Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 02-03-2017

Referat

  • 1 Ansøgning om dispensation til at dyrke planteskolekulturer på et areal inden for en gravhøjs 100 m beskyttelseszone på matr. nr. 4l Nr. Rind By, Låstrup
    • Resume

      Ejer af matr. nr. 4l Nr. Rind By, Låstrup har plantet planteskolekulturer på et 700-800 m2 stort areal inden for en gravhøjs 100 m beskyttelseszone uden en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Ejeren har efterfølgende søgt om dispensation.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 18

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen, Allan Clifford Christensen og Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen, idet de ønsker, at der meddeles dispensation.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Viborg Museum er blevet hørt i forbindelse med sagen. Viborg Museum vurderer, at trærødder generelt stikker dybere og ødelægger de arkæologisk lag mere end traditionelle landbrugsafgrøder. Hvis planterne graves dybere ned end pløjelaget (25-30 cm), og hvis jordforbedrende tiltag går dybere end pløjelaget, vil det også kunne skade eventuelle fortidsminder i jorden. Museet har udtalt, at det vil foretage en prøvegravning af arealet, hvis der meddeles dispensation.

       

      Beskrivelse

      Beplantningen er anmeldt til kommunen af en nabo, som er utilfreds med, at beplantningen tager hans udsigt over Hjarbæk Fjord. Ejer af matr. nr. 4l Nr. Rind By, Låstrup og en medarbejder fra forvaltningen besigtigede arealet sammen den 1. december 2016, hvorefter ejer søgte om en lovliggørende dispensation til at plante planteskolekulturer inden for gravhøjens 100 m beskyttelseszone. Bilag 1 er et oversigtskort og bilag 2 er ansøgningen.

       

      Det beplantede areal (herefter kaldet planteskolearealet) er på ca. 700-800 m2. På planteskolearealet dyrkes planteskolekulturer i form af troldpil, ligusterhæk og grantræer. På planteskolearealet dyrkes desuden popler, som var ca. 2-2,5 m høje ved besigtigelsen. Der er søgt om dispensation til planter, der får en maksimal højde på 1,10 m, inden de flyttes og sælges eller benyttes til skovbrug af ansøger selv. Ansøger har oplyst, det er en fejl, at poplerne er blevet så høje - det var meningen, at poplerne skulle skæres ned i 30-40 cm’s højde hvert år til februar.

       

      Planteskolearealet ligger ca. 50-90 m fra gravhøjens fod. Indenfor gravhøjens 100 m beskyttelseszone ligger en villavej, og resten af området er græsarealer med grupper af træer. Selve gravhøjen er dækket af træer.

       

      Ansøgers begrundelse for at dyrke planteskolekulturer på det konkrete areal er:

      ·           at undgå at tage udsigten fra beboerne på Vejlebakken

      ·           at der ikke kan drives et rentabelt markbrug på arealet, da arealet er for lille og terrænet for kuperet til, at de nødvendige maskiner til høstarbejde kan benyttes.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der er intet planmæssigt til hinder for det ansøgte. Det er uden for kommuneplanrammen omkring Låstrup. Det ligger ikke i et område, hvor skovrejsning er uønsket.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag
      Fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskrevet i naturbeskyttelseslovens § 18 som en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder, hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Der må fx ikke opføres byggeri eller andre anlæg, etableres hegn, placeres campingvogne, plantes mv. Der er nogle få undtagelser til den generelle forbudsbestemmelse vedrørende fortidsminder. Forbuddet gælder bl.a. ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning.

       

      Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det betyder, at der skal være særlige forhold, der taler for en dispensation. Administrationen af fortidsmindebeskyttelseslinjen er restriktiv.

       

      Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselement ved at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, da der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. 

       

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, jf. naturbeskyttelseslovens 74, stk. 1.

      Forvaltningens vurdering
      Det forhold, at beplantningen tager udsigt fra naboer, er ikke reguleret ved lov og er derfor ikke et hensyn, der kan tilgodeses i en afgørelse.

       

      Planterne er plantet i strid med naturbeskyttelsesloven. Beplantning af et areal på 700-800 m2 inden for en gravhøjs 100 m beskyttelseszone vurderer forvaltningen til ikke at være af underordnet betydning. Det betyder, at beplantningen skal lovliggøres enten retligt eller fysisk. Som nævnt kan der kun i særlige tilfælde dispenseres fra en fortidsmindebeskyttelseslinje.

       

      Ved en fysisk lovliggørelse skal beplantningen fjernes. Det taler for at meddele afslag til en dispensation, at der i naturbeskyttelseslovens § 18 er forbud mod at foretage ændringer inden for 100 m af en gravhøj, herunder tilplantning – uanset hvor høj beplantningen forventes at blive.

       

      Fortidsmindebeskyttelseslinjen er en forbudsbestemmelse, der administreres restriktivt hos kommunerne og klagenævn. Ca. 2/3 af matr. nr. 4l (omkring 1,5 ha) ligger uden for gravhøjens 100 m beskyttelseszone, og her kan ansøger plante, uden at der kræves dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I den kommenterede naturbeskyttelseslov står der i forbindelse med interesseafvejning ved dispensation fra § 18, at ”Erhvervsøkonomiske interesser i form af privatøkonomiske interesser er sjældent – og bør heller ikke være –et væsentligt element i interesseafvejningen.” På den baggrund vurderer forvaltningen, at det forhold, at et givet areal ikke kan dyrkes rentabelt som markbrug, ikke i sig selv kan begrunde en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.

       

      Ved en retlig lovliggørelse gives der dispensation til det ansøgte. Den sædvanlige dispensationspraksis er at meddele dispensation bag noget eksisterende væk fra gravhøjen, fx til byggeri bag eksisterende byggeri. I den konkrete ansøgning placeres beplantningen med frit indsyn til højen og ikke bag noget andet.

       

      Gravhøjens omgivelser er ikke uberørte, idet en del af boligerne på Vejlebakken ligger inden for gravhøjens 100 m beskyttelseszone. Det forhold, at der et sted i gravhøjens beskyttelseszone er bebyggelse, kan ikke begrunde, at der kan meddeles dispensation et andet sted i zonen. Forvaltningen finder derfor, at den konkrete ansøgning ikke repræsenterer et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Forvaltningen vurderer, at en dispensation vil danne præcedens.

    • Bilag

  • 2 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Resume

      Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”. Tillægget danner grundlag for, at et fælleskloakeret kloakopland i Møldrup kan omlægges til separatkloak, samt at planlagte spildevandstekniske anlæg kan etableres.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt,

       

      2. at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt, og

       

      2. at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar  

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 1. december 2016 (sag nr. 10), med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er modtaget et høringssvar til planforslaget, hvor der rejses spørgsmål til, hvorfor grundejerne skal afholde udgifter til omlægning på egen grund, når problemerne med kælderoversvømmelser skyldes dårlig tilstand af det offentlige kloaksystem. 

       

      Energi Viborg Vand A/S har vurderet, at der er behov for renovering af kloaksystemet i området, hvilket blandt andet skyldes for lille kapacitet med deraf følgende risiko for oversvømmelser. I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres omlægning af fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer. 

       

      I henhold til gældende lovgivning er det grundejers ansvar at afholde udgifter til kloak på egen grund. Øvrige udgifter til kloakprojektet afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Separatkloakerede spildevandssystemer er mere klimarobuste. Problemerne med kælderoversvømmelser vil derfor være løst, når kloaksystemet er omlagt.

       

      Forvaltningen har på baggrund af ovenstående vurderet, at det indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre tillægget.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen.

       

      Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Der er redegjort for alternativer i forbindelse med behandlingen af planforslaget 1. december 2016 (sag nr. 10).

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er redegjort for økonomiske forhold og konsekvenser i forbindelse med behandlingen af planforslaget planforslaget 1. december 2016 (sag nr. 10).

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·           At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·           At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·           At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

    • Bilag

  • 3 Forslag til Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Resume

      Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Tastum og O. Tastum kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

      Der afholdes informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet igangsættes.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen.

       

      Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Tastum og O. Tastum kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig konkret om følgende område:

      ·           Tastum - Toften, Agertoften, Tastumvej, Kardybvej og Grantoften

      ·           O. Tastum – Tastumvej

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Tastum og O. Tastum vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

       

      I Tastum og O. Tastum er den ældste del af kloakken 70 år gammel, og kloakken er derfor ved at være udtjent. Samtidig har flere ledninger en fysisk dårlig tilstand. Derudover er der behov for en kapacitetsudvidelse, således at kloakken opfylder de nye dimensioneringskrav.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende kloak i oplandet i Tastum og O. Tastum har ikke kapacitet til at håndtere spildevand og vejvand til det nye serviceniveau. Derfor vil strømpeforing kombineret med nedsivning af tag- og overfladevand ikke skabe tilstrækkelig kapacitet, og der skal derfor etableres helt nye spildevandsledninger.

      ·           Fra Tastum pumpes spildevand via Fly til Trevad Renseanlæg. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendig for at mindske mængden af vand, der skal pumpes til renseanlæg,

      ·           Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak,

      ·           Mængden af spildevand fra Tastum og O. Tastum, der afledes til Trevad Renseanlæg, reduceres, når regnvandet fra områdets ejendomme og veje håndteres i separat system. Samtidig nedbringes risikoen for overløb af spildevand til vandløbet ”Afløb Tastum”.

      ·           Jorden i området er vurderet uegnet til nedsivning.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til nedsivning eller til vandløb via regnvandssystemet.

       

      I kommunens klimatilpasningsplan er der udpeget et risikoområde i Tastum (nr. 75), der skyldes risiko for afstrømning af overfladevand fra omkringliggende markarealer ned mod Tastum. I forbindelse med spildevandsprojektet sikres de udsatte boliger ved etablering af mindre dige med tilhørende opsamlingsbassin. Langs Tastumvej mellem Tastum og O. Tastum etableres grøft til opsamling af vejvand samt vand fra markarealer.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt udvidelse af regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

      Udgifter til de anlæg, der vedrører klimatilpasning, afholdes af Viborg Kommune. Særskilt bevillingssag fremlægges til politisk behandling, når tillægget er endeligt vedtaget.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·           At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·           At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·           At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

    • Bilag

  • 4 Forslag til Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Resume

      Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Tapdrup kan omlægges til separatkloak, samt at et mindre område kan optages som planlagt separatkloak i spildevandsplanen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014  (sag nr. 22) vedtog Byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den 31. januar 2017 afholdt forvaltningen møde med borgerforeningen i Tapdrup, med deltagelse fra forsyningen. På mødet blev der primært orienteret om arbejdsplanerne for det forestående projekt samt borgerforeningens mulighed for at komme med inputs til koordinering, ønsker og idéer.

       

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere inden kloakprojektet igangsættes.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Tapdrup kan omlægges til separatkloak, samt optagelse af et mindre område uden for kloakopland til planlagt separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om følgende områder:

      ·           Fælleskloak, planlagt separatkloak: Tapdrupvej, Åbrinken, Byvej, Engvej, Stationsvej, Gl. Vibækvej, Højtoften og Anders Nielsens Vej. 

      ·           Planlagt separatkloak: del af matrikel 7000e Tapdrup By, Tapdrup.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Tapdrup vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,

      ·           Fra Tapdrup afledes spildevand til Viborg Centralrenseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal pumpes til renseanlæg,

      ·           Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak,

      ·           Mængden af spildevand fra Tapdrup, der afledes til Viborg Centralrenseanlæg, reduceres, når regnvandet fra områdets ejendomme og veje håndteres i separat system. Samtidig nedbringes risikoen for overløb af spildevand til vandløbet ”Tapdrup Bæk”.

      ·           Jorden i området er vurderet som værende begrænset egnet eller uegnet til nedsivning.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb via regnvandssystemet.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rensedam afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·           At det planlagte opland kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·           At grundejerne i det planlagte opland kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·           At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

    • Bilag

  • 5 Fornyet behandling af sag om vandkvaliteten på Fusager Vandværk
    • Resume

      Indholdet af pesticidet hexazinon i drikkevandet fra Fusager Vandværk er faldet fra 0,25 µg/l i 2013 til 0,13 µg/l i 2016 – grænseværdien er 0,1 µg/l.

       

      På baggrund af de nye analyseresultater har Natur- og Miljøklagenævnet anmodet Kommunen om at tage stilling til, om de nye oplysninger giver anledning til at ændre vurdering i sagen, og derfor har nævnet ophævet påbuddet om at forbedre vandkvaliteten på Fusager Vandværk og hjemvist sagen til fornyet behandling.  

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forvaltningen følger udviklingen af pesticidindholdet i drikkevandet, ved at vandværket  foretager en ny analyse igen om 3 år.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 11. august 2011 (sag nr. 121), at der blev gennemført en undersøgelse af pesticider på de ikke almene vandværker, som forsyner 3-9 ejendomme.

       

      Analyser fra 2013 viste, at vandkvaliteten på Fusager Vandværk ikke kan overholde kvalitetskravet med hensyn til pesticidet hexazinon, og på den baggrund blev vandværket påbudt at tilslutte sig Viborg Vand A/S. Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 19. juni 2014 (sag nr. 13).

       

      Afgørelsen blev påklaget af Fusager vandværk, og Natur- og Miljøklagenævnet ophævede i august 2014 påbuddet, da det blev vurderet, at afgørelsen var i strid med Viborg Kommunes vandforsyningsplan.

       

      Vandværket blev efterfølgende i april 2016 påbudt at forbedre vandkvaliteten og anbefalet at slutte sig til Viborg Vand A/S. Dette påbud blev også påklaget til klagenævnet, som nu har hjemvist sagen til fornyet behandling, så Viborg Kommune kan tage stilling til, om de nye faktiske oplysninger giver anledning til en anden vurdering i sagen (bilag 2).

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Under klagenævnets behandling af sagen fik Fusager Vandværk foretaget yderligere en analyse for pesticidet Hexazinon, der viser, at indholdet er faldet fra 0,25 µg/l i 2013 til 0,13 µg/l i 2016. Grænseværdien er 0,1 µg/l (bilag 1). Der er således næsten tale om en halvering i løbet af en 3-årig periode.

       

      Viborg Kommune blev af klagenævnet bedt om at forholde sig til de nye oplysninger, og om disse giver anledning til at ændre vurdering i sagen.

       

      Forvaltningen svarede, at vi forventede sagen ville blive behandlet på næstkommende Klima- og Miljøudvalgsmøde, og på den baggrund hjemviste klagenævnet sagen til fornyet behandling (bilag 2).

       

      Vurdering

      I Naturstyrelsens vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der nævnt forskellige reaktionsmuligheder, som kommunen har ved utilfredsstillende vandkvalitet – lige fra accept af overskridelse til stop for indvinding af vand. 

       

      I Viborg Kommunes varsling af påbud om at forbedre vandkvaliteten på Fusager Vandværk kom Forvaltningen med eksempler på løsningsmuligheder og kommenterede på de eventuelle problematikker, disse medfører (bilag 3).

      På baggrund af en konkret vurdering blev det anbefalet, at ejendommene under Fusager Vandværk tilsluttede sig enten Viborg Vand A/S eller Sparkær Vandværk.

       

      Med de nye oplysninger og den seneste analyse for hexazinon er det forvaltningens vurdering, at vandkvaliteten på Fusager vandværk kan overholde gældende grænseværdier indenfor en kort årrække.

             

       

      Alternativer

      Klima- og Miljøudvalget fastholder, at Fusager Vandværk skal påbydes at forbedre vandkvaliteten inden en given fastsat frist.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 6 Godkendelse af takster for ledningsført vand, Energi Viborg Vand
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 5. januar 2016 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets takster for ledningsført vand for 2017.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2017 for godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster for 2017 godkendes               

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Taksterne for ledningsført vand fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Forsyningssekretariatet har den 14. december 2016 sendt afgørelse om økonomisk regulering og indtægtsramme for 2017 til Energi Viborg Vand A/S. Af afgørelsen fremgår, at indtægtsrammen fastsættes til 45.674.938 kr. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen er begrænset til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende eller afvise den indstillede takst. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse især vandforsyningsloven.

       

      Selskabet budgetterer med en indtægt på 42.176.600 kr. inklusiv tilslutningsbidrag, m.v. Selskabets budgetterede indtægter er således 3.498.338 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og den statslige vandafgift.

        

      På baggrund af det lagte budget har Energi Viborg Vand A/S besluttet, at taksterne for ledningsført vand nedsættes i forhold til 2016.

      Taksten for ejerboliger er: 

      ·           4,80 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

       

      Alle takster fremgår af bilag 1.


      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 

      ·           drift og indvinding

      ·           administration

      ·           henlæggelser til ny investeringer

       

      Forvaltningen vurderer, at taksterne for ledningsført vand for 2017 er fastsat i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven. Det vurderes, at der med de takster, vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk, og at den fastsatte indtægtsramme og princippet om, at økonomien i almene vandforsyninger skal hvile i sig selv, er overholdt.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Taksterne for ledningsført vand gælder for 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet

    • Bilag

  • 7 Tidsplan for drikkevandsindsatsplaner
    • Resume

      Statens nationale kortlægning af grundvand og drikkevandsressourcer blev afsluttet med udgangen af 2015.

       

      Det fremgår af Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (2008/1 LSV 47, § 24, stk. 2, samt § 3, stk. 6, at kommunerne med baggrund i den nationale kortlægning skal være færdige med 1. generation af  drikkevandsindsatspaner 2 år, efter at den nationale kortlægning er afsluttet, altså med udgangen af 2017. Planerne udarbejdes for at sikre rent drikkevand ved alle almene vandforsyninger.

       

      Forvaltningen fremlægger på den baggrund en samlet tidsplan for udarbejdelse af kommunes drikkevandsindsatsplaner.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1.    at Klima- og Miljøudvalget tager den beskrevne tidsplan til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget tog den beskrevne tidsplan til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Inddragelse og høring

      Tidsplanen for Forvaltningens indsatsplaner har været forelagt Grundvandsforum på mødet d. 7. november 2016, samt i de lokale eksterne arbejdsgrupper, hvor landbruget og andre interessenter har været repræsenteret.

       

       

      Beskrivelse

       

      Regelgrundlag

      Forvaltningen skal efter Bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016 om indsatsplanlægning udarbejde indsatsplaner for alle kommunens almene vandværker.

       

      Omfang

      Viborg Kommune har i alt 75 almene vandværker og p.t. har Forvaltningen udarbejdet drikkevandsindsatsplaner for i alt 24 vandværker, hvoraf de 11 vandværker p.t. er i offentlig høring og forventes vedtaget i juni 2017. Indsatsplaner for de resterende 51 vandværker forventes udarbejde i perioden 2017-2019. (jf. bilag 1 - Tidsplan). De 75 vandværker er puljet i alt 11 delområder, som hver indeholder mellem 2-13 almene vandværker (jf. bilag 2 - Kortoversigt).

       

      Derudover vil der løbende være en opgave med at opdatere gældende planer med en fast kadence hver 6. år.

       

      Finansiering

      Udarbejdelsen af indsatsplanerne finansieres overordnet af de midler vandværkerne opkræver pr. kubikmeter indvundet vand, som Staten efterfølgende omfordeler til kommunerne via DUT-princippet.

       

      Den nuværende aftale mellem KL og Staten om finansieringen udløber med udgangen af 2017. Der forventes indgået en ny aftale, der skal sikre ressourcer til vedligeholdelse og revision af planerne, men pt. er den økonomisk ramme ukendt.

       

       

      Alternativer

      Området tilføres yderligere ressourcer således, at tidsplanen for gennemførelse af drikkevandsindsatsplanerne afkortes.

       

      Som en konsekvens heraf vil andre opgaver indenfor området skulle nedprioriteres tilsvarende.

       

       

       

      Tidsperspektiv

      Arbejdet afsluttes med vedtagelse drikkevandsindsatsplaner for Knudby-Sparkær med udgangen af 2019. Detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.

       

      Dermed vil udarbejdelsen af 1. generation af drikkevandsindsatsplaner i kommunen være forsinket to år i forhold til den nationale planlægning. Baggrunden for forsinkelsen er bl.a tids- og ressourceforbrug til at supplere og kvalitetssikre det nationale datagrundlag i et område og gennemføre det tekniske og administrative udredningsarbejde, der ligger til grund for den politiske beslutning af ”Ny Viborg-model”. Forvaltningen vurderer, at forsinkelsen ikke har væsentlige konsekvenser.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske forhold

      Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg Kommune. Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.

       

      Retsvirkning – Vandforsyningslovens § 13c:

      ”Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.

      Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a. ”

       

       

      Planmæssige forhold

      Drikkevands-indsatsplaner hører til kategorien af sektorplaner. Kommunens øvrige planer skal være i overensstemmelse med indsatsplanen.

      Aftaler efter indsatsplanen skal godkendes af kommunen for at sikre, at de ikke strider imod indsatsplanen eller besværliggør gennemførelsen af den.

      I de tilfælde hvor indsatsplanen berører forhold, der er omfattet af kommune- og lokalplaner, skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem indsats-, kommune- og lokalplaner, idet disse planer også skal være i overensstemmelse med de statslige vandplaner og ikke må besværliggøre gennemførelsen af vand-, natur- og indsatsplaner.

    • Bilag

  • 8 Viborg Kommunes deltagelse i EU-LIFE integreret projekt: ”Landmanden som naturforvalter” (bevillingssag)
    • Resume

      Ansøgning til EU-Kommissionen om EU-LIFE-IP-projektet ”Landmanden som naturforvalter” skal afleveres til EU-Kommissionen senest den 24. april 2017 med officielle tilkendegivelser om støtte fra de deltagende kommuner m.m.

       

      Det samlede budget til LIFE-IP-projektet er på ca. 125 mio. kr., hvoraf EU-finansieringen er 60%, op til 75 mio. kr. Viborg Kommunes bidrag til projektet beløber sig til maksimalt 3,3 mio. kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

       

      1. at Viborg kommune som partner indgår i ansøgningen til EU-Kommissionen om EU-LIFE-IP-projektet ”Landmanden som naturforvalter”

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.580.000 kr. til kontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreå-dalen” med rådighedsbeløb i 2018 idet rådighedsbeløbet i 2018 på 1.580.000 kr. afsættes på anlægsbudgettet i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2018-21

       

      3. at udgiften på 1.580.000 kr. i 2018 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på kontoen ” Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” i 2018.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Viborg kommune som partner indgår i ansøgningen til EU-Kommissionen om EU-LIFE-IP-projektet ”Landmanden som naturforvalter”,

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.580.000 kr. til kontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreå-dalen” med rådighedsbeløb i 2018 idet rådighedsbeløbet i 2018 på 1.580.000 kr. afsættes på anlægsbudgettet i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2018-21, og

       

      3. at udgiften på 1.580.000 kr. i 2018 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på kontoen ” Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” i 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. januar 2015 (sag nr. 17), at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for et naturgenopretningsprojekt i Nørreå-dalen, finansieret af EU-LIFE-midler.

       

      Der er på anlægsbudgettet for 2017-2020 afsat 2.030.000 kr. i hvert af årene 2017-2019 (i 2017 niveau) til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning, bl.a. i Nørreå-dalen.

       

      Som opfølgning på dette besluttede Klima- og Miljøudvalget på sit møde den 1. september 2016 (sag nr.6) at frigive 1.500.000 kr. til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til forundersøgelse og realisering af lavbundsprojekter og vådområdeprojekter, projektforberedende aktiviteter knyttet til EU-LIFE-IP-projektet, og udarbejdelse af et oplæg til en helhedsplan for Nørreå-dalen.

      Sagen blev videresendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget og godkendt af Byrådet den 21. september 2016 (sag nr.13).

       

      Ved udvalgets behandling af sagen den 1. september 2016 blev det foreslået at anvende de resterende reserverede midler som medfinansiering af EU-LIFE-IP-projektet og en realisering af en ådalsplan for Nørreådalen. Når et udkast til projektbeskrivelse for EU-LIFE-IP-projektet og dermed rammerne for Viborg Kommunes deltagelse og medfinansiering lå klart, sammen med et udkast til en ådalsplan for Nørreåen, skulle der udarbejdes et oplæg til politisk beslutning om anvendelsen af de resterende midler.

       

       

      Inddragelse og høring

      Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Agri Nord, Kødkvægforeningen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, SEGES og kommunerne. Projektets enkeltelementer er baseret på frivillighed og vil blive gennemført med samme grad af lodsejerinddragelse og høringer som ved andre lignende aktiviteter. Derudover vil projektet afholde offentlige ture og møder, oprette grupper til udveksling af erfaringer med naturpleje samt afholde temamøder med lodsejere, interesseorganisationer og andre lokale interessenter.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund og indsatser

      Forvaltningen har sammen med 7 andre kommuner (Jammerbugt, Mariagerfjord, Randers, Rebild, Skive, Vesthimmerland, og Aalborg), landboforeninger, forskningsinstitutioner og Naturstyrelsen siden slutningen af 2015 deltaget i forberedelsen af ansøgning om et integreret EU-LIFE-projekt fokuseret på de himmerlandske ådale. Projektet har titlen ”Landmanden som naturforvalter”.

       

      Projektet tager udgangspunkt i Natura 2000-planerne for 11 Natura 2000-områder i Himmerland. EU’s LIFE-program støtter medlemslandene i arbejdet med at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. At projektet er integreret betyder, at andre finansieringskilder såsom eksisterende tilskudsordninger, for eksempel indenfor EU’s Landdistriktsprogram til vådområder, lavbundsprojekter, hegning og afgræsning, i videst muligt omfang skal bringes i spil.

       

      Lodsejernes deltagelse vil bygge på frivillighed ligesom ved projekter under Landdistriktsprogrammet.

       

      Projektet fokuserer på at sikre større, mere sammenhængende og dermed mere økonomisk rentable forvaltningsenheder på tværs af forskellige naturtyper og ejerforhold.

       

      Projektets virkemidler omfatter blandt andet:

      ·           jordfordeling,

      ·           etablering af græsningslaug,

      ·           rydning,

      ·           etablering af hensigtsmæssig hydrologi,

      ·           udvikling af maskiner og metoder til høst og afsætning af biomasse på våde enge,

      ·           udvikling af forretningsmodeller for afsætning af ”naturkød” og andre produkter fra naturplejen.

       

      Projektet vil også tilstræbe at udvikle og afprøve nye tilskudsordninger i samarbejde med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) med henblik på at mindske de administrative barrierer for landmændene.

       

      Derudover indeholder projektet et væsentligt element af kapacitetsopbygning og videndeling på tværs af kommuner, organisationer og andre aktører. Der er endvidere tilknyttet et forskningselement, der både overvåger projektets effekt på bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, måler på den socio-økonomiske effekt af projektet i projektområderne og genererer ny viden om forvaltningsmetoder og samspillet mellem klimatilpasning og naturforvaltning.

       

      Indledende EU-godkendelse

      I september 2016 blev der indsendt en såkaldt ”Concept Note” (bilag 1), der beskriver projektkonceptet i overordnede vendinger, til EU-Kommissionen. Kommissionen godkendte projektkonceptet i december 2016, og der er siden arbejdet videre med den egentlige ansøgning, som skal fremsendes til EU-Kommissionen i april 2017.

       

      Interesser for landbruget

      ”Landmanden som naturforvalter” er en, også i økonomisk henseende, attraktiv mulighed for kommunen til at medvirke til at tilføre økonomisk værdi til marginaljorde og gøre naturpleje til en attraktiv driftsgren for landmændene, og til, i samarbejde med en række centrale aktører, at se indsatsen i Natura 2000-områderne i et større perspektiv. Viborg Kommune har arealer i 8 Natura 2000-områder, hvoraf 5 er med i projektet. At deltage i projektet vil således også give et betydeligt bidrag til kommunens opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Miljømålsloven/Natura 2000-planerne.

       

      Med målsætningen om at gøre naturpleje til en økonomisk rentabel driftsgren er det integrerede EU-LIFE-projekt en god mulighed for at bringe mange forskellige aktører på banen i bestræbelserne på at gøre det mere attraktivt for landmænd og lodsejere at medvirke til naturpleje. I modsætning til de mere traditionelle EU-LIFE-projekter, som oftest fokuserer på at forbedre bevaringstilstanden for nogle få arter og/eller naturtyper i udvalgte Natura 2000-områder, har dette projekt en indbygget mulighed for at fjerne barrierer for naturpleje og optimere effekten af eksisterende tilskudsordninger og andre finansieringskilder. Projektets aktiviteter skal således også søge synergi med vandplanprojekter (vådområder og vandløbsrestaurering m.v.) samt klimatilpasning.

       

      Projektets geografiske omfang

      I projektet indgår samlet set ca. 32.600 ha, hvoraf 10.700 ha er beliggende i Viborg Kommune. Med ca. 33% af projektarealet er Viborg således den kommune med det markant største projektareal. Heraf udgør arealer i Nørreådalen, Skals Å-dalen og Simested Å-dalen langt størstedelen. Projektet er opdelt i 4 faser. I den første fase, som strækker sig fra oktober 2017 til udgangen af 2019, fokuseres der på forundersøgelser, interessekortlægning samt planlægning af projekttiltag. Heri indgår undersøgelser m.m. i Nørreå-dalen med henblik på udarbejdelse af en ådalsplan, hvis gennemførelse påbegyndes i en senere fase af projektet.

       

      Overordnet projektøkonomi

      EU-Kommissionen har reserveret 10 mio. euro (75 mio. kr.) til et integreret dansk naturprojekt i ansøgningsrunden i 2017. Der er ikke andre danske projekter, der søger i denne omgang. Kommissionen har dog gjort opmærksom på, at der i 2017 er budget til finansiering af 8 projekter i alt, og at Kommissionen i december har godkendt 18 projektkoncepter, der kan arbejdes videre med.

       

      Integrerede LIFE-projekter finansieres i forholdet 60:40, dvs. 40% af finansieringen skal være national medfinansiering. Det samlede budget kan således nå op på ca. 125 mio. kr. I forbindelse med Concept Noten blev der beskrevet en samlet økonomi på ca. 156 mio. kr., som siden er skaleret ned til 125-130 mio. kr.

       

      Den nationale medfinansiering tænkes tilvejebragt på følgende måde:

      ·           Staten har i naturpakken afsat 33 mio. kr.

      ·           Fondsmidler fra 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Naturfond bidrager med 9-21,5 mio. kr., alt efter størrelsen af det endelige samlede budget for projektet

      ·           Kommunerne anmodes om samlet at bidrage med 8 mio. kr.

       

      Bidraget fra kommunerne kan bestå både af medarbejdertimer og anden medfinansiering af projektets aktiviteter.

       

      Det er en vigtig forudsætning for projektet, at de eksisterende helt eller delvist EU-finansierede tilskudsordninger benyttes i videst muligt omfang. Derfor vil en stor del af projektets aktiviteter blive finansieret af Landdistriktsprogrammet (vådområder, lavbundsprojekter, tilskud til hegning og afgræsning i Natura 2000-områder, m.v.). Opnåelse af disse tilskud kræver dog en del forarbejde i form af udarbejdelse af ansøgninger m.m., som projektet skal bære udgifterne til. Derudover vil projektet kunne finansiere de aktiviteter, der ikke kan opnå tilskud fra eksisterende ordninger, men som vurderes at være vigtige for projektets effekt og gennemførelse. Her tænkes der både på forbedrede hydrologiske forhold i rigkær og kildevæld, udarbejdelse af områdeplaner og hydrologiske modeller, etablering af hjælpecenter for naturpleje, med meget mere.

       

      Projektet vil således målrette kommunernes indsats for udnyttelse af de eksisterende tilskudsordninger. Samtidig giver projektet øgede muligheder for at gennemføre indsatser, der ikke er omfattet af en tilskudsordning, herunder adgang til fondsmidler, som kan være målrettet særlige lokaliteter eller fagområder.

       

      Viborg Kommunes økonomiske bidrag til projektet

      Ved Klima- og Miljøudvalgets behandling af sagen 1. september 2016 (sag nr. 6) blev det godkendt, at forvaltningen i 2016 anvendte 1.500.000 kr. til bl.a. projektforberedende aktiviteter til EU-LIFE-projektet og udarbejdelse af et oplæg til helhedsplan for Nørreå-dalen.

       

      Midlerne anvendt til projektforberedende aktiviteter består primært af medarbejdertimer. To af forvaltningens medarbejdere blev fra 1. oktober 2016 frikøbt af Naturstyrelsen til at medvirke i en skrivegruppe, og forvaltningen får refunderet lønudgifter for perioden 1. oktober til aflevering af projektansøgningen i april 2017. De projektforberedende aktiviteter er stort set udgiftsneutrale.

       

      Bidraget fra de enkelte kommuner er beregnet med udgangspunkt i kommunens arealmæssige andel af områder, der indgår i projektet. Viborg Kommunes bidrag udgør på det grundlag maksimalt 3,3 mio. kr.

       

      Af de midler inkl. løn Viborg Kommune har afsat til Natura 2000-indsatsen, vandplanindsatsen og lavbundsprojekter, vil 215.000 kr. årligt, i alt 1,72 mio. kr. over 8 år, kunne indgå som medfinansiering af projektet. Den resterende del af Viborg Kommunes medfinansiering på 1,58 mio. kr. (i 2018 prisniveau) vil kunne afholdes af reservationen på anlægsbudgettet for 2018 til udtagning af lavbundsjorde og naturgenopretning.

       

      Tilknyttede aktiviteter

      Udarbejdelse og realiseringen af en samlet ådalsplan for Nørreådalen vil indeholde elementer og arealer, der ligger udenfor rammerne af EU-LIFE-projektet. Forvaltningen forventer, at disse aktiviteter kan finansieres dels af de resterende midler reserveret på anlægsbudgettet for hvert af årene 2017-19 til udtagning af lavbundsjorde og naturgenopretning, dels ved yderligere ekstern finansiering.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Ansøgningen om tilskud fra EU’s LIFE-program indsendes i april 2017, og der forventes en afgørelse omkring 1. oktober 2017. Projektet vil starte op umiddelbart efter tilsagn er modtaget. Projektet er delt op i 4 faser: Fase 1 (oktober 2017 – udgang 2019), Fase 2 (januar 2020 – udgang 2021), Fase 3 (januar 2022 – udgang 2023) og Fase 4 (januar 2024 – udgang 2025).

       

      I hver fase sker der en detaljeret planlægning af aktiviteterne i den kommende fase ud fra de erfaringer og resultater, der opnås i de foregående faser.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder som led i opfyldelsen af EU’s naturdirektiver (Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet). Målsætninger og rammer for implementeringen af direktiverne er fastsat i Miljømålsloven. For at opfylde EU’s målsætning om gunstig bevaringsstatus for en række arter og naturtyper har Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet en Natura 2000-plan for hvert område.  Ansvaret for implementering af planerne er fordelt mellem kommunerne for de privatejede arealer og statslige myndigheder for de statsejede arealer. Kommunerne har på baggrund af de statslige planer udarbejdet endelige forslag til kommunale Natura 2000-handleplaner, der forventes behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 23. marts 2017.

       

      I perioden 2016-2021 er der, ud over fortsættelse af arbejdet fra den forrige periode med at sikre naturplejen, fokus på at påbegynde en indsats for at forbedre naturen gennem sammenkædning af eksisterende og sårbar natur, sikre en indsats mod invasive arter samt målrettet at forbedre levesteder for bl.a. truede ynglefugle.

       

      For Natura 2000-områderne nr. 15, 18, 22, 30, 33, 222 og 223 fremgår det af planerne, at Naturstyrelsen forbereder og igangsætter et integreret LIFE-projekt i en række ådale med henblik på at forbedre plejemulighederne ved at skabe sammenhæng mellem arealer med overdrev, kildevæld og rigkær. Naturtyperne rigkær, kildevæld og overdrev betragtes som truede naturtyper, da de både på nationalt plan og på europæisk niveau har haft en stor tilbagegang og har ugunstig bevaringsstatus. De samme kommuner, som har arealer i de 7 Natura 2000-områder nævnt ovenfor, har også væsentlige forekomster af rigkær og kildevæld i Natura 2000-områderne 32, 37, 38 og 39, og disse er derfor også taget med i projektet. På landsplan dækker projektet en stor del af disse naturtyper.



      Naturtype

      Ha på landsplan

      Ha i projektområde

      % i projektområde

      Kilder

      360

      187

      52

      Rigkær

      2953

      900

      30

      Overdrev

      5886

      712

      12


      Projektet er således allerede indskrevet i eksisterende og vedtagne planer og vil udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU’s naturdirektiver på regionalt og nationalt plan.

    • Bilag

  • 9 Ekstern medfinansiering af Trækstiprojekt (bevillingssag)
    • Resume

      Partnerskabsprojektet om Trækstien ved Bjerringbro har opnået ekstern medfinansiering fra forskellig side til realisering af projektet.

       

      Med den opnåede eksterne medfinansiering ønskes bevilling og rådighedsbeløb forhøjet med 1.466.900 kr. i såvel udgifts- som indtægtsbevillling.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Etablering Pramdragerstien Kjælling til Engvej” forhøjes med 1.466.900 kr. med rådighedsbeløb i 2017

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 1.466.900 kt. til kontoen ” Etablering Pramdragerstien Kjælling til Engvej” med rådighedsbeløb i 2017

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Etablering Pramdragerstien Kjælling til Engvej” forhøjes med 1.466.900 kr. med rådighedsbeløb i 2017, og

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 1.466.900 kt. til kontoen ” Etablering Pramdragerstien Kjælling til Engvej” med rådighedsbeløb i 2017

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Sagen om renovering af Trækstien blev sidst behandlet i Klima- og Miljøudvalget den 26. maj 2016 (sag nr. 9) og senere i Byrådet den 15. juni 2016 (sag nr. 17), hvor status og plan for Trækstiprojektet blev godkendt, og bevilling på 1.500.000 kr. blev frigivet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Projektet gennemføres i et bredt funderet Grønt Partnerskab i samarbejde med lokale organisationer og interessenter.

       

       

      Beskrivelse

      Partnerskabsprojektet om Trækstien ved Bjerringbro havde på tidspunktet for den seneste politiske behandling maj-juni 2016 opnået tilsagn på støtte fra Naturstyrelsen og Friluftsrådet på hhv. 200.000 kr. og 266.900 kr. og var i gang med at søge andre medfinansieringsmuligheder.

       

      Senere på året fik Viborg Kommune på vegne af partnerskabet tilsagn på støtte fra Bjerringbro Elværksfond på 1.000.000 kr., som blev offentliggjort på pressemøde den 2. november med deltagelse af borgmester Torsten Nielsen.

       

      Med tilskuddet fra Bjerringbro Elværksfond blev projektet endelig finansieret, og arbejdet mod realisering blev startet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsplanen, som blev godkendt af Byrådet den 15. juni 2016, følges, og projektet forventes dermed realiseret i løbet af foråret 2017 under forudsætning af godkendelse i Fredningsnævnet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Den opnåede eksterne medfinansiering skal anvendes som finansiering af projektet. Derfor ønskes bevilling og rådighedsbeløb forhøjet med 1.466.900 kr. i såvel udgifts- som indtægtsbevilling.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 10 Budget 2018-2021
    • Resume

      Der orienteres på mødet om årets budgetproces samt principper og spilleregler for budgetlægningen, som Byrådet vedtog på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3). Desuden udmeldes de økonomiske rammer, som udvalget skal udarbejde sit budgetforslag indenfor. I forhold til udvalgets egen budgetlægningsproces drøftes bl.a., hvordan denne skal tilrettelægges i forhold til møder og inddragelse af MED-system og andre interessenter i budgetlægningen. Endelig foretages en første prioritering af udvalgets eventuelle anlægsønsker med henblik på, at Forvaltningen kan udarbejde idéoplæg, der beskriver de enkelte anlægsønsker. Herunder drøftes forslag til finansiering af eventuelle anlægsønsker.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, tages til efterretning,

       

      2. at procesplanen for udvalgets egen budgetproces drøftes, og

       

      3. at det drøftes, hvilke anlægsønsker der skal arbejdes videre med og beskrives som idéoplæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

       

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, til efterretning samt drøftede procesplan for egen budgetproces.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede endvidere, at forvaltningen arbejder videre med de i bilag 3 beskrevne anlægsønsker.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning, der udgør de rammer, som udvalgene skal tilrettelægge deres budgetlægningsproces indenfor.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslaget til årets budgetproces er blevet drøftet i Hoved-MED på møde den 16. januar 2017.

       

       

      Beskrivelse

       

      Spilleregler for driftsbudgettet

      Udvalgene udarbejder budgetforslag inden for de udmeldte rammer, der er beregnet ud fra de principper, som er godkendt af Byrådet.

       

      Hvis et udvalg har budgetudfordringer, vil disse skulle finansieres inden for udvalgets eget budget. Der er ikke udpeget særlige budgetudfordringer, som kan rejses overfor Byrådet, hvilket hænger sammen med, at der ikke skabes et økonomisk råderum for Byrådet i årets budgetlægning.

       

      I budget 2017-20 blev der indlagt rammereduktioner på én procent i alle udvalgs servicerammer svarende til en reduktion på 36 mio. kr. årligt i 2018-20. Den ene halvdel af denne reduktion skulle finansiere budgetforliget og dermed sikre efterlevelse af Byrådets målsætning for kommunens likviditet, mens den anden halvdel skulle skabe et fremtidigt økonomisk råderum for Byrådet.

       

      Byrådet har besluttet at annullere rammereduktionen på én procent i udvalgenes servicerammer i 2018, så de enkelte udvalg ikke bliver pålagt at finde reduktioner i årets budgetlægning. I stedet er Forvaltningen blevet bedt om at udarbejde forslag til Økonomi- og Erhvervsudvalget om reduktioner for 18 mio. kr. i 2018 for at fremme effektiviseringsforslag, der går på tværs af udvalgsområder. Disse reduktioner skal sikre, at der fortsat er finansiering af det budgetforlig, som blev vedtaget sidste år. Hvis udvalgene selv finder effektiviseringer i 2018, vil gevinsterne herved tilfalde de enkelte udvalgsområder fremfor at skabe et råderum for Byrådet.

       

      I overslagsårene 2019-21 er udvalgenes servicerammer fortsat reduceret med en procent årligt, jf. Byrådets effektiviseringsstrategi. Effektiviseringsstrategien har som målsætning, at der skal realiseres en årlig effektiviseringsgevinst på minimum én procent af serviceudgifterne for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer.

       

      Budgetrammer i budget 2018-21

      Byrådet godkendte på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3) principper for fastsættelse af budgetrammer. På baggrund af disse principper har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor.

       

      Tabel 2. Budgetrammer for serviceområderne i budget 2018-2021*

      (i mio. kr., 2018-pl)

      2018

      2019

      2020

      2021

      Plan-, natur- og miljøområdet

      13.738

      13.574

      13.411

      13.250

      I alt

      13.738

      13.574

      13.411

      13.250

      * Rammerne korrigeres i marts/april med nyt pris- og lønindeks fra KL, og de korrigeres løbende ift. nye Byrådsbeslutninger.

       

      Budgetprocessen

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Byrådet godkendte på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3). Efter procesplanen færdiggør udvalgene i maj deres driftsbudget, mens anlægsbudgettet færdiggøres i juni.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv inden for denne tidsramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen. Hvert udvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på deres respektive områder.

       

      På baggrund af den fælles procesplan er der udarbejdet en mere detaljeret procesplan for Klima- og Miljøudvalget. Procesplanen kan ses som bilag 1.

       

      Drøftelse af udvalgets politiske målsætninger

      Udvalgene tilrettelægger selv, hvornår på året i perioden januar-oktober de vil drøfte deres politiske målsætninger herunder effektmål. Det er således op til det enkelte udvalg, om drøftelsen af målsætninger skal ske i sammenhæng med budgettet.

       

      Det foreslås, at Klima- og Miljøudvalget drøfter målsætninger i forbindelse med behandling af driftsbudget på møderne den 27. april og 1. juni 2017, hvilket er indarbejdet i procesplanen for budgetlægningen.

       

      Når det endelige budget er vedtaget, vil Forvaltningen indarbejde de politiske målsætninger og effektmål i budgetbemærkningerne.

       

      Anlægsønsker

      På mødet drøftes forslag til projekter, der kan indgå som anlægsønsker i budgetlægningen.  Anlægsønskerne skal beskrives som idéoplæg frem mod Byrådets budgetforhandlinger og senest godkendes i juni 2017 sammen med udvalgets forslag til basisanlægsbudget.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget følgende spilleregel for anlæg:

      ·           Udvalgene kan foreslå nye anlægsønsker i hele budgetperioden inden for uændrede rammer i hvert budgetår.

      Det betyder, at nye anlægsønsker skal være fuldt finansierede af bortfald eller reduktion af eksisterende anlægsprojekter inden for det enkelte udvalg, så udvalgets anlægsramme er uændret i hvert budgetår.

       

      De restriktive krav skyldes dels, at der allerede er vedtaget et stort anlægsprogram og dels, at der fortsat forventes stramme rammer for kommunernes anlægsudgifter i 2018. I de seneste to år har der været budgetteret anlægsudgifter for henholdsvis en 6-årig periode i budget 2016 og en 5-årig periode i budget 2017. I budget 2018 er der igen tale om en normal 4-årig budgetperiode for anlæg.

       

      Udvalget anmodes om at fremkomme med evt. forslag til anlægsinvesteringer på mødet.

       

      Det vedtagne anlægsbudget for 2017-2020 kan ses som bilag 2.

       

      Bemærkninger til nye anlægsønsker fremgår af bilag 3.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Byrådet godkendte på mødet den 25. januar 2017 (sag nr. 3). Efter procesplanen skal Klima- og Miljøudvalget senest færdiggøre budgetforslaget for drift på mødet den 1. juni 2017, og budgetforslaget for anlæg den 22. juni 2017.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 11 Økonomisk ledelsesinformation ultimo januar 2017
    • Resume

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2017

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2017.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Ledelsesinformationen pr. 31. januar 2017, der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1), kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 12 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 13 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-03-2017

      Orientering om forslaget til ny Planlov skubbes til kommende møde.

       

      Udvalget ønsker på et kommende møde en orientering om vandforsyningsstruktur, lovgrundlag og kontrol.

       

      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterede om tomgangsregulativ.

       

      Dansk Affaldsforening holder konference og årsmøde i Vejle Musikteater den 31. maj-1. juni 2017 – påføres mødeliste.

    • Sagsfremstilling

      Orientering om forslag til ny Planlov

      Der gives på mødet en kort orientering om forslaget til ny Planlov (Planchef Karl Johan Legaard).

       

       

      Coast to Coast Climate Challenge
      Forvaltningen vil på mødet give en kort orientering om deltagelse i EU-LIFE-projektet Coast to Coast Climate Challenge.

       

       

      Afgørelser fra klagenævn (fast punkt)

       

      ·           Miljøgodkendelse stadfæstet i Natur- og Miljøklagenævnet

      Forvaltningen godkendte i maj 2016 et tillæg til miljøgodkendelse til en udvidelse af en malkekvægsbesætning på Nordre Ringvej 19, 8800 Viborg.

       

      Afgørelsen blev påklaget af en nabo, som bor ca. 270 m øst for anlægget. Klagen vedrører nabogener i form af lugt, fluer, støj, trafik, landskabelig påvirkning, værdiforringelse af ejendom m.v. Klagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2016, sag nr. 8.

       

      Natur- og Miljøklagenævnet har nu stadfæstet Viborg Kommunes afgørelse i sagen.

       

       

      ·           Afgørelse (påbud) stadfæstet i Natur- og Miljøklagenævnet

      Forvaltningen udstedte den 16. september 2015 et påbud om at slutte ejendommen Fristrup Nørremark 3, Klejtrup, 9500 Hobro, til Klejtrup Vandværk på grund af et forhøjet nitratindhold i ejendommens egen vandforsyning.

       

      Afgørelsen blev påklaget af ejendommens ejer. Natur- og Miljøklagenævnet har i afgørelse af 16. januar 2017 afvist klagen.

       

      Administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet på ejendomme med egen vandforsyning blev vedtaget på Klima- og Miljøudvalgets møde den 3. juni 2010, sag nr. 69.