Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 18-02-2015

Jens Rohde deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

Referat

Jens Rohde deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

  • 1 Spilleregler og proces for skabelse af råderum i budgetlægningen 2016-2019
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1), at der i budgetlægningen 2016-2019 skal skabes et økonomisk råderum på 1,5 procent af serviceudgifterne.

       

      Som opfølgning på ovennævnte beslutning forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget forslag til spilleregler og proces for tilvejebringelse af et sådant råderum i budgetlægningen. Forslaget er beskrevet i sagsfremstillingen nedenfor. Oversigt over rammebesparelsen fordelt på udvalg og politikområder kan ses som bilag nr. 1.

       

      Baggrund

      Udgangspunktet for budgetlægningen 2016-2019 er, at der fortsat gælder stramme økonomiske rammer for Kommunens økonomi. For at skabe plads til investeringer og løsning af evt. økonomiske udfordringer, er det derfor nødvendigt at skabe et økonomisk råderum i budgetlægningen.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1) besluttet, at der i budgetlægningen for 2016-2019 skal skabes et økonomisk råderum på 1,5 procent af serviceudgifterne svarende til 53,5 mio. kr. Råderummet skabes ved at gennemføre rammebesparelser, hvilket er et alternativ til at udarbejde et prioriterings- og effektiviseringskatalog. I den kommende budgetlægning skal der derfor ikke opstilles prioriteringsmuligheder for Byrådet.

       

      Udvalgene får ansvaret for at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen. Der anvendes det hovedprincip, at udvalgene får den ene halvdel af det økonomiske råderum til rådighed til at finansiere deres driftsønsker og eventuelle økonomiske udfordringer, mens Byrådet får den anden halvdel til rådighed til at finansiere nye anlægsønsker og evt. økonomiske udfordringer på overførselsområderne eller manglende indtægter. Da Byrådet med ca. 26,7 mio. kr. får tilvejebragt et mindre økonomisk råderum end de forgående år, er det vigtigt, at udvalgene selv finansierer deres driftsønsker og evt. økonomiske problemområder.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har desuden besluttet, at der skal gennemføres en tværgående strategisk indsats, der skal nedbringe antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Der udarbejdes en særskilt procesplan og bliver senere fastsat et måltal for, hvor stor et økonomisk råderum, denne indsats skal skabe.

       

      Spilleregler

      Nedenfor ses spillereglerne for, hvordan der skal skabes et økonomisk råderum i budgetlægningen.

       

      1)     Der indregnes en rammebesparelse på 1,5 procent af serviceudgifterne i de økonomiske rammer.

       

      2)     Den ene halvdel af rammebesparelsen (0,75 procent svarende til 26,7 mio. kr.) anvendes til at skabe et økonomisk råderum for udvalgene:

       

      a.    Udvalgene skal finansiere alle deres driftsønsker og evt. økonomiske udfordringer inden for dette råderum.

      b.    Hermed kan udvalgene fremsætte et budgetforslag, som ligger 0,75 procent over rammen, som er reduceret med 1,5 procent.

      c.    Hvis et udvalg har driftsønsker, der overstiger 0,75 procent, skal finansieringen af disse ønsker findes indenfor udvalgets egen økonomiske ramme og indarbejdes i udvalgets budgetforslag.

      d.    Ønske om evt. positiv demografiregulering på dagtilbud, skoler og ældreområdet kommer udover driftsønsker på 0,75 procent.

      e.    På sundhedsområdet er den aktivitetsbestemte medfinansiering undtaget for rammebesparelsen. Under politikområdet, politisk organisation, er kun erhverv og turisme samt udviklingspuljen omfattet af rammebesparelsen. Beredskabet er helt undtaget fra rammebesparelser pga. effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning.

      f.     Rammebesparelsen indregnes i rammerne på de enkelte politikområder. I det omfang, at udvalgene omprioriterer mellem politikområder, gøres dette synligt for Byrådet.

       

      3)     Den anden halvdel af rammebesparelsen (0,75 procent svarende til 26,7 mio. kr.) skaber et økonomisk råderum for Byrådet, og de frigjorte midler anvendes til nye anlægsinvesteringer og evt. økonomiske udfordringer vedr. overførselsområderne og kommunens indtægtsbudget.

       

      Spillereglerne gælder også for det administrative område. Rammebesparelsen på det administrative område fordeles ud på de enkelte direktørområder, og hvert direktørområde udarbejder en overordnet beskrivelse af de typer af initiativer, som skal realisere budgetreduktionerne.

       

      Hvilke typer af effektiviseringer kan der arbejdes med?

      Råderummet skabes primært ved effektiviseringer, men også ved at indkassere eventuelle mindreforbrug som kan være opstået pga. ændrede budgetforudsætninger. Der er ingen bindinger på typen af effektiviseringer.  Potentialet for fremtidige effektiviseringer kan bl.a. findes blandt følgende temaer:

      ·         større frihedsgrader og afskaffelse af egne regler (særligt tema)

      ·         strukturtilpasninger

      ·         indhøstning af stordriftsfordele

      ·         organisationsændringer

      ·         anvendelse af velfærdsteknologi

      ·         digitalisering og selvbetjeningsløsninger

      ·         ”En smartere Kommune” og anvendelse af leanværktøjer

       

      Tværgående strategisk indsats om at nedbringe antallet af unge kontanthjælpsmodtagere  

      Der udarbejdes en særskilt procesplan og bliver senere fastsat et måltal for, hvor stor et økonomisk råderum, den tværgående strategisk indsats skal skabe.

       

      Det kan overvejes at afsætte et beløb til planlægning af den tværgående strategiske indsats herunder bl.a. rådgivning, analyser, studiebesøg/rejser og dialogmøder.

       

      Proces

      Byråd/udvalg:

      Udvalgene skal i perioden marts-juni udmønte rammebesparelser på 1,5 procent af serviceudgifterne i budgetforslaget.

       

      Udvalgene beskriver, hvordan de realiserer rammebesparelserne. Det skal fremgå, hvor meget de enkelte politikområder er reduceret med, og der gives en overordnet beskrivelse af de typer af initiativer, som skal realisere budgetreduktionerne på de enkelte politikområder.

       

      Udvalgene udarbejder desuden en beskrivelse af de driftsønsker og evt. økonomiske udfordringer, som de har indarbejdet i budgetforslaget.

       

      Udvalgene afrapporterer til Byrådet på budgettemamødet den 24. juni 2015.

       

      MED-system/interessenter:

      Hvert fagudvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på de enkelte udvalgsområder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgenes budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

       

      Direktionen:

      De enkelte direktører har ansvaret for at udarbejde effektiviseringsinitiativer inden for deres respektive områder. Direktionen gør løbende status på disse initiativer og koordinerer desuden effektiviseringsinitiativer, som går på tværs af områder.

       

      En mere detaljeret procesplan kan ses af bilag nr. 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at forslag til spilleregler og proces godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

  • 2 Optimering af BBR-registreringerne i forhold til den kommunale udligning
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har bedt virksomheden Dataproces ApS om at analysere Viborg Kommunes registreringer i bygnings- og boligregistret (BBR) i forhold til de data, der indgår i de socioøkonomiske kriterier i den kommunale udligning. Det drejer sig om ”familier i bestemte boligtyper” som er ét af 14 socioøkonomiske kriterier.

       

      Dataproces har via ”Big Data-analyser” fundet fejl i BBR-registreringerne, der resulterer i, at 259 familier ikke tælles med i udligningskriteriet. Det skyldes typisk, at en ejendom er registreret som almennyttigt byggeri, men dette var ikke registreret på de enkelte lejligheder i ejendommen. Data til udligningsberegningerne trækkes på lejlighedsniveau og ikke på ejendomsniveau, hvorfor disse familier ikke er medtaget i beregningerne.

       

      Fejlene i BBR er rettet og Forvaltningen har tilrettet arbejdsprocessen, så datakvaliteten sikres fremadrettet.

       

      Efter en ”alt andet lige”-betragtning betyder dette, at Viborg Kommune i 2016 og efterfølgende år vil få en årlig merindtægt på 5,6 mio. kr. via udligningsordningen. Mange andre kommuner er i gang med lignende analyser og tilretninger af BBR. Den reelle merindtægt kan derfor blive mindre.

       

      Udgiften til analysearbejdet fra Dataproces ApS er afhængig af provenuet. Med den forventede merindtægt på 5,6 mio. kr. bliver udgiften til Dataproces ApS 1.495.000 kr. Det foreslås, at udgiften finansieres via forskudsvis udlæg af kassen, idet udligningstilskuddene i budlægningen for 2016 øges med merindtægten på 5,6 mio. kr. I de efterfølgende år indgår merindtægten i den almindelige indtægtsbudgettering.

       

      I de seneste måneder har Jyllands-Posten og andre medier skrevet om manglende registreringer i BBR-registret i Århus Kommune. Ifølge medierne handler det om, at Århus Kommune som følge af træghed i afslutning af byggesager ikke havde registreret alle nye byggerier og tilbygninger i BBR-registeret. Registeret er grundlag for opgørelse af ejendomsskatter og dækningsbidrag, hvorfor både Århus Kommune og Staten er gået glip af et millionbeløb i skatteindtægter.

       

      Det væsentligste problem i Århus-sagen er ifølge medierne manglende registrering i BBR i forbindelse med afslutning af byggesager. I Viborg Kommune sker en løbende og ajour registrering i BBR, dels af oprettelse af byggesager og dels afslutning af byggesager. Derudover har der de seneste år været en særlig indsats i forhold til gamle ikke afsluttede byggesager med henblik på afslutning og registrering i BBR.

       

      Det skal endvidere bemærkes, at Viborg Kommune har meget kort sagsbehandlingstid på byggeansøgninger.

       

      Herudover har Århus Kommune også fundet fejlregistrering med udligningsmæssige konsekvenser, svarende til Viborgs fejlregistreringer.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at driftsbevillingen i 2015 på politikområdet Administrativ Organisation forhøjes med 1.495.000 vedr. udgifter til dataanalysen, og

       

      at udgiften finansieres via forskudsvis udlæg af kassen, idet udligningstilskuddene i budlægningen for 2016 øges med 5,6 mio. kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 3 Undersøgelse fra revisionsfirmaet PWC om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget havde en orienteringssag om undersøgelse af udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste i Viborg Kommune på dagsordenen den 10. december 2014 (sag nr. 6) med følgende dagsordenstekst:

       

      ”Viborg Byråd behandlede på Byrådsmødet den 18. juni 2014 (sag nr. 2) en henvendelse fra Statsforvaltningen vedr. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer.

       

      Henvendelsen fra Statsforvaltningen var fremsendt til i alt 40 kommuner og 4 regioner, og havde sin baggrund i en rapport udarbejdet af tidligere borgmester i Hørsholm Kommune Uffe Thorndal.

       

      Det blev i den forbindelse konstateret, at Viborg Kommune - på lige fod med en række andre af landets kommuner - ikke hidtil havde haft et præcist grundlag for administrationen af udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste til de byrådsmedlemmer, der havde valgt denne ordning mod reduktion på 20.000 kr. i det faste vederlag.

       

      Byrådsmedlemmerne havde i henhold til hidtidig praksis i forbindelse med Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 (sag nr. 2) alene modtaget et notat indeholdende generelle oplysninger om reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Med henblik på dels at præcisere reglerne om tabt arbejdsfortjeneste overfor de byrådsmedlemmer, der måtte ønske at benytte denne mulighed, og dels at tilvejebringe et klart grundlag for Forvaltningens fremtidige administration af udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste, godkendte Byrådet ligeledes den 18. juni 2014 (sag nr. 1) nærmere retningslinjer for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer.

       

      I forlængelse af Byrådets vedtagelse af retningslinjerne har Forvaltningen påbegyndt en undersøgelse for at afklare, hvorvidt de hidtidige udbetalinger af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer i Viborg Kommune er foregået korrekt.

       

      Den foreløbige undersøgelse har klargjort, at Viborg Kommune kan have grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling på grund af for meget udbetalt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Ved vurderingen af om Viborg Kommune har et tilbagebetalingskrav er det sandsynligt, at manglen på mere præcise retningslinjer - inden den 18. juni 2014 - for udbetalinger af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og i sammenhæng hermed mulige utilstrækkelige vejledning fra Forvaltningens side, kan have betydning. Derudover skal det bemærkes, at styrelseslovgivningens regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indeholder visse skønsmæssige elementer.

       

      På denne baggrund er det fundet nødvendigt, at få ekstern bistand fra kommunens revision PricewaterhouseCoopers (PWC) til at forestå en nærmere undersøgelse af,

      • hvorvidt Viborg Kommunes udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer er foregået korrekt, og
      • om der er grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling over for et eller flere byrådsmedlemmer på grund af for meget modtaget erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

      INDSTILLING

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

       

      BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 10-12-2014
      Fraværende: Eva Pinnerup

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.”

       

       

      PWC har nu afsluttet sin undersøgelse af Kommunens udbetalinger af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer og har på den baggrund fremlagt en redegørelse jf. bilag nr. 1.

       

      De sammenfattende konklusioner på gennemgangen af de foretagne udbetalinger til byrådsmedlemmerne har følgende indhold jf. rapportens afsnit 6:

       

      ”6. Sammenfattende konklusioner

      Resultatet af forvaltningens interne gennemgang af udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer og vores undersøgelser for perioden fra 2012 til 2014 har vist, at udbetalingerne i nogle tilfælde ikke har været foretaget på et korrekte grundlag og i henhold til Styrelseslovens bestemmelser. Der er således udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, ud over hvad loven giver hjemmel til.

       

      Der er konstateret 2 forhold, som har været generelt gældende:

      • uoverensstemmelser imellem byrådsmedlemmernes indberetning af tidsforbrug til møde- og rejsetid i forhold til mødereferaternes tidsangivelser, og
      • indberetning af møder/aktiviteter, hvor der ikke er hjemmel til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, jf. bestemmelserne i Styrelsesloven § 16, stk. 1, litra f og g.

       

      Byrådsmedlemmerne har som vejledning fået en kort overordnet orientering om reglerne for modtagelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der har ikke været foretaget en systematisk og konsekvent kontrol og opfølgning af indberetningerne fra forvaltningens side i lighed med den, som nu er etableret med det nye regelsæt.

       

      I forhold til spørgsmålet om der er grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling over for et eller flere byrådsmedlemmer på grund af for meget modtaget erstatning, så vil vi støtte vores vurdering heraf til den praksis der findes for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at en ydelse kan kræves tilbagebetalt.

       

      Her lægges der vægt på:

      • om modtageren har været i god tro
      • hvem der er nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen, og
      • om modtageren har modtaget fyldestgørende vejledning om ordningen og regelsættet.

       

      Ved vurdering af ovenstående kriterier i forhold til de procedurer, der har været gældende, så mener vi, at vejledningen til byrådsmedlemmerne har været for overordnet og utilstrækkelig. Desuden er vejledningen ikke fulgt op med en kontrol og korrektion af fejlindberetningerne, og det må derfor antages, at byrådsmedlemmerne har modtaget erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste i god tro.

       

      Vi mener således ikke, at der er grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.”

       

      Udover den samlede konklusion som citeret ovenfor indeholder redegørelsen endvidere - i forbindelse med PWC´s gennemgang af de foretagne udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste - nogle delkonklusioner, som bl.a. indeholder enkeltstående anbefalinger om justeringer af Viborg Kommunes nugældende praksis.

       

      I redegørelsens pkt. 5.1. om dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste konkluderes:

      ”Det er vores opfattelse, at Viborg Kommunes krav til dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt har været tilstrækkelige. Til forbedring af dokumentationen anbefaler vi, at kommunen kræver, at revisorerklæringen indeholder en stillingtagen til om den beregnede timeløn er udtryk for det tab, der lides.

       

      Vi har noteret, at byrådsmedlemmerne i det nuværende indberetningsskema skal beskrive, inden for hvilket tidsrum på døgnet, hvor der forekommer tab i virksomheden som følge af udførelse af hvervet som byrådsmedlem. Hvis der forekommer tab i tidsrummet fra kl. 19:00 til 07:00 og i weekenden skal dette særligt begrundes.”

       

      I redegørelsens pkt. 5.2. om tidsangivelse for møde- og rejsetid konkluderes:

      ”Der er konstateret, at der er blevet udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for timer, som ligger ud over mødetid og normal tid til befordring, hvilket der umiddelbart ikke er hjemmel til. Vi anbefaler, at tiden til befordring fremgår særskilt af indberetningen. Endvidere anbefaler vi, at det anføres på indberetningerne, hvis byrådsmedlemmet lider større tab ud over mødetid og befordring på grund af særlige forhold på sit arbejde.

       

      Vi har noteret, at kontrol af mødetidspunkter også indgår i den nuværende kontrol i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.”

       

      I redegørelsens pkt. 5.3. om møder/aktiviteter uden godkendelse og uden hjemmel til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste konkluderes:

      ”Vi har konstateret, at der i flere tilfælde er udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til møder og aktiviteter, som nævnt i § 16, stk. 1, litra f, men som ikke ses at have været godkendt. Ud fra beskrivelsen af møderne og aktiviteterne er det vores umiddelbare vurdering, at hovedparten af disse møder og aktiviteter ville være blevet godkendt, såfremt de var blevet forelagt for byrådet.

       

      Vi har endvidere konstateret, at der er udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste møder og aktiviteter nævnt i § 16, stk. 1, litra g, hvor der ikke er hjemmel til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

       

      I enkeltstående tilfælde har vi konstateret, at forvaltningen ikke har kunnet finde nærmere oplysning om karakteren af det møde, for hvilket der er udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og derfor kan der i forhold til disse enkeltstående tilfælde også kan være tvivl om hjemmelen til udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Vi har noteret, at kontrol af møder/aktiviteter inden for litra a-f indgår i den nuværende kontrol i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.”

       

      Forvaltningen bemærker supplerende, at hovedparten af de fejlagtige udbetalinger af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skyldes aktiviteter hvor byrådsmedlemmerne efter de nugældende retningslinjer ville være berettiget til at oppebære tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Forvaltningen har imidlertid ikke tidligere været opmærksom på, at en forudsætning for at et byrådsmedlem er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste for sædvanlige aktiviteter i forbindelse med varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem - eksempelvis kurser, besigtigelser eller mødeaktiviteter med eksterne parter, herunder borgere og interesseorganisationer -, er at den pågældende aktivitet er godkendt af byrådet.

       

      Hovedparten af de fejlagtige udbetalinger skyldes således Forvaltningens manglende iagttagelse af lovgivningens formelle regler på området.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at redegørelsen fra revisionsfirmaet PWC tages til efterretning,

       

      at revisorerklæring og ”retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd” justeres i overensstemmelse med anbefalingen om, at revisorerklæringen skal indeholde en stillingtagen til, om den beregnede timeløn er udtryk for det tab der lides, og

       

      at Forvaltningen ved den fremtidige administration af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste tager højde for redegørelsens øvrige anbefalinger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 4 Fokusområder i Udviklingsstrategi 2015
    • Sagsfremstilling

      Byrådet drøftede på temamødet den 22. januar 2015 Udviklingsstrategi 2015. Drøftelserne tog udgangspunkt i en række oplæg om status for fokusområderne (Animation og nye medier; Grøn teknologi og bæredygtig produktion samt Store oplevelser) i Udviklingsstrategi 2011. Herudover kom erhvervsdirektør Henrik Hansen med et oplæg om, hvordan Viborg Kommune kan skabe de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet.

       

      Udviklingsstrategien indgår i Viborg Kommunes plansystem og fastlægger sammen med Visionen de overordnede målsætninger og prioriteringer i kommunen, og skal samtidig være med til at definere rammerne for den fysiske planlægning. Det er således i udviklingsstrategien, at Byrådet udpeger de indsatsområder, der i de kommende år er i fokus for udviklingen af Viborg Kommune.

       

      Der var i de afsluttende drøftelser (jf. bilag nr. 1) generel enighed om, at fokusområderne i Udviklingsstrategi 2011 er meget fornuftige, og at man bør fastholde disse i Udviklingsstrategi 2015. Der er dog brug for en opdatering af de forskellige målsætninger.

       

      Herudover blev der i Byrådets drøftelse fremhævet følgende:

      • Fokusområdet ”Grøn teknologi og bæredygtig produktion” kunne bæredygtighedsaspektet med fordel udbygges. Herudover kunne der være et større fokus på landbrugets rammevilkår.
      • Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed er et vigtigt emne
      • Viborg som uddannelseskommune – her kunne etablering af praktikpladsgaranti gøre Viborg Kommune attraktiv for de unge
      • Et nyt fokusområde kunne være ”Sundhed og kernevelfærd” – et andet bud var ”Velfærdsteknologi”
      • Tilgængelighed, infrastruktur og it.

      Der var endvidere et enkelt forslag om at gøre udviklingsstrategien mere tværgående med målsætninger på tværs af politikområder, der baserer sig på tematikker i overskriftsform, f. eks. Ansvar, innovation, kvalitet m.v. for at styrke det tværgående politiske ejerskab for Udviklingsstrategien.

       

      Den videre proces

      Til Byrådets plankonference den 23.-24. april vil Forvaltningen med udgangspunkt i de temaer – som Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet fastlægger – præsentere et første udkast til Udviklingsstrategi 2015. Processen er herefter:

       

      -       Behandling og vedtagelse af Udviklingsstrategi 2015 i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet henholdsvis den 13. maj 2015 og 20. maj 2015.

      -       Offentlig høring juni-august 2015.

      -       Endelig vedtagelse af Udviklingsstrategi 2015 i Byrådet den 2. september 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter sagen med henblik på at fastlægge temaerne i Udviklingsstrategi 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at Forvaltningen til plankonferencen udarbejder et forslag til Udviklingsstrategi 2015, der tager udgangspunkt i de nuværende temaer og med større fokus på uddannelse, reduktion af ungdomsarbejdsløshed samt landbrugets rammevilkår, som et betydningsfuldt erhverv i Viborg Kommune.

       

      Jens Rohde, Nina Hygum og Åse Kubel Høeg ønsker følgende tilføjet referatet:

      Venstre støtter udviklingsstrategien. Venstre forbeholder sig retten til at arbejde på og markedsføre byrådsgruppens vedtagne vision og udviklingsstrategi: Viborg – bedst for familien, Danmarks familiekommune No.1.”

  • 5 Tilskud til ansættelse af daglig leder i Studenthouse
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 1. oktober 2014 (sag nr. 2) ansøgning fra Den Erhvervsdrivende Fond 111, der driver Studenthouse, om tilskud til ansættelse af daglig leder af Studenthouse, og besluttede, at sagen udsættes med henblik på at der undersøges en løsning, hvor den daglige ledelse af Studenthouse 111 varetages af lederen af Stationen eventuelt i et samarbejde med Paletten.

       

      Studenthouse har baggrund i målsætningen om at skabe et levende og attraktivt studiemiljø i Viborg Kommune. Studenthouse drives i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Viborg Kommune (Den Erhvervsdrivende Fond 111/DEF 111). Indtil sommeren 2014 var ideen, at aktiviteter og den daglige drift af huset skulle varetages af de studerende; af en studenterforening. Erfaringerne hermed er imidlertid mildest talt blandede, men der er blandt stifterne enighed om at forsøge at revitalisere huset og ændre husets hidtidige organisation fra at være et åbent hus, hvor frivillige (en studenterforening) står for driften, til at være et hus hvor en ansat er ansvarlig for - i samarbejde - med de studerende og andre brugere at forestå den daglige drift og være kontaktperson i huset.

       

      Bestyrelsen for DEF 111, har i forlængelse af beslutningen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. oktober 2014 (sag nr. 2) afholdt møde med lederne af Stationen og Paletten for at drøfte forslag om, at den daglige ledelse af studenterhuset kunne varetages i samarbejde med Stationen og Paletten.

       

      På mødet blev der peget på en række samarbejds- og udviklingsmuligheder de 3 steder imellem, der oplagt vil kunne styrke det ungdomskulturelle vækstlag og skabe aktiviteter i Studenthouse for studerende, f.eks.:

       

            At Studenthouse kunne fungere som undergrundsscene for Paletten – fredagsjam og upcomming bands,

            At Studenthouse er stedet for Try-outs – plekter audition m.fl.

            At huset stiller øvelokaler til rådighed for alle unge musikere, men også for det organiserede vækstlag – f.eks. bandakademi Grobund, der er et samarbejde mellem Kulturskolen, Paletten, Stationen, og Studenthouse

            At huset indgår i samarbejdet omkring Vibstock, ”Ung scene” i forbindelse med Snapsting og andre store events

            At huset faciliterer projekter for internationale studerende – i forhold til Erasmusprogrammet

            At der indgås en formel samarbejdsaftale omkring projekter og aktiviteter

       

      Både Stationen og Paletten er positive overfor et formelt samarbejde på områder som planlægning/koordinering af aktiviteter, markedsføring, teknisk bistand til lyd, lys mv. i forbindelse med arrangementer og events, hvilket i et anslået omfang vil kunne reducere personalebehov og driftsudgifter i studenterhuset med 50.000 kr. årligt. Stationen og Paletten ser sig dog ikke indenfor deres nuværende økonomiske rammer i stand til direkte at varetage eller indgå i den daglige ledelse af huset.

       

      I forlængelse af ovenstående har stifterne, herunder især VIA tilkendegivet, at man efter den seneste drøftelse vil foreslå, at der iværksættes en plan for et forsøg på en revitalisering, i en forsøgsperiode på 2 år, der indeholder følgende:

       

      •        Den nuværende bidragsaftale forlænges, hvor VIA og andre uddannelsesinstitutioner bidrager med 776.000 kr. til driften (budget fremgår af bilag nr. 1)

      •        Herudover ansættes en medarbejder i 2 år, som får til opgave at stå for husets drift.

      (Ansættelse 37 timer pr. uge, lønudgift inklusive pension, ferie mv, 400.000 kr. pr. år)

      •        Lønudgiften foreslås ligeligt delt mellem VIA og Viborg Kommune. Lønudgiften tillægges det bidrag, uddannelsesinstitutionerne allerede yder til husets drift.

       

      Bestyrelsen for Studenthouse forestiller sig, at en daglig medarbejder vil skulle forestå følgende opgaver:

       

      •        Sikre en daglig åbningstid – evt. i samarbejde med frivillige

      •        At være kontaktperson for brugere og samarbejdspartnere

      •        I samarbejde med de unge at skulle aftale, udvikle og implementere aktiviteter

      •        Varetage markedsføring og opdatering af facebook, hjemmeside samt anden markedsføring

      •        varetage samarbejde med eksterne partnere

      •        koordinere booking af lokaler, udlevering af nøglebrikker mv.

      •        Føre tilsyn med og sikre klargøring af lokaler, herunder øverum

      •        Koordinere samarbejde med ejendomsadministration og –service

      •        Være kontaktperson for eventuelt ansatte efter tilskudsordninger

       

      I efteråret 2014 har der forsøgsvist været ansat en person i virksomhedspraktik til at hjælpe med at afvikle arrangementer mv. Dette har vist, at en daglig kontaktperson både øger antallet af daglige brugere betydeligt – dagligt besøg mellem 50 og 100 - heraf især mange internationale studerende – og, at det skaber øget aktivitet og interesse blandt alle studerende for at bruge huset.

       

      Bestyrelsen for DEF 111 har i september 2014 godkendt budgettet for fortsat drift (bilag nr. 1), bidragsaftale med stifterne samt den beskrevne revitaliseringsmodel under forudsætning af, at der ansættes en daglig medarbejder.

       

      Bestyrelsen for DEF 111 ansøger derfor Viborg Kommune derfor om et kontant tilskud på 120.000 kr. pr. år i to, hvortil lægges værdien af ydelser fra Paletten og Stationen samt øvrige administrative ydelser fra Viborg Kommune til en anslået værdi af i alt 80.000 kr. pr. år. Dette under forudsætning af, at VIA UC ligeledes bidrager med 200.000 pr. år.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi-og Erhvervsudvalget taget stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der ydes et tilskud på 120.000 kr. pr. år i 2015 og 2016 til ansættelse af en daglig leder i Studenthouse 111, under forudsætning af, at uddannelsesinstitutionerne yder et tilsvarende tilskud i 2 år, og

       

      at udgiften på 120.000 kr. i 2015 og 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsvalgets politikområde ”Politisk organisation”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Per Møller Jensen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 6 Boligselskabet Viborg Amt, afdeling 53 - ansøgning om tilsagn til opførelse af 4 familieboliger på Tinggade, Løvel (Skema A)
    • Sagsfremstilling

      Kvote og kommunal grundkapital

      Byrådet har ved beslutning af 8. oktober 2014 (sag nr. 1, 2. behandling af budgettet) godkendt en merbevilling til indskud i Landsbyggefonden til gennemførelse af det samlede nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteår 2014, jf. byrådsmøde den 18. juni 2014 (sag nr. 9). I boligprogrammet er der reserveret en kvote på 8 almene familieboliger på Tinggade i Løvel til Boligselskabet Viborg Amt, med rådighedsbeløb i 2015 til dækning af det kommunale grundkapitallån på 1.470.000 kr. Boligselskabet Viborg Amt har dog efterfølgende erfaret, at grunden på Tinggade ikke kan bebygges med mere end 4 almene familieboliger.

       

      Skema A, 4 almene familieboliger, beliggende Tinggade i Løvel

      Ved ansøgning af 17. december 2014 anmoder forretningsfører for boligselskabet på vegne af afdeling 53 om tilsagn (skema A) til opførelse af 4 almene familieboliger til en anslået anskaffelsessum på 6.565.000 kr.

       

      Projektet opføres som tæt-lav bebyggelse i et plan med carporte, hvoraf 2 bliver sammenbygget med boligerne. Boligerne opføres som 2 dobbelthuse med facader i tegl, sadeltag og som lavenergibygninger klasse 2015. 3 boliger bliver med 3 rum på ca. 83 m² og 1 bolig bliver med 4 rum på ca. 100 m². Situationsplan fremgår af bilag nr. 1.

       

      Boligselskabet skal i de følgende projekteringsfaser have en dialog med Forvaltningen inden godkendelse af skema B.

       

      Finansiering

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      349 m² bolig x 19.000 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 6.631.000 kr.

       

      Projektet holder sig med 6.565.000 kr. under den maksimalt tilladte anskaffelsessum. Endelig godkendelse af anskaffelsessummen gives efter afholdt licitation ved skema B. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af bilag nr. 2 (udskrift fra indberetningssystemet Bossinf).

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 657.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 6.565.000 kr.

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således: 

        2 % beboerindskud

         131.000 kr.

      10 % kommunal  grundkapital

         657.000 kr.

      88 % realkreditlån

      5.777.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

      6.565.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Det er en forudsætning for tilsagnet, at Kommunen garanterer for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres endeligt, før byggeriet er opført og skema C godkendes. Långiver foretager derfor en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti.

       

      Krav i henhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse. Kravene og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 3.

       

      Ejerforhold til grunden

      Byrådet godkendte på mødet den 18. juni 2014 (sag nr. 10 og 26), at Boligselskabet Viborg Amt købte Tinggade 4-6 til 535.000 kr. inkl. moms.

       

      Tilsagnsmodtageren, afdeling 53, skal senest ved byggeriets påbegyndelse (skema B) have tinglyst endelig adkomst på ejendommen.

       

      Lejeledighed

      I henhold til almenboliglovens § 115, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen underrette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvis der gives tilsagn til nye boliger, hvor det samlede antal ledige almene boliger i Kommunen overstiger 2 %. Pr. 1. december 2014 er ledighedsprocenten for Viborg Kommune som helhed 0,48 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden.

       

      Løvel er beliggende midt-nordlig i Viborg Kommune. I Løvel er der i alt 26 almene familieboliger, hvoraf ingen primo januar 2015 er ledige svarende til en ledighedsprocent på 0.

       

      Oversigt over ledige boliger i Løvel samt byens afgrænsning i henhold til Kommuneplanen fremgår af bilag nr. 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ansøgning fra Boligselskabet Viborg Amt om tilsagn til opførelse af 4 almene familieboliger i afdeling 53, beliggende Tinggade i Løvel (skema A), med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 6.565.000 kr. godkendes,

       

      at Kommunen til Landsbyggefonden yder et grundkapitallån på 657.000 kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen,

       

      at udgiften på 657.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på 1.470.000 kr. til 8 familieboliger i Løvel,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet, og

       

      at den foreløbige årlige leje for boligerne på gennemsnitlig 768 kr./m² samt 100 kr./måned for carporte, jf. bilag nr. 3, godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 7 Fastsættelse af grundpris og øvrige salgsvilkår for erhvervsområde i Hammershøj
    • Sagsfremstilling

      Hammershøj Fjernvarmeværk ønsker at etablere et solvarmeanlæg, og har i den anledning kontaktet Kommunen både m.h.t. til at få den nødvendige planlægning og m.h.t. til at købe nødvendigt areal. Planlægningen for området – umiddelbart øst for Hammershøj - er i gang, og planlægningen giver primært mulighed for tekniske anlæg som netop et solvarmeanlæg.

       

      Fjernvarmeværket anmoder af hensyn til deres økonomiske overblik for projektet om på nuværende tidspunkt at få meddelt en pris for arealet. Kommunen kan ikke sælge til Fjernvarmeværket uden offentligt udbud, og derfor forelægges denne sag til fastsættelse af pris og øvrige salgsvilkår. Udbud vil så finde sted, når der er en endelig lokalplan.

       

      Det nødvendige areal til solvarmeanlægget består dels af et privat areal, dels af ca. 14.000 m2 kommunalt areal – vist med skravering på bilag nr. 1. Fjernvarmeværket har mulighed for at købe det nødvendige private areal, som i dag er landbrugsjord, for 18,50 kr. pr. m2, og bl.a. på vilkår, at Fjernvarmeværket betaler alle omkostninger ved handlen, og at det kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Området skal ikke byggemodnes (herunder kloakeres) i forbindelse med etablering af anlægget. På denne baggrund foreslås det, at prisen for det kommunale areal fastsættes til 18,50 kr. pr. m2 ekskl. moms. Prisen er således ikke inkl. kloaktilslutningsbidrag. Vilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af erhvervsgrunde, dog således at køber betaler alle omkostninger ved handlen.

       

      Lokalplanen kommer til at omfatte et større område, men det foreslås, at prisfastsættelsen af det resterende areal afventer byggemodning af området. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er aktuelle planer om byggemodning af området.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at prisen for erhvervsgrunden i Hammershøj fastsættes til 18,50 kr. pr. m2 ekskl. moms og ekskl. kloaktilslutningsbidrag, og

       

      at øvrige salgsvilkår fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af erhvervsgrunde, dog således at køber betaler alle omkostninger i forbindelse med handlen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 8 Prospekt vedr. tursejlads på Tange Sø
    • Sagsfremstilling

      Støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø har fremsendt ansøgning til Viborg Kommune om støtte på 25.000 kr. til udarbejdelse af et prospekt vedr. etablering af tursejlads på Tange Sø med solcelledrevet båd. Tursejladsen skal, ifølge støtteforeningen, være med til at fremhæve områdets kvaliteter og skabe øget turistmæssig interesse for de tilbud, som findes i området, herunder Energimuseet, Gudenåcentralen, Ans Søpark m.m. Ansøgning kan ses som bilag nr. 1.

       

      Støtteforeningens vedtægter kan ses i bilag nr. 2 og bestyrelsesmedlemmerne fremgår af bilag nr. 3.

       

      Støtteforeningen forventer, at den samlede investeringssum for en solcelledrevet båd til tursejlads vil løbe op i ca. 3 mio. kr. Foreningen forventer, at dette beløb kan finansieres via fonde og erhvervssponsorater. Foreningen har kontakt til en lokal fundraiser, der, mod et mindre vederlag, har tilbudt at stille sin ekspertise om funding til rådighed for foreningen.

       

      For at have det bedst mulige udgangspunkt for dialog med fonde og erhvervsliv ønsker foreningen at få udarbejdet et professionelt prospekt. Det forventes, at udgiften til udarbejdelse af prospektet vil løbe op i 40.000-50.000 kr.

       

      Støtteforeningen har ligeledes ansøgt Silkeborg Kommune om tilskud på 25.000 kr. til udarbejdelse af prospekt, og har fra Silkeborg Kommune fået bevilget 15.000 kr.

       

      Forvaltningen har kontaktet VisitViborg om ansøgningen. VisitViborg finder, at det er et godt projekt og det er opfattelsen, at der er stor lokal opbakning til projektet.

       

      VisitViborg har tilbudt at stå til rådighed med den viden, man har om tursejlads. Det samme gør sig gældende fra VisitSilkeborg.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der ydes tilskud på 25.000 kr. til udarbejdelse af prospekt til støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø, og

       

      at tilskuddet på 25.000 kr. afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Viborg Kommune anmoder om at få specificeret, hvilke udgifter der er blevet afvist.

  • 9 Likviditetsbehov og supplerende bidrag til projekt Gudenåen – en strøm af oplevelser
    • Sagsfremstilling

      Følgende sagsfremstilling behandles enslydende i de 7 kommuner, der har finansieret projektet ”Gudenåen - en strøm af oplevelser”:

       

      ”Foreningen VisitGudenaa er projektholder på projektet ”Gudenåen - en strøm af oplevelser”.

       

      Gudenåen er en samlende faktor for de syv Gudenå kommuner, som rummer store natur- og kulturværdier og et stort turismepotentiale. Projektet er startet op 1. juni 2012 og udløber 30. juni 2015. Projektet skal overordnet medvirke til at skabe flere arbejdspladser og at øge turismeomsætningen i de syv kommuner.

       

      Projektets partnere består af turistorganisationerne i Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Randers kommuner. Favrskov Kommune indgår som projektpartner, da kommunen ikke har en turistforening.

       

      Projektet skal medvirke til, at der i området tilbydes turistprodukter på et højt kvalitativt niveau, og at de mange oplevelser, som findes i og ved Gudenåen, bliver synliggjort i international sammenhæng. Modningen og synliggørelsen af flere og i større eller mindre omfang nye salgbare produkter med Gudenåen som omdrejningspunkt skal øge gensalget, forlænge turisternes ophold og øge deres døgnforbrug og derigennem skabe mersalg. Alle aktiviteter gennemføres på en sådan måde, at alle relevante aktører i de syv kommuner tilbydes deltagelse og får mulighed for at blive involveret.

       

      Projektet gennemføres med støtte fra Region Midtjylland, Grøn Vækst, de syv Gudenå-kommuner, LAG og private partnere. VisitRanders varetager den administrative og økonomiske styring af projektet. De deltagende partnere får løbende refunderet de afholdte udgifter af Visit Randers, der på projektets vegne styrer projektets indtægter og udgifter.

       

      Der har i løbet af 2014 pågået et arbejde med at få et overblik over projektets økonomiske forhold og for at sikre den fremtidige administrative og økonomiske styring af projektet. Der blev i oktober 2014 indgået en aftale med konsulentfirmaet Manto, om at medvirke til styring og prioritering af de planlagte aktiviteter i projektet og samtidig sikre klarhed omkring den økonomiske administration af projektet. Manto har også bidraget med at sikre de formelle krav i forhold for at få projektet forlænget, så det har været muligt at gennemføre de planlagte aktiviteter.

       

      Der blev i efteråret 2014 konstateret to økonomiske udfordringer i projektet. Dels afviste Center for Erhverv i Erhvervsstyrelsen at godkende en del af de allerede afholdte projektudgifter og dels er der aktuelt en likviditetsmæssig udfordring, da det endelige projekttilskud først forfalder, når projektet er regnskabsmæssigt afsluttet.     

       

      Manglende godkendelse af projektudgifter

      En række projektudgifter er ifølge Center for Erhverv håndteret forkert i henhold til gældende retningslinjer på området. En lignende administration er også sket i to andre regionale projekter. Derfor har Center for Erhverv underkendt projektudgifter for ca. 578.000 kr. (ca. 140.000 ved Visit Randers og ca. 438.000 kr. ved Visit Skanderborg).  Da der dog samtidig er opstået indtægter i projektet for 147.000 kr., er den økonomiske udfordring for VisitGudenå-foreningen netto ca. 431.000 kr.

       

      Efter en administrativ undersøgelse af forholdene udført af forvaltningerne i Randers, Skanderborg og Favrskov kommuner kan det konstateres, at der altovervejende er tale om forkert håndtering af udgifter, der relaterer sig til en problemstilling med projektansættelser og konsulenttimer. Den forkerte håndtering skyldes usikkerhed omkring de formelle krav for at opnå tilskud til de afholdte udgifter.

      Kommunaldirektørerne i de deltagende kommuner anbefaler, at beløbet på 431.000 kr. deles ligeligt mellem de syv deltagende parter svarende til en udgift på ca. 62.000 kr. til hver. Beløbet håndteres via opkrævning fra Visit Randers, som herefter godtgør de to projektpartnere, som er berørte af problemstillingen. Baggrunden for anbefalingen er, at udgifterne til de gennemførte aktiviteter samlet set vurderes at være kommet alle parter i projektet omkring Gudenåen til gode.

       

      Problemstilling med likviditet i projektet

      Projektet udløber 30. juni 2015. Det forventes, at projektet bliver realiseret i overensstemmelse med den reviderede projektplan og i medfør heraf vil projektet modtage medfinansiering i henhold til det meddelte tilsagn fra Center for Erhverv. Budgetgodkendelse fra Center for Erhverv samt en vurdering fra Manto fremgår af sagens bilag.

       

      Gennemførelsen af projektet betyder imidlertid, at VisitGudenåen aktuelt står med en likviditetsmæssig udfordring på ca. 3,4 mio. kr. idet medfinansieringen fra Center for Erhverv først udbetales omkring årsskiftet 2015-2016.

       

      Primo juli 2014 bistod Randers Kommune på vegne af de øvrige kommuner med at stille 500.000 kr. til rådighed i likvid kapital til projektet. Dette skete konkret ved en overførsel med udlæg i Visit Randers årlige driftstilskud fra Randers Kommune.

       

      Det er nu opgjort, at projektet i den resterende projektperiode har et behov for mellemfinansiering på i alt 3.374.400 kr. foruden de 500.000 kr., som Randers Kommune allerede har stillet til rådighed.

       

      De syv kommuner har tidligere i projektet hver især bidraget med et tilskud på 285.000 kr. til projektet.

       

      Den likviditetsmæssige fordeling er i nedenstående tabel delt ud på de syv projektkommuner:

       

      Organisation

      Tidligere afholdt kommunal medf.

      Andel

      Andel af likviditetsbehov

      Horsens Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      Silkeborg Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      Skanderborg Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      Viborg Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      Randers Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      Favrskov Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      Hedensted Kommune

      285.000

      14%

      482.057

      I alt

      1.995.000

      100%

      3.374.400

       

      Visit Randers vil i umiddelbar forlængelse af modtagelsen af den endelige afregning fra Center for Erhverv tilbagebetale det stillede likviditetstilskud til de respektive kommuner.

       

      For at sikre, at projektet afsluttes som planlagt har kommunaldirektørerne i de deltagende kommuner betinget sig, at Randers Kommune indtræder i projektet som økonomisk ansvarlig og med dispositionsret i forhold til de planlagte aktiviteter på de øvrige kommuners vegne. Skanderborg og Favrskov kommuner medvirker i den løbende vurdering af projektets økonomi og aktiviteter. 

       

      Der er siden oktober 2014 udsendt månedlige rapporteringer om fremdrift og økonomi til både Region Midt, de 7 kommuner, Midtjysk Turisme og til LAG"erne. Det sker for at alle kan følge udviklingen nøje og oplever sig som en del af projektets handlingsplan.

       

      Det skal bemærkes, at hvis kommunerne ikke bidrager med mellemfinansiering til projektet, så vil projektet skulle indstilles nu. Det vil betyde, at projektets aktiviteter ikke realiseres fuldt ud, og dermed vil tilsagnet fra Center for Erhverv bortfalde. Det vil betyde at de deltagende parter pådrager sig et tab for allerede afviklede aktiviteter, hvortil der forventes medfinansiering.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune yder et tilskud på 62.000 kr. til foreningen VisitGudenaa som underskudsdækning af afviste projektudgifter på samlet 431.000 kr.,

       

      at tilskuddet finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen i 2015 under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”,

       

      at Viborg Kommune yder et midlertidigt likviditetstilskud på 482.057 kr. til mellemfinansiering af projektets aktiviteter

       

      at likviditetstilskuddet finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen i 2015 under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”,

       

      at likviditetstilskuddet ved tilbagebetaling tilbageføres til Udviklingspuljen, og

       

      at Viborg Kommunes økonomiske tilskud gives under forudsætning af godkendelse i de øvrige 6 kommuner og under forudsætning af, at Randers Kommune på de øvrige kommuners vegne indtræder i projektets styregruppe med vetoret i forhold til projektets aktiviteter og økonomi.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 10 Fordeling af flygtningekvoter 2015
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Regeringen og KL har indgået en forståelse om integrationsindsatsen, som bl.a. indebærer en afvigelse fra den normale procedure for fordeling af flygtningekvoter til kommunerne. Flygtningekvoten præciserer, hvor mange personer Kommunen kan forvente at skulle boligplacere i kalenderåret.

       

      Normalt fordeles flygtningene gennem en matematisk model, der tager hensyn til antallet af indbyggere i Kommunen, antallet af udlændinge i Kommunen samt antallet af familiesammenførte.

       

      I 2015 vil det dog være muligt for den enkelte kommune inden 1. marts 2015 at melde ind, om man frivilligt ønsker at tage flere flygtninge end den tildelte kvote (se bilag nr. 1).

       

      Viborg Kommunes tildelte flygtningekvote

      På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde 13. august 2014 (sag nr. 14) blev udvalget orienteret om den foreløbige kvote for 2015 på 64 personer.

       

      I december meddelte Udlændingestyrelsen, at den oprindelige udmelding kunne forventes forøget kraftigt på grund af et større antal flygtninge end forventet. Ud fra denne udmelding kunne der forventes 192 personer, men i den seneste fordeling modtaget ultimo januar 2015 kan Viborg Kommune forvente 232 personer i 2015 (se bilag nr. 2).

       

      Den konkrete indsats i forbindelse med modtagelsen af flygtninge varetages af Integrationsteamet i jobcenterets afdeling Job og Helhedsindsats. Her har Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på sit møde 27. januar 2015 indstillet til Byrådet, at der bevilliges midler til ansættelse af yderligere 6 medarbejdere. Ansættelse af yderligere 6 medarbejdere behandles som en særskilt sag på dagens møde.

       

      Konsekvenser af frivillig forhøjelse af kommunekvoten

      I forståelsen mellem Regeringen og KL indgår, at der udmøntes 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne og at Regeringen søger tilslutning til at der ud over dette ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015. Bilag nr. 3 beskriver den samlede finansiering af integrationsområdet i 2015.

       

      De normale reguleringer af kommunernes tilskud til integrationsindsatsen ændres ikke. Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere samt øvrige udlændinge og danskere i de første 3 år. Efter de 3 år indgår flygtninge og familiesammenførte i den ordinære indsats på beskæftigelsesområdet og andre områder, hvor det er relevant.

       

      Samlet betyder dette, at Kommunen i 2015 kan opnå ca. 20.000 – 24.000 kr. i ekstraordinært tilskud for hver flygtning, Kommunen modtager ud over den udmeldte kvote på aktuelt 232 personer. Der er derfor et økonomisk incitament i de ekstraordinære tilskud til at indmelde et ønske om frivillig forhøjelse af kvoten.

       

      Forvaltningen har vurderet, at dette på helt kort sigt kan give en økonomisk gevinst for Kommunen, såfremt de nødvendige boliger til det store antal flygtninge kan findes, men at den langsigtede effekt til gengæld er meget usikker, og ikke nødvendigvis med positivt resultat.

       

      Det er i praksis umuligt at regne ud, hvilke afledte omkostninger, der er i forbindelse med en flygtning og de familiesammenførte. Ud over selve udgifterne til integrationsindsatsen må det forventes, at der bliver øget pres på f.eks. psykiatri-indsatserne, specialundervisning i folkeskolen og andre afledte indsatser. Den store usikkerhed er dog specielt i forhold til, hvor mange personer det vil lykkes at skaffe i beskæftigelse inden udløbet af integrationsindsatsen.

       

      Viborg Kommune har generelt haft en lidt højere succesrate i forhold til andre kommuner, når det gælder introduktion af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, men det har været med forholdsvist beskedne flygtningekvoter, sammenlignet med det, der nu forventes. Der er derfor intet erfaringsgrundlag til at underbygge en forventning om en fortsat høj succesrate på dette område.

       

      Forvaltningen vurderer, at der selv med de nuværende forhøjede kvoter er en betydelig usikkerhed omkring integrationsindsatsens samlede økonomiske effekter på Kommunens økonomi. En frivillig forhøjelse af kvoten vil forøge denne usikkerhed yderligere.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på indstilling til Byrådet tager stilling til,

       

      om Viborg Kommune ønsker en frivillig forhøjelse af den udmeldte flygtningekvote på 232 personer for 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune støtter den udmeldte flygtningekvote for 2015 på 232 personer, og

       

      at Viborg Kommune vil forholde sig positivt til en eventuel senere konkret henvendelse fra Udlændingestyrelsen, om en forhøjelse af den tildelte kvote.

       

      Lone Langballe stemmer imod.

  • 11 Statsforvaltningens afsluttende udtalelse i sagen om Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion
    • Sagsfremstilling

      I sagen om Viborg Kommunes køb af reklamer hos Viborg FF A/S er Statsforvaltningen ved brev af 29. januar 2015 fremkommet med en afsluttende udtalelse i sagen jf. bilag nr. 1.

       

      Af udtalelsen fremgår:

       

      Statsforvaltningen udtalte den 11. november 2014, at Viborg Kommune ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser af markedsprisen, inden den indgik reklameaftalerne med Viborg FF A/S.

       

      Statsforvaltningen anmodede i den anledning Viborg Byråd om at meddele, om byrådet havde til hensigt at foretage tilstrækkelige undersøgelser af markedsprisen som beskrevet i udtalelsen, inden der blev indgået nye aftaler om reklamer med Viborg FF A/S eller den eksisterende aftale blev forlænget.

       

      Viborg Byråd har den 7. januar 2015 meddelt følgende:

       

      I anledning af udtalelsen kan byrådet oplyse, at man i forbindelse med en forlængelse af de eksisterende aftaler med professionelle sportsklubber, herunder Viborg FF A/S eller indgåelse af lignende aftaler om reklamer med professionelle sportsklubber, herunder Viborg FF A/S vil indhente en sagkyndig vurdering.

       

      Da Viborg Kommune således vil indhente en ekstern sagkyndig vurdering af markedsprisen, inden den fremover indgår eller forlænger aftaler med professionelle sportsklubber herunder Viborg FF A/S, foretager Statsforvaltningen sig ikke yderligere.

       

      Om sagens tidligere forløb kan henvises til, at Byrådet tidligere på møder den 29. februar 2012 (sag nr. 31), den 21. november 2012 (sag nr. 7) og den 1. maj 2013 (sag nr. 3) har behandlet Statsforvaltningens sag om Viborg Kommunes køb af reklamer og andre ydelser hos Viborg FF A/S.

       

      På denne baggrund fremkom Statsforvaltningen den 11. november 2014 med en udtalelse i sagen jf. bilag nr. 2. Af udtalelsen fremgik bl.a.:

       

      ”Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan købe reklamer af en professionel fodboldklub, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning og skal derfor vurderes ud fra de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunalfuldmagtsregler.

       

      En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage opgaver vedrørende tilbud af fritidsaktiviteter for befolkningen inden for blandt andet idrætsområdet. En kommune kan i den forbindelse selv stå for idrætsaktiviteterne eller yde støtte til ikke-professionelle sportsklubber.

       

      Derimod må kommunen ikke uden lovhjemmel drive erhvervsvirksomhed eller yde økonomisk støtte til erhvervsvirksomheder, herunder professionelle fodboldklubber.

       

      Der er intet til hinder for, at en kommune indgår samarbejdsaftaler med en professionel fodboldklub med henblik på at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende fodboldkampe. En sådan aftale kan blandt andet omfatte salg af reklameplads på stadion.

       

      En kommune har efter kommunalfuldmagtsreglerne endvidere mulighed for at varetage informationsmæssige opgaver herunder gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens. Kommunen kan således lovligt indgå aftale med en professionel fodboldklub om, at kommunen mod betaling får kommunens navn på bandeskilte og lignende på stadion. Kommunens køb af reklameydelser til brug for promovering af kommunen må ikke stå i et åbenbart misforhold til formålet.

       

      Da kommunen som nævnt ikke må yde økonomisk tilskud til en professionel fodboldklub, er det afgørende, at kommunen i forbindelse med indgåelse af aftaler med en professionel klub sikrer sig, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højst betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge aftalen har ret til fra klubben. En sådan forudgående undersøgelse kan for eksempel indebære sammenligning med andre lignende lovlige kontrakter eller indhentelse af vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige.

       

      Statsforvaltningen finder ikke på det foreliggende tilstrækkeligt grundlag for at udtale sig om, hvorvidt Viborg Kommune har indgået ulovlige aftaler med Viborg FF A/S om reklamer.

       

      Efter Statsforvaltningens opfattelse har Viborg Kommune, som sagen foreligger oplyst, ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser af markedsprisen, inden den indgik reklameaftalerne med Viborg FF A/S hverken om betalingen af de 250.000 kr. eller de 500.000 kr.

       

      Udtalelsen blev behandlet på Byrådets møde den 17. december 2014 (sag nr. 11) jf. bilag nr. 3. Byrådet traf samtidig beslutning om at fremsende svarbrev til Statsforvaltningen jf. bilag nr. 4.

       

      Af svarbrevet fremgik, at ”Viborg Byråd har modtaget Statsforvaltningens udtalelse af 11. november 2014 vedr. Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF A/S.

       

      I anledning af udtalelsen kan Byrådet oplyse, at man i forbindelse med en forlængelse af de eksisterende aftaler med professionelle sportsklubber, herunder Viborg FF A/S eller indgåelse af lignende aftaler om reklamer med professionelle sportsklubber, herunder Viborg FF A/S vil indhente en sagkyndig vurdering.”

       

      På dette grundlag er Statsforvaltningen nu fremkommet med sin afsluttende udtalelse som citeret ovenfor.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Statsforvaltningens afsluttende udtalelse tages til efterretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 12 Viborg FF A/S anmoder om forlængelse af aftale om retten til at disponere over navneretten til Viborg Stadion
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har senest behandlet sagen på mødet den 21. januar 2015 med følgende dagsordenstekst:

       

      ”Økonomi- og Erhvervsudvalget havde sagen på en tillægsdagsorden på mødet den 10. december 2014 med følgende dagsordenstekst:

       

      ”Viborg Byråd besluttede på møde den 1. september 2010 (sag nr. 282) bl.a.,

       

      at Viborg FF A/S får mulighed for i en 5-års periode at indgå aftale med en sponsor/virksomhed om at anvende sponsorens/virksomhedens navn på stadion i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadion”, idet ordet Viborg fortsat skal indgå i stadionnavnet. Herfor betaler Viborg FF A/S 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune. 

       

      Viborg FF A/S indgik herefter den 14. oktober 2011 aftale med Energi Viborg A/S om stadionnavnet, således at Viborg Stadion blev navngivet ”Energi Viborg Arena”. Denne aftale er gældende for perioden 14. oktober 2011 til 31. december 2014.

       

      I nær sammenhæng med aftalen mellem Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S og i henhold til Byrådets beslutning af 1. september 2010, blev der indgået tillæg til den mellem, Viborg Kommune og Viborg FF A/S eksisterende stadionlejekontrakt mv. jf. bilag nr. 1. Aftaletillægget blev underskrevet af Viborg Kommune den 9. december 2011. Aftaletillægget indeholdt bl.a. følgende afsnit:

       

      ”Viborg FF A/S har i en 5 års periode ret til at indgå aftale med en sponsor/virksomhed om at anvende sponsorens/virksomhedens navn på stadion i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadion”, idet ordet Viborg skal indgå i stadionnavnet.

       

      Herfor betaler Viborg FF A/S 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune, gældende fra og med aftalens indgåelse”.

       

      Henvisningen til ”aftalens indgåelse” refererer til den mellem Viborg FF A/S og Energi Viborg A/S indgåede aftale, der som beskrevet trådte i kraft den 14. oktober 2011. Den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S om retten til at sælge stadionavnet løber dermed fra den 14. oktober 2011 til den 14. oktober 2016.

       

      Det bemærkes, at der i forbindelse med en opdatering af det samlede aftalekompleks mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S i 2013 også blev foretaget en let omskrivning af tillægget til reklameaftalen jf. bilag nr. 2. Det nye tillæg indeholder følgende formulering: ”Herfor betaler Viborg FF A/S 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune, gældende fra og med aftalens indgåelse, der oprindeligt blev indgået den 9. december 2011”. Det må anses for en fejl, at det nye tillæg er tilføjet sætningen, ”der oprindeligt blev indgået den 9. december 2011”.

       

      Viborg FF A/S har ved mail modtaget i Viborg Kommune den 11. november 2014 anmodet om en forlængelse af aftalen om retten til at disponere over stadionnavnet jf. bilag nr. 3. Henvendelsen har sin baggrund i, at Viborg FF A/S har indgået en ny aftale med Energi Viborg A/S om stadionnavnet, der løber til udgangen af 2017.

       

      Viborg FF A/S´ direktør Morten Jensen har på Forvaltningens forespørgsel bekræftet, at Viborg FF A/S er enig i, at løbetiden for den eksisterende aftale er fra den 14. oktober 2011 til den 14. oktober 2016. Direktør Morten Jensen har samtidigt præciseret, at Viborg FF A/S ønsker den eksisterende aftale forlænget frem til udgangen af 2017.

       

      Forvaltningen bemærker, at Statsforvaltningen tidligere i udtalelse dateret den 28. marts 2014 har udtalt sig om lovligheden af den oprindelige aftale indgået mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S om retten til at disponere over stadionnavnet. Af udtalelsen fremgår, at ”Statsforvaltningen ikke finder grundlag for at antage, at den mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S i 2010 indgåede aftale om brugsretten af navnet på Viborg Stadion ikke er udtryk for markedsprisen og dermed er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.” 

       

      Statsforvaltningens udtalelse blev i sin helhed behandlet på Byrådets møde den 21. maj 2014 (sag nr. 7).

       

      BILAG  

      1

      Åben

      Oprindelig aftale ml. Viborg Kommune og Viborg FF om ret til at disponere over stadionnavn

      437871/14

      2

      Åben

      Aftale (opdateret 2013) ml. Viborg Kommune og Viborg FF om ret til at disponere over stadionnavn

      437877/14

      3

      Åben

      Henvendelse fra Viborg FF om forlængelse af aftale vedr. retten til at disponere over stadionnavnet

      437888/14

       

       

       

       

      INDSTILLING

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S, hvorefter Viborg FF A/S har ret til at disponere over stadionnavnet, forlænges på uændrede vilkår frem til den 31. december 2017.

       

      BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 10-12-2014

      På begæring af Nina Hygum, Ib Bjerregaard og Åse Kubel Høeg udsættes sagen.”

       

      Inden mødet var der udsendt et bilag med Viborg Kommunes mailveksling med Statsforvaltningen om forlængelse af aftalen. Bilaget kan ses som nyt bilag nr. 4.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at der indhentes en uafhængig sagkyndig vurdering til brug for kommunens stillingtagen til en forlængelse af aftalen med Viborg FF A/S for perioden 14. oktober 2016 til 31. december 2017, og

       

      at sagen genoptages, når den sagkyndige vurdering foreligger.” ”

       

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning er der indhentet en sagkyndig vurdering fra sponsorrådgivningsbureauet ”posterscopeLIVE” (tidligere Promovator) jf. bilag nr. 5.

       

      Vurderingen indeholder følgende konklusion:

       

      Som oftest er det fodboldklubberne der sælger stadionsponsoraterne. Det skyldes at disse sædvanligvis købes som en del af en samlet sponsorpakke. I disse sponsorpakker er det normalt, at følgende elementer indgår udover selve navnerettigheden:

      ·         Eksponering - Den synlighed sponsoratet er i stand til at generer af sponsors logo. Man taler om TV-eksponering, print-eksponering, on-site-eksponering mm.,

      ·         Hospitality - Bredtfavnende ord for kunde-, medarbejder- og leverandørarrangementer i forbindelse med sponsorater. Her er billetter til kampene ofte en stor del af værdien.

      ·         Aktivering - Alle de aktiviteter sponsor - for egen regning – udfører, baseret på rettigheder opnået gennem sponsoratet. Eksempelvis brugen af spillere i markedsføring, uddeling af flyers eller lignende.

      ·         Brancheeksklusivitet - En modydelse hvor udbyder sikrer sponsor mod indgåelse af andre aftaler med sponsors konkurrenter.

       

      Alle disse ovenstående elementer er det kun muligt for klubberne at sælge. Derfor er der en meget stor forskel på den salgspris en kommune kan få for at sælge et stadionsponsorat, holdt op i mod hvad en klub som Viborg FF kan sælge sponsoratet for.

       

      Stadionsponsorater i Danmark er mere reglen end undtagelsen, når vi kigger på de danske Alka Superligaklubber og 1. divisionsklubber.

       

      Da forskellen på 1. division og Superligaen er så markant, er dette selvfølgelig noget, som er afgørende for prisen på stadionnavnet. Derfor er det posterscopeLIVE’s vurdering, at prisen skal afhænge af hvilken liga, som Viborg FF er placeret i. Eksponeringen i 1. division er hovedsageligt lokal og regional, mens den i Superligaen er mere national.

       

      Derudover er det vigtigt at bemærke, at navnet Viborg skal indgå i stadionnavnet. En sådan begrænsning er med til, at sænke prisen markant på sponsoratet, da det indsnævre udbuddet af købere. Dog har det også en høj værdi for Viborg Kommune, at man sikrer sig, at Viborg nævnes sammen med stadionsponsoren. Så på trods af, at PR-værdien er ca. 10 gange højere når Viborg FF er i Superligaen, så er værdien dog blot dobbelt så høj efter posterscopeLIVE’s vurdering, da ”Viborg” skal indgå som en del af navnet.

       

      posterscopeLIVE’s vurdering er derfor, at værdien af rettighederne er:

      ·         75.000 kr. i 1. Divisionen

      ·         150.000 kr. i Alka Superligaen”

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S, hvorefter Viborg FF A/S har ret til at disponere over stadionnavnet, forlænges for perioden 14. oktober 2016 til 31. december 2017, og

       

      at lejen i perioden løbende reguleres, således at denne fastsættes til 6.250 kr. månedlig (svarende til 75.000 kr. pr. år), hvis Viborg FF A/S spiller i 1. division, og 12.500 kr. månedlig (svarende til 150.000 kr. pr. år), hvis Viborg FF A/S spiller i superligaen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Sagen udsættes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse, jf. sag nr. 2 på den supplerende dagsorden til mødet i dag.

  • 13 Etablering af ny daginstitution på Pilevej, Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forbindelse med anlægsbudgettet for 2014 og overslagsårene, blev der på investeringsoversigten afsat midler til opførelse af ny daginstitution, på Pilevej 7 i Bjerringbro, som erstatning for Børnehaven Pilekvisten.

       

      På møde den 26. februar 2014 besluttede Byrådet (sag 9), efter indstilling fra Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 28. januar 2014 (sag 8), at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.400.000 kr. til kontoen ”Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten”, med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Viborg Kommune har entreret med det rådgivende firma SKALA Arkitekter A/S til gennemførelse af projektet. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på møde den 12. august 2014 (sag nr. 8) skitseprojektet for byggeriet.

       

      Der er afholdt licitation på byggeopgaven den 19. januar 2015. Rådgiveren har oplyst, at alle de indkomne bud opfylder betingelserne i henhold til udbuddet. Opgaven tilbydes derfor til de håndværkere, som har afgivet laveste bud på fagentreprisen.

       

      Efter afholdt licitation kan det konstateres, at de samlede udgifter for byggeopgaven kan afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten, hvor der er afsat følgende beløb på investeringsoversigten.

      Finansiering:

      År

      Beløb

      2014

      1.400.000 kr.

      Frigivet i BY den 26/2 2014: 1.400.000 kr.

       

       

       

      2014

      2.600.000 kr.

       

      2015

      7.993.000 kr.

       

      2016

      4.998.000 kr.

      Ikke frigivet, samlet: 15.591.000 kr.

      I alt

      16.991.000 kr.

       

        

      På baggrund af licitationsresultatet opstilles nedenstående budget: 

      Håndværkerudgifter:

      Licitationspriser 19.01.15

      Vinterforanstaltninger

      Uforudsigelige udgifter(7 %)

       

      13.018.691 kr.

      190.309 kr.

      911.000 kr.

      Bygherreleverancer:

      Legepladsinventar

      Løst inventar incl. løs belysning

      Keep focus, alarm, IT m.m.

       

      550.000 kr.

      541.000 kr.

      100.000 kr.

      Omkostninger og diverse:

      Rådgiverhonorar, intern rådgiver og tilsyn, landinspektør, licitation, forsikring, byggetilladelse. 

       

      1.680.000 kr.

       

      Total: 

       

      16.991.000 kr.

       

      Der søges derfor om en forhøjelse af anlægsudgiftsbevillingen på 15.591.000 kr., med rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 og 7.993.000 kr. i 2015 og 4.998.000 kr. i 2016. anlægsudgiftsbevillingen udgør herefter 16.991.000 kr. 

       

      Overstående forudsætter, at ikke forbrugt rådighedsbeløb i 2014 overføres til 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn - og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Licitationsresultatet godkendes.

       

      at byggeriet igangsættes.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevillingen på 15.591.000 kr. til kontoen ” Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten” med rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 og 7.993.000 kr. i 2015 og 4.998.000 kr. i 2016.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 15.591.000 kr. finansieres af rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 og på 7.993.000 kr. i 2015 og på 4.998.000 kr. i 2016, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 overføres til 2015 i forbindelse regnskabsafslutningen for 2014.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 27-01-2015

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Licitationsresultatet godkendes.

       

      at byggeriet igangsættes.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevillingen på 15.591.000 kr. til kontoen ” Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten” med rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 og 7.993.000 kr. i 2015 og 4.998.000 kr. i 2016.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 15.591.000 kr. finansieres af rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 og på 7.993.000 kr. i 2015 og på 4.998.000 kr. i 2016, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 2.600.000 kr. i 2014 overføres til 2015 i forbindelse regnskabsafslutningen for 2014.

    • Forvaltningens bemærkninger

      3. og 4. ”at” i Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling skal rettelig være:

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten” forhøjes med 15.591.000 kr., med rådighedsbeløb på 10.593.000 kr. i 2015 og 4.998.000 kr. i 2016, og

       

      at udgiften på 10.593.000 kr. i 2015 finansieres af det på investeringsoversigten for 2015 til formålet afsatte rådighedsbeløb på 7.993.000 kr. samt ved at der ved regnskabsafslutningen for 2014 overføres 2.600.000 kr. fra 2014 til 2015. Rådighedsbeløbet på 4.998.000 kr. i 2016 afsættes på budgettet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2016-2019.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget, idet 3. og 4 ”at” ændres til:

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten” forhøjes med 15.591.000 kr., med rådighedsbeløb på 10.593.000 kr. i 2015 og 4.998.000 kr. i 2016, og

       

      at udgiften på 10.593.000 kr. i 2015 finansieres af det på investeringsoversigten for 2015 til formålet afsatte rådighedsbeløb på 7.993.000 kr. samt ved at der ved regnskabsafslutningen for 2014 overføres 2.600.000 kr. fra 2014 til 2015. Rådighedsbeløbet på 4.998.000 kr. i 2016 afsættes på budgettet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2016-2019.

  • 14 Tilbygning musik, motorik og samling, Finderuphøj Skole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25.11.2014 (sag nr. 12), hvor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes en ny og revideret helhedsplan for Finderuphøj Skole.

       

      Arkitektfirmaet Gorm Nielsen har herefter på foranledning af Børn & Unge udarbejdet et alternativt forslag til udviklingsplanen for Finderuphøj Skole (bilag nr. 1), hvori indgår at skolens ældste specialklasser (7.–10. årgang) flyttes til en anden skole og de resterende specialklasser i højere grad integreres i almenklasserne. Dette begrundet i at Viborg Kommune tidligere har vedtaget, at specialklasseelever skal have mulighed for at kunne spejle sig i jævnaldrende i almenområdet.

       

      Forslaget indebærer, at der opføres en tilbygning i forlængelse af Finderuphøj Hallen, indeholdende musik- og rytmiklokale med tilhørende depot og øvelokale.

      Endvidere foretages en rokade i den eksisterende bygningsmasse, således at specialklasserne integreres med almenklasserne i indskoling og mellemtrin og skolens praktisk/kreative og naturfaglige værksteder samles i den nuværende specialklassefløj.

       

      På nuværende tidspunkt søges der om en anlægsudgiftsbevilling på 850.000 kr.

      Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med ekstern rådgiver til udarbejdelse af projektforslag, tekniske undersøgelser, licitation m.v.

       

      Finansiering

      Forvaltningen bemærker at anlægsudgiften kan finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget til formålet på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler, (helhedsplaner)”.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der arbejdes med en anden placering af de ældste specialelever fra Finderuphøj Skole

       

      at alternativ helhedsplan for Finderuphøj Skole godkendes

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 850.000 kr. til kontoen ”Musik, motorik og samling – Finderuphøj Skole” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 850.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 27-01-2015

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 850.000 kr. til kontoen ”Musik, motorik og samling – Finderuphøj Skole” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 850.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

       

       

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede endvidere at, der arbejdes med en anden placering af de ældste specialelever fra Finderuphøj Skole

       

      Den tilpassede helhedsplan inklusiv plan for tilkørsel og parkering for Finderuphøj Skole danner grundlag for udarbejdelse af projektforslaget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

  • 15 Opkøb af arealer ved Skals Å med henblik på rekreative anlæg
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har den 10. december 2014 modtaget henvendelse fra Kølsen Havris pumpelag, som tilbyder Viborg Kommune at købe sine arealer langs med Skals Å fra Løgstørvej og ud til åens udmunding i Hjarbæk Fjord. Arealerne udgør i alt 4,8 ha, og pumpelagets prisforlangende er 130.000 kr. for den samlede ejendom (se bilag 1, oversigt over pumpelagets arealer).

       

      Baggrund

      Pumpelaget ønsker at sælge sine arealer, da et statsligt vådområdeprojekt er ved at blive gennemført i området. Vådområdeprojektet skal medvirke til at reducere kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord og Limfjorden og i øvrigt give en generel forbedring af naturforholdene i området.

       

      Projektområdet ligger mellem Løgstørvej og banedæmningen ved Fjorden og udgør ca. 245 ha (215 ha syd for Skals Å og 30 ha nord for Skals Å) (se bilag 2 og 3, projekt- og afvandingskort).

       

      Engarealerne, der tidligere har været pumpet tørre, vil nu blive tilbageført til en mere naturlig hydrologi, og pumpelaget har dermed mistet sin funktion.

       

      Pumpelaget Kølsen Havris vedtog ved ekstraordinær generalforsamling den 19. november 2014 at nedlægge pumpelaget, og det vil som følge heraf anmode Kommunen som vandløbsmyndighed om at blive nedlagt ifølge vandløbsloven.

       

      Der er meddelt tilladelse til projektet efter vandløbsloven den 16. december 2014. Øvrige tilladelser til projektet er også meddelt, og anlægsarbejderne forventes igangsat sidst på året 2015. Viborg Kommune ophæver endeligt pumpelaget, når arbejderne til sikring af de fremtidige afvandingsforhold er udført efter projektet jf. vandløbslovens § 44 stk. 2.

       

      Arealerne, pumpelaget råder over, ligger primært langs med Skals Å fra Løgstørvej og ud til udmundingen i Hjarbæk Fjord. På arealet langs med åen er der et dige, ca. 1 meter over det omgivende terræn i den østlige ende og op til ca. 2 meters højde i den vestlige ende ud mod fjorden.

      Digets fremstår i dag relativt tørt for færdsel til fods men tildels bevokset med 2 meter høje siv, som gør færdsel på diget besværlig.

       

      Vådområdeprojektet vil ikke ændre på diget, bortset fra at det vil blive gennembrudt 2 steder – det ene hvor den gendannede Trudskov Bæk kommer til at løbe i åen (ca. 660 m vest for Løgstørvej), det andet hvor et nyt slyng med 40% af Skals Å’s vandføring føres igennem diget (ca. 860 m vest for Løgstørvej). Diget vil derudover blive fjernet på en ca. 100 meter lang strækning i den vestlige del af området, hvor der vil opstå en ny fjordarm.

       

      Forvaltningen lejer i dag for 2.150 kr. årligt en del af pumpelagets areal til grødeoptagningsplads placeret umiddelbart vest for Løgstørvej.

       

      Pumpelaget har tidligere lejet fiskeretten ud til Viborg Sportsfiskerforening for 1.000 kr./årligt, og de lodsejere, der har ønsket det, har fået fiskekort. De ca. 23 lodsejere, der bliver i området efter jordfordelingen, har fået tinglyst på deres matrikel, at de også fremover har fiskeret i åen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Arealerne kan ikke benyttes til landsbrugsformål. Et privat ejerskab af arealet langs åen vil give ejer mulighed for at gå på jagt på arealet samt naturligvis fiskeretten i åen.

       

      Kommunalt ejerskab af arealet langs med åen vil give mulighed for at etablere et stiforløb langs åen på det gamle dige ind i området. Det er vurderingen fra Naturstyrelsen (projektholder), at diget vil være tørt nok, også efter projektets gennemførelse til etablering af stiforløb. Med de eksisterende forhold kan der etableres en primitiv vandresti uden væsentlige investeringer.

       

      Dog vil det være nødvendigt at etablere et spang over Trudskov Bæk, som ca. vil få en bredde på 1 m og en sommervanddybde på 20-30 cm. Ligesom det også vil være nødvendigt at etablere en egentlig bro eller trækfærge over det nye åforløb, som vil blive etableret ca. 860 m vest for Løgstørvej, såfremt publikum skal længere ind i området.

       

      Et ejerskab til arealet langs åen vil desuden give Kommunen mulighed for, f.eks. i samarbejde med Viborg Sportsfiskerforening, at tilbyde fiskeri på strækningen til en bredere kreds.

       

      Ved åens udmunding i Hjarbæk Fjord krydser Himmerlandstien åen (den tidligere Løgstørbane, der nu er cykelsti). Her etablerede Kommunen i 2012 en rasteplads, kombineret kajakophalerplads samt informationstavler om området. Pladsen bruges flittigt af lokale beboere samt turister, der benytter Himmerlandsstien.

       

      Økonomi

      Prisen for pumpelagets jorder er fastsat af NaturErhvervstyrelsen, som har foretaget jordfordelingen i projektområdet. Jordfordelingen havde skæring den 1. oktober 2014, og der er handlet mere end 200 ha jord i tilknytning til projektet, ligesom der ved jordfordelingen skete en vurderingsforretning af samtlige jorder.

       

      Prisen vurderes på den baggrund at være fastsat på et velfunderet grundlag. 

       

      Da salget sker som en del af en jordfordeling, er der ingen udgifter for Kommunen til opmåling, skødeskrivning og tinglysning. Overtagelse af arealet vil kunne ske efter nærmere aftale i 2015.

       

      Udgifterne til arealerhvervelsen vil som nævnt være 130.000 kr. Nedenfor er en oversigt over de vurderede anlægsudgifter og afledte årlige driftsomkostninger.

       

      Oversigt over anlægsudgifter til rekreative anlæg:

      Kr.

      Kr.

      Etablering af grussti

       500.000

      500.000

      Spang

         25.000

        25.000

      Bro

      Trækfærge

       600.000 

       

      200.000

      Anlægsudgifter ved hhv. bro eller trækfærge

      1.125.000

      725.000

       

      Oversigt over årlige forventede driftsudgifter:

      Kr.

      Slåning af græs og sivvegetation på sti   

       10.000

      Besparelse - leje af grødeoptagningsplads

        -2.150

      Evt. indtægt ved udleje af fiskeret

        -1.000

      Netto driftsudgift

         6.850

       

       

      Forvaltningens vurdering

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 11. april 2013 (sag nr. 1) godkendt strategi for den overordnede prioritering af midlerne i budget 2014 - 2017 til naturgenopretning og friluftsaktiviteter, Blandt andet ønsker man at benytte kommunale naturgenopretningsmidler til at supplere statslige vandplanprojekter, hvis det kan understøtte de rekreative aktiviteter i området.

       

      Forvaltningens vurdering er, at et køb af arealerne samt anlæg og udvikling af rekreative muligheder i området vil understøtte den vedtagne strategi.

       

      Forvaltningen gør i den forbindelse opmærksom på, at beløbene til de forskellige anlæg beror på bedste skøn, og at en endelig vurdering af, hvad der påkræves af tiltag for at gøre området tilgængeligt for publikum, først kan laves mere præcist, når vådområdeprojektet er afsluttet.

       

      Finansiering

      Finansieringen af bevillingen til opkøb af arealet sker på baggrund af anlægsmidler afsat til køb af arealer med skov ved Bjerringbro, som ikke har været mulige at overtage. Opkøbet af skovarealer i Bjerringbro bliver ikke til noget, hvorfor der er ledige anlægsmidler på denne anlægskonto.

       

      Finansieringen af de rekreative anlæg kan ske fra driftsmidler afsat til naturgenopretning under Klima- og Miljøudvalget.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet 

       

      at Kommunen køber Kølsen Havris Pumpelags arealer for 130.000 kr., således som det fremgår af dagsordensteksten.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 130.000 kr. til kontoen ”Kølsen Havris pumpelags arealer” med rådighedsbeløb i 2015

       

      at udgiften på 130.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Bjerringbro skovareal”   

       

      at Kommunen arbejder videre med de rekreative anlæg - herunder spørgsmålet om bro eller færge - når vådområdeprojektet er afsluttet i efteråret 2015, og at tiltagene finansieres fra driftskontoen, naturgenopretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at Kommunen køber Kølsen Havris Pumpelags arealer for 130.000 kr., således som det fremgår af dagsordensteksten.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 130.000 kr. til kontoen ”Kølsen Havris pumpelags arealer” med rådighedsbeløb i 2015

       

      at udgiften på 130.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Bjerringbro skovareal”, og

       

      at Kommunen arbejder videre med de rekreative anlæg - herunder spørgsmålet om bro eller færge - når vådområdeprojektet er afsluttet i efteråret 2015, og at tiltagene finansieres fra driftskontoen, naturgenopretning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 16 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger - Revas 2015 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Der er i investeringsoversigten for 2015 afsat rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer på forsyningsområdet på 7.050.000 kr., som hermed søges frigivet.

       

      Der er tale om følgende investeringer:  

       

      Emne

      Beløb

      (1.000kr.)

       

       

      Etablering af undergrundscontainere for dagrenovation

      På klima. og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2012 (sag nr. 22) blev det godkendt, at Revas i samarbejde med boligselskaberne igangsætter projekter med etablering af undergrundscontainere.

      Der er i samarbejde med boligselskaberne udvalgt områder til etablering af undergrundscontainere i 2015. Der påregnes etableret 30-35 stk. til dagrenovation. Investeringssummen for 2015 udgør 2.025.000 kr.

        

       

      2.025

      Etablering af undergrundscontainere til papir, pap og glas 

      På klima. og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2012 (sag nr. 22) blev det godkendt, at Revas i samarbejde med boligselskaberne igangsætter projekter med etablering af undergrundscontainere.

      Der er i samarbejde med boligselskaberne udvalgt områder til etablering af undergrundscontainere i 2015. Der påregnes etableret 40-45 stk. til papir, pap og glas. Investeringssummen for 2015 udgør 2.025.000 kr.

      2.025

       

       

      Maskiner m.v.

      Udskiftning af eksisterende gravemaskine, traktor og servicebil samt nyanskaffelse af minilæsser.

      Udskiftning af gravemaskine forventes at udgøre ca. 1.400.000 kr. og forventes anskaffet i 1. kvartal 2015.

      Udskiftning af traktor forventes at udgøre ca. 400.000 kr. og forventes anskaffet i 1. halvår 2015.

      Udskiftning af servicebil forventes at udgøre ca. 500.000 kr. og forventes udskiftet i 1. halvår 2015.

      Anskaffelse af ny minilæsser forventes at udgøre ca. 700.000 kr. og forventes anskaffet i 1. halvår 2015.

       

      3.000

       

       

      I alt

      7.050”

       

       

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 7.050.000 kr. til de i tabel nr. 1 nævnte konti med rådighed i 2015, og

      at anlægsudgifterne på 7.050.000 kr. i 2015 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 7.050.000 kr. til de i tabel nr. 1 nævnte konti med rådighed i 2015, og

      at anlægsudgifterne på 7.050.000 kr. i 2015 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

  • 17 Undersøgelse af mulighed for overflytning af aktiviter fra Revas til Energi Viborg A/S
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Energi Viborg A/S har i december 2014 rettet henvendelse til forvaltningen vedrørende organiseringen af affaldsaktiviteterne i Viborg Kommune. Henvendelsen fremgår af bilag 1.

       

      Energi Viborg A/S anfører i sin henvendelse, at i nogle kommuner som eksempelvis Favrskov og Silkeborg er driften af affaldsaktiviteterne lagt sammen med de øvrige forsyningsområder.

       

      Bestyrelsen i Energi Viborg A/S foreslår blandt andet på baggrund heraf, at der igangsættes en undersøgelse, der kan klarlægge, om der kan opnås fordele ved en tilsvarende sammenlægning i Viborg.

       

      Forvaltningen ser positivt på en undersøgelse af fordele og ulemper ved en overflytning af aktiviteterne.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,

       

      at Forvaltningen i samarbejde med administrationen i Energi Viborg udarbejder et oplæg til politisk stillingtagen inden sommerferien 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at forvaltningen udarbejder et oplæg til politisk stillingtagen ud fra tre modeller:

      -            fortsat tilknytning til den kommunale forvaltning

      -            selvstændigt kommunalt §60 selskab

      -            som en del af Energi Viborg

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 18 Overdragelse af Cecilielund, Lundvej 8, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. februar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund/sagens anledning

      Vingaards Officin anmoder om at få stillet lokaler til rådighed på Cecilielund, Lundvej 8, Viborg, når STU forlader bygningen i etaper i løbet af 2015. STU forventer helt at være fraflyttet til sommerferien 2016.

       

      Vingaards Officin er et værksted for bogtrykkeri og holder i dag til i lejede, private lokaler på Gl. Aarhusvej 21B, Viborg.

      Vingaards Officin vil gerne dele faciliteterne på Lundvej 8 med Viborg Miniby, der også leder efter andre faciliteter.

       

      Det bemærkes, at Vingaards Officin i en årrække med jævne mellemrum har kontaktet Viborg Kommune med ønsket om, at der skabes mere permanente bygningsmæssige rammer for officinet.

       

      Ligeledes har Viborg Miniby henvendt sig til forvaltningen om, at man gerne vil flytte til Cecilielund.

      Viborg Miniby holder i dag til i en kommunal ejendom på Mellemvej 19, Viborg.

      Oversigtskort med de relevante adresser kan ses på bilag 1.

       

      STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som er et 3-årigt forløb. Det er en blanding af undervisning, praktisk arbejde og praktik i forskellige virksomheder. Uddannelsen er et tilbud til unge med særlige behov i alderen 16-25 år.

       

      I budgetforliget for 2015-2018 besluttede Byrådet bl.a. etablering af nye faciliteter for STU-skolen, hvilket giver mulighed for at anvende Cecilielund til andre formål.

       

       

      Til stillingtagen

      I forbindelse med denne sag skal der tages stilling til,

      • om man vil stille Lundvej 8, Viborg, til rådighed for Vingaards Officin og Viborg Miniby, i stedet for salg af matriklen
      • plan- og byggesagsforhold
      • kommunale betingelser for at stille Lundvej 8 til rådighed
      • etableringsomkostninger
      • driftsomkostninger

       

      Vingaards Officin

      Baggrunden for Vingaards Officin ligger mere end 30 år tilbage, da to viborgensere erhvervede en del af udstyret fra et nedlagt bogtrykkeri i Sønderjylland i den hensigt at oprette et grafisk værksted i Viborg, hvor kunstnere og andre interesserede kunne arbejde med typografi, grafik og tryk.

       

      I en årrække havde man lokaler i Navnløs; men da bygningen dér senere blev solgt, blev der indrettet nye værksteder i to mindre lokaler, beliggende i henholdsvis museets have og i et kælderlokale i Sct. Nicolaj Gade.

       

      I slutningen af 2010 flyttede Vingaards Officin til større lejede lokaler på Gl. Århusvej 21B, hvor medlemmer af den forening, der står bag museet, nu har indrettet et arbejdende museum, der bærer navnet Vingaards Officin – Bogtrykmuseet Viborg.

       

      Blandt opgaverne i Vingaards Officin er:

       

      •        indsamling af gamle trykmaskiner og andet relateret udstyr samt litteratur mv.

      •        reparation, istandsættelse og brug/drift af dette udstyr

      •        skoletjeneste, undervisning af børn

      •        ferieaktiviteter

      •        fremstilling af tryksager – herunder bøger, f.eks. ’Det forsvundne Viborg’

      •        anden formidling – masser af besøg hos Vingaards Officin

      •        afholdelse af mesterskaber i fx maskinsætning

       

      Vingaards Officin får pt. lokaletilskud på 30.000 kr. årligt.

       

      Lokalerne er ifølge Vingaards Officin for trange ift. den udstillingsplads og værkstedsplads, der er behov for.

       

      Viborg Miniby

       

      Viborg Miniby er en forening, som er stiftet i 1998 og som har til formål at skabe en kulturhistorisk miniudgave af Viborg By, som den så ud omkring år 1850. Husene bygges i størrelsesforholdet 1:10.

       

      På nuværende tidspunkt er der bygget ca. 35 huse samt Gråbrødre Klosterkirke og der kommer hele tiden nye huse til.

       

      Foreningen Viborg Miniby har i en årrække haft til huse i ejendommen Mellemvej 19 i Viborg. Viborg Kommune købte i sin tid denne ejendom af Staten i forbindelse med købet af Viborg Kaserne. Husene er i dag udstillet omkring ejendommen på Mellemvej, men rammerne er blevet for trange og der er behov for mere plads, både til fremstilling af husene og til udstilling af de færdige huse.

       

      Viborg Miniby er derfor interesseret i et lokalefællesskab med Vingaard Officin på Cecilielund.

       

       

      Overdragelse af lokalerne

      Kultur- og Fritidsudvalget blev 27. november 2014 orienteret om henvendelsen fra Vingaards Officin. Udvalget var positivt indstillet på, at der arbejdes videre med sagen.

       

      Ejendommen er i dag økonomisk og administrativt placeret i politikområdet ”Kommunale Ejendomme” under Teknisk Udvalgs ansvarsområde.

       

      Såfremt det besluttes at imødekomme ønsket om at stille lokalerne til rådighed, vil ejendommen skulle skifte kommunalt politikområde fra ”Kommunale Ejendomme” til Kultur- og Fritidsudvalget (politikområde Kultur).

       

       

      Planforhold

      Cecilielund, Lundvej 8, er omfattet af lokalplan 88B, der udlægger området til erhvervsområde i miljøklasse 2-3 (delområde I).

       

      Området må ifølge § 3.3 kun anvendes til lettere industri og mindre værksteder, lager- og servicevirksomheder, engroshandel, entreprenørvirksomheder og lign. med tilhørende administration.

       

      Vingaards Officin og Viborg Miniby har primært værkstedslignende funktioner (hhv. trykkeri og snedkeri), men omfatter også udstillings- og museumsfunktioner i mindre omfang, der vil give flere besøgende i området.

      Anvendelsen er således ikke i fuld overensstemmelse med lokalplan 88B.

       

      Naboejendommene anvendes til lettere erhverv som skilte/reklamevirksomhed, mindre administrative virksomheder, kokke-virksomhed og tømrer/snedker samt køreskole. Lundvej 2, 4 og 6 har desuden en bolig, jf. bilag 2.

       

      Området er forholdsvis let tilgængeligt. Biler har adgang via stikvej fra Agerlandsvej, og langs østsiden af ejendommen er der en cykel-/gangsti.

       

      I kommuneplanen er området udlagt til lettere erhverv i miljøklasse 1-3 (rammeområde VIBNV.E1.06). Her må ud over lettere erhverv også etableres erhvervsrelateret undervisning og administrative erhverv.

       

      Forvaltningen vurderer, at det er muligt at fravige Kommuneplanens rammer, da der er tale om arbejdende værksteder, men at det kræver et tillæg til lokalplan 88B at tillade museum/udstilling i et erhvervsområde. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede 21. januar 2015 (sag nr. 6) en lignende sag med ønske om at etablere en forening i et erhvervsområde i Viborg Vestby (Alley Cats – amerikanerbiler).

       

      Tillæg til lokalplan

      Viborg Kommune er udpeget som frikommune og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017. Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som f.eks. kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan.

       

      Man kan bl.a. ændre i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode.

       

      Forvaltningen vurderer, at der er mulighed for at anvende frikommuneforsøget, da der er tale om mindre væsentlige anvendelsesændringer og fravigelse fra Kommuneplanens rammer.

       

      Ved udarbejdelse af et tillæg til lokalplan 88B, foreslår forvaltningen, at der tages udgangspunkt i følgende – se bilag 2:

       

      • Der oprettes et nyt delområde Ia med anvendelse til erhverv med publikumsfaciliteter og udstilling i tilknytning til værkstedsfunktioner,
      • der skal fastsættes parkeringskrav (§5,10) ift. besøgstal
      • byggelinje mod nord udelades, hvor der ikke er jordvold
      • udendørs udstillingsareal tillades overdækket

       

      Samtidig kan det overvejes evt. at medtage det kommunale areal nordøst for Lundvej 8, så funktionerne fremtidssikres arealmæssigt. Dette kræver, at der også udarbejdes et tillæg til lokalplan 135, da arealet er udlagt som et grønt område til Lupinmarken. Lupinmarken er adskilt fra det grønne område ved Cecilielund af Agerlandsvej, og den rekreative værdi af arealet er begrænset.

       

      Udarbejdelse af et tillæg til lokalplan forventes at tage ca. 6-8 mdr. fra det igangsættes. Høringsfristen foreslås afkortet til fire uger.

       

      Anvendelse af Lundvej 8, Viborg

      Ejendommen er ca. 10.500 m² og bebygget ca. 1.700 m² i dag, svarende til en bebyggelsesprocent på 16. Lokalplan 88B giver mulighed for indtil 50% bebyggelse.

       

      Såfremt matriklen med ejendomme stilles til rådighed for Viborg Miniby og Vingaards Officin, vil anvendelsen primært skulle anvendes til fortsat håndværksmæssig fremstilling af minihuse samt til sætteri/bogtrykkeri, idet der vil være mulighed for, at foreningerne vil kunne fremvise deres produkter.

       

      Byggeri oplyser, at en sådan anvendelse vil være i overensstemmelse med den fortsatte anvendelse af ejendommen. Det er væsentligt i denne vurdering, at den primære anvendelse er produktion, og at personbelastningen ikke overstiger 50 personer pr. bygning. Der er imidlertid en række bygningsmæssige forhold, som skal lovliggøres efter byggelovens gældende bestemmelser inden bygningerne må anvendes.

       

      Disponering af ejendomme

      Cecilielund er med på listen over ejendomme, der er til salg eller evt. snart kan sælges. Det er anført, at ejendommen bliver ledig, når STU ikke længere anvender den.

      Besluttes det at stille ejendommen til rådighed for Vingaards Officin og Viborg Miniby, skal den ”tages af listen”.

       

      Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en ejendom til erhvervsformål med facade mod Vestre Ringvej.

       

      Denne sag forelægges således Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på beslutning om dette.

       

      Fraflytter Viborg Minibyggere Mellemvej 19, vil denne ejendom blive ledig, og den vil kunne anvendes til andet, kommunalt formål eller sælges med eller uden bygning.

       

       

      Økonomi

      Et salg af Cecilielund vil formentlig være med henblik på nedrivning af bygningerne med efterfølgende nybyggeri til erhvervsformål. Salgsprisen for den ca. 10.000 m2 store grund (evt. udstykning i 2 grunde) forventes at blive ca. 4 mio. kr.

       

      Et evt. salg af ejendommen, Mellemvej 19, forventes kun at give et forholdsvist beskedent provenu, idet det er en meget speciel bygning, som det kan blive nødvendigt at nedrive for efterfølgende at anvende grunden til boligformål.

       

       

      Etablering

      Ud fra en tidligere gennemgang af ejendommen Lundvej 8, Viborg, i 2008 og gennemgang af tidligere byggesager på ejendommen, skønner Ejendomme & Energi, at det vil være nødvendigt at foretage nogle minimumsforbedringer af ejendommen.

       

      Afhængig af omfanget af brugen af lokalerne foretages nødvendige lovliggørelser og bygningsmæssige ændringer.

       

      Ejendomme & Energi skønner, at der skal foretages nødvendige lovliggørelser og bygningsmæssige ændringer med henblik på lovliggørelse, brandmæssig sikring og sikring af bygningerne til personophold.

       

      Kultur, Service & Events vurderer, på baggrund af drøftelse med Ejendomme og Energi, at aktiviteterne vil kunne påbegyndes i nogle af lokalerne ved investering af 2-300.000 kr.

       

      Det foreslås, at udgiften finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets pulje til mindre anlægsinvesteringer i 2015 – behandles ved en senere sag.

       

       

      Drift

      Der er ingen driftsmidler afsat til ejendommen Cecilielund ud over de driftsmidler, STU betaler.

      Det er vanskeligt at forudse, hvad driftsudgifterne bliver med den ændrede anvendelse af Cecilielund.

       

      STU’s årlige forbrugsudgifter for Cecilielund er oplyst til:

       

      El

      34.850 kr.

      Naturgas

      102.950 kr.

      Vand

      10-15.000 kr.

       

      Kommunale budgetmidler:

      Lokaletilskud til Vingaards Officin:                  30.000 kr. / år

      Driftsudgifter til Mellemvej 19, Minibyggerne: 44.000 kr. / år

       

      Det foreslås, at tilskudsmidlerne forøges til samlet 100.000 kr. pr. år til foreningerne, idet det forudsættes at de selv afholder drifts- og vedligeholdelsesudgifter vedr. ejendommen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at ejendommen Lundvej 8, Viborg, overflyttes fra politikområde Kommunale ejendomme til politikområdet Kultur under Kultur- og Fritidsudvalget og i forlængelse heraf fjernes fra listen over kommunale ejendomme, som forventes solgt, og

       

      at planlægningen igangsættes som beskrevet i afsnittet ”tillæg til lokalplan”.

       

       

      Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltræder den ovenfor anførte indstilling, beslutter Kultur- og Fritidsudvalget,

       

      at Lundvej 8, Viborg, stilles til rådighed for brugerne Vingaards Officin og Viborg Miniby efterhånden som STU forlader ejendommen,

       

      at anvendelsen primært vil skulle anvendes til fortsat håndværksmæssig fremstilling af minihuse samt til sætteri/bogtrykkeri, idet der vil være mulighed for, at foreningerne vil kunne fremvise deres produkter,

       

      at brugerne selv forestår bygningsrenoveringen i muligt omfang,

       

      at Kultur- og Fritidsudvalget senere får forelagt forslag til anlægsinvestering i ejendommen finansieret af puljen til mindre anlægsinvesteringer samt forslag til brugsaftale til godkendelse, idet det forudsættes,

       

      at ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed for brugerne,

       

      at brugerne selv dækker løbende udgifter vedr. ejendommens drift, idet Viborg Kommune alene bidrager med tilskud hertil indenfor en  budgetmæssig ramme på samlet 100.000 kr. Budgetrammen finansieres via de budgetrammer, der pt. er afsat til de to foreninger samt via lokaletilskudsbudgetrammen.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 06-02-2015

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at ejendommen Lundvej 8, Viborg, overflyttes fra politikområde Kommunale ejendomme til politikområdet Kultur under Kultur- og Fritidsudvalget og i forlængelse heraf fjernes fra listen over kommunale ejendomme, som forventes solgt, og

       

      at planlægningen igangsættes som beskrevet i afsnittet ”tillæg til lokalplan”.

       

      Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltræder den ovenfor anførte indstilling, beslutter Kultur- og Fritidsudvalget,

       

      at Lundvej 8, Viborg, stilles til rådighed for brugerne Vingaards Officin og Viborg Miniby efterhånden som STU forlader ejendommen,

       

      at anvendelsen primært vil skulle anvendes til fortsat håndværksmæssig fremstilling af minihuse samt til sætteri/bogtrykkeri, idet der vil være mulighed for, at foreningerne vil kunne fremvise deres produkter,

       

      at brugerne selv forestår bygningsrenoveringen i muligt omfang,

       

      at Kultur- og Fritidsudvalget senere får forelagt forslag til anlægsinvestering i ejendommen finansieret af puljen til mindre anlægsinvesteringer samt forslag til brugsaftale til godkendelse, idet det forudsættes,

       

      at ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed for brugerne,

       

      at brugerne selv dækker løbende udgifter vedr. ejendommens drift, idet Viborg Kommune alene bidrager med tilskud hertil indenfor en  budgetmæssig ramme på samlet 100.000 kr. Budgetrammen finansieres via de budgetrammer, der pt. er afsat til de to foreninger samt via lokaletilskudsbudgetrammen.

       

       

      Ib Bjerregaard deltog ikke i Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen.

       

      Britta Leth deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

  • 19 Viborg Svæveflyve Klub søger om frigivelse af anlægstilskud til værkstedsfaciliteter mv. (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. februar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      Kulturudvalget behandlede sagen i møde 1. april 2014. Af sagsfremstillingen fremgik:

       

      ”Viborg Svæveflyveklub søger om tilskud til projekt ”Bæredygtig Grøn Flyvning i Viborg”, som indebærer udskiftning af slæbefly, indkøb af selvstartende tosædet svævefly samt nye værkstedsfaciliteter.

       

      Svæveflyveklubben ønsker at omlægge nuværende aktivitet til en mere miljørigtig løsning. Derfor indkøbes nyt motorfly, som via flyslæb trækker svæveflyene op. Omlægningen betyder, at miljøbelastningen på området reduceres væsentligt.

       

      Herudover er der behov for udvidelse af hangar, etablering af værkstedsfaciliteter, der kan godkendes af myndighederne og nogle mindre investeringer i klublokaler, tankanlæg m.v. Det bemærkes, at de nuværende værkstedsfaciliteter kun er midlertidig godkendt af myndighederne og denne godkendelse udløber i 2014. Herefter vil værkstederne ikke kunne anvendes til reparation af fly.

       

      Den samlede udgift til projektet beløber sig til i alt 2,4 mio. kr.

       

      Viborg Byråd har i budgettet for perioden 2014-2017 afsat 500.000 kr. i 2017, som anlægstilskud til projektet.

         

      I forhold til projektet for forbedring af faciliteterne, hvortil der er bevilget 500.000 kr. i 2017, ønsker svæveflyveklubben om muligt, at projektet fremrykkes, således at det kan realiseres i 2015. Dette begrundes med, at det ikke vil være muligt at få godkendt en forlængelse af den midlertidige godkendelse af værkstedsfaciliteterne, og derfor skal den endelige løsning igangsættes. Svæveflyveklubben anfører, at den optimale løsning vil være, at der i 2014 bevilges 70.000 kr. til projektering og i gangsætning, og at der afsættes anlægsbevilling til projektet i 2015.

       

       

      Kultur og Fritidsudvalget besluttede i møde 1. april 2014,

         

      at Kultur- og Fritidsudvalget indarbejder tilskud på 70.000 kr. til Viborg Svæveflyveklubs forbedring af klubfaciliteter i udvalgets forslag vedr. anvendelse af puljen i 2014, og

       

      at Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med budgetlægningen foreslår, at det afsatte rådighedsbeløb til Viborg Svæveflyveklub på 500.000 kr. i 2017 fremrykkes til 2015, idet beløbet reduceres med 70.000 kr. og fremskrives til 2015-prisniveau, i alt 440.000 kr.

       

      Der blev på møde i Viborg Byråd 30. april 2014, efter indstilling fra Kultur – og Fritidsudvalget, bevilget et mindre anlægstilskud på 70.000 kr. til projektering og igangsætning.

       

      Endvidere blev der i forbindelse med godkendelse af budgettet for perioden for 2015 – 2018 besluttet, at fremrykke anlægsbevillingen, således at der i 2015 fremgår 440.000 (fremskrevet fra 2014 til 2015 priser).

       

      Viborg Svæveflyveklub fremsender nu ansøgning om frigivelse af anlægsbevillingen på 440.000 kr.

       

      Budget vedr. etablering af værkstedsfaciliteter. mv.:      510.000 kr.

       

      Af Viborg Kommunes investeringsoversigt fremgår det, at der til projektet er afsat 440.000 kr. i år 2015.

        

      Forvaltningen foreslår, at der frigives anlægsbevilling til anlægsprojekt ”Bæredygtig Grøn Flyvning i Viborg”, herunder etablering af værkstedsfaciliteter mv. Det forudsættes, at projektet realiseres som anført i ansøgningen og projektbeskrivelsen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Viborg Svæveflyve Klub – etablering af værkstedsfaciliteter mv.” med 440.000 kr. til rådighed i 2015, og

       

      at anlægsudgiften på 440.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 – 2018 til formålet.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 06-02-2015

      Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Viborg Svæveflyve Klub – etablering af værkstedsfaciliteter mv.” med 440.000 kr. til rådighed i 2015, og

       

      at anlægsudgiften på 440.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 – 2018 til formålet.

       

       

      Ib Bjerregaard deltog ikke i Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen.

       

      Britta Leth deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

  • 20 Anlægstilskud - Forsamlings- og kulturhuse 2015 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. februar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet har i budgettet for 2015 afsat et rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 499.000 kr. til ekstraordinære vedligeholdelses- og renoveringsopgaver i 2015 – 2016 af forsamlingshuse. Dertil er der en fast driftsbevilling på 200.000 kr. til forsamlingshuse pr. år, der primært anvendes til små reparationer, møblement, inventar, køkkengrej mv.

       

      Teknisk Udvalg råder over puljer til Landsbyfornyelse og Byforskønnelse, der også kan søges af forsamlingshusene. Det er aftalt med Teknik & Miljø, at deres puljer anvendes til udvendig forbedring af klimaskallen, mens Kultur- og Fritidsudvalgets pulje anvendes til indvendig vedligehold og renovering.

       

      Forsamlingshusene er i skrivelse af 29. september 2014 orienteret om ansøgningsmulighederne, og der er modtaget 12 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på godt og vel 2,4 mio. kr.

       

      Forvaltningen har gennemgået ansøgningerne og vurderet disse i forhold til:

      -

      nødvendighed i forhold til husets stand,

      -

      energiforanstaltninger

      -

      forsamlingshusets aktivitetsniveau,

      -

      egenfinansiering

      -

      tidligere opnået tilskud,

      -

      tilskudsniveauet i forhold til det samlede renoveringsprojekt.

       

      På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til fordeling af puljen på 499.000 kr. i 2015. Det bemærkes, at der i 2016 vil være yderligere 500.000 kr. til rådighed for tilsvarende renoveringsprojekter.

       

      Forvaltningens forslag fremgår af vedlagte bilag, der samtidig giver et overblik over projekternes indhold, egenfinansiering samt øvrige relevante oplysninger.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 499.000 kr. til kontoen ”Anlægstilskud – Forsamlings- og kulturhuse” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 499.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 06-02-2015

      Kultur – og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den som bilag til sagen vedlagte fordeling af anlægstilskud til forsamlingshuse og kulturhuse i 2015 godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 499.000 kr. til kontoen ”Anlægstilskud – Forsamlings- og kulturhuse” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 499.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet.

       

       

      Ib Bjerregaard deltog ikke i Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen.

       

      Britta Leth deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

  • 21 Dansk Orienterings Forbund - Ansøgning om 200.000 kr. til afholdelse af VM i Mountainbike Orientering 2018
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 6. februar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Dansk Orienterings Forbund ansøger om 200.000 kr. til afholdelse af VM i Mountainbike Orientering i 2018.

       

      Dansk Orienterings Forbund ønsker sammen med lokale mountainbikeryttere, at tiltrække VM i Mountainbike Orientering til Viborg i 2018. Arrangementet består af et mesterskab for både seniorer, veteraner, juniorer og ungdomsryttere. Der vil blive etableret start, mål og stævneplads i kaserneområdet.

       

      Der forventes ca. 700 ryttere til start fra hele verden og 300 medrejsende trænere, holdledere og familiemedlemmer. Deltagerne skal alle indlogeres og bespises i Viborg i en uge.

      Arrangementet har et samlet budget på 1.386.720 kr. Arrangørerne forventer at få over 800.000 kr. ind i deltagerbetaling og 56.000 kr. via salg af mad og åbne baner. De budgetterer endvidere med, at sponsorer og Sport Event Danmark bidrager med samlet 300.000 kr. Sport Event Denmark har på nuværende tidspunkt bidraget med midler til en hvervekampagne, og er positive over for at bidrage til selve mesterskabet, såfremt det kommer til Danmark.

      Tilskuddet fra Viborg Kommune på 200.000 kr. ønskes brugt til markedsføring og indretning af stævneplads.

       

      Arrangementet bakker op om Viborg Kommunes satsning på events med fokus på lokale styrkepositioner. I Viborg Kommune er der i forvejen et solidt miljø indenfor mountainbiking, bl.a. på grund af en varieret natur og engagerede ildsjæle. Der er afsat 3 x 500.000 kr. i årene 2016-2018 til et mountainbikespor rundt om Viborg by. Et kommende 100 km. mountainbikespor vil for alvor gøre Viborg til et centrum for mountainbiking, som vil tiltrække nationale og internationale ryttere, og det kan markedsføres i forbindelse med VM i Mountainbike Orientering.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      at Kultur- og Fritidsudvalget videresender ansøgningen til Økonomi- og Erhvervsudvalget med anbefaling af, at tilskud til projektet indarbejdes i budgettet for perioden 2016-2019 med 200.000 kr. i 2018.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 06-02-2015

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      at videresende ansøgningen til Økonomi- og Erhvervsudvalget med anbefaling af, at tilskud til projektet indarbejdes i budgettet for perioden 2016-2019 med 200.000 kr. i 2018.

       

       

      Ib Bjerregaard deltog ikke i Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen.

       

      Britta Leth deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Ansøgningen indgår i budgetlægningen for 2016-2019.

  • 22 Rekrutteringsnetværk Viborg - Innovationssporet "Flest mulig i Arbejde"
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet har den 19. november 2014 besluttet, at Viborg Kommunes radikale innovationsprojekt, Projekt MIR, afvikles samtidig med at innovation fortsat vil være et centralt element i hverdagens drift og udvikling i Viborg Kommune. De konkrete initiativer, der er iværksat i de tre spor afvikles eller overgår til den relevante driftsorganisation.

       

      I sporet ”Flest mulig i arbejde”, hvor Erhvervsrådet er procesansvarlig, etableres ”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Projektet virkeliggøres gennem et samarbejde mellem Erhvervsrådet og Jobcentret. Erhvervsdirektør Henrik Hansen giver på mødet en orientering om dette arbejde.

       

      Projektet bygger på erfaringer fra bla. ”Industrikompetens Ôstergôtland” – et fortsat eksisterende 17 år gammelt netværk af industrivirksomheder.

       

      Der arbejdes på at etablere et selvstyrende netværk af virksomheder, hvor grundtanken er i fællesskab at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft.  Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i Rekrutteringsnetværk Viborg, at udveksle og kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte virksomheds behov for at øge eller reducere.
      I en endnu gunstigere situation med en samlet vækst blandt virksomhederne vil der skulle tilføres kvalificeret arbejdskraft ude fra.

       

      Rekrutteringsnetværk Viborg vil være en samarbejdspartner, der supplerer jobcentrets indsats på en helt ny måde. Den offentlige beskæftigelsesindsats har udgangspunkt i den enkelte ledige, som igennem opkvalificering, målrettet jobsøgning og praktikordninger søges ”skubbet” ind på virksomhederne (såkaldt ”push-indsats”). Rekrutteringsnetværk Viborg starter fra den anden ende og har som mål at hjælpe virksomhederne med at tiltrække kompetente medarbejdere (såkaldt ”pull-indsats”).

       

      Rekrutteringsnetværk Viborg:
      I løbet af 2015 samles 100 virksomheder fra forskellige brancher i et formaliseret rekrutteringsnetværk, og i løbet af en to årig periode øges antallet til 145 virksomheder. Rekrutteringsnet Viborg skal senest efter 2 år være selvfinansieret gennem medlemskontingent, men indtil da er der behov for ekstern finansiering.

       

      Projektet finansieres i den 2 årige opstartsperiode dels gennem sparede dagpenge i forbindelse med fastholdelse af arbejdskraften i beskæftigelse og dels gennem ansættelse af unge i job eller i et uddannelsesforløb.

       

       De centrale elementer i ”Rekrutteringsnetværk Viborg er:

      • et lokalt netværk af virksomheder samlet om en fælles business coach funktion i forbindelse med ansættelser og opsigelser
      • en CV database til direkte medarbejderrekruttering
      • en ekstern rekrutteringsfunktion for tilsluttede virksomheder,
      • en medarbejderbank for jobskiftende medarbejdere fra de tilknyttede virksomheder, som også er åben for andre jobsøgende
      • et fast samarbejde med Jobcenter Viborg omkring ansættelse af unge ledige og evt. andre indsatser
      • et samarbejde med jobcentret og uddannelsesinstitutioner omkring uddannelse og opkvalificering.

       

      Udbytte for de tilknyttede virksomheder:

      • Hjælp til nødvendig medarbejdertilpasning ved at melde opsagte medarbejdere ind i netværkets jobdatabase
      • ”Skræddersyet” bistand i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere
      • Fleksibel adgang til motiverede medarbejdere, evt. i ”prøveperioder”, praktikperioder el lign.

       

      Udbytte for jobskifterne:

      • En tidlig, fleksibel indsats i forbindelse med fratrædelse som er tilrettelagt i tæt samarbejde med de måske kommende arbejdssteder – målet er at undgå, at de behøver melde sig ledig.
      • Udstrakt mulighed for at ”afprøve” nye arbejdssteder igennem prøveperioder.
      • Det tætteste man vel kan komme en reel jobgaranti.

      Erfaringer fra andre lignende tiltag viser, at en sådan model giver flere medarbejdere mod på at prøve nye udfordringer og dermed fremmes jobmobiliteten - til gavn både for medarbejderen og for virksomhederne.

       

      Ansøgning om tilskud til udvikling af modellen.

      I den 2 årige opstartsfase indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og resultaterne oppe på fuldt niveau, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr. fra Viborg Kommune.
      Finansieringen af tilskuddet sker gennem et kombineret forebyggelses- og ungeprojekt under politikområdet ”Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet” via sparrede udgifter til offentlig forsørgelse.
      Se projektbeskrivelse med budget.

       

      Udgifter til opkvalificering af ansatte i netværkets virksomheder samt af ledige følger de lovgivningsmæssige muligheder for tilskud og dækning.

      Etableringen af virksomhedsnetværket med accept af deltagelse fra 145 virksomheder, investeringen i ” CV-database Viborg” samt en servicering og kobling til den nuværende erhvervsservice sker inden for rammerne af Erhvervskontorets eget budget.

       

      Bilag: Beskrivelse af projektet samt budget.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender projektet,

       

      at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet”

      indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet

      gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27-01-2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte projektet, og

       

      at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet”

      indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater,

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet

      gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

  • 23 Udvidelse og ombygning af Café Toldboden (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Café Toldboden er drevet af medarbejdere fra Center for Mestring (det tidligere Daghus Viborg) som et aktivitets- og samværstilbud efter Lov om social service § 104.

       

      Medarbejderne i Caféen er dels lønnet personale fra Center for Mestring og dels medarbejdere med brugerbaggrund, som er borgere visiteret til et aktivitetstilbud i Center for Mestring.

       

      Caféen er et samlingspunkt i Sundhedscenteret og opleves om en succes, idet produktet er efterspurgt. Medarbejderne med brugerbaggrund giver udtryk for arbejdsglæde, og der har siden opstarten været en betydelig øget mødestabilitet.

       

      Det ønskes at kunne udvide aktivitetstilbuddet i Caféen, så flere borgere kan gøre brug af denne mulighed for at arbejde. På nuværende tidspunkt er der 16 borgere tilknyttet Caféen.

       

      Med den foreslåede udvidelse og ombygning forventes det, at antallet af medarbejdere med brugerbaggrund kan fordobles, eller at den enkelte medarbejders tilstedeværelse i Caféen kan øges, idet borgerne vil kunne mestre en længere arbejdsdag. Med ombygningen vil skrøbelige borgere, som har brug for at kunne trække sig tilbage, desuden få bedre vilkår for at varetage et job i Caféen.

       

      Forslag til udvidelse og ombygning

      Det foreslås at udvide og ombygge Caféen i Toldboden, så der skabes en form for ”backstage” og ”frontstage”. Dette vil give mulighed for at skabe en arbejdsplads, hvor borgerne kan arbejde uden at blive iagttaget eller føle sig iagttaget, og et rum hvor man kan trække sig tilbage til i løbet af dagen.

       

      Det ønskes herigennem at signalere, at Caféen er en arbejdsplads både til omgivelserne og til medarbejderne med brugerbaggrund. Som Caféen er indrettet nu, er hele arbejdsområdet åbent ud mod Sundhedscenterets fællesområde. Det giver ikke mulighed for at medarbejderne kan trække sig fra det offentlige rum.

       

      Udvidelsen består i, at et bagvedliggende rum vil blive inddraget som en del af medarbejdernes arbejdsplads.

       

      Budget for udvidelse og ombygning

      De forventede udgifter til udvidelsen og ombygningen deles mellem Sundhedsområdet og Socialområdet.

       

      Fordelingen fremgår af nedenstående budgetopstilling:

       

      Udgiftspost

      Ca. udgifter ekskl. moms

      Ombygning af eksisterende bygninger samt indkøb af inventar

      186.000 kr.

      Finansieres af Sundhedsområdet

      -66.000 kr.

      Finansieres af Socialområdet

      -120.000 kr.

      I alt

      186.000 kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 120.000 kr. til kontoen ”Udvidelse af Café

      Toldboden (Daghus Viborg)”, og

       

      at udgiften finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat i 2015 til puljen til mindre

      uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27-01-2015

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 120.000 kr. til kontoen ”Udvidelse af Café

      Toldboden (Daghus Viborg)”, og

       

      at udgiften finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat i 2015 til puljen til mindre

      uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 24 Annullering af frikommuneforsøg om bedre udnyttelse af botilbud
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Byrådet besluttede på mødet den 19. juni 2013 (sag nr. 5) at iværksætte frikommuneforsøget ”Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger” i Viborg Kommune.

       

      Det daværende Socialudvalg godkendte på mødet d. 3. september 2013 en implementeringsplan for et forsøg på Ældreområdet og på mødet d. 26. november 2013 en implementeringsplan for et forsøg inden for Socialområdet.

       

      Kort om forsøget

      Forsøget er et kopiforsøg fra Odense Kommune. Forsøget giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om, at beboere i botilbud efter Servicelovens § 108 skal fraflytte botilbuddet. Forsøget angår kun borgere som tilflytter det pågældende botilbud i forsøgsperioden.  Inden for Socialområdet har forsøget været begrænset til botilbuddet Lavendelvej.

       

      Inden for Socialområdet har forsøget været begrænset til botilbuddet Lavendelvej, da Lavendelvej har været det eneste § 108 tilbud (varigt botilbud) inden for psykiatriområdet.

       

      Annullering af frikommuneforsøget inden for Socialområdet

      Lukning af botilbuddet Lavendelvej indgik i prioriteringskataloget i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2015. Som konsekvens af Byrådets beslutning om at lukke botilbuddet Lavendelvej pr. 1. januar 2015, annulleres Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af botilbud”.

       

      Da ingen borgere er tilflyttet botilbuddet Lavendelvej i forsøgsperioden, er Socialområdets forsøg ikke igangsat på borgerniveau. Annullering af forsøget får derfor ingen konsekvenser på borgerniveau.

       

      Ældreområdets frikommuneforsøg fortsætter uændret.”

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af Botilbud” annulleres. 

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27-01-2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af Botilbud” annulleres

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 25 Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Etableringen af rehabiliteringsteams i kommunerne som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013 samt sygedagpengereformen i 2014 indebærer blandt andet, at der skal indgås et samarbejde mellem kommunen og regionerne om sundhedsfaglig deltagelse i rehabiliteringsteam og vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger af betydning for borgerens arbejdsevne.

       

      Kommunerne i Region Midtjylland nedsatte i KKR-regi i 2013 en forhandlingsdelegation, der sammen med repræsentanter for Region Midtjylland forhandlede en aftale i forhold til førtidspensions- og fleksjobreformen, der kunne tiltrædes af den enkelte kommune.

       

      Denne aftale blev i 2014 suppleret med en lignende aftale i forhold til sygedagpengereformen.

       

      De to aftaler er ved udgangen af 2014 revurderet, og der er foretaget en sammenskrivning af aftalerne, samt en ny model for tilrettelæggelse af møderne i rehabiliteringsteamet.

       

      Aftalen beskriver rammerne for dels sundhedskoordinatorens virke og parternes gensidige forpligtigelser i rehabiliteringsteamene, dels rammerne for Klinisk Funktions deltagelse i vurderingen af sundhedsfaglige problemstillinger i relation til behandlingen af borgerens sag i rehabiliteringsteamene. Rammerne er bl.a. den faglighed, der stilles til rådighed, tidsfrister, dimensionering, betalingsbetingelser m.m.

       

      I aftalen indgår også rammer for form og implementering af samarbejdet. Region Midtjylland og kommunerne i regionen har været enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde. Derfor har kommunerne og regionen aftalt at videreføre det allerede etablerede samarbejde i følgegrupper, der løbende følger op på aftalens udmøntning og implementering.

       

      Dette samarbejde etableres i tre niveauer, jfr. også samarbejdsaftalens punkt 9.1. Parterne er således enige om

      • at det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem regionens afdeling for klinisk socialmedicin og rehabilitering (KSR) og den enkelte kommune.
      • at generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommuner aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede på afdelingslederniveau.
      • at overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed.

       

      Parterne er derudover enige om at undersøge muligheden for, hvorvidt en fælles IT-platform vil kunne understøtte en effektiv sagsbehandling og forbedret dataopsamling. Det er aftalt, at samarbejdsaftalen skal genforhandles, såfremt der medio 2015 ikke er indgået en aftale om anvendelse af fælles IT-platform til forsvarlig dokumenthåndtering og de fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til statistisk brug.

       

      Samarbejdsaftalen gælder fra 1. januar 2015. Ved ændringer i lovgrundlaget, som én af parterne finder, er af væsentlig betydning, kan den opsiges med 6 måneders varsel. Herudover kan den til enhver tid ændres, hvis der er enighed herom.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ”Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion” godkendes.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27-01-2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ”Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion” godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 26 Udkast til kommissorium for det fremtidige partssamarbejde om beskæftigelsespolitikken i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      "På byrådets møde 17. december 2014 (sag nr. 27) besluttede byrådet at nedsætte et forum til fortsættelse af det beskæftigelsespolitiske samarbejde med arbejdsmarkedets parter, når de hidtidige lokale beskæftigelsesråd blev nedlagt med udgangen af 2014. En sådan fortsættelse har været et stærkt ønske fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i det hidtidige Det Lokale Beskæftigelsesråd.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommissorium for et sådant forum, herunder at det får betegnelsen ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” for at sikre, at der ikke sker en forveksling med det hidtidige beskæftigelsesråd.

       

      Opgaver

      Der er i den nuværende lovgivning på beskæftigelsesområdet ikke angivet rammer for et eventuelt lokalt partssamarbejde, og et forum vil derfor alene være et organ for dialog, drøftelser og meningsudveksling. Der er heller ikke i den kommunale styrelseslov eller anden lovgivning hjemmel til at tillægge et sådant forum beslutningskompetence.

       

      Det foreslås derfor i udkastet til kommissorium, at forummet på hvert møde har en temadrøftelse af beskæftigelsespolitisk og/eller strategisk karakter.

       

      Desuden kan der på møderne drøftes status på de beskæftigelsespolitiske indsatsområder - både de, der er fastsat af kommunen selv, og de der er centralt udpegede (Regionale Arbejdsmarkedsråd, ministermål m.m.)

       

      Sammensætning og udpegning

      Det foreslås, at medlemmerne udpeges for samme periode som Byrådet, men også at udpegningen er tilstrækkelig smidig til de løbende udskiftninger, som erfaringsmæssigt er nødvendige som følge af medlemmernes jobskifte eller valg i de repræsenterede organisationer.

       

      Det foreslås endvidere, at udpegningen forestås af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, og at formanden for dette også fungerer som formand for det udpegede forum.

       

      Vederlag m.m.

      Det foreslås, at der ikke ydes vederlag for arbejdet i forummet, i lighed med det, der var gældende for de lokale beskæftigelsesråd.

       

      Sekretariatsbistand

      Det foreslås, at Viborg Kommune yder den fornødne sekretariatsbistand i forbindelse med forummets møder”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at udkast til kommissorium for ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” godkendes.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27-01-2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at udkast til kommissorium for ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

  • 27 Flere flygtninge - behov for ressourcer til indsats og sagsbehandling.
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

      ”Jobcenter Viborg har i 2014 modtaget dobbelt så mange flygtninge som budgetteret jf. den pr. 15. maj 2013 udmeldte flygtningekvote til landets kommuner gennem Udlændingestyrelsen. Kvoten lød oprindeligt på 72 personer og kvoten blev justeret til 102 i ny udmelding 12. december 2013.
      Status pr. 31. december 2014 er, at der er modtaget 141 kvoteflygtninge.

      Fordoblingen af antallet af borgere under integrationsprogrammet i forhold til den oprindelige udmelding fra Udlændingestyrelsen, som budgettet er lagt ud fra, betyder at ressourcerne afsat til varetagelse af sagsbehandlingen og indsatsen er utilstrækkelige til at dels at nå at sagsbehandle samt sikre en påkrævede kvalitet i sagsbehandlingen.

      Status på antallet af modtagne flytning i Viborg Kommune

       

      Antal flygtninge modtaget under kvoten
      (dvs. excl. familiesammenføringer)

      2010

      55

      2011

      71

      2012

      78

      2013

      94

      2014

      141

      2015 – kvoten lyder på:

      64

       

      I forhold til kvoten for 2015 på 64 flygtninge, som blev udmeldt af Udlændingestyrelsen 13. maj 2014 er meldingen fra styrelsen 4. december 2014, at man skal forvente en kvote på 300 % i forhold til det udmeldte, dvs. 192 nye flygtning i Viborg i 2015. På landplan er antallet kvoteflygtninge steget fra 4.000 til 12.000.

       Viborg kommune har fra januar 2013 og frem til november 2014 modtaget ca. 170 familiesammenførte ægtefæller og børn, og forventer at modtage yderligere 45 ægtefæller og 94 børn i tilknytning til flygtninge, der har søgt familiesammenføring.

      Ressourceforbrug til sagsbehandling og indsats ifm. modtagne flygtninge.

      De nuværende 12 medarbejdere i integrationsteamet kan trods meget lidt fravær, stor fleksibilitet (herunder omfordeling af opgaver) og ansvarlighed, ikke absorbere den forøgede tilstrømning af flygtninge i forhold til at sikre såvel effekten af indsatsen for borgerne samt de administrative krav, der er til sagsbehandlingen. Hidtil er den øgede opgavemængde på integrationsområdet blevet forsøgt afhjulpet via fordeling på medarbejdere uden for teamet. Løsningen er dog utilstrækkelig og uholdbar, da den går ud over opgaveløsningen på andre områder (herunder ydelsesområdet, hjemtagning af refusioner og resultattilskud fra staten).

      På baggrund af antallet af modtagne flygtning og forventningerne til det fremtidige antal kvoteflygtninge i Viborg Kommune, er for forvaltningens vurdering, at der er behov for at øge bemandingen med:

      • 4 sagsbehandlere
      • 1 boligmedarbejder
      • 1 sagsbehandler til udbetaling af ydelser kombineret med varetagelse af opgaver i forbindelse med kvalitetssikring af registreringer og hjemtagelse af statsrefusion.

      Jobcentret skønner med de ekstra ressourcer, at kunne løse integrationsopgaven tilfredsstillende, også de 3 gange så mange flygtning i 2015 i forhold til den først udmeldte kvote.

      Finansiering.

      Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændige i de første 3 år.

      Finansieringen består af fire hovedelementer:

      • Grundtilskud: Et månedligt grundskud i 3 år for hver flytning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsproblem
      • Resultattilskud: Et resultattilskud, som kan hjemtages, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk
      • Refusion: Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammet og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for hhv. personer omfattet af et integrationsprogram og personer omfattet af et introduktionsforløb. Kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram er også omfattet af 50 pct. refusion.
      • Budgetgaranti (bloktilskud): Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp under integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller budgetgaranti (bloktilskud).

      De gennemsnitlige årlige kommunale udgifter og indtægter pr. flygtning kan opgøres til:

      Udgifter (netto)

       

       

      Forsørgelsesudgifter

      72.582

      kr. per borger per år

      Driftsudgifter

      50.739

      kr. per borger per år

      Udgifter i alt

      123.321

      kr. per borger per år

      Indtægter

       

       

      Grundtilskud

      30.792

      kr. per borger per år

      Resultattilskud

      12.683

      kr. per borger per år

      Indtægter i alt

      43.475

      kr. per borger per år

       

      De gennemsnitlige årlige nettoudgifter omfattet af budgetgarantien er 110.683 kr. (udgifter i alt minus resultattilskud).

      Det månedlige grundtilskud på 2.556 kr. (30.792 kr. på årsbasis) skal dække sociale merudgifter og generelle udgifter ifm. borger, dvs. primært til sagsbehandling og indsatser.

      Den øgede bemanding (se ovenover) forslås således finansieret via de øgede indtægter fra grundtilskuddene, der vedrører de ekstra flygtninge (141 – 72 = 69), der er flyttet til Viborg under kvoten.  Finansieringen beløber sig til 69 * 30.792 kr. = 2.124.648.

      Når antallet af personer omfattet af den 3 årige integrationsperiode igen falder til niveauet for tidligere år, skal der ske en tilsvarende reduktion i personale ressourcerne, som indarbejdes i budgetlægningen.

      Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet.

       

      Antal personer

      Antal fuldtidspersoner

      Viborg

      2010

      92

      59

      2011

      128

      80

      2012

      172

      108

      2013

      222

      145

       

      Jan-okt. 2014

      296

      204

      Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA”

       

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

      at forslag til ressourcetilførsel til integrationsområde godkendes,

      at udgiftsbevillingen på politikområdet ”administrativ organisation” forhøjes med 2.125.000 kr. i 2015,

      at merudgiften på 2.125.000 kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud”

       

      at merudgiften indarbejdes i budgetforslaget for 2016-2019, og

       

      at merudgiftsbehovet vurderes i forbindelse med de fremtidige budgetlægninger

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27-01-2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

      at forslag til ressourcetilførsel til integrationsområde godkendes,

      at udgiftsbevillingen på politikområdet ”administrativ organisation” forhøjes med 2.125.000 kr. i 2015,

      at merudgiften på 2.125.000 kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud”

       

      at merudgiften indarbejdes i budgetforslaget for 2016-2019, og

       

      at merudgiftsbehovet vurderes i forbindelse med de fremtidige budgetlægninger

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

       

      Lone Langballe stemmer imod.

  • 28 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 449 for et område til boligformål i Frederiks
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Teknisk Udvalg besluttede den 2. oktober 2014 (sag nr. 3) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 449 for et område ved Trehusevej i Frederiks samt forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 6. november til den 31. december 2014.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 449

      Lokalplanen omfatter et område på ca. 3,3 ha. Området ligger i landzone.

       

      Lokalplanforslaget udlægger den sydøstlige del af området til boligformål med mulighed for almen service og giver mulighed for, at der inden for områdets sydøstlige del enten kan etableres boliger i form af tæt-lav og åben-lav eller plejehjem, plejeboliger og lignende. I den nordvestlige del giver lokalplanen mulighed for, at området kan benyttes til rekreative formål.

       

      Vej- og stiadgang sker fra Trehusevej.

       

      Det er lokalplanens formål at udlægge området til boligformål i form af tæt - lav eller åben-lav bebyggelse med mulighed for almen service samt til rekreative

      formål, at udlægge areal til beplantningsbælte mod det åbne land samt at sikre etablering af stiforbindelse.

       

       

      Forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde FRED.R2.01 i Kommuneplan 2013 - 2025.

      Med forslaget ændres lokalplanområdets anvendelse fra aktivitetsområder til boligformål i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse med mulighed for almen service i form af plejehjem, plejeboliger og lignende.

       

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025.

      Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 37 til kommuneplanen, der opretter et nyt rammeområde FRED.R1.03 og rammeområdernes afgrænsning justeres mellem rammeområde FRED.A1.01, FRED.R2.01 og FRED.B4.01.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar til planforslagene, som fremgår af bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resumé af høringssvaret og forvaltningens bemærkninger hertil.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      at forslag til lokalplan nr. 449 vedtages endeligt uden ændringer. 

       

      Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til tillæg nr. 37 til kommuneplan 2013 – 2025 vedtages endeligt uden ændringer.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at forslag til lokalplan nr. 449 vedtages endeligt med den ændring, at der kun gives mulighed for anvendelse til almen service og rekreative formål , og

       

      at forslag til tillæg nr. 37 til kommuneplan 2013 – 2025 vedtages endeligt med den ændring, at der kun gives mulighed for anvendelse til almen service og rekreative formål.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 29 Ændringer af byfornyelsesloven gældende for Pulje til landsbyfornyelse 2014
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”En lovændring af byfornyelsesloven er vedtaget den 11. december 2014 gældende fra 1. januar 2015.

       

      Ændring af byfornyelsesloven får indflydelse på Pulje til Landsbyfornyelse 2014.

       

      Byrådet godkendte den 26. februar 2014 principperne for støtte til Pulje til Landsbyfornyelse med tilhørende økonomi.

       

      De væsentligste ændringer:

      Formålsparagraffen

      Det præciseres i formålsparagraffen, at loven har et boligsocialt sigte, og det understreges, at loven gælder såvel i byen som på landet.

       

      Bygningsforbedring

      Muligheden for at forbedre og nedrive ejendomme ændres, således at bygningerne nu kan medtages, såfremt de er opført før 1960 mod nuværende 1950.

       

      Deklaration om tilbagebetaling

      Kommunen har hidtil tinglyst en deklaration om tilbagebetaling af støtten helt eller delvist ved salg/statusskift inden for de første 3 år. Dette er sket for at undgå at støtten kapitaliseres. Lovændringen er afbureaukratiseret ved at give kommunen mulighed for at fastsætte en bagatelgrænse for, hvor stort støttebeløbet skal være for at udløse en deklaration.

       

      Forvaltningen foreslår indført en bagatelgrænse for, hvorvidt der tinglyses deklaration.

       

      Tilskudsprocenter til bygningsforbedring af ejerboliger

      Kommunen kan nu give et kontant støttetilskud på

      ·           op til 50% til ejer- og andelsboliger, der ikke er bevaringsværdige mod nu 25%

      ·           op til 75% til bevaringsværdige ejer- og andelsboliger mod nu 33%.

       

      Garanti til finansiering af bygningsfornyelse af ejerboliger

      Kommunen kan give garanti til byggelån, og garanti til endelig finansiering udvides til også at gælde for ejerboliger. Kommunen kan give garanti til finansiering over for kreditforeninger og pengeinstitutter. Ved eventuelle tab yder staten 50% refusion.

       

      Forvaltningen foreslår, at Viborg Kommune ikke benytter sig af muligheden.

       

      Tilskudsmulighed til forsamlingshuse og lignende

      Støtten til forsamlingshuse er som udgangspunkt sidestillet med reglerne for ejer- og andelsboliger, men i særlige tilfælde kan der gives et kontant støttetilskud på 100% dvs. alle støtteberettigede udgifter.

       

      Forvaltningen foreslår, at tilskudsmulighed til forsamlingshuse forbedres på enkelte områder.  

       

      Adgang til privat ejendom

      Der er nu formel og direkte hjemmel til at få adgang til ejendomme, der skal tvangsnedrives efter forudgående påbud efter byfornyelsesloven.

       

      Med dette som udgangspunkt har Forvaltningen udarbejdet et forslag til administrationspraksis for puljen til landsbyfornyelse.

       

      Efter eventuel byrådsgodkendelse vil ændringerne om kontant støtte efter Pulje til Landsbyfornyelse blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, flere gange i ugepresse og ved henvendelse til diverse borgerforeningen og lignende.”

    • Bilag

    • Indstilling

       

      Direktøren for Teknik og Miljø anbefaler, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      at det godkender den administrationspraksis for Pulje til Landsbyfornyelse der fremgår af bilag 1 

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      at det godkender den administrationspraksis for Pulje til Landsbyfornyelse der fremgår af bilag 1 

       

      Teknisk Udvalg besluttede desuden, at spørgsmålet om kommunal garanti til byggelån oversendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, med henblik på inddragelse i drøftelsen vedr. indsatsen i landdistrikterne i forbindelse med budgetforhandlingerne.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

       

      Henvendelsen fra Teknisk Udvalg om kommunal garanti til byggelån tilbagesendes Teknisk Udvalg, idet Økonomi- og Erhvervsudvalget bemærker, at udvalget ikke er indstillet på at give garanti til private lån.

  • 30 Byggemodning Arnbjerg, 1. etape (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet vedtog på sit møde 3. september 2014 (sag nr. 27) lokalplan nr. 421 for et boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd (1. etape). På mødet den 17. december 2014(sag nr. 31) vedtog Byrådet køb af en del af arealet i lokalplan 421 til byggemodning af parceller til åben lav boligbebyggelse.

       

      Området forventes byggemodnet i 2015. Inden den endelige byggemodning kan sættes i gang skal området prøvegraves for arkæologi. Kulturarvsstyrelsen har godkendt og fremsendt et budget på 400.000 kr. til en sådan forundersøgelse. Er der væsentlige fund i området vil kulturarvsstyrelsen fremsende et nyt budget for disse udgravninger.

       

      Derudover skal der laves aftale med en landinspektør og en rådgiver for udarbejdelse af det endelige projekt. Det skønnes, at prisen for udarbejdelse af forslag fra landinspektør og rådgiver vil udgøre i alt ca. 400.000 kr.

       

      Når området er frigivet for arkæologi, og projektets endelige omfang kendes, vil der blive fremsendt en ansøgning om anlægsbevilling for byggemodning af del af lokalplanens 1. etape.

       

      Der er afsat 16.159.000 på jordforsyningens konto til boligformål i 2015. Det samlede beløb på 800.000 kr. foreslås finansieret af det afsatte beløb.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Byggemodning Arnbjerg 1. etape, lokalplan 421” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 31 Ensretning af Ll. Sct. Hans Gade mod vest mellem Reberbanen og Gravene - anlægsbevilling
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I den af Byrådet godkendte Trafikplan for Viborg Midtby er der indeholdt et tiltag om dels at opprioritere ophold og den gående trafik i Middelalderbyen og dels at reducere den gennemkørende trafik over Nytorv. Tiltaget omfatter en ensretning af Ll. Sct. Hans Gade mod vest på strækningen mellem St. Sct. Hans Gade og Gravene. I praksis vil det blive mellem Reberbanen og Gravene, så man fortsat kan komme fra Reberbanen til St. Sct. Hans gade.

       

      Forvaltningen foreslår, at ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade iværksættes nu, så projektet bliver gjort færdig umiddelbart inden anlægsarbejderne med at forbedring af tilgængeligheden på Nytorv påbegyndes. Forvaltningen kan oplyse, at årsdøgntrafikken henover Nytorv udgør godt 2.500 køretøjer, heraf er ca. 75 % gennemkørende henover Nytorv uden at gøre ophold. I forbindelse med nærværende forslag til omlægning er årsdøgntrafikken beregnet til at blive reduceret til en årsdøgntrafik på 500 køretøjer.

       

      Forslaget betyder, at Ll. Sct. Hans Gade ændres til ét kørespor på en kort strækning ud for Gammel Vagt lige øst for signalanlægget i krydset Gravene/Ll. Sct. Hans Gade, så at cykelstien i sydsiden af Ll. Sct. Hans Gade bevares, idet ensretningen kun kommer til at virke for biltrafikken.  

       

      I bilag 1 er vist et skitseforslag til ændringen af Ll. Sct. Hans Gade:

      ·        Der foreslås etableret et grønt område i sydsiden vest for Gammel Vagt, således at bilister ikke kan komme lige ud ad Ll. Sct. Hans gade i østlig retning

      ·        I norsiden af Ll. Sct. Hans gade foreslås etableret en mulighed for vareafsætning til butikker i den nordlige del af St. Sct. Hans Gade samt til butikker med mere langs denne del af gaden (pølsevogn, cykelhandler, cafeer mm)

      ·        Stopstregen på Ll. Sct. Hans Gade flyttes tættere på Gravene for trafikanter gennem ensretningen mod vest

      ·        Der etableres således kun et kørespor i vestlig retning mellem Reberbanen og Gravene 

       

      Der vil med denne omlægning være behov for en god information om ændringen af vejnettet, idet mange trafikanter bruger denne vejstrækning til gennemkørsel fra vest mod øst til Randersvej hen over Nytorv. De skal fremover bruge Rødevej – Sct. Ibs Gade. Desuden bør man også orientere om de store fordele, der er ved projektet for fodgængere og opholdsmuligheder i middelalderbyen og ikke mindst på Nytorv, når det er ombygget.

       

      Forslaget foreslås gennemført, så man allerede inden de kommende ombygninger af Nytorv starter, kan undgå den store gennemkørsel hen over torvet. Anlægsarbejderne på Nytorv forventes at blive iværksat medio 2015 og nærværende projekt med ensretning af Ll. Sct. Hans Gade påbegyndes med en information til de trafikanter, der har været vant til at bruge strækningen. Det forventes at denne information vil forløbe over 2 til 3 uger, hvorefter selv anlægsarbejderne kan påbegyndes.  

       

      Prisoverslag:

      Projektering og tilsyn                             75.000 kr.

      Anlæg                                                  625.000 kr.

      PR og information                                  20.000 kr.  

      Diverse uforudsete udgifter                     80.000 kr.

       

      I alt                                                    800.000 kr.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at projektet godkendes,

      at der gennemføres en god orientering af borgerne om forslaget,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Ensretning af LI. Sct. Hans Gade” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”

       

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund og Michael Nøhr

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at projektet godkendes,

      at der gennemføres en god orientering af borgerne om forslaget,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 800.000 kr. til kontoen ”Ensretning af LI. Sct. Hans Gade” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 800.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

  • 32 Etablering af dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Toftegården (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. januar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forbindelse med budgetforliget for 2015-2018 blev det bl.a. besluttet, at etablere et dagtilbud fra 2015 for borgere med erhvervet hjerneskade på Neurorehabiliteringscenter Toftegården i Møldrup.

       

      Formål

      Tilbuddet kan tilbydes som aflastning for ægtefælle, træning af vedligeholdende funktioner, afklaring/udredning af neuropædagogiske strategier som kan overføres til borgerens hverdag, fastholdelse og/eller indlæring af kompenserende strategier. Tilbuddet etableres på en sådan måde, at det kan tage udgangspunkt i den enkelte borger og udbygges efter behov og efterspørgsel, i det dagtilbuddets borgere vil kunne tilbydes individuelle aktiviteter eller gruppeaktiviteter på Neurorehabilitering Toftegården.

       

      Formålet med tilbuddet er også at vedligeholde og udvikle den enkelte borgers funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Tilbuddet skal være et kvalificeret tilbud, der støtter og udfordrer den enkelte borger til aktivitet og deltagelse. Tilbuddet tilrettelægges ud fra et helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret borgerforløb.

                                                 

       

      Mindre ombygning 

      Dagtilbuddet vil som udgangspunkt kunne rummes i eksisterende lokaler i forbindelse med ombygning af træningsfløjen, hvor der er behov for etablering af hvilerum, renovering af eksisterende lokaler mv.

       

      I forbindelse med etablering af dagtilbuddet på Neurorehabilitering Toftegården er der behov for følgende mindre ombygninger-/renoveringer:

       

      Ældre- og Sundhedsudvalgets område:

      Anslået anlægsudgift

      1.000 kr.

      Renovering af eksisterende aktivitets- og terapilokale, etablering af træningskøkken

      etablering af hvilerum

       

      150.000

       

      Finansiering

      På investeringsoversigten for 2015-2018, er der i 2015 afsat 150.000 til etablering af dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Toftegården.”

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ombygningen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Etablering af dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Toftegården” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten i 2015 til projektet.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 27-01-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ombygningen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Etablering af dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Toftegården” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten i 2015 til projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

  • 33 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Intet.

  • 34 UdbudssagLukket sag
  • 35 EjendomssagLukket sag
  • 36 EjendomssagLukket sag
  • 37 KontraktsagLukket sag

Supplerende referat

Jens Rohde deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

  • 1 Forslag til ændrede åbningstider i Borgerservice og på Rådhuset
    • Sagsfremstilling

      Fremover skal op mod 80 % af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne være digital. De sidste 20 % af kommunikationen vil fortsat foregå ved personlig henvendelse. Herved sikres, at bl.a. nogle ældre og IT-svage borgere, stadig kan få den hjælp og vejledning som de behøver.

       

      Grundet den fællesoffentlige ambition om øget digital kommunikation og selvbetjening, er der mellem staten og kommunerne aftalt administrative besparelser. Disse besparelser skal realiseres gennem omlægning af kommunikationen mellem borgerne og kommunen – ved hjælp af selvbetjeningssystemer.

       

      Der er to forhold som ligger til grund for forslaget om, at ændre åbningstiderne i Borgerservice og på Rådhuset i Viborg.

      1.    Den politiske beslutning om at fremme borgernes digitale selvbetjening.

      Den fællesoffentlige digitaliseringsaftale mellem staten og kommunerne, udrulles efter den såkaldte Bølgeplan (bilag nr. 1), som i detaljer beskriver både tidsplan og de udvalgte områder, som udlægges til selvbetjening. Et opmærksomhedspunkt er i øvrigt, at det kræver ekstra ressourcer at omlægge servicen til digital selvbetjening. Borgerne skal tilskyndes og oplæres heri, bl.a. af borgerservicepersonalet.

      2.    Den reducerede bemanding i Borgerservice.

      I forbindelse med implementeringen af Bølgeplanen, er de mellem Staten og KL aftalte besparelser allerede effektueret i Borgerservice i Viborg Kommune, mens brugeradfærden endnu ikke har ændret sig. Det betyder, at der er samme antal henvendelser ved personligt fremmøde som inden bemandingsreduktionen, men at der er færre medarbejdere til at betjene borgerne.

       

      Øget digitalisering

      Den øgede digitalisering har den konsekvens, at kommunens afdelinger med direkte borgerkontakt skal omlægge arbejdet og omprioritere ressourcerne, således at serviceforpligtelsen overfor kommunes borgere og virksomheder opretholdes.

       

      Dette er i overensstemmelse med Viborg Kommunes service- og kanalstrategi, som foreskriver, at vi i Viborg Kommune understøtter borgere, brugere og virksomheder i at kommunikere med kommunen på den billigste, hurtigste og mest fleksible måde. Succeskriterierne i strategien er bl.a.:

      ·         Hvor kommunikationen kan, skal den foregå digitalt

      ·         Hvor borgerne kan, skal de betjene sig selv

       

      Øget digital selvbetjening

      Borgerbetjeningen i Danmark har hidtil primært foregået i rådhusenes åbningstid, men med nye digitale services og digital selvbetjening kommer en stadig større del af borgerbetjeningen til at foregå udenfor rådhusenes fysiske åbningstider.

       

      Borgerhenvendelserne sker f.eks. gennem Den Digitale Hotline, som er et regionalt samarbejde, hvor borgerne kan få hjælp til digital selvbetjening på tidspunkter, hvor de har tid – f.eks. om aftenen og i weekenden. Der er ligeledes hjælp at hente i alle Viborg Kommunes 10 biblioteker, hvor bibliotekspersonalet kan vejlede og hjælpe borgere og virksomheder med digital selvbetjening, også ved personligt fremmøde. Der iværksættes i løbet af 2015 en informationskampagne med fokus på fordelene ved at benytte digital selvbetjening og om muligheden for at få hjælp hertil.

       

      Der er stadig serviceydelser som ikke er omfattet af selvbetjening, bl.a. pas og kørekort. For at bestille pas og kørekort skal man møde personligt op på Rådhuset og i Borgerservice i Bjerringbro, og kan forvente personlig betjening.

       

      Omlægning af arbejdsgange og -opgaver

      I forbindelsen med udrulningen af den nationale Bølgeplan blev der via reduktion i det statslige bloktilskud til kommunerne i budget 2014 indarbejdet besparelser for Viborg Kommune på i alt 3,9 mio. kr., svarende til en reduktion på 24 % i Borgerservice, som skal effektueres inden udgangen af 2015.

       

      For at afstemme opgaver og ressourcer i Borgerservice, er det derfor nødvendigt at omlægge og omprioritere både arbejdsgange og arbejdsmåder. Forslaget om ændringen af åbningstider har således baggrund i dels den reducerede bemanding, dels at tilskynde borgerne, at bruge selvbetjeningsløsningerne meget mere end nu.

       

      Ændring af åbningstider

      Borgerservice er opmærksom på, at det kan være vanskeligt for erhvervsaktive og børnefamilier at komme i Borgerservice i forbindelse med f.eks. pasansøgning, der jo ikke er omfattet af digital selvbetjening. Godt 20 % af de samlede henvendelser vedr. pas kommer i juni måned. Derfor vil Borgerservice i denne spidsbelastningsperiode tilbyde udvidet åbningstid, om mandagen til kl. 18.00.

       

      Som et forsøg vil Borgerservice derudover indføre mulighed for tidsbestilling inden for hele åbningstiden, således at borgerne kan undgå ventetid. Dette nye tilbud vil der også blive informeret om, i lighed med den føromtalte informationskampagne om fordelene ved digital selvbetjening og hjælp hertil. Ordningen evalueres efter ½ år.

       

      Nedenstående forslag til ændrede åbningstider tager bl.a. afsæt i de statistiske oplysninger der findes vedr. borgerhenvendelser i Borgerservice. Heraf fremgår det, at der er flest personlige henvendelser om formiddagen og færrest i ydertimerne.

       

      Årligt er der f.eks. 8000 henvendelser pr. time fra kl. 10-12. Fra kl. 12-14 ca. 7.500 pr. time, mellem kl.14-16 ca. 5.500 pr time, og på torsdage, hvor der er åbent til kl. 17.00, kommer der ca. 1700 pr. time. Borgerservicemedarbejdernes erfaring er, at borgerne ved, at Rådhuset har længe åbent om torsdag. Derfor bruger mange erhvervsaktive, at henvende sig netop på det tidspunkt, hvis de f.eks. skal have fornyet deres pas. I øvrigt har de fleste erhvervsaktive overvejende brug for ydelser som er overgået til digital selvbetjening, og har derfor ikke ret ofte brug for at henvende sig på Rådhuset.

       

      Nuværende åbningstider på Rådhuset og i Borgerservice:

      Mandag-onsdag 9.30-15.30, torsdag 9.30-17.00 og fredag 9.30-13.30.

       

      Foreslået åbningstid på Rådhuset:

      Mandag-onsdag 10.00-15.00, torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-13.00.

       

      Foreslået åbningstid i Borgerservice:

      Samme åbningstider som Rådhuset, dog lukket onsdag. I juni måned ekstra åbnet mandag 10.00-18.00. Mulighed for tidsbestilling alle dage inden for åbningstiden.

       

      Nuværende åbningstider i Borgerservice, Bjerringbro:

      Mandag 10.00-15.15, onsdag 10.00-15.15 og torsdag 10.00-17.00.

       

      Foreslået åbningstid i Borgerservice, Bjerringbro:

      Tirsdag 10.00-15.00, onsdag lukket (i lighed med Rådhuset i Viborg, reduceres åbningstiden med 1 dag) og torsdag 10.00-17.00.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at de ændrede åbningstider i Rådhuset og Borgerservice godkendes som beskrevet i sagsfremstillingen,

       

      at der indføres forsøg med tidsbestilling i Borgerservice i Viborg, som evalueres efter et halvt år, og

       

      at den ugentlige lukkedag i Borgerservice evalueres et halvt år efter ikrafttræden med henblik på at vurdere, om hele rådhuset på sigt skal holde lukket for uanmeldt borgerbetjening hver onsdag.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at åbningstiderne i Rådhuset og Borgerservice ikke ændres på nuværende tidspunkt,

       

      at Forvaltningen følger udviklingen og kommer med et nyt oplæg, og

       

      at der indføres forsøg med tidsbestilling i Borgerservice i Viborg, som evalueres efter et halvt år.

  • 2 Henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om anmodning om isoleret bevisoptagelse vedr. navnerettighederne til Viborg Stadion

Tillægsreferat

Jens Rohde deltog i stedet for Ib Bjerregaard under dennes orlov.

  • 1 Forslag til lokalplan nr. 441 for et teknisk område i Banegraven i Viborg – med miljørapport/VVM-redegørelse
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandlede sagen på deres fællesmøde den 16. februar 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forlængelse af Trafikplan for Viborg midtby og Helhedsplan for Viborg Baneby har Byrådet den 21. maj 2014 (sag nr. 22) besluttet at anlægge en ny vej i banegraven i Viborg. Vejen kaldes i nedenstående for Banevejen.

       

      Der ønskes etableret en ca. 900 m lang 2-sporet vej mellem Banegårds Allé og Gl. Århusvej, hvor der etableres nye T-kryds. Vejen anlægges mellem Viborg Station og banetracéet. For at skabe plads til vejen flyttes spor 1 mod syd. Perronerne på stationen ændres til en ø-perron, hvortil adgang skabes via en ny perronbro. Der etableres forskellige typer af stier på forskellige delstrækninger. Alhedestien føres i eget tracé og under banen til stationen, mens Himmerlandsstien føres i eget tracé og under Banevejen til stationen. Fra Banevejen etableres ind- og udkørsel ved Regionshospitalet. Indkørsel til parkeringshuset fra sydøst sker via Heibergs Allé ved Regionshospitalet. Fra Banevejen anlægges indkørsel for busser til busdepotet og -terminalen samt ind- og udkørsel for personbiler fra parkeringshuset i et nyt signalreguleret kryds. Busser skal endvidere fortsat kunne benytte Pakhusvej. Der etableres vejadgang til eventuelt fremtidigt nybyggeri på arealet vest for stationen samt til arealet ved remisen.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Lokalplanen dækker vej- og stianlægget m.v. samt p-hus, mens miljørapporten tillige dækker sporprojektet. Teknisk Udvalg varetager opgaven med lokalplanlægningen og miljøvurderingen af planforslaget, mens Klima- og Miljøudvalget varetager opgaven vedr. VVM. Klima- og Miljøudvalget besluttede den 22. maj 2014 (sag nr.12), at vej- og sporprojektet er VVM-pligtigt og igangsætte VVM-proceduren. Teknisk Udvalg besluttede den 28. maj 2014 (sag nr. 6), at vejanlægget er lokalplanpligtig og igangsætte lokalplanlægningen med miljørapport.

       

      Regionshospitalet har efter igangsætning af lokalplan og miljørapport fremsat ønske om, at en eventuel udvidelse af p-huset vest for hospitalet kan ske i 5 etager, hvor eksisterende lokalplan muliggør 5 etager i byggefelt B og 3 etager i byggefelt A. Til gengæld foreslås en indskrænkning af byggefelt A. Det eksisterende p-hus er bygget i 5 etager. Der er dog ingen konkrete udvidelsesplaner. Forvaltningen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at lade lokalplanforslag nr. 441 omfatte både det nuværende p-hus samt areal til en eventuel udvidelse af p-huset mod vest. Eventuel udvidelse af p-huset vil indeholde busdepot i underetagen.

       

      Det er fundet hensigtsmæssigt, at der holdes et fællesmøde med Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget m.h.p. en samtidig behandling af sagen.

       

      Eksisterende forhold
      Den største del af området ligger i banegraven med jernbanen, tæt ved stationsbygningen, busterminalen, svømmehallen og regionshospitalet. Nord for området ligger Viborg midtby, og syd for området ligger byomdannelsesområdet Viborg Baneby med boliger, erhverv, kolonihavehuse m.v.

       

      Området anvendes i dag hovedsagelig til jernbanedrift, veje, parkeringsplads, Trial- og Parkourbane (midlertidig anvendelse), parkeringshus og busdepot.

       

       Forudgående offentlighed

      VVM-planlægningsprocessen startede med en foroffentlighedsfase, hvor Byrådet indkaldte idéer og forslag til vej- og sporprojektet samt planlægningsarbejdet i perioden 5. juni til 2. juli 2014. Der kom ingen høringssvar.

       

      Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget bemyndigede forvaltningen i de 2 igangsætningsdagsordner til at træffe beslutning om indhold i miljørapporten, herunder VVM,  hvis der ikke kom væsentlige høringssvar i den forudgående offentlighedsfase.

       

      Forslag til lokalplan nr. 441

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 441, der er i bilag 2.

       

      Lokalplanforslaget udlægger området til teknisk område og giver mulighed for etablering af vej med tilhørende indkørsler, kryds, svingbaner m.v. samt stier. Det er endvidere et formål at muliggøre, at perronbroen kan forlænges til Banegårdspladsen. Det åbnes mulighed for en stitunnel, der leder Himmerlandsstien under den nye vej. Lokalplanforslaget bestemmer, at der må etableres stibroer med dertilhørende trapper og elevatorer (f.eks. perronbroen og banebroen).

       

      Lokalplanforslaget muliggør, at en udvidelse af parkeringshuset kan ske i 5 etager, men indenfor et mindre byggefelt end eksisterende lokalplan nr. 352 muliggør. I en eventuel udvidelse af parkeringshuset kan der etableres busdepot med mandskabsfaciliteter i underetagen. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om, at en udvidelse af parkeringshuset skal ske, så bygningen fremstår med en sammenhængende udformning. Det vil sige i samme højde og med samme materiale- og farvevalg som det eksisterende parkeringshus.

       

      Lokalplanen fastlægger, hvor vejadgange kan etableres. I lokalplanforslaget udlægges endvidere areal til en eventuel støjafskærmning.

       

      Miljørapport med miljøvurdering og VVM-redegørelse

      Der er udarbejdet en miljørapport, der både indeholder miljøvurdering af lokalplanforslaget og VVM-redegørelsen af projektet. Ansøger (= Kommunen) har udarbejdet miljørapporten med bistand fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Forvaltningen kan tilslutte sig miljørapportens vurderinger. Miljørapporten er i bilag 3.

       

      I miljørapporten behandles et hovedforslag (beskrevet indledningsvist, hvor Banevejen anlægges med et støjreducerende slidlag som giver en reduktion på 1 – 2 dB) og et 0-alternativ, som er den udvikling, der vil ske, såfremt hovedforslaget ikke realiseres (det eksisterende vejnet med en fremskrivning af trafiktallene til år 2020). Kap. 10 indeholder en beskrivelse af 3 alternativer til hovedforslaget, som indledningsvist blev fravalgt (vejen delvis i tunnel foran stationsbygningen, vejen anlagt syd for jernbanen og opgradering af det eksisterende vejnet).

       

      Miljørapporten behandler en lang række lovbestemte miljøemner (se side 43) samt de emner, der fremkom ved screeninger af lokalplanforlaget og anlægsprojektet. I det ikke-tekniske resumé (side 1 – 6) findes en overordnet gennemgang af hele rapporten. Tabel 1 (side 4 og 5) viser den samlede vurdering af vej- og sporprojektets påvirkning af miljøet ud fra alle 31 miljøemner. Der anvendes følgende kategorier for vurderingen: Væsentlig, moderat, mindre, ingen/ubetydelig. Der er ingen miljøemner, som vurderes at give væsentlige negative miljøkonsekvenser. Ved 3 af miljøemnerne er påvirkningen fundet moderat: Vejtrafikstøj i driftsfasen, vibrationer i anlægsfasen, og kulturhistoriske interesser i driftsfasen. Disse gennemgås nærmere nedenfor. Ved resten af miljøemnerne er vurderingen fundet mindre eller ingen/ubetydelig, og disse emner omtales ikke yderligere.

       

      Overordnet konkluderer miljørapporten, at den nye vej og stier medfører større fremkommelighed både for bilister og cyklister, sikrer god trafikbetjening af Regionshospitalet og den kommende nye akutmodtagelse. Sammenbindingen af Alhedestien og Himmerlandsstien forventes at have en positiv effekt på cyklismen, idet der skabes et sammenhængende stisystem på tværs af byen.

       

      Kulturhistoriske interesser (6.5)
      Banevejen vil medføre en adskillelse af stationsbygningen fra remisen og jernbanen, som kulturhistorisk set hænger sammen. Den nuværende beplantning og bebyggelse medfører allerede i dag en delvis opdeling mellem stationsbygningen (bevaringsværdig), remisen (fredet) og jernbane. Det vurderes derfor, at påvirkningen fra Banevejen er moderat.

       

      Vibrationer (6.3)
      I anlægsfasen kan nedbringelse af spuns medføre gener for beboerne og brugere i de bygninger, der ligger nærmest denne del af anlægsarbejdet, dvs. fortrinsvis Klostervænget og hospitalet.

      For at undgå, minimere eller kompensere for indvirkninger på miljøet foreslås følgende afværgeforanstaltninger,

      ·        forsøg med vibrering af spuns fremfor ramning

      ·        optimering af arbejdsprocesser, så støjende og vibrerende aktiviteter i videst mulig omfang udføres indenfor normal arbejdstid (der kan dog blive behov for at nedbringe spuns om natten for at afkorte perioden med lukning af jernbanen mest muligt)

      ·        fotoregistrering af bebyggelser inden anlægsarbejdet

      ·        information til naboer om tidspunkter for de anlægsarbejder, der kan medføre gener.

       

      Støj (kap. 6.2 + miljørapportens bilag 2 )
      Der er udarbejdet et notat, der detaljeret gennemgår støjforholdene herunder grundlaget, støjkortlægningen, beregningsresultater, mulige afværgeforanstaltninger, priser m.v. Notatet er i bilag 4. Nedenfor er de overordnede forhold beskrevet.

       

      I Danmark er der ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj ved anlæg af nye veje. Det tilstræbes dog normalt, at de vejledende grænseværdier forsøges opfyldt ved anlæg af nye veje, såfremt det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Forvaltningen anbefaler, at de vejledende støjgrænser på 58 dB for boliger søges overholdt udendørs ved facaden samt at eksisterende boliger, der er støjbelastet med mere end den vejledende grænseværdi i 0-alternativet, søges beskyttet, så de ikke får en hørbar stigning i støjniveauaet på over 1 dB pga. projektet. I miljørapporten er der taget udgangspunktet heri.

       

      Da der i dag ikke kører trafik i banegraven, vil en åbning af Banevejen betyde en forøgelse af vejtrafikstøjen i området. Omvendt er der andre steder i området, hvor trafikken og dermed støjniveauet mindskes (1 – 3 dB). Støjniveauet vil stige ved dele af hospitalet, kolonihaverne i haveforeningen Klostervænget, nogle af etageboligerne i Klostervænget, boliger på nordsiden af Middagshøjvej, nogle boliger på Banegårds Allé og nogle boliger på Jyllandsgade. Projektet vil have en støjmæssig positiv effekt i området nordvest for hospitalet, langs vejene Ll. Sct. Mikkels Gade, Sct. Jørgens Vej og Toldbodgade, hvor støjen fra vejtrafik vil falde som følge af projektet. Støjdifferencen mellem 0-alternativet og hovedforslag ses af fig. 29 på side 52, der viser ændringen i støjniveauet.

       

      I hovedforslaget er der 74 boliger, hvor de opstillede støjkriterier, ikke overholdes. I miljørapporten belyses forskellige afværgeforanstaltninger:

       

      a)   Tilbud om støjisolering i form af udskiftning af vinduer i 74 boliger
      (samlet pris: 1.554.000 kr. ex. moms).

      b)    Støjreducerende slidlag på Banegårds Allé fra rundkørslen ved Vesterbrogade og 160 m mod sydøst
      (samlet pris: 544.000 kr. ex. moms inkl. udskiftning af vinduer i 19 boliger).

      c)    b) + 90 m lang og 3 m høj støjskærm placeret tæt ved Klostervænget på toppen af baneskråningen
      (samlet pris: 1.101.000 kr. ex. moms inkl. udskiftning af vinduer i 7 boliger).

      d)     b) + 160 m lang og 3 m høj støjskærm placeret langs Banevejen
      (samlet pris: 1.731.000 kr. ex. moms inkl. udskiftning af vinduer i 7 boliger).

       

      Miljørapporten er i høring samtidig med lokalplanforslaget. F.eks. er de forskellige løsningsmuligheder for afværgeforanstaltninger til debat i offentlighedsperioden.

       

      Beslutning om hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal iværksættes sker i forbindelse med Teknisk Udvalgs beslutning om den endelig vedtagelse af lokalplanen samt ved Klima- og Miljøudvalgets beslutning af, om der skal meddeles en VVM-tilladelse til projektet. I VVM-tilladelsen kan stilles vilkår om støjforhold.

      Miljøvurdering af udvidelse af p-hus (kap. 7)
      Idet Regionshospitalet ikke har et konkrete anlægsprojekt om udvidelse af p-hus, og ikke forventer, at det skal udvides indenfor en kortere årrække, er der ikke tale om et forhold, der er omfattet af VVM-reglerne, men alene skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er kun ændringerne af p-huset i forhold til eksisterende lokalplan nr. 352 (byggefelt A), der skal miljøvurderes (se fig. 74 på side 127). Derfor er miljøvurdering af ændringerne af udvidelsesmulighederne af p-huset foretaget særskilt i kap. 7.

       

      Screeningen resulterede i, at følgende miljøemner kan have en indvirkning på miljøet: Byarkitektonisk værdi, skygge, vindforhold og trafikafvikling/-kapacitet i henholdsvis anlægsfase og driftsfase.

      Tabel 49 på side 132 viser sammenfatningen af miljøvurderingen af ændringen af byggemuligheden for p-hus. For alle miljøemner vurderes konsekvenserne for miljøet at være mindre eller ingen/ubetydelig.

       

      Miljørapporten konkluderer, at der i nærområdet kan være mindre visuelle påvirkninger i form af et højere p-hus og deraf længere skygger. Vindpåvirkningen vurderes at være ubetydelig, og vil give yderligere læ nord for p-huset. Trafikalt vil ændringen af vejadgang gøre til- og frakørsel til p-huset mere tilgængelig for bilister, hvilket vurderes at give mindre positive konsekvenser. Med det foreslåede mindre byggefelt øges afstanden fra muligt p-hus til boligkarréen på Pakhusvej fra 18 m til 30 m.

       

      Overvågning (kap. 9)
      I Miljørapporten vurderes, at der ikke er behov for et overvågningsprogram, idet miljørapporten ikke påviser væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanforslaget.

       

      Budgetmæssige og økonomiske konsekvenser

      Byrådet bevilligede penge til anlægsprojektet på møde den 21. maj 2014 (sag nr. 22).  I budgettet for 2015 – 2018 er anlægsudgifter på 89.000.000 kr. fordelt med 10.000.000 kr. i 2015, 77.000.000 i 2016 og 2.000.000 kr. i 2017.

       

      Udgifterne til de for projektet nødvendige miljømæssige afværgeforanstaltninger, som der ikke er taget endelig stilling til endnu, er indeholdt i anlægsbevillingen.

       

      Ligeledes er udgifter til eventuelle prøvegravninger i forbindelse med Viborg Museums forundersøgelse af arkæologi indeholdt i anlægsbevillingen. Museet har dog meddelt, at lokalplanområdet er frigivet til anlægsarbejder, og det er således staten, der skal afholde udgifterne til eventuelle undersøgelser. Et areal umiddelbart udenfor lokalplanens afgrænsning er ikke frigivet til anlægsarbejder. Det drejer sig om et mindre område, hvor det nye jernbanespor ønskes forlagt til samt ændringer af kryds ved Gl. Århusvej.  Viborg Museum anbefaler en arkæologisk forundersøgelse af dette område.

       

      På samme byrådsdagsorden blev orienteret om, at der vil være en væsentlig afledt drift i form af vedligeholdelse af signal­anlæg og gadelamper, vintertjeneste, slidlag, striber samt stier. Der vil endvidere være udgifter til drift og vedligeholdelse af belægning på perronbroen, dens trapper og elevatorer.

       

      Borgerinddragelse

      Lokalplanforslaget med miljørapport forventes i offentlig høring i perioden 26. februar - 22. april 2015.

       

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslaget og projektet mandag den 13. april 2015 kl. 19. Alternativt onsdag den 18. marts 2015 kl. 18.30. Mødet foreslås afholdt i Multisalen på Rådhuset.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet, at

       

      at der i den videre planlægning sikres, at de vejledende grænseværdier for boliger i videst muligt omfang søges overholdt udendørs ved facaden (58 dB), og at eksisterende boliger, der er støjbelastet med mere end den vejledende grænseværdi i 0-alternativet, søges beskyttet, så de ikke får en hørbar stigning i støjniveauaet på over 1 dB pga. projektet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 441 med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      at der afholdes borgermøde den 13. april 2015 kl. 19 i Multisalen på Rådhuset. Alternativt den 18. marts 2015 kl. 18.30.

      Beslutning i Teknisk Udvalg den 16-02-2015

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at der i den videre planlægning sikres, at de vejledende grænseværdier for boliger i videst muligt omfang søges overholdt udendørs ved facaden (58 dB), og at eksisterende boliger, der er støjbelastet med mere end den vejledende grænseværdi i 0-alternativet, søges beskyttet, så de ikke får en hørbar stigning i støjniveauaet på over 1 dB pga. projektet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 441 med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      at der afholdes borgermøde den 13. april 2015 kl. 19 i Multisalen på Rådhuset.

       

      Teknisk Udvalg besluttede desuden, at effekt af etablering af støjreducerende asfalt på hele strækningen undersøges.

       

       

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der i den videre planlægning sikres, at de vejledende grænseværdier for boliger i videst muligt omfang søges overholdt udendørs ved facaden (58 dB), og at eksisterende boliger, der er støjbelastet med mere end den vejledende grænseværdi i 0-alternativet, søges beskyttet, så de ikke får en hørbar stigning i støjniveauet på over 1 dB pga. projektet,

       

      at miljørapport med VVM-redegørelse vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der afholdes borgermøde den 13. april 2015 kl. 19 i Multisalen på Rådhuset, alternativt den 18. marts 2015 kl. 18.30.

      Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-02-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der i den videre planlægning sikres, at de vejledende grænseværdier for boliger i videst muligt omfang søges overholdt udendørs ved facaden (58 dB), og at eksisterende boliger, der er støjbelastet med mere end den vejledende grænseværdi i 0-alternativet, søges beskyttet, så de ikke får en hørbar stigning i støjniveauet på over 1 dB pga. projektet,

       

      at miljørapport med VVM-redegørelse vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der afholdes borgermøde den 13. april 2015 kl. 19 i Multisalen på Rådhuset.

       

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden, at effekt af etablering af støjreducerende asfalt på hele strækningen undersøges.

       

       

      Flemming Gundersen ønsker følgende ført til referat:

       

      ”Jeg har en del betænkeligheder ved vejprojektet. Jeg finder bl.a., at vejen placeres uheldigt i forhold til stationen, at udnyttelsen bliver meget kompakt både omkring banebroen og den forventede Mercantec bygning, hvis udformning ikke kendes endnu, og ved parkeringshuset. Endvidere er de kulturhistoriske værdier nedprioriteret.

       

      Jeg konstaterer, at de øvrige medlemmer tilslutter sig lokalplanforslaget og miljøredegørelsen, der er fremført i en samlet fremstilling og vanskeligt kan adskilles, samt at der i første omgang er tale om at sende projektet i offentlig høring. Jeg har derfor valgt ikke at stemme imod forslaget i denne omgang. Enhedslisten vil senere komme med et høringssvar.”

       

       

      Forvaltningen oplyser, at miljørapportens hovedforslag indeholder støjreducerende asfalt på hele strækningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-02-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingerne fra Klima- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg.