Byrådet - Referat fra mødet den 19-11-2014

Nicolai Norup (afbud)

Referat

  • 1 Udpegning af nyt medlem til Handicaprådet samt Bestyrelsen for Den Erhvervsdrivende Fond "111" (Studenterhuset i bygning 111)
    • Sagsfremstilling

      På Byrådets møde den 11. december 2013 (sag nr. 21) blev daværende kulturchef Karl Engelbrecht udpeget som medlem af bestyrelsen for Den Erhvervsdrivende Fond 111 (Studenterhuset i bygning 111 på Viborg Kaserne). Karl Engelbrecht blev endvidere på Byrådets møde den 29. januar 2014 (sag nr. 6) udpeget som medlem af Handicaprådet i Viborg Kommune.

       

      I forlængelse af at Karl Engelbrecht er fratrådt sin stilling ved Viborg Kommune, er der behov for at foretage nye udpegninger til dels bestyrelsen for Den Erhvervsdrivende Fond 111 og dels Handicaprådet.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at kulturchef Steen Lindgaard indtræder i bestyrelsen for Den Erhvervsdrivende Fond 111 i stedet for Karl Engelbrecht, og

       

      at borgerguide og kulturkonsulent Susanne Bendtsen indtræder i Handicaprådet i stedet for Karl Engelbrecht.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

  • 2 Budgetopfølgning pr. 30. september 2014, alle områder (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2014 for alle budgettets poster.

       

      Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet forklares primært i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret med tillægsbevillinger herunder drifts- og anlægsoverførsler fra 2013. Med andre ord er det korrigerede budget udtryk for det aktuelle budget, som de budgetansvarlige skal holde.

       

      Der hvor afvigelserne ikke er væsentlig anderledes end opgjort pr. 30. juni 2014, er afvigelserne generelt ikke kommenteret i det efterfølgende, men der henvises til kommentarerne i opfølgningen pr. 30. juni.

       

      I det overordnede talmaterialet vises afvigelser også i forhold til det oprindelige budget, dels for at følge, hvor meget økonomien har flyttet sig siden budgetvedtagelsen og dels for at følge, om Viborg Kommune overholder sin serviceramme.

       

      Regeringen og KL har i økonomiaftalen fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2014 (den sanktionsbelagte serviceramme). Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen, medfører det en økonomisk straf til kommunerne. Servicerammen er lig med det oprindelige budget. Derfor er det vigtigt, at kommunens samlede forbrug på serviceområdet ikke bliver større end det oprindelige budget for 2014. Det brugerfinansierede område (Revas), anlægsudgifterne og overførselsområderne er ikke en del af serviceudgifterne.

       

      Økonomi- og Indenrigsministeriet har med virkning fra regnskab 2014 fremrykket kommunernes frister for godkendelse af regnskabet med 1 måned. Det er usikkert, hvor meget det vil påvirke regnskabsresultatet for 2014, idet en række udgifter og indtægter, som tidligere kunne medtages i regnskabet, formentlig først vil kunne indgå i regnskabet for det efterfølgende år.

       

      DEN OVERORDNEDE VURDERING 

      De samlede driftsudgifter ligger væsentligt under både det oprindelige budget (-101 mio. kr.), og under det korrigerede budget (-158 mio. kr.).

       

      For anlægsudgifterne forventes der ligeledes betydelige mindreudgifter - dog kun i forhold til det korrigerede budget (dvs. inkl. overførsler fra 2013).

       

      Målsætningerne for den gennemsnitlige kassebeholdning på mindst 200 mio. kr. (435 mio. kr.) og for størrelsen af ordinært driftsresultat ligeledes på mindst 200 mio. kr. (314 mio. kr.), vil med det forventede regnskabsresultat blive opfyldt idet tallene i parentes angiver det forventede resultat.

       

      Herunder er i tabel 1 skematisk vist resultatet af budgetopfølgningen for alle områder på overordnet niveau. I bilag nr. 1 er vist en lidt mere detaljeret opstilling (for driften på politikområdeniveau) men i øvrigt indeholdende de samme oplysninger som i tabel 1.

       

      Umiddelbart efter tabel 1 er de enkelte hovedposter i opstillingen kommenteret.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forven-tet
      regn-skab

      Forventet afvigelse

       

      Oprin-

      deligt

      Korri-

      geret

       30.sept.

      I forhold til opr. budget (kol 1)

      I forhold til korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forv. regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)*

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Skatter / generelle tilskud

      -5.427,3

      -5.427,3

      -5.400,4

      26,9

      26,9

      -1,4

       

       

       

       

       

       

       

      Driftsudgifter:

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

      3.867,6

      3.940,8

      3.858,6

      -8,9

      -82,2

      -25,0

      Overførselsudgifter

      1.302,9

      1.287,3

      1.211,1

      -91,8

      -76,2

      -45,6

      Driftsudgifter i alt

      5.170,5

      5.228,1

      5.069,7

      -100,8

      -158,4

      -70,6

       

       

       

       

       

       

       

      Renter

      22,7

      22,6

      16,3

      -6,4

      -6,3

      2,7

      Resultat ordinær drift

      -234,1

      -176,6

      -314,4

      -80,2

      -137,7

      -69,2

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

      218,3

      393,2

      253,6

      35,3

      -139,7

      -15,1

      Anlæg ældreboliger

      25,4

      42,0

      8,0

      -17,4

      -33,9

      -5,0

      Jordforsyning

      -9,2

      8,5

      -7,5

      1,7

      -16,1

      14,4

      Res. skattefinansieret område

      0,4

      267,1

      -60,3

      -60,7

      -327,4

      -74,9

       

       

       

       

       

       

       

      Forsyningsområdet

      2,5

      5,6

      -2,3

      -4,8

      -7,9

      -1,3

       

       

       

       

       

       

       

      Øvrige finansforskydninger

      -11,3

      11,9

      -20,2

      -8,9

      -32,1

      5,8

      Afdrag på lån

      64,2

      64,2

      62,8

      -1,4

      -1,4

      0,0

      Optagne lån

      -123,3

      -123,3

      -68,4

      54,9

      54,9

      23,0

      Forbrug af likvide aktiver (plus = kasseforbrug)

      -67,5

      225,5

      -88,3

      -20,8

      -313,9

      -47,5

      Tabel 1

      * korrigeret med omplaceringer pr. 30. juni 2014.

       

         

       

      SKATTER OG GENERELLE TILSKUD:

      For skatter og generelle tilskud under et forventes netto mindreindtægter på ca. 27 mio. kr.

       

      Skatter:

      Der forventes en samlet mindreindtægt fra skatter på 6,5 mio. kr. Den væsentligste afvigelse kommer fra grundskyld og dækningsafgift (af offentlige ejendomme) med en forventet mindreindtægt på 9 mio. kr.

       

      Generelle tilskud: 

      Beskæftigelsestilskud:

      Viborg Kommunes regulering for 2013 udgør 21 mio. kr. og midtvejsreguleringen i 2014 udgør 5 mio. kr., i alt en negativ regulering, som afregnes i 2014 på 26 mio. kr.

       

      Det kan oplyses, at der i 2014 på politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet forventes en mindreudgift på -21 mio. kr. til forsikrede ledige i forhold til budgettet. 

       

       

      SERVICEUDGIFTER:

      Det fremgår af tabel 1, at de samlede serviceudgifter ligger ca. -9 mio. kr. under det oprindelige budget og ca. -82 mio. kr. under det korrigerede budget.

       

      De sanktionsbelagte serviceudgifter er ikke defineret på helt samme måde som det Viborg Kommunens definerer som ”serviceudgifter”. Bl.a. er den del af serviceudgifterne, der vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne, ikke omfattet af sanktionslovgivningen.

       

      I forhold til de sanktionsbelagte serviceudgifter ligger det forventede forbrug pr. 30. september -22 mio. kr. under det oprindelige budget.

       

      Bortset fra nogle ganske få politikområder forventes alle politikområderne at komme ud af regnskab 2014 med mindreforbrug.

       

      Af politikområder med væsentlige økonomiske problemstillinger kan der stort set kun peges på voksenhandicap-området (se de efterfølgende bemærkninger til de enkelte udvalgs opfølgninger).

       

      Herudover er der på sundhedsområdet en forventet merudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering, der dog er delvist kompenseret via de generelle tilskud. Der søges bevilling til merudgiften i denne sag, så regnskabet på politikområdet ”sundhedsområdet” herefter også forventes at ende med mindreforbrug.

       

      Herunder er de væsentligste afvigelser på serviceudgifterne under hvert udvalg kort kommenteret (der er ikke givet kommentarer til de udvalg / politikområder, hvor der kun er mindre afvigelser i forhold til det korrigerede budget eller hvor afvigelsen ikke er væsentlig anderledes end pr. 30. juni). I bilag nr. 2 kan ses de mere detaljerede forklaringer, der har været forelagt udvalgene.

       

      For de politikområder, der har merforbrug, gælder det generelt, at der i den resterende del af året vil blive arbejdet for, at man opnår budgetbalance. I tilfælde af, at der ikke opnås budgetbalance, vil merforbruget som udgangspunkt blive overført til 2015, hvor det forventes udlignet.

       

      Fra de enkelte udvalg er der indstillet forskellige omplaceringer af budgetbeløb imellem politikområderne (som totalt set giver 0 kr.). Disse omplaceringer kan godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget. For en specifikation af disse henvises til bilag nr. 3, hvor omplaceringerne er oplistet.

       

      Der gøres specielt opmærksom på, at der med virkning fra 2015 er foreslået overført 5 mio. kr. fra politikområdet ”familieområdet” til ”administrativ organisation”. Dette sker med det overordnede formål at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på myndighedsområdet i familieafdelingen, idet der i revisionsberetningen for 2013 er rejst kritik af kvaliteten af sagsbehandlingen.

       

      Indstillingen sker på baggrund af en analyse af dels sagstal, normering samt udvikling i sagstilgang, herunder stor stigning i antal underretninger (stigning på 49,50 % fra 2013 til 2014).

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget:

      Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområder viser sammenlagt -55,8 mio. kr. i mindreudgifter. Heraf vedrører de -11,3 mio. kr. de decentrale områder (forvaltninger og stabe) og de -27,2 mio. kr. puljer og fælles administration, der ikke forudsættes overført til 2015 (herunder budgetbuffer på 15 mio. kr.) samt puljer og fælles administration på -17,3 mio. kr., der forventes overført til 2015.

       

      Budgetopfølgningen viser på politikområdet ”politisk organisation” en mindreudgift på

      -18,4 mio. kr. Dette skyldes primært den budgetbuffer på 15 mio. kr., der er budgetlagt, men ikke forudsættes anvendt til forbrug.

       

      På ”administrativ organisation” forventes der en mindreudgift på -36,8 mio. kr. Heraf vedrører de -11,3 mio. kr. de decentrale områder (forvaltninger og stabe). Der er tale om væsentligt større mindreudgifter end ved budgetopfølgningen pr. 30. juni. Dette skyldes primært, at der på politikområdet er afsat en række centrale puljebeløb (barselsudligning, arbejdsskadeforsikring mv.), hvor der nu generelt kan forventes mindreforbrug.

        

      Børne- og Ungdomsudvalget:

      På alle udvalgets politikområder forventes der mindreudgifter for -36,3 mio. kr., hvilket er et fald i det forventede forbrug på ca. -8 mio. kr. i forhold til opfølgningen pr. 30. juni 2014.

       

      Den væsentligste del af mindreudgiften fordeler sig med -16,5 mio. kr. på de decentrale områder, mindreudgifter på anbringelsesområdet på -11,6 mio. kr. samt mindreudgifter til mellemkommunale betalinger på -6 mio. kr.

      Det forventede fald i forbruget i forhold til opfølgningen pr. 30. juni skyldes primært yderligere mindreudgifter til de decentrale enheder på -2,6 mio. kr. samt at -4,5 mio. kr. af de afsatte lockoutmidler (til efter- og videreuddannelse) under politikområdet ”skoler og klubber” ikke forventes anvendt i 2014.

       

      Udvalget har besluttet at anvende 3,9 mio. kr. til særlig indsats i skolernes 0. årgange. De 2,3 mio. kr. heraf forventes først anvendt i 2015, hvorfor udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen søger om nedsættelse af budgettet i 2014 og en tilsvarende forhøjelse af budgettet i 2015.  

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget:

      Politikområdet ”ældre” viser en forventet mindreudgift på ca. -2 mio. kr. 

       

      På politikområdet ”sundhed” viser budgetopfølgningen et merforbrug på 6,5 mio. kr. Der er tale om merudgifter på 8,2 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse) samt øvrige mindreudgifter på -1,7 mio. kr. 

       

      Den aktivitetsbestemte medfinansiering er undtaget fra de driftsudgifter, der er underlagt sanktionslovgivningen, så en evt. merudgift på området ikke medfører sanktioner.

       

      Udvalget indstiller, at der søges bevilling på merudgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering.

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

      Politikområdet ”beskæftigelsestilbud” viser en mindreudgift på -1,8 mio. kr., som hovedsageligt vedrører de centrale konti.

       

      På politikområdet ”voksenhandicap” forventes en merudgift på 7,7 mio. kr., hvor hovedparten vedrører de centrale konti. Der arbejdes i den økonomiske handlingsplan med en række initiativer for at bringe politikområdet i balance, men det kræver oftest en længere tidshorisont at implementere tiltagene og høste de økonomiske gevinster.

       

      Kultur og Fritidsudvalget

      Der forventes alene mindre afvigeler på udvalgets driftsbudget. På hele udvalgets område forventes sammenlagt merudgifter på 0,6 mio. kr. fordelt med en merudgift på politikområdet ”kultur” med 1,6 mio. kr. og en mindreudgift på ”folkeoplysning og idrætsanlæg” på -1 mio. kr.

       

      På politikområdet ”kultur” skyldes afvigelsen primært overførsel af underskud fra 2013 til Brændpunktet og Viborg Kunsthal.

       

      Teknisk Udvalg:

      Der forventes stort set balance på alle udvalgets serviceområder under et.

      Politikområdet ”trafikområdet”:

       

      På Park- og Vejservice forventes der fortsat merudgifter til kapacitetstilpasninger efter udbud af Park & Vejservice (2,5 mio. kr.) lige som der er problemer med at opnå den forventede produktivitet (2,8 mio. kr.). Dette udlignes dog ved forventede mindreudgifter til dels vintertjeneste med -4,6 mio. kr. og dels belægningsarbejder med -0,7 mio. kr.

        

      OVERFØRSELSUDGIFTER

      På overførselsområdet er vurderet mindreudgifter på i alt ca. -76 mio. kr. Dette er i forhold til vurderingen pr. 30. juni en yderligere mindreudgift på -46 mio. kr.

       

      Ud af afvigelsen på de -76 mio. kr. vedrører de ca. -53 mio. kr. ”arbejdsmarkeds- og overførselsområdet” under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Heraf udgør sygedagpenge -16,6 mio. kr., dagpenge til forsikrede ledige -12,6 mio. kr., revalidering -9,7 mio. kr., ressourceforløb -18,0 mio. kr., beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige med -8,5 mio. kr. og seniorjob med -11,9 mio. kr.

       

      På integrationsområdet forventes en merudgift på 8,8 mio. kr. og på kontanthjælp en merudgift på 11,8 mio. kr.

       

      Politikområdet ”pensioner og boligstøtte” forventes at få mindreudgifter på -22,1 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes færre tilkendelser af førtidspensioner end budgetteret.

       

      Der gøres opmærksom på, at der under de generelle tilskud er indregnet en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2013 og 2014 på ca. 26 mio. kr.

       

      Der søges i sagen bevilling til nedsættelse af alle udvalgenes overførselsudgifter, så budgettet kommer til at svare til det forventede regnskabsresultat.

       

      RENTER

      På grund af det fortsat lave renteniveau forventes afkastet fra den likvide beholdning i 2. halvår at blive 2,7 mio. kr. lavere end forventet pr. 30. juni. I forhold til det korrigerede budget forventes der dog fortsat netto-mindreudgifter (på -6,3 mio. kr.) på posten ”renter”.

       

      Der søges bevilling til posten ”renter”, så budgettet kommer til at svare til det forventede regnskab.

        

      ANLÆG

      Mindreudgifter til anlæg (skattefinansieret, ældreboliger, jordforsyning men ekskl. forsyning) forventes at udgøre -190 mio. kr. Dette er tæt på vurderingen, der blev lavet pr. 30. juni. Der er primært tale om tidsforskydning i gennemførelse af anlægsprojekterne og ikke en reel mindreudgift. En væsentlig del af mindreudgifterne må derfor forventes at skulle overføres til 2015.

       

      Under jordforsyningen er der i øjeblikket forhandlinger i gang vedrørende køb af yderligere arealer. Det er endnu ikke endelig afklaret, om disse eventuelle køb vil blive effektueret i 2014. Der er ikke indregnet udgifter til yderligere køb af jord i talmaterialet.

       

      FORSYNINGSVIRKSOMHED (REVAS)

      Der forventes samlede mindreudgifter til drift og anlæg på ca. -8 mio. kr. primært fordi der forventes tidsmæssige forskydninger for en del af anlægsprogrammet.

        

      ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER / NYE LÅN

      Nye lån for 23 mio. kr. til ældreboliger (bofællesskaber uden døgndækning) optages ikke som budgetlagt i 2014. Herudover er det forudsat, at der kun optages lån til de lånepuljer, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet dispensation til i 2014. Den øvrige låneramme forudsættes i stedet anvendt til frigivelse af tidligere deponerede midler (ca. -22 mio. kr.).

       

      Der forventes mindreudgifter til indskud i Landsbyggefonden for ca. -10 mio. kr. (til overførsel til 2015).

       

      Udgifter til afdrag på lån forventes at blive godt -1 mio. kr. lavere end budgetlagt (da der ikke fuldt ud optages lån som budgetteret i 2014).

       

      FORVENTNINGER TIL LIKVIDITETEN (KASSEBEHOLDNINGEN)

      Den forventede gennemsnitlige likviditet med udgangen af 2014 blev i budgetopfølgningen pr. 30. juni skønnet til 415 mio. kr. Da forventningerne til forbruget specielt på driftsbudgettet nu ligger lavere end pr. 30. juni, må likviditeten i 2014 forventes at udvikle sig positivt i forhold til skønnet fra juni.

       

      Den gennemsnitlige likviditet i 2014 vurderes nu til 435 mio. kr.

       

      Det vurderes samtidig, at overførsler (drift og anlæg) til forbrug i 2015 og efterfølgende år vil ligge i størrelsesorden 250 mio. kr. Forsyningsvirksomheden, Revas, forventes herudover med udgangen af 2014 at have ca. 25 mio. kr. til gode af kassebeholdningen. Sammenlagt skal der således reserveres (250 +25) 275 mio. kr. til disse formål. Den ikke-disponerede del af kassebeholdningen med udgangen af 2014 forventes således at udgøre (435 – 275) 160 mio. kr. stort set svarende til forventningerne ved opfølgningen pr. 30. juni 2014.

       

      Der forventes i 2014 således ikke problemer med at overholde Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr.

       

      INDSTILLINGER FRA UDVALGENE

      Alle udvalg indstiller budgetopfølgningen herunder de foreslåede omplaceringer mellem politikområderne og de i indstillingen foreslåede bevillinger til godkendelse.

       

      Dog har Teknisk Udvalg tilføjet følgende i beslutningen:

       

      at budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 godkendes. Dog således at forvaltningen arbejder mod et tilladt merforbrug på budgettet på politikområdet Trafik på max. 3 % med henblik på at udføre yderligere nye asfaltbelægninger.”

    • Bilag

    • Indstilling

      På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender,

       

      at der foretages omplacering af budgetbeløb mellem de enkelte politikområder, som det fremgår af bilag nr. 3 (sum = 0 kr.).

      På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

        

      at budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 godkendes,

       

      at udgiftsbevillingen til politikområdet ”pensioner og boligstøtte” nedsættes med -22,1 mio. kr. i 2014,

       

      at udgiftsbevillingen på politikområdet ”arbejdsmarkeds- og overførselsområdet” nedsættes med -53,3 mio. kr. i 2014,

       

      at udgiftsbevillingen på politikområdet ”overførselsudgifter, Børne og Ungdomsudvalget” nedsættes med -0,8 mio. kr. i 2014,

       

      at udgiftsbevillingen på politikområdet ”sundhedsudgifter” forhøjes med 8,2 mio. kr. i 2014,

       

      at indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud” nedsættes med 27,0 mio. kr. i 2014,

       

      at udgiftsbevillingen på kontoen ”renter” nedsættes med -6,3 mio. kr. i 2014,

       

      at rådighedsbeløbet (indtægt) på kontoen ”salg af boliggrunde nedsættes med 5 mio. kr. i 2014 og rådighedsbeløbet på kontoen ”salg af erhvervsgrunde” nedsættes med 3 mio.kr. i 2014,

       

      at rådighedsbeløbet til hjemtagelse af nye lån (indtægt) nedsættes med 54,9 mio. kr. i 2014,

       

      at udgiftsbevillingen til afdrag på lån nedsættes med -1,4 mio. kr. i 2014,

       

      at indtægtsbevillingen under ”finansforskydninger” forhøjes med -21,7 mio. kr. i 2014 (frigivelse af deponerede midler),

       

      at nettomindreudgiften i ovenstående ”at”-er på -7,5 mio. kr. tillægges kassebeholdningen i 2014,

       

      at udgiftsbevillingen under politikområdet ”skoler og klubber” nedsættes med -2,3 mio. kr. i 2014,

       

      at mindreudgiften på -2,3 mio. kr. i 2014 tillægges kassebeholdningen,

       

      at udgiftsbevillingen under politikområdet ”skoler og klubber” forhøjes med 2,3 mio. kr. i 2015, og

       

      at merudgiften på 2,3 mio. kr. i 2015 finansieres af kassebeholdningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender indstillingen som anført i 1. ”at”.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført i 2. - 17. ”at”.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 3 Radikal innovation - afvikling af Projekt MIR (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet godkendte den 21. december 2011 (sag nr. 296) Viborg Kommunes innovationsstrategi og besluttede den 23. maj 2012 (sag nr. 123) i forlængelse heraf, at der skulle sættes særligt fokus på radikal innovation i forhold til ”Børn og unges vej til voksenlivet”, ”Flest muligt i arbejde” og ”Alt det administrative bøvl”. Projekt MIR (Radikal Innovation Management) blev iværksat og der blev indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet for at bibringe særlig ekspertise og processtøtte. Aftalen er løbende blevet revideret.

      Projekt MIR har nu været knapt to år undervejs og i forbindelse med en omstrukturering af projektet, som Byrådet blev orienteret om den 26. marts 2014 (sag nr. 8), blev det besluttet, at projektet skulle evalueres i sommeren 2014.

      Evalueringen viser, at det er vanskeligt at skabe målrettet radikal innovation. Projektet har medført læring i organisationen om innovationsprocesser og tværgående samarbejder. Men selvom der er gjort gode erfaringer igennem forløbet, er det endnu ikke lykkedes at skabe de resultater, som var målet for strategien.

      På den baggrund foreslås, at Projekt MIR afvikles.

      Fremadrettet:
      Innovation vil fortsat være et centralt element i hverdagens drift og udvikling i Viborg Kommune. Det gælder f.eks. i forhold til digitaliseringsstrategien, investeringer i velfærdsteknologi og projekt ”En smartere kommune”. Det foreslås derfor at innovationsstrategien revurderes i løbet af 2015 og ses i sammenhæng med direktionens vækst og effektiviseringsstrategi og eventuelt indarbejdes heri.

      De konkrete initiativer, der er sat i værk i regi af projekt MIR, afvikles eller overgår til de relevante driftsenheder.

      Økonomiske konsekvenser:
      Projektet og samarbejdsaftalen med Aalborg Universitet er berammet til 606.000 kr. pr. år til og med november 2015. Heraf resterer 100.000 kr. i 2014 og samt det fulde beløb på 606.000 kr. i 2015. Herudover er der tildelt yderligere 252.000 kr. pr. år til øvrige projektomkostninger samt innovationsdag. Heraf resterer 100.000 kr. i 2014 og samt det fulde beløb på 252.000 kr. i 2015. Projektet har været finansieret gennem udviklingspuljen.

      De resterende midler for 2014 og budgetterede midler for 2015 tilgår således udviklingspuljen, med undtagelse af et beløb på 100.000 kr., som foreslås afsat til innovationsdag 2015.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at projekt MIR afvikles,

       

      at innovationsstrategien revurderes i 2015,

       

      at der afsættes 100.000 kr. til afvikling af innovationsdagen i 2015 finansieret af det afsatte beløb til Projekt MIR i 2015,

       

      at det ikke forbrugte beløb på 200.000 kr. i 2014 tilbageføres til Udviklingspuljen i 2014, og

       

      at de resterende afsatte beløb i 2015 på 758.000 kr. (606.000 + 252.000 – 100.000) tilbageføres til Udviklingspuljen i 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 4 Arsenalet Reloaded 2015-2018
    • Sagsfremstilling

      Arsenalet etableret 2011

      Byrådet vedtog på sit møde 23. juni 2011 (sag nr. 152) etablering af ”Arsenalet – kreativt væksthus for animation og nye medier”.

       

      Udgangspunktet i 2011 var, at der i The Animation Workshop (TAW) var opbygget en kompetencemæssig styrkeposition inde for brancherne animation og nye medier gennem en årrække. Desuden var der på kaserneområdet og i Viborg i øvrigt et mindre men spirende erhvervsmiljø som udsprang af uddannelsesmiljøet på TAW.

       

      Visionen med etableringen af Arsenalet i 2011 var ”At udnytte Viborgs position som kompetencecenter for animation og nye medier til at skabe vækst gennem nye kreative virksomheder og attraktive arbejdspladser”.

       

      Til at realisere visionen igangsatte man følgende tiltag:

      1. Etablering af ’Arsenalet – Kreativt væksthus for animation og nye medier’, som en selvstændig juridisk enhed i en erhvervsdrivende fond.
      2. Arsenalet fik stillet dele af bygningen Kasernevej 8-10 vedlagsfrit til rådighed af Viborg Kommune.
      3. Fokuseret erhvervsserviceindsats målrettet iværksættere og virksomheder inden for animation og nye medier. Denne indsats blev iværksat med medfinansiering fra Væksthus Midtjylland.

      I projektbeskrivelsen fastsatte man i 2011 en konkret målsætning om ”at Arsenalet ved udgangen af 2014 udlejer i alt 70 arbejdspladser til iværksættere og virksomheder, der beskæftiger sig med animation og nye medier”.

       

      Viborg Kommunes medfinansiering af Arsenalet 2011-2014

      Ved Byrådets vedtagelse af Arsenalet vedtog man et budget bestående af indskydelse af grundkapital i Fonden Arsenalet og et årligt tilskud til den fokuserede erhvervsserviceindsats. Viborg Kommunes samlede medfinansiering af Arsenalet i 2011-2014 er angivet i nedenstående tabel:

       

      År

      2011

      2012

      2013

      2014

      I alt

      Fokuseret erhvervsservice

      625.000

      1.650.000

      1.650.000

      1.450.000

       

      5.375.000

      Fonden Arsenalet

      500.000

      500.000

      I alt

      1.125.000

      1.650.000

      1.650.000

      1.450.000

      5.875.000

       

      Arsenalets resultater 2011-2014

      Arsenalet har siden den konkrete etablering primo 2012 udviklet sig til en succes. Pr. 1. november 2014 er der 39 virksomheder og 79 udlejede arbejdspladser i Arsenalet. Der har været en høj overlevelsesgrad i virksomheder der har etableret sig i Arsenalet. Virksomhedernes økonomi er generelt sund og de tiltrækker kapital og investeringer fra ind- og udland. De ansatte i virksomhederne er primært uddannet fra TAW, men en relativt stor andel af de ansatte kommer også fra udlandet. Der gennemføres løbende inkubationsforløb i Arsenalet, som biddrager til udvikling af nye virksomheder og nye ansatte i eksisterende.

       

      Virksomhederne i Arsenalet udvikler og producerer spil, film, markedsføring, informationsmateriale, læringsprodukter og alt derimellem. Kunderne hos virksomhederne i Arsenalet udgøres af en stadig bredere kreds af virksomheder og offentlige myndigheder og institutioner. Animation er således langt fra kun spil og film til underholdning.

       

      I Arsenalet er der skabt et unikt vækst- og udviklingsmiljø og virksomhederne i Arsenalet udgør i dag, sammen med The Animation Workshop (TAW), en meget stærk animationsklynge, hvor uddannelse, viden, erhverv og offentlige myndigheder i tæt samspil skaber vækst.  Animationsmiljøet i Viborg er en god blanding af både kunstnerisk og kommerciel succes og er i dag både nationalt og internationalt anerkendt.

       

      Nye målsætninger for Arsenalet 2015-2018

      Med udgangen af 2014 udløber Viborg Kommunes medfinansiering af Arsenalet og derfor skal det besluttes, om man fortsat vil medfinansiere Arsenalet og Arsenalets aktiviteter.

       

      Det vurderes at der forsat er et meget stort potentiale for vækst og udvikling i virksomhederne i Arsenalet. Denne vurdering bygger dels på udviklingen i perioden 2011-2014 og dels på prognoser, der forudser en vækst i animationsbranchen på 13 % årligt. Dette potentiale foreslås realiseret i en ny projektperiode 2015-2018. Målet er helt generelt, at fortsætte den meget positive udvikling og bidrage til vækst i de enkelte virksomheder.

       

      Forslag til målsætninger for Arsenalet 2015-2018

      Projektbeskrivelsen ’Arsenalet 2.0: Reloaded’ kan ses i bilag nr. 1. Projektbeskrivelsen indeholder forslag til målsætninger, indsatsområder og budget for Arsenalet i perioden 2015-2018.

      For perioden 2015-2018 foreslås følgende tre hovedmålsætninger for Arsenalet:

      1. Arsenalet skal understøtte udvikling af iværksættere og inkubationsvirksomheder indenfor animation og nye medier.
      2. Arsenalet skal understøtte vækst i og udvikling af eksisterede virksomheder i Arsenalet.
      3. Arsenalet skal tiltrække kapital til udvikling af animationsmiljøet, animationsprojekter og animationsvirksomheder.

      De tre hovedmålsætninger skal nås via en række konkrete indsatsområder for Arsenalet.   Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag nr. 1.

       

      Arsenalet, udviklingsstrategien og erhvervsstrategien

      Arsenalet udgør en væsentlig del af Viborg Kommunes indsats for at virkeliggøre ambitioner og målsætninger i både Udviklingsstrategien og Erhvervsstrategien.

       

      Udviklingsstrategi 2011 udpeger ’Animation og nye medier’ som ét af tre prioriterede indsatsområder for Viborg Kommune.

       

      Arsenalet omtales i den af Byrådet vedtagne erhvervsstrategi for 2014-2015. Målsætning 7 i erhvervsstrategien siger: ”Vi vil fortsat støtte og udvikle eksisterende virksomheders vækstpotentiale samt eksisterende og potentielle klyngers forretningspotentiale f.eks. miljøet omkring AU Foulum/Agro Business Park og Arsenalet”.

       

      Markedsføringsstrategien og animationsstrategi

      Byrådet vedtog i foråret 2014 en ny markedsføringsstrategi, hvor animation indgår i begge prioriterede styrkepositioner ’historie & kultur’ og ’erhverv & uddannelse’. 

      I markedsføringsstrategien anføres at ”En helt enestående perle på vores DNA-strenge er Animation, som knytter sig til alle fire styrkepositioner”. Endelig indgår Arsenalet i den animationsstrategi, Viborg Kommune vedtog i foråret 2014. Arsenalet er indskrevet og deltager aktivt i tre (offentlig administration, erhverv og sundhed) af strategiens fem projektgrupper. Virksomhederne i Arsenalet er leverandører af animationsprodukter og Arsenalet biddrager til fortsat udvikling af virksomhedernes evner og professionalisme i forhold til brug af animation i en stadig bredere sammenhæng, herunder kommunikation, læring og markedsføring.

       

      Forslag til budget for Arsenalet 2015-2018

      Til realisering af målsætningerne for Arsenalet 2015-2018 foreslås nedenstående budget.

       

       

      Erhvervsservice og Udvikling

       

       

       

       

       

      INDTÆGTER

      2015

      2016

      2017

      2018

      2014-2018 TOTAL

      Viborg Kommune

      1.650.000

      1.700.000

      1.700.000

      1.750.000

      6.800.000

      Aarhus 2017 / more.creative*

      300.000

      350.000

      350.000

      200.000

      1.200.000

      Shareplay/Interactive Denmark*

      150.000

      200.000

      200.000

       

      550.000

      Mødefacilitering og konsulentydelser

      10.000

      15.000

      20.000

      25.000

      70.000

      Midtjysk Inkubatorprogram*

      400.000

       

       

       

      400.000

      Andre projektmidler

       

      200.000

      200.000

      300.000

      700.000

      TOTAL

      2.510.000

      2.465.000

      2.470.000

      2.275.000

      9.720.000

       

       

       

       

       

       

      UDGIFTER

      2015

      2016

      2017

      2018

      2014-2018 TOTAL

      Sekretariat og Erhvervsservice

      1.607.580

      1.570.901

      1.621.737

      1.674.606

      6.474.824

      Inkubationsforløb

      80.000

      80.000

      80.000

      80.000

      320.000

      Konferencer,  masterclasses, seminarer og workshops

      200.000

      200.000

      200.000

      200.000

      800.000

      Markedsføring

      80.000

      80.000

      80.000

      80.000

      320.000

      Rejser, netværk og brancheudvidelse

      100.000

      100.000

      100.000

      100.000

      400.000

      Sociale og kulturelle arragementer

      100.000

      100.000

      100.000

      100.000

      400.000

      Sponsorater

      50.000

      50.000

      50.000

      50.000

      200.000

      Licenser, abonnementer mm.

      50.000

      50.000

      50.000

      50.000

      200.000

      Indretning og inventar

      150.000

      75.000

      75.000

      75.000

      375.000

      TOTAL

      2.417.580

      2.305.901

      2.356.737

      2.409.606

      9.489.824

      BALANCE

      92.420

      159.099

      113.263

      -134.606

      230.176

      *Både Shareplay og more.creative har primo november 2014 meddelt at man har imødekommet Arsenalets ansøgninger om medfinansiering af aktiviteter. Det er dog ikke endeligt bekræftet med hvilke beløb de to organisationer medfinansierer. Midtjysk Inkubatorprogram er ansøgt medio oktober 2014. Svar på ansøgning kan forventes i forbindelse med Vækstforum for Region Midtjyllands møde den 3. december 2014.

       

      Viborg Kommunes samlede medfinansiering af Arsenalet i perioden er på 6.800.000 kr. og således på samme årlige niveau som i perioden 2011-2014.

       

      I det detaljerede budget for Arsenalet indgår tillige indtægter og udgifter for drift og udlejning. Viborg Kommune medfinansierer ikke udlejning af lokaler på Kasernevej 8-10. Huslejepriserne er baseret på markedspriserne for erhvervslokaler og udviklingen i huslejen følger nettoprisindekset.

       

      Et detaljeret budget for Arsenalet 2015-2018 indgår sidst i bilag nr. 1.

       

      Senere supplerende indsatser

      Arsenalets bestyrelse vil i første halvdel af 2015 komme med et samlet oplæg til en række supplerende indsatser, der kan styrke Arsenalet og bidrage til yderligere vækst. Disse indsatser angår:

       

      -      En særlig indsats for at tiltrække eksisterende aktører fra ind- og udland. Indsatsen vurderes foreløbig at ville andrage et samlet beløb på ca. 1.000.000 kr. fordelt på perioden 2015-2018.

      -      En renovering af indretningen af Kasernevej 8-10 for at gøre lokalerne mere attraktive og indbydende for nuværende og kommende lejere og besøgende. Indsatsen vurderes at ville andrage ca. 500.000 kr.

      -      Forslag til eventuel udbygning af Arsenalet i perioden 2016-2017 (etablering af tilbygning eller ekstra bygning i området).

      De tre supplerede indsatser er ikke indeholdt i forslag til budget for Arsenalet 2015-2018. Nærmere beskrivelse af indsatserne samt budget hertil vil blive forelagt Viborg Kommune i første halvdel af 2015.

       

      Forventede effekter

      Hvis forslaget til nye målsætninger og indsatsområder for Arsenalet i perioden 2015-2018 vedtages, forventes det, at Viborg Kommunes medfinansiering af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter vil have følgende direkte og indirekte effekter:

      • At Arsenalets bygning Kasernevej 8-10 vil være fuldt udlejet i løbet af perioden.

      • At der vil være en yderligere efterspørgsel efter lokaler i Arsenalet som gør planlægning af en udbygning nødvendig i perioden.

      • At Arsenalet bidrager til kompetenceudvikling af iværksættere og virksomheder, som bidrager til positiv udvikling i omsætningen i de enkelte virksomheder.

      • At Arsenalet i aktivt samspil med The Animation Workshop bibeholder og udvikler Viborg som et attraktivt sted for iværksættere og eksisterede virksomheder indenfor animation og nye medier.

      • At Arsenalet bidrager til tiltrækning af kapital og investeringer til animationsmiljøet, animationsprojekter og animationsvirksomheder.

      • At Arsenalet og virksomhederne i Arsenalet videreudvikler evner til og leverer animationsprodukter, som udbreder brugen af animation bredt indenfor erhvervslivet og offentlig kommunikation, som beskrevet i Viborg Kommunes animationsstrategi.

      • At Arsenalet bidrager aktivt til planlægning og gennemførelse af Viborg Animations Festival.

      • At Arsenalet biddrager til markedsføringen af Viborg Kommune nationalt og internationalt.

       

      Projektbeskrivelse: Evaluering af perioden 2011-2014 og målsætninger 2015-2018

      Projektbeskrivelsen ’Arsenalet 2.0: Reloaded’ kan ses i bilag nr. 1. Projektbeskrivelsens første del redegør for Arsenalets målsætninger, resultater og aktiviteter i den forgangne projektperiode 2011-2014. I anden del er forslag til målsætninger, indsatsområder og budget for Arsenalet i perioden 2015-2018 beskrevet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at projektforslaget ’Arsenalet Reloaded 2015-2018’ godkendes,

       

      at der til medfinansiering af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter i alt afsættes 6.800.000 kr. i perioden 2015-2018, fordelt med 1.650.000 kr. i 2015, 1.700.000 kr. i 2016, 1.700.000 kr. i 2017 og 1.750.000 kr. i 2018,

       

      at medfinansieringen af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”,

      at Arsenalet overdrages fuld råderet til anvendelse af hele bygningen Kasernevej 8-10, dog skal Viborg Kommune fortsat have adgang til brug af mødefaciliteter i bygningen, og

       

      at Viborg Kommune i løbet af 2015 på oplæg fra Arsenalets bestyrelse tager stilling til en række supplerede indsatser angående tiltrækning af aktører fra ind- og udland, renovering af Kasernevej 8-10 samt en udbygning af Arsenalet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at projektforslaget ’Arsenalet Reloaded 2015-2018’ godkendes,

       

      at der til medfinansiering af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter i alt afsættes 6.800.000 kr. i perioden 2015-2018, fordelt med 1.650.000 kr. i 2015, 1.700.000 kr. i 2016, 1.700.000 kr. i 2017 og 1.750.000 kr. i 2018,

       

      at medfinansieringen af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter på 1.650.000 kr. i 2015 afholdes af driftsbudgettet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder,

      at medfinansieringen af Arsenalet og Arsenalets aktiviteter i perioden 2016-2018 tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019,

      at Arsenalet overdrages fuld råderet til anvendelse af hele bygningen Kasernevej 8-10, dog skal Viborg Kommune fortsat have adgang til brug af mødefaciliteter i bygningen, og

       

      at Viborg Kommune i løbet af 2015 på oplæg fra Arsenalets bestyrelse tager stilling til en række supplerede indsatser angående tiltrækning af aktører fra ind- og udland, renovering af Kasernevej 8-10 samt en udbygning af Arsenalet.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 5 Bjerringbro Idrætspark - om- og udbygning (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. august 2014 med følgende dagsordenstekst:

       

      ”Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 12. august 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      Bjerringbro Idrætspark har fremsendt ansøgning af 2. juli 2014, hvori Bjerringbro Idrætspark, som er en selvejende institution, søger om kommunegaranti for kreditforeningslån på 8 mio. kr., som optages i forbindelse med om- og udbygningen af Bjerringbro Idrætspark.

       

      Det anføres, at man i februar 2014 fik accept fra Viborg Kommune for optagelse af kreditforeningslånet på 8 mio. kr. og at udgangspunktet på daværende tidspunkt var, at der ikke skulle søges om kommunegaranti for lånet. Det oplyses nu, at det er en forudsætning for at kunne optage lånet, at Viborg Kommune yder kommunegaranti for kreditforeningslånet.

       

      Endvidere oplyses, at med optagelsen af lånet er den samlede finansiering af projektet på plads, men at der fortsat arbejdes på at tilvejebringe midler via fondsansøgninger og aktiviteter til fordel for udbygningen af idrætsparken.

       

      Sagen er tidligere behandlet flere gange i Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og i Byrådet. Projektets samlede økonomi er på ca. 29 mio. kr. og Viborg Kommune har bidraget med et anlægstilskud på 10 mio. kr. (godkendt i Byrådet 19. juni 2013), der er indsamlet godt 10 mio. kr. og den resterende del på 8 mio. kr. lånefinansieres via kreditforeningslån.

       

      I forhold til historikken i sagen kan oplyses, at Byrådet på mødet den 26. februar 2014 tiltrådte indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget om, at det godkendes, at lånerammen for projektet forhøjes fra 5 til 8 mio. kr. uden kommunegaranti for lånet og Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 14. maj 2014 drøftede muligheden for at lade Bjerringbro Idrætspark låne de 8. mio. kr. af Viborg Kommune via et anlægstilskud, som så efterfølgende afdrages til Viborg Kommune over 20 år via reduktion i de kommunale driftstilskud.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. maj 2014, at fastholde beslutningen fra mødet 26. februar 2014, således at der ikke ændres i finansieringen af projektet.

       

      Til mødet i dag foreligger som anført ansøgning om kommunegaranti for det kreditforeningslån på 8 mio. kr., som Bjerringbro Idrætspark vil optage til restfinansieringen på projektet.

       

      Økonomiafdelingen bemærker, at låneoptagelsen i Bjerringbro Idrætspark påvirker

      Viborg Kommunes samlede låneramme. Det betyder enten, at kommunens samlede

      låneramme (ordinær låneoptagelse) reduceres med 8 mio. kr. i det regnskabsår, hvor

      Bjerringbro Idrætspark optager lånet eller, at kommunen deponerer 8 mio. kr. En

      eventuel deponering frigives løbende med 1/25 pr. år og fuldt ud ved indfrielse af lånet.   

      I forlængelse heraf kan oplyses, at Viborg Byråd senest behandlede problemstillingen om eventuelle kommunegarantier for kreditforeningslån optaget af selvejende idrætshaller på mødet den 28. august 2007, hvor Byrådet afsluttede to sager fra de tidligere kommuner med godkendelse af lånegarantier på henholdsvis 700.000 kr. til Klejtrup Hallens låneoptagelse og 3.800.000 kr. til Langsø Hallen i Vammens låneoptagelse og samtidig besluttede,

       

      at Viborg Kommune fremover som udgangspunkt ikke meddeler kommunegaranti til

      selvejende institutioners anlægsprojekter, da sådanne garantier vil reducere kommunens

      mulige låntagning tilsvarende.

       

      BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 12-08-2014

      Fraværende: Per Møller Jensen

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      at sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget med anmodning om, at der her tages stilling til eventuel ændring af tidligere beslutning i Byrådet fra 2007 om, som udgangspunkt ikke at yde kommunale lånegarantier til selvejende idrætshallers optagelse af kreditforeningslån.

       

      Breve af 6. december 2013 og 2. juli 2014 fra Bjerringbro Idrætspark blev omdelt på mødet og vedlægges sagen som bilag.

       

      BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 27-08-2014

      Fraværende: Søren Pape Poulsen, Åse Kubel Høeg

      Sagen udsættes.”

       

       

      Efter behandlingen af sagen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 27. august 2014 er problemstillingen drøftet i forbindelse med de afsluttende forhandlinger om budgetforslag 2015-2018, og det er her tilkendegivet, at en løsningsmodel kunne indebære, at der bevilges yderligere 3 mio. kr. i anlægstilskud til projektet for om- og udbygning af Bjerringbro Idrætspark, idet det samtidig forudsættes, at lånerammen på projektet reduceres til de oprindelige 5 mio. kr. og at der ikke ydes kommunegaranti for lån i forbindelse med projektet.

       

      Til sagen foreligger nu det nye lånetilbud, som Bjerringbro Idrætspark har indhentet og som opfylder de ovenfor opstillede forudsætninger.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives anlægsudgiftsbevilling på 3.000.000 kr. til om- og udbygning af Bjerringbro Idrætspark med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at rådighedsbeløbet på 3.000.000 kr. finansieres af det i budgettet 2014 afsatte beløb på 8.000.000 kr. til deponering vedrørende Bjerringbro Idrætspark, og

       

      at Viborg Kommune deponerer 5 mio. kr. i forbindelse med låneoptagelsen i Bjerringbro Idrætspark, finansieret af det i budgettet 2014 afsatte beløb på 8 mio. kr. til deponering vedrørende Bjerringbro Idrætspark.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Niels Dueholm deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 6 Aflæggelse af anlægsregnskab for renovering af bygninger m.v. på kaserneområdet samt bevilling til forbedring af handicapforhold og renovering af toiletfaciliteter på Kasernevej 9 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med tilhørende bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet.

       

      På investeringsoversigten for 2013 blev der afsat 2.972.000 kr. på Økonomiudvalgets område til renovering af bygninger og beplantninger på kaserneområdet.

       

      Beløbet blev fordelt på følgende delområder:

       

      1.   Renovering af tegltag på bygningen Regimentsvej 5, hvor der blev afsat 2.643.000 kr.

       

      2.   Fjernelse af hegn samt plantning af bøgehæk og lindetræer, hvor der blev afsat 329.000 kr.

       

      Tagrenoveringen af Regimentsvej 5 blev udført for 2.214.000 kr., og renovering af beplantningen langs Vesterrisvej og Rødevej blev udført for 321.000 kr.

       

      Renovering af bygninger og beplantning på kaserneområdet kan nu afsluttes:

       

      Stednr.

      Projekt

      Bevilling (1.000 kr.)

      Forbrug (1.000 kr.)

      Afvigelse (1.000 kr.) 
      (+) merforbrug/ mindreindtægt
      (-) mindreforbrug

      013605

      Renovering af bygninger mv. på kasernen

      2.972

      2.535

      -437

       

      Mindreforbruget på 437.000 kr. skyldes, at den lavestbydende ved licitationen af projektet ville udføre arbejdet for 1.794.000 kr. Under udførelse af arbejdet blev det dog konstateret, at de gamle varmerør i tageetagen var isoleret med asbest og el -installationer var udført i gamle stofledninger. Der er derfor foretaget ekstraarbejde for 227.000 kr. og der har ligeledes været udgifter til arkitekt honorar og tilsyn på 193.000 kr. De samlede udgifter for tagrenoveringen blev derfor på 2.214.000 kr.

       

      Forbedring af handicapforholdene og renovering af toiletfaciliteterne på Kasernevej 9

      Madam Sund har i dag lejet Kasernevej 11 som benyttes til restaurant og køkken. Madam Sund vil ligeledes gerne leje Kasernevej 9 for at kunne udvide restaurant-virksomheden med tilbud om afvikling af musikarrangementer og andre selskabelige sammenkomster.

       

      I forbindelse med igangværende forhandlinger med Madam Sund om leje af hele stueetagen i bygningen Kasernevej 9 – 11 er der et stort ønske om, at handicap- og toiletforholdene på Kasernevej 9 renoveres til en standard, der kan forventes i lokaler, der benyttes til restaurantformål.

       

      En forbedring af handicapforholdene og renovering af toiletfaciliteterne på Kasernevej 9 vil beløbe sig til 270.000 kr.

       

      Forvaltningen vil derfor foreslå, at Byrådet tager stilling til, om 270.000 kr. af det uforbrugte rådighedsbeløb på i alt 437.000 kr. i forbindelse med renovering af taget på Regimentsvej 5 og beplantningen langs Vesterrisvej og Rødevej benyttes til forbedring af handicapforholdene og renovering af toiletfaciliteterne på Kasernevej 9.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren forslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det i sagen anførte anlægsregnskab for renovering af bygninger mv. på kaserneområdet godkendes.

       

      Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 270.000 kr. til kontoen ”Forbedring af handicapforholdene og renovering af toiletfaciliteterne på Kasernevej 9” med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at udgiften på 270.000 kr. i 2014 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til renovering af diverse bygninger mv., kasernen”, og

       

      at det resterende mindreforbrug på 167.000 kr. tilføres kassebeholdningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 7 Andelsboligforeningen Nørrebro, Bjerringbro - ansøgning om overførsel af kommunegaranti til et nyt lån
    • Sagsfremstilling

      Andelsboligforeningen Nørrebro i Bjerringbro bestående af 8 boliger anmoder i forbindelse med omlægning af lån om overførsel af en kommunegaranti fra eksisterende lån til et nyt lån.

       

      Andelsboligforeningen ønsker at udnytte det aktuelle renteniveau til at omlægge deres nuværende 2 indekslån med oprindelig samlet hovedstol på 4.038.100 kr. og en forventet restløbetid på 22 år. Den samlede obligationsrestgæld er på 4.004.293 kr. og kommunegarantien er på 18,75% svarende til 750.805 kr. Den nuværende kommunegaranti er udstedt den 21. december 1992 af den daværende Bjerringbro Kommune.

       

      Det fremgår af oversigt over lån af 17. september 2014 fra Realkredit Danmark, at indekslånene ønskes omlagt med halvdelen som fastforrentet 2,5% kontantlån og halvdelen som Flexlån med 5 års rentetilpasningsperiode. Det samlede provenu anvendes alene til indfrielse af indekslånene samt omkostninger ved låneomlægningen.

       

      Kommunegarantien ønskes alene videreført med 18,75% af et nyt fastforrentet 2,5% kontantlån med en forventet obligationsrestgæld på 2.560.071 kr. svarende til en kommunegaranti på 480.013 kr.   

       

      Ifølge Almenboliglovens § 160 p kan Byrådet ved omprioritering af lån, hvortil der ydes garanti i henhold til § 160 n, overføre garantien til omprioriteringslånet. Der ydes samme procentvise kommunale garanti for omprioriteringslånet som for det indfriede lån på indfrielsestidspunktet.

       

      Herudover stilles der ikke krav i forbindelse med en omprioritering. Det er alene op til Byrådet at vurdere, om Viborg Kommune fortsat vil yde garanti - samt vilkårene herfor.

       

      Forvaltningen vurderer, at låneomlægningen og den ønskede garantistillelse ikke medfører en øget risiko for Kommunen.

       

      Garantien for lån til ustøttede private andelsboliger henregnes ikke til Kommunens låntagning. Garantien kan derfor gives, uden at det får konsekvenser for størrelsen af Kommunens låneramme.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Andelsboligforeningen Nørrebros anmodning om overførsel af kommunegarantien på 18,75% til det nye fastforrentede lån med forventet obligationsrestgæld på 2.560.071 kr. godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 8 Arkæologiske undersøgelser på Nytorv, Viborg (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Tidligere politisk behandling

      Byrådet godkendte på møde den 29. januar 2014 (sag nr. 23) et projektforslag for omlægning af Nytorv, som del af projektet Tilgængelighed i historiske byer – nye veje til Viborgs kulturarv. Nytorvs placering fremgår af bilag nr. 1.

       

      Byrådet godkendte på møde den 26. februar 2014 (sag nr. 23) en anlægsudgiftsbevilling på 23.019.000 kr. og en anlægsindtægtsbevilling på 16.124.000 kr. til tilgængelighedsprojektet. Byrådet godkendte på samme møde en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Ensretning af Ll. Sct. Hans Gade” i 2014 der finansieres med nedsættelse af rådighedsbeløb med 120.000 kr. på kontoen ”ombygning af Nytorv og Ll. Sct. Hans Gade jf. Trafikplanen” og med 580.000 kr. på kontoen ”Realisering af Trafikplanen for Viborg Midtby”.

       

      Arkæologi

      På baggrund af projektforslaget har Viborg Museum i foråret 2014 foretaget prøvegravninger på Nytorv, som viser, at gravene fra den tidligere kirkegård ligger overraskende højt. Forvaltningen har derfor i samarbejde med totalrådgiver arbejdet på at finde en reduceret bundopbygning, hvorved en totaludgravning af torvet, som vil være meget dyr, kan undgås – se status for Nytorv i bilag nr. 2. Rådgiver for projektet gør opmærksom på, at der med den reducerede bundopbygning vil være en vis risiko for frosthævninger og sætninger, men vurderer samtidig, at de største sætninger burde være sket, da belægningen har ligget i mange år.

       

      På baggrund af ovenstående skønner museet, at de arkæologiske undersøgelser vil beløbe sig til ca. 4,1 mio. kr. ex. moms.

       

      Museet gør dog opmærksom på, at tallene er med forbehold, idet Kulturstyrelsen først skal godkende et egentligt budget herfor. Det forventes, der snarest fremsendes budget til Kulturstyrelsen.

       

      I nærværende sag skal Byrådet tage stilling til et forslag til finansiering heraf.

       

      Tilgængelighedsprojektet

      Nytorv er en del af projektet Tilgængelighed i historiske bykerner – nye veje til Viborgs kulturarv. Viborg Kommune har indgået partnerskab med Realdania, Bevica Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Vanførefonden om et udviklingsprojekt, der skal give ligeværdig adgang for alle til Viborgs historiske bykerne og sætte nye standarder for tilgængelighed – uden at gå på kompromis med det bevaringsværdige miljø.

       

      Projektet er del af et internationalt samarbejde og skal fungere som et demonstrationsprojekt såvel nationalt som internationalt.

       

      Den samlede økonomiske ramme for projektet er 23.019.000 kr. Heraf udgør Viborg Kommunes bidrag 6,89 mio. kr.

       

      Læs mere og se animationsfilm på: viborg.dk/tilgaengelighed.

       

      Udviklingsperspektiver for byen

      Nytorv er i Bevaringsplan Viborg beskrevet som et af de smukkeste torve i de danske provinsbyer, med gode proportioner og en række huse af betydelig værdi.

       

      Torvets placering på overgangen mellem handelsbyen og den historiske by omkring Domkirken giver sammen med torvets store arkitektoniske værdi en række muligheder for byen.

       

      Nytorv og bygningerne omkring gennemgår i øjeblikket en forvandling med fokus på mere byliv, handel, servering og boliger med nye ejere af de tidligere kommunale administrationsbygninger, der ligger omkring torvet.

       

      Ved gennemførelsen af projektforslaget vil Nytorv blive tilført en betydelig oplevelses- og anvendelsesmæssig værdi og blive tilgængeligt for alle. Både torvet og de bygninger, der omkranser det, vil fremtræde mere tydeligt og præsentabelt. Torvet vil indbyde til ophold og give mulighed for forskellige aktiviteter og torvehandel, koncerter, udeservering mm.

      Samtidig vil torvet kunne binde byen bedre sammen og herunder give de mange turister, der ankommer ved Domkirken, en mulighed for at opleve og benytte sig af flere af byens tilbud inden for kultur, handel, servering med mere.

       

      Økonomi

      Viborg Museum skønner at udgifterne til arkæologiske undersøgelser på Nytorv beløber sig som tidligere nævnt til i alt 4,1 mio. kr.

       

      Udgifterne til arkæologiske undersøgelser i Tilgængelighed i Viborgs historiske midtby kan delvist finansieres indenfor det i forvejen afsatte budget. Her kan der findes 1,2 mio. kr. De resterende udgifter på 2,9 mio. kr. skal findes andet steds.

       

      Byrådet har i 2014 afsat 2 mio. kr. til ombygning af Nytorv og LI. Sct. Hans Gade jfr. Trafikplanen for Viborg Midtby. Det vurderes imidlertid, at ombygningen kun vil koste 1 mio. kr. Af de resterende 1 mio. kr. er 0,58 mio. kr. allerede overført til tilgængelighedsprojektet, hvorfor der søges overført restbeløbet på 0,42 mio. kr. til finansiering af arkæologiske undersøgelser på Nytorv.

       

      Det resterende budget på 2,48 mio. kr. for arkæologiske undersøgelser på Nytorv kan eventuelt dækkes af Byrådets Udviklingspulje.

       

      Således fremgår forslaget til finansieringen af nedenstående tabel.  

       

      Tabel: Finansiering af arkæologiske undersøgelser på Nytorv

      Finansiering

      Beløb

      Realisering af trafikplan for Viborg Midtby

      420.000 kr.

      Byrådets Udviklingspulje

      2.480.000 kr.

      Total tillægsbevilling

      2.900.000 kr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om Udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne - kulturarv (projekt)” forhøjes med i alt 2.900.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at udgiften i 2015 på i alt 2.900.000 kr. finansieres dels ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Realisering af trafikplan for Viborg Midtby” med 420.000 kr. i 2015 og dels ved at Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsbevilling (Udviklingspulje) på politikområdet ”Politisk Organisation” nedsættes med 2.480.000 kr. i 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne - kulturarv (projekt)” forhøjes med i alt 2.900.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at udgiften i 2015 på i alt 2.900.000 kr. finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Realisering af trafikplan for Viborg Midtby” med 420.000 kr. i 2015 og med finansiering på 2.480.000 kr. i 2015 inden for driftsbudgettet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder, og

       

      at Teknisk Udvalg snarest forelægger en endelig plan for Nytorv inkl. visualisering for Byrådet.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 9 Ekspropriation af arealer i Arnbjerg
    • Sagsfremstilling

      Viborg Byråd har vedtaget lokalplan nr. 421 for et boligområde i Arnbjerg.

       

      Lokalplanen indeholder bl.a. arealer til åben lav boligbebyggelse (parcelhuse), som Kommunen har behov for. Det drejer sig primært om arealet, som er vist med skravering på bilag nr. 1 (matr. nr. 2ø Søgårde, Asmild – 118.500 m2).

       

      Der har været drøftelser med ejerne af det pågældende areal om Kommunens overtagelse af arealet, og de er ikke afvisende over for at indgå en aftale, hvis handlen kan være skattefri for dem. (Ejerne agter ikke at byggemodne arealet selv). Dette forudsætter, at Kommunen træffer principiel beslutning om at ville ekspropriere, hvis ikke der kan indgås en frivillig aftale.

       

      Kommunen har i planlovens § 47 hjemmel til at træffe ekspropriationsbeslutning for det omhandlede areal.

       

      Kommunen har et aktuelt behov for boliggrunde i Viborg, hvorfor det foreslås, at det omhandlede areal eksproprieres, såfremt der ikke kan indgås aftale om en frivillig handel med Kommunen.

       

      Det pågældende areal skal vejbetjenes fra Gl. Århusvej, og der er derfor samtidig behov for at erhverve areal til vejen, der er vist i lokalplanen. Det nødvendige vejareal er i lokalplanen betegnet A1 – A3.

       

      Det nødvendige vejareal kan også eksproprieres efter planlovens § 47, og det aktuelle behov for erhvervelsen hænger nøje sammen med behovet for arealet til boliggrunde. Det foreslås således også, at det omhandlede vejareal eksproprieres, såfremt der ikke kan indgås aftale om en frivillig handel med Kommunen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune indleder ekspropriationssag med henblik på ekspropriation af matr. nr. 2 ø, Søgårde, Asmild og vejarealet A1 – A3 i lokalplan nr. 421, såfremt der ikke indgås aftale mellem Kommunen og ejeren om en handel.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 10 Samarbejdet om Enjoy Limfjorden (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      De 4 kommuner Holstebro, Struer, Lemvig og Skive gennemfører, i lighed med kommunerne bag Hærvejsprojektet og Gudenåprojektet, projektet Enjoy Limfjorden som mersalgsprojekt, finansieret af hhv. kommuner, Region Midtjylland og NaturErhverv.

       

      De 4 kommuner har besluttet at gøre Enjoy Limfjorden permanent pr. 1. januar 2015, når mersalgsprojektet ophører. Der ydes herefter permanent driftstilskud til Enjoy Limfjorden.

       

      De 4 kommuner har henvendt sig til Viborg Kommune med henblik på at tilbyde Viborg Kommune plads i samarbejdet. Et oplæg til Enjoy Limfjorden kan ses som bilag nr. 1.

       

      Samarbejdet om Enjoy Limfjorden skal være et samarbejde, der fokuserer på at udvikle turismen i området og skabe mersalg. Samarbejdet vil koordinere og fokusere indsatsen på udvalgte målgrupper og lade dette ske via en fælles brandingplatform. Denne fælles brandingplatform etableres i erkendelse af, at en turist ikke besøger en kommune - men et område.

       

      Hver deltager/kommune i samarbejdet skal årligt finansiere 200.000 kr. alene til grundfinansiering af sekretariatsbetjening, herunder ansættelse af en leder/koordinator for aktiviteterne. Turistcheferne i de deltagende kommuner koordinerer arbejdet gennem en styregruppe. Styregruppen ledes af en repræsentant fra direktionen i Struer Kommune og administrerer økonomi m.v. for indsatsen. Der udarbejdes årligt en handlingsplan, der beskriver aktiviteterne.

       

      Markedsføringsaktiviteter samt midler til øvrige udviklingstiltag skal findes via yderligere fundraising. Der er fastsat et måltal for så vidt angår funding af eksterne midler til markedsføring og udvikling på 1.000.000 kr. årligt.

        

      Forvaltningen har kontaktet VisitViborg om projektet. VisitViborg er af den opfattelse, at Limfjorden er et område, som er interessant for turismen, men det er samtidig en meget lille del af den samlede kommune. Tendensen hos VisitViborg er, at satsningen omkring Hærvejen til enhver tid vil have højere prioritet. Samtidig er VisitViborg involveret i VisitGudenåen og erkender, at samarbejde med kommunerne omkring Viborg Kommune er vigtig i den kommende forandring, som Vækstplanen for turisme og Lov om turisme lægger op til. VisitViborg stiller gerne tid til rådighed, såfremt Viborg Kommune ønsker at indgå i et samarbejde omkring Enjoy Limfjorden.

       

      Turistforeningen for Viborg & Omegn (VisitViborgs øverste myndighed) arbejder i øjeblikket med en strategi for turismen på Viborg-egnen, men da arbejdet er i sin spæde start, er målene for turisme frem til 2020 endnu ikke færdigdefineret.

       

      En finansiering af deltagelsen i Enjoy Limfjorden kan ske via Udviklingspuljen. De 4 eksisterende kommuner i samarbejdet har som beskrevet afsat et ikke tidsbegrænset driftstilskud. Det kan overvejes at gøre driftstilskuddet tidsbegrænset, idet der bør foreligge en effektmåling af samarbejdet indenfor en afgrænset tidsperiode.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune vil deltage i Enjoy Limfjorden mod en betaling på 200.000 kr. årligt,

       

      at Viborg Kommune gør tilskuddet tidsbegrænset, i givet fald 2 år, idet der skal foreligge en effektvurdering af samarbejdet, som grundlag for en permanentgørelse af tilskuddet, og

       

      at finansieringen af tilskuddet på 200.000 kr. årligt i 2015 og 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 11 Fremtidig organisering af beredskab
    • Sagsfremstilling

      Med indgåelsen af økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL ligger det fast, at kommunerne skal indgå tværkommunale samarbejder på beredskabsområdet, således at antallet af kommunale beredskabsenheder reduceres til maksimalt 20. Formålet med at skabe større tværkommunale samarbejder er at sikre en mere effektiv dimensionering, større og mere velfunderede beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter.

       

      KL har oplyst kommunerne om, at de forpligtende samordnede beredskaber skal indgås i regi af et § 60-selskab. Det er ikke muligt at vælge en samarbejdsmodel med løsere kobling som for eksempel uformelle samarbejder eller aktieselskaber.

       

      Med det tværkommunale samarbejde er der samtidig lagt op til, at en del af Beredskabsstyrelsens opgaver overgår til det kommunale beredskab. Dette afklares først nærmere til foråret 2015.

       

      I regi af KKR Midtjylland har der været drøftelser vedrørende sammenlægningen af beredskaber i de midtjyske kommuner. Borgmestrene i Silkeborg og Viborg Kommune har aftalt at igangsætte en politisk proces med henblik på, at der indgås et tværkommunalt samarbejde mellem Viborg og Silkeborg Kommuner om et fremtidigt beredskab. Sammenlægningsprocessen igangsættes med en positiv holdning til inddragelse af nabokommuner i sammenlægningen.

       

      Begrundelsen for en sammenlægning af beredskaberne i Viborg og Silkeborg Kommuner er baseret på geografisk sammenhæng, éns opbygning med bl.a. fuldtidsansatte brandmænd, gode erfaringer fra det nuværende samarbejde samt at begge beredskaber er effektivt drevet.

       

      Arbejdet med sammenlægningen foreslås organiseret på følgende måde:

      • En politisk styregruppe bestående af formænd og næstformænd for beredskabskommissionerne i Viborg og Silkeborg Kommuner (styregruppen refererer til beredskabskommissioner og byråd)
      • En administrativ styregruppe bestående af de kommunale direktører på området
      • En arbejdsgruppe bestående nuværende beredskabschefer og relevante proces- og fagpersoner.

      Derudover foreslås der ansat en fælles beredskabschef, som vil få en afgørende rolle i forhold til at sikre kvalitet og fremdrift i sammenlægningsarbejdet i 2015. Det fremgår af bilag nr. 1, at ansættelse af en fælles beredskabschef er planlagt til den 1. juni 2015, men muligheden for at ansætte vedkommende tidligere vil blive undersøgt.

       

      Under forudsætning af Byrådets vedtagelse vil arbejdet blive iværksat snarest med udkast til kommissorium primo 2015 og herefter udarbejdelse af endelig politisk beslutningsgrundlag efter sommeren 2015, således at det nye samarbejde kan iværksættes 1. januar 2016.

       

      Økonomiaftalen rummer en aftale om besparelser på beredskabsområdet. Besparelserne for Viborg Kommunes vedkommende fremgik af budgetlægningen for 2015–18, hvor der i budgettet er indregnet en effektiviseringsgevinst svarende til økonomiaftalen, hvilket vil sige 2,9 mio. kr., dog først fra 2016. Gevinsten svarer til ca. 15-20 procent af de nuværende udgifter på cirka 17 mio. kr. årligt.

       

      Det må forventes, at der i 2015 vil være udgifter til aflønning af fælles beredskabschef. Udgifterne foreslås delt ligeligt mellem Viborg og Silkeborg Kommuner.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune har til hensigt at indgå i et tværkommunalt samarbejde med Silkeborg Kommune om et fremtidigt beredskab,

      at sammenlægningsprocessen igangsættes med en positiv holdning til inddragelse af nabokommuner i sammenlægningen,

      at processen som udgangspunkt følger tidsplanen i bilag nr. 1 med forbehold for ændringer,

      at borgmester og formand for beredskabskommissionen, Torsten Nielsen (C), og byrådsmedlem og næstformand for beredskabskommissionen, Allan Clifford Christensen (V), udpeges til den politiske styregruppe for sammenlægningsprocessen,

      at der nedsættes en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe som beskrevet i sagsfremstillingen, og

      at der dannes et fælles MED-udvalg for sammenlægningsorganisationen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 12 Statsforvaltningens udtalelse vedr. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer
  • 13 Statsforvaltningens supplerende udtalelse i sagen om Energi Viborg A/S' køb af navneretten til Viborg Stadion
    • Sagsfremstilling

      Byrådet har tidligere på møder den 29. februar 2012 (sag nr. 29), den 22. maj 2013 (sag nr. 12) og den 25. september 2013 (sag nr. 7) behandlet Statsforvaltningens sag om Viborg Kommunes salg af brugsretten til navnet på Viborg Stadion til Viborg FF A/S og Energi Viborg A/S’ efterfølgende køb af navneretten.

       

      På denne baggrund fremkom Statsforvaltningen den 28. marts 2014 med en udtalelse i sagen jf. bilag nr. 1.

       

      Af udtalelsen fremgik bl.a.:

       

      ”Det er Statsforvaltningens opfattelse, at den beslutning, som et flertal i Byrådet i Viborg Kommune traf på mødet den 12. oktober 2011 ikke har været lovlig. Ved mødet besluttede byrådet at bemyndige borgmesteren til på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S den 13. oktober 2011 at godkende det af Viborg FF A/S fremsatte tilbud af 9. september 2011 om salg af markedsføring ved at måtte benytte stadionnavnet med finansiering indenfor de muligheder, der er anført i dagsordens-teksten til bestyrelsesmødet i Energi Viborg A/S den 21. september 2011.”

       

      Udtalelsen blev behandlet på Byrådets møde den 21. maj 2014 (sag nr. 7) jf. bilag nr. 2. Byrådet traf samtidigt beslutning om at fremsende svarbrev til Statsforvaltningen jf. bilag nr. 3.

       

      Af svarbrevet fremgik, at ”Byrådet tager udtalelsen til efterretning, herunder også for så vidt angår Statsforvaltningens opfattelse af, at beslutningen som blev truffet på Byrådets møde den 12. oktober 2011 ikke har været lovlig”.

       

      Statsforvaltningen har efterfølgende ved brev af 29. oktober 2014 fremsendt en supplerende udtalelse til sagen jf. bilag nr. 4. Af udtalelsen fremgår bl.a.:

       

      ”Statsforvaltningen lægger til grund, at Viborg Byråd hermed har tilkendegivet, at den ikke fremover vil handle økonomisk uforsvarligt ved som aktionær i et kommunalt selskab at købe ydelser af professionelle sportsklubber med det formål at hjælpe disse klubber økonomisk, at kommunen heller ikke vil købe ydelser af professionelle sportsklubber uden et lovligt kommunalt formål, og at kommunen – i tilfælde, hvor den for at varetage et lovligt kommunalt formål indgår en aftale med en professionel sportsklub - i tilstrækkeligt omfang vil sikre sig, at handlen sker til markedsprisen.

       

      Statsforvaltningen finder herefter ikke grundlag for at foretage sig yderligere.

       

      Baggrunden herfor er, at vi som anført i udtalelse af 28. marts 2014 ikke har kompetence til at føre tilsyn med Energi Viborg A/S herunder at tage stilling til, om kontrakten mellem Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S om navneretten til Viborg Stadion har påført Energi Viborg A/S et tab, og om byrådsmedlemmer som aktionærer i givet fald er ansvarlige herfor.

       

      Statsforvaltningen skal bemærke, at når et byråd har truffet en ulovlig beslutning, skal Statsforvaltningen påse, at beslutningen lovliggøres i det omfang, det er muligt om nødvendigt ved anvendelse af sanktioner.

       

      Efter Statsforvaltningens opfattelse er der imidlertid ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at pålægge byrådet at indhente yderligere oplysninger om markedsprisen for navneretten med henblik på en genforhandling af aftalen om salg af navneretten, da Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S har indgået en bindende aftale, som udløber den 31. december 2014.

       

      Statsforvaltningen skal i den forbindelse bemærke, at vi går ud fra, at byrådet som aktionær i Energi Viborg A/S på grundlag af udtalelsen til Statsforvaltningen den 23. maj 2014 om, at byrådet tager vores udtalelse til efterretning, ikke forlænger kontrakten ved dens udløb.

       

      Statsforvaltningen skal endvidere bemærke, at såfremt Viborg Byråd enten direkte eller som aktionær i et kommunalt selskab fremover påtænker at købe ydelser, som henholdsvis kommunen eller selskabet har en interesse i at anskaffe, herunder f.eks. navnerettigheder af professionelle sportsklubber, skal byrådet forinden i tilstrækkeligt omfang sikre sig, at handlen sker til markedsprisen for eksempel ved at indhente oplysninger herom fra en eller flere uvildige sagkyndige. Formålet med at købe sådanne ydelser af de professionelle sportsklubber må ikke være at yde økonomisk støtte til klubben.

       

      Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagen.

       

      Forvaltningen har udarbejdet udkast til svarbrev til Statsforvaltningen jf. bilag nr. 5.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at udkast til svarbrev til Statsforvaltningen (bilag nr. 5) godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Borgmesteren foreslår, at Byrådets svar til Statsforvaltningen, jf. bilag nr. 5, formuleres således:

       

      ”Viborg Kommune har modtaget Statsforvaltningens supplerende udtalelse af 29. oktober 2014 vedr. navneretten til Viborg Stadion.

       

      I den anledning kan Byrådet oplyse, at Energi Viborg A/S og Viborg FF A/S har indgået en ny aftale, der bl.a. også omfatter navneretten til Viborg Stadion.

       

      Byrådet har ikke været involveret i indgåelsen af den nye aftale. Beslutningen blev truffet af bestyrelsen i Energi Viborg A/S på et bestyrelsesmøde den 22. august 2014.

       

      Forinden aftalens indgåelse har Energi Viborg A/S indhentet en sagkyndig vurdering af aftalens markedsværdi.”

       

      Forslaget fra borgmesteren godkendes.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod og ønsker følgende tilføjet referatet:

       

      ”Enhedslisten kan ikke stemme for dette svarbrev, da sagen ikke er belyst tilstrækkeligt. Sagen bør på igen, og hvorfor ikke sammen med den anden helt aktuelle udtalelse fra Statsforvaltningen om sag om reklamer. Samtidig opfordrer jeg kommunen og dens selskaber til at holde op med at sponsere professionelle klubber.”

  • 14 Ansøgning om oprettelse af privatinstitution i Knudby(beslutningssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. oktober 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Børne- og Ungdomsudvalget har den 30. september 2014 (sag nr. 7) indstillet til Byrådet at Mathildes Børnehus nedlægges pr. 31/12 2014. Sagen er endnu ikke behandlet i Byrådet.

       

      Forvaltningen har den 17. oktober 2014 modtaget ansøgning fra bestyrelsen om godkendelse af privat institutionen, Naturbørnehuset Knuden med opstart den. 1. januar 2015. Den private institution tænkes placeret på samme adresse som Mathildes Børnehus, Trenmosevej 1, Knudby. Støtteforeningen Børnehusets Venner ønsker forhandling med Viborg Kommune omkring erhvervelse af bygninger og inventar.

       

      Der har været stiftende generalforsamling for Naturbørnehuset Knuden den 15. oktober 2014, hvor vedtægterne er blevet godkendt. Bestyrelsen forventer at erhverve ejendommen beliggende på Trenmosevej 1, Knudby. Bestyrelsens ansøgning forudsætter således, at de får mulighed for at erhverve ejendommen.

       

      Bestyrelsen forventer at oprette den private daginstitution med børn i alderen fra 0 – 6 år. Institutionen fastsætter sine åbningstider under hensyn til brugernes behov og institutionens økonomi. Basis for institutionens opstart er 12 børn.

       

      Økonomi:

      Tilskud til private institutioner udgør i 2014 følgende beløb pr. barn:

      Tilskud for 2015 er endnu ikke beregnet.

       

      I beregningsgrundlaget tages der højde for privatinstitutionens åbningstid. Driftstilskuddet nedsættes i forhold til deltidspladser eller begrænset åbningstid.

       

      Oprettelse af privatinstitutionen vil som udgangspunkt ikke medføre økonomiske konsekvenser. Forvaltningen tager hermed udgangspunkt i, at oprettelsen ikke samlet vil medføre et øget antal passede børn.

       

      Øvrige konsekvenser

      Punkt 3 i ansøgning (bilag vedlagt):

      Naturbørnehuset Knuden ønsker ikke virksomhedsoverdragelse af nuværende personale, da de anser Naturbørnehuset Knuden som en nystartet institution, med en væsentlig anden tilgang til naturen og udelivet i forhold til Mathilde Børnehus.

      Forvaltningen gør opmærksom på at:

      Når der fremadrettet skal drives daginstitution i de samme bygninger og med de samme børn, betragtes dette som en overdragelse af virksomhed, og personalet vil i givet fald være beskyttet via loven om virksomhedsoverdragelse og kan derfor ikke opsiges eller på anden vis blive ringere stillet som følge af overdragelsen. Dette kan ikke fraviges hverken på det administrative eller politiske niveau.

       

      Punkt 4 i ansøgningen:

      Naturbørnehuset Knuden ønsker, at alt udstyr, inventar, hjælpemidler, legesager og lignende forefindes, når institutionen starter op.

      Forvaltningen gør opmærksom på at:

      Støtteforeningen Børnehusets Venner indgår forhandling vedr. køb af bygning og inventar med Viborg Kommune.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår at Børne- og Ungedomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at       ansøgningen om godkendelse af den private daginstitution ”Naturbørnehuset Knuden” godkendes under forudsætning af, at privatinstitutionen har egnede lokaler

       

      at       der optages forhandlinger med støtteforeningen Børnehusets Venner vedrørende erhvervelse af bygninger og inventar på Trenmosevej 1, Knudby

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 28-10-2014

      Børne- og Ungedomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ansøgningen om godkendelse af den private daginstitution ”Naturbørnehuset Knuden” godkendes under forudsætning af, at privatinstitutionen har egnede lokaler

       

      at der optages forhandlinger med støtteforeningen Børnehusets Venner vedrørende erhvervelse af bygninger og inventar på Trenmosevej 1, Knudby

    • Forvaltningens bemærkninger

      Byrådet besluttede på sit møde den 29. oktober (punkt nr. 5), at godkende Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om,

       

      ”at eventuel oprettelse af en privat institution sker på de af Byrådet tidligere vedtagne vilkår, herunder salg af bygningen på markedsvilkår, garantistillelse og overholdelse af lov om virksomhedsoverdragelse.”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget, med den bemærkning at eventuel oprettelse af en privat institution sker på de af Byrådet tidligere vedtagne vilkår, herunder salg af bygningen på markedsvilkår, garantistillelse og overholdelse af lov om virksomhedsoverdragelse (jf. Byrådets beslutning fra mødet den 29. oktober 2014, punkt nr. 5).

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes med den af Økonomi- og Erhvervsudvalget anførte bemærkning.

  • 15 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 418 for et vindmølleområde ved Romlund samt af forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. oktober 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Sagen om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 418 og kommuneplantillæg nr. 3 blev første gang behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 3. april 2014 (sag nr. 9) med nedenstående sagsfremstilling, indstilling og beslutning: 

       

      ”Byrådet besluttede den 20. november 2013 (sag nr. 9) at fremlægge 2 forslag til lokalplan nr. 418 for et vindmølleområde ved Romlund samt 2 forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 5. december 2013 til den 5. februar 2014.

       

      Oversigtskort er i bilag 1 og 2.

       

      Planforslag A er et projekt med 4 vindmøller (bilag 3). Planforslag B er et projekt med 3 møller (bilag 4). Miljørapporten belyser hovedforslag A med 4 møller (med udvidelse af vindmølleområdet mod syd) og et alternativ B med 3 møller (uden udvidelse af vindmølleområdet). Miljørapporten, som er i bilag 5, indeholder miljøvurdering og VVM-redegørelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet).

       

      Forslag til lokalplan nr. 418

      Lokalplanforslag A og B giver mulighed for, at området kan anvendes til opstilling af henholdsvis 4 og 3 vindmøller med en totalhøjde på ca. 130 m. Der gives mulighed for opførelse af tilhørende tekniske anlæg og adgangsveje. Lokalplanforslagene sikrer, at møllerne placeres på en lige række og med ens indbyrdes afstand under hensyntagen til nabobebyggelser og øvrige arealmæssige interesser, herunder landskabs- og naturinteresser. Lokalplanerne fastlægger desuden, at møllerne skal have ens udseende med hensyn til højde, proportioner, farve, omløbsretning mv.

       

      Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

      Forslag til kommuneplantillæg A og B indeholder en retningslinje for beliggenheden og udformningen af vindmøllerne (som følge af VVM-proceduren) og et nyt rammeområde med nye rammebestemmelser, der fastlægger, at der må opstilles henholdsvis 4 og 3 møller med en totalhøjde på mellem 129 – 131 m. Kommuneplantillæg nr. 3A indeholder endvidere en arealmæssig udvidelse af vindmølleområdet samt tilsvarende udvidelse af område, hvor skovtilplantning er uønsket.

       

      Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering

      Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da planforslagene giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion.


      Det konkrete vindmølleprojekt er endvidere omfattet af VVM-bekendtgørelsen og medfører krav om VVM-redegørelse med kommuneplantillæg.

      VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er samlet i miljørapporten ”Vindmøller ved Romlund”. Ansøgers konsulent har udarbejdet miljørapporten, som belyser møllernes konsekvenser for miljøet i bred forstand, herunder for mennesker, sundhed, klima, natur og landskab.

       

      Udkast til en sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af planerne findes i bilag 8, hvori høringssvarene er inddraget. Redegørelsen indstilles godkendt og skal efter miljøvurderingsloven offentliggøres sammen med planerne.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 44 høringssvar (se bilag 6) til planforslagene og miljørapporten:

      ·      herunder en underskriftsindsamling (”Nej tak til vindmølleparker i Viborg Kommune”) med 537 underskrifter/tilkendegivelser via Facebook

      ·      6 er positive/neutrale, resten er imod opstilling af møller ved Romlund

      ·      fra 7 ejendomme sendes flere høringssvar

      ·      7 høringssvar er fra ejendomme omkring Batum vindmølleområdet ca. 11 km væk


      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om: 

      ·     Om vindmøller påvirker menneskers helbred

      ·     Om vindmøller påvirker dyrs adfærd og ydeevne

      ·     Om Byrådet vil fortsætte planlægningen for vindmøller, mens helbredsundersøgel­sen pågår

      ·     Skyggekast

      ·     Støj

      ·     Værditab

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 6. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A.  Helbred / sundhed

      B.  Støj

      C.  Skygge

      D.  Kirker

      E.  Afstandskrav

      F.  Ejendomsværditab

      G.  Landskab

      H.  Natur og vand

      I.   Dyrevelfærd

      J.   Klima

      K.  Friluftsliv / rekreative interesser

      L.  Bebyggelsens omfang

      M.  Visualiseringer

      N.  Kulturhistorie

      O.  Diverse

       

      Bemærkningerne er primært rettet mod indholdet af miljørapporten.

       

      Forvaltningens vurderinger

      Det er den samme mølletype, der anvendes i begge planforslag. En positiv miljøpåvirkning er møllernes produktion af strøm, som vil være 30,0 mio. kWh i hovedforslaget og 23,3 mio. kWh i alternativet, hvilket for hovedforslaget svarer til ca. 7.500 husstandes strømforbrug pr. år og for alternativet ca. 5.800 husstandes strømforbrug pr. år. Dermed mindskes CO2-udledning med ca. 173.000 tons i hovedforslaget og ca. 134.000 tons i alternativet.

      En meget stor del af bemærkningerne udtrykker bekymringer for vindmøllers støjpåvirkning af helbredet. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har den 5. december 2013 sendt brev til landets borgmestre om, at de – i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - har betalt en undersøgelse af, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter (bilag 9). Det skyldes, at der i befolkningen er bekymringer, og at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser af, om støj fra vindmøller har negative helbredseffekter.

       

      Undersøgelsen laves af Kræftens Bekæmpelse og forventes at kunne gennemføres på 3 år. I brevet hedder det, at kommunernes arbejde med vindmølleplanlægningen kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår.

       

      På borgermødet i høringsperioden og i flere af høringssvarene påpeges, at projektets vedtagelse bør afvente undersøgelsens resultater – i al fald afvente med at give byggetilladelse til eventuelle møller. Det er blevet præciseret på Miljøstyrelsens hjemmeside, at både planlægningen - og udbygningen - kan fortsætte.

       

      21 af høringssvarene handler om støj. Naboafstandskravene (afstand og støj) er overholdt, og der er ikke væsentlige forskelle i påvirkningen af nabobeboelser mellem hovedforslaget og alternativet. Se endvidere bemærkningerne ovenover vedr. helbredsundersøgelsen.

       

      En del borgere udtrykker bekymringer for skyggepåvirkningerne. Miljørapportens beregninger viser, at den anbefalede grænseværdi på 10 timers skyggekast kan blive overskredet på 5 ejendomme ved hovedforslaget og på 4 ejendomme i alternativet. Det er de samme 4 ejendomme, der går igen i begge tilfælde. For at sikre, at ingen nabobeboelser påføres mere end 10 timers skygge om året, foreslås, at der som afværgeforanstaltning installeres et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så ingen boliger får mere end 10 timers skyggekast om året. Afværgeforanstaltningen vil blive fulgt op i form af et vilkår i en eventuel VVM-tilladelse. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og alternativet.

       

      I enkelte af høringssvarene udtrykkes bekymringer for de landskabelige interesser. Møllernes visuelle påvirkning belyses i 28 visualiseringer (vist med blade på træerne).

       

      Samspillet med andre møller er vurderet inden for en radius af 28 x møllehøjde. Der er stor afstand til de nærmeste eksisterende og planlagte møller, og det vurderes, at der vil være et begrænset visuelt samspil med disse møller, og at anlæggene vil fremstå klart adskilte.

       

      Omkring vindmølleområdet er der tre tracéer med højspændingsmaster, som giver landskabet et teknisk præg. Fra nogle bestemte betragtningspunkter vil der vil være et uheldigt samspil med 400 kV højspændingsledningen, men der er dog et klart hierarki.

       

      I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet. Dette fremgår af f.eks. visualisering nr. 1 og 2 (fra Kirkebækvej) samt nr. 9 (fra Romlund). Fra disse positioner er et 3-møllers projekt nemmere at overskue end et 4-møllers projekt.

       

      Nærmeste kirke er Romlund Kirke. Udsynet fra kirkegården i retning mod møllerne er stærkt begrænset, da der er tæt beplantning syd og sydøst for kirken (visualisering nr. 6).

       

      Nogle af bemærkningerne handler om natur. Grundet stor afstand til Natura 2000-områder vurderes mølleprojektet ikke at påvirke områderne eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget.

       

      Miljørapporten belyser møllernes betydning for bl.a. særligt beskyttede arter (habitatbekendtgørelsens bilag IV-arter - herunder flagermus). I miljørapporten konkluderes, at de særligt beskyttede arter kan forekomme i området, men deres yngle- eller rasteområder vil ikke blive påvirket. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne ske lejlighedsvise tab af individer, men der forventes ingen væsentlig negativ effekt på områdets flagermusbestande. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og alternativet.

       

      Samlet vurdering

      Vindmølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning i nærområdet, selv om mølleprojektet vil fremstå som et letopfatteligt anlæg i kraft af opstilling på én række med ensartet indbyrdes afstand. Det vurderes, at der ikke er afgørende forskel på hovedforslaget og alternativet, dog vil man - særligt i nærzonen - kunne fornemme anlæggets større udstrækning i hovedforslaget.

       

      Miljørapporten konkluderer, at alle gældende regler er overholdt. Det vurderes, at området ved Romlund – og en eventuel udvidelse heraf - er velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring og påvirke især de nærmeste beboelser.

       

      Forvaltningen vurderer, at et 3-møllers projekt er nemmere at overskue i landskabet end et 4-møllers projekt, men grundet større strømproduktion i hovedforslag A (4 møller) indstilles lokalplanforslag nr. 418A og kommuneplantillæg nr. 3A til endelig vedtagelse.

      Bilag

      1

      Åben

      Oversigtskort (hovedforslag A - 4 møller)

      91293/14

      2

      Åben

      Oversigtskort (alternativ B - 3 møller)

      91298/14

      3

      Åben

      Planforslag (hovedforslag A - 4 møller)

      91424/14

      4

      Åben

      Planforslag (alternativ B - 3 møller)

      91446/14

      5

      Åben

      Miljørapport

      91451/14

      6

      Åben

      Høringssvar

      91462/14

      7

      Åben

      Notat med behandling af høringssvar

      101692/14

      8

      Åben

      Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering

      101356/14

      Indstilling

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A vedtages endeligt uden ændringer,

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

       

      Endvidere anbefaler direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget foreslår Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune vedtages endeligt uden ændringer,

       

      at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

      Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-04-2014

      Fraværende: Claus Clausen

      Sagen blev udsat med henblik på at afklare i Miljøministeriet, om der er ændringer på vej i de krav kommunen fremover skal varetage. Samtidig undersøges om der er andre kommuner, som er på vej med ændrede afstandskrav (f.eks. Lolland Kommune). Endvidere indkaldes Naturstyrelsens rejsehold vedr. vindmøller med henblik på en drøftelse.

       

      Planlægning i andre områder sættes, med samme begrundelse, i bero indtil videre.

       

      Torsten Nielsen kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der ikke skal opstilles vindmøller i Romlund.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han fandt, at der generelt ikke skal opstilles vindmøller.”

       

       

      GENOPTAGELSE AF SAGEN

      Sagen genoptages, idet Klima- og Miljøudvalget på udvalgsmødet den 19. juni 2014 (sag nr. 4) holdt møde med det statslige vindmøllerejsehold, hvor udvalget fik svar på de stillede spørgsmål. Rejseholdet oplyste bl.a., at der ikke er ændrede afstandskrav på vej. Rejseholdet kan ikke oplyse, hvornår den nye vindmøllebekendtgørelse med tilhørende vejledning træder i kraft.

       

      Vindmøllerejseholdet har efterfølgende sendt 2 notater udarbejdet af Naturstyrelsen samt et svar fra miljøminister Kirsten Brosbøl til Folketingets Miljøudvalg vedr. dyrevelfærd.

       

      I Naturstyrelsens notat dateret 28. maj 2014 om afstand til naboer fremgår, at kommuner på baggrund af en konkret planlægning (med konkret saglig afvejning og begrundelse) kan beslutte, at der sikres en større afstand til nabobeboelser, end hvad der fremgår af vindmøllecirkulæret. Der må ikke i planlægningen fastsættes generelle regningslinjer om større afstande (særregler) (bilag 10).

       

      Af miljøminister Kirsten Brosbøls svar dateret 5. februar 2014 til Folketingets Miljøudvalg (spørgsmål nr. 101) fremgår, at der i reglerne for planlægning for vindmøller ikke findes bestemmelser om afstand til eller støjgrænser for farme og stalde. Efter VVM-bekendtgørelsen kan der ikke stilles direkte krav om at vurdere et anlægs påvirkning på husdyrs velfærd. Miljøministeren oplyser endvidere, at ”Fødevarestyrelsen har umiddelbart ikke kendskab til, hvorvidt vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer” (bilag 11).

       

      I Naturstyrelsens notat dateret 28. maj 2014 om kommunernes mulighed for at afvise vindmølleprojekter fremgår, at et byråd kan lade et forslag til lokalplan bortfalde på baggrund af bemærkninger og indsigelser indsendt i en offentlig debat. Byrådet skal foretage en afvejning af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller et konkret sted sammenholdt med afvejninger af faktorer som natur, landskab, nabointeresser m.v. (bilag 12).

       

      Af samme notat fremgår, at lokalplanlægningen som udgangspunkt betragtes som erstatningsfri regulering. Der findes ikke fortilfælde, hvor en kommune er blevet gjort erstatningsansvarlig.

       

      Kræftens Bekæmpelse er i gang med en undersøgelse af støj fra vindmøller og eventuelle helbredseffekter. Undersøgelsen forventes at vare 3 år. Hjørring Kommune har spurgt, om kommunerne kan ifalde erstatningsansvar, hvis der gennem planlægningen, gennemført i undersøgelsesfasen, tillades opstillet vindmøller. Miljøminister Kirsten Brosbøl oplyser den 20. marts 2014 (på baggrund af rådgivning hos Kammeradvokaten), at kommuner ikke vil kunne holdes erstatningsansvarlige, alene fordi kommunerne ikke stiller planlægningen i bero og tillader opstilling af vindmøller, indtil undersøgelsen foreligger. Et erstatningsansvar forudsætter en fejl eller en forsømmelse. Kommunerne skal basere administrationen på gældende regler, som bygger på den bedste, tilgængelige sundhedsfaglige viden på vindmølleområdet.

       

      Hvis byrådet afviser et vindmølleprojekt i et område, som kommunen selv har udlagt som vindmølleområde i kommuneplanen, er kommunen forpligtet til at tage området ud af vindmølleplanlægningen.

       

      Udvalget blev orienteret om disse notater og breve på det overordnede dagsordenspunkt om vindmølleplanlægning den 2. oktober 2014 (sag nr. 1), hvor udvalget besluttede ”at forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmøllebekendtgørelse” (bilag 13).

       

      Sagen genoptages på denne baggrund.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A drøftes med henblik på en beslutning.

       

      Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 drøftes med henblik på en beslutning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 418A, B eller C ikke vedtages på grund af de konkrete påvirkninger af omgivelser, herunder naboer, og

       

      at forslag til tillæg nr. 3A, B eller C til Kommuneplan 2013-2025 ikke vedtages med samme begrundelse.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod indstillingen, da Enhedslisten ønsker de to planforslag gennemført og har følgende tilføjelse til referatet:

      Der er nu overvejende modstand mod opstilling af vindmøller i Klima- og Miljøudvalget, helt i modsætning til holdningen i udvalget 2012-2013. Nu mener både S, V og K, at de to projekter i Romlund og Batum ikke skal gennemføres. Men alle Byrådets partier og medlemmer skal i en offentlig debat tage stilling til, om der skal opstilles vindmøller for at afhjælpe de accelerende klimaforandringer.

       

      Forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier, og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmølle­bekendtgørelse.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil fortsat arbejde for vedvarende energi på områder som vindmøller, solfanger/-celler og biogas i Viborg Kommune.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

    • Forvaltningens bemærkninger

      I sagsfremstillingen under afsnittet ”Forvaltningens bemærkninger” nævnes at høringssvarerne er behandlet i bilag 6. Det er rettelig bilag 7.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      For indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget stemmer 27 medlemmer (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre med undtagelse af Johannes F. Vesterby og Konservative).

       

      Johannes F. Vesterby, Flemming Gundersen og Søren Gytz Olesen stemmer imod.

       

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget er hermed godkendt.

       

      Johannes F. Vesterby stemmer imod som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

       

      Flemming Gundersen ønsker følgende tilføjet referatet:

       

      ”Enhedslisten kan ikke følge indstillingen, men ønsker at lokalplan 418 vedtages med 3 eller 4 møller. Enhedslisten frygter, at hvis disse mølleanlæg ikke realiseres, bliver det særdeles svært at få sat flere møller op.  Men Enhedslisten vil fortsat arbejde for vindmøller.”

  • 16 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 414 for et vindmølleområde ved Batum samt af forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. oktober 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet besluttede den 18. december 2013 (sag nr. 16) at fremlægge 3 forslag til lokalplan nr. 414 for et vindmølleområde ved Batum samt 3 forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 16. januar 2014 til den 12. marts 2014.

       

      Sagen var planlagt til behandling med henblik på endelig vedtagelse på udvalgets møde i maj 2014, men sagen blev sammen med alle andre vindmølleplansager sat i bero i forbindelse med Klima- og Miljøudvalgets behandling af endelig vedtagelse af forslag for et vindmølleprojekt ved Romlund den 3. april 2014 (sag nr. 9). Der henvises til forrige punkt på denne dagsorden for redegørelse for genoptagelse af sagerne efter møde med det statslige vindmøllerejsehold om afstandskrav m.v.

       

      Endvidere er der i mellemtiden sket en afklaring af veto fra Viborg Stiftsøvrighed, som den 20. juni 2014 trak vetoet tilbage (se nedenfor), og sagen kan således genoptages.

       

      Oversigtskort er i bilag 1, 2 og 3.

       

      Planforslag A er et projekt med 3 vindmøller (bilag 4). Planforslag B er et projekt med 2 møller (bilag 5). Planforslag C er et projekt med 4 møller (bilag 6). Miljørapporten belyser hovedforslag A med 3 møller (med udvidelse af vindmølleområdet mod vest), et alternativ B med 2 møller (uden udvidelse af vindmølleområdet), og et alternativ C med 4 møller (med udvidelse af vindmølleområdet både mod øst og vest). Miljørapporten, som er i bilag 7, indeholder miljøvurdering og VVM-redegørelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet).

       

      Forslag til lokalplan nr. 414

      Lokalplanforslag A, B og C giver mulighed for, at området kan anvendes til opstilling af henholdsvis 3, 2 og 4 vindmøller med en totalhøjde på ca. 150 m. Der gives mulighed for opførelse af tilhørende tekniske anlæg og adgangsveje. Lokalplanforslagene sikrer, at møllerne placeres på en lige række og med ens indbyrdes afstand under hensyntagen til nabobebyggelser og øvrige arealmæssige interesser, herunder landskabs- og naturinteresser. Lokalplanerne fastlægger desuden, at møllerne skal have ens udseende med hensyn til højde, proportioner, farve, omløbsretning mv.

       

      Forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

      Forslag til kommuneplantillæg A, B og C indeholder en retningslinje for beliggenheden og udformningen af vindmøllerne (som følge af VVM-proceduren) og et nyt rammeområde med nye rammebestemmelser, der fastlægger, at der må opstilles henholdsvis 3, 2 og 4 møller med en totalhøjde på mellem 145 – 149,9 m. Kommuneplantillæg nr. 4A og 4C indeholder endvidere en arealmæssig udvidelse af vindmølleområdet samt tilsvarende udvidelse af område, hvor skovtilplantning er uønsket.

       

      Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering

      Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da planforslagene giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion.


      Det konkrete vindmølleprojekt er endvidere omfattet af VVM-bekendtgørelsen og medfører krav om VVM-redegørelse med kommuneplantillæg.

      VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er samlet i miljørapporten ”Vindmøller ved Batum”. Ansøgers konsulent har udarbejdet miljørapporten, som belyser møllernes konsekvenser for miljøet i bred forstand, herunder for mennesker, sundhed, klima, natur og landskab.

       

      Udkast til en sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af planerne findes i bilag 17, hvori høringssvarene er inddraget. Redegørelsen indstilles godkendt og skal efter miljøvurderingsloven offentliggøres sammen med planerne.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 173 høringssvar (se bilag 8 - 14) til planforslagene og miljørapporten bl.a.: 

      ·      En underskriftsindsamling (”Nej tak til vindmølleparker i Viborg Kommune”) med 300 online underskrifter indsamlet via hjemmesiden www.skrivunder.net/signatures/nej_tak_til_vindmolleparker_i_viborg_kommune. Folk skriver under på: "Vores formål er at arbejde for ændret lovgivning, så der ikke opføres kæmpe havvindmølleparker i Viborg og omegn. Først og fremmest skal vi have stoppet planerne om rejsning af Vindmøllepark Romlund og Vindmøllepark Batum." (høringssvar nr. 176 = bilag 13). 

      ·      En underskriftsindsamling (”Opstilling af kæmpevindmøller i Viborg Kommune” fra ”Gruppen mod vindmøller ved Batum og Romlund”) med 321 håndskrevne underskrifter (høringssvar nr. 81 i bilag 9). 

      ·      Et forudfyldt skema, som 105 har sat et eller flere krydser i samt underskrevet. Man gør indsigelse mod alle 3 planforslag og miljørapporten (høringssvar nr. 20 - 21, 27 - 28, 33 - 34, 37 - 38, 40 i bilag 8, høringssvar nr. 51 - 52, 54, 58 - 64, 66, 72 - 73, 75, 78, 82 - 85 i bilag 9, nr. 106 - 134 i bilag 11, nr. 135 - 174 i bilag 12 kaldet yy i ”Notat med behandling af høringssvar” = bilag 16). 

      ·      Et veto fra Viborg Stiftsøvrighed, som er trukket tilbage på baggrund af en udsigtsanalyse (høringssvar nr. 177 = bilag 14). 

      ·      68 høringssvar er formuleret som selvstændige breve.  

      ·      4 er positive (nr. 12, 14, 29 og 71 (=bygherre)), resten er imod opstilling af møller ved Batum. 

      ·      28 ejendomme sender flere høringssvar. 

       

      Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om: 

      ·      Om vindmøller påvirker menneskers helbred

      ·      Om vindmøller påvirker dyrs adfærd og ydeevne

      ·      Om Byrådet vil fortsætte planlægningen for vindmøller, mens helbredsundersøgelsen pågår

      ·      Skyggekast

      ·      Støj

      ·      Værditab

       

      Høringssvarene er behandlet i bilag 16. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse. Behandlingen er opdelt i følgende emner:

       

      A. Helbred / sundhed

      B. Støj

      C. Skygge

      D. Kirker

      E. Afstandskrav

      F. Ejendomsværditab

      G. Landskab

      H. Natur

      I.     Dyrevelfærd

      J. Klima

      K. Friluftsliv / rekreative interesser

      L. Bebyggelsens omfang

      M.    Visualiseringer

      N. Kulturhistorie

      O.    Diverse

       

      Forvaltningens vurderinger

      I rapporten belyses hovedforslag A og alternativ C med Vestas V117 møller (totalhøjde 149,7 m) og alternativ B med Simens SWT 3,6-120 møller (totalhøjde 149,9 m). En positiv miljøpåvirkning er møllernes produktion af strøm.

      Produktionstal:

       

      Hovedforslag A

      Alternativ B

      Alternativ C

      Antal møller

      3

      2

      4

      Udvidelse

      mod vest

      ingen

      mod øst og vest

      Effekt (MW)

      3,3

      3,6

      3,3

      El-produktionen (mio. kWh/år)

      28,4

      19,5

      36,7

      Svarer til antal husstandes årlige elforbrug

      7.100

      4.900

      9.200

       

      En meget stor del af bemærkningerne udtrykker bekymringer for vindmøllers støjpåvirkning af helbredet. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har den 5. december 2013 sendt brev til landets borgmestre om, at de – i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - har betalt en undersøgelse af, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Det skyldes, at der i befolkningen er bekymringer, og at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser om støj fra vindmøller har negative helbredseffekter (bilag 18).

       

      Undersøgelsen laves af Kræftens Bekæmpelse og forventes at kunne gennemføres på 3 år. I brevet hedder det, at kommunernes arbejde med vindmølleplanlægningen kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår.

       

      På borgermødet i høringsperioden og i rigtig mange af høringssvarene påpeges, at projektets vedtagelse bør afvente undersøgelsens resultater – i al fald afvente med at give byggetilladelse til eventuelle møller. Det er blevet præciseret på Miljøstyrelsens hjemmeside, at både planlægningen - og udbygningen - kan fortsætte.

       

      Ca. 40 af høringssvarene handler om støj. Naboafstandskravene (afstand og støj) er overholdt, og der er ikke væsentlige forskelle i påvirkningen af nabobeboelser mellem hovedforslaget og alternativerne. Se endvidere bemærkningerne ovenover vedr. helbredsundersøgelsen.

       

      En del borgere udtrykker bekymringer for skyggepåvirkningerne. Miljørapportens beregninger viser, at den anbefalede grænseværdi på maksimalt 10 timers skyggekast kan blive overskredet på 1 ejendom ved hovedforslaget A, på 1 ejendom i alternativ B og på 3 ejendomme i alternativ C. For at sikre, at ingen nabobeboelser påføres mere end 10 timers skygge om året, foreslås at der som afværgeforanstaltning installeres et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så ingen boliger får mere end 10 timers skyggekast om året.  Afværgeforanstaltningen vil blive fulgt op i form af et vilkår i en eventuel VVM-tilladelse. Der er således ikke forskelle mellem hovedforslaget og alternativerne.

       

      I ca. 12 af høringssvarene udtrykkes bekymringer for de landskabelige interesser. Møllernes visuelle påvirkning belyses fra 9 fotopunkter (vist med blade på træerne). Formålet er at visualisere de 2 – 4 møller fra forskellige vinkler og afstande, hvor vindmøllerne vil være synlige for offentligheden og sammenligne med de eksisterende forhold, herunder eksisterende og planlagte vindmøller og andre tekniske anlæg. Desuden er der foretaget visualiseringer fra særlige landskabselementer, Løvel Kirke, Rødding Kirke samt bymiljøerne Rødding (nr. 1 og 2), Løvel (nr. 5) og Viborg (nr. 4).

       

      I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet. Dette fremgår af visualisering nr. 1, 2, 6 og 7. Fra disse positioner er et 2- eller 3-møllers projekt nemmere at overskue end et 4-møllers projekt.

       

      Kulturmiljøet vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i forhold til de omkringliggende kirker. Vindmøllerne vil ikke påvirke indsynet til nogen af de omkringliggende kirker. På baggrund af veto fra Viborg Stiftsøvrighed er der udarbejdet en udsigtsanalyse af forholdene ved Rødding Kirke til vurdering af mølleparkens visuelle påvirkning af Rødding Kirke. Analyserne viser, at der ikke er en væsentlig visuel påvirkning eller uheldigt sammenspil mellem vindmøllerne og kirken. Stiftet meddelte den 20. juni 2014, at de tilbagekalder vetoet, idet terrænforskellene betyder, at møllerne ikke vil være synlige sammen med kirken i det omfang, som de formodede (bilag 14).

       

      Der vil være en markant visuel påvirkning af Rødding Sø, se visualisering nr. 2.

       

      I alternativ B opstilles møllerne med en mere nordvest-sydøstlig orientering end i hovedforslaget og alternativ C. Det medfører, at vindmøllegruppens udstrækning i landskabet fra særlige synvinkler vestnordvest og østsydøst for vindmøllerområdet adskiller sig fra A og C, se visualisering nr. 2. Set fra Rødding by vil de 2 møller opleves tæt på hinanden, hvilket giver et mere komplekst og rodet indtryk. 

       

      I modsætning til det udpegede vindmølleområde er landskabet øst for vindmølleområdet mere kuperet til stærkt skrånende med slugter (Dybdal) ned mod en Nørremølle Ådal. Den østligste mølle i alternativ C er placeret så nær et areal, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab, der omfatter bl.a. Nørremølle Ådal og Dybdal, at der vil være vingeslag ind over det udpegede værdifulde landskab. Ifølge kommuneplanens retningslinje nr. 11.1 må byggeri og anlæg uden for de værdifulde landskaber ikke tillades placeret eller udformet, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige værdier i de udpegede områder.

       

      Samspillet med andre møller skal vurderes inden for en radius af 28 x møllehøjde. Inden for dette konsekvensområde findes 6 møller, hvoraf den ene fjernes som en del af dette projekt. De øvrige 5 møller er alle enkeltstående mindre møller, der ikke er synlige fra vindmølleområdet, hvorfor det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig kumulativ effekt.

       

      Syd for vindmølleområdet passerer en højspændingsledning, hvilket vil betyde, at landskabet fra visse positioner vil opfattes mere teknisk præget end i dag (se visualisering nr. 7).

       

      Vejadgangen til vindmølleområdet i alternativ B går gennem et området udpeget til værdifuldt landskab og vil dermed medføre en påvirkning heraf.

       

      Mangle høringssvar handler om natur. Grundet stor afstand til Natura 2000-områder vurderes mølleprojektet ikke at påvirke områderne eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Miljørapporten belyser møllernes betydning for bl.a. særligt beskyttede arter (habitatbekendtgørelsens bilag IV-arter - herunder flagermus). Miljørapporten konkluderer:

       

      ”For hovedforslag A og alternativ B vurderes, at enkelte individer af flagermus kan omkomme efter at være kommet for tæt på møllevingerne, men at dette ikke har betydning på bestandsniveau for de enkelte arter af flagermus. Resultater af feltundersøgelserne viser imidlertid, at flagermus befinder sig i den østlige del af projektområdet for alternativ C. I dette alternativ er den østlige vindmølle placeret tæt på Dybdal, hvor der i perioder, særligt i sensommeren, kan være forekomst af individer, der jager i de frie luftmasser og kan komme for tæt på møllevingerne. For helt at undgå påvirkninger af flagermus i dette område iværksættes afværgeforanstaltninger ved den østlige vindmølle i form af standsning i relevante perioder.”

       

      Såfremt det bliver alternativ C, der realiseres, kan afværgeforanstaltningen med flagermusstop håndhæves via vilkår i VVM-tilladelsen.

       

      Det vurderes, at møllerne vil have en meget lille påvirkning af fugle i driftsfasen. De foreslåede mølleplaceringer ligger ikke på vigtige trækruter.

       

      Den vestligste mølle i hovedforslag A og i alternativ C er placeret nær en økologisk forbindelseslinje, der er udpeget i kommuneplanen. Vingeslag ind over en økologisk forbindelseslinje vurderes uproblematisk i forhold til dens funktion som levested og spredningsvej for planter og dyr.

       

      I rigtigt mange af høringssvarene udtrykker borgerne bekymring for møllernes påvirkning af friluftslivet ved Rødding Sø og ved Dybdal. I miljørapporten konkluderes, at der ikke vil være væsentlige konflikter i hovedforslag A og i alternativ B – ud over den visuelle påvirkning. For alternativ C vurderes, at den østligste mølle vil påvirke de visuelle og landskabelige kvaliteter og medvirke til, at møllen påvirker de rekreative interesser i forbindelse med brug af områderne.

       

      Opstillingshøjden for møllerne i alternativ C varierer fra kote 47,3 til kote 54,3. Forskellen vil være synlig, når møllerne betragtes fra visse afstande. Den varierende højde giver møllegruppen et uharmonisk udtryk. Dette kan afhjælpes ved at tilpasse tårnhøjderne, hvorfor der foreslås afværgeforanstaltning herom. Såfremt det bliver alternativ C, der vedtages, vil afværgeforanstaltningen blive håndhævet via vilkår i VVM-tilladelsen.

       

      I adskillige høringssvar fremgår, at borgerne frygter, at vindmøllerne har en negativ påvirkning af de omkringliggende byers udvikling. Man frygter en affolkning af byerne og lokalområdet.

       

      Samlet vurdering

      I miljørapportens sammenfattende vurdering oplistes de foreslåede afværgeforanstaltninger:

      ·      i alternativ C bør tårnhøjder justeres, så navhøjder varierer mindre

      ·      i alternativ C bør etableres flagermusstop

      ·      i alle modellerne skal der installeres skyggestop, der afbryder møllernes drift, når 10 timers reel skyggetid pr. år er nået.

      Projekternes miljøpåvirkninger er vurderet og sammenlignet ud fra kategorierne ”ingen, lille, nogen, stor eller væsentlig”. Virkningerne er vurderet under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger sættes i værk. Ved 2 af miljøtemaerne vurderes der at være en forskel mellem hovedforslag A, alternativ B og alternativ C:

      ·     Klimapåvirkningen (positiv) er vurderet ”væsentlig” for C samt ”stor” for A og B.

      ·     Landskabspåvirkningen (negativ) er vurderet ”stor” for C samt ”nogen” for A og B.

      Ingen af de øvrige påvirkninger vurderes som store eller væsentlige.

      Vejadgangen til vindmølleområdet i alternativ B vurderes at medføre en uheldig påvirkning af det værdifulde landskab (Nørremølle Ådal).

       

      For alternativ C vurderes, at den østligste mølle vil påvirke de visuelle og landskabelige kvaliteter og medvirke til, at møllen påvirker de rekreative interesser i forbindelse med brug af områderne ved Rødding Sø og Dybdal.

       

      Vindmølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning i nærområdet, selv om mølleprojektet vil fremstå som et letopfatteligt anlæg i kraft af opstilling på én række med ensartet indbyrdes afstand. Det vurderes, at der ikke er afgørende forskel på hovedforslaget og alternativerne, dog vil man - særligt i nærzonen - kunne fornemme anlæggets større udstrækning i alternativ C. Endvidere giver opstillingsmønsteret i alternativ B et mere rodet indtryk set fra Rødding by, idet møllerne opleves at stå tæt på hinanden.

       

      Miljørapporten konkluderer, at alle gældende regler er overholdt. Miljørapporten konkluderer, at området ved Batum – og eventuelle udvidelser heraf mod øst og vest - er velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring og påvirke især de nærmeste beboelser visuelt.

       

      Det skal pointeres, at den østligste mølle i alternativ C har vingeslag ind over det udpegede værdifulde landskab, og dermed har en negativ visuel landskabelig påvirkning af det rekreative areal ved Dybdal. Endvidere kræver alternativ C flagermusstop.

       

      Møllerne vil komme til at stå på toppen af skråningen ned mod Nørremølle Ådal og er derfor de fleste steder meget synlige i landskabet. For hovedforslaget A og alternativ B vurderes landskabspåvirkningen at være ”nogen”, mens den for alternativ C vurderes ”stor”. Forskellen skyldes bl.a. påvirkningen af det udpegede landskab øst for vindmølleområdet.

       

      Forvaltningen vurderer overordnet, at vurderingen af virkningerne på miljøet taler for enten hovedforslag A (3 møller) eller alternativ B (2 møller). Vejadgangen til vindmølleområdet i alternativ B vurderes at medføre en uheldig påvirkning af det værdifulde landskab i Nørremølle Ådal. Set fra visse retninger i Rødding kan de 2 møller i alternativ B opleves ”rodet”. Dette samt den større strømproduktion i hovedforslag A taler for, at det er lokalplanforslag nr. 414A og kommuneplantillæg nr. 4A, der bør vedtages.

       

      Seneste behandlinger vedrørende vindmølleplanlægning i udvalget

      Klima- og Miljøudvalget holdt på udvalgsmødet den 19. juni 2014 (sag nr. 4) møde med det statslige rejsehold, hvor udvalget fik svar på en række stillede spørgsmål. Der henvises til punkt 1 vedrørende vindmølleområde ved Romlund på denne dagsorden.

       

      Udvalget behandlede på sit møde den 2. oktober 2014 (sag nr. 1) et dagsordenspunkt om vindmølleplanlægning. Udvalget besluttede, ”at forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmøllebekendtgørelse”, bilag 22.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 414A drøftes med henblik på en beslutning.

       

      Endvidere indstiller direktøren for Teknik & Miljø, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til tillæg nr. 4A til Kommuneplan 2013-2025 drøftes med henblik på en beslutning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til lokalplan nr. 414A, B eller C ikke vedtages på grund af de konkrete påvirkninger af omgivelser, herunder naboer, og

       

      at forslag til tillæg nr. 4A, B eller C til Kommuneplan 2013-2025 ikke vedtages med samme begrundelse.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod indstillingen, da Enhedslisten ønsker de to planforslag gennemført og har følgende tilføjelse til referatet:

      Der er nu overvejende modstand mod opstilling af vindmøller i Klima- og Miljøudvalget, helt i modsætning til holdningen i udvalget 2012-2013. Nu mener både S, V og K, at de to projekter i Romlund og Batum ikke skal gennemføres. Men alle Byrådets partier og medlemmer skal i en offentlig debat tage stilling til, om der skal opstilles vindmøller for at afhjælpe de accelerende klimaforandringer.

       

      Forvaltningen foretager en fornyet vindmølleplanlægning, der udfordrer de hidtidige kriterier, og som sikrer mulighed for placering af flere møller i de enkelte områder afstemt efter den nye vindmølle­bekendtgørelse.

       

      Klima- og Miljøudvalget vil fortsat arbejde for vedvarende energi på områder som vindmøller, solfanger/-celler og biogas i Viborg Kommune.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      For indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget stemmer 27 medlemmer (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre med undtagelse af Johannes F. Vesterby og Konservative).

       

      Johannes F. Vesterby, Flemming Gundersen og Søren Gytz Olesen stemmer imod.

       

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget er hermed godkendt.

       

      Johannes F. Vesterby stemmer imod som følge af hans principielle modstand mod etablering af vindmøller.

       

      Flemming Gundersen ønsker følgende tilføjet referatet:

       

      ”Enhedslisten kan ikke følge indstillingen, men ønsker at lokalplan 414 vedtages med 3 møller. Enhedslisten frygter, at hvis disse mølleanlæg ikke realiseres, bliver det særdeles svært at få sat flere møller op.  Men Enhedslisten vil fortsat arbejde for vindmøller.”

  • 17 Etablering af genbrugsstation i Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. oktober 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 31. maj 2011 (sag nr. 85),

      ·                     at genbrugsstationerne i Stoholm, Karup, Møldrup og Ørum opgraderes med et samlet investeringsbehov på 6.680.000 kr. over 2-3 år. Karup og Ørum forventes opgraderet i 2011-2012. Møldrup og Stoholm forventes opgraderet i 2013, og

      ·                     at udvalget godkender, at Revas undersøger muligheden og behovet for etablering og placering af en ny genbrugsstation ved Bjerringbro, og

      ·                     at de økonomiske konsekvenser indarbejdes i anlægsbudgettet.

       

      Opgraderingen af Stoholm, Karup, Møldrup og Ørum er nu afsluttet, og der kan nu kigges på genbrugsstationen ved Bjerringbro.

       

      På anlægsbudgettet for 2014-2017 er der afsat 489.000 kr. i 2014 til projektering og 5.383.000 kr. i 2015 til realisering af anlægsarbejdet.

       

      Der ønskes nu frigivet midler til at igangsætte en undersøgelse af behovet for en ny genbrugsstation med en placering ved Bjerringbro.

       

      Efter afslutning af undersøgelsen vil Klima- og Miljøudvalget blive forelagt resultatet og på baggrund af dette tage stilling til det videre forløb.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 489.000 kr. til projektering, som i første omgang omhandler en undersøgelse af behovet for ny genbrugsstation med placering ved Bjerringbro til kontoen ”etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2014

       

      at anlægsudgiften på 489.000 kr. til projektering finansieres af rådighedsbeløb afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 489.000 kr. til projektering, som i første omgang omhandler en undersøgelse af behovet for ny genbrugsstation med placering ved Bjerringbro til kontoen ”etablering af ny genbrugsstation i Bjerringbro” med rådighed i 2014, og

       

      at anlægsudgiften på 489.000 kr. til projektering finansieres af rådighedsbeløb afsat på anlægsbudgettet for 2014 til formålet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 18 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. oktober 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Sag vedrørende endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune blev på udvalgets møde den 2. oktober 2014 udsat. Sagen var forelagt med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. 

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget blev orienteret om klimatilpasningsplanens indhold ved mødet den 9. januar 2014, sag nr.12. Udvalget har desuden behandlet:

      ·      igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 11. april 2013, sag nr. 8.

      ·      rammerne for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan den 3. oktober 2013, sag nr. 12.

       

      Forslag til klimatilpasningsplan er den 26. februar 2014 vedtaget og sendt i offentlig høring af Byrådet, sag nr.16.

       

      Baggrund
      Vort klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr. Der skal på den baggrund i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan.

       

      Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, og som skaber overblik over og prioriterer indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

      For Viborg Kommune udarbejdes klimatilpasningsplanen som et tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. Planen er vedlagt som bilag 1. Kortlægningsdelen kan ses på web-gis via et link i selve planen. Planen og kortdelen kan også findes på www.viborg.dk/klimatilpasningsplan.

       

      Planens indhold

      Planen er udarbejdet i overensstemmelse med beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 3. oktober 2013 og orienteringen på mødet den 9. januar 2014.

       

      Baggrund, indhold og bemærkninger er mere detaljeret gennemgået i bilag 2, men planen består af 

      ·      En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier.

      ·      Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 25 risikoområder. Skematisk oversigt samt kort over de udpegede områder fremgår af planforslaget, side 9-11. De udpegede områder er større end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse, idet en evt. afhjælpende indsats ofte vil omfatte et større indsatsområde.

      ·      Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at Kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.


      Efterfølgende planlægning

      Denne første klimatilpasningsplan omfatter ikke hele Kommunen, idet oversvømmelser fra kloak kun er kortlagt for Viborg og Bjerringbro. Årsagen er, at det ikke har været praktisk muligt at få kortlagt alle byer i 2013. En prioritering af en evt. indsats med tilknyttet økonomi og finansiering kan derfor ikke indgå i denne første plan. Den videre proces er således: 

      ·      2014: Energi Viborg Vand færdiggør kortlægning for kloak i ca. 100 byer, supplerende udpegning af risikoområder og afklaring af indsatsbehov i risikoområderne

      ·      2015-16: Prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder

      ·      2015-16: Samlet handlingsplan

      ·    Økonomi og finansiering

      ·    Prioritering

      ·    Planer og projekter for de enkelte indsatser

      ·    Udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen

      ·     Herefter: Indgår i de løbende kommuneplanrevisioner
       

      Forvaltningen vil løbende tage stilling til, om der er behov for at revidere udpegningen af risikoområder, herunder om de mindre kortlagte oversvømmelser er noget, der skal arbejdes videre med.

      Den offentlige høring:

      Forslag til Klimatilpasning har været i offentlig høring i perioden 6. marts 2014 - 30. april 2014, hvor der har været adgang til at indsende høringssvar og indsigelser til planforslaget.

       

      I høringsperioden er planforslaget sendt til Naturstyrelsen, nabokommuner og en række interesseorganisationer. 

       

      I forbindelse med offentlighedsfasen har Kommunen modtaget 1 høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til planforslaget. Høringssvar fremgår af bilag 3. Forvaltningens behandling af høringssvar fremgår af bilag 4.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringsvar og indsigelser modtaget i offentlighedsfasen har kun i begrænset omfang givet anledning til ændringer af klimatilpasningsplanen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, Kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.

       

      Økonomi

      Kloakerede områder: Som udgangspunkt finansieres klimatilpasningstiltag via spildevandstaksterne.

       

      Nye regler betyder imidlertid, at fremtidige klimainvesteringer, som med udgangspunkt i de hidtidige regler har kunnet takstfinansieres af Energi Viborg Vand A/S, alligevel kan finansieres helt eller delvist over spildevandstaksterne. Det forudsætter dog, at investeringerne har til formål at håndtere tag- og overfladevand.


      Miljøministeriet har udarbejdet et vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, vejledningen fremgår af bilag 5.

       

      Landzone og rekreative områder: Spildevandstaksterne finansierer de meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand. Øvrige omkostninger skal finansieres af Kommunen.

       

      Byzone og veje: Spildevandstaksterne kan betale for alle omkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand. Efter 1. januar 2015 kan spildevandsselskabet dog højest betale 75 % af de samlede investeringsomkostninger. Regeringen og KL er imidlertid blevet enige om at suspendere dette krav i 2015. Baggrunden herfor er, at takstfinansieringsreglerne skal evalueres i 2015, og at finansieringen af klimainvesteringer derfor vil indgå i denne evaluering. Aftalen indebærer, at fristen for at indgå aftaler om klimasikring under den nuværende 100%-regel er forlænget, så den først udløber ved udgangen af 2015.

       

      Som udgangspunkt skal Kommunen være projektejer og alle udgifter til klimatilpasningsprojekter betales af Kommunen. Energi Viborg Vand A/S tilbagebetaler så sin andel af udgifterne til Kommunen over en periode på 10-25 år.

       

      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne første klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”

       

      Forvaltningen vil på mødet give en nærmere redegørelse.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages.

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til Danmarks Naturfredningsforening

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 30-10-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages, og

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til Danmarks Naturfredningsforening

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-11-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 19-11-2014

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 19 Selvejende idrætshaller. Forslag til energibesparende investeringer i idrætshallerne
    • Sagsfremstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. oktober 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014-2017 blev det besluttet, at der udarbejdes projekt, som indebærer, at der investeres 6 mio. kr. i 2014 og 6 mio. kr. i 2015 i energibesparende investeringer i de selvejende idrætshaller i Viborg Kommune.

       

      Investeringen modsvares af en driftsreduktion på tilskud til selvejende idrætshaller på 400.000 kr. i 2014 og 900.000 kr. i hvert af årene 2015, 2016 og 2017. Driftsbesparelsen er indarbejdet i budgetterne i de enkelte budgetår.

       

      Det blev anført, at det samlede beløb på 12 mio. kr. lånefinansieres og at bevilling sker via tillægsbevilling i Byrådet, når der foreligger endeligt beslutningsgrundlag.

       

      I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015-2018 er afsat yderligere 3 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i 2018.

       

      Opgaven med analyse af behovet for energiinvesteringer i de selvejende idrætshaller har været i udbud og Cowi a/s fik i forlængelse heraf opgaven og har nu gennemgået de 20 selvejende idrætshaller og har udarbejdet forslag til investeringer for i alt 28 mio. kr. i hallerne opgjort i forhold til investeringens tilbagebetalingstid (TB).

       

      Udgiften til udarbejdelse af Cowi´s analyse beløber sig til 250.000 kr.

       

      Materialet blev afleveret til forvaltningen 6. august 2014 og blev efterfølgende drøftet med hallerne på møde 12. august 2014.

       

      På mødet aftaltes, at materialet sendes til bestyrelserne for hallerne til høring, idet hallernes tilbagemeldinger skulle foreligge 15. september 2014.

       

      De selvejende idrætshaller skulle her tage stilling til tre spørgsmål:

       

      -      Kan bestyrelsen anbefale, at de forslag som Cowi a/s i rapporten anbefaler, gennemføres – og har bestyrelsen evt. bemærkninger til forslagene, inkl. fakta-tjek af oplysningerne i rapporten.

       

      -      Kan Cowi a/s’ forslag til investeringer evt. kombineres med bestyrelsens egne forslag til energiinvesteringer/forbedringer af ejendommen? Og kan der opstilles finansieringsplan, hvor hallens eget bidrag indgår?

       

      -      I forbindelse med investeringer skal der opnås en mindreudgift på haltilskud på i alt 900.000 kr.  Har bestyrelsen forslag til hvordan en model for realisering af besparelsen kan ”skrues sammen”?

       

      Til mødet i dag foreligger Cowi a/s´ rapport, som er justeret i forhold til hallernes ”fakta-tjek”, oversigt over forslag til investeringer sorteret efter tilbagebetalingstid og de selvejende idrætshallers svar på de spørgsmål, der er anført ovenfor.

       

      Dette materiale vedlægges sagen som 1 bilag.

       

      Materialet er udarbejdet i samarbejde med Viborg Kommunes afdeling for Ejendomme & Energi, som har stået for udbud og gennemførelse af opgaven med analyse af behovet for energiinvesteringer i de selvejende idrætshaller.

       

      Samlet set er det forvaltningens vurdering, at rapporten belyser et område, som er ret kompliceret, men at der er behov for, at projektets realisering igangsættes ved, at de projekter, der har den laveste tilbagebetalingstid realiseres hurtigst muligt og at tilskud reduceres i forhold hertil, således at den af Byrådet vedtagne besparelse på området realiseres senest ved udgangen af 2015.

       

      Energigennemgangen af hallerne viser også, at vurderingen er, at hallerne samlet set er i rimelig stand, men at nyere teknologi selvfølgelig ofte kan medvirke til nye driftsbesparelser i alle haller.

       

      De selvejende hallers tilbagemeldinger er også præget af en praktisk og realøkonomisk tilgang og derfor er tilbagemeldingen på projekter med meget kort tilbagebetalingstid ikke nødvendigvis positiv, idet hallerne selv kan realisere projekterne uden reduktion i tilskud.

       

      Det bemærkes, at projektet kan kombineres med behov for investeringer i renovering og udvikling af faciliteterne i idrætshallerne og det foreslås, at en del af den samlede pulje på 12 mio. kr. reserveres til disse projekter og kombineres med evt. bevillinger fra puljen til mindre anlægsinvesteringer indenfor kultur- og fritidsområdet. Disse projekter skal sagsbehandles yderligere og det foreslås, at disse forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til endelig stillingtagen primo 2015.

       

      Herudover skal det anføres, at investeringer i selvejende idrætshaller forudsætter aftaler med hallerne, idet hallerne i de fleste tilfælde selv ejer faciliteterne. Det er derfor forvaltningens vurdering, at projektets realisering fremmes, hvis investeringerne kobles med en model, hvor hallerne får en andel af besparelsen.

       

      Hallernes tilbagemeldinger er ikke entydige på dette område, men der er dog flere, der anfører, at en fordeling med 73 % af besparelsen til kommunen og 27 % til hallen er rimelig. Denne model svarer til de kendte procentsatser for lokaletilskud og egenbetaling på folkeoplysnings- og halområderne og nedenfor er anført fordeling svarende hertil.

      Det er forvaltningens vurdering, at det med denne fordeling og med den samlede investeringsramme på 12 mio. kr. vil være realistisk at opnå en besparelse på ca. 900.000 kr. ved udgangen af 2015.

       

       

      Endelig bemærkes, at Kultur- og Fritidsudvalget i møde 12. august 2014 behandlede ansøgning fra Stoholm Fritids- og Kulturcenter og at udvalget her besluttede,

       

      at der reserveres tilskud på 540.000 kr. fra pulje til energiinvesteringer til tilskud til Stoholm Fritids- og Kulturcenter til gennemførelse af projekt vedr. solcelleanlæg på de i sagen anførte forudsætninger og således, at der senere tages stilling til samlet model for reduktion af driftstilskud til de selvejende idrætshaller som følge af energiinvesteringer jfr. Byrådets beslutning herom,

       

      at bevilling på 540.000 kr. til Stoholm Kultur- og Fritidscenter indarbejdes i den samlede indstilling om frigivelse af anlægstilskud til energiinvesteringer i selvejende idrætshaller, idet denne samlede sag ventes behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i oktober 2014.

       

      Det