Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 03-09-2015

Johannes F Vesterby fraværende ved punkt 6 og 11 Anna Marie Engbæk Schmidt fraværende ved punkt 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9 og 10

Referat

  • 1 Fjernet dige mellem Haversmosevej 9 og Hviddingvej 28, 8830 Tjele
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af landbrugsejendommene Haversmosevej 9 og Hviddingvej 28 syd for Hvidding har søgt om dispensation til den allerede foretagne fjernelse af det beskyttede dige mellem ejendommene. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Det anføres i ansøgningen, at det var praktisk at fjerne skellet i 2002 efter køb af jord. Ansøger betvivler, at der var et dige i skellet – det anføres, at der kan være tale om sammenføget sand fra 1970-80’erne.

       

      Kulturstyrelsen fastholder, at diget uden tvivl er et udskiftningsdige, og at diget har markeret grænsen mellem de oprindelige matr. nre. 11 og 6 i en stjerneudskiftning fra 1815-1864. Kulturstyrelsen har vha. besigtigelse og sammenlignelige nabodiger vurderet, hvilke dimensioner diget har haft.

       

      Kulturstyrelsen varslede som tilsynsmyndighed i december 2014 et påbud om at berigtige det ulovlige forhold – enten ved at retablere det 480 meter lange, 2,2 meter brede og 0,6 meter høje dige eller ved at søge dispensation hos Kommunen. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ifølge museumslovens § 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Bestemmelsen blev indført i 1992. Kommunen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse. Kulturministeriet (v./Kulturstyrelsen) er tilsynsmyndighed. Hvis Kommunen meddeler afslag, er det således Kulturstyrelsen, der skal få ejeren til at retablere diget. Hvis Kommunen dispenserer, er bl.a. Kulturstyrelsen klageberettiget.

       

      Da der kræves ”særlige tilfælde” for at dispensere, forudsættes bestemmelsen administreret restriktivt. Ifølge Kulturministeriets Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fra 2009 er der ikke praksis for at dispensere til fjernelse af diger, med mindre der er tale om en væsentlig samfundsmæssig interesse, fx i forbindelse med motorvejsprojekter, naturforvaltningsprojekter e.l.

       

      Væsentlige jordbrugsinteresser er ifølge vejledningen ikke tilstrækkelige til at dispensere.

       

      I vurderingen af, om der kan dispenseres skal indgå en vurdering af digets 1) landskabelige, 2) kulturhistoriske og 3) biologiske betydning. Der bør i medfør af vejledningen ikke dispenseres, hvis diget har værdi i blot én af disse tre henseender.

       

      Naturklagenævnet udtalte i 2004, at alle diger etableret i forbindelse med udskiftningen som udgangspunkt er kulturhistorisk interessante.

       

      Der er praksis for at dispensere til et gennembrud (et hul i diget), hvis landmandens dyrkning af tilkøbt areal på den anden side af diget indebærer kørsel med landbrugsmaskiner på landevej eller en betydelig omvej. Den situation er der imidlertid ikke tale om, da diget allerede var afbrudt i 1992, så der lovligt var fri passage mellem ejendommene.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er anført særlige forhold, der kan begrunde en dispensation til at fjerne et dige, som ifølge tilsynsmyndigheden utvivlsomt er et udskiftningsdige, og som derfor har en kulturhistorisk værdi.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at en dispensation vil medføre, at mange andre diger vil kunne forventes accepteret fjernet.

       

      Ansøger nævner i sin ansøgning, at Kommunen skal revidere registreringen af diger. Det er ikke korrekt. Men det er korrekt, at Kommunen – hvis Kommunen ønsker det – kan foretage en konkret vurdering af diger omfattet af beskyttelse på grundlag af en samlet vurdering af alle diger i hele kommunen. Viborg Kommune har ikke foretaget en sådan samlet vurdering og registrering. Forvaltningen vurderer, at det aktuelle dige i givet fald ikke ville blive taget ud af registreringen, da det som nævnt har en kulturhistorisk værdi.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget meddeler afslag med hjemmel i museumslovens § 29a.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt

  • 2 Ansøgning om ny bolig på Vindumvej 130, Rødkærsbro
    • Sagsfremstilling

      Der søges om landzonetilladelse til at opføre en ny bolig på landbrugsejendommen Vindumvej 130. Ejendommens beliggenhed er vist på bilag 1. Ejendommen er på 2,8 ha.

       

      Den nye bygning har et boligareal på 398 m2, en integreret garage på 86 m2 og en overdækket terrasse på 24 m2. Boligens udformning er vist på bilag 2 og bilag 3.

       

      Ansøger oplyser, at der ved udformningen bevidst er valgt at opføre dette som et vinkelhus. Denne vinkel bevirker, at fremtoningen på huset ikke synes stor fra nogen retning, trods størrelsen. Den nye bygning placeres samme sted som de nuværende bygninger på i alt 449 m2, der alle nedrives.

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Lovgivning

      Det ansøgte kræver landzonetilladelse, idet boligen på en landbrugsejendom kun kan opføres uden landzonetilladelse, såfremt bruttoetagearealet ikke overstiger 250 m2 mere end uvæsenligt.

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen ligger i et område, der i efter kommuneplanens retningslinje 8 er udpeget som værdifuldt landbrugsområde, hvor der ikke må etableres byggeri, der vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse.

       

      Ejendommen ligger uden for kommuneplanens områder med særlige landskabsinteresser og økologiske forbindelsesliner.

       

      Ejendommen ligger i et af kommuneplanens støjkonsekvensområder, i nærheden af Fårup Motorsportsbane. Her må der efter retningslinje 5 ikke etableres boliger.

       

      Forvaltningens vurdering

       

      Landzonebestemmelsen

      Det er praksis at give landzonetilladelse til en ny bolig på en landbrugsejendom, dog kun op til en vis størrelse af boligen. Kommunens praksis for boliger større end de 250 m2 læner sig op ad Natur- og Miljøklagenævnets praksis, der lyder således:

      ”For større huse er udgangspunktet efter nævnets praksis, at der normalt gives tilladelse til opførelse af huse på op til 300 m², medmindre der foreligger særlige modhensyn f.eks. af landskabelig karakter. Udgangspunktet med hensyn til huse på 3-400 m² er, at afgørelsen beror på et konkret skøn efter nærmere kriterier, jf. nedenfor, mens udgangspunktet for huse over 400 m² er, at der normalt meddeles afslag, medmindre der foreligger ganske særlige forhold. Blandt de kriterier eller elementer, der kan indgå i vurderingen af, om et konkret byggeri bør tillades, er områdets og landskabets karakter og i forbindelse hermed de planlægningsmæssige temaer. I vurderingen indgår byggeriets placering på ejendommen, byggeriets størrelse og dets udformning.”

       

      Kommunens praksis har hidtil været at anvende boligens bruttoétageareal, når det skal vurderes, om der i en konkret sag er konflikt med klagenævnets praksis om boligers størrelse.

       

      I denne sag er boligarealet 398 m2, og det vil derfor være i tråd med kommunens hidtidige praksis at meddele en tilladelse, idet der ikke ses at være planmæssige forhold eller andre hensyn, der taler imod.

       

      Klagenævnet har i en nyere sag fra marts 2015 udtalt:

      ”Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er stuehusets bruttoetageareal afgørende for, om stuehuset anses for erhvervsmæssigt nødvendigt eller kræver landzonetilladelse. Derfor skal småbygninger, som f.eks. en fritliggende garage, ikke indgå i beregningen af stuehusets bruttoetageareal.

      Natur- og Miljøklagenævnet finder imidlertid ikke, at dette medfører, at arealet af en garage, der er integreret i et stuehus, helt skal holdes ude ved opgørelsen af stuehusets bruttoetagereal. En integreret garage kan i relation til planloven netop ikke sidesidestilles med en fritliggende garage, da en integreret garage vil fremstå som en del af stuehuset (NMK-31-01329)”.

       

      Fastlæggelse af en boligs størrelse er altså ikke objektiv, men op til en vurdering i den enkelte sag.

       

      I den konkrete sag er der tale om et bebygget areal på 380 m2. Såfremt tagétagen ikke udnyttes, må dette areal være husets størrelse.

       

      I den konkrete sag udnyttes en del af tagrummet. Anvendes boligens samlede bruttoetageareal som kriterium, er boligens på 398 m2.

       

      Sammenlægges boligarealerne i begge plan med garagen, fås et areal på 484 m2. Medregnes den overdækkede terrasse, fås et areal på 509 m2. Der kan således argumenteres både for og imod, om en tilladelse i denne sag følger praksis. 

       

      Forvaltningen vurderer dog, at klagenævnets ”landsdækkende” praksis for boligers størrelse kan være unødigt restriktiv i Viborg Kommune, der – som nævnt i Viborg Kommunes Landdistriktspolitik 2011-2015 – har en ret lav befolkningstæthed med 65 indbyggere pr. kvadratkilometer mod landsgennemsnittet på 128 indbyggere pr. kvadratkilometer. Desuden er landskabets skala mange steder i Viborg Kommune forholdsvist stort med store sammenhængende markfelter, lange levende hegn og store gårdanlæg – i forhold til andre steder i østdanmark med små markfelter opdelt af mange levende hegn/småbevoksninger og tætliggende husmandssteder.

       

      ”Småskalalandskaberne” er typisk mere sårbare overfor nyt stort byggeri end ”storskalalandskaberne”.

       

      I den konkrete sag vurderer forvaltningen, at boligen på grund af dens udformning ikke får nogen uacceptabel visuel påvirkning af landskabet, idet der netop er tale om en placering uden for sårbare områder, jvf. kommuneplanen. Forvaltningen er enig med ansøger i, at udformningen som et vinkelbyggeri fremfor et traditionelt længehus med tilsvarende areal mindsker den visuelle påvirkning af omgivelserne.

       

      Uanset valg af ”målemetode” for boligens størrelse vurderer forvaltning derfor, at konsekvenserne for de hensyn, der skal indgå i vurderingen, er begrænsede. Forvaltningen vurderer desuden, at en tilladelse ikke vil skabe en uacceptabel præcedens.

       

      Kommuneplanen

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse ikke er i konflikt med kommuneplanens retningslinie 8 om værdifulde landbrugsområder og heller ikke i konflikt med retningslinie 5 om støj, idet det er tale om en eksisterende boligejendom.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

  • 3 Søndersøvej 86 - udflytning af ejendommens bygninger
    • Sagsfremstilling

      Viborg Landinspektørkontor søger for ejeren af landbrugsejendommen Søndersøvej 86 om landzonetilladelse til at opføre et nyt bygningssæt bestående af et stuehus i to plan og et maskinhus. Placeringen af de nuværende bygninger og de ansøgte nye bygninger ses på bilag 1.

       

      Ansøgningen er vedlagt skitser over de ønskede nye bygninger. Det fremgår heraf, at boligen er i to plan med et grundplan på ca. 400 m2 og med fuld kælder. Hertil kommer carporte og overdækkede arealer på ca. 160 m2 samt et maskinhus er på ca. 500 m2. En visualisering ses i bilag 2. Landbrugsejendommen er nu på 46 ha.

       

      Ansøgningen begrundes med, at Viborg Kommune med vedtagelse af Lokalplan 421 har udlagt hele området omkring den nuværende bebyggelse på ejendommen til boligområde, grønne områder m.m. Ejeren ønsker derfor at opføre et nyt bygningssæt uden for lokalområdet. Den fremtidige landbrugsejendom skal bestå af alle ejerens arealer uden for lokalplanområdet, i alt 49 ha. Ejeren ønsker herefter at udstykke en parcel omkring den nuværende bebyggelse, med henblik på frasalg. Det oplyses, at der på ejendommen er et mindre hestehold på ca. 11 dyr, og at ejendommens jorder bruges til erhvervsmæssig produktion af juletræer og pyntegrønt. Den nuværende ejendom på 46 ha er vist med grøn farve på bilag 1, og den fremtidige ejendom på 49 ha er vist med skravering, ligeledes på bilag 1.

       

      Forvaltningen bemærkninger

       

      Lovgrundlag

      Det kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35 at opføre de nye bygninger. Det er praksis at tillade erstatningsbyggeri et andet sted på en ejendom, såfremt de eksisterende bygninger fjernes, og såfremt der ikke er landskabelige eller planmæssige forhold, der taler imod.

       

      I denne sag er der ikke tale om, at de eksisterende bygninger fjernes, men at disse frasælges.

       

      Planmæssige forhold

      Viborg Kommune har i september 2014 vedtaget Lokalplan 421, der fastlægger anvendelsen til boligområde og grønne områder. Lokalplanens afgrænsning er vist på bilag 4. Herved er ejendommens bygninger og 25 ha af ejendommens areal omfattet af lokalplanen og beliggende i byzone.

       

      Den ansøgte placering for erstatningsbyggeriet er omfattet af kommuneplanens retningslinje 10 om ”Økologiske forbindelseslinjer”. I disse områder må der ikke bygges, hvis byggeriet indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Byggeri kan undtagelsesvist tillades, men kun hvis projektet også indebærer tiltag, der opvejer forringelsen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Landzonebestemmelsen

      Forvaltningen vurderer, at en landbrugsejendom med et fremtidigt areal på mere end 30 ha har en størrelse, der medfører, at der kan gives landzonetilladelse til at opføre nye bygninger et andet sted på ejendommen, hvis de eksisterende bygninger som følge af byudvikling overgår til anden anvendelse. Det er dog en forudsætning, at den nye placering ikke er i konflikt med kommuneplanlægningen for området.

       

      En landbrugsejendom på mere end 30 ha er desuden i planlovens forstand en ”stor” ejendom med ret til at opføre en ekstra bolig til en medhjælper eller til brug ved generationsskifte, såfremt boligen opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger.

       

      I tilsvarende sager, hvor der kun bliver en ”lille” ejendom tilbage uden for byzonen, løses dette traditionelt ved, at jorden tilskødes en anden eksisterende landbrugsejendom, eller at der oprettes en bygningsløs landbrugsejendom, hvor der tinglyses samdrift med en eksisterende landbrugsejendom.

       

      Hesteholdet på ejendommen kan fortsætte, idet dette er etableret før lokalplanen. Der kan dog ikke ske udvidelse af dyreholdet.  Forvaltningen vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt på sigt at have dyrehold i et boligområde.

       

      Boligens størrelse

      Der er søgt om tilladelse til en usædvanlig stor bolig på en landbrugsejendom.

      Det er Natur- og Miljøklagenævnets praksis i sager om nye boliger i landzone, at der som udgangspunkt gives afslag til huse på mere end 400 m2.

       

      Begrundelsen for at undgå meget store boliger i det åbne land er, at disse virker dominerende i landskabet.

       

      Kommunens praksis vedrørende boliger i landzone læner sig op ad klagenævnets praksis.

       

      I denne sag vurderer forvaltningen, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde, at praksis fraviges.

       

      Økologisk forbindelseslinje

       

      Af kommuneplanens retningslinje 10 fremgår:

       

      ” 10.4. Anlægsarbejder og byggeri tillades ikke i naturområder og økologiske forbindelseslinjer, hvis det indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen, herunder forringer muligheden for at skabe nye eller udvide eksisterende økologiske forbindelseslinjer.

      10.5. Anlægsarbejder eller byggeri, der isoleret set medfører forringelse af de værdier, som ligger til grund for udpegningen af økologiske forbindelseslinjer og naturområder, tillades kun undtagelsesvist, og kun hvis projektet også indebærer tiltag, der opvejer forringelsen. Tiltagene skal kunne forbedre levevilkårene for det naturlige dyre- og planteliv.”

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til det ansøgte vil være i strid med kommuneplanretningslinje 10.4 og 10.5, da dette vil få en negativ påvirkning af spredningsveje for dyr i området. Placeringen vil indskrænke spredningsvejen mod Søndre Mose mod nordvest, som er spredningsvejen mod arealer vest for Bruunshåb og arealer ned mod Rindsholm, jf. bilag 5. 

       

      De påvirkninger, der er tale om, er primært de forstyrrelser, som de nye bygninger vil have sammenholdt med den eksisterende bygningsmasse på Bjergsnæs Efterskole og kommende bygningsmasse i det nye lokalplanområde.

       

      Forvaltningen vurderer ikke, at projektet indebærer tiltag, der opvejer forringelsen.

       

      I lokalplanområdet er de to økologiske forbindelseslinjer sikret ved, at lokalplanen udlægger disse som grønne områder, se bilag 5.

       

      Naboorientering

      Der er indkommet bemærkninger fra Bjergsnæs Efterskole, som ligger ca. 100 meter vest for den ansøgte placering.

       

      Skolen forventer ikke, at byggeriet får indflydelse på skolens nuværende aktiviteter. Der gøres opmærksom på, at skolen har udendørs boldbaner, der kan medføre støj i omgivelserne. Skolen ønsker klarhed over, om den store bolig på sigt kan anvendes til erhverv.

       

      Samlet vurdering

      Forvaltningens samlede vurdering er, at en tilladelse til det ansøgte vil være i konflikt med kommuneplanens retningslinje 10 og i konflikt med praksis for boligers størrelse i landzone.

       

      Forvaltningen vurderer dog også, at såfremt der efterfølgende søges om et ændret projekt med en mindre bolig og en placering uden konflikt med kommuneplanen, kan der meddeles tilladelse. Bortset fra mindre arealer mod syd og mod øst er den nuværende afgrænsning af den kommende landbrugsejendom omfattet af økologiske forbindelseslinjer. En ny placering kunne evt. lettes ved tilkøb af jord.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag begrundet med konflikt med kommuneplanens retningslinje 10 om økologiske forbindelseslinjer og med praksis for boligers størrelse i landzone,

       

      at det meddeles ansøger, at kommunen vil være positivt indstillet til et revideret projekt med en mindre bolig, hvor placeringen ikke er i konflikt med kommuneplanen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 Tingvej 63B, 9632 Møldrup: Ansøgning om autoværksted i landsby
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af ejendommen Tingvej 63B i Vester Tostrup har søgt om tilladelse til at indrette et autoværksted i en eksisterende 103 kvm. stor garage fra 1950. Ansøger ejer også den nærmeste naboejendom, hvor han bor. Beliggenheden fremgår af bilag 1.

       

      Ansøger beskriver det ansøgte således:

      ”Omfanget af arbejdet der påtænkes bliver meget sparsomt. Der er tale om en eller to racerbiler der skal serviceres, dvs at de kommer til matriklen på autotrailer, skubbes ind i værkstedet og afhentes igen på samme måde efter to til fire uger. Altså hverken øgede støjgener eller trafik. Jeg kan ikke fortælle hvilket erhverv det kategoriseres som, men det ligger tæt på autoværksted. Dog er der her tale om en bibeskæftigelse hvor jeg kommer til at arbejde 10-15 timer ugentligt.”

       

      Ansøger agter ikke at bruge udearealer til værkstedsformål, og der agtes ikke foretaget lakering eller undervognsbehandling.

       

      Ansøger oplyser, at der tidligere er drevet vognmandsforretning fra ejendommen.

       

      Kommunen har ingen oplysninger om denne vognmandsforretning, som formentligt har været der for mange år siden.

       

      Naboer er blevet orienteret om ansøgningen. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger imod det ansøgte. 

       

      Lovgrundlag

      Ejendommen ligger i landzone. En ændret anvendelse af bygningen kræver derfor landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Ændret anvendelse af bygningen kræver desuden byggetilladelse.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 28. maj 2015 (pkt. 7) at meddele afslag til at opføre en ny 200-240 kvm. stor erhvervsbygning til autoværksted på Grøndalsvej 12 i udkanten af Ulbjerg, idet ansøger blev henvist til at placere et autoværksted i planlagt erhvervsområde.

       

      Der blev lagt vægt på, at der var mange (ca. 19) boliger tæt på ejendommen, at der var mange nabobemærkninger imod det ansøgte, og at der var ledige erhvervsarealer andre steder i byen.

       

      I den aktuelle sag om en mindre virksomhed er der 4 boliger inden for 100 m (heraf ejers egen), vi har ikke modtaget nabobemærkninger imod, og der er ikke udlagt erhvervsarealer i Vester Tostrup.

       

      Planmæssige forhold

      Vester Tostrup er i kommuneplanen udlagt til blandet bolig og erhverv, hvor der kan etableres erhverv i miljøklasse 1-3.

       

      For at forebygge miljøkonflikter er erhverv inddelt i miljøklasser, som lægges til grund for lokalisering af erhvervsvirksomheder. Miljøklasser er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning af omgivelserne i form af bl.a. støj, rystelser, støv og trafik.

       

      Et autoværksted er normalt i miljøklasse 4, idet der dog kan være store variationer i påvirkning fra forskellige autoværksteder, afhængig af størrelse og udformning.

       

      Miljømæssige forhold

      Ifølge Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. kan et autoværksted uden autolakering eller undervognsbehandling etableres i eller ved et område, som faktisk anvendes til, eller som i kommuneplanen er udlagt til blandet bolig og erhverv, når bl.a. nedenstående om støj opfyldes, og etableringen ikke strider mod planlægningsbestemmelser for det pågældende område.

       

      Enhver støjende aktivitet i tidsrummet kl. 7.00 - 22.00 skal foregå indendørs for lukkede porte, døre og vinduer. I tidsrummet kl. 22.00 - 7.00 er enhver støjende aktivitet forbudt.

       

      På den ansøgte ejendom må der således ikke være aktiviteter i form af lakering eller undervognsbehandling. Desuden skal enhver støjende aktivitet foregå indendørs.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det beskrevne værksteds omfang er forholdsvist begrænset, således at det kan siges at have karakter af hobby. Men der er alt andet lige tale om et autoværksted, som klassificeres i miljøklasse 4, hvilket er en miljøklasse for høj i forhold til kommuneplanens bestemmelser for området.

       

      Konsekvenser af en tilladelse kan blive, at virksomheden får øgede aktiviteter (flere biler, andre biler, andre opgavetyper m.m.), som kan rummes inden for en landzonetilladelse til et værksted – og at det kan medføre miljøkonflikter i forhold til naboer og deraf følgende behov for miljøsagsbehandling.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, idet der alt andet lige er tale om et autoværksted, som kan medføre miljøkonflikter i forhold til naboer, eller

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35, idet der er tale om et autoværksted med begrænset aktivitet, og idet aktiviteten kan begrænses og reguleres med Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35, idet der er tale om et autoværksted med begrænset aktivitet, og idet aktiviteten kan begrænses og reguleres med Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.

  • 5 Stenhusevej 16, 8850 Bjerringbro: Oplagsplads til virksomhed i landzone - tæt på vandværk
    • Sagsfremstilling

      Michael Pedersen har søgt om lovliggørende tilladelse til en del af en allerede etableret oplagsplads til sin tømrer- og snedkervirksomhed på Stenhusevej 16. Beliggenheden fremgår af bilag 1, og ansøgningen fremgår af bilag 2. Pladsen er ca. 45 x 25 meter stor, og der er søgt om en 25 x 25 meter stor plads.

       

      Forvaltningen er i maj 2015 i forbindelse med en anden sag på ejendommen blevet opmærksom på oplagspladsen.

       

      Ifølge landzonetilladelse fra 12. december 2000 - fremgår af bilag 3 - må der ikke være udendørs oplag på ejendommen pga. drikkevandsinteresser og nærheden til Vindum Hede Vandværk. Der er ikke efterfølgende meddelt tilladelse til oplagspladsen. Luftfoto fra 1999 fremgår også af bilag 1.

       

      Efter at forvaltningen har gjort ejeren opmærksom på det ulovlige forhold, er der søgt om tilladelse til pladsen, hvis bund er lavet af knust beton. På pladsen opbevares bl.a. affaldscontainere, skurvogn, trailere, paller, stillads, betonelementer og teleskoplæsser med tilbehør. Affaldscontainerne er til brændbart, deponi, træ, murbrokker, jern, glas og eternit.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ændret anvendelse af ubebyggede arealer i landzone kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Ifølge Viborg Amts landzonetilladelse fra 2000 startede tømrervirksomheden i 1999 i eksisterende landbrugsbygninger, som viste sig at være for små. Derfor blev der søgt om en hal på 600 kvm. Det krævede landzonetilladelse. Der blev stillet vilkår om bl.a. støbt gulv uden afløb, og at der ikke må være udendørs oplag på ejendommen. Vilkåret om oplag er tinglyst på ejendommen. Baggrunden for vilkårene var beliggenheden tæt på et vandværk.

       

      Sagsbehandlingen forholdt sig ikke til, at man kunne – og stadig kan - uden landzonetilladelse, blot ved en anmeldelse, tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til håndværksvirksomhed og etablere et mindre ikke-skæmmende oplag efter kommunens ”nærmere bestemmelse”.

       

      Planmæssige forhold

      Kommunen skal bl.a. varetage miljøbeskyttelsesmæssige hensyn i landzoneadministrationen. Det indebærer bl.a., at forurening af vand skal forebygges, jf. planlovens § 1, stk. 2, nr. 4.

       

      Der er ingen særlige landskabelige eller naturmæssige udpegninger i kommuneplanen for området.

       

      Miljømæssige forhold

      Ifølge miljømålslovens § 11, skal forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster forebygges.

       

      Virksomheden med tilhørende oplagsplads ligger i indvindingsoplandet til Vindum Hede Vandværk, som har en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år. Oplagspladsen ligger ca. 60 meter opstrøms (ovenfor) kildepladsen. Oplagspladsen ligger i det boringsnære område, hvor vandværkets kildefelt er særligt sårbart. Vandindvindingen foregår fra en 36 meter dyb brønd. Der er ingen lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet mod nedsivende stoffer.

       

      Om knust beton er en tilstrækkelig fast, tæt belægning til at hindre forurening af grundvandet, afhænger af arten af eventuelle nedsivende stoffer. Hvis fx stofferne har lav eller høj PH-værdi, er risikoen for nedbrydning af cementpasta stor, og der vil kunne ske en grundvandsforurening.

       

      En punktkildeforurening pga. uheld og spild af stoffer fra oplagspladsen vil hurtigt kunne strømme til vandværket. Forvaltningen vurderer, at en forurening fra oplagspladsen vil kunne nå boringerne inden for ca. 1 år.

       

      Det vurderes på den bagrund, at der indenfor indvindingsoplandet og i det boringsnære område til vandværket er en høj sårbarhed, og at udendørs opbevaring af visse oplagstyper fra en tømrervirksomhed alt andet lige indebærer en risiko for forurening af grundvandet.

       

      Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 24 kan Kommunen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af vandindvindingsanlæg. Kommunen har således hjemmel til at påbyde oplagspladsen fjernet, ændret eller indrettet anderledes med henblik på at afværge forurening.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at ejeren af tømrervirksomheden  ikke kan have en berettiget forventning om at få tilladelse til den aktuelt etablerede oplagsplads, som er ca. 1100 kvm. stor, og som ikke blev etableret i tilknytning til den nu nedrevne lade.

       

      Forvaltningen vurderer, at der er en ikke-uvæsentlig risiko for forurening fra de nævnte affaldscontainere. Selv om det kan anføres, at materialer som træ, murbrokker, jern, glas og eternit ikke i sig selv kan forurene grundvandet, kan det ikke udelukkes, at materialerne er behandlet med stoffer, eller at der er iblandet oliestoffer, fugemasse m.m., som kan forurene. Derfor vurderer forvaltningen, at der ikke bør accepteres oplag af affald. Konsekvensen er, at affaldscontainere skal opbevares indendørs på virksomheden.

       

      Da nogle af de øvrige nævnte oplagstyper (ikke-affald) er tørre eller kun forbundet med en mindre fare for udskillelse af stoffer, vurderer forvaltningen, at oplag af det nævnte materiel til tømrervirksomheden (vogne, stillads, maskiner m.m.) evt. kan accepteres.

       

      Hvis det i forbindelse med miljøtilsyn på virksomheden vurderes, at det konkrete oplag i øvrigt udgør en fare for grundvandet, kan der som nævnt meddeles påbud efter miljøbeskyttelsesloven om at udføre de nødvendige afværgeforanstaltninger. 

       

      Der er også mulighed for at meddele afslag og påbud om at fjerne pladsen, idet der alt andet lige er taget stilling til oplagspladsen i afgørelsen fra 2000. Afgørelsen blev ikke påklaget. Det kan ikke udelukkes, at ethvert oplag på en tømrervirksomhed med deraf følgende mulighed for spild og fejl indebærer en risiko for forurening af grundvandet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse til en max. 25 x 25 meter stor plads med hjemmel i planlovens § 35, og at der stilles vilkår om, at oplagspladsen ikke må anvendes til oplag af nogen former for affald eller miljøfremmede stoffer, samt at der varsles påbud om fjernelse af den del af pladsen, der overstiger 25 x 25 meter, og fjernelse af oplag af affald med hjemmel i planlovens § 51

       

      eller

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag til en oplagsplads med hjemmel i planlovens § 35, idet der allerede er truffet beslutning herom i 2000, og idet der alt andet lige vil være en vis risiko for forurening fra en oplagsplads.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at meddele tilladelse til en max. 25 x 25 meter stor plads med hjemmel i planlovens § 35, og at der stilles vilkår om, at oplagspladsen ikke må anvendes til oplag af nogen former for affald eller miljøfremmede stoffer, samt at der varsles påbud om fjernelse af den del af pladsen, der overstiger 25 x 25 meter, og fjernelse af oplag af affald med hjemmel i planlovens § 51

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der skulle meddeles afslag til en oplagsplads med hjemmel i planlovens § 35, idet der allerede er truffet beslutning herom i 2000, og idet der alt andet lige vil være en vis risiko for forurening fra en oplagsplads.

  • 6 Viborg Naturpark. Endelig godkendelse af strategi.
    • Sagsfremstilling

      Klima og Miljøudvalget godkendte den 5. marts 2015 et strategiudkast for Viborg Naturpark (bilag 1) med henblik på en 8 ugers høring samt gennemførelse af en hørings-workshop vedr. strategien.

       

      Høring

      Høringen blev afsluttet 15. maj og indbragte en række høringssvar, som er vedlagt (bilag 2) og påført forvaltningens bemærkninger (bilag 3). Høringssvarene har givet anledning til en række forslag til ændringer i strategiudkastet (bilag 4).

       

      Afgrænsning af Viborg Naturpark

      Høringsprocessen har indbragt flere bemærkninger angående områdets afgrænsning (bilag 5). Forvaltningen har derfor udarbejdet et alternativt forslag til afgrænsning af naturparkområdet. I forslaget er primært perifere landbrugsområder med begrænset naturindhold og begrænset tilgængelighed udtaget. Samtidig imødekommes ønsket fra størstedelen af de lodsejere, der ikke ønsker, at deres matrikler ligger i naturparken.

       

      Brugerråd

      I høringsprocessen fremkom et klart ønske om, at der etableres et forum, hvor interesserede kan deltage og bidrage til naturparkens udvikling og realisering. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommissorium for et brugerråd (bilag 6). Det foreslås, at brugerrådet, ud over repræsentanter for lodsejerne, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, golfklubben og Kommunen, skal rumme ildsjæle, der ønsker at bidrage til naturparkens udvikling. Forud for etableringen af brugerådet afholdes et offentligt møde i november, hvor interesserede kan tilkendegive interesse for at deltage.

       

      Handleplan

      Endelig fremlægges et forslag til en handleplan for de fremtidige tiltag i projektet (bilag 7).

       

      Fremtidens Landskaber arrangerer sammen med Viborg Kommune og Folkeuniversitetet tre arrangementer med foredrag, gåture og debat angående emnerne historiske spor, friluftsliv og natur i Viborg Naturpark. Klima- og Miljøudvalget inviteres hermed til arrangementerne. Datoerne fremgår af bilag 7.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at udvalget drøfter naturparkens afgrænsning og beslutter hvilken afgrænsning, der skal indarbejdes i strategien

       

      at strategien justeres i overensstemmelse dels med den afgræsning, der vælges, og dels med ændringsnotat (bilag 4) og godkendes

       

      at der nedsættes et brugerråd jf. forelagte kommissorium (bilag 6), og det afklares, om der ønskes politisk deltagelse i brugerrådet.

       

      at handleplanen godkendes (bilag 7)

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Johannes F. Vesterby

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at naturparkens afgrænsning følger den blå afgrænsning jf. figur 2 i bilag 5 dog uden om de lodsejere der ikke ønsker at medvirke i projektet, og denne afgrænsning indarbejdes i strategien,

       

      at strategien justeres i overensstemmelse dels med denne afgræsning dels med ændringsnotat (bilag 4) og godkendes,

       

      at der nedsættes et brugerråd jf. forelagte kommissorium (bilag 6),

       

      at der er politisk deltagelse i brugerrådet og at Anna Margrethe Engbæk Schmidt udpeges med Flemming Gundersen som suppleant, og

       

      at handleplanen godkendes (bilag 7)

  • 7 Orientering om resultat af projekt Midt Energistrategi
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Viborg Kommune deltager i 2014 – 2015 i projekt Midt Energistrategi. Det har tidligere været beskrevet i nyhedsbrev den 13. september 2013 og den 15. maj 2015 samt i dagsordenspunkt for Klima- og Miljøudvalget den 17. juni 2015 (pkt. 3). Den 28. november 2014 var der deltagelse af byrådsmedlemmer fra Viborg Kommune i projektets politiske arrangement ”Energidebatten”. 

       

      Projektet er et fælles projekt, hvor 19 midtjyske kommuner, en række energiselskaber/-aktører samt Region Midtjylland samarbejder om strategisk energiplanlægning. Projektet er støttet af Energistyrelsens pulje til strategisk energiplanlægning.

       

      Formålet med projektet er, at kommuner og aktører i Region Midtjylland samarbejder på tværs for omstilling til et fleksibelt og energieffektivt vedvarende energisystem. Kommunerne og Region Midtjylland har siden 2007 samarbejdet om energiregnskaber og perspektiver for energiomstillingen i det midtjyske områder, og det har været et godt grundlag for samarbejdet.

       

      Orientering om faglig slutrapport

      Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og fagpersoner i projektets partnerskab har udarbejdet en slutrapport i form af et fagligt bud på en energistrategi for omstilling af energiforsyningen i det geografiske område Region Midtjylland (se slutrapporten i bilag 1).

       

      Energistrategien indeholder forslag til mål og handlinger, som kan bidrage til at opfylde de nationale og regionale målsætninger for energiforbrug og energiproduktion.

       

      Energistrategien er ikke et politisk aftaledokument, og det er dermed ikke bindende for de enkelte kommuner. Forvaltningen vurderer, at materialet er et godt fagligt grundlag for den strategiske energiplanlægning i de enkelte kommuner, og det giver et godt billede af, hvordan kommunerne også kan arbejde med strategisk energiplanlægning på tværs af kommunegrænserne.

       

      Alle kommunerne bidrager til den fælles energistrategi med et kommuneopslag om eksisterende mål for energi, som præsenteres i energistrategiens afsnit om ’Lokale mål og handlinger i kommunerne og i regionen’. Forvaltningen har til det formål samlet de eksisterende mål og aktiviteter for Viborg Kommune fra kommuneplanen, fra klimastrategien og fra det igangværende arbejde med strategisk energiplanlægning.

       

      Kommuneopslaget beskriver primært eksisterede mål og tiltag, der har været politisk behandlet. Det indeholder dog også et afsnit om Viborg Kommunes handlemuligheder i relation til den fælles energistrategi. Heri beskrives forskellige muligheder, der forventes forelagt Klima- og Miljøudvalget til drøftelse i forbindelse med Viborg Kommunes egen igangværende proces for strategisk energiplanlægning og den kommende planlægning for vindmøller, solenergianlæg og biogasanlæg.

       

      Den 5. oktober 2015 afholdes et afsluttende arrangement ’Energidebatten II’. Det er for politikere, chefer og klima-, energi- og planlægningsmedarbejdere fra kommuner og regioner samt fra energiselskaber, vidensinstitutioner og andre energiaktører.

       

      Invitationen er rundsendt til alle byrådsmedlemmer via Stabs- og Byrådssekretariatet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at Byrådet beslutter,

       

      at slutrapporten fra projekt Midt Energistrategi tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget tog slutrapporten fra projekt Midt Energistrategi til efterretning.

  • 8 Godkendelse af projekt for solvarmeanlæg i Løgstrup
    • Sagsfremstilling

      Sagen blev på møde den 28. maj 2015 udsat indtil forelæggelse af lokalplanen.

       

      Løgstrup Varmeværk baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Løgstrup Varmeværk at etablere et solvarmeanlæg som supplement til den nuværende varmeproduktion.

       

      Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. ansøger om at få godkendt et varmeprojekt efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Oversigtskort fremgår af bilag 1 og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

      Projektforslaget indeholder to adskilte og indbyrdes uafhængige projekter:

      1.     Etablering et solvarmeanlæg ved Kølsenvej med en solfangerflade på ca. 7.000 m2 samt glykoltank, akkumuleringstank og en teknikbygning indeholdende varmeveksler, pumper, ventiler, styring m.v. Mellem det nuværende kraftvarmeværk på Kølsenvej 14A og solvarmeanlægget bliver der etableret en varmetransmissionsledning. Det endelige tracé af denne ledning er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Dog forventes det, at denne vil blive placeret i den nordlige kant af Kølsenvej, som er en offentlig vej.

      2.     Nedlæggelse af kedelcentral på Møllevang og etablering af naturgaskedel på kraftvarmeværket på Kølsenvej 14A, hvilket skal sikre den mest effektive og økonomiske drift med det samlede produktionsanlæg samt minimere antallet af produktionssteder.

       

      Varmeværket ønsker, at en godkendelse af projektet opdeles i to separate godkendelser, da varmeværket i første omgang forventer at igangsætte etableringen af solvarmeanlægget og efter en periode, når solvarmeanlægget er sat i drift, ønsker at nedlægge kedelcentralen og etablere den nye kedelkapacitet på Kølsenvej 14A.

       

      Projektforslaget er så vidt muligt koordineret med udarbejdelse af lokalplan nr. 437, som udvalget på mødet den 13. august 2015, sag nr. 4, indstillede godkendt af Byrådet.

       

      Lovgrundlag

      Projektets gennemførelse kræver godkendelse af Byrådet. Det påhviler Byrådet at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser i projektbekendtgørelsen. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse, skal Byrådet, jf. projektbekendtgørelsen, foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

       

      Ejerforhold

      Det fremgår af projektforslaget, at der ikke er indgået aftale med den berørte grundejer, med henblik på udmatrikulering og overtagelse samt tinglysning af de nødvendige servitutrettigheder for det nødvendige grundareal. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, giver varmeforsyningsloven mulighed for ekspropriation, hvis det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg. Beslutning om ekspropriation kan træffes af Byrådet, men under krav om nødvendighed, hvor der tages stilling til ekspropriationens omfang og rimelighed samt forholdsmæssighed, så indgrebet bliver mindst indgribende, og ekspropriationen ikke går videre end påkrævet.

       

      Høring af berørte parter

      Forvaltningen har i henhold til projektbekendtgørelsen foretaget en 4 ugers høring af de berørte parter fra den 25. februar til den 26. marts 2015. De berørte parter er:

      ·           HMN Naturgas I/S

      ·           grundejer Poul Erik Haubro, Kølsenvej 23, 8831 Løgstrup

       

      Parterne har sendt høringssvar, som fremgår af bilag 3.

       

      Høringssvaret fra grundejeren omhandler primært forhold i lokalplanlægningen, og ingen forhold som kræver nærmere afklaring, inden projektforslaget kan godkendes efter projektbekendtgørelsen.

       

      Høringssvaret fra HMN Naturgas omhandler ønske om redegørelse for, hvorfor den ny spids- og reservelastkedel har en varmeeffekt på 6,0 MW, når det maksimale effektbehov er oplyst til 5,0 MW. Løgstrup Varmeværk redegjorde for dette i et svar til HMN Naturgas, som fremgår af bilag 4.

       

      På en partshøring om dette svar bemærker HMN Naturgas, at selskabet fortsat undrer sig over størrelse på den nye kedel, og erindrer om, ”at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, hvorfor Viborg Kommune må afgøre om den ønskede dimensionering af den nye gaskedel er korrekt”. Kommentaren fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens vurdering

      I forhold til høringssvaret og bemærkningen fra HMN Naturgas vurderer Forvaltningen, at den ønskede dimensionering af den nye gaskedel er fornuftig. Forvaltningen kan tilslutte sig redegørelsen fra Løgstrup Varmeværk og begrundelsen om, at det nødvendige effektbehov kan overstige et teoretisk beregnet effektbehov på 5,0 MW i ekstreme vintersituationer eller efter nedbrud, hvor der kan være behov for at genopvarme ledningsnettet. Desuden konstaterer Forvaltningen, at den ønskede kedelkapacitet i Løgstrup er helt normal, når værket sammenlignes med varmeværkerne i Ørum, Møldrup, Frederiks og Skals. Disse varmeværker producerer varme i nogenlunde samme størrelsesorden, og af disse har Løgstrup Varmeværk i dag den mindste kedelkapacitet og med den nye gaskedel vil Løgstrup Varmeværk få den mellemste kedelkapacitet.

       

      I forhold til lovgrundlaget vurderer Forvaltningen, at projektforslaget opfylder betingelserne i projektbekendtgørelsen:

      ·           Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse.

      ·           Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på ca. 4,9 mio. kr. over betragtningsperioden i forhold til referencen som er fortsat drift på varmeværkets eksisterende anlæg.

       

      Forvaltningen vurderer, at projektforslagets samfundsøkonomiske analyse indeholder relevante scenarier, som det kræves i bekendtgørelsen. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at opstille og regne på et scenarium i projektforslaget med et kommende Apple datacenter, hvorfra overskudsvarme forventes at kunne udnyttes til fjernvarmeforsyning.

       

      Forvaltningen anbefaler, at der knyttes vilkår om tidsbegrænsning af projektgodkendelsen, så der inden for 3 år kan etableres et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning m.v.

       

      En sådan tidsbegrænsning har til formål at mindske risikoen for, at solvarmeanlægget etableres på et tidspunkt, hvor det er muligt at etablere et mere samfundsøkonomisk fordelagtigt varmeproduktionsanlæg. Med et Apple datacenter kan der opstå en helt ny situation for varmeforsyningen, hvor al overskudsvarmen sandsynligvis ikke kan udnyttes i lokale fjernvarmenet, særligt i sommerperioden. I så fald kan det være uhensigtsmæssigt, at der lokalt investeres i solvarmeanlæg.

       

      Projektforslaget viser en simpel tilbagebetalingstid på 7,7 år for et solvarmeanlæg i Løgstrup. Der er pt. ingen oplysninger om, hvornår der evt. kan være nye fjernvarmeanlæg i drift, der kan levere overskudsvarme fra Apple datacenter til Løgstrup. Det er altså uvist, hvor stor en del af investeringen i solvarmeanlægget, der kan være tilbagebetalt, inden fjernvarmenettet i Løgstrup evt. kan forsynes med overskudsvarme fra Apple datacenter.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Kommunen har mulighed for, men er ikke forpligtet til, at stille en garanti for en privat virksomheds optagelse af lån til etablering og drift af anlæg med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning. Løgstrup Varmeværk har endnu ikke ansøgt om en kommunegaranti til at optage lån i KommuneKredit. Det er normal procedure, at et varmeværk først søger om kommunegaranti, efter at projektet er godkendt efter varmeforsyningsloven. Projektgodkendelsen forpligtiger ikke Kommunen til at stille en kommunegaranti. Udstedelse af en kommunegaranti kræver en særskilt politisk behandling, inden projektet igangsættes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender et projekt for et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning m.v. med vilkår om, at projektet må gennemføres inden for 3 år efter godkendelsen,

       

      at udvalget godkender et projekt for nedlæggelse af kedelcentralen på Møllevang og etableres en ny naturgaskedel på kraftvarmeværket på Kølsenvej 14A.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt

  • 9 Forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      I et område af Hald Ege er der kapacitetsproblemer i spildevandssystemet, hvorfor der har været problemer med oversvømmelse af veje og kældre. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at ejendommene i området kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overflade og benytte LAR-løsninger til nedsivning af tag- og overfladevand på egen grund.

       

      I forbindelse med gennemgang af kloaksystemet i Hald Ege har det vist sig, at skolen ikke er separatkloakeret som tidligere antaget. Tag- og overfladevandet fra skolen er derfor med til at forværre problemerne med oversvømmelser, hvorfor skolen med tillægget planlægges separatkloakeret.

       

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Kapaciteten af kloakkerne i området ved Niels Bugges Vej, Trinbrætvej, Syrenvænget osv. i Hald Ege opfylder ikke det fastsatte serviceniveau i spildevandsplanen, hvorfor der er problemer med oversvømmelser i området. Området er fælleskloakeret.

       

      I stedet for at igangsætte en traditionel omlægning fra fælleskloak til separatkloak har Energi Viborg Vand A/S i samarbejde med Viborg Kommune undersøgt mulighederne for at give ejendommene i området mulighed for at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand. Beregninger viser, at såfremt 70% af ejendommene benytter LAR-løsninger på egen grund, overholdes spildevandsplanens serviceniveau.

       

      Ejendomme i et område kan gives mulighed for at udtræde af kloakfællesskab, hvis det er vedtaget i spildevandsplanen. Det vil altid være frivilligt, om den enkelte grundejer ønsker at benytte denne mulighed. Energi Viborg Vand A/S er indstillet på at tilbagebetale tilslutningsbidraget for tag- og overfladevand, svarende til ca. 24.000 kr. for de ejendomme, der vælger at udtræde. Når en ejendom er udtrådt, kan retten til at aflede tag- og overfladevand til kloaksystemet ikke generhverves.  

       

      I forbindelse med forundersøgelserne til spildevandsprojektet har det vist sig, at Hald Ege Skole afleder tag- og overfladevand til fællessystemet i Hald Ege. I spildevandsplanen er skolen imidlertid beliggende i separatkloakeret opland, hvor tag- og overflade burde afledes via regnvandsledningen i Egeskovvej. Skolen er derfor med til at forværre problemerne med oversvømmelser i Hald Ege. Skolen planlægges med tillægget derfor separatkloakeret. Der gives ikke mulighed for, at skolen kan udtræde af kloakfælleskab med hensyn til tag- og overfladevand, da skolen er beliggende i allerede separatkloakeret område, hvor der er ført regnvandsledning frem til ejendommen.    

       

      Fordebat

      Som opstart på spildevandsprojektet har der været afholdt informationsmøder med grundejerne i området, og der har været udsendt spørgeskemaer for at undersøge interessen for at udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

       

      Informationsmøder samt spørgeskemaer har vist stor interesse for at udtræde af kloakfællesskab.

       

      Berørte ejendomme

      Planforslaget indebærer, at der skal etableres en spildevandsledning fra Egeskovvej til Niels Bugges Vej. 

       

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt for at løse kapacitetsproblemerne i spildevandssystemet i Hald Ege, og skaber det juridiske grundlag for:

      ·         at ejendomme i området ved Niels Bugges Vej, Trinbrætvej, Syrenvænget osv. kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand

      ·         at spildevandsledning mellem Egeskovvej og Niels Bugges Vej kan etableres

      ·         at sikre omlægningen af den interne kloak på Hald Ege skole fra fælleskloak til separatkloak

       

      Forvaltningen finder, at det ud fra miljømæssigt og økonomisk perspektiv er den bedste løsning at give mulighed for, at ejendomme i området Niels Bugges Vej, Trinbrætvej, Syrenvænget osv. kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand. Dette begrundes blandet andet med, at nedsivningsforholdene i området har vist sig gunstige, og at kloakken i øvrigt ikke skal omlægges, da den eksisterende kloak har en betydelig restlevetid. 

       

      Såfremt det viser sig, at der ikke er tilstrækkeligt mange ejendomme, der ønsker at udtræde af kloakfællesskab, skal der iværksættes andre tiltag for at løse kapacitetsproblemerne i området.

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Forvaltningen har i øvrigt lagt op til, at udvalget godkender planforslaget, da forvaltningen har vurderet, at forslaget er af en sådan karakter, at det, jf. de gældende delegationsregler, ikke nødvendigvis skal vedtages af Byrådet. Tidligere praksis har været, at alle forslag til tillæg til spildevandsplanen er godkendt af Byrådet. Den endelige vedtagelse af tillægget efter høringen skal fortsat ske af Byrådet.  

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt

       

      at forvaltningen sender tillægget i offentlig høring.

       

      at forvaltningen meddeler afgørelse vedrørende screening for miljøvurdering

        

      at berørte ejendomme orienteres om forslaget

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Indstillingen blev godkendt.

  • 10 Lundborgvej 12 - beskyttet sø i erhvervsområde
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med forhandlinger om salg af kommunal byggegrund på Lundborgvej 12, 8800 Viborg (se bilag 1 for oversigtskort) er der konstateret en ny beskyttet sø på 1.700 m2 inklusiv mosebræmme på et areal, som er udlagt til erhvervsområde i lokalplan nr. 325 vedtaget af Byrådet den 24. september 2008.

       

      Forvaltningen ønsker, at udvalget drøfter, om der skal dispenseres fra naturbeskyttelsesloven for at terrænregulere området, eller alternativt om området delvist udlægges til natur.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Luftfoto fra området viser:

      ·           2012-2015: Der er alle år er vandspejl på arealet.

      ·           2007-2011: De fleste år er der vandspejl på arealet 

      ·           1975-2006: Arealet var vandlidende, men uden tydeligt vandspejl.

       

      Arealet var desuden i perioden 1999 til 2007 tilplantet med træer/buske.

       

      Besigtigelse

      Forvaltningen har besigtiget området den 21. maj, 12. juni og 6. august 2015 for at afgøre, om der er tale om en beskyttet sø. Der har ikke tidligere været registreret beskyttet sø på byggegrunden.

       

      Søen er lavvandet (minimum 20-50 cm på det dybeste sted) og havde ved alle tre besigtigelser frit vandspejl på mellem 400 og 1.000 m2 og samlet udstrækning på ca. 1.700 m2 med mosebræmme. Søen er domineret af bredbladet dunhammer og lysesiv men indeholder også arter som kærpadderok, dyndpadderok, kærstar, næbstar, vandpest og rosetvandstjerne. Mosebræmmen er domineret af gråpil, mosebunke og lysesiv. Søen vurderes samlet i moderat naturtilstand.

       

      Søen er en potentiel paddesø f.eks. for spidssnudet frø (bilag IV-art) og butsnudet sø. Der blev ikke fundet padder ved besigtigelserne.

       

      Lovgivning

      Naturbeskyttelsesloven

      Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper, herunder søer.

       

      Efter lovens § 65, stk. 3 kan der i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddet i § 3, stk. 1-3. At der skal være tale om særlige tilfælde betyder bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt at begrunde en dispensation med, at der er en væsentlig jordbrugs-, eller anden økonomisk eller rekreativ interesse.

       

      Med hensyn til småsøer og vandhuller på under 500 m2 i byzone har Natur- og Miljøklagenævnet en lempelig dispensationspraksis, hvor der er tale om småsøer og vandhuller uden større naturmæssig eller rekreativ betydning, hvis søerne er privatejede og fx ligger i parcelhushaver og lignende og i øvrigt ikke er offentligt tilgængelige.

       

      Der er desuden eksempler på klagenævnsafgørelser, hvor der bl.a. er stadfæstet afgørelse om nedlæggelse af beskyttede søer under 500 m2 i et område, der var planlagt til boligbyggerier. Søerne var imidlertid opstået tilfældigt i boligområdet pga. konkurs og 4-5 år uden aktivitet på arealet.

       

      Der er ikke den samme praksis for søer større end 500 m2, der er offentligt ejede. Her er normal praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet, at søer ikke må nedlægges for at gennemføre et planprojekt.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det vurderes, at der er tale om en sø på et areal med 1.700 m2 inklusiv mosebræmme, og at den indeholder naturligt dyre- og planteliv. Dermed er søen beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Forvaltningen vurderer, at søen har moderat naturtilstand og kan huse padder såsom spidssnudet og butsnudet frø. Søen kan dermed ikke betegnes uden større naturmæssig betydning, og den er desuden placeret på offentligt areal og har en væsentlig størrelse. Alle disse forhold taler mod en dispensation til fjernelse af sø.

       

      Forhold, der taler for en dispensation, er, at søen er opstået for nylig (sandsynligvis i perioden 2007 til 2011) som følge af fjernelse af træer. Det er dermed en forholdsvis ung sø. Desuden er arealet siden 2006 beliggende i byzone, hvor der har været en klar forventning om placering af erhverv. Endvidere vil en erstatningssø i nærområdet (inden for en radius på ca. 500 m) vil kunne opnå samme naturværdi efter en årrække, hvis den placeres på ikke dyrkede arealer, under forudsætning af at søen etableres som lavvandet sø med gode ynglemuligheder for padder.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager stilling til, om der skal meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven til fjernelse af beskyttet sø med vilkår om etablering af erstatningssø inden for en radius på 500 m fra eksisterende sø.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Anna Margrethe Engbæk Schmidt

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at meddele dispensation fra naturbeskyttelsesloven til fjernelse af beskyttet sø med vilkår om etablering af erstatningssø inden for en radius på 500 m fra eksisterende sø.

  • 11 Mødeplan for Klima- og Miljøudvalget 2016
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet et forslag til mødeplan 2016 for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg (bilag 1). Udover de ordinære møder indeholder planen også andre politiske møder, eksempelvis Byrådets temadag, Byrådets plan- og budgetkonferencer og Kommunalpolitisk Topmøde.

       

      Mødeplanen lægger op til, at der ikke afholdes møder i juli måned samt uge 7 og uge 42 (skolernes vinter- og efterårsferie).

       

      For så vidt angår møderne i Klima- og Miljøudvalget bemærkes, at det er udvalget selv, der fastsætter sin mødeplan. Samtidig bemærkes det, at der i mødeplanen er taget hensyn til de udvalg, hvori der er sammenfald af medlemmer, således at disse udvalg ikke mødes samtidigt. Dette forhold vil i givet fald skulle iagttages, hvis udvalget ønsker at ændre på de foreslåede datoer.

       

      Der er lagt op til, at Klima- og Miljøudvalgets møder, som hidtil, afholdes om torsdagen med mødestart kl. 08.30.

       

      Foreslåede mødedatoer for Klima- og Miljøudvalget:

      Torsdag den 7. januar

      Torsdag den 28. januar

      Torsdag den 25. februar

      Torsdag den 17. marts

      Torsdag den 28. april

      Torsdag den 26. maj

      Torsdag den 16. juni

      Torsdag den 11. august

      Torsdag den 1. september

      Torsdag den 29. september

      Torsdag den 3. november

      Torsdag den 1. december

       

      Derudover er det en mulighed at reservere datoer til særlige temamøder, besigtigelser o.lign.

       

      Det er en forudsætning for en eventuel godkendelse, at Byrådet efterfølgende godkender forslaget til mødeplan for Byrådet i 2016, idet Byrådet og fagudvalgene behandler mødeplanen i samme uge (uge 36).

       

      Endelig oversigt over møderne i 2016 i Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg vil blive offentliggjort, når samtlige udvalg har godkendt deres mødeplan for 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forslag til mødeplan 2016 godkendes, for så vidt angår Klima- og Miljøudvalgets møder, og under forudsætning af, at Byrådet efterfølgende godkender forslaget til mødeplan for Byrådet i 2016

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Johannes F. Vesterby

      Indstillingen blev godkendt, det undersøges om mødestart kan flyttes til kl. 12.30

       

      Der reserveres 2 datoer forår og efterår til temamøder.

  • 12 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Fraværende: Johannes F. Vesterby

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den reviderede mødeliste

  • 13 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2015
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-09-2015

      Claus Clausen orienterede om at Claus Clausen og Flemming Lund holder møde med Landboforening Midt den 7. oktober. 

       

      Udvalgsformand Flemming Lund orienterede om Ministerbesøg vedr. Tangeværket.

       

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om henvendelse til Randers Kommune vedr. afvandingsproblematik i Nørreåen samt borgmestermøde.

       

      Der afholdes temamøde om energi fra vindmøller, biogasanlæg og solenergi den 24. september