Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 26-03-2015

Referat

Johannes F. Vesterby var fraværende

  • 1 Sommerhus på Ravnsbjergvej 68, Dollerup
    • Sagsfremstilling

      Der søges om tilladelse til at anvende den eksisterende hotelbygning på Ravnsbjergvej 68 som sommerhus. Ejendommens placering er vist på bilag 1, og et billede af bygningen ses i bilag 2.

       

      Det fremgår af ansøgningen, at der ikke sker udvendige ændringer af bygningen, bortset fra at der etableres én ny indgang til bygningen som erstatning for de nuværende fire separate indgange.

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Forhistorie

      Bygningen på ejendommen er et træhus på 148 m2, der indeholder 4 små lejligheder. Bygningen blev opført af Landsforeningen for Kronisk Syge i 1964 til brug som feriekoloni for sygdomsramte familier.

       

      I 2000 blev ejendommen solgt til Niels Bugges Kro, og Viborg Amt gav landzonetilladelse til, at de 4 lejligheder kunne bruges som anneks-lejligheder til kroen. Der blev tinglyst vilkår om, at udenomsarealerne ikke må ændre karakter. Denne tinglysning er hæftet op på den pågældende tilladelse.

       

      Planloven

      Det ansøgte er en ændret anvendelse af en bygning i landzone og forudsætter derfor en landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Med mindre Kommunen vurderer, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, skal der før afgørelse i sagen foretages en naboorientering.

       

      I denne sag er de to naboejendomme skovejendomme uden beboelse og ejet af Naturstyrelsen. Forvaltningen har vurderet, at den ansøgte anvendelsesændring er af underordnet betydning for skovejeren, og har derfor ikke foretaget en naboorientering.

       

      Praksis for tilladelser til nye sommerhuse uden for udlagte sommerhusområder er restriktiv.

       

      Når Kommunen skal afgøre, om en ændret anvendelse af en bestående bygning kan tillades, skal afgørelsen i princippet træffes på grundlag af de samme overvejelser som ved ansøgninger om tilladelse til opførelse af ny bebyggelse.

      Dette gælder også selv om der ikke foretages en ombygning i forbindelse med den ændrede anvendelse. Ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse kan nemlig få samme konsekvenser for det åbne land som nyetablering, fx i form af større trafikbelastning eller miljømæssig belastning af omgivelserne.

       

      Det fremgår af vejledningen til planloven, at det også i sådanne sager skal tages i betragtning, at bygningen allerede findes det pågældende sted, og at der derfor kan være særlige hensyn at tage til bevarelsen og udnyttelsen af eksisterende værdier, navnlig hvis den ønskede anvendelse ikke er mere belastende for omgivelserne end den hidtidige.

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til det ansøgte ikke medfører en mere intensiv anvendelse, end hvad den nuværende landzonetilladelse giver mulighed for.

      Dette forhold samt det faktum, at bygningen siden opførelsen i 1964 har været anvendt til ophold og overnatning, taler for at meddele en landzonetilladelse.

       

      Fredning

      Ejendommen er omfattet af Hald Sø Fredningen. Fredningsbestemmelserne indeholder bl.a. et forbud mod opførelse af ny bebyggelse og forbud mod ændringer i terrænet.  Endvidere udlægger fredningskendelsen et antal stier med offentlig adgang. Én af disse stier forløber langs ejendommens østskel, ca. 50 fra bygningen.

       

      Kommunen er efter naturbeskyttelseslovens § 73 tilsynsmyndighed med fredningsbestemmelser. Fredningsnævnet er dispensationsmyndighed.

      Det er tilsynsmyndighedens opgave at vurdere, om en konkret sag kræver dispensation fra fredningsbestemmelserne.

       

      Forvaltningen vurderer i denne sag, at en tilladelse til det ansøgte ikke er i konflikt med fredningsbestemmelserne, forudsat at tilstanden af udearealerne fortsat ikke må ændres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse til at anvende bygningen som sommerhus på vilkår om, at der tinglyses en bestemmelse om, at tilstanden af udenomsarealerne ikke må ændres (samtidig med at den tidligere tinglysning aflyses).

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Indstillingen blev godkendt.

  • 2 Danmarks Naturfredningsforening inviterer til samarbejde om fredningsforslag for Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup
    • Sagsfremstilling

      Danmarks Naturfredningsforening (DN) inviterer Viborg Kommune til et samarbejde om en fredningssag om Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup og opfordrer Kommunen til at være medrejser på fredningssagen. DN ønsker svar senest den 31. marts 2015. DN’s brev fremgår af bilag 1, hvoraf også fremgår områdets omtrentlige beliggenhed.

       

      DN arbejder for en fredning af 200-350 ha i Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup og inviterer Viborg Kommune og Favrskov Kommune til et samarbejde. Størstedelen ligger i Favrskov Kommune.

       

      DN’s baggrund for fredningsønsket er, at markante terrasser i ådalen er under tilgroning. DN ønsker en fredning, da lovgivningen ikke sikrer imod tilgroning med bl.a. læhegn og juletræer eller imod tilgroning, der startede før 2004, hvor der blev indført rydningspligt på landbrugsjorder. DN vurderer desuden, at Trækstien (sti hvor pramdragere trak pramme) langs Gudenåen ikke er så tilgængelig som tiltænkt, da den blev fredet i 1994 – pga. tilgroning, hegn, slidte spang eller oversvømmelse.

       

      DN vurderer, at fordele ved samarbejde er:

      ·           Kommuner kan bedre sikre, at en fredning bidrager til at udmønte kommunale planer og politikker.

      ·           Kommuner kan bedre påvirke afgrænsning og indhold i fredningen og sikre et godt grundlag for efterfølgende administration.

      ·           Kommuner får mulighed for at sikre borgerinddragelse i forberedelsesfasen.

      ·           DN vil få lettere adgang til de nyeste data for området.

      ·           DN vil opnå en bedre forankring af fredningen i kommunerne.

       

      DN vurderer, at fordelene ved en fredning er, at den:

      ·           sætter fokus på et områdes værdier, hvilket kan medføre øget tilflytning og turisme,

      ·           bidrager til at styrke den landskabelige værdi og dermed de formidlings- og undervisningsmæssige muligheder,

      ·           sikrer bedre adgang for lystfiskere og andre borgere og

      ·           giver mulighed for sammenhængende natur- og landskabspleje i området.

       

      DN forventer at rejse fredningssagen ved Fredningsnævnet i løbet af 2015. Som medsagsrejser kan Kommunen få indflydelse på tidsplanen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 giver miljøministeren, kommunerne og DN ret til at rejse en fredningssag. En fredningssag rejses ved at indsende et fredningsforslag til Fredningsnævnet, som kan beslutte en fredning. Et fredningsforslag skal ledsages af et budgetoverslag. Fredningsnævnet skal orientere ejere og brugere af berørte arealer og afholde offentligt møde. Fredningsnævnet fastsætter erstatninger.  

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningerne fra hhv. Favrskov og Viborg Kommuner deltog i DN’s informationsmøde om fredningsidéen i juni 2014. Her redegjorde DN for fredningsønsket. Der blev udvekslet synspunkter om behov for fredning. Bl.a. lagde forvaltningerne vægt på:

      ·           at en eventuel fredning skal beskytte mere end gældende lovgivning gør – fx om beskyttet natur, åbeskyttelseslinie, negativ skovrejsning, landzonebestemmelser, rydningspligt på landbrugsjorder samt vandløbsregulativ – ellers giver en fredning ikke mening.

      ·           at udgifter til rydning ikke bør flyttes fra private til offentlige myndigheder, hvis det ikke er nødvendigt.

      ·           at hvis der skal fredes, bør rekreative hensyn være det bærende – stisystemer med offentlig adgang – gerne bedre end på den nuværende træksti - og mulighed for kig ud over landskabet strategiske steder.

       

      Det blev på mødet aftalt, at DN skulle sende materiale, som kommunerne kan tage politisk stilling til. Det er det, DN har gjort nu.

       

      Der er endnu ikke noget konkret om afgrænsning og indhold af fredning. Der er derfor ikke noget konkret at tage stilling til, men forvaltningen vurderer, at det alt andet lige vil give mere indflydelse at være aktør i fredningsprocessen frem for blot at få allerede udarbejdet materiale i høring. Selvom Kommunen går ind i en dialog med DN og Favrskov Kommune om en fredning, vil det stadig være muligt at undlade at være medrejser af fredningssagen, hvis det undervejs i processen vurderes ikke at være formålstjenstligt.

       

      Så længe der ikke er noget mere konkret om afgrænsning og indhold af fredningsbestemmelser, kan forvaltningen ikke sige noget om økonomiske konsekvenser for kommunen som plejemyndighed. Hvis tilgroning skal undgås på arealer eller strækninger med eksisterende, lovlig beplantning, vil der blive udgifter til løbende, kommunal pleje af en sådan beplantning – fx diverse krat opstået før 2004 samt læhegn. Dertil kan komme løbende udgifter til andre former for pleje.

       

      Det kan anføres, at hvis DN vil opnå en bedre adgang ad Trækstien, kunne det være mere formålstjenligt at rejse en sag om justering af den eksisterende fredning af Trækstien fra Kongensbro til Langå end at lave en helt ny fredning, der kun omfatter en lille del af Trækstien.

       

      For så vidt angår forbedring af Trækstien, kan det nævnes, at Viborg Kommune deltager i et ”Grønt Partnerskabsprojekt” (Miljøministeriets pulje til lokalt forankrede frilufts- og naturprojekter) om Trækstien ved Bjerringbro, og Favrskov Kommune deltager i et lignende projekt ved Ulstrup. Begge projekter ligger indenfor DN’s interesseområde for fredning. Fælles for de to partnerskaber er, at formålet er at skabe bedre tilgængelighed og fremkommelighed på Trækstien, idet stien står under vand store dele af året. Partnerskabernes indsats gennemføres ved frivillighed, men begge projekter har vanskeligheder med finansieringen. Der er pt. dialog med Favrskov Kommune om eventuel sammenkobling af de to projekter med henblik på at søge ekstern medfinansiering til sti-renoveringen hos en fond.

       

      Forvaltningen bemærker, at erfaringerne fra en fredningssag fra 2011-2013 om en rønnealle mellem Møldrup og Vester Tostrup taler for at bringe Kommunen i en position, så Kommunens viden og politiske synspunkter kommer ind i sagen, inden beslutningerne er truffet. Den pågældende fredning blev gennemført af DN og Fredningsnævnet på trods af Kommunens påpegning af, at fredningen bar præg af at være tilvejebragt uden tilstrækkelig teknisk, forstlig eller juridisk kvalitetssikring. Kommunens klage til Natur- og Miljøklagenævnet medførte, at nogle detaljer blev præciseret, men Kommunens grundlæggende synspunkt om, at der ikke var så store fredningsmæssige interesser knyttet til alleen, at der var grundlag for at bringe fredningsinstrumentet i anvendelse, blev afvist af klagenævnet, idet flertallet besluttede, at fredningen skulle gennemføres ”af lokale kulturhistoriske grunde”.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele Danmarks Naturfredningsforening, at Viborg Kommune ønsker at deltage i samarbejde, og at Kommunen senere tager stilling til, om Kommunen vil være medsagsrejser.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Martin Sanderhoff deltager i samarbejdet.

  • 3 Ugelrisvej 24, 8832 Skals: Ansøgning om ændring af fritidshus til helårsbolig
    • Sagsfremstilling

      Børge Krath Bak, ejer af Ugelrisvej 24 ca. 1 km nordvest for Skringstrup, har søgt om tilladelse til at ændre ejendommens ca. 143 kvm. store fritidshus til en helårsbolig. Beliggenheden fremgår af bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Ansøger vurderer, at huset ikke kan sælges som et sommerhus, idet det ikke ligger i et sommerhusområde.

       

      Ejendommen er på 1,4 hektar.

      I 1970-71 fik Børge Krath Bak landzonetilladelse og byggetilladelse til et fritidshus på ca. 81 kvm.

      I 1972-73 blev fritidshuset opført.

      I 1974 blev der meddelt afslag til at ændre status til helårsbeboelse pga. præcedens i forhold til enligt beliggende fritidshuse, øget aktivitet i området og beliggenhed i landskabeligt interessant område tæt på Simested Ådal. Miljøministeriet stadfæstede afslaget.

      I 1980 blev der meddelt tilladelse til en tilbygning på ca. 60 kvm. til fritidshuset.

      I 1985 blev der meddelt tilladelse til et udhus til fritidshuset.

      I 2006 blev der meddelt afslag til at ændre status til helårsbeboelse – pga. strid med plan- og beskyttelsesmæssige interesser i området samt præcedens - og samtidigt en personlig, midlertidig tilladelse til helårsbeboelse, da ejer nu var pensionist, efterlønsmodtager e.l. Naturklagenævnet stadfæstede afslaget – fremgår af bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det kræver landzonetilladelse at ændre huset til en helårsbolig. Ifølge Miljøministeriets vejledning bør en ansøgning om at ændre et oprindeligt fritidshus til en helårsbolig behandles som en ansøgning om nyopførelse af en helårsbolig. En pensionist/ efterlønsmodtager kan forvente personlig tilladelse til beboelse, hvis vedkommende har ejet fritidshuset i 8 år. Tilladelsen bortfalder ved fraflytning.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Miljøudvalget drøftede den 9. oktober 2007 retningslinier for landzonesager om fritidshuses overgang til anvendelse som helårsbolig.

       

      Forvaltningen foreslog en retningslinie om, at for så vidt angår byggeri opført som fritidshus og fritidshuse registreret som sådan siden 1970, meddeles normalt afslag til, at fritidshuset kan overgå til helårsbolig.

       

      Udvalget besluttede at betragte retningslinierne som principper for forvaltningens sagsbehandling, idet denne type sager fremover skulle behandles på udvalgets møder. Det fremgik af sagsfremstillingen, at ved at fastholde status som fritidshus sikres generelt:

      • at    ejendommens anvendelse til ekstensive ferie- og fritidsformål fastholdes.

      • at    behovet for at opføre nye sommerhuse i kommunen - typisk i beskyttelsesværdige områder - ikke forøges.

      • at    forbruget af landbrugsjord til supplering af haver m.m. begrænses.

      • at    der ikke opstår krav om ny infrastruktur til for eksempel kloakering, vandforsyning og vejforhold samt udvidelse af den kommunale service til for eksempel skolekørsel, renovation, hjemmepleje og så videre på spredt beliggende ejendomme i det åbne land, og

      • at    Kommunen har indseende med fremtidige udvidelser af samt opførelse af mindre huse i tilknytning til denne type beboelser.

       

      Der er tale om generelle hensyn, og ikke alle hensyn vil være lige relevante i alle sager om emnet.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanens retningslinie 11 er udpeget som et værdifuldt landskab. Her skal beskyttelseshensyn tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelser. Udpegningsgrundlaget er Simested Ådal med tilhørende forholdsvist stejle sider – mange af dem beplantet. Den aktuelle ejendom er kuperet (varierer fra ca. kote 9 til ca. kote 22) og delvist beplantet (ikke fredskov).

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det anførte om, at fritidshuset ikke kan sælges som sådan, ikke kan begrunde en fravigelse af praksis. Der ses ikke at være nogen begrundelse for at træffe en anden begrundelse, end der blev truffet i 1974 og i 2006.

       

      Forvaltningen bemærker, at en ny ejer af fritidshuset efter 8 år også vil kunne forvente en personlig tilladelse til beboelse, hvis vedkommende er pensionist/efterlønsmodtager.

       

      Naboejendommen mod syd, Ugelrisvej 22, er også bebygget med et fritidshus (opført 1965). Hvis der meddeles tilladelse til at ændre status på nr. 24, kan ejer af nr. 22 have en berettiget forventning om også at kunne få tilladelse. Det samme vil alle andre ejere af fritidshuse i landzone.

       

      Der er tale om en principiel problemstilling. Det kunne anføres, at en enkelt tilladelse til, at et enkelt fritidshus i det åbne land overgår til helårsbolig, ikke gør noget – måske især når huset i forvejen midlertidigt anvendes som helårsbolig pga. den lempelige praksis for pensionister/efterlønsmodtagere. Men ved at meddele en tilladelse får andre også en berettiget forventning om at kunne få en tilsvarende tilladelse, og dermed gennemhulles hensigten med kommuneplanlægningen – at undgå spredt bebyggelse og bosætning i det åbne land til skade for landskabelige og jordbrugsmæssige interesser.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 Revideret forslag til affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      På udvalgsmøde den 5. marts 2015 drøftede Klima- og Miljøudvalget revideret forslag til affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune 2014 – 2019. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag 1.

       

      Klima- og Miljøudvalget traf følgende beslutning:

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede affaldshåndteringsplan 2014 – 2019. Forvaltningen indarbejder de faldne bemærkninger i planen, som forelægges udvalget på næste møde. Endvidere udarbejdes en redegørelse omkring evt. obligatorisk tømningsordning.

       

      Sagen udsættes med henblik på en fornyet drøftelse.”

       

      Forvaltningen har nu indarbejdet de faldne bemærkninger i planen.

       

      Alle ændringer er markeret i planen som angivet på forsiden.

       

      Forslag til affaldshåndteringsplanen udgives digitalt og kan tilgås via følgende link:

      http://ipaper.revas.dk/Revas/Information/Affaldsplan2015/Affaldsplanmarts2015/

       

      Affaldshåndteringsplanen er vedlagt som bilag 2.

       

      På mødet vil forvaltningen redegøre for indsamlingen af dagrenovation i områderne, der ikke er omfattet af den kommunale ordning, med henblik på om det af planen skal fremgå, at al dagrenovation afhentes via den kommunale ordning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring, med den tilføjelse at der i forbindelse med obligatorisk dagrenovationsindsamling i planperioden undersøges muligheder og udfordringer for obligatorisk kommunal dagrenovations­indsamling fra husholdninger – dvs. også for områder der i dag har mulighed for at vælge alternative indsamlere.

       

      Ændringerne vil til Byrådsmødet fremgå af revideret bilag.

       

      Flemming Gundersen bemærker, at han fastholder den oprindelige formulering i forslagets forord. De indføjede bemærkninger tilsidesætter dele af regeringens ressourcestrategi: At man i Danmark brænder for meget affald af, og at denne forbrændingsdel derfor skal mindskes. Det drejer sig specifikt om to steder i forordet side 3, spalte 1, vedr. forbrænding. Det foreslås, at de oprindelige formuleringer bibeholdes. 

  • 5 Strategisk Energiplan
    • Sagsfremstilling

      Tidligere politisk behandling

      På Klima- og Miljøudvalget møde den 8. januar 2015 (sag nr. 4) drøftede udvalget status for strategisk energiplanlægning.

       

      Klima- og Miljøudvalget blev på mødet den 5. marts (sag nr. 9) orienteret om årskalender for sager i udvalget. Heri indgik følgende oplysninger om tidsplanen for en strategisk energiplan:

       

      Marts

      Udkast til strategisk energiplan

      Juni

      Planudkast til Strategisk Energiplan godkendes af Klima- og Miljøudvalget

      Oktober

      Strategisk Energiplan godkendes af Klima- og Miljøudvalget

       

      Status på planarbejdet

      Forvaltningen har modtaget input fra syv fokusgrupper, som har arbejdet med forskellige udviklingsmuligheder for fremtidig produktion og forsyning af henholdsvis el og varme.

      Bl.a. indgår opfordringer til:

      1.     At Kommunen udpeger konkrete placeringsmuligheder til fælles biogasanlæg.

      2.     At Kommunen planlægger for solvarmeanlæg i alle byer med fjernvarme.

      3.     At Kommunen kortlægger potentielle energimængder fra overskudsvarmekilder og kølemængder.

      4.     At Kommunen på eget initiativ foretager myndighedsbehandling, som muliggør vindmølleprojekter, som Kommunen efterfølgende udbyder.

      5.     At Kommunen markedsfører fjernvarme i nye udstykninger og undersøger hvilke gasområder, der skal prioriteres konverteret til fjernvarme.

      6.     At Kommunen analyserer udbud og efterspørgsel af varme i Kommunen og opstiller et grundlag for transmission mellem byerne, så konkrete varmeprojekter altid kan holdes op imod alternative transmissionsscenarier, herunder at Kommunen udpeger mindre byer, som vil kunne forsynes gennem forbigående transmissionsledninger.

      7.     At Kommunen afholder arrangementer og opretter en platform for viden om mulighederne for samarbejde mellem varmeværker.

       

      Behov for yderligere analyser

      Efter det er blevet offentliggjort, at Apple ønsker at etablere et datacenter ved Foulum, forventer forvaltningen, at den strategiske energiplan skal indeholde nærmere analyser af muligheden for at udnytte overskudsvarme fra datacenteret til fjernvarme.

       

      Analysen forventes at belyse forskellige muligheder for transmissionsledninger til at fordele overskudsvarmen til omkringliggende byer – både byer tæt på, længere væk og uden for kommunen. Udgangspunktet for analysen vil være at udnytte så meget af overskudsvarmen, som det er teknisk og økonomisk muligt for Apple og varmeværker, og som det er mest samfundsøkonomisk fordelagtigt.

      Det forventes, at analysen bliver lavet i tæt samarbejde med Energi Viborg.

       

      Der foreligger endnu ikke oplysninger fra Apple til at gå i gang med analysen. Det er derfor ikke muligt at opstille en ny tidsplan, men tidshorisonten for den strategiske energiplan må forventes forlænget med flere måneder.

       

      De parter, der hidtil har været inddraget i udarbejdelsen af strategien, vil blive nærmere orienteret og senere inddraget i det videre arbejde.

       

      Planlægning for alternative energianlæg

      Alle vindmøllesager blev sat i bero i forbindelse med Klima- og Miljøudvalgets behandling af forslag til et vindmølleprojekt ved Romlund den 3. april 2014 (sag nr. 9). Efter besøg af det statslige vindmøllerejsehold besluttede Klima og Miljøudvalget den 2. oktober 2014 (sag nr. 1), at der skal laves en fornyet vindmølleplanlægning. På samme udvalgsmøde besluttede udvalget (sag nr. 2), at igangsættelse af planlægning for alternative energiformer (vindmøller, solenergianlæg og biogas) skal afvente Strategisk Energiplan.

       

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 8. januar 2015 (sag nr. 2) blev besluttet, at udvalget skal forelægges et forslag til ændrede kriterier for udpegning af mulige vindmølleområder. På samme møde (sag nr. 4) drøftede udvalget status for strategisk energiplanlægning og besluttede at afvente udkast til plan.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning, og

       

      at udvalget tager stilling til, om igangsættelse af kommuneplantillæg om vindmøller, solenergianlæg og biogasanlæg skal afvente Strategisk Energiplan.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og besluttede,

       

      at udvalget på et kommende møde behandler forslag til, hvordan planlægning og administration kan igangsættes for vindmøller, solenergianlæg og biogasanlæg, og at der afholdes møde med varmeværkerne og Energi Viborg med henblik på afklaring af det videre arbejde med Strategisk Energiplan.

  • 6 Godkendelse af forhøjelse af budget i vandløbsprojektet ved Bjerring Mølle i Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Den 26. marts 2014 bevilgede Byrådet 2.000.000 kr. til at gennemføre et vandløbsrestaurerings- og klimatilpasningsprojekt ved Hedemøllebæk og Madekilden i Bjerringbro.

       

      Foruden at skabe fri passage ved stemmeværket ved Bjerring Mølle har projektet samtidig til formål at sikre de omgivende bebyggelser ved parken langs vandløbene fra Skovvejen til møllen mod oversvømmelser fra vandløbene, når der kommer meget nedbør. Senest blev flere huse samt dele af idrætspladsen oversvømmet i vinteren 2011. Området og vandløbene fremgår af oversigtskortet bilag 1.

       

      Foruden faunapassage og sikring mod oversvømmelser skal projektet desuden fremme oplevelsesværdien i området.

       

      Siden Byrådet behandlede sagen, er der sidste år udarbejdet et katalog over forskellige løsningsmuligheder for forløbet af vandløbene samt afholdt et møde med de berørte borgere rundt om parken og især med ejerne af Bjerring Mølle. Forarbejdet viste, at den optimale naturmæssige løsning og den, som fremmer oplevelsesværdien i parken bedst, er at etablere et helt nyt vandløb ned gennem parken syd for punkthusene i stedet for det nuværende forløb, hvor Hedemøllebæk løber mellem idrætspladsen og punkthusene.

       

      Det foreslåede fremtidige forløb af vandløbene er vist på bilag 2 (projektets tegning 4).

       

      Efter borgermødet, hvor der var stor opbakning til forslaget om at føre vandløbet i et helt nyt forløb ned gennem parken, er der udarbejdet et projekt, som har haft til formål at beskrive det konkrete projektforslag og muligheder for etablering af publikumsfaciliteter og konkretisere projektets økonomi.

       

      Der vedlægges en kopi af selve projektforslaget i bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Økonomi

      Ved udarbejdelsen af projektet med det nye forløb har det vist sig, at omkostningen til gennemførelse af projektet er højere end antaget ved Byrådets behandling i marts 2014.

       

      De øgede udgifter skyldes især, at det nye vandløb dels skal føres under Anlægget, som er tilkørselsvej til punkthusene, og at der med stor sandsynlighed skal etableres en spuns i møllesøen for at adskille det nye vandløb fra søen. Overslagsmæssigt vurderes projektet nu at kunne koste op til ca. 2.500.000 kr., hvilket er 500.000 kr. mere end anslået i marts 2014. I beløbet er der desuden taget højde for, at sedimentet i møllesøen kan være så forurenet, at det ikke kan genanvendes i forbindelse med anlægsarbejdet.

       

      Projektets samlede økonomi fremgår af tabellerne på side 24 i projektforslaget, bilag 3.

       

      Finansiering

      Det foreslås, at projektet tilføres 500.000 kr. fra anlægskontoen afsat til faunapassage ved møller og indsats mod okker i 2015, og som endnu ikke er disponerede.

       

      Projektelementer i regi af Teknisk Udvalg

      Som beskrevet til Byrådets behandling i 2014 har Teknisk Udvalg i 2013 godkendt planer om at føre en ny sti gennem det kommunale areal fra stiforløbet nede ved Gudenåen op til idrætsanlægget. Dette projekt har afventet planlægningen af vandløbsprojektet og vil kunne gennemføres i forbindelse med anlægget af det nye vandløb.

       

      I forbindelse med forundersøgelserne og projekteringen af vandløbsprojektet er der gennemført en sideløbende forundersøgelse af mulighedere for at etablere særlige faciliteter til parkens besøgende for at fremme oplevelsesmulighederne ved vandet i parken og gøre den til et attraktivt sted at opholde sig. Mulighederne omfatter bl.a. etablering af stier med gangbroer over vandløbene og med buske som skjul, hvor besøgende kan opleve livet i vandet, bl.a. når der fremover forventes gydeaktivitet af Gudenåens havørreder om vinteren. Desuden er der foreslået en gangbro gennem den naturlige ellesump der ligger i parken, et opholdsareal med borde/bænke ved vandet, en opholdstrappe ned til vandet og en vandlegeplads i tilknytning til den kommunale legeplads, der er etableret i parken. Mulighederne var bragt i forslag ved de kommende forhandlinger i Teknisk Udvalg om budgettet for 2016.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” forhøjes med 500.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015

       

      at udgiften på 500.000 kr. i 2015 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af kontoen ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker” i 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Klima- og Miljødvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” forhøjes med 500.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 500.000 kr. i 2015 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af kontoen ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker” i 2015.

  • 7 Vedtagelse af Indsatsplan for beskyttelse af drikkevand Viborg Nord
    • Sagsfremstilling

      Baggrund 

      På møde den 18. juni 2014 vedtog Byrådet at sende Forslag til indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand i området Viborg Nord i 12 ugers offentlig høring. Høringen fandt sted i perioden fra den 30. juni til den 24. september 2014.

       

      Indsatsplanen omfatter et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) nord for Viborg. Området er vist på bilag 1.

       

      Indsatsplanen er vedlagt som bilag 2, hvor ændringer i forhold til forslaget er angivet med rød skrift.

       

      I høringsperioden er der indkommet høringssvar fra Bæredygtigt Landbrug, Landboforeningen Midtjylland, Naturstyrelsen og 31 lokale landmænd. Høringssvaret fra Bæredygtigt Landbrug er desuden indsendt af 9 lodsejere i kommunen.

       

      I høringsperioden blev der afholdt offentligt møde i Rådhusets mødesal, med ca. 40 fremmødte.

       

      Høringssvarene 

      Høringssvarene er detaljeret refereret og gennemgået af forvaltningen i bilag 3. De væsentligste principielle bemærkninger er anført nedenfor:  

      1.     For flere indsatser er der ikke angivet tidsfrister for indsatsen.

      2.     Indsatsplanen fokuserer i for høj grad på nitrat og pesticider. Indsatsplanen forekommer "mere uforpligtigende" over for andre miljøfremmede stoffer.

      3.     Flere høringssvar anfører, at den foreslåede indsats er udtryk for en arealmæssig overimplementering, og at de foreslåede indsatser vil være en stor økonomisk belastning for de berørte landbrug.
       

      Et høringssvar anfører, at indsatsplanen skulle have været miljøvurderet iht. Miljøvurderingsloven, og at planen dermed ikke er lovlig.
       

      Udkastet til indsatsplan blev behandlet i Grundvandsforum den 11. marts 2014 forud for den offentlige høring.

      I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal grundvandsforum desuden orienteres om indsatsplanen, inden den endeligt vedtages. Det her foreliggende forslag til endelig Indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand i området Viborg Nord har derfor været drøftet i Grundvandsforum d. 26. februar 2015. Referat fra mødet i Grundvandsforum er vedlagt som bilag 6.

       

      Forvaltningen har herudover holdt møde med repræsentanter fra Landboforeningen Midtjylland vedrørende foreningens bemærkninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningens bemærkninger til de enkelte forslag og forslag til eventuelle ændringer af indsatsplanen fremgår af bilag 3. Høringssvarene har givet anledning til følgende mere betydende ændringer af de foreslåede indsatser:

      ·           Ad 1: Indsatsplanen foreslås tilføjet en generel retningslinje om opfølgning minimum hvert 6. år – svarende til kadencen for de statslige vandplaner. Samtidig foreslås, at Energi Viborg Vands særlige overvågning af BAM (pesticidrest) i retningslinje 2.4b tages op til vurdering efter  2 år.

      ·           Ad 2: Indsatsplanen foreslås tilføjet en retningslinje om Region Midts arbejde med forurenede grunde. 

      ·           Ad 3: De arealer, der pålægges erstatningsfrie restriktioner i forbindelse med godkendelser af husdyrbrug, foreslås indskrænket til det minimumsareal, der er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig drikkevandsressource for Viborg by og Løvel-områdets fremtidige udvikling. Der er tale om en reduktion i arealet på 880 ha., svarende til ca. 30 %. De ændrede arealer fremgår af bilag 5 som ”Indsatsområde husdyrbrug”. Landbrugsarealer udenfor ”indsatsområde husdyrbrug” pålægges ingen særlige restriktioner ud over husdyrbekendtgørelsens almindelige regler.

       

      I forhold til miljø- og habitatvurdering gælder, at planen skal miljøvurderes, hvis den fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser eller berører Natura 2000 områder. I den sidste situation skal den desuden habitatvurderes.

       

      Indsatsplan Viborg Nord fastlægger ikke rammer for anlægstilladelser, og den berører ikke Natura 2000 områder. Det er derfor forvaltningens vurdering, at indsatsplan Viborg Nord ikke falder ind under Miljøvurderingsloven.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand i området Viborg Nord vedtages endeligt og offentliggøres på internettet,

       

      at berørte lodsejere i OSD Viborg Nord orienteres direkte om den vedtagne plan

       

      at oversigten over høringssvar – bilag 3 – sendes som svar til alle, der har afgivet bemærkninger i høringsperioden

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Sagen blev udsat med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.

       

      Udvalget behandler på kommende møde punkt vedr. vandværkers handlemuligheder i forhold til indsatsplaner, vandkvalitet, takster mv. 

  • 8 Vedtagelse af Indsatsplan - Skive-Stoholm
    • Sagsfremstilling

      Baggrund 

      På møde den 21. maj 2014 vedtog Byrådet at sende ”Forslag til indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand i området Skive-Stoholm” i 12 ugers offentlig høring. Høringen fandt sted i perioden fra den 30. juni til den 24. september 2014. Indsatsplanen omfatter et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive-Stoholm samt indvindingsoplandet til Gammelstrup og Stoholm Vandværk. Området er vist på bilag 1.

       

      Indsatsplanen er vedlagt som bilag 2, hvor ændringer i forhold til forslaget er angivet med rød skrift.

       

      I høringsperioden er der indkommet høringssvar fra Naturstyrelsen, FVD (Foreningen af Vandværker I Danmark), Iglsø vandværk og 5 lokale landmænd.

       

      I høringsperioden blev der afholdt offentligt møde den 27. august i Stoholm Fritids- og Kulturcenter med ca. 75 fremmødte.

       

      Høringssvarene 

      Høringssvarene er detaljeret refereret og gennemgået af forvaltningen i bilag 3. De væsentligste principielle bemærkninger er anført nedenfor. Alle indkomne høringssvar findes i bilag 4. 

      1.     For flere indsatser er der ikke angivet tidsfrister for indsatsen.

      2.     Indsatsplanen fokuserer i for høj grad på nitrat og pesticider. Indsatsplanen forekommer "mere uforpligtigende" overfor andre miljøfremmede stoffer.  

      3.     Et høringssvar anfører, at indsatsplanen skulle have været miljøvurderet iht. Miljøvurderingsloven, og at planen dermed ikke er lovlig.

      4.     Iglsø Vandværk har bemærket, at 2 årlige nitratanalyser på alle boringer, hvis nitratkoncentrationen stiger til 10 mg/l, vil blive bekosteligt for de enkelte vandværker.

       

       Udkastet til indsatsplan blev behandlet i Grundvandsforum den 11. marts 2014 forud for den offentlige høring.

       

      I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal grundvandsforum desuden orienteres om indsatsplanen, inden den endeligt vedtages. Det her foreliggende forslag til endelig Indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand i området Skive-Stoholm har været drøftet i Grundvandsforum den 26. februar 2015. Referatet fra mødet er vedlagt som bilag 5.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ad 1:  Indsatsplanen foreslås tilføjet en generel retningslinje om opfølgning minimum hvert 6. år – svarende til kadencen for de statslige vandplaner (jf. side 36). 

      Ad 2:  Indsatsplanen foreslås tilføjet en retningslinje om Region Midts arbejde med forurenede grunde (jf. retningslinje 4.14)

      Ad 3:  Forvaltningen har udarbejdet en miljøscreening af indsatsplanen, da Indvindingsoplandet til Gammelstrup og Stoholm Vandværk er beliggende inden for et EU-habitatområde (Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal) (jf. bilag 5). Denne screening konkluderer, at der ikke skal udarbejdes en Miljøvurdering af indsatsplanen. Denne afgørelse er sendt i 4 ugers offentlig høring fra den 29. januar 2015 til den 26. februar 2015.  Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.

      Ad 4:  Analysehyppigheden fastsættes til 1 gang årligt på alle boringer, når nitratkoncentrationen overstiger 10 mg/l. 

       

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand i området OSD-Skive-Stoholm vedtages endeligt og offentliggøres på internettet,

       

      at berørte lodsejere i OSD-Skive-Stoholm orienteres direkte om den vedtagne plan,

       

      at oversigten over høringssvar – bilag 3 – sendes som svar til alle, der har afgivet bemærkninger i høringsperioden.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Sagen blev udsat med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.

  • 9 Viborg Kommunes bemærkninger til statens forslag til naturplanerne 2016-2021
    • Sagsfremstilling

      Statens forslag til Natura 2000-planer for anden planperiode (2016-2021) er i høring indtil 10. april 2015.

       

      Sagens baggrund

      Forvaltningen modtog den 22. december Statens forslag til Natura 2000-planer (naturplaner) for 2. planperiode 2016-2021. Høringsfristen er 10. april 2015.

       

      Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan vi sikrer fremgangen i noget af vores vigtigste natur, Natura 2000-områderne. Der er udarbejdet naturplaner for 246 naturområder, og hver plan indeholder sin egen opskrift på, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt. Natura 2000-planernes bindende indsatser skal stoppe tilbagegangen i den danske natur.

      Natura 2000-planerne 2016-21 er anden generation af Statens Natura 2000-planer (de første og nuværende gælder 2009-2015). Planerne opdateres hvert sjette år (hvert tolvte år for fredskovpligtig skov).

       

      Det er Naturstyrelsens vurdering, at der i godt 1/3 af de udpegede områder i den kommende planperiode ikke skal igangsættes en ny indsats, men at indsatsen fra 1. planperiode skal færdiggøres, og der skal for de plejekrævende naturtyper fortsat arbejdes på at etablere naturpleje.

       

      Regeringen præsenterede i oktober 2014 sin strategiske plan for den danske natur, NaturplanDanmark, og forslagene til Natura 2000-planer er led i gennemførslen af denne plan.

       

      Hovedformålet med forslag til Natura 2000-planerne 2016-21 er:

      ·           At færdiggøre indsatser fra den nuværende planperiode 2009-15.

      ·           At sikre pleje på lysåbne og plejekrævende naturarealer.

      ·           At igangsætte en strategisk indsats for at forbedre og sikre den sårbare natur gennem etablering af større sammenhængende og mere robuste naturarealer.

      ·           At iværksætte en særlig indsats for truede ynglefugle og mod invasive arter.

       

      Økonomi

      Den indsats, der foreslås i planerne, er finansieret primært gennem EU’s landdistriktsprogram, men også med forventede EU-Life-tilskud og nationale midler, herunder tidligere overførte DUT-midler til fx hedepleje.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Viborg Kommune er - som i 1. planperiode - omfattet af otte Natura 2000-områder og dermed otte forslag til naturplaner, hvoraf tre er fælles med andre kommuner – se oversigtskort i bilag 1:

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Simested og Nørre Ådale samt Skals Ådal (fælles plan mellem Viborg, Skive, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Randers Kommuner).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 33. Tjele Langsø og Vinge Møllebæk (planen gælder alene for Viborg Kommune).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 34. Brandstrup Mose (planen gælder alene for Viborg Kommune).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 35. Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker (planen gælder alene for Viborg Kommune).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 37. Rosborg Sø (planen gælder alene for Viborg Kommune).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 38. Bredsgård Sø (planen gælder alene for Viborg Kommune).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 39. Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal (fælles plan mellem Viborg Kommune og Skive Kommune).

      ·           Forslag til Natura 2000-plan nr. 40. Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder (fælles plan mellem Viborg, Skive, Herning og Holstebro Kommuner).

       

      En Natura 2000-plan består af:

      ·           Mål for naturen i Natura 2000-området - ’Målsætninger’.

      ·           Indsatsprogram – opdelt på ’Generelle retningslinjer’ og ’Områdespecifikke retningslinjer’.

       

      Den umiddelbart største nyhed i de nye forslag til naturplaner er, at der bl.a. i forslag til nr. 30 og 33 i Viborg Kommune foreslås en områdespecifik retningslinje om større EU-LIFE-projekter om rigkær i ådale:

      ”Naturstyrelsen forbereder og igangsætter i dialog med relevante kommunalbestyrelser et større projekt med fokus på at skabe sammenhæng mellem arealer med overdrev, kildevæld og rigkær i og omkring 7 ådale i Natura 2000-områderne nr. 15, 18, 22, 30, 33, 222 og 223 og med henblik på at kunne genoprette gunstig bevaringsstatus for rigkær. Projektet skal i det omfang, at det er muligt indenfor EU-Life-ordningens projektkrav bidrage til opfyldelse af vandmiljø- og klimamål. Potentielt berørte lodsejere vil blive nærmere orienteret i forbindelse med udarbejdelse af et projektforslag.”

       

      Desuden foreslås følgende specifikke retningslinjer i forslagene til planerne nr. 30, 38 og 39 og 40:

      ”Der søges udtaget kulstofholdige lavbundsjord i tilknytning til rigkær (planerne 30, 38 og 39) og hængesæk (plan nr. 40), så der kan skabes større sammenhængende arealer samtidig med, at udtagningen bidrager til at reducere udledningen af CO2 og et renere vandmiljø.”

       

      Der er desuden i alle forslagene anført følgende afsluttende formulering: ”Det er en fælles opgave for kommuner og offentlige lodsejere at aftale nærmere på hvilke arealer og i hvilke kommuner, den konkrete indsats skal foregå.”

       

      Det ligger fortsat implicit i planerne, at planerne fortsat skal gennemføres ved frivillighed. Kommunen supplerer EU- og statsfinansieringen (via landdistriktsprogrammet, EU-Life-tilskud og nationale midler) med indsats via kommunale midler fx til pleje af privatejede hedeområder, der ikke kan få Natura 2000-tilskud.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen kan generelt tilslutte sig Naturstyrelsens mål, retningslinjer og vurdering af den nødvendige indsats og proces. 

       

      Forvaltningen er særligt opmærksom på muligheden for - inden for EU-Life-ordningen - at skabe sammenhæng mellem arealer med overdrev, kildevæld og rigkær i og omkring ådalene i Natura 2000-områderne nr. 30 og 33 i Viborg Kommune med henblik på at kunne genoprette gunstig bevaringsstatus for rigkær. Natura 2000-områderne nr. 30 og 33 er hhv. Nørreådalen m.m. og Tjele Langsø/Vinge Møllebæk.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at der også vil være gode muligheder for at skabe tilsvarende sammenhænge i ådalene i Natura 2000-områderne nr. 37, 38, 39 og evt. 40. Forvaltningen anbefaler derfor, at dette foreslås som tilføjelser i de nævnte planer i et høringssvar til Naturstyrelsen.

       

      Udover ovennævnte generelle tilslutning og forslag til tilføjelser har forvaltningen en del mindre, konkrete og mest redaktionelle forslag til rettelser i forslagene til naturplanerne. Forvaltningens forslag til Kommunens samlede høringssvar er vedlagt som bilag 2. 

       

      Den videre proces

      De endelige Natura 2000-planer 2016-21 ventes at ligge klar i efteråret 2015. Herefter igangsættes den kommunale planlægning. Kommunalbestyrelsen skal senest seks måneder efter Natura 2000-planernes offentliggørelse vedtage et forslag til handleplaner og senest et år efter Natura 2000-planernes offentliggørelse vedtage de endelige handleplaner. Hvis der undervejs i processen bliver behov for væsentlige ændringer, kan fristen forlænges med tre måneder. Forvaltningen forventer i den anledning at tage kontakt til de relevante nabokommuner om fordeling af indsatsen, herunder udarbejdelsen af en skabelon for de kommende kommunale naturhandleplaner.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Naturstyrelsen svares i overensstemmelse med det udarbejdede udkast til høringssvar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Naturstyrelsen svares i overensstemmelse med det udarbejdede udkast til høringssvar.

  • 10 Høring i forbindelse med tilladelser til Tangeværkets drift
    • Sagsfremstilling

      Tangeværket har ansøgt om tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen samt tilladelse til at opstemme Gudenåen (bilag 1).

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget er tidligere blevet orienteret om sagen:

      ·           31. maj 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres om forvaltningens foreløbige vurdering af sagsbehandlingsforløb og sagsbehandlingens elementer

      ·           14. august 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres om sagen

      ·           30. oktober 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning. Udvalget noterede desuden, at skrivelse af 6. oktober 2014 er fremsendt som led i sagsforberedelsen med henblik på sikring af bedst mulig sikkerhed for korrekt sagsbehandling og dermed kortest mulig sagsbehandlingstid.

      ·           25. november 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres på baggrund af beslutningen på mødet den 30. oktober 2014 om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften.

      ·           8. januar 2015: Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning.

      ·           29. januar 2015 besluttede Klima- og Miljøudvalget at meddele Tangeværket en tidsubegrænset tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen.

      ·           5. marts 2015 orienteredes udvalget om sagen og besluttede, at sagen skulle på næste udvalgsmøde.

       

      Høring af berørte myndigheder

      Vandløbslov

      I henhold til Vandløbsloven har forvaltningen gennemført en høring af berørte myndigheder. Vandløbsloven regulerer forhold vedrørende Tangeværkets fysiske anlæg og påvirkning af vandstandsforholdene i Gudenåen som følge af opstemningen.

       

      Der kan først meddeleles tilladelse efter vandløbsloven, når der foreligger endelig tilladelser efter anden lovgivning.

       

      Vandforsyningsloven

      Tilladelsen til at indvinde overfladevand er meddelt efter reglerne i Vandforsyningsloven.

       

      I henhold til Vandforsyningsloven § 4 skal der, såfremt en sag berører vandforsyningsforholdene i en anden kommune, forhandles mellem kommunalbestyrelser, før der meddeles en vandindvindingstilladelse.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at Gudenaacentralens vandindvindingstilladelse ikke berører vandforsyningsforholdene i andre kommuner, og at der derfor ikke er pligt til forhandling med andre kommuner efter Vandforsyningslovens § 4.

       

      Forvaltningen har imidlertid, på baggrund af et ønske fra nabokommunerne, indhentet udtalelser fra nabokommunerne. Udtalelserne fremgår af bilag 2-4.

       

      Bemærkninger fra nabokommuner

      Vandløbsloven: Alle kommunerne gør opmærksom på, at vedligeholdelsen af Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Stevnstrup påhviler Gudenaacentralen, og at denne forpligtigelse skal videreføres.

       

      Vandforsyningsloven

      Det er Randers Kommunes holdning, at en vandindvindingstilladelse kun skal meddeles for en periode på 2 år, samt at driften af Tangeværket bør ophøre.

      Silkeborg Kommune undrer sig over, at de ikke er blevet hørt, før tilladelsen er meddelt, at tilladelsen er tidsubegrænset, samt at der er vilkår i tilladelsen, der muliggør en ændring i vandstanden i Tange Sø på op til 1 meter og derved påvirker vandstanden opstrøms i Gudenåen.

       

      Favrskov Kommunes undrer sig over, at de ikke er blevet hørt, før tilladelsen er meddelt. Derudover har Favrskov bemærkninger vedrørende tidsubegrænset tilladelse, manglende VVM, afgivelse af frivand og stabil afledning af vand gennem turbinerne

       

      Svar fra Naturstyrelsen

      Forvaltningen har den 5. januar 2015 henvendt sig til Naturstyrelsen. Forvaltningen har den 3. marts 2015 modtaget et svar fra Naturstyrelsen vedrørende lovhjemlen til at meddele en tidsubegrænset tilladelse. Naturstyrelsen har svaret, at det ikke er muligt at meddele en tilladelse for en periode, der er længere end 30 år.

       

      Naturstyrelsen henviser desuden til en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, der indebærer, at der i tilladelsen kan stilles vilkår, om at tilladelsen kan tages op, hvis der foreligger et projekt til forbedring af faunapassagen. Naturstyrelsens svar fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Vandløbsloven

      Ved sagsbehandlingen efter vandløbsloven vil de kommuner, der er berørt af ophævelsen af Tangeloven, blive inddraget. Inddragelsen vil ske med udgangspunkt i de berørte kommuners høringssvar

       

      Vandforsyningsloven

      Parallelt med indhentningen af udtalelser fra nabokommunerne har det været muligt at klage over afgørelsen efter vandforsyningsloven til Natur- og Miljøklagenævnet. Der er indkommet 6 klager over afgørelsen. Bl.a. har Favrskov Kommune påklaget afgørelsen.

       

      Klagerne over afgørelsen indeholder bl.a. de samme faglige og juridiske elementer som udtalelserne fra nabokommunerne. På den baggrund kan der umiddelbart tænkes 3 fremadrettede sagsforløb:

       

      1.     Viborg Kommune takker for bemærkningerne og konkluderer, at de ikke ændrer vores vurdering af, at en tilladelse ikke berører de vandforsyningsmæssige interesser i kommuner op- eller nedstrøms. Sagen sendes videre til Naturklagenævnet med Kommunens bemærkninger. En af bemærkningerne kunne f.eks. være, at Kommunen - på baggrund af Naturstyrelsens tilbagemelding - foreslår, at nævnet ændrer afgørelsen, så der meddeles en tilladelse, der er tidsbegrænset i 30 år, og at tilladelsen kan tages op, hvis der foreligger et projekt til forbedring af faunapassagen.

       

      2.     Viborg Kommune konkluderer, at bemærkningerne ikke ændrer vores vurdering af, at en tilladelse ikke berører de vandforsyningsmæssige interesser i kommuner op- eller nedstrøms. På baggrund af Naturstyrelsens tilbagemelding meddeles en ny afgørelse, der er tidsbegrænset i 30 år, med ny klagefrist og et vilkår om, at tilladelsen kan tages op, hvis der foreligger et projekt til forbedring af faunapassagen.

       

      3.     Viborg Kommune konkluderer på basis af bemærkningerne, at der er sket en væsentlig fejl i sagsbehandlingen. Vi underretter Gudenåcentralen om dette og tilbagekalder tilladelsen. Herefter gennemføres processen som beskrevet i loven, bl.a. med forhandling med berørte kommuner.

       

      Forvaltningens vurdering

      Silkeborg, Randers og Favrskov Kommuner har fremsendt sine bemærkninger indenfor høringsfristen.

       

      Vandforsyningsloven

      De indkomne bemærkninger fra nabokommunerne har ikke belyst nye forhold, der har indflydelse på vandforsyningsforholdene i nabokommunerne.

       

      Det er derfor forvaltningens vurdering, at de indkomne udtalelser fra nabokommunerne ikke indeholder nye oplysninger angående vandforsyningsforholdene, der ændrer på forvaltningens hidtidige vurdering af, at der ikke skal gennemføres forhandlinger efter Vandforsyningslovens § 4.

       

      Da afgørelsen efter vandforsyningsloven er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, er det desuden forvaltningens vurdering, at den ovenfor nævnte mulighed 1 for fremtidige sagsforløb samlet set vil give det tidsmæssigt korteste sagsforløb.

       

      Forvaltningen forventer derfor til næste møde i udvalget nærmere at redegøre for de indkomne klager og udarbejde udkast til Viborg Kommunes bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet.

       

      Forvaltningen har på den baggrund ikke forholdt sig til forhold i kommunernes udtalelser, der ikke omhandler vandforsyningsforholdene i nabokommunerne. Det drejer sig f. eks. om VVM, faunapassage og forhold, der reguleres efter Vandløbsloven.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af de indkomne klager afventes

       

      at forvaltningen til næste møde i udvalget nærmere redegør for de indkomne klager og udarbejder udkast til Viborg Kommunes bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Indstillingen blev godkendt.

  • 11 Ansøgning om etablering af boring og frakobling fra Viborg Vand, Aalborgvej 131, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 1. maj 2014, punkt nr. 14 og den 3. april 2014, punkt nr. 8 behandlet ansøgning om etablering af boring og frakobling fra Viborg Vand for Aalborgvej 131, 8800 Viborg.

       

      Punktet blev på mødet den 1. maj udsat med henblik på et møde med Energi Viborg Vand A/S (EVV). 

       

      Viborg Kommune har på forespørgsel den 22. februar 2015 modtaget et notat fra EVV (bilag 2). Notatet belyser konsekvenser ved udtræden af vandforsyning og prisdifferentiering samt hel eller delvis udtræden af det offentlige vandforsyningsnet.

       

      Sagsfremstillinger fra mødet den 3. april 2014 og 1. maj 2014 (bilag 3 og bilag 4) kan på den baggrund suppleres med nedenstående:

       

      Lovgivning

      EVV er underlagt vandsektorloven og får hvert år udmeldt et prisloft af Forsyningssekretariatet. Prisloftet er fastsat ud fra vandværkets indberetninger af omkostninger, budgetterede omkostninger og indtægtsgrundlag.

      Prisloftet fastsættes som en maksimal pris pr. m3 vand og skal indregne udgifter for omkostninger angivet i vandforsyningslovens § 52a samt et indtægtsgrundlag.

       

      Prisdifferentiering

      Et vandværk kan differentiere taksten mellem små og store kunder. Differentieringen skal blot ske på et objektivt grundlag. Det indebærer bl.a., at differentiering, således at det kun er landmænd – men ikke f.eks. gartnerier eller boligforeninger – der får storkundetarif, næppe er lovlig.

      Derimod er det lovligt at have en tarif for storkunder og anden tarif for de mindre kunder. Vandværkets tariffer skal blot udformes således, at vandværkets indtægter fra taksterne samlet set ikke må overstige det samlede indtægtsgrundlag, der er fastsat for vandværket i Forsyningssekretariatets prisloftafgørelse.

       

      Hvis EVV vælger at reducere taksten for store landbrug, skal taksten også reduceres for eksempelvis boligselskaber, hvilket kan have store følger for Vandværkets økonomi og dermed for Vandværkets øvrige forbrugere.


      En opdeling, hvor f.eks. boligselskaber får en prisreduktion, vil desuden betyde, at forbrugere i samme type bolig med samme forbrug vil opnå to vidt forskellige priser, f.eks. afhængigt af om forbrugeren bor til leje i et boligselskab eller i ejerlejlighed.

       

      EVV opstiller i bilag 2 flere eksempler på, hvordan en prisdifferentiering kan udformes.

       

      Konsekvens for landbrugere

      Uanset hvordan prisdifferentieringen (i bilag 2) sammensættes, vil det altid være billigere for landmanden at etablere sin egen boring til forsyning af driften.

       

      Ved den for landmanden mest fordelagtige model udgør den årlige merpris i forhold til egen boring 14.000 kr. ved et forbrug på 7000 m3.

       

      Konsekvens for forbrugeren

      For den enkelte forbruger vil en prisdifferentiering for storforbrugere betyde en prisstigning. Prisstigningens størrelse vil afhænge af den præcise udformning af differentieringen.

       

      Ved den for landmanden mest fordelagtige model i bilag 2 stiger m3-prisen med 51 øre for den almindelige forbruger tilsluttet EVV.

       

      For nærmere uddybning henvises til bilag 2.


      Forvaltningens bemærkninger
      Konsekvenser for vandværk

      Ifølge Viborg Kommunes Vandforsyningsplan 2012-2022 kan der gives tilladelse til delt vandforsyning til anlæg, som har særlig betydning for erhvervsvirksomheder, herunder landbrug og/eller anvendelse af vand af ringere kvalitet til produktionsformål.

      Ud fra en ressourcemæssig betragtning er den ansøgte vandmængde lille i forhold til den samlede ressource, og forvaltningen vurderer, at en sådan vandmængde ikke vil have nogen ressourcemæssig betydning i forhold til Vandværkets indvinding. Samtidig er det vurderet, at den ansøgte boring vil indvinde vand fra samme grundvandsmagasin som boringerne for Viborg Vand (Nord). Der vil derfor ikke være tale om, at vand af ringere kvalitet indvindes og anvendes til produktionsformål.


      De almene vandværker udbygger deres behandlingsanlæg og udpumpningsanlæg og dimensionerer deres ledningsanlæg, så de på sigt kan forsyne de ejendomme, der har egen vandforsyning i dag, og som ligger i Vandværkets fremtidige forsyningsområde jf. Kommunens vandforsyningsplan.

       

      Hvis der i vandværkernes naturlige forsyningsområder i større omfang gives tilladelse til at frakoble sig vandværkerne, vil det ikke være muligt at sikre forbrugerne vand af god kvalitet på rimelige økonomiske vilkår, og vandværkerne et rimeligt eksistensgrundlag.

       

      Konsekvenser for drikkevandskvalitet

      Forvaltningen vurderer, at der er en reel risiko for forkert sammenkobling af vandrør, når der på ejendommen findes to forsyningsanlæg. Der vil derved være en risiko for forurening af drikkevandsressourcen.

       

      Ligeledes vil en boring mere forøge risikoen for forurening af drikkevandsressourcen.

       

      Konsekvenser drikkevandsressource og miljøforhold

      Indvinding af vand til andre formål end forsyning med drikkevand må ikke være større, end at grundvandets kvalitet og kvantitet kan bevares på lang sigt, og at opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene ikke hindres.

       

      Boringen vil blive placeret i oplandet til Nørremølle Å, som i henhold til Vandplan 2009-2015 er målsat med god økologisk tilstand. Den samlede indvinding må efter Vandplanens generelle retningslinier reducere sommervandføringen (medianminimum) med 20 %. Den aktuelle påvirkning af medianminimum er på 26,5 % og overstiger således Vandplanens mål.

       

      Ifølge Vandplan Randers Fjord, retningslinje 39, der vedrører områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at opfylde alle behov, prioriteres forsyningen med drikkevand højest, dernæst prioriteres miljø, og dernæst prioriteres anden vandindvinding, som ikke kræver drikkevandskvalitet.

       

      En tilladelse til andre formål end drikkevand vil således ikke være i overensstemmelse med vandplanens retningslinjer.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at der ikke foreligger nye oplysninger til sagen, der kan begrunde, at den oprindelige indstilling til Klima- og Miljøudvalget ændres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag på ansøgning om etablering af boring til forsyning af driften på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Sagen blev udsat.

  • 12 Regnskabsresultat for 2014
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2014.

       

      På mødet den 15. april 2015 bliver Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2014 forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget, og det vil herefter blive behandlet af Byrådet den 22. april 2015. Efter Byrådets godkendelse vil regnskabet blive oversendt til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2015), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.

       

      Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. april 2015 orienteres alle fagudvalgene om regnskabsresultatet for det enkelte udvalgs ansvarsområder.

       

      Klima- og Miljøudvalgets regnskab: 

       

      DRIFT 

       

      (1.000 kr.) Plan, Natur og Miljøområdet

      Politikområde

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2014

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Grønne områder og naturpladser

      428

      309

      510

      201

      Naturforvaltningsprojekter

      7.179

      6.830

      4.625

      -2.205

      Skove

      700

      1.045

      959

      -86

      Vandløbsvæsen

      5.044

      4.902

      4.772

      -130

      Miljøbeskyttelse m.v.

      3.340

      3.649

      3.792

      143

      Skadedyrsbekæmpelse

      -94

      -202

      -300

      -98

      I alt

      16.597

      16.533

      14.358

      -2.175

       

      Der henvises for yderligere forklaringer i bilag 1 og 2.

       

      (1.000 kr.) Forsyning

      Politikområde

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2014

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Generel administration

      0

      -772

      0

      772

      Ordninger for dagrenovation - restaffald

      -2.551

      -3.312

      -4.354

      -1.042

      Ordninger for glas, papir og pap

      -1.951

      -1.237

      -1.769

      -532

      Ordninger for farligt affald

      12

      376

      35

      -341

      Genbrugsstationer

      -3.668

      -2.824

      -2.274

      550

      Øvrige ordninger og anlæg

      -2.988

      -3.377

      -4.549

      -1.172

      I alt

      -11.146

      -11.146

      -12.912

      -1.766

       

      Der henvises for yderligere forklaringer i bilag 1 og 2.

       

       

      Overførsel af over-/underskud fra 2014 til 2015 på driften

      Byrådet godkendte på mødet den 23. maj 2012 (sag 120) nye principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene gældende fra overførsler fra 2012 til 2013.

       

      Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3 % af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5 %.

       

      På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud kan overføres efter ansøgning fra den/de budgetansvarlige chefer.

       

      Det foreslås, at der på de enkelte politikområder under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende beløb fra 2014 til 2015:

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Afvigelse i regnskab

      Decentrale enheder

      Centrale områder

       

       

      Overføres

      Overføres ikke

      Overføres

      Overføres ikke

      Plan, Natur og Miljøområdet

      -2.175

       

       

      *-2.175

       

       

      *Der overføres 1.100 t.kr. fra drift til anlæg, som anvendes til realisering af Natur- og Parkpolitikken.

       

      ANLÆG

       

      (1.000 kr.)

       

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2014

      Afvigelse (minus = mindreudgift)

      Skattefinansieret

      5.512

      12.411

      3.624

      -8.787

      Forsyning

      13.660

      16.774

      6.207

      -10.567

       

       

      Overførsel af uforbrugte midler fra 2014 til 2015 på anlæg

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der overføres følgende beløb fra 2014 til 2015:

       

      (1.000 kr.)

       

      Afvigelse i regnskab

      Overføres

      Overføres ikke

      Skattefinansieret

      -8.787

      9.001

      214

      Forsyning

      -10.566

      10.827

      260

       

      Beløb, som ikke overføres, vedrører mindre anlægsprojekter under 2 mio. kr., som finansieres af kassen.

       

       

      REGNSKABSBEMÆRKNINGER

       

      Regnskabsbemærkningerne for 2014 tager udgangspunkt i budgettet for 2014. Som en del af årsregnskabet for 2014 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer. Herefter følger opfølgning på politikområdets fokusområder i 2014 jf. budgettet samt ligeledes opfølgning på de effektmål, der er opstillet for politikområdet i budgettet for 2014.

       

      Der udarbejdes et tabelhæfte som bilag til årsregnskabet for 2014. Tabelhæftet består for hvert politikområde af tabeller, der specificerer regnskabsresultatet, og tabeller der viser udviklingen i pris og mængde i forhold til det budgetterede.

       

      Regnskabsbemærkningerne og tabelhæfte til Klima- og Miljøudvalgets politikområder fremgår af bilag 1 og 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at regnskabsresultatet for 2014 tages til efterretning.

       

      at Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2014 til 2015 til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Klima- og Miljøudvalget tog regnskabsresultatet for 2014 til efterretning.

       

      Klima- og Miljøudvalget anbefaler desuden de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2014 til 2015 til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

  • 13 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af februar 2015
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 28. februar 2015 - der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) - kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Der gøres opmærksom på, at der i det korrigerede budget og forventede årsresultat i bilag ikke er indregnet evt. overførsler af budgetmidler fra 2014 til 2015. Overførslerne behandles af Byrådet på mødet den 22. april 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 28. februar 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 28. februar 2015.

  • 14 2015. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Sagsfremstilling

      ·         Kommunernes Landsforening afholder Politisk Forum den 27.-28. april 2015 i Nyborg.

       

      ·         Invitation fra Teknokologirådet til workshop om "Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark" den 30. april i København.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-03-2015

      Allan Clifford Christensen deltager i workshop om "Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark" den 30. april i København, som afholdes af Teknokologirådet.

       

      Repræsentanter fra udvalget holder den 26. marts 2015 møde med 4 nabokommmuner vedr. regulativ for Gudenåen.