Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 25-02-2016

Referat

  • 1 Fortsat behandling af konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget udsatte behandlingen af punktet på møde den 28. januar 2016.

       

      Forvaltningen har i januar 2016 modtaget yderligere to ansøgninger, så der i alt er 14 ansøgninger om opstilling af vindmøller.

       

      Der er modtaget 12 konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller i Viborg Kommune i perioden fra foråret 2013 til foråret 2015.

       

      Notat med gennemgang af alle ansøgninger er i bilag 1. Alle ansøgninger er uden for udlagte vindmølleområder i Kommuneplan 2013 - 2025. Ansøgningerne er spredt i hele kommunen.

       

      Forvaltningen har vurderet alle ansøgninger med baggrund i kriterier fastsat i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Statens udmelding til kommuneplanlægningen, Kommuneplan 2013-2025 og mindste afstand til boliger på 600 m. Alle områder er desuden blevet besigtiget, og der er foretaget en landskabelig vurdering, da også byggeri og anlæg uden for de værdifulde landskaber og de geologiske interesseområder ikke må tillades placeret eller udformet, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige og geologiske værdier i disse områder jf. kommuneplan 2013-2025.

       

      Her følger et kort beskrivelse og konklusion for hver af de 14 ansøgninger:

       

      1.     Pederstrup - øst for Løvel. Der er søgt om 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m på en enkelt række vest for Pederstrup. Området støder op til områder, der er udpeget som værdifuldt landskab herunder Skals Ådal, hvilket er væsentligt at behandle i en eventuel VVM-redegørelse. Naboforholdene skal belyses nærmere, da der ligger naboejendomme lige omkring lovgivningens afstandsgrænse på 4 x totalhøjden. Området er samlet set potentielt egnet til nærmere planlægning for vindmøller.

       

      2.     Øst for Ulbjerg. Der er søgt om 3 vindmøller på 130 m på en enkelt række med indbyrdes uens afstand cirka 2 km øst for Ulbjerg. Området ligger inden for skovbyggelinjen og inden for kommuneplanens udpegning af støjfrit område, og det støder op til C. E. Flensborgs Plantage, som er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Området ligger 1,5 km nord for et andet ansøgt vindmølleområde ved Låstrup. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller, særligt da det ifølge retningslinjen for støjfrit område skal friholdes for aktiviteter, der påvirker området med støj.

       

      3.     Rævind hede - vest for Kvosted. Der søges om opstilling af tre møller med en totalhøjde på 140 m på en række ca. 800 meter vest for Kvosted. Opstillingslinjen går på tværs af Møndal Plantage. Området ligger inden for indflyvningszonen til Skive Lufthavn, og ansøger er blevet bedt om at indhente en vurdering af forholdet fra Trafikstyrelsen. Der foregår råstofgravning i området. Region Midtjylland skal vurdere om området tillige kan anvendes til opstilling af vindmøller. Området ligger 3,4 km nordøst for vindmølleområdet ved Gammelstrup, og området ligger under 1 km nord for det ansøgte vindmølleområde ved Rævind Hede. Nærheden til Skive Lufthavn skal afklares, før der kan tages endelig stilling til en eventuel planlægning. Samlet set vurderer forvaltningen, at områdets sammensatte karakter og nærhed til andre vindmøller og vindmølleforslag gør det mindre egnet til planlægning for vindmøller.

       

      4.     Låstrup – forslag 1. Der søges om opstilling af 4 stk. møller på en enkelt række mellem Låstrup og Ulbjerg, syd for C.E. Flensborgs plantage. De ønskes placeret syd for Skivevej/rute 579 og øst for Løgstørvej/rute 533. På naboarealerne umiddelbart mod øst er der søgt om opstilling af 2-3 vindmøller. Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med ansøgning nr. 4/6 ved Låstrup, dog således at anmelderne samarbejder om et projekt, da der ikke er mulighed for 2 rækker møller.

       

      5.     Loldrupgaard - nord for Viborg by. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 130 m i en trekantet opstilling 200 m øst for rute 13 og 1 km nord for Nordre Ringvej i Viborg. Området støder op til udpeget værdifuldt landskab i tunneldalen mod øst (det blå bånd), og det ligger 800 m fra et perspektivområde, der er udlagt til potentiel byvækst. Der er mange potentielle naboer i nærområdet, og naboforhold skal belyses nærmere, da der ligger naboejendomme inden for lovgivningens afstandsgrænse på 4 x totalhøjden. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller.

       

      6.     Låstrup - forslag 2 – Der er søgt om 3 vindmøller på en enkelt række. Se under nr. 4.

       

      7.     Sydøst for Hammershøj. Tre vindmøller ønskes opstillet på kanten af Nørreådalen i område, der ligger 350 meter vest for det fredede område ved Læsten Bakker og 140 meter nord for udpegningen af Natura 2000 i Nørreådalen. Området ligger i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Det vurderes, at landskabet vil blive påvirket væsentligt ved opstilling af vindmøller. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller, særligt da det ifølge retningslinjen for værdifuldt landskab skal friholdes for anlæg, der forringer de landskabelige værdier.

       

      8.     Tolstrup Gårde i Faldborgdalen. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m på en enkelt række i Faldborgdalen umiddelbart øst for Kjellerupvej og lige nord for kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Området ligger i et område, der er udpeget som geologisk interesseområde i kommuneplanen, hvilket er væsentligt at behandle i en eventuel VVM-redegørelse, da området i dag fremstår åbent og uberørt af tekniske anlæg. Naboforholdene skal belyses nærmere, da der ligger naboejendomme lige omkring lovgivningens afstandsgrænse på 4 x totalhøjden. Området er samlet set potentielt egnet til nærmere planlægning for vindmøller.

       

      9.     Dalgas plantage. Der er søgt om opstilling af 4 vindmøller på med en totalhøjde på op til 150 m i en enkelt række lige syd for Skivevej og øst for Dalgas Plantage. Området, der søges opført vindmøller i, er inden for indflyvningszonen til Skive Lufthavn. Områder ligger 2,4 km nordøst for det nye vindmølleområde ved Gammelstrup, og det ligger 1 km syd for det ansøgte vindmølleområde ved Rævind Hede. Samlet set vurderer forvaltningen, at områdets nærhed til andre vindmøller, og vindmølleforslag gør det mindre egnet til planlægning for vindmøller.

       

      10.   Troestrup ml. Bjerregrav og Klejtrup. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller på op til 140 meter på en enkelt række 1,6 km syd for Roum, 3,3 km øst for Bjerregrav og 3,6 km vest for Klejtrup. Området støder op til områder, der er udpeget som værdifuldt landskab på grund af dalsystemet i området, hvilket er væsentligt at behandle i en eventuel VVM-redegørelse. Området ligger parallelt med en højspændingsledning. Det vurderes, at landskabet vil blive påvirket ved opstilling af vindmøller.

       

      11.   Daugbjerg. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller på op til 150 meter 1,2 km øst for Daubjerg. Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med ansøgningen ved Daugbjerg, hvis Forsvarets Ejendomsstyrelsen kan acceptere det, idet denne ansøgning er inden for en radius af 5 km fra skydebane/øvelsesterræn ved Finderup.

       

      12.     Sjørup, syd for Sjørup. Der er søgt om opstilling af 2 – 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m på en enkelt række mellem Sjørup Plantage og Kongenshus Hede. Området er i kommuneplan, og den sydlige del af området ligger inden for Natura 2000 område, og området ligger desuden tæt på kulturmiljøet omkring Kongenshus Hede 2013-2025 udpeget som værdifuldt landskab. Det vurderes, at vindmøller opstillet umiddelbart nord for habitatområdet og det fredede Kongenshus hede vil påvirke hedesletten visuelt. I nabokommunerne Herning og Holstebro er opstillet vindmøller, og den kumulative effekt af yderligere vindmøller vil påvirke hedesletten, så der kan ses møller, hvorend øjet vender. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller.

       

      13.     Vinge hede øst for Tjele gods. Der er søgt om opstilling af 4 vindmøller med en totalhøjde på 150 meter på en enkelt række øst-vest. Området er umiddelbart øst og syd for kommuneplanens udpegning af værdifuldt landskab omkring Tjele gods og Tjele langsø. Vindmøllerne ønskes opstillet øst for kommuneplanens udpegning af værdifuldt kulturmiljø i godslandskabet omkring Tjele Gods inklusiv plantager. Der er søgt om opstilling af møller på naboejendommen. Se nr. 14. Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med de to ansøgninger, dog således at anmelderne samarbejder om et projekt.

       

      14.   Vinge. Der er søgt om opstilling af 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter på en enkelt række nord-syd. Området er umiddelbart øst og syd for kommuneplanens udpegning af værdifuldt landskab omkring Tjele gods og Tjele langsø. Vindmøllerne ønskes opstillet øst for kommuneplanens udpegning af værdifuldt kulturmiljø i godslandskabet omkring Tjele Gods inklusiv plantager. Der er søgt om opstilling af møller på naboejendommen. Se nr. 13. Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med de to ansøgninger, dog således at anmelderne samarbejder om et projekt.

       

      Forvaltningens vurdering

      Viborg Kommune har ikke nogen store sammenhængende områder med stor afstand til beboelse, som er særligt oplagte som vindmølleområder. Det vil kræve nedlæggelse af beboelsesejendomme, hvis der skal findes områder, som kan rumme mere end 3 store vindmøller af gangen.

       

      Hvis vindenergien skal spille en rolle i kommunens strategiske energiplanlægning, så er det vigtigt, at der i planlægningen er opmærksomhed på de forholdsvist få potentielle områder, der er i kommunen.

       

      Afvejningen af landskabelige hensyn og hensyn til produktion af vindenergi kan være afgørende for hvilke områder, der er egnet til planlægning for vindmøller. Det vurderes, at der kan være mulighed for at udpege områder til opstilling af vindmøller i 3 til 6 af de ansøgte områder. De mulige områder er ved Pederstrup, Låstrup, Tolstrup i Faldborgdalen, Troestrup ved Bjerregrav, Daugbjerg, Vinge og ved Vinge Hede. Dog er der væsentlige landskabelige forhold, der kan tale imod området ved Pederstrup, ved Troestrup og ved Tolstrup.

       

      Forvaltningen vurderer, at der er behov for at sikre en høj grad af borgerinddragelse i planlægningen af fremtidige vindmølleområder for at imødegå den debat, vindmølleprojekter normalt sætter i gang. Borgerinddragelsen kan foregå ud fra en ny metode til netværksbaseret planlægning, som er udviklet af Vindmøllerejseholdet (under Erhvervsstyrelsen) i samarbejde med to kommuner. Netværksbaseret planlægning er mere tidskrævende end den traditionelle planlægningsproces.

       

      Det vurderes, at det vil være bedst at tage et potentielt vindmølleområde ad gangen for at kunne inddrage borgerne bedst muligt og lære af processen fra gang til gang. Hvis Udvalget vælger denne løsning, vil forvaltningen udarbejde en procesbeskrivelse for forløbet, som Udvalget kan tage stilling til.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter ansøgningerne og beslutter, hvilke ansøgninger der evt. arbejdes videre med og i hvilken rækkefølge

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede ansøgningerne og besluttede, at forvaltningen arbejder videre med ansøgning ved Låstrup, ansøgning nr. 4 i sagsfremstillingen (arbejdet igangsættes nu).

       

      Forvaltningen arbejder videre med nærmere afklaring i følgende ansøgninger:

      ·           Daugbjerg, ansøgning nr. 11 i sagsfremstillingen (forvaltningen retter henvendelse til forsvaret vedr. nærhed til øvelsesterræn i Finderup)

      ·           Vinge, ansøgning nr. 13 og 14 i sagsfremstillingen (ansøgere opfordres til at samarbejde om projekt)

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede endvidere, at ansøgning ved Tolstrup og Dalgas Plantage (nr. 8 og 9 i sagsfremstillingen) tages op senere. De resterende ansøgere (nr. 1, 2, 3, 5, 6, 7, 10 og 12 i sagsfremstillingen) meddeles, at projekterne ikke fremmes.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt stemte hverken for eller imod.

       

      Johannes F Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen, som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

  • 2 Drøftelse af biogas til renovations- og buskørsel på baggrund analyse fra Partnerskabet for biogas til buskørsel i Region Midtjylland
    • Sagsfremstilling

      En enslydende dagsorden behandles på Teknisk Udvalgs møde den 24. februar 2016.

       

      Tidligere politisk behandling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget blev på møde den 12. november 2014 (sag nr. 32) orienteret om en ansøgning fra HMN Naturgas I/S til Energistyrelsen om tilskud til et partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland. Viborg Kommune tilsluttede sig ansøgningen. Der foreligger nu en analyse af mulighederne.

       

      Baggrund

      HMN Naturgas er tovholder i Partnerskabet for biogas til buskørsel i Region Midtjylland, som herudover tæller Midttrafik, PlanEnergi, Agro Businesspark, Region Midtjylland og 14 kommuner. Målet med partnerskabet er at få skabt en infrastruktur af biogastankstationer i den midtjyske region og dermed give mulighed for at omstille især den tunge trafik til at køre på biogas.

       

      Partnerskabet færdiggjorde en analyse i november 2015. Analysen består af en rapport, der er vedlagt som bilag 1, samt fire tilhørende appendiks, der er vedlagt som bilag 2-5. Endvidere er en pressemeddelelse fra HMN Naturgas vedlagt som bilag 6.

       

      Rapporten indeholder bl.a. erfaringer og udfordringer med organisering og drift ved gas til transport samt metoder til udarbejdelse af potentialeopgørelser og mulighedsanalyser for gas til transport.

       

      Analysens konklusioner

      Analysen viser, at det er muligt at omstille næsten hele den kommunale transport i regionen til CO2-neutral biogas ved at etablere yderligere 10 gastankstationer ved regionens større byer over de næste fem år. Der er allerede gastankstationer i Skive, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner og aktuelle overvejelser i Silkeborg, Horsens og Lemvig Kommuner.

      Analysen viser, at potentialet for gas til busser i og på tværs af kommunerne samt til kommunale flåder giver et samlet rentabelt grundlag for at etablere gastankstationer i byerne Viborg, Randers, Silkeborg, Skive, Herning, Aarhus, Horsens og Ringkøbing. Dette er vist på et kort på sidste side i bilag 6.

       

      Grundlag for en gastankstation i Viborg

      Som udgangspunkt skal der minimum være et naturgasforbrug på 300.000 Nm3, for at der er tilstrækkeligt grundlag for at etablere en gastankstation. Jf. bilag 2 udgør de kommunale busser i Viborg et samlet potentiale på 480.000 Nm3 NG/år.

      De regionale busser med garage i Viborg har et samlet potentiale på 270.000 Nm3 NG/år – dette potentiale er mindst dobbelt så stort, hvis der medregnes busser, der kører til Viborg, men som holder i garage ved andre endestationer.

       

      Viborg Kommunes flåde har følgende potentiale:

      Park og Vejservice 84.000, Beredskab 24.500, Hjemmepleje 78.000 og renovationsbilerne har et potentiale på 205.000 Nm3 NG/år.

       

      Det indgår i analysens scenarium for udbygningen af gastankstationer, at der kan etableres en gastankstation i Viborg i 2017, hvis det besluttes, at det kommende udbud af renovationskørslen stiller krav om gaskøretøjer. Selvom renovationskørslen ikke helt udgør det nødvendige grundlag for en gastankstation i Viborg, er det alligevel muligt, hvis der ligeledes stilles krav om gaskøretøjer i de kommende udbud for de regionale busser i 2017, 2018 og 2019. Det nødvendige grundlag kan også efterfølgende opnås, hvis der stilles krav om gaskøretøjer, når bybusserne skal i udbud i 2020. Der er således et stort potentiale, der løbende kan supplere gastankstationen.

       

      Renovationskørsel med gaskøretøjer

      Revas oplyser, at udbud af renovationskørslen sker i maj/juni 2016, og at det derfor inden da skal være afklaret, om udbuddet skal stille krav om køretøjer, der kører på gas. Det er dog muligt at lave et udbud med option på, at der i aftaleperioden kan stilles krav om gasdrift.

       

      Analysen viser, at de samlede omkostningerne for renovationskørslen på gasalternativet er på 22,7 mio. kr. pr. år mod 21,8 mio. kr. pr. år for dieselalternativet. Der kan dog være yderligere udgifter forbundet med gasalternativet pga. tomkørsel i forbindelse med tankning. Den højere pris for kørsel på biogas skal holdes op mod, at CO2-udledningen reduceres med 100 % i forhold til den nuværende emission fra dieseldrevne renovationsbiler.

       

      Placering af gastankstation i Viborg

      Analysen viser, at de nuværende garageanlæg for de væsentligste gaspotentialer ligger i den vestlige del af Viborg og alle i umiddelbar nærhed til gasnettet. Analysen fremhæver adressen Industrivej 31, 8800 Viborg, som en oplagt placering for en gastankstation i Viborg. Det er en tidligere genbrugsplads, som Kommunen har til salg. Grunden ligger meget tæt på en M/R-station, så det er muligt at få gas til tankstationen med et tryk på 40 bar. Placeringen bør dog overvejes i forhold omfanget af tomkørsel for renovatøren, afhængig af hvor dennes garageanlæg ligger.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er klimamæssigt interessant at omstille køretøjer til gas, fordi Kommunen kan sikre, at transport på gas bliver CO2-neutralt. (Det sker ved, at det gennem certificering sikres, at den forbrugte mængde brændstof i realiteten kommer fra et biogasanlæg).

       

      Den offentlige bustransport udgør 1-2 % af energiforbruget i transportsektoren i Region Midtjylland. Alligevel kan omstilling af de offentlige flåder være et væsentligt skridt på vejen til at mindske transportsektorens CO2-udledning, da etablering af en infrastruktur af biogastankstationer vil skabe grundlag for omstilling af private flåder.

       

      Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune kan gøre en væsentlig indsats for at der skabes en sammenhængende infrastruktur af biogastankstationer i den midtjyske region. Ved at stille krav om kørsel på biogas i udbud af renovations- og buskørsel kan kommunen bidrage til at:

      -        Opfylde det nationale mål om at der ikke skal være fossile brændsler i transportsektoren i 2050.

      -        Opfylde en regionalt udpeget handling om, at vedvarende energi skal udbredes i den kollektive transport i forbindelse med udbud og i kommunernes egne kørertøjer i henhold til ’midt.energistrategi’ - en fælles energistrategi fra 2015 for den fremtidige energiforsyning i det geografiske område Region Midtjylland, udarbejdet af en bred kreds af aktører i Region Midtjylland, herunder Viborg Kommune.

      -        Opfylde Kommunens mål om at "Kommunens udledning af drivhusgasser reduceres, så Kommunen som helhed bliver CO2 neutral” jf. Viborg Kommunes klimastrategi.

       

      Der er en merpris i de samlede kørselsomkostninger ved at køre på biogas frem for diesel. Med de nuværende priser for diesel er der typisk en merpris på 5-10 % for bustransport. De yderligere udgifter skal afvejes i forhold til de miljømæssige fordele ved biogas i Kommunes transportarbejde samt potentiale for øget beskæftigelse og erhvervsvækst, når naturgas erstattes af biogas. En efterspørgsel på biogas til transport vil underbygge en udbygning med biogasanlæg, som kan give en værdikæde fra mark til tank med særlig betydning for erhverv i landdistrikterne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning,

       

      at udvalget drøfter, om forvaltningen skal arbejde videre med at undersøge, hvordan bybusdrift og renovationskørsel i Viborg Kommune kan ske med køretøjer, der kører på biogas.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og besluttede, at der i forbindelse med kommende udbud af renovationskørsel indsættes option omkring kørsel på gas og hybrid.

  • 3 Plan for nye affaldsløsninger i Viborg midtby
    • Sagsfremstilling

      Sagen drejer sig om implementering af en løsningsstrategi for en påbudt forbedring af adgangsforhold for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby.

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere godkendt, at der arbejdes med en model for den fremtidige indsamling af dagrenovation i Viborg midtby, der er baseret på undergrundscontainere (Klima- og Miljøudvalgets møde den 30. januar 2014, sag nr. 7).

       

      Udvalget vedtog,

       

      at der arbejdes videre med en model for den fremtidige indsamling af dagrenovation i Viborg midtby, der er baseret på undergrundscontainere og er gældende for alle beboere i området (scenarie 4 i Temaredegørelsen), og

       

      at omkostninger på maksimalt 200.000 kr. forbundet med udvikling af egnet design af containerens overjordiske del finansieres fra driftskontoen for dagrenovation, og

       

      at Forvaltningen vender tilbage med dagsordenspunkt vedr. den samlede øknomi og fordelingen af udgifter.

       

      Forvaltningen har udarbejdet en samlet løsningsstrategi for området, herunder forslag til design og placering af undergrundscontainere, borgerinddragelsesstrategi samt den samlede økonomi og fordeling af udgifter.

       

      Løsningen er desuden fremtidssikret i forhold til kommende tiltag for øget ressourceindsamling jf. regeringens ressourcestrategi og Viborg Kommunes affaldshåndteringsplan.

       

      Placeringsforslag

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til i alt 17 placeringsmuligheder fordelt i hele området (se bilag 1). Det forventes, at mellem 13 og 17 af placeringerne vil blive endeligt udvalgt. Alle økonomiske beregninger er lavet med udgangspunkt i 15 placeringer.

       

      Placeringerne er individuelt vurderet og udvalgt ud fra flere kriterier, herunder gåafstand fra de enkelte husstande (max. 75 m), fysiske rammer (til/fra kørselsmuligheder i forbindelse med tømning, særlige bevaringsværdige bygninger og områder, historisk værdi m.m.) samt øvrige forhold (ejerskab m.m.).

       

      I alt skal der etableres ca. 30 stk. beholdere:

      ·           Det forventes, at der ved alle placeringer skal etableres én dagrenovationsbeholder. Dvs. ca. 15 stk.

      ·           Det forventes, at der ved alle placeringer skal etableres 1 stk. beholder til ressourceindsamling (til hhv. papir og til glas, metal og plast). Dvs. ca. 15 stk.

       

      Det fremgår af bilag 1, at der er flere placeringsforslag, der betegnes som ”høj risiko” eller ”vis risiko” ift. historiske fund ved udgravning af brønde og særlige hensyn ift. museumsinteresser. Generelt er der en risiko ved alle udgravninger i området, og alle udgravninger skal derfor udføres med museumsfolkene som observatør. Museumsrepræsentant har deltaget i udvælgelsen af alle placeringsforslag.

       

      Design af undergrundscontaineren

      Forvaltningen har fået udarbejdet forslag til design af undergrundscontainere til Viborg midtby som visualiseret i bilag 2. Designet er prioriteret højt for at skabe sammenhæng og samspil med den gamle bydels arkitektur og egenskaber, herunder den begrænsede plads i midtbyen samt de særlige hensyn til bygninger og belægninger. Materialet er valgt med baggrund i ønsker om robusthed ift. brug, vind og vejr, og i en kvalitet der stemmer overens med den historiske midtby. Midtbyens øvrige inventar (gågademiljøet) er benyttet som udgangspunkt for designet.

       

      Alternativet til nyt design er at anvende undergrundscontainere af standarddesign i stål, som i forvejen er etableret ved etageboliger. Overdelen på disse undergrundscontainere vil dog fylde mere end det nye design og vil visuelt fylde betydeligt mere i gadebilledet.

      Af bilag 3 fremgår visualiseringer med visning af såvel de nydesignede undergrunds­containere som standardundergrundscontainere placeret i nærmiljøet på alle de 17 påtænkte placeringer i bybilledet.

       

      Borgerinddragelsesstrategi

      Forvaltningen er opmærksom på, at indførelse af en obligatorisk fælles løsning med undergrundscontainere vil kræve stor grad af information til, og samarbejde og dialog med, de berørte borgere. Derfor er der udarbejdet en overordnet plan for borgerinddragelsesstrategi (bilag 4), som foreslås gennemført inden den endelige politiske godkendelse og implementering af løsninger i området.

       

      Økonomi

      Forvaltningen har indhentet og beregnet priser for implementering af affaldsløsningen i Viborg midtby som præsenteret i bilag 5.

       

      Løsningsforslaget finansieres og afregnes på lige fod med de øvrige kommunale undergrundscontainere i Viborg kommune dvs. i forhold til de gældende betalingsprincipper. Det betyder, at der afregnes med den fastsatte takst i det aktuelle år for en given mængde affald. Forvaltningen henviser til, at der på udvalgsmøde den 5. marts 2015 blev orienteret om betalingsprincipper på affaldsområdet (orienteringspunkt vedrørende takster på affaldsområdet).

       

      Den samlede økonomi for projektforslaget er i bilag 5 estimeret med baggrund i den eksisterende fordeling af boligenheder og affaldskapacitet i området. Udgifterne er estimeret for to løsninger: nyt design hhv. standarddesign i stål. Den samlede pris for løsningen med nyt design er estimeret til i alt ca. 6,4 mio. kr., mens den samlede pris for løsningen med standarddesign er estimeret til i alt ca. 3,2 mio. kr. Begge prisestimater er baseret på etablering af 15 affaldsøer med 2 undergrunds­containere i hver.

       

      Der er indregnet et beløb til at tilgodese de særlige hensyn i området (bl.a. observatør fra museum, bevaring af brostensbelægninger m.m.). Der må dog forventes yderligere udgifter til arkæologiske undersøgelser, såfremt det viser sig nødvendigt. En præcisering af disse udgifter kan foretages, når en endelig placering og design er besluttet. 

       

      Tidsplan

      Den forventede tidsplan for gennemførelse af projektforslaget er vedlagt i bilag 6.

       

      Forvaltningens anbefaling

      Indførelse af fælles affaldsløsninger i Viborg midtby forudsætter et egnet design, der imødekommer bymiljøet. Forvaltningen anbefaler derfor, at forslaget til et nyt design for affaldsløsningerne implementeres i området. Forvaltningen orienterer Klima- og Miljøudvalget om indhold og resultat af borgerinddragelsesprocessen forud for implementering af løsningsforslag.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender det fremlagte designforslag (bilag 2) som grundlag for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender rammerne for og igangsætning af den fremlagte  borgerinddragelsesstrategi (bilag 4), og

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender den forventede tidsplan (bilag 6).

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på nærmere belysning af modeller for design og placering af undergrundscontainere med tilhørende priser.

  • 4 Terrænregulering på Nørreåvej 27, Tjele
    • Sagsfremstilling

      Entreprenør Gert Vester, Rødding søger om tilladelse til at udføre en terrænregulering på landbrugsejendommen Nørreåvej 27. Ejendommens beliggenhed ses på kortet i bilag 1. En mindre dal på begge sider af Nørreåvej ønskes hævet med op til 4 meter, svarende til koten for det omkringliggende terræn. Arealet, der ønskes reguleret, er vist på kortet i bilag 2. Fotos af dalen ses i bilag 3 og bilag 4.

       

      Formålet med reguleringen er at optimere dyrkningsmulighederne på arealet. Det eksisterende muldlag ønskes afrømmet inden der tilføres råjord i slugten.

       

      Reguleringen skal ske med ren overskudsjord fra anlægsarbejder i området. Arbejdet udføres i takt med, at entreprenøren kan fremskaffe ren overskudsjord. Reguleringen vil foregå i to etaper. Det østlige areal reguleres først og forventes afsluttet i 2017. Herefter reguleres det vestlige areal, som forventes afsluttet i 2022.

      En naboorientering har ikke medført bemærkninger.

       

      Forvaltningen bemærkninger

       

      Lovgivning

       

      Planloven

      Da der i en årrække er tale om en ændret anvendes af arealet, forudsætter projektet en landzonetilladelse. Terrænreguleringer, der foretages på under 6 uger, anses efter planlovens landzonevejledning ikke for en ændret anvendelse og kræver derfor ikke landzonetilladelse. Dette er ikke tilfældet her.

      Forvaltningen vurderer, at projektet ikke forudsætter en lokalplan.

       

      Vandløbsloven

      Gennem den dal, hvor terrænet ønskes hævet, løber et rørlagt vandløb. Ansøger oplyser, at der ikke ændres på vandløbet og afstrømningsforholdene. Det ansøgte kræver derfor ikke tilladelse efter vandløbsloven.

       

      Vejloven

      Der kræves adgangstilladelser efter vejloven. Viborg Kommune er vejmyndighed. Der er gode oversigtsforhold på stedet, så forvaltningen vurderer, at der kan meddeles tilladelse på vilkår om udformningen af adgangene, der sikrer, at vejkant, rabat, mv. ikke ødelægges. En adgangstilladelse forudsætter, at der efterfølgende indsendes en egentlig ansøgning med oplysninger om den ønskede adgang. 

      Det vurderes, at afvandingen af vejen ikke er problematisk.

       

      Andre love

      Da der er tale om ren jord fra ikke-kortlagte ejendomme, kræves der ikke tilladelse efter jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen er omfattet af udpegningen af værdifulde landbrugsjorder, jf. kommuneplanens retningslinie 8, hvor den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealerne er højt prioriteret.

       

      De områder, hvor kommunen ønsker at bevare og beskytte landskaber, er udpeget i kommuneplanens retningslinie 11. Nærværende ejendom er ikke omfattet af udpegningen. Terrænændringen vurderes ikke at være i konflikt med kommuneplanens retningslinier.

       

      Forvaltningens vurdering

      Sagen sættes på dagsordenen, idet der er tale om en ny sagstype, hvor kommunen ikke har nogen praksis.

       

      Forvaltningen vurderer, at der fremover kan komme flere lignende projekter om terrænregulering af landbrugsjord med overskudsjord fra anlægsarbejder.

       

      Hidtil er ren overskudjord fra anlægsprojekter i eller i nærheden af Viborg primært tilkørt en råstofgrav til brug for genopfyldning og efterbehandling af gravearealet. Tæt på Viborg er der p.t. to råstofgrave, der har tilladelse til at modtage jord, én grav på Kokholmvej og én på Bjerringholmvej. Begge tilladelser udløber i 2016, og Region Midtjylland oplyser som råstofmyndighed, at det ikke kan forventes at tilladelserne bliver fornyet.

       

      Den væsentligste udgift ved håndtering af overskudsjord er transportomkostninger. Den billigste mulighed p.t. er at køre jorden tilbage til en råstofgrav som returlæs i forbindelse med afhentning af sand og grus. Såfremt denne mulighed ikke længere er tilstede i nærheden af Viborg må det forventes, at landmænd tæt på Viborg, som ønsker at terrænregulere en mark, fremover får bedre mulighed for at skaffe overskudsjord.

       

      En alternativ mulighed er at transportere jorden til en tidligere lergrav ved Stoholm, hvor der foreligger dispensation til at modtage ren jord.

       

      I den konkrete sag vurderer forvaltningen, at en tilladelse ikke vil være i konflikt med kommuneplanen eller intentionerne i planlovens landzonebestemmelser. En tilladelse indebærer, at der skabes præcedens for, at tilsvarende projekter om terrænregulering, der ikke er i konflikt med kommuneplanlægningen eller lovgivningen, også kan forvente en landzonetilladelse.

       

      Såfremt det besluttes at meddele en landzonetilladelse, indstiller forvaltningen et vilkår om, at der ved projektets afslutning skal være en svag hældning ned mod midten af det regulerede areal, således at den overfladiske afstrømning af regnvand ikke sker til naboejendomme.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse på vilkår som indstillet af forvaltningen

       

      at sager om terrænregulering, hvor der kan være konflikter med kommuneplanen, landskabelige værdier, nabohensyn eller anden lovgivning indtil videre forelægges udvalget til afgørelse,

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningens første ”at” grundet præcedensvirkning.

  • 5 Omklassificering af produkt til ikke at være affald
    • Sagsfremstilling

      Dansk Procesteknologi har på vegne af Karup Kartoffelmelsfabrik a.m.b.a. ansøgt om at få omklassificeret et af fabrikkens produkter, så det ikke længere klassificeres som affald.

      Fabrikken fremstiller kartoffelmel, og desuden udvindes kartoffelfibre og proteiner. Restproduktet fra processen inddampes og kan, fordi produktet indeholder bl.a. fosfor, kvælstof og kalium, anvendes til gødningsformål. Dette sker allerede i dag, idet fabrikken sælger restproduktet til landmænd i et større geografisk område. Virksomheden har i perioden 2014/2015 haft produktion på ca. 36.000 tons.

       

      Restproduktet har hidtil været betragtet som affald. Affaldsbekendtgørelsen fastslår dog, at stoffer og genstande ikke er at betragte som affald, såfremt det opfylder følgende 4 kriterier:

      1.     at det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes,

      2.     at stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er industriel praksis,

      3.     at stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og

      4.     at videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

       

      Ad 1
      Allerede på nuværende tidspunkt videresælges produktet som gødning til landmænd. Forvaltningen har verificeret, at gødningsproduktet er anmeldt til det, for gødningsproducenter, etablerede leverandørregister. I denne forbindelse oplyses til registret hvert år data om modtagere af gødningen, herunder mængder af leveret gødning, kvælstofmængder og udnyttelsesprocenter.

       

      Ad 2
      Produktet kræver ikke yderligere forarbejdninger inden anvendelsen. Stoffet opbevares i tankanlæg på fabrikken og bortsælges til aftagere i perioden februar – juni.

       

      Ad 3
      Stoffet fremkommer alene som en integreret del af produktionsprocessen.

       

      Ad 4
      Der er ikke noget ulovligt i at anvende de omhandlede stoffer som gødning. Der er som nævnt tale om almindelige gødningskomponenter. Produktet er herefter alene reguleret tilsvarende handelsgødning. Dog indgår kvælstofmængden i de gældende reguleringer af kvælstofanvendelsen. Fosfor og kalium bliver ved anvendelse som biprodukt uden fremtidig reguleringsbegrænsning. Forvaltningen har derfor vurderet, om dette kunne føre til en mere miljøbelastende adfærd. Da stoffet erstatter kalium- og fosforgødning, hvorom der heller ikke findes lovfastsatte regler om maksimal udbringningsmængder, har forvaltningen fundet, at dette forhold i sig selv ikke burde føre til afslag på ansøgningen.

      Det bemærkes, at produktet uanset en valgt klassificering, hvorefter det ikke er affald, alligevel skal betragtes som og behandles som affald, hvis det har karakter af, at man ”skiller sig af med” det i stedet for at ”anvende” det. Fabrikken kan således f.eks. ikke afsætte hele produktionen af det omhandlede produkt til en enkelt landmand. Kommunen bør således sikre sig, at der – selvom det ikke er klassificeret som affald – sker en vis fordeling af produktet. Dette kan gøres administrativt betydeligt nemmere end efter affaldsbekendtgørelsens regler.

       

      Produkter (ikke-affald), som anvendes til gødning og jordforbedringsmidler, er omfattet af Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. I tilhørende bekendtgørelse er der fastsat krav til disse produkter, og det er NaturErhvervstyrelsen, der fører kontrol hermed.

       

      Under forudsætning af at restproduktet lever op til de krav, der er fastsat i Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., finder forvaltningen samlet set, at betingelserne for omklassificering af affaldet er til stede.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget godkender,

       

      at restproduktet godkendes som et biprodukt, og dermed ikke længere anses for at være affald, idet det forudsættes, at restproduktet lever op til de krav, der er fastsat i Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Vedtagelse af nyt regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med en evaluering af tømningsordningen for bundfældningstanke i Viborg Kommune blev der udarbejdet en evalueringsrapport. På baggrund af evalueringsrapporten blev det på Klima- og Miljøudvalgets møde den 30. april 2015, sag nr. 4, besluttet, at den nuværende obligatoriske tømning med fællesordning og mulighed for at udtræde til privatordning skal fastholdes. Det blev samtidig besluttet, at der skal vedtages nyt regulativ for tømningsordningen.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede regulativforslaget den 29. oktober 2015, sag nr. 6, med henblik på offentlig høring. Der er modtaget et enkelt høringssvar i høringsperioden.

       

      Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet (endeligt) forslag til ”Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke i Viborg Kommune”. Det nye regulativ fremgår af bilag 1.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget et høringssvar til regulativforslaget, som omhandler kommunens tilsyn med bundfældningstanke samt oplysninger om fejl og mangler.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvaret fremgår af bilag 2 og 3. 

       

      Forvaltningens vurdering

      I forbindelse med høringsperioden er forvaltningen blevet opmærksom på, at regulativet bør ændres på følgende punkter:

      ·           Forslagets §4.10 kan slettes, da krav om opsætning af husnummer i forvejen er reguleret af BBR-loven.

      ·           Grænsen mellem ”almindelige tanke” og ”store tanke” skal ændres fra 2,3 m3 til 2,5 m3, da de fleste nye tanke er 2,5 m3

      ·           At §10.2, på baggrund af høringssvaret, tilføjes en bestemmelse om, at oplysninger om fejl og mangler skal sendes til grundejer. 

       

      Det endelige forslag til ”Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke i Viborg Kommune” er ændret i overensstemmelse med ovenstående.

       

      Der har ved revisionen af regulativet været særligt fokus på to forhold:

      ·           At mindske administrationen af ordningen, da det gældende regulativ medfører en betydelig administrativ belastning for både kommune og spildevandsforsyningen.

      ·           At gøre ordningen mere ensartet, uanset om der benyttes fælles- eller privatordning. Regulativet giver derfor mulighed for at stille ensartede krav til ansøgninger og indberetninger samtidig med, at administrationen af både den fælles ordning og den private ordning samles hos Energi Viborg Vand A/S.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at de administrative omkostninger forbundet med den samlede administration af privat- og fællesordning og med de foreslåede ændringer af regulativet vil blive reduceret, og at regulativet samtidigt vil give en mere ensartet og gennemskuelig administration af ordningen.

       

      Den ændrede gebyrstruktur vurderes at medføre en mere ligelig fordeling af omkostningerne forbundet med ordningen. Den enkelte grundejer vil i højere grad skulle betale de udgifter, der er forbundet med de faktisk omkostninger for den enkelte ejendom.

       

      Miljømæssigt forventes regulativet at medføre en positiv effekt, da regulativet giver bedre mulighed for at følge op på manglende tømninger.

       

      Det er samlet set forvaltningens vurdering, at der med regulativet tages hensyn til de særlige udfordringer, som obligatorisk tømning med fællesordning og mulighed for at udtræde til privatordning giver.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til nyt regulativ som forelagt til ikrafttrædelse den 1. januar 2017,

       

      at bilag 3, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at udvalget godkender forslaget til nyt regulativ som forelagt til ikrafttrædelse den 1. januar 2017, og

       

      at bilag 3, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

  • 7 Forslag til Tillæg nr. 7, 8 og 9 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen. Tillæg nr. 7, 8 og 9 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en række fælleskloakerede kloakoplande kan omlægges fra fælleskloak til separatkloak.

       

      Tillæggene skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort med de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link:

      ·           Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018

      ·           Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2014 - 2018

      ·           Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 - 2018

       

      Tillæggenes tekstdel fremgår desuden af bilagene 2, 3 og 4.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Energi Viborg Vand A/S har for en række fælleskloakerede kloakoplande vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem, og i den forbindelse ønskes oplandene omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering.

       

      Alternativ til en omlægning fra fælles- til separatkloak kunne være at lade de enkelte ejendomme udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand, hvorefter regnvand fra de enkelte ejendomme skal nedsives på egen grund. Denne løsning er ikke valgt, hvilket er begrundet med følgende: 

       

      ·           Der skal under alle omstændigheder ske en omlægning af den eksisterende kloak i oplandene. Det indebærer blandt andet, at Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projekterne ikke ændres afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor forbrugernes betaling for at blive tilsluttet selskabets regnvandsledning (tilslutningsbidraget) helt eller delvist tilbagebetales. Den enkelte grundejer vil altså ikke få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak. 

      ·           Samtidig er det Energi Viborg Vands A/S’ vurdering, at nedsivningsforholdene ikke giver mulighed for, at alt tag- og overfladevand kan nedsives på de enkelte grunde. Der er altså behov for spildevandsanlæg til afledning af tag- og overfladevand fra de planlagte oplande.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb eller sø via regnvandssystemet. Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Berørte ejendomme

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·         At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

      ·         At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak. 

      ·         At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      at forvaltningen sender tillægget i offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer,

        

      at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Indstillingen blev godkendt for tillæg 7 og 9 til spildevandsplan 2014-2018. Beslutning vedr. tillæg nr. 8 udsættes til kommende møde med henblik på nærmere undersøgelse af mulighed for LAR-løsninger.

  • 8 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for etablering af afskærende spildevandsvandsledning langs Vibæk. 

       

      Planforslaget har været i 8 ugers offentlig høring.

       

      Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 5 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Klima- og Miljøudvalget har ikke i forbindelse med høringsudkastet behandlet tillægget. Baggrunden er, at Byrådet har besluttet et frikommuneforsøg:

       

      ”Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring til forvaltningen i ukomplicerede tilfælde” 

       

      Naturstyrelsen har efterfølgende gjort opmærksom på, at proceduren er mulig inden for gældende lovgivning.

       

      Det konkrete tillæg blev af forvaltningen vurderet som ukompliceret, og der var samtidig en tidsmæssig udfordring ved projektet. Forvaltningen har kun i denne ene sag benyttet muligheden, da det i forbindelse med andre tillæg, primært på baggrund af spørgsmål om separatkloakering, er vurderet, at sagerne ikke var ukomplicerede.

       

      Spildevand fra den østlig del af Overlund afledes i dag via pumpestationer til spildevandsledningen i Ø-dalen og videre til Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb. Med etablering af den nye ledning langs Vibæk kan spildevandet i stedet afledes ved gravitation til spildevandsledningen i banestien mellem Tapdrup og Bruunshåb. Den nye ledning kan dermed erstatte tre pumpestationer (v. Tapdrupstien, Asmild Dal og Skaldehøjvej), som nedlægges.

       

      Ledningen er derudover nødvendig for at kunne aflede spildevand fra et nyt boligområde syd for Tapdrupstien (Lokalplan nr. 410). Der skabes samtidig mulighed for at nedlægge eksisterende spildevandsledninger og pumpestationer i lokalplanområdet, som er til hinder for, at byggemodningen af området kan gennemføres. På grund af terrænforholdene, som vanskeliggør afledningen af tag- og overfladevand fra dele af lokalplanområdet, udlægges en mindre del af lokalplanområdet til åben håndtering af tag- og overfladevand.

       

      Berørte ejendomme

      Den afskærende ledning anlægges langs Vibæk mellem Randersvej og banestien ved Vibækvej. De berørte grundejere er i forbindelse med den offentlige høring orienteret om planforslaget.

       

      Private spildevandsanlæg berøres ikke af planforslaget.

       

      Offentlig høring

      Der er ikke modtaget høringssvar til planforslaget i høringsperioden.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget skaber det juridiske grundlag for etablering af den planlagte spildevandsledning.

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering blev offentliggjort samtidig med annonceringen af den offentlige høring. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt

  • 9 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune. Tillægget vedrører ny spildevandsledning langs Vibæk i Overlund.

       

      Baggrund

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Forvaltningens vurdering

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.

       

      Alternativ til en overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges Byrådet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 5 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 5 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere

  • 10 Birkesø - sørestaurering
    • Sagsfremstilling

      Birke Sø og området omkring søen udgør et vigtigt rekreativt område for Stoholm området og byder bl.a. på bademuligheder i søen. Samtidig har søen tidligere været en natur- og miljømæssig perle, der desværre er præget af for store tilførsler af fosfor.  Byrådet besluttede på den baggrund på mødet den 26. marts 2014, sag nr. 20, at give anlægsbevilling til restaurering af Birkesø (oprensning af bundsediment).

       

      Tidligere behandling

      På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 8. januar 2015 blev der orienteret om, at undersøgelser i 2014 antydede, at søens miljøtilstand muligvis er forbedret så meget, at der ikke længere er nogen begrundelse for oprensning af bundsedimentet i søen.

       

      For at være sikre på, at miljøtilstanden er forbedret så markant som Orbicons undersøgelser i 2014 indikerede, blev søens miljøtilstand i 2015 fulgt ved prøvetagning hen over sommeren. Ud fra disse resultater kan det så endeligt besluttes, hvorvidt der skal gennemføres en oprensning af søen og/eller eventuelle andre tiltag for at skabe forbedringer i retning af at genskabe Birkesø som den klarvandede lobeliesø, den var tidligere.

       

      Undersøgelse af søens miljøtilstand sommeren 2015

      Undersøgelsen blev udført af Orbicon (bilag 2). Den samlede vurdering er, at der ikke længere er en væsentlig stigning i fosforkoncentrationen i Birkesø om sommeren. Det kan derfor konkluderes, at bundsedimentet ikke længere udgør en alvorlig trussel for søens vandkvalitet, og at en fjernelse af bundsediment derfor ikke kan forventes at forbedre vandkvaliteten væsentligt.

       

      Søen er dog stadig for næringsrig, og som følge heraf er væksten af planteplankton for stor og sigtdybden tilsvarende for lav for en lobeliesø.

       

      Med Viborg Kommunes erhvervelse af de tilstødende landbrugsarealer forventes der en yderligere reduktion af næringsstofkoncentrationen i Birkesø i de kommende år, og dermed er forudsætningerne for en god vandkvalitet på længere sigt til stede.

       

      Birkesø – tiltag for at forbedre naturtilstanden

      For så vidt angår selve søen er det Orbicons opfattelse, at et af de allervæsentligste problemer i forhold til at genskabe søen som lobeliesø, er kvaliteten af søens bredzone.

       

      Søens bredzone er under tilgroning med rørsump. Dette forhold har negative konsekvenser i forhold til den grundskudsvegetation, der er typisk for lobeliesøer. Dels er ”pladsen” optaget, og dels fremmer rørsumpen ophobning af slam.

       

      Denne situation betyder, at selvom man skaber rent vand i søen, vil søen ikke af sig selv blive genskabt som lobeliesø.

       

      Det er på den baggrund Orbicons vurdering, at genskabelse af søen som lobeliesø kræver en fysisk restaurering af søens bredzone.

       

      Orbicon anbefaler derfor følgende tiltag:

      1.     Rørsumpen i søens bredzone fjernes med en gravemaskine, der i videst muligt omfang afrømmer til ren mineraljordsbund.

       

      2.     De relativt små slamaflejringer, som kan nås med gravemaskinens grab (op til 20 meter) trækkes mod land og oplægges langs søbredden sammen med det opgravede tørv, rødder, plantedele m.m. til hurtig afvanding.

       

      3.     Det afgravede og afvandede plantemateriale fra bredzonen køres bort og omdannes evt. til kompost.

       

      4.     Flest mulige træer rundt om søen fældes, så søen genskabes som en lysåben sø. Herefter forventes der mindre nedfald af blade samt væsentligt forbedrede forhold for grundskudsplanter. Træbevoksning omkring badearealet bibeholdes.

       

      5.     Stien rundt om søen retableres og forbedres efter restaureringsarbejdets afslutning.

       

      Rekreative interesser omkring Birkesø

      Birkesø er som nævnt et velbesøgt udflugtsmål, og søen anvendes i den ene ende som badesø. Det er derfor vigtigt, at de tiltag, der gennemføres i og omkring søen, også kan være med til at understøtte de rekreative interesser i området.

       

      Kommunens tidligere erhvervelse af de skrånende arealer ned mod søen gør det yderligere muligt på sigt at udvide de rekreative udfoldelsesmuligheder bl.a. i form af bedre stiforbindelser og shelters. Dette er forsøgt visualiseret jf. bilag 3. Her kan man se, hvordan området vil kunne komme til at se ud, efter de nævnte restaureringstiltag m.m. er gennemført. Det bemærkes, at den skitserede gangbro samt shelters skal vurderes nærmere i forhold til planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser. En eventuel gangbro skal etableres, så den visuelt falder ind i den omgivende natur.

       

      Økonomi

      Selve oprensning af søens bredzone m.m. – punkt 1-4 – vurderes af Orbicon at koste 1.400.000 kr. Detailprojektering, udbud og tilsyn forventes at koste 300.000 kr.

       

      Retablering af stien rundt om søen vil ca. koste 150.000 kr., og en eventuel gangbro vil koste omkring 200.000 kr.

       

      Eventuel etablering af shelters vil koste ca. 50.000 kr./stk.

       

      Eventuel trampesti på markarealet som skitseret på bilag 3 vil koste omkring ca. 150.000 kr.

       

      Udgifterne til de nævnte tiltag vil kunne afholdes inden for det beløb, der tidligere er bevilget til restaurering af Birkesø, hvor restbeløbet pr.  1. januar 2016 er 3.584.000 kr. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at detailprojektering af de nævnte tiltag igangsættes med henblik på gennemførelse af anlægsarbejdet i efteråret 2016.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Indstillingen blev godkendt. Når der foreligger mere detaljeret beskrivelse af projektet, forelægges udvalget et punkt, som evt. også indeholder projekt vedr. tilslutning til cykelsti ved Gammelstrup.

  • 11 Anlægsoverførsler m.v. på naturområdet
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget tilkendegav på sit møde den 29. oktober (pkt. 14) ønske om et punkt på kommende møde om, hvordan store anlægsoverførsler undgås, og hvordan anlægsprojekter konkret kan fremrykkes.

       

      Ønsket drejede sig primært om naturprojekter.

       

      Om naturprojekter

      Kommunerne har ansvaret for at gennemføre projekter til naturpleje, naturgenopretning samt øgede friluftsmuligheder på egne og privat ejede arealer.

       

      Der arbejdes grundlæggende med to overordnede projektkategorier:

      ·           Planlægning og realisering af projekter på baggrund af overordnet statslig vand- og naturplanlægning. Projekterne er finansieret af Staten

      ·           Kommunalt initierede og finansierede projekter hvor der ofte indgår ekstern medfinansiering

       

      For de statslige projekter vil den tidsmæssige planlægning være styret af staten.

       

      Langt de fleste projekter i begge kategorier vedrører dog private arealer. For disse projekter gælder, at der skal opnås enighed med lodsejerne om projekterne i alle detaljer. Desuden skal der i de fleste sager opnås godkendelse fra Kommunen selv eller anden myndighed. Endelig skal mulighederne for ekstern medfinansiering af de kommunale projekter ofte afklares.

       

      Der vil desuden i anlægsprojekter på naturområdet typisk kunne ske forsinkelser på grund af f.eks. uforudsete klager, ny viden, og at forprojekter viser, at anlægsprojektet ikke er gennemførligt i den forventede form.

       

      Endelig vil løbende projekttilpasninger i anlægsperioden som følge af ny viden, uforudsete anlægsudfordringer eller ændrede lodsejerønsker kunne kræve fornyet myndighedsbehandling af projektet.

       

      Det betyder, at det kan være meget vanskeligt at fastlægge, hvornår et projekt kan være gennemført.

       

      Hvordan kan anlægsrammen udnyttes bedre

      En bedre udnyttelse af anlægsrammen kan f.eks. opnås på følgende måder:

      A.     Ved en forstærket indsats i form af at tilføre flere mandskabsressourcer til realisering af anlægsprojekter

      B.     Ved at iværksætte projekter fra overslagsårene

      De to modeller kan naturligvis kombineres.

       

      A. Ved en forstærket indsats i form af at tilføre flere mandskabsressourcer til realisering af anlægsprojekter

      Ønskes en øget indsats på anlægsprojekter, kan der drosles ned på projekter, der gennemføres på driftskontoen.

       

      Det er klart, at en forstærket indsats primært i forhold til private lodsejere nogle gange vil kunne betyde en hurtigere gennemførelse.

       

      Det kan dog tilføjes, at forvaltningen i dag søger at optimere ressourceudnyttelsen ved løbende at flytte ressourcer mellem drifts- og anlægsprojekter afhængigt af fremdriften i de enkelte projekter.

       

      En anden mulighed vil være at tilføre midler til gennemførelse andet steds fra.

       

      B. Ved at iværksætte projekter fra overslagsårene.

      Denne model indebærer, at midler, der ikke kan anvendes det pågældende år, i stedet bruges til projekter fra de første overslagsår i anlægsbudgettet. Det forudsætter, at der i forvaltningen udarbejdes ”skuffeprojekter” i form af forprojekter til anlægsprojekter i de første overslagsår.

       

      En sådan model betyder følgende:

      1.     At der i en overgangsperiode skal tilføres midler til at gennemføre flere forprojekter.

      2.     En større risiko for, at midler går til spilde. 

      3.     At skuffeprojekterne skal være fhv. let realisable projekter

       

      Ad 1. Midlerne skal tilføres såvel til det administrative arbejde med ”skuffe”-projekterne som til konsulentudgifter til at gennemføre forprojekter. Det betyder, at der i en overgangsperiode skal tilføres ekstra midler til forvaltningens arbejde og til rådgivere.

       

      Midlerne til udarbejdelse af forprojekter kunne evt. fastlægges som en del af budgettet. Det kunne f.eks. være i form af en pulje til forprojekter.

       

      Ad 2. Rent budget-teknisk må gennemførelsen ske ved, at udvalget søger Byrådet om, at budgetmidler ombyttes mellem det nuværende og det kommende budget år. Imidlertid er budgetmidlerne reelt kun sikre i det nuværende år og ikke i overslagsårene. Ændrede økonomiske vilkår eller prioriteringer ved budgetlægningen det efterfølende år kan betyde – og betyder under tiden reelt - at budgettet i overslagsårene fra det foregående år ændres. Dette gælder i særlig grad ved et nyt byråd. Der er altså en risiko for, at de oprindeligt først prioriterede projekt ikke kan gennemføres.

       

      Skuffeprojekter vil blive udarbejdet ud fra de forudsætninger, der gælder på det tidspunkt, projektet udarbejdes. Der er derfor en risiko for, at betingelserne for projektet ændres med tiden, og at projektet, når det en gang på et senere tidspunkt kan iværksættes, skal revideres eller ikke er realistisk mere (altså at midlerne i værste fald er spildt). Birke Sø, se andet punkt på dagsordenen, er et godt eksempel på at forudsætninger og projekt kan ændre sig over tid.

       

      Ad 3. Modellen forudsætter, at det fhv. tidligt besluttes, at budgetsatte projekter udskydes. I praksis skal det ske senest til sommerferien. Det skyldes, at der skal være tid til en behandling af budgetændringen i udvalg og byråd og til at gennemføre anlægsarbejdet. Endelig skal der være tid til at tjekke op på om alle forudsætninger i skuffeprojekterne stadig er gældende (jfr. ovenfor).

       

      Det betyder, at det kun er forholdsvis let realisable projekter, der kan gennemføres som skuffeprojekter.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller.

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter ønskede muligheder for fremskyndelse af anlægsprojekter.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede muligheder for fremskyndelse af anlægsprojekter.

  • 12 Opklassificering af Tjele Å
    • Sagsfremstilling

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 7. januar 2016 (sag nr. 11) blev der forelagt en sag om vedligeholdelse af Tjele Å. Udvalget besluttede, at sagen skulle udsættes med henblik på, at udvalget skulle forelægges en sag om evt. opklassificering af Tjele Å til kommunalt vandløb.

       

      Samtidig besluttede Klima- og Miljøudvalget på mødet den 7. januar 2016 (sag nr. 10), at der, på baggrund af lodsejernes holdning ikke gennemføres et restaureringsprojekt i Tjele Å.

       

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere på sit møde den 2. december 2010 (sag nr. 159), forholdt sig til de kriterier, der skal ligge til grund for harmoniseringen af vandløbene. Udvalget tilsluttede sig de opstillede kriterier for harmonisering af vandløbenes klassifikation i Viborg Kommune, og tilføjede at der skulle fastlægges kriterier for implementeringen og ske høring af interessenter.

       

      Harmoniseringen af vandløbene blev imidlertid stillet i bero, da en lovændring forhindrede en gennemførelse. Lovgivningen er nu med bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb igen ændret, så den giver mulighed for at gennemføre den planlagte harmonisering,

       

      Harmoniseringen af vandløbene i Viborg Kommune er på baggrund af den seneste lovændring indarbejdet i den samlede tidsplan for regulativrevision, som Klima- og Miljøudvalget vedtog den på mødet den 1. oktober 2015 (sag nr. 11).

       

      Kriterierne, der blev besluttet for opklassificering af offentlige vandløb, er som følger.

      Prioriterede kriterier for klassifikation som offentligt vandløb:

      1.     Vandløb med høje miljømål (A og B) og et stort opland.

      2.     Vandløb hvor vandløbskvaliteten (vandløbets fysiske tilstand og vandkvaliteten) er høj.

      3.     Vandløb, der modtager væsentlige mængder spildevand fra rensningsanlæg, offentlige vejsystemer eller andre offentlige spildevandsanlæg, hvori der ikke er indbygget forsinkelsesbassiner eller lignende.

       

      Baggrund

      I 2007 blev der foretaget en hårdhændet og ulovlig oprensning af det private vandløb Tjele Å. Udvalget besluttede, som en del af restaureringen af Tjele Å, på mødet den 16. august 2012 (sag nr. 6), at Kommunen dækkede alle omkostninger til vedligeholdelsen af Tjele Å fra Ingstrup Møllevej til Tjele Langsø i perioden 2012-15.

       

      Afgørelser om et vandløbs klasse og omklassifikation har altid ligget hos vandløbsmyndigheden. Der kan ved sammenligning af vandløb fra de tidligere kommuner ses, at klassifikationen kan variere meget mellem de sammenbragte kommuner.

       

      Beskrivelse af Tjele Å og vandplan for Limfjorden 2009-2015

      I vandplanen for oplandet til Limfjorden er miljømålet for Tjele Å, at den skal have ”God økologisk tilstand”, svarende til en faunaklasse 5. I vandplanen vurderes det, at Tjele Å lever op til målet, og der er ikke i planperioden udskudt eller besluttet indsatser i vandløbet.

       

      Vandplanens vurderinger er baseret på undersøgelser fra før oprensningen i 2007. Der er imidlertid i forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysen til vandområdeplaner (2. generations vandplaner) lavet en faunaprøve i Tjele Å nedstrøms Tjele Mølle Bro. Prøven er indsamlet og analyseret i 2011. Resultatet af denne prøve viste en faunaklasse 5 i Tjele Å, og på den baggrund er det i basisanalysen konkluderet, at Tjele Å lever op til Vandplanens målsætning i forhold til de beskrevne kriterier i Miljømålsloven.

       

      Udgangspunktet for vurderingen af tilstanden i vandløbet fremover er, om vandløbet skal kunne leve op til de krav, der stilles til god økologisk tilstand jf. Statens Vandplaner. Det fremgår af nuværende udkast til vandområdeplan for 2015-2021, at Tjele Å lever op til målsætning for smådyr, men ikke for fisk og planter.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Kommunen har i perioden 2012-2015 vedligeholdt og dækket alle omkostninger til vedligeholdelse af åen som en del af et restaureringsprojekt for Tjele Å fra Ingstrup Møllevej til Tjele Langsø.

       

      Det bemærkes, at Viborg Kommune er forpligtiget til at finansiere 79% af vedligeholdelsen af de nedstrøms ca. 2 km af Tjele Å. Baggrunden er den partsfordeling, der i 1996 er udarbejdet ved Tjele Kommunes privatisering af vandløbet.

       

      Der er endnu ikke gennemført en harmonisering af vandløbene i Viborg Kommune. Det betyder, at vedligeholdelsen efter 2015 skal overgå til de lodsejerne langs Tjele Å, hvis ikke Tjele Å bliver opklassificeret.

       

      Vedligeholdelsen af Tjele Å skal, hvis det optages som offentligt vandløb, videreføres efter de gældende retningslinjer, indtil et nyt regulativ er udarbejdet.

       

      Økonomi

      Det er forvaltningens vurdering, på baggrund af de sidste års vedligeholdelse, at det ca. koster 40.000 kr. pr. år at vedligeholde Tjele Å.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at Tjele Å falder ind under de af Klima- og Miljøudvalget vedtagne kriterier for klassifikation af vandløb som offentligt vandløb.

       

      Det vurderes desuden, at udgiften til vedligeholdelsen af Tjele Å kan afholdes indenfor rammerne af det beløb, der er afsat til vandløbsvedligeholdelse på driftskontoen.

       

      En evt. opklassificering vil kunne gennemføres fra den 1. juni 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om Tjele Å skal opklassificeres til offentligt vandløb med mulighed for, at den offentlige vedligeholdelse kan finde sted fra sommeren 2016.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at Tjele Å skal opklassificeres til offentligt vandløb med mulighed for, at den offentlige vedligeholdelse kan finde sted fra sommeren 2016.

  • 13 Muligheder for at forbedre vandløbs vandafledningsevne
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 7. januar 2016, punkt 6, at udvalget ønsker et notat, der beskriver vandløbslovens rammer for indgreb i vandløb med det formål at forbedre vandløbets vandføringsevne.

       

      Vandstanden i vandløb

      I vandløbene er der en række grundlæggende fysiske sammenhænge som er medbestemmende for, hvor høj vandstand der er til enhver tid. Sammenhængene har især baggrund i følgende forhold:

       

      ·           Jo mere vand, der løber i åen, jo højere vil vandstanden være. Mængden af vand, der løber, er grundlæggende bestemt af, hvor meget nedbør der falder. Især om sommeren kan noget af nedbøren dog nå at fordampe igen, så den ikke når ud i vandløbet. Den øjeblikkelige vandmængde påvirkes i et vist omfang af, hvor hurtigt nedbøren kommer ud i vandløbet. Befæstelse ved veje og i byer, samt andre forhold som f.eks om jorden er frossen eller vandmættet på forhånd, har en vis indflydelse på, hvor hurtigt den nedbør, der falder over land, havner i vandløbet. Hele vandløbssystemets fysiske udformning med hvor mange søer og andre lave arealer, der er indskudt, hvor store højdeforskelle vandløbet passerer over, samt terrænets hældning ned mod vandløbet har også betydning ved at påvirke, hvor hurtigt vandet oven fra i systemet kommer ned til det aktuelle sted.

      ·           Vandstanden i vandløbene afhænger desuden af vandløbets fysiske form (dimensionerne). Vandløbets bredde og dybde, og hvor stejlt bunden skråner nedad i vandløbets længderetning, har betydning for hvor stor kapacitet vandløbet har for at transportere vandet af sted. Jo mere ”plads”, der er i vandløbsprofilet (bredde og dybde), og jo hurtigere kan vandet transporteres videre (hældningen), jo lavere vil vandstanden alt andet lige være. Ved udløb i hav og sø, eller ved opstemninger er vandstanden også styret af den vandstandshøjde, vandet møder det pågældende sted.

      ·           Om sommeren gror vandplanterne i vandløbets bund og sider frem, og efterhånden som de vokser sig højere, spærres en del af vandløbsprofilet af grødevæksten, så vandhastigheden bremses. Så løber vandet ikke så hurtigt videre, og derved stiger vandstanden. Den reducerede borttransport af vandet modsvares ofte i en vis grad ved, at fordampningen af en del af nedbøren er højere om sommeren, så vandmængden, der løber, generelt er lavere end om vinteren. Den reducerede transportkapacitet kan dog typisk mærkes i forbindelse med kraftige nedbørshændelser. Grødens påvirkning øges traditionelt ved at foretage grødeskæringer. Efter skæring vokser grøden frem igen som al anden vegetation, der klippes. Om efteråret ophører grødevæksten, og planterne visner hen, så grødeskæringen har stort set kun indflydelse på vandstanden i sommerhalvåret.

       

      Mulighederne for at påvirke vandstanden/vandføringsevnen kan altså kun ske gennem ændring af vandløbets form (kun dybde og/eller bredde), eller i sommerhalvåret ved ændring af grødeskæringspraksis. Ændring af formen sker ved at gennemføre en reguleringssag/restaureringssag, mens regulering af grødeskæringspraksis sker gennem revision af vandløbsregulativet.

      Effekten af sådanne indgreb afhænger af, hvor meget fald der er på vandløbet nedad i systemet.

       

      Lovgrundlag

      Ønsker om at foretage indgreb, der påvirker vandstanden/vandføringsevnen, skal typisk behandles efter en række lovgivninger:

       

      Vandløbsloven, Lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015 om vandløb

      Vedligeholdelse af vandløb påhviler lodsejeren i private vandløb, mens det er vandløbsmyndigheden (kommunen), der står for vedligeholdelsen i de offentlige vandløb. Vedligeholdelse af vandløb tjener kun til at vedligeholde de bestående dimensioner, men ikke til at ændre vandløbets dimensioner. Udarbejdelse af regulativer følger Bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. Regulativer udarbejdes kun for offentlige vandløb.

       

      I en regulativrevision videreføres de hidtidige bestemmelser om vandløbets skikkelse/vandføringsevne. Disse har typisk baggrund i tidligere trufne beslutninger om regulering/restaurering af vandløbet. Såfremt de hidtidige regulativbestemmelser ikke er entydige, kan man ved revision af regulativet tage udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand ud fra en forudsætning om, at vandløbet repræsenterer den regulativmæssige og lovlige tilstand. Hvis afvandingstilstanden er ringere, end hvad der står i regulativet, skal man tage udgangspunkt i vandløbets aktuelle (ringere) tilstand ved regulativrevisionen.

       

      I et regulativ fastsætter vandløbsmyndigheden bestemmelserne om vandløbets vedligeholdelse. Her er der tale om dels bestemmelser om oprensning og dels om grødeskæringen.

       

      Om oprensning kan man beslutte terminer for arbejdet, samt udførelsesmetode og hvorledes kontrollen af de regulativmæssige dimensioner/vandføringsevne udføres.

       

      Under bestemmelser om grødeskæring kan man beslutte omfanget af grødeskæring dels i form af antallet af skæringer, herunder ekstraordinære grødeskæringer, og dels om strømrendens bredde.

      Her er det op til vandløbsmyndigheden at afveje omfanget i forhold til vandløbets målsætning i medfør af vandløbslovens § 1 stk. 2. Gældende vejledninger foreskriver dog, at der skal efterlades grøde i vandløbet af hensyn til miljøet.

       

      Ekstraordinære skæringer kan ikke have karakter af årligt tilbagevendende tiltag.

       

      Ønsker om regulering behandles efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 1780 af 16. december 2015 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Ønske om regulering fremsættes typisk af den, som har nytte af ændringen, og omkostninger i forbindelse hermed tilfalder ifølge loven den, som har nytte af indgrebet. Reglerne udelukker ikke, at vandløbsmyndigheden kan rejse en sag.

       

      En tilladelse til regulering kan først gives, når reguleringen er godkendt efter anden lovgivning, hvilket typisk vil være VVM-reglerne, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og habitatreglerne.

       

      Forslag om vandløbsrestaurering, som også kan indebære dimensionsændringer, kan rejses af såvel vandløbsmyndighed som organisationer/lodsejere. Forslag behandles efter vandløbslovens § 37. Traditionelt er det vandløbsmyndighederne, der rejser sådanne sager, der har et miljøforbedrende formål.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      En intensivering af vandløbsvedligeholdelse eller en regulering/restaurering vil – ud over en regulativændring – kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis intensiveringen indebærer en ”tilstandsændring”. Om det er tilfældet, er en naturfaglig vurdering. Praksis i relation til dispensationer fra naturbeskyttelsesloven er generelt restriktiv.

       

      Hensynet til lodsejernes økonomiske interesse i at kunne dyrke/benytte de lavtliggende arealer langs vandløbet er ikke et hensyn, der med stor vægt kan understøtte en fravigelse af den restriktive praksis. Der kan være mulighed for at dispensere fra naturbeskyttelsesloven til en intensiveret vandløbsvedligeholdelse, såfremt væsentlige rekreative interesser tilsiger, at der gives en dispensation.

       

      Såfremt et offentligt vandløb gennem en længere periode ikke har været vedligeholdt efter regulativets bestemmelser, så det har opnået en ny naturtilstand, der ikke længere er i overensstemmelse med regulativet, kan beskyttelsen efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven forudsætte en dispensation, før tilstanden kan tilbageføres til regulativets tilstand.

       

      Habitatreglerne

      For så vidt en intensiveret vandløbsvedligeholdelse endvidere har en negativ effekt på udpegede habitatområder, er adgangen til at dispensere yderligere begrænset. I den situation vil heller ikke nok så store rekreative interesser i sig selv kunne begrunde, at der gives dispensation.

       

      Hvis det er kommunens opfattelse, at der er så væsentlige samfundsinteresser på spil, at der bør gives dispensation til en intensiveret grødeskæring, også selv om det påvirker et habitatområdes udpegningsgrundlag negativt, er der i habitatbekendtgørelsen beskrevet en proces herom. En proces, der tillige omfatter Naturstyrelsen og EU-Kommissionen. Første skridt, såfremt en sådan proces ønskes gennemført, er, at kommunerne retter en begrundet henvendelse til Naturstyrelsen omkring ønsket.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at ovenstående notat, der beskriver vandløbslovens rammer for indgreb i vandløb med det formål at forbedre vandløbets vandføringsevne, tages til efterretning af Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog det i sagsfremstillingen beskrevne til efterretning. Forvaltningen forbereder redegørelse til udvalget om vandløbslovens §27 vedr. sikring af vandføringsevne.

  • 14 Budget 2017-2020
    • Sagsfremstilling

      Der orienteres på mødet om årets budgetproces, principper og spilleregler for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2). Desuden udmeldes de økonomiske rammer, som udvalget skal udarbejde sit budgetforslag indenfor.

      I forhold til udvalgets egen budgetlægningsproces vil der være en indledende drøftelse af, hvordan der skal arbejdes med at tilvejebringe et økonomisk råderum på to procent i budgetlægningen.

      Det kan desuden drøftes, hvordan budgetprocessen skal tilrettelægges i forhold til møder og inddragelse af MED-system og andre interessenter i budgetlægningen. Endeligt forslås det, at der foretages en første prioritering af udvalgets eventuelle anlægsønsker med henblik på, at Forvaltningen kan udarbejde idéoplæg, der beskriver de enkelte anlægsønsker.

      Det drøftes desuden, hvordan budgetprocessen skal tilrettelægges i forhold til møder og inddragelse af MED-system og andre interessenter i budgetlægningen.

      Endeligt foretages en første prioritering af udvalgets eventuelle anlægsønsker med henblik på, at Forvaltningen kan udarbejde idéoplæg, der beskriver de enkelte anlægsønsker. Herunder drøftes forslag til finansiering af eventuelle anlægsønsker i 2017 og 2018.

      Orientering om spilleregler for omprioritering og effektivisering

      I det seneste budgetforlig var der blandt forligspartierne enighed om, at der venter en stor omprioriterings- og effektiviseringsindsats i årene fremover, og i det endelige budget vedtog Byrådet for årene 2017-2019 at indarbejde dels det statslige omprioriteringsbidrag på én procent og dels et eget omprioriteringsbidrag på én procent, der skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) vedtaget følgende spilleregler for omprioritering og effektivisering:

       

      1.   Der skal i 2017 frigøres et råderum på i alt to procent af serviceudgifterne, svarende til ca. 72 mio. kr. Den ene procent vedrører Statens omprioriteringsbidrag, og den anden procent skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

       

      2.   Alle politikområders budgetrammer reduceres med to procent af deres nettoudgifter. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, beredskabsområdet og kommunale ejendomme er undtaget. Politisk organisation er som hidtil undtaget dog ikke udgifter til erhverv og turisme.

       

      3.   Byrådets samlede råderum på en procent deles, så udvalgene beholder en halv procent (ca. 18 mio. kr.) til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalgenes råderum afsættes som en pulje på en halv procent på hvert politikområde, men udvalgene kan selv omprioritere mellem egne politikområder.

       

      4.   Byrådets eget råderum på en halv procent (ca. 18 mio. kr.) afsættes som en pulje i budgettet under politisk organisation. Dette er nyt i forhold til sidste års budgetlægning.

       

      5.   I det, der forudsættes at være et effektiviseringspotentiale på minimum én procent, reduceres budgettet med den ene procent i yderste led, altså på hver enkelt institution/afdeling m.v. – efter principper, der fastlægges i de enkelte politiske udvalg.

       

      1.      

      2.      

      3.      

      4.      

      5.      

      6.     Den resterende reduktion realiseres centralt på politikområdet. I videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.


      Spillereglerne er illustreret i bilag 1.

       

      Hvad betyder spillereglerne for udvalgets budget?

      Tabellen nedenfor viser de budgetmæssige konsekvenser fordelt på udvalgets politikområder.

       

      Tabel 1. Budgetmæssige konsekvenser af omprioritering og effektivisering

       

      Rammereduktion på to procent

      Heraf udgør reduktion på 1 procent decentralt

      Heraf udgør øvrig reduktion

      Pulje til budgetudfordringer og nye initiativer

      Plan, natur og miljøområdet

      -329

      0

      -329

      82

      I alt

      -329

      0

      -329

      82

       

      Tabellens første kolonne viser, hvor meget budgetrammen er reduceret med pga. rammereduktionen på to procent.

      I anden kolonne ses, hvor stor en andel af rammereduktionen, der kan hentes decentralt ved, at alle decentrale budgetter reduceres med én procent. Den øvrige andel af rammereduktionen ses i kolonne tre.

      Til sidst ses i kolonne fire størrelsen af de puljer, som er lagt ind på de enkelte politikområder, dvs. den halve procent, som udvalget har til rådighed til at finansiere budgetudfordringer og nye initiativer.

      Alle økonomiske udfordringer løses inden for det eksisterende budget

      Udvalgene skal finansiere alle budgetudfordringer inden for deres eget budget. Det gælder også særlige økonomiske udfordringer, som udvalgene tidligere havde mulighed for at rejse over for Byrådet. Økonomi- og Erhvervsudvalget har udpeget to områder, som man drøfte i den videre budgetlægning, hvilket er flygtninge og demografiregulering. Disse to emner vil blive indledningsvist behandlet på Byrådets plankonference.

      Hvordan arbejder vi med effektivisering?
      Reduktionen på to procent realiseres i videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.

      Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:

      ·           At udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer

      ·           At nedbringe sygefraværet

      ·           At lave strukturtilpasninger og organisationsændringer

      ·           At indhøste stordriftsfordele

      ·           At anvende velfærdsteknologi

      ·           At digitalisere fx selvbetjeningsløsninger


      Udvalgene orienterer Byrådet om, hvordan råderummet er skabt
      I det omfang, der foretages serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner, skal udvalgene beskrive disse initiativer og deres konsekvenser. Udvalgene beskriver ligeledes over for Byrådet, hvordan deres eget råderum på en halv procent til budgetudfordringer og nye initiativer er disponeret.

      Budgetrammer i budget 2017-20

      På baggrund af de principper for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2), har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) principper for fastsættelse af budgetrammer. På baggrund af disse principper, har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:

       

      Tabel 2. Budgetrammer for serviceområderne i budget 2017-2020

      (i 1.000 kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Plan, natur og miljøområdet

      16.209

      16.209

      16.209

      16.209

      I alt

      16.209

      16.209

      16.209

      16.209

      * Rammerne korrigeres i april med nyt pris- og lønindeks fra KL, og de korrigeres løbende ift. nye Byrådsbeslutninger.

       

      Budgetprocessen

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2). Efter procesplanen færdiggør udvalgene i maj deres driftsbudgetter, mens anlægsbudgettet færdiggøres i juni.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv inden for denne tidsramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen.

       

      Hvert udvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på deres respektive områder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgets budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå i den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

       

      Der er udarbejdet en fælles procesplan for budgetlægningen. Procesplanen kan ses som bilag nr. 2.Den fælles procesplan for budgetlægningen kan ses som bilag 2.

       

      Arbejdet med Mål og Midler / målsætninger i budgetlægningen

      Mål og Midler udgår i budgetlægningen og erstattes af nogle forenklede budgetbemærkninger, som vil indgå i budgetmaterialet til Byrådet i august. I august vil budgetbemærkningerne have fokus på at beskrive økonomien herunder de ændringer, som udvalgene har indarbejdet i budgetforslagene.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv, hvornår på året de vil drøfte deres politiske målsætninger herunder eventuelle effektmål. Drøftelserne kan fx tage udgangspunkt i en eksisterende sektorpolitik eller strategi, hvor det ofte vil være relevant at gøre status på, hvilke indsatser der er afsluttede, og hvilke nye indsatser, der kan være behov for at sætte i gang.

       

      Når det endelige budget er vedtaget, vil Forvaltningen indarbejde relevante politiske målsætninger og eventuelle effektmål i budgetbemærkningerne.

       

      Anlægsønsker
      Det foreslås, at der på mødet foretages en første prioritering af, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg frem mod Byrådets budgetforhandlinger. Idéoplæggene skal godkendes af udvalget senest i juni 2016.

       

      Der foretages på mødet en første prioritering af, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg frem mod Byrådets budgetforhandlinger. Idéoplæggene skal godkendes af udvalget senest i juni 2016.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, at nye presserende aktuelle anlægsbehov i 2017 og 2018 skal finansieres inden for udvalgenes nuværende anlægsbudget i 2017 og 2018. Det betyder,

      ·           at hvis et udvalg har nye presserende anlægsbehov i 2017 og 2018, skal disse anlægsønsker finansieres inden for udvalgets egne projekter i det vedtagne anlægsbudget, så udvalgets anlægsramme i 2017 og 2018 er uændret, og

      ·           at der ikke kan foreslås nye anlægsprojekter efter 2018.

       

      De nye krav skyldes dels, at der allerede er et vedtaget et stort anlægsprogram, og dels at det samlede anlægsloft for kommunerne forventes yderligere nedsat i 2017. I budget 2016-2019 blev der indført en 6-årig budgetperiode for anlæg, da det blev nødvendigt at flytte store anlægsbeløb ud over den normale 4-årige budgetperiode. Det eksisterende anlægsbudget indeholder således nye anlægsprojekter i 2016-2021. I det kommende budget vil der således være anlægsprojekter i 2017-2021, men det vil kun være muligt at foreslå nye projekter i 2017 og 2018.

       

      Det vedtagne anlægsbudget for 2016-2019 kan ses som bilag 3.

       

      Planchesæt, der beskriver de ovenfor beskrevne processer, principper og spillerregler, er vedlagt som bilag 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, tages til efterretning,

       

      at det drøftes, hvordan udvalget vil arbejde med at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen,

       

      at procesplanen for udvalgets egen budgetlægning drøftes, og det drøftes, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, til efterretning.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at der på plan, natur og miljøområdet arbejdes videre med allerede besluttede effektiviseringer på Park og Vej, gennemgang af kontrakt- og regningsopgaver, mere natur for pengene, privatisering af vandløb, inddragelse af arbejdsløse, frivillige mm. i naturplejeaktiviteter og opkrævning af brugerbetaling/gebyr for vandløbslovssagsbehandling med henblik på at tilvejebringe det økonomiske råderum i budgetlægningen.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede endvidere procesplanen for udvalgets egen budgetlægning samt hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg. Oplæg forelægges på kommende møde.

  • 15 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

  • 16 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      ·           Status for Tange Sø (fast punkt).

       

      ·           KL afholder den 14.-15. april 2016 ”TEKNIK & MILJØ ’16” for Teknik- og Miljøområdet med  temaet ”Byen, landet og vandet”. Konferencen afholdes hos Aalborg Kongres & Kultur Center.

       

      ·           Borgermøde tirsdag 8. marts kl. 19.30 i Bjerringbro om klimatilpasning og vandstand i Gudenåen.

       

      ·           Forvaltningen vil på mødet give en orientering om indholdet i Regeringens landbrugspakke set i forhold til kommunernes opgaver på vand- og naturområdet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

      Allan Clifford Christensen spurgte til status for deponeringssamarbejdet. Allan roser området ved Undallslund.

       

      Dansk Affaldsforening holder årsmøde og konference den 10.-11. maj med tilmeldingsfrist 3. marts. Invitation sendes til udvalget.

       

      Martin Sanderhoff spurgte til hævning af Pramdragerstien.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      ·           Møde den 26. februar 2016 vedr. Tange Sø.

       

      Udvalgsformand Mads Panny orienterede om:

      ·           Henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening vedr. møde med udvalg. DN inviteres til næste udvalgsmøde.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt orienterede om:

      ·           Møde med brugerråd for Viborg Naturpark. Udvalget behandler på et kommende møde sag vedr. midler til Viborg Naturparks brugerråd.

      ·           Møde i det Grønne Råd.

       

      Poul Møller gav på mødet en status på drifts- og anlægsøkonomien på Revas.

       

      Udvalget får på næste møde orientering om indholdet i Regeringens landbrugspakke set i forhold til kommunernes opgaver på vand- og naturområdet.

  • 17 EjendomssagLukket sag