Børne- og Ungdomsudvalget - Referat fra mødet den 23-02-2016

Referat

12.15-13.15 Temadrøftelse om analyse af folkeskolen

  • 1 Budget 2017-2020
    • Sagsfremstilling

      Der orienteres på mødet om årets budgetproces, principper og spilleregler for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2). Desuden udmeldes de økonomiske rammer, som udvalget skal udarbejde sit budgetforslag indenfor.

      I forhold til udvalgets egen budgetlægningsproces vil der være en indledende drøftelse af, hvordan der skal arbejdes med at tilvejebringe et økonomisk råderum på to procent i budgetlægningen.

      Det drøftes desuden, hvordan budgetprocessen skal tilrettelægges i forhold til møder og inddragelse af MED-system og andre interessenter i budgetlægningen.

      Endeligt foretages en første prioritering af udvalgets eventuelle anlægsønsker med henblik på, at Forvaltningen kan udarbejde idéoplæg, der beskriver de enkelte anlægsønsker. Herunder drøftes forslag til finansiering af eventuelle anlægsønsker i 2017 og 2018.

      Orientering om spilleregler for omprioritering og effektivisering

      I det seneste budgetforlig var der blandt forligspartierne enighed om, at der venter en stor omprioriterings- og effektiviseringsindsats i årene fremover, og i det endelige budget vedtog Byrådet for årene 2017-2019 at indarbejde dels det statslige omprioriteringsbidrag på én procent og dels et eget omprioriteringsbidrag på én procent, der skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) vedtaget følgende spilleregler for omprioritering og effektivisering:

      1. Der skal i 2017 frigøres et råderum på i alt to procent af serviceudgifterne, svarende til ca. 72 mio. kr. Den ene procent vedrører Statens omprioriteringsbidrag, og den anden procent skal skabe et råderum til egne omprioriteringer og nye investeringer.
      2. Alle politikområders budgetrammer reduceres med to procent af deres nettoudgifter. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, beredskabsområdet og kommunale ejendomme er undtaget. Politisk organisation er som hidtil undtaget dog ikke udgifter til erhverv og turisme.
      3. Byrådets samlede råderum på en procent deles, så udvalgene beholder en halv procent (ca. 18 mio. kr.) til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalgenes råderum afsættes som en pulje på en halv procent på hvert politikområde, men udvalgene kan selv omprioritere mellem egne politikområder.
      4. Byrådets eget råderum på en halv procent (ca. 18 mio. kr.) afsættes som en pulje i budgettet under politisk organisation. Dette er nyt i forhold til sidste års budgetlægning.
      5. I det der forudsættes at være et effektiviseringspotentiale på minimum én procent, reduceres budgettet med den ene procent i yderste led, altså på hver enkelt institution/afdeling m.v. – efter principper, der fastlægges i de enkelte politiske udvalg.
        Den resterende reduktion realiseres centralt på politikområdet. I videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.

      Spillereglerne er illustreret i bilag nr. 1.

      Hvad betyder spillereglerne for udvalgets budget?

      Tabellen nedenfor viser de budgetmæssige konsekvenser fordelt på udvalgets politikområder.

       

      Tabel 1. Budgetmæssige konsekvenser af omprioritering og effektivisering

      (i 1.000 kr.)

      Rammereduktion på 2 procent

      Reduktion på 1 procent decentralt

      Heraf øvrig reduktion

      Pulje på en halv procent

      Skoler og klubber

      -18.086

      -7.470

      -10.616

      4.522

      Dagtilbud

      -8.283

      -4.595

      -3.688

      2.071

      Ungdomsskoler

      -311

      -153

      -158

      78

      Tandpleje

      -632

      -311

      -321

      158

      Familieområdet

      -4.516

      -598

      -3.918

      1.129

      I alt

      -31.828

      -13.127

      -18.701

      7.958

       

      Tabellens første kolonne viser, hvor meget budgetrammen er reduceret med pga. rammereduktionen på to procent.

      I anden kolonne ses, hvor stor en andel af rammereduktionen, der kan hentes decentralt ved, at alle decentrale budgetter reduceres med én procent. I bilag 3 vises, hvor meget en procents reduktion udgør for de enkelte institutioner på det decentrale budget. Denne reduktion udgør ikke nødvendigvis halvdelen af politikområdets samlede rammereduktion, da størrelsen af det decentrale område kan variere. Den øvrige andel af rammereduktionen ses i kolonne tre.

      Til sidst ses i kolonne fire størrelsen af de puljer som er lagt ind på de enkelte politikområder, dvs. den halve procent, som udvalget har til rådighed til at finansiere budgetudfordringer og nye initiativer.

      Alle økonomiske udfordringer løses inden for det eksisterende budget

      Udvalgene skal finansiere alle budgetudfordringer inden for deres eget budget. Det gælder også særlige økonomiske udfordringer, som udvalgene tidligere havde mulighed for at rejse over for Byrådet. Økonomi- og Erhvervsudvalget har udpeget to områder, som man drøfte i den videre budgetlægning, hvilket er flygtninge og demografiregulering. Disse to emner vil blive indledningsvist behandlet på Byrådets plankonference.

      Hvordan arbejder vi med effektivisering?

      Reduktionen på to procent realiseres i videst muligt omfang ved effektiviseringer, men der kan blive tale om serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner.

      Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:

      ·         At udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer

      ·         At nedbringe sygefraværet

      ·         At lave strukturtilpasninger og organisationsændringer

      ·         At indhøste stordriftsfordele

      ·         At anvende velfærdsteknologi

      ·         At digitalisere fx selvbetjeningsløsninger

       

      Udvalgene orienterer Byrådet om, hvordan råderummet er skabt

      I det omfang, der foretages serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner, skal udvalgene beskrive disse initiativer og deres konsekvenser. Udvalgene beskriver ligeledes over for Byrådet, hvordan deres eget råderum på en halv procent til budgetudfordringer og nye initiativer er disponeret.

       

      Udvalgene orienterer Byrådet om, hvordan råderummet er skabt

      I det omfang, der foretages serviceomlægninger og andre tilpasninger, som vil kunne opfattes som servicereduktioner, skal udvalgene beskrive disse initiativer og deres konsekvenser. Udvalgene beskriver ligeledes over for Byrådet, hvordan deres eget råderum på en halv procent til budgetudfordringer og nye initiativer er disponeret.

       

      Budgetrammer i budget 2017-20

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) principper for fastsættelse af budgetrammer. På baggrund af disse principper, har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:

       

      Tabel 2. Budgetrammer for serviceområderne i budget 2017-2020

      (i 1.000 kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Skoler og klubber

      890.716

      889.089

      889.138

      884.653

      Dagtilbud

      407.957

      405.081

      403.029

      403.329

      Ungdomsskoler

      15.339

      14.683

      14.689

      14.689

      Tandpleje

      31.134

      31.134

      31.140

      31.140

      Familieområdet

      222.429

      222.567

      222.567

      222.567

      BUU"s overførselsområde

      14.409

      14.363

      14.363

      14.363

      I alt

      1.581.984

      1.576.917

      1.574.926

      1.570.741

      * Rammerne korrigeres i april med nyt pris- og lønindeks fra KL, og de korrigeres løbende ift. nye Byrådsbeslutninger.

       

       

      Budgetprocessen

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2). Efter procesplanen færdiggør udvalgene i maj deres driftsbudgetter, mens anlægsbudgettet færdiggøres i juni.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv inden for denne tidsramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen.

       

      Hvert udvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på deres respektive områder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgets budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå i den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

       

      På baggrund af den fælles procesplan for budgetlægningen er der udarbejdet en mere detaljeret procesplan for Børne- og Ungdomsudvalget. Procesplanen kan ses som bilag nr. 2.

       

      Arbejdet med Mål og Midler / målsætninger i budgetlægningen

      Mål og Midler udgår i budgetlægningen og erstattes af nogle forenklede budgetbemærkninger, som vil indgå i budgetmaterialet til Byrådet i august. I august vil budgetbemærkningerne have fokus på at beskrive økonomien herunder de ændringer, som udvalgene har indarbejdet i budgetforslagene.

       

      Udvalgene tilrettelægger selv, hvornår på året de vil drøfte deres politiske målsætninger herunder eventuelle effektmål. Drøftelserne kan fx tage udgangspunkt i en eksisterende sektorpolitik eller strategi, hvor det ofte vil være relevant at gøre status på, hvilke indsatser der er afsluttede, og hvilke nye indsatser, der kan være behov for at sætte i gang.

       

      Når det endelige budget er vedtaget, vil Forvaltningen indarbejde relevante politiske målsætninger og eventuelle effektmål i budgetbemærkningerne.

       

      Anlægsønsker

      Der foretages på mødet en første prioritering af, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg frem mod Byrådets budgetforhandlinger. Idéoplæggene skal godkendes af udvalget senest i juni 2016.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, at nye presserende aktuelle anlægsbehov i 2017 og 2018 skal finansieres inden for udvalgenes nuværende anlægsbudget i 2017 og 2018. Det betyder,

      ·         at hvis et udvalg har nye presserende anlægsbehov i 2017 og 2018, skal disse anlægsønsker finansieres inden for udvalgets egne projekter i det vedtagne anlægsbudget, så udvalgets anlægsramme i 2017 og 2018 er uændret, og

      ·         at der ikke kan foreslås nye anlægsprojekter efter 2018.

       

      De nye krav skyldes dels, at der allerede er et vedtaget et stort anlægsprogram, og dels at det samlede anlægsloft for kommunerne forventes yderligere nedsat i 2017. I budget 2016-2019 blev der indført en 6-årig budgetperiode for anlæg, da det blev nødvendigt at flytte store anlægsbeløb ud over den normale 4-årige budgetperiode. Det eksisterende anlægsbudget indeholder således nye anlægsprojekter i 2016-2021. I det kommende budget vil der således være anlægsprojekter i 2017-2021, men det vil kun være muligt at foreslå nye projekter i 2017 og 2018.

       

      Forvaltningen har udarbejdet en oversigt med overvejelser om nye anlægsønsker samt det vedtagne anlægsbudget for 2016-2019, som fremgår af bilag nr. 3.

       

      Planchesæt, der beskriver de ovenfor beskrevne processer, principper og spilleregler, er vedlagt som bilag nr. 4.

       

      Chefgruppen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge indstiller,

       

      at       orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, som er vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget, tages til efterretning,

      at       det drøftes, hvordan udvalget vil arbejde med at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen,

      at       procesplanen for udvalgets egen budgetlægning godkendes, og

      at       det drøftes, hvilke anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen, vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget blev taget til efterretning

       

      Arbejde med tilvejebringelse et økonomisk råderum i budgetlægningen for Børne- og Ungdomsudvalgets vedkommende blev drøftet

       

      Procesplanen for udvalgets budgetlægning blev godkendt

       

      Anlægsønsker, der skal beskrives som idéoplæg blev drøftet

  • 2 Studietur til London april 2016 (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget skal sammen med chefgruppen for Børn & Unge på studietur til London den 18. til 20. april 2016. På studieturen deltager desuden pædagogisk it-konsulent John Klesner, der blandt andet arbejder for undervisningsministeriet. Her har han været medlem af arbejdsgruppen for arbejdet med den tværgående vejledning for it og medier samt udvalg for Pædagogisk Læringscenter.

       

      Indholdet for turen er:

       

      • Skolebesøg på udvalgte skoler, der er førende inden for it i undervisningen.
      • Oplæg ved John Klesner ”It og medier i ny reform”.
      • Besøg i Microsoft Visitor Center London
      • Oplæg ved Brenda Taggart, Senior Research Officer i Department of Learning and Leadership. Oplægget omhandler forskning omkring kvalitet i dagtilbuds- og førskoleindsatserne i forhold til børns mobilitet; herunder at bryde med negativ social arv.

       

      Program for studieturen vedlægges som bilag.

       

      Chefgruppen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen blev taget til efterretning

  • 3 Meddelelser og gensidig orientering
    • Sagsfremstilling

      1.    Orientering og meddelelser fra udvalgsformanden og fra udvalgets medlemmer

       

      ·        Der har været afholdt møde med forældregruppe ved daginstitution Tusindfryd i Frederiks

      ·        Indvielse af Tandplejen Viborgs nye lokaler

      ·        Udvalgsformanden svarer på henvendelse fra skolebestyrelsen ved Hammershøj Skole ang. Anlægsprojekt

      ·        Eva Pinnerup efterspørger en redegørelse for/oversigt over, hvorledes der drives UU-vejledning i folkeskolen

       

       

      2.    Orientering og meddelelser fra direktør og chefgruppe

       

      ·        GAME – 11. februar 2016 blev der udsendt pressemeddelelse vedr. GAME – skolechef Chris Rævsgaard Hansen vil give en orientering

      ·        0,35% puljen. Dagtilbudschef Finn Terkelsen vil give en status på nuværende og nye projekter

      ·        Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk orienterede om rekrutteringsudfordringerne til Familieafdelingen, som nu er på plads. Alle stillingerne er nu besat af socialrådgivere.

      ·        Dagtilbudschef Finn Terkelsen forespørger til hvilke emner Børne- og Ungdomsudvalget ønsker rejst på dialogmøderne

       

       

      3.    Valg af læringsplatform på skoleområdet

       

      Regeringen og KL blev i oktober 2014 enige om en række nye krav til it-systemerne i folkeskolen. Noget af det første, skolerne skal have på plads, er den såkaldte ’læringsplatform’, hvor lærerne kan årsplanlægge, bygge undervisningsforløb, arbejde med Fælles Mål og elev-evaluering. Den nye læringsplatform skal være fuldt implementeret inden udgangen af 2017.

       

      Et udvalg, bestående af skoleledere, lærere og konsulenter, har valgt at pege på en læringsplatform udviklet af firmaet MeeBook (www.meebook.dk)

      MeeBook blev bl.a. valgt på baggrund af et godt layout, stor brugervenlighed, konkurrencedygtig pris og god understøttelse af skolernes arbejde med målstyret læring.

       

      Indkøbet foretages via SKI – Statens indkøbsportal og foregår i et samarbejde med Silkeborg kommune, hvorved der opnås en besparelse på prisen pr. elev.
      Den samlede pris forventes at ligge på ca. 360.000,- pr. år.

       

      Den nye læringsportal forventes igangsat på skolerne august 2016.

       

      Udgiften til den nye læringsplatform dækkes af den enkelte skole.

       

      4.    Skolebestyrelsesvalg 2016

       

      Der afholdes forskudte skolebestyrelsesvalg på følgende skoler:

      Brattingsborgskolen

      Frederiks Skole

      Finderuphøj Skole

      Hammershøj Skole

      Houlkærskolen

      Karup Skole

      Møldrup Skole

      Skals/Ulbjerg Skoler

      Stoholm Skole

      Søndre Skole

      Vestre Skole

      Ørum Skole

       

      Tidsplanen for valgene vedlægges

       

       

      5.    Opfølgning

       

      Opfølgning på beregningerne i bilag 3 ”økonomiske konsekvenser for ændringer af den understøttende undervisning” i sag 8 på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden til mødet den 26. januar 2016, hvoraf det fremgik at de samlede merudgifter var beregnet til 11,4 mio. kr. med udgangspunkt i tre repræsentativt udvalgte skolers forbrug.

       

      Der er foretaget en analyse af det anvendte antal UU- timer på de enkelte årgange på alle skolerne. Desuden er der undersøgt, hvor mange af de understøttende timer, der har dobbeltbemanding. Såfremt skolen ønsker at benytte lovgivningen på området, skal der forsat være minimum 1 understøttende time pr. klasse pr. uge.

       

       

      Såfremt dobbeltbemandingen anvendes dels i den faglige undervisning og dels i SFO, vil den samlede merudgift være ca. 2 mio. kr. mindre

       

       

       

      6.    Politiske møder om 0-18 års området

       

      KL’s Børne- og Kulturudvalg har hidtil mødtes med udvalgsformændene og et udvalgsmedlem to gange om året om folkeskolen. I 2016 udvider KL deltagerkredsen til disse politiske møder til at omfatte hele vores politiske udvalg og til at omhandle hele 0-18 års området. Forårets møde afholdes fire steder i landet, så transporttid minimeres. Der er en invitation på vej ud til udvalgsmedlemmerne og forvaltningsledelsen herom. Datoerne er følgende (og der er åbnet for tilmeldingen på KL’s hjemmeside):

       

      Torsdag den 14. april klokken 13-16 i Herning

      Mandag den 18. april klokken 13-16 i Kolding

      Tirsdag den 3. maj klokken 13-16 i Svendborg

      Onsdag den 25. maj klokken 13-16 i Roskilde

       

      Sekretariatet forestår tilmelding for de udvalgsmedlemmer, der måtte ønske at deltage. Det foreslås at vi deltager i mødet den 14. april kl. 13-16 i Herning.

       

       

      Chefgruppen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orientering blev taget til efterretning

  • 4 Oprettelse af vuggestueafsnit i Sødal Børnehus afdeling Løvel
    • Sagsfremstilling

      På baggrund af Børne- og Ungdomsudvalget beslutning den 5. januar 2016 (sag nr. 6) omkring oprettelse af vuggestueafsnit i Sødal Børnehus afdeling Løvel, har forvaltningen modtaget høringssvar fra MED-udvalget og Områdebestyrelsen i område øst.

       

      Høringssvarene er vedlagt som bilag.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget anmodes om at træffe endelig afgørelse om oprettelse af vuggestueafsnit til 15 børn i Sødal Børnehus.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget - på baggrund af de indkomne høringssvar – vurderer om udvalgets beslutning om oprettelse af vuggestueafsnit til 15 børn i Sødal Børnehus afdeling Løvel fra møde den 5. januar 2016 (sag nr. 6) ønskes opretholdt

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Der oprettes et vuggestueafsnit til 15 børn i Sødal Børnehus afdeling Løvel.

       

      Stine Damborg tilkendegiver, at hun ikke ønsker etablering af vuggestueafsnit i Sødal Børnehus afdeling Løvel begrundet i, at der ønskes bevaret en velfungerende dagpleje i lokalområdet

  • 5 Åbningstidsanalyse for dagtilbudsområdet (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Børne- og Ungdomsudvalget bad på dialogmødet i foråret 2015 bestyrelserne om at gennemføre en undersøgelse hos forældrene af behovet for ændrede åbningstider i Dagtilbud. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via BørneNettet.

       

      Forvaltningen har bearbejdet svarene og drøftet konklusionerne med bestyrelsesformændene.

       

      Datagrundlag

      Af de i alt 4807 indskrevne børn i de dagtilbud i Viborg Kommune, der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet, er der kommet 1241 besvarelser. Det svarer til 25,8 % af det samlede mulige antal. De 4807 indskrevne børn er fraregnet børnene i de private institutioner, Naturbørnehaven Høndruphus og en specialinstitution.

       

      De 1241 respondenter fordeler sig på henholdsvis 221 respondenter fra Område Nord, 119 respondenter fra Område Sydvest, 190 respondenter fra Område Sydøst, 228 respondenter fra Område Øst, 296 respondenter fra Område Vest og 187 respondenter fra de Selvejende Institutioner.

       

      Overordnede tendenser

      De overordnede tendenser for alle områder og de selvejende institutioner er:

      • Forældrene ønsker tryghed og nærhed.
      • Der er en følelse af, at der intet valg er, når åbningstiden i dagtilbuddene i lokalområderne er de samme.
      • Der er et ønske blandt forældrene om, at der om fredagen er åbent ligesom fra mandag til onsdag.
      • Der er generelt set (forholdsvist) mange udfordringer med pasning, men der er ikke samme grad af villighed til at tilkøbe ekstra tid.
      • Der er flest udfordringer med pasning om eftermiddagen.
      • Det er især er forældre med børn i dagplejen, der har udfordringer med pasning om eftermiddagen.

       

      Udfordringer med pasning

      Ud af de 1241 besvarelser har 37,9 % af forældrene udfordringer med pasning i løbet af ugen, hvilket svarer til 471 respondenter. Størstedelen af disse har udfordringer én gang ugentligt. De fleste forældre løser deres pasningsudfordringer ved at have en fleksibel aftale med arbejdsgiver eller ved frivillig hjælp fra familie eller netværk. De fleste forældre med pasningsudfordringer ønsker ikke at flytte deres barn til et andet dagtilbud på baggrund af åbningstiden i det nuværende dagtilbud. 17 % af dem, der har pasningsudfordringer, hvilket svarer til 80 respondenter, kunne godt finde på at flytte barnet på grund af åbningstiden i det nuværende dagtilbud, men kun hvis det er til et dagtilbud i lokalområdet. Generelt har de fleste forældre ikke behov for åbningstidsændringer. Af dem, der har behov for ændringer, har flest udfordringer med at nå at aflevere mandag morgen og med at hente fredag eftermiddag (skarp efterfuldt af torsdag eftermiddag).

       

      Samlet set kan der ikke drages nogle overordnede konklusioner i forhold til, hvor og hvordan der eventuelt kunne laves generelle ændringer i dagtilbuddenes åbningstider. Derfor har hvert område fået til opgave at se på, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at lave ændringer for netop deres område for at imødegå de udfordringer med åbningstiderne, som forældrene har.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen blev taget til efterretning

  • 6 Status på familieorienteret alkoholbehandling (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Der er i Viborg Kommunes budget 2016 og overslagsårene afsat midler til etablering og drift af et tilbud om familieorienteret alkoholbehandling. Planlægning og organisering af tilbuddet har fundet sted i sidste del af 2015. Det er sket med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere tilbud om familieorienteret alkoholbehandling i Viborg Kommune, samt inspiration fra Sundhedsstyrelsens publikationer og Kommunernes Landsforenings anbefalinger på området.

                           

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget orienteres på dagens møde om status på implementering af tilbuddet.

       

      Om tilbuddet

      Familieorienteret alkoholbehandling tilbydes i samarbejde mellem Rusmiddelcenter Viborg og Familiecenter – Dagbehandling. Behandlingen varetages af behandlere fra begge områder.

       

      Tilbuddet er nu oprettet, og tre familier har indtil videre taget imod behandlingstilbuddet.

       

      Tilbuddet består af familiesamtaler, som har følgende indhold:

      • Afklaring af, hvordan alkoholproblemerne påvirker de enkelte familiemedlemmer.
      • Læring om forældreadfærd, kommunikation og konflikthåndtering
      • Etablering af gode familierelationer og en følelse af samhørighed blandt familiens medlemmer.
      • Motivation til individuel alkoholbehandling.

       

      Hver familie tilbydes 5-10 samtaler som afholdes med den samlede familie eller dele af familien i forskellige sammensætninger, afhængigt af familiens og familiemedlemmernes behov og ønsker. Familiesamtalerne ledes af behandlere fra både Rusmiddelcenter og Familiecenter – Dagbehandling.

       

      Det vurderes, at der med det nuværende budget på 0,85 mio. kr. kan tilbydes familieorienteret alkoholbehandling til ca. 25 familier årligt. Antallet afhænger af kompleksiteten i familiernes problemer og dermed af, hvor mange familiesamtaler hver familie har behov for.

       

      Øvrige tilbud

      Familieorienteret alkoholbehandling tilbydes typisk i kombination med individuel alkoholbehandling i Rusmiddelcenter Viborg, til den voksne, der drikker. Familier kan tilbydes familieorienteret behandling uagtet at den voksne i familien, som drikker, ikke ønsker hverken familieorienteret eller individuel alkoholbehandling. Den familieorienterede behandling kan fortsætte, selv om den voksne, der drikker, afbryder sin behandling.

       

      Familieorienteret alkoholbehandling kan suppleres med et tilbud om deltagelse i en børnegruppe i Familiecentret. Børnegruppen har til formål at skabe et frirum, hvor udsatte børn kan dele tanker, følelser og erfaringer med ligestillede, hvor de kan stille de spørgsmål, der nager dem, og få støtte og hjælp af både de andre børn i gruppen og af gruppelederne. Børnegrupperne er for børn i alderen 10-13 år. Børn og unge over 13 år har mulighed for at få støtte gennem TUBA.

      Inden et forløb i gruppen påbegyndes, afholdes en samtale mellem forældre, barn, gruppeleder og en børne- og familiesagkyndig.

       

      Opfølgning på implementering og udvikling af tilbuddet

      Der er nedsat en styregruppe for tilbuddet, som følger op på tilbuddets udvikling to gange årligt.

       

      Der vil i hvert enkelt behandlingsforløb blive foretaget den fornødne dokumentation, med henblik på vurdering af tilbuddets effekt og evaluering af indsatsen. Desuden sker løbende en vurdering af tilbuddets udviklingsmuligheder- og behov, eksempelvis i forhold til tilbuddets placering og indhold.

       

      Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen blev taget til efterretning

  • 7 Samarbejdsaftale om fælles team for sårbare gravide
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      I forlængelse af sundhedsaftalens udmøntning er udarbejdet en samarbejdsaftale om etablering af tværfaglige og tværsektorielle gravidteam for sårbare gravide. Samarbejdsaftalen skal understøtte en tidligere hjælp og en mere koordineret indsats til sårbare gravide og dermed hjælpe familierne til at give deres børn en god start på livet.

      Samarbejdsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte samarbejdsaftalen på møde den 9. december 2015. Der skal udarbejdes en underliggende aftale i forhold til almen praksis.

       

      Fælles gravidteam

      Et fælles team bestående af jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver, praktiserende læge og andre relevante fagpersoner afklarer i samarbejde med familien relevante problemstillinger og tilrettelægger en samlet plan for forløbet på tværs af sektorerne. Kommunen er som hovedregel vært, tovholder og facilitator for afvikling af møder i gravidteamet. Møder kan foregå via videokonference.

       

      For at skabe mest mulig gennemsigtighed er der lavet en beregning af den direkte udgift forbundet med afholdelsen af teammøder. Den direkte udgift beløber sig samlet set til 3.400 kr. pr. familie (den sektorvise udgift fremgår af samarbejdsaftalen). Beregningen tager ikke højde for, at indsatsen til en vis grad er en omlægning af den nuværende indsats. Det har ikke været muligt at beregne mulige potentielle gevinster som følge af forebyggelsesindsatsen, men indsatsen, herunder de økonomiske konsekvenser, vil blive fulgt det første år.

       

      Fælles gravidteam forventes implementeret senest 1. juni 2016. 

       

      Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk deltager i udvalgets behandling af sagen. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at samarbejdsaftalen om fælles tværfaglige og tværsektorielle gravidteam for sårbare gravide godkendes

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Samarbejdsaftalen om fælles tværfaglige og tværsektorielle gravidteam for sårbare gravide godkendes

  • 8 Input fra arbejdet med Ungestrategi
    • Sagsfremstilling

      Sammenfatning

      Inddragelsesprocessen i forbindelse med udarbejdelse af udkast til en ungestrategi for Viborg Kommune har resulteret i en række input, hvoraf størstedelen dækkes af eksisterende politikker og strategier. Derudover giver de unge udtryk for ønske om øget involvering. Det anbefales, at input, der kan indarbejdes i realiseringen af eksisterende politikker og strategier indgår heri, og at der igangsættes indsats for at sikre øget involvering af unge i beslutninger vedrørende ungeområdet.

       

      Denne sag behandles i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Ældre- og Sundhedsudvalget, Udvalget for Uddannelse og Handel og Innovation og Kultur- og Fritidsudvalget anbefales orienteret.

       

      Baggrund

      Børne- og Ungdomsudvalget (sag nr. 5) og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (sag nr. 12) godkendte på sine møder 3. marts 2015 kommissorium for udarbejdelse af en ungestrategi for Viborg Kommune. Derudover har udvalgene på sine møder 24. marts 2015 (sag nr. 12 og nr. 11) godkendt værdigrundlag, formål, mål og temaer for strategien. I efteråret 2015 har været afholdt en række workshops og en temaaften, hvor unge har bidraget med input til strategien.

       

      Input fra unge i Viborg Kommune

      Inddragelsesprocessen har resulteret i en række input til hvordan alle unge kan skabe sig et godt ungdomsliv, blive aktive medborgere og indgå i og bidrage til sunde fællesskaber. Størstedelen af inputtene relaterer sig dog til emner, der dækkes af eksisterende politikker og strategier, herunder Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi, indsatser som følge af den tværgående indsats for ledige unge og Kulturpolitisk strategi. Disse input vil blive videreformidlet til og inddraget i de relevante indsatser.

       

      Ud over input relateret til eksisterende politikker og strategier er fremkommet et ønske fra unge om øget inddragelse.

       

      Fremover

      På baggrund af inputtene fra inddragelsesprocessen foreslås følgende:

      -      input, der relaterer sig til eksisterende politikker og strategier indarbejdes i realiseringen her

      -      igangsætning af proces med henblik på at sikre øget inddragelse af unge i beslutninger vedrørende dem. I processen inddrages input fra unge og relevante samarbejdsparter og fagpersonale. Som et element i overvejelserne om sikring af øget inddragelse af unge indgår Ungdomsrådets fremtidige rolle og funktion

       

      Ovenstående betyder samtidigt, at der ikke udarbejdes en decideret ungestrategi for Viborg Kommune, da en ungestrategi baseret på de indkomne input vurderes ikke at bidrage med yderligere selvstændige tiltag, som ikke allerede er indeholdt i eksisterende politikker, strategier eller indsatser.

       

      Input til eksisterende politikker og strategier

      Jf. ovenstående foreslås input fra inddragelsesprocessen inddraget i arbejdet med eksisterende politikker og strategier på følgende vis:

       

      Tema

      Input og ønsker fra inddragelsesprocessen

      Eksisterende politikker og strategier

      Det gode ungdomsliv

      Skabe netværk mellem unge og grupper af unge

      Kulturpolitisk strategi for perioden 2013 - 2017

      Uddannelse til alle

      Styrkelse af faglige kompetencer i grundskolen

      Uddannelsesstrategi for Viborg Kommune 2015-2020

       

      Tværgående indsats for ledige unge

       

      Øget viden hos de unge om uddannelser og livet som studerende

      Ungdommens Uddannelsesvejlednings indsats

      Styrket indsats for unge i risikozonen for ikke at opnå uddannelse eller job

      Øget fokus på den uddannelses- og jobrettede indsats, både generelt og i den sociale indsats

      Tværgående indsats for ledige unge

      Styrkelse af forebyggende samarbejde om udsatte familier og unge

      Tværgående indsats for ledige unge

      Samarbejde og partnerskaber

      Forældre skal være i stand til at varetage forældrerollen

      Lys i øjnene, den sammenhængende børn- og ungdomspolitik for Viborg Kommune 2014-2017

      Flere muligheder for netværk med voksne og andre unge, til blandt andet sparring og vejledning om såvel faglige som personlige forhold.

      Uddannelsesstrategi for Viborg Kommune 2015-2020

       

      Tværgående indsats for ledige unge.

       

       

       

      Familie- og Rådgivningschef Ole Elbæk og Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at input, der relaterer sig til eksisterende politikker og strategier, indarbejdes i realiseringen heraf

      at der igangsættes en proces med det formål at sikre unge øget inddragelse i beslutninger vedrørende ungeområdet

      at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at der ikke udarbejdes selvstændig ungestrategi for Viborg Kommune

      at Ældre- og Sundhedsudvalget, Udvalget for Uddannelse og Handel og Innovation og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Input fra inddragelsesprocessen, der relaterer sig til eksisterende politikker og strategier, indarbejdes i realiseringen af disse

       

      Der igangsættes en proces med det formål at sikre unge øget inddragelse i beslutninger vedrørende ungeområdet

       

      Der udarbejdes ikke selvstændig ungestrategi for Viborg Kommune

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget, Udvalget for Uddannelse og Handel og Innovation samt Kultur- og Fritidsudvalget orienteres

  • 9 Ansøgning om dispensation fra det maksimale elevtal
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har haft adgang til at danne klasser ud over det maksimale elevtal på 28 elever først via en dispensation givet i henhold til udfordringsretten og derefter i henhold til frikommuneforsøget om ”Fleksible hold (klassekvotient)”.

       

      Muligheden for at danne klasser udover 28 elever ophører efter skoleåret 2016/17, og af hensyn til kontinuiteten i klassedannelsen bedes Børne- og Ungdomsudvalget tage stilling til, om man ønsker at ansøge om fortsat dispensation fra det maksimale elevtal.

       

      Dispensationen ønskes blandt andet for at kunne danne årgangsklasser i de tilfælde, hvor et elevtal på 29-34 elever efter Folkeskoleloven resulterer i dannelsen af to små klasser.

       

      Derudover har frikommuneforsøget vist, at eleverne kan tilbydes mere passende faglige udfordringer via holddeling, hvilket har betydning for den faglige progression. Elevernes trivsel øges også, da de igennem holddelingen oplever forskellige læringsfællesskaber og sociale sammenhænge. Endelig medfører holddeling en bedre udnyttelse af medarbejdernes resurser, da man eksempelvis kan matche den enkelte medarbejders kompetencer i forhold til en mindre gruppes interesser, faglige niveau mv.

       

      Det indstilles, at der ansøges om en fireårig dispensation for indskolingen og en treårig dispensation for mellemtrin og udskoling for samtlige skoler, således at de ud fra de oven for beskrevne overvejelser kan afgøre, om de ønsker at gøre brug af dispensationsmuligheden.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at der ansøges om fortsat dispensation fra det maksimale elevtal

      at der ansøges om en fireårig periode for indskolingen

      at der ansøges om en treårig periode for mellemtrin og udskoling

      at der ansøges for samtlige skoler, således de enkelte skoleledere i samråd med skolebestyrelsen kan afgøre, om der gøres brug af dispensationsmuligheden

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Der ansøges om fortsat dispensation fra det maksimale elevtal

       

      Der ansøges om en fireårig periode for indskolingen, mellemtrin og udskoling

       

      Der ansøges for samtlige skoler, således de enkelte skoleledere i samråd med skolebestyrelsen kan afgøre, om der gøres brug af dispensationsmuligheden

  • 10 Salg af buskort til ikke kørselsberettigede elever på lukkede skolebusruter og tilskud til vinterbuskort
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune har solgt buskort til ikke kørselsberettigede elever til de lukkede skolebusruter siden kommunesammenlægningen. I forbindelse med opstarten af de nye kontrakter 1. august 2015 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget på mødet 16. juni 2015 (sag nr. 14) at videreføre salget af overskudspladser på lukkede busruter). Børn- og Ungdomsudvalget har endvidere besluttet at fastholde rabat til buskort i vinterhalvåret som et led i en drøftelse af serviceniveauet på udvalgsmødet 30. september 2014 (sag nr. 10).

       

      Forvaltningen er siden da blevet bekendt med, at Folkeskoleloven og Trafikselskabsloven ikke giver mulighed for, at Viborg Kommune kan sælge overskudskapacitet. Af juridiske årsager kan der heller ikke ydes rabat til køb af buskort i vinterhalvåret.

       

      I bilag 1 findes en gennemgang af, hvilke implikationer lovgrundlaget for befordring af skoleelever har i forhold til salg af buskort og muligheden for at yde rabatter. Et uddrag af bilag 1 anføres endvidere i den efterfølgende sagsfremstilling.

       

      Befordring efter folkeskoleloven (henhører under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling)   

      Kommunalbestyrelsen har i visse tilfælde pligt til at befordre skoleeleverne mellem skole og hjem. Hovedreglen er, at eleverne skal befordres gratis, hvis skolevejen er længere end en vis afstand, hvis skolevejen er trafikfarlig, eller hvis der er tale om syge og invaliderede elever. Det fremgår af Folkeskolelovens § 26.

       

      Supplerende regler er fastsat i bekendtgørelse. nr. 688 af 20/6 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsens § 8 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end det, der er fastsat i bekendtgørelsen. Man må dog ikke bruge bestemmelsen til at begunstige enkelte elever på baggrund af deres behov, med mindre det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen.

       

      Den enkelte kommunalbestyrelse kan altså beslutte at yde gratis befordring i videre omfang end fastsat i loven, men det skal ske i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om saglighed og under inddragelse af lighedsgrundsætningen, (retsgrundsætning). Personkredsen, som får gratis befordring, skal være sagligt afgrænset og omfatte alle, der opfylder kravene. Hvis man eksempelvis ønsker at yde gratis befordring til legekammerater, skal alle legekammerater til alle befordringsberettigede børn på såvel lukkede som åbne ruter i hele kommunen have denne mulighed. Dette medfører, at legekammerater ikke kan tilbydes plads i den lukkede skolebus. Hvis der herefter er ledige pladser, opstår spørgsmålet, om kommunen kan sælge de overskydende pladser.

       

      Trafikselskabsloven (henhører under Transport- og Bygningsministeriet)

      Trafikselskabsloven indeholder følgende bestemmelse:

       

      § 5. Et trafikselskab varetager følgende opgaver inden for trafikselskabets geografiske område:

       

      1)   Offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel,

      …       

      Stk. 2. Den enkelte kommune kan for ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, beslutte, at der kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af ruten.

       

      Følgende fremgår af forarbejderne til bestemmelsen: ”Det betyder i praksis, at der åbnes for, at kommunerne selv må drive offentlig servicetrafik, hvis dette sker som et led i skolebuskørslen”.

       

      ”Offentlig servicetrafik” indebærer, at en rute er åben for offentligheden/alle. Dermed kan en skolebusrute, som åbnes, benyttes af alle, der ønsker det, og de må ikke afkræves betaling.

       

      Forarbejderne siger endvidere: ”Skolebørn, som ikke har krav på befordring, betragtes også som »andre passagerer«, og vil på linje med alle andre have mulighed for at benytte kørslen”. Det vil altså sige, at de skolebørn, som ikke har adgang til fri befordring efter folkeskoleloven eller som led i en udvidet befordringsordning i medfør af bekendtgørelsen, skal betragtes som ”andre passagerer”. De kan derfor kun benytte bussen, hvis den er åben for alle, og de må ikke afkræves betaling.

       

      Viborg Kommunes kontrakt om borgerettet kørsel

      I kontrakten stilles der ikke krav til køretøjets størrelse, og vognmanden kan løbende vurdere, hvilket køretøj der skal anvendes til kørslen. Baggrunden herfor var, at vognmanden får mulighed for at finde den optimale størrelse køretøj til de enkelte ruter og derfor kunne tilbyde en mere fordelagtig pris. Da kommunen ikke har indflydelse på, hvilket køretøj der anvendes, kan kommunen ikke sikre sig, at man kan behandle borgerne ens ved at tilbyde kørsel til alle inden for de fastlagte kriterier. De kontraktslige forhold betyder altså, at man ikke kan tilbyde gratis befordring til ikke befordringsberettigede elever i henhold til bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen.

       

      Over for trafikselskabslovens mulighed for at åbne de lukkede skolebusruter for alle borgere står, at det er tegnet kontrakt på lukket skolebuskørsel efter Folkeskolelovens § 26. Kontrakten nævner altså kun skoleelever som målgruppe for kørslen, og vognmanden har afgivet sit bud i overensstemmelse med de forhold, som er beskrevet i kontrakten. Man vil altså ikke kunne åbne skolebusruterne inden for de nuværende kontrakter. Kontrakten dækker til og med 31. juli 2020 og indeholder ikke mulighed for opsigelse. Dette forhold er også økonomisk begrundet, da det var forventningen, at vognmanden ville give en mere fordelagtig pris, hvis der var sikkerhed for hele kontraktperioden.

       

      Tilskud til vinterbuskort

      Lighedsgrundsætningen betyder, at borgerne skal stilles ens, og at der skal ligge saglige og objektive kriterier til grund for behandlingen af deres forhold. En elev vil kunne få rabat på et vinterbuskort i det tilfælde, hvor vedkommende kan gøre brug af en busrute. I og med det er tilfældigt, om en elev bor i nærheden af en busrute og dermed har mulighed for at opnå et tilskud, er tildelingen af tilskud ikke saglig. Da alle elever ikke har mulighed for at opnå et tilskud til et vinterbuskort, skal tilskuddet bortfalde. Det vil ske per 24. februar. Såfremt man fortsat ønsker at gøre brug af buskortet på den åbne rute, vil man blive opkrævet tilskuddet for perioden 24. februar og frem til 31. marts. Der er i alt solgt 133 buskort med rabat (både helårskort og vinterbuskort). Den samlede opkrævning herfor, jf. ovenstående vil udgøre ca. 22.000,- kr. For hvert buskort indebærer dette en merudgift på 164,- kr.

       

      Konklusion

      Da Folkeskoleloven, lov om trafikselskaber og Viborg Kommunes kontrakt om borgerettet kørsel ikke rummer mulighed for salg af buskort til lukket skolebusruter, indstiller forvaltningen, at salget ophører med virkning fra 24. februar 2016. Der vil ske refusion af de allerede købte kort. Der er i alt solgt 33 buskort på de lukkede busruter (både årskort og vinterbuskort), hvilket medfører, at der vil skulle tilbagebetales ca. 19.000,- kr. For hvert buskort indebærer dette en tilbagebetaling for så vidt angår vinterbuskortene på 164,- kr. pr kort og for så vidt angår årskortene en tilbagebetaling på 974,- kr.

       

      Det indstilles ligeledes, at der ikke ydes tilskud til køb af vinterbuskort på de åbne ruter med virkning fra 24. februar 2016. Ønsker man fortsat at gøre brug af et buskort til en åben rute, vil man blive opkrævet tilskuddet for perioden 24. februar 2016 frem til og med 31. marts 2016.

       

      Det vil således fremadrettet ikke længere være muligt at købe buskort gennem Viborg kommune, men alene gennem trafikselskaberne.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at salget af buskort til ikke befordringsberettigede elever på lukkede skolebusruter ophører per 24. februar 2016

      at allerede købte buskort refunderes fra og med 24. februar og frem til skoleårets afslutning

      at tilskuddet til køb af vinterbuskort bortfalder per 24. februar 2016

      at det givne tilskud til vinterbuskort for perioden 24. februar frem til og med 31. marts opkræves, forudsat vinterbuskortet fortsat ønskes anvendt

      at Viborg Kommune ikke længere forestår salg af buskort

      at det præciseres, at legekammerater ikke kan tilbydes plads i den lukkede skolebus

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Salget af buskort til ikke befordringsberettigede elever på lukkede skolebusruter ophører pr. 24. februar 2016.

       

      Allerede købte buskort refunderes fra og med 24. februar 2016 og frem til skoleårets afslutning. Tilskuddet til køb af vinterbuskort bortfalder pr. 24. februar 2016.

       

      Det givne tilskud til vinterbuskort for perioden 24. februar 2016 frem til og med 31. marts 2016 opkræves, forudsat vinterbuskortet fortsat ønskes anvendt.

       

      Viborg Kommune forestår ikke længere salg af buskort.

       

      Legekammerater ikke kan tilbydes plads i skolebusser på de lukkede busruter.

       

      Der rettes henvendelse til Folketingets Trafikudvalg med henblik på at undersøge muligheden for at søge dispensation og eventuelt få ændret på det gældende regelsæt.

  • 11 Overblik over kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Folkeskolen er et område under udvikling, og ikke mindst folkeskolereformen har stor betydning for, at vi i disse år har fuld kraft på kompetenceudviklingen i forhold til vores pædagogiske arbejde på skoleområdet.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget har derfor bedt om en oversigt over hvilke tiltag der er igangsat og hvilke der er undervejs de kommende år.

       

      Formålet med kompetenceudviklingen er, at ledere og medarbejdere er kompetente til de opgaver, der fremadrettet skal arbejdes med på skolerne herunder opgaven i forhold til fuld linjefagsdækning.

       

      Kompetenceudviklingen skal understøtte de politikker og strategier, der er gældende for skolerne i Viborg Kommune samt intentionerne bag folkeskolereformen om at:

       

      ·        Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

      ·        Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater.

      ·        Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

       

      Den tænkning der ligger til grund for arbejdet med kompetenceudvikling på skoleområdet bygger på antagelsen om, at vi har rigtig megen viden og mange kompetencer på vores skoler. Denne viden skal videreudvikles, understøttes og deles til gavn for det samlede skolevæsen og de overordnede mål i reformen gennem læring i egen og andres praksis.

       

      De indsatser der er i gang pt. eller er planlagt til at igangsættes de nærmeste år er følgende (uddybende beskrivelser af initiativerne fremgår af vedlagte bilag):

       

      ·        Undervisningskompetencer i fagene

      ·        Videreudvikling af skolenetværk

      ·        Videreudvikling af inkluderende praksis

      ·        Udvikling af skoleledelser – ledelse af læring og progression

      ·        Uddannelse af matematikvejledere

      ·        Uddannelse af læsevejledere

      ·        Animationsstrategien i praksis på skolerne

      ·        Pædagogfaglighed og læreprocesser

      ·        Vi lærer

       

      Arbejdet med kompetenceudvikling skal ses som en proces, der løbende udvikles og tilrettelægges i samarbejde mellem ledelse, praktikere og eventuelle udbydere af kurser og uddannelse med støtte og koordinering fra forvaltningen.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen blev taget til efterretning

  • 12 Indskrivning - skoleåret 2016-2017 (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      I perioden 14. december 2015 – 19. januar 2016 har det været muligt at indskrive sit barn til den kommende børnehaveklasse. Det er 7. år, det har været muligt at indskrive sit barn hjemme ved pc´en – via Web indskrivning. 1.256 børn har alderen til at starte i børnehaveklassen. 83,3 % af de 1.256 børn er indskrevet via Web indskrivningen. De 1.256 børn er inkl. børn til friskoler/privatskoler og specialtilbud. For 19 børn er der søgt om skoleudsættelse. For de 19 børns vedkommende drejer det sig om 4 piger og 15 drenge. For 257 børn er der søgt om anden skole end distriktsskolen, (detaljeret fordeling i forhold til den enkelte skole fremgår af vedlagte bilag 1)

       

      Styrelsesvedtægtens retningslinjer for indskrivning til børnehaveklasser er anført nedenfor:

       

      Indskrivning af børn til obligatorisk børnehaveklasse til det kommende skoleår foregår i perioden 14.12.2015 - 19.01.2016. Der er åbnet for webindskrivning i nævnte periode. Ved indskrivningen informeres forældrene om skoledistrikter og rammer for klassedannelsen. Endvidere orienteres forældrene om muligheden for at søge om udsættelse af skolestart og om muligheden for at søge om optagelse af deres barn på anden skole end distriktsskolen. Anmodningen skal ske i forbindelse med indskrivning.

       

      Et barn skal efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det antages at kunne følge undervisningen.

       

      Byrådet fastsætter rammer for klassedannelsen, herunder antallet af klasser på hver enkelt skole. Rammerne for klassedannelsen kan indeholde beslutning om, hvor mange elever, der må være i hver klasse ved skoleårets start, og hvor mange der må optages i hver klasse i løbet af skoleåret, dog inden for folkeskolelovens rammer. Den endelige klassedannelse i forbindelse med børnehaveklasser sker den 01.03.2016.

       

      De børn, der bor i et defineret skoledistrikt, har altid krav på at blive optaget på distriktsskolen. For at udnytte skolernes kapacitet mest hensigtsmæssigt, og for at der er plads til eventuelle tilflyttere i løbet af skoleåret, sættes der loft over, hvor mange elever der kan optages fra andre distrikter.

       

      Optagelse af elever i anden skole end distriktsskolen må ikke udløse yderligere klasser. Der kan optages børn fra andet skoledistrikt til og med elev nr. 25 i hver klasse. Det betyder, at hvis der er 2 klasser med henholdsvis 13 og 14 elever er der plads til at optage yderligere 12 og 11 elever fra andre skoledistrikter, samtidig med at der er plads til 6 tilflyttere til skoledistriktet.

      Ved flere ansøgninger, end der kan imødekommes, optages først elever med ældre søskende indskrevet på den ønskede skole. Ved eventuel lighed her går elever med de yngste søskende forud for øvrige. Hvis der herefter fortsat er flere, vil nærmere-boende går forud for fjernere-boende.

       

      Det kan på den enkelte skole i konkrete tilfælde vurderes, om der kan optages elever ud over nummer 25. Dette i perioden hvor frikommuneforsøget løber. Skolelederne kan, i henhold til bestemmelserne i styrelsesvedtægten og med hjemmel i og inden for rammerne af frikommuneforsøget, optage det antal elever, der ønskes.

       

      Såfremt elevtallet i løbet af skoleåret på grund af tilflytning til skoledistriktet overstiger lovens max. elevtal på 28, er der ikke krav om ny klassedannelse. Byrådet kan godkende optagelse af både elev nr. 29 og 30.

       

      At et barn i familien får godkendt ønske om optagelse på anden skole end distriktsskolen, betyder ikke, at efterfølgende søskende automatisk kan opskrives til dette skoledistrikt.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen blev taget til efterretning

  • 13 Ombygning af Hammershøj Skole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med beslutningen om at samle de 3 børnehaver i Hammershøj til én institution, der placeres i Hammershøj Skoles udskolingslokaler suppleret med en tilbygning, er der i 2015 samtidig bevilget 1.018.000 kr. til delvis ombygning af Hammershøj Skole.

       

      Som rådgiver er Ejendomme & Energi sat på opgaven.

      Arkitekten har i samarbejde med ledelse og personale på Hammershøj Skole udarbejdet forslag til ombygningerne, der er opdelt i 5 etaper (bilag 1)

       

      Etape 1         PLC, depot, kopirum og kontor til TSL

      Etape 2         Mellemtrin: Klasselokaler og flexrum

      Etape 3         Gennemgang ved glasgang til børnehave

      Etape 4         Udskoling: Fællesrum og udvendig ståltrappe

      Etape 5         Indskoling: SFO-lokale

       

      Opgaven har været sendt i udbud og der har været afholdt licitation den 22.01.2016.

      Licitationen overskrider budgettet på 1.018.000 kr. hvorfor der sammen med skolen er foretaget følgende besparelser i ombygningerne (bilag 2).

       

      Etape 1         PLC bevares som det er. Der indrettes kun depot og kontor til TCL.

      Etape 4         Udvendig ståltrappe udelades.

       

      På baggrund af ovenstående besparelser i licitationsresultatet opstilles nedenstående budget.

       

      Håndværkerudgifter:

      Ombygninger

      Uforudsigelige udgifter (8%)

       

      820.000

      65.600

       

      885.600

      Bygherreleverancer:

      Inventar

       

      200.000

      Omkostninger og diverse:

      Ekstern rådgivning

      Internt rådgivning (71.500 + 52.800)

      Diverse

       

      18.775

      124.300

      91.325

       

      1.320.000

       

      Finansiering

      Anlægsudgiften kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb på 1.018,000 kr., som er optaget på Investeringsoversigten for 2015 til formålet, 182.000 kr. på ”Pulje skoler 2016” samt 120.000 kr. på Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at licitationsresultatet godkendes

      at ombygningerne igangsættes

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Hammershøj Skole – ombygning i fm. børnehave” forhøjes med 1.320.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016

      at udgiften på 1.320.000 kr. finansieres

      o   med 1.018.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Hammershøj Skole – ombygning i fm. børnehave”, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb overføres til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015

      o   med 182.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Pulje skoler 2016”

      o   med 120.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at licitationsresultatet godkendes

      at ombygningerne igangsættes

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Hammershøj Skole – ombygning i fm. børnehave” forhøjes med 1.320.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016

      at udgiften på 1.320.000 kr. finansieres

      o   med 1.018.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Hammershøj Skole – ombygning i fm. børnehave”, idet det forudsættes, at det ikke forbrugte rådighedsbeløb overføres til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015

      o   med 182.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Pulje skoler 2016”

      o   med 120.000 kr. i 2016 af det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på kontoen ”Pulje til påtrængende bygnings- og renoveringsopgaver”

  • 14 Forslag til justering af Finderuphøj skoledistrikt
    • Sagsfremstilling

      Nedenstående sag blev udsat fra møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 26. januar 2016:

       

      På mødet den 5. januar 2016 (punkt nr. 8) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget blandt andet at udsætte stillingtagen til eventuelle skoledistriktsændringer omkring Finderuphøj Skole, Søndre Skole og Vestre Skoles distrikter, idet der i høringssvarene var fremkommet forslag om, at ”Fuglebakkekvarteret” flyttes til Vestre skoledistrikt.

       

      På den baggrund har forvaltningen udarbejdet en justeret elev- og klassetalsprognose, hvor alene overbygningseleverne i ”Fuglebakkekvarteret” tilgår Vestre Skole. En afgrænsning af dette kvarter fremgår af bilag nr. 1.

       

      Den justerede elev- og klassetalsprognose viser, at elevtallet på Vestre Skole med en bevarelse af overbygningseleverne fra ”Fuglebakkekvarteret” vil stige fra nuværende 409 elever til 535 elever i 2029/30 mod ellers ca. 600 elever.

       

      Tilsvarende vil elevtallet på Søndre Skole med en tilførsel af overbygningselever fra det øvrige Finderuphøj skoledistrikt stige fra nuværende 617 elever til 750 elever i 2029/30 mod ellers 665 elever.

       

      I forhold til antallet af klasser forudser prognosen for Vestre Skole, at de overvejende fire spor pr. overbygningsklassetrin fra 2019/20 vil blive reduceret til tre spor. For Søndre Skoles vedkommende vil antallet af overbygningsklasser stige til 4-5 mod ellers 2-3.

       

      Elev- og klassetalsprognose for flytning af dele af Finderuphøj skoledistrikts overbygningselever til Søndre Skole fremgår af bilag nr. 2.

       

      Forslag til justerede skoledistriktsgrænser med virkning fra 1. august 2017 sendes i høring i de tre berørte skolebestyrelser og MED-udvalg med høringsfrist den 25. februar 2016.

       

      Det bemærkes, at høringsfristen skal ændres, såfremt Børne- og Ungdomsudvalget på mødet beslutter at sende forslaget i høring.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter det fremlagte scenarie, og

       

      at udvalget træffer beslutning om forslag til evt. justerede skoledistriktsgrænser med henblik på høring i relevante skolebestyrelser og MED-udvalg.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Skolebestyrelserne fra Vestre Skole, Søndre Skole og Finderuphøj Skole indbydes til et møde den 15. marts kl. 16.00-17.00 med Børne- og Ungdomsudvalget henblik på en drøftelse af udformningen af udskolingen for de tre skoler.

  • 15 IT i undervisningen - samarbejde med læreruddannelsen i Skive (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      IT i undervisningen er et samarbejdsprojekt mellem læreruddannelsen (VIA i Skive) og Viborgs kommunale Skolevæsen.

       

      Projektet kommer til at involvere seks skoler, der repræsenterer hvert deres netværk. Det betyder, at der tages udgangspunkt i ”læring i egen praksis”, og videndelingsstrategien mellem skolenetværkene. Desuden vil undervisere og studerende fra læreruddannelsen blive involverede.

       

      Samarbejdsprojektet vil tage udgangspunkt i lærernes daglige praksis og have fokus på anvendelsen af IT i dagligheden med et særligt fokus på de digitale læremidler, som skolerne allerede har til rådighed.

       

      I første omgang vil IT blive tænkt ind i de tre store fag; dansk, matematik og engelsk. Udgangspunktet er produktionsorienteret læring, der fx kan fokusere på animation, videoarbejde, lego/robot-udvikling, programmering mv.

       

      Projektet har et fire års perspektiv, men projektet vil blive evalueret efter hvert forløb.

       

      Der er vil herudover blive tilknyttet en pædagogisk IT-konsulent til projektet.

       

      Den endelige plan over forløbet forventes at ligge klar i slutningen af marts. I dette forløb vil fælles oplæg og workshops for alle deltagere med særligt fokus på IT og læring blive tænkt ind.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning.  

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Orienteringen blev taget til efterretning

  • 16 Kvalitetsrapport 2015
  • 17 Kvalitetsrapport 2015Lukket sag
  • 18 Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2016
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Børne- og Ungdomsudvalget 2016 bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f.

       

      Den reviderede mødeliste vedlægges som bilag 1

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge indstiller,

       

      at den reviderede møde- og aktivitetsplan godkendes

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 23-02-2016

      Fraværende: Gudrun Bjerregaard

      Den reviderede møde- og aktivitetsplan blev godkendt.