Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 10-02-2016

Referat

Ib Bjerregaard, Nina Hygum og Åse Kubel Høeg foreslår, at de 3 lukkede bilag i sag nr. 7 gøres til åbne bilag, da det ellers ikke er muligt at kommentere dem i det offentlige rum. For forslaget stemmer Ib Bjerregaard, Nina Hygum og Åse Kubel Høeg. Resten af medlemmerne stemmer imod. Forslaget er hermed forkastet. Bilag nr. 4 i sag nr. 7 kan i sin endelige form offentliggøres sammen med referatet.

  • 1 Budgetstyreliste (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Budgetstyrelisten, der kan ses som bilag nr. 1, bruges til at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en kvartalsvis status på gennemførelsen af forskellige aftalepunkter i budgetforliget. Afsluttede sager udgår løbende af listen.

       

      Der orienteres yderligere om fremdrift, tidsplaner mv. på mødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 2 Løgstrup Varmeværk A.m.b.a. - ansøgning om kommunegaranti vedrørende lån til solvarmeanlæg og nyt kedelanlæg
    • Sagsfremstilling

      Løgstrup Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på op til 24 mio. kr. til finansiering af udgifterne til opførelse af et nyt solvarmeanlæg ved Kølsenvej samt etablering af et nyt kedelanlæg på Kølsenvej 14A. Samtidig ansøges om, at kommunegarantien også omfatter en byggekredit i Kommunekredit til finansiering i anlægsperioden indtil hjemtagelsen af lånet. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Ansøgningen

      De forventede udgifter til det samlede projekt udgør ifølge ansøgningen 24,2 mio. kr., herunder udgifter til køb af jord på 2 mio. kr. 

        

      Det fremgår af ansøgningen, at lånet forventes optaget i Kommunekredit med en fast rente på under 2% og en løbetid på 20 år i henhold til forslaget til finansiering fra kommunekredit af 16. december 2015.

       

      Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste regnskab for perioden 1. september 2014 – 31. august 2015 samt budgettet for 2015/2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har stillet 3 andre kommunegarantier for lån optaget af Løgstrup Varmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer. Restgælden på disse 3 lån udgør ultimo 2015 4,3 mio. kr. Lånene udløber i henholdsvis 2018, 2021 og 2027.

       

      Godkendelse af projektet

      Byrådet godkendte på mødet den 2. september 2015 (sag nr. 15) lokalplan 437 for solvarmeanlæg ved Kølsenvej i Løgstrup.

       

      På mødet den 3. september 2015 (sag nr. 8) godkendte Klima- og Miljøudvalget projektet i henhold til varmeforsyningsloven. Godkendelsen omfatter dels et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning mv. og dels nedlæggelse af kedelcentralen på Møllevang og etablering af ny naturgaskedel på kraftvarmeværket på Kølsenvej 14A. 

       

      Ifølge projektforslaget viser beregningerne, at projektet med solvarmeanlæg har positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes et reduceret naturgas-forbrug.

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på op til 24 mio. kr.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Øvrige forhold 

      Byrådet traf i 2012 en generel beslutning om, at Viborg Kommune opkræver en løbende garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31. december året forinden, for så vidt angår garantier til forsyningsvirksomheder. En konkret vurdering af ansøgningen fra Løgstrup Varmeværk giver ikke anledning til at ændre satsen. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for lån og byggekredit i anlægsfasen til Løgstrup

      Varmeværk A.m.b.a. på op til 24 mio. kr. i forbindelse med investeringen i

      solvarmeanlæg mv. i Løgstrup, og

       

      at den løbende garantiprovision fastsættes til 0,5% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Inden mødet var der udsendt bilag til ansøgningen om kommunegaranti. Bilag til ansøgningen kan ses som nyt bilag nr. 2.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 3 Tilsyn med boligorganisationers regnskaber for 2014
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har gennemført den administrative del af tilsynet med regnskaberne for

      2014 for de almene boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem.

       

      Tilsynets omfang 

      Tilsynet har omfattet følgende enheder:

      • Bjerringbro Andelsboligforening
      • Bjerringbro Boligselskab (fusioneret med Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg pr. 1. juli 2014)
      • Boligselskabet Kølvrå (fusioneret med Boligselskabet Viborg pr. 1. januar 2015)
      • Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg
      • Boligselskabet Viborg
      • Boligselskabet Viborg Amt
      • Lejerbo Møldrup (regnskab 1. maj 2014 – 30. april 2015)
      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2014 – 31. juli 2015)
      • Friplejehjem mv.

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg er administrator for Bjerringbro Andelsboligforening.

       

      Boligselskabet Viborg er administrator for Boligselskabet Kølvrå samt den selvejende institution Merkurkollegiet.

       

      Herudover har tilsynet omfattet enkelte afdelinger beliggende i Viborg Kommune, hvor boligselskabet har hjemsted i en anden kommune.

       

      Tilsynets udførelse

      Tilsynet med boligorganisationerne er udført som en integreret del af det årlige styringsdialogmøde med de enkelte boligselskaber. For Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Boligselskabet Viborg omfatter styringsdialogmødet også de boligselskaber, som de hver især er administrator for. Grundlaget for dialogmøderne er boligorganisationernes udarbejdede styringsrapporter samt dokumentationsmateriale i øvrigt. 

       

      Med baggrund i dialogmøderne udarbejdes der et aftaledokument mellem Viborg Kommune og de enkelte boligorganisationer. Sammen med referaterne fra dialogmøderne offentliggøres aftaledokumenterne på Kommunens hjemmeside, jævnfør Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. § 164, stk. 2.  

       

      Tilsynets indhold

      Tilsynet har bestået af 3 elementer:

       

      1.    Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater, bestyrelsernes årsberetning til årsregnskab 2014 samt dokumentationsmateriale i øvrigt.

      2.    Vurdering af nøgletal jf. dokumentationsmaterialet.

      3.    Tilsyn med forvaltningsrevision.

        

      Ad 1. Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater mv.

      Forvaltningen har foretaget en kritisk gennemgang af regnskaber, styringsrapporter og revisionsprotokollater m.v.  De væsentligste forhold har været drøftet med boligselskaberne på dialogmøderne. De mest kritiske forhold er medtaget i afsnittet nedenfor om særlige problemområder.

       

      Ad 2. Nøgletal

      Boligorganisationernes styringsrapport indeholder blandt andet forskellige regnskabsnøgletal med angivelse af eventuelle kritiske nøgletal. Kritiske nøgletal og herunder de enkelte boligselskabers tiltag til forbedring heraf har været drøftet på dialogmøderne. De mest kritiske forhold vedrørende nøgletallene er afspejlet i de nedenfor nævnte særlige problemområder.

       

      Ad 3. Forvaltningsrevision

      De enkelte boligorganisationers udførte forvaltningsrevision fremgår af det samlede dokumentationsmateriale. Der er redegjort for, på hvilke områder der har været udført forvaltningsrevision og resultatet heraf.

       

      Forvaltningen har i forbindelse med tilsynet for 2014 konstateret, at boligorganisationerne har fokus på forvaltningsrevision. Der er fastsat konkrete målsætninger med efterfølgende mulighed for at kunne måle på resultatet. Der arbejdes fortsat med forvaltningsrevisionen, så den altid er tilpasset den aktuelle situation som de forskellige boligorganisationer står i.

       

      Særlige problemområder

      De væsentligste problemstillinger er nævnt nedenfor.

       

      Generelt

      Boligselskaberne oplyser, at det generelt er blevet nemmere at udleje boliger i forhold til tidligere år. Der er dog fortsat flere boligafdelinger, primært i de mindre bysamfund, der oplever udlejningsproblemer med lejetab til følge.

       

      For at minimere udlejningsvanskelighederne mest muligt, har man i nogle boligafdelinger været nødsaget til at holde huslejen nede, med de konsekvenser, at der ikke henlægges midler nok, til fremadrettet at kunne foretage de nødvendige og planlagte vedligeholdelses- og renoveringsarbejder samt til at kunne modstå udgifter til lejetab og tab på fraflyttere.

       

      Lejerbo Møldrup

      Byrådet godkendte på mødet den 19. december 2012 (sag nr. 8) salg af Lejerbo Møldrups afdeling i Låstrup. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ligeledes godkendt salget. Efterfølgende blev afdelingen i Låstrup afhændet, og Lejerbo Møldrup har opgjort tabet ved salget til 1,2 mio. kr. Tabet betyder, at egenkapitalen (dispositionsfond og arbejdskapital) i Lejerbo Møldrup er negativ. Boligorganisationen står overfor økonomiske udfordringer i de næstkommende år, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for Lejerbo Møldrup at løfte opgaven som selvstændig boligorganisation.

       

      Der arbejdes med en helhedsplan for genopretning af Lejerbo Møldrup, og Landsbyggefonden har været på besigtigelse i juni 2015. Landsbyggefonden har bekræftet overfor Lejerbo Møldrup, at helhedsplanen bliver gennemført. Efter helhedsplanens gennemførelse er det besluttet, at Lejerbo Møldrup fusionerer med Lejerbo Randers. Det er målsætningen, at denne fusion skal ske pr. 30. april 2016, hvor regnskabet for Lejerbo Møldrup afsluttes.

       

      Selvejende institutioner og friplejehjem

      Ud over boligorganisationerne har tilsynet omfattet en gennemgang af årsregnskabet for 2014 og den dertil hørende revisionsprotokol for følgende selvejende institutioner og friplejehjem:

      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2014 – 31. juli 2015)
      • Den selvejende almene ældreboliginstitution Tulipanen
      • Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården
      • Friplejehjemmet Nordstjernen
      • Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken og Blåbærhaven
      • Friplejehjem, Bofællesskabet Hjertebo
      • Seniorbofællesskabet Egely

      Der har ikke været væsentlige bemærkninger til denne gennemgang, bortset fra nedenstående vedrørende Merkurkollegiet.

      Den selvejende institution Merkurkollegiet

      Boligselskabet Viborg er administrator for Merkurkollegiet. Generelt er der udlejningsproblemer på kollegiet i afslutningen af hvert semester, dvs. efter jul og i sommerperioden. I øjeblikket er kollegiet dog hjulpet af en udlejningsaftale indgået med DJF Foulum, der sikrer udlejning af 24 lejemål ud af i alt 54 lejemål indtil 31. juli 2017. Pr. 1. november 2015 var alle boliger udlejet.

       

      Kollegiet mangler midler til en tagrenovering, idet taget fra 1992 er af dårlig kvalitet og trænger til udskiftning. Huslejeniveauet er lavere end balancelejen for at undgå lejeledighed, og derfor er henlæggelserne ikke store nok til at dække den nødvendige renovering. Revisor anfører i revisionsprotokollen, at der skal tages stilling til enten udskydelse af planlagt arbejde eller fremskaffes ekstern finansiering for at kunne gennemføre de planlagte arbejder i 10-års planerne.

       

      Da Merkurkollegiet er en selvejende institution, som ikke betaler bidrag til Landsbyggefonden, har det ikke de samme støttemuligheder, som det almene boligbyggeri har.

       

      Der pågår fortsat drøftelser omkring Merkurkollegiets fremtid.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at regnskaberne for 2014 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og

      friplejehjem tages til efterretning på baggrund af Forvaltningens bemærkninger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 4 Udformning af politiske dagsordener
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. november 2015 drøftede udvalget forskellige ændringsønsker i forhold til udformningen af dagsordenspunkter til politisk behandling.

      I forbindelse med kommunalvalget i 2013 blev der lavet en omfattende analyse af samspillet mellem Forvaltningen og politikerne i det tidligere byråd. Her indgik også tilfredshed med de politiske dagsordener. Analysen bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle byrådsmedlemmer, samt uddybende fokusgruppeinterviews. Analysens resultater er opsummeret i rapporten ”Evaluering af forvaltningens servicering og betjening af Byrådet” fra september 2013, som fremgår af bilag nr. 1.

      Omkring tilfredsheden med de politiske dagsordener konkluderer rapporten følgende:

      ”Der er delte meninger om kvaliteten og indholdet i sagsfremstillingerne. Der efterspørges blandt andet en bedre beskrivelse af alternative beslutningsmuligheder. Enkelte politikere giver udtryk for, at sagsfremstillingerne ikke altid fremtræder objektive. Samtidig foreslås det, at dagsordenerne bliver mere ensartede og systematiske”.

       

      88 % af politikerne svarer ”I høj grad” eller ”i nogen grad” på spørgsmålet ”Er dagsordnerne og sagsfremstillingerne forståelige og dækkende”?

       

      På spørgsmålet ”Danner dagsordnerne og sagsfremstillingerne et ordentligt grundlag for politisk drøftelse? ” svarer 96% ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.

       

      Rapporten oplister de fritekstkommentarer, som politikerne har haft mulighed for at angive til emnet i spørgeskemaet. De tegner ikke et entydigt billede af konkrete ændringsønsker til udformningen af de politiske dagsordener.

       

      Flere udvalg har evalueret dagsordensmaterialet for nylig i forbindelse med en generel evaluering af samarbejde mellem udvalget og Forvaltningen. Kultur- og Fritidsudvalget behandlede spørgsmålet på mødet den 27. november 2014 og Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 6. januar 2015. Fra begge udvalg er der udtrykt tilfredshed med dagsordensmaterialet.

       

      Der er endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt politikerne i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med et LEAN-projekt. Også herfra meldes om overordnet tilfredshed – og der konstateres forskellige og modsatrettede meninger mht. konkrete ændringsønsker.

       

      Forvaltningen har siden 2012 udformet dagsordener ud fra ”Vejledning til udarbejdelse af dagsordener og beslutningsreferater til udvalgene og Byråd”. Formålet med denne vejledning er at sikre, at dagsordenerne opbygges på en måde, der sikrer sagens belysning samtidig med, at dagsordenerne gives et ensartet præg. Vejledningen er tilgængelig på intranettet, og anvendes bredt i organisationen. Vejledningen er revideret og forbedret løbende – bl.a. på baggrund af undersøgelsen i 2013 – og senest i januar 2015. Den aktuelle vejledning fremgår af bilag nr. 2.

       

      Det er Forvaltningens vurdering, at vejledningen i sin nuværende form i høj grad tager højde for de udsagn, som politikerne har fremsat i forbindelse med undersøgelsen i 2013. Der er bl.a. fokus på sprogbrug, disposition, indhold i sagsfremstilling (herunder historik og økonomi) samt anvendelse af bilag.

       

      Som supplement til selve vejledningen er der i flere omgange afholdt kurser i ”Bedre dagsordener og beslutningsoplæg” – senest i samarbejde med KL’s Konsulentvirksomhed.

       

      Som det fremgår af ovenstående, er der i flere sammenhænge udtrykt politisk tilfredshed med den nuværende udformning af de politiske dagsordener. I den udstrækning, der har været udtrykt ønsker om ændringer, fremstår der ikke noget entydigt billede af retningen for ændringsønskerne. Såfremt der skal ske væsentlige ændringer med dagsordensopbygningen vurderes der derfor at være behov for en forundersøgelse, der kan afdække de nuværende politikeres ønsker.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,

       

      om den nuværende praksis for dagsordensopbygning skal fastholdes, eller

       

      om der med henblik på en mere omfattende ændring af dagsordensopbygningen, skal gennemføres en forundersøgelse af de nuværende byrådspolitikeres konkrete ændringsønsker samt graden af enighed omkring disse.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at der nedsættes et udvalg med 3-5 byrådsmedlemmer, som kravspecificerer indholdet til en skabelon for de politiske dagsordener.

  • 5 Invitation til nyt frikommuneforsøg
    • Sagsfremstilling

      Social- og Indenrigsministeren har ved brev af 15. januar 2016 inviteret landets kommuner til at deltage i et nyt frikommuneforsøg, der løber frem til udgangen af 2019.

       

      I lighed med det tidligere frikommuneforsøg, som er under afslutning og evaluering, er formålet med det nye forsøg at generere ny viden, der kan bidrage til forenkling af statslige regler og understøtte bedre og mere effektiv lokal styring.

       

      I modsætning til det tidligere forsøg vil frikommunerne ikke blive udpeget individuelt og med en bred forsøgsportefølje. Derimod vil frikommunerne blive udpeget som 5-7 netværk med op til seks kommuner i hvert. Netværkene vil være tematisk baserede. I ministerens brev nævnes følgende eksempler på netværk:

      • Mere valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne, fx fritvalgsbeviser og lokalråd mv.
      • Systematisk inddragelse af private leverandører og OPS (offentligt-privat samarbejde)
      • Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder
      • En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
      • Nytænkning af integrationsområdet
      • Bedre styring af det specialiserede socialområde
      • Bedre rammer for kommunerne til at fremme vækst og udvikling i landdistrikter


      Interesserede kommuner danner selv et netværk og ansøger samlet til Social- og Indenrigsministeriet senest den 1. maj 2016.

       

      I ansøgningen beskrives centrale og fælles udfordringer samt overordnede lovgivningsmæssige barrierer for at håndtere udfordringerne på nye og effektive måder. Endvidere skitseres mulige løsninger samt ambitiøse mål for indsatsen.

       

      Ved udvælgelsen af frikommunenetværk vil ministeriet lægge vægt på perspektivrige idéer med højt ambitionsniveau. Endvidere vil der blive lagt vægt på, om der er indtænkt en proces for fælles forsøgsudvikling og læring. Endelig tilstræbes det at udpege kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.

       

      Ministerens invitation fremgår af bilag nr. 1, og et notat med eksempler på frikommuneforsøg fremgår af bilag nr. 2.

       

      KL har ved brev af 22. januar 2016 til borgmestrene opfordret til, at identificeringen af frikommuneområder sker i relation til KL’s styrings- og effektiviseringsprogram, og at KL gerne stiller sig til rådighed som sparringspartner på kommunernes ideer til frikommuneforsøg. Brevet fremgår af bilag nr. 3.

       

      Afklaring i Viborg Kommune

      På baggrund af en indledende drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget afdækker Forvaltningen mulighed for at indgå i eller danne netværk med andre kommuner omkring et relevant forsøgstema. Som udgangspunkt afsøges tværgående temaer med mulighed for konkrete forsøg på forskellige fagområder.

       

      Resultatet af afdækningen forventes at munde ud i et udkast til en konkret frikommuneansøgning, som kan forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. april 2016 og Byrådet den 13. april 2016.

       

      Fagudvalgene og de relevante MED-udvalg foreslås inddraget i det tilfælde, at Viborg Kommune udpeges som frikommune, og formuleringen af konkrete forsøgsansøgninger påbegyndes i netværket.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter mulige tværgående temaer, der kan danne grundlag for et frikommunenetværk med Viborg Kommunes deltagelse.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at Forvaltningen arbejder videre med afdækning af mulige temaer.

  • 6 Mødeliste for Økonomi- og Erhvervsudvalget
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventulle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Mødelisten blev godkendt.

  • 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sag om navneretten til Viborg Stadion
    • Sagsfremstilling

      Byrådet har senest behandlet sagen på sit møde den 16. december 2015 (sag nr. 10).

       

      Som beskrevet i denne dagsorden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med sagen ladet gennemføre en syns- og skønsforretning med det formål, at tilvejebringe oplysninger til brug for styrelsens stillingtagen til, om man ville indlede en sag i forbindelse med Viborg Kommunes salg af navneretten til Viborg FF samt efterfølgende aftaler indgået mellem Viborg FF og Energi Viborg.

       

      Den udmeldte syns- og skønsmand er den 21. juli 2015 fremkommet med skønserklæring i sagen, og er yderligere den 13. oktober 2015 fremkommet med besvarelse af supplerende syns- og skønstema. Erklæringerne er fremlagt som bilag til Byrådets dagsorden den 16. december 2015.

       

      Aktuelt afventes syns- og skønsmandens besvarelse af supplerende syns- og skønstema nr. 2, som også er fremsat på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

       

      Uden at afvente besvarelsen af syns- og skønsmandens besvarelse af de senest stillede spørgsmål har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 8. januar 2016 fremsendt meddelelse om betænkeligheder til Viborg Kommune jf. bilag nr. 1.

       

      Som det fremgår af meddelelsen om betænkeligheder, er der ikke tale om en endelig afgørelse, men derimod formelt set alene første skridt i en konkurrencesag.

       

      Af meddelelsen fremgår, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens foreløbige hypotese, at aftalen mellem Viborg Kommune og Viborg FF indgåede ”rettighedsaftale” vedr. navneretten til Viborg Stadion og de efterfølgende i oktober 2011 samt august 2014 indgåede ”sponsoraftaler” mellem Energi Viborg og Viborg FF ikke er indgået på markedsvilkår, og at Viborg FF derved har modtaget ulovlig statsstøtte.

       

      Det bemærkes, at terminologien ”statsstøtte” i konkurrencelovgivningen omfatter enhver støtte ydet af offentlige myndigheder, herunder kommuner, men også selskaber der er offentligt ejede som f.eks. Energi Viborg.

       

      I meddelelsen om betænkeligheder anmoder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Viborg Kommune om at fremkomme med bemærkninger. Det bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet Viborg Kommune fristforlængelse til den 11. februar 2016, herunder med henblik på Økonomi- og Erhvervsudvalgets stillingtagen til bemærkningerne.

       

      I anledning af sagen har advokatfirmaet Horten for Viborg Kommune udarbejdet et indledende notat om sagen tillige med oversigt over den forventede proces ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens videre behandling af sagen jf. lukket bilag nr. 2.

       

      Advokatfirmaet Horten har endvidere udarbejdet et mere uddybende notat om sagen, og herunder anbefaling til, hvilke bemærkninger, som Viborg Kommune med fordel kan fremføre over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i tilknytning til meddelelsen om betænkeligheder. Det uddybende notat fremgår af lukket bilag nr. 3. Notatets anbefalinger er samtidigt udmøntet i et udkast til bemærkninger fra Viborg Kommune til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jf. lukket bilag nr. 4.

       

      Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har rettet henvendelse til Statsforvaltningen med henblik på at få Statsforvaltningen til at genoptage sagen vedr. Viborg Kommunes salg af navneretten til Viborg FF jf. bilag nr. 5.

       

      Det bemærkes, at Statsforvaltningen oprindeligt i sin udtalelse af 28. marts 2014 om dette punkt har udtalt: ”Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at antage, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S i 2010 indgåede aftale om brugsretten af navnet på Viborg Stadion ikke er udtryk for markedsprisen og dermed i strid med kommunalfuldmagtsreglerne”.

       

      Af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henvendelse til Statsforvaltningen fremgår, at man ønsker, at Statsforvaltningen genoptager sagen og vurderer den på ny i lyset af de foreliggende skønserklæringer.

       

      Notatet fra advokatfirmaet Horten indeholder i afsnit 4.1.2. en anbefaling om, at Viborg Kommune retter henvendelse til Statsforvaltningen med henblik på at gøre opmærksom på en række nærmere angivne forhold.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at udkast til brev med bemærkninger på vegne af Viborg Kommune til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som udfærdiget af advokatfirmaet Horten godkendes,

       

      at Forvaltningen snarest udfærdiger henvendelse til Statsforvaltningen i overensstemmelse med advokatfirmaets Hortens anbefalinger til indholdet heraf,

       

      at advokatfirmaet Horten bistår Viborg Kommune i den videre proces vedr. sagen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om navneretten til Viborg Stadion, og herunder i overensstemmelse med advokatfirmaets anbefaling snarest fremsætter supplerende spørgsmål til skønsmanden, og

       

      at udgiften til advokatfirmaets bistand finansieres indenfor Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsbudget for 2016.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

       

      Ib Bjerregaard, Nina Hygum og Åse Kubel Høeg godkender indstillingen med undtagelse af 3. ”at”. Her foreslår Venstre i stedet følgende beslutning: Samarbejdet med advokatfirmaet Horten ophører, idet der ikke ønskes brugt flere skattekroner på denne sag. Derved afregnes Horten for rådgivning til nu. Fremtidige henvendelser til Viborg kommune besvares ud fra anbefalinger fra kommunens egen juridiske afdeling.

  • 8 GAME Streetmekka-center i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Byrådet har i budgettet for 2016-2019 afsat bevilling til projektet ”Game Streetmekka” i Viborg og i forlængelse heraf indgår Viborg Kommune en aftale med organisationen GAME, som er understøttet af Realdania, Trygfonden og Nordea Fonden, om etablering af et GAME Streetmekka-center i Viborg Kommune.

       

      Et sådant center/hus er et sted, hvor (primært) unge kan dyrke gadeidrætten og mere kreative aktiviteter i formelle rammer. Den grundlæggende tanke bag huset er at skabe et tilgængeligt og fleksibelt tilbud til alle, som vil dyrke selvorganiserede aktiviteter inden for idræt og kultur. Det organiserede foreningsliv i Viborg Kommune vil dog også indgå aktivt, bl.a. med relevante foreninger, der forventes at flytte fra andre lokationer til det nye center.

       

      Ligeledes har forskellige institutioner, medarbejdere og aktiviteter inden for Børn & Unge, Job & Velfærd, Boligselskabet Sct. Jørgen, The Animation Workshop m.fl. tilkendegivet interesse for projektet. Centret i Viborg Kommune placeres i en produktionshal beliggende på den gamle Vestas-grund i Banebyen med Viborg Kommunes produktionsskole som nærmeste nabo.

       

      Projektbeskrivelse, udbudsmodel og foreløbig tidsplan

      Projektet udvikles med afsæt i et basisprogram for et Streetmekka, som er udviklet af organisationen ”GAME” og med fokus på en høj grad af lokal brugerinddragelse og ved gennemførelse af et totalentrepriseudbud med forhandling med omvendt licitation.

       

      Valget af totalentreprise som udbudsform er et ultimativt krav fra de involverede fonde i forhold til deres medfinansiering af projektet.

       

      Byrådet har i sin indkøbs- og udbudspolitik (godkendt i Byrådet den 21. maj 2014) i afsnit 5 vedr. bygge- og anlægsarbejder besluttet, at Viborg Kommune som hovedregel udbyder bygge- og anlægsopgaver i offentlig licitation og i fagentreprise.

       

      Med udgangspunkt i Kommunens indkøbs- og udbudspolitik skal udbud af det beskrevne projekt således udbydes som fagentreprise. Det er i politikken anført, at udbudspolitikken kan fraviges efter konkret stillingtagen til det enkelte projekt, idet en sådan fravigelse skal godkendes politisk. I det konkrete tilfælde indebærer dette, at forslag om valg af totalentreprisemodellen skal godkendes politisk.

       

      Valg af totalentreprise i dette tilfælde har ifølge Realdania en række klare fordele:

      • Der søges efter unge arkitekter, som nok har et vist kendskab til streetmiljøet, men ikke nødvendigvis erfaringen eller en større organisation i ryggen til at gennemføre en detailprojektering, som udbydes og styres i fagentrepriser. Med totalentreprise-modellen sikres det, at entreprenøren har overblikket og kan styre byggesagen.
      • Entreprenørens kompetencer inddrages tidligt i processen og vil alt andet lige medvirke til at midlerne bruges effektivt samtidig med et større engagement og ejerskab til opgaven.
      • Den omvendte licitation sikrer, at der konkurreres på kvalitet og indhold og ikke bare på prisen. Ligeledes kan man under konkurrencen afprøve ”hvad man kan få for pengene”, da entreprenøren, i takt med at arkitekterne er kreative og kommer med idéer, kan stå inde for, at det kan gennemføres for de midler der er til rådighed.
      • Modellen har netop været brugt til at opføre et GAME Streetmekka i Esbjerg, hvor der har været brugt lokal arbejdskraft og hvor både GAME og Esbjerg Kommune har været meget begejstret for processen og ikke mindst resultatet.


      Desuden kan det påpeges, at
      byggeprojektet ikke minder ikke om noget, Viborg Kommune tidligere har bygget. Det er således ikke tale om et standard-byggeri med klassiske fagentrepriser, men tvært imod om et meget anderledes projekt, som kun en mindre kreds af entreprenører har erfaring i at byde på.

       

      Da der i dette projekt er en stor ekstern finansiering og udbudsformen er en forudsætning for fondenes medvirken, må det anbefales at dispensere fra udbudspolitikken, således at projektet ”GAME Streetmekka” udbydes i totalentreprise, jævnfør beskrivelsen i sagen.

       

      Til orientering kan oplyses, at det er forudsat, at projektet udvikles i følgende hovedtrin:

      • Lokal programmering
      • Frivillig annoncering efter projektteams (arkitektfirma samt skate- og parkourrådgiver(e))
      • Udvælgelse af 3 projektteams
      • Projektteams tilknyttes totalentreprenør (inkl. ingeniør samt tilknyttet skaterådgiver)
      • Gennemførelse af totalentrepriseudbud
      • Bedømmelse, forhandling og kontrahering
      • Projektering
      • Udførelse

      Den foreløbige aktivitets- og tidsplan:

       

      November 2015 – marts 2016: Lokal programmering

      • Møde mellem Viborg Kommune, fonde og GAME med bistand fra Bascon. Gennemgang af partnerskabsaftaler og besigtigelse af projektområder
      • Underskrift af partnerskabsaftaler
      • Offentliggørelse af valg af Viborg
      • Workshop med lokale brugere omkring aktiviteter (marts 2016)

      Marts 2016 – september 2016: Totalentrepriseudbud

      • Annoncering til prækvalifikation for projektteams udsendes (marts 2016)
      • Gennemførelse af henholdsvis projektteam prækvalifikation og totalentrepriseudbud (marts – august)
      • Forhandling og udpegning af vinder (juli – september)
      • Kontraktindgåelse (ultimo september)

      September 2016 – marts 2017: Projektering

       

      Ultimo januar 2017 – medio november 2017: Udførelse

      • 1. spadestik (forventet januar 2017)
      • Byggeuge for brugere (forventet oktober 2017)
      • Åbning af GAME Streetmekka Viborg (forventet november 2017)

      Projektets økonomi

      Realdania og TrygFonden har tilsammen afsat en ramme til projektets anlægsudgifter og dækker derudover fondsafgiften samt udgifter til konkurrenceforløb og projektsekretariat. Nordea Fonden har afsat 3 mio. kr. til et omkringliggende skateanlæg og Viborg Kommune har afsat 7,7 mio. kr. til etablering i budgettet for 2016-2019.

       

      Finansiering: 

      Budget:

      Viborg Kommune

      7.700.000

      Realdania og TrygFonden (inkl. fondsafgift og konkurrencesekretariat)

      10.213.333

      Nordea-fonden (inkl. fondsafgift)

      3.000.000

      I alt

      20.913.333

       

      Anlægsbudget:

      Anlægsudgifter (bygning)

      15.400.000

      Anlægsudgifter (skateanlæg)

      2.475.000

      Administration, mv.

      3.038.333

      I alt

      20.913.333

       

      Der er tale om et maksimumbeløb, idet støtten ikke vil kunne overstige de faktisk afholdte omkostninger. Hvis de faktisk afholdte omkostninger for hele projektet bliver mindre end den budgetterede ramme på op til kr. 20.913.333 ekskl. moms, nedsættes bidragsydernes omkostninger tilsvarende.

       

      Forudsætninger for ovenstående:

      • Viborg Kommune køber bygningen og stiller den til rådighed for GAME uden beregning (køb af ejendommen Nellikevej 2B, Viborg til GAME Streetmekka godkendt i Byrådet den 16. december 2015 – sag nr. 52).
      • I administrationsomkostningerne er afsat 300.000 kr. til bygherrerådgivning til Viborg Kommune.

      Forslag til projektets organisering

      Projektet er organiseret med en overordnet styregruppe og en lokal arbejdsgruppe. De enkelte organers sammensætning og opgaver/indhold beskrives nedenfor.

       

      Overordnet styregruppe

      Der nedsættes en overordnet styregruppe, som har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse.

       

      Den overordnede styregruppe består af:

      • Direktør Lars Stentoft, Viborg Kommune
      • Afdelingsleder, Ejendomme og Energi Per Pedersen, Viborg Kommune
      • Konsulent Henrik Hauritz, Viborg Kommune
      • Direktør Simon Prahm, GAME
      • Udviklingschef Mikkel Gjelstrup, GAME
      • Programchef Per Schultze, Realdania 

      Styregruppen fastsætter de overordnede retningslinjer for projektets organisering, udvikling, realisering og økonomi. Styregruppen godkender valg af rådgiver, konkurrenceprogram og alle projektets enkelte faser. Styregruppen suppleres med 1-2 fagdommere med henblik på at sikre det faglige niveau i forhold til bedømmelsen af projektforslag.

       

      Styregruppen orienterer løbende såvel det politiske niveau (herunder fagudvalgene) som de berørte fagforvaltninger.

       

      Lokal arbejdsgruppe

      Der nedsættes en lokal arbejdsgruppe, som varetager projektets udvikling og gennemførelse. Arbejdsgruppen styres af den lokale bygherre. Arbejdsgruppen består af:

      • Konsulent Henrik Hauritz, Viborg Kommune
      • Udviklingschef Mikkel Gjelstrup, GAME
      • Ingeniør/Projektleder Trine Christensen, Viborg Kommune
      • Byggefaglig medarbejder i Ejendomme og Energi

      2 sidstnævnte deltager i den lokale styregruppe afhængig af dagsorden og behov.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at projektbeskrivelse m.v. for projektet ”GAME Street Mekka” i Viborg godkendes, og

       

      at forslag til projektets organisering godkendes, og

       

      at Viborg Kommunes Indkøbs- og udbudspolitik, afsnit 5 vedr. udbud af bygge- og anlægsprojekter fraviges i det konkrete tilfælde, således at projektet ”GAME Streetmekka” udbydes i totalentreprise jævnfør beskrivelsen i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført

  • 9 Bjerringbro Andelsboligforening, afdeling 5 søger om støtte til renovering af 82 almene familieboliger i Egeparken, Bjerringbro (Skema A)
    • Sagsfremstilling

      Kvote og kommunal kapitaltilførsel

      Byrådet godkendte på mødet den 17. juni 2015 (sag nr. 3) i forbindelse med kvotesagen for boligbyggeprogram og kapitaltilførselssager, at de hidtidige afsatte og endnu ikke forbrugte rådighedsbeløb til kapitaltilførselssager i perioden 2007 til 2015 samles i en pulje, som udgør knap 10 mio. kr. ved udgangen af 2015. Kapitaltilførslen i denne sag finansieres via denne pulje.

       

      Afdeling 5, Egeparken

      Egeparken består af 82 familieboliger i 4 etageejendomme, som er opført af 3 omgange. De første 42 familieboliger blev opført i 1975, i 2 boligblokke hver på 4 etager og med fladt tag. I 1979 blev der opført 2 nye boligblokke hver på 3 etager med tilsammen 30 familieboliger. I 1995 blev den flade tagkonstruktion ændret på de 2 nyeste etageejendomme, således at der blev påbygget 10 ekstra boliger i tagetagerne, som herved blev ændret til sadeltag. I samme projekt blev altanerne i de 2 bygninger inddækket.

       

      Bygningerne er primært placeret parallelt med adgangsvejene, og med parkeringsarealer placeret mellem vej og bygninger. De grønne friarealer er således bilfri, og alle boliger har opholdsrum og altaner, som vender ud mod friarealerne.

       

      De ældste bygninger blev opført med én trappe i midten af hver bygning og med altangange. De 2 nyere bygninger blev opført med tilsammen 5 trappeopgange.

       

      Stueetagen i de ældste bygninger indeholder carporte, fælleslokaler, depotrum, fælles vaskeri og viceværtkontor.  Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

       

      Der er i øjeblikket 2 ledige lejligheder i afdeling 5 svarende til en lejeledighed på 2,44 % for afdelingen.

       

      Skema A, ansøgning om støtte

      Ved ansøgning af 21. december 2015 vedlagt helhedsplan, finansieringsplan m.m. søger Bjerringbro Andelsboligforening på vegne af afdeling 5, Egeparken om tilsagn (skema A) til en anslået anskaffelsessum på 92.181.000 kr. til at renovere 82 familieboliger.

       

      Bjerringbro Andelsboligforening har siden 2008 arbejdet med planerne om at renovere boligerne i Egeparken. Beboerne har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 2. juni 2014 godkendt at igangsætte renoveringsprojektet. Bjerringbro Andelsboligforening har senest holdt et orienteringsmøde om helhedsplanen den 27. januar 2016.

       

      På baggrund af Byrådets indstilling til ansøgningen kan Landsbyggefonden (LBF) give tilsagn (skema A) til afdeling 5, Egeparken i Bjerringbro Andelsboligforening.

       

      Helhedsplanen

      I processen med udarbejdelse af helhedsplan for afdeling 5 har Bjerringbro Andelsboligforening holdt 2 workshops med beboerne samt været i dialog med LBF. Helhedsplanen fremgår af bilag nr. 2.

       

      De primære arbejder udføres i de 2 ældste bygninger, hvor boligerne bliver ombygget så de opfylder kravene til tilgængelighed. Der vil bl.a. blive etableret elevatorer samt større badeværelser og køkkener. Bygningerne får etableret nye tekniske anlæg (balanceret ventilation, el, vand og varme) og facaderne vil blive efterisoleret. I de 2 nyeste bygninger vil alle køkkener, badeværelser og altaninddækninger samt vinduer der er ældre end 5 år blive udskiftet.

       

      Der vil blive etableret dørtelefoner til alle og fælleslokalerne vil blive renoveret. De grønne friarealer vil blive forbedret i mindre grad med bl.a. bålplads, sandkasse og terrasser.

       

      Egeparken er omfattet af lokalplan nr. B.011-3, for et område mellem Grundtvigsvej og Egeskovvej i Bjerringbro. Forvaltningen vurderer, at renoveringen kan udføres indenfor lokalplanens bestemmelser.

       

      Støtte fra Landsbyggefonden

      Efter almenboligloven har LBF mulighed for at give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån, jf. § 91 og yde særlig støtte som lån eller tilskud, jf. § 92.

       

      Arbejder efter § 91 skal i videst muligt omfang finansieres gennem huslejeforhøjelser. Det er en forudsætning for støtten, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån.

       

      Den særlige driftsstøtte efter § 92 kan finansieres med kapitaltilførsel som lån (1/5-ordningen – se nedenfor), delvis fritagelse for pligtmæssige bidrag samt brug af boligorganisationens trækningsretsmidler.

       

      Helhedsplanen for afdeling 5, Egeparken er opdelt i støttede arbejder (arbejder som LBF vurderer, vil fremme afdelingen, hvorfor der gives ydelsesstøtte til realkreditlånet) og ustøttede arbejder (arbejder som LBF vurderer, er omfattet af andelsboligforeningens almindelige forpligtigelser og dermed ikke omfattet af ydelsesstøtten):

       

       

      Støttede arbejder

      Ustøttede arbejder

      Samlet

      Opretning

        9.021.000 kr.

       

       

      Miljø

        3.267.000 kr.

       

       

      Ombygning

      21.446.000 kr.

       

       

      Tilgængelighed

      26.642.000 kr.

       

       

      Forbedringer

       

      27.334.000 kr.

       

      Vedligeholdelse

       

        4.471.000 kr.

       

      I alt

      60.376.000 kr.

      31.805.000 kr.

      92.181.000 kr.

       

      Anlægsøkonomiens fordeling for henholdsvis støttede og ustøttede arbejder fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf Renovering, bilag nr. 3 for støttede arbejder og bilag nr. 4 for ustøttede arbejder.

       

      Finansiering

      LBF har udarbejdet en skitse til finansiering af helhedsplanen.

       

      Støttede realkreditlån

      60.376.000 kr.

      Ustøttede realkreditlån 

      22.800.000 kr.

      Afdeling 5’s henlæggelser, trækningsret og Bj. Abf. bidrag

        6.365.000 kr.

      Fælles puljemidler i landsdispositionsfonden

        1.640.000 kr.

      Kapitaltilførsel

        1.000.000 kr.

      Samlede udgifter, støttede og ustøttede arbejder

      92.181.000 kr.

       

      For at undgå, at huslejen efter renoveringen bliver så høj, at boligerne ikke kan udlejes, bliver merudgiften fordelt efter 1/5-ordningen: Kommunen og realkreditinstituttet yder hver 1/5 som lån, boligorganisationen yder 1/5 som tilskud og LBF yder 1/5 som lån samt 1/5 som tilskud, således at huslejen efterfølgende ikke overstiger niveauet for lokalområdet.

       

      Behovet for kapitaltilførsel (sikring af huslejeniveauet) vil ifølge LBF udgøre 1.000.000 kr. Fordelt efter 1/5-ordningen medfører dette en kommunal andel på 200.000 kr. Behovet for kapitaltilførslen er reduceret som følge af, at afdeling 5 har fået tildelt et tilskud fra fælles puljemidler i landsdispositionsfonden på 1.640.000 kr. fra LBF.

       

      Lånene fra LBF henstår rente- og afdragsfrie uden tidsbegrænsning, dog kan lånene forlanges forrentet og afdraget, såfremt økonomien i boligafdelingen forbedres. Forvaltningen anbefaler at Kommunen benytter samme lånevilkår som LBF. Det kommunale lån afdrages før LBFs lån.

       

      Huslejeniveau

      LBF har vurderet et huslejeniveau på 698 kr./m²/år som gennemsnit i afdelingen. I finansieringsskitsen anfører LBF, at huslejen skal differentieres efter indbyrdes værdi, således at lejefordelingen i afdelingen bliver sammenhængende efter renoveringen.

       

      For de 2 ældste bygninger, som bliver gennemgribende renoveret, har Andelsboligforeningen vurderet, at et huslejeniveau på i gennemsnit 725 kr./m²/år vil være hensigtsmæssigt. Andelsboligforeningen begrunder det øgede huslejeniveau med, at der fremover vil blive en besparelse i forbrugsudgifterne på baggrund af de udførte forbedringsarbejder i helhedsplanen. Den forventede besparelse vil modsvare det øgede huslejeniveau. 

       

      For de 2 nyere bygninger (med en mindre renovering) bliver det gennemsnitlige huslejeniveau på 708 kr./m²/år.

       

      Kommunegaranti

      Det er en forudsætning for tilsagnet, at Kommunen garanterer for de optagne lån, jf. almenboliglovens § 91, stk. 6. Garantien omfatter den del af lånene, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi.

       

      Værdiansættelsen skal ske efter en rentabilitetsberegning (markedsværdi), og er således uafhængig af de godkendte udgifter til arbejdernes udførelse. Det indebærer, at Kommunen og LBF skal påtage sig garanti for hele lånet, hvis lånet placeres med en prioritet ud over 60%-grænsen

       

      For de støttede lån forventes der et garantikrav på 100% af hovedstolen med regaranti fra Landsdispositionsfonden på 50%. Ved en garantiprocent på 100 udgør den kommunale garanti 60.376.000 kr. (selvskyldnerkaution), dog med en regaranti fra Landsdispositionsfonden på 50%.

       

      Til ekstraordinære renoveringsarbejder skal afdeling 5, Egeparken optage et ustøttet lån på 4.800.000 kr. med en forventet kommunegaranti på 25 %, svarende til 1.225.000 kr.

       

      Endelig skal afdeling 5, Egeparken optage et ustøttet lån uden kommunegaranti på 18.000.000 kr.

       

      Fritagelse for indbetaling til dispositionsfond

      LBF forudsætter, at afdeling 5, Egeparken fritages for indbetaling til Bjerringbro Andelsboligforenings dispositionsfond efter udamortisering af oprindelige realkreditlån, hvilket er 1/3 af ydelsen vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering. Fritagelsen svarer til 268.000 kr./år.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Bjerringbro Andelsboligforenings ansøgning om renovering af 82 almene familieboliger i afdeling 5, Egeparken beliggende i Bjerringbro, (skema A) med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 92.181.000 kr., videresendes til Landsbyggefonden med Kommunens anbefaling,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 60.376.000 kr., dog med 50 % regaranti fra Landsdispositionsfonden,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for ustøttede realkreditlån på 4.800.000 kr.,

       

      at afdeling 5, Egeparken i Bjerringbro Andelsboligforening kan optage et ustøttet realkreditlån uden kommunegaranti på 18.000.000 kr.,

       

      at der ydes kapitaltilførsel som lån til afdeling 5, Egeparken med i alt 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i puljen til kapitaltilførselssager,

       

      at udbetalingen af kapitaltilførsel som lån tidligst kan forventes i 2017, 

       

      at lånet ydes på betingelse af, at Landsbyggefonden, boligorganisationen samt de berørte realkreditinstitutter medvirker i det omfang, der er beskrevet i Landsbyggefondens indstilling,

       

      at lånet ydes på samme vilkår som Landsbyggefondens lån og på betingelse af, at lånet afdrages før lånet i Landsbyggefonden, og at der tinglyses pant i ejendommen,

       

      at afdeling 5, Egeparken fritages for indbetaling til Bjerringbro Andelsboligforenings dispositionsfond for 1/3 af ydelserne vedrørende afviklede prioriteter af den oprindelige finansiering, og

       

      at den foreløbigt fastsatte årlige leje på gennemsnitligt 725 kr./m²/år godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 10 Ansøgning fra Boligselskabet Viborg, afdeling 43, Liseborg Bakke etape 3, Viborg - Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) af 16 almene familieboliger (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Historik, skema A

      Byrådet godkendte den 16. december 2015 (sag nr. 16) en ansøgning fra Boligselskabet Viborg, afdeling 43, om tilsagn (skema A) til opførelse af 16 almene familieboliger, beliggende på Liseborg Bakke, etape 3, i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 31.533.000 kr. Samtidigt godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 3.153.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.

       

      Projektbeskrivelse, Skema B

      Ved ansøgning modtaget den 6. januar 2016 og med supplerende materiale af 25. januar 2016 søger Boligselskabet Viborg på vegne af afdeling 43 om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 31.522.000 kr. til at opføre 16 familieboliger med carporte.

       

      Etape 3 opføres tilsvarende etape 1 og 2, som tæt-lavt byggeri i ét plan. 3 boliger opføres med carport og skur i tilknytning til boligen, hvoraf 1 bolig bliver fritliggende. 13 boliger bygges som henholdsvis dobbelt- og tripelhuse med carporte og skure placeret på tilstødende fællesområder. Alle boliger får terrasse og have til boligen. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1, etapeoversigt og situationsplan fremgår af bilag nr. 2.

       

      Facaderne opføres i lysegrå tegl med mørkegrå tilbagetrukne felter. Tagkonstruktionerne opføres med ensidig taghældning, og med tagpap. Som etape 1 og 2 opføres boligerne som lavenergiklasse 2015 ved passive tiltag, dog suppleret med solceller. 5 boliger bliver opført med 3 værelser på ca. 90 m² og 11 boliger bliver opført med 4 værelser på 103 – 113 m². Plan- og facadetegninger fremgår af bilag nr. 3.

       

      Bebyggelsen opføres på et meget kuperet areal, hvor adgangsforhold, boliger og terrasser bliver opført i henhold til Kommunens ”Tjekliste for tilgængelighed i offentlig støttet byggeri”. For at understøtte landskabet og dermed undgå støttemure bliver 13 haver opført på det skrånende terræn. Adgangen fra terrasser til haver vil for disse boliger blive via trapper på maksimalt 60 cm (svarende til 3 trin).

       

      Det fremgår af Boligselskabets ansøgning, at de påtænker at etablere store terrænreguleringer af de grønne arealer mellem haver og skel. Arealerne er ikke omfattet af Kommunens ”Tjekliste for tilgængelighed i offentlig støttet byggeri”. Ansøgningen vil blive behandlet i forbindelse med byggetilladelsen.

       

      Finansiering

      Etape 1 blev udbudt i begrænset totalentreprise i august 2014 med option på i alt 57 boliger, hvor det økonomisk mest fordelagtige bud blev valgt. Boligselskabet har opført i alt 40 boliger i etape 1 og 2. I projektet er der afsat 63.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden til bygherreleverancer.

       

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      1.660 m² bolig x 19.220 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 31.905.000 kr.

       

      Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B reduceret med 11.000 kr. (fra 31.533.000 kr. til 31.522.000 kr.). Boligselskabet Viborg har begrundet differencen med, at det hovedsageligt er en kombination af en stigende entreprisesum samt en mindreudgift til ekstraordinære funderingsudgifter. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 4.

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 3.152.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 31.522.000 kr. Grundkapitallånet er på grund af den lavere anskaffelsessum fra skema A til skema B reduceret med 1.000 kr. (3.153.000 kr. – 3.152.000 kr.).

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

       

        2 %

      beboerindskud 

           631.000 kr.

      10 %

      kommunal grundkapital

        3.152.000 kr.

      88 %

      realkreditlån

      27.739.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

      31.522.000 kr.

       

      Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 79.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 55,27 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 15.331.000 kr. (55,27 % af 27.739.000 kr.)

       

      Krav i forhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.

       

      Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 864 kr./m²/år for første driftsår. Det gennemsnitlige huslejeniveau for etape 3 er steget med 20 kr./m²/år i forhold til det gennemsnitlige huslejeniveau for etape 2. Boligselskabet Viborg begrunder stigningen med, at boligstørrelserne i etape 3 er mindre. Det betyder, at de dyrere m² (køkken og badværelse) skal fordeles på færre m², og derfor vil m² prisen blive højere.

       

      Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 5.

       

      Skema C

      Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.

       

      Da der er tale om et etapebyggeri, har boligselskabet mulighed for at beslutte, at de enkelte afdelinger (etaper) skal sammenlægges efter projektets opførelse. Den beregnede foreløbige leje vil derfor være gældende, indtil den sidste etape er opført, hvorefter den endelige leje kan beregnes og godkendes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Boligselskabet Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 31.522.000 kr. for 16 almene boliger med carporte i afdeling 43, beliggende på Liseborg Bakke i Viborg (skema B) godkendes,

       

      at det kommunale grundkapitallån på 3.152.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,

       

      at der til dækning af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en udlånsbevilling på 3.152.000 kr. til konto ”Boligselskabet Viborg, 16 almene familieboliger på Liseborg Bakke, etape 3” med rådighedsbeløb i 2016, der finansieres af det på samme konto afsatte rådighedsbeløb på 3.500.000 kr.,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet,

       

      at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 864 kr./m² for første driftsår godkendes, og

       

      at gebyrindtægten på 79.000 kr. indgår i Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 11 Ansøgning fra Boligselskabet Viborg om godkendelse af huslejeforhøjelse til forbedringsarbejder (kollektiv råderet) i afdeling 2, Reberbanen i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Afdeling 2, Reberbanen består af 24 familieboliger, som blev opført fra 1944 og er beliggende på Reberbanen i Viborg. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

       

      Boligselskabet Viborg har den 26. november 2015 samt med supplerende materiale af den 22. januar 2016 søgt om godkendelse til at optage et kreditforeningslån uden kommunegaranti, og som følge af låneoptagelsen en huslejestigning til renovering af køkkener. Renoveringen forventes igangsat efter Byrådets godkendelse.

       

      Ansøgningen skal godkendes efter bestemmelserne om huslejeforhøjelser i almenlejeloven og bekendtgørelse om drift af almene boliger samt bestemmelserne om låneoptagelse i almenboligloven og bekendtgørelse om drift af almene boliger.

       

      Finansiering og låneoptagelse

      Forbedringsarbejder, som tilfører det lejede en øget brugsværdi, kan finansieres ved låneoptagelse, jf. almenboliglovens § 37b (kollektiv råderet). Det er den enkelte lejer, som vælger, om køkkenrenoveringen skal udføres i lejemålet mod en lejeforhøjelse.

       

      Forbedringsarbejderne finansieres ved optagelse af kreditforeningslån. Lånets hovedstol udgør 506.000 kr., og har en løbetid på 20 år. Forvaltningen kan i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307), jf. punkt 5.6 i bilag nr. 1 godkende en låneoptagelse, hvis der ikke er krav om kommunegaranti for lånet.

       

      Huslejeforhøjelse

      Kollektive råderetsarbejder skal godkendes af afdelingsmødet og efterfølgende skal hovedorganisationen godkende afdelingsmødets beslutning inden igangsætning af arbejderne.

       

      Afdelingsmødet har den 8. september 2014 på ordinært afdelingsmøde godkendt lånefinansiering af forbedringsarbejderne. Afdelingsmødets beslutning er godkendt den 18. januar 2016 af hovedbestyrelsen.

       

      Huslejestigninger større end 5% kræver Byrådets godkendelse, jf. almenlejelovens § 10, stk. 3 og driftsbekendtgørelsens § 76, stk. 4.

       

      Der er i alt 6 lejemål, som ønsker at få gennemført renovering af køkkenet. Huslejestigningen for de 6 lejemål udgør 12,4 % svarende til 450 kr./måned. Huslejen vil efter etablering af nyt køkken blive ca.  4.087 kr. pr. bolig.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Boligselskabet Viborgs ansøgning om huslejestigning på 12,4 % for 6 lejemål i afdeling 2, Reberbanen i Viborg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført

  • 12 Ansøgning om medfinansiering til nyetablering af kommandopost i Viborg Baneby
    • Sagsfremstilling

      Anlæg af den nye banevej i Banebyen medfører, at kommandoposten mellem sporene ved Viborg Station skal fjernes. Oprindeligt stod kommandoposten til at skulle nedrives, men et samarbejde mellem Gardit, Mercantec og KPF-arkitekterne har nu gjort, at kommandoposten vil kunne bevares såfremt den nødvendige finansiering kommer på plads. I den forbindelse ansøger Gardit Viborg Kommune om tilskud på 200.000 kr. til nyanlæg af Kommandoposten et andet sted i Banebyen. Ansøgning kan ses som bilag nr. 1.

       

      Kommandoposten er ejet af Banedanmark. Bygningen er ikke omfattet af den fredningsplan, som ellers gælder for drejeskiven og remisebygningen i banebyen, og Banedanmark har derfor ansøgt Viborg Kommune om lov til at rive bygningen ned.

      Teknisk Udvalg drøftede sagen den 27. januar 2016 (sag nr. 11), hvor udvalget besluttede, at der ikke ville blive nedlagt forbud mod nedrivning af kommandoposten, men at udvalget var positivt indstillet for nedtagning af kommandoposten med henblik på genopførelse et andet sted, forudsat at projektet ikke ville virke forsinkende for etableringen af den nye banevej.

       

      Et samarbejde mellem Gardit, Mercantec og KPF-arkitekterne har gjort, at der er fundet finansiering til nedtagning, klassifikation og opbevaring af kommandoposten, hvor Gardit stiller finansiering til rådighed. Planen er, at Gardit vil opføre kommandoposten på deres arealer i banebyen og anvende bygningen som et vartegn for den nye bydel i banebyen. Mercantec kan anvende projektet med både nedtagning, klassifikation, restaurering og genopførelse af bygningen som en læringsproces for både faglærere og elever, og KPF-arkitekterne stiller ekspertise om bl. a. kulturarv til rådighed. Der er i den forbindelse udarbejdet et prospekt, der kan ses som bilag nr. 2. Den nye placering af kommandoposten kan ses som bilag nr. 3.

       

      Der er udarbejdet et budget for projektet, der kan ses som bilag nr. 4. Fase 1 omfatter bl. a. nedtagning og opbevaring af bygningsmaterialer, mens fase 2 omfatter nyanlæg af kommandoposten. Fase 1 er fuldt finansieret, mens fase 2 udviser et samlet budget på ca. 2,8 mio. kr. Heraf er der fundet egenfinansiering på knap 1,1 mio. kr. hvilket medfører, at projektet mangler restfinansiering på ca. 1,7 mio. kr. Parterne bag projektet håber på, at fonde, borgere, erhvervsliv og andre interessenter, ud over et eventuelt tilskud fra Viborg Kommune, vil finde projektet interessant at bidrage til medfinansiering af.

       

      Banedanmark har givet Gardit frist til den 1. marts 2016 til at flytte bygningen. Planen er, at kommandoposten skal flyttes medio februar, og den kommende tid skal gå med detaljeret planlægning og møder med arkitekter, ingeniører og andre specialister. Når de tekniske detaljer er på plads, skal bygningens skilles ad og køres på lager, hvor en restaurering vil finde sted.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en bevilling på 200.000 kr. i 2016 til politikområdet ”Politisk organisation” under Økonomi- og Erhvervsudvalget til projektet ”Nyanlæg af kommandopost i Viborg Baneby”,

      at udgiften i 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”, og

      at det forudsættes, at den samlede finansiering for projektet realiseres som anført i budgettet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 13 Medfinansiering af opstart af klyngeinitiativ for danske staldteknologier
    • Sagsfremstilling

      Agro Business Park (ABP) har taget initiativ til etablering af et klyngeinitiativ målrettet staldteknologier og teknologier til husdyrproduktion. ABP ansøger Viborg Kommune om 628.500 kr. til medfinansiering af opstart af klyngeinitiativet i 2016.

       

      Projektforslaget ’Opstart af klyngeinitiativ for danske staldteknologier’ kan ses i bilag nr. 1. De omtalte bilag i projektforslaget indgår i umiddelbar forlængelse af selve projektforslaget.

      Klyngeinitiativet har foreløbig navnet Danish Stable Technology Cluster, forkortet DANSTABLE. 

       

      Formål og målgrupper

      I Danmark findes et betydeligt antal virksomheder, som har fokus på staldteknologier og teknologier til husdyrproduktion (se virksomhedsliste i bilag nr. 1).

       

      Men der eksisterer ikke en samlet indsats for at styrke ’staldbranchens’ innovation, samarbejde med vidensmiljøer, forretningsudvikling og internationalisering.

       

      Det betyder, at der med stor sandsynlighed er et stort uudnyttet potentiale for, at accelerere innovation, konkurrenceevne og vækst inden for branchen. Dette potentiale kan forløses ved etablering af et klyngeinitiativ. Klynger har stort set inden for alle brancher og i de fleste lande vist sig at være en væsentlig ”driver” for vækst.

       

      Klyngeinitiativet DANSTABLE har til formål, at etablere et klynge- og netværksinitiativ, der kan:

      -          Bidrage til at styrke vidensniveau, innovation og forretningsudvikling hos producenter og leverandører af staldteknologier og teknologier til husdyrproduktion.

      -          Systematisere og accelerere samarbejdet mellem virksomheder og vidensmiljøer med et stærkt fokus på forretningsudvikling.

      -          Skabe nye samarbejder, der har fokus på at skabe nye innovative produkter baseret på viden og teknologiudvikling.

       

      Ovenstående vil desuden bidrage væsentligt til øget effektivisering og kvalitetsforbedringer direkte hos primære producenter (landbruget).

       

      Målgruppen for DANSTABLE er primært producenter af teknologi og udstyr til stalde, samt producenter af stalde og staldkoncepter. Målgruppen er sekundært vidensmiljøer og andre aktører, der allerede nu eller på sigt samarbejder med producenterne. Endelig er landbruget en del af målgruppen, både til at indgå i konkrete projekter og som slutbrugere. 

       

      For at sikre ejerskab til klyngeinitiativet vil en kernegruppe af virksomheder helt fra starten blive involveret og være med til at definere grundlag og konkrete indsatser i klyngen. Kernegruppen vil bestå af større virksomheder, mindre og innovative virksomheder og iværksættere, samt vidensmiljøer. Som det fremgår af bilaget har fire virksomheder/organisationer tilkendegivet interesse i projektet på forhånd.

       

      DANSTABLE forventes igangsat ultimo februar 2016, såfremt medfinansiering fra Viborg Kommune godkendes.

       

      Aktiviteter

      Aktiviteterne i DANSTABLE vil være organiseret omkring de 3 nedenstående hovedaktiviteter. Parallelt med selve klyngeudviklingen vil der blive arbejdet med 2 større konkrete flagskibsprojekter, henholdsvis ’Månegrisen’ og ’Fremtidens kvægstald’. De to projekter vil synliggøre potentialet ved klynge- og netværksdannelse i praksis og samtidig give den længerevarende klyngesatsning et konkret virksomhedsrettet ophæng allerede fra start.

       

      Hver af de 3 hovedaktiviteter har klare delmål.

       

      De 3 hovedaktiviteter:

      1.      Udvikling af klyngeinitiativet: Danish Stable Technology Cluster (DANSTABLE)

      Delmål: Lancere DANSTABLE med hjemsted i Foulum primo 2017.

       

      Denne hovedaktivitet handler om etablering af selve klyngen, herunder identificere klyngen og dens potentielle aktører nærmere, skabe en kernegruppe med industrielt lederskab, etablere en bæredygtig forretningsmodel for klyngeinitiativets drift, som har opbakning fra virksomhederne og de øvrige involverede interessenter og endelig udarbejdelse af en nærmere handlingsplan.

       

      2.      Flagskibsprojekt: Tiltrækning af Månegrisstalden til Foulum

      Delmål: Sikre at den nationale modelstald ”Månegris-stalden” bygges i Foulum.

       

      Månegris-projektet er lanceret af Fødevareministeriet som et offentligt–privat partnerskab, der forfølger visionen om at udvide produktionen af slagtesvin uden negative konsekvenser for miljøet. Månegrisprojektet består af ny regulering, teknologiudvikling, samt en fysisk modelstald. Modelstalden skal give mulighed for at demonstrere de nyeste teknologier for potentielle udenlandske kunder og investorer, samt give mulighed for at udvikle og teste nye løsninger.   

       

      Fødevareministeriet har december 2015 annonceret, at man vil sende opgaven omkring bygning af modelstalden i Månegrisprojektet i udbud i februar 2016. Der forventes endeligt tilsagn til vinderprojektet i november 2016.  Selve modelstalden er planlagt til at stå færdig i 2018.

       

      DANSTABLE skal skabe et slagkraftigt konsortium, der med afsæt i ABP, AU Foulum og virksomheder kan sikre, at Månegrisens modelstald etableres i Foulum for at kunne udnytte synergierne til vidensmiljøet på universitetet og kompetencerne i Agro Business Park. Samtidig bliver en sådan unik facilitet en selvstændig styrkelse af attraktiviteten af miljøet i Foulum med henblik på tiltrækning af nye virksomheder og iværksættere.

       

      Det vurderes også, at etableringen af DANSTABLE i sig selv vil styrke Foulums ansøgning ift. Månegrisens modelstald. 

       

      3.      Flagskibsprojekt: Projektudvikling frem mod Fremtidens Kvægstald

      Delmål: Definere og igangsætte 2-3 ambitiøse udviklingsprojekter med afsæt i idékatalog omkring ’Fremtidens Kvægstald’.  

       

      AU Foulum og ABP arrangerede december 2015 en seminardag der fokuserede på at generere idéer til Fremtidens Kvægstald. På baggrund af workshops med deltagelse af forskere, interessenter og virksomhedsrepræsentanter udarbejdes et idékatalog over løsninger til fremtidens staldindretning for kvæg. Idekataloget offentliggøres ultimo januar 2016. DANSTABLE vil bruge idekataloget som afsæt for en hurtig etablering af større, konkrete udviklingsprojekter i samspil mellem virksomheder og vidensmiljøer.

       

      Organisering og økonomi 

      Agro Business Park foreslår, at klyngeinitiativet starter med et mindre konsortium, bestående af AU Foulum (repræsenteret ved ANIS (Institut for Husdyrvidenskab) og DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)), Viborg Kommune og ABP selv. Klyngeinitiativet forankres i ABP, som har omfattende erfaringer med udvikling, etablering og drift af netværk og klynger. Det lille start-konsortium begrundes bl.a. i behovet for en hurtig opstart særligt i forhold til realisering af flagskabsprojektet vedr. Månegrisen.

       

      Det er en integreret del af aktivitetsplanen at udvide netværket/klyngen relativt hurtigt til at omfatte en bred repræsentation af virksomheder inden for fokusområdet (jf. Eksempler på relevante virksomheder i bilaget til projektforslaget). Virksomhederne forventes også relativt hurtigt (primo 2017) at overtage den væsentligste del af klyngeinitiativets finansiering. Det er en betingelse for videreførelsen af projektet på længere sigt, at virksomheder kan se en interesse i at bidrage med en egenfinansiering af klyngeinitiativet fra 2017 og frem.

       

      ABP ansøger Viborg Kommune om samlet 628.500 kr. til opstart af klyngeinitiativet i 2016. ABP og AU Foulum bidrager samlet med 335.000 kr. til initiativet i 2016. Eventuel yderligere (ansøgning om) medfinansiering fra Viborg Kommune i 2017 vil afhænge af delmålenes opfyldelse, graden af medfinansiering fra virksomheder og projektets videre potentiale og ambitioner.

       

      Hverken ABP eller AU Foulum har større beløb til rådighed til fuld egenfinansiering af nye initiativer. Ligesom i dette tilfælde etableres de fleste projekter og initiativer via medfinansiering fra eksterne aktører.

      DANSTABLE Projektbudget 2016

      Omkostninger

      DKK

      Ansøgt tilskud

      Viborg Kommune

      Egenfinansiering

      ABP og AU

      Personale

       kr. 775.500,00

      Konsulentbistand

       kr. 75.000,00

      Rejser

       kr. 35.000,00

      Mødeomkostninger

       kr. 78.000,00

       kr. 963.500,00

       kr. 628.500,00

       kr. 335.000,00

       

      Sammenhæng med Viborg Kommunes udviklingsstrategi

      DANSTABLE matcher fire ud af fem opstillede målsætninger i Viborg Kommunes udviklingsstrategi under temaet ’Grøn teknologi og bæredygtig produktion’.

       

      DANSTABLE vil bidrage til udvikling af gode rammer for de primære erhverv gennem øget effektivisering og kvalitetsforbedringer. DANSTABLE vil styrke samarbejdet mellem vidensinstitutioner og virksomheder. DANSTABLE vil bidrage aktivt til udvikling af Foulum-områdets attraktivitet for forskning og nye virksomheder fra ind- og udland. På denne måde kan DANSTABLE desuden bidrage til investeringsfremme-ambitionerne i Invest in Viborg. Endelig vil DANSTABLE skabe samarbejder omkring projekter, der kan bidrage til nye bæredygtige løsninger, teknologier og viden, som kan omsættes til vækst og arbejdspladser.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en bevilling på 628.500 kr. i 2016 til politikområdet ”Politisk organisation” under Økonomi- og Erhvervsudvalget til projektet ’Opstart af klyngeinitiativ for danske staldteknologier’,

       

      at udgiften i 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”, og

       

      at det forudsættes, at den samlede finansiering for projektet realiseres som anført i budgettet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en bevilling på 628.500 kr. i 2016 til politikområdet ”Politisk organisation” under Økonomi- og Erhvervsudvalget til projektet ’Opstart af klyngeinitiativ for danske staldteknologier’,

       

      at udgiften i 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og

      Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”, og

       

      at det forudsættes, at den samlede finansiering for projektet realiseres som anført i budgettet, og at der aflægges særskilt regnskab for projektet.

  • 14 Henvendelse vedrørende understøttende undervisning, skoledagens længde og lektiecafé
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrunden for sagen er en henvendelse fra Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby, angående tilrettelæggelse af skoledagen og i særdeleshed til udmøntningen af understøttende undervisning og lektiecaféer i henhold til bestemmelserne i Folkeskoleloven. Henvendelsen er fra 22. oktober 2015 og svaret fra Ellen Trane Nørby er kommet d. 2. november 2015 (bilag 1).

       

      Understøttende undervisning

      Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevens læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

       

      For så vidt angår indskolingselever, vil der generelt kunne ske en fravigelse fra bestemmelserne om understøttende undervisning, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen.

       

      For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.

       

      Det betyder, at der for alle klasser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen gælder ifølge Folkeskoleloven, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelserne af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Derfor kan en godkendelse ikke gives til alle klasser på en bestemt årgang og heller ikke til samtlige klasser i kommunens skoler ud fra en samlet vurdering. Vurderingen skal foretages konkret for hver enkelt klasse, som må antages at have behov for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klasse (dette kan yderligere læses ud fra bilag 2).

       

      Hvis der sker fravigelser om en mindste varighed af undervisningstiden, skal Byrådet tilbyde eleverne plads i SFO eller andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. Derudover skal det medregnes, at der kommer ekstra udgifter til skolebuskørsel, da eleverne i indskolingen vil få fri fra skole før de andre elever. Økonomien i forbindelse afhænger af en konkret planlægning på de skoler, der ændrer på den understøttende undervisning.

       

      For indskolingselever kan der gives godkendelse om fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i alle de tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt at afhjælpe problemerne i en bestemt klasse, at der er to voksne til stede i den pågældende klasse. Dette er de eneste kriterier, der bør lægges vægt på inden godkendelsen.

       

      For elever på mellemtrinet og udskolingen skal der være tale om helt særlige tilfælde førend der kan gives godkendelse til, at der sker en fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Der stilles således skærpede krav til, hvornår en godkendelse gives for så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at det vurderes, at der skal være to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne i den pågældende klasse.

       

      Det gør samlet, at der er flere kriterier, der skal vægtes ved en godkendelse til fravigelse af reglerne om en mindste undervisningstid, når der er tale om elever på mellemtrinnet og i udskolingen, end når der er tale om elever i indskolingen.

       

      Såfremt den enkelte klasse i indskolingen finder det hensigtsmæssigt at afhjælpe problemerne i klassen ved, at der er to voksne til stede, kan Byrådet, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden

       

      Såfremt den enkelte klasse på mellemtrinnet eller i udskolingen finder vægtige grunde til, at det vurderes, at der skal to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne, kan Byrådet, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden.

       

      Det er Byrådet, der har kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelsen. Denne kompetence kan uddelegeres til forvaltningen eller til de enkelte skolebestyrelser.

       

      Lektiecaféer

      Der er i Folkeskoleloven ikke noget krav om, hvor lang tid eleverne skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse. Derfor er det muligt for Byrådet eksempelvis at fastsætte, hvilke rammer lektiehjælp og faglig fordybelse skal foregå i.

       

      Alle skoler anvender i indeværende skoleår, som udgangspunkt, den samme tid til lektiehjælp og faglig fordybelse som i skoleåret 2014/15, hvor tilbuddet var frivilligt for eleverne.

       

      Der er i lovgivningen ingen hjemmel til at afskaffe lektiehjælp. Derfor vil det kræve en dispensation, hvis lektiehjælp skal afskaffes.

       

      Såfremt der søges dispensation til, at faglig fordybelse bliver erstattet med to-personale-ordning, vil det have de økonomiske konsekvenser.

       

      Dispensation

      Det er muligt at ansøge om dispensation fra bestemmelser i Folkeskoleloven. Det fremgår af Folkeskolelovens § 55, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren, for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1, Folkeskolens formål, og kapitel 4, Kvalifikationskrav til lærere og pædagoger.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter understøttende undervisning og lektiecaféer (lektiehjælp og faglig fordybelse)

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-01-2016

      Byrådet besluttede på sit møde den 26. februar 2014 (sag 14) at ”Lovens mulighed for dispensation af skoledagens længde i specialklasser med mere, kun vil kunne udnyttes efter konkret ansøgning fra de berørte bestyrelser”.

       

      På baggrund heraf indstiller Børne- og Ungdomsudvalget til Byrådet:

       

      at skolebestyrelserne og skoleledelserne, tillægges kompetence til selv at dispensere efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 16b

       

      at eventuelt afledte udgifter af dispensationer efter folkeskolelovens § 16b afholdes af den enkelte skole

       

      Børne- og Ungdomsudvalget ønsker endvidere, at der foretages en genberegning af økonomien som beskrevet i sagens bilag 3.

       

      Stine Damborg ønsker endvidere at fremsætte følgende tilkendegivelse:

      I det kommende frikommuneforsøg ønskes muligheden udnyttet for at lave skoledagen kortere samt sikre højere kvalitet i undervisningen. Der vil blive fremført pædagogiske og faglige argumenter for at konvertere understøttrende undervisning til tolærerordning/lærerpædagogordning for alle kommunens skoler, som blandt andet vil lægge vægt på animation som et pædagogisk og fagligt værktøj, som kan være med til at gøre Viborg Kommunes skolevæsen unikt.  

    • Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen er efter Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 26. januar 2016 blevet opmærksom på at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling til Byrådet i det 1. ”at” er upræcis.

       

      Efter aftale med formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Claus Clausen ændres Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling til Byrådet herefter:

       

      at skolelederen – efter dialog og samråd med skolebestyrelsen – tillægges kompetence til at dispensere efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 16b.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget med den ændring af indstillingens 1. ”at” som er anført i ”Forvaltningens bemærkninger”.

  • 15 Klimatilpasningsforanstaltninger ved krydset Falkevej/Fasanvej (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Området omkring krydset Falkevej/Fasanvej i Viborg By har oplevet store problemer med oversvømmelse, og der er konstateret kapacitetsproblemer i fælleskloakken.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan (tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013-2025) er kortlagt såkaldte risikoområder. Området omkring krydset Falkevej/Fasanvej er heri udpeget som risikoområde nr. 15, oversigtskort fremgår af bilag 1. Området har i overensstemmelse med kortlægningen oplevet massive oversvømmelsesproblemer og kapacitetsproblemer i fælleskloakken.

       

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S og deres rådgiver Viborg Ingeniørerne, arbejdet på et projekt, som skal løse oversvømmelsesproblemerne.

       

      Kommunens andel af projektet vil bestå af en klimasikring af krydset Falkevej/Fasanvej, som vil koste omkring 150.000 kr. og indeholde følgende tiltag:

      ·           Hæve kantsten, fortov og kørebane lokalt

      ·           Etablere ekstra vejafvandingsbrønde med tilhørende stikledninger i krydset Falkevej/Fasanvej

       

      Forsyningens andel vil bl.a. bestå af følgende tiltag:

      ·           Ny asfalt

      ·           Omlægninger af ledninger, således at overbelastede ledninger kan aflastes

      ·           Etablering af et forsinkelsesbassin

       

      Indsatsen her vil være i overensstemmelse med prioriteringen, som den fremgår af sagsfremstillingen i punkt 5 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 27. november 2014.

       

      Økonomi

      Anlægsudgiften for klimatilpasningsdelen af projektet forventes at være omkring 150.000 kr. Dette hører under politikområdet Plan, Natur og Miljø. Den resterende del af projektet finansieres af de takstfinansierede midler, og hvad der måtte vedrøre grundejerforpligtigelser.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at det på grund af oversvømmelsesproblemer ved krydset Falkevej/Fasanvej vil være fornuftigt at udføre foranstaltninger som beskrevet i ovenstående for at tilbageholde og forsinke regnvand. De planlagte foranstaltninger vil mindske risikoen for oversvømmelser i området.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasningsforanstaltninger ved krydset Falkevej/Fasanvej” med rådighed i 2016

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasningsforanstaltninger ved krydset Falkevej/Fasanvej” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 16 Pilotprojekt vedrørende klimaasfalt ved områdefornyelsesprojektet i Karup (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forbindelse med det igangværende områdefornyelsesprojekt i Karup er mulighederne for at indarbejde LAR-elementer (lokal afledning af regn) blevet drøftet. Behovet for LAR-elementer skyldes blandt andet, at forarbejderne til klimatilpasningsplanen viser risiko for oversvømmelser i området samt et generelt ønske om at mindske afledningen af tag- og overfladevand til spildevandssystemet.

       

      Oversigtskort ses i bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S og ARKPLAN, der er rådgiver på projektet vurderet, at der er muligheder for at anvende LAR-elementer på de to torve på hjørnet af henholdsvis Bredgade/Genvej og Bredgade/Østergade samt på arealet ved Genvej, foran skolen.

       

      På de to torve forventes LAR-elementer etableret som grønne åbninger, hvor vand fra omkringliggende arealer kan nedsives. Disse løsninger forventes ikke at medføre en merudgift for projektet.

       

      På arealet foran skolen arbejdes med en løsning, hvor parkeringsplads og eventuelt multibane etableres med klimaasfalt, der kan optage og nedsive regnvand fra befæstede arealer. Denne løsning forventes at medføre en merudgift for projektet.

       

      ARKPLAN har vurderet, at prisforskellen ved klimaasfalt-løsningen i forhold til det oprindelige projekt er ca. 300.000 kr. for hele p-arealet. Forskellen opstår ved, at der skal ryddes og bortkøres bund, og at der skal laves en ny drænbund i vejkassen. I det oprindelige projekt var der regnet med, at asfalt blev lagt direkte oven på pigsten. Den nye P-plads vil få et areal på 1876 m2.

       

      Herudover er driftsudgifterne ved pilotprojektet også anderledes:

      ·           Der efterbehandles hvert 5. år med forsegling. Pris ca. 12.000 kr.

      ·           Årlig fejning/Spul/opsugning. Pris ca. 2.500 kr.

       

      Økonomi

      Klimatilpasningsdelen af projektet vedr. klimaasfalt forventes som nævnt at koste ca. 300.000 kr., hvor Energi Viborg Vand A/S er indstillet på at finansiere 50% af anlægsudgiften. Dvs. der vil være en anlægsudgift for Kommunen på ca. 150.000 kr. Denne del hører under politikområdet Plan, Natur og Miljø.

       

      På anlægsbudget 2016, politikområde Plan, Natur og Miljø, er afsat 1.000.000 kr. til klimatilpasning.

       

      Derudover vil følgende løbende driftsudgifter høre under politikområdet Børn og Unge:

      ·           Årlig fejning/spul/opsugning ca. 2.500 kr.

      ·           Efterbehandling hver 5. år koster ca.12.000 kr.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at det i forbindelse med områdefornyelsen i Karup vil være fornuftigt at anvende LAR-elementer som beskrevet i ovenstående for at tilbageholde og forsinke regnvand. De planlagte LAR-elementerne vil mindske risikoen for oversvømmelser i området. 

       

      Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at etablering af klimaasfalt på parkeringspladsen ved skolen vil være en effektiv metode til yderligere at mindske risikoen for oversvømmelser. Samtidig kan pilotprojektet give værdifuld erfaring med anvendelsen af klimaasfalt i forbindelse med klimatilpasningsprojekter andre steder i kommunen.

       

      Det skal dog bemærkes, at der – i forhold til behovet – er afsat forholdsvis få midler til klimatilpasning, og at der p.t. ikke foreligger noget kvalificeret grundlag at prioritere indsatsen på. Dette kunne tale for at afvente den endelige klimatilpasningsplan.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om der skal etableres klimaasfalt som anført i sagsfremstillingen.

       

      I givet fald skal udvalget indstille til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimaasfalt ved områdefornyelsesprojektet i Karup” med rådighed i 2016.

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimaasfalt ved områdefornyelsesprojektet i Karup” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 17 Reformationsjubilæum 2017 (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I 2017 fejres over hele Europa 500-året for den Lutherske reformation.

      Viborg har en masse ”glemt og gemt guld”, som på forskellig vis knytter en til reformationen, - ikke mindst i kraft af Hans Tausens tilknytning til Viborg.

       

      Viborg Stift har i forbindelse med den europæiske fejring af 500-året for reformationen en særlig rolle som partner i det omfattende europæiske ”Stationenweg –projekt”. Dette projekt sammenknytter en lang række europæiske reformationsbyer- og events med reformationsjubilæets epicenter i Wittenberg-Tyskland.

       

      Forvaltningen har i samarbejde med Viborg Stift samlet en række aktører og institutioner med henblik på, at udvikle et samlet koncept for fejring og markering af reformationsjubilæet i Viborg. 

       

      Samarbejdet omkring reformationsjubilæet udmøntes i løbet af 2017 i en form, hvor der ud over de forskellige kirkelige aktiviteter som har deres forankring i stiftet, udvikles en række arrangementer, events, udstillinger, koncerter og læringsforløb, som på forskellig vis giver borgere i alle aldre i Viborg en ny forståelse af reformationens betydning og Viborgs egen historie i forhold til reformationen, - igennem oplevelser, involvering, læring og refleksion.

       

      Der er allerede en række Aarhus 2017 arrangementer og idéer i støbeskeen, som vil kunne perspektiveres ind i en sammenhæng med reformationsjubilæet. F.eks. er Kunsthallen en del af udstillingssamarbejdet omkring ”De 7 dødssynder”, Carte Blanche arbejder med Viborgs DNA i ”Rethink your audience” konceptet, der er et ønske om at kunne lave animationer på Domkirken, osv.

      I et længere tidperspektiv vil fejringen af 500-året for den Lutherske reformation også pege frem mod fremtidige 500-års markeringer af reformationsbegivenheder i hhv. 2026 (Hans Tausens brud med Johannitter-ordenen og kongens ”fredning” af Tausen) og 2036 (Reformationens gennemførelse i hele kongeriget).

       

      Ud over de mange borgerrettede aktiviteter ønskes der en markant og spektakulær event, f.eks. med optræden, belysning af domkirken og projektion af animation på domkirken som kulmination på rækken af aktiviteter under reformationsjubilæet. Der arbejdes på, at denne event vil indgå som en af hovedbegivenhederne i forbindelse med den nationale markering af reformationsjubilæet.

       

      Økonomi

      Viborg Stift har disponeret 250.000 kr. i 2016 og 250.000 kr. i 2017 til samarbejdet omkring reformationsjubilæet i Viborg. Forvaltningen vurderer, at det på baggrund af de af Viborg Stift disponerede midler, og et kommunalt tilskud på 500.000 kr., vil være muligt at tilvejebringe yderligere 500.000 kr. i fondsmidler til det samlede projekt, således at den samlede økonomi vil nå en ramme på 1.500.000 kr.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at et kommunalt tilskud på 500.000 kr. til realisering af reformationsjubilæet indarbejdes i budgettet for 2017,

       

      at tilskuddet finansieres af Økonomi- og Erhvervsudvalgets udviklingspulje, og

       

      at forvaltningen i samarbejde med Viborg Stift ansøger fonde om yderligere 500.000 kr. til formålet.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 28-01-2016

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at et kommunalt tilskud på 500.000 kr. til realisering af reformationsjubilæet indarbejdes i budgettet for 2017,

       

      at tilskuddet finansieres af Økonomi- og Erhvervsudvalgets udviklingspulje, og

       

      at forvaltningen i samarbejde med Viborg Stift ansøger fonde om yderligere 500.000 kr. til formålet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

  • 18 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 452 for et erhvervs- og centerområde i Viborgs nordvestlige bydel, samt forslag til tillæg nr.44 til kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 16. september 2015 (sag nr. 18) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 452 samt forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2013–2025 i offentlig høring fra den 24. september til den 18. november 2015.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

       

      Lokalplanen er med til at sikre, at områdets blandede erhvervskarakter fastholdes og videreudvikles.

      Planlægningen er udarbejdet dels for at give mulighed for en realisering af konkrete projekter i området, og dels for at ajourføre den gældende planlægning for erhvervsområdet i den nordvestlige del af Viborg. 

       

      En stor del af området har de senere år været under omdannelse fra egentligt erhvervsområde til mere centerorienterede formål. Lokalplanen fremmer denne udvikling, og der gives bl.a. mulighed for, at der kan etableres yderligere detailhandel med særlig pladskrævende varer, samt nye anvendelser som forlystelse og restauranter i området.

       

      Forslag til lokalplan nr. 452

      Lokalplanforslaget har til formål at ajourføre gældende planlægning, så anvendelsen i området gøres bredere og inddeles i færre underområder. Områdets overordnede anvendelse er fortsat erhverv, centererhverv og grønt område. Samtidig øges byggemulighed fra 50 til 100%, dog max. 70% af grundplan og etageantal øges fra 2 til max. 3 etager og 12 meters højde. Dette giver bl.a. mulighed for højlagre.

       

      Forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 44 til kommuneplanen, der ændrer rammeområdernes afgrænsning, miljøklasserne justeres, anvendelses mulighederne udvides, etageantallet øges til maks. 3 etager og bebyggelsesprocenten øges til 100%. Med tillægget udvides afgrænsningen af suppleringsområdet VIBNV.D3.1, så der også bliver mulighed for at etablere detailhandel med særlig pladskrævende varer langs Vognmagervej og Fabrikvej.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene som er i bilag 3.

      Energi Viborg oplyser om ledninger i området og F&H har ønsket mulighed for parkering på forareal mod Indre Ringvej.

       

      Der er ikke kommet høringssvar til forslag til kommuneplantillæg.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde i høringsperioden, men i den indledende fase (fordebat) blev der holdt to arbejdsmøder med områdets virksomheder og beboere i samarbejde med ViborgEgnens Erhvervsråd.

       

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, og forvaltningens forslag til Byrådets svar.

       

      Forvaltningen foreslår at nævne Energi Viborgs ledninger i lokalplanens redegørelse, men til gengæld ikke at muliggøre parkering på det grønne areal mod Indre Ringvej. Forvaltningen vurderer, at det er væsentligt at fastholde det grønne forareal, som et samlet helhed og en væsentlig del af det præsentable indtryk mod Indre Ringvej. Forvaltningen vil på mødet orientere om de seneste afklaringer i forhold til F&H.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen og kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.

       

      Fornyet høring

      Såfremt man ønsker at imødekomme ønsket om at etablere parkeringspladser mod Indre Ringvej, vurderer forvaltningen, at ændringsforslaget på væsentlig måde berører andre borgere end de, der har foranlediget ændringerne. Den præsentable karakter mod Indre Ringvej er en del af lokalplanens formål. Planforslaget kan derfor ikke vedtages endeligt, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig, jf. planlovens § 27, stk. 2.

       

      Når ændringsforslagene i givet fald har været i fornyet høring, vil Teknisk Udvalg få sagen til fornyet behandling.

       

      Evt. vejlukning

      Forvaltningen har været i løbende dialog med F&H, Gl. Skivevej 70 om deres udviklingsplaner i området. De har udarbejdet en masterplan for virksomhedens langsigtede udvikling. F&H ønsker at øge deres lagerkapacitet på ejendommen med flere højlagre. Disse betjenes med vejadgang fra Industrivej og større køretøjer (modulvogntog). I dén forbindelse bliver der behov for mere manøvreplads på F&H’s ejendom.

       

      Forvaltningen har i den forbindelse drøftet muligheden for at lukke Industrivej på midten v/F&H. Industrivej har i dag forbindelse til Vognmagervej og Fabrikvej, men vurderes ikke nødvendig som en vej med gennemkørende trafik. Der er udført trafiktællinger på Industrivej, som viser en begrænset gennemkørende trafik (ca. 800 biler).

       

      Forvaltningen har drøftet en løsningsmodel hvor vejen lukkes ved F&H, hvor der etableres en vendeplads for personbiler og en ensrettet ”lastbil-sluse” over F&H’s grund. Samtidig sikres stien langs stenhuggergrunden (sti a-a) i lokalplanen videreført til Gørtlervej, så de bløde trafikanter adskilles fra tung trafik.

       

      Forslaget vil ikke få indflydelse på lokalplanens gennemførelse, da både vejareal og erhvervsareal ligger i samme delområde (delområde IIIa). Præciseringer i forhold til sti a-a og videreførelse til Gørtlervej foreslås dog tilføjet i lokalplanen.

       

      Evt. vejlukning behandles som en separat sagsfremstilling, der fremgår af en anden sag til Teknisk Udvalgs møde i dag. En evt. vejlukning vil blive sendt i 8 ugers offentlig høring inden der træffes beslutning herom.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser

      For at lave en fremtidssikret plan, udlægges arealer til fortove og cykelstier langs Farvervej-Fabrikvej og Gl. Skivevej, samt en sti der forbinder de rekreative arealer i området. Der er endnu ikke afsat midler til anlæg af disse stier.

       

      Tilsvarende er der ikke afsat midler til anlæg af forlængelse Farvervej mod nord, så Farvervej på sigt kan forbindes med Vestervangsvej.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, samt følgende ændring af

      § 5.6 i lokalplanforslaget:

       

      Parkering

      Der skal etableres det nødvendige antal parkeringspladser på den enkelte grund, dog mindst:

       

      - Ved lagervirksomhed: 1 p-plads pr. 600 m² bruttoetageareal til lager (inkl. eventuelle showroom),

      - Ved øvrig erhverv, administration og detailhandel med særlig pladskrævende varer: 1 p-plads pr 60 m2 (inkl. personalefaciliteter)

      - Ved restaurationer og lign.: 1 p-plads pr. 10 siddepladser.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 19 Forslag til lokalplan nr. 456 for et område til centerformål (bycenter) nordvest for Erik Glippings Vej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 18. marts 2015 (sag nr. 22) at igangsætte planlægningen for området beliggende nordvest for Erik Glippings Vej i Viborg (beliggende i Viborg Baneby), og Teknisk Udvalg godkendte den 2. september 2015 (sag nr. 4) de konkrete principper for lokalplanlægningen af området.

       

      Teknisk Udvalg har den 6. januar 2016 (sag nr. 4) vedtaget en projektplan for infrastruktur i Viborg Baneby, der bl.a. skal danne grundlag for den kommende lokalplanlægning af området. På denne baggrund kan der nu forelægges et lokalplanforslag, som forvaltningen har udarbejdet i dialog med grundejer (Gardit).

       

      Lokalplanen er et led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby, der er vedtaget med helhedsplanen for Viborg Baneby, og som efterfølgende er omsat til kommuneplantillæg for området.

      Byrådet har ligeledes vedtaget en arkitekturpolitik for Viborg Kommune, der skal være med til at sikre, at nye større projekter og lokalplaner for større områder, bidrager med arkitektonisk kvalitet og værdi til det sted, hvor de placeres.

       

      Grundejer (Gardit) har høje ambitioner for områdets fremtid, og det er således Byrådets og grundejers ambitioner, der tilsammen danner grundlag for denne lokalplan, der skal sikre et område med høj arkitektonisk, rekreativ og bæredygtighedsmæssig værdi – både i områdets byggerier, byrum og rekreative arealer.

       

      Oversigtskort ses i bilag 1.

       

      Forslag til lokalplan nr. 456

      Formålet er at skabe et varieret centerområde, der fungerer som en bæredygtig, grøn og aktiv bydel, der åbner sig op over for omgivelserne. Lokalplanen sikrer bl.a., at der inden for området kan etableres boligbebyggelse (tæt-lav boliger og etageboliger), liberalt erhverv, samt detailhandel i form af en dagligvarebutik og mindre butikker.

       

      Lokalplanen sikrer gode forbindelser fra de forskellige bebyggelser til grønne opholdsarealer. Der udlægges desuden areal til Hærvejen og en ny fordelingsvej i området, som skal skabe gode forbindelser til resten af Viborg Baneby, til stationen og til midtbyen mod nordøst.

       

      Særlige bestemmelser / forhold

      -        Etagehøjder: Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i op til 4 etagers højde, men med mulighed for op til 6 etagers højde på udvalgte steder, samt mulighed for en ekstra høj stueetage til fx publikumsorienterede funktioner, butikker og lignende. For at skabe en variation i bygningshøjder sikrer lokalplanen, at der højst kan opføres 50 % af det enkelte byggeprojekts grundaftryk i op til 6 etager.

       

      Der var oprindeligt lagt op til, at bygninger i 6 etager skulle placeres langs Hærvejen, og at der kunne opføres op til 20 % i 6 etagers højde. På baggrund af ønske fra Teknisk Udvalg og grundejer er der indarbejdet videre muligheder i lokalplanforslaget (som beskrevet ovenfor).

      Forvaltningen anbefaler ikke, at der gives mulighed for bebyggelse, der er højere end 6 etager, da dette vil skabe uhensigtsmæssige skyggevirkninger, indkigsgener og vinturbulens i området. Forvaltningen ser det til gengæld som hensigtsmæssigt, at der skabes et fortættet og urbant område, samt at der er fleksibilitet i lokalplanen, hvorfor der er indarbejdet videre muligheder i forhold til, hvor og hvor meget der kan opføres i op til 6 etagers højde, og der ligeledes gives mulighed for en højere bebyggelsesprocent for området (jævnfør kommuneplantillæg nr. 59).

      -        Bebyggelse langs Hærvejen: Byggemulighederne tager bl.a. udgangspunkt i, at området fortættes langs ”Hærvejen”, hvor der gives mulighed for bebyggelse i op til 6 etagers højde. Der gives samtidig mulighed for mindre butikker, restauranter, hoteller og lignende, og der stilles krav om, at der etableres facader i skel langs Hærvejen, at indgange placeres mod ”Hærvejen”, og at der etableres publikumsorienterede funktioner i stueplan.

      Formålet er, at skabe en spændende ankomst til Viborg Baneby (via ”Hærvejen” og den kommende Banebro nordøst for området), og at man møder et opholdsvenligt, fortættet og levende bymiljø, hvor det er rart at færdes som fodgænger og cyklist.

      -        Bæredygtighed: Lokalplanen sikrer, at der inden for lokalplanområdet skal arbejdes med bæredygtige tiltag via fx grønne facader, grønne tage, grønne taghaver, tilplantede grønne opholdsarealer/p-arealer og regnvandshåndtering. Formålet er, at sikre en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel – i tråd med Byrådets visioner for Viborg Baneby.

      -        Dagligvarebutik: Lokalplanen giver mulighed for en dagligvarebutik på op til 2000 m2. Lokalplanen sikrer, at dagligvarebutikken skal integreres i områdets arkitektur, ved at stille krav om, at der etableres bebyggelse oven på dagligvarebutikken, i form af fx etageboliger eller liberale erhverv, og i mindst 3 etagers højde for en afgrænset del af bebyggelsen.

      -        Støj ved vareindlevering: Grundejer har udarbejdet en støjredegørelse vedrørende fremtig støj ved vareindlevering til dagligvarebutikken. Da dagligvarebutikken fortsat er på et meget overordnet skitseniveau, har det ikke været muligt at udarbejde en tilbundsgående støjredegørelse, hvor der tages højde for alle parametre. Lokalplanen stiller krav om, at dette vil skulle udarbejdes i forbindelse med den fremtidige byggesagsbehandling.

      Forvaltningen kan ud fra det nuværende materiale konkludere, at der ikke vil være store støjmæssige udfordringer, da det med lokalplanen sikres, at der ikke kan foretages vareindlevering om natten. Samtidig har forvaltningen dog en forventning om, at vareindleveringen vil bevirke, at der skal etableres facadeisolering, hvis der etableres boliger nordøst for Middagshøjvej, på det areal, der ejes af Viborg Kommune, og som i kommuneplanen er udlagt til centerområde.

      -        Middagshøjvej: Lokalplanen sikrer, at Middagshøjvej skal omlægges og etableres med fortov og et bredere udlæg, hvilket vil være en forudsætning for, at dagligvarebutikken kan vejbetjenes. Grundejer (Gardit) er gjort bekendt med, at grundejer, eller den fremtidig bygherre, selv vil skulle afholde denne udgift.

       

      Forslag til tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår bebyggelsesprocent for området.

       

      Med forslaget ændres områdets bebyggelsesprocent fra 125 % til 150 %.

       

      Der er inden for området udlagt arealer til Hærvejen og en kommende fordelingsvej. Da udlæg til kommende offentlige infrastrukturanlæg ikke kan medregnes i områdets bebyggelsesprocent, vil det kræve mulighed for en højere bebyggelsesprocent, hvis man skal opnå den ønskede bebyggelsesmæssige tæthed. Derfor ændres bebyggelsesprocenten.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser

      Viborg Kommunes udgift til etablering af Hærvejen og den nye fordelingsvej i området er belyst i forbindelse med Teknisk Udvalgs behandling af projektplan for infrastruktur i Viborg Baneby samt vejbidrag i Banebyen den 6. januar 2016.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Planlægningen kan give mulighed for konkrete projekter for infrastruktur, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse. Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der har været afholdt borgermøde i forbindelse med forslag til kommuneplantillæg nr. 33 (Nye retningslinjer og rammer for Viborg Baneby), og da der er tale om en mindre ændring i forhold til dette kommuneplantillæg.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 20 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 463 for Sport & Vandforum ved Rughavevej i Viborg Vestby samt forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2013 - 2025
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 16. september 2015 (sag nr. 19) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 463 for Sport & Vandforum ved Rughavevej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 24. september til den 18. november 2015.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

       

      Formålet med projektet ”Sport & Vandforum” er, at der skal skabes et samlingspunkt i Viborg Vestby. Samlingspunktet skal indeholde udendørs aktiviteter og et foreningshus med bl.a. nye klubhusfacilliter til områdets idrætsklubber, mødefaciliteter for Vestbyens beboere og faciliteter for Vestbadet.

      Projektets omfang gør, at det kræver ny planlægning.

       

      Forslag til lokalplan nr. 463

      Lokalplanforslaget udlægger området til rekreative formål og almen service. Der vil blive vejadgang til området fra Rughavevej og Kirkebækvej.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for etablering af et nyt foreningshus, som skal kunne rumme både professionel fodboldklub, amatør-sportsudøvere og borgerforeninger, samt uorganiserede aktiviteter. Planlægningen har ligeledes til formål at sikre stiforbindelser på tværs i området, og et tilstrækkeligt antal parkeringspladser.

       

      Forslag til tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 47 til kommuneplanen, der ændrer Bananparken til at kunne anvendes til boldbaner, samt ændrer en del af rammen for bl.a. Vestervang Skole til parkeringsareal for Vestbadet og områdets foreninger.

       

      Kommuneplantillægget indeholder en særbestemmelse, som giver mulighed for indretning af kontorlokaler til brug for drift og administration af idrætsforeninger.   

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 5 høringssvar til planforslagene, som er vedlagt i bilag 3.

       

      Der blev afholdt borgermøde d. 22. oktober. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om støj, trafiksikkerhed og stiforløb.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til disse.

       

      Flere af høringssvarene peger på, at parcelhusområdet vest for boldbanerne og Vestbadet er generet af støj fra områdets nuværende aktiviteter. Forvaltningen indstiller derfor, at der som en del af anlægget udlægges areal til støjskærm nær skel mod parcelhusbebyggelserne. Et høringssvar påpeger at rækkehusbebyggelsen på Rughavevej skal beskyttes mod støj fra den kommende boldbane i Bananparken. Forvaltningen indstiller derfor, at kortbilag 2 ændres, så arealet til boldbaner trækkes væk fra skel mod rækkehusene.

       

      2 af høringssvarene frygter øget trafik på Hermanshøj, når klubhuset flyttes til Rughavevej og ønsker at Hermanshøj lukkes i den nordlige ende. Forvaltningen vurderer ikke, at der vil ske en mærkbar stigning i trafikken på Hermanshøj, da der forsat vil være parkeringspladser med indkørsel fra Kirkebækvej. Forvaltningen indstiller, at høringssvarene ikke imødekommes, men forvaltningen vil fremadrettet løbende vurdere, om der er behov for trafikregulerende tiltag i kvarteret omkring planområdet.

       

      Et høringssvar mener ikke, at der udlagt nok areal til parkering. Forvaltningen vurderer, at der er udlagt tilstrækkeligt areal til parkering, men at der er behov for at muliggøre etablering af flere p-pladser med adgang fra Kirkebækvej, så lokalplanen ikke forhindrer et muligt fremtidigt ønske om dette. Forvaltningen indstiller derfor, at der gives mulighed for, at det eksisterende parkeringsareal ved klubhuset for VFF kan udvides.

       

      Beboerne i etageboligerne på Vestervangsvej ønsker, at stiforbindelsen som løber i mellem etageboligerne tages ud af planlægningen, da de frygter cyklende og knallertkørende lige uden for deres opgange. Beboerne foreslår derfor, at der udlægges en større sti på bagsiden af etageboligerne. Beboerne ønsker ligeledes at stierne skal være oplyste. Forvaltningen vurderer, at det er godt forslag og indstiller derfor beboernes forslag imødekommes. Dog fastholdes mulighed for at lave en sti imellem etageboligerne, så der forsat er mulighed for at koble deres interne stisystem på det kommende stisystem ved Sport & Vandforum. Forvaltningen indstiller ligeledes, at der stilles krav om belysning på stierne. Udgifter til etablering af stibelysning afholdes af bygherre.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser for Teknisk Udvalgs budget

      Der vil komme udgifter til fartdæmpende foranstaltninger på Rughavevej, etablering af stier mellem Rughavevej og Kirkebækvej.

       

      Viborg Kommune er medfinansierende på foreningshuset.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.

       

      Allan Clifford Christensen kunne, grundet de indkomne høringssvar, ikke medvirke til beslutningen, idet han finder at trafikforholdene for Kastanievej og Vestervangsvej og støjforhold for tilliggende naboer ikke er ordentligt belyst, samt at vedtagelse skal foregå i Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet det fratager de nærliggende borgere muligheden for at høre hvad der besluttes af betydning for deres ejendom.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 21 Igangsætning af planlægning for område til boligformål ved Morvillesvej 6 i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Teknisk udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      Igangsætning af planlægning for boligbebyggelse på "Posthusgrunden", Morvillesvej 6, Viborg

       

      Philipsen Gruppen har fremsendt ansøgning med anmodning om igangsættelse af lokalplanproces for ”Ny boligbebyggelse i Asani-karréen” Morvillesvej 6, Viborg.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Projektforslaget

      Forvaltningen har drøftet projektforslaget med Philipsen Gruppen, der ejer ejendommen.

       

      Projektet indeholder 77 familieboliger beliggende omkring intime gade- og gårdmiljøer. Bebyggelsens parkering er placeret i 3 parkeringskældre. Den primære adgang til boligenhederne sker fra p-kælder. Området vejbetjenes via rampe henholdsvis fra Skottenborg i nord og Morvillesvej i syd. Bebyggelsens gade- og byrum defineres som en haveby, der udformes med henblik på at bo med lys, luft, haver og socialt liv mellem husene.

       

      Byhusene opføres så de ligger på øst-vestgående rækker og har for- og fællesarealer på den ene side og små haver på den anden side + udeophold på tagterrasser. Der etableres 2 p-pladser pr. hus i p-kælder med adgang til hvert hus fra såvel kælder som fra gade/gård.

       

      Bebyggelsen er 11 meter høj opført i 3 etager incl. taghaver / terrasser + p-kælder. Den maksimale bebyggelsesprocent er 66 %. Husrækkerne er - midt i bebyggelsen - adskilt af en nord-syd gående sti, der mod nord skaber forbindelse til Skottenborg og mod syd til Morvillesvej/Ramsvej via rampe.

       

      Ansøger har belyst projektet nærmere i notat, der tager udgangspunkt i Viborg Kommunes arkitekturpolitik / arkitekturscreening. Af notatet fremgår bl.a., at den nye boligbebyggelse dels bidrager med mere end det tager, dels sikrer det bebyggede miljø en god kvalitet, da det tilfører området arkitektoniske kvaliteter samt skaber oplevelsesværdi for de kommende beboere og for byens borgere.

       

      Ansøgning fra Philipsen Gruppen om igangsætning af planlægning for Morvillesvej 6 er i bilag 2.

       

      Projektmappe med idéoplæg for ny tæt-lav boligbebyggelse Morvillesvej er i bilag 3.

       

      Projektmappe med situationsplan og snit af ny boligbebyggelse Morvillesvej er i bilag 4.

       

      Arkitekturscreening er i bilag 5.        Efterskrift til arkitekturscreening er i bilag 6.

       

      Planforhold

      Nuværende forhold

      Ejendommen ligger i byzone og har været anvendt til hovedpostkontor og postomdelingsterminal. Det gamle posthus på Morvillesvej fremstår som en reminiscens fra en tid med større erhvervsbygninger i bymidten.

       

       

       

      Lokalplan

      Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 58 - Asani Karréen. Lokalplanen fastslår, at området kan anvendes dels til offentlige formå, dels til boliger.

       

       

      Realisering af projektet kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan, da det ansøgte ikke er i overensstemmelse med de gældende anvendelsesbestemmelser. Endvidere er der tale om et større byggeprojekt, som vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø, hvorfor det er relevant at inddrage offentligheden i planlægningen.

       

      Kommuneplan

      Ejendommen er omfattet af bestemmelserne i Kommuneplan 2013 - 2025, rammeområde VIBM.B4.02, der udlægger områdets anvendelse til blandede boliger i form af åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.

      Af særbestemmelse for området fremgår, at maks. etageantal er 2½ etager, og maks. bebyggelses-procent er 80 %.

       

      Af Kommuneplan 2013 – 2025 fremgår, at fælles opholdsareal ved tæt-lav boliger skal udgøre 5 - 10 %. Ved etageboliger skal fælles opholdsareal udgøre mindst 15 %. Dog kan fælles opholdsarealer - i Viborg bymidte - nedsættes til mindst 10 % af bebyggelsens bruttoetageareal, heraf mindst 5% som fælles opholdsareal.

      Det ansøgte projekt opfylder kommuneplanens krav til udlæg af fælles udendørs friarealer, når tagterrasserne medregnes.

       

      Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen hvad angår et etageantal på 3. Såfremt projektet skal fremmes, kræver det vedtagelse af et tillæg til Kommuneplan 2013 - 2025.

       

      Forvaltningens bemærkninger til projektet

      Forvaltningens umiddelbare vurdering er, at det fremsendte idéprojekt tilpasser sig områdets karakter. Projektet kan naturligt integreres i forhold til de omkringliggende villakvarterers struktur. Den gamle administrationsbygning og den nedslidte postterminal fjernes og erstattes af nybyggeri og grønne fælles opholdsarealer. Forvaltningen vurderer, at projektet kan indpasses i områdets bymiljø, bygningsstruktur samt by- og bygningsmæssige sammenhænge, og at boligbebyggelsen vil give området et arkitektonisk løft.

       

      Projektets placering i byen kan betragtes som et byomdannelses projekt, der ligger i et område med god infrastruktur og med tilgængelighed for alle - tæt på Viborg Centrum. Anvendelsen til boliger understøtter bymæssige bomuligheder og midtbyskoler og skaber grundlag for aktiviteter i byen. Området er en af de sidste større boligbyggegrunde tæt på midtbyen.

       

      Projektet disponerer over en del af Morvillesvej, der løber mellem Philipsen Gruppens to matrikler - (del af vejstykket fra Morvillesvej til Skovgårdsvej, som blev etableret i forbindelse med Post- og Telegrafvæsnets etablering af posthuset). Viborg Kommune råder over vejen. Projektets gennemførelse afhænger af, at bygherre kan købe ca. 900 m2 af det offentlige vejstykke. Nedlæggelse og køb af vejen skal behandles i Teknisk Udvalg sideløbende med behandling af et forslag til lokalplan. Såfremt udvalget træffer beslutning om nedlæggelse af vejareal, skal det offentligt bekendtgøres i en 8 ugers høringsperiode sammen med et forslag til lokalplan.

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at grunden er registreret som mulig jordforurening (V1 kortlagt). Arealet kan derfor ikke umiddelbart benyttes til følsom arealanvendelse, uden der forud laves undersøgelser. Bygherre opfordres til at kontakte regionen med henblik på en aftale om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at få ejendommen udtaget af V1-kortlægningen.

       

      Forvaltningen foreslår, at projektet i det videre forløb gennemgår en nærmere bearbejdning for så vidt angår:

      ·         en større bredde på den nord-syd gående sti gennem bebyggelsen, da den opfattes smal og meget privat. Stien forbindes med Ramsvej via rampe,

      ·         bredde på rampe mod Ramsvej, der stiger jævnt fra Morvillesvej  ind i bebyggelsen,

      ·         afklaring af renovationsforhold - herunder vendeplads ved afhentning af affald i p-kælder,

      ·         aflevering af pakkepost i bebyggelsen samt til- og frakørsel med flyttebiler o. lign.,

      ·         anvisning af en samlet postkasseløsning på 3 centrale steder i bebyggelsen,

      ·         mulighed for etablering af flere p-pladser på terræn,

      ·         bebyggelsens grønne opholdsarealer og hvorvidt de kan få mere karakter af fælles ophold.

       

      Fordebat / Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, der afholdes borgermøde om idéoplægget torsdag, den 3. marts 2016, kl. 17 i Multisalen på Viborg Rådhus. Philipsen Gruppen har meddelt, at de - sammen med Årstiderne Arkitekter - gerne vil præsentere deres tanker og idéer for den fremtidige anvendelse af arealer på Morvillesvej 6 for alle naboer og andre interesserede, så projektet er kendt, inden der igangsættes en egentlig planlægning for området.

       

      På mødet fremlægges det ansøgte forslag til områdets nye byggeri, trafik- og parkeringsforhold samt disponering af grønne udenomsarealer. Efterfølgende vil der være mulighed for dialog, hvor spørgsmål og synspunkter kan drøftes og belyses.

       

      Borgermødet ligger midt i fordebattens høringsperiode, der fastsættes til 4 uger fra den 16. feb. 2016 - 14. marts 2016.

       

      Høringssvar til idéoplægget skal være skriftlige og sendes til Viborg Kommune senest 14. marts 2016.

       

      Såfremt der indkommer væsentlige ændringsforslag til projektet, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslaget påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslaget.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har brugt Teknik & Miljøområdets koordineringsmodel, hvor alle fagområder sideløbende har afklaret projektets kompleksitet. Forvaltningen vurderer - ud fra en foreløbig screening af projektet, at det ikke er VVM-pligtigt - jf. afsnit med forvaltningens bemærkninger til projektet.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Projektet vil ikke koste Viborg Kommune penge. Når der er vedtaget en lokalplan for området, vil opførelse af byggeprojektet - i henhold til planen - påhvile bygherre.

       

      Salg af det eksisterende 900 m2 offentlige vejstykke kan indbringe en - endnu ikke - beregnet indtægt.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Fordebat                                                                                   16. 02. - 14.03. 2016

      Borgermøde                                                                              03.03. 2016

      Planforslag til vedtagelse                                                          Medio 2016

      Offentlig høring                                                                         Aug. - okt. 2016 (8 uger)

      Endelig vedtagelse                                                                    Jan. 2017.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg beslutter, at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at der afholdes borgermøde den 3. marts 2016 kl. 17 på Viborg Rådhus i Multisalen,

       

      at planlægning og fordebat sættes i gang som beskrevet, idet der udarbejdes et forslag til tillæg til Kommuneplan 2013 - 2025 og sideløbende en ny lokalplan,

       

      at vejstykke på ca. 900 m2 mellem Morvillesvej nr. 6, nr. 8 og nr. 16 vil kunne nedlægges og sælges til bygherre, og

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at der afholdes borgermøde den 3. marts 2016 kl. 17 på Viborg Rådhus i Multisalen,

       

      at planlægning og fordebat sættes i gang som beskrevet, idet der udarbejdes et forslag til tillæg til Kommuneplan 2013 - 2025 og sideløbende en ny lokalplan og idet der redegøres nærmere for evt. indbliksgener,

       

      at vejstykke på ca. 900 m2 mellem Morvillesvej nr. 6, nr. 8 og nr. 16 vil kunne nedlægges og sælges til bygherre, og

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 22 Viborg Baneby - flytning af rådighedsbeløb til Banebro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet har på møde d. 26. marts 2014 (sag nr. 28) besluttet at reservere 29,375 mio. kr. til finansiering af projektet ”Banebro i Viborg Baneby” af et afsat rådighedsbeløb på 46 mio. kr. i budget 2014-17 (Viborg Baneby – projekter).

       

      Byrådet har på møde d. 20. maj 2015 (sag nr. 17) behandlet en bevillingssag til den fælles projektkonkurrence mv for Banebroen. Byrådet besluttede, at nettoudgiften på i alt 1,35 mio. kr. til denne projektkonkurrence finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Viborg Baneby – projekter”. Dette beløb er således frigivet og flyttet til kontoen ”Banebroen i Viborg Baneby”.

       

      Forvaltningen ønsker nu at flytte rådighedsbeløb på netto 3.920.000 kr. i anlægsbudgettet for året 2016 fra kontoen ”Viborg Baneby-projekter til kontoen ”Banebroen i Viborg Baneby” af hensyn til økonomistyring for de øvrige projekter i Viborg Baneby, der finansieres af kontoen ”Viborg Baneby – projekter”. Nettobeløbet rummer udgifter til Banebroen og indtægter fra Real Dania og Mercantec.

       

      Det resterende reserverede rådighedsbeløb til projekt ”Banebroen i Viborg Baneby” forventes flyttet i forbindelse med budgetlægningen 2017-2020.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Banebro i Viborg Baneby” forhøjes med 6.920.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at udgiften på 6.920.000 kr. i 2016 finansieres ved, at rådighedsbeløbet på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” tilsvarende nedsættes med 6.920.000 kr. i 2016,

       

      at anlægsindtægtsbevillingen til kontoen ”Banebro i Viborg Baneby” forhøjes med 3.000.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at indtægten på 3.000.000 kr. i 2016 finansieres ved, at rådighedsbeløbet på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” tilsvarende nedsættes med 3.000.000 kr. i 2016.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Banebro i Viborg Baneby” forhøjes med 6.920.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at udgiften på 6.920.000 kr. i 2016 finansieres ved, at rådighedsbeløbet på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” tilsvarende nedsættes med 6.920.000 kr. i 2016,

       

      at anlægsindtægtsbevillingen til kontoen ”Banebro i Viborg Baneby” forhøjes med 3.000.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at indtægten på 3.000.000 kr. i 2016 finansieres ved, at rådighedsbeløbet på kontoen ”Viborg Baneby-projekter” tilsvarende nedsættes med 3.000.000 kr. i 2016.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 23 Planlægning og projektering for byggemodning af en grund til et nyt erhvervsgymnasium i Viborg (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet vedtog på sit møde 22. oktober 2014 (sag nr. 1) at sælge en byggegrund mellem svømmehallen og Remissen i Banebyen til Mercantec. Mercantec agter at opføre et nyt erhvervsgymnasium på grunden. Ifølge den af Byrådet og Mercantec godkendte principaftale, skal Kommunen bl.a. påtager sig at byggemodne grunden til Mercantecs byggeri.

       

      Af hensyn til overholdelse af projektets stramme tidsplan og grænsefladen til anlægget af Banevejen, bør projektet allerede nu indledes med planlægning og projektering af en byggemodning af grunden til erhvervsgymnasiet.

       

      På møde den 20. maj 2015 (sag nr. 17) godkendte Byrådet en samarbejdsaftale med Mercantec om at gennemføre en fælles projektkonkurrence for et nye Erhvervsgymnasium og Banebroen. Projektkonkurrencens fase 1 er nu afsluttet med at to firmaer skal arbejde videre med deres løsninger for projektets udformning. Efter valg af vinderprojekt påregnes igangsat udarbejdelsen af en ny lokalplan for området.

       

      I forbindelse med byggemodningen og de øvrige tilgrænsende anlæg forventes der at blive behov for etablering af en spunsvæg langs Banegårds Allé og Banevejen ind mod byggegrunden samt aftaler om forsyningsforhold i området og til erhvervsgymnasiet.

       

      Da Banevejen og erhvervsgymnasiet ligger lige op af hinanden, og de skal påbegyndes samtidig foreslås, at rådgiveren for Banevejen via en tillægsaftale ligeledes får til opgave at forestå projektet vedrørende byggemodning af grunden. De anvendte priser har dermed været konkurrenceudsat. Herved vil hensynet til Banevejens konstruktioner og anlæg kunne tilgodeses, og der kan opnås en koordineret og optimeret helhedsløsning i området, såvel ud fra et økonomisk som fra et trafikal synspunkt.

       

      Udgifter til teknisk rådgivning samt forundersøgelser af geoteknikker og landinspektør påregnes indledningsvis at beløbe sig til ca. 500.000 kr. Når vinderprojektet er udpeget, vil det endelige omfang af arbejderne kunne udredes, men det anslås nu til at andrage i størrelsesorden 10-12 mio. kr. Et mere nøjagtigt beløb kan dog først beregnes, når der er valgt en endelig vinder af konkurrence-projektet. I den forbindelse vil der blive fremsendt ansøgning om en anlægsudgiftsbevilling til selve byggemodnings arbejderne, der skal i udbud.

       

      Udgiften på 500.000 kr. i 2016 foreslås finansieret af det rådighedsbeløb på 3.000.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til byggemodning af erhvervsgrunde.

       

      Området er omfattet af lokalplan 143.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at udgiften på 500.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde” og

       

      at der søges indgået en tillægsaftale med det rådgivende ingeniørfirma, der projekterer Banevejen (Viborg Ingeniørerne)

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at udgiften på 500.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde” og

       

      at der søges indgået en tillægsaftale med det rådgivende ingeniørfirma, der projekterer Banevejen (Viborg Ingeniørerne)

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 24 Kantafgræsning af kanal på Borgvold (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Af anlægsbudgettet 2015 blev afsat et rådighedsbeløb på 400.000 kr. til ”Borgvold. Kantafgrænsning af kanal”.

       

      På møde i Teknisk Udvalg den 4. marts 2015 (sag nr. 16) blev det besluttet at overføre 49.000 kr. fra ”Borgvold. Kantafgrænsning af kanal” til ”Udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune”.

       

      Rådighedsbeløbet for ”Borgvold. Kantafgrænsning af kanal” er således 351.000 kr.

       

      Anlægsopgaven har bestået i at lave en ny kantsikring af den kunstige kanal på Borgvold. Den eksisterende kantsikring består af palisader af træ. En tilsvarende løsning var anslået til at beløbe sig til 400.000 kr. Det har imidlertid vist sig muligt at anvise en billigere løsning, hvor kantsikringen etableres som en bræddebeklædning på de eksisterende palisader. Ved at bevare de eksisterende palisader undgås jordskred af kanterne.

       

      Til dette projekt er givet en overslagspris på 225.000 kr.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 225.000 kr. til kontoen ”Borgvold. Kantafgrænsning af kanal” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på i alt 225.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Borgvold, Kantafgrænsning af kanal”, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 351.000 kr. i 2015 overføres til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 225.000 kr. til kontoen ”Borgvold. Kantafgrænsning af kanal” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på i alt 225.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Borgvold, Kantafgrænsning af kanal”, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 351.000 kr. i 2015 overføres til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 25 Rekreative tiltag i Anlægget, Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget har besluttet at gennemføre et vandløbsrestaurerings- og klimasikringsprojekt af vandløbet Møllebækken i Bjerringbro. Det indebærer bl.a., at bækken får et nyt forløb gennem gennem parkområdet Anlægget til Mølledammen. Anlægget er en offentlig park beliggende, hvor der tidligere lå et friluftsbad og nu er bygget 3 punkthuse. Se bilag 1.

       

      Projektet medfører bl.a. et behov for ændringer af stisystemet og behov for nye broer. Det er desuden en mulighed, at der i forbindelse med dette anlægsarbejde skabes nye tiltag der vil forbedre tilgængeligheden i området og øge de rekreative oplevelser.

       

      Byrådet har via Klima- og Miljøudvalget tidligere behandlet sagen ”Godkendelse af forhøjelse af budget i vandløbsprojektet ved Bjerring Mølle i Bjerringbro” på møde den 22. april 2015 (sag nr. 14). Her blev bl. a. drøftet følgende: ”I forbindelse med forundersøgelserne og projekteringen af vandløbsprojektet er der gennemført en sideløbende forundersøgelse af mulighederne for at etablere særlige faciliteter til parkens besøgende for at fremme oplevelsesmulighederne ved vandet i parken og gøre den til et attraktivt sted at opholde sig. Mulighederne omfatter bl.a. etablering af stier med gangbroer over vandløbene og med buske som skjul, hvor besøgende kan opleve livet i vandet, bl.a. når der fremover forventes gydeaktivitet af Gudenåens havørreder om vinteren. Desuden er der foreslået en gangbro gennem den naturlige ellesump der ligger i parken, et opholdsareal med borde/bænke ved vandet, en opholdstrappe ned til vandet og en vandlegeplads i tilknytning til den kommunale legeplads, der er etableret i parken. Mulighederne var bragt i forslag ved de kommende forhandlinger i Teknisk Udvalg om budgettet for 2016.”

       

      Der har nu vist sig en mulighed for at finansiere en del af projektet i parken. De rekreative tiltag vil kunne etableres i etaper og bl.a. omhandle etablering af opholdsarealer, vandleg, picnicområde og en landskabelig bearbejdning af området. Se bilag 2.

       

      Økonomi

      På bevillingssag vedrørende ”Kantafgræsning af kanal på Borgvold” dette møde i Teknisk Udvalg (sag nr. 16), fremgår det, at der vil være et forventet mindreforbrug på 126.000 kr.

       

      Dette beløb foreslås anvendt til et delprojekt med udgangspunkt i de ovenfor foreslåede rekreative tiltag i Anlægget, Bjerringbro”. ”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling til ”Rekreative tiltag i Anlægget, Bjerringbro” på 126.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på i 126.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Borgvold, Kantafgrænsning af kanal”, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 351.000 kr. i 2015 overføres til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling til ”Rekreative tiltag i Anlægget, Bjerringbro” på 126.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på i 126.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Borgvold, Kantafgrænsning af kanal”, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 351.000 kr. i 2015 overføres til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 26 Anmodning fra byrådsmedlem Ib Bjerregaard om drøftelse af Viborg Kommunes konteringsregler inden for ældreområdet (den kommunale styrelseslovs §11)
    • Sagsfremstilling

      Ib Bjerregaard har i mail af 24. januar 2016 til borgmesteren anmodet om at få nedenstående optaget som sag på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden til mødet den 10. februar 2016:

       

      ”Som opfølgning på de seneste dages artikler og mail omkring ændret kontering på ældreområdet, skal jeg bede om, at vi får en drøftelse på næste økonomiudvalgsmøde.

       

      Jeg er i den forbindelse citeret for, at jeg støttede en sag på næste byrådsmøde. Det er ikke helt korrekt. Det, jeg svarede på spørgsmålet, var at jeg fandt det mere relevant at drøfte i Økonomiudvalget – men at jeg havde forståelse for, at medlemmer, der ikke har plads i økonomiudvalget ønskede en sag i byrådet.

       

      Det jeg er overrasket over, er at der kan om konteres de 34 millioner uden at der sker ændringer i praksis. Og jeg ønsker redegjort for baggrunden for, at de 3 4 mio. konteres om og hvad begrundelsen er for, at det sker til de nye konti, der konteres til.

       

      Endelig ønsker jeg oplyst om det er sket i andre udvalg.

       

      På baggrund af den kommende drøftelse vil jeg foreslå, at økonomiudvalget drøfter om det giver anledning til en henvendelse til KL og evt. indenrigsministeriet om præcisering af de officielle konteringsregler.

       

      Når vi som politikere ser på benchmarking over til andre kommuner på de forskellige serviceområder, er det i mine øjne vigtigt med valide sammenligningstal, så der ikke kan flyttes rundt med 34 millioner eller mere - efter hvad der passer bedst i forhold til en positiv historie.”

       

       

      Borgmesteren har på baggrund af anmodningen fra Ib Bjerregaard fået udarbejdet et notat vedrørende decentrale udgifter til ledelse og administration (bilag nr. 1) og en tidslinje for forløbet (bilag nr. 2).

    • Bilag

    • Indstilling

      Sagen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Orienteringen blev taget til efterretning, idet det bemærkes, at der ikke er ændret i kommunens registrering af udgifternes fordeling i kontoplanen.

  • 27 Planlægning for nye vindmølleområder
    • Sagsfremstilling

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt begærer følgende sag fra Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. januar 2016 indbragt til afgørelse af Byrådet, jf. styrelseslovens § 23:

       

      ”Klima- og miljøudvalget besluttede på temamøde om vind-, sol- og biogasanlæg den 24. september 2015, at forvaltningen skal udarbejde dagsordenspunkt for hhv. ny vindmølleplanlægning og de konkrete ansøgninger om vindmøller snarest muligt.

       

      Der er senest udarbejdet en plan for opstilling af vindmøller i 2011. Planen implementeredes i Kommuneplan 2013-2025, og der er 10 områder, der er udpeget til opstilling af store vindmøller. I 6 af disse områder er opstillet vindmøller. To områder er endnu ikke udnyttet, og to områder skal jf. byrådets beslutning af 19. november 2014 udtages af kommuneplanen (Romlund og Batum).

       

      Der er i perioden 2013-2015 modtaget 12 ansøgninger om opstilling af store vindmøller uden for de udlagte vindmølleområder.

       

      I arbejdet med udarbejdelse af en strategisk energiplan er der fokus på, at vindenergi sammen med biogas og solenergi kan bidrage til mere vedvarende energi i Viborg Kommune. Der er dog endnu ikke fastsat konkrete mål for vindenergiens andel.

       

      Kommunen har i dag 11 større vindmøller, der producerer over 2 MW. De eksisterende vindmøller i kommunen dækker 13 % af det samlede elforbrug i kommunen. 12 nye vindmøller á 3 MW kan øge kommunens andel af vedvarende energi (VE-andel) fra 20,2 % til 22,2 % og reducere CO2 udledningen med 60.000 ton/år fra 812.000 ton/år.

       

      Mulige scenarier for vindmølleplanlægning

      Klima- og Miljøudvalget udtrykte på temamøde den 24. september 2015 ønske om en ”positiv udpegning” af vindmølleområder. Arealerne fremkommer ved at udelukke områder på baggrund af temaer, hvor der ikke kan opstilles vindmøller.

       

      Forvaltningen har på forespørgsel i Erhvervsstyrelsen fået oplyst, at ifølge Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 5 skal kommunen planlægge for beliggenheden vindmølleområder. En udpegning i negative/positive områder kan kun betragtes som en screening af arealer, der ikke egner sig til vindmølleopstilling, og fortæller ikke – hverken borger eller vindmølleopstiller – noget om, hvor kommunen reelt planlægger for, at der kan opstilles vindmøller.

       

      Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at en sådan udpegning i negative/positive områder hverken opfylder planlovens §11a, stk. 3 om, at de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort, eller planlovens § 11 a, stk. nr. 5, idet der ikke ses at være foretaget en sådan planlægning.

       

      Forvaltningen har gennemgået kriterierne for udpegning af vindmølleområder i forhold til gældende lovgivning, kommuneplan 2013-2025 og de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen.

       

      Der er to mulige scenarier for opstilling af store vindmøller:

       

      Scenarium 1 - udpegning af potentielle vindmølleområder

      Konkrete vindmølleområder udpeges ud fra kriterier fastsat i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Statens udmelding til kommuneplanlægningen, Kommuneplan 2013-2025 og mindste afstand til boliger på 600 m. Der foretages en besigtigelse og en landskabelig vurdering forud for udpegning. Der skal altid foretages en konkret vurdering af konkrete ansøgninger, selvom de falder inden for de områder, der udpeges i et tillæg til Kommuneplan 2013-2025.

       

      Forvaltningen har groft screenet kommunen. Der fremkommer kun få huller, hvor det kan være muligt at planlægge for vindmøller. Fire konkrete ansøgninger er sammenfaldende med de fundne ”huller”.

       

      I en screening overser man potentielle vindmølleområder, som kan opstå ved nedlæggelse af boliger. I princippet er det på den baggrund, de konkrete vindmølleansøgningerne opstår.

       

      Scenarium 2 - Konkret sagsbehandling

      Der gennemføres en konkret vurdering af konkrete ansøgninger på baggrund af kommuneplan 2013-2025, Statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen og bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (samme kriterier som i scenarie 1). Der udarbejdes plangrundlag i form af et tillæg til kommuneplanen for de ansøgninger, der kan imødekommes på baggrund af screening af områderne.

       

      Scenarierne er sammenlignelige dog med den forskel, at der konkret udpeges områder i scenarie 1, mens der konkret vurderes på ansøgte områder i scenarie 2.

       

      Forvaltningen har vurderet de indkomne ansøgninger og fundet, at 3-6 af projekterne er potentielt egnede til nærmere planlægning for vindmøller.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er generelt ikke megen plads til opstilling af vindmøller i Viborg Kommune.

       

      Samlet set vil scenarium 1 ikke tilføre ny og mere viden end behandlingen af konkrete ansøgninger.

       

      Scenarie 2 er den hurtigste model, da konkrete ansøgninger, der kan imødekommes, ikke skal afvente, at der udpeges områder til opstilling af vindmøller i kommuneplanen forud for sagsbehandlingen af den konkrete ansøgning.

       

      Forvaltningen vurderer, at scenarium 2 giver borgerne det bedste udgangspunkt for at tage stilling til de enkelte vindmølleprojekter. Forvaltningen forventer, at de konkrete vindmølleprojekter vil give borgerne et konkret afsæt for at involvere sig i planlægningen.

       

      Flere kommuner igangsætter planlægning for konkrete projekter frem for udarbejdelse af vindmølleplan. Forvaltningen har kendskab til 5 kommuner, som har valgt at sætte planlægningen i stå, idet man afventer helbredsundersøgelsen, som Kræftens bekæmpelse står for.

       

      Scenarierne er yderligere beskrevet i bilag 1.

       

      Afstandskrav til boliger

      Klima- og Miljøudvalget udtrykte på temamødet ønske om mulighed for at fastsætte større afstandskrav til boliger end 4 x møllens totalhøjde. Forvaltningen har undersøgt muligheden, og fundet at der IKKE kan stilles sådanne krav. Det fremgår af bekendtgørelse om planlægning for og opstilling af vindmøller, at der IKKE må fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen, der øger afstandskrav til nabobeboelse ud over det i bekendtgørelsen fastsatte (4 x møllens totalhøjde). Afstanden til naboer kan dog altid indgå i den konkrete planmæssige vurdering.

       

      Kommunalt ejede vindmøller

      Udvalget udtrykte på temamødet ønske om en redegørelse for, hvordan man som kommune kan eje/sælge vindmøller. Morsø Kommune har f.eks. opstillet vindmøller på kommunal jord og solgt dem med en stor fortjeneste, som anvendes til energitiltag.

       

      Kommunernes ret til at beskæftige sig med elproduktion på basis af vindmøller er hjemlet i elforsyningsloven. Kommunerne vil kunne etablere vindmøller også uden for egen kommunegrænse.

       

      Kommunen er forpligtet til at eje og drive vindmøllerne gennem et selskab med begrænset ansvar, f.eks. et aktieselskab, et anpartsselskab eller et andelsselskab med begrænset hæftelse.

       

      Tre af VE-lovens fire ordninger, værditabsordningen, køberetsordningen og den grønne ordning finder anvendelse også på kommunalt ejede vindmøller. Kommunerne skal dermed betale erstatning til naboer til vindmøller efter de almindelige regler. Borgerne i den kommune, hvor opstillingen sker, har ligeledes mulighed for at købe op til 20 % af de opstillede møller. Og kommunalt opstillede vindmøller genererer også puljemidler efter den grønne ordning i den kommune, hvor opstillingen sker.

       

      Et kommunalt ejerskab påvirker ikke muligheder for at opnå pristillæg til elektricitet produceret på basis af vindenergi. Der gælder dermed samme tilskudsregler som til privatejede vindmøller. Provenuet tilhører som udgangspunkt den kommunale ejer.

       

      Der sker IKKE modregning i kommunens bloktilskud, når det kommunale el- og varmfor-syningsselskab anvender det løbende overskud til påbegyndelse af nye aktiviteter i form af nye elforsyningsaktiviteter, lovlige tilknyttede aktiviteter efter elforsyningsloven samt varmeforsyning og naturgasforsyning.

       

      Der SKER modregning i kommunens bloktilskud, når det kommunale el- og varmeforsyningsselskab anvender det løbende overskud til påbegyndelse af andre aktiviteter, også aktiviteter forbundet med affaldsbortskaffelse, vand- og spildevandsforsyning.

       

      Helbredsundersøgelse om støj fra vindmøller

      Kræftens bekæmpelse har igangsat en stor undersøgelse med midler fra flere ministerier til at undersøge helbredskonsekvenserne ved støj fra vindmøller. Undersøgelsen er igangsat på baggrund af viden om, at andre støjkilder såsom trafikstøj er forbundet med negative helbredseffekter.

       

      Undersøgelsen sammenfatter alle kendte registre om befolkningen såsom migration, sundhed, alder, indkomst osv. med præcise data på boliger fra BBR samt de opstillede møller, som også kendes præcist. Data er tilgængelige og kan let kobles - både møller, bygninger og mennesker.

       

      Det færdige resultat at koblingen af alle disse data forventes at foreligge i slutningen af 2016.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter og vælger et af de to scenarier for det videre arbejde

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede planlægning for nye vindmølleområder og besluttede, at forvaltningen arbejder videre med udgangspunkt i scenarie 2.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt kunne ikke medvirke til beslutningen, idet hun fandt, at der bør laves en samlet planlægning af hensyn til Viborg Kommunes borgere.

       

      Med baggrund heri begærede Anna Margrethe Engbæk Schmidt sagen i Byrådet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Sagen oversendes til Byrådet.

  • 28 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016

      Intet.

  • 29 EjendomssagLukket sag
  • 30 EjendomssagLukket sag
  • 31 EjendomssagLukket sag
  • 32 KontraktsagLukket sag
  • 33 EjendomssagLukket sag

Tillægsreferat

  • 1 EjendomssagLukket sag