Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 06-03-2014

Referat

Referat fra KMU 06-03-2014

  • 1 Endelig vedtagelse af ændring i kommuneplanens retningslinje om varmeforsyning
    • Sagsfremstilling

      Byrådet besluttede den 20. november 2013 (sag nr. 11) at fremlægge forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune i offentlig høring fra den 28. november 2013 til den 22. januar 2014. Planforslaget er vedlagt som bilag 1.

       

      Byrådet behandlede sagen med følgende dagsordenstekst:

      ”Sagen blev behandlet parallelt på Teknisk Udvalgs og Klima- og Miljøudvalgets møde henholdsvis den 30. og 31. oktober 2013 med enslydende indstilling.

       

      Planloven giver mulighed for, at lokalplaner kan indeholde bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. En bebyggelse er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, hvis den er tilsluttet et fjernvarmenet eller naturgasnet (individuel naturgas). Tilslutningspligten indebærer ikke en pligt til at skulle aftage varme eller gas fra anlægget men pligt til at betale et evt. tilslutningsbidrag samt evt. årlige faste afgifter. Lovgivningen fastlægger dog en undtagelse i forhold til nye lavenergihuse, så disse automatisk får dispensation fra en tilslutningspligt.

       

      Ved udarbejdelse af nye lokalplaner i Viborg Kommune er der praksis for, at der fastlægges tilslutningspligt til fjernvarme eller individuel naturgas, når en sådan forsyning forefindes i området eller må forventes at blive udbygget til området.

       

      Denne praksis følger af kommuneplanens retningslinje 1.13:

      "Ny bebyggelse (større projekter) skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på grundlag af et konkret projekt, som skal godkendes af Viborg Kommune. Enkeltstående bebyggelse skal tilsluttes den form for kollektiv varmeforsyning, der er i området."

       

      Forvaltningen anbefaler, at denne praksis ændres, så lokalplanerne fremover kun fastsætter tilslutningspligt til fjernvarme. Således foreslås kommuneplanens retningslinje 1.13 ændret til:

      "Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme i områder som er udlagt eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning.”

       

      Ændringsforslaget er begrundet i, at kommunens klimastrategi fastlægger en målsætning om, at kommunens udledning af drivhusgasser skal reduceres, så kommunen som helhed bliver CO2 neutral. Kommunen vil således arbejde for at udfase fossile brændsler (herunder individuel naturgas). Derfor bør der i nye lokalplaner ikke pålægges tilslutningspligt til naturgas.

       

      Ændringen vil betyde, at der i nye lokalplanområder, som er udlagt til naturgasforsyning, fortsat er mulighed for at vælge at tilslutte ejendommene til naturgas, men nye bygninger vil også kunne etableres med fx varmepumper eller biomassefyr som eneste varmekilde. Grundejerne vil således frit kunne vælge mellem naturgas eller andre individuelle varmekilder. Indtil i år har det været problematisk ikke at fastlægge tilslutningspligt til individuel naturgasforsyning, da der så i stedet for kunne etableres oliefyr, som udleder mere CO2. Men siden den 1. januar 2013 har et generelt forbud været gældende mod installation af oliefyr i nye bygninger. Det vil derfor være i overensstemmelse med klimastrategiens målsætning, hvis nye lokalplaner ikke fastlægger tilslutningspligt til individuel naturgas.

       

      Forvaltningen anbefaler, at nye lokalplaner fortsat fastlægger tilslutningspligt til fjernvarme i områder som er udlagt eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning efter et af kommunen godkendt projekt efter varmeforsyningsloven. Der kan på den ene side argumenteres for, at fjernvarme ikke udleder væsentligt mindre CO2 end individuel naturgas, da næsten al fjernvarmeproduktionen i kommunen er baseret på naturgas i dag. På den anden side forventes der med tiden at ske en omstilling af fjernvarmeproduktionen fra fossile brændsler til vedvarende energikilder.

       

      Hvis det i konkrete tilfælde skulle vise sig at være hensigtsmæssigt, at der fastlægges tilslutningspligt til naturgas for ny og/eller eksisterende bebyggelse, kan kommunen fastlægge tilslutningspligt efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      Planforslaget vurderes ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering.”

       

       

      Forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

      Kommuneplantillægget ændrer retningslinje 1.13 for varmeforsyning, så der i nye lokalplaner ikke længere fastlægges tilslutningspligt til naturgas. Den fremtidige ramme for lokalplanlægningen bliver i stedet for, at "Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme i områder som er udlagt eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning.”

       

      Den offentlige høring

      Udover at offentliggøre planforslaget har forvaltningen sendt planforslaget til alle varmeforsyningsselskaber i Kommunen heriblandt HMN Naturgas.

       

      I høringsperioden er der ikke kommet høringssvar.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages endeligt uden ændringer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages endeligt uden ændringer

  • 2 Vandløbsrestaurering og sikring mod fremtidige oversvømmelser ved Hedemøllebæk og Madekilden i Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Klima og Miljøudvalget godkendte den 11. april 2013 den overordnede strategi for prioritering af naturindsatsen 2014-2017 (bilag 1).

       

      Af prioriteringen fremgår det, at Natur- og friluftsprojekter, der fremmer Viborg Kommunes vækstmuligheder i forhold til bosætning og erhverv, prioriteres højest. Det indebærer bl.a., at Statsligt finansierede vandplanprojekter, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til den overordnede strategi, suppleres med kommunale naturgenopretningsmidler. Herved kan de kommunale politiske mål for natur- og friluftsindsatsen understøttes, og det samlede naturindhold og mulighederne for friluftsliv og rekreative aktiviteter forbedres.

       

      Det konkrete projekt

      I Bjerringbro ligger en gammel vandmølle, Bjerring Mølle, som opstemmer vandet i Hedemøllebæk og Madekilden, inden vandløbene fortsætter til udløbet i Gudenåen, se oversigtskortet (bilag 2). Madekilden løber sammen med Hedemøllebæk umiddelbart oven for mølledammen.

       

      Mølledammen grænser op til et kommunalt ejet grønt område med forbindelse til idrætsanlægget, og stierne i området forbinder de rekreative arealer med det nye stiforløb, der via den nye gangbro over Gudenå har forbindelse til byområderne syd for Gudenåen.

       

      Opstemningen ved mølledammen er i dag indrettet med en fisketrappe støbt i beton, hvor alt vandet fra vandløbene i dag passerer, idet møllen ikke længere er i drift. Fisketrappen fungerer dårligt og vurderes at udgøre en spærring for fiskene i Gudenåsystemet.

       

      Foruden at møllen udgør en spærring for fiskene, påvirker vandløbene de omgivende bebyggelser på strækningen fra Skovvejen ned til mølledammen med oversvømmelser, når der løber meget store vandmængder i vandløbene. I vinteren 2011 blev således flere huse oversvømmet langs Hedemøllebæk nedstrøms Skovvejen, samt dele af bebyggelsen langs Madekilden nede ved mølledammen.

       

      I forslaget til vandplan for Randers Fjord vises en spærring i Hedemøllebæk ved Møllen, men indsats mod spærringen er udsat til senere planperioder.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Med henvisning til, at der på anlægsbudgettet er afsat midler til gennemførelse af et projekt ved Bjerring Mølle, foreslår forvaltningen, at bevillingen frigives til et naturgenopretningsprojekt med henblik på at skabe fri passage i Hedemøllebæk ved møllen. Projektet vil indebære mulighed for, at vandløbenes forløb i området flyttes.

       

      Idet vandløbene samtidig risikerer at oversvømme boligarealerne, foreslås det, at projektet samtidig skal indeholde en klimaindsats i vandløbene, så de forventede fremtidige vandmængder ikke medfører oversvømmelser.

       

      Endelig foreslås det, at vandløbenes forløb integreres i det grønne område, så oplevelsesværdien af vandløbet som naturelement øges til glæde for publikum som færdes i området.

       

      I 2013 planlagde Teknisk Udvalg at føre en ny sti gennem det kommunale areal fra stiforløbet nede ved Gudenåen op til idrætsanlægget. Da stiforløbet kan være med til at fremme oplevelsesværdien, skal stiforløbet koordineres med det foreslåede vandløbsgenopretningsprojekt.

       

      Bjerringbro Kommune har tidligere haft planer om at gennemføre en vandløbsrestaurering ved møllen. Skitseforslaget er indeholdt i et lokalplanforslag for området. Skitseforslaget skal imidlertid tilrettes i overensstemmelse med den seneste viden på området, og der vil derfor skulle søges om enten dispensation fra lokalplanen, eller udarbejdes et tillæg, afhængig af omfanget af ændringer, til gennemførelse af det aktuelle projekt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” med 2.000.000 kr. til rådighedsbeløb i 2014

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 2.000.000 kr. i 2014 finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på kontoen ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” til formålet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” med 2.000.000 kr. til rådighedsbeløb i 2014

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 2.000.000 kr. i 2014 finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på kontoen ”Faunapassage ved Bjerring Mølle” til formålet.

  • 3 Gennemførelse i 2014 af den kommunale indsats efter Statens vand- og naturplanlægning (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede den 20. marts 2013 en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget om godkendelse af de ansøgninger om tilskud fra Staten, som forvaltningen havde indsendt, for at komme i betragtning ved en forud liggende ansøgningsrunde, samt at bevilge de resterende midler på budgettet for 2013, der var til rådighed for gennemførelse af indsatsen.

       

      I samme anledning godkendte Byrådet, at Forvaltningen bemyndiges til efter sædvanlig administrationspraksis, og inden for den årlige rammebevilling, at ansøge om og gennemføre forprojekter og realiseringsprojekter indenfor de bevillingsmæssige tilsagn, Staten meddeler til de enkelte projekter.

       

      Projekterne gennemføres efter frivillighedsprincippet.

       

      Processen for gennemførelse af projekterne 

      Administrationsmodellerne for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at Kommunen indledningsvis ansøger om at gennemføre en forundersøgelse inden for en ansøgt økonomisk ramme. Kommunen lægger herefter ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens godkendte udgifter til forundersøgelsen kan herefter ansøges udbetalt fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er gennemført.

       

      Når forundersøgelsen konkluderer, at projektet er relevant og kan gennemføres, ansøges om realisering med en ny økonomisk ramme. Efter realisering søges om udbetaling af den økonomiske ramme for realiseringen. Indtægten herfra tilgår anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.

       

      På grund af den tidsmæssige forskydning mellem Kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed til finansiering af Kommunens udlæg, indtil udlæggene returneres fra Staten.

       

      Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og realiseringer indtil udlæggene kan gøres op, varierer fra næsten 1 år til flere år, når der bl.a. er tale om gennemførelse af de store komplicerede vådområdeprojekter, som f.eks. Fly Enge.

       

      De eneste anlægsprojekter, der ikke administreres efter ovennævnte model, er sørestaurering samt indsatsen på spildevandsområdet.

       

      Opgaven i 2014 

      I 2014 forventes indsatsen efter den generelle administrationsmodel at omfatte forundersøgelse af nye vådområder samt ådalsprojekter i tilløbene til Rødsø og søerne omkring Viborg. Disse projekter prioriteres og igangsættes i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen, i deres egenskab af vandoplandsstyregrupper.

       

      I 2014 igangsættes forundersøgelser til vandløbsrestaureringer i Gudenåens opland i Viborg Kommune.

       

      De nye vandløbsrestaureringsprojekter igangsættes i overensstemmelse med det forslag til kommunal handleplan, som Klima- og Miljøudvalget anbefalede Byrådet at godkende den 29. november 2012.

       

      Forslaget blev tilbagesendt til Klima- og Miljøudvalget af Økonomiudvalget den 12. december 2012 som følge af, at Statens vandplaner blev erklæret ugyldige.

       

      Foruden de nye forundersøgelser, der skal sættes i gang i 2014, skal der samtidig ansøges om realiseringer for de projekter, som er forundersøgt i 2013.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.054.000 kr. til kontoen ”Statens Vand- og Naturplaner – restaurering af vandløb” med rådighedsbeløb i 2014.

       

      at anlægsudgiften på 10.054.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter” med 10.054.000 kr.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling (anlægstilskud) på 10.054.000 kr. til kontoen ”Statens Vand- og Naturplaner – restaurering af vandløb” med rådighed i 2014.

       

      at anlægsindtægten i 2014 på 10.054.000 kr. finansierer nedsættelse af rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Nautura 2000 og vandplanprojekter” med 10.054.000 kr.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.054.000 kr. til kontoen ”Statens Vand- og Naturplaner – restaurering af vandløb” med rådighedsbeløb i 2014.

       

      at anlægsudgiften på 10.054.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter” med 10.054.000 kr.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling (anlægstilskud) på 10.054.000 kr. til kontoen ”Statens Vand- og Naturplaner – restaurering af vandløb” med rådighed i 2014.

       

      at anlægsindtægten i 2014 på 10.054.000 kr. finansierer nedsættelse af rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Nautura 2000 og vandplanprojekter” med 10.054.000 kr.

  • 4 Anlægsbevilling til detailprojektering af restaurering af Birke Sø
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Før kommunalreformen udarbejdede Hedeselskabet et skitseprojekt til restaurering af Birke Sø for Viborg Amt.

       

      Birke Sø ligger nord for Stoholm (se bilag 1) og har stor rekreativ værdi for lokalområdet. Birkesø opfylder ikke miljømålet for søen. Årsagen hertil er en stor pulje af næringsstoffer i bundsedimentet, som hvert år giver anledning til kraftig algevækst.

       

      Den oprindelige restaureringsmetode gik ud på at fjerne bundsedimentet med sejlende specialmaskine, der løsner bundsedimentet og pumper det op i en blanding med vand. Planen var at pumpe slammet op til afvandingsbassiner på arealer, ca. 200 meter øst for søen, med slutdeponi samme sted.

       

      Viborg Amt gav på grundlag af skitseprojektet dispensation efter Naturbeskyttelsesloven til at gennemføre et projekt med fjernelse af 12.400 m3 slam.  Dispensationen blev imidlertid påklaget af Danmarks Naturfredningsforening med påstand om værdien af at bevare de dybere, geologisk informationsrige sedimentlag, der kan fortælle om landskabets forhistorie.

       

      Viborg Amt omgjorde efterfølgende den oprindelige dispensation og meddelte i december 2005 en ny dispensation til kun at fjerne det øvre, mest næringsrige sedimentlag, i alt ca. 6.000 m3. Det blev samtidigt klart, at bundsedimentets høje indhold af cadmium medførte krav om, at der skulle membraner under slambedene, hvilket ville medføre en betragtelig forøgelse af projektomkostningerne. Med kommunesammenlægningen og nedlæggelsen af amterne gik projektet i stå.

       

      Genoptagelse af projektet

      I 2009 afsatte Viborg Kommune midler på anlægsbudgettet til at genoptage projektet, og Orbicon blev bedt om at udarbejde et detailprojekt.

       

      I forbindelse med udarbejdelsen af tilbuddet på detailprojekteringen kom det imidlertid hurtigt til at stå klart, at det på den ene side næppe vil være muligt at gennemføre sedimentfjernelsen med det pålagte krav om etablering af membraner i slambedene inden for den afsatte økonomiske ramme. Der opstod også tvivl om muligheden for, rent praktisk, at kunne begrænse sedimentfjernelsen til det øverste, mest næringsrige lag. Det blev desuden konkluderet, at for at fastholde søen i en gunstig tilstand efter en restaurering, vil det være nødvendigt at reducere næringsstoftilførslen fra skrånende arealer ned til søen.

       

      De faglige og økonomiske udfordringer har ført til, at Orbicon har skitseret et alternativt restaureringsprojekt, gående ud på at tømme søen for vand og, efter passende afvanding af sedimentet på stedet, at foretage fjernelse af dette ved afgravning og efterfølgende bortkøring til deponi. Alternativet forudsætter en ny projektering, der skal beskrive projektets praktiske gennemførlighed, herunder bevaringen af oplysningerne i sedimentlagene.

       

      Hele processen med ny projektering, godkendelse og realisering forventes at strække sig over mere end 1 år.

       

      Byrådet besluttede den 20. november 2013 (punkt 1) at bemyndige forvaltningen til at afslutte handler om jordkøb og/eller indgå aftaler om erstatninger for rådighedsindskrænkninger vedr. Birkesø. Opkøb af de skrånendes arealer ned mod Birkesø er nu ved at være afsluttet.

       

       

      Økonomi 

      På det grundlag blev der i budget 2013 - 2016 afsat midler til detailprojektering i 2014 og til gennemførelse af projektet i 2015.

       

      Rådighedsbeløbet for 2014 til projekteringen er på 1.475 mio. kr., mens rådighedsbeløbet i budgettet for 2015 til endelig realisering af projektet er på 2.458 mio. kr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Birke Sø” på 3.933.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.475.000 kr. i 2014 og rådighedsbeløb på 2.458.000 kr. i 2015.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 3.933.000 kr. finansieres af rådighedsbeløb på 1.475.000 i 2014 der er afsat på kontoen ”Birke Sø” til formålet og af rådighedsbeløb på 2.458.000 kr. afsat i 2015 til formålet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at projektet, i tilfælde af ændringer, forelægges udvalget påny.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kontoen ”Birke Sø” på 3.933.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.475.000 kr. i 2014 og rådighedsbeløb på 2.458.000 kr. i 2015.

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på 3.933.000 kr. finansieres af rådighedsbeløb på 1.475.000 i 2014 der er afsat på kontoen ”Birke Sø” til formålet og af rådighedsbeløb på 2.458.000 kr. afsat i 2015 til formålet.

  • 5 Vådområdet Fly Enge, lodsejerindsigelser
    • Sagsfremstilling

      En gruppe på 17 lodsejere ved vådområdeprojektet ”Fly Enge” har ved brev til Klima- og Miljøudvalget (bilag 1) modtaget den 10. januar 2014 tilkendegivet, at de står sammen om at sige nej til vådområdeprojektet ”Fly Enge”. Lodsejerne undrer sig over, at projektet fortsætter, da de er oplyst om, at vådområdeprojektet kun bliver gennemført, hvis lodsejerne frivilligt afgiver jord til projektet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Byrådet besluttede på mødet den 19. december 2012, sag nr. 17, at give anlægsbevilling til vådområdeprojektet Fly Enge. Sammendrag af forundersøgelsen for vådområdet Fly Enge er vedlagt, se bilag 2. NaturErhvervstyrelsen har ved brev af 3. juni 2013 meddelt tilsagn om tilskud til anlæg af vådområdet på 4,7 mio. kr. samt tilskud på 25,5 mio. kr. til gennemførelse af jordfordeling i området m.m. Tilskuddet svarer til 100% af udgifterne til projektet.

       

      Forud for beslutningen om anlægsbevillingen er der gennemført en teknisk forundersøgelse, der belyser de tekniske muligheder for at etablere vådområdeprojektet, samt en ejendomsmæssig forundersøgelse, der hovedsageligt belyser lodsejerforholdene samt lodsejernes holdning til gennemførelse af projektet.

       

      I den ejendomsmæssige forundersøgelse blev det konkluderet, at lodsejeropbakningen til vådområdeprojektet er god. Ejerne af 8 af de 82 berørte ejendomme ønsker dog ikke umiddelbart at indgå aftale om projektets gennemførelse.

       

      I forbindelse med realisering af vådområdeprojekter er det første, der skal ske, at gennemføre en jordfordeling i området. Ved en jordfordeling kan de lodsejere, der har jord i projektområdet, få tilbudt erstatningsjord. Det er NaturErhvervstyrelsen, der står for gennemførelsen af jordfordelingen. En tilfredsstillende jordfordeling er en forudsætning for, at Viborg Kommune kan gå videre med selve projektgennemførelsen.

       

      I forbindelse med NaturErhvervstyrelsens tilsagn om tilskud til gennemførelse af projektet har styrelsen ud fra den ejendomsmæssige forundersøgelse vurderet, at det vil være muligt at gennemføre en tilfredsstillende jordfordeling for alle lodsejere i området på trods af, at 8 lodsejere ikke umiddelbart ønskede at deltage i projektgennemførelsen. Det er sjældent, at der som udgangspunkt er 100% opbakning til gennemførelse af et vådområdeprojekt.

       

      NaturErhvervstyrelsen indledte jordfordelingen ved et lodsejermøde den 4. juni 2013. NaturErhvervstyrelsen har herefter haft indledende lodsejerforhandlinger samt gennemført vurderingsforretning i området. Dette er sket for at kunne klarlægge mulighederne for at give et konkret tilbud til de lodsejere, der var skeptiske overfor projektets gennemførelse, således at de kunne have noget konkret at forholde sig til. NaturErhvervstyrelsen skriver, at de nu har et godt udgangspunkt for forhandlinger med lodsejerne, idet de nu kan give et konkret bud på den erstatning, de kan få ved at sælge deres projektarealer, samt anvise tilbud om konkrete erstatningsarealer.

       

      NaturErhvervstyrelsens forventer at få afklaret lodsejernes endelige stillingtagen efterhånden som lodsejerforhandlingerne skrider frem.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at gruppen af lodsejerne svares i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Viborg Kommune afventer resultatet af NaturErhvervsstyrelsens arbejde.

  • 6 Valg af 1 repræsentant og 1 suppleant til deltagelse i åstedsforretninger i forbindelse med ekspropriationssager til fordel for spildevandsanlæg
    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har mulighed for at ekspropriere arealer, bygninger, rettigheder m.v. til fordel for spildevandsanlæg med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 58, hvis betingelserne for at ekspropriere i øvrigt er til stede.

       

      Det følger af miljøbeskyttelseslovens §§ 60-61, at fremgangsmåden for sådanne ekspropriationer følger de processuelle regler i kapitel 5 i Lov om offentlige veje 5, herunder krav om åstedsforretning, høringsfrister m.v.

       

      I henhold til Lov om offentlige veje skal der i åstedsforretningen, som Kommunen iværksætter forud for den enkelte ekspropriationsbeslutning, deltage mindst ét medlem af Byrådet til at lede åstedsforretningen.

       

      Da spildevandssager behandles af Klima- og Miljøudvalget, er det hensigtsmæssigt, at en repræsentant fra udvalget repræsenterer Byrådet ved åstedsforretninger i spildevandssager.

       

      Valg af repræsentant ved åstedsforretninger og suppleant herfor sker ved flertalsvalg, jf.

      styrelseslovens § 24, stk. 1.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der vælges 1 repræsentant og 1 suppleant blandt medlemmer af Klima- og Miljøudvalget til deltagelse i åstedsforretninger

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at vælge Torsten Nielsen som repræsentant til deltagelse i åstedsforretninger og Allan Clifford Christensen som suppleant.

  • 7 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 31. december 2013 og 31. januar 2014
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2013 pr. 31. december 2013 og ledelsesinformationen for 2014 pr. 31. januar 2014 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilagene - kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. december 2013 og 31. januar 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- om Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. december 2013 og 31. januar 2014.

  • 8 Proces - budgetlægningen for 2015-2018
    • Sagsfremstilling

      Opstartsmødet for budgetlægningen 2015-2018 omhandler tilrettelæggelse af udvalgets budgetproces. I dette dagsordenspunkt lægges der op til en drøftelse af, om der er nogle særlige temaer eller analyser, som udvalget ønsker at arbejde med i budgetlægningen, og hvordan inddragelsen af interessenter skal foregå. Der orienteres desuden om den økonomiske politik og de budgetrammer, som vil være udgangspunkt udvalgenes budgetlægning.

       

      Økonomisk politik

      Indledningsvis vises den økonomiske politik, som indgår i konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2014-2017. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8), at punkterne i den økonomiske politik skal fungere som pejlemærker for årets budgetlægning.

      ·           Partierne er enige om, at der er behov for en fortsat stram budgetlægning og -styring, så Kommunens økonomiske soliditet fastholdes – og for en udviklingsorienteret investeringspolitik.

      ·           Partierne er enige om, at fortsat effektivisering i den kommunale drift er nødvendig – og dette kan kombineres med udbud af kommunale opgaver samt andre initiativer, som kan fremme engagement og arbejdsglæde i udførelsen af den kommunale service. Der nedsættes en uvildig arbejdsgruppe til behandling af indkomne bud.

      ·           Partierne er enige om, at der i første kvartal 2014 skal vedtages en Indkøbs- og udbudspolitik.

      ·           Partierne er enige om, at et overskud på ordinær drift på ca. 200 mio. kr., et anlægsbudget på ca. 200 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 200 mio. kr. skal tilstræbes.

      ·           Partierne er enige om, at anlægsbudgettet for 2014 – og overslagsårene 2015-2017 – danner grundlag for den kommunale investeringspolitik.

       

      Temaer og analyser i budgetlægningen 

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 22. januar 2014 (sag nr. 8) vedtaget, at der skal arbejdes med følgende temaer og analyser i budgetlægningen:

      ·           Forslag til nye demografimodeller (børn, skoler og ældre)

      ·           Helhedsplaner for alle skoler begrundet i kravene til den nye folkeskolereform

      ·           Afklaring af endelig placering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)

      ·           Indarbejdelse af eventuelle budgetmæssige konsekvenser af en kommende beskæftigelsesstrategi/erhvervs- og beskæftigelsespolitik

      ·           Udarbejdelse af et prioriterings- og effektiviseringskatalog, som anviser et økonomisk råderum på 75 mio. kr. fra 2015

       

      Med vedtagelsen af budget 2014-2017 blev der på baggrund af et oplæg fra den nedsatte taskforce på beskæftigelsesområdet vedtaget besparelser på 14,7 mio. kr. i 2014 stigende til 20,1 mio. kr. i 2015-2017. De vedtagne besparelser udgør 50 procent af besparelsespotentialet i taskforcens oplæg. I den kommende budgetlægning vil det derfor skulle undersøges, om der er grundlag for at realisere mere af det samlede besparelsespotentiale.

       

      Endvidere har Byrådet med budgetforliget aftalt, at der i 1. kvartal af 2014 skal ske en drøftelse af eventuelle nye konkurrenceudsættelser og fastlæggelse af fremtidigt måltal for IKU-faktor (indikator for konkurrenceudsættelse).

       

      Det foreslås, at udvalget drøfter, om der udover ovennævnte forhold er nogle særlige temaer og analyser, som udvalget ønsker at arbejde med i budgetlægningen inden for udvalgets egne politikområder.

       

      Tilrettelæggelse af udvalgets egen proces herunder inddragelse af interessenter

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8). Procesplanen kan ses som bilag 1.

       

      Efter procesplanen udarbejder udvalgene i perioden 4. marts - 19. juni 2014 Mål og Midler, som indeholder fokusområder, effektmål og forslag driftsbudget inden for de udmeldte rammer. I samme periode udarbejder udvalgene forslag til nye anlægsønsker herunder også forslag til udvidelse eller reduktion af allerede vedtagne anlægsprojekter. Det forudsættes, at forvaltningerne og/eller udvalgene gennem hele budgetforløbet frem til budgetvedtagelsen er i dialog med de respektive MED-udvalg, bestyrelser og andre aktører om budgetlægningen.

       

      Det foreslås, at udvalget drøfter, hvordan inddragelsen af interessenter skal foregå i løbet af budgetlægningen. På baggrund af denne indledende drøftelse af årets budgetlægningsproces, vil udvalget primo april 2014 blive forelagt en procesplan til godkendelse.

       

      Budgetrammer i budget 2015-18

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper, har forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammer for samtlige politikområder kan ses som bilag 2. Det skal bemærkes, at budgetrammerne justeres i april, når KL udmelder nye forventninger til pris- og lønudviklingen. Der anvendes halv prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser i 2015 og 2016, hvilket Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2013-2016. I 2017 og 2018 anvendes igen fuld prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog yderligere på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8), at udvalgene som hovedprincip løser eventuelle økonomiske udfordringer og skaber plads til eventuelle nye driftsønsker inden for de udmeldte driftsrammer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget har en indledende drøftelse af budgetlægningen 2015-2018 herunder hvilke eventuelle temaer og analyser, der skal indgå i budgetlægningen, og hvordan budgetprocessen skal tilrettelægges.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at udvalget ønsker at arbejde med klimatilpasning som tema i budgetlægningen,

       

      at tage spørgsmål om ressourcer til nærmere planlægning af etablering af alternative energiformer op til videre drøftelse i budget 2015-2018 på møde i juni, og

       

      at planlægge møde i juni, hvor interessenter for området inddrages

  • 9 Orientering om opgaver og sagstyper i Byggeri
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 9. januar 2014 besluttet, at forvaltningen på de kommende udvalgsmøder skal give en orientering om relevante opgaver og sagstyper i forvaltningens områder.

       

      Chefen for Byggeri vil på mødet redegøre for områdets faglige ansvarsområde og de sagstyper, der behandles i området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 10 Ansøgning om 302 kvm bolig i landzone
    • Sagsfremstilling

      Ejerne af landbrugsejendommen Holmevej 21, Tjele har søgt om tilladelse til at opføre en ny bolig på 302 m2 i landzone. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Det eksisterende stuehus på 120 m2 og en garage på 77 m2 rives ned, og der opføres et stuehus med udnyttet tagetage og kælder på i alt 302 m2 på samme placering som det eksisterende stuehus. Huset opføres i klassisk stil og opføres på skrånende terræn. Relevant tegningsmateriale fra ansøgningen kan ses i bilag 2.

       

      Sagen forelægges udvalget, fordi der er indkommet to bemærkninger til projektet i forbindelse med naboorienteringen.

       

      Bemærkning 1 fra Hugo Pedersen og Dorte Junker Thomsen, Hobro Landevej 120, Tjele:

      Det nye byggeri placeres på en skråning ned til det fredede område Vinge Mølledam. Det ønskes, at Kommunen vurderer indflydelsen af den høje bygning på fredningen og fredningens idégrundlag.

       

      Bemærkning 2 fra Hans Tage Lund, Holmevej 24, Tjele:

      Hans Tage Lund er bekymret for byggeriets indflydelse på de landskabelige forhold; et højt palælignende hus 150-200 m fra et Natura 2000 område, beliggende i en ådal med enestående flora og fauna. Området besøges af samme årsag jævnligt af studerende fra Aarhus Universitet.

       

      Ansøger bemærker følgende:

      Huset er efter ansøgernes opfattelse ikke ”palæ-lignende”. Det er ikke hensigten at skabe en bygning, der skiller sig ud, og de har haft fokus på at udvælge materialer, som de føler, falder bedst ind i området. Naboerne kan ikke se byggeriet fra deres ejendomme, og det kan ligeledes ikke ses fra Natura 2000 området. Det ansøgte byggeri ligger på privat grund og ikke i et fredet område. Ansøger har i øvrigt ikke fundet, at det står nogle steder, at der skal være offentlig adgang til området.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte kræver derfor Kommunens tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelsen). Formålet med bestemmelsen er blandt andet at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i landzone samt at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med lands- og kommuneplanlægning. Herved varetages landskabelige, rekreative og øvrige interesser, der knytter sig til landzone.

       

      Dog kræver etablering af byggeri der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrugsejendomme ikke landzonetilladelse, jf. planlovens § 36 stk. 1, nr. 3. Et stuehus anses som erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for en landbrugsejendom, men det anses ikke som erhvervsmæssigt nødvendigt, at et stuehus er meget stort.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      I maj 2008 meddelte Viborg Kommune tilladelse til en ny bolig på 420 m2 og 77 m2 garage som erstatning for stuehus (120 m2) og avls- og driftsbygninger på samlet 783 m2. Tilladelsen blev siden omgjort til et afslag ved Naturklagenævnet. I nævnets afgørelse ridses deres praksis vedr. størrelsen af nye stuehuse op. Stuehuse på op til 250 m2 kræver ikke landzonetilladelse. Stuehuse på 250 - 300 m2 gives der normalt tilladelse til med mindre der foreligger særlige modhensyn fx af landskabelig karakter, udgangspunktet for huse mellem 300 - 400 m2 beror på et konkret skøn efter nærmere kriterier (landskab, placering, udformning, arkitektur mm.), mens der i udgangspunktet meddeles afslag på huse over 400 m2 med mindre der foreligger ganske særlige forhold.

       

      Planmæssige forhold

      Området ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. I de værdifulde landskaber skal de landskabelige hensyn tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelser. Byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer forringelser af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.

       

      Naturmæssige forhold

      Området, hvor det nye stuehus ønskes placeret, ligger ca. 90 m fra Natura 2000-område nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk. De nærmeste udpegningsgrundlag er to overdrev (såkaldt surt overdrev) ca. 90 m vest for området, og rigkær ca. 190 m fra området.

      Det vurderes, at udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området ikke påvirkes af det nye stuehus. Det skal ses i lyset af, at det nye stuehus ønskes opført på samme lokalitet som eksisterende stuehus og garage. I øvrigt ligger eksisterende stuehus i have og ikke på beskyttet naturareal.

      I bemærkning 1 nævnes, at stuehuset placeres nær det fredede område Vinge Mølledam. En fredning har kun betydning inden for det område, hvor der er fredning. Da stuehuset bygges uden for fredningen (der er min. 100 m mellem fredningen og det nye stuehus), er fredningsbestemmelserne ikke gældende her, og kan således ikke indgå i vurderingen af sagen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Stuehuset opføres som erstatning for det nuværende stuehus, og på samme placering, og vil af den grund ikke medføre yderligere spredt bebyggelse i landzone. Huset opføres i klassisk stil, og det er ikke usædvanligt stort. Der er en klynge træer foran huset, men på grund af det skrånende terræn i ådalen er det svært at vurdere, om huset vil blive synligt fra bunden af ådalen. Uanset om huset vil være synligt, er det forvaltningens vurdering, at opførelse af et nyt stuehus i klassisk stil, som erstatning for et eksisterende stuehus, ikke vil medføre en så væsentlig negativ påvirkning på de landskabelige interesser, at det kan begrunde et afslag.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at der ikke er hjemmel til at tillægge den nærliggende fredning betydning i sagens afgørelse, da en fredning kun er gældende på de arealer, der er udpeget i fredningsafgørelsen, og det kommende stuehus vil blive opført ca. 100 m fra det fredede område. Opførelse af det nye stuehus vil ikke påvirke Natura 2000 området eller udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

       

      Samlet set vurderer forvaltningen, at der ikke er forhold, der kan begrunde et afslag.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Indstillingen blev godkendt.

  • 11 Ansøgning om landzonetilladelse til 300 kvm. stor garage på Johs. Jensensvej 42, Karup
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Johs. Jensensvej 42 mellem Karup og Frederiks har søgt om tilladelse til at opføre en 300 kvm. stor garage 12 meter øst for ejendommens enfamiliehus. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1 og luftfoto i bilag 2.

       

      Der søges om en 12 x 25 meter stor bygning med sort ståltag og grå betonvægge. Højden til kip bliver 6 meter.

       

      Den ansøgte placering er uden for eksisterende beplantningsbælte omkring bygninger og have.

       

      Ejendommen er uden landbrugspligt og på i alt 1,22 hektar. Ansøger har på forvaltningens forespørgsel om behov for en så stor garage oplyst, at den agtes anvendt til plæneklipper, hækklipper, legetøj, materiel til vedligehold af grusvej, 100 kubikmeter træ og 3 biler.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Garager, udhuse og lignende bygninger på højst 50 kvm., som opføres i tilknytning til enfamiliehuse, kræver ikke landzonetilladelse. Der kan opføres flere udhuse af denne størrelse uden landzonetilladelse, når blot de er i tilknytning til enfamiliehuset. Udhuse over 50 kvm. kræver landzonetilladelse.

       

      Ifølge Natur- og Miljøklagenævnets praksis gives der ikke landzonetilladelse til udhuse på 100 kvm. og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Klagenævnet betragter det ikke som særlige omstændigheder, at man har behov for at opbevare traktor, diverse redskaber, brænde o.l. Nævnet vurderer, at der ikke kan tillades så store udhuse på en ikke-erhvervsejendom. Nævnets praksis fremgår af afgørelsen fra 2013 i bilag 3. Nævnet vurderer, at den restriktive praksis vedrørende udhuse ikke skal fraviges, og at der skal lægges vægt på, at der i forvejen er udhuse på en ejendom.

       

      Ifølge BBR er der i forvejen en 72 kvm. stor nyere garage og et par mindre, ældre udhuse på ejendommen. Planloven er ikke til hinder for, at der opføres flere udhuse på højst 50 kvm. tæt på enfamiliehuset – fx et 50 kvm. brændeskur, et 50 kvm. redskabsskur og en 50 kvm. carport.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Kommunens praksis har hidtil været at meddele landzonetilladelse til opførelse af nye garager, udhuse o.l. på op til ca. 200 kvm. – ud fra en konkret vurdering. Kommunens praksis har således hidtil været mere lempelig end Natur- og Miljøklagenævnets.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i det åbne land på den flade hedeslette ”Alheden”, der er et forholdsvist tyndt bebygget hedebrugsområde præget af mange læhegn. Området er i kommuneplanen udpeget som et værdifuldt landbrugsområde, der ifølge Byrådets målsætning i retningslinie 8 om landbrug skal friholdes for byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervet. Dette svarer til et generelt hensyn bag landzonebestemmelserne.

       

      Området omkring Havredal, Frederiks og Grønhøj er desuden udpeget som et værdifuldt kulturmiljø, hvor der ifølge målsætningen i kommuneplanens retningslinie 7 ikke må opføres byggeri, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Udpegningsgrundlaget er bl.a. hedekoloniudstykningen og plantagerne.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om en principiel problemstilling. Opførelse af et 300 kvm. stort udhus her kan ikke siges at få nogen konkret, afgørende indvirkning på hverken jordbrugserhvervet eller kulturlandskabet. Men det er grundlæggende i strid med overordnede planlægningsmæssige hensyn. Følgende citat er fra Miljøministeriets Vejledning om landzoneadministration:

       

      ”I bred forstand er de planlægningsmæssige hensyn at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. En sådan udvikling er samfundsøkonomisk uheldig af en række forskellige årsager. En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre et pres for jordens overgang til andre formål med deraf følgende prisstigninger til generel skade for jordbrugserhvervene. Ligeledes vil en spredning af fx boligbebyggelse i det åbne land, og de deraf følgende potentielle miljøkonflikter, sætte begrænsninger for de fremtidige udviklingsmuligheder i jordbruget og svække erhvervets investeringssikkerhed.”

       

      Lige så vel som der kan opstå pres for jordens overgang til andre formål, kan der opstå pres for bygningers overgang til andre formål. Der kan således opstå pres for, at en 300 kvm. stor og 6 meter høj stålhal overgår til en anvendelse som erhverv e.l., hvilket er i strid med hensynene bag landzonebestemmelserne.

       

      Forvaltningen vurderer, at ansøger må henvises til at udnytte planlovens mulighed for at opføre et eller flere fritliggende udhuse på højst 50 kvm. – eller eventuelt til at søge om landzonetilladelse til et udhus, som er væsentligt mindre end 300 kvm.

       

      Forvaltningen foreslår, at Viborg Kommune fortsætter sin praksis med at tillade udhuse på op til ca. 200 kvm. – efter en konkret vurdering – uagtet at Natur- og Miljøklagenævnets praksis er ikke at tillade udhuse på 100 kvm. og derover.

       

      Forvaltningen vurderer, at klagenævnets praksis kan være unødig restriktiv i Viborg Kommune, der – som nævnt i Viborg Kommunes Landdistriktspolitik 2011-2015 – har en ret lav befolkningstæthed med 65 indbyggere pr. kvadratkilometer mod landsgennemsnittet på 128 indbyggere pr. kvadratkilometer. Desuden er landskabets skala mange steder i Viborg Kommune forholdsvist stort med store sammenhængende markfelter, lange levende hegn og store gårdanlæg – i forhold til andre steder i østdanmark med små markfelter opdelt af mange levende hegn/småbevoksninger og tætliggende husmandssteder. ”Småskalalandskaberne” er typisk mere sårbare overfor nyt stort byggeri end ”storskalalandskaberne”.

       

      Hvis Udvalget er indstillet på at meddele en tilladelse på baggrund af en ny, tilrettet ansøgning om en bygning på max. 200 kvm., bør der stilles vilkår om etablering og vedligehold af afskærmende beplantning rundt om bygningen, da den ansøgte placering er uden for den nuværende bygningsparcels afskærmende beplantning. Vilkåret bør stilles for at sikre imod spredt bebyggelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, og samtidig tilkendegiver, at udvalget er sindet at meddele en tilladelse til en bygning på max. 200 kvm. på vilkår om etablering og vedligehold af afskærmende beplantning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Gundersen bemærkede, at han gerne så, at praksis følger Naturklagenævnets praksis.

  • 12 Herredsvejen 65, 9632 Møldrup: Ansøgning om ny bolig
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af den ca. 11 hektar store landbrugsejendom med adressen Herredsvejen 65 – 700-800 m vest for Bjerregrav - har søgt om tilladelse til at opføre en ny bolig. Samtidigt ansøges om tilladelse til at ændre den eksisterende bolig til servicebygning for personale. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1 og ansøgningens kort i bilag 2.

       

      Afstanden fra den ansøgte, nye bolig til ejendommens eksisterende, samlede bygninger vil blive ca. 220 meter. Der søges om en ny bolig med et boligareal på 300 kvm. Boligen vil pga. det kuperede terræn komme til at fremstå med 2 etager mod vest og en etage mod øst.

       

      Ansøger anfører bl.a., at en forpagter driver dambrug på ejendommen, og at forpagteren ønsker at anvende det eksisterende stuehus som servicebygning for dambrugets personale. Det anføres desuden, at der ikke er plads til at opføre en tidssvarende bolig der, hvor det nuværende stuehus ligger. Derfor ønskes en ”udflytning” længere mod nord på landbrugsejendommen. 

       

      Der er ikke foretaget naboorientering, idet den nærmeste ejendom også ejes af ansøger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Opførelse af en ny bolig uden tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35. Ændret anvendelse af den eksisterende bolig til servicebygning kræver også landzonetilladelse.

       

      Ifølge landbrugslovens § 9 skal en landbrugsejendom holdes forsynet med en passende beboelsesbygning. Ifølge landbrugslovens § 28 må forpagtning af en landbrugsejendoms beboelsesbygning alene ske i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedriften.

       

      Der er en bolig på ejendommen. Ansøger har først søgt om, at den eksisterende bolig ændres til medhjælperbolig, men ansøgningen er ændret, så der søges om, at den eksisterende bolig ændres til servicebygning. Det kan nævnes, at Miljøministeriet i Vejledning om landzoneadministration forudsætter, at en bolig i tilknytning til dambrug som hovedregel ikke kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for dambrugsvirksomheden. Udgangspunktet er, at dem der arbejder på dambruget, kan bo et andet sted.

       

      Planmæssige forhold

      Den nærmeste by er Bjerregrav, som er en byzoneby. Her er i kommuneplanen udlagt arealer til en udbygning med boliger m.m.

       

      Området er i kommuneplanens retningslinie 8 om landbrug udpeget som et værdifuldt landbrugsområde. Ifølge retningslinie 8.3 er dyrkningsjord en begrænset ressource, som skal beskyttes, og derfor skal permanent anvendelse af dyrkningsjord til andet end jordbrug begrænses mest muligt. Dette svarer til planlovens generelle formål om at spare på arealressourcerne. 

       

      Området er desuden i kommuneplanens retningslinie 11 om værdifulde landskaber udpeget som et værdifuldt landskab, da der er tale om en dalstrækning med Hørup Møllebæk og skrænter langs hermed. Her skal beskyttelseshensyn tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelse - ifølge retningslinie 11.2.

       

      Tidligere sag på ejendommen

      Forvaltningen har i juli 2013 meddelt landzonetilladelse til en 192 kvm. fritliggende lade til opbevaring af hø, halm, træ, maskiner m.m. i tilknytning til landbrugsejendommens drift tæt på den placering, hvor der nu søges om en ny bolig. Forvaltningen vurderede, at der ikke kunne anvises en mere hensigtsmæssig beliggenhed af en nødvendig driftsbygning end den ansøgte i en forholdsvis dyb dal, hvor bygningen afskærmes af det omgivende terræn.

       

      Forvaltningens vurdering

      Imod en tilladelse taler, at der alt andet lige bliver mere spredt byggeri på ejendommen, at der allerede er en bolig på ejendommen, og at der er rigelige muligheder for at opføre en ny bolig i Bjerregrav eller i en anden by eller landsby, hvor kommuneplanen giver mulighed for ”huludfyldning” eller udbygning med boliger.

       

      For en tilladelse taler, at det ikke er usædvanligt, at der på et dambrug er en servicebygning til personale, og at ejendommens samlede bygningsmasse er afgrænset af hhv. vej, ejendomsskel og dambrug, således at der reelt ikke er plads til bygningsmæssige udvidelser ved de eksisterende bygninger.

       

      Landskabelige forhold ses ikke at være afgørende til hinder for en tilladelse, da boligen søges opført i kote ca. 12 på den østlige skrænt af en smal dal, som på den vestlige skrænt går op i kote ca. 34. Forvaltningen vurderer således, at byggeriet ikke vil få en dominerende fjernvirkning i landskabet.

       

      I en eventuel tilladelse bør det være en afgørende forudsætning, at den eksisterende bolig i overensstemmelse med ansøgningen nedlægges som bolig, så der fortsat kun er én bolig på ejendommen, og så der ikke opstår pres for at få tilladelse til udstykning af en bolig fra ejendommen. Når den hidtidige bolig er ændret til servicebygning, vil det kræve en ny landzonetilladelse at ”ændre tilbage” til bolig.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele landzonetilladelse med hjemmel i planlovens § 35 på vilkår, at den eksisterende bolig nedlægges som bolig.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Indstillingen blev godkendt.

  • 13 Skovbrynet 60, 9620 Aalestrup: Ændring af driftsbygning til garage
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af ejendommen Skovbrynet 60 syd for Hvam har søgt om tilladelse til at ændre anvendelse af en bygning på ejendommen. Bygningen er hidtil blevet anvendt til dels garage, dels driftsbygning til landbrug. Nu søges hele bygningen anvendt til garage med toilet. Med tilbygget 10 kvm. cykelskur er bygningen på i alt 114 kvm. Placeringen fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Naboen på Skovbrynet 62 er blevet orienteret om ansøgningen. Den pågældende nabo har indsendt bemærkninger om, at det er et hobbyværksted med køkken, hvidevarer, koldt og varmt vand samt gulvvarme – og at der bl.a. pga. gulvvarmen er sat en husstandsvindmølle op på ejendommen – en husstandsvindmølle, som naboen klagede over i en sag, som nu er afsluttet.

       

      Ansøger har dertil svaret, at det er korrekt, at der er koldt og varmt vand samt gamle køkkenskabe i en del af garagen, men at garagen ikke er til beboelse.

       

      Sagen forelægges udvalget på grund af nabobemærkningen imod det ansøgte.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse i landzone kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Kommunen meddelte i 2007 byggetilladelse til den 104 kvm. stor driftsbygning med garage og i 2008 byggetilladelse til 10 kvm. tilbygning til anvendelse som cykelskur.

       

      Der er tale om en landbrugsejendom med ca. 2,15 ha. 

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i det åbne land i et område, der ikke er omfattet af kommuneplanens rammer. Området er udpeget som et værdifuldt landbrugsområde, og der er ikke nogen særlige landskabelige interesser i området.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er praksis for at tillade, at tidligere driftsbygninger overgår til garage, udhus o.l.

       

      Der er desuden praksis for at tillade, at der opføres nye bygninger til garage, udhus o.l. med det ansøgte areal.

       

      Forvaltningen vurderer, at nabobemærkningerne om indretning med vand, varme m.m. ikke kan begrunde hverken et afslag eller vilkår til en tilladelse. Forvaltningen lægger vægt på, at der er søgt om en garage, og at bygningen vil blive registreret som sådan. Hvis en del af bygningen efterfølgende ønskes ændret til boligareal, kræver det en ny landzonetilladelse – og naturligvis byggetilladelse. Med gældende praksis vil der i så fald ikke kunne forventes tilladelse til at indrette en selvstændig boligenhed som en bolig nr. 2 på den lille landbrugsejendom, men der kan eventuelt forventes tilladelse til at indrette et boligafsnit i bygningen – et ”anneks” – så længe der kun er én bolig på ejendommen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Indstillingen blev godkendt.

  • 14 Vordevej 27, 8831 Løgstrup: Ansøgning om landzonetilladelse til ny bolig
    • Sagsfremstilling

      LMO søger for ejeren af landbrugsejendommen på Vordevej 27 mellem Løgstrup og Vorde om landzonetilladelse til at opføre en ny bolig nr. 2 syd for ejendommens eksisterende bygninger. Ejendommens beliggenhed fremgår af bilag 1. Ansøgningens situationsplan fremgår af bilag 2. Der søges om en bolig i 1½ plan med et boligareal på 279 kvm. - med røde mursten og grå tagsten.

       

      Boligen er først søgt som en medhjælperbolig på den ca. 63 ha store landbrugsejendom. Efter forvaltningens spørgsmål til behov for en så stor medhjælperbolig er ansøgningen ændret til at omhandle landbrugsejendommens beboelsesbygning (stuehus) – ikke en medhjælperbolig – og den nuværende bolig agtes anvendt som medhjælperbolig, idet en medhjælper skal være tæt på besætningen.

       

      Det anføres at en ny bolig ikke kan placeres i direkte tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på hjørnet af Vordevej og Uglehøjvej – derfor søges en placering syd for Uglehøjvej. Det anføres at det nuværende bygningssæt er begrænset af terræn og offentlige veje. Mod vest er der et vandlidende areal, og mod nord er der gylle- og foderbeholdere. Mod nord er terrænet desuden højt, så byggeri her vil være meget synligt. Boligen vurderes ikke at kunne placeres tættere på stalde pga. nedsivningsanlæg, staldudluftning og maskinkørsel.

       

      På den ansøgte placering vil boligen efter ansøgers vurdering være mindst synlig, samtidigt med at den vil være i mest mulig tilknytning til de eksisterende bygninger. Ansøger har efter dialog rykket den ansøgte placering få meter nærmere T-krydset for at komme hensigten om en samlet bebyggelse i møde. Ansøger ønsker ikke at komme tættere på Uglehøjvej end ca. 20 m.

       

      Naboer er ikke orienteret om ansøgningen, da forvaltningen vurderer, at det pga. store naboafstande ikke er nødvendigt.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Når en landmand søger om opførelse af en bolig til en medhjælper på sin landbrugsejendom over 30 ha, har landmanden som udgangspunkt ret til den et sted på sin landbrugsejendom - der kræves ”kun” en landzonetilladelse for så vidt angår beliggenhed og udformning, når placeringen ikke kan siges at være i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

       

      Den situation er der ikke tale om i denne sag, da landmanden "bytter” bolig med medhjælperen i forhold til det der er forudsat i planlovens undtagelsesbestemmelse. Det ansøgte er derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen – men af hovedreglen i § 35, hvorefter det ansøgte byggeri i sin helhed kræver landzonetilladelse.

       

      Ansøger er uenig i dette og anfører, at den kendsgerning, at lodsejer ”bytter” bolig med en medhjælper bare en faktuel oplysning, der ikke fjerner retskravet om at måtte opføre en ekstra bolig. Forvaltningen fastholder imidlertid, at lovteksten er klar:

      § 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:

      12) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper.

       

      Det medfører, at Kommunen kan meddele afslag – men det er ikke det forvaltningen har lagt op til i sin dialog med ansøger.

       

      Kommunen skal som landzonemyndighed søge at sikre, at bygningerne ud fra landskabelige hensyn placeres så samlet som muligt - altså at der ikke opstår unødigt spredt bebyggelse. Desuden skal Kommunen sikre overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier.

       

      Planmæssige forhold

      Den ansøgte placering er i en økologisk forbindelseslinie som vist på oversigtskort i bilag 1. Økologiske forbindelseslinier er udpeget i kommuneplanens retningslinie 10 om naturområder og økologiske forbindelseslinier. Byggeri tillades ikke i økologiske forbindelseslinier, hvis det indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen.

       

      Forvaltningen vurderer, at den ansøgte placering ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 10, da byggeriet kan påvirke spredningsveje for dyr - især rådyr, ræve og harer, men også andre arter. Det er problematisk, at placeringen afskærer den økologiske forbindelseslinje. Byggeriet bør placeres uden for forbindelseslinien - eller eventuelt i kanten. Alternativt kan der laves tiltag, der opvejer forringelsen. 

       

      Forvaltningen har foreslået ansøger at beskrive tiltag, der opvejer forringelsen - tiltag der kan forbedre vilkårene for det naturlige dyreliv, fx nye naturelementer i nærheden, der kan kompensere for, at der bygges i linien. Den økologiske forbindelseslinie består af små naturelementer, der fungerer som trædesten og ledelinier for dyrelivet - vådområder, vandhuller, udyrkede overdrev og diverse beplantninger. Forvaltningen har foreslået ansøger at supplere byggeprojektet med en lille naturplan for byggeriets omgivelser i og i tilknytning til den økologiske forbindelseslinie for at fremme projektet.

       

      Ansøger har herefter lavet beplantningsplanen, som fremgår af vedlagte situationsplan i bilag 2. Der søges i samarbejde med vildtkonsulent etableret en blandet beplantning af buskads og træer, som giver et optimalt miljø for forskellige dyr. Desuden skabes sammenhæng mellem bygningerne med en allé.

       

      Forvaltningen vurderer imidlertid, at selv om der plantes som beskrevet rundt om den nye bolig, kan byggeriet få negativ betydning for spredningen af især rådyr, ræve og harer, men også andre arter.

       

      Derfor har forvaltningen spurgt om der er mulighed for en alternativ placering mod nord – hvor man ganske vist kommer lidt langt væk fra de eksisterende bygninger - men det kan være nødvendigt for at tage tilstrækkeligt naturhensyn. Forvaltningen har således foreslået, at ansøger supplerer sin ansøgning med en alternativ placering uden for den økologiske forbindelseslinie. Der kunne dermed forelægges to alternativer for Klima- og Miljøudvalget - et alternativ, der mest tilgodeser landskabshensyn, og et alternativ, der mest tilgodeser naturhensyn.

       

      Det har ansøger ikke ønsket, idet man mener at have søgt om den mest hensigtsmæssige løsning i forhold til landskabet, vejene og de eksisterende bygninger. Ansøger anfører, at den økologiske forbindelseslinie er et dyrket landbrugsareal, og at den ikke skal tilsidesætte hovedhensyn i landzoneadministrationen. Ansøger mener ikke der er andre muligheder ved eksisterende bygninger og ønsker ikke at ”få proppet diverse alternative placeringer ned i halsen”, som er driftsmæssigt, landskabeligt og adgangsmæssigt uhensigtsmæssige. Der ønskes en politisk stillingtagen til det ansøgte, hvor politikerne må vurdere om hensyn til ræve m.v. er nok til at afslå ansøgningen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer som nævnt, at ansøger ikke har et retskrav efter undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36 om opførelse af medhjælperbolig – i og med at der ikke er tale om en medhjælperbolig. Forvaltningen vurderer dog samtidigt, at der må kunne meddeles landzonetilladelse til en ny bolig et sted på ejendommen, da det ikke er hverken usædvanligt eller urimeligt, at der søges opført en ny bolig, og at den eksisterende mindre og lidt indeklemte bolig overgår til medhjælperbolig.

       

      Sagen er et eksempel på, at Kommunen i nogle tilfælde skal foretage en afvejning af forskellige hensyn i kommuneplanen – her de naturmæssige hensyn og de landskabelige hensyn.

       

      Forvaltningen er enig med ansøger i, at den ansøgte placering er den bedst opnåelige i forhold til de landskabelige interesser i området, og forvaltningen har ingen bemærkninger til den ansøgte udformning af boligen.

       

      Forvaltningen er uenig med ansøger i, at den økologiske forbindelseslinie er et dyrket landbrugsareal. Det er en linie igennem landbrugsarealer bestående af små naturelementer, der fungerer som trædesten og ledelinier for dyrelivet - vådområder, vandhuller, udyrkede overdrev og diverse beplantninger. Men forvaltningen erkender, at linien er tegnet med en forholdsvis stor unøjagtighed – der er ikke tale om en kortlagt indtegning af vildtets ruter, men om et strøg der så vidt muligt skal friholdes for anlæg m.m. der spærrer for dyrelivets spredning.

       

      Når hensyn til den økologiske forbindelseslinie ikke kan varetages i tilstrækkeligt omfang, må konsekvensen være en ændring af kommuneplanen, så der sker flytning eller sløjfning af den økologiske forbindelseslinie - hvis udvalget beslutter at meddele tilladelse.

       

      Den økologiske forbindelseslinie kan ved den førstkommende revision af kommuneplanen foreslås justeret, så den kommer til at forløbe langs banestien i lidt større afstand fra bygningerne på Vordevej 27. Langs banestien er der beplantning, som kan indgå som naturelementer i linien. Banestiens forløb fremgår af situationsplan i bilag 2.

       

      Et alternativ kunne være en placering af en ny bolig nord for de eksisterende bygninger, men konsekvensen er, at der opstår spredt og synlig bebyggelse i landskabet – samtidigt med at boligen kommer til at ligge i nærheden af gylle- og foderbeholdere.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget drøfter,

       

      om udvalget meddeler tilladelse med hjemmel i planlovens § 35, og at det foreslås Økonomi- og Erhvervsudvalget, at forløbet af den økologiske forbindelseslinie umiddelbart sydøst for bygningerne på Vordevej 27 justeres ved førstkommende kommuneplanrevision

       

      eller

       

      om udvalget meddeler afslag med hjemmel i planlovens § 35 begrundet i modstrid med kommuneplanens gældende retningslinie 10 om økologiske forbindelseslinier.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget besluttede

       

      at meddele tilladelse med hjemmel i planlovens § 35, og

       

      at foreslå Økonomi- og Erhvervsudvalget, at forløbet af den økologiske forbindelseslinie umiddelbart sydøst for bygningerne på Vordevej 27 justeres ved førstkommende kommuneplanrevision

  • 15 Orientering om opgaver på REVAS - affaldsområdet
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 9. januar 2014 besluttet, at forvaltningen på de kommende udvalgsmøder skal give en orientering om relevante opgaver og sagstyper i forvaltningens områder.

       

      Der vil på mødet blive givet en redegørelse for områdets faglige ansvarsområde og de sagstyper, der behandles i området.

       

      Efter dagens møde vil der være rundvisning på REVAS.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 16 Udarbejdelse af affaldsplan for Viborg Kommune 2014 -2018
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen og Revas er i gang med at udarbejde en ny affaldsplan for perioden 2014-2018 og ønsker at orientere udvalget om status for arbejdet samt fremlægge et ”idékatalog”, der blandt andet indeholder en oversigt over forskellige initiativer, der kan iværksættes for at øge genanvendelse af affaldet, således som der er stillet krav om i regeringens affaldsstrategi.

       

      Affaldsplan for Viborg Kommune 2014-2018 skal være godkendt senest 1. oktober 2014.

       

      Der er indgået samarbejde med en ekstern rådgiver, der deltager i udarbejdelsen af affaldsplanen, herunder specifikt i forhold til kortlægning og prognose af affaldsdata for Kommunen.

       

      Affaldsplanens indhold er nærmere defineret i affaldsbekendtgørelsen kapitel 4, herunder at:

      ·           Den kommunale affaldshåndtering skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

      ·           Affaldsplanen skal tage udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan.

      ·           Affaldsplanen skal indeholde en kortlægningsdel med oversigter og beskrivelser af affaldsmængder, ordninger og anlæg.

      ·           Affaldsplanen skal indeholde en målsætningsdel, hvor der tages højde for lovpligtige målsætninger samt supplerende politiske eller driftsmæssige visioner/mål.

      ·           Affaldsplanen skal indeholde en planlægningsdel, der inkorporerer affaldsprognoser, vurderinger af behov for nye ordninger, skøn og vurdering af anlægskapacitet, økonomiske konsekvenser m.m.

      Miljøministeren offentliggjorde den 7. oktober 2013 regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”.  Ressourcestrategien har været udsendt i høring frem til 28. januar 2014 og forventes endeligt vedtaget og offentliggjort i løbet af foråret.

       

      Med strategien lægger regeringen op til, at der sættes fokus på følgende områder: 

      ·         betragte affald som en ressource

      ·         reducere miljøpåvirkningen fra affald

      ·         kvalitet i genanvendelsen

      ·         omlægningen af affaldshåndteringen sker gennem styrket offentligt - privat samarbejde

      ·         følge udviklingen på området - især genanvendelse af husholdningsaffaldet, hvor der er en målsætning om at genanvende 50% - og evaluere strategien i 2016
       

      Ressourcestrategien indeholder nationalt formulerede mål og forpligter kommunerne til at affaldsplanlægge med henblik på at nå de udmeldte mål.

      På mødet vil forvaltningen orientere om ressourcestrategiens indvirkning på affaldsplanen, status for affaldskortlægningen, potentielle indsatsområder og mulige konkrete tiltag. Denne orientering kan så danne grundlag for en drøftelse om de konkrete tiltag, der kan indarbejdes i forslag til affaldsplan.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter de konkrete tiltag, der kan arbejdes videre med i forslag til affaldsplan for Viborg Kommune 2014-2018.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og drøftede de konkrete tiltag, der blev fremlagt på mødet, og som vil indgå i forslag til affaldsplan for Viborg Kommune 2014-2018.

  • 17 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      Drøftelse af besigtigelse af vindmøller.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-03-2014

      Fraværende: Flemming Lund

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om:

       

      -        arbejde med vandløbsmodel for Gudenåen

      -        møde i Gudenåkomiteén vedr. bl.a. vandråd