Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 30-01-2014

Referat

  • 1 Endelig behandling af forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Sagen blev behandlet på Klima- og Milijøudvalgets møde den 9. januar 2014 med følgende tekst:

       

      ”I forbindelse med starten på sidste valgperiode 2010 – 2013 vedtog det daværende Klima- og Miljøudvalg en forretningsorden. Dette med hjemmel i styrelseslovens § 20, stk. 3.

       

      På det seneste er der kommet et par mindre ændringer i styrelsesloven, som betyder, at gældende forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget skal tilrettes.

       

      Ændringerne

      Følgende tekst tilføjes i § 5, stk. 2 (med rødt):

      Indkaldelse til ordinære møder sker ved udsendelse af udkast til dagsorden til udvalgets medlemmer senest 4 hverdage forud for mødet. Sammen med udkast til dagsorden udsendes det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen.

      Ændringen er helt i tråd med allerede eksisterende praksis, idet uddybende tekst og bilagsmateriale principielt altid udsendes med dagsorden.

       

      Følgende tekst udgår af § 5, stk. 3 (med rødt):

      Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært udvalgsmøde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse – medmindre det forinden er tilsendt udvalgsmedlemmerne – være tilgængeligt i udvalgets sekretariat i mindst 3 hverdage inden mødet.

      Det anførte har reelt aldrig været praktiseret, idet alt materiale vil være udsendt elektronisk til udvalgets medlemmer 4 hverdage før mødet.

       

      Følgende tekst udgår af § 9 (med rødt):

      Ethvert medlem kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet - inden dettes afslutning – til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af Byrådet.

       

      Direktionen har udarbejdet det som bilag vedlagte, reviderede udkast til standardforretningsorden for de stående udvalg.

       

      Udkastet til standardforretningsorden forelægges Klima- og Milijøudvalget til drøftelse og beslutning.”

       

      og følgende beslutning:

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at fremsende forslag til forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget til endelig godkendelse på førstkommende ordinære udvalgsmøde.”

       

      Sagen forelægges hermed til endelig godkendelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget endeligt godkender forretningsordenen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 2 Orientering om opgaver og sagstyper i Natur og Vand
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 9. januar 2014 besluttet, at forvaltningen på de kommende udvalgsmøder skal give en orientering om relevante opgaver og sagstyper i forvaltningens områder.

       

      Chefen for Natur og Vand vil på mødet redegøre for områdets faglige ansvarsområde og de sagstyper, der behandles i området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 3 Forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune.

       

      Planforslaget fremlægges til politisk behandling med henblik på efterfølgende offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring fremlægges planforslaget samt eventuelt indkomne bemærkninger til endelig vedtagelse af Byrådet.

       

      Tidligere politisk behandling
      Klima- og Miljøudvalget blev orienteret om klimatilpasningsplanens indhold ved mødet den 9. januar 2014. Udvalget har desuden behandlet:

      ·    igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 11. april 2013

      ·    rammerne for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan den 3. oktober 2013.

       

      Baggrund
      Vort klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr.

      Der skal på den baggrund i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan.

       

      Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, og som skaber overblik over og prioriterer indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

      For Viborg Kommune udarbejdes klimatilpasningsplanen som et tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. Planforslaget er vedlagt som bilag 1. Kortlægningsdelen kan ses på web-gis via et link i selve planen. Planen og kortdelen kan også findes på www.viborg.dk/klimatilpasningsplan.

       

      Debatfase
      Der har i perioden fra den 24. april 2013 til 15. maj 2013 været indkaldt ideer og forslag via et debatoplæg. Kommunen har modtaget to forslag, der vedrører samme lokalitet og problem, hvor det foreslås at klimasikre engarealer i udkanten af Bjerringbro. 

       

      Planens indhold

      Planen er udarbejdet i overensstemmelse med beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 3. oktober 2013 og orienteringen på mødet den 9. januar 2014.

       

      Baggrund, indhold og bemærkninger er mere detaljeret gennemgået i bilag 2, men planen består af

       

      ·           En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier

      ·           Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 25 risikoområder. Skematisk oversigt samt kort over de udpegede områder fremgår af planforslaget, side 9-11. De udpegede områder er større end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse, idet en evt. afhjælpende indsats ofte vil omfatte et større indsatsområde.

      ·           Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at Kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.


      Efterfølgende planlægning

      Denne første klimatilpasningsplan omfatter ikke hele Kommunen, idet oversvømmelser fra kloak kun er kortlagt for Viborg og Bjerringbro. Årsagen er, at det ikke har været praktisk muligt at få kortlagt alle byer i 2013. En samlet prioritering af en evt. indsats med tilknyttet økonomi og finansiering kan derfor ikke indgå i denne første plan. 

      ·         2014: Energi Viborg Vand færdiggør kortlægning for kloak i ca. 100 byer, supplerende udpegning af risikoområder og afklaring af indsatsbehov i risikoområderne

      ·         2015-16: Prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder

      ·         2015-16: Samlet handlingsplan

      ·       Økonomi og finansiering

      ·       Prioritering

      ·       Planer og projekter for de enkelte indsatser

      ·       Udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen

      ·         Herefter: Indgår i de løbende kommuneplanrevisioner

       

      Forvaltningen vil løbende tage stilling til, om der er behov for at revidere udpegningen af risikoområder, herunder om de mindre kortlagte oversvømmelser er noget, der skal arbejdes videre med.

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, Kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse, skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.


      Debatfase
      Der er ikke i planen udpeget risikoområder i det åbne land (se nedenfor). Det indgår derfor heller ikke i forslaget til klimatilpasningsplan at arbejde videre med at klimasikre engarealer i udkanten af Bjerringbro. De to forslag samt forvaltningens forslag til svar til den berørte lodsejer fremgår af bilag 2.


      Vurdering af risikoområder

      Planforslaget viser, at der ikke er risiko for store oversvømmelser i Kommunen, men der er nogle afgrænsede problemer, der skal arbejdes videre med.


      Forvaltningen har vurderet, at det ikke har været nødvendigt at udpege risikoområder i det åbne land, idet ingen væsentlige værdier eller funktioner er oversvømmelsestruede.


      Forvaltningen har vurderet, at kloaksystemerne i Viborg og Bjerringbro generelt er godt rustet til fremtidens klima. Kortlægningen har dog påpeget nogle afgrænsede problemområder, hvoraf flere var kendte i forvejen. Uafhængig af klimatilpasningsplanen er der allerede i medfør af Viborg Kommunes spildevandsplan igangsat eller forslået planlagt en indsats ved nogle af de udpegede risikoområder i Viborg. Det gælder området ved Gl. Århusvej ved Sønæs, området ved Falkevej / Fasanvej og området ved Katmosevej / Bekkasinvej.

       

      Forvaltningen har vurderet, at et område i Bjerringbro oven- og nedenfor Brogade på Gudenåens nordlige side kan være truet af oversvømmelse fra Gudenå. Tilsvarende gælder for området ved den nederste del af Møllebækken / Madekilden.

      Forvaltningen har vurderet, at der kan være en risiko for oversvømmelse fra Limfjorden af området ved Virksunddæmningen og Sundstrup. Kortlægningen, der er grundlag for vurderingen, er forholdsvis usikker, så problemstillingen vil forvaltningen få undersøgt nærmere.

       

      Økonomi

      Kloakerede områder: Som udgangspunkt finansieres klimatilpasningstiltag via spildevandstaksterne.

       

      Nye regler betyder, at fremtidige klimainvesteringer, som ikke kan takstfinansieres på traditionel vis af Energi Viborg Vand A/S, alligevel kan finansieres helt eller delvist over spildevandstaksterne, dog forudsat at investeringerne har til formål at håndtere tag- og overfladevand.

      Landzone og rekreative områder: Spildevandstaksterne finansierer de meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand. Øvrige omkostninger skal finansieres af Kommunen.

       

      Byzone og veje: Spildevandstaksterne kan betale for alle omkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand. Efter 1. januar 2015 kan spildevandsselskabet dog højest betale 75 % af de samlede investeringsomkostninger.

       

      Som udgangspunkt skal Kommunen projektejer og alle udgifter til klimatilpasningsprojekter betales af Kommunen. Energi Viborg Spildevand A/S tilbagebetaler så deres andel af udgifterne til Kommunen over en periode på 10-25 år.


      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne første klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med

      henblik på offentlig høring,

       

      at lodsejeren, som har indsendt to forslag i debatfasen, svares som anført i forvaltningens forslag til svar

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med

      henblik på offentlig høring,

       

      at lodsejeren, som har indsendt to forslag i debatfasen, svares som anført i forvaltningens forslag til svar

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

    • Forvaltningens bemærkninger

      De 2 indkomne forslag samt forvaltningens svar til den berørte lodsejer, fremgår af bilag 3 og ikke bilag 2 som nævnt i sagsfremstillingen.

  • 4 Godkendelse af takster 2014 for Energi Viborg Vand A/S
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Energi Viborg Vand har den 23. oktober 2013 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets takster for 2014. Anmodningen kan ses i bilag 1.

       

      Baggrund

      Det fremgår af Vandforsyningslovens § 53, at et alment vandforsyningsanlæg en gang årligt skal fastsætte takster for anlægs- og driftsbidrag. Taksterne skal overholde det prisloft, Forsyningssekretariatet årligt fastsætter og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen begrænser sig til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan godkende eller afvise den indstillede takst.

       

      Driftsbidrag for 2013

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og vandafledningsbidrag.

       

      Vandafledningsbidraget blev godkendt på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2013, sag nr. 5.

       

      Energi Viborg Vand A/S ønsker, at taksterne for ledningsført vand og den faste afgift holdes uændret i forhold til 2013. Taksterne for ejerboliger er: 

      ·         7,00 kr. ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

      ·         452,00 kr. ekskl. moms for fast afgift

       

      Taksterne fremgår af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Prisloft 

      Forsyningssekretariatets prisloft udgør en indtægtsramme, fastsat i kr. pr. m3.

       

      Den 11. oktober 2013 har Statens Forsyningssekretariat fremsendt afgørelse om prisloft for 2014 til Energi Viborg Vand A/S. Af afgørelsen fremgår, at prisloftet fastsættes til 11,99 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter. Loftet er fastlagt med udgangspunkt i den debiterede vandmængde i 2012 på 2.232.352 m3 og en samlet indtægtsramme på 39.074.139 kr. Udmeldingen om prisloft kan ses i bilag 3.

       

      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks: 

      ·         drift og indvinding

      ·         administration

      ·         henlæggelser til ny investeringer

       

      Forvaltningens vurdering

      Taksten er lavere end det prisloft, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.

       

      Forvaltningen vurderer, at takstfastsættelsen er sket i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven, og at der, med de takster vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at takster 2014 for Energi Viborg Vand A/S godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at takster 2014 for Energi Viborg Vand A/S godkendes

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 5 Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner (2015-2021)
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Kommunerne har ansvaret for at implementere dele af EU’s vand- og naturdirektiver. Den primære kommunale opgave og indflydelse ligger i at udarbejde og gennemføre handleplaner, der foreskriver den konkrete indsats i et givet vandløb.

       

      Staten sætter de overordnede mål og rammer for kommunernes indsats gennem lovgivning, bekendtgørelser og planer.

       

      Opgaven løses i vandoplande, de geografiske områder, hvor vandløbene løber til den samme fjord. Viborg Kommune er en del af oplandet til 2 fjorde: Randers Fjord og Limfjorden. Bilag 1 rummer en mere detaljeret gennemgang af opgaverne og en overordnet tidsplan.

       

      Lov om vandplanlægning og vandråd

      Opgaver og rammer

      Lov om vandplanlægning lægger op til, at miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor der skal fjernes, km vandløb der skal restaureres etc.) fastlægges i bekendtgørelser.

       

      Kommunerne får, indenfor en økonomisk ramme, til opgave at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløbene.  I indsatsprogram­met skal det beskrives hvilke tiltag, der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. vandplanperiode (2015-2021).

       

      Bestemmelserne om vandråd m.v. fastlægges i en bekendtgørelse (bilag 2). Bekendtgørelsen er endnu ikke endeligt vedtaget, men der lægges op til, at kommunalbestyrelserne i oplandet skal varetage sekretariatsbetje­ningen af rådet. Derimod er der ikke lagt op til, at kommunerne kan være repræsenteret i vandrådet hverken politisk eller administrativt, ligesom udkastet ikke forholder sig til spørgsmålet om et formandskab for vandrådet.

       

      Kommunalbestyrelsen, der varetager sekretariatsbetjeningen af Vandrådet, skal bl.a., efter samråd med de øvrige kommunalbestyrelser, træffe afgørelse om, hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af Vandrådet.

      Vandråd skal inddrages i drøftelsen om indsatsen i oplandet som rådgivende udvalg. Beslutningskompetencen forbliver i kommunalbestyrelsen og ikke hos de nye Vandråd.

       

      Den 1. marts 2014 skal kommunerne melde ind til Naturstyrelsen, hvilken kommune, der varetager sekretariatsbetjeningen af vandrådet. Vandrådene skal være etableret senest 1. april 2014, hvor Naturstyrelsen fremlægger det faglige grundlag og de overordnede økonomiske rammer for kommunernes arbejde.

       

      Udarbejdelse af indsatsprogrammer

      Miljøministeriet har givet udtryk for, at den økonomisk ramme for vandløbsindsatsen som for vådområderne fastlægges på hovedvandoplandsniveau. Det indebærer bl.a., at der skal ske en prioritering af indsatser og dermed den økonomiske ramme imellem kommunerne i hovedvandoplandet.

       

      Den 1. oktober 2014 skal sekretariatet for Vandrådet indsende ét samlet forslag til indsatsprogram for hovedvandoplandet til Naturstyrelsen.

       

      Politisk seminar den 7. februar

      Der planlægges et fælles møde for de ansvarlige udvalg i de 8 midt- og vestjyske kommuner i oplandet til Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. Det er Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Skive, Viborg og Herning kommuner. Mødet holdes på Skarrildhus den 7. februar 2014 kl. 10.00 - 14.00.

       

      Forvaltningens vurdering

      Vandråd

      Til implementering af dele af vandplanerne eksisterer der i dag kommunale oplandssamarbejder, med såkaldte Vandoplandsstyregrupper (VOS), i alle de 23 hovedvandoplande, Danmark er opdelt i. VOS’en er sammensat af kommunerne i oplandet.

       

      Det vil være naturligt, at den kommune, der driver vandoplandsstyregruppens sekretariater, også varetager sekretariatsopgaven for vandrådene.

       

      Det vil samtidigt være naturligt, at sekretariatskommunens samråd med de øvrige kommuner om, hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af Vandrådet, sker i vandoplandsstyregruppen.

       

      Udkast til bekendtgørelse om vandråd forholder sig som nævnt ikke til formandsspørgsmålet. Det vil være en mulighed, at vandrådet ønsker en kommunal formand, f.eks. i form af formanden for vandoplandstyregruppen.

       

      Økonomi

      Kommunerne kompenseres via DUT midlerne til opgaven med udarbejdelse af indsatsplaner for vandløbene. Vandrådssekretariatets ressourceforbrug kan kompenseres fra disse midler.

       

      En relevant fordelingsnøgle kan aftales blandt kommunerne i de enkelte hovedvandoplande.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget, under forudsætning af landspolitiske beslutninger, som de fremgår af sagsfremstillingen, tilslutter sig, at:

      ·           den kommune, der driver vandoplandsstyregruppens sekretariat, også varetager sekretariatsopgaven for vandrådet indenfor samme opland 

      ·           sekretariatskommunens samråd med de øvrige kommuner om, hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af Vandrådet, kan ske i vandoplandsstyregruppen

      ·           sekretariatskommunens ressourceforbrug i forbindelse med vandrådsarbejdet og udarbejdelse af indsatsprogrammer finansieres af kommunerne i hovedvandoplandet. En relevant fordelingsnøgle aftales blandt kommunerne i de enkelte oplande

       

      at Klima- og Miljøudvalget diskuterer, om der, hvis vandrådet ønsker det, kan vælges en kommunal formand for vandrådet, f.eks. i form af formanden for vandoplandstyregruppen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede endvidere mulighed for valg af kommunal formand for Vandrådet og besluttede, at afklaring må ske i forbindelse med møderne i Limfjordsrådet og Gudenåkomitéen.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 6 Orientering om opgaver og sagstyper i Virksomhedsmiljø
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 9. januar 2014 besluttet, at forvaltningen på de kommende udvalgsmøder skal give en orientering om relevante opgaver og sagstyper i forvaltningens områder.

       

      Chefen for Virksomhedsmiljø vil på mødet redegøre for områdets faglige ansvarsområde og de sagstyper, der behandles i området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 7 Nye affaldsløsninger i Viborg midtby
    • Sagsfremstilling

      Sagen drejer sig om udarbejdelsen af en løsningsstrategi for en påbudt forbedring af adgangsforhold for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby.

       

      Arbejdstilsynet har pålagt Viborg Kommune at forbedre renovatørers vilkår for dagrenovationsindsamling i Viborg midtby (den gamle bydel omkring Sct. Mogensgade m.m. se bilag 1: Kort over Viborg midtby). Imødekommes påbuddet ikke, kan renovatøren blive pålagt dagsbøder for uforsvarlige arbejdsforhold, og i yderste konsekvens kan arbejdet nedlægges.

       

      Der har løbende været dialog med Arbejdstilsynet og renovatør omkring løsningsmuligheder, og begge parter har udvist forståelse for sagens kompleksitet, hvad angår områdets status som særlig bevaringsværdigt og de begrænsede fysiske rammer for affaldshåndtering.

       

      Inden Forvaltningen arbejder videre med et konkret løsningsforslag, ønskes en tilkendegivelse fra Klima- og Miljøudvalget af de overordnede rammer og retning for en løsningstrategi for den fremtidige affaldsindsamling i midtbyområdet. En sådan tilkendegivelse vil således danne baggrund for Forvaltningens videre identificering og beregning af et konkret løsningsforslag, hvad angår økonomi, samt udformning af anlæg, design, borgerinddragelse, regulativændringer m.m..

        

      For at belyse de udfordringer der er forbundet med opfyldelse af Arbejdstilsynets påbud, har Forvaltningen udarbejdet vedlagte Temaredegørelse for indsamling af dagrenovation i Viborg midtby (bilag 2). I Temaredegørelsen redegøres for:

      ·           eksisterende problemstillinger ved dagrenovationsindsamlingen i Viborg midtby,

      ·           kommende nationale krav om yderligere sortering af husholdningsaffald,

      ·           identifikation af mulige løsningsscenarier for indsamling af affald i Viborg midtby,

      ·           en vurdering af udfordringer og fordele der er forbundet med de enkelte løsningsscenarier.

       

      Forvaltningens anbefaling

      Som det fremgår af Temaredegørelsen anbefaler Forvaltningen, at der arbejdes videre med en central fællesløsning (undergrundscontainere (scenarie 4)). Centrale fællesløsninger i form af undergrundscontainere vil kunne dække behovet for dagrenovationsindsamling i midtbyområdet og samtidigt løse de eksisterende arbejdsmiljømæssige problematikker i området.

       

      Løsningsmodellen vil kunne implementeres indenfor en rimelig tidshorisont og indenfor rimelige økonomiske rammer. Med det rette design af containernes overjordiske del vil løsningen kunne indpasses i den gamle by under hensyntagen til områdets æstetik og bevaringsværdigemiljø. Løsningen kan anvendes af alle, og den vil være fremtidssikret i forhold til et forventet øget sorteringskrav, jf. regeringens ressourcestrategi.

       

      Forvaltningen anbefaler, at en central fællesløsning med undergrundscontainere bør være en obligatorisk ordning for alle beboere i det pågældende område i Viborg midtby, af hensyn til de miljømæssige, økonomiske og administrative fordele:

      ·     En obligatorisk ordning vil minimere omfanget af tung trafik og de støjgener, der er forbundet hermed.

      ·     En obligatorisk ordning vil betyde, at alle områdets beboere har adgang til samme affaldssorteringsmuligheder.

      ·     En obligatorisk ordning vil minimere driftsmæssige og miljømæssige omkostninger hvad angår transport og tømmeudgifter.

      ·                     En obligatorisk ordning vil kunne opfylde Kommuneplanens regningslinjer og dermed respektere det særligt værdifulde kulturmiljø

       

      Forvaltningen er opmærksom på, at indførelse af en fælles løsning med undergrundscontainere vil kræve stor grad af information til, og dialog med, de berørte borgere. 

       

      Klima- og Miljøudvalget vil på et senere møde blive forelagt forslag til en detaljeret implementeringsplan og en (eller flere) konkrete beslutningssager angående faktisk implementering og økonomi.

       

      En foreløbig tidsplan for det videre arbejde er udarbejdet og vedlagt i bilag 3: Tidsplan.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender, at der arbejdes videre med en model for den fremtidige indsamling af dagrenovation i Viborg midtby, der er baseret på undergrundscontainere og er gældende for alle beboere i området (scenarie 4 i Temaredegørelsen), og

       

      at omkostninger på maksimalt 200.000 kr. forbundet med udvikling af egnet design af containerens overjordiske del finansieres fra driftskontoen for dagrenovation

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Forvaltningen vender tilbage med dagsordenspunkt vedr. den samlede økonomi og fordelingen af udgifter.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 8 Planlægning for et fælles biogasanlæg
    • Sagsfremstilling

      Sagen er sidst behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 31. oktober 2013 (se bilag 1 - 6), hvor udvalget besluttede ikke at fortsætte planlægningen på den ansøgte lokalitet, idet udvalget på baggrund af offentlighedsfasen fandt placeringen uhensigtsmæssig. Udvalget besluttede videre, at forvaltningen skulle indgå i drøftelser med Bio-Center Gudenå vedrørende alternative placeringer.

       

      I dagsordenspunktet fra mødet (bilag 1) omtales ansøgningen, kommunal garantistillelse, lokaliseringsundersøgelse, problematik vedrørende udpeget geologisk interesseområde m.v.  Desuden er fordebatten beskrevet, herunder borgermødet, hvor der deltog ca. 200 borgere. Der kom 78 høringssvar (se bilag 5). Behandling af høringssvarene fremgår af bilag 6.

        

      Der har den 8. november 2013 været afholdt et møde med deltagelse af borgmesteren, kommunaldirektøren, teknisk chef og planchefen samt repræsentanter fra Bio-Center Gudenå.

       

      Den 30. december 2013 modtog Kommunen brev fra Bio-Center Gudenå med anmodning om en redegørelse for den planlovsmæssige begrundelse for, at Klima- og Miljøudvalget besluttede, at placeringen af et biogasanlæg ved Kjellerupvej er uhensigtsmæssig. Endvidere er indsendt kommentarer til de placeringsforslag, som indkom fra borgerne i fordebatten. Brevet fremgår af bilag 7.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller sagen til drøftelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen og besluttede at meddele Bio-Center Gudenå, at det tidligere Klima- og Miljøudvalg besluttede ikke at fortsætte planlægningen på den ansøgte lokalitet, idet udvalget på baggrund af offentlighedsfasen fandt placeringen uhensigtsmæssig.

       

      Med baggrund i Bio-Center Gudenås udtalelser i pressen rettes henvendelse til Bio-Center Gudenå om deres fremtidige planer for placering i Viborg Kommune.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 9 Bolig på Smedegårdsvej 28, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Maria Nielsen og Kasper Lyngsøe søger om tilladelse til at opføre et enfamilieshus på Smedegårdsvej 28. Ejendommen er vist på oversigtskortet i bilag 1 og er p.t. ubebygget. Det ansøgte omfatter en bolig i to plan med carport som vist på bilag 2 og bilag 3. Det samlede bebyggede areal udgør 254 m2.

      Der er endvidere søgt om, at den sydlige del af ejendommen overføres til byzone.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Det ansøgte byggeri kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet den sydlige halvdel af ejendommen ligger i landzone. Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at undgå spredning af bebyggelse i det åbne land og sikre, at egentlig byudvikling sker i overensstemmelse med planlægningen.

       

      Det ansøgte om overførsel til byzone forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan, idet overførsel fra landzone til byzone siden vedtagelsen af kommuneplanloven i 1977 alene har kunnet ske ved bestemmelse herom i en lokalplan. Som følge af et frikommuneforsøg har Viborg Kommune endvidere mulighed for at overføre områder i mindre bysamfund til byzone.

        

      Kommuneplanen

      I kommuneplanen er boligområdet omfattet af en ramme (VIBØ.B1.04), der fastlægger anvendelsen til boligområde. Efter kommuneplanens generelle rammebestemmelser kan der i ”B1-områder” opføres boliger i to plan op til 8½ meters byggehøjde og en bebyggelsesprocent på 30.

       

      For rammeområde VIBØ.B1.04 er der en særbestemmelse om, der højst må bygges i 1½ etage og 1 etage i den yderste husrække.

      Der er ikke lokalplan for området.

       

      Naboorientering

      Efter bestemmelser herom i planlovens § 35 har ansøgningen været i naboorientering. Naboerne mod vest og mod øst gør indsigelse mod projektet. Indsigelsen er vedlagt som bilag 5 og omhandler byggeriets placering, højde og omfang, herunder at bygningen placeres uden for den ”byggelinie” mod syd, som udgøres af de andre boliger i den sydlige række. 

       

      Forvaltningen vurdering

      Rammebestemmelsen

      Beboelsen mod vest i den yderste husrække i rammeområdet er opført i 2 plan. Endvidere er en væsentlig del af boligerne i den yderste husrække opført i 1½ plan. Det er derfor vanskeligt at argumentere for, at kommuneplanens særbestemmelse om bebyggelse i 1 etage skal lægges til grund for et afslag.

       

      Selvom planlægningen spiller en væsentlig rolle ved afgørelse af landzonesager, har Kommunen ikke en ubetinget pligt til at lægge kommuneplanens rammebestemmelser til grund for afgørelsen. Dette ville stride mod forpligtelsen til at foretage en konkret vurdering i den enkelte sag.

       

      Ved afgørelsen må det imidlertid vurderes, om en landzonetilladelse i et endnu ikke lokalplanlagt rammeområder vil foregribe en kommende lokalplanlægning.

       

      I denne sag vurderer forvaltningen, at en kommende lokalplan på grund af områdets faktiske karakter med boliger i både 1½ og 2 plan bør give mulighed for at bygge i 2 plan i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammebestemmelse. Særbestemmelsen er videreført fra den tidligere kommuneplan, og forvaltningen vil foreslå, at særbestemmelsen udgår ved næste kommuneplanrevision. 

       

      Naboorienteringen

      Som følge af naboernes indsigelse har ansøger revideret projektet. Bygningen er reduceret til en bebyggelsesprocent på 30, og sokkelkoten er sænket med 1 meter, så murkronen nu ikke er højere end de omkringliggende boliger. Kortbilagene viser alle det reviderede projekt. 

      Naboerne har efterfølgende meddelt, at de fastholder deres indsigelse.

      Det er korrekt, at den nye bolig placeres længere mod syd end de eksisterende boliger. Dette kan ses på bilag 4. Der er dog ikke i rammebestemmelsen for området nogen hensigt om, at der ved lokalplanlægningen skal pålægges en ”byggelinie” mod syd, og der er også mulighed for at bygge længere mod syd på grundene øst herfor. Forvaltningen vurderer derfor, at byggeri på den sydlige del af grunden ikke vil foregribe lokalplanlægningen, og at der således vanskeligt kan argumenteres for at give afslag til at bygge sydligere end på de omkringliggende grunde.

      Overførsel til byzone.

      Forvaltningen forventer medio 2014 at fremlægge et samlet forslag til overførsel af arealer fra landzone til byzone med hjemmel i frikommuneloven.

      I denne forbindelse vil forvaltningen undersøge, om der er hjemmel i frikommuneloven til at medtage denne ejendom.

      Spørgsmål om lokalplanlægning

      Det er forvaltningens vurdering, at lokalplanlægning for nye boligområder bør prioriteres forud for områder, som i det væsentlige er udbygget.

      Da det ikke er nødvendigt, at der udarbejdes en lokalplan, eller at området overføres til byzone, for at grunden kan bebygges, og da en lokalplan ikke forventes at fastlægge yderligere byggemuligheder, er det forvaltningens vurdering, at der ikke bør udarbejdes en lokalplan for boligområde VIBØ.B1.04 på nuværende tidspunkt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles en landzonetilladelse til det ansøgte

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Flemming Grundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der skulle meddeles afslag.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 10 Udstykning af boliger på Flyvestation Karup
    • Sagsfremstilling

      Forsvarets Bygning- og Etablissementstjeneste søger om tilladelse til at udstykke to eksisterende tjenesteboliger på Flyvestation Karup med henblik på salg. Boligerne ligger i den sydlige udkant af flyvestationen som vist på bilag 1 og bilag 2. Hver af boligerne ønskes udstykket med et grundareal på henholdsvis 2919 m2 og 3227 m2.

       

      Ansøgningen begrundes med, at Forsvaret ikke længere har brug for boligerne, og at det indgår i forsvarsforliget, at etablissementsstrukturen skal optimeres.

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Lovgrundlag

      Udstykningen forudsætter landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet flyvestationen ligger i landzone. Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at undgå spredning af bebyggelse i det åbne land og sikre, at egentlig byudvikling sker i overensstemmelse med planlægningen.

       

      Kommuneplanen

      I kommuneplanen er Flyvestation Karup omfattet af en ramme (03.LA.01), der fastlægger anvendelsen til: ”Kun militære og civile anlæg og lufthavn, skydebaner mv.” Der er ikke udarbejdet lokalplan for området. Ejendommene er endvidere omfattet af kommuneplanens retningslinie 5 om støj og lys, idet boligerne ligger indenfor støjkonsekvenszonerne for en skydebane og en flyveplads.

       

       

      Forvaltningen vurdering

      Kommuneplanen

       

      Retningslinie om støj.

      I henhold til kommuneplanens retningslinie 5 er boligerne omfattet af en støjkonsenszone for en skydebane og en flyveplads. Her må en støjfølsom anvendelse først ske, når der er foretaget den nødvendige kortlægning og nærmere redegjort for påvirkninger og foranstaltninger til sikring af, at grænseværdierne for støj kan overholdes.

       

      Skydebanen har tidligere fået en miljøgodkendelse. Til grund for miljøgodkendelsen ligger der en støjberegning. Det fremgår af støjberegningen, at støjbelastningen ved de to boliger ligger under de vejledende grænser for støj ved boliger, i henhold til Miljøministeriets vejledning om Skydebaner.

       

      Kommuneplanens retningslinie 5 indeholder to støjkonsekvenszoner for flyvestationen. De to boliger ligger i den yderste zone. Det er kun i den inderste zone, at der ikke må etableres boliger.

       

      Forvaltningen vurderer således, at en tilladelse ikke vil være i konflikt med retningslinien om støj.

       

      Rammebestemmelsen

      Arealet, hvor de to boliger ligger, er omfattet af kommuneplanrammen, og forvaltningen vurderer, at en udstykning til private boliger med haveareal er i konflikt med Kommunens planlægning for arealanvendelsen.

       

      Selvom planlægningen spiller en væsentlige rolle ved afgørelse af landzonesager, har Kommunen ikke en ubetinget pligt til at lægge kommuneplanes rammebestemmelse til grund for afgørelsen. Dette ville stride mod forpligtelsen til at foretage en konkret vurdering i den enkelte sag.

       

      Ved landzoneafgørelser skal Kommunen vurdere, om en tilladelse til det ansøgte vil foregribe en kommende lokalplanlægning. Havde der på nuværende tidspunkt været udarbejdet en lokalplan for området i overensstemmelse med den gældende rammebestemmelse, ville der således ikke have været mulighed for at etablere nye ejendomme til privat anvendelse.  

       

      Imod en tilladelse til udstykningen taler konflikten med kommuneplanen. Endvidere kan mulighederne for en eventuel fremtidig udvidelse af aktiviteterne på skydebanen blive begrænset af hensynet til boligejendomme i nærheden.

       

      For en tilladelse tæller, at der er tale om eksisterende boliger, der ligger helt ud til kanten af rammeområdet, og Kommunen har mulighed for ved den næste revision af kommuneplanen at tilpasse rammen, så de to nye ejendomme placeres udenfor denne.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles tilladelse til det ansøgte

       

      at kommuneplanrammen omkring flyvestationen tilrettes i planforslaget til den næste kommuneplanrevision, så de to nye ejendomme placeres uden for rammen.  

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 11 Møllevej 38, 8830 Tjele: Ansøgning om mast til overvågning af minkfarm i Skals Ådal
    • Sagsfremstilling

      Minkfarmeren på Møllevej 38 mellem Skals og Løvel har søgt om tilladelse til at opstille en 30 meter høj gittermast med overvågningsudstyr mellem bygningerne på minkfarmen på Møllevej 38. Minkfarmen ligger på en landbrugsejendom med to bygningsparceller – den oprindelige bygningsparcel på Ejstrupvej 58 og minkfarmen på Møllevej 38. Placeringen fremgår af oversigtskort i bilag 1 og situationsplan i bilag 2.

       

      Baggrunden for ansøgningen er minkbranchens problemer med tyveri og hærværk samt forsikringsselskabers krav om overvågningsudstyr med alarm. Ansøger anfører, at udstyr placeret i højden virker bedst, idet udstyr på og i bygninger kan omgås. Det anføres desuden, at overvågningen vil kunne bruges i den daglige drift.

       

      Da placeringen er i Skals Ådal, har forvaltningen spurgt ansøger om andre muligheder end en høj mast.

       

      Ansøgers leverandør af overvågningsudstyr oplyser, at ansøger fastholder sin ansøgning om en gittermast på 30 meter. Det anføres, at overvågning efterspørges af forsikringsselskaber, der kræver billeddokumentation af sikringen for at give fuld tyveridækning. Det oplyses, at ansøger har haft indbrud, hvor der er stjålet mink. Det oplyses desuden, at et kamera på mast kan dække en radius på op til 200 meter i mørke. Det anføres, at pga. træer på Møllevej 38 skal masten have en vis højde. Leverandøren oplyser, at man oftest leverer master på 18 meter, og at man også har leveret master på 24 meter. Ansøger ønsker en mast på 30 meter – og leverandør vurderer, at masten skal være mindst 24 meter for at give optimal dækning på Møllevej 38.

       

      Leverandøren bemærker, at ansøger ”… har fået anvist placering af farm i det område den ligger på, og har ikke kunne etablere den i tilknytning til sin bolig. Så den er blevet placeret i det åbne land.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Opførelse af ny bebyggelse – herunder master – i landzone kræver som udgangspunkt landzonetilladelse efter planlovens § 35. Undtaget fra krav om landzonetilladelse er byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. planlovens § 36.

       

      Det er op til Kommunen at vurdere, om bebyggelse er erhvervsmæssigt nødvendig. Der er praksis for at vurdere, at driftsbygninger, foderopbevaringsanlæg, gødningsopbevaringsanlæg o.l. er erhvervsmæssigt nødvendige. Kommunen har ingen praksis for vurdering af master som den ansøgte. I vurderingen skal bl.a. indgå, om det ansøgte antager en industriel karakter, og om det ansøgte er uforholdsmæssigt stort.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Kommunen har ikke tidligere behandlet sager om master til overvågningsudstyr, men Teknisk Udvalg godkendte den 9. maj 2011 en vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Heraf fremgår bl.a., at der skal tages særlige hensyn til landskabet i det åbne land, således at master ikke må forringe værdien eller kvaliteten af de områder, der er udpeget i kommuneplanen med landskabelige værdier.

       

      Forvaltningen har undersøgt praksis i andre kommuner.

       

      Thisted Kommune har i juni 2013 meddelt landzonetilladelse til en 18 meter høj mast med overvågningskamera ved en minkfarm ”… idet masten er af begrænset højde og opføres i tilknytning til en pelsdyrfarm med betydelig bygningsmasse, som masten vil indgå som en integreret del af.” Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, men for sent, så den er ikke behandlet. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke behandlet klager over overvågningsmaster på pelsdyrfarme.

       

      Tønder Kommune har i oktober 2013 meddelt en lovliggørende landzonetilladelse til en 17 meter høj mast med overvågningskamera ved en minkfarm, idet ”Masten er opstillet i tilknytning til ejendommens bebyggelse.”

       

      Til det af leverandøren anførte om, at minkfarmeren har fået anvist den fritliggende placering af sin minkfarm, kan forvaltningen bemærke, at afstandskrav i bekendtgørelsen om pelsdyrfarme ikke kunne overholdes ved bygningerne på Ejstrupvej 58, så en minkfarm på ejendommen skulle nødvendigvis placeres et andet sted på den ca. 52,5 hektar store ejendom. I 1990’erne blev der søgt og afslået forskellige placeringer. Begrundelserne for afslagene var, at minkhalleme, på grund af beliggenheden i det åbne lave område omkring Skals Å, ville indebære betydelig og uhensigtsmæssig påvirkning af landskabet omkring Skals Å. Naturklagenævnet fastslog i 1998, at minkfarmen var erhvervsmæssigt nødvendig for den landbrugsmæssige drift af ejendommen, og nævnet tillod derefter den nuværende placering i ådalen som det mest egnede sted på ejendommen. Denne placering blev af nævnet vurderet til at være den landskabeligt mest acceptable – uanset placeringen i ådalen - bl.a. på grund af den lavere beliggenhed og på grund af, at der var bevoksning på stedet.

       

      Planmæssige forhold

      Minkfarmen ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som et værdifuldt landskab på grund af beliggenheden i Skals Ådal. Ifølge retningslinie 11.3 i Kommuneplan 2013-2025 må anlægsarbejder og byggeri ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Kommuneplanens udpegning af værdifuldt landskab fremgår af bilag 1. 

       

      Forvaltningens vurdering

      Udvalget skal tage stilling til 1) om der kræves landzonetilladelse og 2)om en tilladelse i så fald kan gives.

       

      ad 1

      En form for overvågning er formentligt erhvervsmæssigt nødvendig. Men forvaltningen vurderer, at en mast til overvågningsudstyr på en minkfarm ikke kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen, og at der derfor er krav om landzonetilladelse. Forvaltningen lægger til grund for denne vurdering, at der er forskellige metoder til overvågning. Pelsdyravlerforeningen ”Kopenhagen Fur” har sammen med et større forsikringsselskab offentliggjort en vejledning i udvendig tyverisikring af minkfarme – og her anbefales forskellige typer overvågning, hvor videoovervågning fra mast er én type. De andre typer – som ikke kræver landzonetilladelse - omhandler alarmdetektorer, højspændingshegn og videoovervågning nede i samme højde som bygninger og hegn.

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at de oven for nævnte kommuner har vurderet, at overvågningsmaster ikke er erhvervsmæssigt nødvendige, og at de derfor har skullet behandles efter planlovens § 35.

       

      ad 2

      I vurderingen af, om der kan gives landzonetilladelse, skal der tages hensyn til farmens beliggenhed i Skals Ådal. Forvaltningen vurderer, at en gittermast vil skæmme ådalen, og dermed vil en tilladelse være i strid med kommuneplanens retningslinie 11 om værdifulde landskaber osv. Forvaltningen vurderer, at en gittermast vil være skæmmende, uanset hvor høj den er.

       

      I ansøgningen oplyses, at masten skal være mindst 24 meter høj for at give optimal dækning – men forvaltningen vurderer, at en gittermast i ådalen vil være skæmmende, uanset om den er 24 eller 30 meter høj – lige som den ville være skæmmende i enhver højde over de eksisterende bygningers højde.

       

      Forvaltningen vurderer, at ansøger pga. landskabelige hensyn på det ansøgte sted må henvises til en af de af pelsdyravlerforeningen anbefalede alarmsystemer, som ikke kræver landzonetilladelse.

       

      Præcedensvirkning af en tilladelse ville være, at andre pelsdyrfarme i landskabeligt sårbare områder også kan forvente tilladelse til lignende master.

    • Bilag

    • Indstilling

       

      at udvalget beslutter, at masten ikke betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen, jævnfør planlovens § 36, og at der derfor er krav om landzonetilladelse, og

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35 pga. landskabelige hensyn.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 12 Nøddelundvej 54, 8850 Bjerringbro: Ansøgning om lovliggørelse af husstandsvindmølle
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Nøddelundvej 54, 8850 Bjerringbro, har ansøgt om landzonetilladelse til at opretholde en husstandsvindmølle med den placering, som den har.

       

      Kommunen har den 16. december 2011 meddelt landzonetilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på den ansøgte afstand 28 meter nordøst for en udhuslænge på ejendommen. Kommunen er blevet gjort opmærksom på, at møllen står ca. 50 meter fra udhuslængen. Opstillingen er i strid med den meddelte tilladelse og dermed ulovlig.

       

      Henholdsvis tilladt placering og faktisk placering fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Ansøgers advokat anfører, at et vindmøllefirma, som nu er gået konkurs, har stået for opstillingen. Det anføres desuden, at hverken naboer eller andet forhindrer opretholdelse af den faktiske placering. Ansøgningen om lovliggørelse fremgår af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Opstilling af en husstandsvindmølle i landzone kræver landzonetilladelse, og der skal foretages en screening af, om anlægget er VVM-pligtigt. Den meddelte afgørelse fra 2011 vedrørende en placering 28 meter fra bygninger fremgår af bilag 3.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Kommunen har indtil medio 2012 haft praksis for – efter en konkret vurdering - at tillade placering af husstandsvindmøller ude på afstande omkring 30 meter. Men med en klagesagsafgørelse fra den 21. juni 2012 om en husstandsvindmølle på Mønsted Skovvej 20 – i en afstand af 33 meter fra ejendommens bygninger - indskærpede Natur- og Miljøklagenævnet, at så store afstande ikke bør tillades. Så store afstande er i strid med Miljøministeriets cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, hvor det er fastsat, at opstillingen af husstandsvindmøller skal være i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Nævnet indskærper, at opstillingen således ikke blot skal være i tilknytning til, men i umiddelbar tilknytning til bygninger, hvilket i praksis svarer til ca. 20 meter.

       

      Klima- og Miljøudvalget genbehandlede på møde den 3. oktober 2013 (punkt nr. 3) sagen om en husstandsvindmølle på Mønsted Skovvej 20 og besluttede at meddele en ny tilladelse til placeringen 33 meter fra bygninger, idet et flertal i udvalget fortsat fandt, at møllens placering er landskabeligt acceptabel, og at afstanden til møllen skal beregnes fra et siloanlæg mellem bygninger og mølle. Kommunens tilladelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og er nu til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

       

      Planmæssige forhold

      Ifølge kommuneplanens retningslinie 4 om vindmøller gælder for vindmøller med totalhøjde på under 25 meter:

      Der kan i tilknytning til en fritliggende beboelse efter en konkret vurdering tillades opstillet en enkelt vindmølle på under 25 m på betingelse af, at rotordiameteren ikke overstiger navhøjden. Vindmøller på under 25 m må ikke opstilles:

      ·           i de udpegede vindmølleområder, jf. retningslinje 4.1

      ·           nær de udpegede vindmølleområder, medmindre det sikres, at henholdsvis vindmøller under 25 m og store vindmøller opleves som klart afgrænsede tekniske anlæg,

      ·           i internationale beskyttelsesområder, værdifulde landskaber eller de beskyttelsesværdige kulturmiljøer, eller uden for disse områder, hvis det i væsentlig grad forringer de landskabelige, natur- eller kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for disse områders udpegning.

       

      Såvel den tilladte som den faktiske placering er alene i strid med tilknytningskravet.

       

      Miljømæssige forhold

      Det skal efter bekendtgørelse om støj fra vindmøller, der fastsætter støjkrav, vurderes, om opstilling af møllen kan accepteres. Det er forvaltningens vurdering, at møllen kan accepteres efter denne bekendtgørelse, uanset om den står det tilladte sted eller det faktiske sted.

       

      Forvaltningens vurdering

      Den faktiske opstilling kan lovliggøres på to måder – enten retligt (ved at give tilladelse) eller fysisk (ved at kræve møllen flyttet eller fjernet).

       

      For ansøger kan det forekomme urimeligt, at man skal gennemføre en kostbar flytning af en vindmølle – fordi det er i strid med praksis. Miljøministeriet analyserede i 2005, i hvor stort omfang ”værdispildsbetragtninger” påvirkede afgørelser i Naturklagenævnet. Analysens konklusion var, at når bygherre er i ond tro, og når et byggeri e.l. er opført af et professionelt firma, tillægges værdispildsbetragtninger ikke vægt. I denne sag er der tale om både ond tro og et professionelt firma. Firmaets kortbilag til den oprindelige ansøgning fremgår af bilag 4.

       

      Forvaltningen vurderer, at det vil have vidtrækkende præcedensvirkning at meddele tilladelse til en placering ude på 50 meters afstand. Forvaltningen blev opmærksom på fejlplaceringen i forbindelse med en henvendelse fra en borger, som også ønskede at sætte en husstandsvindmølle op på sin ejendom med så stor afstand til bygninger. Den pågældende borger – og alle andre – har en berettiget forventning om at kunne placere vindmøller ude på 50 meters afstand af bygninger, hvis Kommunen tillader det i denne sag. Forvaltningen ser ingen særlige begrundelser for at meddele en tilladelse, som vil være så klart imod praksis.

       

      På den baggrund indstilles, at det fastholdes, at møllen ikke kan tillades længere væk fra bygninger end den afstand, der allerede er meddelt tilladelse til. Den indstillede frist til at fjerne den ulovligt placerede mølle er fastlagt ud fra, at landzonetilladelsen gælder i 3 år, således at ansøger kan nå at udnytte den gældende landzonetilladelse til at flytte møllen til den tilladte placering.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele afslag og påbud om fjernelse inden den 16. december 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 13 Vrouevej 32A, 7800 Skive: Ansøgning om bygning til heste
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af Vrouevej 32A i Vroue har søgt om tilladelse til at opføre en ca. 52 kvm. stor tilbygning til sit udhus, som derved bliver ca. 97 kvm. stor. Placeringen fremgår af bilag 1.

       

      Orientering af naboer har medført bemærkninger fra naboer, som frygter, at udhuset vil blive anvendt til heste.

       

      Ansøger har efter partshøring om nabobemærkninger bekræftet, at tilbygningen agtes anvendt til 2 ponyer om vinteren (fra sidst i november til omkring 1. april). Ansøger oplyser, at der ingen mødding er. Grunden er 1491 kvm. stor.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Garager, carporte, udhuse o.l. over 50 kvm. kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35. Da ejendommens udhus søges udvidet til ca. 97 kvm., kræves landzonetilladelse.

       

      Planmæssige forhold

      Vroue er i kommuneplanen en landzonelandsby udlagt til blandet bolig og erhverv. Vrouevej 32A ligger i et delområde, der ifølge lokalplanen for Vroue kun må anvendes til boligformål. Andre delområder i Vroue må anvendes til landbrugsformål, offentlige formål og ”landsbygrønning” (græsningsareal).

       

      Forvaltningen vurderer, at et dyrehold på to ponyer ikke er af et omfang, så det er i strid med lokalplanen.

       

      Miljømæssige forhold

      Forvaltningen skrev i 2012 til ejeren efter en anonym henvendelse om dyrehold på ejendommen: ”Dyreholdet på adressen bestående af én pony i vinterhalvåret er tilladt. Dog må dyreholdet ikke give anledning til gener som f.eks. lugt, støj, fluer mv. Da hesten kun er "opstaldet" i vinterhalvåret og gødningen håndteres uden gener, vurderes det, at der ikke er væsentlige gener forbundet med dyreholdet.”

       

      Forvaltningen vurderer, at det ikke er væsentligt, om der er én eller to ponyer.

       

      Hvis der efterfølgende bliver klaget til Kommunen over fx lugt eller støj, skal det håndteres med miljøbeskyttelsesloven, hvorefter der er hjemmel til at påbyde ejeren at gennemføre bestemte foranstaltninger med henblik på at nedbringe forureningen. Dette vil ansøger blive oplyst om, såfremt der meddeles en tilladelse til det ansøgte.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om en ansøgning om en tilbygning til et udhus i kanten af en mindre landsby i et område, der er præget af landbrug – herunder husdyrhold. Et hestehold på 2 ponyer er ikke af et omfang, der kræver sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven – så længe der ikke klages over konkrete miljøgener forbundet hermed. Et dyrehold af den størrelse kan sammenlignes med fx et mindre hønsehold eller kaninhold, der ikke er hverken ulovligt eller usædvanligt i et boligområde.

       

      Dertil kommer, at Vroue er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for landbrug og græsningsarealer i delområder tæt på Vrouevej 32A, således at husdyr ikke umiddelbart vurderes at kunne udgøre fremmedelementer i landsbyen.

       

      Den ansøgte placering af og størrelse på udhuset vurderes ikke at stride mod hensyn, der skal varetages efter planloven.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget meddeler tilladelse med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 14 Ansøgning om landzonetilladelse til lagerhal for virksomhed på Herredsvejen 205B udenfor Klejtrup
    • Sagsfremstilling

      Ejeren af virksomheden på Herredsvejen 205B udenfor Klejtrup har søgt om tilladelse til at opføre en uisoleret lagerhal med tilhørende parkeringsareal til virksomheden. Placeringen fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Der søges om tilladelse til trods for tinglyst vilkår om, at arealet ikke må be­bygges.

       

      Der søges om en ca. 45 x 24 m stor og ca. 7,7 m høj stålhal 23 m nordøst for eksisterende bygning på ejendommen. Hallen agtes anvendt som lagerbygning for træemballage- og tømrervirksomhed. Der søges om parkeringsarealer øst for eksisterende bygninger.

       

      I 1999 meddelte Viborg Amt - som var landzonemyndighed den gang - tilladelse til to lagerbygninger og en plads på vilkår om beplantning rundt om virksomheden. Der var også vilkår om, at en del af det areal, der nu søges på, fremover alene måtte anvendes til dyrkning, afgræsning, tilplantning – eller henligge urørt.

       

      Ansøger anfører at have pladsmangel til råvarer til produktion af træemballage, idet træet skal opbevares tørt. Ansøger agter at etablere slørende beplantning rundt om alle bygninger på ejendommen, herunder den ansøgte lagerhal.

       

      Naboerne til ejendommen er blevet orienteret om ansøgningen. Vi har ikke modtaget bemærkninger.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte kræver derfor Kommunens tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelsen). Formålet med bestemmelsen er blandt andet at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i landzone samt at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med lands- og kommuneplanlægning. Herved varetages landskabelige, rekreative og øvrige interesser, der knytter sig til landzone.

       

      Tidligere afgørelser

      Der er siden 1991 meddelt flere tilladelser til byggeri m.m. til virksomheden på Herredsvejen 205B, som er startet i tidligere landbrugsbygning på ejendommen. Planlovens § 37 giver – og gav også dengang – mulighed for at etablere håndværks- og industrivirksomhed m.m. i mindst 5 år gamle bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. 

       

      Lignende sag

      Det ansøgte kan sammenlignes med en ansøgning fra 2012 om tilladelse til en 1120 kvm. stor lager/montage/kontorhal til en ventilationsfabrik lige uden for Løgstrup. Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 26. februar 2013 (punkt 6) at meddele landzonetilladelse på vilkår om bl.a. beplantningsbælter. Udvalget besluttede desuden at

      anbefale overfor Økonomiudvalget at udarbejde et kommuneplantillæg, som tilgodeser fremtidige udviklingsmuligheder for virksomheden - herunder at boligområdet umiddelbart øst for virksomheden reduceres for at sikre afstand mellem boliger og erhverv.

       

      Landzonetilladelsen blev påklaget. Natur- og Miljøklagenævnet ændrede i november 2013 tilladelsen til et afslag, da nævnet bl.a. vurderer, at den ansøgte udvidelse,

      sammenholdt med virksomhedens planer om yderligere udvidelser på ejendommen, bør ske ud fra en samlet planlægning. Økonomiudvalget besluttede at igangsætte planlægningen. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg for området – planforslagene er nu i offentlig høring.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i det åbne land uden for Klejtrup. Ejendommen ligger på grænsen til kommuneplanens ramme til boligformål vest for Klejtrup. Byggeriet berører således et rammeområde, der er udlagt til boligområde. Kommunen skal vurdere, om byggeriet vil foregribe en kommende lokalplanlægning til boligformål, og om der kan forudses konflikter mellem erhverv og boliger.

       

      Virksomheden vurderes at være i en miljøklasse, der ideelt set fordrer en afstand på mindst 100 m til boligområder.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der kun er tale om en mindre del af det fremtidige byudviklingsområde, og at rammen ikke kan forventes udnyttet inden for den nærmeste fremtid. Forvaltningen vurderer desuden, at opførelse af lagerhallen ikke vil foregribe en fremtidig lokalplanlægning væsentligt. Kommuneplanens ramme kan revideres ved et kommuneplantillæg, så afstanden mellem virksomheden og rammeområdet for boliger øges.


      Da der alene er tale om en lagerhal, vurderer forvaltningen, at opførelse af hallen i sig selv ikke vil medføre en væsentlig ændring af virksomhedens aktivitet og påvirkning af omgivelserne.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan meddeles tilladelse, idet der lægges vægt på:

      ·           at ejendommen ligger i et område uden særlige landskabelige værdier,

      ·           at byggeriet opføres i samme stil som de øvrige erhvervsbygninger på ejendommen,

      ·           at der med tilbygningen alene er tale om lager – og ikke fx ny produktionsbygning,

      ·           at ejendommens bygninger fortsat ligger samlet og afskærmes med slørende beplantning, og

      ·           at der – i overensstemmelse med vilkår for landzonetilladelsen fra 1999 – ikke findes udendørs oplag på ejendommen.

       

      Forvaltningen har overvejet, om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i den nævnte sag fra Løgstrup bør føre til, at der skal udarbejdes lokalplan for virksomheden ved Klejtrup. Forvaltningen vurderer, at det er en væsentlig forskel på de to sager, at virksomheden ved Løgstrup har ønsker om yderligere større bygningsmæssige udvidelser. Desuden er der på virksomheden ved Løgstrup i forvejen mere omfattende erhvervsaktiviteter. Endelig er der den forskel, at virksomheden ved Løgstrup ligger i kystnærhedszonen, mens virksomheden ved Klejtrup ligger i et område uden særlige landskabelige værdier, jf. kommuneplanen.

       

      Det foreslåede vilkår bør stilles for at sikre en visuel sløring af virksomhedens bygninger i det åbne land, idet lagerbygningen opføres uden for det eksisterende beplantningsbælte.

       

      Forvaltningen vurderer samtidigt, at hvis der gives tilladelse til udvidelse af virksomheden som ansøgt, må den planmæssige konsekvens være, at det planlagte boligområde i kommuneplanen bringes til at overholde den vejledende afstand på 100 m til den ejendom, som virksomheden ligger på.

       

      Ejeren af virksomheden på Herredsvejen 205B udenfor Klejtrup har søgt om tilladelse til at opføre en uisoleret lagerhal med tilhørende parkeringsareal til virksomheden. Placeringen fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Der søges om tilladelse til trods for tinglyst vilkår om, at arealet ikke må be­bygges.

       

      Der søges om en ca. 45 x 24 m stor og ca. 7,7 m høj stålhal 23 m nordøst for eksisterende bygning på ejendommen. Hallen agtes anvendt som lagerbygning for træemballage- og tømrervirksomhed. Der søges om parkeringsarealer øst for eksisterende bygninger.

       

      I 1999 meddelte Viborg Amt - som var landzonemyndighed den gang - tilladelse til to lagerbygninger og en plads på vilkår om beplantning rundt om virksomheden. Der var også vilkår om, at en del af det areal, der nu søges på, fremover alene måtte anvendes til dyrkning, afgræsning, tilplantning – eller henligge urørt.

       

      Ansøger anfører at have pladsmangel til råvarer til produktion af træemballage, idet træet skal opbevares tørt. Ansøger agter at etablere slørende beplantning rundt om alle bygninger på ejendommen, herunder den ansøgte lagerhal.

       

      Naboerne til ejendommen er blevet orienteret om ansøgningen. Vi har ikke modtaget bemærkninger.

       

      Forvaltningen kan ikke vide, om en eventuel klage vil medføre, at Natur- og Miljøklagenævnet afgør Klejtrup-sagen på samme måde som Løgstrup-sagen. Hvis en eventuel klagesag medfører en afgørelse om, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for virksomheden for at muliggøre udvidelsen, vil det medføre en forlænget sagsbehandlingstid – til gene for ansøger.

       

      Forvaltningen vurderer dog, der bør stilles vilkår om beplantning for at sikre en visuel sløring af virksomhedens bygninger i det åbne land, idet lagerbygningen opføres uden for det eksisterende beplantningsbælte.

       

      Forvaltningen vurderer samtidigt, at hvis der gives tilladelse til udvidelse af virksomheden som ansøgt, må den planmæssige konsekvens være, at det planlagte boligområde i kommuneplanen bringes til at overholde den vejledende afstand på 100 m til den ejendom, som virksomheden ligger på.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele landzonetilladelse med hjemmel i planlovens § 35 på vilkår om slørende beplantning rundt om virksomheden.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget anbefaler til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at kommuneplanens rammeområde KLEJ.B4.04 foreslås reduceret ved at flytte afgrænsningen 100 m øst for ejendommen for at mindske risikoen for fremtidige miljøkonflikter mellem virksomhed og boligområde.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele landzonetilladelse med hjemmel i planlovens § 35 på vilkår om slørende beplantning rundt om virksomheden.

       

      Klima- og Miljøudvalget foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      at kommuneplanens rammeområde KLEJ.B4.04 reduceres ved at flytte afgrænsningen 100 m øst for ejendommen for at mindske risikoen for fremtidige miljøkonflikter mellem virksomhed og boligområde.

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 15 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

       

      Politisk Forum 2014
      Politisk Forum afholder den 8.-9. maj 2014 konference for Teknik & Miljø under overskriften ” Gode vilkår for borgere og Virksomheder”. Konferencen afholdes hos Comwell i Kolding.

       

      Affald 2014

      Dansk Affaldsforening holder konference og årsmøde den 24. til 26. marts 2014 i Aalborg Konference og KulturCenter.

       

      Borgermøde 

      Borgermøde om forslag til lokalplan om vindmøller ved Batum den 6. februar 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Borgermødet flyttes til Idrætshallen på Rødding Skole.

       

      Udvalgsformand Torsten Nielsen orienterede om møde vedr. vindmøller ved Romlund og Batum.

       

      Udvalgsformand Torsten Nielsen spurgte til:

      ·           afgift til Revas

      ·           sag vedr. stuehus i Vorde

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.