Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 15-11-2017

Referat

  • 1 Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 - Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget område
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning henholdsvis 31. marts, 30. juni og 30. september. Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2017 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget samt resultatet af den seneste budgetopfølgning (30. juni 2017).

        

      Det forventede regnskabsresultat på udvalgets områder viser følgende afvigelser:

       

      Område

      Beløb

      Kommentarer til afvigelserne

      Drift

      -76,2

      Budgetbuffer og centrale områder mv.

      Anlæg

      11,3

      Inkl. jordforsyningen

      Renter

      0,0

      Finansiering

      1,3

      Generelle tilskud og skatter

      Afdrag på lån

      1,3

      Afdrag på lån

      Låneoptagelse

      11,6

      Optagelse af nye lån i 2017

      Finansforskydninger

      -29,2

      Indskud i Landsbyggefonden mv.

      (Mio. kr., - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt)

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at det forventede regnskab for Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget område godkendes og indgår i det forventede regnskab for Viborg Kommune som helhed, herunder omflytninger af budget vedrørende udvalgets egne politikområder, jf. bilag nr. 3.

       

      Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet via sagen ”Budgetopfølgning pr. 30. september 2017, alle områder”,

       

      2. at bevillingerne i budget 2017 netto forøges med 9.300.000 kr. (specifikationen af bevillingerne kan ses i bilag nr. 2), og

       

      3. at netto merudgiften/mindreindtægten i 2017 på 9.300.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.

      (Ifølge den samlede budgetopfølgning for alle områder, som ligeledes behandles på dagens møde, tilføres der kassebeholdningen samlet set et beløb på 49,6 mio. kr.).

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren i 1. ”at” godkendes.

       

      Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet som anført 2.-3. ”at”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

      Beskrivelse

      I de efterfølgende tabeller er det forventede regnskabsresultat for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2017 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget samt forventningerne ved den seneste budgetopfølgning (pr. 30. juni 2017).

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af de uforbrugte budgetbeløb, byrådet har godkendt fra 2016.

       

      Drift 

      mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

      *FVR = forventet regnskab

      Oprindeligt

      Korrigeret

      30. september

      Til oprindeligt budget (kol 1)

      Til korr.budget (kol. 2)

      *FVR 30.6 og 30.9 (minus = mindreudg pr. 30.9)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

       

      Politisk Organisation

      89,3

      93,6

      49,5

      -39,8

      -44,1

      -3,1

      Administrativ Organisation

      438,3

      458,3

      426,3

      -12,1

      -32,0

      -5,3

      Facility Management

      46,3

      46,8

      46,7

      0,4

      -0,1

      1,8

      Serviceudgifter i alt

      573,9

      598,7

      522,4

      -51,5

      -76,2

      -6,6

       

      På driften forventes der mindreudgifter på udvalgets tre politikområder målt mod det korrigerede budget, og der forventes således ikke overordnet set økonomiske udfordringer med at overholde budgettet for 2017.

       

      Anlæg

      mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

      *FVR = forventet regnskab

      Oprindeligt

      Korrigeret

      30. september

      Til oprindeligt budget (kol 1)

      Til korr. budget (kol. 2)

      *FVR 30.6 og 30.9 (minus = mindreudg pr. 30.9)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      Anlæg

       

       

       

       

       

       

      Anlæg, skattefinansieret

      1,3

      17,9

      21,0

      19,7

      3,2

      1,1

      Anlæg, ældreboliger

      0,0

      0,0

      0,0

      0,0

      0,0

      0,0

      Anlæg, jordforsyning

      -30,4

      -38,0

      -29,9

      0,5

      8,1

      -1,9

      Anlæg i alt

      -29,1

      -20,2

      -8,9

      20,2

      11,3

      -0,7

       

       

      Finansiering mv.

      mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

      *FVR = forventet regnskab

      Oprindeligt

      Korrigeret

      30. september

      Til oprindeligt budget (kol 1)

      Til korr. budget (kol. 2)

      *FVR 30.6 og 30.9 (minus = mindreudg pr. 30.9)

       

      1

      2

      3

      4

      5

       

      Finansiering mv.

       

       

       

       

       

       

      Renter, netto

      8,9

      8,9

      8,9

      0,0

      0,0

      0,2

      Øvrige finansforskydninger

      0,7

      28,9

      -0,4

      -1,1

      -29,2

      -2,5

      Afdrag på lån

      75,3

      75,3

      76,6

      1,3

      1,3

      0,0

      Optagelse af lån

      -39,1

      -39,1

      -27,5

      11,6

      11,6

      11,6

      Tilskud og udligning

      -1.574,5

      -1.574,5

      -1.564,4

      10,0

      10,0

      0,0

      Skatter

      -4.156,2

      -4.156,2

      -4.164,9

      -8,7

      -8,7

      -3,0

      Finansiering mv. i alt

      -5.684,9

      -5.656,7

      -5.671,7

      13,1

      -15,0

      6,3

       

       

       

       

       

       

       

      Drift, anlæg, finansiering i alt

      -5.140,0

      -5.078,2

      -5.158,8

      -18,2

      -79,9

      -1,0

       

       

      På finansieringsdelen er der en negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet på 10,4 mio. kr. (efterregulering 2016 og midtvejsregulering 2017). På skattedelen forventes merindtægter på 8,7 mio. kr., hovedsagelig vedrørende grundskyld og dækningsafgifter.

       

      I bilag nr. 1. er der detaljeret redegjort for afvigelserne.

       

      Bevillinger

      Der er i bilag nr. 2 redegjort for de områder under Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor der søges om bevilling i forbindelse med budgetopfølgningen.

       

      Flytning af budget mellem politikområder

      Opnormering af familieafdelingen

      I budgetforliget for budget 2018-2021 indgår bl.a. at, ”familieområdet er omdrejningspunktet i samarbejde om udsatte børn og familier. Derfor er det vigtigt, at der er det nødvendige personale til at håndtere underretninger fra bekymrede borgere, lave undersøgelser og følge op på de handleplaner, som laves for det enkelte barn. Området styrkes med 3 mio. kr. til øget personale fra 2019, da der er fundet finansiering hertil i både 2017 og 2018 i nuværende budget.”

       

      Politikområde ”Familieområdet” finansierer opnormeringen i 2017 på 0,75 mio. kr. og i 2018 på 3 mio. kr. ved, at der sker overflytning af midler fra konto 5 (forebyggelse og anbringelse) til konto 6 (politikområde ”Administrativ organisation”) i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2017.

       

      Omplaceringer af budgetbeløb mellem udvalgets politikområder i øvrigt fremgår af bilag nr. 3.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 2 Budgetopfølgning pr. 30. september 2017, alle områder (bevillingssag)
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september. Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I sagen er det forventede regnskabsresultat for alle udvalgenes ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2017 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.

       

      Overordnet set er resultatet positivt, idet både serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter forventes at holde sig inden for de gældende budgetter.

       

      Med det forventede regnskabsresultat realiseres 99,3% af det oprindelige budget på serviceudgifterne (ekskl. budgetbufferen på 37 mio. kr.).

       

      Byrådets tre politiske målsætninger (gennemsnitlig likviditet, overskud før anlæg og afdrag mv. samt anlægsniveauet – alle på minimum 200 mio. kr.) forventes alle overholdt med det forventede regnskabsresultat.

    • Indstilling

      På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at de i bilag nr. 2 foreslåede omplaceringer mellem politikområder godkendes og

       

      2. at udvalgenes månedlige økonomiske ledelsesinformation afskaffes som fast dagsordenspunkt.

       

      På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      3. at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017 godkendes, herunder

       

      4. at bevillingerne i budget 2017 netto nedsættes med 49.596.000 kr. (specifikationen af bevillingerne kan ses i bilag nr. 4), og

       

      5. at netto-mindreudgiften i 2017 på 49.596.000 kr. tillægges kassebeholdningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren i 1.-2. ”at” godkendes.

       

      Herudover besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på møderne i udvalgene i januar 2018 medtages et punkt om præsentation af BI-systemet (”Rundt om Viborg Kommune”).

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført i 3.-5. ”at”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2017 for alle budgettets poster.

       

      Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet er vist både i forhold til det oprindelige budget, det korrigerede budget og budgetopfølgningen pr. 30. juni, men afvigelser forklares primært i forhold til det korrigerede budget.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af de uforbrugte budgetbeløb, byrådet har godkendt fra 2016.

       

      Tabel 1 herunder viser det overordnede resultat af budgetopfølgningen. I bilag nr. 1 til sagen er vist en lidt mere detaljeret opstilling (for driften på politikområdeniveau) men i øvrigt indeholdende de samme oplysninger som i tabel 1.

       

      I bilag nr. 2 er de enkelte hovedposter i resultatopgørelsen kommenteret med henvisning til notenumrene i resultatopgørelsen i tabel 1.

       

       

      mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

      Note
       nr.

       

      Oprinde-ligt

      Korrige-ret

       30. sept.

      I forhold til opr. budget (kol. 1)

      I forhold til korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forv. regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)

       

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

       

      Skatter / generelle tilskud

      -5.730,7

      -5.730,7

      -5.729,4

      1,3

      1,3

      -2,9

      1

       

       

       

       

       

       

       

       

      Driftsudgifter:

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

      4.110,6

      4.207,0

      4.046,2

      -64,4

      -160,8

      -19,3

      2

      Overførselsudgifter

      1.415,3

      1.409,2

      1.368,6

      -46,6

      -40,6

      -2,9

      3

      Driftsudgifter i alt

      5.525,9

      5.616,2

      5.414,9

      -111,0

      -201,4

      -22,1

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Renter

      8,9

      8,9

      8,9

      0,0

      0,0

      0,2

       

      Resultat før anlæg og afdrag mv.

      -195,9

      -105,5

      -305,6

      -109,7

      -200,0

      -24,8

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg, skattefinansieret

      214,0

      305,5

      249,2

      35,2

      -56,3

      -2,8

      4

      Anlæg, ældreboliger

      0,0

      0,8

      0,1

      0,1

      -0,7

      0,0

       

      Anlæg, jordforsyning

      5,1

      15,0

      11,2

      6,1

      -3,7

      -6,2

      4.

      Res. skattefinans. område

      23,2

      215,7

      -45,0

      -68,3

      -260,8

      -33,8

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Forsyningsområdet

      8,0

      -1,8

      7,4

      -0,6

      9,2

      0,7

      5

       

       

       

       

       

       

       

       

      Øvrige finansforskydninger

      0,7

      28,9

      -0,4

      -1,1

      -29,2

      -2,5

      6

      Afdrag på lån

      75,3

      75,3

      76,6

      1,3

      1,3

      0,0

       

      Optagne lån

      -39,1

      -39,1

      -27,5

      11,6

      11,6

      11,6

      7

      Forbrug af likvide aktiver (plus = kasseforbrug)

      68,1

      279,0

      11,1

      -57,0

      -267,9

      -24,1

       

      Tabel 1 – resultatopgørelse

       

      Generelt om det overordnede resultat

      Serviceudgifter

      I forhold til Viborg Kommunes definition af ”serviceudgifter” forventes der en mindreudgift på ca. 161 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf udgør den indregnede budgetbuffer 37 mio. kr., hvilket betyder, at der ud over bufferen forventes mindreudgifter på 124 mio. kr.

       

      Da der er indregnet overførte budgetbeløb fra 2016 på ca. 105 mio. kr., betyder det, at der i 2017 ikke forventes forbrugt af overførslerne fra 2016, men at der opbygges et yderligere mindreforbrug på ca. 19 mio. kr. – med andre ord bruger man ikke det oprindelige budget, selv om man holder budgetbufferen ude af budgettet.

       

      I opfølgningen pr. 31. marts 2017 var der en forventning om, at overførslerne fra 2017 til 2018 ville blive mindre end de overførsler, der er foretaget fra 2016 til 2017, og i opfølgningen pr. 30. juni 2017 var det forventet, at mindreforbruget i 2017 ca. ville svare til overførslerne fra 2016 til 2017. Det forventede mindreforbrug på serviceudgifterne er således vokset hen over året i de 3 opfølgninger, der nu er lavet.

       

      En del af det forventede mindreforbrug forventes dog ikke overført til 2018 (f.eks. budgetbufferen og enkelte puljebeløb under Økonomi- og Erhvervsudvalget samt de aktivitetsbestemte sundhedsudgifter). Derfor skønnes overførsler fra 2017 til 2018 under serviceudgifter at ville udgøre ca. 100 mio. kr. – stort set svarende niveauet for overførsler fra 2016 til 2017.

       

      For de udgifter, der indgår i den sanktionsbelagte serviceramme (ministeriets definition), forventes der med det indarbejdede regnskabsresultat en mindreudgift på 32 mio. kr. i forhold til rammen.

       

      Overførselsudgifter

      Samlet forventes der en mindreudgift på ca. 41 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Afvigelsen vedrører primært ”arbejdsmarkeds- og overførselsområdet”. I netto-mindreudgiften på 41 mio. kr. indgår en merudgift til ”pensioner og boligstøtte” på knap 9 mio. kr.

       

      Anlæg

      Der forventes følgende mindreudgifter (netto):

      Skattefinansieret:     ca. 56 mio. kr.

      Ældreboliger:           ca.   1 mio. kr.

      Jordforsyning:          ca.   4 mio. kr.

      Forsyning:               ca.   2 mio. kr.

      I alt                        ca. 63 mio. kr.

       

      For anlæg under de skattefinansierede områder, ældreboliger og jordforsyningen under et forventes overførslerne fra 2017 til 2018 at blive af ca. samme størrelse, som de overførsler, der er foretaget mellem 2016 og 2017, hvor der er overført ca. 69 mio. kr.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4) at der til hver af de 3 årlige budgetopfølgninger udarbejdes forventede tidsplaner for de største anlægsprojekter. Disse tidsplaner fremgår af bilag nr. 5.

       

      Likviditet

      Hvor der i det oprindelige budget er indregnet et kassetræk på ca. 68 mio. kr., vil der ud fra det forventede regnskabsresultat blive tale om et kassetræk på 11 mio. kr. eller 57 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret.

       

      Sammenlignes der med det korrigerede budget, som viser et kasseforbrug på 279 mio. kr. – såfremt hele budgettet blev udmøntet – bevirker resultatet af budgetopfølgningen en forbedring af likviditeten på 268 mio. kr.

       

      Med det forventede regnskabsresultat vurderes den gennemsnitlige likviditet for hele 2017 med udgangen af året at ligge på ca. 525 mio. kr., hvilket er 133 mio. kr. mere end ved årets start. Når den gennemsnitlige likviditet forventes at stige på trods af, at det forventede regnskab medfører et samlet træk på likviditeten skyldes det, at betalingsmønsteret ikke sker jævnt hen over året (eksempelvis låntagning).

       

      Byrådets økonomiske målsætninger

      Det forventede overskud før anlæg og afdrag mv. (resultat af ordinær drift) på ca. 306 mio. kr. opfylder byrådets målsætning om min. 200 mio. kr.

       

      Det forventede anlægsniveau (skattefinansieret) på 249 mio. kr. ligger ligeledes over byrådets målsætning om min. 200 mio. kr.

       

      Den gennemsnitlige likviditet målt over de seneste 12 mdr. vurderes som nævnt ovenfor at være på 525 mio. kr. med udgangen af 2017. Også her er målsætningen på min. 200 mio. kr.

       

      Tillægsbevillinger

      Der søges i sagen om tillægsbevillinger på de områder, hvor der ikke er overførselsadgang, så budgettet kommer til at svare til det nu forventede regnskabsresultat. Bevillingerne søges til skatter og tilskud, aktivitetsbestemte sundhedsudgifter, overførselsudgifter, afdrag på lån, optagelse af nye lån samt køb og salg af arealer under jordforsyningen.

       

      Netto er der tale om bevillinger, der nedsætter det samlede udgiftsbudget med ca. 49,6 mio. kr. Beløbet tillægges kassebeholdningen. Bevillingerne er specificeret i bilag nr. 4.

       

      Indstillinger fra udvalgene

      Alle udvalg indstiller budgetopfølgningen til godkendelse – herunder de foreslåede omplaceringer mellem politikområderne, som kan ses i bilag nr. 3. Herudover indstiller udvalgene de bevillinger, der nu er medtaget i denne sag, til godkendelse.

       

      Forslag om at afskaffe den månedlige økonomiske ledelsesinformation på udvalgsmøderne

      Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation som supplement til de egentlige kvartalsvise budgetopfølgninger.

       

      Dette blev indført i en tid, hvor kommunens økonomi var under stort pres, og hvor økonomistyringen var mindre robust, end den er nu.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 8. februar 2017 (sag nr. 3) besluttet, at der offentliggøres BI-oversigter på kommunens hjemmeside. Oversigterne, som kaldes ”Rundt om Viborg Kommune”, kunne fra foråret 2017 findes på adressen: data.viborg.dk. Der er tale om dynamiske oversigter, som løbende opdateres med nye data. Det er således nu muligt for alle løbende at få et overblik over den aktuelle status vedrørende økonomi, personale og en række andre forhold.

       

      Det foreslås derfor, at oversigterne med økonomisk ledelsesinformation afskaffes som dagsordenspunkter på udvalgenes møder. De budgetansvarlige ledere skal fortsat udføre ledelsestilsyn hver måned. Herudover vurderer forvaltningen risikoen vedrørende de enkelte områder, og der bliver på risikobetonede områder udført månedlige opfølgninger. I henhold til de økonomiske styringsprincipper vil udvalgene således fortsat blive orienteret på førstkommende møde, hvis det konstateres, at et område kommer under uventet økonomisk pres.

       

      Hvis der opstår en særlig situation, hvor månedlige dagsordenspunkter med økonomisk ledelsesinformation kunne være ønskeligt, kan det indføres igen i en kortere eller længere periode.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Evaluering af budgetlægningen 2018-21
    • Resume

      Årets budgetlægningsproces for det netop afsluttede budget 2018-21 evalueres.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at årets budgetlægning for budget 2018-21 evalueres, og

       

      2. at forvaltningen på baggrund af denne evaluering udarbejder oplæg til næste års budgetproces, som behandles på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 14. marts 2018.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Årets budgetlægning for budget 2018-21 blev evalueret.

       

      På baggrund af denne evaluering udarbejder forvaltningen oplæg til næste års budgetproces, som behandles på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 14. marts 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Hoved-MED evaluerer budgetprocessen på mødet den 8. november 2017. Referat herfra kan ses i bilag nr. 1.

       

      Beskrivelse

      Økonomi- og Erhvervsudvalget evaluerer på mødet dette års budgetlægningsproces f.eks. spillereglerne for budgetlægningen, inddragelse af MED og relevante råd, byrådets budgetmøder herunder forhandlingsseminaret, budgetmaterialerne og fagudvalgenes budgetlægning. Drøftelsen kan bl.a. tage udgangspunkt i nogle uddybende spørgsmål, som kan ses af bilag nr. 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering udarbejder forvaltningen et oplæg til næste års budgetproces, som behandles på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 14. marts 2018. På udvalgets seminar den 19.-20. februar 2018 kan der evt. ske en indledende drøftelse.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Budgetstyreliste
    • Resume

      Der orienteres på mødet om budgetstyrelisten, der bruges til at give Økonomi- og Erhvervsudvalget status på gennemførelsen af det seneste budgetforlig.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at orienteringen om budgetstyrelisten tages til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der blev indgået budgetforlig mellem alle byrådets partier den 28. august 2017.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Budgetstyrelisten, der fremgår af bilag nr. 1, bruges til at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en kvartalsvis status på gennemførelsen af de forskellige aftalepunkter i budgetforliget for 2018-21.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Anvendelse af provenuet fra salget af KMDs bygninger
    • Resume

      Der lægges op til en godkendelse af forslag til justeret anvendelse af provenuet fra salg af KMDs ejendomme, som indebærer, at midlerne anvendes over flere år end oprindeligt forudsat. Dette skal imødegå forsinkelser i udrulningen af de nye monopolbrudssystemer.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anvendelsen af provenuet fra salget af KMDs ejendomme justeres som foreslået i bilaget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. november 2015 (sag nr. 7), at provenuet fra salget af KMDs ejendomme anvendes til at dække implementeringsudgifter i forbindelse med monopolbruds-programmet i Viborg Kommune. Udvalget besluttede endvidere, at der skulle udarbejdes en årlig opfølgning.

       

      Bevilling til indtægten af implementeringsudgifterne blev givet på byrådsmødet den 15. juni 2016 (sag nr. 5), hvor man samtidig godkendte forslaget til disponering af provenuet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I sagen til byrådet den 15. juni 2016 fremgik beløb samt den forventede anvendelse af provenuet fra salget af KMDs bygninger. Den tidsmæssige placering af beløbene var for monopolbruddets vedkommende foretaget ud fra de implementeringstidspunkter, som Viborg Kommune på daværende tidspunkt forventede ud fra informationerne fra KOMBIT (udrulningsplan fra marts 2016). Forventningen på dette tidspunkt var, at implementeringen ville finde sted i Viborg Kommune i løbet af 2017-2018.

       

      Ultimo juni 2016 varslede KOMBIT, at der ville opstå forsinkelser hos leverandørerne, og at man var i gang med at vurdere konsekvenserne heraf. Efter en lang proces med forsinkelser, forhandlinger og forlig mellem KOMBIT og KMD er status i november 2017, at der stadig ikke foreligger en ny udrulningsplan. Meldingen fra KOMBIT er, at der ikke kommer konkret nyt, før man har en plan, som man har tiltro til.

       

      Det foreslås på den baggrund, at anvendelsen af provenuet fra salget af KMDs bygninger omdisponeres som beskrevet i bilaget. Ændringerne i forhold til juni 2016 er følgende:

       

      • Der afsættes midler til projektledelse på monopolbruddet i 2019 og 2020 som følge af usikkerheden om udrulningsplanen for monopolbruddet.
      • Midlerne til Silkeborg-Viborg samarbejdet ændres i 2018 og 2019 i lyset af det aftalebaserede forretningsstrategiske samarbejde.

       

      Derudover indregnes forventede mindreforbrug i 2017 fra to af anvendelsesområderne. Sammen med det oprindeligt forventede mindreforbrug ved anvendelsen af midlerne på ca. 1. mio. kr. er det fortsat muligt at finansiere ovenstående ændringer inden for det samlede provenu fra salget af KMDs bygninger.

       

      I forhold til byrådsbeslutningen den 15. juni 2016 er der således tale om en ændret disponering af anvendelsen af provenuet, hvorimod indtægtsbevillingen ikke berøres.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 6 Handel med ejerandele i Gudenaacentralen A.m.b.a.
    • Resume

      Viborg Kommune har den 18. oktober 2017 modtaget brev vedr. handel med andele i Gudenaacentralen. Der skal svares på denne skrivelse inden den 20. november 2017.

      Viborg Kommune ejer 1 andel i Gudenaacentralen, mens NRGI ejer 558 andele, Eniig 387 andele og Aura Energi 54 andele.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender, at begge handler med andele mellem parterne jf. sagsfremstillingen gennemføres.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 14. april 2015 modtog Viborg Kommune et brev fra Gudenaacentralen, hvori der står, at NRGi har meddelt Gudenaacentralens bestyrelse, at selskabet ønsker at sælge sine andele i Gudenaacentralen i alt 558 stk. I henhold til vedtægterne skal bestyrelsen underrette samtlige andelshavere om henvendelsen. Brevet kan ses i bilag nr. 1.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Den 18. oktober 2017 modtager Viborg Kommune et brev vedr. handel med andele i Gudenaacentralen. Brevet kan ses i bilag nr. 2. Heri meddeles det, at det på nuværende tidspunkt kun er Eniig (tidl. EnergiMidt), der har udvist interesse for at erhverve NRGi’s andele.

       

      NRGi og Eniig er derfor blevet enige om, at Eniig køber NRGi’s 558 andele i Gudenaacentralen. Efterfølgende har Eniig henvendt sig til Aura Energi med et købstilbud på Aura Energis 54 andele i Gudenaacentralen. Aura Energi har besluttet af tilbyde Eniig at købe deres andele. Viborg Kommune har på grund af den lille ejerandel ikke mulighed for at anvende den forholdsmæssige forkøbsret, jf. vedtægterne, til Aura Energis andele.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 7 Model for henlæggelser til fremtidigt institutionsbyggeri ved salg af boliggrunde i Viborg By
    • Resume

      Der lægges op til, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender en model for henlæggelse af beløb fra grundsalg i Viborg By til fremtidigt institutionsbyggeri.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at udvalget godkender den foreslåede model for henlæggelse af beløb fra grundsalg i Viborg By til fremtidigt institutionsbyggeri.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes, dog således at henlæggelserne også kan bruges til idrætsfaciliteter, og at henlæggelserne foretages med virkning fra 1. juli 2017.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 23. august 2017 (sag nr. 22-24) at hæve mindsteprisen for salg af grunde i tre boligområder i Viborg By. Samtidig blev det besluttet, at ”forvaltningen udarbejder forslag til en model, hvor der ved salg af grunde i Viborg By pr. solgt grund hensættes et fast beløb til fremtidigt institutionsbyggeri”.

       

      Byrådet har som følge af beslutningen om at hæve mindsteprisen for salg af grunde i Viborg By budgetlagt yderligere 15 mio. kr. i indtægter fra grundsalg i hvert år i budgetperioden 2018-2021.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Forudsætninger

      Med udgangspunkt i byrådets beslutning har forvaltningen udarbejdet nedenstående forslag til en model for henlæggelse af et fast beløb pr. solgt grund til fremtidigt institutionsbyggeri. Modellen for henlæggelse er udelukkende gældende for salg af grunde i Viborg By, der defineres som det område, som befolkningsmæssig tæller med under Viborg By. Modellen er således ikke gældende uden for Viborg By.

       

      Der henlægges et fast beløb pr. solgt grund uden hensyntagen til det enkelte udstykningsområdes over-/underskud i øvrigt.

       

      Fremtidigt institutionsbyggeri defineres som værende nybyggeri på daginstitutions- og skoleområdet herunder større udvidelser af kapaciteten i eksisterende enheder i hele Viborg Kommune.

       

      Forslag til model 

      De kommunale budget- og regnskabsregler giver ikke mulighed for at operere med henlæggelser optaget i kommunens regnskab (balancen).

       

      En model, hvor der årligt bevillingsmæssigt placeres en pulje i anlægsbudgettet til fremtidig institutionsbyggeri svarende til henlæggelsen, vurderes ikke hensigtsmæssig i forhold til kravene til kommunens anlægsbudget. Samtidig vil det sandsynligvis betyde, at der de fleste år vil skulle overføres et større ikke forbrugt budgetbeløb til efterfølgende år. Herudover vil denne pulje i anlægsbudgettet påvirke kommunens anlægsramme.

       

      Forvaltningen foreslår i stedet, at der arbejdes med en model, hvor styringen af henlæggelsen sker administrativt i forvaltningen via et regneark eller lignende. Henlæggelsen vil indgå som en del af kommunens kassebeholdning og dermed være indregnet i kommunens likviditet.

       

      Det foreslås, at der henlægges 150.000 kr. pr. solgt grund fra 1. januar 2018. Det vil betyde, at henlæggelsen ved salg af 100 boliggrunde pr. år i Viborg By vil svare til den budgetterede merindtægt på 15 mio. kr. pr. år i 2018-2021.

       

      I forbindelse med det kommende års budgetlægning og som en del af budgetmaterialet til byrådets budgetforhandlingsseminar i august måned udarbejder forvaltningen en opgørelse over størrelsen af henlæggelsen, fratrukket eventuelle forbrug i form af nybyggeri mv. Ultimo året opgøres den samlede henlæggelse ligeledes. Opgørelsen vil også kunne vise, hvor meget der er henlagt i årets løb, og hvor meget der er forbrugt i årets løb. I bilag nr. 1 er vist et eksempel på opgørelsen af henlæggelsen set over en flerårig periode.

      Forventninger om henlæggelsens størrelse de kommende fire år (antal solgte grunde i Viborg By) revurderes hvert år i forbindelse med den årlige budgetlægning for den kommende fireårs periode. Samtidig tages der stilling til, hvilke anlægsprojekter i den kommende 4-årige periode, der medfører forbrug af henlæggelserne til fremtidigt institutionsbyggeri.

       

      I forhold til det netop vedtagne budget for 2018-2021 er det forvaltningens vurdering, at etableringen af nyt børnehus i Arnbjerg er det eneste projekt, der skal betragtes som forbrug af henlæggelsen. De øvrige projekter på daginstitutions- og skoleområdet vurderes hovedsagelig at være renoveringsprojekter og kun i begrænset omfang kapacitetsudvidelser. Det gælder også de nye skoleprojekter vedrørende Rosenvængets Skole og Ny Overlund Skole.

       

      Alternativer

      I forvaltningens forslag er fremtidigt institutionsbyggeri defineret som værende nybyggeri på daginstitutions- og skoleområdet, herunder større udvidelser af kapaciteten i eksisterende enheder.

       

      Modellen kunne også udvides til at gælde for andre serviceområder, eksempelvis klubber og haller.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Forvaltningens bistand til byrådsmedlemmerne
    • Resume

      Økonomi- og Indenrigsministeriet er den 30. juni 2017 fremkommet med en generel udtalelse om den kommunale forvaltnings muligheder for at yde bistand til byrådets medlemmer. I den forbindelse skal byrådet tage stilling til, om der bør fastsættes udtrykkelige regler for forvaltningens bistand, og herunder om disse skal fastsættes af det nuværende byråd, eller om spørgsmålet skal overlades til et kommende byråd.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning, og 

       

      2. at beslutningen om, hvorvidt der skal fastsættes udtrykkelige regler for forvaltningens bistand til byrådets medlemmer, behandles af et nyt byråd i begyndelsen af den kommende byrådsperiode.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I Viborg Kommune har der hidtil ikke været nedskrevne regler for byrådsmedlemmernes adgang til at modtage bistand fra forvaltningen, udover hvad der følger af den kommunale styrelseslovs almindelige regler om medlemmernes initiativret (dvs. ret til at få sager optaget på dagsordenen), fremsendelse af dagsordener mv.

       

      Imidlertid har der været en fast praksis for, at man som enkelt byrådsmedlem har kunnet rette henvendelse til borgmesteren med henblik på besvarelse af spørgsmål vedr. kommunale anliggender om f.eks. faktiske eller økonomiske forhold. I praksis har byrådsmedlemmer også kunnet henvende sig med spørgsmål direkte til en af direktørerne, som efter forudgående aftale med borgmesteren har foranlediget en besvarelse udarbejdet.

       

      I alle tilfælde er kopi af svar på sådanne spørgsmål blevet udsendt til alle byrådets medlemmer.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Økonomi- og Indenrigsministeriet er den 30. juni 2017 fremkommet med en generel udtalelse om de kommunale forvaltningers muligheder for at yde bistand til byrådsmedlemmerne. Udtalelsen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Udtalelsen indeholder en beskrivelse af samspillet mellem byrådsmedlemmerne og forvaltningen og omfatter en indgående gennemgang af reglerne i navnlig den kommunale styrelseslov og praksis vedr. kompetencefordelingen i kommunerne.

       

      Udtalelsen indeholder herudover vejledende tilkendegivelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om de retlige grænser for forvaltningens bistand over for byrådsmedlemmer samt en opfordring til byrådene om at tage stilling til og fastsætte retningslinjer for forvaltningens bistand til medlemmerne.

       

      Her følger en redegørelse for hovedindholdet af Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse:

       

      Overordnet gælder det, at den kommunale forvaltnings opgaver ikke er nærmere afgrænset eller beskrevet i lov om kommunernes styrelse. Forvaltningen afleder sin kompetence fra byrådet og er i alle forhold underlagt byrådets beslutninger.

       

      En betydningsfuld del af den kommunale forvaltnings betjening af de kommunalpolitiske organer består i at forberede sager til beslutning, herunder udarbejdelse af indstillinger samt betjening af borgmesteren og formændene for de stående udvalg.

       

      Forvaltningen er alene forpligtet til at følge instruktioner om, hvad en indstilling skal gå ud på, hvis instruktionen kommer fra byrådet eller et udvalg, der har kompetencen indenfor det pågældende sagsområde, eller hvis instruktionen kommer fra borgmesteren, og denne har kompetencen efter lovgivningen.

       

      Forvaltningen er således ikke underlagt instruktionsbeføjelse fra de enkelte byrådsmedlemmer eller partier, da disse formelt set ikke er tillagt nogen beslutningskompetence. Der er dog ikke noget juridisk til hinder for, at forvaltningen er lydhør over for politiske signaler, og at en indstilling derfor i det omfang, der er et spillerum for, hvad der er fagligt forsvarligt, tillige baseres på, hvad der må formodes at kunne samle flertal.

       

      Forvaltningen har efter lovgivningen i visse situationer pligt til at betjene de enkelte byrådsmedlemmer, uanset om byrådet har truffet beslutning herom eller ej. Dette gælder bl.a. i forhold til medlemmernes ret til sagsindsigt efter styrelseslovens § 9, og deres ret til at få en sag optaget på dagsordenen til et byrådsmøde efter § 11.

       

      I forhold til forvaltningens bistand overfor de enkelte byrådsmedlemmer i øvrigt indeholder styrelseslovens § 8, stk. 6 følgende bestemmelse:

       

      ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmerne kan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fra administrationen.”

       

      Bistanden kan omfatte både udlevering af eksisterende oplysninger i forvaltningen, men også tilvejebringelse af nye oplysninger, eksempelvis i form af faktuelle målinger, faglige vurderinger, herunder økonomiske eller tekniske beregninger. Det anførte indebærer også, at forvaltningen bl.a. kan bistå med analyser af konsekvenser af påtænkte forslag fra medlemmer.

       

      Det er en forudsætning for bistanden, at byrådsmedlemmerne behandles lige. Heri ligger både, at medlemmerne skal have lige mulighed for at få bistand, og at den bistand de kan få, skal være den samme for alle.

       

      Bistand til medlemmer behøver ikke i alle tilfælde at hvile på en udtrykkelig beslutning fra byrådet. En kommune kan således have en praksis, hvorefter byrådet stiltiende har accepteret, at forvaltningen yder bistand til enkelte medlemmer.

       

      En eventuel bistand, som forvaltningen kan yde, skal have relation til byrådets kompetenceområde, og forvaltningen kan ikke bistå medlemmerne i deres egenskab af privatpersoner, i deres private erhverv eller i deres partipolitiske virke. Derimod er der ikke noget krav om, at den sag, der ønskes bistand til, aktuelt skal være under behandling i kommunen.

       

      Som omtalt er det byrådet, der beslutter, om der kan ydes bistand, og i givet fald hvilke former for bistand, der kan ydes, herunder i hvilke sager bistand kan ydes. I retningslinjerne er det muligt at beslutte, at der kun ydes visse former for bistand, og/eller at der kun ydes bistand i bestemte typer af sager. Der kan eventuelt også fastsættes kvantitative grænser for, hvor meget bistand forvaltningen kan yde, herunder eksempelvis et loft på antallet af timer forbundet med at udarbejde materiale til et medlem eller en gruppe af medlemmer i hver enkelt sag, eller et loft på det samlede tidsforbrug pr. medlem indenfor en nærmere angiven periode.

       

      Uanset om forvaltningens bistand til medlemmerne er nedfældet i egentlige retningslinjer eller hviler på en stiltiende praksis, er det efter Økonomi- og Indenrigsministeriet afgørende, at alle medlemmer er orienteret herom.

       

      Ministeriets udtalelse indeholder et afsluttende afsnit I.V 2.3.6.2 med ”Opfordring til, at kommunalbestyrelsen tager stilling og fastsætter retningslinjer”. De væsentligste elementer i afsnittet citeres her:

       

      ”Bestemmelsen i § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse indeholder en tilskyndelse til kommunalbestyrelserne til at drøfte og træffe beslutninger om sagsforberedelsen og mødevirksomheden i kommunalbestyrelsen, om dens informationsniveau og om det, der i bestemmelsen betegnes som teknisk bistand fra administrationen.

       

      Lovgivningen indeholder således en opfordring til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang forvaltningen kan yde bistand til medlemmerne, men lovgivningen indeholder ikke en pligt hertil.

       

      Opfordringen er blevet fulgt op og uddybet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL i vejledningen ”Det politiske arbejde i kommunalbestyrelse og udvalg” fra 2013, jf. del I, kapitel 1.4, og del II, kapitel 5, i denne vejledning, som citeret ovenfor i afsnit III.3.2.

       

      Endvidere indeholder Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd, ”Embedsmanden i det moderne folkestyre”, et forslag om, at kommunalbestyrelserne overvejer nærmere, om de politiske grupper inden for en given ramme skal have mere hjælp eller bistand fra forvaltningen.

       

      Økonomi- og Indenrigsministeriet finder i nærværende udtalelse grund til at henlede opmærksomheden på og gentage disse opfordringer.

       

      Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger herved vægt på, at det kan have stor betydning for, hvordan kommunalbestyrelserne arbejder og fungerer, om og i givet fald hvilken bistand medlemmerne tilbydes. Endvidere vil der være væsentlige forskelle fra kommunalbestyrelse til kommunalbestyrelse på, hvilke ønsker der er til sådan bistand.

       

      Herudover lægger Økonomi- og Indenrigsministeriet vægt på, at kravet om, at alle medlemmer skal være bekendt med deres lige adgang til bistand, alt andet lige er lettere at sikre opfyldt, såfremt der foreligger en beslutning om bistand, dvs. skriftlige retningslinjer for bistanden frem for alene en uskreven praksis. Det vil også med skrevne retningslinjer frem for en uskreven praksis være enklere for kommunalbestyrelsesmedlemmerne at undersøge, om de får den bistand, de har krav på. Samtidig vil udtrykkelige vedtagelser i kommunalbestyrelsen også snarere end en uskreven praksis lægge op til den jævnlige genovervejelse af, om rammerne for bistanden fortsat er de rigtige, som kan være nødvendig eller gavnlig for at sikre dette.

       

      Endelig skal Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærke, at kommunerne styres gennem beslutninger i de kommunalpolitiske organer, der træffes af flertallet og under dets ansvar, men med inddragelse af alle organets medlemmer. Fastsættelse af retningslinjer om bistand til medlemmerne kan være et nyttigt værktøj til at opnå en rimelig balance mellem flertal og mindretal i kommunalbestyrelsen.”

       

      Den hidtidige praksis i Viborg Kommune for bistand til byrådsmedlemmer er beskrevet i et notat, som fremgår af bilag nr. 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 9 Mødeliste for Økonomi- og Erhvervsudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Mødelisten blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 10 Stillingtagen til evt. igangsætning af kommuneplantillæg for byudvikling i oplandsbyer
    • Resume

      Der tages i sagen stilling til, om der skal igangsættes tillæg til Kommuneplan 2017-2029 med henblik på udlæg af yderligere areal til bolig- og erhvervsformål i en række oplandsbyer.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender,

       

      1.   at der igangsættes en fordebat for et tillæg til Kommuneplan 2017-2029, der udlægger

      1,8 ha til boligformål i Bjerring (ca. 8-10 boliger),

      3,8 ha til boligformål i Bjerregrav (ca. 35 boliger),

      6,4 ha til boligformål i Møldrup (ca. 60 boliger),

      8,2 ha til boligformål i Løgstrup (ca. 80 boliger) og

       

      2.   at der ikke igangsættes planlægning for flere erhvervsområder i Klejtrup, da det vurderes, at der ikke er et behov.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender,

       

      1.   at der igangsættes en fordebat for et tillæg til Kommuneplan 2017-2029, der udlægger,

      ·         1,8 ha til boligformål i Bjerring (ca. 8-10 boliger),

      ·         3,8 ha til boligformål i Bjerregrav (ca. 35 boliger) samt mindre udvidelse af boligområdet Rishøjen,

      ·         6,4 ha til boligformål i Møldrup (ca. 60 boliger) samt aflysning af eksisterende udlæg syd for Bag Højen, og

      ·         Op til 10 ha til boligformål i Løgstrup (ca. 100 boliger) inden for områderne A, C (udvidet mod nord) og E med henblik på efterfølgende prioritering inden kommuneplanforslaget udarbejdes. Det bemærkes, at der er igangsat dialog om lokalplanlægning for yderligere ca. 45 boliger i Løgstrup.

       

      2.   at der ikke igangsættes planlægning for flere erhvervsområder i Klejtrup, da det foreslåede område vurderes uegnet på grund af drikkevandsinteresser. Økonomi- og Erhvervsudvalget vil se positivt på udlæg af yderligere erhvervsområde i Klejtrup, såfremt der kommer en konkret henvendelse.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på mødet den 21. juni 2017 (sag nr. 4) bl.a.:

       

      5. at forvaltningen udarbejder grundlag for igangsætning af planforslag for nye boligområder i Møldrup, Løgstrup, Bjerregrav, Bjerring og erhvervsområde i Klejtrup med udgangspunkt i punkterne 1, 4, 5, 16 og 17 i bilag nr. 2

       

      Bilaget med indkomne forslag, som er nævnt i beslutningen fra byrådets møde den 21. juni 2017, fremgår af bilag nr. 1.

       

      Forvaltningen har undersøgt befolkningsudvikling, grundsalg, arkæologiske forhold, drikkevandsinteresser, landskab og naturinteresser m.v. i de ønskede byer, jf. bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen vil den 10. november 2017, når dagsorden til udvalgets møde den 15. november er offentliggjort, orientere de lodsejere, som evt. bliver berørt af ny planlægning, samt de personer/organisationer, der har fremsat ønsker om den foreløbige vurdering og anbefaling.

       

      Fordebat

      Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal Byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde. Da de foreslåede områder ligger uden for kommuneplanens rammeområder er planlægningen omfattet af kravet om fordebat, jf. planlovens § 23 c.

       

      Forvaltningens udkast til debatmateriale med en kort beskrivelse af planområderne og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål vil foreligge på mødet. Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger.

       

      Beskrivelse

      Lovgivning

      Byrådet skal i kommuneplanen udlægge arealer til fremtidig byudvikling (planlovens § 11). Arealudlæg skal svare til det forventede behov og afvejes i forhold til de arealer, der allerede er udlagt (rummelighed).

       

      Erhvervsstyrelsen kan nedlægge veto mod arealudlæg eller bede kommunen omprioritere arealudlæg.

       

      Forvaltningen har undersøgt alle de ønskede forslag til nye boligområder og de planmæssige bindinger. På baggrund af en vurdering af behov og muligheder i hver by har forvaltningen udarbejdet en anbefaling, se sidste afsnit til hver by i bilag nr. 2.

       

      I alt foreslås udlagt 20,2 hektar til boligformål i fire oplandsbyer.

       

      Bjerregrav

      Borgerforeningen og en borger har fremsat ønsker om byudvikling til boliger vest for byen. Forvaltningen har undersøgt i alt 23 ha beliggende henholdsvis nord og syd for Herredsvejen. Forvaltningen anbefaler at udvikle 3,8 ha til boligformål nord for Herredsvejen samt 1-2 boliger syd for Herredsvejen. Baggrunden herfor er, at der er beskyttede gravhøje, værdifuldt landskab og drikkevandsinteresser mod nord og risiko for fortidsminder og forventning om naboindsigelser syd for Herredsvejen.

       

      Borgerforeningen i Bjerregrav har den 24. oktober 2017 indsendt et nyt brev med ønske om at lokalplanlægge området nord for Herredsvejen til en blanding af tæt-lav og parcelhuse samt reservere arealet længst mod nord til senere byudvikling (perspektivområde) og forny lokalplanen for Rishøjens grunde.

       

      Forvaltningens forslag imødekommer mulighed for at lokalplanlægge for arealer nord for Herredsvejen, men det nordligste areal vurderes at have for stor natur- og landskabsværdi til at blive udlagt som perspektivområde til boliger, ligesom området er delvist omfattet af bekyttelseslinjer omkring gravhøje.

       

      Bjerring

      To lodsejere ønsker i fællesskab at byudvikle 5,6 ha vest for Bjerring. Forvaltningen har undersøgt arealet og muligheden for at skabe vejadgang til området og anbefaler at udstykke den sydlige del af området (1,8 ha) og samtidig tage hensyn til afvanding af området (strømningsveje).

       

      Det skal samtidig bemærkes, at der er større arealer i Bjerringbro til nye boliger (i alt 91 ha og 86 ledige kommunale grunde).

       

      Der er en økologisk forbindelseslinje igennem området. I forbindelse med at der udarbejdes et kommuneplantillæg, skal der tages hensyn til den økologiske forbindelseslinje, så dyr og planter fortsat sikres en passage/spredningsmulighed.

      Bjerrring by er udpeget som en landsby med særlig kulturhistorie, og nybyggeri bør derfor respektere landsbyens indplacering i det bakkede terræn.

       

      Klejtrup

      En borger har påpeget, at der mangler erhvervsareal i Klejtrup. Der er ikke peget på et bestemt areal. Forvaltningen har undersøgt to mulige placeringer i den vestlige del af byen, hvoraf den ene (område A) vurderes uegnet pga. drikkevandsinteresser og hurtig forureningsfare af grundvandet.

       

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for yderligere areal, idet der i dag er 10.200 m² kommunal erhvervsjord til salg ved Industrivej, og der er de seneste 10 år kun solgt 1 grund på 2.700 m².

       

      Hvis byrådet ønsker at fremme erhverv i Klejtrup, vurderes område B ved Herredsvejen bedst egnet. Ved detailplanlægning skal der tages hensyn til samspillet mellem erhvervsområdet og boligområdet øst for, som er udlagt i kommuneplanen - f.eks. ved hjælp af miljøklasser og zonering af virksomhedstyper.

       

      Løgstrup

      Borgerforeningen og repræsentanter fra Socialdemokratiet og Venstre har foreslået at udlægge større områder flere steder i Løgstrup (i alt 38 ha på 6 forskellige steder, svarende til ca. 350 boliger). De foreslår bl.a., at alle perspektivområder udlægges som rammeområder i kommuneplanen.

       

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for alle områder pt. Der er ca. 70 private grunde inden for lokalplanlagte områder, heraf ca. 35 til salg ved Skovlunden og mulighed for 30 grunde vest for Vordevej. Kommunen har 2 grunde til salg i Løgstrup. Herudover er der kommuneplanlagt til ca. 45 boliger i to områder ved den vestlige del af Hovedgaden, og forvaltningen er i dialog med to ejere/bygherrer om evt. opstart af lokalplan. I alt er der således mulighed for ca. 115 nye boliger inden for den gældende kommuneplan.

       

      Løgstrup ligger inden for kystnærhedszonen. Her kan kun byudvikles, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I den sydøstlige del af Løgstrup er der væsentlige arkæologiske interesser, som har national interesse (bronzealder) og omfattende anlægsspor, som vil være dyre at udgrave.

       

      Forvaltningen vurderer, at areal E, der ligger øst for Villumhøj og syd for Kølsenvej, bedst egner sig til byudvikling under hensyn til kystnærheden. Med dette område bliver der mulighed for ca. 80 boliger yderligere i Løgstrup – ud over de 70 private og ca. 45 boliger ved Hovedgaden mod vest – i alt knap 200 boliger i Løgstrup i planperioden.

       

      Ifølge befolkningsprognosen forventes en tilvækst på ca. 20% i Løgstrup frem til 2032, svarende til 388 indbyggere og et behov for 184 boliger. Der kan evt. suppleres med yderligere arealer ved næste revision af kommuneplanen, når behovet opstår.

       

      Møldrup

      Borgerforeningen har foreslået at udlægge arealer til nye boliger vest for byen ved Vestergade i stedet for syd for byen (syd for Bag Højen). Kommunen har 10 grunde til salg, og der er kommuneplanlagt til 60 boliger yderligere syd for Bag Højen.

       

      Forvaltningen vurderer, at området vest for Møldrup egner sig til byudvikling og anbefaler at imødekomme ønsket. Møldrup har en positiv befolkningstilvækst på ca. 6% til 2032, svarende til ca. 80 indbyggere og et forventet boligbehov på 40 boliger.

       

      Det kan overvejes at ændre på rækkefølgen i kommuneplanen, så området ved Vestergade udvikles før arealet syd for Bag Højen. I Møldrup vil der med begge områder blive plads til ca. 120 boliger.

       

      Alternativer

      Forvaltningen har taget i afsæt i de fremsatte ønsker. Der kan evt. findes andre udviklingsretninger for de forskellige byer.

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer at fremlægge et forslag til tillæg til kommuneplanen for oplandsbyerne i første halvdel af 2018 med henblik på vedtagelse ultimo 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Lokalplanpligt

      Når et område er udlagt i kommuneplanen som rammeområde, kan ejer forlange at kommunen udarbejder et forslag til en lokalplan inden for 1 år (planlovens § 13, stk. 3).

       

      Overtagelsespligt

      Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen, jf. planlovens § 47 a. Det vil sige, at når der er udarbejdet en lokalplan kan ejer af landbrugsejendomme/planteskole forlange, at kommunen overtager hele eller dele af ejendommen inden fire år fra lokalplanen er vedtaget.

       

      Når grundejer ønsker arealet overført fra landzone til byzone, kan kommunen kræve, at ejeren stiller en garanti for, at kommunen kan få dækket udgifterne ved overtagelse af arealet. Alternativt kan ejeren fraskrive sig retten til, at kommunen overtager ejendommen.

    • Bilag

  • 11 Ledige kommunale ejendomme (bevillingssag)
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres om status vedrørende ledige, evt. salgbare kommunale ejendomme. Endvidere skal udvalget tage stilling til evt. nedrivning af 5 ledige ejendomme, der ikke vurderes at kunne sælges pga. beliggenhed og tilstand.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning, og

       

      2. at kommuneplanrammen vedr. Vibevej 2 i Kølvrå ændres med henblik på salg til centererhverv.

       

      Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      3. at der sker nedrivning af de 5 ejendommene nævnt i bilag 2,

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling med rådighedsbeløb i 2018 på 1.565.000 kr., og

       

      5. at rådighedsbeløbet i 2018 på 1.565.000 kr. finansieres af kassebeholdningen med henvisning til det mulige salg af byggeretten på Søndersøparken 18.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren i 1.-2. ”at” godkendes.

       

      Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet som anført i 3.-5. ”at”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har senest den 10. maj 2017 (sag nr. 23) fået en statusorientering vedrørende ledige evt. salgbare kommunale ejendomme mv.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Økonomi- og Erhvervsudvalget får to gange årligt en statusorientering vedrørende ledige, evt. salgbare kommunale ejendomme mv.

       

      Af bilag nr. 1 fremgår status pr. 25. oktober 2017 vedrørende:

      • Ejendomme, som er sat til salg
      • Ejendomme, som forberedes på salg
      • Ejendomme, som er solgt siden status på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 10. maj 2017
      • Ledige ejendomme, som afventer afklaringer mv.

      Vibevej 2 i Kølvrå er ifølge kommuneplanrammen udlagt til almen service, og et salg vil fordre, at kommuneplanrammen ændres. Forvaltningen foreslår, at kommuneplanrammen vedr. Vibevej 2 i Kølvrå ændres med henblik på salg til centererhverv.

       

      Viborg Kommune har nedenstående ejendomme, hvortil der ikke længere er et kommunalt anvendelsesbehov. Ejendommenes beliggenhed og tilstand betyder, at forvaltningens vurdering er, at salg ikke er muligt. Forvaltningen anbefaler at disse nedrives. Det drejer sig om følgende ejendomme:

      • Skolen 2-4, Frederiks
      • Skolen 6, Frederiks
      • Brændstrupvej 39, Rødkærsbro
      • Søndersøparken 18, Viborg
      • Jernbanegade 10, Rødkærsbro

      Beskrivelse af de enkelte ejendomme fremgår af bilag nr. 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Der er i bilag nr. 1 beskrevet tidsperspektiv for de enkelte ejendomme.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      For så vidt angår ejendommene til nedrivning er de direkte omkostninger ved stilstandsdrift af ejendommene forholdsvis beskedne set i forhold til de udgifter, der er forbundet med nedrivning, men ud over de direkte bogførte driftsomkostninger knytter der sig en række indirekte omkostninger i form af teknisk service, opsyn, administration og fakturahåndtering til hver af ejendommene.

       

      De bogførte driftsomkostninger for ejendommene var i 2016 på godt 100.000 kr.

       

      Udgifter til nedrivning af ejendommene er anslået til 1.565.000 mio. kr. – forudsat at der ikke forekommer miljøskadelige stoffer i bygningerne i større omfang end sædvanligt for de pågældende bygningstyper.

       

      De indirekte omkostninger lader sig vanskeligt kapitalisere, og de indgår derfor ikke i foranstående talmateriale.

       

      Da bygningernes fremtidige status har været usikker, er der kun foretaget absolut nødvendige reparationer og vedligeholdelsesarbejder de seneste år. Der er således genereret et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb, som skal indhentes, hvis bygningerne bevares.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Status på geografisk boligplacering af flygtninge (orienteringssag)
    • Resume

      Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på deres møder den 31. oktober og 2. november 2017.

       

      Der gives på dagens møde en status på den interne fordeling af flygtninge til boligplacering, som Viborg Kommune modtager via visitering fra Udlændingestyrelsen.

    • Indstilling

      På baggrund af indstillingerne fra Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, foreslår kommunaldirektøren,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

       

       

      Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 31-10-2017

      Fraværende: Eva Pinnerup, Søren Gytz Olesen, Marianne Aaris Andersen

      1. Orienteringen blev taget til efterretning

       

      2. Sagen fremsendes til orientering for Økonomi- og Erhvervsudvalget

       

       

      Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 02-11-2017

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning og sender sagen til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingerne fra Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes, idet Økonomi- og Erhvervsudvalget konstaterer, at der har været en udfordring i forhold til geografisk placering, særligt i Rødkærsbro.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet 1. maj 2015 (sag nr. 6) retningslinjer for størst mulig spredning af boligplacering af flygtninge.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Gennem en årrække steg antallet af flygtninge, der skulle boligplaceres i Viborg. De udmeldte kvoter fra Udlændingestyrelsen toppede i 2017, men allerede i 2016 viste det sig, at kommunen modtog færre flygtninge end kvoten tilsagde. Og for 2017 blev kvoten justeret, således at der ikke skulle forventes de oprindeligt udmeldte 391 flygtninge, men i stedet 75.

       

      Dette har haft den konsekvens, at det har været lettere end forventet for forvaltningen at have et beredskab af tilgængelige boliger. Og at det har været muligt at justere tilgangen til de områder, hvor flygtningene har udgjort en stor del af befolkningen. Det har dog stadig været under den forudsætning, at der kunne tilvejebringes det nødvendige antal boliger tilstrækkeligt spredt ud over kommunen.

       

      Det er kun en del af bosætningen, som kan styres gennem fordelingen af de visiterede flygtninge. Dels er det kun den første bolig, kommunen finder. Hvis en flygtning selv vælger at flytte til et andet sted indenfor kommunegrænsen kan han eller hun gøre det. Dels er der familiesammenføringer til tidligere modtagne flygtninge. Disse bliver ikke boligplaceret af kommunen, men bosætter sig sammen med det familiemedlem, der har søgt familiesammenføring. Ofte vil dette ske samtidig med en flytning til en mere egnet bolig.

       

       

      Postdistrikt

      Befolkning

      Udlændinge (minus EU)

      Fra typiske flygtningelande

      Boligpl. 2016

      Boligpl. 2017

      Bjerringbro

      11034

      351

      3,18 %

      155

      1,4 %

      12

      9

      Karup

      6813

      185

      2,72 %

      59

      0,87 %

      11

      0

      Løgstrup

      3258

      50

      1,53 %

      22

      0,68 %

      0

      0

      Møldrup

      2683

      63

      2,35 %

      23

      0,86 %

      14

      0

      Rødkærsbro

      2693

      181

      6,72 %

      137

      5,09 %

      18

      3

      Skals

      3625

      132

      3,64 %

      45

      1,24 %

      8

      6

      Stoholm

      3685

      104

      2,82 %

      41

      1,11 %

      5

      0

      Tjele

      9076

      269

      2,96 %

      69

      0,76 %

      0

      0

      Viborg

      48620

      2255

      4,64 %

      1268

      2,61 %

      74

      28

      Aalestrup

      619

      10

      1,62 %

      4

      0,65 %

      0

      0

       

      Status i august 2017 er, at det er lykkedes at få fordelt indvandrere fra typiske flygtningelande jævnt i kommunens geografiske område, bortset fra en koncentration i Rødkærsbro og i Viborg, hvilket fremgår af tabellen herover.

       

      I 2017 er der indtil august 2017 boligplaceret 46 flygtninge, heraf 3 i Rødkærsbro (2693 indbyggere) og 28 i Viborg (48620 indbyggere).

       

      Det ses, at indvandrere fra typiske flygtningelande de fleste steder udgør ca. halvdelen eller mindre af de udenlandske statsborgere fra ikke-EU lande, bortset fra Rødkærsbro, hvor de udgør ca. ¾.

       

      Ser man på andelen af unge under 18 år skiller Rødkærsbro sig også ud, idet godt 11 % af børn og unge her kommer fra ikke-EU lande. De øvrige områder ligger her på et niveau mellem 1,6 % (Løgstrup) og 6,3 % (Viborg).

       

      Viborg Kommune har i Rødkærsbro haft midlertidige boliger tilgængelige, som blev anvendt til at huse modtagne flygtninge indtil den endelige boligplacering i en egnet permanent bolig andre steder i kommunen. Disse boliger er nu sagt op med virkning fra 1. januar 2018, og dette vil medvirke til at sænke antallet, der aktuelt er bosat i Rødkærsbro.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 13 Fremtidens regnvandshåndtering i Viborg Kommune
    • Resume

      Vi forventer, at fremtiden byder på store udfordringen med håndtering af vores regnvand. Klimaforandringerne forventes at skabe hyppigere og kraftigere nedbør, og investeringsbehovet til renovering og etablering af spildevandsanlæg forventes at stige meget kraftigt.

       

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt Energi Viborg Vand A/S’s bestyrelse har derfor igangsat et arbejde, der skal afdække mulighederne for at imødekomme de fremtidige udfordringer.

       

      Status for arbejdet præsenteres, og der ønskes en afklaring af udgangspunktet for at ændre regnvandshåndteringen i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2. 

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S havde den 1. juni 2016 fællesmøde om udfordringerne med håndtering af regnvand i Viborg Kommune. Det blev på mødet besluttet at igangsætte arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering” for at imødekomme udfordringerne i Viborg Kommune.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

       

      Status

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S nedsat en styregruppe og projektgruppe, der har arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering”. Der har i dette arbejde være fokus på alternative metoder til håndtering af regnvand ved lokal afledning (LAR) i modsætning til den traditionelle håndtering af regnvand i rør. Ambitionen er at anvende LAR-løsninger strategisk, så problemer med oversvømmelse mindskes. Samtidig skal valg af løsninger ses i et samlet perspektiv, så LAR-anlæg kombineres med andre funktioner.

       

      Øget lokal håndtering af regnvand vil have en række positive effekter som mindre belastning af kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn samt reduceret miljøbelastning af vandløb, søer og fjorde. Omvendt kan lokal afledning af regnvand øge problemer med stigende grundvandsstand samt risiko for forurening af drikkevandsressourcen. Generelt har området vist sig meget komplekst, da der er en lang række interesser, der skal tages hensyn til – eksempelvis økonomi, drift og ansvar for anlæg, der har flere funktioner. 

       

      Anlæg til lokal afledning af regnvand giver mulighed for at kombinere regnvandshåndtering med andre funktioner som leg i forbindelse med institutioner, trafikdæmpning, forskønnelse og rekreative elementer. Lokal afledning af regnvand kan derfor skabe merværdi i forhold til en traditionel løsning.

       

      Selvom der både i Viborg Kommune og i resten af landet er etableret en række LAR-anlæg, er erfaringerne med etablering og særligt drift over en længere årrække stadig begrænset. Alternative løsninger kræver derfor en højere grad af risikovillighed og koordinering, hvis potentialet for merværdi skal udnyttes.

       

      Ændret regnvandshåndtering - private og erhverv

      Lokal afledning er et af værktøjerne til at opfylde spildevandsplanens krav til ejendommenes afledning af regnvand (afløbskoefficient). Udover kravene i spildevandsplanen giver lovgivningen ikke mulighed for at stille yderligere krav til private og erhverv. Ændret håndtering af regnvand skal derfor ske frivilligt. Derfor er det vigtigt at gøre det lettere for private og erhverv at vælge den ”rigtige” løsning. Dette kan eksempelvis ske via vejledning, informationsmateriale og kampagner eller give mulighed for udtræden af kloakfællesskab.

       

      Ændret regnvandshåndtering – kommunens egne projekter

      Med hensyn til kommunens egne projekter og de projekter, som kommunen støtter, kan kommunen i højere grad overveje alternative løsninger og stille særlige og skærpede krav til regnvandshåndteringen. Kommunens egne projekter kan eksempelvis være nybygning/ombygning af kommunens egne bygninger, vejprojekter og byfornyelse. Derudover kan lokalplanlægning betragtes som et kommunalt projekt, hvor der vil være mulighed for at stille skærpede krav af klimamæssige hensyn.   

       

      Der kan således opstilles følgende scenarier for kommunens egne projekter og de projekter, som kommunen støtter:

       

      Scenarie 1 (krav)

      Der stilles krav om, at afledningen af regnvand fra kommunens egne projekter skal mindskes udover de allerede fastsatte krav til afløbskoefficienter. Alt regnvand skal derfor enten nedsives, fordampes eller forsinkes inden afledning til det offentlige kloaksystem.

       

      Samfundsøkonomisk forventes det, at kravet om alternative løsninger til håndtering af regnvand samlet set vil medføre reducerede omkostninger på grund af mindsket risiko for oversvømmelser, færre udgifter til kloakrenovering samt mindre belastning af vandmiljøet.

       

      I forhold til et konkret projekt må det forventes, at et skærpet krav vil medføre øgede udgifter for nogle projekter. Det vil være nødvendigt med en grundigere planlægning og koordinering, samtidig med at etableringen af LAR-anlæg typisk vil medføre øgede udgifter. Hvis potentialet for merværdi skal udnyttes, er det derudover vigtigt, at der afsættes yderligere tid til planlægning, brugerinddragelse osv. For andre projekter vil LAR-løsninger dog meget simpelt kunne sammentænkes med andre funktioner uden betydende merudgifter.  

       

      For at sikre, at der vælges de mest optimale alternative løsninger, er det desuden afgørende, at der fokuseres på at forbedre information og vejledning samt tekniske anvisninger og hjælpeværktøjer til kommunens og forsyningens medarbejdere.

       

      Hvis helt særlige forhold taler imod at vælge en alternativ løsning, bør der i dette scenarie gives mulighed for, at der undtagelsesvist kan vælges en traditionel løsning.

       

      Scenarie 2 (screening)

      Det gøres obligatorisk, at alle kommunens egne projekter skal screenes for at anvende alternative løsninger til håndteringen af regnvand. I forbindelse med screeningen skal de forskellige fagligheder i forvaltningen inddrages, så mulighederne for at kombinere LAR-anlæg med andre funktioner afdækkes.

       

      På baggrund af screeningen afvejes fordele og ulemper ved henholdsvis traditionelle og alternative løsninger, hvorefter projektejer tager stilling til valg af konkrete løsninger.

       

      Når screening gøres obligatorisk i forbindelse med opstart af et projekt, sikres det, at muligheder for alternative løsninger overvejes tidligt i projektet, hvilket er afgørende for at kunne finde frem til de mest optimale løsninger i forhold til funktion og økonomi.  

       

      Udover forbedret information og vejledning samt tekniske anvisning og hjælpeværktøjer vil der i dette scenarie være fokus på at udarbejde screeningsværktøjer, så screening af projekter sker på et ensartet grundlag.   

       

      Scenarie 3 (valgfrihed)

      Det gøres frivilligt for kommunens egne projekter at vælge den konkrete løsninger til håndtering af regnvand. Ud fra egen prioritering kan projektejer vælge en traditionel eller alternativ løsning indenfor de i øvrigt gældende rammer. 

       

      Når alternative løsninger gøres frivillige, må det forventes, at der for en lang række projekter fortsat vælges traditionelle løsninger, da de alternative løsninger kræver en højere grad af koordinering og risikovillighed. 

       

      Det frivillige scenarie vil derimod sikre, at der ikke vælges løsninger, der medfører øgede udgifter for kommunen. Omvendt vil der være risiko for, at der fortsat arbejdes med løsninger, der set fra et samlet samfundsøkonomisk synspunkt vil betyde øgede udgifter på grund af større risiko for oversvømmelse, øgede udgifter til kloakrenoveringer samt øget belastning af vandmiljøet.

       

      For at undgå tendensen til at vælge traditionelle løsninger ved frivillighed vil det være afgørende, at der ligesom scenarie 1 fokuseres på forbedret information og vejledning samt tekniske anvisninger og hjælpeværktøjer til kommunens og forsyningens medarbejdere.

       

      Forvaltningens vurdering

      Da der i scenarie 1 stilles krav om alternativ regnvandshåndtering, er forvaltningens vurdering, at scenarie 1 vil give den største sikkerhed for, at regnvandshåndteringen i Viborg Kommune tilpasses fremtidens udfordringer, idet dog scenarie 2 vil være en mere fleksibel løsning.

       

      Opbygning af temaplan for Fremtidens regnvandshåndtering

      Med baggrund i ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der bør arbejdes videre med en model for ”Fremtidens regnvandshåndtering”, der består af følgende elementer:

      -            Temaplan med vision for regnvandshåndteringen i Viborg Kommune samt krav og retningslinjer i forhold til private, erhverv og kommunens egne projekter. Temaplanen behandles politisk og sendes i offentlig høring.

      -            Vejledning og information til borgere og erhverv, så det bliver lettere at vælge de ”rigtige” løsninger,

      -            Tekniske anvisninger og hjælpeværktøjer til kommunens og forsyningens medarbejdere, så det sikres, at der vælges de mest optimale løsninger.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 14 Aflæggelse af anlægsregnskaber 2017 i Kultur - og Fritidsudvalget
    • Resume

      Afslutning af anlægsregnskab over 2 mio. kr. af 4 mio. kr. på anlæg på Kultur – og Fritidsområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår, at Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1.    at anlægsregnskaberne godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-11-2017

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsregnskaberne godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til mere end 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Kultur – og Fritidsområdet er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling

      1000 kr.

      Forbrug

      1000 kr.

      Afvigelse

      (+) merforbrug

      (-) mindreforbrug

      031529

      Energi investeringer i idrætshaller

      10.900

      10.900

      0

      035515

      FDF Sejlcenter Viborg

      2.629

      2.268

      -361

      318559

      Kunstgræsbaner (Overlund, Bjerringbro og Frederiks)

      6.414

      6.434

      20

      364593

      Bruunshåb Papfabrik, pavillon

      2.750

      2.383

      -367

      I alt

      Afsluttede anlæg

      22.693

      21.985

      -708

       

      Det bemærkes, at der fortsat er afsat midler til energi investeringer i idrætshaller. Fra og med år 2017 er der afsat pulje i Viborg Kommunes driftsbudget.

       

      Mindre forbrug vedr. projekt ”FDF Sejlcenter Viborg” og ”Bruunshåb Papfabrik – pavillon” skyldes refusion af tilskudsmoms.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet

  • 15 Anlægsregnskab for renovering af Albo samt anvendelse af restbeløb (bevillingssag)
    • Resume

      Aflæggelse af anlægsregnskab vedrørende renovering af Albo samt forslag om anvendelse af resterende beløb til ekstraordinær henlæggelse på Albo med 565.000 kr. samt tilskud til renovering af varmtvandsbassin på CKU med 500.000 kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Job og Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet vedrørende renovering af Albo godkendes,

       

      2. at der overføres 565.000 kr. til ekstraordinær henlæggelse til vedligeholdelse af Albo,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 til kontoen ”Tilskud til renovering af CKU’s varmtvandsbassin” med rådighedsbeløb i 2017 og

       

      4. at nettoudgiften i 2. og 3. ”at” på 1.065.000 kr. finansieres af mindreforbruget på anlægsregnskabet vedrørende renovering af Albo.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 02-11-2017

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet vedrørende renovering af Albo godkendes,

       

      2. at der overføres 565.000 kr. til ekstraordinær henlæggelse til vedligeholdelse af Albo,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Tilskud til renovering af CKU’s varmtvandsbassin” med rådighedsbeløb i 2017 og

       

      4. at nettoudgiften i 2. og 3. ”at” på 1.065.000 kr. finansieres af mindreforbruget på anlægsregnskabet vedrørende renovering af Albo.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler der de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskaber med tilhørende bemærkninger. For de anlægsbevillinger, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne godkendes særkilt af Byrådet.

       

      Viborg Byråd gav den 20. november 2013 (sag nr. 13) en anlægsbevilling på 4.671.000 kr. til renovering af Albo.

       

      Der kan nu opstilles følgende regnskab for renoveringen af Albo:

      Projekt

      Bevilling
      (1.000 kr.)

      Forbrug
      (1.000 kr.)

      Afvigelse
      (1.000 kr.)
      (+) Merforbrug
      (-) Mindreforbrug

      Renovering af Albo

      4.671

      3.606

      -1.065

       

      Det bevilgede beløb fremkom ved den kommunale overtagelse og likvidation af Albo, hvor Byrådet besluttede, at midler som fremkom ved likvidationen, ”tilfalder Viborg Kommune til anvendelse til formål, der er beslægtede med institutionens eller til andre sociale formål”.

       

      Regnskabet for renoveringen viser et mindreforbrug på 1.065.000 kr., som dermed skal anvendes til ”formål, der er beslægtede med institutionens eller til andre sociale formål”. Det er nødvendigt, at de overskydende midler anvendes til formål som ikke medfører driftsudgifter.   

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 22. juni 2017 (sag nr. 5) forslag til anvendelse af det resterende beløb og traf følgende beslutning:

       

      1. at Byrådet ansøges om, at 572.000 kr. af de overskydende midler fra renovering af Albo hensættes til senere renoveringsformål,

       

      2. at Byrådet ansøges om, at 500.000 af de overskydende midler fra renovering af Albo gives som tilskud til renovering af CKUs varmtvandsbassin,

       

      3. at tilskud til renovering af CKUs varmtvandsbassin gives under forudsætning af, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender en ny lejeaftale på udvalgets møde den 10. august 2017, og

       

      4. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling indarbejdes i sagen vedr. regnskabsafslutningen for anlægsprojektet ”Renovering af Albo”, som forelægges Byrådet.”

       

      Af sagsfremstillingen fremgår bl.a. følgende:

       

       

      ”Forvaltningen foreslår, at de overskydende anlægsmidler afsættes til følgende to formål:

      ·         Hensættelse af 572.000 kr. til fremtidige renoveringsbehov på Albo.

      ·         Bevilling af 500.000 kr. til CKU, som tilskud til renovering af CKUs varmtvandsbassin.

       

      Hensættelse til fremtidige renoveringsbehov på Albo

      De tekniske installationer på Albo er placeret under støbte betongulve og skønnes af den grund at være en meget dyr bygningsdel at udskifte. De tekniske installationer var derfor ikke omfattet af den gennemførte renovering, da der på renoveringstidspunktet ikke var problemer med disse.

      Set i forhold til bygningens alder anses det for sandsynligt, at det inden for en overskuelig årrække, vil blive nødvendigt at renovere de tekniske installationer.

       

      Bevilling af tilskud til renovering af varmtvandsbassin på CKU

      CKU har et varmtvandsbassin, som anvendes til en række handicap-relaterede træningsformål. Bassinet anvendes til CKUs egne træningshold. Der ud over lejes bassinet primært af institutioner/foreninger og sekundært af private fysioterapeuter.

       

      Der er akut behov for renovering af varmtvandsbassinet, herunder:

       

      ·         Udskiftning af folie i varmtvandsbassin

      ·         Udskiftning af lift

      ·         Istandsættelse af bruserum

      ·         Ny styring af ventilation

       

      CKU har ikke anlægsmidler til renoveringen, som derfor vil medføre en prisstigning for brugerne af varmtvandsbassinet. Ved at bevilge et tilskud til renoveringen fra de overskydende anlægsmidler fra Albo, vil prisstigningen kunne begrænses.

       

      Af Viborg og Skive kommuners samarbejdsaftale om CKU fremgår, at vedligehold af bygningen på Rosenstræde 6, hvor varmtvandsbassinet ligger, finansieres af Viborg Kommune.

       

      Vurdering af behov for CKUs varmtvandsbassin

      Viborg Kommune (Kultur, Service & Events) yder tilskud til en række af institutionerne/foreningernes lejeudgifter til varmtvandsbassinet. Kultur, Service & Events vurderer, at der fortsat er behov for varmtvandsbassinet, og har stor interesse i at opretholde tilbuddet.

       

      Prisstigningen vil have konsekvenser for Kultur, Service & Events, idet der ydes tilskud til leje af varmtvandsbassinet.

      En ny aftale mellem CKU og Kultur, Service & Events om leje af varmtvandsbassin og gymnastiksale, herunder aftale om prisregulering pr. 1. januar 2018, fremlægges til godkendelse på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. august 2017.”

       

      Det kan efterfølgende konstateres, at det endelige mindreforbrug blev en smule mindre, nemlig 1.065.000 kr.  

      En ny aftale mellem CKU og Kultur, Service & Events om leje af varmtvandsbassin og gymnastiksale, herunder aftale om prisregulering pr. 1. januar 2018, blev godkendt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 31. august 2017 (sag nr. 7) og efterfølgende på Folkeoplysningsudvalgets møde den 6. oktober 2017 (sag nr. 2).”

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 16 Forslag til vedtægter og forretningsorden for Integrationsrådet
    • Resume

      Integrationsrådet har ønsket en opdeling af de nuværende vedtægter i nye vedtægter og en forretningsorden. Ønsket er delvis begrundet med ønsket om en tydeliggørelse af opgaverne for rådet og delvist et ønske om en justering af rådets sammensætning.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1.  at de foreslåede ændringer i vedtægterne og etablering af en selvstændig forretningsorden for Integrationsrådet godkendes

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 02-11-2017

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet:

       

      ·       at de foreslåede ændringer i vedtægterne og etablering af en selvstændig forretningsorden for Integrationsrådet godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Integrationsrådet har siden rådets oprettelse arbejdet under en standardforretningsorden, som indeholder en samlet beskrivelse af opgaver for rådet og tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Den seneste ændring skete på byrådsmødet den 30. oktober 2013.

       

      Inddragelse og høring

      Integrationsrådet har inden den endelige fremsendelse af forslaget til politisk behandling, haft en drøftelse med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på fællesmødet den 5. september 2017.

       

      Beskrivelse

      Integrationsrådet ønsker med det nye forslag til vedtægter at skabe en tydeligere ramme omkring rådets arbejdsopgaver. Derudover ønsker Integrationsrådet, at der sker en justering af sammensætningen af rådet. Der er et ønske om at udvide med repræsentanter for boligselskaber og LO. Repræsentanterne fra 3.-verdenslande foreslås valgt ved et direkte valg, hvor den nuværende opdeling i forhold til sprogstammer fjernes.

       

      Der er desuden lavet tekniske justeringer bl.a. i forhold til at fjerne Det Lokale Beskæftigelsesråd fra vedtægterne, idet rådet er nedlagt.

       

      Forslag til vedtæger er vedlagt som bilag 1.

       

      Integrationsrådet foreslår derudover at de dele af standardvedtægten som beskriver den daglige arbejdstilrettelæggelse af rådets arbejde overføres til en forretningsorden. En forretningsorden som kompetencemæssigt hører under Integrationsrådet.

       

      Forslag til forretningsorden er vedlagt som bilag 2.

       

      Den Nuværende standardvedtægt er vedlagt som bilag 3.

       

      Alternativer

      At den nuværende standardvedtægt justeres i forhold til valgmetode og deltagerkreds.

       

      Tidsperspektiv

      De justerede vedtægter vil danne grundlag for etableringen af et nyt Integrationsråd for den kommende byrådsperiode fra 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      I forslaget til nye vedtægter er det fortsat Viborg Byråd der har kompetencen til ændringer.


    • Bilag

  • 17 Forslag til ændring af Udsatterådets vedtægter
    • Resume

      Viborg Byråd har den 30. august 2017 besluttet, at fremtidige udpegninger til råd, nævn, bestyrelser mm. skal foretages af byrådet.

      Som en konsekvens af denne beslutning er der behov for en justering af vedtægterne for Udsatterådet i Viborg, idet udpegningen hidtil har været foretaget af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at de foreslåede ændringer i vedtægterne for Udsatterådet godkendes

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 02-11-2017

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet:

       

      ·         at de foreslåede ændringer i vedtægterne for Udsatterådet godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Udsatterådet er nedsat af Viborg Byråd i marts 2015.

       

      Inddragelse og høring

      Forslaget til ændringer af vedtægterne er drøftet med formandsskabet i Udsatterådet.

       

      Beskrivelse

      De nuværende vedtægters § 9 beskriver at Udsatterådet udpeges af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, og formanden for rådet også udpeges af udvalget.

       

      Forslaget til nye vedtægter beskriver at Udsatterådet udpeges af Viborg Byråd, og at Udsatterådet selv konstituerer sig med formand og næstformand.

       

      Forslag til nye vedtægter er vedlagt som bilag 1.

      Eksisterende vedtægter er vedlagt som bilag 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Forslaget til vedtægter vil have virkning fra 1. januar 2018, i forbindelse med udpegning af et nyt Udsatteråd.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 18 Lokalplan nr. 477 - Boligområde i Arnbjerg, Viborg - etape 2 og 3
    • Resume

      Byrådet besluttede d. 30. aug. 2017 (sag nr. 28) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 477, etape 2 og 3 - for boligområde i Arnbjerg med tilhørende miljørapport - i offentlig høring.

       

      Der er ikke modtaget bemærkninger til eller indsigelser mod lokalplanforslaget.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 477 vedtages endeligt uden ændringer

       

      2. at miljørapport godkendes uden ændringer.

       

       

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      3. at vejene inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg, dog således at den første sætning i lokalplanens § 6.1 ændres til:

      ”Ved byggemodning af området skal det tilstræbes, at der skabes jordbalance inden for delområde I, II, III og IV.”

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-11-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 477 vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      2. at miljørapport godkendes uden ændringer.

       

       

      Teknisk Udvalg besluttede desuden,

       

      3. at vejene inden for lokalplanområdet navngives som beskrevet, dog rettes Søaksen til Søakset.

    • Forvaltningens bemærkninger

      I sagsfremstillingen under afsnittet ”Vejnavne” oplyses, at forvaltningen har udarbejdet forlag til navngivning af veje i bilag 5. Det er i bilag 4.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Lokalplanforslag nr. 477 sikrer realiseringen af 2. og 3. etape af ”Strukturplan Viborg Syd”, som Byrådet vedtog i dec. 2011. Lokalplanen udlægger området til boligformål.

      Vejadgang til alle planens delområder sker fra Arnbjerg Alle. Lokalplanområdet er ca. 70 ha, der udlægges til boligformål. Bydelen kan indeholde ca. 400 boliger med varierende boligtyper, der henvender sig til mange forskellige befolkningsgrupper. Det grønne spiller en central rolle i området, idet ca. 30 ha er udlagt til fælles grønne områder. Herved styrkes oplevelsen af landskab og naturværdier i området.

       

      Oversigtskort - bilag 1.

      Lokalplan nr. 477 - bilag 2.

      Miljørapporten - bilag 3.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 477 for et boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring i 4 uger fra 31. aug. - 27. sept. 2017.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

       

      Miljørapport

      Til lokalplanforslaget blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på følgende emner:

      ·         landskabsværdi og visuel påvirkning (byprofil), idet synligheden af området - set fra Søndersøvej, Vinkelvej og sØnæs - er belyst

      ·         grundvand og overfladevand

      ·         trafik, herunder trafiksikkerhed.

       

      Miljørapporten har været i høring samtidig med lokalplanforlaget.

      Der er ikke kommet bemærkninger til miljørapporten i høringsperioden.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Da der ikke er modtaget kommentarer eller indsigelser mod lokalplanforslag og miljørapport, har forvaltningen ikke yderligere at bemærke.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 477 udlægger området til boligformål i form af åben-lav, tæt-lav, etageboliger og almen service til vuggestue- og børnehave samt fælles grønne områder.

      Vejadgang til alle delområder sker fra Arnbjerg Alle.

       

      Planforslaget giver mulighed for opførelse af ca. 400 boliger i området fordelt som 170 parcelhuse, ca. 130 tæt-lav boliger og ca. 100 boliger i etagebyggeri. Lokalplanens område inddeles i delområder, hvoraf 8 delområder udlægges til parcelhuse, 8 delområder til tæt-lav boligbebyggelse, 1 delområde til etageboliger og 1 delområde til daginstitution.

       

      Vigtige temaer i planen er:

      ·         åben regnvandshåndtering, idet vejvand og tagvand fra boligområderne ledes i åbne grøfter og nedsives, hvor det er muligt,

      ·         begrænsning af befæstede arealer (maks. 40% af den enkelte grunds areal), hvilket øger nedsivning af overfladevand,

      ·         arkitekturpolitik, hvor fokus lægges på:
      - det grønne med store naturarealer og landskabskiler ind i de bebyggede område,
      - det slyngene vejforløb med allébeplantning og landskabstorve,
      - de fælles opholdsarealer/rum i alle delområder,
      - parcelhus og tæt-lav bebyggelse opføres i maks. 2 etager,
      - etageboliger opføres i maks. 6 etager med placering i den sydlige del af
         lokalplanområdet, så punkthusene primært er synlige inde i den nye bydel.
         Etageboligerne etableres umiddelbart øst for etageboliger i etape 1,
      - bestemmelser for bebyggelsens udseende i form af materialevalg og farver.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Da der ikke er modtaget bemærkninger til eller indsigelser mod lokalplanforslag nr. 477 og miljørapport, må det forventes, at Byrådet godkender lokalplan nr. 477 med tilhørende miljørapport på byrådsmøde i november 2017.

       

      Salg af byggegrunde forventes udbudt i marts/april 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Viborg Kommune ejer stort set ikke jord i området. Derfor er der indledt forhandlinger med områdets lodsejere om køb af jord. Der har ligeledes været afholdt møde med ejer af Vinkelvej 50 om mulighed for køb af et mindre areal i forbindelse med etablering af rundkørsel Søndersøvej, Vinkelvej og Arnbjerg Alle.

       

      Overtagelsespligt

      Efter Planlovens § 47A kan en ejer af fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som overføres til byzone, inden 4 år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen. Det drejer sig om Søndersøvej 61, 63, 74 og 94A. Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune i givet flad med fordel kan overtage ejendommene. Der er derfor ikke indgået aftale med grundejerne om at fraskrive sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.

       

      Vejnavne

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til navngivning af veje - bilag 5.

      Områdets beliggenhed nær vand/natur har været udslagsgivende for valg af vejnavne, hvorfor disse foreslås opkaldt efter vand- og naturplanter.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Det vurderes, at lokalplanen har principiel betydning for Viborg Kommune pga. byudviklingsområdets størrelse. Derfor skal det vedtages af Byrådet.

    • Bilag

  • 19 Forslag til lokalplan nr. 484 for et centerområde ved Viborgvej/Gartnerbakken i Hammershøj og tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Hammershøj og Omegns Brugsforening ønsker at opføre en ny dagligvarebutik og etageboliger på arealer, hvor der tidligere har været en betonvarefabrik i Hammershøj.

       

      Forvaltningen har vurderet, at projektet er lokalplanpligtigt, da der ikke er en gældende lokalplan for området samtidig med, at der er tale om et større bygge- og anlægsprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø, og som forudsætter nedrivning af et større byggeri. Projektet forudsætter samtidig et kommuneplantillæg for at muliggøre bebyggelse i tre etager og en udvidelse af den samlede butiksramme indenfor bymidten.

       

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til et nyt plangrundlag med henblik på godkendelse og offentlig høring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), og

       

      3. at der afholdes borgermøde onsdag den 29. november 2017 eller torsdag den 7. december 2017.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-11-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), og

       

      3. at der afholdes borgermøde torsdag den 7. december 2017.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 23. august 2017 (sag nr. 16) at igangsætte planlægningen.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Nuværende forhold

      Området ligger i den centrale del af Hammershøj sydvest for den eksisterende dagligvarebutik. Området har tidligere været anvendt til betonvarefabrik og boliger (Viborgvej 1, 3, 5 og 5A samt Gartnerbakken 4).

       

      Den eksisterende dagligvarebutik på Randersvej 1 forventes efter flytningen udlejet til udvalgsvarebutik eller omdannet til boliger.

       

      Eksisterende planforhold

      Området er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 484 og et udkast til forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 484

      Lokalplanforslaget udlægger området til centerformål og giver mulighed for detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer, erhverv i miljøklasse 1-3, restaurant, etageboliger og tankstation. Vejadgang sker fra Viborgvej og Gartnerbakken.

       

      Lokalplanen sikrer gennem bestemmelser om byggefelter, etagearealer og antal af etager, at der sker en tilpasning af bebyggelsen til omgivelserne – bl.a. gennem nedtrapning mod omkringliggende boliger.

       

      Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse indpasses i det eksisterende bymiljø ved at fastlægge krav til bl.a. beplantning, torvedannelser og materialer. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 23. august 2017, at vinduer skal udgøre mindst 10 % af facaden ved dagligvarebutikken. Lokalplanen stiller derfor krav om, at ”der skal etableres vinduer svarende til mindst 10 % på hver af facaderne mod syd og øst i stueetagen i delområde I. Vinduerne skal være jævnt fordelt over hele facaden”.

       

      Lokalplanen forebygger miljøkonflikter bl.a. gennem krav om etablering af støjskærme og fastlæggelse af miljøklasser således, at boliger og opholdsarealer sikres mod støj fra trafik og varelevering.

       

      Endeligt skal lokalplanen sikre, at området får en grøn karakter ved at lave bestemmelser om begrønning af parkeringsarealer og visse tage samt udlægge arealer til fælles udeophold.

       

      Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår antallet af etager og den samlede ramme til butiksformål. Med forslaget udlægges et nyt rammeområde, hvor det bliver muligt at opføre bebyggelse i op til tre etager. Desuden hæves det samlede, maksimale bruttoetageareal indenfor bymidten af Hammershøj fra 4.000 m2 til 4.200 m2.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 20 Udvikling af Viborg Baneby (bevillingssag)
    • Resume

      Forvaltningen foreslår, at det resterende rådighedsbeløb på kontoen ”Viborg Baneby – projekter” frigives til Banebyens videre udvikling og realisering.

       

      Der forventes tilskud til de tidligere offentliggjorte animationsfilm om Banebyen fra kommunens animationspulje og Banebyrådet. Der søges indtægtsbevilling på denne indtægt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen "Viborg Baneby - projekter" forhøjes med 1.166.000 kr. med rådighedsbeløb på i alt 1.069.000 kr. fordelt med 669.000 kr. i 2017 og 400.000 kr. i 2018,

       

      2. at der til samme konto gives en anlægsindtægtsbevilling på 278.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      3. at nettoudgiften på 791.000 kr. finansieres af det på investeringsoversigten for 2017 afsatte rådighedsbeløb

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-11-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen "Viborg Baneby - projekter" forhøjes med 1.166.000 kr. med rådighedsbeløb på i alt 1.069.000 kr. fordelt med 669.000 kr. i 2017 og 400.000 kr. i 2018,

       

      2. at der til samme konto gives en anlægsindtægtsbevilling på 278.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      3. at nettoudgiften på 791.000 kr. finansieres af det på investeringsoversigten for 2017 afsatte rådighedsbeløb

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog den 19. juni 2013 (sag nr. 2) ”Helhedsplan for Viborg Baneby”. Helhedsplanen fastlægger principper for områdets fysiske planlægning: anvendelse, bebyggelsens højde og tæthed, veje, stier, grønne områder mm.

       

      Der var på anlægsbudgettet for 2015-2018 afsat et samlet rådighedsbeløb på 44 mio. kr. til projekter i Viborg Baneby. Beløbet skal anvendes til den videre projektering af infrastruktur, til jordkøb og anlægsarbejder (herunder Banebroen), så infrastrukturen kan åbne for realisering af visionen om Banebyen.

       

      Teknisk Udvalg har på mødet den 30. april 2014 (sag nr. 14) reserveret 42 mio. kr. heraf til kommunal medfinansiering af Viborg Banebro. Ved budgetlægning for 2016-19 er midlerne til Viborg Banebro flyttet til kontoen ”Banebro i Viborg Baneby”.

       

      Af det resterende rådighedsbeløb var der afsat 1.978.000 kr. i 2015 og 410.000 kr. i 2016.

       

      Byrådet har på møde den 18. november 2015 (sag nr. 17) bevilget 1,5 mio. kr. af det resterende rådighedsbeløb 2015 til det videre arbejde med realisering af planerne for Viborg Baneby.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I 2017 resterer der et rådighedsbeløb (inkl. rådighedsbeløb på indtægten på 278.000 kr., som der også søges bevilling på i sagen – se nedenfor) på 1.069.000 kr. Med udgangen af 2016 har der været et merforbrug på den givne bevilling på 97.000 kr., hvorfor udgiftsbevillingen i sagen forhøjes med 1.166.000 kr., men rådighedsbeløbet i 2017 alene med (1.166.000 – 97.000) 1.069.000 kr.

       

      Forvaltningen foreslår, at der frigives det resterende rådighedsbeløb (udgift) på 1.166.000 kr. til det videre arbejde med områdets infrastruktur samt områdets videre udvikling og realisering. Dette arbejde forventes at omfatte:

      -        Undersøgelse af mulighederne for yderligere medfinansiering af infrastruktur, herunder fundraising

      -        Kommunikation og markedsføring, herunder udarbejdelse af markedsføringsmateriale samt tiltag ved opstart af anlægsprojekter

      -        Projektformidling både i form af kommunikationsaktiviteter og midlertidige anlæg samt

      -        Diverse tekniske undersøgelser

       

      De afsatte midler vil gå til hhv. anlæg, ekstern bistand og administrativ tid.

       

      Indtægter:

      Der forventes tilskud til animationsfilm fra Animationspuljen på 157.500 kr. samt 20.000 kr. hhv. fra Bachgruppen, Calum, Boligselskabet Sct. Jørgen, GD Ejendomme, Mercantec og Gammeltorv Ejendomme – i alt 277.500 kr. Der søges i sagen indtægtsbevilling på denne indtægt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      De ovennævnte aktiviteter forventes at blive gennemført i 2017-18.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen foreslår, at udgifterne til ovennævnte aktiviteter finansieres af rådighedsbeløbet afsat på kontoen ”Viborg Baneby – projekter”.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


       

  • 21 Frigivelse af budget til fornyelse af Nedre Gravene og Sct. Mathias Port (bevillingssag)
    • Resume

      Viborg Kommune vil starte fornyelsen af området fra Vestergade og ned gennem Nedre Gravene til Sct. Mathias Port. I den forbindelse foreslås det, at der bevilges og frigives midler til projektering og anlæg. Der er tale om at få frigivet midler fra investeringsoversigten 2018-2021.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.857.000 kr. til kontoen ’Sct. Mathias port’ med rådighedsbeløb på 200.000 i 2017, 3.477.000 kr. i 2018 og 7.180.000 kr. i 2019

      2. at udgiften på 10.857.000 kr. finansieres ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018 og 2019, som er afsat på investeringsoversigten 2018-2021 på kontoen ”Sct. Mathias Port”  

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-11-2017

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.857.000 kr. til kontoen ’Sct. Mathias port’ med rådighedsbeløb på 200.000 i 2017, 3.477.000 kr. i 2018 og 7.180.000 kr. i 2019, og

       

      2. at udgiften på 10.857.000 kr. finansieres ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018 og 2019, som er afsat på investeringsoversigten 2018-2021 på kontoen ”Sct. Mathias Port”  

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg har på mødet den 30. august 2017 (sag nr. 9) godkendt et projekt for nedre Gravene og Sct. Mathias Port. Nu igangsættes detailprojektering og projektet udføres i 2018 og 2019. Dette skal gøres vha. midler afsat i investeringsoversigten 2018-2021.

       

      Inddragelse og høring

      Der har gennem hele projektet været inddraget borgere, handelsliv m.m. som kunne have en interesse.

       

      Beskrivelse

      For at binde gågaderne sammen er der lavet et projektforslag, som forbinder Vestergade i nord med Sct. Mathias Gade helt frem til Vesterbrogade.

      Projektforslag fremgår af tidligere sag, og placeringen kan ses på bilag 1.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Anlæggelsen vil forløbe fra forsommeren 2018 og indtil ultimo 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Fornyelsen forventes at give en øget udgift til vedligeholdelse af grønne arealer, som kan holdes indenfor nuværende driftsbudget.

       

      Da projekteringen ønskes igangsat snarest muligt, er det nødvendigt med en fremrykning af 200.000 kr. fra 2018 til 2017.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 22 Projektering af byggemodning Arnbjerg LP477, Viborg By (Bevillingssag)
    • Resume

      Indtil videre i 2017 er der blevet solgt 81 byggegrunde til parcelhuse i Viborg By. For at bevare et passende udbud af boliggrunde vurderes, at der er behov for byggemodning af grunde til åben lav og tæt lav bebyggelse i Viborg.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at igangsætning af projektering for byggemodning godkendes,

      2. at bolig og adgangsvej udlægges som privat fællesvej,

      3. at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavest bydende rådgiver, i henhold til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Arnbjerg 2. etape, lokalplan 477” med rådighedsbeløb i 2017, og

      5. at udgiften på 750.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421”

       

      Ovenstående punkter er med forbehold for, at Byrådet foretager en endelig godkendelse af lokalplan 477, og at realisering af lokalplan afventer køb af berørte arealer.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-11-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at igangsætning af projektering for byggemodning godkendes,

      2. at bolig og adgangsvej udlægges som privat fællesvej,

      3. at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavest bydende rådgiver, i henhold til Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik,

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Arnbjerg 2. etape, lokalplan 477” med rådighedsbeløb i 2017, og

      5. at udgiften på 750.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421”

       

      Ovenstående punkter er med forbehold for, at Byrådet foretager en endelig godkendelse af lokalplan 477, og at realisering af lokalplan afventer køb af berørte arealer.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg behandlede på sit møde den 1. marts 2017(sag nr. 7), godkendt byggemodning af 25 nye byggegrunde til parcelhuse i 2017. I samme sag har Teknisk Udvalg opfordret Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejde en offensiv strategi for jordforsyning.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på sit møde den 15. marts 2017(sag nr. 22) godkendt byggemodning af 25 boliggrunde til parcelhuse, herudover har Økonomi- og Erhvervsudvalget anmodet Teknisk Udvalg om at udarbejde et forslag til yderligere byggemodninger i Viborg By.

       

      Teknisk udvalg har på sit møde den 24. april 2017(sag nr. 7) godkendt byggemodning af yderligere 29 parcelhusgrunde til boligformål i 2017.

       

      I 2016 er der solgt 54 byggegrunde til parcelhuse i Viborg By. I 2017 er der indtil videre solgt 81 byggegrunde til parcelhuse i Viborg By.

       

       

      Inddragelse og høring

      Aktuel lokalplan 477 Arnbjerg forventes godkendt på Byrådsmøde den 22. november 2017.

       

       

      Beskrivelse

      Med henblik på realisering af dele af lokalplan 477 Arnbjerg i 2018, foreslåsz  følgende områder projekteret i henhold til bilag 1.

       

      Ny rundkørsel ved Vinkelvej/Søndersøvej.

      Ny fordelingsvej til nedenstående boligområder.

      Delområde Ia, Ib, Ic, Id og Ig, 114 grunde for parcelhuse.

      Delområde IV, en storparcel til institutionsbyggeri.

      Delområde IIa, IIb, IIc, IId og IIf, 5 storparceller for tæt lav byggeri.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektering forventes igangsat sidste kvartal af 2017 med henblik på udbud af anlægsarbejder 1. kvartal 2018 samt gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser i 1 kvartal af 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Byrådet behandler på sit møde den 22. november 2017, lokalplan 477 Arnbjerg. Projekteringsbevillingen gives derfor under forudsætning af Byrådet endelige godkendelse af lokalplan 477. Realisering af lokalplan afventer endelig køb af berørte arealer.




    • Bilag

  • 23 Endelig vedtagelse af revideret forslag til lokalplan 483 for et erhvervsområde ved Åhusevej i Karup og tillæg nr. 5 til kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Det reviderede forslag til lokalplan nr. 483 har i perioden 11.–24. oktober 2017 været i 2 ugers supplerende offentlig høring, hvor lokalplanforslag nr. 483 er reduceret. Derved kan der placeres et biobrændselsanlæg indenfor lokalplan nr. 317.


      De 8 nye høringssvar handler bl.a. om trafik, støv, støj og især lugt.

       

      Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig godkendelse af lokalplanen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at det reviderede lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt uden ændringer,

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes,

       

      4. at området udgår af områdeklassificeringen (letter forurenet jord), jf. jordforureningslovens § 50a, og

       

      5. at kommunen vil være sindet at opkræve vejbidrag til udbygningen af Åhusevej og cykelsti i forbindelse med projektets realisering.

       

      Sagen behandles i Teknisk Udvalg den 13. november 2017, og udvalgets indstilling kan derfor ikke udsendes sammen med dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets ordinære møde den 15. november 2017, men vil foreligge til mødet.

       

      Baggrunden for at sagen skal behandles på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. november 2017 er, at den lovede tidsplan for planlægningen ellers ikke kan overholdes på grund af forsinkelser i projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Det var inden mødet oplyst, at Teknisk Udvalg på mødet den 13. november 2017 besluttede følgende:

       

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at det reviderede lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt uden ændringer,

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes,

       

      4. at området udgår af områdeklassificeringen (lettere forurenet jord), jf. jordforureningslovens § 50a, og

       

      5. at kommunen vil være sindet at opkræve vejbidrag til udbygningen af Åhusevej og cykelsti i forbindelse med projektets realisering.

       

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Planforslagene for Karup Kartoffelmelfabrik har tidligere været i 8 ugers offentlig høring. Efter høringen besluttede Teknisk Udvalg den 27. september 2017 (sag nr. 3) at reducere lokalplanområdets udstrækning og at fremlægge forslag til lokalplan nr. 483 i 2 ugers supplerende offentlig høring. Derved kan der etableres et biobrændselsanlæg indenfor den gældende lokalplan 317.

       

      I tilknytning til forslag til lokalplan nr. 483 er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 5 og en miljørapport til planforslagene. Kommuneplantillæg og miljørapporten er uændret i forhold til første offentlige høring. Planforslagene og miljørapporten fremgår af bilag nr. 2 og 2A.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Inddragelse og høring

      Senest har det reviderede forslag til lokalplan nr. 483 for et erhvervsområde ved Åhusevej i Karup været i 2 ugers supplerende offentlig høring fra den 11. oktober til den 24. oktober 2017.

       

      Der er i den første 8 ugers høringsperiode kommet 5 høringssvar til planforslagene og miljørapporten. I den 2 ugers supplerende høringsperiode er der indkommet 8 høringssvar. Alle 13 høringssvar fremgår af bilag nr. 3.

       

      Der har været afholdt borgermøde i Karup Forsamlingshus den 28. marts 2017 i forbindelse med fordebatten og den 9. august 2017 i den 8 ugers offentlige høring. Debatten på borgermøderne drejede sig hovedsageligt om konsekvenser for naboer og byens borgere, samt siloernes eventuelle udsmykning. Der har ikke været afholdt borgermøde i forbindelse med den supplerende høring.

       

      Beskrivelse

      Karup Kartoffelmelfabrik har et ønske om at udvide fabrikken og senere ”flytte” den eksisterende del af fabrikken til den nye placering. Gældende planlægning giver kun mulighed for at udvide på et mindre areal, hvorfor et nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Forslag til lokalplan nr. 483

      Lokalplanforslag nr. 483 udlægger et område til erhvervsformål primært med tilknytning til landbrugssektoren og giver mulighed for en udvidelse af Karup Kartoffelmelfabrik. Vejadgang sker fra Åhusevej. Planforslaget friholder et areal til en vejreservation for en evt. ny omfartsvej ved Karup.

       

      Den supplerende høring blev iværksat på baggrund af et høringssvar fra Karup Varmeværk, som ønsker at etablere et biobrændselsanlæg indenfor lokalplanområdet i det første forslag lokalplan nr. 483. Biobrændselsanlægget kan – bortset fra en eventuel dispensation fra bygningshøjden og skorstenshøjden – umiddelbart godkendes indenfor lokalplan nr. 317 (den nuværende lokalplan), hvilket er baggrunden for reduktionen af lokalplanområdet i lokalplan 483.

       

      I forbindelse med den supplerende høring udtages et areal på ca. 1,1 ha, hvor lokalplan nr. 317 vil være gældende. En del af Åhusevej inddrages desuden i lokalplanområdet og overføres til byzone for at give mulighed for at inddrive vejbidrag fra virksomheden.

       

      Da ændringsforslaget om placering af biobrændselsanlægget på væsentlig måde kunne berøre andre borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringerne, har lokalplanen været i en supplerende høring jf. planlovens § 27, stk. 2. Derved har naboer m.fl. haft mulighed for at udtale sig om de kommende planer.

       

      Flere af høringssvarene er usikre på, om de nuværende trafik-, støj- og lugtgener fra kartoffelmelsfabrikkens produktion og vandudbringning vil øges i byen, når fabrikken udbygges og biobrændselsanlægget kommer i drift. 

       

      Viborg Kommune er myndighed for planlægningen og miljøvurderingen af planen for kartoffelmelfabrikken og biobrændselsanlægget.

       

      Viborg Kommune er miljømyndighed for driften af biobrændselsanlægget og for udbringningen af produktionsvand på markerne og for bortskaffelsen af spildevand.

       

      Miljøstyrelsen er miljømyndighed for kartoffelmelfabrikkens drift, miljøgodkendelse og tilsyn. Herunder lugt, støj, støv mv. fra fabrikkens produktion. Miljøstyrelsen er desuden myndighed for miljøgodkendelsen/miljøvurderingen af projektet (VVM). Der føres jævnlige tilsyn med driften.

       

      Miljøstyrelsen og Viborg Kommune vurderer klagerne i hvert enkelt tilfælde evt. med en besigtigelse.

       

      Forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017-2029

      Der er ikke indkommet bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 5.

       

      Miljørapport

      Til planforslagene blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.

       

      Der er kommet to bemærkninger til miljørapporten i høringsperioden (høringssvar nr. 9 og 13). Bemærkningerne fremgår af skemaet i bilag nr. 4. Bemærkningerne er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag nr. 5. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.

       

      I miljørapporten er foreslået to afværgeforanstaltninger for den øgede tunge trafik på Åhusevej. Åhusevej - på strækningen fra rundkørslen til fabrikkens indkørsel - foreslås vejen udvidet til 7 m bredde. Der foreslås tillige en cykelsti for at adskille de bløde trafikanter fra den tunge trafik.

       

      VVM

      Miljøstyrelsen, som i denne sag er myndighed i forhold til VVM, har den 14. juli 2017 afgjort, at der er VVM-pligt for projektet.

       

      Afgrænsningen af indholdet af VVM-redegørelsen har været i høring hos Viborg Kommune. Miljøstyrelsen forventer en VVM-og en miljøgodkendelse i løbet af foråret 2018, hvor der redegøres for de konkrete miljøpåvirkninger af det konkrete byggeprojekt. Anlæggelsen og byggeriet af den nye kartoffelmelfabrik må ikke påbegyndes, før der foreligger en VVM og en miljøgodkendelse af projektet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene til både den første og den supplerende høring er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og udkast til Byrådets svar til disse. Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for ændringer i det reviderede forslag til lokalplan nr. 483.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Miljøstyrelsen forventer, at VVM-godkendelsen foreligger i foråret 2018. Herefter kan der udstedes byggetilladelse mv. Karup Varmeværk forventer at bygge biomasseanlægget i 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Karup Kartoffelmelfabrik har pr. 10. maj 2017 fraskrevet sig retten til kommunens overtagelsespligt for lokalplanarealet jf. planlovens §47a.

       

      I miljørapporten foreslås at forstærke og udbygge Åhusevej fra rundkørslen til fabrikkens indkørsel. På samme strækning foreslås tillige en cykelsti for at adskille de bløde trafikanter fra den tunge trafik.

       

      Vejarealet er ved den supplerende høring lagt i byzone, hvorved fabrikken ved en vejudvidelse skal bidrage økonomisk til vejændringerne med et vejbidrag.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 24 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15-11-2017

      Intet.

    • Sagsfremstilling

      -




  • 25 EjendomssagLukket sag
  • 26 EjendomssagLukket sag
  • 27 Testamenteret arv til plejecenter Højvangen, ØrumLukket sag