Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 19-06-2014

Referat

  • 1 Ændring af kompetencefordeling mellem Klima- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 28. november 2013 (sag nr. 3) at foreslå, at der sker ændring i kompetencefordelingen, således at lokalplanlægning i det åbne land varetages af Klima- og Miljøudvalget i lighed med vindmølleplanlægning.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lokalplanlægning i det åbne land omhandler ofte tekniske anlæg (vindmøller, rensningsanlæg, genbrugspladser, solenergianlæg, biogasanlæg m.v.) men også typer som campingpladser, golfbaner, ridecentre, skydebaner, motorbaner m.v.

       

      Det åbne land defineres her som arealer, der ikke anvendes til / ikke skal anvendes til bymæssig bebyggelse og bymæssige formål.

       

      Som det er i dag, varetager Klima- og Miljøudvalget opgaven vedr. kommuneplanlægning i det åbne land, og Teknisk Udvalg varetager opgaven vedr. lokalplanlægning i det åbne land (undtagen vindmøllelokalplaner). Forvaltningen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at begge udvalg skal behandle en konkret sag i det åbne land, der både kræver et kommuneplantillæg og en lokalplan (eksempelvis et solenergianlæg). Desuden behandler Klima- og Miljøudvalget såkaldte ”zonesager” efter planloven, og i denne sagsbehandling indgår bl.a. også en bedømmelse af, om et byggeri eller anlæg er lokalplanpligtigt.

       

      Forvaltningen foreslår derfor, at kompetencen vedr. lokalplanlægning i det åbne land overføres til Klima- og Miljøudvalget. Det vil sige, at Klima- og Miljøudvalget fremover både varetager lokalplanlægning og kommuneplanlægning i det åbne land. Teknisk Udvalg vil efter forslaget stadig have kompetencen, når lokalplaner overfører arealer til byformål i tilknytning til byer.

       

      Deraf følger, at det er Klima- og Miljøudvalget, der har kompetencen til at beslutte, om et byggeri/ændret anvendelse af bygninger og/eller arealer i landzone er lokalplanpligtigt.

       

      Styrelsesvedtægten

      En ændring af kompetencefordelingen kræver en ændring af styrelsesvedtægten. En evt. ændring skal være entydig, så der ikke opstår tvivl om, i hvilket udvalg fremtidige sager behandles. En ændring af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet.

       

      Aktuelt indeholder styrelsesvedtægten følgende bestemmelser:

       

      Af styrelsesvedtægten fremgår af § 17, at Teknisk Udvalg bl.a. varetager opgaver vedrørende ”byggeri, lokalplaner (dog ikke lokalplaner for vindmøller) og byggemodning”.

       

      Af § 18 fremgår vedr. Klima- og Miljøudvalget, at dette udvalg bl.a. varetager opgaver vedr. ”planlægning for det åbne land” og ”lokalplaner for vindmøller”.

       

      Dette foreslås ændret til:

       

      at Teknisk Udvalg bl.a. varetager opgaver vedrørende ”byggeri, lokalplaner (dog ikke lokalplaner i det åbne land) og byggemodning”.

       

      og

       

      at Klima- og Miljøudvalget bl.a. varetager opgaver vedr. ”planlægning for det åbne land” og ”lokalplaner i det åbne land”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at kompetencefordelingen mellem Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget vedr. lokalplanlægning i det åbne land ændres som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      at styrelsesvedtægten ændres i overensstemmelse hermed.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at kompetencefordelingen mellem Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget vedr. lokalplanlægning i det åbne land ændres som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      at styrelsesvedtægten ændres i overensstemmelse hermed.

  • 2 Anmodning om ændring af kommuneplanens udpegning af områder til fælles biogasanlæg jf. Kommuneplan 2013 - 2025 ved Bruunshåb, Rindsholm og Sdr. Rind
    • Sagsfremstilling

      Erland Aarup og Michael Troelsen fra Sdr. Rind - Rindsholm Lokalråd, Tommy Erichsen fra Bruunshåb Borgerforening, Jørgen Mortensen og Henning Moestrup har med brev af 28. februar 2014 og mail af 2. maj 2014 anmodet om, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplan 2013 – 2025, der udelukker placering af større tekniske anlæg, herunder biogasanlæg, i et nærmere angivet område. Ansøgningen er vedlagt i bilag 1.

       

      I Kommuneplan 2013 - 2025 er udpeget områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Baggrunden for udpegningen er Miljøministeriets udmelding til alle kommuner og de gældende lovbestemmelser.

       

      Ved udpegning af områder til fælles biogasanlæg er afstande til byer, overordnede veje og store husdyrbrug indgået som væsentlige kriterier, ligesom landskabs- og miljømæssige interesser har indgået. En ansøgning om et fælles biogasanlæg skal uanset hvilken placering, der søges om, vurderes detaljeret i forhold til en række hensyn.

       

      Forvaltningen vurderer, at ændring af den gældende udpegning i givet fald bør betyde, at hele kommuneplanen gennemgås og ændres ud fra lignende kriterier.

       

      Forvaltningen forventer på udvalgets møde den 14. august 2014 at kunne forelægge redegørelse om hvilke ressourcer, der er nødvendige for at lave en mere detailleret planlægning for vindmøller og biogasanlæg.

       

      Kommuneplanens udpegning af lokaliseringsmulighed for fælles biogasanlæg er vedlagt i bilag 2. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at det meddeles ansøger, at kommuneplanens udpegning af områder til lokalisering af fælles biogasanlæg fastholdes uændret

       

      at udvalget drøfter en eventuel revision af udpegningen, når der foreligger en redegørelse for ressourceforbruget hertil

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Udvalget drøfter en eventuel revision af udpegningen, når der foreligger en redegørelse for ressourceforbruget hertil.

  • 3 Forslag om skovrejsningsområde ved Skovagervej, Hvidding
    • Sagsfremstilling

      Forstplant ApS har på vegne af lodsejerne foreslået et skovrejsningsområde på i alt 10 -12 ha på de to ejendomme Skovagervej 116 og 118, henholdsvis på matrikel nr. 7d og 6b begge Hvidding by, Vorning. Se oversigtskort i bilag 1 og forslaget i bilag 2.

       

      Arealerne ligger lige nord for Hvidding Krat og Skovagervej og syd for Skals ådal, i et område, der i kommuneplanen er udpeget som ”område, hvor skovtilplantning er uønsket”.

       

      Udpegningen bliver nu forslået ændret til ”skovrejsningsområde” eller ”neutralt område”, (dvs. hverken ”skovrejsningsområde” eller ”område, hvor skovtilplantning er uønsket”). Forslaget er blandt andet begrundet i, at skovrejsning bliver en naturlig del af Hvidding Krat, at tilplantning på intet sted udelukker udsyn over ådalen, da der i forvejen er træer på arealerne, og at ny skov vil sløre minkfarmen, der er under opførelse umiddelbart vest for arealerne.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Kommuneplanens udpegning kan alene ændres ved kommuneplanlægning i form af enten et kommuneplantillæg eller ved den ordinære revision af kommuneplanen.

       

      Udpegningen af ”område, hvor skovtilplantning er uønsket” omfatter Skals ådal. I kommuneplanen i Randers Kommune mod øst og Mariagerfjord Kommune mod nord er ådalen også udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket.

       

      Ifølge kommuneplanens retningslinje 9.1 ønskes skovarealet øget, uden at natur- og landskabsværdier, geologiske eller kulturhistoriske værdier forringes.

       

      Skals ådalen og de aktuelle arealer er, som det øvrige af Gudenåsystemet, udpeget som geologisk interesseområde. Efter retningslinje 11.9 gælder, at i områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt i Kommunens sagsbehandling og planlægning. Udpegningsgrundlaget er, at Skalsådalen er et markant eksempel på en bred smeltevandsdal.

       

      På matr. nr. 6b er dyrket mark, på matr. nr. 7d er marker og skov. Der er flere læhegn i nord-sydlig retning. Der er udsigt over markerne og ådalen mellem læhegn og træer fra flere steder på Skovagervej. Den ønskede skovrejsning vil hindre udsigt fra Skovagervej over ådalen og være i strid med kommuneplanens retningslinje 9.1 og 11.9.  

       

      Det bemærkes, at arealer i et område, hvor skovplantning er uønsket efter kommuneplanen, er omfattet af § 9 i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Efter denne bestemmelse er der forbud mod skovplantning på arealer, hvor dette ifølge en vedtaget kommuneplan er uønsket. Kommunen kan, hvor ”særlige forhold” taler for det, meddele tilladelse til plantningen.

       

      Denne sag handler om forslag til en ændring af kommuneplanen; det er ikke en konkret ansøgning om tilladelse efter bekendtgørelsen. Forvaltningen vurderer, at der i denne sag ikke er særlige forhold, der vil kunne begrunde en tilladelse.

       

      Læhegn er ikke skov og kan derfor plantes i ”områder, hvor skovtilplantning er uønsket”. Der er derfor mulighed for at plante et skærmende læhegn mod minkfarmen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at kommuneplanens udpegning af ”område, hvor skovtilplantning er uønsket” fastholdes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 Besøg af det statslige vindmøllerejsehold
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med behandling af et vindmølleprojekt ved Romlund (endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg med miljørapport) besluttede udvalget den 3. april 2014 (sag nr. 9):

      "Sagen blev udsat med henblik på at afklare i Miljøministeriet, om der er ændringer på vej i de krav kommunen fremover skal varetage. Samtidig undersøges om der er andre kommuner, som er på vej med ændrede afstandskrav (f.eks. Lolland Kommune). Endvidere indkaldes Naturstyrelsens rejsehold vedr. vindmøller med henblik på en drøftelse.

      Planlægning i andre områder sættes, med samme begrundelse, i bero indtil videre."

       

      Det statslige vindmøllerejsehold kommer på besøg på udvalgets møde den 19. juni 2014 og fortæller om afstandskrav, udkast til bekendtgørelsen og vejledning, høringssvarene, samrådsspørgsmålene m.v.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget afholder møde med Naturstyrelsens rejsehold vedr. vindmøller

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget afholdt møde med Naturstyrelsens rejsehold vedr. vindmøller, repræsenteret ved Niels Bjørkbom og Jens Pouplier.

  • 5 Arbejdsgrundlag for Revas 2015
    • Sagsfremstilling

      I efteråret 2010 vedtog Klima- og Miljøudvalget, at Revas forud for hvert driftsår/regnskabsår skal beskrive mål, indsatsområder og væsentlige projekter og initiativer på baggrund af de overordnede politiske målsætninger (den gældende affaldsplan) samt vurdere det kommende års udfordringer på området.

       

      Beskrivelsen for det kommende års arbejde er nu udarbejdet i form af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2015” (bilag 1).

       

      Arbejdsgrundlag for 2015 er formuleret på baggrund af Miljøministeriets nationale ressourcestrategi (oktober 2013). I den kommende periode arbejder forvaltningen med den nye kommunale affaldshåndteringsplan. Den forventes behandlet i Klima- og Miljøudvalget ultimo 2014.  Dette arbejde vil kunne betyde ændringer i arbejdsgrundlaget.

       

      Som en del af arbejdsgrundlaget er der fastlagt et ”årshjul”, der giver et overblik over, hvornår Klima- og Miljøudvalget forventes at skulle involveres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at ”Arbejdsgrundlag for Revas 2015” godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Arbejdsgrundlag for Revas 2015 godkendes med den tilføjelse, at forvaltningen kommer med oplæg til 2-3 områder, hvor der kan etableres forsøg med central fælles indsamling af affald.

  • 6 Takster for dagrenovation og genbrugsordninger m.v. 2015
    • Sagsfremstilling

      Revas (affaldsbehandling og -håndtering) har i forbindelse med budgetlægning for 2015 – 2018 udarbejdet et forslag til budget for virksomheden, der overholder de langsigtede, finansielle mål for virksomheden, samtidig med at det tilgodeser forudsætninger og målsætninger for virksomhedens drift og investeringer.

       

      Revas’ budget og regnskab følger de kommunale regler for omkostningsregnskab, som angivet i budget- og regnskabssystem for kommuner og udmøntet i Viborg Kommunes overordnede principper for økonomistyring. Dette budget svarer ikke til Kommunens traditionelle budget.

       

      Det omkostningsbaserede budget bruges til at fastsætte de årlige takster for brugen af Revas. I den sammenhæng fordeles udgifterne til investeringer derfor over den periode, hvor investeringerne forventes at kunne fungere (og dermed afskrives).

       

      Det omkostningsbaserede budget for 2015 for er opsummeret som følger (bilag 1):

       

      Driftsudgifter

      115.824.000 kr.

      Driftsindtægter

      -126.361.000 kr.

      Resultat før afskrivninger

      (udgiftsbaseret)

      -10.537.000 kr.

      Afskrivninger 

      6.945.000 kr.

      Resultat (omkostningsbaseret)

      (overskud)

      -3.592000 kr.

       

      Med dette som udgangspunkt foreslås fastsat følgende takster for indsamling af dagrenovation, benyttelse af genbrugsstation, aflevering af papir og glas, farligt affald og andet affald m.v.

       

      Enhed

      2014
       kr. ekskl. moms

      2015
       
      kr. ekskl. moms

      2015

      kr. inkl. moms

      Dagrenovation pr. 100 l/uge *)

      884,00

      884,00 

      1.105,00

      Glas, papir og pap ”bobler” *)

      110,00

      110,00 

      137,50

      Kapacitetsgebyr – farligt affald *)

      60,00

      60,00 

      75,00

      Genbrugsstation *)

      500,00

      540,00 

      675,00

      Håndværksvirksomheder 0-1 ansat *1)

       

       3.000,00

       3.750,00

      Håndværksvirksomheder 2-10 ansatte *1)

       

       

      6.000,00

       

      7.500,00

      Håndværksvirksomheder over 10 ansatte *1)

       

       

      9.500,00

       

      11.875,00

      Øvrige virksomheder *1)

       

       1.000,00

      1.250,00

      Administrationsgebyr genbrugspladser*1)

       

       

       

      Personbil *1)

      165,00

      145,00 

      181,25 

      Personbil m/ trailer *1)

      200,00

      181,00 

      226,25 

      Kassevogn/ladvogn *1)

      235,00

      211,00 

      263,75 

      Kassevogn/ladvogn m/ trailer *1)

      275,00

      245,00 

      306,25 

      Administrationsgebyr genbrugspladser *1)

      521,00

       

      347,00

       

      433,75

      Øvrige takster

       

       

       

      Deponering (excl. statsafgift)

       

       

       

      Blandet affald

      488,00

      540,00 

      675,00

      Asbestaffald

      683,00

       718,00

      897,50

       

       

      Enhed

        2014

      kr. ekskl. moms

      2015
      kr. ekskl. moms

      2015

      kr. inkl.

      moms

      Genanvendelse (ikke statsafgiftspligtigt)

       

       

       

      Ren jord

      158,00

      158,00 

      197,50

      Ren beton og tegl

      75,00

      75,00

      93,75

      Have- og parkaffald

      150,00

      150,00

      187,50

      Sorteringsanlæg

       

       

       

      Usorteret affald

      2.200,00

      2.200,00 

      2.750,00

      Fejlsorteret affald

      3.000,00

      3.000,00 

       3.750,00

      Forbrænding

       

       

       

      Brændbart affald

      128,00

      500,00 

      625,00

      Brændbart affald til sortering

      243,00

       575,00

      718,75

      Modtagestation (ikke statsafgiftspligtig)

       

       

       

      Håndteringsgebyr pr. ton eget anlæg

      400,00

      400,00 

      500,00

      Håndteringsgebyr pr. ton virksomheder

      480,00

       490,00

      612,50

      Vejegebyr pr. vejning

      56,00

       57,00

      71,25

      Klinisk risikoaffald pr. kg.

      16,50

      16,80 

      21,00

      Tømning/olieudskiller 1. tømning

      345,00

      355,00 

      443,75

      Tømning/olieudskiller 2. tømning

      220,00

       300,00

      375,00

      Tømning/sandfang 1. tømning

      509,00

       589,00

      736,25

      Tømning/sandfang 2. tømning

      296,00

       376,00

      470,00

      Dagrenovation

       

       

       

      Specialtømning pr. sæk

      183,00

      183,00 

      228,75 

      Specialtømning pr. container

      183,00

      183,00 

      228,75 

      Ekstra tømning pr. sæk

      124,00

      124,00 

      155,00 

      Ekstra tømning pr. container 240 liter

      145,00

      145,00 

      181,25 

      Ekstra tømning pr. container 400 liter

      156,00

      156,00 

      195,00 

      Ekstra tømning pr. container 600 liter

      174,00

      174,00 

      217,50 

      Ekstra tømning pr. container 800 liter

      190,00

      190,00 

      237,50 

      Ekstra sække opkrævet hos brugerne

      24,00

      24,00 

      30,00 

      *) Opkræves hos den private husstand via ejendomsskattebilletten.

      Taksterne er sammen med de udgiftsmæssige forudsætninger indarbejdet i Klima- og Miljøudvalgets budgetforslag 2015-2018.

      *1) Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 22/5 2014 (sag nr. 14/29504) godkendt nye takster for erhvervsgenbrugsgebyrer pr. 1/7 2014.

       

      Den forventede udvikling i kommunekassen gæld til brugerne (mellemregningen med kommunekassen) vedlægges som bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Dagrenovation: Taksten fra 2014 fastholdes på 17,00 kr. pr. sækkeenhed (100 liter), idet den opsparede kapital for dagrenovation har nået et niveau, der svarer til de planlagte investeringer.

       

      Ordning for glas, papir og pap: Taksten fra 2014 fastholdes på 110,00 pr. boligenhed, idet den opsparede kapital for indsamlingsordningen for glas, papir og pap har nået et niveau, der svarer til de planlagte investeringer

       

       

      Genbrugsstationer: Med baggrund i evaluering af ordningen for virksomheders adgang til genbrugsstationerne indføres der fra 1/7 2014 en ny abonnementsordning som supplement til den nuværende klippekortsordning.

       

      Den nuværende klippekortsordning ændres til ikke at omfatte farligt affald og asbest. Den nye abonnementsordning omfatter heller ikke farligt affald og asbest. I stedet indføres en særskilt abonnementsordning for farligt affald samt en asbestordning, hvor der afregnes efter vægt.

       

      Derudover har en brugerundersøgelse primo 2014 vist, at de private borgere står for en større andel af de afleverede affaldsmængder, hvorfor taksten hos private borgere hæves med 40 kr. pr. boligenhed. Virksomhedernes andel af genbrugsstationernes udgifter nedjusteres tilsvarende.   

       

      Affaldsforbrænding: Med baggrund i fremtidige investeringer vedr. håndtering af dagrenovation og dagrenovationslignende affald hæves taksten for dagrenovation og dagrenovationslignende affald med 40 kr./ton til 500 kr./ton. Taksten for andet brændbart affald fastholdes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at taksterne godkendes ved optagelse i takstoversigten for budget 2015, herunder at forsyningens budgetforslag fremsendes via Økonomi til indarbejdelse i Kommunens samlede budgetforslag

        

      Endvidere indstiller Direktøren for Teknik & Miljø til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at det omkostningsbaserede budget for Revas godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at taksterne godkendes ved optagelse i takstoversigten for budget 2015, herunder at forsyningens budgetforslag fremsendes via Økonomi til indarbejdelse i Kommunens samlede budgetforslag.

        

      Udvalget besluttede endvidere at godkende det omkostningsbaserede budget for Revas.

  • 7 Fastsættelse af gebyr for rottebekæmpelse i 2015
    • Sagsfremstilling

      Der fastsættes gebyr for rottebekæmpelse med takstoversigten i Kommunens budget.

       

      Bekæmpelsen foretages af eksterne leverandører på kontrakt. Rottebekæmpelsen er brugerfinansieret og opkræves i forhold til ejendomsværdierne i Kommunen.

       

      Efter § 16 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. kan Kommunen opkræve gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse.

       

      Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i Kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien.

       

      Byrådet fastsætter for hvert regnskabsår de nærmere bestemmelser om gebyrets størrelse. Gebyret kan opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Kommunen kan ikke meddele dispensation for betaling af gebyret.

       

      Det skønnes, at omkostningen ved rottebekæmpelse i 2015 vil andrage ca. 1.850.000 kr. inkl. administration, et forbrug til indkøb af egne bekæmpelsesmidler og iværksættelse af et forsøg med elektroniske rottefælder. De elektroniske rottefælder er beregnet til at nedsænke i kloaksystemet.

       

      Gebyret er i 2014 0,023 promille.

       

      Ud fra de forventede ejendomsværdier (ca. 80 mia. kr.) foreslås, at gebyret for 2015 fastsættes til 0,023 promille af ejendomsvurderingerne. Denne sats vil give et provenu på ca. 1.850.000 kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det foreslåede gebyr på 0,023 promille godkendes ved optagelse i takstoversigten for budgettet 2015

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det foreslåede gebyr på 0,023 promille godkendes ved optagelse i takstoversigten for budgettet 2015

  • 8 Udstykning af ejendommen Sdr. Rind Vej 83
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen den 3. april 2014, sag nr. 4, og besluttede at udsætte den.

       

      Sagsfremstillingen var som følger:

       

      Landinspektørfirmaet GeoPartner søger for ejeren af ejendommen Sdr. Rind Vej 83 om tilladelse til at udstykke tre byggegrunde, som vist i bilag 1 og bilag 2.

        

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der søges om udstykning i landzone. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

       

      Baggrund for ansøgningen

      Det fremgår af ansøgningen, at ejendommen Sdr. Rind Vej 83 er under salg, og at der ønskes frastykket tre byggegrunde til åben-lav boligbebyggelse.  Ansøgningen begrundes med, at der ved at lave ”huludfyldning” i husrækken kan opnås en naturlig afgrænsning af landsbyen.

        

      Naboorientering

      Efter bestemmelserne i planlovens § 35 har forvaltningen orienteret naboerne om ansøgningen. Der er kommet bemærkninger fra naboen på Sdr. Rind Vej 89, der gør indsigelse mod såvel huludfyldning som fortætning af bebyggelsen.

        

      Forvaltningens bemærkninger

      Det følger af formålet med zonebestemmelserne, at der som hovedregel ikke bør gives landzonetilladelse til helårsboliger udenfor de områder, der er udlagt hertil i planlægningen. Til byggeri af fritliggende boliger i det åbne land skal der som altovervejende hovedregel gives afslag. I områder omkring eksisterende byzoner eller umiddelbart udenfor landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, er man særlig tilbageholdende med at give tilladelser for at undgå utilsigtet byudvikling.

       

      Indenfor landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen er praksis mere liberal. Kommunen har i overensstemmelse hermed givet tilladelse til udstykning af to byggerunde i 2013, indenfor afgrænsningen. 

      Udover at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, er formålet med opdelingen i by- og landzoner at sikre en klar og værdifuld grænse mellem by og land. Denne grænse fastlægges primært ved kommuneplanlægningen ved, at byer og landsbyer afgrænses med en kommuneplanramme. Kommuneplanrammen for Sdr. Rind er vist på bilag 1.

       

      Natur- og Miljøklagenævnet har dog i enkelte tilfælde stadfæstet en tilladelse i en samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg, selvom bebyggelsen ikke har været afgrænset i kommuneplanen. I sådanne tilfælde har der været tale om egentlig huludfyldning, dvs. at ejendommen og den ansøgte placering af det ønskede hus har været omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at det vil være i konflikt med formålet med landzonebestemmelserne, at give tilladelse til det ansøgte. En argumentation om ”huludfyldning” kan ikke tillægges vægt, idet dette ifølge praksis anvendes, hvor der ikke i planlægningen er fastsat en grænse mellem land og by, dvs. en samlet bebyggelse uden en kommuneplanramme. 

       

      Den ønskede udstykning forudsætter derfor efter forvaltningens vurdering en ændring af kommuneplanrammen for Sdr. Rind. Såfremt ansøger måtte ønske dette, kan ansøgningen medtages som et forslag til næste revision af kommuneplanen. Da der p.t. er en restrummelighed på ca. 10 byggegrunde inden for den eksisterende kommuneplanrammeramme, vurderer forvaltningen ikke, at der er noget akut behov for at ændre planlægningen nu med et kommuneplantillæg.”

       

      Efter udvalgsmødet i april har forvaltningen undersøgt mulighederne for eventuelt at udvide kommuneplanrammen.

       

      Ændring af kommuneplanens ramme kan kun ske ved kommuneplanlægning, dvs. ved enten et kommuneplantillæg eller ved den ordinære kommuneplanrevision.

       

      Ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 - 2025, som Byrådet vedtog i maj 2013, blev det vurderet, at der var tilstrækkelig rummelighed til den kommende planperiode. Siden vedtagelsen af kommuneplanen er der givet tilladelse til udstykning af 2 byggegrunde inden for rammen i Sdr. Rind og byggetilladelse på den ene.

       

      Arealerne, hvor der søges om tre nye byggegrunde, er i kommuneplanen udpeget som skovrejsningsområde, hvor skovtilplantning ønskes fremmet, jf. retningslinje 9.2. Ifølge luftfotos er der på de ansøgte arealer og på arealer nord for disse rejst godt 6 ha skov i 2006. Naturstyrelsen har oplyst, at der er givet statstilskud til skovrejsningen, og at der ikke er fredskovspligt på arealerne, hvor de tre grunde ønskes udstykket. Se Styrelsens kort i bilag 3.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag til det ansøgte efter planlovens § 35

       

      at udvalget tager stilling til, om det vil anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at igangsætte kommuneplanlægning med henblik på at udvide afgrænsningen af Sdr. Rind.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede

       

      at meddele afslag til det ansøgte efter planlovens § 35, og

       

      at der ved næste kommuneplanrevision er særlig opmærksomhed på landsbyafgrænsninger.

  • 9 Ansøgning om nedlæggelse af del af Gl. Skibelundvej, Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Landinspektørfirmaet GeoPartner søger for ejeren af Skibelundvej 68 om, at en del af Gl. Skibelundvej kan nedlægges. Den strækning, der ønskes nedlagt, er markeret med rødt på kortet i bilag 1.

       

      Begrundelsen for ansøgningen er, at Kommunen vil etablere en bro over Gudenåen vest for ejendommen, og at der derfor kommer en væsentlig øget trafikbelastning på vejen. Endvidere anføres, at der de seneste år er sket en voldsom stigning i løbsarrangementer og kørsel på mountainbikes. Det anføres også, at ejendommen i stigende grad benyttes til jagt, hvor vejen bliver lukket med skilte. Af og til respekterer løberne ikke skiltene og bringer således sig selv i livsfare.

       

      Ansøger har beskrevet en alternativ rute, som kan benyttes af motionisterne. Denne rute er vist med grøn farve på kortet i bilag 1.

       

      Lovgrundlag 

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til strande, skove og udyrkede arealer, skal anmeldes til Kommunen. Kommunen kan træffe afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder.

       

      Forvaltningen har den 18. februar 2014 truffet afgørelse om at ville foretage en sådan vurdering.

       

      Kommunen kan efter naturbeskyttelseslovens § 26a, stk. 3 træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

       

      Der medfølger ikke en vedligeholdelsespligt for ejeren eller Kommunen, når Kommunen beslutter, at en vej eller sti ikke må nedlægges.

       

      Hvis Kommunen ønsker en vedligeholdelse af vejen eller stien, der går ud over ejerens valgte vedligeholdelsesstand, kan Kommunen søge at indgå en aftale med ejeren om en højere vedligeholdelsesstandard. Dette kan ske ved, at ejeren enten betales for denne øgede vedligeholdelsesstand, eller ved at Kommunen står for den ekstra vedligeholdelse.

       

      Kan der ikke opnås enighed, og Kommunen stadig finder det påkrævet, at vedligeholdelsesniveauet øges, har Kommunen mulighed for, gennem ekspropriation, at overtage vejen eller stien som offentlig efter vejlovgivningen.

       

      Vejlovgivningen

      Afgørelser efter vejlovgivningen hører under Teknisk Udvalgs kompetenceområde.

       

      Kommunen skal efter lov om private fællesveje tage stilling til nedlæggelsen, hvis en grundejer med den fornødne interesse anmoder om det. Vejen kan ikke nedlægges, hvis den er eneste vejadgang for en ejendom eller af vigtighed for en ejendom.

       

      Forvaltningen vurderer, at Kommunens stillingtagen til nedlæggelsen efter lov om private fællesveje bør afvente behandlingen af nedlæggelsen i henhold til naturbeskyttelsesloven.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at Gl. Skibelundvej har en væsentlig rekreativ betydning, idet vejen giver adgang for beboerne i det store boligområde mod øst til at kunne færdes ad en naturskøn vej forbi skovområder og naturområder og videre ned til Gudenåen ad den på bilag 2 viste sti (grøn stiplet linje). Rutens rekreative betydning for befolkningen understreges af, at antallet løbsarrangementer og cykelkørsel er voksende, ifølge oplysninger fra ansøger.

       

      Den af ansøger beskrevne alternative rute forløber tæt forbi en anden lodsejer og via den offentlige vej, Skibelundvej. Skibelundvej er en smal asfalteret vej, der ikke har den store rekreative værdi. Vejen er heller ikke er særlig trafiksikker for gående og cyklende.

       

      Forvaltningen kan i øvrigt oplyse,

      ·           at Gl. Skibelundvej indgår som et forslag til en ny sti i byskitsen for Bjerringbro i Kommuneplan 2013, 

      ·           at Byrådet på mødet den 20. november 2013, pkt. 16, har besluttet at frigive en anlægsbevilling på 1,3 mill. kr. til etablering af en stibro over Gudenåen, som vist på bilag 1 med teksten: ”Placering af evt. ny bro”, og forvaltningen blev bemyndiget til at foretage ekspropriation af de nødvendige arealer mod syd, herunder arealer til en sti mellem broen og Gl. Skibelundvej. Herved kan broen tilsluttes eksisterende stier og veje på begge sider af Gudenåen.

      ·           at der vest for Skibelundvej 68 er en fiskeplads, der især benyttes af folk fra Bjerringbro og omegn. Fiskepladsen er placeret, hvor den nye bro skal anlægges.  

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag til nedlæggelse af vejen efter naturbeskyttelseslovens § 26a, stk. 3, idet Kommunen vurderer, at vejen har en væsentlig rekreativ betydning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 10 Nye bygninger på Vejlevej 19, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Vejlevej 19, Viborg søger om tilladelse til at opføre nye bygninger på ejendommen. De eksisterende bygninger nedrives. Ejendommen er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 9,2 ha, hvoraf størstedelen er skov.

      Ejendommens beliggenhed ses på bilag 1.

       

      Der søges opført en ny bolig med udnyttet tagetage og et bebygget areal på 224 m2. Bygningen indeholder en boligdel på 349 m2 (bruttoétageareal) og et værksted på 42 m2. Bygningen opføres om et træhus med tagsten.

       

      Endvidere ønskes der opført en ny lade på 200 m2.

       

      De eksisterende bygninger består af en bolig med et bruttoétageareal på 132 m2, og to udhuse på i alt ca. 100 m2.

       

      Placeringen af de eksisterende bygninger og de nye bygninger ses på bilag 2.

       

      Lovgrundlag

      Planloven

      På en landbrugsejendom kan der uden landzonetilladelse opføres en ny bolig, såfremt boligen opføres i tilknytning til den eksisterende bygningsparcel, og såfremt boligens areal ikke overstiger 250 m2.

       

      Bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en landbrugs- eller skovbrugsejendom, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      I henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 er der forbud mod at placere bygninger nærmere søer end 150 m (søbeskyttelseslinie). Kommunen kan dispensere fra forbuddet.

      Nødvendige driftsbygninger for jordbrugserhvervene er undtaget fra forbuddet.

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen ligger i et ”Værdifuldt landskab” i henhold til kommuneplanens retningslinie 11. Her må byggeri ikke placeres, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Planloven

      Boligen i denne sag kræver landzonetilladelse på grund af boligens størrelse. Forvaltningen vurderer, at en lade på 200 m2 kan anses som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommen drift, og at den derfor ikke kræver landzonetilladelse.

       

      Praksis

      Kommunens praksis vedrørende boliger i landzonen læner sig op ad Natur- og Miljøklagenævnets praksis.

       

      Natur- og Miljøklagenævnets praksis for stuehuse på landbrugsejendomme og helårsboliger på ejendomme uden landbrugspligt er, at der normalt gives tilladelse til opførelse af huse på op til 300 m2, medmindre der foreligger særlige modhensyn.

      Udgangspunktet for huse på 300 - 400 m2 er, at afgørelsen beror på et konkret skøn efter nærmere kriterier, mens udgangspunktet for huse over 400 m2 er, at der normalt meddeles afslag, med mindre der foreligger ganske særlige forhold. Blandt de kriterier, der kan indgå i vurderingen, er områdets og landskabets karakter og i forbindelse hermed de planlægningsmæssige temaer.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Boligen opføres i en afstand af ca. 22 m fra Vedsø og forudsætter derfor en dispensation fra søbeskyttelseslinien. Laden forudsætter ikke dispensation, idet der er tale om en nødvendig driftsbygning, jf. vurderingen ovenfor.

       

      Praksis

      Det er Kommunens praksis at dispensere til nye bygninger når disse

      ·           erstatter eksisterende bygninger,

      ·           ikke ligger nærmere søen end før og

      ·           ikke er væsentlig større og højere end de hidtidige bygninger

       

      Endvidere er det også praksis at dispensere til nye bygninger, der opføres bag ved eksisterende bygninger, såfremt de nye bygninger i det væsentlige ligger i skjul set fra søen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Terrænet vest og syd for den nye bolig udgøres af høje bakker pålagt fredskovspligt, hvorfor boligen permanent vil ligge i skjul herfra. Boligen vil kun være synlig fra søsiden. Arealet med fredskovspligt er vist på bilag 4.

       

      Den nye bolig opføres som en vinkelbygning som vist på bilag 2. Nordfacaden, der vender mod søen, har en facadelængde på 17 m, og huset vil således fra søsiden opleves som et hus af samme størrelse som et længehus på ca. 250 m2. Nordfacaden er vist på bilag 3.

       

      Den øvrige del af bygningen opføres bagved ”længehuset”, som det også ses på bilag 2.

      Forvaltningen vurderer, at der ved husets udformning således er taget hensyn, der mindsker påvirkningen af landskabet.

       

      Forvaltningen vurderer endvidere, at der af hensyn til eksponeringen fra søsiden bør stilles vilkår om, at huset stedse holdes i mørke farver.

       

      Forvaltningen vurderer, at en landzonetilladelse på dette vilkår ikke vil være i konflikt med kommuneplanens retningslinie 11, idet bygningen afløser eksisterende lovlig bebyggelse på samme sted.

       

      I forhold til søbeskyttelseslinien vurderer forvaltningen, at en dispensation i dette tilfælde vil være i overensstemmelse med Kommunens praksis.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse efter planlovens § 35 på vilkår om, at bygningen stedse skal holdes i mørke farver,

       

      at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven til byggeri inden for søbeskyttelseslinien

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 11 Ekspropriationsbeslutning i forbindelse med udvidelse af Blærb Sø
    • Sagsfremstilling

      Den 26. september 2012 vedtog Byrådet tillæg nr. 5 til Viborg Kommunes Spildevandsplan 2009-2013 (sag nr. 13). Tillægget vedrører udvidelse af rensedammen ”Blærb Sø”. Oversigtskort fremgår af bilag 1.

       

      For at realisere en del af indholdet i tillægget skal forsyningsselskabet, Energi Viborg Vand A/S, erhverve et privat areal samt vejadgang hertil i forbindelse med en udvidelse af ”Blærb Sø”.

       

      Den 19. december 2012 vedtog Byrådet, at Viborg Kommune agter at ekspropriere dele af den berørte ejendom, hvis ikke der kan indgås en frivillig aftale (sag nr. 15).

       

      Efterfølgende har forsyningsselskabet Energi Viborg Vand A/S ikke kunnet opnå en frivillig aftale om arealafståelse og erstatning med ejeren af det berørte areal. Selskabet har derfor anmodet om, at Viborg Byråd træffer ekspropriationsbeslutning i sagen med henblik på at overtage det nødvendige areal samt vejadgang hertil. Selskabets anmodning er vedlagt som bilag 2.

       

      Følgende privat matrikel er omfattet af selskabets anmodning:

      Løbenr. 1: 560h Viborg Markjorder, beliggende Holstebrovej 68, 8800 Viborg.

       

      Ekspropriationsplan over den berørte matrikel fremgår af bilag 3. Arealfortegnelse fremgår af bilag 4.

       

      Lovgrundlag 

      Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg (miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 1). Ved ekspropriationen kan kommunalbestyrelsen erhverve ejendomsret til arealer og endeligt eller midlertidigt pålægge indskrænkninger i ejerens rådighed, eller erhverve ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme (miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 1 og 2).

       

      Forud for en ekspropriationsbeslutning skal der afholdes en åstedsforretning (miljøbeskyttelseslovens § 60, jf. vejlovens § 47, stk. 1).

       

      Ejere, brugere og andre, der berøres af ekspropriationen, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist på 3 uger herefter komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger, herunder komme med forslag til ændringer, og fremføre de synspunkter, de finder, bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse (miljøbeskyttelseslovens § 60, jf. vejlovens § 48, stk. 3).

       

      Det er taksationskommissionen, der efter en kommunes ekspropriation tager stilling til erstatningens størrelse.

       

      Åstedsforretning 

      Den 5. maj 2014 blev der afholdt åstedsforretning i sagen. Protokol fra åstedsforretningen inkl. supplerende bemærkninger fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovlighed af ekspropriationsbeslutningen

      Ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg forudsætter, at de berørte spildevandsarbejder er i overensstemmelse med Kommunens plangrundlag. Som nævnt indledningsvist er de berørte spildevandsanlæg optaget i Viborg Kommunes spildevandsplan. Det fremgår videre af Spildevandsplan 2009-2013, at planen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt at angive en omtrentlig placering af nye fysiske anlæg. Den konkrete placering af kloakledninger m.v. (detailprojektering) udføres altså, efter plangrundlaget er vedtaget.

       

      Viborg Kommune har den 20. august 2013 meddelt udledningstilladelse til den udvidede rensedam.

        

      Alternative løsninger

      Der ses ikke at være alternative løsningsforslag inden for rammerne af spildevandsplanen.

       

      Særlige forhold

      Det ses ikke at være særlige forhold, der kan påvirke ekspropriationsbeslutningen.

       

      Erstatningens størrelse

      Som nævnt indledningsvist har der ikke kunnet indgås en frivillig aftale om erstatning med den berørte lodsejer. Erstatnings størrelse afklares derfor af taksationskommissionen.   

       

      Forvaltningens vurdering 

      På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at betingelserne for at ekspropriere er til stede. Der ses ikke at være særlige forhold ved den berørte ejendom, som vil være til hinder for en ekspropriationsbeslutning. Spørgsmålet om erstatningens størrelse afklares af Taksationskommissionen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 1 erhverver ejendomsret til følgende arealer med henblik på udvidelse af rensedammen ”Blærb Sø”:

      - 24.600 m2 af ejendommen matr.nr. 560h, Viborg Markjorder (udvidelse af rensedam)

           

      at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 3, nr. 2, erhverver vejadgang via privat fællesvej til ”Blærb Sø” på følgende areal:

      - 1.470 m2 af ejendommen matr. nr. 560h, Viborg Markjorder

       

      at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 2, erhverver ret til at anvende følgende arealer til midlertidigt arbejdsareal:

      - 3.400 m2 af ejendommen matr.nr. 560h, Viborg Markjorder

       

      at spørgsmålet om erstatningens størrelse henskydes til taksationskommissionens afgørelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 1 erhverver ejendomsret til følgende arealer med henblik på udvidelse af rensedammen ”Blærb Sø”:

      - 24.600 m2 af ejendommen matr.nr. 560h, Viborg Markjorder (udvidelse af rensedam)

           

      at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 3, nr. 2, erhverver vejadgang via privat fællesvej til ”Blærb Sø” på følgende areal:

      - 1.470 m2 af ejendommen matr. nr. 560h, Viborg Markjorder

       

      at Viborg Kommune på vegne af Energi Viborg Vand A/S ved ekspropriation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 2, erhverver ret til at anvende følgende arealer til midlertidigt arbejdsareal:

      - 3.400 m2 af ejendommen matr.nr. 560h, Viborg Markjorder

       

      at spørgsmålet om erstatningens størrelse henskydes til taksationskommissionens afgørelse

  • 12 Ansøgning om tilladelse til sejlads med speedbåd på Søndersø
    • Sagsfremstilling

      Viborg Wakeboard Klub har i forbindelse med 24-timers løbet den 9. august 2014 ansøgt Viborg Kommune om tilladelse til at benytte Søndersø til speedbådssejlads med ca. 20 knob (ca. 37 km/t) for at give borgere mulighed for at prøve et wakeboard i forbindelse med 24-timers løbet og udbrede kendskabet til sporten. Der er søgt om at gennemføre aktiviteten i tidsrummet fra kl. 10.00  indtil sidst på eftermiddagen, og man ønsker at sejle med en speedbåd ad gangen. Det er oplyst at speedbådssejladsen vil medføre ca. 30 cm høje hækbølger. Se bilag 1 for oversigtskort.

       

      Se video med wakeboard efter speedbåd her.

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Lovgivning

       

      Vandløbsloven

      Søndersø er omfattet af Regulativet for Viborg Søerne, der er udarbejdet med baggrund i Vandløbslovens bestemmelser, og som bl.a. regulerer hastigheden på Søndersø: Der er i afsnit C stk. b i regulativet angivet en maksimal hastighed på 5 knob svarende til ca. 9 km/t.

       

      I afsnit C stk. d er angivet: ”Sejlads med fartøjer må ikke forårsage støjgener eller andre ulemper for omgivelserne. Fartøjer må ikke fremføres på en måde eller med en fart, der efter forholdene frembryder fare eller ulemper for andre. Maskindrevne fartøjer skal udvise særligt hensyn over for sejlfartøjer, kajakker, kanoer og fiskende både”.

       

      Jf. afsnit C stk. e kan kommunalbestyrelsen dog efter samråd med politiet og klubber tillade, at der drives vandskisport og lignende, herunder afholdelse af konkurrencer og opvisninger, på en af kommunalbestyrelsen udpeget afmærket bane.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Søen er omfattet naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter imod ændringer i naturtilstanden.

       

      Tidligere afgørelser 

      Forvaltningen har tidligere meddelt tilladelse til vandskihop i forbindelse med Søndersø-løbets 100 års fødselsdagsfest. Aktiviteten var planlagt til at foregå i et meget kort tidsrum. Aktiviteten blev dog ikke afholdt.  

       

      Forvaltningens vurdering

       

      Vandløbsloven

      Forvaltningen vurderer, at sejlads med en hastighed på ca. 20 knob (ca. 37 km/t) vil virke generende og kan udgøre fare for andre brugere af søen, selvom sejladsen foregår på en afmærket bane, da hækbølgerne ikke brydes, før den rammer søbrinken.

       

      Da der traditionelt er stor aktivitet på søerne i forbindelse med 24-timers løbet, vurderes det, at der er risiko for at hækbølger kan vælte en kano eller kajak, som sejler udenfor banen. I øvrigt vurderes det, at hækbølgen vil antage en større højde ved opstarten af speedbåden, da de mindste hækbølger fremkommer, når båden ”planer”. Det vurderes derfor, at andre aktiviteter som normalt kan gennemføres uden særlig tilladelse eller anmeldelse, ikke vil kunne foregå i samme tidsrum som sejladsen.

       

      Det vurderes desuden, at motorstøjsniveauet vil blive markant højere på land omkring søen i de timer, sejladsen foregår.

       

      Naturbeskyttelsesloven

      Forvaltningen vurderer, at støj og bølger, der opstår i forbindelse med sejladsen af denne type, vil forstyrre fuglelivet, både de fugle, som holder til midt på søen (lappedykkere mv.), og de fugle, som benytter områderne omkring rørskov som levested (blishøns m.v.). Det er Forvaltningens vurdering at en aktivitet en enkelt gang og i et afgrænset tidsrum ikke forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis man fremadrettet åbner for en ændret praksis, med flere lignende arrangementer som f.eks. placeres i fuglenes yngletid, vil dette dog kunne forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Sammenfattende vurderer forvaltningen, at spørgsmålet om tilladelse til den ansøgte motorbådssejlads står og falder med, hvilke rekreative aktiviteter, arrangørerne omkring 24-timers løbet ønsker tilgodeset på den pågældende dag.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at Forvaltningen bemyndiges til at meddele tilladelse til speedbådssejladsen, såfremt man i en dialog med ansøger og arrangørerne af 24 timers løbet kan finde frem til en form, der kan indpasses i de samlede aktiviteter den 9. august 2014, og at der i modsat fald meddeles afslag til det ansøgte.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 13 Supplerende oplysninger i klagesag - Fusager Vandværk
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget vedtog på sit møde den 22. maj 2014 (pkt. 2) at udsætte sag om klage over påbud om at slutte ejendommene under Fusager Vandværk til Viborg Vand A/S.

       

      Sagen blev udsat, da udvalget ønskede nogle forhold nærmere belyst.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Sagsfremstillingen fra forrige møde er vedlagt som bilag 1 - der kan tilføjes nedenstående til sagen.

       

      Sagsforløb

      Fusager Vandværk er i Viborg Kommunes vandforsyningsplan placeret i Viborg Vand A/S forsyningsområde. Forvaltningen tog på den baggrund kontakt til Viborg Vand A/S i efteråret 2013 for at orientere dem om situationen på Fusager Vandværk og for at høre, om de var i stand til at forsyne ejendommene under Fusager Vandværk med vand.

       

      Viborg Vand A/S oplyste, at de ikke umiddelbart kunne forsyne ejendommene men foreslog i stedet, at forvaltningen tog kontakt til Sparkær Vandværk, da de mente, at dette vandværk har forsyningsledninger tættere på.

       

      Forud for udarbejdelsen af Viborg Kommunes vandforsyningsplan, blev der afholdt møder med de almene vandværker, som fremover skal kunne bære den fremtidige vandforsyning i Kkommunen. På møderne blev bl.a. forsyningsgrænserne mellem vandværkerne fastlagt, også grænserne mellem Sparkær og Viborg Vand A/S.

       

      Hvis Viborg Vand A/S og Sparkær Vandværk er enige om, at det kan være mere hensigtsmæssigt at forsyne ejendommene under Fusager Vandværk fra Sparkær Vandværk, er vandforsyningsplanen ikke til hinder for, at der indgås en frivillig aftale om, at Sparkær Vandværk forsyner ejendommene under Fusager Vandværk.   

       

      På den baggrund bad Forvaltningen Fusager Vandværk henvende sig til Sparkær Vandværk for at drøfte mulighederne for en tilslutning.  

          

      Formanden for Sparkær Vandværk har siden bekræftet, at kontaktpersonen fra Fusager Vandværk henvendte sig til Sparkær Vandværk, men at der aldrig kom noget konkret ud af henvendelsen, ligesom det ikke blev vurderet, hvad en tilslutning til Sparkær Vandværk i givet fald ville medføre af udgifter for de berørte ejendomme.  

       

      Af Fusager Vandværks svar på forvaltningens opfordring (bilag 2) fremgår desuden, at vandværket ikke er interesseret i at skulle forsynes fra et andet vandværk.

       

      Forvaltningens vurdering

      Da Fusager Vandværk ikke ønskede at efterkomme forvaltningens forslag om at indgå en aftale med Sparkær Vandværk, skulle der varsles og meddeles påbud om anden vandforsyning.

       

      Juridisk kan Viborg Kommune kun påbyde tilslutning til vandværket, der har forsyningsområdet og dermed forsyningspligten.

       

      Ejendommene under Fusager Vandværk ligger som nævnt i Viborg Vand A/S’ forsyningsområde (bilag 3), og da det ikke er ”nu og her”, ejendommene skal tilsluttes, ser Viborg Vand A/S ingen problemer i at udbygge ledningsnettet, så de vil være i stand til at forsyne de 8 ejendomme under Fusager Vandværk.

       

      Forvaltningen har på den baggrund meddelt påbud om, at ejendommene skal tilsluttes Viborg Vand A/S.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at påbuddet om tilslutning til Viborg Vand A/S fastholdes, og at Natur- og Miljøklagenævnet svares i overensstemmelse hermed.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Udvalget besluttede, at påbuddet om tilslutning til Viborg Vand A/S fastholdes, og at Natur- og Miljøklagenævnet svares i overensstemmelse hermed.

       

      Udvalget er positiv overfor muligheden for, at der laves aftale med Sparkær Vandværk om levering af vand, såfrem parterne kan blive enige om det.

  • 14 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformationer pr. 31. maj 2014
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2014 pr. 31. maj 2014 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) - og forbruget pr. 31. maj 2014 (bilag 2) kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Som væsentligste afvigelse forventes der en mindre indtægt på forsyningsområdet (affald og genanvendelse / Revas), idet erhvervsvirksomhederne ikke benytter genbrugsstationerne i det forventede omfang, jf. ny brugerundersøgelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. maj 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. maj 2014.

  • 15 Budgetlægning 2015-2018
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen. Ved udvalgets sidste behandling af budgetforslag 2015-2018 drøftes forslag til:

       

      - driftsbudget

      - nye anlægsønsker

      - tekniske ændringer i det vedtagne anlægsbudget

      - Mål og Midler

      - prioriteringskatalog

       

      Udvalgets budgetbidrag indgår i det materiale, som drøftes på byrådets budgetkonference den 28. og 29. august 2014.

       

      Driftsbudget:

      Forslaget til driftsbudget ses af nedenstående tabel. Forslaget til driftsbudget sammenholdes i tabellen med den samlede budgetramme, der er beregnet ud fra de principper, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8).

       

      Forslag til driftsbudget 2015-2018 for det skattefinansierede område

       

      (1.000 kr., 2014-priser)

      2015

      2016

      2017

      2018

      Plan, Natur og Miljø

       16.087

      16.017

      16.008

      16.008

       

       

       

       

      Budgetramme i alt

       16.087

      16.017

      16.008

      16.008

      Afvigelse

       0

       0

       0

       0

       

      Tabellen viser, at udvalgets budgetforslag overholder den samlede ramme i hvert budgetår.

       

      Forslag til driftsbudget 2015-2018 for forsyningsområdet

       

      (1.000 kr., 2014-priser)

      2015

      2016

      2017

      2018

      Forsyning (affald og genanvendelse)

       

       

       

       

      Udgifter

       115.824

       115.824

      115.824

      115.824

      Indtægter

       -126.361

      -126.361 

      -126.361

      -126.361

       

       

       

       

       

      Resultat (driftsoverskud)

      -10.537

      -10.537

      -10.537

      -10.537

       

      Forslag til takster for dagrenovationsindsamling og genbrugsordninger behandles på samme møde under en anden sag. Forsyningsområdets økonomi skal over en kortere årrække hvile i sig selv. Driftsoverskuddet anvendes til reinvestering og anlæg på området.

       

      Ændringer i budgetforslaget:

      Dokumentation af både budgetrammer og budgetforslag kan ses af bilag 1. I bilaget redegøres for tillægsbevillinger, løn- og prisfremskrivning samt tekniske ændringer, der er indregnet i budgetrammen for de enkelte politikområder. Der redegøres også for alle rammeændringer, som indgår i budgetforslaget.

       

      Der er foretaget en nedsættelse af indtægterne vedrørende gebyr for miljøtilsyn og miljøgodkendelser fra 1,615 mio. kr. til 1,250 mio. kr. Baggrunden er en øget effektivisering af godkendelses- og tilsynsarbejdet med et lavere tidsforbrug til følge. Derudover er der sket en ændring på landbrugsområdet, hvor aktiviteter, der før krævede miljøgodkendelse, nu kræver en såkaldt tilladelse, som ikke kan pålægges et gebyr.

       

      Anlægsbudget:

      På baggrund af udvalgets drøftelse af nye anlægsønsker på mødet den 22. maj 2014 er der udarbejdet et forslag til nye anlægsønsker, der kan ses i bilag 2, for plan-, natur- og miljøområdet. Forslaget vil indgå i materialet til Byrådets budgetkonference.

       

      Der er desuden udarbejdet registrering af nyt skøn for 2014 samt forslag til tekniske ændringer af basisbudget 2015-2018, hvilket kan ses af bilag 3 og 4. Tekniske ændringer kan skyldes tidsmæssige forskydninger af anlægsprojekter eller mindre beløbsmæssige afvigelser. De tekniske ændringer indarbejdes i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 20. august 2014. Bemærkninger til de enkelte anlægsprojekter kan ses af bilag 5.

       

      Forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet kan ses i bilag 6.

       

      Mål og Midler:

      På baggrund af udvalgets forslag til driftsbudget samt udvalgets tidligere drøftelser af fokusområder og effektmål er Mål og Midler nu færdiggjort. Mål og Midler, der kan ses i bilag 7, viser udvalgets forslag til fokusområder og effektmål, budgetforudsætningerne og de væsentlige budgetændringer, som budgetforslaget indeholder. Bilaget indeholder både mål og midler for plan-, natur- og miljøområdet samt forsyningsområdet.

       

      Uddybende beskrivelser af de enkelte effektmål kan ses i bilag 8.

       

      Der er tilføjet et nyt fokusområde vedr. strategisk energiplanlægning jf. Klima- og Miljøudvalgets beslutning den 22. maj 2014 (punkt 9).

       

      Mål og Midler indgår i materialet til byrådets budgetkonference den 28. og 29. august 2014.

       

      Orientering om prioriterings- og effektiviseringskatalog:

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 22. januar 2014 (sag nr. 8) besluttet, at der skal udarbejdes et prioriterings- og effektiviseringskatalog til budget 2015-2018 på samlet 75 mio. kr., svarende til 2 procent af Kommunens serviceudgifter. Prioriterings- og effektiviseringskataloget kan indeholde forslag til effektiviseringer, strukturændringer, organisationsændringer og besparelsesforslag med servicereduktioner. Der orienteres på mødet om forslagene inden for udvalgets ansvarsområde. Byrådet orienteres om prioriterings- og effektiviseringskataloget den 25. juni 2014, og Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter på mødet den 20. august 2014, om kataloget skal indgå i den videre budgetproces.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forslag til driftsbudget 2015-2018 godkendes,

       

      at udvalget drøfter, hvilke eventuelle nye anlægsønsker der fremsættes med henblik på drøftelse på Byrådets budgetkonference,

       

      at forslag til tekniske ændringer i det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes med henblik på indarbejdelse i forslaget til basisbudget,

       

      at Mål og Midler for udvalgets politikområder godkendes med henblik på fremsendelse til Byrådets budgetkonference, og

       

      at orienteringen om prioriterings- og effektiviseringskataloget tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget godkendte:

       

      - forslag til driftsbudget 2015-2018,

       

      - forslag til tekniske ændringer i det allerede vedtagne anlægsbudget med henblik på indarbejdelse i forslaget til basisbudget,

       

      - Mål og Midler for udvalgets politikområder med henblik på fremsendelse til Byrådets budgetkonference

       

      Derudover tog Klima- og Miljøudvalget orienteringen om prioriterings- og effektiviseringskataloget til efterretning.

  • 16 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      WHITE WATER VIBORG - Borgermøde

      Der afholdes borgermøde torsdag den 19. juni 2014 kl. 17.00 i foredragssalen på Gymnastikhøjskolen, Vinkelvej 32 i Viborg, hvor der gives en orientering samt mulighed for en besigtigelse af området, hvor projektet ønskes etableret.

       

      Boring Aalborgvej 131

      Der har den 10. juni 2014 været afholdt møde mellem udvalgsformændene i Energi Viborg og Klima- og Miljøudvalget om boring på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg.

       

      Separat kloakering Slesvigsgade og Fredensgade

      Der har den 4. juni 2014 været afholdt møde med repræsentanter for beboerne i Slesvigsgade og Fredensgade om separat kloakering.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Der afholdes offentligt møde vedr. Indsatsplanen for drikkevandsforsyning for Skive-Stoholm-området. Mødet afholdes tirsdag dem 12. august kl. 19.00-21.00 i Stoholm Fritids- og kulturcenter.

       

      Udvalget bad forvaltningen om en redegørelse for muligheden for, at affaldshåndteringen fra offentlige arealer håndteres via Revas

       

      Martin Sanderhoff spurgte til motocrossbane i Fårup

       

      Der er møde i Limfjordsrådet den 27. juni 2014

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til vilkår i forbindelse med markvandingstilladelser.

  • 17 EjendomssagLukket sag

Tillægsreferat

  • 1 Afholdelse af offentligt møde vedrørende Spildevandsplan 2014 - 2018
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede på sit møde den 18. juni 2014 (pkt. 14) sagen, jf. vedlagte kopi af dagsordenspunktet (bilag 1). Byrådet vedtog at sende sagen tilbage til Klima- og Miljøudvalget til fornyet behandling.

       

      Som en del af ny behandling ønskes afholdt et offentligt møde vedrørende Spildevandsplan 2014 – 2018.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter tidspunkt for afholdelse af offentligt møde vedrørende Spildevandsplan 2014 – 2018.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-06-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at holde offentligt møde vedrørende Spildevandsplan 2014 den 11. august 2014 kl 19.00 på Rådhuset.