Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 18-03-2015

Referat

  • 1 Foreløbig orientering om årsregnskabsresultatet for 2014 (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Ifølge tidsplanen for afslutningen af årsregnskabet for 2014 forelægges det endelige regnskab på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. april 2015 og efterfølgende på Byrådets møde den 22. april 2015, hvorefter det overleveres til revisionens gennemgang.

       

      Forvaltningen vil på mødet i dag give en foreløbig orientering om regnskabsresultatet jf. plancherne i bilag nr. 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

  • 2 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af januar 2015
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 31. januar 2015 – der beskrives nærmere i ledelsesinformationsbilaget - kan danne grundlag for en gennemgang på mødet.

       

      Der gøres opmærksom på, at der i det korrigerede budget og forventede årsresultat i ledelsesinformationsbilaget ikke er indregnet eventuelle overførsler af budgetmidler fra 2014 til 2015. Overførslerne behandles af Byrådet på mødet den 22. april 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31.

      januar 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Sagen blev drøftet.

  • 3 Ændrede pris- og lønforudsætninger for budget 2015
    • Sagsfremstilling

      Kommunernes Landsforening (KL) har den 25. februar 2015 udmeldt et nyt pris- og lønskøn for 2015, som ligger væsentligt under deres tidligere pris- og lønskøn fra juni 2014, som er indarbejdet i Viborg Kommunes budget.

       

      Nedjusteringen betyder, at Viborg Kommunes driftsbudget for 2015 er tillagt 20,4 mio. kr. for meget til at kompensere for pris- og lønudviklingen.

       

      KL’s nye skøn over pris- og lønudviklingen fra 2014 til 2015 er nedsat fra 1,9 procent til 1,4 procent. På lønsiden er hovedforklaringen den nye generelle overenskomst, som er indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Overenskomstresultatet for 2015 ligger således 0,62 procentpoint under det niveau, som de kommunale lønbudgetter er opskrevet med fra 2014 til 2015. På prissiden er nedjusteringen særligt forårsaget af det store fald i oliepriserne i anden halvdel af 2014. Udover ændringen fra 2014 til 2015 er KL’s pris- og lønskøn fra 2013 til 2014 nedjusteret fra 1,3 procent til 1,2 procent i forhold til skønnet fra juni 2014. Denne nedjustering har også konsekvens for budget 2015.

       

      KL anbefaler, at kommunerne reducerer deres lønbudgetter for 2015 til det niveau, der følger af KL’s forlig med Forhandlingsfællesskabet. Baggrunden for denne anbefaling er, at det kan forventes, at der i de kommende økonomiforhandlinger med Staten vil blive taget højde for ændringer i pris- og lønudviklingen. Det er derfor sandsynligt, at Staten vil medtage den nedjusterede pris- og lønudvikling i midtvejsreguleringen af budget 2015. Ligeledes vil den udgiftsramme, som kommunernes regnskaber holdes op imod i forhold til sanktionslovgivningen, være lavere end niveauet i økonomiaftalen for 2015.

       

      Det er sædvanlig praksis, at budgettet kun genåbnes i et vedtaget budgetår, når der er tale om større ændringer i pris- og lønforudsætningerne. For Viborg Kommune er budgetvirkningen en nedregulering på 20,4 mio. kr., hvis det besluttes at følge KL’s anbefaling. Derudover kan det være nødvendigt at nedregulere takster på visse fagområder, hvilket vil reducere takstindtægterne i budgettet. Viborg Kommune har senest i 2013 genåbnet budgettet. Dengang blev budget 2013 nedreguleret med 22,7 mio. kr.

       

      Hvis Byrådet vedtager, at de ændrede pris- og lønforudsætninger skal indarbejdes i budget 2015, vil Forvaltningen forberede en bevillingssag i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 og orientere de budgetansvarlige ledere centralt og decentralt, om at de kan forvente en nedregulering af deres budgetter.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de nye pris- og lønforudsætninger indarbejdes i budget 2015, og

       

      at bevillingerne tilrettes i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 4 Spilleregler og proces for tværgående reduktionsmuligheder og rammereduktioner på Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområder
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 18. februar 2015 (sag nr. 1) de overordnede spillerregler og proces for de rammereduktioner, som skal skabe et økonomisk råderum i budgetlægningen 2016-2019.

       

      I denne sag præciseres spilleregler og proces for arbejdet med tværgående reduktionsmuligheder og rammereduktioner på de tre politikområder under Økonomi- og Erhvervsudvalget: politisk organisation, administrativ organisation og facility management.

       

      Spilleregler:

      1.         Centrale konti skal bidrage med en reduktion på minimum 1,5 procent.

      ·       Hvis der kan hentes yderligere reduktioner på centrale konti, vil de hjælpe til at realisere de fordelte rammereduktioner.

      ·       For centrale konti kan der stilles forslag om driftsønsker op til 0,75 procent.

      2.         Under administrativ organisation og facility management reduceres de decentrale budgetter under hvert direktørområde med 1,5 procent.

      ·       Hvert direktørområde kan stille forslag om driftsønsker op til 0,75 procent.

      3.         Direktionen prioriterer, hvilke driftsønsker, der skal indgå i budgetoplægget til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

      4.         Tværgående effektiviseringstiltag, som er klar til at blive indarbejdet i budget 2016-2019, vil hjælpe til at realisere rammereduktionerne på de politikområder og direktørområder, som effektiviseringerne vedrører.

       

      Oversigt over rammereduktioner på Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområder kan ses af bilag nr. 1.

       

      Proces:

      Reduktioner og driftsønsker for centrale konti

      Alle centrale konti gennemgås. De enkelte direktørområder er ansvarlige for at undersøge reduktionsmuligheder for de centrale konti, som de er budgetansvarlige for. Økonomi udarbejder et oplæg til chefgrupperne/direktørområderne.

       

      Alle direktørområder kan foreslå driftsønsker vedr. centrale konti til tværgående indsatser.

       

      Reduktioner på centrale konti godkendes af direktionen den 13. maj med henblik på, at de kan indgå i budgetforslagene til fagudvalgene, som behandler driftsbudgettet ultimo maj. Direktionen prioriterer på samme møde, hvilke driftsønsker, der skal indarbejdes i budgetforslaget på Økonomi- og Erhvervsudvalgets tre politikområder.

       

      Reduktioner og driftsønsker for decentrale konti:

      Hvert direktørområde udarbejder en overordnet beskrivelse af de typer af initiativer, som skal realisere rammereduktionen på 1,5 procent.

       

      Hvert direktørområde udarbejder desuden en beskrivelse af driftsønsker op til 0,75 procent, som de ønsker indarbejdet i budgetforslaget. Driftsønsker kan omfatte investeringer i effektiviserings- og vækstinitiativer og særlige indsatsområder.

       

      Direktionen prioriterer den 13. maj, hvilke driftsønsker, der skal indarbejdes i budgetforslaget på Økonomi- og Erhvervsudvalgets tre politikområder.

       

      Opsamling på tværgående effektiviseringer:

      Der skal ske en gennemgang af, hvilke at de eksisterende effektiviseringsprojekter, der er klar til at blive indarbejdet i budget 2016-2019. Herunder skal bl.a. effektiviseringsprojekter i bølge 1 af ”smartere kommune” gennemgås af projektejerne.

       

      Et andet eksempel på en tværgående effektivisering er monopolbrud på KMD’s IT-systemer.

       

      Økonomi koordinerer opsamlingen på tværgående effektiviseringer og gennemgår sammen med projektejerne, hvor stort effektiviseringspotentialet er, fordelt på politikområder og direktørområder.

       

      Tværgående effektiviseringer godkendes af direktionen den 13. maj med henblik på, at de kan indgå i budgetforslagene til fagudvalgene, som behandler driftsbudgettet ultimo maj.

       

      Tidsplan for arbejdet med tværgående reduktionsmuligheder og rammereduktioner på Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområder kan ses af bilag nr. 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at forslaget til spilleregler og proces godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at forslaget til spilleregler og proces godkendes med den ændring, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på de kommende møder orienteres løbende om processen, og på mødet i maj måned præsenteres for et foreløbigt forslag til reduktioner og nye ønsker.

  • 5 Budgetlægning 2016-2019 - Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget område
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1) en procesplan for budgetlægningen, der sikrer koordinering af, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen.

       

      På dagens møde drøfter Økonomi- og Erhvervsudvalget for egne politikområder:

      • de foreløbige budgetrammer herunder forslag til rammekorrektion
      • projekter med manglende finansiering
      • spilleregler og proces vedrørende rammereduktioner
      • eventuelle nye fokusområder og effektmål i 2016 samt
      • eventuelle anlægsønsker. 

       

      Budgetrammer i budget 2016-2019

      På mødet den 21. januar 2015 godkendte udvalget ligeledes principperne for fastsættelse af budgetrammer. På baggrund af disse principper har Forvaltningen beregnet budgetrammerne for udvalgets politikområder jf. nedenstående tabel.

       

      Budgetrammer pr. 1. marts 2015

      (i 1.000 kr., 2016-pl)

      2016

      2017

      2018

      2019

      Politisk Organisation

      68.218

      80.937

      89.777

      92.750

      Administrativ Organisation

      422.393

      419.607

      418.814

      420.014

      Facility Management

      48.858

      48.871

      48.871

      48.871

      I alt

      539.469

      549.415

      557.462

      561.635

      Rammerne er reduceret med rammebesparelsen på 1,5 procent og korrigeres i april med nyt pris- og lønindeks fra KL, og korrigeres i øvrigt løbende ift. nye byrådsbeslutninger.

       

      Projekter hvor finansiering i 2016 og fremadrettet mangler

      Byrådet besluttede på mødet den 19. november 2014 (sag nr. 4) at give en bevilling på i alt 6,8 mio. kr. til ”Arsenalet Reloaded” i perioden 2015–2018. Det fremgår af beslutningen, at medfinansieringen af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter i perioden 2016-2018 med 1,7 mio. kr. i 2016, 1,7 mio. kr. i 2017 og 1,75 kr. i 2018 tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019.

       

      Byrådet besluttede på mødet den 17. december 2014 (sag nr. 10) at give en anlægsudgiftsbevilling på 1,8 mio. kr. til ”Projektleder til etableringen af banebroen” med rådighedsbeløb på 0,6 mio. kr. i hhv. 2015, 2016 og 2017, og at finansieringen af de 0,6 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019.

       

      Spilleregler og proces vedrørende rammereduktioner

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 18. februar 2015 (sag nr. 1) de overordnede spillerregler og proces for de rammereduktioner, som skal skabe et økonomisk råderum i budgetlægningen 2016-2019.

       

      I forlængelse heraf er der udarbejdet forslag til spilleregler og proces for, hvordan der kan arbejdes med tværgående reduktionsmuligheder samt rammereduktioner på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder. Forslaget kan ses i bilag nr. 1.

       

      Spillereglerne er gengivet nedenfor:

      1)  Centrale konti skal bidrage med en reduktion på minimum 1,5 procent.

      -      Hvis der kan hentes yderligere reduktioner på centrale konti, vil de hjælpe til at realisere de fordelte rammereduktioner.

      -      For centrale konti kan der stilles forslag om driftsønsker op til 0,75 procent.

       

      2)  Under administrativ organisation og facility management reduceres de decentrale budgetter under hvert direktørområde med 1,5 procent.

      -      Hvert direktørområde kan stille forslag om driftsønsker op til 0,75 procent.

       

      3) Direktionen prioriterer, hvilke driftsønsker, der skal indgå i budgetoplægget til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      4) Tværgående effektiviseringstiltag, som er klar til at blive indarbejdet i budget 2016-2019, vil hjælpe til at realisere rammereduktionerne på de politikområder og direktørområder, som effektiviseringerne vedrører.

       

      Det fremgår af bilaget, at direktionen får kompetencen til at beskrive reduktionsforslag på centrale konti samt tværgående effektiviseringstiltag med henblik på, at fagudvalgene på maj-møderne ved, i hvilket omfang deres rammereduktioner kan realiseres ved sådanne tiltag.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter på mødet den 10. juni 2015 budgetforslaget for udvalgets egne politikområder. Udvalget vil her blive præsenteret for et oplæg til, hvordan man kan realisere rammebesparelser på 1,5 procent samt en beskrivelse af driftsønsker/problemområder op til 0,75 procent.

       

      Fokusområder og effektmål

      Fokusområderne sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som udvalget ønsker at følge op på i løbet af 2016. Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde.

       

      Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som Kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger.

       

      Udvalget skal tage stilling til eventuelle nye fokusområder og effektmål i 2016.

       

      Fokusområderne i 2015 er følgende:

       

      1) Politisk Organisation:

      ·         Markedsføring

       

      2) Administrativ Organisation: 

      ·         Innovation, Den dobbelte Ambition og En smartere Kommune

      ·         Konkurrenceudsættelse og indkøbs- og udbudspolitik

      ·         Sagsbehandlingstider

      ·         Digital selvbetjening

       

      3) Facility Management

      ·         Ejendomsadministration

      ·         Energibesparende foranstaltninger

      ·         Kontraktstyringsenheden

       

      Beskrivelserne af fokusområderne og effektmålene i 2015 fremgår af bilag nr. 2 – 4.

      Forslag til anlægsbudget

      Udvalget drøfter på mødet eventuelle nye anlægsønsker til budgetperioden 2016-2019.

       

      Udvalget har følgende anlægsbudget ifølge investeringsoversigten for 2015-2018:

      (1.000 kr.)

      2016

      2017

      2018

      2019

      De 5 Hald’er

      50

      1.255

      550

      0

      I alt

      50

      1.255

      550

      0

       

      Budgettet for Jordforsyningen, herunder Økonomi- og Erhvervsudvalgets andel vedrørende køb og salg af jord, drøftes på udvalgets møde i juni måned.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter finansieringen på 5,15 mio. kr. af ”Arsenalet Reloaded” i perioden 2016-2018 og finansieringen af rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. til ”Projektleder til etablering af banebroen” i perioden 2016-2017, 

       

      at forslag til spilleregler og proces for arbejdet med tværgående reduktionsmuligheder og rammereduktioner på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder godkendes,

       

      at udvalget tager stilling til, hvilke fokusområder og effektmål, der skal indgå i budgetlægningen 2016-2019, og

       

      at udvalget tager stilling til eventuelle anlægsønsker til budgetlægningen 2016-2019.  

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at udgiften på 5,15 mio. kr. til ”Arsenalet Reloaded” i perioden 2016-2018 og rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. til ”Projektleder til etablering af banebroen” i perioden 2016-2017 finansieres af Udviklingspuljen og puljens størrelse drøftes i budgetlægningen, 

       

      at forslaget til spilleregler og proces godkendes med den ændring, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på de kommende møder orienteres løbende om processen, og på mødet i maj måned præsenteres for et foreløbigt forslag til reduktioner og nye ønsker, og

       

      at Forvaltningen med udgangspunkt i fokusområder og effektmål for budgettet i 2015 udarbejder et forslag til fokusområder og effektmål for 2016.

  • 6 Tværgående indsats for ledige unge i Viborg Kommune - udkast til kommissorium
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har i forbindelse med budgetlægningen udvalgt et særligt indsatsområde. Udvalget besluttede, der skal iværksættes en tværgående indsats for ledige unge under 30 år i Viborg Kommune.

       

      Formålet med den tværgående indsats er at nedbringe ungeledigheden i Viborg Kommune.

       

      Målet er, at Viborg Kommune som samfund påtager sig opgaven med at reducere ungeledigheden og understøtte erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft.

       

      Udkast til kommissorium fremgår af bilag nr. 1.

       

      2 hovedspor for indsatsen

      Indsatsen vil bestå af to hovedspor:

       

      1. Den aktuelle udfordring: Nedbringelse af det nuværende antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse
      2. Forebyggende indsats: Forebyggelse med henblik på, at færre unge under 30 år starter på offentlig forsørgelse

       

      Disse to spor skal understøtte og skabe sammenhæng til de to såkaldte ”must win”-udfordringer, der blev præsenteret på Viborg Uddannelses Boot Camp under spor 5 om de unge, der ikke er i uddannelse.

       

      Derudover skal den tværgående indsats koordineres og sammentænkes med andre aktuelle tiltag. Blandt andet den ungestrategi vedrørende alle unge i Viborg Kommune, hvor kommissoriet aktuelt er under politisk behandling, og hvor ledige unge er et af fokusområderne.

       

      Organisering

      Der nedsættes en politisk styregruppe. Styregruppen varetager den politiske ledelse af indsatsen, og organiseres i henhold til Styrelseslovens § 17, stk. 4.

       

      Denne giver hjemmel for, at Byrådet nedsætter et særligt udvalg, der kan udføre forberedende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget eller de stående udvalg.

       

      Styregruppen organiseres således:

      • 7 byrådsmedlemmer, inkl. borgmesteren (formand)
      • 4-6 medlemmer fra eksterne organisationer

       

      Derudover iværksættes en administrativ organisering, der afspejler den politiske sammensætning.

       

      Den administrative organisering består af:

      • Administrativ styregruppe: Direktionen, Viborg Kommune
      • Indsatsejer: Direktør, Job & Velfærd, Viborg Kommune
      • Administrativ enhed (sekretariatsbetjening af den politiske styregruppe)
      • Ekstern analysebistand fra Kommunernes Landsforening (KL)

       

      Den administrative enhed og KL refererer til den administrative styregruppe.

       

      Opgaver

      Opgaverne relateret til de to spor er:

       

      Spor 1: Nedbringelse af det nuværende antal unge på offentlig forsørgelse

      • Udarbejdelse af analyser af ungeledigheden i Viborg Kommune med fokus på anbefalinger til en hurtig gevinstrealisering

       

      KL er ansvarlige for leverancen af analysen og anbefalingerne under spor 1. Afleveringen skal ske juli 2015. Materialet vil indgå på Byrådets budgetkonference, august 2015.

       

      Spor 2: Forebyggelse med henblik på, at færre unge starter på offentlig forsørgelse

      • Identifikation og inddragelse af de centrale samarbejdsparter – nye såvel som etablerede – med henblik på den brede mobilisering til samfundsopgaven
      • Udvikling og afprøvning af idéer/metoder

       

      Den forebyggende indsats under spor 2 skal inkludere den opsøgende indsats samt den fastholdende indsats for de, der påbegynder uddannelse.

       

      Afrapporteringen af spor 2 sker senest 1. juli 2016.

       

      Milepæle

      Indsatsen skal følge nedenstående milepæle:

      • Iværksættelse af tværgående indsats for ledige unge blev godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. februar 2015
      • Kommissorium til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byråd, marts 2015
      • Den administrative organisering igangsættes og aftale med KL indgås, marts 2015
      • Udpegning af medlemmer til politisk styregruppe, april 2015
      • Analyse- og planlægningsfase, april-juni 2015
      • Analysen af og anbefalingerne til nedbringelse af den aktuelle ungeledighed (jf. spor 1) afrapporteres af KL, juli 2015
      • Analysen af og anbefalingerne til nedbringelse af den aktuelle ungeledighed (jf. spor 1) indgår på budgetkonferencen, august 2015
      • Løbende del-analyser, idéudvikling og afvikling af første prøvehandlinger, juni 2015-foråret 2016
      • Foreløbige anbefalinger indgår i plankonferencen, foråret 2016
      • Endelig afrapportering 1. juli 2016
      • Budgetkonference 2016
    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at   kommissoriet for den tværgående indsats for ledige unge i Viborg Kommune godkendes

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at kommissoriet for den tværgående indsats for ledige unge i Viborg Kommune godkendes, dog således at der ikke i kommissoriet tages stilling til, hvem der skal være formand for § 17, stk. 4-udvalget.

  • 7 Ansøgning fra Lejerbo Møldrup vedrørende dispensation fra reglerne for dækning af lejetab via dispositionsfonden
    • Sagsfremstilling

      Som udgangspunkt finansierer boligselskabernes dispositionsfond lejetab i den enkelte afdeling. Hvis boligorganisationens disponible midler i dispositionsfonden ikke opfylder minimum, jf. § 40 i driftsbekendtgørelsen for almene boliger, kan boligselskabet søge Kommunen om dispensation fra reglen, jf. almenboliglovens § 20, stk. 2.

       

      Formål med reglen om, at dispositionsfonden som udgangspunkt finansierer lejetab og tolkning af reglen om mulighed for dispensation

      I forbindelse med at reglerne blev ændret, så boligforeningers dispositionsfond som udgangspunkt dækker afdelingers lejetab, blev der givet følgende begrundelse:

       

      ”Tabet dækkes efter gældende regler af afdelingen. Dette indebærer en risiko for, at en afdeling, som har udlejningsvanskeligheder, nødsages til at hæve huslejen for at dække lejetabet og herved risikerer yderligere fraflytning og lejeledighed. For at bryde denne onde cirkel foreslås det, at tabet dækkes af boligorganisationens dispositionsfond. Herved giver forslaget boligorganisationen et incitament til at udleje ledige boliger hurtigst muligt.”

       

      Ved en tidligere forespørgsel fra Viborg Kommune har Velfærdsministeriet bl.a. udtalt følgende vedrørende Kommunens mulighed for at give dispensation:

       

      ”Kommunens afgørelse heraf må efter ministeriets opfattelse bero på en helhedsvurdering af såvel afdelingens som boligorganisationens økonomiske og driftsmæssige situation.”

       

      Ansøgningen fra Lejerbo Møldrup

      Byrådet godkendte på mødet den 25. september 2013 (sag nr. 9), at Lejerbo Møldrup gives dispensation fra, at dispositionsfonden finansierer lejetab i afdeling 361-0 Låstrup i indtil videre 5 år gældende fra regnskabsåret fra 1. maj 2013 til 30. april 2014.

       

      Efterfølgende er afdeling 361-0 Låstrup afhændet efter Byrådets og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse. Lejerbo Møldrup har opgjort tabet ved salget til 1,2 mio. kr.

       

      Den økonomiske situation har således ændret sig ved frasalg af afd. 361-0 Låstrup, hvorfor Lejerbo Møldrup i et brev af 8. januar 2015 har anmodet om Viborg Kommunes godkendelse af, at boligorganisationen ikke dækker lejetab i afdelingerne, idet boligorganisationens disponible midler i dispositionsfonden ikke opfylder minimum, jf. § 40 i driftsbekendtgørelsen for almene boliger. Boligorganisationens disponible midler er negative efter salget af afdeling 361-0, Låstrup og derfor kan boligorganisationens dispositionsfond ikke leve op til sit formål. Ansøgningen kan ses som bilag nr. 1.

       

      Som hovedregel kan der ikke gives dispensation til samtlige afdelinger under én boligorganisation, men da dispositionsfonden er negativ vurderer Forvaltningen det nødvendigt at give en samlet dispensation.

       

      Lejerbo Møldrup består efter salget af 361-0 Låstrup af følgende 3 afdelinger:

      328-0: Skals m.fl. (Boliger i Skals, Møldrup, Klejtrup og Bjerregrav)

      459-0: Aalestrup (Boliger i Aalestrup)

      627-0: Møldrup m.fl. (Boliger i Møldrup, Klejtrup og Bjerregrav)

       

      Ifølge budget for 1. maj 2014 til 30. april 2015 vil egenkapitalen (dispositionsfond og arbejdskapital) være negativ med 1,0 mio. kr. pr. 30. april 2015 for Lejerbo Møldrup. Den disponible saldo for dispositionsfonden pr. 30. april 2015 er negativ med 1,3 mio. kr. og arbejdskapitalen er positiv med 0,3 mio. kr.

       

      Boligorganisationen står overfor økonomiske udfordringer i de næstkommende år, og det er på nuværende tidspunkt svært for Lejerbo Møldrup af løfte opgaven som boligorganisation. Af samme grund arbejdes der med en helhedsplan for genopretning af Lejerbo Møldrup. Planen indebærer bl.a., at alle afdelinger sammenlægges til én samlet afdeling i forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen. Efter helhedsplanens gennemførelse søges Lejerbo Møldrup sammenlagt med anden organisation i Lejerbo.

       

      Forvaltningen foreslår derfor, at boligorganisationen Lejerbo Møldrup indtil udgangen af 2016 gives dispensation fra reglen i almenboliglovens § 20, stk. 2, om, at dispositionsfonden finansierer tab ved lejeledighed og fraflytninger i boligorganisationens afdelinger. Lejerbo dækker eventuelle tab i afdelingerne under Lejerbo Møldrup i denne periode.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at boligorganisationen Lejerbo Møldrup indtil udgangen af 2016 gives dispensation fra, at dispositionsfonden finansierer tab ved lejeledighed og fraflytninger i boligorganisationens afdelinger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Sagen udsættes med henblik på indhentning af yderligere oplysninger.

  • 8 Fritagelse for betaling af ejendomsskat (grundskyld)
    • Sagsfremstilling

      Efter lov om kommunal ejendomsskat § 7 er visse ejendomme umiddelbart fritaget for at betale grundskyld til Kommunen, mens Byrådet, efter lovens § 8 kan fritage andre ejendomstyper helt eller delvist.

       

      Det er i forbindelse med budgetforliget 2012-2015 besluttet, at Forvaltningen fremlægger en sag for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet vedr. de fremtidige principper (retningslinjer) for fritagelse for ejendomsskat gældende for den resterende del af byrådsperioden, dvs. 2015 – 2017

       

      Forvaltningen har fortaget en gennemgang af eksisterende fritagelser, og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til generelle retningslinjer/principper for fritagelse beskrevet i bilag nr. 1.

       

      Ejendomstyper, der umiddelbart er fritaget for grundskyld

      Lovens § 7 fritager offentlige ejendomme (statslige, regionale, kommunale), der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, fredede bygninger efter nærmere bestemmelse, forsamlingshuse med offentlig adgang og fremmede staters gesandtskabs- og konsulatejendomme

       

      Ejendomstyper, der kan fritages for grundskyld

      Efter lovens § 8 kan Byrådet meddele fritagelse for grundskyld for en række ejendomstyper, der omfatter følgende:

      ·           Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have (§8 stk. 1 litra a)

      Disse ejendomstyper foreslås fritaget for grundskyld jf. bilag nr. 1

       

      ·           Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv (§8 stk. 1 litra b)

      Disse ejendomstyper foreslås fritaget for grundskyld jf. bilag nr. 1

       

      ·           Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål (§8 stk. 1 litra c)

      Disse ejendomstyper foreslås fritaget for grundskyld jf. bilag nr. 1

       

      ·           Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værker står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål (§8 stk. 1 litra d)

      Disse ejendomstyper foreslås ikke fritaget for grundskyld jf. bilag nr. 1

       

      ·           Midlertidige fritagelser for skovarealer, der er ramt af force majeure lignende situationer.

      Ansøgninger foreslås behandlet af Byrådet jf. bilag nr. 1

       

      Byrådet kan vælge at fritage alle de i lovens § 8 omtalte ejendomstyper eller alene vælge at fritage enkelte af dem.

       

      Forvaltningen foreslår, at Byrådet tager stilling til, hvorvidt ovennævnte ejendomstyper skal fritages med baggrund i de generelle retningslinjer se bilag nr. 1., og at Forvaltningen bemyndiges til at administrere efter disse retningslinjer. Hidtil har hver enkelt sag været politisk behandlet. En bemyndigelse til Forvaltningen vil gøre sagsgangen mere effektiv.

       

      Såfremt udvalget beslutter at følge retningslinjerne, vil det få konsekvens for de 3 varmeværker i henholdsvis Bjerringbro og Rødkærsbro, der i dag er fritaget, idet fritagelserne vil blive ophævet.

       

      Økonomiske konsekvenser og samspil med den kommunale udligningsordning

      Ejendomsskatterne indgår i beregningen af den kommunale udligning. Hvis Viborg Kommune øger skatteindtægterne ved at ophæve fritagelserne for ejendomsskat, øges skatteindtægten umiddelbart med ca. 5,4 mio. kr. Det beløb, Kommunen modtager i tilskud- og udligning bliver dog reduceret med ca. 90 % af den forøgede skatteindtægt. Netto-forbedringen af indtægterne udgør således kun ca. 10 % af skatteprovenuet, svarende til ca. 0,54 mio. kr.

       

      Indkomne ansøgninger

      Forvaltningen har modtaget 8 ansøgninger vedr. 12 ejendomme, som skal behandles, indtil de generelle retningslinjer er godkendt.

       

      Se oversigt over indkomne ansøgninger med kommentarer (bilag nr. 2).

       

      Tidsbegrænsning af fritagelser

      Der er i budgetforliget for 2012 – 2015 lagt op til, at praksis ændres således, at fritagelser alene gives for en byrådsperiode af gangen. Her foreslås i stedet, at bevillingerne bliver ubegrænsede, da Byrådet til enhver tid har mulighed for at beslutte, at fritagelsen skal ophøre.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at retningslinjer for fritagelse efter § 8, som beskrevet i bilag nr. 1 godkendes og træder i kraft umiddelbart efter Byrådets godkendelse,

       

      at Forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelser efter retningslinjerne, som beskrevet i bilag nr. 1, og

       

      at konsekvensen af de foreslåede retningslinjer er, at 3 nuværende fritagelser af varmeværker bliver ophævet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 9 Program for Byrådets plankonference den 23.-24. april 2015
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til program for Byrådets årlige plankonference, som i år afholdes den 23. og 24. april 2015. Forslaget fremgår af bilag nr. 1.

       

      Byrådet præsenteres på plankonferencen for et udkast til Udviklingsstrategi 2015 på baggrund af drøftelsen på Byrådets temadag den 22. januar 2015.

       

      Udkastet til Udviklingsstrategi 2015 foreslås drøftet i lyset af Apples investering og de positive effekter dette vil have for Viborg Kommune. Der er i programmet indlagt et besøg i Foulum, hvor der ud over drøftelser af Apple-investeringen foreslås besøg hos Agro Business Park.

       

      Herudover vil der også i løbet af plankonferencen blive mulighed for at drøfte en række øvrige emner, herunder økonomi, ledelsesgrundlag, personalepolitik, LEAN-projektet ”En smartere Kommune”, revision af kommuneplan og aktuelle projekter inden for den fysiske planlægning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter og godkender forslag til program for Byrådets plankonference.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at forslag til program for Byrådets plankonference godkendes med den ændring at programmet suppleres med en temadrøftelse af principper for domkirkeområdet.

  • 10 Kvartalsrapport om fravær - 4. kvartal 2014 (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen indsamler hvert kvartal oplysninger om fravær i den samlede organisation.

      Data om sygefraværet relateres til den af Økonomiudvalget vedtagne målsætning om reduktion på 10 % af sygefraværet i perioden fra 2011 til 2014. Det betyder, at sygefraværsprocenten, som i 2011 var 4,5 % (som opgjort i de personalepolitiske nøgletal), i 2014 skal forsøges nedbragt til 4,05 %.

       

      Resultatet for 2014 er et gennemsnitligt sygefravær på 4,3 %

       

      Fraværstallene for 4. kvartal 2014 blev drøftet på Direktionens møde den 25. februar 2015 og Hoved-MED blev orienteret på mødet den 2. marts 2015.

       

      Økonomiudvalget fik senest en orientering om indsatsen for at nedbringe sygefraværet på sit møde den 18. september 2013 (sag nr. 15).

       

      På baggrund af de konstaterede data forbereder Forvaltningen en sag om den fortsatte indsats for at nedbringe sygefraværet til udvalgets næste møde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Fraværstallene forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til orientering.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Orienteringen blev taget til efterretning.

  • 11 Ansøgning om støtte til LAG Skive-Viborg
    • Sagsfremstilling

      Foreningen LAG Skive-Viborg blev stiftet den 11. september 2014 og har tre formål:

       

      ·         At fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører, organisationer m.v. i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for 2014-2020, herunder indstille prioriterede projekter til tilskud under programmet,

      ·         At deltage aktivt i den samlede landdistriktsindsats i området,

      ·         At tage selvstændige initiativer til projekter og processer.

       

      Viborg Byråd valgte den 3. september 2014 byrådsmedlem Gudrun Bjerregaard (V) som medlem af LAG-bestyrelsen. Anders Bertel (A) blev valgt som stedfortræder.

      Skive og Viborg Kommuner har godkendt LAG Skive - Viborgs udviklingsstrategi (godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. januar 2015 og Byrådet 28. januar 2015). Udviklingsstrategien blev den 23. februar 2015 godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL).

       

      LAG Skive-Viborg har pr. 1. marts indgået et kontraktligt samarbejde med en Landdistriktskoordinator, som skal hjælpe i den videre proces.

       

      LAG Skive-Viborg arbejder under en ministeriel bekendtgørelse og en dertil hørende vejledning. Der stilles herigennem krav til LAG´s virke. LAG er støttet af EU og MBBL, hvorfra der gives midler til drift af LAG, samt til at bevillige midler til udvalgte projekter.

       

      LAG´s udfordring med mellemfinansiering af driften

      LAG Skive-Viborg har en samlet ramme i 2015 på 2.922.087 kr.til dækning af den lokale aktionsgruppes driftsudgifter og til indstilling af projekter til tilskud. Heraf må 549.631 kr. anvendes til LAG´s drift, som omfatter udgifter til mødeafholdelse, transport, administration mv. og til aflønning af en LAG koordinator.

       

      Der er den særlige udfordring til LAG´s økonomi, at tildelingen udbetales bagud, medens LAG´s driftsudgifter må afholdes forud. Derfor er der behov for mellemfinansiering, som LAG ikke kan afholde, da bekendtgørelsen ikke tillader afholdelse af renteudgifter og udgifter til oprettelse af kassekredit. Skønnet er der behov for at afholde udgifter til mellemfinansiering i størrelsesordenen 70.000 kr. i hele LAG perioden, en udgift LAG ansøger Skive og Viborg Kommuner om at dække, med 35.000 kr. til hver kommune.

       

      Ønske om, at kunne tilknytte en LAG koordinator på fuld tid

      Det er LAG´s ønske at kunne tilknytte LAG koordinatoren med flere timer, end LAG budgettet tillader. Derfor ansøges Viborg og Skive Kommuner om driftsstøtte til LAG koordinatoren.

       

      Driftsstøtten skal i henhold til ansøgningen blandt andet sikre Skive og Viborg kommuners landdistrikter større synlighed i forhold til Region Midtjyllands fødevare-, kultur- og turismeteams, via en aktiv dialog, møder og tilstedeværelse i forbindelse med forskellige initiativer fra Region Midtjylland, der er interessante i forhold til LAG’s udviklingsstrategi. Ligeledes vil koordinatoren initiere møder med såvel Region Midtjyllands repræsentanter, som med repræsentanter fra øvrige regionale og nationale projekter, for herigennem at skabe synlighed og opmærksomhed omkring Skive og Viborg Kommuners landdistrikter, som kan fremstå som attraktive samarbejdspartnere i igangsatte og fremtidige projekter. Af projekter kan nævnes ”Rethink kulturby 2017”, ”Bedre mad til turister” og projekter, der i fremtiden vil blive igangsat, blandt andet fra det nye turismeorgan Kyst og Naturturismes side. Der vil også kunne være øget fokusering på samarbejder med erhvervsråd og turisme-instanser, og en aktiv indsats på synliggørelse af de gode historier gennem informationsmøder, pressemeddelelser, nyhedsbreve og lignende.

      Koordinators opgaver er følgende:

       

      ·         At varetage koordinationen af LAG Skive – Viborg og dens opgaver lokalt, regionalt og internationalt jævnfør bekendtgørelser og vejledninger på området,

      ·         At bidrage til at mål og indsatser i LAG Skive – Viborgs udviklingsstrategi bliver opfyldt,

      ·       At fungere som rådgiver i forbindelse med påbegyndelse og gennemførelse af projekter herunder afholdelse af kursus i den gode projektansøgning,

      ·         At føre tilsyn med at de lokale projekter gennemføres i henhold til projektansøgning og godkendelse,

      ·         At skaffe yderligere midler til LAG Skive – Viborg,

      ·         At opdatere LAG Skive – Viborgs hjemmeside,

      ·         At sikre koordinering og samarbejde med turisme og erhvervsråd i Skive og Viborg Kommuner,

      ·         At sikre koordinering og synliggørelse i forhold til Region Midtjylland, Skive og Viborg Kommuner,

      ·         Koordination og samarbejder med øvrige LAG,

      ·         At sikre synlighed af LAG Skive-Viborgs arbejde via informationsmøder, nyhedsbreve, pressemeddelelser med mere,

      ·         Servicering af bestyrelse.

       

      Der er i den givne LAG økonomi budget til at tilknytte LAG koordinatoren 12 timer pr. uge svarende til det budgetterede beløb til LAG koordinator på 360.000 kr. årligt. Det er i henhold til ansøgningen langt fra nok for at sikre det fulde potentiale og udbytte, der ligger i LAG. Under hensynstagen til opgavernes omfang vil LAG Skive – Viborg og LAG koordinatoren derfor løbende være tvunget til at prioritere opgavernes udførelse. Her vil fokus være på opfyldelse af udviklingsstrategien samt rådgivning af virksomheder og projekter. Med ekstra midler fra de to kommuner vil der stadig alt efter det eventuelle tilskuds størrelse være nødvendig med en stram prioritering, men der vil i langt højere grad være mulighed for at sætte fokus på synlighed, storytelling og samarbejder, der vil sikre at området bliver synligt attraktivt for tilflyttere, kan tiltrække flere turister og ikke mindst skabe nye arbejdspladser.

       

      Med ovenstående begrundelse, søger LAG Skive-Viborg de to kommuner om støtte til tilknytning af LAG koordinator på i alt 200.000 kr. om året i LAG perioden 2015 – 2020, 100.000 kr. fra hver kommune. Det vil bringe de ugentlige timetal for koordinatoren op på i alt 18 - 19 timer pr. uge.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at LAG Skive-Viborg bevilliges et engangstilskud på 35.000 kr. i 2015 til afholdelse af udgifter ved mellemfinansiering af driften i LAG perioden 2015 – 2020. Tilskuddet afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”,

       

      at LAG Skive-Viborg bevilliges et årligt tilskud til tilknytning af LAG koordinator på 100.000 kr. i LAG perioden 2015 – 2020. Tilskuddet afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”, og

       

      at de nævnte tilskud til LAG Skive - Viborg ydes under forudsætning af, at Skive Kommune yder sin halvdel af det samlede tilskud.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at LAG Skive-Viborg bevilliges et engangstilskud på 35.000 kr. i 2015 til afholdelse af udgifter ved mellemfinansiering af driften i LAG perioden 2015 – 2020. Tilskuddet afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”,

       

      at engangstilskuddet til LAG Skive - Viborg ydes under forudsætning af, at Skive Kommune yder sin halvdel af tilskuddet, og

       

      at der optages forhandling med LAG Skive – Viborg og Skive Kommune om eventuelt yderligere tilskud til LAG koordinator.

  • 12 Status vedrørende ledige, evt. salgbare kommunale ejendomme m.v.
    • Sagsfremstilling

      På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 27. august 2014 (sag nr. 11) blev der forelagt en oversigt over kommunale ejendomme, hvori der ikke foregår kommunale aktiviteter.

       

      Statusoversigten er nu ajourført (bilag nr. 1). Tilføjede oplysninger/bemærkninger efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 27. august 2014 er anført med blå skrift.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager statusoversigten til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

       

      Forvaltningen udarbejder et forslag til en forstærket salgsindsats.

  • 13 Øget lokalebehov på Sprogcenter Viborg
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      På mødet den 3. marts 2015 drøftede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget en første prioritering af, hvilke anlægsønsker, der skal fremsendes til Byrådets budgetkonference.  Udvalget besluttede, at Forvaltningen skal udarbejde ideoplæg til anlægsønsker til anlægsbudgettet 2016-2019. Af beslutningen fremgår, at et af de anlægsønsker, der skal udarbejdes et ideoplæg for, er 1 mio. kr. i 2016 til udvidelse af Sprogcenter Viborgs lokaler med baggrund i et øget pres på danskundervisning.

       

      Imidlertid kan udvidelsen af Sprogcenter Viborg ikke vente til 2016, hvorfor det foreslås, at sprogcenteret allerede nu udvides ved at benytte 1. og 2. sal på adressen Sct. Mogensgade 5, 8800 Viborg.

       

      Baggrunden for det akut øgede lokalebehov på Sprogcenter Viborg

      Sprogcenter Viborg underviser udlændinge i dansk mv. I dag har sprogcenteret til huse på adressen Vævervej 10, 8800 Viborg.

       

      I løbet af det sidste år har sprogcenteret haft en tilgang på ca. 200 kursister – fra godt 800 til godt 1.000 kursister.  I samme periode har der været en betydelig stigning i antallet af kursister, der som led i enten et integrationsforløb eller et uddannelsesforløb skal modtage undervisning på fuld tid, dvs. alle ugens 5 dage.

       

      Disse forhold har medført en stigende lokalemæssig belastning, som Sprogcenter Viborg ikke kan blive ved med at løse indenfor den nuværende bygningsmæssige ramme.

       

      I øjeblikket råder Sprogcenter Viborg over 26 lokaler. Derudover har sprogcenteret indgået aftale med oplysningsforbundene om brug af deres lokaler på samme adresse. Dette drejer sig konkret om 2 lokaler på fuld tid og 2 lokaler en enkelt dag om ugen. Brugen af disse lokaler er dog behæftet med usikkerhed, idet oplysningsforbundene kan få brug for at benytte disse.

       

      Hertil kommer, at det må forventes, at behovet for danskundervisning vil stige endnu mere fremadrettet. I 2015 er der udmeldt en flygtningekvote på 232 personer i Viborg Kommune. Ligeledes vil der komme et ukendt antal familiesammenførte.  Denne stigning vil øge lokalepresset endnu mere. Konkret vurderer Sprogcenter Viborg et øget lokalebehov i størrelsesordenen 10-11 lokaler pr. dag.  Allerede i løbet af marts måned 2015 kommer en tilgang i kursister, der kræver 3-4 lokaler ud over det som Sprogcenter Viborg i dag disponerer over.

       

      Dækning af Sprogcenter Viborgs lokalebehov

      Forvaltningen foreslår på ovenstående baggrund, at Sprogcenter Viborg ud over lokalerne på Vævervej 10 får mulighed for at benytte 1. og 2. sal på adressen Sct. Mogensgade 5, 8800 Viborg. Disse lokaler har tidligere været benyttet af VUC til undervisning (Økonomiudvalget den 28. august 2013, sag nr. 7 og Økonomiudvalget den 11. december 2013, sag nr. 15), og passer til formålet.

       

      Omkostningerne i forbindelse med indflytning (herunder nødtørftigt malerarbejde, etablering af nødvendig belysning, indkøb af nødvendigt inventar og reetablering af IT i bygningen), så lokalerne kan tages i brug her og nu, kan dækkes af Sprogcenter Viborgs driftsmidler. Istandsættelsen vil udelukkende blive nødtørftig og sikre at bygningen kan benyttes til undervisning her og nu.

       

      Byrådet har tidligere besluttet, at alle de tidligere administrationsbygninger i Viborg Midtby, herunder Sct. Mogensgade 5, søges solgt. Sprogcenter Viborgs midlertidige benyttelse af 1. og 2. sal i bygningen er ikke til hinder for et salg.

      Kommunen har pt. ikke andre aktuelle planer om anvendelse af bygningen, men Forvaltningen har modtaget følere på et muligt køb til boliger. Sprogcenter Viborg er interesseret i at anvende bygningen så længe det øgede pres på danskundervisning består. Forvaltningen har forgæves undersøgt andre muligheder for kommunale lokaler, og hvis der alternativt lejes lokaler, vil det kræve deponering. I tilfælde af benyttelse af lokalerne på Sct. Mogensgade 5 udover det akutte behov her og nu, kræves en renovering af lokalerne estimeret til 1,0 mio. kr., som således medtages som anlægsønske i budgetprocessen for 2016-2019.

       

      Forvaltningen anbefaler, at Sprogcenter Viborgs brug af 1. sal og 2. sal på Sct. Mogensgade 5 afklares som del af budgetprocessen for 2016-2019.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Sprogcenter Viborg midlertidigt benytter 1. og 2. sal på Sct. Mogensgade 5, 8800 Viborg.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 14 Udpegning af medlem til den politiske følgegruppe for projektet "Enjoy Limfjorden"
    • Sagsfremstilling

      Byrådet besluttede den 19. november 2014 (sag nr. 10), at Viborg Kommune deltager i projektet ”Enjoy Limfjorden” mod betaling af 200.000 kr. årligt i 2015 og 2016.

       

      Projektet ”Enjoy Limfjorden” er et samarbejde, der fokuserer på at udvikle turismen i området og skabe mersalg. Partnerne bag projektet er Holstebro, Struer, Lemvig, Skive og Viborg Kommune. Samarbejdet koordinerer og fokuserer indsatsen på udvalgte målgrupper og dette foregår via en fælles brandingplatform.

       

      Turistcheferne i de deltagende kommuner koordinerer arbejdet gennem en styregruppe, og styregruppen ledes af en repræsentant fra direktionen i Struer Kommune, der administrerer økonomi m.v. for indsatsen. Der udarbejdes årligt en handlingsplan, der beskriver aktiviteterne.

       

      Blandt partnerne er der opstået et ønske om, at der sker en større grad af politisk forankring af projektet. Der ønskes derfor nedsat en politisk følgegruppe med repræsentanter fra byrådene i de 5 involverede kommuner.

       

      Det forventes, at der skal afholdes 2 årlige møder i den politiske følgegruppe.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der udpeges et medlem af Byrådet til ”Enjoy Limfjordens” politiske følgegruppe.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Anna Margrethe Engbæk Schmidt udpeges som medlem til ”Enjoy Limfjordens” politiske følgegruppe.

  • 15 Evaluering af Facility Management i Viborg Kommune
  • 16 Evt. ekspropriation af Søndersøvej 90, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Kommunen har for nylig købt et areal i det nye fremtidige boligområde, Arnbjerg. Arealet er vist med blåt i bilag nr. 1.

       

      Midt i arealet ligger ejendommen, Søndersøvej 90, som er en privat bolig, hvorfra der drives hundekennel. Ejerne er ikke interesserede i at forblive på stedet, når der kommer boliger rundt omkring ejendommen, idet der må forventes miljømæssige konflikter i forhold til naboboliger på grund af den aktivitet, der er på ejendommen.

       

      Set fra Kommunens synspunkt ligger ejendommen meget uhensigtsmæssigt i forhold til en fremtidig udstykning, hvor ejendommen ”beslaglægger” 8 kommende boliggrunde (selve boligen kan dog bevares på en af de fremtidige grunde). Herudover vil en bevarelse af ejendommen give en meget uhomogen udstykning, hvor det er vigtigt med en attraktiv start på det nye område. I øvrigt er det heller ikke set fra Kommunens side hensigtsmæssigt med hundekennel det pågældende sted.

       

      På den ovennævnte baggrund foreslås det, at Kommunen meddeler ejerne, at Kommunen agter at ekspropriere ejendommen med hjemmel i planloven § 47, der giver Kommunen mulighed for at ekspropriere, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan.

       

      Der har været møde med ejerne, og de er indstillede på at sælge til Kommunen, såfremt det kan ske skattefrit, hvilket er muligt, når der er truffet en principbeslutning om ekspropriation, således som denne sag lægger op til. Herefter kan således forventes indgået en købsaftale med ejerne, som så særskilt bliver forelagt til politisk godkendelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Kommunen eksproprierer ejendommen, Søndersøvej 90, såfremt der ikke kan indgås en frivillig købsaftale.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 17 Ekspropriation af jord til vejanlæg
    • Sagsfremstilling

      Byrådet besluttede på møde den 3. september 2014 (sag nr. 32) at give en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Cyklestier mellem skole og hjem – 2014, strækningen Rødding-Viborg”. Ligeledes besluttede Byrådet på samme møde (sag nr. 33) at give en anlægsbevilling til kontoen ”bekæmpelse af trafikuheld og etablering af trafiksikkerhedsfremmende anlæg – 2014”.

       

      Teknisk Udvalg besluttede på møde den 29. oktober 2014 (sag nr. 6), at der skal anlægges ny venstresvingsbane i krydset Skivevej/Søvej ved Klejtrup. Udvalget besluttede ligeledes, at krydset Indre Ringvej/Kirkebækvej i Viborg skal ombygges. I den forbindelse blev der godkendt skitseprojekter på begge anlæg.

       

      Herudover skal den resterende del af cykelstien mellem Viborg og Rødding anlægges. Cykelstien skal anlægges på samme side som den eksisterende del – på sydøstsiden af vejen.  

       

      Anlæggelse/ombygningen af de 3 anlæg forudsætter, at Kommunen skal erhverve sig jord til formålet.

       

      Det drejer sig altså om følgende anlægsprojekter:

       

      1. Dobbeltrettet fællessti langs en delstrækning af Røddingvej mellem Viborg og Rødding
      2. Venstresvingsbane i krydset Skivevej/Søvej ved Klejtrup
      3. Ombygning af krydset Indre Ringvej/Kirkebækvej i Viborg

       

      I bilag nr. 1 ses en fortegnelse over de arealer, der skal erhverves.

       

      Kommunen kan i henhold til vejlovens § 43 stk. 1 iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejerne af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste. Skat kræver overfor den enkelte ejer, at Kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.

       

      Nærværende sag har til formål, at skaffe den nødvendige dokumentation for ejerne.

       

      Med henblik på at fremskynde jorderhvervelsen til ovennævnte stiprojekter vil Forvaltningen i første omgang søge at indgå frivillige aftaler om de nødvendige jorderhvervelser - herunder aftaler om pris. Såfremt det ikke lykkes at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, vil sagen efter åstedsforretning blive forelagt Byrådet igen, hvor der kan tages endelig stilling til ekspropriationen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de omhandlede arealer til anlæg, der fremgår af sagsfremstillingen og bilag nr. 1, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 18 Endelig vedtagelse af tillæg nr. 41 til Kommuneplan 2013-2025
  • 19 Ansøgning om etablering af lejelejligheder i ejendommen Spurvevej 12 i Viborg
    • Sagsfremstilling

      KPF arkitekter har på vegne af Svend Aage Andersen søgt om ændring af kommuneplanrammen for ejendommen Spurvevej 12, Viborg, således at det muliggøres at give tilladelse til indretning af 5 lejligheder i eksisterende overflødiggjort erhvervsejendom.

       

      Ejendommen er på 1.653 m2, og den eksisterende bebyggelse er på 476 m2. Der ønskes indrettet 5 lejeboliger indenfor eksisterende bygningsmasse. Ansøgningen er i bilag nr. 1. Oversigtskort er i bilag nr. 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområde VIBSV.B1.01 – område til åben/lav boliger.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har i lignende sag igangsat et tillæg til kommuneplanen for en ejendom beliggende på Spurvevej 22. Forslag til tillæg nr. 41 til Kommuneplan 2013-2025 behandles i en særskilt sag på mødet i dag. Her ønskes opført 5 tæt/lav boliger i samme rammeområde. Tillæg 41 ændrer rammen til et B4 område – blandede boliger.

       

      Forvaltningen vurderer, at det ansøgte bør imødekommes, da denne del af boligområdet har karakter af tæt/lav-boliger. Det er dog Forvaltningens vurdering, at det generelt bør vurderes, om området på Spurvevej bør ændre karakter, således at der igangsættes en byomdannelse fra mindre erhverv til boliger, herunder mindre og tæt/lav-boliger.

       

      Et tillæg for hele omdannelsen kunne medtage den ønskede ændring af ejendommen Spurvevej 12.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at der igangsættes en dialog med grundejerne på Spurvevej indenfor erhvervsområde VIBSV.E1.01 med henblik på at undersøge potentiale for en omdannelse af hele området, og

       

      at igangsætning af ændring af kommuneplanrammen for Spurvevej 12 afventer igangsætning af et tillæg til kommuneplan 2013-2025 for omdannelse af området på Spurvevej.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

  • 20 Ansøgning om tilladelse til beboelse på ejendommen Eksercerpladsen 2 i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Menighedsrådet for Baptistkirken i Viborg v. formand Kirsten Beck søger om, at der gives mulighed for, at der kan indrettes en bolig i kirkens bygninger på Eksercerpladsen 2 i Viborg. Ansøgningen er i bilag nr. 1.

       

      Bygningen var tidligere soldaterhjem. Der blev i 1989 givet en tidsbegrænset tilladelse til at indrette en pavillon (anneks) til værelser for soldater. Tilladelsen udløb d. 31. december 1992. Baptistkirken fik i 1999 tilladelse til at anvende bygningerne til kirkeformål.  

       

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt til centererhverv, og der er ikke givet mulighed for boliger i området. Der er ikke lokalplan for området. Ejendommens beliggenhed er vist i bilag nr. 2.

       

      Området indeholder politigården, Arsenalet, Regionshuset, turistkontoret samt mindre liberale erhverv. Der er ingen boliger i området. Områdets karakter er ikke foreneligt med boligformål på grund af trafik og støj fra Rødevej samt nærtliggende parkeringsarealer og forlystelser – biografen og Tinghallen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det ansøgte er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Området er udlagt til centererhverv, og der gives ikke mulighed for boliger. Byrådet kan i særlige tilfælde tillade fravigelse fra kommuneplanen og give tilladelse på visse betingelser til en anden anvendelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at der gives afslag på ansøgningen om tilladelse til beboelse på ejendommen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

  • 21 Planprocessen i Viborg Baneby (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

       

      Bachgruppen og Gardit har anmodet om, at der igangsættes lokalplanlægning for deres respektive grunde i Viborg Baneby (ved Erik Glippings Vej).

       

      Viborg Byråd har den 19. juni 2013 (sag nr. 2) vedtaget helhedsplanen for Viborg Baneby, der skal danne grundlag for den kommende kommune- og lokalplanlægning samt infrastruktur i området. Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 11. juni 2014 (sag nr. 13) herudover igangsat et kommuneplantillæg for området med udgangspunkt i helhedsplanens principper.

       

      Begge grundejere ønsker et højere etageantal, end det der er givet mulighed for i helhedsplanen. Gardit ønsker derudover mulighed for etablering af en dagligvarebutik, hvilket ikke er i overensstemmelse med det oplæg til fordeling af detailhandel, der har dannet grundlag for Økonomi- og Erhvervsudvalgets igangsætning af kommuneplantillæg for udvidelse af butiksområdet Viborg Bymidte.

       

      Der er igangsat en projektplan for infrastrukturen, der skal fastlægge den præcise placering, samt videreudvikle og konkretisere ”Hærvejen”, ”Den Grønne Sti”, og anlæggelsen af den ny fordelingsvej i området (Ny Absalonsvej). Fastlæggelse af infrastrukturens forløb og udformning er et nødvendigt grundlag for detailplanlægning for de to ejendomme.

       

      Det er derfor nødvendigt, at et forslag til en projektplan for infrastrukturen er på plads, før den endelige detaljering af lokalplanforslagene kan finde sted. Forvaltningen forventer, at et forslag til projektplan kan forelægges Teknisk Udvalg den 2. september 2015. Opgaven har været i udbud i begyndelsen af 2015, og den udvalgte rådgiver, skal nu i gang med udarbedelse af projektplanen, der skal foregå i tæt samarbejde med Forvaltningen, Banebyrådet og andre relevante interessenter.

       

      På baggrund af ovenstående ønsker Forvaltningen, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på nuværende tidspunkt tager stilling til de overordnede principper for den kommende lokalplanlægning, så dette kan nå at blive indarbejdet i forslag til kommuneplantillæg, så det kan inddrages i den videre dialog med bygherrene, og så det kan danne grundlag for udarbejdelsen af forslag til projektplan for infrastrukturen, samt de indledende undersøgelser og vurderinger, der skal laves forud for udarbejdelse af lokalplanforslagene.

       

      De konkrete principper for lokalplanlægningen forventes forelagt til endelig godkendelse samtidig med forslaget til projektplan for infrastrukturen forelægges Teknisk Udvalg, så lokalplangrundlag og infrastruktur er indbyrdes koordineret.

       

      Igangsætningssager for hver af de to ansøgte lokalplaner behandles som særskilte sager på mødet i dag. Forslagene til kommuneplantillæg forventes forelagt til godkendelse på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. april 2015 med henblik på offentlig høring i 8 uger.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

  • 22 Igangsætning af planlægning for området nordvest for Erik Glippings Vej i Viborg Baneby
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen er i dialog med Gardit omkring udviklingen af området nordvest for Erik Glippings Vej i Viborg (beliggende i Viborg Baneby), og Gardit ønsker nu, at der udarbejdes en lokalplan for området. Oversigtskort ses i bilag nr. 1. Ansøgningen ses i bilag nr. 2.

       

      Gardit ønsker, at der, med udgangspunkt i helhedsplanen for Viborg Baneby, gives mulighed for opførelse af boliger og liberalt erhverv. Bygherres ønsker til princip for disponering af området ses i bilag nr. 3.

       

      Jævnfør den forudgående orienteringssag omkring planlægningen i Viborg Baneby, har Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsat kommuneplantillæg for området med udgangspunkt i helhedsplanens principper (sag nr. 13 den 11. juni 2014).  Forslagene til kommuneplantillæg forventes forelagt til godkendelse på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. april 2015 med henblik på offentlig høring i 8 uger.

       

      Bygherre ønsker at opføre en blanding af boligbebyggelse (tæt-lav og etageboliger) og liberalt erhverv, og med en bebyggelsesprocent på 125 % for området som helhed.

       

      Der udlægges areal til Hærvejen og Ny Absalonsvej, der jævnfør helhedsplanen skal forløbe gennem lokalplanområdet.

       

      Forvaltningen foreslår, at bygherres forslag til ændringer i forhold til helhedsplan delvist imødekommes, så de kan indarbejdes i forslag til kommuneplantillæg og inddrages i den videre dialog med bygherrerne.

       

      De konkrete principper for lokalplanlægningen forventes forelagt til endelig godkendelse samtidig med forslaget til projektplan for infrastrukturen forelægges Teknisk Udvalg.

       

      Projektforslaget

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Den sydlige del af området er omfattet af lokalplan nr. 127, der udlægger området til erhverv. Den nordlige del af området er ikke lokalplanlagt.

       

      Gardits projektforslag er ikke i overensstemmelse med den gældende planlægning. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan for hele området.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som byomdannelsesområde, men området er på nuværende tidspunkt udlagt til centererhverv og liberalt erhverv.

       

      Projektforslaget er således ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområder, og realisering af projektet kræver, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg, hvilket skal muliggøre byomdannelsen.

       

      På baggrund af Helhedsplanen for Viborg Baneby, er et kommuneplantillæg under udarbejdelse. Det forventes forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget i april 2015, hvor området bl.a. foreslås udlagt til C1-område (bycentre og bydelscentre) med fastlæggelse af fremtidige bebyggelsesprocenter og etageantal. Kommuneplantillægget forventes forelagt til endelig vedtagelse i efteråret 2015, således at det kan være endeligt vedtaget, inden et lokalplanforslag forelægges Teknisk Udvalg.

       

      Helhedsplan for Viborg Baneby

      Ifølge Helhedsplanen for Viborg Baneby, kan der i området etableres bebyggelse på højst 2-4 etager. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 125% for området som helhed. 

       

      Bygherre ønsker at kunne opføre bebyggelse langs Hærvejen i op til 6 etager, samt at der enkeltstående steder kan opføres bebyggelse i op til 8 etagers højde.

       

      Dette er ikke i overensstemmelse med helhedsplanen, og Forvaltningen kan ikke anbefale, at ønsket om bebyggelse i op til 8 etager imødekommes.

      Forvaltningen foreslår, at der gives mulighed for et øget antal etager (op til 6 etager) på nogle få udvalgte steder, hvor det giver minimal gene for omgivelserne (herunder skyggepåvirkning og vindturbulens), og hvor det vurderes mere optimalt i forhold til arkitektoniske og planlægningsmæssige betragtninger. Samtidig foreslår Forvaltningen, at den øvrige del af bebyggelsen holdes i delvis højst 3 etager og delvis højst 4 etager. Dette vil være med til at give en større variation i boligbebyggelsen i området, da man både får tæt-lav bebyggelse i op til 3 etager, etageboliger i op til 4 etager, og nogle få etageboliger i op til 6 etager.

       

      Udover boligbebyggelse og liberalt erhverv ønsker Gardit, at der gives mulighed for etablering af en større dagligvarebutik (op til 1200 m2) i det nordøstlige hjørne af ejendommen, samt øvrige butikker på op til 400 m2. Dette er ikke i overensstemmelse med det nuværende oplæg til fordeling af detailhandel, der er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget ved igangsætning af kommuneplantillæg for området. Her gives der i området alene mulighed for mindre butikker på højst 200 m2. Forvaltningen kan ikke anbefale, at ønsket imødekommes, og dette på baggrund af nedenstående begrundelse, der har dannet grundlag for det nuværende oplæg til fordeling af detailhandel.

       

      Hovedparten af biltrafik i området, skal foregå på den nye fordelingsvej (Ny Absalonsvej), der skal lede trafik til de kommende parkeringsarealer ved Banebroen. I den centrale del af Banebyen er der alene planlagt mindre lokale veje samt Hærvejen, der skal fungere som shared space (område hvor bilkørsel er tillads med lav hastighed – på de bløde trafikanters betingelser). Biltrafik til den centrale del af Banebyen skal derfor begrænses (herunder Gardits grund), og det er på den baggrund ikke vurderet hensigtsmæssigt, at give mulighed for store butiksenheder her, da det vil generere store mængder af trafik. Det er til gengæld hensigten, at denne type butikker skal samles i den nordlige del af Banebyen, der ligger nærmest den eksisterende bymidte, og som jf. helhedsplanen skal være den del af Viborg Baneby, der får den største tæthed, samt langs Mark Stigs Vej, der i dag er udlagt til bydelscenter, og dermed i forvejen rummer dagligvarebutikker.

       

      Grænsen på 200 m2 er sat for at minimere den negative påvirkning af detailhandlen i midtbyen. Hvis principperne for detailhandel i området skal ændres (jf. bygherres ønske), vil det kræve en ændring af det igangsatte kommuneplantillæg og en revurdering af de trafikale forhold i Viborg Baneby. Det er ikke muligt at hæve den samlede ramme på 20.000 m2 i Viborg Baneby.

       

      Slutteligt ønsker Gardit mulighed for opførelse af et p-hus i området. Forvaltningen kan ikke anbefale at ønsket imødekommes, igen med udgangspunkt i ovenstående begrundelse omkring uønsket tilførsel af store mængder trafik til området.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:

      -      Lokalplanområdet udlægges til en blanding af boligbebyggelse (tæt-lav og etageboliger) og liberalt erhverv. Herudover gives der alene mulighed for mindre butikker på højst 200 m2, ved bebyggelse der ligger ud til Hærvejen.

      -      Max etageantal: Højst 3 etager for tæt-lav bebyggelse, højst 4 etager for etageboliger/liberale erhverv, men med mulighed for opførelse af 20 % af etageboligers/liberale erhvervs samlede fodaftryk i op til 6 etagers højde.

      -      Byggefelter med mulighed for 6 etager, skal som udgangspunkt kun placeres i tilknytning til den kommende Hærvejsrute, da man således kan fremhæve denne del af området som et mere fortættet og urbant område, og da det giver god mening af fortætte bydelen i retning mod den kommende Banebyplads og Banebro.

      -      Max bebyggelsesprocent: 125% for lokalplanområdet som helhed.

      -      Der udlægges areal til Den Grønne Sti og Hærvejen, og området vejforsynes af den kommende fordelingsvej (Ny Absalonsvej). Den præcise placering, omfang og de bærende principper for disse forløb, skal afklares sideløbende med den kommende projektplan for infrastrukturen, og vil indgå i udarbejdelsen af lokalplanforslaget.

      -      I udvalgte områder skal dele af bygningers facader og/eller tage begrønnes, og der skal arbejdes med LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) på egen grund. Herudover indtænkes der LAR-løsninger og rekreative funktioner ved Hærvejen og Den Grønne Sti, samt gode forbindelser fra boligområder til grønne arealer. Dette skal samlet set være med til at sikre en bæredygtig og grøn bydel – i tråd med helhedsplanen for Viborg Baneby og Natur- og Parkpolitikken for Viborg Kommune.

      -      For at understøtte brugen af kollektiv trafik, og da området ligger mindre end 400 m fra Viborg Banegård, foreslås parkeringsnormen for området reduceret, og der kan i særlige tilfælde ligeledes ske en reduktion i parkeringskravet efter en beregning af mulig dobbeltudnyttelse. Den nøjagtige parkeringsnorm bliver der taget stilling til i udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillægget, og den skal efterfølgende indarbejdes i lokalplanforslaget.

       

       

      Fordebat

      Der har, i forbindelse med forarbejdet til helhedsplanen for Viborg Baneby, været afholdt fordebat i august 2011.

       

      Miljøvurdering

      Der skal i foråret 2015 gennemføres en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser for at vurdere, om planforslaget skal miljøvurderes.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / økonomiske konsekvenser

      Opkøb af arealer til, anlæggelse af og efterfølgende drift af Den Grønne Sti, Hærvejsruten og Ny Absalonsvej vil medføre en udgift for Viborg Kommune.

       

      Byrådet har fra 2015-18 samlet set afsat 9 mio.kr. til Den Grønne Sti, 12,5 mio.kr.  til Hærvejsruten og 17,5 mio.kr.  til Ny Absalonsvej og ny vejadgang fra Indre Ringvej.

       

      Forvaltningen er i færd med at lave et oplæg til udgiftsfordeling for disse anlæg mellem Viborg Kommune og områdets private grundejere. Dette forventes forelagt til politisk behandling i foråret 2015.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

      Planlægningen opstartes                                               Primo 2015

      Forslag til projektplan for infrastruktur samt

      endelig godkendelse af principper for lokalplan            Medio 2015

      Planforslag til vedtagelse                                              Ultimo 2015

      Endelig vedtagelse                                                        Primo 2016

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at de nødvendige justeringer indarbejdes i det igangværende forslag til kommuneplantillæg inden dette forelægges til politisk behandling med henblik på offentlig høring i foråret 2015, og

       

      at lokalplanlægningen sættes i gang med udgangspunkt i de beskrevne principper for planlægningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at de nødvendige justeringer, også omfattende mulighed for en dagligvarebutik på op til 2.000 m2 på den nordlige del af grunden, indarbejdes i det igangværende forslag til kommuneplantillæg inden dette forelægges til politisk behandling med henblik på offentlig høring i foråret 2015, og

       

      at lokalplanlægningen, med samme mulighed for dagligvarebutik og derudover med mulighed for p-hus til områdets interne brug, sættes i gang med udgangspunkt i de beskrevne principper for planlægningen.

  • 23 Igangsætning af planlægning for området sydøst for Erik Glippings Vej i Viborg Baneby
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen er i dialog med Bachgruppen omkring udviklingen af området sydøst for Erik Glippings Vej i Viborg (beliggende i Viborg Baneby), og Bachgruppen ønsker nu, at der udarbejdes en lokalplan for området. Oversigtskort ses i bilag nr. 1. Ansøgningen ses i bilag nr. 2.

       

      Bachgruppen ønsker, at der, med udgangspunkt i helhedsplanen for Viborg Baneby, gives mulighed for opførelse af boliger, almen service, detailhandel og liberalt erhverv. Bachgruppens ønsker til princip for disponering af området ses i bilag nr. 3.

       

      Forvaltningen foreslår, at ændringsforslag fra bygherre delvist imødekommes, så de kan indarbejdes i forslag til kommuneplantillæg og inddrages i den videre dialog med bygherrerne.

       

      De konkrete principper for lokalplanlægningen forventes forelagt til endelig godkendelse samtidig med forslaget til projektplan for infrastrukturen forelægges Teknisk Udvalg.

       

      Projektforslaget

      Bachgruppen ønsker at opføre bebyggelse med en forholdsvis lav bebyggelsesprocent i den nordlige del af området (tæt-lav boligbebyggelse), og med en højere bebyggelsesprocent i den centrale del af området (etageboliger og almen service). I den sydlige del af området, ønsker bygherre en forholdsvis lav bebyggelsesprocent (i form af liberalt erhverv og detailhandel).

       

      Der udlægges areal til Den Grønne Sti, Hærvejen og Ny Absalonsvej, der jævnfør helhedsplanen skal forløbe gennem lokalplanområdet.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 127A, der udlægger området til erhverv – herunder liberale erhverv, samt industri- og produktionsformål.

       

      Bachgruppens projektforslag er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet er i Kommunaplan 2013-25 udpeget som byomdannelsesområde, men områdets østlige del er på nuværende tidspunkt udlagt til lettere erhverv, mens den vestlige del er udlagt til centererhverv og liberale erhverv. Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

       

      På baggrund af Helhedsplanen for Viborg Baneby, er et kommuneplantillæg under udarbejdelse. Det forventes forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget i april 2015, hvor området bl.a. foreslås udlagt til C1-område (bycentre og bydelscentre) med fastlæggelse af fremtidige bebyggelsesprocenter og etageantal. Kommuneplantillægget forventes forelagt til endelig vedtagelse i efteråret 2015, således at det kan være endeligt vedtaget, inden et lokalplanforslag forelægges Teknisk Udvalg.

       

      Helhedsplan for Viborg Baneby

      I følge Helhedsplanen for Viborg Baneby, kan der i området etableres bebyggelse på højst 2-4 etager. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 125% i den centrale og sydlige del. 

       

      Bachgruppen ønsker at kunne opføre al etageboligbebyggelse, i den centrale del af området, i mindst 5 etager, for at kunne opnå det ønskede antal m2 til boliger. Dette er ikke i overensstemmelse med helhedsplanen, og Forvaltningen kan ikke anbefale, at det imødekommes.

       

      Forvaltningen foreslår i stedet, at der gives mulighed for et øget antal etager (op til 6 etager) på nogle få udvalgte steder, hvor det giver minimal gene for omgivelserne (herunder skyggepåvirkning og vindturbulens), og hvor det vurderes mere optimalt i forhold til arkitektoniske og planlægningsmæssige betragtninger. Dette vil samtidig være med til at give en større variation i boligbebyggelsen i området, da man både får tæt-lav bebyggelse i op til 3 etager, etageboliger i op til 4 etager, og nogle få etagerboliger i op til 6 etager. Bygherre har meldt tilbage, at de ser positivt på Forvaltningens forslag.

       

      Forvaltningen foreslår desuden, at der arbejdes med en bebyggelsesprocent for området som helhed på 100 %. En nærmere præcisering af bebyggelsesprocent for de enkelte delområder, skal foretages i den kommende lokalplanlægning, og vil naturligt blive højere for etageboligbebyggelse og lavere for tæt-lav boligbebyggelse (jf. helhedsplanen).

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:

      -      Med udgangspunkt i helhedsplanen og bygherres ønsker, udlægges lokalplanområdet til tæt-lav boligbebyggelse mod nord, etageboliger og almen service centralt i området og liberalt erhverv og detailhandel mod syd (præcis afgrænsning af delområderne skal der tages stilling til i den kommende lokalplanlægning).
      Herudover gives der mulighed for liberale erhverv, og mindre butikker på højst 200 m2, ved bebyggelse der ligger ud til Hærvejen.

      -      Max etageantal: Højst 3 etager i det nordlige område og højst 4 etager i det sydlige område, samt højst 4 etager for etageboligerne som helhed i den centrale del af området, men med mulighed for opførelse af 20 % af etageboligernes samlede fodaftryk i op til 6 etagers højde.

      -      Byggefelter med mulighed for 6 etager, skal som udgangspunkt kun placeres i tilknytning til den kommende Hærvejsrute, da man således kan fremhæve denne del af området som et mere fortættet og urbant område, og da det giver god mening af fortætte bydelen i retning mod den kommende Banebyplads og Banebro.

      -      Max bebyggelsesprocent: 100% for lokalplanområdet som helhed. En nærmere præcisering af bebyggelsesprocent for de enkelte delområder, skal foretages i den kommende lokalplanlægning, og vil naturligt blive højere for etageboligbebyggelse og lavere for tæt-lav boligbebyggelse (jf. helhedsplanen).

      -      Der udlægges areal til Den Grønne Sti og Hærvejen, og området vejforsynes af den kommende fordelingsvej (Ny Absalonsvej). Den præcise placering, omfang og de bærende principper for disse forløb, skal afklares sideløbende med den kommende projektplan for infrastrukturen, og vil indgå i udarbejdelsen af lokalplanforslaget.

      -      I udvalgte områder skal dele af bygningers facader og/eller tage begrønnes, og der skal arbejdes med LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) på egen grund. Herudover indtænkes der LAR-løsninger og rekreative funktioner ved Hærvejen og Den Grønne Sti, samt gode forbindelser fra boligområder til grønne arealer. Dette skal samlet set være med til at sikre en bæredygtig og grøn bydel – i tråd med helhedsplanen for Viborg Baneby og Natur- og Parkpolitikken for Viborg Kommune.

      -      For at understøtte brugen af kollektiv trafik, og da området ligger mindre end 400 m fra Viborg Banegård, foreslås parkeringsnormen for området reduceret, og der kan i særlige tilfælde ligeledes ske en reduktion i parkeringskravet efter en beregning af mulig dobbeltudnyttelse. Den nøjagtige parkeringsnorm bliver der taget stilling til i udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillægget, og den skal efterfølgende indarbejdes i lokalplanforslaget.

       

      Fordebat

      Der har, i forbindelse med forarbejdet til helhedsplanen for Viborg Baneby, været afholdt fordebat i august 2011.

       

      Miljøvurdering

      Der skal i foråret 2015 gennemføres en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser for at vurdere, om planforslaget skal miljøvurderes.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / økonomiske konsekvenser

      Opkøb af arealer til, anlæggelse af og efterfølgende drift af Den Grønne Sti, Hærvejsruten og Ny Absalonsvej vil medføre en udgift for Viborg Kommune.

       

      Byrådet har fra 2015-18 samlet set afsat 9 mio. kr. til Den Grønne Sti, 12,5 mio. kr. til Hærvejsruten og 17,5 mio. kr. til Ny Absalonsvej og ny vejadgang fra Indre Ringvej.

       

      Forvaltningen er i færd med at lave et oplæg til udgiftsfordeling for disse anlæg mellem Viborg Kommune og områdets private grundejere. Dette forventes forelagt til politisk behandling i foråret 2015.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

      Planlægningen opstartes                                               Primo 2015

      Forslag til projektplan for infrastruktur samt

      endelig godkendelse af principper for lokalplan              Medio 2015

      Planforslag til vedtagelse                                              Ultimo 2015

      Endelig vedtagelse                                                        Primo 2016

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,  

       

      at de nødvendige justeringer indarbejdes i det igangværende forslag til kommuneplantillæg inden dette forelægges til politisk behandling med henblik på offentlig høring i foråret 2015, og

       

      at lokalplanlægningen sættes i gang med udgangspunkt i de beskrevne principper for planlægningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

  • 24 Ansøgning om ny byudvikling ved Randersvej i Viborgs østlige bydel
    • Sagsfremstilling

      Advokat Jens Jakobsen har på vegne af Steffen Vestergård ansøgt om igangsætning af planlægning for et nyt boligområde på ejendommen Randersvej 77 i Viborg. Oversigtskort er i bilag nr. 1. Ansøgningen er i bilag nr. 2.

       

      Ejendommen er på ca. 11,5 ha og ligger udenfor byzone og udenfor planlagt byudvikling øst for Viborg. Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til skovrejsningsområde. Der er endvidere i kommuneplanen udpeget en økologisk forbindelseslinje på en del af ejendommen langs et mindre vandløb og naturområder (økologiske forbindelseslinjer fungerer som levesteder og spredningsveje for planter og dyr). Området er i kommuneplanens byskitser udlagt til naturområde og økologisk forbindelseslinje. Se bilag nr. 3.

       

      Ansøger ønsker at udstykke 70 – 80 parcelhuse og foreslår, at der etableres vejadgang enten fra Randersvej via en rundkørsel eller fra Skaldehøjvej.

       

      Forvaltningen bemærkninger

      Det ansøgte strider grundlæggende mod kommuneplanens bestemmelser om byudvikling og beskyttelse af natur og landskaber.

       

      Der ansøges jævnligt om nye byudviklingsområder i og omkring Viborg med baggrund i, at den største vækst i kommunen naturligt er i Viborg By. Det er Forvaltningens holdning, at alle ansøgninger bør ses i en sammenhæng. Hvis ansøgningerne behandles enkeltvis opstår der manglende sammenhænge i byens udvikling herunder manglende sammenhænge i infrastruktur og boligsammensætning.

       

      Forvaltningen forventer i juni måned at kunne forelægge en sag om igangsætning af kommuneplantillæg for byudvikling i Viborg by for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at ansøgningen afventer behandling i forbindelse med at der udarbejdes et samlet tillæg for byudviklingen i Viborg, som forventes igangsat primo 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

  • 25 Ansøgning om ændret anvendelse for ejendommene St. Sct. Hans Gade 2-4 i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Der foreligger en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen om en ændret anvendelse for ejendommene St. Sct. Hans Gade 2 – 4, Viborg, således der kan etableres boliger i stueetagen.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Ejendommene ligger centralt i Viborg langs østsiden af St. Sct. Hans Gade på overgangen mellem middelalderbyen omkring domkirken og handelsgaderne mod syd og vest.

       

      Bygningerne langs østsiden af St. Sct. Hans Gade har alle en høj eller middel bevaringsværdi.

       

      Tidligere politisk behandling

      Teknisk Udvalg vedtog på møde den 2. april 2014 (sag nr. 5) forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 379, som ændrer anvendelsesbestemmelserne for ejendommene St. Sct. Hans Gade 2 (Stiftamtmandsgården) og Nytorv 4 (Den Liiden Gaard), således der kan etableres boliger i stueetagen mod Nytorv.

       

      Byrådet vedtog på møde den 25. februar 2015 (sag nr. 24) en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til ensretning af Ll. Sct. Hans Gade mod vest på strækningen mellem St. Sct. Hans Gade og Gravene med rådighedsbeløb i 2015. Herved forventes årsdøgntrafikken over Nytorv at blive reduceret fra 2.500 til 500 køretøjer.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 379, samt tillæg nr. 1 til lokalplanen.

       

      Lokalplanen har blandt andet til formål at sikre den historiske bystruktur, og at udvikling og fornyelse sker med respekt for det historiske bymiljø og den eksisterende bebyggelse.

       

      Ejendommene ligger inden for delområde II, der udlægger området til centerformål. Ifølge lokalplanens § 3.2, kan der ikke etableres boliger i stueetagen mod St. Sct. Hans Gade.

       

      Ansøgningen er ikke i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et tillæg til lokalplan nr. 379.

       

      Kommuneplan

      Ejendommene ligger i rammeområde VIBM.C1.08 i Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. Ejendommene er endvidere omfattet af butiksområde for Viborg bymidte VIBM.D1. Ifølge særbestemmelserne for Viborg Bymidte skal randbebyggelsen i stueetagen mod Sct. Hans gade og Nytorv overvejende anvendes til butikker, restaurationer og butikslignende liberale erhverv med behov for facadeareal.

       

      Ansøgningen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2013-2025.

       

      Trafikplan for Viborg Midtby

      Byrådet vedtog den 29. februar 2012 (sag nr. 55) Trafikplan for Viborg Midtby. Ifølge trafikplanen skal Middelalderbyen

      fredeliggøres og planen indeholder tiltag om dels at opprioritere ophold og den gående trafik i Middelalderbyen og dels at reducere den gennemkørende trafik over Nytorv. Tiltaget omfatter en ensretning af Ll. Sct. Hans Gade mod vest på strækningen mellem St. Sct. Hans Gade og Gravene.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:

       

      Tillæg til Kommuneplan 2013-2025

      Særbestemmelserne under Viborg Bymidte ændres, så anvendelsesbestemmelsen om, at randbebyggelse i stueetagen overvejende skal anvendes til butikker, restaurationer og butikslignende liberale erhverv med behov for facadeareal ikke længere gælder for Sct. Hans Gade.

       

      Gaden er som følge af udfordringer i detailhandelen under omdannelse og flere bygninger har desuden en facadeudformning, der ikke vurderes velegnede til erhverv med behov for facadeareal.

      Der er desuden tale om eksisterende ejendomme i et centerområde, hvor der er både boliger og

      erhverv.

       

      Ejer af ejendommen St. Sct. Hans Gade 10/Ll. Sct. Hans Gade 24 har tidligere påpeget, at der bør gives mulighed for at ændre erhvervslejemålet til bolig på grund af udfordringer i detailhandlen.

       

      Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om forudgående offentlighed, jf. planlovens § 23 c, da der er tale om en mindre ændring i kommuneplanens rammedel.

       

      Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 379

      Forvaltningen foreslår, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:

       

      Der gives mulighed for at etablere boliger i stueetagen langs hele østsiden af St. Sct. Hans Gade.

       

      Muligheden for at etablere centerformål i form af boliger (over stueetagen), butikker, administration, almen service, hoteller, restaurationer, liberale erhverv, kunsthåndværk, småværksteder og klinikker fastholdes.

       

      Støj

      Der er tidligere udarbejdet støjmåling for stueetagen langs St. Sct. Hans Gade 4: 64,5 dB (A) og 8: 63,2 dB (A). Målingerne overstiger de vejledende grænseværdier for udendørs vejtrafik i forhold til at planlægge for boliger (grænseværdi 58 dB).

       

      Som beskrevet ovenfor forventes årsdøgntrafikken over Nytorv dog at blive reduceret fra 2.500 til 500 køretøjer som et resultat af den kommende ensretning af Ll. Sct. Hans Gade.

       

      I henhold til planloven skal der sikres afskærmningsforanstaltninger, hvis der udlægges nye boliger i støjbelastede områder.

       

      Det vil derfor være en forudsætning for at etablere boliger i stueetagen, at det kan dokumenteres, at de indvendige grænseværdier for boliger (30 dB dag og 25 dB nat) kan overholdes. I praksis vurderer Forvaltningen, at dette kan opfyldes med eksempelvis støj-glas. Der vil ikke kunne etableres udendørs opholdsarealer mod gaden, og de lukkede gårdrum på den anden side er godt beskyttet støjmæssigt.

       

      Lokalplanens nuværende bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden og herunder vinduer fastholdes og vil fortsat skulle opfyldes i henhold til bygningernes bevaringsværdi.

       

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for tillæg til lokalplanen:

      Planforslag til vedtagelse          Juni 2015

      Offentlig høring:                                    Juli/August 2015

      Endelig vedtagelse:                   Oktober 2015

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,  

       

      at planlægningen sættes i gang som beskrevet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

       

      Nina Hygum, Ib Bjerregaard og Åse Kubel Høeg stemmer imod, idet de ønsker at fastholde butiksarealerne.

  • 26 Boligselskabet Viborg, afdeling 42, Liseborg Bakke (etape 2) - godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) af 20 almene familieboliger (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Historik, skema A

      Byrådet godkendte den 17. december 2014 (sag nr. 16) en ansøgning fra Boligselskabet Viborg, afdeling 42 om tilsagn (skema A) til opførelse af 20 almene familieboliger beliggende på Liseborg Bakke, etape 2, i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 40.248.000 kr. Samtidigt godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 4.025.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.

       

      Projektbeskrivelse, Skema B

      Ved ansøgning modtaget den 9. februar 2015 og med supplerende materiale af 18. februar søger Boligselskabet Viborg om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 40.119.000 kr. til at opføre 20 familieboliger med carporte, etape 2.

       

      Boligerne opføres tilsvarende etape 1, som tæt-lavt byggeri i et plan. 8 boliger opføres med carport og skur i tilknytning til boligen, og 12 boliger bygges som dobbelt- og tripelhuse, hvor parkering og skure er beliggende på 2 tilstødende fællesområder. Alle boliger får terrasse og have til boligen. Situationsplaner fremgår af bilag nr. 1.

       

      Facaderne opføres i lysegrå tegl med mørkegrå tilbagetrukne felter. Tagkonstruktionerne opføres med ensidig taghældning, og med tagpap. Alle boliger opføres som lavenergiklasse 2015 ved passive tiltag, dog suppleres boligerne med solceller.

       

      Bebyggelsen opføres på et meget kuperet areal, hvor adgangsforhold, boliger og terrasser bliver opført i henhold til Kommunens ”Tjekliste for tilgængelighed i offentlig støttet byggeri”. Til at understøtte landskabet og dermed undgå støttemure bliver 12 haver opført på det skrånende terræn. Adgangen fra terrasser vil for disse boliger blive via trapper på maksimalt 60 cm (svarende til 3 trin). Snittegning fremgår af bilag nr. 2.

       

      Finansiering

      Etape 2 blev udbudt som en option i forbindelse med udbuddet af etape 1, der blev udbudt i begrænset totalentreprise i august 2014. Det økonomisk mest fordelagtige bud blev valgt. På grund af den, for etape 2, tidlige licitation har bygherren afsat 362.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden.

       

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      2137 m² bolig x 18.820 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 40.218.000 kr.

       

      Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B reduceret med 129.000 kr. (fra 40.248.000 kr. til 40.119.000 kr.). Boligselskabet Viborg har forklaret reduktionen med, at de i forbindelse med udlejning af etape 1, har modtaget tilbagemeldinger på de boligtyper, som er mest efterspurgte, og derfor har ændret en planlagt 4-værelsesbolig til en 3-værelsesbolig, hvorved det samlede boligareal er reduceret fra 2.155 m2 til 2.137 m2. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 3.

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 4.012.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 40.119.000 kr. Grundkapitallånet er fra skema A til skema B reduceret med 13.000 kr. (4.025.000 kr. – 4.012.000 kr.)

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

       

        2 %

      beboerindskud 

      802.000 kr.

      10 %

      kommunal grundkapital

      4.012.000 kr.

      88 %

      realkreditlån

      35.305.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

      40.119.000 kr.

       

      Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 100.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 54,18 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 19.128.000 kr. (54,18 % af 35.305.000 kr.)

       

      Ejerforhold

      Boligselskabet Viborg har erhvervet en storparcel af Viborg Kommune. Parcellen er udstykket, således at hver afdeling kan få tinglyst adkomst til sin del, hvilket er et krav i lovgivningen med henblik på at sikre afdelingernes økonomiske uafhængighed af andre afdelinger og af boligorganisationen. 

      I øjeblikket er alle arealerne tinglyst med ” Afdeling 41 Liseborg Bakke I” som ejer. Denne afdeling sælger videre til ” Afdeling 42 Liseborg Bakke II” (etape 2) og en kommende ”Afdeling 43 Liseborg Bakke III” (etape 3).

       

      Videreoverdragelsen til de kommende afdelinger, der skal stå for opførelsen af de respektive etaper, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, således at der kan ske fornøden tinglysningsmæssig berigtigelse. Boligselskabet ønsker at berigtige overdragelsen også for så vidt angår den sidste afdeling (etape 3), som endnu ikke har modtaget et forhåndstilsagn (skema A) for at lette tinglysningen af realkreditlån m.fl. på ejendommene. Skulle afdelingen mod forventning ikke opnå et tilsagn, vil arealet skulle afhændes til anden side.

       

      Krav i forhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.

       

      Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 844 kr./m² for første driftsår.

       

      Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 4.

       

      Skema C

      Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.

       

      Da der er tale om et etapebyggeri, har boligselskabet mulighed for at beslutte, at de enkelte afdelinger (etaper) skal sammenlægges efter projektets opførelse. Den beregnede foreløbige leje vil derfor være gældende, indtil den sidste etape er opført, hvorefter den endelige leje kan beregnes og godkendes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Boligselskabet Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 40.119.000 kr. for 20 almene boliger med carporte i afdeling 42, beliggende på Liseborg Bakke i Viborg (skema B) godkendes, på betingelse af, at afdeling 42 før byggeriets påbegyndelse opfylder kravet om tinglyst ejendomsret i støttebekendtgørelsens § 22,

       

      at det godkendes, at afdeling 41 Liseborg Bakke I (etape 1) videreoverdrager dele af storparcellen til henholdsvis afdeling 42 Liseborg Bakke II (etape 2) samt til en kommende afdeling 43 Liseborg Bakke III (etape 3),

       

      at det kommunale grundkapitallån på 4.012.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,

       

      at der til dækning af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en udlånsbevilling på 4.012.000 kr. til konto ”Boligselskabet Viborg, 20 almene familieboliger på Liseborg Bakke, etape 2” med rådighedsbeløb i 2015, der finansieres af det på samme konto i 2015 afsatte rådighedsbeløb på 4.025.000 kr.,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet,

       

      at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 844 kr./m² for første driftsår godkendes, og

       

      at gebyrindtægten på 100.000 kr. indgår i Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 27 Revision af Viborg Kommunes beredskabsplan, herunder vedtagelse af en egentlig beredskabspolitik
    • Sagsfremstilling

      Beredskabskommissionen behandlede sagen på sit møde den 2. december 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Viborg Kommunes nuværende beredskabsplan skal i medfør af Beredskabslovens bestemmelser i Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 § 25 revideres mindst en gang i hver valgperiode.

       

      Beredskabsstyrelsen anbefaler nu, at kommunen i forbindelse med revision af beredskabsplanen udarbejder en egentlig beredskabspolitik, som skal danne grundlag for selve beredskabshandleplanen og dens virke.

       

      Beredskabsafdelingen har derfor udarbejdet forslag til Viborg Kommunes første egentlige beredskabspolitik.

       

      Formålet med beredskabspolitikken er at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunens eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses.

       

      Samtidig tydeliggøres ansvaret hos forvaltningerne og relevante aktører. Politikken er en samlende ramme for den overordnede beredskabsplan, med tilhørende beredskabshandleplan og delplaner for specifikke områder som eksempelvis vandforureninger.

       

      Forslaget til beredskabspolitikken har været forelagt Direktionen og Hoved MED.

      Direktionen og Hoved MED har godkendt det fremlagte forslag til beredskabspolitikken.

       

      Beredskabspolitikkens intentioner udføres igennem beredskabshandleplanen, der overordnet anviser, hvorledes store komplekse hændelser, ulykker og katastrofer håndteres, så kommunen hurtigst muligt vender tilbage til normal drift.

       

      De enkelte forvaltninger / afdelinger / selvstændige enheder udarbejder egne specifikke og detaljerede delplaner for ”sikker drift” af egne kritiske funktioner, herunder krisestyring i egen forvaltning/afdeling.

       

      Faktuelt om beredskabsplanen.

       

      Beredskabsstyrelsen har flg. anbefalinger til de kommunale beredskabspolitikker:

       

      •     Forpligtiger organisationen til arbejdet med beredskabsplanlægning.

      •     Fastlægger de overordnede rammer for beredskabsplanlægning.

      •     Viser organisationens brugere og samarbejdspartnere, at organisationen tager  sit beredskabsansvar alvorligt.

       

      Med Viborg Kommunes nye beredskabspolitik synliggøres rammer og formål med beredskabet og tydeliggørelse ansvaret i linjeorganisationen.

       

       

      Økonomiske konsekvenser.

       

      Hver enkelt forvaltning / afdeling afholder egne udgifter til udarbejdelse af delplaner, afholdelse af øvelser og eventuelle kurser. 

       

       

      Faglig vurdering.

       

      En samlet politik for beredskabet i Viborg Kommune med et tydeligt decentralt placeret ansvar for håndtering af kriser vil understøtte, at drifts- og serviceniveauerne kan opretholdes eller hurtigst muligt reetableres til normal drift i tilfælde af store komplekse hændelser, ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

       

      På Beredskabskommissionsmødet den 9. april 2014 bemærkede kommissionen til det fremlagte forslag, at der i indledningen tydeligt skal fremgå, at Beredskabsplanen er en plan for Viborg Kommune som administrativ enhed, samt at der udarbejdes en oversigt over de forvaltninger / afdelinger / selvstændige enheder, som Beredskabsplanen omhandler.

       

      Ovenstående er indarbejdet i det fremlage forslag 2, som blev godkendt på mødet den 11. juni 2014.

       

      Beredskabsstyrelses udtalelse er vedlagt som bilag.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Konst. brandchef indstiller.

       

      At Beredskabsstyrelsens sammenfatning og anbefalinger tages til efterretning.

       

      At forslag til ny revideret Beredskabsplan fremsendes Byrådet til endelig vedtagelse.

    • Beslutning i Beredskabskommissionen den 02-12-2014

      Fraværende: Jeanette Enevoldsen, Johnny F. Andresen

      Konst. brandchefs indstilling godkendt.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Efter Beredskabskommissionens behandling af sagen den 2. december 2014 er tilføjet to nye bilag: Revideret beredskabsplan som nyt bilag nr. 2 og beredskabsplan som nyt bilag nr. 3.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Beredskabsstyrelsens sammenfatning og anbefalinger tages til efterretning,

       

      at forslag til ny revideret beredskabsplan vedtages endeligt, og

       

      at forslag til beredskabspolitik vedtages endeligt.

  • 28 Forslag til lokalplan 437 for et område til solvarme. og varmepumpeanlæg ved Kølsenvej i Løgstrup og Kommuneplantillæg nr. 34 for et omåde til tekniske anlæg
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Der er ønske om at opføre et solvarmeanlæg i Løgstrup. Gældende planlægning giver ikke mulighed for dette, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 22. oktober 2014 (sag nr. 8) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et solvarme- og varmepumpeanlæg ved Kølsenvej i Løgstrup.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i Løgstrup umiddelbart nord for Kølsenvej. Det ligger i landzone og i kystbaglandet. Området anvendes i dag til landbrugsdrift og har ikke tidligere været omfattet af kommunal planlægning.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Området er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

       

      De udlagte områder ligger indenfor kystnærhedszonen, hvor det gælder, at de skal friholdes for byggeri og anlæg, der ikke planlægningsmæssigt eller funktionelt er afhængig af en kystnær beliggenhed.

       

      Det er undersøgt, om de udlagte erhvervsområder i Kommuneplanen kunne anvendes til solvarmeanlæg, men afstanden fra varmeværket til disse er for stor til, at det har interesse for varmeværket.

       

      Hele Løgstrup ligger i kystbaglandet, som er den del af kystnærhedszonen, der ikke opleves som en væsentlig del af kystlandskabet.

       

      De to rammeområder er udlagt indenfor kystbaglandet.

       

      Forudgående offentlighed

      Da lokalplanlægningen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Området ligger uden for kommuneplanens rammeområder, og derfor er der gennemført forudgående offentlighed.

       

      Byrådet indkaldte fra 6. november 2014 til den 3. december 2014 ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålet var, hvordan påvirker anlægget kystlandskabet.

       

      Der kom 2 bemærkninger under den forudgående offentlighed. Den ene bemærkning var underskrevet af 78 borgere, der ønsker akkumuleringstanken placeret i tilknytning til solpanelerne i det åbne land. Også den anden bemærkning handler om akkumuleringstanken. Der indkom en bemærkning efter høringsfristens udløb. Bemærkningerne og forvaltningens vurdering af disse er i bilag 2 og 3.

       

      Der blev afholdt et forudgående borgermøde den 20. november 2014. Debatten drejede sig hovedsageligt om anlæggets påvirkning af kystlandskabet og placering af akkumuleringstanken.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 437 og et udkast til forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag 4.

       

      Forslag til lokalplan nr. 437

      Lokalplanforslaget udlægger området til teknisk anlæg i form af solvarmeanlæg og giver mulighed for at etablere en akkumuleringstank, en teknikbygning og et solpanelområde. Vejadgang sker fra Kølsenvej.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at udlægge området til tekniske anlæg i form af solvarmeanlæg, at reducere den visuelle påvirkning fra anlægget, at sikre etablering af beplantningsbælter og mindske påvirkningen af kystlandskabet.

       

      Forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Med forslaget udlægges to nye rammeområder.

       

      Overtagelsespligt

      Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af Kommunen.

      Delområde I overføres med lokalplanens vedtagelse til byzone.

       

      Miljøvurdering

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      VVM

      Planlægningen kan give mulighed for konkrete projekter, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse med kommuneplantillæg.

       

      Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. VVM.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for Kommunen. Planforslagene skal derfor vedtages af Byrådet.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 437 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

       

      at forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger. og

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-03-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 437 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

       

      at forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 29 Helhedsplan for domkirkeområdet i Viborg (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet besluttede i møde 8. oktober 2014 i forbindelse med 2. behandling af budgettet, at afsætte 500.000 kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for domkirkeområdet i 2015.

       

      Baggrunden herfor var en gennemført proces der indeholdt følgende elementer:

       

      ·         Møde med Bygningsstyrelsen om Vestre Landsret for at afklare hvilke forventninger, Bygningsstyrelsen har i forbindelse med et salg.

      ·         Gennemgang af mulighederne for domkirkeområdet.

      ·         Seminar med deltagelse af kirke-, museums-, erhvervs-, kommune- og funding-repræsentanter.

       

      Den gennemførte proces pegede på et åbenlyst udviklingspotentiale af domkirkeområdet på baggrund af de enestående kvaliteter og historiske betydninger, området har. Udarbejdelse af en helhedsplan, der ser området i helhed og samler en række elementer – såvel fysiske som en række begivenheder – vil kunne give et godt grundlag for en større fundraising.

       

      Til udarbejdelse af helhedsplanen søges en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr.

       

      Helhedsplanen udarbejdes i 2015 ud fra følgende overordnede tids- og procesplan:

       

      Februar 2015

      Udbudsopgaven sendes til 3 rådgiverhold. Rådgiver udvælges.

       

      Marts - april 2015

      Rådgiver udarbejder udkast til helhedsplan.

       

      Juni 2015

      Politisk behandling og møde med eksterne samarbejdspartnere om udkast.

      Bearbejdet forslag til helhedsplan præsenteres på Snapstinget/offentlig høring.

       

      Juli 2015

      Rådgiver færdiggør helhedsplanen

       

      August/september 2015

      Byrådet budgetkonference: behandling af den færdige plan og udvælgelse af strategi for det videre forløb.”

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at processen med udarbejdelse af helhedsplanen for domkirkeområdet fortsættes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Helhedsplan Domkirkeområdet” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at nettoanlægsudgiften på 500.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på investeringsoversigten for 2015 til ”Helhedsplan Domkirkeområdet”.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 05-03-2015

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at processen med udarbejdelse af helhedsplanen for domkirkeområdet fortsættes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Helhedsplan Domkirkeområdet” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at nettoanlægsudgiften på 500.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på investeringsoversigten for 2015 til ”Helhedsplan Domkirkeområdet”.

       

      Herudover foreslår Kultur- og Fritidsudvalget, at der afholdes fællesmøde med Teknisk Udvalg, hvor hovedelementerne i forslag til helhedsplan for området kan drøftes og at udvalget herefter genoptager drøftelser med udpeget rådgiver på opgaven.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

  • 30 Frigivelse af midler til velfærdsteknologi 2015 på Socialområdet (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Ved budgetforliget for 2015 blev der i anlægsbudgettet afsat en pulje på 1 mio. kr. i hvert af årene 2015-2018 til investering i velfærdsteknologi på Socialområdet.

       

      Formål

      Formålet med implementering af velfærdsteknologiske løsninger indenfor Socialområdet er at skabe mere effektive løsninger for borgerne. Dette med fokus på at øge borgernes mestringsevne samt styrke medarbejdernes arbejdsmiljø.

       

      Initiativer på Socialområdet 2015-2018

      Inden for området sættes der overordnet fokus på især to typer af velfærdsteknologiske løsninger - kommunikationsteknologi og omsorgsteknologiske løsninger.

       

      Det foreslås, at der sættes yderlige fokus på:

      ·         Screening af tilbudsviften i forhold til indførelse og implementering af velfærds- og omsorgsteknologiske løsninger

      ·         At borgere der modtager visiterede ydelser fra Socialafdelingen, løbende bliver screenet i forhold til, om den enkelte kan opnå større livskvalitet ved hjælp af velfærds- og/eller omsorgsteknologiske løsninger

      ·         At implementering af kommunikationsredskaber såsom tablets/smartphones med Apps til struktur af hverdagen øger borgernes selvstændighed

      ·         At implementering af kommunikationsredskaber såsom tablets/smartphones kan være medvirkende til en effektivisering af medarbejdernes administrative funktioner 

      ·         Den virtuelle samtale med borgeren

      ·         Infoskærme, planlægningsskærme og skærme til videokonference for både borgere, pårørende og medarbejdere

       

      Finansiering

      På investeringsoversigten er der i 2015 og hvert af årene 2016-2018 afsat en pulje på 1.000.000 kr.”

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at       forslag til fremtidige tiltag i forbindelse med indførelse af ny velfærdsteknologi godkendes,

       

      at       der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Investering i velfærdsteknologi” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at       udgiften på 1.000.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-03-2015

      Fraværende: Gregers Laigaard

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at forslag til fremtidige tiltag i forbindelse med indførelse af ny velfærdsteknologi

      godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Investering i

      velfærdsteknologi”

      med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 1.000.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på

      investeringsoversigten for 2015 til projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 31 Godkendelse af vedtægter for Udsatterådet i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      Byrådet besluttede på mødet den 28. april 2010 (sag nr. 191) at oprette et ’Fattigdomsråd’ i Viborg Kommune. Med baggrund i den ændrede udvalgsstruktur i Viborg Kommune og ønsker fra Handicaprådet, er der nu behov for en revision rådets vedtægter. Ændringer af vedtægterne besluttes af Byrådet i samarbejde med Fattigdomsrådet.

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udgør størstedelen af det nuværende Fattigdomsråds basisråd. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede derfor på mødet den 6. januar 2015 (sag nr. 8) ønsker til rådets fremtidige navn, opgaver, kompetence og sammensætning. Ligeledes har Handicaprådet og Ældrerådet, hvis formænd er medlemmer af Fattigdomsrådet, bidraget med input og bemærkninger til revisionen af Fattigdomsrådets vedtægter. Det skete på rådenes møder hhv. den 15. januar 2015 og den 4. februar 2015.

       

      Fattigdomsråd og Udsatteråd

      Fattigdomsrådet i Viborg er oprettet som parallel til de ’udsatteråd’ som aktuelt er oprettet i 27 af landets kommuner. Et udsatteråd er tilknyttet en bestemt kommune og arbejder for bedre forhold og indsatser for socialt udsatte borgere i kommunen. Det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vil oprette et udsatteråd.

       

      Der er ingen fast model for sammensætningen af udsatteråd. Sammensætningen afhænger af rådets rolle i hver enkelt kommune.

       

      Foruden de lokale udsatteråd findes ’Rådet for Socialt Udsatte’, som er et uafhængigt råd under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Rådet er ikke en paraplyorganisation for de kommunale udsatteråd, men bakker op om de kommunale udsatteråd og mener at kommunerne bør pålægges at nedsætte et udsatteråd.

       

      Fra Fattigdomsråd til Udsatteråd

      Der er i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicapråd og Ældreråd enighed om at anbefale, at Fattigdomsrådet skifter navn til ’Udsatterådet i Viborg’, således at der sker en harmonisering med landets øvrige råd med samme formål og målgruppe, og rådets stemme dermed styrkes.

       

      Modeller for rådets fremtidige organisering

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, samt Handicapråd og Ældreråd er på ovennævnte møder blevet præsenteret for to modeller for rådets fremtidige organisering:

       

      • Model A viderefører rådets nuværende organisering.
      • Model B indebærer ændringer i forhold til formål, opgaver og sammensætning.

       

      Der er i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, samt i både Handicapråd og Ældreråd enighed om at anbefale model B, og dermed ændringer i rådets formål, opgaver og sammensætning.

       

      Ny sammensætning

      Rådet sammensættes frem over ud fra et 3/3/3-princip, dvs. en tredjedel brugere, en tredjedel professionelle og en tredjedel personligt udpegede medlemmer. Rådet sammensættes med 9-15 medlemmer.

       

      Rådet, herunder formanden, udpeges af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, efter indstilling fra interessegrupper og organisationer.

       

      Den nye model muliggør en bredere repræsentation af udsatteområdets interessenter i rådet. Sammensætningen medfører, at en stor del af rådets medlemmer færdes blandt udsatte grupper og dermed kan bringe aktuelle ideer og ønsker ind i rådsarbejdet. 

       

      Nye formål og opgaver

      I forslaget til nye vedtægter, er formålsparagraffen er ændret, således at rådet frem over har til formål at skabe fokus på temaer og problemstillinger, som vedrører udsatte grupper.

       

      Det betyder, at rådet frem over i højere grad end tidligere, har til opgave at skabe fokus, synlighed og opmærksomhed omkring aktuelle temaer, spørgsmål og indsatser, som vedrører udsatte grupper, og dermed bidrage til at dagsordenssætte udsatte gruppers forhold, både lokalt og nationalt.

       

      Rådet er ikke et høringsorgan, og skal derfor ikke høres i alle spørgsmål omkring udsatte grupper. Dog kan der indkaldes til ekstraordinære møder, ved behov for at rådet giver vejledende udtalelser om særlige og omfattende tiltag vedrørende udsatte grupper.

       

      Bemærkninger fra Handicapråd og Ældreråd

      Kommentarer, spørgsmål og anbefalinger fra Handicapråd og Ældreråd, samt forvaltningens bemærkninger hertil, fremgår af bilag 2.

       

      Plan for etablering af Udsatterådet i Viborg

      Forvaltningen foreslår, at processen omkring indstilling og udpegning af medlemmer af et nyt Udsatteråd følger denne plan:

       

      12. marts 2015

      Byrådets godkendelse af vedtægter for Udsatterådet i Viborg

      1.- 30. april 2015

      Indstillingsperiode

      26. maj 2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets udpegning af medlemmer til Udsatterådet i Viborg

      Juni 2015

      Konstituerende møde i Udsatterådet i Viborg

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til vedtægter for Udsatterådet i Viborg godkendes,

       

      at planen for etablering af Udsatterådet i Viborg godkendes.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-03-2015

      Fraværende: Gregers Laigaard

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til vedtægter for Udsatterådet i Viborg godkendes,

       

      at planen for etablering af Udsatterådet i Viborg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, idet funktionsperioden for Udsatterådet rettelig skal være til og med udgangen af 2017 (§12 i vedtægterne, bilag nr. 1) og dato for ikrafttræden skal være den 25. marts 2015 (§16 i vedtægterne, bilag nr. 1).

  • 32 Tilsagn om puljemidler til Projekt "Grib Chancen", forsøg med integrationspålæg
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I et samarbejde med 2 anden aktører fra henholdsvis beskæftigelsesområdet og integrationsområdet har Viborg Kommune sammen med en række andre kommuner søgt og fået bevilget tilskud fra en statslig ”Pulje vedrørende forsøg med integrationspålæg til ikke-vestlige indvandrere over 30 år”.

       

      Der er tale om et forløb over 20 måneder, hvor Viborg Kommune deltager med i alt 60 borgere, ikke-vestlige indvandrere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder på grund af manglende danskkundskaber.

       

      Borgerne i målgruppen er uden for ”introduktionsperioden”, og har således opbrugt deres ret til at modtage danskundervisning efter integrationsloven.

       

      Projektet, som for hver deltager strækker sig over 12 måneder, er bygget op om følgende hovedelementer:

       

      •        Et intensivt og afklarende samtaleforløb af maks. 6 ugers varighed

      •        Et job eller en virksomhedspraktik på en dansk arbejdsplads senest efter 6 uger

      •        En fast mentor/støtteperson igennem hele forløbet

       

      Centralt i projektet er, at borgeren i størstedelen af projektet er i arbejde på en almindelig dansk arbejdsplads.

       

      Her afdækkes, om der er behov for supplerende indsatser som f.eks. danskundervisning, faglig opkvalificering eller indsatser fra social- og sundhedsområdet, således at evt. supplerende indsatser kan sættes i værk med henblik på, at borgerne kan opnå og fastholde ansættelse i et ordinært job.

       

      Et andet centralt element i projektet er, at borgerne igennem hele forløbet følges af en personlig mentor.

       

      Mentoren er den lediges personlige støtte og skal bidrage til, at evt. hindringer for, at borgeren finder sig til rette i arbejdet, håndteres. Dels i relation til hjemlige, familiemæssige eller kulturelle forhold, dels i relation til spørgsmål, der vedrører jobbet og arbejdspladsen.

       

      Det ligger i mentorbegrebet, at støtten udfases i takt med, at den ledige finder sig til rette i arbejdet.

       

      For de deltagende borgere er formålet, at han eller hun ved afslutningen af forløbet er i ordinært job.

       

      Viborg Kommune har tidligere samarbejdet med Integro, der er den ene af de 2 anden aktører. Firmaet har stor erfaring indenfor den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats.

       

      Den anden er Jobspartner, der har udviklet sig fra at være tolkebureau til at tilbyde en bredere indsats, hvor tolk og mentorfunktion samles på en og samme person, og Jobspartner bliver således garanten for, at projektet tager hånd om sproglige og evt. kulturelle udfordringer.

       

      Der er bevilget kr. 15.000 i tilskud pr. borger svarende til kr. 900.000,- i hele projektperioden.

       

       

      Økonomi

      Til de i alt 9 kommuner i projektet er der fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) bevilget 5.325.000 kr. svarende til 15.000 kr. pr. deltager, hvilket for Viborg Kommune andrager 900.000 kr.

       

      Betalingen for projektet til Integro og Jobs Partner udgør pr. borger 15.000 kr. + op til 15.000 kr. i bonus i hele projektperioden. Samlet for 60 borgere svarer det til 1.800.000 kr. i hele projektperioden.

       

      Viborg Kommunes samlede maksimale medfinansiering er således på 900.000,- (1.800.000 kr. – 900.000 kr.) som finansieres af kommunens sparede udgifter til forsørgelse.

       

      Således er forventningen jf. projektbeskrivelsen, at 50 % af deltagerne i løbet af projektet kommer i ordinært job og bliver selvforsørgende (I skemaet nedenfor er regnet med 30 %).

      Deltagerne, som ikke er i ordinært job, vil i størstedelen af projektperioden være i virksomhedspraktik eller løntilskud, og dermed udløse den høje statsrefusion på forsørgelsesudgifterne (50 % ved virksomhedspraktik imod nuværende 30 %).

       

      På den baggrund kan følgende forsigtige regnestykke opstilles:

      Mindre udgifter til forsørgelsesudgifter

      15 personer i ordinært job i 6 måneder á 10.000 kr.

      450.000,-

      45 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 10 måneder

      (45 x 10.000 kr./md. x 10 mdr. x 20 %)

       

      900.000,-

      Samlet besparelse på forsørgelsesudgifter

      1.350.000,-

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender projektet,

       

      at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet” indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater, og

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-03-2015

      Fraværende: Gregers Laigaard

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte projektet.

       

      De økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet” indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019,

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater, og

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 33 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 445 for et boligområde ved Høegsvej og Jernbanegade i Hammershøj samt forslag til tillæg nr. 40 til kommuneplan 2013-2021
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 22. oktober 2014 (sag nr. 21) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 445 for et boligområde ved Høegsvej og Jernbanegade i Hammershøj samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 30. oktober til den 24. december 2014.

       

      Planforslagene har nu været i offentlig høring, og der foreligger nu et nyt lokalplanforslag med ændringer med baggrund i høringen.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene med tilhørende redegørelser fremgår af bilag nr. 2.

       

      Forslag til lokalplan nr.445

      Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål, almen service, butikker og lignende og udlægger areal til rekreative grønne områder samt spejderaktiviteter.

      Lokalplanforslaget sikrer blandt andet:

      ·           At karakteren af bykerne omkring Randersvej og Jernbanegade styrkes.

      ·           At ny bebyggelse matcher nabobebyggelserne, hvad angår placering, omfang og materialevalg.

      ·           At områdets eksisterende rekreative arealer forbliver offentligt tilgængelige.

       

      Forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 40 til kommuneplanen, der

      ·           ændrer afgrænsningerne mellem rammeområder HAMM.B4.03, HAMM.C1.01 og HAMM.R1.01.

      ·           tilføjer en særbestemmelse til rammeområde HAMM.B4.03 om, at der må være spejderaktiviteter på ejendommen Jernbanegade 27.

      ·           justerer udpegningen af kirkeomgivelsen ved Hammershøj Kirke, jævnfør retningslinie 7.2. samt afgrænsningen af område, hvor skovtilplantning er uønsket.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 5 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.

      Der er ikke kommet høringssvar til forslag til kommuneplantillæg. 

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A. Anvendelse

      B. Vejbyggelinjer

      C. Vejadgang

      D. Teknisk forsyning

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 4.

        

       

      Økonomiske konsekvenser

      Viborg Kommune ejer hele området inklusiv de to bygninger, som de daginstitutioner, der i dag er i området. Der vil være udgifter forbundet med nedrivning af ejendommen Høegsvej 2 på i alt ca. 150.000 kr. Værdien af grundsalg er endnu ikke anslået.  

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø anbefaler, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til lokalplan nr. 445 vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer.

       

      at forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages endeligt uden ændringer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Fraværende: Martin Sanderhoff

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til lokalplan nr. 445 vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og

       

      at forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 - 2025 vedtages endeligt uden ændringer.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 34 Igangsætning af planlægning for et solvarmeanlæg i Ørum
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      Ørum Varmeværk ønsker at etablere et solvarmeanlæg ved Ørum. Det kræver ændret planlægning. Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen fra Ørum Varmeværk er i bilag 2.

       

      Ansøgningen vedrører en del af ejendommen matr. nr. 1ak, Ørum By, Ørum, som grænser op til Østergade og Ørum Kirke. Ejendommen er delt af en privat fællesvej med overkørsel til Østergade, og projektområdet ligger øst for denne vej. Området er omgivet af marker og den nærmeste bebyggelse ligger ca. 100 m fra området. Det er et areal på 3,4 ha på en dyrket mark, som ejes af Ørum-Viskum-Vejrum Menighedsråd. Menighedsrådet har givet fuldmagt til, at varmeværket kan varetage dialog med kommunen om plansagen.

       

      Tidligere politisk behandling

      På anmodning fra Ørum Varmeværk besluttede Teknisk Udvalg på møde den 13. august 2014 (sag nr. 8) at igangsætte planlægningen med udarbejdelse af et tillæg til lokalplan nr. 65, så erhvervsområdet i Ørum kan anvendes til tekniske anlæg til kollektiv varmeproduktion i form af solfangeranlæg og et evt. fremtidigt varmeværk. På baggrund af en redegørelse fra varmeværket om fire placeringsmuligheder nord og vest for Ørum by besluttede Teknisk Udvalg på møde den 29. oktober 2014 (sag nr. 3) at anbefale en placering i erhvervsområdet eller en placering syd for erhvervsområdet. På baggrund af forespørgsel fra varmeværket om prisfastsættelsen på de kommunale erhvervsgrunde på Industrivej 17 i Ørum besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12. november 2014, at fastholde de gældende priser og regler om forkøbsret, der på forhånd er fastsat for erhvervsarealerne i Ørum. Derfor har Ørum Varmeværk nu valgt at arbejde videre med den nye placering øst for byen.

       

      Projektforslaget

      Ørum Varmeværk ønsker at etablere et solvarmeanlæg med en solfangerflade på ca. 6.500 m2 solfangere, en akkumuleringstank på op til 1.500 m3, en teknikbygning på ca. 100 m2 samt P-plads i tilknytning til teknikbygningen. Solfangerne vil få en maksimal højde på 3 m og akkumuleringstanken en højde på op til 15 m og teknikbygningen en højde på op til 5 m. I varmeværkets projektforslag er området disponeret med solfangerfeltet placeret længst væk fra Østergade og med tank, bygning og evt. fremtidigt teknisk anlæg placeret nærmest Østergade. Der etableres et ca. 3 m bredt beplantningsbælte omkring anlægget, og der bliver vejadgang via en eksisterende privat fællesvej til Østergade.

       

      I projektforslaget er der vist et areal til etablering af et fremtidig teknisk anlæg. Ørum Varmeværk ønsker på længere sigt at have mulighed for at kunne etablere et nyt varmeværk i området, hvilket f.eks. kan være et biomasseanlæg. I varmeværkets tidligere projektforslag for en placering i erhvervsområdet indgik der et ønske om, at solfangerfladen skulle kunne udvides til 8.568 m2. En sådan udvidelsesmulighed indgår ikke i det nuværende projektforslag.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Området er ikke omfattet af en lokalplan. Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et større byggeprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø, idet anlægget får et omfang og en beliggenhed, der giver det en vis synlighed fra bl.a. Østergade. Realisering af projektet kræver derfor, at der vedtages en lokalplan.

       

      Kommuneplanens retningslinje for solenergianlæg

      Solvarmeanlæg er omfattet af kommuneplantillæg nr. 17 - retningslinje for solenergianlæg.

       

      Ifølge retningslinjens pkt. 1 skal solenergianlæg som udgangspunkt placeres indenfor områder, der er planlagt til formålet. Dette kan både være områder, der er udlagt til tekniske anlæg, og erhvervsområder, hvor der, jf. de generelle rammebestemmelser, også kan etableres tekniske anlæg. Den ansøgte placering er ikke udlagt som rammeområde i kommuneplanen. Forvaltningen har derfor undersøgt, om der er alternative placeringsmuligheder for anlægget i områder, der er planlagt til formålet. Som beskrevet ovenfor er der tidligere igangsat planlægning for projektet i erhvervsområdet i Ørum, men da området er byggemodnet, er erhvervsgrundende ikke prismæssigt attraktive for varmeværket. Der er således ingen anvendelige placeringsmuligheder i områder, der er planlagt til formålet i Ørum, og realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg, som udlægger et nyt rammeområde til formålet.

       

      Ifølge retningslinjens pkt. 5 skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses- og beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn ved planlægning og etablering af solenergianlæg. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at planlægge hensigtsmæssigt for et solvarme- og varmepumpeanlæg på det pågældende areal i forhold til disse hensyn.

       

      Ifølge retningslinjens pkt. 6 etableres afskærmende beplantning omkring solenergianlæg. Dette indgår i varmeværkets projektforslag.

       

      Kommuneplanens retningslinje om byudvikling

      Ifølge kommuneplanens retningslinje 1.4.1 skal byudviklingen som udgangspunkt ske indefra og ud, og ifølge retningslinje 1.3 skal der sikres en markant og tydelig grænse mellem by og land ved planlægning for nye byområder ved eller uden for byens nuværende afgrænsning mod det åbne land, og overgangen mellem byen og det åbne land skal bearbejdes under hensyn til landskabet, den eksisterende beplantning i området og byens profil.

       

      Forvaltningen vurderer, at der er ret begrænsede muligheder for at placere anlægget tættere på byen ved en placering øst for Ørum. Det er ikke muligt placere anlægget længere mod nordvest grænsende op til boligområdet ved Søvangen og Vingevej, da det er et område med særlige drikkevandsinteresser. Det er heller ikke muligt at placere anlægget længere mod vest, da området øst for kirken er udpeget som kirkeomgivelser (værdifuldt kulturmiljø) i kommuneplanen. Ifølge kommuneplanens retningslinje 7.2 må hensynet til Ørum Kirkes betydning som monument i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre inden for de udpegede kirkeomgivelser. Ifølge. retningslinje 7.3 skal der også uden for de udpegede områder lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier. Endvidere er kirkens omgivelser beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 300 meter kirkebyggelinje, hvor der ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m. Kirkeomgivelserne og kirkebyggelinjen er vist på oversigtskortet i bilag 1.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at der i planlægningen tages udgangspunkt i følgende:

      - Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til tekniske anlæg.

      - Lokalplanforslaget omfatter området vist i bilag 1.

      - Lokalplanområdet forbliver i landzone.

      - Lokalplanområdet udlægges til tekniske anlæg til energiforsyning samt byggeri og anlæg i tilknytning til disse anlæg.

      - Der udlægges et byggefelt til akkumuleringstank og bygninger.

      - Der fastlægges maks. højde for tanke og bygninger.

      - Det sikres, at større tanke etableres i en lys grå farve.

      - Der stilles krav om, at der etableres afskærmende beplantning omkring anlægget. Beplantningen skal mindst opnå en højde svarende til solfangernes højde over terræn. 

       

      Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i, at lokalplanen ikke skal muliggøre etablering af et fremtidigt varmeværk i form af f.eks. et biomasseanlæg eller lignende, som kræver at der etableres en skorsten, oplag af brændsler og som vil medføre en væsentlig større trafik til og fra ejendommen. Der vil evt. kunne tilvejebringes ny planlægning for et sådan anlæg, hvis der i fremtiden viser sig et aktuelt og konkret behov. I så fald skal der foretages nærmere vurdering af trafikforholdene samt indvirkningen på kirkens omgivelser ud fra visualiseringer af det konkrete anlæg.

       

      Normalt vil det, udover en lokalplan, også forudsætte landzonetilladelser, før projektet kan virkeliggøres. Imidlertid kan lokalplanen evt. erstatte landzonetilladelser, hvis den indeholder tilstrækkeligt præcise bestemmelser om udstykning, anvendelse og bebyggelse.(bonusvirkning) I så fald skal der indgå et vilkår i lokalplanen om, at solfangerne skal fjernes senest 1 år efter, at brugen er ophørt, og at arealerne skal retableres til jordbrugsmæssig drift.

       

      Fordebat

      Lokalplanlægningen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser, hvormed der udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg og et rammeområde til grønne arealer. Da området ligger uden for kommuneplanens rammeområder er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal Byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.

       

      Forvaltningen har til det formål udarbejdet et debatmateriale, der indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag 3.

       

      Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger. Hvis der kommer bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til ovennævnte principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslagene.

       

      Forvaltningen foreslår, at Teknisk Udvalg afholder borgermøde i Ørum om planforslagene den 16. april 2015 kl. 17.00. Alternativt den 15. april 2015 kl. 17.00.

       

      Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)

      Det konkrete projekt er omfattet af kravet om VVM-screening. Hvis screeningen viser, at projektet kan påvirke miljøet, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som skal i høring i mindst 8 uger.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser

      Kommunen har mulighed for, men er ikke forpligtet til, at stille en garanti for en privat virksomheds optagelse af lån til etablering og drift af anlæg med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning. Det er normal procedure, at et varmeværk først søger om kommunegaranti, efter at projektet er godkendt efter varmeforsyningsloven. Der er ikke udarbejdet et varmeprojekt endnu, men det forventes, at projektet vil fremme en samfundsøkonomisk fordelagtigt og derfor vil kunne godkendes. Projektgodkendelsen forpligtiger ikke Kommunen til at stille en kommunegaranti. Udstedelse af en kommunegaranti kræver en særskilt politisk behandling, inden projektet igangsættes.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

      Forudgående offentlighed                        Primo 2015

      Planlægningen opstartes                          Primo 2015

      Planforslag til vedtagelse                         Medio 2015

      Endelig vedtagelse                                 Ultimo 2015”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet, og

       

      at Teknisk Udvalg afholder borgermøde torsdag den 16. april 2015 kl. 17.00 - alternativt onsdag den 15. april 2015 kl. 17.00

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Fraværende: Martin Sanderhoff

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet, og

       

      at Teknisk Udvalg afholder borgermøde torsdag den 16. april 2015 kl. 17

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 35 Vejanlæg og parkeringsplads ved Hald Ege Skole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forbindelse med den planlagte udvidelse af hallen ved Hald Ege Skole samt behovet for skabelse af bedre trafik- og parkeringsforhold ved skolen har Byrådet afsat 2.000.000 kr. på anlægsbudgettet i 2015 til etablering af ny parkeringsplads samt nyt vejanlæg til af- og pålæsning af skoleelever.

       

      Udbygning af hallen udløser et ekstra parkeringsbehov på 30 pladser og med inddragelse af de interimistiske ca. 16 pladser i skoven vest for Egeskovvej er der behov for ca. 46 nye parkeringspladser ved skolen/hallen.

       

      På baggrund heraf foreslås der etableret 46 nye parkeringspladser på arealet syd for skolen, hvor bl.a. tandklinikken har til huse i ældre træbygning. Hald Ege Skole planlægger at nedrive træbygningen og flytte tandklinikken ind i skolebygningen udenfor denne bevilling.

       

      Parkeringspladserne anlægges med græsarmeringssten medens kørespor anlægges i asfalt, jf. lokalplan 337. Den nye parkeringsplads planlægges etableret inden 1.9.2015, idet de eksisterende p-pladser ved hallen vil blive inddraget i forbindelse med den planlagte udbygning af hallen i efteråret 2015.

       

      Skolens nuværende forhold til af- og påstigning af skolebørn fra privatbiler mellem skolen og hallen er uhensigtsmæssig både af hensyn til trafikafvikling på den smalle Birgittelystvej og trafiksikkerheden. Derfor foreslås der etableret en ny af- og påstigningsplads for skoleelever mod Egeskovvej langs med det nuværende skur og overdækning og i tilknytning til den nye parkeringsplads. En del af overdækningen ved skurbygningen fjernes for at opnå tilstrækkelig plads og optimale tilkørselsforhold fra Egeskovvej.

       

      Til orientering vedlægges i bilag 1 oplæg til trafikplan for Hald Ege Skole, hvor de eksisterende trafikforhold ved skolen er beskrevet og med løsningsforslag. Ændring af adgangsforhold for cyklister via rampe fra Alhedestien etableres af skolen udenfor denne bevilling.

       

      Udgifterne til etablering af ny parkeringsplads med 46 p-pladser samt ny af- og påstigningsplads for skolebørn er beregnet til 2.000.000 kr. Udgiften foreslås finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. i budget 2015 til etablering af vejanlæg og parkeringsplads ved Hald Ege Skole.

       

      Der vil blive afholdt offentlig licitation på projektet i henhold til Kommunens udbudspolitik.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Vejanlæg og parkeringsplads ved Hald Ege Skole” med rådighedsbeløb i 2015,

      at udgiften på 2.000.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Vejanlæg og parkeringsplads ved Hald Ege Skole”, og

      at endelig projekt forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Fraværende: Martin Sanderhoff, Nikolai Hylleberg Norup

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Vejanlæg og parkeringsplads ved Hald Ege Skole” med rådighedsbeløb i 2015,

      at udgiften på 2.000.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Vejanlæg og parkeringsplads ved Hald Ege Skole”, og

      at endelig projekt forelægges Teknisk Udvalg til godkendelse.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 36 Forslag til byggemodning 2015 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommunale byggemodninger i 2015.

       

      Forslaget til byggemodning af boligområder i 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i handlingsplan for byggemodning for 2015 til 2018. Handlingsplanen vedlægges som bilag nr. 1. Skitser over de nye byggemodningsområder vedlægges som bilag 2-6.

       

      Boligområder

      Til realisering af byggemodningerne i handlingsplanen forslås følgende beløb bevilliget inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed på investeringsoversigten for 2015:

       

       

      Forslag til byggemodning af nye boligområder

       

       Bilag nr.

      Beliggenhed

      Lokalplan nr.

      Antal grunde

      (åben - lav)

       

      (tæt lav)

      Overslag

      2

      Rugvænget 1, Møldrup

      Byplanvedtægt nr. 1

      3

       

      1.100.000 kr.

      3

      Egevænget 2,4 og 8, Hald Ege,

      408

       

      20 

      1.100.000 kr.

      4

      Engvej 9, Tapdrup,

       

      3

       

      700.000 kr.

      5

      Jernbanegade, Hammershøj

      Forslag til   lokalplan 445

      4

       

      700.000 kr.

       

      Færdiggørelse af igangværende byggemodningsområder i 2015

       

       

       

      3.000.000 kr.

      IALT

       

       

      10

       20

      6.600.000 kr.

       

      På Rugvænget 1 i Møldrup skal den eksisterende nedlagte børnehave nedrives med henblik på udstykning. Der forventes byggemodnet 3 grunde til åben lav boligbebyggelse.

       

      På Egevænget 2, 4 og 8 i Hald Ege skal de eksisterende bygninger nedrives, hvorefter grunden kan sælges som en storparcel.

       

      På Engvej 9 i Tapdrup er de eksisterende bygninger nedrevet, og der kan udstykkes 3 grunde til åben lav boligbebyggelse, når der er udarbejdet en udstykningsplan.

       

      På Jernbanegade i Hammershøj foreslås byggemodnet 4 grunde i lokalplanforslagets område III til åben lav boligbebyggelse.

       

      Det bemærkes, at der på byggemodningsprogrammet for 2014 blev bevilliget 6,3 mio. kr. til byggemodning af 20 grunde på Asmild Mark i Viborg, hvoraf de 4,3 mio. kr. er med rådighed i 2015. Byggemodningen er under projektering og forventes færdig medio 2015.

       

      Handlingsplanen indeholder ligeledes byggemodning af ca. 15 grunde til åben lav boligbebyggelse på Arnbjerg i Viborg. På Teknisk Udvalgs mødet den 28. januar 2015 (sag nr. 7) blev der søgt en bevilling på 800.000 kr. til arkæologiske undersøgelser, udstykning og projektering.  Forvaltningen arbejder med yderligere jordkøb og fordeling af udgiften til vejanlæg i området. Der vil senere blive fremsendt en ny bevillingsansøgning til byggemodning af Arnbjerg i Viborg. Overslagsmæssigt vurderer forvaltningen pt., at der i 2015 vil blive behov for at få frigivet et rådighedsbeløb på omkring 8 mio. kr. til byggemodningen af Arnbjerg.

       

      Erhvervsområder

      Der foreslås byggemodnet 10.000 m2 erhvervsjord på Vennershåbvej i Viborg. Området ses som bilag 6.

       

      Forslag til byggemodning af nyt erhvervsområdeområde

       

       

      Bilag nr.

      Beliggenhed

      Lokalplan nr.

      Areal

      Overslag

      6

      Vennershåbvej, Viborg

      324 + tillæg nr. 1

      10.000 m2

         750.000 kr.

         

      Forvaltningen vurderer at der i øjeblikket ikke er behov for yderligere byggemodning af erhvervsområder. Derfor foreslås, at resten af det afsatte beløb reserveres til byggemodning af Arnbjerg i Viborg.

       

      Oversigt over ledige parcelhusgrunde og solgte parcelhusgrunde fra 2011 til 2015 vedlægges som bilag nr. 7.

       

      Forvaltningen bemærker, at der på investeringsoversigten for 2015 er afsat 4.997.000 kr. til byggemodning af erhvervsgrunde og 16.159.000 kr. til byggemodning af boliggrunde, herunder at byggemodningsaktiviteten løbende afstemmes med det opnåede salg, sådan at udgifter afstemmes med øgede indtægter.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktør for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til kommunal byggemodning for 2015 godkendes,

       

      at de nye anlagte boligveje i områderne udlægges som private fællesveje,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende entreprenør, i henhold til Viborg Kommunes Indkøbs og Udbudspolitik,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at nedrive den eksisterende ejendom beliggende Rugvænget 1, Møldrup og udstykke og byggemodne ejendommen til 3 boliggrunde,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at nedrive de eksisterende ejendomme på Egevænget 2-8, Hald Ege og udstykke grunden som en storparcel,

       

      at Engvej 9 i Tapdrup udstykkes og byggemodnes til 3 boliggrunde,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Byggemodning af 3 grunde på Rugvænget 1, Møldrup – partiel byplanvedtægt nr. 1” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Byggemodning af storparcel på Egevænget 2-8, Hald Ege, – lokalplan nr. 408” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Køb af ejendommen Engvej 9, Tapdrup” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Byggemodning af 4 grunde på Jernbanegade, Hammershøj – lokalplan 445” med rådighedsbeløb i 2015,

         

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.000.000 kr. til konto for færdiggørelse af igangværende byggemodningsområder i 2015 med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at anlægsudgiften til byggemodning af boliggrunde på 6.600.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Byggemodning af erhvervsområde ved Vennershåbvej, Viborg - lokalplan nr. 324” på 750.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at anlægsudgiften til byggemodning af erhverv på 750.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Fraværende: Martin Sanderhoff, Nikolai Hylleberg Norup

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til kommunal byggemodning for 2015 godkendes,

       

      at de nye anlagte boligveje i områderne udlægges som private fællesveje,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med lavestbydende entreprenør, i henhold til Viborg Kommunes Indkøbs og Udbudspolitik,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at nedrive den eksisterende ejendom beliggende Rugvænget 1, Møldrup og udstykke og byggemodne ejendommen til 3 boliggrunde,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at nedrive de eksisterende ejendomme på Egevænget 2-8, Hald Ege og udstykke grunden som en storparcel,

       

      at Engvej 9 i Tapdrup udstykkes og byggemodnes til 3 boliggrunde,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Byggemodning af 3 grunde på Rugvænget 1, Møldrup – partiel byplanvedtægt nr. 1” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Byggemodning af storparcel på Egevænget 2-8, Hald Ege, – lokalplan nr. 408” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Køb af ejendommen Engvej 9, Tapdrup” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Byggemodning af 4 grunde på Jernbanegade, Hammershøj – lokalplan 445” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.000.000 kr. til konto for færdiggørelse af igangværende byggemodningsområder i 2015 med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at anlægsudgiften til byggemodning af boliggrunde på 6.600.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Byggemodning af erhvervsområde ved Vennershåbvej, Viborg - lokalplan nr. 324” på 750.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at anlægsudgiften til byggemodning af erhverv på 750.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 37 Trafikplan og trafiksikkerhedsplan (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har lavet et forslag til skitse over indhold i Trafikplanen, som Teknisk Udvalg drøftede indledende på møde 28. maj 2014 (sag nr. 9). Udvalget tog også en indledende drøftelse af visionen på trafik- og vejområdet og bemærkede, at der fortsat skal være fokus på etablering af Hærvejsmotorvejen, samt optimal udnyttelse af banebåndet med etablering af yderligere standsningssteder i Kommunen.

       

      Kommunen er i den unikke situation, at Trafikplanen skal laves samtidig med en ny Trafiksikkerhedsplan. Forvaltningen foreslår derfor at lave en samlet plan for at undgå, at Trafiksikkerhedsplanen kommer med løsningsforslag, der vil være i modstrid med Trafikplanen.


      Trafiksikkerhedsplanen var tænkt udarbejdet med baggrund i registrerede trafikulykker og trafikmængder og ville derfor være afhængig af vejenes udformning og placering nu og i fremtiden. Det er netop det, Trafikplanen skal beskrive. F.eks. kan der være registreret mange trafikulykker i et kryds, og arbejdes der alene med løsningsforslag på bagrund af ulykkes-billedet vil et løsningsforslag måske være en rundkørsel. Hvis der samtidig arbejdes med Trafikplanen og den fremtidige vejstruktur, kan det vise sig, at andre løsningsforslag er mere oplagte og en rundkørsel ikke er egnet på vejen, fordi den f.eks. ændrer status til gennemfartsvej. Løsningsforslagene bør både være trafiksikre og fremtidssikrede i forhold til at kunne afvikle trafik.

       

      På budgettet er der afsat 599.000 kr. i 2015 til udarbejdelse af en Trafikplan for hele Kommunen og fra 2014 var der afsat rådighedsbeløb på 600.000 kr. til samme formål. Heraf er der afholdt et mindre forbrug på 18.000 kr. Der skal laves et rådgiverudbud til dette. Forvaltningen foreslår, at der meddeles en anlægsbevilling på i alt 1.199.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.181.000 kr.

       

      Der er ikke afsat midler til udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplanen, som skal udarbejdes i eget regi.


      Trafiksikkerhed

      Den gældende trafiksikkerhedsplan fra 2010 tog udgangspunkt i trafikulykker i perioden 2003-2008 samt en skolevejsundersøgelse ved alle offentlige og private skoler.
      Desuden blev der gennemført en tryghedsundersøgelse blandt borgerne.

       

      Forvaltningen foreslår, at der i trafiksikkerhedsplanlægningen alene ses på registrerede ulykker (og ikke utrygge lokaliteter), for at gøre afsnittene om trafiksikkerhed fagligt objektive.

      Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020, ”Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar” har som målsætning - med udgangspunkt i tallene fra 2010 - at halvere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020.

       

      Forvaltningen foreslår, at Viborg Kommunes målsætning lægger sig op af det nationale mål, dog således at der tages udgangspunkt i et gennemsnit af ulykkestallene for 2009-2011 for at tage højde for atypiske ulykkesår.

       

      Tabellen nedenfor viser antal tilskadekomne pr. år, gennemsnit pr. skadeskategori og målsætning om højest antal dræbte og tilskadekomne i 2020.

       

       

       

      Alle veje i Viborg Kommune (statsveje og kommuneveje)

      Rækkenavne

      Dræbte

      Alvorligt tilskadekomne

      Lettere tilskadekomne

      2009

      6

      42

      46

      2010

      0

      41

      40

      2011

      7

      46

      42

      Hovedtotal

      13

      129

      128

      Gennemsnit

      4

      43

      43

      Målsætning: Højest i 2020

      2

      22

      21

       

      Trafikulykker i perioden 2009-2014 skal nu analyseres for at finde frem til, hvilke indsatsområder der skal gælde for trafiksikkerhedsarbejdet i de kommende år.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      at Trafiksikkerhedsplanen lægges ind under Trafikplanen,

       

      at der i trafiksikkerhedsplanlægningen alene ses på politiregistrerede ulykker, og

       

      at målsætningen med trafiksikkerhedsarbejdet er - med udgangspunkt i et gennemsnit af årene 2009-11 - mindst at halvere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020.

       

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår desuden, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

      at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.199.000 kr. til trafikplanlægningen med rådighedsbeløb i 2015 på 1.181.000 kr., og

      at udgiften på 1.181.000 kr. finansieres dels af det til formålet i 2015 afsatte rådighedsbeløb samt ved at der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014 overføres rådighedsbeløb på 581.900 kr.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Fraværende: Martin Sanderhoff, Nikolai Hylleberg Norup

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      at Trafiksikkerhedsplanen lægges ind under Trafikplanen,

       

      at der i trafiksikkerhedsplanlægningen alene ses på politiregistrerede ulykker, og

       

      at målsætningen med trafiksikkerhedsarbejdet er - med udgangspunkt i et gennemsnit af årene 2009-11 - mindst at halvere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020.

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Byrådet,

      at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.199.000 kr. til trafikplanlægningen med rådighedsbeløb i 2015 på 1.181.000 kr., og

      at udgiften på 1.181.000 kr. finansieres dels af det til formålet i 2015 afsatte rådighedsbeløb samt ved at der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014 overføres rådighedsbeløb på 581.900 kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 38 Sønæs-projektet, status på økonomi (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På møde i Teknisk Udvalg den 27. november 2013, sag nr. 29, blev det besluttet,

       

      ”at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.583.000 kr. til kontoen ”omdannelse af Sønæs”, og en anlægsindtægtsbevilling til kontoen (tilskud og jordsalg) på 5.400.000 kr. til rådighed og med finansiering som vist i tabel ovenfor”.

       

      Tabellen, der henvises til, er vist herunder:

       

      Tabel 1

      Anlægsbevillinger til omdannelse af Sønæs, Viborg (udgifter og indtægter)

       

      Tekst

      Anlægsudgift/-indtægt kr.

      Rådighedsbeløb kr.

      År

      Bevilling (udgift - etablering)

      2.000.000

      2.000.000

      2013

      Bevilling (udgift – etablering)

      8.583.000

      7.683.000

      2014

      Bevilling (indtægt – tilskud VANDPLUS)

      -4.500.000

      -4.500.000

      2014

      Bevilling (indtægt - jordsalg)

      -900.000

       

      2014

      Netto

      5.183.000

      5.183.000

       

       

      I dagsordensteksten var det endvidere beskrevet at:

       

      ”Der arbejdes herudover på yderligere finansiering via tilskud fra fonde og sponsorater. Når omfanget heraf kendes, vil sagen blive forelagt Byrådet med henblik på en berigtigelse af det bevillingsmæssige.”

       

      Fundraising

      Der er ansøgt om støtte til projektet fra følgende fonde og virksomheder, som desværre alle har meddelt afslag:

       

      A. P. Møllerfonden, Den Obelske Familiefond, Nordea, Veluxfonden, Nykredits Fond, Bikubenfonden, Sallingfondene, Hedeselskabet, Grundfosfonden, Genan, Den Jyske Sparekasses Støttefond og Spar Nord Fonden.

       

      Udover bevillingen fra VANDPLUS på 4.500.000 kr., er der tilkendt tilskud fra Friluftrådet på 500.000 kr. til formidling, anløbsbro, beplantning og inventar, og Anders Brøndums Velgørende Fond på 119.000 kr. til ”at bringe vandet i spil i oplevelsen på Sønæs” (etablering af diverse trækonstruktioner til krydsning af vandløbet).

       

      Forvaltningens vurderinger

       

      Der har været en række fordyrende problemstillinger, se bilag 2 for detaljer. De kan løses ved:

      ·           Projekttilpasninger

      ·           Forøgelse af budgetrammen med fondsmidler

       

      For at kunne gennemføre projektet med de sidste afsluttende arbejder (bl.a. udvikling af formidling og overfladebehandling af beton), og for at give mulighed for at afsætte midler til selve indvielsen, foreslår forvaltningen, at den bevilgede støtte fra Friluftsrådet og Anders Brøndums Velgørende Fond på i alt 619.000 kr. tillægges budgetrammen.

       

      Økonomi - finansiering

      Ved at lægge de tilkomne fondsmidler på 619.000 kr. til budgetrammen, ændres anlægsudgifts-bevillingen til 11.202.000 kr. (udover en tidligere bevilling på 300.000 kr. til forberedelse af sagen med overslagspris og ansøgning om tilskud m.v.) og anlægsindtægtsbevillingen til 6.064.000 kr.

       

      En nøjagtig opmåling af det areal Energi Viborg køber af Viborg Kommune til etablering af rensedammen medfører en merindtægt på 45.000 kr.

       

      Anlægsindtægten ændres dermed, hvorefter der er givet bevillinger på netto 5.138.000 kr.

       

      Tabel 1

      Korrigerede anlægsbevillinger til omdannelse af Sønæs, Viborg (udgifter og indtægter)

       

      Tekst

      Anlægsudgift/-indtægt kr.

      Rådighedsbeløb kr.

      År

      Bevilling (udgift - etablering)

      2.000.000

      2.000.000

      2013

      Bevilling (udgift – etablering)

      9.202.000

      7.638.000

      2014

      Bevilling (indtægt – tilskud VANDPLUS)

      -4.500.000

      -4.500.000

      2014

      Bevilling (indtægt - jordsalg)

      -945.000

       

      2014

      Bevilling (indtægt – tilskud Friluftsrådet)

      -500.000

       

      2014

      Bevilling (indtægt – tilskud Anders Brøndums Velgørende Fond)

      -119.000

       

      2014

      Netto

      5.138.000

      5.138.000

       

       .”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsindtægtsbevillingen til kontoen ”omdannelse af Sønæs” forhøjes med (619.000 kr. + 45.000 kr.) 664.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”omdannelse af Sønæs” forhøjes med 619.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at nettoindtægten på 45.000 kr. i 2015 tillægges kassebeholdningen.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Fraværende: Martin Sanderhoff, Nikolai Hylleberg Norup

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsindtægtsbevillingen til kontoen ”omdannelse af Sønæs” forhøjes med (619.000 kr. + 45.000 kr.) 664.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”omdannelse af Sønæs” forhøjes med 619.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at nettoindtægten på 45.000 kr. i 2015 tillægges kassebeholdningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 39 Proces for udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. marts 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Teknisk Udvalg har på møde den 26. november 2014, sag nr. 11 besluttet, at der skal igangsættes en udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune.

       

      På møde i Teknisk Udvalg den 7. januar 2015, sag nr. 15 om renovering af legeplads på Borgvold, besluttede udvalget, at der på et kommende møde skal redegøres for finansiering og tidsplan for udviklingsplanens gennemførelse. Udvalget efterspurgte ligeledes en oversigt af eksisterende legepladser i Viborg Kommune på offentlige grønne arealer, som angivet i bilag 1.

       

      Forvaltningens vurderinger

      Udviklingsplanen udarbejdes sideløbende med renoveringen af legepladsen på Borgvold. Så vidt det er muligt i forhold til tidsplanen vil legepladsen på Borgvold forsøgt udviklet under hensyntagen til den samlede udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune.

       

      Tidsplan og budget

       

      Periode

      Opgave

      Budget

      År

      Februar 2015

      Udarbejdelse af projektbeskrivelse

       

       

      Marts 2015

      Indgåelse af kontrakt med konsulent til udviklingsplan

      180.000 kr.

      2015

      Marts – juni 2015

      Forarbejde med udviklingsplan: kortlægning af legepladser, forundersøgelser og analyse

       

       

      April - maj 2015

      Ekskursion og workshop, input og idéudvikling

      10.000 kr.

      2015

      Juni 2015

      Udarbejdelse af vision

       

       

      August - oktober 2015

      Udarbejdelse af udviklingsplan

       

       

      25. november 2015

      Godkendelse af udviklingsplan i Teknisk Udvalg

       

       

      Januar – marts 2016

      Udarbejdelse af handleplan/prioritering med overslag på realisering og opstart på fundraising (konsulentbistand)

      60.000 kr.

      2015

       

      Sum frigives i 2015

      250.000 kr.

      2015

      April 2016

      Godkendelse af handleplan i Teknisk Udvalg og forslag til bevilling til realisering af projekter

      3.250.000 kr.

      2016 - 2019

      2016 - 2019

      Udbud og realisering i henhold til handleplan/prioritering

       

       

       

      Økonomi – finansiering

      Af udgiften i 2015 afsættes 250.000 kr. til konsulenthonorar, ekskursion og workshop. Beløbet finansieres dels af projekt ”Bjerringbro skovareal”, hvor der resterer et ikke forbrugt rådighedsbeløb på 201.000 kr., idet projektet ikke kan realiseres. Det uforbrugte rådighedsbeløb vil blive søgt overført til 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2014, som behandles på Byrådets møde den 22. april 2015. Det resterende beløb på 49.000 kr. finansieres ved et mindre forbrug på til projekt ”Borgvold. Kantsikring af kanal”, hvor der er afsat et rådighedsbeløb i 2015 på 400.000 kr.

       

      Udgiften til realisering af legepladsprojekter på 3.250.000 kr. foreslås fremsat som nyt ønske på investeringsoversigten (2016-2019) til budgetkonferencen i august 2015. Derudover søges der ekstra bevillinger til legepladsprojekterne via fundraising.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 201.000 kr. i 2015 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Bjerringbro skovareal”, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen og rådighedsbeløbet i 2015 på kontoen ”Borgvold. Kantsikring af kanal” nedsættes med 49.000 kr.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-03-2015

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at udgiften på 201.000 kr. i 2015 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Bjerringbro skovareal”, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen og rådighedsbeløbet i 2015 på kontoen ”Borgvold. Kantsikring af kanal” nedsættes med 49.000 kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 40 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-03-2015

      1. Økonomi- og Erhvervsudvalgets og direktionens seminar den 9. og 10. april 2015 blev drøftet, herunder udkast til program for besøg i Luleå i Sverige den 9. april 2015.

       

      2. Med henvisning til drøftelserne i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. februar 2015 (sag nr. 8, fordeling af flygtningekvoter 2015) optages en sag på næste møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget indeholdende et oplæg til kommunens modtagelse af den udmeldte kvote på 232 flygtningene, herunder oplæg til boligplacering fordelt over hele kommunen samt til børnenes fordeling på skoler og institutioner. Sagen skal indeholde Forvaltningens oplæg til fordeling af statens ekstraordinære tilskud på ca. 20.000-24.000 kr. pr. flygtning, således det sikres, at dette ekstraordinære tilskud følger den enkelte flygtning til det lokalområde, hvor boligplacering finder sted, herunder til den relevante skole og/eller institution.

       

      3. På et kommende møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget behandles en status på udbud af byggeri- og rådgivningsopgaver.

  • 41 UdbudssagLukket sag
  • 42 EjendomssagLukket sag
  • 43 PersonsagLukket sag
  • 44 EjendomssagLukket sag
  • 45 EjendomssagLukket sag