Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 01-10-2015

Referat

  • 1 Behandling af indkomne ideer og forslag til planlægning for biogasanlæg ved Grønhøj
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 17. juni 2015 (pkt. 2) at igangsætte planlægningen for et biogasanlæg ved Grønhøj.

       

      Som led i planlægningen har der været afholdt fordebat fra den 6. august 2015 til den 20. august 2015 med henblik på at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning.

       

      Til fordebatten og høringen af de berørte myndigheder blev der udarbejdet et debatmateriale, der beskriver det anmeldte projekt (se bilag 1). I forbindelse med fordebatten har kommunen afholdt et borgermøde den 13. august med en tilknyttet bustur til et tilsvarende biogasanlæg i Salling. Der deltog omkring 30 personer i busturen og 40 personer i borgermødet.

       

      Det ansøgte biogasanlæg

      Biogasanlægget vil behandle ca. 140.000 tons biomasse fra 10 landbrugsejendomme i lokalområdet. Det vil producere ca. 4.500.000 m3 bionaturgas (til sammenligning bruger Viborg Kraftvarme 60 mio. m3 naturgas om året). Biogasanlægget ønskes placeret i tilknytning til en eksisterende kvægbedrift, og der ønskes etableret to nye adgangsveje, så transporten ledes uden om Grønhøj by. 

       

      Indkomne høringssvar

      Der er indkommet 14 høringssvar (heraf 8 fra berørte myndigheder) i forbindelse med fordebatten og høringen af berørte myndigheder. De samlede høringssvar er i bilag 2.

       

      Der er modtaget bemærkninger om:

      1.     Trafik- og vejforhold

      2.     Støj, støv og lugt gener

      3.     Ejerforhold

      4.     Alternative placeringer af biogasanlægget

      5.     Proces og borgerinddragelse

      6.     Udvidelsesmulighed for biogasanlæg og husdyrproduktion

      7.     Værdiforringelse af ejendomme

      8.     Arkæologi

      9.     Tekniske anlæg

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningens behandling af høringssvarene er i bilag 3. Bilaget indeholder et kortfattet resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger til de enkelte høringssvar.

       

      De indkomne ideer og forslag vil i stort omfang blive belyst i den miljørapport, der skal ledsage planforslagene. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget for etablering af et biogasanlæg.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra høringssvarene indgår i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Der vil i miljørapporten blive behandlet et alternativ til det ansøgte projekt, hvori adgangsvej fra Fallesgårdevej ikke etableres.

      ·           Miljørapporten skal belyse, hvor stor merbelastningen bliver på vejene omkring biogasanlægget.

      ·           Muligheder for rørledning til transport af gylle til biogasanlægget skal beskrives i miljørapporten.

      ·           Håndtering af støv, støj og lugt beskrives og lugtberegninger indarbejdes i miljørapporten.

      ·           Ejerkredsen vil komme til at fremgå af miljørapporten.

      ·           En alternativ placeringsmulighed for et biogasanlæg mellem Grønhøj Skivevej og Mønstedvej vil blive vurderet i miljørapporten.

      ·           Den ansøgte gasledning og beliggenheden heraf skal beskrives i miljørapporten.

      ·           Miljørapporten skal indeholde en undersøgelse af den anmeldte gaslednings mulighed for krydsning af andre tekniske anlæg som el-kabler og kloakledninger.

       

      Forvaltningen vurderer, at følgende emner fra høringssvarene ikke skal indgå i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Forvaltningen vurderer, at de foreslåede alternativer ved Herningvej, herunder i grusgravene og på Fallesgårdevej, 30 ikke bør vurderes. Dette begrundes i, at arealerne er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ifølge Naturstyrelsens retningslinjer kan der ikke etableres biogasanlæg inden for disse områder, hvis der kan findes alternative placeringer.

      ·           Alternative placeringsmuligheder for biogasanlægget i et industriområde omkring Grønhøj er ikke muligt, da der ikke er udpeget områder til biogasanlæg i kommunens erhvervsområder.

    • Bilag

    • Indstilling

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,

       

      at der udarbejdes planforslag, og at der i miljørapporten indgår de alternativer m.v., som er beskrevet i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 2 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 5.3 for en golfbane ved Resenfeldevej i Grønhøj
    • Sagsfremstilling

      Baggrund
      Hedens Golfklub ønsker at opføre et mindre maskinhus på maks. 150 m2 ved golfbanen i Grønhøj. Maskinhuset ønskes opført væk fra det eksisterende klubhus og uden for den gældende lokalplans byggefelt, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 13. august 2015 (sag nr. 6) at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplantillæg til den gældende lokalplan.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslaget er i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Området består i dag af en 9-hullers golfbane med tilhørende klubhus og maskinhus.

       

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 5.3, der udlægger området til golfbane. Lokalplanen har til formål at fastlægge byggefelter, hvor klubhus og øvrige facilitetsbebyggelser kan placeres.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde GRØN.C2.01 i Kommuneplan 2013 - 2025.

       

      Forslaget til lokalplantillæg nr. 1 er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

       

      Forslag til tillæg nr.1 til lokalplan nr. 5.3

      Lokalplantillæg nr.1 har til formål at muliggøre opførelse af øvrige bebyggelser i den vestlige del af lokalplanområdet.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Forkortet offentlig høring som følge af frikommuneforsøg
      Viborg Kommune er udpeget som frikommune og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Forsøgene varer til 1. juli 2017.  Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som f.eks. kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan. Man kan bl.a. ændre i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode. Forvaltningen indstiller derfor, at lokalplantillægget kun sendes i offentlig høring i 4 uger mod de normale 8 uger, da lokalplantillægget kun giver mulighed for mindre ændringer i forhold til den eksisterende anvendelse af området.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da tillæggets omfang er af mindre karakter.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Klima- og Miljøudvalget.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endeligt vedtaget uden yderligere politisk behandling.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,

       

      at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 5.3 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 3 Havrisvej 14, 8830 Tjele: Anlægsgartnervirksomhed i landzone
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af ejendommen Havrisvej 14, 8830 Tjele, har søgt om tilladelse til at opføre en ca. 181 kvm. stor bygning, hvoraf ca. 68 kvm. agtes anvendt til privat udhus, og ca. 113 kvm. agtes anvendt til anlægsgartnervirksomhed. Ansøger bor på ejendommen.

       

      Derved er forvaltningen blevet opmærksom på, at ansøger allerede driver anlægsgartnervirksomhed fra ejendommen. Der er ifølge CVR tale om en enkeltmandsvirksomhed. Ejendommens beliggenhed fremgår af bilag 1. Luftfoto og ansøgers situationsplan fremgår af bilag 2.

       

      Ansøger oplyser, at der ikke vil være udendørs oplag til virksomheden, når bygningen er opført.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Både det ansøgte byggeri og den allerede ændrede anvendelse af et udendørs areal til en erhvervsvirksomhed kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Ifølge Miljøministeriets Vejledning om landzoneadministration bør erhvervsbyggerier som hovedregel placeres i byzone eller landsbyer – der bør kun undtagelsesvis og kun i overensstemmelse med retningslinjer i kommuneplanen gives landzonetilladelse til erhvervsvirksomheder i det åbne land.

       

      Planlovens § 37 giver mulighed for at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til bl.a. håndværks- og industrivirksomhed – og at etablere et mindre oplag i tilknytning hertil, men den situation er der ikke tale om her. Der er ingen overflødiggjorte landbrugsbygninger på ejendommen.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område mellem Løvel og Skals, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Området er udpeget på grund af Skals Ådal og de kuperede arealer langs ådalen. Havrisvej 14 ligger lige på grænsen mellem den brede ådal og de bevoksede skrænter vest for Løvel.

       

      Ifølge kommuneplanens retningslinje 11 om værdifulde landskaber skal beskyttelseshensyn her tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelser.

       

      Tidligere afgørelse i lignende sag

      I en sag om en ansøgt 575 kvm. stor hal til entreprenørvirksomhed i Karup-området, ændrede Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt Kommunens landzonetilladelse af 1. oktober 2013 til et afslag. Der var også tale om en beboelsesejendom i landzone – i et område udpeget som værdifuldt landskab. Der var heller ingen tidligere landbrugsbygninger på den ejendom.

       

      Klagenævnet påpegede:

      at planlovens landzonebestemmelser har til formål at varetage planlægningsmæssige hensyn ved at hindre uplanlagt bebyggelsesudvikling i det åbne land, herunder etablering af større erhvervsvirksomheder, samt at beskytte de landskabelige og jordbrugsmæssige værdier i landzone.

      at erhvervsbyggeri, som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, som hovedregel skal henvises til erhvervsområder i byzone.

      at i vurderingen af, om der i den konkrete afgørelse bør meddeles landzonetilladelse, også skal indgå overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen vil kunne få for fremtidige lignende sager.

      at der skal henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener.

       

      Klagenævnet vurderede, at en hal til entreprenørmaskiner hører til i et erhvervsområde og ikke bør ligge i det åbne land. Klagenævnet fandt ikke, at der var en planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at fravige nævnets faste praksis om, at virksomheder som hovedregel bør placeres i områder, der er udlagt til erhverv. Nævnet henviste til, at ejendommen i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at virksomhedens placering er klart i strid med planloven, og at der ikke er forhold, der kan begrunde en landzonetilladelse til hverken det ansøgte byggeri eller det etablerede udendørs oplag. Ganske vist er der tale om en mindre erhvervsvirksomhed end i den nævnte sag fra Karup-området, men forvaltningen vurderer, at sagerne i øvrigt er sammenlignelige.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at det ikke vil være i god overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 11 om værdifulde landskaber at meddele landzonetilladelse. Ganske vist er der tale om en forholdsvis lille virksomhed, men erhvervsvirksomhedens eksistens på stedet vil alt andet lige medføre øget erhvervsaktivitet på stedet, og der kan opstå behov for udvidelse af virksomheden.

       

      Kommunens tilsynsforpligtelse efter planlovens § 51 vurderes at medføre, at et afslag til det ansøgte byggeri må ledsages af et varsel om påbud om at ophøre med anvendelse af ejendommen til virksomheden og dermed fjerne det udendørs oplag.

       

      Forvaltningen kan i sagens natur ikke vide, hvilke oplysninger, der evt. kommer til sagen, når der varsles påbud. Hvis der indkommer væsentlige, nye oplysninger, der kan begrunde en tilladelse, kan sagen blive forelagt udvalget igen.

       

      Konsekvensen af et påbud er, at anlægsgartnervirksomheden ikke kan drives fysisk fra ejendommen. Virksomheden kan fortsat være registreret på adressen.

       

      Hvis virksomheden ikke ønskes lokaliseret i et planlagt erhvervsområde – fx i Løvel eller i Skals - har ejeren mulighed for at udnytte den nævnte mulighed for efter planlovens § 37 at indrette sig på en ejendom med en eller flere overflødiggjorte landbrugsbygninger. I så fald kan der også etableres et mindre udendørs oplag til virksomheden. Det er ikke afgørende i forhold til planloven, om virksomheden køber eller lejer (en del af) en ejendom med en eller flere overflødiggjorte landbrugsbygninger.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag til den ansøgte erhvervsbygning, og

       

      at udvalget beslutter at varsle påbud med hjemmel i planlovens § 51 om ophør med at anvende ejendommen til anlægsgartnervirksomhed og dermed at fjerne det udendørs oplag, samt at der meddeles påbud efter varselsperiodens udløb, hvis der ikke indkommer væsentlige oplysninger, der kan begrunde en tilladelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse til det ansøgte, idet udvalget finder, at det er en virksomhed af mindre omfang, der naturligt kan indpasses i de eksisterende forhold.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fulgte indstillingen.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 4 Terrænregulering af fodboldbane ved Asmildkloster Landbrugsskole
    • Sagsfremstilling

      Asmildkloster Landbrugsskole søger om tilladelse til at terrænregulere den eksisterende fodboldbane på skolen, således at koten hæves med ca. 3 meter. Jorden, der ønskes tilført banen, stammer fra et planlagt byggeri på skolen.

       

      Begrundelsen for ansøgningen er, at der ønskes udført et jordneutralt projekt, således at der ikke skal bortskaffes jord, og at den østlige del af fodboldbanen er sumpet.

      Banens placering kan ses på luftfotoet i bilag 1.

       

      Forvaltningen bemærkninger

       

      Lovgivning

      Fodboldbanen ligger nærmere Viborg Nørresø end 150 meter og er derfor omfattet af en søbeskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens § 16. Inden for denne linje er der forbud mod terrænændringer. Kommunen kan dispensere fra forbuddet. Ved administrationen af dispensationsbeføjelsen skal det indgå, om der er tale om en søbred med uberørte omgivelser. I sådanne tilfælde er praksis forholdsvis restriktiv.

      Bestemmelsen om søbeskyttelsesliner blev indført i 1972. Formålet med beskyttelseslinjen er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningsveje for planter og dyr.

       

      Forvaltningen vurdering

      Fodboldbanen blev anlagt i 1969 og krævede på dette tidspunkt ikke dispensation. Banen blev etableret på en skråning ved, at den østlige del af banen blev sænkes ned i terræn, og den overskydende jord blev fyldt på skråningen mod vest. Anlægsarbejdet kan ses på et luftfoto fra 1969, se bilag 2.

       

      Den nu ansøgte terrænregulering er en usædvanlig stor regulering, som der ikke er præcedens for at dispensere til.

       

      Forvaltningen vurderer dog, at der i dette tilfælde er særlige forhold, der kan tale for en dispensation:

       

      1.     Der er tale om regulering af et areal, der tidligere er kraftigt reguleret. Der er således ikke tale om uberørte omgivelser.

      2.     Fodboldbanen er omfattet af Lokalplan nr. 93, hvoraf det fremgår, at det beplantede område nord og vest for fodboldbanen skal opretholdes og vedligeholdes. Det er således sikret, at der heller ikke fremover vil være indsigt til fodboldbanen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles dispensation fra søbeskyttelseslinjen til det ansøgte

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen, Johannes F. Vesterby

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han mener, at sagen bør gå om, da terræn og beplantningsforhold ikke er tilstrækkeligt belyst.

       

      Allan Clifford Christensen og Johannes F. Vesterby var fraværende.

  • 5 Adminstrationspraksis vedrørende omlægning af kloak på egen grund
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog den 4. september 2014 Spildevandsplan 2014-2018. Med vedtagelsen blev der blandt andet fastlagt ny administrationspraksis vedrørende tidsfrist for grundejers omlægning af kloak på egen grund fra fælleskloak til separatkloak.

       

      Der blev den 21. maj 2015 afholdt et møde om spildevandsprojektet i Fredensgade og Slesvigsgade. I mødet deltog repræsentanter for beboerne i området, Vestre Skole Kvarterets Grundejerforening, Energi Viborg Vand A/S, forvaltningen samt udvalgsformanden for Klima- og Miljøudvalget, Flemming Lund. På mødet blev der udtrykt ønske om en ændring af gældende administrationspraksis, og Viborg Kommune lovede at tage den nuværende administrationspraksis op til vurdering.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Spildevandsplanen

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 er grundejer sikret minimum 24 måneder fra vedtaget spildevandsplan til endelig frist for omlægning af kloak på egen grund.

       

      Såfremt grundejer ikke har omlagt kloakken på egen grund inden for fristen, meddeles der et varsel om påbud med efterfølgende påbud. Frist i både varsel om påbud samt endeligt påbud sættes til 3 måneder, dvs. i alt 6 måneder jf. planens afsnit 13.3.

       

      Grundejer har altså i alt 30 måneder fra spildevandsplan eller tillæg til denne vedtages, til den endelige frist for omlægning af kloak på egen grund. Dertil kommer, at grundejer via høringsbrev orienteres om planforslaget minimum 3 måneder inden vedtagelse.

       

      I praksis gennemføres vedtagne spildevandsprojekter på forskellige tidspunkter i løbet af planperioden. Da der først meddeles varsel om påbud samt påbud, når en ny tilslutningsmulighed foreligger, vil nogle grundejere opleve længere frist end den i spildevandsplanen fastsatte minimumsfrist.

       

      Baggrunden for at sikre grundejere en minimumsfrist var primært at give grundejerne mulighed for at skabe et økonomisk råderum til at omlægge kloakken på egen grund.

       

      Når fristen ikke blev yderligere forlænget, var det primært for at minimere den fortsatte risiko for oversvømmelser på grund af manglende separering på egen grund og hensynet til Energi Viborg Vand A/S’ økonomi. Hvis der tillades for lang en frist mellem separatkloakering og separering på egen grund, vil der skulle oprettes midlertidige kloakløsninger til håndtering af overfladevand i systemet til husspildevand. Det vil være fordyrende for de enkelte kloakprojekter.

       

      Borgerønske

      På mødet den 21. maj 2015 blev der udtrykt ønske om at ændre gældende administrationspraksis, således at minimumsfristen på 24 måneder først træder i kraft, når Energi Viborg Vand A/S har afsluttet et spildevandsprojekt, og den nye tilslutningsmulighed foreligger.

       

      Baggrunden for ønsket om denne ændring var, at eventuelle sætningsskader på enkelte ejendomme forårsaget af omlægningen af den offentlige kloak er fremkommet, inden den interne kloak på grunden skal omlægges.

       

      Udtalelse fra Energi Viborg Vand A/S

      Forvaltningen har indhentet en udtalelse fra Energi Viborg Vand A/S om ønsket (bilag 1).

       

      Energi Viborg Vand giver i deres udtalelse blandt andet udtryk for følgende:

      ·           Skader forårsaget af anlægsarbejde konstateres oftest under arbejdet.

      ·           Energi Viborg Vand oplever kun få sager, hvor der opstår uenighed om årsagen til skader.

      ·           Længere frist vil medføre øget anlægsinvesteringer, da den fremtidige spildevandsledning må opdimensioneres for at kunne klare fællesvand i 2 år.

      ·           Længere tid hvor der fortsat er risiko for kælderoversvømmelse med fællesvand, indtil separering er gennemført ved alle ejendomme.

      ·           Behov for bypass/midlertidige overløbsmuligheder mellem spildevandsledning og regnvandsledning, som i de to år kan medføre overløb af fællesvand til regnvandsbassiner og dermed vandløb og søer.

      ·           Der skal holdes styr på nødvendige afpropninger af midlertidige løsninger, indtil alle grundejere har meldt færdigt.

      ·           Der går længere tid, inden anlægsinvesteringen giver forbedret spildevandsrensning og regnvandshåndtering.

       

      Forvaltningens vurdering

      Med en ændring af den nuværende administrationspraksis til 24 måneder efter afslutning af anlægsarbejde, vil tidsfristen for omlægning på egen grund samlet set forlænges. De økonomiske, miljømæssige samt praktiske ulemper ved den nuværende administrationspraksis, hvor tidsfristen er 24 måneder efter vedtaget spildevandsplan, vil således blive forværret. 

       

      På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der ikke er grundlag for at ændre den nuværende administrationspraksis på grund af risiko for sætningsskader opstået efter endt anlægsarbejde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at den nuværende administrationspraksis vedrørende tidsfrister for omlægning fra fælleskloak til separatkloak, som vedtaget i Spildevandsplan 2014-2018, fastholdes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at tidsfrist for omlægning fra fælleskloak til separatkloak, som vedtaget i Spildevandsplan 2014-2018, skal være længere end 24 måneder.  

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 6 Endelig godkendelse af tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har udarbejdet (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”.

       

      I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 421 for Arnbjerg blev det besluttet, at afledningen af tag- og overfladevand fra området skal ske i åbne grøfter og render. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for åben regnvandshåndtering i Arnbjerg samt generelt i Viborg Kommune.

       

      Tillægget har i henhold til spildevandsbekendtgørelsen været offentliggjort i en periode på 8 uger, hvor der har været adgang til at kommentere forslaget. Derudover er forslaget sendt til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal, og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Med tillægget fastlægges de generelle principper for regnvandshåndtering i åbne grøfter, og tillægget er således gældende for alle områder, der fremadrettet udlægges til "separatkloak med åben regnvandshåndtering". Derudover har tillægget tjent som borgerinddragelse og høring af berørte grundejere i lokalplanområdet Arnbjerg. Enkelte afsnit af tillægget er således kun gældende for dette område. 

        

      Fordebat

      Der er gennemført fordebat for at indhente forslag til særlige fokusområder for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune. Der er modtaget to indlæg, som begge finder det positivt, at Viborg Kommune arbejder for at udbrede åben regnvandshåndtering i kommunen. Der lægges i indlæggene særligt vægt på de miljø-, natur og klimamæssige fordele ved denne form for regnvandshåndtering.

       

      Planforslagets indhold – åben regnvandshåndtering

      Med planforslaget vedtages principper for ejerskab samt ansvar for anlæg, drift og vedligehold af spildevandsanlæg til åben regnvandshåndtering:  

      ·        Åbne grøfter og render på privat grund anlægges og drives af grundejer.

      ·        Energi Viborg Vand anlægger grøfter og øvrige anlæg til åben regnvandshåndtering langs veje og i grønne områder.

      ·        Energi Viborg Vand er ansvarlig for anlæggenes spildevandstekniske funktioner

      ·        Grundejerforeningen for det pågældende område er ansvarlig for drift og vedligehold, så som græsklipning, opsamling af affald osv.

       

      Ansvar for anlæg, drift og vedligehold af bassiner, spildevandsledninger, pumpestationer og øvrige spildevandsanlæg følger principperne i den gældende spildevandsplan og ændres ikke med dette tillæg. Det vil sige at Energi Viborg Vand er ansvarlig herfor.

       

      Servicemål for dimensionering af anlæg til åben regnvandshåndtering fastlægges ligeledes med tillægget.

       

      Planforslaget - Arnbjerg

      Ifølge planforslaget ændres kloakeringsprincippet for området ved Arnbjerg fra planlagt ”separatkloak” til planlagt ”separatkloakeret med åben regnvandshåndtering”.

       

      For at kunne aflede spildevandet fra det nye område planlægges samtidig etableret følgende:

      ·        Grøfter og render til afledning af tag- og overfladevand fra området

      ·        Bassiner til tag- og overfladevand

      ·        Spildevandsledninger til afledning af husspildevand

      ·        Pumpestationer til husspildevand

       

      Berørte ejendomme

      Planforslaget indebærer, at der skal etableres spildevandsledninger, regnvandsbassiner samt åbne grøfter og render. Spildevandsanlæggene etableres i forbindelse med byggemodning af området, og etableres så vidt muligt langs veje og i grønne områder.  

       

      Berørte grundejere er blevet orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget et høringssvar til planforslaget med opfordring til, at tillægget suppleres med generelle miljømæssige konsekvenser ved åben regnvandshåndtering sammenlignet med traditionel kloakering. Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvaret fremgår af bilag 3 og 4.    

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt for at ændre kloakeringsprincippet i området Arnbjerg og er samtidig det juridiske grundlag for etablering af de planlagte grøfter/render, spildevandsledninger, pumpestationer og bassiner i området.

       

      Derudover er tillægget nødvendigt for at fastlægge de generelle principper for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune, herunder servicemål, ejerskab af anlæg samt ansvar for drift og vedligehold.       

       

      Forvaltningen finder det modtagne høringssvar relevant. Supplerende tekst, vedrørende generelle miljømæssige konsekvenser ved åben regnvandshåndtering, er derfor tilføjet tillæggets afsnit ”Miljømæssige konsekvenser”.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 7 Forslag til tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for at nedlægge Resen Renseanlæg samt etablering af spildevandsledning mellem Resen og Karup.

       

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Resen Renseanlæg er i Spildevandsplan 2014-2018 planlagt nedlagt i 2021. Nedlæggelsen ønskes fremskyndet, da kloakoplandet i Resen allerede er separatkloakeret og dermed forberedt til, at spildevandet kan overføres til det blivende renseanlæg i Karup. Overførsel af spildevandet til Karup Renseanlæg medfører endvidere forbedret rensning, da det nuværende renseanlæg i Resen har et lavt renseniveau.

       

      Berørte ejendomme

      Den afskærende ledning mellem Resen og Karup kan anlægges i rabatten langs Torpvej og Åhusevej til Karup Renseanlæg. Ledningen kan på hele strækningen anlægges efter "gæsteprincippet", hvorfor der ikke vil være behov for ekspropriation i forbindelse med tillægget. Med gæsteprincip menes, at ledningsejeren (Energi Viborg Vand A/S) som “gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede udnyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.

       

      Vejstrækningen mellem Resen og Karup er kommunal, men på en del af strækningen er vejen ikke udmatrikuleret. De grundejere, der ejer de matrikler, som vejen gennemløber, vil blive orienteret om tillægget i forbindelse med høringsperioden. 

       

      Private spildevandsanlæg berøres ikke af planforslaget.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt for at spildevandet fra Resen kan overføres til Karup Renseanlæg. Tillægget er samtidig det juridiske grundlag for etablering af den planlagte spildevandsledning

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      at forvaltningen sender tillægget i offentlig høring,

       

      at forvaltningen meddeler afgørelse vedrørende screening for miljøvurdering,

        

      at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 8 Godkendelse af forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg for Energi Viborg Vand A/S
    • Sagsfremstilling

      Energi Viborg Vand (EVV) har den 19. august 2015 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. Forslaget til betalingsvedtægt fremgår af bilag 1.

       

      Lovgrundlag m.v.

      Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven), at spildevandsforsyningsselskabet udarbejder en vedtægt om de nærmere regler for betalingsregler for spildevandsanlæg. Vedtægten skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. Den godkendte vedtægt skal offentliggøres i lokale medier.

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at ændre på indholdet i vedtægten, idet godkendelsen er begrænset til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende eller afvise den foreslåede vedtægt. Med en legalitetskontrol kan kommunalbestyrelsen alene påse, om den foreslåede vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder bestemmelserne i betalingsloven.

       

      Selskabets ændringer i det reviderede forslag til betalingsvedtægt

      Den gældende betalingsvedtægt for spildevandsanlæg blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i december 2013. 

       

      Begrundelsen for det reviderede forslag er ”Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand”, som trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2015. Med bekendtgørelsen er der indført krav om, at særbidraget fremover skal beregnes som de faktiske ekstraudgifter, der i det enkelte år har været til behandling af særligt forurenet spildevand. Opgørelsen skal udføres hvert år. Samtidig med opkrævning af særbidrag skal der til ejerne af de berørte ejendomme/virksomheder fremsendes oplysninger om blandt andet grænseværdier, opgørelse af forureningsindhold samt opgjorte udgifter og indtægter. Opgørelsen skal ledsages af enhedspriser for afledning af organisk stof, kvælstof, fosfor og eventuelt tungmetaller.

       

      Forslag til revideret betalingsvedtægt er i forhold til den gældende betalingsvedtægt kun ændret i afsnit 3.3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I følge den nye bekendtgørelse om særbidrag skulle Kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2014 godkende en revideret betalingsvedtægt i overensstemmelse med de nye regler. EVV’s bestyrelse godkendte den reviderede vedtægt den 2. december 2014 (bilag 2), hvorefter vedtægten skulle have været sendt til godkendelse ved Kommunalbestyrelsen.

       

      De nye regler trådte i kraft 1. januar 2015, men rent praktisk vil beregning og opkrævning af særbidrag hos de berørte virksomheder først ske primo 2016. De berørte virksomheder har modtaget en foreløbig orientering om de nye regler i december 2014. 

       

      EVV har i forbindelse med revision af betalingsvedtægten foretaget en screening af virksomheder, som kunne forventes at aflede særlig forurenet spildevand. På baggrund af screeningen er der lavet en foreløbig beregning af enhedspriser for de relevante parametre. Ud fra de foreløbige enhedspriser forventes særbidraget for 2015 ikke at afvige væsentligt fra det, der er opkrævet i 2013 og 2014. De endelige priser kan dog først beregnes ved årets udgang, når alle udgifter og indtægter er gjort op.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er forvaltningens vurdering, at det reviderede forslag til betalingsvedtægt overholder lovgivningen, herunder betalingslovens bestemmelser samt bekendtgørelse om særbidrag. På den baggrund vurderer forvaltningen, at forslaget til revideret betalingsvedtægt kan godkendes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg godkendes.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 9 Møde med Naturstyrelsens rejsehold omkring grundvandsbeskyttelse
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 26. marts 2015 at afholde et møde med Naturstyrelsens rejsehold omkring grundvandsbeskyttelse, før der træffes beslutning i sagerne om indsatsplanlægning for Viborg Nord og Skive-Stoholm.

       

      Naturstyrelsen varetager den nationale grundvandskortlægning, som danner grundlaget for de indsatsplaner, som kommunerne udarbejder for alle almene vandforsyninger. Naturstyrelsen udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), Indsatsområder mht. nitrat (IO) samt indvindingsoplande (IVO) til almene vandforsyningsboringer.

       

      Rejseholdet vil på Klima- og Miljøudvalgets møde 1. oktober 2015 redegøre for dette arbejde, principper og metoder. Rejseholdet vil være til stede fra kl. 9.30.

       

      Naturstyrelsens samlede grundvandskortlægning for hele Danmark slutter med udgangen af 2015.  Dog vil arbejdet fortsætte i et reduceret omfang, især for de vandværker og indvindingsoplande, som ligger uden for OSD.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Der blev afholdt møde med Rejseholdet. Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 10 Ny ordning vedrørende udtagning af lavbundsjorde
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      En ny tilskudsordning til lavbundsjorde er igangsat med 2 ansøgningsrunder i 2015. Formålet er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og genskabe eller forbedre natur. Udtagningen er målrettet landbrugsjorde, der er kulstofrige, hvilket er tilfældet med lavbundsarealer.

      Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved at hæve vandstanden og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Som en tillægsgevinst kan projekterne også fremme naturkvalitet og mindske udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande.

      På landsplan forventes lavbundsprojekterne at omfatte udtagning af ca. 2.500 ha lavbundsjorde frem mod udgangen af 2017.  Udtagningen vil reducere drivhusgasudledningen med ca. 33.000 ton CO2-ækvivalenter. Lavbundsordningen kan derved bidrage til opfyldelse af Danmarks EU-forpligtigelser på natur- og miljøområdet, og til den nationale målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i 2020.

      Der er i alt afsat 165 mio. kr. til lavbundsindsatsen i perioden 2014-2017. Ordningen er medfinansieret af EU’s Landdistriktsprogram. Lodsejere, som indgår i lavbundsprojekter, kan kompenseres for nedsat indtjening på udtagningsarealerne som følge af ekstensivering af driften.

      Det er kun kommuner og Naturstyrelsens lokale naturforvaltningsenheder, der kan søge om tilskud.

      Der er udarbejdet et lavbundskort, der angiver, hvilke arealer der kan komme i spil. Ansøgningerne vil blive prioriteret, bl.a. efter omkostningseffektivitet, opgjort som pris pr. ton CO2-ækvivalenter der tilbageholdes.

      Ansøgningsprocedure

      Ansøgningsproceduren svarer til tilskudsordningerne til vandløbsindsatsen og vådområdeindsatsen. Sagsgangen er, at NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet ansøges om tilskud først til forundersøgelse og derefter til projektets realisering. Når NaturErhvervstyrelsen har meddelt tilsagn om støtte, lægger Kommunen penge ud til udgifter fra konsulenter, entreprenører, løn m.v. Når forundersøgelsen eller realiseringsprojektet er afsluttet, søges NaturErhvervstyrelsen om at refundere de kommunale udgifter i overensstemmelse med det meddelte tilsagn.

      Der er én tilbageværende ansøgningsrunde i 2015 i perioden 1. september – 3. november.

      Forvaltningens bemærkninger

      I forbindelse med ordningen er der udarbejdet et kort over mulige lavbundsprojekter. På kortet er der udpeget en lang række især å-nære arealer i Viborg Kommune, herunder Nørreå-dalen og arealer omkring Fiskbæk Å, Skals Å, Karup Å og Simested Å.

      Forvaltningen er i gang med at sondere mulighederne for at udarbejde 1-2 ansøgninger til ansøgningsrunden, der udløber 3. november 2015.

      Der er mulighed for at indgå et samarbejde med Naturstyrelsens lokale naturforvaltningsenheder. Efter aftale med forvaltningen vil Naturstyrelsen undersøge muligheden for et projekt i Nørreådalen.

       

      Ligesom i vådområdeindsatsen er det NaturErhvervstyrelsen, der foretager opkøb af jord og jordfordeling i de projekter, hvor det er relevant.

      Forvaltningens vurdering

      Det forventes, at et kommende større LIFE-projekt om ådale, som Kommunen forventer at deltage i sammen med andre kommuner og Naturstyrelsen, vil skulle benytte lavbunds-ordningen som en del af finansieringen.

      Det vil derfor være af stor betydning at kunne opnå erfaringer med lavbundsordningen allerede på nuværende tidspunkt.

      For at kommunen skal kunne tage del i ordningen, skal der ansøges om tilskud og udføres projektledelse. Dette kræver en arbejdsindsats fra forvaltningens medarbejderes side, der anslås til ca. 0,20 årsværk i 2015.

      Opnås der tilskud, kan Kommunen få refunderet de arbejdstimer, forvaltningens medarbejdere bruger på opgaven, men kun de timer, der anvendes, efter der er givet tilsagn, og som er angivet i ansøgningen, hvilket svarer til betingelserne i tilskudsordningerne for vandløbs- og vådområdeindsatser.

      Økonomi

      I det endnu ikke godkendte budgetforlig for budget 2016-19 er der reserveret midler til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen. Der er imidlertid ikke reserveret midler til formålet i budgettet for 2015.

      Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at de samlede udgifter til to forundersøgelser vil kunne holdes i størrelsesorden 400.000-600.000 kr., som vil kunne afholdes inden for anlægsbevillingen for vandplan- og Natura2000 projekter for 2015.

      Udvælgelse af egnede projekter, udbud af rådgiverydelser samt udformning af det endelige ansøgningsmateriale forventes at kunne afsluttes inden for ansøgningsfristen den 3. november 2015. Af tidsmæssige årsager kan det ikke nås at få Byrådet til at godkende det samlede ansøgningsmateriale inden ansøgningsfristens udløb.

      Når ansøgningsmaterialet foreligger, kan det blive politisk behandlet på førstkommende møde i Klima- og Miljøudvalget med henblik på Byrådets godkendelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Forvaltningen bemyndiges til at udarbejde og indsende 1-2 ansøgninger om forundersøgelse af lavbundsprojekter til ansøgningsrunden, der udløber 3. november 2015

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 11 Plan for revision af regulativer for vandløb
    • Sagsfremstilling

      Lovgrundlag

      Vandløbsloven inddeler vandløbene i to klasser – offentlige og private vandløb. Viborg Kommune har som vandløbsmyndighed pligt til at udarbejde og revidere regulativer for offentlige vandløb.

       

      Der skal i et regulativ være fastsat bestemmelse for revisionen af et regulativ. Denne bestemmelse skal sikre, at det med jævne mellemrum vurderes, om regulativet bør justeres, bl.a. som følge af ændringer i regulativets forudsætninger, herunder i plangrundlaget.

       

      Lodsejerne skal ikke udarbejde regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, kan udarbejde vedligeholdelsesforskrifter for disse. Ligeledes kan der være deklarationer eller tinglysninger, som forpligter vandløbsmyndigheden til helt eller delvis at vedligeholde et privat vandløb.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om målsætning for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser samt blandt andet indeholde bestemmelser for:

      ·           Vandløbets fysiske tilstand, herunder skikkelse i form af bredde og dybde og/eller evne til at aflede vand (vandføringsevne),

      ·           Vandløbets vedligeholdelse bredt forstået og herunder dennes udførelse (grødeskæring og fjernelse af aflejringer, bortskaffelse af grøde og oprenset materiale og terminer herfor),

      ·           Retten til sejlads,

      ·           Beliggenhed m.v. af restaureringsprojekter og drift m.v. af stemmeværker,

      ·           Arbejdsarealer, beplantning og hegning langs vandløbet,

      ·           Revision og ikrafttrædelse af regulativet og hvorledes der udføres kontrol med, at regulativet er overholdt.

       

      Hvad omfatter en regulativrevision?

      Ved revision af regulativerne skal der tages udgangspunkt i eksisterende regulativer, og at de oprindeligt fastsatte afvandingsmæssige forhold som hovedregel ikke må forringes.

       

      En revision af vandløbsregulativer kræver blandt andet:

      ·           At der indsamles data om de enkelte vandløb, herunder kendskab til de enkelte vandløbs fysiske, miljømæssige og vedligeholdelsesmæssige forhold.

      ·           At der samarbejdes med andre myndigheder, bredejerne og interessenter om deres krav og ønsker til de enkelte vandløbs administrationsgrundlag.

       

      En proces for vedtagelse af et regulativ skal indeholde en fremlæggelse for offentligheden af et forslag til regulativ i mindst 8 uger. Der kan i denne periode afholdes offentligt møde om forslaget. Regulativet skal herefter vedtages under hensyntagen til indsigelserne og ændringsforslag og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

       

      Ved klager bestemmer klagemyndigheden, hvornår regulativet kan træde i kraft.

       

      I redegørelsen til de enkelte regulativer skal der redegøres for grundlaget for og konsekvenserne af eventuelle ændringer i regulativet. Ved ændret vedligeholdelse af et vandløb skal konsekvenserne for de tilstødende naturområder være vurderet i forbindelse med regulativudarbejdelsen. Det gælder både for Natura2000-områder, § 3- beskyttede områder og områder, der kan være habitat for arter på habitatdirektivets bilag IV.

       

      En revision af et regulativ kan ikke omfatte fysiske ændringer af vandløbet, herunder ændringer af skikkelse og vandføringsevne, hverken øgning eller reduktion. Sådanne ændringer kræver udarbejdelse af en særskilt sag efter vandløbsloven om regulering eller restaurering. Udgangspunktet for behandling af sådanne sager er, at den, der stiller forslaget, og som har nytte af projektet, skal afholde udgifterne, at der skal kunne gives dispensation efter naturbeskyttelsesloven, samt at der sker en vurdering i forhold til habitatbestemmelser.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Viborg Kommune har i dag 92 offentlige vandløb med en samlet længde på ca. 450 km, flere af disse vandløb er grænsevandløb til andre kommuner.

       

      De gældende regulativer i Viborg Kommune er udarbejdet i de tidligere 9 kommuner og Amtet. Nogle af de nuværende vandløbsregulativer er udarbejdet i 1990’erne, mens andre regulativer er meget ældre. Alle regulativer er udarbejdet før kommunesammenlægningen i 2007, og der er ikke siden udarbejdet nye, primært fordi forvaltningen har afventet vandplanernes vedtagelse, herunder specielt eventuelle retningslinjer og indsatser vedrørende vedligeholdelsespraksis.

       

      Forvaltningen har imidlertid i forbindelse med den daglige administration af vandløbene kunnet konstatere, at regulativerne, på grund af deres forskellige oprindelse, udgør et noget inhomogent administrationsgrundlag.

       

      Hertil kommer, at der er stor variation i klassifikationen af vandløb som private eller offentlige mellem de tidligere kommuner.

       

      Forvaltningens vurdering

      Formålet med revisionen af regulativerne er – på et opdateret datagrundlag – at udarbejde et administrationsgrundlag for sagsbehandling og vandløbsvedligeholdelse, som er ensartet og overskueligt for både bredejere og forvaltning.

       

      En harmonisering af vandløbenes status som private eller offentlige indenfor Viborg Kommunes geografi kan desuden hensigtsmæssigt ske som en del af den samlede revisionsproces.

       

      Endelig skal det nævnes, at det i hele revisionsprocessen  er væsentligt med en løbende dialog og møder med interessenter såsom bredejere og interesseforeninger mm. Tre lodsejerlav har allerede nu givet udtryk for, at de gerne vil deltage i revisionen af regulativer for de store vandløb som Simested Å, Skals Å og Vorning Å.

       

      Af bilag 1 fremgår et forslag til detaljeret prioritering af revisionen af de enkelte vandløbsregulativer i kommunen. Prioriteringer er udarbejdet på baggrund af følgende forhold:

      ·           Beslutninger og tilkendegivelser fra Klima- og Miljøudvalget

      ·           De gældende regulativers alder

      ·           Kendskab til utidssvarende bestemmelser i regulativerne

      ·           Tilkendegivelser fra lodsejere

       

      På baggrund af ovenstående, lovgivningens krav til offentlighedsfaser mm., antal regulativer, der skal revideres, og ressourcerne til revisionen, foreslår forvaltningen nedenstående overordnede tids- og handlingsplan:

       

      1.     Regulativet for Gudenåen. Er i gangsat i samarbejde med Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner. Der forventes at kunne præsenteres et forslag til regulativ primo 2016.

      2.     Regulativet for Nørreåen. Opmåling er påbegyndt i primo 2015 og forventes afsluttet ultimo 2015. Udarbejdelse af regulativet opstartes i 2016.

      3.     Primo 2016. Klima- og Miljøudvalget forelægges til beslutning en skabelon for et regulativ i Viborg Kommune. Skabelonen vil bl.a. indeholde en række generelle afsnit og skal så vidt muligt danne grundlag for alle regulativer i Viborg Kommune.

      4.     Medio 2016. Der besluttes en harmonisering af klassificeringen af Viborg Kommunes vandløb som offentlige eller private.

      5.     Regulativet for Skals Å, Vorning Å og Simested Å. Der er ikke påbegyndt en opmåling af vandløbene. Det forventes at opstarte en opmåling af vandløbene i nævnte rækkefølge, hvor det forventes at opmåle Skals Å og Vorning Å i 2016 og Simested Å i 2017. Nævnte rækkefølge er valgt på baggrund af igangværende statslige vådområdeprojekter.

      6.     Regulativer for vandløb i tidligere Fjends Kommune påbegyndes i 2016.

      7.     Herefter påbegyndes i nævnte rækkefølge regulativerne i tidligere kommuner; Viborg, Bjerringbro og Møldrup. Regulativerne påbegyndes i nævnte rækkefølge i 2018.

      8.     Herefter påbegyndes regulativet for Jordbro og Fiskbæk Å i 2019.

      9.     Regulativerne i tidligere Karup Kommune og regulativet for Karup Å forventes påbegyndt i 2019.

      Det kan tilføjes, at forvaltningen, som en del af dialogen med interessenter om regulativudarbejdelsen, forventer at oprette et opslag på hjemmesiden, hvor der løbende orienteres om processen. Mulighederne for at holde et fælles orienteringsmøde har desuden været drøftet med LMO. Forvaltningen forventer at arbejde videre med dette. 

       

      Det skal desuden bemærkes, at Viborg Kommune skal drøfte prioriteringen med nabokommuner, når der er tale om grænsevandløb, ligesom der løbende vil kunne dukke forhold op, der vil kunne ændre prioriteringen.

       

      Der udarbejdes løbende også vedligeholdelsesforskrifter for de vandløb, der nedklassificeres til private. Der udarbejdes desuden en fælles vedligeholdelsesforskrift for alle resterende private vandløb løbende og senest, når alle regulativer har gennemgået revisionsprocessen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget beslutter den overordnede tids- og handlingsplan for revision  af regulativerne for vandløb, som den fremgår af sagsfremstillingen med bilag.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt. Forvaltningen tager indledningsvist kontakt til landboforeningen omkring tilrettelæggelse af processen for gennemførelsen af revision af regulativer.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 12 Politisk fællesmøde mellem Skive Kommune (TMU) og Viborg Kommune (KMU)
    • Sagsfremstilling

      Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har besluttet at anmode Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg om et fælles politisk møde vedrørende Drikkevandsindsatsplan for OSD-Skive-Stoholm, da området også ligger inden for Skive Kommune (se bilag 1).

       

      Skive Kommune finder det hensigtsmæssigt, at de to udvalg drøfter sagen, inden en beslutning træffes i de to kommuner. Skive Kommunes TMU har særlig fokus på fordele og ulemper ved at inddrage den såkaldte ”Vejle-model” i beslutningsgrundlaget.

       

      Indsatsplanen for Skive-Stoholm er udarbejdet i tæt samarbejde imellem Viborg og Skive Kommune, hvor vandværkerne, borgere, Region Midt og landboforeningen Landbo Limfjord har været inddraget i udarbejdelsen af indsatsplanen.

       

      Mødets rammer

      Skive Kommune foreslår et møde med deltagelse fra udvalgsformand og næstformand for Teknik- og Miljøudvalget i Skive Kommune samt tekniker og miljøchef.

       

      Skive Kommune foreslår, at mødet fremskyndes og afholdes umiddelbart efter den 1. oktober 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget acceptere invitation fra Skive Kommune om et politisk møde med Teknik- og Miljøudvalget i Skive Kommune, med indhold og deltagerkreds som beskrevet i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

       

      Indstillingen blev godkendt. Fra udvalget deltager Flemming Lund og Allan Clifford Christensen.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 13 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune. Tillægget vedrører spildevandshåndtering i Arnbjerg samt princip for åben regnvandshåndtering.

       

      Baggrund

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Forvaltningens vurdering

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.

       

      Alternativ til en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En generel ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges Byrådet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 2 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 2 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 14 Restaurering af Tjele Å
    • Sagsfremstilling

      I 2007 blev der foretaget en hårdhændet og ulovlig oprensning af det private vandløb Tjele Å.

       

      Ifølge reglerne i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven må man kun rense vandløb op, hvis der har lagt sig aflejringer af sand og/eller slam på bunden, som forringer den vandafledningsevne, som vandløbet har haft før, og som evt. er fastlagt i en reguleringssag. Aflejringerne dannes ved, at vandet fører materiale med sig fra dræn, vandløbsbund og brinker, og de vil altid bestå af løse aflejringer. Hvis man ønsker at uddybe vandløbet, kræver det en forudgående godkendelse.

       

      I beskyttede vandløb må der ikke ændres i tilstanden, medmindre kommunen har meddelt dispensation. Bestemmelsen er ikke til hinder for sædvanlig oprensning og anden sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet. Uddybning af vandløb og opgravning af fast bund er ikke sædvanlig vedligeholdelse. Uddybningen er tillige med til at tørlægge de beskyttede mose- og engområder langs med vandløbet.

       

      Ved overtrædelse af regelsættet kan kommunen, som myndighed på området, påbyde at reetablere til tilstanden før indgrebet.

       

      Det daværende Miljøudvalg besluttede ikke at meddele påbud om reetablering, før der forelå en politimæssig undersøgelse af, hvem der var ansvarlig for oprensningen af Tjele Å og af overtrædelsen af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, og vandløbslovens § 27, stk. 1 jf. §15. Der faldt i 2011 dom i henholdsvis by- og landsret, der konkluderede, at der var tale om en ulovlig oprensning og placerede ansvaret for oprensningen af Tjele Å ved entreprenøren.

       

      På grund af et langt sagsforløb vurderede forvaltningen, at der var indtrådt passivitet i forhold til påbudsspørgsmålet, og Klima- og Miljøudvalget besluttede derfor ikke at meddele påbud om reetablering.

       

      På baggrund af flere møder med politisk deltagelse mellem Viborg Kommune og repræsentanter for lodsejerne blev der imidlertid opnået enighed om i samarbejde at gennemføre et restaureringsprojekt for den strækning af Tjele Å, der var blevet oprenset i 2007 (bilag 1).

       

      Tidligere politisk behandling

      Miljøudvalget besluttede på mødet den 4. marts 2008, sag nr. 28,

      at Miljøforvaltningen  anmoder politiet om en undersøgelse, herunder af, hvem der er ansvarlig for oprensningen af Tjele Å og af overtrædelsen af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, og vandløbslovens § 27, stk. 1 jf. §15.

       

      Miljøudvalget besluttede på mødet den 31. marts 2009,

      at Midt- og Vestjyllands Politi fortsætter straffesagen med henblik på tiltalerejsning.

       

      Klima- og Miljøudvalget blev på mødet den 5. januar 2012, sag nr. 6, orienteret om sagen.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. maj 2012, sag nr. 63,

      at der ikke meddeles påbud begrundet i, at der er indtrådt passivitet.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. maj 2012, sag nr. 64,

      at der søges opnået en frivillig samarbejdsaftale med lodsejerne om retablering af Tjele Å’s vandstand til niveauet før oprensningen i 2007.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. august 2012, sag nr. 6,

      at udvalget meddeler lodsejerudvalget, at Kommunen - som en del af et restaureringsprojekt for Tjele Å - dækker alle omkostninger til vedligeholdelse af åen fra Ingstrup Møllevej til Tjele Langsø i perioden 2012 - 15, idet udgangspunktet for vurderingen af tilstanden i vandløbet i 2015 er, om det kan leve op til de krav, der stilles til god økologisk tilstand jf. Statens Vandplaner, og

      at Kommunen - i forbindelse med en harmonisering af klassifikationen af vandløbene i Kommunen – er indstillet på at opklassificere Tjele Å til offentligt vandløb.

       

      Udarbejdelse af restaureringsprojekt

      På baggrund af udvalgsbeslutningen den 3. maj 2012 tog forvaltningen kontakt til de berørte lodsejere langs Tjele Å. Lodsejerne valgte en repræsentant til at stå for kontakten til Viborg Kommune.

       

      Udgangspunktet for restaureringsprojektet i Tjele Å var følgende:

      ·           I aftalen tages der udgangspunkt i vandplanens forudsætninger om målopfyldelse senest i 2015, således at genopretningen af tilstanden til før oprensningen i 2007 skal være gennemført senest i 2015.

      ·           Det forventes, at lodsejernes bidrag primært vil bestå i reduceret og ændret vedligeholdelse, sådan at øgede plantemængder i vandløbet dels hæver vandstanden (primært i sommerperioden), dels øger aflejring af materiale på bunden.

      ·           Viborg Kommune bidrager med udlægning af bunker eller bånd af grusmateriale i bunden i et omfang, der sikrer, at Tjele Å’s vandstand hæves til niveauet før oprensningen i 2007 senest i 2015.

      ·           Viborg Kommune i nødvendigt omfang fjerner opgravet materiale fra naturbeskyttede arealer. Der er udarbejdet et detailprojekt for restaureringen af Tjele Å på den berørte strækning (bilag 2).

       

      Detailprojektet blev sendt ud til lodsejerne langs Tjele Å, og den 2. juni 2015 afholdt forvaltningen et lodsejermøde, hvor projektet blev gennemgået.

       

      På mødet kunne det konstateres, at der ikke var en fælles holdning til projektet. Generelt syntes alle, at det var en god ide at restaurere vandløbet, men der var blandt flere lodsejere ikke interesse i, at vandstanden blev hævet til regulativmæssig bund.

       

      Lodsejerne foreslog på mødet, at man kiggede på afløbet fra Vansø samt overvejede at lægge Tjele Å tilbage i sine gamle slyngninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Formålet med restaureringsprojektet er at genoprette den tilstand, der var i Tjele Å, før oprensningen i 2007 blev foretaget. En gennemførelse af projektet vil medføre, at vandstanden i Tjele Å hæves til det niveau, det havde før oprensningen i 2007. 

       

      Når kommunen konstaterer en ulovlig oprensning af et vandløb, kan kommunen som vandløbsmyndighed påbyde, at forholdene i vandløbet reetableres. Et sådant påbud vil altid skulle rettes mod lodsejeren ved den aktuelle vandløbsstrækning. Er det lodsejerens opfattelse, at han ikke bærer ansvaret for det ulovlige forhold, men at det eksempelvis er ledelsen af et vandløbslav eller entreprenøren, kan lodsejeren søge dette afklaret ved et civilt søgsmål. 

       

      Selvom der i det konkrete tilfælde er sket en ulovlig oprensning af vandløbet, har Viborg Kommune, uden tilslutning fra lodsejerne og uden en ekspropriation, ikke juridisk mulighed for at gennemføre et restaureringsprojekt, der hæver bunden til lovligt regulativmæssigt niveau.  Baggrunden er, at der som nævnt vurderes at være indtrådt passivitet i forhold til påbudsspørgsmålet på grund af et langt sagsforløb.

       

      Gennemførelse af projektet er derfor afhængig af, at der kan indgås frivillige aftaler med lodsejerne langs den berørte strækning i Tjele Å, eller at Viborg Kommune eksproprierer de berørte arealer.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, på baggrund af tilkendegivelserne på lodsejermødet, at det ikke er muligt at gennemføre et projekt, hvor vandstanden føres op til regulativmæssig bund.

       

      På lodsejermødet blev forvaltningen opfordret til at kigge på afløbet fra Vansø og muligheden for at lægge Tjele Å tilbage i sit gamle forløb.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt at gennemføre et projekt, hvor man etablerer faunapassage ved Vansø og lægger Tjele Å tilbage i sit gamle forløb.  

       

      Det er desuden forvaltningens vurdering, at et projekt, der på denne måde skaber fri faunapassage i hele Tjele Å og genetablerer åens gamle forløb, samlet set er en naturmæssig gevinst og forbedring i forhold til det foreliggende projekt.

       

      Tjele Å er i Vandplanen 2009-2015 udpeget til god økologisk tilstand. Der er ingen indsatser i Tjele Å, og målsætningen er opfyldt. Rørunderføringen fra Vansø er ikke udpeget som en spærring i vandplanen. Der er heller ikke udpeget indsatser i Tjele Å i udkast til vandområdeplaner 2015-2021.

       

      Afløbet fra Vansø ligger opstrøms den åstrækning, der blev berørt af den ulovlige oprensning, og et projekt her indebærer ikke i sig selv en hævning af vandstanden.

       

      Derimod vil et projekt, der lægger Tjele Å tilbage i sit gamle forløb, også indebære en hævning af vandstanden.I lyset heraf vurderer forvaltningen, at et sådant projekt også vil være vanskeligt at realisere. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der, inden forvaltningen eventuelt begynder sagsbehandlingen, skal foreligge skriftlig accept fra alle lodsejere langs Tjele Å til et projekt, der åbner op for passage til Vansø samt fører Tjele Å tilbage i sit oprindelige forløb.

       

      Økonomi

      Der er forvaltningens vurdering, at der kan udarbejdes et detailprojekt indenfor for den tildelte økonomiske ramme. Det vurderes, at der ikke er økonomi til at gennemføre selve projektet. Hvis projektet ønskes gennemført  vil der skulle gives en ekstrabevilling eller omprioriteres indenfor eksisterende bevillinger.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om forvaltningen skal gå videre med restaurering af Tjele Å.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Klima –og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen undersøger muligheder for lodsejertilslutning til projektet.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 15 Vedligeholdelse af Tjele Å
    • Sagsfremstilling

      I 2007 blev der foretaget en hårdhændet og ulovlig oprensning af det private vandløb Tjele Å, se bilag 1.

       

      I en anden sag på dette møde behandles spørgsmålet om restaurering af Tjele Å. Mht. sagens forhistorie henvises til den pågældende sag. Nærværende sag handler om den fremtidige vedligeholdelse af Tjele Å.

       

      Forvaltningens bemærkninger
      Viborg Kommune har i henhold til Klima- og Miljøudvalgets beslutning af 16. august 2012 vedligeholdt Tjele Å. Klima- og Miljøudvalget besluttede på samme møde, at udvalget er indstillet på, at Tjele Å i forbindelse med harmonisering af vandløbene i Viborg Kommune optages som offentligt vandløb.

      Der er endnu ikke gennemført en harmonisering af vandløbene i Viborg Kommune. Det betyder alt andet lige, at vedligeholdelsen efter 2015 overgår til de lodsejere, der er langs Tjele Å.

      Klima- og Miljøudvalget har på møde den 2. december 2010, sag nr. 159, forholdt sig til de kriterier, der skal ligge til grund for harmoniseringen af vandløbene. Harmoniseringen af vandløbene i Viborg Kommune er en del af den tidsplan for regulativrevision, som forvaltningen er ved at udarbejde, og som forelægges Klima- og Miljøudvalget.

      Det er forvaltningens vurdering, at Tjele Å falder ind under de kriterier for klassifikation af vandløbet, som medfører, at Tjele Å klassificeres som offentligt vandløb. Fastholdes kriterierne, vil det betyde, at Viborg Kommune efter harmoniseringen overtager vedligeholdelsespligten i Tjele Å.

      Økonomi
      Det er forvaltningens vurdering, på baggrund af de sidste års vedligeholdelse, at det ca. koster 40.000 kr. pr. år at vedligeholde Tjele Å.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at det meddeles lodsejerne, at vedligeholdelsen af Tjele Å i 2016 udføres af Viborg Kommune

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Sagen blev udsat.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 16 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af august 2015
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 31. august 2015, der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1), kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. august 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen, Johannes F. Vesterby

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. august 2015.

       

      Allan Clifford Christensen og Johannes F. Vesterby var fraværende.

  • 17 Redegørelse om "Vejlemodellen"
    • Sagsfremstilling

      Ved behandling af punkt 7 på mødet i Klima- og Miljøudvalget den 26. marts 2015 ”Vedtagelse af Indsatsplan for beskyttelse af drikkevand Viborg Nord” blev følgende besluttet:

       

      ”Sagen blev udsat med henblik på nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser Vejle-modellen vil få for indsatsplanen.”

       

      Forvaltningen har udarbejdet en redegørelse (bilag 1), der detaljeret redegør for Vejlemodellens indsats over for nitrat, set i forhold til de forslag til indsatser, der lægges op til i de foreliggende forslag til indsatsplaner i Viborg Kommune for områderne Viborg Nord og Skive – Stoholm.

      Nedenfor redegøres for de væsentligste forhold.       

      Geologiske forhold

      De geologiske forhold i Vejle Kommune og Viborg Kommune er forskellige:

      ·           Nitrat er generelt trængt dybere ned i grundvandsmagasinerne i Viborg-området end det er tilfældet i Vejle-området.

      ·           Udvaskningen af nitrat fra dyrkningslaget i Vejle-området vil være mindre end i Viborg-området på grund af generelt mere leret jord i Vejle.

      ·           Nedbøren er større i Vejle-området, og der er dermed en større fortynding af den nitrat, der forlader rodzonen.

       

      Der kan således udbringes mere kvælstof i Vejle-området i forhold til Viborg-området og samtidig opnås samme vandkvalitet.

       

      Øvrige bemærkninger

      De to indsatsplaner for Viborg Nord og Skive – Stoholm skal sikre den fremtidige drikkevandsforsyning for Viborg og Skive by, pt. ca. 40.000 forbrugere i Viborg og ca. 20.000 i Skive.

       

      Med baggrund i den fælles indsatsplan for Skive- Stoholm området har vedlagte redegørelse været drøftet med forvaltningen i Skive Kommune. Forvaltningen i Skive Kommune er enig i de faglige vurderinger, der gøres i denne redegørelse.

       

      Viborg-modellen

       

      Konsekvenser for landbrug

      I ”Viborg-modellen” reguleres landbruget i indsatsområdet inden for rammerne af det gældende landbrugs-regelsæt og efter samme principper, som kendes fra beskyttelsen af overfladevand. Det indebærer primært, at de enkelte bedrifter, når de ved ændringer i produktionsforholdene skal gennem en ny miljøgodkendelse, skal kunne leve op til en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug.

       

      ”Viborg-modellen” rummer desuden den mulighed, at der ikke stilles krav om udvaskning på planteavlsniveau, hvis udvaskningen gennem bedre udnyttelse af gødningen kommer under den værdi for udvaskning på 58 mg/l, som fastsættes i de foreliggende forslag til indsatsplaner Viborg Nord og Skive - Stoholm. Baggrunden er, at når naturområder mm. indregnes, vil udvaskningen i indsatsområdet samlet set kunne holdes på maksimalt på 50 mg/l. Det betyder også, at hvis der braklægges større arealer end pt. eller gennemføres yderligere skovrejsning inden for indsatsområdet, vil en tilsvarende højere udvaskning end 58 mg/l fra landbrugsarealerne kunne accepteres.

       

      I Viborg-modellen får landmanden ved udvidelser en øget produktionsomkostning ved ændringer eller omlægning af driften.

       

      Konsekvenser for forbrugerne

      Hvis nitratkoncentrationen i grundvandet overstiger 20 mg/l, pålægges vandværkerne/forbrugerne ekstra udgifter til at indgå dyrkningsaftaler i oplandet, der kan sikre, at koncentrationen i grundvandet ikke overstiger EU-kravet (37,5 mg/l).

       

      Senere ved koncentration over 37,5 mg/l skal vandværkerne iværksætte yderligere foranstaltninger for at sikre overholdelse af grænseværdierne for drikkevand - finansieret via dyrkningsaftaler, køb o.l.

       

      Vejle-modellen

       

      Konsekvenser for landbruget

      Ved ændringer i landbrugsproduktionen stilles der i udgangspunktet ikke særlige krav til nitratudvaskningen.

       

      Senere ved koncentration over 37,5 mg/l reguleres landbruget i indsatsområdet inden for rammerne af det gældende landbrugs-regelsæt og efter samme principper, som kendes fra beskyttelsen af overfladevand.

       

      Konsekvenser for forbrugerne

      I ”Vejle-modellen” startes indsatsen med, at vandværkerne/forbrugerne ved nitratkoncentration i grundvandet over 25 mg/l pålægges begrænsede udgifter til beskyttelse af drikkevandsressourcen f.eks. i form af ekstra vandanalyser.

       

      Senere ved koncentration over 37,5 mg/l skal vandværket iværksætte yderligere nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af grænseværdierne for drikkevand via dyrkningsaftaler, køb o.l.

       

      Drikkevandets kvalitet

      På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at ”Vejle-modellen” ikke vil sikre, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Viborg Nord og Skive-Stoholm overskrides.

       

      Konsekvensen af at anvende Vejlemodellen i Viborg Nord vurderes at være overskridelse af grænseværdien for nitrat i 25 – 50 år. Det skyldes, at indsatsen igangsættes for sent pga. de geologiske og meteorologiske forhold i Viborg-området. Det betyder i praksis, at vandet ikke kan anvendes som drikkevand i denne periode, og at vandværket derfor må finde en ny kildeplads, der skal kunne forsyne i størrelsesorden 40.000 forbrugere med drikkevand i en periode på 25 – 50 år.

       

      Skal drikkevandet sikres i Viborg Nord og Skive-Stoholm under den forudsætning, at landbruget først reguleres inden for rammerne af gældende landbrugs-regelsæt ved koncentrationer på 37,5 mg/l som i ”Vejle modellen”, vil det forudsætte store udgifter for vandværkerne med allerede nu at indgå dyrkningsaftaler, køb o.l.

       

      Hvis en sådan model også skal gælde for den resterende del af Viborg Kommune, vurderes det at betyde, at en række mindre vandværker må lukke på grund af den økonomiske belastning.

       

      Miljøministeriets vejledning

      Det kan tilføjes, at Miljøministeriet for nylig har udsendt ”Vejledning om indsatsplaner”. Vejledningen har været undervejs i flere år.

      En foreløbig version har været tilgængelig i flere år.

       

      Den nu udsendte endelige version adskiller sig ikke afgørende fra den foreløbige version, og de 2 foreliggende forslag til indsatsplaner Viborg Nord og Skive – Stoholm er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i vejledningen.

       

      Grundvandsforum

      Grundvandsforum i Viborg Kommune har ikke været forelagt vurderingen af principperne i henholdsvis ”Viborg-modellen” eller ”Vejle-modellen”.

       

      Grundvandsforum er nedsat ifølge vandforsyningslovens §12. Grundvandsforums formål er at bistå kommunen i arbejdet med beskyttelse af drikkevandsressourcerne mod forurening og overudnyttelse. I Grundvandsforum sidder: Vandværkerne, landbruget, industrien, skovbruget, embedslægen og brøndejerne.

       

      Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det vil være naturligt at indhente Grundvandsforums vurdering i sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter den udarbejdede redegørelse og de overordnede principper for udarbejdelse af drikkevandsindsatsplaner.

       

      at Klima- og Miljøudvalget indhenter Grundvandsforums vurdering af henholdsvis Viborg- og Vejlemodellen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

  • 18 Budgetstyreliste Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Budgetstyrelisten blev senest forelagt Klima- og Miljøudvalget den 17. juni 2015. Hvert kvartal gives en status på igangværende/kommende aktiviteter, som er fastlagt i forbindelse med budgetlægningen 2015-2018.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen, Johannes F. Vesterby

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      For projekter i overslagsårene skal anføres forudsætninger for igangsætning.

       

      På et kommende møde behandler udvalget en sag vedr. konsekvenser af det nye budget 2016-19  i forhold til tidligere budget.

       

      Allan Clifford Christensen og Johannes F. Vesterby var fraværende.

  • 19 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen, Johannes F. Vesterby

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den reviderede mødeliste.

       

      Allan Clifford Christensen og Johannes F. Vesterby var fraværende.

  • 20 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2015
    • Sagsfremstilling

      Jørgen Jørgensen orienterer om problemstilling vedr. Viborg Naturpark.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Fraværende: Allan Clifford Christensen

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om følgende:

      ·           Problemstilling vedr. Viborg Naturpark.

      ·           Status på bundforhold i Nørreåen

      ·           Vandstand i Gudenåen

       

      Martin Sanderhoff og Flemming Lund har spurgt til grødeskæring i Gudenåen og mulighed for mere eller at tidligere grødeskæring indarbejdes.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt spurgte til mulighed for, at Det Grønne Råd får videndelingsforum, samt orienterede fra møde med turistchef Charlotte Kastbjerg vedr. Enjoy Limfjorden.

       

      Udvalgsformand Flemming Lund orienterede fra møde i Gudenåkomiteen

       

      Flemming Gundersen deltager i Affaldsdage.