Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 11-08-2016

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 454 for et område til teknisk anlæg ved Tastumvej i Stoholm samt af forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025
    • Sagsfremstilling

      Der er ønske fra Stoholm Fjernvarme om at opføre en biomassekedel og et solvarmeanlæg ved Tastumvej vest for Stoholm. Den gældende planlægning giver ikke mulighed for opførsel af tekniske anlæg, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Byrådet besluttede den 13. april 2016 (sag nr. 17) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 454 for et område til teknisk anlæg ved Tastumvej i Stoholm samt at forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025 sendes i offentlig høring fra den 21. april til den 15. juni 2016.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Planforslagene fremgår af bilag 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 454

      Lokalplanforslaget udlægger området til tekniske anlæg og arealer til beplantningsbælter. Der udlægges et byggefelt til solvarmeanlæg og byggefelter til bygninger, hvor der bl.a. er mulighed for at etablere en biomassekedel med tilhørende halmlager med en maks. højde på 14 meter, én akkumuleringstank med en maks. højde på 20 meter, samt én skorsten på maks. 35 meter. Vejadgang sker fra Tastumvej.

       

      Forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 53 til kommuneplanen, der udlægger et nyt rammeområde til tekniske anlæg med mulighed for opførsel af én tank på en højde på maks. 20 meter og én bygning med en højde på maks. 14 meter.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.

       

      Der har den 12. maj 2016 været afholdt et borgermøde. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om forslagene til andre placeringsmuligheder, som fremgik af bemærkninger fra fordebatten.

       

      På borgermødet oplyste formanden for Stoholm Fjernvarme, at varmeværket arbejder på at få en aftale om køb af biogas fra et evt. kommende gårdbiogasanlæg på Ø. Børstingvej 6, 7850 Stoholm. Hvis der kommer en aftale i stand om at aftage biogas, vil solvarmeanlægget sandsynligvis ikke blive etableret, og varmeværket vil i så fald arbejde på, at finde en anden placering til biomasse-kedlen tættere på det eksisterende kraftvarmeværk på Industrivej. Alligevel ønsker varmeværket, at den aktuelle myndighedsbehandling fortsætter for et solvarme- og biomasseanlæg ved Tastumvej.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse. Forvaltningen indstiller, at hørringsvarene ikke imødekommes.

       

      På baggrund af varmeværkets oplysning om, at det måske i stedet for vælger at købe biogas fremfor at etablere solvarmeanlægget, kan forvaltningen oplyse, at Byrådet og grundejere i området ikke er forpligtet til at realisere lokalplanen, hvis den vedtages.

       

      Vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter til industrianlæg til produktion af varmt vand, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse.

      Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg med betydning for byudviklingen i Stoholm. Planerne skal derfor vedtages endeligt i Byrådet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.

       

      at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.

       

      at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 2 Godkendelse af projekt efter varmeforsyningsloven for fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde i Arnbjerg, Viborg syd
    • Sagsfremstilling

      Viborg Fjernvarme ansøger om at få godkendt et varmeprojekt efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektforslaget fremgår af bilag 1. Viborg Fjernvarme ønsker at udvide sit forsyningsområde til Arnbjerg i Viborg og etablere distributionsledningsnet i området samt en transmissionsledning fra det eksisterende net til den nye udstykning, boosterpumper m.v.

       

      Projektet er grundlag for at fjernvarmeforsyne kommende byggeri i området, som forventes at bestå af 262 åben-lav boliger, 318 tæt-lav boliger, 20 punkthuse og et bygningsareal til dagligvarehandel på 5.000 m2.

       

      Bygningerne vil være omfattet af lokalplan nr. 421, som fastlægger, at ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning (fjernvarme). Lokalplanen fastlægger samtidig, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse, og efter planloven skal der dispenseres fra tilslutningspligten, hvis bebyggelsen er opført som lavenergibebyggelse. Dvs. at det som udgangspunkt vil være valgfrit, om grundejerne ønsker at tilslutte ejendommen til fjernvarme.

       

      I henhold til § 9 i bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg er Viborg Fjernvarme og Viborg Kommune forpligtet til at sikre forsyningsmulighed, når ny bebyggelse i området tages i brug.

       

      Lovgrundlag

      Projektets gennemførelse kræver godkendelse af Byrådet. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse, skal Byrådet jf. projektbekendtgørelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

       

      Høring af berørte parter

      Forvaltningen har i henhold til projektbekendtgørelsen foretaget en 4 ugers høring af berørte parter, hvilke er HMN GasNet og Energi Viborg Kraftvarme. Jf. projektforslaget forventes ledningerne at blive anlagt langs vejarealer og i grønne arealer, så det ikke påvirker lodsejere i området.

       

      HMN GasNet har oplyst, at selskabet ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget. Energi Viborg Kraftvarme har ikke indsendt høringssvar.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at projektforslaget opfylder betingelserne i projektbekendtgørelsen:

      ·           Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse.

      ·           Det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at området forsynes med fjernvarme fra Viborg Fjernvarme i forhold til varmeforsyning vha. individuelle varmepumper. Fjernvarmeprojektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på 23 mio. kr. ekskl. moms over en 20 års periode i forhold til referencen med individuelle varmepumper.

       

      Desuden viser beregningerne:

      ·           Fjernvarmeforsyning af området kan give Viborg Fjernvarme et selskabsøkonomisk overskud på ca. 8,3 mio. kr. ekskl. moms over en 20 års periode.

      ·           For alle typer bygninger vil der være en brugerøkonomisk fordel ved at vælge fjernvarme i stedet for individuel varmepumpe. F.eks. vil det for åben-lav boliger koste 15.261 kr. pr. år med varmepumpe og 12.622 kr. pr. år med fjernvarme.

       

      Elvarmeforbud

      I medfør af varmeforsyningslovens § 14 stk. 2 har Energiministeriet ved brev af 6. maj 1994 pålagt Byrådet at nedlægge forbud mod etablering af elopvarmning for både eksisterende og ny bebyggelse i områder, der udlægges til kollektiv varmeforsyning. Byrådet skal således nedlægge elvarmeforbud efter varmeforsyningslovens § 14, stk. 1 samtidig med projektgodkendelsen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Arnbjerg, hvilket omfatter udvidelse af forsyningsområdet og etablering af ledninger og anlæg som beskrevet i projektet.

       

      at udvalget nedlægger forbud mod etablering af el-opvarmning i eksisterende og ny bebyggelse inden for projektforslagets forsyningsområde.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen og Johannes Vesterby var fraværende.

  • 3 Igangsætning af planlægning for udvidelse af biogasanlæg ved AU-Foulum
    • Sagsfremstilling

      Rådgivningsfirmaet LMO har på vegne af AU-Foulum søgt om igangsætning af lokalplanlægningen for udvidelse af det eksisterende forskningsbaserede biogasanlæg på Burrehøjvej 43.

       

      Anlægget ligger i det åbne land nordøst for Aarhus Universitets Forskningscenter Foulum, øst for Foulum og sydøst for Formyre. Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Projektforslaget

      Projektbeskrivelse med 14 bilag er i bilag 2 (forslag til lokalplanafgrænsning, bioraffinering, grundvand, naboafstande, natur, oversigtsplan, isometri, 5 visualiseringer og fotovinkler).

       

      Det eksisterende anlæg er et forskningsbaseret biogasanlæg, og med udvidelsen er der planlagt nedennævnte 3 større projekter samt en udvidelse af efterlagertanke. Projekterne ønskes placeret i byggefelterne A, B, C og D, som fremgår af ansøgningens bilag 6 i dagsordenens bilag 2. På ansøgningens bilag 7 fremgår hvilke bygninger/anlæg, der er eksisterende (vist med sort markering), og hvilke der er nye bygninger (vist med grå markering).

       

      Det ene projekt er en ny produktion af substrat til svampeproduktion (AST-anlæg). Anlægget bestående af en ca. 1.000 m2 procesbygning (max. 10,8 m høj) og 5 reaktorer ønskes opført i byggefelt A. 

       

      Det andet projekt er et bioraffineringsprojekt, hvor der sker en konvertering af halm og andre biomasser til ætanol og biogas. Anlægget ønskes placeret i byggefelt B og består af en 1.500 m2 procesbygning (max. 10,8 m høj). En ny 1.200 m3 reaktor på max 17,3 m høj, placeret i byggefelt A, skal anvendes til bioraffineringsprojektet. Et layout af forbehandlingsanlægget er vedlagt som bilag 2 i bilag 2.

       

      Det tredje projekt er brændselsceller og et 3.000 m3 gaslager med henblik på at udvide AU-Foulums forskningsplatform for biogasproduktion med anvendelse af brændselsceller. Det giver højere metanindhold i gassen, hvormed den kan afsættes til naturgasnettet (biogassen sendes i dag gennem ledning til eksisterende kraftvarmeanlæg på Forskningscenter Foulum). Anlægget, som bl.a. består af en forsøgsbygning på ca. 425 m2, placeres i byggefelt C.

       

      Den samlede udvidelse af AU-Foulum Biogasanlæg kræver udvidelse af opbevaringskapaciteten for afgasset biomasse bestående af 3 tanke på hver 6.000 m3 og 2 fortanke på hver 600 m3, hvilket planlægges i byggefelt D.

       

      Materialevalget til gavle, facader og tage samt taghældning bliver som de eksisterende bygninger.

       

      Arealet foreslås udvidet fra godt 3 ha til i alt knap 8 ha, hvormed der også er reserveret areal til en eventuel udvidelse (se ansøgningens bilag 1 i bilag 2). Omkring hele anlægget etableres en afskærmende beplantning.

       

      Afstande til de nærmeste naboer fremgår af ansøgningens bilag 4 i bilag 2. Nærmeste nabo på Hobro Landevej 66 ligger ca. 370 m nordvest for anlægget.

       

      Behandlingskapaciteten udvides fra 32.000 til 85.000 tons biomasse pr. år. Mængden af produceret biogas øges fra 1,3 mio. til 5 mio. m3 biogas pr. år.

       

      Transporten vil øges som følge af øget anvendelse af husdyrgødning og biomasse fra årligt knap 2.000 til ca. 4.400 transporter. Transporter til og fra anlægget vil foregå på hverdage i tidsrummet kl. 06 – 22, dog undtaget i høstperioder, hvor der kan forventes yderligere kørsler.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 66 for Forskningscenter Foulum. Hovedparten af det eksisterende anlæg ligger indenfor delområde G, der udlægger delområdet til opbevaring af husdyrgødning og tilknyttede driftsformål. Udenfor delområde G må kun opføres bebyggelser og anlæg i mindre omfang.

       

      Projektforslaget vurderes ikke at være i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Området ligger i landzone. Det eksisterende anlæg er godkendt via landzonetilladelser på baggrund af lokalplan nr. 66.

       

      Kommuneplan

      Området er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt til almen service i form af forskningsvirksomhed i landzone. Den tilladte maksimale højde er 12,5 m, dog maks. 25 m for siloanlæg. Bygherre har meddelt, at det nye byggeri kan overholde disse krav.

       

      Området er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. En mindre del af de eventuelle fremtidige byggefelter i den sydligste del af lokalplanområdet er udpeget som økologisk forbindelseslinje. Denne linje følger det konkrete sted ikke grænsen mellem mark og natur, hvorfor den foreslås tilrettet ved kommuneplanrevisonen. Dermed bliver et lokalplanforslag i overensstemmelse med kommuneplanen.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende

      ·           forskningsformål

      ·           afgrænsning som vist på bilag 1

      ·           anvendelse: teknisk anlæg med mulighed for anvendelse til forskningsvirksomhed (forskning, udvikling og formidling)

      ·           landzone uden bonusvirkning

      ·           videreførsel af kommuneplanrammens maksimale højder og en maksimal bebyggelsesprocent på 40

      ·           primær vejadgang forventes at blive ad Burrehøjvej (interne og eksterne transporter)

      ·           sekundær vejadgang forventes at blive ad Hobro Landevej (et antal eksterne transporter)

      ·           afskærmende beplantning omkring hele anlægget

       

      En landzonelokalplan uden bonusvirkning medfører, at der efterfølgende skal søges om landzonetilladelse til opførelser af byggeriet i forbindelse med, at der søges om byggetilladelse.

       

      En konsekvens af denne planlægning vil være forøget trafik på de omkringliggende veje, som måske er til gene for naboerne. Trafikale forhold, støj, luft, overfladevand, grundvand, natur, landskab m.v. vil være emner, der forventes at indgå i både miljørapporten og VVM-redegørelsen (se nedenfor).

       

      Der er udarbejdet 5 visualiseringer for et belyse byggeriets påvirkning af landskabet, hvad angår f.eks. højder og volumener. Fotovinkler fremgår af ansøgningens bilag 14, og visualiseringerne fremgår af ansøgningens bilag 8 – 13 (nr. 2 både med og uden ny bebyggelse).

       

      Den nordøstligste del af planområdet er omfattet af skovbyggelinje. Dele af 2 procesbygninger med en højde på maks. ca. 11 m og 3 plansiloer er indenfor skovbyggelinjen. De eksisterende bygninger/anlæg er placeret udenfor skovbyggelinjen. Forvaltningen vurderer, at det hensyn til skoven, som bestemmelsen om skovbyggelinjer er udtryk for, ikke er i væsentlig konflikt med en udvidelse af biogasanlægget. Skovbyggelinjen er vist på kortet med natur (ansøgningens bilag 5 i bilag 2). Byggeriets påvirkning af skovbyggelinje kan vurderes ud fra visualisering nr. 1 og 2 i ansøgningens bilag 8 - 10 i bilag 2.

       

      En mindre del af det eksisterende anlæg og en mindre del af udvidelsen ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som er udpeget som nitratfølsomt indsats- og indvindings-område. Af Erhvervsstyrelsens oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fremgår, at der specifikt for planlægning af biogasanlæg ikke er krav om en grundvandsredegørelse. Det bekræftes endvidere af Naturstyrelsen (nu SVANA) i februar 2016, at det også gælder for biogasanlæg i nitratfølsomme områder.

       

      Forvaltningen vurderer, at projektet kan imødekommes indenfor de nævnte planprincipper.

       

      Miljøvurdering

      Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser for projekter omfattet af lovens bilag 3, hvilket er tilfælde i denne konkrete sag. Dermed skal der udarbejdes en miljørapport, som laves i samarbejde mellem bygherre, LMO og kommunen.

       

      Der vil blive gennemført en scoping, hvor forvaltningen forudser, at emnerne landskab, natur, overfladevand, grundvand, støj, lugt og trafik vil blive udpeget til at indgå i miljørapporten. Hvis nødvendigt, sendes scopingen i høring hos berørte myndigheder.

       

      Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)

      LMO har på vegne af AU- Foulum anmeldt en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg på AU- Foulum til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA, tidligere Naturstyrelsen) mhp. at få udarbejdet en VVM-redegørelse. Styrelsen har anmodet ansøger om at udarbejde udkast til debatmateriale og udkast til VVM-redegørelsen.

       

      VVM-planlægningsprocessen starter med en fordebat, hvor styrelsen indkalder idéer og forslag til projektet. Debatoplægget, som indeholder en beskrivelse af planområdet, projekterne, det forventede indhold i VVM-redegørelsen samt hovedspørgsmål, er i bilag 3. Debatperioden er fra 8. juli til 29. august 2016. Samtidig hører styrelsen berørte myndigheder.

       

      AU-Foulum afholder informationsmøde om projektet og planlægningen for alle interesserede den 11. august 2016:

                  Kl. 16 - 17: Rundvisning på biogasanlægget, Burrehøjvej 43, 8830 Tjele.
                  Kl. 17.15 - 19: Informationsmøde på AU-Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.

      Styrelsen og kommunen deltager med administrativt personale, og holder oplæg.

       

      På kommunens hjemmeside findes orientering om fordebatten med link til styrelsens hjemmeside.

       

      Miljøgodkendelse

      Miljøgodkendelse, som meddeles af Viborg Kommune, kører et parallelt forløb med VVM-processen. Udkast til miljøgodkendelse sendes i offentlig høring i samme periode, som forslag til lokalplan og VVM-redegørelsen er i offentlig høring. I miljøgodkendelsen kan der f.eks. stilles vilkår om indretning og drift (f.eks. hvornår på døgnet, der må køre transporter til og fra anlægget), grænseværdier for lugt og støj og vilkår om forskellige tiltag for beskyttelse af jord og grundvand.

       

      Budgetmæssige / økonomiske konsekvenser

      Ingen.

       

      Udkast til tidsplan

      Styrelsens fordebat                                           8.juli til 29. august 2016

      Planforslag til vedtagelse                                  Primo 2017

      Offentlig høring                                                 Medio 2017

      Endelig vedtagelse                                            Medio/ultimo 2017

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,

       

      at planlægningen sættes i gang som beskrevet

       

      at forvaltningen – på baggrund af ovennævnte scoping - bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 4 Affaldsselskabet Energnist I/S - godkendelse af vedtægter
  • 5 Skivevej 136, 9500 Hobro: Ansøgning om ændring af kontor til bolig
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af ejendommen Skivevej 136 nord for Klejtrup har søgt om tilladelse til at ændre en del af en kontor- og velfærdsbygning til en ny, selvstændig bolig. Ejendommens beliggenhed fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Der søges om at ændre 104 m2 af en eksisterende 162 m2 stor kontor- og velfærdsbygning, som i 2006 er opført til den maskinstation, der tidligere har været drevet på ejendommen. Ansøger oplyser at han ejer og driver et landbrug på ca. 500 ha i området. Ansøger oplyser desuden, at bygningerne på Skivevej 136 benyttes til afgrøder samt medarbejdere m.v. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Der er i forvejen et stuehus på den 4,9 ha store landbrugsejendom. Forvaltningen har oplyst, at der er mulighed for at få tilladelse til at ændre arealet af kontor- og velfærdsbygningen til et boligareal, der fungerer som et ”anneks” til stuehuset, så der fortsat kun er én boligenhed på ejendommen. Men det ønsker ansøger ikke.

       

      Ansøger anfører, at der er problemer med at have ejendommens boligareal som én boligenhed, når der skal bo to familier. Han har derfor brug for to boligenheder på ejendommen. Det anføres desuden, at det er meningsløst at lade en god bygning stå tom.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ejendommen ligger i landzone, hvor en ændret anvendelse af en bygning som hovedregel kræver Kommunens tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelsen).

       

      Hvis der var tale om indretning af en medhjælperbolig på en landbrugsejendom med over 30 ha, ville der ikke kræves landzonetilladelse. Men ejendommen er kun på 4,9 ha.

       

      Hvis der var tale om indretning af en ekstra bolig i en tiloversbleven landbrugsbygning, ville der heller ikke kræves landzonetilladelse. Men der er tale om en kontor- og velfærdsbygning, som er tilladt opført til en ikke-landbrugsvirksomhed.

       

      Ansøger er oplyst om disse to undtagelser i planlovens landzonebestemmelser.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen for Viborg Kommune er beskrevet som et værdifuldt landbrugsområde, hvor jordbrugserhverv skal sikres de bedst mulige produktionsbetingelser bl.a. ved at friholde landområderne for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhverv.

       

      En ekstra bolig betragtes ikke som værende nødvendig for en landbrugsejendom under 30 ha.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er ifølge Vejledning om landzoneadministration en generel hensigt om ikke efterhånden at gennemhulle kommuneplanlægningen ved enkeltstående tilladelser, der hver især kan synes rimelige og forsvarlige, men som samlet set kan være i strid med intentionerne i planlægningen.

       

      Det er ikke oplagt at meddele tilladelse efter planloven til en ekstra boligenhed på ejendommen, som kun er ca. 4,9 ha stor.

       

      Hvis ejendommen suppleres op over 30 ha – evt. med nogle af de ca. 500 ha, som ansøger oplyser han har - kan ansøger indrette en medhjælperbolig som den ansøgte bolig – uden landzonetilladelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at ansøger bør henvises til at udnytte de undtagelser, der er i den gældende planlovs landzonebestemmelser.

       

      Ved at lade en kontorbygning overgå til en selvstændig bolig, vil der alt andet lige blive mere spredt og uplanlagt boligbebyggelse i landområdet. Det kan øge risikoen for miljøkonflikter i forhold til jordbrugserhverv i området – fordi beboerne ikke nødvendigvis er tilknyttet jordbruget. Det kan desuden – set i et større perspektiv - hæmme kommunens investeringer i infrastruktur, offentlig service og byggemodning – fordi det jo ikke var tiltænkt, at der skulle være flere husstande her.

       

      Til orientering kan en kommende planlovsrevision medføre, at det ansøgte ikke kræver landzonetilladelse. Ifølge regeringens planlovsaftale fra juni 2016 vil borgere og virksomheder efter en lovændring kunne anvende alle overflødiggjorte bygninger i landzone, herunder fx nedlagte mejerier og skoler, til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager og kontorformål, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål samt én bolig – uden landzonetilladelse.

       

      Forvaltningen kan ikke vide, hvordan de kommende landzonebestemmelser og en tilhørende vejledning konkret formuleres, men det bliver formentligt muligt at anvende en hvilken som helst bygning i landzone – herunder en tidligere kontorbygning – til bl.a. en bolig. Forvaltningen vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse på forventning om ændringer i en kommende lovrevision. Derfor indstiller forvaltningen et afslag i overensstemmelse med den gældende planlovs intentioner. Hvis den kommende planlov giver mulighed for det ansøgte, kan ansøger udnytte den mulighed til den tid.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, og at ansøger henvises til at udnytte den gældende planlovs undtagelser eller afvente en planlovsændring.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Grøndalsvej 10, 8832 Skals: Ansøgning om udhus i landzone
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Grøndalsvej 10 ved Ulbjerg har søgt om tilladelse til at opføre en ca. 192 m2 stor uopvarmet stålhal med eternittag til traktorer og bilsamling m.m. Placeringen fremgår af oversigtskort og ansøgers kort i bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Der er i forvejen en 295 m2 tidligere staldbygning, en 171 m2 tidligere lade og et 70 m2 tidligere maskinhus på ejendommen, som er en tidligere landbrugsejendom med ca. 1 ha jordtilliggende.

       

      Ansøger anfører, at det er hans hobby at samle på, restaurere og køre firhjulstrækkerbiler, hvilket bl.a. kræver et stort lager af reservedele. Desuden haves trailer, campingvogn, båd, bådtrailer, traktor, redskaber m.m. Det anføres desuden, at ca. 90 m2 af den 171 m2 store lade agtes fjernet sidst i 2017.

       

      Ansøger oplyser, at dele af de eksisterende udhuse allerede er taget i anvendelse til personbil, havetraktor, cykler, haveredskaber, værktøj m.m., og at der derudover er planer om at bruge dele af de eksisterende udhusarealer til grovkøkken, grovtoilet, fyrrum, frostfrit rum, vaske/tørrerum, værksteder og yderligere garage.

       

      Ansøger anfører endeligt, at formålet med at købe et nedlagt landbrug bl.a. var at kunne have alle sine sager hjemme.

       

      Naboer er orienteret om ansøgningen, og der er ikke modtaget bemærkninger. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      I landzone må der som hovedregel ikke uden landzonetilladelse opføres ny bebyggelse.

      Nødvendigt landbrugsbyggeri er undtaget, lige som bl.a. garager, carporte, udhuse o.l. på højst 50 m2 i tilknytning til enfamiliehuse er undtaget fra krav om landzonetilladelse.

       

      Her er der hverken tale om nødvendigt landbrugsbyggeri eller et udhus under 50 m2. Derfor kræves landzonetilladelse.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Spørgsmålet er, om der kan meddeles landzonetilladelse til at opføre yderligere udhus, når der i forvejen er en del udhuse på ejendommen, som ikke længere er en landbrugsejendom. Udhusarealet søges øget fra ca. 536 m2 til ca. 728 m2, dvs. langt ud over 200 m2.

       

      Udvalget besluttede på møde den 6. marts 2014 (sag nr. 11), at kommunens praksis skal være at meddele landzonetilladelse til opførelse af nye garager, udhuse o.l. på op til ca. 200 m2 – ud fra en konkret vurdering. Kommunens praksis er dermed mere lempelig end Natur- og Miljøklagenævnets praksis, hvorefter der ikke bør gives landzonetilladelse til udhuse over 100 m2, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ifølge klagenævnet er opbevaring af traktor, trailer, brænde m.m. ikke helt særlige omstændigheder. Klagenævnet fastholder en restriktiv praksis og lægger vægt på, om der i forvejen er udhuse på ejendommen. Det indgår i klagenævnets vurdering, at tilladelser til store udhuse vil kunne føre til tilsvarende ansøgninger i området.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger lige vest for Ulbjerg, uden for kommuneplanens afgrænsning af Ulbjerg, i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab pga. den kystnære beliggenhed og det kuperede landskab i tilknytning til Ulbjerg Klint. Der er ca. 1,8 km til kysten.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der bør meddeles afslag, idet det ansøgte udhusareal får det samlede udhusareal på ejendommen til langt at overstige, hvad der er praksis for at tillade.

       

      Forvaltningen vurderer, at det af ansøger anførte ikke udgør særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af praksis.

       

      Udhuset vil ikke direkte påvirke oplevelsen af kysten, men opførelse af yderligere udhus sydvest for de eksisterende bygninger på ejendommen vil alt andet lige medføre en spredning af Ulbjergs bebyggelse.

       

      Til det anførte om, at formålet med at købe et nedlagt landbrug bl.a. er at kunne have alle sine sager hjemme, kan det bemærkes, at der er mulighed for at købe en ejendom med større, overflødige landbrugsbygninger og søge dem indrettet til private udhusarealer. Praksis er at meddele landzonetilladelse til ændring af selv store landbrugsbygningsarealer til private udhusarealer, når bygningerne står der alligevel.

       

      Alternativt er der mulighed for at leje sig ind i overflødige landbrugsbygninger på andre ejendomme, hvor ejeren kan udnytte mulighederne i planlovens § 37 for at indrette fx lagervirksomhed uden landzonetilladelse. Dermed udnyttes den eksisterende bygningsmasse af overflødige landbrugsbygninger i landzone – i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i § 37 - så der ikke er behov for at opføre yderligere bebyggelse til private formål i landzone.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da der i forvejen er et stort udhusareal på ejendommen – selv efter fjernelse af 90 m2.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 7 Sognevej 4, 9500 Hobro: Ansøgning om vognmandsvirksomhed på landbrugsejendom
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Sognevej 4 ved Hersom har søgt om lovliggørende tilladelse til at drive vognmandsvirksomhed i en tidligere landbrugsbygning på 270 m2 og tilladelse til at opføre en ny, åben hal på 270 m2 – ligeledes til vognmandsvirksomhed. Ejendommens beliggenhed og placering af den ansøgte nye hal ved siden af en eksisterende hal fremgår af bilag 1. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Ejeren af landbrugsejendommen bor på ejendommen og oplyser, at han siden 2010 har drevet vognmandsfirmaet ”Den Bette Vognmand fra Hersom” herfra. Virksomheden blev efter det oplyste startet op i et maskinhus, der blev genopført i 2005 med et areal på 270 m2 efter en stormskade i 2004.

       

      Ansøger har én lastbil samt kran, anhængere og containere. Der er ingen ansatte ud over vognmanden selv. Der køres sand, grus, foder og halm for landmænd samt diverse for lokale entreprenører og private. Det anføres, at der ikke køres med fx dyr eller farlig last.

       

      Ansøgningen er sendt ud i naboorientering, og der er ikke kommet bemærkninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ifølge planlovens § 37 kan bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, uden landzonetilladelse tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig samt lager og kontorformål m.v. I tilknytning til bygningerne kan der etableres et mindre, ikke-skæmmende oplag. Viborg Kommunes praksis er at acceptere et oplag med et areal, der ikke væsentligt overstiger arealet af virksomhedens bygninger.

       

      Natur- og Miljøklagenævnet skriver i en afgørelse fra 15. december 2014, at en vognmandsvirksomhed ikke henhører under de aktiviteter, som ifølge undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 37 kan etableres i tiloversblevne landbrugsbygninger uden landzonetilladelse. Undtagelsesbestemmelsen må ikke fortolkes udvidende – det er kun de udtrykkeligt nævnte aktiviteter, der er undtaget fra krav om landzonetilladelse.

       

      Derfor kræves landzonetilladelse.

       

      Ifølge Vejledning om landzoneadministration bør nyt erhvervsbyggeri som hovedregel placeres i byzone eller i landsbyer.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen for Viborg Kommune er beskrevet som et værdifuldt landbrugsområde, hvor jordbrugserhverv skal sikres de bedst mulige produktionsbetingelser bl.a. ved at friholde landområderne for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhverv.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det taler imod en tilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende landbrugshal og til at opføre en ny hal til vognmandsvirksomhed, at der er tale om et erhverv, der hører til i et område, hvor kommuneplanlægningen giver mulighed for erhverv af den type – dvs. i et erhvervsområde i en by eller i et blandet bolig- og erhvervsområde i en landsby.

       

      Det kan eventuelt tale for en tilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende landbrugshal, at der p.t. er tale om en mindre vognmandsvirksomhed. Det er imidlertid ikke sikkert, at der fortsat vil være tale om en mindre virksomhed.

       

      Det kan eventuelt også tale for en tilladelse til at opføre en ny hal til vognmandsvirksomhed, at der er tale om en mindre vognmandsvirksomhed – selv om det alt andet lige er et udtryk for ekspansion, at der søges om en hal mere.

       

      Konsekvensen af at meddele tilladelse kan blive, at der henstilles containere m.m. samt oplagres sand, grus m.m. på udendørs arealer. Der ses allerede i dag udendørs containere o.l. på ejendommen.

       

      Vognmandsvirksomheder er ofte karakteriseret ved at have store udendørs oplagsarealer – hvilket kan være en årsag til, at den type virksomhed ikke er omfattet af planlovens § 37.

       

      En eventuel tilladelse kan tilknyttes vilkår.

       

      En eventuel tilladelse til at ændre anvendelse af eksisterende landbrugshal kan gives på vilkår om, at der ikke forekommer udendørs oplag til vognmandsvirksomheden – eller at udendørs oplag til vognmandsvirksomheden begrænses til et areal i umiddelbar tilknytning til og svarende til den eksisterende hals areal.

       

      Ligeledes kan en eventuel tilladelse til at opføre en ny hal til vognmandsvirksomhed gives på vilkår om, at der ikke forekommer udendørs oplag til vognmandsvirksomheden.

       

      Præcedensvirkningen af en tilladelse vil være, at der på alle fritliggende landejendomme i områder uden særlige beskyttelsesinteresser kan forventes tilladelse til at etablere mindre vognmandsvirksomheder – og eventuelt til at foretage udvidelser. Det er ikke umiddelbart i god overensstemmelse med planlovens intentioner at tillade erhverv og erhvervsbyggeri af en type, som normalt bør henvises til erhvervsområder.

       

      Til orientering fremgår det ikke af regeringens planlovsaftale fra juni 2016, at § 37 udvides med flere virksomhedstyper, og forvaltningen har derfor ingen grund til at tro, at den kommende planlovsændring får nogen betydning for vognmandsvirksomheder.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35 og tilhørende påbud om ophør med at drive vognmandsvirksomhed på ejendommen,

       

      eller at det drøftes,

       

      om udvalget skal beslutte at meddele tilladelse til den eksisterende vognmandsvirksomhed på vilkår om, at der ikke forekommer udendørs oplag til vognmandsvirksomheden, og afslag til at opføre ny hal, eller

       

      om udvalget skal beslutte at meddele tilladelse til den eksisterende vognmandsvirksomhed på vilkår om, at der ikke forekommer mere udendørs oplag til vognmandsvirksomheden, end der kan være på det areal, hvor der er søgt om en ny hal, og afslag til at opføre ny hal, eller

       

      om udvalget skal beslutte at meddele tilladelse til både eksisterende vognmandsvirksomhed og ny hal – eventuelt på vilkår om, at der ikke forekommer udendørs oplag til vognmandsvirksomheden.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse til den eksisterende vognmandsvirksomhed på vilkår om, at der ikke forekommer mere udendørs oplag til vognmandsvirksomheden, end der kan være på det areal, hvor der er søgt om en ny hal, og afslag til at opføre ny hal.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod det ansøgte: både lovliggørelse og udvidelse, da han finder, at det helt entydigt fremgår, at det vil være i strid med planloven:

      En vognmandsvirksomhed må ikke placeres i det åbne land, men henvises til erhvervsområder.

      En tilladelse kan have præcedens virkning.

      Den aftalte planlovsrevision af § 37 vil ikke omfatte vognmandsvirksomhed.

  • 8 Klage over miljøodkendelse, Nordre Ringvej 19, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen godkendte i maj 2016 tillæg til miljøgodkendelse til en malkekvægsbesætning på Nordre Ringvej 19, 8800 Viborg. Tillægget giver mulighed for at opføre en ny stald til kvier og goldkøer og udvide besætningen fra 707 dyreenheder til 890 dyreenheder. Efter udvidelsen vil besætningen bestå af 475 årskøer med opdræt.

       

      Afgørelsen blev påklaget af en nabo, som bor ca. 270 m øst for anlægget. Klagen går på nabogener i form af lugt, fluer, støj, trafik, landskabelig påvirkning, værdiforringelse af ejendom m.v, klagen er vedlagt som bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger til klagen 

      Det fremsendte projekt for Nordre Ringvej 19 overholder det beskyttelsesniveau, som lovgivningen fastsætter i forhold til naboer. Spørgsmålet om værdiforringelse af de omkringliggende ejendomme er ikke et hensyn, der indgår i vurderingen af en ansøgning efter husdyrbrugsloven. Ved de regelmæssige tilsyn med husdyrproduktionen vil forvaltningen påse, at produktionen på Nordre Ringvej 19 ikke medfører gener for naboer ud over det niveau, som man må acceptere som beboer i landzonen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Udvalget over for Natur- og Miljøklagenævnet tilkendegiver,

       

      at den meddelte godkendelse af tillæg fastholdes, idet der ikke ses at være fremkommet nye argumenter eller oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse i sagen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 9 Følgegruppe for regulativrevisionen
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget vedtog på sit møde den 1. oktober 2015 (sag nr. 11) en plan for revision af regulativer for vandløb og besluttede desuden, at Forvaltningen indledningsvist tager kontakt til landboforeningen omkring tilrettelæggelse af processen for gennemførelsen af revision af regulativer (bilag 1). Det fremgår af sagsfremstillingen, at forvaltningen forventer at arbejde videre med at inddrage interessenter.

       

      Forvaltningen har orienteret landboforeningen om udvalgets beslutning og drøftet, hvornår og hvordan den første inddragelse af lodsejere og foreningens medlemmer kunne finde sted. Det blev aftalt, at forvaltningen skulle kontakte foreningen igen, når der forelå et udkast til skabelon/paradigme for udformningen af de nye vandløbsregulativer. Det kunne herefter aftales, om lodsejere og foreningens medlemmer skulle inviteres til et møde, hvor der blev orienteret om regulativrevisionen, og hvordan processen vil forløbe i Viborg Kommune.

       

      Det Grønne Råd har på mødet den 11. maj 2016 behandlet et punkt 3 om ”Drøftelse af principper for revision af vandløbsregulativer”.  Som et resultat af drøftelserne besluttede Rådet at indstille til udvalget, at der oprettes et vandløbsrådslignende forum eller en følgegruppe for regulativ revisionen.

       

      Lovgrundlag

      Der er ikke nogen lovgivne bestemmelser for, hvordan interessenter skal inddrages i en overordnet proces for at udarbejde regulativer. Der er dog en lovbunden proces for revision af regulativer, der indebærer en 8 ugers indsigelsesperiode, hvor eventuelle interessenter, herunder de berørte lodsejere, kan komme med indsigelser og ændringsforslag. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen vælge at afholde et offentligt møde om det enkelte regulativ (bilag 2)

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen forventer at gøre processen for regulativrevisionen klar, tydelig og tilgængelig for alle interesserede på Viborg Kommunes hjemmeside. Dette gøres ved at beskrive processen for regulativrevisionen og ved at lægge gældende regulativer på hjemmesiden samt give mulighed for at indgive indsigelser til regulativer i høring via hjemmesiden. Der bliver også mulighed for at se kortværk med placering af de vandløb, som er offentlige og dermed har et regulativ.

       

      I forbindelse med en regulativrevision er der mulighed for at afholde offentligt møde om forslaget. Det kan være meget forskelligt afhængig af vandløbets størrelse, interesser osv., hvor stort behov der er. Der kan ved inddragelse af en følgegruppe for regulativer sandsynligvis opnås en vis grad af enighed om indholdet i et nyt regulativudkast. Dermed kan behovet for afholdelse af offentlige møder sandsynligvis reduceres. Forvaltningen foreslår, at det i forbindelse med behandling af forslag til nye regulativer konkret besluttes, hvorvidt der afholdes offentligt møde.

       

      Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan oprettes en følgegruppe for den igangsatte regulativ revision.

       

      Det vil dels imødekomme ønsket fra Det Grønne Råd om inddragelse i regulativprocessen, dels rumme en kommunikationsmæssig forenkling og sandsynligvis en samlet ressourcemæssig besparelse for forvaltningen. Det vil også i følgegruppen kunne drøftes med landboforeningen, hvordan lodsejere og foreningens medlemmer bedst orienteres om regulativrevisionen, og hvordan processen vil forløbe i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningen vurderer, at en følgegruppe for regulativrevisionen som udgangspunkt kan inddrages i og komme med råd/bemærkninger til:

      ·           skabeloner og overordnede procestrin i den allerede igangsatte regulativrevision,

      ·           orientering af lodsejere og andre interessenter

      ·           revision af de enkelte regulativer.

       

      Et vandløbsråd kan sammensættes af interesserede repræsentanter fra Det Grønne Råd. På Det Grønne Råds møde tilkendegav landbruget, sportsfiskerne og Danmarks Naturfredningsforening interesse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at der oprettes en følgegruppe for regulativrevisionen som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      at udvalget drøfter repræsentation i eventuel følgegruppe

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at der oprettes en følgegruppe for regulativrevisionen og med repræsentation som beskrevet i sagsfremstillingen.

  • 10 Skabelon for et vandløbsregulativ
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget vedtog på sit møde den 1. oktober 2015 (sag nr. 11) en plan for revision af regulativer for vandløb (bilag 1). Der fremgår af denne plans overordnede tids- og handlingsplan, at udvalget skal forelægges en skabelon for nye vandløbsregulativer.

       

      Der er nu udarbejdet et udkast til skabelon, der kan bruges som udgangspunkt ved revision af vandløbsregulativer. Skabelonen omfatter dels et paradigme for regulativerne (bilag 2), dels et paradigme for regulativernes redegørelsesafsnit (bilag 3).

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Skabelonens udformning

      Skabelonen skal dels udgøre et paradigme for alle regulativer, dels indeholde alle generelle regulativbestemmelser og beskrivelser. De specifikke bestemmelser knyttet til de enkelte vandløb (grødeskæring og fysiske og miljømæssige forhold) indarbejdes i de respektive regulativer.

       

      Udarbejdelsen af skabelonen har haft nedenstående forudsætninger:

      ·           Den skal kunne fungere som en homogen skabelon for alle de fremtidige regulativer i Viborg Kommune.

      ·           Den skal fremstå så kort, klar og præcis som muligt, således at de resulterende regulativer fremstår som gode rets- og arbejdsdokumenter for både lodsejere, interessenter og forvaltningen.

      ·           Den skal kunne anvendes ved forskellige regulativtyper.

       

      Beslutningsproces

      Forvaltningen har på baggrund af udvalgets beslutning den 1. oktober 2015 drøftet med landboforeningen, hvornår og hvordan den første inddragelse af lodsejere og foreningens medlemmer kunne finde sted. Det blev aftalt, at forvaltningen skulle kontakte foreningen igen, når der forelå et udkast til skabelon/paradigme for udformningen af de nye vandløbsregulativer. Det kunne herefter aftales, om lodsejere og foreningens medlemmer skulle inviteres til et møde, hvor der blev orienteret om regulativrevisionen, og hvordan processen vil forløbe i Viborg Kommune.

       

      Sportsfiskerne og Danmarks Naturfredningsforening har desuden i forskellige sammenhænge givet udtryk for, at de var interesserede i at blive inddraget i processen med udarbejdelse af nye regulativer. Senest har Det Grønne Råd på sit møde den 11. maj 2016 besluttet at indstille til udvalget, at der oprettes et vandløbsrådslignende forum eller en følgegruppe for regulativrevisionen, se andet punkt på dagsordenen.

       

      Såfremt der nedsættes en følgegruppe for regulativrevisionen, vil en mulig proces være, at:

      1.     Skabelonen (bilag 2 og 3) forelægges følgegruppen for regulativrevisionen for bemærkninger. herunder hvordan lodsejere og andre interessenter bedst inddrages

      2.     Udvalget herefter forelægges skabelonen med følgegruppens bemærkninger til beslutning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at udkast til skabelon for nye vandløbsregulativer forinden en beslutning i udvalget forelægges en følgegruppe for regulativrevisionen for bemærkninger.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

      Udvalget vil aktivt overveje at bruge reguleringssager i forbindelse med revision af vandløbsregulativ som virkemiddel.

  • 11 Partnerskabsprojekt om publikumsfaciliteter statsligt vådområde ved Knudby
    • Sagsfremstilling

      Byrådet besluttede på sit møde den 25. marts 2015 (lukket punkt) at følge Klima- og Miljøudvalgets indstilling om at købe Sdr. Ørum-Taarup Pumpelags arealer for 32.000 kr. (bilag 1).

       

      Opkøbet skete med henblik på etablering af grussti på det gamle dige samt at indlede et samarbejde med de lokale foreninger og pumpelaget om etablering af yderligere publikumsfaciliteter som f.eks. p-plads og informationsmateriale.

       

      Status

      NaturErhvervsstyrelsen og Viborg Kommune har indgået aftale om køb af dige-matriklerne. Da den samlede jordfordeling i området har taget lang tid at få på plads, er den endelige købsaftalen ikke lavet endnu. Købsaftalen vil blive lavet når den matrikulære jordfordelingssag er berigtiget.

       

      Etablering af grussti på diget blev gennemført i forbindelse med Statens anlægsarbejder ved søen og blev afsluttet i juni. Stianlæg og spang (bro) er endnu ikke etableret i Skive Kommune men forventes etableret, når handlen vedr. diget er endeligt afsluttet.

       

      Forvaltningen har taget initiativ til dannelse af et partnerskab mellem Knudby-Tårup Borgerforening, Ørum Borgerforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Skive Kommune. Naturstyrelsen har valgt ikke at være en del af partnerskabet.

       

      Der har været afholdt 4 møder i partnerskabet, hvor ønsker til brugen af området har været drøftet og det har resulteret i vedlagte forslag til projektbeskrivelse (bilag 2). 

       

      Viborg Kommunes andel i partnerskabet er i princippet, at kommunen stiller areal til rådighed, etablerer stiforløb og står for vedligeholdet af stien, mindre p-plads og adgangsvej. De andre faciliteter, der ønskes etableret, skal vedligeholdes og tilses af de lokale partnere.

       

      Forvaltningens bemærkninger og økonomi

      I sagsfremstillingen vedr. selve opkøbet af digerne (bilag 1) er de fremtidige driftsomkostninger vurderet til at ligge på ca. 10.000 kr. årligt til slåning af stiforløb.

       

      I projektbeskrivelsen (bilag 2) fremgår det, at der på baggrund af de lokale ønsker er foreslået, at stiforløbet bliver lavet handicapvenligt. Skal dette ønske imødekommes, vil det give Viborg Kommune en forøgelse af de årlige driftsomkostninger på minimum 35.000 kr. Opgradering af stien fra en slået natursti til handicapvenlig sti betyder, at der løbende skal ukrudtsbekæmpes (ved gasbrænding), og stien skal holdes jævn.

       

      Det er ligeledes et lokalt ønske, at der opstilles skraldespand ved p-plads og madpakkehuset, driftsomkostningen hertil er årligt ca. 2.000 kr.

       

      De samlede driftsomkostninger vil dermed nå op på 47.000 kr. årligt. Derudover vil der også komme ekstra uforudsete omkostninger i forbindelse med hærværk og vedligehold i form af udskiftning af inventar ca. 10.000 kr. årligt.

       

      De foreslåede toiletfaciliteter er man indstillet på at varetage driften af lokalt.

       

      Naturstyrelsen har tidligere givet støtte til grønne partnerskaber, denne ordning er imidlertid bortfaldet. Det er dog forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at finde finansiering til projektet via andre interesseorganisationer og fonde, og at der dermed er gode muligheder for at få realiseret forslaget.

       

      Det forventes, at projektbeskrivelsen skal forelægges Det Grønne Råd til orientering på rådets næste møde i september.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det anlagte stiforløb i grus har så god en jævnhed, at det med den rette drift vil være muligt at holde stien som  handicapvenlig.

       

      Det er dog også forvaltningens vurdering, at en årlig forøget driftsomkostning på minimum 35.000 kr. til opgradering af stien fra en slået natursti til handicapvenlig sti ikke står mål med det forventede antal besøgende, der reelt vil have glæde af et fuldt handicapegnet stiforløb. Det vil heller ikke umiddelbart være muligt, at afholde udgifterne indenfor det eksisterende budget til drift og vedligehold af stier på kommunens arealer.

       

      Forvaltningen anbefaler, at kommunen drifter stien som andre naturstier, med ca. 3-5 gange slåning i løbet af sæsonen, hvilket er muligt indenfor den eksisterende driftsramme til ”strandarealer, broer og pladser”. Det vil også være muligt at afholde udgifter til tømning af skraldespande og udskiftning og vedligehold af inventar indenfor budgettets rammer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender projektbeskrivelsen med det forbehold, at kommunen ikke vil vedligeholde stien som handicapegnet, men som en almindelig natursti inden for den eksisterende driftsramme.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 12 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2016
    • Sagsfremstilling

      Alle udvalg forelægges en opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2016 med udgangspunkt i forbruget pr. 30. juni.

       

      I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalget opgjort og sammenholdt i forhold til det oprindelige og det korrigerede budget.

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler fra 2015.

       

      Herudover er det forventede resultat sammenholdt med det regnskabsresultat, der var forventet ved den seneste budgetopfølgning (31. marts).

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget.

       

      Overordnet resultat, Klima- og Miljøudvalget

       

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       Oprindeligt

       Korrigeret

      30. juni

      I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forv.
      regnskab 31.03 og 30.06 (minus = mindreudg. pr. 30.06)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

       

        71 Plan, natur- og miljøområdet

      16,7

      17,4

      16,7

      0,1

      -0,7

      -0,5

      Serviceudgifter i alt

      16,7

      17,4

      16,7

      0,1

      -0,7

      -0,5

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

      4,6

      16,0

      10,8

      6,2

      -5,3

      3,5

       

       

       

       

       

       

       

      Forsyningsvirksomhed

       

       

       

       

       

       

      Drift (indtægter - udgifter)

      -15,2

      -15,3

      -10,9

      4,3

      4,4

      -0,2

      Anlæg (indtægter - udgifter)

      7,7

      40,0

      40,0

      32,3

      0,0

      0,0

      Resultat forsyningsvirksomhed

      -7,5

      24,8

      29,2

      36,6

      4,4

      -0,2

       

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      13,8

      58,2

      56,7

      42,8

      -1,6

      2,8

       

       

      Serviceudgifter

      De samlede afvigelser på udvalgets område viser, at der forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette skyldes et mindreforbrug på rottebekæmpelse på 0,3 mio. kr., som bliver reguleret over grundskyldspromillen i 2017. På Miljø forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som vedrører overførslen fra 2015 (overført 0,75 mio. kr. heraf disponeret 0,35 i 2016).

       

      Forsyningsvirksomhed

      Der forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (brugerfinansieret), hvilket hovedsageligt skyldes, at Affaldsplanen blev udskudt som følge af budgetforliget. Der var indregnet en besparelse på tømning af sække samt indkøb heraf, og denne effektivisering får først effekt i marts 2017 grundet udskydelsen.

       

      ANLÆG

      Der forventes et samlet mindreforbrug på anlægsopgaver på 5,3 mio. kr., og det er blandt andet projekter, som udskydes til 2017:

       

      ·           Etablering Pramdragerstien Kjælling til Engvej med 1,3 mio. kr., som først forventes færdiggjort i 2017

      ·           Større naturgenopretninger med 1,8 mio. kr., som på grund af manglende godkendelser først igangsættes i 2017

      ·           Restaurering af Movsø med 1,6 mio. kr., som opstartes medio 2016 og forventes færdiggjort i 2017

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016 godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016 godkendes.

  • 13 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      Afgørelser fra klagenævn (fast punkt)

      ·           Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klager medhold i dennes klage over hhv. miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse til drift af Mønsted Dambrug.
      (Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 14. august 2014, sag nr. 9)

       

      ·           Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klager medhold i dennes klage over miljøgodkendelse af Bryrup Dambrug.
      (Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 14. august 2014, sag nr. 8)

       

       

      Klager på vej til klagenævn (fast punkt)

      Danmarks Naturfrednings Viborg-afdeling har påklaget tilladelse og dispensation til ridebane og støjvold på Nørremøllevej Nord 42, Viborg. (Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. april 2016 (sag nr. 5) og Byrådsmøde den 18. maj 2016 ((sag nr. 30)).

       

      DN mener bl.a., at de landskabelige hensyn ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang, at Kommunen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til, at området i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab, og at Kommunen burde have taget mere hensyn til arealets synlighed set fra andre indfaldsvinkler.

       

      Forvaltningen sender sagens akter til Natur- og Miljøklagenævnet med bemærkning om, at kommunen ikke har bemærkninger til sagen ud over, hvad der fremgår af Kommunens afgørelse.


      Status for Tange Sø
      (fast punkt)



      Nyt regulativ for Gudenåen

      Forvaltningen vil orientere om status for udarbejdelsen af nyt regulativ for Gudenåen. Der vedlægges referat af styregruppemøde 17. juni 2016 i Viborg om revision af regulativ for Gudenåen fra Silkeborg til Randers (bilag 1).    

    • Bilag

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 11-08-2016

      Allan Clifford Christensen orienterede om affaldsdage i Vejle den 10. -11. november 2016. Forvaltningen laver en samlet tilmelding via Outlook.

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til tømningen af flaskecontainer i Kølvrå.

       

      Udvalgsformand Mads Panny spurgte om deltagelse i næste møde i Det Grønne Råd.

       

      Udvalgsformand Mads Panny orienterede om samarbejde om Gudenåens fremtidige forløb ved Tange sø.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      ·           Møde vedr. fjernvarmeprojekt ved Tange sø

      ·           Nyt regulativ for Gudenåen

      ·           Rapport om restaureringsprojekt i Gudenåen ved Bjerringbro, rapporten fremsendes til udvalget

      ·           Indvidelse vådområdeprojekt ved Knudby

      ·           Tilladelse til mågeregulering

      ·           Skals å

       

      Klima- og Miljøudvalget anmodede forvaltningen om at få en sag på et kommende møde, hvor muligheden for stiføring fra Gammelstrup til Birkesø samt økonomi belyses.

  • 15 EjendomssagLukket sag
  • 16 EjendomssagLukket sag