Ældre- og Sundhedsudvalget - Referat fra mødet den 29-08-2017

Referat

  • 1 Præsentation af app og hjemmeside til forebyggelseskampagne
    • Resume

      På dagens møde deltager to repræsentanter fra arbejdsgruppen bag forebyggelseskampagnen ’Vågn op!’ og den tilhørende app og hjemmeside ’Gode Råd i Lommen’ for at præsentere den færdige app og hjemmeside.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen om app og hjemmeside tages til efterretning.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog orientering om app og hjemmeside til efterretning.

       

      Program for opstartsevent for kampagnen og app’en Gode Råd i Lommen (GRIL) blev uddelt på mødet.

       

      Programmet er vedhæftet som bilag.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Forebyggelseskampagnen blev senest drøftet på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 30. maj 2017 (sag nr. 3).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Den 19. september 2017 holdes opstartsevent for forebyggelseskampagnen ’Vågn op!’ og den tilhørende app og hjemmeside ’Gode Råd i Lommen’. Eventen holdes på Mercantec, Vinkelvej 20, 8800 Viborg, kl. 9.20-13.00.

       

      På dagens møde deltager to repræsentanter fra arbejdsgruppen bag ’Vågn op!’ og ’Gode Råd i Lommen’ for at præsentere den færdige app og hjemmeside.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 2 Mulighed for selvtræning i samt udlån af Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler
    • Resume

      Som led i etableringen og videreudviklingen af Viborg Kommunes sundhedssatellitter skal det afklares, i hvilket omfang og på hvilke betingelser sundhedssatellitternes lokaler kan udlånes til foreninger og borgere til forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, herunder også til selvtræning.

       

      Denne sag afdækker de juridiske forhold vedrørende udlån af Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler til foreninger og borgere og opstiller forslag til fremadrettet praksis. Forvaltningen fremlægger endvidere et oplæg til afgrænsning af målgruppen for selvtræning.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at rammer for udlån af Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler drøftes og afklares,

       

      2. at målgruppen for selvtræning i Sundhedscenter Viborg og sundhedssatellitterne drøftes og afklares, og

       

      3. at oplægget til afgrænsning af målgruppen for selvtræning sendes til høring i Handicapråd og Ældreråd.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede og besluttede,

       

      1. at rammen for udlån er, at Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler udlånes gratis til patientforeninger, folkeoplysningsforbund samt frivillige, herunder trivselspiloter, der igangsætter generelle tilbud med forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Aktiviteterne skal være et supplement til Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes sundhedsfaglige aktiviteter. Betingelserne for udlån af lokalerne vil være identiske med dem, der hidtil har været for udlån af Sundhedscenter Viborgs lokaler.

       

      Hvis lokalerne udlånes til folkeoplysende aktiviteter som foredrag, studiekreds, husflid, fællessang og lignende i regi af f.eks. den lokale pensionistforening eller til gymnastik i regi af den lokale idrætsforening, bør betingelserne for udlån af lokalerne fastsættes under hensyntagen til praksis på kulturområdet jf. bilag 2.

       

      2. at målgruppen for selvtræning i Sundhedscenter Viborg og sundhedssatellitterne er borgere, der er bosiddende i kommunen og har gået til visiteret træning efter sundhedslovens § 140 eller sundhedslovens § 119, idet selvtræningen har en varighed af 3 måneder.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede endvidere, 

       

      3. at undlade at sende oplægget til afgrænsning af målgruppen for selvtræning til høring, idet der er tale om opretholdelse af gældende praksis.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede på mødet den 21. marts 2017 (sag nr. 3) brugen af sundhedssatellitterne, herunder udlån af lokaler samt afgrænsning af målgruppe for selvtræning.

       

      21. marts 2017:

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sagen, og

      ...

      2. besluttede, at forvaltningen – under hensyntagen til risikoen for konkurrenceforvridning – skal afdække de juridiske forhold for så vidt angår muligheden for at stille satellitternes lokaler til rådighed for foreninger og borgere til relevante aktiviteter, møder m.v., idet betingelserne skal være identiske med dem, der er i Sundhedscentret.

      7. tog forvaltningens oversigt over Viborg Kommunes træningsaktiviteter til efterretning og besluttede, at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til afgrænsning af målgruppen. Målgruppen skal godkendes af Ældre- og Sundhedsudvalget.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Juridiske forhold

      Forvaltningen har afdækket de juridiske forhold for så vidt angår muligheden for at stille Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler til rådighed for foreninger og borgere til relevante aktiviteter, møder m.v. De juridiske forhold er beskrevet i bilag 1.

       

      På baggrund af afdækningen konkluderer forvaltningen, at det i henhold til servicelovens § 79 er muligt at stille lokaler til rådighed til foreninger og borgere, der igangsætter generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, uden at komme i strid med kommunalfuldmagtsreglerne og konkurrenceloven.

       

      Nuværende praksis for udlån af lokaler i Viborg Kommune

      Viborg Kommune udlåner lokaler på kultur- og skoleområdet mod et gebyr. Desuden udlånes Sundhedscenter Viborgs lokaler gratis til patientforeninger og folkeoplysningsforbundet LOF. Praksis for udlån af lokaler er beskrevet nærmere i bilag 2.

       

      Udlån af Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler til foreninger og borgere fremadrettet

      Forvaltningen foreslår, at Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler udlånes gratis til patientforeninger, folkeoplysningsforbund samt frivillige, herunder trivselspiloter, der igangsætter generelle tilbud med forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Aktiviteterne skal være et supplement til Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes sundhedsfaglige aktiviteter. Betingelserne for udlån af lokalerne vil være identiske med dem, der hidtil har været for udlån af Sundhedscenter Viborgs lokaler.

       

      Hvis lokalerne udlånes til folkeoplysende aktiviteter som foredrag, studiekreds, husflid, fællessang og lignende i regi af f.eks. den lokale pensionistforening eller til gymnastik i regi af den lokale idrætsforening, bør betingelserne for udlån af lokalerne fastsættes under hensyntagen til praksis på kulturområdet jf. bilag 2.

       

      Udlån af Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler foreslås evalueret medio 2018.

       

      Afgrænsning af målgruppen for selvtræning

      Som det fremgår ovenfor, kan kommunen i henhold til servicelovens § 79 iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Et generelt tilbud med aktiverende og forebyggende sigte kan f.eks. være selvtræning.

       

      Et tilbud om selvtræning efter servicelovens § 79 skal være generelt. Det vil sige, at tilbuddet skal være tilgængeligt for hele den afgrænsede målgruppe, uden at der er foretaget en konkret og individuel vurdering af behovet for tilbuddet.

       

      Det fremgår af den tværgående sundhedspolitik, at Viborg Kommune ønsker at skabe gode rammer for, at borgere kan have et sundt og aktivt liv og gøre en forebyggende indsats. Et selvtræningstilbud i Sundhedscenter Viborg og i sundhedssatellitterne vil være et supplement til de træningstilbud kommunen, de private fitnesscentre, privatpraktiserende fysioterapeuter samt lokale idrætsforeninger allerede udbyder. Alt afhængig af, hvordan målgruppen for selvtræning afgrænses, kan et selvtræningstilbud betyde, at et større eller mindre antal borgere vil vælge selvtræningstilbuddet frem for de træningstilbud, der allerede udbydes af andre.

       

      Med afsæt i erfaringerne fra Viborg Kommune og andre kommuner (bilag 3) kan målgruppen eksempelvis afgrænses på følgende to måder:

       

      • Alternativ A: Borgere, der er bosiddende i kommunen og har gået til visiteret træning efter sundhedslovens § 140 eller sundhedslovens § 119.

       

      • Alternativ B: Borgere over 65 år, der er bosiddende i Kommunen.

       

      Det kan for begge alternativer overvejes, at adgangen til selvtræning gælder for en tidsbegrænset periode. For uddybning af de to alternativer henvises til bilag 4.

       

      Det bemærkes, at der for nuværende kun er træningsfaciliteter til rådighed i Sundhedscenter Viborg samt sundhedssatellitten i Møldrup, hvorfor det vil være der, borgere i målgruppen kan selvtræne.

       

      Konsekvenser af udlån af lokaler samt tilbud om selvtræning

      I forbindelse med udlån af sundhedssatellitternes lokaler samt selvtræning vil der være en række administrative og praktiske opgaver, der skal varetages af personalet i Sundhedscenter Viborg og sundhedssatellitterne, f.eks. opgaver vedrørende booking af lokaler, information til patientforeninger og frivillige om brugen af lokalerne, udlevering af nøgle/adgangskort til foreninger, frivillige og selvtrænere, håndtering af ansvarserklæring om selvtræning, instruktion af borgere i brugen af træningsmaskiner mv.

       

      Alt afhængig af interessen for selvtræning, kan der opstå ventetid på adgang til selvtræning.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Udlån af Sundhedscenter Viborgs og sundhedssatellitternes lokaler vil kunne træde i kraft pr. dags dato. 

       

      Selvtræning i henhold til retningslinjerne i bilag 4 vil kunne træde i kraft 2017 i Sundhedscenter Viborg samt i sundhedssatellitten i Møldrup en måned efter beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Muligheder for at sikre genoptræningsbehov efter sundhedslovens §140 tilgodeset i lokalområderne
    • Resume

      Ældre- og Sundhedsudvalget havde på mødet den 20. juni 2017 (Sag nr. 1) en temadrøftelse om genoptræning. I forlængelse af beslutningerne på mødet afdækkes i denne sag muligheder for og umiddelbare konsekvenser ved en organisering af genoptræningsindsatsen så alle genoptræningsbehov søges tilgodeset i lokalområderne.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at sagen drøftes, og det afklares, hvorvidt der skal arbejdes videre med et af de skitserede scenarier.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sagen og besluttede,

       

      1. at der forsøgsvist arbejdes med tilbud om genoptræning i kommunalt regi, idet der to dage om ugen åbnes op for tilbud om genoptræning i tidsrummet 06.00 – 18.00 i tilknytning til sundhedssatellitter og Sundhedscenteret med henblik på at afdække behovet for tilbud i ydertimerne. Forsøget evalueres efter 6 måneder med mulighed for eventuelle lokale justeringer.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ældre- og Sundhedsudvalget havde på mødet den 20. juni 2017 (Sag nr. 1) en temadrøftelse om træningsområdet og traf nedenstående beslutninger”

       

      ”Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 20-06-2017

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede oplæggene.

       

      Ældre- og sundhedsudvalget drøftede træningsområdet og tilkendegav et ønske om, at alle genoptræningsbehov tilgodeses i lokalområderne, eventuelt således at genoptræningsbehovene tilgodeses af private fysioterapeuter med praksis i lokalområderne.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget henstillede til, at forvaltningen undersøger spørgsmålet, herunder afdækker scenarier for tilbud om genoptræning enten i kommunalt regi eller således, at tilbud i kommunalt regi suppleres af tilbud om genoptræning i lokalområderne ved private fysioterapeuter”

       

      Inddragelse og høring

      Sagen har været forelagt Genoptræningsenhedens lokale MED-udvalg 22. august 2017, og der foreligger udtalelse herfra. Se bilag 1.

       

      Beskrivelse

      For nuværende er genoptræning af § 140 indenfor ortopædkirurgien samlet i Sundhedscenter Viborg. Alle øvrige § 140 genoptræningsopgaver løses lokalt i træningssalene i Møldrup, Ørum, Bjerringbro, Stoholm, Frederiks, Kildehaven, Blichergården og Overlundgården eller ved behov i borgers eget hjem. (I vedlagte bilag findes en specificeret oversigt over diagnoserne)

       

      Nedenfor beskrives to scenarier for spredning af den genoptræning, der i dag foregår i Sundhedscenter Viborg. I afsnit A ved ændringer i kommunalt regi og i afsnit B gennem mulighed for valg af lokal privat fysioterapeut, som supplement til det kommunale tilbud.

       

      A. Scenarier for tilbud om genoptræning i alle lokalområder i kommunalt regi

       

      Viborg Kommunes fysioterapeuter fra Sundhedscenteret vil fremadrettet kunne varetage alle genoptræningsplaner og tilbyde ortopædkirurgisk genoptræning lokalt i allerede eksisterende lokaler. Det vil dog kræve en mindre omorganisering af personale og aktiviteter.

       

      Til genoptræningen er der på Viborg Sundhedscenter bl.a. ansat 11 ortopædkirurgiske fagspecialister: 4 rygspecialister (herunder 2 nakkespecialister), 3 specialister indenfor knæ, hofte og ankel og 4 specialister indenfor skulder og albue.

       

      For at sikre kvaliteten i træningsindsatsen vil en omlægning kræve en opnormering med flere terapeuttimer/specialetimer, fordi der bl.a. bliver mere kørsel for medarbejderne mellem træningssalene, og nogle træningsaktiviteter kommer til at foregå på mindre hold end nu.

       

      Sundhedscenteret har meget moderne træningsredskaber, eksempelvis en AlterG. Dette ”vægtløse” løbebånd findes ikke lokalt hverken kommunalt eller i de private klinikker. Træning i AlterG letter og formindsker længden af træningsforløbene både for knæ-, hofte-, ankel- og rygskader. Borgere der vælger at træne lokalt i enten privat regi eller lokalt kommunalt vil ikke få mulighed for at benytte Sundhedscenterets kostbare og special-designede træningsredskaber.

       

      Som supplement til den træning der pt. foregår i Møldrup, Ørum, Bjerringbro, Stoholm og Frederiks, kan der, for en relativ beskeden investering i indkøb af træningsudstyr, formentlig også etableres genoptræningstilbud i Sundhedssatellitten i Karup.

       

      Sundhedscenteret i Viborg har åbent for behandling og træning af ortopædkirurgi mandag-torsdag fra kl. 7.00 til kl. 17.00 og fredag fra kl. 7.00 til kl. 16.00. Åbningstiden kan eventuelt mandag-torsdag udvides til kl. 18.00 såfremt tilgængeligheden for gruppen af erhvervsaktive borgere ønskes forbedret.

       

      Udover opmærksomhed på kvalitet og økonomi kan en yderligere spredning af træningsaktiviteterne desuden vanskeliggøre noget af den koordinering, som foregår med bl.a. specialsygeplejerskerne og diætister i Sundhedscentret, samt den erfaringsudveksling borgere med samme lidelser nyder godt af, når de træner sammen på større hold.

       

      Da det ikke er muligt at forudsige antallet af borgere fra lokalområderne, som ønsker at benytte et kommunalt decentralt tilbud, kan der eventuelt i en indkøringsperiode på for eksempel 1 år gennemføres en særskilt registrering af omfanget med henblik på en eventuel efterfølgende tilpasning af Genoptræningsenhedens budget.

       

      B. Scenarier for tilbud om genoptræning i alle lokalområder i kommunalt regi suppleret af tilbud om genoptræning ved private fysioterapeuter

       

      i)             Rammer/regler for anvendelse af private leverandører

      Når kommunen anvender private leverandører (køber varer eller tjenesteydelser), skal kommunen overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, og desuden skal indkøb over de gældende tærskelværdier overholde udbudslovens regler. De udbudsretlige aspekter er beskrevet i vedlagte notat.

       

      Der er henover sommeren foretaget en screening af øvrige kommuner, som har inddraget private leverandører i opgaveløsningen. Resultatet er kort refereret i vedlagte bilag.   

       

      Når målet er, at give mulighed for at træningen foregår lokalt tæt på borgerens hjem, vil det være den såkaldte ”godkendelsesmodel”, som er relevant.

       

      Ved godkendelsesmodellen beskriver kommunen krav til kvalitet for genoptræningen og beregner den kommunale pris (de langsigtede omkostninger for den kommunale varetagelse). Herefter kan alle praktiserende fysioterapeuter søge godkendelse på de offentliggjorte vilkår. Borgere med ret til genoptræning efter sundhedslovens §140 – altså borgere, som har fået en genoptræningsplan – kan så frit vælge mellem kommunen og de godkendte leverandører.

       

      Borgernes mulighed for valgfrihed vil dog kunne begrænses af antallet af private leverandører, der søger godkendelse/godkendes og deres geografisk fordeling. Kommunen vil kunne fortsætte som leverandør og dermed sikre et beredskab, hvis en privat leverandør måtte trække sig.

       

      ii)            Afledte kommunale bivirkninger ved godkendelsesmodellen

      En eventuel anvendelse af godkendelsesmodellen vil medføre behov for omlægninger i den hidtidige kommunale praksis omkring genoptræning efter sundhedslovens § 140.

       

      I dag er genoptræningsenheden selvvisiterende og rammebudgetteret. Dette indebærer:

      ·         Genoptræningsenheden tilrettelægger selv træningsforløbene med afsæt i genoptræningsplanens indhold.

      ·         Genoptræningsenheden løser den samlede træningsopgave inden for budgettet, og der er ikke umiddelbart økonomi involveret omkring tilrettelæggelse af den enkelte borgers genoptræningsforløb. 

       

      I forbindelse med inddragelse af private leverandører skal ”myndighedsopgaven” defineres og varetages, idet kommunen som ansvarlig skal tildele opgaven, kontrollere kvalitet og foretage afregning. Særskilt myndighed og procedurer skal således etableres.

       

      Med godkendelsesmodellen vil der ikke være overordnede økonomiske gevinster, idet prisen fastsættes lig med de langsigtede kommunale omkostninger.

       

      Det er ikke muligt at vurdere andelen af borgere, som vil vælge de private leverandører, men fravælger en større del af borgerne det kommunale tilbud, vil genoptræningsenhedens økonomiske rationale (stordriftsfordele) blive begrænset, primært fordi opdelingen af opgaven på flere leverandører umiddelbart mindsker potentialet for etablering af holdtræning, som er billigere end individuel træning.

       

      En betydelig reduktion i antallet af borgere, som benytter genoptræningsenheden vil desuden kunne svække muligheden for at opretholde et beredskab på specialistniveau. Dette kan dog reduceres ved en geografisk afgræsning af muligheden for frit valg. 

       

      Med flere leverandører på banen vil det blive mere krævende at bevare tæt koordinering og samarbejde omkring borgeren med bl.a. sygehus, hjemmepleje, hjælpemiddelservice og arbejdsmarkedsafdeling, herunder adgang til relevante journaloplysninger.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Ønsker Ældre- og Sundhedsudvalget at arbejde videre med et af scenarierne, vil forvaltningen udarbejde en tids- og procesplan for det videre arbejde til et senere udvalgsmøde.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Overblik over målbilleder på sundhedsområdet
    • Resume

      Orientering om sammenhængen mellem det nationale, regionale og kommunale målbillede på sundhedsområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at sagen drøftes.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sagen og tog orienteringen om sammenhængen mellem det nationale, regionale og kommunale målbillede på sundhedsområdet til efterretning.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget udtrykte anerkendelse af et velfungerende administrativt samarbejde mellem Hospitalsenhed Midt og Viborg kommune, men gav udtryk for fortsat utilfredshed med økonomimodellen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Orienteringen gives på foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Det danske sundhedsvæsen er, i en hvis udstrækning, styret af mål og krav til behandling, pleje og forebyggelse. Nationale, regionale og kommunale aktører arbejder mod samme overordnede mål – at skabe den bedst mulige sundhedstilstand hos danskerne, uden at gå på kompromis med kvalitet og effektivitet.

       

      Målet er det samme, men aktørerne varetager forskellige dele af sundhedssamarbejdet omkring borgeren. Der er således ikke altid en direkte linje mellem aktørernes målsætninger. (For en nærmere beskrivelse se bilag 1 – Nationale, regionale og kommunale mål for sundhedsområdet).

       

      Nationalt niveau

      Her bliver målene aftalt mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. På dette niveau vil målene ofte have karakter af overordnede målsætninger med fokus på politiske mærkesager eller et nyt fokus fra regering, regioner og kommuner. (Se bilag 2 – nationale mål og indikatorer)

       

      Regionalt niveau

      Regionernes fokus i forhold til målbilledet er tosidet:

      • Det tværsektorielle samarbejde som er styret gennem sundhedsaftalen. Dette sker gennem dialog med kommunerne og praktiserende læger.
      • Mål i forhold til behandling af sygdomme og patientrettet forebyggelse. Dette sker i dialog med regeringen og fagstyrelserne og har i de senere år, direkte eller indirekte, være relateret til en stram økonomi og en generel omlægning fra stationær til ambulant behandling.

      (Se bilag 3 – Mål og sigtelinjer i Sundhedsaftalen)

       

      Kommunalt niveau

      Kommunen er forpligtet til at arbejde med de nationale og regionale mål, imens det samtidigt står kommunen frit for at opstille mål, som er hensigtsmæssige i forhold til særlige fokusområder i fagforvaltningerne eller i kommunen som helhed. De kommunale mål baserer sig på parametre, som kommunen har mulighed for at påvirke, hvilket gør at særligt sundhedsfremme og forebyggelse spiller en stor rolle i kommunale mål og måltal.

       

      Måltallene i Viborg Kommune bygger i høj grad på Den tværgående Sundhedspolitik og på Mål og Midler, som er en del af budgetprocessen.

      (Se bilag 4 – Effektmål – Tværgående Sundhedspolitik)

       

      Alternativer

      Intet. 

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 5 Samarbejdsaftale om infektionshygiejne
    • Resume

      Sundhedsaftalen 2015-2018 mellem Region Midtjylland og regionens kommuner har infektionshygiejne som et indsatsområde. Der er nu udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale om den generelle infektionshygiejne og regionens rådgivningstilbud til kommunerne på området.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at samarbejdsaftalen godkendes.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte samarbejdsaftalen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Samarbejdsaftalen om infektionshygiejne blev 1. juni 2017 godkendt i sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland.

       

      Inddragelse og høring

      Samarbejdsaftalen er udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe og har været i administrativ høring i regionens kommuner.

       

      Beskrivelse

      Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner har infektionshygiejne som et indsatsområde. Det fremgår af aftalen, at der i aftaleperioden indgås en samarbejdsaftale om den generelle infektionshygiejne og den regionale rådgivning til kommunerne.

       

      Infektionssygdomme er årsag til stor sygdomsforekomst i alle aldre. Der er på den baggrund et stort forebyggelsespotentiale i at efterleve infektionshygiejniske forholdsregler både i kommune og i regionen.

       

      Alle kommuner varetager en række specialiserede sygeplejefaglige funktioner i borgerens hjem, på plejecentre og botilbud. Det øger behovet for den infektionshygiejniske indsats. En systematisk infektionshygiejnisk indsats i kommunen skal bidrage til færre indlæggelser og genindlæggelser, færre infektioner hos borgerne og reduceret sygefravær og tabt arbejdsevne hos personalet.

       

      Aftalen beskriver, hvilke rådgivningsydelser regionen forpligter sig til at stille til rådighed for kommunerne og hvilket ansvar og opgaver, der er placeret hos kommunerne i forhold til samarbejdet omkring infektionshygiejne, eksempelvis i forhold til organisering og kompetenceudvikling.

       

      Formål

      Formålet med samarbejdsaftalen er at:

      • Styrke den generelle indsats på området i kommunerne på social og sundhedsområdet.
      • Løfte den generelle infektionshygiejniske indsats hos borgere og medarbejdere i andre kommunale forvaltningsområder.
      • Understøtte et ensartet rådgivningstilbud til kommunerne og almen praksis om den generelle infektionshygiejne og på området for multiresistente bakterier.

       

      Mål

      Samarbejdsaftalen har som mål at:

      • Forebygge spredning af infektioner i kommunerne, så borgerne forbliver sunde og raske og fri for infektioner
      • Sikre en systematisk og ensartet håndtering og efterlevelse af de retningslinjer, som er gældende for området.

       

      Samarbejdsaftalen skal bidrage til målopfyldelse for Sundhedsaftalens mål om:

      • Behovet for akutte indlæggelser reduceres
      • Bedre sundhed for børn og unge
      • Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte
      • Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom

       

      Samt nationale mål – særligt om:

      • Bedre sammenhængende patientforløb
      • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
      • Forbedre overlevelse og patientsikkerhed
      • Flere sunde leveår.

       

      Implementering

      Forvaltningen vil, på baggrund af udvalgets beslutning, arbejde videre med en organisering, som muliggør at kommunen kan løfte ansvaret og opgaver i forhold til samarbejdet med Region Midtjylland om det infektionshygiejniske samarbejde.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. september 2017 og er implementeret 1. marts 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Bygningsgennemgang på alle pleje- og omsorgscentre i forbindelse med konstatering af rotter på plejecenter Skovvænget
    • Resume

      Siden konstateringen af rotter på plejecenter Skovvænget i Bjerringbro er der iværksat en række tiltag for at forebygge en lignende situation. Tiltagene blev Ældre- og Sundhedsudvalget senest orienteret om på mødet den 8. august 2017 under punktet ”Meddelelser og gensidig orientering”.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning og bad samtidig forvaltningen om en plan for bygningsgennemgang af øvrige pleje- og omsorgscentre i Viborg Kommune til mødet den 29. august 2017.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at den beskrevne plan for bygningsgennemgangen af de øvrige kommunale pleje- og omsorgscentre i forhold til rottebekæmpelse godkendes,

       

      2. at udvalget godkender, at der rettes henvendelse til Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg med en anbefaling om, at boligselskaberne i samarbejde med kommunen også får lavet en tilsvarende bygningsgennemgang i forhold til deres respektive pleje- og omsorgscentre, og

       

      3. at der fremadrettet som udgangspunkt foretages bygningsmæssig gennemgang af pleje- og omsorgscentrene hvert 3. år.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,

       

      1. at den beskrevne plan for bygningsgennemgangen af de øvrige kommunale pleje- og omsorgscentre i forhold til rottebekæmpelse godkendes,

       

      2. at der rettes henvendelse til Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg med en anbefaling om, at boligselskaberne i samarbejde med kommunen også får lavet en tilsvarende bygningsgennemgang i forhold til deres respektive pleje- og omsorgscentre, og

       

      3. at der fremadrettet som udgangspunkt foretages bygningsmæssig gennemgang af pleje- og omsorgscentrene hvert 3. år.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Siden konstateringen af rotter på plejecenter Skovvænget i Bjerringbro er der iværksat en række tiltag for at forebygge en lignende situation. Den 12. juli 2017 er der foretaget en grundig bygningsmæssig gennemgang af pleje- og omsorgscenter Skovvænget. På baggrund af den bygningsmæssige gennemgang er de udbedringer, der blev påpeget i gennemgangen enten udbedret eller iværksat udbedret. Ældre- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 8. august 2017 orienteret om seneste nyt samt den bygningsmæssige gennemgang. Ældre- og Sundhedsudvalget blev i den sammenhæng orienteret om, at Energi & Ejendomme, Byggeri & Miljø og Omsorgsområdet afholder møde vedrørende bygningsgennemgang på alle øvrige pleje- og omsorgscentre indenfor Omsorgsområdet i 2017. Dette skal ses som en del af indsatsplanen i forhold til bekæmpelse af rotter.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget bad forvaltningen om at udarbejde en plan for denne bygningsmæssige gennemgang til næste Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde.

       

      Inddragelse og høring

      Der har været afholdt flere møder med Energi & Ejendomme og Byggeri & Miljø samt eksterne Skadedyrsbekæmpelsesfirmaer. Derudover har der været en løbende dialog mellem de involverede parter siden forekomsten af rotter på plejecenter Skovvænget i Bjerringbro. Senest har der været møde den 16. august 2017 med de involverede parter i forhold til udarbejdelse af en plan for generel bygningsmæssig gennemgang af de øvrige kommunale pleje- og omsorgscentre. Gennemgangen er en grundig bygningsinspektion af plejecentrene både indvendigt og udvendigt.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget vil løbende blive holdt orienteret om bygningsgennemgangen på pleje- og omsorgscentrene. Når alle pleje- og omsorgscentre er gennemgået vil forvaltningen have et overblik over de økonomiske konsekvenser, som bygningsgennemgangen i givet fald vil have. I så fald der findes akutte skader, vil der løbende blive taget stilling til disse.

       

      Beskrivelse

      Der er udarbejdet en oversigt over Viborg Kommunes pleje- og omsorgscentre samt bygningsmæssige ejerforhold. Oversigten er vedlagt som bilag.

       

      Der vil blive taget kontakt til boligselskaberne i forhold til pleje- og omsorgscentre som ikke ejes af Viborg Kommune, men af boligselskaberne.

       

      I øvrigt anbefaler forvaltningen fremadrettet, at der som udgangspunkt foretages en bygningsmæssig gennemgang af pleje- og omsorgscentrene hvert 3. år.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Den bygningsmæssige gennemgang af pleje- og omsorgscentre forventes at kunne starte op medium september 2017 og forventes at løbe henover efteråret. Herefter vil alle pleje- og omsorgscentre indenfor Omsorgsområdet have fået foretaget en bygningsmæssig gennemgang.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Selve bygningsgennemgangen på pleje- og omsorgscentrene vil for Viborg Kommunes del blive finansieret indenfor politikområde Omsorg.

       

      Konklusionen på den samlede bygningsgennemgang vil blive forelagt Ældre- og Sundhedsudvalget, herunder mulige økonomiske konsekvenser.

      Der er ikke afsat penge på investeringsoversigten i 2017-2020 og heller ikke i budgetforslaget 2018-2021 til dette formål.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 7 Status på den velfærdsteknologiske indsats på Ældre- og Sundhedsudvalgets område
    • Resume

      Sundhed og Omsorg arbejder målrettet med at udvikle, afprøve og implementere velfærdsteknologiske løsninger. Løsningerne har haft meget forskelligt sigte, men fælles for dem alle har været at skabe gevinst både for borgere og medarbejdere i form af kvalitet, frihed, selvhjulpenhed og økonomisk potentiale.

       

      Denne sag indeholder en status for 2016, en beskrivelse af indsatser og opgaver i 2017 samt en orientering om en optimeret organisering af den velfærdsteknologiske indsats.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning og udtrykte tilfredshed med indsatsen på det velfærdsteknologiske område.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Siden Socialudvalget i 2010 vedtog en strategiplan for Sundhed og Omsorg hvor ”ny omsorgsteknologi” var et tema, er der arbejdet målrettet med udvikling, afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Senest blev udvalget orienteret om status for velfærdsteknologiprojekterne under Værdighedsmilliarden på møde den 21. marts 2017 (sag nr. 5). Udover de 6,25 mio. kr. afsat i Værdighedsmilliarden har Ældre- og Sundhedsudvalget fra 2016 årligt øremærket 3 mio. kr. i driftsmidler til udvikling, afprøvning og implementering af velfærdsteknologi.

       

      Inddragelse og høring

      FagMED-udvalgene på Socialområdet, Sundhed og Omsorg blev i juni orienteret om den ændrede organisering.

       

      Beskrivelse

      Status for velfærdsteknologi 2016

      I 2016 har der været en lang række aktiviteter, som beskrives i bilag 1.

      Det drejer sig blandt andet om projekterne om implementering af alternative træningsredskaber, velfærdsteknologisk understøttelse af demente borgere og Virtuel Hjemme- og Sygepleje. Digirehab-projektet har også kørt i 2016 og på møde 20. juni 2017 (sag nr. 9) blev udvalget præsenteret for en evalueringsrapport fra projektet.

      Der har generelt været gode resultater på tværs af projekterne og udvalgte projekter med særligt potentiale er prioriteret i Værdighedsmilliarden.

       

      Der er også i 2016 arbejdet målrettet med en beskrivelse af etablering af et fælles test- og udviklingscenter i samarbejde med Hospitalsenhed Midt, VIBORGegnens Erhvervsråd og Center for Industri. Dette behandlede udvalget på møde 30. maj 2017 (sag nr. 8).

       

      Nye initiativer og opgaver i 2017

      I 2017 er der primært fokus på implementering af tiltagene under Værdighedsmilliarden. Se bilag 2 med oversigt over initiativer under Værdighedsmilliarden. Det er blandt andet ”Det mobile interaktive gulv” og elektroniske låse der kan sikre, at kun borgeren, som bor i lejligheden, kan komme derind. Fokus vil også være på de øvrige flerårige velfærdsteknologiinitiativer, se bilag 1.

       

      Styrkelse af den velfærdsteknologiske indsats

      Personale og Organisation har foretaget en analyse af den hidtidige velfærdsteknologiske organisering. Heri konkluderes det, at der er behov for at styrke den centrale styring og koordinering omkring velfærdsteknologi på tværs af områderne.

       

      Derfor sker en sammenlægning af hele den velfærdsteknologiske indsats for et samlet Job & Velfærd i Sekretariatet for at sikre det store potentiale, der ligger i at udnytte viden, kompetencer og ekspertise på tværs af organisationen. Sekretariatet skal samarbejde målrettet med de decentrale ledelser og medarbejdere på tværs af fagområder for at skabe velfærdsteknologiske løsninger, der skaber værdi og ressourcer.

       

      Det forventes, at implementeringen af det fælles område er gennemført senest den 1. juni 2018. Der iværksættes nye mødefora til videndeling allerede fra efteråret 2017.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Samarbejde med BDO omkring tilsyn (orienteringssag)
    • Resume

      Viborg Kommunes hidtidige samarbejdspartner omkring tilsyn med plejecentre og en række sociale tilbud, Revas APS, er blevet nedlagt. I stedet har Viborg Kommune indgået kontrakt med BDO om gennemførelse af tilsyn på voksenområdet for 2017. Udskiftningen er udgiftsneutral, og den påvirker ikke det faglige niveau af tilsyn.    

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen om samarbejdet med BDO omkring tilsyn tages til efterretning.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om samarbejdet med BDO omkring tilsyn til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På udvalgsmødet den 3. november 2016 (sag nr. 1) godkendte Ældre- og Sundhedsudvalget, at Viborg Kommune indgik aftale med Revas APS omkring løsning af den kommunale tilsynsopgave på voksenområdet. I foråret 2017 blev Revas APS dog nedlagt. Derfor opstod der et behov for at indgå aftale med en anden leverandør inden for tilsyn.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune er lovmæssigt forpligtet til at føre tilsyn ved plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger, lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Viborg Kommune er samtidig forpligtet til at føre tilsyn med de botilbud, der ikke er omfattet af Socialtilsyn Midt samt tilbud om beskyttet beskæftigelse, aktivitets– og samværstilbud, friplejeboliger og på fritidstilbud i relation til STU Viborg. Det svarer til 34 tilsyn – 21 på plejecenterområdet og 13 på det sociale område.

       

      Den 3. november 2016 (sag nr. 1) godkendte Ældre- og Sundhedsudvalget, at kommunen indgik aftale med Revas APS om gennemførelse af ovennævnte tilsyn. Revas APS blev dog nedlagt i foråret 2017. Derfor var det nødvendigt at finde en anden leverandør, der kan gennemføre tilsyn på vegne af kommunen. I den forbindelse har forvaltningen indgået aftale med BDO omkring gennemførelse af tilsyn på voksenområdet for 2017.

       

      Udskiftningen af leverandør finansieres inden for det eksisterende budget i 2017. Derfor er ændringen udgiftsneutral for Viborg Kommune. Samtidig arbejder BDO ud fra et tilsynskoncept, der matcher det kvalitetsniveau, Revas APS leverede. Derfor vil den faglige kvalitet af tilsyn ikke ændre sig.

       

      Viborg Kommune har gode erfaringer fra øvrigt samarbejde med BDO.

       

      Sagen behandles også i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Alle planlagte tilsyn for 2017 forventes gennemført inden udgangen af dette år.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Fra 2018 forventes kommunens udgifter til løsning af den kommunale tilsynsopgave at stige som følge af en prisregulering hos leverandøren. Derfor afsøger forvaltningen i de kommende måneder markedet for løsning af kommunale tilsynsopgaver.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 9 Evaluering af betjeningen af udvalg og Byrådet
    • Resume

      Der ønskes en drøftelse og evaluering i udvalget om forvaltningens udvalgsbetjening og servicering.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens udvalgsbetjening og servicering, herunder fx dagsordener og mødernes forløb, forud for byrådets temamøde om betjeningen den 20. september 2017.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede forvaltningens udvalgsbetjening og servicering, herunder fx dagsordener og mødernes forløb, forud for byrådets temamøde om betjeningen den 20. september 2017.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget udtrykte anerkendelse af samarbejdet og tilkendegav stor tilfredshed med forvaltningens betjening af udvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på deres møde den 14. juni 2017 (sag nr. 20), at evalueringen af byrådsbetjeningen foregår ved en temadrøftelse i fagudvalgene på møderne i august 2017, suppleret med et temamøde for byrådet den 20. september 2017.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Der er planlagt et temamøde for byrådet den 20. september 2017, hvor forvaltningens betjening af byrådet drøftes og evalueres, jf. program i bilag 1.

       

      Forud for denne drøftelse ønskes der, at de enkelte udvalg tager en drøftelse af betjeningen og serviceringen af udvalget. Her kan der særligt være et fokus på afviklingen af udvalgsmøderne, indhold af dagsordener og sagsfremstillinger og hvordan udvalget oplever det generelle serviceniveau fra forvaltningen.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.           

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 10 Forslag til dagsorden til fællesmøde med bruger-pårørenderådene d. 13. september 2017
    • Resume

      Ældre- og Sundhedsudvalget afholder fællesmøde med bruger-pårørenderådene to gange om året. Dagsorden til fællesmøderne med bruger-pårørenderådene godkendes af Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at forslaget til dagsorden til fællesmødet med bruger-pårørenderådene godkendes.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte forslaget til dagsorden til fællesmødet med bruger-pårørenderådene.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Det seneste fællesmøde med bruger-pårørenderådene blev afholdt den 5. april 2017. Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte dagsordenen til fællesmødet på sit møde den 21. marts 2017 (sag nr. 10).

       

      Inddragelse og høring

      Bruger-pårørenderådene har mulighed for at fremsende eventuelle punkter til dagsordenen.

       

      Beskrivelse

      Næste fællesmøde med bruger-pårørenderåd afholdes den 13. september 2017 fra kl. 17.30-19.00 på Rådhuset.

       

      Der er udarbejdet et forslag til dagsorden for fællesmødet. Forslag til dagsorden er vedlagt som bilag 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 11 Forslag til dagsorden for fællesmødet med Ældrerådet den 13. september 2017
    • Resume

      Ældre- og Sundhedsudvalget har besluttet at afholde ½-årlige møder med Ældrerådet. Ældrerådet har udarbejdet forslag til dagsordenspunkter til fællesmødet. Dette er det sidste aftalte fællesmøde i udvalgsperioden.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at forslaget til dagsorden for fællesmødet med Ældrerådet godkendes.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte forslaget til dagsorden for fællesmødet med Ældrerådet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der er aftalt ½-årlige møder mellem Ældre- og Sundhedsudvalget og Ældrerådet.

       

      Inddragelse og høring

      Møderne er et element i den inddragelse, der sker af de forskellige råd inden for udvalgets arbejdsområde.

       

      Beskrivelse

      Ældrerådet har fremsendt forslag til dagsordenspunkter til fællesmødet den 13. september 2017. Forslag til dagsorden for mødet er vedlagt som bilag til sagen.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

       



    • Bilag

  • 12 Kom Frit Frem
    • Resume

      Kom Frit Frem er en mulighed for medarbejdere til at kunne fremsætte forslag til mere effektive arbejdsgange. Forslagene forelægges til politisk behandling med henblik på stillingtagen til den videre proces omkring det enkelte forslag.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at sagen drøftes med henblik på politisk stillingtagen.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sagen og tog forvaltningens status til efterretning, idet udvalget noterede sig, at der er fundet en løsning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Med henblik på at kortlægge eventuelle regler, principper, arbejdsgange med videre, som hindrer eller besværliggør Viborg kommunes medarbejdere i at udføre deres arbejde effektivt og kvalitativt tilfredsstillende, er det besluttet at etablere en ”postkasse” til medarbejderforslag.

       

      Inddragelse og høring

      Alle medarbejdere har via denne postkasse mulighed for at fremkomme med forslag til, hvorledes givne forhold kan forbedres med henblik på at højne effektiviteten, kvaliteten og trivslen i arbejdet.

       

      Beskrivelse

      Forslagsstillerne opfordres til at opgive navn og mailadresse, således at det er muligt at følge op på og stille uddybende spørgsmål til de anførte problemstillinger. Det er imidlertid også muligt at fremsende medarbejderforslag anonymt.

       

      Administrationen af ordningen er tilrettelagt således, at sekretariaterne modtager henvendelserne og tilrettelægger den videre sagsbehandling af forslaget.

       

      De forslag der ikke kræver politisk stillingtagen afgøres administrativt (af chefer/ledere med medarbejderinddragelse) og forelægges for Ældre- og Sundhedsudvalget til orientering.

       

      De forslag der kræver politisk behandling forelægges Ældre- og Sundhedsudvalget til beslutning.

       

      Når forslaget er behandlet sendes tilbagemelding til forslagsstilleren, såfremt denne ikke er anonym.

       

      På baggrund af en drøftelse af det indkomne medarbejderforslag anmodes udvalget om at tage stilling til, hvorvidt der inden for Ældre- og Sundhedsudvalgets område findes anledning til at rejse en konkret sag til efterfølgende behandling.

       

      En opdateret oversigt over indkomne forslag vil kontinuerligt blive forlagt Ældre- og Sundhedsudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Sekretariatet har i perioden fra udvalgsmødet den 3. januar 2017 modtaget 1 forslag. Der vedlægges som bilag, som også indeholder forvaltningens forslag til ekspedition i sagerne (bilag 1).

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden
    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget efterspurgte tre arrangementer i det åbne rum i Sjørup, Skals og Ørum med henblik på at skaffe demensvenner. Arrangementerne skal afvikles inden udgangen af uge 41 2017.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget tilkendegav et ønske om en status på indsatsen for at indhente demensvenner på det kommende møde i Ældre- og Sundhedsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Beskrivelse

      Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i:

       

      Dato

      Emne

      14-08-2017

      Sct. Mathias Centeret - demensvenner event

      18-08-2017

      30 års jubilæum, Fælleshuset Rødkærsbro

      18-08-2017

      Sct. Mathias Centeret - demensvenner event

      22-08-2017

      Overrækkelse af donation fra Trygfonden på Kildedalscenteret i Skals

       

       

       

       

      Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail:

       

      Dato

      Emne

       

       

       

       




  • 14 Mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget 2017
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal udvalget godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at der tages stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-08-2017

      Fraværende: Ida Middelhede Jensen

      Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Ældre- og Sundhedsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra udvalget som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.




    • Bilag