Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 29-10-2015

Claus Clausen var fraværende under punkterne 12 og 13.

Referat

Claus Clausen var fraværende under punkterne 12 og 13.

  • 1 Forbud mod færdsel på vej og sti på Randersvej 82, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har modtaget en anmeldelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Viborg, om at ejerne ved skiltning har lukket for færdsel over ejendommen Randersvej 82. Foreningen udtrykker håb om, at Kommunen som myndighed kan finde en løsning, så almenheden igen kan færdes på natursporet. Ejendommens placering er vist på bilag 1.

       

      Vejen og stien indgår som et ”Spor i landskabet”, se bilag 3. Spor i Landskabet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen og en række grønne organisationer. Danmarks Naturfredningsforening har meddelt, at der med den tidligere ejer blev indgået en aftale om, at natursporet skulle passere ejendommen via en nyanlagt sti uden om gårdspladsen, markeret med pæle. Det oprindelige stiforløb er dog fortsat eksisterende. Foreningen har markeret det ”alternative stiforløb” med stiplet linje på bilag 4.

       

      Lovgivning

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 26 kan adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land, for så vidt angår færdsel til fods og på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvist forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad forstyrrer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Kommunalbestyrelsen kan ifølge stk. 3 helt eller delvist tilsidesætte et forbud.

       

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 26a må nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til særlige naturtyper, udsigtspunkter, kulturminder og lignende, tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

       

      Bestemmelsen om nedlæggelse gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder, jf. § 26a, stk. 5.

       

      Forvaltningens vurdering

      Før Kommunen kan træffe en afgørelse i sagen efter naturbeskyttelsesloven, skal det således fastslås, om der er tale om forbud mod adgang, eller der er tale om nedlæggelse.

       

      Forvaltningen har besigtiget ejendommen sammen med de nye ejere. De eksisterende forhold er vist på bilag 2. Adgangsvejen fra Randersvej og ned til ejendommen er i fin stand for gående, cyklende og kørende færdsel. Adgangsvejen ender ved gårdspladsen, markeret med ”A” på bilag 2.

       

      Fra den sydlige ende af gårdspladsen ”B” fortsætter en græssti mod syd. Stien er stærkt tilgroet, men sporet kan fortsat ses. Stien vil kunne anvendes af gående, men kun af cyklister med stor vanskelighed. Der er ikke fysiske forhold, bortset fra skiltningen, der forhindrer gående og cyklende færdsel over gårdspladsen fra ”A” til ”B”. Det alternative stiforløb, som blev etableret efter aftale med den tidligere ejer, er nedlagt.

       

      Ved det nordlige forløb af stien er der ved Randersvej og kort før ejendommen opsat skilte med teksten ”Adgang forbudt”.

       

      Ejerne oplyser, at de føler sig stærkt generet af færdslen gennem gården, idet denne går over deres gårdsplads og tæt forbi deres nye bolig. På sigt ønsker de at etablere have på dele af den nuværende gårdsplads.

       

      Forvaltningen vurderer at det vil være muligt at etablere et alternativt stiforløb langs ejendommens vestskel, som vil være uden væsentlige gener for beboerne.

       

      Forvaltningen orienterede derfor ejerne om den mulighed, de har efter lovens § 26a for at anmelde en nedlæggelse af det stykke af stiforbindelsen, der forløber tæt på ejendommens bygninger, mod at etablere et tilfredsstillende alternativt forløb. Ejerne tilkendegav, at de ikke ønskede at benytte sig af denne mulighed.

       

      På baggrund af besigtigelsen vurderer forvaltningen:

      1.     Adgangsvejen, gårdspladsen og græsstien udgør et samlet stiforløb, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 26.

      2.     Nedlæggelsen af det stykke sti, der er etableret efter aftale med den tidligere ejer, er lovlig efter naturbeskyttelseslovens § 26a, stk. 5.

      3.     Der er ikke foretaget fysisk nedlæggelse af det oprindelige stiforløb. Der er derfor ikke sket overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 26a.

      4.     Den foretagne skiltning er lovlig efter naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.

       

      Kommunens opgave som myndighed er derfor alene at træffe afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3, der giver Kommunen hjemmel til at tilsidesætte ejernes forbud mod færdsel.

       

      Forvaltningen vurderer, at følgende forhold skal afvejes:

      a.     Om færdslen i dette tilfælde i særlig grad er forstyrrende for privatlives fred, jf. lovens § 26.

      b.     Om det skal tillægges vægt, at den nye bolig er opført i 2015 tæt på stiforløbet, og altså længe efter etableringen af vejen og stien.

      c.      Om det skal tillægges vægt, at det fysisk er muligt at etablere et alternativt forløb af stien på ejendommen.

      d.     Hvor må skiltningen ske.

       

      Ad a):

      Kommunen har meget få sager af denne type, og der kan derfor ikke henvises til nogen praksis. 

       

      Forvaltningens vurdering af sagen støtter sig på Natur- og Miljøklagenævntes praksis og en konkret afgørelse fra nævnet, vedlagt som bilag 5. Det fremgår heraf, at muligheden for at forbyde adgang af hensyn til privatlivets fred i overensstemmelse med udtrykket i "særlig grad" skal forstås forholdsvist snævert, og således at muligheden for at forbyde adgangen ikke omfatter helt almindelige tilfælde, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger.

       

      Forholdene skal vurderes konkret, men som regel må det være en forudsætning for at anvende undtagelsesbestemmelsen og forbyde færdslen, at vejen forløber meget tæt op ad en beboelsesbygning (uden mulighed for opsætning af hegn, afskærmende beplantning m.v.), gennemskærer en gårdsplads eller passerer andre arealer, som beboerne med rimelighed kan forlange afskærmet fra offentligheden.

       

      I sagen på Randersvej 82 gennemskærer færdslen netop en gårdsplads og går tæt forbi den nye bolig. Dette taler for, at færdslen i dette tilfælde i særlig grad er generende.

       

      Ad b):

      I klagenævnsafgørelsen i bilag 5 er der også tale om, at boligen er nyere end stien. Den pågældende kommune havde afgjort, at der ved afgørelsen skal tages udgangspunkt i de aktuelle forhold, og hvorvidt disse på nuværende tidspunkt i særlig grad er til gene for privatlivets fred. Klagenævnet udtaler i stadfæstelsen, at det ikke kan tillægges vægt, at stien eksisterede, da boligen blev indrettet i en tidligere driftsbygning. Det har altså ikke betydning for afgørelsen, om boligen er etableret før eller efter stien.

       

      Ad c):

      Vedrørende muligheden for at etablere et alternativt stiforløb på ejendommen vurderer forvaltningen, at der ved vurderingen af gener skal tages udgangspunkt i de eksisterende forhold. Det faktum, at ejerne kan anlægge en alternativ sti og derved undgå generne, kan ikke bruges som begrundelse for at tilsidesætte ejerens forbud mod færdsel på den nuværende sti.

       

      Ad d):

      Ejerne har opsat to skilte med ”Ingen adgang”, dels ved Randersvej og dels umiddelbart før ejendommen. Forvaltningen vurderer, at alene skiltet umiddelbart før ejendommen kan begrundes med hensynet til privatlivets fred.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Miljø & Teknik indstiller,

       

      at kommunen træffer afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3, om at Kommunen ikke vil tilsidesætte ejernes forbud mod færdsel over ejendommen ved skiltning umiddelbart ved ejendommen

       

      at kommunen træffer afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3, om at det opsatte skilt ved Randersvej skal fjernes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til 1. ”at” i beslutningen, idet han ikke finder, at stien i særlig grad er til gene for privatlivets fred.

  • 2 Tilbygning til beboelsen på Nørremøllevej Nord 42, Viborg
    • Sagsfremstilling

      En ny ejer af landbrugsejendommen Nørremøllevej Nord 42 søger om tilladelse til at udvide stuehuset med en 48 m2 stor tilbygning i to plan. Herved bliver beboelsens etageareal på 474 m2.

       

      De gamle driftsbygninger ønskes istandsat, og der søges om tilladelse til at udføre en mindre terrænregulering vest for bygningerne, idet en jordvold, der ligger op ad staldmuren mod vest, ønskes fjernet. Endvidere ønskes der anlagt en ridebane vest for bygningerne.

       

      Ejendommens placering kan ses i bilag 1. De nuværende forhold ses på luftfotoet i bilag 2, og en situationsplan over de fremtidige forhold kan ses i bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Planloven

      Tilbygningen kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet boligen efter tilbygningen har et boligareal på mere end 250 m2.

      Ridebanen kræver landzonetilladelse, idet der er tale om en ændret anvendelse af et areal i landzone.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Både tilbygningen, ridebanen og terrænreguleringen kræver dispensation fra åbeskyttelseslinien, idet de alle er placeret nærmere Nørremølle Å end 150 meter.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Landzonebestemmelsen

      Det er praksis at give landzonetilladelse til at udvide boligen på en landbrugsejendom, dog kun op til en vis størrelse af boligen. Kommunens praksis for boliger større end de 250 m2 læner sig op ad Natur- og Miljøklagenævnets praksis, der lyder således:

      ”For større huse er udgangspunktet efter nævnets praksis, at der normalt gives tilladelse til opførelse af huse på op til 300 m², medmindre der foreligger særlige modhensyn f.eks. af landskabelig karakter. Udgangspunktet med hensyn til huse på 3-400 m² er, at afgørelsen beror på et konkret skøn efter nærmere kriterier, jf. nedenfor, mens udgangspunktet for huse over 400 m² er, at der normalt meddeles afslag, medmindre der foreligger ganske særlige forhold. Blandt de kriterier eller elementer, der kan indgå i vurderingen af, om et konkret byggeri bør tillades, er områdets og landskabets karakter og i forbindelse hermed de planlægningsmæssige temaer. I vurderingen indgår byggeriets placering på ejendommen, byggeriets størrelse og dets udformning.”

       

      Udvalget har dog i en tidligere afgørelse udtrykt, at klagenævnets ”landsdækkende” praksis for boligers størrelse kan være unødigt restriktiv i Viborg Kommune, der – som nævnt i Viborg Kommunes Landdistriktspolitik 2011-2015 – har en ret lav befolkningstæthed med 65 indbyggere pr. kvadratkilometer mod landsgennemsnittet på 128 indbyggere pr. kvadratkilometer. Desuden er landskabets skala mange steder i Viborg Kommune forholdsvist stort med store sammenhængende markfelter, lange levende hegn og store gårdanlæg – i forhold til andre steder i østdanmark med små markfelter opdelt af mange levende hegn/småbevoksninger og tætliggende husmandssteder.

      ”Småskalalandskaberne” er typisk mere sårbare overfor nyt stort byggeri end ”storskalalandskaberne”.

       

      I denne sag er der tale om en ældre landbrugsejendom med et samlet bebygget areal på 1329 m2. Der ønskes opført en tilbygning på stuehusets nordside, se bilag 4 og bilag 5. På grund af terrænforholdene er boligen ikke synlig fra Nordre Ringvej. 

       

      I henhold til kommuneplanens retninglinie 11 ligger ejendommen i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab. Her må der ikke bygges, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier.

       

      Forvaltningen vurderer, at den ønskede tilbygning set i forhold til den eksisterende bygningsmasse er så lille, at der ikke vil blive tale om nogen forringelse af de landskabelige forhold, heller ikke ved at boligen efterfølgende får et samlet boligareal på 470 m2.

       

      Forvaltningen vurderer endvidere, at en ridebane vest for bygningerne heller ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af landskabet, såfremt der ikke opsættes lysanlæg ved banen.

       

      Åbeskyttelseslinien

      Det er Kommunens praksis at tillade mindre byggerier inden for en åbeskyttelseslinie, såfremt byggeriet ligger i nær tilknytning til eksisterende lovlig bebyggelse, og såfremt der ikke bygges nærmere åen end den eksisterende bebyggelse. Endvidere er det praksis at tillade mindre terrænreguleringer, såfremt det pågældende areal ligger skjult eller bag ved bygninger, set i forhold til åen.

       

      Forvaltningen vurderer, at en dispensation i denne sag vil være i overensstemmelse med Kommunens praksis.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Miljø & Teknik indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinien til det ansøgte på vilkår om, at der ikke må etableres lysanlæg ved ridebanen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen af hensyn til åbeskyttelseslinien.

  • 3 Udhus på Frisholtvej 106, Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Der søges om tilladelse til at opføre et udhus på 140 m2, der sammenbygges med et eksisterende udhus på 167 m2 til i alt 307 m2 på Frisholtvej 106. Ejendommens placering ses på kortet i bilag 1 og på luftfoto i bilag 2.

       

      Ejer oplyser, at udhuset skal bruges til opbevaring af campingvogn, havetraktor og andre private ting.

       

      Ejendommen er uden landbrugspligt med et areal på 3041 m2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Garager, udhuse og lignende bygninger på højst 50 m2, som opføres i tilknytning til enfamiliehuse, kræver ikke landzonetilladelse. Der kan opføres flere udhuse af denne størrelse uden landzonetilladelse, når blot de er i tilknytning til enfamiliehuset. Udhuse over 50 m2 kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Praksis

      Ifølge Natur- og Miljøklagenævnets praksis gives der ikke landzonetilladelse til udhuse på 100 m2 og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Klagenævnet betragter det ikke som særlige omstændigheder, at man har behov for at opbevare private ting. Nævnet vurderer, at der ikke kan tillades så store udhuse på en ikke-erhvervsejendom. Nævnets praksis fremgår af afgørelsen fra 2013 i bilag 3. Nævnet vurderer, at den restriktive praksis vedrørende udhuse ikke skal fraviges, og at der skal lægges vægt på, om der i forvejen er udhuse på en ejendom.

       

      Såfremt der ikke allerede findes et større udhus, er det Kommunens praksis at meddele landzonetilladelse til opførelse af nye garager, udhuse o.l. på op til ca. 200 m2– ud fra en konkret vurdering. Kommunens praksis er altså mere lempelig end Natur- og Miljøklagenævnets. Denne praksis blev lagt til grund i en lignende sag, som Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 6. juni 2014, se bilag 4.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Begrundelse for at sætte begrænsninger for størrelsen af udhuse skal findes i formålet med planlovens landzonebestemmelser.

       

      Formålet er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Byspredning er samfundsøkonomisk uheldig af en række forskellige årsager. En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre et pres for jordens overgang til andre formål med deraf følgende prisstigninger til generel skade for jordbrugserhvervene. Lige så vel som der kan opstå pres for jordens overgang til andre formål, kan der opstå pres for bygningers overgang til andre formål. Der kan således opstå pres for, at store eksisterende udhuse overgår til en anvendelse som erhverv e.l., hvilket er i strid med intentionerne i landzonebestemmelserne. Det er endvidere intentionen, at der skal sikres en klar adskillelse mellem byer og det åbne land, bl.a. ved at der ikke opføres større bygninger i det åbne land til andet end jordbrugserhvervene.

       

      Udvalget har dog tidligere udtrykt, at klagenævnets ”landsdækkende” praksis for størrelsen af huse i det åbne land kan være unødigt restriktiv i Viborg Kommune, der – som nævnt i Viborg Kommunes Landdistriktspolitik 2011-2015 – har en ret lav befolkningstæthed med 65 indbyggere pr. kvadratkilometer mod landsgennemsnittet på 128 indbyggere pr. kvadratkilometer. Desuden er landskabets skala mange steder i Viborg Kommune forholdsvist stort med store sammenhængende markfelter, lange levende hegn og store gårdanlæg – i forhold til andre steder i østdanmark med små markfelter opdelt af mange levende hegn/småbevoksninger og tætliggende husmandssteder. ”Småskalalandskaberne” er typisk mere sårbare overfor nyt stort byggeri end ”storskalalandskaberne”.

       

      Denne betragtning ligger til grund for Kommunens praksis om at tillade udhuse op til ca. 200 m2. Ud over dette har man den generelle mulighed for at udnytte planlovens mulighed for at opføre et eller flere fritliggende udhuse på højst 50 kvm, idet disse kan opføres uden landzonetilladelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er fremført forhold, der kan begrunde en fravigelse af Kommunens praksis.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Miljø & Teknik indstiller,

       

      at der meddelelse afslag på ansøgningen,

       

      at det meddeles ansøger, at der kan forventes tilladelse til at udbygge det eksisterende udhus til ca. 200 m2, såfremt der efterfølgende søges herom.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningens 2. ”at”, idet han finder, at der ikke skal meddeles tilladelse til op til 200 m2.

  • 4 Godkendelse af projekt for solvarme i Hammershøj
    • Sagsfremstilling

      Hammershøj Fjernvarme baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Hammershøj Fjernvarme at etablere et solvarmeanlæg som supplement til den nuværende varmeproduktion. Desuden har varmeværket et ønske om at minimere brugen af fossile brændsler.

       

      Hammershøj Fjernvarme a.m.b.a. ansøger om at få godkendt et varmeprojekt efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Oversigtskort fremgår af bilag, 1 og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

      Projektforslaget omhandler etablering af et solvarmeanlæg ved Nørbækvej med en solfangerflade på ca. 6.552 m2 med tilhørende transmissionsledning, glykoltank og en akkumuleringstank på 650 m3. Transmissionsledningen og kabler i jord mellem Hammershøj Fjernvarme (Hylde Allé) og solvarmeanlægget forventes at blive etableret i et fælles tracé mellem Nørbækvej og Hylde Allé.

       

      Projektforslaget er så vidt muligt koordineret med udarbejdelse af lokalplan nr. 459 for et solvarmeanlæg og erhvervsområde ved Nørbækvej i Hammershøj. Lokalplanen blev endelig vedtaget af Teknisk Udvalg den 30. september 2015.

       

      Lovgrundlag

      Projektets gennemførelse kræver godkendelse af Byrådet. Det påhviler Byrådet at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser i projektbekendtgørelsen. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse, skal Byrådet, jf. projektbekendtgørelsen, foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

       

      Ejerforhold

      Etablering af solvarmeanlægget forudsætter, at matrikel nr. 5v og 5u, Over Hammershøj udmatrikuleres og overtages af Hammershøj Fjernvarme. Førstnævnte ejendom ejes af Viborg Kommune. Desuden vedrører projektet etablering af transmissionsledningen, som går over offentlige vejarealer og ejendomme ejet af Kommunen.

       

      Det fremgår af projektforslaget, at der ikke er indgået aftale med de berørte grundejere med henblik på udmatrikulering og overtagelse samt tinglysning af de nødvendige servitutrettigheder for det nødvendige grundareal. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, giver godkendelse af projektforslaget grundlag for ekspropriation, hvis det er af væsentlig betydning for etableringen af det godkendte anlæg. Beslutning om ekspropriation kan træffes af Byrådet efter varmeforsyningsloven, men under krav om nødvendighed, hvor der tages stilling til ekspropriationens omfang og rimelighed, så indgrebet bliver mindst indgribende, og ekspropriationen ikke går videre end påkrævet.

       

      Høring af berørte parter

      Forvaltningen har i henhold til projektbekendtgørelsen foretaget en 4 ugers høring af de berørte parter. De berørte parter er HMN Naturgas I/S samt en grundejeren af matr. nr. 5u.

       

      Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar fra HMN Naturgas, som er i bilag 3.

      HMN anfører, at investeringen i solvarmeanlægget inden for en forholdsvis kort tidshorisont kan risikere at være overflødig, hvis varmeværket kan få overskudsvarme fra Apples datacenter til en favorabel pris.

       

      Desuden påpeger HMN i sit høringssvar, at en produktionsfordeling med 3 % motordrift er atypisk, og ønsker, at der redegøres nærmere for resultatet dels med en anden produktionsfordeling og dels med Energistyrelsens elprisprognose.

       

      Hammershøj Varmeværk har indarbejdet svar på bemærkningen fra HMN Naturgas i projektforslagets afsnit 5.1. Svaret omhandler solvarmeanlæggets levetid og tilbagebetalingstid, samt at der ikke er viden om, hvornår en overskudsvarme fra Apple kan være tilgængelig. Desuden er der indarbejdet følsomhedsanalyser, som viser, at projektet er økonomisk robust over for variationer i elprisen og gasprisen.

       

      På en partshøring om dette svar har HMN Naturgas ikke haft yderligere bemærkninger, men fastholder dog opfattelsen af, at muligheden for udnyttelse af overskudsvarme fra Apples datacenter bør iagttages i forbindelse med varmeforsyningsplanlægningen i Viborg Kommune. Dette fremgår af bilag 4.

       

      Forvaltningens vurdering

      Projektforslaget viser en simpel tilbagebetalingstid på 9,3 år, hvilket skal ses i forhold til solvarmeanlæggets forventede tekniske levetid på 30 år.

       

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den 3. september 2015 Løgstrup Varmeværks projekt for et solvarmeanlæg med vilkår om, at projektet må gennemføres inden for 3 år efter godkendelsen. Forvaltningen anbefaler, at der knyttes samme vilkår om tidsbegrænsning af projektgodkendelsen til Hammershøj Varmeværk.

       

      En sådan tidsbegrænsning har til formål at mindske risikoen for, at solvarmeanlægget etableres på et tidspunkt, hvor det er muligt at etablere et mere samfundsøkonomisk fordelagtigt varmeproduktionsanlæg. Med et Apple datacenter kan der opstå en helt ny situation for varmeforsyningen, hvor al overskudsvarmen sandsynligvis ikke kan udnyttes i lokale fjernvarmenet, særligt i sommerperioden. I så fald kan det være uhensigtsmæssigt, at der lokalt investeres i solvarmeanlæg.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Kommunen har mulighed for, men er ikke forpligtet til, at stille en garanti for en privat virksomheds optagelse af lån til etablering og drift af anlæg med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning. Hammershøj Varmeværk har endnu ikke ansøgt om en kommunegaranti til at optage lån i KommuneKredit. Det er normal procedure, at et varmeværk først søger om kommunegaranti, efter at projektet er godkendt efter varmeforsyningsloven. Projektgodkendelsen forpligtiger ikke Kommunen til at stille en kommunegaranti. Udstedelse af en kommunegaranti kræver en særskilt politisk behandling, inden projektet igangsættes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender et projekt for et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning m.v. med vilkår om, at projektet må gennemføres inden for 3 år efter godkendelsen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Indstillingen blev godkendt.

  • 5 Godkendelse af projekt for solvarmeanlæg i Ørum
    • Sagsfremstilling

      Ørum Varmeværk baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Ørum Varmeværk at etablere et solvarmeanlæg som supplement til den nuværende varmeproduktion.

       

      Ørum Varmeværk ansøger om at få godkendt et varmeprojekt efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Oversigtskort fremgår af bilag 1, og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

      Projektforslaget omfatter etablering et solvarmeanlæg ved Østergade i Ørum med en solfangerflade på ca. på ca. 6.375 m2 samt glykoltank, akkumuleringstank og en teknikbygning indeholdende varmeveksler, pumper, ventiler, styring m.v. Mellem det nuværende kraftvarmeværk på Bøgevej 5 og solvarmeanlægget bliver der etableret en varmetransmissionsledning. Projektforslaget fastlægger et tracé for denne ledning, som berører flere ejendomme.

       

      Projektforslaget er så vidt muligt koordineret med udarbejdelse af lokalplan nr. 458. Godkendelse af varmeprojektet kan dog ske uafhængigt af vedtagelse af lokalplanen, idet lovgivningen ikke fastlægger en rækkefølge for myndighedsbehandlingen.

       

      Lovgrundlag

      Projektets gennemførelse kræver godkendelse af Byrådet. Det påhviler Byrådet at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser i projektbekendtgørelsen. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse, skal Byrådet jf. projektbekendtgørelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

       

      Ejerforhold

      Solvarmeanlægget og de øvrige tekniske anlæg ønskes etableret på et areal, som i dag ejes af Ørum-Viskum-Vejrum Sognes Menighedsråd. Menighedsrådet har besluttet at sælge arealet til varmeværket på et møde den 12. august 2015.

       

      Det fremgår af projektforslaget, at tracéet for transmissionsledningen berører flere ejendomme. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, giver varmeforsyningsloven mulighed for at pålægge servitutrettigheder, som er nødvendige for gennemførelse af et godkendt projekt.

       

      Høring af berørte parter

      Forvaltningen har i henhold til projektbekendtgørelsen foretaget en 4 ugers høring af de berørte parter fra den 22. april til den 20. maj 2015. De berørte parter er HMN Naturgas I/S samt tre grundejere.

       

      Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar fra HMN Naturgas, som er i bilag 3.

      HMN anfører, at investeringen i solvarmeanlægget inden for en forholdsvis kort tidshorisont kan risikere at være overflødig, hvis varmeværket kan få overskudsvarme fra Apples datacenter til en favorabel pris.

       

      Ørum Varmeværk har svaret på bemærkningen fra HMN Naturgas. Svaret fremgår af bilag 4 og omhandler solvarmeanlæggets levetid og tilbagebetalingstid, samt at der ikke er viden om, hvornår en overskudsvarme fra Apple kan være tilgængelig.

       

      På en partshøring om dette svar havde HMN Naturgas ikke yderligere bemærkninger.

       

      Forvaltningens vurdering

      Projektforslaget viser en simpel tilbagebetalingstid på 9,2 år, hvilket skal ses i forhold til solvarmeanlæggets forventede tekniske levetid på 30 år.

       

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den 3. september 2015 Løgstrup Varmeværks projekt for et solvarmeanlæg med vilkår om, at projektet må gennemføres inden for 3 år efter godkendelsen. Forvaltningen anbefaler, at der knyttes samme vilkår om tidsbegrænsning af projektgodkendelsen til Ørum Varmeværk.

       

      En sådan tidsbegrænsning har til formål at mindske risikoen for, at solvarmeanlægget etableres på et tidspunkt, hvor det er muligt at etablere et mere samfundsøkonomisk fordelagtigt varmeproduktionsanlæg. Med et Apple datacenter kan der opstå en helt ny situation for varmeforsyningen, hvor al overskudsvarmen sandsynligvis ikke kan udnyttes i lokale fjernvarmenet, særligt i sommerperioden. I så fald kan det være uhensigtsmæssigt, at der lokalt investeres i solvarmeanlæg.

       

      Økonomiske konsekvenser

      Kommunen har mulighed for, men er ikke forpligtet til, at stille en garanti for en privat virksomheds optagelse af lån til etablering og drift af anlæg med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning. Ørum Varmeværk har endnu ikke ansøgt om en kommunegaranti til at optage lån i KommuneKredit. Det er normal procedure, at et varmeværk først søger om kommunegaranti, efter at projektet er godkendt efter varmeforsyningsloven. Projektgodkendelsen forpligtiger ikke Kommunen til at stille en kommunegaranti. Udstedelse af en kommunegaranti kræver en særskilt politisk behandling, inden projektet igangsættes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender et projekt for et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumuleringstank, solvarmefelt, transmissionsledning m.v. med vilkår om, at projektet må gennemføres inden for 3 år efter godkendelsen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med en evaluering af tømningsordningen for bundfældningstanke i Viborg Kommune blev der udarbejdet en evalueringsrapport. På baggrund af evalueringsrapporten blev det på Klima- og Miljøudvalgets møde den 30. april 2015, pkt. 4, besluttet, at den nuværende obligatoriske tømning med fællesordning og mulighed for at udtræde til privatordning skal fastholdes. Det blev samtidig besluttet, at der skal vedtages nyt regulativ for tømningsordningen.

       

      På den baggrund har forvaltningen udarbejdet forslag til nyt regulativ, som fremgår af bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I forbindelse med udarbejdelse af forslag til nyt regulativ er der taget hensyn til evalueringsrapportens anbefalinger, samt at omfanget af administration forbundet med ordningen for borgere, tømningsentreprenører, spildevandsforsyningen og kommunen skal begrænses mest muligt. Derudover er der lagt vægt på, at der opkræves gebyrer hos de enkelte grundejere svarende til de faktiske udgifter forbundet med ordningen.

       

      Med regulativforslaget foreslås således indført følgende væsentlige ændringer:

      -        Administrationen af både den fælles ordning og den private ordning overdrages til Energi Viborg Vand A/S

      -        Gebyrstrukturen differentieres, således at opkrævning af gebyrer i højere grad afspejler de faktiske udgifter forbundet med ordningen. Gebyrer fastsættes som hidtil i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S.

      -        Der indføres et generelt administrationsgebyr, der opkræves hos alle ejendomme, uanset om der benyttes fælles- eller privatordning. Derved sikres, i modsætning til tidligere, at alle ejendomme omfattet af tømningsordningen er med til at dække de generelle omkostninger forbundet med administration af ordningen.

      -        Dispensationsmulighederne for nedsat tømning er yderligere differentieret og følger det årlige vandforbrug jf. regulativets § 5.8. Der indføres således nedsat tømningsfrekvens for helårsbeboelse til hvert andet og fjerde år ved et vandforbrug under henholdsvis 55 m3 og 10 m3 årligt.

      -        Der er indført krav om registrering af private tømningsentreprenører, således at alle grundejere med bundfældningstank får let adgang til information om de firmaer, der kan foretage tømning under den private ordning. De private tømningsentreprenører får i forbindelse med registrering en introduktion til ordningen samt adgang til et fælles IT-system til indberetning af tømninger.

       

      Det er i regulativforslaget ikke nærmere specificeret, hvordan ansøgninger og indberetninger i henhold til regulativet skal foregå. Efter vedtagelsen af regulativet vil Viborg Kommune i samarbejde Energi Viborg Vand A/S udvikle de enkelte løsninger. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at grundejere og tømningsentreprenører så vidt muligt skal benytte IT-baserede selvbetjeningsløsninger.

       

      Det anbefales, at det nye regulativ først skal træde i kraft den 1. januar 2017. Baggrunden herfor er:

      -        Implementering af nyt regulativ vil kræve forberedelse af nye løsninger.

      -        Grundejere og tømningsentreprenører skal underrettes i god tid inden ændringerne træder i kraft.

      -        Planlægning af tømning af bundfældningstanke følger normalt kalenderåret, hvorfor det vil være problematisk at ændre grundlaget for tømningsordningen midt på året. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Der har ved revisionen af regulativet været særligt fokus på to forhold:

      -        At mindske administrationen af ordningen, da det gældende regulativ medfører en betydelig administrativ belastning for både kommune og spildevandsforsyningen.

       

      -        At gøre ordningen mere ensartet, uanset om der benyttes fælles- eller privatordning. Regulativforslaget giver derfor mulighed for at stille ensartede krav til ansøgninger og indberetninger samtidig med, at administrationen af både den fælles ordning og den private ordning samles hos Energi Viborg Vand A/S.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at de administrative omkostninger forbundet med den samlede administration af privat- og fællesordning og med de foreslåede ændringer af regulativet vil blive reduceret, og at regulativforslaget samtidigt vil give en mere ensartet og gennemskuelig administration af ordningen.

       

      Den ændrede gebyrstruktur vurderes at medføre en mere ligelig fordeling af omkostningerne forbundet med ordningen. Den enkelte grundejer vil i højere grad skulle betale de udgifter, der er forbundet med de faktisk omkostninger for den enkelte ejendom.

       

      Miljømæssigt forventes regulativforslaget at medføre en positiv effekt, da regulativforslaget giver bedre mulighed for at følge op på manglende tømninger.

       

      Det er samlet set forvaltningens vurdering, at der med regulativforslaget tages hensyn til de særlige udfordringer, som obligatorisk tømning med fællesordning og mulighed for at udtræde til privatordning giver.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til nyt regulativ som forelagt,

       

      at forvaltningen sender forslaget i 8 ugers offentlig høring

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Indstillingen blev godkendt med den ændring i § 5.8, at tømning minimum en gang hvert fjerde år, hvor der er et vandforbrug under 10 m3, også skal gælde for sommerhuse og kolonihavehuse.

       

      Flemming Gundersen havde foretrukket, at der var taget udgangspunkt i forvaltningens scenarie 3.

  • 7 Gennemførelse af den kommunale indsats efter Statens vand- og naturplanlægning i 2015 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet godkendte i 2013, at forvaltningen bemyndiges til, inden for den årlige rammebevilling og efter sædvanlig administrationspraksis, at ansøge om og gennemføre forundersøgelser og realiseringsprojekter inden for tilskudsordningerne til vand- og naturplanprojekter. Projekterne gennemføres inden for de bevillingsmæssige tilsagn, som Staten meddeler til de enkelte projekter.

       

      Projekterne gennemføres endvidere efter frivillighedsprincippet. 

       

      Processen for gennemførelse af projekterne

      Administrationsmodellen for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at Kommunen indledningsvist ansøger Staten om tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse, inden for en ansøgt økonomisk ramme. Hvis ansøgningen imødekommes, lægger Kommunen ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens udgifter til forundersøgelsen søges herefter refunderet fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er sket og regnskabet godkendt.

       

      Hvis forundersøgelsen konkluderer, at projektet er relevant og kan gennemføres, ansøges om tilskud til realisering med en ny økonomisk ramme. I lighed med forundersøgelsen lægger Kommunen ud for anlægsudgifterne, og når realiseringen er gennemført, søges Staten om udbetaling af de afholdte udgifter inden for den økonomiske ramme, på baggrund af et godkendt regnskab. Indtægten tilgår anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.

       

      Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer kan variere fra næsten 1 år for de mindre projekter til op til flere år for store, komplicerede vådområdeprojekter. På grund af denne tidsmæssige forskydning mellem Kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed for finansiering af Kommunens udlæg, indtil udlæggene refunderes af Staten.

       

      Sørestaurering samt indsatsen på spildevandsområdet administreres ikke efter denne model.

       

      Opgaven i 2015

      I 2015 forventes indsatsen efter den generelle administrationsmodel at omfatte færdiggørelse af forundersøgelser af nye vådområder påbegyndt i 2014 samt påbegyndelse af realisering af de vådområder, som forundersøgelserne viser, det er muligt at gennemføre. Projekterne prioriteres og igangsættes i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen, i disses egenskab af vandoplandsstyregrupper.

       

      I 2015 igangsættes forundersøgelser af vandløbsrestaureringer i Limfjordsoplandets nordlige del, og forundersøgelser i Gudenåens opland påbegyndt i 2014 færdiggøres. Derudover igangsættes realisering af allerede forundersøgte vandløbsrestaureringer i oplandet til Nørreå. Vandløbsrestaureringsprojekterne igangsættes i overensstemmelse med forslaget til kommunal handleplan, som Byrådet efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget besluttede at sende i høring den 20. maj 2015. Handleplanen er udarbejdet på baggrund af Statens endeligt godkendte vandplan for perioden 2009-2015.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 7.081.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter” med rådighedsbeløb i 2015.

       

      at anlægsudgiften på 7.081.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet ”Natura 2000 og vandplanprojekter”.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling (anlægstilskud) på 7.043.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter indtægter” med rådighedsbeløb i 2015.

       

      at anlægsindtægten på 7.043.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter indtægter” med 7.043.000 kr.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 7.081.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter” med rådighedsbeløb i 2015.

       

      at anlægsudgiften på 7.081.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet ”Natura 2000 og vandplanprojekter”.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling (anlægstilskud) på 7.043.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter indtægter” med rådighedsbeløb i 2015.

       

      at anlægsindtægten på 7.043.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter indtægter” med 7.043.000 kr.

  • 8 Godkendelse af den kommunale vandhandleplan i medfør af Statens vandplanlægning
    • Sagsfremstilling

      Miljømål for alle vandforekomster (såvel alt overfladevand som grundvand) samt den indsats, der skal gøres for at nå målene, er fastsat i de statslige vandplaner.

       

      Miljømålsloven pålægger kommunerne at gennemføre en del af vandplanernes indsatser. Kommunens opgaver ligger inden for sø- og vandløbsrestaurering, etablering af vådområder og begrænsning af udledning af næringsstoffer fra dambrug og andet spildevand.

       

      Kommunerne skal udarbejde en vandhandleplan, der redegør for, hvorledes vandplanens indsatsprogram bliver realiseret inden for kommunens geografi.

       

      Kommunalbestyrelsen skal vedtage et forslag til en handleplan senest seks måneder efter vandplanernes offentliggørelse og fremlægge forslaget i en offentlig høring. Handleplanen skal være endeligt vedtaget senest et år efter vandplanens offentliggørelse, dvs. den 31. oktober 2015.

       

      Miljømålsloven opererer med en cyklus på 6 år, hvorefter processen med indførelse af en ny vandplan gentages. Den gældende vandplan skulle i princippet have foreligget i 2009 og skal være afløst af en ny med udgangen af 2015. Det er dog på nuværende tidspunkt tvivlsomt, om Staten kan nå at udarbejde de efterfølgende planer, benævnt vandområdeplaner, som i princippet skulle gælde fra 2016-2021.

       

      Tidligere politisk behandling

      Som anvist i miljømålsloven igangsatte Viborg Kommune udarbejdelsen af en vandhandleplan i 2011. Byrådet godkendte den 20. juni 2012 at sende forslag til vandhandleplan i offentlig høring. Forslag til endelig godkendelse af vandhandleplanen blev videresendt til Økonomiudvalget med anbefaling i Klima- og Miljøudvalget den 29. november 2012.

       

      Den 6. december 2012 modtog Kommunen meddelelse om, at Natur- og Miljøklagenævnet havde underkendt gyldigheden af Statens vandplaner. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget den 12. december 2012, at ”Under hensyn til, at gyldigheden af Statens vandplaner den 6. december 2012 er blevet underkendt af Natur- og Miljøklageankenævnet som følge af en i forbindelse med udsendelsen af planerne fastsat ikke tilstrækkelig lang klagefrist, sendes sagen tilbage til Klima- og Miljøudvalget til fornyet behandling, når der foreligger en statslig udmelding om, hvordan kommunerne skal forholde sig til det videre arbejde med vandplanlægningen.”

       

      Efter vandplanernes endelige vedtagelse den 31. oktober 2014 besluttede Klima- og Miljøudvalget den 30. april 2015 og Byrådet den 20. maj 2015 at fremlægge opdateret forslag til vandhandleplan for offentligheden i 8 uger, foruden at det blev besluttet ikke at gennemføre en miljøvurdering af vandhandleplanen.

       

      Vandhandleplanens indhold

      Forslaget til vandhandleplan indeholder følgende indsatser:

      ·           Indsats mod 6 regnbetingede overløb

      ·           Forbedret rensning ved afløbet fra Hørup dambrug

      ·           Fjernelse af 45 spærringer i vandløb

      ·           Vandløbsrestaurering i 35.103 m vandløb

      ·           Åbning af rørlagte vandløb i 870 m vandløb

      ·           Restaurering af Ormstrup Sø og Mov Sø

       

      Indsatsen på spildevandssiden ved spildevandsanlæg er fastlagt i Kommunens spildevandsplan, mens indsatsen ved dambrug har afventet den endelige vedtagelse af vandplanen, da den er retsgrundlag for de nødvendige påbud.

       

      Indsats i søer og vandløb blev allerede igangsat i begyndelsen af 2012, da Staten indførte en administrationsordning, så indsatserne kunne gennemføres med statslig finansiering.

       

      Her har forvaltningen efter Byrådets godkendelse påbegyndt indsatserne efter beskrivelsen i det tidligere udkast til vandhandleplan. Vådområdeindsatsen har fulgt de prioriteringer, der vedtages i vandoplandsstyregrupperne for Limfjorden (Limfjordsrådet) og Randers Fjord (Gudenåkomiteen).

       

      Høring

      Vandhandleplanen har være fremlagt for offentligheden i perioden 8. juni til 15. august 2015.

       

      På baggrund af de modtagne høringssvar har forvaltningen udarbejdet et forslag til vandhandleplan, som kan ses på Kommunens hjemmeside på adressen http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=291.

       

      Der vedlægges desuden en version i pdf-format som bilag 1.

       

      Høringssvar til forslaget til vandhandleplan

      Kommunen modtog ingen klager over beslutningen om ikke at miljøvurdere vandhandleplanen.

       

      I offentlighedsperioden er der modtaget to høringssvar til planen. Et samlet dokument med resume af indholdet af høringssvarene og forvaltningens forslag til besvarelser er vedlagt som bilag 2.

       

      Bilag 3 indeholder en kopi af begge høringssvarene.

       

      Naturstyrelsens høringsvar 

      Som det væsentligste efterlyser Naturstyrelsen en redegørelse i handleplanen for den indsats, der gennemføres efter Kommunens spildevandsplan over for ukloakerede ejendomme i det åbne land.

       

      Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomites høringssvar

      Høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite er suppleret med foreningens høringssvar til første udkast til handleplan.

       

      I sit tidligere høringssvar tilslutter foreningen sig den overordnede inddeling i 3 områder fordelt på 2013, 2014 og 2015. Det beklages, at planen ikke indeholder konkrete forslag til løsning.

       

      Foreningen anerkender i det seneste høringssvar, at Kommunen har arbejdet med gennemførelse af projekter efter vandhandleplanen men beklager, at indsatsen for at opnå målopfyldelse er utilstrækkelig, forsinket og reduceret i forhold til den tidligere vandhandleplan.

       

      Endelig henstilles til Byrådet at overveje muligheden for at effektivisere og øge indsatsen for at forebygge forurening fra spildevand.

       

      Forvaltningens vurdering af høringssvarene

       

      Naturstyrelsens høringssvar

      Det vedhæftede udkast til vandhandleplan er udbygget med den ønskede redegørelse for Kommunens spildevandsindsats.

       

      Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomites høringssvar

      Indholdet i en handleplan er fastlagt i Miljømålsloven. Handleplanen indeholder derfor en samlet liste over de indsatser, Viborg Kommune skal gennemføre, samt en tidsplan og prioritering af disse. Høringsprocessen er således begrænset til at forholde sig til tidsplan og prioritering. Udformningen af det enkelte projekt kan først konkretiseres ved den indledende forundersøgelse, som er første fase i gennemførelsen af det konkrete projekt.

       

      Til foreningens opfordring om at effektivisere og øge spildevandsindsatsen bemærkes, at dette ikke indgår i Statens vandplaner.

       

      Den videre procesNår handleplanen er godkendt, skal Kommunen gennemføre den beskrevne indsats i handleplanen efter de administrationsmodeller, som Staten har udarbejdet for vådområder, herunder fosforprojekter i ådale samt for vandløbsrestaurering. Indsatsen til nedbringelse af påvirkning fra dambrug skal gennemføres via Miljøbeskyttelsesloven, og spildevandsindsatsen gennem spildevandsplanlægningen.

       

      På nuværende tidspunkt er forundersøgelserne stort set gennemført som angivet i handleplanen. Indtil videre fortsætter forvaltningen med at realisere de projekter, Staten har givet tilsagn til.

       

      Det er endnu uvist, om Staten vil åbne for nye ansøgningsrunder til fortsættelse af indsatsen, eller hvad der skal ske med de projekter, der endnu mangler godkendelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at vandhandleplanen for Viborg Kommune – med de foreslåede ændringer – godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at vandhandleplanen for Viborg Kommune – med de foreslåede ændringer – godkendes.

  • 9 Oversigt budgetforlig - Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      På mødet i Klima- og Miljøudvalget den 1. oktober blev det besluttet, at udvalget på et kommende møde skulle behandle en sag vedr. konsekvenser af det nye budget 2016-2019 i forhold til tidligere budget. Vedlagt er oversigt over ændringer inden for politikområderne samt forvaltningens bemærkninger hertil.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Ved behandling af affaldsplan på kommende møde forelægges model, hvor anlægsudgifter fremrykkes.

       

      Udvalget ønsker endvidere en redegørelse for, hvornår ”hvile i sig selv pengene” på affaldsområdet  skal være brugt, samt hvorfor jordhotel ikke etableres i år.

  • 10 Etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede sagen på sit møde den 19. november 2014 (sag nr. 17). Her besluttede Byrådet at frigive 489.000 kr. til projektering af ny genbrugsstation i Bjerringbro.

       

      På anlægsbudgettet for 2015-2018 er der således afsat 5.400.000 kr. til realisering af ny genbrugsstation i Bjerringbro.

       

      Disse midler søges nu frigivet med 1.600.000 kr. til jordkøb til rådighed i 2015 og 3.800.000 kr. til rådighed for anlægsarbejdet i 2016.

       

      COWI anbefaler i rapport ”Genbrugsstationer i Viborg Kommune. Opgradering af genbrugsstationer i omegnsbyerne” dateret april 2011 (forelagt Klima- og Miljøudvalget på møde den 31. maj 2011 (sag nr. 85)), at der undersøges forskellige placeringsmuligheder vest for Bjerringbro. Rapporten peger på, at der generelt ikke bør være en kørselstid til en genbrugsstation på mere end 15-20 minutter.

       

      Forvaltningen har nu foretaget sådanne undersøgelser. Resultatet viser, at den mest optimale placering af den nye genbrugsstation vil være i umiddelbar forlængelse af den nuværende materielgård beliggende ved Gl. Tangevej/Engvejen i Bjerringbro. Endvidere er der i lokalplanen allerede etableret mulighed for anvendelse af arealet til genbrugsstation.

       

      I forhold til de oprindeligt budgetterede jordpriser (2011-tal) forventes med baggrund i de nuværende m2-priser på ca. 100-175 kr. en merudgift til køb af areal på omkring 500.000 kr. Ved ændringer i pladsindretning forventes det, at denne merudgift kan indeholdes i det nuværende budget.

       

      I øjeblikket forestår en miljøteknisk undersøgelse af den del af den samlede matrikel, hvorpå materielgården i dag er placeret, da denne matrikel er V1-kortlagt (der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet). Der tages derfor forbehold for uforudsete udgifter i denne forbindelse.

       

      I 2015 forventes projekteringen færdiggjort samt køb af areal fra Viborg Kommune afsluttet.

       

      Desuden forventes afholdt udbud for det samlede projekt, således at etablering af ny genbrugsstation kan påbegyndes 1. kvartal 2016.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil løbende blive orienteret omkring udbudsresultat og projektets gennemførelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.600.000 kr. til kontoen ”Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2015

       

      at udgiften på 1.600.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb anlægsbudgettet for 2015 til formålet.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.800.000 kr. til kontoen ”Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2016

       

      at udgiften på 3.800.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb anlægsbudgettet for 2015 til formålet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.600.000 kr. til kontoen ”Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2015,

       

      at udgiften på 1.600.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb anlægsbudgettet for 2015 til formålet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.800.000 kr. til kontoen ”Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2016, og

       

      at udgiften på 3.800.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb anlægsbudgettet for 2015 til formålet.

  • 11 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger – Revas 2015 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      I investeringsoversigten for 2015 og 2016 indgår investering i modtagestation for farligt affald på samlet 1.500.000 kr.

       

      Midlerne er planlagt anvendt til opførelse af lagerhal til opbevaring af driftsmateriel, herunder adgangsvej.

       

      Lagerhallen opføres på arealet mellem administrationsbygningen og modtagestationen for farligt affalds eksisterende bygninger på Kirkebækvej 136, Viborg.

       

      Udgiften forventes afholdt inden for den samlede projektramme.

       

      Der ønskes frigivet 1.000.000 kr. med rådighed i 2015 samt 500.000 kr. til rådighed i 2016.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Modtagestation diverse” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 1.000.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet for 2014/2015 til formålet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Modtagestation diverse” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at udgiften på 500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet for 2016 til formålet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Modtagestation diverse” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at udgiften på 1.000.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet for 2014/2015 til formålet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Modtagestation diverse” med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at udgiften på 500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet for 2016 til formålet.

  • 12 Budgetopfølgning pr. 30. september 2015
    • Sagsfremstilling

      Alle udvalg forelægges en opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2015 med udgangspunkt i forbruget pr. 30. september.

       

      I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalget opgjort og sammenholdt i forhold til det oprindelige og det korrigerede budget samt det senest udarbejdede forventede regnskab pr. 30. juni.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer, tillægsbevillinger og overførsler fra foregående år.

       

      Der gøres opmærksom på, at der herudover er indregnet bevillinger i forbindelse lov- og cirkulæreprogrammet i det korrigerede budget, selv om disse bevillinger først medtages i forbindelse med behandlingen af budgetopfølgningen pr. 30. september 2015 i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget.

       

      Overordnet resultat, Klima- og Miljøudvalget

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       Oprindeligt

       Korrigeret

      30. sept.

      I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forv.
      regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

       

        71 Plan, natur- og miljøområdet

      16,3

      17,8

      17,5

      1,2

      -0,3

      -0,4

      Serviceudgifter i alt

      16,3

      17,8

      17,5

      1,2

      -0,3

      -0,4

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

      5,5

      15,5

      3,8

      -1,8

      -11,7

      -2,3

       

       

       

       

       

       

       

      Forsyningsvirksomhed

       

       

       

       

       

       

      Drift (indtægter - udgifter)

      -10,5

      -10,5

      -11,4

      -0,9

      -0,9

      0,6

      Anlæg (indtægter - udgifter)

      18,0

      28,8

      11,2

      -6,7

      -17,5

      -5,5

      Resultat forsyningsvirksomhed

      7,4

      18,3

      -0,2

      -7,6

      -18,5

      -4,9

       

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      29,2

      51,5

      21,0

      -8,2

      -30,5

      -7,6

       

      De samlede afvigelser på udvalgets område viser, at der forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på det skattefinansierede område. Dette skyldes primært et mindreforbrug på Natur og Vand på 0,8 mio. kr., som vedrører overførslen fra 2014. Desuden forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. til rottebekæmpelse, som bliver reguleret over grundskyldspromillen i 2016.

       

      På Forsyningsområdet forventes et mindreforbrug på i alt 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (brugerfinansieret), hvilket primært skyldes prisfald på deponi- og asbestaffald.

       

      ANLÆG

      Der forventes et samlet mindreforbrug på anlægsopgaver på 29,2 mio. kr.

       

      Plan-, Natur- og Miljøområdet udgør samlet 11,7 mio. kr. af mindreforbruget. Dette skyldes primært manglende godkendelse fra Miljøministeriet samt udfordringer langstrakt dialog med og endelig godkendelse af projekter ved lodsejere. Endvidere kan nævnes ”Birkesø” med et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. samt ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” med et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

       

      På Forsyningsområdet forventes et mindreforbrug på 17,5 mio. kr. Dette skyldes hovedsagelig udskydelse af Affaldshåndteringsplanen. Desuden er der et mindreforbrug på ”Nyt indsamlingssystem til dagrenovation” på 10,0 mio. kr. samt ”Jordhotel” med et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., som lægges i kassen, da disse anlægsprojekter er medtaget i budget 2016-2019.

       

      Budgetomplaceringer i forbindelse med ny afregningsmodel for IT-infrastruktur

      Der foretages i forbindelse med budgetopfølgningen korrektion af budgetterne til interne IT-udgifter på politikområde niveau, med det formål at bringe budgetterne i overensstemmelse med de bogførte interne IT-udgifter i 2015 på politikområde-niveau. Der er tale om en teknisk ændring, da budgetændringen på hvert politikområde modsvares af en tilsvarende ændring af udgifterne. 

       

      Der er sket en omfordeling af de interne IT-udgifter i 2015 som følge af Direktionens beslutning om en ny intern afregningsmodel for it-infrastruktur, under forudsætning af uændret udgiftsniveau samlet set.

       

      Den nye afregningsmodel efterkommer organisationens ønske om en mere nuanceret og gennemsigtelig prismodel. En afregningsmodel, som desuden tager højde for, at medarbejdere anvender flere og andre enheder end en pc, hvorved den hidtidige gennemsnitspris pr. pc bliver utidssvarende.

       

      Budgetomplaceringerne på udvalgets politikområder fremgår af bilag 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. september 2015 godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. september 2015 godkendes.

       

      Udvalget ønsker oplyst, hvorledes provenu for billigere affaldsforbrænding indgår i budgettet.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 13 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den reviderede mødeliste.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2015
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-10-2015

      Allan Clifford Christensen spurgte til minkfarm i Firehuse ved Frederiks.

       

      Allan Clifford Christensen orienterede om nyt deponisamarbejde.

       

      Udvalgsformand Flemming Lund orienterede

      ·           fra møde med landboforeninger

      ·           om invitation til møde med innovationsfonden vedr. vandkorridor – mødet afholdes på næste udvalgsmøde.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om proces vedr. nyt regulativ i Gudenåen.

       

      Udvalget ønsker et punkt på kommende møde om, hvordan store anlægsoverførsler undgås, og hvordan anlægsprojekter konkret kan fremrykkes.

       

      Johannes F. Vesterby har spurgt til eventuel vandstandsforhøjelse i forbindelse med projektet ved Kølsen Enge.

       

      Flemming Gundersen orienterede fra affaldsdage.