Kultur- og Fritidsudvalget - Referat fra mødet den 27-04-2017

Referat

Henrik Hauritz og en repræsentant fra GAME deltager i mødet fra kl. 15.30 - 16.00.

  • 1 Kulturstrategi 2017-2020 - Udmøntning 2017
    • Resume

      I marts 2017 godkendte Kultur- og Fritidsudvalget en ny kulturstrategi for perioden 2017-2020. Dagsordenpunktet vedrører implementering af 4 ud af 6 overordnede indsatser i 2017.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service og Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens orientering til efterretning,

       

      2. at Kultur- og Fritidsudvalget disponerer en økonomisk ramme på 150.000 kr. til indsatsområdet Kultur og Erhverv og en økonomisk ramme på 150.000 kr. til indsatsområdet Kultur i hele kommunen,

       

      3. at Kultur og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til at prioritere midlerne med henblik på udmøntning af indsatsområderne Kultur og Erhverv og Kultur i hele kommunen i 2017, og

       

      4. at de økonomiske midler finansieres af de 500.000 kr. der som en del af budgetforliget 2017 blev afsat til implementering af ny kulturstrategi.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at udvalget tager forvaltningens orientering til efterretning,

       

      2. at udvalget disponerer en økonomisk ramme på 150.000 kr. til indsatsområdet Kultur og Erhverv og en økonomisk ramme på 150.000 kr. til indsatsområdet Kultur i hele kommunen,

       

      3. at udvalget bemyndiger forvaltningen til at prioritere midlerne med henblik på udmøntning af indsatsområderne Kultur og Erhverv og Kultur i hele kommunen i 2017, og

       

      4. at de økonomiske midler, i alt 300.000 kr. finansieres af de 500.000 kr. der som en del af budgetforliget 2017 blev afsat til implementering af ny kulturstrategi.

       

      5. at udvalget orienteres om status for bevillingernes anvendelse på mødet 22. juni 2017.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde 2. marts 2017, sag nr. 4, ny Kulturstrategi for perioden 2017-2020.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Kultur- og Fritidsudvalget har i Kulturstrategi 2017-2020 udpeget seks overordnede kulturpolitiske indsatser: Viborgs Kulturarv (Domkirkekvarteret), Tingvejsprojektet, Kultursamarbejder på tværs, Kultur og erhverv, Kommunikation til borgerne om kulturtilbud og Kultur i hele kommunen. Forvaltningen vil på mødet redegøre for fremdriften i de fire sidstnævnte indsatser på baggrund af følgende:

       

      Kultursamarbejder på tværs: Status på drøftelser vedrørende etablering af ny kulturregion, herunder organisatorisk forankring af fortsat regionalt samarbejde omkring de langvarige effekter af Aarhus 2017 samarbejdet.

       

      Kultur og erhverv: Kompetenceudvikling af kulturinstitutionsledere i forhold til at indgå i samarbejder med det lokale erhvervsliv. Udvikling af samarbejder omkring forretningsmodeller i tilknytning til eventrelateret turisme. Netværksudvikling imellem kultur og erhverv.

       

      Kommunikation til borgerne om kulturtilbud: Ny kultur- og oplevelses-app ”Pindle - Viborg”, Nyt kultur- og oplevelsesmagasin i tilknytning til ”Pindle- Viborg”.

      Viborg Kommune anvender i 2017 et større beløb på implementering af ”Pindle-App’en” som vil afløse eventkalenderen ”Det Sker”.

       

      Kultur i hele kommunen: Udvikling af indholdspakken i ”Nyt liv i forsamlingshusene”, Kulturinstitutionernes decentrale indsatser, Understøttelse af initiativer udspringende fra foreningslivet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Igangsættelse af tiltag i 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Disponering af 100.000 kr. til indsatsområdet Kultur i hele kommunen i 2017, samt 100.000 kr. til indsatsområdet Kultur og erhverv i 2017. Der blev i forbindelse med budgetforlig 2017 afsat 500.000 kr. årligt til implementering af ny kulturstrategi 2017-2020.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 2 Viborg Fortællekreds - Ansøgning om tilskud til Baggårdsfortællinger
    • Resume

      Viborg Fortællekreds ansøger Viborg Kommune om støtte til indkøb af trailer, thermokander, klapstole m.m. til brug for ”Baggårdsfortællinger”. I løbet af sommeren vil man fortælle historier på ukendte lokaliteter.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalgt meddeler tilsagn om tilskud på 16.304 kr.,

       

      2. at tilskuddet finansieres af den økonomiske ramme til udmøntning af Kulturstrategi 2017-2020,

       

      3. at udbetaling af tilskuddet er betinget af, at Viborg Fortællekreds meddeler tilsagn om at afvikle 3-5 fortællearrangementer decentralt i Viborg Kommune i løbet af 2017-2018.

       

      4. at Viborg Fortællekreds stiller materiellet til rådighed for øvrige kulturelle arrangører i Viborg Kommune.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalgt beslutter,

       

      1. at meddele tilsagn om bevilling på 16.304 kr., idet det forudsættes, at Viborg Kommune anskaffer og ejer materiellet, som herefter er til rådighed også for andre arrangementer,

       

      2. at tilskuddet finansieres af den økonomiske ramme til udmøntning af Kulturstrategi 2017-2020,

       

      3. at udbetaling af tilskuddet er betinget af, at Viborg Fortællekreds meddeler tilsagn om at afvikle 3-5 fortællearrangementer decentralt i Viborg Kommune i løbet af 2017-2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Fortællekreds er en forening, der virker for udbredelsen af den godt fortalte historie. Foreningen ønsker at etablere en ny aktivitet kaldet ”Baggårdsfortællinger”.

      Til denne aktivitet ansøges Viborg Kommune om støtte til indkøb af materiel (klapstole, trailer, thermokander m.v.).

       

      Formålet med ”Baggårdsfortællinger” er at tilbyde viborgenserne nye fortælleoplevelser i uvante rammer i løbet af sommermånederne. Fortælleaktiviteterne skal foregå på mindre kendte lokaliteter i Viborg by, - men vil også kunne udbredes til andre bysamfund i kommunen.


      Det er forvaltningens vurdering at initiativet indholdsmæssigt ligger på linje med Kulturstrategiens indsatsområde ”Kultur i hele kommune”.

       

       

      Alternativer

      At der meddeles afslag på ansøgningen.

       

       

      Tidsperspektiv

      Sommer 2017

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen bemærker, at Viborg Fortællekreds er medlemmer af kulturelt samråd og har i 2017 modtaget 2.000 kr. i underskudsgaranti til fortællearrangement i forbindelse med reformationsmarkeringen 28. februar 2017.

      Der indgår ikke egne midler, fondsstøtte, sponsorater eller øvrige indtægter i budgettet for baggårdsfortællinger.

       

      Der ansøges om tilskud på 16.304 kr. til køb af materiel.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 3 Dansk Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgård søger om tilskud til Hald Tower Talks
    • Resume

      Hald Tower Talks er navnet på en litterær event på højeste internationale niveau.

      Eventen tænkes som værende tilbagevendende med en to-årig cyklus.

      Dansk Forfatter- og Oversættercenter ansøger Viborg Kommune om støtte til gennemførelse af et udviklingsprojekt frem mod første udgave af Hald Tower Talks, som tænkes afviklet i 2018 eller 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget støtter udviklingen af Hald Tower Talks med 19.500 kr.,

       

      2. at støtten gives til dækning af rejseudgifter og honorarer for udenlandske inspiratorer, og

       

      3. at støtten finansieres af udvalgets dispositionssum.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at støtte udviklingen af Hald Tower Talks med 19.500 kr.,

       

      2. at støtten gives til dækning af rejseudgifter og honorarer for udenlandske inspiratorer, og

       

      3. at støtten finansieres af udvalgets dispositionssum.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Hald Hovedgårds tårn blev i sin tid renoveret og istandsat for eksterne fondsmidler. Viborg Kommune har således ikke bidraget økonomisk til istandsættelsen af Hald Hovedgård. Hald Hovedgård er et af det litterære Danmarks kraftcentre og drives for statslige midler og med økonomisk tilskud fra Viborg Kommune.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Hald Tower Talks er en kombination af international masterclass, residency (kunstnerophold), og publikumsrettede oplæsninger og forelæsninger på højeste litterære niveau.

       

      Dansk Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgård ansøger Viborg Kommune om støtte til udvikling af konceptet. Det er tanken, at Hald Tower Talks skal være en tilbagevendende litterær event (to-årigt interval), som skal være i stand til at tiltrække litterære navne på Nobelpris-niveau.

       

      Forvaltningen bemærker, at en internationalt orienteret litterær event som Hald Tower Talks sammen med Viborg Internationale Kirkemusikfestival og Viborg Animationsfestival vil kunne bidrage til, -også internationalt, at tegne Viborg Kommune som et kulturelt interessant sted med en ambitiøs profil.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Udviklingsprojektet, som skal danne basis for Hald Tower Talks, gennemføres i perioden medio – ultimo 2017 med henblik på at gennemføre første udgave af eventen i andet halvår 2018, eller første halvår 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Hald Tower Talks kræver en betydelig økonomi, som vil skulle tilvejebringes via støtte fra private fonde, ministerielle puljer, med videre.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet




    • Bilag

  • 4 Viborg Museum - Ansøgning om tilskud til bogudgivelse
    • Resume

      Viborg Museum ansøger om 50.000 kr. til udgivelse af markant bogværk om Domkirkekvarteret i Viborg.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service og Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget yder et tilskud på 20.000 kr. til bogudgivelsen,

       

      2. at tilskuddet finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets dispositionssum, og

       

      3. at Viborg Kommune afgiver forhåndstilsagn om køb af 200 eksemplarer af bogen til en forventet pris af 150 kr. eksemplaret.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at yde et tilskud på 20.000 kr. til bogudgivelsen,

       

      2. at tilskuddet finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets dispositionssum, og

       

      3. at Viborg Kommune afgiver forhåndstilsagn om køb af 100 eksemplarer af bogen til en forventet pris af 150 kr. eksemplaret.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Museum ønsker at udgive et nyt og flot bogværk om Viborgs Domkirkekvarter. Udgivelsen understøtter markeringen af Domkirkekvarterets særlige betydning i en danmarkshistorisk sammenhæng. Bogen vil behandle Domkirkerne, Landstinget og landsretten, Kongehyldninger og Snapsting, Reformationsbyen Viborg, samt kvarterets bygninger og pladser. Bogen forventes at få et markant omfang i forhold til indhold, format og trykkekvalitet. Bogværket forventes udgivet i forbindelse med Snapsting 2017.

       

      Forvaltningen bemærker at bogudgivelsen endvidere vil kunne fremme fondsansøgningsprocessen for realiseringen af planerne i Domkirkekvarteret, idet udgivelsen netop formidler de helt særlige historisk betydningsfulde forhold i Domkirkekvarteret. Endvidere vil bogudgivelsen kunne fungere som repræsentativ gave for Viborg Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget ansøges om 50.000 kr.

       

       

      Alternativer

      Alternativt til forvaltningens indstilling kan der støttes med et større, eller mindre, beløb.

       

       

      Tidsperspektiv

      Udgivelse planlagt til juni 2017

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Viborg Kommune har også tidligere støttet markante bogudgivelser på museumsområdet.

      Bogen vil blive udgivet i et oplag på 2000 eksemplarer og prisen forventes at blive fastsat til 150 kr. eksemplaret. Et fuldt udsolgt oplag vil således medføre indtægter på 300.000 kr.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 5 Forslag til idrætspolitik
    • Resume

      Forslag til ny idrætspolitik i Viborg Kommune er udarbejdet i et samarbejde med centrale aktører på området. Forslag foreligger til mødet og afventer Kultur- og Fritidsudvalgets stillingtagen med henblik på udsendelse af forslaget i offentlig høring.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til idrætspolitik med henblik på udsendelse af forslaget i offentlig høring, og

       

      2. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til forslag om, at den reviderede idrætspolitik benævnes: ”Viborg i bevægelse – en politik om idræt, motion og bevægelse ”.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at godkende forslag til idrætspolitik til udsendelse af forslaget i offentlig høring, idet forslaget benævnes: Viborg Kommune i bevægelse – politik for idræt og motion”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sidst sagen på sit møde 26. januar 2017, sag nr. 4, hvor udvalget besluttede, at forslag til tids- og handlingsplan for udarbejdelse af idrætspolitik godkendes med de på mødet faldne bemærkninger.

      Endvidere besluttedes, at formand og næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget indgår i den politiske styregruppe i forbindelse med udarbejdelse af idrætspolitikken.

       

       

      Inddragelse og høring

      Tids- og handlingsplanen indeholder involvering af centrale samarbejdspartnere samt to borgermøder (2. marts 2017 og 2. maj 2017) samt intern involveringsproces i Viborg Kommune.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af planen for ny idrætspolitik i Viborg Kommune godkendte udvalget også, at planen tager sit udgangspunkt i DGI og Danmarks Idrætsforbunds vision om ”Bevægelse for livet”, hvor hovedmålet er, at i 2025 skal 50 % af danskerne være medlemmer af en idrætsforening og 75 % af danskerne skal være fysisk aktive.

       

      Målene er meget ambitiøse og specielt målet om, at 75 % af danskerne skal være fysisk aktive i 2025 udfordrer og kræver, at en række aktører udover idrætsforeningerne inddrages og bidrager med aktiviteter. Det handler ikke mindst om, at der internt i den kommunale organisation skabes fokus på, at aktiviteter på alle fagområder bidrager med aktiviteter og tiltag.

       

      I perioden fra 26. januar 2017 til d.d. er afholdt borgermøde/workshop, en række møder med en række af aktørerne på idrætsområdet og der er også afviklet arrangementer med idrætsaktører under overskriften ”Bolden ruller”, hvor foreninger og aktører i Frederiks og på Produktionsskolen i Viborg har deltaget i en proces, som har haft til formål at øge inddragelse og involvering omkring forslag til idrætspolitikken. Denne proces fortsætter, idet der arbejdes med at ”bolden ruller” til Hammershøj og til Bjerringbro her i starten af høringsperioden.

       

      Samtidig er igangsat en større involveringsproces internt i den kommunale organisation, hvor rammerne for en kommende politik er drøftet i direktionen, i chefgrupperne og på tværs af netværk indenfor kommunen. Dette er fulgt op med en kortlægning af igangværende aktiviteter indenfor den kommunale organisation og i høringsperioden planlægges afholdt et internt ”borgermøde”, hvortil involverede og interesserede kommunalt ansatte inviteres, således at der skabes det bedst mulige grundlag for udviklingen af politikken og for den efterfølgende realisering af handlingsmålene i politikken.

       

      Disse input er efterfølgende drøftet i styregruppen for politikken, som har arbejdet med forslag til idrætspolitik. Det bemærkes, at styregruppen består af formænd og næstformænd for DGI, formand og næstformand for Viborg Idrætsråd og formand og næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget samt formanden for Folkeoplysningsudvalget.

       

      Til mødet i dag foreligger forslag til idrætspolitik, som ønskes drøftet i Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på fremlæggelse på et borgermøde, som planlægges afholdt umiddelbart før Viborg Idrætsråds repræsentantskabsmøde 2. maj 2017. Herefter vil udkast til politik blive udsendt i høring i maj måned.

       

      Herudover vil der i maj og juni måned blive arbejdet med arrangementer, som skal sikre endnu flere input til den endelige idrætspolitik og der indgår også her et temamøde for Byrådet, som planlægges afholdt 21. juni 2017.

       

      Afslutningsvis bemærkes, at styregruppen har drøftet titlen for den nye idrætspolitik, idet der som det fremgår, arbejdes med en politik, der er noget bredere funderet end den nuværende idrætspolitik. Forvaltningen foreslår på baggrund af disse drøftelser, at det reviderede forslag til idrætspolitik udsendes i høring med titlen: ”Viborg i bevægelse – en politik om idræt, motion og bevægelse”.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Der henvises til beskrivelsen i sagen.

      Tidsplanen indebærer, at det endelige forslag til idrætspolitik ventes behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget den 10. august 2017, i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23. august 2017 og i Byrådet den 30. august 2017. 

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 6 Vedr. Ulbjerg friluftsbad
    • Resume

      Initiativtagerne bag projektet for genetablering af Ulbjerg Friluftsbad søger om forøget anlægstilskud til realisering af projektet.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til den fornyede ansøgning fra initiativtagerne bag projektet for genetablering af Ulbjerg Friluftsbad.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at bevillingen til renoveringen af Ulbjerg Friluftsbad forhøjes med 145.000 kr. til 245.000 kr.,

       

      2. at bevillingen finansieres af puljen til mindre anlægsinvesteringer,

       

      3. at den øvrige del af projektet gennemføres uden yderligere kommunal medfinansiering, og

       

      4. at det forudsættes, at der ikke ydes tilskud til drift af bassin fra Viborg Kommune.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde 28. oktober 2015, sag nr. 7, hvor udvalget besluttede at forhøje bevilling til i alt 100.000 kr. til lokalt initiativ for genetablering af Ulbjerg Friluftsbad. Forhøjelsen udgjorde 60.000 kr., idet udvalget tilbage i 2011 bevilgede 40.000 kr. til renoveringsopgaver på badet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Initiativtagerne bag projektet for genetablering af Ulbjerg Friluftsbad har fremsendt brev af 21. februar 2017 til Kultur- og Fritidsudvalget (bilag 1).

       

      I brevet redegøres for projektets forløb og det anføres, at man ”næsten er i land” med finansieringsplanen for projektet. Samlet er der nu indsamlet 425.000 kr. og der afventes tilbagemelding på enkelte ansøgninger hos fonde m.fl.

       

      I forlængelse heraf ansøger initiativtagerne om et øget kommunalt tilskud, således, at man nu kan igangsætte projektet. Dette skal også ses i forhold til, at der foreligger tilsagn fra fonde, som forudsætter, at projektet igangsættes denne sommer, bl.a. en bevilling fra Lokale-og Anlægsfonden, som forudsætter igangsætning senest i september 2017.

       

      Der søges konkret om tilskud til renovering af bassinbund, og der er to modeller. En med folie, hvor man mangler 144.250 kr. for at kunne realisere projektet og en med maling af bunden (skal gentages hver 4. år), hvor man mangler 74.875 kr. for at kunne realisere projektet.

       

      Det bemærkes, at Teknisk Udvalg på mødet den 1. marts 2017 besluttede at reservere 6 mio. kr. til områdefornyelse i Fjordklynge-området med forventet statsstøtte til projektet på 3 mio. kr.

       

      I forlængelse heraf bemærkes, at såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at støtte den fornyede ansøgning, kunne en løsningsmodel være, at bidrage med yderligere 75.000 kr. til løsningen med maling af bassinbunden og så lade lokalområdet selv tage stilling til den dyrere løsning med folie i bassinet i forbindelse med prioriteringerne i en kommende områdefornyelse for Fjordklyngen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Nødvendig med afklaring inden september 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Evt. forøget tilskud kan finansieres af pulje vedr. mindre anlægsinvesteringer.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 7 Energiinvesteringer i idrætshaller, 2017
    • Resume

      Byrådet har i forbindelse med budgetlægningen 2017 – 2020 afsat 2.029.000 kr. i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 til energiinvesteringer i idræts- og svømmehaller.

       

      I sagen er beskrevet forslag til energiinvesteringer i 2017.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til energiinvesteringer i idræts- og svømmehaller, som beskrevet i sagen.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at udvalget godkender forslag til energiinvesteringer i idræts- og svømmehaller, som beskrevet i sagen, idet der forudsættes, at der gennemføres udbud på opgaverne efter kommunens retningslinjer for udbud m.v.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har i budgettet for 2017-2021 afsat 2.029.000 kr. i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 til energiinvestering i idræts- og svømmehaller, således at der i alt er afsat 6.087.000 kr. i 2017-priser.

       

      I perioden 2014 – 2016 er der i alt investeret 12 mio. kr. i energiforbedringer i selvejende idrætshaller og de selvejende hallers driftstilskud er efterfølgende reduceret med 73 % af den forventede besparelse på energiudgifterne, jfr. beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget. De resterende 27 %´s besparelse tilgår de selvejende idrætshaller.

       

       

      Inddragelse og høring

      Energiinvesteringer gennemføres i samarbejde med involverede institutioner.

       

       

      Beskrivelse

      Kultur- og Fritidsudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for perioden 2017-2020 tilkendegivet, at energiinvesteringerne fra og med 2017 også kan anvendes til investeringer i kommunale idræts- og svømmehaller, idet det forudsættes, at mindreudgiften til energiudgifter anvendes fuldt ud til finansiering af besluttede besparelser på halområdet. Besparelsen udgør i 2017 275.000 kr.

       

       

      Ejendomme & Energi har derfor sammen med Kultur, Service & Events og de involverede institutioner udarbejdet forslag til disponering af budgetramme for 2017, som i alt udgør 2.029.000 kr.

       

       

      Forslaget vedrører derfor primært kommunale anlæg og tilbagebetalingstiden på investeringen er på op til 10 år.

       

      Forslag til energiinvesteringer i 2017:

       

      Viborg Stadionhaller:

       

      Hal 1. (Stadionhallen) Ny belysningsanlæg.

      500.000

      Hal 2. (Træningshal til håndbold) Ny belysningsanlæg.

      232.000

      Hal 4. (Kasernehallen) Ny belysningsanlæg.

      187.000

      Hal 5. (Hal 5). Ny belysningsanlæg

      208.000

      Hal 6. (Hal 6). Ny belysningsanlæg

      208.000

      Udskiftning af pumper og tætning af taglemme

      34.000

      Uforudsete udgifter

      29.000

      Udgifter i alt ved Stadionhallerne:

      1.398.000

      Nyt belysningsanlæg i Viborg Stadionhal 1 indebærer, at der installeres lysanlæg, som lever op til de aktuelle krav fra TV i forbindelse med transmissioner fra Viborg Stadionhal (forøgelse af antallet af lux i anlægget).

       

      Liseborg Centret:

       

      Tennishal. Ny belysningsanlæg          

      106.000

      Automatik

      5.000

      Udgifter i alt ved Liseborg Centret:

      111.000

       

      Hammershøj Hallen:

       

      Ny belysningsanlæg i hallen

      225.000

      Diverse småting og udskiftning af pumper

      21.000

      Udgifter i alt ved Hammershøj Hallen

      246.000

       

      Bjerringbro Idrætspark:

       

      Svømmehal. Ny belysningsanlæg

      148.000

       

      Samlet investering på 1.903.000 kr. Hertil kommer udgifter til rådgiverhonorar m.v., således at den samlede investering er på 2.029.000 kr.

       

      Den samlede besparelse på energiudgifterne på de kommunale anlæg er beregnet til 230.000 kr., som reduceres i driftsbudgetterne, når projekterne er realiseret. Besparelsen på belysningsanlægget i Bjerringbro beløber sig til 14.000 kr., hvorefter driftstilskud reduceres med 11.000 kr.

       

      Der vil være behov for yderligere investeringer i 2018 for at opnå den samlede reduktion, og i den forbindelse vil det være relevant at have fokus på investeringer i svømmehaller og i strålevarmeanlæg i kommunale idrætshaller.

       

       

      Alternativer

      Valg af investering i strålevarmeanlæg. Men det vurderes, at der kan opnås de bedste priser, hvis udbud samles, således at der gennemføres et stort samlet udbud på belysningsanlæg i 2017.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet foreslås realiseret snarest muligt, således at størst mulig besparelse opnås i 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forventet besparelse på driftsmidler realiseres via reduktion i budgetrammerne, når projekterne er gennemført.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 8 Årets Lokalområde 2017 - tidsplan
    • Resume

      I 2017 skal ”Årets Lokalområde” i Viborg Kommune kåres for 10. gang. Konkurrencen sætter fokus på de mange aktive lokalområder og deres engagerede ildsjæle. Alle byer, bydele, landsbyer og lokalområder kan deltage ved at indsende en indstilling. Kultur- og Fritidsudvalget udvælger 3 byer, som får et besøg af udvalget på 1½ time. Vinderen præmieres med 50.000 kr., mens de to øvrige nominerede hver modtager 25.000 kr. Præmieoverrækkelsen foregår i vinder-området.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender tidsplan for kåring af Årets Lokalområde 2017 og herunder beslutter dato for hhv. besøgsrunde og præmieoverrækkelse.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget godkender tidsplan for kåring af Årets Lokalområde 2017 inkl. dato for hhv. besøgsrunde og præmieoverrækkelse.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Siden 2008 er et lokalområde i Viborg Kommune blevet kåret til ”Årets Lokalområde”.

      Følgende byer har vundet konkurrencen:

      2016: Løvel

      2015: Vejrumbro
      2014: Låstrup

      2013: Mønsted

      2012: Hvam

      2011: Rødding

      2010: Tange

      2009: Havredal

      2008: Sundstrup

       

      Konkurrencen har til formål at sætte fokus på de mange aktive lokalområder og de lokale ildsjæles engagement, som er med til at gøre Viborg Kommune til et attraktivt sted at bo, leve og opleve. Vinderen modtager en præmie på 50.000 kr., mens de to øvrige nominerede lokalområder hver modtager 25.000 kr. til aktiviteter i deres lokalområde.

       

      For at give flest mulige lejlighed til at deltage i konkurrencen kan både byer, bydele, landsbyer og lokalområder deltage ved at indsende en begrundet indstilling om, hvorfor netop ens eget lokalområde skal vinde, samt oplyse hvilket projekt i lokalområdet pengene skal bruges til, hvis man vinder. Hvis et område tidligere har vundet eller er blevet nomineret, kan de godt deltage igen.

       

      I 2016 blev vinderen offentliggjort direkte i Radio Viborgs morgenprogram og igen i år etableres, gerne et udvidet, samarbejde med Radio Viborg omkring konkurrencen.

       

      Kultur- og Fritidsudvalget nominerer 3 lokalområder blandt de indsendte indstillinger og tager på en besøgsrunde til de 3 områder. Herefter findes vinderen. Den efterfølgende weekend overrækkes præmierne i vinder-området.

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      22. august 2017

      Frist for indsendelse af indstilling

      31. august 2017

      Kultur- og Fritidsudvalget nominerer de 3 områder ifm. ordinært udvalgsmøde

      23. september 2017

      Besøgsrunde til 3 byer og afgørelse (kl. 9.00 – 15.30)

      30. september 2017

      Præmieoverrækkelse i vinderområdet (kl. 10.30 – 11.30)

       

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


  • 9 Budgetforslag 2018-2021 - tekniske korrektioner til basisbudget for anlæg samt tidsplaner for anlægsprojekter (orienteringssag)
    • Resume

      Som et led i budgetlægningen for 2018-2021 udarbejder forvaltningen forslag til tekniske korrektioner til basisbudgettet for anlæg samt oversigt over forventede tidsplaner for de anlæg, der er budgetlagt i 2017-2021 og udvalgene orienteres om det foreløbige arbejde til møderne i perioden 24. – 27. april 2017.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager de foreløbige opgørelser over det teknisk korrigerede basisbudget for anlæg 2018-2021 samt de udarbejdede tidsplaner for anlægsprojekter til efterretning.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at tage de foreløbige opgørelser over det teknisk korrigerede basisbudget for anlæg 2018-2021 samt de udarbejdede tidsplaner for anlægsprojekter til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      A: Basisbudget for anlæg 2018-2021

      Udvalgene orienteres på deres møder i perioden 24. – 27. april 2017 om det foreløbige resultat af arbejdet med at foretage tekniske korrektioner til anlægsbudgettet (basisbudgettet).

       

      Det oprindelige basisbudget består som udgangspunkt af overslagsårene, som er godkendt i forbindelse med budgettet for 2017-2020 fremskrevet til 2018-prisniveau. Hertil kommer korrektioner for eventuelle beslutninger i Byrådet fra budgettet blev vedtaget og frem til udgangen af januar 2017, som påvirker anlægsbudgettet fra 2018 og frem.  

       

      Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet forslag til yderligere tekniske ændringer primært med udgangspunkt i, om der er tidsmæssige forskydninger, der gør, at budgetbeløbene bør fordeles anderledes på de enkelte år for at få de mest retvisende budgetter. Samtidig er der mulighed for at foretage (mindre) beløbsmæssige ændringer, såfremt man er blevet mere præcis på projektets samlede økonomi, siden 2017-budgettet blev godkendt.

      Herudover er der i basisbudgettet indregnet overførsler af de ikke-forbrugte anlægsbeløb, der forudsættes at ske fra 2016 og direkte til 2018-basisbudgettet.

       

      Der gøres opmærksom på, at der er tale om en foreløbig status, da udvalgene har mulighed for at arbejde videre med basisbudgettet for anlæg frem til juni-møderne.

      Det foreløbige resultat af de tekniske ændringer kan ses i bilag 1.

       

      B:Tidsplaner for anlægsprojekter

      For alle anlægsprojekter i 2017-2021 er der udarbejdet forventede tidsforløb for projekterne for at få et overblik over, om de oprindelige tidsplaner, der ligger til grund for budgetlægningen, følges. Resultatet for udvalgets projekter er vedlagt som bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Der arbejdes videre med budgetforslaget for anlæg 2018-2021 frem til udvalgsmødet i juni 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet

    • Bilag

  • 10 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2017
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. sept.

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Kultur-og Fritidsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2017 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.

       

      Overordnet set viser resultatet mindreforbrug på driften og et lille merforbrug på anlæg.

      Mindreforbrugene på driften kommer hovedsageligt fra disponerede projekter og engangsbevillinger, der løber over år samt fra overførsler fra tidligere år.

       

      Sagen indeholder forslag til delvis disponering af mindreforbrug fra tidligere år. 

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2017 godkendes med de i sagen beskrevne forslag til budgetomplaceringer indenfor udvalgets område, idet der fremsendes særskilt sag til Byrådet vedr. køb af ejendom i forbindelse med projektet ”GAME”.

       

       

      Endvidere foreslår direktøren for Kultur, Service & Events, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      2. at de omplaceringer, som er beskrevet i sagen mellem politikområder, der er anført i bilag 2 og som berører Kultur- og Fritidsudvalget, godkendes.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2017 godkendes med de i sagen beskrevne forslag til budgetomplaceringer indenfor udvalgets område.

       

       

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      2. at de omplaceringer, som er beskrevet i sagen mellem politikområder, der er anført i bilag 2 og som berører Kultur- og Fritidsudvalget, godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2017 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder forventede overførsler fra 2016.

       

      Der gøres opmærksom på, at selv om regnskab 2016 og de foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2016 til 2017 først behandles af Byrådet 19. april 2017, er de forventede overførsler i talmaterialet medtaget som en del af det korrigerede budget pr. 31. marts 2017.

      De overførsler, der er indregnet i det korrigerede budget i budgetopfølgningen, er således de overførsler, der er foreslået af direktionen. Måtte der ske ændringer hertil i løbet af den politiske behandling, vil som udgangspunkt både budgettet og det forventede forbrug i opfølgningen skulle justeres i forhold hertil – hvorimod de forventede afvigelser må forudsættes at være uforandret.

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det samlede forventning for Kultur- og Fritidsudvalgets kan ses i nedenstående tabel 1.

       

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       Oprindeligt

       Korrigeret

      31. marts

      I forhold til opr. budget (kol 1)

      I forhold korr. budget (kol. 2)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

        51 Kultur

      88,5

      92,9

      85,9

      -2,6

      -7,1

        52 Folkeoplysning og idrætsanlæg

      81,0

      80,8

      79,1

      -1,9

      -1,7

      Serviceudgifter i alt

      169,4

      173,8

      165,0

      -4,5

      -8,8

       

       

       

       

       

       

      Anlæg, skattefinansieret

      19,3

      37,4

      38,1

      18,9

      0,7

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      188,7

      211,2

      203,1

      14,4

      -8,1


      Tabel 1 

      Der gøres opmærksom på, at KL den 24. feb. 2017 har udmeldt nye forventede pris- og lønstigninger fra 2016 til 2017 i forhold til de pris- og lønstigninger, der blev indregnet i budgettet for 2017. Generelt er der tale om lavere pris- og lønudvikling i det nye skøn. I det korrigerede budget og det forventede forbrug i tabel 1 er der taget højde for dette forventede lavere pris- og lønskøn.

       

      Når Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler det samlede resultat af budgetopfølgningen på mødet den 10. maj 2017, vil det blive indstillet, om budgetterne skal nedsættes med effekten af de nye skøn for pris- og lønudviklingen, men som nævnt er dette allerede indregnet i det korrigerede budget i budgetopfølgningen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der forventes mindreudgifter på alle udvalgets hovedområder målt mod det korrigerede budget, og der forventes således ikke overordnet set økonomiske udfordringer med at overholde budgettet for 2017.

      Omkring 5 mio. kr. af mindreforbruget på driften vedrører disponerede projekter og engangsbevillinger, hvor det kan være svært at skønne forbruget det enkelte regnskabsår.

       

      Eksempler er puljerne til mindre investeringer og renoveringsopgaver, hvor der er en ændret praksis, idet disse puljer tidligere var anlægspuljer, men nu er driftsbevillinger, der er delt på de to politikområder. Tilsagn gives efter ansøgning og med fordeling i budgetåret og ofte til eksterne, ikke-kommunale institutioner, som skal realisere projekterne og der er derfor en ret stor usikkerhed i forhold til projekternes tidsplan.

       

      Der er derfor ofte eksempler, hvor man ikke når at effektuere projektet i det pågældende regnskabsår, hvorfor mindreforbruget føres med over til året efter som en disponeret sum.

       

      I tabel 2 er anført en række projekter og dispositioner jfr. ovenstående:

       

       

       

      51 Kultur

      Forventede
      mindre-forbrug

      Arkæologiske udgravninger – Mellemværende med staten – over år går denne konto i nul

       

      -0,3

      Konceptudvikling af nyt bymuseum (Overskud fra 2016 vedr. Olsen Banden udstilling) anvendes over flere år

       

      -2,0

      Pulje til mindre investeringer – Tidligere anlægspulje (der kan søges hele året)

       

      -1,3

      Eventfond - Nyoprettet fond

      -1,0

       

      I alt Kultur

       

      -4,6

       

       

      52 Folkeoplysning og Idrætsanlæg

       

      Pulje til mindre investeringer – Tidligere anlægspulje (der kan søges hele året)

       

      -0,3

       

      I alt Folkeoplysning og Idrætsanlæg

       

      -0,3

       

      Total Kultur- og Fritidsudvalgets område

       

      -4,9

       

      Tabel 2
      En mere detaljeret redegørelse for afvigelser på hele kultur- og fritidsområdet kan ses i vedlagte bilag nr. 1.

       

      Mindreforbruget på politikområde Kultur vedrører herudover mindre udgifter på fælleskonti og overførsler fra tidligere år. Ydermere er der mindreforbrug på Konceptudvikling af nyt bymuseum jf. KFU 4. oktober 2016 (sag nr. 6).

       

      Samlet er der på fælleskonti på kultur, sted nr. 3.35.50.1, 350001 et forventet mindreforbrug på 2,4 mio. kr.

       

      På politikområde Folkeoplysning og Idrætsanlæg forventes der mindreudgifter på folkelysningsområdet, primært pga. overførsler fra tidligere år og mindreudgifter som følge af omlægning og deraf følgende refundering af tilskudsmoms.

       

      Forvaltningen har følgende forslag til budgetkorrektioner indenfor udvalgets område:

       

      Indenfor politikområde kultur har der de senere år været budgetmæssige udfordringer på flere områder. Der er tale om merudgifter, som ofte er opstået på grund af bindinger i kendte aftaler sammenholdt med, at der gennemføres generelle reduktioner på de samme budgetområder. Der er således behov for at rette op herpå og det foreslås, at der gennemføres en række korrektioner i 2017 og at ændringerne også søges indarbejdet i det kommende budget for 2018-2021, idet der vil være mulighed for delvis finansiering via andre konti i denne periode.

       

      Der er tale om øgede driftsudgifter på en række kulturelle institutioner og en samlet korrektion på 490.000 kr. Der er bl.a. tale om divergens mellem budgetrammen til tilskud til Egnsteatret Carte Blanche, som udgør 115.000 kr., et øget tilskud til Kulturskolen, som blev budgetlagt i forbindelse med kulturstrategien i 2013 på 200.000 kr. og rengøring af nye lokaler på Kulturskolen på Kaserneområdet med en årlig udgift på 60.000 kr.


      Det foreslås, at den samlede merudgift søges finansieret af mindreudgifter på fælleskonto på kulturområdet med 419.000 kr. (konto 350001) og via forventede mindreudgifter på drift af teaterværksted med 71.000 kr.

       

       

      Events idrætsområdet, Generation Handball.

      I forlængelse af udvalgets drøftelser i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2017 foreslås, at der foretages budgetomplacering, således at der tilføres 750.000 kr. til konto vedr. events, Generation Handball med finansiering af ikke forbrugte midler fra 2016 på fælleskonto på kulturområdet (konto ”350001”).

       

      Projekt GAME, finansiering af køb af ejendom:

      Herudover foreligger særlig problemstilling vedr. evt. køb af ejendom beliggende Nellikevej 2a, Viborg i forbindelse med projekt GAME.

      Såfremt det besluttes at købe denne ejendom, kan anlægsudgiften finansieres ved reduktion af driftsrammen for projekt GAME i 2017, hvor der er afsat 911.000 kr. til formålet.

       

       

      ANLÆG

      På anlæg forventes et lille merforbrug i 2017, dette skyldes projektet ”Etablering af kunstgræsbaner i Liseborg”, hvor der er et lille merforbrug på udgiftsbudgettet samt færre indtægter end forventet ved projektets start grundet tilskudsmomsen på 17,5 % i forhold til egenbetalingen.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       



    • Bilag

  • 11 Mødeliste Kultur- og Fritidsudvalget (fast punkt)
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events foreslår,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at mødelisten 04/2017 godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog i møde 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 12 Meddelelser og gensidig orientering
    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-04-2017

      Fraværende: Per Møller Jensen, Michael Nøhr, Stine Damborg

       

      Orientering taget til efterretning

    • Sagsfremstilling

      1.

      Meddelelser fra formanden

       

      2.

      Meddelelser og gensidig orientering

       

      3.

      Alleycats Car Club søger om renovering/ombygning af klubhus

      Ansøgning vedlagt som bilag 1

       

      4.

      Kort orientering om events 2017

       

      5.

      ”Anbefalinger omkring mærkning i forbindelse med tilgængelighed” – Sag nr. 3 fra Viborg Handicapråds møde 14. marts 2017. Sagen behandles i Teknisk Udvalg den 24. april 2017.

       

      6.

      Budgetforslag 2018 - 2021, Folkeoplysningsområdet

      Sag nr. 3 fra Folkeoplysningsudvalgets møde 05. april 2017

       

      7.

      Finderup Sognearkiv

       

      8.

      Opfølgning på kombinationsansættelser i Rødkærsbro og Frederiks medtages som punkt til næste møde

       

      9.

      Næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget 1. juni 2017 holdes på Viborg Bibliotek



    • Bilag

  • 13 EjendomssagLukket sag