Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 14-08-2014

Referat

  • 1 Udhus og læskur til heste på Røverdal 3, Dollerup.
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Røverdal 3, Dollerup søger om tilladelse til at opføre et ca. 110 m2 stort udhus. Bygningens højde er ca. 3 meter. Bygningen skal anvendes som læskur for tre islandske heste med føl og til opbevaring af hø og halm.

       

      Ansøger oplyser, at hestene primært går ude, og at der derfor ikke bliver behov for en egentlig mødding. Den nødvendige udmugning placeres i en lille bunke på marken vest for stuehuset og udbringes herfra.

       

      Der er tale om et eksisterende hestehold, der p.t. anvender et mindre brændeskur på samme sted. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca.12 ha, hvor ca. 1 ha ligger ved bygningerne.

       

      Bygningen ønskes placeret som vist på bilag 2.

       

      Orientering af naboen på Røverdal 1 har medført en indsigelse. Naboen meddeler, at hesteholdet vil give gener i form af lugt og fluer, at herlighedsværdien bliver ødelagt, og at der sker en væsentlig værdiforringelse af deres hus. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgivning

      Byggeri på en landbrugsejendom, der er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, kan opføres uden landzonetilladelse. Forvaltningen vurderer, at hesteholdet i denne sag ikke er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, hvorfor bygningen forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Læskuret ønskes placeret lige op til den østlige afgrænsning for Hald Sø Fredningen. Fredningsnævnet har dispenseret til byggeriet.

       

      Kommuneplan

      Ejendommen er omfattet af en ramme i kommuneplanen, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Der er endnu ikke udarbejdet lokalplan.

       

      Dollerup er omfattet af kommuneplanens retningslinie 7 om kulturmiljøer, hvorefter bebyggelsesstrukturen bør bevares. Endvidere ligger ejendommen i et værdifuldt landskab efter kommuneplanens retningslinie 11. Her må byggeri ikke placeres, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier.

       

      Miljømæssige forhold

      Dyreholdets beskedne størrelse gør, at der i henhold til miljølovgivningen er tale om et ”ikke-erhvervsmæssigt dyrehold”. Dyreholdet forudsætter derfor ikke tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, og der er ikke fastsat afstandskrav til naboer, skel eller andet.

      Hvis dyreholdet medfører gener eller forurening, skal dette håndteres efter miljøbeskyttelsesloven, hvor der er hjemmel til at meddele påbud om foranstaltninger, der kan nedbringe generne eller forureningen.

       

      Tidligere sager

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 30. januar 2014 en lignende sag om et lille hestehold i Vroue (sag nr. 13). I denne sag var ejendommen omfattet af en landzonelokalplan.

       

      Udvalget besluttede at give landzonetilladelse. Tilladelsen blev påklaget af en nabo, og Natur- og Miljøklagenævnet har efterfølgende ændret afgørelsen til et afslag.

       

      Ved afgørelsen har nævnet lagt vægt på,

      ·                     at hestehuset opføres i et delområde, der ifølge lokalplanen kun må anvendes til boligformål,

      ·                     at et udhus til heste ikke hører til på en beboelsesejendom i et boligområde i en afgrænset landsby

      ·                     at det ansøgte er i strid med lokalplanen

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at sagen fra Vroue ikke danner præcedens for nærværende sag, idet der her var tale om et område, der var lokalplanlagt til boligformål.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 22.5 en ansøgning om tilladelse til etablering af en driftsbygning på 8x18 m2, som ønskedes placeret uden sammenhæng med de eksisterende bygninger på ejendommen. Ansøgningen blev bl.a. begrundet med, at det umiddelbart ikke var muligt at placere driftsbygningen i sammenhæng med ejendommens øvrige bygninger, på grund af fredningen i området. Udvalget besluttede at meddele landzonetilladelse til det ansøgte, bl.a. begrundet i, at den ønskede placering - i en lavning, ikke ville påvirke de landskabelige interesser i området væsentligt, og dermed ville være en bedre løsning end at placere skuret sammen med de eksisterende bygninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger:

      I ovennævnte sag blev det ikke undersøgt om der kunne dispenseres fra fredningen, da den ansøgte placering ikke umiddelbart vurderes at konflikte med områdets landskabelige interesser.

       

      Ved behandlingen af landzonesager i kommuneplanens rammeområder skal Kommunen vurdere, om en tilladelse vil foregribe en kommende lokalplanlægning. Forvaltningen vurderer, at en kommende lokalplan for Dollerup ikke vil forhindre, at der på eksisterende landbrugsejendomme i rammeområdet må forefindes mindre dyrehold af hobbykarakter.

       

      Der er ikke i planloven hjemmel til at tillægge naboens indsigelse om herlighedsværdi og værdiforringelse af ejendommen vægt, når Kommunen skal træffe afgørelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at bygningens placering tæt på øvrige bygninger og den lave byggehøjde medfører, at der ikke er konflikter med kommuneplanens retningslinier 7 og 11.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles en landzonetilladelse til bygningen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 2 Solcelleanlæg på landbrugsejendommen Holstebrovej 244, Sjørup
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af landbrugsejendommen Holstebrovej 244 søger om tilladelse til at opstille solceller til elproduktion på et ca. 1,5 ha stort areal, som vist på bilag 1.

       

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet en ansøgning om solceller på mødet den 22. maj 2014 (sag nr. 11) på et areal af tilsvarende størrelse på samme ejendom beliggende nord for Holstebrovej. Udvalget besluttede at meddele afslag begrundet med de topografiske forhold.

       

      Udvalget besluttede endvidere at meddele tilladelse til tre andre tilsvarende anlæg. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Landskabelige forhold

      I modsætning til den tidligere ansøgning vurderer forvaltningen, at placering af solceller på det nu ansøgte areal kan ske uden nogen væsentlig konflikt med landskabsinteresser. På grund af topografien vil anlægget ikke kunne ses fra Holstebrovej, og med en beplantning omkring anlægget vil dette heller ikke være synligt fra omgivelserne i øvrigt.

       

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der er tale om byggeri og ændret anvendelse af et areal i landzone. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, er undtaget for kravet om landzonetilladelse. Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere sager udtalt, at såvel opstilling af en hustandsvindmølle som opsætning af solceller på en landbrugsejendom ikke kan anses for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, og derfor forudsætter landzonetilladelse.

       

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og sikre, at byudvikling sker i overensstemmelse med den offentlige planlægning. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser således blandt de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

       

      Flyvestation Karup har tidligere meddelt, at Flyvestationen ikke har indvendinger mod solcelleanlæg.

       

      Forvaltningens vurdering

      Anlægget ønskes placeret uden for de områder, hvor der ifølge kommuneplantillæg nr. 17 ikke må placeres solenergianlæg (værdifulde landskaber m.m. udpeget i kommuneplanen).

       

      Det forvaltningens vurdering, at anlægget ikke er lokalplanpligtigt, men kan behandles alene som en landzonesag.

       

      Hvis der meddeles landzonetilladelse, indstiller forvaltningen vilkår om et minimum 3-rækket levende hegn omkring anlæggene, vilkår om refleksfrie overflader og vilkår om fjernelse af alle installationer, når anlægget ikke længere producerer el.

       

      Forvaltningen vurderer, at den eneste potentielle miljøpåvirkning er anlæggets landskabelige påvirkning, og at en VVM-screening derfor vil resultere i, at projektet ikke forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Screeningsafgørelsen meddeles sammen med en eventuel landzonetilladelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles tilladelse efter planlovens § 35, på vilkår om et minimum 3-rækket levende hegn omkring anlæggene, vilkår om refleksfrie overflader og vilkår om fjernelse af alle installationer, når anlægget ikke længere producerer el.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen.

  • 3 Klage over Viborg Kommunes påbud om måling af lavfrekvent støj og vibrationer
    • Sagsfremstilling

      Sagen drejer sig om en nabo til virksomheden Bjerring Smedie og Stålmontage, beliggende på Bjerring Hede 12, 8850 Bjerringbro, som igennem en periode på 8 måneder gentagne gange har klaget over støj, vibrationer og lavfrekvent støj fra virksomheden.

       

      Virksomheden er en jern- og metalforarbejdende virksomhed, som hovedsagelig producerer siloanlæg til beton- og asfaltindustrien. Virksomheden er godkendelsespligtig og har en miljøgodkendelse, hvor der bl.a. stilles vilkår til støjemissionen.

       

      Virksomhedens nabo bor i Bjerring Hede 6B, som ligger med matrikelskel op til virksomheden (jf. bilag 1). Der er ca. 22 meter fra klagers husfacade til virksomhedens husfacade.

       

      Klager har siden september 2013 gentagne gange klaget over støj, lavfrekvent støj og vibrationer fra virksomhedens anlæg, produktion og håndtering af emner.

       

      Hver gang Forvaltningen har modtaget en klage, er denne videresendt til virksomheden for at få en udtalelse og eventuel forklaring herpå. Virksomheden har ikke kunne give en forklaring på klagerne, og den mener, at produktionen ikke har været anderledes i de perioder, hvor naboen mener, at der har været støjgener.

       

      Forvaltningen har i den forløbne periode været på miljøtilsyn på virksomheden og har udført en orienterende støjmåling i naboens have. Men det har heller ikke kunnet give nogen forklaring.

       

      En gennemgang af medarbejdernes arbejdstider sammenlignet med de tidspunkter, der klages over, har ikke kunnet give en forklaring på, hvorfor naboen føler sig generet.

       

      Påbud

      Forvaltningen har i første omgang den 6. februar 2014 bedt virksomheden om at måle virksomhedens støjemission for at se, om miljøgodkendelsens støjvilkår er overholdt.

       

      Da klager vedvarende omtaler, at både lavfrekvent støj og vibrationer er et væsentligt element af den samlede genevirkning, vil en almindelig støjmåling ikke kunne sige noget om dette. Forvaltningen har derfor efterfølgende den 25. marts 2014 varslet et påbud om, at støjmålingerne udvides til også at omfatte lavfrekvent støj og vibrationer. Virksomheden har ikke haft bemærkninger til varslet, og Forvaltningen har endeligt meddelt påbuddet den 10. april 2014 (jf. bilag 2).

       

      I en mail til Forvaltningen samme dag klager virksomheden over påbuddet om måling af lavfrekvent støj og vibrationer.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har i en periode på 8 måneder modtaget op til flere klager om ugen omhandlende generende støj, lavfrekvent støj og vibrationer fra virksomheden. Virksomheden har på intet tidspunkt været i stand til at give en mulig forklaring på, hvad der eventuelt kunne forårsage klagerne.

       

      Forvaltningen har vurderet, at det er vanskeligt at sidde en så massiv klagestrøm over støj, vibrationer og lavfrekvent støj overhørig og har til sidst vurderet, at der skulle udføres målinger, der kunne enten bekræfte eller afkræfte naboens klager.

       

      En måling af støj, lavfrekvent støj og vibrationer forventes at koste omkring 30.000 kr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

      at klagen videresendes til Natur- og Miljøklagenævnet, idet der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse i sagen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 GudenåSamarbejdet - planer om økonomi og opgaver i 2015
    • Sagsfremstilling

      Gudenåkomiteen besluttede på sit møde den 4. juni 2014 bl.a., at

      ·         Gudenåkomitéen tilkendegiver, at GudenåSamarbejdet skal fortsætte sin møderække og sit sekretariatsarbejde i 2015 med det mål at etablere en mere permanent organisering af GudenåSamarbejdet i løbet af året.

      ·         Sekretariatet til Gudenåkomitéens 3. møde i 2014 12. september 2014 fremlægger modeller for en fremtidig organisering af GudenåSamarbejdet.

      ·         Budgetforslaget for GudenåSamarbejdet for 2015 godkendes med forbehold for budgetlægningen i de enkelte kommuner.

      ·         Sekretariatet til støtte for kommunernes budgetforhandlinger udarbejder et supplerende notat, der kortfattet redegør for formålet med GudenåSamarbejdet og det øgede budget for 2015

       

      Notatet, der henvises til i 4. ”dot”, er vedlagt som bilag 1 til denne dagsorden.

       

      Baggrund

      Nedenfor redegøres kort for baggrunden, en mere detaljeret fremstilling findes i bilag 1.

       

      GudenåSamarbejdet

      På initiativ af de syv kommuners borgmestre udarbejdede og godkendte Gudenåkomitéen en fælles vision for Gudenåen den 15. juni 2011.

       

      Med det formål at realiserer visionen etablerede Gudenåkomiteen GudenåSamarbejdet, et strategisk samarbejdsforum der skal sikre synergi og koordinering af udviklingsinitiativer ved Gudenåen.

       

      Samarbejdet er tænkt som en tværkommunalt forankret udviklingsorganisation, der fungerer som et initiativtagende og koordinerende supplement til de eksisterende aktører omkring Gudenåen.

       

      Medlemmer

      Gudenåkomiteen er vært for GudenåSamarbejdet, hvor Gudenåkomitéens kommuner mødes med tre andre parter, der repræsenterer væsentlige udviklingsinitiativer langs Gudenåen:

      ·         OplevGudenaa er et partnerskabsprojekt mellem Naturstyrelsen, AQUA Akvarium og Dyrepark, VisitGudenaa og Nordea-fonden for bedre tilgængelighed og formidling på stierne langs åen.

      ·         VisitGudenaa er en forening af Gudenåkommunernes turismeorganisationer, der vil udvikle GudenåLandet til en sammenhængende turistdestination via forretningsudvikling og mersalg i turisterhvervet.

      ·         LAG, Lokale Aktionsgrupper, er lokalt forankrede foreninger, der uddeler midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og EU.

       

      Opgaver

      Gudenåsamarbejdet forventes at kunne have tre hovedopgaveområder:

      ·                     Planer og strategi

      ·                     Facilitering og netværk

      ·                     Projekter og fundraising

       

      Som en samlet ramme om disse aktiviteter udarbejder GudenåSamarbejdet en Gudenå Helhedsplan, der i forlængelse af Gudenå Visionen skal formulere indsatsområder inden for natur, kultur og oplevelser, hvor GudenåSamarbejdet kan støtte og igangsætte bæredygtig udvikling i GudenåLandet.

       

      I Helhedsplanens første version arbejdes der med tre indsatsområder: Lystfiskerturisme, Gudenåens Kulturhistorie og Stisystemer.

       

      GudenåSamarbejdets fremtid

      GudenåSamarbejdet og arbejdet med Gudenå Helhedsplanen er af kommunerne i Gudenåkomitéen sikret sit andet projektår i 2014. Hvordan GudenåSamarbejdets fremtid skal se ud indholdsmæssigt, økonomisk og organisatorisk efter 31. december 2014, er ikke afklaret.

       

      For GudenåSamarbejdets ikke-kommunale medlemmer gælder, at VisitGudenaas mersalgsprojekt og projektet OplevGudenaa afsluttes i 2015, mens LAG-systemet omorganiseres med færre LAG’er i Gudenåkommunerne fra 2015.

       

      Gudenåkomiteen drøftede på mødet den 4. juni 2014 ikke et konkret forslag til GudenåSamarbejdets fremtidige organiseringsform. Det forventes imidlertid, at den fremtidige organisering skal behandles ultimo 2014, og at 2015 skal ses som et etableringsår for en ny permanent organisering.

       

      Gudenåkomiteen foreslår derfor, at der skabes økonomisk mulighed for, at GudenåSamarbejdet i 2015 dels kan forankre en ny organisering, dels kan starte implementering af Helhedsplanen ved at igangsætte konkrete projekter, herunder indhentning af ekstern medfinansiering.

       

      Økonomi

      For at tilgodese mulighederne for start og etablering af en ny organisation og fundraising til og igangsætning af projekter fra Helhedsplanen er budget 2015 udvidet i forhold til 2014.

       

      Det samlede budgetforslag for GudenåSamarbejdet i 2015 udgør 1.685.000 kr. Viborg Kommunes bidrag i 2015 udgør 265.280 kr., i 2014 udgjorde bidraget 115.815 kr.. 

       

      Detaljeret budgetforslag 2015 og kommunal fordelingsnøgle fremgår af bilag 1.

       

      Forvaltningens vurdering

      Den merværdi, som GudenåSamarbejdet potentielt kan tilføre hele GudenåLandet, er langsigtet og fokuseret på udvikling. Udvikling af natur- og kultur- og friluftsoplevelser med kvalitet, uden et snævert fokus på kommunegrænser, kommunale myndigheds- og driftsopgaver eller kortsigtede kommercielle interesser.

       

      En udvikling, der kan bidrage til at gøre Gudenåkommunerne endnu mere attraktive som bosætningsområde og turistdestination.

       

      Udvikling og samarbejde skal ske tværkommunalt og involverer de øvrige aktører på området, fordi fokusområder og aktiviteter i helt overvejende grad går på tværs af kommunegrænserne, og der derfor kun kan udvikles markante og attraktive tilbud, hvis udviklingen sker uafhængigt af den enkelte kommunes geografi.

       

      Forslag til fremtidig organisering af GudenåSamarbejdet forventes fremlagt til politisk beslutning efter Gudenåkomiteens drøftelses af spørgsmålet ultimo 2014.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter Gudenåkomitéens beslutninger vedr. GudenåSamarbejdet, herunder relationer i forhold til budget 2015 og frem.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede Gudenåkomitéens beslutninger vedr. GudenåSamarbejdet, herunder relationer i forhold til budget 2015 og frem. Udvalget besluttede at oversende sagen til Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på at anlægge en turistmæssig betragtning på sagen, idet udvalget ikke finder, at formålet med GudenåSamarbejdet falder inden for udvalgets ansvarsområde.

  • 5 Opfordring til genovervejelse af folderen 'Ud i naturen'
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune udgav i perioden 2007 til og med 2013 - sammen med Skive Kommune - folderen ’Ud i naturen’. Folderen var en trykt kalenderoversigt over guidede ture og arrangementer i naturen i Viborg og Skive Kommuner og tilgrænsende landskaber.

       

      Folderen har i 2014 været efterspurgt af flere tidligere brugere. Senest har turistchefen i Viborg sendt en mail, hvor hun anmoder forvaltningen om at genoverveje folderens fremtid. Se bilag 1.  

       

      Turistchefen anfører i sin mail, at målgruppen 50+ fortsat efterspørger folderne, og at deltagertallene på fx museets ture er faldet drastisk i forhold til de år, hvor folderen blev udgivet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund

      Baggrunden og forhistorien for folderen ’Ud i naturen’ var Viborg Amts populære folder ’Ud i naturen i Viborg Amt’, der startede i 1987 og dækkede hele det gamle amt.

       

      Formålet med folderen var at markedsføre et samlet udbud af ture og arrangementer i det naturmæssigt meget varierede amt. Udbuddet af ture blev koordineret af Viborg Amts forvaltning, som prioriterede ressourceforbruget til folderen og også afholdt alle omkostninger til den. Folderen var et godt værktøj for de friluftsbrugende foreninger og organisationer til af få markedsført deres arrangementer. Folderen blev distribueret via biblioteker, kommunekontorer, museer, turistkontorer og skoler. Målgrupperne for folderen var primært Kommunens egne friluftsbrugere, men turister udefra efterspurgte og brugte også folderne. Der var gennem årene særdeles mange deltagere i alle aldersgrupper på de mange ture i Amtets folder.

       

      Ved kommunesammenlægningen op til 2007 blev det derfor besluttet at videreføre en meget lignende, men mindre folder for Viborg og Skive Kommuner - folderen ’Ud i naturen’. Folderen havde tilsvarende formål, koordineringsform, målgrupper og distributionskanaler. Viborg Kommunes forvaltning har stået for indsamlingen og koordineringen af ture, mens omkostningerne til trykningen har været fordelt efter befolkningstallene i de to kommuner (hhv. 2/3 og 1/3).

       

      Siden 2007 er der sket en vis udvikling med hensyn til udbuddet af ture, brugerne og det generelle mediebillede:

       

      Udbuddet af ture i folderen er faldet i de senere år, da både kommunerne og flere foreninger af ressourcemæssige årsager udbyder færre ture. Det er nu turistsektoren, der udbyder flest ture, især byvandringer og lignende.

       

      Som turistchefen anfører, er det nu også langt overvejende målgruppen 50+ og ældre, der efterspørger folderen. Ligeledes er deltagerne på turene langt overvejende ældre – der er meget få deltagere under 50 år på turene. De yngre aldersgrupper efterspørger andre tilbud og bruger andre medier end trykte foldere.

       

      Med hensyn til mediebilledet har de fleste organisationer og myndigheder et generelt ønske om, at borgerne bruger mere selvbetjening. Et element heri er at gå fra trykte til digitale informationer, da digitalisering er et led i den generelle effektivisering og rationalisering, og da det er omkostnings- og arbejdsbesparende.

       

      Turene i folderne har de senere år således også kunnet findes på Viborg Kommunes kultur- og arrangementskalender DETSKER - http://dom.viborg.dk/db/viborgkal.nsf/aktiviteter.xsp?kategori=paatur.

       

      Politiske beslutninger

      I Natur- og Parkpolitikken er der under de overordnede målsætninger Mangfoldighed, Livskvalitet og Oplevelser, besluttet følgende to indsatsområder:

      ·                     at formidle og kommunikere naturværdierne over for lodsejere, borgere og turister med de medier, der bedst egner sig til at skabe opmærksomhed, viden, forståelse og ansvarsfølelse over for naturen, f.eks. moderne digitale medier og naturvejledning.

      ·                     at markedsføre mulighederne for gode natur- og friluftsoplevelser i for borgerne i Viborg Kommune, især via hjemmesiden og elektroniske medier, f.eks. interaktive kort og QR-koder.

       

      Forvaltningens vurdering

      Ovenstående forhold er baggrund for, at Forvaltningen har valgt at indstille produktionen af den trykte folder.

       

      Det er Forvaltningens vurdering, at de digitale medier er fremtiden, og at både udbyderne af turene, distributørerne af foldere og brugerne af disse efter en vis tilvænningsperiode med fordel vil kunne bruge disse ressourcebesparende værktøjer.

       

      Samtidig må Forvaltningen erkende, at faldet i deltagerantallet på turene med stor sandsynlighed har sammenhæng med, at folderen ikke mere udgives.

       

      Strategi og samarbejdsmuligheder drøftes pt. med de øvrige midt- og vestjyske kommuner.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at en stillingtagen til eventuel genoptagelse af folderen afventer en drøftelse af erfaringer og muligheder med de øvrige midt og vestjyske kommuner.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Godkendelse af forslag til vandløbsindsatser i Viborg Kommune i oplandet til Randers Fjord
    • Sagsfremstilling

      Med lov om vandplanlægning skal landets kommuner under inddragelse af vandråd for hvert hovedopland udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport, som miljøministeren skal udarbejde.

       

      Kommunerne skal hver især godkende den del af forslaget, der ligger i hjemkommunen.

      Udvalget er tidligere orienteret om opgaven den 22. maj 2014 (punkt 4).

       

      Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande (Limfjorden og Randers Fjord). Da opgaven med vandløbsindsatser og vandråd er organiseret på hovedvandoplandsniveau, har forvaltningen udarbejdet en dagsorden til politisk vedtagelse for hvert hovedopland.

       

      Viborg Kommune er sekretariatskommune for de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord. Sekretariatskommunen skal nedsætte et vandråd samt koordinere og samle forslag til indsatsprogram og bidrag til miljørapport. Efter den politiske behandling i kommunerne sender sekretariatet det samlede godkendte forslag m.v. til Naturstyrelsen senest den 7. oktober 2014.

       

      Sekretariatet har nedsat en teknikergruppe med repræsentanter fra kommunerne i oplandet og et Vandråd for Randers Fjord-oplandet. Via Kommunens Grønne Råd er der desuden nedsat en lokal arbejdsgruppe for Viborg Kommune.

       

      De statslige rammer for opgaven samt processen med at koordinere samarbejdet mellem kommunerne i oplandet, inddragelsen af Vandrådet og den lokale arbejdsgruppe er beskrevet i bilag 1.

       

      Det endelige forslag til indsatsprogram for hele Randers Fjord-oplandet 

      Der er nu udarbejdet endeligt forslag til indsatsprogram for 2. vandplanperiode. Programmet indeholder forslag til vandløbsindsatser, der vil medføre målopfyldelse for 341 km vandløb, sanering af 52 spærringer og etablering af 1 okkerrensningsanlæg. Det største enkeltprojekt er fjernelse af spærringen i Gudenåens hovedløb ved Vestbirk Vandkraftværk i Horsens Kommune.

       

      Der er foreslået væsentligt flere indsatser, end Naturstyrelsens ramme foreskriver. Det skyldes hovedsageligt, at der i høj grad er anvendt billige, omkostningseffektive virkemidler, og at indsatsen overvejende er planlagt i små og mellemstore vandløb. For store vandløb er der som følge af, at vandplanerne rummer nye kvalitetselementer til bedømmelse af målopfyldelse, en vis faglig usikkerhed i kommunerne om hvilken indsats, der skal til for at sikre målopfyldelse. Desuden er der flere steder uafklarede statslige vådområdeprojekter, der gør det vanskeligt at angive en indsats.

       

      Indsatser i Viborg Kommune 

      Kommunalbestyrelsen for Viborg Kommune skal kun godkende den del af indsatsprogrammet, der er foreslået i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningen har foreslået nedenstående indsatser til vandløbsprogrammet. Indsatserne er foreslået ud fra lokalkendskab og under hensyntagen til teknikergruppens anbefalinger, tilbagemeldinger fra Vandrådet og den lokale arbejdsgruppe. Endelig er det forudsat, at alle indsatser i den forrige vandplanplanperiode er gennemført. Indsatserne er opdelt i indsatser i vandløb og indsatser ved sanering af spærringer i vandløb. Afgrænsningen af de enkelte vandløbsstrækninger, der kan vælges, er fastlagt af Naturstyrelsen.

       

      Vandløbsindsatser

      Vandløbsnavn

      Strækning

      Virkemiddel / Virkemidler

      Strækningens længde

      Nørreå

      Fra Rindsholm til opstrøms Vejrumbro

      Genslyngning og udlægning af groft materiale

      10,534 km

      Middelhede Bæk / Grundel Bæk

      Omfatter de midterste og nedre dele af vandløbene

      Etablering af okkerrenseanlæg og udlægning af groft materiale

      8,664 km

      Koldbæk

      Hele vandløbet

      Udlægning af groft materiale

      1,752 km

       

      Spærringsindsatser

      Vandløbsnavn

      Spærringsnr.

      Spærringstype og lokalitet

      Bemærkning

      Mostgård Bæk – nedre løb

      AAR-01209

      Mølleopstemning ved tilløb til Hald Sø

       

      Dollerup Møllebæk

      AAR-01210

      Mølleopstemning ved tilløb til Hald Sø

       

      Rind Bæk

      AAR-01217

      Mølleopstemning ved tilløb til Nørreå

      Forbedring af eksisterende faunapassage ved Randrup Mølle

      Hedemølle Bæk

      AAR-01207

      Mølleopstemning ved tilløb til Gudenå

      Ved Hedemølle Efterskole

       

      Den nærmere placering af ovennævnte vandløbsstrækninger og spærringer fremgår af kortbilag 2.

       

      Økonomi 

      Som udgangspunkt er der fuld statslig finansiering. Det forventes, at Viborg Kommune som i 1. planperiode skal søge staten om finansiering af de enkelte vandløbsindsatser.

       

      Bidrag til miljørapport (SMV) 

      Kommunerne skal bidrage til den miljørapport, som Naturstyrelsen skal udarbejde. Sekretariatet har udarbejdet et udkast til bidrag til miljørapport for hovedoplandet. Udkastet har været forelagt oplandskommunerne. Som anbefalet af Naturstyrelsen er der taget udgangspunkt i at beskrive de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet for de virkemidler, der indgår i forslaget. De enkelte kommuner kan supplere teksten, hvis der er indsatser, der afviger i forhold de indvirkninger på miljøet, der fremgår af den generelle beskrivelse. Bidraget til miljørapport fremgår af bilag 3.

       

      Berørte arealer og matrikler 

      Det har ikke indgået i processen at inddrage evt. berørte lodsejere. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau, hvor den nærmere indsats, herunder hvilke lodsejere der vil blive berørt, ikke er afklaret, og samtidig har tidshorisonten for kommunernes arbejde været kort.

       

      Lodsejerne vil blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne, hvor der vil blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af omfanget af potentielle negative effekter, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder.

       

      De enkelte projekter vil ved realisering ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, således at evt. negative effekter begrænses mindst muligt.  Som udgangspunkt vil lodsejere, der afgiver jord i forbindelse med implementering af vandplanens indsatser, og som kan dokumentere tab og gener, kunne opnå kompensation efter gældende regler.

       

      Vandrådets arbejde 

      For Vandråd Randers Fjord er der afholdt 3 møder samt en besigtigelse af forskellige vandløbstyper. Vandrådsmøderne har været præget af en god og konstruktiv tilgang til opgaven. Referater fra møderne kan ses på Gudenåkomiteens hjemmeside.

       

      Kommunernes udkast til indsatsprogram er præsenteret for Vandrådet. Vandrådet var godt tilfreds med det fremlagte forslag og havde ikke grund til at anfægte de foreslåede indsatser. Der var tilfredshed med, at der var fundet flere km vandløbsstrækninger og spærringer end udmeldt i Naturstyrelsens ramme. Der var også tilfredshed med udvælgelsen af den store spærringsindsats ved Vestbirk Vandkraftværk i Horsens Kommune. Vandrådet havde dog nogle foreløbige opmærksomhedspunkter, som vil indgå, når det endelige forslag til indsatsprogram sendes til Naturstyrelsen. Vandrådets opmærksomhedspunkter er nærmere beskrevet i bilag 4.

       

      Spørgsmålet om spærringen ved Tangeværket er blevet rejst i Vandrådet. Naturstyrelsen har på forhånd meldt ud, at spærringen ikke kan indgå i kommunernes forslag til indsatsprogram for perioden 2016-2021. Dele af Vandrådet ønsker at tilkendegive overfor Naturstyrelsen, at der bør findes en løsning på problemstillingen, mens andre ikke mener, spørgsmålet bør rejses i forbindelse med kommunernes forslag til indsatsprogram. Sekretariatet har tilkendegivet, at spørgsmålet kan tages op igen ved vandrådsmødet i september, forudsat Sekretariatet modtager et forslag til udtalelse.

       

      Forvaltningens vurdering af de foreslåede indsatser 

      Forvaltningen vurderer, at der med de foreslåede indsatser kan opnås opfyldelse for de berørte vandløbsstrækninger.

       

      Det mest brugte virkemiddel er udlægning af groft materiale (sten og grus). Det er forvaltningens vurdering, at det er et godt og omkostningseffektivt virkemiddel, som dog kan medføre en lille / lokal vandstandsstigning. På det foreliggende grundlag er det forvaltningens vurdering, at de foreslåede indsatser ikke vil medføre væsentlige gener for afvandingen af landbrugsarealer. Spørgsmålet afklares endeligt i forbindelse med forundersøgelse og projektering af de enkelte indsatser.

       

      Forvaltningens er endvidere i processen blevet opmærksom på, at der er behov for et kvalitetstjek af Naturstyrelsens registreringer af spærringer i Viborg Kommune. Forvaltningen vil derfor gennemgå de registrerede spærringer med henblik på fastslå, om der er en spærring eller ej. Resultatet vil indgå i bemærkningerne til Naturstyrelsen ved fremsendelsen af forslaget til indsatsprogram. 

       

      Forvaltningen finder ikke, at der er med de foreslåede indsatser i Viborg Kommune er indvirkninger på miljøet, der afviger fra den generelle beskrivelse i bidraget til miljørapport.

       

      Den videre proces 

      Det næste og sidste vandrådsmøde afholdes 25. september. Her er hovedemnerne præsentation af kommunernes politisk behandlede forslag til indsatsprogram, bidrag til miljøvurdering samt vandrådets samlede udtalelse til Miljøministeren inkl. evt. mindretalsudtalelser og forbehold.

       

      Med eventuelt fornødne justeringer indarbejder Naturstyrelsen efterfølgende kommunernes forslag i udkast til bekendtgørelser, inden materialet sendes i offentlig høring. Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2015, således at de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2016-2021.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommunes del af forslaget til indsatsprogram godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommunes del af forslaget til indsatsprogram godkendes, og

       

      at Viborg Kommune finder, at der i virkemiddelkataloget indarbejdes mulighed for øget vandløbsvedligeholdelse

  • 7 Endelig godkendelse af Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til (endelig) Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Sagen er tidligere behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 22. maj 2014, sag nr. 6 og Byrådets møde den 18. juni 2014, sag nr. 14. Byrådet besluttede på mødet at sende sagen tilbage til Klima- og Miljøudvalget til fornyet behandling. Sagsfremstilling samt Byrådets beslutning fremgår af bilag 1.   

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 19. juni 2014 at holde offentligt møde vedrørende Spildevandsplan 2014 – 2018. Mødet afholdes den 11. august 2014. 

       

      Spildevandsplanen med tilhørende bilag fremgår af bilag 2 – 13. Høringssvar og indsigelser fremgår af bilag 14. Forvaltningens behandling af høringssvar og indsigelser fremgår af bilag 15.  

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at administrationspraksis tilrettelægges, således at grundejere er sikret en frist på minimum 24 måneder, fra vedtaget spildevandsplan til omlægning af fælleskloak til separatkloak på privat grund skal være gennemført.

       

      at der udarbejdes en samlet overordnet planlægning for omlægning af fælleskloakerede område til separatkloak i Viborg Kommune, som vedtages via tillæg til spildevandsplanen.

       

      at bilag 15, ”Behandling af høringssvar og indsigelser”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar eller indsigelser.

       

      at Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune vedtages som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at borgermødet afholdt den 11. august giver anledning til følgende ændring i Spildevandsplan 2014-2018:

      ·           Der indarbejdes et afsnit, der perspektiverer mulighederne for anvendelse af LAR (lokal afledning af regnvand) i forbindelse med separatkloakering

       

      at administrationspraksis tilrettelægges, således at grundejere er sikret en frist på minimum 24 måneder, fra vedtaget spildevandsplan til omlægning af fælleskloak til separatkloak på privat grund skal være gennemført.

       

      at der udarbejdes en samlet overordnet planlægning for omlægning af fælleskloakerede område til separatkloak i Viborg Kommune, som vedtages via tillæg til spildevandsplanen.

       

      at bilag 15, ”Behandling af høringssvar og indsigelser”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar eller indsigelser.

       

      at Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune vedtages som forelagt med ændringen fra 1. ”at”

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden, at forvaltningen arbejder videre med en nærmere afklaring af økonomien i og muligheden for at stille krav til LAR-løsninger, med henblik på evt. udarbejdelse af tillæg til spildevandsplan.

       

      Udvalget gør opmærksom på udvalgets beslutning på møde den 2. september 2010, sag nr. 117 om Administrationspraksis i sager om separering af tag- og overfladevand fra spildevand, der i særlige tilfælde åbner mulighed for dispensation fra et krav om separatkloakering.

       

      Flemming Gundersen ønsker tilføjet til beslutningen, at han gerne havde set, at arbejdet med udskiftning og seperatkloakering, mens LAR-problematikken nærmere undersøges, sættes i bero, og at tidsfristen for tilslutning til seperatnettet blev sat til 5 år i stedet for 2 år.

  • 8 Miljøgodkendelse af Bryrup Dambrug
    • Sagsfremstilling

      Den 7. maj 2013 har Dansk Akvakultur på vegne af Bryrup Dambrug indsendt en ansøgning til Viborg Kommune om miljøgodkendelse af Bryrup Dambrug samt tilladelse til at indvinde grundvand. Oversigtskort fremgår af bilag 1, ansøgning fremgår af bilag 2, udkast til miljøgodkendelse fremgår af bilag 3, vandindvindingstilladelser fremgår af bilag 4.

       

      Sagen har tidligere været for udvalget den 29. november 2012, punkt 6.       

       

      Ansøgningen

      Bryrup Dambrug søger om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet der søges om at fortsætte driften som hidtil. Dambruget har også søgt om tilladelse til brug af medicin og hjælpestoffer, tilladelse til udledning af spildevand samt udledning af produktionsvand med indhold af medicin og hjælpestoffer direkte til vandløb, søer eller havet.

       

      Bryrup Dambrug søger samtidig om tilladelse til at indvinde grundvand fra boring.

       

      Der er tale om et traditionelt dambrug med jorddamme, der drives med grundvand fra boring. Det opdrætter regnbueørreder til konsum.

       

      Lovgrundlag

      Viborg Kommune skal godkende udvidelser og ændringer på dambrug i Kommunen (miljøbeskyttelseslovens kapitel 5).

       

      I forbindelse med miljøgodkendelsen søger Bryrup Dambrug om tilladelse til at anvende medicin og hjælpe-stoffer. Dette reguleres efter bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

       

      Miljøgodkendelser af dambrug er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Derfor skal Viborg Kommune lave en VVM-screening af ansøgningen.

       

      Viborg Kommune skal meddele tilladelse til at indvinde overfladevand efter vandforsyningsloven §§ 20 og 22. Tilladelsen til vandindvinding skal ligeledes screenes for VVM-pligt.

       

      Dambrugets produktionsforhold

      Dambruget har en miljøgodkendelse fra 1986. Viborg Amt tillod den 22. februar 1990 et foderforbrug på Bryrup Dambrug på 81 tons med hjemmel i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug.

       

      Dambruget har i dag en midlertidig tilladelse til at indvinde 41 l/s grundvand.

       

      Dambrugets høringssvar høringssvar (bilag 5)

      1.            Dambruget opfordrer til, at effektueringen af det foreliggende udkast til miljøgodkendelse stilles i bero, til den reviderede dambrugsbekendtgørelse foreligger.

      2.            De opstillede vilkår for drift på udlederkontrol tillader ikke en fortsat rentabel drift for dambruget, idet der ikke for nuværende er mulighed for at finansiere en ombygning, hvor dambruget kan drage fordel af reguleringsformen (udlederkrav).

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      Miljøforhold og faunapassage

      Regionplanens målsætning for vandløbet op- og nedstrøms dambruget er yngle- og opvækstvand for laksefisk. Det indebærer, at dyrelivet skal kunne opfylde det, der betegnes faunaklasse 5. Målet (faunaklasse 5) overholdes op- og nedstrøms dambruget.

       

      Viborg Kommune har gennemført faunapassage projekt ved dambruget, og der er ikke længere nogen spærring i vandløbet. 

       

      Planmæssige forhold

      Området er omfattet af Viborg Kommunes kommuneplan retningslinje 10 om ”Naturområder og Økologiske forbindelseslinier”. I et sådant område skal naturværdierne, de kulturhistoriske og de landskabelige værdier beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Indgreb, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, når det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser kan opveje indgrebet.

       

      Tilladelsernes hovedelementer

      Der kan opsummeres følgende hovedpunkter: 

      •        Fodertildeling er uændret.

      •        Der etableres plantelagune.

      •        Der etableres slamdepoter jf. Dambrugsbekendtgørelsens regler med overløb til bundfældning.

      •        Der tages 26 egenkontrolprøver pr. år (kan efterfølgende nedsættes til 12) jf. Dambrugsbekendtgørelsen.

      •        Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskravene for både ferskvand og saltvand.

      •        Iltkrav fastsættes til 70 % iltmætning jf. Dambrugsbekendtgørelsen.

      •        Vandindvinding fra Mønsted Å ophører.

       

      Forvaltningens vurdering

      Dambrugets høringssvar

      Ad 1: Dambrug er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om miljøgodkendelser. Miljøgodkendelserne skal i henhold til Dambrugsbekendtgørelsen revideres hvert 10 år, således at dambruget opdateres til gældende lovgivning.

       

      Viborg Kommune har i samarbejde med dambruget nedlagt spærringen ved dambruget. Dambruget fik i den forbindelse en ny grundvandsforsyning.

       

      Dambruget fik i 2006 en ny vandindingstilladelse, som dambruget påklagede. I henhold til dambrugsbekendtgørelsen skal alle tilladelser til dambrugsdrift meddeles samtidig.Derfor skal dambruget miljøgodkendes, samtidig med at der meddeles en tilladelse til at indvinde grundvand til driften.

       

      Forvaltningen er bekendt med, at der er en revision af dambrugsbekendtgørelsen i gang. Denne har været undervejs i et år, og der foreligger ikke en dato for, hvornår den skal komme.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at dambruget kan indsende en ny ansøgning, når der eventuelt foreligger et nyt retsgrundlag.   

       

      Ad 2: Dambruget har en miljøgodkendelse fra 1986. Ved sagsbehandling af miljøgodkendelsen i 2012 klagede dambruget over vilkåret om udlederkontrol. Natur og Miljøklagenævnet afgjorde den 7. marts 2013, at dambruget skal overgå til udlederkontrol. De vilkår, der er opstillet i miljøgodkendelsen, er i overensstemmelse med denne afgørelse og er desuden minimumskrav, som de fremgår af dambrugsbekendtgørelsen.

       

      VVM-screening af miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse 

      Forvaltningen vurderer, at miljøgodkendelse af Bryrup Dambrug med uændret fodertilladelse; udledning af medicin og hjælpestoffer, der overholder miljøkvalitetskrav; formindsket udledning af stoffer af betydning for nærrecipienten samt indvinding af 41 l/s grundvand ikke har væsentlig negativ betydning for miljøet, men derimod samlet indebærer miljøforbedringer i forhold til den hidtidige drift. Viborg Kommune konkluderer derfor, at det ansøgte projekt ikke er VVM-pligtigt.

       

      Konsekvensvurdering EF-habitatområder

      Viborg Kommune vurderer, at udledningstilladelsen og vandindvindingstilladelsen ikke indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for beskyttede arter eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

       

      Forvaltningens samlede vurdering

      Bryrup Dambrug skal have en ny tilladelse til at indvinde vand til dambrugsdrift. For at en sådan tilladelse kan gives, og dambruget overhovedet kan drives lovligt, skal dambruget i henhold til gældende lovgivning samtidig have fornyet alle tilladelser, der er nødvendige for dambrugets drift, herunder en miljøgodkendelse.  

       

      Forvaltningen vurderer, at den skitserede ombygning af dambruget opfylder lovgivningens bestemmelse om anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). Miljøgodkendelsen vil desuden sikre, at miljømålet for Mønsted Å forsat kan opfyldes, ligesom udledningen af næringsstoffer ikke vanskeliggør opnåelsen af vandplanens mål for Limfjorden. 

       

      Forvaltningen vurderer samlet, at den skitserede udledningstilladelse, anvendelse af medicin og hjælpestoffer og vandindvinding ikke indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Derfor vil dambrugets udledning og vandindvinding ikke vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 områderne (Bryrup og Daugbjerg kalkgruber og Mønsted Ådal samt Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk).

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Bryrup Dambrug meddeles en ny miljøgodkendelse og tilladelse til at indvinde grundvand i overensstemmelse med beskrivelsen i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 9 Miljøgodkendelse af Mønsted Dambrug
    • Sagsfremstilling

      Den 7. maj 2013 har Dansk Akvakultur på vegne af Mønsted Dambrug indsendt en ansøgning til Viborg Kommune om miljøgodkendelse af Mønsted Dambrug samt tilladelse til at indvinde overfladevand fra Mønsted Å. Oversigtskort fremgår af bilag 1. Ansøgning fremgår af bilag 2. Udkast til miljøgodkendelse fremgår af bilag 3, vandindvindingstilladelser fremgår af bilag 4 og 5.

       

      Sagen har tidligere været for udvalget den 29. november 2012, punkt 6.

       

      Ansøgning 

      Mønsted Dambrug søger om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet der søges om at fortsætte driften som hidtil. Dambruget har også søgt om tilladelse til brug af medicin og hjælpestoffer, tilladelse til udledning af spildevand samt udledning af produktionsvand med indhold af medicin og hjælpestoffer direkte til vandløb, søer eller havet.

       

      Mønsted Dambrug søger samtidig om tilladelse til at indvinde overfladevand fra Mønsted Å.

       

      Der er tale om et traditionelt dambrug med jorddamme, der drives med vand fra Mønsted Å. Dambruget opdrætter regnbueørreder til konsum.

       

      Lovgrundlag 

      Viborg Kommune skal godkende udvidelser og ændringer på dambrug i Kommunen (miljøbeskyttelseslovens kapitel 5).

       

      I forbindelse med miljøgodkendelsen søger Mønsted Dambrug om tilladelse til at anvende medicin og hjælpestoffer. Dette reguleres efter bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

       

      Miljøgodkendelser af dambrug er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Derfor skal Viborg Kommune lave en VVM-screening af ansøgningen.

      Viborg Kommune skal meddele tilladelse til at indvinde overfladevand efter vandforsyningsloven §§ 20 og 22. Tilladelsen til vandindvinding skal ligeledes screenes

      for VVM-pligt.

       

      Dambrugets produktionsforhold 

      Dambruget har en miljøgodkendelse fra 1986. Viborg Amt tillod den 14. marts 1990 et foderforbrug på Mønsted Dambrug på 63 tons med hjemmel i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug.

       

      Dambruget har i dag en midlertidig tilladelse til at indvinde 125 l/s fra Mønsted Å, samt 15-20 l/s fra boring

       

      Dambrugets høringssvar (bilag 6)  

      1.     Dambruget opfordrer til, at effektueringen af det foreliggende udkast til miljøgodkendelse stilles i bero, til den reviderede dambrugsbekendtgørelse foreligger.

      2.     De opstillede betingelser for drift på udlederkontrol tillader ikke en fortsat rentabel drift for dambruget, idet der ikke for nuværende er mulighed for at finansiere en ombygning, hvor dambruget kan drage fordel af reguleringsformen (udlederkrav).

      3.     En udsættelse af miljøgodkendelsen giver endvidere lejlighed til at afpasse den med en løsning af passageforholdet ved Mønsted Dambrug.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Miljøforhold og faunapassage

      Regionplanens målsætning for vandløbet op- og nedstrøms dambruget er yngle- og opvækstvand for laksefisk. Det indebærer, at dyrelivet skal kunne opfylde det, der betegnes faunaklasse 5. Målet (faunaklasse 5) overholdes op- og nedstrøms dambruget.

       

      Ved dambrugets stem er der en kammertrappe til faunapassage. Det indgår i 1. generation vandplan, at der skal gennemføres et spærringssaneringsprojekt. Realiseringen af dette afventer meddelelse af en miljøgodkendelse.  

       

      Planmæssige forhold

      Området er omfattet af Viborg Kommunes kommuneplan retningslinje 10 om ”Naturområder og Økologiske forbindelseslinjer”. I et sådant område skal naturværdierne, de kulturhistoriske og de landskabelige værdier beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Indgreb, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, når det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser kan opveje indgrebet.

       

      Tilladelsernes hovedelementer

      Der kan opsummeres følgende hovedpunkter: 

      •        Fodertildeling er uændret.

      •        Der etableres plantelagune.

      •        Der etableres slamdepoter jf. Dambrugsbekendtgørelsens regler med overløb til      bundfældning.

      •        Der tages 26 egenkontrolprøver pr. år jf. Dambrugsbekendtgørelsen.

      •        Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskravene for både ferskvand og saltvand.

      •        Iltkrav fastsættes til 70 % iltmætning jf. Dambrugsbekendtgørelsen.

      •        Vandindvindingstilladelsen reduceres fra samlet 145 l/s til samlet 135 l/s.

       

      Forvaltningens vurdering 

      Dambrugets høringssvar

      ad 1: Dambrug er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om miljøgodkendelser. Miljøgodkendelserne skal i henhold til Dambrugsbekendtgørelsen revideres hvert 10 år, således at dambruget opdateres til gældende lovgivning.

       

      Dambruget fik i 2006 en ny vandindvindingstilladelse, som dambruget påklagede. Tilladelsen blev hjemsendt pga. manglende VVM screening. Dambruget har pt. en midlertidig tilladelsen der udløber den 1. januar 2015.

       

      I henhold til dambrugsbekendtgørelsen skal alle tilladelser til dambrugsdrift meddeles samtidig.Derfor skal dambruget miljøgodkendes, i forbindelse med at der skal gives en vandindvindingstilladelse. 

       

      Forvaltningen er bekendt med, at der er en revision af dambrugsbekendtgørelsen i gang. Denne har været undervejs i et år, og der foreligger ikke en dato for, hvornår den skal komme.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at dambruget kan indsende en ny ansøgning, når der eventuelt foreligger et nyt retsgrundlag. 

       

      ad 2: Dambruget har en miljøgodkendelse fra 1986. Ved sagsbehandling af miljøgodkendelsen i 2012 klagede dambruget over vilkåret om udlederkontrol. Natur og Miljøklagenævnet afgjorde den 7. marts 2013, at dambruget skal overgå til udlederkontrol. De vilkår, der er opstillet i miljøgodkendelsen, er i overensstemmelse med denne afgørelse og er desuden minimumskrav, som de fremgår af dambrugsbekendtgørelsen.

       

      ad 3: Løsning af passageforholdet ved Mønsted Dambrug er en del af 1. generations vandplaner. Miljøgodkendelse af dambruget har ikke betydning for gennemførelsen af saneringsprojektet, ligesom projektet ikke vil få indflydelse på indretningen af dambruget. Hvis dambruget i forbindelse med gennemførelse af saneringsprojektet lider et tab, erstattes dette via midlerne i statens vandplan.

       

      VVM-screening af miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse

      Forvaltningen vurderer i VVM-screeningen, at miljøgodkendelse af Mønsted Dambrug med uændret fodertilladelse; udledning af medicin og hjælpestoffer, der overholder miljøkvalitetskrav; formindsket udledning af stoffer af betydning for nærrecipienten samt vandindtag på normalt 46 % af Qmm ikke har væsentlig negativ betydning for miljøet, men derimod samlet indebærer miljøforbedringer i forhold til den hidtidige drift. Det konkluderes derfor, at det ansøgte projekt ikke er VVM-pligtigt.

       

      Konsekvensvurdering EF-habitatområder

      Forvaltningen vurderer, at udledningstilladelsen og vandindvindingstilladelsen ikke indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for beskyttede arter eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

        

      Forvaltningens samlede vurdering 

      Mønsted Dambrug skal have en ny tilladelse til at indvinde vand til dambrugsdrift. For at en sådan tilladelse kan gives, og dambruget overhovedet kan drives lovligt, skal dambruget i henhold til gældende lovgivning samtidig have fornyet alle tilladelser, der er nødvendige for dambrugets drift, herunder en miljøgodkendelse.  

       

      Forvaltningen vurderer, at den skitserede ombygning af dambruget opfylder lovgivningens bestemmelse om anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). Miljøgodkendelsen vil desuden sikre, at miljømålet for Mønsted Å forsat kan opfyldes, ligesom udledningen af næringsstoffer ikke vanskeliggør opnåelsen af vandplanens mål for Limfjorden. 

       

      Indtag af 115 l/s fra Mønsted Å friholder 56 % af vandet i vandløbet i en medianminimumssituation.

       

      Forvaltningen vurderer samlet, at den skitserede udledningstilladelse, anvendelse af medicin og hjælpestoffer og vandindvinding ikke indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Derfor vil dambrugets udledning og vandindvinding ikke vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 områderne (Mønsted og Daugbjerg kalkgruber og Mønsted Ådal samt Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk).

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Mønsted Dambrug meddeles en ny miljøgodkendelse og tilladelse til at indvinde overfladevand fra Mønsted Å samt grundvand i overensstemmelse med beskrivelsen i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 10 Vilkår for opgørelse af oppumpede vandmængder i markvandingstilladelser
    • Sagsfremstilling

      Punktet er på dagsorden på foranledning af udvalgssmedlem Allan Clifford Christensen.

       

      Baggrund 

      Efter vandforsyningslovens § 22 skal en tilladelse til vandindvinding indeholde bestemmelser om den tilladte oppumpede vandmængde. Det fremgår af lovbestemmelserne, at der skal ske en årlig indberetning, men det er ikke entydigt beskrevet, hvorledes den oppumpede vandmængde skal opgøres.

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      Overordnet administrativ praksis

      Der er meddelt ca. 800 tilladelser til markvanding i Viborg Kommune, og den samlede tilladte vandmængde udgør ca. 19 mio. m3 pr. år.

       

      Som det fremgår af kortet over vandingstilladelser (bilag 1), er behovet for vanding naturligt nok størst på de sandede jorder.

       

      Der tildeles normalt 1.000 m3 vand pr. ha vandingsareal. Det svarer til vanding med 100 mm. Denne vandmængde kan holde plantevæksten fuldt forsynet med vand i 3 - 4 uger. Særlige gartneriafgrøder tildeles normalt 1.500 m3 pr. ha.

       

      Vilkår om opgørelse af den indvundne vandmængde i Viborg Amt

      I Viborg Amt blev tilladelser til markvanding med grundvand fra omkring 1990, som det var praksis i nogle amter, meddelt med vilkår om, at den årlige oppumpede vandmængde skulle opgøres som et 3-årigt rullende gennemsnit (aktuelt år + 2 foregående år).

       

      Denne praksis omfattede alene grundvandsindvinding og ikke indvinding af overfladevand. Ved indvinding af overfladevand meddeltes tilladelserne med vilkår om, at den indvundne vandmængde blev opgjort for enkeltår.

       

      Vandindvindingstilladelserne og vilkårene heri kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

       

      Viborg Kommune

      Da Viborg Kommune med kommunalreformen 2007 overtog arbejdet med at meddele tilladelser til vandindvinding, blev praksis med 3-årigt gennemsnit videreført i 2007-2008. Der blev disse år kun meddelt nogle få tilladelser. Fra primo 2009 blev vilkåret administrativt ændret, således at der i lighed med praksis for øvrige vandindvindingstilladelser blev meddelt tilladelse med vilkår, om at den indvundne vandmængde opgøres for enkeltår.

       

      Baggrunden for ændringen af vilkåret i tilladelserne var:

      ·      et ønske om ensartethed i vilkår ved overflade- og grundvandsindvinding

      ·      at opgørelsen af den indvundne vandmængde er enklere at administrere for såvel Kommunen som for landmanden

      ·      at landmanden ved præcist, hvor meget vand der er til rådighed til vanding det enkelte år. Hvis der eksempelvis er tre tørre somre i træk, vil der ved et stort vandforbrug de første to år være mindre vand til rådighed det tredje og evt. fjerde år

      ·      at en årlig opgørelse af den indvundne vandmængde giver en mere præcis regulering af indvindingens miljømæssige belastning. Med 3-årigt gennemsnit vil der i tørre år være risiko for en særligt stor påvirkning af grundvandsressourcen og vandløbene, samtidig med at vandføringen i vandløbene vil være forholdsvis lav. Dermed er der risiko for, at miljømålene for påvirkning af vandløbenes vandføring ikke kan overholdes i tørre år.

       

      Den ændrede praksis har ikke tidligere givet anledning til bemærkninger, og tilladelserne er ikke blevet påklaget.

       

      Opfølgning på vilkår om indvundne vandmængder

      Til og med 2010 indgik oppumpede vandmængder ikke i krydsoverensstemmelseskontrollen (KO-kontrol). Der er før 2011 ikke sket en systematisk opfølgning på overholdelse af vilkårene i vandindvindingstilladelserne.

       

      Fra 2012 er overskridelser af de tilladte oppumpede vandmængder årligt indberettet til Naturerhvervsstyrelsen.

       

      Forvaltningens vurdering 

      Konsekvens af vilkårsændringen

      Antallet af overskridelser er overordnet set begrænset.  Kun i år med tørvejrsperioder af mere end en måneds varighed i forår og sommer udnyttes en del af vandingstilladelserne mere end 100 %.

       

      Indberetning af overskridelser i forbindelse med KO-kontrol fra 2012 har resulteret i en større opmærksomhed på de maksimalt tilladte indvindingsmængder hos landmændene. Antallet af overskridelser er derfor nu på et meget lavt niveau. En gennemgang af ca. 3000 opgørelser fra 109 ejere af markvandingsanlæg viser, at opgjort årligt er den tilladte indvundne vandmængde overskredet i 122 tilfælde, svarende til 4%.

       

      Opgøres den indvundne vandmængde som 3 års rullende gennemsnit, ville der have været 55 overskridelser, svarende til 1,7 %. I nogle tilfælde ville vilkår om opgørelse som 3-års gennemsnit endvidere have resulteret i overskridelse 1 – 2 år efter et særlig tørt år.

       

      Administrativ praksis

      I forbindelse med forvaltningens administration af myndighedsopgaver sker der rutinemæssigt administrative ændringer af vilkår i tilladelser og godkendelser, forudsat at disse ikke har større principiel og indgribende karakter.

       

      Da konsekvenserne af vilkårsændringen i 2009 var begrænsede, blev ændringen foretaget administrativt.

       

      Opgørelse som fast årlig mængde

      Fordele:

      ·      Mere ensartet regelgrundlag for indvinding af overfladevand og grundvand

      ·      Opgørelsen af den indvundne vandmængde er enklere at administrere for såvel Kommunen som for landmanden

      ·      Landmanden ved præcist, hvor meget vand der er til rådighed til vanding det enkelte år

      ·         En mere præcis regulering af indvindingens miljømæssige belastning

       

      Ulemper:

      ·         Det er ikke muligt at vande ekstra i tørre år

       

      Opgørelse som 3-årigt rullende gennemsnit
      Fordele:

      ·         Mulighed for at vande ekstra i tørre år

      ·         Færre overskridelser

      Ulemper:

      ·      Mere kompliceret administration

      ·      Uklart for landmanden hvor stor vandmængde, der er til rådighed det enkelte år

      ·      Stor indvinding et eller to år betyder, at der kun er en lille eller ingen vandmængde til rådighed 3. og måske 4 år

      ·      Ikke sikkerhed for at miljømålene for påvirkning af vandløbenes vandføring kan overholdes i tørre år med negative konsekvenser for dyre- og plantelivet

      ·      Ekstra påvirkning af grundvand og vandløb i tørre år

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at tilladelse til indvinding af grundvand meddeles med vilkår om, at den indvundne vandmængde opgøres for enkeltår

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at tilladelse til indvinding af overflade- og grundvand meddeles med vilkår om følgende:

      ·           For overfladevand opgøres den indvundne vandmængde for enkeltår, jf. den hidtidige praksis, der er videreført fra Viborg Amts tid.

      ·           For grundvand opgøres den indvundne vandmængde som et 3-årigt rullende gennemsnit.

  • 11 Udvikling af Viborg søerne (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg har på investeringsoversigten for 2014 afsat et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til "Udvikling af søerne". 

       

      Teknisk Udvalg behandler på sit møde den 13. august 2014 en indstilling om, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen "Udvikling af søerne" med rådighedsbeløb i 2014.

       

      Et projekt om udvikling af Viborg søerne vil uvægerligt relatere til visse af Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder. Udvalget orienteres derfor nu om projektet.

       

      Baggrund

      Der er fra flere sider fremsat ønsker om, at Viborg Søerne bliver en større del af hele Viborg Kommunes og især Viborg Bys liv. Blandt andet har Viborg Innovation Fond et igangværende projekt, hvor fonden aktivt arbejder for at skabe mulighed for at gøre søerne til en meget større og mere aktiv del af det at være borger og gæst i Viborg. Der er således ønske om, at der skabes mere liv, aktivitet, udskænkning mv. i og omkring søerne, således at søerne på en aktiv og spændende måde tiltrækker gæster og dem, der bor i Kommunen, og så søerne bliver et område, som skal besøges/opleves.

       

      Udvikling af Viborg Søerne er også skrevet ind i Byrådets godkendte Natur- og Parkpolitik. Således vil Byrådet under temaet Livskvalitet udfylde målsætningen - at arbejde for at forbedre de rekreative, blå tilbud, og dermed udnytte Kommunens vandområder - med indsatsområdet; at arbejde for, at Viborg Søerne kan få status som badesøer.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det foreslås Teknisk Udvalg, at der tilrettelægges en proces, der kan medvirke til at sikre ideudvikling, afdække udviklingsmulighederne og sætte rammerne. Processen skal bl.a. afdække følgende forhold:

       

      ·         Hvad har vi: sønære parkarealer, bådpladser, rekreative aktiviteter, vandsport, fiskeri m.m?

      ·         Hvad vil vi gerne have: nye aktiviteter, arealudnyttelse, anlæg, events?

      ·         Hvilke bindinger er der lovgivnings- og planlægningsmæssigt?

       

      Processen kan munde ud i, at der opstilles en vision med en rammeplan for det videre arbejde med udvikling af søerne. Det forventes, at et sådant produkt bl.a. kan danne baggrund for fundraising med henblik på en realisering af de dele af planen, der forudsætter finansiering.

       

      Udviklingsarbejdet tilrettelægges med inddragelse af offentligheden og de relevante interesser bl.a., Viborg Innovations Fond, VisitViborg, DN, Samarbejdsudvalget for Viborg Søerne m. fl. Arbejdet skal internt koordineres på tværs af forvaltninger og med tilgrænsende projekter: Udvikling af Nørresø badet, Viborg Naturpark, projekt ”Øst for Paradis”, sØnæs, White Water Viborg m.fl. Klima- og Miljøudvalget vil derfor også blive inddraget i projektet.

       

      Det planlægges at indhente konsulentbistand til at udarbejde et samlet prospekt om visionen og forslag til proces.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 12 Forslag om etablering af 100 km mountainbikespor omkring Viborg
    • Sagsfremstilling

      Viborg Cycling og Hald Ege Ravnstrup KFUM har fremsendt ansøgning, hvor der søges om tilskud til samlet investering på i alt 1,5 mio. kr. til etablering af 100 km nye mountainbikespor omkring Viborg.

       

      Projektet indgik i budgetsagen til Kultur- og Fritidsudvalget den 17. juni 2014, og af sagsfremstillingen fremgik:

       

      Projektet kan ses i sammenhæng med projekt omkring Hærvejen og projektet vedr. Naturpark Viborg og evt. også i sammenhæng med projekter for etablering af nye stier m.v. omkring Viborg. Projektet skal derfor udvikles i samarbejde mellem Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      Kultur- og Fritidsudvalget var positivt indstillet overfor projektet, men vurderede, at anlægsopgaven hører hjemme i Klima- og Miljøudvalgets regi – og Kultur- og Fritidsudvalget besluttede derfor, at ansøgning fra Viborg Cycling og Hald Ege Ravnstrup KFUM om tilskud til samlet investering på i alt 1,5 mio. kr. i etablering af 100 km nye mountainbikespor omkring Viborg oversendes til Klima- og Miljøudvalget til evt. prioritering i budgetlægningen for 2015-2018.

       

      Sagen sendes derfor til Klima- og Miljøudvalget til behandling med henblik på afklaring af, om projektet skal indgå i drøftelserne på Byrådets budgetkonference i august 2014.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at ansøgningen skal opfattes som et tilskud til en idrætsforening til projektudvikling og senere etablering af et anlægsprojekt.

       

      Klima- og Miljøudvalgets budgetmidler har hidtil været anvendt til at fremme det almene friluftsliv. Skulle mulighederne for bedre mountainbikespor fremmes for det almene friluftsliv, ville det formentlig være mere oplagt at anlægge spor ved flere af de større byer i kommunen. Samtidig kunne det overvejes, om en særlig satsning for de almene brugere bør ske på mountainbikespor frem for anlæg til andre almene rekreative aktiviteter.

       

      Med hensyn til at stille arealer til rådighed er det endvidere forvaltningens vurdering, at skal visionen om etablering af 100 km nye mountainbikespor omkring Viborg realiseres, vil det overvejende skulle involvere private og statslige arealer. Det er således kun en lille andel af projektet, der berører arealer, der administreres af Klima- og Miljøudvalget.

       

      Det er i øvrigt i forvaltningens vurdering, at projektet, i det omfang det vil berøre arealer, der administreres af Klima- og Miljøudvalget, falder godt i tråd med udvalgets: ”Overordnet strategi for prioritering af naturindsatsen” (Klima- og Miljøudvalgets møde den 22. maj 2014, sag nr. 9, bilag 7), ligesom specielle spor til mountainbike vil reducere konflikterne med andre brugere af naturområderne.

       

      Det vil være muligt for forvaltningen at bidrage til projektudviklingen med faglig ekspertise i forhold til en prioritering af arealerne og fastlæggelse af sporforløb mm.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter sagen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget tilbagesender sagen til kulturudvalget, idet udvalget ikke finder, at projektet ligger idenfor udvalgets ansvarsområde.

       

      Udvalget tilkendegiver, at udvalget som udgangspunkt er positivt overfor mountainbikespor på de arealer, der administreres af udvalget, og gerne bidrager til projektudviklingen.

  • 13 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2014
    • Sagsfremstilling

      Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2014 for både drift og anlæg.

       

      Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet forklares primært i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret med tillægsbevillinger og drifts- og anlægsoverførsler fra 2013. Med andre ord er det korrigerede budget udtryk for det aktuelle budget, som de budgetansvarlige skal holde.

       

      Afvigelser vises på det overordnede niveau også i forhold til det oprindelige budget, dels for at følge, hvor meget økonomien har flyttet sig siden budgetvedtagelsen og dels for at følge, om Viborg Kommune overholder sin serviceramme.

       

      Regeringen og KL har i økonomiaftalen fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2014 (servicerammen). Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen, medfører det en økonomisk straf til kommunerne. Servicerammen er lig med det oprindelige budget. Derfor er det vigtigt, at Kommunens samlede forbrug på serviceområdet ikke bliver større end det oprindelige budget for 2014. Det brugerfinansierede område (Revas), anlægsudgifterne og overførselsområderne er ikke en del af serviceudgifterne.

       

      Sammendrag af budgetopfølgningen

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

      (minus = mindreudgift)

       

      Oprindeligt

      Korrigeret

      pr. 30.6.2014

      I forhold til oprindeligt budget

      (kol. 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forv. regnskab 31.03. og 30.06. (minus = mindreudg. pr. 30.06.)*

       Drift

      1

      2

      3

      4

      5

      6

       

       

       

       

       

       

      Skattefinansieret

      Plan, natur og miljø

       16,6

      16,8

       16,3

      -0,3 

      -0,5

       

       

      0,4

      Brugerfinansieret

      Affald og genanvendelse 2)

       -11,1

      -11,1

      -9,0

      2,1 

      2,1

       

       

       

      2,9

      Drift i alt

      5,5

      5,6

      7,3

      1,8 

      1,6

      3,3

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

       

       

       

       

       

       

      Plan, natur og miljø

      5,5 

      12,2

      2,0

      -3,5

      -10,2

       

      -6,2

      Affald og genanvendelse 2)

      13,7

      16,8

      8,1

       -5,6

      -8,7

       

       

      -3,7

      Anlæg i alt

      19,2

      29,0

      10,0

      -9,1

      -18,9

      -9,9

       

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      24,6

      34,6

      17,3

      -7,3 

      -17,3

       

      -6,4

      Skattefinansieret

      22,1

      28,9

      18,2

      -3,9

      -10,7

      -5,8

      Brugerfinansieret

      2,5

      5,6

      -0,9

      -3,4

      -6,5

      -0,8

       

      1.    Merudgifter = + (plus) Mindreudgift = - (minus)

      2.    Affald og genanvendelse er brugerfinansieret forsyningsvirksomhed. D.v.s., brugerne af ordningerne betaler fastsatte takster for at gøre brug af ordningerne. Bevægelserne på områdets konti overføres løbende til såkaldte mellemregningskonti mellem kommunekassen og forsyningsområdet.

       

      Budgetopfølgningen for Klima- og Miljøudvalget viser et samlet mindreforbrug på -0,5 mio. kr. for det skattefinansierede område, som udgøres af: 

       

      ·                     mindreforbrug på naturforvaltningsprojekter på -0,8 mio. kr., fordelt via -0,5 mio. kr. på naturgenopretning og -0,3 mio. kr. på bekæmpelse af okkerforurening. 

       

      ·                     mindreforbrug på fælles formål miljø på -0,1 mio. kr., fordelt via -0,07 mio. kr. på kvalitetsstyring og -0,03 mio. kr. teknisk udstyr. 

       

      ·                     merforbrug på miljøtilsyn på 0,4 mio. kr., som følge af en forventet mindre indtægt på miljøtilsyn. Den manglende indtægt skyldes effektivisering af indsatsen på miljøtilsyn. Derudover har den en afledt effekt på konto 6, idet indtægterne for miljøtilsyn ikke balancerer med udgifterne til personale. 

       

      Budgetopfølgningen for Klima- og Miljøudvalget viser et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. for det brugerfinansierede område, som udgøres af: 

       

      ·                     merforbrug på genbrugsstationer på 2,1 mio. kr., fordelt via en mindreindtægt på erhvervenes brug af genbrugsstationerne på 3,0 mio. kr. og en merindtægt på -0,9 mio. kr. fra de private husstandes brug af genbrugsstationerne.

      En brugerundersøgelse i foråret har påvist et skred i benyttelsen af genbrugsstationerne, hvor de private husstandes benyttelsesandel er stigende og erhvervenes er faldende.

      Det er reageret herpå ved at lave en ændret takststruktur gældende fra efteråret 2014, hvor de private husstande betaler en større årlig andel til genbrugsstationernes kapacitet, og hvor der stilles yderligere fleksibilitet til rådighed for erhvervenes valg mellem betalingsordninger (vælger mellem ”klippekort” og årlige gebyrer). Der er således skabt grundlag for, at de budgetterede indtægter nås fra og med 2015, ligesom det er baggrunden for, at de private husstande øger betalingen i andet halvår af 2014. 

       

      ·                     mindreforbrug på dagrenovation på -0,4 mio. kr., fordelt via en mindreudgift på affaldsbortskaffelse af dagrenovationsaffald til L90. 

       

      ·                     merforbrug på områdecontainere på 0,4 mio. kr., fordelt via merudgift til drift og vedligeholdelse.      

       

      I nedenstående tabel illustreres ovenstående afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

       

      Plan, natur og miljø / Forsyning

       

       

      Bemærkninger

      Afvigelse i forhold til korr.  budget (mio. kr.):

       

      - = mindreudgift

      += merudgift

      Plan, natur og miljø

       

       Naturforvaltning

      Der forventes et mindreforbrug naturforvaltningen, da opkøb af Skinders Dambrug forventes finansieret af anlæg. Derudover forventes et mindreforbrug på bekæmpelse af okkerforurening.

      -0,8

       Miljøtilsyn - virksomheder

      Miljøtilsyn for virksomheder forventer en mindreindtægt som følge af en række effektiviseringer, der gør, at det ikke er muligt at indkræve hele det budgetterede beløb. 

      0,4

       Fælles formål miljø (konsulentydelser)

      Mindreforbrug på teknisk udstyr og kvalitetsstyring som følge af ændrede krav til kvalitetsstyring, der ikke længere kræver ekstern audit.

      -0,1

       Politikområde i alt

      Plan, natur og miljø

      -0,5 

       

       

       

       Forsyning

       

       

       Genbrugsstationer

      Erhvervenes brug af genbrugsstationer forventer en mindreindtægt på 3,0 mio. kr., hvorimod der forventes en merindtægt fra de private husstande på -0,9 mio. kr.

      2,1 

       Dagrenovation

      Der er lavere udgifter til affaldsbortskaffelse af dagrenovationsaffald til L90.

      -0,4

       Områdecontainere

      Der er øgede udgifter til drift og vedligeholdelse af undergrundscontainere 

      0,4

       Politikområde i alt

       

      2,1

       

      Anlæg

      Der forventes et samlet mindreforbrug på anlægsopgaver på ca. -18,9 mio. kr.

       

      Plan-, Natur- og Miljøområdet udgør samlet -10,2 mio. kr. af mindreforbruget. Dette skyldes, at væsentlige dele af anlægsprogrammerne først kommer til udførelse i 2015. Herunder realisering af natur- og parkpolitik og naturgenopretning ved Birkesø.

       

      På Forsyningsområdet forventes et mindreforbrug på anlæg på ca. -8,7 mio. kr. Dette skyldes, at implementeringen af 2/3-strenget indsamlingssystem for dagrenovation og etablering af jordhotel ikke forventes igangsat før 2015.

       

      Bilag

      I vedlagte bilag ses opfølgningen på fokusområder og effektmål for Plan-, Natur- og Miljøområdet og Forsyningsområdet. Bilagene viser de enkelte fokusområder og status for de initiativer, der skal realisere de enkelte fokusområder, sammensat i dokumentet bilag 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014 godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Klima- og Miljøudvalget godkendte budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014.

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      Bestyrelsesdøgnet den 21.-22. oktober 2014 v/Dansk Affaldsforening

       

      Formål:

      At give beslutningstagerne et samlet overblik over hvor den nationale affaldspolitiske diskussion står netop nu, og hvordan beslutningstagerne kan:

      ·           Forholde sig til og omsætte de nationale ambitioner til lokalpolitiske valg, der skaber fremdrift i forhold til den aktuelle affaldspolitiske dagsorden.

      ·           Blive bekendt med de nyeste værktøjer til bestyrelsesarbejde.

       

      Foreløbigt program kan ses på www.danskaffaldsforening.dk. Endeligt program foreligger medio august.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-08-2014

      Fraværende: Torsten Nielsen

      Allan Clifford Christensen orienterede om evt. sammenlægning af TAS og L90 samt nedlukning af deponi.net.

       

      Johannes F. Vesterby spurgte til håndtering af asbestholdige tagplader.

      Martin Sanderhoff spurgte til konsulent til undersøgelse af vandløbsrestaurering sammenholdt med klimasikring i Gudenåen.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      ·           køreplan for Tangeværket, redegørelse udsendes til udvalget

      ·           vedligeholdelse af Simested Å

  • 15 EjendomssagLukket sag
  • 16 EjendomssagLukket sag