Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 29-01-2015

Referat

  • 1 Faunapassage ved Daugbjerg Vandmølle
    • Sagsfremstilling

      Ib og Hans Vestergaard har den 26. marts 2014 ansøgt om tilladelse til vandindvinding fra Præstegårdsbækken via mølledammen ved Daugbjerg og reetablering af vandmølle ved Daugbjerg Minilandsby. Tilladelse til vandindvinding og opsætning af vandmølle blev givet den 14. maj 2014 og kunne tages i brug den 12. juni 2014. Initiativgruppen bag Daugbjerg Vandmølle påbegyndte reetableringen af Daugbjerg Vandmølle i slutningen af september 2014, og vandmøllen er blevet indviet lige før jul i 2014.

       

      Der er i bemærkningerne fra høring af NaturErhvervstyrelsen og Fiskeridirektoratet til reetableringen af vandmøllen angivet, at de ikke kan anbefale at give tilladelse til projektet, uden at der etableres en løsning, der tilgodeser fisks og andre vandlevende dyrearters passage op- og nedstrøms mølleopstemningen. Dette begrundes med, at den nuværende fisketrappe anses for en utidssvarende konstruktion, der bør ombygges til et stryg, og at DTU Aquas befiskning i efteråret 2007 har vist en betydelig tilbagegang af ørredyngel siden 1999 i vandløbet opstrøms opstemningen ved Daugbjerg Mølle.

       

      Ligeledes har Viborg Sportsfiskerforening med de samme begrundelser givet udtryk for, at en forberedt faunapassage er meget tiltrængt.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lodsejerne omkring de arealer, der potentielt berøres af en faunapassage ved Daugbjerg Mølle, er blevet spurgt om deres ønsker og holdninger til en eventuel ny faunapassage på deres arealer. Der er en god opbakning til et projekt, med enkelte forbehold for udformningen.

       

      Forvaltningen har fået udarbejdet en skitse til en mulig faunapassage ved Daugbjerg Mølle. Ved en eventuel detailprojektering anbefales det at lave et langt omløbsstryg for at tage hensyn til naturforholdene og opnå optimale faldforhold i det nye vandløb, ligesom der skal tages hensyn til lodsejernes ønsker. Se den røde streg på bilag 2.

       

      Forvaltningen har også fået udarbejdet overslagspriser for en forundersøgelse og etableringen af faunapassagen. En forundersøgelse, inkl. detailprojektering og udbudsmateriale, vil koste ca. 150.000 kr., og anlægsudgifter vil være ca. 450.000 kr. Der kan ikke angives noget overslag over arealerstatninger endnu, da de først forhandles ved en konkret projektbeskrivelse.

       

      Vandplan

      Spærringen ved Daugbjerg Mølle er udpeget som en mulig indsats i den kommende vandområdeplan 2015-2021. Vandområdeplanen forventes at blive vedtaget i 2015.  Det vil være en mulighed for forvaltningen at gennemføre en detailprojektering af faunapassagen finansieret af kommunale midler på driftskonti i 2015. Det betyder, at forvaltningen er klar til at etablere faunapassagen i 2016, hvor selve etableringen kan forventes finansieret af Staten.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forvaltningen gennemfører detailprojekteringen af faunapassagen, og anlægsarbejdet søges finansieret for statslige midler via vandområdeplan 2015-2021.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

      Indstillingen blev godkendt.

  • 2 Det Grønne Råd for Viborg Kommune - drøftelse af forretningsorden
    • Sagsfremstilling

      Det Grønne Råd har ønsket at drøfte Rådets forretningsorden på et kommende møde. Forinden kan det være hensigtsmæssigt, at udvalget drøfter sin holdning til at ændre på den nuværende forretningsorden.

       

      Sagens baggrund

      Sammenlægningsudvalget for Viborg Kommune besluttede i efteråret 2006 (vedlagt som bilag 1), at der skulle oprettes et Grønt Råd for Viborg Kommune. Sammen med beslutningen blev en forretningsorden med bl.a. formål, sammensætning/medlemskreds og konstituering godkendt (vedlagt som bilag 2).

       

      En af årsagerne til, at det Grønne Råd har ønsket at drøfte forretningsordenen, er, at en organisation, der i dag ikke er medlem af Rådet (Cyklistforbundet), har søgt om optagelse. Ved samme lejlighed ønsker Rådet at drøfte formålet med Rådet og forretningsordenens formuleringer om dets konstituering.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det Grønne Råd for Viborg Kommune har haft den samme forretningsorden siden starten i 2007.

       

      Jf. den nuværende forretningsordenen er det det Grønne Råds formål at fungere som et rådgivende forum for Viborg Byråd i alle spørgsmål, der traditionelt hører under natur- og miljøområdet.

       

      Rådet består i dag af i alt 12 medlemmer - to repræsentanter for Viborg Byråd, 9 repræsentanter for de grønne/friluftsbrugende foreninger/organisationer og én repræsentant for Miljøministeriet.

       

      Derudover deltager i møderne efter behov 3-5 repræsentanter fra forvaltningen, som er sekretariat for Rådet.

       

      Rådets sammensætning/medlemskreds  

      Jf. den nuværende forretningsorden kan Miljøudvalget (nu Klima- og Miljøudvalget): ”beslutte at optage andre organisationer i det Grønne Råd, når organisationerne dækker hele kommunen og beskæftiger sig med et eller flere af de emner, der traditionelt hører under natur- og miljøområdet.”

       

      Cyklistforbundet anfører i deres ansøgning om optagelse, at det slet ikke er ualmindeligt, at de er repræsenteret i de Grønne Råd, og at de derfor ser det som logisk, at de hører med i Rådet for Viborg Kommune.

       

      Konstituering

      Udvalget har tidligere drøftet, om der måske kunne være basis for at præcisere forretningsordenen omkring konstitueringen.

       

      Jf. den nuværende forretningsorden konstituerer det Grønne Råd sig selv med formand og næstformand.

       

      I dag er de to siddende byrådsmedlemmer hhv. formand og næstformand for Rådet.

       

      De to siddende byrådsmedlemmer er udpeget hhv. ved byrådsbeslutning af 11. december 2013 efter kommunalvalget og ved byrådsbeslutning af 3. september 2014 efter borgmesterskiftet, og Rådet har efterfølgende konstitueret sig selv med formand og næstformand.

       

      Økonomi

      Ved mindre ændringer af forretningsordenen vurderes det, at Rådets arbejde fortsat kan afholdes inden for de afsatte driftsmidler.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningens vurderer, at der ikke er behov for ændringer af formålet med Rådet.

       

      I forhold til Cyklistforbundets ansøgning om optagelse vurderer forvaltningen, at den isoleret set overholder de kriterier, der skal til for at få optagelse i Rådet.

       

      Men det skal bemærkes, at da det Grønne Råd startede i Viborg Amt, var der også flere andre friluftsbrugende foreninger/organisationer, der var interesserede i at blive optaget i Rådet. For at begrænse Rådets størrelse valgte man dengang at lade Friluftsrådet, som er en paraplyorganisation for mange af disse foreninger/organisationer, være repræsentant og talerør for disse. Forvaltningen har administrativt fulgt denne praksis siden.

       

      I perioden 2006-2013 har følgende organisationer anmodet om medlemskab af det Grønne Råd uden at blive optaget: De danske Plantningsforeninger, Naturvejlederforeningen, Danske Læplantningslag samt en repræsentant for museerne i Viborg Kommune.  Landbrugsorganisationerne har desuden anmodet om at få et ekstra medlem i Rådet.

       

      Hvis udvalget vælger at optage Cyklistforbundet uden en særskilt begrundelse, vil flere tilsvarende foreninger/organisationer under Friluftsrådet med god ret kunne forvente optagelse. Resultat kan blive, at Rådet får en størrelse, der vanskeliggør arbejdet og dialogen i rådet.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at Rådets nuværende størrelse og medlemssammensætning bl.a. med Friluftsrådet som paraplyorganisation er velfungerende.

       

      I spørgsmålet om Rådets konstituering er det forvaltningens vurdering, at det vil være naturligt, at Viborg Byråds to repræsentanter i Rådet automatisk er formand og næstformand i Rådet, samt at relationen til Klima- og Miljøudvalget sikres i forretningsordenen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter eventuelle ændringer af Rådets forretningsorden med baggrund i, at der skal ske en drøftelse i Det Grønne Råd.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, ikke at optage Cyklistforbundet i Det Grønne Råd under henvisning til, at forbundet repræsenteres af Friluftsrådet.

       

      Udvalget drøftede endvidere eventuelle ændringer af Rådets forretningsorden og arbejde.

      Det Grønne Råd anmodes om at drøfte samme problemstilling med henblik på en senere drøftelse i Klima- og Miljøudvalget.

  • 3 Opkøb af arealer ved Skals Å med henblik på rekreative anlæg
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har den 10. december 2014 modtaget henvendelse fra Kølsen Havris pumpelag, som tilbyder Viborg Kommune at købe sine arealer langs med Skals Å fra Løgstørvej og ud til åens udmunding i Hjarbæk Fjord. Arealerne udgør i alt 4,8 ha, og pumpelagets prisforlangende er 130.000 kr. for den samlede ejendom (se bilag 1, oversigt over pumpelagets arealer).

       

      Baggrund

      Pumpelaget ønsker at sælge sine arealer, da et statsligt vådområdeprojekt er ved at blive gennemført i området. Vådområdeprojektet skal medvirke til at reducere kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord og Limfjorden og i øvrigt give en generel forbedring af naturforholdene i området.

       

      Projektområdet ligger mellem Løgstørvej og banedæmningen ved Fjorden og udgør ca. 245 ha (215 ha syd for Skals Å og 30 ha nord for Skals Å) (se bilag 2 og 3, projekt- og afvandingskort).

       

      Engarealerne, der tidligere har været pumpet tørre, vil nu blive tilbageført til en mere naturlig hydrologi, og pumpelaget har dermed mistet sin funktion.

       

      Pumpelaget Kølsen Havris vedtog ved ekstraordinær generalforsamling den 19. november 2014 at nedlægge pumpelaget, og det vil som følge heraf anmode Kommunen som vandløbsmyndighed om at blive nedlagt ifølge vandløbsloven.

       

      Der er meddelt tilladelse til projektet efter vandløbsloven den 16. december 2014. Øvrige tilladelser til projektet er også meddelt, og anlægsarbejderne forventes igangsat sidst på året 2015. Viborg Kommune ophæver endeligt pumpelaget, når arbejderne til sikring af de fremtidige afvandingsforhold er udført efter projektet jf. vandløbslovens § 44 stk. 2.

       

      Arealerne, pumpelaget råder over, ligger primært langs med Skals Å fra Løgstørvej og ud til udmundingen i Hjarbæk Fjord. På arealet langs med åen er der et dige, ca. 1 meter over det omgivende terræn i den østlige ende og op til ca. 2 meters højde i den vestlige ende ud mod fjorden.

      Digets fremstår i dag relativt tørt for færdsel til fods men tildels bevokset med 2 meter høje siv, som gør færdsel på diget besværlig.

       

      Vådområdeprojektet vil ikke ændre på diget, bortset fra at det vil blive gennembrudt 2 steder – det ene hvor den gendannede Trudskov Bæk kommer til at løbe i åen (ca. 660 m vest for Løgstørvej), det andet hvor et nyt slyng med 40% af Skals Å’s vandføring føres igennem diget (ca. 860 m vest for Løgstørvej). Diget vil derudover blive fjernet på en ca. 100 meter lang strækning i den vestlige del af området, hvor der vil opstå en ny fjordarm.

       

      Forvaltningen lejer i dag for 2.150 kr. årligt en del af pumpelagets areal til grødeoptagningsplads placeret umiddelbart vest for Løgstørvej.

       

      Pumpelaget har tidligere lejet fiskeretten ud til Viborg Sportsfiskerforening for 1.000 kr./årligt, og de lodsejere, der har ønsket det, har fået fiskekort. De ca. 23 lodsejere, der bliver i området efter jordfordelingen, har fået tinglyst på deres matrikel, at de også fremover har fiskeret i åen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Arealerne kan ikke benyttes til landsbrugsformål. Et privat ejerskab af arealet langs åen vil give ejer mulighed for at gå på jagt på arealet samt naturligvis fiskeretten i åen.

       

      Kommunalt ejerskab af arealet langs med åen vil give mulighed for at etablere et stiforløb langs åen på det gamle dige ind i området. Det er vurderingen fra Naturstyrelsen (projektholder), at diget vil være tørt nok, også efter projektets gennemførelse til etablering af stiforløb. Med de eksisterende forhold kan der etableres en primitiv vandresti uden væsentlige investeringer.

       

      Dog vil det være nødvendigt at etablere et spang over Trudskov Bæk, som ca. vil få en bredde på 1 m og en sommervanddybde på 20-30 cm. Ligesom det også vil være nødvendigt at etablere en egentlig bro eller trækfærge over det nye åforløb, som vil blive etableret ca. 860 m vest for Løgstørvej, såfremt publikum skal længere ind i området.

       

      Et ejerskab til arealet langs åen vil desuden give Kommunen mulighed for, f.eks. i samarbejde med Viborg Sportsfiskerforening, at tilbyde fiskeri på strækningen til en bredere kreds.

       

      Ved åens udmunding i Hjarbæk Fjord krydser Himmerlandstien åen (den tidligere Løgstørbane, der nu er cykelsti). Her etablerede Kommunen i 2012 en rasteplads, kombineret kajakophalerplads samt informationstavler om området. Pladsen bruges flittigt af lokale beboere samt turister, der benytter Himmerlandsstien.

       

      Økonomi

      Prisen for pumpelagets jorder er fastsat af NaturErhvervstyrelsen, som har foretaget jordfordelingen i projektområdet. Jordfordelingen havde skæring den 1. oktober 2014, og der er handlet mere end 200 ha jord i tilknytning til projektet, ligesom der ved jordfordelingen skete en vurderingsforretning af samtlige jorder.

       

      Prisen vurderes på den baggrund at være fastsat på et velfunderet grundlag. 

       

      Da salget sker som en del af en jordfordeling, er der ingen udgifter for Kommunen til opmåling, skødeskrivning og tinglysning. Overtagelse af arealet vil kunne ske efter nærmere aftale i 2015.

       

      Udgifterne til arealerhvervelsen vil som nævnt være 130.000 kr. Nedenfor er en oversigt over de vurderede anlægsudgifter og afledte årlige driftsomkostninger.

       

      Oversigt over anlægsudgifter til rekreative anlæg:

      Kr.

      Kr.

      Etablering af grussti

       500.000

      500.000

      Spang

         25.000

        25.000

      Bro

      Trækfærge

       600.000 

       

      200.000

      Anlægsudgifter ved hhv. bro eller trækfærge

      1.125.000

      725.000

       

      Oversigt over årlige forventede driftsudgifter:

      Kr.

      Slåning af græs og sivvegetation på sti   

       10.000

      Besparelse - leje af grødeoptagningsplads

        -2.150

      Evt. indtægt ved udleje af fiskeret

        -1.000

      Netto driftsudgift

         6.850

       

       

      Forvaltningens vurdering

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 11. april 2013 (sag nr. 1) godkendt strategi for den overordnede prioritering af midlerne i budget 2014 - 2017 til naturgenopretning og friluftsaktiviteter, Blandt andet ønsker man at benytte kommunale naturgenopretningsmidler til at supplere statslige vandplanprojekter, hvis det kan understøtte de rekreative aktiviteter i området.

       

      Forvaltningens vurdering er, at et køb af arealerne samt anlæg og udvikling af rekreative muligheder i området vil understøtte den vedtagne strategi.

       

      Forvaltningen gør i den forbindelse opmærksom på, at beløbene til de forskellige anlæg beror på bedste skøn, og at en endelig vurdering af, hvad der påkræves af tiltag for at gøre området tilgængeligt for publikum, først kan laves mere præcist, når vådområdeprojektet er afsluttet.

       

      Finansiering

      Finansieringen af bevillingen til opkøb af arealet sker på baggrund af anlægsmidler afsat til køb af arealer med skov ved Bjerringbro, som ikke har været mulige at overtage. Opkøbet af skovarealer i Bjerringbro bliver ikke til noget, hvorfor der er ledige anlægsmidler på denne anlægskonto.

       

      Finansieringen af de rekreative anlæg kan ske fra driftsmidler afsat til naturgenopretning under Klima- og Miljøudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet 

       

      at Kommunen køber Kølsen Havris Pumpelags arealer for 130.000 kr., således som det fremgår af dagsordensteksten.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 130.000 kr. til kontoen ”Kølsen Havris pumpelags arealer” med rådighedsbeløb i 2015

       

      at udgiften på 130.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Bjerringbro skovareal”   

       

      at Kommunen arbejder videre med de rekreative anlæg - herunder spørgsmålet om bro eller færge - når vådområdeprojektet er afsluttet i efteråret 2015, og at tiltagene finansieres fra driftskontoen, naturgenopretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at Kommunen køber Kølsen Havris Pumpelags arealer for 130.000 kr., således som det fremgår af dagsordensteksten.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 130.000 kr. til kontoen ”Kølsen Havris pumpelags arealer” med rådighedsbeløb i 2015

       

      at udgiften på 130.000 kr. i 2015 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Bjerringbro skovareal”, og

       

      at Kommunen arbejder videre med de rekreative anlæg - herunder spørgsmålet om bro eller færge - når vådområdeprojektet er afsluttet i efteråret 2015, og at tiltagene finansieres fra driftskontoen, naturgenopretning.

  • 4 Kriterier for anvendelse af kommunale midler til vandløbsprojekter
    • Sagsfremstilling

      Over de senere år har Viborg Kommune afsat midler til en lang række vandløbsprojekter. De realiserede projekter er overvejende finansieret for kommunale midler. Projekterne er udvalgt med udgangspunkt i den overordnede strategi for prioritering af naturindsatsen.  Strategien, som omhandler den overordnede prioritering af midlerne til naturgenopretning og friluftsaktiviteter i budget 2014 – 2017, er senest godkendt på Klima- og Miljøudvalgets møde den 11. april 2013, sag nr. 1, bilag 3.

       

      Samtidig fastlægger de statslige vandplaner en række vandløbsprojekter, som Staten finansierer.

       

      Den kommunale naturgenopretningsindsats i vandløb er igangsat i 2007 før implementeringen af de statslige vandplaner.

       

      Første generation af vandplanerne (2009-2015), som meget forsinket blev vedtaget den 30. oktober 2014, udpeger en række indsatser i Kommunens vandløb. Anden og tredje generation af vandplanerne, som løber i perioden 2015-2021 og 2021-2027, vil tilsvarende udpege en række vandløbsindsatser i Kommunen.

       

      Forvaltningen vurdering 

      Det er forvaltningens vurdering, at nuværende og fremtidige indsatser i vandplanerne vil udgøre hovedparten af potentielle vandløbsprojekter de kommende år. På den baggrund finder forvaltningen, at der er behov for at præcisere, hvordan kommunale midler anvendes til vandløbsprojekter.

       

      Forvaltningen forudsætter, at projekter, der kan finansieres for statslige midler, som udgangspunkt skal finansieres for statslige midler. Forvaltningen finder det imidlertid hensigtsmæssigt, at mindre projekter og ”hasteprojekter” fortsat kan finansieres og udføres i kommunalt regi, idet det er en langsom og administrativt ”tung” proces at få godkendt og finansieret selv små projekter i statsligt regi.

       

      Forvaltningen finder det desuden hensigtsmæssigt, at kommunale midler kan supplere statsligt finansierede projekter, for f.eks. også at inddrage rekreative elementer, klimatilpasning eller indarbejde muligheder for friluftsliv. En sådan tilgang vil være i overensstemmelse med den overordnede strategi prioritering af naturindsatsen (godkendt på Klima- og Miljøudvalgets møde den 11. april 2013, sag nr. 1, bilag 3).


      Forvaltningen foreslår at kommunale midler kan anvendes til: 

      ·           større eller bredere projekter end statslig finansiering giver mulighed for.  Et eksempel herpå er faunapassageprojektet ved Bjerring Mølle i Bjerringbro, der også omfatter rekreative og klimatilpasningsmæssige tiltag. Klima- og Miljøudvalget har behandlet sagen den 6. marts 2014 (sag nr. 2).

      ·           projekter som ikke indgår i statens planlægning. Et eksempel herpå er projektet om bjørneklobekæmpelse i Tange Å og Vindelsbæk. KMU har behandlet sagen den 2. oktober 2014 (sag nr. 7).

      ·           hasteprojekter, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at afvente den statslige vandplanlægning. Et eksempel herpå er faunapassageprojektet ved Kølsen Mølle. Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen den 16. august 2012 (sag nr. 9).

      ·           forarbejder (forundersøgelser og projektering) vedr. projekter, som forventes at få et langvarigt forløb, som kan være problematisk at nå i statsligt regi (inden for planperioden).

      ·           små og mindre projekter, som nemmest og hurtigst kan løses i kommunalt regi.

       

      I sammenhæng med nærværende sag har forvaltningen udarbejdet en orientering om status og plan for naturgenopretningsprojekter, herunder vandløbsprojekter. Orienteringen fremgår af et andet punkt på nærværende Klima- og Miljøudvalgsmøde.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender kriterier for anvendelse af kommunale midler til vandløbsprojekter i overensstemmelse med sagsfremstillingen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Indstillingen blev godkendt.

  • 5 Status for naturindsatsen og udkast til handlingsplan for 2015
    • Sagsfremstilling

      Naturindsatsen omfatter natur- og friluftsområdet, bynære områder samt sammenhængen med de statslige vand- og naturplaner.

       

      Baggrund for prioritering i perioden 2014-2017 

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 11. april 2013 (sag nr. 1) godkendt en strategi for den overordnede prioritering af midlerne i budget 2014 - 2017 til naturgenopretning og friluftsaktiviteter.

       

      Strategien har fokus på:

      ·           bynære områder og en kobling til indsatsen efter de statslige vand- og Natura 2000-planer

      ·           natur- og friluftsprojekter, der fremmer Viborg Kommunes vækstmuligheder i forhold til bosætning og erhverv, prioriteres

       

      Det indebærer bl.a. at: 

      1.     Bynær natur, skov og friluftsaktiviteter prioriteres højt, og der indarbejdes en strategi for opkøb og salg af kommunale skov og naturarealer, så de bynære muligheder for friluftsliv og rekreative aktiviteter øges.

      2.     For at opnå de bedst mulige natur-, miljømæssige og rekreative gevinster af Viborg Kommunes samlede indsats samtænkes og koordineres kommunale projekter, hvor det er hensigtsmæssigt med indsatsen efter vand- og Natura 2000 handleplanerne.

      3.     Statsligt finansierede vandplanprojekter suppleres, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til den overordnede strategi, med kommunale naturgenopretningsmidler, således at de kommunale politiske mål for natur- og friluftsindsatsen understøttes, og det samlede naturindhold og mulighederne for friluftsliv og rekreative aktiviteter forbedres.

      4.     Den løbende pleje af fredede arealer planlægges og tilrettelægges, så den bedst understøtter gennemførelsen af Viborg Kommunes Natura 2000-handleplaner.

      5.     Der udvælges og prioriteres et antal større fyrtårnsprojekter, der søges realiseret gennem ekstern medfinansiering.

       

      Status for den hidtidige indsats

      I bilag 1 er vist en opdateret opgørelse over status for de væsentligste besluttede og gennemførte kommunale initiativer og projekter i perioden fra 2007 til ultimo 2014.

       

      Før en samlet overordnet strategi blev vedtaget i 2013, har naturindsatsen taget udgangspunkt i prioriteringer foretaget for enkeltområder og ud fra opstillede mål i Målsætningsbudgettet, hvor formålet med projekterne kunne sammenfattes til:

      ·           at beskytte og fremme det naturlige dyre- og planteliv på land, i søer og i vandløb

      ·           at beskytte og fremhæve kulturhistoriske minder og miljøer og geologisk interessante landskaber

      ·           at fastholde og fremme mulighederne for naturmæssige og landskabelige oplevelser og friluftsliv af hensyn til befolkningens sundhed. Her er det især vigtigt, at der også skabes adgang til de lokaliteter, hvor der sættes ind af hensyn til dyr, planter og kulturhistoriske minder. Ikke kun for selve adgangens skyld, men også for at skabe forståelse for og indsigt i Kommunens arbejde på naturområdet.

       

      Finansiering af natur- og friluftsprojekter

      Viborg Kommune gennemfører eller yder tilskud til en bred vifte af projekttyper i medfør af naturindsatsen. En oversigt over de forskellige projekttyper fremgår af bilag 2.

       

      Viborg Kommunes natur- og friluftsprojekter gennemføres med midler, der bevilges med baggrund i Byrådets aktiviteter iht. flere forskellige lovområder. Det drejer sig især om miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.

       

      Hvor det er muligt, søges midlerne suppleret med tilskud fra anden side: EU-midler, tilskud fra statslige styrelser og tipsmidler, ved etablering af samarbejdsprojekter med nabokommuner eller via ”grønne partnerskaber”.

       

      Viborg Kommune står desuden foran en stor genopretningsindsats ved gennemførelsen af de kommunale handleplaner, der følger af de statslige vand- og Natura 2000- planer.Det er Staten, der finansierer projekterne i den kommunale vandhandleplan. De statslige projekter skal altid gennemføres på den måde, der mest omkostningseffektivt sikrer målopfyldelse. Disse projekter vil derfor alt andet lige ofte have karakter af minimumsløsninger, der ikke indarbejder muligheder for friluftsliv og rekreative aktiviteter.

       

      Kommunens Natura 2000-indsats skal i vidt omfang finansieres ved, at lodsejerne frivilligt søger om tilskud fra NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen.

       

      For nogle af indsatserne findes imidlertid ikke umiddelbart nogen tilskudsordninger, f.eks. pleje af hedearealer, hvorfor denne indsats vil skulle løftes af Kommunens naturplejeindsats. Det skal samtidig bemærkes, at de fredede arealer, hvor Kommunen har en plejeforpligtigelse og et afsat budgetbeløb, i vidt omfang er sammenfaldende med Natura 2000-områderne.

       

      Udkast til handlingsplan for naturprojekter 2015
      Med udgangspunkt i den politisk vedtagne: ”Overordnet strategi for prioritering af naturindsatsen” er der planlagt en lang række aktiviteter i 2015. Aktiviteterne er fordelt på følgende tre overordnede områder: 

      ·         Naturpleje på private arealer

      ·         Forvaltning af parker, skove og naturarealer

      ·         Naturgenopretning

       

      En oversigt over de handlingsplanens konkrete aktiviteter fremgår af bilag 3. Det Grønne Råd har drøftet handlingsplanen på sit møde den 3. december 2014.  Drøftelserne gav ikke anledning til ændringer i planen. Referat af mødet er sendt til KMU.

      Endelig skal det nævnes, at oversigten over konkrete aktiviteter er dynamisk. Løbende kan nye projekter / initiativer fremmes, og tilsvarende kan igangsatte projekter / initiativer udgå eller udsættes, hvis det besluttes politisk, eller hvis forundersøgelser viser, at den planlagte aktivitet ikke kan udføres i praksis.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender handlingsplan for naturinteresser i 2015

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet på Tangeværket
    • Sagsfremstilling

      Gudenaacentralen har den 2. april 2014 ansøgt om tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet på Tangeværket. Værkets placering fremgår af bilag 1. Supplerende oplysninger er modtaget den 6. januar 2015. Ansøgningen er vedlagt i bilag 2.

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget er tidligere blevet orienteret om sagen:

      ·           31. maj 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres om forvaltningens foreløbige vurdering af sagsbehandlingsforløb og sagsbehandlingens elementer

      ·           14. august 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres om sagen

      ·           30. oktober 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning. Udvalget noterede desuden, at skrivelse af 6. oktober 2014 er fremsendt som led i sagsforberedelsen med henblik på sikring af bedst mulig sikkerhed for korrekt sagsbehandling og dermed kortest mulig sagsbehandlingstid.

      ·           25. november 2014: Klima- og Miljøudvalget orienteres på baggrund af beslutningen på mødet den 30. oktober 2014 om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften.

      ·           8. januar 2015: Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning.

       

      Ansøgningen

      Gudenaacentralen har ansøgt om tilladelse til at indvinde den mængde vand, der til enhver tid strømmer til vandreservoiret "Tange Sø".

       

      Dog skal der fratrækkes den mængde vand, der kontinuerligt strømmer i allerede eksisterende fauna- og fiskepassager ved Tangeværket. Denne mængde udgør op til 600 l/s, og aldrig under 450 l/s, og er fordelt på 150 l/s til en fisketrappe og op til 450 l/s til en ungfiskesluse. Ungfiskeslusen skal sikre, at ungfisk af laks og ørred kan passere fra søen til Gudenåen nedstrøms værket.

       

      Tangeværkets kapacitet er på maksimalt 83 m³/s. Jf. Tangeværkets tekniske dokumentation, har der i perioden 2004-2014 været en maksimal vandføring ved Tangeværket på 72 m³/s (2007).

       

      Gudenåcentralen vurderer på det grundlag, at værket til enhver tid kan udnytte hele den ansøgte vandmængde.

       

      Gudenåcentralen har søgt om en 30-årig vandindvindingstilladelse men har i dialogen om tilladelsen tilkendegivet at ville prioritere en tidsubegrænset tilladelse.

       

      Regelgrundlag

      Ophævelsesloven

      Tangeværket har hidtil været drevet på baggrund af en koncession meddelt efter Tangeloven. Folketinget har efterfølgende den 12. december 2013 ved lov ophævet Tangeloven og derved det grundlag, som Tangeværket har været reguleret efter. Tangeværkets drift skal herefter reguleres efter gældende miljølovgivning.

       

      Vandforsyningsloven

      Tilladelsen meddeles med hjemmel i vandforsyningslovens §§20-21.

       

      En tilladelse til at indvinde overfladevand kan efter bestemmelserne i loven maksimalt meddeles for en periode på 30 år.

       

      VVM

      På baggrund af Naturstyrelsens vejledende udtalelse har forvaltningen ikke foretaget en vurdering af ansøgningen i forhold til reglerne i VVM-bekendtgørelsen, idet det hermed afgøres, at der ikke er tale om en situation, hvor der i henhold til VVM-reglerne skal foretages en VVM-screening.

       

      Vandplanen

      Vandindvindingstilladelsen må ikke stride mod mål og retningslinjer i den gældende vandplan.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Vandforsyningsloven

      Det fremgik af forarbejdet til ophævelsesloven, at Naturstyrelsen vurderede, at Gudenaacentralen kunne opnå en tidsubegrænset tilladelse til indvinding af overfladevand. Udsagnet synes dog at konflikte med vandforsyningslovens bestemmelse om, at en tilladelse maksimalt kan meddeles for en periode på 30 år.

       

      På baggrund af ovenstående og efter aftale med Gudenaacentralen har forvaltningen henvendt sig til Naturstyrelsen for at få afklaret baggrunden for vurderingen i forarbejdet til loven. (bilag 3).

       

      Vandplan

      Opstemningen af Gudenåen ved Tangeværket er registreret som en spærring i vandplanen. En afklaring af spørgsmålet om passage er udskudt til 3. vandplanperiode efter den 22. december 2021.

       

      Uanset tilladelsens løbetid vil spørgsmålet om vandindvinding kunne tages op til fornyet behandling og afgørelse, såfremt der, inden tilladelsens udløb, ved ny lovgivning eller planlægning, f.eks. 3. vandplan, fastlægges en faunapassageindsats ved Tangeværket.

       

      Samlet vurdering

      Naturstyrelsen har endnu ikke besvaret forvaltningens seneste henvendelse.

       

      Forvaltningen har derfor med udgangspunkt i ovenstående forhold, Gudenaacentralens ansøgning, Naturstyrelsens lovbemærkninger og øvrige tilkendegivelser udarbejdet vedlagte udkast til tilladelse (bilag 4).

       

      Udkastet er udarbejdet som en 30-årig tilladelse til indvinding af den mængde vand, der til enhver tid strømmer til vandreservoiret "Tange Sø", fratrukket den vandmængde, der skal afgives til fisketrappe og ungfiskesluse.

       

      Alternativt kan der, med udgangspunkt i Naturstyrelsens tilkendegivelser i forarbejderne til ophævelsesloven, gives en tidsubegrænset tilladelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter udkastet til afgørelse med henblik på, at der træffes afgørelse, om der skal gives en 30-årig eller tidsubegrænset tilladelse til vandindvinding

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele en tidsubegrænset tilladelse til vandindvinding.

  • 7 Forslag til affaldshåndteringsplan 2014 – 2019 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til affaldshåndteringsplan 2014–2019 for Viborg Kommune.

       

      Affaldshåndteringsplanen ønskes godkendt til offentlig høring.

       

      Tidligere politisk behandling 

      Rammer for affaldshåndteringsplanen er tidligere behandlet i Klima- og Miljøudvalget på møde den 6. marts 2014 (sag nr. 16). På mødet præsenterede forvaltningen et ”idekatalog”, der blandt andet indeholdt en oversigt over forskellige initiativer, der kan iværksættes for at øge genanvendelse af affald i kommunen, således som der er stillet krav om i regeringens ressourcestrategi. ”Idekataloget” har dannet grundlag for udarbejdelsen af de konkrete tiltag i forslaget til affaldshåndteringsplan 2014-2019 for Viborg Kommune.

       

      Tidsplan for udarbejdelse af affaldshåndteringsplanen er senest fremlagt udvalget i december 2014 i orientering om aktuelle hændelser i uge 49.

       

      Baggrund

      Den lovpligtige affaldshåndteringsplan er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjer fremlagt af Miljøstyrelsen, herunder affaldsbekendtgørelsen og den nationale ressourcestrategi.

       

      Formålet med Viborg Kommunes affaldshånd­teringsplan 2014-2019 er at beskrive ordninger, tiltag og målsætninger, som Viborg Kommune ønsker at indføre på affaldsområdet i planperio­den. Affaldshåndteringsplanen er Viborg Kommunes grundlag for gennemførelse af planlagte tiltag og vil blive brugt som et styrings- og planlægningsredskab i den daglige drift og økonomi af affaldsområdet.

       

      Under udarbejdelsen af affaldshåndteringsplanen er der benyttet borgerinddragelse i form af:

      ·                     Brugerundersøgelser omfattende hhv. 400 hus­stande i énfamilieboliger og 400 husstande i etageboliger (senest forelagt udvalget 2013 i orientering om aktuelle hændelser i uge 23).

      ·                     Brugergruppemøder for hhv. énfamilieboliger, etageboliger og erhvervsvirksomheder (senest forelagt udvalget 2013 i orientering om aktuelle hændelser i uge 18).

      ·                     Erhvervsundersøgelse pr. telefon i hhv. 2012 og 2014 omfattende ca. 3.500 virksomheder i Viborg Kommune.

      ·                     Affaldshåndteringensplanen skal i offentlig høring i en 8-ugersperioden, inden den endelige politiske godkendelse i Byrådet.

       

      Forslag til affaldshåndteringsplanen udgives digitalt og kan tilgås via følgende link:

      http://ipaper.revas.dk/Revas/Information/Affaldsplan2015/Affaldsplan2015/

       

      En PDF af forslag til affaldshåndteringsplanen er vedlagt som bilag 1.

       

      Planens indhold

      Med udgangspunkt i Viborg Kommunes politiske målsætninger på affaldsområdet er der i affaldshåndteringsplan indarbejdet en række visioner for Viborg Kommunes aktiviteter på affaldsområdet. Samtidigt er de nationale målsætninger på affaldsområdet defineret. Visioner og målsætninger fremgår af planens kapitel 1 (bilag 1).

       

      Affaldshåndteringsplanen er opdelt i en række brugergrupper defineret som:

      ·                     Énfamilieboliger

      ·                     Etageboliger

      ·                     Særlige områder

      ·                     Erhverv

      ·                     Kommunale institutioner og virksomheder

       

      Derudover er der en række overordnede fokusområder som:

      ·                     Affaldsanlæg og håndtering

      ·                     Kommunikation og informationsplan

      ·                     Økonomi og tidsplan

      ·                     Strategisk miljøvurdering

      ·                     Den langsigtede plan 2020-2024

       

      Affaldshåndteringsplanen indeholder desuden:

      ·                     Bilag 1: Affaldskortlægning

      ·                     Bilag 2: Borgerinddragelse

       

      Planlagte tiltag i planperioden 

      1.     (Énfamilieboliger) Indførelse af plastikbeholdere og ”tags” samt obligatorisk 14-dags tømning af dagrenovation

      2.     (Énfamilieboliger) Obligatorisk kommunal dagrenovationsindsamling i hele kommunen

      3.     (Énfamilieboliger) Sorteringsanalyse af dagrenovationsaffald

      4.     (Énfamilieboliger) Forsøgsområde: Central indsamling af dagrenovation, grønt køkkenaffald og ressourcer

      5.     (Énfamilieboliger) Obligatorisk skelordning for husstandsindsamling

      6.     (Énfamilieboliger) Obligatorisk indsamling af grønt køkkenaffald fra alle énfamilieboliger (2-deling af affaldsbeholder)

      7.     (Énfamilieboliger) Forsøgsordning: Fedt og olie fra madlavning

      8.     (Énfamilieboliger) Obligatorisk indsamling af ressourcer fra alle husstande

      9.     (Énfamilieboliger) Vurdering og evt. indførelse af bringeordning for problemaffald/ farligt affald

      10.   (Énfamilieboliger) Vurdering og evt. indførelse af indsamlingsordning for storskrald

      11.   (Etageboliger) Minicontainere erstattes af undergrundcontainere ved etageboliger

      12.   (Etageboliger) Sorteringsanalyse af dagrenovationsaffald

      13.   (Etageboliger) Indsamling af grønt køkkenaffald

      14.   (Etageboliger) Forsøgsordning: Fedt og olie fra madlavning

      15.   (Etageboliger) Forsøgsordning: Indsamling af problemaffald/ farligt affald

      16.   (Etageboliger) Vurdering og evt. indførelse af indsamlingsordning for storskrald

      17.   (Særlige områder) Indsamling på matriklen erstattes af fælles løsninger

      18.   (Erhverv) Ordning for jord

      19.   (Erhverv)Fokuskampagne for byggeriaffald med miljøfremmede stoffer

      20.   (Kommunale institutioner og virksomheder) Obligatorisk brug af kommunale ordninger

      21.   (Kommunale institutioner og virksomheder) Placering af offentlige miljøstationer ved kommunale institutioner og virksomheder

      22.   (Affaldsanlæg og håndtering) Jordhåndteringsanlæg

      23.   (Affaldsanlæg og håndtering) Forbehandling af grønt køkkenaffald

      24.   (Affaldsanlæg og håndtering) Plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer

      25.   (Affaldsanlæg og håndtering) Plads til håndtering af nye affaldsfraktioner

      26.   (Affaldsanlæg og håndtering) Nye sorteringsfraktioner på genbrugsstationer

      27.   (Affaldsanlæg og håndtering) Forsøgsordning: Udvidede åbningstider på Viborg genbrugsstationer

      28.   (Affaldsanlæg og håndtering) Ny placering af Rødkærsbro genbrugsstation

      29.   (Affaldsanlæg og håndtering) Øgede krav til miljøhensyn ved udbud

      30.   (Kommunikation og information) Fokuskampagne: Affald er ressourcer

      31.   (Kommunikation og information) Undervisning om affald

      32.   (Kommunikation og information) Udvikling af redskaber ift. kommunikation of information

      33.   (Kommunikation og information) Vidensdeling og offentlig/privat samarbejde

      34.   (Økonomi og tidsplan) Analyse af gebyrstruktur

       

      Økonomi

      Viborg Kommunes affaldshåndtering er jf. gældende lovgivning gebyrfinansieret af brugerne efter ”hvile-i-sig-selv” princippet.

       

      Planlagte investeringsbehov i planperioden: ca. 70 mill. kr.

      ·                     Tiltag 1-3, 5-14, 16, 18-22, 24-34

       

      Øvrige udgifter i planperioden: uafklaret

      ·                     Tiltag 4: Forsøgsområde: Central indsamling af dagrenovation, grønt køkkenaffald og ressourcer

      ·                     Tiltag 15: Forsøgsordning: Indsamling af problemaffald/ farligt affald

      ·                     Tiltag 17: Indsamling på matriklen erstattes af fælles løsninger

      ·                     Tiltag 23: Forbehandling af grønt køkkenaffald

       

      En gennemgang af de økonomiske rammer for affaldshåndteringsplanen er beskrevet i kapitel 9.

       

      På udvalgsmødet vil forvaltningen gennemgå planen og præsentere de økonomiske scenarier indeholdt i affaldshåndteringsplanen, herunder tiltagenes indflydelse på gebyrer, takster og kassebeholdning.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvar og indsigelser modtaget i offentlighedsfasen (og evt. forvaltningens forslag til ændringer på foranledning af disse) vil blive fremlagt i den efterfølgende politiske godkendelsesproces.

       

      Forvaltningen vil på mødet komme med et oplæg om muligheden for information til brugerne i forbindelse med offentlighedsfase.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til affaldshåndteringsplan 2014 – 2019 for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring.

       

      at udvalget drøfter og tilkendegiver ønsker om omfang og rammer for information til borgere i Kommunen, i forbindelse med den offentlige høring af forslag til affaldshåndteringsplan 2014 – 2019 for Viborg Kommune.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede affaldshåndteringsplan 2014 – 2019. Forvaltningen indarbejder de faldne bemærkninger i planen, som forelægges udvalget på næste møde.

       

      Udvalget ønsker endvidere til et kommende møde et orienteringspunkt vedr. takster.

  • 8 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger - Revas 2015 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Der er i investeringsoversigten for 2015 afsat rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer på forsyningsområdet på 7.050.000 kr., som hermed søges frigivet.

       

      Der er tale om følgende investeringer:  

       

      Emne

      Beløb

      (1.000kr.)

       

       

      Etablering af undergrundscontainere for dagrenovation

      På klima. og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2012 (sag nr. 22) blev det godkendt, at Revas i samarbejde med boligselskaberne igangsætter projekter med etablering af undergrundscontainere.

      Der er i samarbejde med boligselskaberne udvalgt områder til etablering af undergrundscontainere i 2015. Der påregnes etableret 30-35 stk. til dagrenovation. Investeringssummen for 2015 udgør 2.025.000 kr.

        

       

      2.025

      Etablering af undergrundscontainere til papir, pap og glas 

      På klima. og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2012 (sag nr. 22) blev det godkendt, at Revas i samarbejde med boligselskaberne igangsætter projekter med etablering af undergrundscontainere.

      Der er i samarbejde med boligselskaberne udvalgt områder til etablering af undergrundscontainere i 2015. Der påregnes etableret 40-45 stk. til papir, pap og glas. Investeringssummen for 2015 udgør 2.025.000 kr.

      2.025

       

       

      Maskiner m.v.

      Udskiftning af eksisterende gravemaskine, traktor og servicebil samt nyanskaffelse af minilæsser.

      Udskiftning af gravemaskine forventes at udgøre ca. 1.400.000 kr. og forventes anskaffet i 1. kvartal 2015.

      Udskiftning af traktor forventes at udgøre ca. 400.000 kr. og forventes anskaffet i 1. halvår 2015.

      Udskiftning af servicebil forventes at udgøre ca. 500.000 kr. og forventes udskiftet i 1. halvår 2015.

      Anskaffelse af ny minilæsser forventes at udgøre ca. 700.000 kr. og forventes anskaffet i 1. halvår 2015.

       

      3.000

       

       

      I alt

      7.050

       

       

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 7.050.000 kr. til de i tabel nr. 1 nævnte konti med rådighed i 2015, og

      at anlægsudgifterne på 7.050.000 kr. i 2015 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 7.050.000 kr. til de i tabel nr. 1 nævnte konti med rådighed i 2015, og

      at anlægsudgifterne på 7.050.000 kr. i 2015 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene

  • 9 Undersøgelse af mulighed for overflytning af aktiviter fra Revas til Energi Viborg A/S
    • Sagsfremstilling

      Energi Viborg A/S har i december 2014 rettet henvendelse til forvaltningen vedrørende organiseringen af affaldsaktiviteterne i Viborg Kommune. Henvendelsen fremgår af bilag 1.

       

      Energi Viborg A/S anfører i sin henvendelse, at i nogle kommuner som eksempelvis Favrskov og Silkeborg er driften af affaldsaktiviteterne lagt sammen med de øvrige forsyningsområder.

       

      Bestyrelsen i Energi Viborg A/S foreslår blandt andet på baggrund heraf, at der igangsættes en undersøgelse, der kan klarlægge, om der kan opnås fordele ved en tilsvarende sammenlægning i Viborg.

       

      Forvaltningen ser positivt på en undersøgelse af fordele og ulemper ved en overflytning af aktiviteterne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,

       

      at Forvaltningen i samarbejde med administrationen i Energi Viborg udarbejder et oplæg til politisk stillingtagen inden sommerferien 2015.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at forvaltningen udarbejder et oplæg til politisk stillingtagen ud fra tre modeller:

      -            fortsat tilknytning til den kommunale forvaltning

      -            selvstændigt kommunalt §60 selskab

      -            som en del af Energi Viborg

  • 10 Ansøgning om dispensation til afstandskrav ved etablering af gyllebeholder, Vievej 10, 8832 Skals
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Vievej 10 har søgt om miljøgodkendelse til en produktion af smågrise på 351 dyreenheder i eksisterende og nye staldbygninger. Det lovlige dyrehold på ejendommen er i dag en malkekvægsproduktion på 167 DE. Han ønsker at etablere en gyllebeholder i tilknytning til ejendommens to eksisterende gyllebeholdere. Den ønskede placering kan ikke opfylde afstandskravet på 30 m til naboskel. Ejer ønsker dispensation fra afstandskravet og har indsendt en dispensationsansøgning. Der er gennemført en nabohøring, og ejeren af nabomatriklen har protesteret mod den ønskede placering. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1 og oversigtskort over Vievej 10 i bilag 2. Begrundelse for ønsket placering fra ejer af Vievej 10 fremgår af bilag 3. Bemærkninger fra ejer af nabomatrikel fremgår af bilag 4.

       

      Ansøgers begrundelse for den valgte placering

      Ansøgerens begrundelse for den valgte placering er, at husdyrgødningen er samlet ét sted med én påfyldningsplads, kortest pumpelængde fra staldene og samlet placering af bekæmpelsesmidler i tilfælde af uheld. Tankene vil dominere landskabet mindre med eksisterende dækkende læhegn samt placeringen længst muligt væk fra nabobeboelser.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ifølge Husdyrbrugslovens § 8 må gyllebeholdere ikke etableres inden for 30 m til naboskel. Hvor overholdelse af afstandskravet ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra. Det er en forudsætning for en dispensation, at alternative løsninger har været overvejet. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at en dispensation kun i marginalt omfang vil medføre begrænsninger i naboens råden over sin ejendom. Samtidig taler hensynet til driften og fremtidige udvidelsesmuligheder for dispensation til afstandskravet. Placeringen er op til åben mark. Der er 190 m til nærmeste nabobeboelse (ikke berørt af omtalte naboskel). Ved en placering i tilknytning til eksisterende gyllebeholdere er beholderen omkranset af beplantning og bygninger hele vejen rundt. Med vilkår om at beplantningen skal vedligeholdes, vil det landskabelige ikke blive påvirket væsentligt. Placeringen tilgodeser et ønske om, at gyllebeholderne forbliver samlet ét sted. Dermed vil der være færre rør og kortere pumpelængde ved pumpning af gylle. Der er også kun behov for én påfyldningsplads. Afstanden til vej er kort, og dermed bliver der ingen kørsel med gylle forbi Vievej 8.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktør for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der gives dispensation til afstandskravet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at sagen bør sendes retur, idet en naboindsigelse ikke er behandlet tilstrækkeligt.

  • 11 Klage over støjvilkår i revideret miljøgodkendelse
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har den 25. november 2014 meddelt en revideret miljøgodkendelse for RC Beton A/S, Bjerrevej 80, 8840 Rødkærsbro. RC Beton fremstiller betonvarer i form af fliser, belægningssten, rør, brønde, bygværker og konstruktionselementer til plansiloer og tanke. Virksomheden har søgt om en revideret miljøgodkendelse i forbindelse med, at virksomheden i 2011 solgte anlægget for færdigbeton (flydende beton) til Ikast Betonvare Fabrik A/S (IBF). Virksomheden har samtidig søgt godkendelse til at udvide driftstiden til også at omfatte natdrift.

       

      RC Beton har den 23. november 2014 klaget over godkendelsens støjvilkår (jf. bilag 1).

       

      Baggrund

      RC Beton har en tidligere miljøgodkendelse fra 2001. I miljøgodkendelsen er der stillet følgende støjvilkår for virksomhedens støjbidrag i omgivelserne:

       

       Tidsrum

       

       

       

      Områdetype

      Mandag-fredag

      kl. 06.00-18.00

      Lørdag

      Kl. 06.00-14.00

      (dB(A))

      Mandag-fredag

      kl. 18.00-22.00

      Lørdag

      Kl. 14.00-22.00

      Søn- og helligdag

      Kl. 06.00-22.00

      (dB(A))

      Alle dage

      kl. 22.00-06.00

      (dB(A))

      Boligområder for åben og lav boligbebyggelse (område 102-3 og B 105-2)

      45

      40

      35(*)

      Enkeltliggende boliger i det åbne land

       

      55

       

      45

       

      40(*)

      (*) Støjens maksimalværdier må ikke overstige anførte støjgrænser i natperioden (kl. 22-07) med mere end + 15 dB.

      Virksomhedens placering i forhold til boligområderne fremgår af bilag 2.

       

      Virksomhedens driftstid, der lå til grund for miljøgodkendelsen fra 2001 var:

      -      Hverdage kl. 06-16

      -      Lørdage 06-15.

       

      Virksomhedens produktion omfattede dengang både produktion af færdigbeton, dvs. flydende beton, som leveres i betonbiler på diverse byggepladser, samt produktion af beton til støbning af diverse betonemner.

       

      Produktionen af færdigbeton er nu solgt fra, og virksomheden producerer nu udelukkende beton, som støbes til diverse emner. Emnerne oplagres efterfølgende på virksomhedens udendørs areal.

       

      Ud over at virksomheden ikke længere omfatter produktion af færdigbeton, ønsker virksomheden at udvide produktionen til også at foregå om natten (kl. 24-06). Natproduktionen skal omfatte afformning af støbte emner.

       

      Driftstiden bliver herefter: 

      -      Hverdage kl. 06-18

      -      Lørdage kl. 05-15

      -      Søndag-fredag kl. 21.30-06.

       

      I sin ansøgning har virksomheden søgt om, at grænsen mellem nat og dag flyttes fra kl. 07 til 06.

       

      I den reviderede miljøgodkendelse af 25. november 2014 er der stillet følgende støjvilkår for virksomhedens støjbidrag i omgivelserne:

       

       

      Tidsrum

       

       

       

       

      Områdetype

       

      Mandag-fredag

      kl. 07.00-18.00

      Lørdag

      Kl. 07.00-14.00

      (dB(A))

      Mandag-fredag

      kl. 18.00-22.00

      Lørdag

      Kl. 14.00-15.00

      Søn- og helligdag

      Kl. 21.00-22.00

      (dB(A))

      Alle dage

      kl. 22.00-07.00

      (dB(A))

      Boligområder for åben og lav boligbebyggelse (område 102-3 og B 105-2)

      45

      40

      35(*)

      Enkeltliggende boliger i det åbne land

       

      55

       

      45

       

      40(*)

      (*) Støjens maksimalværdier må ikke overstige anførte støjgrænser i natperioden (kl. 22-07) med mere end + 15 dB.

      Støjvilkåret er fastsat ud fra Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder af 1984. I henhold til vejledningen kan grænsen mellem nat og dag ændres til kl. 06, såfremt virksomhedens drift kræver, at arbejdet starter særlig tidligt om morgenen. Som eksempel er der i vejledningen nævnt et asfaltblandeanlæg, der skal levere flydende asfalt hurtigst muligt efter kl. 07.

       

      Støjvilkåret for RC Beton er skærpet i forhold til tidligere miljøgodkendelse, idet grænsen mellem nat og dag er flyttet til kl. 07. Det skyldes, at virksomheden - ifølge forvaltningens oplysninger - ikke længere har en aktivitet, der begrunder behovet for øgede perioder med højt støjniveau.

       

      I sin klage anfører RC Beton, at en revurdering af en miljøgodkendelse ikke uden videre skal medføre en skærpelse af eksisterende vilkår, og at virksomhedens drift i en meget lang årrække har været tilrettelagt efter støjvilkåret i tidligere miljøgodkendelse.  

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Støjvilkåret er skærpet, da virksomheden ikke længere har behov for at levere færdigblandet (flydende) beton til byggepladser, men hovedsaglig producerer til lager.

       

      En støjberegning i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen viser, at virksomhedens støjemission ligger lige omkring de vejledende grænseværdier. Såfremt grænsen mellem nat og dag flyttes til kl. 06, vil de omkringboende skulle tåle en højere støjbelastning i tidsrummet mellem kl. 06-07, end vejledningen foreskriver.  Som det fremgår af kortbilaget, ligger virksomheden forholdsvis tæt på bl.a. et parcelhusområde.

       

      En flytning i forhold til vejledningen af den vejledende grænse mellem nat og dag fra kl. 07 til 06 skal derfor begrundes med et særligt produktionsbehov. Forvaltningen har henvendt sig til virksomheden og har efterlyst argumenter, der skal belyse et åbenbart (driftsmæssigt) behov for at starte produktionen tidligt. Virksomheden har ikke besvaret henvendelsen.   

       

      Forvaltningen har herefter vurderet, at virksomhedens produktion ikke længere er af en art, der nødvendiggør en tidlig start om morgenen, og vilkåret for virksomhedens støj i omgivelserne er fastsat i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

       

      Med den fremsendte klage har virksomheden fortsat ikke dokumenteret et produktionsmæssigt behov for, at produktionen skal starte kl. 6 om morgenen, og Forvaltningen vurderer, at støjvilkåret i miljøgodkendelsen fra 25. november 2014 bør fastholdes.

       

      Såfremt virksomheden kan overholde de stillede støjvilkår, er der ikke noget til hinder for, at produktionen starter kl. 06.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller

       

      at klagen videresendes til Natur- og Miljøklagenævnet, idet der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse i sagen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Sagen blev udsat.

  • 12 Ansøgning om miljøgodkendelse af kvægproduktion på Stanghedevej 13, 8800 Viborg
    • Sagsfremstilling

      I/S Søndergård, Stanghedevej 13, 8800 Viborg har en miljøgodkendelse til en malkekvægsbesætning med 500 køer med opdræt svarende til 704 dyreenheder.  I/S Søndergård har nu søgt om en udvidelse til 1200 køer med opdræt svarende til 1848 dyreenheder. Projektet indebærer etablering af en ny kostald på ca. 5000 m2, en velfærdsstald på 1800 m2, 3 nye gyllebeholdere, en ny møddingsplads og to nye plansiloer til ensilage.

      Det store staldanlæg ligger ca. 700 m syd for landsbyen Finderup. Nærmeste byzone er Hald Ege, der ligger godt 3 km øst for anlægget. Beliggenhed og transportveje fremgår af bilag 1.

      Efter reglerne er ansøgningen blevet offentliggjort, og der er foretaget nabohøring. Forvaltningen har i den forbindelse modtaget en række bemærkninger fra beboere i Finderup. Bemærkningerne går på, at der allerede i dag er væsentlige gener fra produktionen i form af lugt, støj og trafik, og man frygter, at projektet vil forværre generne væsentligt. Det bemærkes, at det fremtidige antal af årlige transporter er anslået til 3465, hvilket gennemsnitligt svarer til 9-10 daglige transporter. Det er en stigning på ca. 90 % sammenlignet med nudriften. Uden for perioderne med sæsonbetonede transporter med husdyrgødning og græs/majs vil der dagligt være gennemsnitligt ca. 4 transporter. En del af transporterne vil ske gennem Finderup, bl.a. fordi I/S Søndergård har arealer nord for Finderup. 

       

      På baggrund af de modtagne bemærkninger har I/S Søndergård indbudt omkringboende til borgermøde i Finderup Kulturhus tirsdag d. 20. januar 2015. På mødet orienterede I/S Søndergård og ejendommens konsulenter fra LMO og besvarede spørgsmål.  

       

      Forvaltningen vil på udvalgsmødet orientere om sagen og mødets forløb.

    • Bilag

    • Indstilling

      Flemming Lund og Claus Clausen var fraværende.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Forvaltningens orientering tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Udvalget ønsker på et kommende møde en orientering vedr. sagsgang i miljøgodkendelsessager.

  • 13 Forslag til tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Med henblik på offentlig høring i februar 2015 fremlægges forslag til tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune.

       

      Byrådet godkendte på mødet den 18. juni 2014 (sag nr. 11) kommissorium for sundhedspolitikken. Efterfølgende er oplæg til sundhedspolitik blevet drøftet på fagudvalgenes møder ultimo september/primo oktober 2014. Endvidere har den tværgående politiske gruppe med repræsentanter fra fagudvalgene drøftet politikken henholdsvis den 25. juni 2014 og den 8. december 2014.

       

      I november 2014 er gennemført 5 borger- og interessentmøder i henholdsvis Karup, Bjerringbro, Stoholm, Møldrup og Viborg, hvor borgere og interessenter i tematiske workshops har haft mulighed for at kommentere og bidrage til sundhedspolitikken.

       

      Projektgruppen har med afsæt i ovennævnte drøftelser udarbejdet forslag til sundhedspolitik (vedlagt som bilag 1). Ældre- og sundhedsudvalget behandlede forslaget på mødet den 6. januar 2015 (sag nr. 8) og fremsender forslaget til godkendelse i fagudvalgene med henblik på udsendelse af forslag til sundhedspolitik i offentlig høring i februar 2015.

       

      Sundhedspolitikken, som er lavet i henhold til Viborg Kommunes plansystem, er en tværgående politik, som danner en fælles ramme for det arbejde med sundhed, som realiseres via de specifikke sektorpolitikker og de årlige budgetter.

       

      Visionen for sundhedspolitikken er:

       

      Viborg – en sund kommune

      -        et fælles ansvar

      -        et personligt valg

       

      Med visionen sigter politikken højt, målet er nemlig sundhed for hele kommunen/alle borgere. Visionen illustrerer samtidigt, at sundhed på den en side er en fælles sag, hvor borgere, foreninger, virksomheder, kommune m.fl. har et fælles ansvar, men at sundhed på den anden side er et personligt anliggende – dels definerer det enkelte indvid, hvad sundhed for hende/ham er, og dels er der et personligt ansvar for egen sundhed.  

       

      Sundhedspolitikken er tematisk opbygget med følgende 4 temaer:

      ·                     Børn og unge

      ·                     Gennem hele livet

      ·                     Fællesskaber

      ·                     Tidlig og effektfuld indsats

       

      For hvert tema er beskrevet en række overordnede målsætninger og indsatser, som sigtelinier for temaet.

       

      Endvidere rummer politikken forslag til effektmål. Effektmålene – i alt 4 mål – for sundhedspolitikken beskriver på tværs af temaer og indsatser de overordnede og langsigtede mål for politikkens effekt. Politikkens effektmål suppleres og støttes af de effektmål, som indarbejdes i sektorpolitikker og de årlige budgetter, hvor igennem den tværgående sundhedspolitik realiseres.

       

      De 4 effektmål retter sig mod henholdsvis trivsel, vægt, fysisk inaktivitet og stress. Målene tager afsæt i de landsdækkende sundhedsprofil-undersøgelser ”Hvordan har du det?”, hvorfor kommunens resultater og fremskridt løbende kan sammenlignes med øvrige kommuner og regionens gennemsnit. Med de fastsatte måltal vil Viborg Kommune placere sig i toppen blandt de 19 kommuner i Region Midtjylland.

      Efter fagudvalgenes godkendelse af forslag til sundhedspolitik vil denne blive udsendt i offentlig høring i februar 2015. I april 2015 vil fagudvalgene igen behandle forslaget inklusiv høringssvar med henblik på Byrådets endelige vedtagelse af sundhedspolitikken i maj 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter forslag til sundhedspolitik for Viborg Kommune med henblik på udsendelse i offentlig høring.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-01-2015

      Fraværende: Flemming Lund, Claus Clausen.

       

      Klima- og Udvalget drøftede forslag til sundhedspolitik.

  • 14 2015. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder