Byrådet - Referat fra mødet den 28-10-2015

Referat

Afbud fra Mette Nielsen. I stedet deltager stedfortræder Jens Ravn. Afbud fra Jens Rohde.

  • 1 Udpegning af nyt medlem til Taksationskommissionen
    • Sagsfremstilling

       

      På Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 (sag nr. 30) blev Palle Østergaard udpeget til listen over kommunale medlemmer af taksationskommissionen.

       

      Taksationskommissionen består af 5 medlemmer. Formanden, der skal være jurist, udnævnes af regeringen. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra den af ministeren udfærdigede liste og 2 medlemmer fra den kommunale liste.

       

      Taksationskommissionen er administrativ ankeinstans i forhold til afgørelser om erstatningsspørgsmål, der er truffet af Ekspropriationskommissionen.

       

      Som følge af at Palle Østergaard er afgået ved døden skal Byrådet foretage fornyet udpegning til optagelse på listen over medlemmer til taksationskommissionen.

       

      Der skal på denne baggrund udpeges 1 ny person til optagelse på listen over medlemmer til taksationskommissionen.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at Steen Bohnstedt Pedersen (V) udpeges til optagelse på listen over medlemmer til taksationskommissionen.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

  • 2 Suppleant for vurderingsmand efter mark - og vejfredsloven
    • Sagsfremstilling

      I henhold til mark- og vejfredslovens § 21 skal Byrådet udpege 3 vurderingsmænd, hvoraf den ene skal udpeges som formand. Herudover udpeges der 3 personlige suppleanter.

       

      Vurderingsmændene skal vurdere skader på afgrøder m.m. forvoldt af løsslupne husdyr.

       

      På Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 (sag nr. 28) blev Palle Østergaard udpeget som suppleant for Esben Tøttrup.

       

      Som følge af at Palle Østergaard er afgået ved døden skal Byrådet foretage udpegning af en ny suppleant for Esben Tøttrup som vurderingsmand efter mark- og vejfredsloven.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at Anders Jensen (V) udpeges som suppleant for Esben Tøttrup som vurderingsmand efter mark- og vejfredsloven.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

  • 3 Mødeliste for Byrådet
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventulle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Mødelisten godkendes.

  • 4 Godkendelse af etablering af fælleskommunalt beredskab Midtjysk Brand & Redning
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med indgåelsen af Økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL blev det aftalt, at kommunerne skulle indgå tværkommunale samarbejder på beredskabsområdet, således at antallet af kommunale beredskabsenheder reduceres til maksimalt 20. Aftalen betød samtidig, at det kommunale bloktilskud blev nedreguleret med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Derudover blev kommunerne pålagt en besparelse på 100 mio. kr. (moderniseringspuljen). For sidstnævnte gælder, at pengene bliver i kommunerne, hvis kommunerne høster gevinsten.

       

      Byrådet godkendte den 19. november 2014 (sag nr. 11) en politisk hensigtserklæring om at sammenlægge Viborg Kommunes beredskab med Silkeborg Kommunes beredskab og nedsætte en politisk styregruppe for processen bestående af formænd og næstformænd for de to kommuners beredskabskommissioner. Den 28. januar 2015 (sag nr. 5) godkendte Byrådet de overordnede rammer for det kommende selskab.

       

      Siden den politiske godkendelse af de overordnede rammer for selskabet den 28. januar 2015 er der blandt andet:

      • ansat en beredskabschef for det kommende selskab og udpeget ledelse for selskabet
      • udvalgt logo og navn til selskabet (Midtjysk Brand & Redning)
      • udarbejdet udkast til samordningsaftale, åbningsbalance og sammenskrivning af risikobaseret dimensionering, og
      • udarbejdet budget for selskabet.

       

      Den endelige etablering af det fælleskommunale beredskab Midtjysk Brand & Redning fremsendes hermed til politisk godkendelse i Byrådet med henblik på, at selskabet kan træde i kraft den 1. januar 2016.

       

      Samordningsaftale

      Der er udarbejdet udkast til samordningsaftale for Midtjysk Brand & Redning (bilag nr. 1, bilag nr. 2 og bilag nr. 3), som fastsætter de nærmere vilkår for samordningen af de to kommuners beredskaber. Samordningsaftalen træder i kraft den 1. januar 2016, hvormed Midtjysk Brand & Redning formelt er etableret.

       

      Aftalen skal godkendes af Statsforvaltningen efter reglerne i Lov om kommunernes styrelses § 60. Udkastet til samordningsaftalen har forinden politisk behandling været sendt til forhåndsgodkendelse i Statsforvaltningen, hvilket har resulteret i en betinget godkendelse (bilag nr. 4) af aftalen. Forvaltningen har efterfølgende tilrettet aftalen med henblik på godkendelse i byrådene og efterfølgende fremsendelse til Statsforvaltningens endelige godkendelse.

       

      Det foreslås, at såfremt Statsforvaltningens i forbindelse med sin endelige godkendelse måtte stille krav om mindre redaktionelle eller indholdsmæssige ændringer af samordningsaftalen eller ændringer i bilagene, bemyndiges Forvaltningen til at foretage sådanne ændringer.

       

      Organisation

      For at opnå effektiv ressourceudnyttelse og udnytte stordriftsfordelene ved sammenlægningen af de to beredskaber vil der ske en samling af en række opgaver på stationerne i henholdsvis Silkeborg og Viborg. Det gælder blandt andet en samling af vagtcentral og administration i Silkeborg samt samling af opgaver vedrørende myndighed, forebyggelse, logistik og materiel i Viborg.

       

      Der vil efter den 1. januar 2016 fortsat være døgnbemanding på brandstationen i Viborg. Derudover vil de øvrige nuværende stationer i Bjerringbro, Møldrup, Karup, Ørum og Stoholm med deltidsansatte brandmænd blive fastholdt.

       

      Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere

      I forbindelse med overgangen til Midtjysk Brand & Redning finder reglerne om virksomhedsoverdragelse anvendelse. Det betyder, at de medarbejdere, der er ansat ved de to kommuners beredskaber, følger med over i det nye § 60 selskab med den anciennitet og på de vilkår, som de havde under deres ansættelse hos de nuværende beredskaber. Samtlige berørte medarbejdere er varslet om virksomhedsoverdragelsen.

       

      Medarbejdere i de to beredskaber er løbende blevet orienteret og inddraget på personalemøder/MED-møder og via nyhedsbreve fra beredskabschefen. Derudover blev der i foråret 2015 etableret et midlertidigt fællesforum for ledere og medarbejdere i de to beredskaber, som mødes én gang om måneden og drøfter sammenlægningsprocessen.

       

      Åbningsbalance

      Der er udarbejdet udkast til åbningsbalance på grundlag af regnskabsår 2014. Åbningsbalancen pr. 1. januar 2016 baseres på regnskabet for 2015 og vil dermed kunne afvige fra ovenstående, men principper og metoder for udarbejdelsen er fastlagt. Midtjysk Brand & Redning oprettes som et selvstændigt § 60 selskab med selvstændigt regnskab og selvstændigt CVR-nummer. Regnskabet oprettes rent teknisk i Silkeborg Kommunens Økonomisystem.

       

      Det fremgår af udkast til åbningsbalance (bilag nr. 3) at:

      • Viborg Kommune skal betale Silkeborg Kommune 587 t.kr. for, at der er sammenhæng mellem de indskudte værdier og den ønskede ejerfordeling, på baggrund af indbyggertal.
      • Beløbet er afsat i åbningsbalancen som henholdsvis en gæld og et tilgodehavende.
      • Endelig åbningsbalance udarbejdes efter regnskabsaflæggelse for 2015 hvorefter den foreløbige åbningsbalance tilrettes.

      Principperne for budgettildeling, økonomistyring og regnskabsaflæggelse fremgår af samordningsaftalen (bilag nr. 1).

       

      Kommunal finansiering af Midtjysk Brand & Redning i 2016

      Til drift af Midtjysk Brand & Redning indbetaler hver af kommunerne i 2016 i alt 165 kr. pr. indbygger i pris- og lønniveau 2016 til selskabet. Beløbet dækker såvel drift som investeringer. Beløbet er fastlagt ud fra en beslutning om, at reduktionerne, der fremgik af økonomiaftalen for 2015, realiseres fuldt ud.

      Der åbnes op for, at Midtjysk Brand & Redning kan lease materiel for at sikre en jævn investerings- og udskiftningstakt af materiel i overensstemmelse med godkendt investeringsplan (bilag nr. 5).

      Desuden er følgende aftalt:

      • Tjenestemænd ansat ved redningsberedskabet virksomhedsoverdrages ikke men udlånes til Midtjysk Brand & Redning. Det er alene Silkeborg Kommune, der har ansat tjenestemænd og budgettet tilpasses i forbindelse hermed idet redningsberedskabet ikke fremadrettet afholder udgifter til tjenestemandspensioner.
      • Der betales overhead til Silkeborg Kommune. Udgifter, der hidtidigt er afholdt i de kommunale organisationer, overføres til Midtjysk Brand & Redning til finansiering af overhead-betaling.

       

      Budgetrammen for Viborg Kommunes beredskab er baseret på en højere udgift pr. indbygger end Silkeborgs. Da udgiften til Midtjysk Brand & Redning bliver gennemsnittet af de to kommuners udgifter, vil Viborg Kommune opnå en besparelse. Hertil kommer, at Viborg Kommune før vedtagelsen af budgetforslaget for 2016-2019 havde afsat et større rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2016 vedrørende beredskabet end Kommunens andel af Midtjysk Brand & Rednings anlægsudgifter og leasingydelser.

       

      I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af budget 2016-2019 den 7. oktober 2015 (sag nr. 1) blev anlægsrammen vedrørende beredskabet reduceret med 5,1 mio. kr. i 2016, mens der blev indarbejdet et yderligere driftsbeløb på 1,5 mio. kr. i 2016 som konsekvens af, at materiel på beredskabsområdet leases.   

       

      Der vil efterfølgende blive udarbejdet en bevillingssag med den tekniske budgettilpasning.

       

      Den fælles Beredskabskommission for Midtjysk Brand & Redning

      Af udkastet til samordningsaftale fremgår det, at der i overensstemmelse med beredskabslovens § 10, stk. 2 skal nedsættes en fælles Beredskabskommission, der i samarbejde med beredskabschefen varetager de opgaver, som fremgår af samordningsaftalen.

       

      Det foreslås, at den fælles Beredskabskommission består af 7 medlemmer:

      • Borgmesteren i Silkeborg Kommune
      • Borgmesteren i Viborg Kommune
      • Politidirektøren fra Midt- og Vestjyllands Politi
      • 2 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Byrådet i Silkeborg Kommune
      • 2 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Byrådet i Viborg Kommune.

      Derudover har en repræsentant for de frivillige en plads i kommissionens møder som observatør.

      Byrådet skal således udpege to medlemmer til den fælles Beredskabskommission, som træder i kraft i forbindelse med selskabets etablering. Den nuværende beredskabskommission for Viborg Kommune nedlægges i denne forbindelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune sammen med Silkeborg Kommune indgår aftale om nedsættelse af fælles Beredskabskommission og etablering og drift af et fælles kommunalt redningsberedskab under navnet Midtjysk Brand & Redning med virkning fra 1. januar 2016,

       

      at samordningsaftale for Midtjysk Brand & Redning med tilhørende bilag godkendes,

       

      at Forvaltningen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle eller indholdsmæssige ændringer af samordningsaftalen eller ændringer i bilagene uden forelæggelse for byrådene, hvis Statsforvaltningens endelige godkendelse måtte nødvendiggøre sådanne ændringer,

       

      at Byrådet udover borgmesteren udpeger to medlemmer af Byrådet til den fælles Beredskabskommission for Midtjysk Brand & Redning for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017,

       

      at Byrådet godkender den beskrevne praksis for udarbejdelse af åbningsbalance samt budgettet for 2016 for Midtjysk Brand og Redning, og

       

      at Byrådet bemyndiger Forvaltningen til at etablere regnskab for Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg Kommunes økonomisystem.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune sammen med Silkeborg Kommune indgår aftale om nedsættelse af fælles Beredskabskommission og etablering og drift af et fælles kommunalt redningsberedskab under navnet Midtjysk Brand & Redning med virkning fra 1. januar 2016,

       

      at samordningsaftale for Midtjysk Brand & Redning med tilhørende bilag godkendes,

       

      at Forvaltningen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle eller indholdsmæssige ændringer af samordningsaftalen eller ændringer i bilagene uden forelæggelse for byrådene, hvis Statsforvaltningens endelige godkendelse måtte nødvendiggøre sådanne ændringer,

       

      at Byrådet udover borgmesteren udpeger Allan Clifford Christensen og Anders Bertel til den fælles Beredskabskommission for Midtjysk Brand & Redning for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017,

       

      at Byrådet godkender den beskrevne praksis for udarbejdelse af åbningsbalance samt budgettet for 2016 for Midtjysk Brand og Redning, og

       

      at Byrådet bemyndiger Forvaltningen til at etablere regnskab for Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg Kommunes økonomisystem.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 5 Ulbjerg Kraftvarme A.m.b.a. - ansøgning om kommunegaranti for lån til udbygning af varmeforsyningen med halm- og flisfyret kedel
    • Sagsfremstilling

      Ulbjerg Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for lån på 7,8 mio. kr. til udbygning af varmeforsyningen med halm- og flisfyret kedel.

       

      Ansøgningen

      Udgifterne til udbygningen af varmeforsyningen med halm- og flisfyret kedel er ifølge ansøgningen budgetteret til 7,8 mio. kr.

       

      Det fremgår af ansøgningen med tilhørende projektforslag, at investeringen fremadrettet vil betyde en årlig besparelse på 270.000 kr. på driftsomkostningerne svarende til en besparelse på 96 kr./MVh for forbrugerne. Besparelsen på driftsomkostningerne skyldes, at brændselsforbruget og ydelser på lånet vil være mindre end de nuværende produktionsomkostninger i form af køb af naturgas.    

       

      Forvaltningen har vurderet Kommunekredits forslag til låneoptagelsen af 31. august 2015. Der er lagt op til et fast forrentet lån (1,96%) med en løbetid på 20 år.  

       

      Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste regnskab for perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014 samt budgettet for 2015/2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har ikke udstedt andre kommunegarantier til Ulbjerg Varmeværk i forbindelse med lån til anlægsinvesteringer.

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på 7,8 mio. kr.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Øvrige forhold 

      Jf. Byrådets beslutning på mødet den 25. januar 2012 (sag nr. 2) opkræver Viborg Kommune ved udstedelse af garantier til forsyningsvirksomheder en provision på 0,5 % af restgælden pr. 31. december året forinden. Ved udstedelse af herværende garanti vil der i 2016 blive opkrævet provision på 0,5 % af restgælden pr. 31. december 2015.   

       

      Planlægningsopgaver vedrørende varmeområdet varetages af Klima- og Miljøudvalget jf. styrelsesvedtægten for Viborg Kommune. Det kan oplyses, at godkendelse af projektet i henhold til varmeforsyningsloven er under behandling.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for lån til Ulbjerg Kraftvarme på 7,8 mio. kr. i forbindelse med udbygning af varmeforsyningen med halm- og flisfyret kedel under forudsætning af, at projektet endeligt godkendes i henhold til varmeforsyningsloven.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Det blev på mødet oplyst, at projektet nu er godkendt i henhold til varmeforsyningsloven.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for lån til Ulbjerg Kraftvarme på 7,8 mio. kr. i forbindelse med udbygning af varmeforsyningen med halm- og flisfyret kedel.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 6 Skolerne på Vinkelvej 20 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. september 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Det er politisk besluttet, at Rosenvængets Skole og Overlund Skole skal flyttes til samme matrikel på Vinkelvej 20. Flytningen forventes at kunne ske i sommeren 2019, når Mercantec efter planen har fraflyttet bygningerne pr. 31. december 2018.

       

      Baggrund for Projekt Vinkelvej

      Byrådet besluttede på mødet den 20. maj 2015 at købe Vinkelvej 20 i Viborg af Mercantec. Hensigten er – med enkelte tilbygninger til den nuværende handelsskole – at samle Rosenvængets Skole og Overlund Skole på samme matrikel og samtidig give Mercantec mulighed for at etablere et samlet gymnasialt tilbud i Banebyen.

       

      Samlingen af Overlund og Rosenvængets skoler på Vinkelvej vil både være med til at løse udfordringen med konstateret PCB i bygningerne på Rosenvænget (og til dels på Overlund Skole) og samtidig bidrage til den overordnede målsætning om at knytte almen- og specialområdet sammen.

       

      Mercantec lejer fra den 1. juni 2015 indtil fraflytning, som er planlagt til at ske inden 31. december 2018, de eksisterende bygninger. Fra medio 2016 skal Viborg Kommune have ret til at påbegynde istandsættelser og mindre ombygninger efter nærmere aftale med Mercantec, idet arbejderne skal tilrettelægges, så de generer Mercantec mindst muligt. Kommunen kan endvidere påbegynde opførelse af eventuelle tilbygninger i lejeperioden.

       

      I forbindelse med budgettet for 2016-2019 har Byrådet på Børne- og Ungdomsudvalgets område afsat 71 mio. kr. over de næste fire år til de nødvendige om- og tilbygninger.

       

      Overordnet tids- og procesplan

      Direktionen godkendte den 11. marts 2015 et kommissorium for Projekt Vinkelvej. I kommissoriet, der vedlægges til udvalgets orientering som bilag nr. 1, er kort beskrevet de primære delprojekter:

       

      • Endelig godkendelse af køb af Vinkelvej 20
      • Skolen eller skolerne på Vinkelvej? – Kulturafklarende proces
      • Dimensionering af – og evt. planlægning for nye – bygninger på Vinkelvej
      • Skoledistriktsafgrænsning
      • Vejføring/tilgængelighed på Vinkelvej
      • Optimering af og planlægning for området ved Overlund Skole og Rosenvængets Skole
      • Planlægning for og realisering af Mercantec i Banebyen

       

      En tværfaglig projektgruppe, forankret i Børn & Unge, koordinerer Projekt Vinkelvejs delprojekter i forhold til fremdrift, kommunikation og nødvendige politiske beslutninger.

       

      Igangsætning af kultur- og dimensioneringsproces

      Forud for udbud af totalrådgivning, projektering og licitation skal de nuværende bygninger på Vinkelvej 20 gennemgås med henblik på beskrivelse af behov for om- og tilbygning. Sideløbende med denne dimensioneringsproces køres en kulturafklaringsproces, hvor ledelser, bestyrelser og medarbejdere får mulighed for at drøfte og afklare samarbejdsflader og synergi inden for rammerne af den politiske udmelding om, at der til matriklen skal flytte to selvstændige skoler med hver sin ledelse og bestyrelse, men hvor der samarbejdes og deles hensigtsmæssige funktioner.

       

      Forvaltningen har undersøgt konsulentmarkedet og inviteret to velkendte samarbejdspartnere til at komme med forslag til og tilbud på gennemførelse af kultur- og dimensioneringsprocessen. Arkitekt Gorm Nielsens forslag til en tids- og procesplan for dimensioneringsprocessen fremgår af bilag nr. 2. Konsulentfirmaet Go’Proces’ forslag til en tids- og procesplan for kulturafklaringsprocessen fremgår af bilag nr. 3.

       

      Målet for kultur- og dimensioneringsprocessen er dels udviklingen af et fælles værdigrundlag, dels udarbejdelsen af en helhedsplan for skolernes nye fysiske rammer. Processen forventes afsluttet i juni 2016. Det er besluttet, at proces og projekt formidles på henholdsvis viborg.dk og Viborg Kommunes intranet.

       

      Udvalget anmodes på den baggrund om af frigøre 750.000 kr. af anlægssummen på 71 mio. kr. til igangsættelse af kultur- og dimensioneringsprocessen.

       

      Indledende drøftelse af evt. behov for justering af skoledistrikter

      I forbindelse med dimensioneringen af bygningerne på Vinkelvej 20 og den snarlige udbygning af boligområdet Arnbjerg, er der behov for at vurdere den mest hensigtsmæssige skoledistriktsafgrænsning i området omkring Søndersø. I den nuværende distriktsstruktur er hele Arnbjerg placeret i Møllehøjskolens distrikt, således at børn i 0.-6. klasse hører til Møllehøjskolen, mens udskolingseleverne fortsætter på Overlund Skole.

       

      På Møllehøjskolen er bygningerne fuldt ud disponeret til det nuværende elevtal på ca. 280 elever. Den bevilligede renovering af skolen medfører ikke en kapacitetsudvidelse, men alene en udskiftning af utidssvarende undervisningspavilloner. Ifølge den nyeste elevtalsprognose for de nuværende skoledistrikter vil Møllehøjskolens elevtal vokse til ca. 510 elever i 2029. Samtidig vil Overlund Skoles elevtal vokse fra i dag ca. 770 til ca. 810 i 2029

       

      Det foreslås, at udvalget tager en indledende drøftelse af behov og muligheder for evt. justering af skoledistrikterne i forhold til dimensionering af bygningerne på Vinkelvej 20.

       

      Arealanvendelser

      Skolebygningerne på Rosenvænget står tomme og planlægges nedrevet snarest muligt. Arealet indgår ikke i de fremtidige planer for Rosenvængets Skole. Det er tidligere politisk tilkendegivet, at salget af grunden på Rosenvænget skal finansiere nedrivningen af de forurenede bygninger. Et oversigtskort fremgår af bilag nr. 6.

       

      Det foreslås, at udvalget lader Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutte, om arealet på ca. 20.500 m2, der i Kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, skal indgå som reserve til evt. fremtidige uddannelsesformål eller umiddelbart realiseres gennem kommune- og lokalplanlægning for området, f.eks. til boligformål.

       

      Planlægningen for evt. fremtidig anvendelse af Overlund Skoles areal foreslås at indgå i den ordinære revision af kommuneplanen, som forventes igangsat i foråret 2016 med henblik på vedtagelse medio 2017.

       

      Nord for Vinkelvej 20, ved det nuværende Mercantec, ligger en bolig med to lejemål. Denne bygning på Vinkelvej 18 står i dag tom, men vil kunne udlejes på en midlertidig kontrakt, mens det i dimensioneringsprocessen afklares, om arealet med fordel vil kunne indgå i planerne for de to skoler, f.eks. til en nedgravet idrætshal. Et oversigtskort fremgår af bilag nr. 7.

       

      Det foreslås, at udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at Vinkelvej 18 ikke sælges, før arealbehovet for skolerne på Vinkelvej 20 kendes.

       

      Kommunikation i Projekt Vinkelvej

      Projektgruppen har foretaget en interessentanalyse, der fase for fase skal sikre, at centrale aktører som skolebestyrelser, skoleledelser, medarbejdere og MED-system inddrages løbende. Samtidig etableres der dialog med øvrige interessenter i området som f.eks. Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Asmildkloster Landbrugsskole, STU og Overlund Hallen.

       

      Det er besluttet, at kommunikationen i projektet koncentreres omkring et såkaldt kampagnesite på viborg.dk, hvor borgere, institutioner og projektledelse kan kommunikere og følge med i projektets fremdrift. Siden driftes af Kommunikation, og eksterne konsulenter, rådgivere m.v. forpligtes til at kommunikere igennem denne.

       

      Kampagnesitet er under udvikling og vil kunne tilgås i løbet af oktober måned.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

                         

      at spørgsmålet om evt. nye skoledistriktsafgrænsninger omkring Arnbjerg drøftes.

       

      Desuden foreslår direktøren for Børn & Unge, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der bevilliges 750.000 kr. til dækning af udgifter til kultur- og dimensioneringsproces,

       

      at det afsatte beløb på 71 mio. kr. til om- og tilbygning af Vinkelvej 20 nedskrives med 750.000 kr., og

       

      at der tages stilling til fremtidig anvendelse af arealet på Rosenvænget efter nedrivning af de nuværende skolebygninger, og

       

      at evt. salg af Vinkelvej 18 afventer afklaring på arealbehov til skolerne på Vinkelvej 20.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 29-09-2015

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der bevilliges 750.000 kr. til dækning af udgifter til kultur- og dimensioneringsproces,

       

      at det afsatte beløb på 71 mio. kr. til om- og tilbygning af Vinkelvej 20 nedskrives med 750.000 kr., og

       

      at der tages stilling til fremtidig anvendelse af arealet på Rosenvænget efter nedrivning af de nuværende skolebygninger, og

       

      at evt. salg af Vinkelvej 18 afventer afklaring på arealbehov til skolerne på Vinkelvej 20

       

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede herudover at anmode forvaltningen udarbejde en konkret beslutningssag vedr. skoledistriktsgrænserne for Arnbjerg området.

      Herudover anmodes forvaltningen om at udarbejde en lignende beslutningssag for skoledistriktsændringer f.s.v.a. Søndre Skole, Finderuphøj Skole og Vestre Skole.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter endvidere,

       

      at der efter nedrivning af de nuværende skolebygninger på arealet ved Rosenvænget igangsættes en planlægning, der muliggør byggeri af boliger.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 7 Specialafdeling Vestervang Skole(bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. september 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 25.06.2015(tillægspunkt 1) at godkende projektforslaget vedr. udvidelse af byggeriet på Vestervang Skole, således at autismetilbuddet får udvidet kapaciteten til 75 elever.

       

      Udvidelsen udgør en ekstra undervisningsfløj på 345m2 samt en tilbygning af administrationsafdelingen på 90m2.

       

      Der har den 15.09.2015 været afholdt licitation på udvidelsen og tilbuddene er gennemgået og alle fundet værende konditionsmæssige.

       

      På baggrund af licitationsresultatet opstilles nedenstående budget.

       

      Håndværkerudgifter:

      Tilbygning undervisningsfløj

      Udvidelse administrationsafdelingen

      Uforudsigelige udgifter

       

      4.494.482

      1.129.600

      309.918

      I alt

      5.934.000

      Bygherreleverancer:

      Inventar, IT-udstyr, CTS-opkobling, Keep Focus m.v.

       

      425.000

      Omkostninger og diverse:

      Ekstern rådgiver, intern rådgiver, licitation, byggetilladelse m.v.

       

      627.000

       

       

      Total

      6.986.000

       

       

       

      Finansiering

       

      Forvaltningen bemærker, at der ikke har været afsat penge på budgettet til denne udvidelse, så udgiften skal finansieres af ikke forbrugte rådighedsbeløb og budgetbeløb på diverse konti.              

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at licitationsresultatet godkendes

       

      at tilbygningen igangsættes

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Nybygning til specialelever, Vestervang Skole” forhøjes med  6.986.000 kr. med 2.000.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015 og 4.986.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016

       

      at udgiften på 6.986.000 kr. finansieres

       

      med 2.000.000 kr. i 2015 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Vestervang Skole, 2 klasseklynger

       

      med 187.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Vestervang Skole,2 klasseklynger”

       

      med 360.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Finderuphøj Skole – indskoling/mellemtrin”

       

      med 1.999.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”

       

      med 410.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Pulje skoler 2013”

       

      med 260.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Pulje skoler 2014”

       

      med 500.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Pulje skoler 2015”

       

      med 1.270.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 29-09-2015

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at licitationsresultatet godkendes

       

      at tilbygningen igangsættes

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Nybygning til specialelever, Vestervang Skole” forhøjes med  6.986.000 kr. i alt. Rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. i 2015 og 4.986.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016

       

      at udgiften på 6.986.000 kr. finansieres

       

      med 2.000.000 kr. i 2015 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Vestervang Skole, 2 klasseklynger

       

      med 187.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Vestervang Skole,2 klasseklynger”

       

      med 360.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Finderuphøj Skole – indskoling/mellemtrin”

       

      med 1.999.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”

       

      med 410.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Pulje skoler 2013”

       

      med 260.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Pulje skoler 2014”

       

      med 500.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kontoen ”Pulje skoler 2015”

       

      med 1.270.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 8 Endelig godkendelse af tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. oktober 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”.

       

      I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 421 for Arnbjerg blev det besluttet, at afledningen af tag- og overfladevand fra området skal ske i åbne grøfter og render. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for åben regnvandshåndtering i Arnbjerg samt generelt i Viborg Kommune.

       

      Tillægget har i henhold til spildevandsbekendtgørelsen været offentliggjort i en periode på 8 uger, hvor der har været adgang til at kommentere forslaget. Derudover er forslaget sendt til Naturstyrelsen til orientering.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal, og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      Med tillægget fastlægges de generelle principper for regnvandshåndtering i åbne grøfter, og tillægget er således gældende for alle områder, der fremadrettet udlægges til "separatkloak med åben regnvandshåndtering". Derudover har tillægget tjent som borgerinddragelse og høring af berørte grundejere i lokalplanområdet Arnbjerg. Enkelte afsnit af tillægget er således kun gældende for dette område. 

        

      Fordebat

      Der er gennemført fordebat for at indhente forslag til særlige fokusområder for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune. Der er modtaget to indlæg, som begge finder det positivt, at Viborg Kommune arbejder for at udbrede åben regnvandshåndtering i kommunen. Der lægges i indlæggene særligt vægt på de miljø-, natur og klimamæssige fordele ved denne form for regnvandshåndtering.

       

      Planforslagets indhold – åben regnvandshåndtering

      Med planforslaget vedtages principper for ejerskab samt ansvar for anlæg, drift og vedligehold af spildevandsanlæg til åben regnvandshåndtering:  

      ·        Åbne grøfter og render på privat grund anlægges og drives af grundejer.

      ·        Energi Viborg Vand anlægger grøfter og øvrige anlæg til åben regnvandshåndtering langs veje og i grønne områder.

      ·        Energi Viborg Vand er ansvarlig for anlæggenes spildevandstekniske funktioner

      ·        Grundejerforeningen for det pågældende område er ansvarlig for drift og vedligehold, så som græsklipning, opsamling af affald osv.

       

      Ansvar for anlæg, drift og vedligehold af bassiner, spildevandsledninger, pumpestationer og øvrige spildevandsanlæg følger principperne i den gældende spildevandsplan og ændres ikke med dette tillæg. Det vil sige at Energi Viborg Vand er ansvarlig herfor.

       

      Servicemål for dimensionering af anlæg til åben regnvandshåndtering fastlægges ligeledes med tillægget.

       

      Planforslaget - Arnbjerg

      Ifølge planforslaget ændres kloakeringsprincippet for området ved Arnbjerg fra planlagt ”separatkloak” til planlagt ”separatkloakeret med åben regnvandshåndtering”.

       

      For at kunne aflede spildevandet fra det nye område planlægges samtidig etableret følgende:

      ·        Grøfter og render til afledning af tag- og overfladevand fra området

      ·        Bassiner til tag- og overfladevand

      ·        Spildevandsledninger til afledning af husspildevand

      ·        Pumpestationer til husspildevand

       

      Berørte ejendomme

      Planforslaget indebærer, at der skal etableres spildevandsledninger, regnvandsbassiner samt åbne grøfter og render. Spildevandsanlæggene etableres i forbindelse med byggemodning af området, og etableres så vidt muligt langs veje og i grønne områder.  

       

      Berørte grundejere er blevet orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget et høringssvar til planforslaget med opfordring til, at tillægget suppleres med generelle miljømæssige konsekvenser ved åben regnvandshåndtering sammenlignet med traditionel kloakering. Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvaret fremgår af bilag 3 og 4.    

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er nødvendigt for at ændre kloakeringsprincippet i området Arnbjerg og er samtidig det juridiske grundlag for etablering af de planlagte grøfter/render, spildevandsledninger, pumpestationer og bassiner i området.

       

      Derudover er tillægget nødvendigt for at fastlægge de generelle principper for åben regnvandshåndtering i Viborg Kommune, herunder servicemål, ejerskab af anlæg samt ansvar for drift og vedligehold.       

       

      Forvaltningen finder det modtagne høringssvar relevant. Supplerende tekst, vedrørende generelle miljømæssige konsekvenser ved åben regnvandshåndtering, er derfor tilføjet tillæggets afsnit ”Miljømæssige konsekvenser”.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 9 Godkendelse af forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg for Energi Viborg Vand A/S
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. oktober 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Energi Viborg Vand (EVV) har den 19. august 2015 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. Forslaget til betalingsvedtægt fremgår af bilag 1.

       

      Lovgrundlag m.v.

      Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven), at spildevandsforsyningsselskabet udarbejder en vedtægt om de nærmere regler for betalingsregler for spildevandsanlæg. Vedtægten skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. Den godkendte vedtægt skal offentliggøres i lokale medier.

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at ændre på indholdet i vedtægten, idet godkendelsen er begrænset til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende eller afvise den foreslåede vedtægt. Med en legalitetskontrol kan kommunalbestyrelsen alene påse, om den foreslåede vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder bestemmelserne i betalingsloven.

       

      Selskabets ændringer i det reviderede forslag til betalingsvedtægt

      Den gældende betalingsvedtægt for spildevandsanlæg blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i december 2013. 

       

      Begrundelsen for det reviderede forslag er ”Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand”, som trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2015. Med bekendtgørelsen er der indført krav om, at særbidraget fremover skal beregnes som de faktiske ekstraudgifter, der i det enkelte år har været til behandling af særligt forurenet spildevand. Opgørelsen skal udføres hvert år. Samtidig med opkrævning af særbidrag skal der til ejerne af de berørte ejendomme/virksomheder fremsendes oplysninger om blandt andet grænseværdier, opgørelse af forureningsindhold samt opgjorte udgifter og indtægter. Opgørelsen skal ledsages af enhedspriser for afledning af organisk stof, kvælstof, fosfor og eventuelt tungmetaller.

       

      Forslag til revideret betalingsvedtægt er i forhold til den gældende betalingsvedtægt kun ændret i afsnit 3.3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I følge den nye bekendtgørelse om særbidrag skulle Kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2014 godkende en revideret betalingsvedtægt i overensstemmelse med de nye regler. EVV’s bestyrelse godkendte den reviderede vedtægt den 2. december 2014 (bilag 2), hvorefter vedtægten skulle have været sendt til godkendelse ved Kommunalbestyrelsen.

       

      De nye regler trådte i kraft 1. januar 2015, men rent praktisk vil beregning og opkrævning af særbidrag hos de berørte virksomheder først ske primo 2016. De berørte virksomheder har modtaget en foreløbig orientering om de nye regler i december 2014. 

       

      EVV har i forbindelse med revision af betalingsvedtægten foretaget en screening af virksomheder, som kunne forventes at aflede særlig forurenet spildevand. På baggrund af screeningen er der lavet en foreløbig beregning af enhedspriser for de relevante parametre. Ud fra de foreløbige enhedspriser forventes særbidraget for 2015 ikke at afvige væsentligt fra det, der er opkrævet i 2013 og 2014. De endelige priser kan dog først beregnes ved årets udgang, når alle udgifter og indtægter er gjort op.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er forvaltningens vurdering, at det reviderede forslag til betalingsvedtægt overholder lovgivningen, herunder betalingslovens bestemmelser samt bekendtgørelse om særbidrag. På den baggrund vurderer forvaltningen, at forslaget til revideret betalingsvedtægt kan godkendes.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til revideret betalingsvedtægt for spildevandsanlæg godkendes.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 10 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. oktober 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune. Tillægget vedrører spildevandshåndtering i Arnbjerg samt princip for åben regnvandshåndtering.

       

      Baggrund

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Forvaltningens vurdering

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.

       

      Alternativ til en generel principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En generel ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges Byrådet.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 2 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-10-2015

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 2 Spildevandsplan 2014 - 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 11 Ekstraordinært tilskud til Viborg Produktionsskole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. september 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet har dels bevilget 700.000 kr. i etableringstilskud, ydet et rentefrit lån på 4 mio. kr. samt garanteret for låneoptagelse på 4,5 mio. kr. til etablering af Viborg Produktionsskole på møde 26. februar 2014 og 17. december 2014.
      ”Skolen startede d. 7. april og har pr. 1. juni 2015 indskrevet 60 elever.

       

      Viborg Produktionsskole søger om et ekstraordinært tilskud på 2 mio. kr. i 2015 til renovering og etablering af værksteder jf. myndighedskravene samt 2 ekstra undervisningslokaler til ”Den kombinerede Ungdomsuddannelse”, der startede 1. august 2015.

       

      Baggrunden for ansøgningen er, at de eksisterende industribygninger skal renoveres, således at de kan godkendes af myndighederne til undervisningsbrug og køkkenet, kan godkendes som et produktionskøkken.

       

      Renoveringsomkostningerne har været større end forudsat i det oprindelige budget for etableringen af produktionsskolen.
      Køkkenet i den eksisterende bygning var ved overtagelsen kun godkendt som et serveringskøkken og ikke som et produktionskøkken.
      Myndighedskravene  til ventilation, brandsikring og lys til klasselokaler og værksteder har ligeledes gjort renoveringen dyrere end forventet og ligesom krav om etablering af handicaptoiletter i offentlige bygninger ikke var medtaget.
      Viborg produktionsskole har senest udvidet med tilbud til unge om ”Den kombinerede ungdomsuddannelse”, som passer ind med skolens øvrige aktiviteter. Udvidelsen giver imidlertid behov for etablering af yderligere 2 klasselokaler.

       

      Finansiering

      I forbindelse med det indgående budgetforlig for 2016 – 2019 i Viborg kommune er det aftalt at udgiften på 2,0 mio. kr. i 2015 finansieres af kassebeholdningen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Job og Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,0 mio. kr. til kontoen ”Ekstraordinært tilskud til Viborg Produktionsskole” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 2,0 mio. kr. i 2015 finansieres af kassen.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-09-2015

      Niels Dueholm erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,0 mio. kr. til kontoen ”Ekstraordinært tilskud til Viborg Produktionsskole” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften på 2,0 mio. kr. i 2015 finansieres af kassen.

       

      Venstre og Dansk Folkeparti går ind for, at vi har en produktionsskole i kommunen og ser det derfor nødvendigt med et anlægstilskud for at færdiggøre værkstedsfaciliteter, klasserum og produktionskøkken.

      Venstre og Dansk Folkeparti forventer at ledelsen/bestyrelsen, fremadrettet har styr på økonomien/driften.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

       

      Nina Hygum, Åse Kubel Høeg, Ib Bjerregaard og Lone Langballe ønsker følgende ført til protokols:

       

      ”Venstre og Dansk Folkeparti går ind for, at vi har en produktionsskole i kommunen og ser det derfor nødvendigt med et anlægstilskud for at færdiggøre værkstedsfaciliteter, klasserum og produktionskøkken.

       

      Venstre og Dansk Folkeparti forventer at ledelsen/bestyrelsen, fremadrettet har styr på økonomien/driften”.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

       

      Venstres byrådsgruppe og Dansk Folkepartis byrådsgruppe ønsker følgende ført til protokols:

       

      ”Venstre og Dansk Folkeparti går ind for, at vi har en produktionsskole i kommunen og ser det derfor nødvendigt med et anlægstilskud for at færdiggøre værkstedsfaciliteter, klasserum og produktionskøkken.

       

      Venstre og Dansk Folkeparti forventer at ledelsen/bestyrelsen, fremadrettet har styr på økonomien/driften”.

       

      Niels Dueholm deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 12 Overfaldsalarmsystem på Fynbohus (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. september 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Efter ombygningen på Fynbohus i 2013 er antallet af borgere steget fra 16 til 22 faste beboere og to aflastningsbeboere. Udvidelsen har medført, at personalet skal arbejde over større afstande og ikke altid har mulighed for at kalde på hinanden. Denne problematik gør sig særligt gældende i forbindelse med aftenvagter.

       

      Samtidig har Fynbohus modtaget flere udad-reagerende udviklingshæmmede beboere, der har en psykiatrisk diagnose oveni deres udviklingshandicap. Når en beboer har det psykisk dårligt, kan han/hun have svært ved overskue, når en situation udvikler sig uventet. Det medfører ind imellem, at en beboer reagerer fysisk eller verbalt og skal beroliges, tales med eller føres væk fra fællesarealerne.

       

      I aftentimerne er der kun én medarbejder på arbejde i hver af de tre bogrupper på Fynbohus. I hver bogruppe er der otte beboere. Når det er nødvendigt at tilkalde hjælp, er det vigtigt at få den hurtigt.

       

      I dagtimerne kan en medarbejder være alene med op til tre beboere. Her er det også nødvendigt at kunne tilkalde hjælp. 

       

      Derfor ønskes et overfaldsalarmsystem etableret på Fynbohus med henblik på at forbedre sikkerheden for personalet.

       

      Anlægsudgift
      Alarmsystemet opsættes af firmaet Tunstall A/S, der har givet tilbud på etableringen af alarmsystemet på 161.588 kr. eksklusiv moms. Udgiften kommer, efter at anlægsregnskabet i forbindelse med ombygningen på Fynbohus er lukket.

      Derfor foreslås udgiften på 161.588 kr. finansieret af puljen til mindre uforudsete anlægsudgifter, som er afsat under Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område på investeringsoversigten for 2015-2018.”

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

      at investeringen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 161.588 kr. til kontoen ”Overfaldsalarmsystem på Fynbohus” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 161.588 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende ”Puljen til mindre uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget”.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-09-2015

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

      at investeringen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 161.588 kr. til kontoen ”Overfaldsalarmsystem på Fynbohus” med rådighedsbeløb i 2015, og

      at udgiften på 161.588 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende ”Puljen til mindre uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

  • 13 Uforudsete udgifter i forbindelse med ombygning af Klosterhaven (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. september 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 6. januar 2015 ombygning og finansiering af Klosterhaven og Klostertoften (sag.nr.3).

       

      I forbindelse med ombygning på Rehabiliteringscenter Klosterhaven har der vist sig en række alvorlige fejl i bygningen og inventar. Fejl som først blev kendt efter bevillingen var givet og ombygningen var iværksat. Derudover har der vist sig nogle afledte effekter, som har gjort ombygningen dyrere end forventet.

       

      Ejendomme og Energi har oplyst, at det blandt andet drejer sig om følgende:

       

      ·         Fire sprængte vandrør sidste år gav mistanke om at samtlige vandrør er i dårlig forfatning. Den mistanke er nu bekræftet og en udskiftning af rørene under ombygningen vil være en væsentlig billigere løsning og skabe færre gener for beboerne end hvis de udskiftes når skaden er sket.

      ·         I den forbindelse bidrager Ejendomme og Energi med 125.000,- til udskiftningen ved at udskyde andre endnu ikke igangsatte vedligeholdelsesopgaver til næste år.

      ·         I forbindelse med igangsætning af byggearbejdet er der foretaget en miljøscreening af bygningen. I første omgang var bygningen friholdt for mistanke, da brugen af PCB blev forbudt før byggeriet af Klosterhaven – det har senere vist sig, at brugen af PCB stadig var tilladt i kondensatorer i lysstofarmaturer. Derfor blev miljøscreeningen igangsat. PCB er en miljøgift, der i dag er forbudt at bruge og under mistanke for at kunne forårsage en række alvorlige sygdomme og svækkelse af immunsystemet.

      ·         Ud over PCB blev der i samme omgang fundet spor af bly i en del af malingen.

      ·         I forbindelse med ombygningen var det forudsat at en del af det eksisterende byggeri skulle genanvendes. Der har dog vist sig udfordringer i forhold til at genanvende de eksisterende dørpumper samt eksisterende ventilationsarmaturer og solafskærmning. Der er derfor et ønske om at skifte/tilpasse disse i forbindelse med byggeriet fremfor at indbygge dem igen.

       

      Ud over de bygningsmæssige udfordringer har Klosterhaven også haft udgifter til køle/frys containeropbevaring, som reelt burde have været indarbejdet i anlægsregnskabet. Se nedenfor.

       

      De samlede økonomiske udfordringer beløber sig til:

       

      Anslået udgift

      Håndværkerudgifter i forbindelse med miljøsanering

      171.000

      Håndværkerudgifter i forbindelse med rørudskiftning

      248.000

      Udskiftning af eksisterende dørpumper

      215.000

      Udskiftning af eksisterende ventilationsarmaturer

      17.000

      Tilpasning eksisterende solafskærmning

      30.000

      Ekstra rådgivning i forbindelse med
      miljøsanering og rørudskiftning

      25.000

      Afsat ekstra til uforudsete udgifter i forbindelse med

      ovenstående ca. 5 %

      35.000

      Opbevaring og frysecontainer i forbindelse med byggeri                      

       

      200.000

      Ekstraordinært bidrag fra Ejendomme og Energi

      -125.000

      Ekstra omkostninger i alt

      816.000

       

      De uforudsete skader på vandrørene og fundet af miljøgiften PCB har medvirket til at tidsplanen er rykket. Det betyder at arbejdet med ombygning på Klostertoften først kan iværksættes i 2016.

       

      Forvaltningen foreslår derfor at benytte 816.000 kr. fra kontoen ”Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften” og overførsel af resterende rådighedsbeløb på 3.184.000 (4.000.000.kr – 816.000.kr.) fra 2015 til 2016. Det er en forudsætning for ombygningen af Klostertoften at resterende rådighedsbeløb overføres til 2016.

       

      Det betyder, at der skal findes besparelser på udgiftsposter i forbindelse med ombygningen på Klostertoften svarende til 816.000 kr.”

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at arbejdet med at udbedre fejl og mangler i bygningen igangsættes,

       

      at der gives en yderligere anlægsudgiftsbevilling på i alt 816.000. kr. til kontoen ”Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften” til finansiering af uforudsete udgifter på Rehabiliteringscenter Klosterhaven med rådighedsbeløb i 2015.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-09-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at arbejdet med at udbedre fejl og mangler i bygningen igangsættes,

       

      at der gives en  anlægsudgiftsbevilling på i alt 816.000. kr. til kontoen ”Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften” til finansiering af uforudsete udgifter på Rehabiliteringscenter Klosterhaven med rådighedsbeløb i 2015.

    • Forvaltningens bemærkninger

      I Ældre- og Sundhedsudvalgets indstilling til Byrådet er der ikke anvist finansiering af bevillingen. Forvaltningen foreslår at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller følgende:

       

      at udgiften på 816.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsmarkedsudvalget.

       

      Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet,

       

      at udgiften på 816.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 til projektet.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 14 Hjertestartere i Sundhed & Omsorg (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. september 2015 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede på deres møde den 1. september 2015 (sag nr.4) omkring anskaffelse af hjertestartere på alle plejecentrene i Viborg. I den forbindelse besluttede Udvalget bl.a., at der skal anskaffes hjertestartere ved indgangspartiet udenfor ved alle kommunens plejecentre. Udvalget lagde i deres beslutning vægt på den store geografi i kommunen, og at der af hensyn til beboere, pårørende, personale og lokalsamfundet skal etableres hjertestartere.

       

      Endvidere besluttede Udvalget, at der skulle udarbejdes bevillingssag til mødet i dag.

       

      Som det fremgår af sagen af den 1. september 2015, har forvaltningen haft kontakt til Beredskabet i forhold til indkøb, vedligehold samt registrering og vedligehold af hjertestarterene. Der mangler i alt 13 hjertestartere, da tre af plejecentrene i dag allerede har en hjertestarter installeret, jf. sagen af 1. september 2015.

       

      Beredskabet har bekræftet, at når hjertestarterne skal placeres udendørs, er det nødvendigt med varmeskab i forhold til dels funktionsevnen dels garanti fra producenterne. Dette skyldes at hjertestarterne vil blive udsat for alt slags vejr, herunder hård frost, som kan påvirke deres elektroder og dermed funktionsevne. Indkøb af varmeskabe er der taget højde for i nedenstående overslag.

       

      De tre eksisterende hjertestartere, er placeret på en sådan måde i vindfang, at de er tilgængelige hele døgnet uden tilkald af personale. En flytning af disse er derfor ikke nødvendigt.

       

      Forvaltningen har i samarbejde med Beredskabet undersøgt nærmere i forhold til indkøb og opsætning. Der er udarbejdet følgende prisoverslag:

       

      Beløbene i nedenstående skema er angivet ekskl. moms.

      Ældre- og Sundhedsudvalgets område

      Anslået anlægsudgift

       

      13 stk. Powerheart AED G5 semi-automatic med Premium-bæretaske til Powerheart G5.

      13 stk. Opvarmet stålskab uden lås - til opbevaring af AED/Hjertestarter

      260.000

      Montering og opsætning af 13 hjertestarter i forbindelse med levering

       

      50.000

      I alt

      310.000

       

      Årlige driftsudgifter

      I forhold til den enkelte hjertestarter vil der være årlige driftsudgifter på ca. 1.400 kr. Denne udgift omfatter årlig service og drift af den enkelte hjertestarter, herunder forbrugsvarer efter anvendelse, nye elektroder, batterier og Readykit. Derudover sikrer Beredskabet at hjertestarterne serviceres efter brug og leveres tilbage til deres placering. Denne årlige driftsudgift pr. hjertestarter vil skulle finansieres af det enkelte plejecenter.

       

      Finansiering

      På investeringsoversigten for 2015-2018 er der i 2015 afsat en pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter. Der resterer 343.000 kr. i denne pulje. Det forslås derfor, at anlægsudgiften på 310.000 kr. finansieres af denne pulje.

       

      Der vil efterfølgende være 33.000 kr. tilbage i denne pulje.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd forslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt 310.000 kr. til kontoen ”Anskaffelse og opsætning af hjertestartere på plejecentrene”, og

       

      at udgiften på 310.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende ”Puljen til mindre uforudsete anlægsprojekter” under Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-09-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt 310.000 kr. til kontoen ”Anskaffelse og opsætning af hjertestartere på plejecentrene”, og

       

      at udgiften på 310.000 kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende ”Puljen til mindre uforudsete anlægsprojekter” under Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget godkendes.

  • 15 EjendomssagLukket sag
  • 16 Ejendomssag - Salg af Hovedgaden 13, Vejrumbro (bevillingssag) (Punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Sagsfremstilling

      Salg af Hovedgaden 13, Vejrumbro (bevillingssag)

       

      Den tidligere børnehave i Vejrumbro, Hovedgaden 13, har været udbudt til salg.

       

      Grundarealet er på 3.056 m2, og bygningen er på 209 m2. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan, men den kan ifølge kommuneplanens rammer anvendes til blandet bolig og erhverv. Ejendommen er i ret dårlig stand, så der må forventes at forestå en ret omfattende renovering eller evt. en nedrivning med henblik på nybyggeri. En ændret anvendelse i forhold til børnehave kræver en byggetilladelse.

       

      Der er modtaget ét bud på 250.000 kr. Køber skal betale omkostningerne ved handlen. Overtagelsen er senest den 1. februar 2016.

       

      Der har i 2015 været driftsudgifter på ca. 22.000 kr., der foreslås afholdt af salgssummen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune sælger Hovegaden 13, Vejrumbro, for 250.000 kr. jf. sagsfremstillingen,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”Salg af Hovedgaden 13, Vejrumbro” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at driftsbevillingen til politikområdet ”Kommunale ejendomme” forhøjes med 22.000 kr. i 2015, og

        

      at nettoindtægten på 228.000 kr. i 2015 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Salg af bygninger”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21-10-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Vurdering af ejendommen Hovedgaden 13, Vejrumbro er udsendt til Byrådet pr. mail forud for mødet. Vurderingsrapporten indgår som nyt bilag nr. 1 i sagen.