Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 01-05-2019

Referat

  • 1 Igangsætning af lokalplan nr. 507 for et område til skole og børnehave ved Gl. Skolevej og Kildedalsvej i Skals
    • Resume

      Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at ombygge Skals Skole samt etablere en ny børnehave i Skals, da den nuværende børnehave på Kærvej 11G er for lille og utidssvarende. Den nuværende børnehave er blevet solgt til Skals Efterskole.

       

      En ny børnehave foreslås etableres ved Gl. Skolevej og Kildedalsvej i tilknytning til Skals Skole.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Da etablering af børnehave ved Gl. Skolevej og Kildedalsvej ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.
       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.
       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 24. april 2018 (sag nr. 12) at anmode om igangsætning af planlægning for etablering af børnehave i Skals på placering ved Tjørnevej 15c i Skals.

       

      Trafikale udfordringer har gjort, at placeringen på Tjørnevej blev droppet.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 8. januar 2019 (sag nr. 8), at børnehaven skal placeres i tilknytning til Skals Skole.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Projektforslaget

      Lokalplanen har til formål at give mulighed for opførelse af en børnehave i Skals og udvidelse/ombygning af Skals Skole. To eksisterende børnehaver Kærhuset og Rosengården skal slås sammen, og børnehaven sammenbygges med Skals Skole.

       

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et større byggeprojekt, der vil medføre en ændring i det bestående miljø. Etablering af en ny børnehave kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Projektforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Området er i Kommuneplan

      2017 - 2029 udlagt til blandede boliger, herunder institutioner.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen forventer følgende principper for planlægningen:

      • Området udlægges til skole og børnehave.
      • Bebyggelsen må maksimalt opføres i 3 etager med en maksimal bebyggelsesprocent på 40%.
      • Vejadgangen sker fra Gl. Skolevej, Kildedalsvej og Ejstrupvej.

       

      Trafikale forhold

      Det er forvaltningens vurdering, at Gl. Skolevej og Kildedalsvej har svært ved at klare den øgede trafikmængde, som en ny børnehave medfører. Forvaltningen anbefaler derfor, at vejadgang til børnehaven etableres fra Ejstrupvej.

       

      Der er eksisterende adgangsveje fra Gl. Skolevej og Kildedalsvej til skolen. Ombygning/udvidelse af skolen kan dog også medføre mere trafik på Gl. Skolevej og Kildedaldsvej, hvis de eksisterende p-pladser udvides. En udvidelse af den eksisterende parkeringsplads på Kildedalsvej kan desuden medføre mere trafik på vejene Lærkevej, Vibevej samt Drosselvej. For at mindske generne langs disse veje kan det være nødvendigt at etablere hastighedsdæmpende tiltag.

       

      Miljøscreening

      Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen vil fremgå af redegørelsen i forslag til lokalplan nr. 507.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Institutionen skal være færdig senest 1. august 2021.

       

      Udkast til tidsplan for planlægningen

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Planforslag til vedtagelse   Medio 2019

      Offentlig høring   Ultimo 2019

      Endelig vedtagelse   Primo 2020

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der vil være anlægsudgifter til ombygning af skolen samt anlæg af ny børnehave, herunder udgifter til køb af private arealer og vejadgang. Det kan ligeledes være nødvendigt at etablere hastighedsdæmpende tiltag.

       

      Anlæg af adgangsvej fra Ejstrupvej kræver, at der skal eksproprieres areal til vej.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Igangsætning af planlægning for udvidelse af parkeringsarealet ved Rema 1000 ved Herningvej i Karup
    • Resume

      Rema 1000 har søgt om at udvide deres parkeringsareal ved Herningvej i Karup. Oversigtskort er i bilag nr. 1. Ansøgningen er i bilag nr. 2. Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området i form af et kommuneplantillæg og en aflysning af en del af eksisterende lokalplan nr. 1.39.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at forslag til aflysning sættes i gang som beskrevet.

       

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      2. at forslag til kommuneplantillæg sættes i gang som beskrevet.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at forslag til kommuneplantillæg sættes i gang som beskrevet.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Projektforslaget

      Rema 1000 ønsker at udvide deres eksisterende parkeringsareal ved Herningvej i Karup. For at udvide parkeringspladsen vil Rema 1000 opkøbe matr.nr. 5fn og 5ff, Karup By, Karup, så parkeringspladsen kan udvides med ca. 40 p-pladser.  

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området, hvor parkeringspladsen ønskes udvidet, er omfattet af lokalplan nr. 1.39 for et eksisterende boligområde mellem Herningvej, Stadionvej og Ericavej i Karup, der udlægger området til åben-lav boligbebyggelse.

      Lokalplanens § 3.1. beskriver, at

       

      -         Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål.

       

      Udvidelsen er derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanen.

       

      Kommuneplan

      Området, hvor parkeringspladsen ønskes udvidet, er i Kommuneplan 2017 - 2029 udlagt til boligområde.

       

      Udvidelsen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområde, hvad angår anvendelse.

       

      Aflysning af del af lokalplan 1.39 og kommuneplantillæg 46

      Udvidelsen kræver således, at der aflyses en del af lokalplan nr. 1.39. Det er forvaltningens vurdering, at udvidelsen af parkeringspladsen ikke er lokalplanpligtig, og der skal derfor ikke udarbejdes en ny lokalplan.

       

      Derudover kræver realisering af projektet, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg 46, der udarbejdes sideløbende med aflysningen af en del af lokalplan nr. 1.39.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at forslag til kommuneplantillæg tager udgangspunkt i:

      -         Ændring af afgrænsningen for rammeområderne KARU.B4.04 og KARU.C1.01.

      -         Udvidelse af Karup bymidte (KARU.D1) og dermed ændring af retningslinje 2 om detailhandelsstrukturen i Kommuneplan 2017-2029.

      -         Støjredegørelse udarbejdet af Rema 1000, der konkluderer, at støjafskærmning mod nabomatriklerne skal forøges. Dette vil blive tilset i byggesagsbehandlingen.

      -         Udvidelsen af parkeringspladsen må ikke medføre en forøgelse af afløbskoefficienten. Afledning af spildevand skal derfor indtænkes i udvidelsen.

      -         Vejadgang sker fra Herningvej.

       

      Fordebat

      Forvaltningen vurderer, at ændringen af kommuneplanen ikke er omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c, da der er tale om en mindre justering af rammeområdernes afgrænsning og en aflysning af en mindre del af lokalplan nr. 1.39.

       

      Miljøvurdering

      Da planforslagene alene indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen vil fremgå af redegørelsen i forslag til kommuneplantillæg 46 og forslag til aflysning af del af lokalplan nr. 1.39. 

       

      Alternativer

      Et alternativ til planlægningen er, at der i stedet for aflysning af en del af lokalplan nr. 1.39 kan udarbejdes en ny lokalplan for området eller udarbejdes et tillæg til lokalplan nr. 1.47.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er nødvendigt med en ny lokalplan for området, da området i stedet reguleres indenfor kommuneplanrammen.

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Planforslag til vedtagelse    Medio 2019

      Offentlig høring    Ultimo 2019

      Endelig vedtagelse    Ultimo 2019

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Forslag til aflysning af lokalplan nr. C.000-4 for et centerområde ved Grønnegade og Rossensgade i Bjerringbro
    • Resume

      I overensstemmelse med Helhedsplanen for Bjerringbro ønskes der mulighed for at etablere en ny bypark på Niels Due Jensens Plads.

       

      For at muliggøre denne omdannelse af Niels Due Jensens Plads, skal lokalplan C.000-4 aflyses.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at aflysning af lokalplan C.000-4 offentliggøres i 4 uger, og

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Byråd besluttede den 27. februar 2019 (sag nr. 25) at godkende Helhedsplanen for Bjerringbro. Et af formålene med helhedsplanen er at skabe en samlet bymidte i Bjerringbro, som bl.a. kan realiseres gennem en omdannelse af Niels Due Jensens Plads fra en grøn ø til en grøn forbindelse, der etablerer en sammenhæng mellem Gudenåhuset og Storegade.   

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Lokalplan nr. C.000-4 for et centerområde ved Grønnegade og Rossensgade blev vedtaget i april 1995 og er en lokalplan, der indeholder specifikke bestemmelser for det konkrete projekt for byhaven i Bjerringbro i 1995.

       

      Området ligger i Bjerringbro midtby mellem Grønnegade og Rossensgade. 

       

      Området anvendes til bypark og parkeringsfaciliteter.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. C.000-4, der udlægger området til centerområde i form af parkeringsfaciliteter og byhave med dertilhørende beplatning, vandkunst og lignende.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at lokalplanen indeholder så specifikke bestemmelser for området ved Niels Due Jensens Plads, at det forhindrer dem ønskede omdannelse af området. Forvaltningen anbefaler derfor, at den gældende lokalplan aflyses.

       

       

       

       

      Kommuneplan

      Området ligger i rammeområde BBR.C1.01_T25 i Kommuneplan 2017 – 2029, som er udlagt til centerformål.

       

      Aflysningen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til aflysning af lokalplan C.000-4, der er i bilag 2.

       

      Forslag til aflysning af lokalplan nr. C.000-4

      Ved aflysning af lokalplanen reguleres fremtidige bygge- og anlægsarbejder af bygningsreglementet og planlovens ”virke for” bestemmelser af kommuneplanens rammebestemmelser.

       

      En konsekvens af aflysningen af lokalplanen er derfor, at man mister muligheden for forsat at regulere de emner, som er medtaget i lokalplanen, men som ikke er reguleret i Bygningsreglementet og kommuneplanen. Det drejer sig om emnerne, facade- og tagmaterialer, tagudformning og oplagring. Forvaltningen vurderer, at det er uvæsentligt, da området skal anvendes til bypark. 

       

      Miljøvurdering

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af forslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om aflysningen, da området ikke ændrer overordnet anvendelse.

      Alternativer

      I stedet for aflysning af lokalplan C.000-4 kan der udarbejdes ny lokalplanlægning for Niels Due Jensens Plads. 

       

      Det er forvaltningens vurdering, at ny lokalplanlægning ikke er nødvendig, da anvendelsen for området ikke vil ændre sig væsentligt.

      Tidsperspektiv

      Såfremt Teknisk Udvalg beslutter at vedtage planforslaget med henblik på 4 ugers offentlig høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 9. maj 2019 til den 6. juni 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt for Teknisk Udvalg medio 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at aflysningen er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for Kommunen. Vedtagelse af forslag til aflysningen kan derfor ske i Teknisk Udvalg.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil aflysningen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.

    • Bilag

  • 4 Forslag til lokalplan nr. 497. Boligområdet Fjordglimt, Ulbjerg
    • Resume

      Teknisk Udvalg besluttede på møde den 28. februar 2018 at igangsætte forslag til lokalplan nr. 497 til erstatning for lokalplan nr. B22.36-86 (sag nr. 8).

       

      Der foreligger nu et forslag til lokalplan nr. 497, som foreslås sendt i offentlig høring.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 497 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede på møde den 28. februar 2018 at igangsætte forslag til lokalplan nr. 497 til erstatning for lokalplan nr. B22.36-86 (sag nr. 8).

       

       

      Inddragelse og høring

      Der har været afholdt møder mellem grundejere i Fjordglimt, byrådsmedlemmer og forvaltningen omkring principper for revideret bebyggelsesplan i Fjordglimt.

       

       

      Beskrivelse

      Området ligger i den syd-vestlige del af Ulbjerg og afgrænses mod nord af Møllebækken, mod øst af Ågade, mod syd-øst af Ulbjerg Kultur og Fritidscenter, mod syd af Præstevej og mod vest af Sundstrupvej.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Nuværende forhold

      Området er omfattet af lokalplan nr. B.22.36-86 for boligområde ved Fjordglimt i Ulbjerg, der fastlægger principperne for områdets udstykning. På grund af arkæologiske interesser i den vestlige del af lokalplanområdet kan lokalplanområdet ikke udstykkes i overensstemmelse med principperne i lokalplan B.22.36-86.

       

      En ny udstykning af området kræver, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde ULBJ.B4.02 i Kommuneplan 2017 - 2029.

      Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

       

      Forslag til lokalplan nr. 497

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 497, der er i bilag nr. 2.

       

      Området opdeles i 6 delområder, hvor der kan:

      • udstykkes yderligere 10 parcelhusgrunde inden for delomr. I
      • opføres tæt-lav bebyggelse (maks. 5 boliger) i delomr. II
      • udlægges grønne arealer, (delomr. IIIa og IIIc)
      • delomr. IIIb udlægges til grønt areal. Delområdet er på ca. 750 m2. Det kan eventuelt tilskødes Fjordglimt nr. 26 under forudsætning af, at der opnås enighed herom mellem ejer af Fjordglimt nr. 26 og Viborg Kommune
      • etableres p-plads til brug for yderligere parkering i forbindelse med Ulbjerg Kultur og

      Fritidscenter (delomr. IV).

       

      Vejadgang til lokalplanområdet sker fra Præstevej og Ågade.

       

      Arkitektur

      Der fastsættes en 15 m byggelinje fra vejskel for de 4 parcelhusgrunde, der ligger umiddelbart vest for Fjordglimt nr. 18 – 26. Der kan ikke opføres bebyggelse mellem byggelinje og vejskel. Bebyggelse må opføres i max. 1 etage og med en max. byggehøjde på 6 m.

      Ovennævnte er indskrevet i lokalplanforslaget efter ønske fra områdets grundejere.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der løbende har været dialog om udstykning af området.

       

      Alternativer

      At der udlægges snævre byggefelter på hver af de 4 parcelhusgrunde beliggende umiddelbart vest for Fjordglimt nr. 18 – 26, jf. bilag nr. 3.

       

      Ovennævnte princip er sendt til grundejere i Fjordglimt til udtalelse. Grundejerne har ændringsforslag til princippet, idet der ønskes udlagt et mindre grønt areal nord for den nordligste grund (vest for Fjordglimt nr. 26), jf. bilag nr. 4.

       

      Forvaltningen anbefaler at fastholde princip med udlæg af en 15 m byggelinje fra vejskel - for parcelhusgrunde umiddelbart vest for Fjordglimt nr. 18 – 26, da udlæg af byggefelter vurderes at være for restriktivt, hvilket kan medføre, at grundene bliver vanskelige at sælge.

       

      Tidsperspektiv

      Forslag til lokalplan nr. 497 forventes offentliggjort i 4 ugers høring i maj 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der vil være udgifter for Viborg Kommune i forbindelse med byggemodning:

       

      • P-plads på den byggemodnede grund Fjordglimt nr. 16
      • Vejanlæg
      • Udstykning
      • Kloakbidrag

       

      Der vil være indtægter ved salg af:

      10 parcelhusgrunde og

      1 grund til tæt/lav bebyggelse (max. 5 boliger).

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at planforslaget er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af lokalplanforslaget kan derfor ske i Teknisk Udvalg.

       

    • Bilag

  • 5 Forslag til lokalplan nr. 502 for et område til rekreativ bypark med cafe mm. ved Sønæs i Viborg samt forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Projektgruppen bag Ø-huset ønsker at opføre en ny bygning på sØnæs i Viborg, som skal indrettes til cafe, udlejningslokale m/ køkkenfaciliteter, yogacenter, sauna og offentlige toiletter. Oversigtskort er i bilag 1. Projektforslag er i bilag 2.

       

      Projektet er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning. Der skal derfor tages stilling til, om et nyt lokalplanforslag og kommuneplantillæg for området kan godkendes og sendes i offentlig høring.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      3. at der afholdes borgermøde 11. juni 2019 kl. 17.30.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      3. at der afholdes borgermøde 11. juni 2019 kl. 17.30.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på mødet den 17. maj 2017 (sag nr. 10), at Viborg Kommune køber bygningerne af Energi Viborg Vand og udskriver en konkurrence om udvikling af ide, koncept, interessenter, de fysiske forhold og finansiering af både anlæg og drift.

       

      Idekonkurrence blev afviklet fra den 15. september til den 15. november 2017. Forvaltningen modtog to projektforslag fra hhv. projektgruppen bag Ø-huset og projektgruppen for Viborg sØnæs om etablering af nye bygninger på sØnæs.

       

      Viborg Kommune har erhvervet de nuværende bygninger på sØnæs fra Energi Viborg Vand i december 2017.

       

      Byrådet besluttede den 20. december 2017 (sag nr. 6),  at der indledes dialog med projektgruppen bag Ø-huset med henblik på at skitsere et projektforslag, hvor arkitekturen indpasses den øvrige formgivning i området. Herudover at bygningen bliver et hus,  der kan anvendes af flere, og at man i dialog med parterne undersøger mulighederne for at medtage de aktiviteter, der indgår i forslaget fra projektgruppen for Viborg sØnæs.

       

      Forvaltningen har i foråret 2018 haft dialogmøder med de to projektgrupper. Efter afholdelse af fællesmøde med parterne meddelte projektgruppen for Viborgs sØnæs, at de ikke kan se, at der kan etableres en platform for et fortsat samarbejde omkring etablering af et projekt/faciliteter/aktiviteter på sØnæs i fælles rammer.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 29. august 2018 at godkende projektet fra gruppen bag Ø-huset (sag nr. 37) samt igangsætte planlægningen for sØnæs (sag nr. 38). Udvalget besluttede,  at der ikke skulle etableres bed & breakfast i Tehuset, men at der i stedet kunne etableres et mindre antal værelser i den nye bygning ved sØnæs.

       

      Projektgruppen har efterfølgende ændret projektet, så det ikke omfatter bed & breakfast.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Projektgruppen bag Ø-huset ønsker at opføre en bygning på ca. 600 m2. Bygningen skal indrettes til cafe, udlejningslokale m/ køkkenfaciliteter, yogacenter, sauna og offentlige toiletter. Projektforslag er i bilag 2.

       

      Forvaltningen har vurderet, at projektet er lokalplanpligtigt.

       

      Nuværende forhold

      Området ligger i den sydlige del af Viborg. sØnæs blev anlagt i 2015 som et fremsynet klimaprojekt, hvor både miljø, vandrensning, klimasikring, rekreative muligheder og naturhensyn går hånd i hånd. Vandlandskabet på sØnæs er indrettet som en bypark med mange faciliteter for publikum.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 24, der udlægger området til offentlige formål, herunder bl.a. til syge- og hospitalsvæsen og dermed beslægtede institutioner.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med byplanvedtægten. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde VIBS.R1.01 (Rekreativt område) i Kommuneplan 2017-2019 omfattet af rammeområde. Rammeområdet er omfattet af særbestemmelser, der fastlægger, at der på SØnæs må etableres cafe, restaurant el.lign. til områdets forsyning, samt idrætsfaciliteter, der kan indpasses i områdets anvendelse og ikke er til gene for omkringboende.

       

      Projektet er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029.

       

      Realisering af det ansøgte kræver, at der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 502 og et udkast til forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 3.

       

      Forslag til lokalplan nr. 502

      Lokalplanforslaget omfatter hele sØnæs for at få en sammenhængende lokalplan for området. Lokalplanforslaget har til formål at udlægge området til rekreative formål i form af en bypark med mulighed for en bygning med restaurant, cafe, idrætsfaciliteter o.l. Lokalplanforslaget sikrer, at ny bebyggelse skal etableres med en arkitektur, udformning og materialevalg, så den tilpasser sig områdets nærhed til sø, natur og bypark.

       

      Området opdeles i to delområder: 

      • Delområde I: der kan etableres en sammenhængende bygning, som kan anvendes til restauration (såsom cafe, restaurant og selskabslokaler), idrætsfaciliteter der kan indpasses i områdets anvendelse (såsom wellness, yogacenter, dans, sauna o.l.), kulturelle formål som kan indpasses i områdets anvendelse (såsom kunstudstilling, galleri o.l.), offentlige toiletter, parkering o.l.
      • Delområde II:  rekreativt grønt område, såsom park, legepladser og rensedam. Der er mulighed for overdækning og anden bebyggelse i tilknytning hertil. Rensedammen skal fungere som et rekreativt element i byparken.

       

      Området skal have vejadgang fra eksisterende veje.

       

      Arkitektur:

      Projektet er screenet ud fra arkitekturpolitikken. På den baggrund er nedenstående principper indarbejdet i lokalplanen, som sikrer, at ny bebyggelse udformes, så den tilpasser sig den fremtrædende placering ved Søndersø og byparken sØnæs:

      • I delområde I udlægges der et byggefelt, hvor der maks. må etableres 600 m2 bebyggelse.
      • Bebyggelsen skal udformes, så den fremstår smal i retning mod Søndersø, set fra Gl. Århusvej. Eventuelle tilkoblinger skal underordne sig hovedbygningens højde og størrelse.
      • Der må kun etableres en tilkobling på hhv. hovedbygningens nordlige og sydlige facade. Tilkoblingerne skal placeres centralt på hovedbygningens langsider og skal tilbagetrækkes mindst 10 m fra hovedbygningens facader mod øst og vest. Hver tilkobling må højst være 70 m2.
      • Ny bebyggelse må etableres med en maks. højde på 6,5 m og maks. 1 etage. Tilkoblingerne må dog kun være 3 m.
      • Bebyggelsen skal fremstå som en pavillonbygning med et moderne facadeudtryk og med åbne glaspartier mod Søndersø, sØnæs og Gl. Århusvej. Der kan dog indgå partier uden vinder, der begrønnes med klatreplanter og lignende.
      • Ved bebyggelsens facade mod nord kan der anvendes glas, beton, træ og stål. Facader kan endvidere begrønnes med klatreplanter og lignende.
      • Tage skal udføres med ensidig taghældning, eller med fladt tag. Tage skal beklædes med mos-sedum, græstørv o.lign. eller med singelsbelægning/belægningssten.
      • I forbindelse med bygningen kan der etableres terrasser.
      • I delområde I udlægges der areal til parkering nord for bygningen, der afskærmes af bygning og beplantning mod sØnæs.

       

      Lokalplanens bestemmelser tager udgangspunkt i det konkrete projekt. Projektgruppen bag Ø-huset har dog tilkendegivet, at de ønsker mere fleksibilitet i lokalplanens bestemmelser om ”tilkoblingerne”. Forvaltningen anbefaler, at man fastholder lokalplanens bestemmelser, idet bestemmelserne er med til at sikre, at bebyggelsen udformes, så den tilpasser sig omgivelserne. Bestemmelserne er udformet, så det konkrete projekt kan etableres.

       

      Forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017 - 2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029, hvad angår rammebestemmelserne.

      Med forslaget udlægges der et nyt rammeområde for delområde I, VIBS,R1.01_T36, så der på sØnæs også må etableres kulturelleformål. Ny bebyggelse på sØnæs må etableres i 1 etage og med en bygningshøjde på maks. 6,5 m. Den samlede bebyggelsesprocent for rammeområdet som helhed fastsættes til 2%.

      Forslag til tillæg nr. 36 er vedhæftet som bilag til lokalplanforslaget og er i offentlig høring samtidig med dette.

       

      Bindinger

      Sø- og åbeskyttelseslinje

      Tilstandsændringer (herunder byggeri, beplantning og anlæg) inden for 150 m fra vandløbet Søndersø kræver dispensation fra natur­beskyttelseslovens § 16. Den planlagte anvendelse kræver dispensation fra Viborg Kommune i hvert enkelt tilfælde. Det er forvaltningens vurdering, at der kan dispenseres til de anlæg, som lokalplanen giver mulighed for.

       

      Arkæologi

      Viborg Museum vurderer, at der er risiko for at støde på arkæologiske fund i en mindre del af området. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene den 11. juni 2019 kl. 17.30.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og Byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 4 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 28. maj 2019 til den 27. juni 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i september/oktober 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Viborg Kommune ejer arealet, hvor man ønsker at opføre en ny bygning.

      Projektgruppen har tilkendegivet, at de ønsker at leje jorden, hvorpå de vil opføre bygning, parkeringsplads mm. Med en lejeaftale kan Viborg Kommune være med til at præge de konkrete aktiviteter og bygningens udformning på sØnæs. En egentlig lejeaftale vil blive behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

    • Bilag

  • 6 Endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg
    • Resume

      Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg har været i offentlig høring. Der er kommet 2 høringssvar, som primært handler om de øgede byggemuligheder.

       

      Efter den offentlige høring lægges op til en endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede den 30. december 2019 (sag nr. 7) at fremlægge forslag tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg i offentlig høring fra den 7. februar til den 7. marts 2019.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Planforslaget fremgår af bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg har været i høring. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslaget, som er i bilag nr. 3. Høringssvarene omhandler primært:

      • indsigelse mod de øgede byggemuligheder
      • oplysning om, at området også har vejadgang fra Liseborgvej

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.

       

      Et af høringssvarene peger på, at området vil blive for tæt bebygget i forhold til at sikre udsigt og forholdet mellem bebyggelse og grundstørrelse. Forvaltningen vurderer, at tillægget ikke vil ændre området betydeligt. Forvaltningen indstiller, at bemærkningen ikke imødekommes.

       

      Et høringssvar påpeger, at vejadgangen også sker fra Liseborgvej. Forvaltningen indstiller, at dette tilføjes lokalplanen, og bemærkningen dermed imødekommes.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag nr. 5.

       

      Beskrivelse

      Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 205

      Tillægget har til formål at forenkle administrationen af den gældende lokalplans bestemmelser om maks. bebyggelsesprocent for ejendomme udlagt til parcelhuse, samt at sikre ens byggemuligheder for alle grundejere i området.

       

      Tillægget fastlægger, at den enkelte ejendom må bebygges med maks. 30 % i overensstemmelse med bygningsreglementet.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      En indsiger vil overveje et sagsanlæg for at opnå økonomisk kompensation for forringelse af udsigt og herlighedsværdi.

       

      Forvaltningen vurderer ikke, at der vil kunne opnås økonomisk kompensation grundet reglerne om, at planlægning som udgangspunkt er erstatningsfriregulering medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Teknisk Udvalg.

       

    • Bilag

  • 7 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 484 for et centerområde ved Gartnerbakken, Hammershøj samt kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 - 2029.
    • Resume

      Revideret forslag til lokalplan nr. 484 og kommuneplantillæg nr. 6 har fra den 31. januar 2019 til den 28. februar 2019 været i offentlig høring. Planforslagene skal muliggøre etablering af en ny dagligvarebutik i Hammershøj.

       

      Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig godkendelse af planforslagene.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at de reviderede planforslag vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” og bilag nr. 6 ”Notat med behandling af høringssvar fornyet høring” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at de reviderede planforslag vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” og bilag nr. 6 ”Notat med behandling af høringssvar fornyet høring” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede d. 23. august 2017 (Sag nr. 16) at igangsætte

      planlægningen.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede d. 15. november 2017 (Sag nr. 19) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 484 for et centerområde ved Gartnerbakken i Hammershøj, samt forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 - 2029 i 4 ugers offentlig høring fra d. 23. november 2017 til d. 20. december 2017.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag nr. 484 og kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden d. 23. november 2017 – 20. december 2017. Forvaltningen modtog 5 høringssvar, der bl.a. omhandlede vejadgang, opdeling af arealet til vareindlevering og fodgængerareal samt materialevalg. Et af høringssvarene var fra Vejdirektoratet, som ikke kunne godkende vejadgangen fra Viborgvej. Det blev derfor foreslået, at vejadgangen ændres fra Viborgvej til Gartnerbakken.

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt borgermøde torsdag den 7. december 2017, hvor debatten hovedsageligt drejede sig om vareindleveringen med indkørsel fra Viborgvej, støj fra vareindleveringen og de trafikale forhold fra lokalplanområdet til Gartnerbakken.

       

      Brugsen har givet udtryk for, at de, som en del af projektet, vil etablere et fortov langs Gartnerbakken ud for deres ejendom. Derved sikres fodgængernes tryghed, der går langs Gartnerbakken. For at forbedre trafiksikkerheden flyttes indkørslen til lokalplanområdet ca. 10 m mod syd.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I høringsfasen kom der 5 høringssvar, som er i bilag nr. 3.

       

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resumé af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse. Høringssvarene indeholder i korte træk:

       

      • Politiet ønsker trådhegn for at sikre og tydeliggøre krydsningen mellem fodgængerarealerne og kørevejen til vareindleveringen - for at undgå uheld med uforsigtige fodgængere, som krydser lastbilernes vej.
      • Vejdirektoratet gør opmærksom på, at den i lokalplanen viste vejadgang fra Viborgvej til lokalplanområdet ikke kan forventes godkendt. Dette gøres for, at sikre den kørende trafiks fremkommelighed på Viborgvej.
      • Ansøger ønsker mulighed for at etablere flere forskellige tagmaterialer. Desuden eternit tilføjet som facademateriale på mindre bygninger, trådhegn omkring varegården samt en udvidelse af varegården.
      • Naboerne ønsker: 1. indkørslen til Gartnerbakken flyttes mod syd, 2. at der kan etableres plejehjem på boligblokkene (B, C eller D), samt 3. at sikre sig et støjhegn mod boligområdet mod syd. 

       

      I forlængelse af Vejdirektoratets indsigelse har der den 11. januar været afholdt møder mellem Vejdirektoratet, ansøgerne, Politiet og forvaltningen, som resulterede i et ændringsforslag, hvor al kørende trafik til og fra lokalplanområdet udelukkende anvender Gartnerbakken som adgangsvej.

       

      Forvaltningen indstiller, at forlag til lokalplan revideres, så:

      • vejadgangen for kunder, vareindlevering og beboere ændres til Gartnerbakken
      • overkørslen på Gartnerbakken flyttes ca. 10 m mod syd,
      • der kan etableres fortov langs lokalplanområdet langs Gartnerbakken
      • varegården udvides
      • enkelte tag- og facadematerialer tilføjes

       

      Høringssvarene imødekommes dermed helt eller delvist. Forslag til ændringer i den oprindelige lokalplan er vist i bilag nr. 7.

       

      Fornyet høring

      Da ændring af vejadgang er en væsentlig ændring af lokalplanen, sendte forvaltningen et revideret forslag til lokalplan nr. 484 i 4 ugers fornyet høring fra d. 31. januar 2019 - 28. februar 2019. Det reviderede forslag indeholder de ændringer, der fremgår af bilag nr. 7.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1. Det reviderede forslag til lokalplan nr. 484 og kommuneplantillæg nr. 6 er vedlagt som bilag nr. 2.

       

      Ændringen påvirker ikke kommuneplantillægget.

       

      I høringsfasen kom der 1 høringssvar fra Vejdirektoratet, som oplyser, at de statslige interesser er tilgodeset.

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 484

      Lokalplanforslaget udlægger området til centerformål og giver mulighed for detailhandel med

      dagligvarer og udvalgsvarer, erhverv i miljøklasse 1-3, restaurant, etageboliger og tankstation.

       

      Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår antallet af

      etager og den samlede ramme til butiksformål. Med forslaget udlægges et nyt rammeområde,

      hvor det bliver muligt at opføre bebyggelse i op til tre etager. Desuden hæves det samlede,

      maksimale bruttoetageareal indenfor bymidten af Hammershøj fra 4.000 m2 til 4.200 m2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Brugsen har – mundtligt – tilkendegivet, at de har til hensigt at etablere et fortov langs den vestlige side af Gartnerbakken på egen jord.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt kommuneplantillæg nr. 31
    • Resume

      Forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring.

       

      Denne sag afslutter høringen og lægger op til en endelig vedtagelse af planforslagene.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede den 5. september 2018 (sag nr. 28) at igangsætte planlægningen for et boligområde ved Tværvej.

       

      Byrådet besluttede den 27. februar 2019 (sag nr. 19) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring fra den 4. marts 2019 til den 1. april 2019.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 4. marts 2019 til den 1. april 2019. Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar til planforslagene, som er i bilag nr. 3.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      To af høringssvarene er fra en borger, der foreslår, at boligerne på plejecentret Overlundgården i stedet benyttes til åbne psykiatriske boliger.    

       

      Det er Regionspsykiatrien Midt, der vurderer behovet for åbne psykiatriske boliger. Forvaltningen vurderer, at dette kræver udarbejdelse af en ny lokalplan samt kommuneplantillæg. Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages uden ændringer, så ansøgning om etablering af familieboliger i bygningerne kan gennemføres, hvormed høringssvarene ikke imødekommes.

       

      Det tredje høringssvar er fra 29 naboer til lokalplanområdet bosiddende på hhv. Tværvej, Gl. Randersvej, Skolevej, Toftegårdsvej, Randersvej og Møllevej. Naboerne gør indsigelse imod tilbygningen i forlængelse af den eksisterende tilbygning langs Tværvej, som de mener vil genere deres bebyggelse, hvis den bygges i tre etager med en højde på 15 m. De forslår, at tilbygningen i stedet opføres ud mod Skolevej. Yderligere mener naboerne, at de er blevet hørt for sent i processen i udarbejdelsen af lokalplanforslag 513 og forslag til kommuneplantillæg 31.

       

      Forvaltningen vurderer, at tilbygningen er afstemt bebyggelsen i området, da tilbygningen etableres i forlængelse af eksisterende bebyggelse og i samme etageantal og højde. Forvaltningen anbefaler derfor ikke at imødekomme bemærkningen.   

       

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.

      Beskrivelse

      Boligselskabet Viborg har opkøbt plejecenteret Overlundgården og ønsker at omdanne dette til boliger samt bygge nye boliger i området.

       

      Forslag til lokalplan nr. 513

      Lokalplanforslaget udlægger området til boliger og giver mulighed for at fortætte bebyggelsen i området, at bygge etageboliger samt mulighed for at opføre punkthuse i stil med de eksisterende. Vejadgang sker fra Tværvej og Skolevej.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for at der kan bygges boliger på planområdet.

       

      Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029, hvad angår anvendelse og afgrænsning. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 31 til kommuneplan 2017-2029, der justerer afgrænsningen på det eksisterende rammeområde VIBØ.A1.03 og udlægger et nyt rammeområde VIBØ.B3.03_T31, der ændrer anvendelsen fra almen service til boligformål i form af etageboliger.  

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanen samt kommuneplantillægget skal vedtages i byrådet, da området ændrer anvendelse fra plejecenter til bolig.

       

    • Bilag

  • 9 Udnyttelse af lokalplan nr. 468 - boligområde ved Morvillesvej i Viborg
    • Resume

      Philipsen Gruppen har fremsendt ny bebyggelsesplan med 100 etageboliger, der på flere områder afviger fra såvel tidligere fremlagt projektplan og gældende lokalplan.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller at Teknisk Udvalg tager stilling til:

      • om der skal dispenseres fra lokalplanen,
      •  
    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at der ikke dispenseres fra lokalplanen

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog den 15. marts 2017 lokalplan nr. 468 - Boligområde ved Morvillesvej i Viborg. Ved fremlæggelse af forslaget præsenterede Phillipsen Gruppen et projektforslag med 77 etage- og tæt-lav-boliger i 2 – 3 etager.

       

      Inddragelse og høring

      Lokalplanforslaget var fremlagt offentligt i perioden 1. september 2016 til 26. oktober 2016. Der blev den 28. september 2019 desuden afholdt borgermøde, hvor Phillipsen Gruppen præsenterede projektforslaget med 77 boliger.

       

      Phillipsen Gruppen har forelagt det nye projektforslag med 100 boliger for dele af bestyrelsen for Vestre Skole-kvarterets Grundejerforening. Forvaltningen har desuden drøftet projektforslaget med dele af bestyrelsen.

       

      Grundejerforeningen er imod, at det nye projektforslag realiseres.

       

      Beskrivelse

      Philipsen Gruppen har opgivet at realisere det oprindelige projektforslag med 77 boliger og parkering under terræn.

       

      I stedet har de udarbejdet nyt projektforslag med 100 boliger, der gennemsnitligt er mindre end oprindeligt forudsat (25 på 62 m2, 27 på 74 m2, 22 på 91 m2 og 26 på 111 m2), og med parkering på terræn, hvor det nordligste byggefelt ligger.

       

      Lokalplanens redegørelse beskriver det oprindelige projekt, men lokalplanen har ikke bestemmelser om boligantal eller -størrelse. Lokalplanen fastsætter bl.a. en bebyggelsesprocent på 65 for den enkelte ejendom, højst 3 etager og en maksimal højde på 11 meter. Der er desuden bestemmelse om, at parkering skal ske i parkeringskældre og i de udlagte parkeringsarealer.

       

      Phillipsen Gruppen har ladet udarbejde en trafikvurdering. Denne konkluderer, at der ved bebyggelse på 77 rækkehuse forventes stort set samme antal beboere som ved 100 (mindre) boliger. Dette pga. den forventede mindre husstandsstørrelse. Med 77 rækkeboliger forventes 237 daglige bilture mod 196 ved 100 etageboliger. Forskellen skyldes, at der pga. det større antal mindre boliger, vil bo flere seniorer, der overordnet foretager færre bilture.

       

      Det nu fremsendte projekt afviger fra lokalplanens bestemmelser om placering af parkering.  Realisering af projektet vil kræve en dispensation fra lokalplanens §5.6 om parkeringens placering. Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt at dispensere herfra.

       

      Forvaltningen vurderer, at det nu fremlagte projekt med al parkering på terræn, har et væsentligt andet udtryk end det oprindeligt foreslåede.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der kan dispenseres fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper.

       

      Til planens principper hører formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggelse.

       

    • Bilag

  • 10 Fornyet igangsætning af planlægningen for et centerområde ved Dumpen/Ll. Sct. Peder Stræde i Viborg
    • Resume

      Årstiderne Arkitekter har på vegne af Bach Gruppen A/S ansøgt om ny planlægning for en bebyggelse i 13 etager (et punkthus i 10 etager til boliger på en base på tre etager til dagligvarebutik, erhverv og parkeringsdæk i stueetagen) ved Dumpen/Ll. Sct. Peder Stræde. Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningsmaterialet er i bilag 2. Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet,

       

      2. at der afholdes borgermøde i fordebatten 29. maj 2019 kl. 17.00,

       

      3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og

       

      4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i fordebatten.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planlægningen og fordebatten sættes i gang som beskrevet, herunder at indgå dialog med henblik på at opnå et større antal offentlige tilgængelige parkeringspladser,

       

      2. at der afholdes borgermøde i fordebatten 29. maj 2019 kl. 17.00,

       

      3. at der på baggrund af screening for miljø- og sundhedskonsekvenser træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og

       

      4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i fordebatten.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomiudvalget besluttede den 18. april 2012 (sag nr. 125) at godkende helhedsplanen for Fischers Plads, og at den skulle indarbejdes i Kommuneplan 2013-2025.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 23. august 2017 (sag nr. 15), at man så positivt på et lignende projekt, der var fremsendt af Bach Gruppen A/S, men udsatte igangsætning af planlægning for området med henblik på yderligere visualisering af højden i forhold til den øvrige del af området.

       

      Bach Gruppen A/S har nu indsendt en ny ansøgning med et revideret projekt, hvorfor bygherre ønsker en fornyet politisk behandling af igangsætning af planlægning for området.

       

      Inddragelse og høring

      I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for Fischers Plads i 2012 har der været afholdt en fordebat. Der fremkom i alt to høringssvar.

       

      Beskrivelse

      Projektforslaget

      Området er ca. 2.800 m2, der i dag består af bevaringsværdige byhuse på Dumpen 2-8 i 3-4 etager samt et grønt, tilvokset areal. Terrænet springer ca. 4 m fra syd mod nord.

       

      Projektet er en ny bebyggelse, der er udformet som et punkthus i 10 etager på en base i 3 etager – i alt 13 etager og med en højde på ca. 44 m.

      Basen indrettes med et parkeringsdæk i stueetagen og med dagligvarebutik og liberalt erhverv på 2. og 3. etage. Punkthuset indrettes med boliger (10 etager).

       

      Den påtænkte bebyggelse bygges sammen med karréen på Dumpen. Der vil ligeledes være mulighed for, at den påtænkte bebyggelse kan bygges sammen med Sct. Mathias Centret. Vejadgang til bebyggelsen sker fra Dumpen til et parkeringsdæk i stueetagen samt yderligere et parkeringsdæk under terræn (p-kælder). Herudover vil der være vejadgang for vareindlevering fra Ll. Sct. Peder Stræde.

       

      Den nye bebyggelse er på ca. 7.300 m2 ekskl. parkeringskælder.

       

      Projektet forudsætter, at baghusbebyggelser nedrives, og at den bevaringsværdige bebyggelse på Dumpen 2 erstattes af ny bebyggelse. Bebyggelsen på Dumpen har en bevaringsværdi på 3 (bygninger med bevaringsværdi 2-4 er i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse fremtrædende eksempler inden for deres slags), bl.a. fordi der er gode murede detaljer, og den er en del af en helstøbt husrække. Facaden er dog ændret, navnlig i stueetagen, i forhold til den originale bebyggelse. Desuden er der en etagemæssig afvigelse i forhold til Dumpen 4-8. Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at et lokalplanforslag kan give mulighed for, at bebyggelsen på Dumpen 2 erstattes.

       

      Projektets principper er nærmere beskrevet og vist i ansøgningsmaterialet - bilag 2.

       

      Ejerforhold

      Bach Gruppen A/S ejer den nordlige del af området, mens Viborg Kommune ejer den sydlige del af området – se mere under ”Økonomiske forhold og konsekvenser”.

       

      Forvaltningen har afholdt møde med Datea, som administrerer Sct. Mathias Centeret. Datea har pt. ingen ønsker om at udvide, men planlægningen skal tage højde for, at dette evt. kan ske i fremtiden.

       

      Eksisterende planforhold

      Kommuneplan og Helhedsplan for Fischers Plads

      Området er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til centerområde i VIBM.C1.02 med helhedsplanen for Fischers Plads som særbestemmelser. Området ligger indenfor byggefelt D i helhedsplanen. Kommuneplanen giver mulighed for at opføre bebyggelse i op til 13 etager.

       

      Muligheden for at etablere boliger fra 4. etage samt at etablere parkeringsdæk i stueetagen er ikke i overensstemmelse med helhedsplanen, idet kommuneplanen fastlægger, at der må være boliger fra 5. etage, samt at stueetagen skal benyttes til liberale erhverv og/eller en dagligvarebutik.

       

      Herudover overskrides byggefelt D fra helhedsplanen, da projektet er trukket helt ud til rundkørslen, som det fremgår af ansøgningsmaterialet på side 16.

       

      Realisering af projektet vil kræve, at der sammen med en ny lokalplan vedtages et tillæg til kommuneplanen.

       

      Lokalplan

      Lokalplanlægningen er ikke bragt i overensstemmelse med kommuneplanen, da dette har afventet et konkret projekt.

       

      Området er omfattet af Lokalplan nr. 111 (vedtaget i 1989) og Lokalplan nr. 111a (vedtaget i 1997). Lokalplanerne giver mulighed for, at den eksisterende, bevaringsværdige bebyggelse erstattes med ny randbebyggelse i 2,5-3,5 etager. Lokalplanerne giver ikke mulighed for at opføre et punkthus i 13 etager og at opføre bebyggelse på det areal, der i dag henligger som et ubebygget grønt areal ud til rundkørslen. Projektet er derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanerne.

       

      Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Arkitektur

      Projektets arkitektur er screenet ud fra Viborg Kommunes Arkitekturpolitik. Forvaltningen foreslår, at følgende punkter bearbejdes i projektet, og forvaltningen vil gå i dialog med ansøger omkring dette i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse:

       

      -         Nederste etage i byggeriet ændres fra parkeringsdæk til funktioner, der kan bidrage til et imødekommende gaderum, hvor man oplever at færdes langs en bygning med glaspartier og butikker/erhverv i stueetagen, fremfor at færdes langs en høj mur/p-dæk.

      -         Byggeriet indskrænkes til at holde sig inden for byggefeltet, der er udlagt i kommuneplanen. Arealerne foran bebyggelsen udlægges i stedet til torveareal, der kan skabe en overgang mellem rundkørslen og den 13 etager høje bebyggelse, der ligger højere i terrænet. Den terrænmæssige forskel giver en udfordring, hvis byggeriet trækkes helt ud til rundkørslen, ift. at få en stueetage, der henvender sig til gaderummet. Der stilles krav om, at bygherre etablerer torvearealerne inden ibrugtagning af bebyggelsen, med en indretning, der bidrager til byens liv.

      -         Ved punkthuset skal der arbejdes med variationer i etageantal, frem-/tilbagerykninger, facadebearbejdning o.lign., for at få et varieret byggeri, der ikke fremstår som en mur i området.

      -         Der sikres en arkitektonisk sammenhæng mellem den nye bebyggelse og den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse langs Dumpen - herunder afstemning af materialevalg, proportioner og facadebearbejdelse.

      -         Bygherre skal udarbejde en miljørapport, der bl.a. skal klarlægge tiltag i byggeriets udformning, der kan modvirke vindturbulens.

      -         Der skal ved ny bebyggelse og anlæg af nye torvearealer og opholdsarealer arbejdes med bæredygtige tiltag som fx åben regnvandshåndtering, grønne tage, taghaver, grønne facader og træbeplantning.

       

      Trafik

      I forbindelse med helhedsplanens udarbejdelse blev der udarbejdet en parkeringsmodel og trafikanalyse. Den nye Banevej indgår dog ikke i analyserne, ligesom parkering til en bebyggelse ved Dumpen/Ll. Sct. Peder Stræde ikke forudsættes etableret på egen grund. Forvaltningen foreslår derfor, at bygherre får udarbejdet nye analyser, der viser projektets konsekvenser for de trafikale forhold i området – særligt belastningen af den tilstødende rundkørsel og deraf afledte konsekvenser for trafikken til/fra Fischers Plads.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:

      -         Området afgrænses som vist i bilag 1.

      -         Området udlægges til centerformål.

      -         Anvendelse:

      Butikker, liberale erhverv og lignende i 1.-3. etage samt boliger på 4.-13. etage.

      I eksisterende bebyggelse på Dumpen 4 gives mulighed for liberale erhverv, butikker og boliger i alle etager.

      I eksisterende bebyggelse på Dumpen 6-8 gives mulighed for liberale erhverv, butikker og boliger i 1.-2. etage samt boliger i 3.-4. etage – jf. eksisterende lokalplan.

      -         Inden for et afgrænset byggefelt (i overensstemmelse med kommuneplanen) gives mulighed for at opføre bebyggelse i op til 13 etager med en maksimal bygningshøjde på 45 m. Resterende byggeri opføres i maks. 4 etager.

      -         Opholdsarealer for den eksisterende bebyggelse etableres som baggårdshaver på terræn.

      -         Opholdsarealer for den nye bebyggelse etableres som altaner og taghaver.

      -         Vejadgang til boliger og kundeparkering sker fra Dumpen, og al parkering etableres i bygning i form af p-kælder under terræn.

      -         Varelevering til dagligvarebutik foregår adskilt fra anden trafik via ind- og udkørsel fra Ll. Sct. Peder Stræde.

      -         Fastlæggelse af bevarende bestemmelser og nedrivningsforbud for de eksisterende bevaringsværdige byhuse - Dumpen 4-8.

      -         Mulighed for at eksisterende bevaringsværdig byhus, Dumpen 2, kan nedrives og erstattes med ny bebyggelse.

       

      Fordebat

      Forvaltningen anbefaler, at der med kommuneplantillæg for området alene ændres på, at der kan være boliger fra 4. etage (fra 5. etage i kommuneplanen). Forvaltningen vurderer ikke, at denne ændring er omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c.

       

      Da projektet har en vigtig placering i Viborg og vil få en stor visuel og byrumsmæssig betydning i området, anbefaler forvaltningen dog, at der afholdes en fordebat på den ændrede planlægning, før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg. Debatmateriale til fordebatten indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag nr. 3.

       

      Debatperioden foreslås fastsat til 2 uger. Hvis der kommer væsentlige bemærkninger, vil disse blive forelagt udvalget i forbindelse med behandling af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag.

       

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene den 29. maj 2019 kl. 17.00.

       

       

      Miljøvurdering

      Planforslagene er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene er omfattet af bilag nr. 2, pkt. 10b (anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg). Planforslagene er ikke omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, § 8, stk. 2.

       

      Der er i forbindelse med det tidligere projektforslag for grunden gennemført en afgrænsning af hvilke miljø- og sundhedskonsekvenser, som bør vurderes nærmere i en miljørapport.

      Forvaltningen vurderer, at denne afgrænsning stadig gør sig gældende. Det vurderes, at planforslagene skal miljøvurderes grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. byarkitektonisk værdi, herunder byens skala, skygge-, vind- og indbliksgener, kulturarv og arkæologiske forhold samt støj og vibrationer. Afgrænsningen er i bilag nr. 4.

       

      Loven indeholder krav om, at berørte myndigheder i forbindelse med afgrænsningen af miljørapportens indhold skal have mulighed for at udtale sig. Forvaltningen foreslår, at dette sker sammenfaldende med en fordebat.

       

      Forvaltningen tager derfor forbehold for berørte myndigheders tilbagemeldinger på forslaget til afgrænsningen af miljørapportens indhold.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Fordebat     medio 2019

      Planforslag til godkendelse   ultimo 2019

      Offentlig høring    ultimo 2019

      Endelig vedtagelse    primo 2020

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Kommunen ejer matr.nr. 401aa og 7000g, Viborg Bygrunde. Projektets realisering forudsætter, at kommunen afhænder matr.nr. 401aa og en del af 7000g – i alt ca. 650 m2. Grundet ejendommenes størrelse, form og placering vurderer forvaltningen, at der ikke er krav om, at salget af ejendommene skal i offentligt udbud. Kommunen kan forvente en indtægt fra grundsalget.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

    • Bilag

  • 11 Frigivelse af budget for byfornyelse og boligforbedring 2019 (bevillingssag)
    • Resume

      Viborg Kommune yder fra puljen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedringer” støtte til at højne værdien af eller sikre bevaringsværdige bygninger i Bjerringbro og Viborg, samt bygninger omfattet af en bevarende lokalplan. Staten har hidtil støttet formålet, men på finansloven for 2019 er der ikke afsat midler til ”Den ordinære ramme 2019”.

       

      Der er afsat midler på budgettet, som hermed søges frigivet, således der fortsat kan tildeles støtte til renoveringsarbejder til bevaringsværdige bygninger.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,

       

      1. at der fortsat skal tildeles støtte til renoveringsarbejder til bevaringsværdige bygninger.

       

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 650.000 kr. til kontoen ”Byfornyelse og boligforbedring 2019” med rådighed i 2019, og

       

      3. at udgiften på 650.000 kr. i 2019 finansieres ved en nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring”

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 650.000 kr. til kontoen ”Byfornyelse og boligforbedring 2019” med rådighed i 2019, og

       

      2. at udgiften på 650.000 kr. i 2019 finansieres ved en nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring”

       

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der er, inkl. overførsler fra tidligere år, afsat netto 1.751.000 kr. i 2019 på kontoen ”Ramme til byfornyelse og boligforbedring” der endnu ikke er af disponeret.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Kommunen kan, jfr. Byfornyelsesloven, godkende en byfornyelsesbeslutning for en given bygning og støtte et renoveringsprojekt med kontant støtte. I Viborg Kommune har der igennem mange år været tradition for at arbejde med byfornyelsesprojekter, for at støtte op om de mange bevaringsværdige ejendomme i Kommunen. Staten har indtil 2018 udmeldt en ramme, som kommunerne kunne ansøge om at få del i, men med lovændringen ultimo 2017, er det nu op til Kommunerne selv at finansiere formålet.

      Viborg Kommune har modtaget henvendelser om støtte til bevaringsværdige bygninger, som forvaltningen vurderer bør støttes. Med frigivelse af dette beløb til ”Den ordinære ramme” er det muligt at støtte disse renoveringsarbejder – se bilag 1, Retningslinjer.

       

      Forvaltningen fastlægger omfanget af de støtteberettigede arbejder og den kontante støttes størrelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Puljen søges anvendt løbende over året ved konkrete henvendelser samt ved screening i forbindelse med byggesagsbehandling.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen foreslår, at der frigives en anlægsudgiftsbevilling på 650.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019. Udgiften finansieres det afsatte beløb på kontoen ”ramme til byfornyelse og boligforbedring”.

       

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 12 Stikrydsning af Borrevej ved Gullev syd for Bjerringbro (bevillingssag)
    • Resume

      Byrådet har afsat et rådighedsbeløb på anlægsbudgettet til ”Stibro ved Borrevej ved Gullev” i henholdsvis 2019 og 2020. Forvaltningen foreslår, at projektering m.v. igangsættes i indeværende år.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at projektet for etablering af stibro igangsættes i indeværende år,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.409.000 kr. til kontoen ”Stibro ved Borrevej ved Gullev” med rådighedsbeløb på 319.000 kr. i 2019 og rådighedsbeløb på 3.090.000 kr. (i 2019-priser) i 2020, og

       

      at udgiften på 3.409.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019-2022 til projektet.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at projektet for etablering af stibro igangsættes i indeværende år, under forudsætning af at kommunen sikres vejret,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.409.000 kr. til kontoen ”Stibro ved Borrevej ved Gullev” med rådighedsbeløb på 319.000 kr. i 2019 og rådighedsbeløb på 3.090.000 kr. (i 2019-priser) i 2020, og

       

      1. at udgiften på 3.409.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019-2022 til projektet.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Borgerne i Gullev har tidligere rettet henvendelse til Viborg Kommune i forhold til bekymringer omkring trafiksikkerheden for børn i Gullev, der dagligt skal krydse den trafikerede Borrevej for at komme til og fra skole. På baggrund heraf er der afsat midler på anlægsbudgettet til etablering af stibro over Borrevej ved Gullev.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltning har i februar 2019 afholdt møde med repræsentanter fra Gullev i forhold til projektet. På mødet fremførte borgerne, at projektet vedrørende stibro fortsat ønskes igangsat, idet en krydsning af Borrevej i niveau med anlæggelse af en midterhelle som støtte punkt ikke er et alternativ. Årsagen er, at oversigtsforhold er dårlige det pågældende sted.

       

      Beskrivelse

      Borgerne i Gullev ønsker en stibro, hvis primære formål er en mere trafiksikker vej til skole, fritidsaktiviteter m.v. i Bjerringbro. Borgerne oplyser, at krydsning af Borrevej opleves utryg primært for børnene bl.a. på grund af høj hastighed og dårlige oversigtsforhold specielt mod syd.

       

      Borgerne fremsatte desuden et ønske om at få asfaltere grusvejen ind til Gullev (som p.t. ikke ejes af Viborg Kommune). Det vil medføre en merudgift på ca. 800.000 kr. at asfaltere grusvejen. Denne udgift er ikke indeholdt i anlægsoverslaget i bilag 3.

       

      Forvaltningen vurderer, at etablering af en stibro giver en sikker krydsning af Borrevej uden konflikt med trafikken på Borrevej.

       

      Forvaltningen kan oplyse, at Borrevej er udpeget som trafikfarlig skolevej jf. bilag 1. (de røde streger i bilaget angiver trafikfarlige skoleveje). Syd for Gullev udgør årsdøgntrafikken 4.681 i 2018 og i den sydlige del af Bjerringbro 5.910 i 2017. Den gennemsnitlige hastighed er begge steder målt til ca. 82 km/t. Den skiltede hastighed er 80 km/t. Skolebørn fra Gullev betjenes i dag med skolebus. Etableres stibroen vurderer forvaltningen at en del af skolebørnene fra Gullev ikke længere vil være kørselsberettiget.

       

      Anlægsoverslag og principskitse for stibro udført i beton er vedlagt som bilag 3.

       

      Alternativer

      Alternativ til etablering af en stibro over Borrevej er etablering af en krydsningshelle, så cyklisterne kan krydse Borrevej en vejbane ad gangen, hvilket er mere trafiksikkert end krydsning af begge vejbaner på samme tid. Kravet til oversigt for en cyklist, ved krydsning af 2 vejbaner på samme tid er 178 meters fri oversigt i begge retninger på den konkrete lokalitet. Det er der ikke umiddelbart til rådighed i dag mod syd. Ved etablering af en krydsningshelle vil kravet til fri oversigt reduceres til 89 meter i hver retning, idet krydsningen kan ske ved en vejbane ad gangen. Der kan etableres 89 meter fri oversigt i begge retninger på Borrevej.

       

      En belyst stikrydsning i form af krydsningshelle vil kunne etableres for ca. 550.000-600.000 kr. Forvaltningen vurderer, at vejen formodentlig fortsat vil være trafikfarlig ved krydsningen for en del af årgangene.

       

      Tidsperspektiv

      Der forventes planlægning, projektering og udbud i 2019 og udførsel i 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Anlæg af en stibro vil medføre øgede udgifter til vinterdrift af stibroen, således den kan anvendes hele året. Det forventes at de øgede driftsudgifter hertil kan indeholdes indenfor nuværende afsatte midler. 

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Grusvejen fra Borrevej til Gullev er privat ejet, og Viborg Kommune har ikke en vejret på denne grusvej. Det anbefales, at Viborg Kommune forsøger at få etableret en tinglyst vejret på grusvejen fra Borrevej til Gullev. Dette vil medføre, at Viborg Kommune skal tage andel i drift og vedligehold af grusvejen.

       

      Færdslen er som udgangspunkt lovlig. Der skal være vægtige grunde til at forbyde færdsel på veje og stier til fods eller på cykel. Som udgangspunkt er det lovligt at færdes på cykler ad grusvejen. Hvis ejer skulle ønske at forbyde det, skal der være væsentlige gener forbundet med færdslen.

       

    • Bilag

  • 13 Udmøntning af det nye gågaderegulativ
    • Resume

      Forvaltningen anmoder Teknisk Udvalg om at drøfte en evaluering af det nye gågaderegulativ fra september 2018.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at sagen drøftes.
      2.  
    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg ønsker en revurdering af afsnittet ”Torve/Nytorv” i gågaderegulativ – Viborg. Forslag fremlægges på kommende møde.

       

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog den 5. september 2018 i sag 15 – efter indstilling fra Teknisk Udvalg i sag 11 af 20. juni 2018 – nyt gågaderegulativ for Viborg by og Bjerringbro.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Det nye gågaderegulativ har fungeret siden september 2018, hvorfor der ønskes drøftes en evaluering af de foreløbige erfaringer.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

    • Bilag

  • 14 Harmonisering af p-pladser ved selvejende institutioner (bevillingssag)
    • Resume

      Byrådet har i investeringsoversigten for 2019 og overslagsårene 2020-2022 afsat årligt 1.000.000 kr. til istandsættelse af parkeringspladser ved de selvejende institutioner (haller og idrætsanlæg) med henblik på at den fremtidige drift og vedligeholdelse harmoniseres.

       

      Teknisk Udvalg skal tage stilling til frigivelse af rådighedsbeløbene til formålet.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.000.000 kr. til kontoen ”Parkeringspladser ved haller” med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2020, 2021 og 2022, og

       

      2. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet, og rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. afsættes på budgetforslaget for 2020-2023 i forbindelse med den igangværende budgetlægning (indgår allerede i basisbudgettet).

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.000.000 kr. til kontoen ”Parkeringspladser ved haller” med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2020, 2021 og 2022, og

       

      2. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet, og rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. afsættes på budgetforslaget for 2020-2023 i forbindelse med den igangværende budgetlægning (indgår allerede i basisbudgettet).

       

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har tidligere den 22. marts 2017 (sag nr. 4) besluttet, at området harmoniseres således, at de selvejende institutioner selv varetager drift og vedligeholdelse af de parkeringspladser, der er beliggende ved deres haller og idrætsanlæg.

       

      På baggrund heraf har byrådet, i investeringsoversigten for 2019 og overslagsårene 2020-2022, afsat årligt 1.000.000 kr. til istandsættelse af parkeringspladser ved de selvejende institutioner med henblik på at den fremtidige drift og vedligeholdelse harmoniseres.

       

      Inddragelse og høring

      Skoler og selvejende institutioner har tidligere været inddraget og bidraget med oplysninger til sagen.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har foretaget en tilstandsbedømmelse af parkeringspladserne ved de selvejende institutioner, og på baggrund heraf udarbejdet en prioritering af de istandsættelsesarbejder der bør foretages, således at parkeringspladserne bliver bragt i en god og ensartet tilstand. Prioriteringen og omfanget af istandsættelsesarbejder fremgår af bilag nr. 1.

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at tilstandsbedømmelsen ikke har omfattet ledninger og vejbrønde på pladserne. Ved istandsættelse vil der således kun blive udbedret synlige defekter ved vejbrøndene.

       

      Når parkeringspladserne er istandsat vil den fremtidige drift og vedligeholdelse blive overdraget til de selvejende institutioner ved en egentlig overdragelsesforretning. Institutionernes fremtidige drift og vedligeholdelse af pladserne vil herefter omfatte følgende:

      -         Renholdelse og pladsafvanding herunder tømning af vejbrønde

      -         Vedligeholdelse af belægninger, ledninger og vejbrønde samt kørebaneafmærkning

      -         Vintervedligeholdelse

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Parkeringspladserne påregnes istandsat i en prioriteret rækkefølge i perioden 2019-2022, hvor pladser i dårligst stand udføres først.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

    • Bilag

  • 15 Forslag til vejbidrag til infrastruktur ved Kartoffelmelsfabrikken AMBA, Åhusevej, Karup
    • Resume

      Teknisk Udvalg skal tage stilling til, om der skal opkræves vejbidrag i forbindelse med ændret infrastruktur til Kartoffelmelsfabrikken AMBA, Åhusevej, Karup.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,  

       

      1. at det besluttes, at det påtænktes at opkræve vejbidrag til vejudvidelsen af Åhusevej,

        

      2. at Karup Kartoffelmelsfabrik A.M.B.A. påtænkes pålagt at betale 100 % af vejbidraget til vejudvidelsen af Åhusevej, og

          

      3. at udgiften for vejudvidelsen forfalder efter udvidelsen er anlagt.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,  

       

      1. at det besluttes, at det påtænktes at opkræve vejbidrag til vejudvidelsen af Åhusevej,

        

      2. at Karup Kartoffelmelsfabrik A.M.B.A. påtænkes pålagt at betale 100 % af vejbidraget til vejudvidelsen af Åhusevej, og

          

      3. at udgiften for vejudvidelsen forfalder efter udvidelsen er anlagt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplan nr. 483, byrådets sag nr. 15 af 22. november 2017, blev der truffet beslutning om, at kommunen vil være sindet at opkræve vejbidrag til udbygningen af Åhusevej og etableringen af cykelsti.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har under sagens forberedelse været løbende i dialog med ledelsen på Karup Kartoffelmelsfabrik.

       

       

      Beskrivelse

      Omdannelsen af området, der er omfattet af lokalplan nr. 483 til et erhvervsområde, kræver, at områdets infrastruktur ændres, herunder skal kørebanen udvides og forstærkes.

       

      I lokalplan nr. 483 fremgår det af miljøredegørelsen, at der bør etableres en dobbeltrettet cykelsti, så cyklister adskilles fra den tunge trafik. Cykelstien blev ikke medtaget i lokalplanens bestemmelser. Udgifterne til anlæg af den dobbeltrettet cykelsti udgør 1,5 mio. kr.

       

      Forvaltningen foreslår, at etableringen af den dobbeltrettede cykelsti ikke indgår i vejbidraget og  i øvrigt afventer trafikudviklingen i området, og behovet for cykelstien vurderes, når vejudvidelsen og lokalplanen er realiseret.

       

      For at mindske konsekvenserne af den øgede trafikbelastning på Åhusevej skal kørebanen udvides til en vejbredde på 7 m fra rundkørslen ved Herningvej til kartoffelmelsfabrikkens indkørsel – en strækning på ca. 1.000 m. Vejen skal også forstærkes og forsynes med vejafvanding.

       

      Forvaltningen foreslår, at Karup Kartoffelmelsfabrik A.M.B.A. pålægges at betale vejbidrag, for så vidt angår udvidelsen af kørebanen incl. vejafvanding. Der pålægges altså ikke vejbidrag for forstærkning af eksisterende vej.

       

      Forvaltningen foreslår, at Kartoffelmelsfabrikken A.M.B.A. pålægges at betale udgifterne til udvidelsen af kørebanen incl. vejafvanding, dog undtaget de udgifter, der ikke kan kræves som vejbidrag, som i denne sammenhæng vil være erhvervelse af areal til udbygningen. Forvaltningen anslår, at vejudvidelsen incl. vejafvanding vil beløbe sig til 1,8 mio. kr. ekskl. moms. Udgifterne til forstærkning af den eksisterende vej udgør 0,65 mio. kr.

       

      Der kan opkræves vejbidrag fra de ejendomme, der støder op til den offentlige vej, og som har adgang til vejen. Følgende har ejendom, der støder op til den offentlige vej:

       

      -         Karup Kartoffelmelsfabrik A.M.B.A.

      -         KMC INTERNATIONAL A/S

      -         ENERGI VIBORG VAND A/S

      -         N1 A/S

       

      Ejendommen matr.nr. 3a, Karup By, Karup, tilhørende KMC INTERNATIONAL A/S, er beliggende langs vejen, men har ikke direkte adgang til Åhusevej, hvilket udelukker, at der kan opkræves vejbidrag fra ejendommen. I øvrigt er KMC INTERNATIONAL A/S et datterselskab til Karup Kartoffelmelsfabrik A.M.B.A. med samme direktion og bestyrelse.

       

      På ejendommen matr.nr. 3ao, Karup By, Karup tilhørende N1 A/S er der opført et teknisk anlæg. Trafikken til ejendommen er begrænset og vil forventeligt ikke blive forøget efter udvidelsen af vejen.

       

      På ejendommen matr.nr. 2n, Karup By, Karup tilhørende ENERGI VIBORG VAND A/S er der opført et rensningsanlæg. Trafikken til ejendommen er begrænset og vil forventeligt ikke blive forøget efter udvidelsen af vejen.

       

      Forvaltningen foreslår derfor, at hele vejbidraget pålægges Karup Kartoffelmelsfabrik A.M.B.A., idet virksomheden ejer de ejendomme, som fremtidigt forventes at benytte vejen meget intensivt, mens de øvrige tilstødende grundejere kun i meget begrænset omfang forventes at benytte vejen.

       

      Forvaltningen foreslår endvidere, at vejbidraget betales umiddelbart efter at vejudvidelsen er anlagt.

       

      Der skal gennemføres en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger, inden den endelige beslutning om pålæg af vejbidrag kan træffes. Høringen gennemføres på baggrund af den påtænkte beslutning, hvis denne træffes. Herefter forelægges sagen til endelige behandling.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv
      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 16 Drøftelse af parkeringsmulighederne ved Katrinevænget i Viborg
    • Resume

      Formanden for Teknisk Udvalg ønsker en drøftelse af parkeringssituationen ved Katrinevænget i Viborg på baggrund af henvendelser fra flere beboer i området.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at sagen drøftes.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg drøftede sagen. Forvaltningen undersøger løsningsmuligheder.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der har tidligere været foretaget undersøger af, om det var muligt at finde yderligere parkeringspladser i området, men på daværende tidspunkt blev der alene peget på et grønt torveområde vest for Netto, hvor det er muligt at parkere, men denne plads kan af beboere opleves som en gene for de beboere, der bor lige op til arealet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Henvendelsen til formanden for Teknisk Udvalg omhandler en problematik, hvor der lokalt opleves gener vedrørende parkerede biler. Herunder at der ikke er tilstrækkelig kapacitet på de anlagte parkeringsanlæg i området.

       

      Beboere oplever lastbiler, der bliver parkeret på stamvejen ved Netto og ikke mindst skaber gener, når de skal vende de store køretøjer. Derudover føler beboere med boliger umiddelbart nord for det grønne område ved Katrinehaven sig generet af parkering på det grønne areal.

       

      Arealet kan i dag lovligt benyttes til parkering og benyttes især, når der er stort pres på parkeringsanlægget ved institutionen Katrinehaven. I og med at arealet er udlagt med græs, kan det i periode blive opkørt, hvis det benyttes meget til parkering. Arealet ejes af Viborg Kommune

       

      Det kan overvejes at forbyde standsning og parkering på den aktuelle del af stamvejen. Der er ikke afsat midler på de kommunale budgetter til anlæg af yderligere parkeringspladser i området.

        
       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

  • 17 Færdiggørelse af Den Midtjyske Cykelstjerne - pulje 2009 (bevillingssag)
    • Resume

      I 2009 startede arbejderne med projektet ”Den Midtjyske Cykelstjerne”, der er visionen om at anlægge et sammenhængende net af cykelstier i kommunen med centrum ved Banegården i Viborg.

       

      Den statslige cykelpulje bidrog til en begyndende realisering af visionen. Anlægsarbejderne har strakt sig over flere år. Der er også kommet flere projekter til i forbindelse med tilskud fra efterfølgende statslige cykelpuljer. Der mangler dog stadig nogle få arbejder fra den oprindelige cykelpulje 2009, som forslås realiseret i 2019.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at den manglende sti på den tidligere Fårupbane i den nordlige del af Ørum mellem Tjelevej og Degnevænget etableres,

       

      2. at der etableres gadelys langs dele af Himmerlandsstien i Løgstrup og Hvam, og

       

       

      3. at der for den resterende del af de ubrugte midler laves forbedringer af Alhedestien mellem byerne.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.116.000 kr. til kontoen ”Færdiggørelse af den midtjyske cykelstjerne” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      5. at udgiften på 4.116.000 kr. i 2019 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevilling og rådighedsbeløb på kontoen ”Den midtjyske Cykelstjerne”, idet det forudsættes, at beløbet overføres til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2018

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.116.000 kr. til kontoen ”Færdiggørelse af den midtjyske cykelstjerne” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      2. at udgiften på 4.116.000 kr. i 2019 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevilling og rådighedsbeløb på kontoen ”Den midtjyske Cykelstjerne”, idet det forudsættes, at beløbet overføres til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2018

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I 2009 fik Viborg Kommune en stor andel af den statslige pulje til stianlæg. Det var starten på realisering af visionen om ”Den Midtjyske Cykelstjerne”. Det betød, at der blev sat en del stianlæg i gang, og disse anlæg var så omfattende, at man først nu er ved at nærme sig afslutningen af disse arbejder.

       

      Arbejderne er sat i gang i henhold til følgende bevillinger:

       

      • Byrådet den 23. juni 2010 (sag nr. 264). Udgiftsbevilling: 49.800.000 kr., Indtægtsbevilling: -11.952.000 kr.

       

      • Byrådet den 5. september 2012 (sag nr. 41). Udgiftsbevilling: -900.000 kr.

       

      • Byrådet den 13. april 2016 (sag nr. 26). Udgiftsbevilling: 50.000 kr.

       

      I alt: Udgiftsbevilling: 48.950.000 kr.

      Indtægtsbevilling: -11.952.000 kr.

       

      Visse anlægsarbejder har afventet køb af de nødvendige arealer, som af hensyn til en ordentlig arealarrondering (her mangler noget tekst / jev). Eksempler herpå er de arealer, som den tidligere Fårup jernbane forløb på ved og gennem Ørum.

       

       

      Inddragelse og høring

      Gennem alle årene har borgere på forskellig vis været inddraget i arbejderne med stianlæggene.

       

       

      Beskrivelse

      Via den statslige medfinansieringspulje fra 2009 er der etableret følgende større stianlæg siden 2009:

      • Rute 35: Himmerlandsstien mellem Viborg Banegård og Vestermarksvej.
      • Rute 803: Vammenruten, der forløber mellem Viborg Banegård og Vammen via Rødding.
      • Rute 805: Foulumruten, der forløber mellem Viborg Banegård og Aarhus Universitet ved Foulum. Ruten er endvidere skiltet videre til Ørum gennem universitetets område og langs Burrehøjvej.
      • Rute 807: Nørreåruten, hvor 2 delstrækninger er blevet udsat til senere. Der er strækningen mellem Tjelevej og Degnevænget i den nordlige del af Ørum samt strækningen mellem Velds Husevej og Vivevej i den sydlige del af Ørum.
      • Sidestier til 21 Alhedestien mellem Frederiks og Grønhøj og mellem Frederiks og Havredal.
      • Afmærkning af rute 800 Viborg Rundt.
      • Afmærkning af vandrerruten Hærvejen gennem Viborg By.
      • Forbedringen af stiafmærkningen på de stirutenummererede stier i hele kommunen.
      • Sideanlæg langs Himmerlandsstien.
      • Forskelligt kampagnemateriale som f.eks. foldere om Rute 800 Viborg Rundt og den store mangepilsvejviser på Banegårdspladsen.

       

      De uforbrugte midler udgør 4,116 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at man anvender beløb til at udbygge og sikre flere af stianlæggene omkring den Midtjyske Cykelstjerne:

       

      • På en del af Himmerlandsstien i Løgstrup og Hvam er der ikke etableret stibelysning. Der er kommet mange ønsker fra borgerne i området for at få stierne belyst i forløbet gennem byerne, idet de bruges af pendlere og af skoleelever.

       

      • Rute 807: Nørreåruten. I den nordlige del af Ørum er der nu mulighed for at få anlagt det manglende stykke sti mellem cykelstien ved Tjelevej med den videre forbindelse på Degnevænget mod Mollerup, Kvorning, Hammershøj og Vorning. Arbejdet kan med fordel laves i forbindelse med arbejderne, der er sat i gang omkring etablering af ny børnehave tæt på skolen.

       

      • De resterende midler foreslås anvendt på Alhedestien, hvor der kan laves en forbedring af belægningerne og en udvidelse af stiarealet mellem byerne, så den bliver bedre at cykle på for både pendlere og turcyklister. Der er allerede etableret et samarbejde med Herning Kommuner om samlet at få denne sti forbedret. Herning Kommune er begyndt at forbedre belægningerne, og senere forventes også, at der kan etableres nogle gode sideanlæg langs stien.

       

      • Samlet set foreslås følgende anlægsarbejder sat i gang for det uforbrugte beløb, der er på kontoen, hvis overførsel fra 2018 til 1019 godkendes i byrådet.

       

       

      Projekt

      overslagspris

      bemærkninger

      Nørreåruten i den nordlige del af Ørum – sti på nedlagt jernbane

      Anlægsarbejde:       650.000 kr.
      eventuelt gadelys:   100.000 kr.                             

      Areal forventes købet via lokalplan om ny børnehave i sommeren 2019.
      Arbejdet starter, når arealerhvervelsen er klaret.

      Himmerlandsstien i Løgstrup

      Etablering af lys:      390.000 kr.

      Kan laves i september/oktober 2019

      Himmerlandsstien i Hvam

      Etablering af lys:      240.000 kr.

      Kan laves i september/oktober 2019

      Alhedestien mellem Viborg og Herning. Forbedringer mellem byerne i Viborg Kommune

      Bedre og bredere
      belægning             2.736.000 kr.   

      Kan påbegyndes i juni 2019 efter godkendelse i udvalget

       

      I alt                      4.116.000 kr.

       

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      De foreslåede anlægsarbejder forventes at kunne gennemføres i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er et ikke-forbrugt rådighedsbeløb på 4.116.000 kr. på kontoen ”Den Midtjyske Cykelstjerne”, såfremt byrådet godkender overførsel af det ikke-forbrugte rådighedsbeløb fra 2018 til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskab 2018.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der skal erhverves areal til stien i den nordlige del af Ørum, men det forudsættes gennemført i forbindelse med realiseringen af lokalplanen for en ny børnehave tæt på Ørum skole.

       

  • 18 Viborg Taxa / Dan Taxi Viborg. Godkendelse af ny beregningsmodel for takster til hyrekørsel
    • Resume

      I forbindelse med forvaltningens behandling af ”Ansøgning om regulering af takster til taxakørsel” den 14. september 2017 blev taksterne for taxakørsel godkendt med en forhøjelse på 1,98% til ikrafttrædelse pr. 1. november 2017.

       

      Folketinget har den 14. december 2017 vedtaget en ny taxalov. Den nye taxalov trådte i kraft den 1. januar 2018. Den nye taxalov medfører blandt andet en ny beregningsmodel for fastsættelse af taxataksterne.

       

      Viborg Taxa/Dan Taxi Viborg ønsker at afvikle deres vognkørsel med afsæt i den nye beregningsmodel.

       

      Såfremt Teknisk Udvalg ikke ønsker at godkende den nye beregningsmodel, vil de pr. 1. november 2017 godkendte takster være gældende.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at taksterne for taxakørsel for Viborg Taxa / Dan Taxi Viborg fremover fastsættes efter den    nye taxilov og dennes beregningsmodel, og

       

      1. at taksterne godkendes med virkning fra den 1. maj 2019.

       

      1.  
    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Den nye taxalov medfører blandt andet en ny beregningsmodel. Dantaxi 4x48 har den 25. februar 2019 ansøgt Viborg Kommune om en kommunal godkendelse af disse takster og ny beregningsmetode for de kommunale tilladelser. Med ansøgningen ønskes en harmonisering af taksterne i Viborg Kommune, således at kunden ikke oplever forskellige priser i Viborg. Viborg er den sidste by hos Dantaxi 4x48, der mangler harmonisering af takster.

       

      Anvendelse af den nye beregningsmodel forudsætter samtidig oprettelse af et kørselskontor med efterfølgende godkendelse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Denne oprettelse og godkendelse foreligger.

       

      Den nye taxalov

      Den nye taxilov pr. 1. januar 2018 betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen overtager administrationen af taxiområdet fra landets kommuner og i hovedstadsområdet fra Taxinævnet. Den nye taxalov omfatter al erhvervsmæssig persontransport i bil – det vil sige taxakørsel, limousinekørsel og kørsel for offentlige myndigheder.

       

      Indtil de taxatilladelser, der er udstedt før den 1. januar 2018, er udløbet, kan kommunen fastsætte maksimaltakster for disse kommunalt udstedte tilladelser.

       

       

       

       

      Den nye taxilov betyder bl.a.:

       

      • Antal tilladelser til taxakørsel forøges gradvist, og efter 2020 vil der ikke længere være nogen begrænsningen på antallet af tilladelser, som kan udstedes.
      • Den geografiske binding på tilladelser ophæves.
      • Tilladelse til at drive kørselskontor er landsdækkende.
      • Der indføres et landsdækkende prisloft for taxikørsel.
      • Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er fra den 1. januar 2018 den myndighed, der skal kontaktes vedrørende taxiområdet. Der er dog enkelte undtagelser.

       

       

      Prisdannelse

      Som det fremgår af ovenstående, ændres prisdannelsen blandt andet på området. Det betyder, at taxakørsel på sigt er underlagt et landsdækkende prisloft. Prisloftet udgør den maksimale pris for en taxatur. Dog må der tillægges betaling for bro- og færgetakster m.v.

       

      Herunder er en tabel over det landsdækkende prisloft.

       

               Takst 1
      (hverdagskørsel fra kl. 06.00-18.00)

            Takst 2
      (kørsel aften og nat fra kl. 18.00 indtil kl. 06.00 samt i weekender fra fredag kl. 18.00 indtil mandag kl. 06.00 samt på helligdage)

             Takst 3
      (kørsel på særlige dage, dvs. 1. januar, 24.-26. december og 31. december)

      Starttakst (kr./tur)

                 80,72

                 90,81

                 136,22

      Kilometertakst (kr./km)

       

                 12,11

       

                 17,15

       

                  25,73

      Kilometertakst storvogne (kr./km)

       

                 18,16

       

                 25,73

       

                  38,59

      Tidstakst (kr./time)

               403,60

               454,05

                681,08

       

      Det landsdækkende prisloft beregnes ud fra en starttakst og en samtidig anvendelse af tidstakst og afstandstakst under hele turen. Der fastsættes et prisloft på hverdagskørsel mellem kl. 06.00 og kl. 18.00 og et prisloft for kørsel aften, nat og i weekender. Desuden fastsættes et særligt prisloft på særlige dage. Prisloftet er landsdækkende, og der fastlægges således en højeste starttakst, en højere takst pr. kilometer samt en højere takst pr. time. Ingen af disse takster kan overskrides, men det er muligt for det enkelte kørselskontor at gå under disse takster.

       

      Prisloftet beregnes ud fra følgende formler:

       

      Pris (dag) = Starttakst (dag) + km x kmpris (dag) + minutter/60 x timepris (dag).

      Pris (aften) = starttakst (aften) + km x kmpris (aften) + minutter/60 x timepris (aften).

       

      Det vil sige, at både den medgåede tid som det tilbagelagte antal kilometer påvirker prisloftet.

       

      Priseksempler

      I dette afsnit gives et eksempel på prisen for en taxatur i Viborg Kommune med afsæt i de nuværende takster samt den nye landsdækkende maksimale takst. Eksemplet tager udgangspunkt i en 10 km taxatur, der tager et kvarter og foretages på en mandag kl. 13.00.

       

      Landsdækkende maksimaltakst: 80,72 kr. + 10 km x 12,11 kr./km + 15/60 x 403,60 kr./time. = 302,72 kr. Nuværende takst, jfr. det kommunale takstreglement: 36,00 kr. + 10 km x 16,25 kr./km = 198,50

       

      Eksemplet viser, at prisen for ovennævnte tur efter de nuværende takster, jfr. det kommunale takstreglement, kan medføre en stigning for den enkelte borger i Viborg Kommune fra 198,50 kr. til 302,72 kr., såfremt Teknisk Udvalg godkender, at taksterne fremover fastsættes som i den nye taxalovs beregningsmodel.

       

      Det er væsentligt at understrege, at dette er en maksimaltakst og ikke nødvendigvis den takst, der opkræves af det enkelte bestillingskontor. Taksterne må som nævnt gerne fastsættes under det maksimale niveau.

       

      Anbefaling

      På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at de nugældende kommunale takster afløses af landsdækkende takster, jfr. den nye taxilov og med virkning pr. 1. maj 2019.

       

      Desuden vil dette sikre en ensartethed i beregningsmodellen for taksterne for de vogne, der kører under Viborg Taxa / Dan Taxi Viborg.

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

      Alternativer

      De nuværende takster for taxakørsel kan fortsat anvendes, indtil der sker en konvertering af de kommunalt udstedte taxitilladelser til universaltilladelser.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune. Der er tale om en lovbunden opgave.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

  • 19 Budget 2020-2023
    • Resume

      Forslaget til drifts- og anlægsbudget for budget 2020-23 er under udarbejdelse. Det drøftes, hvilke ændringer, der foreløbigt indgår i budgetforslaget, i form af eventuelle økonomiske udfordringer og nye driftsønsker på driftsbudgettet og eventuelle nye anlægsønsker. Herunder drøftes det, hvordan sådanne ændringer kan finansieres.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      1. at det drøftes, hvilke eventuelle udfordringer, driftsønsker og tilhørende finansieringsforslag, der indgår i det foreløbige forslag til driftsbudget, og

       

      2. at det drøftes, hvilke eventuelle nye anlægsønsker og tilhørende finansieringsforslag, der indgår i det foreløbige forslag til anlægsbudget.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg drøftede sagen.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 23. januar 2019 (sag nr. 1) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning. Teknisk Udvalg drøftede senest budgetlægningen på mødet den 27. marts 2019 (sag nr. 15).

       

       

      Inddragelse og høring

      Efter procesplanen er Fælles-MED Teknik & Miljø orienteret om de indledende drøftelser af budget 2020-23 på baggrund af mødet i Teknisk Udvalg den 27. februar 2019.  Den 7. maj 2019 drøfter Fælles-MED Teknik & Miljø budgetudfordringer, driftsønsker og finansieringsforslag samt eventuelle nye anlægsønsker på baggrund af mødet i Teknisk Udvalg den 1. maj 2019.

       

       

      Beskrivelse

      Budgethæfte

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Heri beskrives de økonomiske udfordringer, de nye drifts- og anlægsønsker samt forslag til finansiering af disse. Budgethæftet udbygges i løbet af budgetlægningen med nye oplysninger, så det til sidst indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.

       

      Forslag til driftsbudget

      Forslaget til driftsbudget bygger videre på det eksisterende budget for 2019-22, som byrådet vedtog i oktober 2018. Budgetforslaget er nu korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter. Ændringerne kan opdeles i tre hovedelementer: økonomiske udfordringer, nye driftsønsker og forslag til finansiering af disse. Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker.

       

      Udvalget besluttede på mødet den 27. marts 2019 (sag nr. 15),

      • at der på driften arbejdes videre med tema om vejafvandingsbidrag og øvrig afledt drift.

       

       

      Forslag til anlægsbudget

      På anlægssiden besluttede udvalget på mødet den 27. marts 2019 (sag nr. 15),

      • at der arbejdes videre med tema om parkeringspladser i Viborg midtby.

       

       

      Nye anlægsønsker skal efter spillereglerne for budgetlægningen finansieres inden for det eksisterende anlægsbasisbudget, som udgør budgetrammen, eller ved at udskyde projekter til 2024. Projekter kan ikke fremrykkes til 2019 for at finde finansiering, idet den statslige ramme også er under pres i 2019. Udvalgets anlægsbasisbudget, som udgør udvalgets ramme, er vist i budgethæftet (afsnit 6.1). Anlægsbasisbudgettet indeholder tekniske ændringer, som Forvaltningen har indarbejdet, primært pga. tidsmæssig fremrykning eller forsinkelse af anlægsprojekter.

       

      Anlægsønsker beskrives som idéoplæg frem mod byrådets budgetseminar, og godkendes senest af udvalget i juni 2019.

       

       

      Forslag til budget på jordforsyningsområdet

      Budgetforslag for jordforsyningsområdet er vedlagt som bilag 2. Budgetforslaget for jordforsyningsområdet behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. maj 2019.

       

       

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Udvalgets endelige budgetforslag behandles på udvalgsmødet den 5. juni 2019. Når budgetforslaget er færdiggjort, vil det efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

    • Bilag

  • 20 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. sept.

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Teknisk Udvalgs ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2019, og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 godkendes.
    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Teknisk Udvalgs ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2019 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2018.Der gøres opmærksom på, at selv om regnskab 2018 og de foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2018 til 2019 først behandles af byrådet den 24. april 2019, er de forventede overførsler i talmaterialet medtaget som en del af det korrigerede budget pr. 31. marts 2019.

       

      De overførsler, der er indregnet i det korrigerede budget i budgetopfølgningen, er således de overførsler, der er foreslået af direktionen. Måtte der ske ændringer hertil i løbet af den politiske behandling, vil som udgangspunkt både budgettet og det forventede forbrug i opfølgningen skulle justeres i forhold hertil – hvorimod de forventede afvigelser må forudsættes at være uforandret.

       

      Mio. kr. (minus =
      mindreforbrug)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       Oprindeligt

       Korrigeret

      31. marts

      I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

      Grønne områder

      10,2

      10,3

      10,3

      0,1

      0,0

      Trafikområdet

      123,6

      120,8

      122,8

      -0,8

      2,0

      Park og Vej

      -2,6

      0,3

      -2,1

      0,5

      -2,4

      Vintertjenesten

      16,3

      16,3

      16,3

      0,0

      0,0

      Serviceudgifter i alt

      147,6

      147,7

      147,3

      -0,3

      -0,4

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

       

       

       

       

       

      Anlæg, skattefinansieret

      62,6

      64,6

      50,7

      -11,9

      -14,0

      Udgift til byggemodning

      60,7

      80,9

      67,7

      7,0

      -13,2

      Sum anlæg ekskl. forsyning

      123,3

      145,5

      118,4

      -4,9

      -27,2

       

      På serviceudgifterne forventes samlet et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som skyldes et forventet mindreforbrug på Park og Vej på 2,4 mio. kr. mens der på det øvrige område under trafikområdet forventes en merudgift på 2,0 mio. kr. Merudgiften kan henføres til vejafvandingsbidraget til Energi Viborg som følge af øget kloakrenoveringstakst.

       

      Der gøres opmærksom på, at den samlede budgetopfølgning for Viborg Kommune viser en forventet overskridelse af statens serviceramme i 2019.

       

       

      På det skattefinansierede anlægsområde forventes en mindreudgift på 14,0 mio. kr., og på byggemodning en forventet mindreudgift på 13,2 mio. kr., primært som følge af tidsforskydninger vedrørende Banebyen.

       

      En mere detaljeret redegørelse for afvigelser på drift og anlæg kan ses i vedlagte bilag nr. 1.

       

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Da materialet vedr. tidsplanerne er udarbejdet, både til brug for budgetopfølgningen i 2019 og budgetlægningen i 2020-2023, er der medtaget alle projekter med basisbudgetter i 2020-2023 samt de største projekter med beløb i 2019 (over 2 mio. kr. efter overførsler). De forventede tidsforløb for Teknisk Udvalgs projekter er vedlagt som bilag nr. 2. 

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

    • Bilag

  • 21 Nedrivning af bevaringsværdigt stuehus på Bavnevej 33, 8831 Løgstrup
    • Resume

      Ejer af ejendommen beliggende Bavnevej 33, 8831 Løgstrup, har søgt om at nedrive et stuehus. Stuehuset er vurderet med bevaringsværdi 4 og dermed optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. Nedrivningen har været offentlig bekendtgjort, og der er i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse ikke modtaget indsigelser mod nedrivningen.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg beslutter at godkende nedrivningen og dermed, at der ikke nedlægges et § 14-forbud efter planloven.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

      Inddragelse og høring

      Inden kommunen kan give tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, skal den påtænkte nedrivning offentligt bekendtgøres med en frist på mindst 4 uger. Dette sker for at give mulighed for indsendelse af indsigelser, bemærkninger mv. til den videre behandling af sagen.

       

      Nedrivningsanmeldelsen har været offentliggjort på kommunens hjemmeside fra den 25. marts 2019 til og med den 21. april 2019.

       

      Høringssvar

      Der er i forbindelse med høringen ikke kommet indsigelser eller bemærkninger til nedrivningen.

       

      Beskrivelse

      Bygningen, der ønskes nedrevet, er et stuehus opført i 1865. Stuehuset fremstår som et harmonisk længehus med hvidpudsede facader og sadeltag. Taget er dækket af cementtagsten med halvvalm i gavlene. Bygningen er udført med småsprossede bondehusvinduer og omløbende blokgesims. Der er tilhørende udlænger i røde teglsten, der sammen med stuehuset danner et åbent gårdrum. Se oversigtskort, bilag 1 og fotos af bebyggelsen, bilag 2.

       

      Stuehuset har været i samme familie i mange generationer, og ejer har afsøgt mulighederne for at renovere bygningen med henblik på at bibeholde det oprindelige stuehus. Nedrivningen begrundes af ejer med, at der er tale om en utidssvarende beboelsesbygning, der vurderes svær at optimere isoleringsmæssigt, samtidig med at der kan opretholdes et sundt indeklima, hvor der ikke er øgede risici for fugt og skimmelsvampedannelser. Med baggrund heri vurderer ejer ikke, at en renovering er hensigtsmæssigt.

       

      Hvis nedrivningen ikke kan accepteres, skal kommunen meddele ejeren, at der nedlægges et forbud mod nedrivningen efter Planlovens § 14. Et forbud vil medføre, at der efterfølgende skal udarbejdes en lokalplan, der bestemmer, at bygningen ikke må nedrives.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et meget fint og harmonisk stuehus med enkle og fine bygningsdetaljer. Det fremgår af det modtagne materiale til sagen, at stuehuset oprindeligt har haft stråtag og 2 skorstene, hvor bygningen i dag fremstår med tagbelægning i ældre cementtagsten og en enkelt skorsten.

       

      Udlængerne er opført i røde teglsten med tagbelægning i sorte betontagsten, og er placeret vinkelret på hinanden. Stuehuset danner sammen med udlængerne et delvist åbent gårdrum, der ikke er afgrænset af bygninger mod øst.

       

      Forvaltningen vurderer, at stuehuset isoleret set er bevaringsværdigt uden at være en særlig eller uerstattelig repræsentant for sin tid. Sammenholdt med ejers oplysninger om udfordringer med bygningens indeklima, og at bygningen ikke understøtter et unikt miljø i landsbyen, ses der ikke at være forhold, som kan begrunde et forbud mod nedrivningen af stuehuset for at give plads til et nyt stuehus.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Ejer skal have modtaget kommunens tilbagemelding på, om der nedlægges forbud mod nedrivning senest 2 uger efter høringsfristens udløb.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Hvis der nedlægges et forbud mod nedrivning kan ejeren under visse forudsætninger, som f.eks. væsentlig forringet afkastningsgrad, forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

       

      Da bygningen er bevaringsværdig og optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig, er bygningen omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. I henhold til § 18 skal nedrivningen bekendtgøres offentligt, inden der træffes afgørelse om nedrivning. Derudover skal særlige interessenter orienteres særskilt om den offentlige bekendtgørelse.

       

      De bevaringsværdige bygninger vurderes ud fra forhold omkring arkitektur, kultur- og miljøhistorisk værdi samt originalitet og tilstand, hvilket sammenfattes til en bevaringsværdi på en skala fra 1-9, hvor karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

       

    • Bilag

  • 22 Vejnavn Løvhegnet ønskes ændret til Chr. Hyllebergs Vej
    • Resume

      Grimme Skandinavien A/S ønsker i anledning af 100 års jubilæet for etablering af virksomheden at ændre vejnavnet fra Løvhegnet til Chr. Hyllebergs Vej.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at vejnavnet ændres fra Løvhegnet til Chr. Hyllebergs Vej, under forudsætning af, at der ikke kommer væsentlige bemærkninger imod det ansøgte i forbindelse med partshøringen

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Vejændringen kræver partshøring. Forvaltningen har sendt sagen i 4 ugers høring fra den 5. april 2019. Resultatet af ændringen vil forelægge på mødet.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har den 1. april 2019 modtaget en ansøgning fra virksomheden Grimme Skandinavien A/S om at ændre vejnavnet ”Løvhegnet” i Rødkærsbro til ”Chr. Hyllebergs Vej”.

       

      Grimme Skandinavien A/S (det tidligere Hylleberg A/S) har 100 års jubilæum den 13. juni 2019. I den forbindelse har Grimme Skandinavien A/S søgt om at få ændret vejnavnet, hvor virksomheden har adresse, fra ”Løvhegnet” til ”Chr. Hyllebergs Vej”.

       

      I 1919 købte Christen Hylleberg (født 1881) sammen med sin bror Niels Hylleberg et smedeværksted i Rødkærsbro, og begyndte produktion af den kartoffeloptager, som Niels Hylleberg havde opfundet få år forinden. Virksomheden var i 50’erne den største kartoffeloptagerproducent i Danmark, og da Christen Hylleberg døde i 1962 efterlod han sig en stor og gældfri virksomhed. Der blev produceret kartoffeloptagere og andre landbrugsmaskiner i Rødkærsbro i 50 år.

       

      I 1969 indgik Hylleberg A/S aftale med den tyske kartoffeloptagerproducent Grimme Landmashinefabrik om at opnå importørstatus af deres omfattende optagerprogram. De næste 40 år udviklede samarbejdet sig mellem Grimme og Hylleberg A/S, og i 2009 skiftede virksomheden navn til Grimme Skandinavien A/S.

       

      Grimme Skandinavien A/S har fortsat den gode udvikling, og er i dag ansvarlig for salg og service i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Virksomheden beskæftiger 52 ansatte og har en omsætning på mere end 220 mio. kr. Virksomheden har været en god og stabil arbejdsplads for mange i Rødkærsbro og omegn, og en betydende virksomhed for byen.

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

    • Bilag

  • 23 Principper for udmøntning af driftspulje til grøn vedligeholdelse i byer uden for Viborg og Bjerringbro
    • Resume

      I budgetforliget for 2016 og de følgende år er der på driften årligt afsat en pulje på 1½ mio. kr. til at hæve serviceniveauet for grøn vedligeholdelse i oplandet. Midlerne er afsat inden for Teknisk Udvalgs budgetområde.

       

      Forvaltningen har, ud fra de fastlagte principper, tilpasset vedligeholdelsen i de mindre byer og iværksat tiltag, der har givet områderne et løft. For at sikre, at der også fremadrettet vil blive iværksat tiltag, der er tidssvarende, og som kan bidrage til at højne livskvaliteten i lokalområderne, skal udvalget evaluere og evt. revurdere principperne for fordelingen af midler.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at driftspuljen til grøn vedligeholdelse i byer uden for Viborg og Bjerringbro forvaltes ud fra de i sagsfremstillingen nævnte principper, og

       

      2. at forvaltningen administrerer indsatsen i forhold til branddamme og gadekær og iværksætter tiltag ud fra en samlet prioritering af de branddamme og gadekær, som er i dårligst tilstand, og hvor en forskønnelse og oprensning vil være til stor gavn for lokalsamfundet. Det forudsættes, at eventuelle henvendelser fra borgere og lokalsamfund indgår i prioriteringen.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 16. marts 2016 (sag nr. 11) behandlede Teknisk Udvalg principperne for fordeling af puljen til grøn vedligeholdelse og besluttede følgende: ”Teknisk Udvalg tiltrådte tiltagene i sagsfremstillingen, idet dog indsatsen på kommunale byggegrunde udgår. Initiativet gennemføres via de enkelte anlægsbevillinger til byggemodningsinitiativer. Forvaltningen undersøger mulighederne for at benytte nyttejobs eller lign. til visse vedligeholdelsesopgaver”.

       

      På møde i Teknisk Udvalg den 2. november 2016 (sag nr. 16) besluttede udvalget ”at midlerne til oprensning og forskønnelse af gadekær og branddamme, fra 2017 og frem, bliver en pulje, som borgerne kan ansøge om støtte fra til renoveringsprojekter, som er målrettet gadekær og branddamme”.

      Inddragelse og høring

      Intet.

      Beskrivelse

      Evaluering af den hidtidige indsats

       

      Forvaltningen vurderer, at de tilførte ekstra driftsmidler samlet set har bidraget til at forskønne helhedsindtrykket af de mindre byer, optimere driften og løfte opgaver, der tidligere ikke har været prioriteret.

       

      Mere specifikt er der lavet følgende vurdering af indsatserne:

      • Renhold/ukrudt: Ukrudtsbekæmpelsen på faste belægninger (fortove, helleanlæg m.m.) er blevet hævet fra 6 til 10 gange og har givet et pænere visuelt helhedsindtryk. Det vurderes, at der fortsat er behov for denne indsats.
      • Banestier/baneskove: Der er foretaget beskæring af bevoksninger, vedligehold af sidearealer (græsslåning under borde/bænke m.m.) og opstillet ekstra bænke. Det vurderes, at indsatsen bør fortsætte, men eventuelt i mindre omfang.
      • Grønne strøg gennem landsbyer: Der er gennemført forskønnelse og renoveringer af grønne strøg og arealer i en række landsbyer. Der er sket udtyndinger, fældninger, plantning af træer, buske, frugttræer og løg, etablering og renovering af opholdspladser, udskiftning og opsætning af borde/bænke m.m. i bl. a. Karup, Møldrup, Vridsted, Stoholm, Løvel, Skals, Mammen, Rødding, Foulum, Hammershøj, Mønsted og Klejtrup. Tiltagene er foretaget med tanke for at gøre den fremadrettede drift lettere. Det vurderes, at indsatsen bør fortsætte på samme niveau.
      • ”Forskønnelse ved ”byporte”: Der er sat påskeliljer ved alle byskilte ved de mindre byer. Det vurderes, at indsatsen bør videreføres således, at der sættes nye løg i takt med, at de bliver fjernet i forbindelse med opgravningsarbejde eller at de med tiden forgår.
      • Oprensning og ”forskønnelse” af branddamme/gadekær: Borgerne har lokalt har haft mulighed for at ansøge om tilskud til forskønnelse og oprensning af branddamme og gadekær. Der er ikke så mange, der har gjort brug af ordningen, og det har været forbundet med en stor administrativ indsats at facilitere og rådgive borgerne i forhold til indhentning af dispensationer m.m. Mange steder fungerer branddamme og gadekær som byens grønne område, og det vurderes derfor fortsat relevant at gennemføre oprensning og forskønnelser, der også kan understøtte øvrige tiltag i byerne. Det vil være en mulighed, at forvaltningen administrerer indsatsen og iværksætter tiltag ud fra en samlet prioritering af de branddamme og gadekær, som er i dårligst tilstand, og hvor en forskønnelse og oprensning vil være til stor gavn for lokalsamfundet. Det forudsættes, at eventuelle henvendelser fra borgere og lokalsamfund indgår i prioriteringen. Opgaven vil kunne beskrives, så den kan være med til at løfte det sociale ansvar, som Park og Vej er forpligtet til at udføre.

       

      Forslag til nye indsatser

       

      Af nye tiltag kunne det være relevant at afsætte midler til følgende:

       

      • Vejtræer: Plante/genplante træer, i overensstemmelse med æstetiske og trafiksikkerhedsmæssige overvejelser og ud fra en samlet plan.
      • Mindre p-pladser: Udlægning af ekstra grus på mindre p-pladser i landsbyerne.
      • Anlæg med mindesten m.m.: Beskæring, udskiftning af beplantninger og inventar, rengøring og opmaling af mindesten m.m.
      • Understøttelse af frivilligt arbejde: Der er i flere byer grupper af borgere, som hjælper med at holde deres by pæn og ren. De er typisk organiseret under den lokale borgerforening i regi af bypedeller, borgerlaug, ”grønne mænd” eller lignende. Der efterspørges midler, der kan dække de udgifter, der er forbundet med det frivillige arbejde de udfører. Det handler primært om udgifter til service, brændstof og olie til drift af havemaskiner, olie og maling til pleje af borde og bænke, maling til opmaling af mindesten m.m.. Det foreslås, at der iværksættes en ordning, baseret på ansøgninger, hvor borgerne kan få dækket relevante driftsudgifter. 

       

      Der vil blive udarbejdet nærmere retningslinjer for støtten.

       

      Landdistriktsudvalget administrerer puljen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer”, hvorfra der kan søges om støtte til indkøb af materiel. Puljen støtter IKKE udgifter til drift og vedligeholdelse.

       

      Forslag til principper for udmøntning af pulje til grøn vedligeholdelse i de mindre byer

       

      Med udgangspunkt i ovenstående har forvaltningen udarbejdet et oplæg til principper for den fremtidige udmøntning af pulje til grøn vedligeholdelse i de mindre byer:

       

      Driftsbevillingen til grøn vedligeholdelse i de mindre byer uden for Viborg og Bjerringbro skal understøtte tiltag, der kan medvirke til,

      • at højne livskvaliteten og det æstetiske udtryk i byerne,
      • at forbedre anvendelsesmulighederne af de grønne områder,
      • at give et løft til serviceniveauet og/eller tildele ressourcer til opgaver, der ikke tidligere har været reserveret midler til,
      • at optimere driften, så den fremadrettet gøres lettere.

       

      Midlerne må anvendes til:

      • Drift, forskønnelse og renovering af arealer der ejes, driftes eller administreres af Viborg Kommune i byerne uden for Viborg og Bjerringbro.
      • Udgifter, der understøtter frivillig indsats.

       

      Tiltagene skal harmonere med byrådets sammenhængsmodel med afsæt i, at der skal være ”sammenhæng for borgerne”. Indsatserne skal desuden vurderes og samordnes i forhold til det arbejde der pågår med udarbejdelse af Lokale udviklingsplaner, ”Byforskønnelse mindre byer”, ”Puljen til vedligeholdelse af arealer”, landsbypedel-ordninger samt arbejde omkring samskabelsesprojekter.

       

      Økonomi

      Med prisfremskrivningen siden 2016 er der i 2019 afsat et beløb på 1.579.000 kr. på driftskontoen.

      Alternativer

      Driftspuljen til grøn vedligeholdelse udmøntes som hidtil med de samme indsatser.

       

      Tidsperspektiv

      Principperne kan udmøntes med det samme.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en screening af de planlagte indsatser i forhold til det relevante plangrundlag, indhentning af dispensationer og tilladelser m.m.

  • 24 Orientering i Teknisk Udvalg om Lokalrådets handlingsplan 2019
    • Resume

      Lokalrådet i Viborg består af repræsentanter fra politiet, herunder leder af lokalpolitiet, og fra Viborg Kommune deltager direktørerne for hhv. Teknik & Miljø, Børn & Unge og Social, Sundhed & Omsorg. Lokalrådet har som overordnet formål at sikre størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet. Dette søges opnået blandt andet ved at forebygge og bekæmpe kriminalitet samt opmærksomhed på færdsels- og trafiksikkerhed. Hvert år udarbejder Lokalrådet en handlingsplan for årets indsatser.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller

       

      1. at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Hvert år udarbejder Lokalrådet, som er et samarbejde mellem politiet og Viborg Kommune, en handlingsplan for indsatserne i det pågældende år.

       

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I alle kommuner er oprettet lokalråd bestående af repræsentanter for politi og kommune samt eventuelle andre repræsentanter i lokalsamfundet. Lokalrådet i Viborg består af repræsentanter fra politiet, herunder leder af lokalpolitiet, og fra Viborg Kommune deltager direktørerne for hhv. Teknik & Miljø, Børn & Unge og Social, Sundhed & Omsorg. Lokalrådet skal arbejde som et fremtids- og udviklingsorienteret partnerskab med det overordnede formål at sikre størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet. Dette søges opnået blandt andet ved at forebygge og bekæmpe kriminalitet samt opmærksomhed på færdsels- og trafiksikkerhed.

       

      Lokalrådets indsats tager udgangspunkt i Kredsrådets samarbejdsplan. Kredsrådet er et samarbejdsorgan mellem politiet og kommuner i politikredsens område og består af politidirektøren og borgmestrene i de respektive kommuner. I Kredsrådet drøftes generelle emner vedrørende politiets arbejde og organisation, kriminalitetsudviklingen, samarbejdet mellem politi og lokalsamfund og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem kommunale og statslige udfordringer. Netop koblingen mellem Kredsrådet på den ene side og den lokale indsats i blandt andet SSP-regi, klubber, foreninger, borgergrupper m.v. er en væsentlig opgave for Lokalrådet.

       

      Lokalrådet for Viborg Kommune har udarbejdet en generel handlingsplan for 2019, hvori fokus- og indsatsområder beskrives. Følgende særlige indsatsområder er udpeget:

      • IT-kriminalitet og økonomisk kriminalitet
      • Adfærd på sociale medier og nettet
      • Nærhed og tryghed

      Derudover videreføres tidligere indsatser vedrørende:

      • Euforiserende stoffer blandt unge
      • 112-dag
      • Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
      • Indsats mod æresrelaterede forbrydelser
      • Alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser
      • Forebyggelse af indbrud, herunder Nabohjælp
      • Færdsels- og trafiksikkerhed
      • Trygt natteliv
      • Exit-strategi

      Lokalrådets handlingsplan for 2019 fremgår af bilaget.

       

      Medlemmerne af Viborg Lokalråd vurderer desuden, at samarbejdet i sin nuværende form er værdifuldt for begge parter og et vigtigt fundament for det konkrete samarbejde mellem Viborg Kommune og Viborg Politi også på praksisniveau. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 25 Mødeliste for Teknisk Udvalg 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre

      godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste –

      skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for

      udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at Teknisk Udvalg tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg godkendte mødelisten. Temadag for Teknisk Udvalg den 20. maj aflyses.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for

      de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder

      reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes

      mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring

      konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

      Hvis Teknisk Udvalg godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle

      aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre

      hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der

      tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at

      der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

    • Bilag

  • 26 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 01-05-2019

      Teknisk Udvalg tog orienteringen og meddelelserne til efterretning

       

      Martin Sanderhoff spurgte til handicaptoilet ved Nørreåhuset og byggegrunde i Vejrumbro

       

       

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

      ·

       

       

      Orientering fra udvalget

      ·

       

       

      Orientering fra direktøren

      • Bedre parkeringsmuligheder i Viborg Midtby

       

      • Status på udbygning af statsvejene i Viborg Kommune

       

      • Etablering af sti frem til børnehaven Sol o Mio fra nærliggende boligområde i Frederiks

       

      • Møde med repræsentanter fra kaserneområdet den 18. marts 2019.