Byrådet - Referat fra mødet den 26-02-2014

Referat

I stedet for Jens Rohde er indkaldt stedfortræder Britta Leth

  • 1 Repræsentantskabet for HMN Naturgas I/S
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 (sag nr. 46) blev Samina Shah udpeget som et af i alt 4 medlemmer fra Viborg Kommune til Repræsentantskabet for HMN Naturgas I/S.  

       

      Den konservative byrådsgruppe har anmodet om, at borgmester Søren Pape Poulsen udpeges som medlem til repræsentantskabet i stedet for Samina Shah. Torsten Nielsen fortsætter uændret som stedfortræder i overensstemmelse med beslutningen fra det konstituerende møde.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at Søren Pape Poulsen (C) udpeges til repræsentantskabet for HMN Naturgas I/S for indeværende byrådsperiode i stedet for Samina Shah (C).

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

  • 2 Vejsynsudvalget
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 blev der foretaget udpegning til vejsynsudvalget (sag nr. 33). Sagen blev behandlet med følgende dagsordenstekst:

       

      ”Med henblik på at få fastlagt behovet for istandsættelse og eventuel fremtidig vedligeholdelse af en privat fællesvej eller privat fællessti og fordelingen af arbejdet eller udgifterne hertil kan kommunen afholde vejsyn. Lov om private fællesveje (privatvejsloven) indeholder nærmere bestemmelser for kommunens beslutning om vejens istandsættelse eller vedligeholdelse samt procedure for afholdelse af vejsyn.

       

      Efter privatvejslovens § 17, stk. 1, 2. pkt. (tidligere lov § 15, stk. 1) kan en vejberettiget (indehaver af en vejret) til en privat fællesvej beliggende på landet, jf. lovens § 4 og lovens afsnit II, anmode kommunalbestyrelsen om afholdelse af vejsyn. I så fald er kommunen forpligtet til at afholde vejsyn.

       

      I det omfang kommunen afholder vejsynet i henhold til anmodning fra en vejberettiget, kan udgifter, der direkte kan henføres til vejsynet, efter kommunalbestyrelsens beslutning kræves betalt af de vejberettigede, jf. lovens § 15, stk. 2, nr. 3 (tidligere lov § 16, stk. 3, nr. 5). Afholdes vejsynet på kommunens foranledning kan udgifterne forbundet herved således ikke kræves betalt af de vejberettigede.

       

      Byrådet besluttede 28. april 2010 (sag nr. 194) at oprette et vejsynsudvalg og udpegede i den forbindelse 3 medlemmer samt 2 suppleanter.

       

      Der skal således udpeges 3 medlemmer samt 2 suppleanter til vejsynsudvalget.”

       

       

      Da det nedsatte vejsynsudvalg i et vist omfang træffer egentlige myndighedsafgørelser skal opgaven som udgangspunkt varetages af byrådspolitikere (eller alternativt af forvaltningen), men kan ikke delegeres til andre, herunder medlemmer af de politiske partier, som ikke er medlem af Byrådet.

       

      I forbindelse med det konstituerende møde er der blevet udpeget medlemmer af vejsynsudvalget, som ikke er Byrådsmedlemmer. På denne baggrund er det nødvendigt at ændre den foretagne udpegning til udvalget.

       

       

       

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at følgende medlemmer og suppleanter udpeges til vejsynsudvalget i stedet for de, der blev udpeget på Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013,

       

      Medlem:                                              Suppleant:

       

      (A) Martin Sanderhoff                            (A) Anders Bertel

       

      (O) Ove Kent Jørgensen                         (O) Lone Langballe

       

      (V) Navnet på Venstres medlem af udvalget vil foreligge til Byrådsmødet

       

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

       

      Endvidere blev Johannes Vesterby (V) udpeget som formand for Vejsynsudvalget.

  • 3 Tilsyn med boligorganisationernes regnskaber for 2012
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har gennemført den administrative del af tilsynet med regnskaberne for 2012 for de almene boligorganisationer m.fl.

       

      Tilsynets omfang 

      Tilsynet har omfattet følgende enheder:

      • Bjerringbro Andelsboligforening
      • Bjerringbro Boligselskab
      • Boligselskabet Kølvrå
      • Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg
      • Boligselskabet Viborg
      • Boligselskabet Viborg Amt
      • Lejerbo Møldrup
      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2011 – 31. juli 2012)

      Boligselskabet Sct. Jørgen er administrator for Bjerringbro Andelsboligforening.

       

      Boligselskabet Viborg er administrator for Boligselskabet Kølvrå samt den selvejende institution Merkurkollegiet.

       

      Herudover har tilsynet omfattet enkelte afdelinger beliggende i Viborg Kommune, hvor boligselskabet har hjemsted i en anden kommune.

       

      Tilsynets udførelse

      Tilsynet med boligorganisationerne er udført som en integreret del af det årlige styringsdialogmøde med de enkelte boligselskaber. For Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg omfatter styringsdialogmødet også de boligselskaber, som de hver især er administrator for. Grundlaget for dialogmøderne er boligorganisationernes udarbejdede styringsrapporter samt dokumentationsmateriale i øvrigt. 

       

      Med baggrund i dialogmøderne udarbejdes der et aftaledokument mellem Viborg Kommune og de enkelte boligorganisationer. Sammen med referaterne fra dialogmøderne offentliggøres aftaledokumenterne på Kommunens hjemmeside, jævnfør driftsbekendtgørelsens § 109, stk. 7.  

       

      Tilsynets indhold

      Tilsynet har bestået af 3 elementer:

       

      1. Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater, bestyrelsernes årsberetning til årsregnskab 2012 samt dokumentationsmateriale i øvrigt.

      2. Vurdering af nøgletal jf. dokumentationsmaterialet.

      3. Tilsyn med forvaltningsrevision.

        

      Ad 1. Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater mv.

      Forvaltningen har foretaget en kritisk gennemgang af regnskaber, styringsrapporter og revisionsprotokollater m.v.  De væsentligste forhold har været drøftet med boligselskaberne på dialogmøderne. De mest kritiske forhold er medtaget i afsnittet nedenfor om særlige problemområder.

       

      Ad 2. Nøgletal

      Boligorganisationernes styringsrapport indeholder blandt andet forskellige regnskabsnøgletal med angivelse af eventuelle kritiske nøgletal. Kritiske nøgletal og herunder de enkelte boligselskabers tiltag til forbedring heraf har været drøftet på dialogmøderne. De mest kritiske forhold vedrørende nøgletallene er afspejlet i de nedenfor nævnte særlige problemområder.

       

      Ad 3. Forvaltningsrevision

      De enkelte boligorganisationers udførte forvaltningsrevision fremgår af det samlede dokumentationsmateriale. Der er redegjort for, på hvilke områder der har været udført forvaltningsrevision og resultatet heraf.

       

      I forbindelse med tilsynet med regnskaberne for 2011 havde Forvaltningen dialog med flere af Boligorganisationerne med hensyn til at udvikle forvaltningsrevisionen, specielt i forhold til at arbejde med konkrete målsætninger og efterfølgende resultatmåling.

       

      Forvaltningen har i forbindelse med tilsynet for 2012 konstateret, at boligorganisationerne har arbejdet med og fortsat arbejder med udviklingen af forvaltningsrevisionen bl.a. i forhold til at få fastsat konkrete målsætninger med efterfølgende mulighed for at kunne måle på resultatet.

       

      Særlige problemområder

      De væsentligste problemstillinger vedrørende regnskaberne for 2012 er som nævnt blevet drøftet på dialogmøderne med boligselskaberne.

       

      Generelt

      Flere boligafdelinger oplever stigende udlejningsproblemer med lejetab til følge.

       

      For at minimere udlejningsvanskelighederne mest muligt, er man i flere afdelinger nødsaget til at holde huslejen nede, med de konsekvenser, at der ikke henlægges midler nok til at kunne foretage de nødvendige og planlagte vedligeholdelses- og renoveringsarbejder samt til at kunne modstå lejetab og tab på fraflyttere.

       

      Det er igen i år på dialogmøderne drøftet med boligselskaberne, at der fortsat skal være fokus på prioritering af genopretning af eksisterende afdelinger med behov for ekstern kapitaltilførsel på bekostning af nybyggeri.

       

      Der ses en stigning i behovet for boligsociale indsatser i boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, hvilket har betydet, at der i samarbejde med Landsbyggefonden er etableret et fællessekretariat i Viborg til koordinering af de samlede boligsociale helhedsplaner, som blev godkendt af Byrådet på mødet den 30. januar 2013 (sag 10).

       

      Bjerringbro Boligselskab

      Bjerringbro Boligselskab bliver administreret af administrationsorganisationen Domea. Det er en lille boligorganisation med 3 afdelinger i Bjerringbro, Skovvejen: 25 ungdomsboliger, Torvegade: 10 familieboliger og Brokbakken: 50 familieboliger, 3 ældreboliger og 6 ungdomsboliger.

       

      Økonomi

      Ungdomsboligerne på Skovvejen har gennem flere år haft problemer med lejeledighed og dermed dårlig økonomi.

       

      Familieboligerne i Torvegade er kendetegnet ved at have mange fælles gangarealer, der betyder en forholdsvis høj husleje. Der henlægges på sigt ikke nok til planlagt og periodisk vedligeholdelse i afdelingen. Til imødekommelse heraf er der de seneste år budgetteret med forøgede henlæggelser. Afdelingen har på nuværende tidspunkt ingen udlejningsvanskeligheder, men ingen stor venteliste.

       

      Brokbakken har et meget højt huslejeniveau, stor fraflytningsfrekvens, flere ledige lejemål og ingen venteliste. Afdelingen er insolvent og har udover flere kreditforeningslån også 3 driftsstøttelån samt et lån ydet af de øvrige to afdelinger gennem boligselskabet. Afdelingen har søgt Landsbyggefonden om støtte til huslejenedsættelse og renovering, men forventer tidligst at modtage støtte i 2015/2016.

       

      I sommeren 2013 søgte Domea på Brokbakkens vegne om henstand med betaling af terminsydelse på et kreditforeningslån ved LR Kredit. Henstanden blev bevilliget for et halvt år frem til 31. december 2013. Henstanden er efterfølgende forlænget frem til 31. marts 2014.

       

      Status

      På det afholdte styringsdialogmøde i oktober måned 2013 blev det aftalt, at Bjerringbro Boligselskab skulle arbejde på at løse selskabets økonomiske udfordringer via en fusion med en stor kapitalstærk boligorganisation. En sådan beslutning skal i henhold til almenboligloven tages af organisationsbestyrelsen.

       

      Et eventuelt salg til private vurderes ikke realistisk, da indekslån vedrørende Brokbakken i så fald skal indfries, hvilket vil medføre et større tab, ligesom boligerne ikke ville kunne fortsætte som almene boliger.

       

      Ved en fusion indgår Bjerringbro Boligselskabs afdelinger og midler i den boligorganisation, der sker sammenlægning med. En sammenlægning skal ikke godkendes af Viborg Kommune. Der er underretningspligt til Kommunen, Landsbyggefonden og Statens Administration.

       

      Bestyrelsen i Bjerringbro Boligselskab traf på møde den 25. november 2013 beslutning om at arbejde videre på en sammenlægning med en større boligorganisation. Med udgangspunkt heri har repræsentantskabet i Bjerringbro Boligselskab holdt et møde med Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og har besluttet at fortsætte drøftelserne med Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om en eventuel sammenlægning.

       

      Landsbyggefonden har oplyst, at sagen vedrørende Brokbakken med hensyn til støtte til huslejenedsættelse og renovering tidligst i 2015/2016 ikke ændrer status ved en sammenlægning med en anden boligorganisation.

       

      Lejerbo Møldrup

      Byrådet godkendte på mødet den 19. december 2012 (sag nr. 8) salg af Lejerbo Møldrups afdeling i Låstrup. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har efterfølgende godkendt salget. Senest har også Statens Administration godkendt salget med betingelse om, at provenuet fra salget anvendes til dækning af pantehæftelser i prioritetsorden.

       

      Der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget opgørelse over eventuelle tab i forbindelse

      med salget. Der forventes fuld dækning til indfrielse af kreditforeningslånene og derfor

      kommer Kommunens garantiforpligtelser hertil ikke i spil.

        

      Møldrup Kommune har den 26. juni 1996 ydet et driftsstøttelån på 255.000 kr., som 1/5 af en kapitaltilførselsordning. Lånet er via afdrag nedbragt til 142.800 kr. Der er risiko for, at der ikke bliver dækning til yderligere nedbringelse af lånet. 

       

      Boligselskabet Viborg Amt

      Landsbyggefonden havde i 2012 foretaget en gennemgang af boligselskabets regnskab for 2011 og fremkommet med en række regnskabsmæssige problemstillinger. Viborg Kommune har som tilsynsmyndighed foretaget opfølgning på boligselskabets tiltag til løsning af disse problemstillinger. Denne opfølgning viser, at boligselskabet efterfølgende har arbejdet med og imødekommet bemærkningerne fra Landsbyggefonden.

       

      Selvejende institutioner og friplejehjem

      Ud over boligorganisationerne har tilsynet omfattet en gennemgang af årsregnskabet for 2012 og den dertil hørende revisionsprotokol for følgende selvejende institutioner og Friplejehjem:

      • Bofællesskabet Hjertebo
      • Den selvejende almene ældreboliginstitution Tulipanen.
      • Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården.
      • Friplejehjemmet Nordstjernen.
      • Klejtrup Friplejehjem. 
      • Seniorbofællesskabet Egely.

      Der har ikke været væsentlige bemærkninger til denne gennemgang.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at regnskaberne for 2012 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og

      friplejehjem tages til efterretning på baggrund af Forvaltningens bemærkninger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 4 Forslag til Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2014-2015
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har i samarbejde med repræsentanter fra erhvervslivet lavet forslag til ”Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2014-2015, se bilag nr. 1.

       

      Afsættet for forslag til erhvervsstrategi er Viborg Kommunes ”Udviklingsstrategi 2011”, der fastslår, at Byrådet vil ”skabe et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling med fokus på de bedst mulige rammebetingelser.”

       

      Erhvervsstrategien skal helt overordnet udstikke rammerne for arbejdet med at skabe gode vilkår for at drive og udvikle virksomheder, ligesom den skal udpege en række konkrete initiativer, der kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i Viborg Kommune.

       

      Processen

      Forslag til erhvervsstrategiens indhold, målsætninger og milepæle er formuleret i samarbejde med erhvervslivet. Den 21. august 2013 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter fra erhvervsliv og Viborg Kommune, hvor indhold og målsætninger blev diskuteret. Et første udkast blev derefter sendt i høring hos deltagerne. Indsendte kommentarer og forslag blev indarbejdet i et revideret forslag til erhvervsstrategi.

       

      På et møde den 27. november 2013 blev forslag til erhvervsstrategi præsenteret. Til mødet var erhvervslivet i Viborg Kommune bredt inviteret og mere end 100 repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner m.fl. deltog i mødet, hvor der også var mulighed for at kommentere indholdet i erhvervsstrategien.

       

      I forlængelse af selve præsentationen af erhvervsstrategien på mødet 27. november 2013 diskuterede deltagerne i grupper forslag, der kan omsætte strategien til konkrete handlinger. Referat af forslag til handlinger og øvrige kommentarer fra mødet fremgår af bilag nr. 2.

       

      I forlængelse af mødet blev referat samt forslag til erhvervsstrategi udsendt bredt til virksomheder i Viborg Kommune med invitation til kommentarer og til forsat at byde ind med konkrete forslag til handlinger. Med baggrund heri er det foreliggende forslag til erhvervsstrategi og handleplan udarbejdet.

       

      Erhvervsstrategi 2014-2105

      Forslag til ”Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2014-2015” består af 8 målsætninger og fire milepæle. Målsætningernes rækkefølge er ikke udtryk for en prioritering. De 8 målsætninger er samlet under 5 overskrifter, som sætter ord på de væsentligste udfordringer og indsatsområder. Centralt i erhvervsstrategien er at ”vi”, dvs. kommune og erhvervsliv, i samarbejde både har formuleret målsætningerne og samarbejder om at indfri dem.

       

      Handleplan

      Realisering af erhvervsstrategiens målsætninger forudsætter et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, Viborg Kommune og andre organisationer. Det foreliggende forslag til handleplan bygger på et styrket samarbejde og indeholder en række nye tiltag.

       

      Handleplanen er inddelt i fire hovedområder, der hver indeholder varetagelse af en eller flere af erhvervsstrategiens målsætninger:

       

      -       Markedsføring af Viborg Kommune

      -       Fælles fokus på forbedret infrastruktur

      -       En stærk uddannelseskommune

      -       Vækst i Viborgs virksomheder

       

      Forslag til handleplan for erhvervsstrategien fremgår af bilag nr. 3.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,  

       

      at forslag til Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2014-2015 godkendes, og

       

      at forslag til handleplan for Erhvervsstrategi Viborg Kommune 2014-2015 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller forslaget til Erhvervsstrategi godkendt med følgende ændringer af punkt 1 og 3. i afsnittet ”Erhvervsstrategiens 4 milepæle”:

       

      ”1.  Viborg kommune skal indenfor 3 år ligge i top 10 i DIs målinger om lokalt erhvervsklima.”

       

      ”3.  Der skal ske en nettotilvækst på 1 % årligt i antallet af såvel private som regionale og statslige arbejdspladser i Viborg Kommune.”

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller endvidere forslaget til handleplan godkendt med følgende tilføjelse til afsnittet ”Målsætning 1 og 2: Markedsføring af Viborg Kommune”:

       

      ”Alle fagudvalg skal drøfte målsætning 2 og foreslå konkrete handlinger hertil (servicemål). Erhvervsrådet, Visit Viborg, handelstandsforeningen og uddannelsesinstitutioner skal fremkomme med forslag til egne handlinger på de øvrige målsætninger.”

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod, fordi han mener, at erhvervsstrategien er udarbejdet i et alt for tæt samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og kommunen, uden offentlig debat. Den inddrager Dansk Industri og en Task Force, og er helt uden grønne, bæredygtige tiltag.

  • 5 Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om en moderne jernbane og om ændring af Lov om jernbane
    • Sagsfremstilling

      Transportministeriet har den 27. januar 2014 sendt udkast til lovforslag om en moderne jernbane og om ændring af Lov om jernbane i høring.

       

      Lovforslaget er et projekteringslovforslag for de anlægsprojekter, der indgår i Aftalen om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden.dk, og indeholder en bemyndigelse til, at transportministeren kan undersøge, projektere og miljøvurdere de konkrete projekter. 

       

      Samtidig indeholder lovforslaget en ændring af Lov om jernbane, hvor der foreslås indsat en række nye bestemmelser, som giver transportministeren en række generelle hjemler i forbindelse med anlæg af nye baneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg (se bilag nr. 1).

       

      Viborg Kommune er høringspart, og der er udarbejdet forslag til høringssvar (der kan ses som bilag nr. 2).

       

      Udmøntningen af Togfonden.dk retter sig primært mod hovedlinjerne i det danske jernbanenet og indfører timedrift mellem de største byer i landet. Regionalbanerne tilgodeses også i større eller mindre omfang i udmøntningen af Togfonden.dk.

       

      Viborg Kommune fokuserer i høringssvaret alene på de lokale forbedringer, som lovforslaget indebærer for strækningen mellem Århus og Struer.

       

      Lovforslaget vil i denne henseende medføre mindre anlægsinvesteringer, der vil sikre højere hastigheder på dele af strækningen, således at der sammenlagt mellem Langå og Struer kan opnås en tidsbesparelse på 14 minutter.

       

      Det er Viborg Kommunes holdning, at strækningen bør tilgodeses i langt højere grad end foreslået. Analyser viser, at med f. eks. shunt omkring Langå, udretning af sving og partielle dobbeltspor på dele af strækningen mellem Langå og Viborg, kan køretiden fra Aarhus til Viborg nedsættes til 45 minutter. Køretiden er i dag på ca. 75 minutter.

       

      En markant nedsættelse af transporttiden mellem Viborg og Aarhus vil gøre kollektiv transport langt mere attraktiv og vil have væsentlig indflydelse for tiltrækning og fastholdelse af arbejdspladser i både Aarhus og i Viborg.

       

      Fristen for at afgive høringssvar er den 24. februar 2014.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at høringssvaret godkendes.

       

      Kommunaldirektøren indstiller endvidere til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      at høringssvaret fremsendes inden fristen den 24. februar 2014 med forbehold for Byrådets eventuelle bemærkninger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Der udarbejdes et revideret høringssvar.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller det reviderede høringssvar godkendt.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte endvidere, at høringssvaret fremsendes inden fristen den 24. februar 2014 med forbehold for Byrådets eventuelle bemærkninger.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 6 Viborg Fjernvarme - vedtægtsændringer
    • Sagsfremstilling

      Viborg Fjernvarme har anmodet Byrådet om at godkende ændringer af vedtægterne for Viborg Fjernvarme.

       

      En oversigt over forslaget til vedtægtsændringer fremgår af bilag nr. 1. Venstre kolonne indeholder den gamle vedtægt, hvor blå markeringer angiver nyt indhold, mens røde markeringer angiver indhold der udgår. Højre kolonne er den nye vedtægt i endelig form.

       

      De hidtil gældende vedtægters § 6.8. og § 6.9. har følgende indhold:

       

      ”6.8. Til vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de af stemmeberettigede afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen. Er mindre end halvdelen af de stemmeberettigede repræsenteret på generalforsamlingen, men er forslaget vedtaget af 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede, indkalder bestyrelsen med et varsel på 14 dage til en ny generalforsamling. Denne general-forsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for den første generalforsamling, og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed af de stemmeberettigede, uden hensyn til det repræsenterede antal stemmeberettigede.

       

      6.9. Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen inden en generalforsamlingsbeslutning har gyldighed.”

       

      Viborg Fjernvarme har oplyst, at forslaget til vedtægtsændringer blev godkendt med et flertal på 90 % ved behandlingen på en ekstraordinær generalforsamling den 12. november 2013.

       

      Da mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede ikke var repræsenteret på generalforsamlingen den 12. november 2013, blev der afholdt yderligere en ekstraordinær generalforsamling den 3. december 2013, hvor 99 % stemte for vedtægtsændringerne.

       

      Blandt de mere væsentlige vedtægtsændringer kan fremhæves:

      at et medlem nu kan repræsentere tre medlemmer ved fuldmagt mod før kun én, jf. § 6.6

      at kravet til antallet af forbrugere der skal til for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling reduceres fra 1/3 til 5 %, jf. § 6.13

      at bestyrelsesmedlemmer kun kan genvælges to gange og dermed maksimalt sidde i tre perioder svarende til seks år, jf. § 7.3. Hidtil har der ikke været nogen begrænsning i muligheden for genvalg.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Fjernvarmes forslag til vedtægtsændringer, som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i Viborg Fjernvarme den 3. december 2013, godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen ønsker følgende tilføjet referatet:

      ”Det er kosmetiske ændringer, uden betydning for brugernes indflydelse. Jeg vil arbejde for, at Viborg Fjernvarme sammenlægges med Energi Viborg.”

  • 7 Indkøb af udstyr til pollentalsmåling
    • Sagsfremstilling

      Igennem en årrække har Viborg Kommune i samarbejde med Hospitalsenhed Midt indsamlet pollendata i Viborg by. Disse data bliver sammen med tilsvarende data fra København vist på landsdækkende medier – bl.a. DR og TV2.

       

      Hidtil er de indsamlede data blevet transporteret fra Viborg til København med kurérservice dagligt til analyse på Meteorologisk Institut. Denne transportform har medført, at der nogle dage i 2013 slet ikke er blevet offentliggjort pollendata fra Viborg, og at data under alle omstændigheder er op til 36 timer gamle, når de bliver offentliggjort.

       

      For at undgå dette fremover foreslår Hospitalsenhed Midt nu, at der indkøbes et fjernstyret mikroskop, der kontrolleres direkte fra Meteorologisk Institut i København.

       

      Mikroskopet inklusiv computer, skærm, software mv. koster 400.000 kr. at anskaffe, og det foreslås, at Viborg Kommune og Hospitalsenhed Midt deler denne éngangsudgift ligeligt i mellem sig. Til gengæld for investeringen på 200.000 kr. (Viborg Kommunes andel) vil Viborg Kommune spare ca. 52.000 kr. årligt ved ikke at skulle benytte sig af kurérservice. Investeringen er således tjent hjem i løbet af 4 år.

       

      Viborg Kommunes andel af driftsudgiften til måling af pollental var i 2013 87.000 kr. Udgiften er hidtil finansieret af Byrådets markedsføringspulje. Viborg Kommunes fremtidige årlige udgifter vil være ca. 35.000 kr., der går til bioanalytikerassistance.

       

      Henvendelsen fra Hospitalsenhed Midt fremgår af bilag nr. 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget godkender,

       

      at Viborg Kommune bidrager med 200.000 kr. til køb af udstyr til pollenmåling, med en deraf følgende kommunal besparelse på Byrådets markedsføringspulje fremover på cirka 52.000 kr. årligt, og

       

      at de 200.000 kr. finansieres af det i 2014 afsatte budget til Byrådets markedsføringspulje.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 8 Nørreballe, Skals - fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår
    • Sagsfremstilling

      På Nørreballe, Skals, er 12 grunde ved at blive byggemodnet. Der skal derfor fastsættes grundpriser og øvrige vilkår, så grundene kan udbydes til salg. Beliggenheden er vist med diagonal-skravering på oversigtskortet – bilag nr. 1.

       

      Mindstepriserne for de 12 grunde foreslås fastsat til 400.000 kr. inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i Kommunen.

       

      Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde i Frederiks i 2011 blev fastsat til 400.000 kr., og at mindstepriserne for parcelhusgrunde i Mønsted i 2013 blev fastsat til hhv. 375.000 og 400.000 kr.

       

      Kommunen har i forvejen 8 grunde (vist med kryds-skravering på bilag nr. 1) til salg på Nørreballe.

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at mindstepriserne for de 12 parcelhusgrunde på Nørreballe, Skals fastsættes til 400.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og 

       

      at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 9 Ny daginstitution på Pilevej, Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På anlægsbudget 2014 og overslagsårene er der afsat rådighedsbeløb til etablering af en ny daginstitution i Bjerringbro nord, i stedet for Pilekvisten, beliggende på Pilevej 7. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:

       

      2014

      2015

      SUM

      4.000.000 kr.

      13.000.000 kr.

      17.000.000 kr.

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 17.000.000 kr. er afsat med henblik på opførelse af en ny daginstitution i Bjerringbros nordlige bydel. Den nuværende Børnehave Pilekvisten skal nedrives og efterfølgende skal der bygges en ny daginstitution. Daginstitutionen skal kunne rumme ca. 30 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 1.400.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Omkring valg af ekstern rådgiver – vedlægges der til Børne- og Ungdomsudvalgets orientering – principper for valg af ekstern rådgiver, bilag 1.

       

      Finansiering

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiftsbevillingen kan finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på anlægsbudgettet for 2014 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager ved sagens behandling.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.400.000 kr. til kontoen ”Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten” med rådighed i 2014

       

      at anlægsbevillingen på 1.400.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2014 til formålet.

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

       

       

      Direktøren for Børn og Unge indstiller endvidere:

       

      at orienteringen om valg af ekstern rådgiver tages til efterretning

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.400.000 kr. til kontoen ”Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten” med rådighed i 2014

       

      at anlægsbevillingen på 1.400.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2014 til formålet.

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

       

       

      Herudover tog Børne- og Ungdomsudvalget orienteringen om valg af ekstern rådgiver til efterretning

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 10 Puljer til renovering af legepladser på dagtilbuds- og skoleområdet (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Dagtilbud: 

      Børne- og Ungdomsudvalget indstillede den 13. august 2013(sag nr. 7) til Byrådet at finansiering af renovering af legepladser ved kommunale og selvejende daginstitutioner for et beløb på 7.500.000 kr. optages på investeringsoversigten for 2014 - 2017.

       

      På Investeringsoversigten for 2014 og overslagsårene er der afsat rådighedsbeløb til ”Pulje til renovering af legepladser” på dagtilbudsområdet. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:

       

      2014

      2015

      2016

      2017

      SUM

      2.000.000 kr.

      2.000.000 kr.

      2.000.000 kr.

      1.500.000 kr.

      7.500.000 kr.

       

       

      Skole: 

      På Investeringsoversigten for 2014 og overslagsårene er der afsat rådighedsbeløb til ”Pulje til renovering af legepladser” på skoleområdet. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:

       

      2014

      2015

      2016

      2017

      SUM

      1.000.000 kr.

      1.000.000 kr.

      1.000.000 kr.

      1.000.000 kr.

      4.000.000 kr.

       

      Det samlede rådighedsbeløb på henholdsvis 7.500.000 kr. og 4.000.000 kr. er afsat til renovering af legepladserne på dagtilbuds- og skoleområdet, som generelt er præget af nedslidning samt at mange af redskaberne, de sidste fem år, er nedtaget på grund af sikkerhedsmæssige problemer.

      Udelivet bliver prioriteret højt i daginstitutionerne og skolerne, og der er stort behov for renovering af legepladserne, så de kan fremstå inspirerende og udfordrende for børnene.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 2.000.000 kr. på dagtilbudsområdet og 1.000.000 kr. på skoleområdet. Anlægsbevillingerne søges med henblik på at indgå aftale med ekstern rådgiver, sende opgaverne i samlet udbud samt efterfølgende påbegynde renoveringer af legepladserne.

        

      Anlægsbevillingerne foreslås i praksis forvaltet af henholdsvis dagtilbudschefen og skolechefen indenfor deres ansvarsområde efter bemyndigelse fra direktøren for Børn og Unge.

       

      Finansiering 

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiftsbevillingerne kan finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på Investeringsoversigten for 2014 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager ved sagens behandling.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til renovering af legepladser” på dagtilbudsområdet med rådighed i 2014

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til renovering af legepladser” på skoleområdet med rådighed i 2014

       

      at anlægsbevillingerne på 2.000.000 kr. og 1.000.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på Investeringsoversigten for 2014 til formålet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

       

       

       

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til renovering af legepladser” på dagtilbudsområdet med rådighed i 2014

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til renovering af legepladser” på skoleområdet med rådighed i 2014

       

      at anlægsbevillingerne på 2.000.000 kr. og 1.000.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på Investeringsoversigten for 2014 til formålet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 11 Tilbygning til Løgstrup Børnehus (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På anlægsbudget 2014 og overslagsårene er der afsat rådighedsbeløb til ”Det gode børneliv i Løgstrup, Børnehave”, dette til etablering af tilbygning til Løgstrup Børnehus. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:

       

      2014

      2015

      SUM

      5.034.000 kr.

      4.795.000 kr.

      9.829.000 kr.

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 9.829.000.000 kr. er afsat med henblik på opførelse af en tilbygning til Løgstrup Børnehus, Klyngen. 

      Der er hen over de sidste år blevet arbejdet på at skabe rammer for det gode og sammenhængende børneliv i Løgstrup. Der er blevet arbejdet på at forbedre de fysiske rammer og fremtidssikre kapaciteten, samt på at skabe mulighed for at etablere vuggestuetilbud for borgerne i Løgstrup samt udvide samarbejdet med dagplejen. Status nu er at institution ”Løgstrup Børnehus” Klyngen er indrettet til at kunne rumme 115 børn, med tilbygning til Klyngen kan Løgstrup Børnehus komme til at rumme 20 vuggestuebørn og i alt 140 børnehavebørn.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Finansiering 

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiftsbevillingen kan finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2014 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager ved sagens behandling.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Det gode børneliv i Løgstrup, Børnehave” med rådighed i 2014

       

      at anlægsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2014 til formålet.

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Gudrun Bjerregaard var inhabil og deltog ikke i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.

       

       

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Det gode børneliv i Løgstrup, Børnehave” med rådighed i 2014

       

      at anlægsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2014 til formålet.

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

       

      Gudrun Bjerregaard deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 12 Nybygning til specialelever, Vestervang Skole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten for 2013 er der et ikke forbrugt rådighedsbeløb på 1.660.000 kr. på kontoen ”Udbygning af autismeområdet”. Det forventes at beløbet overføres til 2014 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013.

        

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver til udarbejdelse af projektforslag, tekniske undersøgelser, licitation m.v.

       

      Rådgivningen sker i forbindelse med opførelse af et nyt skoletilbud til børn, der har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne.

       

      Nybygningen til det nye skoletilbud bliver på ca. 1.100 m2 og skal opføres ved Vestervang Skole på adressen Rughavevej 68, hvor Viborg Kommune er i gang med at nedrive de eksisterende bygninger.

       

      Finansiering

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiftsbevillingen kan finansieres, af det rådighedsbeløb som er optaget på Investeringsoversigten for 2013 på kontoen ”Udbygning af autismeområdet”.”

       

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Nybygning til specialelever, Vestervang Skole” med rådighed i 2014

        

      at anlægsbevillingen på de 1.100.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på Investeringsoversigten for 2013 på kontoen ”Udbygning af autismeområdet”, idet det forudsættes, at ikke forbrugt rådighedsbeløb overføres til 2014 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013, og

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Nybygning til specialelever, Vestervang Skole” med rådighed i 2014

        

      at anlægsbevillingen på de 1.100.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på Investeringsoversigten for 2013 på kontoen ”Udbygning af autismeområdet”, idet det forudsættes, at ikke forbrugt rådighedsbeløb overføres til 2014 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013, og

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 13 Endelig beslutning i forhold til høringspunkter vedr. skolereform
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 26. november 2013 (sag nr. 1) besluttede udvalget at sende nedenstående 20 punkter vedrørende implementering af skolereformen i Viborg Kommune i høring i de respektive skolebestyrelser og MED-udvalg.

       

      1.    Elever, der ikke i overgangsfasen ønsker lektielæsning, og som er afhængig af hjemtransport med skolebus, ikke får separat hjemkørsel, idet der køres efter de gældende regler på området.

      2.    Muligheden for fransk eller andet fremmedsprog kan tilbydes i pakken af valgfag fra 7. klasse. Afvigelser her fra kan ske ved oprettelse af særlige sprog- og internationale linjer.

      3.    Det undersøges, hvorvidt kravet om øget bevægelse i løbet af skoledagen i givet fald medfører øget brug af de selvejende og kommunale idrætsfaciliteter.

      4.    Angående konfirmationsforberedende undervisning, så er det fortsat Byrådets beslutning, der følges. (Byrådets beslutning af 23. maj 2012, sag nr. 129)

      5.    Der gives mulighed for, at den enkelte skole kan tilbyde valgfag i op til 3 årige forløb.

      6.    Antallet af skoledage sættes til 200 og forvaltningen får fortsat kompetencen til at fastlægge ferieplan for skolerne.

      7.    Der udarbejdes - i samarbejde med Kultur, Service og Events – beskrivelser af Viborg Kulturelle læringscenter og de økonomiske vilkår herfor. Dette med henblik på iværksættelse den 1. august 2014.

      8.    Lovens mulighed for dispensation af skoledagens længde i specialklasser med mere, kun vil kunne udnyttes efter konkret ansøgning fra de berørte bestyrelser.

      9.    Der udarbejdes en samlet beskrivelse (plan, indhold mv.) for kompetenceudvikling i forbindelse med skolereformen

      10.Den enkelte skole afgør, hvorvidt der skal være skolebibliotekaruddannet bemanding af skolebiblioteket.

      11.Pædagogisk Råd nedlægges med udgangspunkt i Viborg Kommunes MED-aftale, hvor medarbejderne sikres medindflydelse og medbestemmelse. Den enkelte skole afgør dermed selv, om der nedsættes udvalg til for eksempelvis pædagogisk udvikling på skolen.

      12.Muligheden for oprettelse af to-delte stillinger mellem skole og daginstitution bør fremmes

      13.Udover nuværende sammensætning af bestyrelserne får lederen med ansvar for pasningstilbuddet på skolen plads i bestyrelsen. Bestyrelserne opfordres samtidig til, i videst mulig omfang at invitere relevante personer/grupper med i bestyrelsens arbejde i forhold til sagernes faktuelle indhold.

      14.Den enkelte skole afgør selv, hvorvidt skolen vil gøre brug af forskudte valg til bestyrelsen.

      15.Fra 1. august 2014 tilbyder 10.klasse eleverne 32 lektioner/uge i lighed med omfanget på ungdomsuddannelserne.

      16.Eventuelle organisatoriske og strukturelle spørgsmål afventer en eventuel samlet analyse af skole/klub-området.

      17.Der udarbejdes beskrivelse af læringsmål for IT.

      18.Der udarbejdes beskrivelse af fremtidigt serviceniveau, hvori der indgår såvel mål, effekt og resurser.

      19.Der udarbejdes nye mål for SFO og Klub virksomheden i relation til folkeskolereformen.

      20.Til budget 2015 udarbejdes forslag til én ny takststruktur for SFO-tilbuddet i stedet for de nuværende 3 takster.

       

      Ligeledes ønskede udvalget, at forvaltningen gjorde forsøg med nye og mere pragmatiske høringsmetoder, hvorfor der d. 19. december 2013 blev afholdt høringsmøde omkring samme, dog fortsat med muligheden for at indsende eget høringssvar senest d. 8. januar 2014.

       

      Samtlige høringssvar er i deres fulde ordlyd, suppleret med forvaltningens bemærkninger indskrevet i bilag 1.

       

      På baggrund af høringssvarene anbefales det, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at de oprindelige beslutninger af 26. november 2013, fastholdes.

       

      Samtidig anmodes Børne- og Ungdomsudvalget om at beslutte tidspunkt for igangsættelse af en analyse af de organisatoriske og strukturelle forhold omkring den fremtidige skole-klubrelation.

       

      Endelig foreslås det, at der udarbejdes en ny beskrivelse med angivelse af det fremtidige serviceniveau, hvori også indgår mål, effekt og ressourcer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet:

       

      at de oprindelige beslutninger fastholdes

       

      Direktøren for Børn og unge indstiller endvidere

       

      at udvalget fastsætter tidspunkt for igangsættelse af en analyse af de organisatoriske og strukturelle forhold omkring den fremtidige skole-klubrelation.

       

      at der – til 2015 – udarbejdes en ny beskrivelse med angivelse af det fremtidige serviceniveau, hvori også indgår mål, effekt og ressourcer.

       

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet:

       

      at de oprindelige beslutninger fastholdes

       

       

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede endvidere:

       

      at der igangsættes en analyse af de organisatoriske og strukturelle forhold på skoleområdet. Forvaltningen udarbejder forslag til kommissorium for arbejdet.

      I analysen indgår forslag om den fremtidige struktur på og organisering af SFO og klubber. Denne del forelægges udvalget i april 2014.

       

      at kommissoriet endvidere indeholder en beskrivelse af opgaven, herunder bl.a. forhold omkring udskoling og organisering samt en proces- og tidsplan, som giver mulighed for inddragelse og involvering af alle interessenter.

       

      at der til 2015 skal udarbejdes en ny beskrivelse med angivelse af det fremtidige serviceniveau, hvori også indgår mål, effekt og ressourcer.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Børne- og Ungdomsudvalgets oprindelige beslutninger vedrørende implementeringen af skolereformen i Viborg Kommune er de 20 punkter, der er opremset i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod, fordi han mener, at Børne- og Ungdomsudvalget sender 20 punkter i høring, og så overhovedet ikke tager nogle af svarene alvorligt.

  • 14 Opfølgning på beslutning om nedlæggelse af Lyshøjskolen
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Sagen har sidst været forlagt Børne- og Ungdomsudvalget den 29. oktober 2013, (sag 15). Af sagsfremstillingen fremgik blandt andet:

       

      På baggrund af arbejdsgruppens arbejde og afholdt møde med ledelse og personale på Lyshøjskolener forslaget til løsning af disse udfordringer, at beslutningen om oprettelse kursustilbud på henholdsvis Nordre og Egeskovskolen fastholdes.

      Det foreslås, at der fra 1. august 2014 og indtil videre oprettes en afdeling af Nordre Skole på Rindsholmvej 57 i Almind (Nuværende Lyshøjskole) til de elever, der har brug for et helt skoleforløb.

      Et tilbud i forbindelse med Egeskovskolen til elever, der har brug for et helt skoleforløb, stilles indtil videre i bero. Oprettelsen af tilbuddene sker i samarbejde mellem Lyshøjskolen og Nordre Skole og Egeskovskolen, som allerede udgør arbejdsgruppen.

      Der er iværksat en screening af alle eleverne på Lyshøj, med henblik på endelig afklaring af fremtidig skolegang og med henblik på, at der allerede nu påbegyndes overførslen af de elever med de mindste udfordringer til hjemskolen, Nordre Skole eller Egeskovskolen.

      Efter afklaring af elevernes fremtidige placering, kan personalets fremtidige placering også afklares.

      Herudover iværksættes tiltag til afhjælpning af den personalemæssige situation på skolen

       

      Udvalget besluttede:

      På baggrund af elevfordeling oprettes der i en periode og i første omgang alene et SE-tilbud med fuldt skoleforløb som en afdeling af Nordre Skole på matriklen Rindsholmvej 57.

      Tilbuddet på Egeskovskolen til elever, der har brug for et helt skoleforløb, stilles indtil videre i bero

       

      Samtidig ville forvaltningen på et senere tidspunkt fremlægge forslag til finansiering af driftsudgifter på 1 mio. kr. til bygningerne i Almind og forslag om at afhænde bygningerne på Møllevej (tidligere Smediegård).

       

      Strukturen

      Efter gennemført screening af de børn, der kan profitere af et undervisningstilbud tættere på almenskolen, er der nu oprettet en klasse på 7 elever (6.- 9. klasse) på Egeskovskolen og en klasse på 8 elever (0.-5. klasse) på Nordre Skole. Der er herefter 51 elever på skolen i Almind.

       

      Af det samlede elevtal kommer 15 fra andre kommuner.

       

      Der har fra uge 43 til uge 51 (2013) været aftalt en stort set daglig brug af Naturskolen.

      Disse aktiviteter medvirker yderligere til at forbedre pladsforholdene på skolen.

      Der forventes 52 elever i Almind pr. 1. august 2013 – forventet tilgang 10, forventet afgang 9 j.fr. tidligere.

       

      Ledelse

      Fra uge 43 2013 har skolelederen fra Hald Ege Skole været konstitueret som leder af Lyshøjskolen. Det betyder samtidig at de tidligere konstituerede lederne på Lyshøjskolen nu er tilbage i deres almindelige stillinger, dog sådan at en lærer fortsat har en funktion som pædagogisk koordinator.

       

      Personalet

      Til klasserne henholdsvis Nordre Skole og Egeskovskolen, er der udlånt 5 lærere og 1 pædagog.

      Herudover er der samlet i Almind ansat 7 lærere og pædagoger, så der nu er fuldt bemandet med i alt 27,25 lærere og pædagoger.

      Medarbejderne overføres til Nordre Skole pr. 1. august 2014 i henhold til aftalerne om forflyttelser af lærere.

       

      Arbejdsmiljø

      Efter mødet mellem Lyshøjskolens personale, BU formanden og direktøren, med de deraf følgende afklaringer af skolens fremtidige vilkår, er der sket en væsentlig forbedring af personalets psykiske arbejdsmiljø. Med udflytning af 15 elever og normalisering af personalesituationen pr. 01.01.14, er ændringen af det fysiske arbejdsmiljø ligeledes ændret markant. Dette mærkes som bedre fysisk plads og færre børn pr. voksen, men også helt markant i ro og færre konflikter. 4. kvartal med overbelægning og reduceret personaletal, har dog slidt på personalet med flere længere sygemeldinger til følge.

      De 15 elever der er flyttet er de mest inklusionsparate og dermed mest underviselige elever med et lavt personaleforbrug. De resterende elever er børn, der ikke kan undervises andre steder på grund af deres adfærd. Viborg Kommune har ikke andre undervisningstilbud til denne elevgruppe. En del af disse elever har altid eller ofte brug for eneundervisning.

       

      Driftsudgifterne

      Driftsudgifterne til bygningen i Almind på årligt 1 mio. kr. indgår i Nordre Skoles ramme fra 1. august 2014. Finansieringen sker ud fra den samlede ramme af decentrale midler til skolerne, som indgår i den nye resursetildelingsmodel.

       

      Salg af Smediegaard 

      Børn & Unge har ikke fundet anden anvendelse af bygningerne på Møllevej (Smediegård). Det foreslås derfor, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at disse bygninger overdrages til Ejendomme og Energi m.h.p. salg.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at bygningerne på Møllevej (Smediegård) overdrages til Ejendomme og Energi med henblik på salg

       

      Direktøren for Børn og Unge indstiller endvidere

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at bygningerne på Møllevej (Smediegård) overdrages til Ejendomme og Energi med henblik på salg

       

       

      Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen om Lyshøjskolen til efterretning

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 15 Principper for tildelingsmodel for folkeskolen
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På baggrund af budgetforliget 2011 blev en ny tildelingsmodel til skoleområdet taget i anvendelse fra 1. januar 2012. Modellen har været redigeret et par gange og senest på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 18. juni 2013 (sag nr. 15) med mindre justeringer.

       

      På baggrund af nu to års drift med en enkel tildelingsmodel og på baggrund af skolereformen, har en arbejdsgruppe arbejdet med forslag til ændring af tildelingsmodellen.

       

      Til dette arbejde vedtog Børne- og Ungdomsudvalget på deres møde den 26. november 2013 (sag nr. 19) nye principper for ressourcetildeling på skoleområdet.

       

      Principperne er:

      1. Modellen skal være administrativ enkel, gennemskuelig og forudsigelig

      2. Modellen skal sikre, at alle skoler kan løse deres opgave

      3. Modellen bygger på princippet om forbundne kar

       

      De væsentligste ændringer af tildelingsmodellen pr. 1. august 2014 er:

      • Der afsættes budget til modtagerelever med 200.000 kr. pr. hold af 7 elever, som tildeles de skoler, der afholder undervisningen
      • Medfinansiering af specialtilbud – her fastholdes taksten på 90.000 kr. pr. elev, og således, at skolerne betaler for de elever, hvor skolelederen har haft indflydelse på beslutning om eksklusion, det betyder, at følgende grupper finansieres centralt fremover:
        • Elever der er udskilt før indskrivning i almenskolen (børnehave eller friskole)
        • Elever der er visiteret til specialtilbud og som flytter til et skoledistrikt fra en anden kommune
        • Elever der er bosiddende på specialinstitution
      • I de tilfælde, hvor en elev flytter adresse til et andet skoledistrikt i løbet af sin skoletid, vil det fortsat være den skole, der besluttede visiteringen, der betaler. Hvis det viser sig ved revisitering, at skolelederen i det aktuelle skoledistrikt beslutter, at eleven kan tilbageføres til den nye distriktsskole, fortsætter betalingen et år, således at den nye skole har mulighed for at foretage de nødvendige inkluderende tiltag.
      • Hvis en skoleleder i løbet af året beslutter at visitere en elev til og fra specialtilbud (efter 1. november)vil der skulle ske en regulering mellem de to skoler, som sker ved de kvartalsvise opfølgninger.

      Elevtaksten i 2013 var 38.090 kr. Elevtaksten i 2014 på 40.503 kr. (helårstakst bestående af 7/12 uden skolereform og ændringer og 5/12 med skolereform og ændringer). Omregnet til en helårstakst med skolereformens effekt og ændringerne til tildelingsmodellen, ville det give en beregnet elevtakst på 42.840 kr.

       

      Det samlede ændringsforslag kan ses i bilag 3, som er vedlagt dagsordenen.

       

      Arbejdsgruppens forslag til ændringer er sendt i høring. Høringsfristen er sat til 21. januar 2014.

       

      Der er indkommet høringssvar fra skoler og faglige organisationer (bilag 1). I bilag 2 ses en sammenskrivning af høringssvarene.

       

       

      Resumé af høringssvarene

      ·         Skolerne støtter forslaget/tager forslaget til efterretning

      ·         Skolerne støtter ligeledes, at flere centrale opgaver finansieres af centrale puljer, herunder 2-sprogs elever”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar godkender resursetildelingsmodel på skoleområdet med virkning fra 1. august 2014.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-01-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Resursetildelingsmodellen på skoleområdet med virkning fra 1. august 2014 godkendes med tilføjelse om

       

      at der etableres en pulje på 0,5 mio. kr. fra den samlede ramme til senere udmøntning

       

      at Lyshøjskolen tildeles grundtilskud i lighed med skoler, der har undervisning på to matrikler

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 16 Forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune.

       

      Planforslaget fremlægges til politisk behandling med henblik på efterfølgende offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring fremlægges planforslaget samt eventuelt indkomne bemærkninger til endelig vedtagelse af Byrådet.

       

      Tidligere politisk behandling
      Klima- og Miljøudvalget blev orienteret om klimatilpasningsplanens indhold ved mødet den 9. januar 2014. Udvalget har desuden behandlet:

      ·    igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 11. april 2013

      ·    rammerne for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan den 3. oktober 2013.

       

      Baggrund
      Vort klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr.

      Der skal på den baggrund i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan.

       

      Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, og som skaber overblik over og prioriterer indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

      For Viborg Kommune udarbejdes klimatilpasningsplanen som et tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. Planforslaget er vedlagt som bilag 1. Kortlægningsdelen kan ses på web-gis via et link i selve planen. Planen og kortdelen kan også findes på www.viborg.dk/klimatilpasningsplan.

       

      Debatfase
      Der har i perioden fra den 24. april 2013 til 15. maj 2013 været indkaldt ideer og forslag via et debatoplæg. Kommunen har modtaget to forslag, der vedrører samme lokalitet og problem, hvor det foreslås at klimasikre engarealer i udkanten af Bjerringbro. 

       

      Planens indhold

      Planen er udarbejdet i overensstemmelse med beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 3. oktober 2013 og orienteringen på mødet den 9. januar 2014.

       

      Baggrund, indhold og bemærkninger er mere detaljeret gennemgået i bilag 2, men planen består af

       

      ·           En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier

      ·           Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 25 risikoområder. Skematisk oversigt samt kort over de udpegede områder fremgår af planforslaget, side 9-11. De udpegede områder er større end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse, idet en evt. afhjælpende indsats ofte vil omfatte et større indsatsområde.

      ·           Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at Kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.


      Efterfølgende planlægning

      Denne første klimatilpasningsplan omfatter ikke hele Kommunen, idet oversvømmelser fra kloak kun er kortlagt for Viborg og Bjerringbro. Årsagen er, at det ikke har været praktisk muligt at få kortlagt alle byer i 2013. En samlet prioritering af en evt. indsats med tilknyttet økonomi og finansiering kan derfor ikke indgå i denne første plan. 

      ·         2014: Energi Viborg Vand færdiggør kortlægning for kloak i ca. 100 byer, supplerende udpegning af risikoområder og afklaring af indsatsbehov i risikoområderne

      ·         2015-16: Prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder

      ·         2015-16: Samlet handlingsplan

      ·       Økonomi og finansiering

      ·       Prioritering

      ·       Planer og projekter for de enkelte indsatser

      ·       Udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen

      ·         Herefter: Indgår i de løbende kommuneplanrevisioner

       

      Forvaltningen vil løbende tage stilling til, om der er behov for at revidere udpegningen af risikoområder, herunder om de mindre kortlagte oversvømmelser er noget, der skal arbejdes videre med.

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, Kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse, skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.


      Debatfase
      Der er ikke i planen udpeget risikoområder i det åbne land (se nedenfor). Det indgår derfor heller ikke i forslaget til klimatilpasningsplan at arbejde videre med at klimasikre engarealer i udkanten af Bjerringbro. De to forslag samt forvaltningens forslag til svar til den berørte lodsejer fremgår af bilag 2.


      Vurdering af risikoområder

      Planforslaget viser, at der ikke er risiko for store oversvømmelser i Kommunen, men der er nogle afgrænsede problemer, der skal arbejdes videre med.


      Forvaltningen har vurderet, at det ikke har været nødvendigt at udpege risikoområder i det åbne land, idet ingen væsentlige værdier eller funktioner er oversvømmelsestruede.


      Forvaltningen har vurderet, at kloaksystemerne i Viborg og Bjerringbro generelt er godt rustet til fremtidens klima. Kortlægningen har dog påpeget nogle afgrænsede problemområder, hvoraf flere var kendte i forvejen. Uafhængig af klimatilpasningsplanen er der allerede i medfør af Viborg Kommunes spildevandsplan igangsat eller forslået planlagt en indsats ved nogle af de udpegede risikoområder i Viborg. Det gælder området ved Gl. Århusvej ved Sønæs, området ved Falkevej / Fasanvej og området ved Katmosevej / Bekkasinvej.

       

      Forvaltningen har vurderet, at et område i Bjerringbro oven- og nedenfor Brogade på Gudenåens nordlige side kan være truet af oversvømmelse fra Gudenå. Tilsvarende gælder for området ved den nederste del af Møllebækken / Madekilden.

      Forvaltningen har vurderet, at der kan være en risiko for oversvømmelse fra Limfjorden af området ved Virksunddæmningen og Sundstrup. Kortlægningen, der er grundlag for vurderingen, er forholdsvis usikker, så problemstillingen vil forvaltningen få undersøgt nærmere.

       

      Økonomi

      Kloakerede områder: Som udgangspunkt finansieres klimatilpasningstiltag via spildevandstaksterne.

       

      Nye regler betyder, at fremtidige klimainvesteringer, som ikke kan takstfinansieres på traditionel vis af Energi Viborg Vand A/S, alligevel kan finansieres helt eller delvist over spildevandstaksterne, dog forudsat at investeringerne har til formål at håndtere tag- og overfladevand.

      Landzone og rekreative områder: Spildevandstaksterne finansierer de meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand. Øvrige omkostninger skal finansieres af Kommunen.

       

      Byzone og veje: Spildevandstaksterne kan betale for alle omkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand. Efter 1. januar 2015 kan spildevandsselskabet dog højest betale 75 % af de samlede investeringsomkostninger.

       

      Som udgangspunkt skal Kommunen projektejer og alle udgifter til klimatilpasningsprojekter betales af Kommunen. Energi Viborg Spildevand A/S tilbagebetaler så deres andel af udgifterne til Kommunen over en periode på 10-25 år.


      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne første klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med

      henblik på offentlig høring,

       

      at lodsejeren, som har indsendt to forslag i debatfasen, svares som anført i forvaltningens forslag til svar

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med

      henblik på offentlig høring,

       

      at lodsejeren, som har indsendt to forslag i debatfasen, svares som anført i forvaltningens forslag til svar

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

    • Forvaltningens bemærkninger

      De 2 indkomne forslag samt forvaltningens svar til den berørte lodsejer, fremgår af bilag 3 og ikke bilag 2 som nævnt i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen ønsker følgende tilføjet referatet:

      ”Det er ingen rigtig plan. Der er brug for, at kommunen udarbejder en forpligtende klimaplan, der også medtager forebyggelse.”

  • 17 Godkendelse af takster 2014 for Energi Viborg Vand A/S
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Energi Viborg Vand har den 23. oktober 2013 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets takster for 2014. Anmodningen kan ses i bilag 1.

       

      Baggrund

      Det fremgår af Vandforsyningslovens § 53, at et alment vandforsyningsanlæg en gang årligt skal fastsætte takster for anlægs- og driftsbidrag. Taksterne skal overholde det prisloft, Forsyningssekretariatet årligt fastsætter og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen begrænser sig til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan godkende eller afvise den indstillede takst.

       

      Driftsbidrag for 2013

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og vandafledningsbidrag.

       

      Vandafledningsbidraget blev godkendt på Klima- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2013, sag nr. 5.

       

      Energi Viborg Vand A/S ønsker, at taksterne for ledningsført vand og den faste afgift holdes uændret i forhold til 2013. Taksterne for ejerboliger er: 

      ·         7,00 kr. ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

      ·         452,00 kr. ekskl. moms for fast afgift

       

      Taksterne fremgår af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Prisloft 

      Forsyningssekretariatets prisloft udgør en indtægtsramme, fastsat i kr. pr. m3.

       

      Den 11. oktober 2013 har Statens Forsyningssekretariat fremsendt afgørelse om prisloft for 2014 til Energi Viborg Vand A/S. Af afgørelsen fremgår, at prisloftet fastsættes til 11,99 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter. Loftet er fastlagt med udgangspunkt i den debiterede vandmængde i 2012 på 2.232.352 m3 og en samlet indtægtsramme på 39.074.139 kr. Udmeldingen om prisloft kan ses i bilag 3.

       

      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks: 

      ·         drift og indvinding

      ·         administration

      ·         henlæggelser til ny investeringer

       

      Forvaltningens vurdering

      Taksten er lavere end det prisloft, der er fastsat af Statens Forsyningssekretariat.

       

      Forvaltningen vurderer, at takstfastsættelsen er sket i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven, og at der, med de takster vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at takster 2014 for Energi Viborg Vand A/S godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-01-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at takster 2014 for Energi Viborg Vand A/S godkendes

       

      Claus Clausen deltog ikke i behandlingen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 18 Bjerringbro Idrætspark søger om godkendelse ift optagelse af lån
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forbindelse med projekt: Om – og udbygning af Bjerringbro Idrætspark, har Bjerringbro Idrætspark fremsendt ansøgning om Viborg Kommunes godkendelse i forhold til deres låneramme, således at deres maksimale låneramme ift. kreditforeningslån forhøjes med 3 mio. kr., fra 5 mio. kr. til 8 mio. kr. (jf. Bjerringbro Idrætsparks vedtægter, skal Viborg Kommune godkende optagelse af kreditforeningslån)

       

      Projektet 

      Projektet indeholder ny fleksibel multisal til sport og kultur med integreret springgrav, mobilvæg m.v., samt et helt nyt foyerområde med ny hovedindgang placeret helt centralt i centret, og som kan binde centrets mange aktivitetsrum og mødelokaler sammen. I byggeriet indarbejdes aktivitetszoner m.v. Samlet er der tale om en tilbygning på ca. 1.375 m2. I forbindelse med sag vedr. frigivelse af anlægsbevillingen, blev det oplyst, at den samlede anlægssum udgjorde 25 mio. kr., som finansieredes via indsamlede midler på godt 10 mio. kr., 10 mio. kr. fra Viborg Kommune og op til 5 mio. kr. i et kreditforeningslån.

       

      Af ansøgningen dateret 6. december 2013 fremgår det, at Bjerringbro Idrætspark nu har gennemført den sidste del af projektering samt licitation for udbygningen af Bjerringbro Idrætspark. Licitationen er gennemført med en samlet pris på 29 mio. kr., 4 mio. kr. mere end tidligere oplyst. Grundfos har doneret 4 mio. kr. til idrætsparken, og dette muliggør nu at gennemføre det fulde projekt til 29 mio. kr. Tilskud fra Grundfos indgår i de indsamlede midler. Det oplyses, at der fortsat arbejdes på at søge fonde og lave aktiviteter til fordel for projektet, således egenfinansieringen fremadrettet øges.

       

      Viborg Byråd behandlede sagen i møde 19. juni 2013, hvor følgende, efter indstilling fra Kulturudvalget, blev besluttet:

       

      at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 9.859.000 mio. kr. til anlægstilskud til Bjerringbro Idrætspark til om- og udbygning af idrætsfaciliteter med rådighedsbeløb i 2013,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved forbrug af det på investeringsoversigten for 2013 afsatte beløb, inkl. forventet overførsel fra 2012,

       

      at det godkendes, at den selvejende institution Bjerringbro Idrætspark i forbindelse med finansiering af projektet kan optage et kreditforeningslån uden kommunegaranti på op til 5 mio. kr.,

       

      at der i budgetforslag for 2014 – 2017 indarbejdes bevilling til dækning af merudgift til drifts- og aktivitetstilskud til de nye lokaler, som vurderes at udgøre 115.000 kr. i 2014 og 225.000 kr. i hvert af årene 2015 – 2017.

       

      Bjerringbro Idrætspark ansøger nu Viborg Kommune om godkendelse af forhøjelse af lånerammen, således, at den forhøjes fra 5 mio. kr. til 8 mio. kr.

       

      Der er kun tale om tilladelse til optagelse af lånet, ikke om kommunekredit.

       

      Bjerringbro Idrætspark oplyser endvidere, at værdien af de nuværende bygninger er på 40,8 mio. kr. jfr. årsopgørelse for 2012, og at man har en prioritetsgæld på 2,9 mio. kr.

       

      Økonomistaben anfører, at låneoptagelse i Bjerringbro Idrætspark efter reglerne i lånebekendtgørelsen som udgangspunkt påvirker Viborg Kommunes samlede låneramme.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ansøgningen fra Bjerringbro Idrætspark, vedr. Viborg Kommunes godkendelse af forhøjelse af låneramme i forhold til kreditforeningslån forhøjes fra 5 mio. kr. til 8 mio. kr., imødekommes.

    • Beslutning i Kultur-og Fritidsudvalget den 28-01-2014

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ansøgningen fra Bjerringbro Idrætspark, vedr. Viborg Kommunes godkendelse af forhøjelse af låneramme i forhold til kreditforeningslån forhøjes fra 5 mio. kr. til 8 mio. kr., imødekommes.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Hvis indstillingen godkendes, skal der deponeres 8 mio. kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      Driftsbudget eftersendes inden Byrådets behandling.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.

       

      Niels Dueholm deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 19 Forslag til produktionsskolens fysiske placering og faciliteter i sammenhæng med andre tilbud (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      På Byrådets behandling af forslaget om etablering af produktionsskole (sag nr. 3 den 30. oktober 2013), er forvaltningen anmodet om at udarbejde et forslag til, hvordan produktionsskolens fysiske placering og faciliteter kan ses i sammenhæng med andre tilbud til unge, herunder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

       

      Sagen er senest behandlet på Beskæftigelsesudvalgsmødet den 26. november 2013.

      Beskæftigelsesudvalget udsatte sagen.

       

      Forvaltningens forslag fremlægges i nærværende notat. Forvaltningens oplæg tager afsæt i de pædagogiske rammer, idet forvaltningen ser det som afsættet for, hvorledes de fysiske rammer kan sammentænkes.

       

      Med produktionsskolen som en selvejende institution, vil den endelige udmøntning af sammentænkning af tilbud skulle ske i en dialog mellem produktionsskolens bestyrelse og ledelse og Viborg Kommune som ansvarlig for blandt andet STU og EGU.

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at Viborg Kommune alene er forpligtet til at tilse, at produktionsskolen råder over egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan, og at produktionsskolen kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag (LBK nr. 456, § 4, stk. 4 og § 2, stk. 9). Kommunen er således ikke forpligtet til hverken at købe eller bygge nye faciliteter til produktionsskolen.

       

       

      Målgruppe

      Ifølge lovgivningerne defineres målgrupperne for hhv. produktionsskole, EGU og STU således:

       

      Produktionsskolemålgruppe:

      § 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.”, LBK nr. 456 af 23/05/2012. (Forvaltningens fremhævning)

       

      EGU-målgruppe:

      ”§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der 1) bor i kommunen, 2) ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og 3) ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.” LBK nr. 987 af 16/08/2010. (Forvaltningens fremhævning)

       

      STU-målgruppe:

      § 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.”, LBK nr. 1031 af 23/08/2013. (Forvaltningens fremhævning)

       

      Viborg Kommunes juridiske afdeling konkluderer følgende i deres høringssvar i forbindelse med Byrådets seneste behandling af forslaget til etablering af produktionsskole (bilag E, sag nr. 3 den 30. oktober 2013):

       

      Det ligger forudsætningsvist i målgruppebeskrivelsen i PSL § 1, stk. 1, 2. pkt., at et (produktions-)skoleophold skal forbedre den unges muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dermed er der tilsyneladende også gjort op med spørgsmålet om, om den unge - med den rette indsats og støtte - vil kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse eller varetage et arbejde, såfremt den pågældende efterfølgende får mulighed herfor. Herved adskiller målgruppen for et produktionsskoleforløb sig afgørende fra målgruppen for STU, idet denne målgruppe beskrives, som unge, der (definitivt) ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse - heller ikke med specialpædagogisk støtte. Det skal derfor anbefales, at forvaltningen i sin fremtidige visitation af unge til henholdsvis produktionsskolen og STU er opmærksom på denne målgruppedifference af hensyn til en sikring af den størst mulige kvalitet for deltagerne på de respektive uddannelser. Anbefalingen gælder ligeledes ved skolens tilrettelæggelse af et formaliseret samarbejde med kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner.”

       

      På baggrund af ovenstående ser forvaltningen som udgangspunkt målgrupperne som forskellige, særligt hvad angår elever på STU og produktionsskole. For EGU og produktionsskole ser forvaltningen dog et sammenfald på værkstedsområdet.

       

      Rammerne for udmøntningen

      Forvaltningen gør opmærksom på, at målgruppen for produktionsskolen er unge, der for størstedelens vedkommende vurderes at kunne blive parate til en erhvervskompetencegivende uddannelse eller arbejde med en tidshorisont på maksimalt et år.

       

      Med andre ord ser forvaltningen, at de forskellige målgrupper også skaber forskellige målsætninger for, hvad unge skal opnå med deres ophold på STU, EGU og produktionsskole.

       

      Det gør også, at forvaltningen vurderer, at de forskellige målsætninger også vil forudsætte forskellige kulturer, og at det er vigtigt at bevare dette via selvstændige uddannelser med afgrænsede lokaliteter – særligt i opstartsfasen, hvor produktionsskolen skal opbygge sin identitet og et image som primært et uddannelsesforberedende tilbud.

       

      Det forventes, at de unge, som fremadrettet vil deltage i et produktionsskoletilbud i Viborg Kommune, primært vil være den gruppe af unge, som i dag benytter produktionsskoletilbud i andre kommuner, unge der i dag tilbydes forløb på særlige forløb (enkeltpladser), og ledige unge, der i dag modtager tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

       

      Samtidigt ser Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Beskæftigelsesafdelingen i Jobcenter Viborg, at arbejdsgruppens oplæg til uddannelsesfokus er i overensstemmelse med forvaltningens og den nye kontanthjælpsreform overordnede formål med at fokusere på uddannelse til alle unge.

      Deraf skønner forvaltningen, at elever til produktionsskolen kun i begrænset omfang vil være elever fra EGU eller STU.

       

      Arbejdsgruppens anbefaling er, at produktionsskoletilbuddet i værdigrundlaget er bygget op omkring de tre hovedelementer: arbejdsfællesskab, motivation og vejledning.

       

      Derudover foreslår arbejdsgruppen, at produktionsskolen er bygget op omkring tre hovedlinjer med forskellige værksteder/emner, som understøtter linjerne. De tre hovedlinjer er:

      • Kulturlinje
      • Livslinje
      • Faglinje

      Samtidigt skal alle eleverne tilbydes en række basisfag, der kan styrke deres forudsætninger for at deltage aktivt i ordinære uddannelser og i samfundet generelt.

       

      Indholdet i de tre hovedlinjer skal ses i sammenhæng med det formål arbejdsgruppens peger på for produktionsskolen om at skabe unge, der er motiveret for og parate til uddannelse.

       

      Samarbejdsmuligheder

      Forvaltningen ser det som afgørende, at unge i Viborg Kommune oplever sammenhængende og smidige uddannelsessystemer, hvor de kan skifte mellem forskellige miljøer med forskelligt fokus efter behov, og at overgangen sker så let som muligt. Det kan ske ved en garantiskole, som er et organisatorisk og ikke nødvendigvis fysisk sammenkoblet system.

       

      Garantiskole-modellen er et samarbejde mellem produktionsskolen, kommunale ungetilbud samt øvrige uddannelsesinstitutioner og handler om at udnytte de eksisterende tilbud i dag, således tilbuddene hele tiden kan varieres og sammensættes i forhold til, hvad der er bedst for den unge i den pågældende situation. Altså skabe en vekselvirkning, når behovene opstår.

       

      Derfor ser forvaltningen positivt på arbejdsgruppens forslag om at udnytte produktionsskolelovens rammer til så vidt muligt at gennemføre op til 1/3 af værkstedsarbejdet på andre uddannelser.

       

      Fysisk samplacering

      Grundet de forskellige målgrupper og deraf forskellige målsætninger og indsatser, ser forvaltningen det ikke som hensigtsmæssigt, at produktionsskolen placeres i direkte sammenhæng med STU. Arbejdsgruppens oplæg lægger op til fællesaktiviteter hos produktionsskolen, som skal styrke elevernes fællesskab på produktionsskoletilbuddet, men samtidigt være mest muligt integreret med det omkringliggende samfund, som eksempelvis de uddannelser og de arbejdspladser, hvor det ønskes de unge skal overgå til senere. Som et led i garantiskolen kan der være mulighed for at elever i STU-målgruppen i kortere eller længere perioder kan afvikle dele af eller enkelte hele deres uddannelse – eksempelvis på produktionsskolen.

       

      For EGU’ens og produktionsskolens målgrupper kan det være relevant enten at dele værkstedsfaciliteter eller efter en nærmere analyse om det det er mest hensigtsmæssigt med en virksomhedsoverdragelse af EGU fra Ungdomsskolen til produktionsskolen, idet sigtet med de to uddannelser er delvist sammenfaldende. Det er dog vigtigt at påpege, at der fortsat er tale om to forskellige og selvstændige uddannelsestilbud.

       

      For så vidt gælder andre uddannelsestilbud anbefaler forvaltningen også her en garantiskolemodel.

       

       

       

      Anbefalinger

      Forvaltningen anbefaler et garantiskolesystem som bærende ift. et sammentænkt uddannelsessystem for unge i Viborg Kommune, og at Byrådet vil opfordrer produktionsskolens bestyrelse til, at en garantiskole-model indgår i produktionsskolens struktur.

       

      Forvaltningen anbefaler ikke en fysisk placering af en produktionsskole i direkte sammenhæng med andre uddannelser. Det er vigtigt i opstarten at få opbygget en selvstændig kultur på uddannelsen.

       

      Dog ser forvaltningen en mulighed for, at EGU og produktionsskolen kan dele værkstedsfaciliteter. Dog vil produktionsskolens adgang til værksteder være af mindre omfang grundet ønsket om at anvende værksteder på ordinære ungdomsuddannelser.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller,

       

      at forvaltningens anbefalinger som beskrevet ovenfor til produktionsskolens fysiske placering og faciliteter i sammenhæng med andre tilbud til unge godkendes

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets politikområde beskæftigelsestilbud afholder etableringsudgifter på 700.000 kr. i 2014,

       

      at der gives en udlånsbevillingen på 4.000.000 kr. til investering i udstyr og inventar med

      rådighedsbeløb i 2014,

       

      at lånebevillingen finansieres af kassebeholdningen,

       

      at udlånsbevillingen gives som et langfristet lån af Viborg Kommune, der tilbagebetales over 10 år,

       

      alternativt

       

      at der gives en udlånsbevilling på 4.700.000 kr. til etableringsudgifter og investering i udstyr og

      inventar med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at lånebevillingen finansieres af kassebeholdningen,

       

      at udlånsbevillingen gives som et langfristet lån af Viborg Kommune, der tilbagebetales over 10 år.

       

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2014

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets politikområde beskæftigelsestilbud afholder etableringsudgifter på 700.000 kr. i 2014,

       

      at der gives en udlånsbevilling på 4.000.000 kr. til investering i udstyr og inventar med

      rådighedsbeløb i 2014,

       

      at lånebevillingen finansieres af kassebeholdningen,

       

      at udlånsbevillingen gives som et langfristet lån af Viborg Kommune, der tilbagebetales over 10 år,

       

       

      Social og arbejdsmarkedsudvalget lagde i den forbindelse særligt vægt på at anbefale, at der sker en koordination i etableringsprocessen mellem produktionsskolen og andre uddannelsestilbud som f.eks. EGU og STU.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Efter Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen fik udvalgets medlemmer udleveret en oversigt over resultatbudget for produktionsskolens første 4 år. Oversigten kan ses som nyt bilag nr. 1.

       

      Endvidere fremgår dagsordensteksten fra Byrådets behandling den 30. oktober 2013 af nyt bilag nr. 2. I dagsordensteksten er der en nærmere beskrivelse af de økonomiske forhold i sagen.  

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

  • 20 Drøftelse af forslag til lokalplan nr. 399B for et område til etageboliger ved Gl. Århusvej i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Økonomiudvalget havde den 11. december 2013 (sag nr. 34) sag om lokalplan nr. 399B til drøftelse. Økonomiudvalget besluttede at tilbagesende sagen til Teknisk Udvalg.

       

      Naboerne til området har gjort opmærksom på, at Teknisk Udvalgs beslutning af 27. november 2013 (sag nr. 1) afviger fra Byrådets beslutning af 19. juni 2013, da det ikke fremgår, at etagebebyggelse skal have en indbyrdes afstand på minimum 28 m samt en afstand på minimum 28 m til tæt-lav bebyggelse, som byggefelterne ville sikre. Bebyggelsesprocenten foreslås sat ned fra 100 til 60, så den reelt svarer til den byggemulighed, der bliver i området.

       

      Forvaltningen har udarbejdet en ny indstilling, der er i overensstemmelse med Byrådets tidligere beslutning.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg beslutter, at foreslå Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 399B opgives og den foreløbige retsvirkning ophæves ved en offentlig bekendtgørelse og underretning, og det herved igen er lokalplan nr. 121, der er gældende for området, og

       

      at der udarbejdes tillæg til kommuneplan 2013-2025, således at kommuneplanrammer for området ændres i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 19. juni 2013, så bebyggelsesprocent fastsættes til maksimalt 60, at der i området kan bygges i maksimalt 5 etager, at etageboliger skal holde en afstand til skel mod Sønder Allé og Søndervang på mindst 28 meter, at etageboliger skal holde en indbyrdes afstand til hinanden og til tæt-lav bebyggelse på mindst 28 m, at tæt-lav bebyggelse kan etableres i området mellem Søndervang og Gl. Århusvej i maksimalt 1½ etage og, at ny bebyggelse skal udformes med vægt på arkitektonisk kvalitet. Lokalplanlægning afventer dialog med evt. bygherre.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-01-2014

      Teknisk Udvalg foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 399B opgives og den foreløbige retsvirkning ophæves ved en offentlig bekendtgørelse og underretning, og det herved igen er lokalplan nr. 121, der er gældende for området

       

      at der udarbejdes tillæg til kommuneplan 2013-2025, således at kommuneplanrammer for området ændres i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 19. juni 2013, så bebyggelsesprocent fastsættes til maksimalt 60, at der i området kan bygges i maksimalt 5 etager, at etageboliger skal holde en afstand til skel mod Sønder Allé og Søndervang på mindst 28 meter, at etageboliger skal holde en indbyrdes afstand til hinanden og til tæt-lav bebyggelse på mindst 28 m, at tæt-lav bebyggelse kan etableres i området mellem Søndervang og Gl. Århusvej i maksimalt 1½ etage og, at ny bebyggelse skal udformes med vægt på arkitektonisk kvalitet. Lokalplanlægning afventer dialog med evt. bygherre.

       

       

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført i 1. ”at”.

       

      Økonomiudvalget godkender indstillingen i 2. ”at”.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Søren Gytz Olesen og Flemming Gundersen stemmer imod.

       

      Søren Gytz Olesen kan ikke støtte et byggeri, der går op i 5 etager.

       

      Flemming Gundersen ønsker tilføjet referatet, at han hele tiden har været imod højt byggeri på Finn Bach´s grund.

  • 21 Principper for udarbejdelse af arkitekturpolitik
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Teknisk Udvalg besluttede på møde den 30. oktober 2013 (sag nr. 3) at igangsætte borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af arkitekturpolitik.

       

      Arkitekturpolitik

      Athen havde i sin storhedstid en enkel og smuk vision i form af et borgerløfte, som måtte tiltrædes af alle dem, der var værdige til titlen som borger i Athen: ”Vi vil efterlade denne by ikke mindre og ringere, men større og rigere, end da vi kom her”. Det betød, at når man med et projekt ville optage en plads i en by, burde den nye bygning give mere, end den tog, ellers var projektet det forkerte til stedet. Hver gang byen forandredes, burde den blive bedre, end den var, og når der byggedes nyt, skulle det ikke kun gøres nemt, men også rigtigt.

       

      Arkitektur handler om at forme og indrette rum, hvad enten det er rum i en bygning, mellem bygningerne, i byen eller i landskabet. Arkitekturen bør altid ”være passende” til tiden og stedet, og skal rumme de funktioner og muligheder, som bygningstypen kræver. Arkitektur vedkommer alle, for den angår rammerne for det enkelte menneskes opvækstvilkår og livskvalitet.

       

      En arkitekturpolitik vil sammen med kommunens øvrige politikker være et godt værktøj til at synliggøre Byrådets vision, synspunkter og hensigtserklæringer til kvalitet i ny arkitektur, bygningsbevaring, byrum mv. Og derudover kan arkitekturpolitikken være med til at sætte fokus på kommunen som et godt sted at bo i, flytte til, etablere nye erhvervsvirksomheder samt besøge som turist. Arkitektonisk kvalitet betaler sig – derfor er arkitekturpolitikken også en vækstpolitik.

       

      Borgerinddragelse

      Borgerinddragelsen er gennemført i november og december 2013, hvor en række borgere og interessenter deltog. Borgerinddragelsen bestod af følgende arrangementer:

      ·     lørdag den 23. november 2013: Byvandring / gademøde i Viborg midtby samt bustur til boligområder, erhvervsområde mv.

      ·     december 2013: Udstilling i Rådhusets atrium med mulighed for at udfylde spørgeskema

      ·     torsdag den 12. december 2013: Debatmøde med ekstern oplægsholder og workshop / borgerværksted

      ·     generel debat på kommunens hjemmeside og facebook-side frem til 20. december 2013.

       

      Se plancher fra udstillingen, samlede svar på spørgeskemaer, oplæg til workshop og noter fra workshop i bilag 1-4.

       

      Bemærkninger fra fordebatten om arkitekturpolitik

      Byrådet og forvaltningen har i forløbet med borgerinddragelsen drøftet arkitektonisk kvalitet med borgere, arkitekter, investorer, foreninger og rådgivere for at skabe en fælles forståelsesramme med henblik på at formulere en politik, der sikrer udvikling og kvalitet.

       

      Der er i høringsperioden kommet 6 høringssvar, som fremgår af bilag nr. 5.

       

      Bilag 6 indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

      A.     Skiltning

      B.     Ejerskab til arkitekturpolitikken i kommunen

      C.     Arkitektonisk kvalitet i kommunale byggerier og anlæg

      D.     Arkitekturpolitik med handleplan

      E.     Diverse spørgsmål

      F.     Parkering

      G.     Arkitektonisk kvalitet

      H.     Bevaring

      I.      Torve og pladser

      J.      Gågadenettet

      K.     Grønne områder omkring Domkirken

      L.      Boliger

       

      Forvaltningen foreslår, at bemærkningerne indgår i den kommende udarbejdelse af arkitekturpolitikken under de enkelte temaer, som anført under administrative bemærkninger.

       

      Følgegruppe

      Det er vigtigt, at der i processen skabes ejerskab til arkitekturpolitikken, så politikken bliver bredt funderet og accepteret. Et fælles ejerskab er afgørende, når politikken skal vise sit værd og bruges i de konkrete beslutninger.

       

      Forvaltningen har i forlængelse af udvalgets beslutning herom taget initiativ til at nedsætte en ekstern følgegruppe bestående af arkitekter og interessenter. Der er således sendt invitation om deltagelse i møde torsdag den 30. januar 2014 på Rådhuset til Akademisk Arkitektforening, Viborg Fonden, KPF Arkitekter, Viborg Handel, Dansk Byggeri og Kommunesamarbejdet for boligselskaber med hjemsted i Viborg Kommune.

       

      Principper for opbygning af arkitekturpolitikken

      Forvaltningen foreslår, at arkitekturpolitikken inddeles i følgende emner med tilhørende underemner:

       

      1. Byens bygninger

      Historisk identitet: Bevaring, renovering og ombygning af den eksisterende bygningsmasse

      Den tætte og den åbne by: Høje huse, etageboliger, villaer, erhverv, butikker

       

      2. Byens rum

      Byrummene: Oplevelser, grønne rum, tilgængelighed for alle, gadeinventar og byudstyr til leg og sport

      Infrastruktur: Gode forbindelser, parkering, skiltning, indfaldsveje og tryghed for gående, cyklende, kørende

       

      3. Landskabets bygninger og byen set fra landskabet

      Topografi: Sigtelinjer, udsigtspunkter og byens profil

      Landskabets bygninger: Renovering af landbrugsbygninger, nybyggeri i landskabet og i landsbyer, genanvendelse af eksisterende bygninger

       

      4. Teknik og klima

      Tekniske anlæg: Solceller, master og belysning

      Bæredygtighed og klimatilpasning: Beskyttelse, ressourceforbrug og genanvendelse af materialer

       

      5. Fremtidens arkitektur

      Udvikling og kvalitet: Krav til materialer, udtryk og indpasning – Hensyn til skala, proportioner og naboer – Kommunale byggerier og anlægsarbejder

      Dialog og kommunikation: Værdiskabelse, ejerskab og helhedsvurderinger

       

      Forvaltningen foreslår, at arkitekturpolitikken udarbejdes som en kortfattet politik med rammer og hensigtserklæringer samt handleplaner, som efter behov efterfølgende kan suppleres med vejledninger og administrativ rådgivning, f.eks. stilbalde for bevaringsværdige bygninger, strategi for høje huse, designmanual for byinventar, skilte – og belysningsplan mv.

       

      Arkitekturpolitikken skal både være en politisk inspirations- og handleplan samt et dialogværktøj mellem kommunen og borgere, bygherrer, investorer og entreprenører. Formålet er, at alle allerede i planlægningsfasen af et byggeri eller et anlægsarbejde retter fokus mod arkitektonisk kvalitet.

       

      Proces- og tidsplan

      På baggrund af borgerinddragelsen og drøftelser i Udvalg, Direktion og følgegrupper vil forvaltningen udarbejde et forslag til arkitekturpolitikken. Det forventes, at forslaget vil kunne forelægges Byrådet i juni 2014. Se udkast til forventet proces- og tidsplan i bilag 7.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Teknisk Udvalg foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at Byrådet beslutter,

       

      at udarbejdelsen af arkitekturpolitikken igangsættes og udarbejdes på baggrund af ovenstående principper, bemærkninger fra borgerinddragelsen samt drøftelser i ekstern følgegruppe.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-01-2014

      Teknisk Udvalg foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at udarbejdelsen af arkitekturpolitikken igangsættes og udarbejdes på baggrund af ovenstående principper, bemærkninger fra borgerinddragelsen samt drøftelser i ekstern følgegruppe med den ændring i principper for opbygning af arkiekturpolitikken, at punkt 3 ændres til Landsbyer og Landskabets bygninger.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført af Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 22 Ekspropriation af jord til cykelstier
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet har den 4. september 2013 (sag nr. 38) givet en anlægsbevilling til etablering af en række nye cykelstier, som skal anlægges i 2014.

       

      Anlæggelse af disse cykelstier forudsætter, at Kommunen skal erhverve sig jord til formålet.

       

      Det drejer sig om følgende cykelstier:

       

      1.    Dobbeltrettet fællessti langs Vibevej i Kølvrå og ”2-1 vej” på Åvej i Karup.

      2.    Dobbeltrettet fællessti langs Uglehøjvej ved Hjarbæk.

      3.    Dobbeltrettet fællessti langs Hovedgaden i Skals.

      4.    Dobbeltrettet fællessti langs Vorningvej mellem Vorning og Hammershøj

      5.    Dobbeltrettet fællessti langs Vrouevej mellem Vroue og Vridsted.

      I bilag nr. 1 ses en fortegnelse over de arealer, der skal erhverves.

       

      Kommunen kan i henhold til vejlovens § 43 stk. 1 iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Ejernes af de ejendomme, der skal eksproprieres fra, bliver i givet fald fritaget for ejendomsavancebeskatning af en eventuel fortjeneste.

       

      Hvis der forinden selve ekspropriationen lykkes at indgå en frivillig aftale mellem den pågældende lodsejer og Kommunen, vil der også være skattefrihed, når Kommunen har truffet beslutning om at ville ekspropriere, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Skat kræver overfor den enkelte ejer, at Kommunens evne og vilje til at ekspropriere dokumenteres ved en byrådsbeslutning herom.

       

      Nærværende sag har til formål, at skaffe den nødvendige dokumentation for ejerne.

       

      Med henblik på at fremskynde jorderhvervelsen til ovennævnte stiprojekter vil Forvaltningen i første omgang søge at indgå frivillige aftaler om de nødvendige jorderhvervelser - herunder aftaler om pris.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at udvalget indstiller til Byrådet

       

      at Kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i dagsordenen omhandlede arealer til cykelstier, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-01-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at Kommunen indleder ekspropriationssag vedrørende de i dagsordenen omhandlede arealer til cykelstier, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om køb.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 23 Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”En projektudviklingskonkurrence afviklet i 2011 og foråret 2012 har vist ”vejene” til at udvikle adgangen til Viborgs historiske midtby.

       

      Projektet har til formål at sætte fokus på den ligeværdige adgang for alle til Viborgs historiske bykerne og sætte nye standarder for tilgængelighed. Projektet skal fungere som demonstrationsprojekt såvel nationalt som internationalt.

       

      Til at videreudvikle projektet ud fra projektkonkurrencens ideer og gennemføre de aktiviteter, som konkurrencen har peget på, søges en anlægsudgiftsbevilling på 23.019.000 kr. Projektets initiativer fremgår af tabel nedenfor.

       

      Projektforslaget forventes godkendt af Byrådet den 29. jan. 2014 efter indstilling fra styregruppen. Styregruppen er sammensat af repræsentanter for de 4 fonde som yder tilskud til projektet og kommunen. (Realdania – Vanførefonden – Bevica fonden – Arbejdsmarkedets feriefond)

       

      Initiativ

      Overslag - beløb

      Fase 1 – analyse og udvælgelse af by

      120.000 kr.

      Fase 2 – konkurrence

      1.503.500 kr.

      Fase 3 – projektudvikling/projektering 

      460.000 kr.

      Udbud formidling

      57.950 kr.

      Fase 4 – realisering og formidling

      Hans Tausens Minde

      Margretheplænen

      Nytorvgyde

      Skovgaard museumshave

      Latinerhaven

      Sortebrødre Kirke

      Nytorv inklusive vejomlægning m.v. jf.

      Sct. Mogens Gade

      Formidling/Animationsfilm

      Øvrige udgifter

       

      84.517 kr.

      530.890 kr.

       922.257 kr.

       226.646 kr.

       495.830 kr.

       129.314 kr.

      8.870.292 kr. 

      17.000 kr. 

      2.490.000 kr. 

      2.312.929 kr.

      Totalrådgivning

      1.765.000 kr.

      Fondsafgift og moms

      1.877.604 kr.

      Reserve

      1.155.271 kr.

       

       

      Anlægsudgiftsbevilling

       

      Tilskud fra fonde

      23.019.000 kr.

       

      16.124.848 kr.

       

      Kommunal medfinansiering

      6.894.000 kr.

       

       Byrådet godkendte på mødet den 23. marts 2011, sag nr. 61, anlægsbevilling på 1 mio. kr. (fordelt med 0,7 mio. kr. i 2011 og 0,3 mio. kr. i 2012) til kommunal projektledelse

       

      Teknisk Udvalg besluttede i sit møde den 8. januar 2014 (sag nr. 7), at Trafikplanens projekt vedrørende ensretning af L. Sct. Hans Gade skal udføres i forbindelse med realisering af nærværende tilgængelighedsprojekt. Projektet med ensretning af Ll. Sct Hans Gade er beregnet til 700.000 kr. Det betyder, at der samtidig søges en anlægsbevilling til dette projekt.

        

       

       

      Finansiering

      Tilgængelighedsprojektets videre initiativer forventes gennemført i 2014-2015 med et samlet budget på 23.019.000 kr.

       

      Tilgængelighedsprojektet finansieres med et rådighedsbeløb i 2014 på 5.014.000 kr. idet det forudsættes, at et uforbrugt rådighedsbeløb i 2013 overføres til 2014 og af et rådighedsbeløb på 1.880.000 kr. afsat på investeringsoversigten i 2014 til projektet ” Ombygning af Nytorv og Ll. Sct. Hans Gade jf. Trafikplanen”. Restfinansiering finder sted med anlægstilskud fra Bevica Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond, Vanførefonden og Realdania med en samlet sum på 16.124.848 kr.

       

      Projektet vedrørende ensretning af Ll. Sct. Hans Gade kan dels finansieres med det resterende rådighedsbeløb på 120.000 kr. fra anlægsbudgettet ”Ombygning af Nytorv og Ll. Sct. Hans Gade jf. Trafikplanen” og dels fra anlægsbudgettet ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby” med et beløb på 580.000 kr. af de i alt afsatte 2.000.000 kr. ”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at processen med udviklingen at tilgængeligheden til Viborgs historiske midtby fortsættes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 23.019.000 kr. til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby” med rådighedsbeløb i 2014 på 8.000.000 kr. og med rådighedsbeløb i 2015 på 15.019.000 kr.,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 16.124.000 kr. til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby - anlægstilskud” til rådighed i 2014 med 10.000.000 kr. og med 6.124.000 kr. i 2015,

       

      at nettoanlægsudgiften (kommunens egenfinansiering) på 6.894.000 kr. til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby” finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på investeringsoversigten for 2014 på 5.014.000 kr. til formålet, idet det forudsættes, at det uforbrugte rådighedsbeløb overføres fra 2013 til 2014 i forbindelse med afslutning af regnskab for 2013 og ved nedsættelse af rådighedsbeløb med 1.880.000 kr. afsat på investeringsoversigten i 2014 til ”Ombygning af Nytorv og Ll Sct Hans jfr. trafikplan”,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ” Ensretning af Ll. Sct. Hans Gade” i 2014, og

       

      at anlægsudgiften på 700.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb med 120.000 kr. på kontoen ”Ombygning af Nytorv og Ll. Sct. Hans Gade jf. Trafikplanen” og med 580.000 kr. på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”. 

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-01-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at processen med udviklingen at tilgængeligheden til Viborgs historiske midtby fortsættes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 23.019.000 kr. til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby” med rådighedsbeløb i 2014 på 8.000.000 kr. og med rådighedsbeløb i 2015 på 15.019.000 kr.,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 16.124.000 kr. til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby - anlægstilskud” til rådighed i 2014 med 10.000.000 kr. og med 6.124.000 kr. i 2015,

       

      at nettoanlægsudgiften (kommunens egenfinansiering) på 6.894.000 kr. til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby” finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på investeringsoversigten for 2014 på 5.014.000 kr. til formålet, idet det forudsættes, at det uforbrugte rådighedsbeløb overføres fra 2013 til 2014 i forbindelse med afslutning af regnskab for 2013 og ved nedsættelse af rådighedsbeløb med 1.880.000 kr. afsat på investeringsoversigten i 2014 til ”Ombygning af Nytorv og Ll Sct Hans jfr. trafikplan”,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ” Ensretning af Ll. Sct. Hans Gade” i 2014, og

       

      at anlægsudgiften på 700.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløb med 120.000 kr. på kontoen ”Ombygning af Nytorv og Ll. Sct. Hans Gade jf. Trafikplanen” og med 580.000 kr. på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”. 

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 24 Godkendelse af principper for støtte fra pulje til Landsbyfornyelse
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 29. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Indledning

      Viborg Kommune har fået tildelt 7.4 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne, til Landsbyfornyelse. For at kunne udnytte pengene skal kommunen selv bidrage med 40 %, i alt 4,9 mio. kr. Pengene er afsat på anlægsbudgettet, og der er således 12,3 mio. kr. til Landsbyfornyelse i 2014.

       

      Vejledning for anvendelse af puljen

      Viborg Kommune har den 3. december 2013 modtaget vejledning for anvendelse af ”Pulje til Landsbyfornyelse”. Puljemidlerne kan overordnet alene anvendelse til aktiviteter på bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere, samt bygninger beliggende i det åbne land.

       

      Pulje til Landsbyfornyelse er direkte integreret i byfornyelsesloven. Det indebærer bl.a., at det er de helt ”almindelige” regler i byfornyelseslovens kapitel 3, 4, 5 og 9, der finder anvendelse, når Kommunen f.eks. skal tages stilling projekter, støttestørrelser og refusion m.v.

       

      Vejledningen angiver en frist for anvendelse af puljen, der således skal være disponeret indenfor 30.6.2015. Der er dog mulighed for at søge dispensation til fristforlængelse, såfremt der er særlige forhold der taler herfor. 

       

      Støtteberettigede aktiviteter

      Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om støtte fra puljemidlerne til følgende typer af aktiviteter:

      ·          Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger

      ·          Istandsættelse af nedslidte ejer- og andelsboliger

      ·          Nedrivning af nedslidte boliger

      ·          Nedrivning af nedslidte erhvervsbygninger

      ·          Istandsættelse af erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv

      ·          Ombygning af erhverv til udlejningsboliger

      ·          Istandsættelse af forsamlingshuse

      ·          Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme

      ·          Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning

       

      Kommunalbestyrelse kan opstille særlige kriterier for projekter, der er støtteberettigede, eks. krav til arkitektoniske løsninger, rammer for den kontante støtte m.v.

       

      Der er udarbejdet et notat der nærmere redegør for de muligheder, som puljen rummer. Notatet indeholder også anbefalinger fra forvaltningen til hvilke indsatsområder, der bør prioriteres, såfremt der ønskes mest mulig synlig effekt i landdistrikterne. Den største effekt vurderes således opnået ved at anvende puljens midler til udvendig forskønnelse, ved nedrivning af udtjente bygninger, ved oprydninger og ved særlig indsats af de bevaringsværdige ejendomme.

       

      Procedure og administration for udvælgelse projekter

      Når der foreligger stillingtagen til hvilke områder, der skal prioriteres, igangsættes en informationskampagne om puljens muligheder.

       

      Forvaltningen anbefaler, at ansøgninger behandles i den rækkefølge, de modtages i forvaltningen.

       

       

      Opgavens omfang

      På nuværende tidspunkt har forvaltningen indenfor byfornyelsesområdet mange store områdefornyelser, ligesom der forventes uddelt støtte til en række mindre forskønnelsesprojekter i landsbyerne i løbet af foråret. Derfor vurderes det i nogen/høj grad at være nødvendigt at anvende eksterne rådgivere til særlige opgaver som eks. nedrivningssager. Rådgivere kan oppebære statsrefusion. Det kan eget arbejde i forvaltningen ikke.

       

      Økonomi

      Der er afsat en anlægsudgift på 12.300.000 kr. til nedrivning af bygninger m.v. på anlægsbudgettet for 2014. Der er endvidere afsat anlægsindtægt til et statstilskud på 7.400.000 kr. på anlægsbudgettet for 2014.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Teknisk Udvalg drøfter principper for støtte for pulje til landsbyfornyelse (jfr. Bilag 1, 2 og 3)

       

      Direktøren for Teknik og Miljø anbefaler, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at det godkender administration og indsatsområder for Pulje for Landsby- fornyelsen sker i overensstemmelse med  byfornyelsesloven og bilagne 1, 2 og 3, med eventuelle ændringer som følge af Teknisk Udvalgs drøftelse.

        

      at pulje til Landsbyfornyelsen annonceres i ugepressen,  på kommunens

      hjemmeside og breve direkte til landsbyråd og borgerforeninger,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 12.300.000 kr. til kontoen ”Nedrivnings

      pulje 2014” med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at anlægsudgiften på 12.300.000 kr. til kontoen ”Nedrivningspulje 2014” finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 7.400.000 kr. til kontoen ” Nedriv-

      ningspulje 2014” til rådighed i 2014, og

       

      at anlægsindtægten på 7.400.000 kr. til kontoen ”Nedrivningspulje 2014 - statstilskud” finansierer det rådighedsbeløb, der er afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet,

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 29-01-2014

      Teknisk Udvalg drøftede principperne for støtte for pulje til landsbyfornyelse.

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at administration og indsatsområder for Pulje for Landsbyfornyelsen sker i overensstemmelse med  byfornyelsesloven og bilagene 1, 2 og 3, med den ændring, at der gennemføres to ansøgningsrunder efter først til mølle princippet i forhold til forbrug af de først 6 mio. kr, herefter og senest inden sommerferien forelægges Teknisk Udvalg en status og beslutter fordeling af de sidste 6,3 mio. kr,

        

      at pulje til Landsbyfornyelsen annonceres i ugepressen,  på kommunens

      hjemmeside og breve direkte til landsbyråd og borgerforeninger,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 12.300.000 kr. til kontoen ”Nedrivnings

      pulje 2014” med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at anlægsudgiften på 12.300.000 kr. til kontoen ”Nedrivningspulje 2014” finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 7.400.000 kr. til kontoen ” Nedriv-

      ningspulje 2014” til rådighed i 2014, og

       

      at anlægsindtægten på 7.400.000 kr. til kontoen ”Nedrivningspulje 2014 - statstilskud” finansierer det rådighedsbeløb, der er afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet,

       

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller endvidere til Byrådet,

       

      at kompetencen til at træffe beslutning om køb af ejendomme til nedrivning for puljemidler delegeres til borgmesteren, idet det bemærkes, at sådanne køb ikke medfører selvstændige bevillingssager i Byrådet, da udgiften til købesum afholdes af bevillingen til nedrivningspuljen.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingerne fra Teknisk Udvalg og Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 25 Nyt automatisk brandsikringsanlæg til plejecentret Kildedalscentret (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Brandsikringsanlægget på plejecentret Kildedalscentret i Skals er i dag teknisk forældet og er ikke direkte automatisk koblet op på Brandstationen, som vores øvrige plejecentre. Der er dermed ikke direkte varsel til brandstationen, såfremt branddetektorer aktiveres. I dag fungerer det på den måde, at når branddetektorer aktiveres, sendes besked til dect telefon, som personalet bruger, herefter afdækker personalet området/årsagen. Efterfølgende kontaktes brandstationen manuelt, hvorefter en evakuering af beboerne kan iværksættes.

       

      Dette er en meget langsommelig proces og en arbejdsgang der er meget personafhængig af de enkelte medarbejders håndtering af sikkerhedsrisici ved brand. Et nyt automatisk anlæg (ABA-anlæg) vil dels give en større tryghed og sikkerhed for borgerne og dels give mere effektive arbejdsgange for personalet. Ved et nyt brandsikringsanlæg (ABA-anlæg) vil det automatisk være koblet op på brandstationen og dermed vil brandstationen blive alarmeret direkte når branddetektorer på plejecentret bliver aktiveret.

       

      Forvaltningen har i den forbindelse i samarbejde med Energi & Ejendomme indhentet tilbud på nyt ABA-anlæg til plejecentret Kildedalscentret i Skals:

       

      Ældre- og Sundhedsudvalgets område:

      Anslået anlægsudgift

      1.000 kr.

      Plejecentret Kildedalscentret:

      Nyt ABA-anlæg, sikring af hele Kildedalscentret, dvs. alle rum sikres med branddetektorer og der opsættes manuelle alarmtryk ved flugtveje til det fri. Ved indgangsdøren til centralen opsættes udvendig flash og nøgleboks.

      Inklusiv uforudsete udgifter m.v.

      465.000

      Intern og ekstern rådgivning

      35.000

      I alt

      500.000

       

      Finansiering

      På investeringsoversigten for 2014-2017 er der i 2014 afsat pulje på 1.019.000 kr. til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget og Social og Arbejdsmarkedsudvalget. Det forslås, at udgiften på 500.000 kr. til finansiering af nyt ABA-anlæg på plejecentret Kildedalscentret i Skals finansieres af denne pulje.”

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”ABA-anlæg på plejecentret Kildedalscentret" med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at udgiften på 500.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på kontoen ”Pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget”.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 28-01-2014

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringen godkendes,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”ABA-anlæg på plejecentret Kildedalscentret" med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at udgiften på 500.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på kontoen ”Pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget godkendes.

  • 26 Udkast til vedtægter for ældrerådet til godkendelse
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. januar 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Ældrerådet har på møde d. 13. januar 2014 godkendt vedtægter for Ældrerådet som videresendes til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget.

       

      Sagsfremstilling

      Jf. Retssikkerhedslovens § 33 fastsætter Viborg Ældreråd i samarbejde med Byrådet vedtægter for Ældrerådet.

       

      Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

       

      Der er udarbejdet et udkast til vedtægter for Viborg Ældreråd og der er foreslået ændringer i forhold til gældende vedtægter i

       

      § 1

      Viborg Ældreråd ændres til Viborg Seniorråd

       

      §4

      Personer, der har fast bopæl i Viborg Kommune, som er fyldt 60 år, er valgberettigede og valgbare til Ældrerådet ændres til Personer, der har fast bopæl i Viborg Kommune, som er fyldt 60 år på valgdagen, er valgberettigede og valgbare til Seniorrådet.

       

      § 6

      Formanden har ansvaret for udarbejdelse af dagorden til mødet ændres til  Formanden og næstformanden har i fællesskab ansvaret for udarbejdelse af dagsorden til mødet.

       

      Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved valg af personer til hverv i rådets arbejde sker det ved en skriftlig afstemning ændres til Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved valg af personer til hverv i rådets arbejde kan efter anmodning ske skriftlig.

      Bilag

      1

      Åben

      UDKAST til vedtægter for Viborg Ældreråd

      5239/14

      Indstilling

      Formanden og næstformanden indstiller,

       

      at  Viborg Ældreråd indstiller vedtægterne med ændringsforslag til godkendelse i Byrådet

      Beslutning i Viborg Ældreråd den 13-01-2014

      Viborg Ældreråd indstiller,

       

      at  rådets navn fortsat er Viborg Ældreråd.

       

      at  de tilrettede vedtægter indstilles til Byrådets godkendelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller,

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender vedtægterne

      at vedtægterne indstilles til godkendelse af Byrådet

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 28-01-2014

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

       

      at de tilrettede vedtægter indstilles til Byrådets godkendelse.

       

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de tilrettede vedtægter indstilles til Byrådets godkendelse.

       

       

    • Forvaltningens bemærkninger

      Ældre- og Sundhedsudvalgets beslutning skal rettelig være:

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de tilrettede vedtægter godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19-02-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra Ældre- og Sundhedsudvalget godkendes.

  • 27 EjendomssagLukket sag
  • 28 OrienteringssagLukket sag

Tillægsreferat

I stedet for Jens Rohde er indkaldt stedfortræder Britta Leth

  • 1 Ændring af Byrådets forretningsorden (2. behandling)
    • Sagsfremstilling

      På Byrådets møde den 29. januar 2014 (sag nr. 1) var der 1. behandling af ændret forretningsorden for Viborg Kommune med følgende dagsordenstekst:

       

      Af § 2, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse fremgår, at Byrådet selv fastsætter deres forretningsorden.

       

      I forretningsordenen fastsættes nærmere bestemmelser om Byrådets møder, udsendelse af dagsordener og sagernes fremlæggelse, beslutningsdygtighed, mødeledelse samt medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemninger mv.

       

      Den hidtil gældende forretningsorden blev vedtaget af Sammenlægningsudvalget på møde den 11. december 2006 (sag nr. 2).

       

      I december 2013 er der foretaget en lovændring af § 8, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse, der nødvendiggør en ændring af forretningsordenens § 3. I tilknytning hertil foreslås samtidig en modernisering af forretningsordenens § 6.

       

      Ændringerne er i bilag nr. 1 markeret med hhv. overstreget og rød skrift.

       

      Som en konsekvens af lovændringen erstattes den eksisterende § 3, stk. 3 i forretningsordenen (overstreget i bilag nr. 1) med:

       

      ”Sammen med udkast til dagsorden udsendes det fornødne materiale, herunder eventuelle udvalgserklæringer, til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen.”

       

      Det bemærkes, at ændringen er i overensstemmelse med allerede eksisterende praksis, idet uddybende tekst og bilagsmateriale som udgangspunkt også hidtil er udsendt sammen med byrådsdagsordenen (senest 4 hverdage forud for mødet).

       

      I henhold til forretningsordenens § 16, stk. 2 skal ændringer behandles på 2 ordinære byrådsmøder.

       

      Bilag

      1 Åben Udkast til revideret forretningsorden for Viborg Byråd 22889/14

       

      INDSTILLING

      Borgmesteren indstiller,

       

      at Byrådet drøfter udkast til forretningsorden og fremsender dette til endelig godkendelse på førstkommende ordinære Byrådsmøde.

       

       

      Byrådet besluttede at lade sagen overgå til 2. behandling på Byrådets møde den 26. februar 2014.

    • Bilag

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at udkast til ændret forretningsorden for Viborg Kommune godkendes.

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

  • 2 Beredskabskommissionen
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Byrådets konstituerende møde den 11. december 2013 (sag nr. 18) blev Ove Kent Jørgensen (O) udpeget som et af i alt 5 medlemmer fra Viborg Kommune til Beredskabskommissionen.

       

      Dansk Folkepartis byrådsgruppe har den 23. februar 2013 anmodet om, at Johnny F. Andresen (O) udpeges som medlem af Beredskabskommissionen i stedet for Ove Kent Jørgensen.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at Johnny F. Andresen (O) udpeges til Beredskabskommissionen for indeværende

      byrådsperiode i stedet for Ove Kent Jørgensen (O).

    • Beslutning i Byrådet den 26-02-2014

      Som stedfortræder deltog: Britta Leth

       

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.