Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 07-01-2016

Referat

  • 1 Konstituering af Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Byrådet har på mødet den 16. december 2015 godkendt anmodning fra Flemming Lund om at udtræde af Klima- og Miljøudvalget og dermed blive løst fra formandsposten (sag nr. 2).

       

      Valggruppen bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti er enige om, at der i forbindelse med Flemming Lunds udtræden af Klima- og Miljøudvalget bl.a. foretages følgende ændringer i Klima- og Miljøudvalget:

       

      Udvalg

      Udtræder

      Indtræder

      Klima- og Miljøudvalget

      Flemming Lund

      Mads Panny

       

      Som følge af Byrådets godkendelse af ændringerne i de stående udvalg skal Klima- og Miljøudvalget efter Flemming Lunds udtræden vælge en ny formand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget vælger ny formand for den resterende del af valgperioden

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at vælge Mads Panny som ny formand for den resterende del af valgperioden.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 2 Ulovligt fjernet dige på Tastumvej 28, 7850 Stoholm
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af landbrugsejendommen Tastumvej 28 mellem Tastum og Stoholm har søgt om lovliggørende dispensation til den allerede foretagne fjernelse af ca. 140 m beskyttet dige på ejendommen. Digets beliggenhed fremgår af kort og luftfotos i bilag 1.

       

      Ansøger anfører, at diget ikke havde nogen særlig fredningsmæssig betydning, at det var uden betydning for helheden, og at det på ingen måde fremstod tydeligt i landskabet.

       

      Fjernelsen af diget blev i oktober 2015 anmeldt af en borger, som oplyser, at han i 2013/2014 blev opmærksom på, at diget var blevet ryddet for træer/buske og fræset op. Borgeren oplyser at have påpeget det over for ejeren.

       

      Det ses på luftfotos, at den østlige del af diget blev fjernet i 2009-2010, og den vestlige del af diget blev fjernet i 2013-2014. Fjernelsen er sket i forbindelse med ændring af haveanlæg, beplantning og markplan omkring nyopførte bygninger på ejendommen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ifølge museumslovens § 29a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Fjernelsen af diget er en overtrædelse af denne bestemmelse. Forbudsbestemmelsen blev indført i 1992.

       

      Ifølge museumslovens § 29j, stk. 2, kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod at ændre diger.

       

      Beskyttelsen er begrundet i digernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier. Digets landskabelige, kulturhistoriske og biologiske betydning skal indgå i vurderingen af, om der kan dispenseres.

       

      Da der kræves ”særlige tilfælde” for at dispensere, forudsættes bestemmelsen administreret restriktivt. Ifølge Kulturministeriets Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fra 2009 er der ikke praksis for at dispensere til fjernelse af diger, med mindre der er tale om en væsentlig samfundsmæssig interesse, fx i forbindelse med motorvejsprojekter, naturforvaltningsprojekter e.l. Væsentlige jordbrugsinteresser er ifølge vejledningen ikke tilstrækkelige til at dispensere. I vurderingen af, om der kan dispenseres skal indgå en vurdering af digets 1) landskabelige, 2) kulturhistoriske og 3) biologiske betydning. Der bør i medfør af vejledningen ikke dispenseres, hvis diget har værdi i blot én af disse tre henseender. Naturklagenævnet udtalte i 2004, at alle diger etableret i forbindelse med udskiftningen som udgangspunkt er kulturhistorisk interessante.

       

      Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i en henseende. I praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller andre økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun "i særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Natur- og Miljøklagenævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger, herunder i forbindelse med landbrugsdrift, er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Klagenævnet lægger også vægt på hensynet til præcedensvirkning i forhold til fremtidige lignende sager.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Udvalget besluttede på møde den 3. september 2015 (sag nr. 1) at meddele afslag til allerede foretaget fjernelse af et dige i et tidligere skel syd for Hvidding. Der var tale om et udskiftningsdige med deraf følgende kulturhistorisk værdi. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Den landskabelige betydning er svær at vurdere, når diget er væk. Det ses på luftfotos fra 1954, indtil diget blev fjernet, at diget var bevokset med træer/buske. Digets nøjagtige højde og bredde er ukendt, men under en besigtigelse i en byggesag på ejendommen i 2007 tog forvaltningen de to fotos af diget, som fremgår af bilag 2. Disse fotos giver en fornemmelse af digets dimensioner. Diget i sig selv var forholdsvist markant, men dog sløret af bevoksning.

       

      I forbindelse med den nævnte byggesag på ejendommen i 2007 skrev forvaltningen følgende til ejeren: ”Kommunen gør desuden opmærksom på, at diget i ejendommens sydlige skel (fra indkørslen og mod vest) er beskyttet efter museumslovens § 29a. Der må ikke uden Kommunens dispensation foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Bl.a. må træer ikke fjernes med rod, da det vil ødelægge digets opbygning.”

       

      Den kulturhistoriske betydning opstår ved, at diget var retlinjet og lå i et tidligere skel inde midt i ejerlavet Sdr. Feldingbjerg By, Feldingbjerg. Forvaltningen vurderer, at det var et udskiftningsdige fra omkring 1800-tallet. Det ses på målebordsblade fra både 1800-tallet og 1900-tallet, jævnfør bilag 1. Der er ingen forbindelse med andre digestrækninger, men den retlinjede grænse har tidligere fortsat mod sydvest på den anden side af Tastumvej i form af læhegn i skel – hvilket også fremgår af ældre kort og luftfotos i bilag 1.

       

      Den biologiske betydning vurderes at have været, at det har givet mulighed for dyrs og planters spredning i naturen. Desuden vurderes diget at have været et vigtigt levested for insekter, fugle og krybdyr samt pattedyr, herunder gnavere. Diget kan have været skjulested for skrubtudse samt raste- og overvintringssted for bl.a. markfirben (beskyttet art), stålorm, hugorm og snog – men vi kan ikke vide det med sikkerhed.

       

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er anført særlige forhold, der kan begrunde en dispensation til at fjerne et dige, som vurderes at have været et udskiftningsdige med en kulturhistorisk værdi, og som desuden vurderes at have haft en ikke uvæsentlig landskabelig og biologisk værdi. Forvaltningen vurderer desuden, at en dispensation ville medføre, at mange andre diger vil kunne forventes accepteret fjernet.

       

      Hvis Kommunen meddeler afslag, må det forventes, at Kulturstyrelsen som tilsynsmyndighed vil påbyde ejeren at genetablere diget som det så ud på fotos i bilag 2 – dog uden beplantning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i museumslovens § 29a, stk. 1, idet der vurderes ikke at foreligge et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

       

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen ønsker, at ejeren politianmeldes, da hændelsen er sket forsætligt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 3 Drøftelse med Forsvarets Ejendomsstyrelse
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har ønsket en dialog med Forsvaret om muligheder for at placere vindmøller inden for eller i nærheden af forsvarets arealer i Viborg Kommune. 

       

      Repræsentanter for Forsvarets Ejendomsstyrelse deltager kl. 14.00 under dette punkt. Dagsorden er i bilag 1.

       

      Baggrund

      Ifølge den statslige udmelding skal Forsvarets Ejendomsstyrelse af sikkerhedsmæssige årsager høres forud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner.

       

      Forvaltningen har ved tidligere vindmølleplanlægning været i dialog med Forsvarets Ejendomsstyrelse om konkrete arealudlæg, som på baggrund af indsigelse fra Forsvaret blev taget ud af den endelige vindmølleplan. Indsigelser gjaldt også, at der var foreslået vindmølleområder inden for en afstand af 5 km til militære skydebaner.

       

      Kriteriet udelukker på den baggrund mulige arealer til placering af vindmøller bl.a. omkring Karup og omkring Finderup øvelsesterræn m.fl. Se bilag 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter mulighederne med Forsvarets Ejendomsstyrelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede mulighederne med Forsvarets Ejendomsstyrelse.

       

      Forvaltningen indarbejder signaler fra Forsvarets Ejendomsstyrelse i fremtidige kriterier for opsætning af vindmøller.

  • 4 Behandling af ansøgninger til Grøn Ordning for vindmøllerne ved Gammelstrup
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har 792.000 kr. i puljen Grøn Ordning for vindmøllerne ved Gammelstrup. Det er de sidste midler, Viborg Kommune har stående i puljen under Grøn Ordning for nye vindmøller. 

       

      Grøn Ordning administreres af Energinet.dk. Byrådet har mulighed for at søge støtte fra puljen til projekter foreslået af - og udført af - lokalbefolkningen, foreninger, Kommunen m.v.

       

      Byrådet har vedtaget følgende kriterier for projekter, der kan søges finansieret af ordningen:

      Projekterne skal: 

      ·           komme det pågældende lokalområde til gavn og

      ·           være af en vis størrelse og som udgangspunkt have et budget på mere end 300.000 kr. og

      ·           være af almen bred interesse og

      ·           styrke oplevelsen af landskabet, forbedre de rekreative muligheder, indeholde naturforbedrende tiltag eller fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder og

      ·           medføre minimale eller ingen kommunale udgifter til drift.

       

      Beskrivelse og vurdering af ansøgningerne

      Der annonceredes efter ansøgninger til finansiering af Grøn pulje. Der indkom 3 ansøgninger. Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningerne er i bilag 2.

       

      Ansøgning 1. Legeplads i forbindelse med multibaneprojekt i Stoholm

      Stoholm Idrætsforening søger om 200.000 kr. til en legeplads i forbindelse med et multibaneprojekt ved Stoholm Fritids- og kulturcenter. Legepladsen skal erstatte en tidligere legeplads ved centret og skal ligge i forbindelse med multibanen, så den kan være til gavn for børn i området. Kommunen har givet et forhåndstilsagn om 500.000 kr. til multibaneprojektet i 2016. 

       

      Ansøgningen opfylder flere af kriterierne til Grøn Ordning. Det er dog ikke i det umiddelbare nærområde til vindmøllerne, og det bidrager ikke til at styrke landskabsoplevelsen og til naturforbedring, selvom det kan komme mange mennesker til gode. Der ses ikke at være en oplagt relation mellem legepladsen og vindmøllerne, som bidrager til at fremme accepten af vindmøllerne. Ansøgningen er på et mindre beløb end kriteriet på 300.000 kr.

       

      Ansøgning 2. Naturgenopretning i og ved Rævind Bæk

      6 lodsejere ved Rævind Bæk foreslår, at anvende 792.000 kr. (hele summen i Grøn ordning) til naturgenopretning i og ved Rævind Bæk på en strækning, der ligger under 1000 meter fra de opstillede vindmøller i Gammelstrup. Se oversigtskort i bilag 1.  Lodsejernes ejendomme ligger som nogen af de nærmeste naboer til vindmøllerne. Projektet omfatter genslyngning af flere delstræk, sløjfning af drængrøfter, variationsskabende tiltag og udlægning af gydebanker i vandløbet, fælles hegning af delområder med henblik på afgræsning samt offentlig adgang og informationstavler om projektet.

       

      Det er sandsynliggjort af rådgivningsvirksomheden Alectia, at projektet kan gennemføres for 792.000 kr., men ansøgerne opfordrer Viborg Kommune til at påtage sig rollen som projektansvarlige pga. projektets størrelse, og fordi det omfatter et offentligt vandløb. Lodsejerne har givet tilsagn om, at de vil medvirke positivt i projektet. Sportsfiskerforeningen har givet tilsagn om at medvirke i projektet fx med frivillig arbejdskraft.

       

      Projektet er godt beskrevet, og det opfylder mange af kriterierne i Grøn Ordning, herunder naturforbedrende tiltag, styrkelse af landskabsoplevelsen og formidling. På grund af strækningens afsides beliggenhed vil der være begrænset gavn for beboerne omkring Gammelstrup eller i det hele taget som rekreativ attraktion. Projektet vil medføre kommunale udgifter til projektledelse mv.

       

      Forvaltningen vurderer, at det er et interessant projekt, og at det, hvis det ikke får midler fra Grøn Ordning, vil kunne indgå i den prioritering af projekter, som kan gennemføres inden for de kommunale midler, der er afsat til vandløbsrestaurering.

       

      Ansøgning 3. Cykelsti mellem Gammelstrup og Birkesø

      Borgergruppen fra Gammelstrup søger om 789.840 kr. til etablering af en cykelsti på en delstrækning fra Gammelstrup mod Birkesø. Nærmere bestemt er det fra byskiltet ved Gammelstrup til vejsvinget på Birkesøvej, hvorfra man kan køre videre af en lokal grusvej til Birkesø. Se oversigtskort i bilag 1. Cykelstien ønskes udført i leret vejgrus. De 820 meter cykelsti vil koste ca. 790.000 kr., så projektet vil kræve hele puljen i Grøn Ordning, hvis det skal kunne realiseres.

       

      Ansøgningen opfylder mange af kriterierne i Grøn Ordning. Først og fremmest vil det være af almen interesse og komme mange borgere til gavn i lokalområdet, hvor mange benytter strækningen for at besøge det rekreative naturområde ved Birkesø. Cykelstien vil dermed være med til at fremme oplevelsen af natur og landskab og forbedre de rekreative muligheder. Projektet vil medføre kommunale udgifter til administration i forbindelse med køb af jord, anlæggelse samt diverse tilladelser mv., og det forventes at medføre kommunale udgifter til drift. Borgergruppen har holdt møde med tilstødende lodsejere, som er positive over for projektet.

       

      Samlet vurdering

      I skemaet fremgår forvaltningens vurdering af, hvorvidt de enkelte projekter lever op til kriterierne i Grøn Ordning:

       

      Vurderingskriterie/ Ansøgningsnummer

      1

      2

      3

      komme lokalområdet til gavn

      x

      x

      x

      være et projekt af en vis størrelse (gerne over 300.000 kr.)

       

      x

      x

      være af almen bred interesse og komme flest til gavn

      x

       

      x

      styrke oplevelsen af landskabet

       

      x

      x

      forbedre rekreative muligheder

      x

       

      x

      indeholde naturforbedrende tiltag

       

      x

       

      fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder

       

       

       

      medføre minimale eller ingen kommunale udgifter til drift

      x

      ?

      ?

       

      Samlet set vurderer forvaltningen, at der er tale om nogle gode projekter, der på forskellig vis opfylder ordningens hensigt. Cykelstiprojektet og naturgenopretningsprojekterne er dog de projekter, der opfylder kriterierne bedst.

       

      Både cykelstiprojektet og naturgenopretningsprojektet kræver en kommunal forvaltning og en kommunal økonomi. Cykelstiprojektet forventes ikke at kunne hente tilskud andre steder, og det kan derfor kun gennemføres, hvis det får puljens fulde beløb. Naturgenopretningsprojektet kan eventuelt opnå andre tilskud herunder fra de kommunale midler til vandløbsrestaurering, og det vil derfor ikke nødvendigvis have behov for puljens fulde beløb.

       

      Da cykelstiprojektet opfylder ordningens kriterier, og da det kommer flest til gavn foreslår forvaltningen, at Klima- og Miljøudvalget anbefaler Teknisk Udvalg, at det forestår realiseringen inden for en økonomiske ramme på 792.000 kr. I fald denne anbefaling imødekommes, indstiller Klima- og Miljøudvalget, at cykelstiprojektet modtager det fulde beløb i Grøn Ordning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget anbefaler cykelstiprojektet til realisering i Teknisk Udvalgs regi indenfor den oplyste økonomiske ramme.

       

      I fald det imødekommes herfra, indstilles projektet til,

       

      at cykelstiprojektet modtager det fulde beløb i Grøn Ordning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 5 Viborg-model i Indsatsplan for beskyttelse af drikkevand i Viborg Nord
    • Sagsfremstilling

      Udvalgsmedlem Flemming Gundersen har anmodet om ”at denne problemstilling: Viborg-model i Indsatsplan for beskyttelse af drikkevand Nord tages op som selvstændigt punkt på næste Klima- og Miljøudvalgsmøde. Til punktet skal der ligge en skriftlig sagsfremstilling, inkl. en beskrivelse af den nye ”model” ”.

       

      Forvaltningen kan bemærke, at problemstillingen vedr. administrationspraksis i forhold til nitrat senest blev behandlet i udvalget på Klima- og Miljøudvalgets møde den 1. oktober under punkt 17 (Redegørelse om ”Vejlemodellen”).

       

      Udvalget forventes at tage stilling til valg af administrationspraksis i forhold til nitrat ved forelæggelse af dagsordenspunkter  vedrørende endelig godkendelse af indsatsplaner for hhv. Viborg Nord og Skive-Stoholm. De to indsatsplaner har hidtil kørt parallelt i forhold til udvalget. Dagsordenspunkterne har afventet en politisk drøftelse i Skive Kommune. Den er nu afsluttet, og forvaltningen forbereder p.t. dagsordenspunkterne til politisk forelæggelse primo 2016.

    • Indstilling

      Sagen forelægges Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen. Udvalget konstaterede, at der ikke er vedtaget ny model for grundvandsbeskyttelse på møde den 1. oktober 2015.

  • 6 Anlægsbevilling til revision af regulativerne for vandløbene
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sag om Plan for revision af regulativer for vandløb på sit møde den 1. oktober 2015 og vedtog, at planen skulle vedtages og igangsættes (bilag 1).

       

      Baggrund

      Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de kommunale vandløb.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om målsætning for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser og blandt andet indeholde bestemmelser for vandløbets vedligeholdelse.

       

      Økonomi

      På den baggrund har Byrådet på anlægsbudget 2016 - 2019 reserveret 1 mill. i hvert af overslagsårene til forberedelse af regulativrevisionen for vandløb.

       

      Beløbene er afsat til at dække administrativt ressourceforbrug og konsulentudgifter til bl.a. opmåling af vandløb. Opmålingerne skal bruges som baggrund for en vurdering af behovet for ændringer af de bestående regulativer og fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelserne i nye regulativer.

       

      En mere detaljeret gennemgang af opgaverne fremgår af bilag 1, i 2016 indebærer det bl.a. følgende administrative opgaver:

      ·           Udarbejdelse af skabelon for regulativer.

      ·           Indsamling af data, herunder gennemførte regulerings- og restaureringssager og andre kendelser.

      ·           Plan for hvilke regulativer for de mindre vandløb, der skal fortsætte som nu, og hvilke regulativer, der skal slås sammen i overordnede vandløbssystemer.

      ·           Opstart af revisionen af regulativer i den tidligere Fjends Kommune

      ·           Regulativudarbejdelse for Nørreåen

      ·           Regulativudarbejdelse for Gudenåen

      ·           Harmonisering af vandløbsklassificering. Dette indebærer bl.a., at vandløb, der skal nedklassificeres til private vandløb, skal afleveres til lodsejerne i regulativmæssig stand. Det vil sige, at der ved opmålingen af vandløbet konstateres, om vandløbet er i overensstemmelse med regulativet, og såfremt det ikke er, skal der vedligeholdes jævnfør regulativet. En nedklassificering vil betyde en besparelse for Kommunen. Omvendt vil der komme fremtidige udgifter til vedligeholdelse ved vandløb, der skal opklassificeres til offentlige vandløb.

      ·           Interessentinddragelse.

       

      Hertil kommer konsulentydelser, bl.a. i form af:

      ·           Opmålinger af vandløb, databehandling for vandløb i Fjends Kommune.

      ·           Opmåling af Skals og Vorning Å og opstart af databehandling for disse vandløb.

      ·           Databehandling af data fra Nørreåen og Gudenåen

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”forberedelse af regulativrevision” på 1.000.000 kr. med et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2016.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres med 1.000.000 kr. i 2016 af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til ”forberedelse af regulativrevisionen”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Udvalget ønsker notat om værktøjer til brug for ændringer i vandløb, herunder vedligehold, vandføringsevne og skikkelse.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”forberedelse af regulativrevision” på 1.000.000 kr. med et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2016, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres med 1.000.000 kr. i 2016 af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til ”forberedelse af regulativrevisionen”.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 7 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 1. oktober 2015, sag 7, med henblik på offentlig høring.

       

      Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 4 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at nedlæggelsen af Resen Renseanlæg ønskes fremskyndet, da kloakoplandet i Resen allerede er separatkloakeret og dermed forberedt til, at spildevandet kan overføres til det blivende renseanlæg i Karup.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget et høringssvar til planforslaget, som støtter nedlæggelsen af Resen Renseanlæg samt opfordrer til at nedlægge flere af de mindre renseanlæg i kommunen. Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvaret fremgår af bilag 3 og 4. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt, for at spildevandet fra Resen kan overføres til Karup Renseanlæg, og er samtidig det juridiske grundlag for etablering af den planlagte spildevandsledning mellem Resen og Karup.

       

      Forvaltningen har vurderet, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af tillægget. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 8 Forslag til Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en række fælleskloakerede kloakoplande kan omlægges fra fælleskloak til separatkloak.

       

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort med de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Energi Viborg Vand A/S har for en række fælleskloakerede kloakoplande vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem, og i den forbindelse ønskes oplandene omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering. For to af oplandene bringes plangrundlaget blot i overensstemmelse med de faktiske forhold, da de fysiske anlæg til afledning af husspildevand samt tag- og overfladevand i separate ledninger er etableret.

       

      Alternativ til en omlægning fra fælles- til separatkloak kunne være at lade de enkelte ejendomme udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand, hvorefter regnvand fra de enkelte ejendomme skal nedsives på egen grund. Denne løsning er ikke valgt, hvilket er begrundet med følgende: 

       

      ·         Der skal under alle omstændigheder ske en omlægning af den eksisterende kloak i oplandene. Det indebærer blandt andet, at Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projekterne ikke ændres afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor forbrugernes betaling for at blive tilsluttet selskabets regnvandsledning (tilslutningsbidraget) helt eller delvist tilbagebetales. Den enkelte grundejer vil altså ikke få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak. 

      ·         Samtidig er det Energi Viborg Vands A/S’ vurdering, at nedsivningsforholdene ikke giver mulighed for, at alt tag- og overfladevand kan nedsives på de enkelte grunde. Der er altså behov for spildevandsanlæg til afledning af tag- og overfladevand fra de planlagte oplande.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb eller sø via regnvandssystemet. Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018. Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Berørte ejendomme

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·         At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

      ·         At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak. 

      ·         At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      at forvaltningen sender tillægget i offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer,

        

      at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 9 Nye vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og Vandoplandsstyregruppe for Vandopland 1.5 Randers Fjord
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Gudenåkomitéens Sekretariat har igangsat en revision af formalia omkring de kommunalt forankrede tværgående fora omkring Gudenåen. Dette har bl.a. resulteret i de foreliggende forslag til vedtægter for hhv. hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord.

       

      Vedtægter for Gudenåkomiteen

      En revision af Gudenåkomitéens vedtægter var påkrævet, dels for at præcisere Gudenåkomitéens relation til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, og dels fordi Gudenåkomitéen 6. marts 2015 besluttede at ændre konstitueringsform og funktionsperiode.

       

      Vedtægter for Vandoplandstyregruppen for Randers Fjord (VOS)

      Gudenåkomitéen er derudover Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (VOS). Baggrunden er dels en aftale af 27. november 2009 mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) vedrørende styringsmodel for udmøntning af vådområde- og ådalsindsatsen, og dels en delegation fra de respektive byråd, der giver Gudenåkomitéen beslutningskompetence på dette område.

       

      VOS opgaven har hidtil været beskrevet i Gudenåkomitéens vedtægter, men dette er uhensigtsmæssigt. Alle 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord er obligatorisk medlemmer i vandoplandstyregruppen for oplandet til Randers Fjord (Favrskov, Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle, Viborg og Aarhus kommuner). De samme 13 kommuner har mulighed for medlemskab af Gudenåkomitéen, men p.t. har kun 7 kommuner valgt dette. På grund af forskellene i obligatorisk og valgfrit medlemskab foreslås formalia vedr. Gudenåkomitéen og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord adskilt.

      Adskillelsen gør det nemmere og mere overskueligt at skelne opgaverne i de 2 fora fra hinanden. Desuden har det den fordel, at hvis KL aftalen af 27. november 2009 bortfalder, og dette samarbejde ophører, så kan det ske, uden at der skal laves nye vedtægter for Gudenåkomitéen.

       

      Herunder præsenteres følgelig Gudenåkomitéens Sekretariats forslag til nye vedtægter for Gudenåkomitéen (bilag 1) og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (bilag 2).

       

      Bemærkninger fra Gudenåkomitéens Sekretariat.

      Der er sket flere ændringer og præciseringer i Gudenåkomitéens formalia som følge af revisionen:

      ·           Gudenåkomitéens formandsskabet går ikke længere på skift hvert andet år, men varetages i stedet for en fireårig funktionsperiode, der følger valgperioden.

      ·           Gudenåkomiteen konstituerer sig selv med formand og næstformand på det første møde i hver periode.

      ·           Gudenåkomitéen er ikke længere politisk styregruppe for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen – da kompetencen i forhold til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen ligger i de respektive kommunalbestyrelser.

      ·           Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (VOS) nævnes ikke længere i vedtægterne, men foreslås at få sit eget sæt vedtægter og forretningsorden.

       

      Gudenåkomitéens anbefaling

      Gudenåkomiteen anbefaler, at de foreliggende forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes i de 7 kommuners byråd.

      Gudenåkomitéens Sekretariat anbefaler desuden, at de foreliggende forslag til vedtægter træder i kraft pr. 1. januar 2016 eller hurtigst muligt herefter. Da 2016 er midt i en kommunal valgperiode, medfører det, at den første funktionsperiode efter ikrafttræden vil være 2 år, og herefter vil den være 4-årig.

       

      Såfremt en af Gudenåkomitéens medlemskommuner ikke ønsker at vedtage dette dagsordenspunkts indstilling, forkastes forslagene til vedtægter for de respektive fora.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      De foreslåede ændringer i vedtægterne for Gudenåkomitéen og Vandoplandsstyregruppen vil betyde, at de to fora får en mere hensigtsmæssig og opdateret ramme for deres virke.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at de forelagte forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de forelagte forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 10 Restaurering af Tjele Å
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 1. oktober 2015 spørgsmålet om et restaureringsprojekt i det private vandløb Tjele Å.

       

      Sagen har sit udspring i, at en strækning af Tjele Å blev hårdhændet og ulovligt oprenset i 2007. På baggrund af flere møder med politisk deltagelse mellem Viborg Kommune og repræsentanter for lodsejerne blev der i 2012 opnået enighed med lodsejerne om i samarbejde at gennemføre et restaureringsprojekt for den strækning af Tjele Å, der blev ulovligt oprenset.

       

      Viborg Kommune har desuden, som en del af restaureringsprojektet, stået for vedligeholdelse af Tjele Å i perioden 2012-2015.

       

      Forvaltningen udarbejdede på baggrund af aftalen et udkast til restaurering af den oprensede del af Tjele Å. Der blev herefter afholdt et lodsejermøde om projektet. På mødet var der imidlertid ikke opbakning til en gennemførelse af det forelagte projekt. Derimod blev det foreslået, at forvaltningen kiggede på muligheden for at lave en faunapassage ved Vansø og restaurering af hele Tjele Å.

       

      Lodsejernes forslag blev forelagt Klima- og Miljøudvalget, og på mødet den 1. oktober 2015 besluttede udvalget, at:

      ·           forvaltningen undersøger muligheder for lodsejertilslutning til projektet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Gennemførelse af et restaureringsprojekt for hele Tjele Å forudsætter, at alle lodsejerne langs Tjele Å vil deltage frivilligt i projektet.

       

      Forvaltningen har kontaktet lodsejerne ved Tjele Å for at undersøge, om der var opbakning til projektet hos alle lodsejere. Det kan på baggrund af tilbagemelding fra lodsejerne konstateres, at ikke alle lodsejere er interesserede i gennemførelse af et restaureringsprojekt.

       

      Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at det ikke er på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre en restaurering af Tjele Å.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af lodsejernes holdning beslutter, at der ikke gennemføres et restaureringsprojekt i Tjele Å.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 11 Vedligeholdelse af Tjele Å
    • Sagsfremstilling

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 1. oktober 2015 var forelagt to sager om Tjele Å.  Under pkt. 14 besluttede udvalget, at forvaltningen undersøger mulighederne for lodsejertilslutning til et nyt restaureringsprojekt. Under pkt. 15, Vedligeholdelse af Tjele Å, besluttede udvalget at udsætte sagen.

       

      Baggrund

      I 2007 blev der foretaget en hårdhændet og ulovlig oprensning af det private vandløb Tjele Å.

       

      På baggrund af flere møder med politisk deltagelse mellem Viborg Kommune og repræsentanter for lodsejerne blev der imidlertid opnået enighed om i samarbejde at gennemføre et restaureringsprojekt for den strækning af Tjele Å, der var blevet oprenset i 2007 (bilag 1).

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. august 2012, sag nr. 6,

      ·         at udvalget meddeler lodsejerudvalget, at Kommunen - som en del af et restaureringsprojekt for Tjele Å - dækker alle omkostninger til vedligeholdelse af åen fra Ingstrup Møllevej til Tjele Langsø i perioden 2012 - 15, idet udgangspunktet for vurderingen af tilstanden i vandløbet i 2015 er, om det kan leve op til de krav, der stilles til god økologisk tilstand jf. Statens Vandplaner, og

      ·         at Kommunen - i forbindelse med en harmonisering af klassifikationen af vandløbene i Kommunen – er indstillet på at opklassificere Tjele Å til offentligt vandløb.

       

      Forvaltningens bemærkninger
      Det bemærkes indledningsvist, at Viborg Kommune er forpligtiget til at finansiere 79% af vedligeholdelsen af de nedstrøms ca. 2 km af Tjele Å. Baggrunden er den partsfordeling, der i 1996 er udarbejdet ved Tjele Kommunes privatisering af vandløbet.

      Bortset fra den aftalte partsfordeling kan Viborg Kommune ikke finansiere vedligeholdelsen af et privat vandløb. I det konkrete tilfælde er vedligeholdelsen imidlertid gennemført som en del af et restaureringsprojekt og vurderes på den baggrund ikke at konflikte med kommunalfuldmagten.

      Der er endnu ikke gennemført en harmonisering af vandløbene i Viborg Kommune. Det betyder alt andet lige, at vedligeholdelsen efter 2015 overgår til de lodsejere, der er langs Tjele Å.

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 2. december 2010, sag nr. 159, forholdt sig til de kriterier, der skal ligge til grund for harmoniseringen af vandløbene. Harmoniseringen af vandløbene i Viborg Kommune er en del af den tidsplan for regulativrevision, som Klima- og Miljøudvalget vedtog den på mødet den 1. oktober 2015 sag nr. 11.

      Vandplan for Limfjorden 2009-2015
      I vandplanen for oplandet til Limfjorden er miljømålet for Tjele Å, at den skal have ”God økologisk tilstand”, svarende til en faunaklasse 5. I vandplanen vurderes det, at Tjele Å lever op til målet, og der er ikke i planperioden udskudt eller besluttet indsatser i vandløbet.

      Vandplanens vurderinger er baseret på undersøgelser fra før oprensningen i 2007

      Der er imidlertid i forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysen til vandområdeplaner (2. generations vandplaner) lavet en faunaprøve i Tjele Å nedstrøms Tjele Mølle Bro. Prøven er indsamlet og analyseret i 2011. Resultatet af denne prøve viste en faunaklasse 5 i Tjele Å, og på den baggrund er det i basisanalysen konkluderet, at Tjele Å lever op til Vandplanens målsætning i forhold til de beskrevne kriterier i Miljømålsloven.

      Forvaltningens vurdering
      I aftalen om restaurering af Tjele Å indgik, at det var vandplanens krav om god økologisk tilstand, der i 2015 skulle ligge til grund for en vurdering af tilstanden i Tjele Å.

      Udvalget skal i en anden sag på dagsordenen tage stilling til, hvorvidt der skal iværksættes et nyt restaureringsprojekt for Tjele Å. Såfremt udvalget beslutter ikke at igangsætte et restaureringsprojekt, er det ikke foreneligt med kommunalfuldmagten, at Viborg Kommune vedligeholder et privat vandløb.

      Det kan tilføjes, at det er forvaltningens vurdering, at målsætningen i Tjele Å i forhold til kriterierne i Vandplanen for Limfjorden 2009-2015 er opfyldt.

      Det er desuden forvaltningens vurdering, at Tjele Å falder ind under de af Klima- og Miljøudvalget vedtagne kriterier for klassifikation af vandløb som offentligt vandløb. Fastholdes kriterierne, kan Klima- og Miljøudvalget i forbindelse med en senere harmonisering af vandløbene i Viborg kommune beslutte at optage Tjele Å som et offentligt vandløb.

      Økonomi
      Det er forvaltningens vurdering, på baggrund af de sidste års vedligeholdelse, at det ca. koster 40.000 kr. pr. år at vedligeholde Tjele Å.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at Viborg Kommune, såfremt der ikke gennemføres et restaureringsprojekt, fra 2016 ikke vedligeholder det private vandløb Tjele Å. Ansvaret for vedligeholdelsen påhviler lodsejerne i overensstemmelse med partsfordelingen fra 1996.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Sagen blev udsat med henblik på, at udvalget forelægges sag om evt. opklassificering af Tjele Å til kommunalt vandløb.

  • 12 Ændring af brink ved Nørresø på Nørremøllevej 90, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har modtaget en anonym anmeldelse om ændring af et brinkareal mod Nørresø ved Nørremøllevej 90, 8800 Viborg.

       

      Oversigtskort er vedlagt som bilag 1 og søregulativet som bilag 2.

       

      Baggrund

      Forvaltningen har besigtiget området sammen med grundejeren. Ejer oplyste ved besigtigelsen, at han ikke var bekendt med lovgivningen på området, og at han har forsøgt at tilpasse anlægget, efter hvad der i forvejen findes omkring Nørresø.

       

      Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der var opbygget en ny front mod søen bestående af granit-håndsten og med et anlæg på ca. 1:1. Umiddelbart bag den nye front/brink er der etableret en terrasse bestående af betonfliser med en bredde på ca. 3 m i hele grundens længde svarende til ca. 25-30 m.

       

      Ejer oplyste, at han, udover at etablere stenanlægget, har bortkørt ca. 360 ton tørvejord, udlagt ca. 350 m drænslange og tilført muld til samme niveau som tidligere. Ejer oplyste desuden, at HedeDanmark har stået for projekteringen, og at der blev indhentet jordflytningsgodkendelse hos Kommunen.

       

      Projektet blev gennemført, fordi den nederste del af grunden var meget fugtig og ifølge ejer bestod af gyngende mosejord. Ejer oplyste endvidere, at han betragtede projektet som en renovering af eksisterende forhold, dog med en ændring af materialer og anlægget til 1:1. Det blev oplyst, at overgangen mellem land og vand tidligere var markeret af enkelte store kampesten og brinken fastholdt af gamle jernbanesveller. Det blev desuden oplyst, at der i forbindelse med det nye anlæg ikke er etableret spuns bag granitstenene, gravet i søbunden eller ”taget” et areal af søen.

       

      Slutteligt oplyste ejer, at gennemførelsen af projektet kostede ca. 400.000 kr.

       

      Efter besigtigelsen har forvaltningen modtaget en ansøgning om lovliggørelse af det allerede gennemførte projekt (bilag 3) suppleret med et ønske om udplantning af vandplanter parallelt med stensætningen. Se bilag 4 for billeder fra besigtigelsen.

       

      Supplerende er oplyst, at der i anlægsfasen skete skade på naboens brinkareal, og at en plantebevoksning i søen blev beskåret for at få plads til retablering af naboens brink.

       

      Lovgrundlag

      Praksis i Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger, at lovliggørende ansøgninger altid skal behandles, som om det ansøgte ikke var udført.

       

      Naturbeskyttelseslov

      Ifølge naturbeskyttelsesloven er alle søer over 100 m2 med dertilhørende vådbunds-bredzone beskyttede. Formålet med beskyttelsen er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter, og anlæg på/ændring af brink med tilhørende vådbundsbredzone kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, fordi der er tale om en ændring af naturtilstanden. 

       

      Naturbeskyttelseslovens § 65 giver Kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel. En dispensation vil ofte blive givet på visse vilkår, f.eks. vilkår der skal sikre, at planter og dyr indfinder sig ad naturlig vej.

       

      Det beskrevne, foretagne jordarbejde, fliselægning og stensætning foregik inden for søbeskyttelseslinjen, hvor bl.a. terrænændringer og plantning kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 om forbud inden for søbeskyttelseslinjen. Formålet med beskyttelseslinjen er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningsveje for planter og dyr. Der er søbeskyttelseslinje fra vandkanten og ca. 50 meter op på grunden.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning om naturbeskyttelsesloven kræver midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger ikke dispensation fra § 16, såfremt terrænet efter nedgravningen straks retableres til det oprindelige udseende.

       

      Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er flisebelægning i sig selv omfattet af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 16, da flisebelægningen fremstår som en ændring af det øverste lag af terrænet. Opbygning af en stensætning vurderes også at kræve dispensation fra § 16. Ifølge Miljøministeriets vejledning om naturbeskyttelsesloven kan Kommunen være mest restriktiv ved en sø med uberørte omgivelser.

       

      Søregulativ/vandløbslov

      Søregulativet har sit ophæng i vandløbsloven og beskriver bl.a., hvad der må ske på brinkerne langs søen. I regulativets § D stk. 2 er det beskrevet, at: ”Dyrkning, plantning, udgravning og opførelse af bygværker må ingensinde uden kommunalbestyrelsens tilladelse finde sted inden for en afstand af 8 m fra søernes øverste kant”.

       

      Forvaltningens vurdering

      Naturbeskyttelsesloven

      Nørresø er pga. af størrelse og naturindhold omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, der forbyder alle former for tilstandsændringer i beskyttet natur.

       

      Ud fra luftfotostudier vurderes det, at de lavest liggende dele af grunden ikke har ligget hen som naturgrund, men har været en integreret del af haven. Derfor vurderes det, at jordflytningen på og dræningen af grunden ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Ændring af et brinkanlæg med kampesten og jernbanesveller til det nuværende vurderes at være omfattet af naturbeskyttelsens § 3, og forudsætter derfor en dispensation. Udskiftning af et lodret anlæg, hvor jernbanesveller låser brinken fast, med et skrånende anlæg (1:1) af afrundede granitsten vurderes imidlertid at være en forbedring for det naturlige plante- og dyreliv langs søbredden.

       

      Terrænændringen i forbindelse med nedgravning af drænslanger var ifølge det oplyste midlertidig, og derfor vurderer forvaltningen, at den ikke forudsatte dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 16. Derimod vurderer forvaltningen, at flisebelægningen og stensætningen kræver dispensation fra § 16.

       

      Det ses på luftfoto fra 1954 – inden søbeskyttelseslinjen blev indført i 1961 - at haven allerede dengang var kraftigt kulturpåvirket helt ned til vandkanten.

       

      Søregulativ/vandløbslov

      Forvaltningen har ikke kendskab til den præcise baggrund for bestemmelsen om at friholde en 8 m bred zone for dyrkning, plantning, udgravning og opførelse af bygværker, som det gældende regulativ fastsætter. Det vurderes, at det har været de æstetiske og landskabelige interesser og dyrelivets adgang til fast grund, der ønskes beskyttet med bestemmelserne.

       

      Jordudskiftningen og etableringen af fliseanlæg på arealet er umiddelbart i strid med bestemmelserne i regulativet, men det konkrete anlæg vurderes dog ikke at være til hinder for vandets frie løb, og det konflikter derfor ikke med vandløbsloven.

       

      Samlet vurdering

      Forvaltningen vurderer, at stensætningen og flisebelægningen er af et omfang, som kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16 og tilladelse efter søregulativet.

       

      En forudgående besigtigelse af området ville normalt have klarlagt de faktiske forhold, og på baggrund heraf ville Kommunen have truffet afgørelse. Da det ikke længere er muligt at kortlægge naturtilstanden inden indgrebet, må vurderingen foretages på baggrund af luftfotos.

       

      Forvaltningen vurderer på baggrund af luftfotoanalysen samlet set, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 samt tilladelse efter søregulativet til det ændrede brinkanlæg. Der bør stilles vilkår, der sikrer at den naturlige flora i søen indfinder sig selv. Der bør derfor ikke sås eller plantes noget. Plantning er i forvejen forbudt inden for søbeskyttelseslinjen.

       

      Spørgsmålet om dispensation fra § 16 til den foretagne flisebelægning og stensætning forekommer mindre oplagt at forholde sig til. Flisebelægningen er efter det oplyste lagt i terræn, og stensætningen erstatter et andet, ældre anlæg.

       

      Det er selvsagt ikke muligt at forholde sig præcist til forholdene før flisebelægning m.v. På den ene side kan anføres, at flisebelægning og stensætning i forbindelse med en flere årtier gammel have i bymæssig bebyggelse ikke forringer landskabet i området.

       

      På den anden side kan anføres, at især flisebelægning ikke virker naturlig eller fremmer vilkårene for dyre- og plantelivet inden for en søbeskyttelseslinie, der har til hensigt at sikre landskab og natur op til søen. Desuden vil der være en præcedensvirkning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter spørgsmålet om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16,

       

      at der meddeles dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og stilles vilkår om, at der ikke foretages såning eller plantning på brinkanlægget eller i vandkanten.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede

       

      at meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16, idet udvalget vurderer, at flisebelægning og stensætning i forbindelse med en flere årtier gammel have i bymæssig bebyggelse ikke forringer landskabet i området.

       

      at meddele dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og stille vilkår om, at der ikke foretages såning eller plantning på brinkanlægget eller i vandkanten.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han mener, at der ikke skal gives dispensation, hverken til § 3 eller §16, og at den oprindelige bred skal reetableres. Det er vigtigt at borgere, HedeDanmark og ikke mindst kommunen selv overholder gældende lovgivning og regulativer til beskyttelse af søbredder mv.

       

      Et nej til dispensationer:

      1.     Fordi indstillingen går imod dele af forvaltningens sagsfremstilling

      2.     Fordi der ikke er ansøgt om tilladelse

      3.     Fordi brinkanlægget er dominerende og sammen med de to naboers lignende anlæg vil udgøre et langt sammenhængende moleanlæg

      4.     Fordi der er fare for præcedensvirkning.

       

      Mads Panny og Martin Sanderhoff kunne ikke medvirke til beslutningen vedr. 1. ”at”, idet Socialdemokratiet ikke mener, at der kan dispenseres fra §16 begrundet i præcedensvirkninger, dyre- og planteliv og landskabelige forhold indenfor søbeskyttelseslinien.

  • 13 Viborg kommunes håndtering af tilskudskortet "High Nature Value"
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har fået flere henvendelser om besigtigelse af naturarealer med henblik på at få hævet den naturværdiscore (High Nature Value), der afgør dyreholderes muligheder for EU-støtte til afgræsning. Flere dyreholdere, som Kommunen er i kontakt med i forhold til naturpleje af Kommunens egne arealer samt i fredede områder, har givet udtryk for, at de ikke vil afgræsse naturarealer, hvis der ikke kan opnås tilskud til afgræsningen.

       

      I det følgende er derfor redegjort nærmere for en eventuel fremtidig praksis for Kommunens håndtering af tilskudskortet ”High Nature Value” (HNV).

       

      Baggrund

      Landmænd kan søge om tilskud til afgræsning under EU"s Landdistriktsprogram (LDP). For arealer uden for Natura2000-områder gives tilskuddet på baggrund af en naturværdiscore. Denne HNV-score kan være mellem 1-13 afhængig af forskellige parametre med betydning for naturværdien. Se evt. faktaark om HNV i bilag 1.

       

      I 2015 blev der søgt om afgræsningstilskud på større arealer, end der var afsat penge til i LDP. Derfor har NaturErhvervstyrelsen, som administrerer ordningen, prioriteret ansøgningerne ud fra HNV-scoren. På det grundlag er der på landsplan givet afslag til afgræsningstilskud til ca. 4.900 ha udenfor N2000 områderne, eller lidt over 1/3 af det ansøgte areal udenfor N2000 områderne.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      HNV-scoren er sammensat af forskellige parametre: Landskabselementer, Arealanvendelse, Levesteder og Plante-/og dyreregistreringer.

       

      De tre første kategorier er mere eller mindre statiske og kan ikke på kort sigt påvirkes af nye data. Derimod varierer omfang og kvalitet af plante-/dyreregistreringerne meget fra areal til areal – og kan dermed påvirkes ved nye registreringer baseret på en konkret besigtigelse af de enkelte arealer.

       

      En højere HNV-score kan således groft sagt opnås på 2 måder. Enten ved en kommunal artsregistrering i Miljøportalen eller ved en frivillig artsregistrering på f.eks. internet-portalerne FugleogNatur.dk eller Svampeatlas.dk, hvor udpegede eksperter foretager et kvalitetstjek af de indrapporterede data.

       

      Den kommunale artsregistrering sker på baggrund af en besigtigelse og kan foretages af:

      ·           Forvaltningens medarbejdere

      ·           Eksterne konsulenter, som udfører hele eller dele af opgaven for Kommunen

       

      Denne kommunale artsregistrering kan potentielt påvirke 6 parametre i HNV-scoren, mens den frivillige indtastning på f.eks. FugleogNatur.dk kan påvirke 2 parametre.

       

      Landbrugets rådgivningscenter (SEGES) har i en artikel konkluderet, at kommunerne generelt prioriterer opdatering af HNV-kortet meget lavt. SEGES forventer, at der de kommende år vil komme mere fokus på HNV og pres for opdatering fra landmændenes side, idet Staten har valgt at prioritere ansøgningerne ud fra HNV-scoren.

       

      Problemstillingen omkring opdatering af HNV-kortet er opstået, fordi Staten (NaturErhvervstyrelsen) har indrettet tilskudsordningen til afgræsning på baggrund af forskellige databaser, herunder artsregistreringer fra blandt andet kommunernes §3-sagsbehandling.

       

      Opdatering af HNV-kortet er således ikke en myndighedsmæssig forpligtigelse, men kan, som det fremgår ovenfor, have væsentlig betydning for ansøgninger om græsningstilskud i Viborg Kommune og dermed den fremtidige naturpleje.

       

      Lodsejere, landmænd og frivillige har desuden hidtil og vil fortsat kunne indberette artsregistreringer på f.eks. Svampeatlas.dk eller FugleogNatur.dk.

       

      Mange naturarealer i Viborg Kommune vil ved en ny konkret besigtigelse kunne opnå en højere HNV-score, end de har nu. Dermed vil arealet have større sandsynlighed for at komme i betragtning til tilskud.

       

      Nuværende praksis i Viborg Kommune

      Forvaltningen har pt. ikke besigtiget naturarealer med det specifikke formål at ændre arealers HVN-score.

       

      Forvaltningens vurdering

       

      Eventuel ny indsats

      Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan iværksættes en ny indsats til opdatering af HNV-kortet.

       

      Fordelene vurderes at være følgende:

      ·           Sikring af bedre muligheder for at opnå tilskud til afgræsning, og herved sikring af bedre pleje på flere naturarealer i Viborg Kommune.

      ·           Positiv kontakt mellem Forvaltningen og borgerne (primært landmænd og landbrugsrådgivere), som kan danne grundlag for en bedre dialog i andre sammenhænge.

      ·           Forøget vidensgrundlag ved artsregistrering, der kan benyttes og give synergi i anden sagsbehandling, f.eks. hurtigere afgørelser om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

      ·           Bedre mulighed for at gennemføre naturpleje på Kommunens egne naturarealer, hvor vi som offentlig lodsejer har pligt til at gennemføre naturpleje.

      ·           Bedre mulighed for at gennemføre naturpleje i fredede områder, hvor Kommunen også har pligt til at søge fredningsformålene opfyldt.

       

      Forslag til ny praksis

      For at opnå den bedst mulige effekt foreslås det at iværksætte en ny fokuseret indsats vedr. HNV.

       

      Den fokuserede indsats foreslås målrettet delområder i Viborg Kommune, hvor:

      ·           Forvaltningen vurderer, at der er stort potentiale for forbedret naturkvalitet, f.eks. fredede arealer, prioriterede naturtyper mv. eller

      ·           der jf. anden planlægning er et ønske om udvidelse af naturarealer, f.eks. kommuneplanens økologiske forbindelseslinjer eller arealer indenfor Viborg Naturpark.

      For at opnå størst mulige synergieffekter med Forvaltningens øvrige tilknyttede opgaver foreslås arbejdet med opdatering af HNV-kortet udført af Forvaltningens egne medarbejdere

       

      Fokuseringen på særlige delområder inden for Viborg Kommune foreslås for at begrænse det nødvendige ressourceforbrug.

       

      Som supplement til Viborg Kommunes indsats vil det fortsat være muligt for lodsejere, konsulenter og frivillige at indberette artsregistreringer for de øvrige delområder i Kommunen på f.eks. Svampeatlas.dk eller FugleogNatur.dk.

       

      Økonomiske konsekvenser

      En ny indsats til opdatering af HNV-kortet som foreslået ovenfor vurderes at betyde et forøget ressourceforbrug på 0,25 årsværk i Forvaltningen, men vil ikke medføre øgede driftsomkostninger.

       

      Samlet vurdering

      De næste år forventes der et forøget pres på kommuner for at bidrage til opdatering af HNV-kortet, som danner grundlag for prioritering af landmænds græsningstilskud udenfor N2000-områderne.

       

      Det vurderes at være til fordel både for naturen og for landmændene samt at kunne give en positiv synergieffekt i Forvaltningens øvrige arbejde at igangsætte en ny praksis, hvor der gøres en indsats med artsregistrering til brug for opdatering af HNV-kortet.

       

      Det kan i den forbindelse nævnes, at det er Forvaltningen bekendt, at andre vestjyske kommuner har afsat ressourcer til at opdatere HNV-kortet.

       

      En indsats med henblik på opdatering af HNV-kortet vil forudsætte en omprioritering af ressourceforbruget på naturprojekter, herunder at hidtil planlagte indsatser nedprioriteres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at udvalget drøfter evt. indsats for opdatering af HNV-kortet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede evt. indsats for opdatering af HNV-kortet. Udvalget forelægges på et kommende møde forslag til omprioritering af ressourceforbruget.

  • 14 Strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har i Tange Å-systemet igangsat en bekæmpelse af kæmpebjørneklo med henblik på efterfølgende at lave en indsatsplan for dette delområde.

       

      Der er imidlertid ikke taget stilling til en generel strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Viborg Kommune.

       

      Baggrund

      Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer kæmpebjørneklo de rekreative og landskabelige værdier – den er et såkaldt ”landskabsukrudt”. Kæmpebjørneklo er også uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage alvorlige forbrændinger.

       

      I Viborg Kommune forekommer kæmpebjørneklo flere steder, primært langs bredderne af en række vandløb, både offentlige og private.

       

      Lovgrundlag

      Fødevareministeriet har udgivet ’Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo’. Den giver Kommunen mulighed for at vælge at udarbejde, vedtage og offentliggøre en indsatsplan gældende for hele eller dele af kommunen. Se model C herunder. 

       

      Hvis Kommunen vælger den model, kan Kommunen med hjemmel i bekendtgørelsen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, selv at bekæmpe planten. Herefter har ejere eller brugere af arealerne pligt til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med indsatsplanen. 

       

      Kommunens hidtidige planer og praksis for bekæmpelse

      Det fremgår af 7 af Viborg Kommunes 8 Natura 2000-handleplaner, at den invasive kæmpebjørneklo skal bekæmpes. Forvaltningen har pligt til og foretager derfor bekæmpelse af bjørneklo på egne arealer, på private fredede områder samt i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen i 2-meter zonen langs offentlige vandløb.

       

      Kommunen har derudover i 2015 iværksat en konkret indsats i et konkret vandløbssystem: Den 2. oktober 2014 besluttede Udvalget at udføre en større systematisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Vindelsbæk og Tange Å ved Rødkærsbro. I dette å-system havde der udviklet sig en meget kraftig bestand af kæmpebjørneklo langs hele åen, bl.a. med en voldsom negativ påvirkning af vandløb og vandkvalitet til følge. Udvalget valgte på den baggrund at gennemføre en bekæmpelse af bestanden her og følge det op med udarbejdelse af en indsatsplan i oplandet til åen. Udvalget godkendte desuden, at udgifterne - skønsmæssigt omkring 2,5 mio. kr. over 8 år - finansieres over forvaltningens driftskonto til naturgenopretningsprojekter.

       

      Viborg Kommune har indtil videre ingen indsatsplaner for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at bestandene af kæmpebjørneklo i andre vandløb over en kortere årrække kan udvikle sig på samme måde som i Vindelsbæk og Tange Å, hvis ikke der gøres noget. På baggrund af den iværksatte bekæmpelse i Tange Å-systemet kan det desuden forventes, at borgere vil henvende sig med ønsker eller krav om, at Kommunen laver tilsvarende omfattende indsatser i andre vandløbssystemer. Forvaltningen har allerede modtaget en henvendelse af den karakter.

       

      Kommunen har flere muligheder/modeller for at imødegå udfordringen. Der er tre hovedtyper:

       

      A.        Status quo.

      B.        Kommunal indsats i udvalgte konkrete vandløbssystemer.

      C.        En indsatsplan for hele kommunen baseret på privat bekæmpelse.

       

      Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af konsekvenserne af de tre modeller for naturen, borgerne og Kommunen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Af Natur- og Parkpolitikken fremgår det i afsnittet ’Engagement’ - anført som en målsætning, at ’Viborg Byråd vil arbejde for, at borgere, lodsejere og organisationer – i dialog med Kommunen – medvirker til at sikre og forbedre naturområder, landskaber og mulighederne for friluftsliv’, og som et indsatsområde, at ’indgå partnerskabsaftaler om drift og pleje af grønne områder’.

       

      Det er samlet set forvaltningens vurdering, at model A er uholdbar, da problemet er accelererende, så udfordringen blot vil stige i de kommende år, og at valget derfor står mellem model B og model C.

       

      Fordelen ved model B er primært, at modellen er styrbar og kvantificerbar og formentligt den mest effektive for bekæmpelsen og dermed for naturen.
      Ulempen ved modellen er primært, at det kan blive en langvarig og bekostelig driftsopgave for Kommunen, og at der ikke vil være et privat incitament til at yde en medindsats, og at der bliver ikke et folkeligt engagement.

       

      Fordelen ved model C er primært, at der er tale om udmøntning af en statslig ordning, som er baseret på privat indsats og et folkeligt engagement.
      Ulempen ved modellen er primært, at nogle private lodsejere mod deres vilje pålægges en indsats for at fjerne bjørneklo, at effekten for naturen af den private indsats er usikker, og at den formentlig vil medføre et nyt og ukendt ressourcebehov til administrativ håndhævelse af, om de private lodsejere overholder bestemmelserne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget foretager en foreløbig drøftelse af problemstillingen vedr. bekæmpelse af bjørneklo

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, med baggrund i drøftelsen, at forvaltningen fremkommer med et forslag til proces, der indeholder:

      ·           En indsats allerede i 2016,

      ·           Et bedre overblik, og

      ·           En fremtidig løsning på baggrund heraf i kombination af model B og C.

  • 15 Overblik over Viborg Kommunes aktiviteter på naturområdet
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget tilkendegav på sit møde den 29. oktober (pkt. 14) – i forbindelse med et ønske om et punkt på kommende møde om, hvordan store anlægsoverførsler på naturområdet undgås - et ønske om et bedre overblik over aktiviteter på naturområdet.

       

      Spørgsmålet om anlægsoverførsler vil blive forelagt udvalget på et særskilt dagsordenspunkt.

       

      Med hensyn til overblikket over projekter på naturområdet udarbejder Forvaltningen på nuværende tidspunkt følgende oversigter – og med følgende indhold:

       

      ·           Det årlige budget. Budgettet vedtages i oktober måned. Det indeholder en oversigt over midler til anlæg det kommende år og i overslagsårene. Overførte midler til anlæg samt driftsprojekter indgår ikke i oversigten. Oversigten for 2016 er vedlagt som bilag 1.

      ·           Budget- og opgavestyreliste. Listen forelægges udvalget 4 gange om året og rummer anlægsprojekter og andre konkrete projekter vedtaget af udvalget og med en angivelse af fremdriften for de enkelte projekter. Opgavelisten er påbegyndt i 2015 og rummer således ikke overførte anlægsmidler eller projekter vedtaget tidligere. Oversigten fremgår af andet dagsordenspunkt på denne dagsorden.

      ·           Handleplan for naturprojekter 2015. Udvalget forelægges årligt – normalt i januar – en handleplan for gennemførelse af naturprojekter i det kommende år. Handleplanen er en detailleret liste over projekter inden for såvel drift som anlæg samt planlægningsprojekter. Der er ikke angivet økonomi på det enkelte projekt. Oversigten fra 2015 er vedlagt som bilag 2 (et udkast til oversigten for 2016 har været forelagt det Grønne Råd og vil blive forelagt Udvalget).

      ·           Status for planlagte og gennemførte initiativer på naturområdet 2007–14. Udvalget blev i januar 2015 forelagt denne oversigt, der rummer en meget detailleret liste over gennemførte projekter i perioden samt projekter, der endnu ikke er færdiggjort (med nærmere angivelse af fremdriften). Der er tale om såvel anlægs- som driftsprojekter samt planlægning. Der er ikke angivet økonomi på det enkelte projekt. Oversigten for 2015 er vedlagt som bilag 3.

       

      Det overordnede grundlag for iværksættelsen af initiativer på naturområdet er Natur- og Parkpolitikken, som blev godkendt af byrådet den 25. september 2013. Natur- og parkpolitikken rummer, ud over nogle målsætninger, en række fremtidige indsatsområder. Natur- og parkpolitikken er således på det overordnede plan retningsgivende for, hvilke initiativer Forvaltningen lægger op over for Klima- og Miljøudvalget.

       

      Det foreslås, at udvalget diskuterer, hvad der eventuelt måtte mangle af oplysninger eller kombinationer af oplysninger for at sikre det nødvendige overblik over aktiviteterne på naturområdet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter sagen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen.

  • 16 Budgetstyreliste Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Budgetstyrelisten blev senest forelagt Klima- og Miljøudvalget 1. oktober 2015. Hvert kvartal gives en status over igangværende og kommende aktiviteter, som er fastlagt i forbindelse med budgetlægningen og øvrige aktiviteter besluttet af Klima- og Miljøudvalget. 

       

      Vedlagte budgetstyreliste er ajourført efter 2016-2019-budgettet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

       

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget ønsker en sag på kommende møde vedr. muligheder for klimatilpasning ved Bjerringbro.

  • 17 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Indstillingen blev godkendt. Møder i Det Grønne Råd tilføjes mødelisten.

  • 18 Forslag til ekstra møder i Klima-og Miljøudvalget 2016
    • Sagsfremstilling

      Det foreslås, at Klima- og Miljøudvalget afsætter et par datoer i 2016 til ekstra møder til fx budgetdrøftelse, besigtigelsestur, temamøde eller lignende.

       

      Forslag til datoer (ingen politiske møder planlagt disse dage):

       

      Forslag 1:      Fredag den 10. juni 2016 kl. 8.00 – 16.00

       

      Forslag 2:      Torsdag den 15. september 2016 kl. 8.00 – 16.00

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget reserverer mødedatoer til eventuelle ekstra møder.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      Klima- og Miljøudvalget reserverer den 10. juni 2016 kl. 8.00 – 14.00 og den 15. september 2016 kl. 8.00 – 16.00 til eventuelle ekstra møder.

  • 19 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      ·           Forvaltningen vil orientere om status for udarbejdelsen af en animationsfilm til brug for en informationskampagne om pesticider og drikkevandsbeskyttelse.

       

      ·           Evt. videreformidling af afgørelser ved klageinstanser

       

      ·           Seneste vedr. Viborg Naturpark

       

      ·           KL afholder den 14.-15. april 2016 ”TEKNIK & MILJØ ’16” for teknik- og miljøområdet med  temaet ”Byen, landet og vandet – vi skaber scenografien”.
      Konferencen afholdes hos Aalborg Kongres & Kultur Center.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 07-01-2016

      ·           Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om status for udarbejdelsen af en animationsfilm til brug for en informationskampagne om pesticider og drikkevandsbeskyttelse.

       

      ·           Afgørelser fra klagenævn sættes fremadrettet på under gensidig orientering.

       

      ·           KL afholder den 14.-15. april 2016 ”TEKNIK & MILJØ ’16” for teknik- og miljøområdet med temaet ”Byen, landet og vandet – vi skaber scenografien”.
      Konferencen afholdes hos Aalborg Kongres & Kultur Center. Repræsentanter fra udvalget deltager.

       

      ·           Udvalgsformand Mads Panny orienterede om møde i Bjerringbro vedr. klimatilpasning samt møde i Landboforening Midt.

       

      ·           Anna Margrethe Engbæk Schmidt orienterede om Viborg Naturpark og workshop vedr. brugerråd.

       

      ·           Der sættes fast punkt på under gensidig orientering vedr. status for Tange Sø. 

       

      ·           Allan Clifford Christensen og Jørgen Jørgensen orienterede om status for Tange Sø.

       

      ·           På næste møde får udvalget redegørelse om rottebekæmpelse.

       

      ·           Udvalget ønsker kort referat fra møder mellem udvalg og eksterne fremsendt efter mødet.

  • 20 EjendomssagLukket sag