Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 28-01-2016

Referat

  • 1 Opsætning af hegn langs søbredden på Sønæsvej 1
    • Sagsfremstilling

      Der søges om dispensation til at opsætte 50 meter nyt hegn langs søbredden ud for Sønæsvej 1, Viborg. Hegnet ønskes placeret som vist på bilag 1 (”nyt hegn”). Endvidere er der søgt om legaliserende dispensation til 70 meter hegn opsat i 1995 vest for ejendommen. Det eksisterende hegn er ligeledes vist på bilag 1 (”eksisterende hegn”). Hegnet er ca. 1,5 meter højt og udført med murede søjler med smedejernsstakit imellem. Der er ca. 4,5 meter mellem søjlerne.

       

      På bilag 2 ses ansøgers visualisering af det ansøgte hegn. Ansøgningen begrundes med, at ”det nye hegn vil danne en naturlig afslutning på den indhegning der er omkring boligen, og set fra den nye bro ved Sønæs vil hegnet give det korrekte indkig til Sønæsvej”.  

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Lovgivning

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Hegnet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 om søbeskyttelseslinier. Efter denne bestemmelse er der forbud mod bebyggelse og lignende, herunder et hegn af den ansøgte karakter. Kommunen kan dispensere fra forbuddet. Efter vejledningen til naturbeskyttelsesloven tages der ved administration af dispensationsbeføjelsen udgangspunkt i omgivelsernes karakter, således at uberørte omgivelser ved en sø kan betinge en forholdsvis restriktiv praksis.

       

      Såfremt ansøger havde valgt at plante træer eller buske langs søkanten, havde dette ikke krævet dispensation, idet beplantning i eksisterende haver fra før 1977er undtaget fra forbudsbestemmelsen.

       

      Vandløbsloven

      Projektet forudsætter også en dispensation fra vandløbsregulativet for Viborgsøerne, idet der her gælder følgende:  ”Dyrkning, plantning, opfyldning, udgravning og opførelse af bygværker må ingensinde uden kommunalbestyrelsens tilladelse finde sted inden for en afstand af 8 m fra søernes øverste kant. ”

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 24 om hospitalsvæsen og en kommuneplanramme om rekreativt område. Det ønskede hegn er ikke i konflikt med kommuneplanlægningen.

       

      Forvaltningen vurdering

      Naturbeskyttelsesloven

      Sønæs er ikke ”uberørte omgivelser”, men er kraftigt præget af anlægsarbejder med regnvandsreservoir, bebyggelse og anlægsbro. Dette kunne i henhold til vejledningen tale for en dispensation til det ønskede hegn.

       

      Præcedens ved at meddele en dispensation må dog være, at evt. andre lodsejere ved Viborg-søerne, som ønsker at opsætte et tilsvarende hegn langs med søkanten, kan forvente en tilsvarende dispensation. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der p.t. er opstillet lignende hegn ved langs søkanten.

       

      Ved afgørelsen skal det derfor tages i betragtning, i hvilken grad Viborg-søerne fortsat ønskes friholdt for hegn langs søkanten. Forvaltningen har ikke p.t. kendskab til ønsker fra andre lodsejere om tilsvarende hegn langs søkanten.

       

      Hegn bag ved eksisterende bebyggelse og hegn vinkelret på søen langs skel findes flere steder.

       

      Vandløbsregulativet

      Bestemmelse om et arbejdsbælte langs vandkanten er en normal bestemmelse i vandløbsregulativer. Ved Viborgsøerne er bestemmelsen om et 8-meter bælte ikke håndhævet konsekvent.

       

      I denne sag vurderer forvaltningen, at hensynet til evt. kommende vedligeholdelse ved søbredden ikke taler imod det ønskede hegn, idet smedejernssektionerne i så fald kan tages af.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles dispensation til lovliggørelse af de 70 meter hegn, der blev opsat i 1995

       

      at der af hensyn til en uønsket præcedens meddeles afslag til opsætning af det 50 meter nye hegn, der ønskes opsat langs søkanten.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 2 Orientering om rottebekæmpelse i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 7. januar 2016 givet udtryk for et ønske om at få en orientering om rottebekæmpelsen i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningen vil på mødet orientere om rottebekæmpelsen i kommunen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 3 Planlægning for nye vindmølleområder
    • Sagsfremstilling

      Klima- og miljøudvalget besluttede på temamøde om vind-, sol- og biogasanlæg den 24. september 2015, at forvaltningen skal udarbejde dagsordenspunkt for hhv. ny vindmølleplanlægning og de konkrete ansøgninger om vindmøller snarest muligt.

       

      Der er senest udarbejdet en plan for opstilling af vindmøller i 2011. Planen implementeredes i Kommuneplan 2013-2025, og der er 10 områder, der er udpeget til opstilling af store vindmøller. I 6 af disse områder er opstillet vindmøller. To områder er endnu ikke udnyttet, og to områder skal jf. byrådets beslutning af 19. november 2014 udtages af kommuneplanen (Romlund og Batum).

       

      Der er i perioden 2013-2015 modtaget 12 ansøgninger om opstilling af store vindmøller uden for de udlagte vindmølleområder.

       

      I arbejdet med udarbejdelse af en strategisk energiplan er der fokus på, at vindenergi sammen med biogas og solenergi kan bidrage til mere vedvarende energi i Viborg Kommune. Der er dog endnu ikke fastsat konkrete mål for vindenergiens andel.

       

      Kommunen har i dag 11 større vindmøller, der producerer over 2 MW. De eksisterende vindmøller i kommunen dækker 13 % af det samlede elforbrug i kommunen. 12 nye vindmøller á 3 MW kan øge kommunens andel af vedvarende energi (VE-andel) fra 20,2 % til 22,2 % og reducere CO2 udledningen med 60.000 ton/år fra 812.000 ton/år.

       

      Mulige scenarier for vindmølleplanlægning

      Klima- og Miljøudvalget udtrykte på temamøde den 24. september 2015 ønske om en ”positiv udpegning” af vindmølleområder. Arealerne fremkommer ved at udelukke områder på baggrund af temaer, hvor der ikke kan opstilles vindmøller.

       

      Forvaltningen har på forespørgsel i Erhvervsstyrelsen fået oplyst, at ifølge Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 5 skal kommunen planlægge for beliggenheden vindmølleområder. En udpegning i negative/positive områder kan kun betragtes som en screening af arealer, der ikke egner sig til vindmølleopstilling, og fortæller ikke – hverken borger eller vindmølleopstiller – noget om, hvor kommunen reelt planlægger for, at der kan opstilles vindmøller.

       

      Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at en sådan udpegning i negative/positive områder hverken opfylder planlovens §11a, stk. 3 om, at de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort, eller planlovens § 11 a, stk. nr. 5, idet der ikke ses at være foretaget en sådan planlægning.

       

      Forvaltningen har gennemgået kriterierne for udpegning af vindmølleområder i forhold til gældende lovgivning, kommuneplan 2013-2025 og de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen.

       

      Der er to mulige scenarier for opstilling af store vindmøller:

       

      Scenarium 1 - udpegning af potentielle vindmølleområder

      Konkrete vindmølleområder udpeges ud fra kriterier fastsat i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Statens udmelding til kommuneplanlægningen, Kommuneplan 2013-2025 og mindste afstand til boliger på 600 m. Der foretages en besigtigelse og en landskabelig vurdering forud for udpegning. Der skal altid foretages en konkret vurdering af konkrete ansøgninger, selvom de falder inden for de områder, der udpeges i et tillæg til Kommuneplan 2013-2025.

       

      Forvaltningen har groft screenet kommunen. Der fremkommer kun få huller, hvor det kan være muligt at planlægge for vindmøller. Fire konkrete ansøgninger er sammenfaldende med de fundne ”huller”.

       

      I en screening overser man potentielle vindmølleområder, som kan opstå ved nedlæggelse af boliger. I princippet er det på den baggrund, de konkrete vindmølleansøgningerne opstår.

       

      Scenarium 2 - Konkret sagsbehandling

      Der gennemføres en konkret vurdering af konkrete ansøgninger på baggrund af kommuneplan 2013-2025, Statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen og bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (samme kriterier som i scenarie 1). Der udarbejdes plangrundlag i form af et tillæg til kommuneplanen for de ansøgninger, der kan imødekommes på baggrund af screening af områderne.

       

      Scenarierne er sammenlignelige dog med den forskel, at der konkret udpeges områder i scenarie 1, mens der konkret vurderes på ansøgte områder i scenarie 2.

       

      Forvaltningen har vurderet de indkomne ansøgninger og fundet, at 3-6 af projekterne er potentielt egnede til nærmere planlægning for vindmøller.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er generelt ikke megen plads til opstilling af vindmøller i Viborg Kommune.

       

      Samlet set vil scenarium 1 ikke tilføre ny og mere viden end behandlingen af konkrete ansøgninger.

       

      Scenarie 2 er den hurtigste model, da konkrete ansøgninger, der kan imødekommes, ikke skal afvente, at der udpeges områder til opstilling af vindmøller i kommuneplanen forud for sagsbehandlingen af den konkrete ansøgning.

       

      Forvaltningen vurderer, at scenarium 2 giver borgerne det bedste udgangspunkt for at tage stilling til de enkelte vindmølleprojekter. Forvaltningen forventer, at de konkrete vindmølleprojekter vil give borgerne et konkret afsæt for at involvere sig i planlægningen.

       

      Flere kommuner igangsætter planlægning for konkrete projekter frem for udarbejdelse af vindmølleplan. Forvaltningen har kendskab til 5 kommuner, som har valgt at sætte planlægningen i stå, idet man afventer helbredsundersøgelsen, som Kræftens bekæmpelse står for.

       

      Scenarierne er yderligere beskrevet i bilag 1.

       

      Afstandskrav til boliger

      Klima- og Miljøudvalget udtrykte på temamødet ønske om mulighed for at fastsætte større afstandskrav til boliger end 4 x møllens totalhøjde. Forvaltningen har undersøgt muligheden, og fundet at der IKKE kan stilles sådanne krav. Det fremgår af bekendtgørelse om planlægning for og opstilling af vindmøller, at der IKKE må fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen, der øger afstandskrav til nabobeboelse ud over det i bekendtgørelsen fastsatte (4 x møllens totalhøjde). Afstanden til naboer kan dog altid indgå i den konkrete planmæssige vurdering.

       

      Kommunalt ejede vindmøller

      Udvalget udtrykte på temamødet ønske om en redegørelse for, hvordan man som kommune kan eje/sælge vindmøller. Morsø Kommune har f.eks. opstillet vindmøller på kommunal jord og solgt dem med en stor fortjeneste, som anvendes til energitiltag.

       

      Kommunernes ret til at beskæftige sig med elproduktion på basis af vindmøller er hjemlet i elforsyningsloven. Kommunerne vil kunne etablere vindmøller også uden for egen kommunegrænse.

       

      Kommunen er forpligtet til at eje og drive vindmøllerne gennem et selskab med begrænset ansvar, f.eks. et aktieselskab, et anpartsselskab eller et andelsselskab med begrænset hæftelse.

       

      Tre af VE-lovens fire ordninger, værditabsordningen, køberetsordningen og den grønne ordning finder anvendelse også på kommunalt ejede vindmøller. Kommunerne skal dermed betale erstatning til naboer til vindmøller efter de almindelige regler. Borgerne i den kommune, hvor opstillingen sker, har ligeledes mulighed for at købe op til 20 % af de opstillede møller. Og kommunalt opstillede vindmøller genererer også puljemidler efter den grønne ordning i den kommune, hvor opstillingen sker.

       

      Et kommunalt ejerskab påvirker ikke muligheder for at opnå pristillæg til elektricitet produceret på basis af vindenergi. Der gælder dermed samme tilskudsregler som til privatejede vindmøller. Provenuet tilhører som udgangspunkt den kommunale ejer.

       

      Der sker IKKE modregning i kommunens bloktilskud, når det kommunale el- og varmfor-syningsselskab anvender det løbende overskud til påbegyndelse af nye aktiviteter i form af nye elforsyningsaktiviteter, lovlige tilknyttede aktiviteter efter elforsyningsloven samt varmeforsyning og naturgasforsyning.

       

      Der SKER modregning i kommunens bloktilskud, når det kommunale el- og varmeforsyningsselskab anvender det løbende overskud til påbegyndelse af andre aktiviteter, også aktiviteter forbundet med affaldsbortskaffelse, vand- og spildevandsforsyning.

       

      Helbredsundersøgelse om støj fra vindmøller

      Kræftens bekæmpelse har igangsat en stor undersøgelse med midler fra flere ministerier til at undersøge helbredskonsekvenserne ved støj fra vindmøller. Undersøgelsen er igangsat på baggrund af viden om, at andre støjkilder såsom trafikstøj er forbundet med negative helbredseffekter.

       

      Undersøgelsen sammenfatter alle kendte registre om befolkningen såsom migration, sundhed, alder, indkomst osv. med præcise data på boliger fra BBR samt de opstillede møller, som også kendes præcist. Data er tilgængelige og kan let kobles - både møller, bygninger og mennesker.

       

      Det færdige resultat at koblingen af alle disse data forventes at foreligge i slutningen af 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter og vælger et af de to scenarier for det videre arbejde

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede planlægning for nye vindmølleområder og besluttede, at forvaltningen arbejder videre med udgangspunkt i scenarie 2.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt kunne ikke medvirke til beslutningen, idet hun fandt, at der bør laves en samlet planlægning af hensyn til Viborg Kommunes borgere.

       

      Med baggrund heri begærede Anna Margrethe Engbæk Schmidt sagen i Byrådet.

  • 4 Behandling af 12 konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller
    • Sagsfremstilling

      Der er modtaget 12 konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller i Viborg kommune i perioden fra foråret 2013 til foråret 2015. Notat med gennemgang af alle ansøgninger er i bilag 1. Alle ansøgninger er uden for udlagte vindmølleområder i Kommuneplan 2013 - 2025. Ansøgningerne er spredt i hele kommunen.

       

      Forvaltningen har vurderet alle ansøgninger med baggrund i kriterier fastsat i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Statens udmelding til kommuneplanlægningen, Kommuneplan 2013-2025 og mindste afstand til boliger på 600 m. Alle områder er desuden blevet besigtiget, og der er foretaget en landskabelig vurdering, da også byggeri og anlæg uden for de værdifulde landskaber og de geologiske interesseområder ikke må tillades placeret eller udformet, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige og geologiske værdier i disse områder jf. kommuneplan 2013-2025.

       

      Her følger et kort beskrivelse og konklusion for hver af de 12 ansøgninger:

       

      1.     Pederstrup - øst for Løvel. Der er søgt om 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m på en enkelt række vest for Pederstrup. Området støder op til områder, der er udpeget som værdifuldt landskab herunder Skals Ådal, hvilket er væsentligt at behandle i en eventuel VVM-redegørelse. Naboforholdene skal belyses nærmere, da der ligger naboejendomme lige omkring lovgivningens afstandsgrænse på 4 x totalhøjden. Området er samlet set potentielt egnet til nærmere planlægning for vindmøller.

       

      2.     Øst for Ulbjerg. Der er søgt om 3 vindmøller på 130 m på en enkelt række med indbyrdes uens afstand cirka 2 km øst for Ulbjerg. Området ligger inden for skovbyggelinjen og inden for kommuneplanens udpegning af støjfrit område, og det støder op til C. E. Flensborgs Plantage, som er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Området ligger 1,5 km nord for et andet ansøgt vindmølleområde ved Låstrup. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller, særligt da det ifølge retningslinjen for støjfrit område skal friholdes for aktiviteter, der påvirker området med støj.

       

      3.     Rævind hede - vest for Kvosted. Der søges om opstilling af tre møller med en totalhøjde på 140 m på en række ca. 800 meter vest for Kvosted. Opstillingslinjen går på tværs af Møndal Plantage. Området ligger inden for indflyvningszonen til Skive Lufthavn, og ansøger er blevet bedt om at indhente en vurdering af forholdet fra Trafikstyrelsen. Der foregår råstofgravning i området. Region Midtjylland skal vurdere om området tillige kan anvendes til opstilling af vindmøller. Området ligger 3,4 km nordøst for vindmølleområdet ved Gammelstrup, og området ligger under 1 km nord for det ansøgte vindmølleområde ved Rævind Hede. Nærheden til Skive Lufthavn skal afklares, før der kan tages endelig stilling til en eventuel planlægning. Samlet set vurderer forvaltningen, at områdets sammensatte karakter og nærhed til andre vindmøller og vindmølleforslag gør det mindre egnet til planlægning for vindmøller.

       

      4.     Låstrup – forslag 1. Der søges om opstilling af 4 stk. møller på en enkelt række mellem Låstrup og Ulbjerg, syd for C.E. Flensborgs plantage. De ønskes placeret syd for Skivevej/rute 579 og øst for Løgstørvej/rute 533. På naboarealerne umiddelbart mod øst er der søgt om opstilling af 2-3 vindmøller. Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med ansøgning nr. 4/6 ved Låstrup, dog således at anmelderne samarbejder om et projekt, da der ikke kan opstilles mere end højst 3 møller.

       

      5.     Loldrupgaard - nord for Viborg by. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 130 m i en trekantet opstilling 200 m øst for rute 13 og 1 km nord for Nordre Ringvej i Viborg. Området støder op til udpeget værdifuldt landskab i tunneldalen mod øst (det blå bånd), og det ligger 800 m fra et perspektivområde, der er udlagt til potentiel byvækst. Der er mange potentielle naboer i nærområdet, og naboforhold skal belyses nærmere, da der ligger naboejendomme inden for lovgivningens afstandsgrænse på 4 x totalhøjden. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller.

       

      6.     Låstrup - forslag 2 – Der er søgt om 3 vindmøller på en enkelt række. Se under nr. 4.

       

      7.     Sydøst for Hammershøj. Tre vindmøller ønskes opstillet på kanten af Nørreådalen i område, der ligger 350 meter vest for det fredede område ved Læsten Bakker og 140 meter nord for udpegningen af Natura 2000 i Nørreådalen. Området ligger i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Det vurderes, at landskabet vil blive påvirket væsentligt ved opstilling af vindmøller. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller, særligt da det ifølge retningslinjen for værdifuldt landskab skal friholdes for anlæg, der forringer de landskabelige værdier.

       

      8.     Tolstrup Gårde i Faldborgdalen. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m på en enkelt række i Faldborgdalen umiddelbart øst for Kjellerupvej og lige nord for kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Området ligger i et område, der er udpeget som geologisk interesseområde i kommuneplanen, hvilket er væsentligt at behandle i en eventuel VVM-redegørelse, da området i dag fremstår åbent og uberørt af tekniske anlæg. Naboforholdene skal belyses nærmere, da der ligger naboejendomme lige omkring lovgivningens afstandsgrænse på 4 x totalhøjden. Området er samlet set potentielt egnet til nærmere planlægning for vindmøller.

       

      9.     Dalgas plantage. Der er søgt om opstilling af 4 vindmøller på med en totalhøjde på op til 150 m i en enkelt række lige syd for Skivevej og øst for Dalgas Plantage. Området, der søges opført vindmøller i, er inden for indflyvningszonen til Skive Lufthavn. Områder ligger 2,4 km nordøst for det nye vindmølleområde ved Gammelstrup, og det ligger 1 km syd for det ansøgte vindmølleområde ved Rævind Hede. Samlet set vurderer forvaltningen, at områdets nærhed til andre vindmøller, og vindmølleforslag gør det mindre egnet til planlægning for vindmøller.

       

      10.   Troestrup ml. Bjerregrav og Klejtrup. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller på op til 140 meter på en enkelt række 1,6 km syd for Roum, 3,3 km øst for Bjerregrav og 3,6 km vest for Klejtrup. Området støder op til områder, der er udpeget som værdifuldt landskab på grund af dalsystemet i området, hvilket er væsentligt at behandle i en eventuel VVM-redegørelse. Området ligger parallelt med en højspændingsledning. Det vurderes, at landskabet vil blive påvirket ved opstilling af vindmøller.

       

      11.   Daugbjerg. Der er søgt om opstilling af 3 vindmøller på op til 150 meter 1,2 km øst for Daubjerg.  Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med ansøgningen ved Daugbjerg, hvis Forsvarets Ejendomsstyrelsen kan acceptere det, idet denne ansøgning er inden for en radius af 5 km fra skydebane/øvelsesterræn ved Finderup.

       

      12.   Sjørup, syd for Sjørup. Der er søgt om opstilling af 2 – 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m på en enkelt række mellem Sjørup Plantage og Kongenshus Hede. Området er i kommuneplan og den sydlige del af området ligger inden for Natura 2000 område, og området ligger desuden tæt på kulturmiljøet omkring Kongenshus Hede 2013-2025 udpeget som værdifuldt landskab. Det vurderes, at vindmøller opstillet umiddelbart nord for habitatområdet og det fredede Kongenshus hede vil påvirke hedesletten visuelt. I nabokommunerne Herning og Holstebro er opstillet vindmøller, og den kumulative effekt af yderligere vindmøller vil påvirke hedesletten, så der kan ses møller, hvorend øjet vender. Samlet set vurderer forvaltningen, at området er uegnet til planlægning for vindmøller.

       

      Forvaltningens vurdering

      Viborg Kommune har ikke nogen store sammenhængende områder med stor afstand til beboelse, som er særligt oplagte som vindmølleområder. Det vil kræve nedlæggelse af beboelsesejendomme, hvis der skal findes områder, som kan rumme mere end 3 store vindmøller af gangen.

       

      Hvis vindenergien skal spille en rolle i kommunens strategiske energiplanlægning, så er det vigtigt, at der i planlægningen er opmærksomhed på de forholdsvist få potentielle områder, der er i kommunen.

       

      Afvejningen af landskabelige hensyn og hensyn til produktion af vindenergi kan være afgørende for hvilke områder, der er egnet til planlægning for vindmøller. Det vurderes, at der kan være mulighed for at udpege områder til opstilling af vindmøller i 3 til 6 af de ansøgte områder. De mulige områder er ved Pederstrup, Låstrup, Tolstrup i Faldborgdalen, Troestrup ved Bjerregrav og ved Daugbjerg. Dog er der væsentlige landskabelige forhold, der kan tale imod området ved Pederstrup, ved Troestrup og ved Tolstrup.

       

      Forvaltningen vurderer, at der er behov for at sikre en høj grad af borgerinddragelse i planlægningen af fremtidige vindmølleområder for at imødegå den debat, vindmølleprojekter normalt sætter i gang. Borgerinddragelsen kan foregå ud fra en ny metode til netværksbaseret planlægning, som er udviklet af Vindmøllerejseholdet (under Erhvervsstyrelsen) i samarbejde med to kommuner. Netværksbaseret planlægning er mere tidskrævende end den traditionelle planlægningsproces.

       

      Det vurderes, at det vil være bedst at tage et potentielt vindmølleområde ad gangen for at kunne inddrage borgerne bedst muligt og lære af processen fra gang til gang. Hvis Udvalget vælger denne løsning, vil forvaltningen udarbejde en procesbeskrivelse for forløbet, som Udvalget kan tage stilling til.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter ansøgningerne og beslutter, hvilke ansøgninger der evt. arbejdes videre med og i hvilken rækkefølge

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Sagen blev udsat med baggrund i beslutningen under sag nr. 3.

  • 5 Valg af en repræsentant og en suppleant til deltagelse i åstedsforretninger i forbindelse med ekspropriationssager til fordel for spildevandsanlæg
    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har mulighed for at ekspropriere arealer, bygninger, rettigheder m.v. til fordel for spildevandsanlæg med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 58, hvis betingelserne for at ekspropriere i øvrigt er til stede.

       

      Det følger af miljøbeskyttelseslovens §§ 60-61, at fremgangsmåden for sådanne ekspropriationer følger de processuelle regler i lov om offentlige veje (kapitel 5), herunder krav om åstedsforretning, høringsfrister m.v.

       

      I henhold til lov om offentlige veje skal der i åstedsforretningen, som Kommunen iværksætter forud for den enkelte ekspropriationsbeslutning, deltage mindst ét medlem af Byrådet til at lede åstedsforretningen.

       

      Da spildevandssager behandles af Klima- og Miljøudvalget, er det hensigtsmæssigt, at en repræsentant fra udvalget repræsenterer Byrådet ved åstedsforretninger i spildevandssager.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 2. oktober 2014 at vælge Flemming Lund som repræsentant til deltagelse i åstedsforretninger og Allan Clifford Christensen som suppleant. Da Flemming Lund pr. 7. januar 2016 er udtrådt af Klima- og Miljøudvalget, skal der vælges ny repræsentant og suppleant.

       

      Valg af repræsentant ved åstedsforretninger og suppleant herfor sker ved flertalsvalg, jf.

      Styrelseslovens § 24, stk. 1.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der vælges en repræsentant og suppleant blandt medlemmerne af Klima- og Miljøudvalget til deltagelse i åstedsforretninger

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at vælge Mads Panny som repræsentant til deltagelse i åstedsforretninger med Flemming Gundersen som suppleant.

  • 6 Status for vand- og naturindsatsen
    • Sagsfremstilling

      Naturstyrelsen og DCE, Århus Universitet har udgivet rapporten ”Vandmiljø og natur 2014”. Rapporten er den årlige samlede status for naturens og miljøets tilstand på baggrund af resultaterne fra statens natur- og miljøovervågningsprogram.

       

      Overvågningen og rapporteringen udføres af Naturstyrelsen og DCE, Århus Universitet.

       

      I rapporten indgår også overvågningsdata og vurderinger, der gælder for naturens og miljøets tilstand i Viborg Kommune.

       

      Baggrund
      NOVANA er et samlet og systematisk overvågningsprogram for natur og miljø i Danmark. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-direktiverne, samt nationale overvågningsbehov, inklusiv effekterne af forskellige planer og programmer såsom vandmiljøplanerne og Natura 2000-planerne.

       

      Den årlige overvågning af miljøet- og naturens tilstand har 25 års jubilæum. Overvågningsprogrammet blev etableret i 1989 for at eftervise effekterne af den første vandmiljøhandlingsplan. Programmet er i perioden løbende revideret, og i dag følger det tilstanden for vandløb, søer, fjorde, havområder, luft, natur, grundvand, og udvalgte arter og naturtyper m.m. Der foretages for eksempel årligt omkring 4.300 målinger i vandløb på over 300 målestationer, og over 1.000 målinger i søer landet over.

       

      Den seneste rapport er udgivet i december 2015. Den viser, at det mange steder de sidste 25 år er gået fremad, især for vandmiljøet i søer, fjorde og åer, mens det på andre områder, især for naturen på land, er gået tilbage, for eksempel for engfugle som brushane og engryle. Rapporten er vedlagt som bilag 1.

       

      Kommunen har en rolle i vandmiljøets og naturens tilstand i forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale Natura 2000-planer og vandhandleplaner. Endvidere skal udarbejdelse af tilladelser og myndighedsafgørelser efter anden lovgivning også efterleve den nationale planlægning. Endelig bidrager mange af de kommunale naturprojekter (naturpleje, naturgenopretning, vandløbsrestaurering, vådområder, iltning af søer og spærringssanering) væsentligt til en forbedring af tilstanden på konkrete lokaliteter.

       

      Forvaltningens bemærkninger
      Rapporten giver et generelt billede for hele landet. Viborg Kommune rummer med sin kystlinje ud til Limfjorden, sine mange større søer, mange kilometer vandløb og flere større naturområder en forholdsvis stor andel af naturen og miljøet, der overvåges.

       

      Viborg Kommune bidrager på nogle punkter med data f. eks. om grødeskæringspraksis ved overvågningsstationer i vandløb, regnbetingede udløb af spildevand, faunaprøver i vandløb indhentet i forbindelse med dambrugstilsyn og data fra spildevandsrensningsanlæg.

       

      Hvad angår naturen på land indberetter kommunerne, herunder Viborg Kommune, kun få data, der især tilvejebringes i forbindelse med § 3-administationen. Den øvrige naturovervågning foretages langt overvejende af Naturstyrelsen og DCE, Århus Universitet. 

       

      Samlet set konkluderes det i rapporten, at miljøtilstanden i vandmiljøet er væsentligt forbedret siden 1989. Generelt er tilledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor til vandløb, søer og indre farvande reduceret betydeligt. Andelen af vandløb i de høje faunaklasser (5-7) er øget fra 19% i 1994 til næsten 65% i 2014. Udbredelsen af ålegræs i de indre farvande har vist fremgang flere steder.

       

      For den tørre natur gælder imidlertid, at udviklingen, trods visse fremskridt, stadig ikke er vendt - biodiversiteten er stadig i tilbagegang.  På landsplan er det svært at tegne et samlet billede af naturens tilstand. Det gælder også for Viborg Kommune, hvor der med hensyn til overvågningen af naturtyper ikke kan udledes væsentlige tendenser.

       

      Med hensyn til overvågningen af arter viser resultaterne på landsplan blandt andet, at birkemusen klarer sig bedre end forventet. Men udviklingen er forskellig fra art til art, og de kan ikke sammenfattes til generelle trends.

       

      Af særlig relevans for Viborg Kommune kan imidlertid nævnes, at insektarten grøn kølleguldsmed er gået frem, sandsynligvis som et resultat af forbedret vandløbskvalitet i de fem store vandløbssystemer, hvor arten er kendt, herunder fx Gudenåen.

       

      I Viborg Kommune findes en af landets største bestande af den sjældne og fredede planteart gul stenbræk (ved Rosborg Sø). Planten har i 2014 haft det laveste antal blomstrende skud siden 2004. Antallet er et indirekte mål for bestandsudviklingen, som bl.a. påvirkes af klimaet og mængden af nedbør. Et mildere klima kan betyde, at gul stenbræk er på vej til at forsvinde fra Danmark.

       

      Udvalgte tendenser på landsplan og for Viborg Kommune fremgår af bilag 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 7 Igangsætning af Viborg Kommunes reviderede Klimatilpasningsplan, Kommuneplantillæg nr. 57
    • Sagsfremstilling

      Klimaet ændrer sig. I Danmark får vi et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. 

       

      De fleste har nok bemærket, at der de senere år har været flere milde og våde vintre og flere kraftige skybrud. Denne tendens fortsætter i fremtiden. 

       

      Landets største byer, samt en række andre områder har været ramt af kraftige oversvømmelser, hvor skaderne har været i milliardklassen. 

       

      I Viborg kommune har vi ikke været udsat for store oversvømmelser, men der har været mindre oversvømmelser som følge af skybrud, tøbrud eller oversvømmede vandløb. Bl.a. har Gudenåen flere gange været oversvømmet ved Bjerringbro. Der er ikke tvivl om, at et meget kraftigt skybrud eller store nedbørsmængder over en længere periode vil kunne medføre større oversvømmelser også i Viborg Kommune.

       

      Som følge af ovenstående blev Viborg Kommunes første klimatilpasningsplan vedtaget af Byrådet som kommuneplantillæg nr. 19, den 19. november 2014, sag nr. 18.

       

      I denne første klimatilpasningsplan var det ikke praktisk muligt at færdiggøre oversvømmelseskort over kloaksystemernes kapacitet under ekstremregn for alle bysamfund inden for den fastsatte tidsramme, men kun for selve Viborg by og Bjerringbro. Derfor indeholdt planen ikke en samlet prioritering af indsatsen med tilhørende handlingsplan.

       

      Det indgik derfor i planen, at oversvømmelseskortlægningen for øvrige kloakerede bysamfund skulle færdiggøres efterfølgende, så en revideret klimatilpasningsplan for hele Kommunen kunne udarbejdes og vedtages i 2015-2016.

       

      Oversvømmelseskortlægningen er færdiggjort for de 98 kloakerede bysamfund, som ikke indgik i den første plan.

       

      Dermed kan arbejdet med at vedtage en revideret klimatilpasningsplan, hvor der laves en samlet vurdering af oversvømmelsesrisiko og tab af værdier for hele Viborg Kommune, igangsættes. I den reviderede klimatilpasningsplan skal specifikke risikoområder udpeges for hele kommunen, og indsatserne i disse områder prioriteres. Der skal udarbejdes en handlingsplan, samt tages stilling til økonomi og finansiering.

       

      I forhold til den første plan vil der være øget fokus på borgerinddragelse. Dette er både i forhold til, at borgere og erhverv bliver informeret omkring oversvømmelsesrisiko, således at de selv kan træffe foranstaltninger til at reducere risikoen, men også for at deres viden og erfaringsgrundlag om oversvømmelsesproblemer kan indgå konstruktivt i planen.

       

      Planproces og tidsplan
      Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan 2013-2025. Når tillægget er vedtaget, vil det erstatte den gældende klimatilpasningsplan.

       

      Planlægningsprocessen starter med en foroffentlighedsfase, hvor Byrådet via Klima- og Miljøudvalget indkalder idéer og forslag til klimatilpasningsplanen. Debatoplægget indeholder en beskrivelse af det forventede indhold i planen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatoplæg fremgår af bilag 1. Debatoplægget vil i midten af foroffentlighedsfasen blive annonceret i relevante aviser og dagblade.

       

      Hvis der kommer bemærkninger, der har væsentlig betydning for den videre planlægning, vil bemærkningerne blive forelagt Klima- og Miljøudvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslaget påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved vedtagelse af planforslaget.

       

      Efterfølgende udarbejdes forslag til klimatilpasningsplan til vedtagelse af Byrådet og efterfølgende offentlig høring. Da den reviderede plan vil indeholde planer for indsatsen i de udpegede risikoområder, skal der for planforslaget gennemføres en miljøscreening og evt. en miljøvurdering i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10/12/2015).

       

      Efter den offentlige høring tages der stilling til indkomne bemærkninger, som i givet fald kan indarbejdes i det endelige planforslag til vedtagelse af Byrådet.

       

      Udkast til tidsplan
      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for den politiske behandling af klimatilpasningsplanen:

       

      Klima- og Miljøudvalget, igangsætning af planarbejdet

      Primo 2016

      Klima- og Miljøudvalget, evt. forelæggelse af indkomne bemærkninger

      Primo 2016

      Planforslag til vedtagelse af Byrådet

      Medio 2016

      Endelig vedtagelse af Byrådet

      Ultimo 2016

       

      Forudgående offentlighed (fordebat) sker i begyndelsen af 2016, mens anden offentlige debat (høring af forslag til klimatilpasningsplan) sker efter sommerferien 2016.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen foreslår, at for-debatperioden fastsættes til 3 uger, samt at oplægget annonceres i midten af denne periode.

       

      Forvaltningen foreslår desuden, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget. Hvis det er et ønske fra borgere, virksomheder og/eller foreninger at holde møde om en geografisk afgrænset problemstilling, vil forvaltningen arrangere et møde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udkast til debatoplæg godkendes

       

      at udarbejdelse af klimatilpasningsplanen samt foroffentlighedsfasen sættes i gang som beskrevet i sagsfremstillingen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Indstillingen blev godkendt. Heri indgår, at der bl.a. arrangeres borgermøde i Bjerringbro.

  • 8 Klimatilpasningsforanstaltninger ved krydset Falkevej/Fasanvej (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Området omkring krydset Falkevej/Fasanvej i Viborg By har oplevet store problemer med oversvømmelse, og der er konstateret kapacitetsproblemer i fælleskloakken.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan (tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013-2025) er kortlagt såkaldte risikoområder. Området omkring krydset Falkevej/Fasanvej er heri udpeget som risikoområde nr. 15, oversigtskort fremgår af bilag 1. Området har i overensstemmelse med kortlægningen oplevet massive oversvømmelsesproblemer og kapacitetsproblemer i fælleskloakken.

       

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S og deres rådgiver Viborg Ingeniørerne, arbejdet på et projekt, som skal løse oversvømmelsesproblemerne.

       

      Kommunens andel af projektet vil bestå af en klimasikring af krydset Falkevej/Fasanvej, som vil koste omkring 150.000 kr. og indeholde følgende tiltag:

      ·           Hæve kantsten, fortov og kørebane lokalt

      ·           Etablere ekstra vejafvandingsbrønde med tilhørende stikledninger i krydset Falkevej/Fasanvej

       

      Forsyningens andel vil bl.a. bestå af følgende tiltag:

      ·           Ny asfalt

      ·           Omlægninger af ledninger, således at overbelastede ledninger kan aflastes

      ·           Etablering af et forsinkelsesbassin

       

      Indsatsen her vil være i overensstemmelse med prioriteringen, som den fremgår af sagsfremstillingen i punkt 5 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 27. november 2014.

       

      Økonomi

      Anlægsudgiften for klimatilpasningsdelen af projektet forventes at være omkring 150.000 kr. Dette hører under politikområdet Plan, Natur og Miljø. Den resterende del af projektet finansieres af de takstfinansierede midler, og hvad der måtte vedrøre grundejerforpligtigelser.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at det på grund af oversvømmelsesproblemer ved krydset Falkevej/Fasanvej vil være fornuftigt at udføre foranstaltninger som beskrevet i ovenstående for at tilbageholde og forsinke regnvand. De planlagte foranstaltninger vil mindske risikoen for oversvømmelser i området.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasningsforanstaltninger ved krydset Falkevej/Fasanvej” med rådighed i 2016

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasningsforanstaltninger ved krydset Falkevej/Fasanvej” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”

  • 9 Pilotprojekt vedrørende klimaasfalt ved områdefornyelsesprojektet i Karup (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med det igangværende områdefornyelsesprojekt i Karup er mulighederne for at indarbejde LAR-elementer (lokal afledning af regn) blevet drøftet. Behovet for LAR-elementer skyldes blandt andet, at forarbejderne til klimatilpasningsplanen viser risiko for oversvømmelser i området samt et generelt ønske om at mindske afledningen af tag- og overfladevand til spildevandssystemet.

       

      Oversigtskort ses i bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S og ARKPLAN, der er rådgiver på projektet vurderet, at der er muligheder for at anvende LAR-elementer på de to torve på hjørnet af henholdsvis Bredgade/Genvej og Bredgade/Østergade samt på arealet ved Genvej, foran skolen.

       

      På de to torve forventes LAR-elementer etableret som grønne åbninger, hvor vand fra omkringliggende arealer kan nedsives. Disse løsninger forventes ikke at medføre en merudgift for projektet.

       

      På arealet foran skolen arbejdes med en løsning, hvor parkeringsplads og eventuelt multibane etableres med klimaasfalt, der kan optage og nedsive regnvand fra befæstede arealer. Denne løsning forventes at medføre en merudgift for projektet.

       

      ARKPLAN har vurderet, at prisforskellen ved klimaasfalt-løsningen i forhold til det oprindelige projekt er ca. 300.000 kr. for hele p-arealet. Forskellen opstår ved, at der skal ryddes og bortkøres bund, og at der skal laves en ny drænbund i vejkassen. I det oprindelige projekt var der regnet med, at asfalt blev lagt direkte oven på pigsten. Den nye P-plads vil få et areal på 1876 m2.

       

      Herudover er driftsudgifterne ved pilotprojektet også anderledes:

      ·           Der efterbehandles hvert 5. år med forsegling. Pris ca. 12.000 kr.

      ·           Årlig fejning/Spul/opsugning. Pris ca. 2.500 kr.

       

      Økonomi

      Klimatilpasningsdelen af projektet vedr. klimaasfalt forventes som nævnt at koste ca. 300.000 kr., hvor Energi Viborg Vand A/S er indstillet på at finansiere 50% af anlægsudgiften. Dvs. der vil være en anlægsudgift for Kommunen på ca. 150.000 kr. Denne del hører under politikområdet Plan, Natur og Miljø.

       

      På anlægsbudget 2016, politikområde Plan, Natur og Miljø, er afsat 1.000.000 kr. til klimatilpasning.

       

      Derudover vil følgende løbende driftsudgifter høre under politikområdet Børn og Unge:

      ·           Årlig fejning/spul/opsugning ca. 2.500 kr.

      ·           Efterbehandling hver 5. år koster ca.12.000 kr.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at det i forbindelse med områdefornyelsen i Karup vil være fornuftigt at anvende LAR-elementer som beskrevet i ovenstående for at tilbageholde og forsinke regnvand. De planlagte LAR-elementerne vil mindske risikoen for oversvømmelser i området. 

       

      Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at etablering af klimaasfalt på parkeringspladsen ved skolen vil være en effektiv metode til yderligere at mindske risikoen for oversvømmelser. Samtidig kan pilotprojektet give værdifuld erfaring med anvendelsen af klimaasfalt i forbindelse med klimatilpasningsprojekter andre steder i kommunen.

       

      Det skal dog bemærkes, at der – i forhold til behovet – er afsat forholdsvis få midler til klimatilpasning, og at der p.t. ikke foreligger noget kvalificeret grundlag at prioritere indsatsen på. Dette kunne tale for at afvente den endelige klimatilpasningsplan.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om der skal etableres klimaasfalt som anført i sagsfremstillingen.

       

      I givet fald skal udvalget indstille til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimaasfalt ved områdefornyelsesprojektet i Karup” med rådighed i 2016.

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Klimaasfalt ved områdefornyelsesprojektet i Karup” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 150.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2016 til projektet ”Indsatsplan for klimatilpasning”

  • 10 Strategi for naturindsatsen 2016-2019
    • Sagsfremstilling

      På mødet den 7. januar 2016 drøftede udvalget sagen ’Overblik over Viborg Kommunens aktiviteter på naturområdet’ (punkt 14).

       

      Til mødet forelå blandt bilag 2 ’Oversigt over handlingsplan for naturindsatsen i 2015’ og bilag 3 ’Status for planlagte og gennemførte initiativer i perioden 2007-2014’.

       

      Opdaterede udgaver af de to bilag for 2016 har været drøftet på det seneste møde i Det Grønne Råd for Viborg Kommune. Rådet havde forskellige kommentarer og bemærkninger til bilagene. Udvalget har fået tilsendt kopi af referatet fra mødet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ud over opklarende spørgsmål og en opfordring til at inkludere en plejeplan for den fredede seljerøn-allé ved Møldrup bemærkede et af medlemmerne på Det Grønne Råds møde, at planen er at fantastisk godt redskab, som han ville rose kommunen for. Han opfordrede til, at man lavede en pressemeddelelse eller lignende.

       

      Forvaltningen har revideret bilagene med de indkomne bemærkninger. De to bilag er nu samlet i et nyt notat ’Strategi for naturindsatsen 2016-2019’ (vedhæftet som bilag 1).

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningens vurderer ligeledes, at notatet giver en god oversigt over Viborg Kommunes indsats og planer for naturområdet ud over den, der ligger på myndighedsområdet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager notatet til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog notatet til efterretning.

  • 11 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten. Brugerrådsmøder vedr. Viborg Naturpark tilføjes.

  • 12 Økonomisk ledelsesinformation opgjort pr. 30. november 2015
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 30. november 2015, der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1), kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. november 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. november 2015.

  • 13 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      Status for Tange Sø (fast punkt)

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-01-2016

      Allan Clifford Christensen spurgte om mulighed for at konvertere varmeværker fra naturgas til biobrændsel. Forvaltningen orienterer på kommende møde om varmeplanlægning.

       

      Udvalget ønsker på kommende møde en sag vedr. status på drifts- og anlægsøkonomi på Revas.

       

      Martin Sanderhoff orienterede om fredningssag i Gudenådalen.

       

      Udvalgsformand Mads Panny orienterede om:

      ·           møde med FDF

      ·           møde med Wind Estate

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om status for Tange Sø.