Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 20-01-2016

Referat

Fraværende: Lone Langballe. Åse Kubel Høeg forlod mødet kl. 16.35 efter behandling af sagerne 1-40.

  • 1 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af november 2015
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 30. november 2015 – der beskrives nærmere i bilag nr. 1 - kan danne grundlag for en gennemgang på mødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30.

      november 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Sagen blev drøftet.

  • 2 Budgetlægningsproces for budget 2017-2020
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget evaluerede på mødet den 11. november 2015 (sag nr. 4) sidste års budgetlægningsproces for budget 2016-2019. På baggrund af udvalgets drøftelse er der nedenfor udarbejdet et oplæg til budgetlægningen 2017-2020 herunder nogle spilleregler for, hvordan der skal arbejdes med omprioritering og effektivisering i budgetlægningen. Der er yderligere udarbejdet en politisk procesplan, der kan ses som bilag nr. 1.

       

      Forvaltningens oplæg er drøftet i Hoved-MED den 18. december 2015. Referat fra mødet fremgår af bilag nr. 2.

       

      Omprioritering og effektivisering

      I det seneste budgetforlig var der blandt forligspartierne enighed om, at der venter en stor omprioriterings- og effektiviseringsindsats i årene fremover, og i det endelige budget vedtog Byrådet for årene 2017-2019 at indarbejde dels det statslige omprioriteringsbidrag på én procent og dels et eget omprioriteringsbidrag på én procent, der skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

       

      Frigivelsen af ovennævnte råderum på i alt to procent af serviceudgifterne skal ifølge budgetforliget ske gennem en omprioriterings- og effektiviseringsstrategi.

       

      Denne strategi er nu koblet sammen med den dobbelte ambition i et udkast til direktionens strategiplan for 2016-2018, som ligeledes behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget på dagens møde, hvorefter den forelægges for Byrådet. Udkastet til direktionens strategiplan indeholder følgende målsætninger for effektivisering:

       

      ·         Realisere en årlig effektiviseringsgevinst på minimum 1 procent af de kommunale serviceudgifter for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer. Procentsatsen fastsættes ved den årlige procedure for budgetlægningen.

      ·         Skabe et råderum for at muliggøre finansiering af det statslige omprioriteringsbidrag på 1 procent, i det omfang dele af beløbet ikke tilbageføres til kommunerne.

      ·         Løbende effektivisere på de enkelte politikområder med fokus på at fastholde kvaliteten i forhold til borgerne og medarbejdernes trivsel.

       

      I forhold til budgetlægningen er der behov for at vedtage nogle spilleregler for, hvordan der kan skabes et råderum i det kommende budget 2017-2020.

      Spilleregler for omprioritering og effektivisering i budget 2017-2020:

      De nærmere spilleregler kunne være følgende:

       

      1.    Der skal i 2017 frigøres et råderum på i alt to procent af serviceudgifterne, svarende til ca. 72 mio. kr. Den ene procent vedrører Statens omprioriteringsbidrag, og den anden procent skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

      2.    Alle politikområders budgetrammer reduceres med to procent af deres nettoudgifter

      a.    Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, beredskabsområdet og kommunale ejendomme er undtaget. Politisk organisation er som hidtil undtaget dog ikke udgifter til erhverv og turisme.

      3.    Byrådets samlede råderum på en procent deles, så udvalgene beholder en halv procent (ca. 18 mio. kr.) til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalgenes råderum afsættes som en pulje på en halv procent på hvert politikområde, men udvalgene kan selv omprioritere mellem egne politikområder.

      4.    Byrådets eget råderum på en halv procent (ca. 18 mio. kr.) afsættes som en pulje i budgettet under politisk organisation. Dette er nyt i forhold til sidste års budgetlægning.

      5.       I det der forudsættes at være et effektiviseringspotentiale på minimum én procent foreslås det, at budgettet i yderste led, altså på hver enkelt institution m.v. – efter principper, der fastlægges i de enkelte politiske udvalg - reduceres med den ene procent.
      Den resterende reduktion realiseres centralt på politikområdet. I videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.

       

      Hvilke typer af effektiviseringer arbejdes der med?

      Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:

      ·         At udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer

      ·         At nedbringe sygefraværet

      ·         At lave strukturtilpasninger og organisationsændringer

      ·         At indhøste stordriftsfordele

      ·         At anvende velfærdsteknologi

      ·         At digitalisere fx selvbetjeningsløsninger

       

      Den ovenfor beskrevne effektiviseringsindsats i 2017 foreslås understøttet af en flerårig tværgående effektiviseringsindsats. Gevinster fra den tværgående effektiviseringsindsats vil reducere behovet for at fordele årlige rammereduktioner ud i hele organisationen fra 2018. Det foreslås, at der udpeges nogle områder, som skal analyseres nærmere med henblik på at afdække effektiviseringspotentialet.

       

      Eksempler på mulige analyseområder kan være:

      ·         Indsatserne på flygtningeområdet

      ·         Helhedsorienteret indsats for særligt udsatte familier

      ·         Kommunens køb og salg af pladser på tværs af kommunegrænser

      ·         Nye tværkommunale samarbejder

       

      Det foreslås, at mulige analyseområder screenes i foråret 2016. Økonomi- og Erhvervsudvalgets seminar primo marts 2016 tænkes ind i forhold til en indledende prioritering af idéerne.

       

      Der vil herefter ske løbende politisk behandling og orientering med henblik på, at tværgående effektiviseringsinitiativer kan indgå i budgetlægningen fra 2018.

       

      Proces i udvalgene for den kommende budgetlægning:

      Udvalgene arbejder i perioden februar til maj med forslaget til driftsbudget, herunder rammereduktionen.

       

      Udvalgene skal redegøre for, hvor stor en andel af reduktionen, der udgøres af:

      1. Effektiviseringer i yderste led (minimum én procent)
      2. Øvrige effektiviseringer, samt
      3. Serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner

      I det omfang, der anvendes serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner (punkt c), skal udvalgene beskrive disse, hvorefter de vil blive præsenteret på Byrådets budgettemamøde den 22. juni 2016.

       

      Udvalgene beskriver ligeledes, hvordan udvalgets eget råderum på en halv procent til budgetudfordringer og nye initiativer er disponeret.

       

      Prioritering af særlige økonomiske udfordringer i budgetlægningen

      Efter de foreslåede spilleregler for omprioritering og effektivisering beholder Byrådet en halv procent til finansiering af nye initiativer og investeringer. For at skabe plads til dette, foreslås der en proces, hvor udvalgene som hovedprincip selv løser evt. budgetudfordringer inden for de eksisterende budgetter.

       

      Der foreslås følgende prioriteringsproces, som understøtter dette hovedprincip:

       

      1.    Udvalgene skal som hovedprincip selv finansiere alle budgetudfordringer inden for deres eget budget, herunder det eventuelle råderum på en halv procent som tilvejebringes for udvalgene.

      2.    Hvis et udvalg har særlige økonomiske udfordringer, som skyldes udefrakommende forhold, og som ikke kan finansieres inden for udvalgets eget budget, kan udvalget over for Økonomi- og Erhvervsudvalget beskrive disse særlige økonomiske udfordringer.

      3.    Økonomi- og Erhvervsudvalget vil den 8. juni 2016 beslutte, hvilke særlige økonomiske udfordringer, der skal indgå i de videre budgetdrøftelser, og hvilke udfordringer udvalgene selv forventes at løse.

      4.    I sidstnævnte tilfælde vil det pågældende udvalg skulle genoptage budgetlægningen i august/september med henblik på at finde finansiering inden for egen budgetramme.

       

      Byrådet vil blive orienteret på temamødet den 22. juni 2016.

       

      Forslag fra partierne

      Ved evalueringen af budgetlægningen den 11. november 2015 drøftede Økonomi- og Erhvervsudvalget muligheden for at de politiske partier kan fremsætte forslag om budgetmæssige reduktioner og udvidelser. Udgiftskrævende forslag vil således skulle ledsages af forslag til finansiering.

       

      Hvis der åbnes op for denne mulighed, vil partiernes forslag ligeledes kunne blive prioriteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. juni 2016. Der vil i givet fald være afleveringsfrist den 30. maj. Forvaltningen vil herefter kunne lave en yderligere belysning af de forslag, som skal indgå i budgetmaterialet til Byrådet i august.

       

      Budgetprocessen

      Der er udarbejdet en politisk procesplan for budgetlægningen, der kan ses som bilag nr. 1. Processen er opsummeret nedenfor med fokus på de ændringer, som foreslås i forhold til den seneste budgetlægning.

       

      Budgetprocessen i foråret

      Det foreslås, at borgmester, udvalgsformænd og gruppeformænd – inden fagudvalgene påbegynder budgetlægningen - mødes den 8. februar kl. 14.30-16.00 for at drøfte den forestående budgetlægning. Der foreslås desuden at være deltagelse af direktionen. Hensigten med mødet er at sikre kendskab og ejerskab til budgetprocessen og særligt de spilleregler, som gælder for omprioritering og effektivisering i budgetlægningen.

       

      Ligesom sidste år foreslås det, at udvalgene på det første budgetmøde ultimo februar bestiller idéoplæg for de eventuelle nye anlægsprojekter, som udvalget ønsker at fremsætte som forslag over for Byrådet. Idéoplæggene udarbejdes herefter af Forvaltningen i perioden marts-maj og godkendes senest af udvalgene i juni.

       

      Udvalgene skal ligesom sidste år færdiggøre deres driftsbudgetter i maj og anlægsbudgetter i juni.

                                 

      Budgetprocessen efter sommerferien:

      Der foreslås i år nogle tilpasninger af processen efter sommerferien, så Byrådet er bedre forberedt til budgetforhandlingerne og tættere inddraget i forhandlingsforløbet. Det er bl.a. tænkt ind i tidsplanen, at forhandlingsforløbet er koordineret med partigruppernes faste møder.

       

      Som noget nyt foreslås det, at Forvaltningen udarbejder et forhandlingspapir med henblik på at understøtte de politiske forhandlinger. Forhandlingspapiret indeholder en kort beskrivelse af de spørgsmål, der skal tages stilling til i budgetforhandlingerne.

       

      Dato

      Aktivitet

      18. august

      Budgetmaterialerne udsendes til Byrådet.

      22. august kl. 15-18

      Byrådet orienteres om budgetsituationen og de vigtigste budgetmaterialer præsenteres.

      Hoved-MED deltager.

      22. august kl. 19-22

      Gruppemøder. Grupperne kan få bistand fra Økonomi, hvis det ønskes.

      25. august kl. 12 til 26. august kl. 12

      Byrådets forhandlingsseminar med deltagelse af direktionen.

      29. august

      Gruppemøder

      5. september (fra kl. 9)

      Forhandlingsudvalget bestående af borgmester og gruppeformænd forhandler indtil, der indgås et budgetforlig.

      5. september (kl. 19)

      Byrådet orienteres om indholdet af budgetforliget af borgmesteren og forligspartierne.

      6. september (kl. 9)

      Hoved-MED og strategisk lederforum orienteres om budgetforliget.

      14. september

      1. behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Fællesmøde med Hoved-MED.

       

      Inddragelse af MED og andre parter:

      Hvert fagudvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på de enkelte udvalgsområder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgenes budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

       

      Hoved-MED deltager i Byrådets temamøde den 22. juni 2016, hvor der vil være oplæg fra medarbejdersiden om budgetforslaget. Som noget nyt foreslås det, at budgetforslaget sendes til høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungdomsrådet mellem behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. september og Byrådets 1. behandling den 21. september. Der vil ligeledes være fællesmøde mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Hoved-MED den 14. september.

       

      Principper for fastsættelse af budgetrammer

      Det foreslås, at der som hidtil udmeldes budgetrammer til udvalgene for de enkelte politikområder på udvalgenes første budgetmøde ultimo februar. Rammerne består af de budgetterede udgifter i overslagsår 2017, 2018 og 2019 i det vedtagne budget 2016-2019. Rammen i 2020 forudsættes som udgangspunkt at svare til 2019. Rammerne tilrettes teknisk for følgende forhold:

      1. Der foretages pris- og lønfremskrivning fra 2016-priser til 2017-priser efter de udmeldte skøn fra KL. I henhold til Byrådets tidligere beslutninger blev der anvendt halv prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser i 2013-2016. I 2017-2020 anvendes igen fuld prisfremskrivning.
      2. Tillægsbevillinger, som Byrådet har godkendt siden vedtagelsen af budget 2016-2019, indarbejdes.
      3. Negative virkninger af demografiudviklingen på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet indarbejdes i rammerne. Positive virkninger indarbejdes ikke i rammerne. Disse indgår i Økonomi- og Erhvervsudvalgets prioritering af særlige økonomiske udfordringer den 8. juni 2016.
        I det seneste budgetforlig blev det aftalt, at der i budgetoverslagsårene 2017-2019 ikke skulle afsættes budget til stigende demografiafhængige udgifter. I modsætning til de foregående år vil der således ikke være reserveret beløb i basisbudgettet til positiv demografiregulering vedr. flere skoleelever og flere ældre.
      4. Virkning af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, herunder indtægtsprognose for skatter og generelle tilskud.
      5. Konsekvenser af ny lovgivning i henhold lov- og cirkulæreprogrammet.

      Overførselsområdet
      Udgifterne på overførselsområdet (kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv.) er ikke omfattet af den almindelige rammestyring. Overførselsområdet budgetlægges på baggrund af regnskabserfaringerne fra 2015 og budgetopfølgningerne i 2016. Desuden indgår den senest kendte konjunkturudvikling baseret på KL’s skøn, samt virkninger af lovændringer på området. Området budgetteres ud fra oplysningerne, der er tilgængelige efter indgåelse af økonomiaftalen i juni, hvilket betyder, at økonomidelen af budgetforslaget på overførselsområdet først behandles i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i august.

      Anlægsbudgettet
      På grund af det store anlægsprogram, som allerede er indarbejdet i budgettet, blev det i den seneste budgetlægning nødvendigt at flytte store anlægsbeløb ud over den normale 4-årige budgetperiode. Det foreslås derfor, at der fremover arbejdes med en 6-årig budgetperiode for anlæg.

       

      Udgangspunktet for budgetlægningen er det vedtagne anlægsbudget for perioden 2016-2019 samt de ekstra to år, som blev indført i den seneste budgetlægning. Hertil kommer eventuelle nye anlægsønsker.

      Udvalgene behandler i juni eventuelle tekniske korrektioner til det vedtagne anlægsbudget. Disse tekniske korrektioner indarbejdes i basisbudgettet. Med hensyn til anlægsudgifterne efter 2019 indregnes faste puljer og allerede vedtagne anlægsprojekter i basisbudgettet.

       

      Det kan blive nødvendigt at prioritere yderligere i de eksisterende anlæg dels for at skabe plads til nye anlægsprojekter og dels fordi det samlede anlægsloft for kommunerne forventes yderligere nedsat i 2017.

       

      Økonomisk politik

      Forligspartierne bag det seneste budgetforlig om budget 2016-2019 bekræftede den hidtidige økonomiske politik, der består af følgende tre målsætninger:

      ·         Min. 200 mio. kr. i overskud på ordinær drift

      ·         Min. 200 mio. kr. i anlægsbudget

      ·         Min. 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet

       

      Tabellen nedenfor viser, at næsten alle måltal i det vedtagne budget lever op til 200 mio. kr. målsætningerne (markeret med grøn). Eneste uopfyldte måltal er et anlægsniveau på 173,9 mio. kr. i 2019 (markeret med rødt).

      Måltallene i budget 2016-2019 (mio. kr., 2016-PL):

      2016

      2017

      2018

      2019

      Overskud på ordinær drift

      231,7

      236,9

      224,9

      223,5

      Anlægsudgifter

      238,7

      244,9

      215,9

      173,9

      Gennemsnitlig likviditet*

      405

      365

      290

      235

      * Likviditeten er beregnet på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30/9. Der er efterfølgende købt ejendomme for ca. 70 mio. kr., som vil reducere likviditeten, jf. Byrådsmødet den 16. december 2015.

       

      Det foreslås, at punkterne i den økonomiske politik vil fungere som pejlemærker for årets budgetlægning.

       

      I det vedtagne budget er der flere usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke den økonomiske udgangssituation forud for de kommende budgetforhandlinger. Usikkerhedsfaktorerne vedrører:

      -      Omprioriteringsbidraget – hvor stor en andel får kommunerne tilbageført?

      -      Det ekstraordinære finansieringstilskud – vil det fortsat blive tildelt kommunerne?

      -      Overførselsområdet – hvad er effekten af dels refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og dels kommunens egen omlægning af beskæftigelsesindsatsen?

       

      Disse usikkerhedsfaktorer blev drøftet af Byrådet i forbindelse med årets budgetforhandlinger, og i det endelige budgetforlig blev der lagt nogle økonomiske forventninger ind i budgettet. En uddybende beskrivelse af disse usikkerhedsfaktorer kan ses i bilag nr. 3.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at de foreslåede spilleregler for omprioritering og effektivisering i budget 2017-2020 godkendes,

       

      at der sideløbende igangsættes en tværgåede effektiviseringsindsats, der sigter på at realisere gevinster fra 2018 og frem,

       

      at udvalgene som hovedprincip løser evt. budgetudfordringer inden for de udmeldte rammer, og at den foreslåede prioriteringsproces godkendes,

       

      at det drøftes, om partigrupperne skal have adgang til at fremsætte forslag om budgetmæssige reduktioner og udvidelser, og at de i givet fald indgår i processen som beskrevet,

       

      at den politiske procesplan for budget 2017-2020 godkendes,

       

      at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes, og

       

      at måltallene i den økonomiske politik vil fungere som pejlemærker for årets budgetlægning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at de foreslåede spilleregler for omprioritering og effektivisering i budget 2017-2020 godkendes,

       

      at der sideløbende igangsættes en tværgåede effektiviseringsindsats, der sigter på at realisere gevinster fra 2018 og frem,

       

      at afgørende forudsætninger for den videre budgetlægning er udviklingen på flygtningeområdet og demografireguleringen, og disse emner behandles derfor allerede indledningsvis på Byrådets plankonference i slutningen af marts 2016,

       

      at udvalgene løser eventuelle budgetudfordringer – også særlige økonomiske udfordringer - inden for de udmeldte rammer,

       

      at partigrupperne kan fremsætte forslag om budgetmæssige reduktioner og udvidelser samt stille spørgsmål vedrørende budgetlægningen, som beskrevet i procesplanen,

       

      at nye presserende aktuelle anlægsbehov i 2017 og 2018 skal finansieres inden for udvalgenes nuværende anlægsbudget i 2017 og 2018,

       

      at den politiske procesplan for budget 2017-2020 godkendes med følgende justeringer:

      ·         forhandlingsseminaret holdes i Viborg Kommune fra den 25. august kl. 8 til den 26. august 2016 kl. 12 (uden overnatning),

      ·         der holdes gruppemøder den 5 september 2016 kl. 17,

       

      at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes, og

       

      at måltallene i den økonomiske politik vil fungere som pejlemærker for årets budgetlægning.

  • 3 Direktionens Strategiplan 2016 -2018
    • Sagsfremstilling

      Byrådet godkendte den 20. marts 2013 (sag nr. 4) Direktionens strategiplan 2013 – 2015 ”Den dobbelte Ambition”.

       

      Direktionen har udarbejdet en status over målopfyldelse i forhold til strategiplan 2013 – 2015 (bilag nr. 1).

       

      Direktionen har udarbejdet forslag til strategiplan for perioden 2016 – 2018 (bilag nr. 2). Med baggrund i grundlæggende uændrede strategiske udfordringer videreføres ”Den dobbelte ambition”.

       

      Strategiplanen indebærer, at direktionen arbejder med en dobbelt ambition: Fokus på effektivisering og vækst. Effektivisering og vækst er gensidigt afhængige: Vækst i samfundet er fundamentet for finansiering af fremtidens velfærdsydelser. Effektivisering af den kommunale opgaveløsning er en forudsætning for at kunne håndtere den demografiske udfordring og den løbende omstilling - og for at skabe et økonomisk råderum, der gør det muligt at investere i vækstinitiativer.

       

      Målsætningerne i strategiplan 2016-2018 er justeret med baggrund i det statslige omprioriteringsbidrag, Byrådets beslutning om, at der skal udarbejdes en omprioriterings- og effektiviseringsstrategi, der frigiver et råderum på 2% af serviceudgifterne og Byrådets beslutning om prioritering af indsatsen for nedbringelse af antallet af unge på offentlig forsørgelse.

       

      Målsætninger fra strategiplan 2013-2015 er derudover videreført i strategiplan 2016-2018.

       

      Målsætninger i strategiplan 2016-2018:

      ·      Realisere en årlig effektiviseringsgevinst på minimum 1 % af de kommunale serviceudgifter for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer.

      ·      Skabe et råderum for at muliggøre finansiering af det statslige omprioriteringsbidrag på 1 %, i det omfang dele af beløbet ikke tilbageføres til kommunerne.

      ·      Løbende effektivisere på de enkelte politikområder med fokus på at fastholde kvaliteten i forhold til borgerne og medarbejdernes trivsel.

      ·      Medvirke til at skabe gode rammebetingelser og igangsætte initiativer, der medvirker til en vækst i antallet af arbejdspladser i Viborg Kommune på minimum 1 % årligt.

      ·      Understøtte gode rammer for bosætning og igangsætte initiativer, som er med til at sikre en årlig befolkningstilvækst på minimum 0,5 %.

      ·      Understøtte og igangsætte initiativer, der medvirker til et stigende antal uddannelsespladser i Viborg Kommune.

      ·      Halvere andelen af de unge under 30 år på offentlig forsørgelse inden 2018.

        

      Forslaget til Direktionens strategiplan 2016 -2018 blev drøftet i Hoved-MED den 18. december 2015. Medarbejderrepræsentanterne i Hoved-MED konkluderede:

       

      ”Medarbejdersiden er enige i det grundlæggende indhold i strategiplanen for 2016 - 2018. Den beskriver overskueligt og klart den videre udvikling og de strategiske indsatser – effektivisering og vækst - for de kommende år. Samtidig understreges det, at der skal arbejdes videre med udvikling af attraktive arbejdspladser, bl.a. nedbringelse af sygefravær, nytænkning og kompetenceudvikling, mv.

       

      Effektiviseringsindsatsen i form af indførelse af LEAN-processer og –værktøjer vil være centrale for at fastholde et godt arbejdsmiljø, idet budgetterne løbende bliver reduceret, bl.a. i form af statens omprioriteringsbidrag. De hidtidige erfaringer med LEAN har vist, at det er muligt at opnå effektiviseringer, samtidig med at medarbejdernes trivsel og kvaliteten i forhold til borgerne fastholdes.

       

      Der er opbakning til de i planen nævnte målsætninger, idet der dog påpeges en bekymring for, om effektiviseringen kan bidrage tilstrækkeligt til at opnå det ønskede råderum på samlet 2 % årligt.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til Direktionens strategiplan 2016 – 2018 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 4 Forbedret investeringsstrategi for forsikrede tjenestemænd
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har i dag 172 tjenestemænd ansat, som endnu ikke er gået på pension. Herudover har kommunen 318 pensionerede tjenestemænd.

       

      Størstedelen af disse tjenestemænd er forsikret hos Sampension – en såkaldt genforsikring.

       

      Det betyder, at Viborg Kommune får tilbagebetalt en del af den udbetalte pension til de pensionerede tjenestemænd fra Sampension.

       

      I det seneste årsregnskab for 2014 har der været følgende poster vedr. tjenestemænd;

       

      Pensionsudbetalinger tjenestemænd

      61,6 mio.kr.

      Tilbagebetaling fra Sampension

      25,8 mio.kr.

      Præmiebetaling til aktive tjenestemænd

      14,4 mio.kr.

       

      For at sikre værdien af Kommunens indbetalte præmier til Sampension, bliver disse investeret. Sampension har i den forbindelse rettet henvendelse til Viborg Kommune med tilbud om en ny investeringsstrategi.

       

      Tjenestemandspensioner reguleres med udviklingen i lønnen. Derfor er det vigtigt, at investeringerne hos Sampension giver et afkast, der kan dække denne lønstigning. Hvis ikke dette sker, vil Kommunen få en lavere betaling fra Sampension på de udbetalte tjenestemandspensioner, og det medfører en udgift for Kommunen.

       

      Den nye investeringsstrategi har to formål:

      • At mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end på Kommunens forsikrede forpligtelser, som reguleres i takt med udviklingen i lønnen (afdækning af inflationsrisiko).
      • Af sigte efter det højeste afkast, der er foreneligt med afdækning af inflationsrisikoen på Kommunens forpligtelser.

       

      En ny investeringsstrategi er mulig, hvis den nuværende garanti fjernes, til gengæld er Sampension ikke i samme omfang bundet af kapitalkrav og restriktive regler for investering.

       

      Sampension vil således kunne investere bredere med et bedre match i investeringerne på den lange bane, og dermed et øget potentiale for et højere afkast. Den kan f.eks. være investering i skove og ejendomme i den lange investeringshorisont og obligationer på det korte sigt.

       

      Der sker således en spredning af risikoen, samtidig med at muligheden for højere afkast over en længere periode øges.

       

      Konsekvensen er som sagt at garantien for de aftalte ydelser bortfalder og overgår til Kommunen og vil skulle dækkes af kapitalkonto hos Sampension.

       

      Der er en risiko for at den nye ugaranterede investeringsstrategi vil give en dårligere forrentning end den nuværende ordning. Det sker, hvis der over en længere periode er vedvarende lav rente, lav inflation kombineret med voldsomme kursfald.

       

      Sampension har set på risikoen ved den nye investeringsstrategi ud fra forskellige forudsætninger. En gennemgang viser, at de på 10 års sigt forudser, at der er 95 % sandsynlighed for at den nye strategi har opnået et bedre samlet afkast. Den mest pessimistiske beregning viser en sandsynlighed på 68 % for en større opsparet værdi set over 10 år.

       

      Sampensions tilbud om ny investeringsstrategi er yderligere beskrevet i bilag nr. 1.

       

      Det kan oplyses, at ¾ af landets kommuner på nuværende tidspunkt har godkendt den nye investeringsstrategi.

       

      Forvaltningen anbefaler, at Viborg Kommune godkender den nye investeringsstrategi og derved anvender en ugaranteret model, der giver forbedret mulighed for et større afkast.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender,

       

      at Viborg Kommune tiltræder overgangen til den tilpassede genforsikring af tjenestemænd hos Sampension.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 5 Justering af Principper for Økonomistyring
    • Sagsfremstilling

      Principper for økonomistyring er senest godkendt på byrådsmøde den 5. september 2012 (sag nr. 6) med justering af den finansielle politik den 23. september 2015 (sag nr. 3).

       

      Med baggrund i den generelle udvikling foreslår Forvaltningen, at der sker en tilpasning af Principper for Økonomistyring.

       

      Formålet med dette regelsæt er at afspejle Viborg Kommunes politiske beslutninger omkring den økonomiske styring.

       

      Ansvar og kompetence

      For at sikre at stærkt tilsyn med Viborg Kommunes udgifter, samt reducere risiko for tilsigtede og utilsigtede fejl skal alle bilag attesteres og anvises. For at opretholde et stærkt tilsyn foreslår Forvaltningen følgende ændring i afsnit 3.3

       

      ”3.3 Anvisning, attestation og underskriftskompetence

      • Anvisning foregår som integreret anvisning i form at et aktivt økonomisk ledelsestilsyn jfr. Afsnit 3.2.1.
      • Anvisningskompetencen er tillagt de budgetansvarlige.
      • Ingen kan – uanset beløbsstørrelse – hverken anvise eller attestere udbetalinger til sig selv.”

       

      Og ændret til:

       

      ”3.3 Attestation, underskriftskompetence og anvisning

      • Ingen kan – uanset beløbsstørrelse - attestere udbetalinger til sig selv.
      • Ingen kan anvise ledelsestilsyn med udbetalinger til sig selv, uden disse er attesteret og udbetalt af en anden medarbejder i afdelingen.
      • Anvisning sker i forbindelse med anvisning af økonomisk ledelsestilsyn (aktiv anvisning) jfr. afsnit 3.2.1.
      • Anvisningskompetencen er tillagt de budgetansvarlige.”


      Begrundelsen for justering af Principper for Økonomistyring er, at det fremover vil være muligt for den budgetansvarlige at godkende ledelsestilsynet, selvom vedkommende har haft udlæg.

       

      3.3.1 Ansvar for attestation (varemodtagelse og kontering)
      I forhold til at kunne behandle sager om aktindsigt mest hensigtsmæssigt foreslår Forvaltningen en præcisering af reglerne i afsnit 3.3.1

       

      ”I forbindelse med attestation (senest ved kontering/bogføring) skal udgiftsbilag vedr. møder & repræsentation, rejser og lign. påføres oplysninger om:

      1. anledning
      2. formål
      3. deltagere
      4. hvor arrangementet har fundet sted.


      Dette skal fremgå bl.a. af hensyn til muligheden for ansøgninger om aktindsigt.”

      Leasing

      Viborg Kommune anvender leasing som supplement til kontantindkøb af visse driftsmidler, således det likviditetsmæssige træk ved anskaffelse af aktivet matcher aktivets levetid. Forvaltningen har i den forbindelse revurderet Viborg Kommunes leasingpolitik og foreslår anvendelsen af leasing indført i Principper for Økonomistyring.

       

      Forvaltningen foreslår tilført et afsnit 9.12, som nævnt nedenfor:

       

      Viborg Kommune anvender leasing som supplement til kontantindkøb.

       

      Leasingfinansiering af driftsmidler anvendes som udgangspunkt når der anskaffes:

      1. It-udstyr, herunder kopimaskiner
      2. Biler
      3. Entreprenørmateriel
      4. Teknisk materiel
      5. Inventar/indretning


      Leasing af driftsmidler påvirker ikke Viborg Kommunes låneramme, og kan besluttes af den ansvarlige fagchef, såfremt den løbende ydelse kan holdes inden for det enkelte driftsområdes eget driftsbudget.

       

      Leasingfinansiering medfører, at Viborg Kommune påføres økonomiske forpligtelser i perioder som rækker ud over det år (budgetår) hvori aftalen indgås. Der skal derfor være harmoni mellem leasingaftalens løbetid og det leasedes levetid/brugstid.

       

      Alle leasingaftaler indgås og administreres af Økonomi. De administrative retningslinjer skal bl.a. sikre:

      • at synliggøre de økonomiske forpligtelser som Viborg Kommunes påtager sig
      • at sikre ensartethed i administrationen af Kommunens leasingaftaler
      • at sikre driftsmæssig forsvarlighed for Viborg Kommune for de leasingaftaler der etableres
      • at sikre at leasingforpligtelserne ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for driftsbudgetterne fremadrettet.”

       

      Såfremt der er tale om leasing af anlægsaktiver, kræver dette særskilt behandling i Byrådet for hver enkelte aktiv, idet lånerammen påvirkes.

       

      Økonomi- og personaledirektøren udarbejder uddybende retningslinjer på området.

       

      Kreditkort

      Principper for Økonomistyring fastlægger i dag, hvilke kreditkort der må anvendes. Til gængæld er der ingen retningslinjer vedr. beføjelser og anvendelse. Udviklingen inden for digitale betalinger går hurtigt og Forvaltningen foreslår, at Forvaltningen får beføjelse til at vælge den mest hensigtsmæssige løsning for Viborg Kommune, og at Principper for Økonomistyring beskriver beføjelser og anvendelse vedr. kreditkort.

       

      Forvaltningen foreslår, at afsnit 9.4 Kreditkort ændres fra:

       

      • ”MasterCard Corporate Virtuelt
        Kan anvendes til at betale for varer og tjenesteydelser ved køb på internettet I Danmark og I udlandet hos de betalingsmodtagere, der tager imod MasterCard. Der er tale om en virtuelt kort – der udleveres intet fysisk kort – der udstedes alene kortnummer, udløbsdato og CVC-kode.

      • MasterCard Corporate Card
        Kan anvendes som betalingskort og hævekort i Danmark og i udlandet. Betaling af varer og tjenesteydelser hos de betalingsmodtagere, der tager i mod MasterCard eller andre kort, der er tilsluttet MasterCard-systemet. Kortet kan bruges til at hæve kontanter i pengeautomater, der er tilsluttet MasterCard. Kortet kan endvidere anvendelse til at betale for varer og tjenesteydelser ved køb på internettet. Der udstedes et fysisk kort med pinkode.

      • VISA/Dankort
        Kan anvendes som betalingskort og hævekort i Danmark og i udlandet. Kortet kan bruges til at hæve kontanter i pengeautomater – herunder også udenlandsk valuta (i udlandet). Kortet kan endvidere anvendes til at betaling varer og tjenesteydelser ved køb på internettet. Der udstedes et fysisk kort med pinkode.

       

      Bilag med uddybende retningslinjer for erhvervelse og anvendelse af kreditkort.”

       

      Og ændret til:

       

      Hovedreglen i Viborg Kommune er, at al køb skal faktureres elektronisk. Hvis det ikke er muligt, kan betalingskort anvendes.

       

      Viborg Kommune anvender de betalingskort, som til enhver tid vurderes som de mindst risikable betalingskortløsninger og som passer til opgaven.

       

      Den ansvarlige fagchef kan beslutte, at den enkelte medarbejder får udstedt et betalingskort. Kortet må kun bruges til betalinger for køb af varer og tjenesteydelser, som skal anvendes tjenstligt og som falder naturligt ind under den enkelte kortholders ansvarsområde.

       

      Kortholder er ansvarlig for alle transaktioner, der sker på kortet, og skal sikre, at der er underliggende dokumentation.

       

      Det er alene Økonomi, der kan bestille kort, og er ansvarlig for den overordnede kontrol med kortene.

       

      Økonomi- og personaledirektøren udarbejder administrative retningslinjer på området. ”

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ændringerne til Principper for Økonomistyring godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 6 Udbud på levering af daglige bankforretninger
    • Sagsfremstilling

      På mødet den 16. september 2015 (sag nr. 24) behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget en lukket sag vedr. udbud af levering af daglige bankforretninger i Viborg Kommune, hvor udvalget besluttede følgende:

      ”at udbudsmaterialet vedrørende Viborg Kommunes daglige bankforretninger godkendes under forudsætning af, at Byrådet godkender den beskrevne justering af Kommunens finansielle politik. Såfremt ændringen af den finansielle politik ikke godkendes af Byrådet, justerer Forvaltningen udbudsmaterialet for så vidt angår muligheden for anvendelse af repo-forretninger.”

       

      Byrådet godkendte ændringen af den finansielle politik den 23. september 2015 (sag nr. 3)


      Forvaltningen har efterfølgende udbudt opgaven som et EU-udbud på daglige bankforretninger med frist for bud den 5. november 2015.

       

      Tildelingskriteriet er laveste pris.

       

      Efter endt tilbudsfrist er der modtaget tilbud fra Sydbank A/S og Nordea Bank Danmark A/S.

       

      Resultatet af tilbudsevalueringen viste dog, at begge tilbud indeholdt forbehold over for udbudsmaterialet, og begge tilbud blev vurderet til at være ukonditionsmæssige. Det igangværende udbud blev derfor annulleret.

       

      Herefter er Viborg Kommune overgået til udbud med forhandling, jf. udbudsdirektivets art. 30, stk. 1, litra a. Forhandlingen blev afholdt ved direkte skriftlig kontakt mellem den enkelte tilbudsgiver og ordregiver om det tilbud, der var afgivet, med henblik på at tilpasse tilbuddet til de krav, der var stillet i udbudsbetingelserne.

       

      Resultatet af forhandlingsrunden fremgår det lukkede bilag nr. 1.

       

      Kontrakten vil, jf. udbudsmaterialet, blive 3-årig med mulighed for forlængelse på 2 x 12 måneder.

       

      Nuværende hovedbankforbindelse er Sydbank A/S.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender resultatet af udbuddet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at kontrakten tildeles Nordea Bank Danmark A/S.

  • 7 Øget indsats til inddrivelse af restancer
    • Sagsfremstilling

      Skatteministeren suspenderede i september 2015 den automatiske inddrivelse af offentlige restancer via SKATs inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).

       

      Det betyder, at der pt. ikke foretages inddrivelse af Viborg Kommunes tilgodehavender.

      Viborg Kommune har i 2014 fået 9,6 mio. kr. retur via automatisk inddrivelse via EFI. I 2015 har Kommunen fået 8,7 mio.kr. retur, indtil systemet blev nedlukket i september måned.

      Fordelingen af beløbene kan ses af bilag nr. 1.

       

      KL oplyser, at kommunerne tidligst kan forvente, at inddrivelsen igangsættes igen fra fjerde kvartal 2016, og har i den forbindelse forsøgt en række tiltag:

       

      • Staten afkøber de kommunale restancer til en forhandlet værdi – f.eks. 50 %
      • Der er indgået dialog med Udbetaling Danmark om muligheden for at oversende daginstitutionskrav til modregning i børnefamilieydelsen, idet Udbetaling Danmark har hjemmel til modregning.
      • Der skal forhandles en mere optimal snitflade i forbindelse med inddrivelse af ejendomsskatter.


      Det er uvist, om forhandlingerne vil give et resultat, og hvornår dette i så fald vil kunne sættes i værk.

       

      Når Viborg Kommune tidligere har oversendt et krav til SKAT, kunne der ske automatisk modregning i en eventuel overskydende skat, overskydende moms eller børnefamilieydelse. Modregning i børnefamilieydelse kunne dog kun ske for bestemte typer af krav – f.eks. daginstitution, SFO og efterregulering af friplads.

       

      Når et krav overgik til inddrivelse, udsendte EFI en rykkerskrivelse til restanten. SKAT har herefter mulighed for at indgå betalingsaftaler med restanten, foretage lønindeholdelse hos arbejdsgiver, modregning i børnefamilieydelse og overskydende skat, samt sende fortrinsberettigede krav f.eks. ejendomsskat til advokat med henblik på tvangssalg, foretage udlæg m.v.

       

      Det er SKAT der har hjemmel til at foretage lønindeholdelse samt foretage modregning. Disse muligheder blev frataget kommunerne, da opgaven omkring inddrivelse blev flyttet til SKAT.

       

      EFI systemet giver mulighed for automatiserede processer omkring modregning og lønindeholdelse, hvorimod en indsats i Viborg Kommune vil være en manuel proces med baggrund i frivillige aftaler med borgerne.

       

      Forvaltningen skønner, at der er behov for en styrket indsats, indtil at SKAT er tilbage på tidligere niveau. Det betyder, at der sandsynligvis vil gå noget tid fra igangsætningen i 4. kvartal 2016 til at Viborg Kommune kan forvente at få inddrevet restancer fra SKAT på niveau med tidligere.

       

      Borgerservice og Økonomistaben har under disse forudsætninger undersøgt, hvilke muligheder der foreligger for at reducere tabet på restancer via frivillige aftaler med borgerne. Det er f.eks.:

      • Telefonisk kontakt til borgere vedr. betaling af ejendomsskat i forbindelse med forfald i januar og juli
      • Fremsendelse af breve til borgere omkring frivillig modregning i børnefamilieydelser (idé fra Horsens Kommune)
      • Udsendelse af de årlige saldooversigter på tidspunktet for udbetaling af overskydende skat i stedet for i januar måned
      • Telefonisk opfølgning på borgere, som har brudt allerede indgåede afbetalingsaftaler
      • Ekstra rykkerkørsel samt telefonisk kontakt til virksomheder, som har udestående vedr. Revas
      • Besøg hos borgere for afhentning af materialer fra biblioteket.


      Det vurderes, at de identificerede tiltag vil kunne inddrive 2,5 – 3,0 mio.kr. med ressourcer svarende til to medarbejdere i 12 måneder.

       

      Projektet kræver således en bevilling på 800.000 kr. finansieret via finansforskydninger som følge af reducerede afskrivninger på tilgodehavender.

       

      Borgerservice har midlertidigt afsat ressourcer svarende til 1 person i tre måneder fra den 1. december 2015 for at imødekomme en del af problemstillingen. Der er ingen finansiering til yderligere indsats, når de tre måneder er udløbet.

       

      Indsatsen i Borgerservice har i december 2015 (ca. 3 uger pga. julen) inddrevet 360.000 kr. svarende til 0,5 % af Viborg Kommunes samlede restancer.

       

      Til sammenligning indbragte en indsats i Århus Kommune af 2 medarbejdere over 14 dage 3 mio. kr. svarende til 0,8 % af Kommunens samlede restancer.

       

      På den baggrund anmodes Økonomi- og Erhvervsudvalget om finansiering af det fulde projekt via ansættelse af to medarbejdere i 12 måneder.

       

      Såfremt projektet godkendes, vil det kunne igangsættes pr. 1. marts 2016 og løbe i 12 måneder.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en udgiftsbevilling på 800.000 kr. i 2016 til ansættelse af to medarbejdere under politikområdet Administration Organisation, og

      at bevillingen finansieres af finansforskydninger som følge af reducerede afskrivninger i 2016.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 8 Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. - ansøgning om kommunegaranti vedrørende lån til gennemførte renoveringsprojekter
    • Sagsfremstilling

      Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 9 mio. kr. 

       

      Ansøgningen

      Det fremgår af ansøgningen, at lånet skal bruges til finansiering af udgifterne til en række gennemførte renoveringsprojekter af forsyningsledninger i årene 2013-2015, som indtil nu har været finansieret via træk på varmeværkets kassekredit. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Varmeværket har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at låneoptagelsen i Kommunekredit forventes at blive et fastforrentet lån med en løbetid på 30 år. I forslaget til finansiering fra Kommunekredit udgør renten på et 30 årigt aftalelån med fast rente 2,35%.

       

      Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste regnskab for perioden 1. juni 2014 – 31. maj 2015 har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har stillet Bjerringbro Varmeværk 2 kommunegarantier i forbindelse med lån til anlægsinvesteringer. Restgælden på de 2 lån udgør pr. 15. december 2015 samlet 18,8 mio. kr., hvoraf det ene lån udløber i 2018 (restgæld 7,8 mio. kr.) og det andet lån udløber i 2026 (restgæld 11 mio. kr.).

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på 9 mio. kr.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Øvrige forhold 

      Byrådet traf i 2012 en generel beslutning om, at Viborg Kommune opkræver en løbende garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31. december året forinden, for så vidt angår garantier til forsyningsvirksomheder. En konkret vurdering af ansøgningen fra Bjerringbro Varmeværk giver ikke anledning til at ændre satsen.   

       

      Der gøres opmærksom på, at Forvaltningen har vurderet, at de renoveringsprojekter, som Bjerringbro Varmeværk søger om kommunegaranti til, ikke kræver godkendelse efter varmeforsyningsloven.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for lån til Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. på 9 mio. kr. i

      forbindelse med gennemførte renoveringsprojekter af forsyningsledninger, og

       

      at den løbende garantiprovision fastsættes til 0,5% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 9 Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg - tilladelse til frasalg uden indfrielse af kommunalt pantebrev
    • Sagsfremstilling

      Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg har – som også forskellige andre skoler – et rente- og afdragsfrit lån hos Kommunen. Det aktuelle lån er på 1.077.297 kr. Kommunen kan kræve indfrielse ved overgang til anden anvendelse eller ved salg.

       

      Denne type lån opfylder samme behov som et tilskud, uden at det formelt er et tilskud. Kommunen kalkulerer ikke med en tilbagebetaling, men for det tilfælde, at Gymnastik- og Idrætshøjskolen begynder at bruge ejendommen til et andet formål, som Kommunen ikke har nogen interesse i at støtte - eller sælger ejendommen, vil Kommunen med tinglysningen af et pant sikre, at Kommunen får beløbet tilbage, hvis der skulle være en friværdi. Kommunen accepterer altid, at kreditforeningslån – og evt. også for banklån – får pant foran Kommunen, idet Kommunen ikke vil stå i vejen for en fornuftig finansiering af skolens ejendom.

       

      Gymnastik- og Idrætshøjskolen sælger nu 1.892 m2 – vist med skravering i bilag nr. 1 - for 2.500.000 kr. (Ejendommen er i alt 123.350 m2). Skolen spørger (bilag nr. 2), om Kommunen vil lade lånet forblive uændret på trods af salget, og således også tillade, at pantet/ejendommen bliver lidt mindre.

       

      Kommunen kan ifølge pantebrevets bestemmelse kræve indfrielse ved salg. Det har dog næppe været hensigten at kræve indfrielse ved salg af en så lille del af den samlede ejendom.

       

      Kommunen har formelt og reelt pant i hele ejendommen, men det har ved pantets stiftelse givet vis ikke haft betydning, om ejendommen havde lige præcis denne størrelse. I forbindelse med salget bruges 1,5 mio. kr. af salgssummen til nedbringelse af et foranstående kreditforeningslån. Prioritetsmæssigt står Kommunen således tilsvarende bedre. Den resterende 1 mio. kr. bruges til bygningsforbedring og vedligeholdelse, så det hæver ejendommens/pantets værdi, og reelt er Kommunens sikkerhed således ikke forringet ved salget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Kommunen tillader salg af den omhandlede del af Gymnastik- og Idrætshøjskolens ejendom uden indfrielse af det kommunale pantebrev.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes under forudsætning af, at provenuet anvendes som anført i ansøgningen.

  • 10 Intern afregning for rådgivning i anlægsprojekter
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 16. september 2015 (sag nr. 12) en bevillingssag vedrørende Tilbygning musik, motorik og samling, Finderuphøj Skole.

       

      I tilknytning til behandling af sagen traf udvalget følgende beslutning: ”På et kommende møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget behandles en sag om intern afregning for rådgivning i anlægsprojekter.”

       

      Historik - opgavefordeling

      Byrådet besluttede på sit møde den 23. juni 2010 (sag nr. 239) at oprette en central ejendomsenhed – Ejendomme og Energi. Opgavefordelingen og samarbejdet mellem den centrale ejendomsenhed og forvaltningerne er beskrevet således i den rapport, der ligger til grund for Byrådets beslutning:

       

      ”Forvaltningen står som bygherre for byggeprojekter, da det administrative ejerskab ligger hos forvaltningen. Varetagelsen af bygherrerollen kræver en lang række kompetencer f.eks. i forbindelse med valg af organisering, proces og strategi, sikring af de rette kompetencer hos rådgivere og entreprenører, brugerinddragelse, samarbejde med fagfolk, byggeprogrammering, udbud, kvalitetsstyring og eftersyn.

       

      Det foreslås, at ovennævnte kompetencer samles i en central ejendomsenhed, og at der ydes projektledelse og intern bygherrerådgivning til forvaltningen i forbindelse med nybyggerier samt ved om- og tilbygninger. Formålet med at samle disse kompetencer er både at professionalisere og effektivisere bygherrerollen. Den centrale ejendomsenhed skal som udgangspunkt ikke løse større opgaver inden for områderne projektering, udbud og gennemførelse. Sådanne opgaver overlades til eksterne arkitekt- og ingeniørfirmaer.

       

      Ved små om- og tilbygninger skal den centrale ejendomsenhed være i stand til at stå for projektering, udbud/indhentning af tilbud og tilsyn med håndværkere.”

       

      Det fremgår endvidere af rapporten, at den centrale ejendomsenheds udgifter til intern bygherrerådgivning skal være indtægtsdækket:

       

      ”Finansieres via anlægsbevillinger. Budgettet og antallet af medarbejdere vil derfor variere med aktivitetsniveauet.”

       

      I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 godkendte Byrådet prioriterings- og effektiviseringsmulighed 68, Insourcing af konsulentydelser (bilag nr. 1). Det fremgår af forslaget, at:

       

      ”Ejendomme og Energi medvirker til indkøb af arkitekt og ingeniørydelser til en værdi af ca. 3 – 7 mio. kr. i tilknytning til anlægsbevillinger, og en del af disse opgaver vil med fordel kunne insources og løses i Ejendomme og Energi.”

       

      Forvaltningen ansatte efterfølgende 2 medarbejdere til at forestå projektering af arkitektopgaver. Det blev valgt kun at insource arkitektopgaver – og ikke ingeniøropgaver, da der ikke kontinuerligt vil være tilstrækkeligt med opgaver inden for ingeniørspecialerne konstruktioner, el-installationer og VVS-installationer. Det er således kun mindre og ukomplicerede ingeniøropgaver, der kan løses in-house af den nuværende medarbejderstab.

       

      Afregningsmodellen

      Afregningsmodellerne for henholdsvis intern bygherrerådgivning og for projekteringsopgaver, som fremgår af bilag nr. 2, er aftalt til følgende:

       

      Intern bygherrerådgivning afregnes efter nedenstående trappemodel:

       

      Opgave med en samlet værdi under 1.000.000 kr.

      5% af bevillingen

      Opgaver med en samlet værdi mellem 1.000.000 og 4.999.999 kr.

      4% af bevillingen

      Opgaver med en samlet værdi mellem 5.000.000 og 9.999.999 kr.

      2,5% af bevillingen

      Opgaver med en samlet værdi mellem 10.000.000 og 19.999.999 kr.

      1% af bevillingen

      Opgaver med en samlet værdi over 20.000.000 kr.

      0,5% af bevillingen

       

      Projektering af mindre arkitektopgaver afregnes som 7,5% af håndværkerudgifterne.

       

      Ingeniørydelser indkøbes i nødvendig omfang hos lokale rådgivningsvirksomheder. Omfanget af tilkøbte ingeniørydelser varierer efter sagernes omfang og kompleksitet.

       

      Sagen vedr. tilbygning musik, motorik og samling, Finderuphøj Skole – Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. september 2015 (sag nr. 12)

      I den aktuelle sag vedrørende tilbygning musik, motorik og samling, Finderuphøj Skole forestår Ejendomme og Energi således projektering af arktitektopgaverne, mens ingeniørydelserne varetages af en ekstern rådgiver. Det skal nævnes, at omfanget af tilkøbte ingeniørydelser i denne sag er forholdsvist stort, hvilket er en følge af, at ombygningen griber ind i en række af bygningernes tekniske anlæg og installationer. Honorarer til rådgivning fremgår nærmere i bilag nr. 3.

       

      Generelt

      Til orientering kan det oplyses, at Forvaltningen arbejder på et forslag til harmonisering af afregningsmodeller og administrationsbidrag på en række fagområder, og arbejdet vil muligvis resultere i forslag om mindre justeringer af ovennævnte afregningsmodeller.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager modellen for afregning for rådgiver i anlægsopgaver til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 11 Forespørgsel fra Byrådet om byråds- / udvalgsbeslutninger af begrænsende karakter
    • Sagsfremstilling

      På Byrådets plankonference den 23. april 2015 blev Hoved-MED anmodet om at udpege 5 politiske beslutninger i Byråd eller udvalg, der virker begrænsende på at udnytte ressourcer og øge kvaliteten.

       

      Hoved-MED har indsamlet et materiale fra hele organisationen.  Der kom en række eksempler på begrænsninger, som er relateret til lovgivning og de økonomiske vilkår, hvorunder Kommunen drives. Kun enkelte eksempler vedrører politiske beslutninger i Byråd eller udvalg, der virker begrænsende for, at man kan udnytte sine ressourcer og øge kvaliteten.

       

      Der er i Hoved-MED enighed om det positive i, at materialet som helhed viser, at Byråd og udvalg kun i ganske få tilfælde har truffet beslutninger, som vanskeliggør effektiv udnyttelse af ressourcerne og/eller hindrer muligheder for at øge kvaliteten over for borgerne.

       

      Hoved-MED har på mødet den 18. december 2015 vedtaget - ud fra det materiale MED-udvalgene i den samlede organisation har fremsendt - at fremsende eksempler inden for to hovedtemaer, se bilag nr. 1. Det drejer sig om:

                    Begrænsninger i form af strukturelle bindinger, som forhindrer udnyttelse af stordriftsfordele.

                    Uhensigtsmæssigheder i forbindelse med udbudsprocesser og implementering af udbud, som bevirker manglende fleksibilitet.

       

      I sammenhæng hermed bemærkes, at medarbejderrepræsentanterne i Hoved-MED anbefaler, at Byråd og udvalg altid bør inddrage i overvejelserne, om beslutninger kan indebære uhensigtsmæssige begrænsninger i forhold til at udnytte ressourcerne eller skabe bindinger, i forhold til at skabe den bedst mulige kvalitet og service over for borgerne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter tilbagemeldingen fra Hoved-MED med henblik på indstilling til Byrådet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at tilbagemeldingen fra Hoved-MED tages til efterretning.

  • 12 Justering af MED-aftale for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Byrådet godkendte på mødet den 15. december 2010 (sag nr. 456) de seneste justeringer i MED-aftalen for Viborg Kommune. Aftalen er nu blevet genbehandlet og justeret af et MED-forhandlingsudvalg, som blev nedsat i september 2014.

       

      Forhandlingerne har resulteret i ganske få justeringer i aftalen. Opsummeret kort er ændringerne:

      • Aftalen er justeret i forhold til de organisatoriske ændringer, der er gennemført siden 2010, bl.a. mulighed for Område-MED
      • Tydeliggjort arbejdet med arbejdsmiljøet
      • Justeringer som følge af mindre ændringer i ledelsesgrundlaget
      • Ganske få forenklinger af teksten
      • Hoved-MED tillægges kompetence til at godkende ændringer af såvel MED-strukturen som omlægning af arbejdsmiljøarbejdet.


      MED-forhandlingsudvalget var sammensat således:

       

      De faglige organisationer:

      Fra LO: Vibeke Pedersen (FOA), Grete Rask (SL), Lene Rasmussen (HK) og Hanne Andersen (3F).

       

      Fra FTF: Flemming Kjeldsen (DLF), Per Hesselberg (BUPL) og Hanne Holst Long (DSR).

       

      Fra AC: Thorkild Vestergaard (IDA).

       

      Viborg Kommunes ledelse:

      Kommunaldirektør Lasse Jacobsen, direktør for Børn & Unge Hans Henrik Gaardsøe, direktør for Økonomi- & Personalestaben Klaus Christiansen og chef for Personale og Organisation Hanne Toksvig.

       

      Den justerede aftale blev underskrevet af parterne sidst i november 2015 under forbehold af Byrådets godkendelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den justerede MED-aftale godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 13 Mødeliste for Økonomi- og Erhvervsudvalget
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventulle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Mødelisten blev godkendt.

  • 14 Økonomi- og Erhvervsudvalgets og direktionens seminar den 1. og 2. marts 2016
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget og direktionen holdt senest et fælles seminar i Aarhus den 10. april 2015 i forlængelse af en studietur til Luleå.

       

      Et tilsvarende fælles seminar blev holdt i april 2013 i Vejle, mens seminaret i 2014 blev aflyst.

       

      I 2016 er der i kalenderen reserveret et fælles seminar den 1. og 2. marts. Af hensyn til den videre planlægning er der behov for at aftale emner samt sted for afholdelse af seminaret. Derudover er der behov for at afklare, om seminaret eksempelvis skal holdes som et 12-12-møde.

       

      Eksempler på emner kunne være:

      • Budgetlægning

      • Effektivisering og LEAN

      • Tiltrækning af investeringer til Viborg Kommune - Invest in Viborg

      Forslag til, hvor seminaret skal holdes:

      • Seminaret kan eksempelvis holdes i en af de større danske byer. Specifikke bud på byer afhænger af prioriteringen af emner for seminaret.

      • Lund (Sverige) har tidligere været nævnt som et muligt besøgsmål. Lund Kommune har cirka 115.000 indbyggere og arbejder bl.a. målrettet med innovation, forskning og tiltrækning af internationale investeringer.
    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at sagen drøftes med henblik på stillingtagen til emner for seminaret, mulige steder for afholdelse og seminarets længde (f.eks. 12-12-møde), og

       

      at der på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse udarbejdes et program for seminaret.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at der på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse udarbejdes et program for seminaret.

  • 15 Kommunalpolitisk Topmøde 2016
    • Sagsfremstilling

      KL har meddelt, at Kommunalpolitisk Topmøde 2016 holdes:

       

      torsdag den 10. marts 2016 og fredag den 11. marts 2016

      i Aalborg Kongres & Kultur Center.

       

      Der foreligger følgende rammeprogram for topmødet:

       

      Torsdag den 10. marts:

      Kl. 09.15 Åbning af topmødet og velkomst

                      Formandens tale og regeringens hilsen

      Kl. 11.15 Politiske gruppemøder

      Kl. 14.30 Delegeretmødedagsorden

      Kl. 19.30 Aftenarrangement med spisning

       

      Fredag den 11. marts:

      Kl. 09.00 Velkomst

      Kl. 09.20 Oplæg ved keynote speaker

      Kl. 10.30 Fire topmødedebatter

      •        Business regions

      •        Integration

      •        Kommunestyret i forandring

      •        Byudvikling og byomdannelse

       

      Kl. 11.45 Frokost to go.

       

      Topmødet begynder torsdag kl. 09.15 og slutter fredag kl. 12.00.

                        

      Delegeret:

      Stedfortræder:

      (A) Per Møller Jensen

      (A) Martin Sanderhoff

      (A) Mette Nielsen              

      (A) Marianne Aaris Andersen

      (A) Niels Dueholm

      (A) Anders Bertel

      (C) Torsten Nielsen

      (C) Stine Damborg Pedersen

      (C) Kirstine Skjødt Hermansen

      (C) Nikolai Norup

      (F) Søren Gytz Olesen

      (Ø) Flemming Gundersen

      (O) Lone Langballe

      (O) Ove Kent Jørgensen

      (V) Ib Bjerregaard

      (V) Claus Clausen

      (B) Jens Rohde

      (V) Gudrun Bjerregaard

      (V) Åse Kubel Høeg

      (V) Anders Korsbæk Jensen

      (V) Allan Clifford Christensen

      (V) Karin Clemmensen

      (V) Johannes F. Vesterby

      (V) Michael Nøhr

       

      De delegerede eller delegeredes stedfortrædere er tilmeldt Kommunalpolitisk Topmøde 2016.

       

      Eventuelle punkter til delegeretmødets dagsorden skal være KL i hænde senest den 10. februar 2016.

       

      KL udsender mødemateriale inklusive det endelige program den 26. februar 2016.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at Viborg Kommune ikke fremsender punkter til delegeretmødets dagsorden.

  • 16 Stillingtagen til planlægning for byvækst ved Viborg by (kommuneplantillæg nr. 52) - efter fordebat
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 26. august 2015 (sag nr. 12) at igangsætte planlægningen for byudvikling ved Viborg by.

       

      Der har været afholdt fordebat i perioden 5. november til 2. december 2015 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning. Til fordebatten blev der udarbejdet et debatmateriale (bilag nr. 1). Byrådet var den 28. oktober på temadag/bustur i områderne, og der blev holdt borgermøde den 25. november 2015.

       

      Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar i fordebatten skal forelægges til politisk beslutning, inden udarbejdelse af planforslaget.

       

      Grundlaget for planlægningen

      Debatmaterialet tager afsæt i de perspektivområder, der er udpeget til langsigtet byudvikling omkring Viborg by i Kommuneplan 2013-2025, dvs.:

      1.    Nørre Enge (nord)

      2.    Taphede (øst)

      3.    Vedsø (syd)

      4.    Vestbyen

      Samtidig er rummeligheden i de eksisterende byomdannelsesområder opgjort og sammenholdt med befolkningsprognosen frem til 2030.

      De to store byudviklingsområder Viborg Baneby (midtby) og Arnbjerg (syd) forventes sammen med øvrige omdannelsesområder at kunne dække behovet for nye boliger frem til 2030 ved en gennemsnitlig befolkningstilvækst på 220 boliger/år. Viborg Baneby forventes at kunne rumme ca. 1.000 boliger ekstra til efter 2030

       

      Det skal bemærkes, at befolkningstilvæksten i 2015 var markant større end tidligere (cirka 800 flere indbyggere i Viborg by i 2015, mens gennemsnittet for de seneste 13 år viser en tilvækst på 415 indbyggere årligt). Befolkningsprognosen for 2016 forventes først klar den 1. marts, men forventes at hæve niveauet.

       

      Samtidig er der behov for at sikre et varieret boligudbud – både med hensyn til geografisk placering og boligtyper.

       

      Såfremt der skal inddrages eller udgå areal til konkret byudvikling, kræver det, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, som samtidig skal miljøvurderes.

       

      I vestbyen er der behov for at vurdere arealudlæg i relation til, at Vejdirektoratet har indskrænket deres arealbehov til rute 26. Samtidig er der arealer, som bør udgå på grund af høj grundvandstand.

       

      Høringssvar

      Der er kommet 13 høringssvar, enkelte med to svar (bilag nr. 2). Høringssvarene omhandler:

      A.       Retning for byvækst – ønsker om byudvikling

      B.       Erhverv

      C.       Vejforhold

      D.       Boliger

      E.       Naturområder

      F.       Boligtyper

      G.       Teknisk forsyning

       

      Mange peger på byudvikling mod øst ved Taphede og flere ønsker en afklaring af udlæg i vestbyen, især omkring Holstebrovej. En enkelt peger på udvikling mod nord (Nørre Enge) med udvidelse til Ålborgvej. Flyvepladsen ønsker ikke byudvikling mod syd.

       

      Af øvrige byudviklingsmuligheder nævnes Klostermarken (østby), nord for Vestermarksvej (vestby) og i oplandsbyer i tilknytning til jernbanen.

       

      To stiller forslag om at placere øst-ringvej længere mod øst v/Kjellerupvej og skabe erhvervsmulighed ved tilslutning til rute 26.

       

      Debatten på borgermødet, hvor der deltog ca. 50 borgere, drejede sig om:

      • Ønsker om boligområder
      • Variation i udbud
      • Vejforhold (”øst-ringvej”)
      • Lokal service og bomiljø
      • Indfaldsveje/erhverv & natur

      Notat fra borgermødet er bagest i bilag nr. 2 (høringssvar).

       

      Principper for planlægningen

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 3. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkning og forslag til Byrådets svar til disse.

       

      Bilag nr. 4 viser et kort med placering af bemærkninger sammen med byvækstområderne.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra høringssvarene indgår i den videre planlægning:

      • byudvikling mod øst v/Taphede med start ved Randersvej. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en strukturplan for området under hensyn til naturkvaliteter
      • afklaring af arealudlæg i vestbyen – både i forhold til rute 26 og grundvandsforhold samt spildevandsanlæg
      • udlæg af erhvervsområder afklares
      • potentiale i øst-ringvej og evt. placering undersøges
      • område 1 (Nørre Enge) og område 3 (Vedsø) udlægges ikke til byudvikling i det aktuelle kommuneplantillæg, men bevares som perspektivområder efter 2029.


      Forvaltningen gør endvidere opmærksom på

      • et begyndende kapacitetsproblem ved Bruunshåb renseanlæg, når centralisering med Vejrumbro, Ørum, Hammershøj og Tindbæk er gennemført i 2025,
      • behov for at undersøge muligheder for lokal regnvandshåndtering, så vandløb belastes mindst muligt af byudvikling,
      • at naturhensyn og Viborg Naturpark også bør indgå i kommuneplantillægget,
      • at der også bør sikres areal til offentlige formål til evt. fremtidige behov for service.

       

      Forvaltningen vurderer, at følgende emner fra høringssvarene ikke skal indgå i den videre planlægning med kommuneplantillægget:

       

      Økonomiske konsekvenser

      Trafikbelastning på Randersvej og evt. behov for øst-ringvej kan udløse behov for anlægsinvesteringer på længere sigt.

       

      Evt. arealudlæg kan ikke medføre overtagelsespligt, idet det først skal konkretiseres ved efterfølgende lokalplanlægning, før et område vil blive overført til byzone.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Planforslag til vedtagelse                         maj 2016

      Offentlig høring                                     medio 2016

      Endelig vedtagelse                                 ultimo 2016

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet og med fokus på øst (Taphede) og afklaring af vestbyens arealudlæg.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomiudvalget beslutter,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet og med fokus på øst (Taphede) og afklaring af vestbyens arealudlæg, herunder mulighed for boligbyggeri syd for den planlagte linieføring af rute 26, samt at det i bilag 4 viste kommuneplanområde med høj grundvandstand udgår. Område 3 udtages af planlægningen.

  • 17 Stillingtagen til planlægning for solvarmeanlæg og biomassekedel ved Stoholm – efter fordebat
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. november 2015 (sag nr. 19) at igangsætte planlægningen for et solvarmeanlæg og en biomassekedel for Stoholm fjernvarmeværk.

       

      Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar i fordebatten skal forelægges til politisk beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes.

       

      Der har været afholdt fordebat i perioden 23. november til 14. december 2015 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning. Til fordebatten og høringen af berørte myndigheder blev der udarbejdet et debatmateriale (bilag nr. 1). Der blev holdt borgermøde den 1. december 2015.

       

      Projektforslaget

      Solvarmeanlægget ønskes opført med solfangerflade på maks. 17.000 m2 med en tilhørende glykolopsamlingstank på 45 m3 til solfangervæske. Til solfangeranlægget skal der ydermere etableres en akkumuleringstank med en højde på op til 20 meter. Solvarmeanlægget ønskes designet således, at der reserveres plads til en fremtidig udvidelse.

       

      I tilknytning til biomassekedelanlægget skal der etableres kedel- og teknikrum, samt bygning til oplag af biobrændsel med et samlet bygningsareal på ca. 2.000 m2. Ydermere skal der i forbindelse med anlægget opføres en skorsten med en højde på op til ca. 30 meter.

       

      I forbindelse med projektet vil der skulle etableres nye vejadgange, samt ske omlægning af eksisterende markveje. Der forventes 1 – 2 lastbiltransporter pr. uge til anlægget.

       

      Planforhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan.

       

      Høringssvar

      Der er kommet 5 høringssvar hvoraf et er bilagt en underskriftindsamling med 175 underskrifter (bilag nr. 2). Høringssvarene omhandler forslag til alternative placeringer af solvarmeanlæg og biomassekedel.

       

      Debatten på borgermødet, hvor der deltog ca. 70 borgere, drejede bl.a. sig om:

      • Anlæggets placering og andre placeringsmuligheder
      • Udsigt, terræn og visualiseringer
      • Muligheden for skovrejsning
      • Grundvandsbeskyttelse


      Efter fordebatten har Forvaltningen holdt møde med Stoholm fjernvarmeværk den 17. december 2015, hvor høringssvarene blev drøftet og forslagene til andre placeringsmuligheder blev gennemgået. Efter dette møde har Planenergi på vegne af Stoholm fjernvarmeværk sendt et notat med en teknisk og økonomisk vurdering af alternative forslag til placeringer af solvarmeanlægget og biomassekedlen. Notatet er i bilag nr. 3.

       

      Det fremgår af notatet, at Stoholm Fjernvarme ønsker at fastholde den nuværende lokalisering med følgende begrundelser

       

      ·         Grunden ligger tæt på byområdet, hvorved udgift til transmissions-ledning til eksisterende kedelcentral i Skolegade er acceptabel. En kort transmissionsledning medfører ligeledes mindre ledningstab.

      ·         Varmeværket har opnået forhåndstilsagn fra grundejer omkring grundkøb.

      ·         Grunden har en størrelse (6,9 Ha.), der giver mulighed for senere udvidelse af solvarmeanlægget og biomasseanlægget.

      ·         Grunden stiger fra syd mod nord og giver således mulighed for optimal udnyttelse af solindfald på sydvendte solpaneler.

      ·         Grunden er afskærmet af eksisterende læbæltebeplantning og ligger ikke direkte op til boligområde. Der vil således kun være begrænset udsyn til kedelanlæg og solvarmeanlæg fra boligområde i den vestlige del af Stoholm By, hvilket også fremgår af visualiseringer af solvarme- og biomasseanlægget.

      ·         Grunden ligger op mod Tastumvej med gode tilkørselsmuligheder for halmleverancer.

       

      Principper for planlægningen

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, Forvaltningens bemærkning og forslag til Byrådets svar til indsigerne.

       

      I høringssvarene er forslag om andre placeringsmuligheder. Forvaltningens vurdering er i notat i bilag nr. 5. Det vurderes, at den foreslåede placering af ny biomassekedel og solfangeranlæg er den bedst mulige når henses til arealets størrelse, beliggenhed og tilkørselsforhold. Visualiseringer viser desuden, at solfangeranlæg og biomassekedel ikke vil blive væsentligt synligt i landskabet, når der etableres afskærmende beplantning. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der bør arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget.

       

      Flere høringsvar udtrykker, at placeringen af solfangeanlæg vil stoppe Stoholms fremtidige mulighed for udvidelse af områder vest for byen (område C i kommuneplanens byskitse for Stoholm), herunder at udbygningen med de nye kommuneplanlagte boligområder i Stoholm forventes stoppet af en kommende indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand.

       

      I Kommuneplan 2013-2025 er området udpeget til langsigtet byudvikling til boliger – dvs. som et perspektivområde der skal vurderes nærmere i forbindelse med den fremtidige kommuneplanlægning.

      Forvaltningen vurderer, at der er en meget stor rummelighed til boligformål i de udlagte områder i Kommuneplan 2013-2025. Der er udlagt ca. 36 ha, hvilket svarer til ca. 360 boliger. Dertil kommer de ledige arealer/byggegrunde der p.t. er lokalplanlagt hhv. byggemodnet – i alt ca. 9 ha svarende til ca. 90 boliger. Der er p.t. 10 byggegrunde til salg. I alt er der således mulighed for ca. 450 boliger, hvilket rækker langt ud i fremtiden. På sigt vil arealreservationen til rute 26 enten bortfalde eller indskrænkes, og det vil give mulighed evt. byudvikling syd for byen.

       

      Det udlagte boligområde i den vestlige del af Stoholm (rammeområde STOH.B4.06) er ikke omfattet af drikkevandsinteresser. Når rammeområde STOH.B4.06 engang er byggemodnet, kan byudviklingen i princippet også fortsætte længere mod vest i forlængelse af dette område.

       

      Det udlagte boligområde i den sydlige del af Stoholm (rammeområde STOH.B4.05) er omfattet af indvindingsoplandet til Stoholm Vandværk. I forslag til indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet (områder med særlige drikkevandsinteresser - Skive-Stoholm) er det fastsat, at der skal etableres ny kildeplads på sigt, således at drikkevandet indvindes uden for boligområder, hvorved byudvikling syd for Stoholm kan muliggøres.

       

      Et af høringssvarene er fra grundejeren af det areal, som foreslås udlagt til skovrejsningsområde. Grundejeren er ikke interesseret i at etablere skov. Forvaltningen anbefaler, at indsigelsen imødekommes og at området ikke udlægges til område, hvor skovrejsning er ønsket.

      Der vil i planlægningen blive stillet krav om, at der etableres afskærmende beplantning omkring solfangeranlægget.

       

      Grundejeren af Tastumvej 3 ønsker ikke at blive omfattet af kommuneplanrammen til erhverv. Forvaltningen anbefaler, at ejendommene Tastumvej 1 og 3 tages ud af den videre planlægning.

       

      Forvaltningen foreslår således, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:

      • der udlægges et rammeområde til teknisk anlæg, herunder fjernvarmeanlæg med biomassekedel og solfangeranlæg, se bilag nr. 6. Arealet forbliver i landzone.
      • der udarbejdes et lokalplanforslag, som fastsætter anvendelsen til biomassekedel og solfangeranlæg for Stoholm fjernvarmeværk. 


      Lokalplanens formål forventes at blive, at området kan anvendes til solfangeranlæg og biomassekedel for Stoholm fjernvarmeværk. Området udlægges til teknisk anlæg i form af fjernvarmeanlæg og solfangeranlæg. Vejadgang bliver fra Tastumvej.

       

      Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013-2025, hvori området udlægges til teknisk anlæg.

       

      Miljøvurdering

      I forbindelse med den videre planlægning skal der ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemføres en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser. Screeningen skal vise, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.

       

      Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)

      Det konkrete projekt er omfattet af kravet om VVM-screening. Hvis screeningen viser, at projektet kan påvirke miljøet, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som skal i høring i mindst 8 uger.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

      Planforslag til vedtagelse                                  Primo 2016

      Endelig vedtagelse                                            Medio 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 18 Forslag til kommuneplantillæg nr. 55 - ændring af rammebestemmelser for område på Koldingvej i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Der er ønske om at opføre rækkehuse på Koldingvej 175-177 i Viborg. Gældende planlægning giver kun mulighed for åbent-lav boliger, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. november 2015 (sag nr. 16) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg som muliggør opførelse af rækkehuse, som ansøgt.

       

      Området ligger i boligområde, der er næsten udbygget. Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Planforhold

      Kommuneplan

      Ejendommene er beliggende i kommuneplanens rammeområde VIBSV.B1.04_T14, som udlægger området til åben-lav boliger. Der er et parcelhus på ejendommen Koldingvej 175. Koldingvej 177 er ubebygget.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår bebyggelse.

       

      Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 55 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag nr. 2.

       

      Miljøvurdering

      Da planforslaget kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der alene er tale om en mindre ændring af del af eksisterende boligramme fra åben-lav til blandede boliger i form af både åbent-lav og tæt-lav boliger.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslaget ikke har principiel betydning for Kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at forslag til kommuneplantillæg nr. 55 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 19 Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 49 - ændring af rammebestemmelser for Fuglebakkekvarteret
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på møde den 21. oktober 2015 (sag nr. 9) at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 49 i 8 ugers offentlig høring. Forslag til kommuneplantillæg er i bilag nr. 1.

       

      Baggrunden for forslag til kommuneplantillæg nr. 49 er flere ønsker om at etablere nye tæt-lav boliger i området bl.a. på Spurvevej. Området er udlagt til åben-lav boliger.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 ændrer rammen for lokalplanlægningen for det eksisterende udbyggede boligområde fra åben-lav (B1 område) til blandede boliger (B4 område).

       

      Ændringen har ingen betydning for eksisterende lovlige bebyggelse. Ændringen giver mulighed for -  ved nedrivning af boliger – at etablere en tættere bebyggelse.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene er i bilag nr. 2.

       

      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om støj fra virksomheder på Falkevej og del af Spurvevej samt trafikforholdene i området.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 3. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, Forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til disse.

       

      Hovedparten af høringssvarene omhandler trafikforhold og støjforhold fra eksisterende erhvervsområde ved Falkevej/Spurvevej. I høringssvarene foreslås, at erhvervsområdet på Spurvevej/Falkevej omdannes til parcelhusområde.

       

      Forvaltningen har telefonisk modtaget klager over støj fra virksomheder på Falkevej/Spurvevej. Forvaltningen er i færd med at behandle klagerne.

       

      Erhvervsområdet ved Falkevej/Spurvevej er ikke en del af forslaget til kommuneplantillæg nr. 49. Forvaltningen har ved tidligere lejlighed vurderet ønsker og behov for at ændre dette område, men på baggrund af et møde med lodsejerne i området, hvor disse samstemmende ønskede at fastholde områdets karakter, besluttede Forvaltningen at fastholde dette mindre håndværksområde med boliger.

       

      Hvis erhvervsområdet skal ændres til fremtidigt boligområde, vil det kræve en fornyet debat og offentliggørelse i 8 uger, da det er en væsentlig ændring af forslaget til kommuneplantillægget.

       

      Forvaltningen indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 49 fastholdes uændret, hvormed høringssvarene ikke imødekommes.

       

      Alle bemærkninger vedr. trafikforholdene vil indgå i Kommunens videre arbejde med planlægning af trafik og trafiksikkerhed samt i tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af vejene.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslaget ikke har principiel betydning for Kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at forslag til kommuneplantillæg nr. 49 vedtages endeligt uden ændringer.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 20 Igangsætning af planlægning for ændring af rammebestemmelser for Falkevej i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Tidligere politisk behandling

      Byrådet besluttede på mødet den 23. september 2015 (sag nr. 7), at igangsætte en ny planlægning for ændring af rammebestemmelser for Falkevej i Viborg, som er en del af Viborg Baneby, for at imødekomme bemærkninger fra tre projektmagere i forbindelse med behandlingen af forslag til kommuneplantillæg nr. 33 – nye rammebestemmelser for Viborg Baneby.

       

      Bemærkningerne omhandler ønsker om, at der gives mulighed for at etablere boliger inden for rammeområdet langs Falkevej samt, at etageantallet kan øges til 5 eller mere.

       

      Rammebestemmelserne for Falkevej indeholder bestemmelse om, at der ikke kan etableres boliger, på grund af trafikstøj fra Indre Ringvej samt et etageantal på maksimalt 4 etager.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Fordebat

      Da der er tale om væsentlige ændringer i forhold til de gældende kommuneplanrammer er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal Byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.

       

      Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag nr. 2.

       

      Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger. 

       

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om debatoplægget den 11. februar kl. 16.30 på Rådhuset.

       

      Forvaltningen forventer at igangsætte en støjvurdering i forhold til placering af boliger langs Indre Ringvej og Falkevej. Vurderingen vil vise om, og hvor det er muligt at etablere boliger, så støjkrav til støjfølsomme områder som boliger og udendørs opholdsarealer kan overholdes.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Fordebat                                                           Primo 2016

      Planforslag til vedtagelse                                  medio 2016

      Offentlig høring                                                 medio 2016

      Endelig vedtagelse                                            medio 2016

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at fordebatten sættes i gang som beskrevet, og

       

      at der afholdes borgermøde den 11. februar 2016 kl. 16.30 på Rådhuset.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 21 Genbehandling af lokalplan 440 ved Øster Teglgårdsvej i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 21. oktober 2015 (sag nr. 11) en sag om endelig vedtagelse af lokalplan 440 ved Øster Teglgårdsvej.

       

      Udvalget besluttede:

      ”Sagen udsættes til næste møde med henblik på fastlæggelse af byggefelter. Økonomi- og Erhvervsudvalget er sindet, at der kan bygges op til 3 punkthuse i op til 3 etager på Øster Teglgårdsvej 25-27, i stedet for 4 punkthuse i op til 4 etager.”

       

      Forvaltningen orienterede bygherre om denne beslutning, men bygherre meldte tilbage, at de ikke ønskede at bruge flere ressourcer på projektet, før projektet var afklaret politisk.

       

      Efterfølgende blev der afholdt møde med bygherre og gruppeformænd for de politiske partier den 23. november 2015.

       

      Ved dette møde orienterede bygherre om et alternativt byggeforslag med:

      • 3 punkthuse i 4 etager, og
      • bevaring/genopførelse af den eksisterende ladebygning i 1 etage samt udnyttet tagetage.


      Materiale om dette forslag er efterfølgende fremsendt (bilag nr. 1).

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anmodes om at tage stilling til dette nye forslag.

       

      Det oprindelige lokalplanforslag fremgår af bilag nr. 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forslaget indbefatter et lavere byggeri, men vil lukke mere af mod Øster Teglgårdsvej, idet den eksisterende stald/ladebygning fylder mere i bredden end et punkthus.

       

      Placeringen af de 3 punkthuse justeres i forhold til det oprindelige forslag, og Forvaltningen vurderer derfor, at der skal en ny høring til.

       

      Bebyggelsesprocenten for byggeriet forventes at blive lidt mindre. Bygherre forventer at etablere 7 lejligheder i den eksisterende staldbygning.

       

      Proces

      Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget ønsker at arbejde videre ud fra det nye forslag fra bygherre, kræver det, at lokalplanen ændres og sendes i høring igen.

       

      Forvaltningen vil foreslå, at Teknisk Udvalg behandler et revideret forslag til lokalplan med henblik på en ny høring i 4 uger.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,

       

      om lokalplanforslag nr. 440 ved Øster Teglgårdsvej skal ændres i overensstemmelse med nyt projektforslag (bilag nr. 1), så der kan opføres 3 punkthuse i 4 etager og staldbygning bevares/genopføres, med henblik på offentlig høring af lokalplanforslaget i 4 uger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at lokalplanforslag nr. 440 ved Øster Teglgårdsvej ændres i overensstemmelse med nyt projektforslag (bilag nr. 1), så der kan opføres 3 punkthuse i 4 etager og staldbygning bevares/genopføres, og

       

      at det ændrede lokalplanforslag sendes i offentlig høring i 4 uger.

  • 22 Ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om godkendelse af huslejeforhøjelse til forbedringsarbejder (kollektiv råderet) i afdeling 14, Lærkebakken i Løgstrup
    • Sagsfremstilling

      Afdeling 14, Lærkebakken består af 52 rækkehuse, som blev opført fra 1982-1984 og er beliggende på Lærkebakken i Løgstrup. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

       

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg ansøger i brev af 10. marts 2015 (bilag nr. 2) om godkendelse af optagelse af et kreditforeningslån og som følge heraf en huslejeforhøjelse i forbindelse med renovering af køkkener og badeværelser samt etablering af udestuer. Udgifterne hertil er mellemfinansieret ved midlertidige udlån fra afdelingens egne midler, men ønskes nu erstattet af et kreditforeningslån, der optages uden kommunegaranti.

       

      Ansøgning skal godkendes efter bestemmelserne om huslejeforhøjelser i almenlejeloven og bekendtgørelse om drift af almene boliger samt om låneoptagelse i almenboligloven og bekendtgørelse om drift af almene boliger.

       

      Finansiering og låneoptagelse

      Forbedringsarbejder, som tilfører det lejede en øget brugsværdi, kan finansieres ved låneoptagelse, jf. almenboliglovens § 37b (kollektiv råderet).

       

      Forbedringsarbejderne finansieres ved optagelse af kreditforeningslån. Lånets forventede størrelse var oprindeligt 988.000 kr., men da beboerne har afdraget på forbedringsarbejderne siden tidspunktet for ansøgningen, optager Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg et lån på 949.000 kr.  

       

      Forvaltningen kan i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307), jf. punkt 5.6 i bilag nr. 1 godkende en låneoptagelse, hvis der ikke er krav om kommunegaranti for lånet.

       

      Huslejeforhøjelse

      Kollektive råderetsarbejder skal godkendes af afdelingsmødet og efterfølgende skal hovedorganisationen godkende afdelingsmødets beslutning inden igangsætning af arbejderne.

       

      Afdelingsmødet har den 10. september 2014 på ordinært afdelingsmøde godkendt lånefinansiering af allerede igangsatte arbejder. Afdelingsmødets beslutning er godkendt den 29. oktober 2014 af hovedbestyrelsen.

       

      Der er i alt udført forbedringsarbejder i 19 lejemål, hvoraf de 15 giver en huslejestigning større end 5%. Huslejestigningen vedrørende de 15 lejemål udgør mellem 5,2% og 17,4%, jf. bilag nr. 3.

       

      Huslejestigninger større end 5% kræver Byrådets godkendelse, jf. almenlejelovens § 10, stk. 3 og driftsbekendtgørelsens § 76, stk. 4.

       

      Da arbejderne er udført og afsluttet inden Byrådets godkendelse, kan huslejestigningen kun tages til efterretning.

       

      Forvaltningen er bekendt med, at der fremadrettet kan komme flere låneoptagelser uden kommunegaranti til forbedringsarbejder (kollektiv råderet), hvor arbejdet er igangsat inden Byrådets godkendelse. Huslejeforhøjelsen kan i disse tilfælde ligeledes kun tages til efterretning.

       

      Kommunaldirektøren foreslår, at Forvaltningen bemyndiges til at tage huslejestigninger større end 5% til efterretning for forbedringsarbejder, som allerede er igangsat.

       

      I nye sager vedr. kollektiv råderet skal Byrådet, efter afdelingsmødets og hovedorganisationens godkendelse, dog godkende huslejeforhøjelser større end 5%.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at huslejestigningen vedrørende de 15 lejemål på mellem 5,2% og 17,4% i afdeling 14, Lærkebakken tages til efterretning, og

      at Forvaltningen bemyndiges til at tage huslejestigninger større end 5% til efterretning for forbedringsarbejder, som allerede er igangsat.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at huslejestigningen vedrørende de 15 lejemål på mellem 5,2% og 17,4% i afdeling 14, Lærkebakken tages til efterretning, og

       

      at Forvaltningen bemyndiges til at tage huslejestigninger større end 5% til efterretning for forbedringsarbejder, som allerede på nuværende tidspunkt er igangsat.

  • 23 Ejendommen Sct. Mogens Gade 18A i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 11. november 2015, sag nr. 11, ”Ledige evt. salgsbare kommunale ejendomme”, at Sct. Mogens Gade 18A konkret forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til beslutning på mødet den 20. januar 2016.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på samme møde, at alle kommunale ejendomme med bygninger, der sættes til salg, overdrages til ejendomsmæglere ved sædvanlige formidlingsaftaler. Hvor der allerede er interesserede købere, kan Forvaltningen dog (normalt inden for 4 uger) forinden søge ejendommen solgt via annoncering på Kommunens hjemmeside.

       

      Sct. Mogens Gade 18A husede ind til august 2015 den tidligere Sct. Mogens Gades Børnehave, som blev nedlagt i forbindelse med åbningen af børnehaven Bulderby på Guldblommevej.

       

      Forvaltningen har vurderet muligheden for at benytte ejendommen til andre kommunale formål, hvilket ikke synes at være tilfældet. Imidlertid har Viborg Stift ved biskop Henrik Stubkjær besluttet at arbejde på etablering af Viborg som pilgrimscentrum. I forbindelse med Helhedsplan for Domkirkeområdet ønsker stiftet derfor at realisere et pilgrimscenter i området.

       

      Samtidig har kommuner langs Hærvejen besluttet at støtte fortsættelsen af indsats vedrørende Hærvejen som turistmål, bl.a. med ansættelse af en halvtids medarbejder placeret på Visit Viborg.

       

      Efter drøftelse mellem stiftet, Visit Viborg og Viborg Kommune er det sandsynligt at disse to projekter, der begge fokuserer på øget aktivitet og turisme på Hærvejen og i Viborg – kan kobles sammen, bl.a. med henblik på fælles ansættelse af en fuldtids projektleder og fælles markedsføringsindsats. Begge parter er indstillet på at bidrage økonomisk.

       

      Såfremt dette samarbejde realiseres, vil bygningen Sct. Mogens Gade 18A være oplagt som midlertidigt pilgrimscenter, indtil forslag til et mere permanent center – gerne som tilbygning til Gråbrødre Kloster – er udarbejdet, finansieret og realiseret.

       

      Derfor foreslår Forvaltningen, at beslutning om de videre planer for bygningen afventer afklaring af dette samarbejde, som forventes behandlet i relevante fora i løbet af 1. kvartal 2016.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at overdragelse af ejendommen Sct. Mogens Gade 18A til en ejendomsmægler afventer nærmere vurdering i 1. kvartal 2016 af behovet for eventuel midlertidig placering af et pilgrimscentrum og hærvejsprojektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes, idet Kommunen vil være behjælpelig med at finde en anden placering af pilgrimscenteret.

  • 24 Stillingtagen til fremtidig anvendelse af den kommunale ejendom Møllevej 24 i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 11. november 2015 sag nr. 11 ”Ledige evt. salgsbare kommunale ejendomme” som led i ønsket om en forstærket salgsindsats for ledige kommunale ejendomme. Til sagsfremstillingen var vedlagt en oversigt over ledige kommunale ejendomme, herunder indgår ejendommen Møllevej 24, Overlund (ved golfbanen) i Viborg. Af beskrivelsen fremgår: ”Der er argumenter for forskellige fremtidige anvendelser af ejendommen, hvorfor sagen konkret forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til beslutning på mødet den 20. januar 2016”.

       

      Status for ejendommen

      Ejendommen Møllevej 24 består af et stuehus i mindre god stand, nogle tidligere staldbygninger i nogenlunde stand (og delvist uopvarmet), samt en nyere sidefløj i god stand. Bygningerne er indrettet til undervisningsformål og er ledige. Der er pt. kun mindre udgifter til tilsyn og vedligehold.

       

      Den nordlige del af det tilhørende grundareal er udlejet til landsbrugsdrift og den sydlige del benyttes til golfbane. Ejendommen er på alle sider omgivet af kommunalt ejede arealer.

       

      Ejendommens beliggenhed ses af bilag nr. 1, oversigtskort.

       

      Planforhold

      Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for VIBØ.R1.05, som udlægger området til rekreative grønne arealer med begrænset bebyggelse, dog også til skoleformål (som særbestemmelse af hensyn til nærværende ejendom). Den sydlige del af ejendommen er omfattet af VIBØ.R2.03 og er udlagt til golfbane.

       

      Ejendommen ligger endvidere inden for det område, der er udpeget til Viborg Naturpark.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ejendommen ligger midt i et grønt rekreativt område lige ved golfbanen. Den konkrete udvikling af Viborg Naturpark er netop igangsat, og det vil i den kommende tid vise sig, hvilke konkrete aktiviteter, der er potentiale for i området.

       

      Ejendommen og de nuværende bygninger vurderes således at have en god beliggenhed for at kunne indrettes til formål, der understøtter de rekreative værdier i området og friluftsturisme, som f.eks. overnatning/pension i forbindelse med golf, mountainbike, løb, naturoplevelser, mm., eller forenings- og kursusaktiviteter med eller uden overnatning. Der kunne i den forbindelse f.eks. indgås forpagtnings- eller lejeaftaler.

       

      Det bemærkes, at visse anvendelser vil kræve en ændret planlægning og eventuelt ændrede adgangsforhold/infrastruktur.

       

      Da ejendommen pt. kun har mindre driftsudgifter, foreslår Forvaltningen derfor, at ejendommen forbliver kommunal ejendom f.eks. i en 3-årig periode, så den kan være til rådighed, hvis der skulle opstå attraktive anvendelsesmuligheder i forbindelse med udviklingen af Viborg Naturpark. Herunder kan der i perioden afholdes en videre dialog med golfklubben. Stilstandsomkostningerne forventes årligt at andrage mellem 20.000 og 50.000 kr. afhængigt af, hvilke krav der stilles til bygningen i stilstandsperioden.

       

      Sagen foreslås forelagt for Økonomi- og Erhvervsudvalget igen, hvis der kommer forslag til fremtidig anvendelse jf. ovenstående.

       

      Såfremt ejendommen ønskes solgt vil der formentlig være behov for at ændre kommuneplanens bestemmelser for ejendommen, da denne i dag alene kan anvendes til skoleformål, hvilket der ikke vurderes at være købere til. Det kan foreslås at udvide med flere anvendelsesmuligheder, f.eks. at give mulighed for at etablere en bolig, evt. med tilhørende lettere erhverv. Endvidere foreslås at fastholde ejendommen i landzone, så der administreres efter landzonebestemmelserne, herunder at eventuel ny- og ombygning skal ske inden for de eksisterende bygningsrammer.

       

      Ejendommen foreslås i givet fald udstykket, så salget kun omfatter de bygningsnære arealer. Det udlejede landbrugsareal og arealet, der benyttes som golfbane, fastholdes således som kommunalt areal i sammenhæng med de øvrige kommunale arealer i området.

       

      Det vurderes dog, at der kan opstå en interessekonflikt ved en fremtidig privat beboelsesejendom midt i golfbaneanlægget, der eventuelt kan hindre udnyttelsen af golfbanens fulde potentiale. 

       

      Hvis ejendommen ønskes solgt, foreslår Forvaltningen, at sagen forelægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget igen med henblik på at fastlægge de nærmere vilkår og betingelser for salget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,

       

      om ejendommen Møllevej 24, Overlund i Viborg skal fastholdes som kommunal ejendom i f.eks. en 3-årig periode med henblik på at være til rådighed for fremtidige anvendelsesmuligheder, der kunne opstå i forbindelse med udviklingen af Viborg Naturpark, eller

       

      om ejendommen Møllevej 24, Overlund i Viborg skal forberedes til salg jf. sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Sagen udsættes med henblik på at indhente en ejendomsmæglervurdering, samt at Forvaltningen vurderer mulighederne for eventuelt at bruge det areal, der er udlejet til landbrugsdrift, som boligområde.

  • 25 Stillingtagen til fremtidig anvendelse af den kommunale ejendom Rødevej 2 i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 11. november 2015 sag nr. 11 ”Ledige evt. salgsbare kommunale ejendomme” som led i ønsket om en forstærket salgsindsats for ledige kommunale ejendomme. Til sagsfremstillingen var vedlagt en oversigt over ledige kommunale ejendomme, herunder indgår ejendommen Rødevej 2 (Depotgården) i Viborg. Af beskrivelsen fremgår: ”Der er argumenter for forskellige fremtidige anvendelser af ejendommen, hvorfor sagen konkret forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til beslutning på mødet den 20. januar 2016”.

       

      Status for ejendommen

      Ejendommen Rødevej 2 består af:

      • 18 lejligheder, der er udlejet
      • En sidebygning, som er ledig
      • Et antal garager og udhuse, der er udlejet.

       

      Den nuværende anvendelse og drift giver et nettooverskud. Der må dog inden for en årrække påregnes udgifter til renovering pga. ejendommens tilstand. Det kan nævnes, at overskuddet i hhv. 2013 og 2014 var 170.000 kr. og 286.000 kr., mens et foreløbigt regnskab 2015 viser et overskud på 260.000 kr.

       

      Der skal endvidere gøres opmærksom på, at Kommunen har en bindingspligt til Grundejernes Investeringsfond på knap 1,3 mio. kr. Disse midler skal ved et eventuelt salg overdrages til den nye ejer.

       

      Ejendommens beliggenhed ses af bilag nr. 1, oversigtskort.

       

      Planforhold

      Ejendommen er omfattet af lokalplan 117A delområde III, som alene giver mulighed for offentlige formål som f.eks. landsarkiv. De nuværende boliger er en videreførelse af eksisterende lovlige forhold.

       

      Kommuneplanen (VIBM.C3.02) fastlægger områdets anvendelse til centererhverv i form af almen service, liberale og administrative erhverv, restauration og forlystelse.

       

      Bygningerne er registeret med bevaringsværdierne 3 (portnerhuset), 4 (hovedbygningen) og 5 (garager mv.) på en skala fra 1-5, hvor 1 er højeste værdi.

       

      Ejendommen grænser op til Garnisionspladsen (parkering), der i Trafikplan for Viborg midtby på sigt foreslås udbygget med et ekstra parkeringsdæk og i alt 150 ekstra p-pladser.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ejendommen har i mange år indgået som udvidelsesmulighed for Landsarkivet for Nørrejylland. Med landsarkivets etablering af en ny arkivbygning i vestbyen vurderes dette ikke længere aktuelt.   

       

      Bygningerne er registreret som bevaringsværdige og må på grund af bygningernes tilstand forventes ønsket helt eller delvist nedrevet ved en fremtidig ændret anvendelse, hvilket har været forudsat i den gældende planlægning (lokalplan 117A).

       

      Ejendommen vurderes at have en særdeles attraktiv placering i midtbyen og kan være en god kommunal arealreserve at have på hånden til udbud i forbindelse med fremtidig etablering af særlige virksomheder, som kommunen ønsker at tiltrække, som f.eks. vigtige statslige formål, erhvervsvirksomheder inden for f.eks. animation eller afledt af Apples etablering i Viborg. Et eksempel på en lignende strategi er arealet ved Asmild Klostervej i østbyen, som kommunen har holdt i reserve for at vente på den helt rigtige funktion, og som derfor var til rådighed, da Vestre Landsret ønskede at bygge nyt.

       

      Da ejendommen som nævnt pt. har et driftsoverskud foreslår Forvaltningen, at ejendommen fastholdes som kommunal ejendom indtil videre.

       

      Såfremt ejendommen ønskes forberedt til salg nu vil det være relevant at drøfte, om der forinden gennem ændret planlægning skal gives bredere anvendelsesmuligheder, herunder f.eks. til boligformål. Det skal i den forbindelse afklares, om der ved en eventuel udbygning af Garnisionspladsen kan være behov for at reservere en del af ejendommen til parkeringshus eller færdselsareal, samt om der kan være en støjproblematik i forhold til eventuelle boliger. Ejendommen ligger i et område med særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, såsom landsarkivet, et fredet eksercerhus samt kirkegård. Hensyn hertil, samt stillingtagen til ejendommens bevaringsværdi, bør også indgå i planlægningen.

       

      Hvis ejendommen ønskes solgt, foreslår Forvaltningen, at sagen forelægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget igen med henblik på at fastlægge de nærmere vilkår og betingelser for salget, herunder om der skal ske et udbud før eller efter ændret planlægning. Et udbud før ændret planlægning kan f.eks. være en projektsalgskonkurrence, hvor byderen skal levere et projektforslag til fremtidig udnyttelse af ejendommen. Resultatet vil så indgå i den ændrede planlægning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,

       

      om ejendommen Rødevej 2 skal fastholdes som kommunal ejendom indtil videre med henblik på at have den i reserve til en fremtidig attraktiv anvendelse, eller

       

      om ejendommen Rødevej 2 i Viborg skal forberedes til salg jf. sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at ejendommen Rødevej 2 fastholdes som kommunal ejendom indtil videre med henblik på at have den i reserve til en fremtidig attraktiv anvendelse.

  • 26 3-årig samarbejdsaftale med Invest in Denmark
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 11. november 2015 (sag nr. 20), at der blev indgået en midlertidig samarbejdsaftale med Invest in Denmark for en 7 måneders periode.

       

      Den politiske styregruppe for Invest in Viborg har tidligere besluttet, at styregruppen ville drøfte en eventuel længerevarende aftale med Invest in Denmark på baggrund af Oxfords ’Analyse til understøttelse af investeringsfremmestrategi for Viborg Kommune’ samt drøftelserne om en kommende investeringsfremmestrategi for Viborg Kommune.

       

      På møde den 11. januar 2016 har den politiske styregruppe netop drøftet en længerevarende aftale med Invest in Denmark. På baggrund af drøftelserne fremsætter styregruppen forslag om, at der indgås 3-årig samarbejdsaftale med Invest in Denmark. Aftalen kan ses som bilag nr. 1.

       

      Byrådet besluttede den 2. september 2015 (sag nr. 5) bl.a. at afsætte 2 mio. kr. i 2015 samt 5 mio. kr. om året i årene 2016, 2017 og 2018 til investeringsfremmeaktiviteter.

    • Bilag

    • Indstilling

      Den politiske styregruppe for Invest in Viborg indstiller,

       

      at der indgås en 3-årig samarbejdsaftale med Invest in Denmark.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra den politiske styregruppe for Invest in Viborg godkendes.

  • 27 Viborg Kommunes deltagelse i Ankestyrelsens Praksisundersøgelse af kommunernes praksis med håndtering af Overgrebspakken (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Folketinget vedtog i 2013 Overgrebspakken, hvis formål er et øget fagligt fokus på særlige udsatte børn, der udsættes for seksuelle overgreb og vold. Herunder blev der i hver af de fem regioner oprettet Børnehuse, der har til formål at samle ekspertise og behandling til børn, der udsættes for overgreb. Kommunerne er forpligtet til at anvende Børnehusenes ekspertise i sager om vold og seksuelle overgreb. Samtidig indskærpedes det, at kommunerne skulle oprette central registrering af alle underretninger samt at der skal foretages vurdering af alle underretninger indenfor 24 timer.

      Som opfølgning på kommunernes implementering af Overgrebspakken har Ankestyrelsen i januar 2015 iværksat Praksisundersøgelse, der har til formål at undersøge og analysere kommunernes praksis ift. anvendelse af Overgrebspakken, (vedlægges som bilag 1).
      Viborg Kommune har været udtaget til Praksisundersøgelsen og har bidraget hertil ved fremsendelse af fem vilkårligt udsøgte sager, hvor der har været mistanke om overgreb af seksuel eller voldelig karakter.

      Kommuner der deltager i Praksisundersøgelse er i henhold til Retssikkerhedslovens § 79a forpligtet til at forelægge Praksisundersøgelsen for kommunalbestyrelsen.

       

      Ankestyrelsen konkluderer følgende i Praksisundersøgelsen:

       

      • Kommunen skal huske at behandle en underretning i løbet af 24 timer fra det tidspunkt, kommunen første gang får kendskab til underretningens indhold – uanset, at underretningen modtages mundtligt eller skriftligt.

       

      • Kommunen skal være ekstra opmærksom på at lave en børnefaglig undersøgelse i sager med en underretning om mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung. Sager om viden eller mistanke om overgreb vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen for serviceloven § 11.

       

      • Kommunen skal benytte børnehusets bistand til den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage og samarbejde med politiet eller sundhedsvæsenet.


      Viborg Kommunes Familieafdeling forvalter praksis på ovenstående områder som følger:

      • Alle underretninger, uanset underretningens karakter, vurderes indenfor 24 timer, i dagtimerne i Team Front, uden for normal arbejdstid af Socialvagten.
        Viborg kommune har siden maj 2015 foretaget 2565 underretningsvurderinger. Der er løbende udarbejdet retningslinjer og procedurer herfor i henhold til lovændringer, senest i november 2015. Antallet af underretninger er jævnt stigende.
      • Som udgangspunkt udarbejdes der Børnefaglig Undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om seksuelle overgreb og/eller vold. Der kan være undtagelse såfremt en underretning efter nærmere faglig indledende analyse og vurdering viser sig ikke at være af en sådan karakter, at der antages at være behov for særlig støtte til barnet. Det kan fx være sager, hvor der underrettes som chikane mod eller mellem forældrene.
      • Viborg Kommune anvender Børnehus Midt i konkrete sager, der falder indenfor Børnehusets målgruppe. Derforuden har Familieafdelingen oprettet et Beredskab, der behandler alle underretninger om vold eller seksuelle overgreb ift. sagsbehandling og intervention. Beredskabet består af afdelingsleder, teamleder, jurist, psykolog og politi samt barnets socialrådgiver.
        Der har i oktober været afholdt faglige drøftelser med Børnehus Midt og der vil efter nytår blive udarbejdet detaljeret vejledning og processtyring for sager om overgreb.

       

      Det er ikke muligt at identificere Viborg Kommunes svar og status gennem undersøgelsens svar og resultater. Familieafdelingen har gennemgået Ankestyrelsens Praksisundersøgelse og sammenholdt denne med fund fra sagsgennemgang og ledelsestilsyn på afdelingens børnesager.
      En screening heraf viser, at Viborg Kommune i meget høj grad lever op til de anbefalinger der gives i undersøgelsen og at der med udarbejdelsen af det nye administrationsgrundlag, er taget højde for løbende implementering af Overgrebspakkens hensigter og bestemmelser på en måde, der sikrer en fortsat høj grad af lovmedholdelighed og socialfaglighed i de konkrete sager.

      Praksisundersøgelsen tages til efterretning i Familieafdelingen og anbefalingerne herfra vil også fremadrettet blive indarbejdet i afdelingens drift og ledelsestilsyn, både for den generelle sagsbehandling og for det specifikke for Overgrebspakken.
      Der arbejdes i Familieafdelingen med løbende evaluering af organisering og ansættelser i forhold til at kunne imødekomme de øgede og skærpede krav, der stilles til sagsbehandlingen.
      Familieafdelingen vægter en høj grad af faglighed hos alle medarbejdere, der arbejder med håndtering af underretninger og behandling af sager om overgreb og der prioriteres løbende kompetenceudvikling og uddannelse til personalet således det er i stand til at kunne operere i et felt, der er karakteriseret ved børn, der lider overlast af fysisk og psykisk karakter.

       

      Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. implementering af Overgrebspakken tages til efterretning

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 05-01-2016

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. implementering af Overgrebspakken tages til efterretning

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

  • 28 Afrapportering til Socialstyrelsen om børn og unge med alvorlige synsnedsættelser
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Evalueringen af kommunalreformen i 2013 pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Derfor indgik alle Folketingets partier en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som blev forankret i Socialstyrelsen.

       

      Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering på bestemte områder og målgrupper.

       

      Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.

       

      Ifølge Bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Det skal gøres i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien.

        

      Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger:

      -        Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

      -        Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

       

      Afrapporteringen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade behandles på Social- og Arbejdsudvalget.

       

      Afrapportering til Socialstyrelsen

      DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med faglig følgegruppe.

       

      De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området.

      I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder. 

      KKR Midtjylland har på møde den 20. november 2015 behandlet udkast til Central Udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet. Følgebrev fra KKR Midtjylland og udkast til afrapportering vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fremgår af vedhæftede bilag.

       

      Viborg Kommunes indsatser for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser

      Viborg Kommuner benytter Center for Kommunikation ved Blåkærgaard i tilfælde, hvor børn og unge som følge af alvorlige synsnedsættelser har kommunikationsvanskeligheder. Samarbejdet med Center for Kommunikation varetages af Familieafdelingens Handicapteam eller PPR synskonsulenter.

       

      Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk deltager i udvalgets behandling af sagen”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Byrådet godkender DASSOS’ udkast til afrapportering vedrørende den Centrale Udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

       

                                                                                   

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 05-01-2016

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Byrådet godkender DASSOS’ udkast til afrapportering vedrørende den Centrale Udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

  • 29 Anlægsbevilling til revision af regulativerne for vandløbene
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget behandlede sag om Plan for revision af regulativer for vandløb på sit møde den 1. oktober 2015 og vedtog, at planen skulle vedtages og igangsættes (bilag 1).

       

      Baggrund

      Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de kommunale vandløb.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om målsætning for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser og blandt andet indeholde bestemmelser for vandløbets vedligeholdelse.

       

      Økonomi

      På den baggrund har Byrådet på anlægsbudget 2016 - 2019 reserveret 1 mill. i hvert af overslagsårene til forberedelse af regulativrevisionen for vandløb.

       

      Beløbene er afsat til at dække administrativt ressourceforbrug og konsulentudgifter til bl.a. opmåling af vandløb. Opmålingerne skal bruges som baggrund for en vurdering af behovet for ændringer af de bestående regulativer og fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelserne i nye regulativer.

       

      En mere detaljeret gennemgang af opgaverne fremgår af bilag 1, i 2016 indebærer det bl.a. følgende administrative opgaver:

      ·           Udarbejdelse af skabelon for regulativer.

      ·           Indsamling af data, herunder gennemførte regulerings- og restaureringssager og andre kendelser.

      ·           Plan for hvilke regulativer for de mindre vandløb, der skal fortsætte som nu, og hvilke regulativer, der skal slås sammen i overordnede vandløbssystemer.

      ·           Opstart af revisionen af regulativer i den tidligere Fjends Kommune

      ·           Regulativudarbejdelse for Nørreåen

      ·           Regulativudarbejdelse for Gudenåen

      ·           Harmonisering af vandløbsklassificering. Dette indebærer bl.a., at vandløb, der skal nedklassificeres til private vandløb, skal afleveres til lodsejerne i regulativmæssig stand. Det vil sige, at der ved opmålingen af vandløbet konstateres, om vandløbet er i overensstemmelse med regulativet, og såfremt det ikke er, skal der vedligeholdes jævnfør regulativet. En nedklassificering vil betyde en besparelse for Kommunen. Omvendt vil der komme fremtidige udgifter til vedligeholdelse ved vandløb, der skal opklassificeres til offentlige vandløb.

      ·           Interessentinddragelse.

       

      Hertil kommer konsulentydelser, bl.a. i form af:

      ·           Opmålinger af vandløb, databehandling for vandløb i Fjends Kommune.

      ·           Opmåling af Skals og Vorning Å og opstart af databehandling for disse vandløb.

      ·           Databehandling af data fra Nørreåen og Gudenåen”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”forberedelse af regulativrevision” på 1.000.000 kr. med et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2016.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres med 1.000.000 kr. i 2016 af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til ”forberedelse af regulativrevisionen”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Udvalget ønsker notat om værktøjer til brug for ændringer i vandløb, herunder vedligehold, vandføringsevne og skikkelse.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”forberedelse af regulativrevision” på 1.000.000 kr. med et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2016, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres med 1.000.000 kr. i 2016 af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til ”forberedelse af regulativrevisionen”.

       

      Claus Clausen var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 30 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 1. oktober 2015, sag 7, med henblik på offentlig høring.

       

      Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 4 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at nedlæggelsen af Resen Renseanlæg ønskes fremskyndet, da kloakoplandet i Resen allerede er separatkloakeret og dermed forberedt til, at spildevandet kan overføres til det blivende renseanlæg i Karup.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget et høringssvar til planforslaget, som støtter nedlæggelsen af Resen Renseanlæg samt opfordrer til at nedlægge flere af de mindre renseanlæg i kommunen. Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvaret fremgår af bilag 3 og 4. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt, for at spildevandet fra Resen kan overføres til Karup Renseanlæg, og er samtidig det juridiske grundlag for etablering af den planlagte spildevandsledning mellem Resen og Karup.

       

      Forvaltningen har vurderet, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af tillægget.” 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

       

      Claus Clausen var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 31 Nye vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og Vandoplandsstyregruppe for Vandopland 1.5 Randers Fjord
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Gudenåkomitéens Sekretariat har igangsat en revision af formalia omkring de kommunalt forankrede tværgående fora omkring Gudenåen. Dette har bl.a. resulteret i de foreliggende forslag til vedtægter for hhv. hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord.

       

      Vedtægter for Gudenåkomiteen

      En revision af Gudenåkomitéens vedtægter var påkrævet, dels for at præcisere Gudenåkomitéens relation til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, og dels fordi Gudenåkomitéen 6. marts 2015 besluttede at ændre konstitueringsform og funktionsperiode.

       

      Vedtægter for Vandoplandstyregruppen for Randers Fjord (VOS)

      Gudenåkomitéen er derudover Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (VOS). Baggrunden er dels en aftale af 27. november 2009 mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) vedrørende styringsmodel for udmøntning af vådområde- og ådalsindsatsen, og dels en delegation fra de respektive byråd, der giver Gudenåkomitéen beslutningskompetence på dette område.

       

      VOS opgaven har hidtil været beskrevet i Gudenåkomitéens vedtægter, men dette er uhensigtsmæssigt. Alle 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord er obligatorisk medlemmer i vandoplandstyregruppen for oplandet til Randers Fjord (Favrskov, Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle, Viborg og Aarhus kommuner). De samme 13 kommuner har mulighed for medlemskab af Gudenåkomitéen, men p.t. har kun 7 kommuner valgt dette. På grund af forskellene i obligatorisk og valgfrit medlemskab foreslås formalia vedr. Gudenåkomitéen og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord adskilt.

      Adskillelsen gør det nemmere og mere overskueligt at skelne opgaverne i de 2 fora fra hinanden. Desuden har det den fordel, at hvis KL aftalen af 27. november 2009 bortfalder, og dette samarbejde ophører, så kan det ske, uden at der skal laves nye vedtægter for Gudenåkomitéen.

       

      Herunder præsenteres følgelig Gudenåkomitéens Sekretariats forslag til nye vedtægter for Gudenåkomitéen (bilag 1) og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (bilag 2).

       

      Bemærkninger fra Gudenåkomitéens Sekretariat.

      Der er sket flere ændringer og præciseringer i Gudenåkomitéens formalia som følge af revisionen:

      ·           Gudenåkomitéens formandsskabet går ikke længere på skift hvert andet år, men varetages i stedet for en fireårig funktionsperiode, der følger valgperioden.

      ·           Gudenåkomiteen konstituerer sig selv med formand og næstformand på det første møde i hver periode.

      ·           Gudenåkomitéen er ikke længere politisk styregruppe for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen – da kompetencen i forhold til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen ligger i de respektive kommunalbestyrelser.

      ·           Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (VOS) nævnes ikke længere i vedtægterne, men foreslås at få sit eget sæt vedtægter og forretningsorden.

       

      Gudenåkomitéens anbefaling

      Gudenåkomiteen anbefaler, at de foreliggende forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes i de 7 kommuners byråd.

      Gudenåkomitéens Sekretariat anbefaler desuden, at de foreliggende forslag til vedtægter træder i kraft pr. 1. januar 2016 eller hurtigst muligt herefter. Da 2016 er midt i en kommunal valgperiode, medfører det, at den første funktionsperiode efter ikrafttræden vil være 2 år, og herefter vil den være 4-årig.

       

      Såfremt en af Gudenåkomitéens medlemskommuner ikke ønsker at vedtage dette dagsordenspunkts indstilling, forkastes forslagene til vedtægter for de respektive fora.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      De foreslåede ændringer i vedtægterne for Gudenåkomitéen og Vandoplandsstyregruppen vil betyde, at de to fora får en mere hensigtsmæssig og opdateret ramme for deres virke.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at de forelagte forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de forelagte forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes.

       

      Claus Clausen var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 32 Dansk Orienterings Forbund - Ansøgning om tilskud til afholdelse af VM i Mountainbike Orientering 2019 og DM i 2018
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Dansk Orienterings Forbund ansøgte i 2015 Viborg Kommune om støtte til afholdelse af VM i Mountainbike 2018. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede, på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets anbefaling i møde 18. februar 2015, at lade projektet indarbejde i budgettet 2016-2019 med 200.000 kr.

       

      Det internationale orienteringsforbund valgte ikke, at tildele Danmark VM i 2018, men har opfordret Danmarks Orienterings Forbund om at ansøge om VM i 2019.

       

      På denne baggrund ansøger Dansk Orienterings Forbund, sammen med det lokale mountainbikemiljø, om 250.000 til afholdelse af VM i Mountainbike Orientering i 2019, samt afholdelse af DM i Mountainbike Orientering i 2018, som optaktsevent.

       

      Arrangementet består af et mesterskab for både seniorer, veteraner, juniorer og ungdomsryttere. Der vil blive etableret start, mål og stævneplads i kaserneområdet.

       

      Der forventes ca. 600 ryttere til start fra hele verden og 400 medrejsende trænere, holdledere og familiemedlemmer. Deltagerne skal alle indlogeres og bespises i Viborg i en uge.

      Arrangørerne har fremsendt et estimat til forvaltningen, hvoraf det fremgår, at alene omsætningen vedr. overnatning forventes at udgøre 1,2 mill. kr.

       

      Arrangementet har et samlet udgiftsbudget på 1.386.720 kr. Arrangørerne forventer at få over 800.000 kr. ind i deltagerbetaling. De budgetterer endvidere med, at sponsorer og Sport Event Danmark bidrager med samlet 300.000 kr.

      Tilskuddet fra Viborg Kommune på 250.000 kr. ønskes brugt til markedsføring og indretning af stævneplads.

       

      Arrangementet understøtter Viborg Kommunes satsning på events med fokus på lokale styrkepositioner. Arrangementet vil bidrage til at positionere Viborgområdet som et centrum for mountainbikeaktiviteter nationalt og internationalt.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      at Kultur- og Fritidsudvalget videresender ansøgningen til Økonomi- og Erhvervsudvalget med anbefaling af, at tilskud til projektet indarbejdes i budgettet for perioden 2017-2020 med 250.000 kr. i 2019.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 07-01-2016

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      at ansøgningen videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget med anbefaling af, at tilskud til projektet indarbejdes i budgettet for perioden 2017-2020 med 250.000 kr. i 2019.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Ved Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af den tilsvarende sag på mødet den 18. februar 2015 besluttede udvalget:

       

      Ansøgningen indgår i budgetlægningen for 2016-2019.”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at der tages stilling til ansøgningen i forbindelse med budgetlægningen for 2017-2020.

  • 33 Afrapportering til Socialstyrelsen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 7. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      Baggrund

      Evalueringen af kommunalreformen i 2013 pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Derfor indgik alle Folketingets partier en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som blev forankret i Socialstyrelsen.

       

      Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering på bestemte områder og målgrupper.

       

      Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.

       

      Ifølge Bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Det skal gøres i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien.

       

       

      Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger:

      -        Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

      -        Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

       

      Afrapporteringen vedrørende Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse behandles på Børne- og Ungdomsudvalget.

       

      Afrapportering til Socialstyrelsen

      DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner samt sparring med en faglig følgegruppe. Afrapporteringen er de midtjyske kommuners svar på Socialstyrelsens Centrale Udmelding vedrørende Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

       

      DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i byråd og regionsråd (se bilag 1).

       

      Afrapporteringens konklusioner

      Der fremgår af afrapporteringen, at antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner (se bilag 2). Det er relevant at bemærke, at der sondres mellem borgere med erhvervet hjerneskade og borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Afrapporteringen beskæftiger sig kun med sidstnævnte gruppe.

       

      Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering.  Det er vigtigt at understrege, at størrelsen på målgruppen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed – blandt andet fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse.

       

      Ligeledes fremgår det, at de midtjyske kommuner i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og det samlede udbud heraf – ikke mindst som følge af kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser som eksempelvis specialiseret bostøtte i borgerens eget hjem.

       

      De midtjyske kommuner er enige om, at der imidlertid er en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade:

       

      • Der mangler en fælles national forståelse af/definition for det højt specialiserede område.

       

      • Vanskeligheder forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud – jævnfør kommunernes brug af matrikelløse indsatser.

       

      I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som – af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet – tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem.

       

      Viborg Kommune oplever en øget tilgang til området for erhvervet hjerneskade. I den forbindelse vil Socialområdet i samarbejde Sundhed og Omsorg gå i gang med en afklaring af hvorvidt det er muligt at udvide kommunens egen kapacitet inden for området. Sundhed og Omsorg tilbyder i forvejen et specialisereret rehabiliteringstilbud til voksne med erhvervet hjerneskade på Toftegården i Møldrup, mens Socialområdet yder specialiseret bostøtte til målgruppen.

       

      Derudover har Sundhed og Omsorg også en hjerneskadekoordinator der har til opgave at hjælpe borgere med erhvervet hjerneskade ved at give rådgivning og vejledning, at lette overgangen fra hospitalsophold til den videre indsats i kommunen, at have kontakt til fagpersoner på tværs af afdelinger samt koordinere borgerens rehabiliteringsforløb.  

       

      Derfor ligger afrapporteringens konklusion om et øget fokus på sammenhængen mellem de matrikelbundne og de matrikelløse tilbud fint i forlængelse af de tiltag der allerede er i gang i Viborg Kommune.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Byrådet godkender DASSOS’ udkast til afrapportering vedrørende den Centrale Udmelding for Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 07-01-2016

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      at Byrådet godkender DASSOS’ udkast til afrapportering vedrørende den Centrale Udmelding for Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 34 Forslag til lokalplan nr. 464 og forslag til tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013 - 2025 for boligområde ved Veldsvej i Ørum
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Økonomiudvalget besluttede den 11. nov. 2015 (sag nr. 17) at igangsætte planlægning for boligområde ved Veldsvej i Ørum. Af kommunens handlingsplan for byggemodning i perioden 2016 - 2020 fremgår, at der skal udarbejdes en lokalplan for et mindre boligområde ved Veldsvej.

      Området er privatejet og dyrkes landbrugsmæssigt.

       

      Forvaltningen har nu udarbejdet forslag til lokalplan nr. 464 for et boligområde ved Veldsvej i Ørum.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Nuværende forhold

      Området er et ca. 2,5 ha. landbrugsareal, der ligger i den sydlige del af Ørum. Arealet afgrænses mod nord af Birkevej, mod øst af Feriehjemmet Ørums parklignende have, mod syd af landbrugsareal og mod vest af Veldsvej. Området er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Planforhold

      Forslag til lokalplan nr. 464

      Lokalplanområdet vejbetjenes fra Veldsvej. Området opdeles i 3 delområder.

      Delområde I udlægges til åben-lav bebyggelse, hvor der højst kan opføres 11 boliger i maks. 2 etager.

      Delområde II udlægges til tæt-lav boligbebyggelse i maks. 2 etager. Såfremt det viser sig, at der ikke er tilstrækkelig interesse for etablering af række- eller dobbelthuse på arealet, kan det i stedet udstykkes til åben-lav bebyggelse med højst 7 boliger i maks. 2 etager.

      Delområde III udlægges til fælles grønt friareal.

       

      Lokalplanforslaget sikrer, at

      ·         der fastsættes retningslinjer for områdets fremtidige boligudstykning,

      ·         bebyggelse indpasses i terrænet, så det fremstår som en naturlig afrunding af den sydlige bydel,

      ·         områdets disponering dels skaber en åben, grøn struktur, dels en tæt kontakt til den omkringliggende natur,

      ·         der etableres et afskærmende plantebælte langs Veldsvej.

       

      Lokalplanområdet er med kommuneplantillæg nr. 54 i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025.

       

      Kommuneplan

      Størstedelen af lokalplanområdet (1,7 ha.) er omfattet af bestemmelserne for rammeområde ØRUM.B4.01 i Kommuneplan 2013 - 2025, der udlægger området til blandet boligområde i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

       

      Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Det syd-vestligste hjørne af lokalplanområdet (8000 m2) er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025, da dette ”trekantede” areal ligger i kommuneplanens ”åbne land”.

      Derfor er der udarbejdet et tillæg nr. 54 til kommuneplanen for del af lokalplanområdet, der ikke er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser. Rammebestemmelserne er de samme som for rammeområde ØRUM.B4.01.

       

      Med tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013 - 2025 ændres arealet fra ”åben land” til ”blandet boligområde”.

       

      Arkæologi

      Viborg Museum vurderer, at der er sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området. For at afklare, om der faktisk er væsentlige fortidsminder i området, er det nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse (prøvegravning). En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Viborg Kommune ejer ikke arealet, der ønskes planlagt. Hvis ejer selv vil stå for en byggemodning af området, når lokalplan og tillæg til kommuneplan er endelig vedtaget, vil det ikke medføre en udgift for Viborg Kommune.

       

      Såfremt Viborg Kommune skal overtage arealet, vil der være udgifter til:

      -       køb - evt. ekspropriation - af 2,5 ha. jord,

      -       byggemodning af området og Viborg Museums forundersøgelser af arkæologi.

       

      Overtagelsespligt

      Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen.

       

      Miljøvurdering

      Da planforslaget kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og planforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, med enkelte redaktionelle ændringer i formålsparagraffen vedr. beplantning og i redegørelsen vedr. udvidelsesmuligheder for landbrugsejendom,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 35 Anvendelse af budget for byfornyelse mindre byer 2016 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Udvalget drøftede under pkt. 7 på mødet den 25. november 2015 anvendelse af budget 2016 for byfornyelse mindre byer. Udvalget vedtog, at forvaltningen til et kommende møde forelægger forslag til den konkrete fordeling af budgettet samt udkast til ansøgningsprocedure samt strategi for eventuelt kommende puljer.

       

      Forslagene i dette dagsordenspunkt kan ses som 1. etape i fastlæggelse af en strategi. 2. etape, som vil vedrøre eventuelt kommende puljer vil snarest blive forelagt udvalget som et særskilt punkt på et møde.

       

      I anlægsbudget 2016 er der afsat 5.850.000 kr. til byfornyelse mindre byer. Forvaltningen foreslår, at beløbet fordeles således:

       

      ·         Pulje til byfornyelse mindre byer - 2.000.000 kr.

      ·         Pulje til støtte til vedligeholdelse af arealer – 200.000 kr.

      ·         Samtænke byfornyelse i andre anlægsprojekter – 1.000.000 kr.

      ·         Områdefornyelse Rødkærsbro – 500.000 kr.

      ·         Områdefornyelse Klejtrup – 300.000 kr.

      ·         Overført til budget 2017 – 1.850.000 kr.

       

      Pulje til byfornyelse mindre byer

      Puljen har eksisteret siden 2012, og der er i alt meddelt et samlet støttebeløb på ca. 11. mio. kr. til 76 projekter. Støtten er søgt af borgerforeninger, eller andre foreninger der repræsenterer et lokalområde. De respektive foreninger har selv stået for etableringen og varetager den fremtidige vedligeholdelse. Projekterne er ofte suppleret med anden ekstern medfinansiering og frivilligt arbejde. En populær pulje der giver lokalområderne mulighed for at etablere initiativer efter eget ønske eller behov.

       

      Forvaltningen foreslår, at ansøgninger indsendes efter vedlagte udkast til ansøgningsprocedure og strategi, bilag 1. Ansøgninger kan søges inden for følgende indsatsområder:

      1.     Ideoplæg til større byfornyelsesprojekter/områdefornyelser, hvor puljens støtte alene skal gå til finansiering af analysearbejde og udarbejdelse af ansøgning om statslig støtte. Finansiering af det endelige projekt afsættes i de kommende års budgetter.

       

      2.     Mindre projekter, der kan forskønne landsbyerne, som f.eks. fælles udendørs opholds- og aktivitetsarealer. Projekter, hvor der indgår frivilligt arbejde samt medfinansiering og indhentet støtte fra fonde og lign., opprioriteres.

       

      3.     Trafikdæmpende foranstaltninger på gennemgående veje kombineret med byforskønnende elementer.   

       

      Ansøgningsproceduren og strategien er i det væsentligste uændret i forhold til tidligere.

       

      Information om puljen vil ske på hjemmesiden og alle borgerforeninger og lokalråd vil blive særskilt informeret.

       

      Pulje til støtte til vedligeholdelse af arealer

      Puljen har tidligere været benævnt ”Borgerinitiativer til vedligeholdelse af arealer” og har eksisteret i 2014 og 15 med et årligt puljebeløb på 500.000 kr. Puljen kan søges af foreninger der repræsenterer et lokalsamfund, og som har påtaget sig vedligeholdelse af et kommunalt eller privat ejet areal, der bruges af lokalsamfundet som et opholds- og aktivitetsareal.

       

      I 2014 blev puljen udnyttet til 31 ansøgninger der opfyldte betingelserne. Enkelte ansøgninger kom efter at puljen var brugt. De blev henvist til puljen i 2015. Den er udnyttet til 25 ansøgninger. Der er et restbeløb i puljen på ca. 30.000 kr.

       

      Administrationen af puljen har i 2015 været forholdsvis tung, da der er har været mange henvendelser om støtte til anskaffelser, der ligger udenfor puljens formål, materiel til vedligeholdelse af grønne arealer. Der er derfor brug for en præcisering til hvilke anskaffelser, der kan søges støtte til.

       

      Det er forvaltningens indtryk, at de sidste 2 års puljer har dækket det behov, der var grundlag for oprettelse af puljen i 2014. Der vil dog fortsat være behov for støtte til indkøb af materiel for de foreninger, der påtager sig vedligeholdelse af arealer og udstyr i forbindelse med gennemførte områdefornyelser og andre nye byfornyelsesprojekter.

       

      Forvaltningen foreslår, at ansøgninger indsendes efter vedlagte udkast til ansøgningsprocedure og strategi, bilag 2. I forhold til tidligere år er der kun sket mindre justeringer og præciseringer.

       

      Nyt system til puljeansøgninger

      I et forsøg på at effektivisere sagsbehandlingen ved de 2 puljer, forventer forvaltningen at være klar med et internetbaseret ansøgningssystem. Den enkelte ansøgende forening skal søge via et skema på hjemmesiden. Ansøgningen vil ikke kunne indsendes før alle nødvendige oplysninger er indtastet.

       

      Systemet indføres også for puljer inden for Kultur Service & Events forvaltningsområde.

       

      Samtænke byfornyelse i anlægsprojekter

      Forvaltningen er medvirkende til gennemførelse en række større eller mindre anlægsprojekter i landsbyerne, som f.eks. kloakrenovering og vejanlæg. Det vil være hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med disse anlæg indtænkes byforskønnelse, der vil kunne give afslutningen af projekterne et løft. Initiativerne skal ske i tæt dialog og samarbejde med lokalsamfundet. 

       

      Forvaltningen vil på et senere møde forelægge udvalget en oversigt over relevante anlægsprojekter, hvor det vil være relevant at indtænke byfornyelse.

       

      Initiativet er nyt, og 2016 er første år, hvor det er kommunen der er initiativtager til at igangsætte og gennemføre byfornyelses i landsbyerne. Initiativet vil senere kunne udvides/ændres til den indsats, der forventes som følge af en kommende strategi og plan for indsatsen i landdistrikterne.

       

      Områdefornyelse Rødkærsbro

      Der er meddelt reservation af statsstøtte og næste trin er udarbejdelse af program og budget for at få ministeriets endelige tilsagn af støtte og godkendelse af program. Der er bevilliget finansiering af dette arbejde, som forventes gennemført i 1. halvdel af 2016.

       

      Det forventes, at opstart af skitseprojekteringen vil kunne ske i 2. halvdel af 2016. Den samlede kommunale finansiering udgør 5,6 mio. kr., som skal fordeles over perioden 2016-2020. Derfor skal der i 2016 afsættes et beløb til opstart af skitseprojekteringen. Den samlede finansiering, der skal sikre gennemførelse af områdefornyelsen i henhold til den meddelte reservation, vil blive forelagt udvalget i forbindelse med godkendelse af programmet til fordeling med budget 2017 og de efterfølgende budgetoverslagsår.

       

      Områdefornyelse Klejtrup

      Det forventes, at ministeriet i foråret 2016 meddeler reservation af ansøgt statsstøtte. Der skal herefter udarbejdes program og budget i løbet af 2. halvår 2016. Derfor skal der afsættes et beløb til finansiering af dette arbejde. Finansiering af det samlede projekt vil først ske i forbindelse med godkendelse af programmet, formentlig primo 2017, til fordeling over årerne 2017-2021.

       

      Overførsel til kommende budgetår

      I overslagsårerne 2017-19 er det årlige budget til byfornyelse mindre byer 700.000 kr. mindre end for budget 2016. Dette beløb skal bl.a. finansiere kommende områdefornyelser, bl.a. i Rødkærsbro og Klejtrup som er igangsat på det forberedende plan. Der må påregnes, at der også i de kommende år rejses ønsker om igangsætning af nye områdefornyelser.

       

      Finansieringen af de igangværende områdefornyelser i Karup, Møldrup og Stoholm er afsat i budgettet ud over beløbet til byfornyelse mindre byer.

       

      Det vil være hensigtsmæssigt, at der overføres et beløb fra budget 2016 til budget 2017, bl.a. for at sikre grundlaget for en fornuftig finansiering af kommende områdefornyelser og igangsætning af særlige initiativer i henhold til en kommende strategi og plan for indsatsen i landdistrikterne, der forventes udarbejdet i løbet af 2016.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at budget for byfornyelse mindre byer fordeles som angivet i sagsfremstillingen, og

       

      at ansøgningsprocedurer og strategier for behandling af ansøgninger, godkendes.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til byfornyelse mindre byer 2016” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer 2016” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Samtænke byfornyelse i anlægsprojekter” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse i Rødkærsbro” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse Klejtrup” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at den samlede udgift på 4.000.000 i 2016 finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Byfornyelse, mindre byer” optaget på investeringsoversigten for 2016.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2016

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      at budget for byfornyelse mindre byer fordeles som angivet i sagsfremstillingen, dog idet de 1.850.000 kr. reserveres som ikke endnu ikke disponerede midler i 2016,

       

      at godkende ansøgningsprocedurer og strategier for behandling af ansøgninger, dog ændres første afsnit i bilag 2 til følgende: ”Ansøgningen skal indsendes af en borgerforening eller en anden forening, der repræsenterer det pågældende lokalområde. Der kan kun indsendes en ansøgning fra hvert lokalområde og ansøgningen skal omfatte arealer, der kan benyttes af hele lokalsamfundet”, og

       

      at processen er dynamisk og evalueres senest i februar 2017

       

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til byfornyelse mindre byer 2016” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer 2016” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Samtænke byfornyelse i anlægsprojekter” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse i Rødkærsbro” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse Klejtrup” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at den samlede udgift på 4.000.000 i 2016 finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Byfornyelse, mindre byer” optaget på investeringsoversigten for 2016.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 36 Aflæggelse af anlægsregnskab 2015 i Teknisk Udvalg
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Teknisk Udvalg besluttede i sit møde den 25. november 2015 (sag nr. 17) at udsætte denne sag til nærværende møde. Sagen forelægges derfor på ny.

       

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrere anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      For følgende projekt under Teknisk Udvalg er regnskabet nu afsluttet.

      Beløb anført i hele 1.000 kr.

       

      Stednr. Projekt                                                              Bevilling   Forbrug       Afvigelse

      013708 Nedrivning af anneks samt anlæg af P-pladser    4.020      2.758        - 1.262

       

      (+=merforbrug/mindre indtægter)

       

      Der er en afvigelse på 1,262 mio. kr. som følge af, at de faktiske udgifter til nedbrydning, kloakinspektion og etablering af parkeringspladser blev lavere end oprindeligt anslået.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsregnskabet godkendes,

       

      at mindreforbruget på 1.262.000 kr. tilføres kassekontoen, og

       

      at mindreforbruget på 1.262.000 kr. anvendes til delvis finansiering af tillægsbevilling til anlægsbevilling på anlægsprojektet med fornyelse af gågaderne i Viborg Midtby. 

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsregnskabet godkendes,

       

      at mindreforbruget på 1.262.000 kr. tilføres kassekontoen, og

       

      at mindreforbruget på 1.262.000 kr. anvendes til delvis finansiering af tillægsbevilling til anlægsbevilling på anlægsprojektet med fornyelse af gågaderne i Viborg Midtby. 

       

      Nikolai Norup var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 37 Færdiggørelse af gågadeprojektet i Viborg Midtby - (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 6. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Teknisk Udvalg behandlede på sit møde den 25. november 2015 (sag nr. 22) en sag om renovering af gågaderne i Viborg Midtby. I den forbindelse blev det besluttet at indgå et økonomisk forlig med entreprenøren på anlægsprojektet vedrørende en række delopgaver.

       

      På baggrund af dette forlig foreslår forvaltningen, at der gives en forhøjelse af anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ’Midtbyplaner (ny gågadebelægning)’ på 1,812 mio. kr. Forhøjelsen af anlægsudgiftsbevillingen skal anvendes til dels betaling af udgiften på det indgående forlig på 1.250.000 kr., og dels til de sidste færdiggørelsesarbejder på projektet.

       

      Forhøjelsen af anlægsudgiftsbevillingen på 1,812 mio. kr. foreslås finansieret via det mindreforbrug på 1.262.000 kr., der har været på anlægsprojektet ”Nedrivning af anneks samt anlæg af P-pladser” ved Søvej i Viborg, hvor der nu aflægges anlægsregnskab. Desuden er der et uforbrugt rådighedsbeløb til rest i forbindelse med anlæggelse af en boligvej ved Nørregade i Vammen på 550.000 kr.

       

      Forvaltningen kan oplyse, at den nuværende anlægsbevilling udgør 35 mio. kr. inklusive en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. til det tilhørende gadelysanlæg i gågaderne.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø forestår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ’Midtbyplaner (ny gågadebelægning)’ forhøjes med 1.812.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at forhøjelsen af anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ’Midtbyplaner (ny gågadebelægning)’ på 1.812.000 kr. finansieres med 1.262.000 kr. af kassekontoen i 2015, idet der henvises til anlægsregnskabet ’Nedrivning af anneks samt anlæg af P-pladser’ og 550.000 kr. fra kontoen ’anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen’, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ’anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen’ nedsættes med 550.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-01-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Midtbyplaner (ny gågadebelægning)” forhøjes med 1.812.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at forhøjelsen af anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Midtbyplaner (ny gågadebelægning)” på 1.812.000 kr. finansieres med 1.262.000 kr. af kassekontoen i 2015, idet der henvises til anlægsregnskabet ”Nedrivning af anneks samt anlæg af P-pladser” og 550.000 kr. fra kontoen ”anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen”, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen” nedsættes med 550.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015.

       

      Nikolai Norup var fraværende.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen bemærker at rådighedsbeløbet på de 1.812.000 kr. fejlagtigt i indstillingen er anført til at skulle afsættes i 2015, hvor det skal afsættes i 2016.

       

      Derfor er der udarbejdet følgende forslag til ny indstilling til Byrådet:


      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Midtbyplaner (ny gågadebelægning)” forhøjes med 1.812.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at udgiften på 1.812.000 kr. i 2016 finansieres dels med 1.262.000 kr. af kassebeholdningen, idet der henvises til mindreudgiften i anlægsregnskabet ”Nedrivning af anneks samt anlæg af P-pladser” (se anden sag på mødet i dag) og dels ved, at der ved regnskabsafslutningen for 2015 overføres et rådighedsbeløb på 550.000 kr. fra kontoen ”Anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen” i 2015 til kontoen ”Midtbyplaner (ny gågadebelægning)” i 2016, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen” nedsættes med 550.000 kr.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Midtbyplaner (ny gågadebelægning)” forhøjes med 1.812.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at udgiften på 1.812.000 kr. i 2016 finansieres dels med 1.262.000 kr. af kassebeholdningen, idet der henvises til mindreudgiften i anlægsregnskabet ”Nedrivning af anneks samt anlæg af P-pladser” (se anden sag på mødet i dag) og dels ved, at der ved regnskabsafslutningen for 2015 overføres et rådighedsbeløb på 550.000 kr. fra kontoen ”Anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen” i 2015 til kontoen ”Midtbyplaner (ny gågadebelægning)” i 2016, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Anlæg af grusvej fra Genvej til Nørregade i Vammen” nedsættes med 550.000 kr.

  • 38 Senior- og Værdighedspolitik. Revideret kommissorium samt plan for inddragelse af interessenter
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Revideret kommissorium

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede den 24. november 2015, at Viborg Kommunes Seniorpolitik skulle tænkes sammen med den Værdighedspolitik, som kommunerne i forbindelse med Finansloven for 2016 bliver pålagt at udarbejde. Udvalget besluttede at den samlede politik betegnes ”et værdigt seniorliv – Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik”

       

      Forvaltningen har revideret det kommissorium, som tidligere er udarbejdet til Seniorpolitikken. Af det vedlagte udkast fremgår desuden en revideret tidsplan for udarbejdelsen af politikken. Ændringer og tilføjelser til kommissoriet er markeret med rød.

       

      Af Finansloven for 2016 fremgår det, at Byrådet skal godkende Værdighedspolitikken i første halvår af 2016. Tidsplanen for Senior- og Værdighedspolitikken lægger op til at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender politikken på sit møde den 24. maj, hvorefter politikken godkendes i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet i juni.

       

      I Finansloven er der afsat 1 mia. kr. som fordeles til kommunerne ud fra en objektiv fordelingsnøgle. Midlerne skal styrke kommunernes arbejde med værdig ældrepleje. Midlerne fordeles allerede i starten af 2016, så der er behov for, at der inden den endelige godkendelse af politikken tages stilling til hvilke indsatser, der skal igangsættes.

       

      Delvision

      Den arbejdsgruppe, der arbejder med politikken, har revideret forslaget til delvision for politikken, således at denne indeholder en værdighedsvinkel:

      • Viborg Kommune – gode og værdige seniorliv
        • Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv
        • Aktivt medborgerskab og sund livsførelse
        • Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår

      Der er mulighed for at ændre delvisionen undervejs i processen, hvis det viser sig, at den ikke svarer til de input der modtages. Delvisionen er således blot en arbejdstitel, som først fastlægges endeligt, når politikken godkendes.

       

      Inddragelse af interessenter

      Det foreslås, at der arrangeres følgende aktiviteter:

      1. Der arrangeres en ”rundbordssnak” om Senior- og Værdighedspolitikken på to plejecentre med politikere, beboere, pårørende og personale.
      2. Udvalget deltager i/besøger nogle aktiviteter for ældre og snakker med de tilstedeværende, f.eks. gymnastik eller søndagskaffe. Der vil blive gjort forsøg på at udvælge nogle aktiviteter, hvor der også deltager yngre ældre.
      3. Udvalget besøger Sundhedscenteret og drøfter politikkens indhold med de besøgende.
      4. ”Stormøde” med interesseorganisationer og patientforeninger og vores egne ældre- og handicapråd.

      Aktiviteterne er planlagt ud fra et ønske om at komme i dialog med så bredt et udsnit af målgruppen som muligt. Udvalget får således både lejlighed til at møde de svageste ældre og de aktive yngre ældre.

       

      Jævnfør beslutning i Byrådet den 18. november 2015 får udvalgsmedlemmer i uge 10 mulighed for at følge en medarbejder og få et indtryk af dennes dagligdag. Udvalgsmedlemmerne fra Ældre- og Sundhedsudvalget har her mulighed for at følge en medarbejder fra Sundhed & Omsorg og i den forbindelse møde en række borgere og medarbejdere. Erfaringerne herfra kan eventuelt også inddrages i arbejdet med Senior- og Værdighedspolitikken.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller,

      at delvisionen drøftes,

      at udvalget drøfter inddragelsen af interessenter og

      at forvaltningen arbejder videre med planlægningen af de skitserede inddragelsesaktiviteter.

       

      Herudover foreslår direktøren for Job & Velfærd, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

      at det reviderede kommissorium godkendes.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 05-01-2016

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

      at det reviderede kommissorium for Senior- og værdighedspolitik godkendes.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,

       

      at forvaltningen arbejder videre med de forskellige aktiviteter der skal sikre bred inddragelse,

       

      at der planlægges et ekstra udvalgsmøde den 13. april kl. 16.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

  • 39 Anmodning fra byrådsmedlem Ib Bjerregaard om drøftelse af notat om procedure, vedr. offentliggørelse af lukkede sager (den kommunale styrelseslovs §11) - genoptagelse
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede sagen på sit møde den 9. december 2015 med følgende dagsordenstekst og beslutning:

       

      ”Ib Bjerregaard har i mail af 29. november 2015 til borgmesteren anmodet om at få nedenstående

      optaget som sag på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden den 9. december 2015:

       

      "Kære Torsten

      Jeg havde til sidste kultur- og fritidsudvalgsmøde bedt om at få en sag på dagsordenen, hvor der blev redegjort for div. Procedurer i relation til, at Per Møller Jensen efter udvalgsmødet den 1. oktober om morgenen den 2 oktober havde sendt den lukkede dagsorden til pressen, hvilket jeg ikke troede var efter reglerne jfr. Det du og Lasse Jakobsen tidligere har vendt med byrådet.

      Til mødet fik vi omdelt medsendte notat, der senere blev vedhæftet som bilag til referatet.

      Med baggrund i dette og særligt svaret på mit spørgsmål 1 skal jeg anmode om at få en sag på næste økonomiudvalgsmøde, hvor notatet kan drøftes, idet det bryder med mine tidligere opfattelser af fortroligheden omkring lukkede dagsordener. Efter dette er der ingen begrænsning omkring de lukkede sagers behandling og gengivelse til andre end byrådets medlemmer. - Undtagen ved personsager og visse handler med fast ejendom, hvor dele af de lukkede punkter kan være fortrolige.

      Hvis notatet tages til efterretning af økonomiudvalget, vil jeg foreslå, at vi holder et temamøde for byrådet, hvor der orienteres om indholdet i notatet, så alle byrådsmedlemmer efterfølgende ved, at de ikke er bundet af, at sager er lukkede og kan drøfte sagerne med pressen og andre uden konsekvens både før og efter deres behandling. Jeg foreslår også, at vi drøfter, hvordan vi i de lukkede dagsordener får markeret de afsnit der bør behandles fortroligt."

       

      BILAG

      1

      Åben

      Notat til omdeling på møde i Kultur og Fritidsudvalget den 26 november 2015

      425375/15

      2

      Åben

      Notat vedr lukkede dagsordenspunkter (nyt bilag udleveret til ØKE 09-12-2015)

      439127/15

       

      INDSTILLING

      Sagen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 09-12-2015

      På mødet blev der udleveret et notat udarbejdet af Forvaltningen, der kan ses som nyt bilag nr. 2.

       

      Sagen udsættes til næste møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Sagen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Sagen blev drøftet. Forvaltningen vurderer muligheden for fremover at anføre i lukkede dagsordener, om sagerne efterfølgende offentliggøres sammen med referatet.

  • 40 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-01-2016

      Intet.

  • 41 EjendomssagLukket sag
  • 42 EjendomssagLukket sag
  • 43 EjendomssagLukket sag
  • 44 EjendomssagLukket sag
  • 45 EjendomssagLukket sag
  • 46 ProjektsagLukket sag
  • 47 EjendomssagLukket sag