Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 03-04-2014

Referat

  • 1 Herredsvejen 56B, 8832 Skals: Ansøgning om tilbygning til maskinhus på ca. 7 hektar skovejendom
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af den 6,85 hektar store skovbevoksede ejendom Herredsvejen 56B mellem Skringstrup og Bjerregrav har søgt om tilladelse til at opføre et 30 kvm. stort redskabsskur som en tilbygning til det eksisterende 40 kvm. store maskinhus på ejendommen. Placeringen fremgår af bilag 1.

       

      Der er kun et maskinhus på ejendommen. Maskinhuset er opført efter gl. Møldrup Kommunes byggetilladelse fra 1989. Ejendommen er uden landbrugspligt og uden fredskovspligt.

       

      Ansøgningen fremgår af bilag 2. Det anføres at det eksisterende maskinhus til maskiner, depot, omklædning m.m. ikke er stort nok, hvorfor der søges om en tilbygning til maskiner, redskaber, gødning m.m. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Opførelse af driftsbygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en skovbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse efter planlovens § 35. For at kunne anses som erhvervsmæssigt nødvendig bygning, må en driftsbygning skulle tjene skovdriften, lige som der ikke må være tale om byggeri til brug for driften af andre skovejendomme end den, hvor den søges opført. Det fremgår af Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration, at i skove med et bevokset areal over 50 hektar kan maskinhuse være nødvendige.

       

      Da ejendommen er langt mindre end 50 hektar, vurderer forvaltningen, at tilbygningen kræver landzonetilladelse.

       

      Forvaltningen har i en foreløbig udtalelse oplyst ansøger om, at vores umiddelbare vurdering er, at den kun 6,85 hektar store ejendom allerede er forsynet med et rigeligt stort maskinhus i forhold til praksis inden for administration af landzonebestemmelserne. Herefter har ansøger indsendt sin ansøgning.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning fra 2002 om landzoneadministration bør kommunen i en sådan sag indhente en udtalelse fra det lokale statsskovdistrikt om erhvervsmæssig nødvendighed. Naturstyrelsen Kronjylland udtaler: ”Ifølge vejledningen til skovloven er det normalt ikke nødvendigt med driftsbygninger i ejendomme under 20ha. Ved ejendomme over 20ha kan der blive tale om mindre driftsbygninger til opbevaring af håndredskaber m.m. Der er således anført i vejledningen: ”Fremover anses det derfor som nødvendigt for driften af skov, hvor der ikke i forvejen findes bolig eller driftsbygninger, og som har et skovbevokset areal på 20 ha eller derover, at have et arbejdsskur på højst 10 m2.” Naturstyrelsen Kronjylland finder det derfor ikke nødvendigt ud fra den almindelige drift af skovejendomme at opføre yderligere driftsbygninger ud over den allerede eksisterende bygning på 40 m2.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som et værdifuldt landskab pga. beliggenheden på de skovbevoksede skrænter nord for Skals Ådal.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det ansøgte kan ikke siges at få nævneværdig landskabelig konsekvens, da placeringen er inde i eksisterende skovbevoksning – som dog ikke er fredskov, og som derfor frit kan ryddes. Forvaltningen vurderer, at det anførte om drift af skoven ikke kan begrunde, at der meddeles tilladelse til en tilbygning ud over de 40 kvm., der allerede findes på ejendommen. Forvaltningen vurderer desuden, at det vil have storpræcedensvirkning at tillade en samlet, fritliggende bygningsmasse på 70 kvm. på en så lille ejendom i det åbne land.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse til det ansøgte på vilkår, om at bygningen fjernes, hvis skovdriften ophører, idet udvalget vurderer, at bygningen er nødvendig for at opfylde det driftmæssige behov.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at indstillingen skulle følges.

  • 2 Klage over tilladelse til råstofindvinding i Dalgas Plantage
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har givet tilladelse til udvidelse af en igangværende sand- og grusgrav i Dalgas Plantage. Arealet kan ses på kortet i bilag 1. Per Jespersen Elneff, Skivevej 256B, Løgstrup har klaget over afgørelsen. Graveområdets placering og naboens bopæl er vist på kortet i bilag 2.

       

      Lovgrundlag.

      Kommunen har givet tilladelse efter råstoflovens § 7. Efter denne bestemmelse kræver det tilladelse fra kommunen at foretage erhvervsmæssig indvinding af forekomster i jorden. Tilladelsen er endvidere givet efter vandforsyningslovens § 26, idet en del af gruset graves under grundvandsspejlet.

       

      Plangrundlag.

      Planlægningen for råstofindvinding på landjorden foretages af regionerne. Dalgas Plantage er udlagt i råstofplanen for Region Midtjylland, som et område for indvinding af sand- og grus.

       

      Kommunens tilladelse

      Kommunen har givet tilladelse til at grave sand- og grus på ca. 10 ha, som vist på bilag 2. I henhold til den regionale råstofplan er kommunen forpligtet til at give tilladelse til råstofindvinding inden for planens graveområder. Det er kommunens ansvar at stille vilkår for indvindingen, der varetager hensynet til naboer, natur, miljø, grundvand, kulturhistorie etc.

       

      Klagen

      Klagen er vedlagt som bilag 3. Der klages primært over risiko for grundvandet, risiko for støj og der kræves en erstatning på 75.000 kr. af kommunen, fordi tilladelsen medfører sænkning af grundvandsstanden.  

       

      Forvaltningens vurdering.

      Forurening af grundvandet.

      Klagers ejendom Skivevej 256B ligger ca. 300 meter nordvest for graveområdet. Grundvandet strømmer i nordvestlig retning, og dermed fra graveområdet mod ejendommen. Grundvandets strømningshastighed i området vurderes som lav.

       

      Der er i tilladelsen stillet vilkår om, at der ikke må graves under grundvandsspejlet nærmere end 300 m fra brønden på Skivevej 256B. Endvidere er der stillet vilkår om, at gravemaskiner skal henstilles på et tæt befæstet underlag uden for arbejdstid. Skulle der alligevel ske et olieudslip i grusgraven, vurderer forvaltningen det som usandsynligt, at olien kan nå frem til vandindvindingen ca. 300 meter fra grusgraven. Vurderingen bygger på, at der er tale om gravning og vandindvinding i det øvre iltholdige grundvand, hvor nedbrydning af olie sker relativt hurtigt. Vurderingen understøttes af Miljøministeriets Miljøprojekt nr. 1309 2009 om udstrækningen af faktiske olieforureninger, hvoraf det fremgår, at der kun i helt ekstraordinære situationer kan forventes udbredelse af en sådan oliefane på mere end 40- 50 meter.  

       

      Støj

      Støjkilderne er sorteringsanlæg, gravemaskine, gummihjulslæsser og lastbiler. Forvaltningen vurderer ud fra erfaringer fra andre lignende råstofgrave, at vilkåret om støj i dagtimerne på 55 dB(A), kan overholdes ved nærmeste beboelse. Vilkåret er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse.

       

      Erstatningskrav

      Indvindingen af sand og grus sker delvis under grundvandsspejlet. Der indvindes ca. 50.000 m2 sand og grus årligt under grundvandsspejlet. Forvaltningen har på baggrund af en beregning vurderet, at dette medfører en sænkning af grundvandsstanden på maximalt 10 cm i en afstand af 300 meter fra råstofgraven. Dette vurderes at være ubetydeligt for vandforsyningsinteresserne i området.

       

      Der er hverken i råstofloven eller vandforsyningsloven hjemmel til, at kommunen kan udbetale erstatning til en nabo som følge af en tilladelse til råstofindvinding i nærheden.

       

      Hvis det alligevel viser sig, at grundvandssænkningen forvolder skade i bestående forhold, er den, der foretager sænkningen, erstatningspligtig for skaden. Dette fremgår af vandforsyningslovens § 28. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne.

       

      Forvaltningen vurderer, at der med afgørelsen er stillet sådanne vilkår, at hensynet til naboer, miljø og naturen er varetaget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at det meddeles Natur- og Miljøklagenævnet, at afgørelsen ønskes fastholdt, idet kommunen vurderer at have stillet sådanne vilkår for indvindingen, at hensynet til naboer, miljø og naturen er varetaget

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 3 Parkerings- og vendeplads til lastbil på Hvidevej 16, Mønsted
    • Sagsfremstilling

      Bach Gruppen Ejendomme A/S søger som ejer af ejendommen Hvidevej 16, Mønsted om lovliggørelse af en vende- og parkeringsplads for et lastvognstog. Pladsen er anlagt med stabilgrus på en tidligere græsmark i nærheden af ejendommens bygninger, som vist på bilag 1 og bilag 2.

       

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der søges om en ændret anvendelse af et areal i landzone. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

       

      Baggrund for ansøgningen

      Som følge af anmodning om et vejsyn på den private fællesvej Hvidevej er forvaltningen blevet opmærksom på, at der på ejendommen Hvidevej 16 er etableret en ca. 37 m x 57 m stor plads befæstet med grus. Ejeren af ejendommen har oplyst, at pladsen skal bruges til parkeringsplads og vendeplads for lastbiler, idet ejendommen er udlejet til en vognmand.

       

      Forvaltningen har meddelt ejeren, at projektet forudsætter en landzonetilladelse. Forvaltningen har også meddelt ejer, at etablering af en vognmandsforretning på ejendommen ikke kan forventes imødekommet på grund af konflikt med intentionerne i planlovens landzonebestemmelser.

       

      Bach Gruppen A/S har efterfølgende søgt om en tilladelse, der lovliggør en mindre plads på ca. 35 m x 35 m, der skal anvendes som vendeplads og parkeringsplads for én stor eksportlastbil på 17 meter. Det oplyses, at lejeren af ejendommen er indehaver af en vognmandsforretning, der kører eksportkørsel, og at vognmanden lejlighedsvist og primært i weekends kører i sin lastbil hjem, og derfor har behov for at kunne vende og parkere bilen.  Det er endvidere oplyst, at virksomhedens øvrige lastbiler parkeres andet steds, når disse er i landet. Vognmanden meddeler, at hvis vendepladsen bliver mindre end ansøgt, kan han ikke vende bilen uden at grusbelægningen rives op af lastbilens dæk.

       

      Naboorientering

      Efter bestemmelserne i planlovens § 35 har forvaltningen orienteret naboerne om ansøgningen. Der er kommet bemærkninger fra tre naboer. Bemærkningerne er vedlagt som bilag 3. Naboerne anfører bl.a.:

       

      1.            adgangsvejen er en privat fællesvej, som ikke er i stand til at modstå belastningen fra store lastbiler. Vejen nedbrydes og skrider ud på marken.

      2.            ansøgningen opfattes som parkeringsplads til én lastbil ad gangen, selv om virksomheden ejer 5 lastbiler, og der p.t. køres med flere forskellige lastbiler.

      3.            den tunge trafik opleves generende om aftenen

      4.            der henvises til kommunens ”Indsatsplan for beskyttelse af drikkevand ved Daugbjerg og Mønsted”, hvorefter det skal undgås at placere forureningskilder i området.

      5.            bekymring for, at pladsen bliver anvendt som en oplagsplads for materialer og udstyr. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Planloven.

      Et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægning for området. Bestemmelserne skal således modvirke spredt og uplanlagt by- og erhvervsudvikling i det åbne land. Erhverv, som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, skal som hovedregel henvises til erhvervsområder i byzone, med mindre der er tale om etablering af en mindre virksomhed i en eksisterende, men nu overflødig landbrugsbygning.

       

      Adgangsvejen

      Spørgsmålet om vejens stand og beskaffenhed varetages efter vejlovgivningen. Kommunen har den 17. februar 2014 afholdt et vejsyn med henblik på at afsige kendelse om istandsættelse af vejen. De fremmødte parter blev på synet enige om, at de tager kontakt til hinanden og selv laver en aftale om vedligeholdelse af vejen. Såfremt aftalen ikke er indgået inden den 1. april 2014, vil vejsynet blive genoptaget og vedligeholdelsen gennemført ved vejsynets foranstaltning for de vejberettiges regning.

       

      Grundvandsbeskyttelse.

      Viborg Byråd har den 22. maj 2013 vedtaget ”Indsatsplan for beskyttelse af drikkevand ved Daugbjerg og Mønsted”. Indsatsplanen skal sikre den nødvendige beskyttelse af grundvandet, så de almene vandværker i området (Daugbjerg Vandværk og Mønsted Vandværk) også fremover kan indvinde grundvand af god kvalitet. Det største problem i området er, at grundvandet er ubeskyttet og sårbart overfor enhver forurening, der ikke hurtigt nedbrydes under iltede forhold. Hele området er derfor udlagt som sårbart overfor nitrat, og indsatserne er rettet mod arealanvendelse og skånsom indvinding. Det fremgår bl.a. af planen, at der ikke må etableres erhverv på tidligere landbrugsejendomme, der indebærer risiko for forurening af jord og grundvand.

        

      Forvaltningens vurdering

      Planloven.

      Forvaltningen vurderer, anlæggelse af en parkeringsplads til én lastbil ikke har karakter af vognmandsvirksomhed, og at en landzonetilladelse derfor ikke vil være i konflikt med intentionerne med landzonebestemmelserne. Såfremt udvalget beslutter at give tilladelse indstiller forvaltningen, at der stilles vilkår om, at pladsen ikke må anvendes til parkering og opbevaring af andet end én lastbil, og at der meddeles påbud om, at fjerne den øvrige del af parkeringspladsen. Vilkårene skal sikre, at der ikke i praksis bliver tale en vognmands-forretning.

       

      Adgangsvejen.

      Såfremt der gives en tilladelse, indstiller forvaltningen, at det meddeles naboerne, at de indkomne bemærkninger om Hvidevej skal afgøres efter privatvejloven under henvisning til referatet af vejsynet den 17. februar 2014.

       

      Grundvandsbeskyttelse.

      Ved at parkere en lastbil på ejendommen er der risiko for spild af olie. Forvaltningen vurderer, at såfremt der stilles vilkår om, at der kun må henstå én indregistreret bil på pladsen, og at der ikke må foregå tankning af lastbilen på ejendommen, vil risikoen for grundvandet være meget lille. Grundvandet på stedet findes i 2–3 meters dybde, og forvaltningen vurderer, at grundvandet helt lokalt afstrømmer mod nord til den nærliggende Mønsted Bæk. Det vil således være usandsynligt, at en mindre forurening på stedet vil påvirke de primære grundvandsressourcer, hvorfra Mønsted og Daugbjerg vandværk indvinder drikkevand. Der er ikke ejendomme med egen vandindvinding i området, som vurderes at kunne blive påvirket fra vendepladsen. Forvaltningen indstiller et vilkår om, at et eventuelt udslip af forurenende væsker og stoffer skal anmeldes til kommunen omgående og forureningen skal afværges og fjernes snarest muligt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på vilkår som indstillet af forvaltningen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 Udstykning af ejendommen Sdr. Rind Vej 83
    • Sagsfremstilling

      Landinspektørfirmaet GeoPartner søger for ejeren af ejendommen Sdr. Rind Vej 83 om tilladelse til at udstykke tre byggegrunde, som vist i bilag 1 og bilag 2.

        

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der søges om udstykning i landzone. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

       

      Baggrund for ansøgningen

      Det fremgår af ansøgningen, at ejendommen Sdr. Rind Vej 83 er under salg, og at der ønskes frastykket tre byggegrunde til åben-lav boligbebyggelse.  Ansøgningen begrundes med, at der ved at lave ”huludfyldning” i husrækken kan opnås en naturlig afgrænsning af landsbyen.

        

      Naboorientering

      Efter bestemmelserne i planlovens § 35 har forvaltningen orienteret naboerne om ansøgningen. Der er kommet bemærkninger fra naboen på Sdr. Rind Vej 89, der gør indsigelse mod såvel huludfyldning som fortætning af bebyggelsen.

        

      Forvaltningens bemærkninger

      Det følger af formålet med zonebestemmelserne, at der som hovedregel ikke bør gives landzonetilladelse til helårsboliger udenfor de områder, der er udlagt hertil i planlægningen. Til byggeri af fritliggende boliger i det åbne land skal der som altovervejende hovedregel gives afslag. I områder omkring eksisterende byzoner eller umiddelbart udenfor landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, er man særlig tilbageholdende med at give tilladelser for at undgå utilsigtet byudvikling.

       

      Indenfor landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen er praksis mere liberal. Kommunen har i overensstemmelse hermed givet tilladelse til udstykning af to byggerunde i 2013, indenfor afgrænsningen.

       

      Udover at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, er formålet med opdelingen i by- og landzoner at sikre en klar og værdifuld grænse mellem by og land. Denne grænse fastlægges primært ved kommuneplanlægningen ved, at byer og landsbyer afgrænses med en kommuneplanramme. Kommuneplanrammen for Sdr. Rind er vist på bilag 1.

      Natur- og Miljøklagenævnet har dog i enkelte tilfælde stadfæstet en tilladelse i en samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg, selvom bebyggelsen ikke har været afgrænset i kommuneplanen. I sådanne tilfælde har der været tale om egentlig huludfyldning, dvs. at ejendommen og den ansøgte placering af det ønskede hus har været omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at det vil være i konflikt med formålet med landzonebestemmelserne, at give tilladelse til det ansøgte. En argumentation om ”huludfyldning” kan  ikke tillægges vægt, idet dette ifølge praksis anvendes, hvor der ikke i planlægningen er fastsat en grænse mellem land og by, dvs. en samlet bebyggelse uden en kommuneplanramme. 

       

      Den ønskede udstykning forudsætter derfor efter forvaltningens vurdering en ændring af kommuneplanrammen for Sdr. Rind. Såfremt ansøger måtte ønske dette, kan ansøgningen  medtages som et forslag til næste revision af kommuneplanen. Da der p.t. er en restrummelighed på ca. 10 byggegrunde inden for den eksisterende kommuneplanrammeramme, vurderer forvaltningen ikke, at der er noget akut behov for at ændre planlægningen nu med et kommuneplantillæg.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag til det ansøgte

      at det meddeles ansøger, at ansøgningen kan indgå som et forslag til næste revision  af kommuneplanen, såfremt ansøger ønsker dette

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Sagen blev udsat.

  • 5 Tinglysning af påbud i sager om ejendomme efter planloven samt naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer
    • Sagsfremstilling

      Tinglysning af påbud

       

      Dagsordenspunktet omhandler en principiel problemstilling om tinglysning i sager, hvor der er meddelt påbud efter planloven samt naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

       

      Problemstilling

      Hvis der er ulovlige forhold på en ejendom, har ejeren ifølge lovgivningen pligt til at lovliggøre de ulovlige forhold. I nogle sager kan det ulovlige gøres lovligt ved at der udstedes en tilladelse, og i andre tilfælde vil det være nødvendigt, at det ulovlige fjernes og området reetableres. Hvis Kommunen afgør, at der ikke kan meddeles tilladelse til det ulovlige forhold, og ejeren ikke efterfølgende fjerner det ulovlige forhold, vil Kommunen udstede et påbud om at lovliggøre ulovlige forhold på ejendommen.

       

      Det er muligt at tinglyse et påbud om lovliggørelse på ejendommen, men det er ikke et krav. Det er således op til Kommunen i hvert enkelt sag at beslutte, om et påbud skal tinglyses. Hvis en ejendom skifter ejer, efter der er meddelt påbud om lovliggørelse, er det væsentligt, om påbuddet er tinglyst eller ej. Er et påbud om lovliggørelse tinglyst, vil en ny ejer ”overtage” påbuddet om lovliggørelse, da den nye ejer må formodes at være bekendt med pligten til at lovliggøre et ulovligt forhold på ejendommen, da det står i tingbogen. Det betyder, at sagen kan forsætte fra det stadie, hvor sagen var nået til med den tidligere ejer.

       

      Har Kommunen valgt ikke at tinglyse et påbud på en ejendom, og ejendommen efterfølgende skifter ejer, vil den nye ejer ikke overtage det udstedte påbud, men pligten til at lovliggøre de ulovlige forhold vil alligevel gælde for den nye ejer. Da påbuddet ikke var tinglyst, må det formodes, at den nye ejer ikke har vidst, at der var ulovlige forhold på ejendommen, og en sag om at meddele påbud vil derfor begynde forfra.

       

      På nuværende tidspunkt er der ikke praksis for at tinglyse påbud i sager om ejendomme efter planloven eller naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

       

      Relevante §§ vedr. lovliggørelse af ulovlige forhold og tinglysning af påbud i henhold til planloven og naturbeskyttelsesloven kan ses i bilag 1.

       

       Fordele og ulemper ved tinglysning af påbud

       Fordele ved at tinglyse påbud:

      ·        Kommende ejere vil vide, at der er et krav fra Kommunen, om at der er ulovlige forhold på ejendommen, som skal lovliggøres. Hvis ikke påbud tinglyses vil en køber af en ejendom kunne købe en ejendom uden viden om, at der er evt. store omkostninger forbundet med at lovliggøre de ulovlige forhold på ejendommen. Oplysning om et ulovligt forhold i forbindelse med ejerskifte er den væsentligste fordel ved at tinglyse påbud.

      ·        Det undgås at sager om påbud skal starte forfra ved ejerskifte.

      ·        Ved varsling af et påbud, vil kommunen oplyse, at påbuddet vil blive tinglyst på ejers regning. Det formodes, at udsigten til at skulle betale tinglysningsafgift (1660 kr.) vil kunne få nogle borgere til at lovliggøre ulovlige forhold inden der meddeles påbud for at undgå udgiften til tinglysning.

      ·        Hvis ikke påbuddet tinglyses, kan det evt. være medvirkende til at Kommunen kan miste håndhævelsesretten ved ejerskifte. Det beror på klagemyndighedens afgørelse.

       

      Ulemper ved at tinglyse:

      ·        Tinglysning af påbuddene vil betyde mere arbejde for forvaltningen, både med tinglysning og aflysning. (Aflysning af dokument i tingbogen koster ikke noget).

      ·           Ekstra udgift for ejeren af ejendommen.

       

      Hvor mange sager har det betydning for?

      Der meddeles ca. 10 påbud om at lovliggøre ulovlige forhold i sager om ejendomme efter planloven samt naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Det er derfor forvaltningens vurdering, at ændring af praksis i forhold til tinglysning af påbud ikke vil medføre en væsentlig større arbejdsbyrde.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at det vil være en god service over for borgerne, at man ikke kan risikere at købe en ejendom, hvor Kommunen har konstateret og påbudt ulovlige forhold lovliggjort efter lovgivningen i bilag 1, uden at det kan ses ud af tingbogsoplysningerne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at påbud om berigtigelse af ulovlige forhold i sager om ejendomme efter planloven samt naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer i alle sager tinglyses på ejendommen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at såfremt oplysningerne ikke kan sikres via ejendomsdatarapporten, foretages der tinglysning i alle sager om påbud om berigtigelse af ulovlige forhold i sager om ejendomme efter Planloven samt Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

  • 6 Samarbejde med Ormstrup Gods om sedimentfjernelse i Ormstrup Sø som alternativ til aluminiumsbehandling (vandplanprojekt). Bevillingssag.
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune skal ifølge statens vandplanlægning gennemføre restaurering i Mou Sø og Ormstrup Sø.

       

      Ifølge Viborg Kommunes forslag til handleplan for gennemførelse af indsatsen efter Statens vandplaner skal Viborg Kommune indlede en restaurering af Mou Sø i år.

       

      På anlægsbudgettet for 2014 er der afsat 150.000 kr. i 2014 og 1.550.000 kr. i 2015 til indsatsen. Projektet i Ormstrup Sø er budgetlagt med 300.000 kr. i 2015, 1.950.000 kr. i 2016 og 50.000 kr. i 2017. Beliggenheden af de to søer fremgår af oversigtskortet, bilag 1.

       

      Henvendelse fra Ormstrup Gods

      I forbindelse med pressens dækning af budgetlægningen i 2013 henvendte Ormstrup Gods sig og oplyste, at de var ved at undersøge muligheden for at restaurere Ormstrup Sø gennem fjernelse af det forurenede slam i bunden. Denne metode er dyrere end behandling med aluminium, som man ikke var så interesseret i at få anvendt i søen.

       

      Forvaltningen mødtes med Ormstrup Gods og drøftede muligheden for at samarbejde om restaureringen.

       

      Forvaltningen redegjorde for, at Kommunens muligheder forudsætter, at Naturstyrelsen kan godkende slamfjernelse som alternativ til kommunens forpligtelse til at gennemføre aluminiumsbehandling, og at merudgiften ved at anvende slamfjernelse dækkes af Ormstrup Gods. Desuden skal forundersøgelsen kunne anvendes til at gennemføre en aluminiumsbehandling, i tilfælde af at slamfjernelsen må opgives. Der vedlægges kopi af referatet fra mødet i bilag 2.

       

      Som det fremgår af referatet fra et efterfølgende møde med Naturstyrelsen, vedlagt i bilag 3, kan slamfjernelse accepteres, hvis det kan forventes at søen opnår målopfyldelse ved indgrebet.

       

      I øvrigt er et muligt projekt så interessant, at både Syddansk Universitet og Århus Universitet har udtrykt interesse for at deltage.

       

      Sørestaurering

      De søer, Staten anviser til restaurering, er alle søer, hvor det er højt indhold af fosfor i bunden og ikke tilførsler fra oplandet, der er årsag til den manglende opfyldelse af målsætningen.

       

      Algevæksten i søen fremmes hver sommer af fosforfrigivelse fra bunden og ifølge Statens vejledning skal restaureringerne gennemføres ved at der tilsættes aluminiumssalte til søen. Aluminiummet binder fosforen i søbunden, så den ikke kan vende tilbage til søens vandfase og give anledning til den kraftige algevækst.

       

      Projekterne skal indledes med en forundersøgelse, som skal kortlægge fosforens mængde og udbredelse samt fosforens udveksling mellem bunden og vandfasen, foruden at den skal bekræfte, at tilførslen fra omgivelserne er lav som forventet.

       

      Efter forundersøgelsen skal selve restaureringsindgrebet med aluminiumstilsætning ske, hvorefter der skal udføres en kontrolundersøgelse af søen året efter restaureringen.

       

      Foruden undersøgelsen året efter skal der derudover over de følgende 9 år gennemføres to yderligere kontrolundersøgelser.

       

      Forvaltningens vurdering

      Som det fremgår af bilag 2 var Ormstrup gods langt i forberedelserne til at gå i gang med deres eget projekt.

       

      Hvis der skal etableres et samarbejde, skal kommunen omprioritere indsatserne i Mou Sø og Ormstrup Sø, så indsatsen i Ormstrup påbegyndes i år og Mou Sø udsættes til næste år.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med udgangspunkt i forslaget fra Ormstrup Gods, dels fordi alternativet ikke kræver yderligere finansiering fra kommunen, og dels fordi der endnu ikke er truffet aftaler om indsatsen i Mou Sø, som ligger i det militære øvelsesareal ved Finderup og er ejet af Staten.

       

      Omprioriteringen forudsætter, at Viborg Kommune godkender ændringen, samt at anlægsbevillingerne mellem Mou Sø og Ormstrup Sø ændres i rækkefølge, herunder at den samlede bevilling til restaurering af Ormstrup Sø fremrykkes og frigives.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet

       

      at rækkefølgen af indsatserne i Mou Sø og i Ormstrup Sø ændres, så indsatsen i Ormstrup Sø påbegyndes i 2014 og Mou Sø påbegyndes i 2015.

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Ormstrup Sø” på 2.300.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2014 og med rådighedsbeløb på 1.950.000 kr. i 2015 og med rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2016.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 2.300.000 kr. finansieres ved fremrykning af rådighedsbeløb på 300.000 kr. som er afsat i 2015 på kontoen ”Ormstrup Sø” til formålet og af rådighedsbeløb på 1.950.000 kr. og af rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2016, idet rådighedsbeløbene i overslagsårene forudsættes afsat til formålet ved kommende budgetlægning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet

       

      at rækkefølgen af indsatserne i Mou Sø og i Ormstrup Sø ændres, så indsatsen i Ormstrup Sø påbegyndes i 2014 og Mou Sø påbegyndes i 2015,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Ormstrup Sø” på 2.300.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2014 og med rådighedsbeløb på 1.950.000 kr. i 2015 og med rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2016, og

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 2.300.000 kr. finansieres ved fremrykning af rådighedsbeløb på 300.000 kr. som er afsat i 2015 på kontoen ”Ormstrup Sø” til formålet og af rådighedsbeløb på 1.950.000 kr. og af rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2016, idet rådighedsbeløbene i overslagsårene forudsættes afsat til formålet ved kommende budgetlægning.

       

      Klima- og Miljøudvalget bad endvidere forvaltningen om at undersøge muligheden for den offentlige adgang til søen.

  • 7 Henvendelse fra Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø med orientering om rapporten "Gudenåen - efter nedlæggelsen af Tange Sø - Del 1".
    • Sagsfremstilling

      Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø har med henvisning til den forestående næste vandplanperiode sendt rapporten ”Gudenåen – efter nedlæggelsen af Tange sø – Del 1” til kommunen. Der vedlægges kopi af henvendelsen som bilag 1 med rapporten som Bilag 2.

       

      Rapporten beskrives at dokumentere fordele ved at nedlægge Tange Sø. De fordele rapporten peger på, siges at være så store og så relevante, at der formentlig må foreligge helt ekstraordinære forhold, hvis man forestiller sig, at man som beslutningstager ønsker at bevare søen.

       

      Tidligere beslutninger

      Spørgsmålet om Tange Søs fremtid har tidligere været behandlet i Byrådet den 23. marts 2011. Den gang besluttedes det,

       

      ·    at spørgsmålet om omløbsstryg sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget, idet der afholdes borgermøde, forinden der udarbejdes endeligt høringssvar vedr. dette spørgsmål inden sommerferien i år.

       

      På baggrund af Byrådets beslutning den 23. marts 2011 besluttede Klima- og Miljøudvalget på sit møde den 31. maj 2011 bl.a.:

       

      ”at igangsætte en borgerinddragelsesproces omkring Gudenåens passage af Tange Sø – hvor det forudsættes, at Tange Sø bevares i sin nuværende form.

       

      På baggrund af borgerinddragelsen i november 2011 valgte Viborg Byråd i et supplerende svar til tidligere afgivet høringssvar blandt andet at svare Naturstyrelsen i spørgsmålet om Gudenåens passage ved Tange Sø:

       

      ”Borgerinddragelsen har vist, at der er mange forskelligartede interesser i spørgsmålet

      om Gudenåens passage ved Tange Sø.

       

      Interesserne spænder over de interesser, der taler for bevarelse af Tangeværket

      og kulturhistorien, de som ønsker bevarelse de mange forskellige måder at bruge

      søen på, samt de som ønsker at genskabe en tilstrækkelig fiskepassage og de

      som ønsker at genetablere Gudenåens oprindelige løb.

       

      Bortset fra de, som ønsker en bevarelse af de nuværende forhold, og de som ønsker

      at genetablere Gudenåens oprindelige løb, behøver de mange tilkendegivelser ikke nødvendigvis at udelukke hinanden.

       

      På den baggrund foreslår Byrådet, at følgende punkter indgår i Statens overvejelser

      i forbindelse med fastlæggelsen af de endelige krav til faunapassage ved Tangeværket:

       

      ·      At det er en grundlæggende forudsætning for Viborg Kommune, at Tange Sø ønskes bevaret i sin nuværende form og omfang

      ·     At Byrådet vurderer, at de mange forskellige interesser ikke nødvendigvis udelukker hinanden

      ·     At Byrådet anbefaler, i den videre proces, at tilstræbe en både-og-løsning, som tilgodeser flest mulige interesser.

      ·     At staten i det videre arbejde også inddrager de bemærkninger og den viden, Viborg Kommune har genereret under borgerinddragelsen.”

       

      Senest har Byrådet bekræftet denne beslutning på mødet den 25. september 2013 i forbindelse med behandlingen af forslaget til høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa (Tangeloven).

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det er Staten, der ifølge Lov om vandplanlægning (Lov nr. 1606 af 26. december 2013) skal fastlægge mål og indsatsbehov for den kommunale vandplanindsats i den kommende vandplanperiode. Kommunens opgave i vandplanen er at fastlægge en indsatsplan ud fra de udmeldte mål og indsatsbehov.

       

      Det er således Staten, der til den kommende vandplanperiode skal beslutte de fremtidige forhold ved Gudenåens passage ved Tange Sø.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller

       

      at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og bemærker desuden, at udvalget henholder sig til Byrådets beslutning af 23.3.2011.

  • 8 Ansøgning om at etablere egen boring til forsyning af driften samt frakoble driften fra den nuværende vandforsyning fra Energi Viborg Vand A/S for ejendommen beliggende Aalborgvej 131, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af en boring på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg. Ejendommen tilhører Bjarne Mousten, Aalborgvej 131, Viborg.

       

      Ansøgning

      Ansøger søger om tilladelse til at etablere en boring og indvinde 7.000 m3 grundvand/år til ejendommens drift.  Samtidig ønskes driften frakoblet den nuværende vandforsyning fra Energi Viborg Vand A/S.

       

      Ejendommens husholdning samt vask af malkerobotter skal fortsat forsynes fra Energi Viborg Vand A/S.

       

      Sammen med ansøgningen er medsendt økonomisk beregning fra Brøndborer Poul Christiansen, Højslev, der dels viser de økonomiske konsekvenser, for ejendommen ved egen vandforsyning til driften, dels ved fortsat at forsyne hele ejendommen fra Energi Viborg Vand A/S.

      Brøndborer Poul Christiansen, Højslev har inklusiv afgifter og moms beregnet besparelsen til 84.620 kr./år. Der er i beregningen ikke medtaget udgift til etablering af boring og afskrivning

       

      Forvaltningen har den 4. februar 2014 modtaget supplerende oplysninger samt ansøgers tilbudsmateriale på etablering af ny vandforsyning. 

       

      Ansøgers begrundelse for at frakoble sig Energi Viborg Vand A/S og etablere en boring til driften er udelukkende økonomiske.

       

      Vandværkets bemærkninger
      Energi Viborg Vand A/S bemærkninger til det ansøgte er vedlagt som bilag 3. EVV nævner bl.a.:

       

      ·     Isoleret set vil en tilladelse betyde et omsætningstab på 49.000 kr. årligt.

      En tilladelse vil danne præcedens i tilsvarende sager. Samlet leverer EVV 90.000 m3/år til landbrug der aftager mere end 3.000 m3/år. En frakobling af disse vil kunne resulterer i højere priser for øvrige kunder

      ·     Vandforsyningsplanens retningslinie, om at der kun gives tilladelse til en erstatningsboring, såfremt dette sker uden for vandværkets naturlige forsyningsområde bør generelt også gælde for nyetablering af en boring til erstatning af et nuværende forbrug.

      ·     Ejendommen ligger inden for Energi Viborg Vands vigtigste kildefelt og det er derfor af hensyn til drikkevandskvaliteten betænkeligt at give tilladelse til en ny boring.

      ·       Sammenfattende er Energi Viborg Vand betænkelig ved den foreslåede boring, som de anser for en risiko.

        

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Konsekvenser for forbrugeren

      På baggrund af det indsendte materiale har forvaltningen udarbejdet nedenstående beregning:

       

       

      Etablering og udbygning af en ny boring med pumpe,

      hydrofor, råvandsstation m.v

       

       

      125.000 kr.

      Afskrivning af den etablerede boring, ca.

      7.600 kr./år

       

      Strøm der er opgivet til ca. 2240 kWh pr. til en pris på 2,00 kr./kWh

       

      4.480 kr./år

       

      Vedligehold ca.

      1.000 kr./år

       

      Total ved indvinding af 7000 m3 grundvand fra egen vandforsyning

      13.080 kr./år

      Ejendommens vandforbrug til husholdning og vask af malkerobotter skal fortsat leveres fra Energi Viborg Vand A/S, det er anslået at der skal bruges ca. 1000 m3/år til dette formål. Udgiften til denne del af vandforbruget ændres ikke ved det ansøgte.

       

      7000 m3 vand leveret fra

      Energi Viborg Vand er 7,67 kr./m3 x 7000

       

      53.700 kr./år 

       

       

      Årlig besparelse for ansøger 53.700 – 13.080 kr.

       

       

      40.620 kr./år

        

      Alle priser er eksklusiv moms.


      Konsekvenser for vandværk

      Ifølge Viborg Kommunes Vandforsyningsplan 2012-2022 kan der gives tilladelse til delt vandforsyning til anlæg, som har særlig betydning for erhvervsvirksomheder, herunder landbrug og/eller anvendelse af vand af ringere kvalitet til produktionsformål.

      Ud fra en ressourcemæssig betragtning er den ansøgte vandmængde lille i forhold til den samlede ressource, og forvaltningen vurderer, at en sådan vandmængde ikke vil have nogen ressourcemæssig betydning i forhold til Vandværkets indvinding. Samtidig er det vurderet, at den ansøgte boring vil indvinde vand fra samme grundvandsmagasin som boringerne for Viborg Vand (Nord). Der vil derfor ikke være tale om, at vand af ringere kvalitet indvindes og anvendes til produktionsformål.


      De almene vandværker udbygger deres behandlingsanlæg og udpumpningsanlæg og dimensionerer deres ledningsanlæg, så de på sigt kan forsyne de ejendomme, der har egen vandforsyning i dag og som ligger i Vandværkets fremtidige forsyningsområde jf. kommunens vandforsyningsplan.

       

      Hvis der i vandværkernes naturlige forsyningsområder i større omfang gives tilladelse til at frakoble sig vandværkerne vil det ikke være muligt at sikre forbrugerne vand af god kvalitet på rimelige økonomiske vilkår, og vandværkerne et rimeligt eksistensgrundlag.

       

      Konsekvenser for drikkevandskvalitet

      Forvaltningen vurderer, at der er en reel risiko for forkert sammenkobling af vandrør når der på ejendommen findes to forsyningsanlæg. Der vil derved være en risiko for forurening af drikkevandsressourcen

       

      Konsekvenser drikkevandsressource og miljøforhold

      Indvinding af vand til andre formål end forsyning med drikkevand må ikke være større end, at grundvandets kvalitet og kvantitet kan bevares på lang sigt, og at opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene ikke hindres.

       

      Boringen vil blive placeret i oplandet til Nørremølle Å, som i henhold til Regionplan for Viborg Amt (nu landsplansdirektiv) er målsat som B1-vandløb (Gyde- og yngelvækstvand). Den samlede indvinding må efter regionplanens generelle retningslinier reducere den lave sommervandføring (medianminimum) med 10%. Den aktuelle påvirkning af medianminimum er på 26,5%, og overstiger således regionplanens mål.

       

      Ifølge Regionplanens retningslinie 9.6 kan der i overpåvirkede oplande kun gives nye tilladelser til forsyning med drikkevand. Eksisterende tilladelser til indvinding af vand til andre formål kan dog fornyes, hvis behovet fortsat er til stede, og hvis indvindingen ikke giver problemer i forhold til grundvandsressourcen eller natur og miljø.

       

      En tilladelse til andre formål end drikkevand vil således ikke være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag på ansøgning om etablering af boring til forsyning af driften på ejendommen Aalborgvej 131, Viborg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Sagen blev udsat med henblik på afklaring af fremtidige takster.

  • 9 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 418 for et vindmølleområde ved Romlund samt af forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Byrådet besluttede den 20. november 2013 (sag nr. 9) at fremlægge 2 forslag til lokalplan nr. 418 for et vindmølleområde ved Romlund samt 2 forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 5. december 2013 til den 5. februar 2014.

       

      Oversigtskort er i bilag 1 og 2.

       

      Planforslag A er et projekt med 4 vindmøller (bilag 3). Planforslag B er et projekt med 3 møller (bilag 4). Miljørapporten belyser hovedforslag A med 4 møller (med udvidelse af vindmølleområdet mod syd) og et alternativ B med 3 møller (uden udvidelse af vindmølleområdet). Miljørapporten, som er i bilag 5, indeholder miljøvurdering og VVM-redegørelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet).

       

      Forslag til lokalplan nr. 418

      Lokalplanforslag A og B giver mulighed for, at området kan anvendes til opstilling af henholdsvis 4 og 3 vindmøller med en totalhøjde på ca. 130 m. Der gives mulighed for opførelse af tilhørende tekniske anlæg og adgangsveje. Lokalplanforslagene sikrer, at møllerne placeres på en lige række og med ens indbyrdes afstand under hensyntagen til nabobebyggelser og øvrige arealmæssige interesser, herunder landskabs- og naturinteresser. Lokalplanerne fastlægger desuden, at møllerne skal have ens udseende med hensyn til højde, proportioner, farve, omløbsretning mv.

       

      Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

      Forslag til kommuneplantillæg A og B indeholder en retningslinje for beliggenheden og udformningen af vindmøllerne (som følge af VVM-proceduren) og et nyt rammeområde med nye rammebestemmelser, der fastlægger, at der må opstilles henholdsvis 4 og 3 møller med en totalhøjde på mellem 129 – 131 m. Kommuneplantillæg nr. 3A indeholder endvidere en arealmæssig udvidelse af vindmølleområdet samt tilsvarende udvidelse af område, hvor skovtilplantning er uønsket.

       

      Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering

      Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da planforslagene giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion.


      Det konkrete vindmølleprojekt er endvidere omfattet af VVM-bekendtgørelsen, og medfører krav om VVM-redegørelse med kommuneplantillæg.

      VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er samlet i miljørapporten ”Vindmøller ved Romlund”. Ansøgers konsulent har udarbejdet miljørapporten, som belyser møllernes konsekvenser for miljøet i bred forstand, herunder for mennesker, sundhed, klima, natur og landskab.

       

      Udkast til en sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af planerne findes i bilag 8, hvori hørringssvarene er inddraget. Redegørelsen indstilles godkendt, og skal efter miljøvurderingsloven offentliggøres sammen med planerne.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 44 høringssvar (se bilag 6) til planforslagene og miljørapporten:

      ·      herunder en underskriftsindsamling (”Nej tak til vindmølleparker i Viborg Kommune”) med 537 underskrifter/tilkendegivelser via Facebook

      ·      6 er positiv/neutral, resten er imod opstilling af møller ved Romlund

      ·      fra 7 ejendomme sendes flere høringssvar

      ·      7 høringssvar er fra ejendomme omkring Batum vindmølleområdet ca. 11 km væk


      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om: 

      ·       Om vindmøller påvirker menneskers helbred

      ·       Om vindmøller påvirker dyrs adfærd og ydeevne

      ·       Om Byrådet vil fortsætte planlægningen for vindmøller, mens helbredsundersøgelsen pågår

      ·       Skyggekast

      ·       Støj

      ·       Værditab

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 6. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A.    Helbred / sundhed

      B.    Støj

      C.    Skygge

      D.   Kirker

      E.    Afstandskrav

      F.    Ejendomsværditab

      G.   Landskab

      H.    Natur og vand

      I.     Dyrevelfærd

      J.     Klima

      K.    Friluftsliv / rekreative interesser

      L.    Bebyggelsens omfang

      M.   Visualiseringer

      N.   Kulturhistorie

      O.   Diverse

       

      Bemærkningerne er primært rettet mod indholdet af miljørapporten.

       

      Forvaltningens vurderinger

      Det er den samme mølletype, der anvendes i begge planforslag. En positiv miljøpåvirkning er møllernes produktion af strøm, som vil være 30,0 mio. kWh i hovedforslaget og 23,3 mio. kWh i alternativet, hvilket for hovedforslaget svarer til ca. 7.500 husstandes strømforbrug pr. år og for alternativet ca. 5.800 husstandes strømforbrug pr. år. Dermed mindskes CO2-udledning med ca. 173.000 tons i hovedforslaget og ca. 134.000 tons i alternativet.

      En meget stor del af bemærkningerne udtrykker bekymringer for vindmøllers støjpåvirkning af helbredet. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har den 5. december 2013 sendt brev til landets borgmestre om, at de – i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - har betalt en undersøgelse af, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Det skyldes, at der i befolkningen er bekymringer, og at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser af, om støj fra vindmøller har negative helbredseffekter.

       

      Undersøgelsen laves af Kræftens Bekæmpelse, og forventes at kunne gennemføres på 3 år. I brevet hedder det, at kommunernes arbejde med vindmølleplanlægningen kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår.

       

      På borgermødet i høringsperioden og i flere af høringssvarene påpeges, at projektets vedtagelse bør afvente undersøgelsens resultater – i al fald afvente med at give byggetilladelse til eventuelle møller. Det er blevet præciseret på Miljøstyrelsens hjemmeside, at både planlægningen - og udbygningen - kan fortsætte.

       

      21 af høringssvarene handler om støj. Naboafstandskravene (afstand og støj) er overholdt, og der er ikke væsentlige forskelle i påvirkningen af nabobeboelser mellem hovedforslaget og alternativet. Se endvidere bemærkningerne ovenover vedr. helbredsundersøgelsen.

       

      En del borgere udtrykker bekymringer for skyggepåvirkningerne. Miljørapportens beregninger viser, at den anbefalede grænseværdi på 10 timers skyggekast kan blive overskredet på 5 ejendomme ved hovedforslaget og på 4 ejendomme i alternativet. Det er de samme 4 ejendomme, der går igen i begge tilfælde. For at sikre, at ingen nabobeboelser påføres mere end 10 timers skygge om året, foreslås, at der som afværgeforanstaltning installeres et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så ingen boliger får mere end 10 timers skyggekast om året. Afværgeforanstaltningen vil blive fulgt op i form af et vilkår i en eventuel VVM-tilladelse. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og alternativet.

       

      I enkelte af høringssvarene udtrykkes bekymringer for de landskabelige interesser. Møllernes visuelle påvirkning belyses i 28 visualiseringer (vist med blade på træerne).

       

      Samspillet med andre møller er vurderet inden for en radius af 28 x møllehøjde. Der er stor afstand til de nærmeste eksisterende og planlagte møller, og det vurderes, at der vil være et begrænset visuelt samspil med disse møller, og at anlæggene vil fremstå klart adskilte.

       

      Omkring vindmølleområdet er der tre tracéer med højspændingsmaster, som giver landskabet et teknisk præg. Fra nogle bestemte betragtningspunkter vil der vil være et uheldigt samspil med 400 kV højspændingsledningen, men der er dog et klart hierarki.

       

      I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet. Dette fremgår af f.eks. visualisering nr. 1 og 2 (fra Kirkebækvej) samt nr. 9 (fra Romlund). Fra disse positioner er et 3-møllers projekt nemmere at overskue end et 4-møllers projekt.

       

      Nærmeste kirke er Romlund Kirke. Udsynet fra kirkegården i retning mod møllerne er stærkt begrænset, da der er tæt beplantning syd og sydøst for kirken (visualisering nr. 6).

       

      Nogle af bemærkningerne handler om natur. Grundet stor afstand til Natura 2000-områder vurderes mølleprojektet ikke at påvirke områderne eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget.

       

      Miljørapporten belyser møllernes betydning for bl.a. særligt beskyttede arter (habitatbekendtgørelsens bilag IV-arter - herunder flagermus). I miljørapporten konkluderes, at de særligt beskyttede arter kan forekomme i området, men deres yngle- eller rasteområder vil ikke blive påvirket. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne ske lejlighedsvise tab af individer, men der forventes ingen væsentlig negativ effekt på områdets flagermusbestande. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og alternativet.

       

      Samlet vurdering

      Vindmølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning i nærområdet, selv om mølleprojektet vil fremstå som et letopfatteligt anlæg i kraft af opstilling på én række med ensartet indbyrdes afstand. Det vurderes, at der ikke er afgørende forskel på hovedforslaget og alternativet, dog vil man - særligt i nærzonen - kunne fornemme anlæggets større udstrækning i hovedforslaget.

       

      Miljørapporten konkluderer, at alle gældende regler er overholdt. Det vurderes, at området ved Romlund – og en eventuel udvidelse heraf - er velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring og påvirke især de nærmeste beboelser.

       

      Forvaltningen vurderer, at et 3-møllers projekt er nemmere at overskue i landskabet end et 4-møllers projekt, men grundet større strømproduktion i hovedforslag A (4 møller) indstilles lokalplanforslag nr. 418A og kommuneplantillæg nr. 3A til endelig vedtagelse.

    • Bilag

    • Indstilling

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A vedtages endeligt uden ændringer,

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

       

      Endvidere anbefaler direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages endeligt uden ændringer,

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Sagen blev udsat med henblik på at afklare i Miljøministeriet, om der er ændringer på vej i de krav kommunen fremover skal varetage. Samtidig undersøges om der er andre kommuner, som er på vej med ændrede afstandskrav (f.eks. Lolland Kommune). Endvidere indkaldes Naturstyrelsens rejsehold vedr. vindmøller med henblik på en drøftelse.

       

      Planlægning i andre områder sættes, med samme begrundelse, i bero indtil videre.

       

      Torsten Nielsen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der ikke skal opstilles vindmøller i Romlund.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der generelt ikke skal opstilles vindmøller.

  • 10 Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 17 - solenergianlæg
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede sagen på sit møde den 18. december 2013 (sag nr. 17).

       

      Generelle retningslinjer for etablering af solenergianlæg kan vedtages ved kommuneplanlægning i form af et tillæg til Kommuneplan 2013 – 2025. Efter planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 med generelle retningslinjer for placering af solenergianlæg, vedlagt som bilag 1, har været i offentlig høring fra den 9. januar til den 5. marts 2014.  Retningslinjerne handler kun om anlæg over 100 m2 opstillet på jorden. Solenergianlæg på bygninger kræver normalt ikke planlægning, og behandles som anmeldesager i henhold til byggelovgivningen m.m.

       

      Der skal ved behandling af en ansøgning om solenergianlæg altid ske en konkret vurdering af påvirkning af naboer og beskyttelsesinteresser. Efter de nye retningslinjer skal solenergianlæg placeres uden for de i kommuneplanen udpegede værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber, alle naturområder og økologiske forbindelseslinjer. Ved konkrete projekter skal det desuden vurderes, om projektet kræver en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).

       

      Der er modtaget én bemærkning i offentlighedsfasen. Se bilag 2. Det fremgår af bemærkningen, at Energi Midt agter at etablere et solenergianlæg på et 17 ha stort areal ved Daugbjerg. Det foreslås i bemærkningen, at solenergianlæg bør placeres omkring vandrensningsanlæg med begrundelsen at disse typisk er placeret på marker med passende afstand til ejendomme, og at et anlæg vil kunne medvirke til at skåne arealerne omkring vandindvindingsarealet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har ikke modtaget en ansøgning om etablering af solenergianlæg ved Daugbjerg. Det bemærkes, at en del vandindvindingsanlæg er placeret i sårbare områder som f.eks. kystnære område og værdifulde landskaber.

       

      Når der er vedtaget generelle kommuneplanretningslinjer for placering af solenergianlæg, skal der tages stilling til den konkrete ansøgning om fire solcelleanlæg, som forvaltningen modtog i 2013. Herunder, om hvert af anlæggene kræver lokalplan.

       

      Der gøres opmærksom på, at denne sag også er forelagt Teknisk Udvalg (på møde d. 2. april 2014)

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, 

       

      at kommuneplantillæg nr. 17, solenergianlæg vedtages

       

      at vedlagte forslag til svar til Henrik Virenfeldt godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,  

       

      at kommuneplantillæg nr.17,solenergianlæg vedtages, og

       

      at vedlagte forslag til svar til Henrik Virenfeldt godkendes.

  • 11 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 28. februar 2014
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2014 pr. 28. februar 2014 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 28. februar 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 28. februar 2014.

  • 12 Budgetlægning for 2015 -2018, fokusområder, effektmål og anlægsbudget
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen.

       

      Efter den fælles procesplan skal udvalget på mødet drøfte, hvilke fokusområder og effektmål, der skal udgøre de indholdsmæssige forudsætninger for budgetforslag 2015-2018. Desuden skal udvalget drøfte idéer til nye anlægsønsker.

       

      Første drøftelse af nye fokusområder og effektmål til budget 2015

      Fokusområder sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som udvalget ønsker at følge op på i løbet af 2015. Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde.

       

      Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger.

       

      Forvaltningen vil på mødet give en foreløbig status for de fokusområder og effektmål, som er gældende i 2014. På den baggrund drøftes, hvilke fokusområder og effektmål, der kan overføres fra 2014 til 2015. Desuden drøftes nye idéer og den proces, som er igangsat.

       

      I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.06.2014 vil udvalget på augustmødet få en status for de alle initiativer, som der arbejdes med for at realisere fokusområder og effektmål i 2014.

       

      På udvalgsmødet den 27. maj vil der blive fremlagt et skriftligt oplæg til nye fokusområder og effektmål i 2015.

       

      Første drøftelse af nye anlægsønsker til budget 2015:

      Udvalget har på mødet en indledende drøftelse af nye anlægsønsker til budgetperioden 2015-2018. På baggrund af udvalgets indledende drøftelse udarbejder Forvaltningen til mødet den 27. maj 2014 et oplæg til nye anlægsønsker. Til samme møde udarbejdes yderligere et oplæg til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget 2014-2017.

       

      Det vedtagne anlægsbudget 2014-2017 kan ses som bilag 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget har en indledende drøftelse af, hvilke fokusområder og effektmål, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018, og at

       

      at udvalget har en indledende drøftelse af, hvilke anlægsønsker, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede fokusområder og effektmål samt hvilke anlægsønsker, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018. Som fokusområde blev klimatilpasning fremhævet.

  • 13 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger 2014 - Revas (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Der er i investeringsoversigten for 2014 afsat rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer på forsyningsområdet på 5.517.000 kr., som hermed søges frigivet.

       

      Der er tale om følgende investeringer

      Tabel 1

      Sted.nr.

      Emne

      Beløb( 1.000kr.)

       

       

       

      161211

      Etablering af undergrundscontainere for dagrenovation

      På klima. og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2012 (sag nr. 22) blev det godkendt, at Revas i samarbejde med boligselskaberne igangsætter projekter med etablering af undergrundscontainere.

      Der er i samarbejde med boligselskaberne udvalgt områder til etablering af undergrundscontainere i 2014. Der påregnes etableret 30-35 stk. til dagrenovation. Investeringssummen for 2014 udgør 2.026.000 kr.

       

       

       

      2.026

      163203 

      Etablering af undergrundscontainere

      til papir, pap og glas 

      På klima. og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2012 (sag nr. 22) blev det godkendt, at Revas i samarbejde med boligselskaberne igangsætter projekter med etablering af undergrundscontainere.

      Der er i samarbejde med boligselskaberne udvalgt områder til etablering af undergrundscontainere i 2014. Der påregnes etableret 40-45 stk. til papir, pap og glas. Investeringssummen for 2014 udgør 2.731.000 kr.

      2.731

      165547

      Asfaltarbejde på genbrugsstationer

      Til fornyelse af belægninger m.v. på genbrugsstationer

       

      200 

       

       

       

      166519

      Fornyelse af asfaltbelægninger på affaldscenter

      Fornyelse af belægninger m.v. på affaldscenter

       

      320

       

       

       

      166552

      L-elementer (silo)

      Siloer på affaldscentret er nedslidt og skal derfor udskiftes

       

      240

       

       

       

       

      I alt

      5.517

       

       

       

       

       

      Finansiering

      Anlægsudgifterne finansieres af rådighedsbeløb, som er afsat på investeringsoversigten.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 5.517.000 kr. til de i tabel nr. 1 nævnte konti med rådighed i 2014, og

      at anlægsudgifterne på 5.517.000 kr. i 2014 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes,

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 5.517.000 kr. til de i tabel nr. 1 nævnte konti med rådighed i 2014, og

      at anlægsudgifterne på 5.517.000 kr. i 2014 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene.

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om:

       

      ·           møde med brøndejerne vedr. erstatningsboringer og ønske om møde med udvalget. Møde planlægges i forbindelse med næste udvalgsmøde

      ·           møde i Vandråd

       

      Udvalgsformand Torsten Nielsen orienterede om møder i Gudenåkomiteen og Gudenåsamarbejdet.

       

      Forvaltningen redegør på et kommende møde for handicapvenlig adgang til naturen.

       

      Udvalget ønsker en principdrøftelse om evt. placering af rastepladser for autocampere.