Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 28-05-2015

Referat

  • 1 Evaluering af arbejdsgrundlag 2014
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den 20. juni 2013 (sag nr. 12) ” Revas Arbejdsgrundlag 2014”.

       

      Arbejdsgrundlaget suppleres årligt med en afrapportering, som redegør for, hvilke resultater, der er opnået som følge af det foregående års arbejde. Formålet med afrapporteringen er dels at skabe et overblik over, hvordan det så rent faktisk gik, dels at sikre et grundlag for sammenhæng og kvalitetsudvikling - og dermed være fundament for fastlæggelsen af arbejdsgrundlaget for det kommende år (2016).

       

      Til Klima- og Miljøudvalgets orientering har Forvaltningen nu udarbejdet en evaluering af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2014”.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tidsplanen og arbejdet omkring opfyldelsen af de beskrevne mål og udfordringerne vurderes overordnet at være overholdt. Således er målene for nogle emners vedkommende løst, mens de fleste emner har gennemgået planlægnings- og/eller bevillingsfasen og fortsat behandles i 2015.

       

      Arbejdsgrundlag 2016

      Bl.a. med baggrund i evalueringen af Arbejdsgrundlag 2014 vil udvalget på mødet den 28. maj, 2015 få forelagt forslag til Arbejdsgrundlag for Revas 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget tager evalueringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Klima- og Miljøudvalget tog evalueringen til efterretning.

  • 2 Arbejdsgrundlag for Revas 2016
    • Sagsfremstilling

      I efteråret 2010 vedtog Klima- og Miljøudvalget, at Revas forud for hvert driftsår/regnskabsår skal beskrive mål, indsatsområder og væsentlige projekter og initiativer på baggrund af de overordnede politiske målsætninger (den gældende affaldsplan) samt vurdere det kommende års udfordringer på området.

       

      Beskrivelsen for det kommende års arbejde er nu udarbejdet i form af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2016” (bilag 1).

       

      Arbejdsgrundlag for 2016 er formuleret på baggrund af forslag til ”Affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune”, der er politisk godkendt med henblik på offentlig høring. Endelig godkendelse af affaldsplanen forventes behandlet i Klima- og Miljøudvalget ultimo 2015.  Dette arbejde vil kunne betyde ændringer i arbejdsgrundlaget.

       

      Som en del af arbejdsgrundlaget er der fastlagt et ”årshjul”, der giver et overblik over, hvornår Klima- og Miljøudvalget forventes at skulle involveres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at ”Arbejdsgrundlag for Revas 2016” godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Klima- og Miljøudvalget godkendte arbejdsgrundlag for Revas 2016 med enkelte korrektioner.

  • 3 Repræsentantskabsmøde i affaldsselskabet Energnisten
  • 4 Ansøgning om ændring af fritidshus til helårsbolig på Sangildvej 7, Karup
    • Sagsfremstilling

      En mulig køber af skovejendommen Sangildvej 7, Karup har søgt om tilladelse til, at et eksisterende fritidshus på ejendommen kan ændre status til en helårsbolig.

      Boligens placering kan ses på bilag 1.

       

      Ansøgningen begrundes bl.a. med, at de nye ejere gerne vil bo i skoven, at ejendommen siden 2007 har været anvendt som helårsbolig, at de omkringliggende ejendomme bebos på helårsbasis, og at ejendommen vil blive beboet af 2 personer uden hjemmeboende børn.

       

      Ejendommen er en skovejendom på 53 ha, hvorpå der er tinglyst fredskovspligt.

      Boligen er i følge BBR et sommerhus fra 1967 med et bebygget areal på 80 m2 og et samlet boligareal på 96 m2 og med elvarme. Der foreligger ingen dokumentation for, at boligen tidligere har været andet end fritidshus.

      Nærmeste anden beboelse ligger 300 meter fra fritidshuset.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det kræver landzonetilladelse at ændre huset til en helårsbolig. Ifølge Miljøministeriets vejledning bør en ansøgning om at ændre et oprindeligt fritidshus til en helårsbolig behandles som en ansøgning om nyopførelse af en helårsbolig.

      En pensionist eller efterlønsmodtager kan forvente en personlig tilladelse til beboelse, hvis vedkommende har ejet fritidshuset i 8 år. Tilladelsen bortfalder ved fraflytning.

       

      På en stor skovejendom kan der argumenteres for, at en bolig er nødvendig for skovdriften. I et sådant tilfælde kan en bolig opføres uden landzonetilladelse. Efter vejledningen til planloven kan skove på mindst 100 ha under normale omstændigheder begrunde, at der kan være et driftsmæssigt behov for en bolig.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 26. marts 2015 en lignende sag, hvor udvalget besluttede at give afslag. Protokoludskrift af dette dagsordenspunkt ses i bilag 2.

       

      Det tidligere Miljøudvalg drøftede den 9. oktober 2007 retningslinier for landzonesager om fritidshuses overgang til anvendelse som helårsbolig.

       

      Forvaltningen foreslog en retningslinie om, at for så vidt angår byggeri opført som fritidshus og fritidshuse registreret som sådan siden 1970, meddeles der normalt afslag til, at fritidshuset kan overgå til helårsbolig.

       

      Udvalget besluttede at betragte retningslinierne som principper for forvaltningens sagsbehandling, idet denne type sager fremover skulle behandles på udvalgets møder. Det fremgik af sagsfremstillingen, at ved at fastholde status som fritidshus sikres det generelt:

       

             at ejendommens anvendelse til ekstensive ferie- og fritidsformål fastholdes.

             at behovet for at opføre nye sommerhuse i Kommunen - typisk i beskyttelsesværdige områder - ikke forøges.

             at forbruget af landbrugsjord til supplering af haver m.m. begrænses.

             at der ikke opstår krav om ny infrastruktur til for eksempel kloakering, vandforsyning og vejforhold samt udvidelse af den kommunale service til for eksempel skolekørsel, renovation, hjemmepleje og så videre på spredt beliggende ejendomme i det åbne land, og

             at Kommunen har indseende med fremtidige udvidelser samt opførelse af mindre huse i tilknytning til denne type beboelser.

       

      Der er tale om generelle hensyn, og ikke alle hensyn vil være lige relevante i alle sager om statusændring af fritidshuse.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanens retningslinie 11 er udpeget som et værdifuldt landskab. Her skal beskyttelseshensyn tillægges særlig stor vægt i Kommunens afgørelser.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det anførte om, at fritidshuset siden 2007 har været beboet permanent, ikke kan begrunde en tilladelse, idet der ikke tidligere er givet nogen landzonetilladelse til dette.

       

      Forvaltningen bemærker, at en ny ejer af fritidshuset efter 8 år vil kunne forvente en personlig tilladelse til beboelse, såfremt vedkommende på dette tidspunkt er pensionist eller efterlønsmodtager.

        

      Der er tale om en principiel problemstilling, og afgørelsen vil danne præcedens for kommende lignende sager. Såfremt der meddeles en tilladelse, kan andre også have en berettiget forventning om at kunne få en tilsvarende tilladelse, og dermed gennemhulles hensigten med kommuneplanlægningen, som blandt andet er at undgå spredt bebyggelse og bosætning i det åbne land.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 5 Ansøgning om helårsbeboelse i sommerhus i landzone på Strandvejen 56 i Hjarbæk
    • Sagsfremstilling

      Ejerne af Strandvejen 56 i Hjarbæk har søgt om tilladelse til at anvende sommerhuset på ejendommen til helårsbeboelse. Beliggenhed fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Ansøgerne har ejet sommerhuset siden maj 2005. Ansøgerne er i 50’erne og bor i Silkeborg. Det anføres i ansøgningen, at huset er renoveret, så det kan bruges som helårsbolig. Det anføres desuden, at ansøgerne begge har fået arbejde i Skive og ønsker at komme tæt på Skive.

       

      Naboer er orienteret om det ansøgte. Vi har ikke modtaget bemærkninger fra naboer.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Sommerhuset ligger i landzone. Den ansøgte ændrede anvendelse fra sommerhus til helårsbeboelse kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Der er praksis for at meddele personlig landzonetilladelse til, at pensionister/efter­løns­modtagere, som har ejet et sommerhus i mindst 8 år, kan anvende sommerhuset til helårsbeboelse. Baggrunden for denne praksis er, at sommerhusområder i landzone derved ligestilles med lokalplanlagte sommerhusområder, hvor pensionister/efterløns­modtagere efter planlovens § 41 har en lovbestemt ret til helårsbeboelse.

       

      Der er ikke praksis for at meddele tilsvarende landzonetilladelse til andre.

       

      Planmæssige forhold

      Sommerhuset ligger i et kystnært område, der i kommuneplanen er udlagt til sommerhuse. Området er ikke udlagt til boligområde.

       

      Ifølge planlovens § 9 skal Kommunen virke for kommuneplanens gennemførelse. Hensigten er ifølge Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration at undgå, at kommuneplanen efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser, der måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige, men som samlet set kan være i strid med intentionerne i planlægningen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at præcedensvirkningen af en tilladelse ville være, at alle kan få tilladelse til at bo i sommerhusområdet. Det anførte om et ønske om nærhed til job ses ikke at kunne begrunde en tilladelse i modstrid med kommuneplanen.

       

      Hvis sommerhusområdet efterhånden anvendes til helårsbeboelse (af andre end pensionister/efterlønsmodtagere) kan der opstå et øget pres for, at Kommunen udlægger nye sommerhusområder – typisk i kystnære eller andre landskabeligt værdifulde områder.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 6 Kvolsvej 34, 8831 Løgstrup: Ansøgning om hobby-ridehal i landzone
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Kvolsvej 34, 8831 Løgstrup, har ansøgt om landzonetilladelse til at opføre en 795 m² stor ridehal til hobbybrug. Placeringen fremgår af oversigtskort i bilag 1 og ansøgers situationsplan i bilag 2. Der søges om en hal med facader i hhv. hvid beton og grå stålplader samt sorte tagplader. Højden til kip er ca. 8 meter.

       

      Placeringen er umiddelbart sydvest for ejendommens eksisterende bygninger (stuehus, ældre landbrugsbygninger og et 279 m² stort maskinhus fra 1996 i stålplader).

       

      Forvaltningen havde forud for modtagelse af ansøgningen en forhåndsdialog med ansøger om en større ridehal på en anden placering, hvor ansøger blev oplyst om, at en ridehal til hobbybrug ifølge praksis ikke bør være over 800 m² stor, at den bør ligge i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger – og at det vil afhænge af en vurdering af det konkret ansøgte i forhold til bl.a. kommuneplanens udpegninger af landskabsinteresser, om der kan gives landzonetilladelse.

       

      Naboer er i medfør af planloven blevet orienteret om ansøgningen. Vi har ikke modtaget bemærkninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Opførelse af en ridehal til hobbybrug kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35. Havde der været tale om en ridehal til fx et stutteri på den ca. 11½ ha store landbrugsejendom, kunne der have været tale om en jordbrugmæssig nødvendig driftsbygning, der ikke kræver landzonetilladelse – men den situation er der ikke tale om.

       

      Planmæssige forhold

      Området ligger i kystnærhedszonen – i den del, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt kystlandskab. Der er ca. 1½ km til Hjarbæk Fjord. Her kan der ifølge kommuneplanens retningslinje 11 om kystlandskaberne gives tilladelse til byggeri, hvis det har helt underordnet betydning i forhold til nationale interesser. Der er tale om et kystvendt, let kuperet landskab på et plateau mellem Fiskbæk Ådal, Hjarbæk Fjord og Kvosted Bæk. Landskabet er opdelt af en del læhegn.

       

      Området er samtidigt udpeget som et værdifuldt landbrugsområde. Her er det en målsætning at sikre jordbrugserhvervet de bedst mulige produktionsbetingelser.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Det tidligere Miljøudvalg havde i 2007-08 to sager om større ridehaller (hhv. 1235 og 1500 m²) til privat hobbybrug, hvor Naturklagenævnet ændrede Kommunens landzonetilladelser til afslag pga. store landskabelige værdier og store bygningsarealer.

      Kommunens landzonetilladelse fra 2007 – med vilkår om ikke-reflekterende materialer og dæmpede jordfarver samt afskærmende beplantning - til en 980 m² stor ridehal til privat hobbybrug ved et ”særligt beskyttelsesområde” ved Randrup blev ikke påklaget.

       

      Natur- og Miljøklagenævnet har orienteret om en principiel klagesag fra 2012 vedrørende en landzonesag om en hobby-ridehal på 800 m² på en mindre landbrugsejendom i landzone. Ejendommen lå i et område, der ikke i kommuneplanen var udpeget som særligt landskabeligt interesseområde. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:

      ”Natur- og Miljøklagenævnets praksis er restriktiv, når der er tale om ridehaller, som ønskes opført i områder med særlige landskabelige værdier. Uden for sådanne landskabsområder beror afgørelsen på en nærmere vurdering af de konkrete forhold. Nævnet er her generelt tilbageholdende med at meddele tilladelse, hvis der er tale om en ridehal til ejerens private brug. Baggrunden er, at en praksis hvorefter der normalt tillades ridehaller til privat brug på mindre landbrugsejendomme, på længere sigt ville medføre en forholdsvis stor og uønsket bygningsmasse i det åbne land. Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere meddelt afslag til opførelse af en ridehal på 1.320 m² med højde til kip på 8 m på den ansøgte ejendom. Nævnet fandt, at hallen, henset til landskabets åbne karakter og den eksisterende bebyggelse på ejendommen og området i øvrigt, ville have en markant fremtræden. At området ikke er udpeget som område med særlige landskabsinteresser, og at hallen ønskes opført i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, kunne ikke føre til, at der burde meddeles landzonetilladelse. Nævnet lagde herved også vægt på, at en tilladelse i den konkrete sag kunne få betydning for fremtidige lignende sager om ridehaller. I den aktuelle sag er der tale om opførelse af en ridehal på 800 m² med højde til kip på 8 m til ejers private brug på en landbrugsejendom på ca. 3,3 ha. (…) Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder, at også en ridehal på 800 m² vil ændre ejendommens karakter og have en negativ påvirkning af det åbne landskab, samt at en tilladelse i den konkrete sag kan danne præcedens for lignende sager om opførelse af ridehaller på mindre landbrugsejendomme i det åbne land. Dette bestyrkes også af X Kommunes oplysning om, at stadig flere nedlagte landbrug overtages af folk, der ønsker at dyrke deres særlige interesser i det åbne land. (…)”

      Natur- og Miljøklagenævnet ændrede på den baggrund landzonetilladelsen til et afslag.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det taler for et afslag:

       

      at der i den aktuelle sag er tale om et område, der faktisk er udpeget som særligt landskabeligt interesseområde, idet Natur- og Miljøklagenævnets praksis er restriktiv – selv i områder, der ikke i kommuneplanen er udpeget som særligt landskabeligt interesseområde.

       

      at der er tale om en forholdsvis stor bygning til hobbybrug, og at der kan opstå et pres for at få tilladelse til at anvende den store bygningsmasse til et andet formål – fx erhvervsformål – når der ikke længere er brug for den til den aktuelle hobby. At stille et vilkår om nedrivning af bygningen, når den ikke længere anvendes som ridehal, ville efter forvaltningens vurdering være for vidtrækkende, idet bygningen repræsenterer en ikke uvæsentlig værdi. Hvis Kommunen ikke ønsker den pågældende bygningsmasse på længere sigt, bør der i stedet meddeles afslag.

       

      Det taler for en tilladelse:

       

      at Viborg Kommune ikke siden omkring 2008 har haft mange ansøgninger om opførelse af hobby-ridehaller på mindre landbrugsejendomme i det åbne land – vi oplever således ikke det pres på de små ejendomme, som nogle kommuner oplever tæt på større byer.

       

      at der alt andet lige ikke er tale om en ridehal over 800 m² – set i relation til de noget større ridehaller, som Naturklagenævnet afslog i 2008.

       

      at der er tale om en landbrugsejendom på ca. 11½ ha, hvor der ville kunne opføres driftsbygninger af en vis størrelse uden landzonetilladelse.

       

      at der er tale om et forholdsvist simpelt byggeri, der ligner landbrugsbyggeri, og som let vil kunne overgå til en jordbrugsmæssig anvendelse.

       

      at placeringen er i helt tæt tilknytning til de eksisterende landbrugsbygninger – i retning væk fra kysten, og at hallen vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt, da både bygninger og læhegn skærmer i forhold til kysten.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da en tilladelse vil ændre ejendommens karakter og danne en uønsket præcedens for lignende sager om opførelse af ridehaller på mindre landbrugsejendomme i det åbne land

       

      eller

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35 på vilkår om jordfarver og ikke-reflekterende materialer

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35 på vilkår om anvendelse af jordfarver og ikke-reflekterende materialer.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, da der er tale om et område, der er udpeget som særligt landskabeligt interesseområde, og da Natur- og Miljøklagenævnets praksis vedrørende sådanne tilladelser er restriktiv.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 7 Ansøgning om ny erhvervsbygning på Grøndalsvej 12 lige uden for Ulbjerg
    • Sagsfremstilling

      En potentiel køber af ejendommen Grøndalsvej 12, lige uden for Ulbjerg, har søgt om tilladelse til at opføre en ny erhvervsbygning på ejendommen.  Den ansøgte placering fremgår af oversigtskort i bilag 1 – og af ansøgers situationsplan i bilag 2. Et ældre ca. 45 kvm. stort udhus samme sted agtes fjernet.

       

      Der søges om en isoleret stålhal – helst på 240 kvm., eller evt. kun på 200 kvm., hvis der ikke kan opnås tilladelse til mere.

       

      Oprindeligt er der søgt om en 240 kvm. stor hal til opbevaring, hobbyværksted og maskinhus – og på sigt let erhverv. Forvaltningen bad ansøger om at præcisere ansøgningen og oplyste, at der ikke kan forventes tilladelse til et privat udhus større end ca. 200 kvm., og at der ikke kan forventes tilladelse til en ny erhvervsbygning på denne placering uden for kommuneplanens afgrænsning af by eller landsby. Forvaltningen vejledte om, at et udhus her ikke bør dimensioneres efter eventuelle fremtidsplaner om erhverv, da der ikke kan forventes tilladelse dertil. Forvaltningen har gjort opmærksom på, at en landzonetilladelse kun gælder i 3 år, således at der ikke kan søges om en anvendelse til erhverv, der først skal foregå om 3 år eller mere.

       

      Herefter er ansøgningen ændret til at omhandle en 200 kvm. stor hal - til erhverv i form af autoværksted. Ansøger anfører, at der også er erhverv (vognmand) på naboejendom. Ejendommens ejer supplerer ansøger og anbefaler en tilladelse, da hun vurderer, at det vil give mere liv i Ulbjerg. Hun vurderer desuden, at værkstedet godt kan ligge her, da der er andet erhverv i nærheden, og da nybyggeriet vil erstatte noget forfaldent.

       

      De nærmeste naboer er i medfør af planloven blevet orienteret om ansøgningen. 8 naboer – både orienterede naboer og andre naboer - har indsendt bemærkninger om frygt for miljø- og trafikgener i forhold til boliger og foreslår, at autoværkstedet etableres i Ulbjergs erhvervsområde. Nabobemærkninger fremgår af bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det ansøgte ligger i landzone og kræver derfor landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Nyt erhvervsbyggeri bør ifølge Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration henvises til byzone eller evt. landsbyer. Landzonebestemmelserne giver dog også mulighed for noget erhvervsbyggeri på ejendomme i det åbne land, hvor man er startet med erhverv i tiloversblevne landbrugsbygninger (af en vis værdi og af rimelig standard der ikke nødvendiggør omfattende istandsættelser eller ombygninger) og derefter udvider med max. 500 kvm. nybyggeri til erhverv.

       

      For så vidt angår private udhuse (ikke erhverv) er det Kommunens praksis at meddele landzonetilladelse til opførelse af nye garager, udhuse o.l. på op til ca. 200 kvm. – ud fra en konkret vurdering af, hvad bygningen konkret ønskes anvendt til.

       

      Planmæssige forhold

      Det ansøgte areal ligger i kystlandskab – i et ”hak” i kommuneplanens afgrænsning af Ulbjerg. Dette ”hak” er i kommuneplanen beskrevet som kystbagland, der ikke opleves som en væsentlig del af kystlandskabet. Kommuneplanens afgrænsning af Ulbjerg fremgår af bilag 1.

       

      Den af ansøger nævnte vognmandsvirksomhed ligger indenfor kommuneplanens afgrænsning af Ulbjerg, hvor der ifølge rammebestemmelserne for område til blandet bolig og erhverv (markeret med lilla farve på bilag 1) kan være visse typer erhverv.

       

      Miljømæssige forhold

      Ansøgningen beskriver ikke den ønskede anvendelse autoværksted i detaljer. Et typisk autoværksted er ifølge Miljøministeriets vejledning Håndbog om Miljø og Planlægning i miljøklasse 4, hvilket medfører, at der anbefales en afstand til boliger på ca. 100 meter. Med en afstand på ca. 100 meter vil der være en rimelig grad af sikkerhed for, at der ikke opstår miljøkonflikter i forhold til omkringliggende boliger.

       

      Der er ca. 19 boliger inden for 100 meter fra det ansøgte autoværksted, således at det ikke vil være i god overensstemmelse med vejledningen at tillade et autoværksted her.

       

      Håndbogen er dog kun vejledende, således at der i nogle tilfælde godt kan etableres et autoværksted inden for 100 meter fra boliger, fx hvis autoværkstedsbekendtgørelsens bestemmelser om begrænsning af støjgener opfyldes – dvs. at alle støjende aktiviteter foregår indendørs for lukkede porte, døre og vinduer.

       

      Et autoværksted må ifølge Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. ikke foretage lakering eller undervognsbehandling indenfor 100 meter fra boligområder. Da den ønskede placering er helt tæt på boligområde, kan det ansøgte autoværksted således ikke efter Miljøloven komme til at arbejde med lakering eller undervognsbehandling – hvis ansøger på et tidspunkt skulle ønske det.

       

      Forvaltningens vurdering

      For at komme ansøger i møde har forvaltningen overvejet, om der ved kommuneplantillæg - eller ved revision af kommende kommuneplan - kunne udlægges yderligere areal til blandet bolig og erhverv på en del af Grøndalsvej 12. Men for det første ligger ”hakket” ind imellem boligområder, således at der kan opstå miljøkonflikter mellem boliger og erhverv. For det andet er der ca. 1,5 hektar ledigt, byggemodnet erhvervsareal i den nord-østlige del af Ulbjerg (markeret på bilag 1), således at der ikke kan siges at være behov for at udlægge flere erhvervsarealer i Ulbjerg.

       

      Forvaltningen vurderer, at miljøforhold og hensyn til naboer taler imod at meddele en tilladelse til det ansøgte.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at generelle planlægningsmæssige hensyn taler imod at lokalisere erhverv lige udenfor kommuneplanens afgrænsning af Ulbjerg mod vest, da det kan foregribe mulighederne for en eventuel, kommende byudvikling i Ulbjergs vestlige del.

       

      Forvaltningen vurderer endelig, at en eventuel tilladelse vil kunne medføre naboklager over kommende aktiviteter i og omkring autoværkstedet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, idet ansøger henvises til at placere et autoværksted i planlagt erhvervsområde.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 8 VVM-tilladelse til vej- og sporprojekt i banegraven i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Bygherre (Viborg Kommune) ønsker at etablere en ca. 900 m lang 2-sporet vej mellem Banegårds Alle og Gl. Århusvej. For at skabe plads til vejen flyttes jernbanespor 1 mod syd. Der ønskes en udbygning med stier.  Lokalplanen giver mulighed for udvidelse af p-hus i 5 etager. Gældende planlægning giver kun mulighed for teknisk anlæg i form af jernbane og udvidelse af p-hus i 3 etager, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt. Planforslaget er miljøvurderet, og vej- og sporprojektet er VVM-pligtigt, hvorfor der er udarbejdet en miljørapport.

       

      Byrådet besluttede den 25. februar 2015 (sag nr. 25) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 441 for et teknisk område i Banegraven i Viborg med miljørapport i offentlig høring fra den 26. februar til den 22. april 2015.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Lokalplanforslaget fremgår af bilag nr. 2, og miljørapporten fremgår af bilag nr. 3.

       

      Forslag til lokalplan nr. 441

      Lokalplanforslaget udlægger området til teknisk område og giver mulighed for etablering af vej med tilhørende indkørsler, kryds, svingbaner m.v. samt stier. Det er endvidere et formål at muliggøre, at perronbroen kan forlænges til Banegårdspladsen. Det åbnes mulighed for en stitunnel, der leder Himmerlandsstien under den nye vej. Lokalplanforslaget bestemmer, at der må etableres stibroer med dertilhørende trapper og elevatorer (f.eks. perronbroen og banebroen). Lokalplanen fastlægger, hvor vejadgange kan etableres. I lokalplanforslaget udlægges endvidere areal til en eventuel støjafskærmning.

       

      Lokalplanforslaget muliggør, at en udvidelse af parkeringshuset kan ske i 5 etager, men indenfor et mindre byggefelt end eksisterende lokalplan nr. 352 muliggør. I en eventuel udvidelse af parkeringshuset kan der etableres busdepot med mandskabsfaciliteter i underetagen. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om, at en udvidelse af parkeringshuset skal ske, så bygningen fremstår med en sammenhængende udformning.

       

      Miljørapport med miljøvurdering og VVM-redegørelse

      Der er udarbejdet en miljørapport, der både indeholder miljøvurdering af lokalplanforslaget og VVM-redegørelsen af projektet. Ansøger (= Kommunen) har udarbejdet miljørapporten med bistand fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Forvaltningen kan tilslutte sig miljørapportens vurderinger.

       

      I miljørapporten behandles et hovedforslag (beskrevet indledningsvist, hvor Banevejen anlægges med et støjreducerende slidlag som giver en reduktion på 1 – 2 dB) og et 0-alternativ, som er den udvikling, der vil ske, såfremt hovedforslaget ikke realiseres (det eksisterende vejnet med en fremskrivning af trafiktallene til år 2020). Kap. 10 indeholder en beskrivelse af 3 alternativer til hovedforslaget, som indledningsvist blev fravalgt (vejen delvis i tunnel foran stationsbygningen, vejen anlagt syd for jernbanen og opgradering af det eksisterende vejnet).

       

      Miljørapporten behandler en lang række lovbestemte miljøemner (se side 43) samt de emner, der fremkom ved screeninger af lokalplanforlaget og anlægsprojektet. I det ikke-tekniske resumé (side 1 – 6) findes en overordnet gennemgang af hele rapporten. Tabel 1 (side 4 og 5) viser den samlede vurdering af vej- og sporprojektets påvirkning af miljøet ud fra alle 31 miljøemner. Der er ingen miljøemner, som vurderes at give væsentlige negative miljøkonsekvenser. Ved 3 af miljøemnerne er påvirkningen fundet moderat: Vejtrafikstøj i driftsfasen, vibrationer i anlægsfasen, og kulturhistoriske interesser i driftsfasen. Disse gennemgås nærmere nedenfor. Ved resten af miljøemnerne er vurderingen fundet mindre eller ingen/ubetydelig, og disse emner omtales ikke yderligere.

       

      Overordnet konkluderer miljørapporten, at den nye vej og stier medfører større fremkommelighed både for bilister og cyklister, sikrer god trafikbetjening af Regionshospitalet og den kommende nye akutmodtagelse. Sammenbindingen af Alhedestien og Himmerlandsstien forventes at have en positiv effekt på cyklismen, idet der skabes et sammenhængende stisystem på tværs af byen.

       

      Kulturhistoriske interesser (6.5)
      Banevejen vil medføre en adskillelse af stationsbygningen fra remisen og jernbanen, som kulturhistorisk set hænger sammen. Den nuværende beplantning og bebyggelse medfører allerede i dag en delvis opdeling mellem stationsbygningen (bevaringsværdig), remisen (fredet) og jernbane. Det vurderes derfor, at påvirkningen fra Banevejen er moderat.

       

      Vibrationer (6.3)
      I anlægsfasen kan nedbringelse af spuns medføre gener for beboerne og brugere i de bygninger, der ligger nærmest denne del af anlægsarbejdet, dvs. fortrinsvis Klostervænget og hospitalet.

      For at undgå, minimere eller kompensere for indvirkninger på miljøet foreslås følgende afværgeforanstaltninger,

      ·      forsøg med vibrering af spuns fremfor ramning

      ·      optimering af arbejdsprocesser, så støjende og vibrerende aktiviteter i videst mulig omfang udføres indenfor normal arbejdstid (der kan dog blive behov for at nedbringe spuns om natten for at afkorte perioden med lukning af jernbanen mest muligt)

      ·      fotoregistrering af bebyggelser inden anlægsarbejdet

      ·      information til naboer om tidspunkter for de anlægsarbejder, der kan medføre gener.

       

      Støj (kap. 6.2 + miljørapportens bilag 2 )
      I Danmark er der ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj ved anlæg af nye veje. Det tilstræbes dog normalt, at de vejledende grænseværdier forsøges opfyldt ved anlæg af nye veje, såfremt det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Forvaltningen anbefaler, at de vejledende støjgrænser på 58 dB for boliger søges overholdt udendørs ved facaden samt at eksisterende boliger, der er støjbelastet med mere end den vejledende grænseværdi i 0-alternativet, søges beskyttet, så de ikke får en hørbar stigning i støjniveauaet på over 1 dB pga. projektet. I miljørapporten er der taget udgangspunktet heri.

       

      Da der i dag ikke kører trafik i banegraven, vil en åbning af Banevejen betyde en forøgelse af vejtrafikstøjen i området. Omvendt er der andre steder i området, hvor trafikken og dermed støjniveauet mindskes (1 – 3 dB). Støjniveauet vil stige ved dele af hospitalet, kolonihaverne i haveforeningen Klostervænget, nogle af etageboligerne i Klostervænget, boliger på nordsiden af Middagshøjvej, nogle boliger på Banegårds Allé og nogle boliger på Jyllandsgade. Projektet vil have en støjmæssig positiv effekt i området nordvest for hospitalet, langs vejene Ll. Sct. Mikkels Gade, Sct. Jørgens Vej og Toldbodgade, hvor støjen fra vejtrafik vil falde som følge af projektet. Støjdifferencen mellem 0-alternativet og hovedforslag ses af fig. 29 på side 52, der viser ændringen i støjniveauet.

       

      I hovedforslaget er der 74 boliger, hvor de opstillede støjkriterier, ikke overholdes. I miljørapporten belyses forskellige afværgeforanstaltninger:

       

      a)    Tilbud om støjisolering i form af udskiftning af vinduer i 74 boliger
      (samlet pris: 1.554.000 kr. ex. moms).

      b)    Støjreducerende slidlag på Banegårds Allé fra rundkørslen ved Vesterbrogade og 160 m mod sydøst
      (samlet pris: 544.000 kr. ex. moms inkl. udskiftning af vinduer i 19 boliger).

      c)    b) + 90 m lang og 3 m høj støjskærm placeret tæt ved Klostervænget på toppen af baneskråningen
      (samlet pris: 1.101.000 kr. ex. moms inkl. udskiftning af vinduer i 7 boliger).

      d)    b) + 160 m lang og 3 m høj støjskærm placeret langs Banevejen
      (samlet pris: 1.731.000 kr. ex. moms inkl. udskiftning af vinduer i 7 boliger).

       

      Overvågning (kap. 9)

      Miljørapporten vurderes, at der ikke er behov for et overvågningsprogram, idet miljørapporten ikke påviser væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanforslaget.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 13 høringssvar til planforslaget og miljørapporten, som er i bilag 4.

       

      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om perronbroens trampe, perronen, trafikstøj m.v.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 5. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A.     Haveforeningen Klostervænget

      B.     Praktiske oplysninger

      C.     Vejens forløb

      D.     Perronbro, ø-perron og trampe

      E.     Støj i driftsfasen

      F.      Gener i anlægsfasen

       

      Som følge af høringssvarene og forvaltningens ændringsforslag er der behov for rettelser til dels lokalplanen og dels miljørapporten. Disse rettelser fremgår nedenfor:

      På baggrund af disse høringssvar indstiller forvaltningen, at der som afværgeforanstaltning vælges løsning b (støjreducerende slidlag på Banegårds Allé fra rundkørslen ved Vesterbrogade og ca. 160 m mod sydøst samt udskiftning af vinduer i 19 boliger), og at der stilles vilkår herom i VVM-tilladelsen, så bemærkningerne fra (6) og (7) delvis imødekommes.

       

      Såfremt løsning b vælges politisk, skal der foretages en teknisk tilretning af lokalplanen vedr. støjafskærmning jf. bilag nr. 6.

       

      § 5.5 og fodnote 8 i § 5.6 foreslås at udgå, idet der i konkurrenceprogrammet for Banebroen ønskes den frihedsgrad, at broen kan flyttes mod øst. Det vil der med høj sandsynlighed blive valgt, da det giver et større byggefelt til Mercantec. Dette medfører, at trappen fra Banebroen ikke længere kan nå hen til pladsdannelsen ved Himmerlandsstien. Der skal derfor ikke anlægges en dobbeltrettet cykelsti b-b langs Banevejen til pladsdannelsen. Cyklisterne kan i stedet anvende den allerede anlagte cykelsti fra rundkørslen ved Vesterbrogade og Banegårds Alle ned til Himmerlandsstien.

       

      Ligeledes fjernes markering af vejadgang fra Mercantec til vejen A - A på kortbilag 2.

       

      Der bliver formentlig behov for at rykke krydsning af stien a - a ca. 15 m end først antaget, hvorfor der ændres en smule i § 5.4.

       

      I miljørapporten er der brugt nogle forældede trafiktal, som forvaltningen foreslår tilrettet.

       

      Som følge af høringssvar fra DSB foreslås en enkelt sætning at udgå af miljørapporten (at ejendommen med Haveforeningen Klostervænget ikke er sat til salg).

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen og miljørapporten ved den endelige vedtagelse er i bilag 6.

       

      Bemærkningerne er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 7. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.

       

      Budgetmæssige og økonomiske konsekvenser

      Byrådet bevilligede penge til anlægsprojektet på møde den 21. maj 2014 (sag nr. 22). 

       

      På samme byrådsdagsorden blev orienteret om, at der vil være en væsentlig afledt drift i form af vedligeholdelse af signal­anlæg og gadelamper, vintertjeneste, slidlag, striber samt stier. Der vil endvidere være udgifter til drift og vedligeholdelse af belægning på perronbroen, dens trapper og elevator.

       

      Samlet vurdering, herunder VVM-tilladelse

      Miljøvurderingen konkluderer, at lokalplanen ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet, og det kan derfor anbefales at vedtage lokalplanforslaget endeligt med de i bilag 6 nævnte ændringer.

       

      Miljørapporten inkl. VVM-redegørelse konkluderer, at vej- og sporprojektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet. Der er dog behov for en form for afværgeforanstaltning som følge af vejstøj. Det anbefales, at der vælges løsning b (støjreducerende slidlag på Banegårds Allé fra rundkørslen ved Vesterbrogade og 160 m mod sydøst samt udskiftning af vinduer i 19 boliger). Dermed kan der udstedes en VVM-tilladelse til projektet bl.a. med vilkår om

      ·           udlægning af støjreducerende slidlag på den i lokalplan nr. 441 benævnte vej A – A

      ·           udlægning af støjreducerende slidlag på Banegårds Allé fra rundkørslen ved Vesterbrogade og ca. 160 m mod sydøst

      ·           udskiftning til støjreducerende vinduesløsninger i 19 lejligheder, såfremt de opstillede støjkriterier ikke er opfyldt i de pågældende 19 lejligheder med de nuværende vinduer

      ·           at ovennævnte vilkår er opfyldt senest ved ibrugtagen af den i lokalplan nr. 441 benævnte vej A – A

      ·           overvågning af vibrationspåvirkninger af bygninger, når der nedbringes spuns i anlægsfasen.

       

      I VVM-tilladelsen vil der i øvrigt blive stillet vilkår, som omtalt på side 133 og 134 i miljørapporten.

       

      Politisk behandling

      Teknisk Udvalg har kompetencen til at vedtage forslaget endeligt. Klima- og Miljøudvalget har kompetencen til at give VVM-tilladelse til vej- og sporprojektet samt beslutte, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal iværksættes. Enslydende sagsfremstilling – dog med forskellige indstillinger – forventes forelagt Teknisk Udvalg den 27. maj 2015. Derefter forventes sagerne behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. juni 2015 og Byrådet den 17. juni 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at miljørapporten tilrettes med de i bilag 6 nævnte ændringer

       

      at afværgeforanstaltning b) iværksættes i en for projektet nødvendig – af Klima- og Miljøudvalget udstedt - VVM-tilladelse med bl.a. de i sagsfremstillingen opstillede vilkår.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at miljørapporten tilrettes med de i bilag 6 nævnte ændringer, og

       

      at afværgeforanstaltning b) iværksættes i en for projektet nødvendig – af Klima- og Miljøudvalget udstedt - VVM-tilladelse med bl.a. de i sagsfremstillingen opstillede vilkår.

       

      Flemming Gundersen kan ikke medvirke til beslutningen. Det er en konsekvens af Flemming Gundersens tidligere bemærkninger og betænkeligheder vedr. dele af Banebyprojektet, især banebroens og Mercantecs placering i sammenhæng med banevejen og stiforløb. De kulturhistoriske værdier bliver nedprioriteret.

  • 9 Godkendelse af projekt for solvarmeanlæg i Løgstrup
    • Sagsfremstilling

      Løgstrup Varmeværk baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Løgstrup Varmeværk at etablere et solvarmeanlæg som supplement til den nuværende varmeproduktion.

      Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. ansøger om at få godkendt et varmeprojekt efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Oversigtskort fremgår af bilag 1 og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

      Projektforslaget indeholder to adskilte og indbyrdes uafhængige projekter:

      1.     Etablering et solvarmeanlæg ved Kølsenvej med en solfangerflade på ca. 7.000 m2 samt glykoltank, akkumuleringstank og en teknikbygning indeholdende varmeveksler, pumper, ventiler, styring m.v. Mellem det nuværende kraftvarmeværk på Kølsenvej 14A og solvarmeanlægget bliver der etableret en varmetransmissionsledning. Det endelige tracé af denne ledning er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Dog forventes det, at denne vil blive placeret i den nordlige kant af Kølsenvej, som er en offentlig vej.

      2.     Nedlæggelse af kedelcentral på Møllevang og etablering af naturgaskedel på kraftvarmeværket på Kølsenvej 14A, hvilket skal sikre den mest effektive og økonomiske drift med det samlede produktionsanlæg, samt for at minimere antallet af produktionssteder.

       

      Varmeværket ønsker, at en godkendelse af projektet opdeles i to separate godkendelser, da varmeværket i første omgang forventer at igangsætte etableringen af solvarmeanlægget og efter en periode, når solvarmeanlægget er sat i drift, ønsker at nedlægge kedelcentralen og etablere den nye kedelkapacitet på Kølsenvej 14A.

       

      Projektforslaget er så vidt muligt koordineret med udarbejdelse af lokalplan nr. 437. Godkendelse af varmeprojektet kan dog ske uafhængig af vedtagelse af lokalplanen, idet lovgivningen ikke fastlægger en rækkefølge for myndighedsbehandlingen.

       

      Lovgrundlag

      Projektets gennemførelse kræver godkendelse af Byrådet. Det påhviler Byrådet at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser i projektbekendtgørelsen. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse, skal Byrådet jf. projektbekendtgørelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

       

      Ejerforhold

      Det fremgår af projektforslaget, at der ikke er indgået aftale med den berørte grundejer, med henblik på udmatrikulering og overtagelse samt tinglysning af de nødvendige servitutrettigheder for det nødvendige grundareal. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, giver varmeforsyningsloven mulighed for ekspropriation, hvis det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg. Beslutning om ekspropriation kan træffes af Byrådet, men under krav om nødvendighed, hvor der tages stilling til ekspropriationens omfang og rimelighed samt forholdsmæssighed, så indgrebet bliver mindst indgribende, og ekspropriationen ikke går videre end påkrævet.

       

      Høring af berørte parter

      Forvaltningen har i henhold til projektbekendtgørelsen foretaget en 4 ugers høring af de berørte parter fra den 25. februar til den 26. marts 2015. De berørte parter er:

      ·           HMN Naturgas I/S

      ·           grundejer Poul Erik Haubro, Kølsenvej 23, 8831 Løgstrup

       

      Parterne har sendt høringssvar, som fremgår af bilag 3.

       

      Høringssvaret fra grundejeren omhandler primært forhold i lokalplanlægningen, og ingen forhold som kræver nærmere afklaring, inden projektforslaget kan godkendes efter projektbekendtgørelsen.

       

      Høringssvaret fra HMN Naturgas omhandler ønske om redegørelse for, hvorfor den ny spids- og reservelastkedel har en varmeeffekt på 6,0 MW, når det maksimale effektbehov er oplyst til 5,0 MW. Løgstrup Varmeværk redegjorde for dette i et svar til HMN Naturgas, som fremgår af bilag 4.

       

      På en partshøring om dette svar bemærker HMN Naturgas, at selskabet fortsat undrer sig over størrelse på den nye kedel, og erindrer om, ”at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, hvorfor Viborg Kommune må afgøre om den ønskede dimensionering af den nye gaskedel er korrekt”. Kommentaren fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens vurdering

      I forhold til høringssvaret og bemærkningen fra HMN Naturgas vurderer Forvaltningen, at den ønskede dimensionering af den nye gaskedel er fornuftig. Forvaltningen kan tilslutte sig redegørelsen fra Løgstrup Varmeværk og begrundelsen om, at det nødvendige effektbehov kan overstige et teoretisk beregnet effektbehov på 5,0 MW i ekstreme vintersituationer eller efter nedbrud, hvor der kan være behov for at genopvarme ledningsnettet. Desuden konstaterer Forvaltningen, at den ønskede kedelkapacitet i Løgstrup er helt normal, når værket sammenlignes med varmeværkerne i Ørum, Møldrup, Frederiks og Skals. Disse varmeværker producerer varme i nogenlunde samme størrelsesorden, og af disse har Løgstrup Varmeværk i dag den mindste kedelkapacitet og med den nye gaskedel vil Løgstrup Varmeværk få den mellemste kedelkapacitet.

       

      I forhold til lovgrundlaget vurderer Forvaltningen, at projektforslaget opfylder betingelserne i projektbekendtgørelsen:

      ·           Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse.

      ·           Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på ca. 4,9 mio. kr. over betragtningsperioden i forhold til referencen som er fortsat drift på varmeværkets eksisterende anlæg.

       

      Forvaltningen vurderer, at projektforslagets samfundsøkonomiske analyse indeholder relevante scenarier, som det kræves i bekendtgørelsen. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at opstille og regne på et scenarium i projektforslaget med et kommende Apple datacenter, hvorfra overskudsvarme forventes at kunne udnyttes til fjernvarmeforsyning.

       

      Forvaltningen anbefaler, at der knyttes vilkår om tidsbegrænsning af projektgodkendelsen, så der inden for 3 år kan etableres et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning m.v.

       

      En sådan tidsbegrænsning har til formål at mindske risikoen for, at solvarmeanlægget etableres på et tidspunkt, hvor det er muligt at etablere et mere samfundsøkonomisk fordelagtigt varmeproduktionsanlæg. Med et Apple datacenter kan der opstå en helt ny situation for varmeforsyningen, hvor al overskudsvarmen sandsynligvis ikke kan udnyttes i lokale fjernvarmenet, særligt i sommerperioden. I så fald kan det være uhensigtsmæssigt, at der lokalt investeres i solvarmeanlæg.

       

      Projektforslaget viser en simpel tilbagebetalingstid på 7,7 år for et solvarmeanlæg i Løgstrup. Der er pt. ingen oplysninger om, hvornår der evt. kan være nye fjernvarmeanlæg i drift, der kan levere overskudsvarme fra Apple datacenter til Løgstrup. Det er altså uvist, hvor stor en del af investeringen i solvarmeanlægget, der kan være tilbagebetalt, inden fjernvarmenettet i Løgstrup evt. kan forsynes med overskudsvarme fra Apple datacenter.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Kommunen har mulighed for, men er ikke forpligtet til, at stille en garanti for en privat virksomheds optagelse af lån til etablering og drift af anlæg med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning. Løgstrup Varmeværk har endnu ikke ansøgt om en kommunegaranti til at optage lån i KommuneKredit. Det er normal procedure, at et varmeværk først søger om kommunegaranti, efter at projektet er godkendt efter varmeforsyningsloven. Projektgodkendelsen forpligtiger ikke Kommunen til at stille en kommunegaranti. Udstedelse af en kommunegaranti kræver en særskilt politisk behandling, inden projektet igangsættes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender et projekt for et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning m.v. med vilkår om at projektet må gennemføres inden for 3 år efter godkendelsen.

       

      at udvalget godkender et projekt for nedlæggelse af kedelcentralen på Møllevang og etableres en ny naturgaskedel på kraftvarmeværket på Kølsenvej 14A.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Sagen blev udsat og afventer forelæggelse af lokalplan.

  • 10 Ændring af badebro Nørresøvej 56, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ansøgning om ændring af badebro på Nørresøvej 56, 8800 Viborg

       

      Den 9. februar 2015 modtog forvaltningen en ansøgning fra Tonny Kjærgaard, Nørresøvej 56, 8800 Viborg, om ændring af en eksisterende badebro (se bilag 1 for oversigtskort). Ansøger ønsker at ændre L-udformningen på broen til en T-udformning (se ansøgning på bilag 2). Broen ønskes ombygget i trælignende komposit materiale, som er forholdsvis vedligeholdelsesfrit.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen besigtigede broen den 10. april 2015.

       

      Broen ligger nedenfor vejen Nørresøvej og ligger ikke i direkte forbindelse med ejendommen Nørresøvej 56. Den er opført omkring 1970 og har siden været løbende vedligeholdt. Broen ligger i en kile med rørskov på begge sider.

       

      Broen vil ved en ændring have samme areal, da ansøger ønsker at flytte sektion b (bilag 3) ud for enden af sektion a. Det betyder, at broen får forøget længden fra landfæstet til 11,05 m fra de nuværende 10 m

       

      Lovgivning

      En ændring af broen vil kræve en tilladelse efter regulativet for Viborg Søerne samt en dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det vurderes, at den nuværende bro er lovligt etableret, selvom dimensionerne går udover de gældende dimensioner på 1,5 m x 8 m, da der på etableringstidspunktet ikke var regler for opførsel af broer.

       

      Forvaltningen vurderer, at en ændring af broen vil overholde regulativets afstandskrav på 5 m til nærmeste naboskel.

       

      Ligeledes vurderes det, at materialevalget ikke har væsentlig betydning for broens fremtræden.

       

      Lovgivning

      Vandløbsloven

      Det vurderes, at en ændring af broen ikke har indflydelse på vandafstrømningen.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      En ændring af broen, vurderes ikke at have væsentlig betydning for den beskyttede sø, da den yderste del af broen ikke kommer i berøring med rørskoven. Selve ændringen vil dog kræve dispensation, da der vil ske en midlertidig ændring i Nørresø som følge af broens ansøgte udformning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget meddeler tilladelse efter regulativet for Viborg Søerne og dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for ændring af broen til det ansøgte.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 11 Vedligeholdelse af Simested og Skals Å
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 30. april 2015 at behandle en sag vedr. muligheder for her-og-nu-løsninger med henblik på større vandafledningsevne i Skals og Simested Ådale.

       

      I bilag 3 gennemgås rammerne for Viborg Kommunes administration af Simested og Skals Ådale og mulighederne for at ændre vedligeholdelsen inden for regulativets rammer belyses.

       

      De væsentligste rammer er:

      ·           Regulativerne for Simested og Skals Å

      ·           Habitatbestemmelser

      ·           Naturbeskyttelsesloven

      ·           Koordinering med andre kommuner om strækninger af grænsevandløb

      ·           Vilkår i udbud af vandløbsvedligeholdelsen af Simested og Skals Å

       

      Regulativerne for Simested og Skals Å findes i henholdsvis bilag 4 og 5.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter eventuelle handlemuligheder

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede eventuelle handlemuligheder og besluttede,

      at der i indeværende år kan igangsættes ekstra grødeskæring efter behov i overensstemmelse med regulativet,

      at anderledes grødeskæring, som bidrager til øget afstrømning, afprøves i næstkommende udbudsperiode (2016-2018), og

      at arbejdet med regulativ opdateringer igangsættes 


      Flemming Gundersen kan ikke medvirke til beslutningen, idet han finder, at problemer skal belyses nærmere, før der iværksættes yderligere initiativer.

      Claus Clausen var fraværende.

  • 12 Restaurering af Movsø (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune skal ifølge statens vandplanlægning gennemføre restaurering i Movsø og Ormstrup Sø.

       

      Indsatserne var oprindelig planlagt, så indsatsen i Movsø skulle indledes i 2014 og Ormstrup Sø i 2015. På Byrådsmødet den 30. april 2014 blev det besluttet, at rækkefølgen af indsatserne i Movsø og i Ormstrup Sø ændres, så indsatsen i Ormstrup Sø blev påbegyndt i 2014, og Movsø påbegyndes i 2015.

       

      I anlægsbudgettet for 2015 er der afsat 1.546.000 kr. til restaurering af Movsø.

       

      Movsø ligger i det militære øvelsesareal ved Finderup og er ejet af Staten. Beliggenheden af de to søer fremgår af oversigtskortet, bilag 1.

       

      Sørestaurering

      Staten anviser de søer til restaurering, som ikke opfylder vandplanernes målsætning. Det er desuden en forudsætning, at næringsstoftilførsler fra oplandet ikke er årsag til den manglende opfyldelse af målsætningen.

       

      I Movsø er årsagen til den manglende målopfyldelse et højt indhold af fosfor i bunden af søen.

       

      Algevæksten i søerne fremmes hver sommer af fosforfrigivelse fra bunden, og ifølge Statens vejledning skal restaureringerne gennemføres ved, at der tilsættes aluminiumssalte til søen. Aluminiummet binder fosforen i søbunden, så den ikke kan vende tilbage til søens vandfase og give anledning til den kraftige algevækst.

       

      Projekterne skal indledes med en forundersøgelse, som skal kortlægge fosforens mængde og udbredelse samt fosforens udveksling mellem bunden og vandfasen. Desuden skal forundersøgelsen bekræfte, at tilførslen fra omgivelserne er lav som forventet.

       

      Hvis forundersøgelsen bekræfter forventningerne, foretages selve restaureringsindgrebet med aluminiumstilsætning, hvorefter der skal udføres en kontrolundersøgelse af søen året efter restaureringen.  

       

      Foruden undersøgelsen året efter skal der derudover over de følgende 9 år gennemføres to yderligere kontrolundersøgelser.

       

      Forvaltningens vurdering

      Da indsatsen er fastlagt i vandplanen for Limfjorden, og det er en kommunal opgave at gennemføre sørestaurering, skal Kommunen tage sig af opgaven og gennemføre den i overensstemmelse med det forslag til handleplan, som Udvalget den 30. april 2015 besluttede at anbefale Byrådet at godkende til 8 ugers offentlighedsfase.

       

      Ifølge Statens program for tilsyn med søer, vil Movsø blive undersøgt i 2015. Undersøgelsen indebærer, at Staten vil tage vandprøver, som ellers skulle være indeholdt i Kommunens forundersøgelse. Det er derfor et velegnet tidpunkt at gennemføre forundersøgelsen i år.

       

      På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen Movsø på 1.546.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.546.000 kr. i 2015 og 100.000 kr. i 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at indsatsen i Movsø påbegyndes i 2015, og

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.546.000 kr. til kontoen ”Restaurering af Movsø” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 1.546.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Kommunal vandhandleplan, Mou Sø” og

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 100.000 kr. til kontoen ”Restaurering af Movsø” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at udgiften på 100.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Kommunal vandhandleplan, Mou Sø”

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at indsatsen i Movsø påbegyndes i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.546.000 kr. til kontoen ”Restaurering af Movsø” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at udgiften på 1.546.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Kommunal vandhandleplan, Mou Sø”,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 100.000 kr. til kontoen ”Restaurering af Movsø” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at udgiften på 100.000 kr. i 2016 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Kommunal vandhandleplan, Mou Sø”

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 13 Limfjordsrådet, høring af udkast til strategipapir for udmøntning af vision frem mod 2020: ”En ren og bæredygtig Limfjord”
    • Sagsfremstilling

      Med henblik på at styrke det strategiske samarbejde og målrette indsatsen i fællesskabet blev det i 2010 besluttet at igangsætte et arbejde med Limfjordsrådets vision, herunder udarbejdelse af et strategipapir, der præciserede rammerne for Rådets arbejde. Strategipapiret fungerer som retningsviser/bindeled mellem Limfjordsrådets vision og Rådets årlige handlingsplanarbejde.

      Strategipapiret blev udarbejdet på baggrund af Limfjordsrådets ”Visionsworkshop” den 27. maj 2011. Rammerne for arbejdet var sat ud fra Limfjordsrådets vedtægter.

       

      I 2014 besluttede Limfjordsrådet, at det var tid til at revidere dette strategipapir, og en ny ”Visionsworkshop” blev afholdt 23. januar 2015. På Limfjordsrådets møde den 27. marts 2015 blev udkastet til nyt revideret strategipapir behandlet, og det blev besluttet at sende det i høring ved medlemskommunernes politiske udvalg. Høringsfasen forløber frem til 18. juni 2015.

      Efter tilretning forventes strategipapiret, der summerer Limfjordsrådets strategi frem mod 2020, endeligt behandlet og godkendt på et møde i Limfjordsrådet i efteråret 2015.

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede strategien fra 2011 på møde den 3. november 2011.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Strategipapiret, der fremgår af bilag 1, forholder sig bl.a. til følgende områder:

       

      Limfjordsrådets funktion som vandoplandsstyregruppe for Limfjorden – vådområde- og ådalsindsatsen: Opgaven som vandoplandsstyregruppe for Limfjorden er en bunden opgave, som hovedsageligt omfatter udpegning af egnede vådområdeprojekter i limfjordsoplandet. Beslutningerne tages jf. vedtægterne ved flertalsafgørelser (én stemme pr. medlemskommune).

       

      Beslutninger i Limfjordsrådet:

      Limfjordsrådet virker inden for rammerne af Rådets forretningsorden (vedtaget 17. maj 2010). Strategipapiret præciserer blandt andet, at Rådet ikke har kompetencer, der går ud over de enkelte medlemskommuners byråd, at beslutninger skal tages gennem en afvejning af medlemskommuners og egne interesser, og at Rådet, i og med at det består af 18 forskellige kommuner, ikke altid kan opnå konsensus, men er et stærkt dialogforum.

       

      Samarbejde med organisationer og påvirkning af beslutningstagere:

      Strategipapiret fastslår, at Limfjordsrådet er dagsordenssættende. Limfjordsrådet er et kompetent råd, der kan være faglig sparringspartner med Staten og kvalificere dagsordenpunkter i de kompetente organser såsom KKR. Der skal fortsat søges samarbejde med strategiske samarbejdspartnere, såsom KL m.fl.

       

      Nye indsatsområder – visionsarbejdet 2020:

      Der er 4 bærende principper i samarbejdet:

      ·           Limfjordsrådet er et fortolkningsfællesskab

      ·           Limfjordsrådet er en facilitator i forhold til kommunerne

      ·           Limfjordsrådet understøtter lokale løsninger

      ·           Kommunerne er entreprenører for Staten, Limfjordsrådet er koordinerende

       

      Nye indsatsområder:

      ·           Fællesskab om fakta og overvågning

      ·           Værdiskabelse

      ·           Turisme

      ·           Bæredygtighed

      ·           Klima

       

      Limfjordsrådet som inspirerende og udviklende fællesskab:

      Limfjordsrådet vil arbejde for at fremme nye projektidéer, der kan give spin-off til fællesskabet. Eksempler kunne være rensning af vand fra pumpe/digelag, etablering af minivådområder og etablering af stenrev.

       

      Limfjordsrådet som formidler:

      Limfjordsrådet vil formidle viden, arbejdsresultater, konkrete eller generelle problemstillinger til medlemmer og andre, primært via rådets hjemmeside, suppleret med pressemeddelelser m.v.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er Forvaltningens vurdering, at strategipapiret giver en ramme for samarbejdet, der bygger videre på de hidtidige erfaringer og samtidig peger fremad. Det er nu præciseret, at Limfjordsrådets kompetencer ikke rækker ud over, hvad de enkelte kommuners byråd beslutter. Samtidig understreges de muligheder, det giver for fælles løsninger og fælles håndtering af problemstillinger, det giver at være et stort og bredt sammensat organ.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter udkastet til strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede udkastet til strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 14 Godkendelse af Viborg Kommunes høringssvar til udkast til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser
    • Sagsfremstilling

      Naturstyrelsen har sendt udkast til statslige vandområdeplaner 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger i 6 måneders offentlig høring frem til 23. juni 2015. Det omfattende høringsmateriale, herunder interaktive MiljøGIS-kort, kan ses her på Naturstyrelsens hjemmeside.

       

      Generelt om vandplanlægning

      Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster (vandløb, søer, kystvande og grundvand). Planerne falder i tre perioder, og anden generation af vandplanerne, der løber fra 2015-2021, har taget navneforandring til vandområdeplaner. Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2015, således at de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2016-2021.

       

      Rammerne for arbejdet er fastsat i lov om vandplanlægning, som blev vedtaget i 2013. Loven pålægger miljøministeren ansvaret for, at vandplanlægningen gennemføres. I praksis betyder det, at Naturstyrelsen har bemyndigelse til at forestå udarbejdelsen af vandplaner, indsatsprogrammer, dataindsamling samt overvågningen af vandmiljøet.

       

      Med lov om vandplanlægning blev der etableret et nyt koncept for vandplanlægningen, hvor de bindende elementer fastsættes i to bekendtgørelser, og hvor vandområdeplanen i sig selv ikke er bindende, men kan læses som et informationsdokument om regeringens ambitioner for vandplanlægningen i den kommende planperiode.

       

      Danmark er inddelt i 4 vandområdedistrikter, som igen er opdelt i 23 hovedvandoplande. I Viborg Kommune ligger hovedvandopland Randers Fjord og hovedvandopland Limfjorden, som begge ligger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

       

      Til anden generation af vandplanerne udarbejdes én vandområdeplan pr. vandområdedistrikt. Det er en markant ændring i forhold til den første vandplan (2009-2015), hvor der blev udarbejdet en vandplan for hvert hovedvandopland.

       

      Berørte lodsejere vil blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne i den endelige plan. Der vil blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af omfanget af potentielle negative effekter, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder.

       

      Rammer for høringssvaret

      Høringssvaret relaterer sig til vandområdeplanen for Jylland – Fyn samt de to tilhørende bekendtgørelser, der er sendt i høring sammen med vandområdeplanerne.

       

      Viborg Kommunes høringssvar berører såvel væsentlige og generelle temaer som bemærkninger til indsatser og konkrete forhold, der alene har betydning for Viborg Kommune.

       

      Faglige bemærkninger til konkrete stedspecifikke elementer er givet via Naturstyrelsens MiljøGis-kort. Det omfatter også bemærkninger vedrørende mindre faktuelle fejl i planmaterialet, som i øvrigt ikke er behandlet i det skrevne høringssvar.

       

      Høringssvarets indhold

      Høringssvarets fulde ordlyd fremgår af bilag 1. Nedenstående emner er behandlet i høringssvaret:

       

      Udkast til Bekendtgørelse om miljømål og udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

      ·         Vandplanlægningens juridisk bindende elementer, som er fastsat i de to bekendtgørelser, skal kvalitetssikres bedre.


      Udkast til vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland –Fyn

      ·         Overordnede bemærkninger

      ·         Vandområdeplanen fremstår overskuelig og giver overblik på vandområdedistriktsniveau. Til gengæld er det mere vanskeligt at forholde sig til planens konsekvenser på hovedoplands- og kommuneniveau.

      ·         For en lang række vandløb og søer er der ikke foreslået en indsats. Der savnes en redegørelse for, hvordan målsætningen for vandområder kan nås inden udgangen af tredje vandplanperiode.

      ·         På landsplan redegøres kun for indsatser for en kvælstofreduktion på 1.600 tons ud af et samlet indsatsbehov på 7.800 tons kvælstof. Den resterende indsats på 6.200 tons kvælstof afklares af et tværministerielt udvalg i 2015. Viborg Kommune anbefaler en ny høring, når indsatsen for de 6.200 tons kvælstof er afklaret.

       

      ·         Økonomi

      ·         Viborg Kommune forudsætter, at realisering af vandområdeplanen kan gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunerne. 

       

      ·         Kvalitet af overvågningsdata m.v.

      ·         Viborg Kommune foreslår, at Naturstyrelsen optimerer indsamling og kvalitetssikring af data. Overvågningen skal være så detaljeret, at den giver et retvisende billede af vandområdernes tilstand og støtter om den indsats, der skal gennemføres. Der bør desuden implementeres effektovervågning af tiltag i medfør af vandplanerne, herunder også for at dokumentere effekten af virkemidler.

       

      ·         Retningslinjer fra første generation af vandplanerne

      ·         De første vandplaner (2009-2015) indeholder en række retningslinjer i form af regulerende bestemmelser. Retningslinjerne fremgår af bilag 2. Retningslinjerne, som har bindende virkning for myndigheders planlægning og administration, indgår ikke i udkast i vandområdeplaner. Viborg Kommune savner en begrundelse for, hvorfor retningslinjerne ikke længere er medtaget, samt en vurdering af, hvilke administrationsværktøjer der tænkes at erstatte dem.

       

      ·         Vandområder der ikke er specifikt målsat

      ·         Mange vandområder, især vandløb, har ikke længere en specifik målsætning. Viborg Kommune foreslår, at vandområdeplanen skal indeholde en beskrivelse af generelle retningslinjer ved administration af vandområder, der ikke er specifikt målsat i planen.

       

      ·         Virkemidler

      ·         Positivt at virkemiddelkataloget for fysiske vandløbsindsatser er udvidet i forhold til kataloget for første vandplanperiode. De udvidede muligheder kan bidrage til større omkostningseffektivitet og effekt af indsatser.  Viborg Kommune foreslår, at der i virkemiddelkataloget indarbejdes mulighed for øget vandløbsvedligeholdelse.

       

      ·         Frivillighed

      ·         For flere typer af indsatser fremgår det ikke klart af vandområdeplanen, om indsatsen er frivillig. Viborg Kommune finder, der bør ske en præcisering af, i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet. Planmaterialet bør anvise, hvorledes der kan opnås målopfyldelse, hvor en indsats ikke kan gennemføres pga. manglende frivillighed.

       

      ·         Interessentinddragelse

      ·         Forud for udarbejdelsen af vandområdeplanen har lokale / regionale vandråd bistået kommunerne med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser. Vandrådsarbejdet har været en positiv oplevelse. Viborg Kommune finder, at øget interessentinddragelse, eksempelvis i form af vandråd på hovedoplandsniveau, fremover også bør udvides til andre områder af vandplanlægningen. En fremtidig model for interessentinddragelse skal have fokus på beslutningsdygtighed og tilstrækkelige ressourcer til arbejdet.

       

      ·         Overordnede tekniske bemærkninger

      ·         De overordnede tekniske bemærkninger drejer sig især om funktionaliteten af MiljøGis og om, hvordan overvågningsdata er anvendt for at vurdere tilstand og målopfyldelse for vandløb.


      Bemærkninger til de enkelte indsatsområder

      ·         Fysiske indsatser i vandløb

      ·         Positivt at det er Kommunens forslag til indsatser i vandløb, der er lagt til grund for det endelige indsatsprogram.

      ·         Viborg Kommune anbefaler, at 12 spærringer ved Skinderup Møllebæk, som er et tilløb til Simested Å, udgår af indsatsprogrammet for 2016-2021. Baggrunden er, at Viborg Kommune i 2015 gennemfører et overvejende kommunalt finansieret projekt, der genskaber et fint vandløb med fri passage fra udspring til udløb. Projektet er igangsat på baggrund af de vandplanindsatser, der var planlagt for samme vandløb i første vandplanperiode (vandløbsrestaurering og frilægning af rørlagte strækninger) samtidig med sanering af de 12 spærringer i vandløbet. Det har desværre ikke været muligt for Staten af bidrage til finansiering af en samlet løsning, idet indsatserne er opsplittet på to vandplanperioder.

      ·         I indsatsprogrammet for 2016-2021 indgår etablering af et okkerrensningsanlæg ved Grundel Bæk / Middelhede Bæk. Okkergenerne stammer fra vandløbet ”Afløb fra Vandet Mose”, der løber til Grundel Bæk. Det er Viborg Kommunes foreløbige vurdering, at okkerrenseanlægget bør placeres i Afløb fra Vandet Mose umiddelbart før sammenløb med Grundel Bæk.

      ·         Viborg Kommune er blevet opmærksom på, at en spærringen i Nørreå ved Rindsholm Dambrug tilsyneladende er faldet helt ud af den statslige vandplanlægning. Da der er tale om en væsentlig spærring, anbefaler Viborg Kommune, at spærringen optages til indsats i anden vandplanperiode (2015-2021) eller hvis det ikke kan lade sig gøre i tredje vandplanperiode.

      ·         I overensstemmelse med Gudenåkomiteens høringssvar opfordrer Viborg Kommune til:

      ·         At passageforholdene ved Tange Sø udpeges til indsats i vandområdeplan 2015-2021

      ·         Det er en grundlæggende forudsætning af Tange Sø bevares

      ·         Det er endvidere en forudsætning, at et fungerende Tangeværk bevares, under hensyntagen til vandafgivelse til en fremtidig faunapassage, der medvirker til målopfyldelse for berørte vandområder

      ·         Staten bør i det videre arbejde inddrage lokal viden, herunder kommunerne langs Gudenåen og Gudenåkomiteen

       

      ·         Spildevand

      ·         Der er få indsatser på spildevandsområdet i anden vandplanperiode i Viborg Kommune. Indsatserne omfatter to renseanlæg og fire regnbetingede udløb. Desuden skal mindst 6 ejendomme i udpegede områder i det åbne land have forbedret spildevandsrensningen i planperioden. Det må forventes, at de konkrete indsatser for renseanlæg og regnbetingede udløb skal tilpasses de faktiske spildevandsforhold. Viborg Kommune forbeholder sig derfor ret til, i samarbejde med spildevandsforsyningsselskabet, Energi Viborg Vand A/S, at tilpasse konkrete tiltag for størst mulig effekt af indsatsen.

      ·         Søer

      ·         De fleste søer i Vandområdedistrikt Jylland – Fyn opfylder ikke målsætningen. Alligevel er der kun foreslået indsatser i få søer. Den begrænsede indsats er begrundet med manglende viden og uforholdsmæssigt store omkostninger. Viborg Kommune opfordrer til, at den manglende viden tilvejebringes snarest og at sø-indsatsen accelereres, så den kommunale arbejdsbyrde og tilhørende økonomi ikke ophobes til tredje og sidste vandplanperiode.

      ·         Som led i sø-indsatsen skal der etableres ca. 800 ha. fosforvådområder (P-ådale) i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Placering af områderne er ikke nærmere afklaret. Erfaringerne fra første vandplanperiode indikerer, at det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at finde egnede arealer og dermed nå de fastsatte mål. Viborg Kommune anbefaler, at Staten ser på rammerne for fosforvådområdeindsatsen. Det anbefales videre, at Staten forholder sig til, om der er plads til projekter i det planlagte omfang.

       

      ·         Kystvande / Vådområder

      ·         Som led i indsatsen for at forbedre tilstanden i kystvande skal der etableres vådområder med en kvælstofeffekt på ca. 119 tons i oplandet til Randers Fjord og 305 tons i oplandet til Limfjorden. Erfaringerne fra første vandplanperiode indikerer, at det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. Derfor anbefaler Viborg Kommune, at Staten ser på rammerne for vådområdeindsatsen. Det anbefales videre, at Staten forholder sig til, om der er plads til projekter i det planlagte omfang.

      ·         Viborg Kommune opfordrer Staten til at arbejde for, at rammerne for vådområdeprojekter ud over tilbageholdelse af næringsstoffer også gerne inddrager genskabelse af naturlig hydrologi, klimatilpasning, biodiversitet og rekreative gevinster.

       

      ·         Grundvand

      ·         Det undrer, at kvalitetsvurderingen af grundvandsforekomsterne ikke afspejler de høje værdier for nitrat, der forekommer i de fleste øvre grundvandsforekomster. Viborg Kommune finder, det bør fremgå mere tydeligt af vandområdeplanen, at der lokalt kan være problemer med grundvandskvaliteten, som ikke fremgår af planen.

      ·         Det undrer, at der er betydelige områder, hvor der ikke findes grundvandsforekomster, bl.a. flere områder hvor der er udpeget ”Områder med særlige drikkevandsinteresser” (OSD), eller hvor der er vigtige kildepladser for almene vandværker. Viborg Kommune opfordrer til, at udpegningerne af grundvandsforekomster gennemgås og revideres i samarbejde med berørte kommuner.

      ·         Viborg Kommune opfordrer til, at der snarest udvikles en operationel metode til vurdering af grundvandsindvindingens påvirkning af vandløbskvaliteten. Metoden skal være let og praktisk anvendelig i daglig administration af et større antal sager.

      ·         Retningslinje 40 og 41 fra første generation af vandplanerne relaterer sig til kommunernes forvaltning af grundvandsressourcer.  Retningslinjerne er vigtige for beskyttelsen af de særligt sårbare OSD og NFI-områder.  Viborg Kommune foreslår, at retningslinje 40 og 41 indarbejdes i kommende ”Bekendtgørelse om udpegning og administration m.v. af drikkevandsressourcer. En oversigt over alle retningslinjer fra første generation af vandplanerne fremgår af bilag 2.

       

      ·         Miljøfarlige forurenende stoffer

      ·         Som i de første vandplaner er konklusionen for miljøfremmede stoffer i vandområdeplanen, at den kemiske tilstand i hovedparten af vandområderne fortsat er ukendt. Viborg Kommune opfordrer til, at indsamling af det nødvendige vidensgrundlag styrkes for at fastlægge tilstand og evt. indsatsbehov for vandområderne

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at høringssvaret er i tråd med Kommunens reaktion på de første vandplaner.

       

      I høringssvaret er foreslået at indarbejde mulighed for øget vandløbsvedligeholdelse i virkemiddelkataloget. Dette forslag følger byrådsbeslutningen fra 2014 i forbindelse med godkendelse af Kommunens forslag til vandløbsindsatser.

       

      I høringssvaret er efterspurgt en begrundelse for, hvorfor retningslinjerne fra de første vandplaner ikke indgår, og hvilke administrationsværktøjer, der tænkes at erstatte dem. At retningslinjerne ikke indgår, vurderes at muliggøre et større kommunalt råderum, men medfører også risiko for ringere beskyttelse af vandforekomsterne samt uensartet administration imellem kommuner.

       

      I høringssvaret er foreslået, at vandområdeplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan vandområder, der ikke er specifikt målsat, skal administreres.  Det vurderes at bidrage til en hurtigere sagsbehandling af relevante forhold og bidrage til en ensartet sagsbehandling kommuner og andre myndigheder imellem.

       

      I høringssvaret er opfordret til, at passageforholdene ved Tange Sø udpeges til indsats i vandområdeplan 2015-2021. Formuleringen i Kommunens høringssvar følger den formulering, som indgår i Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplan 2015-2021.  

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik- & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommunes høringssvar til Vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommunes forslag til høringssvar til Vandområdeplan 2015-2021 godkendes med følgende tilføjelser:

       

      1.      ”Viborg Kommune opfordrer til en balanceret vandmiljøindsats, der har fokus på at undgå yderligere forpligtigelser og økonomiske byrder for kommuner og erhvervsliv, herunder landbrug.

       

      Landbrugserhvervet er et betydeligt og vigtigt erhverv i Viborg Kommune.

       

      Viborg Kommune finder det vigtigt, at tiltag i medfør af vandområdeplan 2015-2021 har fokus på at fastholde landbrugserhvervets muligheder.”

       

      2.      Til afsnit omkring miljøfarlige forurenende stoffer tilføjes ”bl.a. flour”

       

      3.      At afsnit om Tange Sø i afsnit 4.1 udgår.

       

      at tilhørende bekendtgørelser godkendes.

       

       

      Flemming Gundersen godtager høringssvaret, selvom vort ønske om at bibeholde retningslinjer fra vandplaner 2009-2015 ikke er med. Og selvom bemærkning om øget vandløbsvedligeholdelse fastholdes af flertallet. Flemming Gundersen er enig i, at der bør redegøres for al kvælstofreduktion, men imod tilføjelse nr. 1 ovenfor vedr. erhvervsliv, herunder landbrug.

  • 15 Godkendelse af Limfjordsrådets høringssvar til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser
    • Sagsfremstilling

      Naturstyrelsen har sendt udkast til statslige vandområdeplaner 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger i 6 måneders offentlig høring frem til 23. juni 2015. Det omfattende høringsmateriale, herunder interaktive MiljøGis-kort, kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside.

       

      Generelt om vandplanlægning

      Der henvises til tilsvarende afsnit i dagsordenspunkt om Viborg Kommunes høringssvar på mødet i dag.

       

      Baggrund for høringssvaret

      Som vandoplandsstyregruppe for kommunerne i oplandet til Limfjorden har Limfjordsrådet besluttet at bidrage med et høringssvar. Høringssvaret er vedtaget af Limfjordsrådet den 27. marts 2015. Før høringssvaret sendes til Naturstyrelsen, skal høringssvaret behandles politisk i de 18 kommuner i oplandet til Limfjorden.

       

      Høringssvarets indhold

      Høringssvaret fulde ordlyd fremgår af bilag 1. Af emner, der behandles i Limfjordsrådets høringssvar, skal nævnes:

       

      ·           Høringsprocessen

      ·         På landsplan redegøres kun for indsatser for en kvælstofreduktion på 1.600 tons ud af et samlet indsatsbehov på 7.800 tons kvælstof. Den resterende indsats på 6.200 tons afklares af et tværministerielt udvalg i 2015. Limfjordsrådet mener, det er nødvendigt med en ny høring, når indsatsen for de 6.200 tons kvælstof er afklaret, og at interessenterne, herunder kommuner, vandoplandsstyregrupper og Limfjordsrådet, bør indrages tidligere.

      ·           Fællesskab om fakta

      ·         Overvågningen skal være så detaljeret, at den støtter op om den indsats, der skal gennemføres. Få målinger og generelle modeller er ikke nok. Behov for effektovervågning af miljøforbedrende tiltag og virkemidler.

      ·           Styringsmodeller, proces og interessentinddragelse

      ·         Vigtigt med et bredere folkeligt engagement, som initieres allerede i planlægningsfasen. Den statslige planlægning bør holdes på et overordnet niveau, mens det bør overlades til lokale led at identificere, hvilke virkemidler der konkret skal anvendes, og hvor de skal placeres.

      ·         Gode erfaringer fra vandrådsarbejdet og vandoplandsstyregrupper bør udbredes til at omfatte næringsstofindsatser m.v.

      ·         Det bør fortsat primært være kommunalbestyrelserne, der udmønter indsatsprogrammerne. En videreførelse af vandrådene vil også være relevant.

      ·         Friere valg af virkemidler med mulighed for at kombinere og optimere virkemidler. Synergier sikres med lokal inddragelse, hvor kommunerne har frihed til at sammentænke med klimatilpasning, spildevand, turistinteresser m.v.

      ·         Henstiller til at den kommunale arbejdsbyrde og tilhørende økonomi i forbindelse med vandplanindsatserne tilstræbes jævnt fordelt i planperioderne op til 2027 (udgangen af 3. og sidste vandplanperiode).

      ·           Retningslinjer fra første vandplaner (2009-2015)

      ·         Retningslinjer i form af regulerende bestemmelser, der understøtter indsatsprogrammet, er bindende for myndigheders planlægning og administration. Retningslinjerne indgår ikke i vandområdeplanen. Som Limfjordsrådet har forstået Naturstyrelsen, vil retningslinjerne enten blive indarbejdet i bekendtgørelser eller blive indeholdt i en vejledning. Det er Limfjordsrådets holdning, at retningslinjerne er vigtige at fastholde, og at disse burde have været fuldt ud indarbejdet i bekendtgørelser / vejledninger. Kommunerne og Limfjordsrådet forventer, at dette sker snarest og at kommunerne og Limfjordsrådet bliver hørt.

      ·         Limfjordsrådet forventer, at der gives hjemmel i planloven til at indarbejde ”vejledningsretningslinjer” i kommuneplaner. Dette vil styrke retningslinjerne og falder naturligt i tråd med, at kommunerne allerede udarbejder kommuneplanretningslinjer for ”anvendelsen af vandløb, søer og kystvande”.

      ·           Fjorden – virkemidler

      ·         Limfjordsrådet mener som udgangspunkt, at kvælstof og fosfor skal begrænses mest muligt ved kilderne

      ·         Vådområdeindsatsen og udtagning af lavbundsjorde

      ·         Det er Limfjordsrådets opfattelse, at den kommunale vådområdeindsats har været et af de mest succesfulde virkemidler i de første vandplaner. Ikke mindst som følge af den lokale forankring og engagement blandt kommunerne og lodsejerne. Limfjordsrådet forudsætter derfor, at vådområdeindsatsen fortsætter som en kommunal opgave i anden vandplanperiode. Da de mest omkostningseffektive projekter er igangsat i første vandplanperiode, skal der afsættes flere midler til indsatsen.

      ·         Limfjordsrådet er enig i, at virkemidlet ”udtagning af lavbundsjorde” indgår naturligt i sammenhæng med den kommunale vådområdeindsats. Da kommunerne er myndighed for en række øvrige opgaver i det åbne land, er det kommunerne, der naturligt har kompetencen til at løse opgaven i nært samarbejde med lokale interesser.

      ·         Der bør i vådområdeindsatsen løsnes op i forhold til krav om ”naturlig hydrologi”. I oplandet til Limfjorden er der store arealer, hvor dette krav gør det vanskeligt at gennemføre ellers oplagte vådområdeprojekter

      ·         Behov for flere virkemidler

      ·         En række virkemidler er tilsyneladende ikke taget i anvendelse i vandområdeplanerne. Det er ikke nok, at der gives mulighed for, at kommunerne kan gennemføre andre foranstaltninger, når der ikke samtidig laves støtteordninger, der kan finansiere dem. To virkemidler, der kan være relevante, er ”kompensationsopdræt af muslinger” og ”minivådområder”. Limfjordsrådet vil gerne inddrages yderligere i dialog om valg og afklaring af virkemidler.

      ·           Søer – viden

      ·         De fleste søer i Vandområdedistrikt Jylland – Fyn opfylder ikke målsætningen. Alligevel er der kun foreslået indsatser i få søer. Den begrænsede indsats er begrundet med manglende viden og uforholdsmæssigt store omkostninger. Limfjordsrådet finder det ikke sandsynliggjort, at den søovervågning, der gennemføres i overvågnings-programmet, er tilstrækkelig til at skaffe den nødvendige viden som grundlag for fastlæggelse af indsatsbehov. Limfjordsrådet opfordrer til, at søovervågningen opprioriteres.

      ·           Virkemidler anvendt til søindsatser

      ·         Erfaringerne med fosforvådområder (P-ådale) har været meget blandede i første vandplanperiode. Ved mange af de udpegede lokaliteter har projekterne ikke kunnet gennemføres. Limfjordsrådet finder derfor, at det bør være lokalt i kommunerne og koordineret i vandoplandsstyregrupperne, at egnede områder identificeres. Det bemærkes videre, at der skal afsættes væsentligt flere penge til etablering af fosforvådområder, da Naturstyrelsens krav til omkostningseffektivitet var sat urealistisk lavt i de første vandplaner.

      ·           Vandløb

      ·         Limfjordsrådet finder det positivt, at det er kommunernes forslag til indsatser, der er lagt til grund for det endelige indsatssprogram for fysiske indsatser i vandløb

      ·         Limfjordsrådet finder det vigtigt, at overvågningen i vandløb foretages med basis i en repræsentativ udvælgelse af prøvetagningsstationer i de enkelte vandområder. Der mangler mange data for fisk og vandplanter, og disse data bør fremskaffes via en tilstrækkelig overvågning allerede nu. Ellers vil der også mange data i næste vandplanperiode

      ·         Limfjordsrådet opfordrer til en nærmere kvalitetssikring af rapporten, der anvendes i forbindelse med vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand.

      ·         Der er behov for hurtigst muligt at udarbejde nationale retningslinjer for behandling af vandindvindingstilladelser, idet kommunerne skal behandle alle udløbne tilladelser til grundvandsindvinding senest et år efter den første kommunale vandhandleplan er vedtaget.

      ·           Miljøfremmede stoffer

      ·         Som i de første vandplaner er konklusionen for miljøfremmede stoffer i vandområdeplanen, at der mangler viden. Limfjordsrådet opfordrer til at overvågningen opprioriteres.

      ·           Klimaforandringer og vandområder

      ·         Limfjordsrådet opfordrer Naturstyrelsen til ikke bare at ”overveje”, hvordan viden kan tilvejebringes, men at sikre at denne viden tilvejebringes, så klimaforandringer hurtigst muligt kan tænkes sammen med vådområdeplanerne.

       

      Forvaltningens vurdering

      Limfjordsrådets høringssvar svarer stort set til indholdet i Forvaltningens udkast til Viborg Kommunes høringssvar.

       

      Der gøres opmærksom på, at der dog er en forskel på Limfjordsrådets høringssvar og Forvaltningens udkast til Viborg Kommunes høringssvar. Det er således Limfjordsrådets holdning, at retningslinjerne fra første vandplan er vigtige at fastholde. I høringssvaret fra Viborg Kommune er det ikke ønsket at fastholde retningslinjerne, da det er Forvaltningens vurdering, at retningslinjerne alt andet lige vil begrænse Kommunens råderum. Udvalget anmodes om at forholde sig til denne uoverensstemmelse.         

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Limfjordsrådets høringssvar til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Limfjordsrådets høringssvar til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser godkendes med undtagelse af afsnit om retningslinier, idet Viborg Kommune savner en begrundelse for, hvorfor retningslinierne ikke længere er medtaget, samt en vurdering af hvilke administrationsværktøjer, der tænkes at erstatte dem.

       

      Flemming Gundersen fastholder Limfjordsrådets udkast til høringssvar.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 16 Godkendelse af Gudenåkomiteens høringssvar til udkast til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser
    • Sagsfremstilling

      Naturstyrelsen har sendt udkast til statslige vandområdeplaner 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger i 6 måneders offentlig høring frem til 23. juni 2015. Det omfattende høringsmateriale, herunder interaktive MiljøGIS-kort, kan ses her på Naturstyrelsens hjemmeside.

       

      Generelt om vandplanlægning

      Der henvises til tilsvarende afsnit i dagsordenspunktet om Viborg Kommunes høringssvar på mødet i dag.

       

      Baggrund for høringssvaret

      Som vandoplandsstyregruppe for kommunerne i oplandet til Randers Fjord har Gudenåkomiteen besluttet at bidrage med et høringssvar. Høringssvaret, som fremgår af bilag 1, er vedtaget af Gudenåkomiteen den 8. maj 2015. Før høringssvaret sendes til Naturstyrelsen, skal høringssvaret behandles politisk i kommunerne i oplandet til Randes Fjord.

       

      I Gudenåkomiteens høringssvar er der lagt vægt på væsentlige og generelle emner. Bemærkninger til enkeltindsatser og konkrete forhold, der har betydning for den enkelte kommune, er behandlet i de enkelte kommuners høringssvar.

       

      Høringssvarets indhold

      Høringssvarets fulde ordlyd fremgår af bilag 1. Af emner der behandles i Gudenåkomiteens høringssvar skal nævnes:

       

      Udkast til Bekendtgørelse om miljømål og udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

      ·         Vandplanlægningens juridisk bindende elementer, som er fastsat i de to bekendtgørelser, skal kvalitetssikres bedre.


      Udkast til vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland-Fyn

      ·         Overordnede bemærkninger

      ·         For en lang række vandløb og søer er der ikke foreslået en indsats. Der savnes en redegørelse for, hvordan målsætningen for vandområder kan nås inden udgangen af tredje vandplanperiode.

      ·         På landsplan redegøres kun for indsatser for en kvælstofreduktion på 1.600 tons ud af et samlet indsatsbehov på 7.800 tons kvælstof. Den resterende indsats på 6.200 tons kvælstof afklares i 2015. Gudenåkomiteen mener, det er nødvendigt med en ny høring, når indsatsen for de 6.200 tons kvælstof er afklaret.

       

      ·         Økonomi

      ·         Det forudsættes, at realisering af vandområdeplanen kan gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunerne. 

      ·         Forslag om at staten hurtigst muligt i 2015 udmelder kommunernes økonomiske rammer for vandplanarbejdet i 2016-2021.

       

      ·         Kvalitet af overvågningsdata m.v.

      ·         Forslag om at Naturstyrelsen optimerer indsamling og kvalitetssikring af data. Overvågningen skal være så detaljeret, at den giver et retvisende billede af vandområdernes tilstand og støtter om den indsats, der skal gennemføres. Der bør desuden implementeres effektovervågning af tiltag i medfør af vandplanerne, herunder også for at dokumentere effekten af virkemidler.

       

      ·         Retningslinjer fra første generation af vandplanerne

      ·         De første vandplaner (2009-2015) indeholder en række retningslinjer, som har bindende virkning for myndigheders planlægning og administration. Retningslinjerne indgår ikke i udkast i vandområdeplaner. Gudenåkomiteen savner en begrundelse for, hvorfor retningslinjerne ikke længere er medtaget, samt en vurdering af, hvilke administrationsværktøjer der tænkes at erstatte dem.

       

      ·         Vandområder der ikke er specifikt målsat

      ·         Forslag om at vandområdeplanen skal indeholde en beskrivelse af generelle retningslinjer ved administration af vandområder, der ikke er specifikt målsat i planen.

       

      ·         Badevand

      ·         Forslag om at vandområdeplanen medtager søer, der er målsat som badesøer i kommuneplanen, samt at søerne omfattes af indsatsprogrammet med henblik på at få badevandsmålsætningen opfyldt.

       

      ·         Virkemidler

      ·         I vandområdeplanen er angivet, at den midlertidige frivillige opkøbsordning i 2014 for dambrug, der er indrettet med opstemning af vandløb, videreføres. Forslag om at opkøbsordningen ændres, så der også kan opkøbes dambrug uden opstemning med henblik på at reducere forureningspåvirkningen.

       

      ·         Frivillighed

      ·         For flere typer af indsatser fremgår det ikke klart af vandområdeplanen, om indsatsen er frivillig. Gudenåkomiteen finder, der bør ske en præcisering af, i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet, samt at planmaterialet bør anvise, hvorledes der kan opnås målopfyldelse, hvor en indsats ikke kan gennemføres pga. manglende frivillighed.

       

      ·         Interessentinddragelse

      ·         Forud for udarbejdelsen af vandområdeplanen har lokale/regionale vandråd bistået kommunerne med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser. Vandrådsarbejdet har været en positiv oplevelse. Gudenåkomiteen finder, at øget interessentinddragelse, eksempelvis i form af vandråd på hovedoplandsniveau, fremover også bør udvides til andre områder af vandplanlægningen.


      Bemærkninger til de enkelte indsatsområder

      ·         Fysiske indsatser i vandløb

      ·         Positivt at det er kommunernes og vandrådenes forslag til indsatser, der er lagt til grund for det endelige indsatsprogram. I den forbindelse savnes imidlertid svar fra Naturstyrelsen på udtalelsen fra Vandrådets for oplandet til Randers Fjord samt øvrige bemærkninger, som blev indsendt til Naturstyrelsen i oktober 2014.

      ·         I Vandrådets udtalelse indgik en opfordring til at træffe beslutning angående Gudenåens forløb ved spærringen ved Tangeværket, som ikke kunne udvælges til en indsats. Gudenåkomiteen opfordrer også til at passageforholdene ved Tange Sø udpeges til indsats i vandområdeplan 2015-2021.

      ·         Det er en grundlæggende forudsætning, at Tange Sø bevares.

      ·         Det er endvidere en forudsætning, at et fungerende Tangeværk bevares, under hensyntagen til vandafgivelse til en fremtidig faunapassage, der medvirker til målopfyldelse for berørte vandområder.

      ·         Staten bør i det videre arbejde inddrage lokal viden, herunder kommunerne langs Gudenåen og Gudenåkomiteen.

       

      ·         Søer

      ·         De fleste søer i Vandområdedistrikt Jylland-Fyn opfylder ikke målsætningen. Alligevel er der kun foreslået indsatser i få søer. Den begrænsede indsats er begrundet med manglende viden og uforholdsmæssigt store omkostninger. Der opfordres til, at den manglende viden tilvejebringes snarest, og at søindsatsen accelereres, så den kommunale arbejdsbyrde og tilhørende økonomi ikke ophobes til tredje og sidste vandplanperiode.

      ·         Som led i søindsatsen skal der etableres ca. 800 ha. fosforvådområder (P-ådale) i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Placering af områderne er ikke nærmere afklaret. Erfaringerne fra første vandplanperiode indikerer, at det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. Derfor anbefales at staten ser på rammerne for fosforvådområdeindsatsen. Det anbefales videre, at Staten forholder sig til, om der er plads til projekter i det planlagte omfang.

       

      ·         Kystvande / Vådområder

      ·         Som led i indsatsen for at forbedre tilstanden i kystvande skal der etableres vådområder med en kvælstofeffekt på ca. 119 tons i oplandet til Randers Fjord. Erfaringerne fra første vandplanperiode indikerer, at det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. Derfor anbefales, at Staten ser på rammerne for vådområdeindsatsen, herunder om regler for værdisætning af gode dyrkningsjorde kan udvides, således at erstatningen kan differentieres mere, end det er tilfældet nu. Det anbefales videre, at Staten forholder sig til, om der er plads til projekter i det planlagte omfang.

      ·         Der opfordres til, at rammerne for vådområdeprojekter ud over tilbageholdelse af næringsstoffer også gerne inddrager genskabelse af naturlig hydrologi, klimatilpasning, biodiversitet og rekreative gevinster.

      ·         Mange husdyrbrug i nærheden af kommende vådområder er bekymrede for, om et vådområde vil begrænse husdyrbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Det foreslås på den baggrund, at Staten fastsætter en regel om, at gennemførelse af det enkelte vådområde ikke hindrer en fremtidig forøgelse af ammoniaknedfaldet til vådområdet.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at indholdet i Gudenåkomiteens høringssvar stort set svarer til Forvaltningens udkast til Viborg Kommunes høringssvar.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplaner 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplaner 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser godkendes med undtagelse af afsnit om Tangeværket og Tange Sø, idet dette spørgsmål henhører under vandområdeplan 2021-2027.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 17 Kommunens rolle i forhold til vandværkerne - Redegørelse
    • Sagsfremstilling

      Udvalget vedtog på mødet den 26. marts 2015 at behandle et punkt vedrørende vandværkers handlemuligheder vedr. indsatsplaner, vandkvalitet, takster mv.

       

      Området er reguleret af vandforsyningsloven.

       

      Vandforsyningslovens formål er bl.a. at sikre en planmæssig udbygning og drift af tilstrækkelige og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandværker, så menneskers sundhed beskyttes.

       

      Vandværker

      Kommunen har en række myndighedsopgaver på området og i forhold til vandværkerne. Disse gennemgås overordnet i det følgende.

       

      Indsatsplaner
      Til sikring af den fremtidige indvinding af grundvand til drikkevandsformål udarbejdes indsatsplaner for vandværkernes indvindingsoplande og de udpegede område med særlig drikkevandsinteresse (OSD).

       

      En indsatsplan indeholder detaljerede planer for beskyttelse og sikring af grundvandet i et indsatsområde. Indsatsplaner udarbejdes på basis af en kortlægning af grundvandet, som forestås af Staten, i samarbejde mellem Kommunen, vandværker og andre der måtte have en væsentlig interesse i det udlagte OSD-område.

       

      Indsatsplanerne vedrører alene grundvandsressourcen og vandværkerne i indsatsområdet og giver retningslinjer for Kommunens administration og beskyttelse af grundvandsressourcen. Det er her, Kommunen kan pålægge vandværkerne en konkret indsats for at beskytte drikkevandsressourcen.

       

      Ved nitratkoncentrationer over 37,5 mg/l har vandværket en handlepligt og skal tage de nødvendige initiativer til permanent at sænke nitratudvaskningen i indsatsområdet til et niveau, der kan sikre, at grænseværdien på 50 mg nitrat pr. l. kan overholdes. Ved nitratkoncentrationer under 37,5 mg/l kan Kommunen med miljøbeskyttelseslovens § 26 påbyde et vandværk at gøre en indsats.

       

      I begge ovennævnte tilfælde skal vandværket kompensere de berørte grundejere.

       

      Forvaltningen lægger i de foreliggende udkast til indsatsplaner op til nedenstående indsatser i forhold til vandværkerne:

       

       

      Indtil 10 mg nitrat/l

       

      Kontrol af grundvandets kvalitet udføres ved lovbestemte kontroller som hidtil. Vandværket betaler for kontrollen.

       

      Over 10 mg nitrat/l

       

      Der skal udføres hyppigere nitratanalyser (1 gang årligt på alle boringer). Vandværket betaler for kontrollen.

       

      Over 20 mg nitrat/l – 2 år i træk

       

      Udvaskningen af nitrat fra arealerne i indvindingsoplandet inden for det prioriterede område sænkes permanent ved ændret dyrkningspraksis. Kommunen kan meddele påbud jf. miljøbeskyttelseslovens § 26. Vandværket skal kompensere de berørte grundejere.

       

      Over 37,5 mg nitrat/l

       

      Grundvandsdirektivets handlepligt træder i kraft. Det indebærer at vandværket skal tage de nødvendige initiativer til permanent at sænke nitratudvaskningen i indsatsområdet til et niveau, der kan sikre at grænseværdien på 50 mg nitrat pr. l. kan overholdes. Vandværket skal kompensere de berørte grundejere.

       

      50 mg nitrat/l

       

      Grænseværdi for drikkevandskvalitet

       

      Over 0,01 µg pesticid/l

       

      Ophør med brug af pesticider relateret til markdrift inden for boringsnært område. Vandværket skal kompensere de berørte grundejere.

       

       

      Tilladelse til at indvinde vand

      Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse. Det er Kommunen, der meddeler tilladelse til indvinding af vand. Desuden må vandindvindingsanlæg, herunder vandværker, ikke etableres eller på væsentlig måde udbedres eller ændres, før Kommunen har meddelt tilladelse hertil jf. § 21.

       

      Forsyningspligt
      Jf. § 45 i Vandforsyningsloven er Vandværket forpligtet til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendomme indenfor anlæggets naturlige forsyningsområde.

       

      Det naturlige forsyningsområde defineres ved: Det område, som vandforsyningsanlægget naturligt kan forsyne med sin nuværende kapacitet og ledningsnet.

       

      Desuden kan Kommunen jf. Vandforsyningslovens § 47 pålægge udbygning af allerede eksisterende vandforsyningsanlæg og fastsætte vilkårene i denne forbindelse.

       

      Vandforsyningsplan
      Ifølge Viborg Kommunes Vandforsyningsplan skal den fremtidige forsyning med drikkevand i Kommunen kunne sikres af 56 A vandværker. For hvert af de fremtidige vandværker er defineret et forsyningsområde, som omfatter et antal ejendomme med egen vandforsyning og i nogle tilfælde et antal B-vandværker.

       

      Formålet med inddeling i forsyningsområder er, at de almene vandværker kan planlægge korrekt dimensionering af ledningsnettet efter hvor mange ejendomme, der potentielt kan tilsluttes vandværket. De almene vandværker har forsyningspligt indenfor det naturlige forsyningsområde.

      Et A-vandværk skal være i stand til at varetage forsyningen med drikkevand i hele forsyningsområdet, eller det skal være realistisk, at det kan udbygges til at klare forsyningen. Indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde har vandværket forsyningspligt, og forbrugerne har tilslutningspligt, hvis deres nuværende vandforsyningsanlæg skal nedlægges pga. dårlig vandkvalitet eller manglende vandforsyning, og hvis tilslutning kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

       

      Kommunens handlemuligheder
      Kommunen kan med hjemmel i vandforsyningsloven pålægge et vandværk at forsyne ejendommene inden for vandværkets forsyningsområde.

      Påbuddet skal kombineres med et påbud til vandværket om at udbygge sin kapacitet og dermed, hvis der er behov herfor, at etablere nye kildepladser og ledninger. Jf. vandforsyningslovens § 45 og 47.

       

      For at kunne påbyde et vandværk at udbygge ledningsnettet og tilkoble en forbruger indenfor forsyningsområdet, men uden for det naturlige forsyningsområde, skal der ske en forudgående individuel vurdering, der bl.a. indebærer:

      ·     Ejendommen skal efter retningslinjerne i Viborg Kommunes Vandforsyningsplan ligge inden for et A-vandværks forsyningsområde.

       

      ·     Udtalelse fra det pågældende vandværk. Viborg Kommune skal kontakte vandværket og anmode om en udtalelse, der indeholder en økonomisk beregning med beskrivelse af pris for udbygning, tilslutningspris jf. godkendt takstblad, samt hvor hurtigt vandværket kan tilslutte ejendommen.

       

      ·     Oplysning om mulighed for tilslutning. Viborg Kommune skal lave en vurdering af, hvor langt et ledningsstræk, det er rimeligt, vandværket skal lægge, både af økonomiske hensyn og til en sikring af, at der kan leveres drikkevand af tilfredsstillende kvalitet.

       

      ·     Udtalelse fra den pågældende lodsejer. Viborg Kommune skal indhente oplysninger fra lodsejer og på den baggrund vurdere prisen for etablering af en ny vandforsyning på ejendommen (enten etablering af ny boring eller tilslutning til vandværk) samt mulighederne for indvinding af vand af tilfredsstillende kvalitet.

       

      Godkendelse af takstblade

      Alle almene vandværker skal ”hvile i sig selv”. Det vil sige, at de ikke må give overskud, set over en længere periode.

       

      De almene vandværker skal en gang årligt sende deres takster til godkendelse i Kommunen. Takstbladet er vandværkets prisliste over, hvad det blandt andet koster:

      ·           at blive tilsluttet vandværket (tilslutningsbidrag)  

      ·           løbende at modtage vand (driftsbidrag, der består af en fast afgift og en pris pr. m3 forbrugt vand)

      Kommunen skal vurdere, om vandværket har de fornødne indtægter til at kunne sikre en fortsat drift og dermed sikre drikkevand til borgere og erhverv. Det er derfor vigtigt, at vandværket sender årsregnskab og budget ind sammen med takstbladet.

       

      Det er vigtigt, at vandværkerne har godkendte takstblade. I forbindelse med eventuelle påbud om anden vandforsyning (og evt. påbud om tilslutning til alment vandværk) på en ejendom med egen vandforsyning skal det fremgå af påbuddet, hvad det koster at blive tilsluttet. 

      Kan takstbladet ikke godkendes, eller har vandværket ikke sendt et takstblad ind til godkendelse, gælder det senest godkendte takstblad, indtil et nyt takstblad er godkendt.

       

      Vandsektorloven

      Alle kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber og private vandværker, der indvinder mere end 200.000 m3 om året, er omfattet af vandsektorloven.

      Dette indebærer, at Forsyningssekretariatet, som hører under Konkurrence- og Forbrugestyrelsen, hvert år fastsætter et prisloft for hvert vandselskab. Prisloftet angiver den øverste ramme for prisen på levering af drikkevand og behandling af spildevand og er fastsat på baggrund af den forventede mængde vand, omkostninger, investeringer og effektiviseringskrav. 

       

      I Viborg Kommune er Energi Viborg Vand A/S, (og Energi Viborg Spildevand A/S) samt Bjerringbro Fællesvandværk A.m.b.a. omfattet af vandsektorloven. 

       

      Kommunens godkendelse begrænser sig til en legalitetskontrol – dvs. det kontrolleres, om de indstillede takster fra vandværkerne ligger under det fastsatte prisloft.

       

      Opkrævning af passagebidrag

      Ved etablering af forsyningsledninger ud til ejendomme i det åbne land, som skal overgå fra egen drikkevandsindvinding til forsyning fra et vandværk, kan der opstå situationer, hvor ejendomme med egen drikkevandsindvinding passeres.

       

      Er der tale om en længere ledningsstrækning, hvor der passeres flere ejendomme, der har dårlig vandkvalitet, kan vandværket i henhold til vandforsyningslovens § 53, stk. 3 opkræve et passagebidrag til ledningsanlægget og eventuel stikledningsbidrag fra disse ejendomme.

       

      Størrelsen af passagebidraget følger vandværkets takster for de forskellige ledningsbidrag ved tilslutning til vandværket.

       

      Vandværkerne kan kun opkræve passagebidrag til ledningsanlæg og eventuelt

      stikledningsbidrag ved ejendomme med en vandkvalitet, som ikke overholder gældende krav.

       

      Det betyder, at et vandværk kan komme i en situation, hvor det skal lave en længere ledningsstrækning uden at kunne opkræve passagebidrag, fordi enkeltindvinderne på strækningen har god vandkvalitet. Vandværket må derfor budgettere med et underskud på etableringen.

       

      Kommunens handlemuligheder 

      Kommunalbestyrelsen kan i henhold til Vandforsyningslovens § 53a vælge at yde støtte til at fremme en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur.

       

      Byrådet har to muligheder for at yde støtte til at fremme en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur. Der kan vælges mellem at:

      ·     Stå i forskud med ledningsandele for de ejendomme, hvor ejeren ikke straks lader ejendommen tilslutte den nye vandforsyning. Forskuddet til vandværker består af hovedanlægs-, forsynings- og ledningsbidrag, som den enkelte ejendom skulle betale på etableringstidspunktet. Vandværket tilbagebetaler forskuddet når de aktuelle ejendomme tilsluttes vandværket.

       

      ·     Stille kommunegaranti for lån, hvilket giver adgang til at optage lån i KommuneKredit.

       

      Tilsyn på vandværker

      Kommunen skal føre tilsyn med det tekniske anlæg på de almene vandværker. Hyppigheden fastsættes med udgangspunkt i det aktuelle behov, som vurderes ved hver tilsynsrunde på baggrund af analyseresultater og tilstand ved forrige tilsyn.

       

      I Viborg Kommune er vandværkerne delt op i, om der skal føres tilsyn hvert år, hvert 3. år eller hvert 5. år. 

       

      Hvis Kommunen konstaterer fejl og/eller mangler i forbindelse med tilsynet, laves en aftale om afhjælpende foranstaltninger – i yderste konsekvens kan Kommunen påbyde vandværket at udføre de nødvendige foranstaltninger, hvis forholdene vurderes at være alvorlige og hvis aftalerne ikke overholdes.

       

      Tilsyn med vandkvaliteten

      Vandværker, som indvinder 3.000 m3 eller mere om året skal have undersøgt vandkvaliteten med en hyppighed og et omfang, som er fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.  Der udtages regelmæssige prøver af såvel råvandet (fra boringerne) som fra afgang vandværk og på ledningsnettet hos en af vandværkets forbrugere. Kommunen modtager kopi af analyserapporterne samtidig med vandværket.  

       

      Analyseomfanget er afhængigt af indvindingsmængden og gældende, indtil der fastsættes et nyt kontrolprogram som følge af f.eks. ændring i indvindingsmængde, ændring af lovgivning og/eller ny viden på området.   

       

      Vandværker skal årligt indberette til Kommunen, hvor meget vand der er indvundet det forgangne år, og Kommunen skal i givet fald reagere, hvis indvindingsmængden medfører en ændring i kontrolprogram.

         

      Overholder vandkvaliteten ikke gældende kvalitetskrav, skal Kommunen reagere ved at kontakte vandværket, der som oftest har en forklaring på, at eksempelvis kimtallet er forhøjet i forhold til gældende krav. Overskridelserne er som oftest minimale og kortvarige og skyldes som regel, at der er arbejdet på vandværkets ledningsnet, med vandværkets filtre eller rentvandstank. Der stilles krav om, at der udtages prøver til en opfølgende kontrol.  

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at redegørelsen tages til orientering

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget ønsker på et kommende møde en oversigt over vandværkernes takster.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 18 Forslag til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 - 2018
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 421 for Arnbjerg blev det besluttet, at afledningen af tag- og overfladevand fra området skal ske i åbne grøfter og render. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for åben regnvandshåndtering i Arnbjerg samt generelt i Viborg Kommune.

       

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Med tillægget fastlægges de generelle principper for regnvandshåndtering i åbne grøfter, og tillægget er således gældende for alle områder, der fremadrettet udlægges til "separatkloak med åben regnvandshåndtering". Derudover tjener tillægget som borgerinddragelse og høring af berørte grundejere i lokalplanområdet Arnbjerg. Enkelte afsnit af tillægget er således kun gældende for dette område. 

       

      Området Arnbjerg er optaget som kloakopland (planlagt separatkloak) i gældende spildevandsplan.

       

      Fordebat

      Der er gennemført fordebat for at indhente forslag til særlige fokusområder for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune. Der er modtaget to indlæg, som begge finder det positivt, at Viborg Kommune arbejder for at udbrede åben regnvandshåndtering i kommunen. Der lægges i indlæggene særligt vægt på de miljø-, natur og klimamæssige fordele ved denne form for regnvandshåndtering.

       

      Planforslagets indhold – åben regnvandshåndtering

      Med planforslaget vedtages principper for ejerskab samt ansvar for anlæg, drift og vedligehold af spildevandsanlæg til åben regnvandshåndtering. 

       

      Åbne grøfter og render på privat grund anlægges og drives af grundejer. Energi Viborg Vand anlægger grøfter og øvrige anlæg til åben regnvandshåndtering langs veje og i grønne områder. Energi Viborg Vand er ansvarlig for anlæggenes spildevandstekniske funktioner, mens drift og vedligehold så som græsklipning, opsamling af affald osv. er grundejerforeningen for det pågældende områdes ansvar.

       

      Ansvar for anlæg, drift og vedligehold af bassiner, spildevandsledninger, pumpestationer og øvrige spildevandsanlæg følger principperne i den gældende spildevandsplan og ændres ikke med dette tillæg. 

       

      Servicemål for dimensionering af anlæg til åben regnvandshåndtering fastlægges ligeledes med tillægget.

       

      Planforslaget - Arnbjerg

      Ifølge planforslaget ændres kloakeringsprincippet for området ved Arnbjerg fra planlagt ”separatkloak” til planlagt ”separatkloakeret med åben regnvandshåndtering”.

       

      For at kunne aflede spildevandet fra det nye område planlægges samtidig etableret følgende:

      ·           Grøfter og render til afledning af tag- og overfladevand fra området

      ·           Bassiner til tag- og overfladevand

      ·           Spildevandsledninger til afledning af husspildevand

      ·           Pumpestationer til husspildevand

       

      Berørte ejendomme

      Planforslaget indebærer, at der skal etableres spildevandsledninger, regnvandsbassiner samt åbne grøfter og render. Spildevandsanlæggene etableres i forbindelse med byggemodning af området, og etableres så vidt muligt langs veje og i grønne områder.  

       

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt for at ændre kloakeringsprincippet i området Arnbjerg og er samtidig det juridiske grundlag for etablering af de planlagte grøfter/render, spildevandsledninger, pumpestationer og bassiner i området.

       

      Derudover er tillægget nødvendigt for at fastlægge de generelle principper for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune, herunder servicemål, ejerskab af anlæg samt ansvar for drift og vedligehold.       

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen, Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

       

      Claus Clausen og Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 19 Budgetforslag 2016-2019
    • Sagsfremstilling

      Efter den fælles procesplan for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1), skal udvalgene på maj-møderne behandle deres forslag til driftsbudget. I budgetforslaget indgår også udvalgenes forslag til udmøntning af vedtagne rammereduktioner på 1,5 procent samt nye driftsinitiativer, der kan udgøre op til halvdelen af rammereduktionerne. Følgende punkter indgår i udvalgets drøftelse af budgetforslaget:

       

      ·           Fokusområder og effektmål

      ·           Forslag til driftsbudget

      ·           Mål og Midler, der beskriver budgetforudsætningerne

      ·           Beskrivelse af, hvordan rammebesparelser på 1,5 procent skal realiseres

      ·           Beskrivelse af nye driftsinitiativer/løsning af evt. problemområder op til halvdelen af rammebesparelsen på 1,5 procent

       

      Udkast til fokusområder og effektmål

      Forvaltningen har nu færdiggjort oplægget til nye fokusområder og effektmål, og de er indarbejdet i Mål og Midler, der kan ses som bilag nr. 1-2.

       

      Forslag til driftsbudget

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper har forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag inden for. Budgetrammerne er prisfremskrevet siden første rammeudmelding, og der er indarbejdet vedtagne tillægsbevillinger.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1), at der i budgetlægningen 2016-2019 skal skabes et økonomisk råderum på 1,5 procent af serviceudgifterne. Den ene halvdel af rammebesparelsen kan anvendes til at skabe et økonomisk råderum for udvalgene. Inden for dette råderum skal udvalgene selv finansiere deres nye driftsinitiativer og evt. økonomiske udfordringer. Hermed kan udvalgene fremsætte et budgetforslag, som overskrider rammen med halvdelen af rammereduktionen.

       

       I tabellen nedenfor ses udvalgets budgetforslag sammenholdt med rammen.

       

      Budgetforslag for det skattefinansierede område

      (1.000 kr., 2016-priser)

      2016

      2017

      2018

      2019

      Plan, Natur og Miljø

      16.146

      16.141

      16.141

      16.141

      I alt

      16.146

      16.146

      16.146

      16.146

      Ramme (er fratrukket rammereduktion på 1,5 procent på serviceområderne)

      16.023

      16.018

      16.018

      16.018

      Afvigelse mellem budgetforslag og ramme

      123

      123

      123

      123

      Tilladt rammeoverskridelse (= halvdel af rammebesparelse)

      123

      123

      123

      123

       

       

       

       

       

       

      Budgetforslag for forsyningsområdet

      (1.000 kr., 2016-priser)

      2016

      2017

      2018

      2019

      Forsyning (affald og genanvendelse)

       

       

       

       

      Udgifter

      110.562

      105.562

      105.562

      105.562

      Indtægter

      -125.735

      -125.735

      -125.735

      -125.735

       

       

       

       

       

      Resultat (driftsover-/underskud)

      -15.173

      -20.173

      -20.173

      -20.173

       

      Forsyningsområdets økonomi skal over en kortere årrække hvile i sig selv. Driftsoverskuddet anvendes til reinvestering og anlæg på området. Forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet kan ses af bilag 4. Forslag til forsyningsområdets mellemværende med kommunekassen kan ses af bilag 5.

       

      Væsentlige ændringer i budgetforslaget

      Nedenfor beskrives de væsentligste rammeændringer, der er indarbejdet i forslaget til driftsbudget.

       

      Rammeændringer:

      Der er i marts måned foretaget prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL på samtlige politikområder.

       

      Nedenfor beskrives de væsentligste omprioriteringer, der er foretaget inden for rammerne.

       

      Omprioriteringer inden for rammerne:

       

      I Mål og Midler, der kan ses som bilag nr. 1-2, er budgetforudsætningerne beskrevet yderligere herunder bl.a. pris- og mængdeforudsætninger, rammeændringer og omprioriteringer inden for rammerne.

       

      Beskrivelse af rammereduktioner og nye driftsinitiativer i budgetforslaget:

      Der er udarbejdet en beskrivelse af de rammereduktioner og nye driftsinitiativer, der er indarbejdet i budgetforslaget. Beskrivelsen kan ses som bilag nr. 3.

       

      I bilaget er det beskrevet, hvordan udvalget ønsker at realisere de vedtagne rammereduktioner på 1,5 procent. Det fremgår, hvor meget de enkelte politikområder er reduceret med, og der gives en overordnet beskrivelse af de initiativer, som skal realisere rammereduktionerne. Af bilaget ses yderligere en beskrivelse af de nye driftsinitiativer op til halvdelen af rammebesparelsen, som udvalget har indarbejdet i budgetforslaget.

       

      Beskrivelsen indgår i materialet til Byrådets temamøde om budget 2016-2019 den 24. juni 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forslaget til driftsbudget godkendes,

       

      at Mål og Midler godkendes, og

       

      at udvalgets beskrivelse af rammereduktioner og nye driftsinitiativer godkendes, jf. bilag nr. 3.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Johannes F. Vesterby, Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at forslaget til driftsbudget godkendes,

       

      at Mål og Midler godkendes med enkelte rettelser til forsyning vedr. genbrugsplads, og

       

      at udvalgets beskrivelse af rammereduktioner og nye driftsinitiativer godkendes, jf. bilag nr. 3.

       

       

      Flemming Gundersen er ikke enig i den årlige spareøvelse som en bunden opgave i budgetprocessen. Han vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til konkrete nedskæringer og er derfor imod indstillingen.

       

      Claus Clausen og Johannes F. Vesterby var fraværende.

  • 20 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af april
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 30. april 2015 - der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) - kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen, Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2015.

       

      Claus Clausen og Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 21 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Sagsfremstilling

      ·           Behandling af høringssvar v/ Karl Johan Legaard

       

      ·           Forvaltningen har aftalt med Naturstyrelsens rejsehold om indsatsplanlægning, at de inviteres til udvalgets møde den 18. juni. På samme møde udarbejdes et dagsordenspunkt, der, i overensstemmelse med udvalgets beslutning på mødet den 26. marts 2015, sag nr. 7, belyser hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen for Viborg Nord

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-05-2015

      Planchef Karl Johan Legaard orienterede om følgende:

      ·           ny sagsgang i forbindelse med behandling af høringssvar

      ·           status i sager om biogasanlæg

       

      Forvaltningen har aftalt med Naturstyrelsens rejsehold om indsatsplanlægning, at de inviteres til udvalgets møde den 18. juni. Til samme møde udarbejdes et dagsordenspunkt, der, i overensstemmelse med udvalgets beslutning på mødet den 26. marts 2015, sag nr. 7, belyser hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen for Viborg Nord. Da Klima- og Miljøudvalget har flyttet mødet, afklares mødetid nærmere med Naturstyrelsen.

       

      Repræsentanter fra udvalget har deltaget i åbent hus på biogasanlæg i Spøttrup, inviteret af brdr. Madsen og grøn gas erhvervsklynge den 26. maj 2015 kl. 14-17.

       

      Allan Clifford Christensen foreslog at se på omlægning/ændret anvendelse af uudnyttet erhvervsområde ved Karup.

       

      Udvalgsformand Flemming Lund orienterede fra følgende møder:

      ·           Lokalplan ved Løgstrup vedr. solceller

      ·           Biogasanlæg Grønhøj

      ·           Borgere ved Fredensgade i forbindelse med separatkloakering

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt orienterede fra møde i Det Grønne Råd.

       

      Martin Sanderhoff orienterede om følgende:

      ·           Manglende skiltning til toiletter ved sol og vandtrappe i Bjerringbro samt mulighed for begrænsning af kørsel omkring borde og bænke

      ·           Møde med Bjerringbro Udviklingsråd vedr. naturpark ved Bjerringbro

       

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om, at vandspejl i Mønsted Å følges nøje.

       

      Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. juni flyttes til den 17. juni om eftermiddagen.

  • 22 EjendomssagLukket sag
  • 23 EjendomssagLukket sag