Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 11-10-2017

Referat

  • 1 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af august 2017
    • Resume

      Den økonomiske ledelsesinformation er opgjort med udgangen af august 2017 og drøftes på dagens møde.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31.

      august 2017.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Sagen blev drøftet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Ledelsesinformationen pr. 31. august 2017, der fremgår af bilag nr. 1, kan danne grundlag for en gennemgang på mødet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Lovændring vedrørende forsikring af frivillige
    • Resume

      Sagen omhandler en ændring af lovgivningen der gør det muligt, at kommunerne fremadrettet kan forsikre alle borgere, der yder en frivillig indsats for Viborg Kommune, og som ikke i forvejen er dækket af en forsikring gennem en forening eller lignende.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at den anbefalede model for forsikring af frivillig indsats godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Lovforslaget samt forvaltningens anbefaling er tidligere blevet præsenteret for Viborg Kommunes Frivillighedsråd.

       

      Beskrivelse

      Folketinget har i marts 2017 med en ændring af serviceloven i form af en ny § 18 a skabt den fornødne hjemmel, så regioner og kommuner fra den 1. juli 2017 lovligt kan tegne ansvars- og ulykkesforsikring for de borgere, som yder en frivillig indsats. De frivillige vil dermed kunne dækkes af forsikringen, hvis de selv kommer til skade, eller hvis de afstedkommer en skade i forbindelse med deres indsats. Forsikringen kan omfatte borgere, der har bopæl i en anden kommune, men udfører en frivillig indsats i den kommune, der tegner forsikringen.

       

      I denne sag redegøres kort for, hvilke muligheder denne lovændring giver for Viborg Kommune. Endvidere redegøres for de spørgsmål, som lovændringen umiddelbart rejser, og som vil skulle afklares lokalt, såfremt man ønsker at arbejde videre i retning af forsikring af frivillige.

       

      Hvem kan kommunen vælge at forsikre fremover

      Frivillige indsatser kan f.eks. være aktiviteter i sociale samværscafeer for udsatte borgere, besøgsven, lektiehjælp i visse situationer, vågekone og frivillige til aktiviteter som f.eks. hjælp til gadefodbold. Ifølge den nye lov er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt man ønsker at forsikre frivillige og i så fald hvilke frivillige indsatser, der skal omfattes af forsikringen.

       

      Viborg Kommune kan vælge at forsikre de frivillige, som:

      ·        er tilknyttet den kommunale opgaveløsning, f.eks. i de kommunale institutioner/arbejdspladser,

      ·        går ind under definitionen af frivillig indsats, dvs. hvor der ikke et ansættelseslignende forhold med en instruktionsbeføjelse mv.,

      ·        ikke allerede er forsikret via en forening.

       

      Valg af forsikringsmodel

      Såfremt Viborg Kommune vælger at forsikre frivillige i frivillig indsats, så skal der også tages beslutning om forsikringsmodel:

      ·        Ulykkesdækning alene, dvs. personskade på den pågældende frivillige?

      ·        Ansvarsdækning alene, dvs. tingskade eller personskade på tredje person forvoldt af den frivillige?

      ·        Både ulykkes- og ansvarsdækning?

      ·        Selvforsikring, dvs. at kommunen ikke tegner forsikring hos et eksternt selskab, men selv er ansvarlig for at udbetale alle tilkendte erstatninger. Sagsbehandlingen varetages af kommunen og af en ekstern forsikringsmægler. Denne model har vi allerede i dag på arbejdsskadeområdet, både når det gælder ulykke og ansvar.

      ·        Tegning af kollektiv frivilligforsikring via forsikringsselskab.

       

      Tegner Viborg Kommune en forsikring eller vælger vi at være selvforsikrende, vil det være på samme vilkår som forsikring af øvrigt personale i Viborg Kommune. Det betyder således, at erstatning og godtgørelse mv. udmåles efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

       

      Forvaltningens anbefaling

      Forvaltningen anbefaler en model, hvor Viborg Kommune:

      ·        tegner både ulykkes- og ansvarsforsikring,

      ·        er selvforsikrende,

      ·        forsikrer alle borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning.

       

      Modellen vil blive administreret på samme måde, som kommunen i dag behandler arbejdsskadesager. Ved at vælge denne model, vil man imødekomme dækning af frivillige, der er engageret i en frivillig indsats i forbindelse med en kommunal opgave, og som ikke i forvejen er dækket af en forening.

       

      Alternativer

      Forvaltningen ser to mulige alternativer til den anbefalede model:

      1. Fortsætter som hidtil, idet Viborg Kommune undlader at forsikre borgere der yder en frivillig indsats.
      2. Viborg Kommune forsikrer alle borgere der yder en frivillig indsats, og der tegnes en forsikring hos et eksternt forsikringsselskab på ulykkes- og ansvarsforsikring. Udgiften til den nye forsikring fordeles relativt i forhold til det estimerede antal frivillige på de forskellige områder.

       

      Tidsperspektiv

      Følge anbefalingen, vil ordningen kunne træde i kraft den 1. januar 2018.

       

      Alternativ 1

      Ingen, da nuværende praksis videreføres.

       

      Alternativ 2

      Kan træde i kraft den 1. januar 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Viborg Kommune bruger årligt 4-6 mio. kr. på forsikring af arbejdsskader på ansatte. Forvaltningen vurderer, at den anbefalede model kan holdes inden for de nuværende økonomiske rammer for arbejdsskadeforsikring. Modellen vil blive administreret på samme måde som kommunen i dag behandler arbejdsskadesager. Det betyder også, at erstatninger vil blive betalt af arbejdsskadekassen, og fordeling af udgifter vil ske med samme fordelingsnøgle som ved arbejdsskader.

       

      Alternativ 1

      Ingen, da nuværende model videreføres.

       

      Alternativ 2

      Forvaltningen vurderer, at en forsikring tegnet hos ekstern part vil koste ca. 5-600.000 kr. årligt. Forsikringspræmien er baseret på, at Viborg Kommune har ca. 1.800 frivillige på tværs af organisationen.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 3 Analyse af mulighederne for fleksibel arbejdstid
    • Resume

      Der lægges op til godkendelse af forslag til procesplan til gennemførelse af analyse, der beskriver mulighederne for mere fleksibilitet i arbejdstiderne for de ansatte, jf. budgetforliget.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at procesplanen godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I det indgåede budgetforlig for 2018-2021 er indføjet:

      ”Der ønskes gennemført en analyse, der beskriver mulighederne for mere fleksibilitet i arbejdstiderne for de ansatte i Viborg Kommune. MED-systemet inddrages i analysen inden den fremlægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget primo 2018”.

       

      Inddragelse og høring

      Hoved-MED drøftede emnet på mødet den 3. oktober 2017. Beslutningen fra mødet fremgår af bilag nr. 1.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til en procesplan, som kan danne grundlag for analysen, herunder at Hoved-MED og direktion kan koordinere processen og drøfte evt. forslag til handling.

       

      Sagen behandles under forudsætning af byrådets vedtagelse af budget 2018-2021, som det foreligger, jf. budgetforliget.

       

      Forslag til procesplan for analyse af muligheder for fleksibel arbejdstid fremgår af bilag nr. 2. Der vedlægges endvidere som bilag nr. 3 et fakta-ark med centrale regler for og data om arbejdstid.

       

      Det bemærkes, at Ældre- og Sundhedsudvalget den 26. september 2017, sag nr. 8, besluttede følgende:

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget tilkendegav i erkendelse af rekrutteringssituationen på sundhedsområdet et ønske om en kortlægning af deltidsansattes eventulle ønske om fuldtidsarbejde og fuldtidsbeskæftigedes eventuelle ønsker om nedsat arbejdstid.

       

      En undersøgelse er iværksat og kan indgå i processen indenfor ældre- og sundhedsområdet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Analysen forventes at kunne behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget i februar 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Ligestillingsredegørelse 2017
    • Resume

      Alle kommuner skal efter ligestillingslovens § 5 a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2017.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ligestillingsredegørelsen godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune har i kraft af frikommuneforsøget været fritaget for at udarbejde ligestillingsredegørelsen i de seneste fire år frem til den 1. juli 2017.

       

      Det bemærkes, at byrådet den 13. april 2016 (sag nr. 12) vedr. evaluering af frikommuneforsøget om fritagelsen for udarbejdelse af ligestillingsredegørelse bemærkede følgende:

       

      ”Der er skønsmæssigt sparet en samlet medarbejdertid på 45 timer, samt den tid det ville have taget at behandle redegørelsen i udvalg og Byråd. Ved forespørgsel i Viborg Kommunes Borgerservice og i Stabs- og Byrådssekretariatet er det konstateret, at der ikke fra borgere, politikere eller andre har været forespørgsler om redegørelsen. Der har heller ikke været henvendelser med hensyn til oplysninger, statistikker eller lign. om kønsfordeling mv., der ikke har kunnet besvares.”

       

      Inddragelse og høring

      Redegørelsen er forelagt Hoved-MED den 3. oktober 2017. Hoved-MED tog redegørelsen til efterretning.

       

      Beskrivelse

      Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

       

      I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd. Ligestillingsredegørelse 2017 på det kommunale område beskriver perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2017, og i henhold til ligestillingsloven skal ligestillingsredegørelsen indberettes inden den 1. november 2017.

       

      Byrådet skal efter ligestillingsloven vedtage kommunens ligestillingsredegørelse, inden den sendes til ministeren for ligestilling. Redegørelsen er udformet som et spørgeskema, som faciliteres af Rambøll Management Consulting.

       

      På personaleområdet kan Viborg Kommune henvise til den i Hoved-MED vedtagne politik for mangfoldighed. Med hensyn til de borgerrettede ydelser er der ikke fundet en politik eller generel praksis vedr. ligestillingsvurdering.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 5 Mødeliste for Økonomi- og Erhvervsudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Mødelisten blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 6 Drøftelse af indkomne bemærkninger til forslag til helhedsplan for Taphede, Viborg Øst
    • Resume

      Byrådet har besluttet, at den langsigtede byudvikling ved Viborg by skal ske øst for Viborg ved Taphede.

       

      Forvaltningen lægger op til en drøftelse af de indkomne bemærkninger til forslag til helhedsplanen og forhold, der skal undersøges nærmere, inden helhedsplanen for Taphede godkendes endeligt.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at de indkomne bemærkninger drøftes, og

       

      2. at følgende forhold undersøges nærmere:

       

      a)    etapestart, herunder om arealer nord for Randersvej skal indgå tidligere,

       

      b)    placering af vejforbindelse mod syd til Tapdrupvej,

       

      c)    behovet for aflastning af vejnettet i den østlige del af Viborg,

      d)    ejere i området, som har arealer udenfor området,

       

      e)    visuel påvirkning af etageboliger nord for Randersvej.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at følgende forhold undersøges nærmere:

       

      a) etapestart, herunder om arealer nord for Randersvej skal indgå tidligere,

       

      b) placering af vejforbindelse mod syd til Tapdrupvej,

       

      c) behovet for aflastning af vejnettet i den østlige del af Viborg,

       

      d) evt. udvidelse med arealer udenfor det foreløbigt udpegede område bl.a. mod nord og syd,

       

      e) om etageboliger kan indarbejdes i andre delområder, herunder undersøges den visuelle påvirkning,

       

      f) udtagning af areal og udpegning af ny afgrænsning i den nordøstlige del af hensyn til 2 landbrugsejendomme,

       

      2. at de nævnte punkter undersøges nærmere med henblik på fornyet behandling primo 2018 i Økonomi- og Erhvervsudvalget og efterfølgende vedtagelse af helhedsplanen for Taphede i byrådet, og

       

      3. at der i forbindelse med den endelige godkendelse af helhedsplanen indgår et forslag om nedsættelse af et Taphede-råd og Taphede-forum med deltagelse af interessenter i området.

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte et forslag til helhedsplan for byudvikling på Taphede øst for Viborg by på mødet den 21. juni 2017 (sag nr. 5).

       

      Hovedskitse og etapeplan fra forslaget fremgår af bilag nr. 1.

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til helhedsplan for Taphede har været i høring i perioden fra 29. juni til 6. sept. 2017. Der er modtaget 19 bemærkninger til forslaget, se bilag nr. 2.

       

      Høringssvarene handler især om etaper, trafik/stier, natur, organisering, landbrug og forhold til kommunens landsbyer/service.

       

      Flere foreslår ændringer af etaper, primært nord for Randersvej. Enkelte foreslår udvidelse af afgrænsning mod syd, og der er en del bemærkninger til trafik, bl.a fra beboere på Spanggårdvej og flere forslag til ændring af stiforløb. Endelig fylder debatten om byudvikling i Viborg by kontra kommunens øvrige byer/landsbyer en del. Organisering med et ”Taphederåd” hilses velkommen.

       

      Et kort resumé af hvert emne findes på side 2 i bilag nr. 2. Notat fra borgermødet er vedlagt som bilag nr. 3. Her drejede debatten sig især om usikkerhed i forhold til tidshorisont, organisering og helhedsplanens status.

       

      Beskrivelse

      Forslaget omfatter ca. 191 ha og indeholder ca. 1.500 boliger i 1-4 etager, heraf ca. 40% parcelhuse på almindelige grunde samt 25% villaer på små grunde (400 m²).

       

      Alternativer

      Der er begrænsede muligheder for at udvikle større nye byområder omkring Viborg by.

       

      Øvrige udviklingsretninger er mod nord (Ålborgvej/Rødding), mens der er problemer med høj grundvandsstand i Viborg Vestby. Byrådet har besluttet, at der ikke skal byudvikles mod syd ved Viborg Flyveplads.

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer at udarbejde et kommuneplantillæg for 1-2 etaper i løbet af 2018-2019. Dette forudsætter, at Viborg Kommune kan dokumentere et behov for ny jord til byudvikling. Kommunens arealudlæg skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.

       

      Den nuværende rummelighed i kommuneplanen til fremtidige boligområder i Viborg by er 144 hektar. Herudover forventes Viborg by at have et behov på yderligere 70 hektar i de næste 12 år. Der er i de øvrige byer i kommunen en rummelighed på tilsammen 364 hektar. Det overstiger det forventede behov i forhold til befolkningsprognosen.

       

      Etape 1 i Taphede er ca. 53 hektar, etape 2 ca. 38 hektar, etape 3 ca. 21 hektar og etape 4 ca. 79 hektar.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Vedtagelse af helhedsplanen medfører ikke umiddelbart økonomiske udgifter for kommunen.

       

      Behovet for aflastning af vejnettet i den østlige del af Viborg skal undersøges.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Når dele af arealerne i Taphede senere udlægges i kommuneplanen til boligformål kan byrådet modsætte sig udstykning og ændret anvendelse, der er i strid med boligformål.

    • Bilag

  • 7 Modernisering af Viborg Kommunes designguide
    • Resume

      I sagen skal der tages stilling til igangsætning af en modernisering af Viborg Kommunes designguide.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at der igangsættes en modernisering af designguiden for Viborg Kommune.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at der udarbejdes 2 oplæg, dels en oplæg med modernisering/justering af designguide, hjemmeside mm. uden ekstern bistand, og dels en oplæg med en gennemgribende forandring af designguide, hjemmeside mm. med ekstern bistand, og

       

      2. at sagen genoptages i 1. halvår 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommunes visuelle identitet er beskrevet i den designguide, som Sammenlægningsudvalget vedtog den 23. oktober 2006 (lukket sag nr. 206. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag nr. 1).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Designguiden sætter grafiske retningslinjer for det visuelle udtryk af kommunens logo, hjemmeside, annoncer, biler osv. Designguiden viser, hvordan de forskellige grafiske elementer skal bruges, og viser linjen i hele kommunens design. Samtidig giver den inspiration og anbefalinger til, hvordan designet kan anvendes i det daglige.


      Ved at bruge designguiden konsekvent tegnes et billede af Viborg Kommune som en samlet helhed. Samtidig sikrer designguiden, at de grafiske arbejdsgange standardiseres, og at der ikke for hver arbejdsopgave skal bruges økonomiske ressourcer på at udvikle nye grafiske koncepter.
      Den gældende designguide er vedlagt som bilag nr. 2.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at designguiden ti år efter kommunesammenlægningen trænger til et grafisk løft, så Viborg Kommune kan få et tidssvarende visuelt udtryk.

       

      Der lægges op til en proces, hvor der indhentes tilbud på opgaven hos tre forskellige bureauer. Det valgte bureau udarbejder forslag til en modernisering af vigtige elementer i designguiden.

       

      Det forudsættes heri,

      • at der alene er tale om en modernisering/opdatering af designguiden og ikke en gennemgribende forandring. Hermed fastholdes f.eks. myndighedslogo og hovedfarven grøn;
      • at informationsarkitekturen og selve strukturen på web forbliver, som den er. En gennemgribende ændring kan først ske i forbindelse med et nyt udbud;
      • at forvaltningen selv indarbejder de nye elementer i kommunens opdaterede designguide.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      4. kvartal 2017:                 Projektet defineres - behov og ønsker afdækkes

      1. kvartal 2018:                 Indhentning af tilbud hos tre bureauer

      2. og 3. kvartal 2018:        Udarbejdelse af forslag og godkendelse i direktionen

      4. kvartal 2018:                 Implementering af nyt design påbegyndes.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen skønner, at en modernisering af designguiden vil koste ca. 250.000 kr. til ekstern grafisk bistand. Udgiften finansieres inden for det eksisterende budget.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Ejerstrategi for Energi Viborg-koncernen
    • Resume

      Byrådet godkendte på mødet den 25. september 2013 en ejerstrategi for Energi Viborg-koncernen. Ejerstrategien er efter sit indhold gældende fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2017. Byrådet skal tage stilling til, om ejerstrategien skal forlænges, således at denne fortsat vil være gældende efter den 1. januar 2018, og indtil en ny ejerstrategi er politisk behandlet. 

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at arbejdet med udarbejdelse af revurdering af ejerstrategien påbegyndes i begyndelsen af den kommende byrådsperiode, og

       

      2. at den eksisterende ejerstrategi som vedtaget af byrådet den 25. september 2013 er gældende, indtil byrådet har behandlet en ny ejerstrategi.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomiudvalget besluttede på møde den 18. januar 2012 (sag nr. 24) i forbindelse med behandlingen af en sag om aktiviteter i Energi Viborg A/S i forhold til Viborg Kommunes klimastrategi bl.a., at der skulle udarbejdes et forslag til en ejerstrategi.

       

      Formålet med ejerstrategien skulle være at sikre varetagelsen af Viborg Kommunes ejerinteresser i Energi Viborg A/S og herunder bl.a. fastlægge de overordnede rammer og vilkår for, hvilke aktiviteter byrådet ønsker, at selskabet deltager i.

       

      Efterfølgende udarbejdede forvaltningen et udkast til en ejerstrategi for Energi Viborg-koncernen.

       

      Forinden den politiske behandling i byrådet havde bestyrelsen for Energi Viborg A/S drøftet og godkendt udkast til en ejerstrategi på møde den 21. august 2013.

       

      Byrådet godkendte herefter på møde den 25. september 2013 (sag nr. 6) forslag til ejerstrategi gældende for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017. Ejerstrategien fremgår af bilag nr. 1.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      En ejerstrategi for Energi Viborg-koncernen kan være et redskab til at sikre, at Viborg Kommune kan varetage sine interesser i koncernen.

       

      En ejerstrategi kan derudover bl.a.:

      • Sikre faste rammer for dialogen og samarbejdet mellem Viborg Kommune og Energi Viborg-koncernen
      • Definere styringsgrundlaget for koncernen
      • Udtrykke Viborg Kommunes generelle forventninger til Energi Viborg-koncernen
      • Fastlægge koncernens forretningsområder, strategiske målsætninger og udviklingsmuligheder
      • Definere Energi Viborg-koncernens rolle i klima- og miljøpolitikken.

       

      Da den nugældende ejerstrategi formelt udløber den 31. december 2017. skal der tages stilling til, hvad der skal ske efter dette tidspunkt.

       

      Forvaltningen vurderer ikke, at der er noget presserende behov for ændringer af den gældende ejerstrategi, og lægger derfor op til, at gyldighedsperioden for denne forlænges, og at arbejdet med at revidere ejerstrategien herefter først iværksættes i begyndelsen af den kommende byrådsperiode, det vil sige i løbet af 2018.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 9 Godkendelse af fælles Politik og Plan for Fortsat Drift 2018-2021 (beredskabsplan) for Viborg og Silkeborg kommuner
    • Resume

      Der lægges op til, at byrådet godkender udkast til Politik og Plan for Fortsat Drift på beredskabsområdet.

    • Indstilling

      Beredskabskommissionen indstiller til byrådet,

       

      1. at udkast til Politik og Plan for Fortsat Drift godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beredskabskommissionen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Beredskabskommissionen behandlede sagen på møde den 12. september 2017 og anbefalede den til byrådenes godkendelse. Beslutningsprotokol fra mødet er vedlagt som bilag (bilag 1). 

       

      Inddragelse og høring

      Udkastene til Politik og Plan for Fortsat Drift er forelagt Hoved-MED på møde den 3. oktober 2017. Hoved-MED tog begge til efterretning.

       

      Udkastene er desuden fremsendt til Beredskabsstyrelsen med henblik på kommentering. Muligheden for kommentering er et tilbud fra Beredskabsstyrelsen, og ikke en obligatorisk høring. Eventuel implementering af bemærkninger og anbefalinger fra Beredskabsstyrelsen sker ligeledes på frivillig basis og på kommunernes eget initiativ.

      Beredskabsstyrelsen anfører i udtalelse af 27. september 2017 (bilag 2), at ”planudkastet lever op til principperne for en god beredskabsplan. Planen fremstår som meget velovervejet og handlingsorienteret. Den virker overskuelig, realistisk, nem at gå til og er gjort tilgængelig for alle brugere/borgere i begge kommuner via digital platform.”

      Dokumenternes gyldighedsperiode foreslås rettet i overensstemmelse med forslag fra Beredskabsstyrelsen. Dette vil ske efter byrådenes godkendelse sammen med enkelte korrekturmæssige ændringer. Derudover vil behovet for at indarbejde Beredskabsstyrelsens anbefalinger om aktivitetstrin og præcisering af kommunens repræsentation i den lokale beredskabsstab (LBS) blive vurderet nærmere inden næste revision blandt andet ud fra erfaringer fra kommende øvelsesaktivitet og konkrete hændelser i de to kommuner.

       

      Beskrivelse

      Viborg og Silkeborg kommuners Planer for Fortsat Drift (også benævnt beredskabsplaner) skal revideres og godkendes af de to kommuners byråd mindst én gang i hver valgperiode. Det er alene den generelle plan, der skal godkendes, og ikke alle underliggende delplaner, indsatsplaner og action cards, som udarbejdes af de enkelte forvaltninger/afdelinger og stabe.

      Som følge af etableringen af Midtjysk Brand & Redning pr. 1. januar 2016 samt nedsættelsen af én fælles beredskabskommission for Silkeborg og Viborg Kommuner, er det besluttet, at Midtjysk Brand & Redning udarbejder udkast til en fælles Politik for Fortsat Drift samt en fælles Plan for Fortsat Drift for de to kommuner med henblik på vedtagelse i de respektive byråd.

      Midtjysk Brand & Redning har udarbejdet udkast (bilag 3 og 4), som er behandlet og godkendt i de to kommuners direktioner og efterfølgende godkendt af Beredskabskommissionen på møde den 12. september 2017.

      I forhold til nugældende planer indebærer foreliggende udkast:

      • at borgmesteren har det øverste ansvar for kommunens krisehåndtering, men at den faktiske kriseledelse udøves af kommunens administrative ledelse,
      • at aktiveringsprocedure for krisestaben justeres,
      • at der gennemføres flere øvelsesaktiviteter med henblik på afprøvning af planer,
      • at evaluering af konkrete hændelser gøres obligatorisk, og
      • at der indføres såkaldt rollebaseret krisestyring, som sikrer en mere ensartet organisering og opgavehåndtering i konkrete hændelser.

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Af beredskabslovens § 25 fremgår det, at der skal laves en plan for kommunens samlede beredskab mindst én gang i hver kommunal valgperiode.


    • Bilag

  • 10 Udvikling af lystfiskerturismen ved Karup Å
    • Resume

      På baggrund af en henvendelse fra Herning Kommune forelægges et oplæg om deltagelse i og finansiering af projekt for udvikling af lystfiskerturisme ved Karup Å.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der afsættes 65.000 kr. i 2017, 330.000 kr. i 2018 og 150.000 kr. i 2019 til medfinansiering af deltagelse og aktiviteter,

       

      2. at udgiften i 2017, 2018 og 2019 finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”, og

       

      3. at Viborg Kommune evaluerer projektet ultimo 2018 med henblik at afstemme den fortsatte indsats med aktørerne og Herning Kommune.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen var repræsenteret på et af Herning Kommune afholdt møde den 20. april 2017 med repræsentanter for lodsejere og lystfiskere ved Karup. På mødet blev udformning og indhold i projektet drøftet.

       

      Forvaltningen har desuden den 16. maj 2017 holdt et indledende afklarende møde med Viborg Sportsfiskerforening, der har fiskevand i Karup Å, men også i Skals Å, Simested Å, Jordbro Å og Fiskbæk Å, der alle hører til Limfjordens og Danmarks væsentligste havørredvandløb, og helt eller delvist ligger i Viborg Kommune.

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Herning Kommune har i perioden 2015-2017 samlet afsat 5 mio. kr. til projektet, der har til formål at fremme å-turisme i Herning Kommunes større vandløb, bl.a. Karup Å og Skjern Å. Der er i 2017 og 2018 afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 1,6 og 1,4 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommune har parallelt med Herning investeret et tilsvarende beløb i udviklingen af lystfiskerturisme i deres åer. En indsats der også fortsætter i 2018 og 19. De to kommuners hidtidige indsats har været fokuseret på forbedring af vandløb og udbredelse af kendskabet af de to kommuners åer som fiskevande. De to kommuner har i perioden oplevet øget interesse fra især nordeuropæiske fiskere.

       

      Det samlede budget for Viborg og Herning kommuner forventes dermed at være ca. 1,8-1,9 mio. kr. pr. år såfremt Viborg Kommune beslutter sig for at følge indstillingen.


      Forvaltningen har i 2016 og 2017 sammen med Visit Viborg deltaget i to af de arbejdsgrupper for Karup Å, der er nedsat af Herning Kommune i forbindelse med projektet.

       

      I Skjern Å gennemfører Herning Kommune projektet sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune.

       

      Bl.a. på baggrund af de gode erfaringer fra samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor de to kommuner oplever gode synergieffekter ved at samle ressourcer og økonomi i et fælles projekt på tværs af kommunegrænsen, har Herning Kommune henvendt sig til forvaltningen og spurgt til mulighederne for et lignende formaliseret samarbejde for Karup Å (bilag nr. 1).

       

      Ved Karup Å er projektet inde i en driftsfase og oplagte fælles projekter for et tværkommunalt samarbejde kunne være:

      ·         Fælles markedsføring

      ·         Muligheden/potentialet i et fælles ”havørredens hus”/samlingssted

      ·         Forbedring af infrastruktur

      ·         Forbedring af vandløbet

      Der er nærmere redegjort for Herning Kommunes projekt og det turistmæssige potentiale og udviklingsmuligheder i bilag nr. 2, bilag nr. 3 og bilag nr. 4.

       

      Forvaltningens vurdering

      Viborg Kommune har siden 2007 gennemført en lang række naturgenopretningsprojekter i form af vandløbsrestaurering, spærringssanering og udlæg af gydebanker, med det formål at forbedre miljøforholdene i bl.a. Karup Å, men også, specielt med fokus på fiskebestandene, for at forbedre de rekreative muligheder.

       

      Karup Å byder på et, også i internationalt sammenhæng, enestående fiskeri efter havørred. Det enestående dækker både over fiskenes størrelse og antal. Verdensrekorden for lysfiskerfanget havørred stammede i mange år fra Karup Å. De i lystfiskersammenhæng mest interessante strækninger af åen ligger stort set alle helt eller delvist i Viborg Kommune, hvor lokaliteter som Hagebro Kro og Hessellund Camping allerede i dag er samlingspunkter for lystfiskere.

       

      Hvor Havørred Limfjorden har et lidt bredere sigte både geografisk og i forhold til den turistmæssige målgruppe, fokuserer projektet for Karup Å meget målrettet på at udvikle og markedsføre havørredfiskeriet i åen som et højkvalitets lystfiskerprodukt med branding-effekt for de to kommuner. Indsatserne i de to projekter konkurrerer derfor ikke, men understøtter forskellige aspekter i udviklingen af lystfiskerturisme.

       

      Projektet kan medvirke til en realisering af dele af de mål og indsatser, der er formuleret i Natur- og Parkpolitikken. Det drejer sig om:

      • Tema: Oplevelser
      • Målsætning: At fremme potentialet for oplevelsesøkonomi ved en innovativ og bæredygtig udvikling af de naturgivne ressourcer.
      • Indsats: At udvikle Gudenåen og Karup Å som natur- og oplevelsesattraktioner, f.eks. som sportsfiskerturistmål.

      Det er med udgangspunkt i dette, at forvaltningen i 2016 og 2017 har deltaget i Herning Kommunes arbejdsgrupper knyttet til Karup Å.

       

      Interessenter

      Projektet gennemføres med deltagelse af og i tæt samarbejde med de væsentligste interessenter - lodsejere, lystfiskerforeninger og turistforeninger.

       

      Det har i denne sammenhæng bl.a. været drøftet med lysfiskerforeningerne, hvordan projektets bedst muligt kan understøtte såvel foreningernes ungdomsarbejde som deres aktiviteter med at udvikle og forbedre fiskemuligheder og natur- og miljøforhold.

       

      Finansiering

      Den del af projektet, der vedrører forbedring af vandløbet, tilgodeses via eksisterende bevillinger til naturgenopretning og vandløbsrestaurering på drifts- og anlægsbudgettet inden for politikområdet Plan, natur og miljø. Det drejer sig om både statsligt finansierede projekter i medfør af vandområdeplanerne og kommunale projekter for vandløbsrestaurering, spærringssanering og udlægning af gydegrus.

       

      Turismedelen af projektet foreslås finansieret af udviklingspuljen. De budgetsatte aktiviteter er sket i tæt koordination med Herning Kommune for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne. Oplægget nedenfor er dermed både afstemt med Herning Kommune og erhvervs- og turismeforeningerne (se bilag nr. 5)

       

       

       

      Samlet oversigt (beløb i 1000 kr.)

       

      Indsats

      2017

      2018

      2019

      Sum

      1.    Hjemmeside

      65

      0

      0

      65

      2.    Presseture

      0

      35

      0

      35

      3.    Studietur

      0

      60

      0

      60

      4.    Film

       

      50

      0

      50

      5.    Kort over Karup å

      0

      35

      0

      35

      6.    Udvikling af værdikæde med særlig fokus på øgede overnatningskapacitet

       

      100

      100

      200

      7.    Køb af konsulentbistand

       

      50

      50

      100

      Sum pr. år

      65

      330

      150

      545

       

       

      Udviklingsmuligheder i Viborg Kommune

      Baseret på erfaringerne fra Karup Å vil det være muligt at målrette projekter for andre vandløb, måske først og fremmest Simested Å, men også Skals Å, Jordbro Å og Fiskbæk Å vil kunne overvejes.

       

      Det er imidlertid vigtigt at udviklingen, hvis det bliver aktuelt og som for Karup Å, sker i samarbejde med de lokale interessenter.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Animation i Viborg Kommune - Handlingsplan 2018-2021
    • Resume

      Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2018-2021 at afsætte midler til en fortsættelse af Viborg Kommunes animationsstrategi ’Animation i Viborg Kommune’. Der fremlægges nu forslag til handlingsplan 2018-2021.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. om scenarie 1 vælges som handlingsplan for ’Animation i Viborg Kommune’ 2018-2021 med udgangspunkt i den i budgetforslaget for 2018-2021 afsatte bevilling på 3.000.000 kr., eller

       

      2. om scenarie 2 vælges som handlingsplan for ’Animation i Viborg Kommune’ 2018-2021, herunder at merudgiften på 1.400.000 kr. pr. år for perioden 2018-2021 finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at scenarie 2 vælges som handlingsplan for ’Animation i Viborg Kommune’ 2018-2021, herunder at merudgiften på 1.400.000 kr. pr. år for perioden 2018-2021 finansieres af driftsbeløbet afsat til

      Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk Organisation”. 800.000 kr. af beløbet reserveres til konkrete udviklingsinitiativer efter beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På baggrund af rapporten ’Potentialet i en udvidet og fokuseret animationsstrategi’ og evaluering af ’Animation i Viborg Kommune’ 2014-2017 besluttede byrådet i forbindelse med budgetforliget at forlænge ’Animation i Viborg Kommune’ for en ny 4-årig periode.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I budgetforliget for 2018-2021 er der afsat 3,0 mio. kr. til ’Animation i Viborg Kommune’.

       

      Der er nu udarbejdet forslag til handlingsplan for ’Animation i Viborg Kommune’ 2018-2021, der kan ses som bilag nr. 1.

       

      I forslag til handlingsplan er der udarbejdet 2 scenarier. Scenarie 1 beskriver forslag til handlingsplan ved en driftsramme på 3,0 mio. kr. Scenarie 2 beskriver forslag til handlingsplan ved en driftsramme på 4,4 mio. kr. I begge forslag lægges der op til et årligt møde med Økonomi- og Erhvervsudvalget og den strategiske styregruppe for ’Animation i Viborg Kommune’. I scenarie 2 vil Økonomi- og Erhvervsudvalget tillige blive forelagt forslag til disponering af den årlige pulje til medfinansiering af udviklingsaktiviteter.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at ambitionsniveauet i forlængelse af rapporten ’Potentialet i en udvidet og fokuseret animationsstrategi’ bedst indfris via scenarie 2, der dog medfører, at der i givet fald skal afsættes yderligere 1,4 mio. kr. pr. år i perioden 2018-2021.

       

      Rapporten indikerer, at et realistisk potentiale i en udvidet og fokuseret animationsstrategi er en stigning på op til 300% i antallet af medarbejdere indenfor animationserhvervet og en konsolidering af flere større animationsvirksomheder med internationalt markedspotentiale.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 12 Godkendelse af den endelige anskaffelsessum for 4 almene familieboliger i Løvel, Skema C (Bevillingssag)
    • Resume

      Boligselskabet Viborg Amt, afdeling 315, søger om byrådets godkendelse af en merudgift på 78.000 kr. til den endelige anskaffelsessum for 4 almene familieboliger på Tinggade i Løvel, skema C, jf. §§ 41 og 46 i bekendtgørelse nr. 1226 om støtte til almene boliger. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Boligselskabet Viborg Amts byggeregnskab på 6.422.000 kr. for 4 almene familieboliger i afdeling 315, beliggende på Tinggade i Løvel (skema C) godkendes,

       

      2. at en forøgelse af det kommunale grundkapitallån på 8.000 kr. svarende til 10 % af merudgiften til anskaffelsessummen godkendes, og

       

      3. at udgiften på 8.000 finansieres af det resterende rådighedsbeløb i budget 2017 til almene boliger i Løvel, Tinggade.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte den 17. juni 2015 (sag nr. 6) en ansøgning fra Boligselskabet Viborg Amt, afdeling 315, om en anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) på 6.344.000 kr. til 4 almene familieboliger beliggende på Tinggade i Løvel. Samtidigt godkendte byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10% af anskaffelsessummen svarende til 634.000 kr..

       

      Lejen for boligerne blev foreløbigt godkendt til 756 kr./m² for første driftsår samt 100 kr./måned for carporte. 

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen kan i henhold til byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) godkende skema C og den endelige leje, når anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til den af byrådet godkendte ved skema B.

       

      Anskaffelsessum

      En forudsætning for at godkende den endelig anskaffelsessum (skema C) er, at anskaffelsessummen ikke overstiger den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger. Denne beregnes til: 349 m² bolig x 19.000 kr./m² = 6.631.000 kr.

       

       

      Anskaffelsessum

      Skema B

      6.344.000 kr.

      Skema C

      6.422.000 kr.

      Merudgift ved skema C

           78.000 kr.

       

      Den endelige anskaffelsessum på 6.422.000 kr., efter et fradrag på 37.000 kr. for lejeindtægter i byggeperioden, er under den maksimalt tilladte anskaffelsessum og kan dermed godkendes.

       

      Anskaffelsessummen for byggeriet er dog steget med 78.000 kr. i forhold til anskaffelsessummen, godkendt af byrådet ved skema B. Anskaffelsessummens fordeling på grundkøb, entreprise m.v. fremgår af bilag nr. 2.

       

      Afdeling 315 blev afsluttet med skæringsdag den 1. november 2016, og revisor har forsynet byggeregnskabet med revisorerklæring uden forbehold.

       

      I anskaffelsessummen indgår afsatte beløb med 47.000 kr. Det er muligt at afsætte beløb til afholdelse af enkelte udgifter efter indberetningen af byggeregnskabet. Revideret dokumentation for disse beløb skal være fremsendt til kommunen senest 6 måneder efter godkendelsen af skema C.

       

      Merudgift og finansiering

      Boligselskabet Viborg Amt begrunder merudgiften med, at grunden viste sig at være væsentligt mere forurenet, end de geotekniske undersøgelser havde vist inden byggestart.

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

       

       

      Skema B

       Skema C

      Beboerindskud (2 %)

         127.000 kr.

          128.000 kr.

      Kommunal grundkapital (10 %)

         634.000 kr.

          642.000 kr.

      Realkreditlån (88 %)

      5.583.000 kr.

       5.652.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum (100 %)

      6.344.000 kr.

       6.422.000 kr.

       

      På grund af den højere anskaffelsessum, udgør det kommunale grundkapitallån 642.000 kr., hvilket er en stigning på 8.000 kr. fra skema B (642.000 kr. - 634.000 kr.).

       

      Husleje

      Boligselskabet Viborg Amt oplyser, at merudgiften ikke har påvirket huslejen, som derfor er uændret fra den, som blev godkendt ved skema B.

       

      Den beregnede årlige leje er på gennemsnitlig 756 kr./m² for første driftsår samt 100 kr./måned for carporte.

       

      Byggeskadefonden

      Byggeskadefonden har gennemført 1-års svigteftersyn, og fandt ingen svigt, skader eller manglende dokumentation.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Da anskaffelsessum ved skema C er højere end anskaffelsessummen ved skema B er den kommunale grundkapital ligeledes steget. Forvaltningen anbefaler, at restbeløbet på de 8.000 kr. til afdeling 315 finansieres af det resterende rådighedsbeløb i budget 2017 til almene boliger i Løvel, Tinggade.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Tilsagn til 21 almene familieboliger som senior bofællesskab i Hald Ege, Skema A (Bevillingssag)
    • Resume

      Boligselskabet Viborg søger om byrådets tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum, skema A, til opførelse af afdeling 45, 21 almene familieboliger i bofællesskab på Lindevænget i Hald Ege, godkendelse af udlejningsaftale samt godkendelse af huslejen for første driftsår.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives tilsagn til den foreløbige anskaffelsessum til Boligselskabet Viborg til opførelse af 21 almene familieboliger og fælleshus i afdeling 45, beliggende Lindevænget i Hald Ege, med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 41.611.000 kr.,

       

      2. at byrådet beslutter, at afdelingen etableres som et alment individuelt familieboligbofællesskab, hvor udlejningen skal ske i henhold til den udlejningsaftale, der er vedlagt som bilag nr. 2

       

      3. at byrådet yder et grundkapitallån på 4.161.000 kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen,

       

      4. at der gives en anlægsbevilling på 4.161.000 kr. til konto ”Afdeling 45, 21 familieboliger i bofællesskab på Lindevænget i Hald Ege, Boligselskabet Viborg” med rådighedsbeløb i 2018, der finansieres af det reserverede rådighedsbeløb i budget 2017 på 4.200.000 kr. til almene boliger i Hald Ege, Boligselskabet Viborg,

       

      5. at en eventuel indeksering af maksimumsbeløbet mellem skema A og skema B finansieres af rådighedsbeløbet i 2018,

       

      6. at byrådet giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet, og

       

      7. at den foreløbige årlige leje på gennemsnitlig 956 kr./m² for første driftsår godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har den 30. august 2017 (sag nr. 9) reserveret en kvote til 21 almene familieboliger som bofællesskab i Hald Ege. Der blev også reserveret et rådighedsbeløb på 4.200.000 kr. til et kommunalt grundkapitallån i Hald Ege.

       

      Byrådet godkendte på mødet den 22. februar 2017 (sag nr. 4), at afdeling 45 i Boligselskabet Viborg køber en grund beliggende på Egevænget, nu Lindevænget, i Hald Ege.

       

      Inddragelse og høring

      Boligselskabet Viborg har holdt informationsmøde og efterfølgende arbejdsgruppemøder med 25 interesserede personer. Arbejdsgruppen har bidraget til udformningen af størrelse og indretning af både boligerne og fælleshuset.

       

      Beskrivelse

      Boligselskabet Viborg ønsker at opføre et seniorbofællesskab med rammer for et fælles og trygt seniorliv.

       

      Afdeling 45 etableres som et individuelt bofællesskab, hvor der er selvstændigt køkken i hver bolig, et fælleshus og grønne arealer, der giver mulighed for fælles aktiviteter og samvær. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

       

      Boligselskabet og forvaltningen har udarbejdet en udlejningsaftale, der angiver, hvordan udlejning af ledige boliger i bofællesskabet skal ske, herunder hvilken målgruppe, der udlejes til (seniorer). Ved udlejningsaftalen får beboerne i bofællesskabet indflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, hvilket skal sikre, at bofællesskabet bliver levedygtigt og uden udlejningsproblemer. Udlejningsaftalen skal godkendes af byrådet samtidig med tilsagnet, jf. § 51 a i almenboligloven. Udlejningsaftalen fremgår af bilag nr. 2.

       

      Afdeling 45 opføres som rækkehuse i et plan fordelt på 5 byggefelter. Facaderne bliver med svenskrød træbeklædning, tagene bliver sadeltag med sort tagpap, vinduer og andre bygningsdetaljer bliver i hvidt. Bebyggelsen får dermed samme udtryk som de oprindelige boliger på grunden. Projektet bliver på i alt 2.144 m², hvoraf fælleshuset udgør 152 m².

       

      Boligerne bliver etableret i henhold til Viborg Kommunes Tjekliste for tilgængelighed i støttet byggeri. Til boligen bliver der opført carport og skur samt terrasser på både for- og bagside af boligen til privatophold. Fælleshuset opføres med samme materialer og udtryk som boligerne og bliver bl.a. indrettet med stort køkken og 2 gæsteværelser. Skitseprojektet fremgår af bilag nr. 3.

       

      Anskaffelsessum og finansiering

      En forudsætning for tilsagn til projektet er, at anskaffelsessummen ikke overstiger den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger. Denne beregnes til: 2.144 m² x 19.410 kr./m² = 41.615.000 kr.

       

      Boligselskabet Viborg, har afsat 562.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumsbeløbet.

       

      Anskaffelsessummen på 41.611.000 kr. holder sig under den maksimale tilladte anskaffelsessum (41.611.000 kr. – 562.000 kr. = 41.049.000 kr.), og et tilsagn er derfor muligt. Anskaffelsessummens fordeling på grundudgifter, entrepriseudgifter, omkostninger m.v. fremgår af bilag nr. 4.

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

      Beboerindskud (2 %)

           832.000 kr.

      Kommunalt grundkapitallån (10 %)

        4.161.000 kr.

      Realkreditlån (88 %)

      36.618.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum (100 %)

      41.611.000 kr.

       

      Det fremgår af finansieringen, at det kommunale grundkapitallån udgør 4.161.000 kr., hvilket er under det afsatte rådighedsbeløb på 4.200.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Det er en forudsætning for tilsagnet, at kommunen garanterer for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres, før byggeriet er opført, og skema C godkendes. Realkreditinstituttet foretager en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti (selvskyldnerkaution).

       

      Husleje

      Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 956 kr./m² for første driftsår. Lejen indeholder også udgiften til fælleshuset. Beregning samt huslejefordeling fremgår af bilag nr. 5

       

      Lejeledighed

      Lindevænget er beliggende i Hald Ege, hvor ingen af de almene boliger er ledige. Oversigt over almene boliger i Hald Ege fremgår af bilag nr. 6.

       

      Pr. 1. september er ledighedsprocenten for almene familie- og ungdomsboliger i Viborg Kommune som helhed 0,56 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden. Kommunen kan derfor meddele tilsagn til projektet.

       

      Øvrige oplysninger om projektet

      Støttebekendtgørelsens krav, byrådets særlige vilkår samt forvaltningens bemærkninger til projektet fremgår af bilag nr. 5.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Boligselskabet Viborg forventer, at boligerne er klar til indflytning i sommeren 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Den endelige anskaffelsessum kan være forøget i forhold til den foreløbige anskaffelsessum med et beløb svarende til en indeksering, hvis godkendelse af skema A og skema B sker i forskellige kalenderår. Denne indeksering vil som hovedregel være 1-2% og vil kunne dækkes af det afsatte rådighedsbeløb.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Projektet er omfattet af lokalplan nr. 408, Område til boligformål og almen service ved Egevænget i Hald Ege, delområde I. Projektet er overordnet i overensstemmelse med lokalplanen.

    • Bilag

  • 14 Samling af institutionerne i Frederiks (bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med investeringsoversigten for 2017 og overslagsårene, blev der afsat midler til samling af daginstitutionerne i Frederiks.

      Der har nu været afholdt licitation på byggeopgaven, hvor det kan konstateres, at de samlede udgifter for byggeopgaven ikke kan afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten. Udvalget skal derfor tage stilling til besparelsesmulighederne, samt søge rådighedsbeløbet på investeringsoversigten frigivet, så anlægsbyggeriet kan påbegyndes.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1.   at udvalget tager stilling til besparelsesforslagene

       

      2.   at licitationsresultatet godkendes

       

      3.   at om- og tilbygning igangsættes

       

      4.   at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” forhøjes med 11.170.000 med rådighedsbeløb på 300.000 i 2017 og 10.870.000 kr. i 2018

       

      5.   at udgiften i 2017 på 300.000 kr. finansieres med 300.000 kr. af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks”,

       

      6.   at udgiften i 2018 på 10.870.000 kr. finansieres med 170.000 kr., af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigt for 2017 og med 10.700.000 kr. i 2018 af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018, begge til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks”,

       

      7.   det forudsættes i ovenstående, at Byrådet godkender budgetforslaget for 2018, som det foreligger medio september 2017.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Uddybende bemærkning til Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling for så vidt angår 1. og 8. ”at”:

       

      Kombinationen af, at der bygges fuldmurede indervægge og ikke porebeton, og at igangsættelse af byggeriet udsættes til marts 2018 - og at man dermed kan undgå vinterforanstaltninger - medfører i alt en besparelse på 850.000 kr. der gør, at projektet kan realiseres inden for det afsatte budget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-09-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1.   at der i projektet indarbejdes besparelsesforslag, jf. sagens forslag 4, dog således at der bygges fuldmurede indervægge og ikke porebeton

       

      2.   at licitationsresultatet godkendes

       

      3.   at om- og tilbygning igangsættes

       

      4.   at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” forhøjes med 11.170.000 med rådighedsbeløb på 300.000 i 2017 og 10.870.000 kr. i 2018

       

      5.   at udgiften i 2017 på 300.000 kr. finansieres med 300.000 kr. af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks”,

       

      6.   at udgiften i 2018 på 10.870.000 kr. finansieres med 170.000 kr., af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigt for 2017 og med 10.700.000 kr. i 2018 af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018, begge til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks”,

       

      7.   det forudsættes i ovenstående, at Byrådet godkender budgetforslaget for 2018, som det foreligger medio september 2017.

       

      8.   at igangsættelse af byggeriet udsættes til marts 2018

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På møde den 25. januar 2017 besluttede Byrådet (sag nr. 12), efter indstilling fra Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 3. januar 2017 (sag nr. 6) følgende:


      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017


      at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet


      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

       

      Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 20. juni 2017 (sag nr. 6) projektforslaget for byggeriet som rådgivende firma Quattro Arkitekter A/S fremsendte.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der er afholdt licitation på byggeopgaven den 8. september 2017. Rådgiveren har oplyst, at de indkomne bud opfylder betingelserne i henhold til udbuddet. Opgaven tilbydes til de håndværkere, som har afgivet laveste konditionsmæssige korrekte bud på fagentreprisen.

       

      Efter afholdt licitation kan det konstateres, at de samlede udgifter for byggeopgaven ikke kan afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten, og udvalget skal tage stilling til besparelsesmuligheder.

       

      Følgende beløb er afsat på investeringsoversigten:

      År

      Beløb

       

      2017

      1.170.000 kr.

      700.000 kr. frigivet i BY den 25-01-17

      2018

      10.700.000 kr.

       

      I alt

      11.870.000 kr.

      11.170. 000 kr. søges frigivet

       

      På baggrund af licitationsresultatet opstilles nedenstående budget:

      Håndværksudgifter:

      Licitationspriser 08.09.2017

      Uforudsigelige udgifter m. vinterforanstaltninger (5 %)

       

      11.315.691 kr.

      570.000 kr.

      Bygherreleverancer:

      Løst inventar incl. løst belysning

      Keep focus, alarm, IT m.m.

       

      210.000 kr.

      142.804 kr.

      Omkostninger og diverse:

      Forudsete udgifter: udbud, geotekniske undersøgelser, landinspektør, tilslutningsafgifter, el, vand og varme forbrug m.m.

      Rådgiver honorar, intern

      Rådgiver honorar, ekstern

       

       

       

      630.000 kr.

      224.350 kr.

      720.000 kr.

      I alt

      13.812.845 kr.

      Budget

      11.870.000 kr.

      Overskridelse af budget

      1.942.845 kr.

       

      Finansiering:

      Anlægsudgiften på 11.870.000 kr. kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 og 2018 til formålet.

       

      Forslag fra rådgiver til besparelsesmuligheder:

      Bilag

      Besparelsesforslag

      Besparelse

      Overskridelse af budget

      1

      Incl. alternativt tilbud på vægge

      1.942.845 kr.

      0 kr.

      2

      Excl. alternativt tilbud på vægge

      1.492.845 kr.

      450.000 kr.

      3

      Byggeri opført som fuldmuret byggeri

      1.402.845 kr.

      540.000 kr.

      4

      Byggeri incl. indretning af produktionskøkken

      1.117.845 kr.

      825.000 kr.

      5

      Redegørelse vedrørende prisudvikling på byggematerialer og energimæssige tiltag

       


      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Udførelse fra januar 2017 til ca. oktober 2018, herefter ibrugtagning.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i Børne- og Ungdomsudvalget behandling af sagen.

    • Bilag

  • 15 Endelig vedtagelse af reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald
    • Resume

      Byrådet har den 21. juni 2017 (sag nr. 17) godkendt forslag til ændrede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Forslag til regulativerne er derefter sendt i offentlig høring.

       

      Efter den offentlige høring skal forslagene nu godkendes endeligt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at de reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald godkendes med de foreslåede ændringer til teksten som følge af den offentlige høring

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at de reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald godkendes med de foreslåede ændringer til teksten som følge af den offentlige høring.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. juni 2017 (sag nr. 3) godkendt forslag til ændrede affaldsregulativer. Forslag til ændrede affaldsregulativer er efterfølgende godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. juni 2017 (sag nr. 37) og af byrådet den 21. juni 2017 (sag nr. 17).

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til de ændrede affaldsregulativer har været i offentlig høring i perioden 10. juli 2017 – 18. august 2017. I høringsperioden har forvaltningen modtaget 4 høringssvar.

       

      Høringssvar fremgår af bilag 1.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har nu behandlet høringssvarene.

       

      I bilag 2 er der lavet et sammendrag af høringssvarene, og forvaltningens bemærkninger er anført.

       

      To af høringssvarene indeholder indsigelser mod etablering af en ny affaldsordning i midtbyen og ligger udenfor regulativets bestemmelser. Høringssvarene vil i stedet indgå i forvaltningens behandling af etableringen af ny affaldsordning i midtbyen.

       

      I de to andre høringssvar er der bemærkninger til områder, som ligger udenfor regulativets bestemmelser, og som ikke giver anledning til ændringer.

       

      To af bemærkningerne i høringssvarene giver anledning til ændringer i regulativet. Ændringerne fremgår af bilag 2 og er yderligere beskrevet nedenfor. 

       

      Forslag til ændringer af regulativ for husholdningsaffald på baggrund i de indkomne høringssvar

       

      1.     I et høringssvar stilles spørgsmålstegn ved, om det ikke bør være muligt at købe en ekstra sæk, når det drejer sig om husstande, der er gået sammen om en fælles løsning.

       

      I udkast til regulativet fremgår af § 9.5:

      ”Såfremt der på den enkelte ejendom forekommer perioder med særlig meget dagrenovation, kan grundejeren i Viborg Kommune få afhentet en ekstra sæk, mod betaling. Afhentning af ekstra sæk gælder ikke for områder med fællesløsninger”.

       

      Forvaltningen ønsker, at såvel enfamiliehuse som boliger med fællesordninger skal have mulighed for at købe en ekstra sæk.

      I områder med undergrundscontainere vil disse blive tømt efter behov via et meldesystem, og forvaltningen vurderer derfor, at der i disse områder ikke er behov for ekstra sække. Desuden bliver undergrundscontainerne tømt med materiel, der ikke muliggør medtagelse af ekstra sække.

       

      Der foreslås derfor følgende ændring i regulativet (markeret med kursiv):

       

      § 9.5: Såfremt der på den enkelte ejendom forekommer perioder med særlig meget dagrenovation, kan borgere i Viborg Kommune få afhentet en sæk med ekstra affald, imod betaling. Dette gælder ikke områder med undergrundscontainere.

       

      2.     I et høringssvar stilles forslag om, at de muligheder, der i regulativets § 11.3 tilbydes etageboliger om opsætning af papcontainere, udvides til også at omfatte andre større bebyggelser som fx rækkehuse.

       

      I udkast til regulativet fremgår af § 11.3:

      ”Etageboliger, kommunale institutioner og virksomheder samt særlige områder har mulighed for at få opstillet containere til papaffald i gårdarealer efter vurdering og aftale med Revas”.

       

      Forvaltningen kan se en fordel i, at andre bebyggelser med fælles affaldsløsninger også får mulighed for at indsamle papaffald særskilt.

       

      Der foreslås derfor følgende ændring i regulativet (markeret med kursiv):

       

      § 11.3:Boliger med fælles affaldsløsninger, kommunale institutioner og virksomheder samt særlige områder har mulighed for at få opstillet containere til papaffald i gårdarealer efter vurdering og aftale med Revas.

       

      På baggrund af ovenstående ændringer er nyt udkast til regulativ for husholdningsaffald udarbejdet. Ændringerne er markeret. Der har ikke været ændringer til regulativet for erhvervsaffald. Regulativerne er vedlagt i bilag 3 og 4. 

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      De ændrede regulativer træder i kraft den 1. marts 2018.

       

      Af hensyn til indsamling af affald i undergrundscontainere i særlige områder som Viborg Midtby og Arnbjerg træder bestemmelserne om indsamling af affald i særlige områder i kraft allerede 1. november 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 16 Affaldsselskabet Energnist I/S - godkendelse af vedtægtsændring
    • Resume

      De 3 kommuner Middelfart, Silkeborg og Varde, der alle er medejere af affaldsselskabet Energnist I/S, indtræder i selskabet pr. 1. januar 2018 med fuld affaldsmængde, hvilket ikke tidligere har været tilfældet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vedtægtsbilag 6.1 dateret 23. juni 2017 (bilag 1) godkendes

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vedtægtsbilag 6.1 dateret 23. juni 2017 (bilag 1) godkendes

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusion af affaldsselskaberne L90 og TAS I/S.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Energnist rettede ved brev af 31. august 2016 henvendelse til 3 ejerkommuner, der ikke deltager med kommunens fulde affaldsmængde. Det drejer sig om Middelfart, Silkeborg og Varde kommuner, som efterfølgende tilkendegav interesse for tilmelding af fuld affaldsmængde.

       

      Energnist bestyrelse fastlagde på møde den 5. april 2017 rammen for indmeldelse af resterende affaldsopland som følgende:

       

      ”At kommuner, der ikke deltager i Energnist med fuldt affaldsopland, tilbydes at indtræde i Energnist med deres fulde affaldsmængde pr. 1. januar 2018 ved samtidig indbetaling til udligning af reservepuljen og historiske overdækningspuljer, opgjort pr. 31. december 2017. Udligning sker i henhold til indbyggertal.”

       

      Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner har efterfølgende politisk behandlet sagen og meddelt Energnist ønske om fuld indtræden.

       

      Energnist’s opland er defineret i henhold til vedtægternes bilag 6.1 (bilag 1 og 2) og punkt 2.3:

      ”Interessenternes ejerandele er opgjort i forhold til indbyggertal hos interessenterne indenfor de oplande, der er defineret i bilag 6.1, pr. 1. januar 2014. Herefter reguleres ejerandelene hvert 4. år i henhold til indbyggertallene i interessentkommunerne opgjort pr. 1. januar i de oplande, der er defineret i bilag 6.1”

       

      Ved Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuners indtræden skal bilag 6.1 opdateres i henhold hertil, ligesom indbyggertallene generelt vil blive opdateret pr. 1. januar 2018, jf. vedtægternes punkt 2.3.

       

      Energnist repræsentantskab godkendte på møde den 6. september 2017 vedtægtsændringen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Vedtægtsændringen træder i kraft 1. januar 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      En ændring af vedtægternes bilag 6.1 er at betragte som en vedtægtsændring og skal således godkendes af repræsentantskabet, kommunalbestyrelserne og Ankestyrelsen i henhold til vedtægternes punkt 10.7.

    • Bilag

  • 17 Forslag til lokalplan 486 for et område til biogasanlæg ved Iglsø samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 -2029
    • Resume

      Iglsø Agro og Biogas A/S har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Iglsø. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, et forslag til lokalplan samt en miljørapport med miljøvurdering af planerne og af det anmeldte VVM-pligtige projekt. Miljørapporten konkluderer, at planerne og det anmeldte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på omgivelserne, når planerne indeholder de foreslåede rammer og bestemmelser, og når der stilles vilkår i forbindelse med miljøgodkendelser og andre godkendelser og tilladelser. Miljørapporten konkluderer, at planerne forudsætter en udvidelse af en del af Ø. Børstingvej.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde den 30. november 2017 kl. 19.00 – 21.00 eller den 7. december 2017 kl. 17.00 – 19.00 i Iglsø Forsamlingshus,

       

      3. at finansieringen af udvidelsen af Ø. Børstingvej behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Iglsø Agro og Biogas A/S samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde den 30. november 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Iglsø Forsamlingshus, og

       

      3. at finansieringen af udvidelsen af Ø. Børstingvej behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Iglsø Agro og Biogas A/S samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod beslutningen af principielle årsager, fordi etableringen af biogasanlægget vil understøtte den industrialiserede form for svine- og kvægproduktion, som Enhedslisten er imod.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 27. april 2017 (sag nr. 1) at igangsætte planlægningen for en udvidelse af et biogasanlæg ved Iglsø. Klima- og Miljøudvalget behandlede den 10. august 2017 (sag nr. 1) de indkomne forslag og ideer fra fordebatten. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes planforslag og miljørapport, og at vejforhold og finansiering heraf skulle undersøges nærmere.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er gennemført fordebat fra den 4. maj til den 28. maj 2017, og i den forbindelse blev der afholdt et borgermøde den 16. maj 2017. Der indkom 5 høringssvar, som især drejer sig om øget transport og belastning af eksisterende veje, trafiksikkerhed, lugt, opbakning til biogasproduktion, afstand til skel, ledningsanlæg og arkæologi.

       

       

      Beskrivelse

      Iglsø Agro og Biogas A/S har søgt om en udvidelse af et 100 tons biogasanlæg til et 400 tons biogasanlæg ved Iglsø. Der er tidligere givet landzonetilladelse og miljøgodkendelse til et 100 tons biogasanlæg på lokaliteten. Det godkendte anlæg er endnu ikke opført. Oversigtskort er i bilag 1 og VVM-anmeldelsen er i bilag 2.

       

      Det udvidede biogasanlæg skal håndtere 400 ton biomasse pr. dag fra egen og primært 4 andre husdyrproduktioner i området. Det vil få en råvarekapacitet på ca. 146.000 ton pr. år. Biogassen er primært baseret på husdyrgødning samt energiafgrøder, fx. majs.

       

      Biogasanlægget vil producere 6,7 mio. m3 metan/år. Biogassen skal opgraderes til naturgaskvalitet, hvilket betyder, at man fjerner biogassens indhold af CO2.

      Herved produceres der 3,7 mio. m3 bionaturgas, som skal sendes ind i naturgasnettet via en ny naturgasledning til Stoholm. Naturgasmængden svarer til det årlige naturgasforbrug for 3.700 husstande.

       

      Lokalplanen omfatter et ca. 2,9 hektar stort areal. Højden på bygninger vil være op til 12,5 meter, tanke op til 19 meter og skorstene op til 25 meter. Bebyggelsen vil bestå af lagertanke, efterafgasningstanke, reaktortanke, fortank, andre mindre tanke, læsse/lossehal, teknikhus, plansilo, brovægt, gasfakkel og opgraderingsanlæg.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i landzone syd for Iglsø. 100 tons biogasanlægget er godkendt via landzonetilladelse og miljøgodkendelse. Forvaltningen har vurderet, at udvidelsesplanerne til et 400 tons anlæg gør projektet lokalplanpligtigt, da anlægget kan behandle en større mængde biomasse. Det vil give anledning til en øget transport og en potentiel øget udledning af fx næringsstoffer og lugt.

       

      Lokalplan og Kommuneplan

      Området er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammer.

       

      Området er i Kommuneplan 2017 – 2029 udpeget som lokaliseringsmulighed for biogasanlæg. Området er desuden udpeget som et værdifuldt landbrugsområde. Området ligger ca. 450 meter fra kommuneplanens udpegede naturområder og §3 områder ved Iglsø Bæk.

       

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 486 og forslag til kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 - 2029, se bilag 3.

       

      Forslag til lokalplan nr. 486

      Lokalplanforslagets formål er at udlægge lokalplanområdet til biogasanlæg med tilhørende tanke mv. med henblik på afsætning af bionaturgassen til naturgasnettet. Formålet er også at sikre, at bebyggelse sker i harmoni med eksisterende bebyggelse og landskab, og at adgangsveje til anlægget medfører mindst mulig gene for omgivelserne.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 -2029

      Med kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2017 -2029 udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.

       

      Miljøvurdering og vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Der er udarbejdet en miljørapport, der både indeholder miljøvurdering af planforslagene og VVM-redegørelse for det anmeldte projekt. Ansøger har udarbejdet miljørapporten med rådgiverbistand fra Peter Salling Miljørådgivning. Miljørapporten er i bilag 4.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      ·           Lugt, støj og støv

      ·           Vejforhold og trafik

      ·           Påvirkning af natur, flora, fauna

      ·           Risiko for uheld

      ·           Alternativ vejadgang

       

      Den overordnede konklusion i miljørapporten er, at planerne og det konkrete projekt ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljø og naboer mht. trafik, lugt, kvælstof mv.

       

      Luftspredningsberegningen (den såkaldte OML-beregning), som er beskrevet i miljørapporten, viser, at biogasanlæggets luftrenseanlæg vil sikre, at biogasanlægget kan overholde miljølovens lugtkrav i forhold til naboer. OML-beregningen viser tilsvarende, at luftrenseanlægget vil reducere udledningen af kvælstof, så tærskelværdierne for påvirkning af §3 områder og Natura 2000 området ved Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal ikke overskrides.

       

      Transporten vil foregå i tankbiler, lastbiler med container eller traktor med vogn. Antallet af transporter vil være ca. 14 transporter til biogasanlægget og ca. 14 transporter fra biogasanlægget pr. dag udenfor høstsæsonen. I de anslåede 21 høstdage vil der i gennemsnit være ca. 13 ekstra transporter pr. dag i juli og august relateret til halm og græsensilage samt ca. 57 ekstra transporter pr. dag i september og oktober relateret til majsensilage.

       

      Det vurderes efter en gennemgang af transportvejene, at Ø. Børstingvej bør udvides på strækningen mellem indkørslen til Ø. Børstingvej 6 og Lånum. Det vurderes desuden, at der bør opsættes et skilte med forbud mod at benytte Rørgårdsvej, Gl. Skolevej og Vittrupvej til gennemkørsel med tunge køretøjer for at sikre den bedste trafikafvikling og trafiksikkerhed. Politiet har givet samtykke til dette.

       

      Miljørapporten behandler en alternativ adgangsvej til biogasanlægget fra Vestre Skivevej via en privat fælles grusvej til biogasanlægget, for at minimere transporten på Ø. Børstingvej. Det vurderes, at denne adgangsvej vil forøge transportafstanden med op til 4 km, ligesom den vil være til gene for naboer langs denne grusvej. Da det ikke er muligt at pålægge transporterne tvungne ruter vil det, uanset adgangsvejen fra Vestre Skivevej, være nødvendigt at forholde sig til Ø. Børstingvejs tilstand som adgangsvej. 

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde den 30. november 2017 kl. 19.00 – 21.00 eller den 7. december 2017 kl. 17.00 – 19.00 i Iglsø Forsamlingshus.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af Byrådet.

       

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

      Planforslag til vedtagelse

      Primo 2018

      Endelig vedtagelse

      Primo 2018

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen vurderer, at planerne og det ansøgte projekt forudsætter en udvidelse af strækningen mellem indkørslen til Ø. Børstingvej 6 og Lånum. Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 825.000 kr.

       

      Iglsø Agro og Biogas A/S er indstillet på at indgå en frivillig udbygningsaftale. Med udbygningsaftalen forpligtiger Iglsø Agro og Biogas A/S sig frivilligt til at finansiere en udvidelse af strækningen mellem indkørslen til Ø. Børstingvej 6 og Lånum, dog max. 825.000 kr.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planforslagene med tilhørende miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring. Forvaltningen foreslår, at høringen finder sted i perioden primo november 2017 til primo januar 2018, og at udkast til miljøgodkendelse offentliggøres i samme periode.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er vedhæftet som bilag til miljørapporten.

       

      I henhold til Planlovens § 21b kan byrådet på opfordring fra en grundejer indgå en udbygningsaftale med grundejeren herunder for områder i landzone.

       

      Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

       

      Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af planforslagene.

       

      Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentlig tilgængelig.

    • Bilag

  • 18 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018 (Karup)
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018”.

       

      Tillægget danner grundlag for, at et område nordvest for Karup By kan optages i kloakopland som planlagt privat separatkloak.

       

      Samtidigt ændres et eksisterende kloakopland fra planlagt separatkloak til planlagt privat separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-20018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Beslutningen i Teknisk Udvalg den 27. september 2017 har ikke betydning for det foreliggende Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018, hvorfor det kan godkendes i sin nuværende form, jf. bilag nr. 2.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt med eventuelle korrektioner som følge af Teknisk Udvalgs beslutning fra møde den 27. september 2017 (sag nr. 3).

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 22. juni 2017 (sag nr. 13) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 28. juni 2017 til den 23. august 2017. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Med dette tillæg til spildevandsplanen dannes grundlag for, at et område nordvest for Karup By kan optages i kloakopland som planlagt privat separatkloak. Området optages i forbindelse med, at Karup Kartoffelmelfabrik ønsker at udvide sit produktionsanlæg.

       

      Samtidigt ændres et eksisterende kloakopland fra planlagt separatkloak til planlagt privat separatkloak. Ændringen af det eksisterende kloakopland sker, for at det nye erhvervsområde vil være beliggende inden for én og samme type kloakopland.

       

      ”Privat separatkloak” er en kloakeringstype, hvor sanitært spildevand afledes til offentlig kloak. Tag- og overfladevand håndteres internt, og der er mulighed for at søge om udledning til recipient, hvis nedsivning viser sig utilstrækkelig. Der betales kun tilslutningsbidrag for spildevandsafledning.

       

      For kloakeringstypen ”separatkloak” er der ret og pligt til afledning af tag- og overfladevand til offentlig kloak, hvorfor der skal betales fuldt tilslutningsbidrag.

       

      Det drejer sig konkret om følgende områder:

      ·           Nyt kloakopland, planlagt privat separatkloak: hel eller del af matriklerne 2b, 2c, 2i, 3a og 3ap Karup By, Karup

      ·           Ændring af planlagt separatkloak til planlagt privat separatkloak: hel eller del af matriklerne 3a, 3an og 3au Karup By, Karup

      ·           Berigtigelse af planlagt separatkloak til separatkloak: del af matrikel 3a Karup By, Karup

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte og ændrede kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      I forbindelse med forslag til lokalplan nr. 483 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017-2029 for erhvervsområde ved Karup er der behov for at optage området i Viborg Kommunes spildevandsplan. Vedtagelse af lokalplan, kommune­plantillæg samt tillæg til spildevandsplanen er planlagt til at forløbe parallelt.

       

      Sanitært spildevand planlægges afledt til Karup Renseanlæg.

       

      Tag- og overfladevand planlægges håndteret internt i området ved nedsivning. Såfremt der ved fuld udbygning af området viser sig behov for i mindre omfang at aflede tag- og overfladevand til vandløb, giver tillægget mulighed for, at tag- og overfladevand, efter at der er meddelt en udledningstilladelse, kan afledes til Karup Å.

       

       

      Alternativer

      Som alternativ til privat separatkloak kunne kloakoplandet planlægges som ”separatkloak”, hvor tag- og overfladevand afledes til den offentlige regnvandskloak, hvilket vil medføre følgende konsekvenser:

      ·           Der skal meddeles ny udledningstilladelse til forsyningens regnvandsudløb til Karup Å

      ·           Der skal etableres rensedam inden udledning til Karup Å

      ·           Der skal betales også tilslutningsbidrag for tag- og overfladevand

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 19 Klimatilpasning i Tastum (bevillingssag)
    • Resume

      I Klimatilpasningsplanen for Viborg Kommune er der udpeget et risikoområde i Tastum. I tilfælde af kraftig afstrømning af overfladevand fra markarealer er der risiko for oversvømmelse af flere ejendomme og vejarealer.

       

      Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til at afhjælpe problemerne med oversvømmelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 385.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning i Tastum” med rådighedsbeløb i 2017,

       

      2. at udgiften på 385.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 385.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning i Tastum” med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      2. at udgiften på 385.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 25. januar 2017 vedtog byrådet ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 19).

       

      Den 21. juni 2017 vedtog byrådet klimatilpasningsprojektet som en del af et samlet spildevandsprojekt for Tastum i Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 (sag nr. 19).

       

       

      Inddragelse og høring

      Tillægget nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 har været i offentlig høring fra den 7. marts 2017 til den 2. maj 2017.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      I forbindelse med vedtagelse af ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” blev risikoområde nr. 75 i Tastum udpeget.

       

      Risikoområdet er prioriteret i kategori 1, som er de områder, hvor der er størst behov for en indsats.

       

      Risikoområdet er udpeget på grund af risiko for oversvømmelse af en række ejendomme langs Toften i forbindelse med overfladeafstrømning fra markarealer syd for Toften. Oversvømmelsesrisikoen opstår i forbindelse med tøbrud eller kraftig regn, da markarealerne skråner ned mod Toften.

       

      I forbindelse med kraftig regn er der risiko for afstrømning af vejvand fra Tastumvej mellem Tastum og O. Tastum ned igennem Tastum. Derudover kan markarealet vest for Tastumvej give anledning til overfladisk afstrømning ud på vejen og ned igennem Tastum. For at styre afledningen ønskes etableret en grøft langs Tastumvej, som tilsluttes regnvandssystemet i Tastum.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at oversvømmelsesrisikoen kan forhindres ved etablering af dige syd for Toften samt etablering af grøft langs Tastumvej, som beskrevet i Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Da diget samt grøft med tilhørende anlæg udelukkende etableres af klimatilpasningshensyn, bør udgifterne hertil finansieres som en del af indsatsplanen for klimatilpasning.

       

      Udgiften til etablering af dige syd for Toften forventes at blive 85.000 kr., mens udgiften til etablering af grøfter langs Tastumvej forventes at blive 300.000 kr. Den samlede udgift til klimatilpasning i Tastum forventes således at blive 385.000 kr.

       

      Spildevandprojektet i Tastum finansieres af Energi Viborg Vand A/S. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 20 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 (Rødkærsbro)
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018”.

       

      Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede kloakopland i Rødkærsbro kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 22. juni 2017 (sag nr. 12) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 28. juni 2017 til den 23. august 2017. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Rødkærsbro kan omlægges til separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om følgende områder:

      ·           Etape 1: Industriområdet ved Frederiksgade, Stadionvej samt Mørksvej

      ·           Etape 2: Bjerrevej, Klostervej, Klostervænget og Klosterhøj

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 21 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 (Rødkærsbro)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak i Rødkærsbro samt etablering af spildevandsledninger, pumpestationerne og rensedamme (bassiner).

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering af spildevandsledninger

      ·           Etablering af rensedamme.

      ·           Etablering af pumpestationer og øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 22 Afslutning af anlæg over 2 mio. kr. for Revas
    • Resume

      Afslutning af anlægsregnskab over 2 mio. kr. for ”Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling

      1.000 kr.

      Forbrug

      1.000 kr.

      Afvigelse
      (+) merforbrug
      (-) mindreforbrug

      165545

      Etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro

      6.711

      6.942

      231

      I alt

      Afsluttede anlæg

      6.711

      6.942

      231

       

      Forklaring på afvigelser

      165545: Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 231.000 kr., hvilket skyldes uforudsete udgifter.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 23 Anlægstilskud til etablering af mountainbikespor i Viborg Kommune (Bevillingssag)
    • Resume

      Der er på investeringsoversigten afsat i alt 1,5 mio. kr. til projektet ”Etablering af mountainbikespor i Viborg Kommune”. Beløbet er afsat med 0,5 mio. kr. i årene 2015, 2016 og 2017.

      Der ansøges nu om at få frigivet beløbet vedrørende 2017.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår, at Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Etablering af mountainbikespor i Viborg Kommune” med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      2. at udgiften på 500.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 28-09-2017

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Etablering af mountainbikespor i Viborg Kommune” med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      2. at udgiften på 500.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der er til projektet afsat 1,5 mio. kr. i tilskud fra Viborg Kommune. Beløbet fremgår af investeringsoversigten, i årene 2015, 2016 og 2017, fordelt med 0,5 mio. kr. hvert af årene. 

      Sagen er sidst behandlet i Kultur – og Fritidsudvalget 11. august 2016, med efterfølgende godkendelse i Byrådet 3. august 2016, sag nr. 20. Her blev beløbet for 2016 frigivet. Der er således frigivet i alt 1 mio. kr.

       

      Det er foreningen Viborg Trail Arena (tidligere Viborg MTB Spor), der står bag projektet. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Trail Arena har fremsendt ansøgning om frigivelse af tilskud for år 2017. Etableringen af de 100 km MTB spor er godt på vej, og der er i 2016-2017 hidtil arbejdet på forskellige delspor eller gennemført anlægsarbejder i følgende områder: Stanghede (12 km), Stendal (10 km), Undallslund (8 km), Ødalen (6 km) og Bækkelund (6 km) samt vedligehold i Viborg Plantage, Ødalen/Klostermarken og Bækkelund. Således er der i alt 56 km værdige spor i 2017.

       

      Der er gennemført en del kompetenceudvikling på sporbyggere og netværksarbejde samt ikke mindst forsøg med forskellige anlægsteknikker. Fokus har samtidig været rettet på at opbygge et stort og stærkt netværk, hvor professionelle sporbyggere i samarbejde med frivillige trailbuilders anlægger spor. 

       

      Foreningen har fået fondsfinansiering til en del af etableringen. Disse udbetales dog først, når specifikke anlæg er færdigetablerede.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet realiseres om muligt i 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er på investeringsoversigten afsat et anlægstilskud på 1,5 mio. kr. til formålet. Budgettet er ligeligt fordelt med 0,5 mio. kr. i 2015, 2016 og 2017.

      Beløbet for 2015 og 2016, i alt 1 mio. kr. er frigivet og udbetalt til foreningen.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 24 Vedtagelse af lokalplan nr. 479 for et centerområde mellem Falkevej og Indre Ringvej i Viborg
    • Resume

      Forslag til lokalplan nr. 479 har været i offentlig høring. Et af høringssvarene kommer fra bygherre, der ønsker mulighed for en ekstra etage på Falkevej 9, hvilket vil forudsætte, at der skal laves et kommuneplantillæg. Bygherre har under høringsperioden også lavet aftaler med ledningsejere i området, hvorfor bygherre nu ønsker mulighed for bebyggelse i lokalplanområdets nordlige del.

       

      Forvaltningen lægger op til en stillingtagen til, om lokalplanen skal ændres med mulighed for bebyggelse mod nord og nogle mindre ændringer, og sendes i ny forkortet høring, eller om et revideret lokalplanforslag med kommuneplantillæg, der også giver mulighed for en ekstra etage på Falkevej 9, skal sendes i ny offentlig høring på 4 uger.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til,

       

      1. Om Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, at lokalplanslaget sendes i ny forkortet høring på 14 dage, med de i bilag 5 nævnte ændringer (1. del af bilaget), inden planen forelægges til endelig vedtagelse, eller

       

      2. Om Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, at et nyt lokalplanforslag og et kommuneplantillæg, der giver mulighed for op til henholdsvis 6 og 7 etager på Falkevej 9, og hvor de i bilag 5 nævnte ændringer er indarbejdet, skal sendes i ny 4 ugers offentlig høring, inden planen forelægges til endelig vedtagelse.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-09-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at et nyt lokalplanforslag og et kommuneplantillæg, der giver mulighed for op til henholdsvis 6 og 7 etager på Falkevej 9, og hvor de i bilag 5 nævnte ændringer er indarbejdet, skal sendes i ny 4 ugers offentlig høring, inden planen forelægges til endelig vedtagelse.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog den 31. august 2016 (sag nr. 6) kommuneplantillæg nr. 56 – nye rammer for Falkevej i Viborg.

       

      Jævnfør kommuneplantillæg nr. 56 ønsker bygherre at opføre en bebyggelse på Falkevej 9-17 med mulighed for boliger, liberale erhverv og detailhandel (store udvalgsvarer).

      Området er ikke omfattet af en lokalplan. Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et større byggeprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Realisering af projektet kræver derfor, at der vedtages en lokalplan.

       

      Byrådet besluttede den 21. juni 2017 (sag nr. 25) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 479 for et centerområde mellem Falkevej og Indre Ringvej i Viborg i 8 ugers offentlig høring.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Lokalplanforslaget er i bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 479 har været i offentlig høring fra den 22. juni til den 16. august 2017. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslaget, som er i bilag nr. 3.

       

      Der har under høringsperioden desuden været afholdt borgermøde. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om de trafikale forhold i naboområderne, og der blev spurgt til, om forslag til lokalplan nr. 479 ville få en indvirkning på dette.

       

      Forvaltningen følger den trafikale situation i området, men vurderer, ud fra trafiktællinger mv. i området, ikke, at den er problematisk på nuværende tidspunkt.
      Forslag til lokalplan nr. 479 udlægger desuden et areal til mulig udvidelse af Falkevej, så der evt. kan etableres cykelsti og fortov i begge sider af vejen, samt en sti på tværs af området, hvilket samlet set vil kunne medføre en forbedring af de trafikale forhold – særligt for bløde trafikanter.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 479

      Området udlægges til centerformål, og der gives herunder mulighed for boliger, liberale erhverv, detailhandel (store udvalgsvarer), almen service, hoteller, restauranter og lignende.

       

      Herudover er planens principper som følger:

       

      Bebyggelse:

      ·           Maks etageantal:

      Falkevej 9: Højst 6 etager mod Falkevej og højst 5 etager mod Indre Ringvej.

      Falkevej 11-17: Højst 5 etager.

       

      ·           Maks bebyggelsesprocent på 175 %.

      ·           Maks facadelængde på 58 m, men med mulighed for sammenbygning, hvis sammenbygningen udføres i transparent materiale og er tilbagetrukket mindst 3 m fra den øvrige facade.

       

      ·           Udgangsbyggelinje 20 m fra vejmidte mod Indre Ringvej (i tråd med øvrige lokalplaner mod Indre Ringvej og i overensstemmelse med servitut om vejbyggelinje, der er gældende for Indre Ringvej).

      ·           Facader mod Indre Ringvej skal etableres som aktive facader i gadeplan (vinduespartier med publikumsorienterede funktioner), for at sikre et imødekommende gaderum langs Indre Ringvej.

      ·           Terræn og bebyggelse mod Falkevej skal udformes, så det virker indbydende. Lokalplanen stiller derfor krav om en trinvis nedtrapning mod Falkevej, samt at det nederste trin får en højde, så det kan bruges til ophold for de forbipasserende. Lokalplanen stiller samtidig krav om, at parkeringsdæk i bebyggelsen ikke må være synlige i facaden, men at de enten skal etableres under terræn eller internt i bebyggelsen.

      ·           Der skal inden for lokalplanområdet arbejdes med bæredygtige tiltag via fx grønne facader, grønne tage, grønne taghaver, tilplantede grønne opholdsarealer/p-arealer og regnvandshåndtering. Formålet er at sikre en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel, i tråd med Byrådets visioner for Viborg Baneby.

      ·           Der gives mulighed for bebyggelse og grønt forareal henholdsvis 20 og 15 m fra vejmidte mod Indre Ringvej, på et areal, der i dag bruges til skråningsanlæg mod Indre Ringvej.

       

      Trafikale forhold:

      ·           Der må kun etableres vejadgange til bebyggelsen fra Falkevej.

      ·           Der udlægges en sti for cyklister og gående mellem Indre Ringvej og Falkevej.

      ·           Der udlægges et areal på 2 m langs Falkevejs østside til udvidelse af Falkevej, så der bliver mulighed for at anlægge fortov og cykelsti på begge sider af vejen i fremtiden.

      ·           Parkering inden for området kan beregnes ud fra mulig dobbeltudnyttelse.

       

      Herudover sikrer lokalplanen, at der ikke kan etableres digital skiltning inden for lokalplanområdet, jævnfør beslutning i Teknisk Udvalg ved igangsætning af lokalplanen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar. Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      Der er kommet et høringssvar fra bygherre, og forvaltningen har derfor taget en dialog med bygherre. På denne baggrund er der fremkommet en række ønsker til ændringer i lokalplanforslaget fra bygherre. Forvaltningen vurderer, at disse ændringer kan indarbejdes i lokalplanforslaget, men at det vil kræve en fornyet forkortet høring af lokalplanforslaget (14 dage), jf. planlovens § 27, stk. 2., inden det igen kan forelægges til vedtagelse, da nogle af ændringsforslagene på væsentlig måde berører andre borgere end bygherre.

       

      Herudover ønsker bygherre mulighed for en ekstra etage på Falkevej 9. Denne ændring vil kræve et nyt kommuneplantillæg for området, og en ændring af lokalplanforslaget, der vil kræve en ny høring på 4 uger, inden lokalplanforslaget igen kan forelægges til vedtagelse.

       

      Der også kommet et høringssvar med ønske om, at der gives lov til maksimalt 3 etager inden for lokalplanområdet, for at boligområderne mod øst ikke mister udsigt og får skyggepåvirkning. Forvaltningen vurderer, at udsigten til et nybyggeri, grønne opholdsarealer mv. vil være en forskønnelse af området, fremfor den nuværende udsigt til gamle industribygninger. Forvaltningen vurderer desuden, at en kommende skyggepåvirkning ikke vil påvirke den ejendom som indsiger bor i, men at det alene vil være de nærmeste boligbebyggelser der vil få skyggepåvirkning, og her kun om morgenen.
      Forvaltningen indstiller derfor, at bemærkningen ikke imødekommes.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5, og forslag til evt. kommuneplantillæg er i bilag 6.

       

       

      Alternativer

      Planen kan vedtages uændret.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen, da planen giver mulighed for et stort byggeprojekt med en synlig og markant placering i Viborg by. Planforslaget skal derfor vedtages af Byrådet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen forventer, at Falkevej skal udvides, i takt med at området omdannes, så der bliver cykelsti og fortov på begge sider af vejen. Der vil være en udgift for Viborg Kommune i forbindelse med køb af areal til udvidelse, samt anlægsudgifter.

       

      Der forventes en indtægt for Viborg Kommune i forbindelse med salg af areal mod Indre Ringvej, der med lokalplanen udlægges til bebyggelse og grønt forareal.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der er i områdets nordlige del placeret en fjernvarmeledning og en spildevandsledning. Efter vedtagelse af lokalplanforslaget har bygherre været i dialog med Viborg Fjernvarme og Energi Viborg. Viborg Fjernvarme har indvilget i, at fjernvarmeledningen kan flyttes ud i det grønne forareal, såfremt bygherre afholder omkostningerne, og Energi Viborg har indvilget i, at der kan bygges henover deres spildevandsledning, såfremt udlæg omkring ledningen friholdes, og der laves en frihøjde på mindst 4 meter over deres anlæg/ledning.

       

      Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at lokalplanforslaget kan ændres, så der gives mulighed for byggeri, hvor ledningerne i dag er placeret, under forudsætning af, at fjernvarmeledningen flyttes, og at spildevandsledningen respekteres jf. Energi Viborgs krav. Herudover vurderer forvaltningen, at ledningerne skal tinglyses på Viborg Kommunes ejendom, inden arealet sælges til bygherre.

    • Bilag

  • 25 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 482 for et boligområde ved Agerlandsvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Forslag til lokalplan nr. 482 og forslag til tillæg nr. 4 til kommuneplan 2017-2029 (tidligere tillæg nr. 73 til kommuneplan 2013-2025) har i perioden fra den 22. juni til den 16. august 2017 været i offentlig høring. Planforslagene giver mulighed for opførelse af tæt-lav boligbebyggelse. Der er indkommet 1 indsigelse i høringsperioden.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til den, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-09-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til den, der har indsendt høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 14. juni 2017 (sag nr. 47), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 482 for et boligområde ved Agerlandsvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013 - 2025 i 8 ugers offentlig høring.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag 2.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 482 for et boligområde ved Agerlandsvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013 - 2025 har været i offentlig høring fra den 22. juni til den 16 august 2017. Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar til planforslagene. Indsigelsen findes i bilag 3.

       

      Høringssvaret omhandler, at den blodbøg, som står ved indkørslen til Agerlandsvej 26a, bør sikres og forsat bevares med lokalplanen. Derudover foreslås det at den sydlige støjvold skal tilplantes med træer og buske i stedet for græs, samt at støjvolden gøres bredere og således flades mere ud mod syd på arealet udenfor lokalplanområdet.

       

      Det indstilles, at der optages bestemmelser om bevaring af træet i lokalplanen, da træet er med til at give området karakter. Det indstilles desuden, at der gives mulighed for mindre træer og buske på den sydvendte skråning mod det grønne område syd for lokalplanområdet samt det indstilles, at der ikke fastsættes en minimums hældning for den sydvendte del af støjvolden, støjvolden vil således kunne brede sig længere mod syd. Beplantningen og en fladere hældning vil gøre det muligt i højere grad at sikre et samspil mellem støjvolden og det mindre grønne område syd for lokalplanområdet.   

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 451

      Lokalplanforslaget udlægger området ved Agerlandsvej og Vestre Ringvej i Viborg til boligområde i form af tæt-lav bolig bebyggelse. Der gives mulighed for opførelse af i alt 16 tæt-lav boliger. Vejadgang sker fra Agerlandsvej. Der stilles krav om etablering af støjvolde mod Agerlandsvej og Vestre Ringvej.

       

      Forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2017 - 2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg til kommuneplanen, der justerer afgrænsningen mellem de eksisterende rammeområder VIBNV.A1.06, VIBNV.B4.02 og VIBNV.R1.02. Således lokalplanområdet bliver omfattet VIBNV.B4.02.

       

      Kommuneplan 2017 – 2029 blev endeligt vedtaget i Byrådet den 21. juni 2017, og således efter at forslag til tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2027 blev vedtaget til offentlig høring. Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget vil dette derfor blive et tillæg til kommuneplan 2017 – 2029.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der vil ved realisering af planlægningen blive stillet krav om etablering af en venstresvingsbane på Agerlandsvej af hensyn til trafiksikkerheden. Bygherre skal afholde alle udgifter i forbindelse med etableringen af svingbanen jf. lov om offentlige veje.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

  • 26 Fortsat behandling af ny vejadgang til fremtidigt boligområde ved Hald Ege
    • Resume

      Teknisk Udvalg behandlede sidst sagen på møde d. 10. august 2016 (sag nr. 6). Beslutningen var, at sagen blev udsat. Der har været endnu en henvendelse til Vejdirektoratet vedr. muligheden for at der etableres en ny vejadgang til Vejlevej mod at lukke Koldingvejs tilslutning til Vejlevej. Forvaltningen har efterfølgende fået udarbejdet en trafikplan for området mellem Egeskovvej, Koldingvej og det ansøgte boligområde ved Hald Ege.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår Tekniks Udvalg at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at der igangsættes udarbejdelse af lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg for ansøgning 1 og 4.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-09-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at der igangsættes udarbejdelse af lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg for ansøgning 1 og 4, idet Rideskolen inddrages i det videre arbejde vedr. vejforholdene. Planlægning af område 2 og 3 afventer nærmere.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsatte planlægningen for et nyt boligområde ved Hald Ege på møde d. 17. september 2014 (sag nr 6). Teknisk Udvalg har behandlet sagen vedrørende planlægningen og etablering af en ny vejadgang til et fremtidigt boligområde mellem Hald Ege og Viborg ved Kolbækken på 7 udvalgsmøder.

       

      Der har været undersøgt flere forskellige mulige vejadgange.

       

      LE34 har d. 1. september 2017 på vegne af Bach gruppen og Poul Erik Hansen fremsendt ansøgning om igangsætning af planlægningen bilagt planskitse visende områdets disponering med veje og delområder (vedlagt i bilag 2).

       

      Inddragelse og høring

      Byrådet indkaldte fra 2. oktober til den 29. oktober 2014 ideer og forslag til planlægningen for et nyt boligområde ved Hald Ege.

       

      Der er modtaget 21 bemærkninger under den forudgående offentlighed. Der afholdtes borgermøde den 23. oktober 2014 med deltagelse af ca. 80 borgere.

       

      På mødet fremkom bl.a. følgende bemærkninger:

      -        Belastningen på Koldingvej er stor og bliver kun større med et nyt boligområde. Tilsvarende bliver belastningen gennem Hald Ege til skole og institutioner større, hvis boligområdet etableres.

       

      -        Hvorfor skal der ske byudvikling i Hald Ege, når kommunen netop har planlagt for Arnbjerg, hvor der kommer 700 boliger/byggegrunde? Nonbo enge er endnu ikke udbygget, og det ser ud til at tage lang tid. Hvor længe skal beboerne bo på en byggeplads?

       

      -        Der bliver behov for, at Koldingvej gøres bredere for at kunne rumme den trafik, et boligområde vil medføre.

       

      -        Området har stor rekreativ og landskabsmæssig værdi. Undlad at bruge hver lille grøn plet til byudvikling!

       

      -        Hellere færre boliger og/eller storparceller, så der ikke skal så meget trafik gennem Koldingvej og Egeskovvej.

       

      -        Ønske om at cykelstier etableres i Hald Ege før denne byudvikling begynder.

       

      Der blev på borgermødet fremsat ønske om, at der afholdes yderligere borgermøde i offentlighedsfasen for lokalplanforslag og kommuneplantillæg.

       

      Beskrivelse

      På forespørgsel har Vejdirektoratet med brev af 5. december 2016 (vedlagt i bilag 3) fastholdt, at der ikke bør etableres en ny vejtilslutning for et nyt boligområde til Vejlevej, statsvej 348 Ølholm- Viborg, ved Kolbækken.

       

      Forvaltningen afholdt d. 20 december 2016 møde med Vejdirektoratet. Mødets formål var at følge op på Vejdirektoratets udtalelse af 5. december 2016.

       

      På mødet uddybede Vejdirektoratet de trafikale konsekvenser ved at etablere en direkte vejadgang for et boligområde til Vejlevej på det aktuelle sted med følgende:

       

      -            Hovedparten af trafikken fra et fremtidigt boligområdet vil have retning mod Viborg, hvilket betyder, at biler skal krydse den sydgående vognbane på Vejlevej. Det vil dels skabe flere situationer med opbremsning og øget risiko for uheld, og dels vil det være svært for beboerne at komme ud på Vejlevej, særligt i myldretid. Der er tale om en ændring i trafikken i forhold til trafikken fra Koldingvejs tilslutning til Vejlevej, idet hovedparten af udkørslerne fra Koldingvej er højresving i sydgående retning.

       

      -            Hvis der skal etableres adgang for et boligområde, vil det være nødvendigt at etablere en rundkørsel. Dette vil have negativ betydning for fremkommeligheden på Vejlevej. Der vil ikke kunne etableres yderligere lyskryds i den åbne land, da disse medfører for mange ulykker.

       

      Flere ansøgninger

      Byrådet besluttede på møde den 21. juni 2017 (sag nr. 4) i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029, at der skal udarbejdes grundlag for igangsætning af planforslag for byudvikling mellem Hald Ege og Viborg på baggrund af 4 konkrete ansøgninger.

       

      Ansøgning 1 er den oprindelige ansøgning. Ansøger er LE34 på vegne af bl.a. Bach Gruppen.

       

      Ansøgning 2 er modtaget i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til Kommuneplan 2017. Ansøger er Phillipsen Gruppen.

       

      Ansøgning 3 er modtaget i maj 2017. LABAN arkitekter søger på vegne af lodsejeren Egeskovvej 1 om planlægning for et nyt boligområde.

       

      Ansøgning 4 er modtaget i maj 2017. Lodsejer, Kolbækvænget 14, søger om mulighed for at udstykke 4 byggegrunde.

       

      De konkrete arealer fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Trafikplan

      Forvaltningen har fået udarbejdet en trafikplan visende vej- og stinet til betjening af 4 områder mellem Viborg og Hald Ege. Der er en række parametre omkring især trafiksikkerhed ved krydsning af Alhedestien og adgangen til Viborg Rideskole, Koldingvej 215, som det er væsentlig at finde den bedste løsning på.

       

      Trafikplanen (vedlagt i bilag 4) indeholder en vejadgang til nyt boligområde 1 via Koldingvej krydsende Kolbækken ved Nonbo Traktor. Trafikplanen indeholder desuden en vejlukning af den østligste del af Koldingvej (lukning af selve tilslutningen til Egeskovvej) for at fredeliggøre området omkring rideskolen, og for at skabe mere sikre krydsninger af Egeskovvej.

       

      Der er med planen lagt særligt vægt på at skabe en sikker og tryg vej og stinet, som sikrer en god betjening af de fremtidige områder - samtidig med, at der i høj grad tages hensyn til områdets eksisterende beboer og funktioner.

       

      Område 1 vejbetjenes via Koldingvej, hvorpå der i krydsningen med Kolbækvænget etableres en hævet flade for at tydeliggøre krydsningspunktet og for at holde hastigheden nede. Koldingvejs tilslutning til Vejlevej kan opretholdes for at undgå omvejskørsel, men kan lukkes såfremt lokaliteten skulle blive uheldsbelastet. Område 1 stibetjenes via en belyst asfaltsti over bækken forbi den sydligste del af Haveforeningen Solvang, som kobles på Alhedestien.

       

      Der etableres en gangsti evt. i grus som forbinder område 1 med Kolbækvænget, hvorved gående får en direkte forbindelse til de nye buslommer ved Egeskovvej. Koldingvejs forløb ændres via et nyt forløb på 200 meter og en ny tilslutning til Egeskovvej.

       

      Der bør af sikkerhedsmæssige grunde etableres en kort venstresvingsbane på Egeskovvej. Vejændringen fjerner det lange retlinjede forløb på Koldingvej, hvorved det bliver muligt at lukke den eksisterende tilslutning til Egeskovvej. Herved ledes ny trafik fra boligområde 1 uden om rideskolen og den skæve krydsning med Alhedestien. Lukningen af Koldingvej muliggør, at buslommen på vestsiden af Egeskov kan flyttes mod syd, og at der kan anlægges en krydsningshelle i den nuværende venstresvingsbane. Herved forbedres de kritiske oversigtsforhold, og sikkerhed og trygheden øges for stitrafikanter.

       

      Område 2 vejbetjenes af den forlagte Koldingvej i nord og af en ny kort stamvej via en ny rundkørsel på Egeskovvej i syd. Den forlagte Koldingvej opdeler område 2. En rundkørsel på Egeskovvej har til formål at give en klar visuel markering af den nye byzonestart, og giver en sikker tilslutning af de fremtidige områder 2 og 3 til Egeskovvej.

       

      Rundkørsler sænker hastigheden, så der kan skabes en sikker og tryg stikrydsning inkl. ridestikrydsning på nordsiden af rundkørslen. Omkring rundkørsel etableres to buslommer, som skal betjene de nye områder med kollektiv trafik. Rundkørslen vil have en hastighedsdæmpende effekt på Egeskovvej, og vil forbedre sikkerheden i den nye tilslutning af Koldingvej og i krydsningspunktet mod nord.

       

      Område 2 og 3 er godt betjent af de eksisterende stier, og via en opgradering af ridestien mellem område 2 og 3.

       

      Område 4 består kun af 3-4 nye parcelhusgrunde og kan vejbetjenes af Kolbækvænget.

       

      Der etableres 30 km/t zoner i de nye boligområder ved at give de interne stamveje kurvede eller knækkede forløb, således at der skabes et selvforklarende vejforløb, der indbyder til lav hastighed uden behov for bump eller lign.

       

      Vejdirektoratets bemærkninger

      Trafik planen har været hos Vejdirektoratet til udtalelse. Udtalelsen er vedlagt i bilag 5. VD udtaler at det ved en fuld realisering af planen kan blive vanskeligt at komme ud på statsvejen fra Kolbækvænget i spidstimen, og at det af fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsmæssige hensyn kan blive nødvendigt at etablere højresvingsspor og på sigt at lukke Kolbækvængets tilslutning til statsvejen. Vejdirektoratet anbefaler endvidere, at ejendommene Vejlevej 2, 2c, 4 og 6 så vidt muligt bør adgangsbetjenes som boligområde 1, sådan at de nuværende adgange til statsvejen for disse ejendomme kan lukkes. Dette vil være VD´s udgangspunkt for behandling af fremtidige plan- og udstykningssager i området.

       

      Forvaltningen vurderer, at de ejendomme, der indgår i udstykningsplanerne, kan miste deres direkte adgang til Vejlevej. Vejlevej 2c og 4 indgår ikke. Vejlevej 6 er pt under udstykning (deles i to), hvis ellers denne udstykning godkendes, indgår Vejlevej 6 heller ikke i planlægningen

       

      Tilbage er Vejlevej 2, som forventes at miste sin adgang og dermed skal vejbetjenes af ny vej.

       

      Øvrige forhold

      Trafikplanen forudsætter, at der kan opnås dispensation til, at nye veje kan gå gennem fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der er 9 gravhøje med 100 m beskyttelseszone på de ansøgte arealer. 5 af gravhøjene er beliggende skjult i skoven (Viborg Plantage). De øvrige 4 høje er beliggende på arealet mellem Kolbækvænget og Koldingvej.

       

      Forvaltningen er i dialog med Miljøstyrelsen, Naturforvaltningen om dispensationsmuligheder.

       

      Forvaltningen er endvidere opmærksom på to naboer til område 1 på hhv. Vejlevej 2c, som har tilladelse til kloakservice, og Vejlevej 4, som angiveligt har tilladelse til hundepension/hundekennel.

       

      Forvaltningen har anmodet virksomheden RO-PO dog om dokumentation for, at der drives kennel/hundepension på ejendommen. En sådan dokumentation er trods gentagne anmodninger ikke modtaget. Forvaltningen lægger derfor til grund, at der ikke drives kennel/hundepension, og vurderer at lokalplanarbejdet kan igangsættes ud fra dette. Virksomheden vil blive hørt i forbindelse med offentlighedsfasen for planlægningen.

       

      Af hensyn til kloakservicevirksomheden skal der holdes en vis afstand til et fremtidigt boligområde – alternativt opføres en støjvold mod området, så støjgener undgås.

       

      Opgørelse af rummelighed/behov for nyt byzoneareal ved Hald Ege

      I kommuneplan 2017-2029, som netop er vedtaget, er rummeligheden opgjort for hele kommunen.

      Forvaltningen opdaterer to gange årligt antallet af byggegrunde til både bolig- og erhvervsformål. Seneste opgørelse er fra april 2017. Der var på dette tidspunkt 1,3 ha ledigt areal til boligformål i Hald Ege. Arealet er lokalplanlagt, men ikke byggemodnet. Lokalplanen er fra 1977.

       

      Befolkningsprognosen for Hald Ege fremskriver befolkningen med 8 %. Det betyder, at der er behov for ca. 8 ha areal til nye åben-lav boliger i planperioden, når den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 2,15. Det svarer nogenlunde til arealet i ansøgning 1.

       

      Udlæg af nye boligområder ved Hald Ege vil indgå i den samlede opgørelse af rummeligheden i kommunen, og derfor have betydning for muligheden for at udlægge boligområder andre steder

       

      Forslag til planlægning for områderne

      Ansøgning 1 har ventet i flere år på, at der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan. Ventetiden skyldes, at der skulle findes en mulig vejadgang. Ansøger har nu opkøbt den jord, der skal laves vej på, og en vejadgang er dermed mulig uden ekspropriation. Der har været afholdt fordebat i perioden fra d. 2. oktober 2014 til den 29. oktober 2014 forud for planlægningen.

       

      Det ansøgte areal svarer til, at behovet for nye boliger i Hald Ege kan dækkes i 12 år jf. ovenstående opgørelse af behov for nyt byzoneareal.

       

      Der er udført en screening af området. På baggrund af screeningen vurderes, at planlægningen for område 1 ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      Ansøgning 4 (vedlagt i bilag 6) er af underordnet betydning, da der alene er tale om udstykning af 3 til 4 byggegrunde. Vejadgang skal ske fra Kolbækvænget, og boligerne vil indgå naturligt i det eksisterende boligområde.

       

      Ansøgning 2 har tidligere været medtaget i forslag til kommuneplan, men blev taget ud ved den endelige vedtagelse grundet statsligt veto. På arealet er en række beskyttelseslinjer om fortidsminder (gravhøje) og skovbyggelinje i forhold til fredskov. Gravhøjene er ikke direkte synlige, idet de er på den nordlige side af Egeskovvej, men byggelinjerne reducerer arealet, der kan bebygges væsentligt med mindre Miljøstyrelsen, Naturforvaltningen vil meddele dispensation/ophæve beskyttelseslinjerne. Der er p.t. dialog med Miljøstyrelsen om dette.

       

      I ansøgning 2 og 3 er ikke endeligt fastlagt bebyggelsestype eller bebyggelseshøjder. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive hvor mange boliger, områderne i alt kan komme til at indeholde.

       

      Det foreslås, at der igangsættes udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for ansøgning 1 og 4. Begrundelsen er, at der er et behov i planperioden, som kan dækkes af disse ansøgninger, samt at ansøgning 1 har ventet længe, og der er risiko for yderligere ventetid, hvis ansøgning 2 medtages i planforslaget grundet dispensationer fra Miljøstyrelsen, Naturforvaltningen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv-

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der skal evt. afholdes kommunale udgifter i forbindelse med etablering af buslomme m.v. ved gennemførelse af trafikplanen.

       

      Udgifterne til den nye vejanlæg forventes overvejende betalt af de private udstykkere og fordelt i forhold til det antal boliger, vejene skal betjene.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      En ny vejadgang gennem en del af ejendommen Koldingvej 162 skal ske ved ekspropriation, såfremt der ikke opnås frivillige aftaler.


    • Bilag

  • 27 Forslag til fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathias Gade i Viborg (bevillingssag)
    • Resume

      Anlægsregnskabet for projektet ”Tilgængelighed i historiske bykerner – nye veje til Viborgs kulturarv” viser, at der er uforbrugte midler på 2,88 mio. kr. (slettes m blåt)

       

      Realdania har meddelt forvaltningen, at de gerne ser deres andel af tilskud forblive i byen i form af et tillægsprojekt til tilgængelighedsprojektet sammen med Viborg Kommunes andel.

       

      Med henblik på Byrådets stillingtagen til, om Viborg Kommunes andel sammen med Realdanias andel skal bibeholdes i form af et tillægsprojekt til tilgængelighedsprojektet, er der i dialog med Realdania udarbejdet et skitseforslag for en ny udformning af Kompagnistræde og Sct. Mathias Gade svarende til strækningen rundt om Latinerhaven fra Nytorv til Sct. Mogens Gade.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      1. at tillægsprojektet, som fremgår af bilag 2 i form af skitse A eller B, godkendes som grundlag for udarbejdelse af et projektforslag,

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathias Gade” med rådighed i 2017,

       

      3. at udgiften på 300.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne – kulturarv”,

       

      4. at der afsættes et rådighedsbeløb (udgift) på 2.580.000 kr. og et rådighedsbeløb (indtægt) på 1.470.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathiasgade” med rådighed i 2018, og

       

      5. at nettoudgiften på 1.110.000 kr. finansieres ved at rådighedsbeløbet på kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne – kulturarv” i 2017 overføres til kontoen ” Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathias Gade i 2018.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Inden mødet var der udsendt en foreløbig vurdering omkring arkæologi i området, jf. beslutningen i Teknisk Udvalg. Vurderingen kan ses som nyt bilag nr. 3.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg med den tilføjelse, at sagen genoptages, hvis forundersøgelsen viser, at der vil blive en væsentlig merudgift til projektet.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-09-2017

      Teknisk Udvalg besluttede, at forhold omkring arkæologi undersøges inden behandling i byrådet.

       

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at tillægsprojektet, som fremgår af bilag 2 i form af skitse A, godkendes som grundlag for udarbejdelse af et projektforslag,

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathias Gade” med rådighed i 2017,

       

      3. at udgiften på 300.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne – kulturarv”,

       

      4. at der afsættes et rådighedsbeløb (udgift) på 2.580.000 kr. og et rådighedsbeløb (indtægt) på 1.470.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathiasgade” med rådighed i 2018, og

       

      5. at nettoudgiften på 1.110.000 kr. finansieres ved at rådighedsbeløbet på kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne – kulturarv” i 2017 overføres til kontoen ” Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathias Gade i 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Projektet ”Tilgængelighed i historiske bykerner – nye veje til Viborgs kulturarv” er udviklet og realiseret i 2010-2016 i et samarbejde mellem Viborg Kommune, Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden og Arbejdsmarkedets Feriefond.

       

      Projektet, der blev indviet i september 2016, har gjort Viborgs rige kulturarv mere tilgængelig og har samtidig medvirket til at binde handelsbyen og Domkirkekvarteret bedre sammen. I respekt for kulturarven er alle tiltag søgt udført så diskret som muligt med brug af eksisterende materialer i byen.

      Projektet har blandt andet omfattet en række fysiske tiltag – herunder Nytorv, Nytorvgyde, Sortebrødre Kirke, samt flere af midtbyens haver og mindesmærker.

       

      Realdania har meddelt forvaltningen, at de gerne ser deres andel af de uforbrugte midler forblive i byen i form af et tillægsprojekt til tilgængelighedsprojektet sammen med Viborg Kommunes andel. Realdanias samlede andel hertil udgør ca. 1,47 mio. kr. mens Viborg Kommunes bidrager med ca. 1,42 mio. kr.

      Samlet er der mulighed for et tillægsprojekt på 2.880.000 kr., såfremt restrådighedsbeløbet fra Projektet ”Tilgængelighed i historiske bykerner – nye veje til Viborgs kulturarv” afsættes til formålet.

       

      Rådgiver har som følge heraf udarbejdet to skitseforslag i dialog med forvaltningen og Realdania.

      Oversigtskort over det areal, skitseforslagene omfatter, ses i bilag 1.

       

      Inddragelse og høring

      I tilgængelighedsprojektet har der undervejs været inddraget et nationalt videnspanel samt en lokal følgegruppe med repræsentanter fra blandt andet handicapråd, ældreråd, Viborg Handel med flere. Erfaringerne herfra er videreført i skitseforslaget.

       

      Viborg Handel har i dialog med forvaltningen tilkendegivet deres opbakning til tillægsprojektet, men samtidig påpeget vigtigheden af, at i hvert fald et antal af de 3 kant-parkeringspladser i Kompagnistræde bibeholdes, navnligt i forhold til de nærmeste butikker i Sct. Mathias Gade.

       

       

      Beskrivelse

      Der er udarbejdet to skitseforslag og herunder et økonomisk overslag af rådgiver, som kan ses i bilag 2.

      I begge forslag er skitseret en ny kørebane med en brostensbelægning i genbrugssten, svarende til løsningen for Nytorv, mens gågadebelægningen fortsættes som fortov i begge sider. Der etableres hvilereposer i den stejle Kompagnistræde – en løsning der også er anvendt i tilgængelighedsprojektet for Nytorvgyde og ved Sortebrødre Kirke.

      Foran Latinerly foreslås en vejbelægning som i gågaderne for at skabe mere luft omkring restauranten og en forbindelse over til fortovet langs Latinerhaven. Vejen vil stadig have kantsten, så der ikke er tvivl om, hvad der er kørebane, og hvad der er udeservering og fortov.

      Der etableres bordurbånd for cyklister langs Sct. Mathias Gade på strækningen mellem gågaderne og Sct. Mogens Gade.

       

      I skitseforslag A bibeholdes 2 kant-parkeringspladser i Kompagnistræde.

      Skitseforslag B indeholder ikke kant-parkeringspladser.

       

      Ud over skitseforslag A og B er der vist en supplerende option for en gangsti der fortsætter gågadebelægningen fra Kompagnistrædes nordlige ende og hen til trapperne ved Latinerhaven. Dette ligger dog ud over den samlede ramme for et tillægsprojekt på 2.880.000 kr. som beskrevet oven for, og indgår derfor ikke som en del af skitseforslaget.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at strækningen rundt om Latinerhaven (Kompagnistræde og Sct. Mathias Gade) er udfordret i forhold til tilgængelighed og endvidere fremstår noget slidt.

      En fornyelse heraf som skitseret vil kunne skabe et sammenhængende tilgængeligt netværk mellem de fornyede handelsgader/Nytorv og Domkirkekvarteret/Sct. Mogens Gade.

       

      Der er i dag 3 kant-parkeringspladser i Kompagnistræde med korttidsparkering (30 min.). Særligt i Kompagnistræde er der trange pladsforhold, som blandt andet medfører, at flere varelastbiler kører op på modstående fortov for at komme forbi parkerede biler, med ødelagte fliser til følge.

      Forvaltningen vurderer, at en reducering til 2 kantstens-parkeringspladser som vist i skitseforslag A vil kunne forbedre forholdene. Endvidere vil P-pladserne medvirke til at begrænse hastigheden. 

      Alternativet uden P-pladser som vist i skitseforslag B gør det muligt at etablere et bredere fortov. Herved skabes der mere plads på det smalle stræk i forhold til ledelinier og hvilereposer samt en visuel oplevelse af strækningen.

       

      Alternativer

      Byrådet realiserer ikke et tillægsprojekt. Realdanias andel tilbagebetales. 

       

       

      Tidsperspektiv

      Under forudsætning af byrådets godkendelse vil forvaltningen i samarbejde med rådgiver udarbejde et projektforslag til godkendelse i Teknisk Udvalg samt i Realdanias bestyrelse ultimo 2017 med henblik på realisering i 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Økonomisk overslag for projektet ”Fornyelse af Kompagnistræde/Sct. Mathiasgade” fremgår af bilag 2.

       

      Anlægsregnskabet for projektet ”Tilgængelighed i historiske bykerner – nye veje til Viborgs kulturarv” viser, at der er uforbrugte midler.

      Realdania har meddelt forvaltningen, at de gerne ser deres andel af tilskud på 1,47 mio. kr. forblive i byen i form af et tillægsprojekt til tilgængelighedsprojektet sammen med Viborg Kommunes andel.

       

      Der er mulighed for et tillægsprojekt på 2.880.000 kr. idet det foreslås at Viborg Kommune bidrager med 1,42 mio. kr. af uforbrugte midler i tilgængelighedsprojektet.

      Regnskabsafslutningen af tilgængelighedsprojektet vil blive politisk behandlet i løbet af efteråret sammen med øvrige projekter, der er klar til regnskabsafslutning, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.

       

      Det indstilles, at der gives en anlægsudgiftsbevilling i 2017 på 300.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med det indledende arbejde med skitse- og projektforslag. Desuden indstilles, at der afsættes et rådighedsbeløb (udgift) i 2018 på 2.580.000 kr. og et rådighedsbeløb (indtægt) i 2018 på 1.470.000 kr. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Området er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.C1.08, der er udlagt som et bycenter til blandet bolig og erhverv.

      Området er omfattet af Bevaringsplan Viborg 1972. Et af bevaringsplanens vigtigste mål er at sikre, at vedligeholdelse, ombygning og fornyelse af bygningerne, gader og pladser mv. sker, så området i den enkelte ejers og hele byens interesse kan beholde og forhøje sin arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi.


      Forvaltningen vurderer, at skitseforslaget er i overensstemmelse med gældende planlægning.

    • Bilag

  • 28 Realisering af trafikforbedringer fra Trafikplanen for Viborg Midtby (bevillingssag)
    • Resume

      Som et led i trafikplanen for Viborg Midtby er det et ønske at trafiksanere Kaserneområdet, således gennemkørsel igennem Kaserneområdet undgås.

       

      Derforuden ønskes skabt en cykelforbindelse fra Biblioteket og den kommende Baneby til Rådhusområdet og uddannelsesområdet VIA.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at arbejdet med de 6 foreslåede tiltag igangsættes.

       

      Direktøren foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, 

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.235.000 kr. til kontoen ”omforandring af kaserneområdet” med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      3. at udgiften på 1.235.000 kr. finansieres ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018, som er afsat på investeringsoversigten 2018-2021 på kontoen ”Realisering af trafikplan for Viborg Midtby”, idet det forudsættes, at Byrådet på mødet d. 11. oktober 2017 godkender det foreliggende forslag til investeringsoversigten for 2018-2021.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-09-2017

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at arbejdet med tiltag 4-6 igangsættes. Tiltag 1-3 afventer afklaring af ombygning på Tingvej 

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til byrådet, 

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.235.000 kr. til kontoen ”omforandring af kaserneområdet” med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      3. at udgiften på 1.235.000 kr. finansieres ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018, som er afsat på investeringsoversigten 2018-2021 på kontoen ”Realisering af trafikplan for Viborg Midtby”, idet det forudsættes, at Byrådet på mødet d. 11. oktober 2017 godkender det foreliggende forslag til investeringsoversigten for 2018-2021.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på mødet den 29. februar 2012 (sag nr. 55) en trafikplan for Viborg Midtby. I planen er der angivet, at områderne ved de tidligere kasernebygninger ønskes gjort bilfri, og forvaltningen foreslår, at der gennemføres en række tiltag i området.

       

      Teknisk Udvalg havde på møde den 1. februar 2012 behandlet (sag nr 27) vedrørende navngivning af veje i kasserneområdet samt drøftelse af at gøre kasserneområdet bilfrit. De foreslåede tiltag nedenfor er i høj grad i overensstemmelse med de beskrevne tiltag i 2012.

       

      Inddragelse og høring

      Brugerne af det tidligere kaserneområde har før givet udtryk for, at de gerne vil have fredeliggjort området, så der ikke længere er gennemkørende trafik ind gennem området. Forvaltningen har gennemført møder med parterne i området om konkrete forslag og herudfra fremkommer Forvaltningen med vedlagte forslag til trafiksanering af kaserneområdet.

       

      Beskrivelse

      For at fredeliggøre kaserneområdet foreslås gennemført en række tiltag, der alle skal medvirke hertil.

       

      Forslag vedrørende kaserneområdet fremgår af bilag 1 – Oversigtskort Kasserneområdet.

       

      Forslag 1

      Der er gennemført trafiktællinger i porten ved Arsenalet. Her optælles i gennemsnit 1045 biler på hverdage og 300 på weekenddage. Der optælles i perioden med trafiktællinger i gennemsnit 250 cykler igennem porten på hverdage. Til sammenligning er det stort set samme antal bilister, som anvender Excerserpladsen.

       

      På baggrund heraf foreslås, at porten lukkes for biltrafik ved etablering af 1-2 stk. demonterbare pullerter, som ved særlige events såsom hærvejsløbet kan demonteres.

      Dermed lukkes for gennemkørende trafik fra Rødevej til Kaserneområdet/Tingvej. 

       

      Forslag 2 

      På den eksisterende p-plads på den nordlige side af hovedbygningen ud mod Rødevej foreslås etableret en vejadgang til p-pladsen fra Rødevej. Dette forslås for, at denne p-plads bliver mere attraktiv at bruge, idet lukningen af porten betyder, at p-pladsen kommer til at ligge afsides, vil den muligvis ikke blive brugt efter en lukning, som beskrevet under forslag 1. For ikke at skabe en mulighed for at kunne køre igennem kaserneområdet via p-pladsen lukkes den af mod Kaserneområdet.  

       

      Forslag 3

      Ved den eksisterende P-plads på sydlig side af hovedbygningen ud mod Rødevej foreslås etableret ny vejadgang fra Eksercerpladsen. Adgangen forventes at øge brugen af p-pladsen. Det vurderes ikke, at en vejadgangen vil give en ny attraktiv gennemkørselsmulighed af Kaserneområdet. Såfremt dette sker, kan der etableres bump eller tilsvarende for at gøre denne vej igennem kaserneområdet mindre fremkommelig.

       

      Forslag 4

      Ved rundkørslen fra Tingvej til Ammunitionsvej forslås det at ændre vigepligtsretningerne, idet den nuværende vigepligt oplyses af brugerne som uhensigtsmæssig og medføre farlige situationer specielt i spidsperioderne. Det foreslås i samme forbindelse, at en del af Ammunitionsvej og p-pladsen imellem Ammunitionsvej og Tingvej fornys med asfalt og afmærkning, for at gøre parkering her mere attraktivt. For at mindske den gennemkørende trafik via Kasernevej opsættes 1-2 demonterbare pullerter jf. bilag 1.

       

      Forslag 5

      For at mindske uhensigtsmæssig parkering omkring Paradepladsen opsættes p-forbudsskilte omkring Paradepladsen og der afmærkes med parkeringsbåse for vareleveringer i området.

       

      Forslag 6

      For at skabe en bedre cykelforbindelse fra Rådhusområdet/VIA University til det kommende Midtbyens Gymnasium og Banebyen etableres foranstaltninger herfor.

       

      I forbindelse med etablering af det nye Midtbyens Gymnasium ved Banegårds Alle vil der med fordel kunne etableres en stirute mellem Midtbyens Gymnasium og det tidligere kaserneområde via biblioteket, Skovgårdsvej, Overdamsvej og Stadion Alle. Den vil give en god forbindelse til banebyområdet for stitrafikanter. Den vil også aflaste forbindelsen ved Boyesgade, som er uden stianlæg, smal og med en del bil- og især bustrafik. Forslaget fremgår af bilag 2 - Cykelrute mellem stationen og Rådhuset.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Projekterne kan realiseres i ultimo 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      De afledte driftsudgifter vurderes at være minimale og kan holdes indenfor eksisterende driftsbudgetter.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 29 Realisering af trafiksikkerhed i Signalkryds på Indre Ringvej (bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med en ny trafikplan for Viborg Kommune er der blev påpeget flere sorte pletter i signalkrydsene på Indre Ringvej i Viborg. Der er igangsat forundersøgelser og løsningsforslag til afhjælpning af de sorte pletter, som medfører ændringer i flere signalanlæg på Indre Ringvej.

       

      Der er midler til en del trafiksikkerhedsarbejder i 2017, men det foreslås, at gøre brug af en del af de afsatte midler i 2018, således de anvendes allerede i 2017.

       

      Der søges anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejderne og de konsekvenser, som disse kræver på de eksisterende signalanlæg.   

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at arbejdet med realisering af øget trafiksikkerhed i signalanlæggene på Indre Ringvej igangsættes,

       

      2. at arbejdet med implementering af en ny ”grøn bølge” som følge af de    trafiksikkerhedsmæssige tiltag i krydsene samt det nye signalanlæg ved vejtilslutningen fra Vilhelm Ehlerts Alle i Viborg Baneby til Indre Ringvej igangsættes,

       

      3. at der som følge af forundersøgelser af de eksisterende signalanlæg udskiftes styremaskiner i 4 signalkryds for at kunne implementere den nye programmering af trafiksikkerhedstiltag og grøn bølge tiltag,

       

      Direktøren foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, 

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.335.000 kr. til kontoen ”Trafiksikkerhed i signalkryds på Indre Ringvej og følgearbejder” med rådighedsbeløb på 850.000 kr. i 2017 og 485.000 kr. i 2018, og

       

      5. at udgiften på 1.335.000 kr. finansieres ved dels en nedsættelse af bevilling og rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af trafiksikkerhedsplan” i 2017 med 500.000 kr. og dels ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018, som er afsat på investeringsoversigten 2018-2021 på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplan” med 835.000 kr., idet det forudsættes, at Byrådet på mødet d. 11. oktober 2017 godkender det foreliggende forslag til investeringsoversigten for 2018-2021.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-09-2017

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at arbejdet med realisering af øget trafiksikkerhed i signalanlæggene på Indre Ringvej igangsættes,

       

      2. at arbejdet med implementering af en ny ”grøn bølge” som følge af de trafiksikkerhedsmæssige tiltag i krydsene samt det nye signalanlæg ved vejtilslutningen fra Vilhelm Ehlerts Alle i Viborg Baneby til Indre Ringvej igangsættes, og

       

      3. at der som følge af forundersøgelser af de eksisterende signalanlæg udskiftes styremaskiner i 4 signalkryds for at kunne implementere den nye programmering af trafiksikkerhedstiltag og grøn bølge tiltag,

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til byrådet, 

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.335.000 kr. til kontoen ”Trafiksikkerhed i signalkryds på Indre Ringvej og følgearbejder” med rådighedsbeløb på 850.000 kr. i 2017 og 485.000 kr. i 2018, og

       

      5. at udgiften på 1.335.000 kr. finansieres ved dels en nedsættelse af bevilling og rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af trafiksikkerhedsplan” i 2017 med 500.000 kr. og dels ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018, som er afsat på investeringsoversigten 2018-2021 på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplan” med 835.000 kr., idet det forudsættes, at Byrådet på mødet d. 11. oktober 2017 godkender det foreliggende forslag til investeringsoversigten for 2018-2021.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På mødet 31. maj 2017 (sag nr. 13) besluttede Teknisk Udvalg at igangsætte trafiksikkerhedsprojekter herunder, at de signalregulerede kryds på Indre Ringvej i Viborg analyseres nærmere.

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med implementering af Trafikplan for Viborg undersøges de sorte pletter i signalkrydsende nærmere. Det overordnede billede af ulykkerne peger på en del venstresvingsulykker i mange af krydsene, men ellers en variation i ulykkesbilledet.

       

      Nedenstående nummerering stemmer med nummerering i indstillingen til Teknisk Udvalg. 

       

      1:

      Der forslås for de enkelte kryds således:

       

      Indre Ringvej/Falkevej og Indre Ringvej/Marsk Stigsvej

      Der etableres ”bundet venstresving”, hvormed venstresvingende kører i deres egen fase, således man ikke får grøn samme tid med ligeud kørende. Særligt i disse kryds er venstresvingsulykker udtalte. ”Bundet venstresving” vil medføre nogle geometriske ændringer såsom ekstra helleanlæg for at kunne implementeres, men der vurderes i dette kryds at være tilstrækkeligt areal til rådighed hertil.

       

      Indre Ringvej/Holstebrovej

      Trafiksikkerhedsmæssigt anbefales, at der etableres ”venstresvingspil” på Indre Ringvej, hvor venstresvingende får længere grøntid end ligeud retningen gør. Det vurderes, at uheldene i dette kryds kan skyldes, at særligt venstresvingende bilister føler sig tvunget til at tage chancer for at komme med over, mens der er grønt. Ligeledes bør det forventes, at den nye Banevej vil trække venstresvingende trafik, hvormed en venstresvingspil vil være hensigtsmæssigt ift. en forventning om øget mængde venstresvingende. Dog medfører bundet venstresving en nedsat kapacitet, såfremt den nuværende programmering af den grønne bølge bibeholdes, som beskrevet nedenfor.

       

      Indre Ringvej/Jegstrupvej

      Der bør etableres ”venstresvingspil” på Indre Ringvej i dette kryds.

       

      Indre Ringvej/Kirkebækvej

      Der er ikke vurderet behov for ændringer udover en tilpasning til ny grøn bølge som beskrevet nedenfor.

       

      Indre Ringvej/Prinsens Alle

      Der er ikke vurderet behov for ændringer udover en tilpasning til ny grøn bølge som beskrevet nedenfor.

       

      Indre Ringvej/Gl. Skivevej

      Der etableres ”bundet venstresving”, hvormed venstresvingende kører i deres egen fase, således man ikke får grøn samme tid med ligeud kørende. Særligt i dette kryds er venstresvingsulykker udtalte og med ”bundet venstresving” opstår der ikke konflikter imellem ligeud kørende og venstresvingende på Indre Ringvej, som der gør i dag. ”Bundet venstresving” vil medføre nogle geometriske ændringer såsom ekstra helleanlæg for at kunne implementeres, men der vurderes i dette kryds at være tilstrækkeligt areal til rådighed hertil.

       

      2:

      Analyse m.v. af ”Den grønne bølge” på Indre Ringvej

      Der etableres et nyt signalanlæg mellem Holstebrovejskrydset og Marks Stigs Vejs krydset i forbindelse med anlæggelse af den nye vej i Banebyen – Vilhelm Ehlerts Alle som bevirker, at den grønne bølge på Ringvejen påvirkes. Det medfører, at den grønne bølge bør analyseres og forventelig efterses sammen med de visuelle konstateringer, som man kan drage ved at se på trafikken i spidsperioderne, morgen og eftermiddag, i området, hvor der opleves kø særligt omkring Holstebrovejskrydset.

       

      I sammenspil med de trafiksikkerhedsmæssige tiltag og det nye signalanlæg ved Vilhem Ehlerts Alle er det nødvendigt at eftergå den grønne bølge. Idet der forslås implementeret separate faser i flere kryds med bundet venstresving for at mindske uheld, vil det medføre en dårligere fremkommelighed, hvis ikke den grønne bølge efterses, og omløbstider og grøntider tilrettes - særligt i spidsperioderne vil vise sig nødvendigt at omprogrammere signalanlæggene for stadig at fastholde en fornuftig fremkommelighed på Indre Ringvej. Derfor forslås implementeret radardetektering i flere af krydsene for at kunne styre trafikken bedst muligt ud fra den givne trafikmængde.

       

      3:

      Fornyelse af styremaskiner i visse kryds på Indre Ringvej

      Der har været udført forundersøgelser af de eksisterende signalanlæg. For at kunne implementere flere af de nye tiltag bør styremaskinerne i 4 signalkryds udskiftes.

      I disse 4 signalkryds forventes styremaskinerne udtjent indenfor 5 år.

       

      Udgiftfordeling

       

      1. Øget trafiksikkerhed i signalkryds er beregnet til 715.000 kr. (heraf allerede afsat 500.000 i 2017) hermed netto ekstraudgift 215.000 kr.

       

      2. Analyse og programmering af grøn bølge på Indre Ringvej er beregnet til 620.000 kr.

       

      3. Fornyelse af styremaskiner i 4 signalkryds er beregnet til 500.000 kr.

       

      Samlet ønsket bevilling andrager dermed 1.335.000 kr.

       

      Alternativer

      Trafiksikkerhedsmæssigt vil det være hensigtsmæssigt, at der etableres ”bundet venstresving” i alle signalkryds på Indre Ringvej, men de arealmæssige forhold ved signalkrydsende muliggør ikke umiddelbart dette uden væsentlige geometriske ændringer og udvidelser af Indre Ringvej primært ved signalkrydsende.

       

      Tidsperspektiv

      Tiltagene fra krydsende Falkevej, Marks Stigs Vej, Vilhelm Ehlerts Alle og til Holstebrovejskrydset forventes udført i 2017. De resterende kryds forventes udført primo 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er et rådighedsbeløb på 4.380.000 kr. i 2017 til arbejder afledt af trafiksikkerhedsplan i 2017. Heraf er der 2.925.000 kr. til projektet ny rundkørsel ved Agerlandsvej-Gl. Skivevej til udførsel i 2017. Efter gennemførelse af dette projekt forventet et uforbrugt rådighedsbeløb på 500.000 kr. som foreslås overført til anvendelse på signalkrydsene på Indre Ringvej.

       

      Det indstilles, at bevilling og rådighedsbeløb til arbejder afledt af trafiksikkerhedsplanen i 2017 nedsættes med 500.000 kr. og anvendes til finansiering af signalkrydsene på Indre Ringvej. Desuden indstilles det, at det resterende beløb til finansiering sker ved en nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2018, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 (Anlægsbasisbudget 2018-2021) på kontoen ”Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplan”.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ekspropriation
      Der forventes ikke at skulle eksproprieres for at implementere de nye tiltag, da mindre ombygninger i 2 kryds forventes at kunne udføres indenfor de nuværende forhold.

  • 30 Udvidelse af Hjælpemiddelservice samt indkøb af vaskerobot (bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med udvidelse af Hjælpemiddelservice samt indkøb af vaskerobot blev der afholdt licitation den 4. juli 2017. Resultatet fra licitationen viste sig at være væsentlig dyrere end forudset i budgetoverslaget, og dermed kan projektet ikke afholdes indenfor den godkendte anlægsbevilling til projektet.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Udvidelse med tilbygning og indkøb af vaskerobot til Hjælpemiddelservice” forhøjes med 1.400.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      2. at udgiften på 1.400.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb i 2018 der er afsat til ”Renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter”, i det der ikke genetableres faciliteter til aktivitetscenter.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26-09-2017

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Udvidelse med tilbygning og indkøb af vaskerobot til Hjælpemiddelservice” forhøjes med 1.400.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      2. at udgiften på 1.400.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb i 2018, der er afsat til ”Renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter”, idet der på nuværende tidspunkt ikke genetableres faciliteter til aktivitetscenter.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på deres møde den 23. november 2016 (sag nr.24), at godkende en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. til udvidelse med tilbygning og indkøb af vaskerobot til Hjælpemiddelservice.

       

      Efterfølgende har der været afholdt licitation på projektet. Resultatet af licitationen viste sig ikke at kunne holde sig indenfor den tildelte anlægsbevilling.

       

      Årsagerne til dette skyldes flere forskellige omstændigheder:

       

      • Projektet er et mindre projekt, hvor det har været svært at få håndværkerne til at byde ind, set i lyset af den generelle høje bygge- og anlægsaktivitet i markedet, hvilket har påvirket prissætningen i opadgående retning

       

      • Ekstern rådgivning er blevet væsentlig dyrere end forudset

       

      • Udgifter til byggeinstallationer samt myndighedskrav i forhold til brandtekniske tiltag er blevet dyrere end forudset

       

      Ovenstående er alle årsager, der har været med til at bevirke, at projektet ikke kan holdes indenfor den afsatte anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. Dette skal ses i forhold til de behov Hjælpemiddelservice har i form af flere kvadratmeter samt et tilkøb af vaskerobot.

       

      Energi & Ejendomme vurderer på baggrund af den gennemførte licitation og fornyet gennemgang af projektet i samarbejde med Job & Velfærd, at en forhøjelse af anlægsbevillingen med 1,4 mio. kr., til i alt 6 mio. kr. vil gøre projektet realiserbar i sin nuværende form.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Hjælpemiddelservice er Sundhed & Omsorgs centrale lager på hjælpemiddelområdet. Alle hjælpemidler opbevares, distribueres, rengøres og repareres fra hjælpemiddelservice på Ålandsvej. Efterspørgslen og forbruget af hjælpemidler har gennem de seneste år været stærkt stigende. Stigningen i forbruget af hjælpemidler er dels en udløber af, at hjælpemidler anvendes, som et centralt element i den rehabiliterende indsats på ældreområdet, hurtigere udskrivelser fra Hospitalerne, ligesom borgerne har et øget behov for hjælpemidler på baggrund af flere muligheder i sundhedsaftalerne.

       

      Derforuden har Arbejdstilsynet stillet øgede krav til vask af hjælpemidler, som i dag forgår manuelt. Arbejdstilsynet forventes fremadrettet, at stille krav om, at vaskeenhederne på hjælpemiddeldepoterne fremover skal indkapsles i lukkede rum. Et yderligere krav er, at der vaskes ved højere temperaturer og med andre metoder, hvilket ikke gør en manuel håndtering muligt.

       

      I dag lejer Hjælpemiddelservice plads via et fjernlager på den anden side af vejen for at have plads til alle hjælpemidlerne. Tilbygningen skal erstatte dette fjernlager.

       

      En tilbygning på Hjælpemiddelservice samt indkøb af vaskerobot vil således resultere i en bedre, og mere effektiv opgaveløsning, hvor ressourcerne såvel personalemæssigt og i forhold til lager og opbevaring medvirker til et mere hensigtsmæssigt flow til fordel for både borger og driften. Dertil vil håndteringen af hjælpemidlerne i vasken kunne forebygge bakterier og dermed senere infektionsrisiko. Selve logistikken i den nye vaskehal gør også, at man forsvarligt vil kunne adskille de rene hjælpemidler fra de urene.

       

      Alternativer

      En fortsættelse med et lejet fjernlager er ikke en mulighed fremadrettet og på sigt, da det vil blive betragtet som lejemål af mere permanent karakter, og der vil derfor være krav om deponering, i henhold til lånebekendtgørelsen.

       

      Tidsperspektiv

      Da det ikke har været muligt at gå i gang med tilbygningen til Hjælpemiddelservice, grundet licitationsresultatet af den 4. juli 2017 vil det betyde en forsinkelse af projektet, selv ved en positiv tilkendegivelse af en forhøjelse af anlægsudgiftsbevillingen.

       

      Energi & Ejendomme vurderer at en tilbygning inklusiv vaskerobot vil kunne stå færdig sommeren 2018, dvs. en forsinkelse på ca. 6 måneder i forhold til den oprindelige tidsplan.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Den godkendte finansiering i forhold til de 4,6 mio. kr. fremgår af nedenstående:

       

      (i 1.000 kr., 2017 P/L)

      2017

      Finansiering af mindreforbrug i 2016 indenfor politikområde Omsorg

      3.625

      Renovering /udbygning af plejecentre (investeringsoversigten 2017)

      975

      I alt

      4.600

       

      Finansiering af forhøjet anlægsudgiftsbevilling

      I forbindelse med Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 8. august 2017 (sag nr. 3), besluttede udvalget bl.a.:

      ”at indstille til Byrådet, at der ikke skal genetableres et aktivitetscenter som en del af etape 2 af ombygningen og renoveringen af Sjørup Ældrecenter, idet der ikke vurderes at være behov for et sådan for nuværende”.

       

      Byrådet besluttede på deres møde den 30. august (sag nr. 31), at godkende Ældre- og Sundhedsudvalgets indstilling.

       

      I den forbindelse vil der være et uforbrugt rådighedsbeløb i størrelsesordenen ca. 3 mio. kr. En finansieringsmulighed er derfor, at anvende en del af dette overskydende rådighedsbeløb, til en forhøjelse af anlægsudgiftsbevillingen jf. nedenstående.

       

      Nyt finansieringsforslag på baggrund af første licitationsresultat:

       

      Godkendt finansiering i 2017

      4.600

      Forhøjelse af anlægsudgiftsbevilling – finansieret via nedsættelse af uforbrugt rådighedsbeløb (Aktivitetscenter Sjørup) 2018 – jf. ovenstående beslutning

      1.400

      I alt

      6.000

       

      Udbud og Indkøb har undersøgt om der er behov/krav om en ny licitation eller det kan håndteres via forhandling med de bydende håndværkere. Der er således krav om en ny licitation i henhold til udbudsloven, hvilket vil sige ny projektering, byggeansøgning etc. Dette vil betyde en forsinkelse af projektet med ca. 6 måneder, i forhold til oprindelig tidsplan, hvor tilbygningen skulle have være indflytningsklar 1. februar 2018. Med den nye tidsplan vil en tilbygning være indflytningsklar omkring 1. august 2018.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 31 Høringssvar vedr. Værdighedsmilliarden 2018 og endelige godkendelse af initiativer i 2018
    • Resume

      På sit møde den 8. august 2017 besluttede udvalget at sende forslaget til anvendelsen af Værdighedsmilliarden i høring ved Ældreråd og Handicapråd. Begge råd udtrykker i deres høringssvar tilfredshed med forslaget.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at høringssvarene tages til efterretning.

       

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at udvalgets forslag til anvendelse af midlerne fra Værdighedsmilliarden godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26-09-2017

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog høringssvarene til efterretning.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at udvalgets forslag til anvendelse af midlerne fra Værdighedsmilliarden godkendes idet mindreforbruget på 200.000 kr. på GPS-trackere tilføres projektet vedrørende bedre forhold for pårørende til demente og pårørende til borgere med senhjerneskade.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune har de seneste to år modtaget midler fra Værdighedsmilliarden.

       

      Inddragelse og høring

      Ældre- og Sundhedsudvalget har på et fællesmøde med Ældrerådet drøftet anvendelsen af midlerne fra Værdighedsmilliarden 2018. Udvalgets forslag til anvendelse har været sendt i høring ved Ældreråd og Handicapråd.

       

      Beskrivelse

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 8. august 2017(sag nr. 4) at videreføre de aktiviteter, som allerede er igangsat med midler fra Værdighedsmilliarden.

       

      Der vedlægges oversigt over de igangværende (2017) initiativer og de afsatte midler hertil.

       

      Med den beslutning var der stadig et beløb på ca. 364.000 kr. som kunne disponeres til evt. nye initiativer. Disse midler kommer fra projektet omkring ”Bedre pleje og omsorg af demente i eget hjem”, som ikke er planlagt videreført efter 2017. Projektet er et pilotprojekt i 2 distrikter, som evalueres i 4. kvartal 2017. Foreløbigt ser indsatsen med rådgivning, indsats i forhold til tidlig opsporing og aflastning ud til at give mening og skabe værdighed.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede at anvende restbeløbet på 364.000 kr. til udvikling af bedre forhold for pårørende til demente og pårørende til borgere med senhjerneskade, og at dette eventuel kan indarbejdes som en del af det pilotprojekt, der allerede er i forhold til demente i eget hjem. Dog har dette projekt kun omfattet to distrikter, og en udrulning af projektet til hele kommunen vil kræve tilførsel af yderligere midler – evt. fra Værdighedsmilliarden 2018.

       

      Forvaltningen fremlægger en konkretisering af indholdet i initiativet og anvendelsen af midlerne i efteråret, forventeligt sammen med evalueringen af pilotprojektet.

       

      Viborg Kommune har endnu ikke modtaget besked fra Ministeriet om, hvor stort Viborg Kommunes tilskud fra Værdighedsmilliarden 2018 bliver. Det forventes at Viborg Kommune modtager ca. det samme beløb i 2018 som i 2017, +/- 0,5 mio. kr.

       

      Som udgangspunkt afsættes der de samme beløb til de enkelte initiativer i 2018, men det kan blive nødvendigt at reducere beløbene, hvis Viborg Kommune modtager et mindre tilskud i 2018.

       

      På mødet den 8. august 2017 blev udvalget orienteret om, at der på enkelte initiativer forventes et mindreforbrug i 2017. Det drejer sig bl.a. om Abonnementer til GPS-trackere, hvor abonnementerne er billigere end forventet.

       

      Det kan derfor overvejes, at reducere budgettet til dette initiativ i 2018. I forlængelse af drøftelse på udvalgsmødet den 8. august 2017, kan det foreslås, at midlerne anvendes til at fortsætte og udvide projektet vedrørende ”Bedre pleje og omsorg for demente i eget hjem”, så det omfatter alle 9 distrikter i Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering. Initiativet omkring aflastning i eget hjem for demente og senhjerneskadede forankres for den del der handler om de demente i projektet fra 2018. Projektet dækker dog kun for nuværende 2 forsøgsdistrikter. Aflastning af senhjerneskadede i eget hjem, dækker med den foreslåede tilførsel et tilbud til alle distrikter og kobles sammen med dagtilbud til senhjerneskadet.

       

      Høringssvar

       

      Ældrerådet har i sit høringssvar ingen kommentarer til de foreslåede initiativer. Handicaprådet efterlyser i sit høringssvar en status på de igangværende initiativer. Handicaprådet er efterfølgende blevet henvist til den status som Ældre- og Sundhedsudvalget modtog i marts 2017. Handicaprådet ønsker desuden, at der afsættes midler til indretning af plejehjemspladser og personaleuddannelse med henblik på borgere med f.eks. syns- og hørehandicap.

      Dette ønske søger Viborg Kommune allerede at imødekomme, både ved planlægning af nye plejecentre og ved relevante borgeres indflytning på plejecentre, hvor hjemmet så vidt muligt indrettes så det passer til borgerens behov. På baggrund af rådgivning fra Dansk Blindesamfund er der desuden besluttet en række tilpasninger af Plejecenter Banebo, så det imødekommer synshandicappedes behov.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Kommunerne skal indsende deres redegørelser for anvendelsen af 2018-midlerne senest i november 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 32 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-10-2017

      Intet.

    • Sagsfremstilling

      -




  • 33 EjendomssagLukket sag
  • 34 EjendomssagLukket sag
  • 35 EjendomssagLukket sag
  • 36 TilskudssagLukket sag