Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 01-05-2014

Referat

  • 1 Ansøgning om nedlæggelse af dige på Korreborgvej 55
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Korreborgvej 55 har søgt om tilladelse til af fjerne et jorddige med en delvis beplantning i diget. Ejendommens beliggenhed fremgår af oversigtskort i bilag 1. Diget er ca. 450 meter langt og er vist på bilag 2.

       

      Begrundelsen for at fjerne diget er, at der i forbindelse med renovering af 400 kV-højspændingsledningen Tjele - Kassø er placeret en ny mast på marken vest for diget. Ejeren ønsker af hensyn til en rationel markdrift at plante et nyt 3-rækket læhegn på linje med masten og så sløjfe det nuværende læhegn og jævne diget.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer efter museumslovens § 29a. Der er tale om en forbudsbestemmelse. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere (§ 29j). Beskyttelsen er begrundet i digernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier.

       

      Ifølge ”Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger” kan eksisterende træer på et dige fældes, men optrækning af stød og rødder efter en fjernet bevoksning på et dige er en ændring af tilstanden, som kræver dispensation.

       

      Det er Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der kan dispenseres til at fjerne et beskyttet dige, når diget ligger isoleret fra andre diger og er meget lavt, og diget har en begrænset længde, hvorved digets værdi som biotop i sig selv er begrænset, og diget har en begrænset værdi som biologisk spredningsvej. Dertil kommer, at der skal være en særlig begrundelse.

       

      Kulturhistorisk betydning

      Forvaltningen har anmodet Viborg Museum om en udtalelse om den kulturhistoriske værdi af diget. Museet oplyser, at museet tillægger diget en høj kulturhistorisk værdi, idet der her er tale om et gammelt ejerlavsdige. 

       

      I landskabet finder vi to hovedtyper af jorddiger, som kan fortælle om tidligere tiders drift af landbruget. De yngste er diger, som blev til i forbindelse med de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet, hvor landsbyernes og ejerlavenes gårde fik hver deres matrikel og jordtilliggende. Afgrænsningen af de enkelte gårdes jorde blev markeret med udskiftningsdiger. 

       

      Betydeligt ældre end disse er ejerlavsdigerne, som marker afgrænsningen af de enkelte ejerlav.  Ejerlavene opstod typisk helt tilbage i vikingetiden, og derfor udgør de et kulturspor i landskabet, som er bevaret af generationerne før os gennem tusind år.

       

      Ejerlavsdiget ved Korreborg afgrænser et mindre ejerlav, hvortil der hørte mølle og mølledrift.

       

      Biologisk betydning

      Det berørte dige er en del af et digesystem med en samlet længde på cirka 800 meter, som i sig selv har værdi som biotop for vilde planter og dyr.

       

      Landskabelig værdi

      Diget varierer i højden mellem ca. 20 - 60 cm og udgør den nordlige del af tre sammenhængende diger på i alt cirka 800 meter. Diger er meget synligt set fra Korreborgvej.

       

      Konklusion

      Som nævnt forudsætter en dispensation til fjernelse af et dige en særlig begrundelse. At diget ønskes erstattet med et levende hegn, som givetvis også vil fungere som spredningsvej og levested for flora og fauna, vurderer forvaltningen ikke er et særligt forhold, der kan begrunde en dispensation.

      Præcedens-effekten af en tilladelse vil være, at de fleste diger ville kunne fjernes med begrundelse i en mere rationel markdrift.

       

      I den konkrete sag har diget endvidere en særlig kulturhistorisk værdi, som meget tydeligt kan opleves fra Korreborgvej.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag efter museumslovens § 29a

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Sagen blev udsat.

  • 2 Naundrupvej 24, 9632 Møldrup: Ansøgning om skov i område hvor skovrejsning er uønsket
    • Sagsfremstilling

      HedeDanmark a/s har for ejeren af landbrugsejendommen Naundrupvej 24 mellem Roum og Bjerregrav søgt om tilladelse til at plante skov i et område, der i kommuneplanen er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket – og dermed forbudt. De ansøgte arealers beliggenhed og kommuneplanens udpegede område fremgår af bilag 1. Det ansøgte skovrejsningsareal fremgår af ansøgningens kort i bilag 2. Der er tale om to arealer – hhv. nord og syd for en grusvej, hvilket fremgår af bilag 3, hvor der også er højdekurver.

       

      Ansøger oplyser, at ejendommen ligger delvist i uønsket skovrejsningsområde, og at ejeren ønsker at rejse 5-6 ha løvskov med hjemmehørende arter på landbrugsjord. Skoven anlægges natur- og vildtvenligt uden kemi, dybdepløjning og gødning. Det anføres, at skoven vil bidrage til nedbringelse af CO2-udslip og til beskyttelse af drikkevand. Ansøger vil søge tilskud til skovrejsningen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Arealer i et område, hvor skovplantning er uønsket efter kommuneplanen, er omfattet af § 9 i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Efter denne bestemmelse er der forbud mod skovplantning på arealer, hvor dette ifølge en vedtaget kommuneplan er uønsket. Kommunen kan, hvor ”særlige forhold” taler for det, meddele tilladelse til plantningen.

       

      Projektet er desuden omfattet af bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen, hvorefter nyplantning af skov skal screenes for evt. væsentlig indvirkning på miljøet. Dette dagsordenspunkt omhandler dog kun forholdet til kommuneplanen og jordressourcebekendtgørelsen, da det vurderes at være den mest begrænsende bestemmelse i denne sag.

       

      Planmæssige forhold

      Kommuneplanen skal ifølge planloven indeholde retningslinier for skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. De ansøgte arealer ligger delvist i et område, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. kommuneplanens retningslinie 9. Ifølge retningslinien ønskes skovarealet øget, uden at natur- og landskabsværdier, geologiske eller kulturhistoriske værdier forringes. Skove kan forringe oplevelsen af landskaber ved at dække terrænformer og hindre udsigter. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er hhv. ønsket og uønsket, er senest revideret ved et kommuneplantillæg i 2012. De udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, rummer natur- og landskabsværdier m.m., der er uforenelige med skovrejsning.

       

      Udpegningen i kommuneplanen er foretaget på et overordnet niveau, uden at de enkelte ejendomme er vurderet vedrørende eventuelle ”særlige forhold. Ved revisionen i 2012 er områderne så vidt muligt afgrænset efter diger, hegn, vandløb og andre dyrkningsgrænser af hensyn til den praktiske anvendelse. De udpegninger, der er videreført fra tidligere planer, er ikke i alle tilfælde afgrænset så praktisk.

       

      På Naundrupvej 24’s arealer følger udpegningen ikke helt dyrkningsgrænser.

       

      Udpegningsgrundlaget er ådalen langs Vesterbæk/Skravad Bæk. Området er meget kuperet med en forholdsvis smal dal og stejle sider.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2012 at tillade skovrejsning på 2 x ½ ha i Gudenådalen, hvor skovrejsning er uønsket. Tilladelsen blev begrundet med, at den ansøgte skov ville komme til at ligge bag eksisterende lovlig beplantning, i tilknytning til en større skov og på arealer, der er meget lidt synlige fra det omkringliggende landskab.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at de af ansøger anførte forhold ikke kan siges at være ”særlige forhold” – da det er helt generelle forhold, som udtrykker generelle fordele ved skovrejsning. Ansøgningen forholder sig ikke til det konkrete landskab på stedet.

       

      Forvaltningen vurderer, at kommuneplanens udpegning på marken nord for grusvejen er så upræcis, at der kan gives tilladelse til en plantning, der følger den eksisterende afgrænsning af marken.

       

      Forvaltningen vurderer, at kommuneplanens udpegning af arealet syd for grusvejen fortsat er planlægningsmæssigt velbegrundet, da arealet er meget kuperet og dermed indgår i udpegningsgrundlaget. På bilag 3 ses højdekurver og koter fra 12 til 26. Ved at friholde dette areal for skov undgår man at skjule terrænformerne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse på det nordlige areal og afslag på det sydlige areal med hjemmel i bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, § 9

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalgetbesluttede at meddele tilladelse på det nordlige areal og afslag på det sydlige areal (for den del af det sydlige areal, der ligger indenfor området, hvor skovrejsning er uønsket)

      med hjemmel i bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, § 9.

  • 3 Nr. Søbyvej 12, 7850 Stoholm: Ansøgning om dispensation til skovrejsning ved gravhøje
    • Sagsfremstilling

      ”Skovdyrkerne” har for ejeren af landbrugsejendommen Nr. Søbyvej 12 ved Liebes Plantage søgt om dispensation til at plante skov inden for 100 m beskyttelseslinier omkring gravhøje. De ansøgte arealer fremgår af bilag 1. Ansøgningens kort fremgår af bilag 2.

       

      Ansøger anfører, at den markante gravhøj Lushøj (benævnt ”d” på bilag 2) gives en fremtrædende placering i planteprojektet ved at holde en afstand på ca. 70 – 80 m, mens en mindre og meget lidt markant gravhøj (benævnt ”k” på bilag 2) bevares synlig fra grusvejen over ejendommen – men ellers tilplantes i en afstand af ca. 20 i tilknytning til eksisterende skov nord for ejendommen. Ansøger anfører desuden, at øvrige gravhøje, som har beskyttelseslinier ind over den ansøgte ejendoms arealer ligger i naboejendoms fredskov. Ejendommen ønskes indrammet med beplantning, og ejer vil søge tilskud på arealer, hvor skovrejsning er ønsket.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 18 er der forbud mod at ændre tilstanden af arealer nærmere end 100 meter fra foden af beskyttede fortidsminder. Det betyder blandt andet, at der ikke må graves eller plantes inden for beskyttelseslinjen. Kommunen kan dispensere fra bestemmelsen i særlige tilfælde. Formålet med beskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt de arkæologiske lag i området omkring dem skal sikres.

       

      Forbuddet gælder alle former for tilplantning, bortset fra gentilplantning af skovarealer fra før 1961. Tilplantning med skov, juletræer, frugttræer, energipil m.m. kræver således dispensation.

       

      I praksis lægges der vægt på, at indsigtsforholdene naturligt vil forbedres over en årrække, hvis den restriktive dispensationspraksis opretholdes. I administrationen af beskyttelseslinien er det ikke tilstrækkeligt, at landskabelige forhold ikke umiddelbart taler imod. Der skal anføres forhold, der taler for. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan Kommunen i særlige tilfælde dispensere. Det er forudsat, at bestemmelsen administreres restriktivt, idet gravhøjene udgør et vigtigt kulturelement i landskabet, som så vidt muligt ikke bør skærmes.

       

      Planteprojektet er desuden omfattet af bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen, hvorefter nyplantning af skov skal screenes for evt. væsentlig indvirkning på miljøet. Dette dagsordenspunkt omhandler dog kun forholdet til naturbeskyttelsesloven, da det vurderes at være den mest begrænsende bestemmelse i denne sag.

       

      Planmæssige forhold

      De ansøgte arealer ligger delvist i et område, hvor skovtilplantning er ønsket, jf. kommuneplanens retningslinie 9. Ifølge retningslinien ønskes skovarealet øget, uden at bl.a. landskabsværdier og kulturhistoriske værdier forringes. Området er udpeget, da det i forvejen er et plantagelandskab. Skove kan imidlertid forringe oplevelsen af bl.a. kulturhistoriske landskabselementer ved at skærme for indsyn og udsyn. I kommuneplanens udpegning af skovrejsningsområder på kort er der ikke ”klippet huller” omkring gravhøje, men det betyder ikke, at der med vedtagelse af kommuneplanen er taget stilling til, at der kan dispenseres fra naturbeskyttelsesloven.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 15. august 2013 (pkt. 15) at afslå ”Skovdyrkernes” ansøgning om på en ejendom at plante skov indtil 40 m fra en gravhøj i forbindelse med et skovrejsningsprojekt på ejendommen.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede desuden på møde den 2. maj 2011 (pkt. 71) praksis i denne type sager og stemte om en konkret ansøgning om at plante ved en gravhøj. Grundet stemmelighed kunne der ikke meddeles dispensation fra forbudsbestemmelsen, og der blev i konsekvens heraf meddelt afslag til det ansøgte.

       

      Forvaltningen kan oplyse, at der tidligere – da Viborg Amt var myndighed – blev dispenseret til skovrejsning indtil 20 m fra gravhøje – med begrundelser som at man alligevel ikke kan se gravhøjen fra en kommunevej – eller at man alligevel kan se gravhøjen fra en kommunevej. Praksis var dengang lempelig, stadig præget af den tidligere naturfredningslov, som ikke havde en forbudszone omkring høje, men en mere lempelig 100 m ”tilladelseszone”. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der som følge af forbudsbestemmelsen bør opretholdes et frirum med åbent landskab omkring gravhøjene. Dels af hensyn til højenes landskabelige værdi, dels af hensyn til de arkæologiske interesser.

       

      Forvaltningen bemærker, at der ligger en gravhøj på spredt beplantet hedeareal nord for ejendommen – se bilag 3. Forvaltningen vurderer, at denne gravhøjs beskyttelseszone også skal friholdes. Man kunne diskutere om der kunne dispenseres i forhold til beskyttelseszonen for den gravhøj der er beliggende i fredsskov, men hvor en stor del af beskytteleszonen er beliggende udenfor fredsskov. Der ses dog ikke at være særlige argumenter for dette, netop fordi forbudsbestemmelsen skal administreres restriktivt.

      Friholdelse af dette areal vil netop være med til at sikre en samlet oplevelse af de mange gravhøje i området.

       

      Forvaltningen er ikke gået nærmere ind i, om den trekantede skov nord for ejendommen – se bilag 3 - er lovligt plantet inden for 100 m fra gravhøj ”k”. Det ses på ældre luftfotos, at skoven er ”kommet og gået” igennem årene, men da vi ikke har luftfotos over området mellem 1954 og 1973, ved vi ikke om der var skov i 1961, hvor der var en skæringsdato for gentilplantning.

       

      Viborg Museum vurderer, at der er risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i området. Vurderingen bygger på, at det er et let kuperet terræn på kanten af to mindre vådområder, og højningerne (?? højene? /jev) vurderes at have været velegnede til bebyggelse.

       

      Placeringen af de til højene knyttede bopladser kendes ikke. Der er flere gravhøje i nærområdet, og ofte findes tilknyttede anlæg i form af grave, gravpladser og kultanlæg. Derfor anbefales vilkår om, at museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse, hvis der meddeles dispensation.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Indstillingen blev godkendt, idet der overfor ansøger gøres opmærksom på, at udvalget med baggrund i en temadrøftelse om gravhøje vil være indstillet på at tage ansøgningen op til fornyet behandling.

  • 4 Viborgvej 95, 7470 Karup: Ansøgning om husstandsvindmølle
    • Sagsfremstilling

      Cirkel Energi har for ejeren af landbrugsejendommen Viborgvej 95, 7470 Karup søgt om tilladelse til at opstille en 2-vinget husstandsvindmølle med 18 m højt gittertårn og en vingediameter på 13 m. Møllen søges opstillet 10 m sydvest for et maskinhus på ejendommen. Maskinhuset ligger 37 m vest for ejendommens samlede bebyggelse. Den ansøgte placering fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Forvaltningen har spurgt, om ansøger vil rykke placeringen nærmere ejendommens bygninger, men ansøger fastholder den ansøgte placering. Ansøger anfører, at det er vigtigt, at vest- og sydvestenvind kommer så frit ind til møllen som muligt.

       

      Naboer er blevet orienteret om ansøgningen. Der er ikke kommet bemærkninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det ansøgte kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35. Vindmølleprojektet skal desuden screenes for VVM-pligt, men dette punkt omhandler kun forholdet til planlovens § 35.

       

      Placeringen af en husstandsmølle skal ifølge cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller ikke blot være i tilknytning til, men i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, så møllen sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet. I praksis opereres med en afstand på ca. 20 m fra bebyggelsen.

       

      Planmæssige forhold

      Ifølge kommuneplanen kan der i tilknytning til en fritliggende beboelse efter en konkret vurdering tillades opstillet en enkelt vindmølle på under 25 m på betingelse af, at rotordiameteren ikke overstiger navhøjden. Vindmøller på under 25 m må ikke opstilles:

      ·         i de udpegede vindmølleområder

      ·         nær de udpegede vindmølleområder, medmindre det sikres, at henholdsvis vindmøllen under 25 m og store vindmøller opleves som klart afgrænsede tekniske anlæg

      ·         i internationale beskyttelsesområder, værdifulde landskaber eller de beskyttelsesværdige kulturmiljøer, eller uden for disse områder, hvis det i væsentlig grad forringer de landskabelige, natur- eller kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for disse områders udpegning.

       

      Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Der er ingen særlige landskabs-, kultur- eller naturinteresser. Området er udpeget som et geologisk interesseområde pga. israndslinien vest for Skelhøje. Her skal landskabsformerne søges beskyttet – hvilket bl.a. medfører at skovrejsning er uønsket.

       

      Der er flere vindmøller i nærområdet. Både planlagte store vindmøller og en husstandsvindmølle, der er tilladt opstillet med landzonetilladelse.

       

      Miljømæssige forhold

      Ansøger forventer at kunne overholde støjkrav ved naboer. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at tilknytningskravet er det afgørende i denne sag, og at der ikke er landskabelige eller andre hensyn til hinder for en placering, der er i tilstrækkelig tæt tilknytning til ejendommens samlede bebyggelse.

       

      Den ansøgte placering er ganske vist kun 10 m fra et maskinhus, men forvaltningen vurderer, at der er tale om et fritliggende maskinhus, som ikke kan siges at være en del af den samlede bebyggelse på ejendommen. Maskinhuset er lovligt placeret, da det er opført, inden vi fik bestemmelserne om byggeri i landzone. Men man kunne ikke forvente at få tilladelse i dag til en så fritliggende placering af et maskinhus med de gældende bestemmelser om placering af bygninger i landzone.

       

      Der er altså tale om en særlig situation på denne ejendom, idet der er et lovligt etableret

      maskinhus beliggende 37 m fra ejendommens øvrige beboelse.

       

      Det er forvaltningens vurdering at bestemmelsen om tilhørskravet til ejendommens samlede bebyggelse tager udgangspunkt i beboelsen og de øvrige bebyggelser der. I den konkrete sag kunne man diskutere, om der foreligger en så særlig situation, at tilhørskriteriet kunne forudsættes relateret til maskinhuset, da dette er lovligt etableret.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at det, at der er flere vindmøller i nærområdet, ikke er til hinder for opstilling af endnu en husstandsvindmølle i umiddelbar tilknytning til den samlede bebyggelse på ejendommen. Forvaltningen vurderer, at henholdsvis vindmøllen under 25 m og de andre vindmøller vil opleves som klart afgrænsede tekniske anlæg.

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at Natur- og Miljøklagenævnet i en række sager har omgjort kommunernes afgørelser i sager om husstandsmøller. Det er især sket, hvor kravet om, at placeringen skal være i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, ikke er opfyldt, så husstandsmøllen sammen med ejendommens bebyggelse ikke ville opfattes som en samlet enhed i landskabet. I flere af nævnets afgørelser præciseres det, at tilknytningskravet er til bebyggelsen, og ikke i udkanten af et haveareal. Viborg Kommune har haft en sådan sag på Mønsted Skovvej 20 – sagen er senest behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 3. oktober 2013 og er blevet omgjort to gange af Natur- og Miljøklagenævnet. Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden den 30. januar 2014 at påbyde en husstandsvindmølle i for stor afstand til bygninger på Nøddelundvej 54 fjernet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget beslutter,

       

      om der skal meddeles tilladelse til den ansøgte placering med begrundelse i, at møllen opføres i en afstand af 10 meter fra den lovligt etablerede maskinhal, eller

       

      om der skal meddeles afslag med hjemmel i planlovens § 35 pga. for stor afstand til den samlede bebyggelse på ejendommen, idet den samlede bebyggelse tager udgangspunkt i beboelsen og de øvrige bygninger dér

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede

       

      at meddele tilladelse til den ansøgte placering med begrundelse i, at møllen opføres i en afstand af 10 meter fra den lovligt etablerede maskinhal.

  • 5 Gebyrsammenligning for dagrenovationsindsamling Viborg og omkringliggende kommuner
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på udvalgsmøde den 6. marts 2014 bedt Forvaltningen redegøre for gebyrforskelle for dagrenovationsindsamling i Viborg og de omkringliggende kommuner. Til sammenligning med Viborg har forvaltningen valgt Skive, Herning og Silkeborg.


      En redegørelse for priser og påvirkningsfaktorer fremgår af bilag 1.

      Til sammenligningen er benyttet oplyste prislister for 2014 på de enkelte kommuners hjemmesider.

       

      Fra redegørelsen kan bl.a. konkluderes følgende:

       

      Ang. 100 L sæk

      Som det fremgår af bilag 1, tabel 1, er Viborg billigst af de fire kommuner ved årlige omkostninger for tømning af 100 L affald i sæk. Det kan i øvrigt konstateres, at ca. 82 % af alle dagrenovationsafhentninger i Viborg Kommune afhentes i sæk, dvs. det er denne priskategori, størstedelen af borgerne i Viborg Kommune betaler.

       

      Øvrige containere

      På de øvrige beholder typer (240 L, 400 L, 600 L og 800 L) er Herning og Skive de billigste.  Ca. 18 % af alle dagrenovationsafhentninger i Viborg Kommune afhentes i plastikbeholdere. Prisforskellen mellem Viborg og de andre kommuner skyldes primært den solidariske prisstruktur, der i Viborg bl.a. betyder, at prisen pr. 100 L fastholdes uanset mængde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

      at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 6 Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har i samarbejde med nabokommunerne Herning, Holstebro, Skive og Silkeborg udarbejdet retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Retningslinjerne fremgår af bilag 1.

       

      Baggrunden for udarbejdelsen er, at der i kommunerne har været et ønske om, at håndteringen af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder foregik på en mere ensartet måde henover kommunegrænserne.

       

      Formålet med retningslinjerne er bl.a. at udarbejde et værktøj til rådgiver, entreprenører, forsyningsselskaber m.v. til at sikre, at anmeldelsen af jordflytningen i forbindelse med vej- og ledningsprojektet er fuldt oplyst ved indsendelse til Kommunen.

       

      Formålet med retningslinjerne er også, at de skal være med til at sikre, at overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder bortskaffes miljømæssigt korrekt. Det er hensigten, at der tilstræbes størst mulig genbrug/udnyttelse af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Det sker dels for at minimere forbruget af jomfruelige råstoffer og dels for at sikre, at de lokale bortskaffelsesmuligheder f.eks. råstofgrave med dispensation til modtagelse af ren returjord bibeholdes så lang tid som muligt.

       

      Forvaltningen vil på mødet give en orientering om retningslinjerne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 7 Krydsoverensstemmelse - Kommunens opgave
    • Sagsfremstilling

      Udvalgsmedlem Johannes F. Vesterby har anmodet om en redegørelse for Kommunens rolle i sager om kontrol med krydsoverensstemmelse (KO-kontrol), bl.a. med baggrund i en konkret sag ved Brandstrup.

       

      Forvaltningen vil på mødet redegøre for Kommunens rolle i forbindelse med KO-kontrollen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller.

       

      at redegørelsen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog redegørelsen til efterretning. Udvalget konstaterer, at der i forbindelse med det kommunale landbrugstilsyn sker dialog med lodsejer.

       

      Udvalget besluttede, at der ved tilsyn på vandværker, hvor der konstateres overskridelse af 25 meter beskyttelseszonen, sker en henvendelse til lodsejer inden orientering af NaturErhvervsstyrelsen.

  • 8 Temadrøftelse om drikkevandsbeskyttelse
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalgets dagsorden for dette møde indeholder flere sager om drikkevandsbeskyttelse, der har en principiel karakter.

       

      Forvaltningen vil derfor under dette punkt give en redegørelse for de overordnede problemstillinger, principper, hensyn og rammer, der er for Kommunens administration af området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af forvaltningens redegørelse drøfter emnet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede på baggrund af forvaltningens redegørelse emnet.

  • 9 Ansøgning om opsætning af aktivt kulfilter
    • Sagsfremstilling

      Formanden for Hjermind Skov Vandværk har på vandværkets vegne søgt om tilladelse til at opsætte et aktivt kulfilter på vandværket, bilag 1. Filteret har til formål at fjerne drikkevandets indhold af pesticidet 2,6-dichlorbenzamid (BAM).

       

      Baggrund

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 11. august 2011 (sag nr. 121), at der blev gennemført en undersøgelse af pesticider på de ikke almene vandværker, som forsyner 3-9 ejendomme.  

       

      Forvaltningen blev samtidig bemyndiget til at fastlægge et konkret kontrolprogram for pesticider for det enkelte vandværk med udgangspunkt i følgende skema:

       

      Analyseresultat for pesticider

      Vurdering af vandværk

      Pesticidkontrol fremover

      Ingen påvist

      Ingen bemærkninger

      Ingen

      Ingen påvist

      Risiko

      Hvert 5. år

      Påvist under grænseværdi

       

      Hvert 5. år

      Påvist over grænseværdi

       

      (mindst 2 på hinanden følgende analyser)

       

      Påbud om forbedret vandkvalitet i samarbejde med embedslæge og i henhold til vandforsynings-

      planen

        

      Hjermind Skov Vandværk forsyner i alt 7 ejendomme på Ulstrupvej 7-18, 8850 Bjerringbro, bilag 4.

      Analyseresultater fra henholdsvis november 2011 og juli 2013 viser, at vandet fra vandværket indeholder BAM i følgende koncentrationer:

       

      tidspunkt

      Undersøgelse

      Resultat (µg pr. l)

      Grænseværdi

      (µg pr. l) 1)

      november 2011

      BAM

      0,19

      0,1

      juli 2013

      BAM

      0,20

      0,1

        

      1)     bilag 1c til bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg    

       

      Regelgrundlag

      Lovgivning

      Opsætning af et aktivt kulfilter kræver forinden en tilladelse i henhold til vandforsyningslovens § 21 stk. 1, da anlæg baseret på aktivt kul betragtes som et avanceret behandlingsanlæg og en væsentlig ændring af indvindingsanlægget.

       

      Kravet om tilladelse til behandlingsanlæg skyldes, at teknikken er mere avanceret end almindelig simpel vandbehandling som filtrering og iltning. Anlæggenes funktion forudsætter derfor, at den nødvendige ekspertise er til stede, og at anlæggene bliver vedligeholdt for ikke at medføre, at vandet forurenes i stedet for at blive renset.  På grund af den øgede risiko for forurening er det derfor også nødvendigt, at drikkevandskvaliteten kontrolleres oftere og for flere stoffer, end der undersøges for i den ”forenklede kontrol”, der ellers er kravet for de ikke almene vandværker, bilag 3.

       

      Vandforsyningsplan 

      Det fremgår af vandforsyningsplanen, at ikke almene vandværker kan fortsætte den nuværende drift så længe vandkvaliteten overholder gældende krav, og så længe der ikke skal foretages større investeringer i anlæggene.

       

      Hvis en tilslutning til det almene vandværk, som har forsyningspligten i området, kan ske på økonomisk rimelige vilkår, er det det, der skal ske.

       

      Embedslægens vurdering 

      Embedslægen har givet følgende udtalelse til sagen:

       

      ”Det vides, at sådanne pesticidrester kan være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende ved længere tids indtagelse, og de bør derfor ikke findes i drikkevandet. På baggrund af det ovenfor anførte må det tilrådes, at der skaffes anden vandforsyning til de nævnte adresser, hvis dette er gennemførligt”  

       

      ”At opsætte et aktivt kulfilter på et ikke alment vandværk er i Sundhedsstyrelsens optik det samme som videregående vandbehandling, og dette er vi i Sundhedsstyrelsen ikke tilhængere af. Vi foretrækker, så langt det er muligt, at der findes andre løsninger”  

       

      Naturstyrelsens vurdering  

      Det er Naturstyrelsens opfattelse, at etablering af avanceret vandbehandling ikke generelt kan anses for at være en god løsning på kvalitetsproblemer ved ikke almene vandforsyningsanlæg. Det foretrækkes at basere vandforsyningen på råvand af god kvalitet.

       

      Desuden kræver behandlingsanlæg på små vandforsyninger forholdsmæssigt meget kontrol med såvel anlægget som vandkvaliteten for at sikre, at behandlingen resulterer i en tilfredsstillende kvalitet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Tidligere afgørelser om avanceret vandbehandling

      Viborg Kommune har meddelt afslag på ansøgninger om opsætning af nitratfiltre på 2 ejendomme med egen vandforsyning - (cirius sag nr. 2007/10674 fra juni 2008 og Cirius-sag nr. 2009/07491 fra september 2009). Nitratfiltre betragtes også som avancerede vandbehandlingsanlæg. Begge afgørelser blev påklaget af ansøgerne, men de er siden blevet stadfæstet af Natur- og miljøklagenævnet.

       

      Viborg Kommune har ikke tidligere haft ansøgninger om opsætning af aktive kulfiltre, og Naturstyrelsen har ingen erfaringer med denne type filtre på små ikke-almene vandværker. Naturstyrelsen har kun kendskab til i alt 5 tilfælde i landet, hvor der er meddelt tilladelse til opsætning af aktive kulfiltre på større almene vandværker.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er et relativt højt indhold af BAM i vandet fra Hjermind Skov Vandværk, og det har ikke ændret sig nævneværdigt i 2 år.

       

      Brugen af Casoron og Prefix, som er moderstofferne til BAM, blev forbudt i 1996. Vi må derfor gå ud fra, at forureningen i vandet stammer fra stoffer, som er spredt ud for 15-25 år siden. At de i dag kan spores i så høj koncentration, som tilfældet er, tyder ikke umiddelbart på stor nedbrydning. Al erfaring med BAM viser, at stoffet nedbrydes meget langsomt i grundvandet, og det må derfor forventes at være et problem for drikkevandskvaliteten mange år ud i fremtiden.    

       

      I henhold til Viborg Kommunes vandforsyningsplan ligger ejendommene tilsluttet Hjermind Skov Vandværk under Bjerringbro Fællesvandværks naturlige forsyningsområde, og Bjerringbro Fællesvandværk har meddelt, at de kan forsyne de pågældende ejendomme efter etablering af en trykforøgerstation. Vandværket har givet et prisoverslag på 35.000 kr. + moms pr. ejendom for at blive tilsluttet, bilag 2.

       

      Forvaltningen vurderer, at den forsynings- og vandkvalitetsmæssige bedste løsning på Hjermind Skov Vandværks vandkvalitetsproblem er, at ejendommene under vandværket tilsluttes Bjerringbro Fællesvandværk. Tilslutning kan desuden ske på økonomisk rimelige vilkår.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag på ansøgningen om at opsætte et aktivt kulfilter på Hjermind Skov Vandværk

       

      at ejerne af ejendommene tilsluttet Hjermind Skov Vandværk påbydes at slutte ejendommene til Bjerringbro Fællesvandværk

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Martin Sanderhoff deltog, som inhabil, ikke i behandlingen af sagen.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 10 Ekspropriationshensigt angående arealer og rettigheder til spildevandsanlæg i forbindelse med nedlæggelse af Klejtrup Renseanlæg og Roum Nedsivningsanlæg
    • Sagsfremstilling

      Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe beslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009 – 2013 for Viborg Kommune.

       

      Baggrund

      Den 4. september 2013 vedtog Byrådet tillæg nr. 6 til Viborg Kommunes Spildevandsplan 2009 – 2013 (punkt nr. 19). Tillægget vedrører:

      ·           nedlæggelse af Klejtrup Renseanlæg

      ·           nedlæggelse af Roum Nedsivningsanlæg

      ·           transport af spildevand fra Klejtrup og Roum til Bjerregrav Renseanlæg

      ·           separatkloakering af dele af Klejtrup.

      ·           etablering af bassiner

       

      For at realisere de planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer en ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009 – 2013 for Viborg Kommune.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer samt oversigtskort fremgår af vedtaget tillæg nr. 6 (bilag 1).

       

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Forvaltningens vurdering

      Etablering af spildevandsanlæg på de udpegede arealer er en forudsætning for, at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009 – 2013 for Viborg Kommune kan realiseres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009 – 2013 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009 – 2013 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 11 Etablering af anlægsbro ved Sønæs i Viborg
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med omdannelsen af Sønæs til område for regnvandshåndtering og rekreative aktiviteter, ønskes etableret en anløbsbro i Søndersø. Planudsnit med anlægsbro er vedlagt som bilag 1. Kort over området er vedlagt som bilag 2.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 28. november 2013, at give forvaltningen bemyndigelse til at give tilladelser og dispensationer, som er nødvendige for projektets gennemførelse.

       

      Det har været et overordnet ønske, at turbåden Margrethe I skal kunne lægge til ved anlægsbroen på Sønæs. Der er nu foretaget opmåling af vanddybden ud for Sønæs. Det har betydet ændringer i længden af anløbsbroen, som i myndighedsprojekt, ved udvalgsmødet den 28. november 2013, var angivet til 10 m lang. Det viser sig nu nødvendigt at have en længde på ca. 32 m ud fra bredden for at nå ud på en vanddybde på minimum 1,2 m, som det kræves for at Margrethe I kan lægge til. Broen vil fortsat have en bredde på 3 m.

       

      Broens placering er samtidig ændret, så den flyttes mod nord og derved kommer længere væk fra naboskel og tættere på klubhus. Anløbsbroen ønskes placeret i umiddelbar forlængelse af rensedammens udløb i Søndersø, hvor den placeres oven på udløbsledningen i søen. Ansøgning er vedlagt som bilag 3.

       

      Den ændrede anlægsbro kræver tilladelse fra vandløbsloven/regulativet for Viborg Søerne og dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

        

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende emner kræver myndighedsbehandling:

       

      Naturbeskyttelsesloven § 3

      Søndersø og dens bredder er som beskyttet sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3,og etablering af anlægsbroen i Søndersø kræver derfor dispensation.

       

      Vandløbsloven / Regulativ for Viborg Søerne

      Regulativ for Viborg Søerne, vedtaget med hjemmel i vandløbsloven, fastsætter regler for etablering af badebroer. Ifølge regulativet må broer anlægges uden kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis bredden på broen ikke overstiger 1,00 m, og længden ikke overstiger 8,00 m. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til afvigelse fra regulativets krav (§D stk. 4).

       

      Tidligere afgørelser

      Klima- og Miljøudvalget bemyndigede på møde den 3. maj 2012 (sag nr. 74) Forvaltningen til bl.a. at meddele tilladelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven til anlæggelse af anlægsbro til turbåden Margrethe I i den nordlige del af Nørresø. Broen var 62 m lang og ca. 2 m bred og havde desuden et ”knæk” med yderligere 20 m bro på tværs til sejlbåde og Margrethe I. Begrundelsen for tilladelsen/dispensationen var, at der var offentlig adgang til broerne og projektet som helhed havde et alment rekreativt formål.

       

      Klima- og Miljøudvalget meddelte på møde den 3. oktober 2010 (dagsordenpunkt nr. 14 på mødet) afslag på lovliggørende dispensation til bade-/bådebro med målene 2 x 6 m, med påmonteret vinkel med målene 2 x 3,7 m. Begrundelsen for afslaget var, at dimensionerne for broen ikke holder sig inden for bestemmelserne i Regulativ for Viborg Søerne og at der ikke ses at være særlige begrundelser for en dispensation såsom rekreative interesser, da der er tale om en privat bro. Udvalget meddelte samtidigt, at det var indstillet på at give tilladelse til en bro med maksimale mål på 1,5 x 8 m i overenstemmelse med tidligere dispensationer fra regulativet.

       

      Forvaltningens vurdering 

      Naturbeskyttelsesloven § 3

      Forvaltningen vurderer, at en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 kan begrundes med, at der er tale om almene rekreative interesser i at få etableret anløbsbroen, og at der i den forbindelse kun vil ske en mindre påvirkning af moderat beskyttet natur. 

       

      Vandløbsloven / Regulativ for Viborg Søerne

      Det vurderes, at en tilladelse efter regulativet for Viborg Søerne til etablering af en bro kan begrundes med, at der er tale om et offentligt anlæg, hvor borgerene har mulighed for at udøve aktiviteter.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget giver forvaltningen bemyndigelse til at give tilladelse fra vandløbsloven/regulativet for Viborg Søerne og dispensation fra naturbeskyttelsesloven til den ændrede anlægsbro.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 12 Forslag til indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Skive-Stoholm-området
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har udarbejdet forslag til Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Skive-Stoholm-området (bilag 1).  Indsatsplanen omfatter et ”område med særlige drikkevandsinteresser” (forkortet OSD), som ligger mellem Skive-Syd og Iglsø og Kjeldbjerg, samt indvindingsoplandene til Gammelstrup og Stoholm Vandværk, se bilag 2. Indsatsområdet ligger delvist i Skive Kommune og boringer til Skive Vand A/S er beliggende i Tastum Plantage i Viborg Kommune.

       

      Baggrund

      Regelgrundlag

      Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og efter de retningslinjer, der fastlægges i bekendtgørelse om indsatsplaner.

       

      I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan sendes i offentlig høring i mindst 12 uger. Offentliggørelsen kan ske via Viborg Kommunes hjemmeside.

       

      Formål

      Formålet med indsatsplanen er at beskytte grundvandsressourcerne i området, så der også i fremtiden kan indvindes godt drikkevand. 

       

      Fagligt grundlag 

      Indsatsplanen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Naturstyrelsen i 2010-2011. Kortlægningen har dokumenteret, at der findes en vigtig grundvandsressource i området, men også, at ressourcen er ubeskyttet og særdeles følsom overfor forurening fra overfladen i en del af området og er derfor vurderet som ”nitratfølsomt”. Det nitratfølsomme område udgør ca. 40 % af OSD.

       

      Indsatsplanens tilblivelse

      Lokal arbejdsgruppe 

      Indsatsplanen er, på baggrund af Naturstyrelsens kortlægning, udarbejdet i tæt samarbejde imellem Skive og Viborg Kommune, og er skrevet som en samlet Indsatsplan der omfatter alle de 10 vandværker i OSD-Skive-Stoholm. Udarbejdelsen er desuden sket i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe med repræsentation af Tastum Vandværk, Røgind Vandværk, Stoholm Vandværk og Skive Vand A/S, Landbo Limfjord, Region Midt, og Forsvaret.

       

      Grundvandsforum 

      Et udkast til indsatsplanen har været forelagt for Grundvandsforum den 11. marts 2014. Referat fra mødet i Grundvandsforum er vedlagt som bilag 3.

       

      Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12. Det blev nedsat på møde i Miljøudvalget den 13. marts 2007, pkt. 27. Kommissorium for Grundvandsforum er vedlagt som bilag 4.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Indsatsplanens bestemmelser

      Indsatsplanens afsnit 3 indeholder en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanens bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan, kuldioxid.

       

      De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 5.

        

      Det videre arbejde

      En indsatsplan skal i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslaget til indsatsplan på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges, bl.a. i samarbejde med landbruget, afholdt et offentligt møde indenfor den første halvdel af høringsperioden.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til indsatsplan Skive-Stoholm sendes i 12 ugers offentlig høring.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til indsatsplan Skive-Stoholm sendes i 12 ugers offentlig høring.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 13 Møde med Dansk Brøndejerforening
    • Sagsfremstilling

      Klima og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 9. januar 2014, sag nr. 15 (bilag 1), at forvaltningen skulle afholde et møde med Dansk Brøndejerforening om forbud mod erstatningsboringer i vandværkernes naturlige forsyningsområder i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningen har den 11. marts 2014 afholdt et møde med Dansk Brøndejerforening. Forud for dette møde modtog forvaltningen samt Klima- og Miljøudvalget et brev fra foreningen, hvor foreningen gør opmærksom på at de, ud over et møde med forvaltningen, også ønsker at mødes med Klima- og Miljøudvalget (bilag 2).

       

      På mødet mellem Dansk Brøndejerforening og forvaltningen gjorde foreningen igen opmærksom på, at den gerne vil mødes med Klima- og Miljøudvalget. Referat af mødet fremgår af bilag 3. Kommentarer til referatet fra Dansk Brøndejerforening kan ses i bilag 4.

       

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 3. april 2014, sag nr. 14 blev udvalget orienteret om at Dansk Brøndejerforenings ønske om et møde med udvalget. Det blev her besluttet, at et møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Dansk Brøndejerforening planlægges til førstkommende udvalgsmøde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der afholdes møde med Dansk Brøndejerforening.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Klima- og Miljøudvalget afholdt møde med Dansk Brøndejerforening repræsenteret ved formand Wisti Wistisen og sekretær Birgit Mølholm Andersen.

       

      På baggrund af møde med brøndejerforeningen besluttede udvalget at afholde temadrøftelse på næste udvalgsmøde om vandforsyningsplanens bestemmelse om erstatningsboringer og om det eventuelt  videre forløb i forhold til de udsendte varsler.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 14 Ansøgning om egen boring til forsyning af drift Aalborgvej 131 og frakobling fra Energi Viborg Vand A/S- supplerende oplysninger
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 3. april 2014, punkt nr. 8 behandlet ovennævnte ansøgning.

       

      Punktet blev udsat med henblik på afklaring af fremtidige takster.

       

      Sagsfremstillingen fra mødet den 3. april 2014 suppleres med nedenstående: 

       

      Regelgrundlag

      Lovgivning

      I henhold til Vandforsyningslovens § 18 må grundvand og overfladevand ikke indvindes uden tilladelse. Det er Kommunalbestyrelsen, der meddeler tilladelse til vandindvinding ifølge lovens § 20.

      Vandforsyningslovens formål fremgår af § 1:

      ”§ 1. Loven har til formål at sikre:

      1)

      at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i § 2.

      2)

      en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne,

      3)

      en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning, og

      4)

      kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed.”

      Vandforsyningslovens § 2 uddyber formålet:
      ”§ 2. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.”

       

      Vandforsyningsplan

      Vandforsyningsplanen fastlægger de almene vandværkers fremtidige forsyningsområder og hermed rammerne for vandværkernes udbygning og dimensionering af ledningsnet. De almene vandværker pålægges samtidig en pligt til at påtage sig forsyning med drikkevand til husholdning, og i et vist omfang også forsyning med vand til andre forhold.

      Spørgsmålet om forsyning til andre formål vil dog afhænge af lokale forhold omkring det konkrete vandværk, f.eks. vandværkets kapacitet.

      Vandforsyningsplanens afsnit 2.4.4 om delt vandforsyning har følgende retningslinje:

      ”Retningslinie

      På baggrund af en konkret ansøgning, vurderes det, om der kan gives tilladelse til delt vandforsyning.

      Tilladelse til delt vandforsyning gives til anlæg, som har særlig betydning for erhvervsvirksomheder, herunder landbrug og/eller anvendelse af vand af ringere kvalitet til produktionsformål”

      I Vandforsyningsplanens afsnit 2.4.6 angives det:

      Indenfor vandværkernes forsyningsområder bør der ikke gives tilladelse til nyetablering af vandindvindingsanlæg og indvindingstilladelse til nye formål, der kan dækkes af vandværket, før vandværket har haft mulighed for at udtale sig.

       

      Tidligere afgørelser

      Forvaltningen har i 2013 meddelt tilladelse til at bevare en tidligere vandforsyningsboring indenfor forsyningsområdet til Hvam Vandværk til vanding af et mindre dyrehold. Hvam Vandværk havde ingen bemærkninger til sagen, og forvaltningen meddelte tilladelsen, primært begrundet i, at der var tale om indvinding fra et andet grundvandsmagasin end det, Hvam Vandværk indvandt fra, og der var tale om en ringere vandkvalitet.

       

      Klima & Miljøudvalget har på sit møde den 10. januar 2011 meddelt afslag på ansøgning om tilladelse til at koble forsyningen af driften fra Grønhøj Vandværk og i stedet benytte en eksisterende markvandingsboring. Der var tale om 15.000 m3/år.

       

      Afslaget blev begrundet i,

      ·           at de godkendte takster må anses for rimelige,

      ·           at vandværket så sig i stand til at levere den ønskede vandmængde,

      ·           at der ikke ville være nogen ressourcemæssig eller miljømæssig gevinst ved at lade driften forsyne fra markvandingsboringen,

      ·           at det ville have betydelige økonomiske konsekvenser for vandværket, hvis det skulle blive en generel tendens, at større vandforbrugere kobler sig fra vandværkerne. 

       

      Vandpriser og takstblad

      Et takstblad indeholder et vandværks priser for tilslutning til vandværket og prisen fra vandet. Prisen for tilslutningen til vandværket er delt ved:

      ·         Hovedanlægsbidrag

      ·         Forsyningsledningsbidrag, og

      ·         Stikledningsbidrag

       

      Disse tre bidrag, kan varieres efter hustype, beliggenhed og hvor meget vand der aftages.

      Prisen for vand er ofte angivet ved en fast afgift og en pris pr. m3 vand, der aftages.

      Energi Viborg Vand A/S er desuden underlagt vandsektorloven og får hvert år udmeldt et prisloft af Forsyningssekretariatet. Prisloftet er fastsat ud fra vandværkets indberetninger af omkostninger, budgetterede omkostninger og indtægtsgrundlag.

      Prisloftet fastsættes som en maksimal pris pr. m3 vand og skal indregne udgifter for omkostninger angivet i vandforsyningslovens § 52a, samt et indtægtsgrundlag.

      Et vandværk kan differentiere taksten mellem små og store kunder. Differentieringen skal blot ske på objektivt grundlag. Det vil sige, at differentiering, således at det kun er landmænd – men ikke f.eks. gartnerier – der får storkundetarif, næppe er lovlig.

      Derimod er det lovligt at have en tarif for storkunder og anden tarif for de mindre kunder. Vandværkets tariffer skal blot udformes således, at vandværkets indtægter fra taksterne samlet set ikke må overstige det samlede indtægtsgrundlag, der er fastsat for vandværket i Forsyningssekretariatets prisloftafgørelse.

      Energi Viborg Vand A/S har ikke et differentieret takstblad. En eventuel differentiering vil kunne ske ved den årlige revision af takstbladet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I den tidligere sag, hvor der er givet tilladelse til delt vandforsyning ved landbrug, har virksomhedens drift ikke forud været forsynet fra vandværket, ligesom der har været tale om indvinding til driften fra nitratpåvirkede grundvandsmagasiner, der ikke anvendes til indvinding af drikkevand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag på ansøgning om etablering af boring til forsyning af driften på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Sagen blev udsat med henblik på møde mellem udvalgsfomændene i Klima- og Miljøudvalget og Energi Viborg.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 15 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014
    • Sagsfremstilling

      Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2014 for både drift og anlæg.

       

      Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet forklares primært i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret med tillægsbevillinger og drifts- og anlægsoverførsler fra 2013. Med andre ord er det korrigerede budget udtryk for det aktuelle budget, som de budgetansvarlige skal holde.

       

      Der gøres opmærksom på, at overførsel af drifts- og anlægsbeløb fra 2013 til 2014 først behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 14. maj 2014 (og efterfølgende i Byrådet den 21. maj). For at give den bedst mulige vurdering af det forventede regnskabsresultat for 2014 er de foreslåede overførsler indregnet som en del af det korrigerede budget.

       

      Der henvises i øvrigt til en anden sag på udvalgets møde i dag, hvor der er redegjort for regnskabsresultatet for 2013 samt foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2013 til 2014.

       

      Afvigelser vises på det overordnede niveau også i forhold til det oprindelige budget for at følge, hvor meget økonomien har flyttet sig siden budgetvedtagelsen.

       

      Regeringen og KL har i økonomiaftalen fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2014 (servicerammen). Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen, medfører det en økonomisk straf til kommunerne. Servicerammen er lig med det oprindelige budget. Derfor er det vigtigt, at Kommunens samlede forbrug på serviceområdet ikke bliver større end det oprindelige budget for 2014. Det brugerfinansierede område (Revas), anlægsudgifterne og overførselsområderne er ikke en del af serviceudgifterne.

       

      Sammendrag af budgetopfølgningen

      Forudsætningerne for beregningerne har dels været regnskab 2014, udviklingen i de første tre måneder af 2014 samt forventningerne til den resterende del af året.

       

      Det samlede forventede regnskab pr. 31. marts 2014 for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder fremgår af bilag 1 og er sammenfattet i tabellen nedenfor.

       

      Klima- og Miljøudvalget

      Politikområde.

      (mio. kr. 1)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

      (minus = mindreudgift)

       

      Oprindeligt

      Korrigeret

      pr. 31.3

      I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

       Drift

      1

      2

      3

      4

      5

       

       

       

       

       

       

      Skattefinansieret

      Plan, natur og miljø

      16,6 

      16,8

      15,8

      -0,8

      -0,9

      Brugerfinansieret

      Affald og genanvendelse 2)

      -11,1 

      -11,1

      -11,9

      -0,7

      -0,7

      Drift i alt

      5,5

      5,7

      3,9

      -1,5

      -1,6

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

       

       

       

       

       

      Plan, natur og miljø

      5,5 

      12,6

      8,5

      3,0

      -4,1

      Affald og genanvendelse 2)

      13,7 

      16,8

      11,8

      -1,9

      -5,0

      Anlæg i alt

      19,2

      29,4

      20,3

      1,1

      -9,1

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      24,6

      35,0

      24,3

      -0,3

      -10,7

      Skattefinansieret

      22,1

      29,4

      24,4

      2,3

      -5,0

      Brugerfinansieret

      2,5

      5,6

      -0,1

      -2,6

      -5,7

       

      1.  Merudgifter = + (plus) Mindreudgift = - (minus)

      2.  Affald og genanvendelse er brugerfinansieret forsyningsvirksomhed. D.v.s., brugerne af ordningerne betaler fastsatte takster for at gøre brug af ordningerne.

      Bevægelserne på områdets konti overføres løbende til såkaldte mellemregningskonti mellem kommunekassen og forsyningsområdet.

        

      Budgetopfølgningen for Klima- og Miljøudvalget viser: 

      ·           at der forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget for plan-, natur- og miljøområdet (skattefinansieret) på ca. 0,9 mio. kr. Dette skyldes uafklarede forhandlinger omkring af køb af dambrug i 2014. Der forventes en afklaring senere på året.

      Ligeledes forventes et mindreforbrug på naturgenopretning og bekæmpelse af okkerforurening, men derimod forventes en mindreindtægt på miljøtilsyn i 2014.

       

      ·           at der forventes en besparelse på ca. 0,7 mio kr. i forhold til det korrigerede budget for forsyningsområdet (brugerfinansieret), hvilket hovedsageligt skyldes prisfald på bortskaffelse af brændbart affald og besparelse på tømning af områdecontainere.

       

      Et nyt erhvervsgenbrugsgebyr bliver i øjeblikket vurderet, hvor mulighederne for abonnementsordning, en klippekortsordning og en vejeordning tages i betragtning. Regulering af takster tages op til vurdering senere.

       

      I det følgende gives der en nærmere forklaring på afvigelser i forhold til korrigeret budget.

       

      Plan, natur og miljø / Forsyning

       

       

      Bemærkninger

      Afvigelse i forhold til korr.  budget (mio. kr.):  

      - = indtægter.

      += udgifter

      Plan, natur og miljø

      Naturforvaltning

      Der forventes et mindreforbrug på naturforvaltning, da der endnu er uklarheder omkring opkøb af dambrug.

       

      Derudover forventes der mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på naturgenopretning og 0,2 mio. kr. på bekæmpelse af okkerforurening.

      -1,2

      Miljøtilsyn - virksomheder

      Der forventes en mindreindtægt på miljøtilsyn.

      0,3

      Skadedyrsbekæmpelse

      Der forventes en øget indtægt på skadedyrsbekæmpelse

      -0,1

      Politikområde i alt 

       Plan, natur og miljø

      -0,9

       

       

       

      Forsyning

       

       

      Dagrenovation

      Besparelse på bortskaffelse af affald på 0,4 mio. kr. pga. prisfald på brændbart affald på 19 kr./ton.

       

      Mindreindtægt på 0,1 mio kr. på forrentning af forsyningsområdets formue.

      -0,3

      Områdecontainere

      Besparelse på 0,9 mio. kr. på tømning af områdecontainere efter nyt udbud, der er trådt i kraft pr. 1. februar 2014.

       

      Udgifter til vedligehold af undergrundscontainere på 0,5 mio. kr.

       

      Mindreindtægt på 0,1 mio. kr. pga. prisfald på papir på 50 kr./ton.

      -0,3

      Genbrugsstationer

      Besparelse på bortskaffelse på 0,2 mio. kr. pga. prisfald på brændbart affald på 19 kr./ton samt prisfald på asbestaffald på 13 kr./ton.

       

      Mindreindtægt på 0,1 mio. kr. pga. prisfald på papir på 50 kr./ton

      -0,1

      Politikområde i alt

      Brugerfinansieret (affald og genanvendelse) - drift

      -0,7

       

      Yderligere forklaring fremgår af bilag 2 mål og midler, specifikation i priser og mængder.

        

      Anlæg

      Der forventes et samlet mindreforbrug på anlægsopgaver på ca. 9,1 mio. kr.

        

      Plan-, Natur- og Miljøområdet udgør samlet 4,1 mio. kr. af mindreforbruget. Herunder tegner Birkesø og Bjerringbro skovareal sig for en samlet andel af mindreforbruget på ca. 3,6 mio. kr.  

      Herudover er der et samlet mindreforbrug fordelt på flere opgaver, som forventes at beløbe sig til 0,5 mio. kr.

       

      På forsyningsområdet forventes et mindreforbrug på anlæg på ca. 5,0 mio. kr. Dette skyldes, at det nye 2/3 strengede indsamlingssystem for dagrenovation ikke forventes at blive igangsat i 2014, pga. affalds- og ressourceplanen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 16 Klima- og Miljøudvalgets årsregnskab 2013
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har opgjort det endelige regnskabsresultat for 2013.

       

      På mødet den 14. maj 2014 bliver Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2013 forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget, og det vil herefter blive behandlet af Byrådet den 21. maj 2014. Efter Byrådets godkendelse vil regnskabet blive oversendt til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. august 2014), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.

       

      Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. maj 2014 orienteres alle fagudvalgene om regnskabsresultatet for det enkelte udvalgs ansvarsområder.

       

      Klima- og Miljøudvalgets regnskab: 

      DRIFT

       

      Skattefinansieret (Plan, natur og miljøområdet)

      Politikområde (1.000 kr.)

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2013

      Afvigelse i.f.t. korr. budget

      (minus = mindreudgift)

      Fritidsområder

      427

      604

      756

      152

      Naturforvaltningsprojekter

      9.945

      6.028

      3.841

      -2.187

      Skove

      707

      698

      868

      170

      Vandløbsvæsen

      5.072

      5.026

      4.922

      -104

      Fællesformål (Miljø)

      760

      777

      555

      -222

      Miljøtilsyn - virksomheder

      -15

      -12

      0

      12

      Planlægninger, tilsyn m.v.

      1.486

      3.172

      3.175

      3

      Rottebekæmpelse

      -90

      -82

      0

      82

      I alt

      18.292

      16.211

      14.117

      -2.094

       

      Forklaringer og yderligere specifikationer fremgår af bilag 1, Mål og Midler - Plan, natur og miljø. 

       

      Forsyning (affalds- og genbrugsordninger)

      Politikområde (1.000 kr.)

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2013

      Afvigelse i.f.t. korr. budget

      (minus = mindreudgift)

      Affaldshåndtering

       

       

       

       

      Fælles formål

      -19

      -3.454

      0

      3.454

      Ordninger for dagrenovation - restaffald

      -3.119

      -3.805

      -4.644

      -839

      Ordninger for glas, papir og pap

      -1.554

      -885

      -644

      241

      Ordninger for farligt affald

      -80

      -115

      235

      350

      Genbrugsstationer

      -3.482

      -595

      -1.158

      -563

      Øvrige ordninger og anlæg

      -2.239

      -1.639

      -1.162

      477

      Forsyning i alt

      -10.493

      -10.493

      -7.372

      3.121

       

      Regnskabet på forsyningsområdet viser således:

      at der har været et merforbrug/mindreindtægt på 3,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelsen på fællesformål er udtryk for den forventede afvigelse på hele området, som er rapporteret i forbindelse med budgetopfølgninger i 2013. Disse afvigelser har i opsummeret form handlet om, at dagrenovation har mindre udgifter (mindre affald, færre sækketømninger), at ordninger for glas, papir og pap har mindre indtægter (faldenden afregningspriser på indsamlet materiale), at genbrugsstationer har mindre indtægter (erhvervsvirksomheders svigtende deltagelse i ordningen), at øvrige ordninger har mindre indtægter (forbrændingsegnet affald og genanvendelige materialer),

       

      at driften har givet et overskud på ca. 7,3 mio. kr. (forskel mellem udgifter og indtægter).

       

      Forklaringer og yderligere specifikationer fremgår af bilag 2, Mål og Midler - Forsyning.

       

      Overførsel af over-/underskud fra 2013 til 2014 på driften

      Byrådet godkendte på mødet den 23. maj 2012 (sag 120) nye principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene gældende fra overførsler fra 2012 til 2013.

       

      Ifølge de nye principper kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3 % af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5 %.

       

      På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud kan overføres efter ansøgning fra den/de budgetansvarlige chefer.

       

      Det foreslås, at der på de enkelte politikområder under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende beløb fra 2013 til 2014: 

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Afvigelse i regnskab

      Decentrale enheder

      Centrale områder

       

       

      Overføres

      Overføres ikke

      Overføres

      Overføres ikke

      Plan-, natur og miljøområdet

      -2.094 

       

       

      *-2.094

       

       

       

       

       

       

       

      I alt

       

       

       

      -2.094

       

      * 1.933 t.kr. overføres fra drift til anlæg

       

      Den del af det overførte beløb, som overføres til anlæg, anvendes til naturforvaltningsprojekter og udvikling af bynære rekreative muligheder, herunder evt. opkøb af dambrug med henblik på forbedring af dambrug. Det forudsættes, at der gives en anlægsudgiftsbevilling i forbindelse Byrådets godkendelse af overførslen.

        

      ANLÆG

       

      (1.000 kr.)

       

      Oprindeligt

      budget

      Korrigeret

      budget

      Regnskab 2013

      Afvigelse i.f.t. korr. budget

      (minus = mindreudgift)

      Skattefinansieret

      510

      6.707

      1.214

      -5.493

      Forsyning

      9.631

      19.198

      15.518

      -3.680

       

        

      Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014 på anlæg

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der overføres følgende beløb fra 2013 til 2014:

       

      (1.000 kr.)

       

      Afvigelse i regnskab

      Overføres

      Overføres ikke

      Skattefinansieret

      5.493

      4.741

      752

      Forsyning

      3.680

      3.114

      566

       

      Årsagen til, at 752.000 kr. af afvigelsen på det skattefinansierede ikke overføres, skal hovedsageligt findes ved, at projektet Iltanlæg i Nørresø er afsluttet med mindreforbrug. Den resterende del på 156.000 kr. forklares med, at Bekæmpelse af okkerforurening er afsluttet med mindreforbrug.

       

      Årsagen til, at 566.000 kr. af afvigelsen på forsyningsområdet ikke overføres, forklares også med, at anlæg er afsluttet med mindreforbrug.

       

       

      MÅL OG MIDLER

       

      Ved budgetlægningen for 2013 blev der indført et nyt dialogværktøj, mål og midler, som synliggør de politiske mål og budgettet på hvert politikområde, og som viser, hvad de ansvarlige udvalg og forvaltningschefer skal styre efter. Mål og Midler erstattede de budgetbemærkninger, som tidligere blev udarbejdet hvert år.

       

      Regnskabsbemærkningerne for 2013 er udarbejdet efter samme model som budgettet for 2013.

       

      Under hvert af afsnittene målsætninger, indsatsområder, fokusområder og kvalitetsmål mv. gengives teksten fra budgettet i regnskabsbemærkningerne suppleret med en overskrift ”resultat”, hvor det kort er beskrevet, hvilke resultater der er opnået i 2013 set i forhold til forventningerne i budgettet.   

       

      Herefter følger nøgletal, det økonomiske resultat med bemærkninger, udvikling i priser og mængder og til sidst en kort beskrivelse af perspektiverne for det/de kommende år.

       

      Regnskabsbemærkningerne til Klima- og Miljøudvalgets politikområder fremgår af bilag 1 til 2 (Mål og Midler).

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2013 til 2014 godkendes.

       

      at regnskabsresultatet for 2013 tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 17 Projekt White Water Viborg og VVM-pligt
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Foreningen White Water Viborg har i efteråret 2013 ansøgt om at etablere en kunstig fos til rafting i kajak på et areal i Nordisk Park.

       

      Byrådet besluttede ved budgetforlig 2014-2017 (9. september 2013)

      at der udarbejdes VVM for projektet White Water Viborg.

       

      Erhvervs- og Økonomiudvalget har behandlet sagen ved møde 23. april 2014 vedr. finansiering af en VVM og igangsætning af planarbejde, da projektet forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen (inkl. fordebat) og en ny lokalplan.

       

      Kompetencen til at træffe beslutning om VVM ligger hos Klima- og Miljøudvalget.

       

      Oversigtskort er i bilag 1, anlægsbeskrivelse er i bilag 2, screening for VVM i bilag 3, støjvurdering i bilag 4, forvaltningens vurdering i bilag 5 og udkast til debatmateriale i bilag 6.

       

      Projektforslaget

      Projektet omfatter etablering af en 300 meter lang bane. Banen ønskes placeret på østsiden af Søndersø og omfatter ca. 8-10.000 m² af Nordisk Park. Naboer til området er Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg, Atletikstadion og Mercantec.

       

      Banen slutter i et bassin i Søndersø, og der trækkes vand ind i anlægget herfra. Slutbassinnet er adskilt fra søen ved spunsvægge, og vandet pumpes gennem smalle gitre.

       

      Der ønskes etableres et klubhus/restaurant på ca. 4-600 m², som indbygges i skrænten bag atletikstadion samt nogle underjordiske anlæg til 4 store vandpumper.

       

      Parkering ønskes etableret i Nordisk Park og på Gymnastikhøjskolens areal.

       

      Brugere

      Anlægget tænkes primært brugt i sommermånederne juni-august og med åbningstider i maj-oktober. Der forventes ca. 10.000 besøgende de første år, stigende til 20.000 besøgende/år efter 5 år.

       

      De fleste af brugerne forventes at være endagsturister (aktive feriegæster/teambuilding/ forlystelse), og en begrænset del forventes at være sportsudøvere fra Danmark eller udlandet. Forholdet vurderes 9 turister ift 1 sportsmand.

       

      I Danmark er der i dag ca. 100 registrerede udøvere af kajakrafting.

       

      Drift

      Projektets driftsbetingelser er ikke endeligt fastlagt og afhænger bl.a. af antallet af driftstimer, idet det er dyrt at drive anlægget og starte det op. Projektet kræver løft af store vandmængder og har et stort energiforbrug til drift. Det vurderes at koste ca. 2.000 kr./timen at pumpe vand rundt.

       

      Åbningstiderne forventes primært at være i weekender og hverdagsaftener med mulighed for, at skoler/institutioner/foreninger kan leje anlægget på hverdage uden for åbningstid.

       

      White Water Viborg tænkes etableret i tæt samarbejde med Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg, evt. i etaper, så banen etableres først og bygninger efterfølgende.

       

      Der forventes etableret en selvejende institution White Water Viborg, som skal eje og drive projektet. Projektet forventes at give overskud efter 0-2 år, afhængig af, hvor meget der opnås i ekstern finansiering af den samlede anlægssum på 53,3 mio.

       

      Tilsvarende anlæg

      Der findes endnu ikke andre anlæg af typen i Danmark, men der arbejdes med tilsvarende anlæg i Holstebro (www.teamkajakfreak.dk ) og København (wwap.dk). I Hvide Sande er der endvidere en kabelbane. Projektejerne oplyser, at planerne for begge de andre anlæg tilsyneladende står stille pt.

       

      Planforhold

      Nordisk Park er i Kommuneplanen udlagt til rekreativt grønt areal (rammeområde VIBØ.R1.06) og anvendes til dette formål i dag. En anvendelse til aktivitetsområde/ forlystelse kræver en ændring af Kommuneplanen.

       

      Endvidere er Nordisk Park udpeget som et værdifuldt landskab i Kommuneplanen (retningslinje 11). Nordisk Park er i dag en offentlig grøn forbindelse mellem Klostermarken og Søndersø. 

       

      Nordisk Park og de sønære arealer er udlagt til grønne områder i lokalplan 376 og lokalplan 76A. Områderne må ikke bebygges. Anvendelse til aktivitetsområde er ikke i overensstemmelse med gældende lokalplaner.

       

      Ansøgningen vil kræve, at planlægningen ændres, så der udarbejdes kommuneplantillæg og ny lokalplan.

       

      Planlægningen for Mercantec (Handelsskolen) er for nylig ændret til også at omfatte boligformål. Støj fra White Water Viborg vurderes at kunne påvirke denne anvendelse, så der muligvis ikke kan bygges boliger mod sydvest på Mercantecs grund.

      Muligheden for teknisk at afhjælpe problemet vil indgå i VVM-redegørelsen.

       

      Etablering af anlægget kræver en række tilladelser og dispensationer fra Klima- og Miljøudvalget:

      ·           Området er omfattet af søbeskyttelseslinje fra Søndersø. Byggeri, anlæg og tilstandsændringer kræver dispensation.

      ·           Søndersø er en beskyttet sø. Ændring af søens tilstand (etablering af slutbassin) kræver dispensation.

      ·           Der kræves tilladelse efter vandløbsloven til indretning af vandindtag og afløb og en reguleringstilladelse til selve raftingbanen.

      ·           Der kræves muligvis tilladelse efter vandforsyningsloven.

       

      Ud over disse tilladelser og dispensationer fra lovgivning, som ligger inden for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområde, kræver realisering også ophævelse af fredsskovpligten (skovloven) på en del af arealet. Skovloven administreres af Naturstyrelsen. 

       

      Planforhold og andre hensyn er uddybet i bilag 5.

       

      Fordebat

      Planlægningen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser, hvor den vestlige del af Nordisk Park (rammeområde VIBØ.R1.06) ændres til aktivitetsområde (rammeområde VIBØ.R4.01). Da der er tale om væsentlige ændringer i forhold til de gældende kommuneplanrammer, er planlægningen omfattet af kravet om fordebat. Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger.

       

      VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet)

      Forlystelsesanlæg og lign. skal screenes for VVM-pligt (VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 13d). Forvaltningen har gennemført en screening, som fremgår af bilag 3.

      Da projektet er modtaget før 1. januar 2014, er projektet vurderet i forhold til den tidligere gældende VVM-bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010.

       

      Anlæg, der er omfattet af bilag 2, og som på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, udløser VVM-pligt.

       

      Forvaltningen vurderer, at de faktorer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet er

      ·           støj

      ·           påvirkning af landskab

      ·           beskyttet natur, herunder Viborg Søndersø

      ·           vandhåndtering og energiforbrug

       

      Da støj er et væsentligt element i miljøvurderingen, har forvaltningen allerede ladet udarbejde en støjvurdering (se bilag 4 og 5).

       

      Støjen overholder de vejledende grænseværdier i forhold til Gymnastikhøjskolen, campingpladsen og boliger på den modsatte side af søbredden (Søndersøparken).

       

      Til gengæld vil placeringen tæt på Mercantec påvirke mulighederne for at etablere boliger her, som netop er muliggjort i kommuneplanen.

       

      Ved stævneaktivitet berøres boliger syd for Randersvej (Kloster Allé) også af støj over de vejledende grænseværdier. Omfang af stævneaktiviteter skal fastlægges i forbindelse med VVM-redegørelsen.

       

      På baggrund af screeningen vurderer forvaltningen, at projektet er VVM-pligtigt, da anlægget er et større udendørs anlæg placeret på et landskabeligt følsomt sted. Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse sideløbende med planlægningen. En VVM skal belyse alternativer.

       

      Proces

      Afgørelsen om, at et anlæg, der er omfattet af bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen er VVM-pligtigt, skal offentligt bekendtgøres.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til debatmateriale, som fremgår af bilag 6. Dette samler både indkaldelse af idéer og forslag i forhold til planlægningen (fordebat) og indkaldelse af emner, der skal indgå i VVM-redegørelsen.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen vurderer, at projektet på grund af placeringen ved Søndersø har offentlighedens interesse. Forvaltningen har derfor foreslået Erhvervs- og Økonomiudvalget, at der holdes et borgermøde f.eks. mandag den 26. maj 2014.

       

      Borgermødet foreslås afholdt på Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Vinkelvej 32, så der gives mulighed for en besigtigelse af området, hvor projektet ønskes etableret.

       

      Samlet vurdering

      Forvaltningens redegørelse for planforhold samt vurdering af projektet er i bilag 5.

      Projektet vurderes VVM-pligtigt.

       

      Søndersø og Nordisk Park udgør en del af et offentligt rekreativt landskab, der vil blive påvirket ved etablering af anlægget for White Water Viborg.

       

      Det er en fordel, at byggeri over jorden placeres udenfor søbeskyttelseslinjen, men terrænændringer og baneanlæg kræver dispensation. Fredskovspligten skal ophæves, og erstatningsskov udlægges et andet bynært sted.

       

      Projektet er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning. Byrådet kan dog beslutte, om planlægningen for Nordisk Parks vestlige del skal ændres til aktivitetsområde/forlystelse. Beslutningen vil samtidig indskrænke muligheden for at etablere boliger på Mercantecs (Handelsskolens) areal på grund af støjpåvirkning. Byrådet har netop vedtaget kommuneplantillæg nr. 18, som muliggør, at Mercantec kan anvendes til boligformål (dog ikke parcelhuse/ åben-lav). Støj i området vil generelt øges.

       

      Projektejerne er åbne overfor at finde tekniske løsninger/afskærmninger til at afhjælpe støjproblemer ved evt. boliger.

       

      Økonomi til jordkøb, anlæg af parkeringspladser og evt. flytning af eksisterende rensedam er ikke med i projektet.

       

      White Water Viborg kan medvirke til at udvikle aktiv ferieturisme i Viborg, men vil påvirke landskabet på østsiden af Søndersø væsentligt.

       

      Endelig forudsætter projektet, at der kan opnås en række godkendelser. Muligheden herfor er der nærmere redegjort for i bilag 5.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af screeningen (bilag 3) træffer afgørelse om, at projekt White Water Viborg er VVM-pligtigt, og at dette offentliggøres

       

      at der afholdes borgermøde mandag den 26. maj 2014 kl. 17 i foredragssalen på Gymnastikhøjskolen, Vinkelvej 32 i Viborg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen er modstander af projektet, da han vurderer, at projektet får en stor indvirkning på søen og miljøet, og han mener derfor ikke, at VVM-redegørelse skal igangsættes. 

       

      Flemming Lund var fraværende.

  • 18 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      Politisk Forum afholder den 8.-9. maj 2014 konference for Teknik & Miljø under overskriften ” Gode vilkår for borgere og Virksomheder”. Konferencen afholdes hos Comwell i Kolding.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-05-2014

       

      Klima- og Miljøudvalget planlægger møde med MED-udvalg i forbindelse med budget den 11. juni kl. 17 på rådhuset.

       

      Chef for virksomhedsmiljø, Niels Eriksen, orienterede om indkaldelse til repræsentantskabsmøde i L90 den 20. maj vedr. vedtægtsændringer. Forvaltningen skriver til L90 vedr. uklarheder i ændringerne.

       

      Udvalgsformand Torsten Nielsen orienterede om:

      ·           Planlægning af møde med LMO (Landbrug midt-øst). Udvalget besluttede at holde møde den 2. juni 2014 kl. 13.

      ·           Møde i Gudenå-samarbejdet.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede fra vandrådsmøder.

       

      Johannes F. Vesterby spurgte til henvendelse fra Hammershøj Vandværk om anvendelse af overvågningsboring til vandforsyning.

       

      Claus Clausen orienterede om kommende møde i Limfjordsrådet.

       

      Flemming Lund var fraværende.