Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 22-05-2014

Referat

  • 1 Viborg Naturpark - status
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den 28. november 2013 (punkt 20), at forvaltningen gik i gang med en proces for planlægningsprojektet Viborg Naturpark, se bilag 1. Hermed orienteres udvalget om status for projektet.

       

      Beskrivelsen af projektet fremgår af bilag 1. Områdets placering og foreløbige udstrækning fremgår af bilag 2. Der er udarbejdet en folder der kort beskriver projektet (bilag 3).

       

      Der er nu nedsat en styregruppe og en projektgruppe, der arbejder efter den beskrevne tidsplan (bilag 1) og p.t. med emnerne fundraising, interessentanalyse, forankring af projektet blandt berørte parter og øvrige interessenter samt forankring internt i Kommunen, dvs. på tværs af forvaltninger og stabe.

       

      Projektet er udvalgt til at indgå i forskningsprogrammet ”Fremtidens Landskaber”, der køres af Københavns Universitet. Forskningsprogrammet skal bl.a. stå for en kultur-, natur- og landskabsanalyse af naturparkområdet, og dette arbejde er netop ved at gå i gang.

       

      Herudover kan det oplyses, at projektet allerede er omtalt i flere medier, bl.a. Viborg Folkeblad og TV/MIDT-VEST. Indslaget i TV/MIDT-VEST kan ses på naturparkens hjemmeside: Viborg.dk/naturpark.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil blive orienteret om projektet igen til efteråret, når borgerinddragelsesprocessen skal i gang.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager orienteringen om status på projektet til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen om status på projektet til efterretning.

  • 2 Klage over påbud om at slutte sig til Viborg Vand A/S
    • Sagsfremstilling

      De 8 forbrugere under Fusager Vandværk har klaget over Viborg Kommunes påbud om at slutte deres ejendomme til Viborg Vand A/S.

       

      Viborg Kommune har på grund af tidsfristerne videresendt klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. Klagenævnet er samtidig gjort opmærksom på, at eventuelle bemærkninger til klagen vil blive eftersendt, når sagen har været behandlet i Klima- og Miljøudvalget.

       

      Baggrund

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 11. august 2011 (sag nr. 121), at der blev gennemført en undersøgelse af pesticider på de ikke almene vandværker, som forsyner 3-9 ejendomme.

       

      Forvaltningen blev samtidig bemyndiget til at fastlægge et konkret kontrolprogram for pesticider for det enkelte vandværk med udgangspunkt i følgende skema:

       

      Analyseresultat for pesticider

      Vurdering af vandværk

      Pesticidkontrol fremover

      Ingen påvist

      Ingen bemærkninger

      Ingen

      Ingen påvist

      Risiko

      Hvert 5. år

      Påvist under grænseværdi

      Hvert 5. år

      Påvist over grænseværdi

      (mindst 2 på hinanden følgende analyser)

      Påbud om forbedret vandkvalitet i samarbejde med embedslæge og i henhold til vandforsynings-

      planen

       

      Fusager Vandværk forsyner i alt 8 ejendomme på Fusagervej 3B-12, 8800 Viborg, bilag 7.

       

      Analyseresultater fra henholdsvis juni og august 2013 viser, at vandet indeholder hexazinon i følgende koncentrationer:

       

      Tidspunkt

      Undersøgelse

      Resultat

      (µg pr. l)

      Grænseværdi

      (µg pr. l)

       Juni 2013

      hexazinon

       0,25

      0,1

       August 2013

      hexazinon

       0,24

      0,1

       

      Desuden er der påvist atrazin i vandet i en koncentration under grænseværdien.  

       

      Ejerne af ejendommene blev efter en varsling påbudt at slutte ejendommene til Viborg Vand A/S - bilag 5 og 6.

       

      Regelgrundlag

      Lovgivning

      Påbuddet er meddelt efter § 62 jf. § 29 stk. 3 i vandforsyningsloven på baggrund af embedslægens udtalelse i sagen.

       

      Af ”Vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” kap. 5, fremgårbl.a.: ”Undladelse af indgreb bør i almindelighed kun komme på tale, hvis overskridelsen er uden sundhedsmæssig betydning. Der, hvor accept af overskridelser kan være aktuel, er f.eks. ved mindre overskridelser af grænseværdien for nitrat, fosfor eller ved mindre overskridelser af kimtallet.”

       Vandforsyningsplan

      Det fremgår af vandforsyningsplanen, at ikke almene vandværker kan fortsætte den nuværende drift, så længe vandkvaliteten overholder gældende krav, og så længe der ikke skal foretages større investeringer i anlæggene.

       

      Ved dårlig vandkvalitet skal der ske en tilslutning til det almene vandværk, som har forsyningspligten i området, hvis det kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

       

      Embedslægens vurdering

      Embedslægen har givet følgende udtalelse i sagen (bilag 4):

       

      ”Der er absolut en sundhedsmæssig risiko ved at drikke vand med et indhold af hexazinon på 0,25 µg/l. Når indholdet ikke er højere end tilfældet er ved disse målinger, vil der ikke være nogen akut risiko, men problemet er naturligvis, at vi ikke ved, hvor længe drikkevandet har haft et indhold af hexazinon i denne størrelsesorden.

      Langvarig indtagelse af stoffet kan medføre sygdomsrisiko i form af for eksempel en påvirkning af kroppens hormonproduktion.

       

      Da der ikke vides noget om tidsfaktoren vil Sundhedsstyrelsen anbefale en anden vandforsyning.”

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Pesticidundersøgelsernes resultater

      Pesticidundersøgelsen på de ikke almene vandværker som forsyner 3-9 ejendomme er ved at være slut. Hidtil er 48 vandværker blevet undersøgt, og resultaterne for de sidste 4 forventes at forelægge i nær fremtid.

        

      Undersøgelsen har hidtil resulteret i, at:

       

      ·           3 vandværker har modtaget påbud om anden vandforsyning ved tilslutning til det almene vandværk, som har forsyningspligten i området (2 af påbuddene er efterkommet)

       

      ·           1 vandværk har søgt om tilladelse til at opsætte et aktivt kulfilter - en sag som blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 1. maj 2014

       

      ·           1 vandværk afventer resultatet af supplerende prøve (1. prøve viste et stort indhold af BAM)

       

      ·           9 vandværker har indhold af pesticider under grænseværdien på 0,1 µg

       

      ·           34 vandværker har tilfredsstillende vandkvalitet

       

      Fusager Vandværk

      Hexazinon er solgt under handelsnavnet Velpar og har været anvendt som ukrudtsbekæmpelsesmiddel på udyrkede arealer. Stoffet blev første gang solgt i Danmark i 1978 og blev forbudt i 1995.

        

      I henhold til Viborg Kommunes vandforsyningsplan ligger ejendommene tilsluttet Fusager Vandværk under Viborg Vand A/S’ naturlige forsyningsområde, og Viborg Vand A/S har meddelt, at de kan forsyne de pågældende ejendomme for en pris af 48.250 eller 43.250 kr. (inkl. moms) afhængig af, om der er landbrugspligt eller ej på ejendommen.  

       

      Forvaltningens vurdering 

      Forvaltningen vurderer, at den forsynings- og vandkvalitetsmæssige bedste løsning på Fusager Vandværk vandkvalitetsproblem er, at ejendommene under vandværket tilsluttes Viborg Vand A/S. Det er forvaltningens vurdering, at tilslutning desuden kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at påbuddet om tilslutning til Viborg Vand A/S fastholdes, og at Natur- og Miljøklagenævnet svares i overensstemmelse hermed.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Sagen blev udsat.

  • 3 Forslag til indsatsplan for beskyttelse af drikkevand Viborg Nord
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 22. maj 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet forslag til Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i området Viborg Nord (bilag 1). Indsatsplanen omfatter et ”område med særlige drikkevandsinteresser” (forkortet OSD), som ligger umiddelbart nord for Viborg by op til Løvel, se bilag 2.

       

      Baggrund

      Regelgrundlag

      Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i bekendtgørelse om indsatsplaner.

       

      Naturstyrelsen har i maj 2012 meddelt Viborg Kommune, at ca. 85% af området udpeges som ”indsatsområder med hensyn til nitrat”, hvor Kommunen ifølge vandforsyningslovens § 13 skal udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandsressourcen.

       

      I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan sendes i offentlig høring i mindst 12 uger. Offentliggørelsen kan ske via Viborg Kommunes hjemmeside.

       

      Formål

      Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der normalt ikke sker en uacceptabel forurening af miljøet, herunder grundvandet. Formålet med at udarbejde en indsatsplan er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i området, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.

       

      Fagligt grundlag 

      Indsatsplanen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Viborg Amt i årene 2003 – 2006, og som er afsluttet af Naturstyrelsen i 2009. Naturstyrelsens kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2009.

       

      Kortlægningen har dokumenteret, at der findes en stor og vigtig grundvandsressource i området, men også, at størstedelen af ressourcen er følsom overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er 85 % af området vurderet som nitratfølsomt.

       

      Indsatsplanens tilblivelse

      Lokal arbejdsgruppe 

      Forslaget til indsatsplan er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, som oprindeligt startede tilbage i 2004, da Viborg Amts kortlægning startede. Efter kommunalreformen 2007 er den lokale arbejdsgruppe inddraget igen i 2012, og der har siden været holdt 4 møder i gruppen. Den lokale arbejdsgruppe har repræsentation af Løvel Vandværk, Energi Viborg Vand, Landboforeningen Midtjylland, Familielandbruget Midtjylland, Region Midt og Viborg Kommune.

       

      Grundvandsforum 

      Et udkast til indsatsplanen har været forelagt Grundvandsforum den 14. marts 2014. Referat fra mødet i Grundvandsforum er vedlagt som bilag 3. Det skal bemærkes, at på det samme møde i Grundvandsforum blev indsatsplanen for Skive – Stoholm også drøftet, herunder mange aspekter som går igen i de 2 indsatsplaner.

       

      Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12. Det blev nedsat på møde i Miljøudvalget den 13. marts 2007, pkt. 27. Kommissorium for Grundvandsforum er vedlagt som bilag 4.

        

      Det nu fremlagte forslag til indsatsplan er rettet til på baggrund af de bemærkninger, der blev fremført ved mødet i Grundvandsforum og fra den lokale arbejdsgruppe. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Indsatsplanens bestemmelser

      Indsatsplanens kapitel 4 indeholder indsatserne, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanens bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området bliver ved med at have en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan, kuldioxid.

       

      De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 5.

        

      Det videre arbejde

      En indsatsplan skal i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslaget til indsatsplan på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde i høringsperioden i samarbejde med landbrugsorganisationerne.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at Forslag til indsatsplan Viborg Nord sendes i 12 ugers offentlig høring

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Forslag til indsatsplan Viborg Nord sendes i 12 ugers offentlig høring.

       

      Ved en fejl er der blevet knyttet et forkert bilag 5 til sagen. Det korrekte bilag vedlægges referatet.

  • 4 Orientering om statslige rammer for vandløbsindsatsen for perioden 2015-2021
    • Sagsfremstilling

      Baggrund 

      Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i åer, søer, fjorde og langs kyster. Planerne falder i tre perioder, og anden generation af vandplanerne, der løber fra 2015-2021, har taget navneforandring til vandområdeplaner.

       

      Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2015, således at de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2016-2021.

       

      Ud over navnet er der i anden planperiode væsentlige ændringer i forhold til første planperiode:

       

      ·        Vandområdeplanerne er ikke juridisk bindende plandokumenter. I stedet fastlægges miljømål og indsatsbehov i bekendtgørelser og planerne er informationsdokumenter, der giver en samlet fremstilling af konsekvenserne af lovgivningen.

       

      ·        Kommunerne skal med bistand fra lokale vandråd udarbejde forslag til indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Det betyder, at kommuner med bistand fra vandråd skal udarbejde et forslag til, hvilke vandløbsstrækninger der skal påføres indsatser, samt hvilke virkemidler der skal anvendes. Med supplerende foranstaltninger skal forstås (fysiske) tiltag, der ikke er indeholdt i udmøntningen af planer og øvrige lovgivning.

       

      Vandløbsindsatsen skal koordineres på hovedoplandsniveau. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande. Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande, Randers Fjord og Limfjorden. For hvert hovedopland er der udpeget en sekretariatskommune, der koordinerer opgaven for berørte kommuner, herunder arbejdet med vandråd. Viborg Kommune er sekretariatskommune for oplandet til Randers Fjord, mens Aalborg Kommune er sekretariatskommune for oplandet til Limfjorden.

       

      Rammer for forslag til forbedring af de fysiske forhold i vandløb  

      I februar 2014 offentliggjorde Naturstyrelsen den såkaldte basisanalyse. Basisanalysen er et samlet overblik over hvilken tilstand, det danske vandmiljø er i. I basisanalysen er opgjort, at der i vandløbene i oplandet til Limfjorden er:

      ·         200 spærringer

      ·         1.704 km vandløb, som er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2021

       

      I oplandet til Randers Fjord er der:

      ·         93 spærringer

      ·         959 km vandløb, der er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2021

       

      Den 7. april 2014 offentliggjorde Naturstyrelsen rammerne for det videre arbejde med forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger. 

       

      For oplandet til Limfjorden skal:

      ·         mindst 37 spærringer fjernes:

      ·         mindst 311 km vandløb forbedres for de fysiske forhold

      ·         2 okkerindsatser gennemføres.

      Den økonomiske ramme for indsatsen er 125,6 mio. kr.

       

       

      For oplandet til Randers Fjord skal:

      ·         mindst 19 spærringer fjernes

      ·         mindst 127 km vandløb forbedres for de fysiske forhold

      Den økonomiske ramme er 53,4 mio. kr.

       

      Bilag 1 viser fordelingen af vandløbsindsatser på hovedoplandsniveau.

       

      Den 7. april offentliggjorde Naturstyrelsen også et prissat virkemiddelkatalog. Forslag til indsatser skal sammensættes på baggrund af de 16 virkemidler, der er nævnt i virkemiddelkataloget.

       

      Virkemidlerne er opdelt i 4 kategorier:

      ·                     Mindre restaureringer (udlægning af groft materiale, hævning af vandløbsbunden uden genslyngning, træplantning langs vandløb, samt kombinationer)

      ·                     Større restaureringer: genslyngninger, udskiftning af bundmateriale, etablering af miniådale med genslyngning, restaurering af hele ådale, etablering af dobbeltprofil, samt kombinationer

      ·                     Åbning af rørlagte vandløb: åbning af strækninger med efterfølgende hævning af bunden og/eller genslyngning, åbning med smårestaureringer, åbning med etablering af miniådale med genslyngning

      ·                     Enhedsbaserede virkemidler: fjernelse af fysiske spærringer, sandfang, okkerrensning

       

      Modsat 1. planperiode indgår ændret vandløbsvedligeholdelse ikke i virkemiddelkataloget. 


      Hvert virkemiddel og kombinationer er prissat med enhedspriser i kr./km pr. type vandløb. Priserne er vejledende og er bl.a. baseret på erfaringstal fra kommunerne. De endelige priser afhænger af lokale forhold og fastlægges først i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter. Virkemiddelkataloget er vedlagt som bilag 2.

       

      Det færdige forslag til indsatsplan for hver kommune skal godkendes af byrådene, hvorefter sekretariatskommunerne skal aflevere det samlede forslag på hovedoplandsniveau til Naturstyrelsen senest den 7. oktober 2014.

       

      Opgaven i Viborg Kommune 

      For hvert hovedopland er der nedsat arbejdsgrupper mellem de berørte kommuner.

       

      Som sekretariatet for Gudenåoplandet har Viborg Kommune sørget for etablering af et vandråd. Aalborg Kommune har tilsvarende sørget for etablering af et vandråd for Limfjordsoplandet. Referater fra de første møder i vandrådene fremgår af bilag 3. Som et mere lokalt supplement til vandrådet er der desuden nedsat en lokal arbejdsgruppe for Viborg Kommune med deltagere fra ”Det grønne råd”. Arbejdsgruppen supplerer bl.a. med konkrete forslag til indsatsprogrammet.

       

      For begge oplande er kommunerne, bistået af de lokale vandråd, i gang med at udarbejde et forslag i overensstemmelse med Naturstyrelsens rammer for arbejdet.

       

      Fordeling og udvælgelse af indsatsen 

      Det fremgår ikke af de statslige rammer, hvordan indsatsen skal fordeles mellem de berørte kommuner. For begge hovedoplande tages der udgangspunkt i en forholdsmæssig fordeling af indsatserne med udgangspunkt i indsatsbehovet i de enkelte kommuner.

       

      Der er forholdsvis mange spærringer og km vandløb i risiko i Viborg Kommune, især i oplandet til Limfjorden. Det må derfor forventes, at en betydelig del af de foreslåede indsatser vil ligge i Viborg Kommune.

       

      Udvælgelse og prioritering af indsatser sker ud fra et grundlæggende princip om, at indsatsen skal sikre målopfyldelse og være omkostningseffektiv. For begge oplande har en teknikergruppe fra de berørte kommuner fastlagt nogle foreløbige principper for udvælgelse og prioritering af indsatserne.  Principperne indgår i det videre arbejde sammen med tilbagemeldinger fra vandråd, arbejdsgrupper og øvrige kommunale fora. Principperne fremgår af bilag 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 5 Temadrøftelse om erstatningsboringer i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima og Miljøudvalget besluttede på mødet den 1. maj 2014, sag nr. 13, efter at have afholdt møde med Dansk Brøndejerforening om erstatningsboringer i Viborg Kommune, at man ønskede en drøftelse af emnet.

       

      Forvaltningen vil derfor under dette punkt give en redegørelse for, hvorledes den fremtidige administration af erstatningsboringer i Viborg Kommune kan tilrettelægges.

       

      Bl.a. vil der blive foretaget en vurdering af rækkevidden af retningslinien i vandforsyningsplanen med henblik på, om retningslinien skal ændres afhængigt af, hvordan forbuddene i forbindelse med erstatningsboringer udmøntes.

       

      Forvaltningen vil desuden redegøre for forskellige modeller for udmøntning.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af forvaltningens redegørelse drøfter emnet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på baggrund af forvaltningens redegørelse følgende princip for administration af vandforsyningsplanens retningslinje om erstatningsboringer:

       

      ·           Der meddeles efter en konkret vurdering forbud mod etablering af erstatningsboringer, uden forudgående ansøgning, til de ejere af en brønd eller boring, indenfor de dele af de naturlige forsyningsområder hvor der er registreret boringer med nitratindhold over 100 mg/l eller forekomst af pesticider over grænseværdierne.

      ·           For de øvrige brønde eller boringer vil der fortsat kunne etableres en erstatningsboring efter en anmeldelse til Viborg Kommune.

  • 6 Endelig godkendelse af spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 22. maj 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet forslag til (endelig) Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Tidligere politisk behandling

      Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med forslag med tilhørende tidsplan for omlægning af renseanlægsstrukturen i Viborg Kommune. Strukturforslaget er senest behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 6. oktober 2011, sag nr. 142.

       

      Klima- og Miljøudvalget er på møde den 11. april 2013, sag nr. 10 orienteret om igangsætningen af udarbejdelse af spildevandsplanen. Udvalget har derudover drøftet rammerne for spildevandsplanen på møde den 3. oktober 2013.

       

      Byrådet har på møde den 29. januar 2014, sag nr. 21 vedtaget at sende planforslag i offentlig høring.

       

      Baggrund

      I henhold til § 32 i miljøbeskyttelsesloven skal Byrådet udarbejde og vedtage en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen. Krav til spildevandsplanens indhold fremgår af nævnte paragraf samt spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 og 4.

       

      Spildevandsplanen er Kommunens og forsyningsselskabets, Energi Viborg Vand A/S’, juridiske grundlag for at gennemføre planlagte projekter og tiltag på spildevandsområdet.

       

      Spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

      Kommunens borgere er i forbindelse med fordebat i april/maj 2013 inviteret til at komme med forslag og ønsker til planen. Fordebatten gav ikke anledninger til bemærkninger.

       

      Spildevandsplanens tekstdel fremgår af bilag 1. Planforslagets bilag er vedlagt som bilag 2-12. Kortdelen kan hentes via bilag 2. 

       

      Planens indhold

      Med udgangspunkt i Klima- og Miljøudvalgets politiske målsætninger er der i spildevandsplanen indarbejdet et hovedmål samt delmål for Energi Viborg Vands og Viborg Kommunens virke på spildevandsområdet. Hovedmål og delmål fremgår af planens kapitel 4.

       

      Planlagte anlægsprojekter

      Hovedmål og delmål er udmøntet i en række konkrete initiativer samt planlagte anlægsprojekter – herunder:

      ·           Renseanlæggene i Borup, Knudby, Vejrumbro, Tindbæk og Bjerregrav nedlægges, og der etablerestilhørende afskærende ledninger.

      ·           Omlægning af et mindre antal kloakoplande fra fælleskloak til separatkloak.

      ·           Etablering af yderligere bassinkapacitet for at øge kloakanlæggenes kapacitet samt forbedre rensningen af regnbetingede udløb inden afledning til fjorde, søer og vandløb.

      ·           Nyetablering af Skals Renseanlæg.

      ·           Etablering af ny udløbsledning fra Hammershøj Renseanlæg (dette er også en indsats i det statslige forslag til vandplan).

       

      Planen indeholder primært anlægsprojekter for årene 2014 og 2015. For perioden 2016-2018 forventes projekter og initiativer vedtaget via årlige tillæg til spildevandsplanen.

       

      Alle planlagte anlægsprojekter, hvor borgere bliver direkte berørt, fremgår af spildevandsplanens afsnit 8.1 samt planens kortdel. Energi Viborg Vand A/S planlægger derudover en række anlægsprojekter, som ikke direkte berører borgere jævnfør forslagets kapitel 14.

       

      Administrativ praksis på spildevandsområdet

      I planen fastlægges Kommunens og Energi Viborg Vands administrative praksis på en række områder – herunder:

      ·           Service og funktionsmål for kloakanlæg.

      ·           Strategi for kloakfornyelsesplanlægning.

      ·           Kloakeringsprincip.

      ·           Forbedret rensning i det åbne land.

      ·           Spildevandsforsyningens og private kloakanlæg.

      ·           Pligt og ret for grundejer og forsyning.

      ·           Omkloakering fra fælleskloak til separatkloak.

      ·           Udlednings- og tilslutningstilladelser.

       

      Relation til de statslige vandplaner

      Forslag til vandplaner har været i høring frem til den 23. december 2013. Forslaget til spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med vandplanforslagenes indsats, og spildevandsplanen udgør således den kommunale handleplan, for så vidt angår indsatsen på spildevandsområdet. 

       

      Miljøvurdering

      Der er gennemført miljøvurdering af spildevandsplanen. I miljøvurderingsrapporten (bilag 9) konkluderes det, at der ikke vil være væsentlig negative miljømæssige konsekvenser af planens projekter og initiativer.

       

      Økonomi

      Planforslagets projekter og initiativer er 100 % takstfinansieret af brugerne via tilslutnings- og vandafledningsbidrag. Energi Viborg Vands økonomi er beskrevet i planens kapitel 14.

       

      Den offentlige høring:

      Forslag til Spildevandsplan 2014 – 2018 har været i offentlig høring i perioden 31. januar 2014 - 31. marts 2014, hvor der har været adgang til at indsende høringssvar og indsigelser til planforslaget. I høringsperioden er ejere af alle berørte ejendomme og matrikler orienteret skriftlig om forslaget. Samtidig er planforslaget sendt til Naturstyrelsen, nabokommuner og en række interesseorganisationer.  

       

      En del ejere af berørte ejendomme og matrikler har henvendt med konkrete spørgsmål. Forvaltningen har med bistand fra Energi Viborg Vand A/S besvaret spørgsmålene, som blandt andet har drejet sig om placering af skelbrønde, hvornår anlægsarbejde forventes udført, mulighed for nedsivning af regnvand på egen grund osv.

       

      I forbindelse med offentlighedsfasen har Kommunen modtaget 26 høringssvar og indsigelser til planforslaget. Alle høringssvar og indsigelser fremgår af bilag 13. Forvaltningens behandling af høringssvar fremgår af bilag 14. Der er derudover afholdt informationsmøde for grundejere i Slesvigsgade og Fredensgade, som planlægges omlagt fra fælleskloak til separatkloak.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringsvar og indsigelser modtaget i offentlighedsfasen har givet anledning til, at forvaltningen foreslår følgende ændringer:  

      ·           administrationspraksis i forbindelse med omlægning af fælleskloakerede områder til separatkloak ændres, således at berørte grundejere er sikret en minimums tidsperiode på 24 måneder fra vedtaget spildevandsplan til endelig frist for omlægning af kloak på egen grund. Indenfor hele denne periode skal Energi Viborg Vand A/S dog kunne gennemføre et kloakprojekt og etablere nye skelbrønde, såfremt dette er kloakteknisk muligt.  

      ·           forvaltningen udarbejder i samarbejde med Energi Viborg Vand en samlet overordnet planlægning for omlægning af fælleskloakerede områder til separatkloak. En sådan overordnet planlægning vil ligeledes tjene som orientering af berørte grundejere, således at de har længere tid til at forberede sig på en omlægning af kloak på privat grund. Planlægningen foreslås vedtaget som tillæg til spildevandsplanen.

      ·           spildevandsplanens afsnit 7.4.1 ændres, så det tydeliggøres, at omlægning fra fælleskloak til separatkloak er et grundlæggende princip i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen, som kun i helt særlige tilfælde fraviges. En sådan ændring vil være i overensstemmelse med delmål om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af tag- og regnvand jævnfør spildevandsplanens afsnit 4. 

       

      Disse ændringer er indarbejdet i den forelagte spildevandsplan (bilag 1). I planen er der i øvrigt foretaget en række fejlrettelser samt mindre betydende rettelser af tekstdel, bilag og kort.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at administrationspraksis tilrettelægges, således at grundejere er sikret en frist på minimum 24 måneder, fra vedtaget spildevandsplan til omlægning af fælleskloak til separatkloak på privat grund skal være gennemført.

       

      at der udarbejdes en samlet overordnet planlægning for omlægning af fælleskloakerede område til separatkloak i Viborg Kommune, som vedtages via tillæg til spildevandsplanen.

       

      at bilag 14, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune vedtages som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at administrationspraksis tilrettelægges, således at grundejere er sikret en frist på minimum 24 måneder, fra vedtaget spildevandsplan til omlægning af fælleskloak til separatkloak på privat grund skal være gennemført.

       

      at der udarbejdes en samlet overordnet planlægning for omlægning af fælleskloakerede område til separatkloak i Viborg Kommune, som vedtages via tillæg til spildevandsplanen.

       

      at bilag 14, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune vedtages som forelagt.

       

      Udvalget besluttede desuden, at udvalget på et kommende møde forelægges sag vedr. redegørelse for tømningsordningen og forslag til ændring af regulativ.

  • 7 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 22. maj 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Baggrund

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

       

      ·         Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·         Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Forvaltningens vurdering

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.

       

      Alternativ til en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En generel ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges Byrådet.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 8 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 30. april 2014
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2014 pr. 30. april 2014 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) og forbruget pr. 30. april 2014 (bilag 2) - kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Som væsentligste afvigelse forventes der en mindre indtægt på forsyningsområde (affald og genanvendelse / Revas), idet erhvervsvirksomhederne ikke benytter genbrugsstationerne i det forventede omfang, jfr. ny brugerundersøgelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april 2014.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 9 Budgetlægning for 2015 - 2018
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen.

       

      Efter den fælles procesplan skal udvalget på mødet have en midtvejsdrøftelse af budgetforslaget. Midtvejsdrøftelsen omfatter:

      ·        Udkast til fokusområder og effektmål

      ·        Forslag til driftsbudget

      ·        Forslag til anlægsbudget - Nye anlægsønsker. Tekniske ændringer til det vedtagne budget behandles på mødet den 19. juni 2014

      ·       Forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet 

       

      Der orienteres desuden om det prioriterings- og effektiviseringskatalog, som er under udarbejdelse til Byrådets budgetkonference.

       

      Udkast til Mål og Midler:

      Udvalget havde på mødet den 3. april 2014 en indledende drøftelse af de fokusområder og effektmål, som skal indarbejdes i budget 2015. Forvaltningen har nu udarbejdet et oplæg til Mål og Midler med bl.a. nye fokusområder og effektmål, der kan ses som bilag 1 (plan- natur- og miljøområdet) og bilag 2 (forsyningsområdet).

       

      Fokusområder sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som udvalget ønsker at følge op på i løbet af 2015. Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde.

       

      Som noget særligt for Klima- og Miljøudvalget rummer ”Mål og Midler” også nogle visioner for udvalgets opgaver. Visionerne er en videreførelse fra det såkaldte ”målsætningsbudget”, som Klima- og Miljøudvalget hidtil har vedtaget, og som herved nedlægges.

       

      Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som Kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger. En uddybende beskrivelse af de enkelte effektmål kan ses af bilag 3 (plan- natur- og miljøområdet) og bilag 4 (forsyningsområdet).

        

      Forslag til driftsbudget:

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper har forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag inden for. Budgetrammerne er prisfremskrevet siden rammeudmeldingen. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:


       

      Budgetramme pr. 1. maj 2013

      (1.000 kr., 2015-priser)

      2015

      2016

      2017

      2018

       Plan-, natur,- og miljøområdet

      16.087

      16.017

      16.008

      16.008

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      I alt

      16.087

      16.017

      16.008

      16.008

       

      Der er ikke angivet en driftsramme for forsyningsområdet. Budgettet dannes i forbindelse med beregning af takster, hvor der samtidig tages højde for anlægsbudget og beholdning af likvide midler i kommunekassen.

       

      Der gives nedenfor status for de væsentligste budgetændringer, der arbejdes med i forslaget til driftsbudget:

        

      Der er foretaget en nedsættelse af indtægterne vedrørende brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelser fra 1,615 mio. til 1,200 mio. Baggrunden er en øget effektivisering af godkendelses- og tilsynsarbejdet med et lavere tidsforbrug til følge, og dermed opkrævning af et mindre beløb i brugerbetaling. Derudover er der sket en ændring på landbrugsområdet, hvor aktiviteter, der før krævede miljøgodkendelse nu kræver en såkaldt anmeldelse/tilladelse, som ikke kan pålægges et brugerbetaling. Endvidere er en række dambrug nedlagt eller opkøbt, hvilket forventes at fortsætte fremover i et mindre omfang.

       

      Ændringen har budgetmæssig virkning i forhold til politikområdet administrativ organisation, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har ansvaret for. Ændringen bevirker, at der overføres færre indtægter på ca. 415.000 kr. til administrativ organisation.

       

      Ændringen har ingen indvirkning på overholdelsen af driftsrammen på politikområdet plan-, natur og miljø.

       

      Forslag til anlægsbudget:

      På baggrund af udvalgets indledende drøftelse af nye anlægsønsker på mødet den 3. april 2013, er der udarbejdet et oplæg til nye anlægsønsker, der kan ses i bilag 5. Oplægget skal senest godkendes på junimødet, og det indgår i det materiale, som Byrådet skal drøfte på budgetkonferencen den 29.-30. august 2013. Bilag 6 uddyber det nye anlægsønske om Indsatsplanlægning ifm klimatilpasning, og bilag 7 redegør for den overordnede strategi for prioritering af naturindsatsen.

       

      Forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet kan ses i bilag 8.

       

      Forslag til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget bliver først behandlet på mødet den 19. juni 2014, idet der på grund af store overførsler fra regnskab 2013 er besluttet at lave en genvurdering af, hvornår udgifterne i de enkelte anlægsprojekter forventes at falde i anlægsbudgettet for 2015-2018.

       

      Orientering om prioriterings- og effektiviseringskatalog:

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 22. januar 2014 (sag nr. 8) besluttet, at der skal udarbejdes et prioriterings- og effektiviseringskatalog til budget 2015-2018 på samlet 75 mio. kr., svarende til 2 procent af Kommunens serviceudgifter. Prioriterings- og effektiviseringskataloget kan indeholde forslag til effektiviseringer, strukturændringer, organisationsændringer og rene besparelsesforslag med servicereduktioner.

       

      Inden for Klima- og Miljøudvalgets politikområder er følgende forslag under udarbejdelse: 

      ·       Reduceret kvalitet / service inden for naturforvaltning

         

      Der orienteres på mødet om forslagene. Byrådet orienteres om prioriteringskataloget den 25. juni 2014, og Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den 20. august 2014 kataloget med henblik på, at det godkendes inden fremsendelse til budgetkonferencen.

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forslag til Mål og Midler drøftes,

      at midtvejsstatus for forslag til driftsbudget drøftes,

      at forslag om nedsættelse af overførte indtægter med 415.000 kr. på politikområdet administrativ organisation indgår i den videre budgetlægning (budgetkonferencen),

      at forslag til nye anlægsønsker drøftes,

      at forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet drøftes,

      at orientering om prioriteringskataloget tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede budgetlægning for 2015-2018 og besluttede at tilføje strategisk energiplanlægning som et fokusområde til Mål og Midler.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 10 Ansøgning om store solenergianlæg i det åbne land
    • Sagsfremstilling

      I december 2013 modtog Viborg Kommune 10 ansøgninger fra firmaet VertiPower om tilladelse til etablering af solcelleanlæg til el-produktion på 10 ejendomme. Størrelsen på arealerne varierer mellem 2 ha og 30 ha, og flere af dem ligger meget tæt på hinanden. Nogle af dem kommer dermed reelt op over 45 ha. Der er således tale om meget store anlæg, som alle ønskes placeret fritliggende i det åbne land. Arealerne er placeret som vist på oversigtskort i bilag 1 - 3. Solpanelerne opsættes i rækker med ca. 7 meters mellemrum. Panelerne har en højde på ca. 2,10 meter.

       

      Forhistorie

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 15. august 2013 (pkt. 17) en sag om solceller, hvor ejeren af 4 landbrugsejendomme søger om tilladelse til at opstille solcelleanlæg på ca. 1,5 ha på hver af ejendommene. Kommuneplanen indeholdt på dette tidspunkt ikke retningsliner for placering af solenergianlæg. Udvalget besluttede, at udsætte sagen med henblik på tilvejebringelse af planlægning med generelle retningslinjer for etablering af sådanne anlæg, idet Udvalget er positivt indstillet overfor etablering af anlæg til vedvarende energi.

       

      Byrådet har efterfølgende den 30. april 2014 (pkt. 8) vedtaget et nyt kommuneplantillæg nr. 17 om solenergianlæg.

       

      Sagerne har således afventet kommuneplantillægget. VertipPower er orienteret om, at de konkrete ansøgninger forventes behandlet i maj, herunder beslutning om, hvorvidt projekterne forudsætter lokalplanlægning.

       

      Landzonetilladelse eller lokalplanpligt?

      Det ansøgte forudsætter som minimum landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der er tale om byggeri og ændret anvendelse af et areal i landzone. Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, som skal friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

       

      Det fremgår af planlovens § 13, at en kommune har pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder. Formålet med lokalplanpligten er bl.a. at sikre, at større ændringer i miljøet skal ses i bredere planlægningsmæssig sammenhæng, ligesom en lokalplanproces sikrer offentlighedens inddragelse og medindflydelse. Der skal tilvejebringes en lokalplan, hvis den pågældende foranstaltning fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø. Væsentlige ændringer kan både bestå i, at et anlæg er af en sådan størrelse, at det alene derfor udløser lokalplanpligt, eller lokalplanpligt kan udløses pga. anlæggets virkninger på omgivelserne.

       

      Solenergianlæg er et teknisk anlæg. Det er ikke fastlagt, hvornår et solenergianlæg udløser krav om udarbejdelse af lokalplan, da lokalplanpligt varierer afhængigt af anlæggets størrelse, placering og visuelle udformning, områdets karakter, og hvordan det påvirker det bestående miljø. Det samme anlæg kan udløse lokalplanpligt i ét område, men ikke i et andet. Det bør derfor altid overvejes, hvilke områder som er mere egnede end andre til større solenergianlæg. Et anlægs virkninger på omgivelser er særligt relevant, hvor anlægget ønskes placeret i særligt sårbare eller beskyttelsesværdige områder, og der vil derfor normalt være pligt til at udarbejde lokalplan, hvor et dominerende anlæg ønskes placeret i det åbne land/naturen, mens det ikke nødvendigvis vil være tilfældet i f.eks. by- eller industriområder.

       

      I denne sag er der tale om store anlæg placeret uden tilknytning til bymæssig bebyggelse. Forvaltningen vurderer, at samtlige anlæggene er lokalplanpligtige på grund af størrelsen, og den deraf følgende visuelle påvirkning af landskabet. Ved planlægning sikres, at borgerne, interesseorganisationer, myndigheder m.v. inddrages, jf. de mange svar fra naboorienteringen, som fremgår nedenfor. Lokalplanpligten betyder i givet fald, at der også skal udarbejdes kommuneplantillæg.

       

      Kommuneplanen

      Med Byrådets vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 17 om solenergianlæg er det besluttet, at store solenergianlæg som udgangspunkt skal placeres indenfor områder, der er planlagt til formålet.

       

      Anlæggene må ikke placeres i de udpegede ”Værdifulde landskaber”, ”Kystlandskaber”, ”Naturområder og økologiske forbindelsesliner”, jf. kommuneplanens retningslinje 10 og 11.

       

      Endvidere skal der tages hensyn til lufttrafik og indflyvningsruter, og der skal etableres afskærmende beplantning.

       

      Det fremgår af kommuneplantillæggets redegørelse, at der kan være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke kan indpasses i landskabet på grund af f.eks. topografiske forhold eller andre landskabsmæssige hensyn, som kan gøre et areal uegnet til placering af solenergianlæg. De konkrete ansøgninger er ikke gennemgået i forhold dertil.

       

      Vurdering af virkninger på miljøet

      Industrianlæg til fremstilling af elektricitet er et screeningspligtigt projekt efter VVM-bekendtgørelsen. Opsætning af solenergianlæg falder ind under denne bestemmelse, hvis der er tale om industrianlæg. Dette vil være tilfældet, hvis der er tale om energianlæg knyttet til et produktionsanlæg, herunder anlæg etableret på driftsbygninger på en landbrugsejendom eller et fælles varmeforsynings- eller energianlæg, hvorimod anlæg knyttet til enkeltboliger ikke er omfattet af VVM-reglerne. Efter VVM-bekendtgørelsen må anlæg ikke påbegyndes, før Kommunen har konstateret, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, dvs. screenet det konkrete anlæg til ikke at være VVM-pligt, eller efter en afsluttet VVM-procedure har meddelt tilladelse til at påbegynde anlægget.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ansøgningerne har været forelagt Flyvestation Karup. Flyvestationen har meddelt, at man ikke har indvendinger mod det ansøgte.

       

      Ansøgningerne været i naboorientering. Naboernes bemærkninger fremgår nedenfor, hvor den enkelte ansøgning gennemgås overordnet på baggrund af konfliktsøgninger.

       

      Resenvej 4, Karup (nr. 1 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 20 ha. Arealet ligger uden for områder omfattet af kommuneplanen retningslinje 10 og 11, og der er ikke konflikt med naturbeskyttelsesloven.

      Kongenshus Mindepark og en nabo udtaler sig kraftig imod projektet, idet placeringen af anlægget vil virke skæmmende for oplevelsen af den fredede Kongenshus Hede.

        

      Åhusevej 52, Karup (nr. 2 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 30 ha. Ca. 8 ha ligger indenfor beskyttelseszoner omkring 3 gravhøje på arealet, og ca. 5 ha heraf indgår endvidere i en økologisk forbindelseslinje. Tilbage er således ca. 22 ha, hvor der ikke er konflikt med kommuneplanens retningslinjer og naturbeskyttelsesloven. 

      Projektet møder kraftig modstand fra en nabo, bl.a. fordi anlægget er placeret langt fra bymæssig bebyggelse, vil skæmme landskabet og forhindre vildtets fri bevægelighed. 

       

      Århusvej 11, Viborg (nr. 3 på bilag 2):

      Arealet er på ca. 8,5 ha. Den nordlige del på ca. 0,5 ha er beskyttet hede, og den sydlige del på ca. 2 ha indgår i en økologisk forbindelseslinje. Tilbage er således et areal på ca. 6 ha.

      Banedanmark udtrykker bekymring for, at anlægget kan genere lokoførerne. Naboerne gør indsigelse, og anfører bl.a., at de store terrænforskelle i området gør projektet landskabeligt problematisk, og at projektet vil spærre for vildtet, som kun kan passere via Århusvej eller via banelegemet.

       

      Høgildvej 55, Karup (nr. 4 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 5,5 ha. Ca. 0,5 ha af arealet er beskyttet mose og omfattet af kommuneplanens retningslinje 10. Arealet gennemskæres af en vej.

      Naboen gør indsigelse mod projektet og anfører, at solenergianlæg ikke bør placeres spredt rundt i landskabet.

       

      Grønhøj Skivevej 108, Karup (nr. 5 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 24,5 ha. Arealet ligger uden for områder omfattet af kommuneplanen retningslinje 10 og 11, og der er ikke konflikt med naturbeskyttelsesloven.

      En nabo gør indsigelse mod projektet, bl.a. på grund af nærheden til den fredede Kongens Hus Hede.

       

      Grønhøj Skivevej 79, Karup (nr. 6 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 21 ha. Arealet ligger uden for områder omfattet af kommuneplanen retningslinje 10 og 11, og der er ikke konflikt med naturbeskyttelsesloven. Den sydlige halvdel ligger inden for et område udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø, jf. kommuneplanens retningslinje 7.

      Kongenshus Mindepark og en nabo udtaler sig kraftig imod projektet, idet placeringen af anlægget vil virke skæmmende for oplevelsen af den fredede Kongenshus Hede.

       

      Høgildvej 42, Karup (nr. 7 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 2,2 ha. Den sydlige del indgår i en økologisk forbindelseslinje. jf. kommuneplanens retningslinje 10.

      Tre naboer gør indsigelse mod projektet.

       

      Mariendalvej 4, Møldrup (nr. 8 på bilag 3):

      Arealet er på ca. 10 ha. Der er tale om en tidligere grusgrav. En lille del af arealet er omfattet af beskyttelseslinjer omkring en gravhøj.

      Der er indsigelse fra en nabo, der frygter generende refleksioner fra anlægget.

       

      Søvsøvej 4, Viborg (nr. 9 på bilag 1):

      Ansøgningen består af to arealer på tilsammen ca. 17 ha. Den nordlige del på ca. 1 ha indgår i en økologisk forbindelseslinje, jf. kommuneplanens retningslinje 10. Der er ikke konflikt med naturbeskyttelsesloven.

      Der er kommet en forhåndsklage fra naboer, der bl.a. fremfører, at placering af store solenergianlæg skal fastlægges ud fra en overordnet planlægning, og at borgerne bør inddrages i processen.

       

      Åhusevej 55, Karup (nr. 10 på bilag 1):

      Arealet er på ca. 15 ha. Arealet ligger uden for områder omfattet af kommuneplanen retningslinje 10 og 11, og der er ikke konflikt med naturbeskyttelsesloven.

      En nabo gør indsigelse og anfører, at solenergianlæg ikke skal placeres som spredte parceller rundt i landskabet.

       

      Af ovenstående gennemgang af arealerne fremgår, at en del af de foreslåede arealer ikke kan anvendes, idet de ikke overholder retningslinjerne i kommuneplantillæg nr. 17 vedr. økologiske forbindelseslinjer, særligt værdifuldt kulturmiljøer og tæt op ad Kongenshus Mindepark, der er udpeget som værdifuldt landskab. Nogle af arealerne er omfattet af naturbeskyttelsesloven (beskyttet hede, beskyttet mose, fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring 3 gravhøje). For nogle af arealerne er det forholdsvis store andele, der bør udgå. Nogle af arealerne er måske ikke egnet set ud fra topografi og landskabelige vurderinger m.v. De ansøgte arealer bør derfor gennemgås med ansøger, og ansøgningerne revideres.

       

      Forvaltningens vurdering

      Selv om arealerne indskrænkes, vurderer forvaltningen, at der fortsat er tale om store anlæg, der kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan.

        

      Beslutning om, hvorvidt et projekt er lokalplanpligtigt/igangsætning af lokalplanlægning er Teknisk Udvalgs kompetenceområde. Beslutningen om, hvorvidt der skal udarbejdes de nødvendige kommuneplanrammer, er Klima- og Miljøudvalgets kompetenceområde.

       

      Af redegørelsen til kommuneplantillæg nr. 17 fremgår, at solenergianlæg som udgangspunkt bør placeres i tilknytning til byområder, idet anlæggene ikke er afhængig af en placering i det åbne land.

       

      Det kan på den baggrund drøftes, om så store anlæg, som der her er tale om, overhovedet skal kunne placeres i det åbne land, uden at der foreligger en funktionel begrundelse for placeingen. En sådan begrundelse kunne f.eks. være placering i tilknytning til større tekniske anlæg eller nær bymæssig bebyggelse.

       

      Denne drøftelse kan f.eks. munde ud i en af følgende beslutninger

      ·              At Viborg kommune ikke vil gå videre med udarbejdelse af kommuneplantillæg for de ansøgte anlæg

      ·              At forvaltningen arbejder videre med projekterne med henblik på en afklaring af dels afgrænsningerne dels begrundelserne

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag på ansøgningerne om landzonetilladelse,

       

      at udvalget drøfter de problemstillinger og handlemuligheder, der fremgår af sagsfremstillingen

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 11 Jordbaserede solcelleanlæg på 4 landbrugsejendomme
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 15. august 2013 (dagsordenens pkt. 17) en sag om solceller, hvor ejeren af 4 landbrugsejendomme søger om tilladelse til at etablere et 400 kW-solcelleanlæg på hver af ejendommene. De 3 ejendomme ligger ved Sjørup, som vist på bilag 1, og den 4. ligger ved Grønhøj, som vist på bilag 2. Hvert af anlæggene dækker et areal på ca. 1,5 ha. Anlæggene har en højde på ca. 2,5 meter. Alle er i det åbne land.

       

      Kommuneplanen indeholdt på dette tidspunkt ikke retningslinjer for placering af solenergianlæg.

       

      Udvalget besluttede, at udsætte sagen med henblik på tilvejebringelse af planlægning med generelle retningslinjer for etablering af sådanne anlæg, idet Udvalget er positivt indstillet overfor etablering af anlæg til vedvarende energi.

       

      Byrådet har efterfølgende den 30. april 2014 (pkt. 8) vedtaget et tillæg til kommuneplanen om solenergianlæg (Kommuneplantillæg nr. 17).

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der er tale om byggeri og ændret anvendelse af et areal i landzone. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, er undtaget for kravet om landzonetilladelse. Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere sager udtalt, at såvel opstilling af en hustandsvindmølle som opsætning af solceller på en landbrugsejendom ikke kan anses for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, og derfor forudsætter landzonetilladelse.

       

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og sikre, at byudvikling sker i overensstemmelse med den offentlige planlægning. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser således blandt de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

       

      Efter bestemmelsen herom i planloven har ansøgningerne været i naboorientering. Naboerne til to af anlæggene kræver en afskærmende beplantning. I henhold til det nye kommuneplantillæg, skal krav om beplantning stilles som vilkår.

       

      Ansøgningerne har været forelagt Flyvestation Karup. Flyvestationen har meddelt, at man ikke har indvendinger mod det ansøgte.

       

      Forvaltningens vurdering

      De fire anlæg ønskes placeret uden for de områder, hvor der ifølge kommuneplantillæg nr. 17 ikke må placeres solenergianlæg (værdifulde landskaber m.m. udpeget i kommuneplanen).

       

      Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke kan indpasses i landskabet på grund af f.eks. topografiske forhold eller andre landskabsmæssige hensyn, som kan gøre et areal uegnet til placering af solenergianlæg. Arealet på Holstebrovej 244 (se kortbilag 2) er meget kuperet, og det er forvaltningens vurdering, at det vil medføre en uheldig landskabelig påvirkning at opstille solceller her.

       

      Under henvisning til sagsfremstillingen i forrige punkt på dagsordenener - herunder bl.a. størrelsen og placeringen af anlæggene - er det forvaltningens vurdering, at de 4 anlæg ikke er lokalplanpligtige, men kan behandles som 4 konkrete landzonesager.

       

      Hvis der meddeles landzonetilladelse, indstiller forvaltningen vilkår om minimum 3-rækket levende hegn omkring anlæggene, vilkår om refleksfrie overflader og vilkår om fjernelse af alle installationer, når anlægget ikke længere producerer el.

       

      Forvaltningen vurderer umiddelbart, at den eneste potentielle miljøpåvirkning kan være anlæggenes landskabelige påvirkning, og at en VVM-screening formentlig vil resultere i, at 3 af projekterne ikke forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse.

       

      I forhold til den landskabelige virkning af anlæggene, kan forvaltningen i øvrigt foreslå, at eventuelle tilladelser til solcelleanlæg sker på vilkår om minimum 3-rækket levende hegn omkring anlægget, vilkår om refleksfrie overflader og vilkår om fjernelse af alle installationer, når anlægget ikke længere producerer el.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag efter planlovens § 35 til opstilling på Holstebrovej 244, begrundet med de topografiske forhold

       

      at en stillingtagen til spørgsmålet om en tilladelse efter planlovens § 35 til de 3 øvrige ansøgninger sker med baggrund i drøftelser af det forudgående dagsordenspunkt om solcelleanlæg i det åbne land.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at der meddeles afslag efter planlovens § 35 til opstilling på Holstebrovej 244, begrundet med de topografiske forhold, og

       

      at der meddeles tilladelse efter planlovens § 35 til de 3 øvrige ansøgninger om solcelleanlæg i det åbne land med vilkår om beplantning

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der skulle meddeles afslag til samtlige ansøgninger.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 12 Igangsætning af VVM-proces for vej- og sporprojekt i banegraven i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog den 19. juni 2013 (sag nr. 2) med Helhedsplan for Viborg Baneby, at en ny vej i banegraven (Banevejen) skal ligge nord for banesporene, således at vejen skal forløbe, hvor spor 1 ligger i dag.

       

      Byrådet forventes den 21. maj 2014 at behandle sag med stillingtagen til det konkrete projekt, herunder valg af løsningsforslag. De budgetmæssige/økonomiske konsekvenser er endvidere beskrevet, og der søges om bevillinger dertil. Der er følgende indstilling (uddrag):

       

      at Banevejen anlægges i terræn på hele strækningen fra Banegårds Allé til Gl. Århusvej med 4 signalanlæg ved Banegårds Alle, vest og øst for Regionshospitalets p-hus samt ved Gl. Århusvej,

       

      at Alhedestien forlænges og føres gennem en tunnel under banen til Regionshospitalet og Viborg Station,

       

      at Himmerlandsstien forlænges og føres gennem en tunnel under Banevejen til Viborg Station,

       

      at der lægges et tunnelrør under jernbanen i forlængelsen af den kommende ”grønne sti” i Banebyen

       

      at Banevejen anlægges, så den er klar til Regionshospitalets åbning af nyt byggeri i april 2017.

       

      Det konkrete anlægsprojekt

      Den resterende del af denne sagsfremstilling tager udgangspunkt i, at Byrådet vedtager ovenstående indstilling.

       

      Der etableres en ny vej i banegraven mellem Banegårds Allé og Gl. Århusvej. Vejen er to sporet med en bredde på 6,5 m plus svingbaner. Der etableres forskellige typer af stier på forskellige delstrækninger. Vejen har en samlet længde på ca. 900 meter. Projektet fremgår af bilag 1, der også indeholder oversigtskort.

       

      Den nye banevej føres på terræn imellem Viborg Station og banetracéet. Perronerne på stationen ændres til en ø-perron, hvortil adgang skabes via den renoverede/nye perronbro og på sigt den nye banebro. Vejen udlægges med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Bløde trafikanter krydser enten niveaufrit eller i veldefinerede krydsningspunkter. Alhedestien føres i eget tracé og under banen til stationen, mens Himmerlandsstien føres i eget tracé og under Banevejen til stationen.

       

      Fra banevejen etableres indkørsel for busser til busterminalen og for personbiler til det nye parkeringshus ved Regionshospitalet. Der vil ikke være gennemkørsel for personbiler til Pakhusvej.

       

      For at skabe plads til vejen i banegraven flyttes spor 1 mod syd til øperronen ved spor 2.

       

      På baggrund af trafikanalyser forventes en trafikmængde på 8.400 køretøjer pr. døgn i 2020 og 10.000 køretøjer i 2030.

       

      Planforhold

      Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et større anlægsprojekt, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Forvaltningen vurderer, at Banevejen er lokalplanpligtig. Planforslaget er screenet for miljø- og sundhedskonsekvenser, og forvaltningen har truffet afgørelse om, at planforslaget skal miljøvurderes mht. støj, vibrationer og trafikafvikling/-kapacitet. En igangsætningssag forventes forelagt Teknisk Udvalg den 28. maj 2014.

       

      Ifølge planloven skal der i visse tilfælde udarbejdes en vurdering af virkninger på miljøet (en VVM-redegørelse). Forvaltningen vurderer, at det konkrete vej- og sporprojekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11 (infrastrukturanlæg, d) anlæg af veje). Projektet er screenet, og forvaltningen vurderer, at projektet er VVM-pligtigt grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. støj, vibrationer, begrænsning af naboarealer til støjfølsom anvendelse og kumulative forhold. Screeningen er i bilag 2.

       

      Miljø- og sundhedskonsekvensvurderingen samt VVM-redegørelse foreslås slået sammen i en miljørapport. Miljørapporten vil belyse de miljømæssige konsekvenser af projektet (støj, vibrationer, jord- og luftforurening, trafikafvikling/-kapacitet, lyspåvirkning, byrum, sundhed m.v.) samt vurdere behov for afværgeforanstaltninger (f.eks. støjafskærmning mod hospitalet og nærliggende boliger).

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet endvidere en VVM-tilladelse.

       

      Fordebat

      VVM-planlægningsprocessen starter med en foroffentlighedsfase, hvor Byrådet indkalder idéer og forslag til vej- og sporprojektet. Debatoplægget indeholder en beskrivelse af planområdet, det forventede indhold i planlægningen og hovedspørgsmål. Forvaltningen foreslår, at debatperioden fastsættes til 4 uger. Der foreslås ikke afholdt borgermøde. Udkast til debatoplæg er i bilag 3. Samtidig høres berørte myndigheder.

       

      Indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder skal anvendes til at fastlægge indholdet af VVM-redegørelsen (scoping), herunder om alternativer skal belyses (ud over 0-alternativet).

       

      Hvis der kommer bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af VVM-redegørelsen påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved beslutning om offentliggørelse af VVM-redegørelsen.

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen med VVM-proces:

      Forudgående offentlighed

      medio 201

      Planlægningen startes

      medio/ultimo 2014

      Vedtagelse af planforslag med VVM-redegørelse

      primo 2015

      Endelig vedtagelse af plan og VVM-tilladelse

      medio 2015

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der på baggrund af VVM-screeningen træffes afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt,

       

      at VVM-proces med forudgående offentlighedsfase igangsættes som beskrevet i sagsfremstillingen,

       

      at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om VVM-redegørelsens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i den forudgående offentlighedsfase. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 13 Evaluering af Revas Arbejdsgrundlag 2013
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den 31. maj 2012 (sag nr. 94) ”Godkendelse af arbejdsgrundlag for Revas 2013”.

       

      Arbejdsgrundlaget suppleres årligt med en afrapportering, som redegør for, hvilke resultater, der er opnået som følge af det foregående års arbejde. Formålet med afrapporteringen er dels at skabe et overblik over, hvordan det så rent faktisk gik, dels at sikre et grundlag for sammenhæng og kvalitetsudvikling - og dermed være fundament for fastlæggelsen af arbejdsgrundlaget for det kommende år (2015).

       

      Til Klima- og Miljøudvalgets orientering har Forvaltningen nu udarbejdet en evaluering af ”Arbejdsgrundlag for Revas 2013”.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tidsplanen og arbejdet omkring opfyldelsen af de beskrevne mål og udfordringerne vurderes overordnet at være overholdt. Således er målene for nogle emners vedkommende løst, mens de fleste emner har gennemgået planlægnings- og/eller bevillingsfasen og fortsat behandles i 2014.

       

      Arbejdsgrundlag 2014

      Bl.a. med baggrund i evalueringen af Arbejdsgrundlag 2013 vil udvalget på mødet den 19. juni 2014 få forelagt forslag til Arbejdsgrundlag for Revas 2014.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget tager evalueringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog evalueringen til efterretning.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 14 Forslag til nye vilkår og gebyrer for virksomheders adgang til genbrugsstationer
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 22. maj 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Sagen drejer sig om ordning og gebyr for virksomheders brug af Kommunens genbrugsstationer i 2014.

       

      Klima og Miljøudvalget vedtog den 10. januar 2013 (sag nr. 3) at ændre regler og gebyrer for virksomheders adgang til genbrugsstationerne fra abonnementsordning til klippekortsordning (RevasTag). Ordningen blev sammensat med baggrund i nationale retningslinjer for budgettering af virksomheders forventet affaldsaktivitet og affaldsmængder.

       

      Gebyrfastsættelser er foretaget forud for implementering af RevasTag ordningen den 1. juli, 2013, dvs. med baggrund i aktivitet og mængder fra tidligere ordninger. RevasTag ordningen har nu været i drift siden 1. juli, 2013, og en evaluering er foretaget. Denne evaluering giver anledning til en re-justering af ordningens rammer og budget fremadrettet, baseret på den reelle aktivitet og affaldsmængder.

       

      Evalueringen danner således baggrund for udarbejdelsen af et nyt forslag til vilkår og gebyrer for ordningen fremadrettet. Der er i udarbejdelsen af forslaget desuden medtaget henvendelser og erfaringer fra erhvervslivet samt brugerundersøgelser. Forvaltningen vil på mødet orientere om et møde med Dansk Byggeri angående virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne.

       

      En gennemgang af forslaget inkl. de budgetmæssige overvejelser og konsekvenser er vedlagt som bilag 1: ”Beskrivelse af forslag til nye vilkår og gebyrer for virksomheders adgang til genbrugsstationer 2014”. Det nye forslag indebærer, at den nuværende klippekortsordning suppleres med en abonnementsordning, så det blivervalgfrit for virksomheden, hvilken ordning den ønsker at benytte. Dertil kommer en separat afregning af hhv. farligt affald og asbestaffald.

       

      Forvaltningens forslag til en ny RevasTag ordning indeholder således:

      ·          klippekortsordning (uden farligt affald og asbest)

      ·          en abonnementsordning (uden farligt affald og asbest)

      ·          en farligt affaldsordning (abonnement op til 200 kg)

      ·          en asbest ordning (betaling efter mængde)

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at virksomhedernes andel af genbrugsstationernes udgifter nedjusteres jf. seneste brugerundersøgelser. Dvs. de private borgere står for en større andel af affaldsmængder og udgifter på genbrugsstationerne. Dette medfører derfor en stigning på 40 kr. for de private borgere. En samlet oversigt med de foreslåede gebyrer for genbrugsstationerne 2014 findes i bilag 2 ”Oversigt med foreslåede gebyrer for genbrugsstationer, 2014”.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til nye RevasTag ordning jf. bilag 1, godkendes, herunder

      ·     en klippekortsordning (uden farligt affald og asbest)

      ·     en abonnementsordning (uden farligt affald og asbest)

      ·     en farligt affaldsordning (abonnement op til 200 kg)

      ·     en asbestordning (betaling efter mængde)

       

      at gebyrer for erhverv, jf. bilag 2, godkendes.

       

      at gebyrer for private, jf. bilag 2 godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til nye RevasTag ordning, jf. bilag 1, godkendes, herunder

      ·           en klippekortsordning (uden farligt affald og asbest)

      ·           en abonnementsordning (uden farligt affald og asbest)

      ·           en farligt affaldsordning (abonnement op til 200 kg)

      ·           en asbestordning (betaling efter mængde)

       

      at gebyrer for erhverv, jf. bilag 2, godkendes.

       

      at gebyrer for private, jf. bilag 2 godkendes.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 15 Dispensation fra boligforeningers betaling pr. besøg på genbrugsstationer
    • Sagsfremstilling

      Sagen har senest været behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2013 (dagsordenens pkt. 12), hvor sagen blev udsat.

       

      Viborg Kommune har i efteråret 2013 modtaget særskilte og skriftlige henvendelser fra følgende virksomheder:

       

      19.08.2013: Bach Gruppen (møde)

      03.09.2013: Boligselskabet Viborg (supplerende henvendelse modtaget 17.01.2014)

      04.09.2013: Viborg Udlejerforening

       

      Virksomhederne anmoder i henvendelserne om fritagelse for betaling for anvendelse af Viborg Kommunes genbrugsstationer.

       

      Den primære begrundelse for fritagelsesanmodningerne er, at boligforeningerne mener, at de udelukkende transporterer affald (husholdningsaffald) på vegne af deres lejere/brugere. Her argumenterer boligforeningerne for, at affaldshåndteringen allerede er betalt via de private borgeres genbrugsgebyr. De private borgeres genbrugsgebyr opkræves traditionelt gennem ejendomsskatten.

       

      Gældende bestemmelser

      Jf. affaldsbekendtgørelsens § 57 - 60 (Bekendtgørelse nr. 1309 af 20.12.2012 om affald) fastslås det, at virksomheder ikke kan fritages for at betale til en affaldsordning (eksempelvis benyttelse af genbrugsstationerne), såfremt de gør brug af ordningen.

       

      Forvaltningens bemærkninger og vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at en boligforening, der er registeret som virksomhed jf. CVR-registret og er tilmeldt og aktiv i den eksisterende genbrugsstationsordning i Viborg Kommune jf. lovgivningen ikke har mulighed for at opnå dispensation for betaling til ordningen.

       

      Forvaltningen bemærker, at Miljøstyrelsen har udsendt vejledende udtalelser om adgang til genbrugspladser for transportører (dvs. transportører af affald for fremmed regning). Viceværter, som er ansat af boligforeninger, er inkluderet i den anvendte transportørbetegnelse. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse åbner ikke op for, at boligforeninger skal fritages for betaling på genbrugsstationerne, men beskriver blot alternative affaldsordninger, der kan benyttes af boligforeninger. Miljøstyrelsen udtaler bl.a., at transportører skal have mulighed for at aflevere affald på vegne af andre, mod dokumentation for affaldets oprindelse. Miljøstyrelsen udtaler endvidere, at kontrollen af en sådan ordning ”vil være en ekstra udfordring for kommunerne” og at ”Kommunen kan på den baggrund vælge at begrænse adgangen for transportører”. Miljøstyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag 1.

       

      I Viborg Kommune har Revas netop valgt at begrænse adgangen for affaldstransportører. Dvs. affaldstransportører i dag ikke modtages på genbrugsstationerne med baggrund i de udfordringer, der ligger i kontrol, registrering og dokumentation af en sådan ordning. Affaldstransportører modtages på Affaldscentret på Kirkebækvej.

       

      Endeligt skal det bemærkes. at under forudsætning af, at RevasTag-ordningen udvides med en abonnementsordning (hvilket besluttes på separat dagsordenspunkt), vurderer forvaltningen, at den hermed øgede fleksibilitet ift. betaling og brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer vil medføre, at behovet for fritagelse for betaling på genbrugsstationerne vil blive mindre aktuelt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget afslår Bach Gruppens, Boligselskabet Viborgs og  Viborg Udlejerforenings anmodning om fritagelse for betaling for brug af Kommunens genbrugsstationer, med baggrund i affaldsbekendtgørelsens § 57 - 60 (Bekendtgørelse nr. 1309 af 20.12.2012 om affald), og forvaltningens bemærkninger.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 16 Dispensation fra virksomheders betaling pr. besøg på genbrugsstationer
    • Sagsfremstilling

      Sagen har senest været behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2013 (dagsordenens pkt. 12), hvor sagen blev udsat.

       

      Viborg Kommune har d. 6.oktober, 2013 modtaget henvendelse fra virksomheden Den lille Vicevært (supplerende henvendelse modtaget 27. oktober, 2013, samt d. 24. april, 2014). Virksomheden anmoder om fritagelse for betaling for anvendelse af Viborg Kommunes genbrugsstationer.

       

      Den primære begrundelse for fritagelsesanmodningen er, at virksomheden mener, at der udelukkende transporteres affald (husholdningsaffald) på vegne af private borgere. Her argumenterer virksomheden for, at affaldshåndteringen derfor allerede er betalt via den private borgers genbrugsgebyr, der traditionelt opkræves via ejendomsskatten.

       

      Gældende bestemmelser

      Ifølge  affaldsbekendtgørelsens § 57 - 60 (Bekendtgørelse nr. 1309 af 20.12.2012 om affald) fastslås det, at virksomheder ikke kan fritages for at betale gebyret til en affaldsordning (eksempelvis benyttelse af genbrugsstationerne), såfremt de gør brug af ordningen.

       

      Forvaltningens bemærkninger og vurdering

      Den lille Vicevært er registeret som virksomhed jf. CVR-registret og er tilmeldt og aktiv i den eksisterende genbrugsstationsordning i Viborg Kommune. Jf. Miljøstyrelsens vejledende udtalelser ang. affaldsproducent fra d. 12. april, 2011 anvendes følgende definition for affaldstypen: ”Afleverer håndværkeren affaldet på genbrugspladsen, da er det håndværkeren, som er indehaver og affaldsproducent, og affaldet er så erhvervsaffald. Omvendt afleverer den private affaldet på genbrugspladsen, da er det den private, som er indehaver og affaldsproducent, og affaldet er så husholdningsaffald.”

       

      Det er forvaltningens vurdering, at der jf. lovgivningen derfor ikke er mulighed for at dispensere virksomheder for betaling til ordningen.

       

      Under forudsætning af at RevasTag-ordningen udvides med en abonnementsordning (hvilket der tages stilling til på separat dagsordenspunkt) vurderer forvaltningen, at den hermed øgede fleksibilitet ift. betaling og brug af Viborg kommunes genbrugsstationer vil medføre, at behovet for fritagelse for betaling på genbrugsstationerne vil blive mindre aktuelt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget afslår Den lille Viceværts anmodning om fritagelse for betaling for brug af Kommunens genbrugsstationer, med baggrund i affaldsbekendtgørelsens § 57 - 60 (Bekendtgørelse nr. 1309 af 20.12.2012 om affald) og forvaltningens bemærkninger.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Idet Den lille Vicevært den 18. maj 2014 har tilkendegivet, at han ikke har søgt dispensation, bortfalder sagen.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 17 Dispensation fra frivillige foreningers betaling pr. besøg på genbrugsstationer
    • Sagsfremstilling

      Sagen har senest været behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2013 (dagsordenens pkt. 11), hvor sagen blev udsat.

       

      Forvaltningen har modtaget skriftlige henvendelser om emnet fra følgende frivillige foreninger:

       

      01.09.2013: Røde Kors Viborg v/ Poul Erik Tulstrup

      22.01.2014: Danmission Genbrug, Bjerringbro v/ Villy Sørensen

       

      Begge foreninger søger om fritagelse for det obligatoriske administrationsgebyr og gebyr for anvendelse af genbrugsstationerne.

       

      Røde Kors Viborg oplyser, at baggrunden for fritagelsesansøgningen er, at Røde Kors Viborg er en frivillig organisation uden lønnede ansatte. Foreningen er ikke skattepligtig eller momspligtig med de fratræknings- og modregningsmuligheder, der ligger heri.

       

      Danmission Genbrug oplyser, at baggrunden for fritagelsesansøgningen er, at genbrugsbutikken ikke er affaldsproducerende, men derimod affaldsreducerende. Dette skal ses på baggrund af, at genbrugsbutikken i praksis fungerer som mellemled for private husholdninger, som alternativt selv ville aflevere affaldet/genbrugsartiklerne på genbrugsstationerne.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Reglerne for virksomhedernes brug af Kommunes genbrugsstationer (”RevasTag”-ordningen) og de tilknyttede takster/gebyrer, er fastsat ud fra nationale retningslinjer og brugerundersøgelser, således som affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012 om affald) dikterer.

       

      Det gældende regulativ og godkendte regler for virksomheders brug af genbrugsstationerne er baseret på, at alle virksomheder, der håndterer eller frembringer affald via egenproduktion eller på vegne af kunder (private og/eller erhverv), og som ønsker at bortskaffe dette via en af Kommunens genbrugsstationer, skal tilmelde sig RevasTag-ordningen. Hvorvidt virksomhedernes kunder (private og/eller erhverv) selv betaler og håndterer affald, er, som ordningen er i dag, principielt uvedkommende i forhold til virksomhedernes brug af genbrugsstationerne.

       

      Såvel Røde Kors som Danmission Genbrug er CVR-registrerede virksomheder og skal i lighed med andre virksomheder betale for benyttelsen af genbrugspladser, hvis de gør brug af ordningen. Virksomheder kan jf. affaldsbekendtgørelsen ikke fritages for at betale for en affaldsordning (f.eks. genbrugspladser), hvis de gør brug af ordningen.

       

      Forvaltningen har i forbindelse med sagsbehandlingen rettet henvendelse til Odense Renovation A/S. Her har de frivillige foreninger i 2013 haft gratis adgang til genbrugsstationer.

       

      Ifølge Odense Reovation, har sagen efterfølgende været forelagt Miljøstyrelsen, som har fastslået, at der i affaldsbekendtgørelsen ikke er lovmæssig hjemmel til en sådan ordning. Odense Renovation A/S har derfor måttet revurdere ordningen for 2014.

       

      Affaldslovgivningen giver således ikke mulighed for fritagelse eller dispensation med baggrund i samfundsmæssige og sociale aspekter.

       

      Forvaltningens vurdering

      Sammenfattende vurderer Forvaltningen, at der ikke er juridisk grundlag i affaldsbekendtgørelsen for at fritage frivillige foreninger for betaling af gebyr ved benyttelse af genbrugsstationer.

       

      Røde Kors og Danmission Genbrug indsamler genbrugseffekter med henblik på salg i butik. Affald og tiloversblevne effekter herfra må derfor betragtes som værende et produkt af denne aktivitet. Forvaltningen vurderer således, at der ikke er tale om transport af private borgeres affald, men affald der opstår i forbindelse med organisationens aktiviteter. Denne type affald kan modtages på Kommunens 6 genbrugsstationer mod betaling af relevant gebyr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget afslår dispensation til frivillige foreningers betaling af gebyr i forbindelse med besøg på Viborg Kommunes genbrugsstationer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 18 Klage over tillæg til miljøgodkendelse til minkproduktion på Skovagervej 122, 8830 Tjele
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har den 20. februar 2014 meddelt et tillæg til miljøgodkendelse vedrørende udvidelse af minkproduktionen på Skovagervej 122, 8830 Tjele fra 3.950 minktæver svarende til 131,7 DE til 4.530 minktæver svarende til 151 DE. Tillægget er meddelt efter Husdyrbrugslovens § 11. Oversigtskort fremgår af bilag 1.

       

      Tillægget til miljøgodkendelse er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af naboer til minkproduktionen. Klagen fra naboerne fremgår af bilag 2. 

       

      Klagen fra naboerne 

      Klagen fra naboerne indeholder følgende punkter:

      ·                     Der ønskes udarbejdet en lokalplan for området, hvori udviklingsmulighederne for minkfarmen bliver fastlagt.

      ·                     Der ønskes fastsat vilkår i tillægget om, at der ikke må ske yderligere udvidelser på farmen.

      ·                     En gylletank er efter naboernes mening placeret for tæt på vej og skel.

      ·                     Ejerforholdet for et stykke jord øst for minkfarmen ønskes belyst. (Minkfarmeren skal erhverve jordstykket for at kunne udvide mod øst for anlægget).

      ·                     Der klages over lugtgener, og vilkår om daglig udmugning ønskes fastholdt.

      ·                     Krav til transporter ønskes præciseret, således at transporter mod øst fra ejendommen ikke tillades.

      ·                     Naboerne ønsker stillet vilkår om, at der ikke gennemføres gravearbejder, før museumsfolk har undersøgt byggegrunden.

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      Minkfarmen på Skovagervej 122 fik første gang miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven § 11 den 10. maj 2012. Denne miljøgodkendelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af naboer og Danmarks Naturfredningsforening.  I klagerne indgik mange af de samme klagepunkter, som er fremsat i forbindelse med tillægget. Klagerne blev behandlet af Udvalget den 16. august 2012. Udvalget besluttede at meddele Natur- og Miljøklagenævnet, at der ikke sås at være fremkommet nye argumenter eller oplysninger, der kunne begrunde en ændret afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 30. april 2013 Kommunens afgørelse i sagen med mindre tilføjelser.

       

      Minkfarmen søgte den 11. oktober 2013 om et tillæg til ovennævnte miljøgodkendelse. Ansøgningen omfatter - udover en udvidelse af minkproduktionen til 151 DE - etablering af 2 nye minkhaller i tilknytning til de eksisterende 13 tidligere godkendte haller. Desuden ønskes etableret ny servicebygning/halmlade.

       

      Natur- og Miljøklagenævnet tog i den tidligere afgørelse stilling til spørgsmålet om lokalplanpligt. Nævnet fandt, at der ikke var lokalplanpligt for den tidligere udvidelse, og Forvaltningen vurderer, at der heller ikke er lokalplanpligt i forbindelse med tillægget, idet de planlagte udvidelser sker i tilknytning til de eksisterende bygninger, og minkfarmen efterfølgende ikke vil fremstå som usædvanlig eller væsentligt ændret i forhold til det allerede godkendte.

       

      Til klagepunktet om yderligere udvidelser kan Forvaltningen bemærke, at Forvaltningen ikke finder, at der er hjemmel til at udelukke, at minkfarmen kan få tilladelse til yderligere udvidelser. Idet nye udvidelser skal leve op til alle husdyrbugslovens afskæringskriterier, vurderer Forvaltningen dog, at der nu er begrænsede muligheder for yderligere udvidelser.

       

      Gylletanken indgik i den tidligere meddelte godkendelse, ligesom byggelinjer mod vest, nord og syd også er uændrede i forbindelse med tillægget. Forvaltningen finder derfor ikke grund til at tage dette punkt om igen, og Forvaltningen vurderer, at afstandskrav er overholdt ved tillægget.

       

      Den planlagte udvidelse af minkfarmen mod øst forudsætter, at minkfarmen erhverver et jordstykke øst for det eksisterende anlæg. Forvaltningen finder ikke, at der er anledning til nærmere at undersøge ejerforhold m.v., udover at Forvaltningen vil kontrollere, at ejerskabet er overgået til minkfarmen, før den planlagte hal mod øst etableres. Opgaven vedrørende ejerforhold ligger ved Tinglysningsretten.

       

      Vedrørende gener fra minkfarmen – herunder lugt, fluer, transport m.v. – har Forvaltningen kontrolleret, at den planlagte udvidelse lever op til de i Husdyrbrugsloven fastsatte afskæringskriterier. De i tillægget stillede vilkår følger Miljøstyrelsens vejledning, herunder vilkår om udmugning. Natur- og Miljøklagenævnet har i ovennævnte afgørelse bemærket, at det er praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzone må derfor acceptere visse ulemper, der kan være forbundet med nærheden til landbrug.

       

      Vedrørende gravearbejder kan Forvaltningen bemærke, at overholdelse af museumsloven sikres i forbindelse med byggesagsbehandling af projektet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Natur- og Miljøklagenævnet svares, at der ikke ses at være fremkommet nye argumenter eller oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 19 Opførelse af kornsilo på Røngevej 29, 8850 Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Sagsfremstilling

      Forvaltningen har modtaget ansøgning om udvidelse af svineproduktionen på Røngevej 29, 8850 Bjerringbro. Besætningen ønskes udvidet fra 1.000 søer, 25.000 smågrise og 800 slagtesvin (polte) til 2.290 søer, 60.000 smågrise og 1.600 slagtesvin (polte), svarende til ca. 877 DE. Udvidelsen medfører en udvidelse af det eksisterende staldanlæg, samt opførelse af ny overdækket gyllebeholder og en kornsilo, jf. bilag 2.

       

      En ny kornsilo ønskes opført på den modsatte side af Røngevej overfor et forholdsvis nyt fodringsanlæg og korngrav, men indenfor 20 meter fra eksisterende bygninger.  Jens Bøgild (ansøger) har fremsendt begrundelser for placering af kornsiloen, jf. bilag 3. Kornsiloen vil få en højde på 14 meter, og der skal være en rørforbindelse over Røngevej til den eksisterende kornsilo.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen er ved at udarbejde en ny samlet miljøgodkendelse for Røngevej 29. Husdyrbrugslovens afstandskrav for byggeriet og genekriterierne for lugt, ammoniak, udvaskning af næringsstoffer til recipienter og grundvand mv. er overholdt.

       

      Forvaltningen vurderer, at den valgte placering af den nye kornsilo indebærer, at kornsiloen opføres uden tilknytning til det eksisterende bygningsanlæg - uanset at den opføres tæt på dette. Denne vurdering begrunder forvaltningen med, at Røngevej vil splitte det samlede anlæg op i to dele.

       

      Ved behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse skal der foretages en vurdering af den landskabelige virkning af det ønskede anlæg. Udgangspunktet er, at nybyggeri skal opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Den ønskede placering af kornsiloen strider mod dette hensyn. I en sådan situation skal der foretages en afvejning af på den ene side det ønskede byggeris placering og nødvendighed for husdyrbruget over for på den anden side de landskabelige hensyn i området.

       

      Forvaltningen har foretaget en besigtigelse på ejendommen og vurderet placeringen af den nye kornsilo i forhold til de landskabelige, geologiske, kulturhistoriske, naturmæssige, miljømæssige hensyn, som blandt andet varetages via Kommuneplanen.

       

      Forvaltningen vurderer, at placeringen ikke direkte strider mod disse hensyn eller skæmmer særlige udsigter. Forvaltningen vurderer, at der er tale om nødvendigt landbrugsbyggeri.

       

      Forvaltningen har endvidere vurderet, at der reelt ikke er alternative placeringsmuligheder for kornsiloen, når der tages hensyn til placeringen af den eksisterende silo, fodringsanlæg og korngrav. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at flytte eksisterende kornsilo, fodringsanlæg og korngrav.

       

      Forvaltningen har vurderet, at placeringen af den nye kornsilo ikke vil være i strid med trafikale hensyn.

       

      Forvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige miljøgodkendelse stille vilkår om, at eksisterende læghegn skal bibeholdes.

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at den ansøgte kornsilo kan opføres vest for Røngevej.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 20 Maskinhus på Røverdal 3, Dollerup
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af landbrugsejendommen Røverdal 3, Dollerup søger om tilladelse til at opføre en driftsbygning på 8 m x 18 m. Bygningen ønskes opført med énsidig taghældning og en bygningshøjde på 3,5 m. Bygningen ønskes opført uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, som vist på kortet i bilag 1. Landbrugsejendommen er på ca. 13 ha.

       

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der er tale om en driftsbygning, der ikke ligger i tilknytning til landbrugsejendommens øvrige bygninger.

      Formålet med landzonebestemmelsen er bl.a. at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med den overordnede planlægning, og at undgå en uønsket spredning af bebyggelse i landzone.

       

      Baggrund for ansøgningen

      Bygningen, der er på ca. 144 m2, skal anvendes til opbevaring af landbrugs- og skovmaskiner til ejendommens drift. Endvidere skal der opbevares hø og brænde i bygningen.

       

      Ansøger begrunder ansøgningen med, at arealerne omkring de eksisterende bygninger er fredet, hvorfor det ikke er muligt at bygge her. Da bygningen også skal bruges i forbindelse med forarbejdning af brænde, vil der forekomme brændestakke ved bygningen. Der står p.t. en gammel togvogn på stedet, som der tidligere er givet en tidsbegrænset landzonetilladelse til. Togvognen vil blive fjernet i forbindelse med projektet.  

       

      Naboorientering

      Efter bestemmelserne i planlovens § 35 har forvaltningen orienteret naboerne om ansøgningen.

       

      Der er kommet bemærkninger naboen på Dollerupvej 100, der gør indsigelse mod placeringen, begrundet med udsigten til kirken.

       

      Kommuneplanen

      Bygningen ønskes opført i et område, der er omfattet af kommuneplanens retningslinie 11 om værdifulde landskaber. Her må der ikke placeres byggeri, der forringer de landskabelige værdier.

        

      Forvaltningens bemærkninger

      På en landbrugsejendom skal bygningerne som udgangspunkt holdes samlet. Dette fremgår af intentionerne med planlovens landzonebestemmelser.

      I denne sag er det ikke umiddelbart muligt at placere bygningen i tilknytning til de eksisterende bygninger, idet marken vest for Røverdal 3 er omfattet af en fredning, se kortet i bilag 2.

       

      Forvaltningen vurderer, at selv om der kunne opnås en dispensation fra fredningsnævnet, vil en placering vest for de nuværende bygninger være uheldig, idet der fra Dollerupvej er en enestående udsigt op til den markant og højt beliggende Dollerup Kirke.

       

      Ved at placere bygningen som ansøgt, placeres den lavt i terræn ved foden af en skråning, ca. 3 meter under vejniveau. Da bygningen er lav, vil den næsten være skjult for indsigt fra nord. Ved at stille vilkår om, at der skal etableres og vedligeholdes en slørende beplantning omkring bygningen, og at bygningen holdes i mørke farver, vil denne om få år ligge i skjul også vedrørende indsigt fra syd. Forvaltningen vurderer, at placering af bygningen på disse vilkår ikke er i konflikt med kommuneplanens retningslinie 11 om værdifulde landskaber.

       

      Forvaltningen vurderer endvidere, at en tilladelse til det ansøgte, begrundet med fredningen og den landskabeligt hensigtsmæssige løsning ved at placere bygningen som ansøgt, kun vil medføre en meget begrænset præcedens-effekt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles en landzonetilladelse på de af forvaltningen foreslåede vilkår om beplantning og farver

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

      Claus Clausen var fraværende.

  • 21 Ansøgning om tilladelse til at bibeholde og renovere skur ved Løvelbanen, Havrisvej 10, 8830 Tjele
    • Sagsfremstilling

      Viborg Motor Klub har ved formand Viggo Hansen søgt om landzonetilladelse til at bevare og renovere et eksisterende skur/en toiletbygning (herefter omtalt som skur). Skuret er beliggende i tilknytning til Løvelbanen, Havrisvej 10, 8830 Tjele.  Oversigtskort fremgår af bilag 1 og ansøgning fremgår af bilag 2.

       

      I 2011 fik Viborg Motorklub tilladelse til at opføre et maskinhus på 388 m2 til opbevaring af traktor og maskiner mm. til brug og vedligehold af motorbanen. Landzonetilladelsen til maskinhuset indeholdt vilkår i forhold til bygningens ydre fremtræden samt vilkår om, at skuret mellem klubhus og maskinhus skulle fjernes senest 6 måneder efter, at maskinhuset blev taget i anvendelse.

       

      Kommunalbestyrelsen skal ifølge planlovens § 51, stk. 4 påse, at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Forvaltningen har besigtiget ejendommen og kunne konstatere, at skuret ikke var fjernet.  Forvaltningen har sendt et varsel om påbud om at fjerne skuret, og Viborg Motorklub har besvaret varslet med at søge om tilladelse til at bevare skuret.

       

      Sagen forelægges udvalget, da sagen om maskinhuset på 388 m2 har været behandlet af Klima- og Miljøudvalget den. 31. marts 2011, dagsordenpunkt nr. 56. Klima- og Miljøudvalget besluttede som nævnt at meddele tilladelse til maskinhuset på vilkår om, at skuret mellem maskinhus og klubhus skulle fjernes, og at maskinhus og klubhus blev malet i jordfarver (sort/mørkebrun/mørkegrå), at taget beklædes med en mat, grå eternit, at maskinhuset kun anvendes som beskrevet i ansøgningen, og at der frem over kun forefindes mindre ikke skæmmende oplag på ejendommen.

       

      Viborg Motorklub ønsker at bibeholde skuret på ca. 25 m2 som depotrum til flag og andet materiel, der benyttes til banen. Skuret er bygget først i 1970’erne eller tidligere. Skuret ønskes renoveret ved at udskifte døre og tag, svarende til det, der er i dag, og male bygningen sort som de andre bygninger. Foto af skuret vedlægges som bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte kræver derfor Kommunens tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land samt at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Herved varetages landskabelige, rekreative og øvrige interesser, der knytter sig til det åbne land.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det taler for en tilladelse, at skuret renoveres og males sort, så det fremstår harmonisk i forhold til de øvrige bygninger. Der er i vid udstrækning ryddet op på ejendommen i de skæmmende oplag, der tidligere var til stede, og fjernelse af skuret vurderes ikke at være afgørende for det landskabelige helhedsindtryk.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på vilkår, om at skuret males sort, og taget skal være mørkt som de øvrige bygninger.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 22 Ansøgning om nedlæggelse af dige på Korreborgvej 55
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 1. maj 2014 en sag om et dige på Korreborgvej 55 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Ejeren af Korreborgvej 55 har søgt om tilladelse til af fjerne et jorddige med en delvis beplantning i diget. Ejendommens beliggenhed fremgår af oversigtskort i bilag 1. Diget er ca. 450 meter langt og er vist på bilag 2.

       

      Begrundelsen for at fjerne diget er, at der i forbindelse med renovering af 400 kV-højspændingsledningen Tjele - Kassø er placeret en ny mast på marken vest for diget. Ejeren ønsker af hensyn til en rationel markdrift at plante et nyt 3-rækket læhegn på linje med masten og så sløjfe det nuværende læhegn og jævne diget.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer efter museumslovens § 29a. Der er tale om en forbudsbestemmelse. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere (§ 29j). Beskyttelsen er begrundet i digernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier.

       

      Ifølge ”Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger” kan eksisterende træer på et dige fældes, men optrækning af stød og rødder efter en fjernet bevoksning på et dige er en ændring af tilstanden, som kræver dispensation.

       

      Det er Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der kan dispenseres til at fjerne et beskyttet dige, når diget ligger isoleret fra andre diger og er meget lavt, og diget har en begrænset længde, hvorved digets værdi som biotop i sig selv er begrænset, og diget har en begrænset værdi som biologisk spredningsvej. Dertil kommer, at der skal være en særlig begrundelse.

       

      Kulturhistorisk betydning

      Forvaltningen har anmodet Viborg Museum om en udtalelse om den kulturhistoriske værdi af diget. Museet oplyser, at museet tillægger diget en høj kulturhistorisk værdi, idet der her er tale om et gammelt ejerlavsdige. 

       

      I landskabet finder vi to hovedtyper af jorddiger, som kan fortælle om tidligere tiders drift af landbruget. De yngste er diger, som blev til i forbindelse med de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet, hvor landsbyernes og ejerlavenes gårde fik hver deres matrikel og jordtilliggende. Afgrænsningen af de enkelte gårdes jorde blev markeret med udskiftningsdiger. 

       

      Betydeligt ældre end disse er ejerlavsdigerne, som marker afgrænsningen af de enkelte ejerlav.  Ejerlavene opstod typisk helt tilbage i vikingetiden, og derfor udgør de et kulturspor i landskabet, som er bevaret af generationerne før os gennem tusind år.

       

      Ejerlavsdiget ved Korreborg afgrænser et mindre ejerlav, hvortil der hørte mølle og mølledrift.

       

      Biologisk betydning

      Det berørte dige er en del af et digesystem med en samlet længde på cirka 800 meter, som i sig selv har værdi som biotop for vilde planter og dyr.

       

      Landskabelig værdi

      Diget varierer i højden mellem ca. 20 - 60 cm og udgør den nordlige del af tre sammenhængende diger på i alt cirka 800 meter. Diger er meget synligt set fra Korreborgvej.

       

      Konklusion

      Som nævnt forudsætter en dispensation til fjernelse af et dige en særlig begrundelse. At diget ønskes erstattet med et levende hegn, som givetvis også vil fungere som spredningsvej og levested for flora og fauna, vurderer forvaltningen ikke er et særligt forhold, der kan begrunde en dispensation.

      Præcedens-effekten af en tilladelse vil være, at de fleste diger ville kunne fjernes med begrundelse i en mere rationel markdrift.

       

      I den konkrete sag har diget endvidere en særlig kulturhistorisk værdi, som meget tydeligt kan opleves fra Korreborgvej.”

       

      Udvalget besluttede at udsætte sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag efter museumslovens § 29a

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 23 Forslag til kommissorium for Viborg Kommunes sundhedspolitik
    • Sagsfremstilling

      Denne sag behandles sideløbende i fagudvalgene i maj 2014 med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget den 11. juni 2014 og endelig behandling/godkendelse på Byrådets møde den 18. juni 2014.

       

      På Byrådets seminar den 16.-17. januar 2014 præsenteredes forslag til politikker for 2014-2017, herunder forslag om udarbejdelse af en tværgående sundhedspolitik. Ældre- og sundhedsudvalget har på mødet den 29. april 2014 iværksat arbejdet, og i denne sag fremsættes forslag til kommissorium (bilag 1) for den tværgående sundhedspolitik. I kommissoriet beskrives formål, indhold, organisering og tidsplan.

       

      Den tværgående sundhedspolitik skal med afsæt i kommunens vision ”Vækst, Vilje og Velfærd” på tværs af sektorområderne formulere de overordnede visioner, temaer, målsætninger og indsatser, som danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med sundhed, der integreres i sektorpolitikkerne. Politikken bygger på eksisterende aktiviteter/erfaringer og skal sikre sammenhæng mellem sektorpolitikker og initiativer.

       

      Viborg Kommune har ikke tidligere haft en tværgående sundhedspolitik, men der har været en ”Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik”. Den tværgående sundhedspolitik har et bredere perspektiv end de tidligere forebyggelsespolitikker, idet sundhedspolitikken favner hele den sundhedspolitiske rammer for kommunen.

       

      Udgangspunktet for sundhedspolitikken er, at sundhed er et fælles ansvar. Den enkelte borger har det primære ansvar for eget liv – trivsel, livskvalitet og sundhed, men kommunen er en vigtig medspiller, der via oplysning, motivation og (fysiske) rammer kan styrke og støtte borgernes egenomsorg og egenmestring.    

       

      Sundhedspolitikken er en tværgående politik, som udarbejdes i samspil mellem Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Teknisk udvalg. Ældre- og Sundhedsudvalget koordinerer processen.

       

      Der foreslås afholdt 2 møder, hvor 2 repræsentanter fra hvert udvalg og Ældre- og Sundhedsudvalget mødes for at drøfte og forankre politikken tværgående. De to møder vil omhandle ”vision/temaer” (den 25. juni 2014) og ”målsætninger/indsatsområder” (den 29. oktober 2014).

       

      Forløbet af arbejdet med sundhedspolitikken er vist i kommissoriets tidsplan, hvoraf det fremgår, at politikken forventes godkendt i Byrådet i maj 2015. Fagudvalgene vil på et efterfølgende møde følge op under overskriften; ”For os betyder Viborg Kommunes sundhedspolitik ...”

       

      Udarbejdelsen af sundhedspolitikken er administrativt forankret i en projektgruppe på tværs af forvaltningerne og koordineres/drøftes løbende i direktionen.

       

      I processen vil der ske inddragelse af de eksterne interessenter som Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, patientforeninger, sports- og fritidsforeninger, sundhedsaktører og andre organisationer/foreninger med interesse for borgernes sundhed og trivsel. Interessentkredsen varierede sammensætning betyder, at der foreslås involvering via flere kortere temaorienterede arrangementer, hvor der behandles specifikke emner, som er vedkommende for de relevante grupperinger af interessenter. Endvidere gennemføres en høringsfase for interessenter, MED-systemet og andre interesserede.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget indstiller til Byrådet, at forslag til kommissorium for den tværgående sundhedspolitik godkendes.

       

      at udvalget udpeger 2 repræsentanter til de tværgående møder – den 25. juni og 29. oktober 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til kommissorium for den tværgående sundhedspolitik godkendes.

       

      Udvalget besluttede desuden at udpege Torsten Nielsen og Johannes F. Vesterby til deltagelse i de tværgående møder – den 25. juni og 29. oktober 2014.

  • 24 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      White Water Viborg

      Der afholdes borgermøde torsdag den 19. juni 2014 kl. 17.00 i foredragssalen på Gymnastikhøjskolen, Vinkelvej 32 i Viborg, hvor der gives en orientering samt mulighed for en besigtigelse af området, hvor projektet ønskes etableret.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-05-2014

      Allan Clifford Christensen spurgte til praksis vedr. vandindvinding. Forvaltningen undersøger praksis for opgørelse af den årlige vandindvinding fra den enkeltemarkvandingsboring.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      ·           tilbudsindhentning i forbindelse med hegning i et Natura2000 område

      ·           vådområdeprojekt ved Fly Enge

       

      Der er indvielse af ny Hærvejs-vandrerute ved Vorde lørdag den 24. maj 2014 kl. 13.30.

       

      Claus Clausen var fraværende.