Sagsfremstilling
Teknisk
Udvalg besluttede i sit møde den 5. marts 2014 i sagen om politisk visioner for
Teknisk Udvalgs område (sag nr. 1), at forvaltningen til dette møde skal
forelægge et oplæg til temadrøftelse om status, udfordringer og perspektiver
vedrørende det kommunale gadelysnet. Det kommunale gadelysnet omfatter ca.
24.000 gadelysarmaturer, der de fleste steder styres fra centrale steder i
lokalområder af lyssensorer. Derved spares energi.
Gadelysanlægget
er i dag forpagtet ud til Energi Viborg, som Kommunen har indgået en
driftsaftale med. Undtagelsen herfra er Karup området, hvor gadelysnettet ejes
af Energi Midt, som Kommunen har en driftsaftale med.
I
de senere år er der sket en del i forhold til den måde, som gadelysanlægget i
Viborg Kommune drives og udvikles på og i bilag 1 er angivet en business case,
der beskriver, hvordan man i de kommende 4 år kan ombygge gadelysnettet i hele
Kommune. Baggrunden for ombygningen er, at man fra 2015 ikke længere kan købe
kviksølvpærer til de forholdsvis mange armaturer, der anvender denne type pære.
Disse armaturer skal derfor ombygges eller udskiftes. Det forventes at ske via
det Elena Projekt som Byrådet tidligere har besluttet, at Kommunen skal deltage
i sammen med Regionen og en række andre kommuner. EU har netop godkendt
projektansøgningen. Det betyder, at kommunerne og regionen får tilskud fra EU
til 90 % af projekteringsudgifterne, herunder udgifter til registrering og
udbud af anlægsopgaverne. Selve anlægsudgiften forventes finansieret via lån.
Ved
de foreslåede ombygninger vil man kunne anvende nye teknologier, der samtidig
sparer på energiforbruget, idet de nye lampetyper med eksempelvis LED teknologi
i dag bruger meget mindre energi. De kan endvidere slukkes og dæmpes på en
smartere måde end de traditionelle armaturer. De tænder hurtigere end mange af
de hidtil anvendte lamper på gadelysanlægget, når der ønskes ændring i
lysniveauet. Oversigt over strømforbrug m.v. for de seneste år fremgår af bilag
2. Det skal iagttages, at antallet af lamper er forøges i samme tidsrum.
I
øjeblikket udskiftes de gamle kviksølvlamper typisk til LED– lamper. Ved fuld
lysstyrke bruger LED-lamperne ikke ret meget energi og der er også mulighed for
at lysdæmpe denne type lamper. Om natten kan man således skrue ned for
lysniveauet i hver enkelt lampe og dermed også yderligere for energiforbruget.
LED-lamperne giver med den teknik også et bedre og mere jævn lys på vejnettet i
forhold til den metode, der hidtil har været anvendt på at spare energi, nemlig
ved at slukke hver anden lampe om natten.
Der
sker fortsat en stor udvikling af den teknik, som bruges til gadelys. Nogle af
de ting, som er på vej, men som endnu ikke helt kan tages i brug, er f.eks.:
· Styring af gadelyset, så der
kun er fuld styrke på lyset, når der er trafik på gaden. På den måde kan
man nøjes med kun at bruge f.eks. 20 % af lampernes fulde lysstyrke. Dette er
endnu ikke afprøvet på veje, hvor der ofte er en del trafik, men enkelte steder
har man lavet forsøg med det på stianlæg, hvor der ofte er perioder, hvor der
ikke er trafik på stien. I fremtiden vil sådanne styreenheder også kunne
anvendes på boligveje, hvor trafikken om aftenen og i nattetimerne er beskeden.
· Man
vil også blive bedre til at måle lyset ude i de enkelte områder. På den måde
udnyttes sollyset helt optimalt.
·
Der sker stadig en udvikling med at forbedre lysets farvegengivelse. De første
LED-lys, der kom på markedet havde et meget koldt lys, som kunne være
ubehageligt at færdes i, og farvegengivelsen var ikke god. Det er blevet meget
bedre, og i dag er der et klart hvidt lys i de områder, hvor LED teknikken er
taget i brug.
·
Det forventes, at man vil se andre nye lampetyper på markedet end LED-lamper.
Der udvikles fortsat på de kendte lampetyper som halogen, natrium med flere. De
bliver også både billigere og mindre energiforbrugende. De er gode til at
gengive farver, også selv om lyset fremtræder i et gult lys for nogle af
typerne.
·
En anden helt ny lampetype er induktionslampen, men man kan endnu ikke sige
noget om, hvornår de er klar til at kunne tages i brug. Den vil have et lavt
energiforbrug, og den vil have en rigtig god farvegengivelse, der nærmer sig
meget mere en oplevelse i almindeligt dagslys end de lamper, som vi kender i
dag.
·
Viborg Kommune har også gjort forsøg med brug af solcellelamper. Det er typisk
på lokaliteter, hvor der ikke er ført elkabel frem til lokaliteten. De fungerer
med solceller som en del af masten og med et batteri i fundamentet. Der
udvikles fortsat på denne lampetype, og det forventes at nye forsøg med denne
lampetype kan sættes i gang inden længe – måske kan solcellerne på nogle master
suppleres med vindturbiner. Det er især interessant, hvor der er meget skygge.
Der er iværksat forsøg med solcellelamper på Himmerlandsstien i Møldrup og
Skals.
· Der er
også nye måder at anvende gadelys på -specielt i de centrale bydele:
·
Særlig belysning af bygninger, som f.eks. museet på Hjultorvet. Denne belysning
giver en indirekte belysning ude på torvet
·
Belysning af bygninger, der står med smukke facader, der gerne må fremhæves i
de mørke aftenstider – et eksempel Viborg Teater
·
Belysning af beplantninger, så der blive mere synlighed i den mørke tid. Det
kan være flotte og karakteristiske træer. Eksempel herpå er træerne i
Jernbanegade i Viborg
·
Belysning af skulpturer, så de også bliver synlige i de mørke timer. Eksempler
herpå er Dalgas ved Orbicon på Randersvej og Postfuglene på Vægtertorvet i
Viborg
·
I Viborgs gamle bydel – middelalderbyen – anvendes støbejernslamper, som ligner
de allerførste gadelyslamper, der var gaslamper. Disse lamper passer til husene
og gaderne i området. De bruges aktivt som et møbel i gaden.
·
Den forholdsvis nye belysning på Hjarbæk havn – Nyhavnslampen og et nyudviklet
pullertarmatur – er med til at understrege, at man er på en lystbådehavn med al
den hygge, der skal være sådan et sted. De samme pullertlamper er med til at
skabe et spændende udstillingsmiljø i skulpturhaven ved Brænderigården i
Viborg. Lamperne virker i sig selv som skulpturer både om aftenen, når de er
tændte og om dagen, hvor de er slukkede.
·
Aktiv brug af tænd-sluk muligheder, så lyset måske kan iscenesætte en
gade-optræden ved at slukke, der hvor der ikke sker så meget, og ved at tænde
lyset, der hvor de optrædende gerne vil have publikums fokus. Eksempel herpå er
dele af det nye gadelys i gågaderne i Viborg.
·
I byrum vil man inden længe sikkert kunne bruge gadelyset til at fremføre
offentligt tilgængelige Wi-Fi systemer, idet de nye lamper i sig selv
efterhånden er ved at være små computere. Eksempler herpå er dog ikke
installeret endnu.
·
Brug af farver og bevægelighed – kan ses i flere danske byer, men er endnu ikke
taget i brug i Viborg Kommune
- I
den nye bydel, der er opstået langs havnen i Aalborg, er der nogle byrum, der
har karakter af haveanlæg, og i disse ”haver” har man opstillet en lampe, der
ligner en forstørret standerlampe. Dette et eksempel på anvendelsen af et godt
design som understøtter den måde, de forskellige arealer kan bruges på. Lys kan
således være med til at skabe byens rum i de mørke tider af døgnet, og på den
måde give nye og gode oplevelser for borgerne.
I
forbindelse med den forestående renovering af gadelysanlægget via det omtalte
ELENA projekt er der også et behov for at få etableret en egentlig database for
alt det gadelys, der står ved veje og stier. I dag er der ikke fuldstændig
overblik over, hvilke type master og armaturer, der er ude på nettet. Herunder,
·
hvor gamle er de forskellige anlægsdele (armaturer, master m.v.)
·
Er der kabler i den rigtige dimension?
·
Hvor stort er ledningstab ud til den yderste lampe?
·
På hvilke strækninger sker strømforsyningen via luftledninger?
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at man i
forbindelse med en omfattende renovering får udarbejdet en belysningsplan for
Kommunen.
Med
en belysningsplan kan man få en hensigtsmæssig udskiftning af lamper, og man
kan lettere give den enkelte bydel eller landsby sit eget særpræg uden at det
behøver at være dyrere. Skabelsen af det overblik vil også gøre den daglige
drift af gadelysanlægget billigere. Efterhånden som de enkelte master og lamper
fornyes, vil man kunne blive bedre til at beregne, hvor ofte anlæggene skal
efterses, og hvor ofte der skal skiftes pærer. De nye pærer har en meget
længere levetid end de gamle pærer.
Mange
steder arbejdes der i disse år med at styrke byernes identitet. Det sker også i
Viborg Kommune, hvor en arkitekturpolitik er under udarbejdelse. Et tilpasset
gadelysdesign bidrager også til at give de enkelte bydele identiteted. De
fleste steder vil valget af lampe og gadelysanlæg kunne understøtte denne
udvikling. I tilgængelighedsprojektet omkring Nytorv, har valget af lampe også
en betydning. Skal man vælge middelalderlampen, eller skal man finde en helt ny
lampetype? Den gamle lampe passer ind i områdets bygninger, men er det nok? Der
skal og kan stilles mange spørgsmål, når den rigtige lampe skal vælges i
fremtiden.
I
de nordiske lande arbejder man i forhold til de sydeuropæiske lande mere
målrettet på, at der ikke skal være mere lys på vejene end nødvendigt, og i
vejreglerne for belysning lægges der stor vægt på belysningens arkitektoniske
kvaliteter. Det er i reglerne også forudsat, at vejbestyrelserne udarbejder
belysningsplaner for vejbelysningen, bl.a. med retningslinjer for dens visuelle
udformning og arkitektoniske indpasning i omgivelserne. I Viborg Kommune har vi
endnu ikke udarbejdet belysningsplaner. I arbejdet med renovering af en stor
del af gadelys anlægget – Elena Projektet – vil det være nødvendigt at udarbejde
sådanne planer.