Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 09-01-2014

Referat

  • 1 Konstituering af Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Viborg Byråd nedsatte på sit møde den 11. december 2013 (sag nr. 12) Klima- og Miljøudvalget. Udvalget består af 7 byrådsmedlemmer, jf. styrelsesvedtægtens § 18.

      Medlemmerne er følgende:
      Torsten Nielsen (C)
      Allan Clifford Christensen (V)
      Martin Sanderhoff (A)
      Flemming Lund (A)
      Johannes F. Vesterby (V)
      Claus Clausen (V)
      Flemming Gundersen (Ø)

      Klima- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af Kommunens opgaver på klima-, natur- og miljøområdet. Klima- og Miljøudvalgets opgaver er nærmere beskrevet i styrelsesvedtægtens § 18.

       

      Klima- og Miljøudvalget vælger selv sin formand og næstformand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget vælger formand og næstformand

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at vælge Torsten Nielsen som formand og Allan Clifford Christensen som næstformand.

       

      Flemming Gundersen kunne hverken stemme for eller imod.

  • 2 Udkast til forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med starten på sidste valgperiode 2010 – 2013 vedtog det daværende Klima- og Miljøudvalg en forretningsorden. Dette med hjemmel i styrelseslovens § 20, stk. 3.

       

      På det seneste er der kommet et par mindre ændringer i styrelsesloven, som betyder, at gældende forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget skal tilrettes.

       

      Ændringerne

      Følgende tekst tilføjes i § 5, stk. 2 (med rødt):

      Indkaldelse til ordinære møder sker ved udsendelse af udkast til dagsorden til udvalgets medlemmer senest 4 hverdage forud for mødet. Sammen med udkast til dagsorden udsendes det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen.

      Ændringen er helt i tråd med allerede eksisterende praksis, idet uddybende tekst og bilagsmateriale principielt altid udsendes med dagsorden.

       

      Følgende tekst udgår af § 5, stk. 3 (med rødt):

      Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært udvalgsmøde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse – medmindre det forinden er tilsendt udvalgsmedlemmerne – være tilgængeligt i udvalgets sekretariat i mindst 3 hverdage inden mødet.

      Det anførte har reelt aldrig været praktiseret, idet alt materiale vil være udsendt elektronisk til udvalgets medlemmer 4 hverdage før mødet.

       

      Følgende tekst udgår af § 9 (med rødt):

      Ethvert medlem kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet - inden dettes afslutning – til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af Byrådet.

       

      Direktionen har udarbejdet det som bilag vedlagte, reviderede udkast til standardforretningsorden for de stående udvalg.

       

      Udkastet til standardforretningsorden forelægges Klima- og Milijøudvalget til drøftelse og beslutning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender forretningsordenen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at fremsende forslag til forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget til endelig godkendelse på førstkommende ordinære udvalgsmøde.

  • 3 Indledende introduktion til Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder m.v.
    • Sagsfremstilling

      Af Styrelsesvedtægten for Viborg Kommune (§ 18) fremgår det, at Klima- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af Kommunens opgaver på klima-, natur- og miljøområdet.

       

      Forvaltningen vil på mødet give et oplæg om udvalgets ansvarsområder og den administrative organisation. Endvidere vil forvaltningen lægge op til, at udvalget drøfter, om der er temaer, hvor udvalget ønsker en mere indgående introduktion, herunder evt. afholdelse af temamøder og/eller besigtigelsesture.

       

      Et eksempel på et væsentligt tema er gensidig forventningsafstemning af roller, hvor udvalget evt. kan foretage en indledende drøftelse på mødet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget foretager indledende drøftelser, herunder diskuterer behovet for introduktion af diverse temaer og behov for temamøder og/eller besigtigelsesture

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at udvalget på kommende møder introduceres for Klima- og Miljøudvalgets opgaver, og

       

      at udvalget planlægger besigtigelse af/temamøder (2 dage) bl.a vedr. følgende: Revas, naturgenopretningsprojekter, vindmøller, grødeskæring og skove.

  • 4 Delegation fra Klima- og Miljøudvalget til Teknik og Miljø
    • Sagsfremstilling

      Styrelsesvedtægten for Viborg Kommune er udgangspunktet for det politiske arbejde, og heri præciseres og fordeles blandt andet arbejdsopgaverne mellem de stående udvalg. I styrelsesvedtægtens § 18 findes en overordnet oversigt over opgaver, der hører under Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområde.

       

      Delegationsregler

      Det daværende Miljøudvalg besluttede på møde den 9. januar 2007 (sag nr. 5) en række delegationsregler fra Miljøudvalget til Miljøforvaltningen, se bilag 1. Det senere Klima- og Miljøudvalg har ligeledes arbejdet efter disse delegationsregler.

       

      Der er i perioden herefter af hhv. Miljøudvalget og senere Klima- og Miljøudvalget besluttet en række supplerende delegationsregler indenfor forskellige områder, se bilag 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter de foreliggende regler for delegation  

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Indstillingen blev godkendt. Delegationsreglerne præciseres, således at politianmeldelser altid forelægges udvalget.

  • 5 Mødeplan for Klima- og Miljøudvalget 2014
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit konstituerende møde den 11. december 2013 mødeplanen for bl.a. Byråd, Økonomiudvalg og stående udvalg for 2014 (sag nr. 95).

       

      For så vidt angår møderne for Klima- og Miljøudvalget bemærkes, at det er udvalget selv, der fastsætter sin mødeplan. Samtidig bemærkes det, at der i mødeplanen er taget hensyn til de udvalg, hvori der er sammenfald af medlemmer, således at disse udvalg ikke holder møder samtidigt. Dette forhold vil i givet fald skulle iagttages, hvis udvalget ønsker at ændre på de foreslåede mødedatoer.

       

      Af mødeplanen fremgår for nuværende følgende mødedatoer med starttidspunkt kl. 8.30 for Klima- og Miljøudvalget i 2014:

       

      Torsdag den 9. januar

      Torsdag den 30. januar

      Torsdag den 6. marts

      Torsdag den 3. april

      Torsdag den 1. maj

      Torsdag den 22. maj

      Torsdag den 19. juni

      Torsdag den 14. august

      Torsdag den 4. september

      Torsdag den 2. oktober

      Torsdag den 30. oktober

      Torsdag den 27. november

       

      Derudover er det en mulighed at reservere datoer til særlige temamøder, besigtigelser o.lign.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at mødeplan godkendes

       

      at mødernes starttidspunkt fastlægges

       

      at udvalget vurderer, om der allerede nu kan fastlægges mødedatoer mhp. temamøder, besigtigelser o.lign.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødeplan. Mødernes starttidspunkt fastlægges til kl. 8.30.

  • 6 Aftægtsbolig på Kærvej 3, Karup
    • Sagsfremstilling

      Der søges om tilladelse til at opføre en ca. 100 m2 stor aftægtsbolig på ejendommen Kærvej 3, Karup. Ejendommens placering er vist på bilag 1. Ejendommens nuværende bygninger består et énfamiliehus opført i 1961 med et udhus på 66 m2. Den eksisterende bolig ønskes bevaret, således at der bliver to boliger på ejendommen.

       

      Ejendommen udgør et areal på ca. 2,5 ha, som vist på bilag 1 med stiplet linje. Ejendommen er ikke noteret som en landbrugsejendom.

       

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet ejendommen ligger i landzone.

       

      Det ansøgte forudsætter endvidere en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Ejendommen ligger nærmere Karup Å end 150 meter og er derfor omfattet af en åbeskyttelseslinie efter naturbeskyttelseslovens § 16. Efter denne bestemmelse er der forbud mod bebyggelse, terrænændringer og beplantning. Kommunen kan dispensere fra forbuddet.

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen ligger i det åbne land uden for kommuneplanens rammer, jf. bilag 1.

       

      Forvaltningens vurdering

      Naturbeskyttelsesloven

      Formålet med åbeskyttelseslinien er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levested for plante- og dyreliv. Når der ved en å er tale om uberørte omgivelser, er praksis for dispensationer restriktiv.

       

      I denne sag er der tale om et byggeri beliggende ca. 90 meter fra Karup Å. Forvaltningen vurderer, at der ville kunne argumenteres for en dispensation, idet der er tale om en mindre bolig, der ikke opføres nærmere åen end den eksisterende bebyggelse på ejendommen.

       

      Planloven

      Intentionerne med planlovens landzonebestemmelser er bl.a. at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med planlægningen. Byggeri i det åbne land skal som udgangspunkt undgås, med mindre der er tale om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på en landbrugsejendom, byggeri til udvidelse af en virksomhed etableret i en overflødig landbrugsbygning med efterfølgende behov for udvidelse eller ombygninger af eksisterende lovlige boliger.

       

      For landbrugsejendomme på mere end 30 ha er der endvidere efter planlovens § 36 en ret til at opføre en ekstra bolig til generationsskifte eller en medhjælper.

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til det ansøgte vil være i strid med intentionerne i planlovens landzonebestemmelse og vil danne præcedens for andre boligejendomme på landet uden for kommuneplanens rammer. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag efter planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 7 Ansøgning om energipil ved Simested Å
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget fra den forrige byrådsperiode behandlede på mødet den 28. november 2013 denne sag:

       

      ”Ejeren af matr. nr. 1b, Fruergård, V. Tostrup ønsker at plante energipil på dele af matriklen. Pileafgrøden høstes med højst 5 år mellemrum.  De arealer, der ønskes tilplantet, ligger tæt på Simested Å, og er vist på bilag 1 og bilag 2. Arealerne udgør ca. 2,5 ha.

       

      Ansøgningen begrundes med, at pilen ikke sprøjtes eller tilføres husdyrgødning, at den giver beskyttelse og føde for fugle og smådyr, og at den ikke bliver væsentligt højere end en majsafgrøde.

       

      Lovgrundlag

      Det ansøgte forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 om åbeskyttelseslinier. Efter denne bestemmelse er det forbudt at plante nærmere åen end 150 meter. Kommunen kan dispensere fra bestemmelsen. Formålet med beskyttelseslinien er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningsveje for planter og dyr.

       

      En lovændring fra juli 2011 indeholder en ændring af naturbeskyttelsesloven, der gør det muligt at plante flerårige energiafgrøder inden for 150 m åbeskyttelseslinjen. De ændrede regler gælder dog ikke arealer, der ligger inden for internationale naturbeskyttelsesområder – her opretholdes forbuddet mod tilplantning inden for åbeskyttelseslinjen.

       

      Det fremgår af lovforslaget, at Kommunen som hidtil skal varetage de hensyn til landskabet og beskyttelseslinjens betydning som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv, som beskyttelseslinjen har til formål at varetage, ligesom det skal sikres, at tilplantningen ikke skader det internationale beskyttelsesområde.

       

      Simested Ådal indgår i et EU-Habitatområde, og plantningen forudsætter derfor en dispensation.

       

      Forvaltningens vurdering

      EU-Habitatområde

      De to arealer, der ønskes tilplantet, indgår i dag i landbrugsmæssig omdrift.  Arealerne er omkranset af værdifulde naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Det drejer sig om hede, kildevæld og enekrat.

       

      Forvaltningen vurderer, at en beplantning med pil ikke har nogen negativ påvirkning på udpegnings-grundlaget.

       

      Landskabelige forhold

      Der er tale om en åben ådal uden høj beplantning. En beplantning vil være meget synlig og vil påvirke den åbne ådal negativt. Navnlig vil beplantning af det sydlige areal påvirke oplevelsen af ådalen set fra Skivevej.

       

      Forbuddet omfatter alene plantning, hvorfor det vil være lovligt at så majs på arealerne. Forvaltningen vurderer ikke, at dette forhold i sig selv kan begrunde en dispensation til en permanent beplantning.

       

      Forvaltningen vurderer samlet, at der ikke er forhold, der kan begrunde en dispensation fra forbuddet mod beplantning, når der skal tages hensyn til landskabet i ådalen.

       

       

      Indstilling:

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag begrundet med de landskabelige forhold

       

      Beslutning:

      Sagen blev udsat på faglig vurdering af omdriftsperiode på energipil.

       

      Inger Jakobsen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet hun fandt, at indstillingen skulle følges.”

       

       

      Supplerende oplysninger fra forvaltningen

      Den normale omdriftsperiode på energipil er 2-4 år, hvor pilen har opnået en højde på 6-7 meter.

      I Polen er der lavet forsøg med høstintervaller for pil på henholdsvis 1,2 og 3 år. Der er anvendt 5 forskellige pilesorter. Konklusionen på forsøget er, at det største udbytte og den bedste kvalitet opnås efter 3 år. Udbyttet ved årlig høst er eksempelvis 78 % af udbyttet ved en tre-årig omdrift, målt som energi/hektar pr. år.

      Oplysningerne stammer fra Videnscentret for Landbrug og kan ses i bilagene 3 og 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles afslag begrundet med de landskabelige forhold

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele tilladelse på vilkår om, at pil som minimum høstes hvert 3. år med begrundelse i, at udvalget finder, at hensyn til de landskabelige forhold må vige for hensyn til biomasseproduktion.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at indstillingen skulle følges.

  • 8 Ansøgning om stort udhus på Lundevej 4, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ejerne af Lundevej 4, Viborg søger om tilladelse til at opføre et 180 m2 stort udhus. Udhuset udføres med træbeklædning og sadeltag med 20 gr. hældning. Bygningens rygningshøjde er 4,9 meter. Ejendommens grundareal udgør 2590 m2. Ejendommens placering ses på bilag 1 og bilag 2. Bygningen skal alene anvendes til privat brug.

       

      Lovgrundlag

      Byggeriet forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet boligområdet ligger i landzone.

       

      Kommuneplanen

      Ejendommen ligger i boligområde VIBV.B1.01 (”åben-lav boliger”), som vist på bilag 2. Der er endnu ikke udarbejdet en lokalplan.

       

      Kommuneplanens generelle rammebestemmelser for ”B1-områder” fastlægger en bebyggelsesprocent på 30% og en maximal byggehøjde på 8½ meter i op til 2 etager.

       

      En særbestemmelse for område VIBV.B1.01 fastlægger, at området kan bruges til bolig, erhverv i egen bolig og hobbybetonet landbrug.

       

      Naboorientering

      Efter bestemmelserne i planlovens § 35 er ansøgningen sendt i høring hos naboerne. Naboerne på Lundevej 2 har sent kommentarer til ansøgningen. Naboerne meddeler, at deres udsigt mod syd næsten bliver udfyldt med bygninger. Naboerne meddeler, at de bor i et område med almindelige villaer, rækkehuse og haver. Selv om grundene er store finder naboerne ikke, at dette berettiger til byggeri i så store dimensioner og så tæt på skel.

       

      Forvaltningens vurdering 

      Intentionerne med planlovens landzonebestemmelser er bl.a. at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med planlægningen.

       

      Der er endnu ikke udarbejdet en lokalplan for området, og Kommunen skal derfor ved sagens afgørelse vurdere, om en tilladelse vil foregribe lokalplanlægningen.

       

      Da kommuneplanens rammebestemmelser ikke lægger op til begrænsninger på bygningernes størrelse i området, vurderer forvaltningen, at en tilladelse ikke vil foregribe lokalplanlægningen

       

      Såfremt der gives tilladelse, vil bebyggelsesprocenten for ejendommen blive på 15,9%. Forvaltningen vurderer, at dette ikke er i konflikt med rammebestemmelsen om ”åben-lav” bebyggelse.

       

      Naboorienteringen

      Det er forvaltningens vurdering, at der ikke ved afgørelsen bør tages andre hensyn til naboernes udsigt end de begrænsninger af bygningernes placering og højde, som fremgår af kommuneplanens rammer og af bygningsreglementet. Årsagen hertil er, at der med baggrund i kommuneplanens bestemmelser ikke er lagt op til, at en kommende lokalplan for området vil indeholde bestemmelser om udsigt.

      Det ansøgte udhus overholder kommuneplanens bestemmelser om placering og højde.

       

      Tidligere afgørelse

      Kommunen har i februar 2013 givet tilladelse til opførelse af en ny bolig på 293 m2 og garage på 109 m2 på naboejendommen Margrethevej 1. Dette projekt medfører en bebyggelsesprocent på 14,8%.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at der meddeles tilladelse efter planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 9 Røddingvej 17, 8830 Tjele: Ansøgning om læhegn inden for søbeskyttelseslinje
    • Sagsfremstilling

      Skovdyrkerforeningen Midtjylland søger på vegne af ejeren Peter Hertz om dispensation til at plante et læhegn inden for søbeskyttelseslinjen omkring Loldrup Sø. Læhegnet søges etableret parallelt med og umiddelbart vest for vejen ”Bystævnet”, mellem vejen og søen. Beliggenheden fremgår af bilag 1.

       

      Det anføres bl.a., at arealet, hvor der ønskes plantet, i forvejen er bevokset med træer og buske. Ansøgningen fremgår af bilag 2. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Arealerne ligger nærmere Loldrup Sø end 150 meter og er derfor omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16 om søbeskyttelseslinjer. Inden for disse linjer er det forbudt at plante m.m. Kommunen kan dispensere fra forbuddet.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager
      Kommunen dispenserede i 2010 til plantning af skov mellem en kommunevej og Vansø. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, som mente, at træerne ville fjerne den sidste rest af udsigt fra vejen. Natur- og Miljøklagenævnet ændrede dispensationen til et afslag pga. hensyn til landskab og udsigt.

       

      Kommunen dispenserede i 2012 til plantning inden for Gudenåens beskyttelseslinje., Det var her afgørende, at der i forvejen var gammel, tæt og høj skov mellem åen og det ansøgte planteareal. 

       

      Planmæssige forhold

      Området er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen, jf. retningslinje 11.

       

      I retningslinjen for værdifulde landskaber står der bl.a.: I de værdifulde landskaber skal de landskabelige værdier beskyttes, bl.a. gennem kommunens afgørelser og planlægning. Anlægsarbejder og byggeri må ikke tillades placeret i værdifulde landskaber, hvis dette forringer de landskabelige værdier, som skal beskyttes med udpegningen. En undtagelse fra dette er anlægsarbejder og byggeri, der isoleret set forringer de udpegede landskabsværdier, hvilket kan tillades i de tilfælde, hvor et projekt også indeholder tiltag, der opvejer forringelsen, som fx forbedrede muligheder for rekreative og landskabelige muligheder.

       

      Forvaltningens vurdering

      Formålet med søbeskyttelseslinjen er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at læhegnet ingen betydning har for arealets funktion som levested eller spredningskorridor for plante- og dyreliv.

       

      På arealet mellem søen og vejen er der i dag bevoksning, nogle steder er bevoksningen spredt, mens den andre steder er tættere, jf. bilag 2.

       

      Læhegnets parallelle orientering i forhold til vejen betyder, at læhegnet, når det er vokset til, vil begrænse udsigten væsentligt over søen fra vejen og de bagvedliggende arealer. Udsigten over søen begrænses væsentligt ved plantning af læhegnet, hvilket er en forringelse af de landskabelige værdier i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning til naturbeskyttelsesloven vil omgivelsernes karakter, herunder en søs uberørte omgivelser, kunne betinge en forholdsvis restriktiv praksis, især i forhold til ny bebyggelse og beplantning. Loldrup sø er en forholdsvis uberørt sø i det åbne land.

       

      Da søbeskyttelseslinjen er en forbudsbestemmelse, skal der være beskrevet hensyn, der kan begrunde en dispensation, hvis Kommunen vil meddele en sådan. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis kan dispensation normalt ikke meddeles alene af økonomiske, driftsmæssige hensyn. Praksis begrunder sig bl.a. i, at både nye og udskiftede læhegn inden for beskyttelseslinjerne vil være i modstrid med beskyttelsesinteresserne og hindre de forbedringer af indsigtsforholdene, der naturligt kan ske over en årrække, når der ikke (gen)plantes.

       

      Der er i det ansøgte projekt ikke beskrevet tiltag, der opvejer forringelsen af de landskabelige værdier, og der ses derfor ikke at være grundlag for at meddele en dispensation. På den baggrund indstilles et afslag.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget meddeler afslag med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 16

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Indstillingen blev godkendt.

  • 10 Valg af repræsentant til Limfjordsrådet – det politiske forum
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune skal udpege et medlem til Limfjordsrådet for den nye valgperiode. 

       

      Tidligere beslutninger

      Byrådet besluttede den 9. oktober 2007, at Viborg Kommune skulle være repræsenteret i Limfjordsrådet.

       

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 22. februar 2010 blev Jens Ravn og Claus Clausen (suppleant) udpeget som Viborg Kommunes repræsentanter i Limfjordsrådet.

       

       

      Limfjordsrådets opgaver

      Limfjordsrådet er et samarbejdsforum for kommuner med vandløb, der leder vand til Limfjorden, altså ligger i det, der hedder oplandet til Limfjorden/Limfjordens afstrømningsområde.

       

      Limfjordsrådets formål er at understøtte forbedringer af Limfjordens miljøtilstand, herunder koordinering og rådgivning om tiltag til reduktion af belastningen på Limfjorden.

       

      Vandoplandsstyregruppe (VOS)

      Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande, og for hvert af disse har Miljøministeriet fastlagt en økonomiske ramme for etablering af vådområder og ådalsprojekter, der skal fjerne kvælstof og fosfor som fastsat i udkastet til de statslige vandplaner.

       

      I hvert af de respektive hovedvandoplande er der oprettet såkaldte Vandoplandsstyregrupper (VOS), som er sammensat af kommunerne i oplandet. VOS har udarbejdet oplandsplaner, hvoraf mulige projekter, med tilknyttet økonomi, fremgår.

       

      VOS beslutter, hvilke projekter der skal gennemføres nærmere forundersøgelser for, og de relevante kommuner indsender på den baggrund ansøgninger i prioriteret rækkefølge til Miljøministeriet. Der er for hvert projekt en kommune, der leder udredningsarbejdet og søger en statslig bevilling til dette forarbejde.

       

      Efter identifikation af egnede projekter prioriterer VOS, hvilke projekter de pågældende kommuner skal indstille til staten, og i hvilken rækkefølge til gennemførelse.

       

      VOS rapporterer status for fremdriften i vandoplandet til en national styregruppe, der udgøres af KL og MIM, to gange årligt.

       

      Se desuden sag nr. 23 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 4. februar 2010.

       

      Vandråd

      Det foreliggende udkast til revision af Lov om vandplanlægning lægger op til, at miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor, der skal fjernes; km vandløb, der skal restaureres etc.) fastlægges i bekendtgørelser. Kommunerne får, indenfor en økonomisk ramme, til opgave at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløbene indenfor hver af de 23 hovedvandoplande. I indsatsprogrammet skal det beskrives, hvilke tiltag der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. vandplanperiode (2015-2021).

       

      Kommunalbestyrelserne skal, hvis det ønskes af organisationerne i tilknytning til lovens § 25, for hvert hovedvandopland nedsætte et Vandråd. Der skal udpeges en kommunal formand for Vandrådet. Kommunalbestyrelserne skal varetage sekretariatsbetjeningen af Vandrådene.

       

      Vandråd skal inddrages i drøftelsen om indsatsen i oplandet som rådgivende udvalg. Beslutningskompetencen forbliver i kommunalbestyrelsen og ikke hos de nye Vandråd.

       

      Lokale interessenter kan inddrages specifikt af den enkelte kommune i forbindelse med den lokale indsatsplanlægning. 

       

      Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et Vandråd i henhold til lovudkastet. De repræsenteres med ét medlem pr. Vandråd (enkeltpersoner og virksomheder kan ikke være medlemmer):

       

      ·           Relevante landsdækkende erhvervsorganisationer.

       

      ·           Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser.

       

      ·           Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

       

      Det vil være en mulighed, at formanden for Limfjordsrådet er formand for ”Vandråd Limfjorden”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget udpeger Viborg Kommunes repræsentant og suppleant til Limfjordsrådet

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at udpege Claus Clausen som Viborg Kommunes repræsentant i Limfjordsrådet og Torsten Nielsen som suppleant.

  • 11 Valg af repræsentant til Gudenåkomiteen – det politiske forum
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 9. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Viborg Kommune skal udpege et medlem til Gudenåkomiteen for den nye valgperiode. 

       

      Tidligere beslutninger

      På Klima- og Miljøudvalgets møde den 22. februar 2010 blev Jens Ravn og Claus Clausen (suppleant) udpeget som Viborg Kommunes repræsentanter i Gudenåkomitéen for valgperioden.

       

      Baggrund

      Gudenåkomiteen blev oprettet i 1970’erne som et samarbejdsforum, som havde til formål at koordinere indsatsen for et bedre vandmiljø mellem amter og kommunerne i hele Gudenåens opland.

       

      Samarbejdet har i sit udgangspunkt været et samarbejde om fælles natur- og miljøproblemstillinger og tilknyttede administrative forhold med relation til Gudenåen, samt en fælles koordineret forvaltning af sejladsbestemmelser og koncessioner til kanosejlads på Gudenåen og dens søer.

       

      Formandsskabet i Gudenåkomiteen varetages på skift af medlemskommunerne for en to-årig periode. Til Gudenåkomiteen er tilknyttet et sekretariat, der pt. har to medarbejdere ansat. Sekretariatet er fysisk placeret i formandskommunen og flytter derfor adresse efter hver to-årige formandsperiode.

       

      Opgaver i Gudenåkomiteen

      Formandskab 2014-15

      Formandskabet går på skift imellem medlemskommunerne hvert 2. år. Viborg Kommune har beklædt næstformandsposten i perioden 2012-13, og Gudenåkomiteen har besluttet, at Viborg Kommune skal varetage formandskabet for Gudenåkomiteen i perioden 2014-15.

       

      Vandoplandsstyregruppe (VOS)

      Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande, og for hvert af disse har Miljøministeriet fastlagt en økonomiske ramme for etablering af vådområder og ådalsprojekter, der skal fjerne kvælstof og fosfor som fastsat i udkastet til de statslige vandplaner.

       

      I hvert af de respektive hovedvandoplande er der oprettet såkaldte Vandoplandsstyregrupper (VOS), som er sammensat af kommunerne i oplandet. VOS har udarbejdet oplandsplaner, hvoraf mulige projekter, med tilknyttet økonomi, fremgår.

       

      VOS beslutter, hvilke projekter der skal gennemføres nærmere forundersøgelser for, og de relevante kommuner indsender på den baggrund ansøgninger i prioriteret rækkefølge til Miljøministeriet. Der er for hvert projekt en kommune, der leder udredningsarbejdet og søger en statslig bevilling til dette forarbejde.

       

      Efter identifikation af egnede projekter prioriterer VOS, hvilke projekter de pågældende kommuner skal indstille projekter til staten. og i hvilken rækkefølge til gennemførelse.

       

      VOS rapporterer status for fremdriften i vandoplandet til en national styregruppe, der udgøres af KL og MIM, to gange årligt.

       

      Se desuden sag nr. 23 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 4. februar 2010.

       

      Vandråd

      Det foreliggende udkast til revision af Lov om vandplanlægning lægger op til, at miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor, der skal fjernes; km vandløb, der skal restaureres etc.) fastlægges i bekendtgørelser. Kommunerne får, indenfor en økonomisk ramme, til opgave at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløbene indenfor hver af de 23 hovedvandoplande. I indsatsprogrammet skal det beskrives, hvilke tiltag der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. vandplanperiode (2015-2021).

       

      Kommunalbestyrelserne skal, hvis det ønskes af organisationerne i tilknytning til lovens § 25, for hvert hovedvandopland nedsætte et Vandråd. Der skal udpeges en kommunal formand for Vandrådet. Kommunalbestyrelserne skal varetage sekretariatsbetjeningen af Vandrådene.

       

      Vandråd skal inddrages i drøftelsen om indsatsen i oplandet som rådgivende udvalg. Beslutningskompetencen forbliver i kommunalbestyrelsen og ikke hos de nye Vandråd.

       

      Lokale interessenter kan inddrages specifikt af den enkelte kommune i forbindelse med den lokale indsatsplanlægning. 

       

      Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et Vandråd i henhold til lovudkastet. De repræsenteres med ét medlem pr. Vandråd (enkeltpersoner og virksomheder kan ikke være medlemmer):

       

      ·         Relevante landsdækkende erhvervsorganisationer.

       

      ·         Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser.

       

      ·         Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

       

      Det vil være en mulighed, at formanden for Gudenåkomitéen er formand for ”Vandråd Randers Fjord”.

       

      Brugerråd for sejlads

      Til regulering af sejladsen på Gudenåen har Naturstyrelsen udarbejdet en bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (nr. 416 af 17/04/2013). Af bekendtgørelsen fremgår det, at kommunerne skal nedsættet et Brugerråd for sejladsen.

       

      Gudenåkomiteen har hidtil fungeret som styregruppe for Brugerrådet, ligesom formanden for Gudenåkomiteens sekretariat har fungeret som formand for Brugerrådet.

       

      Gudenåsamarbejdet

      På baggrund af udarbejdelsen i 2011 af en vision for kommunernes samarbejde om Gudenåen er Gudenåkomitéen initiativtager til GudenåSamarbejdet.

       

      GudenåSamarbejdet er et bredt samarbejde mellem Gudenåkomitéen, OplevGudenaa (et Naturstyrelsesprojekt til udvikling af rekreative muligheder mm. langs Gudenåen), og VisitGudenaa, samt LAG og på sigt også gerne andre partnere, der vil udvikle Gudenåområdets potentialer inden for natur, kultur og oplevelser. Formålet er at gøre området endnu mere attraktivt for lokale beboere og danske og internationale turister.

       

      Dette skal blandt andet ske ved, at GudenåSamarbejdet løbende udarbejder og formidler en fælles Gudenå Helhedsplan. Gudenå Helhedsplanen skal i forlængelse af visionen for Gudenåen formulere indsatsområder inden for natur, kultur og oplevelser, hvor GudenåSamarbejdet kan støtte og igangsætte bæredygtig udvikling i GudenåLandet. I Helhedsplanens første version arbejdes der med tre indsatsområder: Lystfiskerturisme, Gudenåens Kulturhistorie og Stisystemer.

       

      Formanden for Gudenåkomitéen er også formand for GudenåSamarbejdet. Projektlederen sidder i Gudenåkomitéens sekretariat og er foreløbig ansat til 31. december 2014.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter udpegningen af Viborg Kommunes repræsentant og suppleant i Gudenåkomiteen, med henblik på en indstilling til Byrådet.

       

      at udvalget tiltræder, at Viborg Kommune påtager sig formandskabet i Gudenåkomiteen i 2014 og 2015, med henblik på en indstilling til Byrådet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Torsten Nielsen udpeges som Viborg Kommunes repræsentant i Gudenåkomiteen med Claus Clausen som suppleant, og

       

      at Viborg Kommune påtager sig formandskabet i Gudenåkomiteen i 2014 og 2015

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 22-01-2014

      Fraværende: Åse Kubel Høeg

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 29-01-2014

      Fraværende: Mette Nielsen, Allan Clifford Christensen

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 12 Oplæg til klimatilpasningsplanens indhold (orientering)
    • Sagsfremstilling

      ­Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune.

       

      Tidligere politisk behandling
      Klima- og Miljøudvalget har behandlet igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 11. april 2013. Udvalget har desuden behandlet et punkt om rammerne for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan den 3. oktober 2013. Referat fra de to møder er vedlagt som bilag 1 og bilag 2. 

       

      På nærværende møde vil forvaltningen give en nærmere orientering om forslag til Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune forud for en forventet politisk behandling på næste møde i Klima- og Miljøudvalget.   

       

      Baggrund
      Vort klima er under forandring. I Danmark får vi et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Ifølge eksperterne skyldes klimaændringerne en øget udledning af såkaldte drivhusgasser.  

       

      Klimaændringerne får både positive, men især negative konsekvenser for en række forskellige områder/sektorer i vores samfund.  Oversvømmelser forårsaget af skybrud eller stormflod kan forårsage store skader, og der har de seneste år været skadevoldende oversvømmelser flere steder i Danmark. Det er derfor aktuelt at tilpasse samfundet til det ændrede klima. 

       

      Hvor klimaforebyggelse har som mål at reducere CO2-udledningen for på den måde at dæmpe klimaforandringerne, har klimatilpasning som mål at tilpasse samfundet til at håndtere det ændrede klima. 

       

      Udarbejdelse af klimatilpasningsplaner er ikke fastsat i lovgivningen, men i stedet beskrevet i økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL. Heri står, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, og som skaber overblik over og prioriterer indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Det er ligeledes besluttet, at klimatilpasningsplaner skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.  


      Debatfase
      Der har i perioden fra den 24. april 2013 til 15. maj 2013 været indkaldt ideer og forslag via et debatoplæg. Kommunen har modtaget to forslag, begge vedrørende et engareal beliggende i udkanten af Bjerringbro.  

       

      Forvaltningen vil på mødet fremlægge bemærkninger og vurderingen til planforslagets indhold. Forvaltningens foreløbige bemærkninger og vurderinger fremgår af bilag 3. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 13 Endelig vedtagelse af forslag nr. 7 til tillæg til Spildevandsplan 2009-2013 om fastsættelse af afløbskoefficienter for tilladelig afledning af tag- og overfladevand fra ejendomme
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 9. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forslag til tillæg nr. 7 til Viborg Kommunes Spildevandsplan 2009-2013 drejer sig om fastsættelse af afløbskoefficienter for tilladelig afledning af tag- og overfladevand fra ejendomme.

       

      En afløbskoefficient er et udtryk for, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en matrikel, som må ledes til kloakken.

       

      Formålet med at fastsætte afløbskoefficienter er, at der kun ledes den mængde regnvand til kloakken, som kloaksystemet er dimensioneret til.

       

      Byrådet har den 4. september 2013 godkendt en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget om at sende forslag til tillæg nr. 7 i offentlig høring i 8 uger (sag nr. 13).

       

      Forslaget har efterfølgende været i offentlig høring og forelægges nu til endelig vedtagelse.

       

      TILLÆGGETS INDHOLD

      Når en ejendom skal tilsluttes spildevandsanlæg tilhørende Energi Viborg Vand A/S, skal Viborg Kommune give en tilslutningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. I den forbindelse kan Kommunen stille krav til vandafledningen, herunder krav til den maksimale afledning af tag- og overfladevand fra ejendommen til kloakken.

       

      Hidtidig praksis i Kommunen har været, at der kun er stillet sådanne krav ved meget store ejendomme med høj befæstelsesgrad, dvs. hvor en stor del af matriklen har en tæt overflade i form af bygninger, asfalt, beton m.v.

       

      I takt med at klimaændringer medfører øget hyppighed, intensitet og varighed af nedbør, er der et stigende behov for at stille krav til den enkelte ejendoms maksimale afledning af tag- og overfladevand for at undgå oversvømmelser og kapacitetsproblemer i kloakledningerne.

       

      Forvaltningen har på dette grundlag i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S udarbejdet nærværende forslag til et tillæg til Viborg Kommunes Spildevandsplan. Forslaget indeholder nogle nye afløbskoefficienter, der kan bruges som administrationsgrundlag på ejendomsniveau. Forslaget tager udgangspunkt i de kategorier af rammeområder, der anvendes i kommuneplanlægningen (”Boliger - åben lav”, ”Boliger – tæt lav”, ”Etageboliger”, ”Centererhverv” m.fl).

       

      For hver kategori er der fastsat en afløbskoefficient, der kan bruges som grundlag for

      tilslutningstilladelser. Forslaget fremgår af bilag 1.

       

      Den offentlige høring 

      Forslaget har været i offentlig høring i perioden 27. september 2013 – 22. november 2013, hvor der har været adgang til at kommentere forslaget.

      Der er ikke kommet indsigelser eller kommentarer i øvrigt i høringsperioden.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forslaget gælder for hele Kommunen.

       

      Hvor der i lokalplaner eller i særbestemmelser er fastsat en anden bebyggelsesprocent, end kommuneplanen foreskriver, fastsættes afløbskoefficienten ud fra dette.

       

      Forslaget gælder fremadrettet fra vedtagelsestidspunktet. Dvs. at det ikke omfatter eksisterende lovlig anvendelse.

       

      Ved udvidelse af eksisterende ejendomme gælder, at vandafledningen ikke må stige, hvis

      afløbskoefficienten er overskredet.

       

      Et eksempel: En ejendom har en befæstelsesgrad på 60 %. Der søges om en udvidelse, som vil medføre, at ejendommens befæstelsesgrad vil stige til 70 %. Områdets afløbskoefficient er fastsat til 50 %. Da der er tale om en udvidelse af eksisterende ejendom, skal vandet på grunden ikke forsinkes til 70 % men kun, så vandafledningen svarer til 60 %.

       

      Når eksisterende ejendomme omkloakeres i forbindelse med totalrenovering af ejendommens byggeri, bliver hele byggeriet dog omfattet af kravet til afløbskoefficienter.

       

      Hvis en ejendom ønskes befæstet mere, end spildevandsplanen giver mulighed for, skal vandet forsinkes på grunden i rørbassin eller lignende, så den maksimale vandafledning fra ejendommen er i overensstemmelse med den maksimale vandafledning for den fastsatte afløbskoefficient.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at forslaget fremadrettet vil medvirke til at mindske risikoen for oversvømmelser og kapacitetsproblemer i kloakledningerne.

       

      Forvaltningen vurderer, at enfamiliehuse kun i sjældne tilfælde vil blive berørt af forslaget.

       

      For større ejendomme med høj befæstelsesgrad kan det være nødvendigt at stille vilkår om at forsinke regnvandet på egen grund. I sådanne tilfælde vil det medføre en udgift til etablering af rørbassin eller lignende. En del større ejendomme har dog allerede lignende vilkår i deres tilslutningstilladelse.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at Viborg Kommune med forslaget udviser rettidig omhu, idet berørte ejendomme nemmest og billigst kan etablere forsinkelse af regnvand på egen grund i anlægsfasen eller i forbindelse med totalrenovering. Hvis der stilles krav til etablerede ejendomme om forsinkelse, vil det være dyrere og mere besværligt at etablere.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslaget til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2009-2013 vedtages

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslaget til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2009-2013 vedtages.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 22-01-2014

      Fraværende: Åse Kubel Høeg

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 29-01-2014

      Fraværende: Mette Nielsen, Allan Clifford Christensen

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 14 Forslag til Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 9. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet forslag til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Tidligere politisk behandling

      Planforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med forslag med tilhørende tidsplan for omlægning af renseanlægsstrukturen i Viborg Kommune. Strukturforslaget er senest behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 6. oktober 2011, sag nr. 142.

       

      Klima- og Miljøudvalget er på møde den 11. april 2013 sag nr. 10 orienteret om igangsætningen af udarbejdelse af spildevandsplanen. Udvalget har derudover drøftet rammerne for spildevandsplanforslaget på møde den 3. oktober 2013 (bilag 1).

       

      Planforslaget fremlægges hermed til politisk behandling med henblik på efterfølgende offentlig høring og endelig vedtagelse.

       

      Baggrund

      I henhold til § 32 i miljøbeskyttelsesloven skal Byrådet udarbejde og vedtage en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen. Krav til spildevandsplanens indhold fremgår af nævnte paragraf samt spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 og 4.

       

      Spildevandsplanen er Kommunens juridiske grundlag for at gennemføre planlagte projekter og tiltag på spildevandsområdet.

       

      Kommunens borgere er i forbindelse med fordebat i april/maj 2013 inviteret til at komme med forslag og ønsker til planen. Fordebatten gav ikke anledninger til bemærkninger.

       

      Spildevandsplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S

       

      Forslag til spildevandsplanens tekstdel fremgår af bilag 2. Planforslagets bilag er vedlagt som bilag 3-13. Kortdelen kan hentes via bilag 3. 

       

      Planens indhold

      Med udgangspunkt i Målsætningsbudget 2014 er der i forslaget til spildevandsplanen indarbejdet en overordnet vision samt målsætninger for Energi Viborg Vands og Viborg Kommunens virke på spildevandsområdet. Vision og målsætninger fremgår af planforslagets kapitel 4.

       

      Planlagte anlægsprojekter

      Vision og mål er udmøntet i en række konkrete initiativer samt planlagte anlægsprojekter – herunder:

      ·         Renseanlæggene i Borup, Knudby, Vejrumbro, Tindbæk og Bjerregrav nedlægges samt etablering af tilhørende afskærende ledninger.

      ·         Omlægning af et mindre antal kloakoplande fra fælleskloak til separatkloak.

      ·         Etablering af yderligere bassinkapacitet for at øge kloakanlæggenes kapacitet samt forbedre rensningen af regnbetingede udløb inden afledning til fjorde, søer og vandløb.

      ·         Nyetablering af Skals Renseanlæg.

      ·         Etablering af ny udløbsledning fra Hammershøj Renseanlæg (dette er også en indsats i det statslige forslag til vandplan).

       

      Planforslaget indeholder primært anlægsprojekter for årene 2014 og 2015. For perioden 2016-2018 forventes projekter og initiativer vedtaget via årlige tillæg til spildevandsplanen.

       

      Alle planlagte anlægsprojekter, hvor borgere bliver direkte berørt, fremgår af spildevandsplanforslagets afsnit 8.1 samt planens kortdel. Energi Viborg Vand A/S planlægger derudover en række anlægsprojekter, som ikke direkte berører borgere jævnfør forslagets kapitel 14.

       

      Administrativ praksis på spildevandsområdet

      I planforslaget fastlægges Kommunens og Energi Viborg Vands administrative praksis på en række områder – herunder:

      ·         Service og funktionsmål for kloakanlæg.

      ·         Strategi for kloakfornyelsesplanlægning.

      ·         Kloakeringsprincip.

      ·         Forbedret rensning i det åbne land.

      ·         Spildevandsforsyningens og private kloakanlæg.

      ·         Pligt og ret for grundejer og forsyning.

      ·         Omkloakering fra fælleskloak til separatkloak.

      ·         Udlednings- og tilslutningstilladelser.

       

      Relation til de statslige vandplaner

      Forslag til vandplaner har været i høring frem til den 23. december 2013. Forslaget til spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med vandplanforslagenes indsats, og planforslaget skal således udgøre den kommunale handleplan, for så vidt angår indsatsen på spildevandsområdet. 

       

      Miljøvurdering

      Der er gennemført miljøvurdering af planforslaget. I miljøvurderingsrapporten (bilag 10) konkluderes det, at der ikke vil være væsentlig negative miljømæssige konsekvenser af planforslagets projekter og initiativer.

       

      Offentliggørelse

      Forslag til spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport vil blive fremlagt i otte ugers offentlig høring. Borgere, der er direkte berørt af planforslagets projekter og initiativer, vil modtage særskilt information om, at forslaget er sendt i høring samt om mulighederne for at komme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.

       

      Der vil blive afholdt borgermøder for udvalgte projekter, såfremt der viser sig behov for dette. 

       

      Økonomi

      Planforslagets projekter og initiativer er 100 % takstfinansieret af brugerne via tilslutnings- og vandafledningsbidrag. Energi Viborg Vands økonomi er beskrevet i planforslagets kapitel 14.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune med tilhørende bilag godkendes med henblik på offentlig høring.

       

      at der sendes særskilt information til de borgere, der bliver direkte berørt af planforslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune med tilhørende bilag godkendes med henblik på offentlig høring, og

       

      at der sendes særskilt information til de borgere, der bliver direkte berørt af planforslaget.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede endvidere, at udvalget på et kommende møde behandler et punkt vedr. evaluering af tømningsordningen for septiktanke.

       

      Flemming Lund og Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 22-01-2014

      Fraværende: Åse Kubel Høeg

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 29-01-2014

      Fraværende: Mette Nielsen, Allan Clifford Christensen

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 15 Erstatningsboringer i Vandværkernes naturlige forsyningsområder (orientering)
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har - efter at have udsendt varsel til ejerne af 1650 ejendomme om forbud mod erstatningsboringer i vandværkernes naturlige forsyningsområder - modtaget en række henvendelser om indholdet af forbuddet.

       

      Varslet er udsendt til samtlige ejere af ejendomme med egen vandindvinding, som ligger indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde. D.v.s. områder hvor vandværket umiddelbart kan forsyne ejendommen.

       

      Ændring som følge af vandforsyningsplanen  

      Baggrunden er Vandforsyningsplan 2012-22 for Viborg Kommune, som Klima- og Miljøudvalget vedtog den 11. april 2013, og som den 1. maj 2013 blev godkendt i Byrådet. Af planen følger, at der ikke umiddelbart og uden ansøgning kan etableres en ny boring, hvis den nuværende boring bryder sammen. Fremgangsmåden er beskrevet i vandforsyningsplanen på side 25.

       

      Det er den eneste ændring i forhold til den tidligere praksis.

       

      Hidtil har ejeren kunnet nøjes med at anmelde en erstatningsboring, når den blot etableredes indenfor 5 m fra den eksisterende boring.

       

      Hvis ejer f.eks. på grund af dyrehold har behov for at kunne etablere en erstatningsboring i tvangs-/nødsituationer, meddeles der dog ikke fremover et forbud, og en erstatningsboring vil fortsat kunne etableres uden ansøgning.

       

      Formål med vandforsyningsplanens retningslinje 

      Retningslinjen får som nævnt virkning, hvis der skal etableres en ny vandforsyning indenfor et område, hvor et vandværk umiddelbart kan forsyne. Formålet er at sikre:

      ·         en vurdering af vandkvalitet og vandressource, således at brøndejer ikke på grund af manglende viden afholder udgifter til etablering af ny vandforsyning med dårlig vandkvalitet

      ·         at der gennemføres en vurdering af økonomien ved forskellige løsningsmuligheder for brøndejer

      ·         at der gennemføres en vurdering af økonomien ved forskellige løsningsmuligheder for vandværket

       

      Konsekvens af vandforsyningsplanens retningslinje 

      Den nye praksis betyder, at de ejere, der får et forbud, nu skal søge om etablering af erstatningsboring, hvorefter Viborg Komme skal vurdere, om der kan etableres en ny boring, eller der skal ske tilslutning til vandværk. Det afgørende i vurderingen vil være en afvejning af vandkvalitet og økonomi for ejer og vandværk. Typisk vil etablering af en ny boring være dyrere for ejer end en tilslutning til vandværket (på grund af nødvendig boredybde).

       

      Som hidtil stilles der ikke krav om anden vandforsyning, så længe en ejendoms boring giver tilstrækkeligt med vand, og så længe drikkevandskvaliteten lever op til kravene. Enkeltindvindere kan fortsat vedligeholde deres vandindvindingsanlæg, uden at det kræver en forudgående tilladelse fra Kommunen. F.eks. vil udskiftning af pumpe eller filteranlæg og almindelige reparationer, herunder også reparationer af de elektriske installationer, ikke kræve forudgående tilladelse. Mange ejendomme vil derfor ikke blive berørt af retningsliniens bestemmelser indenfor vandforsyningsplanens løbetid.

       

      For at kunne håndhæve den nye praksis er det juridisk nødvendigt at sende et varsel og derefter et forbud til ejerne.

       

      På mødet vil forvaltningen give en nærmere orientering.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget fastholder retningslinierne vedr. erstatningsboringer i vandværkernes naturlige forsyningsområder med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. juni 2013 i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes forbud mod erstatningsboring uden forudgående tilladelse på ejendommen.

       

      Udvalget besluttede desuden,

       

      at der udsendes svar til samtlige, der har fremsendt indsigelser/bemærkninger, idet den oprindelige kommunikation ikke har været tilstrækkelig,

       

      at der afholdes møde med Dansk Brøndejerforening, og

       

      at udvalget forelægges udkast til principper for udmøntning af retningslinier vedr. erstatningsboringer i vandværkernes naturlige forsyningsområder

       

      Flemming Lund og Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 16 Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 30. november 2013
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2013 pr. 30. november 2013 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1) - og forbruget pr. 30. november 2013 (bilag 2) - kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. november 2013.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. november 2013.

       

      Flemming Lund og Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

  • 17 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2014
    • Sagsfremstilling

      Borgermøde om forslag til lokalplan om vindmøller ved Batum den 6. februar 2014.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 09-01-2014

      Chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen orienterede om forventninger til rolle i kommende vandplanlægning.

       

      Udvalgsformand Torsten Nielsen spurgte til:

      ·         vandmølle ved Daugbjerg

      ·         brug af Revas af erhvervsdrivende

       

      Udvalgsformand Torsten Nielsen orienterede om:

      ·         møde med Biocenter Gudenå afholdt midt december 2013

      ·         borgermøde vedr. vindmøller ved Romlund, herunder tilbud om besigtigelse af vindmøller i Vestjylland 

       

      Allan Clifford Christensen orienterede om følgende:

      ·         kommende møde i deponinet

      ·         kommende repræsentantskabsmøde i L90 

      ·         at forskellige borgere på borgermøde omkring vindmøller i Romlund gjorde opmærksom på, at Kommunen ikke overholdt sin tilsynsforpligtigelse i forhold til lokal virksomhed.

       

      Flemming Lund og Claus Clausen deltog ikke under punktet.