Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 28-09-2017

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald
    • Resume

      Byrådet har den 21. juni 2017 (sag nr. 17) godkendt forslag til ændrede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Forslag til regulativerne er derefter sendt i offentlig høring.

       

      Efter den offentlige høring skal forslagene nu godkendes endeligt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at de reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald godkendes med de foreslåede ændringer til teksten som følge af den offentlige høring

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at de reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald godkendes med de foreslåede ændringer til teksten som følge af den offentlige høring.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. juni 2017 (sag nr. 3) godkendt forslag til ændrede affaldsregulativer. Forslag til ændrede affaldsregulativer er efterfølgende godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. juni 2017 (sag nr. 37) og af byrådet den 21. juni 2017 (sag nr. 17).

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til de ændrede affaldsregulativer har været i offentlig høring i perioden 10. juli 2017 – 18. august 2017. I høringsperioden har forvaltningen modtaget 4 høringssvar.

       

      Høringssvar fremgår af bilag 1.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har nu behandlet høringssvarene.

       

      I bilag 2 er der lavet et sammendrag af høringssvarene, og forvaltningens bemærkninger er anført.

       

      To af høringssvarene indeholder indsigelser mod etablering af en ny affaldsordning i midtbyen og ligger udenfor regulativets bestemmelser. Høringssvarene vil i stedet indgå i forvaltningens behandling af etableringen af ny affaldsordning i midtbyen.

       

      I de to andre høringssvar er der bemærkninger til områder, som ligger udenfor regulativets bestemmelser, og som ikke giver anledning til ændringer.

       

      To af bemærkningerne i høringssvarene giver anledning til ændringer i regulativet. Ændringerne fremgår af bilag 2 og er yderligere beskrevet nedenfor. 

       

      Forslag til ændringer af regulativ for husholdningsaffald på baggrund i de indkomne høringssvar

       

      1.     I et høringssvar stilles spørgsmålstegn ved, om det ikke bør være muligt at købe en ekstra sæk, når det drejer sig om husstande, der er gået sammen om en fælles løsning.

       

      I udkast til regulativet fremgår af § 9.5:

      ”Såfremt der på den enkelte ejendom forekommer perioder med særlig meget dagrenovation, kan grundejeren i Viborg Kommune få afhentet en ekstra sæk, mod betaling. Afhentning af ekstra sæk gælder ikke for områder med fællesløsninger”.

       

      Forvaltningen ønsker, at såvel enfamiliehuse som boliger med fællesordninger skal have mulighed for at købe en ekstra sæk.

      I områder med undergrundscontainere vil disse blive tømt efter behov via et meldesystem, og forvaltningen vurderer derfor, at der i disse områder ikke er behov for ekstra sække. Desuden bliver undergrundscontainerne tømt med materiel, der ikke muliggør medtagelse af ekstra sække.

       

      Der foreslås derfor følgende ændring i regulativet (markeret med kursiv):

       

      § 9.5: Såfremt der på den enkelte ejendom forekommer perioder med særlig meget dagrenovation, kan borgere i Viborg Kommune få afhentet en sæk med ekstra affald, imod betaling. Dette gælder ikke områder med undergrundscontainere.

       

      2.     I et høringssvar stilles forslag om, at de muligheder, der i regulativets § 11.3 tilbydes etageboliger om opsætning af papcontainere, udvides til også at omfatte andre større bebyggelser som fx rækkehuse.

       

      I udkast til regulativet fremgår af § 11.3:

      ”Etageboliger, kommunale institutioner og virksomheder samt særlige områder har mulighed for at få opstillet containere til papaffald i gårdarealer efter vurdering og aftale med Revas”.

       

      Forvaltningen kan se en fordel i, at andre bebyggelser med fælles affaldsløsninger også får mulighed for at indsamle papaffald særskilt.

       

      Der foreslås derfor følgende ændring i regulativet (markeret med kursiv):

       

      § 11.3:Boliger med fælles affaldsløsninger, kommunale institutioner og virksomheder samt særlige områder har mulighed for at få opstillet containere til papaffald i gårdarealer efter vurdering og aftale med Revas.

       

      På baggrund af ovenstående ændringer er nyt udkast til regulativ for husholdningsaffald udarbejdet. Ændringerne er markeret. Der har ikke været ændringer til regulativet for erhvervsaffald. Regulativerne er vedlagt i bilag 3 og 4. 

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      De ændrede regulativer træder i kraft den 1. marts 2018.

       

      Af hensyn til indsamling af affald i undergrundscontainere i særlige områder som Viborg Midtby og Arnbjerg træder bestemmelserne om indsamling af affald i særlige områder i kraft allerede 1. november 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 2 Fælleskommunal betalingsordning for virksomheders adgang til genbrugsstationer
    • Resume

      En arbejdsgruppe under Business Region Aarhus har stillet forslag om implementering af en ny, fælles model for udvidet adgang til genbrugsstationerne i kommunerne i Business Region Aarhus. Denne model fremstilles hermed til Klima- og Miljøudvalgets godkendelse med henblik på efterfølgende implementering.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at den foreslåede model for virksomheders adgang til kommunens genbrugsstationer godkendes med henblik på, at modellen implementeres snarest muligt herefter, og

       

      2. at nuværende prisstruktur i Viborg Kommune opretholdes, således at taksterne ved sms-betaling følger gældende takster for øvrige erhvervskunder i Viborg Kommune.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      De 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus, som Viborg Kommune indgår i, er i henvendelse fra Dansk Byggeri blevet anmodet om, at der indføres ens regler for virksomhedernes adgang til genbrugsstationer.

       

      Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus har på baggrund af Dansk Byggeris henvendelse derfor besluttet at belyse modeller, der kan lette virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne i Østjylland og nedsat en arbejdsgruppe til udførelse af denne opgave. Viborg Kommune har deltaget i arbejdsgruppen bag projektet.

       

      Arbejdsgruppen har nu stillet forslag om implementering af en ny, fælles model for udvidet adgang til genbrugsstationerne i kommunerne i Business Region Aarhus.

       

      Arbejdsgruppen anbefaler en model for erhvervslivets adgang til genbrugspladserne i Business Region Aarhus, der er baseret på nedenstående principper:

      1.     De 10 affaldsoperatører i Business Region Aarhus vil tilbyde adgang til genbrugspladserne for virksomheder uden abonnement.

      2.     Som udgangspunkt tilbydes adgang i de nuværende åbningstider, da Dansk Byggeris ønske om adgang i tidsrummet kl. 7-18 kan imødekommes jævnt ud over regionen.

      3.     Der afregnes via en sms-baseret løsning, som indkøbes i fællesskab mellem de deltagende affaldsoperatører. Anskaffelsesprisen er i alt ca. 200.000 kr. og den årlige drift ca. 20.000 kr.

      4.     Taksten for et besøg fastsættes af hver enkelt affaldsoperatør. Det betyder, at taksten kan variere fra kommune til kommune. Taksterne vil i Viborg Kommune følge de gældende takster for øvrige erhvervsvirksomheder. Det betyder blandt andet, at aflevering af farligt affald på genbrugsstationer i Viborg Kommune vil udløse et gebyr, som giver ret til at aflevere 200 kg farligt affald i det indeværende år, hvorefter yderligere farligt affald afregnes pr. vægt. De gældende takster kan ses på www.revas.dk.

      5.     For asbest- og PCB-holdigt affald henvises til udvalgte pladser, og der afregnes særskilt.

      6.     De 10 affaldsoperatører vedligeholder et Google-map med oplysning om genbrugspladsernes åbningstider, priser og affaldsfraktioner.

       

      Det udarbejdede baggrundsnotat fra arbejdsgruppen under Business Region Aarhus er vedlagt som bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Den foreslåede model forventes at kunne være i drift i første kvartal 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Implementering af en sms-baseret betalingsløsning kan kræve mindre justeringer i Viborg Kommunes affaldsregulativ, når betalingsordningens endelige udformning er kendt. I så fald vil forslag herom blive fremlagt til godkendelse på kommende udvalgsmøde.

    • Bilag

  • 3 Temadrøftelse: Mulig udvidelse af åbningstider på genbrugsstationer med fokus på søndagsåbning (orientering)
    • Resume

      I dag har genbrugsstationen i Viborg åbent alle ugens dage inklusive søndag. Det forelægges nu Klima- og Miljøudvalget til orientering og drøftelse, om denne service også skal omfatte kommunens øvrige genbrugsstationer i hhv. Bjerringbro, Karup, Møldrup, Stoholm og Ørum.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at udvalget tager forvaltningens orientering til efterretning og på baggrund heraf drøfter muligheder for og konsekvenser af en eventuel udvidelse af åbningstider på genbrugsstationerne i Bjerringbro, Karup, Møldrup, Stoholm og Ørum med fokus på søndagsåbning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og besluttede at undersøge muligheden for at udvide åbningstiderne på genbrugsstationen i Bjerringbro med fokus på søndagsåbning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I dag har genbrugsstationen i Viborg åbent alle ugens dage inklusive søndag. Dette er ikke tilfældet på kommunens øvrige genbrugsstationer i hhv. Bjerringbro, Karup, Møldrup, Stoholm og Ørum.

       

      Medlemmer af Klima- og Miljøudvalget har ønsket en drøftelse af muligheder for udvidelse af åbningstiderne på de 5 øvrige nævnte genbrugsstationer, som ikke i dag har søndagsåbent.

       

      Forvaltningen vil under nærværende møde fremlægge oplæg med mulige modeller for udvidelse af åbningstiderne på de 5 nævnte genbrugsstationer, herunder de forventede økonomiske konsekvenser heraf mv.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Indførelse af udvidede åbningstider vil kræve justering af budgettet og taksterne for 2018 jf. de under mødet fremlagte økonomimodeller.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 4 Affaldsselskabet Energnist I/S - godkendelse af vedtægtsændring
    • Resume

      De 3 kommuner Middelfart, Silkeborg og Varde, der alle er medejere af affaldsselskabet Energnist I/S, indtræder i selskabet pr. 1. januar 2018 med fuld affaldsmængde, hvilket ikke tidligere har været tilfældet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vedtægtsbilag 6.1 dateret 23. juni 2017 (bilag 1) godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vedtægtsbilag 6.1 dateret 23. juni 2017 (bilag 1) godkendes

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusion af affaldsselskaberne L90 og TAS I/S.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Energnist rettede ved brev af 31. august 2016 henvendelse til 3 ejerkommuner, der ikke deltager med kommunens fulde affaldsmængde. Det drejer sig om Middelfart, Silkeborg og Varde kommuner, som efterfølgende tilkendegav interesse for tilmelding af fuld affaldsmængde.

       

      Energnist bestyrelse fastlagde på møde den 5. april 2017 rammen for indmeldelse af resterende affaldsopland som følgende:

       

      ”At kommuner, der ikke deltager i Energnist med fuldt affaldsopland, tilbydes at indtræde i Energnist med deres fulde affaldsmængde pr. 1. januar 2018 ved samtidig indbetaling til udligning af reservepuljen og historiske overdækningspuljer, opgjort pr. 31. december 2017. Udligning sker i henhold til indbyggertal.”

       

      Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner har efterfølgende politisk behandlet sagen og meddelt Energnist ønske om fuld indtræden.

       

      Energnist’s opland er defineret i henhold til vedtægternes bilag 6.1 (bilag 1 og 2) og punkt 2.3:

      ”Interessenternes ejerandele er opgjort i forhold til indbyggertal hos interessenterne indenfor de oplande, der er defineret i bilag 6.1, pr. 1. januar 2014. Herefter reguleres ejerandelene hvert 4. år i henhold til indbyggertallene i interessentkommunerne opgjort pr. 1. januar i de oplande, der er defineret i bilag 6.1”

       

      Ved Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuners indtræden skal bilag 6.1 opdateres i henhold hertil, ligesom indbyggertallene generelt vil blive opdateret pr. 1. januar 2018, jf. vedtægternes punkt 2.3.

       

      Energnist repræsentantskab godkendte på møde den 6. september 2017 vedtægtsændringen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Vedtægtsændringen træder i kraft 1. januar 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      En ændring af vedtægternes bilag 6.1 er at betragte som en vedtægtsændring og skal således godkendes af repræsentantskabet, kommunalbestyrelserne og Ankestyrelsen i henhold til vedtægternes punkt 10.7.

    • Bilag

  • 5 Ansøgning om udstykning og bolig, Nørremøllevej Nord 28, Viborg
    • Resume

      Der er søgt om at udstykke fra Nørremøllevej Nord 28 og opføre en bolig på den nye ejendom. Det ansøgte kræver landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det er forvaltningens vurdering, at det ansøgte er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt og uplanlagt byggeri i landzonen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag til at udstykke og opføre en bolig med hjemmel i planlovens § 35 og afslag til at bygge med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 16

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune har i 2004 meddelt afslag på ansøgning om at udstykke en boligparcel fra Nørremøllevej Nord 28, Viborg. Afslaget blev i 2005 stadfæstet af det daværende Naturklagenævn.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Nørremøllevej Nord 28 er en ejendom på ca. 5500 m2. Ejerne af Nørremøllevej Nord 28 har søgt om at udstykke en ny byggegrund på ca. 1500 m2 fra ejendommen og opføre en bolig i et plan på ca. 125 m2. Ansøger anmoder desuden om, at den gældende lokalplan nr. 207 ændres, så det bliver muligt at udstykke. Oversigtskort kan ses på bilag 1, og ansøgningen kan ses på bilag 2.

       

      Nørremøllevej Nord 28 ligger i landzone, og byzonegrænsen for Viborg ligger umiddelbart syd for ejendommen. Ejendommen er omfattet af åbeskyttelseslinje, jf. bilag 3.

       

      Sagen har været i naboorientering hos de to naboer mod syd. Begge naboer er kommet med indsigelser mod projektet, jf. bilag 4. Den ene nabo har desuden stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af de småbygninger, der i dag er på ejendommen. Forvaltningen følger op på, om der er tale om et ulovligt forhold.

       

      Lovgrundlag

      Det kræver en tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelsen) at udstykke en byggegrund og opføre en ny bolig i landzone.

       

      Inden for en åbeskyttelseslinje må der ifølge naturbeskyttelseslovens § 16 ikke placeres bebyggelse, campingvogne, laves beplantning eller terrænændringer. Kommunen kan ifølge naturbeskyttelseslovens § 65 dispensere fra åbeskyttelseslinjen.

       

      Formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land og sørge for, at byudvikling sker, hvor der i planlægningen er åbnet mulighed for det. Der sikres herved en klar grænse mellem by og land, hvor det åbne lands rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier beskyttes og miljøkonflikter undgås.

       

      Ved ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af nye boliger må der tages udgangspunkt i muligheden for i stedet at udnyttede udlæg af byzone, som er sket gennem planlægningen. Som hovedregel gælder derfor, at landzonetilladelse til opførelse af boliger, kun bør meddeles, når et ansøgt byggeri ikke med rimelighed kan henvises til et planlagt område. I områderne omkring de eksisterende byzoner bør kommunen således være yderst tilbageholdende med at give tilladelser til udstykning og bebyggelse, jf. vejledningen til landzoneadministration.

       

      Med ændringen af planloven kan boliger i landzone udvides op til 500 m2, uden at der skal søges landzonetilladelse.

       

      Omgivelsernes karakter har betydning for, om der kan meddeles dispensation fra en åbeskyttelseslinje. Uberørte omgivelser vil betinge en forholdsvis restriktiv praksis.

       

      Planmæssige forhold

      Lokalplan nr. 207 gælder for området, og Nørremøllevej Nord 28 ligger i delområde III. Delområde III er udlagt til bynært landområde. Udstykning, bebyggelse og anlæg skal i delområde III administreres efter planlovens landzonebestemmelser.

       

      Der er ikke en kommmuneplanramme for området. Nørremøllevej Nord 28 ligger i forlængelse af rammeområdet VIBNV.B4.03, som udlægger området syd og vest for ejendommen til boligområde, jf. bilag 5.

       

      Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab, og Nørremøllevej Nord 28 ligger i udkanten af denne udpegning. I de værdifulde landskaber skal de landskabelige værdier beskyttes. Byggeri må ikke placeres i disse områder, hvis det indebærer forringelse af de landskabelige værdier, jf. kommuneplanens retningslinje nr. 11.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen genbehandler normalt ikke ansøgning om landzonetilladelse eller dispensation fra naturbeskyttelsesloven, med mindre der er kommet væsentlige nye oplysninger i sagen. I det konkrete tilfælde er der kommet en ny lokalplan, lokalplan nr. 207, siden ansøgning om udstykning af en byggegrund blev behandlet af kommunen i 2004. Forvaltningen vurderer, at det nye plangrundlag betyder, at der på ny bør tages stilling til, om der kan udstykkes en ny byggegrund.

       

      Af lokalplan 207 fremgår det, at delområde III, hvor Nørremøllevej Nord 28 ligger, skal administreres i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser.

       

      I kommuneplanen er området ved Nørremøllevej Nord 28 ikke udlagt til boliger, og området blev fastholdt i landzone, da lokalplanen blev ændret i 2005. Der er fastholdt en klar grænse mellem Viborg og landzonen her, i overensstemmelse med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.

       

      Forvaltningen vurderer, at det vil forringe de landskabelige værdier at tillade udstykning af en grund og tillade opførelse af en bolig her. Uanset hvor diskret en bolig der søges opført, vil det alt andet lige udgøre en uplanlagt udvidelse af Viborg by i en retning, hvor det ikke er tiltænkt. Kommuneplanen giver mulighed for byudvikling andre steder i Viborg, ved Liseborg og Arnbjerg.

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til udstykning og en bolig ved Nørremøllevej Nord 28 vil være i strid med landzonebestemmelsernes formål. Selv om der ikke er tale om uberørte omgivelser, taler det ikke for det ansøgte, at ejendommen er omfattet af en åbeskyttelseslinje. At området er udpeget som værdifuldt landskab, taler også imod det ansøgte.

       

      Der er ingen aktuelle planer om at ændre lokalplan 207 eller lave et kommuneplantillæg, så det vil være muligt at udstykke en byggegrund, som ansøger ønsker.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 6 Ansøgning om tilladelse til udstykning af byggegrund fra Nybrovej 14 ved Ravnstrup
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om kommunen vil give landzonetilladelse til at udstykke en byggegrund og opføre en bolig i landzone, lige uden for Ravnstrup, i et område, hvor der ikke er planlagt byudvikling.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Ejere og brugere af naboejendomme er blevet orienteret om ansøgningen. Eventuelle bemærkninger fra naboer vil foreligge inden udvalgsmødet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejerne af den 11,5 ha store landbrugsejendom Nybrovej 14 har søgt om landzonetilladelse til at udstykke en 1890 m2 stor byggegrund fra sin ejendom med henblik på opførelse af en 148 m2 stor et-plansbolig og en 60 m2 stor garage på grunden. Bolig og garage søges opført med sand-/jordfarvede træfacader og sort tag.

       

      Beliggenheden fremgår af oversigtskort og ansøgers skitser i bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Ansøger anfører,

      ·           at byggegrunden er tiltænkt datter og svigersøn, som ønsker at bo der, indtil de på sigt vil overtage landbrugsejendommen, og forældrene vil overtage den ansøgte boligejendom,

      ·           at der kun er tale om én byggegrund, som grænser til byzone,

      ·           at landbrugsejendommen drives med juletræsproduktion, som næste generation ønsker at videreføre, således at begge generationer ønsker at bo tæt på,

      ·           at det ansøgte vil være en økonomisk fordel, og at ejendommen har været i familiens eje i længere tid, således at der er en tilknytning.

       

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det kræver en tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelsen) at udstykke en byggegrund og at opføre en ny bolig her i landzone. Arealet ligger uden for kommuneplanens afgrænsning af Ravnstrup.

       

      Praksis for at give landzonetilladelse til boligbyggeri uden for områder, hvor der ifølge kommuneplanen kan opføres nye boliger, er generelt restriktiv. Dette gælder, uanset om den ønskede bolig udstykkes eller ej. Det gælder også, uanset hvor stor grund der ønskes udstykket.

       

      Klagenævnet for planafgørelser har i Naturklagenævnet orienterer nr. 308 præciseret overfor kommunerne, at lige udenfor byerne er praksis særligt restriktiv, og der skal normalt gives afslag. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor der ønskes opført en bolig umiddelbart udenfor kommuneplanens afgrænsning i forlængelse af eksisterende bebyggelse. Baggrunden er, at selvom en enkelt ekstra bolig ikke gør så meget, vil det være et skridt mod en videre, gradvis og ukontrolleret udbygning af byen – hvilket ikke bør ske uden en forudgående kommuneplanlægning, hvor offentligheden inddrages i overvejelserne om byens udvikling.

       

      Hvis landbrugsejendommen havde været på mindst 30 ha, kunne der uden landzonetilladelse opføres en aftægts- eller medhjælperbolig på ejendommen, men boligen ville ikke kunne udstykkes uden landzonetilladelse.

       

      Planmæssige forhold

      Det ansøgte areal ligger lige udenfor kommuneplanens afgrænsning af byzonebyen Ravnstrup. Kommuneplanens ramme fremgår af oversigtskort i bilag 1. Der er ingen planer om byudvikling af Ravnstrup på det pågældende sted. Der er god rummelighed i den sydlige del af Ravnstrup.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er anført særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse fra praksis.

       

      Siden 2007, hvor det daværende miljøudvalg behandlede to lignende sager på møder hhv. den 14. august 2007 (sag nr. 90) og den 28. august 2007 (sag nr. 95) om byggeri lige uden for planlagt område (by), har det været praksis at afslå mere end uvæsentligt nybyggeri, herunder en bolig, lige uden for planlagt område, idet det i givet fald skal søges gennemført ved kommunal planlægning.

       

      At der er familiemæssige og økonomiske relationer ses ikke at kunne begrunde en udstykning af en ny selvstændig og frit omsættelig ejendom. Planloven tillægger kun familiemæssige relationer betydning i de tilfælde, hvor der ønskes en aftægtsbolig på en større landbrugsejendom – og da er det netop forudsat, at aftægtsboligen ikke udstykkes.

       

      At den ansøgte byggegrund grænser til byzone, taler ikke – som anført af ansøger – for en tilladelse, jf. praksis i relation til utilsigtet byudvikling.

       

      At landbrugsejendommen drives med juletræsproduktion, ses ikke at kunne begrunde en tilladelse til udstykning af en ny selvstændig ejendom. Hensynet til at sikre, at arbejdskraft kan bo tæt på, er sikret med planlovens mulighed for at opføre en medhjælperbolig på en større landbrugsejendom – og da er det forudsat, at medhjælperboligen ikke udstykkes.

       

       

      Alternativer

      Ansøger kan henvises til at udnytte planlovens mulighed for at indrette en bolig i en tidligere landbrugsbygning på ejendommen. Det vil ikke kræve landzonetilladelse – kun en byggetilladelse. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at det vil kunne opfylde ansøgers ønsker om, at begge generationer kan bo på gården og være tæt på juletræsproduktionen. Til gengæld kan ønsket om udstykning ikke opfyldes.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 7 Forslag til lokalplan 486 for et område til biogasanlæg ved Iglsø samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 -2029
    • Resume

      Iglsø Agro og Biogas A/S har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Iglsø. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, et forslag til lokalplan samt en miljørapport med miljøvurdering af planerne og af det anmeldte VVM-pligtige projekt. Miljørapporten konkluderer, at planerne og det anmeldte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på omgivelserne, når planerne indeholder de foreslåede rammer og bestemmelser, og når der stilles vilkår i forbindelse med miljøgodkendelser og andre godkendelser og tilladelser. Miljørapporten konkluderer, at planerne forudsætter en udvidelse af en del af Ø. Børstingvej.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde den 30. november 2017 kl. 19.00 – 21.00 eller den 7. december 2017 kl. 17.00 – 19.00 i Iglsø Forsamlingshus,

       

      3. at finansieringen af udvidelsen af Ø. Børstingvej behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Iglsø Agro og Biogas A/S samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde den 30. november 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Iglsø Forsamlingshus, og

       

      3. at finansieringen af udvidelsen af Ø. Børstingvej behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Iglsø Agro og Biogas A/S samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod beslutningen af principielle årsager, fordi etableringen af biogasanlægget vil understøtte den industrialiserede form for svine- og kvægproduktion, som Enhedslisten er imod.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 27. april 2017 (sag nr. 1) at igangsætte planlægningen for en udvidelse af et biogasanlæg ved Iglsø. Klima- og Miljøudvalget behandlede den 10. august 2017 (sag nr. 1) de indkomne forslag og ideer fra fordebatten. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes planforslag og miljørapport, og at vejforhold og finansiering heraf skulle undersøges nærmere.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er gennemført fordebat fra den 4. maj til den 28. maj 2017, og i den forbindelse blev der afholdt et borgermøde den 16. maj 2017. Der indkom 5 høringssvar, som især drejer sig om øget transport og belastning af eksisterende veje, trafiksikkerhed, lugt, opbakning til biogasproduktion, afstand til skel, ledningsanlæg og arkæologi.

       

       

      Beskrivelse

      Iglsø Agro og Biogas A/S har søgt om en udvidelse af et 100 tons biogasanlæg til et 400 tons biogasanlæg ved Iglsø. Der er tidligere givet landzonetilladelse og miljøgodkendelse til et 100 tons biogasanlæg på lokaliteten. Det godkendte anlæg er endnu ikke opført. Oversigtskort er i bilag 1 og VVM-anmeldelsen er i bilag 2.

       

      Det udvidede biogasanlæg skal håndtere 400 ton biomasse pr. dag fra egen og primært 4 andre husdyrproduktioner i området. Det vil få en råvarekapacitet på ca. 146.000 ton pr. år. Biogassen er primært baseret på husdyrgødning samt energiafgrøder, fx. majs.

       

      Biogasanlægget vil producere 6,7 mio. m3 metan/år. Biogassen skal opgraderes til naturgaskvalitet, hvilket betyder, at man fjerner biogassens indhold af CO2.

      Herved produceres der 3,7 mio. m3 bionaturgas, som skal sendes ind i naturgasnettet via en ny naturgasledning til Stoholm. Naturgasmængden svarer til det årlige naturgasforbrug for 3.700 husstande.

       

      Lokalplanen omfatter et ca. 2,9 hektar stort areal. Højden på bygninger vil være op til 12,5 meter, tanke op til 19 meter og skorstene op til 25 meter. Bebyggelsen vil bestå af lagertanke, efterafgasningstanke, reaktortanke, fortank, andre mindre tanke, læsse/lossehal, teknikhus, plansilo, brovægt, gasfakkel og opgraderingsanlæg.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i landzone syd for Iglsø. 100 tons biogasanlægget er godkendt via landzonetilladelse og miljøgodkendelse. Forvaltningen har vurderet, at udvidelsesplanerne til et 400 tons anlæg gør projektet lokalplanpligtigt, da anlægget kan behandle en større mængde biomasse. Det vil give anledning til en øget transport og en potentiel øget udledning af fx næringsstoffer og lugt.

       

      Lokalplan og Kommuneplan

      Området er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammer.

       

      Området er i Kommuneplan 2017 – 2029 udpeget som lokaliseringsmulighed for biogasanlæg. Området er desuden udpeget som et værdifuldt landbrugsområde. Området ligger ca. 450 meter fra kommuneplanens udpegede naturområder og §3 områder ved Iglsø Bæk.

       

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 486 og forslag til kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 - 2029, se bilag 3.

       

      Forslag til lokalplan nr. 486

      Lokalplanforslagets formål er at udlægge lokalplanområdet til biogasanlæg med tilhørende tanke mv. med henblik på afsætning af bionaturgassen til naturgasnettet. Formålet er også at sikre, at bebyggelse sker i harmoni med eksisterende bebyggelse og landskab, og at adgangsveje til anlægget medfører mindst mulig gene for omgivelserne.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 -2029

      Med kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2017 -2029 udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.

       

      Miljøvurdering og vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Der er udarbejdet en miljørapport, der både indeholder miljøvurdering af planforslagene og VVM-redegørelse for det anmeldte projekt. Ansøger har udarbejdet miljørapporten med rådgiverbistand fra Peter Salling Miljørådgivning. Miljørapporten er i bilag 4.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      ·           Lugt, støj og støv

      ·           Vejforhold og trafik

      ·           Påvirkning af natur, flora, fauna

      ·           Risiko for uheld

      ·           Alternativ vejadgang

       

      Den overordnede konklusion i miljørapporten er, at planerne og det konkrete projekt ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljø og naboer mht. trafik, lugt, kvælstof mv.

       

      Luftspredningsberegningen (den såkaldte OML-beregning), som er beskrevet i miljørapporten, viser, at biogasanlæggets luftrenseanlæg vil sikre, at biogasanlægget kan overholde miljølovens lugtkrav i forhold til naboer. OML-beregningen viser tilsvarende, at luftrenseanlægget vil reducere udledningen af kvælstof, så tærskelværdierne for påvirkning af §3 områder og Natura 2000 området ved Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal ikke overskrides.

       

      Transporten vil foregå i tankbiler, lastbiler med container eller traktor med vogn. Antallet af transporter vil være ca. 14 transporter til biogasanlægget og ca. 14 transporter fra biogasanlægget pr. dag udenfor høstsæsonen. I de anslåede 21 høstdage vil der i gennemsnit være ca. 13 ekstra transporter pr. dag i juli og august relateret til halm og græsensilage samt ca. 57 ekstra transporter pr. dag i september og oktober relateret til majsensilage.

       

      Det vurderes efter en gennemgang af transportvejene, at Ø. Børstingvej bør udvides på strækningen mellem indkørslen til Ø. Børstingvej 6 og Lånum. Det vurderes desuden, at der bør opsættes et skilte med forbud mod at benytte Rørgårdsvej, Gl. Skolevej og Vittrupvej til gennemkørsel med tunge køretøjer for at sikre den bedste trafikafvikling og trafiksikkerhed. Politiet har givet samtykke til dette.

       

      Miljørapporten behandler en alternativ adgangsvej til biogasanlægget fra Vestre Skivevej via en privat fælles grusvej til biogasanlægget, for at minimere transporten på Ø. Børstingvej. Det vurderes, at denne adgangsvej vil forøge transportafstanden med op til 4 km, ligesom den vil være til gene for naboer langs denne grusvej. Da det ikke er muligt at pålægge transporterne tvungne ruter vil det, uanset adgangsvejen fra Vestre Skivevej, være nødvendigt at forholde sig til Ø. Børstingvejs tilstand som adgangsvej. 

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde den 30. november 2017 kl. 19.00 – 21.00 eller den 7. december 2017 kl. 17.00 – 19.00 i Iglsø Forsamlingshus.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af Byrådet.

       

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

      Planforslag til vedtagelse

      Primo 2018

      Endelig vedtagelse

      Primo 2018

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen vurderer, at planerne og det ansøgte projekt forudsætter en udvidelse af strækningen mellem indkørslen til Ø. Børstingvej 6 og Lånum. Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 825.000 kr.

       

      Iglsø Agro og Biogas A/S er indstillet på at indgå en frivillig udbygningsaftale. Med udbygningsaftalen forpligtiger Iglsø Agro og Biogas A/S sig frivilligt til at finansiere en udvidelse af strækningen mellem indkørslen til Ø. Børstingvej 6 og Lånum, dog max. 825.000 kr.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planforslagene med tilhørende miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring. Forvaltningen foreslår, at høringen finder sted i perioden primo november 2017 til primo januar 2018, og at udkast til miljøgodkendelse offentliggøres i samme periode.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er vedhæftet som bilag til miljørapporten.

       

      I henhold til Planlovens § 21b kan byrådet på opfordring fra en grundejer indgå en udbygningsaftale med grundejeren herunder for områder i landzone.

       

      Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

       

      Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af planforslagene.

       

      Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentlig tilgængelig.

    • Bilag

  • 8 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018 (Karup)
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018”.

       

      Tillægget danner grundlag for, at et område nordvest for Karup By kan optages i kloakopland som planlagt privat separatkloak.

       

      Samtidigt ændres et eksisterende kloakopland fra planlagt separatkloak til planlagt privat separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-20018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt med eventuelle korrektioner som følge af Teknisk Udvalgs beslutning fra møde den 27. september 2017 (sag nr. 3).

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 22. juni 2017 (sag nr. 13) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 28. juni 2017 til den 23. august 2017. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Med dette tillæg til spildevandsplanen dannes grundlag for, at et område nordvest for Karup By kan optages i kloakopland som planlagt privat separatkloak. Området optages i forbindelse med, at Karup Kartoffelmelfabrik ønsker at udvide sit produktionsanlæg.

       

      Samtidigt ændres et eksisterende kloakopland fra planlagt separatkloak til planlagt privat separatkloak. Ændringen af det eksisterende kloakopland sker, for at det nye erhvervsområde vil være beliggende inden for én og samme type kloakopland.

       

      ”Privat separatkloak” er en kloakeringstype, hvor sanitært spildevand afledes til offentlig kloak. Tag- og overfladevand håndteres internt, og der er mulighed for at søge om udledning til recipient, hvis nedsivning viser sig utilstrækkelig. Der betales kun tilslutningsbidrag for spildevandsafledning.

       

      For kloakeringstypen ”separatkloak” er der ret og pligt til afledning af tag- og overfladevand til offentlig kloak, hvorfor der skal betales fuldt tilslutningsbidrag.

       

      Det drejer sig konkret om følgende områder:

      ·           Nyt kloakopland, planlagt privat separatkloak: hel eller del af matriklerne 2b, 2c, 2i, 3a og 3ap Karup By, Karup

      ·           Ændring af planlagt separatkloak til planlagt privat separatkloak: hel eller del af matriklerne 3a, 3an og 3au Karup By, Karup

      ·           Berigtigelse af planlagt separatkloak til separatkloak: del af matrikel 3a Karup By, Karup

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte og ændrede kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      I forbindelse med forslag til lokalplan nr. 483 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017-2029 for erhvervsområde ved Karup er der behov for at optage området i Viborg Kommunes spildevandsplan. Vedtagelse af lokalplan, kommune­plantillæg samt tillæg til spildevandsplanen er planlagt til at forløbe parallelt.

       

      Sanitært spildevand planlægges afledt til Karup Renseanlæg.

       

      Tag- og overfladevand planlægges håndteret internt i området ved nedsivning. Såfremt der ved fuld udbygning af området viser sig behov for i mindre omfang at aflede tag- og overfladevand til vandløb, giver tillægget mulighed for, at tag- og overfladevand, efter at der er meddelt en udledningstilladelse, kan afledes til Karup Å.

       

       

      Alternativer

      Som alternativ til privat separatkloak kunne kloakoplandet planlægges som ”separatkloak”, hvor tag- og overfladevand afledes til den offentlige regnvandskloak, hvilket vil medføre følgende konsekvenser:

      ·           Der skal meddeles ny udledningstilladelse til forsyningens regnvandsudløb til Karup Å

      ·           Der skal etableres rensedam inden udledning til Karup Å

      ·           Der skal betales også tilslutningsbidrag for tag- og overfladevand

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 9 Klimatilpasning i Tastum (bevillingssag)
    • Resume

      I Klimatilpasningsplanen for Viborg Kommune er der udpeget et risikoområde i Tastum. I tilfælde af kraftig afstrømning af overfladevand fra markarealer er der risiko for oversvømmelse af flere ejendomme og vejarealer.

       

      Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til at afhjælpe problemerne med oversvømmelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 385.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning i Tastum” med rådighedsbeløb i 2017,

       

      2. at udgiften på 385.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 385.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning i Tastum” med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      2. at udgiften på 385.000 kr. i 2017 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 25. januar 2017 vedtog byrådet ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 19).

       

      Den 21. juni 2017 vedtog byrådet klimatilpasningsprojektet som en del af et samlet spildevandsprojekt for Tastum i Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 (sag nr. 19).

       

       

      Inddragelse og høring

      Tillægget nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 har været i offentlig høring fra den 7. marts 2017 til den 2. maj 2017.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      I forbindelse med vedtagelse af ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” blev risikoområde nr. 75 i Tastum udpeget.

       

      Risikoområdet er prioriteret i kategori 1, som er de områder, hvor der er størst behov for en indsats.

       

      Risikoområdet er udpeget på grund af risiko for oversvømmelse af en række ejendomme langs Toften i forbindelse med overfladeafstrømning fra markarealer syd for Toften. Oversvømmelsesrisikoen opstår i forbindelse med tøbrud eller kraftig regn, da markarealerne skråner ned mod Toften.

       

      I forbindelse med kraftig regn er der risiko for afstrømning af vejvand fra Tastumvej mellem Tastum og O. Tastum ned igennem Tastum. Derudover kan markarealet vest for Tastumvej give anledning til overfladisk afstrømning ud på vejen og ned igennem Tastum. For at styre afledningen ønskes etableret en grøft langs Tastumvej, som tilsluttes regnvandssystemet i Tastum.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at oversvømmelsesrisikoen kan forhindres ved etablering af dige syd for Toften samt etablering af grøft langs Tastumvej, som beskrevet i Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Da diget samt grøft med tilhørende anlæg udelukkende etableres af klimatilpasningshensyn, bør udgifterne hertil finansieres som en del af indsatsplanen for klimatilpasning.

       

      Udgiften til etablering af dige syd for Toften forventes at blive 85.000 kr., mens udgiften til etablering af grøfter langs Tastumvej forventes at blive 300.000 kr. Den samlede udgift til klimatilpasning i Tastum forventes således at blive 385.000 kr.

       

      Spildevandprojektet i Tastum finansieres af Energi Viborg Vand A/S. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 10 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 (Rødkærsbro)
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018”.

       

      Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede kloakopland i Rødkærsbro kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 22. juni 2017 (sag nr. 12) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 28. juni 2017 til den 23. august 2017. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Rødkærsbro kan omlægges til separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om følgende områder:

      ·           Etape 1: Industriområdet ved Frederiksgade, Stadionvej samt Mørksvej

      ·           Etape 2: Bjerrevej, Klostervej, Klostervænget og Klosterhøj

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 11 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 (Rødkærsbro)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak i Rødkærsbro samt etablering af spildevandsledninger, pumpestationerne og rensedamme (bassiner).

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering af spildevandsledninger

      ·           Etablering af rensedamme.

      ·           Etablering af pumpestationer og øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 12 Henvendelse om køb af kommunalt skovareal
    • Resume

      Forvaltningen modtog den 26. april 2017 en henvendelse fra Staulund Maskinhandel v/Peter Jensen med ønske om køb af en del af et kommunalt skovareal ved Vallerbækvej i Karup (bilag 1).

       

      Udvalget skal tage stilling til et eventuelt salg af arealet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter et eventuelt salg af arealet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede salg af arealet og besluttede, at være velvillige overfor salg af arealet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede den 3. marts 2011 (sag nr. 34) en henvendelse med ønske om køb af skovarealet langs Vallerbækvej og besluttede ikke at sælge arealet.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede den 29. september 2016 (sag nr. 21) ”Strategi for køb og salg af skov- og naturarealer” og tilsluttede sig, at forvaltningen arbejder videre med udgangspunkt i sagsfremstillingens forslag til strategi for udvidelse af adgang til bynære natur- og skovarealer indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

       

       

      Inddragelse og høring 

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Kommunen ejer et mindre skovareal langs med Vallerbækvej i Karup (bilag 2, kort 1 og 3). Skovarealet består af nåletræ, og der findes en spejderhytte på arealet. Der er en gangsti, der fører rundt i skoven, som benyttes af borgerne i Karup.

       

      Forvaltningen modtog den 26. april 2017 en henvendelse fra Staulund Maskinhandel v. Peter Jensen, der i forbindelse med køb af en erhvervsejendom også ønsker at købe en del af det kommunale skovareal (bilag 1).

       

      Staulund Maskinhandel ønsker at benytte arealet som ”forareal” til sin virksomhed på adressen Vallerbækvej 44, som ligger bagved skovarealet (bilag 2, kort 2). Staulund Maskinhandel skriver i sin henvendelse, at de: ”gerne vil have åbnet lidt op ind til vores grund og også have det gjort pæn med græsplæne, fliser og grus”.

       

      Planlov

      Skovarealet ligger i landzone og vil også efter en evt. arealoverførsel til maskinhandelens ejendom forblive i landzone. Derfor forudsætter ændringer i anvendelsen og et evt. ønske om ny bebyggelse en tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelsen).

       

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at undgå spredning af bebyggelse i landzone, og at arealanvendelsen primært skal forbeholdes landbrug og skovbrug.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Naturbeskyttelsesloven forbyder reklameskiltning i det åbne land. Det er derfor kun muligt at skilte ved indkørslen fra Vallerbækvej med et skilt med virksomhedens navn på max. 0,25 m2, medmindre zonestatus bliver ændret.

       

      Skovloven

      Arealet er pålagt fredskovspligt. Man kan derfor ikke foretage ændringer, med mindre man kan opnå en dispensation. Skovloven administreres af Miljøstyrelsen

       

      Lokalplanbestemmelser

      Ejendommen, som Staulund Maskinhandel har købt, er omfattet af lokalplan 1.33 fra 1998 (bilag 3). Det lokalplanlagte område omfatter ikke skovarealet men derimod et andet mindre areal med adgang til Vallerbækvej, indenfor byskiltet.

       

      Sammenhæng til andre politikker og beslutninger

      Se under historik.

       

      Forvaltningens bemærkninger/vurdering

      Skovarealet langs Vallerbækvej indgår ikke i de arealer, der i forbindelse med udvalgets behandling af strategien for køb og salg af skov- og naturarealer blev vurderet som relevante at sælge.

       

      Ved et frasalg af den del af kommuneplantagen langs Vallerbækvej, som Staulund Maskinhandel ønsker at købe, vil der skulle etableres ny adgang til skovarealet, da adgangen i dag foregår via det areal, som Staulund Maskinhandel ønsker at købe. Skovens samlede areal vil ved salg blive reduceret med 0,6 ha.

       

      I forhold til fredskovspligten på arealet vil det normalt være muligt at opnå dispensation til at fjerne skov og ændre anvendelsen, hvis man planter skov et andet sted.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at uanset om maskinhandelen selv ejer arealet, betyder planlovens bestemmelser, at der skal laves ny lokalplanlægning for området, såfremt Staulund Maskinhandel skal kunne få tilladelse til at bygge på arealet. Der er heller ikke umiddelbart mulighed for at opnå tilladelse til at anvende arealet til oplag, udstilling eller lignende, medmindre der laves ny lokalplanlægning for området. Såning af græs på arealet kan dog ske uden landzonetilladelse.

       

      Det er endvidere forvaltningens vurdering, at den skiltning, der kan foretages igennem det kommunale skovareal og indenfor rammerne af Naturbeskyttelsesloven (med almindeligt vejskilt), vil være tilstrækkelig til at anvise kunderne til maskinhandelen.

       

      Forvaltningen har oplyst Staulund Maskinhandel om de lovmæssige begrænsninger, der er på arealet, som også vil gælde, selvom maskinhandelen selv bliver ejer af arealet.

       

      Staulund Maskinhandel ønsker dog stadig at købe arealet.

       

      Forvaltningen har netop i vinter fældet træerne på arealet. Såfremt arealet ikke sælges, vil der blive genplantet i løbet af vinteren, og arealet vil igen komme til at fremstå præsentabelt i området.

       

       

      Alternativ

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 13 Forslag til finansiering af el-ladestandere ved rådhuset
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 10. august 2017 (sag nr. 6), at forvaltningen kommer med forslag til finansiering til kommende møde for opsætning af el-ladestandere på Rådhuset.

       

      Forvaltningen vurderer, at udgiften kan afholdes inden for rammerne af Klima- og Miljøudvalgets driftsbudget.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forvaltningens finansieringsforslag

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 10. august 2017 (sag nr. 6), at forvaltningen til kommende møde skulle komme med forslag til finansiering for opsætning af el-ladestandere på rådhuset.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har undersøgt mulighed for finansiering af opsætning af el-ladestandere på rådhuset og vurderer, at udgiften kan afholdes inden for rammerne af Klima- og Miljøudvalgets driftsbudget.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Etablering af elladestandere kan igangsættes umiddelbart.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen har undersøgt mulighed for finansiering af opsætning af el-ladestandere på rådhuset og vurderer, at udgiften kan afholdes inden for rammerne af Klima- og Miljøudvalgets driftsbudget.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 14 Afslutning af anlæg over 2 mio. kr. for Revas
    • Resume

      Afslutning af anlægsregnskab over 2 mio. kr. for ”Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling

      1.000 kr.

      Forbrug

      1.000 kr.

      Afvigelse
      (+) merforbrug
      (-) mindreforbrug

      165545

      Etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro

      6.711

      6.942

      231

      I alt

      Afsluttede anlæg

      6.711

      6.942

      231

       

      Forklaring på afvigelser

      165545: Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 231.000 kr., hvilket skyldes uforudsete udgifter.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 15 Økonomisk ledelsesinformation ultimo august 2017
    • Resume

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. august 2017

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. august 2017.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Ledelsesinformationen pr. 31. august 2017, der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1), kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 16 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 17 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-09-2017

      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterede om:

      ·           KL´s servicemålsstatistik

      ·           Klager over lugt ved Møgelkærvej (udvalget behandler sag på kommende møde)


      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      ·           Træksti og kanoophalerplads ved Gudenåen. Forvaltningen vil snarest fremsende en ansøgning om dispensation til fredningsnævnet og forventer en afgørelse indenfor et halvt år.

      ·           Status for vandløbsvedligeholdelse, herunder Skals Å. Forvaltningen igangsætter undersøgelse af data samt sammenhæng til sluse og fjorden.

    • Sagsfremstilling

      Servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser

      KL’s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder er vedlagt dagsordenen (bilag 1).

       

      Status for arbejde vedr. trækstien og kanoophalerplads ved Gudenåen

      Forvaltningen vil på mødet orientere om status for arbejdet med renovering af trækstien og etablering af kanoophalerplads ved Gudenåen i Bjerringbro.

       

      Status for vandløbsvedligeholdelse, herunder Skals Å

      Der gives på mødet en orientering om status på vandløbsvedligeholdelsen, herunder Skals Å.

    • Bilag