Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 28-01-2015

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af lokalplan 450 for et sommerhusområde nordøst for Hjarbæk
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede den 2. oktober 2014 (sag nr. 4) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 450 for et sommerhusområde nordøst for Hjarbæk. 

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Lokalplanforslaget fremgår af bilag nr. 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 450

      Lokalplanforslaget udlægger området til sommerhusområde og giver mulighed for at udstykke op til 25 grunde. Vejadgang sker fra Hulager via 3 overkørsler.

       

      Lokalplanen sikrer med bestemmelser om maksimal bebyggelsesprocent, bygningshøjde og materialevalg, at bebyggelsens påvirkning af kystlandskabet mindskes mest muligt og at der udlægges et fælles friareal. Det sikres med lokalplanens bestemmelser, at sommerhusområdet afgrænses mod det åbne land i form af et beplantningsbælte langs vejen Hulager.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar til planforslaget som er i bilag 3.

      Høringssvaret er fra Midt- og Vestjyllands Politi, som ønsker, at det fremgår af lokalplanen, at der skal sikres oversigt ved overkørsler.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen foreslår at der tilføjes i § 4.3: ”af hensyn til trafikforhold”.

      Ny § 4.3: ”Hjørnegrunde mod veje skal afskæres af hensyn til trafikforhold”.

      Forvaltningens bemærkninger er i bilag 4.

      Forslag til ændringer er i bilag 5.

       

      Vejnavne

      Forvaltningen foreslår, at vej A-A navngives Strandager.

      Navnet tager udgangspunkt i, at den eksisterende vej hedder Hulager og Strandhaverne ligger vest for.

       

      Forvaltningen foreslår, at vej B-B navngives Hulagerstien

      Navnet tager udgangspunkt i, at den eksisterende sti har det navn.

       

      Delegation 

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen. Lokalplanen kan derfor vedtages endeligt i Teknisk Udvalg 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til lokalplan nr. 450 vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte ændringer, og

       

      at vejene inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Indstillingen blev godkendt

  • 2 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 449 for et område til boligformål i Frederiks
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede den 2. oktober 2014 (sag nr. 3) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 449 for et område ved Trehusevej i Frederiks samt forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 6. november til den 31. december 2014.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 449

      Lokalplanen omfatter et område på ca. 3,3 ha. Området ligger i landzone.

       

      Lokalplanforslaget udlægger den sydøstlige del af området til boligformål med mulighed for almen service og giver mulighed for, at der inden for områdets sydøstlige del enten kan etableres boliger i form af tæt-lav og åben-lav eller plejehjem, plejeboliger og lignende. I den nordvestlige del giver lokalplanen mulighed for, at området kan benyttes til rekreative formål.

       

      Vej- og stiadgang sker fra Trehusevej.

       

      Det er lokalplanens formål at udlægge området til boligformål i form af tæt - lav eller åben-lav bebyggelse med mulighed for almen service samt til rekreative

      formål, at udlægge areal til beplantningsbælte mod det åbne land samt at sikre etablering af stiforbindelse.

       

       

      Forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde FRED.R2.01 i Kommuneplan 2013 - 2025.

      Med forslaget ændres lokalplanområdets anvendelse fra aktivitetsområder til boligformål i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse med mulighed for almen service i form af plejehjem, plejeboliger og lignende.

       

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025.

      Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 37 til kommuneplanen, der opretter et nyt rammeområde FRED.R1.03 og rammeområdernes afgrænsning justeres mellem rammeområde FRED.A1.01, FRED.R2.01 og FRED.B4.01.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar til planforslagene, som fremgår af bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resumé af høringssvaret og forvaltningens bemærkninger hertil.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til lokalplan nr. 449 vedtages endeligt uden ændringer. 

       

      Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til tillæg nr. 37 til kommuneplan 2013 – 2025 vedtages endeligt uden ændringer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til lokalplan nr. 449 vedtages endeligt med den ændring, at der kun gives mulighed for anvendelse til almen service og rekreative formål , og

       

      at forslag til tillæg nr. 37 til kommuneplan 2013 – 2025 vedtages endeligt med den ændring, at der kun gives mulighed for anvendelse til almen service og rekreative formål.

  • 3 Stillingtagen til byzonetilladelse til Produktionsskole og Boligselskabsadministration i Viborg Baneby
    • Sagsfremstilling

      Viborg Produktionsskole og Boligselskabets Sct. Jørgen ønsker at etablere produktionsskole samt administration og driftsafdeling for boligselskabet i Viborg Baneby i de eksisterende Vestashaller ved Gyldenrisvej (Marsk Stigsvej 2C i Viborg). Ejendommen består af to produktionshaller, som senest har været benyttet af Vestas til vindmølleproduktion, samt et omgivende ubebygget og asfalteret grundareal. Hallerne opdeles i ejerlejligheder med fælles udenomsarealer. Oversigtskort er i bilag 1. Projektmateriale er i bilag 2. Produktionsskolens og Boligselskabets ønsker til anvendelse fremgår af henholdsvis bilag 3 og bilag 4.

       

      Der vil være behov for at ændre gældende planlægning, hvormed der fastlægges adgangs- og parkeringsforhold, samt omfang og placering af aktiviteter under hensyn til støj. Forvaltningen foreslår, at planlægningen tilvejebringes iht. mulighederne i frikommuneforsøgene i form af en byzonetilladelse samt en mindre fravigelse fra kommuneplanen.   

       

      Det er en forudsætning for at kommunen kan meddele en byzonetilladelse, at ansøger ejer eller har en aftale om erhvervelse af grundene. Disse aftaler pågår mellem køber og Calum A/S, der er den nuværende ejer. Calum har givet fuldmagt til, at Viborg Produktionsskole og Boligselskabet Sct. Jørgen kan søge de nødvendige tilladelser sideløbende med indgåelse af købsaftalerne. Byrådet forventes at behandle en godkendelse af Boligselskabets køb på deres møde den 28. januar 2015.

       

      Projektforslaget

      Produktionsskolen

      I den vestlige hal (bygning A) indrettes faciliteter til Produktionsskolen, såsom undervisningslokaler og kontorer, kantine med køkken, mindre værksteder, samt omklædningsrum og en idrætssal.

       

      Boligselskabet

      Den vestlige ende af bygning A indrettes til Boligselskabets administration. Gavlen og facaden mod nord forsynes med nye glaspartier, ligesom der opføres tilbygninger i form af ’hjørnemarkering’ og karnapper. I den østlige hal (bygning B) indrettes driftsafdeling. Den eksisterende bygning ændres ikke i det ydre.

       

      Adgangsforhold, parkering og friarealer

      Adgang til boligselskab og produktionsskole sker fra Nellikevej. Der indrettes ca. 52 fælles p-pladser, som vist på dispositionsplanen bilag 2. Der etableres et p-dæk i det fri til 8 tjenestebiler på sydsiden af bygning A med adgang fra Gyldenrisvej. På den nordlige del af grunden indrettes et opholdsareal til produktionsskolen. På den vestlige del af grunden gives mulighed for, at hærvejsstien kan videreføres fra Marsk Stigsvej til Gyldenrisvej. Der etableres endvidere en intern øst-vestgående stiforbindelse fra Nellikevej mod vest.

       

      Gæsteparkering til boligselskabet foreslås etableret på p-pladsen udlagt i den nu gældende lokalplan nr. 425 for det kommende plejecenter. Boligselskabet ønsker derudover en kontrolleret gennemkørsel for busser og handicapbiler henover et areal, der i lokalplan nr. 425 er udlagt som torveareal. Dette vil forudsætte en dispensation fra lokalplan nr. 425 og behandles ikke i byzonetilladelsen.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Ejendommen er delvist omfattet af lokalplan nr. 425 for det kommende plejecenter. Det drejer sig om den nuværende adgangsvej fra Marsk Stigsvej til ejendommen. Arealet, hvor de to haller og den fremtidige adgang er beliggende, er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Ejendommen har tidligere været anvendt til egentlig industri (vindmølleproduktion) og ikke til erhvervsrelateret undervisningsformål og administration og driftsservice, som nu ønskes etableret. Ændringen i anvendelse er af en sådan karakter, at offentligheden og naboer bør høres. Forvaltningen vurderer derfor, at projektet er lokalplanpligtigt, men at det er muligt at nøjes med at udstede en byzonetilladelse.

       

      Forvaltningen foreslår, at planlægningen gennemføres som en byzonetilladelse efter frikommuneloven, hvor det konkrete projekt sendes i høring. Tilladelsen vil kun omfatte den del af ejendommen, der ikke er omfattet af lokalplan nr. 425.

       

      Kommuneplan

      Ejendommen er udlagt til erhvervsformål (VIBSV.E2.01_T5) i kommuneplanen. Der må etableres erhverv i op til miljøklasse 3-4 med en bebyggelsesprocent på 50%, et maksimalt etageantal på 2 etager med en bygningshøjde på maks. 15 m.

       

      Projektforslaget vurderes i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår produktionsværksteder, administration og drift, men ikke i forhold til erhvervsrelateret undervisning. Sidstnævnte er muligt i kommuneplanens erhvervskategori E1 (lettere erhverv). Endvidere er projektet ikke overensstemmelse med det maksimale antal etager.

       

      Forvaltningen foreslår at afprøve frikommuneforsøget om bagatelgrænse for udarbejdelse af kommuneplantillæg, hvor kravet om kommuneplantillæg alene skyldes mindre justeringer i fx anvendelsesbestemmelser, bebyggelsesprocent m.m. Fravigelsen vil i dette tilfælde være, at ejendommen også kan benyttes til erhvervsrelateret undervisning, samt at en mindre del kan opføres i 3 etager, når den maksimale bygningshøjde på 15 m overholdes, hvilket vil fremgå af byzonetilladelsen.

       

      Byomdannelsesaftale

      En del af den østlige hal er midlertidigt udlejet til en produktionsvirksomhed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den tidligere anvendelse af ejendommen til industriel produktion. For at sikre at området i fremtiden kan omdannes til blandede centerformål i henhold til helhedsplanen for Viborg Baneby har Viborg Kommune indgået en byomdannelsesaftale med Calum Banebyen Nord K/S, der gør det muligt allerede nu at planlægge for støjfølsomme formål i området. Det forudsættes, at Boligselskabet Sct. Jørgen indtræder i denne aftale ved ejerskiftet.

       

      Servitutter 

      Ejendommen er omfattet af nogle servitutter, der blandt andet stiller krav om, at arealet alene må benyttes til industribebyggelse mm.

       

      Servitutterne er oprettet af Viborg Byråd i forbindelse med daværende grundsalg og Viborg Byråd er derfor påtaleberettiget. Servitutterne er ikke i overensstemmelse med den påtænkte etablering af produktionsskole og boligselskabets administration, samt helhedsplanen for Viborg Baneby. Forvaltningen foreslår derfor at servitutterne aflyses i forbindelse med byzonetilladelsen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at placeringen af en produktionsskole i dette område er fint i tråd med helhedsplanen for Viborg Baneby. Produktionsskolen vil med sine 60-80 elever skabe liv i området i samspil med det kommende plejecenter på Marsks Stigsvej. Ligeledes kan der opnås synergier med Boligselskabets Sct. Jørgens aktiviteter.

       

      Af hensyn til den pågående omdannelse i området (Banebyen) og det planlagte plejecenter kan der dog ikke etableres aktiviteter, der er til gene for omgivende støjfølsomme formål. I byzonetilladelsen foreslås derfor stillet krav om, at værkstedsfaciliteter og lignende med tilhørende tekniske foranstaltninger skal indrettes og placeres så disse ikke medfører støj-, støv- og lugtgener for tilgrænsende ejendomme. Endvidere anbefaler forvaltningen, at der af hensyn til trafiksikkerheden ikke tillades gennemkørsel henover ejendommen mellem Marsk Stigs Vej og Nellikevej.

       

      Frikommuneforsøg – byzonetilladelse og fravigelse fra kommuneplanen

      Efter frikommunelovens § 24 kan Viborg Kommune fravige planlovens krav om udarbejdelse af lokalplan for enkeltejendomme i byzone ved i stedet at meddele en byzonetilladelse, hvis planlægningen har karakter af udvidet byggesagsbehandling. Projektet for Marsk Stigsvej 2C omfatter en enkelt matrikel (ejendom).

       

      En byzonetilladelse skal lige som en lokalplan være i overensstemmelse med kommuneplanen. Som en del af frikommuneforsøget har Viborg Kommune mulighed for at kopiere forsøg, som andre frikommuner har fået godkendt. Et af kopiforsøgene giver mulighed for at undlade at udarbejde et kommuneplantillæg, når der er tale om mindre justeringer i fx anvendelsesbestemmelser, bebyggelsesprocent m.m. så der derfor ikke udarbejdes kommuneplantillæg for bagateller. Ved frikommuneforsøgets afslutning revideres kommuneplanen med de ændringer, der er tilladt gennem lokalplanlægningen (her byzonetilladelsen).

       

      Med frikommuneforsøgene forventes sagen at kunne behandles med mindre ressource og tidsforbrug end ved udarbejdelse af en lokalplan. Forvaltningen vurderer dog, at der med fordel kunne være udarbejdet en samlet lokalplan for området inkl. plejecenter for at sikre helhed og sammenhæng mellem de mange funktioner.

       

      Principper for planlægningen - byzonetilladelsen

      Forvaltningen foreslår, at det konkrete projekt sendes i høring sammen med et forslag til byzonetilladelse, hvor krav til projektets hovedtræk opsummeres:

       

      ·           Ejendommen kan anvendes til administration og driftsfunktioner, samt erhvervsrelateret undervisning i form af produktionsskole i op til miljøklasse 3

       

      ·           Der kan i tilknytning til produktionsskolen etableres kantinekøkken og mindre idrætssal/ motionsrum

       

      ·           Der kan i tilknytning til produktionsskolen etableres mindre værksteder og småproduktion og til driftsafdelingen mindre servicerum. Placering heraf, inkl. de nødvendige tekniske anlæg, skal ske under hensyn til støjisolering mod omgivelserne.

       

      ·           Produktion- og serviceaktiviteter må som udgangspunkt ikke overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Disse er for centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder 55/45/40 dB(A)

       

      ·           Vareindlevering må af hensyn til miljøklasse 3 kun ske mellem kl. 07.00 og kl.18.00

       

      ·           Der må ikke etableres udendørs oplag af materialer af hensyn til støj-, støv- og lugtgener

       

      ·           Den eksisterende bygning A må inden for den eksisterende bygningskonstruktion udvides til 3 etager og suppleres med en tilbygning i det nordvestlige hjørne, samt en karnap i den vestlige gavl. Tilbygningerne må fremrykkes op til 1,5m i forhold til eksisterende facader og bygningshøjden må være maks. 15 m.

       

      ·           Bebyggelsesprocent for ejendommen må være maks. 50 % jf. kommuneplanen

       

      ·           Ind- og udkørsel til ejendommen skal ske fra Nellikevej. Der kan, såfremt der opnås dispensation fra lokalplan nr. 425, etableres en adgangsreguleret overkørsel (ved f.eks. hæve/sænke pullerter) til parkeringsområdet i lokalplan nr. 425

       

      ·           Der skal etableres parkeringspladser iht. kommuneplanens p-norm svarende til 1 p-plads pr. 2 ansatte og 1 p-plads pr. 5 elever over 18 år for produktionsskolen, samt 1 p-plads per 50 m2 bruttoareal servicevirksomhed (administration og drift)og 1 pr. 200 m2 lager (kravet anses for opfyldt, hvis p-pladserne modsvarer antal ansatte i virksomheden (ca. 40 p-pladser)

       

      ·           Parkeringspladser skal placeres som angivet på dispositionsplanen. Der kan derudover etableres et p-dæk med 8 p-pladser med adgang fra Gyldenrisvej

       

      ·           Der skal etableres et opholdsareal på min. 200 m2 placeret mod skel, så der er mulighed for fremtidige grønne områder mellem matriklerne (princip i helhedsplanen)

       

      Byzonetilladelsen vil omfatte den del af ejendommen matr. 65f, Viborg Markjorder, der ikke er omfattet af lokalplan nr. 425. Der vil efter udstedelse af byzonetilladelse kun kunne ske begrænsede ændringer af projektet.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har økonomiske konsekvenser for kommunen. 

        

      Udkast til tidsplan

      Byzonetilladelsen – med det konkrete projekt som bilag - forventes med forbehold for Teknisk Udvalgs godkendelse udsendt i høring dagen efter udvalgsmødet af hensyn til produktionsskolens ønske om at flytte ind ultimo marts 2015  

       

      En byzonetilladelse skal i høring hos berørte parter samt annonceres offentligt i 2 uger. Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil byzonetilladelen blive meddelt uden yderligere politisk behandling.

       

      Byzonetilladelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Byzonetilladelsen kan påklages inden for 4 uger. Hvis kommunen ikke modtager klager inden for klagefristen, kan der herefter meddeles byggetilladelse, hvis byggeansøgningen er fyldestgørende.

       

      Byzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, efter at den er meddelt, eller hvis det konkrete projekt ændres væsentligt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at byzonetilladelsen udarbejdes som beskrevet under frikommuneforsøg, principper for planlægningen og tidsplan, herunder

       

      at afprøve frikommuneforsøget om bagatelgrænse for kommuneplantillæg ved nye lokalplaner (her byzonetilladelse)

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Indstillingen blev godkendt

  • 4 Stillingstagen til finansiering af rundkørsel ved krydset 3 X Livøvej i forbindelse med udvidelse af aflastningscentret i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Jf. lov om frikommuner har Miljøministeren og Økonomi- og indenrigsministeren den 17. november 2014 godkendt frikommuneforsøg, så Viborg Byråd kan udvide aflastningscenteret ved Holstebrovej i Viborg, samt planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m².

       

      Igangværende planlægning 

      Økonomiudvalget har den 19. juni 2013 (sag nr. 1) og 18. september 2013 (sag nr. 8) igangsat planlægning for udvidelse af aflastningscentret ved Holstebrovej i Viborg.

       

      Med planlægningen udvides aflastningscentret med ejendommene Livøvej 16, 18, 19, 20-22 og Ærøvej 21-29. Aflastningscentret udvides med i alt 20.000 m2 detailhandel, heraf fordeles de 14.000 m2 på udvidelsen ved Livøvej. Se oversigtskort med udvidelsen og fordelingen af detailhandel på bilag nr. 1. 

       

      Teknisk Udvalg har den 30. oktober 2013 (sag nr. 7) besluttet at igangsætte ny planlægning for et område til centererhverv ved Livøvej i Viborg. Planlægningen omfatter ejendommene 21-37 som ligger umiddelbart vest for udvidelsen af aflastningscentret.

       

      Vejforhold

      Som grundlag for miljøvurderingen, samt til afklaring af trafikafviklingen i området har Cowi udarbejdet en trafikal vurdering af udvidelsen af aflastningscentret. Vurderingen fremgår af bilag 2.

       

      Trafikvurderingen er baseret på den maksimale trafikbelastning, dvs. hvis samtlige 20.000 m² ny detailhandel og de ikke udnyttede butiksmuligheder i området udnyttes. I trafikvurderingen er der ikke medregnet evt. flytning af trafik inden for området. Der er således tale om et ”Worst-case-scenario” i forhold til trafikafvikling. 

       

      Cowi’s trafikvurdering viser, at trafikken i aflastningscenteret kan afvikles hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis der etableres et nyt 4-benet kryds eller en rundkørsel ved Livøvej (syd for Vibocold), og hvis der etableres et separat venstresvingsspor på Livøvej ved udkørslen til Holstebrovej.

       

      Der er et konkret ønske om at etablere 10.000 m2 detailhandel på ejendommen Livøvej 20-22 (ViboCold). For så vidt angår kundeparkering vejbetjenes ejendommen med overkørsel fra Morsøvej. Direkte adgang fra Livøvej vil, som Cowi vurderer, kræve, at der etableres en rundkørsel eller et 4-benet kryds.

       

      Forvaltningen vurderer ligesom Cowi, at en ændret anvendelse til centererhverv på ejendommen Livøvej 16, 18, 19, 20 og 22 samt en omdannelse af erhvervsområdet ved Livøvej af trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssige årsager vil medføre behov for, at der etableres en rundkørsel med 5 ben. Dette er begrundet i, at Selta i dag har en adgang til sin varegård fra krydset 3 x Livøvej. For at Selta fortsat skal have adgang til sin varegård, skal rundkørslen etableres med 5 ben. Det er ikke muligt at etablere et signalreguleret kryds med 5 veje.

       

      Inden for de kommende 3 år (2015 – 2017) forventer Vejdirektoratet at ombygge rundkørslen Holstebrovej / Søndre Ringvej (Bilka-rundkørslen). Denne rundkørsel ændres ifølge Vejdirektoratets projekt til en 2-sporet rundkørsel med kun 4 ben, idet benet ned til Livøvej ved Selta lukkes af trafiksikkerhedsmæssige grunde. Ændringen er beskrevet nøjere i bilag 3.

       

      I forbindelse med Vejdirektoratets ændring af rundkørslen vil de samtidig etablere en venstresvingsbane på Livøvej, så udgiften hertil afholdes af Vejdirektoratet.

       

      Med disse ændringer vil hovedadgangen fra det overordnede vejnet komme til at ske fra det signalregulerede kryds Livøvej/Holstebrovej, og en rundkørsel ved 3 x Livøvej vil dermed blive et vigtigt element i områdets fremtidige trafiksystem. Dette skyldes blandt andet, at rundkørslen vil blive hovedadgangen til de forskellige eksisterende og nye butikker i området.

       

      Forvaltningen foreslår, at der stilles krav om, at der skal etableres en rundkørsel i krydset 3 x Livøvej, inden Livøvej 20-22 kan tages i brug til detailhandel.

       

      Finansiering af rundkørsel

      Forvaltningen anslår at en rundkørsel ved krydset 3 x Livøvej vil komme til at koste 2.750.000 kr. at anlægge. Anlægget er ikke projekteret, hvorfor prisen kun skal betragtes som et overslag.

       

      Det er Kommunens hidtidige praksis at søge større infrastrukturprojekter i forbindelse med udbygning af områder (eller omdannelse) helt eller delvist finansieret af grundejer/bygherre. Senest lyskryds ved Holstebrovej 6 (Teknisk Udvalg den 28/11 2011 sag nr. 2), etablering af Jægerborgsvej gennem vejbidrag (Byrådet den 22/12 2010 sag nr. 456) og rundkørsel ved Toldbodcentret gennem udbygningsaftale (Byrådet den 2/9 2009 sag nr. 217).

       

      Ifølge vejlovens § 70 stk. 3 kan Viborg Kommune stille krav om, at udgifterne til udførelsen af ombygning af krydset 3 x Livøvej til rundkørsel afholdes helt eller delvist af bygherren, når der gives adgang til ejendommen fra denne rundkørsel. I dette tilfælde kan man kræve bidrag fra Livøvej 20-22 (ViboCold), som skal have en ny overkørselstilladelse til rundkørslen.

       

      Alternativt kan der i forbindelse med lokalplanlægningen indgås en frivillig udbygningsaftale med grundejeren, jf. planlovens § 21b, om at denne helt eller delvist finansiere infrastrukturprojekter i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

       

      Ejeren af Livøvej 20-22 har tilkendegivet, at de er interesseret i en direkte adgang til deres ejendom fra Livøvej, men påpeger samtidig, at det er en stor omkostning, hvis bygherre alene skal bekoste en ny rundkørsel ved krydset 3 x Livøvej. Såfremt det er ejeren der alene skal finansiere rundkørslen, er de tilfredse med vejadgang fra Morsøvej.

       

      Ejeren ønsker derfor en afklaring af finansieringen af rundkørslen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen er bekendt med, at det er en stor omkostning i forhold til projektet. Det er imidlertid god planlægning at sikre, at området disponeres, så der kan ske en hensigtsmæssig trafikafvikling, både med hensyn til kapacitet og trafiksikkerhed.

       

      Forvaltningen vurderer, at det er relevant at søge medfinansiering af rundkørslen med hjemmel i vejlovens § 70 (tilladelse til overkørsel).

       

      Det vurderes rimeligt at kræve 1/3 af rundkørslen finansieret af ejendommen Livøvej 20-22. Dette begrundes med at ejendommen får eget ben i rundkørslen og derved væsentlig forbedrede adgangsvilkår, samt at rundkørslen vil blive etableret som følge af et udbygningsønske af ejendommen Livøvej 20-22. Det vurderes kun muligt at pålægge en del af udgiften til rundkørslen, da området som helhed får glæde af en rundkørsel.

       

      Viborg Kommunes udgifter er dermed de resterende 2/3, svarende til ca. 1.850.000 kr. Den præcise andel fastsættes dog først, når anlægget er projekteret.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at der i planlægningen arbejdes videre med etablering af en rundkørsel i krydset 3 x Livøvej som beskrevet,

       

      at rundkørslen medfinansieres som beskrevet, og

       

      at den kommunale anlægsudgift til projektet søges indarbejdet i anlægsbudgettet for 2016.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Indstillingen blev godkendt.

  • 5 Ændringer af byfornyelsesloven gældende for Pulje til landsbyfornyelse 2014
    • Sagsfremstilling

      En lovændring af byfornyelsesloven er vedtaget den 11. december 2014 gældende fra 1. januar 2015.

       

      Ændring af byfornyelsesloven får indflydelse på Pulje til Landsbyfornyelse 2014.

       

      Byrådet godkendte den 26. februar 2014 principperne for støtte til Pulje til Landsbyfornyelse med tilhørende økonomi.

       

      De væsentligste ændringer:

      Formålsparagraffen

      Det præciseres i formålsparagraffen, at loven har et boligsocialt sigte, og det understreges, at loven gælder såvel i byen som på landet.

       

      Bygningsforbedring

      Muligheden for at forbedre og nedrive ejendomme ændres, således at bygningerne nu kan medtages, såfremt de er opført før 1960 mod nuværende 1950.

       

      Deklaration om tilbagebetaling

      Kommunen har hidtil tinglyst en deklaration om tilbagebetaling af støtten helt eller delvist ved salg/statusskift inden for de første 3 år. Dette er sket for at undgå at støtten kapitaliseres. Lovændringen er afbureaukratiseret ved at give kommunen mulighed for at fastsætte en bagatelgrænse for, hvor stort støttebeløbet skal være for at udløse en deklaration.

       

      Forvaltningen foreslår indført en bagatelgrænse for, hvorvidt der tinglyses deklaration.

       

      Tilskudsprocenter til bygningsforbedring af ejerboliger

      Kommunen kan nu give et kontant støttetilskud på

      ·           op til 50% til ejer- og andelsboliger, der ikke er bevaringsværdige mod nu 25%

      ·           op til 75% til bevaringsværdige ejer- og andelsboliger mod nu 33%.

       

      Garanti til finansiering af bygningsfornyelse af ejerboliger

      Kommunen kan give garanti til byggelån, og garanti til endelig finansiering udvides til også at gælde for ejerboliger. Kommunen kan give garanti til finansiering over for kreditforeninger og pengeinstitutter. Ved eventuelle tab yder staten 50% refusion.

       

      Forvaltningen foreslår, at Viborg Kommune ikke benytter sig af muligheden.

       

      Tilskudsmulighed til forsamlingshuse og lignende

      Støtten til forsamlingshuse er som udgangspunkt sidestillet med reglerne for ejer- og andelsboliger, men i særlige tilfælde kan der gives et kontant støttetilskud på 100% dvs. alle støtteberettigede udgifter.

       

      Forvaltningen foreslår, at tilskudsmulighed til forsamlingshuse forbedres på enkelte områder.  

       

      Adgang til privat ejendom

      Der er nu formel og direkte hjemmel til at få adgang til ejendomme, der skal tvangsnedrives efter forudgående påbud efter byfornyelsesloven.

       

      Med dette som udgangspunkt har Forvaltningen udarbejdet et forslag til administrationspraksis for puljen til landsbyfornyelse.

       

      Efter eventuel byrådsgodkendelse vil ændringerne om kontant støtte efter Pulje til Landsbyfornyelse blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, flere gange i ugepresse og ved henvendelse til diverse borgerforeningen og lignende.

       

    • Bilag

    • Indstilling

       

      Direktøren for Teknik og Miljø anbefaler, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      at det godkender den administrationspraksis for Pulje til Landsbyfornyelse der fremgår af bilag 1 

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      at det godkender den administrationspraksis for Pulje til Landsbyfornyelse der fremgår af bilag 1 

       

      Teknisk Udvalg besluttede desuden, at spørgsmålet om kommunal garanti til byggelån oversendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, med henblik på inddragelse i drøftelsen vedr. indsatsen i landdistrikterne i forbindelse med budgetforhandlingerne.

  • 6 Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 218
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Asmild Eng 48 har søgt om dispensation fra Lokalplan nr. 218 vedrørende bestemmelsen om plantning af hæk. Ejeren ønsker ikke, at der plantes hæk omkring ejendommen. Lokalplanen omfatter et boligområde som vist på kortbilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      Lovgivning

      Efter planlovens § 19 kan kommunen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 

       

      Lokalplanen.

      Bestemmelserne om hække fremgår af planens § 8.3:

      ”Hvor delområde Ia og Ib grænser op mod det åbne land eller friareal, skal der i forbindelse med byggemodningen plantes hæk af bøg, som vist på kortbilag 2A og 2B. Hækken plantes ½ hækbredde fra skel, dog min. 0,5 m, og vedligeholdes af den enkelte grundejer efter grundejerforeningens nærmere anvisning.” Hækkene plantes således på de private ejendomme, men tæt på skel til fællesarealerne, og plantningen udføres af kommunen som en del af byggemodningen.

       

      Ejendommen Asmild Eng 48 ligger i lokalplanens delområde Ia ud til et friareal som vist på kortet i bilag 4. Hækkene er vist med grøn signatur ligeledes på bilag 4.

       

      Ansøgningen

      Der søges om dispensation til at undlade hækplantning langs ejendommens østskel og sydskel som vist på bilag 3.

       

      Ansøgningen begrundes bl.a. med, at byggemodningen for længst er overstået og at boligen har stået færdig i mere end 4 år. Ejer har derfor indrettet sin ejendom i forventning om, at kommunen havde valgt ikke at ville plante hæk.  Ansøgningen begrundes også med, at kommunen tidligere har givet dispensation vedrørende beplantning i området.

      Ansøgningen kan ses i bilag 2. 

       

      Udtalelser

      Ansøgningen har været til udtalelse hos grundejerforeningen som kommende administrator af lokalplanens fællesarealer. Grundejerforeningens meddeler, at det er bestyrelsens holdning, at lokalplanen skal overholdes. Fællesarealerne ejes af kommunen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at kommunen som planmyndighed bør fastholde lokalplanens krav om beplantning af bøgehæk ud mod det åbne land og friarealer med den begrundelse, at der mod lokalplanen ønskes en klar adskillelse mellem byggegrundene og det åbne land/friarealerne. Ejendommen Asmild Eng 48 ligger på hjørnet ud mod det åbne land/friareal. Ved udeladelse af hækafgrænsning kan personer som opholder sig på friarealet blive i tvivl om, hvorvidt de opholder sig på privat grund eller på et fælles friareal. Grundejeren har allerede bevæget sig ud overejendomsgrænsen ved at slå græsset udover skellet. 

       

      Det er dog også forvaltningens vurdering, at en evt. undladelse af hækkene ikke vil stride mod lokalplanens formålsbestemmelse om boligområde og heller ikke mod planens anvendelsesbestemmelser. En evt. dispensation vurderes derfor som lovlig.

       

      Det er korrekt som anført i ansøgningen, at der tidligere er dispenseret fra lokalplanens bestemmelser om beplantning. Der er dispenseret til at udskifte en eksisterende tjørnehæk med et 3-rækket læhegn. Tjørnehækken skulle efter lokalplanens § 8.4 være bevaret, men havde ved byggemodningen lidt væsentlig skade. Læhegnets placering er vist på kortet i bilag 4. Forvaltningen vurderer ikke, at den tidligere dispensation til udskiftning af et læhegn medfører præcedens for denne sag, der handler om helt at undlade beplantning.

       

      Fællesarealerne er under overdragelse til grundejerforeningen som fremtidig administrator, og kommunen har derfor, som den ansvarlige for byggemodningen, gennemgået området for manglende beplantning og varslet de berørte grundejere om, at kommunen snarest udbedrer manglerne som en del af byggemodningen. Forvaltningen vurderer ikke, at det faktum, at byggeriet er afsluttet for fire år siden kan begrunde, at beplantningen så ikke skal udføres.

       

      I denne konkrete sag taler det endvidere for et afslag på ansøgningen, at brugsgrænsen for ejendommen Asmild Eng 48 allerede har flyttet sig ud på fællearealet, jf. luftfoto i bilag 3. Endvidere vil en dispensation medføre den præcedens, at alle grundejere i området kan få dispensation til at undlade hække, såfremt de måtte ønske dette.

       

      Det er således forvaltningens indstilling, at der ikke bør meddeles en dispensation.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag på dispensationsansøgningen

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Indstillingen blev godkendt

  • 7 Byggemodning Arnbjerg, 1. etape (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      ,Byrådet vedtog på sit møde 3. september 2014 (sag nr. 27) lokalplan nr. 421 for et boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd (1. etape). På mødet den 17. december 2014(sag nr. 31) vedtog Byrådet køb af en del af arealet i lokalplan 421 til byggemodning af parceller til åben lav boligbebyggelse.

       

      Området forventes byggemodnet i 2015. Inden den endelige byggemodning kan sættes i gang skal området prøvegraves for arkæologi. Kulturarvsstyrelsen har godkendt og fremsendt et budget på 400.000 kr. til en sådan forundersøgelse. Er der væsentlige fund i området vil kulturarvsstyrelsen fremsende et nyt budget for disse udgravninger.

       

      Derudover skal der laves aftale med en landinspektør og en rådgiver for udarbejdelse af det endelige projekt. Det skønnes, at prisen for udarbejdelse af forslag fra landinspektør og rådgiver vil udgøre i alt ca. 400.000 kr.

       

      Når området er frigivet for arkæologi, og projektets endelige omfang kendes, vil der blive fremsendt en ansøgning om anlægsbevilling for byggemodning af del af lokalplanens 1. etape.

       

      Der er afsat 16.159.000 på jordforsyningens konto til boligformål i 2015. Det samlede beløb på 800.000 kr. foreslås finansieret af det afsatte beløb.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

  • 8 Kollektiv Trafik 2015
    • Sagsfremstilling

      Ifølge det kommunale budgetforlig, som blev indgået i 2014 skulle der på den kommunale kollektive trafik spares 1 mio. kr. i 2015 (halvårs effekt) og 2 mill. kr. i 2016 (helårseffekt). Senere i budgetforhandlingerne for budget 2015 - 2018 blev denne beslutning ændret således, at der kun skal spares ½ mio. kr. i 2015 (halvårs effekt) og 1 mio. kr. i 2016 (helårseffekt). Baggrunden for reduktionen i besparelseskravet med 1 mio. kr. var, at Viborg billetten: ”Kør for en ti’er” skal bevares.

       

      Forvaltningen og Midttrafik er i øjeblikket ved at gennemføre nye udbud på de fleste af lokalruterne i Viborg Kommune dog ikke bybusserne. Dette udbud på lokalruter gennemføres sideløbende med Viborg Kommunes eget udbud på al kommunal betalt kørsel.

       

      Som følge af besparelseskrav på al kommunal kørsel og kollektiv trafik er der foretaget en større koordinering af de åbne lokalruter og de lukkede skoleruter. Dette er sket med det formål at kunne udnytte den samlede kapacitet bedst muligt, samtidig med at der skabes en bedre betjening af de uddannelsessøgende, der fra oplandsbyerne, især fra Klejtrup og Sdr. Resen, skal til Viborgs uddannelsesinstitutioner. 

       

      For at kunne opnå de ønskede besparelser på kollektiv trafik sammen med koordineringen er der foreslået nedskæringer generelt på de enkelte lokalruter og i bybusnettet. De foreslåede nedskæringer i bybuskørslen er foretaget på ture, hvor der er færrest passagerer i busserne samt i weekender og i ferieperioder. Ønsket om en ekstra minibus, der var planlagt til at kunne betjene industriområdet i vestbyen, og som kunne bruges som både servicerute øst-vest og som ny busrute til Karup Lufthavn, har ikke kunnet realiseres. På øvrige lokalruter er der foretaget nedskæringer i weekender, ferieperioder, hvor der er færrest passagerer i bussen.

        

      Koordineringen mellem de åbne ruter og de lukkede skolebusser har resulteret i, at der er tilført flere køreplantimer i det åbne system. Dette skyldes, at lukkede skoleruter er gjort til åbne ruter for at kunne betjene både folkeskolebørn og uddannelsessøgende med samme rute. Det skal dog bemærkes, at det på den måde ikke har været muligt at tilgodese friskolerne.

       

      Forvaltningen har lavet en beregning, som viser, at følgen af, at visse ruter ændres fra lukkede skoleruter til åbne lokalruter er, at der netto skal overføres et budgetbeløb på 870.000 kr. fra Børne- og Ungeudvalgets budget til Teknisk Udvalgs politikområde Trafik. Det er med andre ord følgen af, at en del skoleelever fremover skal bruge de åbne ruter. Beløbet svarer til det beløb, som Børn og Unge i dag betaler for at betjene de skoleelever, som efter udbuddet skal flyttes til de åbne ruter. I beregningen er der taget højde for den ekstra udgift, som Børn og Unge får på køb af buskort.

        

      Der er hermed fundet en besparelse på i alt 1.050.000 kr. for et helt køreplanår med virkning fra juli 2015. Heri indgår:

       

      at der er sparet ca. 500.000 kr. i bybusnettet.

      at der bliver et merforbrug på lokalruterne på ca. 320.000 kr.

      at der skal gives en kompensation på 870.000 kr. fra Børn og Ungeområdet. 

       

      Oversigt over de foreslåede ændringer på de enkelte bybuslinjer.

      Der er reduceret i antallet af afgange ud fra de aftalte principper, der blev fremlagt for Teknisk Udvalg den 2. oktober 2014, under punktet ”Meddelelser og gensidig orientering”. Herudover er der også fundet en besparelse ved at tilpasse køretiden på linje 2.

       

      Følgende besparelser er indarbejdet i ny forslag til køreplaner for bybusserne:

       

      Linje 1 – Liseborg-Trappetorvet-Odshøj

      Minutjustering af flere afgange om morgenen. I normalplanperioden fjernes afgang kl. 6.30 til Liseborg. I normalplan- og ferieplanperioden fjernes afgang kl. 22.08 til Liseborg, mens afgang 22.35 fremrykkes til kl. 22.25 og afkortes til Viborg Rbt. og ikke til Trappetorvet som hidtil. På søn- og helligdage fjernes afgangene kl. 7.15, kl. 7.55 og kl. 18.15 fra Liseborg.

       

      Linje 2 – Viborg Storcenter-Trappetorvet-Houlkær Øst/Houlkær Nord.

      Minutjusteringer af køretiden. I Normalplan- og ferieplanperioden fjernes sidste afgang fra Storcenteret til Trappetorvet. På Lørdage fjernes første afgang i begge retninger. Driftsstart på søn- og helligdage rykkes til hhv. kl. 8.25 og kl. 8.26 - derudover fjernes afgangen kl.18.05 til Storcenteret.

       

      Linje 3 – Højparken-Trappetorvet-Engelsborg

      Der er fjernet 1 afgang til Engelsborg i normalplan- og ferieplanperioden. I weekenden starter første afgang til Højparken på Falkevej og ikke Trappetorvet som hidtil.

       

      Linje 4 – Overlund Øst-Trappetorvet-Kathrinehaven

      Der er fjernet 1 afgang til/fra Overlund Øst i normalplanperioden samt på søn- og helligdage og 1 afgang fra Engelsborg i normalplan- og ferieplanperioden.

       

      Linje S1- Trappetorvet-Teglmarken-Ellekonedalen-Trappetorvet

      Ny linjeføring via Skovgaardsvej/Biblioteket mellem Trappetorvet og Gl. Århusvej. Lørdagskørslen nedlægges.

       

      Linje S2 – Trappetorvet-Mimersvej-Nørremøllevej-Trappetorvet

      Lørdagskørslen nedlægges. 

       

      Oversigt over foreslåede ændringer på de enkelte lokalruter:

       

      711 Viborg-Hald Ege-Almind

      Ruten forlænges til/fra Thorning, Knudstrup og Gråmose og erstatter rute 717 på denne strækning, da rute 717 nedlægges som selvstændig rute. Sidste afgang fra Viborg er ca. kl. 18.00. Kørsel morgen og eftermiddag er primært tilrettelagt med fokus på uddannelsessøgende og skoleelever i Hald Ege. Rute 711 er ikke i udbud.

       

      712 Viborg-Finderup-Dollerup-Viborg

      Der er sket småjusteringer i skolefridagskørslen pga. ændringer i rute 711 og 717.

      Rute 712 er ikke i udbud.

       

      713 Hald Ege Skole-Lysgård-Almind-Hald Ege Skole

      Ingen ændringer. Rute 713 er ikke i udbud.

       

      717 Viborg-Thorning-Gråmose

      Ruten nedlægges som selvstændig rute og kørslen indgår i rute 711.

       

      740 Viborg-Stoholm-Skive

      Første eftermiddagsafgang i begge retning indskrænkes til kun at køre skoledage. Rute 740 er i udbud.

       

       

       

       

      741 Tastum-Kjeldbjerg-Vridsted-Sjørup

      Ruten er blevet udvidet med en ekstra bus og ekstra afgange tilpasset Vestfjendsskolen og Stoholm skole. Forbindelserne til/fra Skive sikres via korrespondance til rute 740 i Tastum, da ruten fremover ikke kører til/fra Skive. Rute 741 er i udbud.

       

      750 Viborg-Foulum-Vorning

      Ruten forlænges til Vorning. Nuværende afgang på rute 754 fra Viborg kl. 7.15 flyttes til rute 750. Kørsel på ikke skoledage er nedlagt. For kørsel Viborg-Foulum og retur på ikke skoledage henvises til rute 62 Viborg-Randers. Rute 750 er i udbud.

       

      751 Viborg-Løvskal-Tindbæk

      Nogle af afgangene kører kun til/fra Vejrumbro. Rute 751 er udvidet med en ekstra bus og klarer nu også en del af befordringen af folkeskoleelever til/fra Møllehøjskolen og Overlund Skolen. Bruunshåb betjenes på nogle afgange. Kørsel på ikke skoledage og lørdage begrænses. Rute 751 er ikke i udbud.

       

      752 Hammershøj-Vorning-Hvidding

      Ruten nedlægges som selvstændig rute. Dele af kørslen indgår i rute 750 og 771. Folkeskoleeleverne betjenes fremover af en eksisterende lukket rute.

       

      754 Ørum-Foulum-Formyre

      Ruten nedlægges som lokalrute. Folkeskoleeleverne betjenes fremover af en ny lukket skolerute.Foulum Forskningscenter betjenes af regionale ruter.

       

      761 Skals-Nørre Rind-Ulbjerg-Skals

      Afgangene kl. 11.15 og 12.15 nedlægges. Der indsættes ny afgang kl. 16.55 med det formål at bringe de sidste uddannelsessøgende og pendlere fra Viborg hjem.

      Rute 761 er i udbud.

       

      765 Møldrup-Klejtrup-Hobro

      Ruten afkortes til at køre mellem Hobro–Klejtrup og overdrages til NT, samtidig skifter ruten navn til rute 465. Ruten betjener dog fortsat strækningen Møldrup-Klejtrup på udvalgte tidspunkter for at dække ”huller” i betjeningen med rute 766. Øvrig kørsel mellem Møldrup og Klejtrup erstattes af rute 766.

       

      766 Viborg-Skals-Møldrup-Klejtrup-Lindum

      Rute 766 har fra rute 765 fået overført kørsel mellem Møldrup og Klejtrup, så det er den samme bus, som kører fra Viborg via Skals og Møldrup til Klejtrup. Dette tilgodeser de uddannelsessøgende fra Klejtrup, der har ønsket bedre forbindelser til og fra Viborg.

      Rute 766 kører mellem Viborg og Skals, hvor der er ”huller” i betjeningen med rute 67 Viborg-Skals-Farsø-Aars. Betjener både Klejtrup og Lindum, hvor der i Lindum er forbindelse med rute 64 Viborg-Hobro til/fra Viborg. Borgere i Klejtrup får på den måde flere hurtigere forbindelser til/fra Viborg.Rute 766 betjener folkeskoleelever til både Brattingsborg, Møldrup og til dels Skals Skole, og ruten er i den forbindelse udvidet med 1 ekstra bus. Rute 766 er i udbud.

       

      770 Viborg-Bruunshåb-Bjerringbro

      Betjeningsfrekvensen af Bruunshåb og Tapdrup fastholdes ca. på samme niveau som i dag, dog delt med kørsel på både rute 751 og 770. Betjeningen af Bruunshåb og Tapdrup efter kl. 18.00 og lørdagskørslen nedlægges. Der fjernes én direkte forbindelse mellem Viborg og Bjerringbro i begge retninger for at sikre afgange tilpasset pendlere og uddannelsessøgende henholdsvis i Viborg og i Bjerringbro. Rute 770 er i udbud.

       

      771 Bjerringbro-Løvskal-Hammershøj

      Ruten udvides med en bus og ekstra kørsel mellem Hammershøj og Bjerringbro for at sikre forbindelser til rute 62 til/fra Viborg og Randers, Bjerringbro Gymnasium, Hammershøj Skole og Bøgeskovskolen i Bjerringbro. I Bjerringbro erstatter nogle af de ekstra afgange, afgange på rute 775 til Grundfos fra toget om morgenen. Rute 771 er i udbud.

        

      772 Rødkærsbro-Elsborg-Tange-Vindum-Rødkærsbro

      Ruten omlægges til at køre i ring rundt om Rødkærsbro via Elsborg, Højbjerg, Tange, Vindum og Fårup. Ruten tilpasses toget til/fra Viborg på Rødkærsbro station og Rødkærsbro Skole. Forbindelserne til Bjerringbro varetages fremover af rute 75 og toget.

      Rute 772 er i udbud.

       

      775 Bjerringbro-Grundfos-Bjerringbro

      Rute 775 er i udbud. Der er lavet to køreplanforslag for at få den bedste pris på køreplantimer. Valg af køreplan foretages efter indkomne udbudspriser.

       

      Udkast X:

      Rute 775 udvides med 13 ekstra afgange således den får karakter af bybus. De ekstra afgange sikre betjening af hele Bjerringbro ved at dække hullerne i de andre ruter som anløber byen.

       

      Udkast Y:

      2 afgange til Grundfos om morgenen udgår, men kørslen dækkes af rute 771. 

       

      Offentlig høring

      Forvaltningen kan oplyse, at forslaget er i offentlig høring frem til den 18. januar 2015. Midttrafik forventer, at man har bearbejdet de indkomne bemærkninger fra borgerne, så de kan forelægges for Viborg Kommune den 11. februar. Herefter vil Teknisk Udvalg få sagen forelagt igen med henblik på at tage endelig stilling til, hvilke køreplaner der skal være gældende fra den 28. juni 2015 indenfor den økonomiske ramme, der er i budgettet.   

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg

       

      at oplægget fra Forvaltningen gennemgås, drøftes og tages til efterretning, idet forslaget vil blive forelagt Teknisk Udvalg den 4. marts 2015, når den offentlige høring er gennemført.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg tog oplægget til efterretning. Forslaget forelægges Teknisk Udvalg den 4. marts 2015, når den offentlige høring er gennemført.

  • 9 Ensretning af Ll. Sct. Hans Gade mod vest mellem Reberbanen og Gravene - anlægsbevilling
    • Sagsfremstilling

      I den af Byrådet godkendte Trafikplan for Viborg Midtby er der indeholdt et tiltag om dels at opprioritere ophold og den gående trafik i Middelalderbyen og dels at reducere den gennemkørende trafik over Nytorv. Tiltaget omfatter en ensretning af Ll. Sct. Hans Gade mod vest på strækningen mellem St. Sct. Hans Gade og Gravene. I praksis vil det blive mellem Reberbanen og Gravene, så man fortsat kan komme fra Reberbanen til St. Sct. Hans gade.

       

      Forvaltningen foreslår, at ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade iværksættes nu, så projektet bliver gjort færdig umiddelbart inden anlægsarbejderne med at forbedring af tilgængeligheden på Nytorv påbegyndes. Forvaltningen kan oplyse, at årsdøgntrafikken henover Nytorv udgør godt 2.500 køretøjer, heraf er ca. 75 % gennemkørende henover Nytorv uden at gøre ophold. I forbindelse med nærværende forslag til omlægning er årsdøgntrafikken beregnet til at blive reduceret til en årsdøgntrafik på 500 køretøjer.

       

      Forslaget betyder, at Ll. Sct. Hans Gade ændres til ét kørespor på en kort strækning ud for Gammel Vagt lige øst for signalanlægget i krydset Gravene/Ll. Sct. Hans Gade, så at cykelstien i sydsiden af Ll. Sct. Hans Gade bevares, idet ensretningen kun kommer til at virke for biltrafikken.  

       

      I bilag 1 er vist et skitseforslag til ændringen af Ll. Sct. Hans Gade:

      ·        Der foreslås etableret et grønt område i sydsiden vest for Gammel Vagt, således at bilister ikke kan komme lige ud ad Ll. Sct. Hans gade i østlig retning

      ·        I norsiden af Ll. Sct. Hans gade foreslås etableret en mulighed for vareafsætning til butikker i den nordlige del af St. Sct. Hans Gade samt til butikker med mere langs denne del af gaden (pølsevogn, cykelhandler, cafeer mm)

      ·        Stopstregen på Ll. Sct. Hans Gade flyttes tættere på Gravene for trafikanter gennem ensretningen mod vest

      ·        Der etableres således kun et kørespor i vestlig retning mellem Reberbanen og Gravene 

       

      Der vil med denne omlægning være behov for en god information om ændringen af vejnettet, idet mange trafikanter bruger denne vejstrækning til gennemkørsel fra vest mod øst til Randersvej hen over Nytorv. De skal fremover bruge Rødevej – Sct. Ibs Gade. Desuden bør man også orientere om de store fordele, der er ved projektet for fodgængere og opholdsmuligheder i middelalderbyen og ikke mindst på Nytorv, når det er ombygget.

       

      Forslaget foreslås gennemført, så man allerede inden de kommende ombygninger af Nytorv starter, kan undgå den store gennemkørsel hen over torvet. Anlægsarbejderne på Nytorv forventes at blive iværksat medio 2015 og nærværende projekt med ensretning af Ll. Sct. Hans Gade påbegyndes med en information til de trafikanter, der har været vant til at bruge strækningen. Det forventes at denne information vil forløbe over 2 til 3 uger, hvorefter selv anlægsarbejderne kan påbegyndes.  

       

      Prisoverslag:

      Projektering og tilsyn                             75.000 kr.

      Anlæg                                                  625.000 kr.

      PR og information                                  20.000 kr.  

      Diverse uforudsete udgifter                     80.000 kr.

       

      I alt                                                    800.000 kr.

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at projektet godkendes,

      at der gennemføres en god orientering af borgerne om forslaget,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Ensretning af LI. Sct. Hans Gade” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”

       

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at projektet godkendes,

      at der gennemføres en god orientering af borgerne om forslaget,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Ensretning af LI. Sct. Hans Gade” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”

  • 10 Forslag til afhjælpning af vægtbegrænsning på Preislers Plads i Viborg midtby
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med fornyelsen af Viborgs gågader, blev det besluttet at indrette en lasteplads for varetransporter på p-dækket på Preislers Plads, således at de nye belægninger i gågaderne ikke bliver unødigt beskadiget at tunge køretøjer. Derudover undgår varetransporterne også at holde i kø i de smalle gågader.

       

      Den tilladte totalvægt for køretøjer til Preislers Plads var på daværende tidspunkt 10 tons. På den baggrund besluttede forvaltningen at igangsætte en undersøgelse af p-dækkets betonkonstruktioner med det formål at hæve den tilladte totalvægt, således at også tunge køretøjer (lastbiler) kunne benytte varegården på p-dækket. Denne undersøgelse viste at p-dækket, mod forventning, kun kan belastes af almindelig personbilslast op til 3.500 kg på grund af et svagt krydsningspunkt mellem nogle bjælker i den underliggende betonkonstruktion. Derfor besluttede forvaltningen i efteråret 2014, at nedsætte den skiltede tilladte totalvægt til 3.500 kg. Der er i den forbindelse givet dispensation til at køre hen over p-dækket for særlige transporter og under skærpede krav, idet disse køretøjer ikke skal parkerer i varegården.

       

      Efter nedsættelsen af den tilladte totalvægt på Preislers Plads er der midlertidig indrettet lastepladser i Gravene. Disse pladser er imidlertid uhensigtsmæssige, idet transporten med varer på palleløftere og lignende bl.a. er for lang frem til butikkerne i midtbyen.

       

      Forstærkning af P-dæk:

      Muligheden for, at lastbiler kan læsse varer af på Preislers Plads, er således stærkt efterspurgt af vognmændene og er en af forudsætningerne for at kunne holde gågaderne fri for tunge køretøjer. Derfor har forvaltningen ladet udarbejde et skitseprojekt for en forstærkning af p-dækket.

       

      Forslaget omfatter oplægning af en stålbjælke under de eksisterende betonbjælker i p-kælderen. Stålbjælken understøttes at to stålsøjler, placeret i forlængelse af de eksisterende betonsøjler i kældere. (se bilag 4). Stålbjælkerne vil reducere frihøjden i p-kælderen til ca. 2,2 m. Samtidig vil køresporet ud for søjlerne blive reduceret med ca. 40 cm til 2,4 m. Det vurderes at ændringen af frihøjden og køresporsbredden kun vil give minimale gener for trafikanterne.

       

      Den foreslåede forstærkning, giver adgang på p-dækket for lastbiler med en totalvægt på 24 tons fordelt med 12 tons på forvogn og 12 tons på sættevogn, dog med maksimale akseltryk på 8 tons. Det er en forudsætning, at lastbilerne fremføres med meget lav fart således, at der ikke optræder hjulstød på p-dækket. Derfor skal der skiltes med tilladt totalvægt 12 tons, tilladt maksimal akseltryk 8 tons og en hastighedsbegrænsning på 20 km/timen. Den eksisterende indretning, samt antal af parkeringspladser fremgår af bilag 1. 

       

      Løsningsforslag:

      Der er udarbejdet 3 scenarier A, B og C for forstærkningen af p-dækket:

       

      A – Forstærkning i et begrænset område, afgrænsning med heller i præfabrikerede betonelementer og portaler – se bilag 2.

      Det er i forbindelse med skitseprojektet undersøgt om p-pladsen kan indrettes således, at lastbiler ikke får adgang til hele arealet på parkeringspladsen og omfanget af forstærkninger dermed kan mindskes.


      Bilag 2 viser et forslag til indretning, hvor lastbilerne kan vende og parkere på den centrale del i tidsrummet kl. 04-11. Endvidere er der adgang til ramperne i øst og vest for lastbilerne. Afgrænsning mellem lastbilområde og almindelig p-område for personbiler er tænkt udført med en kantstensbegrænset helle, udfyldt med asfalt. Kørevejene lukkes for lastbiler med bomme i 2,3 m højde.

       

      Placering af stålbjælkeforstærkningerne i p-kælderen fremgår af bilag 3.

      Den ændrede indretning har flg. fordele og ulemper:

      Fordele:

      ·           Lasteområdet er afgrænset fra det almindelige p-område og kan dermed fremstå tydeligere for billisterne.

      ·           Bedre overblik for den parkeringssøgende trafik 

      ·           Heller som giver fodgængere mulighed for at bevæge sig mere trygt        

      ·           Mindre udgifter til forstærkning.

      Ulemper:

      Begrænsninger for lastbilernes kørsel.

      ·           Ekstra udgift til fjernelse og genmontering af heller og portaler, når p-dækkets membran og asfalt skal fornyes som planlagt i 2017.

      ·           Antallet af parkeringspladser reduceres fra 135 til 104.

      ·           Overslagsmæssigt vil en delvis forstærkning af p-dækket med afgrænsning i præfabrikerede heller og portaler er beregnet til at koste ca. 3,50 mio. kr.

       

      Ekstraomkostninger til fjernelse og genmontering af heller og protaler, i forbindelse med fornyelse af p-dækkets asfalt anslås til kr. 0,33 mio. kr., hvilket giver en samlet anlægssum på kr. 3,83 mio. kr.

       

      B – Forstærkning i et begrænset område, afgrænsning med heller i kantsten og asfalt samt portaler – se bilag 2.

      Forslaget er som forslag A, men omfatter en alternativ udførelse af hellerne, der udføres i betonkantsten med en udfyldning i asfalt, i stedet for præfabrikerede betonelementer.

      Yderligere ulempe:

      ·        Kantsten og asfalt fra hellerne skal opbrydes og bortskaffes til knusning, når asfalten på p-pladsen skal fornyes.

      Overslagsmæssigt vil en delvis forstærkning af p-dækket med afgrænsning af heller i betonkantsten og asfalt samt portaler koste ca. 2,86 mio. kr.

       

      Ekstraomkostninger til fjernelse og genmontering af heller og protaler, i forbindelse med fornyelse af p-dækkets asfalt anslås til kr. 0,62 mio. kr., hvilket giver en samlet anlægssum på kr. 3,48 mio.

       

      C – Forstærkning af hele p-dækket – ingen ændring af p-areal.

      Forslaget omfatter en forstærkning af hele p-dækket og medfører ingen ændringer af indretningen. Der opstilles stålbjælkeforstærkningerne imellem alle søjlepar i p-kælderen. Antallet af stålbjælker på bilag 3 øges til 97 (ikke vist).

      Fordele:

      ·           Den totale forstærkning er uafhængig af en kommende renovering af asfalten på p-dækket.

      ·           Der er ingen ”forgæves” omkostninger til heller og portaler.

      ·           Der er frihed til at ændre indretningen og evt. afgrænse lasteområdet på et senere tidspunkt.

      Det medfører ingen reduktion i antallet af p-pladser

      Ulemper:

      ·           Lasteområdet adskilles ikke fysisk fra det almindelige p-område.

      ·           Prisen er højere end i forslag A og B

      Overslagsmæssigt vil en forstærkning af hele p-dækket, hvor lastbiler kan køre overalt koste ca. 6,00 mio. kr. Der er ingen ekstraomkostninger til fjernelse og genmontering af heller og protaler, i forbindelse med fornyelse af p-dækkets, hvilket giver en samlet anlægssum på kr. 6,00 mio. kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at det drøftes hvilket løsningsforslag, der i givet fald, skal arbejderes videre med, og hvorledes udgiften kan finansieres.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg drøftede løsningsforslagene og besluttede, at arbejde videre med scenarie C med mulighed for iværksættelse i år.

       

      Med baggrund i vigtigheden for områdets fremtid og af hensyn til byens handelsliv og med baggrund i de store gener for transporterhvervet oversender udvalget spørgsmålet om finansiering til Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på at undersøge mulighed for finansiering med henblik på en realisering allerede i år.

  • 11 Udvikling af Nørresøbadet
    • Sagsfremstilling

      På anlægsbudgettet 2014 for Teknisk Udvalg var reserveret 300.000 til ”Udvikling af Kærvænget” (Nørresøbadet).

       

      Nørresøbadet er et kommunalt grønt område, der siden 1940 har været anvendt som friluftsbad med tilhørende bygninger. Badebygningen er opført i funkisstil, tegnet af Viborg-arkitekten Jens Madsen, og vurderes bevaringsværdigt. Området fungerede som friluftsbadeanlæg frem til opførelsen af Vestbadet i 1967. Siden har området haft karakter af rekreativt område, dog stadig med badebroanlæg, græsfælled med solitære træer, en lille legeplads og et slæbested. Bygningen indeholder stadig omklædningsfaciliteter, og er i dag delvist udlånt til Viborg Ro- og Kajakklub. Nørresøbadet er beliggende i et villakvarter vest for Nørresø med adgangsvej via Gefionsvej. Se bilag 1.

       

      Baggrund

      I august 2013 indkaldte Jens Rohde til en sommerevent på Nørresøbadet for at skabe fokus på stedet og med det formål at danne en Initiativgruppe, der kunne arbejde videre med ideer til udvikling af området. Denne Initiativgruppe har siden fået udarbejdet et skitseforslag, som oplæg til den videre planlægning for Nørresøbadet.

       

      Skitseforslaget omhandler en renovering og tilbygning af badebygningen, etablering af badesø inden for badebroerne med sandbund og oprensning af søen i det område, etablering af sandstrand, anlæggelse af bådebro og sauna til vinterbadere på flydeponton, anlæggelse af terrasser, grillpladser og amfi med bålplads og lille scene m.m. Se bilag 2.

      Der er ikke lavet økonomisk overslag på projektet.

       

      Forvaltningen har holdt et møde med Initiativgruppen og drøftet projektforslaget i forhold til ønsker, muligheder og bindinger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      For at kunne realisere projektet, er der en række forhold, som skal vurderes nærmere. Se bilag 3 for en mere detaljeret fremstilling.

       

      Planmæssige forhold

      Området er omfattet af lokalplan nr. 149 for friluftsbadet Kærvænget, der er udarbejdet i 1995. Nogle af forslagene i projektet er i overensstemmelse med lokalplanen, mens andre alene kan gennemføres med dispensation eller ved ændring af lokalplanen. Det endelige projekt vil endvidere skulle vurderes i forhold til VVM.

       

      Trafikale forhold

      Der skal tages stilling til adgangsforhold og parkering.

       

      Lovgivningsmæssige forhold

      Hele området ligger inden for Søbeskyttelseslinien, og alt der vedrører søen og brinken skal vurderes i forhold til §3, Søregulativet og Vandløbsloven.

       

      Området og bygningens anvendelse

      Kommunen skal som lodsejer forholde sig til arealets fremtidige anvendelse, både i forhold til øvrige  rekreative arealer og den kommende udviklingsplan for Viborg søerne, men også i forhold til fremtidig drift. Skitseforslaget beskriver en renovering af badebygningen, og at den udbygges med en kiosk/café samt et fælleslokale, ligesom livredderfunktionen ønskes tilbage til Nørresøbadet. En del af arealet på Nørresøbadet ejes og driftes af Energi Viborg, og er anlagt med underjordiske og overfladiske sparebassiner.

       

      Økonomi

      Der er i projektforslaget ikke angivet overslag i forhold til økonomi. Umiddelbart forventes det samlede forslag at koste i størrelsesordenen 20 mio. kr. Initiativgruppen er indstillet på at være behjælpelig med af søge fondsmidler til projektet. Der er på anlægsbudgettet for 2014 afsat 300.000 kr. til udvikling af Nørresøbadet. En realisering af projektet vil forudsætte, at der afsættes yderligere anlægsmidler.

       

      Den videre proces

      Skitseforslaget anviser en udvikling af Nørresøbadet, som afføder flere dilemmaer. En renovering og udbygning af faciliteterne på Nørresøbadet vil øge den rekreative brug af stedet og Nørresø. Men det vil samtidig stille øgede krav til adgangsforholdene og medføre trafikale problemer til gene for beboerne i området. Det skal overvejes, om stedet kan bære en succes, eller om det er bedre at reducere i projektets ambitioner, så anvendelsen og ”brugertrykket” står mål med adgangsforholdene og den sønære benyttelse set i forhold til Viborgs øvrige rekreative tilbud. Se bilag 3 for en nærmere uddybning af disse spørgsmål.

       

      Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter projektet med udgangspunkt i de her skitserede problemstillinger, samt at projektet skal kunne realiseres uden udarbejdelse af ny lokalplan.

       

      Forvaltningen vil, på baggrund af Udvalgets bemærkninger, i samarbejde med Kultur, Service og Events og med inddragelse af Initiativgruppen, arbejde videre med at kvalificere projektet. Der vil desuden ske en koordinering med Udviklingsplan for Søerne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Udvalget bevilger en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. fra anlægskontoen Udvikling af Kærvænget fra 2014 til kvalificering af projektet og udarbejdelse af projektforslag,

       

      at Udvalget beslutter, at projektet bearbejdes, så en realisering ikke kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, og

       

      at Udvalget drøfter projektet i sin helhed og tilkendegiver holdninger til projektets omfang, herunder finansiering.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Sagen blev udsat.

  • 12 Forslag til tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Med henblik på offentlig høring i februar 2015 fremlægges forslag til tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune.

       

      Byrådet godkendte på mødet den 18. juni 2014 (sag nr. 11) kommissorium for sundhedspolitikken. Efterfølgende er oplæg til sundhedspolitik blevet drøftet på fagudvalgenes møder ultimo september/primo oktober 2014. Endvidere har den tværgående politiske gruppe med repræsentanter fra fagudvalgene drøftet politikken henholdsvis den 25. juni 2014 og den 8. december 2014.

       

      I november 2014 er gennemført 5 borger- og interessentmøder i henholdsvis Karup, Bjerringbro, Stoholm, Møldrup og Viborg, hvor borgere og interessenter i tematiske workshops har haft mulighed for at kommentere og bidrage til sundhedspolitikken.

       

      Projektgruppen har med afsæt i ovennævnte drøftelser udarbejdet forslag til sundhedspolitik (vedlagt som bilag 1). Ældre- og sundhedsudvalget behandlede forslaget  på mødet den 6. januar 2015 (sag nr. 8) og fremsender forslaget til godkendelse i fagudvalgene med henblik på udsendelse af forslag til sundhedspolitik i offentlig høring i februar 2015.

       

      Sundhedspolitikken, som er lavet i henhold til Viborg Kommunes plansystem, er en tværgående politik, som danner en fælles ramme for det arbejde med sundhed, som realiseres via de specifikke sektorpolitikker og de årlige budgetter.

       

      Visionen for sundhedspolitikken er:

       

      Viborg – en sund kommune

      -      et fælles ansvar

      -      et personligt valg

       

      Med visionen sigter politikken højt, målet er nemlig sundhed for hele kommunen/alle borgere. Visionen illustrerer samtidigt, at sundhed på den en side er en fælles sag, hvor borgere, foreninger, virksomheder, kommune m.fl. har et fælles ansvar, men at sundhed på den anden side er et personligt anliggende – dels definerer det enkelte indvid, hvad sundhed for hende/ham er, og dels er der et personligt ansvar for egen sundhed.  

       

      Sundhedspolitikken er tematisk opbygget med følgende 4 temaer:

      ·           Børn og unge

      ·           Gennem hele livet

      ·           Fællesskaber

      ·           Tidlig og effektfuld indsats

      For hvert tema er beskrevet en række overordnede målsætninger og indsatser, som sigtelinier for temaet.

       

      Endvidere rummer politikken forslag til effektmål. Effektmålene – i alt 4 mål – for sundhedspolitikken beskriver på tværs af temaer og indsatser de overordnede og langsigtede mål for politikkens effekt. Politikkens effektmål suppleres og støttes af de effektmål, som indarbejdes i sektorpolitikker og de årlige budgetter, hvor igennem den tværgående sundhedspolitik realiseres.

       

      De 4 effektmål retter sig mod henholdsvis trivsel, vægt, fysisk inaktivitet og stress. Målene tager afsæt i de landsdækkende sundhedsprofil-undersøgelser ”Hvordan har du det?”, hvorfor kommunens resultater og fremskridt løbende kan sammenlignes med øvrige kommuner og regionens gennemsnit. Med de fastsatte måltal vil Viborg Kommune placere sig i toppen blandt de 19 kommuner i Region Midtjylland. Efter fagudvalgenes godkendelse af forslag til sundhedspolitik vil denne blive udsendt i offentlig høring i februar 2015. I april 2015 vil fagudvalgene igen behandle forslaget inklusiv høringssvar med henblik på Byrådets endelige vedtagelse af sundhedspolitikken i maj 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, 

       

      at udvalget drøfter forslag til sundhedspolitik for Viborg Kommune forud for den offentlige høring og fremkommer med eventuelle bemærkninger

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Martin Sanderhoff, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg drøftede forslag til sundhedspolitik. Der savnes en tilkendegivelse af at kommunenen  aktivt skal bidrage til sundhedsmålsætningerne gennem sikring af de rette rammer f.eks. etablering af cykelstier, parker og grønne områder, trafiksikkerhed og arbejdsmarkedspolitik. 

  • 13 Kunstpolitik
    • Sagsfremstilling

      Forslag til udarbejdelse af ny kunstpolitik - enten som selvstændig politik med eget budget eller som del af forslag til ny arkitekturpolitik med et selvstændigt kapitel om kunst i det offentlige rum - har været behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget flere gange.

       

      Senest har Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 7. januar 2015 besluttet, bl.a

       

      at udvalget godkender forslag til nyt afsnit om "Kunst i det åbne rum" som del af ny Arkitekturpolitik,

       

      at sagen på denne baggrund videresendes til behandling i Teknisk Udvalg med henblik på fremsendelse af forslaget til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet politikken foreslås som en del af Viborg Kommunes arkitekturpolitik,

       

      at der i forlængelse af sagens politiske behandling afholdes åbent offentligt møde med henblik på at orientere interesserede om afsnittet om ”Kunst i det åbne rum”.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at afsnittet ”Kunst i det åbne rum” indarbejdes i forslag til ny Arkitekturpolitik, som forventes forelagt udvalget snaret

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg besluttede, at afsnittet ”Kunst i det åbne rum” søges indarbejdet i forslag til ny Arkitekturpolitik, som forventes forelagt udvalget snarest.

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder 2015
    • Sagsfremstilling

      Ønsker øget vintervedligeholde v/ Per Christensen

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Michael Nøhr

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

       

      • Udvalget besigtiger i forbindelse med næste udvalgsmøde området ved Livøvej –Holstebrovej

       

      • Allan Clifford Christensen spurgte til beplantningsbælte i forbindelse med Lokalpan for området ved Vennerhåbsvej

       

      • Martin Sanderhoff spurgte til anlæggelse af parkeringsplads ved Skovvejen i Bjerringsbro samt   kommunal kontrol til fortove i Hjorthede. Endvidere orienterede Martin Sanderhoff fra møde i programudvalget for Viborg sport og event.

       

      • Chef for Trafik og Veje Per Christense oplyste om uheld på Søvej i Klejtrup og vintervedligehold.

       

      • Anders Korsbæk Jensen spurgte til:

      -status på lukning af vej i forbindelse med lokalplan ved Scanflavour

      -status vedr. dispensationsansøgning vedr. jorddynge ved Møldrup

       

      • Udvalgsformand Johannes F. Vesterby spugte til:

      -henvendelse vedr. bøde ved af- og pålæsning i gågaden

      -henvendelse vedr. Schramm biler – udvalget får redegørelse

       

      • Udvalget ønsker på et kommende møde en sag vedr. orientering om trafikale udfordringer i stadionområdet.