Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 02-11-2017

Referat

  • 1 Valg af løsninger for spildevandsprojekt i Bjerringbro
    • Resume

      Der er vurderet behov for omlægning/renovering af kloaksystemet i et fælleskloakeret opland i Bjerringbro.

       

      Klima- og Miljøudvalget har ønsket, at mulighederne for at anvende LAR-løsninger i forbindelse med omlægning og renovering af kloaksystemet skulle undersøges.

       

      Resultatet af undersøgelserne fremlægges med henblik på valg af løsninger for spildevandsprojektet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der vælges traditionel separatkloakering i delområde 1 og 2,

       

      2. at der vælges en LAR-løsning i delområde 3.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt under forudsætning af at høring i Teknisk Udvalg og hos Energi Viborg Ikke giver anledning til bemærkninger. 

       

      Der blev på mødet udleveret et bilag med tegninger og oversigtskort (vedlagt som bilag 5).

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 25. februar 2016 (sag nr. 7) at udsætte beslutning om Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2014-2018 til kommende møde med henblik på at undersøge mulighed for LAR-løsninger.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 3. november 2016 (sag nr. 8), at uafklarede spørgsmål i forhold til LAR-løsninger skulle undersøges.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Energi Viborg Vand A/S har vurderet behov for omlægning/renovering af kloaksystemet i et fælleskloakeret opland i Bjerringbro. Det drejer sig om et område ved Angelkær, Angelkærvej, Kirketoftvej, Nørregade og Skovbakkevej samt enkelte ejendomme på Blåbærvej, Heden, Hedevej og Markedsgade. Oversigtskort fremgår af bilag 1. 

       

      I forbindelse med udvalgets beslutning om at arbejde videre med LAR-løsninger blev det samtidig besluttet, at en række uafklarede spørgsmål skulle afklares:

      ·           Kan der opnås tilstrækkelig tilslutning fra private grundejere til at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand?

      ·           Kan private grundejere forpligtes til at udtræde af kloakfællesskab, efter at tillæg til spildevandsplanen er endeligt vedtaget på baggrund af tilkendegivelse om udtræden?

      ·           Vil nedsivning af vejvand påvirke grundvandskvaliteten i området?

      ·           Er det muligt at udlægge tilstrækkelige nedsivningsarealer i vejene i området?

      ·           Giver den samlede økonomi i kloakprojektet mulighed for, at Energi Viborg Vand A/S kan tilbagebetale tilslutningsbidrag i forbindelse med udtræden af kloakfællesskab?

      ·           Hvilke udgifter vil være forbundet med etablering af nedsivningsanlæg til nedsivning af vejvand?

       

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S afklaret ovenstående spørgsmål. Som en del af dette arbejde er der udarbejdet følgende rapporter/notater:

      ·           Nedsivningsmuligheder for vejvand, Idekatalog (bilag 2)

      ·           Nedsivningsmuligheder for vejvand i Bjerringbro, Skitseprojekt (bilag 3)

      ·           Nedsivningsmuligheder for vejvand, Vurdering af vandspejlsændringer (bilag 4)

       

      Udtræden af kloakfællesskab

      Energi Viborg Vand A/S har beregnet, hvor mange ejendomme i de enkelte delområder, der skal udtræde af kloakfællesskab for at skabe tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende kloaksystem. På baggrund af erfaringer fra Hald Ege, hvor der er givet mulighed for at udtræde af kloakfællesskab, er det sandsynligt, at der kan opnås tilstrækkelig tilslutning, hvis der afsættes ressourcer til information og vejledning af borgerne i områderne.

       

      Den nuværende lovgivning giver ikke mulighed for at forpligte grundejerne i eksisterende fælleskloakeret opland til at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand. 

       

      Energi Viborg Vand A/S har vurderet, at der er grundlag for at tilbagebetale tilslutningsbidraget for tag- og overfladevand til ejendommene i delområde 3. I delområde 2 vil Energi Viborg Vand A/S få store anlægsudgifter uanset valg af løsning, hvorfor der kun vil være grundlag for tilbagebetaling af 40% af tilslutningsbidraget svarende til ca. 10.000 kr. På grund af høj grundvandsstand skal der etableres separat regnvandssystem i delområde 1, og der vil således ikke være grundlag for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget. 

       

      Arealer til nedsivning

      På baggrund af rapporten ”Nedsivningsmuligheder for vejvand i Bjerringbro” (bilag 2) vurderes der mulighed for at udlægge tilstrækkelige nedsivningsarealer i området.

       

      Grundvand

      Der er ingen særlige drikkevandsinteresser i området, hvorfor det vurderes, at nedsivningen af regnvand fra området kan ske uden risiko for forurening af drikkevandressourcen.

       

      På grund af høj grundvandsstand i området omkring Skovbakkevej og Kirketoften er konsekvenserne ved øget nedsivning undersøgt (bilag 4). Undersøgelsen viser, at grundvandsstanden forventes at stige mellem 0,8 meter og 1,5 meter, hvis tag- og overfladevand nedsives i området ved LAR-løsninger. Øget nedsivning vil potentielt skabe problemer i dele af projektområdet, hvor grundvandet potentielt vil stige til mindre end 0,5 meter under terræn. Derudover forventes den klimabetingede grundvandsstigning at blive ca. 0,5 meter i Bjerringbro, hvilket yderligere vil skabe problemer med høj grundvandsstand.

       

      Økonomi

      Udgifter til anlæg og drift af anlæg til nedsivning af vejvand fra området er opdelt i tre delområder og sammenlignet med udgifter til traditionel omlægning til separatkloak. Grundejernes udgifter til omlægning på egen grund er ikke medtaget i nedenstående opgørelser.

       

      I opgørelserne er udgifter, som alene relaterer sig til afvanding af veje og fortove, pålagt Viborg Kommune, politikområdet Trafik, mens udgifter relateret til anlæg, som håndterer regnvand fra private matrikler i offentlige arealer, pålægges Energi Viborg Vand A/S.

       

      For at sammenligne den traditionelle løsning med alternativet er der kun medtaget entreprenørudgifter i nedstående opgørelse. Udgifter til byggeplads, projektering, udbud og tilsyn er ikke medtaget.

       

      Delområde 1, Kirketoften og Skovbakkevej

      Separatkloakering (traditionel)

      LAR-løsninger (alternativ)

      Viborg Kommune, politikområdet Trafik

      120.000 kr.

      606.000 kr.

      Energi Viborg Vand A/S

      2.601.000 kr.

      3.057.000 kr.

      Total, anlægsudgifter

      2.721.000 kr.

      3.663.000 kr.

       

       

       

      Viborg Kommune, politikområdet Trafik

      24.000 kr.

      672.000 kr.

      Energi Viborg Vand A/S

      8.100 kr.

      260.000 kr.

      Total, driftsudgifter1 

      32.100 kr.

      932.000 kr.

      1over 75 år omregnet til nutidsværdi.

       

       

      Delområde 2, Nørregade og Angelkær

      Separatkloakering (traditionel)

      LAR-løsninger (alternativ)

      Viborg Kommune, politikområdet Trafik

      40.000 kr.

      337.000 kr.

      Energi Viborg Vand A/S

      2.565.000 kr.

      2.565.000 kr.

      Total, anlægsudgifter

      2.605.000 kr.

      2.902.000 kr.

       

       

       

      Viborg Kommune, politikområdet Trafik

      5.900 kr.

      1.063.000 kr.

      Energi Viborg Vand A/S

      8.100 kr.

      26.000 kr.

      Total, driftsudgifter1 

      14.000 kr.

      1.089.000 kr.

      1over 75 år omregnet til nutidsværdi.

       

      Delområde 3 – Angelkærvej

      Separatkloakering (traditionel)

      LAR-løsninger (alternativ)

      Viborg Kommune, politikområdet Trafik

      10.000 kr.

      75.000 kr.

      Energi Viborg Vand A/S

       229.000 kr.

      238.000 kr.

      Total, anlægsudgifter

       239.000 kr.

      313.000 kr.

       

       

       

      Viborg Kommune, politikområdet Trafik

      2.400 kr.

      2.400 kr.

      Energi Viborg Vand A/S

      700 kr.

      800 kr.

      Total, driftsudgifter 

      3.100 kr.

      3.200 kr.

      1over 75 år omregnet til nutidsværdi.

       

      Øvrigt

      I forhold til traditionel separatkloakering kan valg af den alternative løsning med LAR-elementer skabe merværdi på en række områder – eksempelvis:

      ·           Hastighedsdæmpning eller anden trafikregulering,

      ·           Forskønnelse og rekreative elementer,

      ·           Mindsket belastning af Møllebækken.

       

      Forvaltningens vurdering

      På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det forvaltningens vurdering, at der ikke bør vælges en løsning, der skaber øget nedsivning af tag- og overfladevand i delområde 1. I dette delområde vil der være risiko for, at øget nedsivning vil forårsage stigende grundvandsstand, hvilket kan skabe problemer for grundejerne i området. Der anbefales derfor traditionel separatkloakering.

       

      Med hensyn til delområde 2 og 3 er det forvaltningens vurdering, at tag- og overfladevand kan afledes ved LAR-løsninger uden risiko for at skabe problemer med oversvømmelser i områderne og i overensstemmelse med spildevandsplanens serviceniveau.

       

      I delområde 2 vil der være store anlægsudgifter uanset valg af løsning, hvilket blandt andet skyldes, at forsyningen har kloakledninger liggende på privat grund, som skal sløjfes og erstattes af nye ledninger, der følger vejmatriklen. Dertil kommer betydelige driftsudgifter, som evt. kan begrænses, hvis der afsættes ressourcer til borgerinddragelse, således at en del af den daglige drift kan overlades til borgerne i området. Forvaltningen har ikke prissat den merværdi, som LAR-elementerne kan skabe i området. For delområde 2 anbefales traditionel løsning pga. nødvendig opgravning og udgifter til forbedring af kloaksystem fra opstrøms beliggende ejendomme samt en væsentlig driftsudgift.

       

      I delområde 3 er der kun begrænset forskel på omkostningsniveauet ved de to løsninger. På baggrund af merværdielementerne ved en LAR-løsning anbefales denne.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er ikke afsat midler til kommunens andel af spildevandsprojektet på anlægsbudgettet under Teknisk Udvalg, politikområdet Trafik.

       

      Mindre udgifter afholdes over driftsbudgettet. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Fremtidens regnvandshåndtering i Viborg Kommune
    • Resume

      Vi forventer, at fremtiden byder på store udfordringen med håndtering af vores regnvand. Klimaforandringerne forventes at skabe hyppigere og kraftigere nedbør, og investeringsbehovet til renovering og etablering af spildevandsanlæg forventes at stige meget kraftigt.

       

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt Energi Viborg Vand A/S’s bestyrelse har derfor igangsat et arbejde, der skal afdække mulighederne for at imødekomme de fremtidige udfordringer.

       

      Status for arbejdet præsenteres, og der ønskes en afklaring af udgangspunktet for at ændre regnvandshåndteringen i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2. 

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S havde den 1. juni 2016 fællesmøde om udfordringerne med håndtering af regnvand i Viborg Kommune. Det blev på mødet besluttet at igangsætte arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering” for at imødekomme udfordringerne i Viborg Kommune.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

       

      Status

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S nedsat en styregruppe og projektgruppe, der har arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering”. Der har i dette arbejde være fokus på alternative metoder til håndtering af regnvand ved lokal afledning (LAR) i modsætning til den traditionelle håndtering af regnvand i rør. Ambitionen er at anvende LAR-løsninger strategisk, så problemer med oversvømmelse mindskes. Samtidig skal valg af løsninger ses i et samlet perspektiv, så LAR-anlæg kombineres med andre funktioner.

       

      Øget lokal håndtering af regnvand vil have en række positive effekter som mindre belastning af kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn samt reduceret miljøbelastning af vandløb, søer og fjorde. Omvendt kan lokal afledning af regnvand øge problemer med stigende grundvandsstand samt risiko for forurening af drikkevandsressourcen. Generelt har området vist sig meget komplekst, da der er en lang række interesser, der skal tages hensyn til – eksempelvis økonomi, drift og ansvar for anlæg, der har flere funktioner. 

       

      Anlæg til lokal afledning af regnvand giver mulighed for at kombinere regnvandshåndtering med andre funktioner som leg i forbindelse med institutioner, trafikdæmpning, forskønnelse og rekreative elementer. Lokal afledning af regnvand kan derfor skabe merværdi i forhold til en traditionel løsning.

       

      Selvom der både i Viborg Kommune og i resten af landet er etableret en række LAR-anlæg, er erfaringerne med etablering og særligt drift over en længere årrække stadig begrænset. Alternative løsninger kræver derfor en højere grad af risikovillighed og koordinering, hvis potentialet for merværdi skal udnyttes.

       

      Ændret regnvandshåndtering - private og erhverv

      Lokal afledning er et af værktøjerne til at opfylde spildevandsplanens krav til ejendommenes afledning af regnvand (afløbskoefficient). Udover kravene i spildevandsplanen giver lovgivningen ikke mulighed for at stille yderligere krav til private og erhverv. Ændret håndtering af regnvand skal derfor ske frivilligt. Derfor er det vigtigt at gøre det lettere for private og erhverv at vælge den ”rigtige” løsning. Dette kan eksempelvis ske via vejledning, informationsmateriale og kampagner eller give mulighed for udtræden af kloakfællesskab.

       

      Ændret regnvandshåndtering – kommunens egne projekter

      Med hensyn til kommunens egne projekter og de projekter, som kommunen støtter, kan kommunen i højere grad overveje alternative løsninger og stille særlige og skærpede krav til regnvandshåndteringen. Kommunens egne projekter kan eksempelvis være nybygning/ombygning af kommunens egne bygninger, vejprojekter og byfornyelse. Derudover kan lokalplanlægning betragtes som et kommunalt projekt, hvor der vil være mulighed for at stille skærpede krav af klimamæssige hensyn.   

       

      Der kan således opstilles følgende scenarier for kommunens egne projekter og de projekter, som kommunen støtter:

       

      Scenarie 1 (krav)

      Der stilles krav om, at afledningen af regnvand fra kommunens egne projekter skal mindskes udover de allerede fastsatte krav til afløbskoefficienter. Alt regnvand skal derfor enten nedsives, fordampes eller forsinkes inden afledning til det offentlige kloaksystem.

       

      Samfundsøkonomisk forventes det, at kravet om alternative løsninger til håndtering af regnvand samlet set vil medføre reducerede omkostninger på grund af mindsket risiko for oversvømmelser, færre udgifter til kloakrenovering samt mindre belastning af vandmiljøet.

       

      I forhold til et konkret projekt må det forventes, at et skærpet krav vil medføre øgede udgifter for nogle projekter. Det vil være nødvendigt med en grundigere planlægning og koordinering, samtidig med at etableringen af LAR-anlæg typisk vil medføre øgede udgifter. Hvis potentialet for merværdi skal udnyttes, er det derudover vigtigt, at der afsættes yderligere tid til planlægning, brugerinddragelse osv. For andre projekter vil LAR-løsninger dog meget simpelt kunne sammentænkes med andre funktioner uden betydende merudgifter.  

       

      For at sikre, at der vælges de mest optimale alternative løsninger, er det desuden afgørende, at der fokuseres på at forbedre information og vejledning samt tekniske anvisninger og hjælpeværktøjer til kommunens og forsyningens medarbejdere.

       

      Hvis helt særlige forhold taler imod at vælge en alternativ løsning, bør der i dette scenarie gives mulighed for, at der undtagelsesvist kan vælges en traditionel løsning.

       

      Scenarie 2 (screening)

      Det gøres obligatorisk, at alle kommunens egne projekter skal screenes for at anvende alternative løsninger til håndteringen af regnvand. I forbindelse med screeningen skal de forskellige fagligheder i forvaltningen inddrages, så mulighederne for at kombinere LAR-anlæg med andre funktioner afdækkes.

       

      På baggrund af screeningen afvejes fordele og ulemper ved henholdsvis traditionelle og alternative løsninger, hvorefter projektejer tager stilling til valg af konkrete løsninger.

       

      Når screening gøres obligatorisk i forbindelse med opstart af et projekt, sikres det, at muligheder for alternative løsninger overvejes tidligt i projektet, hvilket er afgørende for at kunne finde frem til de mest optimale løsninger i forhold til funktion og økonomi.  

       

      Udover forbedret information og vejledning samt tekniske anvisning og hjælpeværktøjer vil der i dette scenarie være fokus på at udarbejde screeningsværktøjer, så screening af projekter sker på et ensartet grundlag.   

       

      Scenarie 3 (valgfrihed)

      Det gøres frivilligt for kommunens egne projekter at vælge den konkrete løsninger til håndtering af regnvand. Ud fra egen prioritering kan projektejer vælge en traditionel eller alternativ løsning indenfor de i øvrigt gældende rammer. 

       

      Når alternative løsninger gøres frivillige, må det forventes, at der for en lang række projekter fortsat vælges traditionelle løsninger, da de alternative løsninger kræver en højere grad af koordinering og risikovillighed. 

       

      Det frivillige scenarie vil derimod sikre, at der ikke vælges løsninger, der medfører øgede udgifter for kommunen. Omvendt vil der være risiko for, at der fortsat arbejdes med løsninger, der set fra et samlet samfundsøkonomisk synspunkt vil betyde øgede udgifter på grund af større risiko for oversvømmelse, øgede udgifter til kloakrenoveringer samt øget belastning af vandmiljøet.

       

      For at undgå tendensen til at vælge traditionelle løsninger ved frivillighed vil det være afgørende, at der ligesom scenarie 1 fokuseres på forbedret information og vejledning samt tekniske anvisninger og hjælpeværktøjer til kommunens og forsyningens medarbejdere.

       

      Forvaltningens vurdering

      Da der i scenarie 1 stilles krav om alternativ regnvandshåndtering, er forvaltningens vurdering, at scenarie 1 vil give den største sikkerhed for, at regnvandshåndteringen i Viborg Kommune tilpasses fremtidens udfordringer, idet dog scenarie 2 vil være en mere fleksibel løsning.

       

      Opbygning af temaplan for Fremtidens regnvandshåndtering

      Med baggrund i ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der bør arbejdes videre med en model for ”Fremtidens regnvandshåndtering”, der består af følgende elementer:

      -            Temaplan med vision for regnvandshåndteringen i Viborg Kommune samt krav og retningslinjer i forhold til private, erhverv og kommunens egne projekter. Temaplanen behandles politisk og sendes i offentlig høring.

      -            Vejledning og information til borgere og erhverv, så det bliver lettere at vælge de ”rigtige” løsninger,

      -            Tekniske anvisninger og hjælpeværktøjer til kommunens og forsyningens medarbejdere, så det sikres, at der vælges de mest optimale løsninger.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 3 Forslag til Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2014-2018 (Arnbjerg)
    • Resume

      Det er i forbindelse med planlægningen for Arnbjerg besluttet, at afledningen af tag- og overfladevand fra området skal ske i åbne grøfter og render.

      Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at åbne grøfter og render kan etableres i etaperne 2 og 3 i Arnbjerg. Der planlægges derudover for øvrige spildevandsanlæg i området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmet og af konkrete projekter,

       

      4. at de berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes spildevandsplan 2014-2018.

       

      Den 28. oktober 2017 vedtog byrådet tillæg nr. 2 til spildevandsplanen (sag nr. 8). I tillægget planlægges for åben regnvandshåndtering i Arnbjerg, etape 1 samt generelle principper for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune.

       

      Byrådet har den 30. august 2017 (sag nr. 28) vedtaget forslag til lokalplan 477 for boligområde i Arnbjerg - etape 2 og 3.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund 

      Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at planlagte spildevandsanlæg i Arnbjerg, etape 2 og 3 kan etableres.

       

      Der planlægges konkret for følgende anlæg:

      -        Pumpestation til spildevand,

      -        Spildevandsledninger,

      -        Åbne grøfter og render,

      -        Regnvandsbassiner,

      -        Udløbsledning til Søndre Mose.

       

      Oversigtskort med de planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      ”Arnbjerg” er optaget som kloakopland i gældende spildevandsplan som ”separatkloak med åben regnvandshåndtering”

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der er behov for de planlagte spildevandsanlæg for at kunne forsyne etape 2 og 3 i Arnbjerg med hensyn til spildevand samt tag- og overfladevand i åben grøfter.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillægget for at udrede, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

       

      Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

       

      Der er udarbejdet miljørapport i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 477. I rapporten konkluderes det, at afledningen af tag- og overfladevand fra området ikke vil påvirke recipienter væsentlig.

       

      Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 4 Forslag til Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2014-2018 (Stoholm)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillægget danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede kloakopland i Stoholm kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det er en del af det fælleskloakerede opland i Stoholm som kan omlægges til separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om følgende område:

      ·           Carlsbergvej 1, 2 og 4

      ·           Nørregade 1

      ·           Odinvej 5

      ·           Søndergade 1 – 20

      ·           Vestergade 1 - 33

      ·           Vesterled 2A og 2B

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forud for den planlagte områdefornyelse i Stoholm midtby ønsker Energi Viborg Vand A/S at gennemføre kloakrenovering i området omkring Vestergade. Kloakken i området er nedslidt og står overfor udskiftning indenfor en årrække. For at undgå opgravning efter at områdefornyelsen er gennemført, ønsker Energi Viborg Vand A/S derfor at fremrykke kloakrenoveringen.

       

      I perspektivplanen for omlægning af fælleskloak til separatkloak forventes området omlagt i perioden 2019-2029. Med tillægget fremskyndes omlægningen på grund af den planlagte områdefornyelse.  

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger.

      ·           I forbindelse med senere separering af de øvrige dele af kloaksystemet i Stoholm kan mængden af spildevand fra Stoholm, der afledes til Stoholm Renseanlæg, reduceres, når regnvandet fra områdets ejendomme og veje håndteres i separat system. Samtidig vil risikoen for overløb af spildevand til vandløbet ”Jordbro Å” blive mindre.

      ·           Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

      ·           Området er vurderet som værende uegnet til at give mulighed for udtræden af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til via regnvandssystemet.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsæt­ningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til Tillæg nr. 20 for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.

       

      Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet for­bundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

       

      Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger, samt eta­blering af rensedam afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning.

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 5 Bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet om tilladelse til bro ved Nørresøvej 60 i Viborg
    • Resume

      Der er klaget over tilladelse og dispensation til etablering af en bro i Nørresø ud for Nørresøvej 60, 8800 Viborg.

       

      Klagen er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i den forbindelse skal kommunen eftersende sine bemærkninger sammen med relevante akter fra sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at klagen videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen stemte imod beslutningen, idet han er enig med klager i, at der ikke bør dispenseres efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og 65, da man generelt ikke bør give flere dispensationer til nyetableringer. Der er ikke tale om en ændring til naturens fordel.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet en sag om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3 i Nørresøs beskyttede vådbundszone ud for Nørresøvej 60. Lodsejer ryddede dengang den naturlige vegetation og etablerede rullegræs mellem Nørresøvej og Nørresøs vandflade ud for ejendommen.

       

      Sagen har været behandlet på udvalgets møder den 1. september 2016 (sag nr. 8), den 29. september 2016 (sag nr. 13), den 3. november 2016 (sag nr. 11) og den 1. december 2016 (sag nr. 7). Forvaltningen har på tilsyn den 28. april 2017 vurderet, at påbuddet om genetablering af vådbundszonen er opfyldt, og har lukket sagen.

       

       

      Inddragelse og høring

      Udover lodsejer har en række klageberettigede organisationer modtaget kopi af afgørelse om dispensation og tilladelse til etablering af en bro ved Nørresøvej 60 i Viborg, og afgørelsen er jf. § 15 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering også offentliggjort på kommunens hjemmeside.

       

       

      Beskrivelse

      Der er meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og tilladelse efter vandløbslovens § 47 til etablering af en bad-/bådebro på 1,5 m x 8 m ud for matr. nr. 6bu Overlund By, Asmild.

       

      Der er indenfor de 4 ugers klagefrist indkommet en klage over afgørelsen, og Viborg Kommune skal derfor indsende sine kommentarer til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

       

      Lovgrundlag

      Søregulativet fra 1981 er udarbejdet i henhold til bl.a. vandløbsloven og beskriver bl.a. regulering af bredzonen. I regulativets pkt. D.2 er det fastlagt, at: ”Dyrkning, plantning, opfyldning, udgravning og opførelse af bygværker må ingensinde uden kommunalbestyrelsens tilladelse finde sted inden for en afstand af 8 m fra søernes øverste kant”.

       

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er naturområder over 2500 m2 og søer over 100 m2 beskyttet mod alle former for tilstandsændringer. Formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.

       

      Naturbeskyttelseslovens § 65 giver kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.

       

      Sagens status

      I december 2016 blev der søgt om dispensation og tilladelse til etablering af en bade-/ bådebro på stedet. Efter indhentning af supplerende materiale og møder med lodsejer blev der meddelt tilladelse i juli 2017. Afgørelsen er vedlagt som bilag 2.

       

      En borger i Viborg By mener sig klageberettiget som medejer af Nørresø, da broen etableres på et areal, der er umatrikuleret, som en del af Nørresø.

       

      Klagens indhold

      I klagen (bilag 3) fremføres:

       

      ”At kommunen dispenserer fra §3 fordi der er tale om ændring til naturens fordel er fuldstændigt uforståeligt og tåbeligt. Der er ikke tale om ændring til naturens fordel.

      1.     Man tillader rydning af jordstykke og efterfølgende belægning med græs.

      2.     Man tillader rydning af rørskov.

      3.     Man tillader etablering af en bro på grundlag af en pæl man finder i søen og når der ikke har været en bro i 30 år.


      Der er intet i denne tilladelse der er til naturens fordel”

       

      Derudover mener klager, at Nørresøs bred langs Nørresøvej 54-60 i de seneste år har ændret udtryk fra ”almindelig søbred” til ”privatiserede”, ”haveagtige” arealer.

       

      Konkret nævnes, at der ved Nørresøvej 60 tidligere blev ryddet og lagt rullegræs på et indtil da uplejet stykke søbred. Klager mener, at kommunen i stedet for at tillade en bådebro burde forlange, at jordstykket blev ført tilbage til den tilstand, det var i, da grunden blev overtaget af den nuværende ejer.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at klagen ikke giver anledning til at revurdere den trufne afgørelse, da den er truffet i overensstemmelse med de politisk vedtagne principper (Klima- og Miljøudvalget den 4. oktober 2012, sag nr. 2) for etablering af nye private bade-/bådebroer ved Nørre- og Søndersø i områder med private grunde, der har direkte adgang til søen.

       

      Forvaltningen vurderer umiddelbart, at klager ikke er klageberettiget, fordi Nørresø ikke er ”fællesjord” men ”umatrikuleret”, og klager derfor ikke kan siges at have en individuel væsentlig interesse i sagen. Det er dog udelukkende op til Miljø- og Fødevareklagenævnet selv at tage stilling til, om man vil behandle klagen.

       

      Vedrørende klagens konkrete underpunkter vurderer forvaltningen heller ikke, at klagen giver anledning til at revurdere afgørelsen, da:

       

      Ad 1) Rydning af vegetation og udlægning af rullegræs er som beskrevet ovenfor håndteret særskilt i anden sag (behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møder 1. september 2016 (sag nr. 8), den 29. september 2016 (sag nr. 13), den 3. november 2016 (sag nr. 11) og den 1. december 2016 (sag nr. 7)).

      Ad 2) Det er beskrevet i afgørelsen, at der ikke gives dispensation til at holde den nuværende åbning af rørskoven ved lige efter etablering af broen.


      Ad 3) De mange år uden en bro på dette sted er baggrunden for, at ansøgningen er behandlet som en nyetablering og ikke en renovering.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 6 Gårdbiogasanlæg på Skovvej 2, Skals
    • Resume

      Der søges om tilladelse til at udbygge et eksisterende biogasanlæg på landbrugsejendommen Skovvej 2, Skals. Et biogasanlæg er ikke et nødvendigt byggeri for den landbrugsmæssige drift, og projektet forudsætter derfor en landzonetilladelse efter planlovens § 35. Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles en landzonetilladelse. B

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der gives en landzonetilladelse til den ansøgte

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at der meddeles en landzonetilladelse til det ansøgte, når der kan meddeles en miljøgodkendelse.

       

      Flemming Gundersen stemte imod af principielle årsager, fordi etableringen af biogasanlægget vil understøtte den industrialiserede form for svineproduktion, som Enhedslisten er imod.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Ansøgningen

      Der søges om tilladelse til at udbygge et mindre eksisterende gårdbiogasanlæg på ejendommen Skovvej 2, Skals. Ejendommen placering er vist på kortet i bilag 1. De nuværende forhold på ejendommen ses på luftfoto i bilag 2.

       

      Der ønskes etableret to reaktortanke, en teknikbygning og en plansilo, som vist på side 5 i ansøgningen, der ses i bilag 3. Bygninger og tanke er op til 12 meter høje.

       

      Anlægget kan modtage op til 100 ton/døgn. Gylle og biomasse kommer fra Skovvej 2 og fra nærliggende ejendomme. Gassen skal leveres til Skals Fjernvarmeværk.

       

      I ansøgningen begrundes den ønskede placering bl.a. med, at rågyllen og biomassen til anlægget stammer fra ejendommen og arealer i umiddelbar nærhed af anlægget. Den afgassede gylle skal endvidere udbringes i umiddelbar nærhed af anlægget.

       

      Endvidere fremhæves det, at med den ønskede placering er anlægget afskærmet og vil kun være synlig fra indkørslen. Ansøgers samlede redegørelse herom fremgår af ansøgningen i bilag 3.

       

       

      Lovgivning

      Planloven

      Bygninger, der er nødvendige for driften af en landbrugsejendom eller en landbrugsbedrift, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

       

      Et biogasanlæg er ikke nødvendigt for landbrugsdriften, og projektet forudsætter derfor en landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Det ansøgte projekt ligger indenfor planlovens kystnærhedszone, se afgrænsningen heraf på kortet i bilag 2. En landzonetilladelse kan kun meddeles her, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. bestemmelsen herom i planlovens § 35, stk. 3. 

       

      Miljøvurderingsloven

      Efter Lov om Miljøvurdering skal kommunen screene projektet for væsentlige indvirkninger på miljøet (tidligere: ”VVM-screening”).

      Forvaltningen har foretaget en sådan screening og har konkluderet, at biogasanlægget ikke forudsætter, at der først udarbejdes en miljøvurdering. En afgørelsen herom vil blive meddelt samtidig med en evt. landzonetilladelse.

       

      Miljøbeskyttelsesloven

      Biogasanlægget forudsætter en miljøgodkendelse. Forvaltningen har vurderet, at anlægget kan miljøgodkendes som ansøgt. Miljøgodkendelsen vil blive meddelt sammen med en evt. landzonetilladelse.

       

      Vejloven

      Det ansøgte forudsætter en ny udkørselstilladelse til kommunevejen Skovvej. Der foreligger endnu ikke nogen ansøgning herom, men forvaltningen vurderer, at en ansøgning kan imødekommes.

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen er omfattet af kommuneplanens retningslinie 11 om værdifulde landskaber og kystlandskaber.

       

      I de værdifulde landskaber skal de landskabelige værdier beskyttes. Beskyttelseshensynet skal tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelser og planlægning. Anlægsarbejder og byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.

       

      Kystlandskaberne skal friholdes for byggeri og anlæg, der ikke planlægningsmæssigt eller funktionelt er afhængig af en kystnær beliggenhed.

       

      Kommuneplanens afgrænsning af kystlandskaberne er på dette sted sammenfaldende med planlovens kystnærhedszone. Afgrænsningen er vist på kortet i bilag 2.

       

      Ejendommen er endvidere omfattet af kommuneplanens retningslinie 8 om værdifulde landbrugsområder.

       

      Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det.

       

      Praksis

      Det er kommunens praksis at give landzonetilladelse til gårdbiogasanlæg med en kapacitet op til 100 ton biomasse pr. døgn, når dette placeres i nær tilknytning til større eksisterende landbrugsbyggeri, såfremt de landskabelige forhold ikke taler væsentligt imod, og såfremt der vil kunne gives en miljøgodkendelse til anlægget. Kommunen har indtil nu ikke vurderet, at nogle af anlæggene i denne størrelse har krævet en lokalplan.

       

      Klagemyndighed for kommunernes administration af planloven er det nye Planklagenævn. Nævnet har i juli 2017 behandlet en sag om et gårdbiogasanlæg i Vejle Kommune, hvor kommunen havde afgjort, at biogasanlægget ikke krævede en lokalplan. Der var tale om et anlæg med 4 nye tanke på op til 18 meters højde placeret i tilknytning til et eksisterende landbrug. Anlægget er placeret i et åbent landskab og ønskes derfor afskærmet af 3 meter høje jordvolde. Nævnet traf afgørelse om, at dette anlæg var lokalplanpligtigt, idet ”der er tale om et anlæg med en størrelse, udformning og placering, der vil medføre en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig påvirkning af omgivelserne”.

       

      Da nærværende anlæg ved Skals er mindre og ikke er synligt i omgivelserne, er sagerne ikke umiddelbart sammenlignelige. 

       

      Naboorientering

      Ansøgningen er sendt til naboerne til orientering, jf. bestemmelsen herom i planlovens § 35. Der er kommet bemærkninger fra én nabo med spørgsmål om evt. lugtgener og tilsyn hermed. Forvaltningen har svaret naboen, at lugt fra anlægget bliver reguleret i miljøgodkendelsen, og at kommunen vil føre tilsyn med, at anlægget overholder de vilkår som er stillet i miljøgodkendelsen.

       

      Forvaltningens vurdering

       

      Planloven

       

      Lokalplanpligt

      Planlovens § 13, stk. 2, fastsætter, at der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder.

       

      Ved vurderingen af, om et byggeprojekt skal betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, er det afgørende, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Selve omfanget af projektet har stor betydning, men hertil kommer projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser bedømt i forhold til områdets karakter.

       

      I denne sag er der tale om et anlæg i direkte tilknytning til eksisterende større bebyggelse. Den nye bebyggelse vil med den ansøgte placering blive omsluttet af fredskov mod nord, vest og syd og med en mindre bevoksning på østsiden. Anlægget er ikke højere end det nuværende byggeri og vil ikke være synligt fra omgivelserne.

       

      Forvaltningen vurderer samlet, at anlægget pga. sin størrelse, sine dimensioner og sin placering ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det omgivende miljø og landskab, og at anlægget derfor ikke forudsætter en lokalplan.

       

      Kystnærhedszonen

      Som nævnt ovenfor kan der ikke meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte er i konflikt med nationale planlægningsinteresser.

       

      Forvaltningen vurderer, at placering af et biogasanlæg det pågældende sted er af helt underordnet betydning for nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen.

       

      Forvaltningen vurderer, at der i ansøgningen er fremført både en funktionel og en planlægningsmæssig begrundelse for placeringen.

       

      Forvaltningen vurderer, at den ansøgte placering er den landskabeligt bedste placering, selvom en placering umiddelbart øst for de nuværende bygninger ville flytte anlægget udenfor kystnærhedszonen, jf. kortet i bilag 2.

       

      Den ansøgte placering er afskærmet af beplantning, der vurderes at sikre, at anlægget ikke vil være synligt fra kystnærhedszonen og heller ikke fra modsatte side af Hjarbæk Fjord.

       

      Kommuneplanen

      Forvaltningen vurderer, at anlægget på grund af sin placering omgivet af fredskov ikke vil være i konflikt med kommuneplanens retningslinje 11 om værdifulde landskaber. Endvidere vurderer forvaltningen, at biogasanlægget har en så nær tilknytning til landbrugserhvervet, at der heller ikke vil være konflikt med kommuneplanens retningslinje 8 om værdifulde landbrugsområder. 

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 7 Ansøgning om landzonetilladelse til rehabiliteringscenter for heste på Trevadvej 15, 7800 Skive
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til at opføre en 1370 m2 stor erhvervsbygning med indendørs ridebane m.m. til udvidelse af en dyrlægeklinik, der er etableret i en tidligere landbrugsbygning på ejendommen lige uden for Kjeldbjerg. Planloven giver kun ret til 500 m2.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, og

       

      2. at udvalget beslutter at tilkendegive, at der kan meddeles landzonetilladelse til den ansøgte bygning uden det disponible areal på 188 m2.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Johannes F. Vesterby, Allan Clifford Christensen og Claus Clausen havde gerne set, at der blev givet tilladelse til det hele.

       

      Flemming Gundersen stemte imod andet ”at”, da han er uenig i udvalgets praksis omkring udvidelse i landzonen.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      De nærmeste naboer er orienteret om ansøgningen. Vi har ikke modtaget nogen bemærkninger.

       

       

      Beskrivelse

      Dansk Landbrugs & Erhvervsbyg ApS har for ejeren af Trevadvej 15 søgt om tilladelse til at opføre en 1370 m2 stor og 8,6 m høj hal, som ønskes indrettet med et ca. 930 m2 stort afsnit til ridebane samt et staldafsnit til 8 heste og et 188 m2 stort disponibelt areal for eventuel udvidelse af fremtidig klinik. Hallen opføres med mursten og metalplader samt eternittag. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgers situationsplan samt plan og snit fremgår af bilag 2 og 3. Ansøgningen fremgår af bilag 4.

       

      Ejendommens ejer driver i forvejen en dyrlægeklinik på ejendommen. I ansøgningen oplyses, at klinikken har vægt på genoptræning af heste og hunde. Klinikken tilbyder desuden hesteejere kurser, som bl.a. afholdes på egen udendørs ridebane, når vejret tillader det. Klinikken tilbyder behandlingsforløb for heste, som opholder sig på ejendommen i typisk op til 8 uger. Det er tanken på sigt at indrette klinik og butik med veterinære produkter, foder m.m. i det disponible areal.

       

      Træningsområdet med en ridebane på 20 x 40 m + tilskuerplads vil blive brugt i forbindelse med behandling af heste og afholdelse af kurser. Det anføres, at 800 m² bane er nødvendig for at kunne se hestens fulde bevægelse, og at der desuden er brug for plads omkring banen til tilskuere bag en barriere. Derfor bliver træningsområdet brutto 930 m².

       

      Forvaltningen har spurgt, om alle afsnit behøver være i den samme bygning – ud fra en formodning om, at flere mindre bygninger ville fremstå mindre massivt og dominerende i landskabet, og højden kunne evt. reduceres.

       

      Ansøger anfører, at aktiviteterne vil foregå både i træningsområde og i staldafsnit, hvilket efter ansøgers vurdering gør det nødvendigt, at stald og træningsområde ligger umiddelbart i forbindelse med hinanden. Ansøger vurderer desuden, at en selvstændig staldbygning ville blive større end det ansøgte staldafsnit pga. krav til staldbygningens volumen, dagslys m.m.

       

      Det disponible område er tiltænkt fremtidig klinik, butik og lager for butikken.

      Klinikken skal bruges i forbindelse med behandling af heste og hunde. Klinikken vil først blive indrettet senere.

       

      Indkørsel til rehabiliteringscenteret vil ske via eksisterende indkørsel. Besøgende vil være kunder, kursister, sadelmagere, beslagsmede mv. Ansøger forventer besøgende i ca. 6 biler om dagen. Der vil på sigt være 0-2 ansatte ud over ejeren selv.

       

      Ejendommens hestehold udvides ikke. De ansøgte 8 nye hestebokse vil kun blive brugt i forbindelse med kurser og behandlinger. Hestegødning opbevares i overdækket container og aftages af lokal landmand.

       

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Der er tale om en udvidelse af den dyrlægevirksomhed, der i januar 2017 er anmeldt og accepteret indrettet i en tidligere landbrugsbygning på ejendommen. Planlovens § 37 giver mulighed for at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger mere end 5 år gamle i brug til håndværksvirksomhed, liberale erhverv m.m., når virksomheden etableres i bestående bygning, der ikke om- eller tilbygges væsentligt.

       

      Ejer af ejendommen og virksomheden har ifølge planlovens § 36, stk. 1, nr. 15 ret til at udvide virksomheden med 500 m2. Når der søges om mere end 500 m2, kræves landzonetilladelse.

       

      Nyt erhvervsbyggeri skal ifølge Vejledning om landzoneadministration som hovedregel placeres i byzone og kun undtagelsesvist tillades i landzone.

       

      I relation til det ansøgte bygningsafsnit til ridebane kan nævnes, at Naturklagenævnet har behandlet flere klagesager om tilladelser til ridehaller og har vurderet, at en ridehal i almindelighed ikke behøver at være større end ca. 800 m². Naturklagenævnet vurderer, at behov for almindelig træning i de allerfleste tilfælde kan opfyldes ved en hal på max 800 m².

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 29. juni 2017 (sag nr. 1) at meddele landzonetilladelse til at opføre en ca. 1100 m2 stor og 9,25 m høj erhvervsbygning til en elementmontagevirksomhed i landzone, idet der blev lagt vægt på, at der ikke opføres produktionslokaler. Denne virksomhed var også startet i tidligere landbrugsbygning på ejendommen.

       

      Forvaltningen meddelte i 2009 landzonetilladelse til en 1400 m2 stor ridehal/hestestald i tilknytning til eksisterende hestestutteri og hestepension i landzone. Stutteri betragtes som et landbrugserhverv, så bygningen krævede kun landzonetilladelse, fordi ridehalsafsnittet på 800 m2 ikke kun skulle anvendes til stutteri, men også til ikke-landbrugserhvervet hestepension. I 2011 meddelte forvaltningen landzonetilladelse til indretning af en dyrlægeklinik i et hjørne af bygningen.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommens bygninger ligger lige uden for Kjeldbjerg. Kommuneplanen beskriver ingen særlige beskyttelsesinteresser i området.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er praksis for i et vist omfang at tillade byggeri til erhverv, der kan siges at høre mere hjemme i landzone end i byzone – fx til landbrugsmaskinstationer og biogasanlæg samt hestepensioner, slagtesamlecentraler og andet erhverv, der har med husdyr o.l. at gøre.

       

      I den nævnte sag om en elementmontagevirksomhed blev der desuden tilladt en ca. 1100 m2 stor bygning til et erhverv, der ikke kan siges at have nogen tilknytning til landzone.

       

      På den baggrund kan ansøger i den aktuelle sag have en forventning om at kunne opnå tilladelse til en del af det ansøgte.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan meddeles tilladelse til den del af den ansøgte hal, der omfatter ridehalsafsnit (inkl. plads til kursister rundt om ridebanen) og staldafsnit til heste på behandlings- eller kursusophold, men at der ikke bør meddeles tilladelse til den del af hallen, der omfatter ”disponibelt areal”. Forvaltningen vurderer, at det vil være vidtgående at give landzonetilladelse til en så stor erhvervsbygning, hvor de sidste 188 m2 ikke aktuelt ønskes anvendt. Der kan efterfølgende søges tilladelse til en tilbygning, når og hvis det bliver aktuelt.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 8 Klage over revurdering af miljøgodkendelse for svineproduktion på Toftumvej 7, 7850 Stoholm
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til en klage (bilag 2) til Miljø- og Fødevareklagenævnet til en revurdering af en miljøgodkendelse for en svineproduktion beliggende Toftumvej 7, 7850 Stoholm (bilag 1).

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget over for klager tilkendegiver, at den subsidiære påstand kan imødekommes, og at der – såfremt klager kan acceptere det – træffes den nødvendige afgørelse i forlængelse heraf, og

       

      2. at Klima- og Miljøudvalget – såfremt klager ikke accepterer dette – sender bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet om, at udvalget kan acceptere klagers subsidiære påstand

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ejendommen Toftumvej 7, 7850 Stoholm fik den 19. februar 2008 meddelt miljøgodkendelse efter husdyrbrugslovens § 12 til en produktion bestående af 11.000 slagtesvin svarende til 280 dyreenheder. Den 28. oktober 2008 blev meddelt et tillæg til denne miljøgodkendelse. Den 26. april 2017 er der meddelt en revurdering af miljøgodkendelsen.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningens afgørelse i sagen har været sendt til høring ved ansøger. Afgørelsen blev sendt til klageberettigede organisationer, foreninger m.v.

       

       

      Beskrivelse

      Godkendelser meddelt efter husdyrbrugsloven skal regelmæssigt revurderes for at sikre, at kravet om anvendelse af BAT (Bedst Tilgængelig Teknologi) er opfyldt. Derudover skal sikres, at produktionens påvirkning af sårbar og særlig værdifuld natur opfylder visse kriterier (et ”totaldepositionskrav”). Kommunalbestyrelsen skal foretage den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt.

       

      Forvaltningen meddelte den 26. april 2017 en revurdering af miljøgodkendelsen for Toftumvej 7, 7850 Stoholm. I revurderingen er konkluderet, at alle BAT-krav kan overholdes. Derimod er kravet i forhold til påvirkning af særlig sårbar og værdifuld natur ikke opfyldt. Kommunen skal i en revurdering fastsætte en tidsfrist for opfyldelse af kravet. Tidsfristen er i revurderingen sat til 20 år fra tidspunktet for revurderingens meddelelse ud fra en vurdering af anlæggets restlevetid.  Revurderingen blev påklaget af bobestyreren, advokatfirmaet Storm, til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. juni 2017 med påstand om, at tidsfristen bør forlænges. En uddybende klage blev modtaget af forvaltningen den 28. september 2017 (bilag 2).

       

      Forvaltningens vurdering

      I forhold til natur indebærer en overholdelse af kravet til ammoniak på natur i den foreliggende sag, at ammoniakudslippet fra anlægget skal halveres. Ammoniaknedfaldet på sårbar natur tæt på anlægget skal reduceres fra 1,4 kg N/ha/år til 0,7 kg N/ha/år. Forvaltningen vurderer, at det ikke vil være teknisk/økonomisk muligt at overholde kravet i dag med den udformning, som anlægget har.

       

      I klagen henviser klager til, at Miljøstyrelsens husdyrsvejledning beskriver retstilstanden således, at sædvanlig frist til opfyldelse af totaldepositionskravet er 15 – 20 år. I visse situationer kan fristen forlænges. For eksempel hvis produktionsanlægget efter fristens udløb ikke er udtjent. I et sådant tilfælde kan fristen forlænges til op til 30 år regnet fra opførelse. Da anlægget blev taget i brug i 2011, vil en frist på 30 år betyde, at fristen kan udskydes til 2041 mod den i revurderingen fastsatte frist på 2037.

       

      En frist på 30 år er klagers subsidiære påstand og repræsenterer efter klagers opfattelse den kortest tænkelige frist. Den primære påstand i klagen er, at fristen – uanset forarbejderne til loven mv. – skal sættes til 50 år, eller i hvert fald imellem 30 og 50 år.

       

      Forvaltningen vurderer, at man - med den redegørelse, der nu foreligger om anlæggets restlevetid – uden at være i strid med lovgivningen, kan imødekomme klagers subsidiære påstand. Forvaltningen ser ikke grundlag for at fastsætte en tidsfrist på mere end 30 år. Miljøgodkendelsen skal med den nuværende lovgivning revurderes flere gange inden denne periode.

       

      Såfremt klager kan acceptere den omtalte fristforlængelse, kan klager trække klagen tilbage, og klagesagen må betragtes som afsluttet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 9 Klage over lugt fra svineproduktion på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg
    • Resume

      Forvaltningen har modtaget klager over lugt fra svineproduktionen på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg. Klagerne er indsendt fra naboer og grundejerforeningerne Møgelvang og Møgelkær.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at

       

      1. at udvalget tiltræder forslaget til afgørelse om ikke at meddele påbud omkring lugtreduktion fra slagtesvineproduktionen på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at udvalget finder, at byzonegrænsen er afgørende for, hvorvidt der skal meddeles påbud om lugtreduktion, og udvalget ønsker derfor beregningerne fremlagt på næste møde, og

       

      2. at udvalget ønsker, at forvaltningen gennemfører en dialog mellem parterne og eventuelle løsningsmuligheder, herunder alternativ anvendelse af området.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Svineproduktionen på Møgelkjærvej 8 er placeret i landzone vest for Viborg og tæt op ad byzone. Der er løbende etableret boliger i området, som inden for de seneste 10 år er rykket nærmere ejendommen.

       

      Forvaltningen har modtaget klager fra naboerne over lugt fra svineproduktionen.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har sendt et udkast til afgørelse om ikke at meddele påbud omkring lugtreduktion fra svineproduktionen i høring hos naboerne. Der er på baggrund af høringen indsendt bemærkninger til forvaltningen.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har i perioden fra december 2016 til maj 2017 modtaget klager over lugt fra en svineproduktion på Møgelkjærvej 8, 8800 Viborg. Et oversigtskort er vist på bilag 1.

      Klagerne over lugtgener blev indsendt af ejerne i Mølvang 21, 8800 Viborg, og efterfølgende af grundejerforeningerne Møgelvang og Møgelkær. Klagerne er vedlagt som bilag 2 og 3. Grundejerforeningerne har også bemærkninger til kommunens behandling af de planmæssige forhold i området om en tilladelse fra 2016 om ”skift i dyretype” og den negative indflydelse på ejendomsværdien.

      Forvaltningen har vurderet, at klagerne kunne være berettigede og meddelte på den baggrund et undersøgelsespåbud om lugtgenernes omfang til ejeren af Møgelkjærvej 8. Ejeren har via Landbrugsrådgivningsfirmaet LMO indsendt de ønskede oplysninger til forvaltningen, herunder om lugtudslippets størrelse og udbredelse.

       

      Oplysningerne fra LMO er baseret på såkaldte OML-Multi beregninger. OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening fra en kilde.

       

      OML beregningerne viser, at det lugtgenekriterie, der er gældende for byzone i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug, er overholdt til nærmeste boligmatrikel i byzone nordøst for ejendommen. Kravet er overholdt, uden at der er inddraget lugtreducerende tiltag i stalden – altså med den nugældende produktionsform.

       

      Med dette udgangspunkt har forvaltningen udarbejdet et udkast til afgørelse i sagen. Udkastet går på, at der ikke meddeles påbud om lugtreduktion fra svineproduktionen. Udkastet er blevet udsendt i høring til parter i sagen, herunder berørte naboer inden for 500 m fra produktionen. Forvaltningen har efterfølgende modtaget bemærkninger fra førnævnte klager og Møgelvang 19. Bemærkningerne omhandler de samme forhold, som indgik i de tidligere modtagne klager. Bemærkningerne er vedlagt som bilag 3 og 4.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har på baggrund af de indsendte OML beregninger vurderet, at Miljøstyrelsens lugtgenekriterier er overholdt, og på den baggrund finder forvaltningen, at der ikke er grundlag for at meddele påbud omkring lugtreduktion for slagtesvineproduktionen.

       

      Begrundelse for, at forvaltningen har foretaget lugtberegninger til nærmeste boligmatrikel i byzonen og ikke selve byzonegrænsen, er, at Møgelkjærvej 8 er en lovlig eksisterende produktion, og der forventeligt ikke vil blive udstykket nye parceller i området mellem Møgelkjærvej 8 og Møgelvang (se bilag 1).

       

      Til bemærkninger fra naboerne bemærkes i øvrigt følgende:

       

      Afgørelse vedrørende skift i dyretype

      Det er forvaltningens vurdering, at afgørelsen overholder de kriterier, der er gældende for den særlige anmeldeordning for skift i dyretype. Et af kriterierne er, at lugten ikke må stige som følge af den ændrede sammensætning af produktionen.

       

      Planmæssige forhold mv.

      Problemstillinger vedrørende lokalplanlægning og værdiforringelse af fast ejendom indgår ikke i påbuddet, men kan tages op i anden sammenhæng.

       

      Gylleudbringning mv.

      LMO oplyser, at uanset om ovenstående lugtkrav er overholdt, vil Møgelkjærvej 8 iværksætte tiltaget ”hyppig gylleudslusning” for at reducere lugtniveauet fra stalden. Desuden vil der ikke udbringes gylle på de omkringliggende ejede markarealer.

       

      På baggrund af de indsendte bemærkninger mv. har forvaltningen udarbejdet forslag til en endelig afgørelse i sagen, jf. bilag 4.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Indfangning af herreløse katte
    • Resume

      På baggrund af den seneste mediedebat vil forvaltningen orientere om henvendelser vedr. herreløse katte i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Udvalget ønsker, at forvaltningen tager dialog med Kattens Værn med henblik på at drøfte sagen på kommende møde. 

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Der er ingen lovgivning, der stiller krav til kommunen om indfangning af herreløse katte.

       

      Viborg Kommune har ingen aftale om indfangning af herreløse katte med Kattens Værn.

       

      Forvaltningen har modtaget 5-10 henvendelser årligt omkring regler vedr. herreløse katte.

       

      Derudover har forvaltningen de seneste 3 år modtaget 12 henvendelser om indfangning af herreløse katte.

       

      Forvaltningen vil under dette dagsordenspunkt orientere Klima- og Miljøudvalget om henvendelser mv. vedrørende herreløse katte.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 11 Informationsplan vedr. implementering af ny affaldsordning i Viborg Kommune (orienteringssag)
    • Resume

      Forvaltningen vil orientere Klima- og Miljøudvalget om informationsplan mv. i forbindelse med implementering af kommende ny affaldsordning i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1.    at udvalget tager forvaltningens orientering til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2019 implementeres fra marts 2018 ny affaldsordning i hele Viborg Kommune, herunder husstandsindsamling af ressourcer.

       

      Forvaltningen vil under dette dagsordenspunkt orientere Klima- og Miljøudvalget om planlagte informationstiltag i forbindelse hermed.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 12 Budgetopfølgning pr. 30. september 2017
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning henholdsvis 31. marts, 30. juni og 30. september.

       

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2017 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget samt resultatet af den seneste budgetopfølgning (30. juni 2017).

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 godkendes. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 godkendes

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

        

      Inddragelse og høring

      Intet

       

        

      Beskrivelse

      I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2017 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget samt forventningerne ved den seneste budgetopfølgning (pr. 30. juni 2017).

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af de uforbrugte budgetbeløb, Byrådet har godkendt fra 2016.

       

       

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forven­tet regn­skab

      Forventet afvigelse

       

      Oprinde­ligt

      Korrige­ret

      30. septem­ber

      I forhold til oprinde­ligt budget (kol 1)

      I forhold korr. budget (kol. 2)

      Forskel på forv.
      regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindre­udg. pr. 30.09)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

       

        71 Plan, natur- og miljøområdet

      16,3

      15,3

      15,1

      -1,2

      -0,2

      -0,2

      Serviceudgifter i alt

      16,3

      15,3

      15,1

      -1,2

      -0,2

      -0,2

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

      5,0

      9,6

      9,9

      4,9

      0,4

      2,5

       

       

       

       

       

       

       

      Forsyningsvirk­somhed

       

       

       

       

       

       

      Drift (indtægter - udgifter)

      -18,2

      -18,2

      -7,1

      11,1

      11,2

      1,7

      Anlæg (indtægter - udgifter)

      26,1

      16,4

      14,4

      -11,7

      -2,0

      -1,0

      Resultat forsyningsvirk­somhed

      8,0

      -1,8

      7,4

      -0,6

      9,2

      0,7

       

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      29,3

      23,1

      32,5

      3,2

      9,4

      2,9

      Tabel 1

       

      KONKLUSION

      Der forventes merudgifter på 9,4 mio. kr. samlet på udvalgets område målt mod det korrigerede budget.

       

      Herunder er de enkelte hovedområder kort kommenteret. En mere detaljeret redegørelse for afvigelser kan ses i vedlagte bilag 1.

       

      FORSYNING

      På forsyningsområdet forventes der et merforbrug på 9,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (brugerfinansieret), hvilket hovedsagelig skyldes udskydelse af ny indsamling af dagrenovation samt ressourcer til primo 2018.

       

      Afvigelsen på driften udgør et merforbrug på 11,2 mio. kr. og skyldes, at man i budgettet havde indregnet en besparelse på indsamling af dagrenovation og ressourcer, der først effektueres i 2018. Derudover er der reguleret for prisstigning fra Energnist på 50 kr./ton pr. 1. juli 2017 samt øgede udgifter til neddeling af rent træ og haveaffald.

       

      På anlæg forventes der et mindreforbrug på 2 mio. kr. på Ny affaldsløsning i Midtbyen. Dette skyldes en længere proces på grund af øget borgerinddragelse. Det forventes, at projektet realiseres primo 2018.

       

      Merforbruget vil indgå i beregning af takster for budget 2019 for forsyning efter principperne for ”hvile i sig selv”, hvilket vil sige, at udgifter og indtægter over en årrække skal balancere.

       

      ANLÆG

      Der forventes samlet et merforbrug på 0,4 mio. kr. på anlæg for Plan, natur- og miljøområdet. Afvigelsen samlet er lille, men fordelt på anlæg er der merforbrug på projektet Vådområdet, Fiskbæk realisering på 3,7 mio.kr. Dette skyldes de forventede indtægter fra Staten først kommer i 2018, når projektregnskabet er indsendt. Der udover er der blandt andet mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen. Dette skyldes forsinkelse i projektet og forventet realisering i 2018.

       

      Mere detaljerede afvigelsesforklaringer ses i bilag 1.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter (over 2 mio. kr.). De forventede tidsforløb for Klima- og Miljøudvalgets projekter er vedlagt som bilag 2. 

       

       

      Alternativer

      Intet

        

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 13 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 02-11-2017

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om afgørelse vedr. vedligeholdelsen af øvre Simested Å.

       

      Johannes F. Vesterby spurgte til status for vandløbsvedligeholdelse, herunder Skals Å og undersøgelse af data samt sammenhæng til sluse og fjorden.

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til henvendelse vedr. affald smidt i naturen omkring Kølvrå.

       

      Flemming Gundersen deltager i affaldsdage.

    • Sagsfremstilling

      Afgørelse vedr. Simested Å

      Forvaltningen vil på mødet give en kort redegørelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedr. vedligeholdelsen af øvre Simested Å (se bilag 1).

       

       

      Varmepumpeanlæg ved Gudenåcentralen

      Forvaltningen har modtaget et projektforslag for et varmepumpeanlæg ved Gudenåcentralen. Anlægget skal drives af strøm produceret på Gudenåcentralen, og varmen skal føres til Bjerringbro Varmeværk.

       

      Der gives en orientering på mødet.

    • Bilag

  • 15 EjendomssagLukket sag
  • 16 EjendomssagLukket sag