Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 04-09-2014

Referat

  • 1 Konstituering af ny formand for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandler på mødet den 3. september 2014 sager vedrørende borgmester Søren Pape Poulsens anmodning om udtræden af Viborg Byråd (sag nr. 1), Nina Hygums anmodning om at fratræde hvervet som 1. viceborgmester (sag nr. 3) samt Samina Shahs forventede udtræden af Byrådet pga. fraflytning (sag nr. 4).

       

      Valggruppen bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti er enige om, at der som konsekvens heraf bl.a. foretages følgende ændring i Klima- og Miljøudvalget:

       

      Udvalg

      Udtræder

      Indtræder

      Klima- og Miljøudvalget

      Torsten Nielsen

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt

       

      Under forudsætning af Byrådets godkendelse af ændringerne i de stående udvalg (sag nr. 5) skal Klima- og Miljøudvalget som følge af Torsten Nielsens udtræden vælge en ny formand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget - under de forudsætninger, der er nævnt i sagsfremstillingen - vælger ny formand for den resterende del af valgperioden

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at vælge Flemming Lund til formand for den resterende del af valgperioden.

  • 2 Mødeplan for Klima- og Miljøudvalget 2015
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit møde den 27. august 2014 den politiske mødeplan for 2015.

       

      For så vidt angår møderne for Klima- og Miljøudvalget bemærkes, at det er udvalget selv, der fastsætter sin mødeplan. Samtidig bemærkes det, at der i mødeplanen er taget hensyn til de udvalg, hvori der er sammenfald af medlemmer, således at disse udvalg ikke holder møder samtidigt. Dette forhold vil i givet fald skulle iagttages, hvis udvalget ønsker at ændre på de foreslåede mødedatoer.

       

      Af mødeplanen fremgår for nuværende følgende mødedatoer med starttidspunkt kl. 8.30 for Klima- og Miljøudvalget i 2015:

       

      Torsdag den 8. januar

      Torsdag den 29. januar

      Torsdag den 5. marts

      Torsdag den 26. marts

      Torsdag den 30. april

      Torsdag den 28. maj

      Torsdag den 18. juni

      Torsdag den 13. august

      Torsdag den 3. september

      Torsdag den 1. oktober

      Torsdag den 29. oktober

      Torsdag den 26. november

       

      Derudover er det en mulighed at reservere datoer til særlige temamøder, besigtigelser o.lign.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at mødeplan 2015 godkendes

       

      at mødernes starttidspunkt fastlægges

       

      at udvalget vurderer, om der allerede nu kan fastlægges mødedatoer mhp. temamøder, besigtigelser o.lign.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at godkende mødeplan 2015, og at mødernes starttidspunkt fastlægges til kl. 8.30.

  • 3 Kampagnemateriale til "Tilsynskampagner på miljøområdet 2014, jf. miljøtilsynsbekendtgørelsen"
    • Sagsfremstilling

      I 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft. Den nye tilsynsbekendtgørelse er en del af implementeringen af EU-direktivet om industrielle emissioner - kaldet EI-direktivet.

       

      Bekendtgørelsen indeholder krav om, at kommunerne skal gennemføre to årlige tilsynskampagner for virksomheder og landbrug. 

       

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den 28. november 2013 nedenstående kampagne-temaer, og at kampagnematerialet forelægges udvalget inden iværksættelse af kampagnen.

       

      Kampagnetemaer

      Kampagnetemaerne i 2014 er:

      ·       Kildesortering af erhvervsaffald hos virksomheder og landbrug samt

      ·       Bortskaffelse af erhvervsaffald af transportørerne. 

       

      Temaerne skal understøtte Kommunens bestræbelser på at få det egentlige erhvervsaffald adskilt fra f.eks. husholdningsaffaldet, både ude på landbruget/virksomheden og i indsamler-/transportørleddet. 

       

      Kampagnemål

      Forvaltningen har formuleret følgende kampagnemål:

      ·           Kampagnemålet er, at alle landbrug omfattet af tilsynsbekendtgørelsen oplyses om korrekt kildesortering af erhvervsaffald.
      Kampagnemålet er desuden, at Kommunen får indsigt i årsagen til den lave andel af kildesorteret affald.

      ·           Kampagnemålet er endeligt, at alle indsamlere af dagrenovation oplyses om korrekt kildesortering af erhvervsaffald i fraktionerne dagrenovationslignende affald, brændbart affald, genanvendelige fraktioner, deponeringsegnet affald og farligt affald.

       

      Kampagneeffekten evalueres ved fortsat måling af kampagnens elementer f.eks. 2015 og 2016.

       

      Gennemførelse af kampagnerne

      ·           Der udsendes et informationsmateriale til hjælp med kildesortering af affald til alle landbrug.
      Derudover vil der blive særlig fokus på emnet under en del af de obligatoriske miljøtilsyn på landbrugene. På tilsynet gennemgås husdyrbrugets kildesortering og bortskaffelse af affald i 2014.

      ·           Ved kampagnen for indsamlere får indsamlere af dagrenovation brev om, at vi nu iværksætter en kampagne omkring korrekt sortering af affald hos landbrug, og de får til orientering det materiale, der er tilsendt landbrugene.
      Vognmændene og deres chauffører inviteres til et fyraftensmøde, hvor de orienteres om korrekt sortering af affald og vigtigheden heraf.
      Erfaringer, bidrag i drøftelsen og konklusioner noteres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at kampagnematerialet til de to beskrevne tilsynskampagner i 2014, der er vedlagt som bilag, godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Indstillingen blev godkendt, med enkelte ændringer.

  • 4 Nedlukning af det fælleskommunale affaldsselskab Deponi.net
    • Sagsfremstilling

      Klima og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 4. september 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Det fælleskommunale affaldsselskab Deponi.net har rettet henvendelse til de 6 ejerkommuner om at godkende en nedlukning af selskabet pr. 31. december 2014 (bilag 1).

       

      Selskabets formål er at håndtere deponeringsegnet affald, herunder at etablere og drive deponeringsanlæg. Selskabet kan købe deponeringskapacitet eller indgå aftaler om affaldsdeponering med anlæg, som sikrer en forsvarlig deponering af affaldet.

       

      Baggrunden for at opløse selskabet er en vurdering af Deponi.nets rolle i forhold til den fremtidige deponering af kommunernes affald. Med udgangspunkt i datagrundlaget for statens ressourceplan vurderes der ikke behov for nye deponeringsanlæg i en betydelig årrække fremover. Dermed synes der ikke at være et grundlag for, at Deponi.net kommer til at løse sin primære opgave, at etablere og drive anlæg.

       

      Bestyrelsen har vurderet, at der vil være et rationale ved en ændret og forenklet struktur for håndteringen af deponeringsegnet affald fra ejerkommunerne, hvor kommunerne selv løser opgaven eller indgår i et samarbejde.

       

      Bestyrelsen for Depponi.net godkendte på sit møde den 2. juni 2014 i enighed at nedlukke selskabet pr. 31. december 2014. Det fremgår af selskabets vedtægter, at en opløsning af selskabet kræver mindst 2/3 flertal blandt de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Håndteringen af deponeringsegnet affald vil efter den 31. december 2014 blive varetaget af Kommunens affaldsafdeling - Revas, der vil vurdere, om der kan være fordele ved at deltage i et samarbejde med andre kommuner eller affaldsselskaber eksempelvis om et fælles udbud.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler,

       

      at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, at Deponi.net opløses, som det er godkendt af selskabets bestyrelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, at Deponi.net opløses, som det er godkendt af selskabets bestyrelse.

  • 5 Indretning af virksomhed på Egedal 32, Bækkelund
    • Sagsfremstilling

      Der søges om tilladelse til at anvende en lagerhal på Egedal 32 til ny virksomhed. Lagerhallen ligger i Bækkelund, som vist på bilag 1. Hallen har indtil efteråret 2013 været anvendt som lagerhal til den nærliggende papirfabrik.

       

      Hallen ønskes nu anvendt til en ny virksomhed, der driver erhvervsmæssigt salg og udlejning af lyd-, lys- og sceneudstyr. Endvidere ønskes der etableret et showroom og en webshop med tilhørende lager og pakkeri. Der bliver også tale om detailsalg i et begrænset omfang fra showroomet. Åbningstider er mandag til fredag kl. 8-17, og der forventes 1-10 kunder om dagen.

       

      Det udlejede udstyr transporteres med virksomhedens egne biler. Disse vil i begrænset omfang returnere til virksomheden om natten. Dette forventes at ske 5-6 gange om måneden.

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      Lovgrundlag

      Det ansøgte kræver en tilladelse efter planlovens § 35, idet der er tale om en ændret anvendelse af en bygning i landzone.

       

      Kommuneplan

      Bækkelund er omfattet af en ramme i kommuneplanen, der giver mulighed for at etablere mindre erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3. Der er ikke udarbejdet lokalplan.

       

      Naboorientering

      Efter bestemmelserne i planlovens § 35 er naboerne orienteret om ansøgningen. Der er kommet bemærkninger om bekymring for støj ved aflæsning af varer om natten, indsigelse mod en påtænkt jordvold mod naboerne og kommentarer til en række andre forhold, som ikke direkte vedrører det ansøgte.

       

      Indsigelserne har været forelagt ansøger. Ansøger meddeler, at returnering af udstyr om natten kan foregå, således at lastbilen parkeres ved virksomheden uden aflæsning, hvorefter chaufføren kører direkte hjem i egen bil. Aflæsning kan så foregå næste dag i dagtimerne. En sjælden gang kan der blive tale om, at mindre udstyr kommer retur om natten i en lukket varebil. Denne kan køre ind i hallen og aflæsning kan ske med lukket port.

       

      Vedrørende jordvolden meddeler ansøger, at denne udgår af ansøgningen. De øvrige forhold i naboernes bemærkninger, der ikke angår lagerhallen, er besvaret af ansøgers advokat.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at virksomheden som beskrevet tilhører miljøklasse 3. Hvis der foretages egentlig aflæsning eller pålæsning af varer om natten, vurderes miljøklassen til 4.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at en landzonetilladelse således ikke vil være i konflikt med kommuneplanens rammebestemmelse og derved ikke foregriber en kommende lokalplanlægning for Bækkelund. Det er en forudsætning, at der ikke sker aflæsning af varer ved hallen i tidsrummet kl. 22-07.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på vilkår om, at der ikke må ske aflæsning af varer ved virksomheden om natten i tidrummet kl. 22-07.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Godkendelse af forslag til vandløbsindsatser i Viborg Kommune i oplandet til Limfjorden
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 4. september 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Med lov om vandplanlægning skal landets kommuner under inddragelse af vandråd for hvert hovedopland udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene for perioden 2016-2021 (anden vandplanperiode). Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport, som miljøministeren skal udarbejde. Klima- og Miljøudvalget er tidligere orienteret om opgaven den 22. maj 2014 (punkt 4).

       

      Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande (Limfjorden og Randers Fjord). Da opgaven med vandløbsindsatser og vandråd er organiseret på hovedvandoplandsniveau, har forvaltningen udarbejdet en dagsorden til politisk vedtagelse for hvert hovedopland. Den 14. august 2014 (punkt 6) har Klima- og Miljøudvalget behandlet et forslag til vandløbsindsatser i oplandet til Randers Fjord.

       

      Aalborg Kommune er udpeget som sekretariatskommune for de 18 kommuner i oplandet til Limfjorden. Sekretariatskommunen skal nedsætte et vandråd samt koordinere og samle forslag til indsatsprogram og bidrag til miljørapport. Sekretariatsopgaven er udført af Limfjordsrådets sekretariat. Sekretariatet har nedsat et vandråd for Limfjordsoplandet og en teknikergruppe med repræsentanter fra oplandskommunerne.

       

      De enkelte kommuner har desuden haft mulighed for at nedsætte lokale arbejdsgrupper. For Viborg Kommune er der via Kommunens Grønne Råd nedsat en lokal arbejdsgruppe.

       

      De statslige rammer for opgaven samt processen med at koordinere samarbejdet mellem kommunerne i oplandet, inddragelsen af Vandrådet og den lokale arbejdsgruppe er beskrevet i bilag 1.

       

      Det endelige forslag til indsatsprogram for hele Limfjordsoplandet 

      Det endelige forslag til program for vandløbsindsatser for perioden 2016-2021 indeholder forslag til indsatser, der vil medføre målopfyldelse for 504 km vandløb, sanering af 53 spærringer og etablering af 2 okkerrensningsanlæg.

       

      Der er foreslået væsentligt flere indsatser, end Naturstyrelsens ramme foreskriver. Det skyldes hovedsageligt, at der i høj grad er anvendt billige, omkostningseffektive virkemidler, og at indsatsen overvejende er planlagt i små og mellemstore vandløb. For store vandløb er der som følge af, at vandplanerne rummer nye kvalitetselementer til bedømmelse af målopfyldelse, en vis faglig usikkerhed i kommunerne om hvilken indsats, der skal til for at sikre målopfyldelse. Desuden er der flere steder uafklarede statslige vådområdeprojekter, der gør det vanskeligt at angive en indsats.

       

      Indsatser i Viborg Kommune

      Kommunalbestyrelsen for Viborg Kommune skal kun godkende den del af indsatsprogrammet, der er foreslået i Viborg Kommune.

       

      Indsatserne er opdelt i indsatser i vandløb og indsatser til sanering af spærringer i vandløb. Forvaltningen har foreslået 17 spærringsindsatser samt vandløbsindsatser for ca. 60 km vandløb til vandløbsprogrammet. Indsatserne er foreslået ud fra Naturstyrelsens rammer for arbejdet og under hensyntagen til teknikergruppens anbefalinger, tilbagemeldinger fra Vandrådet og den lokale arbejdsgruppe og ud fra en forudsætning om, at alle indsatser i 1. vandplanperiode er gennemført.

       

      De foreslåede vandløbsindsatser er udvalgt på baggrund af forvaltningens lokalkendskab og ud fra, at indsatsen skal resultere i målopfyldelse samt anvendelse af de mest omkostningseffektive virkemidler - uden at gå på kompromis med resultatet.

       

      ·           Indsatserne er foreslået i vandløb med gode faldforhold og med fokus på kvalitetselementerne fisk og smådyr.

      ·           Det mest anvendte virkemiddel er udlægning af groft materiale (træ, større sten og grus). I mindre omfang er virkemidlerne "hævning af vandløbsbunden", "genslyngning" og "etablering af træer langs vandløb" anvendt.

      ·           Udlægning af groft materiale vil øge den fysiske variation og skabe skjule- og levesteder for fisk og smådyr.

      ·           Genslyngning er anvendt i enkelte vandløb med kanalagtige forløb for at få mere fysisk variation af bl.a. dybde og strømhastighed.

      ·           Etablering af træer langs vandløb er anvendt i enkelte mindre vandløb som et middel til at reducere grødevækst. Desuden medvirker plantning af træer til at øge den fysiske variation, mindske brinkerosion og holde vandtemperaturen nede.

      ·           I enkelte vandløb, hvor kraftig sandvandring medfører dårlige fysiske forhold, er det foreslået at etablere sandfang.

      ·           Endelig er det foreslået at etablere et okkerrenseanlæg i den øvre del af Aaresvad Å, som er et større tilløb til Karup Å. Såvel Aaresvad Å som Karup Å er okkerbelastet.

       

      En oversigt over de enkelte indsatser fremgår af bilag 2, mens den nærmere placering af vandløbsstrækninger og spærringer fremgår af bilag 3. Afgrænsningen af de enkelte spærringer og vandløbsstrækninger, der kan vælges, er fastlagt af Naturstyrelsen.

       

      Forslag til supplerende indsatser til gennemførelse i anden planperiode
      Ud over at foreslå indsatser inden for indsatsprogrammets økonomiske ramme for det enkelte hovedvandopland er det endvidere muligt at foreslå yderligere indsatser til gennemførelse i anden planperiode. Sådanne forslag til yderligere indsatser vil indgå i regeringens overvejelser om det endelige indsatsniveau og økonomisk ramme for vandløbsindsatsen. Den endelige vandløbsindsats fastlægges, når den samlede indsats på alle områder for anden planperiode kendes ultimo 2014.


      Forslag til supplerende indsatser fremgår af bilag 4. Den nærmere placering af vandløbs-strækninger og spærringer af forslag til supplerende indsatser fremgår af bilag 5.

       

      Økonomi 

      Som udgangspunkt er der fuld statslig finansiering. Det forventes, at Viborg Kommune som i 1. planperiode skal søge staten om finansiering af de enkelte vandløbsindsatser.

       

      Bidrag til miljørapport (SMV) 

      Kommunerne skal bidrage til den miljørapport, som Naturstyrelsen skal udarbejde. Sekretariatet har udarbejdet et procesnotat om arbejdet med at få udarbejdet forslag til vandløbsindsatser i Limfjordsoplandet. Notatet indeholder bidrag til miljørapport for hovedoplandet. Udkastet har været forelagt oplandskommunerne. Som anbefalet af Naturstyrelsen er der taget udgangspunkt i at beskrive de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet for de virkemidler, der indgår i forslaget. Procesnotatet inkl. bidraget til miljørapport fremgår af bilag 6.

       

      Berørte arealer og matrikler 

      Det har ikke indgået i processen at inddrage evt. berørte lodsejere. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau, hvor den nærmere indsats, herunder hvilke lodsejere der vil blive berørt, ikke er afklaret, og samtidig har tidshorisonten for kommunernes arbejde været kort.

       

      Lodsejerne vil blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne, hvor der vil blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af omfanget af potentielle negative effekter, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder.

       

      De enkelte projekter vil ved realisering ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, således at evt. negative effekter begrænses mindst muligt. Som udgangspunkt vil lodsejere, der afgiver jord i forbindelse med implementering af vandplanens indsatser, og som kan dokumentere tab og gener, kunne opnå kompensation efter gældende regler.

       

      Vandrådets arbejde 

      Vandrådet har været en vigtig sparringspartner for Kommunerne i beslutningsprocessen om, hvor indsatser skulle placeres og hvilken kombination af virkemidler, der skulle anvendes for at give den mest miljø- og omkostningseffektive løsning. Referater fra vandrådets møder kan ses på Limfjordsrådets hjemmeside.

      For Vandråd Limfjorden er der afholdt fire møder, og et femte møde er planlagt til 22. september 2014. Ved det sidste møde diskuteres de enkelte kommuners politisk vedtagne forslag til indsatsprogram forud for fremsendelse af forslaget til Naturstyrelsen.

       

      Ved det seneste vandrådsmøde den 25. juni 2014 har Vandrådet behandlet kommunernes forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger. Vandrådets foreløbige anbefalinger fremgår af bilag 1.

       

      Forvaltningens vurdering af de foreslåede indsatser 

      Forvaltningen vurderer, at der med de foreslåede vandløbsindsatser kan opnås målopfyldelse for de berørte vandløbsstrækninger.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at udlægning af groft materiale er et godt og omkostningseffektivt virkemiddel, som dog kan medføre en lille / lokal vandstandsstigning. På det foreliggende grundlag er det forvaltningens vurdering, at de foreslåede indsatser ikke vil medføre væsentlige gener for afvandingen af landbrugsarealer. Spørgsmålet afklares endeligt i forbindelse med forundersøgelse og projektering af de enkelte indsatser.

       

      Hævning af vandløbsbunden er foreslået i Trevad Møllebæk, som er et okkerbelastet sidetilløb til Karup Å, hvor forvaltningen vurderer, at okkerrenseanlæg ikke er en egnet løsning til at mindske okkergenerne. Hævning af vandløbsbunden må forventes at havekonsekvenser fra afvandingen af omkringliggende landbrugsarealer. Som nævnt vil lodsejere, der afgiver jord i forbindelse med implementering af vandplanens indsatser, og som kan dokumentere tab og gener, som udgangspunkt kunne opnå kompensation efter gældende regler. Spørgsmålet om de afvandingsmæssige konsekvenser og kompensation afklares endeligt i forbindelse med forundersøgelse og projektering.

       

      I udvælgelsen af spærringer har der været fokus på at sikre fiskepassage til de længste vandløbs-strækninger oven for spærringerne. En særlig indsats er foreslået ved Skinderup Bæk, som er et tilløb til Simested Å. Ved bækken ligger Skinderup Mølle Dambrug. Dambruget er etableret i selve vandløbet, så der er registeret 12 spærringer over en vandløbsstrækning på ca. 1,5 km. Det er foreslået at sanere samtlige spærringer i vandløbet, så der genskabes et fint vandløb med fri passage og god vandløbskvalitet fra udspring til udløb.

       

      Forslag til supplerende indsatser uden for indsatsprogrammet

      Hævning af vandløbsbunden er foreslået i Rabis Bæk. Virkemidlet skal imidlertid alene anvendes i Høgild Mosegrøft, som er et lille okkerbelastet sidetilløb til Rabis Bæk, hvor forvaltningen vurderer, at okkerrenseanlæg ikke er en egnet løsning til at mindske okkergenerne. Hævning af vandløbsbunden må forventes at havekonsekvenser fra afvandingen af omkringliggende landbrugsarealer. Som nævnt vil lodsejere, der afgiver jord i forbindelse med implementering af vandplanens indsatser, og som kan dokumentere tab og gener, som udgangspunkt kunne opnå kompensation efter gældende regler. Spørgsmålet afklares endeligt i forbindelse med forundersøgelse og projektering.

       

      Det er foreslået at fjerne to rørlægninger i Hessellund Bæk, som er et okkerbelastet sidetilløb til Karup Å. Forvaltningen vurderer, at fjernelse af de to rørlægninger ikke i sig selv i vil medføre målopfyldelse på grund af okkerbelastningen. Naturstyrelsen har imidlertid endnu ikke undersøgt vandløbet nærmere, og det er derfor ikke muligt i Naturstyrelsens indberetningssystem at foreslå vandløbsindsatser i Hessellund Bæk. Det er forvaltningens vurdering, at hævning af vandløbsbunden opstrøms Hessellundvej vil mindske okkergenerne, så vandløbets målsætning vil blive opfyldt. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at en hævning af vandløbsbunden ikke vil medføre væsentlige gener for områdets arealanvendelse.

       

      Forvaltningen er endvidere i processen blevet opmærksom på, at der er behov for et kvalitetstjek af Naturstyrelsens registreringer af spærringer i Viborg Kommune. Forvaltningen vil derfor gennemgå de registrerede spærringer med henblik på fastslå, om der er en spærring eller ej. Resultatet vil indgå i bemærkningerne til Naturstyrelsen ved fremsendelsen af forslaget til indsatsprogram. 

       

      Forvaltningen finder ikke, at der er med de foreslåede indsatser i Viborg Kommune er indvirkninger på miljøet, der afviger fra den generelle beskrivelse i bidraget til miljørapport.

       

      Ved Klima- og Miljøudvalgets behandling af forslag til vandløbsindsatser i oplandet til Randers Fjord den 14. august 2014 besluttede udvalget, at der i virkemiddelkataloget indarbejdes mulighed for øget vandløbsvedligeholdelse. Da der er tale om et generelt virkemiddelkatalog har forvaltningen indstillet, at en tilsvarende beslutning træffes for forslag til vandløbsindsatser i oplandet til Limfjorden.

       

      Den videre proces 

      Efter politisk behandling i kommunerne og efter vandrådsmødet den 22. september sender sekretariatet senest den 7. oktober 2014 det samlede godkendte forslag til indsatsprogram, bidrag til miljøvurdering samt vandrådets samlede udtalelse til Miljøministeren inkl. evt. mindretalsudtalelser og forbehold.

       

      Med eventuelt fornødne justeringer indarbejder Naturstyrelsen efterfølgende kommunernes forslag i udkast til bekendtgørelser, inden materialet sendes i offentlig høring. Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2015, således at de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2016-2021.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommunes del af forslaget til indsatsprogram godkendes

       

      at Viborg Kommune finder, at der i virkemiddelkataloget indarbejdes mulighed for øget vandløbsvedligeholdelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at udsende pressemeddelelse efter Byrådsmødet.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommunes del af forslaget til indsatsprogram godkendes, og

       

      at Viborg Kommune foreslår, at der i virkemiddelkataloget indarbejdes mulighed for øget vandløbsvedligeholdelse

       

      Flemming Gundersen kan ikke medvirke til andet ”at” i beslutningen.

  • 7 Drikkevandsforsyning i Ll. Torup området (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. september 2013, sag nr. 1, at indarbejde en løsning for drikkevandsforsyning i Ll. Torup området, hvor området forsynes fra Energinet.dk Gaslager A/S og Energi Viborg Vand A/S i et tillæg til Vandforsyningsplan 2012 – 2022, bilag 1.

       

      Beslutning indebærer, at Energi Viborg Vand A/S etablerer et distributionsnetværk i Ll. Torup området og køber vandet af Energinet.dk Gaslager A/S.

       

      Sagen er desuden tidligere behandlet på følgende møder:

      ·           Teknisk Udvalg den 4. februar 2009, sag nr. 30

      ·           Byrådet den 4. marts 2009, sag nr. 57

      ·           Teknisk Udvalg den 7. oktober 2009, sag nr. 188

      ·           Byrådet den 4. november 2009, sag nr. 271

      ·           Klima- og Miljøudvalget den 3. juni 2010, sag nr. 71

      ·           Byrådet den 23. juni 2010, sag nr. 250

      ·           Klima- og Miljøudvalget den 3. marts 2011, sag nr. 43

      ·           Klima- og Miljøudvalget den 2. september 2011 sag nr. 131

      ·           Klima- og Miljøudvalget den 3. maj 2012, sag nr. 65

      ·           Klima- og Miljøudvalget den 5. september 2013, sag nr. 1

       

      Baggrund og Forvaltningens vurdering fremgår af bilag 1.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Med henblik på at realisere udvalgets beslutning har Forvaltningen indledt en dialog med Energi Viborg Vand A/S om den fremtidige forsyning i Ll. Torup området. Energi Viborg Vand A/S har her givet udtryk for, at det er selskabets vurdering, at de vandværker, der ligger op til Ll. Torup området, bør kunne levere vand til området.

       

      Energi Viborg Vand A/S har på den baggrund foreslået, at der afholdes et ekstra møde mellem de vandværker, der er placeret tæt ved Ll. Torup, Viborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Energi Viborg Vand A/S, for at diskutere en anden mulig løsning. Vandværkerne er Møldrup Vandværk og Ulbjerg Vandværk, der ligger i Viborg Kommune, samt Fjelsø Vandværk, der ligger i Vesthimmerlands Kommune.

       

      Forvaltningen vil på mødet give en nærmere orientering.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 8 Fornyet ansøgning om lovliggørelse af badebro
    • Sagsfremstilling

      Svend Åge Sørensen, Sønæsvej 3, 8800 Viborg, har for Gerda Lilly Sørensen den 9. juli 2014 indsendt en fornyet ansøgning til forvaltningen om lovliggørelse af sin bro. Se bilag 1 for oversigtskort og bilag 2 for ansøgning.

       

      Tidligere politisk behandling

      Sagen er tidligere behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 3. oktober 2013, sag nr. 14. På sit møde besluttede udvalget:

       

      at Udvalget meddeler afslag efter Regulativet for Viborg Søerne i Viborg Kommune jf. § D stk. 4 til den ansøgte badebro, og

       

      at Udvalget tilkendegiver, at man vil være indstillet på at meddele tilladelse til en bro på maksimalt 8x1,5 m

       

      Sagsforløb

      Tidligere sagsforløb fremgår af sagsfremstillingen til mødet den 3. oktober 2013. Efterfølgende har der været nedenstående forløb:

      ·                     Som opfølgning på udvalgets beslutning påbød forvaltningen ejeren at efterleve udvalgets afgørelse. Se bilag 3 for påbud.

      ·                     Ejeren indsendte derpå en ny ansøgning til forvaltningen dateret den 11. marts 2014. Se bilag 4 for ansøgning. Med baggrund i KMU-beslutningen den 3. oktober 2013, meddelte forvaltningen afslag på ansøgningen.

      ·                     Den 13. maj 2014 besigtigede forvaltningen området og kunne konstatere, at broen ikke var blevet ændret.

      ·                     Den 23. juni 2014 partshørte forvaltningen jf. forvaltningslovens regler Gerda Lilly Sørensen og oplyste om de mulige konsekvenser af ikke at efterkomme påbuddet.

      ·                     Efter et møde med Svend Åge Sørensen den 7. juli 2014 modtog forvaltningen en tredje ansøgning om lovliggørelse af broen. I ansøgningen er der bl.a. beskrevet, hvorledes broen bliver afkortet, og at der ønskes bibeholdt en bredde på 2 m. Ansøger ønsker en handicapvenlig bro, da de daglige brugere er dårligt gående og rollatorbrugende.

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      Regel- og lovgrundlag, tidligere broer på ejendommen samt tidligere afgørelser fremgår af sagsfremstillingen til mødet den 3. oktober 2013.

       

      Forvaltningens vurdering

      Vurdering af forhold til lovgrundlag og tidligere broer på ejendommen fremgår af sagsfremstillingen til mødet den 3. oktober 2013.

       

      Ved en brobredde på 2 m vurderes det, at der bliver plads til borde, stole og bænke, som vil medføre en tydelig ændring af synsindtrykket af sø og søbred. 

       

      Forvaltningen vurderer, at såfremt der meddeles tilladelse til en udvidelse af broen til 2 m i bredden, begrundet i sygdom/handicap, vil dette have præcedens for alle broer i søerne, idet det vil være vanskeligt for forvaltningen at vurdere behovet for en handicapvenlig bredde af broer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget meddeler afslag efter Regulativet for Viborg Søerne i Viborg Kommune jf. § D stk. 4 til den ansøgte badebro, og

       

      at Udvalget tilkendegiver, at man vil være indstillet på at meddele tilladelse til en bro på maksimalt 8 x 1,5 m

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      For indstillingen stemte Flemming Gundersen, Flemming Lund og Martin Sanderhoff.

       

      Imod indstillingen stemte Johannes F. Vesterby, Claus Clausen og Anna Margrethe Engbæk Schmidt.

       

      Som følge af stemmelighed kan der ikke dispenseres til det ansøgte.

  • 9 Status for statens gennemgang af beskyttet natur i Viborg Kommune samt Forvaltningens tilbagemelding og efterfølgende opsamling
    • Sagsfremstilling

      For bl.a. at give kommunerne bedre grundlag for at stille vejledende registreringer til rådighed på internettet har Naturstyrelsen lavet en gennemgang af naturen i hele Danmark.  Arbejdet er resultatet af en aftale mellem Miljøministeriet og KL, som Klima- og Miljøudvalget tidligere er blevet orienteret om på møderne den 23. juni 2011 (sag nr. 100) og den 11. april 2013 (sag nr. 3).

       

      Lovgrundlag 

      Naturbeskyttelseslovens § 3 forbyder ændringer i naturtilstanden af små og store naturområder i det åbne land. På et beskyttet naturareal må den eksisterende drift fortsættes, men lodsejer er ikke forpligtet til at fortsætte en bestemt udnyttelse. Man må blot ikke intensivere driften, skade eller fjerne det beskyttede område.

       

      Netop fordi der ikke er pligt til at opretholde en bestemt anvendelse af et areal, er det arealets aktuelle tilstand, der afgør, om det er beskyttet eller ej. Et ekstensivt afgræsset areal kan f.eks. ”vokse ud af” § 3 beskyttelse, hvis det gror til i træer og buske, mens et traditionelt dyrkningsareal kan ”vokse ind i” § 3 beskyttelse efter flere år uden eller med minimal udnyttelse som f.eks. ekstensiv afgræsning.

       

      Kommunen er myndighed på naturbeskyttelsesområdet, og afgør, om et areal er beskyttet, men for at informere lodsejere og projektmagere samt effektivisere sagsbehandlingen findes vejledende registreringer af beskyttede naturarealer. Hvis lodsejer er uenig i den vejledende registrering eller i tvivl om areals beskyttelsesstatus, kan man bede Kommunen om en konkret afgørelse – forvaltningen har 4 uger til at svare.

       

      Projektets status, omfang og tilbagemelding

      Den eksisterende vejledende registrering er for Viborg Kommunes vedkommende hovedsageligt baseret på data fra det tidligere Viborg Amt, som er indsamlet i 1980’erne og 1990’erne. Dette gælder både besigtigelserne og digitalisering af grænserne, der blev lavet ud fra håndtegninger med farveblyant på små kort.

       

      Naturstyrelsens materiale 

      Efter gennemgang af hele Viborg Kommune på luftfotos og feltbesigtigelse af udvalgte arealer, afleverede Naturstyrelsen i januar 2014 udkast til revision af Kommunens vejledende registrering af beskyttet natur.

       

      Udkastet indeholdt følgende elementer:

      1.     Forslag til arealer der bør udgå af den vejledende registrering, nye arealer, der bør optages, samt justering af grænserne for en del af de allerede registrerede arealer. 

      2.     Arealer hvor der vurderes at være uoverensstemmelser i forhold til beskyttelsen. Der kan f.eks. være tale om mulige ulovligheder som tilplantning, opdyrkning eller bebyggelse, der har mindsket beskyttede arealers størrelse eller helt fjernet dem.

       

      Det samlede datasæt fra Naturstyrelsen indeholder ca. 7.000 små og store områder. Hovedparten af disse områder overlapper i større eller mindre grad med eksisterende registrerede områder, og i bilag 1 er vist nogle eksempler der illustrerer karakteren af materialet.

       

      Naturstyrelsen har registreret flere nye § 3 områder, end der er områder, der er udgået af registreringen.

       

      Når Naturstyrelsen afslutter opdateringen af de offentligt tilgængelige kort-databaser, forventes den vejledende registrering derfor at være udvidet med 5 % i forhold til de nuværende ca. 14.975 ha.

       

      Det samlede areal af vejledende registreret beskyttet natur i Viborg Kommune vil derefter udgøre ca. 11 % af kommunen, hvilket ligger på niveau med landsgennemsnittet på 10 %.

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Ad 1

      Opgaven med gennemgang af naturarealerne er en statsopgave, og den vejledende registrering er som beskrevet ikke bindende, men blot en information til lodsejere, konsulenter og andre interesserede.

       

      Forvaltningen har på den baggrund ikke lavet en detaljeret faglig gennemgang af Naturstyrelsens udkast til udvidelser af det vejledende registrerede areal, men blot med udgangspunkt i f.eks. verserende sager, hvor der er truffet afgørelse, korrigeret enkelte af Naturstyrelsens forslag til udvidelser.

       

      Det er hos lodsejerne en almindelig antagelse, at de vejledende registreringer er bindende, og at et ikke registreret areal derfor ikke er beskyttet. Forvaltningen har på den baggrund og på baggrund af erfaringerne fra den løbende behandling af sager, hvor naturbeskyttelseslovens § 3 er blevet overtrådt, vurderet, at lodsejere nemt kan komme til at begå en ulovlighed i god tro, hvis et beskyttet naturareal fejlagtigt tages ud af den vejledende registrering.

       

      Forvaltningen har derfor detaljeret gennemgået en stor del af de ca. 72 ha, som Naturstyrelsen har identificeret som fejlagtige registreringer. Forvaltningen har på det grundlag tilsluttet sig, at hovedparten af arealerne bør udgå af den vejledende registrering, når projektet afsluttes.

       

      Ad. 2

      Det er Kommunens opgave, at følge op på de registrerede mulige ulovligheder, præcis som hvis de var opdaget i en anden sammenhæng.

       

      Forvaltningen har endnu ikke fuldt overblik over omfanget af ulovlighedssager, der skal følges op på, men Naturstyrelsen har gjort opmærksom på ca. 400 potentielle ulovligheder på beskyttede arealer.

       

      Forvaltningens vurdering

       

      Ad 1

      Det er forvaltningens vurdering, at opdateringen af den vejledende registrering vil give borgerne langt bedre grundlag for at vurdere, om specifikke arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og evt. rådføre sig med Kommunen tidligt i planlægningsfasen af aktiviteter og projekter.

       

      Ad 2

      Opfølgningen på de potentielle ulovlighedssager er en betydelig arbejdsopgave.  Erfaringerne fra andre kommuner viser dog, at den første gennemgang af disse potentielle ulovligheder kan mindske omfanget betragteligt.

       

      Opgaven er dog stadig stor, og forvaltningen forventer derfor, som beskrevet i sagsfremstillingen den 11. april 2013, at prioritere sagerne, så de naturmæssigt alvorligste og åbenlyse ulovligheder sagsbehandles først.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil blive orienteret om sagsmængde og forventet ressourceforbrug på opgaven, når forvaltningen har afsluttet en indledende screening.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 10 Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til at opsætte et aktivt kulfilter på Hjermind Skov Vandværk
    • Sagsfremstilling

      Ole Schou har på vegne af forbrugerne under Hjermind Skov Vandværk klaget over Viborg Kommunes afslag på vandværkets ansøgning om at opsætte et aktivt kulfilter på værket. Filteret har til formål at fjerne drikkevandets indhold af 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) - bilag 1.

       

      Viborg Kommune har på grund af tidsfristerne videresendt klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. Klagenævnet er samtidig gjort opmærksom på, at eventuelle bemærkninger til klagen vil blive eftersendt, når sagen har været behandlet i Klima- og Miljøudvalget.

       

      Tidligere behandling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 1. maj 2014 at meddele afslag på vandværkets ansøgning - bilag 2.

       

      Klagens indhold

      I klagen fremføres nedenstående hovedsynspunkter:

       

      1.            BAM-forureningen anses for at være af midlertidig karakter

      2.            Vandværket vil følge anvisningerne fra leverandør mht. tilsyn med kulfilter

      3.            Vandværket er i forvejen underlagt et kontrolprogram

      4.            Vandværket mener ikke, at prisen for en tilslutning til Bjerringbro Fællesvandværk er økonomisk rimelig   

      5.            Vandværket mener, at embedslægen ”trækker i land” med hensyn til BAM’s sundhedsskadelige virkning 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund, lovgrundlag og forvaltningens vurdering fremgår af sagsfremstillingen den 1. maj 2014 - bilag 2.

       

      Efter forvaltningens vurdering er der ikke nye oplysninger i sagen ud over vandværkets opfattelse af embedslægens vurdering.

       

      Bemærkninger til klagen 

      Forvaltningen har følgende bemærkninger til klagepunkterne:

       

      Ad. 1:

      Med det kendskab, der generelt er til BAM-forureningens omfang og BAM’s opførsel i jord og grundvand, har modelberegninger vist, at en BAM forurening kan vare i op til 20-100 år afhængigt af de aktuelle forhold.

       

      Ad. 2:

      Filterets funktion forudsætter, at den nødvendige ekspertise er til stede.

       

      Ad. 3:

      Vandet fra Hjermind Skov Vandværk har hidtil fået undersøgt drikkevandet 1 gang årligt efter en såkaldt ”Forenklet kontrol”.

       

      I august 2011 besluttede Klima- og Miljøudvalget, at der for de ikke-almene vandværkers vedkommende desuden skulle gennemføres en pesticidundersøgelse.

      I 2008 blev der foretaget en kontrol af vandet fra vandværkets boring.

       

      Ad 4:

      Ingen bemærkninger.

       

      Ad 5:

      Som det fremgår af vandværkets klage, kontaktede formanden for vandværket, efter afslaget på vandværkets ansøgning, embedslæge Bo Fredsted igen, og de supplerende udtalelser fra embedslægen fremgår også af klagen - bilag 1.

       

      Forvaltningen har på den baggrund anmodet embedslægen om at præcisere sine synspunkter. Embedslægens svar fremgår af bilag 3.

       

      Forvaltningen kontaktede derpå Embedslægen telefonisk, og Embedslægen oplyste her til forvaltningen, at: ”Sundhedsstyrelsen ikke kan anbefale, at der opsættes aktive kulfiltre, da de ofte vil medføre andre gener. Med det aktuelle indhold af BAM i vandet fra Hjermind Skov Vandværk anbefales det, at der skaffes anden tilfredsstillende vandforsyning indenfor et år.” Se bilag 4 og 5. 

       

      Mulighed for dispensation

      Hvis ikke det er muligt at finde anden vandforsyning, som overholder gældende kvalitetskrav, kan Kommunen dispensere fra kvalitetskravet i maks. 3 år.  Men da Bjerringbro Fælles Vandværk har oplyst, at de er i stand til at forsyne forbrugerne under Hjermind Skov Vandværk, og da dette, efter forvaltningens opfattelse, kan ske på økonomisk rimelige vilkår, er der ikke lovhjemmel til at meddele dispensation.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Natur- og Miljøklagenævnet svares i overensstemmelse med foreliggende sagsfremstilling og sagsfremstillingen den 1. maj 2014

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Martin Sanderhoff deltog som inhabil ikke i behandlingen.

  • 11 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 31. juli 2014
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2014 pr. 31. juli 2014 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) - og forbruget pr. 31. juli 2014 (bilag 2) kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Som væsentligste afvigelse forventes der en mindre indtægt på forsyningsområdet (affald og genanvendelse / Revas), idet erhvervsvirksomhederne ikke benytter genbrugsstationerne i det forventede omfang, jf. ny brugerundersøgelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. juli 2014

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. juli 2014.

  • 12 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Planchef Karl Johan Legaard Jensen orienterede om status på vindmølleplanlægning. Notater fra Miljøministeriet, som opfølgning på udvalgets møde med ministeriet den 19. juni 2014, fremsendes til udvalget efter mødet. Udvalget behandler på et kommende møde et punkt vedr. kriterier for udpegning af vindmølleområder.

       

      Martin Sanderhoff spurgte til påbud til Tangeværket.

       

      Johannes F. Vesterby spurgte til revision af vandløbsreguativer.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt spurgte til deltagelse i Energiplansprojekt inspirationstur. 

       

      Udvalgsformand Flemming Lund spurgte til vandløbsvedligholdelse i vandløb ved Gørup/Bystrup enge.

       

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om:

      -            henvendelse om deltagelse i skovdistrikternes brugerråd, forvaltningen deltager

      -            punkt på næste møde i Gudenåkomitéen vedr. placering af sekretariat

      -            Der udsendes datoer for borgermøde i Bjerringbro vedr. Bjerring Mølle

       

      Der udsendes datoer for indvielse i forbindelse med spærringssanering ved Trevad Møllebæk og Kølsen Mølle.

Tillægsreferat

  • 1 Valg af repræsentant til Gudenåkomitéen, det politiske forum
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune skal udpege et medlem til Gudenåkomitéen, efter det hidtidige medlem Torsten Nielsen er fratrådt for at tiltræde posten som borgmester. Udpegningen skal gælde resten af valgperioden. Medlemmet skal i perioden 2014 og 2015 fungere som formand for Gudenåkomitéen.

       

      Tidligere beslutninger

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 9. januar 2014 blev Torsten Nielsen og Claus Clausen (suppleant) udpeget som Viborg Kommunes repræsentanter i Gudenåkomitéen for valgperioden.

       

      Baggrund

      Gudenåkomitéen blev oprettet i 1970’erne som et samarbejdsforum, som havde til formål at koordinere indsatsen for et bedre vandmiljø mellem amter og kommuner i hele Gudenåens opland.

       

      Samarbejdet har som udgangspunkt drejet sig om fælles natur- og miljøproblemstillinger og dertil knyttede administrative forhold med relation til Gudenåen, samt en fælles koordineret forvaltning af sejladsbestemmelser og koncessioner til kanosejlads på Gudenåen og dens søer.

       

      Formandsskabet for Gudenåkomitéen varetages på skift af medlemskommunerne for en to-årig periode. Til Gudenåkomitéen er knyttet et sekretariat, der p.t. har to medarbejdere ansat. Sekretariatet er fysisk placeret i formandskommunen og flytter derfor adresse efter hver to-årig formandsperiode.

       

      Opgaver i Gudenåkomitéen

       

      Formandskab 2014-2015

      Formandskabet for Gudenåkomitéen går på skift mellem medlemskommunerne hvert 2. år. Viborg Kommune beklæder i perioden 2014-2015 formandsposten.

       

      Vandoplandsstyregruppe

      Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande, og for hvert af disse har Miljøministeriet fastlagt en økonomisk ramme for etablering af vådområder og ådalsprojekter, der skal fjerne kvælstof og fosfor fra vandmiljøet som fastsat i udkastet til statslige vandplaner.

       

      I hvert af hovedvandoplandene er der oprettet såkalde VandOplandsStyregrupper (VOS), som er sammensat af kommunerne i oplandet. VOS udarbejder oplandsplaner, hvoraf mulige projekter med tilknyttet økonomi fremgår. I oplandet til Randers Fjord er Gudenåkomitéen udpeget som VOS.

       

      VOS beslutter hvilke projekter der skal gennemgå nærmere forundersøgelser, og de relevante kommuner indsender på den baggrund ansøgninger i prioriteret rækkefølge til Miljøministeriet. Der er for hvert projekt en kommune, der leder forundersøgelsen og søger en statslig bevilling til arbejdet.

       

      Efter identifikation af egnede projekter prioriterer VOS, hvilke projekter de pågældende kommuner skal indstille til staten om gennemførelse, og i hvilken rækkefølge de gennemføres.

       

      VOS rapporterer endvidere status for fremdriften til en national styregruppe, der udgøres af KL og Miljøministeriet, to gange årligt.

       

      Se desuden sag nr. 23 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 4. februar 2010.

       

      Vandråd

      Ifølge Lov om Vandplanlægning skal miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor der skal fjernes, km vandløb der skal restaureres og antal spærringer der skal fjernes) i 2. vandplanperiode (2016-2021) fastlægges i bekendtgørelser. Kommunerne har fået til opgave, indenfor en økonomisk ramme, at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløbene indenfor de 23 hovedvandoplande. I indsatsprogrammet skal beskrives, hvilke tiltag der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. planperiode.

       

      Som led i arbejdet med udarbejdelse af forslag til indsatsplan for oplandet til Randers Fjord er der nedsat et vandråd, sammensat af organisationer med interesse for beskyttelse og benyttelse af vand. Vandrådet skal inddrages i drøftelser om indsatsen i oplandet med funktion som rådgivende udvalg. Beslutningskompetencen forbliver i kommunalbestyrelsen.

       

      Efter beslutning i Gudenåkomitéen ledes vandrådsarbejdet for oplandet til Randers Fjord af sekretariatskommunen (Viborg Kommune).

       

      Brugerråd for sejlads

      Til regulering af sejladsen på Gudenåen har Naturstyrelsen udarbejdet en bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (nr. 416 af 17/04/2013). Af bekendtgørelsen fremgår at kommunerne skal nedsætte et Brugerråd for sejladsen.

       

      Gudenåkomitéen har hidtil fungeret som styregruppe for Brugerrådet, ligsom formanden for Gudenåkomiteens sekretariat fungerer som formand for Brugerrådet.

       

      GudenåSamarbejdet

      På baggrund af udarbejdelsen af en vision for kommuernes samarbejde om Gudenåen i 2011 er Gudenåkomitéen initiativtager til Gudenåsamarbejdet.

       

      Gudenåsamarbejdet er et bredt samarbejde mellem Gudenåkomitéen, OplevGudenå (et Naturstyrelsesprojekt til udvikling af de rekreative muligheder langs Gudenåen), og Visit Gudenaa, samt LAG og på sigt også gerne andre partnere, der vil udvikle Gudenåområdets potentialer indenfor kultur, natur, og oplevelser. Formålet er at gøre området endnu mere attraktivt for lokale beboere og danske og udenlandske turister.

       

      Dette skal blandt andet ske ved at GudenåSamarbejdet løbende udarbejder og formidler en fælles Gudenå Helhedsplan. Helhedsplanen skal, i forlængelse af visionen for Gudenåen, formulere indsatsområder inden for natur, kultur og oplevelser, hvor GudenåSamarbejdet kan støtte og igangsætte en bæredygtig udvikling i Gudenålandet. I Hlehedsplanens første version arbejdes der med tre indsatsområder: Lystfiskerturisme, Gudenåens kulturhistorie og Stisystemer.

       

      Formanden for Gudenåkomitéen er også formand for GudenåSamarbejdet. Projektlederen er placeret i Gudenåkomitéens sekretariat.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget indstiller Flemming Lund som kommunens repræsentant til Gudenåkomitéen med Claus Clausen som suppleant til Byrådet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-09-2014

      Indstillingen blev godkendt.