Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 20-06-2018

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 for et center- og erhvervsområde i Viborgs Nordvestlige bydel
    • Resume

      Efter den offentlige høring lægges op til en endelig godkendelse af tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 for et center- og erhvervsområde i Viborgs Nordvestlige bydel.

       

      Høringssvarene handler især om de økonomiske konsekvenser af planændringen, tidshorisonten for hvornår ændringen af beskatningen træder i kraft, byggemulighederne mm.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 vedtages endeligt med en ændring af den maksimale bygningshøjde i delområde I, IIa, IIIb og IIIc ændres fra 8,5 m til 10 m, samt

       

      2. at bilag nr. 5 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Efter vedtagelse af lokalplan nr. 452 i 2016 er vurderingen af erhvervsejendomme i området omkring Farvervej/Fabrikvej steget betydeligt som følge af lokalplanens øgede udnyttelsesmuligheder - bl.a. pga. en højere bebyggelsesprocent. Flere grundejere ønsker derfor bebyggelsesprocenten reduceret igen.

       

      Teknisk Udvalg besluttede den 25. april 2018 (sag nr. 5) at bemyndige forvaltningen til at igangsætte og godkende forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 for et center- og erhvervsområde i Viborgs Nordvestlige bydel, samt sende det i offentlig høring.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 har været i offentlig høring fra den 3. maj til den 16. maj 2018. Der er i høringsperioden kommet 5 høringssvar til planforslaget som er i bilag nr. 3.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452

      Lokalplantillægget har til formål at reducere bebyggelsesprocenten, byggehøjde og etageantal for en del af området. Som konsekvens justeres delområdernes afgrænsning.

       

      Området er omfattet af gældende lokalplan nr. 452 og tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 452. Med den endelige vedtagelse af tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 er disse lokalplaner fortsat gældende med de ændringer, som fremgår af tillæg nr. 2. Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 452 skal dermed læses i sammenhæng med de gældende lokalplaner.

       

      Den gældende lokalplan nr. 452 giver mulighed for, at ny bebyggelse i delområde I, II og III kan opføres i højst 3 etager og en maks. højde på 12 m. Den enkelte grund må bebygges med 70% i grundplan og op til 100% i 2 eller 3 etager.

       

      Med lokalplantillæg nr. 2 justeres delområdegrænserne, og bestemmelserne om bebyggelse ændres, så ny bebyggelse i delområde I, IIa, IIIb og IIIc kan opføres i højst 2 etager og en maks. højde på 8,5 m. Den enkelte grund må bebygges med 50% i grundplan og 60% i 2 etager.

       

      Ny bebyggelse i delområde IIb, IIc og IIIa (ejendomme mod Indre Ringvej) kan fortsat opføres i højst 3 etager og en maks. højde på 12 m. Den enkelte grund må bebygges med 70% i grundplan og i 100% i 2 eller 3 etager.

      Bestemmelserne om bebyggelse i delområde IV (grønt område) fastholdes, så bebyggelse må opføres i én etage med maks højde på 6 m. Facadehøjden må højst være 4,5 m.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      Flere af høringssvarene påpeger at de mangler at få belyst de økonomiske konsekvenser af forslaget. Der stilles spørgsmål til effekten af lokalplanændringen og tidshorisonten for hvornår ændringen af beskatningen træder i kraft.

       

      Forvaltningen har spurgt SKAT. Deres svar fremgår af bilag nr. 5.

       

      SKAT har ikke mulighed for at give en bindende forhåndsvurdering vedrørende de vurderingsmæssige konsekvenser af et tillæg nr. 2. til lokalplan nr. 452.

       

      De vurderingsmæssige konsekvenser af det nævnte tillæg til lokalplanen beror på en konkret vurdering, som tager udgangspunkt i bestemmelserne om anvendelsen, bebyggelsesprocenten, antal etager, maks. byggehøjde mv. samt ejendommens beliggenhed i forhold til den områdeinddeling, som tillægget og lokalplanen beskriver. I den forbindelse bemærkes, at der ved omvurderingen i 2016 blev differentieret i områdepriserne, som udgjorde henholdsvis 400 kr. og 600 kr pr. kvm. med udgangspunkt i anvendelsesmulighederne i de respektive delområder i lokalplan nr. 452.

       

      Et høringssvar foreslår, at bygningshøjden i delområde I, IIa, IIIb og IIIc ændres fra 8,5 m til 10 m. Forvaltningen indstiller, at bygningshøjden ændres til 10 m, hvormed høringssvaret imødekommes. Bygningshøjden vil dog indgå i SKATs vurdering af ejendommen.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag nr. 6.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Teknisk Udvalg.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

       

      Tidsperspektiv

      SKAT har oplyst, at i henhold til Ejendomsvurderingsloven skal der foretages en omvurdering af ejendommene, hvis de pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere Vurderingslov.

       

      Der er dog indgået en politisk aftale om udskydelse af den første offentlige vurdering, der skal foretages i henhold til den nye Ejendomsvurderingslov, men lovgivningen er ikke udmøntet endnu, så det er pt. usikkert, hvilke ændringer i henholdsvis Ejendomsvurderingsloven og den kommunale ejendomsskattelov, der vil blive foretaget. Det er derfor også usikkert, hvornår en omvurdering pr. 1. oktober 2018 vil få skattemæssig virkning i forhold til opkrævning af ejendomsskatter.

       

      Se hele Skats svar i bilag nr. 5.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 2 Forslag til lokalplan nr. 478 for et erhvervsområde ved Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2017 - 2029.
    • Resume

      Grundfos har udarbejdet et projekt for om- og tilbygning mellem de allerede eksisterende bygninger på Poul Due Jensens Vej 17 og 19, Bjerringbro. Om- og tilbygningerne skal rumme en udvidelse af udviklings- og prototypeafdelingen, som allerede er i bygningerne.

       

      Der er ønske om to større bygninger i henholdsvis 4 og 5 etager / 25 m højde samt et par mindre bygninger. Gældende planlægning giver kun mulighed for 2 etager /12 m højde, hvorfor et nyt plangrundlag er nødvendigt. Projektet er således lokalplanpligtigt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,              

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 478 og kommuneplantillæg nr. 22 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter,

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,  

                  

      1. at forslag til lokalplan nr. 478 og kommuneplantillæg nr. 22 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har - på baggrund af en tidligere ansøgning - den 16. november 2016 (sag nr. 11) besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et nybyggeri nord for Grundfos-bygningerne på Poul Due Jensens Vej 17 og 19.

       

      Nu foreligger en ny ansøgning, hvor der ikke søges om en stor selvstændig bygning, men om to arealmæssigt mindre bygninger i 4 og 5 etager samt et par mindre tilbygninger.

       

      Bebyggelsesprocenten øges desuden fra 50 til 60.

       

      Der er ikke afholdt fordebat til kommuneplantillægget. Oversigtskort er i bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Grundfos har den 18. august 2017 på ny ansøgt om udarbejdelse af en lokalplan, som kan rumme byggeriet i den indsendte ansøgning. Ansøgning er i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Lokalplanområdet ligger i den nordøstlige del af Bjerringbro by, som næsten er vokset sammen med landsbyen Hjermind.

       

      Grundfos har en del bygninger i byen, hvor dette lokalplanområde ligger som den foreløbige afslutning mod nordøst.

       

      Jorden mod nord, vest og syd ejes af Grundfos. Mod øst ligger det åbne land, hvor den nærmeste nabo ligger ca. 200 m fra Grundfos’ bygninger.

       

      Lokalplanområdet anvendes i dag til bygningerne Poul Due Jensens Vej 17 og 19 med tilhørende parkeringsarealer. Bygningsmassen består i dag af ca. 41.000 m² etageareal. Det i ansøgningen viste nybyggeri har et etageareal på ca. 7.400 m².

       

      Desuden udvides parkeringsarealerne betydeligt, og en stor del af udearealerne omlægges. Arealerne, hvor parkeringen udvides, har indtil nu været anvendt til landbrugsformål.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. E.023-2, der udlægger området til erhvervs-, undervisnings-, kollegie- og fritidsformål øst for Østre Omfartsvej og nord for Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro.

       

      Lokalplan E.023-2 gælder i dag for Poul Due Jensens Vej 17, 19, 21 (Grundfos Acadamy) og 23 (Grundfos Centeret). Reguleringen af Grundfos Academy og Grundfos Centeret fortsætter uændret af lokalplan E.023-2.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029 i forhold til de ønskede bygningshøjder og det maksimale etageantal.

       

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde BBRO.E2.03, hvor anvendelsen er til erhvervsformål i miljøklasserne 3-5.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 22, som i udstrækning svarer til lokalplanens delområde 1. I kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde BBRO.E2.08_T22, hvor indenfor det maksimale etageantal hæves fra 2 etager til 5 etager og den maksimale bygningshøjde hæves fra 12 m til 25 m. Desuden øges bebyggelsesprocenten fra 50 til 60. Øvrige retningslinjer fortsætter uændret.

       

      Selvom det kan synes som en stor ændring at hæve byggeriets højde til mere end det dobbelte, så har forvaltningen skønnet, at ændringen i forhold til bygningerne nuværende volumen er en mindre ændring på lokalt niveau, hvorfor det ikke er nødvendigt at afholde en fordebat til kommuneplantillægget.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 478 og et udkast til forslag til tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er vedlagt i bilag 3.

       

      Forslag til lokalplan nr. 478

      Lokalplanforslag nr. 478 udlægger området til erhvervsformål indenfor miljøklasserne 3-5. Erhvervsformålene er præciseret til let industri med tilhørende administration, produktion, udvikling, lager, værkstedvirksomhed, forarbejdning og kantine. Derudover kan der etableres private uddannelses-/kursus- eller formidlingsaktiviteter, som knytter sig til virksomhedens virke.

       

      Vejadgang sker fra Poul Due Jensens Vej eller Østre Omfartsvej.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at fortætte bebyggelsen fremfor at inddrage nye arealer til nye større bygninger.

       

      En del af projektet er en forbedring af opholdsarealerne omkring bygningerne samt inddragelse af et større areal til parkering. Parkeringspladsen skal så vidt muligt følge det oprindelige terræn.

       

      På grund af arealets skrånende terræn er det nødvendigt, at der mellem rækkerne af parkeringspladser afsættes areal til terrænspring.

       

      Parkeringspladsen etableres desuden med træer og buske, dels for at forskønne parkeringspladsens udseende og dels for at beplantningen kan opsuge en del af regnvandet, så afstrømningen af regnvand ved mindre regnskyl begrænses.

       

      Arkæologi

      Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området, da der i området er registreret en relativt høj forekomst af kendte fortidsminder.

       

      En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal. Udgifterne til såvel forundersøgelser som eventuelle udgravninger påhviler grundejeren.

       

      Jordforurening – områdeklassificering

      Lokalplanen overfører et areal fra landzone til byzone. Lokalplanområdet er V1-kortlagt. Det er planlagt, at en mindre og kendt jordforurening, som ligger indenfor et af byggefelterne i lokalplanområdet, vil blive fjernet i forbindelse med byggeriet.

       

      Klima

      Lokalplanområdet er beliggende ovenfor risikoområde nr. 2 i Viborg Kommunes klimatilpasningsplan. Når byggeriet og parkeringspladsen realiseres, er der lagt op til, at overfladevandet styres udenom risikoområde 2, hvilket gøres for at forebygge, at realiseringen af planen vil øge risikoen for oversvømmelse af de dele af virksomheden, som er beliggende nedenfor lokalplanområdet.

       

      Miljøvurdering

      Da planforslagene kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og kun indeholder mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da de fleste naboer kun i mindre grad berøres af selve byggeriet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Grundfos ønsker, at der er mulighed for at etablere en rundkørsel i forbindelse med udvidelsen af bygningsmassen. Rundkørslen er ikke en nødvendighed for trafikafviklingen i området, og det er kun Grundfos, der får glæde af rundkørslen. Derfor skal rundkørslen etableres og betales af Grundfos.

       

      Lokalplanen skønnes ikke at give anledning til øgede driftsomkostninger for Viborg Kommune.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Stillingtagen til ændring af lokalplanerne 421 og 477, Arnbjerg
    • Resume

      Arnbjerg etableres som en bæredygtig bydel, og regnvand skal som hovedregel ledes i åbne grøfter. Erfaringen hermed er begrænset i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningen får mange henvendelser og ansøgninger om dispensation fra regnvandsløsninger på egen grund i Arnbjerg.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at der igangsættes tillæg til lokalplan 421 og 477 som muliggør at lede tag- og overfladevand i rør på privat grund i Arnbjerg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Lokalplan nr. 421 for etape 1 blev vedtaget i Byrådet den 3. sept. 2014 (sag nr. 27).

       

      Lokalplan nr. 477 for etape 2 og 3 blev vedtaget i Byrådet den 22. november 2017 (sag nr. 11).

       

      Der er opført 25 huse i Arnbjergs etape 1, og flere er på vej.

       

      I 2018 forventer kommunen at udbyde grunde til over 100 boliger. Pt. er 52 grunde i etape 1 og 2 til salg.

       

       

      Inddragelse og høring

      Beboerne i Arnbjerg har ikke været inddraget i spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanerne skal ændres.

       

       

      Beskrivelse

      Bestemmelser, som vedrører regnvandshåndtering i de to lokalplaner i Arnbjerg, er vedlagt som bilag 1.

       

      Bestemmelserne sikrer

      -      at regnvand ledes til åbne fælles grøfter, så mest muligt vand fordamper eller nedsives lokalt

      -      at regnvand forsinkes i regnvandsbassiner inden det ledes ud i søerne ved Søndre Mose

      -      at den enkelte grund skal udlede regnvand i et bestemt punkt og højde på grunden, så der er sikkerhed for, at vandet kan løbe væk naturligt

      -      at der tages hensyn til drikkevandsindvinding i den sydøstlige del af Arnbjerg (indvinding til Bruunshåb Vandværk).

       

      Fordele

      Praksis har hidtil været at håndhæve lokalplanens krav om, at regnvand skal ledes på overfladen i åbne render.

       

      Enkelte dispensationer er givet, enten

      1. til huse med tagrender indbygget i murværk, eller
      2. til at etablere en faskine til en del af vandet, hvor afstand til fælles grøft er lang.

       

      Den åbne regnvandshåndtering har miljømæssig og adfærdsmæssig betydning:

      -      Miljømæssigt er det en gevinst at lede regnvand i åbne kanaler, så regnvandet renses på vejen via nedsivning lokalt og dele af vandet fordamper, så en mindre mængde vand forsvinder.

      -      Regnvandsbassinerne er desuden en ”buffer” ift. store regnskyl, så vandet holdes tilbage og ikke giver pludselige udledninger til søerne.

       

      Naturmæssigt bidrager de åbne grøfter til en større biodiversitet i området – flere forskellige plantearter i området og miljøer for smådyr.

       

      I haverne kan regnvandet ledes til blomsterbede og lignende, så disse ikke behøver vanding med drikkevand.

       

      Psykologisk har det en værdi at synliggøre vandet i grøfter, så det naturlige vand-kredsløb bliver tydeligt. ”Vi bor ovenpå det vand, som vi skal drikke”

       

      Ulemper

      Det kræver nytænkning fra grundejerne og byggefirmaernes side at håndtere vandet på overfladen. Entreprisegrænsen for et byggefirma slutter typisk ved husets sokkel.

       

      Nye boligejere har fokus på at etablere et dejligt hus og tænker først senere på, hvordan haven etableres. De åbne render kræver samtænkning af hus og have fra start, så der ikke bliver lang vej og/eller bagfald på renderne, dvs. vandet løber den forkerte vej.

       

      De åbne render på privat grund etableres enten som små græsrender i haven eller sten-/fliselagte render langs huset. Disse render laver en forskydning i græsplænen, som mange husejere ikke ønsker, da det kan besværliggøre græsklipning.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer det muligt at opretholde en væsentlig miljømæssig gevinst ved alene at etablere åbne grøfter på fælles arealer i Arnbjerg.

      Den miljømæssige gevinst er begrænset på de private arealer.

       

      Forvaltningen foreslår i stedet for regulering at inspirere beboerne til at have fokus på naturværdi i egen have. Bl.a. afholdes en naturaften den 12. juni for beboere i Arnbjerg, Bruunshåb og Rindsholm om, hvordan man kan indrette sin have med mere biodiversitet. Der er desuden udarbejdet en folder om åben regnvandshåndtering, som udleveres til alle grundkøbere i Arnbjerg, se bilag 2.

       

      Ved at fastholde princippet om åben regnvandshåndtering på fælles arealer, vurderes intentionen om at etablere en mere bæredygtig bydel opretholdt.

       

      Så længe de private grundejere leder deres regnvand ud til skel i de punkter og højder, som fastsættes ved salg af grunden, er det muligt at opretholde en fælles åben håndtering af regnvand i bydelen generelt.

       

       

      Alternativer

      Et alternativ vil være at fastholde åben regnvandshåndtering også på egen grund, så der fortsat kun gives dispensation til rørløsninger og faskiner i særlige tilfælde.

       

       

      Tidsperspektiv

      I 2018 sættes grunde til salg for 114 boliger i etape 2-3 i Arnbjerg.

      Det er således væsentligt i forhold til fremtidig praksis at fastlægge retningslinjerne nu.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det er lidt billigere for den enkelte grundejer at lave åbne grøfter end rør-løsninger og faskiner – afhængigt af materialevalg. Økonomien påvirker ikke anlæg af fælles grøfter.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at ændre lokalplanenerne 421 og 477, hvis udvalget ønsker at fravige bestemmelsen om, at regnvand skal ledes i åbne render på egen grund.


    • Bilag

  • 4 Ændring af reguleringen for kolonihaveområderne i Viborg Kommune.
    • Resume

      Kolonihaveforbundet har ansøgt om en ændring af lokalplaner og kommuneplanrammer for de 4 kolonihaveområder, som er medlem af Kolonihaveforbundet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg drøfter,

       

      1. Om kommuneplan og lokalplaner skal ændres med henblik på at sikre øgede byggemuligheder i kolonihaveområderne.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at igangsætte kommuneplantillæg og lokalplaner i overensstemmelse med det ansøgte.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.           

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Projektforslaget - Projektbeskrivelse

      Kolonihaveforbundet, som er en sammenslutning af kolonihaver i Danmark, har skrevet til Viborg Kommune med henblik på en dialog om en ændring af reguleringen af kolonihaverne i Viborg Kommune. Kolonihaveforbundet ønsker dels mulighed for at bygge op til 65 m² eller 15% af grundarealet og dels at overtage administrationen af byggetilladelser i kolonihaveområderne.

       

      Administrationen

      Det er de enkelte kolonihaveforeninger, som står som lejere af jorden og som administratorer af byggemulighederne i områderne. Man kan ikke med hjemmel i planloven overgive kolonihaveforeningernes rettigheder og pligter til kolonihaveforbundet.

       

      Kolonihavehuse i områder omfattet af lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration kræver ikke byggetilladelse, men tilladelse fra bestyrelsen i den enkelte kolonihaveforening.

       

      Byggemuligheder

      Tilbage står derfor forbundets ønske om at udvide byggemulighederne i kolonihaveområderne, særligt i Skovly og Lundborg kolonihaveforeninger. Foreningerne oplyser, at de fra sin oprettelse i år 1969 og indtil år 2006 havde tilladelse til at bygge huse på 10% af hvert havelod. Da de fleste havelodder er mellem 500-600 m² svarer det til et hus på ca. 50-60 m² pr. have.

       

      I 2006 vedtog Viborg Byråd lokalplan 147B bl.a. for Skovly og Lundborg, hvor havernes størrelse fastsættes til max. 400 m² i gennemsnit og med mulighed for at bygge et hus på max. 30 m² pr. have, hvilket reelt var en halvering af deres byggemulighed. Kolonihaveforeningerne indgav ikke indsigelser i forbindelse med høringsfasen.

       

      For Hedehaverne er der vedtaget Lokalplan nr. 3, som også fastlægger byggemulighederne til 30 m², mens Solvang ikke er omfattet af en lokalplan. Solvang reguleres alene af kommuneplanens rammer (max. 30 m² pr. grund).

       

      Hidtidig lovlig anvendelse kan fortsætte, hvilket betyder, at så længe man reparerer sit hus og ikke bygger nyt, kan man eje et hus på 60 m². Hvis man ønsker at bygge nyt, kan der max. bygges 30 m².

       

      Kolonihaveforeningerne Skovly og Lundborg har vanskeligt ved at forklare haveejerne, hvorfor der er så forskellige byggemuligheder på de forskellige grunde indenfor deres foreninger. Derfor ønsker Kolonihaveforbundet og de 4 kolonihaveforeninger at hæve byggemulighederne indenfor lokalplan 147B (Skovly/Lundborg), Lokalplan nr. 3 (Hedehaverne) samt Solvang til max. 65 m² huse, dog max. 15% af grundstørrelsen. Dertil kommer drivhus. (se ansøgning i bilag 1)

       

      I Viborg Kommune er kolonihaverne 1. Lundborg, 2. Skovly 3. Hedehaverne og 4. Solvang medlemmer af forbundet.

      Udenfor kolonihaveforbundet står haveforeningerne: 5. Fjeren/ Busbjergvej, 6. Haveselskabet af 1936/ Hyldevej, 7. Stenshede, 8. Løkken/ Sct. Laurentii Vej, 9. Friheden/ Katmosevej og 10. Klostervænget. I alt er der 590 kolonihaver i Viborg Kommune, hvoraf 398 (67%) er medlem af kolonihaveforbundet.

       

      Planforhold

      Plangrundlaget for de enkelte kolonihaveområder fremgår af skema (bilag 3). 6 områder er reguleret af lokalplaner, mens 4 er reguleret af kommuneplanrammer.

       

      Den nuværende planlægning fastsætter ikke ens regler for kolonihaverne.

       

      Der er opmærksomhed på at bevare kolonihaverne i et prisleje, hvor det for almindelige lønmodtagere fortsat skal være overkommeligt at erhverve en kolonihave. Kolonihaveforbundet fastholder et prisleje, hvor sælger typisk kan få en lav grundpris og materialeprisen for huset. En kolonihave handles derfor for ca. 50. – 150.000 kr. i modsætning til sommerhuse, som typisk er dyrere.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der kan åbnes mulighed for øgede byggemuligheder. Kolonihaveområderne har i dag næsten ens grundstørrelser (400-600m²) og næsten ens byggemuligheder (25-30 m²). Kolonihaveforeningen Fjeren har dog mulighed for at bygge 50 m².

       

      Forvaltningen finder, at et udgangspunkt for at ændre byggemulighederne kunne være max. 60 m² bebyggelse, dog max 10 % af grundens størrelse. Det være sig hus, redskabsskure, drivhuse under et.

       

      Ny planlægning

      En ændring af kommuneplanrammerne og ændring af de fire lokalplaner. 

       

       

      Alternativer

      Udvalget kan vælge at gå i dialog med samtlige haveforeninger før en ændret planlægning eventuelt igangsættes.

       

      Udvalget kan beslutte at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der igangsættes kommuneplantillæg, hvorefter Teknisk udvalg i givet fald kan iværksætte ændring af lokalplaner.

       

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      En forøgelse af kolonihavernes byggemuligheder forventes ikke - eller kun i meget, meget beskedent omfang - at have afsmittende effekt på jordlejeprisen. Der bør ses bort fra Viborg Kommunes interesse som jordejer.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Forslag til ændring af vedtagne trafiksikkerhedsarbejder i 2018
    • Resume

      Teknisk Udvalg har tidligere prioriteret trafiksikkerhedsarbejder i 2018.

       

      Nærmere projektering har vist, at der med fordel kan peges på mere trafiksikre løsninger.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg godkender de i sagsfremstillingen foreslåede ændringer til trafiksikkerhedsarbejder i 2018.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at der laves en forsøgsperiode med pudebump i gummi på Ll. Sct. Mikkels Gade/Sct. Jørgens Vej, Viborg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Trafikplanen for Viborg Kommune er vedtaget af byrådet 20. december 2017 (sag nr. 38). I trafikplanen er bl.a. beskrevet forslag til projekter til forbedring af trafiksikkerheden.

       

      Byrådet har på møde 24. januar 2018 (sag nr. 19) givet en samlet bevilling på 5,609 mio. kr. til ”Arbejder afledt af trafiksikkerhedsplan”.

       

      Teknisk Udvalg har på møde 3. januar 2018 (sag nr. 10) besluttet, hvilke arbejder der skulle sættes i gang.

       

      Det drejer sig om etablering af signalanlæg i krydset Vognmagervej / Fabrikvej i Viborg, fartdæmpning og afmærkning m.v. på Gl. Århusvej (mellem Lyngvej og Nørreåstien) i Viborg, ændring af cykelbane i rundkørslen Banegårds Alle / Jernbanegade / Toldbodgade i Viborg, forbedring for cyklister i rundkørslen Gl. Skivevej / Sct. Ibs Gade / Gl. Aalborgvej / Sct. Mogens Gade i Viborg, indsnævring af frafarter i rundkørslen Marsk Stigs Vej / Søndermarksvej i Viborg samt kampagne i forhold til hastighed og uopmærksomhed med særlig fokusområde på rundkørslen Ll. Sct. Mikkels Gade / Sct. Jørgens Vej i Viborg.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til Trafikplan for Viborg Kommune har været i offentlig høring fra medio august 2017 til og med 12. oktober 2017. Høringssvar m.v. fremgår af bilag til mødet i byrådet 20. december 2017 (sag nr. 38)

       

       

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har i forbindelse med projektering af ovennævnte arbejder konstateret, at der er flere at projekterne, som med fordel kan ændres til mere trafiksikre løsninger.

       

       

      Forvaltningen foreslår derfor, at følgende projekter justeres:

       

      Tabel 1

      Sted

      Vedtaget forslag

      Revideret forslag

      Banegårds Alle / Jernbanegade / Toldbodgade, Viborg

      Ændring af cykelbane i rundkørsel

      ·        Belægning i cykelbanen ændres ikke.

      ·        Pudebump i tilfarter på Toldbodgade, Jernbanegade og Banegårds Alle i så stor en afstand, at busser ikke generes, når de skal svinge ind i rundkørslen.

      ·        Vigelinier flyttes bag ved fodgængerfelter.

      ·        Kantlinie langs cykelbanen i cirkulationsarealet og langs overkørbart areal ved midterø.

      Marsk Stigs Vej / Søndermarksvej, Viborg

      Indsnævring af frafarter i rundkørslen

      ·        Kantsten i tilfarterne føres frem til cirkulationsarealet.

      ·        Kantlinie ved midterø.

      ·        Eksisterende beplantning mellem sidevejene fjernes, og der plantes en lav bunddækkeplante (træer bibeholdes).

      ·        Smal helle mellem kørebanen og cykelbanen ved frafarterne.

      Ll. Sct. Mikkels Gade / Sct. Jørgens Vej, Viborg

      Kampagne i forhold til hastighed og uopmærksomhed

      ·        Pudebump i til- og frafarterne på Ll. Sct. Mikkels Gade og Sct. Jørgens Vej.

      Kantlinie ved midterø.

       

      Forvaltningen bemærker, at rundkørslen Ll. Sct. Mikkels Gade / Sct. Jørgens Vej oprindeligt blev etableret med bump.

       

      Bumpene skabte dog store problemer for busserne, så de blev fjernet igen. Pudebump har den fordel, fremfor traditionelle bump, at busser kan passere bumpet med et hjuldæk på hver side af bumpet, og derved bliver de ikke påvirket at bumpet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen foreslår, at projekterne for Marsk Stigs Vej / Søndermarksvej samt Ll. Sct. Mikkels Gade / Sct. Jørgens Vej udføres i indeværende år.

       

      Viborg Kommune har ikke tidligere etableret pudebump.

       

      Det foreslås derfor, at projektet ved Ll. Sct. Mikkels Gade / Sct. Jørgens Vej udføres som forsøg i 2018, mens projektet for Banegårds Alle / Jernbanegade / Toldbodgade anlægges i 2019 på baggrund af erfaringer fra etableringen af pudebump ved Ll. Sct. Mikkels Gade / Sct. Jørgens Vej.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Projekterne kan anlægges inden for den givne bevilling.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 6 Nedlæggelse af del af Absalonsvej - Banebyen
    • Resume

      I forbindelse med lokalplanlægning i banebyen, vil det blive nødvendigt, at en del af Absalonsvej nedlægges for at muliggøre den forslåede lokalplan nr. 496.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at der indledes sag om nedlæggelse af dele af Absalonsvej som beskrevet i punktet, og


      2. at beslutningen offentliggøres og sendes i høring.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg vedtog den 6. januar 2016(sag nr. 4) projektplanen for infrastruktur i Viborg Baneby.

       

      Projektplanen angiver forløbet af Vilhelms Ehlerts Alle og Hærvejen, og at en del af Absalonsvej nedlægges.

       

      Teknisk udvalg har på mødet den 3. januar 2018 (sag nr. 11) vedtaget en delvis nedlæggelse af Absalonsvej.

       

      Hvis lokalplanforslag 496 bliver vedtaget, vil det være nødvendigt at nedlægge en yderligere del af Absalonsvej til realisering af den forslåede lokalplan. 

       

      ,

      Inddragelse og høring

      Besluttes det at igangsætte nedlæggelsen af del af Absalonsvej, skal de berørte grundejere høres i mindst 8 uger, og den påtænkte beslutning skal offentliggøres.

       

       

      Beskrivelse

      Hvis den forslåede lokalplan nr. 496 fremtidigt skal kunne realiseres, vil det være nødvendigt at nedlægge en del af Absalonsvej som vist på oversigtskort i bilag 1.

       

      Absalonsvej vejforsyner i dag Absalonsvej 1-7 samt til dels Middagshøjvej 57.

       

      Fremtidigt skal Absalonsvej 1-7 vejforsynes af Vilhelm Ehlerts Alle, og Middagshøjvej 57 skal fremtidigt vejforsynes af Middagshøjvej. Som konsekvens heraf skal Absalonsvej 1-7 have nyt navn og adresserne ændres.

       

      Hvis det besluttes at indlede sagen om delvis nedlæggelse af Absalonsvej, vil der efter høringen skulle træffes endelig beslutning om nedlæggelsen.

       

      Hvis der efter høringen træffes endelig beslutning om nedlæggelse, er det hensigten, at det nedlagte vejareal efterfølgende søges solgt til de tilstødende ejendomme med henblik på realisering af den forslåede lokalplan nr. 496.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Nedlæggelse af offentlig Vej - dele af Tingvej i Viborg
    • Resume

      Som følge af lokalplan nr. 481 og kommuneplantillæg nr. 3 for et område ved Tinghallen i Viborg, påtænker Viborg Kommune at nedlægge en del af den offentlige vej Tingvej, idet der påtænkes udvidelse af Tinghallen samt etablering af Paletten på disse arealer.

    • Indstilling

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Tingvej nedlægges som beskrevet i sagsfremstillingen og skitseret i bilag 1.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Som en del af realiseringen af lokalplan nr. 481 og kommuneplantillæg nr. 3 for den nye Tinghal, påtænker Viborg Kommune at nedlægge en del af den offentlige vej Tingvej i Viborg, idet der påtænkes foretaget en udvidelse af Tinghallen samt etablering af spillestedet Paletten på disse arealer.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den påtænkte beslutning har været sendt i høring i perioden 19. marts 2018 til 14. maj 2018. Der er ikke indkommet bemærkninger.

       

       

      Beskrivelse

      I forlængelse af etablering af tilbygninger til Tinghallen i Viborg ændres Tingvej. Tingvej vest for Tinghallen forlægges mod vest, og det herefter overflødige vejareal nedlægges.

       

      Nord for Tinghallen nedlægges en del af Tingvej ifm. tilbygning på nordsiden af Tinghallen De viste nedlægninger er vist på oversigtskort i bilag 1.

       

      Nedlæggelse af del af Tingvej vest for Tinghallen

      Den offentlige vej Tingvej vejforsyner 2 offentlige parkeringspladser, som har vejadgang ud til denne del af Tingvej.

       

      Den sydlige parkeringsplads vil få genetableret sin vejadgang til den forlagte Tingvej.

       

      Den nordlige parkeringsplads har i dag to vejadgange og vil fremover kun have vejadgang til rundkørslen 125 meter nord for den nuværende vejadgang. 

       

      Nedlæggelse af del af Tingvej vest for Tinghallen

      Den offentlige vej Tingvej nord for Tinghallen vejforsyner ikke nogle matrikler, men er i dag ensrettet vej imellem Tingvej 2 og 4.

       

      Disse to matrikler vil ved nedlæggelse af vejen stadig være sikret vejadgang. Tingvej 2 har vejadgang til hhv. Tingvej, Markedsvej øst og den tilbageværende del af Tingvej som ikke nedlægges. Tingvej 4 har vejadgang til hhv. Tingvej, Ekserserpladsen og den tilbageværende del af Tingvej, som ikke nedlægges.

       

      Alle berørte ejendomme har direkte adgang til offentlig vej og vil fortsat have det.

       

      Tingvej 4 har flugtvej ved brand ud imod Tingvej (nord), som derfor kun nedlægges delvist.

       

      Langs Tingvej 4 opretholdes et offentligt vejareal med mulighed for gående færdsel.

       

      Den nye bygning på arealet placeres således, at der stadig sikres flugtvej ud på det offentlige vejareal.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forlægningen af Tingvej udføres i perioden april-juli 2018. Tilbygning til Tinghallen og etablering af Paletten udføres fra medio 2018 til medio 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.




    • Bilag

  • 8 Sct. Kjelds Brønd på Nytorv i Viborg
    • Resume

      Det renoverede Nytorv i Viborg er nu udformet således, at Sct. Kjelds Brønd udgør en integreret del af torvet.

       

      Brønden fremstår imidlertid nedslidt.

       

      Sagen forelægges Teknisk Udvalg til drøftelse, herunder eventuel istandsættelse og fremtidig placering af brønden.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg drøfter, hvorvidt Sct. Kjelds Brønd skal forblive på den nuværende placering på Nytorv.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø forslår desuden, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      2. at ovenstående beslutning godkendes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg besluttede (under forudsætning af byrådets beslutning) at forvaltningen igangsætter restaurering af brønden i samarbejde med foreningen ”Sct. Kjelds Brønd”.

       

      Teknisk Udvalg indstiller endvidere til byrådet,

       

      1. at Sct. Kjelds Brønd skal forblive på den nuværende placering på Nytorv.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på møde den 4. september 2013 (sag nr. 34) et skitseforslag for Nytorv hvor Sct. Kjelds Brønd var placeret i torvets nordvestlige hjørne.

       

      Samtidig besluttede Byrådet at undersøge mulighed for flytning af Sct. Kjelds Brønd til anden placering på Nytorv, alternativt at brønden fjernes.

       

      Byrådet godkendte den 29. januar 2014 (sag nr. 23) et projektforslag for Nytorv og herunder at

      foreslå, at styregruppen for tilgængelighedsprojektet finder placering til Sct. Kjelds Brønd i det nordvestlige hjørne af torvet, såfremt der kan skaffes ekstern finansiering til renovering og flytning af brønden.

       

      I det fremlagte projektforslag var Sct. Kjelds brønd fjernet fra torvet, idet det skønnedes, at en istandsættelse og ny placering på torvet ville koste 700.000 kr.

       

      Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2015 (sag nr. 23) en plan og visualisering for Nytorv, som var revideret på baggrund af arkæologiske prøvegravninger, idet dele af de fredede underjordiske fundamentsrester af Sct. Hans Kirke samt grave fra den tilhørende kirkegård ligger placeret i det nordvestlige hjørne af torvet, hvor brønden alternativt kunne placeres.

       

      I den reviderede plan var brønden således integreret på torvet som en del af trægruppen mod sydvest.

       

      Byrådet godkendte på mødet, at det nye torv udformes på en måde, så Sct. Kjelds Brønd kan bibeholdes i sin nuværende placering, grundet arkæologiske forhold, samt at fastholde muligheden for at Sct. Kjelds Brønd senere placeres på et andet torv, idet der forestår en analyse af den fremtidige anvendelse af midtbyens torve.

       

      Teknisk Udvalg besluttede på møde den 27. april 2016 (sag nr. 8), at spørgsmål om placering af Sct. Kjelds brønd oversendes til Byrådet.

       

      Omkostninger i forbindelse med evt. flytning af brønd, herunder arkæologiske forhold, klarlægges inden behandling i Byrådet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Foreningen ”Sct. Kjelds Brønd” har rettet henvendelse til borgmesteren med forslag om at bevare brønden på Nytorv. Brevet fra foreningen kan ses i bilag 3.

       

      Foreningen har tidligere oplyst forvaltningen, at den har skaffet private midler i størrelsesorden 200.000 kr. til en restaurering og evt. flytning til anden placering på torvet.

       

      Amtmandens Have har tidligere været overvejet som en mulighed for en fremtidig placering af Sct. Kjelds Brønd, idet Boligselskabet Sct. Jørgen indenfor de kommende år skal renovere haven.

      Haven vil få offentlig adgang.

       

       

      Beskrivelse

      Sct. Kjelds Brønd blev skænket til Viborg by som gave af stiftamtmand Howard Grøn i anledning af

      dennes sølvbryllup i 1914 som minde for Viborgs skytshelgen.

       

      Det nyrenoverede Nytorv med brønden blev indviet som en del af projektet ”Tilgængelighed i historiske byer – nye veje til Viborgs kulturarv” i september 2016.

      Brønden fremstår integreret på torvet som en del af trægruppen mod sydvest.

       

      Brønden er i dårlig stand, og det kan overvejes, om den skal sættes i stand eller alternativt have en anden placering.

       

      Der er ikke tinglyst særlige betingelser for brønden.

       

      Såfremt Sct. Kjelds Brønd placeres et andet sted vil der kunne laves 2 ekstra p-pladser på Nytorv.

       

      Brøndens placering på torvet kan ses i bilag 1.

      Fotos af brønden kan ses i bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det vurderes at der ved en flytning til andre steder i middelalderbyen vil være betydelige omkostninger til placering af brønden og ligeledes til de ledninger, som skal forsyne brønden med el, vand og afløb.

       

      Disse forsyningsledninger skal forbindes helt ud til St. Sct. Hans Gade. For eksempel vil der ved en eventuel placering i Amtmandens Have være væsentlige udgifter til arkæologi i størrelsesorden 200-400.000 kr.

       

      Det vurderes at en samlet pris for flytning vil beløbe sig til ca. 600.000 kr.

       

      Herudover vil der stadig være udgifter forbundet med en forskønnelse/rensning af brønden.

       

      Foreningen ”Sct. Kjelds Brønd” har oplyst, at de vil forestå forskønnelsen, såfremt de får en lovning på, at brønden stadig vil være at finde på Nytorv.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der bør laves en tinglysning eller juridisk bindende aftale, såfremt brønden placeres på privat areal/område.


    • Bilag

  • 9 Stillingtagen evt. afgivelse af kontrolbud i forbindelse med et kommunalt udbud af rottebekæmpelse
    • Resume

      Den nuværende kontrakt for rottebekæmpelse i Viborg Kommune udløber den 31. marts 2019. Derfor skal der foretages et nyt udbud.

       

      I den forbindelse anmodes Teknisk Udvalg om at tage stilling til , hvorvidt Park- og Vejservice må afgive et kontrolbud på opgaven, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til de opgaver Park- og Vejservice har i dag. (Park- og Vejservice ligger under politikområdet Trafik)

       

      Det er Klima- og Miljøudvalget, der udbyder opgaven og tager stilling til, om man ønsker, at Park og Vejservice må afgive et kontrolbud.

       

      Det forventes, at dette udvalg tager stilling til sagen på deres ordinære møde i juni måned. (Klima- og Miljøområdet har myndighedsfunktionens i sit politikområde og er dermed udbyder af opgaven)

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg tager stilling til, om man vil tillade, at Park- og Vejservice afgiver et kontrolbud for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune, såfremt de måtte finde det hensigtsmæssigt.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at tillade, at Park- og Vejservice afgiver et kontrolbud for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune, såfremt de måtte finde det hensigtsmæssigt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Rottebekæmpelse blev konkurrenceudsat i 2011 og opgaven varetages i dag af Anticimex A/S. Tidligere blev rottebekæmpelsen udført af Park- og Vejservice i Viborg Kommune.

       

       

      Inddragelse og høring

      Ingen.

       

       

      Beskrivelse

      Den nuværende kontrakt for rottebekæmpelse udløber 31. marts 2019. Klima- og Miljøudvalget planlægger derfor at udbyde opgaven på ny. 

       

      Flere kommuner omkring Viborg har taget rottebekæmpelsen ”hjem”. Grunden hertil er primært, at man har vurderet, at udbudsprisen har været for høj.

       

      Klima- og Miljøudvalget forventes på deres møde i juni måned at tage stilling til, om man skal anmode Teknisk Udvalg om at tillade, at Park- og Vejservice afgiver et kontrolbud for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune, hvis de finder det hensigtsmæssigt i forhold til deres nuværende opgaver.

       

       

      Alternativer

      Ingen

       

       

      Tidsperspektiv

      Udbudsmaterialet forventes offentliggjort den 4. september 2018. En ny kontakt vil være gældende fra 1. april 2019.

       

      Park og Vejservice skal i givet fald afgive et kontrolbud i efteråret 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Såfremt Park- og Vejservice vinder udbuddet, vil deres omsætning øges, og det forventes at opgaven vil passe godt ind i det årshjul man har i dag.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ingen

  • 10 Parkering og byggeretter i Viborg midtby (bevillingssag)
    • Resume

      Byrådet har besluttet, at der skal indføres betalt parkering i Viborg midtby i 2019. Indtægten fra betalt parkering er tiltænkt renovering af eksisterende p-pladser og på sigt anlæg af nye P-huse. Indtægts­mulighederne for betalt parkering er dog reduceret væsentligt i forbindelse med Folketingets vedtagelse af L 236.

       

      Salg af byggeretter i forbindelse med Fischers Plads og eventuelt på Preislers Plads er en anden mulig medfinansierings­model for renovering af parkeringspladserne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til, hvorvidt det skal indstilles til byrådet,

       

      2. at der ikke indføres betalt parkering i Viborg midtby i 2019, idet tidligere beslutning stilles i bero indtil videre,

       

      3. at der arbejdes videre med evt. salg af byggeretter til finansiering af renovationsbehovet for Fischers Plads og Preislers Plads.

       

      4. at mulighederne for finansiering af renovationsbehovet behandles i forbindelse med Budget 2019 – 2022.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at der ikke indføres betalt parkering i Viborg midtby i 2019, idet tidligere beslutning stilles i bero indtil videre,

       

      2. at der arbejdes videre med evt. salg af byggeretter til finansiering af renoveringsbehovet for Fischers Plads og Preislers Plads, og

       

      3. at mulighederne for finansiering af renoveringsbehovet behandles i forbindelse med Budget 2019 – 2022.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg har på møde 30. maj 2018 (sag nr. 8) drøftet status på betalt parkering og salg af byggeretter og har ønsket, at der blev fremsendt en sag til beslutning.

       

      Af Byrådets budgetforlig 2018-2021 fremgår, at:

       

      ·        Der indføres betalt parkering med to timers fri parkering fra 2019.

      ·        Det skal undersøges, om der er mulighed for at finansiere udgifter til renovering af eksisterende parkeringsfaciliteter gennem evt. salg, herunder mulighed for bolig- og erhvervsbyggeri mv.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      De 2 store parkeringspladser Fischers Plads og Preislers Plads trænger til en større renovering. Forvaltningen har undersøgt, om udgiften til renoveringen kan findes gennem betalt parkering og/eller salg af byggeretter på de 2 pladser. Desuden kan der på sigt blive behov for finansiering af nye P-huse fx på parkeringspladsen ved VUC i forbindelse med realisering af helhedsplan for Domkirkekvarteret.

       

      Fishers Plads og Preislers Plads

      Forvaltningen har sammen med rådgiver undersøgt status for de to pladser. Der vil være mulighed for enten en minimal reparation af p-dækkene eller en hovedreparation af overfladebetonen. Hertil kommer tiltag til forbedring af tilgangsvejene samt en generel forskønnelse af pladserne.

       

      Udgifterne til en minimal reparation skønnes at være ca. 1 mio. – 4 mio.kr. Udgifterne til en hovedreparation inkl. en forskønnelse af pladserne skønnes til ca. 20 mio. kr.

        

      Der kan ikke bygges ovenpå de eksisterende p-dæk på de to pladser. Funderingen, bjælker og søjler skal udskiftes, hvis der skal bygges oven på.

       

      Byggeretter på Fishers Plads og Preislers Plads

      Forvaltningen vurderer i samråd med rådgiver, at indtægter fra salg af byggeretter i tilknytning til Fischers Plads og eventuelt oven på Preislers Plads kan bidrage positivt til finansiering af renovering af p-pladserne. Indtægterne vil dog ikke alene kunne finansierer renoveringen. Det er ikke undersøgt, om et byggeri på Preislers Plads vil kræve yderligere fundering eller forstærkning af den eksisterende konstruktion. Udgifter til eventuel forstærkning vil reducere finansieringsgraden af renoveringen.

       

      Betalt parkering og parkeringskontrol

      Folketinget har vedtaget L 236 ”Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering”. Formålet med loven er at stramme den nuværende modregningsordning og erstatte den med en simplere ordning. Loven omfatter kommunens indtægter fra både betalt parkering og parkeringsafgifter, og træder i kraft den 1. januar 2019.

       

      Der er i bilag 1 beskrevet konsekvenserne af den nye lov.

       

      Loven indebærer, at kommunerne kan beholde 30% af indtægterne fra betalings­­parkering og 30% af indtægter fra parkeringskontrol (mod 50% i dag). Modregningen sker i bloktilskuddet.

       

      Viborg Kommune kan med den nuværende lovgivning forvente en årlig indtægt fra betalt parkering på ca. 6 mio. kr. Det er forudsat, at der indføres betalt parkering på ca. 1.850 pladser med 2 timers gratis parkering pr. døgn, og herefter betaling på 10 kr. pr. time.

       

      Omkostning til indførelse af betalt parkering afhænger primært af, hvor mange betalings­automater, der skal opstilles. Forvaltningen vil anbefale, at der anvendes en kombination med både betalingsautomater og betaling med mobiltelefon via app. I denne løsning skal der opstilles 25 betalingsautomater på p-pladser i Viborg midtby. Dette giver en anlægs­udgift på ca. 2 mio. kr. og en årlig driftsudgift på ca. 0,5 mio. kr.

       

      Det vil sige, at der kan forventes en årlig nettoindtægt på 5,5 mio. kr. med den nuværende lovgivning.

       

      Den nye lov får virkning fra 2020, idet indtægten beregnes på baggrund af regnskabsåret 2019. Konsekvensen af den nye lov er, at den årlige indtægt falder til 1,8 mio. kr. Da der er de samme driftsudgifter, kan der forventes en årlig nettoindtægt på 1,3 mio. kr. med den nye lov.

       

      Det bemærkes, at nettoindtægten på 1,3 mio. kr. er betinget af, at parkanter altid melder sig ind i betalingssystemet, når de parkerer på en p-plads med betalingsparkering. Parkanterne kan nemt melde sig ind i systemet via app, mens det kræver indtastning af nummerplade ved brug af betalingsautomater.

       

      Dette skal ske for at undgå snyd med parkeringsskiver og dermed en reduktion i indtægt. Parkanter skal således også melde sig ind, selvom de kun ønsker at parkere i de 2 gratis timer.

       

      Forvaltningen anbefaler, at der politisk tages stilling til, om der fortsat skal arbejdes hen mod indførelse af betalt parkering i 2019 på trods af de ændrede forudsætninger, hvor indtægten fra betalt parkering med den nye lov forventes at falde fra forventet 5,5 mio. kr. til 1,2 mio. kr. 

       

      Herudover anbefaler forvaltningen, at muligheder for fremtidig finansiering af renoveringsbehovet drøftes.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 11 Forslag til revision af gågaderegulativ for Viborg og Bjerringbro
    • Resume

      Teknisk Udvalg har sendt forslag til revision af gågaderegulativ for Viborg og Bjerringbro i høring. Der skal nu efter høringen træffes endelig beslutning om revision af gågaderegulativerne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at gågaderegulativet endeligt vedtages for Viborg og Bjerringbro revideret med tilføjelse af regler om skiltning, herunder sandwichskilte, beachflag og bannere for Viborg som vist i bilag 4 og 5,

       

      2. at kommunes hjemmeside om gågaderegulativet opdateres og forbedres i forbindelse med vedtagelse af det nye regulativ,

       

      3. at gågaderegulativet fremsendes til godkendelse hos politiet efter godkendelse i byrådet, og

       

      4. at gågaderegulativet træder i kraft den 1. i måneden efter politiets godkendelse.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at gågaderegulativet endeligt vedtages for Viborg og Bjerringbro revideret med tilføjelse af regler om skiltning, herunder sandwichskilte, beachflag og bannere for Viborg som vist i bilag 4 og 5,

       

      2. at forvaltningen indkalder handelsstandsforeningerne i Bjerringbro og Viborg til drøftelse af udmøntning af regulativet,

       

      3. at kommunes hjemmeside om gågaderegulativet opdateres og forbedres i forbindelse med vedtagelse af det nye regulativ,

       

      4. at gågaderegulativet fremsendes til godkendelse hos politiet efter godkendelse i byrådet, og

       

      5. at gågaderegulativet træder i kraft den 1. i måneden efter politiets godkendelse.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede på møde 25. april 2018 (sag nr. 11) at sende et forslag til revision af gågaderegulativerne for Viborg og Bjerringbro i høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har hørt Viborg Handel og Bjerringbro Byforum Detail vedrørende forslag til revision af gågaderegulativet. Herudover er forslaget til revision af gågaderegulativet blevet offentliggjort på Viborg Kommunes hjemmeside.

       

      Forvaltningen har modtaget høringssvar fra

      1.      Viborg Handel jf. bilag 1,

      2.      Bjerringbro Byforum Detail jf. bilag 2 og

      3.      Ole Capion jf. bilag 3

       

       

      Ad.1.

      Viborg Handel har følgende bemærkninger til gågaderegulativ for Viborg:

       

      -        Håndhævelse og kommunikation

      -        Medtagelse af Jernbanegade i gågaderegulativet

      -        Ejerskab over gågadeareal

      -        Gadesælgere

      -        Inventar i gågaden

      -        Gebyr og betaling for brug af vejarealet

      -        Udeservering på Nytorv

      -        Torvehandel

      -        Gadesalg

       

       

      Håndhævelse og kommunikation

      Viborg Handel ønsker oplyst, om der vil være kommunikationsindsats i forbindelsen med revisionen af gågaderegulativet. Konkret forslår Viborg Handel, at der laves en let læselig udgave af regulativet – gerne med humoristisk tvist. Herudover ønsker Viborg Handel, at der laves en hjemmeside tilsvarende Hernings hjemmeside ”brug byen”. Specifikt ønsker Viborg Handel kommunikeret ud, at gadearealet er offentligt og dermed ikke ejes af butiksindehaverne.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har til hensigt i forbindelse med vedtagelsen af det nye gågaderegulativ at forøge fokus på håndhævelsen af regulativet, herunder vil der bl.a. gennemføres flere besigtigelser i byen.

       

      Forvaltningen vil opgradere Viborg Kommunes hjemmeside om gågaderegulativerne.


      Medtagelse af Jernbanegade i gågaderegulativet.

      Viborg Handel ønsker Jernbanegade medtaget i regulativet, idet Viborg Handel ønsker få optimeret udseendet af gaden med bl.a. nye skilte, som de anser som en ”velkomstgade” for Viborg by.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det er forvaltningens opfattelse, at medtagelsen af Jernbanegade i gågaderegulativet ingen indflydelse har på gadens udseende. En medtagelse af Jernbanegade i gågaderegulativet vil ikke forbedre gadens udseende, men alene medføre en detailregulering af gaden, som forvaltningen ikke for nuværende skønner nødvendigt.

       

      Gadesælgere

      Viborg Handel ønsker forbud mod gadesælgere indføjet i gågaderegulativet, da Viborg Handel finder deres salgsmetoder meget generende og mener, at” gadesælgerne” har en negativ påvirkning af omsætningen for de forretningsdrivende. Derfor foreslår Viborg Handel, at de velgørende organisationer og andre gadesælgere skal søge tilladelse på lige fod med de øvrig forretningsdrivende i Viborg.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det kræver som udgangspunkt ikke forudgående tilladelse for en forretningsdrivende at rette uopfordret henvendelse til en forbruger på gaden, jf. forbrugeraftalelovens § 4. Desuden er de velgørende organisationer ikke at betragte som erhvervsdrivende, da organisationerne ikke drives med profit for øje, og de falder helt uden for forbrugeraftalelovens anvendelsesområde. Det kræver altså ingen form for tilladelse eller andet at rette henvendelse til forbipasserende på gaden.

       

      I forbindelse med arbejderne til gældende indsamlingslov blev det vurderet, at et forbud mod de velgørende organisationers hverver vil stride mod fundamentale frihedsrettigheder. De velgørende organisation er dog underlagt reglerne om god indsamlingsskik.  

       

      Såfremt der ønskes opstilling af boder eller andet i forbindelse med gadesalget, ville det kræve forudgående tilladelse til råden over vejarealet.

       

      Inventar der benyttes af de forretningsdrivende

      Viborg Handel ønsker retningslinjer indføjet i gågaderegulativet om de forretningsdrivendes brug af inventar, som f.eks. sandwichskilte. Konkret forslår Viborg Handel 1 sandwichskilt pr. butik og forbud mod beachflag og bannere.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen kan tilslutte sig Viborg Handels forslag.

       

      Gebyrer og betaling for brug af vejarealet

      Viborg Handel ønsker indføjet regler om gebyrer og betaling for brug af kommunens vejareal. Herudover ønsker Viborg Handel mulighed for at administrationen og fastsættelsen af betaling og håndhævelsen kan overdrages til aktører, som f.eks. Viborg Handel.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I denne sammenhæng henvises til dagsorden af 25. april 2018, hvor forvaltningen anførte følgende anbefalinger:

       

      Forvaltningen foreslår, at der ikke opkræves betaling for torvehandel, da det vurderes at ville virke begrænsende på torvehandlen. Dette skal ses i lyset af, at der arbejdes for øget torvehandel. Der er dog mulighed for, at handelsstandsforeningerne kan søge om tilladelse til at arrangere torvehandlen. Handelsstandsforeningerne kan i den forbindelse opkræve leje for stadepladser til dækning af udgifter til administration, annoncer, parasoller mv. af de torvehandlende.

       

      Ligeledes anbefales det, at der ikke opkræves betaling for salgsboder.

       

      Omkring betaling for udeservering, kan det oplyses, at de kommuner, der har valgt betaling for udeservering typisk anvender en model, hvor der betales et beløb beregnet ud fra antal kvadratmeter og antal måneder, der er udeservering. Beløbet svinger fra knap 100 kr./kvm./md. centralt i Aarhus (hvor et areal langs facaden dog er gratis) til 20 og 30 kr./kvm./md. i for eksempel Silkeborg. Herudover har eksempelvis Roskilde kun betaling fra april-oktober. Det skal tilføjes, at fx Københavns Kommune har valgt, at det er gratis. Ud fra beløbenes størrelse og administrationen ved opkrævning foreslår forvaltningen, at der ikke opkræves betaling for udeservering.

       

      Forvaltningen anbefaler således, at arrangøren ikke skal betale ved større arrange­menter/events til Viborg Kommune for brugen af vejarealet. Arrangøren skal i stedet afholde alle udgifter til nødvendig skiltning, afmærkning, renholdelse m.v. Arrangøren må selv aftale betaling for fx billetter og udeservering med de aktører, der indgår i arrangementet/eventen, for det aftalte vejareal. Dette skal fremgå af aftalen.

       

      Det vil sige, at forvaltningen anbefaler, at der ingen betaling er til Viborg Kommune ved brug af vejarealet til følgende:

      ·           Vareudstilling: Butikker skal glatførebekæmpe og renholde i zonen

      ·           Torvehandel og salgsboder: Ansøger skal rengøre efter sig

      ·           Udeservering: Ansøger skal rengøre efter sig

      ·           Større arrangementer/events: Ansøger skal rengøre efter sig samt sørge for afspærring og skiltning.

       

      Viborg Kommune har hidtil afholdt udgifter til strøm ved torvehandel på både Hjultorv og Nytorv i Viborg.

       

      Udeservering på Nytorv

      Viborg Handel ønsker, at der fortsat er mulighed for afholdelse af torvedage/Smag på Nytorv i perioden april til september, så der er mulighed for at opsætte blomsterkummer og trallemøbler i den gule cirkel på markeret på Nytorv i udkastet til gågaderegulativet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen vurderer, at det ikke er nødvendigt at indskrive en separat bestemmelse herom i gågaderegulativet. Der er allerede en bestemmelse i det forslåede gågaderegulativ, afsnit 5 ”Torvehandel”, hvorefter tilladelse til torvehandel på Nytorv gives efter ansøgning til kommunen. Vilkår om opsætning af inventar vil således fremgå af tilladelsen, som meddeles efter ansøgning til kommunen. 

       

      Gadesalg

      Viborg Handel ønsker, at der indføjes bestemmelse om, at gadesælgere kan opstille boder på nærmere definerede vejarealer, når der ikke er ”sæson” for Smag på Nytorv. Konkret foreslår Viborg Handel, at vejarealerne foran pengeinstitutterne på lørdage kan anvendes til dette formål.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det foreslåede gågaderegulativ indeholder allerede regulering af opstilling af salgsboder i afsnit 4 ”Midlertidige og mobile sagsboder”, hvorefter det kræver forudgående tilladelse at opstille salgsboder. Forvaltningen finder det ikke nødvendigt at tilføje yderligere til det forslåede gågaderegulativ omkring opstilling af salgsboder.

       

       

      Ad.2.

      Bjerringbro Byforum Detail har følgende bemærkninger til gågaderegulativet for Bjerringbro:

       

      -   Gågaden er primært for fodgængere

      -   Udvidelse af torvehandelsområde i Bjerringbro

       

      Gågaden er primært for fodgængere

      Bjerringbro Byforum Detail finder det bekymrende, at det forslåede gågaderegulativ ikke indeholder et afsnit om, at færdsel i gågaderne primært er for fodgængere. Bjerringbro Byforum Detail mener, at det forslåede gågaderegulativ med sin nuværende formulering af afsnit 1 ”Generelle forhold: formål og anvendelsesområde” kan tolkes som om, at al færdsel er tilladt. Bjerringbro Byforum Detail ønsker det tydeliggjort i gågaderegulativet, at gågaden primært er til gående færdsel. Herudover mener Bjerringbro Byforum, at den nuværende skiltning er utilstrækkelig, hvilket medfører, at en del bilister, trods forbud, bruger gågaden til færdsel.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Formuleringen ændrer efter forvaltningens opfattelse ikke på den tilladte færdsel i gågaderne. Et gågaderegulativ regulerer en gågade, altså et vejareal hvor den primære færdsel netop er fodgængere, dog med de få undtagelser af varelevering osv. Forvaltningen ser derfor ikke grund til at ændre på den forslåede formulering.

       

      Forvaltningen gennemgår skiltning af gågaderne i Bjerringbro og tilretter.

       

      Udvidelse af torvehandelsområde i Bjerringbro

      Bjerringbro Byforum Detail ønsker indføjet i det forslåede gågaderegulativs afsnit 5 ”Torvehandel”, at Mad & Kunstmarkedet kan finde sted på et af Bjerringbro Byforum Detail markeret område. Området kan ses i bilag 2, side 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det forslåede gågaderegulativ indeholder bestemmelser om torvehandel, hvorefter torvehandel kan tillades efter ansøgning til kommunen. Forvaltningen vurderer derfor, at det ikke vil være nødvendigt at tilføje en bestemmelse som forslået af Bjerringbro Byforum Detail, da torvehandel i forvejen kan tillades efter nærmere ansøgning. Ønskes ”Mad & Kunstmarkedet” udvidet til andre vejarealer, kan der derfor blot indsendes ansøgning herom, hvorefter der vil blive foretaget en konkret vurdering af ansøgningen.

       

       

      Ad. 3.

      Ole Capion har følgende bemærkninger:

       

      Håndhævelse

      Ole Capion efterspørger forøget håndhævelse af gågaderegulativet i Viborg by. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har til hensigt i forbindelse med vedtagelsen af det nye gågaderegulativ at forøge fokus på håndhævelsen af regulativet, herunder vil der bl.a. gennemføres flere besigtigelser i byen.

       

      Rengøring og vedligeholdelse

      Ole Capion ønsker tilføjet bestemmelser omkring rengøring på vejarealerne og uden for butikkerne samt at butikkerne pålægges at vedligeholde deres facader.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Renholdelse af vejarealer er reguleret i Vinter- og renholdelsesregulativet. I gågadeområder har grundejerne pligten vedrørende snerydning, glatførebekæmpelser og renhold i en zone på 2 m langs ejendommene – eller til den markerede sømkant. Viborg Kommune har pligten på det resterende areal.

       

      Renholdelse af alle kommunale vejarealer foretages periodisk af kommunen efter en fastlagt praksis, og når særlige forhold gør det påkrævet af hensyn til trafiksikkerheden. I gågaderne tilpasse praksis løbende efter forholdene.

       

      Hvad angår vedligehold af facader, er det forvaltningens vurdering, at der ikke i vejlovgivningen er hjemmel til at medtage bestemmelser herom, idet det ikke direkte vedrøre vejarealet, men den enkelte ejendomsforhold. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke bør medtages bestemmelser herom i gågaderegulativet.

       

      Udsmykning

      Ole Capion efterspørger mere udsmykning i gaderne og på torvene, og at bestemmelser herom medtaget i gågaderegulativet.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det er forvaltningens opfattelse, at spørgsmålet om udsmykning af gaderne er et spørgsmål om anlæg/drift af vejarealerne. Af denne årsag finder forvaltningen det ikke nødvendigt, at der tilføjes bestemmelser herom i gågaderegulativet. Ønskes der mere udsmykning i gaderne, kan dette prioriteres i forbindelse med anlæg/drift af vejarealerne/torvene.

       

      Trafik

      Ole Capion ønsker tilføjet regler i gågaderegulativet om trafiksikkerhed, begrænsning af biler, støj og bilos.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Reguleringen af trafikken samt trafiksikkerhed for vejarealerne omfattet af gågaderegulativet finder sted i trafikplanlægningen. og de trafikale forhold er allerede reguleret af skiltning ved gågaden, hvorefter trafiksikkerhed, begrænsning af biler, støj og bilos allerede er varetaget. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke bør medtages bestemmelser herom i gågaderegulativet.

       

      Kultur og kunst

      Ole Capions ønsker tilføjet regler i gågaderegulativet omkring bevarelse og vedligeholdelsen af offentlig kunst, samt at byen historie og kultur fremhæves.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen vurderer det ikke nødvendigt, at der indsættes bestemmelser om vedligeholdelse af byens kunst. Dette spørgsmål vedrører den almindelige drift og vedligeholdelse og bør derfor ikke medtages i gågaderegulativet. Formålet med gågaderegulativet er at skabe formelle rammer for brug af gågaden, medens spørgsmålet om kultur og kunst er et spørgsmål om økonomiske prioriteter som ikke bør bestemmes i et gågaderegulativ.

       

       

      Beskrivelse

      Intet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 12 Forsøg med 2 minus 1 vej i Klejtrup
    • Resume

      Et af forslagene i trafikplanen for Viborg kommune er etablering af 2 minus 1 veje. Teknisk Udvalg skal beslutte, om der skal laves forsøg med denne vejtype på en del af Søvej i Klejtrup.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg beslutter, om der skal igangsættes forsøg med etablering af 2 minus 1 vej i Klejtrup.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at der igangsættes forsøg med etablering af 2 minus 1 vej i Klejtrup, med mulighed for senere etablering af bump.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har på mødet den 20. december 2017 (sag nr. 38) vedtaget Trafikplan for Viborg Kommune. Et af forslagene til forbedring af trafikforholdene i kommunen er etablering af 2 minus 1 veje.

       

      Teknisk Udvalg har på mødet den 28. februar 2018 (sag nr. 14) besluttet at afholde et borgermøde i Klejtrup om muligheden for etablering af 2 minus 1 vej på del af Søvej, inden der træffes afgørelse.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er afholdt borgermøde den 6. juni 2018 i Klejtrup.

       

       

      Beskrivelse

      Beskrivelse af en 2 minus 1 vej fremgår af sagsfremstillingen til mødet i Teknisk Udvalg den 28. februar 2018 (sag nr. 14).

       

      Formålet med tiltaget er at nedbringe hastigheden og at øge trygheden for de bløde trafikanter (cyklister og fodgængere).

       

      I Klejtrup er der som en del af områdefornyelsen etableret bump på Søvej ved byzonetavlen. Følgegruppen for områdefornyelsen havde gjort opmærksom på, at man ikke ønskede 2 minus 1 vej.


      Der har været afholdt borgermøde, hvor tiltaget blev drøftet. Der var både deltagere, som var for etableringen og deltagere, som var imod etableringen. På mødet tilkendegav kommunens deltagere, at hvis 2 minus 1 vej etableres, bliver det som forsøg i 2 år, hvorefter projektet vil blive evalueret.

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at Politiet skal give samtykke til en eventuel etablering af 2 minus 1 vej.

       

       

      Alternativer

      Hvis der ikke igangsættes forsøg med 2 minus 1 vej vil vejen blive afmærket som tidligere, dvs. som to-sporet vej uden faciliteter til cyklister og fodgængere.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forsøget kan igangsættes i sommeren 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Udgifter til etablering af 2 minus 1 vej i Klejtrup afholdes under asfaltarbejder. Udgifterne forventes at kunne holdes under 50.000 kr. Strækningen har for nylig fået ny asfalt, og der er ikke etableret afstribning p.t. Der vil således være en udgift til afstribning uanset valg af løsning.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

  • 13 Ophaleranlæg ved Bjerringbro Teltplads
    • Resume

      Martin Sanderhoff har bedt om at få kajanlæg i Bjerringbro optaget på Teknisk Udvalgs dagsorden.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter sagen.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at kajanlægget sænkes 30 cm til niveau med bredden,

       

      2. at udgiften finansieres over driften af de afsatte midler til Grønne områder,

       

      3. at arbejdet udføres straks, når entreprenøren har tid til at udføre opgaven, og

       

      4. at udvalget efterfølgende orienteres om udgifterne til ændringen, samt hvornår opgaven udføres.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Kaj- og ophaleranlægget ved Bjerringbro Teltplads er etableret som en del af et Grønt GudenåPartnerskabsprojekt ved Bjerringbro. Den første del af kajanlægget blev etableret i efteråret 2017, mens finish herunder bolværk på kajanlægget samt øvrige dele af partnerskabsprojektet blev først realiseret her i starten af 2018.

       

      Projektet blev således først endelig færdigt i sin helhed i slutningen af maj 2018 og havde officiel indvielse torsdag den 31. maj 2018.

       

      Det er tidligere aftalt i partnerskabet, at der laves en evaluering af højden på kajanlægget efter det samlede partnerskabsprojekt om Trækstien ved Bjerringbro er færdigt, så man kan se anlægget i en helhed. Denne evaluering er aftalt til slutningen af juni 2018.

       

      Ved indvielsesarrangementet blev det dog fra Brogruppens side foreslået, at afslutningsmødet i partnerskabet (herunder den aftalte evaluering af kajanlægget) blev udskudt til efter sommerferien (august) på grund af manglende tid hos Brogruppens medlemmer.

       

       

      Beskrivelse

      Efter indvielsen af Trækstiprojektet den 31. maj har Martin Sanderhoff bedt om at få kajanlægget optaget på Teknisk Udvalgs dagsorden:

       

      ”Jeg ønsker en sag optaget på vores dagsorden i Teknisk Udvalg omkring sænkning af ophalerpladsen i Bjerringbro. Det skal være en sag, hvor der kan træffes en politisk afgørelse, og hvor det af dagsordenspunktet fremgår, hvad omkostninger ved en sænkning vil udgøre samt forvaltningens forslag til finansiering af dette. Det skal ligeledes fremgå, hvor lang tid sænkningen af anlægget vil tage samt forvaltningens forslag til, hvornår arbejdet skal udføres. 

       

      Med venlig hilsen

      Martin Sanderhoff”

       

       

      Forvaltningens bemærkninger til de 4 konkrete punkter:

      1.     Omkostningerne til sænkning af kajanlægget kendes ikke for nuværende. Vi har bedt entreprenøren om et tilbud på opgaven.

      2.     Finansiering af sænkningen kan ikke umiddelbart anvises, da der ikke er andre anlægsprojekter inden for Grønne Områder. En finansiering over driftsbudgettet vil afhængigt af udgiftens størrelse medføre serviceforringelser på andre områder.

      3.         Hvis det besluttes at sænke anlægget vil det kunne gøres inden for relativ kort tid, da de nødvendige tilladelser er opnået. Men det vil afhænge af entreprenørens mulighed for at tage opgaven ind på kort sigt. Men det vurderes klart realistisk at kunne udføre det i løbet af efteråret 2018.

      4.        Da vandstanden typisk er ret høj i slutningen af sommeren og i efteråret, er det Forvaltningens forslag at en eventuel sænkning udføres ved lav vandstand i starten af 2019 – f.eks. med frist inden 1. april 2019.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


  • 14 Temadrøftelse: Planlægning til boliger langs støjbelastede veje
    • Resume

      Forvaltningen oplever en stigning i ansøgninger om etablering af boliger langs støjbelastede veje.

       

      Der er aktuelt ønske om at etablere etageboliger langs Indre Ringvej i Viborg Baneby.

       

      Forvaltningen lægger derfor op til en drøftelse af planlægning for boliger langs støjbelastede veje.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at orienteringen om planlægning langs støjbelastede veje drøftes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg drøftede orienteringen om planlægning langs støjbelastede veje.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen oplever en stigning i antallet af ansøgninger om at etablere boliger langs støjbelastede veje. Aktuelt er der ønske om at etablere etageboliger langs Indre Ringvej i Viborg Baneby.

       

      Planlovens § 15 a fastlægger, at planlægning for støjfølsomme formål (fx boliger) på arealer, der er støjbelastede, kun kan gennemføres, hvis der i lokalplanen er bestemmelser om støjafskærmning, der kan sikre den fremtidige anvendelse af området mod støjgener.

       

      Miljøstyrelsens vejledning ”Støj fra veje” (nr. 4/2007) anvendes ved vurdering af, om et område er støjbelastet samt til sikring af støjhensyn i planlægningen.

       

      Vejledningen tager udgangspunkt i 2 planlægningssituationer:

      -        Nye boligområder

      Denne planlægningssituation omfatter bl.a. nye, tætte byområder og områder nær det overordnede vejnet. Planlægningssituationen omfatter også byomdannelse, hvor tidligere industri- eller havneområder omdannes til nye boligområder eller områder til blandede by funktioner.

      -        Nye boliger i eksisterende områder

      Denne planlægningssituation omfatter bl.a. fornyelse af boliger og nye boliger i eksisterende områder (såkaldt huludfyldning). Der må dog ikke ske en ændring i anvendelsen.

       

      I nye boligområder skal det i planlægningen sikres, at der ikke forekommer støj over 58 dB (Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for trafikstøj) ved bebyggelsens facader og udendørs opholdsarealer.

       

      De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel.

       

      Ved såkaldt huludfyldning, hvor der ikke sker ændret arealanvendelse, kan der også planlægges for nye boliger.

       

      Der bør dog ikke planlægges boliger, hvor støjniveauet er højere end 68 dB. Der kan planlægges for boliger under forudsætning af, at det sikres at:

      -        Alle udendørs opholdsarealer har et støjniveau lavere end 58 dB.

      -        Udformningen af boligernes facader sker, så der er et støjniveau på højest 46 dB indendørs i (alle) sove- og opholdsrum med åbne vinduer.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 15 Temadrøftelse: Tilstanden og udvikling i kvaliteten af de asfaltbelagte kommuneveje
    • Resume

      Teknisk Udvalg har på møde 25. april 2018 (sag nr. 8,) anmodet om en analyse af tilstanden af de asfaltbelagte kommuneveje.

       

      Analysen viser, at der i Viborg Kommune er et ”efterslæb” på 21,5 mio. kr., hvis asfaltvejenes restlevetid skal bringes op på 50 % og dermed sikre asfaltvejenes kapitalværdi.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at sagen drøftes.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg drøftede sagen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Med henvisning til seneste tilstandsbedømmelse af Viborg Kommunes asfaltbelagte veje primo 2018 er tilstanden stort set uændret i forhold til det foregående år.

       

      Flere af kommunevejene har dog været hårdt ramt af vintervejret 2017/2018 og medført mange huller i vejene på grund af skiftende vejr med frost og tø.

       

      Der er fortsat en udfordring med at holde kommunens veje i god og acceptabel stand, så infrastrukturen er velfungerende. Vejene bliver belastet af flere biler samt tungere og bredere køretøjer, hvilket medfører at flere veje på landet nødvendigvis må forstærkes eller udvides med større udgifter til følge.

       

      SAMKOM (Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet) har i april 2018 udarbejdet en analyse om kommunevejenes tilstand. Analysen og øvrigt vejdata i forhold til temaet vil blive gennemgået på mødet.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Asfaltpriserne er fortsat relative lave, hvorfor en investering i vejene indenfor de kommende år vil være økonomisk fordelagtig.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      intet


  • 16 Temadrøftelse: Udvikling af den kollektive trafik i Viborg Kommune
    • Resume

      Den kollektive trafik i regionen og Viborg Kommune er udfordret i disse år. Dels har Region Midtjylland varslet besparelser på den regionale kollektive trafik, der forløber gennem Viborg Kommune. Dels betyder væksten i Viborg Kommune, at der skal tages stilling til en udbygning af den kollektive trafik i den nye bydel Arnbjerg syd vest for Viborg og ombygningerne i Banebyen.

       

      Viborg Kommune har i samarbejde med Midttrafik belyst disse udfordringer og de økonomiske konsekvenser. Teknisk Udvalg skal på mødet have en indledende drøftelse af fremtidens kollektive trafik i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at sagen drøftes med henblik på udarbejdelse af kommende beslutningssag til udvalget.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg drøftede sagen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Region Midtjylland har besluttet, at der skal foretages betydelig besparelse i den regionale kollektive trafik. Disse besparelser vil også ramme betjeningen med regional kollektive trafik i Viborg Kommune fra 2021.

       

       

      Inddragelse og høring

      Regionen har indkaldt berørte kommuner til forhandling om planlagte besparelser på den regionale kollektive trafik. De første møder afholdes i juni måned 2018. Når disse forhandlinger er overstået, vil der forud for køreplanlægningen blive en offentlig høring om de nye køreplaner.

       

       

      Beskrivelse

      Som følge af de varslede regionale besparelser på den kollektive trafik samt den igangværende vækst med nye byområder i Viborg by er der behov for en revurdering og tilpasning af den kollektive trafik i kommunen. Forvaltningen har derfor i samarbejde med Midttrafik arbejdet med status og udviklingsmuligheder for den kollektive trafik, herunder også forslag til omprioriteringer etc.

       

      Teknisk Udvalg har på temamøde den 17. maj 2017 besøgt Midttrafik og drøftet status og muligheder for udvikling af den kollektive trafik.

       

      I Viborg Kommune har regionen foreslået følgende ruter nedlagt som regionale ruter:

      ·        Rute 50, (Viborg, Løgstrup, Skive)

      ·        Rute 59, (Viborg- Møldrup- Aalestrup)

      ·        Rute 75, (Bjerringbro- Rødkærsbro- Kjellerup)

      ·        Rute 914, (Aarhus- Hammel- Viborg)

       

      Regionen anfører, at deres analyser viser, at disse ruter har lokal karakter, idet der er få passagerer i busserne, når de passerer kommunegrænserne, men bruges i større eller mindre omfang lokalt indenfor for kommunen. Imidlertid kan det anføres at Regionen også vurderes at have en forpligtigelse til at understøtte en kollektiv trafikbetjening til de mange ungdomsuddannelser i Viborg Kommune.

       

      Andre steder i Viborg Kommune viser der sig behov for at etablere en kommunal kollektiv trafikbetjening som følge af byvækst og -omdannelse. I den nye bydel Arnbjerg, sydøst for Viborg, opføres der nu mange boliger, hvilket afleder behov for betjening med kollektiv trafik. Tilsvarende bliver der behov for en anderledes betjening i Banebyen, hvor der snart også opføres mange nye boliger, ligesom plejehjemmet Banebo tages i brug i løbet af relativ kort tid.

       

      Det bemærkes, at der i det kommunale budget er afsat 0,5 mio. kr. i 2019 og derefter 1 mio. kr. årligt til at imødegå nogle af de besparelser, som regionen har varslet og beskrevet ovenfor, men som det fremgår ovenfor, vil der blive behov for yderligere finansiering. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tiltagene til betjening af Arnbjerg og Banebyen bør iværksættes fra køreplanskiftet i juni 2019 og mindre dele i Banebyen allerede fra januar 2019, medens de regionale besparelser først bliver udmøntet i Viborg Kommune i 2021.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      I den igangværende budgetlægning for 2019 og de følgende overslagsår er der sigtet mod at opnå budgetneutralitet i forhold til de forudsætninger, der er indlagt i budgettet. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 17 Budget 2019-2022
    • Resume

      På mødet behandles drifts- og anlægsbudgettet for 2019-22, som efterfølgende indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 20. august 2018. Det drøftes, hvordan udvalget kan finansiere sine budgetudfordringer samt nye drifts- og anlægsønsker. Desuden tilrettes det eksisterende anlægsbudget i det omfang gennemførelsen af anlægsprojekterne rykker sig tidsmæssigt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

       

      1. at forslag til driftsbudget godkendes,

       

      2. at forslag til tekniske ændringer i det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes, og

       

      3. at udvalget godkender, hvilke nye anlægsønsker, der ønskes fremsat overfor Byrådet herunder forslag til finansiering

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg godkendte forslag til driftsbudget, som tilrettes teknisk jf. beslutning om betalt parkering, samt forslag til tekniske ændringer i det allerede vedtagne anlægsbudget.

       

      Teknisk Udvalg godkendte endvidere de anførte anlægsønsker som grundlag for det videre budgetarbejde. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Efter den fælles procesplan for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 14. marts 2018 (sag nr. 2), skal udvalgene senest i juni færdiggøre deres budgetforslag.

       

      Teknisk udvalg behandlede senest forslaget til budget på mødet den 30. maj 2018 (sag nr. 9). Siden behandling af forslaget til budget er der indarbejdet budgetbeløb for anlægsønskerne vedrørende udmøntning af trafikplan, forbedring af vejnettet samt østlig omfartsvej omkring Viborg. Desuden er tilføjet anlægsønsket vedrørende Nybrovej.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslaget til drifts- og anlægsbudget 2019-2022 behandles på fælles budgetmøde med MED Teknik & Miljø den 20. juni 2018.

       

       

       

      Beskrivelse

      Budgethæfte

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet er blevet udbygget med nye oplysninger i løbet af budgetlægningen, så det nu indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.

       

      Forslag til driftsbudget

      Forslaget til driftsbudget består som udgangspunkt af overslagsår 2019 i det allerede vedtagne budget. Dette er korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger. Hertil kommer udvalgets forslag til, hvordan man kan finansiere eventuelle økonomiske udfordringer, som skal løses, og eventuelle nye driftsønsker.

       

      Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker. Tabellen nedenfor viser, om der er balance i forslaget til driftsbudget.

       

      Budgetbalance på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)

      2019

      2020

      2021

      2022

      Henvisning til budgethæfte (bilag nr. 1)

      Udfordringer

      5.054

      5.554

      5.554

      5.554

      Afsnit 4.1

      Driftsønsker

      0

      0

      0

      0

      Afsnit 4.2

      Finansiering

      -5.054

      -5.554

      -5.554

      -5.554

      Afsnit 4.3

      I alt

      0

      0

      0

      0

      -

       

      Tabellen ovenfor viser, at der er opgjort udfordringer for 5,054 mio. kr. i 2019 og 5,554 mio. kr. i årene 2020-2022. Der er ingen driftsønsker. Der er forslag til finansiering af udfordringerne i alle årene. Der er dermed balance i forslaget til driftsbudget.

      De enkelte udfordringer, driftsønsker og finansieringsforslag er beskrevet nærmere i budgethæftet.

       

      Forslag til teknisk tilretning af anlægsbudgettet

       

      Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at budgettet afspejler en realitisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter.

       

      Der er ingen tidsforskydninger af anlæg, som har givet anledning til tekniske ændringer af det vedtagne budget. Budget efter de tekniske ændringer består dermed af det vedtagne budget korrigeret for tillægsbevillinger og overførsler fra 2017. Anlægsbudgettet fremgår af budgethæftet (bilag 1, afsnit 6.1).

       

      Nye anlægsønsker

       

      Efter de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 14. marts 2018 (sag nr. 2), kan udvalgene foreslå nye anlægsønsker i hele budgetperioden inden for uændrede rammer i hvert budgetår. Det betyder, at alle nye anlægsønsker skal være fuldt finansierede i det enkelte år ved bortfald eller reduktion af allerede vedtagne anlægsprojekter. Alternativt kan eksisterende anlægsprojekter udskydes til 2023.

      Teknisk Udvalg har over de seneste møder drøftet anlægsønsker og anlægsbehov. Disse fremgår af budgethæftet (bilag 1, afsnit 6.3).

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

       

      Tidsperspektiv

      Forslaget til drifts- og anlægsbudget indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 20. august 2018. Basisbudgettet er udgangspunktet for de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2019-22. Eventuelle nye anlægsønsker indgår i det materiale, som byrådet får til budgetseminaret den 23.-24. august 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 18 Mødeliste for Teknisk Udvalg
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Teknisk Udvalg tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Teknisk Udvalg godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales


    • Bilag

  • 19 Meddelelse og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 20-06-2018

      Teknisk Udvalg tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

      Anders Korsbæk Jensen spurgte til fremgangsmåde i forhold til kommuneplan og lokalplaner for Bjerregrav, Bjerring, Møldrup og Løgstrup.

    • Sagsfremstilling

      Formanden

      ·           Møde med Ældrerådet den 12. juni 2018.

       

       

       

       

      Udvalget

      ·          

       

       

       

       

       

      Direktøren

      ·           Orientering om møde med Region Midt vedr. kollektiv trafik den 13. juni 2018

       

      ·           Orientering om regionalt kollektiv trafik

       

      (Ønske fra Anders Korsbæk Jensen)