Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 17-03-2016

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af lokalplan 465 for et område til biogasanlæg ved Grønhøj samt tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2013 – 2025 – med miljørapport
    • Sagsfremstilling

      Der er søgt om at opføre et biogasanlæg øst for ejendommen Mønstedvej 36 ved Grønhøj.

       

      Byrådet besluttede den 16. december 2015 (sag nr. 33) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 465 for et område til biogasanlæg ved Grønhøj samt forslag til tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2013 - 2025 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 17. december 2016 til den 11. februar 2016. Der afholdtes borgermøde om planforslagene den 12. januar 2016.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Planforslagene og miljørapporten er i bilag nr. 2.

       

      Biogasanlægget ønskes placeret i tilknytning til en eksisterende kvægbedrift, og der ønskes etableret to nye adgangsveje, så transport af gylle til anlægget ledes uden om Grønhøj by. Biogasanlægget skal behandle ca. 140.000 tons biomasse fra 10 landbrugsejendomme i lokalområdet. Det vil producere ca. 4.500.000 m3 bionaturgas, som skal afsættes til naturgasnettet.

       

      Forslag til lokalplan nr. 465

      Lokalplanforslaget udlægger området til et teknisk område til biogasanlæg med vejadgang fra Mønstedvej og Fallesgårdevej.

       

      Forslag til tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 51 til kommuneplanen, der udlægger et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.

       

      Miljørapport

      Til planforslagene er udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planerne og projektet kan medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene. Den indeholder både en miljøvurdering af planforslagene og en VVM-redegørelse for det konkrete projekt.

       

      Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for miljøvurdering, der findes i bilag 5, der skal offentliggøres sammen med de vedtagne planer. 

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er i bilag 6 og udkast til VVM-tilladelse er i bilag 7.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 4 høringssvar til planforslagene og miljørapporten/VVM-redegørelsen, som er i bilag 3. Høringssvarene indeholder primært bemærkninger til miljørapporten. Bemærkningerne er behandlet i et skema i bilag 4, som indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger samt Byrådets svar. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om ”Forvaltningens bemærkninger”.

       

      Der afholdtes borgermøde den 12. januar 2016. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om den transport, som biogasanlægget vil skabe på vejene i nærområdet.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er i bilag 6 og udkast til VVM-tilladelse er i bilag 7.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningens gennemgang af alle høringssvarende kan ses i bilag 4. Høringssvarene er i behandlingen kategoriseret i følgende temaer:

      ·           Trafik- og vejforhold

      ·           Støj, støv og lugt gener

      ·           Placering

      ·           Værdiforringelse

      ·           Biogas som energikilde

      ·           Energiafgrøder

      ·           Geologiske interesser

       

      Samlet set vurderer forvaltningen, at høringssvarene samt forvaltningens forslag til ændringer giver anledning til følgende tilføjelser i henholdsvis miljøgodkendelsens vilkår og lokalplanens bestemmelser:

      ·           Forvaltningen vurderer, at et høringssvar med forslag om ændring af tidsrummet for transport af gylle og dybstrøelse giver anledning til en tilføjelse af et vilkår i miljøgodkendelsen om, at transporterne af gylle og dybstrøelse skal ske på hverdage kl. 7 – 18, og altså ikke i weekenden.

      ·           Forvaltningen vurderer, at det vil være en god ide, at der til lokalplanens bestemmelser tilføjes en bestemmelse om, at hvis brugen af biogasanlægget ophører, skal anlæggets tanke, bygninger, befæstede arealer fjernes senest 3 år, efter at driften er ophørt. Arealerne skal retableres til jordbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket senest 3 år, efter at driften er ophørt, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

       

      Forvaltningen vurderer, at de forhold, der i øvrigt er med i høringssvarene vedrørende påvirkninger af omgivelserne, forslag til alternative placeringer og grundlaget for biogasproduktion, ikke giver anledning til ændringer i plangrundlaget. Forvaltningen vurderer, at der i plangrundlaget og i udkastet til miljøgodkendelse er valgt den løsning, der tilgodeser flest mulige aspekter med hensyn til støv, støj, lugt, trafik og placering.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af Byrådet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte 2 tilføjelser,  

       

      at den nævnte tilføjelse indarbejdes i miljøgodkendelsen, og

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte 2 tilføjelser,  

       

      at den nævnte tilføjelse indarbejdes i miljøgodkendelsen, og

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han er imod planen, fordi man ikke skal basere fremtidige energianlæg på gylle fra industrielle dyrebrug, en produktionsform, som Enhedslisten ønsker afskaffet.

       

      Johannes F. Vesterby deltog ikke i behandlingen af sagen.

  • 2 Forslag til lokalplan nr. 454 for et område til teknisk anlæg ved Tastumvej i Stoholm samt forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Der er ønske fra Stoholm Fjernvarme om at opføre en biomassekedel og et solvarmeanlæg ved Tastumvej vest for Stoholm. Den gældende planlægning giver ikke mulighed for opførsel af tekniske anlæg, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. november 2015 (sag nr. 19) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et solvarmeanlæg og en biomassekedel. Den 20. januar 2016 behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget bemærkninger fra fordebatten (sag nr. 17) og besluttede, at planlægningen skulle forsætte med ændringer som følge af fordebatten, bl.a. at Tastumvej 1 og 3 ikke skal være omfattet af den videre planlægning.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i landzone og anvendes jordbrugsformål.

       

      Planforhold

      Lokalplan

      Området er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

       

      Fordebat

      Lokalplanlægningen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser. Da området ligger uden for kommuneplanens rammeområder, er der gennemført en fordebat.

       

      Byrådet indkaldte fra den 23. november til den 14. december ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var, hvordan skal lokalplanen sikre hensynet til omgivelser og naboer? Skal der stilles krav til akkumuleringstankens placering? Hvordan skal det sikres, at anlægget tilpasses landskabet?

       

      Der kom 5 høringssvar i fordebatten (bilag 2). Resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og byrådets svar til disse er i bilag 3 og 4.

       

      Der blev afholdt et borgermøde den 1. december 2015. Debatten drejede sig hovedsageligt om anlæggets placering og andre placeringsmuligheder, derudover også udsigt, terræn og visualiseringer.

      Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 454 og et udkast til forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag 5.

       

      Forslag til lokalplan nr. 454

      Lokalplanforslaget har til formål at udlægge arealet til tekniske anlæg samt at udlægge arealer til beplantningsbælter.

       

      Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af en biomassekedel og et solvarmeanlæg. Vejadgang sker fra Tastumvej. Planområdet omfatter et areal på ca. 7 ha syd for Tastumvej. Området forbliver i landzone. Der udlægges byggefelter til en biomassekedel med tilhørende halmlager med en maks. højde på 14 meter, et byggefelt til solvarmeanlæg, et byggefelt til én akkumuleringstank med en maks. højde på 20 meter, én glykoltank med en maks. højde på 4 meter samt én skorsten på maks. 35 meter.

       

      Der er udarbejdet visualiseringer, som viser anlægget fra bl.a. boligområdet ved Snerlevej. Visualiseringerne findes i lokalplanforslaget side 28 samt i bilag 6. 

       

      Særlige bestemmelser

      Med lokalplanen stilles der krav om afskærmende beplantning i form af et 5 meter bredt beplantningsbæltet rundt om hele anlægget, hvilke skal mindske synligheden af anlægget.

       

      Forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025, hvad angår rammeområder.

                                                         

      Med forslaget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg med særbestemmelser, som giver mulighed for opførsel af én tank på en højde på maks. 20 meter og én bygning med en højde på maks. 14 meter.

       

      Arkæologi

      Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området, da der tidligere er sket arkæologiske fund både nord og syd for planområdet. Ligeledes er der inden for en afstand på højst 700 meter tidligere registreret mange gravhøje. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal. Udgiften til forundersøgelser og evt. nødvendige arkæologiske undersøgelser påhviler grundejer.

       

      Miljøvurdering

      Da planforslagene kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter til industrianlæg til produktion af varmt vand, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse.

      Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. VVM.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene den 12. maj 2016 kl. 17 i Stoholm.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der afholdes borgermøde den 12. maj 2016 kl. 17 på Stoholm Fritids- og Kulturcenter.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der afholdes borgermøde den 12. maj 2016 kl. 17 på Stoholm Fritids- og Kulturcenter

       

      Johannes F. Vesterby deltog ikke i behandlingen af sagen.

  • 3 Plan for nye affaldsløsninger i Viborg Midtby (genbehandling)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 25. februar 2016 sag vedr. Plan for nye affaldsløsninger i Viborg Midtby med følgende dagsorden (sag nr. 3):

       

      "Sagen drejer sig om implementering af en løsningsstrategi for en påbudt forbedring af adgangsforhold for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby.

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere godkendt, at der arbejdes med en model for den fremtidige indsamling af dagrenovation i Viborg midtby, der er baseret på undergrundscontainere (Klima- og Miljøudvalgets møde den 30. januar 2014, sag nr. 7).

       

      Udvalget vedtog,

       

      at der arbejdes videre med en model for den fremtidige indsamling af dagrenovation i Viborg midtby, der er baseret på undergrundscontainere og er gældende for alle beboere i området (scenarie 4 i Temaredegørelsen), og

       

      at omkostninger på maksimalt 200.000 kr. forbundet med udvikling af egnet design af containerens overjordiske del finansieres fra driftskontoen for dagrenovation, og

       

      at Forvaltningen vender tilbage med dagsordenspunkt vedr. den samlede økonomi og fordelingen af udgifter.

       

      Forvaltningen har udarbejdet en samlet løsningsstrategi for området, herunder forslag til design og placering af undergrundscontainere, borgerinddragelsesstrategi samt den samlede økonomi og fordeling af udgifter.

       

      Løsningen er desuden fremtidssikret i forhold til kommende tiltag for øget ressourceindsamling jf. regeringens ressourcestrategi og Viborg Kommunes affaldshåndteringsplan.

       

      Placeringsforslag

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til i alt 17 placeringsmuligheder fordelt i hele området (se bilag 1). Det forventes, at mellem 13 og 17 af placeringerne vil blive endeligt udvalgt. Alle økonomiske beregninger er lavet med udgangspunkt i 15 placeringer.

       

      Placeringerne er individuelt vurderet og udvalgt ud fra flere kriterier, herunder gåafstand fra de enkelte husstande (max. 75 m), fysiske rammer (til/fra kørselsmuligheder i forbindelse med tømning, særlige bevaringsværdige bygninger og områder, historisk værdi m.m.) samt øvrige forhold (ejerskab m.m.).

       

      I alt skal der etableres ca. 30 stk. beholdere:

      ·           Det forventes, at der ved alle placeringer skal etableres én dagrenovationsbeholder. Dvs. ca. 15 stk.

      ·           Det forventes, at der ved alle placeringer skal etableres 1 stk. beholder til ressourceindsamling (til hhv. papir og til glas, metal og plast). Dvs. ca. 15 stk.

       

      Det fremgår af bilag 1, at der er flere placeringsforslag, der betegnes som ”høj risiko” eller ”vis risiko” ift. historiske fund ved udgravning af brønde og særlige hensyn ift. museumsinteresser. Generelt er der en risiko ved alle udgravninger i området, og alle udgravninger skal derfor udføres med museumsfolkene som observatør. Museumsrepræsentant har deltaget i udvælgelsen af alle placeringsforslag.

       

      Design af undergrundscontaineren

      Forvaltningen har fået udarbejdet forslag til design af undergrundscontainere til Viborg midtby som visualiseret i bilag 2. Designet er prioriteret højt for at skabe sammenhæng og samspil med den gamle bydels arkitektur og egenskaber, herunder den begrænsede plads i midtbyen samt de særlige hensyn til bygninger og belægninger. Materialet er valgt med baggrund i ønsker om robusthed ift. brug, vind og vejr, og i en kvalitet der stemmer overens med den historiske midtby. Midtbyens øvrige inventar (gågademiljøet) er benyttet som udgangspunkt for designet.

       

      Alternativet til nyt design er at anvende undergrundscontainere af standarddesign i stål, som i forvejen er etableret ved etageboliger. Overdelen på disse undergrundscontainere vil dog fylde mere end det nye design og vil visuelt fylde betydeligt mere i gadebilledet.

      Af bilag 3 fremgår visualiseringer med visning af såvel de nydesignede undergrunds­containere som standardundergrundscontainere placeret i nærmiljøet på alle de 17 påtænkte placeringer i bybilledet.

       

      Borgerinddragelsesstrategi

      Forvaltningen er opmærksom på, at indførelse af en obligatorisk fælles løsning med undergrundscontainere vil kræve stor grad af information til, og samarbejde og dialog med, de berørte borgere. Derfor er der udarbejdet en overordnet plan for borgerinddragelsesstrategi (bilag 4), som foreslås gennemført inden den endelige politiske godkendelse og implementering af løsninger i området.

       

      Økonomi

      Forvaltningen har indhentet og beregnet priser for implementering af affaldsløsningen i Viborg midtby som præsenteret i bilag 5.

       

      Løsningsforslaget finansieres og afregnes på lige fod med de øvrige kommunale undergrundscontainere i Viborg kommune dvs. i forhold til de gældende betalingsprincipper. Det betyder, at der afregnes med den fastsatte takst i det aktuelle år for en given mængde affald. Forvaltningen henviser til, at der på udvalgsmøde den 5. marts 2015 blev orienteret om betalingsprincipper på affaldsområdet (orienteringspunkt vedrørende takster på affaldsområdet).

       

      Den samlede økonomi for projektforslaget er i bilag 5 estimeret med baggrund i den eksisterende fordeling af boligenheder og affaldskapacitet i området. Udgifterne er estimeret for to løsninger: nyt design hhv. standarddesign i stål. Den samlede pris for løsningen med nyt design er estimeret til i alt ca. 6,4 mio. kr., mens den samlede pris for løsningen med standarddesign er estimeret til i alt ca. 3,2 mio. kr. Begge prisestimater er baseret på etablering af 15 affaldsøer med 2 undergrunds­containere i hver.

       

      Der er indregnet et beløb til at tilgodese de særlige hensyn i området (bl.a. observatør fra museum, bevaring af brostensbelægninger m.m.). Der må dog forventes yderligere udgifter til arkæologiske undersøgelser, såfremt det viser sig nødvendigt. En præcisering af disse udgifter kan foretages, når en endelig placering og design er besluttet.  

       

      Tidsplan

      Den forventede tidsplan for gennemførelse af projektforslaget er vedlagt i bilag 6.

       

      Forvaltningens anbefaling

      Indførelse af fælles affaldsløsninger i Viborg midtby forudsætter et egnet design, der imødekommer bymiljøet. Forvaltningen anbefaler derfor, at forslaget til et nyt design for affaldsløsningerne implementeres i området. Forvaltningen orienterer Klima- og Miljøudvalget om indhold og resultat af borgerinddragelsesprocessen forud for implementering af løsningsforslag.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

      at Klima- og Miljøudvalget godkender det fremlagte designforslag (bilag 2) som grundlag for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby,

      at Klima- og Miljøudvalget godkender rammerne for og igangsætning af den fremlagte  borgerinddragelsesstrategi (bilag 4), og

      at Klima- og Miljøudvalget godkender den forventede tidsplan (bilag 6)."

       

      På mødet den 25. februar 2016 besluttede Klima- og Miljøudvalget at udsætte sagen med henblik på nærmere belysning af modeller for design og placering af undergrundscontainere med tilhørende priser.

       

      Forvaltningen har nu udarbejdet uddybende/tilpasset materiale til belysning af de ønskede modeller for design og placering med tilhørende priser, hvorfor sagen genfremsættes for Klima- og Miljøudvalget. I det følgende præsenteres det uddybende/tilpassede materiale.

       

      Uddybning vedr. design af undergrundscontaineren

      Forvaltningen fremlægger efter Klima- og Miljøudvalgets ønske tre forslag til design af undergrundscontainerne.

       

      Designforslag 1:

      ·         Det allerede fremlagte forslag til design af undergrundscontainere til Viborg midtby som visualiseret i bilag 2 ("Viborg-design").

       

      Designforslag 2:

      ·         Som allerede fremlagt kan der som alternativ til "Viborg-design" anvendes undergrundscontainere af standarddesign i stål, som i forvejen er etableret ved etageboliger.

       

      Designforslag 3:

      ·         Som nyt forslag kan der som alternativ til "Viborg-design" også anvendes undergrundscontainere i standarddesign med tilpassede plader i tombak, hvilket svarer til materialevalget i løsningen med "Viborg-design".

       

      Af bilag 7 fremgår visualiseringer fra udvalgte placeringer i bybilledet af de tilpassede standardundergrundscontainere med plader i tombak (designforslag 3). Visualiseringer i bybilledet af de allerede fremlagte designforslag 1 og 2 fremgår af bilag 3.

       

      Klima- og Miljøudvalget kan vælge at kombinere designforslagene, således at ét design vælges på udvalgte placeringer, mens et andet design vælges på øvrige placeringer i området jf. økonomiscenarierne i bilag 8.

       

      Uddybning vedr. økonomi

      Forvaltningen har indhentet og beregnet priser for 3 modeller for implementering af affaldsløsningen i Viborg midtby. Modellerne illustreres i 3 økonomiscenarier, som uddybes i bilag 8:

       

      Økonomiscenarie 1:

      ·         På 5 placeringer vælges undergrundscontainere i "Viborg-design" (designforslag 1) kombineret med 10 placeringer med undergrundscontainere i standarddesign (designforslag 2). Den samlede udgift estimeres til 4,3 mio. kr.

       

      Økonomiscenarie 2:

      ·         På 5 placeringer vælges undergrundscontainere i standardudgave med tombak-plader (designforslag 3) kombineret med 10 placeringer med undergrundscontainere i standarddesign (designforslag 2). Den samlede udgift estimeres til 3,5 mio. kr.

       

      Økonomiscenarie 3:

      ·         På 15 placeringer vælges undergrundscontainere i standarddesign. Den samlede udgift estimeres til 3,2 mio. kr.

       

      Alle 3 ovenstående økonomiscenarier er baseret på etablering af i alt 15 affaldsøer med 2 undergrundscontainere i hver.

       

      Der er for alle 3 økonomiscenarier indregnet et beløb til at tilgodese de særlige hensyn i området (bl.a. observatør fra museum, bevaring af brostensbelægninger m.m.). Der må dog forventes yderligere udgifter til arkæologiske undersøgelser, såfremt det viser sig nødvendigt. En præcisering af disse udgifter kan foretages, når en endelig placering og design er besluttet. 

       

      Revideret tidsplan

      Tidsplanen er revideret som følge af Klima- og Miljøudvalgets udsættelse af sagens behandling. Den reviderede tidsplan for gennemførelse af projektforslagene er vedlagt i bilag 9.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget vælger ét af de fremlagte økonomiscenarier jf. bilag 8 som grundlag for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender rammerne for og igangsætning af den fremlagte  borgerinddragelsesstrategi (bilag 4), og

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede tidsplan (bilag 9).

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt med en model bestående af 15 placeringer, hvoraf 8 af placeringerne er i standardudgaven, og 7 er i standardudgave med tombak-plader.

  • 4 Offentlig adgang til privat skov på Ingstrupvej 55, 8830 Tjele
    • Sagsfremstilling

      En borger i Rødding-området henvendte sig i januar 2015 til forvaltningen og spurgte, om ejeren af en skov på Ingstrupvej 55 ved Rødding lovligt kan hindre offentlighedens adgang til stier og veje i det pågældende skovareal. Skovens beliggenhed fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Forvaltningen svarede, at offentligheden må færdes i den privatejede skov - som bestemt i naturbeskyttelseslovens § 23. Forvaltningen skrev desuden til borgeren, at hvis han fortsat vurderer, at færdsel på veje og stier i skoven hindres ulovligt, kan han beskrive, hvilke konkrete forhold, der er til hinder for adgangen, hvorefter henvendelsen vil blive sendt til skovejeren til partshøring for at få hans opfattelse af sagen.

       

      Efter fortsatte henvendelser fra borgeren om forsøg på hindringer af den offentlige adgang med hegn, skilte, videoovervågning og oplysning om vildtopdræt skrev forvaltningen den 30. september 2015 til skovejeren og orienterede om naturbeskyttelseslovens § 23 og offentlighedens adgang til privatejet skov.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Veje og stier i skove er omfattet af adgangsregler for skove (naturbeskyttelseslovens § 23), og reglerne er forskellige fra de regler, som gælder for veje og stier i det åbne land (naturbeskyttelseslovens § 26 - 26A). Følgende fremgår af naturbeskyttelseslovens § 23 om offentlighedens adgang til skove:

       

      § 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

      Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.

      Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.

      Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.

      Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

      Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.

      Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.

      Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.

      Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.

      Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem.

       

      Efter naturbeskyttelseslovens § 73 påser Kommunen overholdelse af loven. Kommunen har pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Efter naturbeskyttelseslovens § 74 har ejer eller bruger ansvar for at lovliggøre ulovlige forhold. Kommunen har ikke hjemmel til at dispensere fra naturbeskyttelseslovens § 23. Afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

       

      Oplysninger i sagen

      Skovejer og sagsbehandler holdt den 19. november 2015 møde og besigtigede skovarealet. Notat fra møde og besigtigelse fremgår af bilag 2. Kommunen har desuden i januar 2016 modtaget ejers brev med vurdering af sagen – det fremgår af bilag 3.

       

      Ejer fremfører, at han og hans kone føler sig generet af forskellige borgeres brug af hans ejendom, som han mener, der ikke er offentlig adgang til. Ejer oplyser, at det, som vi kalder veje/stier, er marker med græs i omdrift, der slås regelmæssigt og opnår EU-tilskud. Oplysningen underbygges med markplan og biotopplan. Markerne er anlagt efter oprydning i skoven og udsåning af græsfrø - der er ikke anlagt veje.

       

      Ejer er desuden generet af løse hunde i området samt færdsel under jagt. Forvaltningen har oplyst parterne om reglerne om hhv. løse hunde og jagt.

       

      Ejer er endvidere generet af færdsel til og fra skoven over et dige i skellet mod Rødding-siden og anfører, at der ingen lovlig adgang er fra Rødding-siden, da der er et beskyttet dige uden mulighed for lovlig passage.

       

      Forvaltningen kan bekræfte, at der er registreret et ubrudt, beskyttet dige, som afgrænser skoven mod Rødding-siden, og at det ifølge Bekendtgørelse om offentlighedens adgang, § 5, ikke er tilladt at passere stengærder og jordvolde, der afgrænser skoven.

       

      Ejer oplyser, at der kun er en adgang til skovarealet nord for Klarisgårdvej, og at andre adgangsmuligheder kun har været midlertidige i forbindelse med oprydning og omlægning af skov. Hegnet omkring skoven var der fra den tidligere ejers tid, og ejer oplyser at have fjernet noget af hegnet, så der ikke er hegn hele vejen rundt om arealet. Der er et ubeplantet bælte langs en elledning pga. elselskabets krav herom – det er udyrket.

       

      Forvaltningens vurdering

      Nord for Klarisgårdvej er skovarealet klart over 5 ha, så der må ikke ved skiltning fastsættes indskrænkninger i offentlighedens adgang. Hvis der alligevel skiltes med fx ”Ingen adgang”, betragtes det som forhindring eller vanskeliggørelse af offentlighedens adgang – og Kommunen kan påbyde skilte fjernet.

       

      Der er mulighed for at lukke skoven midlertidigt pga. dage med jagt eller intensivt skovningsarbejde – men der er ikke hjemmel til at lukke skoven fx pga. vildtopdræt.

       

      Syd for Klarisgårdvej er skovarealet ikke over 5 ha, så her må ejer fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Forvaltningen vurderer, at hindring af offentlighedens adgang her ikke skal håndhæves af Kommunen. Forvaltningen lægger til grund, at Klarisgårdvejs bredde og karakter gør, at skovarealer hhv. syd og nord for vejen ikke skal ses som sammenhængende.

       

      Ejer har ikke pligt til at vedligeholde stier, kørespor mm. i en tilstand, så der fortsat er offentlig adgang. Så hvis der ikke køres eller ”trampes” på en strækning, og der som følge deraf ikke længere er en permanent, menneskeskabt færdselsbane, er der ikke længere offentlig adgang. Desuden har skovejeren mulighed for at omlægge vejene i sin skov.

       

      Reglernes udformning kan medføre langvarig sagsbehandling for Kommunen, når der er uenighed mellem ejer og brugere, idet færdselsbanerne kan ændre karakter og omlægges. Kommunen kan kun tage stilling til et øjebliksbillede, men hvis der fx ikke køres eller ”trampes” ret meget på en strækning af ejer eller brugere, kan retten til offentlig adgang bortfalde.

       

      Forvaltningen vurderer, at der for nuværende er offentlig adgang til skoven nord for Klarisgårdvej, så man må færdes internt på skovarealet, men ikke passere diget og på den måde følge en rute til og fra Rødding.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at markplan og biotopplan samt støtteordninger ikke er til hinder for offentlighedens adgang – allerede idet det ikke er nævnt som undtagelser i naturbeskyttelseslovens § 23. Det afgørende er i forhold til naturbeskyttelseslovens § 23, at veje/stier fremstår som permanente, menneskeskabte færdselsbaner – uanset hvilken status arealerne har i støtteordninger.

       

      Hvis der er konflikter i relation til jagt, hunde m.m., skal det ikke løses ved at lukke for adgangen – det skal løses med hjemmel i de bestemmelser, der er i loven vedrørende netop jagt, hunde m.m.

       

      Ejeren kan henvises til at melde til Kommunen, hvis der er konkrete brugere, der færdes ulovligt over diget, færdes ulovligt med løse hunde, færdes ulovligt under bekendtgjort jagt – og i øvrigt andre former for færdsel, der måtte være i strid med naturbeskyttelsesloven eller adgangsbekendtgørelsen. Som nævnt har brugere også pligt til at lovliggøre et ulovligt forhold efter naturbeskyttelsesloven. Kommunen har mulighed for at melde brugere til politiet med henblik på idømmelse af bøde, hvis de færdes i skoven i strid med § 23.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget vedtager, at der er offentlig adgang til skovarealet nord for Klarisgårdvej – men ikke til skovarealet syd for Klarisgårdvej - i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 23, og at dette meddeles ejeren i en afgørelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Der var inden mødet eftersendt 3 supplerende bilag, som indgik i behandlingen.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at der ikke er offentlig adgang til skovarealet nord for Klarisgårdvej og skovarealet syd for Klarisgårdvej.

       

      Mads Panny, Flemming Gundersen og Martin Sanderhoff stemte imod beslutningen, idet de ønskede at følge forvaltningens indstilling.

  • 5 Fjernet dige på Fædalhøjvej 15, Kokholm
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af landbrugsejendommen Fædalhøjvej 15, Kokholm har uden dispensation fjernet et ca. 133 meter langt jorddige i forbindelse med råstofindvinding på ejendommen. Der søges nu om en lovliggørende dispensation. Digets beliggenhed er vist på oversigtskortet i bilag 1 og luftfotoet i bilag 2.

       

      På arealet nord for diget har der i en årrække været sandgrav, og arealet ligger nu ca. 20 meter under oprindeligt terræn.

       

      Region Midtjylland har som myndighed efter råstofloven givet tilladelse til, at der nu også må indvindes sand på arealet syd for diget. I forbindelse med klargøring til den kommende indvinding af sand er diget fjernet i perioden 2014 - 2015.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ifølge museumslovens § 29a må der ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Ved at fjerne diget er denne bestemmelse overtrådt.

      Kommunen kan dispensere fra forbuddet ”i særlige tilfælde”.

       

      Af vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger fremgår, at bestemmelsen udtrykker en generel samfundsmæssig interesse i at bevare sten- og jorddigerne. Det er ikke tilstrækkelig begrundelse for et indgreb, at der er påvist en væsentlig jordbrugs-, eller anden økonomisk eller rekreativ interesse heri. Af formuleringen ”i særlige tilfælde” følger, at der kun sjældent dispenseres, i hvert fald for så vidt angår væsentlige indgreb som nedlæggelser. Med ”særlige tilfælde” sigtes der til væsentlige samfundsmæssige interesser, der i den konkrete sag vil kunne medføre en tilsidesættelse af bevaringsinteresserne.

       

      Af vejledningen fremgår desuden, at vurderingen af beskyttelsesinteresserne bør ske ud fra følgende kriterier: Digets landskabelige betydning, digets kulturhistoriske betydning og digets biologiske betydning.

       

      Forvaltningens vurdering

       

      Digets landskabelige betydning

      Alternativet til at meddele dispensation er at meddele afslag. Sagen overgår herefter til Kulturstyrelsen som tilsynsmyndighed. Det må forventes, at styrelsen i så fald vil meddele påbud om, at diget skal retableres i sin oprindelige form. Når indvindingen af sand på sydsiden af diget er afsluttet, vil et genskabt dige være beliggende på toppen af en ca. 20 meter høj kam med stejle sider i landskabet. Forvaltningen vurderer, at denne løsning er uønsket af landskabelige grunde.

      Dette taler for en dispensation.

       

      Digets kulturhistoriske betydning

      Viborg Museum vurderer, at diget er etableret efter 1890. Diget er således historisk set relativt nyt, og den historiske interesse er derfor ikke stor.

      Dette taler ikke afgørende mod en dispensation.

       

      Digets biologiske betydning

      Da diget allerede er fjernet, kan forvaltningen ikke lave en præcis vurdering af dets biologiske værdi. Ud fra en besigtigelse af diget på vestsiden af Fædalhøjvej vurderer forvaltningen, at det fjernede dige sammen med diget mod vest har givet mulighed for, at dyr og planter kunne sprede sig i landskabet. Fra det vestlige dige er der direkte forbindelse til en af kommuneplanens økologiske forbindelseslinjer, der netop fungerer som spredningskorridor for dyr og planter. Digerne og den økologiske forbindelseslinje er vist på kortet i bilag 2.

       

      Samlet vurderes det, at fjernelse af diget har en væsentlig negativ biologisk betydning. Dette taler for etablering af et erstatningsdige, der bør etableres hurtigst muligt, efter at råstofindvindingen er afsluttet på det areal, hvor diget tidligere lå. Erstatningsdiget vil således blive placeret i det nye terrænniveau ca. 20 meter under det nuværende.

       

      Erstatningsdiget skal give mulighed for indvandring af netop de arter, som tidligere kunne have levested i det fjernede dige. Det er ligeledes vigtigt, at diget placeres tæt på det eksisterende dige vest for vejen, således at dyrene får de bedste vilkår for at vandre mellem de to diger. Erstatningsdiget bør derfor ligge samme sted som det fjernede dige og have samme højde og bredde som diget vest for Fædalhøjvej, idet forvaltningen ud fra ældre luftfoto vurderer, at det fjernede dige var magen til dette.

       

      Råstofindvindingen vil ske fra nord mod syd, så arealet, hvor erstatningsdiget skal ligge, bliver afgravet først. Ansøger vurderer, at et erstatningsdige kan etableres senest om 4 år.

       

      Ud fra ovenstående vurdering af bevaringsinteresserne og det faktum, at der er en samfundsmæssig interesse i at kunne udnytte hele råstofforekomsten på arealet, vurderer forvaltningen, at den konkrete sag kan defineres som et ”særligt tilfælde”, hvor Kommunen efter loven kan dispensere. Forvaltningen indstiller et vilkår om, at der senest om 4 år skal være etableret et erstatningsdige i nyt terrænniveau, med en længde på mindst 133 meter og med dimensioner som diget vest for Fædalhøjvej.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Miljø & Teknik indstiller,

       

      at der meddeles en lovliggørende dispensation til det fjernede dige på vilkår om, at der senest om 4 år skal være etableret et erstatningsdige i nyt terrænniveau, med en længde på mindst 133 meter og med dimensioner som diget vest for Fædalhøjvej.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget udtaler en kraftig kritik af lodsejerens fjernelse af diget uden forudgående godkendelse. Klima- og Miljøudvalget besluttede dog at meddele en lovliggørende dispensation til det fjernede dige grundet i det særlige tilfælde med råstofindvinding.

       

      Flemming Gundersen stemte imod beslutningen, idet han ønskede, at der etableres et erstatningsdige af de biologiske hensyn.

  • 6 Nedlæggelse af vej på Skibelundvej 104, Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      En ny ejer af Skibelundvej 104 søger om, at en del af en vej på ejendommen kan nedlægges. Den 350 meter lange strækning, der søges nedlagt, er markeret med rødt på kortet i bilag 1. Et ca. 50 meter langt stykke heraf tilhører dog en anden lodejer, som ikke ønsker nedlæggelse.

       

      Begrundelsen for ansøgningen er, at den nye ejer ønsker at omlægge skoven på ejendommen til naturskov, og af hensyn til vildtet ønskes der et område med fred og ro. Ejeren meddeler, at vejen bruges af flere og flere motionister, som ikke altid respekterer naturbeskyttelseslovens bestemmelse om, at man kun må færdes i private skove indtil solnedgang.

       

      Ansøger har anvist en eksisterende alternativ rute, som kan benyttes af motionisterne. Denne rute er vist med gul farve på kortet i bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgivning

      Naturbeskyttelsesloven

      Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til strande, skove og udyrkede arealer, skal anmeldes til Kommunen. Kommunen kan træffe afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder. Forvaltningen har truffet afgørelse om at ville foretage en sådan vurdering.

       

      Efter vejledningen om naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser skal ”gennemgående” forstås som veje og stier, der kan indgå i et ruteforløb. Der er således i dette tilfælde tale om en ”gennemgående vej”.

       

      Veje og stier, som går igennem en skov, er omfattet af adgangsregler for skove (§ 23), og reglerne er forskellige fra de regler, som gælder for veje og stier i det åbne land (§ 26 og §26a). I de tilfælde, hvor veje og stier i en skov giver adgang til skovens øvrige vejsystem, gælder reglerne i § 26a dog også i skove. Dette fremgår af lovens §23, stk. 10.

       

      I dette tilfælde går vejen igennem et større skovområde, så man kunne anføre, at der her er tale om en vej omfattet af § 23 om adgang til skove. Men da vejen, der ønskes nedlagt, er gennemgående og giver adgang til de øvrige veje i skoven, skal sagen alligevel afgøres efter § 26a.

       

      Kommunen kan efter naturbeskyttelseslovens § 26a, stk. 3 træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

       

      Der medfølger ikke en vedligeholdelsespligt for ejeren eller Kommunen, når Kommunen beslutter, at en vej eller sti ikke må nedlægges.

        

      Vejlovgivningen

      Afgørelser efter vejlovgivningen hører under Teknisk Udvalgs kompetenceområde.

       

      Kommunen skal efter lov om private fællesveje tage stilling til nedlæggelsen, hvis en grundejer med den fornødne interesse anmoder om det. Vejen kan ikke nedlægges, hvis den er eneste vejadgang for en ejendom eller af vigtighed for en ejendom.

       

      Forvaltningen vurderer, at Kommunens stillingtagen til nedlæggelsen efter lov om private fællesveje bør afvente behandlingen af nedlæggelsen i henhold til naturbeskyttelsesloven.

       

      Partshøring

      Ansøgningen er forelagt ejerne af den alternative rute, hvilket har medført indsigelse fra 6 lodsejere. Indsigelsen begrundes bl.a. med, at vejen der søges nedlagt har stor rekreativ værdi og igennem generationer har været anvendt af borgerne i området som adgangsvej til Tangeværket og Tange Sø. Endvidere påpeges det, at Tangeværket har tinglyst en vejret på ejendommen. Om ansøgers forslag til alternativ rute påpeges det, at denne vej er en markvej, som anvendes til landbrugsmaskiner og derfor ikke altid er vedligeholdt. Indsigelsen er vedlagt som bilag 2.

       

      Forvaltningens vurdering

      Som det fremgår af kortet i bilag 1, indgår det vejstykke, der ønskes nedlagt, som en del af en direkte vej- og stiforbindelse fra Bjerringbro Syd til Tange Sø og Tangeværket. Det er forvaltningens vurdering, at denne strækning derfor har en væsentlig rekreativ betydning. Rutens rekreative betydning for befolkningen understreges af, at antallet af motionister er stor, ifølge oplysninger fra ansøger.

       

      Den af ansøger beskrevne alternative rute er ca. 800 meter længere, hvoraf de første ca. 400 meter forløber på offentlig vej. Forvaltningen har besigtiget den alternative vej og vurderet, at den kan anvendes både af gående og cyklende.

      Den alternative rute og den strækning, der ønskes nedlagt, udgør endvidere tilsammen en ca. 3 km lang rundtur i skoven, som også kan tilskrives en rekreativ værdi.

       

      Forvaltningen vurderer samlet, at den alternative rute ikke i tilfredsstillende omfang kompenserer for den rekreative værdi, der går tabt ved at nedlægge den ansøgte vejstrækning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag til nedlæggelse af vejen efter naturbeskyttelseslovens § 26a, stk. 3, idet Kommunen vurderer, at vejen har en væsentlig rekreativ betydning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 7 Søndersøvej 86 - udflytning af ejendommens bygninger
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af ejendommen Søndersøvej 86 søger om at opføre nye bygninger bestående af en bolig og et udhus.

       

      Tidligere ansøgning

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet sagen på mødet den 3. september 2015 (sag nr. 3) med følgende dagsorden:

       

      ”Viborg Landinspektørkontor søger for ejeren af landbrugsejendommen Søndersøvej 86 om landzonetilladelse til at opføre et nyt bygningssæt bestående af et stuehus i to plan og et maskinhus. Placeringen af de nuværende bygninger og de ansøgte nye bygninger ses på bilag 1.

       

      Ansøgningen er vedlagt skitser over de ønskede nye bygninger. Det fremgår heraf, at boligen er i to plan med et grundplan på ca. 400 m2 og med fuld kælder. Hertil kommer carporte og overdækkede arealer på ca. 160 m2 samt et maskinhus er på ca. 500 m2. En visualisering ses i bilag 2. Landbrugsejendommen er nu på 46 ha.

       

      Ansøgningen begrundes med, at Viborg Kommune med vedtagelse af Lokalplan 421 har udlagt hele området omkring den nuværende bebyggelse på ejendommen til boligområde, grønne områder m.m. Ejeren ønsker derfor at opføre et nyt bygningssæt uden for lokalområdet. Den fremtidige landbrugsejendom skal bestå af alle ejerens arealer uden for lokalplanområdet, i alt 49 ha. Ejeren ønsker herefter at udstykke en parcel omkring den nuværende bebyggelse, med henblik på frasalg. Det oplyses, at der på ejendommen er et mindre hestehold på ca. 11 dyr, og at ejendommens jorder bruges til erhvervsmæssig produktion af juletræer og pyntegrønt. Den nuværende ejendom på 46 ha er vist med grøn farve på bilag 1, og den fremtidige ejendom på 49 ha er vist med skravering, ligeledes på bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Lovgrundlag

      Det kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35 at opføre de nye bygninger. Det er praksis at tillade erstatningsbyggeri et andet sted på en ejendom, såfremt de eksisterende bygninger fjernes, og såfremt der ikke er landskabelige eller planmæssige forhold, der taler imod.

       

      I denne sag er der ikke tale om, at de eksisterende bygninger fjernes, men at disse frasælges.

       

      Planmæssige forhold

      Viborg Kommune har i september 2014 vedtaget Lokalplan 421, der fastlægger anvendelsen til boligområde og grønne områder. Lokalplanens afgrænsning er vist på bilag 4. Herved er ejendommens bygninger og 25 ha af ejendommens areal omfattet af lokalplanen og beliggende i byzone.

       

      Den ansøgte placering for erstatningsbyggeriet er omfattet af kommuneplanens retningslinje 10 om ”Økologiske forbindelseslinjer”. I disse områder må der ikke bygges, hvis byggeriet indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Byggeri kan undtagelsesvist tillades, men kun hvis projektet også indebærer tiltag, der opvejer forringelsen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Landzonebestemmelsen

      Forvaltningen vurderer, at en landbrugsejendom med et fremtidigt areal på mere end 30 ha har en størrelse, der medfører, at der kan gives landzonetilladelse til at opføre nye bygninger et andet sted på ejendommen, hvis de eksisterende bygninger som følge af byudvikling overgår til anden anvendelse. Det er dog en forudsætning, at den nye placering ikke er i konflikt med kommuneplanlægningen for området.

       

      En landbrugsejendom på mere end 30 ha er desuden i planlovens forstand en ”stor” ejendom med ret til at opføre en ekstra bolig til en medhjælper eller til brug ved generationsskifte, såfremt boligen opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger.

       

      I tilsvarende sager, hvor der kun bliver en ”lille” ejendom tilbage uden for byzonen, løses dette traditionelt ved, at jorden tilskødes en anden eksisterende landbrugsejendom, eller at der oprettes en bygningsløs landbrugsejendom, hvor der tinglyses samdrift med en eksisterende landbrugsejendom.

       

      Hesteholdet på ejendommen kan fortsætte, idet dette er etableret før lokalplanen. Der kan dog ikke ske udvidelse af dyreholdet.  Forvaltningen vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt på sigt at have dyrehold i et boligområde.

       

      Boligens størrelse

      Der er søgt om tilladelse til en usædvanlig stor bolig på en landbrugsejendom.

      Det er Natur- og Miljøklagenævnets praksis i sager om nye boliger i landzone, at der som udgangspunkt gives afslag til huse på mere end 400 m2.

       

      Begrundelsen for at undgå meget store boliger i det åbne land er, at disse virker dominerende i landskabet.

       

      Kommunens praksis vedrørende boliger i landzone læner sig op ad klagenævnets praksis.

       

      I denne sag vurderer forvaltningen, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde, at praksis fraviges.

       

      Økologisk forbindelseslinje

       

      Af kommuneplanens retningslinje 10 fremgår:

       

      ”10.4. Anlægsarbejder og byggeri tillades ikke i naturområder og økologiske forbindelseslinjer, hvis det indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen, herunder forringer muligheden for at skabe nye eller udvide eksisterende økologiske forbindelseslinjer.

      10.5. Anlægsarbejder eller byggeri, der isoleret set medfører forringelse af de værdier, som ligger til grund for udpegningen af økologiske forbindelseslinjer og naturområder, tillades kun undtagelsesvist, og kun hvis projektet også indebærer tiltag, der opvejer forringelsen. Tiltagene skal kunne forbedre levevilkårene for det naturlige dyre- og planteliv.”

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til det ansøgte vil være i strid med kommuneplanretningslinje 10.4 og 10.5, da dette vil få en negativ påvirkning af spredningsveje for dyr i området. Placeringen vil indskrænke spredningsvejen mod Søndre Mose mod nordvest, som er spredningsvejen mod arealer vest for Bruunshåb og arealer ned mod Rindsholm, jf. bilag 5. 

       

      De påvirkninger, der er tale om, er primært de forstyrrelser, som de nye bygninger vil have sammenholdt med den eksisterende bygningsmasse på Bjergsnæs Efterskole og kommende bygningsmasse i det nye lokalplanområde.

       

      Forvaltningen vurderer ikke, at projektet indebærer tiltag, der opvejer forringelsen.

       

      I lokalplanområdet er de to økologiske forbindelseslinjer sikret ved, at lokalplanen udlægger disse som grønne områder, se bilag 5.

       

      Naboorientering

      Der er indkommet bemærkninger fra Bjergsnæs Efterskole, som ligger ca. 100 meter vest for den ansøgte placering.

       

      Skolen forventer ikke, at byggeriet får indflydelse på skolens nuværende aktiviteter. Der gøres opmærksom på, at skolen har udendørs boldbaner, der kan medføre støj i omgivelserne. Skolen ønsker klarhed over, om den store bolig på sigt kan anvendes til erhverv.

       

      Samlet vurdering

      Forvaltningens samlede vurdering er, at en tilladelse til det ansøgte vil være i konflikt med kommuneplanens retningslinje 10 og i konflikt med praksis for boligers størrelse i landzone.

       

      Forvaltningen vurderer dog også, at såfremt der efterfølgende søges om et ændret projekt med en mindre bolig og en placering uden konflikt med kommuneplanen, kan der meddeles tilladelse. Bortset fra mindre arealer mod syd og mod øst er den nuværende afgrænsning af den kommende landbrugsejendom omfattet af økologiske forbindelseslinjer. En ny placering kunne evt. lettes ved tilkøb af jord.”

       

      Klima-og Miljøudvalget besluttede, at der meddeles afslag begrundet med konflikt med kommuneplanens retningslinje 10 om økologiske forbindelseslinjer og med praksis for boligers størrelse i landzone, samt at det meddeles ansøger, at kommunen vil være positivt indstillet til et revideret projekt med en mindre bolig, hvor placeringen ikke er i konflikt med kommuneplanen.

       

      Ny ansøgning

      Der er nu søgt om tilladelse til et nyt projekt bestående af en bolig på 400 m2 og en udhusbygning på 400 m2. De nye bygninger placeres ca. 100 meter nordøst for den oprindelige placering, som vist på bilag 3. Det nye projekt indeholder også en 8-10 meter bred vildtvenlig bevoksning langs ejendommen vestskel som vist på bilag 2, og ansøger foreslår denne tinglyst på ejendommen. Endvidere foreslår ansøger, at kommuneplanens udpegning af økologiske forbindelseslinier suppleres med det ene af to arealer, som ligeledes er vist på bilag 2.

       

      Forvaltningens vurdering

      Boligens størrelse

      Forvaltningen vurderer, at boligen nu har en størrelse, der ikke er i konflikt med praksis.

       

      Boligens placering

      Forvaltningen vurderer, at etablering af læbæltet sammen med supplering af den økologiske forbindelseslinje med det sydlige areal opvejer de forringelser, som byggeriet vil have på den økologiske forbindelseslinie. 

       

      Naboorientering

      Naboerne er orienteret om det nye projekt. Bjergsnæs Efterskole meddeler, at man ikke har yderligere bemærkninger i forhold til tidligere udtalelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på vilkår om, at der med kommunen som påtaleberettiget tinglyses en minimum 8 meter bred tæt beplantning med træer og buske, som vist på bilag 2,

       

      at den af ansøger foreslåede udvidelse af den økologiske forbindelseslinje indgår som et forslag til den næste revision af kommuneplanen. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 8 Lovliggørelse af udvidelse af butik på Vejlevej 4, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af en detailhandelsbutik på Vejlevej 4, Viborg søger om landzonetilladelse til udvidelse af butikken. Udvidelsen er allerede udført, og der er således tale om en ansøgning om retlig lovliggørelse. Ejendommens placering ses på bilag 1.

       

      Baggrunden for ansøgningen er en henvendelse fra Vejdirektoratet til Kommunen om, at man i forbindelse med behandling af en klage over udkørselsforholdene har vurderet, at der er sket udvidelse af butikken efter 1970. Forvaltningen vurderer, at dette er korrekt, og har derfor varslet ejeren et påbud om lovliggørelse.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgivning

      En retlig lovliggørelse af butikken forudsætter, at der kan gives en byggetilladelse. Efter bygningsreglementet er det en forudsætning for en byggetilladelse, at andre nødvendige tilladelser er meddelt først. I denne sag er de nødvendige forudgående tilladelser en landzonetilladelse efter planloven og en udkørselstilladelse efter vejloven. Kommunen er myndighed efter planloven, og Vejdirektoratet er myndighed efter vejloven. Ejeren har også søgt Vejdirektoratet om udkørselstilladelse.

       

      Der er ikke i lovgivningen fastsat bestemmelser om rækkefølgen af afgørelserne. Forvaltningen har i denne sag aftalt med Vejdirektoratet, at Kommunen behandler sagen først og meddeler beslutningen til direktoratet.

       

      Planloven

      Den oprindelige butik på ca. 80 m2 er opført i 1966 som butik til et havecenter, og nu sælges der primært artikler til hunde og heste. Bygningen ses på luftfoto fra 1970 i bilag 2.

       

      Bygninger opført før zonelovens ikrafttræden i 1970 og den anvendelse af disse, som fandt sted i 1970, er lovlig uden landzonetilladelse. Forvaltningen vurderer, at skiftet i sortiment i butikken ikke er en så væsentlig anvendelsesændring, at denne i sig selv kræver en landzonetilladelse. Konklusionen er derfor, at den oprindelige butik på 80 m2 er en lovlig eksisterende butik efter planloven.

       

      Butikken er efter 1970 udvidet med 120 m2, således at det samlede butiksareal nu er på ca. 200m2, som vist på luftfoto i bilag 2.

       

      Lovliggørelse af den udvidede butik forudsætter derfor en landzonetilladelse.

      I følge vejledningen til planloven bør der ikke gives tilladelse til nyopførelse af butikker i landzone, idet disse bør henvises til planlagte områder. Det fremgår dog også, at der bør gives tilladelse til udvidelse af eksisterende mindre virksomheder, med mindre udvidelsen gør indgreb i landskabeligt værdifulde områder eller i øvrigt strider mod de hensyn, som planlovens landzonebestemmelser skal varetage. Ifølge vejledningen er en butik under 250 m2 bruttoetageareal en mindre butik.

       

      Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem planlægningen.

       

      Zoneinddelingen skaber derved en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås.

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse ikke strider mod disse formål.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Miljø & Teknik indstiller,

       

      at der meddeles en lovliggørende landzonetilladelse til den nuværende butik

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 9 Handleplan for rottebebekæmpelse i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      I henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 1904 af 29. december 2015 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune.

       

      I handlingsplanen skal kommunalbestyrelsen, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

       

      Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et forslag til en handleplan for perioden 2016 til 2018.

       

      De overordnede mål for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv rottebekæmpelse, der er baseret på en kompetent indsats og vejledning.

       

      I handleplanen er der foreslået følgende målsætninger for rottebekæmpelsen:

      ·           At gøre det sværere for rotterne at etablere sig i vores omgivelser

      ·           At gøre det sværere for rotterne at komme ud af kloakken

      ·           At anvende en miljøforsvarlig gift i den aktive rottebekæmpelse

      ·           At gøre borgerne til aktive medspillere i forebyggelsen af rotteproblemer

       

      Målsætningerne opnås blandt andet via følgende tiltag:

      ·           Udvide samarbejdet med andre faglige kompetencer i den kommunale forvaltning

      ·           Fokus på udbedring af private og offentlige kloakker for at sikre, at rotterne bliver i kloaksystemet

      ·           Giftfri rottebekæmpelse i kloakken for at reducere antallet af rotter

      ·           Fokus på miljørigtig anvendelse af rottegift og undersøgelse af resistens over for rottegift

      ·           Inddrage kommunes borgere som aktive medspillere i kampen mod rotterne via informationskampagner mv.

       

      Af handleplanen fremgår endvidere en beskrivelse af finansiering af rottebekæmpelsen, og hvad Viborg Kommune nåede i handleplanen 2013-2015 mv.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender og offentliggør forslaget til rottehandleplanen for Viborg Kommune

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 10 Møde med Danmarks Naturfredningsforening, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 25. februar 2015 (sag nr. 16), at der afholdes et møde med Danmarks Naturfredningsforenings Viborg-afdeling.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget afholder møde med Danmarks Naturfredningsforening.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget holdt møde med Danmarks Naturfredningsforenings Viborg-afdeling. Fra Danmarks Naturfredningsforening deltog: Stig Jensen, Vagn Dissing og Michael E. Dickenson.

       

      Claus Clausen og Johannes F. Vesterby deltog ikke i behandlingen af sagen.

  • 11 Revision af klimatilpasningsplan – stillingtagen til indkomne bemærkninger i fordebat
    • Sagsfremstilling

      Den 28. januar 2016 igangsatte Klima- og Miljøudvalget arbejdet med en revideret klimatilpasningsplan for Viborg Kommune (sag nr. 7).

       

      Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan 2013-2025. Når tillægget er vedtaget, vil det erstatte den gældende klimatilpasningsplan.

       

      Der har været afholdt 3 ugers fordebat i perioden 1. februar 2016 – 22. februar 2016 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet i den videre planlægning. Til fordebatten blev der udarbejdet et debatoplæg, der er vedlagt som bilag 1.

       

      Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar i fordebatten skal forelægges til politisk beslutning inden udarbejdelse af planforslaget.

       

      Indkomne høringssvar 

      I perioden er der kommet 6 høringssvar. Resumé af høringssvarene samt forvaltningens udvidede bemærkninger hertil fremgår af bilag 2. De fulde høringssvar fremgår af bilag 3. Høringssvarene omhandler:

      A.     Inddragelse af LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i planlægningen, herunder etablering af prøveordning, der fremmer udbredelsen af LAR

      B.     Klimasikring af Virksunddæmningen og Sundstrup (herunder toiletbygning på havnen)

      C.     Klimasikring af Hjarbæk Fjord

      D.     Klimasikring af Skals Å på grund af høj vandstand og grødevækst

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I den gældende klimatilpasningsplan er der vedtaget nedenstående overordnede strategi for klimatilpasning:

      ·           at klimaændringernes betydning for Viborg Kommune kortlægges på både kort og lang sigt I den første klimatilpasningsplan er der alene fokus på oversvømmelsesproblematikken. På sigt forventes kortlægningen også at omfatte temperatur, tørke og vind

      ·           at afgrænse hvilke problemstillinger, der er akutte eller kan forventes at give anledning til problemer i nær fremtid samt anvise og igangsætte løsninger på disse

      ·           at anvise retningslinjer i planlægningen for, hvordan de negative konsekvenser af klimaændringerne kan forebygges eller reduceres

      ·           at indtænke klimatilpasning generelt i planlægning, projektering og anlægsarbejder

      ·           at sikre, at de klimatilpasningsløsninger, der tages i anvendelse, ikke resulterer i problemer på andre områder eller er i konflikt med mål på andre områder

       

      På baggrund af dette og den foretagne værdi- og risikokortlægning foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med punkt A og B.

       

      I forhold til punkt C er Hjarbæk Fjord ikke i risiko for at blive oversvømmet fra Lovns Bredning på grund af slusen ved Virksunddæmningen. Derimod vil de store vandløb, som løber til Hjarbæk Fjord, kunne give en vandstandsstigning i Hjarbæk Fjord, når afvandingsslusen er lukket i kortere perioder. Vandstandsstigningen vil også medføre oversvømmelse i de nedre dele af ådalene.

       

      Forvaltningen foreslår, at der ikke arbejdes videre med punkt C, men at det søges belyst, om høje vandstande i Hjarbæk Fjord kan påvirke infrastrukturanlæg som f.eks. Skivevej (Fiskbæk Å) og Løgstørvej (Skals Å og Simested Å) og Virksundvej (Jordbro Å).

       

      I forhold til punkt D foreslår forvaltningen, at der med udgangspunkt i den overordnede strategi og den foretagne værdi- og risikokortlægning ikke skal arbejdes videre med problemstillingen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen

       

      at bilag 2, ”Notat med behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen

       

      at bilag 2, ”Notat med behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar

  • 12 Forundersøgelse af muligheder for klimatilpasning i forbindelse med høj vandstand i Gudenå ved Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 7. januar 2016 (sag nr. 16) ønsket at se på mulighederne for klimatilpasning i forbindelse med høj vandstand i Gudenå ved Bjerringbro.

       

      Baggrund

      De senere år har høj vandstand i Gudenå resulteret i gener i Bjerringbro by for vandløbsnære arealer med bygninger, veje, tekniske installationer m.v. Den høje vandstand har både forårsaget mindre oversvømmelser, og i vinteren 2015-2016 har en stigning i den vandløbsnære grundvandsstand også givet gener.

       

      Høje vandstande i Gudenå skyldes grundlæggende to forhold: Nedbør og vækst af vandplanter (grøde).

       

      Sommer og efterår skyldes høj vandstand primært vækst af vandplanter, mens høj vandstand i åen (og høj lokal grundvandsstand) i vinterhalvåret primært skyldes nedbør.

       

      De højeste vandstande ses om vinteren, men der har også været gener i Bjerringbro om sommeren som følge af høj vandstand i Gudenå. Bilag 1 redegør nærmere for problemstillingen.

       

      Klimatilpasning

      Klimaet er under forandring i Danmark, og det vurderes, at vi får et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. 2015 blev det næstvådeste år, siden de landsdækkende nedbørsmålinger begyndte i 1874. Tendensen med øget nedbør, især i vinterperioden, forventes at fortsætte i årene fremover. Dermed må det også forventes, at problemstillingen med høj vandstand i Bjerringbro også vil være aktuel i fremtiden.


      I Kommunens klimatilpasningsplan, som p.t. er under revision, er der udpeget to risikoområder ved Fredensgade/Enghavevej og Martin Bachs vej/Østergade i Bjerringbro. De to områder er udpeget bl.a. som følge af risiko for oversvømmelse fra Gudenå og tilløb.

       

      Opgavefordeling

      Generelt gælder, at grundejer har ansvaret for klimatilpasning og –sikring på privat grund, mens kommunerne har ansvaret for offentlige arealer. Ansvarsfordelingen ved en konkret problemstilling afhænger af forholdene i den enkelte sag.


      Indsatsmuligheder for klimatilpasning

      Grundlæggende kan indsatsmulighederne inddeles i to kategorier: Tiltag i større dele af vandløbsoplandet, der forsinker og udjævner vandafledningen og dermed ”skærer toppene af” de største vandføringer, og lokale tiltag, som alene har fokus på en afgrænset problemstilling.

       

      Indsatsmuligheder i større dele af vandløbsoplandet tager lang tid, kræver en samlet planlægning for hele vandløbssystemet og forudsætter opbakning fra kommunerne i oplandet. Der arbejdes videre med drøftelse af sådanne indsatsmuligheder i første omgang i regi af Gudenåkomiteen.

       

      Lokale indsatsmuligheder, som har fokus på en lokal afgrænset problemstilling, kan eksempelvis være etablering af diger, spunsvægge, dræn og såkaldte dobbeltprofiler i vandløbet. Ved lokale projekttiltag løser man ikke det grundlæggende problem, men sikrer en forholdsvis hurtig afværgeindsats, som kan afhjælpe en lokal afgrænset problemstilling.

       

      Forvaltningens vurdering

      På det foreliggende grundlag i form af klimakortlægning, borgerhenvendelser og besigtigelser af forholdene er det forvaltningens vurdering, at problemstillingen med høj vandstand i Gudenåen ved Bjerringbro er så væsentlig, at igangsætning af en forundersøgelse af lokale indsatsmuligheder ikke bør afvente færdiggørelse af Kommunens nye/reviderede klimatilpasningsplan, der forventes endeligt vedtaget ultimo 2016. Derfor foreslår forvaltningen, at en forundersøgelse, der afdækker lokale indsatsmuligheder, sendes i udbud hurtigst muligt, så der kan tages stilling til en evt. konkret indsats i efteråret 2016.

       

      Indholdet i forundersøgelsen skal grundigt beskrive lokale indsatsmuligheder og mulighederne for at reducere generne i de to risikoområder. For de enkelte tiltag skal effekten beskrives, så det står klart, hvad det koster, og hvilken afhjælpende effekt der kan forventes.

       

      Forvaltningen vil sideløbende få udarbejdet et juridisk notat, der forholder sig til ansvarsfordelingen mellem grundejere og Kommunen i forbindelse med den konkrete problemstilling.

       

      Økonomi

      Det er forvaltningens vurdering, at en forundersøgelse som beskrevet kan udføres af en teknisk rådgiver for max. 300.000 kr. Finansieringen kan ske fra kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”klimatilpasning ved Gudenåen i Bjerringbro” med rådighed i 2016, og

       

      at udgiften på 300.000 kr. i 2016 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til kontoen ”klimatilpasning ved Gudenåen i Bjerringbro” med rådighed i 2016, og

       

      at udgiften på 300.000 kr. i 2016 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”

  • 13 Godkendelse af ændrede takster 2016, Energi Viborg Vand
    • Sagsfremstilling

      Viborg Vand A/S har den 11. februar 2016 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets ændringer af takster for ledningsført vand for 2016.

       

      Baggrund

      Viborg Kommune har den 16. december 2015 godkendt de indsendte takster for ledningsført for Viborg Vand A/S.

       
      Bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S har på sit bestyrelsesmøde den 28. januar 2016 besluttet at ændre de godkendte takster for 2016. Ændringen består i, at kubikmeterprisen for ledningsført vand nedsættes, og den faste årlige afgift sættes op. Ændringen har ingen betydning i forhold til det prisloftet, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.

      De godkendte takster for 2016 er:

      ·    7,00 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

      ·    452,00 kr. ekskl. moms i fast afgift

       

      Ændringer ønskes foretaget med følgende begrundelser:

      ·           EVV’s takster bliver sammenlignelige med de omkringliggende vandselskaber.

      ·           Omlægningen vil gøre det mere attraktivt for ejendomme med egen boring at tilslutte sig EVV, også ved højere forbrug.

      ·           Taksterne vil understøtte etableringen af vandforbrugende virksomheder i EVV’s område, hvilket på sigt vil være til gavn for alle kunder.

      ·           Takstomlægningen vil på bedre vis afspejle fordelingen af faste og variable omkostninger.

      ·           Den almindelige kunde vil kun opleve en meget lille stigning.

       

      Lovgrundlag
      Det fremgår af Vandforsyningslovens § 53, at et alment vandforsyningsanlæg en gang årligt skal fastsætte takster for anlægs- og driftsbidrag. Taksterne skal overholde det prisloft, Forsyningssekretariatet årligt fastsætter, og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen begrænser sig til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan godkende eller afvise den indstillede takst.

       

      Driftsbidrag for 2016

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og vandafledningsbidrag.

        

      Energi Viborg Vand A/S ønsker, at taksterne for ledningsført vand og den faste afgift ændres i forhold til de godkendte takster for 2016. Med ændringerne er taksterne for ejerboliger: 

      ·    5,00 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

      ·    680,00 kr. ekskl. moms i fast afgift

       

      Taksterne fremgår af bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Prisloft 

      Forsyningssekretariatets prisloft udgør en indtægtsramme, fastsat i kr. pr. m3.

       

      Den 25. september 2015 har Statens Forsyningssekretariat fremsendt afgørelse om prisloft for 2016 til Energi Viborg Vand A/S.

       

      Af afgørelsen fremgår, at prisloftet fastsættes til:

      ·     19,90 kr. pr. m3 inkl. afgifter

      ·     13,39 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter.  

       

      Loftet er fastlagt med udgangspunkt i den debiterede vandmængde i 2014 på 2.305.563 m3 og en samlet indtægtsramme på 45.879.102 kr.

       

      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 

      ·    drift og indvinding

      ·    administration

      ·    henlæggelser til ny investeringer

       

      Forvaltningens vurdering

      Taksten er lavere end det prisloft, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.

       

      Forvaltningen vurderer, at takstfastsættelsen er sket i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven, og at der, med de takster vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Energi Viborg Vand A/S’ ændrede takster for 2016 godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Energi Viborg Vand A/S’ ændrede takster for 2016 godkendes

  • 14 Forslag til administrativ praksis ved indsatsplaner for nitrat i grundvandet
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget drøftede på sit møde den 1. oktober 2015, sag nr. 17, forvaltningens redegørelse og de overordnede principper for udarbejdelse af drikkevandsindsatsplaner. Det skete på grundlag af redegørelsens sammenligning af den såkaldte Vejlemodel og de metoder, forvaltningen har benyttet i de foreliggende udkast til drikkevandsindsatsplaner i Viborg Kommune.

       

      Udvalget besluttede:

       

      at Klima- og Miljøudvalget indhenter Grundvandsforums vurdering af henholdsvis Viborg- og Vejlemodellen.

       

      På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets drøftelse den 1. oktober 2015, udvalgets møde med Naturstyrelsens grundvandsrejsehold ligeledes den 1. oktober 2015, sag nr. 9, og politisk møde med Skive Kommunes udvalg den 11. november 2015, og på baggrund af drøftelser i Grundvandsforum den 13. november 2015 (bilag 1), har forvaltningen udarbejdet et forslag til administrativ praksis ved indsatser for nitrat i grundvandet – ”Ny Viborg-model” (bilag 2).

       

      Ny Viborgmodel

      Klima- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 1. oktober 2015 mulighederne for at sænke grænseværdien for, hvornår der skal igangsættes en indsats over for nitrat i et indsatsområde, f.eks. fra 20 mg/l til 10 mg/l.

       

      Den eksisterende model, i det følgende kaldet ”Gl. Viborgmodel”, som er beskrevet i de tidligere versioner for indsatsplanen Viborg Nord og Skive-Stoholm, indebærer, at når nitratkoncentrationen stiger til 20 mg/l eller derover, skal vandværkerne, mod fuld erstatning til berørte lodsejere, opkøbe jord eller lave dyrkningsaftaler for at reducere kvælstofbelastningen i indsatsområdet. Denne indsats finansieres af vandværkerne over vandprisen.

       

      Den nye løsningsmodel, i det følgende kaldet ”Ny Viborgmodel”, indebærer, at:

      ·           Viborg Kommune ved nitratkoncentration over 5 mg/l fører skærpet overvågning og tilsyn med vandværker, og dermed på et tidligt tidspunkt vurderer årsager til et stigende nitratindhold (se tabel nedenfor).

      ·           Vandværkerne skal iværksætte en indsats, når koncentrationen af nitrat i grundvandet er steget til 10 mg/l eller derover. Indsatsen kan bestå i, at vandværkerne indgår dyrkningsaftaler med relevante lodsejere eller opkøber jord inden for indsatsområdet.

      ·           Over en længere årrække vil nitratkoncentrationen stige til maksimalt 37,5 mg/l. Nitraten vil ikke overstige grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l, og der er plads til udsving på + 10 mg/l uden overskridelse af grænseværdien.

       

      Modellen er mere detaljeret beskrevet i bilag 2.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at Ny Viborgmodel, hvor en indsats inden for indsatsområdet mht. nitrat allerede iværksættes ved 10 mg/l mod før ved 20 mg/l, vil have nedenstående overordnede konsekvenser i forhold til tidligere indsatsplaner:

       

      ·           Ved at vælge en lavere nitratkoncentration på 10 mg/l vil Kommunen og vandværket have mere tid at reagere ift. yderligere stigninger i nitratkoncentrationerne i grundvandet og dermed kunne reagere så tidligt, at vandkvaliteten ikke forringes yderligere.

      ·           De berørte lodsejere vil tidligere i processen blive direkte økonomisk kompenseret i forbindelse med jordkøb, eller dyrkningsaftaler finansieret af vandværket inden for indsatsområdet.

      ·           På længere sigt vil modellen give mulighed for, at et mindre areal bliver omfattet af husdyrbekendtgørelsens krav om en kvælstofudvaskning på planteavlsniveau inden for indsatsområdet. Ved en tidligere nitratindsats på 10 mg/l i grundvandet vil man hurtigere gå fra frivillige og erstatningsfrie reguleringer, til at vandværkerne skal betale for en indsats direkte finansieret over vandprisen. Konsekvensen heraf vil bl.a. være, at omfanget af erstatningsfrie reguleringer efter husdyrbekendtgørelsens regler inden for indsatsområdet reduceres.

      ·           Forbrugspriserne på drikkevand vil på et tidligere tidspunkt øges som følge af udgifter til jordkøb eller dyrkningsaftaler finansieret af vandværket inden for indsatsområdet. Energi Viborgs skovrejsningsprojekt i Neckelmanns Plantage har betydet, at vandprisen er steget ca. 0,50 kr./m3. Her er grundvandsbeskyttelsen dog ikke fuldt tilvejebragt endnu, og derfor vurderes det, at den samlede forøgelse af vandprisen nærmere vil blive på 1 kr./m3. For mindre vandværker med færre forbrugere vurderes det umiddelbart, at vandprisen typisk vil forøges med 1-2 kr./m3. Med et gennemsnitlig vandforbrug for en familie på 4 pers. på ca. 150 m3/årligt giver det en merugift på ca. 150-300 kr. årligt pr. husstand.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,                  

       

      at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen stemte imod. Der indføres skærpet overvågning af indsatsområdet, hvilket, han mener, er positivt, men den nye retningslinje betyder, at en eventuel forbedret vandkvalitet, betalt af forbrugerne, kan omsættes til øget nitratudledning fra landbruget.

  • 15 Forslag til indsatsplan for beskyttelse af drikkevand Viborg Nord
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 26. marts 2015 (sag nr. 7) endelig vedtagelse af Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i området Viborg Nord (bilag 1 og 2).

       

      Udvalget besluttede på mødet at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.

       

      Klima- og Miljøudvalgets drøftede på mødet den 1. oktober 2015 Vejlemodellen (sag nr. 17). Det blev besluttet, at man vil indhente Grundvandsforums vurdering af henholdsvis Viborg- og Vejlemodellen. På samme møde havde udvalget besøg af Naturstyrelsens grundvands-rejsehold (sag nr. 9), som orienterede omkring kortlægning og indsatsplaner. Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Desuden har der været afholdt et fælles politisk møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Skive Kommunes udvalg den 11. november 2015, og spørgsmålet har været drøftet i Grundvandsforum den 13. november 2015 (bilag 3).

       

      På baggrund af ovenstående drøftelser og møder har forvaltningen udarbejdet et forslag til administrativ praksis ved indsatser for nitrat i grundvandet (bilag 4).

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Formål, regelgrundlag, fagligt grundlag og arbejdsprocessen bag indsatsplanens tilblivelse og dens bestemmelser er detaljeret beskrevet i sagsfremstillingen til mødet den 22. maj 2014 (bilag 5).

       

      Som beskrevet i andet punkt på dagsordenen har forvaltningen på baggrund af den mellemliggende proces udarbejdet en ny model for kvælstofindsatsen i drikkevandsindsats-områderne. Forvaltningen har med udgangspunkt i den nye model revideret indsatsplanen for Viborg Nord.

       

      Den nye model har medført følgende betydende ændringer af indsatsplanen:

      ·           Alarmværdien for, hvornår en indsats over for nitrat iværksættes, sættes ned fra 20 mg/l til 10 mg/l.

      ·           Der er i planen under ”Generelle retningslinjer vedr. opfølgning på indsatserne” tilføjet følgende retningslinje:

      ”Hvis der inden for indsatsområdet, med lovhjemmel i Miljøbeskyttelsesloves § 26a (jf. indsats 2.1), braklægges eller på anden vis indgås dyrkningsaftaler med berørte lodsejere mod fuld kompensation, og denne indsats samlet set resulterer i et fald i den samlede nitratudvaskning til grundvandet på under 37,5 mg/l, kan kommunen i forbindelse med revision af indsatsplanen hvert 6. år, reducere udstrækningen af indsatsområdet, hvor reglen om husdyrbekendtgørelsens regel om udvaskning på planteavlsniveau er gældende”

       

      Forvaltningens vurdering

      Med en alarmværdi på 10 mg/l for nitrat i grundvandet vurderer forvaltningen, at nitratkoncentrationen ikke kommer til at overskride grænseværdien på 50 mg/l og på lang sigt vil holde sig omkring de 37,5 mg/l svarende til kravet i EU’s grundvandsdirektivs om. at nitratkoncentrationen i grundvandet skal holde sig under 3/4 af grænseværdien på 50 mg/l.

       

      Det er endvidere forvaltningens vurdering, at ændringerne i indsatsplanen er af principiel karakter, og at der derfor skal gennemføres en ny høring. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslaget til indsatsplan på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at Forslag til indsatsplan Viborg Nord sendes i 12 ugers offentlig høring

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til indsatsplan Viborg Nord sendes i 12 ugers offentlig høring

       

      Flemming Gundersen stemte imod, fordi han mener, at landbruget får lov at udlede for meget nitrat, og fordi OSD-området med særlig indsats er blevet indskrænket. Endvidere fordi den nye retningslinje betyder, at en eventuel forbedret vandkvalitet, betalt af forbrugerne, kan omsættes til øget nitratudledning fra landbruget.

  • 16 Forslag til indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Skive-Stoholm-området
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 26. marts 2015 (sag nr. 8) vedtagelse af Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet for Skive-Stoholm-området (bilag 1 og 2).

       

      Udvalget besluttede på mødet at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.

       

      Klima- og Miljøudvalgets drøftede på mødet den 1. oktober 2015 Vejlemodellen (sag nr. 17). Det blev besluttet, at man vil indhente Grundvandsforums vurdering af henholdsvis Viborg- og Vejlemodellen. På samme møde havde udvalget besøg af Naturstyrelsens grundvands-rejsehold (sag nr. 9), som orienterede omkring kortlægning og indsatsplaner. Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Desuden har der været afholdt et fælles politisk møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Skive Kommunes udvalg den 11. november 2015, og spørgsmålet har været drøftet i Grundvandsforum den 13. november 2015 (bilag 3).

       

      På baggrund af ovenstående drøftelser og møder har forvaltningen udarbejdet et forslag til administrativ praksis ved indsatser for nitrat i grundvandet (bilag 4).

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Formål, regelgrundlag, fagligt grundlag og arbejdsprocessen bag indsatsplanens tilblivelse og dens bestemmelser er detaljeret beskrevet i sagsfremstillingen til mødet den 22. maj 2014 (bilag 5).

       

      Som beskrevet i andet punkt på dagsordenen har forvaltningen på baggrund af den mellemliggende proces udarbejdet en ny model for kvælstof indsatsen i drikkevandsindsats-områderne. Forvaltningen har med udgangspunkt i den nye model revideret indsatsplanen for Viborg Nord.

       

      Den nye model har medført følgende betydende ændringer af indsatsplanen:

      ·           Alarmværdien for, hvornår en indsats over for nitrat iværksættes, sættes ned fra 20 mg/l til 10 mg/l.

      ·           Der er i planen under ”Generelle retningslinjer vedr. opfølgning på indsatserne” tilføjet følgende retningslinje:

      ”Hvis der inden for indsatsområdet, med lovhjemmel i Miljøbeskyttelsesloves § 26a (jf. indsats 2.1), braklægges eller på anden vis indgås dyrkningsaftaler med berørte lodsejere mod fuld kompensation, og denne indsats samlet set resulterer i et fald i den samlede nitratudvaskning til grundvandet på under 37,5 mg/l, kan kommunen i forbindelse med revision af indsatsplanen hvert 6. år, reducere udstrækningen af indsatsområdet, hvor reglen om husdyrbekendtgørelsens regel om udvaskning på planteavlsniveau er gældende”

       

      Forvaltningens vurdering

      Med en alarmværdi på 10 mg/l for nitrat i grundvandet vurdere forvaltningen, at nitratkoncentrationen ikke kommer til at overskride grænseværdien på 50 mg/l og på lang sigt vil holde sig omkring de 37,5 mg/l svarende til kravet i EU’s grundvandsdirektivs om, at nitratkoncentrationen i grundvandet skal holde sig under 3/4 af grænseværdien på 50 mg/l.

       

      Det er endvidere forvaltningens vurdering, at ændringerne i indsatsplanen er af principiel karakter, og at der derfor skal gennemføres en ny høring. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslaget til indsatsplan på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at Forslag til indsatsplan Skive-Stoholm sendes i 12 ugers offentlig høring.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til indsatsplan Skive-Stoholm sendes i 12 ugers offentlig høring.

       

      Flemming Gundersen stemte imod, idet landbruget får lov at udlede for meget nitrat, og den nye retningslinje betyder, at en eventuel forbedret vandkvalitet, betalt af forbrugerne, kan omsættes til øget nitratudledning fra landbruget.

  • 17 Midler til Viborg Naturparks brugerråd
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 3. september 2015, pkt. 6, strategien for Viborg Naturpark. Herunder besluttede udvalget at nedsætte et brugerråd. På Klima- og Miljøudvalgets møde den 25. februar 2016, pkt. 16, orienterede Anna Margrethe Engbæk Schmidt om konstitueringen af brugerrådet og fremlagde muligheden for at afsætte 100.000 kr. til rådet.

       

      Forvaltningen vurderer, at der inden for driftsbudgettet til diverse er mulighed for at afsætte 100.000 kr. i forbindelse med Viborg Naturpark, og som brugerrådet kan prioritere. Midlerne kan finansieres over kontoen ”Diverse projekter”

       

      Forudsætning for prioritering og anvendelse af midlerne er, at projekterne mv., der støttes, falder inden for de rammer, udvalget har afstukket, herunder specielt i naturparkstrategien samt i ”Strategi for naturindsatsen i Viborg Kommune 2016-19”, som forelagt Klima- og Miljøudvalget på møde den 28. januar 2016, pkt. 10.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget afsætter 100.000 kr., som brugerrådet for Viborg Naturpark kan anvende inden for de rammer, udvalget har udstukket.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 18 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af januar 2016
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2016 pr. 31. januar 2016, der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1), kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Der gøres opmærksom på, at der i det korrigerede budget og forventede årsresultat i bilag nr. 1 ikke er indregnet evt. overførsler af budgetmidler fra 2015 til 2016. Overførslerne behandles af Byrådet på mødet den 13. april 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2016.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Udvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2016.

  • 19 Regnskabsresultat for 2015
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2015 for Klima- og Miljøudvalget.

       

      På mødet den 6. april 2016 bliver Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2015 forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget, og det vil herefter blive behandlet af Byrådet den 13. april 2016. Efter Byrådets godkendelse vil regnskabet blive oversendt til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2016), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.

       

      Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. april 2016 orienteres alle fagudvalgene om regnskabsresultatet samt forslag til overførsel af uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger for det enkelte udvalgs ansvarsområder.

       

      DRIFT

      (1.000 kr.) Plan, Natur og Miljøområdet

      Politikområde

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2015

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Grønne områder og naturpladser

      434

      932

      660

      -272

      Naturforvaltningsprojekter

      6.778

      7.026

      4.711

      -2.315

      Skove

      699

      701

      1.068

      367

      Vandløbsvæsen

      5.087

      5.130

      4.909

      -221

      Miljøbeskyttelse m.v.

      3.378

      4.147

      3.719

      -428

      Skadedyrsbekæmpelse

      -114

      -110

      822

      932

      I alt

      16.262

      17.826

      15.889

      -1.937

       

       (1.000 kr.) Forsyning

      Politikområde             

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2015

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Generel administration

      0

      664

      0

      -664

      Ordninger for dagrenovation – restaffald

      -1.531

      -2.364

      -4.344

      -1.980

      Ordninger for glas, papir og pap

      -2.022

      -1.759

      -2.241

      -482

      Ordninger for farligt affald

      395

      455

      -249

      -704

      Genbrugsstationer

      -3.334

      -2.577

      210

      2.787

      Øvrige ordninger og anlæg

      -4.045

      -5.051

      -6.434

      -1.383

      I alt

      -10.537

      -10.632

      -13.057

      -2.425

       

      Der henvises for yderligere forklaringer til bilag 1.

       

      Overførsel af over-/underskud fra 2015 til 2016 på driften

      Byrådet godkendte i 2012 de gældende principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene. Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3 % af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5 %.

       

      På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud kan overføres efter ansøgning fra den/de budgetansvarlige chefer.

       

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på politikområdet under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende driftsbeløb fra 2015 til 2016:

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Afvigelse i regnskab

      Decentrale enheder

      Centrale områder

       

       

      Overføres

      Overføres ikke

      Overføres

      Overføres ikke

      Plan, Natur og Miljøområdet

      -1.937

       

       

      -1.937

       

       

      Bemærkninger til overførsler fremgår af bilag 1.

       

      Regnskabsresultat vedrørende anlæg

       

      (1.000 kr.)

       

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2015

      Afvigelse (minus = mindreudgift)

      Skattefinansieret

      5.538

      15.465

      4.753

      -10.712

      Forsyning

      17.950

      28.777

      6.483

      -22.294

       

       

      Overførsel af ikke forbrugte anlægsbevillinger fra 2015 til 2016

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på Klima- og Miljøudvalgets anlægsprojekter overføres følgende anlægsbeløb fra 2015 til 2016:

       

      (1.000 kr.)

       

      Afvigelse i regnskab

      Overføres

      Overføres ikke

      Skattefinansieret

      -10.712

      -10.719

      7

      Forsyning

      -22.294

      -9.541

      -12.753

       

      Skattefinansieret

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter:

      Birke Sø overføres ca. 3,6 mio. kr.

      Faunapassage ved Bjerring Mølle overføres ca. 2,4 mio. kr.

      Større naturgenopretninger overføres ca. 1,8 mio. kr.

       

      Forsyning

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter:

      Etablering af undergrundscontainere dagrenovation overføres ca. 2,8 mio. kr.

      Etablering af ny genbrugsstation Bjerringbro overføres ca. 5,6 mio. kr.

       

      Følgende projekter overføres ikke – men optages ved budgetlægningen 2017-2020:

      Nyt indsamlingssystem for dagrenovation ca. 10 mio. kr.

      Jordhotel ca. 2,9 mio. kr.

       

      Regnskabsbemærkninger

      Regnskabsbemærkningerne for 2015 tager udgangspunkt i budgettet for 2015. Som en del af årsregnskabet for 2015 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer. Herefter følger opfølgning på politikområdets fokusområder i 2015 jf. budgettet samt ligeledes opfølgning på de effektmål, der er opstillet for politikområdet i budgettet for 2015.

       

      Regnskabsbemærkningerne til Klima- og Miljøudvalgets politikområder fremgår af bilag 1.

       

      Der foreligger udgifts- og omkostningsbaseret regnskab vedrørende driften i 2015 for Revas (bilag 2).

       

      Resultatopgørelsen viser som sådan årets resultat inkl. afskrivninger – omkostningsbaseret. Forskellen på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab er, at der i det omkostningsbaserede er fratrukket afskrivninger på anlægsaktiver.

       

      Revas drives efter driftsøkonomiske principper med det sigte, at virksomheden skal hvile i sig selv.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at regnskabsresultatet for 2015 tages til efterretning.

       

      at Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2015 til 2016 til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 20 Evaluering af frikommuneforsøget
    • Sagsfremstilling

      Evaluering af frikommuneforsøget

      Viborg Kommune blev udpeget som frikommune i april 2011. De første konkrete forsøgsansøgninger blev indsendt i juni 2011, og forsøgene kunne igangsættes fra 1. januar 2012. I løbet af 2012 har Byrådet efter indstilling fra de politiske fagudvalg indsendt yderligere ansøgninger samt anmodet om at kopiere en række af de øvrige frikommuners godkendte forsøg. Ligeledes har Byrådet løbende annulleret enkelte forsøg, som i fagudvalgene har været vurderet perspektivløse og/eller for ressourcetunge.

       

      Byrådet blev senest på mødet den 24. september 2014 (sag nr. 2) orienteret om status på frikommuneforsøget, og på byrådsmødet den 28. januar 2015 (sag nr. 8) blev resultatet af den midtvejsevaluering, som BDO og Rambøll på vegne af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemførte, forelagt.

       

      Med udgangen af 2015 er frikommuneforsøget planmæssigt afsluttet, og evalueringen af de enkelte forsøg skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest den 30. april 2016. Af hensyn til ikke at skulle standse lovende forsøg, vil alle igangværende frikommuneforsøg løbe frem til 1. juli 2017, med mindre frikommunen meddeler andet. Hermed har Folketinget mulighed for at vedtage generelle lovændringer på de områder, hvor evalueringen er positiv.

       

      Byrådet blev på mødet den 16. december 2015 (sag nr. 5) orienteret om processen for afslutning og evaluering af frikommuneforsøget.

       

      Om frikommuneforsøg på Klima- og Miljøområdet

      På Klima- og Miljøområdet er der igangsat 4 forsøg. 5 kopiforsøg er afsluttet jf. tidligere orientering (bilag 1). De 4 forsøg omhandler:

       

      ·           Videre rammer for benyttelse af anmelderordningerne efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 19 (Ændring eller udvidelse af andre bygningstyper end nævnt i anmelderordningen § 19 stk. 1)

       

      ·           Videre rammer for benyttelse af anmelderordningerne efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 19 (Etablering af ensilagepladser over 3000 m2 efter § 19 a)

       

      ·           Videre rammer for benyttelse af anmelderordningerne efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 19 (Etablering af gyllebeholdere op til 5000 m3 efter § 19 b)

       

      ·           Fritagelse for myndighedsbehandling efter naturbeskyttelsesloven § 3

       

      Af evalueringen (bilag 1) fremgår det, at der for de 4 igangsatte frikommuneforsøg på Klima- og Miljøområdet har været en begrænset anvendelse af forsøgene. Dette skyldes, at der har været få indkomne sager, hvor det har vist sig relevant at tage forsøgene i anvendelse. På den baggrund har forsøgene indtil nu kun medført en begrænset administrativ besparelse.

       

      På trods af den begrænsede anvendelse af forsøgene i forsøgsperioden vurderer forvaltningen stadig, at der er perspektiv i en fortsættelse af forsøgene. Forsøgene er medvirkende til at understøtte et fokus på øget vækst, idet der forventes en mindre omfattende sagsbehandling ved indkomne sager til gavn for den enkelte ansøger. Derudover vurderes behandling af selv et mindre antal sager at medføre en effektiviseringsgevinst.

       

      Det er derfor forvaltningens anbefaling, at de 4 igangsatte forsøg, der fremgår af bilag 1, foreslås indarbejdet i ny lovgivning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at frikommuneevalueringen på Klima- og Miljøområdet godkendes, herunder

       

      at de af bilag 1 igangsatte forsøg fremhæves som særligt perspektivrige.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at frikommuneevalueringen på Klima- og Miljøområdet godkendes, herunder

       

      at de af bilag 1 igangsatte forsøg fremhæves som særligt perspektivrige.

  • 21 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Mødelisten for 2016 blev godkendt.

       

      I 2017 ønsker Klima- og Miljøudvalget, at møderne afholdes fra kl. 8.30 på torsdage.

  • 22 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      Status for Tange Sø (fast punkt)

       

      Borgermøde 12. april 2016 om lokalplan nr. 350 (Apple) kl. 19 på Rådhuset

       

      Forvaltningen vil på mødet give en orientering om indholdet i Regeringens landbrugspakke set i forhold til kommunernes opgaver på vand- og naturområdet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

      Allan Clifford Christensen og Mads Panny orienterede om et møde vedr. Tange Sø. Der kommer snart en rapport med 2-4 scenarier med forslag til, hvordan Tange sø problematikken kan løses. 

       

      Allan Clifford Christensen og Flemming Gundersen orienterede om det afholdte borgermøde om lokalplan nr. 350 (Apple).

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til Nørremøllevej 90, Viborg.

       

      Johannes F. Vesterby spurgte til referatet fra grundvandsforum, da der er omtalt en holdning til Teknisk Udvalgs sonderinger i forhold til brug af pesticider.

       

      Mads Panny orienterede om, at han har holdt et møde med forvaltningen, hvor der er talt om strategisk energiplanlægning. Forvaltningen planlægger, at der kommer et punkt på Klima- og Miljøudvalgets dagsorden på et af de kommende møder.

       

      Forvaltningen orienterede om indholdet i Regeringens landbrugspakke set i forhold til kommunernes opgaver på vand- og naturområdet. Oplægget mailes til udvalget.

  • 23 BevillingssagLukket sag