Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 01-06-2017

Referat

  • 1 Status på Strategisk Energiplan og den videre proces
    • Resume

      Udarbejdelse af Strategisk Energiplan er igangsat, og der er behov for, at Klima- og Miljøudvalget drøfter den videre proces. Hvis Viborg Kommune skal understøtte nationale klimamål, er det især vigtigt, hvilken udvikling der sker i forhold til etablering af vindmøller og varmeforsyning. Der er behov for en afklaring af det videre forløb med behandling af konkrete vindmølleprojekter.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager statusorienteringen til efterretning.

       

      2. at Klima- og Miljøudvalget i 2017 arbejder videre med delelementer til Strategisk Energiplan – f.eks. kommunale bygninger, transport (bl.a. anvendelse af gas til renovationsbiler), varmeforsyning, herunder bl.a. udnyttelse af overskudsvarme fra Apple.

       

      3. at udarbejdelse af et udkast til en Strategisk Energiplan fortsættes og koordineres med en evt. kommende ny politisk energiaftale samt lokale varmeværkers deltagelse i projektet REFER-CDR.

       

      4. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om forvaltningen skal udarbejde et konkret oplæg om en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, herunder behovet for investeringer og heraf følgende finansiering.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      5. at byrådet tager stilling til, om forvaltningen fortsat skal arbejde videre med 4 prioriterede vindmølleprojekter (Daugbjerg, Vinge, Tolstrup og Dalgas Plantage), som er beskrevet i sagsfremstillingen jf. Klima- og Miljøudvalgets beslutning af 25. februar 2016 (sag nr. 1).

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget tog statusorienteringen til efterretning. Udvalget besluttede,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget i 2017 arbejder videre med delelementer til Strategisk Energiplan – f.eks. kommunale bygninger, transport (bl.a. anvendelse af gas til renovationsbiler), varmeforsyning, herunder bl.a. udnyttelse af overskudsvarme fra Apple.

      Herudover også bl.a. samarbejde med Viborg Fjernvarme om konvertering af naturgasområder samt mulighed for opsætning af solceller på kommunale bygninger,

       

      2. at udarbejdelse af et udkast til en Strategisk Energiplan fortsættes og koordineres med en evt. kommende ny politisk energiaftale samt lokale varmeværkers deltagelse i projektet REFER-CDR,

       

      3. at oplæg om Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening afventer Strategisk Energiplan,

       

      4. at der i 2017 ikke arbejdes videre med de 4 prioriterede vindmølleprojekter (Daugbjerg, Vinge, Tolstrup og Dalgas Plantage), og

       

      5. at forvaltningen retter henvendelse til forsvarsministeriet om mulighed for opstilling af vindmøller på forsvarets arealer.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 29. september 2016 (sag nr. 1) foreslog forvaltningen målsætninger, der skal indgå ved udarbejdelsen af en strategisk energiplan ift. overordnet vision, vindmøller, biogasanlæg, solenergianlæg, biomasse, varmeforsyning, overskudsvarme, kommunale bygninger, private bygninger og transport. Udvalget tog ikke stilling til, hvilke målsætninger der skal gælde ift. overordnet vision, vindmøller, biogasanlæg, solenergianlæg, biomasse og overskudsvarme.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har arbejdet med strategisk energiplanlægning efter et kommissorium, som blev formuleret sammen med Energi Viborg i juni 2013. Arbejdet koordineres i en arbejdsgruppe, hvor varmeværkerne i kommunen er repræsenterede. Kommissorium for og organisering af arbejdet er i bilag 1.

       

      Der har været nedsat syv temagrupper med repræsentanter fra varmeværkerne, og i en af grupperne var REVAS, Landboforening Midtjylland, HMN Naturgas og AU Foulum repræsenterede. Temagrupperne arbejdede med forskellige udviklingsmuligheder for fremtidig produktion og forsyning af henholdsvis el og varme og leverede deres input i foråret 2015. Temagruppernes indstillinger blev forelagt på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. april 2016 (sag nr. 2). I indstillingerne indgik opfordringer til:

       

      1.     At kommunen udpeger konkrete placeringsmuligheder til fælles biogasanlæg.

      2.     At kommunen planlægger for solvarmeanlæg i alle byer med fjernvarme.

      3.     At kommunen kortlægger potentielle energimængder fra overskudsvarmekilder og kølemængder.

      4.     At kommunen på eget initiativ foretager myndighedsbehandling, der muliggør vindmølleprojekter, som kommunen efterfølgende udbyder.

      5.     At kommunen markedsfører fjernvarme i nye udstykninger og undersøger, hvilke gasområder der skal prioriteres konverteret til fjernvarme.

      6.     At kommunen analyserer udbud og efterspørgsel af varme i kommunen og opstiller et grundlag for transmission mellem byerne, så konkrete varmeprojekter altid kan holdes op imod alternative transmissionsscenarier, herunder at kommunen udpeger mindre byer, som vil kunne forsynes gennem forbigående transmissionsledninger.

      7.     At kommunen afholder arrangementer og opretter en platform for viden om mulighederne for samarbejde mellem varmeværker.

       

      Beskrivelse

      Ud fra Klima- og Miljøudvalgets tidligere behandling vil udgangspunktet for indhold i en Strategisk Energiplan være, at:

      1.     Planen skal fokusere på kommunens egne handlemuligheder (møde den 26. maj 2016, sag nr. 1).

      2.     Planen skal særligt fokusere på temaerne konvertering fra gas, anvendelse af biomasse, herunder evt. egenproduktion af biomasse samt en vurdering af kommunens egen anvendelse af grøn energi (møde den 28. april 2016, sag nr. 2).

      3.     Planen skal fastlægge målsætninger for kommunale eksisterende bygninger, transport, private bygninger og varmeforsyning (møde den 29. september 2016, sag nr. 1).

      4.     Planen skal forfølge de mål, der er fastsat i den nationale klimastrategi, herunder måltal (møde den 29. september 2016, sag nr. 1).

       

      Udgangspunktet for forvaltningen er, at planen skal udarbejdes efter og indeholde målsætningerne i energiaftalen fra marts 2012, som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget. Med energiaftalen skal følgende milepæle nås i 2020:

      A.     Vindkraft dækker ca. 50 % af elforbruget. Det forventes, at der frem mod 2020 er opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW.

      B.     Mere end 35 % af det endelige energiforbrug dækkes af vedvarende energi.

      C.     Bruttoenergiforbruget reduceres med 7,6% i forhold til 2010.

      D.     Udledningen af drivhusgasser reduceres med 34% i forhold til 1990.

       

      Desuden er Regeringens langsigtede mål, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, som er uafhængigt af fossile brændsler.

       

      Det brede folketingsflertal, der står bag Energiaftale 2012, besluttede i forbindelse med aftalen at undersøge, om energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi giver de rigtige incitamenter til at sikre en grøn omstilling af energisystemet. Det undersøges af et tværministerielt udvalg forankret i Skatteministeriet. Der foreligger nu 5 ud af i alt 6 delanalyser, bl.a. om PSO og overskudsvarme, som tilsammen udgør Afgifts- og tilskudsanalysen. Den sidste delanalyse forventes offentliggjort inden sommerferien. Der er endnu ikke taget politisk stilling til konklusionerne i de enkelte delanalyser.

      Jf. regeringsgrundlaget vil Regeringen i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020.

       

      Vindmøller

      I forhold til energiaftalens mål om at vindkraft skal dække ca. 50 % af elbruget, er status for Viborg Kommune, at 21 % af elforbruget dækkes af vindmøller i kommunen. 59 % af elforbruget i kommunen produceres på anlæg uden for kommunen, hvoraf en del er vindkraft.

       

      Siden 2012 er der opført 5 nye landmøller med en samlet kapacitet på 15 MW i kommunen. Den samlede kapacitet er dermed på godt 63 MW (inkl. alle husstandsmøller).

       

      Der er modtaget 14 konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller i Viborg Kommune i perioden fra foråret 2013 til foråret 2015.

       

      Forvaltningen vurderede alle ansøgningerne på baggrund af kriterier fastsat i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Statens udmelding til kommuneplanlægningen, Kommuneplan 2013-2025 og mindste afstand til boliger på 600 m. Alle områder blev desuden besigtiget, og der blev foretaget en landskabelig vurdering, da også byggeri og anlæg uden for de værdifulde landskaber og de geologiske interesseområder ikke må tillades placeret eller udformet, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige og geologiske værdier i disse områder, jf. kommuneplan 2013-2025.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede ansøgningerne på møde den 25. februar 2016 (sag nr. 1) og besluttede, at forvaltningen arbejder videre med ansøgning ved Låstrup, samt at forvaltningen arbejder videre med nærmere afklaring i følgende ansøgninger:

      ·           Projekt ved Daugbjerg (forvaltningen retter henvendelse til forsvaret vedr. nærhed til øvelsesterræn i Finderup).

      ·           To projekter ved Vinge (ansøgere opfordres til at samarbejde om projekt).

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede endvidere, at ansøgning ved Tolstrup og Dalgas Plantage tages op senere. De resterende ansøgere meddeles, at projekterne ikke fremmes.

       

      Byrådet besluttede på møde den 25. januar 2017 (sag nr. 17), at der ikke skal udarbejdes planforslag for opstilling af vindmøller ved Låstrup. Projektet kan dermed ikke realiseres.

       

      Der er således fire projekter, der kan arbejdes videre med ved Daugbjerg, Vinge, Tolstrup og Dalgas Plantage. Disse projekter vil tilsammen omfatte 18 vindmøller med en samlet effekt på ca. 55 MW, som tilsammen vil kunne forøge vindkraftproduktionen, så ca. 36 % af elforbruget i kommunen dækkes af vindmøller i kommunen.

       

      Varmeforsyning

      Mht. energiaftalens mål om at mere end 35% af det endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2020, var status for Viborg Kommune i 2015, at 26 % af det endelige energiforbrug i Viborg Kommune blev dækket af vedvarende energi, og resten af fossile brændsler.

       

      Bilag 2 viser andelen af vedvarende energi i kommunerne i regionen og forskellige sektorer i kommunen. Transport står for 44 % af kommunen brug af fossile brændsler, og for dette område er det en udfordring for kommunen at understøtte energiaftalens mål om mere vedvarende energi.

       

      Kollektiv el- og varmeforsyning står for næstmest af forbruget af fossile brændsler. Her bruges 26 % af de fossile brændsler. I forhold til kollektiv el- og varmeforsyning er der et stort potentiale for at omstille til mere vedvarende energi, og inden for dette felt har kommunen også rimeligt gode handlemuligheder.

       

      I 2015 var følgende status for varmeforsyning i Viborg Kommune:

      ·           32 % af varmeforbruget blev dækket vha. vedvarende energi med 64 % VE i individuel opvarmning og 5 % VE i kollektiv el- og varmeforsyning.

      ·           Varmeforbruget blev dækket af 49 % fjernvarme, 11 % naturgasfyr, 9 % oliefyr, 29 % fyr til træpiller, brænde og halm og 2 % elvarme, individuel varmepumper og individuel solvarme

      ·           95 % af fjernvarmeproduktionen i Viborg Kommune var baseret på naturgas og resten var 3 % fra el (varmepumper), 1 % fra biogas og 1 % fra solenergi.

       

      Ovenstående tal er fra det seneste energiregnskab fra 2015. Siden da er der etableret solvarmeanlæg i Løgstrup, Ørum og Hammershøj, udnyttelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik og Rødkærsbro Mejeri samt en biomassekedel i Ulbjerg. Ændringen i varmeproduktionen er vist i bilag 3. De etablerede anlæg betyder, at andelen af vedvarende energi i den kollektive el- og varmeforsyning er steget fra 5 % i 2015 til i dag ca. 9 %.

       

      Endvidere har Energi Viborg i samarbejde med Viborg Fjernvarme gennem længere tid undersøgt mulighederne for at omstille fjernvarmeproduktionen i Viborg med særligt fokus på muligheden for at udnytte overskudsvarme fra Apple. I 2015 blev 56 % af fjernvarmeproduktionen i kommunen produceret af Energi Viborg Kraftvarme. Hvis det viser sig muligt at fjernvarmeforsyne Viborg med overskudsvarme fra Apple, vil det give en markant forøgelse i andelen af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen.

       

      Hvis man antager, at overskudsvarme vha. varmepumper kan dække hele Viborgs varmebehov, og at de eksisterende produktionsanlæg i Viborg tages ud af drift, viser en simpel beregning, at andelen af vedvarende energi stiger fra i dag ca. 9 % til ca. 62 % i den kollektive el- og varmeforsyning. Når det er afklaret, om det er muligt at omstille Viborgs fjernvarmeforsyning til at udnytte overskudsvarme fra Apple, bør det indgå som en hjørnesten i en Strategisk Energiplan.

       

      I samarbejde med 25 lokale fjernvarmeselskaber og regionens EU-kontor, Central Denmark EU Office, har Region Midtjylland fået bevilget 21,5 mio. kr. fra den Europæiske Investeringsbank til projektet REFER-CDR. Pengene skal de næste tre år gå til rådgivning, projektering og projektstyring i forbindelse med investeringer i vedvarende energi. Ud af de 25 deltagende fjernvarmeselskaber er der 9 varmeværker i Viborg Kommune, der er med i projektet. Det er Energi Viborg, Viborg Fjernvarme og varmeværkerne i Bjerringbro, Rødkærsbro, Frederiks, Skals, Klejtrup og Hvam samt Gudenåcentralen.

       

      Formål med Strategisk Energiplan og videre proces

      KL og Energistyrelsen fremsatte i 2010 følgende definition på strategisk energiplanlægning i kommunerne:

      ”Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive”.

       

      Det er frivilligt, om kommunerne vil udarbejde en strategisk energiplan. Med introduktionen af ”strategisk energiplanlægning” og tilhørende vejledninger fik kommunerne en metode til at fremme en mere gennemtænkt omstilling til vedvarende energi, som helst skulle minimere risici for fejlinvesteringer og suboptimering.

       

      Til udarbejdelse af en Strategisk Energiplan kan der tages udgangspunkt i kommunens redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde (link) og kommunes klimastrategi fra 2009. Et uddrag af klimastrategien (katalog over handlemuligheder) er i bilag 4. Desuden har kommunen allerede et omfattende datagrundlag i form af energiregnskaber for årene 2009, 2011, 2013 og 2015. Diagrammer fra energiregnskab 2015 er i bilag 5.

       

      Viborg Kommune står overfor en særlig problemstilling, når kommunens energibalance skal opgøres i fremtidige energiregnskaber. Ud fra oplysningerne i miljørapporten om Apples kommende datacenter forventes Viborg Kommunes samlede elforbrug at stige fra ca. 2.600 TJ til ca. 4.500 TJ. Hvis Apples fremtidige elforbrug regnes ind det kommunale energiregnskab i tal for 2015, vil kommunens elimport stige fra 59 % til 86 %, og CO2-udledningen i kommunen vil stige fra 7,5 tons CO2 pr. indbygger til 13,8 tons CO2 pr. indbygger.

       

      Med udgangspunkt i ovenstående status – herunder tidligere politiske beslutninger, energiselskabernes arbejde med og forventede investeringer i vedvarende energi samt forventningen om, at der i efteråret går forhandlinger i gang mellem folketingspartier om et nyt energiforlig for 2020-2030 – anbefaler forvaltningen, at Klima- og Miljøudvalget i 2017 konkret arbejder videre med delelementer til en Strategisk Energiplan – f.eks. kommunale bygninger, transport (bl.a. anvendelse af gas til renovationsbiler) og varmeforsyning, herunder bl.a. udnyttelse af overskudsvarme fra Apple.

      Forvaltningen anbefaler, at udarbejdelse af et udkast til en Strategisk Energiplan fortsættes og koordineres med en evt. kommende ny politisk energiaftale samt lokale varmeværkers deltagelse i projektet REFER-CDR, der støtter med rådgivning, projektering og projektstyring i forbindelse med investeringer i vedvarende energi.

      En endelig Strategisk Energiplan forventes således først på plads i 2018.

       

      Klimakommune

      I forbindelse med endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune besluttede Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2017 (sag nr. 6), at udvalgets stillingtagen til, om Viborg Kommune skal være ”klimakommune”, tages op i foråret 2017, og om muligt i forbindelse med behandling af den strategiske energiplan.

      Dette var på baggrund af et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som opfordrede Viborg Kommune til at tilslutte sig DN’s klimakommuneordning.

       

      En Klimakommune er en kommune, der har skrevet under på en aftale med DN om at reducere kommunens CO2-udledning med minimum to procent hvert år og minimum i fem år. Aftalen gælder for kommunen som virksomhed.

       

      Jf. DN kan en aftale med DN hjælpe kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. Der er ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kan igangsætte for at nå sit mål. Det kan være alt lige fra energibesparelser i kommunens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. En klimakommune starter som udgangspunkt med at reducere CO2-udslippet fra egne bygninger, drift og indkøb osv. Senere kan kommunen udvide arbejdet med CO2-reduceringen til hele kommunen.

       

      Den 20. september 2016 kunne 70 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Forslag til lokalplan 475 for et område til biogasanlæg ved AU-Foulum
    • Resume

      Rådgivningsfirmaet LMO har på vegne af AU-Foulum søgt om udvidelse af biogasanlægget ved AU-Foulum. Oversigtskort er i bilag 1. Den ansøgte udvidelse betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan, da anlæg ønskes placeret udenfor de til formålet udlagte delområder i lokalplan 66. Der er udarbejdet et nyt forslag til en lokalplan med tilhørende miljørapport. Miljørapporten konkluderer, at lokalplanen ikke vil have en væsentlig påvirkning på landskab, natur, overfladevand, lugt, trafik og andre stoffer, hvis lokalplanen indeholder de foreslåede bestemmelser, og hvis der stilles vilkår i forbindelse med miljøgodkendelser og andre godkendelser og tilladelser.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at den offentlige høring og borgermøde koordineres med Miljøstyrelsens offentliggørelse af VVM-rapport.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      2. at den offentlige høring og borgermøde koordineres med Miljøstyrelsens offentliggørelse af VVM-rapport.

       

       

      Flemming Gundersen bemærker, at beboerne på Burrehøj har bekymringer vedr. en fire en halv dobling af transporter. Disse bør tages meget mere alvorligt, end det sker i miljørapporten, og der bør arbejdes seriøst videre med løsningsmuligheder. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. august 2016 (sag nr. 3) at igangsætte lokalplanlægning for udvidelse af det eksisterende forskningsbaserede biogasanlæg på Burrehøjvej 43, Foulum.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Miljøstyrelsen behandler parallelt med lokalplanprocessen en VVM-anmeldelse om et konkret projekt indenfor lokalplanområdet. Der var fordebat i VVM-processen fra 8. juli – 29. august 2016. AU-Foulum inviterede den 11. august 2016 til et informationsmøde om projektet og planlægningen. Miljøstyrelsen har videresendt de 3 høringssvar, der kom i fordebatten fra Viborg Kommune, Viborg Museum og fra ejerne af Burrehøjvej 18 (vedr. trafikale forhold). Høringssvarene er i bilag 2, og de behandles af Miljøstyrelsen.

       

      Forslag til lokalplan med miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring. Høringen skal koordineres med Miljøstyrelsens høring af VVM-redegørelsen for det konkrete anlæg. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår VVM-redegørelsen er klar til offentliggørelse. Forvaltningen afventer en tidsplan fra Miljøstyrelsen.

       

      Byrådet vil blive informeret, når tidspunktet for offentliggørelse og borgermøder kendes. Borgere vil få tilsendt høringsbrev, og borgermøde vil blive annonceret i kommunens fællesannonce. 

       

       

      Beskrivelse

      Rådgivningsfirmaet LMO har på vegne af AU-Foulum søgt om udvidelse af biogasanlægget ved AU-Foulum. Ansøgning er i bilag 3.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i landzone. Det eksisterende anlæg er godkendt via landzonetilladelser på baggrund af lokalplan nr. 66. Forvaltningen har vurderet, at udvidelsesplanerne gør projektet lokalplanpligtigt, da anlæg ønskes placeret udenfor de til formålet udlagte delområder i lokalplan 66.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 66 for Forskningscenter Foulum, der udlægger delområdet til opbevaring af husdyrgødning og tilknyttede driftsformål. Udenfor delområde G må kun opføres bebyggelser og anlæg i mindre omfang.

       

      Kommuneplan

      Området er i Kommuneplan 2013 - 2025 og i Forslag til kommuneplan 2017-2029 udlagt til almen service i form af forskningsvirksomhed i landzone. Den tilladte maksimale bygningshøjde er 12,5 m, dog maks. 25 m for siloanlæg.

       

      Området er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. En mindre del af de fremtidige byggefelter i den sydligste del af lokalplanområdet er udpeget som økologisk forbindelseslinje. Denne linje følger det konkrete sted ikke grænsen mellem mark og natur, hvorfor den er tilrettet ved kommuneplanrevisionen. Dermed bliver lokalplanforslaget i overensstemmelse med kommuneplanen.

       

      Forslag til lokalplan 475

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 475, se bilag 4. Forslaget udlægger området til biogasanlæg og tilknyttede forskningsaktiviteter. Vejadgang sker primært fra Burrehøjvej og sekundært fra Tjelevej og Hobro Landevej.

       

      Lokalplanforslagets formål er at udlægge lokalplanområdet til biogasanlæg og tilknyttede forsknings- og demonstrationsmæssige faciliteter og aktiviteter og at give mulighed for, at områdets faciliteter og aktiviteter kan udbygges. Formålet med lokalplanforslaget er også at sikre, at bebyggelsen afskærmes med beplantning samt at sikre vejadgang til lokalplanområdet.

       

      Arkæologi

      Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.

       

      Miljørapport

      Der er udarbejdet en miljørapport, der indeholder en miljøvurdering af planforslaget. Miljørapporten er udarbejdet i samarbejde mellem bygherre, LMO og kommunen. Miljørapporten er i bilag 5.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      ·           Landskabelig påvirkning

      ·           Natur

      ·           Overfladevand

      ·           Lugt

      ·           Trafikforhold (herunder støj)

      ·           Produkter, materialer og råstoffer

      ·           Alternative udvidelsesmuligheder

       

      Den overordnede konklusion i miljørapporten er, at planforslaget ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljø og naboer med hensyn til ovenstående emner.

       

      I VVM-processens fordebat, som gennemførtes af Miljøstyrelsen, udtrykte indbyggere i lokalområdet bekymring for en forøget trafik på de omkringliggende veje bl.a. gennem Foulum. Lokalplanen giver mulighed for aktiviteter, som kan øge antallet af transporter til og fra lokalplanområdet. Miljørapporten beskriver bl.a., at transporten på den sydlige del af Burrehøjvej forventes forøget med 5 %. En trafiktælling fra 2016 registrerede 370 køretøjer pr. døgn på den sydlige del af Burrehøjvej. Det konkluderes, at stigningen ikke vil påvirke naboer og omgivelser væsentligt. Konsekvenserne af det konkret ansøgte vil blive behandlet i Miljøstyrelsens VVM-redegørelse.

       

      Tidsperspektiv

      Den 8 ugers offentlige høring skal koordineres med Miljøstyrelsens høring af VVM-redegørelsen for det konkrete anlæg. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår VVM-redegørelsen er klar til offentliggørelse. Forvaltningen afventer en tidsplan fra Miljøstyrelsen. VVM-redegørelsen skal i modsætning til lokalplanen med tilhørende miljørapport ikke behandles politisk, og derfor ønskes lokalplanen politisk behandlet nu, så den kan være klar til offentliggørelse, når VVM-redegørelsen er klar.

       

      Byrådet vil blive informeret, når tidspunktet for offentliggørelse og borgermøder kendes. Borgere vil få tilsendt høringsbrev og borgermøde vil blive annonceret i kommunens fællesannonce. 

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

    • Bilag

  • 3 Revision af regulativerne for husholdningsaffald og erhvervsaffald
    • Resume

      Der er vedtaget en affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune, som er gældende i perioden 2014-2019.

       

      En del af initiativerne i affaldshåndteringsplanen skal gøre det nemmere for borgerne at sortere affaldet, således at andelen til genanvendelse stiger. Indsamlingsordningerne for affald fra husstande og de kommunale institutioner/virksomheder skal derfor ændres, således at flere affaldsfraktioner fremover skal afhentes ved husstanden/institutionen. Ændringerne i indsamlingsordningerne kræver en ændring af affaldsregulativerne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at de reviderede affaldsregulativer som vist i bilag 3 og 4 godkendes med de ikrafttrædelsesdatoer, som fremgår af sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at de reviderede affaldsregulativer som vist i bilag 3 og 4 godkendes med de ikrafttrædelsesdatoer, som fremgår af sagsfremstillingen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Affaldsregulativerne i Viborg Kommune er sidst revideret i 2013.

       

      Byrådet har den 16. december 2015 (sag nr. 34) vedtaget ny affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune. Gennemførelse af nogle af initiativerne i affaldshåndteringsplanen forudsætter en ændring af affaldsregulativerne.

       

       

      Inddragelse og høring

      De reviderede regulativer skal i 4 ugers offentlig høring. Da høringsperioden falder i sommerferien, vil høringsperioden blive forlænget til ca. 8 uger. Annonceringen vil foregå på kommunens hjemmeside.

       

       

      Beskrivelse

      De initiativer, der vil have indflydelse på regulativerne, er følgende (numrene henviser til initiativ-numrene i affaldshåndteringsplanen):

       

      Indsamling fra husholdninger

      1.           Indførelse af plastikbeholdere og ”tags” samt obligatorisk 14-dags tømning af dagrenovation

      2.           Obligatorisk kommunal dagrenovationsindsamling i hele kommunen

      5.           Skelordning for husstandsindsamling

      6/13.  Obligatorisk indsamling af grønt køkkenaffald fra alle husstande (2-deling af affaldsbeholder)

      8.       Obligatorisk indsamling af ressourcer fra alle husstande

       

      Indsamling fra særlige områder (fx sommerhusområder, Viborg midtby, nye boligområder)

      17.         Indsamling på egen ejendom erstattes af fælles løsninger

       

      Indsamling fra kommunale institutioner og virksomheder

      20.         Obligatorisk brug af kommunale affaldsordninger for de kommunale institutioner og virksomheder. Det indebærer, at de fremover skal benytte den kommunale indsamlingsordning for dagrenovation og ressourcer.

       

      Omfanget af ændringerne til regulativerne for husholdningsaffald og erhvervsaffald fremgår af bilag 1. Udkast til ændrede regulativer er vedlagt i bilag 2 og 3. Illustration af skelordning er vedlagt i bilag 4.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      De ændrede affaldsregulativer træder i kraft den 1. marts 2018.

       

      Af hensyn til indsamling af affald i undergrundscontainere i særlige områder som Viborg Midtby og Arnbjerg træder bestemmelserne om indsamling af affald i særlige områder (jf. pkt. 17 i bilag 1) i kraft allerede 1. november 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      De økonomiske konsekvenser for indførelse af de nye ordninger er tidligere behandlet i udvalget.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 4 Evaluering af Arbejdsgrundlag for Revas 2016 (orienteringssag)
    • Resume

      Forvaltningen har udarbejdet evaluering af "Arbejdsgrundlag for Revas 2016", som hermed fremlægges til Klima- og Miljøudvalgets orientering.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager evalueringen af "Arbejdsgrundlag for Revas 2016" til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 28. maj 2015 (sag nr. 2) ”Arbejdsgrundlag for Revas 2016”.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      "Arbejdsgrundlag for Revas 2016" fremgår af bilag 1.

       

      Arbejdsgrundlaget suppleres årligt med en afrapportering, som redegør for, hvilke resultater der er opnået som følge af det foregående års arbejde. Formålet med afrapporteringen er dels at skabe et overblik over, hvordan det så rent faktisk gik, dels at sikre et grundlag for sammenhæng og kvalitetsudvikling - og dermed være fundament for fastlæggelsen af arbejdsgrundlaget for det kommende år.

       

      Forvaltningen har nu udarbejdet en evaluering af "Arbejdsgrundlag for Revas 2016". Evalueringen fremgår af bilag 2.

       

      Tidsplanen og arbejdet omkring opfyldelsen af de beskrevne mål og udfordringerne vurderes overordnet at være overholdt. Således er målene for nogle emners vedkommende løst, mens andre emner har gennemgået planlægnings- og/eller bevillingsfasen og fortsat behandles i 2017.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      "Arbejdsgrundlag for Revas" fornyes årligt og udgør grundlaget for Revas" arbejde det følgende år.

    • Bilag

  • 5 Arbejdsgrundlag for Revas 2018
    • Resume

      Beskrivelsen for det kommende års arbejde for Revas er nu udarbejdet i form af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2018”, som hermed fremstilles for Klima- og Miljøudvalget til godkendelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget godkender "Arbejdsgrundlag for Revas 2018".

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Indstillingen blev godkendt

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På sit møde den 5. oktober 2010 (sag nr. 132) vedtog Klima- og Miljøudvalget, at Revas forud for hvert driftsår/regnskabsår skal beskrive mål, indsatsområder og væsentlige projekter og initiativer på baggrund af de overordnede politiske målsætninger (den gældende affaldshåndteringsplan) samt vurdere det kommende års udfordringer på området.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Beskrivelsen for det kommende års arbejde for Revas er nu udarbejdet i form af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2018” (bilag 1).

       

      Arbejdsgrundlag for 2018 er formuleret på baggrund af ”Affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune”, der er politisk godkendt ultimo 2015, samt på baggrund af seneste "Forslag til Budget 2018-2021" for Viborg Kommune.

       

      Som en del af arbejdsgrundlaget er der fastlagt et ”årshjul”, der giver et overblik over, hvornår Klima- og Miljøudvalget forventes at skulle involveres.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      De i arbejdsgrundlaget beskrevne initiativer forventes gennemført i 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      De budgetterede udgifter fremgår under de enkelte initiativer i Arbejdsgrundlag 2018.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      "Arbejdsgrundlag for Revas 2018" udgør grundlaget for Revas" arbejde i 2018.

    • Bilag

  • 6 Fjernet dige og gennembrudt dige på Gl. Skolevej 3B, 7850 Stoholm
    • Resume

      Der er søgt dispensation til allerede foretaget fjernelse af digestrækning og allerede foretaget gennembrud af dige på en landbrugsejendom nord for Lånum. Praksis vedrørende digestrækninger er ret restriktiv. Udvalget skal tage stilling til, om der kan dispenseres til det allerede foretagne, eller om sagen med et afslag skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen til det videre arbejde med håndhævelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag til fjernelse af digestrækningen med hjemmel i museumslovens § 29a, stk. 1, idet der vurderes ikke at foreligge et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation, og

       

      2. at udvalget beslutter at meddele dispensation til gennembrud af dige med hjemmel i museumslovens § 29j, stk. 2, idet det ansøgte vurderes at kunne begrunde en dispensation.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Indstillingen blev godkendt

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Digeændringerne er påpeget over for kommunen af en borger. Forvaltningen har partshørt ejeren, hvorefter han har søgt om lovliggørende dispensation til den allerede foretagne fjernelse af ca. 235 m beskyttet dige og til gennembrud af et andet dige på ejendommen. Digernes beliggenhed fremgår af oversigtskort og luftfoto i bilag 1. Ansøgning og fotos fremgår af bilag 2.

       

      Ansøger anfører, at han først fældede et læbælte på digestrækningen for lettere at kunne sprøjte mod flyvehavre hen over diget. Herefter - i foråret 2015 - spurgte ansøger forvaltningen til muligheden for at fjerne digestrækningen. Forvaltningen svarede, at det er forbudt at fjerne diger, men at der kan dispenseres i særlige tilfælde – på baggrund af en begrundet ansøgning. Forvaltningen oplyste, at bestemmelsen er restriktiv.

       

      Ansøger indsendte ingen ansøgning. I efteråret 2016 blev det fældede læbæltes rødder trukket op med gummiged – efter ansøgers oplysning pga. en misforståelse mellem ham og en maskinfører. Hullerne efter trærødder blev dækket med digets jord, som efter ansøgers vurdering kun var lidt sammenføget sand.

       

      Ansøger foreslår at frede nogle andre, mere bevaringsværdige diger.

       

      For så vidt angår det 8 m brede digegennembrud oplyser ejer, at det er lavet af en tidligere ejer i forbindelse med køb af jord på den anden side af diget. Det anføres, at gennembruddet begrænser kørsel på veje.

       

      Lovgrundlag

      Diger er beskyttede efter museumsloven og bekendtgørelsen om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Det betyder, at digernes tilstand ikke må ændres (museumslovens § 29 a, stk. 1). Diger har været beskyttede siden 1992. Fjernelse af et dige og gennembrud af et andet dige er sket siden 1992 og er overtrædelser af museumslovens bestemmelser om beskyttede diger.

       

      Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere til en ændring af tilstanden af et sten- og jorddige. Det er ifølge praksis ikke tilstrækkeligt til at opnå en dispensation, at der er en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at ændringen af diget opretholdes. Der må tillige være tale om et dige eller en digestrækning, der ud fra fredningsmæssige hensyn ikke har en særlig interesse, eller en ændring, som skønnes uden betydning for bevaring af en væsentlig helhed.

       

      Beskyttelsen er begrundet i digernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier. Digets landskabelige, kulturhistoriske og biologiske betydning skal indgå i vurderingen af, om der kan dispenseres.

       

      Da der kræves ”særlige tilfælde” for at dispensere, forudsættes bestemmelsen administreret restriktivt. Ifølge Kulturministeriets Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fra 2009 er der ikke praksis for at dispensere til fjernelse af diger, med mindre der er tale om en væsentlig samfundsmæssig interesse, fx i forbindelse med motorvejsprojekter, naturforvaltningsprojekter e.l. Væsentlige jordbrugsinteresser er ifølge vejledningen ikke tilstrækkelige til at dispensere. I vurderingen af, om der kan dispenseres, skal indgå en vurdering af digets 1) landskabelige, 2) kulturhistoriske og 3) biologiske betydning. Der bør i medfør af vejledningen ikke dispenseres, hvis diget har værdi i blot én af disse tre henseender. Naturklagenævnet udtalte i 2004, at alle diger etableret i forbindelse med udskiftningen som udgangspunkt er kulturhistorisk interessante.

       

      Efter klagenævnets praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i en henseende. I praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller andre økonomiske interesser i, at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun "i særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Klagenævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger, herunder i forbindelse med landbrugsdrift, er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Klagenævnet lægger også vægt på hensynet til præcedensvirkning i forhold til fremtidige lignende sager.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Udvalget behandlede på møde den 27. januar 2016 (sag nr. 2) en lignende sag om et fjernet dige. Udvalget besluttede at meddele afslag. Slots- og Kulturstyrelsen har efterfølgende meddelt påbud om retablering af diget.

       

      Forvaltningens vurdering

      Den landskabelige betydning af digestrækningen er svær at vurdere, når diget er væk. Digets beplantning ses fra de første luftfotos fra 1944, indtil beplantningen blev fjernet. Herefter ses diget som en udyrket stribe. Digets højde og bredde er ukendt. Vurderet ud fra ansøgers beskrivelse har diget været lavt. Det har dog alt andet lige udgjort en afveksling i det relativt flade landbrugslandskab syd for Lånum Bæk - både da det var beplantet, og da det var ryddet for beplantning.

       

      Den kulturhistoriske betydning er ikke markant. Diget er registreret på topografisk kort fra 1900-tallet, men ikke på topografisk kort fra 1800-tallet. Der er således tale om et forholdsvist nyt dige, idet de fleste retlinjede diger er fra sidst i 1700-tallet eller først i 1800-tallet. Diget har ifølge gamle matrikelkort ikke afgrænset hverken ejerlav, sogne eller ejendomme. Viborg Museum vurderer, at diget formentligt ”kun” er et tilfældigt opstået markdige, som har afgrænset marker.

       

      Den biologiske betydning

      Diget havde på luftfotos fra 2002 til 2014 åbne partier og partier med træer/buske. I perioden 1993-1999 viser luftfotos, at diget var ret tilgroet, og før 1987 havde diget åbne partier og partier med træer/buske.

       

      Forvaltningen vurderer, at diget havde en biologisk betydning, idet det sandsynligvis har været levested for insekter, fugle og krybdyr samt pattedyr, herunder gnavere. Diget kan have været skjulested for skrubtudser samt raste- og overvintringssted for bl.a. markfirben (beskyttet art), stålorm, hugorm og snog. Diget kan desuden have givet mulighed for dyrs og planters spredning i naturen, idet der kun er ca. 75 m til nærmeste dige mod syd, og idet der kun er ca. 130 m til en økologisk forbindelseslinje mod nord (med bl.a. beskyttet vandløb og beskyttede naturområder). Vi kan dog ikke fastslå den biologiske betydning med sikkerhed, når diget er væk.

       

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er anført særlige forhold, der kan begrunde en dispensation til at fjerne et dige, som vurderes at have haft en ikke uvæsentlig landskabelig og biologisk værdi. Forvaltningen vurderer desuden, at en dispensation ville medføre, at mange andre diger vil kunne forventes accepteret fjernet.

       

      Hvis kommunen meddeler afslag, må det forventes, at Slots- og Kulturstyrelsen som tilsynsmyndighed vil påbyde ejeren at retablere diget.

       

      For så vidt angår digegennembruddet vurderer forvaltningen, at det vil være i overensstemmelse med praksis at meddele en lovliggørende dispensation. Ifølge den nævnte vejledning fra Kulturministeriet bør der som hovedregel dispenseres til gennemkørsler, hvis fx dyrkning på et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Nyt erhvervsbyggeri i landzone - på Trandumvej 5, 7800 Skive
    • Resume

      Der er søgt om tilladelse til at opføre nyt erhvervsbyggeri på en ejendom med gamle landbrugsbygninger i landzone. Udvalget skal tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til større erhvervsbyggeri – ud over hvad planloven giver mulighed for uden landzonetilladelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1, og

       

      2. at der henvises til at udnytte planlovens § 36, stk. 1, nr. 13, til at opføre en mindre erhvervsbygning – ikke væsentligt over 500 m2 – forudsat at den anmeldte anvendelse af gamle bygninger først er realiseret.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Sagen blev udsat på baggrund af nye oplysninger i sagen.

       

      Claus Clausen bemærkede, at han er indstillet på at give tilladelse dd.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Et arkitektfirma anmeldte i februar 2017 efter planlovens § 38 til kommunen, at ejeren af Trandumvej 5 ville tage ejendommens tidligere landbrugsbygninger med et samlet areal på ca. 735 m2 i brug til lager for elementmontagevirksomhed. Der var tale om bestående, ældre bygningsmasse, der ikke skulle om- eller tilbygges i væsentligt omfang. Derfor kunne bygningsmassen uden landzonetilladelse tages i brug til den anmeldte anvendelse.

       

      Forvaltningen oplyste i forbindelse med accepten af det anmeldte, at i medfør af planlovens § 36 kræves der efterfølgende ikke landzonetilladelse til byggeri til udvidelse af erhvervsvirksomheden, når udvidelsen ikke væsentligt overstiger 500 m2.

       

      Virksomheden meddelte straks herefter, at virksomheden vil udvide, men ikke kan nøjes med 500 m2 og derfor ville søge om mere.

       

       

      Inddragelse og høring

      Naboer er i medfør af planlovens krav herom orienteret om ansøgningen. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger.

       

       

      Beskrivelse

      Der er søgt om tilladelse til at opføre en ny ca. 1100 m2 stor erhvervsbygning med lager, garage og administrationsbygning. Lagerafsnit agtes anvendt til lager for elementmontagevirksomhed (stål, stillads, skruer/bolte, cement, støbemix, afstivning o.l.). Ejendommens beliggenhed fremgår af oversigtskort og luftfoto i bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Byggeriet søges opført med røde mursten og sorte tagplader. Højden på op til 9,25 m er af ansøger begrundet i dels æstetisk tilpasning til omgivelserne, dels behov for at bruge mobilkran til tunge løft.

       

      De eksisterende bygninger (ca. 735 m2, og ikke 970 m2 som oplyst i ansøgningsmateriale), der i februar 2017 blev accepteret ændret til lagerbygninger, vil blive fjernet, og det ansøgte nybyggeri søges opført omtrent samme sted.

       

      Lovgrundlag

      Som hovedregel kræver ny bebyggelse i landzone landzonetilladelse, jf. planlovens § 35. I § 36 er der en række undtagelser, og en af undtagelserne er, at byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, kan ske uden landzonetilladelse.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration forudsættes det, at der også efter udvidelsen er tale om en mindre virksomhed, og at udvidelsen ikke væsentligt må overstige 500 m2. Det kan nævnes, at i forslag til ny planlov er det foreslået, at de 500 m2 skrives ind i loven – der forventes således ingen lempelse på dette område.

       

      Der er ingen krav til, at der fx skal gå en vis tid, fra man anmelder erhverv i en gammel landbrugsbygning, til man indsender en ansøgning om at fjerne den pågældende gamle bygning og ”starte forfra” med nyt erhvervsbyggeri. Men virksomheden skal ifølge planlovens ordlyd være ”etableret” i den pågældende landbrugsbygning.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 30. januar 2014 (sag nr. 14) at meddele landzonetilladelse til at opføre en 1080 m2 lagerhal til en tømrervirksomhed i landzone ved Klejtrup. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der alene var tale om en lagerbygning – og ikke fx en ny produktionsbygning. Tømrervirksomheden var etableret i en ældre landbrugsbygning for flere år siden.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. januar 2017 (sag nr. 4) at meddele landzonetilladelse til at opføre en bygning med et 420 m2 stort lagerafsnit og en 168 m2 stor containeroverdækning til en tømrervirksomhed, der var etableret i en ældre landbrugsbygning for flere år siden. Der var i forvejen en tømrer-hal på 601 m2. Udvalget lagde vægt på, at der alene var tale om udvidelse af lagerkapacitet.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et landbrugslandskab i det åbne land. Der er ca. 2½ km i vejafstand til et kommuneplanlagt erhvervsområde i Vridsted, hvor der er ledige arealer, og hvor virksomheden vurderes at kunne etablere sig. Der er også andre ledige erhvervsarealer i kommunen. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det ikke ville være i modstrid med praksis at meddele landzonetilladelse til udvidelse til lager, hvis der i forvejen var etableret virksomhed i de tidligere driftsbygninger – lige som der i de to sammenlignelige sager havde været i flere år. Men her er de tidligere driftsbygninger af ansøger vurderet så uegnede til den pågældende virksomhed, at det er valgt at søge om nybyggeri og nedrivning af de gamle bygninger meget kort tid efter anmeldelse af erhverv i de gamle bygninger. Virksomheden er således ikke etableret i bygninger på ejendommen.

       

      At ejendommens gamle bygninger af ansøger vurderes uegnede til den ønskede virksomhedsform kan ikke begrunde en landzonetilladelse, idet den pågældende ejendom så ikke er egnet til den ønskede virksomhedsform.

       

      I forhold til andre virksomheder kan det ikke siges at være en virksomhed, der er så fast etableret på adressen, at det vil være meget svært at flytte lager, produktionsapparat m.m. til et erhvervsområde – eller til en anden ejendom med en brugbar bygningsmasse.

       

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 8 Muligheder for at mindske gener fra mågekoloni i Søndre Mose
    • Resume

      Gennem en årrække har et stigende antal hættemåger ynglet i den nordlige ende af Søndre Mose syd for Viborg Søndersø. De mange fugle kan forringe vandkvaliteten, og støj fra hættemågekolonien er til stor gene for de boliger, der ligger i nærheden af mosen. Hvis mågekolonien spreder sig til den sydlige ende af mosen, vil støjgenerne sandsynligvis også genere et nuværende boligområde og det kommende boligområde ved Arnbjerg.

       

      Udvalget har ønsket, at få belyst mulighederne for at mindske generne fra mågekolonien.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter, om forvaltningen skal arbejde videre med et eller flere af de i sagsfremstillingen beskrevne scenarier

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen sætter scenarie 1 og 4 i værk.

       

      Forvaltningen arbejder desuden videre med scenarie 2 med inddragelse af beboere og andre interessenter samt afklarer økonomien og finansieringen i scenarie 2 nærmere.  

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Emnet er tidligere behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 28. april 2016 (sag nr. 10), hvor udvalget på baggrund af en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg, besluttede at undersøge miljøtilstanden i 2016 i den del af mosen, hvor mågekolonien ligger.

      Udvalget behandlede sagen igen på sit møde den 1. december 2016 (sag nr. 13), hvor der blev orienteret om undersøgelsesresultaterne. Udvalget besluttede samtidig at sende resultaterne til tilsyns- og vandplanmyndigheden (Miljøstyrelsen) med anmodning at vurdere tilstand og indsatsbehov. Endelig besluttede udvalget at forbedre mulighederne for fiskepassage mellem mosebassinerne og mosens visuelle udtryk ved at fjerne en jordbræmme samt udgåede træer og buske.

       

       

      Inddragelse og høring
      Viborg Kommune har tidligere år fået henvendelser fra beboere i nærheden af mosen, om der kunne gøres noget for at fjerne mågerne. Forvaltningen svarede, at der ikke er oplagte løsningsmuligheder, da hættemågen er en beskyttet art. Ifølge vildtreguleringsmyndigheden, Naturstyrelsen, er der ikke umiddelbart grundlag for at flytte mågerne pga. støjgener. Høgedrager og andre fugleafskrækningsordninger må imidlertid godt bruges uden for yngletiden.

       

      Forvaltningen har i februar 2016 holdt et møde med Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg om problemstillingen. Ved mødet deltog også repræsentanter fra Dansk Ornitologisk Forening (Afdeling Viborg), Viborg Fiskeriforening, Miljøstyrelsens overvågningsenhed samt interesserede lokale lodsejere.


      Berørte lodsejere er tillige hørt i forbindelse med myndighedsbehandling af §3-dispensationen til
      at fjerne en del af en jordbræmme samt udgåede træer og buske.

       

       

      Beskrivelse

      Søndre Mose ligger syd for Viborg Søndersø. Mosen består af tre selvstændige bassiner, som er indbyrdes forbundet via rør. Mod nordøst ligger ”Den runde mose”, som ligger ved bebyggelsen Mosevænget. Syd for banedæmningen ligger ”Teglgårdsmosen” (Staalings Mose), som er det største af bassinerne. Nord for banedæmningen ligger ”Søgårdsmosen” (Gartnerimosen) ud mod Søndersøvej, hvorfra der er åbent afløb til Søndersø. Oversigtskort fremgår af bilag 1. De enkelte mosebassiners indbyrdes placering er vist i bilag 2.


      I 1997-1998 blev der gennemført et kommunalt naturgenopretningsprojekt i Søndre Mose. Tidligere var mosens afløb rørlagt ned til Søndermølle Å. I stedet blev der etableret et afløb direkte ud i Søndersø, og vandstanden i mosen blev hævet. I den forbindelse blev dele af bevoksningen fjernet, men det var ikke formålet at omdanne mosen til sø. Det var endvidere forventningen, at passagemuligheden for fisk til og fra Søndersø ville medføre en naturforbedring. Som konsekvens af vandstandshævningen opstod de småøer, hvor hættemågerne yngler.

       

      Hættemåger

      Hættemågen er totalfredet og gullistet i Danmark (i tilbagegang). Hovedparten af bestanden er trækfugle. Hættemåger samler sig i store kolonier, når de skal yngle. Reden anlægges i lav vegetation på jorden på småøer og andre utilgængelige områder for ræv og andre rovdyr.

       

      Hættemåger forsvarer aggressivt koloniområdet. Andre vandfugle nyder til gengæld godt af denne ”beskyttelse” og yngler ofte i udkanten af kolonien. På den måde er hættemågekolonier med til at øge artsantallet af fugle i sine yngleområder.

       

      De seneste ca. 10 år er der kommet flere fugle til Søndre Mose, især ved Søgårdsmosen, hvor hættemågekolonien ligger. Antallet af fugle i kolonien har været stigende i perioden. Mågerne opholder sig i mosen i ynglesæsonen fra ultimo marts til medio juli måned.

       

      Ud over at hættemågekolonien giver anledning til støjgener i yngleperioden, bidrager de mange fugle også til næringsstofbelastningen af mosen.

       

      Opfølgning på tidligere politisk behandling

      Kommunen har endnu ikke modtaget en vurdering af tilstand og indsatsbehov fra Miljøstyrelsen, men styrelsen har oplyst, at evt. påvirkning fra hættemågekolonien må betragtes som en naturlig påvirkning af vandmiljøet.

       

      Arbejdet med at fjerne en del af en jordbræmme samt udgåede træer og buske forudsatte en kommunal dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Afgørelsen blev ikke påklaget, og arbejdet blev igangsat efter klagefristens udløb medio februar 2017. Træer og buske blev fjernet ved afsavning langs dæmningen og i det største af mosebassinerne (Teglgårdsmosen). Af dispensationen fremgår, at der af hensyn til mosens dyreliv ikke må arbejdes i mosen (ude på vandfladen) i perioden 1. marts – 1. august, så arbejdet er indstillet pr. 1. marts. Status er, at en del af opgaven med at fjerne udgåede træer og buske i Teglgårdsmosen er udført. Det skyldes flere faktorer. Dels blev igangsætning af arbejdet forsinket på grund af is, dels skred arbejdet kun langsomt frem, da bundforholdene er meget bløde. Endelig har det vist sig, at der står levende træer og buske mellem de udgåede træer, hvilket også har mindsket fremdriften i arbejdet.

       

      Arbejdet kan genoptages i august. I sommerperioden vil det være nemt at udpege udgåede træer og buske. Forinden vil forvaltningen revurdere de anvendte metoder og arbejdsgange med henblik på at optimere opgaveløsningen.

       

      Scenarier og forvaltningens vurdering heraf

      På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets ønske har forvaltningen opstillet 4 scenarier for at mindske generne. For at undgå at mågerne flytter til andre dele af Søndre Mose, må tiltagene nødvendigvis omfatte hele Søndre Mose.

       

      1.     Fældning og fjernelse af alle udgåede træer og buske
      Scenarie 1 svarer til at fuldføre Klima- og Miljøudvalgets beslutning fra 1. december 2016.  Indsatsen vil først og fremmest forbedre områdets visuelle indtryk. Indsatsen vil kun i begrænset omfang påvirke hættemågerne, da de bygger rede på småøer og tørvebalker og ikke i træer og buske.
      Det foreløbige arbejde med scenarie 1 har vist sig at være noget mere tidskrævende end først antaget. Opgaven kan derfor ikke færdiggøres for 60.000 kr. som er afsat. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at den resterende del af opgaven vil koste omkring 150.000 kr.

      2.     Et større naturgenopretningsprojekt indeholdende fældning og fjernelse af alle udgåede og dele af levende træer og buske samt fjernelse af de fleste småøer og tørvebalker i mosen
      Med scenarie 2 vil hættemågerne sandsynligvis forsvinde helt fra mosen. Det er ikke sandsynligt at en lille bestand bliver tilbage på de få tilbageværende småøer og tørvebalker, da hættemågen yngler i kolonier. Det vil ikke være gunstigt for områdets øvrige fugleliv. Områdets mosekarakter vil blive mindsket og i stedet fremstå som sø. Vandkvaliteten og forhold for fisk og andre vandlevende dyr og planter vil sandsynligvis blive forbedret som følge at mindsket næringsstofbelastning. Det er vanskeligt at prissætte scenarie 2, da prisen afhænger af, om arbejdet kan udføres fra land, og hvordan opgravet materiale skal håndteres. Et meget løst overslag på scenarie 2 lyder på 850.000 kr.

      3.     Et større naturgenopretningsprojekt indeholdende fældning og fjernelse af størstedelen af træer og buske samt fjernelse af alle småøer og tørvebalker i mosen
      Med scenarie 3 vil hættemågerne forsvinde helt fra mosen. Det vil ikke være gunstigt for områdets fugleliv og for områders mosekarakter, som helt vil forsvinde. I stedet vil mosen få karakter af sø. Vandkvaliteten og forhold for fisk og andre vandlevende dyr og planter vil sandsynligvis blive forbedret som følge af mindsket næringsstofbelastning.
      Det er vanskeligt at prissætte scenarie 3, da prisen afhænger af, om arbejdet kan udføres fra land, og hvordan opgravet materiale skal håndteres. Et løst overslag på scenarie 3 lyder på 1.000.000 kr.

      4.     Regulering af hættemågebestanden ved skydning
      Det er Naturstyrelsen, der er myndighed. Naturstyrelsen har i 2012 givet afslag til en af lodsejerne ved Søndre Mose på en ansøgning om regulering. Pt. er samme lodsejer igen i dialog med Naturstyrelsen om problemstillingen. Det er sædvanligvis grundejer, der søger Naturstyrelsen om dispensation. Hvis reguleringstilladelsen skal omfatte hele Søndre Mose, kan kommunen eventuelt selv søge en reguleringstilladelse, da kommunen er lodsejer ved den nordøstlige del af Søndre Mose (den runde mose). Forudsat der kan opnås en tilladelse til regulering, skal reguleringen sandsynligvis foretages hvert år over en årrække. I så fald vil mågerne sandsynligvis forsvinde fra mosen. Reguleringen vil ikke være gunstig for områdets øvrige fugleliv. Vandkvaliteten og forhold for fisk og andre vandlevende dyr og planter vil sandsynligvis blive forbedret som følge at mindsket næringsstofbelastning. Områdets mosekarakter vil ikke blive påvirket. Scenarie 4 vil være forbundet med begrænsede udgifter for kommunen. I det omfang udgiften til regulering ikke afholdes af lodsejerne, anslås udgiften for kommunen at udgøre under 5.000 kr./år i en årrække.


      Alternativer
      At mindske støjgenerne alene ved lodsejernes brug af ”høgedrager” og andre fugleafstrækningsordninger. Lodsejernes erfaringer med diverse afskrækningsordninger er imidlertid, at effekten er begrænset og kortvarig.

       

       

      Tidsperspektiv

      Scenarie 1 kan udføres efter 1. august 2017.

      Scenarie 2 og 3 forudsætter, at der udarbejdes et projekt, som skal myndighedsbehandles. Forudsat de nødvendige myndighedstilladelser kan opnås og ikke påklages, kan udbud og udførelse af anlægsopgaven udføres i 2018.

      Scenarie 4 forudsætter, at Naturstyrelsen meddeler tilladelse til regulering. Forudsat der kan opnås en tilladelse, vil tilladelsen indeholde vilkår om tidspunkt for reguleringen.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser
      Der er ikke taget stilling til finansiering af en yderligere indsats. Udgiften til scenarie 1-3 kan ikke umiddelbart afholdes inden for nuværende budget, men vil forudsætte en prioritering i forhold til andre naturgenopretningsprojekter.

      En evt. udgift til scenarie 4 kan afholdes inden for eksisterende driftsbudget.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      For scenarie 1 er myndighedsbehandlingen gennemført.

       

      For scenarie 2 og 3 forudsættes, at der meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at gennemføre et naturgenopretningsprojekt. Det er en forudsætning for en dispensation, at projektet samlet set forbedrer områdets naturtilstand. Scenarie 2 og 3 kan føre til, at størstedelen af moseområdet i Søndre Mose, som er en beskyttet naturtype, bliver til sø i stedet. Vandkvalitet og forhold for fisk og andre vandlevende dyr og planter kan blive forbedret, mens områdets fugleliv kan blive påvirket negativt. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis med hensyn til at erstatte en naturtype med en anden er særligt restriktiv og skal begrundes i særlige forhold.

       

      Scenarie 4 forudsætter, at Naturstyrelsen meddeler tilladelse til regulering.

    • Bilag

  • 9 Beslutning om ekspropriationshensigt for etablering af ny kildeplads for Fly Vandværk
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget anmodes om at træffe beslutning om ekspropriationshensigt for etablering af ny kildeplads for Fly Vandværk.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere det udpegede areal i forbindelse med etablering af ny kildeplads for Fly Vandværk, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte lodsejer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere det udpegede areal i forbindelse med etablering af ny kildeplads for Fly Vandværk, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte lodsejer.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Fly Vandværk har søgt om etablering af en ny kildeplads for Vandværket.

       

      Kildepladsen ønskes placeret på et areal øst for den nuværende kildeplads (oversigtskort i bilag 1) på matr.nr. 5f Fly By, Fly. Arealet tilhører Kirsten Marie Lauersen, Lærkenborgvej 2, Fly, 7800 Skive. Den forventede udformning af kildepladsen er vedlagt i rids i bilag 2.

       

      Geologien i området ved Fly viser, at der er gode muligheder for at finde et velbeskyttet grundvandmagasin, der ressourcemæssigt kan sikre Fly vandværk med drikkevand i fremtiden.

      Viborg Kommune har sammen med vandværket udpeget placeringen af borestedet for mulig ny kildeplads. Placeringen er valgt med baggrund i, at der ønskes størst muligt afstand til virksomheden Lahema af hensyn til beskyttelse af kildepladsen mod eventuel forurening fra uheld og spild.

       

      Nordvest for den ønskede placering ligger et område med beskyttet natur. Med baggrund i afstanden til naturområdet er det vurderet, at indvindingen ikke vil have betydning for det beskyttede område, da indvindingen antageligt kommer til at foregå 60-80 meter under terræn og derfor ikke vil være i hydraulisk kontakt med naturområdet.

      Desuden er der taget hensyn til naboejendommenes placering af anlæg til nedsivning af spildevand, hvortil afstanden skal være min. 300 meter.

       

      Fly vandværk har anmodet Viborg Kommune om at træffe beslutning om, at nødvendige rettigheder for etablering af indvindingsboringer og udbygning heraf samt tilhørende ledningsanlæg, i mangel af frivillig aftale, kan erhverves ved ekspropriation (bilag 3).

       

      For at realisere den planlagte etablering af en ny kildeplads er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, hvor kildepladsen skal placeres, kan erhverves. Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for lodsejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, jf. vandforsyningsloven. Her kan der til fordel for en almen vandforsyning, og når almenvellet kræver det, erhverves ejendomsret til arealer ved ekspropriation.

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

       

      Alternativer

      Såfremt der ikke kan gives en ekspropriationshensigt, kan Fly Vandværk undersøge mulighederne for at finde en alternativ placering af en kildeplads til forsyning af forsyningsområdet for Fly Vandværk.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ekspropriation af arealer til vandforsyningsanlæg vil i givet fald skulle gennemføres i henhold til vandforsyningslovens kap. 7, og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

    • Bilag

  • 10 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tastum)
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Tillægget danner grundlag for, at det fælleskloakerede kloakopland i Tastum og O. Tastum kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 2. marts 2017 (sag nr. 3), med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 7. marts 2017 til den 2. maj 2017. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen.

       

      Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Tastum og O. Tastum kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig konkret om følgende områder:

      ·           Tastum: Toften, Agertoften, Tastumvej, Kardybvej og Grantoften

      ·           O. Tastum: Tastumvej

       

      Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. På baggrund af beskrivelsen i planforslaget er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·           At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·           At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·           At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

    • Bilag

  • 11 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tastum)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak i Tastum og O. Tastum samt etablering af spildevandsledninger.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018”, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan,  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tastum)” vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering spildevandsledninger og grøft.

      ·           Etablering af øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014 – 2018”.

       

       

      Alternativer

      Alternativ til en overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler, samt mindske antallet af sager, der skal forelægges byrådet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg vil i givet fald skulle gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i ”Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014 – 2018” kan realiseres.

  • 12 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup)
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede kloakopland i Tapdrup kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 2. marts 2017 (sag nr. 3), med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 7. marts 2017 til den 2. maj 2017. Der er modtaget 2 høringssvar, hvoraf det ene er et spørgsmål til en konkret ejendom.

       

      I det andet høringssvar rejses spørgsmål om placeringen af rensedammen, samt om planen og bassinet tager tilstrækkeligt hensyn til klimatilpasning.

       

      Energi Viborg Vand A/S har i forbindelse med detailprojekteringen vurderet, at den i forslaget udpegede placering er den bedst mulige i det konkrete område, bl.a. pga. pladsforhold, renseeffekt, tilledningsmuligheder, samt naturlig indpasning i området.

      Bassinet udformes efter de lokale forhold og dimensioneres ligesom alle nye spildevandsledninger med en klimafaktor på 1,3, således at der opnås et serviceniveau svarende til en 5 års hændelse i år 2050.

       

      Forvaltningen har på baggrund af ovenstående vurderet, at det indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre tillægget.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.

       

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen.

       

      Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Tapdrup kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig konkret om følgende områder:  

      ·        Fælleskloak, planlagt separatkloak: Tapdrupvej, Åbrinken, Byvej, Engvej, Stationsvej, Gl. Vibækvej, Højtoften og Anders Nielsens Vej. 

      ·        Planlagt separatkloak: del af matrikel 7000e Tapdrup By, Tapdrup.

       

      Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Tillægget er det juridiske grundlag for: 

      ·        At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·        At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·        At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

    • Bilag

  • 13 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak i Tapdrup samt etablering af spildevandsledninger og rensedam.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018”, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan,  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup)” vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering spildevandsledninger.

      ·           Etablering af rensedam.

      ·           Etablering af øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014 – 2018”.

       

       

      Alternativer

      Alternativ til en overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges byrådet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg vil i givet fald skulle gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i ”Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014 – 2018” kan realiseres.

  • 14 Forslag til Tilllæg nr. 16 til Spildevandsplan 2014-2018 (Vejrumbro og Løvskal)
    • Resume

      Tillæg nr. 16 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at enkelte ejendomme i Vejrumbro og Løvskal kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at forvaltningen sender tillægget i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Med dette tillæg til spildevandsplanen vedtages ændring af allerede vedtaget planlægning i Spildevandsplan 2014-2018. De berørte ejendomme er tidligere planlagt omlagt fra fælles- til separatkloak sammen med de øvrige dele af de fælleskloakerede områder i Vejrumbro og Løvskal.  

       

      Det drejer sig konkret om følgende ejendomme:

       

      Vejrumbo:

      ·         Nørremarksvej 2-6, samt 11 og 13

      ·         Skovvej 2 og 4

      ·         Stadionbakken 10 

       

      Løvskal:

      ·         Kildebakkevej 29 og 31

      ·         Rosegren 5 og 7

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 16 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Valgt løsning

      I forbindelse med skitseprojekteringen af kloakprojekterne i henholdsvis Løvskal og Vejrumbro har det vist sig, at det vil være meget dyrt og teknisk vanskeligt at etablere regnvandskloak til de berørte ejendommen. Da ejendommene samtidig er beliggende i områder, hvor der ikke er vurderet øget risiko for oversvømmelser ved øget nedsivning, ønskes planlægningen ændret, så der gives mulighed for, at ejendommene kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.  

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at udtræden af kloakfællesskab for de konkrete ejendomme er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætning om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af tag- og overfladevand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Planklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      I forbindelse med at en ejendom udtræder af kloakfællesskab, tilbagebetaler Energi Viborg vand A/S tilslutningsbidrag for tag- og overfladevand.

       

      Udgifter til etablering af nedsivningsanlæg på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Fastholdelse af nuværende plangrundlag, hvor de enkelte ejendomme omlægges fra fælles- til separatkloak, er et alternativ til den valgte løsning.

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S eller grundejerne. 

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for udtræden af kloakfællesskab skal følge retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til udtræden af kloakfællesskab skal være gennemført. 

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Tillægget er det juridiske grundlag for, at de planlagte ejendomme kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

    • Bilag

  • 15 Budget 2018-21 Forsyning
    • Resume

      Drøftelse af drifts- og anlægsbudget for forsyningsområdet, idet Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. juni 2017 drøfter det samlede drifts- og anlægsbudget for forsyningsområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at budgetforslaget godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Efter den fælles procesplan for budgetlægningen, som byrådet vedtog på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3), skal udvalgene senest i maj behandle deres forslag til driftsbudget, mens anlægsbudgettet senest skal behandles i juni.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede senest forslaget til driftsbudget på mødet den 2. marts 2017 (sag nr. 10). Siden seneste drøftelse er der indarbejdet følgende nye elementer i budgetforslaget for forsyning.

       

      Udvalgets forslag til driftsbudget vil efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslaget til driftsbudget høres i Fælles-MED for Teknik & Miljø den 22. maj 2017.

       

       

      Beskrivelse

      Der er ikke indarbejdet nye driftsønsker, dvs. nye initiativer, som der skal findes finansiering til i budgetforslaget.

       

      Udvalgets budgetforslag

      Nedenfor ses udvalgets samlede budgetforslag for forsyning.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Budgetforslag (i mio. kr.- faste priser)

      Regn-skab 2016

      Oprinde-ligt budget 2017

      Forven-tet regn-skab 2017

      Budget

      2018

      Budget

      2019

      Budget

      2020

      Budget

      2020

      Forsyning (affald og genanvendelse)

      -17,2

      -18,6

      -8,4

      -1,4

      -6,0

      -6,0

      -6,5

      I alt driftsresultat

      -17,2

      -18,6

      -8,4

      -1,4

      -6,0

      -6,0

      -6,5

      Udvalgets ramme

       

       

       

      -1,4

      -6,0

      -6,0

      -6,5

      Afvigelse

       

       

       

      0

      0

      0

      0

       

      Forsyningsområdets økonomi skal over kortere årrække hvile i sig selv. Driftsoverskuddet anvendes til reinvestering og anlæg på området.

       

      Der er i ovenstående budget indarbejdet forvaltningens anbefaling om uændrede takster på dagrenovation. Takster for indsamling af dagrenovation, benyttelse af genbrugsstationer, aflevering af papir og glas, farligt affald og andet affald m.v. i 2018 fremgår af bilag 1

       

      Forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet fremgår af bilag 2

       

      Forslag til forsyningsområdets mellemværende med kommunekassen fremgår af bilag 3.

       

      I bilag 4 er der vedlagt udspecificeret budget fordelt på ordninger.

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Udvalgets budgetforslag indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 23. august 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet



    • Bilag

  • 16 Driftsbudget 2018-21
    • Resume

      På mødet behandles forslag til driftsbudget for 2018-21. Forslaget til driftsbudget vil efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.

       

      Drifts- og anlægsbudget for forsyning fremgår af særskilt sagsfremstilling.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, 

       

      1. at budgetforslaget godkendes

       

      2. at det foreslåede gebyr til rottebekæmpelse på 0,040 promille godkendes ved optagelse i takstoversigten for budget 2018

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Efter den fælles procesplan for budgetlægningen, som byrådet vedtog på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3), skal udvalgene senest i maj behandle deres forslag til driftsbudget, mens anlægsbudgettet senest skal behandles i juni.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede senest forslaget til driftsbudget på mødet den 2. marts 2017 (sag nr. 10). Siden seneste drøftelse er der indarbejdet følgende nye elementer i budgetforslaget.

       

      Udvalgets forslag til driftsbudget vil efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslaget til driftsbudget høres i Fælles-MED for Teknik & Miljø den 22. maj 2017.

       

       

      Beskrivelse

      Der er ikke indarbejdet nye driftsønsker, dvs. nye initiativer, som der skal findes finansiering til i budgetforslaget.

       

      Udvalgets budgetforslag

      Nedenfor ses udvalgets samlede budgetforslag sammenholdt med den økonomiske ramme, som udvalget skal holde sit budgetforslag indenfor.

       


      Budgetforslag (i mio. kr.- faste priser)

      Regn­skab 2016

      Oprinde-ligt budget 2017

      Forven­-tet regn-skab 2017

      Budget

      2018

      Budget

      2019

      Budget

      2020

      Budget

      2020

      Plan-, natur- og miljøområdet

      18,4

      16,6

      15,7

      13,8

      13,6

      13,4

      13,2

      I alt

      18,4

      16,6

      15,7

      13,8

      13,6

      13,4

      13,2

      Udvalgets ramme

       

       

       

      13,8

      13,6

      13,4

      13,2

      Afvigelse

       

       

       

      0

      0

      0

      0

      * Overslagsårene er reduceret med 1%, jf. Byrådets effektiviseringsstrategi og det vedtagne budget 2017-20

       

      Tabellen viser, at forslaget til driftsbudget samlet overholder udvalgets ramme.

       

      Der er i ovenstående budget indregnet gebyr for rottebekæmpelse, der medtages i Viborg Kommunes takstoversigt og godkendes af byrådet senere på året.

       

      Efter § 16 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. kan kommunen opkræve gebyr til dækning af omkostningerne heraf.

       

      Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien.

       

      Omkostningerne ved rottebekæmpelse i 2018 skønnes at andrage ca. 3.193.000 kr. inkl. administration, et forbrug til indkøb af egne bekæmpelsesmidler samt elektroniske fælder.

       

      Gebyret i 2017 udgør 0,046 promille.

       

      Ud fra de forventede ejendomsværdier (ca. 80,4 mia. kr.) foreslås det, at gebyret for 2018 fastsættes til 0,040 promille af ejendomsvurderingerne. Denne sats vil give et provenu på ca. 3.216.000 kr.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Udvalgets budgetforslag indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 23. august 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 17 Økonomisk ledelsesinformation ultimo april 2017
    • Resume

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2017

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2017

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Ledelsesinformationen pr. 30. april 2017, der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1), kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 18 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 19 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-06-2017

      Allan Clifford Christensen spurgte til artikel i Viborg Stifts Folkeblad. Poul Møller orienterede herom.

       

      Der orienteres om nye regler for husdyrbrug på næste møde.

       

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om:

      - program for udvalgets temadag den 6. juni 2017

      - møde i vandrådet for Randers Fjord

       

      Udvalgsformand Mads Panny spurgte til sag vedr. udvidelse af Skals Renseanlæg.

    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen vil på mødet orientere om:

      ·           Nye regler for husdyrbrug

      ·           Programmet for udvalgets temadag den 6. juni 2017

      ·           Første møde i vandrådet for Randers Fjord