Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 28-05-2014

Referat

  • 1 Administrationen af Teknisk Udvalgs opgaver
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede på sit møde den 5. marts 2014, i sagen om politiske visioner for Udvalgets område (sag nr. 1), at forvaltningen skal forelægge et oplæg til temadrøftelse om ”administrationen af Udvalgets opgaver”.

       

      Udvalget ønskede på sit møde den 5. marts bl.a. følgende forhold drøftet (se bilag 1, s. 3):

      ·     Realisering af godkendte planer

      ·     Kvalitetssikring og -kontrol

      ·     Evaluering

      ·     Kvittering for henvendelser

      ·     Servicekultur i forhold til borgerne

      ·     Bureaukrati og effektivisering

      ·     Renovering af kloakker og veje

       

      I det følgende er forholdene søgt beskrevet under nedenstående 3 emner:

      ·         Kulturen i administrationen

      ·         Anlæg og drift

      ·         Myndighedsbehandling

       

      Kulturen i administrationen

      Teknik & Miljø har gennem en længere periode gennemført en række initiativer generelt med henblik på at udvikle organisationen og kulturen, så kommunen i højere grad agerer som facilitator end administrator. En række aktiviteter er igangværende. Initiativerne fremgår af bilag 2.

       

      Anlæg og drift

      I bilag 2 er arbejdsgangene i forbindelse med anlægs- og driftsopgaver i både Trafik og Veje, samt i forhold til Park og Vejservice beskrevet. Herudover beskrives, hvordan de driftsopgaver håndteres, som udføres af eksterne entreprenører efter bestilling og efter udbud.

       

      Myndighedsbehandling

      Sagsgange i forbindelse med indkomne sager, den efterfølgende sagsbehandling samt selve afgørelsen af sagen er ligeledes beskrevet i bilag 2.

       

      Forvaltningen vil på mødet give en nærmere redegørelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg drøfter temaet.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg drøftede temaet og besluttede, at udvalget på et kommende møde behandler et punkt vedr. borgerbetjening via hjemmeside samt politisk betjening

  • 2 Forslag til lokalplan nr. 439 for et erhvervsområde nord for Hobrovej i Møldrup samt tillæg nr. 28 til kommuneplan 2013-2021
    • Sagsfremstilling

      Baggrund 

      Scanflavour, Hobrovej 1, Møldrup ønsker at udvide virksomhedens produktions- og lagerarealer. Scanflavour har den 10. marts 2014 søgt om dispensation fra gældende byplanvedtægt og lokalplaner til at kunne opføre ny produktions- og lagerhal på ca. 6500 m2 i forlængelse af eksisterende bygning på Erhvervsvej 12.  Det ansøgte har været sendt i 14 dages nabohøring. Scanflavour har efterfølgende valgt at trække ansøgningen tilbage for at afvente udarbejdelsen af en ny lokalplan.

       

      Der indgår i ansøgningen en direkte vejadgang til virksomhedens arealer via ekstra ben i eksisterende rundkørsel ved Skivevej/Nørregade. Virksomhedens indkørsel for lastbiler tænkes samtidig lukket ved Hobrovej. Udkørsel vil stadig ske via Erhvervsvej til Hobrovej. Herved begrænses/fjernes virksomhedens tunge trafik på Hobrovej, der fungerer som adgangsvej for boligområdet syd for. Ved rundkørslen ønskes desuden opført ny lagerhal på ca. 3000 m2.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Dispensationsansøgning er i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Området for ny lokalplan udgør ca. 6,8 ha af det nordlige erhvervsområde i Møldrup og består af virksomhedens ejendomme med eksisterende bygninger samt 3 ejendomme som fornyligt er tilkøbt. Området afgrænses dels af Nørregade, Hobrovej, Skivevej og Erhvervsvej, dels af eksisterende erhvervsejendomme og mod vest af boliger og centererhverv. Himmerlandsstien løber gennem området. Den nordlige del af området er en del af den ydre afgrænsning af Møldrup og ligger ud til åbne marker.

       

      Området anvendes til erhverv i form af industri, produktion, lager og lign. Til enkelte erhvervsejendomme er der tilknyttet bolig.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 2, der udlægger området til erhvervsformål, en anden del af lokalplan El.15.09-49, der udlægger området til erhvervsformål og en del af lokalplan nr. 38-1-9, der udlægger området til erhvervsformål for lettere erhverv.

       

      Forvaltningens har vurderet, at der er tale om et større byggeprojekt, der vil medføre en væsentlig indvirkning i det bestående miljø, og som derfor er lokalplanpligtigt.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde MØLD.E2.01, MØLD.E2.02, MØLD.C1.01 og MØLD.R1.01 i Kommuneplan 2013-2025.

       

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 439 og et udkast til forslag til tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2025, der er i bilag 2.

       

       

      Forudgående offentlighed

      Da det er vurderet, at der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, er der gennemført forudgående offentlighed.

       

      Byrådet indkaldte fra den 27. marts til den 9. april 2014 ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var: hvordan sikres der en harmonisk tilpasning af virksomhedens bygninger og anlæg i forhold til omgivelserne, hvor meget og hvor stort skal det være muligt at bygge i området og kan de trafikale forhold forbedres? Der kom 2 bemærkninger under den forudgående offentlighed.

       

      Der har i forbindelse med dispensationsansøgning været afholdt nabohøring på projektet fra den 13. marts til den 31. marts 2014.  Der kom i den forbindelse 5 bemærkninger. Da dispensationsan-søgningen er trukket tilbage, har forvaltningen valgt at medtage dem under den forudgående offentlighed. Bemærkninger og forvaltningens vurdering kan findes i bilag 3 og 4.

       

      Forslag til lokalplan nr. 439

      Lokalplanforslaget udlægger området til erhvervsformål, og der gives mulighed for erhverv i miljøklasse 3-6.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for fortætning i et eksisterende erhvervsområde. Derudover har lokalplanforslaget til formål, at sikre en hensigtsmæssig vejbetjening af området. Lokalplanforslaget skal også sikre, at der etableres beplantningsbælte mod Skivevej og grønt forareal mod Nørregade. Lokalplanen sikrer ligeledes Himmerlandsstien, der går gennem området samt mulighed for krydsning af stien.

       

      Forslag til tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2025

      Med forslaget ændres en del af et bycenterområde til erhverv i miljøklasse 3-4, der ændres lidt på rammeområdernes afgrænsning langs Himmerlandsstien og der gives mulighed for at tilhørende administrativ bebyggelse kan opføres med et etageantal på maks. 3 etager.

        

      Miljøvurdering

      Da planforslagene alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

        

      Planforslagene vurderes på baggrund af en screening ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

        

      VVM

      Planlægningen kan give mulighed for konkrete projekter, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse med kommuneplantillæg. Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. VVM.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene tirsdag den 24. juni 2014 og mandag den 30. maj 2014 kl. 18.00 på Møldrup Skole.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at forslag til lokalplan nr. 439 og tillæg nr. 28 ikke har principiel betydning for kommunen, og planforslagene kan derfor vedtages i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til lokalplan nr. 439 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der afholdes borgermøde.

       

      Endvidere anbefaler direktøren for Teknik & Miljø, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til lokalplan nr. 439 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, med den tilføjelse at der etablerers et sikret stiforløb fra himmerlandsstien mod vest i den nordlige del af lokalplanområdet,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der afholdes borgermøde den 24. juni kl 18 på Møldrup Skole

       

      Teknisk Udvalg foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at forslag til tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

       

      Teknisk Udvalg besluttede desuden, at det afklares om der som en fremtidig løsning på tilkørselsforhold i området, kan etaberes et ekstra ben i rundkørsel på rute 13.

  • 3 Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 161 for et institutionsområde ved Digterparken i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Teknisk Udvalg besluttede den 3. oktober 2012 (sag nr. 3) at igangsætte planlægning for at udvide legearealerne ved institutionerne ved Digterparken i Viborg. Oversigtskort er i bilag 1. og udkast til forslag til lokalplantillæg i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Området har hidtil været anvendt til institutionsområde og parkområde. Børnehavernes legeareal har været midlertidigt udvidet ind i parkområdet og får med dette tillæg nu mulighed for at indrette en legeplads permanent. Det areal, der lægges til legearealet, er i dag en del af parkens område.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Det område, lokalplantillægget omfatter, er dels udlagt til offentlig park og dels til instituionsområde i den gældende lokalplan nr. 161.

       

      Kommuneplan

      Forslaget til lokalplantillæg ligger i rammeområde VIBNV.A1.02  i Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune, som er udlagt til almen service.

      Forslaget til lokalplantillæg er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

       

      Frikommuneforsøg

      Planlægningen gennemføres som et frikommuneforsøg i form af et tillæg til den gældende lokalplan 161, da det omfatter en mindre ændring, som er i overensstemmelse med Kommuneplanen.

       

      Lokalplantillæggets formål

      Forslaget til lokalplantillæg skal sikre, at Børnehuset Tommeliden og Digterparkens Børnehus kan udvide deres legearealer permanent. Tillægget ændrer afgrænsningen af det nordlige delområde III mod nord og det ophæver byggefelterne i delområdet. Endvidere indeholder det en bestemmelse om, at trådhegn skal suppleres med beplantning på den side, der vender mod Digterparken.

       

      Miljøvurdering

      Planforslaget vurderes på baggrund af en screening ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at forslag til Tillæg. 1 til lokalplan 161 er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen, da tillægget er i overensstemmelse med den gældende Kommuneplan.2013 - 2025. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 161 vedtages med henblik på offentlig høring i 4

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Indstillingen blev godkendt

  • 4 Igangsætning af udarbejdelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 100 for daginstitution på Kildevænget 26, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 1. april 2014 at overtage Kildevænget 26 og indrette den eksisterende bebyggelse til aflastningstilbud for hjemmeboende borgere. Udvalget besluttede endvidere, at der arbejdes videre med ombygningsplanerne, og at sagen genoptages i udvalget, når plangrundlaget er endeligt etableret.

       

      Baggrund

      Målgruppen er hjemmeboende borgere, hvor der er et behov for aflastning af ægtefælle eller nærtstående i hjemmet, f.eks. borgere med demens i let til middel grad og som endnu kan fungere i eget hjem med støtte fra eksempelvis ægtefælle. Aflastningstilbuddet består i dag af 25 pladser fordelt på 4 adresser. De få pladser og den geografiske spredning af de eksisterende aflastningstilbud medfører, at enhederne generelt er vanskelige at drive økonomisk rentable.

       

      Kildevænget 26

      Frem til januar 2013 blev Kildevænget 26 benyttet som boenheder til handicappede borgere og var en del af Handicap, Psykiatri og Udsatte (HPU). Efter færdiggørelsen af Katrinehaven er beboerne fraflyttet Kildevænget, som siden har været ubenyttet. Kildevænget ligger i umiddelbar tilknytning til Plejecenteret Kildehaven og et tæt samarbejde om f.eks. træning, køkkenfunktion, fællesarrangementer er muligt. Kildevænget 26 vil desuden medføre mulighed for på sigt at udvikle tilbuddet til også at omfatte aflastning om aftenen, natten og i weekender.

       

      Lokalplan

      Ejendommen på Kildevænget 26 er omfattet af delområderne I og II i lokalplan 100 for et boligområde syd for Asmildparken, som blev vedtaget i 1989. Delområderne må anvendes til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsen på ejendommen blev opført i 1994, og anvendes i dag til døgninstitution.

       

      En ny indretning til aflastningstilbud i stedet for boenheder til handicappede vil medføre en ændring fra døgntilbud til dagtilbud. Jf. bemærkninger til planloven er der væsentlig forskel på, om en ejendom i et boligområde anvendes til bolig (eller boliglignende formål, herunder f.eks. døgninstitution) eller som daginstitution – også selvom daginstitutionen størrelse er af mindre karakter og ikke vil ændrer det bestående miljø væsentligt. Det vil sige, at der vil ske en væsentlig ændring fra en boliglignende anvendelse til en ikke-boliglignende anvendelse, som bl.a. består i en forøgelse af trafikmængden til og fra ejendommen. Anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen foreskriver, at bygningerne ikke kan bruges til aflastningstilbud (daginstitution), men skal bruges til boliglignende aktiviteter, det vil sige bofællesskaber, kollektiver eller institutioner, hvor borgerne bor. Der er således ikke mulighed for at anvende Kildevænget 26 til aflastningstilbud i henhold til gældende bestemmelser i lokalplan nr. 100, da der ikke kan dispenseres til anvendelsesbestemmelser.

       

      Udarbejdelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 100

      For at imødekomme ønsket om at indrette aflastningstilbud (dagtilbud) på ejendommen Kildevænget 26 kræves det, at der udarbejdes et tillæg til den gældende lokalplan (frikommuneforsøg) med dertil hørende høringsfrister og sagsbehandling. Tillægget skal fastlægge mulighed for indretning af daginstitution (aflastningstilbud) på ejendommen, og vil bl.a. ændre formåls- og anvendelsesbestemmelser fra åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse til almen service i form af dag- og døgninstitution samt ændre krav til parkeringspladser. Den gældende afgrænsning af lokalplan nr. 100 og afgrænsningen af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 100 fremgår af bilag 1.

       

       

       

      Den videre proces

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 100 kan forventeligt forelægges Teknisk Udvalg i september 2014 med efterfølgende 4-ugers offentlig høring.

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg beslutter at igangsætte udarbejdelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 100 for institution på Kildevænget 26.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Indstillingen blev godkendt

  • 5 Igangsætning af planlægningen for bevarende lokalplan nr. 442 for den ældste del af Viborg by
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Forvaltningen har igennem de seneste år konstateret, at intentionerne i Bevaringsplan Viborg fra 1972, for så vidt angår bevaringen af de særlige værdifulde bygninger i Viborg ældste bydel, i en række tilfælde ikke kan efterleves. Forvaltningen finder, at mulighederne for at håndhæve bevaringsplanens bestemmelser, som i 1975 blev tinglyst i henhold til § 22 i Bygningsvedtægten for Viborg Købstad af 1964, er forsvundet i takt med liberaliseringen af byggelovgivningen. Bevaringsplanen af 1972 blev således gennem vedtægten bundet direkte op på byggetilladelser, som i dag alene skal gives ved forøgelse af bygningsarealet eller anvendelsesændringer. Ændringer af de bevaringsværdige bygningers facader, f.eks. nye vinduer, pudsning af murværk eller anden tagkonstruktion, som vil være meget væsentlige ændringer, kræver således ikke længere byggetilladelse. Da bevaringsplanen ikke er en lokalplan, kan byggeansøgninger om solceller på bevaringsværdige bygninger som udgangspunkt ikke afslås, som det ellers ville være tilfældet.

       

      For centrale byområder og i områder med betydelige kulturhistoriske værdier har Natur- og Miljøklagenævnet (afgørelse 28.9.94, j. nr. 33/101-0052) endvidere udtalt, at bygningsændringer og nybyggerier har en så væsentlig betydning for miljøet, at der jf. planlovens § 13, stk. 2, skal foreligge en lokalplan, før byggetilladelser kan udstedes, med retningslinjer for bygningernes ydre fremtræden, herunder facaders udformning, materialevalg, farvesætning og taghældning.

       

      Det foreslås derfor, at der igangsættes en lokalplan - i princippet for det område, Bevaringsplanen omfatter.

       

      Oversigtkort fremgår af bilag 1.

       

      Hvorfor passe på de bevaringsværdige bygninger

      Viborg var i vikingetiden ramme for midtjydernes centrale tingsted, religiøse offersted og handelsplads. Ting, kirke og handel har således i årtusinder været ”dynamoer” i byens udvikling og har præget udformningen af byrummene og bygningerne. Dog har andre større begivenheder, som f.eks. reformationen omkring 1530 (og nedrivningerne af sognekirkerne) og den store brand i 1726 (som lagde halvdelen af byen i aske) også sat sine væsentlige spor i oplevelsen af Viborg i dag. Trods storbranden er der i dag mange smukke bygninger, der gennem århundreder har ”overlevet” tidens varierende byggestil. Fordi man gennem tiden har passet på og bevaret disse bygninger, kan vi i dag glædes over dem og samtidig sørge for, at de bliver bragt sikker ind i fremtiden.

       

      ”Bevaringsområdet” og den bygningskultur, der knytter sig til byhusene, er en meget vigtig del af formidlingen af Viborg bys enestående historie og skaber en unik oplevelse og atmosfære for kvarterets beboere, kommunens borgere og turisterne. Bevaringsværdige bygninger er en begrænset vare – værdigenstande, der ikke kan genskabes eller erstattes, hvis de forsvinder. Formålet med bevaringsindsatsen er ikke at stoppe eller fastfryse den naturlige udvikling, men at opstille nogle overordnede rammer for de bevaringsværdige og værdifulde bygninger. Man kan sige, at vi skal efterlade arven til vores efterkommere, som vi har modtaget den, eller helst bedre.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      ·         Bevaringsområdet er omfattet af følgende gældende byplanvedtægter og lokalplaner:

      ·         Byplanvedtægt nr. 30: Sct. Mathias Gade/Mageløs osv. (vedtaget i 1973)

      ·         Lokalplan nr. 13: Område ved Sct. Mogens Gade (vedtaget i 1982)

      ·         Lokalplan nr. 14A: Boligområde i Viborg midtby (vedtaget i 1984)

      ·         Lokalplan nr. 79: Boligområde ved Nicolaigade (vedtaget i 1985)

      ·         Lokalplan nr. 117A: Centerformål – Rebslagerkarréen mellem Reberbanen og    Rødevej (vedtaget i 1997)

      ·         Lokalplan nr. 133: Domkirkeområdet (vedtaget i 1993)

      ·         Lokalplan nr. 155: Område ved Viborg Bogtrykkeri – Sct. Leonis Gade (vedtaget i  

                1997)

      ·         Lokalplan nr. 224: Daaes Gård i Viborg (vedtaget i 2005)

      ·         Lokalplan nr. 379 + tillæg nr. 1: centerområde ved Amtmandskarréen og Nytorv i

                Viborg (vedtaget i 2010 og 2014)

       

      Samt del af følgende byplanvedtægter og lokalplaner:

      ·         Byplanvedtægt nr. 2: Ll. Sct. Mikkels Gade kvarteret (vedtaget i 1960)

      ·         Byplanvedtægt nr. 15: Preislers Plads (vedtaget i 1970)

      ·         Lokalplan nr. 98: Bolig- og centerområde ved Gravene øst – Vintapperkarréen vedtaget i 1990)

       

      Halvdelen af planerne indeholder bestemmelser med forbud mod nedrivning og bygningsændringer (og ellers ikke særlige bevaringsbestemmelser), mens den øvrige halvdel alene indeholder almindelige bygningsregulerende bestemmelser. De gældende planer med få bevaringsbestemmelser er udarbejdet under hensyntagen til, at bevaringsplanens bestemmelser kan opretholdes, hvilket som tidligere nævnt ikke er tilfældet i dag. Forvaltningen foreslår, at området for gældende lokalplan 379, som blev vedtaget i 2010 samt nyt tillæg i 2014 (se skraveret område på oversigtskort i bilag 1), ikke medtages i bevarende lokalplan nr. 442.

       

      Kommuneplan

      Bevaringsområdet er omfattet af beskyttelsesværdigt kulturmiljø jf. kommuneplanens retningslinje 7.1, hvor de kulturhistoriske værdier så vidt muligt skal beskyttes, og byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, ikke må finde sted. Jf. retningslinje 7.4 og 7.5 skal der ved om- og tilbygninger af bevaringsværdige bygninger tages hensyn til arkitektur, bygningskultur og omgivelserne, og de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer skal søges bevaret.

       

      Bevaringsområdet er omfattet af rammeområderne VIBM.A1.01, VIBM.B4.01, VIBM.C1.04, VIBM.C1.05, VIBM.C1.07, VIBM.C1.08 og VIBM.C1.09 samt del af rammeområderne VIBM.C1.01, VIBM.C1.03, VIBM.C1.10 og VIBM.C3.02.

       

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget vil kunne være i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25.

       

      Forvaltningens vurdering

      De administrative udfordringer er i dag, at der for nuværende ikke findes tilstrækkelig lovhjemmel i kommunens plangrundlag til at sikre de bevaringsværdige bygninger i Viborg ældste bydel mod nedrivning eller bygningsændringer.

       

      Ved at igangsætte udarbejdelse af en bevarende lokalplan for den ældste del af Viborg by kan Kommunen i den almindelige sagsbehandling, jf. planlovens § 14, nedlægge forbud mod f.eks. bygningsændringer, anvendelsesændringer og nybyggeri i området, som ikke er i overensstemmelse med det bevaringsværdige kulturmiljø. Forbuddet kan højest nedlægges for et år, hvorefter et lokalplanforslag med midlertidige retsvirkninger skal fremlægges. Derfor foreslår forvaltningen, at udarbejdelsen af en ny bevarende lokalplan nr. 442 for Viborgs ældste bydel igangsættes med henblik på allerede nu at tilvejebringe et bedre redskab til at sikre de særligt værdifulde bygninger i det middelalderlige Viborg.

       

      Afgrænsningen af bevarende lokalplan nr. 442 fremgår af luftfoto i bilag 2.

       

      Principper for lokalplanen

      Forslag til principper for udarbejdelse af bevarende lokalplan fremgår af bilag 3.

       

      Forudgående offentlighed

      Intentionerne og ambitionerne for en bevarende lokalplan adskiller sig fra andre lokalplaner ved, at der kan sikres særlige bygningsregulerende bestemmelser for de bevaringsværdige bygninger. Det er særligt i bevarende lokalplaner vigtigt, at skabe en fælles forståelse for, hvorfor bydelen og bygningerne ser ud som de gør, og hvorfor det er vigtigt at bevare for eftertiden. Denne lokalplan har endvidere en særlig betydning, da den historiske bydel også er vigtig for Viborg Kommunes image og markedsføring.

       

      For at skabe forståelse og baggrund for dialog foreslår forvaltningen, at der afholdes et indledende borgermøde forud for udarbejdelsen af lokalplanen. Borgermødet kan afholdes med et indledende oplæg, eventuelt af en ekstern oplægsholder, som følges op med en workshop, hvor borgere og interessenter f.eks. kan forsøge at udarbejde bestemmelser til lokalplanen, som både skal sikre de særlige bevaringshensyn, men som også skaber rum for fornyelse.

       

      Forvaltningen forventer, at lokalplanforslag nr. 442 vil kunne fremlægges til godkendelse i foråret 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at planlægningen for bevarende lokalplan nr. 442 for den ældste del af Viborg by igangsættes som beskrevet

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Beslutning

       

      Indstillingen blev godkendt

  • 6 Igangsætning af lokalplan for vejprojekt i banegraven i Viborg - med miljørapport
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog den 19. juni 2013 (sag nr. 2) med Helhedsplan for Viborg Baneby, at en ny vej i banegraven (Banevejen) skal ligge nord for banesporene, således at vejen skal forløbe, hvor spor 1 ligger i dag.

       

      Byrådet forventes den 21. maj 2014 at behandle sag med stillingtagen til det konkrete projekt, herunder valg af løsningsforslag. De budgetmæssige/ økonomiske konsekvenser er endvidere beskrevet, og der søges om bevillinger dertil. Der er følgende indstilling fra Teknisk Udvalg (uddrag):

       

      - at Banevejen anlægges i terræn på hele strækningen fra Banegårds Allé til Gl. Århusvej med 4 signalanlæg ved Banegårds Alle, vest og øst for Regionshospitalets p- hus samt ved Gl. Århusvej,

       

      - at Alhedestien forlænges og føres gennem en tunnel under banen til Regionshospitalet og Viborg Station,

       

      - at Himmerlandsstien forlænges og føres gennem en tunnel under Banevejen til Viborg Station,

       

      - at der lægges et tunnelrør under jernbanen i forlængelsen af den kommende ”grønne sti” i Banebyen

       

      - at Banevejen anlægges, så den er klar til Regionshospitalets åbning af nyt byggeri i april 2017.

       

      Klima- og Miljøudvalget forventes den 22. maj 2014 at behandle sag om igangsætning af VVM-proces for vej- og sporprojekt i banegraven i Viborg med indstilling om VVM-pligt og igangsætning af fordebat.

       

      Det konkrete anlægsprojekt

      Den resterende del af denne sagsfremstilling tager udgangspunkt i, at henholdsvis Byrådet og Klima- og Miljøudvalget vedtager ovenstående indstillinger.

       

      Der etableres en ny vej i banegraven mellem Banegårds Allé og Gl. Århusvej. Vejen er 2- sporet med en bredde på 6,5 m plus svingbaner. Der etableres forskellige typer af stier på forskellige delstrækninger. Vejen har en samlet længde på ca. 900 meter. Projektet fremgår af bilag 1, der også indeholder oversigtskort. Den nye banevej føres på terræn imellem Viborg Station og banetracéet. Perronerne på stationen ændres til en ø-perron, hvortil adgang skabes via den renoverede/nye perronbro og på sigt den nye banebro. Vejen udlægges med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Bløde trafikanter krydser enten niveaufrit eller i veldefinerede krydsningspunkter. Alhedestien føres i eget tracé og under banen til stationen, mens Himmerlandsstien føres i eget tracé og under Banevejen til stationen.

       

      Fra banevejen etableres indkørsel for busser til busterminalen og for personbiler til det nye parkeringshus ved Regionshospitalet. For at skabe plads til vejen i banegraven flyttes spor 1 mod syd til øperronen ved spor 2.

       

      På baggrund af trafikanalyser, forventes en trafikmængde på 8.400 køretøjer pr. døgn i 2020 og 10.000 køretøjer i 2030.

       

       

       

      Planforhold

      Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et større anlægsprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø fra baneareal til vejareal med der tilhørende øget trafik. Realisering af projektet kræver derfor, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Området anvendes i dag overvejende som baneareal, p-plads, og vejareal.

       

      Lokalplan

      Den nordlige del af området er omfattet af lokalplan nr. 143 for område til center- og stationsformål omkring Banegårds Allé. De dele af lokalplan nr. 143, der berører dette lokalplanområde, er udlagt til centerformål bl.a. offentlige servicefunktioner (delområde II – herunder et byggefelt), og til offentlige formål såsom veje, stier m.v. (delområde VI). Området anvendes i dag delvis til p-plads og parkour (midlertidig anvendelse). Vejanlæg er ikke i modstrid med anvendelsesbestemmelserne, men et byggefelt vil blive mindre. Med den nye lokalplan ophæves de dele af lokalplan nr. 143, der bliver omfattet af denne plan.

       

      Dele af den sydlige del af området er omfattet af lokalplan nr. 352 for Regionshospitalet i Viborg, der giver mulighed for udvidelse af Regionshospitalet og for etablering af parkeringshus langs banegraven. De dele af lokalplan nr. 352, der berører dette lokalplanområde, er udlagt til sygehus, administration, parkeringshus m.v. – alle med dertilhørende funktioner (delområde I), samt til vej- og baneareal – med dertilhørende funktioner (delområde III). Vejanlæg er ikke i modstrid med anvendelsesbestemmelserne. Med den nye lokalplan foreslås de dele af lokalplan nr. 352, der bliver omfattet af denne plan, ophævet.

       

      Kommuneplan

      Planområdet er omfattet af 4 rammeområder i Kommuneplan 2013 – 2025:

      VIBM.TA.01:     Tekniske anlæg, der dækker banestrækningen. Dækker den største del af lokalplanområdet.

      VIBM.C1.15:     Bycenter og bydelscenter med anvendelsen blandet bolig og erhverv. Rammeområdet indeholder bl.a. dele af Banegårds Allé samt remisen, og dækker den del af lokalplanområdet, der starter ved Banegårds Allé og fortsætter til jernbanen. 

      VIBM.A1.06:     Almen service, offentlige formål (regionshospitalet). Den sydvestlige del af rammeområdet dækker den del af lokalplanen, der skal anvendes til indkørsel til hospitalets nye forplads, udkørsel fra p-hus m.v.

      VIBM.C1.16:     Bycenter og bydelscenter med anvendelsen blandet bolig og erhverv. Den sydvestlige del af rammeområdet dækker den del af lokalplanen, der skal anvendes til T-kryds ved Gl. Århusvej.

       

      Vejanlæg ikke er i modstrid med rammernes anvendelsesbestemmelser. Realisering af projektet kræver derfor ikke et kommuneplantillæg.

       

      Miljøvurdering

      Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering bl.a. når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlæg for projekter omfattet af lovens bilag 4. Planforslaget er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget er omfattet af bilag 4, punkt 10e Infrastrukturprojekter - bygning af veje m.v. Der er gennemført en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser. Forvaltningen vurderer, at planforslaget skal miljøvurderes grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. støj, vibrationer og trafikafvikling/-kapacitet. Screeningen er i bilag 2. 

       

      Det konkrete projekt er endvidere screenet i henhold til VVM-reglerne, og forvaltningen har vurderet, at det er VVM-pligtigt grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. støj, vibrationer, begrænsning af naboarealer til støjfølsom anvendelse og kumulative forhold. VVM-planlægningsprocessen starter med en foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og forslag til vej- og sporprojektet. Udkast til debatmateriale er vedlagt i bilag 3 til orientering. Debatmaterialet behandles af Klima- og Miljøudvalget, som varetager opgaven vedr. VVM, herunder beslutning om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt. Miljø- og sundhedskonsekvensvurderingen samt VVM-redegørelse slås sammen i en miljørapport. Miljørapporten vil belyse de miljømæssige konsekvenser af planen og projektet (støj, vibrationer, jord- og luftforurening, trafikafvikling/-kapacitet, lyspåvirkning, byrum, sundhed m.v.) samt vurdere behovet for overvågning og afværgeforanstaltninger (f.eks. støjafskærmning mod hospitalet og nærliggende boliger). Såfremt lokalplanen vedtages endeligt, kræver projektet endvidere en VVM-tilladelse.

       

      Principper for planlægningen

      Lokalplanen har til formål at muliggøre etablering af en ny vej i banegraven for at aflaste trafikken på Banegårds Allé og Tolbodgade samt forbedre adgangen til regionshospitalet. Planen forventes at omfatte et areal på ca. 1,4 ha, og ligger i byzone. Forvaltningen foreslår, at området udlægges til tekniske anlæg, der giver mulighed for etablering af vej med tilhørende indkørsler, svingbaner m.v. samt stier.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for lokalplanlægningen med miljørapport:

      Forudgående offentlighed                                             medio 2014

      Planlægningen startes                                                  medio/ultimo 2014

      Vedtagelse af planforslag med miljørapport                    primo 2015

      Endelig vedtagelse af plan og VVM-tilladelse                   medio 2015

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at anlægget er lokalplanpligtigt,

       

      at lokalplanlægningen sættes i gang som beskrevet,

       

      at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at projektet kræver miljørapport,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i den forudgående offentlighedsfase. 

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Indstillingen blev godkendt

  • 7 Evt. opslag af en tilladelse til taxikørsel i Viborg Kommune (Viborg Taxas bestillingskontor)
    • Sagsfremstilling

      En tilladelse til taxakørsel under Viborg Taxas bestillingskontor er blevet ledig. Der er p.t. 32 tilladelser tilknyttet Viborg Taxas bestillingskontor og med ophør af ovennævnte tilladelse, er der nu 31 tilladelser til taxikørsel.

       

       Forvaltningen har med brev af den 9. april 2014 forespurgt Viborg Taxa / Dan Taxi Viborg om, hvorvidt der efter deres vurdering / anbefaling vil være behov for, at tilladelsen skal opslås. Viborg Taxa / Dan Taxi Viborg har med brev af den 2. maj 2014 meddelt, at de i perioden 2007 til og med 2013 har oplevet en markant tilbagegang i turantallet svarende til godt 16 %. I 2007 var turantallet 154.265 ture, mens det i 2013 var faldet til 129.102 ture, en tilbagegang på 25.163 ture.

       

      Taxa i Danmark oplever i øjeblikket en kraftig reduktion i antallet af taxitilladelser over hele landet. Mange af tilladelserne er ikke blevet opslået, men stillet i bero, når de er blevet indleveret til de respektive kommuner. Hidtil har årsagen til ophør typisk været på grund af alder, men der er risiko for, at der fremadrettet også vil ske ophør på grund af for ringe omsætning/økonomi.  

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det er Kommunen, der fastsætter antallet af tilladelser til taxikørsel inden for det enkelte geografiske område ud fra hensynet til en tilfredsstillende betjening af offentligheden.

        

      Teknisk Udvalg besluttede på sit møde den 2. april 2012 (sag nr. 55), at fremtidige sager om ledige taxitilladelser forlægges Udvalget med henblik på stillingtagen til, om de skal opslås på ny. Hvis det besluttes at opslå ansøgningen på ny, skal Kommunen ved udøvelsen af sit skøn blandt andet lægge vægt på den erfaring, den enkelte ansøger har erhvervet gennem såvel tidligere som nuværende virksomhed som chauffør eller vognmand indenfor erhvervsmæssig personbefordring.

       

      Med udgangspunkt i Viborg Taxa / Dan Taxi Viborgs redegørelse for tilladelsesantal og den generelle afmatning i samfundet, herunder også i taxibranchen, vurderer forvaltningen, at taxabetjeningen af området kan ske tilfredsstillende, selv om den ledige tilladelse til taxikørsel ikke opslås.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at den ledige tilladelse til taxikørsel ikke opslås.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Indstillingen blev godkendt

  • 8 Gadelys i Viborg Kommune - en vision
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede i sit møde den 5. marts 2014 i sagen om politisk visioner for Teknisk Udvalgs område (sag nr. 1), at forvaltningen til dette møde skal forelægge et oplæg til temadrøftelse om status, udfordringer og perspektiver vedrørende det kommunale gadelysnet. Det kommunale gadelysnet omfatter ca. 24.000 gadelysarmaturer, der de fleste steder styres fra centrale steder i lokalområder af lyssensorer. Derved spares energi.

       

      Gadelysanlægget er i dag forpagtet ud til Energi Viborg, som Kommunen har indgået en driftsaftale med. Undtagelsen herfra er Karup området, hvor gadelysnettet ejes af Energi Midt, som Kommunen har en driftsaftale med.

       

      I de senere år er der sket en del i forhold til den måde, som gadelysanlægget i Viborg Kommune drives og udvikles på og i bilag 1 er angivet en business case, der beskriver, hvordan man i de kommende 4 år kan ombygge gadelysnettet i hele Kommune. Baggrunden for ombygningen er, at man fra 2015 ikke længere kan købe kviksølvpærer til de forholdsvis mange armaturer, der anvender denne type pære. Disse armaturer skal derfor ombygges eller udskiftes. Det forventes at ske via det Elena Projekt som Byrådet tidligere har besluttet, at Kommunen skal deltage i sammen med Regionen og en række andre kommuner. EU har netop godkendt projektansøgningen. Det betyder, at kommunerne og regionen får tilskud fra EU til 90 % af projekteringsudgifterne, herunder udgifter til registrering og udbud af anlægsopgaverne. Selve anlægsudgiften forventes finansieret via lån.

       

      Ved de foreslåede ombygninger vil man kunne anvende nye teknologier, der samtidig sparer på energiforbruget, idet de nye lampetyper med eksempelvis LED teknologi i dag bruger meget mindre energi. De kan endvidere slukkes og dæmpes på en smartere måde end de traditionelle armaturer. De tænder hurtigere end mange af de hidtil anvendte lamper på gadelysanlægget, når der ønskes ændring i lysniveauet. Oversigt over strømforbrug m.v. for de seneste år fremgår af bilag 2. Det skal iagttages, at antallet af lamper er forøges i samme tidsrum.

       

      I øjeblikket udskiftes de gamle kviksølvlamper typisk til LED– lamper. Ved fuld lysstyrke bruger LED-lamperne ikke ret meget energi og der er også mulighed for at lysdæmpe denne type lamper. Om natten kan man således skrue ned for lysniveauet i hver enkelt lampe og dermed også yderligere for energiforbruget. LED-lamperne giver med den teknik også et bedre og mere jævn lys på vejnettet i forhold til den metode, der hidtil har været anvendt på at spare energi, nemlig ved at slukke hver anden lampe om natten.

       

      Der sker fortsat en stor udvikling af den teknik, som bruges til gadelys. Nogle af de ting, som er på vej, men som endnu ikke helt kan tages i brug, er f.eks.:

       

      ·    Styring af gadelyset, så der kun er fuld styrke på lyset, når der er trafik på gaden.  På den måde kan man nøjes med kun at bruge f.eks. 20 % af lampernes fulde lysstyrke. Dette er endnu ikke afprøvet på veje, hvor der ofte er en del trafik, men enkelte steder har man lavet forsøg med det på stianlæg, hvor der ofte er perioder, hvor der ikke er trafik på stien. I fremtiden vil sådanne styreenheder også kunne anvendes på boligveje, hvor trafikken om aftenen og i nattetimerne er beskeden.

      ·     Man vil også blive bedre til at måle lyset ude i de enkelte områder. På den måde udnyttes sollyset helt optimalt.

      ·           Der sker stadig en udvikling med at forbedre lysets farvegengivelse. De første LED-lys, der kom på markedet havde et meget koldt lys, som kunne være ubehageligt at færdes i, og farvegengivelsen var ikke god. Det er blevet meget bedre, og i dag er der et klart hvidt lys i de områder, hvor LED teknikken er taget i brug.

      ·           Det forventes, at man vil se andre nye lampetyper på markedet end LED-lamper. Der udvikles fortsat på de kendte lampetyper som halogen, natrium med flere. De bliver også både billigere og mindre energiforbrugende. De er gode til at gengive farver, også selv om lyset fremtræder i et gult lys for nogle af typerne.

      ·           En anden helt ny lampetype er induktionslampen, men man kan endnu ikke sige noget om, hvornår de er klar til at kunne tages i brug. Den vil have et lavt energiforbrug, og den vil have en rigtig god farvegengivelse, der nærmer sig meget mere en oplevelse i almindeligt dagslys end de lamper, som vi kender i dag.

      ·           Viborg Kommune har også gjort forsøg med brug af solcellelamper. Det er typisk på lokaliteter, hvor der ikke er ført elkabel frem til lokaliteten. De fungerer med solceller som en del af masten og med et batteri i fundamentet. Der udvikles fortsat på denne lampetype, og det forventes at nye forsøg med denne lampetype kan sættes i gang inden længe – måske kan solcellerne på nogle master suppleres med vindturbiner. Det er især interessant, hvor der er meget skygge. Der er iværksat forsøg med solcellelamper på Himmerlandsstien i Møldrup og Skals.

      ·     Der er også nye måder at anvende gadelys på -specielt i de centrale bydele:

      ·         Særlig belysning af bygninger, som f.eks. museet på Hjultorvet. Denne belysning giver en indirekte belysning ude på torvet

      ·         Belysning af bygninger, der står med smukke facader, der gerne må fremhæves i de mørke aftenstider – et eksempel Viborg Teater

      ·         Belysning af beplantninger, så der blive mere synlighed i den mørke tid. Det kan være flotte og karakteristiske træer. Eksempel herpå er træerne i Jernbanegade i Viborg

      ·         Belysning af skulpturer, så de også bliver synlige i de mørke timer. Eksempler herpå er Dalgas ved Orbicon på Randersvej og Postfuglene på Vægtertorvet i Viborg

      ·         I Viborgs gamle bydel – middelalderbyen – anvendes støbejernslamper, som ligner de allerførste gadelyslamper, der var gaslamper. Disse lamper passer til husene og gaderne i området. De bruges aktivt som et møbel i gaden.

      ·         Den forholdsvis nye belysning på Hjarbæk havn – Nyhavnslampen og et nyudviklet pullertarmatur – er med til at understrege, at man er på en lystbådehavn med al den hygge, der skal være sådan et sted. De samme pullertlamper er med til at skabe et spændende udstillingsmiljø i skulpturhaven ved Brænderigården i Viborg. Lamperne virker i sig selv som skulpturer både om aftenen, når de er tændte og om dagen, hvor de er slukkede.

      ·         Aktiv brug af tænd-sluk muligheder, så lyset måske kan iscenesætte en gade-optræden ved at slukke, der hvor der ikke sker så meget, og ved at tænde lyset, der hvor de optrædende gerne vil have publikums fokus. Eksempel herpå er dele af det nye gadelys i gågaderne i Viborg.

      ·         I byrum vil man inden længe sikkert kunne bruge gadelyset til at fremføre offentligt tilgængelige Wi-Fi systemer, idet de nye lamper i sig selv efterhånden er ved at være små computere. Eksempler herpå er dog ikke installeret endnu.

      ·         Brug af farver og bevægelighed – kan ses i flere danske byer, men er endnu ikke taget i brug i Viborg Kommune

       

      -      I den nye bydel, der er opstået langs havnen i Aalborg, er der nogle byrum, der har karakter af haveanlæg, og i disse ”haver” har man opstillet en lampe, der ligner en forstørret standerlampe. Dette et eksempel på anvendelsen af et godt design som understøtter den måde, de forskellige arealer kan bruges på. Lys kan således være med til at skabe byens rum i de mørke tider af døgnet, og på den måde give nye og gode oplevelser for borgerne.

       

      I forbindelse med den forestående renovering af gadelysanlægget via det omtalte ELENA projekt er der også et behov for at få etableret en egentlig database for alt det gadelys, der står ved veje og stier. I dag er der ikke fuldstændig overblik over, hvilke type master og armaturer, der er ude på nettet. Herunder,

      ·       hvor gamle er de forskellige anlægsdele (armaturer, master m.v.)

      ·       Er der kabler i den rigtige dimension?

      ·       Hvor stort er ledningstab ud til den yderste lampe?

      ·       På hvilke strækninger sker strømforsyningen via luftledninger?

       

      Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med en omfattende renovering får udarbejdet en belysningsplan for Kommunen.

       

      Med en belysningsplan kan man få en hensigtsmæssig udskiftning af lamper, og man kan lettere give den enkelte bydel eller landsby sit eget særpræg uden at det behøver at være dyrere. Skabelsen af det overblik vil også gøre den daglige drift af gadelysanlægget billigere. Efterhånden som de enkelte master og lamper fornyes, vil man kunne blive bedre til at beregne, hvor ofte anlæggene skal efterses, og hvor ofte der skal skiftes pærer. De nye pærer har en meget længere levetid end de gamle pærer.

       

      Mange steder arbejdes der i disse år med at styrke byernes identitet. Det sker også i Viborg Kommune, hvor en arkitekturpolitik er under udarbejdelse. Et tilpasset gadelysdesign bidrager også til at give de enkelte bydele identiteted. De fleste steder vil valget af lampe og gadelysanlæg kunne understøtte denne udvikling. I tilgængelighedsprojektet omkring Nytorv, har valget af lampe også en betydning. Skal man vælge middelalderlampen, eller skal man finde en helt ny lampetype? Den gamle lampe passer ind i områdets bygninger, men er det nok? Der skal og kan stilles mange spørgsmål, når den rigtige lampe skal vælges i fremtiden.

       

      I de nordiske lande arbejder man i forhold til de sydeuropæiske lande mere målrettet på, at der ikke skal være mere lys på vejene end nødvendigt, og i vejreglerne for belysning lægges der stor vægt på belysningens arkitektoniske kvaliteter. Det er i reglerne også forudsat, at vejbestyrelserne udarbejder belysningsplaner for vejbelysningen, bl.a. med retningslinjer for dens visuelle udformning og arkitektoniske indpasning i omgivelserne. I Viborg Kommune har vi endnu ikke udarbejdet belysningsplaner. I arbejdet med renovering af en stor del af gadelys anlægget – Elena Projektet – vil det være nødvendigt at udarbejde sådanne planer. 

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg

       

      at visionerne for gadelysanlægget drøftes

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg drøftede visionerne for gadelysanlægget

  • 9 Trafikplan for Viborg Kommune - indledende drøftelse
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede på møde 5. marts 2014 om politiske visioner fra udvalges område (sag nr. 1), at forvaltningen til dette møde skal forelægge et forslag til en skitse til en trafikplan for Viborg kommune, som udvalget kan arbejde videre med. Arbejdet med Trafikplanen er i opstartsfasen i forvaltningen.

       

      Forvaltningens skitse til en trafikplan består p.t. af flg. elementer:

       

      ·           Indledning, der beskriver formålet med trafikplanen

      -      Trafikplanen skal vise visionen på vej- og trafikområdet og udmønte sig i en

      -      Handlingsplan for udbygning af kommunens infrastruktur på dette område.   

      -      I sidste halvdel af 2014 iværksættes udarbejdelse en trafiksikkerhedsplan. Mål og planer herfra indarejdes i Trafikplanen.

       

      ·           Status på vej- og stiforbindelser og trafikbelastning i kommunen

       

      ·           Trafiksituationen nu og i fremtiden – udfordringer (fremgår nedenfor under indsatsområder)

      ·           Vision, Trafiksystemet og -tilbuddene skal etableres sådan, at borgeres og virksomheders behov for mobilitet og transport tilgodeses på den mest bæredygtige måde. Cykling er sundt, og der skal arbejdes på at forbedre forholdene for cyklister, så flere får lyst og mulighed for at cykle til daglig. Der skal være fokus på mobiliteten både internt i kommunen og til og fra kommunen.

       

      ·           Indsatsområder, som forventes at kunne være          

       

      ·           Biltrafik

      -      Udbygning af overordnet vejnet, bl.a. rute 26 Stoholm-linjen og forlægning af rute 16 ved Mønsted og Daugbjerg         

      -      Det overordnede trafiknet fastlægges.

      -      Mere hensigtsmæssigt overordnet vejnet omkring Viborg.

      -      Udbygning af veje i det åbne land, så de er udformet til kørsel med tung trafik.

      -      Fremkommelighed for alle ved at samle biltrafik i byerne på færre veje, som er beregnet til mere trafik. Derved fås lukkede sytemter hvor unødvendig gennemkørende biltrafik undgås, hvilket giver bedre trafiksikkerhed og tryghed for alle.  

       

      ·           Kollektiv trafik

      -      Viborg Kommune er en kommune med et stort landområde og den kollektive trafik skal hænge sammen både i forhold til ruter, antal afgange og udnyttelse.

      -      Skoleruterne kan f.eks. åbnes, så alle kan benytte disse som almindelige busser.

      -      Indførelse af elektroniske køreplaner, som hurtigt kan opdateres og derfor tilpasses borgernes behov.

      -      Den kollektive trafik skal tænkes sammen, så ventetid mellem bus og tog mindskes mest muligt (gode muligheder for korrespondance).

       

      ·           Cykel- og gangtrafik
      -   Cyklismen skal fremmes bl.a. ved at udbygge sti-systemer i hele kommunen og  skabe sammenhæng mellem eksisterende stier.

      -   I byerne bør der være indkøbsmuligheder i cykelafstand fra hjem – arbejde.

      -   Fodgængerområder og gangarealer skal være tilgængelige for alle, herunder handicappede og borgere med nedsat syn.

       

      ·           Varetransport
      -   Det overordnede vejnet forbedres, så f.eks. modulvogntog kan komme tæt på eksisterende og nye virksomheder.
      - Varer skal kunne transporteres tæt på modtager evt. med omladning på pladser ved indfaldsvejene til de større byer.

       

      ·           Samspil mellem trafikarter
      -   Mulighederne for samspil mellem trafikarter kan forbedres f.eks. ved etablering af samkørselspladser med cykelparkering, mulighed for at få cyklen med i bussen etc.

       

      ·           Handlingsplan, udbygning af veje og stier og plan for udvikling af den kollektive trafik. 

       

      Det overvejes at etablere en følgegruppe med de forskellige interessenter, som påvirker og påvirkes af infrastrukturen. Herved kan de forskellige interessenters behov og ønsker belyses under arbejdet med trafikplanen frem for at vente til trafikplanen kommer i offentlig høring. Teknisk Udvalg vil løbende blive involveret i arbejdet med Trafikplanen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg drøfter skitsen til trafikplan og tager en indledende drøftelse af visionen på vej- og trafikområdet.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg drøftede skitsen til trafikplan og tog en indledende drøftelse af visionen på vej- og trafikområdet og bemærkede, at der fortsat skal være fokus på etablering af hærvejsmotorvejen, samt  optimal udnyttelse af banebåndet med etablering af yderligere standsningssteder i kommunen

  • 10 Forslag til revision af gaderegulativ for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog i sit møde den 12. november 2007 (sag nr. 410) et gaderegulativ for Viborg Kommune. Regulativet indeholder en række bestemmelser for særlig råden over kommunens gågade-, torve-, og gadearealer. Det kan eksempelvis være bestemmelser om udeservering, gadesalg, torvehandel, renholdelse, udstilling af vare i gaden etc. Det eksisterende gaderegulativ fremgår af bilag 1. I forbindelse med fornyelse af gågaderne i Viborg midtby er der sket en række ændringer, der medfører et behov for at revidere gaderegulativet. Ligeledes er der ikke længere buskørsel i den nedre del af Gravene.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til revideret gågaderegulativ (bilag 2), der søger at tage højde for de faktiske ændringer der er sket siden godkendelsen i 2007. I bilag 3 er der redegjort for de væsentligste ændringer og hvad de betyder i prakses. Forslag til nyt regulativ er drøftet med Viborg Handel, idet de væsentligste ændringer, har relation til gågaderne i Viborg midtby.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til revideret gaderegulativ godkendes.

       

      at gaderegulativet efterfølgende sendes til godkendelse hos Midt- og Vestjyllands Politi

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til revideret gaderegulativ godkendes, og

       

      at gaderegulativet efterfølgende sendes til godkendelse hos Midt- og Vestjyllands Politi

  • 11 Drøftelse af visioner for den fremtidige parkeringspolitik i Viborg midtby m.v.
    • Sagsfremstilling

      Chefen for Viborg Handel, Helle Sørensen har anmodet formanden for Teknisk Udvalg om, at repræsentanter for Viborg Handel kan få foretræde for Teknisk Udvalg. Mødet er aftalt til kl. 9.00.

       

      Viborg Handel ønsker en drøftelse med udvalgets medlemmer om, hvilke muligheder og ønsker der er til en fremtidig parkeringspolitik for Viborg Midtby. Desuden ønskes en drøftelse af, hvorledes man i fællesskab kan give de nyrenoverede gågader et mere grønt præg. Endelig kan der blive en drøftelse af situationen vedrørende varegården på Preislers Plads, hvor det er blevet nødvendigt at indføre en yderligere vægtbegrænsning.    

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at Teknisk Udvalg afholder møde med Viborg Handel og eventuelt tager stilling til initiativer med baggrund i drøftelsen med Viborg Handel.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg afholdte møde med Viborg Handel.

       

      Udvalget besluttede, at to timers fri parkering i Viborg Midtby fastholdes som udgangspunkt og at der i samarbejde med Viborg Handel samt repræsentanter fra beboere arbejdes videre med modeller for betaling for efterfølgende timer.

  • 12 Nedrivning af Fristruphøjvej 176, Viborg og Engvej9, Tapdrup(Bevillingsansøgning)
    • Sagsfremstilling

      Fristruphøjvej 176

      Teknisk Udvalg vedtog i sit møde den 29. januar 2014 (sag nr. 7) lokalplan 417 endeligt. Lokalplanen der omfatter et boligområde ved Fristruphøjvej og Skaldehøjvej i Viborg.

       

      Lokalplan 417 udlægger områder til tæt lav boligbebyggelse. I området er Fritidsgården beliggende på adressen Fristruphøjvej 176. Denne gård skal nedrives inden området kan byggemodnes.

       

      Fritidsgården er ikke i brug længere. For at der ikke skal ske hærværk foreslås bygningen fjernet nu. Det forventes, at prisen for nedrivningen vil beløbe sig til ca. 500.000 kr. Oversigtskort over ejendommen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Engvej 9

      Kommunen har netop købt ejendommen beliggende Engvej 9 i Tapdrup. Ejendommen er købt med henblik på udstykning til boligformål. Det foreslås at denne bygning også nedrives. Overslagsmæssigt er udgiften hertil anslået til ca. 400.000 kr. Oversigtskort visende de to ejendomme fremgår af bilag nr. 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktør for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

        

      at forvaltningen bemyndiges til at iværksætte en nedrivning af ejendommen beliggende Fristruphøjvej 176, Viborg,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at iværksætte en nedrivning af ejendommen beliggende Engvej 9, Tapdrup,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at udbyde opgaven i licitation og at træffe aftale med lavestbydende entreprenør,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Fristruphøjvej, Skaldehøjvej- lokalplan 417 med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 400.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Engvej 9, Tapdrup – med rådighedsbeløb i 2014, og

       

       

      at anlægsudgiften til nedrivning af boliggrunde på 900.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2014 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af erhvervsgrunde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

        

      at forvaltningen bemyndiges til at iværksætte en nedrivning af ejendommen beliggende Fristruphøjvej 176, Viborg,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at iværksætte en nedrivning af ejendommen beliggende Engvej 9, Tapdrup,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at udbyde opgaven i licitation og at træffe aftale med lavestbydende entreprenør,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Fristruphøjvej, Skaldehøjvej- lokalplan 417 med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 400.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Engvej 9, Tapdrup – med rådighedsbeløb i 2014, og

       

      at anlægsudgiften til nedrivning af boliggrunde på 900.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2014 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af erhvervsgrunde.

       

  • 13 Stillingtagen til principper for etablering af tilgængelighed fra gågaderne i Viborg midtby til butikker m.v.
    • Sagsfremstilling

      Der er aktuelt behov for, at Teknisk Udvalgs tager principiel stilling til, hvorledes der skal prioriteres ved skabelsen af den bedst mulige tilgængelighed til butikkerne i gågadesystemerne i Viborg midtby, herunder om tilgængeligheden skal etableres i gågadebelægningen eller rampen skal anlægges inde i butikken.

       

      Butikker, som lovligt er etableret førend kravene om niveaufri adgang kom ind i lovgivningen, kan fortsat drives, som de gør i dag. Kravet om niveaufri adgang til stuetagen bliver først aktuel, når der sker nybygning, væsentlig anvendelsesændring eller ombygning som f.eks.

       

      ·           Ændring fra eller til en af nedenstående kategorier

      -Kontor, bank m.m. 

      -Butik

      -Hotel, restaurant, galleri og forlystelse m.m.

      ·           Væsentlig ombygning af lejemål i stueetagen

      ·           Nyopførelse af erhvervsbyggeri

      ·           Ombygning af indgangsparti

      ·           Ændrede adgangsforhold

       

      Lovkravene om niveaufri adgang findes i ”Bygningsreglement 2010” og ”Bekendtgørelse 1250 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri”. Desuden gælder for offentligt byggeri Viborg Kommunes ”Tjekliste for tilgængelighed”.

       

      I dommerbetænkningen for projektet med fornyelse af gågader og torve i Viborg midtby blev der i vinderprojektet fremhævet, at man var inspireret af byens ældre gader og tænkte den nye belægning som et sammenhængende tæppe. I vinderprojektet er det anført omkring tilgængelighed, at den nye belægning tilgodeser tilgængeligheden i bred forstand. Anvendelsen af sten i mindre format har givet stor mulighed for at ”vride” terrænet, så adgangen til ejendommene langs gaderne kan etableres enklest muligt. Der er således skabt niveaufri adgang til mange butikker uden brug af ramper. Til de butikker, hvor der i forvejen har været rammer, og hvor det ikke på anden vis var muligt at lave niveau fri adgang, er der etableret ramper igen.

       

      I projekteringsfasen var det også et krav, at afvandingen af gågaderne skete på en måde, der ikke brød den nye belægning fra facade til facade. Således blev der fravalgt et afvandingssystem med afløbsrende på langs af gaderne. I stedet blev der valgt rendestenbrønde med diskrete punktvise riste i belægningen.

       

      For de butikker, hvor niveauspringet fra gade til gulv i butikken er så stor, at der skal laves en rampe, enten udenfor butikken eller inde i butikken ved ændringer i gulvkonstruktionen, kan der fremhæves følgende forhold, som kan indgå i overvejelserne om fremtidige principper:

       

      Etablering af rampe udenfor butikken i gågadebelægning:

       

      ·           Rampen vil bryde med indtrykket af en belægning som et tæppe fra facade til facade.

       

      ·           Rampen vil sikre, at der skabes niveaufri adgang for alle til den pågældende butik.

       

      ·           En udvendig rampe vil sikkert i de fleste tilfælde være billigere for butiksindehaveren og betyde, at der ikke bruges butiksareal til at sikre niveaufri adgang inde i butikken.

       

      ·           Vilkår der bør stilles, hvis der skal tillades rampe i gågadebelægningen:

       

      ·           Rampen skal laves indenfor de udstillingsarealer, som er markeret i belægningen.

      ·           Rampen maksimale udstrækning skal etableres indenfor den pågældende butiks egen facade

      ·           Rampen skal som udgangspunkt udføres med hældning 1:20 - dog inden for facadens udstrækning, hvilket kan medføre stejlere hældning.

      ·           Rampen skal herudover overholde bestemmelserne i Kommunens tjekliste for tilgængelighed på friarealer m.v.

      ·           Rampen skal udføres af Kommunen og i samme type materialer som i øvrigt er anvendt som gågadebelægning

      ·           Udgiften til rampen og de arbejder m.v. etableringen i øvrigt afstedkommer, (f.eks. flytning af bænke, skraldespande, ledninger) skal afholdes af den pågældende butiksindehaver.   

       

      Etablering af rampe inde i butikken

      ·           Rampen vil ikke bryde med indtrykket af en belægning som et tæppe fra             facade til facade.

      ·           Det bør være et vilkår, at rampen udføres med en hældning på 1:20

      ·           Rampen vil sikre, at der skabes niveaufri adgang for alle til den pågældende butik, men der er en risiko for at udgiften, hertil i visse tilfælde vil være så uforholdsmæssig dyr, at projektet opgives.

      ·           Rampen kan optage værdifuld plads og fastlåse inventaropstilling

      ·           Der vil være tilfælde, hvor det reelt ikke teknisk er muligt, at etablere rampen inde i bygningen.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg tager stilling, om der skal gives tilladelse til etablering af ramper udenfor butikker, hvor der ikke har været muligt at lave niveaufri adgang til butikken i forbindelse med nyrenovering af gågaderne, og om de i punktet foreslåede vilkår i givet fald kan godkendes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

       

      Beslutning

       

      Teknisk Udvalg besluttede, at der kan tillades ramper langs den pågældende butiks egen facade på vilkår om at:

       

      ·           rampen udføres som udgangspunkt med en hældning på 1:20 (smal facade kan betyde, at dele af rampe må etableres inde i butikken)

      ·           rampen herudover skal overholde bestemmelserne i Kommunens tjekliste for tilgængelighed på friarealer m.v.

      ·           rampen skal udføres af Kommunen og i samme type materialer som i øvrigt er anvendt som gågadebelægning

      ·           udgiften til rampen og de arbejder m.v. etableringen i øvrigt afstedkommer, (f.eks. flytning af bænke, skraldespande, ledninger) skal afholdes af den pågældende butiksindehaver.   

       

       

       

       

  • 14 Opfølgning på Midtbykonference: Opstilling af blomsterkasser til beplantning i gågadesystemet i Viborg
    • Sagsfremstilling

      I samarbejde med Viborg Handel afholdt Udvalget for Uddannelse, Iværksættelse, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget den 14. april 2014 Midtbykonference. Den 29. april blev der endvidere afholdt møde mellem repræsentanter fra de 3 politiske udvalg og bestyrelsen i Viborg Handel. En af konklusionerne fra dette møde var, i lighed med ønskerne frembragt på Midtbykonferencen, at alle parter var enige om, at det kraftigt ville forskønne gågadesystemets nye fysiske udtryk, at der blev opstillet beplantning i gågadesystemet i Viborg.

       

      Efterfølgende har der været afholdt møde på administrativt plan mellem forvaltningen og Viborg Handel. På dette møde aftaltes det, at der i en periode som forsøg skulle opstilles kasser med beplantning i gadebilledet. Der er taget billeder af disse opstillinger, der kan ses som bilag nr. 1. Viborg Handel og flere handlende udtrykker stor begejstring for kasserne med beplantning.

       

      De opstillede kasser er produceret lokalt af institutionen Nørremarken, der er en institution for borgere med psykiske lidelser. Nørremarken har mulighed for at producere et tilstrækkeligt antal kasser inden sommerferien. Nørremarken kan ligeledes, mod betaling, stå for løbende vedligehold af plantekasserne og udskiftning af beplantning.

       

      Der kan tænkes to modeller for indkøb af kasser:

       

      Model 1 består af 100 dobbeltkasser og 100 enkeltkasser for at hele gågadesystemet er dækket. Disse kan, inklusive jord, beplantning og opsætning erhverves for ca. 340.000 kr. Vedligehold det første år med ugentlig service og vinterklargøring mm. vil i 2014 koste ca. 105.000 kr. Prisen for den årlige tilplantning og opsætning, samt vedligehold mm., vil herefter beløbe sig til ca. 165.000 kr. om året.

       

      Model 2, en mindre model, består af 75 dobbeltkasser og 50 enkeltkasser til opsætning i gågadesystemet. Disse kan, inklusive jord, beplantning og opsætning erhverves for 225.000 kr. Vedligehold det første år med ugentlig service og vinterklargøring mm. vil i 2014 koste ca. 70.000 kr. Prisen for den årlige tilplantning og opsætning, samt vedligehold mm., vil herefter beløbe sig til ca. 110.000 kr. om året. Nørremarken er i stand til at udføre de nævnte opgaver mod betaling.

       

      Udvalget for uddannelse, Iværksættelse har gennem sin bevilling mulighed for at finansiere indkøb og opstilling af blomsterkasser til beplantning. Teknisk Udvalg har mulighed for at anvise lagerkapacitet til opbevaring af kasserne til beplantning i vinterhalvåret. Da kasserne til beplantning samtidig vurderes at være et stort ønske fra - og stort aktiv for Viborg Handel, foreslås det, at der i følge aftale med Viborg Handel indgås nærmere aftale om fordelingen af de årlige driftsudgifter til løbende vedligehold, service mm.

       

      Det vurderes, at en eventuel investering i kasser til beplantning vil være et af resultaterne af den tætte og forbedrede dialog med detailhandlen i Viborg. Beplantning i gadebilledet vil løfte gågadesystemets attraktivitet og højne potentialet for, at der kan ske en vækst i detailhandlen.

       

      Udvalget for uddannelse, Iværksættelse forelægges en indstilling om finansiering af indkøb og opstilling af kasser til beplantning, mens Teknisk Udvalg hermed forelægges en indstilling om anvisning af lagerkapacitet til opbevaring.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg tager stilling til forslaget om forskønnelse af gågadesystemet med de foreslåede blomsterkasser med beplantning og i givet fald,

       

      at Teknisk Udvalg tager stilling til, hvorvidt der indenfor politikområdet Trafik skal afholdes en udgift til oplagring af blomsterkasserne i vinterhalvåret. Inden mødet vil forvaltningen havde et finansieringsforslag klar og en beregning over den forventede udgift til oplagringen.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      at godkende forslaget om forskønnelse af gågadesystemet med de foreslåede blomsterkasser med beplantning, og

       

      at udgift til oplagring af blomsterkasserne i vinterhalvåret afholdes indenfor Teknisk Udvalgs område.

       

  • 15 Budgetlægning for 2015 - 2018
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen.

       

      Efter den fælles procesplan skal udvalget på mødet have en midtvejsdrøftelse af budgetforslaget. Midtvejsdrøftelsen omfatter:

      ·           Udkast til fokusområder og effektmål

      ·           Forslag til driftsbudget

      ·           Forslag til anlægsbudget: Nye anlægsønsker og tekniske ændringer til det vedtagne budget

       

      Der orienteres desuden om det prioriterings- og effektiviseringskatalog, som er under udarbejdelse til Byrådets budgetkonference.

       

      Udkast til fokusområder og effektmål:

      Udvalget havde på mødet den 2. april 2014 en indledende drøftelse af de fokusområder og effektmål, som skal indarbejdes i budget 2015. Forvaltningen har nu udarbejdet et skriftligt oplæg til nye fokusområder og effektmål, der kan ses som bilag (Grønne områder, bilag 1 – Trafik, bilag 2 – Kommunale ejendomme, bilag 3).

       

      Fokusområder sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som udvalget ønsker at følge op på i løbet af 2015. Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde.

       

      Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger. En uddybende beskrivelse af de enkelte effektmål kan ses af bilag (Grønne områder, bilag 4 – Trafik, bilag 5 – Kommunale ejendomme, bilag 6).

       

      Forslag til driftsbudget:

      Økonomiudvalget godkendte på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper har forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag inden for. Budgetrammerne er prisfremskrevet siden rammeudmeldingen. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:

       

      Budgetramme pr. 1. maj 2013

      (1.000 kr., 2015-priser)

      2015

      2016

      2017

      2018

       Grønne områder

      9.035 

      9.035

      9.035

      9.035

       Trafik

      131.028 

      130.881

      129.675

      129.675

       Kommunale ejendomme

      710 

      712

      712

      712

      I alt

      140.773 

      140.628 

      139.422

      139.422

       

      Der gives nedenfor status for de væsentligste budgetændringer, der arbejdes med i forslaget til driftsbudget:

       

      Vejafvandingsbidraget har indtil 2014 været på 7 % af Energi Viborg Spildevands (EVS) anlægsudgifter til kloakledningsanlæg. Fra 2014 er vejafvandingsbidraget på 8 %. Udgangspunktet er at vejafvandingsbidraget betales af vejdriften. Såfremt anlægsudgifterne kan spores tilbage til et kommunalt byggemodningsprojekt, afholdes det direkte afledte vejafvandingsbidrag af det pågældende byggemodningsprojekt. I 2013 har EVS haft anlægsudgifter for ca. 83 mio.

       

      Fremadrettet vil anlægsudgifterne hos EVS ifølge spildevandsplanen være væsentligt højere end de har været i de foregående år. Således forventes der anlægsudgifter i 2014 på ca. 90 mio. Dette anlægsbudget vil være stigende med ca. 3-4 mio. pr. år frem mod 2020.

       

      I budgetforslaget for 2015 ligger der kun 2.847.000 kr. til vejafvandingsbidrag.

       

      Det betyder, at der er behov for følgende stigning i budgettet til vejafvandingsbidrag.

       

      Tabel 1

      År (1.000 kr.)

      2015

      2016

      2017

      2018

      Stigning i vejafvandingsbidrag

      4.673

      4.953

      5.233

      5.513

       

      Finansieringen af merudgiften i 2014 indarbejdes i budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014.

       

      Forslag til anlægsbudget:

      På baggrund af udvalgets indledende drøftelse af nye anlægsønsker på mødet den 2.april 2013, er der udarbejdet et oplæg til nye anlægsønsker, der kan ses i bilag nr. 7. Oplægget skal senest godkendes på junimødet, og det indgår i det materiale, som Byrådet skal drøfte på budgetkonferencen den 29.-30. august 2013.

       

      Ansvaret for jordforsyningens poster er delt mellem Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget. Økonomiudvalget har ansvaret for jordkøb og grundsalg, mens Teknisk Udvalg har ansvaret for selve byggemodningen. Det samledes budgetforslag for byggemodningen i 2015 – 2018 fremgår af bilag 4.

       

      Der er i 2014 givet en flerårig anlægsbevilling til ”Byggemodning Asmild Mark”. Rådighedsbeløb til anlægsarbejdet i 2015 på 4.3 mio. kr. blev lagt i kassen i 2014, da anlægsbevillingen blev givet med en forudsætning om, at rådighedsbeløbet afsættes i 2015 i forbindelse med budgetlægningen.

       

      De 4.3 mio. kr. skal som sådan tillægges det forslag, der er udarbejdet for 2015 – 2018 og som fremgår af bilag 8.

       

      Forslag til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget bliver først behandlet på mødet den 18. juni 2014, idet der på grund af store overførsler fra regnskab 2013 er besluttet at lave en genvurdering af, hvornår udgifterne i de enkelte anlægsprojekter forventes at falde i anlægsbudgettet for 2015-2018.

         

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forslag til fokusområder og effektmål drøftes,

       

      at midtvejsstatus for forslag til driftsbudget drøftes,

       

      at forslag til nye anlægsønsker drøftes,

       

      at forslag til anlægsbudget for jordforsyningen drøftes,

       

      at budgetrammen til vejafvandingsbidrag søges forhøjet som vist i tabel 1, og

       

      at orientering om prioriteringskataloget tages til efterretning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg drøftede budgetlægning for 2015-2018.

       

      Udvalget besluttede, at foreslå yderligere anlægsmidler afsat til autocamperplads i Viborg Centrum, renovering af Alhedestien og puljen vedr. borgerinitiativer til vedligeholdelse af arealer. Beløb fastlægges nærmere på næste udvalgsmøde

  • 16 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 30. april 2014
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2014 pr. 30. april 2014 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) og forbruget pr. 30. april 2014 (bilag 2) - kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2014.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2014.

  • 17 Områdefornyelse Møldrup, udarbejdelse af program (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Udvalget godkendte på sit møde d. 27. november 2013, sag nr. 23, at der til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indsendes en ansøgning om reservation af 2,8 mio. kr. som støtte til gennemførelse af områdefornyelse i Møldrup. Programmets samlede budget udgør 8,4 mio. kr., finansieret af den ansøgte støtte og kommunal medfinansiering på 5,6 mio. kr.

       

      Ministeriet har d. 7. april 2014 meddelt reservation af det ansøgte beløb, 2,8 mio. kr. Der skal inden 1. april 2015 til ministeriet indsendes et politisk vedtaget program for områdefornyelsen. Programmet skal med en handlings- og tidsplan samt et budget beskrive de tiltag, der iværksættes indenfor de indsatsområder, der er beskrevet i ansøgningen om reservation af støtten. Udarbejdelse af programmet skal ske i et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af programmet. For at sikre dette, vil programmet blive udarbejdet i tæt samarbejde med følgegruppen i Møldrup suppleret med borgermøder.

       

      Forvaltningen har taget initiativ til, at den projektgruppe der var nedsat under udarbejdelse af ansøgning om reservation fortsætter for at sikre det tværfaglige administrative indhold. Endvidere er indgået aftale med sbs Rådgivning A/S om rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af programmet. Til brug for konsulenthonorar og afholdelse af borgermøder m.v., er der behov for bevilling af 200.000 kr. finansieret af det samlede budget.

        

      Under sagsredegørelsen for pkt. 23 på mødet d. 27. november 2013, er bl.a. oplyst, at bevilling fra budgettet vil blive forelagt udvalget, når der foreligger tilsagn om reservation af støttebeløbet fra ministeriet. Det er endvidere oplyst, at kommunes egenfinansiering af områdefornyelsen vil blive søgt bevilliget med 4 mio. kr. fra budget til byfornyelse mindre byer 2014 og 1,6 mio. kr. fra budget byfornyelse minder byer 2015.

       

      Under forudsætning af, at programmet indsendes til ministeriets godkendelse inden udgangen af 2014, og at ministeriet godkender programmet, kan projektering og opstart af visse af områdefornyelsens initiativer ske i 2015.

    • Indstilling

      Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller

       

      at   der udarbejdes program for områdefornyelse Møldrup

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet

       

      at      der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af program for områdefornyelse Møldrup” med rådighedsbeløb i 2014.

       

      at    anlægsudgiftsbevillingen på 200.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2014 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byfornyelse mindre byer 2014” med 200.000 kr.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknsik Udvalg besluttede, at der udarbejdes program for områdefornyelse Møldrup

       

       

      Teknsik Udvalg indstiller endvidere til Byrådet

       

      at  der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af program for områdefornyelse Møldrup” med rådighedsbeløb i 2014, og

       

      at  anlægsudgiftsbevillingen på 200.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2014 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byfornyelse mindre byer 2014” med 200.000 kr.

       

  • 18 Udarbejdelse af program for områdefornyelse Stoholm (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Udvalget godkendte på sit møde d. 27. november 2013, sag nr. 24, at der til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indsendes en ansøgning om reservation af 2,8 mio. kr. som støtte til gennemførelse af områdefornyelse i Stoholm. Programmets samlede budget udgør 8,4 mio. kr., finansieret af den ansøgte støtte og kommunal medfinansiering på 5,6 mio. kr.

       

      Ministeriet har d. 7. april 2014 meddelt reservation af det ansøgte beløb, 2,8 mio. kr. Der skal inden 1. april 2015 til ministeriet indsendes et politisk vedtaget program for områdefornyelsen. Programmet skal med en handlings- og tidsplan samt et budget beskrive de tiltag, der iværksættes indenfor de indsatsområder, der er beskrevet i ansøgningen om reservation af støtten.

       

      Udarbejdelse af programmet skal ske i et forpligtende samarbejd med de parter, der måtte blive berørt af programmet. For at sikre dette, vil programmet blive udarbejdet i tæt samarbejde med følgegruppen i Stoholm suppleret med borgermøder. Forvaltningen har taget initiativ til, at den projektgruppe, der var nedsat under udarbejdelse af ansøgning om reservation, fortsætter for at sikre det tværfaglige administrative indhold. Endvidere er indgået aftale med SBS Rådgivning A/S om rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af programmet. Til brug for konsulenthonorar og afholdelse af borgermøder m.v., er der behov for bevilling af 200.000 kr. finansieret af det samlede budget.   

       

      Under sagsredegørelsen for pkt. 24 på mødet d. 27. november 2013, er bl.a. oplyst, at bevilling fra budgettet vil blive forelagt udvalget, når der foreligger tilsagn om reservation af støttebeløbet fra ministeriet. Det er endvidere oplyst, at kommunes egenfinansiering af områdefornyelsen vil blive søgt bevilliget med 3 mio. kr. fra budget til byfornyelse mindre byer 2014, 1 mio. kr. fra budget for renovering af gadebelysning og 1,6 mio.kr. fra budget til byfornyelse mindre byer 2015. Under forudsætning af, at programmet indsendes til ministeriets godkendelse inden udgangen af 2014, og at ministeriet godkender programmet, vil projektering og udførelse af visse af områdefornyelsens initiativer kunne ske i løbet af 2015.

    • Indstilling

      Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller

       

      at der udarbejdes program for områdefornyelse Stoholm

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet

       

      at  der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen *Udarbejdelse af program for områdefornyelse Stoholm” med rådighedsbeløb i 2014.

       

      at  anlægsudgiftsbevillingen på 200.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2014 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byfornyelse mindre byer 2014” med 200.000 kr.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg besluttede, at der udarbejdes program for områdefornyelse Stoholm

       

      Teknsik Udvalg indstiller desuden til Byrådet

       

      at  der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen *Udarbejdelse af program for områdefornyelse Stoholm” med rådighedsbeløb i 2014, og

       

      at  anlægsudgiftsbevillingen på 200.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2014 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byfornyelse mindre byer 2014” med 200.000 kr.

       

  • 19 Prioriteret indsats i forhold til ejendomme på tvangsaktion indenfor pulje til Landsbyfornyelse
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg besluttede på udvalgsmødet den 29.1. 2014 principper for støtte fra pulje til Landsbyfornyelse. Puljen andrager som bekendt 12.3 mio. kr. 2014. Udvalget besluttede bl.a. at prioritere indsatser i forhold til nedrivning af nedslidte boliger, nedrivning af nedslidte erhvervsbygninger samt kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

       

      I indeværende år har forvaltningen ikke foretaget opsøgende, arbejde i forhold til at lokalisere ejendomme, der er nedslidte, og som ikke er tilmeldt af ejer, da der er pæn tilgang af henvendelser. Udvalget vil blive nærmere orienteret herom på udvalgsmødet den 30.6.

       

      Forvaltningen er efterfølgende blevet opmærksom på, at det hænder, at nedslidte ejendomme går på tvangsaktion, uden at være tilmeldt indsats efter pulje til Landsbyfornyelse. Disse ejendomme handles nogle gange videre og andre gange ender de som ejerløse ejendomme.

       

      Såfremt udvalget ønsker at skærpe indsatsen mod nedslidte ejendomme i kommunen, kan en målrettet indsats på dette område iværksættes. Indsatsen vil bestå i, at forvaltningen løbende ”overvåger” Statstidendes annoncering af tvangsaktioner i Viborg Kommune. De annoncerede ejendomme vurderes i forhold til nedslidning, og der, hvor der er tale om en nedslidt bolig/erhvervsbygning, møder repræsentanter for Viborg Kommune op til tvangsaktionen og byder 1 kr. Såfremt der ikke er andre bud, vil Viborg Kommune overtage ejendommen for 1 kr. + omkostninger, hvilket sædvanligvis beløber sig til 50 – 70.000 kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter, om der skal iværksættes en målrettet indsats som beskrevet.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg besluttede, at der iværksættes en målrettet indsats mod nedslidte ejendomme i kommunen, som beskrevet i sagsfremstillingen.

  • 20 Forslag til kommissorium for Viborg Kommunes sundhedspolitik
    • Sagsfremstilling

      Denne sag behandles sideløbende i fagudvalgene i maj 2014 med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget den 11. juni 2014 og endelig behandling/godkendelse på Byrådets møde den 18. juni 2014.

       

      På Byrådets seminar den 16.-17. januar 2014 præsenteredes forslag til politikker for 2014-2017, herunder forslag om udarbejdelse af en tværgående sundhedspolitik. Ældre- og sundhedsudvalget har på mødet den 29. april 2014 iværksat arbejdet, og i denne sag fremsættes forslag til kommissorium (bilag 1) for den tværgående sundhedspolitik. I kommissoriet beskrives formål, indhold, organisering og tidsplan. Den tværgående sundhedspolitik skal med afsæt i kommunens vision ”Vækst, Vilje og Velfærd” på tværs af sektorområderne formulere de overordnede visioner, temaer, målsætninger og indsatser, som danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med sundhed, der integreres i sektorpolitikkerne. Politikken bygger på eksisterende aktiviteter/erfaringer og skal sikre sammenhæng mellem sektorpolitikker og initiativer.

       

      Viborg Kommune har ikke tidligere haft en tværgående sundhedspolitik, men der har været en ”Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik”. Den tværgående sundhedspolitik har et bredere perspektiv end de tidligere forebyggelsespolitikker, idet sundhedspolitikken favner hele den sundhedspolitiske rammer for kommunen. Udgangspunktet for sundhedspolitikken er, at sundhed er et fælles ansvar. Den enkelte borger har det primære ansvar for eget liv – trivsel, livskvalitet og sundhed, men kommunen er en vigtig medspiller, der via oplysning, motivation og (fysiske) rammer kan styrke og støtte borgernes egenomsorg og egenmestring.    

        

      Sundhedspolitikken er en tværgående politik, som udarbejdes i samspil mellem Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Teknisk udvalg. Ældre- og Sundhedsudvalget koordinerer processen. Udgangspunktet for sundhedspolitikken er, at sundhed er et fælles ansvar. Den enkelte borger har det primære ansvar for eget liv – trivsel, livskvalitet og sundhed, men kommunen er en vigtig medspiller, der via oplysning, motivation og (fysiske) rammer kan styrke og støtte borgernes egenomsorg og egenmestring.    

       

      Forløbet af arbejdet med sundhedspolitikken er vist i kommissoriets tidsplan, hvoraf det fremgår, at politikken forventes godkendt i Byrådet i maj 2015. Fagudvalgene vil på et efterfølgende møde følge op under overskriften; ”For os betyder Viborg Kommunes sundhedspolitik ...”

       

      Udarbejdelsen af sundhedspolitikken er administrativt forankret i en projektgruppe på tværs af forvaltningerne og koordineres/drøftes løbende i direktionen. I processen vil der ske inddragelse af de eksterne interessenter som Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, patientforeninger, sports- og fritidsforeninger, sundhedsaktører og andre organisationer/foreninger med interesse for borgernes sundhed og trivsel. Interessentkredsen varierede sammensætning betyder, at der foreslås involvering via flere kortere temaorienterede arrangementer, hvor der behandles specifikke emner, som er vedkommende for de relevante grupperinger af interessenter. Endvidere gennemføres en høringsfase for interessenter, MED-systemet og andre interesserede.

       

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller;

       

      at udvalget indstiller til Byrådet, at forslag til kommissorium for den tværgående sundhedspolitik godkendes.

       

      at udvalget udpeger 2 repræsentanter til de tværgående møder – den 25. juni og 29. oktober 2014.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, at forslag til kommissorium for den tværgående sundhedspolitik godkendes.

       

      Teknisk Udvalg udpegede desuden Torsten Nielsen og Johannes F. Vesterby til deltagelse i de tværgående møder – den 25. juni og 29. oktober 2014

       

       

  • 21 Meddelelser og gensidig orientering ved formanden om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder 2014
    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-05-2014

      Borgvolds 150 års jubilæum markeres i forbindelse med Snapstinget og Sct Hans. Snapstinget åbner formelt den 23. juni, hvor også Asani-pigen afsløres på Borgvold. Der er ved at blive udarbejdet et program for aftenen, der starter med en åbningstale af borgmesteren. Der er reserveret 15. min. til en jubilæumstale fra kl. 20.45 - 21.00, som holdes af udvalgsformand Johannes F. Vesterby.

       

      Torsten Nielsen spurgte til skiltning i øvre del af Gravene samt autoværn ved Niels Bugges Kro.

       

      Chef for Byggeri Ann Hamborg orienterede om sagsbehandling i forhold til telte. Allan Clifford Christensen anmoder om at få en sag på næste udvalgsmøde omkring forvaltnings manglende vilje/evne ( bl.a. afledt af offentlighedsloven) til at "beskytte" kommercielle teltudlejeres ingeniørberegninger omkring byggesagsbehandling i forbindelse med festtelte mm. - disse beregninger koster substantielle beløb. Efter offentliggørelse på kommunens postlister, vil disse beregninger ikke kunne omsættes kommercielt.

       

      Der er 1. spadestik i forbindelse med områdefornyelse Vammen den 10. juni 2014 kl. 17 ved Kultur- og Forsamlingshuset, Nørregade 23, Vammen.

       

      Anders Korsbæk Jensen spurgte til Landsbypedelordningen.

       

      Udvalgsformand Johannes F. Vesterby spurgte til Nørresøvej 2.

  • 22 EmnesagLukket sag
  • 23 EmnesagLukket sag
  • 24 EmnesagLukket sag
  • 25 EmnesagLukket sag