Ældre- og Sundhedsudvalget - Referat fra mødet den 03-03-2015

Referat

Peter Juhl var fraværende til mødet

  • 1 Økonomisk ledelsesinformation opgjort ved udgangen af januar 2015
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2015 pr. 31. januar 2015 – der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget – kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet.

       

      Der gøres opmærksom på, at der i det korrigerede budget og forventede årsresultat i bilag nr. 1 ikke er indregnet evt. overførsler af budgetmidler fra 2014 til 2015. Overførslerne behandles af Byrådet på mødet den 22. april 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Ældre-og Sundhedsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2015.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre-og Sundhedsudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. januar 2015

  • 2 Budgetlægning til 2016 og overslagsårene 2017 - 2019
    • Sagsfremstilling

      Der orienteres i sagen om de budgetrammer, som vil være udgangspunkt for udvalgenes budgetlægning. Serviceudgifterne er i rammerne generelt reduceret med 1,5 procent for at skabe et økonomisk råderum i budgetlægningen, jf. beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. januar 2015 (sag nr. 1). I forlængelse af denne beslutning drøftes det på mødet, hvordan udvalget vil arbejde med at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen. Desuden drøftes tidsplanen for udvalgets budgetlægning herunder inddragelse af interessenter i budgetlægningen.

      Budgetrammer i budget 2016-19 / tilvejebringelse af økonomisk råderum

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1) principper for fastsættelse af budgetrammer. På baggrund af disse principper har Forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag indenfor. Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor:

       

      Budgetrammer for serviceområderne i budget 2016-2019

      (i 1.000 kr., 2016-pl)

      2016

      2017

      2018

      2019

      Ældreområdet

      672.407

      672.404

      672.415

      672.416

      Sundhedsområdet

      375.327

      375.376

      374.815

      374.815

      I alt

      1.047.734

      1.047.780

      1.047.230

      1.047.231

      Rammerne korrigeres i april med nyt pris- og lønindeks fra KL, og de korrigeres løbende ift. nye Byrådsbeslutninger.

       

      Reduktion af budgetrammer i budget 2016-2019

      (Oversigt over allerede indarbejdede reduktioner i ovenstående budgetrammer)

      (i 1.000 kr., 2016-pl)

      2016

      2017

      2018

      2019

      Ældreområdet

      10.368

      10.368

      10.368

      10.368

      Sundhedsområdet

      373

      373

      373

      373

      I alt

      10.741

      10.741

      10.741

      10.741

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget det hovedprincip, at fagudvalgene selv løser evt. økonomiske udfordringer og skaber plads til nye driftsønsker inden for de udmeldte driftsrammer. På mødet den 18. februar 2015 drøfter Økonomi- og Erhvervsudvalget de nærmere spilleregler og proces for, hvordan fagudvalgene skal bidrage til at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen.  I oplægget til Økonomi- og Erhvervsudvalget indgår følgende spilleregler:

       

      1)     Der indregnes en rammebesparelse på 1,5 procent af serviceudgifterne i de økonomiske rammer.

       

      2)     Den ene halvdel af rammebesparelsen (0,75 procent svarende til 26,7 mio. kr.) anvendes til at skabe et økonomisk råderum for udvalgene:

       

      a.     Udvalgene skal finansiere alle deres driftsønsker og evt. økonomiske udfordringer inden for dette råderum.

      b.    Hermed kan udvalgene fremsætte et budgetforslag, som ligger 0,75 procent over rammen, som er reduceret med 1,5 procent.

      c.     Hvis et udvalg har driftsønsker, der overstiger 0,75 procent, skal finansieringen af disse ønsker findes indenfor udvalgets egen økonomiske ramme og indarbejdes i udvalgets budgetforslag.

      d.    Ønske om evt. positiv demografiregulering på dagtilbud, skoler og ældreområdet kommer udover driftsønsker på 0,75 procent.

      e.     På sundhedsområdet er den aktivitetsbestemte medfinansiering undtaget for rammebesparelsen. Under politikområdet, politisk organisation, er kun erhverv og turisme samt udviklingspuljen omfattet af rammebesparelsen. Beredskabet er helt undtaget fra rammebesparelser pga. effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning.

      f.     Rammebesparelsen indregnes i rammerne på de enkelte politikområder. I det omfang, at udvalgene omprioriterer mellem politikområder, gøres dette synligt for Byrådet.

       

      3)     Den anden halvdel af rammebesparelsen (0,75 procent svarende til 26,7 mio. kr.) skaber et økonomisk råderum for Byrådet, og de frigjorte midler anvendes til nye anlægsinvesteringer og evt. økonomiske udfordringer vedr. overførselsområderne og kommunens indtægtsbudget.

       

      Råderummet skabes primært ved effektiviseringer, men også ved at indkassere eventuelle mindreforbrug som kan være opstået pga. ændrede budgetforudsætninger. Der er ingen bindinger på typen af effektiviseringer.  Råderummet kan fx skabes gennem følgende typer af effektiviseringer:

       

       

      Proces i udvalgene:

      Udvalgene skal således udmønte rammebesparelser på 1,5 procent af serviceudgifterne i budgetforslaget.

       

      Udvalgene beskriver, hvordan de realiserer rammebesparelserne. Det skal fremgå, hvor meget de enkelte politikområder er reduceret med, og der skal gives en overordnet beskrivelse af de typer af initiativer, som skal realisere budgetreduktionerne på de enkelte politikområder.

       

      Udvalgene udarbejder desuden en beskrivelse af de driftsønsker, som de har indarbejdet i budgetforslaget.

       

      Udvalgene afrapporterer til Byrådet på budgettemamødet den 24. juni 2015.

       

      Med udgangspunkt i Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning på mødet den 18. februar 2015 drøftes det, hvordan udvalget vil arbejde med at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen.

       

      Tidsplan for udvalgets budgetlægning

      Udvalgets budgetlægningsproces følger den procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 21. januar 2015 (sag nr. 1). Efter procesplanen udarbejder udvalgene i perioden marts til maj 2015 deres driftsbudgetter. Anlægsbudgettet og nye anlægsønsker/idéoplæg behandles senest på junimøderne. Udvalgene tilrettelægger selv indenfor denne ramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen herunder fokusområder, effektmål, driftsbudget (udvidelser/reduktioner), anlægsønsker m.v.

       

      Det forudsættes, at forvaltningerne og/eller udvalgene gennem hele budgetforløbet frem til budgetvedtagelsen er i dialog med de respektive MED-udvalg, bestyrelser og andre aktører om budgetlægningen.

       

      På baggrund af den fælles procesplan for budgetlægningen skal der til næste udvalgsmøde udarbejdes en mere detaljeret procesplan for Ældre- og Sundhedsudvalget. Den fælles procesplan kan ses som bilag nr. 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at det drøftes, hvordan udvalget vil arbejde med at tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetlægningen, og

       

      at Forvaltningen på næste udvalgsmøde fremlægger en mere detaljeret procesplan for budgetlægningen.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,

       

      at procesplanforslaget fremlægges den 28. april 2015

       

      Grundlaget for forvaltningens arbejde er at der kan arbejdes indenfor alle områder beskrevet fra Økonomiudvalgets side

       

      Kort oplæg fra forvaltningen der skitserede en række muligheder blev fremlagt. Der arbejdes videre med dette oplæg, ud fra udvalgets bemærkninger.

  • 3 Ombygning af Sjørup Ældrecenter
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Sjørup Ældrecenter består af to leve-bo-miljøer med hver 10 plejeboliger, en bygning med 8 demensboliger, en bygning med administrationsfaciliteter og en bygning med aktivitetsfaciliteter. Demensboligerne er ikke tidssvarende og der er konstateret PCB i andre bygninger. På den baggrund blev der i 2012 iværksat en proces med det formål at belyse mulighederne for renovering af Sjørup ældrecenter.

       

      Politisk behandling

      Den 21. maj 2014 godkendte Byrådet efter indstilling fra Ældre- og Sundhedsudvalget:

       

      • At renovering af Sjørup Ældrecenter igangsættes med en projektbevilling
      • At der gives en anlægsudgiftsbevilling på 950.000 kr. til ”kontoen Renovering af Sjørup Ældrecenter” med rådighedsbeløb i 2014 og
      • At udgiften på 950.000 kr. i 2014 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til renovering/udbygning af plejecentre.

       

      På investeringsoversigten for 2014 – 2017 var der ved budgetforhandlingerne i 2013 afsat 3 mio. kr. i 2014, 5 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. i 2017 til renovering og udbygning af plejecentre.

       

      Beløbene i 2014, 2015 og 2016 var oprindelig tiltænkt renovering og udbygning af Sjørup Ældrecenter.

       

      Ved budgetbehandlingen i 2014 blev de 5 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016, svarende til 10 mio. kr. i alt imidlertid fjernet fra investeringsoversigten.

       

      Sjørup Ældrecenter i dag

      Viborg Kommune ejer Bygning A med et aktivitetscenter, der er nedlagt på grund af PCB, bygning C med 8 demensboliger og bygning E, der rummer administrationen og 5 lejligheder, der pt udlejes til landbrugselever. Boligselskabet Sct. Jørgen ejer bygning B med 8 familieboliger og bygning D med de to leve-bo-miljøer med hver 10 plejeboliger. 

       

      De 8 demensboliger er ikke tidssvarende. De er præget af generel nedslidning og der har været flere tilfælde af vandskader og skadedyr. Hertil kommer, at badeværelserne er meget små, hvilket Arbejdstilsynet har bemærket ved et besøg den 2. februar 2015. Arbejdstilsynets tilbagemelding afventes. Endelig er der konstateret PCB i Bygning A, bygning C og Bygning E.

       

      Den 2. februar 2015 aflagde Arbejdstilsynet besøg på Sjørup Ældrecenter, hvor de mundtlig tilkendegav at de eksplicit vil forholde sig til badeværelserne. Kommunen afventer for nuværende Arbejdstilsynets tilbagemelding. 

       

      PCB er en af de farligste miljøgifte i verden. Det blev tidligere brugt i byggematerialer, men er i dag forbudt. En analyse foretaget af Rambøll viser, at der i bygning A er massive forekomster af PCB og bygningen må ikke bruges som arbejdsplads. I bygning E er der PCB i facader og øvrige konstruktive bygningsdele og en vis afgasning til indeluften. Bygningen må anvendes som arbejdsplads..

       

      Uanset om bygningerne på Sjørup Ældrecenter renoveres, rives ned eller bevares, vil der være behov for at håndtere PCB-problematikken. 

       

      Etapeopdelt renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter.

      KPF arkitekterne har på vegne af arbejdsgruppen udarbejdet vedhæftede dispositionsforslag.

       

      I henhold til dispositionsforslaget ønskes bygning A og C nedrevet. Bygning B nedrives og genopbygges delvist på den eksisterende sokkel og de nuværende 8 demensboliger renoveres og udvides med to boliger, så der etableres i alt 10 plejeboliger målrettet demente. Udover demensboligerne etableres nye servicearealer ligesom den nuværende administrationsbygning ombygges og renoveres. Det betyder konkret, at bygning D bevares, medens Bygning E bygges om.

       

      De ændrede økonomiske forudsætninger taget i betragtning har arbejdsgruppen tænkt en etapeopdeling af ombygningen.

       

      Etape 1 vil omfatte nedrivning af bygning A og bygning B samt opførsel af en ny boligfløj på denne placering, herunder opførsel af 10 plejeboliger og nyt serviceareal i tilknytning til boligerne. Den samlede anlægsøkonomi for Viborg udgør 5 mio. kr.

       

      Da der på investeringsoversigten 2015 - 2018 kun er disponeret med 3 mio. kr. til ombygning og renovering, hvoraf der allerede er bevilget 950.000 kr. til Sjørup Ældrecenter vil det være nødvendigt at afsætte yderligere 2 mio. kr. på investeringsoversigten for 2016 – 2018.

       

      Etape 2 vil bestå af nedrivning af bygning C samt første etage af bygning E henholdsvis opførsel af Dagcenter Egen til erstatning af det eksisterende dagscenter, der i dag er placeret i Bygning C. Den forventede anlægsøkonomi Viborg Kommune for etape 2 vil være på 13 – 15. mio. kr.

       

      Økonomi og iværksættelse af renovering

      Hvis Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker etape 1 iværksat med byggestart i 2016 skal der i tillæg til de 3 mio. kr. der er afsat på investeringsoversigten i 2014 afsættes yderligere 2 mio.kr. i 2016. Det betyder konkret, at Ældre- og Sundhedsudvalget skal rejse dette som et ønske i forbindelse med budgetlægningen for 2016 – 2018.

       

      I forbindelse med opførelse af almene plejeboliger er det muligt at få et statstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til opførelse af serviceareal. Da der ikke tidligere er udbetalt servicearealtilskud vil der til de 30 plejeboliger kunne udbetales 1,2 mio. kr.

       

      Scenarier for iværksættelse og økonomi

      Med afsæt i ovenstående kan der formuleres følgende tre scenarier for ombygning af Sjørup Ældrecenter i samarbejde med Sct. Jørgen.

       

      ·         Scenarie 1, hvor etape 1 gennemføres i 2016, medens etape to gennemføres umiddelbart derefter i 2017/2018

      ·         Scenarie 2, hvor etape 1 gennemføres i 2016 og etape 2 ikke gennemføres inden for en overskuelig årrække. Det betyder, at det er nødvendigt at bevilge penge til nedrivning af bygning C, samt renovering af tag og facader på bygning E på grund af PCB-problematikken

      ·         Scenarie 3, hvor hverken etape 1 eller 2 gennemføres. Det betyder, at det er nødvendig at bevilge penge til nedrivning af bygning A og bygning C samt renovering af tag og facader på bygning E, da der er en PCB-problematik i alle bygninger

       

      Scenarie 1

      Scenarie 1 betyder, at det er nødvendigt at afsætte 2 mio. kr. på investeringsoversigten til gennemførelse af etape 1 i 2016 og 13 – 15 mio. kr. på investeringsoversigten i overslagsårene til gennemførsel af etape 2. Det medfører også, at der kommer en indtægtsbevilling på 1,2 mio. kr. i 2016 som konsekvens af servicearealtilskuddet.

       

      Efter ombygningen vil man have et opgraderet plejecenter med 20 almene plejeboliger og 10 boliger til demente samt et dagscenter.

       

      Scenarie 2

      Scenarie 2 betyder, at det er nødvendigt at afsætte 2 mio. kr. på investeringsoversigten til gennemførelse af etape 1 i 2016 og 4 – 5 mio. kr. i overslagsårene til nedrivning af bygning C og renovering af tag og facader på bygning E. Der vil fortsat komme en indtægtsbevilling på 1,2 mio. kr. i 2016 som konsekvens af servicearealtilskuddet.

       

      Efter ombygningen vil man have et opgraderet plejecenter med 20 almene plejeboliger og 10 boliger til demente, men ikke et dagcenter.

       

      Scenarie 3

      Scenarie 3 betyder at det er nødvendigt at afsætte 5 – 6 mio. kr. på investeringsoversigten i overslagsårene til nedrivning af bygning A og C og renovering af tag og facader på bygning E. Der vil ikke komme en indtægtsbevilling på 1,2 mio. kr. i 2016 som konsekvens af et servicearealtilskud.

       

      Efter nedrivning vil man have et plejecenter med 20 almene plejeboliger, ingen demensafsnit og intet dagcenter.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter de forskellige scenarier for renovering af Sjørup Ældrecenter

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget såfremt scenarie 1 vælges rejser følgende ønsker i forbindelse med budgetlægningen for 2016 – 2019 (investeringsoversigten): 2 mio. kr. til etape 1 i 2016 og 15 mio. kr. i overslagsårene til etape 2. Endvidere skal de afledte driftsudgifter præciseres.

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget såfremt scenarie 2 vælges rejser følgende ønsker i forbindelse med budgetlægningen for 2016 – 2019 (investeringsoversigten): 2 mio. kr. til etape 1 i 2016 og 5 mio. kr. i overslagsårene til nedrivning af bygning C og renovering af tag og facader på bygning E. Endvidere skal de afledte driftsudgifter præciseres.

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget såfremt scenarie 3 vælges rejser følgende ønsker i forbindelse med budgetlægningen for 2016 – 2019 (investeringsoversigten): 6 mio. kr. i overslagsårene til nedrivning af bygning A og C og renovering af tag og facader på bygning E. Endvidere skal de afledte driftsudgifter præciseres.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede de forskellige scenarier for renovering af Sjørup Ældrecenter

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget valgte scenarie 1, og rejser følgende ønsker i forbindelse med budgetlægningen for 2016 – 2019 (investeringsoversigten): 2 mio. kr. til etape 1 i 2016 og 15 mio. kr. i overslagsårene til etape 2. Endvidere skal de afledte driftsudgifter præciseres.

  • 4 Anlægsbudget til 2016 og overslagsårene 2017 - 2019.
    • Sagsfremstilling

      Efter procesplanen for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog den 21. januar 2015 (sag nr. 1), er fagudvalgenes første behandling af nye anlægsønsker fremrykket til marts måned.

       

      Det er formålet, at fagudvalgene på marts mødet foretager en første prioritering af, hvilke anlægsønsker, der skal fremsendes til Byrådets budgetkonference.

       

      Som noget nyt udarbejder Forvaltningen i perioden marts-juni idéoplæg, som på to sider beskriver de enkelte anlægsønsker. Der udarbejdes hermed mere uddybende beskrivelser af anlægsønskerne, så fagudvalgene og Byrådet får et bedre beslutningsgrundlag. Idéoplægget fremmer bl.a. businesscase-overvejelser om totaløkonomi og alternative løsninger. Det indeholder også en mere gennemarbejdet tidsplan, risikoanalyse og kortlægning af, hvilke planforhold, der skal være undersøgt før et anlægsarbejde kan igangsættes. Udover at skabe et bedre beslutningsgrundlag er det formålet at gøre anlægsbudgettet mere retvisende i det enkelte budgetår, så behovet for at overføre anlægsbeløb reduceres.

       

      På mødet foretages en prioritering af, hvilke anlægsønsker Forvaltningen skal beskrive som idéoplæg frem mod Byrådets budgetkonference. Idéoplæggene godkendes af udvalget senest i juni 2015.

       

      Forvaltningen har udarbejdet en oversigt med forslag til nye anlægsønsker, der kan ses som bilag nr. 1.

      Det vedtagne anlægsbudget for 2015-2018 kan ses som bilag nr. 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at udvalget prioriterer sine anlægsønsker med henblik på, at Forvaltningen kan igangsætte udarbejdelse af idéoplæg.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget gennemgik listen med henblik på, at der skal udarbejdes ideoplæg i forhold de beskrevne temaer. Listen suppleres med en beskrivelse af et mobilt sundhedstilbud som supplement til de nuværende forslag.

       

      Banebyen med en samling af aktiviteterne udarbejdes som dagsordenspunkt til næste udvalgsmøde

  • 5 Henvendelse til Ældre- og Sundhedsudvalget vedrørende madordning på Birkegården
    • Sagsfremstilling

      Henvendelse til Ældre- og Sundhedsudvalget

      Beboerrådet på Birkgården har ved brev af 6. januar 2015 klaget over ændringer i madserviceordningen på Birkegården pr. 1. januar 2015.

       

      Beboerrådet udtrykker utilfredshed med den nuværende madordning, idet Beboerrådet særligt forholder sig til leverandørvalg, betaling for madservice og information til beboere og pårørende forud for ændringen af madserviceordningen. Beboerrådets henvendelse er vedhæftet som bilag.

       

      Beboerrådet oplyser at have kontaktet Ankestyrelsen vedrørende madordningen. Henvendelsen til Ankestyrelsen er vedhæftet som bilag.

       

      Ankestyrelsen har imidlertid anmodet Viborg Kommune om at se på sagen igen. Ankestyrelsen har i den forbindelse bemærket, at de ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere, om der er truffet en afgørelse, hvor Ankestyrelsen er klagemyndighed. Hvis der er tale om en afgørelse, hvor Ankestyrelsen er klagemyndighed, anmoder de om, at Viborg Kommune revurderer afgørelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.

       

      Notat om madservice på Birkegården

      Vedhæftede notat er udarbejdet på grundlag af Ankestyrelsens anmodning.

       

      Det fremgår af notatet, at Beboerne på Birkegården ikke kan påklage de nævnte forhold til Ankestyrelsen.

       

      Alle beboere på Birkegården har i forbindelse med deres tildeling af plejebolig modtaget en afgørelse om, hvilken hjælp de er tildelt. I afgørelsen er der givet klagevejledning. Beboerne har således modtaget en skriftlig afgørelse om visitation til madservice i forbindelse med visitation til plejebolig.

       

      Hertil kommer, at beboere i plejeboliger ikke har frit leverandørvalg, hvorfor beboere i plejeboliger ikke selv kan bestemme, hvorfra deres mad kommer, og hvem der tilbereder maden. Beboerrådet på Birkegården kan således ikke klage over, at den madservice, beboerne modtager, leveres af Madservice Viborg.

       

      For så vidt angår prisen på madservice er størrelsen af taksten for kommunes tilbud en del af kommunens serviceniveau. Klage over kommunens serviceniveau kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed.

       

      Det fremgår endelig, at der ultimo november 2014 er sendt en orienteringsskrivelse til alle beboere og pårørende om ændringerne i madserviceordningen pr. 1. januar 2015 og om baggrunden for ændringen. Beboere og pårørende er således orienteret om ændringen. Orienteringsskrivelsen er vedhæftet som bilag.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender vedhæftede notat med henblik på fremsendelse til Beboerrådet på Birkegården.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte det udarbejdede notat, som fremsendes til Beboerrådet på Birkegården

  • 6 Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2015
  • 7 Model for navngivning af nyt plejecenter i Banebyen
    • Sagsfremstilling

      Det nye plejecenter i Viborg Baneby forventes færdigt til ibrugtagning 1. april 2017. Inden da skal centret navngives og Ældre- og Sundhedsudvalget kan til dette formål overveje forskellige modeller for sådan en navngivning.

       

      I forbindelse med navngivning af Demenscenter Liselund i 2009 valgte det daværende Socialudvalg en åben navnekonkurrence, hvor der var en præmie på 1.000 kr. til et Viborg gavekort.

       

      Forslag til forskellige modeller:

       

      Model 1:

      Åben navnekonkurrence, hvor alle borgere har mulighed for at byde ind. Annonceres via dagspressen og der vælges blandt de indkomne forslag.

       

      Model 2:

      Navnekonkurrence i forbindelse med et kommende Borgermøde vedrørende Viborg Baneby, hvor de deltagende borgere kommer med forslag og der vælges blandt disse navneforslag.

       

      Model 3:

      Ældre- og Sundhedsudvalget beslutter sig for hvad navnet for det nye plejecenter skal være i forbindelse med et senere Udvalgsmøde.

       

      I forbindelse med valg af enten model 1 og model 2 skal der udpeges en navngivningskomite. I den forbindelse skal Ældre- og Sundhedsudvalget overveje, hvem der skal udpege vindernavnet. En mulighed er at lade Ældre- og Sundhedsudvalget fungere som navngivningskomite evt. suppleret med en repræsentant for Ældrerådet og for Fag Med Sundhed & Omsorg.

       

      Tidsplan

      Afhængig af valg af model skal der efterfølgende udarbejdes en tidsplan for processen, herunder hvornår forslag skal være indsendt og, hvornår vindernavnet udpeges og evt. præmie for vinderforslag.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvilken model de ønsker i forbindelse med navngivning af nyt plejecenter i Viborg Baneby, herunder valg af navngivningskomite, evt. præmie, og

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget afhængig af valg af model får forelagt tidsplan for proces på et senere møde.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede sig for model 1, hvor udvalget vælger. Der udarbejdes forslag til procesplan som forelægges på udvalgsmødet den 28. april.

  • 8 Ældre- og Sundhedsudvalgets fællesmøde med Ældresagen
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget afholder en gang om året fællesmøde med Ældresagen.

       

      Næste møde afholdes tirsdag 24. marts 2015 kl. 10.30 - 11.30 i M1.4, Viborg Rådhus.

       

      Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås:

       

      1. Velkomst

       

      1. Punkter fra Ældresagen:

       

        • Kørsel til læge. Hvordan er det gået med at gøre refusion af kørselsudgifter nemmere?
        • Flextransport, herunder betaling af transport for eventuel ledsager og betaling pr. kørt kilometer eller pr. person. Samling af kvitteringer over tid, som skal refunderes lang tid efter udlæg.
        • Hvordan er kommunen gearet til modtagelse af udskrevne patienter fra sygehusene?
        • Dato for næste møde.

       

      1. Eventuelt

       

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter punkter til fællesmødet med henblik på udarbejdelse af dagsorden for mødet.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede punkter til fællesmødet med henblik på udarbejdelse af dagsorden for mødet

  • 9 Redegørelse for andre kommuners organisering af lægekørsel
    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget blev på sit møde den 6. januar 2015 orienteret om status for Viborg Kommunes ordning for lægekørsel for pensionister. Udvalget bad om, at forvaltningen undersøger hvorledes området er organiseret i andre kommuner.

      Forvaltningen har indhentet erfaringer fra 5 andre kommuner. Organiseringen af deres lægekørselsordninger beskrives i det vedlagte notat.

       

      De andre kommuner anvender primært ordninger, der minder om Viborgs nuværende ordning eller om den ordning, som Viborg er gået væk fra. I disse ordninger er der ikke fundet ny inspiration til forenkling af ordningen. Tværtimod lader ordningerne til at involvere yderligere bureaukrati i form af visitation til ordningerne og krav om, at borgerne dokumenterer lægebesøget. Visitationen sker for at sikre, at de der bevilges ordningen, faktisk har behovet.

       

      I Ringkøbing-Skjern Kommune anvendes en ordning, som er meget let at anvende for borgerne. Ordningen er dog også forholdsvis dyr, og vil sandsynligvis medføre en kraftig udgiftsstigning, hvis modellen indføres i Viborg Kommune.

       

      Modellen der anvendes i Silkeborg og Herning Kommune minder meget om den ordning, som Viborg Kommune havde før 1. januar 2014. Denne model kan man således forvente, vil medføre udgifter der svarer til Viborg Kommunes udgifter tidligere. Her var budgettet i 2014 ca. 1.358.000 kr. Heri indgår både udgifter til taxakørsel samt til kørselsgodtgørelse til de pensionister, der anvender egen bil.

      Aarhus Kommune anvender også en refusionsordning, som desuden suppleres af visitation. En lignende model arbejder Herning Kommune på at indføre.

       

      Modellen der anvendes i Roskilde Kommune minder i høj grad om den nuværende Viborg model, som på baggrund af ændringerne pr. 1. januar 2014 medførte en udgift på ca. 321.000 kr. i 2014

       

      Et groft overslag på en lægekørselsordning i Viborg Kommune baseret på Ringkøbing-Skjerns model vil være en udgift på op mod 3,5 mio. kr. Her tages der udgangspunkt i, at søgningen til ordningen utvivlsomt vil stige, såfremt der hverken er visitation til, eller kontrol med, ordningen, og borgeren ikke længere selv skal lægge ud for kørslen.

       

      Ringkøbing-Skjern indbyggertal:              ca. 57.000

      Antal borgere i ordningen i 2013:             1.499

      Udgift til ordningen i 2013:                     2.200.000 kr.

       

      Hvis disse tal overføres til Viborg Kommune

      Viborg Kommune indbyggertal                 ca. 95.000

      Anslået antal borgere i ordningen             ca. 2.500 (95.000/57.000*1.499)

      Anslået udgift til ordningen                     ca. 3.600.000 kr. (95.000/57.000*2.200.000)

       

      Udgifterne til ordningen kan nedbringes, hvis der indføres visitation til ordningen. Desuden kan man gå ud fra, at Ringkøbing-Skjerns høje udgifter til en vis grad skyldes, at de fleste borgere skal transporteres til Herning eller Holstebro ved speciallægebesøg og diagnostiske hospitalsundersøgelser.

       

      Viborg Kommunes lægekørselsordning er blandt de billige, når der sammenlignes med andre kommuner. Refusionsordninger anvendes dog også af en række andre kommuner, hvor ordningen i de fleste tilfælde fungerer gnidningsløst. Hvis ordningen ændres må det forventes, at udgifterne til såvel selve kørslen og til administration forøges.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at redegørelsen tages til efterretning, og

       

      at det drøftes om Viborg Kommunes lægekørselsordning skal fortsætte i den nuværende form.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog redegørelsen til efterretning

  • 10 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden, dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Sagsfremstilling

      Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i

       

      Dato

      Emne

      28. januar 2015

      Workshop om budgetmateriale.

       4. februar 2015

      Ansættelsesudvalg - Ny direktør i Job og Velfærd.

       

      Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail

       

      Dato

      Emne

      19. januar 2015

      Nyhedsbrev for uge 3

      26. januar 2015

      Nyhedsbrev for uge 4

      2. februar 2015

      Nyhedsbrev for uge 5

      16. februar 2015

      Nyhedsbrev for uge 6 og 7

       

      Ældre- og Sundhedsudvalgets mødeplan for 2015 er vedhæftet som bilag, idet mødeplanen er opdateret med relevante arrangementer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender den opdaterede mødeplan.

    • Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-03-2015

      Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede,

       

      at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender den opdaterede mødeplan, og

      at udvalget ønsker at deltage i KL temamøde i maj måned.