbudget indeholder således nye anlægsprojekter i 2016-2021. I det kommende budget vil der således være anlægsprojekter i 2017-2021, men det vil kun være muligt at foreslå nye projekter i 2017 og 2018.

       

      Det vedtagne anlægsbudget for 2016-2019 kan ses som bilag nr. 3.

       

      Planchesæt, der beskriver de ovenfor beskrevne processer, principper og spillerregler, er vedlagt som bilag nr. 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, tages til efterretning,

       

      at det drøftes, hvordan udvalget vil arbejde med at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen, og

       

      at procesplanen for udvalgets egen budgetlægning drøftes, og det drøftes, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalgt tog orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, til efterretning.

       

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      at der på trafikområdet arbejdes videre med allerede besluttede effektiviseringer på Park og Vej, salg af arealer, besparelser på gadelys-net, ingen trafiksikkerhedskampagner, vejudstyr (spærreflader, skiltning mv.), servicetilpasning på vedligehold og nedsættelse af vejafvandingsbidrag med henblik på at tilvejebringe det økonomisk råderum i budgetlægningen, og

       

      at der på grønne områder arbejdes videre med allerede besluttede effektiviseringer på Park og Vej, servicetilpasning på vedligehold og gennemgang af kontrakter og udbud med henblik på at tilvejebringe det økonomisk råderum i budgetlægningen

       

      Teknisk Udvalg drøftede endvidere procesplanen for udvalgets egen budgetlægning samt hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg. Oplæg forelægges på kommende møde

  • 12 Mødeliste for Teknisk Udvalg 2016
    • Sagsfremstilling

      Mødeliste for Teknisk Udvalg bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelseslovens § 16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg godkender den reviderede mødeliste

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Teknisk Udvalg godkendte den reviderede mødeliste

  • 13 Meddelser om gensidig orientering, herunder orientering ved formanden om afholdte møder m.m siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder i 2016
    • Sagsfremstilling

      KL afholder den 14. – 15. april 2016 TEKNIK & MILJØ ’16 for Teknik & Miljøområdet med teamet ”Byen, landet og vandet – vi skaber scenografien”. Konferencen afholdes hos Aalborg Kultur- og Kongres Center.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-02-2016

      Allan Clifford Christensen spurgte til:

       

      -       Ansøgning om ændret brug af Tømmerhandel i Frederiks

      -       Nørresøbadet

      -       Holstebrovej kryds Indre Ringvej og kø der ender på A13

       

       

      Martin Sanderhoff spurgte til:

       

      -       Klage vedr. Gl. Skibelundvej, der sendes svar til klager

       

       

      Nikolai Norup spurgte til Taxa situationen, der afholdes møde med Viborg Taxa

       

      Flemming Lund spurgt til henvendelse fra Skals borgerforening vedr. LED lamper

       

       

      Chef for Trafik og Veje Per Christensen orienterede om snapsting og arrangement på Trappetorvet.

       

      Per Christensen spurgte endvidere til Autocamper plads, udvalget behandler et punkt på kommende møde