Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 30-10-2014

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 418 for et vindmølleområde ved Romlund samt af forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Sagen om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 418 og kommuneplantillæg nr. 3 blev første gang behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 3. april 2014 (sag nr. 9) med nedenstående sagsfremstilling, indstilling og beslutning: 

       

      ”Byrådet besluttede den 20. november 2013 (sag nr. 9) at fremlægge 2 forslag til lokalplan nr. 418 for et vindmølleområde ved Romlund samt 2 forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 5. december 2013 til den 5. februar 2014.

       

      Oversigtskort er i bilag 1 og 2.

       

      Planforslag A er et projekt med 4 vindmøller (bilag 3). Planforslag B er et projekt med 3 møller (bilag 4). Miljørapporten belyser hovedforslag A med 4 møller (med udvidelse af vindmølleområdet mod syd) og et alternativ B med 3 møller (uden udvidelse af vindmølleområdet). Miljørapporten, som er i bilag 5, indeholder miljøvurdering og VVM-redegørelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet).

       

      Forslag til lokalplan nr. 418

      Lokalplanforslag A og B giver mulighed for, at området kan anvendes til opstilling af henholdsvis 4 og 3 vindmøller med en totalhøjde på ca. 130 m. Der gives mulighed for opførelse af tilhørende tekniske anlæg og adgangsveje. Lokalplanforslagene sikrer, at møllerne placeres på en lige række og med ens indbyrdes afstand under hensyntagen til nabobebyggelser og øvrige arealmæssige interesser, herunder landskabs- og naturinteresser. Lokalplanerne fastlægger desuden, at møllerne skal have ens udseende med hensyn til højde, proportioner, farve, omløbsretning mv.

       

      Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

      Forslag til kommuneplantillæg A og B indeholder en retningslinje for beliggenheden og udformningen af vindmøllerne (som følge af VVM-proceduren) og et nyt rammeområde med nye rammebestemmelser, der fastlægger, at der må opstilles henholdsvis 4 og 3 møller med en totalhøjde på mellem 129 – 131 m. Kommuneplantillæg nr. 3A indeholder endvidere en arealmæssig udvidelse af vindmølleområdet samt tilsvarende udvidelse af område, hvor skovtilplantning er uønsket.

       

      Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering

      Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da planforslagene giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion.


      Det konkrete vindmølleprojekt er endvidere omfattet af VVM-bekendtgørelsen og medfører krav om VVM-redegørelse med kommuneplantillæg.

      VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er samlet i miljørapporten ”Vindmøller ved Romlund”. Ansøgers konsulent har udarbejdet miljørapporten, som belyser møllernes konsekvenser for miljøet i bred forstand, herunder for mennesker, sundhed, klima, natur og landskab.

       

      Udkast til en sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af planerne findes i bilag 8, hvori høringssvarene er inddraget. Redegørelsen indstilles godkendt og skal efter miljøvurderingsloven offentliggøres sammen med planerne.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 44 høringssvar (se bilag 6) til planforslagene og miljørapporten:

      ·      herunder en underskriftsindsamling (”Nej tak til vindmølleparker i Viborg Kommune”) med 537 underskrifter/tilkendegivelser via Facebook

      ·      6 er positive/neutrale, resten er imod opstilling af møller ved Romlund

      ·      fra 7 ejendomme sendes flere høringssvar

      ·      7 høringssvar er fra ejendomme omkring Batum vindmølleområdet ca. 11 km væk


      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om: 

      ·     Om vindmøller påvirker menneskers helbred

      ·     Om vindmøller påvirker dyrs adfærd og ydeevne

      ·     Om Byrådet vil fortsætte planlægningen for vindmøller, mens helbredsundersøgel­sen pågår

      ·     Skyggekast

      ·     Støj

      ·     Værditab

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 6. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A.  Helbred / sundhed

      B.  Støj

      C.  Skygge

      D.  Kirker

      E.  Afstandskrav

      F.  Ejendomsværditab

      G.  Landskab

      H.  Natur og vand

      I.   Dyrevelfærd

      J.   Klima

      K.  Friluftsliv / rekreative interesser

      L.  Bebyggelsens omfang

      M.  Visualiseringer

      N.  Kulturhistorie

      O.  Diverse

       

      Bemærkningerne er primært rettet mod indholdet af miljørapporten.

       

      Forvaltningens vurderinger

      Det er den samme mølletype, der anvendes i begge planforslag. En positiv miljøpåvirkning er møllernes produktion af strøm, som vil være 30,0 mio. kWh i hovedforslaget og 23,3 mio. kWh i alternativet, hvilket for hovedforslaget svarer til ca. 7.500 husstandes strømforbrug pr. år og for alternativet ca. 5.800 husstandes strømforbrug pr. år. Dermed mindskes CO2-udledning med ca. 173.000 tons i hovedforslaget og ca. 134.000 tons i alternativet.

      En meget stor del af bemærkningerne udtrykker bekymringer for vindmøllers støjpåvirkning af helbredet. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har den 5. december 2013 sendt brev til landets borgmestre om, at de – i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - har betalt en undersøgelse af, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter (bilag 9). Det skyldes, at der i befolkningen er bekymringer, og at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser af, om støj fra vindmøller har negative helbredseffekter.

       

      Undersøgelsen laves af Kræftens Bekæmpelse og forventes at kunne gennemføres på 3 år. I brevet hedder det, at kommunernes arbejde med vindmølleplanlægningen kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår.

       

      På borgermødet i høringsperioden og i flere af høringssvarene påpeges, at projektets vedtagelse bør afvente undersøgelsens resultater – i al fald afvente med at give byggetilladelse til eventuelle møller. Det er blevet præciseret på Miljøstyrelsens hjemmeside, at både planlægningen - og udbygningen - kan fortsætte.

       

      21 af høringssvarene handler om støj. Naboafstandskravene (afstand og støj) er overholdt, og der er ikke væsentlige forskelle i påvirkningen af nabobeboelser mellem hovedforslaget og alternativet. Se endvidere bemærkningerne ovenover vedr. helbredsundersøgelsen.

       

      En del borgere udtrykker bekymringer for skyggepåvirkningerne. Miljørapportens beregninger viser, at den anbefalede grænseværdi på 10 timers skyggekast kan blive overskredet på 5 ejendomme ved hovedforslaget og på 4 ejendomme i alternativet. Det er de samme 4 ejendomme, der går igen i begge tilfælde. For at sikre, at ingen nabobeboelser påføres mere end 10 timers skygge om året, foreslås, at der som afværgeforanstaltning installeres et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så ingen boliger får mere end 10 timers skyggekast om året. Afværgeforanstaltningen vil blive fulgt op i form af et vilkår i en eventuel VVM-tilladelse. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og alternativet.

       

      I enkelte af høringssvarene udtrykkes bekymringer for de landskabelige interesser. Møllernes visuelle påvirkning belyses i 28 visualiseringer (vist med blade på træerne).

       

      Samspillet med andre møller er vurderet inden for en radius af 28 x møllehøjde. Der er stor afstand til de nærmeste eksisterende og planlagte møller, og det vurderes, at der vil være et begrænset visuelt samspil med disse møller, og at anlæggene vil fremstå klart adskilte.

       

      Omkring vindmølleområdet er der tre tracéer med højspændingsmaster, som giver landskabet et teknisk præg. Fra nogle bestemte betragtningspunkter vil der vil være et uheldigt samspil med 400 kV højspændingsledningen, men der er dog et klart hierarki.

       

      I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet. Dette fremgår af f.eks. visualisering nr. 1 og 2 (fra Kirkebækvej) samt nr. 9 (fra Romlund). Fra disse positioner er et 3-møllers projekt nemmere at overskue end et 4-møllers projekt.

       

      Nærmeste kirke er Romlund Kirke. Udsynet fra kirkegården i retning mod møllerne er stærkt begrænset, da der er tæt beplantning syd og sydøst for kirken (visualisering nr. 6).

       

      Nogle af bemærkningerne handler om natur. Grundet stor afstand til Natura 2000-områder vurderes mølleprojektet ikke at påvirke områderne eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget.

       

      Miljørapporten belyser møllernes betydning for bl.a. særligt beskyttede arter (habitatbekendtgørelsens bilag IV-arter - herunder flagermus). I miljørapporten konkluderes, at de særligt beskyttede arter kan forekomme i området, men deres yngle- eller rasteområder vil ikke blive påvirket. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne ske lejlighedsvise tab af individer, men der forventes ingen væsentlig negativ effekt på områdets flagermusbestande. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og alternativet.

       

      Samlet vurdering

      Vindmølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning i nærområdet, selv om mølleprojektet vil fremstå som et letopfatteligt anlæg i kraft af opstilling på én række med ensartet indbyrdes afstand. Det vurderes, at der ikke er afgørende forskel på hovedforslaget og alternativet, dog vil man - særligt i nærzonen - kunne fornemme anlæggets større udstrækning i hovedforslaget.

       

      Miljørapporten konkluderer, at alle gældende regler er overholdt. Det vurderes, at området ved Romlund – og en eventuel udvidelse heraf - er velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring og påvirke især de nærmeste beboelser.

       

      Forvaltningen vurderer, at et 3-møllers projekt er nemmere at overskue i landskabet end et 4-møllers projekt, men grundet større strømproduktion i hovedforslag A (4 møller) indstilles lokalplanforslag nr. 418A og kommuneplantillæg nr. 3A til endelig vedtagelse.

      Bilag

      1

      Åben

      Oversigtskort (hovedforslag A - 4 møller)

      91293/14

      2

      Åben

      Oversigtskort (alternativ B - 3 møller)

      91298/14

      3

      Åben

      Planforslag (hovedforslag A - 4 møller)

      91424/14

      4

      Åben

      Planforslag (alternativ B - 3 møller)

      91446/14

      5

      Åben

      Miljørapport

      91451/14

      6

      Åben

      Høringssvar

      91462/14

      7

      Åben

      Notat med behandling af høringssvar

      101692/14

      8

      Åben

      Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering

      101356/14

      Indstilling

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A vedtages endeligt uden ændringer,

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

       

      Endvidere anbefaler direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages endeligt uden ændringer,

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

      Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Sagen blev udsat med henblik på at afklare i Miljøministeriet, om der er ændringer på vej i de krav kommunen fremover skal varetage. Samtidig undersøges om der er andre kommuner, som er på vej med ændrede afstandskrav (f.eks. Lolland Kommune). Endvidere indkaldes Naturstyrelsens rejsehold vedr. vindmøller med henblik på en drøftelse.

       

      Planlægning i andre områder sættes, med samme begrundelse, i bero indtil videre.

       

      Torsten Nielsen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der ikke skal opstilles vindmøller i Romlund.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der generelt ikke skal opstilles vindmøller.”

       

       

      GENOPTAGELSE AF SAGEN

      Sagen genoptages, idet Klima- og Miljøudvalget på udvalgsmødet den 19. juni 2014 (sag nr. 4) holdt møde med det statslige vindmøllerejsehold, hvor udvalget fik svar på de stillede spørgsmål. Rejseholdet oplyste bl.a., at der ikke er ændrede afstandskrav på vej. Rejseholdet kan ikke oplyse, hvornår den nye vindmøllebekendtgørelse med tilhørende vejledning træder i kraft.

       

      Vindmøllerejseholdet har efterfølgende sendt 2 notater udarbejdet af Naturstyrelsen samt et svar fra miljøminister Kirsten Brosbøl til Folketingets Miljøudvalg vedr. dyrevelfærd.

       

      I Naturstyrelsens notat dateret 28. maj 2014 om afstand til naboer fremgår, at kommuner på baggrund af en konkret planlægning (med konkret saglig afvejning og begrundelse) kan beslutte, at der sikres en større afstand til nabobeboelser, end hvad der fremgår af vindmøllecirkulæret. Der må ikke i planlægningen fastsættes generelle regningslinjer om større afstande (særregler) (bilag 10).

       

      Af miljøminister Kirsten Brosbøls svar dateret 5. februar 2014 til Folketingets Miljøudvalg (spørgsmål nr. 101) fremgår, at der i reglerne for planlægning for vindmøller ikke findes bestemmelser om afstand til eller støjgrænser for farme og stalde. Efter VVM-bekendtgørelsen kan der ikke stilles direkte krav om at vurdere et anlægs påvirkning på husdyrs velfærd. Miljøministeren oplyser endvidere, at ”Fødevarestyrelsen har umiddelbart ikke kendskab til, hvorvidt vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer” (bilag 11).

       

      I Naturstyrelsens notat dateret 28. maj 2014 om kommunernes mulighed for at afvise vindmølleprojekter fremgår, at et byråd kan lade et forslag til lokalplan bortfalde på baggrund af bemærkninger og indsigelser indsendt i en offentlig debat. Byrådet skal foretage en afvejning af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller et konkret sted sammenholdt med afvejninger af faktorer som natur, landskab, nabointeresser m.v. (bilag 12).

       

      Af samme notat fremgår, at lokalplanlægningen som udgangspunkt betragtes som erstatningsfri regulering. Der findes ikke fortilfælde, hvor en kommune er blevet gjort erstatningsansvarlig.

       

      Kræftens Bekæmpelse er i gang med en undersøgelse af støj fra vindmøller og eventuelle helbredseffekter. Undersøgelsen forventes at vare 3 år. Hjørring Kommune har spurgt, om kommunerne kan ifalde erstatningsansvar, hvis der gennem planlægningen, gennemført i undersøgelsesfasen, tillades opstillet vindmøller. Miljøminister Kirsten Brosbøl oplyser den 20. marts 2014 (på baggrund af rådgivning hos Kammeradvokaten), at kommuner ikke vil kunne holdes erstatningsansvarlige, alene fordi kommunerne ikke stiller planlægningen i bero og tillader opstilling af vindmøller, indtil undersøgelsen foreligger. Et erstatningsansvar forudsætter en fejl eller en forsømmelse. Kommunerne skal basere administrationen på gældende regler, som bygger på den bedste, tilgængelige sundhedsfaglige viden på vindmølleområdet.

       

      Hvis byrådet afviser et vindmølleprojekt i et område, som kommunen selv har udlagt som vindmølleområde i kommuneplanen, er kommunen forpligtet til at tage området ud af vindmølleplanlægningen.

       

      Udvalget blev orienteret om disse notater og breve på det overordnede dagsordenspunkt om vindmølleplanlægning den 2. oktober 2014 (sag nr. 1), hvor udvalget besluttede ”at forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmøllebekendtgørelse” (bilag 13).

       

      Sagen genoptages på denne baggrund.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A drøftes med henblik på en beslutning.

       

      Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 drøftes med henblik på en beslutning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A, B eller C ikke vedtages på grund af de konkrete påvirkninger af omgivelser, herunder naboer, og

       

      at forslag til tillæg nr. 3A, B eller C til Kommuneplan 2013-2025 ikke vedtages med samme begrundelse.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod indstillingen, da Enhedslisten ønsker de to planforslag gennemført og har følgende tilføjelse til referatet:

      Der er nu overvejende modstand mod opstilling af vindmøller i Klima- og Miljøudvalget, helt i modsætning til holdningen i udvalget 2012-2013. Nu mener både S, V og K, at de to projekter i Romlund og Batum ikke skal gennemføres. Men alle Byrådets partier og medlemmer skal i en offentlig debat tage stilling til, om der skal opstilles vindmøller for at afhjælpe de accelerende klimaforandringer.

       

      Forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier, og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmølle­bekendtgørelse.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil fortsat arbejde for vedvarende energi på områder som vindmøller, solfanger/-celler og biogas i Viborg Kommune.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

  • 2 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 414 for et vindmølleområde ved Batum samt af forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Byrådet besluttede den 18. december 2013 (sag nr. 16) at fremlægge 3 forslag til lokalplan nr. 414 for et vindmølleområde ved Batum samt 3 forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 16. januar 2014 til den 12. marts 2014.

       

      Sagen var planlagt til behandling med henblik på endelig vedtagelse på udvalgets møde i maj 2014, men sagen blev sammen med alle andre vindmølleplansager sat i bero i forbindelse med Klima- og Miljøudvalgets behandling af endelig vedtagelse af forslag for et vindmølleprojekt ved Romlund den 3. april 2014 (sag nr. 9). Der henvises til forrige punkt på denne dagsorden for redegørelse for genoptagelse af sagerne efter møde med det statslige vindmøllerejsehold om afstandskrav m.v.

       

      Endvidere er der i mellemtiden sket en afklaring af veto fra Viborg Stiftsøvrighed, som den 20. juni 2014 trak vetoet tilbage (se nedenfor), og sagen kan således genoptages.

       

      Oversigtskort er i bilag 1, 2 og 3.

       

      Planforslag A er et projekt med 3 vindmøller (bilag 4). Planforslag B er et projekt med 2 møller (bilag 5). Planforslag C er et projekt med 4 møller (bilag 6). Miljørapporten belyser hovedforslag A med 3 møller (med udvidelse af vindmølleområdet mod vest), et alternativ B med 2 møller (uden udvidelse af vindmølleområdet), og et alternativ C med 4 møller (med udvidelse af vindmølleområdet både mod øst og vest). Miljørapporten, som er i bilag 7, indeholder miljøvurdering og VVM-redegørelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet).

       

      Forslag til lokalplan nr. 414

      Lokalplanforslag A, B og C giver mulighed for, at området kan anvendes til opstilling af henholdsvis 3, 2 og 4 vindmøller med en totalhøjde på ca. 150 m. Der gives mulighed for opførelse af tilhørende tekniske anlæg og adgangsveje. Lokalplanforslagene sikrer, at møllerne placeres på en lige række og med ens indbyrdes afstand under hensyntagen til nabobebyggelser og øvrige arealmæssige interesser, herunder landskabs- og naturinteresser. Lokalplanerne fastlægger desuden, at møllerne skal have ens udseende med hensyn til højde, proportioner, farve, omløbsretning mv.

       

      Forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

      Forslag til kommuneplantillæg A, B og C indeholder en retningslinje for beliggenheden og udformningen af vindmøllerne (som følge af VVM-proceduren) og et nyt rammeområde med nye rammebestemmelser, der fastlægger, at der må opstilles henholdsvis 3, 2 og 4 møller med en totalhøjde på mellem 145 – 149,9 m. Kommuneplantillæg nr. 4A og 4C indeholder endvidere en arealmæssig udvidelse af vindmølleområdet samt tilsvarende udvidelse af område, hvor skovtilplantning er uønsket.

       

      Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering

      Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da planforslagene giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion.


      Det konkrete vindmølleprojekt er endvidere omfattet af VVM-bekendtgørelsen og medfører krav om VVM-redegørelse med kommuneplantillæg.

      VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er samlet i miljørapporten ”Vindmøller ved Batum”. Ansøgers konsulent har udarbejdet miljørapporten, som belyser møllernes konsekvenser for miljøet i bred forstand, herunder for mennesker, sundhed, klima, natur og landskab.

       

      Udkast til en sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af planerne findes i bilag 17, hvori høringssvarene er inddraget. Redegørelsen indstilles godkendt og skal efter miljøvurderingsloven offentliggøres sammen med planerne.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 173 høringssvar (se bilag 8 - 14) til planforslagene og miljørapporten bl.a.: 

      ·      En underskriftsindsamling (”Nej tak til vindmølleparker i Viborg Kommune”) med 300 online underskrifter indsamlet via hjemmesiden www.skrivunder.net/signatures/nej_tak_til_vindmolleparker_i_viborg_kommune. Folk skriver under på: "Vores formål er at arbejde for ændret lovgivning, så der ikke opføres kæmpe havvindmølleparker i Viborg og omegn. Først og fremmest skal vi have stoppet planerne om rejsning af Vindmøllepark Romlund og Vindmøllepark Batum." (høringssvar nr. 176 = bilag 13). 

      ·      En underskriftsindsamling (”Opstilling af kæmpevindmøller i Viborg Kommune” fra ”Gruppen mod vindmøller ved Batum og Romlund”) med 321 håndskrevne underskrifter (høringssvar nr. 81 i bilag 9). 

      ·      Et forudfyldt skema, som 105 har sat et eller flere krydser i samt underskrevet. Man gør indsigelse mod alle 3 planforslag og miljørapporten (høringssvar nr. 20 - 21, 27 - 28, 33 - 34, 37 - 38, 40 i bilag 8, høringssvar nr. 51 - 52, 54, 58 - 64, 66, 72 - 73, 75, 78, 82 - 85 i bilag 9, nr. 106 - 134 i bilag 11, nr. 135 - 174 i bilag 12 kaldet yy i ”Notat med behandling af høringssvar” = bilag 16). 

      ·      Et veto fra Viborg Stiftsøvrighed, som er trukket tilbage på baggrund af en udsigtsanalyse (høringssvar nr. 177 = bilag 14). 

      ·      68 høringssvar er formuleret som selvstændige breve.  

      ·      4 er positive (nr. 12, 14, 29 og 71 (=bygherre)), resten er imod opstilling af møller ved Batum. 

      ·      28 ejendomme sender flere høringssvar. 

       

      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om: 

      ·      Om vindmøller påvirker menneskers helbred

      ·      Om vindmøller påvirker dyrs adfærd og ydeevne

      ·      Om Byrådet vil fortsætte planlægningen for vindmøller, mens helbredsundersøgelsen pågår

      ·      Skyggekast

      ·      Støj

      ·      Værditab

       

      Høringssvarene er behandlet i bilag 16. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A. Helbred / sundhed

      B. Støj

      C. Skygge

      D. Kirker

      E. Afstandskrav

      F. Ejendomsværditab

      G. Landskab

      H. Natur

      I.     Dyrevelfærd

      J. Klima

      K. Friluftsliv / rekreative interesser

      L. Bebyggelsens omfang

      M.    Visualiseringer

      N. Kulturhistorie

      O.    Diverse

       

      Forvaltningens vurderinger

      I rapporten belyses hovedforslag A og alternativ C med Vestas V117 møller (totalhøjde 149,7 m) og alternativ B med Simens SWT 3,6-120 møller (totalhøjde 149,9 m). En positiv miljøpåvirkning er møllernes produktion af strøm.

      Produktionstal:

       

      Hovedforslag A

      Alternativ B

      Alternativ C

      Antal møller

      3

      2

      4

      Udvidelse

      mod vest

      ingen

      mod øst og vest

      Effekt (MW)

      3,3

      3,6

      3,3

      El-produktionen (mio. kWh/år)

      28,4

      19,5

      36,7

      Svarer til antal husstandes årlige elforbrug

      7.100

      4.900

      9.200

       

      En meget stor del af bemærkningerne udtrykker bekymringer for vindmøllers støjpåvirkning af helbredet. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har den 5. december 2013 sendt brev til landets borgmestre om, at de – i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - har betalt en undersøgelse af, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Det skyldes, at der i befolkningen er bekymringer, og at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser om støj fra vindmøller har negative helbredseffekter (bilag 18).

       

      Undersøgelsen laves af Kræftens Bekæmpelse og forventes at kunne gennemføres på 3 år. I brevet hedder det, at kommunernes arbejde med vindmølleplanlægningen kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår.

       

      På borgermødet i høringsperioden og i rigtig mange af høringssvarene påpeges, at projektets vedtagelse bør afvente undersøgelsens resultater – i al fald afvente med at give byggetilladelse til eventuelle møller. Det er blevet præciseret på Miljøstyrelsens hjemmeside, at både planlægningen - og udbygningen - kan fortsætte.

       

      Ca. 40 af høringssvarene handler om støj. Naboafstandskravene (afstand og støj) er overholdt, og der er ikke væsentlige forskelle i påvirkningen af nabobeboelser mellem hovedforslaget og alternativerne. Se endvidere bemærkningerne ovenover vedr. helbredsundersøgelsen.

       

      En del borgere udtrykker bekymringer for skyggepåvirkningerne. Miljørapportens beregninger viser, at den anbefalede grænseværdi på maksimalt 10 timers skyggekast kan blive overskredet på 1 ejendom ved hovedforslaget A, på 1 ejendom i alternativ B og på 3 ejendomme i alternativ C. For at sikre, at ingen nabobeboelser påføres mere end 10 timers skygge om året, foreslås at der som afværgeforanstaltning installeres et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så ingen boliger får mere end 10 timers skyggekast om året.  Afværgeforanstaltningen vil blive fulgt op i form af et vilkår i en eventuel VVM-tilladelse. Der er således ikke forskelle mellem hovedforslaget og alternativerne.

       

      I ca. 12 af høringssvarene udtrykkes bekymringer for de landskabelige interesser. Møllernes visuelle påvirkning belyses fra 9 fotopunkter (vist med blade på træerne). Formålet er at visualisere de 2 – 4 møller fra forskellige vinkler og afstande, hvor vindmøllerne vil være synlige for offentligheden og sammenligne med de eksisterende forhold, herunder eksisterende og planlagte vindmøller og andre tekniske anlæg. Desuden er der foretaget visualiseringer fra særlige landskabselementer, Løvel Kirke, Rødding Kirke samt bymiljøerne Rødding (nr. 1 og 2), Løvel (nr. 5) og Viborg (nr. 4).

       

      I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet. Dette fremgår af visualisering nr. 1, 2, 6 og 7. Fra disse positioner er et 2- eller 3-møllers projekt nemmere at overskue end et 4-møllers projekt.

       

      Kulturmiljøet vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i forhold til de omkringliggende kirker. Vindmøllerne vil ikke påvirke indsynet til nogen af de omkringliggende kirker. På baggrund af veto fra Viborg Stiftsøvrighed er der udarbejdet en udsigtsanalyse af forholdene ved Rødding Kirke til vurdering af mølleparkens visuelle påvirkning af Rødding Kirke. Analyserne viser, at der ikke er en væsentlig visuel påvirkning eller uheldigt sammenspil mellem vindmøllerne og kirken. Stiftet meddelte den 20. juni 2014, at de tilbagekalder vetoet, idet terrænforskellene betyder, at møllerne ikke vil være synlige sammen med kirken i det omfang, som de formodede (bilag 14).

       

      Der vil være en markant visuel påvirkning af Rødding Sø, se visualisering nr. 2.

       

      I alternativ B opstilles møllerne med en mere nordvest-sydøstlig orientering end i hovedforslaget og alternativ C. Det medfører, at vindmøllegruppens udstrækning i landskabet fra særlige synvinkler vestnordvest og østsydøst for vindmøllerområdet adskiller sig fra A og C, se visualisering nr. 2. Set fra Rødding by vil de 2 møller opleves tæt på hinanden, hvilket giver et mere komplekst og rodet indtryk. 

       

      I modsætning til det udpegede vindmølleområde er landskabet øst for vindmølleområdet mere kuperet til stærkt skrånende med slugter (Dybdal) ned mod en Nørremølle Ådal. Den østligste mølle i alternativ C er placeret så nær et areal, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab, der omfatter bl.a. Nørremølle Ådal og Dybdal, at der vil være vingeslag ind over det udpegede værdifulde landskab. Ifølge kommuneplanens retningslinje nr. 11.1 må byggeri og anlæg uden for de værdifulde landskaber ikke tillades placeret eller udformet, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige værdier i de udpegede områder.

       

      Samspillet med andre møller skal vurderes inden for en radius af 28 x møllehøjde. Inden for dette konsekvensområde findes 6 møller, hvoraf den ene fjernes som en del af dette projekt. De øvrige 5 møller er alle enkeltstående mindre møller, der ikke er synlige fra vindmølleområdet, hvorfor det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig kumulativ effekt.

       

      Syd for vindmølleområdet passerer en højspændingsledning, hvilket vil betyde, at landskabet fra visse positioner vil opfattes mere teknisk præget end i dag (se visualisering nr. 7).

       

      Vejadgangen til vindmølleområdet i alternativ B går gennem et området udpeget til værdifuldt landskab og vil dermed medføre en påvirkning heraf.

       

      Mangle høringssvar handler om natur. Grundet stor afstand til Natura 2000-områder vurderes mølleprojektet ikke at påvirke områderne eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Miljørapporten belyser møllernes betydning for bl.a. særligt beskyttede arter (habitatbekendtgørelsens bilag IV-arter - herunder flagermus). Miljørapporten konkluderer:

       

      ”For hovedforslag A og alternativ B vurderes, at enkelte individer af flagermus kan omkomme efter at være kommet for tæt på møllevingerne, men at dette ikke har betydning på bestandsniveau for de enkelte arter af flagermus. Resultater af feltundersøgelserne viser imidlertid, at flagermus befinder sig i den østlige del af projektområdet for alternativ C. I dette alternativ er den østlige vindmølle placeret tæt på Dybdal, hvor der i perioder, særligt i sensommeren, kan være forekomst af individer, der jager i de frie luftmasser og kan komme for tæt på møllevingerne. For helt at undgå påvirkninger af flagermus i dette område iværksættes afværgeforanstaltninger ved den østlige vindmølle i form af standsning i relevante perioder.”

       

      Såfremt det bliver alternativ C, der realiseres, kan afværgeforanstaltningen med flagermusstop håndhæves via vilkår i VVM-tilladelsen.

       

      Det vurderes, at møllerne vil have en meget lille påvirkning af fugle i driftsfasen. De foreslåede mølleplaceringer ligger ikke på vigtige trækruter.

       

      Den vestligste mølle i hovedforslag A og i alternativ C er placeret nær en økologisk forbindelseslinje, der er udpeget i kommuneplanen. Vingeslag ind over en økologisk forbindelseslinje vurderes uproblematisk i forhold til dens funktion som levested og spredningsvej for planter og dyr.

       

      I rigtigt mange af høringssvarene udtrykker borgerne bekymring for møllernes påvirkning af friluftslivet ved Rødding Sø og ved Dybdal. I miljørapporten konkluderes, at der ikke vil være væsentlige konflikter i hovedforslag A og i alternativ B – ud over den visuelle påvirkning. For alternativ C vurderes, at den østligste mølle vil påvirke de visuelle og landskabelige kvaliteter og medvirke til, at møllen påvirker de rekreative interesser i forbindelse med brug af områderne.

       

      Opstillingshøjden for møllerne i alternativ C varierer fra kote 47,3 til kote 54,3. Forskellen vil være synlig, når møllerne betragtes fra visse afstande. Den varierende højde giver møllegruppen et uharmonisk udtryk. Dette kan afhjælpes ved at tilpasse tårnhøjderne, hvorfor der foreslås afværgeforanstaltning herom. Såfremt det bliver alternativ C, der vedtages, vil afværgeforanstaltningen blive håndhævet via vilkår i VVM-tilladelsen.

       

      I adskillige høringssvar fremgår, at borgerne frygter, at vindmøllerne har en negativ påvirkning af de omkringliggende byers udvikling. Man frygter en affolkning af byerne og lokalområdet.

       

      Samlet vurdering

      I miljørapportens sammenfattende vurdering oplistes de foreslåede afværgeforanstaltninger:

      ·      i alternativ C bør tårnhøjder justeres, så navhøjder varierer mindre

      ·      i alternativ C bør etableres flagermusstop

      ·      i alle modellerne skal der installeres skyggestop, der afbryder møllernes drift, når 10 timers reel skyggetid pr. år er nået.

      Projekternes miljøpåvirkninger er vurderet og sammenlignet ud fra kategorierne ”ingen, lille, nogen, stor eller væsentlig”. Virkningerne er vurderet under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger sættes i værk. Ved 2 af miljøtemaerne vurderes der at være en forskel mellem hovedforslag A, alternativ B og alternativ C:

      ·     Klimapåvirkningen (positiv) er vurderet ”væsentlig” for C samt ”stor” for A og B.

      ·     Landskabspåvirkningen (negativ) er vurderet ”stor” for C samt ”nogen” for A og B.

      Ingen af de øvrige påvirkninger vurderes som store eller væsentlige.

      Vejadgangen til vindmølleområdet i alternativ B vurderes at medføre en uheldig påvirkning af det værdifulde landskab (Nørremølle Ådal).

       

      For alternativ C vurderes, at den østligste mølle vil påvirke de visuelle og landskabelige kvaliteter og medvirke til, at møllen påvirker de rekreative interesser i forbindelse med brug af områderne ved Rødding Sø og Dybdal.

       

      Vindmølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning i nærområdet, selv om mølleprojektet vil fremstå som et letopfatteligt anlæg i kraft af opstilling på én række med ensartet indbyrdes afstand. Det vurderes, at der ikke er afgørende forskel på hovedforslaget og alternativerne, dog vil man - særligt i nærzonen - kunne fornemme anlæggets større udstrækning i alternativ C. Endvidere giver opstillingsmønsteret i alternativ B et mere rodet indtryk set fra Rødding by, idet møllerne opleves at stå tæt på hinanden.

       

      Miljørapporten konkluderer, at alle gældende regler er overholdt. Miljørapporten konkluderer, at området ved Batum – og eventuelle udvidelser heraf mod øst og vest - er velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring og påvirke især de nærmeste beboelser visuelt.

       

      Det skal pointeres, at den østligste mølle i alternativ C har vingeslag ind over det udpegede værdifulde landskab, og dermed har en negativ visuel landskabelig påvirkning af det rekreative areal ved Dybdal. Endvidere kræver alternativ C flagermusstop.

       

      Møllerne vil komme til at stå på toppen af skråningen ned mod Nørremølle Ådal og er derfor de fleste steder meget synlige i landskabet. For hovedforslaget A og alternativ B vurderes landskabspåvirkningen at være ”nogen”, mens den for alternativ C vurderes ”stor”. Forskellen skyldes bl.a. påvirkningen af det udpegede landskab øst for vindmølleområdet.

       

      Forvaltningen vurderer overordnet, at vurderingen af virkningerne på miljøet taler for enten hovedforslag A (3 møller) eller alternativ B (2 møller). Vejadgangen til vindmølleområdet i alternativ B vurderes at medføre en uheldig påvirkning af det værdifulde landskab i Nørremølle Ådal. Set fra visse retninger i Rødding kan de 2 møller i alternativ B opleves ”rodet”. Dette samt den større strømproduktion i hovedforslag A taler for, at det er lokalplanforslag nr. 414A og kommuneplantillæg nr. 4A, der bør vedtages.

       

      Seneste behandlinger vedrørende vindmølleplanlægning i udvalget

      Klima- og Miljøudvalget holdt på udvalgsmødet den 19. juni 2014 (sag nr. 4) møde med det statslige rejsehold, hvor udvalget fik svar på en række stillede spørgsmål. Der henvises til punkt 1 vedrørende vindmølleområde ved Romlund på denne dagsorden.

       

      Udvalget behandlede på sit møde den 2. oktober 2014 (sag nr. 1) et dagsordenspunkt om vindmølleplanlægning. Udvalget besluttede, ”at forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmøllebekendtgørelse”, bilag 22.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 414A drøftes med henblik på en beslutning.

       

      Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 4A til Kommuneplan 2013-2025 drøftes med henblik på en beslutning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 414A, B eller C ikke vedtages på grund af de konkrete påvirkninger af omgivelser, herunder naboer, og

       

      at forslag til tillæg nr. 4A, B eller C til Kommuneplan 2013-2025 ikke vedtages med samme begrundelse.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod indstillingen, da Enhedslisten ønsker de to planforslag gennemført og har følgende tilføjelse til referatet:

      Der er nu overvejende modstand mod opstilling af vindmøller i Klima- og Miljøudvalget, helt i modsætning til holdningen i udvalget 2012-2013. Nu mener både S, V og K, at de to projekter i Romlund og Batum ikke skal gennemføres. Men alle Byrådets partier og medlemmer skal i en offentlig debat tage stilling til, om der skal opstilles vindmøller for at afhjælpe de accelerende klimaforandringer.

       

      Forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier, og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmølle­bekendtgørelse.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil fortsat arbejde for vedvarende energi på områder som vindmøller, solfanger/-celler og biogas i Viborg Kommune.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

  • 3 Ansøgning om tilladelse til fritliggende maskinhus i landzone Gårsdalvej 34, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Gårsdalvej 34, Viborg har søgt om lovliggørelse af maskinhus/staklade (herefter blot kaldet maskinhus) på ejendommen. Maskinhuset er en åben bygning på ca. 315 m2 opført på stolper med ståltag. Maskinhuset er opført som en fritliggende bygning omkring 35 m fra ejendommens øvrige bygninger. Der er desuden opført andre bygninger på ejendommen uden de fornødne tilladelser, men det vurderes umiddelbart, at disse kan tillades, som de er. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2, maskinhuset har bygningsnr. 4 i tegningsmaterialet. Bilag 3 er et luftfoto fra 2014, hvor den røde cirkel markerer maskinhuset, og bilag 4 er et foto af maskinhuset.

       

      Ejeren af Gårsdalvej 34 søgte i 2008 om tilladelse til at opføre et maskinhus på 90 m2 i en afstand af 45 m fra ejendommens øvrige bygninger. Ansøger blev på daværende tidspunkt oplyst om, at han ikke kunne forvente en tilladelse til maskinhuset pga. placeringen så langt fra ejendommens øvrige bygninger. På en efterfølgende besigtigelse i april 2008 blev det konstateret, at ansøger var ved at opføre maskinhuset. På besigtigelsen blev det aftalt med ansøger, at han skulle indsende en revideret ansøgning om et maskinhus med en afstand til de øvrige bygninger på ca. 20 m.

       

      Ansøger indsendte ikke på daværende tidspunkt en ansøgning, og Kommunen er blevet opmærksom på, at maskinhuset er udvidet, så det har et areal på ca. 315 m2. Udvidelsen har bl.a. betydet, at afstand mellem maskinhus og ejendommens øvrige bygninger nu er 35 m. Der er tale om en landbrugsejendom på 24 ha.

       

      Ansøgers egen begrundelse for den valgte placering

      Ansøger har begrundet den valgte placering med, at traktorer og mejetærskere udgør en brandrisiko i landbruget, og at maskinhusets fritliggende placering skal minimere risikoen for, at en brand i maskinhuset skulle sprede sig til ejendommens øvrige bygninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ejendommen ligger i landzone, og byggeri i landzone kræver i udgangspunktet Kommunens tilladelse efter planloven § 35, stk. 1. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften, er undtaget fra det generelle krav om landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Det ansøgte maskinhus vurderes at have en størrelse, der er nødvendig for driften af en 24 ha stor landbrugsejendom. I landzonen skal byggeri på en ejendom holdes samlet for at undgå spredt byggeri. Bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kræver tilladelse efter § 35, stk. 1 i forhold til beliggenhed og udformning, hvis det opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. planlovens § 36, stk. 2.  I praksis betyder det, at man ikke kan forvente tilladelse til at opføre nye bygninger, der placeres længere væk end ca. 20-25 m fra ejendommens øvrige bygninger. Maskinhuset er opført længere væk fra de øvrige bygninger end 20-25 m, og derfor kræver det landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      I 2011 gav Viborg Kommune i en anden sag en lovliggørende tilladelse til et maskinhus på 77 m2, der lå ca. 31 m fra ejendommens øvrige bygninger. Landzonetilladelsen blev begrundet med, at der var tale om et forholdsvist lille maskinhus, og at maskinhuset blev opført helt op ad et beplantningsbælte, der omkransede bygningerne. Området var i kommuneplanen udpeget som et primært landbrugsområde, og i området var der en del læhegn og øvrige beplantninger, der medførte, at maskinhuset ved færdsel i området ikke opleves som løsrevet fra ejendommens øvrige bebyggelse.

       

      Landskabelige forhold

      Maskinhuset er opført i et landbrugsområde, uden særlige eller værdifulde landskabselementer, der bør beskyttes. Maskinhuset ligger afskærmet af ejendommens øvrige bygninger og beplantning, så maskinhuset ikke kan ses fra Gårsdalvej.

       

      Miljømæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse, og området er desuden udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, hvilket medfører krav om, at der i forbindelse med etablering af et maskinhus skal anlægges en fast bund, som vil kunne opfange spild fra olie og benzinforbindelser samt pesticidrester fra håndtering af sprøjtemidler.

       

      Forvaltningens vurdering

      I sagen er der forskellige forhold, der taler for, og andre, der taler imod en tilladelse til maskinhusets nuværende placering.

       

      Ejendommen ligger i et område uden særlige værdifulde landskabstræk, og det er forvaltningens vurdering, at der ikke er landskabelige forhold, som vil være til hinder for en tilladelse. Forvaltningen har som nævnt tidligere, i en anden sag, givet en lovliggørende tilladelse til et maskinhus, der lå 31 m fra ejendommens øvrige bygninger. Det aktuelle maskinhus er dog ca. 4 gange så stort som dette.

       

      I en evt. tilladelse til maskinhuset, uanset placeringen på ejendommen, er det forvaltningens vurdering, at der skal stilles vilkår om, at maskinhuset skal have fast bund, pga. ejendommens beliggenhed i et område med særlig drikkevandsinteresse.

       

      Der er ikke særlige forhold til stede på ejendommen, som betyder, at maskinhuset ikke kan placeres tættere på ejendommens øvrige bygninger. Risikoen for brand eller spredning af brand vurderes ikke at være større i forhold til andre landbrugsejendomme. Maskinhuset er en primitiv bygning uden sider eller bund, og det er forvaltningens vurdering, at maskinhuset relativt nemt kan flyttes til en anden placering. Værdispildsbetragtninger kan ikke tillægges særlig vægt, da ansøger selv har kunnet begrænse værdispildet. Forvaltningen har tidligt i forløbet, og inden det lille maskinhus på ca. 90 m2 var færdigbygget, været i kontakt med ansøger og informeret ham om, at han ikke ville kunne forvente en tilladelse til maskinhuset på den valgte placering. Ansøger blev desuden oplyst om, at han skulle indsende et revideret projekt for et maskinhus tættere på ejendommens øvrige bygninger. Det er forvaltningens vurdering, at en tilladelse til et maskinhus 35 m fra ejendommens øvrige bygninger er en ikke uvæsentlig overskridelse af den normale praksis på maksimalt 25 m mellem bygningerne på en ejendom i landzone, og at en sådan afgørelse vil danne en uheldig præcedens for fremtidige afgørelser.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag på ansøgning om tilladelse til maskinhus 35 m fra ejendommens øvrige bygninger med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 Ansøgning om udstykning af byggegrunde på Kolbækvænget
    • Sagsfremstilling

      Ejeren søger om tilladelse til at udstykke 3 byggegrunde til parcelhuse samt et fællesareal på Kolbækvej 14 som vist på bilagene 2 og 4.

       

      Lovgrundlag

      Arealet, der søges udstykket, ligger i landzone. Udstykning i landzone forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Formålet med planlovens landzonebestemmelser er bl.a. at sikre, at byudviklingen foregår i overensstemmelse med kommunens planlægning.

       

      Kommuneplanen

      Arealet, der ønskes udstykket, er omfattet af en ramme i kommuneplanen VIBSV.R1.06, der fastlægger anvendelsen til grønt område og kolonihaver. Rammeområdets placering er vist på bilag 1, og kommuneplanens rammebeskrivelse kan ses i bilag 3.

       

      Forhistorie

      Ønsket om udstykningen indgik også som et forslag ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2013. Ved vedtagelsen af kommuneplanen den 22. maj 2013 besluttede Byrådet at meddele ejeren følgende: ”Byrådet fastholder kommuneplanen uændret. Området er udlagt til rekreative formål med begrænset bebyggelse. Området ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, indenfor støjkonsekvensområde fra skydebane og indenfor skovbyggelinje.”

       

      Forvaltningens vurdering

      Det ansøgte er i strid med kommuneplanen, og Byrådet har senest ved vedtagelsen af kommuneplanen i 2013 konkret besluttet, at man ikke ville ændre rammebestemmelsen for området.

       

      Det vil derfor være i strid med intentionerne i planlovens landzonebestemmelser at give tilladelse til den ønskede udstykning, idet en tilladelse ville medføre en byudvikling i strid med kommunens planlægning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der gives afslag til den ansøgte udstykning begrundet med, at en tilladelse vil være i konflikt med kommuneplanen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Indstilingen blev godkendt.

  • 5 Ansøgning om bebyggelse af matr. nr. 8 cl, Ørum By, Ørum.
    • Sagsfremstilling

      Der søges om tilladelse til at opføre en bolig på matr. nr. 8 cl, Ørum By, Ørum. Ejendommens placering er vist på bilagene 1 og 2. Boligens placering på matriklen er vist på bilag 3.

       

      Lovgivning 

      Den vestlige del af matriklen ligger i landzone, og en del af boligen placeres således i landzonen. Byggeri i landzone kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35.

       

      Et af formålene med landzonebestemmelserne er, at byggeri og arealanvendelse ikke sker i konflikt med Kommunens planlægning. Er der tale om et areal omfattet af en ramme i kommuneplanen, hvor der endnu ikke er lavet lokalplan, skal Kommunen vurdere, om en tilladelse til det ansøgte vil foregribe den kommende lokalplanlægning.  

       

      Kommuneplanen 

      Ejendommen, hvor boligen ønskes opført, er omfattet af en ramme i kommuneplanen. Rammebestemmelsen udlægger området til boligområde. Rammeområdet er vist på bilag 2.

       

      Historik 

      Viborg Kommune gav i januar 2008 landzonetilladelse til en bolig på ejendommen. Boligen er aldrig opført og landzonetilladelsen er udløbet.

       

      På dette tidspunkt blev der administreret efter kommuneplanen fra Tjele Kommune, og her var boligområdets sydgrænse sammenfaldende med sydskellet for matr. nr. 8 cl, Ørum By, Ørum. Kommunen vurderede derfor, at der ikke var konflikt med den kommende lokalplan ved at give en landzonetilladelse.

       

      Tjele Kommune ejede arealet frem til 2001, hvor det blev solgt til en privat køber, idet Kommunen havde vurderet, at man ikke fremover ville få behov for arealet.

       

      I de efterfølgende kommuneplaner for Viborg Kommune er planlægningen for området ændret, således at rammeområdet er blevet udvidet. Den nordlige del af udvidelsen er med i Kommuneplan 2009 og hele udvidelsen, som vist på bilag 2, er med i Kommuneplan 2013.

       

      Forvaltningens vurdering 

      Forvaltningen vurderer, at den naturlige vejadgang til det udvidede boligområde vil være hen over matr. nr. 8 cl, Ørum By, Ørum. Alternativt kan der skaffes adgang til boligområdet fra syd med indkørsel fra Veldsvej.

       

      Det indgår også i Kommunens cykelstrategi ”Den Midtjyske Cykelstjerne”, se bilag 4, at cykelruten Nørreåstien skal føres gennem boligområdet. Det naturlige forløb af cykelstien vil ligeledes være hen over matr. 8 cl, Ørum By, Ørum, se bilag 5 side 17.

       

      Uanset om man vælger at benytte parcellen til vejadgang, vil den være oplagt at benytte som stiadgang.  

       

      Den kommende planlægning omfatter bl.a. borgerinddragelse, og det vil foregribe planprocessen m.h.t. veje og stier i området, såfremt Kommunen nu giver tilladelse til det ansøgte byggeri.

       

      Det faktum, at der tidligere og på et andet plangrundlag er givet landzonetilladelse til byggeri på ejendommen, kan ikke begrunde, at der nu skal gives en tilladelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at der snart bliver behov for nye boliggrunde i Ørum, og forvaltningen forventer derfor at indstille til Teknisk Udvalg, at lokalplanlægningen for boligområdet sættes i gang i 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag begrundet med, at en tilladelse vil foregribe den kommende lokalplanlægning af boligområdet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 6 Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 31. maj 2011 (sag nr. 85),

      ·                     at genbrugsstationerne i Stoholm, Karup, Møldrup og Ørum opgraderes med et samlet investeringsbehov på 6.680.000 kr. over 2-3 år. Karup og Ørum forventes opgraderet i 2011-2012. Møldrup og Stoholm forventes opgraderet i 2013, og

      ·                     at udvalget godkender, at Revas undersøger muligheden og behovet for etablering og placering af en ny genbrugsstation ved Bjerringbro, og

      ·                     at de økonomiske konsekvenser indarbejdes i anlægsbudgettet.

       

      Opgraderingen af Stoholm, Karup, Møldrup og Ørum er nu afsluttet, og der kan nu kigges på genbrugsstationen ved Bjerringbro.

       

      På anlægsbudgettet for 2014-2017 er der afsat 489.000 kr. i 2014 til projektering og 5.383.000 kr. i 2015 til realisering af anlægsarbejdet.

       

      Der ønskes nu frigivet midler til at igangsætte en undersøgelse af behovet for en ny genbrugsstation med en placering ved Bjerringbro.

       

      Efter afslutning af undersøgelsen vil Klima- og Miljøudvalget blive forelagt resultatet og på baggrund af dette tage stilling til det videre forløb.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 489.000 kr. til projektering, som i første omgang omhandler en undersøgelse af behovet for ny genbrugsstation med placering ved Bjerringbro til kontoen ”etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2014

       

      at anlægsudgiften på 489.000 kr. til projektering finansieres af rådighedsbeløb afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 489.000 kr. til projektering, som i første omgang omhandler en undersøgelse af behovet for ny genbrugsstation med placering ved Bjerringbro til kontoen ”etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2014, og

       

      at anlægsudgiften på 489.000 kr. til projektering finansieres af rådighedsbeløb afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet.

  • 7 Klage over oprensningspåbud vedr. OK-tankstation, Bredgade 24, 7470 Karup
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har den 8. september 2014 meddelt et påbud til benzinselskabet OK om blandt andet at komme med forslag til afværgeprojekter mod forurening af grundvandet. Afgørelsen er vedlagt i bilag 1.

       

      Interlex Advokater har den 3. oktober 2014 på vegne af OK a.m.b.a. påklaget Viborg Kommunes afgørelse. Klagen er vedlagt i bilag 2.

       

      Sagens oplysninger

      Region Midtjylland påviste i forbindelse med en boligundersøgelse på ejendommen Bredgade 24, 7470 Karup, en jordforurening tæt ved en af OK’s benzintanke (T9). Situationsplan fremgår af bilag 3. Forureningen overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium med op til en faktor 34.

       

      Med baggrund i regionens konstaterede jordforurening påbød Viborg Kommune benzinselskabet OK at foretage en supplerende undersøgelse med henblik på at få viden om forureningens omfang og udbredelse.

       

      I forbindelse med forureningsundersøgelsen gennemborede benzinselskabets miljørådgiver den miljømembran, som benzintanken (T9) er nedlagt i, hvorved der skete en forurening af det omkringliggende grundvand.

       

      Miljørådgiveren har efterfølgende forsøgt afpropning af hullet i membranen med bentonit og igangsat afværgepumpning af forurenet grundvand udenfor membranen. Miljørådgiveren vil i løbet af efteråret foretage en vurdering af, hvorvidt afværgepumpningen kan indstilles.

       

      På baggrund af forureningsundersøgelsens resultat, og forureningsspredningen til grundvandet, grundet gennemboringen af membranen, besluttede forvaltningen at meddele et påbud til benzinselskabet om at komme med forslag til afværgeprojekter.

       

      Klage

      Interlex Advokater fremfører i sin klage, at Viborg Kommune ikke har sandsynliggjort, at den konstaterede forurening (benzinforureningen indenfor membranen) er forårsaget af OK, og at Viborg Kommune ikke har overholdt proportionalitetsprincippet.

       

      Forvaltningens bemærkninger til sagen

      Der er konstateret en uacceptabel benzinforurening såvel indenfor som under membranen. Kommunen har påbudt OK at udarbejde forslag til afværgeprojekt, hvorfor det kan være vanskeligt at konstatere, om proportionalitetsprincippet er overholdt, før de konkrete afværgemuligheder er belyst.

       

      OK’s miljørådgiver har i forbindelse med forureningsundersøgelsen gennemboret miljømembranen. Hullet i membranen er efterfølgende forsøgt tætnet med bentonit. Tætning af en plastikmembran med bentonit er ikke en optimal løsning, og Kommunen påbyder derfor, at OK dokumenterer, at membranen fortsat er tæt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at klagen videresendes til Natur- og Miljøklagenævnet, idet der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse af sagen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 8 Status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften (orienteringspunkt)
    • Sagsfremstilling

      Tangeværket (bilag 1) har hidtil været drevet på baggrund af en koncession meddelt efter Tangeloven. Folketinget har ved lov ophævet Tangeloven og derved det grundlag, som Tangeværket har været reguleret efter. Tangeværket skal nu reguleres efter gældende miljølovgivning.

       

      Forvaltningen har med ekstern juridisk bistand udarbejdet en køreplan for godkendelsen. Køreplanen beskriver, efter hvilken lovgivning det vurderes, at værket skal godkendes. Bl.a. vurderes det her, med udgangspunkt i tidligere vurderinger fra Kammeradvokaten, lovbemærkninger og Miljøministerens udtalelser, at værket skal godkendes efter vandløbsloven, men at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

       

      Det vurderes desuden, at såfremt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, er det Naturstyrelsen, der har kompetencen til at udarbejde denne.

       

      Under forudsætning af, at Naturstyrelsens svar tidsmæssigt foreligger som forventet og er, at der ikke skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse, samt at de nødvendige oplysninger er til rådighed for sagsbehandlingen, forventer forvaltningen, at godkendelsen af Tangeværket efter gældende lovgivning kan finde sted efter nedenstående overordnede tidsplan:

       

      ·                     September-november 2014: Juridisk afklaring og gennemgang af ansøgning, bestående af følgende:

      1.   Der er udarbejdet en for køreplan for den forventede proces og myndighedsbehandling i forbindelse med godkendelsen

      2.   Naturstyrelsen har svaret på en henvendelse fra forvaltningen om inhabilitet og bekræfter, at Viborg Kommune ikke er inhabil. Svaret er tidligere sendt til Klima- og Miljøudvalget. Her vedlægges desuden Gudenaacentralens brev af 2. oktober 2014 til Naturstyrelsen(bilag 2). 

      3.   Forvaltningen har med udgangspunkt i den udarbejdede køreplan henvendt sig til Naturstyrelsen for at få dens synspunkter på forvaltningens vurdering af den nødvendige myndighedsbehandling af Tangeværkets fortsatte drift (bilag 3). 

      ·       November-december 2014: VVM-screening (afhængig af svaret fra Naturstyrelsen), 

      ·       Ultimo 2014/primo 2015: Offentlighedsfase efter vandløbsloven

      ·       Primo-medio 2015: Behandling af ansøgning

      ·       Ultimo 2015: Afgørelse på vandløbs- og vandforsyningsområdet træffes.

       

      Der vil på mødet blive givet en nærmere orientering om sagsgangen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget noterer, at

      skrivelse af 6. oktober 2014 er fremsendt som led i sagsforberedelsen med henblik på sikring af bedst mulig sikkerhed for korrekt sagsbehandling og dermed kortest mulig sagsbehandlingstid.

                                 

      Udvalget ønsker fremsendt tidsplan for sagsbehandlingsforløbet indtil nu og fremover. 

  • 9 Miljøstyrelsens rapport om fluorforbindelser i grundvandet (orienteringspunkt)
    • Sagsfremstilling

      Punktet er sat på dagsordenen på foranledning af udvalgsmedlem Anna Margrethe Engbæk Schmidt.

       

      Rapportens indhold

      Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse af grundvand, overfladevand og jordprøver for en række fluorforbindelser, såkaldte PFAS. Stofferne har især været anvendt i industrien til overfladebehandling, i maling og olier samt i skum til brandslukning. Stofferne anvendes stadig i begrænset omfang i visse industrier.

       

      Rapporten påviser, at der er sket forurening af grundvandet ved lokaliteter, hvor de pågældende stoffer har været anvendt.

       

      I Viborg Kommune er stoffet fundet i en undersøgelsesboring ved en brandøvelsesplads på Karup Flyvestation i et niveau på 0,085 µg/l. 

       

      Hovedpunkter fra rapporten er resumeret i bilag 1. Rapporten er vedlagt som bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Der er ikke fastsat danske grænseværdier i drikkevand for de undersøgte fluorforbindelser, men Miljøstyrelsen anbefaler, at kommunerne kan henholde sig til de tyske anbefalinger på 0,100 µg/l og de lignende svenske på 0,090 µg/l. Miljøministeriet har på baggrund af undersøgelsen allerede sat et arbejde i gang med henblik på at fastsætte grænseværdier for PFAS-stoffer i grundvand og drikkevand.

       

      Som opfølgning på rapporten har Naturstyrelsen sendt brev til kommunerne, hvor kommunernes forpligtelse til at fastlægge analyseprogrammer for vandværkernes egenkontrol under hensyntagen til de forureningskilder, der kan være i vandværkernes indvindingsopland, indskærpes.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer ikke, at der er risiko for forurening af drikkevandsboringer fra den påviste grundvandsforurening på Karup Flyvestation.

       

      Forvaltningens praksis ved fastlæggelse af analyseprogrammer for vandværkernes egenkontrol er i overstemmelse med Naturstyrelsens indskærpelse. Forvaltningen vil inddrage den nye viden om forureningskilder, som Miljøstyrelsens rapport afdækker, i sagsbehandlingen omkring grundvands- og drikkevandskvalitet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Forvaltningen afklarer rollefordeling mellem stat, region og kommune.

       

      Forvaltningen oplyser, at der retteligt i sagsfremstillingen under forvaltningens vurdering skulle stå:

      ”Forvaltningen vurderer ikke, at der er risiko for forurening af vandværksboringer fra den påviste grundvandsforurening på Karup Flyvestation.”

  • 10 Supplerende administrationsgrundlag vedrørende afløbskoefficienter i spildevandsplanen
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog d. 29. januar 2014 Tillæg nr. 7 til Viborg Kommunes Spildevandsplan 2009-2013. Tillægget er med Byrådets vedtagelse af ny spildevandsplan for Viborg Kommune den 3. september 2014 optaget som en del af Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Tillægget drejer sig om fastsættelse af afløbskoefficienter for tilladelig afledning af tag- og overfladevand fra ejendomme i kloakerede områder.

       

      Afløbskoefficienten er et udtryk for, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en matrikel, som må ledes til kloakken.

       

      Formålet med at fastsætte afløbskoefficienter er, at der kun ledes den mængde regnvand til kloakken, som kloaksystemet er dimensioneret til, og at sikre nedstrømsliggende dele af berørte vandløbssystemer mod store udsving i vandmængder og oversvømmelser.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Når en ejendom skal tilsluttes spildevandsanlæg tilhørende Energi Viborg Vand A/S, skal Viborg Kommune give en tilslutningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. I den forbindelse kan Kommunen stille krav til vandafledningen, herunder krav til den maksimale afledning af tag- og overfladevand fra ejendommen til kloakken.

       

      Før vedtagelsen af tillægget vedr. afløbskoefficient var praksis i Kommunen, at der kun blev stillet krav ved meget store ejendomme med høj befæstelsesgrad, dvs. hvor en stor del af matriklen har en tæt overflade i form af bygninger, asfalt, beton m.v.

       

      I takt med stigende befæstelse i byområder, og at klimaændringer medfører øget hyppighed, intensitet og varighed af nedbør, er der et stigende behov for at stille krav til den enkelte ejendoms maksimale afledning af tag- og overfladevand for at undgå oversvømmelser og kapacitetsproblemer i kloakledningerne og vandløb.

       

      Afløbskoefficienterne er fastsat med udgangspunkt i kommuneplanens opdeling i rammeområder. Rammeområder med tilhørende afløbskoefficient fremgår af bilag 1. 

       

      I forbindelse med vedtagelsen af tillægget blev der lagt op til følgende administrationsgrundlag med tilhørende eksempel:  

      ·           Bestemmelserne gælder for hele Kommunen. 

      ·           Hvor der i lokalplaner eller i særbestemmelser er fastsat en anden bebyggelsesprocent, end kommuneplanen foreskriver, fastsættes afløbskoefficienten ud fra dette. 

      ·           Forslaget gælder fremadrettet fra vedtagelsestidspunktet. Det vil sig, at bestemmelserne ikke omfatter eksisterende lovlig anvendelse. 

      ·           Ved udvidelse af eksisterende ejendomme gælder, at vandafledningen ikke må stige, hvis afløbskoefficienten er overskredet. 

      ·           Når eksisterende ejendomme omkloakeres i forbindelse med totalrenovering af ejendommens byggeri, bliver hele byggeriet dog omfattet af kravet til afløbskoefficienter. 

      ·           Hvis en ejendom ønskes befæstet mere, end spildevandsplanen giver mulighed for, skal vandet forsinkes på grunden i rørbassin eller lignende, så den maksimale vandafledning fra ejendommen er i overensstemmelse med den maksimale vandafledning, der følger af afløbskoefficienten.

       

      Et eksempel: En ejendom har en befæstelsesgrad på 60 %. Der søges om en udvidelse, som vil medføre, at ejendommens befæstelsesgrad vil stige til 70 %. Områdets afløbskoefficient er fastsat til 50 %. Men da der er tale om en udvidelse af eksisterende ejendom, og der ikke omkloakeres, skal vandet på grunden ikke forsinkes til 50 % men kun, så vandafledningen svarer til 60 %.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at spildevandsplanens bestemmelser vedrørende afløbskoefficienter virker efter hensigten, og at bestemmelserne har en positiv effekt i forhold til at mindske risikoen for oversvømmelser og kapacitetsproblemer i kloakledningerne.

       

      Det har imidlertid vist sig, at det nuværende administrationsgrundlag kun sikrer, at kravet til afløbskoefficienter opfyldes i forbindelse med en total renovering af hele ejendommens byggeri, og ikke i forbindelse med delvise/etapevise renoveringer.

       

      Eksempel:

      Ca. 25 % af en større ejendom nedrives, og der opføres nye bygninger samt etableres nye interne veje og parkeringspladser på denne del af ejendommen. De øvrige 75 % af ejendommen ændres ikke. I forbindelse med nedrivning og opbygning af nye faciliteter omlægges kloaksystemet i den del, der renoveres, mens kloaksystemet ikke ændres på den øvrige del af ejendommen.

       

      I henhold til gældende administrationspraksis skal det nye kloaksystem på ejendommen i ovenstående eksempel ikke indrettes i overensstemmelse med kravet til afløbskoefficienter, da der ikke sker en totalrenovering af hele ejendommens byggeri.  

       

      Intentionen bag bestemmelserne var imidlertid, at kravet til afløbskoefficienter skal opfyldes i forbindelse med, at kloaksystemet i øvrigt omlægges. Derved opfyldes hensigten om, at afledningen af tag- og overfladevand reduceres på det tidspunkt, hvor udgiften for grundejer er mindst mulig.

       

      Forvaltningen foreslår derfor, at nuværende administrationsgrundlag suppleres med følgende: 

      ·           Når kloaksystemet på eksisterende ejendomme omlægges delvist i forbindelse med en delvis renovering af ejendommens byggeri skal den del af kloaksystemet, der omlægges, indrettes, så de fastsætte afløbskoefficienter overholdes.

       

      Det har yderligere vist sig, at mange sager er unikke og involverer særlige forhold, der gør det vanskeligt at afgøre, om bestemmelserne træder i kraft i den konkrete sag. Forvaltningen foreslår derfor, at administrationsgrundlaget yderligere suppleres med følgende:  

      ·           Forvaltningen kan på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra gældende administrationsgrundlag i overensstemmelse med intentionerne bag bestemmelserne, og når særlige forhold taler for dette. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender supplerende administrationsgrundlag som beskrevet i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget godkendte supplerende administrationsgrundlag som beskrevet i sagsfremstillingen.

  • 11 Hydrologiprojekt Skals Enge - restfinansiering
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen modtog i juni 2014 tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om tilskud til realisering af ”hydrologiprojekt Skals Enge”.

      Der er nu opstået forhold, der gør, at projektet ikke kan realiseres inden for den af NaturErhvervstyrelsen bevilgede ramme.

      Baggrund
      ”Hydrologiprojekt Skals Enge” er et stort område på ca. 74 ha beliggende umiddelbart vest for Skals renseanlæg. Se kortbilag 1.

      Udvalget er løbende blevet orienteret om status for projektet på ugelister fra Forvaltningen.

      Forvaltningen modtog den 16. juni 2014 tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om tilskud på i alt 265.260 kr. til realisering af projektet.

      Hydrologiprojekter og sagens forløb
      Forbedret hydrologi – dvs. genskabelse af naturlig vandstand - er en af indsatserne i Natura 2000-handleplanen for Natura 2000-område N30 Hjarbæk Fjord m.m.

      Et hydrologiprojekt består - lidt i stil med et vådområdeprojekt - af et forprojekt, som skal vise, om projektet er realistisk, og i så fald siden et realiseringsprojekt.

      I forbindelse med dette projekt i Skals Enge blev der i løbet af efteråret 2012 gennemført et forprojekt.

      Hydrologiprojektet i Skals Enge går konkret ud på, at området skal gøres vådere ved, at et kanalagtigt vandløb skal have et nyt snoet forløb, og at der skal etableres 23 bekkasinskrab/vandhuller til vandplanter, -dyr og –fugle - se kortbilaget.

      Under forprojektet blev 26 implicerede lodsejere af ca. 74 ha i området på et lodsejermøde i Skals Hallen orienteret om projektet. Lodsejerne blev efterfølgende kontaktet af et konsulentfirma om deres holdning til projektet.

      På baggrund af anbefalinger i rapporter fra konsulentfirmaet gik Forvaltningen videre med projektet. Det vil sige, at Forvaltningen ansøgte NaturErhvervstyrelsen om tilskud til et realiseringsprojekt - gennemførelse af projektet.

      Ansøgningen blev imødekommet, og der blev givet tilsagn om hele det ansøgte beløb på 265.260 kr., så omkostningerne til gennemførelsen synes fuldt finansierede.

      Det er en forudsætning for gennemførelsen af projektet, at alle myndighedstilladelser er eller bliver indhentet. Naturstyrelsen har meddelt tilladelse efter strandbeskyttelseslinjen, og Forvaltningen meddelte i juni 2014 en dispensation efter naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven.

      Ingen af de meddelte myndighedstilladelser i sagen blev påklaget. Den 12. august 2014 afholdt Forvaltningen derfor et lodsejermøde for 23 lodsejere, hvor et tilpasset konkret anlægsprojekt på ca. 70 ha blev præsenteret og drøftet.

      Efterfølgende blev der indhentet endelige positive tilsagn til projektet fra nogle tvivlende lodsejere. Udfordringen var især, at de skulle give deres bindende underskrifter på en deklaration om rådighedsindskrænkninger i 20 år i forbindelse med gennemførelse af projektet, hvilket er en fundamental forudsætning for projektets realisering. Fordelen for lodsejerne er, at de ved at skrive under, er garanteret et fast tilskud til driften af arealerne på 1.800 kr./ha i 20 år.

      Udgangen blev, at alle lodsejere skrev under, og der er desuden gennemført handler i tillid til, at projektet bliver gennemført.

      Ny problemstilling
      Forvaltningens § 3-dispensation blev givet på vilkår af, at det materiale, der graves op, ikke må deponeres i beskyttet natur, og at Forvaltningen skulle godkende en jordhåndteringsplan inden deponering.

      Efter at de sidste lodsejerforhandlinger faldt på plads, er der udarbejdet et udkast til en jordhåndteringsplan, og Forvaltningen har besigtiget de relevante arealer indenfor projektområdet.

      De nye besigtigelser har vist, at langt det meste af projektområdet er arealer, der er beskyttede efter § 3.

      Det betyder, at det opgravede materiale enten må deponeres uden for projektområdet, eller at der skal søges en ny dispensation om deponering i beskyttet natur inden for projektområdet.

      I udbuddet og tilbuddet på anlægsarbejdet og i det meddelte tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen har der ikke været kalkuleret med udgifter til borttransport af opgravet materiale.

      Projektet skulle oprindeligt være gennemført og afsluttet senest den 1. maj 2015. Ifølge NaturErhvervstyrelsen vil der blive mulighed for at søge udsættelse til 1. august 2015, hvilket giver en mulighed for at foretage anlægsarbejdet i sommeren 2015. Der er ikke mulighed for at søge projektet udsat yderligere, da ordningen udløber og erstattes af en ny ordning.

      Den nye ordning for nye projekter vil kunne søges fra 1. november 2014.

      Forvaltningens bemærkninger
      De lodsejermæssige forhold er på plads, og lodsejerne ønsker projektet fremmet.

      Tilbage er udeståendet om godkendelse af jordhåndteringen. Flere alternativer har været afsøgt, men der er nu følgende realistiske alternativer tilbage:

      1.     Der søges på grundlag af den udarbejdede jordhåndteringsplan en ny § 3-dispensation til deponering af det opgravede materiale (ca. 4.500 m3) i beskyttet natur.

      2.     Der udarbejdes og godkendes en revideret jordhåndteringsplan, hvor alt det opgravede materiale transporteres og deponeres uden for de beskyttede arealer.

      3.     Det oprindelige projekt opgives og erstattes af et nyt, men lignende projekt inden for den nye ordning med en revideret jordhåndteringsplan, hvor alt det opgravede materiale transporteres og deponeres uden for de beskyttede arealer. 

       

      Forvaltningens vurdering og økonomiske konsekvenser

      1.     En dispensation til deponering af opgravet materiale i beskyttet natur ville i det konkrete tilfælde skulle begrundes med,

      a.    at projektet samlet set medfører en naturforbedring,

      b.    at naturtilstanden i området i dag som helhed er ringe, samt

      c.    at projektet er en del af en national planlægning.

       

      Disse argumenter er allerede brugt i forbindelse med det beskyttede engareal, der fjernes ved etablering af bekkasinskrabene. En dispensation til deponering af jord vil imidlertid forøge størrelsen af det påvirkede areal væsentligt. Derudover vil der blive tale om en permanent hævning af terrænnet i et naturprojekt, der har større fugtige/oversvømmede arealer som formål.
      Modsat vil påvirkningen ved transport gennem området med det opgravede materiale, på trods af brug af køreplader, også blive ret stor.
      Køreskaderne vil dog være midlertidige, og Forvaltningens mangeårige praksis har – i overensstemmelse med afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet - været, at der ikke gives dispensation til deponering af jord i beskyttet natur.
      Hvis Udvalget vælger at meddele dispensation, og der ikke klages over den nye afgørelse, vil projektet kunne gennemføres inden den forlængede frist den 1. august 2015.
      Økonomisk vil udgifterne kunne rummes inden for det oprindeligt meddelte tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen. I tilfælde af klage vurderer Forvaltningen, at dispensationen vil blive underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet.

      2.      Der er på grundlag af et udkast til en revideret jordhåndteringsplan modtaget et tilbud fra entreprenøren på ca. 450.000 kr. for opgaven. Heraf går de ca. 272.500 kr. til køreplader for at begrænse de midlertidige synlige spor efter anlægsarbejdet. Udgiften indgår ikke i budgettet for realiseringsprojektet, og afholdes derfor ikke af staten. De ca. 450.000 kr. kunne findes på Forvaltningens konto 05008 ’naturgenopretning’. Tidsmæssigt vurderes løsningen at kunne gennemføres inden den forlængede frist den 1. august 2015.

      3.     Ifølge NaturErhvervstyrelsen vil det være sandsynligt, at alle nødvendige og realistiske udgifter til et nyt projekt under den nye ordning, herunder udgifter til jordtransport, kan opnå et nyt tilsagn om tilskud. Hvis der formuleres og gives tilsagn til et nyt projekt, kan der kun gives tilskud til endnu ikke afholdte udgifter. Det betyder, at Viborg Kommunes medgåede tid på 100 timer og økonomiske udlæg til konsulenthonorar m.m. på 30.000 - 49.020 kr. (minimum - maksimalt) til det oprindelige projekt ikke bliver dækket. Tidsmæssigt vil NaturErhvervstyrelsen skulle fastsætte en ny frist.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at alternativ 3 ovenfor vælges, således at det oprindelige projekt opgives, og at forvaltningen inden for den nye ordning ansøger NaturErhvervstyrelsen om et revideret projekt med en revideret jordhåndteringsplan, og hvor udgifter til transport af og deponering af opgravet materiale uden for projektområdet medtages.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at vælge alternativ 2. Udgiften på ca. 450.000 kr. finansieres på konto vedr. ’naturgenopretning’. 

  • 12 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Sag vedrørende endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune blev på udvalgets møde den 2. oktober 2014 udsat. Sagen var forelagt med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. 

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget blev orienteret om klimatilpasningsplanens indhold ved mødet den 9. januar 2014, sag nr.12. Udvalget har desuden behandlet:

      ·      igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 11. april 2013, sag nr. 8.

      ·      rammerne for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan den 3. oktober 2013, sag nr. 12.

       

      Forslag til klimatilpasningsplan er den 26. februar 2014 vedtaget og sendt i offentlig høring af Byrådet, sag nr.16.

       

      Baggrund
      Vort klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr. Der skal på den baggrund i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan.

       

      Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, og som skaber overblik over og prioriterer indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

      For Viborg Kommune udarbejdes klimatilpasningsplanen som et tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. Planen er vedlagt som bilag 1. Kortlægningsdelen kan ses på web-gis via et link i selve planen. Planen og kortdelen kan også findes på www.viborg.dk/klimatilpasningsplan.

       

      Planens indhold

      Planen er udarbejdet i overensstemmelse med beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 3. oktober 2013 og orienteringen på mødet den 9. januar 2014.

       

      Baggrund, indhold og bemærkninger er mere detaljeret gennemgået i bilag 2, men planen består af 

      ·      En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier.

      ·      Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 25 risikoområder. Skematisk oversigt samt kort over de udpegede områder fremgår af planforslaget, side 9-11. De udpegede områder er større end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse, idet en evt. afhjælpende indsats ofte vil omfatte et større indsatsområde.

      ·      Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at Kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.


      Efterfølgende planlægning

      Denne første klimatilpasningsplan omfatter ikke hele Kommunen, idet oversvømmelser fra kloak kun er kortlagt for Viborg og Bjerringbro. Årsagen er, at det ikke har været praktisk muligt at få kortlagt alle byer i 2013. En prioritering af en evt. indsats med tilknyttet økonomi og finansiering kan derfor ikke indgå i denne første plan. Den videre proces er således: 

      ·      2014: Energi Viborg Vand færdiggør kortlægning for kloak i ca. 100 byer, supplerende udpegning af risikoområder og afklaring af indsatsbehov i risikoområderne

      ·      2015-16: Prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder

      ·      2015-16: Samlet handlingsplan

      ·    Økonomi og finansiering

      ·    Prioritering

      ·    Planer og projekter for de enkelte indsatser

      ·    Udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen

      ·     Herefter: Indgår i de løbende kommuneplanrevisioner
       

      Forvaltningen vil løbende tage stilling til, om der er behov for at revidere udpegningen af risikoområder, herunder om de mindre kortlagte oversvømmelser er noget, der skal arbejdes videre med.

      Den offentlige høring:

      Forslag til Klimatilpasning har været i offentlig høring i perioden 6. marts 2014 - 30. april 2014, hvor der har været adgang til at indsende høringssvar og indsigelser til planforslaget.

       

      I høringsperioden er planforslaget sendt til Naturstyrelsen, nabokommuner og en række interesseorganisationer. 

       

      I forbindelse med offentlighedsfasen har Kommunen modtaget 1 høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til planforslaget. Høringssvar fremgår af bilag 3. Forvaltningens behandling af høringssvar fremgår af bilag 4.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringsvar og indsigelser modtaget i offentlighedsfasen har kun i begrænset omfang givet anledning til ændringer af klimatilpasningsplanen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, Kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.

       

      Økonomi

      Kloakerede områder: Som udgangspunkt finansieres klimatilpasningstiltag via spildevandstaksterne.

       

      Nye regler betyder imidlertid, at fremtidige klimainvesteringer, som med udgangspunkt i de hidtidige regler har kunnet takstfinansieres af Energi Viborg Vand A/S, alligevel kan finansieres helt eller delvist over spildevandstaksterne. Det forudsætter dog, at investeringerne har til formål at håndtere tag- og overfladevand.


      Miljøministeriet har udarbejdet et vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, vejledningen fremgår af bilag 5.

       

      Landzone og rekreative områder: Spildevandstaksterne finansierer de meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand. Øvrige omkostninger skal finansieres af Kommunen.

       

      Byzone og veje: Spildevandstaksterne kan betale for alle omkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand. Efter 1. januar 2015 kan spildevandsselskabet dog højest betale 75 % af de samlede investeringsomkostninger. Regeringen og KL er imidlertid blevet enige om at suspendere dette krav i 2015. Baggrunden herfor er, at takstfinansieringsreglerne skal evalueres i 2015, og at finansieringen af klimainvesteringer derfor vil indgå i denne evaluering. Aftalen indebærer, at fristen for at indgå aftaler om klimasikring under den nuværende 100%-regel er forlænget, så den først udløber ved udgangen af 2015.

       

      Som udgangspunkt skal Kommunen være projektejer og alle udgifter til klimatilpasningsprojekter betales af Kommunen. Energi Viborg Vand A/S tilbagebetaler så sin andel af udgifterne til Kommunen over en periode på 10-25 år.

       

      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne første klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”

       

      Forvaltningen vil på mødet give en nærmere redegørelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages.

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til Danmarks Naturfredningsforening

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages, og

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til Danmarks Naturfredningsforening

  • 13 Klimatilpasningsprojekt for Gl. Århusvej
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede på møde den 26. februar 2014 ”Forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune”, sag nr. 16. På møde den 2. oktober 2014., sag nr. 8, udsatte Klima- og Miljøudvalget ”Endelig vedtagelse af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune”. Sagen er på Klima- og Miljøudvalgsmødet igen d.d., den 30. oktober 2014, sag nr. 12.

       

      Klimatilpasningsplanens retlige grundlag er ”Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”, som blev godkendt på Byrådsmøde den 3. september 2014, sag nr. 22.

       

      Baggrund

      I Klimatilpasningsplanen er kortlagt risikoområder - i første omgang - i Bjerringbro og Viborg, og der er udpeget nogle afgrænsede problemområder. Forvaltningen har planlagt en indsats ved nogle af de udpegede risikoområder i Viborg, som forventes udført af det afsatte driftsbudget for 2014.

       

      Klimasikring af Gl. Århusvej

      Der er akut behov for at skabe en bedre klimasikring omkring Gl. Århusvej. Efter kraftige regnskyl stuves der store mængder regnvand op på vejen, især ud for Sønæs, til stor gene og fare for området og færdslen (se bilag 1).

       

      Der ligger et ældre vejafvandingssystem langs Gl. Århusvej, hvis tilstand og detaljerede forløb ikke har været kendt. Der er foretaget en tv-inspektion af anlægget, som på store dele af strækningen består at tærede rør. Den nuværende afvanding af vejen til Søndersø sker via en grøft syd for Sønæs, men i så højt et niveau, at der står vand i røret, selv når det ikke har regnet.

       

      Ved at renovere det eksisterende system og skabe direkte forbindelse til den nye lavtliggende rensedam på Sønæs, inden det ledes ud i Søndersø, vil der skabes et bedre afløb og dermed en klimasikring af Gl. Århusvej.

       

      Økonomi

      Projektet for Gl. Århusvej består dels af en renovering af vejafvandingen, der finansieres af politikområdet Trafik (drift), og dels af en klimatilpasningsdel, der hører under politikområdet Plan, Natur- og Miljø.

       

      På driftsbudget 2014, politikområde Plan, Natur- og Miljø, er afsat 1.000.000 kr. til klimatilpasning.

       

      Klimatilpasningsdelen af projektet på Gl. Århusvej forventes at koste ca. 800.000 kr.

       

      De resterende ca. 200.000 kr. forventes anvendt til klimatilpasning i området ved Falkevej/Fasanvej og området ved Katmosevej/Bekkasinvej, i det omfang projekterne ikke finansieres af de takstfinansierede midler, eller hvad der måtte vedrøre grundejerforepligtigelser.

       

      Det forventes ikke, at anlægsarbejdet kan afsluttes i 2014. Driftsbeløbene søges derfor overført til 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter,

       

      at klimatilpasningsdelen af projektet på Gl. Århusvej finansieres af driftsbudgettets konto.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Sagen blev udsat med henblik på en opstilling af projekter i Viborg og Bjerringbro i forhold til behov og værdi.

  • 14 Budgetopfølgning Klima- og Miljøudvalget pr. 30. september 2014
    • Sagsfremstilling

      Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2014 for både drift og anlæg.

       

      Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet forklares primært i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret med tillægsbevillinger, herunder drifts- og anlægsoverførsler fra 2013. Med andre ord er det korrigerede budget udtryk for det aktuelle budget, som de budgetansvarlige skal holde.

       

      I det overordnede talmaterialet vises afvigelser også i forhold til det oprindelige budget, dels for at følge, hvor meget økonomien har flyttet sig siden budgetvedtagelsen og dels for at følge, om Viborg Kommune overholder sin serviceramme.

       

      Regeringen og KL har i økonomiaftalen fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2014 (den sanktionsbelagte serviceramme). Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen, medfører det en økonomisk straf til kommunerne. Servicerammen er lig med det oprindelige budget. Derfor er det vigtigt, at Kommunens samlede forbrug på serviceområdet ikke bliver større end det oprindelige budget for 2014. Det brugerfinansierede område (Revas), anlægsudgifterne og overførselsområderne er ikke en del af serviceudgifterne.

       

      Økonomi- og Indenrigsministeriet har med virkning fra regnskab 2014 fremrykket kommunernes frister for godkendelse af regnskabet med 1 måned. Det er usikkert, hvor meget det vil påvirke regnskabsresultatet for 2014, idet en række udgifter og indtægter, som tidligere kunne medtages i regnskabet, formentlig først vil kunne indgå i regnskabet for det efterfølgende år.

       

      Sammendrag af budgetopfølgningen

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet regnskab

      Forventet afvigelse

      (minus = mindreudgift)

       

       

      Oprindeligt

       

      Korrigeret

       

       

      pr. 30. sept.

      I forhold til oprindeligt budget (kol. 1)

      I forhold korr. budget (kol. 2)

      Forskel på forv. regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)*

      Kolonne

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Skattefinansieret Plan, natur og miljø

      16,6 

      16,5

      15,3

      -1,3

      -1,2

       

       

      -0,9

      Brugerfinansieret Affald og genanvendelse 1)

       -11,1

      -11,1

      -10,3

       0,8

      0,8

       

       

      -1,3

       

       

       

       

       

       

       

      Drift i alt

      5,5

      5,4

      5,0

      -0,5

      -0,4

      -2,1

      Anlæg

       

       

       

       

       

       

      Plan, natur og miljø

      5,5

      12,4

      3,7

      -1,8

      -8,7

       

      1,8

      Affald og genanvendelse 1)

       13,7

       16,8

      8,1

      -5,6

      -8,7

       

       0,0

      Anlæg i alt

      19,2

      29,2

      11,8

      -7,4

      -17,4

      1,8

      Drift og anlæg i alt

      24,7

      34,6

      16,8

      -7,9

      -17,8

       

      -0,3

      Skattefinansieret

      22,1

      28,9

      19,0

      -3,1

      -9,9

      0,9

      Brugerfinansieret

      2,6

       5,7

       -2,2

       -4,8

       -7,9

       -1,3

       

       

       

       

       

       

      *Korrigeret for overførsler mellem politikområderne pr. 30. juni

       

      Note 1: Affald og genanvendelse er brugerfinansieret forsyningsvirksomhed. Dvs., brugerne af ordningerne betaler fastsatte takster for at gøre brug af ordningerne. Bevægelserne på områdets konti overføres løbende til såkaldte mellemregningskonti mellem kommunekassen og forsyningsområdet.

       

      Den samlede afvigelse på driftsudgifterne på udvalgets område er -0,4 mio kr. fordelt med et mindreforbrug på det skattefinansierede område på -1,2 mio. kr. og et merforbrug på det brugerfinansierede område på 0,8 mio. kr. – redegørelse ses nedenfor.

       

      I nedenstående tabel illustreres ovenstående afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

       

      Plan, natur og miljø / Forsyning

       

       

      Bemærkninger

      Afvigelse i forhold til korr.  budget (mio. kr.):

       

      - = mindreudgift

      += merudgift

      Plan, natur og miljø / skattefinansierede område

       

      Naturforvaltning

      Forventet mindreforbrug på naturforvaltningsprojekter på -1,4 mio. kr. Heraf 0,9 mio. kr. på naturgenopretning, da opkøb af Skinders Dambrug finansieres via anlæg og 0,5 mio. kr. på pleje af fredede arealer.

      -1,4

      Miljøtilsyn - virksomheder

      Forventet mindreindtægt som følge af en række effektiviseringer, der gør, at det ikke er muligt at indkræve hele det budgetterede beløb. Dette medfører en afledt effekt på konto 6, idet indtægterne for miljøtilsyn ikke balancerer med udgifterne til personale. Ved budgetforliget 2015-2018 er denne ubalance dog ændret fra budget 2015, således der er balance mellem indtægter og udgifter på området.

      0,3

       Fælles formål miljø

      Forventet mindreforbrug på teknisk udstyr og kvalitetsstyring som følge af ændrede krav til kvalitetsstyring, der ikke længere kræver ekstern audit.

      -0,1

       Politikområde i alt

      Plan, natur og miljø

      -1,2

       

       

       

      Forsyning / brugerfinansierede område

       

       

      Genbrugsstationer

      Forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. primært grundet mindreindtægt på erhvervenes brug af genbrugsstationerne. Dog forventes en merindtægt fra de private hustande.

      0,8

      Dagrenovation

      Forventet mindreforbrug skyldes lavere udgifter til affaldsbortskaffelse af dagrenovationsaffald til L90.

      -0,8

      Områdecontainere

      Forventet merforbrug skyldes øgede udgifter til drift og vedligeholdelse af undergrundscontainere 

      0,7

      Øvrige ordninger og anlæg

      Forventet merindtægt skyldes indtægter på gasindvindingsanlæg.

      -0,3

      Farligt affald

      Forventet merudgift skyldes øgede udgifter til transport og bortskaffelse på farligt affald.

      0,4

       Politikområde i alt

       

      0,8

       

      Merforbruget på genbrugsstationer på 0,8 mio. kr. skyldes primært en mindreindtægt i erhvervenes brug af genbrugsstationerne.

       

      En brugerundersøgelse i foråret har påvist et skred i benyttelsen af genbrugsstationerne, hvor de private husstandes benyttelsesandel er stigende, og erhvervenes er faldende.

      Det er reageret herpå ved at lave en ændret takststruktur gældende fra efteråret 2014, hvor de private husstande betaler en større årlig andel til genbrugsstationernes kapacitet, og hvor der stilles yderligere fleksibilitet til rådighed for erhvervenes valg mellem betalingsordninger (vælger mellem ”klippekort” og årlige gebyrer). Der er således skabt grundlag for, at de budgetterede indtægter nås fra og med 2015, ligesom det er baggrunden for, at de private husstande øger betalingen i andet halvår af 2014. 

       

      Anlæg

      Der forventes et samlet mindreforbrug på anlægsopgaver på ca. -17,4 mio. kr.

       

      Plan-, Natur- og Miljøområdet udgør samlet -8,7 mio. kr. af mindreforbruget. Dette skyldes, at væsentlige dele af anlægsprogrammerne først kommer til udførelse i 2015. Herunder Birkesø, Etablering af Pramdragerstien, Faunapassage ved Bjerring Mølle og Realisering af natur- og parkpolitik.

       

      På Forsyningsområdet forventes et mindreforbrug på anlæg på ca. -8,7 mio. kr. Dette skyldes, at implementeringen af 2/3-strenget indsamlingssystem for dagrenovation og etablering af jordhotel ikke forventes igangsat før 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget godkendte budgetopfølgningen pr. 30. september 2014.

  • 15 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      Der er politikermøde om fremtidens udfordringer på affaldsområdet fredag den 14. november 2014 kl. 9.30-13 i Viborg.

       

      Der er politikermøde om Strategisk Planlægning fredag den 28. november 2014 kl. 9-13 i Silkeborg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Udvalgsformand Flemming Lund orienterede om:

      -       henvendelse vedr. vindmøller ved Palstrup

      -       henvendelse vedr. oversvømmelse ved Nørreåen

      -       henvendelse fra brøndborerne

       

      Chef for Virksomhedsmiljø, Niels Eriksen, og Allan Clifford Christensen orienterede om proces omkring fusion af L90 og Tass.

       

      Allan Clifford Christensen roste arrangement vedr. indvielse af Trevad Mølle Dambrug.

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til:

      -       tilsyn på autoophug i Karup

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt orienterede om:

      -       ordning vedr. hønsefræser som bla. findes i Gentofte Kommune. Forvaltningen arbejder videre med forslag

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      -       samarbejde med Favrskov Kommune om trækstien forbi Kjællinghøl

      -       sag vedr. Fusager vandværk

       

      Der planlægges ekskursion, evt. i forbindelse med næste udvalgsmøde, herunder besøg ved Nørreåen.