Teknisk Udvalg - Referat fra mødet den 28-02-2018

Referat

  • 1 Nedrivning af bevaringsværdig bygning, Øster Teglgårdsvej 25A, 8800 Viborg
    • Resume

      Ejer af ejendommen beliggende Øster Teglgårdsvej 25, 8800 Viborg, har søgt om at nedrive en staldbygning. Staldbygningen er bevaringsværdig i kategori 3 og dermed optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. Nedrivningen har været offentlig bekendtgjort, og der er i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse kommet bemærkninger.  

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg beslutter at godkende nedrivningen og dermed, at der ikke nedlægges et § 14-forbud efter planloven

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

      Inddragelse og høring

      Inden kommunen kan give tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, skal den påtænkte nedrivning offentligt bekendtgøres med en frist på mindst 4 uger. Dette sker for at give mulighed for indsendelse af indsigelser, bemærkninger mv. til den videre behandling af sagen.

       

      Nedrivningsanmeldelsen har været offentliggjort på kommunens hjemmeside fra den 24. januar 2018 til og med den 21. februar 2018. 

       

      Høringssvar

      Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar fra Viborg Fonden.

       

      Høringssvaret fokuserer på forfaldet af bygningerne på ejendommen, og dermed på at mulighederne for at bevare en del af bygningsmassen svinder i takt med forfaldets omfang. Det præciseres, at kvaliteten i det nye område blandt andet skal findes i sammenspillet mellem det gamle og det nye. Høringssvaret skal ikke betragtes som en egentlig indsigelse mod nedrivningen af staldbygningen, men et kraftigt ønske om, at hovedbygningen sikres, så den ikke også forfalder og efterfølgende ligeledes ønskes nedrevet.

       

      Høringssvaret fremgår i sin helhed af bilag 4.

       

      Høringssvaret har efterfølgende været forelagt ansøger og bygherre. Ansøger har i den forbindelse bemærket, at laden er i særdeles dårlig stand, og at dele af såvel tag som facade er styrtet sammen. Laden ønskes derfor nedrevet i overensstemmelse med lokalplanen, hvorefter en ny beboelsesejendom kan opføres med samme placering som staldbygningen og med inspiration fra staldbygningens oprindelige udtryk og volumen.

       

      På nuværende tidspunkt, og med udgangspunkt i den aktuelle tilstand af hovedbygningen, er det både ansøgers og bygherres vurdering, at hovedbygningen kan bevares, istandsættes og indrettes til nye boliger, så bygningen også fremadrettet vil indgå som en del af det samlede nye beboelsesprojekt på Øster Teglgårdsvej.

       

      Ansøgers og bygherres samlede bemærkninger til høringssvarene fremgår af bilag 5.

       

      Beskrivelse

      Bygningen, der ønskes nedrevet, er en staldbygning opført i 1850. Staldbygningen er vurderet med en bevaringsværdi 3 i Kommuneatlas Viborg.

       

      Staldbygningen fremstår overvejende i røde teglsten med markante portpartier mod søen og kamtakkede gavle.

       

      Bygningen består af flere sammenbyggede dele. Den nordlige del fremstår med rødt tegltag, hvorimod den sydlige del fremstår med hvidpudsede facader og sorte tagplader. Mod øst er en nyere tilbygning med eternittag, der ikke rummer de samme materialemæssige eller arkitektoniske kvaliteter, som de øvrige dele af bygningsmassen. 

       

      Staldbygningen udgør den sydlige del af et flerfløjet anlæg, hvor hovedbygningen påtænkes bevaret i overensstemmelse med lokalplanen.

       

      Staldbygningen ønskes nedrevet med baggrund i bygningens stand, da dele af tagkonstruktionen og facadepartierne er styrtet sammen. Det vurderes dermed ikke muligt eller hensigtsmæssigt at bevare bygningen med henblik på en ombygning til boligformål.

       

      Området er omfattet af Lokalplan 440, der muliggør en genopførelse af staldbygningen med overordnet samme hovedform og grundrids som den eksisterende bygning. Lokalplanen tilsigter med dette at fastholde den overordnede struktur i det flerfløjede anlæg.

       

      Hvis nedrivningen ikke kan accepteres, skal kommunen meddele ejeren, at der nedlægges et forbud mod nedrivningen efter Planlovens § 14. Et forbud vil medføre, at der efterfølgende skal udarbejdes en lokalplan, der bestemmer, at bygningen ikke må nedrives.

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er forvaltningens vurdering, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 440, er taget stilling til, at staldbygningen kan nedrives og genopføres med overordnet samme hovedform og grundrids. I forbindelse med de fremtidige planer for området og inddragelse af staldbygningen til beboelse, er standen af staldbygningen inddraget. Der er dermed i lokalplanen givet mulighed for, at bygningen både kan bevares og ombygges, men også nedrives og erstattes af nyt med et tilsvarende omfang. Lokalplanen har dog ikke været formuleret på en måde, så processen og den offentlige høring, i forhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kunne udelades.

       

      De modtagne bemærkninger ændrer ikke ved forvaltningens tidligere vurdering af mulighederne for nedrivning. Ansøger oplyser, at der fortsat arbejdes for at bevare hovedbygningen, og der ses ikke at være grundlag for at nedlægge et forbud mod nedrivningen af staldbygningen.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Ejer skal have modtaget kommunens tilbagemelding på, om der nedlægges forbud mod nedrivning senest 2 uger efter høringsfristens udløb.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Hvis der nedlægges et forbud mod nedrivningen kan ejeren under visse forudsætninger, som f.eks. væsentlig forringet afkastningsgrad, forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Da bygningen er bevaringsværdig og optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig, er bygningen omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. I henhold til § 18 skal nedrivningen bekendtgøres offentligt, inden der træffes afgørelse om nedrivning. Derudover skal særlige interessenter orienteres særskilt om den offentlige bekendtgørelse.


    • Bilag

  • 2 Signalkryds på Indre Ringvej, Viborg (Bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med den nye trafikplan for Viborg Kommune er der blev registreret flere sorte pletter i signalkrydsene på Indre Ringvej i Viborg. Der er blevet igangsat forundersøgelser og løsningsforslag til afhjælpning af de sorte pletter, som medfører behov for ændringer i flere signalanlæg på Indre Ringvej.

       

      Der søges om en forhøjelse af anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Trafiksikkerhed i signalkryds på Indre Ringvej og følgearbejder” til realisering af trafiksikkerhedsarbejder herunder opsætning af bagsidesignaler og implementering af en optimering af ”den grønne bølge”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at det samlede arbejde med at implementere den nye ”grønne bølge” igangsættes,

       

      2. at det samlede arbejde med realisering af øget trafiksikkerhed i signalanlæggene på Indre Ringvej igangsættes, herunder opsætning af bagsidesignaler og

       

      3. at der kan udskiftes i alt 5 styremaskiner, for at kunne implementere ”den nye grønne bølge”

       

      Direktøren foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet, 

       

      4. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Trafiksikkerhed i signalkryds på Indre Ringvej og følgearbejder” forhøjes med 1.050.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      5. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af trafiksikkerhedsplan”.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg godkendte 1.-3. ”at” og besluttede endvidere, at indstille til byrådet, 

       

      4. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Trafiksikkerhed i signalkryds på Indre Ringvej og følgearbejder” forhøjes med 1.050.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      5. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Arbejder afledt af trafiksikkerhedsplan”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

       

      På mødet 31. maj 2017 (sag nr. 13) besluttede Teknisk Udvalg at igangsætte trafiksikkerhedsprojekter herunder, at de signalregulerede kryds på Indre Ringvej i Viborg analyseres.

       

      På mødet 27. september 2017 (sag nr. 10) besluttede Teknisk Udvalg at igangsætte arbejdet med øget trafiksikkerhed samt arbejderne med den ”grønne bølge” på Indre Ringvej med henblik på at trimme signaler og skabe den bedst mulige ”grønne bølge”.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har siden mødet den 27. september 2017 afsluttet analysearbejderne vedrørende optimering af ”den grønne bølge” på Indre Ringvej, herunder også indhentet priser for den nødvendige modernisering af signalanlæggenes styremaskiner samt opsætning af bagsignaler (således det også bliver mulighed for at se signalet, når man som bilist holder ud i krydsene for at svinge til venstre).

       

      De samlede anlægsudgifter er herefter beregnet til 2.385.000 kr. Til analysearbejdet og en del af anlægsarbejderne er der allerede bevilliget 1.335.000 kr. 

       

      Der foreslås, at anlægsudgiftsbevillingen forhøjes med 1.050.000 kr. henblik på gennemførelse af samtlige trafiksikkerhedsarbejderne og trimme ”den grønne bølge”.

       

      Alternativer

      Ingen

       

      Tidsperspektiv

      Den samlede grønne bølge og de trafiksikkerhedsmæssige tiltag forventes at kunne være etableret i 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der forventes ikke at være øgede driftsudgifter som følge af ændringerne i signalkrydsene, idet alle nye signaler opsættes med nye LED lys.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ekspropriation
      Der forventes ikke at skulle eksproprieres for at implementere de nye tiltag, da mindre ombygninger i 2 kryds forventes at kunne udføres indenfor de nuværende forhold.

  • 3 Vurdering af trafikfarlige skoleveje (bevillingssag)
    • Resume

      Der ønskes en opdatering og harmonisering af hvilke vejstrækninger, som er erklæret trafikfarlige skoleveje. Herved vil serviceniveauet være ens i hele kommunen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg beslutter, at vurderingen af trafikfarlige skoleveje harmoniseres og opdateres.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår desuden, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje” med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      3. at udgiften på 500.000 kr. i 2018 finansieres at det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje”, idet det forudsættes, at Byrådet på mødet d. 18. april 2018 godkender overførsel af det afsatte rådighedsbeløb på nævnte konto fra 2017 til 2018 i forbindelse med behandling af regnskab 2017”. 

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

       

      Teknisk Udvalg godkendte 1. ”at” og besluttede endvidere, at indstille til byrådet,

       

      2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje” med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      3. at udgiften på 500.000 kr. i 2018 finansieres at det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje”, idet det forudsættes, at Byrådet på mødet d. 18. april 2018 godkender overførsel af det afsatte rådighedsbeløb på nævnte konto fra 2017 til 2018 i forbindelse med behandling af regnskab 2017”. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Trafikfarlige skoleveje blev senest behandlet af Teknisk Udvalg på mødet den 27. juni 2007 (sag nr. 150). Udvalget bemyndigede forvaltningen til i samråd med politiet at afgøre, hvilke vejstrækninger der erklæres som trafikfarlige skoleveje.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Folkeskoleloven angiver, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skole og hjem for børn, der har længere skolevej end:

       

      ·           0.-3 klasse: 2,5 km

      ·           4.-6. klasse: 6 km

      ·           7.-9. klasse: 7 km

      ·           10. klasse: 9 km

       

      I henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen skal kommunalbestyrelsen desuden sørge for befordring af elever mellem skole og hjem, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.

       

      I Viborg Kommune er 170 vejstrækninger på nuværende tidspunkt vurderet som trafikfarlige for skoleelever. De gældende vurderinger er både lavet i de tidligere kommuner og i den nuværende Viborg Kommune. Vejenes farlighed er vurderet på forskellig vis afhængig af, hvornår vurderingerne er lavet. Som udgangspunkt er en vurdering kun lavet i ét skoledistrikt, selvom vejen går igennem flere skoledistrikter. Serviceforskellen i kommunen er meget forskellig afhængig af, hvornår og hvordan vurderingen af skolevejens farlighed er foretaget.

       

      I dag afgøres spørgsmålet om trafikfarlige skoleveje på grundlag af en udtalelse fra politiet om vejenes farlighed. Politiet har udviklet et it-program, som de bruger ved vurdering af vejene. Kommunen har ikke en tilsvarende løsning, hvilket betyder, at forvaltningen følger politiets vurdering. Politiets vurderinger er gældende i fem år.

       

      Det har hidtil ikke været kutyme, at vejene blev genvurderet efter fem år. På nuværende tidspunkt er 71% af de gældende vurderinger mere end fem år gamle.

       

      Med baggrund i ovennævnte foreslår forvaltningen, at vurderingen af trafikfarlige skoleveje harmoniseres og opdateres, således at serviceniveauet bliver ens i hele kommunen.

       

      Det forventes, at nogle af de skoleveje, som i dag er vurderet trafikfarlige for alle elever, i fremtiden kun vil være trafikfarlige for et lavere klassetrin, f.eks. til og med 6. klasse. Samtidig kan nye vejstrækninger blive erklæret trafikfarlige skoleveje.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Skolebusplanlægningen foretages bl.a. med baggrund i de trafikfarlige skoleveje. Af hensyn til planlægningen af skolebuskørslen til skoleåret 2019/2020 skal de nye vurderinger af trafikfarlige skoleveje være færdig ved udgangen af 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje i budgettet.

      Finansiering af bevillingen forudsætter, at Byrådet på mødet d. 18. april 2018 godkender overførsel af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje” fra 2017 til 2018, i forbindelse med Byrådets behandling af regnskab 2017”. 

       

      Midlerne forventes brugt til at lave trafik- og hastighedsmålinger og eventuelt lave mindre vejforbedringer.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 4 Endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 147B, Erhvervsområde ved Lundborgvej og Vestre Ringvej i Viborg, forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 325, Erhvervsområde ved Lundborgvej i Viborg samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Efter den offentlige høring lægges op til en endelig godkendelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 147B, Erhvervsområde ved Lundborgvej og Vestre Ringvej i Viborg og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 325, Erhvervsområde ved Lundborgvej i Viborg samt forslag tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017-2029. Høringssvaret omhandler mulighed for udstykning af den nordligste grund jf. bilag 5.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget 

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer.

       

      2. at bilag nr. 6 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til det modtagne høringssvar.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget 

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 6 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til det modtagne høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede den 21. juni 2017 at lovliggøre JAFI retligt ved at give lokalplanområdet mulighed for - foruden særlig pladskrævende varegrupper (SPV), at etablere butikker der forhandler ammunition. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. februar 2018 (sag nr. 14) at fremlægge forslagene i 2 uger.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 147B er i bilag 2.

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 325 er i bilag 3.

      Forslag til tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017-2029 er i bilag 4.

      Høringssvar er i bilag 5.

      Behandling af høringssvar er i bilag 6.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 147B, Erhvervsområde ved Lundborgvej og Vestre Ringvej i Viborg og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 325, Erhvervsområde ved Lundborgvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017 – 2029 har været i offentlig høring fra den 8. februar til den 21. februar 2018. Der er i høringsperioden kommet 1 høringssvar til planforslagene, som er i bilag nr. 5.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

      Beskrivelse

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 147B og nr. 325

      Lokalplanforslagene har til formål at give mulighed for, at der i tilknytning til et eksisterende erhvervsområde ved Lundborgvej gives mulighed for, at der ud over butikker der forhandler særlig pladskrævende varer - også kan etableres butikker, der forhandler varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition.

       

      Forslag til tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 12 til kommuneplanen, der udover særligt pladskrævende varegrupper (SPV) giver mulighed for etablering af butikker, der forhandler varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvaret er behandlet i bilag nr. 6. Bilaget indeholder et resumé af høringssvaret, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Endelig vedtagelse d. 14. marts 2018

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Fornyet høring af lokalplan nr. 484 for et centerområde ved Gartnerbakken, Hammershøj samt tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 - 2029.
    • Resume

      Forslag til lokalplan nr. 484 og kommuneplantillæg nr. 6 har fra den 23. november 2017 til den 20. december 2017 været i offentlig høring. Planforslagene skal muliggøre etablering af en ny Brugs i Hammershøj.

       

      Høringssvarene handler især om trafikforholdene ved Gartnerbakken, indkørslen fra Viborgvej og støj i forhold til omgivelserne. Denne sag afslutter høringen og lægger op til en fornyet høring af lokalplan og kommuneplantillæg pga. den ændrede vejadgang.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 484 og forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 – 2029 sendes i en fornyet høring, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Sagen blev udsat.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Brugsen i Hammershøj ønsker at opføre en ny detailhandelsbutik på Gartnerbakken 4 til erstatning for den eksisterede butik på Randersvej 1, 8830 Tjele. I lokalplanområdet ligger i dag en lukket betonfabrik - som ikke er omfattet af en lokalplan. Den gældende kommuneplanlægning for centerområdet i Hammershøj giver kun mulighed for en mindre udvidelse af detailhandelsrammen.

       

      En forøgelse af detailhandelsrammen, nedrivningen af betonfabrikken, etableringen af den nye dagligvarebutik og ønsket om mulighed for at opføre etageboliger i 3 etager indenfor lokalplanområdet nødvendiggør et nyt plangrundlag.

       

      Den eksisterende butik, Randersvej 1, er omfattet af lokalplan 64, som ikke ophæves ved vedtagelsen af lokalplan 484. Der kan derfor stadig etableres 1.300 m² dagligvarebutik i lokalerne. Det forventes, at bygningen i stueetagen omdannes til boliger eller mindre udvalgsvarebutikker, hvilket dog vil kræve en dispensation fra lokalplan 64. Hvis butikken ønskes omdannet til flere end 5 boliger er det nødvendigt med et lokalplantillæg.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1. Planforslagene fremgår af bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. november 2017 (Sag nr. 19) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 484 for et centerområde ved Gartnerbakken i Hammershøj samt forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 - 2029 i 4 ugers offentlig høring fra den 23. november 2017 til den 20. december 2017.

       

      Der blev afholdt borgermøde torsdag den 7. december, hvor debatten hovedsageligt drejede sig om de trafikale forhold ved overkørslen til Gartnerbakken, vareindleveringen med indkørsel fra Viborgvej og støj fra vareindleveringen.

       

      Beskrivelse

      Høringssvar

      I høringsfasen er der indkommet 5 høringssvar: en fra ansøger, to fra naboer, en fra politiet og en fra Vejdirektoratet, som er vedlagt dagsordenen i bilag nr. 3. Der er ikke kommet høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 6.

       

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      -        Politiet ønsker en klar regulering af krydsningen af fodgængere og varetransporterne, for at undgå uheld med uforsigtige fodgængere, som krydser lastbilernes kørevej.

      -        Vejdirektoratet gør opmærksom på, at den i lokalplanen viste vejadgang fra Viborgvej til lokalplanområdet ikke kan forventes godkendt. (Viborgvej er en statsvej). Dette gøres for at sikre den kørende trafiks fremkommelighed på Viborgvej.

      -        Ansøger ønsker mulighed for at etablere flere forskellige tagmaterialer. Desuden eternit tilføjet som facademateriale på mindre bygninger, trådhegn omkring varegården samt en udvidelse af varegården.

      -        Naboerne ønsker indkørslen til Gartnerbakken flyttet mod syd, at der kan etableres plejehjem på boligblokkene (B, C eller D), samt at sikre sig et støjhegn mod boligområdet mod syd. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I forlængelse af Vejdirektoratets indsigelse har der været afholdt møde mellem Vejdirektoratet, ansøger og forvaltningen, som har resulteret i et ændringsforslag, hvor al kørende trafik til og fra lokalplanområdet udelukkende anvender Gartnerbakken, som adgangsvej. Arealet ved Viborgvej anvendes fremover til manøvreareal til vareindleveringens sættevogntog. De 7 parkeringspladser til personbiler ved Viborgvej fjernes.

       

      Politiet har ønsket, at der etableres trådhegn i hækken mellem vareindleveringen og kundeparkeringen, så fodgængerne benytter et fortov fra Viborgvej til kundeparkeringen og ikke krydser pladsen med bakkende lastbiler.

       

      Hovedparten af bemærkningerne på borgermødet handlede om trygheden for fodgængerne på Gartnerbakken og de ”nærved-uheld”, der opstår, når kunderne fra tankstationen ved udkørsel på Gartnerbakken tror, at alle bilister fra rundkørslen har ærinde på tanken – mens beboerne på Gartnerbakken ønsker at køre lige ud.

       

      Brugsen har givet udtryk for, at de, som en del af projektet, vil etablere et fortov langs Gartnerbakken ud for deres ejendom. Derved sikres fodgængernes tryghed, der går langs Gartnerbakken. Desuden flyttes indkørslen til lokalplanområdet ca. 10 m mod syd, så bilisterne fra rundkørslen dels reducerer hastigheden og dels slår blinket fra, så bilisterne fra tanken/Brugsen ikke misforstår situationen.     

       

      Forvaltningen indstiller:

      -        at vejadgangen for kunder, vareindlevering og beboere ændres til Gartnerbakken og at overkørslen på Gartnerbakken flyttes ca. 10 m mod syd,

      -        at boligerne i lokalplanområdet kan anvendes som plejehjem

      -        at der kan etableres fortov langs lokalplanområdet langs Gartnerbakken

      -        at varegården udvides

      -        at enkelte tag- og facadematerialer, som beskrevet, tilføjes

      -        at lokalplan og kortbilag konsekvensrettes

      hvormed høringssvarene imødekommes helt eller delvist.

       

      Forvaltningen indstiller, at forslaget om plejehjem i boligblokkene ikke indarbejdes i lokalplanforslaget, hvormed høringssvaret kun imødekommes delvist.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er vist i bilag nr. 5.

       

      Fornyet høring

      Da vareindleveringen og indkørslen fra Viborgvej foreslås ændret til Gartnerbakken, vurderer forvaltningen, at ændringsforslaget på væsentlig måde berører andre borgere end de, der har foranlediget ændringerne. Planforslaget kan derfor ikke vedtages endeligt, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig, jf. planlovens § 27, stk. 2.

       

      Når ændringsforslagene har været i en supplerende høring, vil Teknisk Udvalg få sagen til fornyet behandling.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Brugsen har – mundtligt – tilkendegivet, at de har til hensigt at etablere et fortov langs den vestlige side af Gartnerbakken på egen jord.

    • Bilag

  • 6 Vedtagelse af lokalplan nr. 488 Centerområde ved Markedsgade i Bjerringbro
    • Resume

      Efter den offentlige høring lægges op til en endelig godkendelse af lokalplan nr. 488 Centerområde ved Markedsgade i Bjerringbro. Høringssvarene handler især om mulighed for etablering af restaurant og øget trafik.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at planforslaget vedtages uden ændringer, og

       

      2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede den 29. november 2017 (sag nr. 1) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 488 Centerområde ved Markedsgade i Bjerringbro i offentlig høring.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1. Lokalplanforslaget fremgår af bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 488 Centerområde ved Markedsgade i Bjerringbro har været i offentlig høring fra den 7. december 2017 til den 10. januar 2018. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslaget, som er i bilag nr. 3.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 488 Centerområde ved Markedsgade i Bjeringbro

      Lokalplanforslaget har til formål, at give mulighed for at bygge nye etageboliger i form af

      randbebyggelse mod Markedsgade og Rossengade. Dette for at fortætte og øge aktivering af bymidten i Bjerringbro. Desuden har lokalplanen til formål at sikre, at den ældste del af Madsens Hotel mod Storegade bevares, samt at sikre, at ny bebyggelse indpasses arkitektonisk i forhold til den eksisterende bebyggelse i området.

       

      Lokalplanen inddeler området i to delområder. Delområde I anvendes til den ny etagebebyggelse. Delområde II består af den eksisterende bebyggelse (Madsens Hotel) og må anvendes til centerformål, såsom etageboliger, liberalt erhverv, detailhandel, almen service, restaurant og hotel, herunder gives der også mulighed for boliger i stueetagen mod Storegade.

       

      I gårdrummet bag randbebyggelsen skal der etableres opholdsarealer og parkeringspladser, samt stiforbindelse.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde BBRO.C1.01_T8 i Kommuneplan 2017 - 2029.

      Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og

      retningslinjer.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      Et høringssvar omhandler muligheden for at etablere restaurant i eksisterende bygning (tidligere Madsens Hotel), hvilket lokalplanen allerede giver mulighed for. Et andet høringssvar omhandler ønske om trafikregulering i krydset ved Markedsgade. Forvaltningen vurderer at etablering af boliger ikke vil medføre øget trafik i området ift. den anvendelse, som den gældende lokalplan giver mulighed for (hotel, butikker). Det vurderes desuden, at de nævnte trafikale problemstillinger omhandler forhold udenfor lokalplanområdet, hvilket der vil blive set nærmere på i en kommende helhedsplan for Bjerringbro.  Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Teknisk Udvalg.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 491 for et boligområde område ved Hindbærkrattet i Bjerringbro (Bevillingssag)
    • Resume

      Lokalplan B.048-1 for Hindbærkrattet i Bjerringbro blev vedtaget i 2006. Siden er lokalplanområdet blevet byggemodnet, men kun 9 af i alt 73 grunde er blevet solgt. Med henblik på at gøre området mere attraktiv og øge grundsalget, blev det den 9. august 2017 besluttet i Teknisk Udvalg at igangsætte ny planlægning for området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 491 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

      2. at anlægsudgiftsbevillingen forhøjes med 3.552.000 kr. til kontoen ”Stenshede Nord, Bjerringbro, lokalplan nr. B.048.1 (Hindbærkrattet)” med et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2018 og med et rådighedsbeløb på 716.000 kr. i 2019,

      3. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”, og udgiften på 716.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2019-2022.

      4. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

      5. at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 491 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

      2. at anlægsudgiftsbevillingen forhøjes med 3.552.000 kr. til kontoen ”Stenshede Nord, Bjerringbro, lokalplan nr. B.048.1 (Hindbærkrattet)” med et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2018 og med et rådighedsbeløb på 716.000 kr. i 2019,

      3. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af erhvervsgrunde”, og udgiften på 716.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2019-2022,

      4. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

      5. at der ikke afholdes borgermøde.

    • Forvaltningens bemærkninger

      I afsnittet ”Historik” under sagsfremstillingen, henvises til at Teknisk Udvalg drøftede på mødet den 29. november 2017 sag nr. 3. Det er rettelig sag nr. 4.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 9. august 2017 (sag nr. 12) at igangsætte en ændret planlægning for boligområdet Hindbærkrattet i Bjerringbro. Byrådet besluttede på mødet den 20. september 2017 (sag nr. 6) at vedtage tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2017-2029, der fastlægger en række initiativer for udvikling af Bjerringbro. Herunder at der udarbejdes en ny lokalplan for Hindbærkrattet. Teknisk Udvalg drøftede på mødet den 29. november 2017 (sag nr. 3) et udkast til en ny bebyggelsesplan for Hindbærkrattet.

       

      Inddragelse og høring

      Der har været afholdt fordebat i perioden den 17. august til 13. september 2017, herunder workshop den 29. august 2017. På workshoppen deltog repræsentanter fra Byrådet, Bjerringbro Byforum, Boligselskabet Sct. Jørgen, Bjerringbro Andelsforening, Teknik- og Miljøforvaltningen samt områdets grundejere og naboer.

      Der er efterfølgende blevet etableret en følgegruppe bestående af repræsentanter fra områdets grundejere, Bjerringbro Byforum og Boligselskabet Sct. Jørgen. Ændringer og planer har været drøftet med følgegruppen på møder den 27. september og den 12. december.

       

      Beskrivelse

      Området er ca. 11 ha og ligger i byzone i den nordlige del af Bjerringbro (se oversigtskort vedlagt som bilag 1), og er omfattet af lokalplan nr. B-048-1, der udlægger området til boligformål.

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde BBRO.B4.07 i Kommuneplan 2017 - 2029. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

       

      Forslag til lokalplan nr. 491

      På baggrund af idéer fremkommet under fordebatten, workshoppen og de to følgegruppemøder, har forvaltningen udarbejdet et udkast til et lokalplanforslag (se bilag 2). Lokalplanforslaget indeholder en ny bebyggelsesplan for Hindbærkrattet, der giver mulighed for ca. 25 række-/dobbelthuse og 43 parcelhuse (mod hhv. 18 og 55 i lokalplan nr. B.048-1).

      De væsentligste forskelle i forhold til lokalplan nr. B.048-1 er, at de nordligste grunde omdannes til storparceller eller individuelle grunde med mulighed for tæt-lav bebyggelse, og, at hovedparten af de nuværende grunde til tæt-lav boligbebyggelse konverteres til enten grunde til åben-lav boligbebyggelse eller fællesarealer. Se også bilag 3 og 4.

      Forvaltningen lægger op til, at der kommer til at gælde de samme bebyggelsesregulerende bestemmelser for alle grunde til åben-lav boligbebyggelse:

      ·           Antal etager: maks. 2

      ·           Højde: maks. 8,5 m

      ·           Bebyggelsesprocent: maks. 30 % pr. ejendom

      ·           Ingen byggefelter

      ·           Materialer i farver indenfor jordfarveskalaen

       

      For delområder til tæt-lav boligbebyggelse lægges op til følgende principper:

      ·           Antal etager: maks. 2

      ·           Højde: maks. 8,5 m

      ·           Bebyggelsesprocent: maks. 40 % pr. ejendom

      ·           Ingen byggefelter

      ·           Materialer i farver indenfor jordfarveskalaen

      ·           Bebyggelse i det enkelte delområde skal fremstå som en helhed med hensyn til udformning, materialevalg, farve mv.

      ·           Ved storparcel skal min. 20 % af det samlede areal udlægges til fælles opholdsareal

      ·           Det enkelte opholdsareal skal være mindst 200 m² og sammenhængende

       

      På fællesarealerne i de centrale dele af området kan der etableres legeplads og lignende. Arealerne længst mod syd og øst er fortsat udlagt til et naturområde med mulighed for rekreative forbindelser til omgivelserne.

      De to kiler udlagt til naturområde mod øst er kommunalt ejet areal, som afgræsses for at øge naturindholdet. En mindre del af dette areal foreslås udlagt til opholdsareal med mulighed for at etablere borde/bænke eller lignende. Udlæg af opholdsareal vil derfor indebære, at et hegn skal flyttes.

       

      Forvaltningen foreslår, at der etableres flere låger i indhegningen, som tillæg til muligheden for at opstille borde/bænke eller lignende. Formålet er at øge de rekreative forbindelser til vandværksbakkerne. Desuden foreslår forvaltningen, at kommunen som et led i realiseringen af ny lokalplan asfalterer den øst-vestgående sti i den nordlige del af­­­ området.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget. Det vurderes, at der ikke er behov for et borgermøde, eftersom der allerede har været afholdt fordebat med dertilhørende workshop samt følgegruppemøder. Derudover vil en ny lokalplan have minimal effekt på lokalplanområdets omgivelser.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Offentlig høring:                 Primo 2018

      Endelig vedtagelse:            Medio 2018

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Området er udstykket og byggemodnet, og der vil derfor være omkostninger forbundet med de foreslåede ændringer i områdets struktur. Forvaltningen vurderer:

      ·           at de ekstra byggemodningsudgifter vil løbe op i 1.716.000 kr.

      ·           at mindre-indtægterne ved salg af alle grunde vil være på 1.224.000 kr.

      Dermed kan de samlede omkostninger, forbundet med de forslåede ændringer til områdets struktur, opgøres til 2.940.000 kr. En mere udførlig oversigt over forvaltningens økonomiske vurdering er vedlagt som bilag 5.

       

      Derudover gøres opmærksom på, at der ud af det budgetterede rådighedsbeløb til byggemodningen af Hindbærkrattet tilbage i 2008 på 15,3 mio. kr. fejlagtigt ikke er frigivet et beløb på 1.836.000 kr. i form af en anlægsbevilling. For at rette denne fejl foreslås det, at der på nuværende tidspunkt søges en forhøjelse af anlægsbevillingen på de manglende 1.836.000 kr. selvom udgifterne reelt er afholdt i 2008.

      Med de nye byggemodningsudgifter (1.716.000 kr.) søges anlægsbevillingen derfor forhøjet med 3.552.000 kr., men det er alene de ekstra byggemodningsudgifter på 1.716.000 kr., der er behov for at finansiere, da de øvrige udgifter er afholdt i tidligere år.

      Finansiering

      Forvaltningen foreslår at de 1.716.000 kr. til ekstra byggemodningsomkostninger finansieres jf. indstillingen pkt. 2 og 3.

      Der gøres opmærksom på, at det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byggemodning af boliggrunde er disponeret for 2018. Derfor foreslås at udgifterne på 1.000.000 kr. i 2018 finansieres via de afsatte budget til erhvervsgrunde, idet der ikke i øjeblikket er aktuelle planer om byggemodning af erhvervsgrunde.

      Som alternativ til ovenstående kan en finansiering via grundprisen overvejes.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      I en lokalplan kan der alene optages bestemmelser vedrørende grundejerforeninger for nye områder. Eftersom området er både udstykket, byggemodnet og bebygget, kan området ikke karakteriseres som ”nyt”. Lokalplanforslaget lægger derfor op til ikke at ophæve, de af lokalplan nr. B-048-1 gældende bestemmelser vedrørende grundejerforenings oprettelse og forpligtelser mv.

       

       

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanplanforslaget ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Såfremt der ikke kommer høringssvar i offentlighedsfasen, vil lokalplanen blive endelig vedtaget uden yderligere politisk behandling.

    • Bilag

  • 8 Igangsætning af planlægning for lokalplan nr. 497 til erstatning for lokalplan for boligområde i Fjordglimt, Ulbjerg
    • Resume

      Teknisk Udvalg udsatte den 1. nov. 2017 sag om stillingtagen til revideret udstykningsplan for boligområdet Fjordglimt, Ulbjerg (sag nr. 4). Udvalget bad i stedet forvaltningen om at gå i dialog med Ulbjerg Lokalråd og beboerne i Fjordglimt - om de 3 udarbejdede skitseforslag.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Forvaltningen holdt den 10. jan. 2018 møde med grundejerne i Fjordglimt og lokalrådet.

      Notat fra mødet er i bilag nr. 2.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg at:

       

      1. der fortsat gives mulighed for tæt-lav boligbebyggelse på arealet umiddelbart vest for ejendommene Fjordglimt 18 – 26.

       

      2. den udstykkede parcelhusgrund Fjordglimt 16 udgår som byggemulighed og ændres til p-plads og,

       

      3. der ikke gives mulighed for byggeri nord for ejendommen Fjordglimt 26 og at

       

      4. der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt med udgangspunkt i bilag 5, idet matr. nr 1 h og 1 i udlægges til tæt-lav boligbebyggelse og delområde 2 udstykkes med 4 grunde til åben-lav boligbebyggelse.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Møldrup Byråd vedtog den 12. februar 2002 lokalplan nr. B.22.36-86.

      Lokalplanen er i bilag 3.

       

      I efteråret 2016 modtog forvaltningen henvendelse fra ægtepar, der ønskede at købe byggegrund nord for Fjordglimt 26. Grunden er ikke udstykket, men forvaltningen vurderede, at arealet kunne udstykkes og byggemodnes i overensstemmelse med den viste udstykning i lokalplanen.

       

      Grundejerne i Fjordglimt gjorde indsigelse mod dette tiltag, og processen blev sat i stå.

      Grundejerne gjorde i den forbindelse Viborg Kommune opmærksom på uklarheder i lokalplanens:

      ·         redegørelse for så vidt angår oplyst 100 m fredningsafstand mellem Møllebækken og boligområdet,

      ·         kortbilag 2 angående tolkning af områdets delområder og anvendelse.

       

      Gældende lokalplan

      Den gældende lokalplan nr. B.22.36-86 for boligområde ved Fjordglimt i Ulbjerg fastlægger principperne for områdets udstykning.  Lokalplanen opdeler området i 3 delområder, hvor delområde I udlægges til åben-lav bebyggelse, delområde II til tæt-lav bebyggelse og delområde III til fælles grønne friarealer.

       

      Af lokalplanens kortbilag 2 fremgår, at der i:

      ·           delomr. I kan etableres i alt 24 parcelhusgrunde, hvoraf 15 pt. er udstykket.

      ·           delomr. II - som udgør ca. 8.000 m2 - kan opføres ca. 16 række- eller dobbelthuse.

      ·           delomr. III udgør det grønne skrånende areal mellem delomr. I, Møllebækken og Ågade samt mindre arealer langs vejene Fjordglimt og Præstevej.

       

      I forbindelse med byggemodning af området i 2009/10 registrerede Viborg Museum arkæologiske interesser i den vestlige del af lokalplanområdet. Dette areal er på ca. 7.500 m2, og det vil være omkostningstungt at udgrave. Derfor friholdes arealet for nye anlæg og bebyggelse. Det betyder, at lokalplanområdet ikke kan udstykkes i fuldstændig overensstemmelse med lokalplan B.22.36-86.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har på møde den 10. januar 2018 drøftet udstykningsplan med lokalrådet og beboere på Fjordglimt.

       

      Forvaltningen orienterede om de 3 skitseforslag og det skitseforslag, som grundejerne havde indsendt i forbindelse med indsigelse mod Viborg Kommunes plan om byggemodning af 4 grunde efter den gældende lokalplan. Grundejerne oplyste på mødet, at det tidligere indsendte skitseforslag frafaldes.

       

      Efterfølgende præsenterede grundejerne deres bud på fremtidig udstykningsplan, som er i bilag nr. 4.

       

      Efter grundejernes forslag kan der udstykkes 7 nye parcelhusgrunde. Grundejerne foreslår, at alene den sydlige del af delområde II kan bebygges.

       

      Ejer af Fjordglimt nr. 26 ønsker at erhverve et areal på ca. 750 m2 nord for sin grund og tilskøde det til sin ejendom.

       

      Det blev foreslået, at den nuværende ubebyggede parcelhusgrund Fjorglimt 16 udlægges til parkering for primært Ulbjerg Kultur og fritidscenter.

       

      Forvaltningens vurdering

      Delomr. I viser 7 nye parcelhusgrunde, hvilket vurderes at være et realistisk bud på, hvordan den resterende del af områdets parcelhusudstykning kan ske.

       

      Et areal på ca. 750 m2 nord for Fjordglimt 26 kan eventuelt tilskødes nr. 26 under forudsætning af, der kan opnås enighed om pris.

       

      Forvaltningen vurderer, at det af grundejerne foreslåede areal til tæt-lav bebyggelse bør udvides, så det også omfatter det nord for liggende areal på ca. 4000 m2. Begrundelsen er, at der inden for lokalplanområdet allerede er store grønne arealer. I øvrigt er arealet i den gældende lokalplan - udlagt til tæt-lav bebyggelse. Såfremt delomr. II udgør 8000 m2, vil der kunne opføres ca. 16 række- eller dobbelthuse, mod ca. 8 række- eller dobbelthuse.

       

      Delomr. IV ændres fra byggemodnet parcelhusgrund (Fjordglimt 16 - på 1109 m2) til ca. 20 p-pladser. Delomr. IV er et nyt delområde i forhold til gældende lokalplan. Forvaltningen er opmærksom på behovet for yderligere p-pladser i forbindelse med Ulbjerg Kultur og fritidscenter. Derfor anbefales den foreslåede ændring, selv om der herved udgår 1 byggemulighed.

       

      På mødet den 10. januar 2018 lovede forvaltningen, at repræsentanter for grundejerne i Fjordglimt inviteres til et opfølgende dialogmøde med forvaltning, når Teknisk Udvalg har truffet beslutning om principper for lokalplanen. På mødet drøftes forslag til lokalplanbestemmelser bl.a. byggelinjer, bygningshøjder, beplantningsbælter mm. Bestemmelser skal holdes inden for kommuneplanens rammebestemmelser for området.

       

      Arkitekturpolitik

      Den gældende lokalplans bestemmelser for bebyggelsen er fleksible. Bestemmelser i en ny lokalplan vil i højere grad omhandle bygningshøjder, etageantal, materialevalg, farver og beplantning.

       

      Klimatilpasning

      En del af lokalplanområdet ligger på areal, der skråner mod Sundstrupvej og især ned mod Møllebækken. Der forventes ikke udfordringer i forhold til oversvømmelse af lokalplanområdet – ved skybrudshændelser.

      Regnvand fra tage, terrasser og indkørsler skal nedsives på egen grund.

       

      Kommuneplan

      Udstykningsforslaget er i overensstemmelse med rammebestemmelserne for område ULBJ.B4.02 i Kommuneplan 2017-2029, med:

      en maks. bebyggelsesprocent på 30% for åben-lav og 40% for tæt-lav boligbebyggelse

      maks. byggehøjde på 8½ m og maks. etageantal på 1½ etage.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

       

      Planforslag til vedtagelse

      30. maj 2018

      Offentlig høring i 4 uger

      31. maj – 27. juni 2018

      Endelig vedtagelse såfremt forslaget vedtages

      15. august 2018

      4 ugers klagefrist til Planklagenævnet

      23. august – 19. september 2018

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Drøftelse af indhold til rammeplan for byrum og pladser i Domkirkekvarteret i Viborg
    • Resume

      Som led i arbejdet med en rammeplan for Domkirkekvarterets byrum og pladser er der udarbejdet en række analyser samt en foreløbig opsummering af forudsætninger og muligheder for en omdannelse af byrummene. Opsummeringen forelægges hermed Teknisk Udvalg til drøftelse og eventuelle bemærkninger, inden forslaget til en rammeplan færdiggøres. Forslag til rammeplan forelægges derefter til godkendelse i Byrådet.

       

      Oversigtskort ses i bilag 1. Opsummering ses i bilag 2.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår,

       

      1. at Teknisk Udvalg drøfter muligheder og potentialer for Domkirkekvarterets byrum og pladser.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg drøftede sagen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på møde den 17. maj 2017 (sag nr. 17) processen med udarbejdelse af en rammeplan for byrum og pladser i Domkirkekvarteret som grundlag for en kommende fondsansøgning. Byrådet besluttede endvidere, at en eventuel fremsendelse af fondsansøgning forudsætter Byrådets godkendelse af såvel rammeplan for byrum og pladser som fondsansøgning.

       

      Inddragelse og høring

      På et velbesøgt borgermøde den 23. oktober 2017 i Sognegården præsenterede forvaltningen den samlede vision for Domkirkekvarteret samt foreløbige analyser og byrumsundersøgelser, som ligger til grund for rammeplanen. Efter præsentationen blev der afholdt en workshop med fokus på de tre byrum Stænderpladsen, Gammeltorv/arealet omkring Domkirken og Margretheplænen.

       

      Synspunkterne var blandt andet bevaring af det grønne, fjernelse af biler, gode parkeringsforhold, bevare de smukke brostensbelægninger, åbne op og give bedre mulighed for ophold og aktiviteter, samt omdannelse af Stænderpladsen som central plads.  En sammenskrivning af bemærkningerne fra borgermødet ses i bilag 3.

       

      Endvidere blev der holdt åbent hus 4 eftermiddage i august og september i Dom Caféen. Her kunne interesserede få en uformel snak med forvaltningen om visionen for Domkirkekvarteret og give deres bemærkninger på et postkort. En sammenskrivning af bemærkningerne ses i bilag 4.

       

      Bemærkningerne fra såvel borgermøde som åbent hus indgår i opsummeringen af forudsætninger og muligheder for en omdannelse af byrummene.

       

      Beskrivelse

      Vision Helhedsplan for Domkirkekvarteret i Viborg har som mål at etablere et kulturelt kraftcenter ved at samle områdets seværdigheder til én fælles attraktion på internationalt niveau. Helhedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med styregruppen, og kan ses på www.viborg.dk/domkirkekvarteret.

       

      Styregruppen har efterfølgende på møde den 3. oktober 2017 præciseret visionen:

      Viborgs domkirkekvarter indtager en vigtig plads i Danmarkshistorien som et helt centralt sted i landet for verdslig og kirkelig magt i 1000 år. Stedets dramatiske historie rummer således nøglen til at forstå det moderne Danmarks tilblivelse og monarkiets, kirkens, retsstatens og demokratiets udvikling fra vikingetiden til i dag.

       

      Domkirkekvarterets institutioner, bygninger og byrum skal i fællesskab formidle stedets historier og forene kulturarv, arkitektur og kunst som én samlet kulturattraktion. Her skal byens borgere og besøgende fra ind- og udland kunne erkende, reflektere og lade sig inspirere af stedets stærke historie og betydning gennem oplevelser og fordybelse.

       

      Styregruppen

      Styregruppen, der er nedsat af Domkirkekvarterets aktører, har på møde den 20. december 2017 drøftet byrummenes potentialer. Bemærkninger herfra kan ses i bilag 5.

       

      Menighedsrådet i Viborg Domsogn

      Kommunen er sammen med Menighedsrådet for Viborg Domsogn grundejere i området. Arbejdet med rammeplanen foregår derfor i samarbejde med repræsentanter for Menighedsrådet i styregruppe og arbejdsgrupper.

       

      Rammeplanens indhold

      Den fremtidige udformning af Domkirkekvarterets byrum og pladser indgår i Vision Helhedsplan for Domkirkekvarteret som et vigtigt delprojekt, som skal understøtte den samlede vision.

       

      Rammeplanen beskriver de eksisterende forudsætninger, bindinger og muligheder i forhold til en fremtidig omdannelse og udformning af Domkirkekvarterets byrum og pladser og fungerer som grundlag for en efterfølgende fondsansøgning.

       

      Som grundlag for rammeplanen er der udarbejdet analyser af trafik & parkering, arkæologi, byrummene samt en historisk beskrivelse af Domkirkekvarteret.

       

      Forvaltningens opsummering af analyser og muligheder for en fremtidig omdannelse og udformning af Domkirkekvarterets byrum og pladser uddybes på mødet.

       

      Trafik & parkering

      Rådgiver (COWI) har udarbejdet en trafik- og parkeringsanalyse for Domkirkekvarteret. Analysen peger på en mulig trafikal fredeliggørelse af de centrale byrum i kvarteret for herigennem at understøtte muligheden for at etablere gode opholdsrum og sikre gode rammer for fodgængere.

       

      For at dække et fremtidigt øget parkeringsbehov og samtidig muliggøre en hel eller delvis nedlæggelse af eksisterende parkeringspladser på Gammeltorv, Stænderpladsen, Sct. Nikolai Gade og Gråbrødre Kirke Stræde foreslås det at etablere et nyt P-hus ved VUC på i alt 240 pladser (inkl. de eksisterende pladser ved VUC). Parkeringsmuligheder i forbindelse med kirkelige handlinger tæt på Domkirken opretholdes.

       

      For at sikre fremtidige gode adgangsforhold for biltrafik foreslås 2 trafiksløjfer med primær adgangsvej fra Sct. Ibs Gade via Sct. Villads Gade samt sekundært fra Sct. Mathias Gade og Sct. Mogens gade. Der foreslås afsætningsmulighed for busser og varekøretøjer ved den tidligere rådhusbygning på Stænderpladsen og ved Gammeltorv. Der er udarbejdet to scenarier for biltrafik til Gammeltorv. I scenarie 1 opretholdes dobbeltrettet kørsel i Sct. Mathias Gade. I scenarie 2 ensrettes Sct. Mathias Gade mellem Sct. Mogens Gade og Skolegade i overensstemmelse med trafikplanen for Viborg Midtby. Adgang til Gammeltorv bliver da via Skolestræde/Domkirkestræde. Scenarie 2 muliggør en forbedring af forholdene for fodgængere og cyklister på Sct. Mathiasgade.

       

      Historie og arkæologi

      Viborg Museum har udarbejdet en historisk beskrivelse, samt en arkæologisk analyse på baggrund af en arkivalsk kontrol og en række prøvegravninger. Domkirkekvarteret har gennem tiden gennemgået store forandringer. Generelt har der været en pragmatisk tilgang i forhold til genanvendelse, nedrivning og omdannelse af såvel bygninger som byrum. Særligt i 1870´erne og efter 2. verdenskrig har området gennemgået store forandringer med væsentlige afgravninger af arealet nordvest for Domkirken og på Stænderpladsen.

       

      Mens der rundt om Domkirken og i Hans Tausens Minde ligger omfattende fortidsminder under jorden, er der kun konstateret få og dybtliggende levn fra kældre og fundamenter på Stænderpladsen, sikkert som resultat af den omfattende afgravning og omdannelse af pladsen. På Gammeltorv er der, bortset fra den østlige del, lille risiko for forekomst af væsentlige fortidsminder som følge af tidligere omfattende afgravninger. På Margretheplænen er dele af plænen udgravet til kælder og beskyttelsesrum, men med risiko for forekomst af fortidsminder under 0,4-0,5 m på de øvrige dele af plænen.

       

      Byrum

      Overordnet set har Domkirkekvarteret en grøn karakter, samt fine belægninger navnlig på Gammeltorv og Gråbrødre Kirke Stræde. Området er opdelt i en række byrum og opleves usammenhængende mht. inventar, belægning, beplantning, belysning, skiltning og mindesmærker. En sol- og vindanalyse viser, at særligt Stænderpladsen har gode betingelser for ophold.

       

      På baggrund af de udarbejdede analyser, registreringer og borgerbemærkninger har forvaltningen opsummeret de eksisterende forudsætninger, bindinger og muligheder for en fremtidig omdannelse og udformning af Domkirkekvarterets byrum og pladser.

      Opsummeringen kan ses i bilag 2.

       

      Forvaltningen foreslår, at Teknisk Udvalg drøfter byrummenes potentialer, og at der på denne baggrund udarbejdes et forslag til rammeplanen, der herefter forelægges politisk.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vil gennemgå dette punkt på mødet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Byrådet har i anlægsbudget 2018-2021 ikke afsat midler til anlæg af byrum i Domkirkekvarteret. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes på at opnå medfinansiering til en realisering af delprojektet byrum og pladser gennem fondsstøtte.

       

      Økonomisk overslag over de muligheder for en fremtidig omdannelse og udformning af Domkirkekvarterets byrum og pladser, der indgår i rammeplanen, samt økonomisk overslag over de heraf følgende trafikale tiltag, forventes forelagt i forbindelse med den politiske stillingtagen til rammeplanen. Den endelige udformning af byrummene og dertil hørende anlægsøkonomi må dog forventes at ske på baggrund af den videre proces, herunder fondskontakt og eventuel arkitektkonkurrence.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      De eksisterende byrum og pladser omkring Domkirken er omfattet af lokalplan nr. 133 Domkirkeområdet til offentlige formål samt boliger. En kommende omdannelse kan – alt efter omfanget heraf – forudsætte, at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag.

    • Bilag

  • 10 Muligheder for ændrede tændtider på det kommunale gadelys
    • Resume

      Teknisk Udvalg har ønsket en orientering om tænd- og slukketider på det kommunale gadelys.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1.    at sagen tages til orientering.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning. Udvalget bemærker, at den igangværende modernisering medfører et mere ensartet belysningsniveau.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg har på mødet den 29. november 2017 (punkt 20) ”Meddeler og gensidig orientering” anmodet forvaltningen om at orientere nærmere om tænd- og slukketider på det kommunale gadelys.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Det er et ønske blandt mange borgere i de små byer i Viborg Kommune at have gadelys i nattetimerne og i de tidlige morgentimer. Det søges opfyldt med to forskellige modeller for tændingstiderne.

       

      Model 1:

      I denne model slukkes hver anden gadelampe i nogle af døgnets timer.

      ·           Den ene halvdel af lamperne tændes ved solnedgang og brænder igennem indtil 10 minutter efter solopgang.

      ·           Den anden halvdel af lamperne tænder ca. 45 min efter solnedgang og er slukket mellem kl. 21.30 og kl. 06.30. Herefter er lamperne igen tændte indtil 10 minutter efter solopgang.

      Morgentænding sker dog ikke på lørdage og søndage.

       

      Model 2:

      I denne model lyser alle gadelamper i tændingstiden, men lysmængden dæmpes i perioder.

      Alle lamper tænder i dæmpet lysmængde ved solnedgang, men efter 45 minutter går de over på fuld belysning. Mellem kl. 21.30 og kl. 06.30 dæmpes belysningen igen, og derefter går lamperne igen over på fuld belysning indtil 10 minutter efter solopgang, hvor lyset slukkes. Lørdag og søndag morgen vil lamperne dog kun lyse i dæmpet udgave, indtil de slukkes 10 minutter efter solopgang.

       

      Hvilket model der anvendes i de forskellige områder afhænger af gadelyset alder og dermed evt. begrænsningerne i de tekniske muligheder. Byrådet har bevilliget knap 80 mio. kr. til modernisering af gadelysnettet med LED armaturer, hvilket betyder, at flere områders tænde- og slukkemetode køres efter model 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Såfremt dæmningstiden skal ændres med en time om aftenen, eksempelvis fra kl. 21.30 til 22.30, vil det koste omkring 235.000 kr. pr. år. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 11 Autocamper P-plads i Viborg by
    • Resume

      Teknisk Udvalg har tidligere arbejdet på at få etableret P-pladser for autocamper på gruspladsen ved Nørresøvej i Viborg by, hvilket praktisk ikke var muligt pga. væsentlige brandtekniske udfordringer som følge af iltningstankens placeringen på pladsen. Forvaltningen foreslår i stedet, at der reserveres autocamper P-pladser på en parkeringsplads på Kaserneområdet nærmest midtbyen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Teknisk Udvalg tager stilling til forslagene.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg besluttede, at autocamperplads med 6 pladser etableres på kaserneområdet, idet der åbnes for adgangen mellem de to P-pladser med ny vejadgang fra Eksercerpladsen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 24. januar 2018 (sag nr. 15) at igangsætte en undersøgelse af muligheder for placering af autocamper P-plads i Viborg by. Sagen er seneste behandlet af Teknisk Udvalg den 15. juni 2016 (sag nr. 6). Desuden behandlede Teknisk Udvalg den 27. september 2017 (sag nr. 9) realisering af trafikforbedringer fra Trafikplanen for Viborg Midtby, herunder for en bedre vejadgang til parkeringspladsen i Kaserneområdets sydøstlige hjørne.

       

      Beskrivelse

      Forvaltning foreslår, at der etableres et antal autocamper P-pladser på parkeringspladsen, der er beliggende i kaserneområdets sydøstlige hjørne og umiddelbart nordøst for p-pladsen ved Eksercerpladsen, som angivet på bilag 1.

       

      Pladserne kan kun etableres, hvis der åbnes for adgangen mellem de to P-pladser. Årsagen er, at dette er den eneste vej, hvor der vil være plads til, at autocamper kan manøvre, altså komme til og fra pladsen. Udvalget har tidligere besluttet, at en åbning mellem disse to P-pladser skal afvente en afklaring af ombygning af Tingvej.

       

      Forvaltningen er et par gange blevet spurgt af turister i autocamperkøretøjer til muligheden for parkering for autocamper i Viborg Midtby. I den forbindelse har vi spurgt til, hvorvidt pladser bør have installationer (el, vand, strøm og kloak). Tilbagemeldingen har været, at der ikke er behov for installationerne. Behovet består primært i plads til parkering for autocamperen. Derfor foreslås, at P-pladser for autocamper etableres uden installationer. Pladserne vil som tidligere besluttet i Teknisk Udvalg have en tidsbegrænsning på 24 timer for at minimere risikoen for konkurrenceforvridning med camping P-pladserne i Viborg og omegn.

       

      Alternativer

      Forvaltningen har fundet en alternativ placering til autocamper plads på Feltbanen (overfor rådhuset), som vist i bilag 2. Pladserne vil ligge ca. 1 km fra Viborg Turistbureau og ca. 2 km fra Viborg Domkirke.

       

      Her kan der forholdsvis nemt etableres et antal autocamper P-pladser på den eksisterende P-plads. Der skal inddrages nogle P-båse for at få plads til i første omgang 4- 6 autocamper P-pladser, hvis der viser sig at være et stort behov, kan der hurtigt udvides med flere pladser.

       

      Tilsvarende vil pladserne få 24-timers tidsbegrænsning. Desuden vil pladserne etableres uden installationer (el, vand, belysning, kloak mv.). Samtidigt bør der af hensyn beboerne i nærområdet opsættes skiltning, som oplyser, at tomgangskørsel ikke er tilladt.

       

      Tidsperspektiv

      Etablering af autocamper P-pladser i Kaserneområdet, som skitseret, afhænger af, om der åbnes mellem de to P-pladser. Uvist præcist, hvornår dette er afklaret pga. afklaring i forhold til ombygning af Tingvej.

       

      Den alternative plads ved Feltbanen overfor Rådhuset vil meget hurtigt kunne etableres.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      En etablering af 4 -6 autocamper i Kaserneområdet vil kunne etableres sammen med åbning mellem de to P-pladser og uden betydelige ekstra omkostninger. Tilsvarende vil en etablering af et antal autocamper P-pladser ved P-pladsen på Feltbanen overslagsmæssigt beløbe sig til 30.000 kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering vil skulle afholdes via driftsmidlerne, hvor afledt drift også vil skulle afholdes.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Vedligeholdelse af kommunens stier
    • Resume

      Teknisk Udvalg har bedt om en redegørelse for vedligeholdelse af kommunens stier med hensyn til lapning af huller med asfalt eller beton.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller

       

      1.    at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg tog orienteringen til efterretning, idet udvalget fremadrettet ikke ønsker reparationer med asfalt på stier med belægningssten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 27. september 2017 under gensidig orientering (sag nr. 17), at der på et kommende møde skal behandles en sag om reparation af stier.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen får mange indberetninger om huller og ujævnheder på de kommunale stier. Når der er modtaget en sådan indberetning, foretages der herefter et visuel tilsyn og vurdering, om indberetning er berettiget, og hvad der i givet fald skal gøres for at højne sikkerheden og undgå faldulykker m.v.

       

      Reparationer på de kommunale stier foretages på forskellige måder afhængig af skadens omfang og art. Nogle gange kan den eksisterende belægning genbruges og blot rettes op for ujævnheder. Andre gange udskiftes enkelte smuldret sten med nye sten af samme type, hvis det er muligt.

       

      I nogle tilfælde er det ikke muligt at skaffes erstatningssten. Det kan eksempelvis være en stentype, der udgået af produktion. I disse tilfælde lappes der med beton eller asfalt. Reparationen kan være en midlertidig løsning indtil, der er økonomiske midler til at forny hele strækningen. I andre tilfælde kan det være en reparation, som skal holde flere år, da det kun er enkelte steder, hvor der er skader i forhold til hele stiforløbet.

       

      Reparation med asfaltering vælges ofte i de tilfælde, hvor der er tale om reparation af mindre områder, og de pågældende belægningssten er udgået af produktion. Denne form for reparation er økonomiske mere fordelagtig. Det visuelle udtryk er til gengæld mindre skøn. Derfor sigtes der også mod at hele eller delstrækninger fornyes efter en årrække, hvis det økonomisk er muligt. Det er forvaltningens vurdering, at det er forholdsvis få steder, at det har været nødvendigt at foretage reparation med asfalt.

  • 13 Udeservering på Nytorv i Viborg
    • Resume

      Viborg Kommune har modtaget ansøgninger om udeservering på Nytorv, herunder om opstilling af større parasoller, der gør, at det er nødvendigt at fastlægge de grundlæggende principperne for, hvordan Nytorv ønskes anvendt. Der er afholdt dialogmøde med aktuelle interessenter.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at den offentlige plads Nytorv er et fleksibelt byrum, hvis brug kommunen foretager administrationen af efter det i bilag 3 viste princip,

       

      2. at der skal være fri passage på 75 cm på begge sider langs ledelinjerne på Nytorv, og der skal være fri passage mellem Nytorvgyde og Nytorv,

       

      3. at udeservering skal fremstå som en del af et åbent offentligt torv,  

       

      4. at udeserveringsudstyr undtagen parasoller skal være af en karakter, som umiddelbart kan flyttes (eks. af én person),

       

      5. at Teknisk Udvalg vælger en af de beskrevne principper for parasoller,

       

      6. at der ikke kan tillades markiser på bygningerne på Nytorv,

       

      7. at der kan gives tilladelse til transparente læskærme udenfor cirklen (rødt og mørke gult areal i bilag 3). De transparente læskærme skal være ens udtryk på torvet, og må ikke danne en indhegning omkring den enkelte restaurant, og

       

      8. at rydning skal varsles med mindste 3 uger.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      1. at den offentlige plads Nytorv er et fleksibelt byrum, hvis brug kommunen foretager administrationen af efter det i bilag 3 viste princip,

       

      2. at der skal være fri passage på 75 cm på begge sider langs ledelinjerne på Nytorv, og der skal være fri passage mellem Nytorvgyde og Nytorv,

       

      3. at udeservering skal fremstå som en del af et åbent offentligt torv,  

       

      4. at udeserveringsudstyr undtagen parasoller skal være af en karakter, som umiddelbart kan flyttes (eks. af én person),

       

      5. at vælge princippet vedr. store parasoller (vingefang størrelsesordenen 4-7 m), kvadratiske og sorte uden tryk samt med nedgravede fundamenter. De nuværende baldakiner (Nytorv 11) kan fastholdes som en midlertidig løsning henset til de arkæologiske forhold, indtil evt. tilladelse til nedgravning af fundament til parasoller er opnået, dog maksimalt til udgangen af 2018, ligesom der i overgangsperioden kan accepteres en opsætning af store parasoller med fundament ovenpå torvebelægningen. Dette begrundes i sagsbehandlingstiden i forhold til nedgravede fundamenter,

       

      6. at der ikke kan tillades markiser på bygningerne på Nytorv,

       

      7. at der kan gives tilladelse til transparente læskærme udenfor cirklen (rødt og mørke gult areal i bilag 3). De transparente læskærme skal være ens udtryk på torvet, og må ikke danne en indhegning omkring den enkelte restaurant,

       

      8. at rydning skal varsles med mindste 3 uger, og

       

      9. Principperne gælder fra 1. maj 2018

       

      Martin Sanderhoff og Birthe Harritz kunne ikke medvirke til beslutningen i 5. ”at”, idet de fandt at princippet bør være små parasoller. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

       

      Teknisk Udvalg har på møde 29. november 2017 (sag nr. 9) behandlet sag om administrationsgrundlag for udeservering på den offentlige plads Nytorv med følgende sagsfremstilling:

       

      Byrådet har den 18. juni 2014 (sag nr. 18) vedtaget det nuværende gaderegulativ. Gaderegulativet omfatter også Nytorv, men i sin tidligere udformning, hvor hovedparten af torvet blev anvendt til parkering og vej.

       

      Viborg Kommune har modtaget ansøgninger om udeservering på Nytorv i Viborg, herunder om opstilling af større parasoller, der gør, at det er nødvendigt til at fastlægge grundlæggende principper for, hvordan Nytorv ønskes anvendt. Se Nytorv på oversigtskort i bilag 2

       

      Der er ønsker fra flere restauranter om at etablere udeservering under store parasoller med nedgravede fundamenter og læskærme hele vejen rundt om udeserveringsarealet. Dels ønsker Nytorv 11 tilladelse til deres opstillede parasoller og dels har en kommende restaurant ved Stillingsgaard søgt om en 7x7 m. parasol og læskærme.

       

      Det er nødvendigt at forholde sig grundlæggende til anvendelsen af Nytorv, for at kunne behandle de indkomne ansøgninger.

       

      Forvaltningens forslag til grundlæggende principper for anvendelse af Nytorv

      Nytorv er tænkt som værende et fleksibelt byrum – et sted som hele byen kan bruge. Det er et åbent offentligt byrum med belægning helt ud til bygningerne og sådan er det også etableret. Det er ligeledes tænkt som et byrum, der til daglig er åben inden for cirklen, mens arealet udenfor cirklen kan være i brug af bl.a. de restauranter og butikker, der har facade ud til torvet, men med respekt for fri passage langs ledelinjerne.

       

      Trafikalt føres motorkørende trafik i et kørespor langs den vestlige og sydlige side. Den gående trafik er over hele torvet, og der er markeret særlige ledelinjer for svagtseende. Herudover skal Nytorvsgyden lede den gående trafik fra Domkirkepladsen henover torvet og videre i gågaderne. Endelige er der etableret aflæssepladser for varetransporter på den sydlige del af Nytorv til butikker m.v. i det nærliggende gågadeområde.

       

      Forvaltningen foreslår, at Nytorv fastholdes som et fleksibelt byrum, der udover den almindelige færden på torvet også rummer mulighed for store arrangementer som for eksempel Snapsting og julemarked, torvehandel og udeservering. Konkret foreslås, som illustreret på bilag 3,

      ·           at arealet indenfor cirklen holdes ryddet til daglig og herudover anvendt til arrangementer.

      ·           at arealet udenfor cirklen kan anvendes i dagligdagen, hvilket foran restauranter betyder mulighed for udeservering, men arealet skal kunne ryddes til andre arrangementer.

      ·           at arealet mellem bygningerne og de yderste ledelinjer vil der kun undtagelsesvist være behov for at rydde til andre arrangementer.

       

      En forudsætning for, at Nytorv kan fungere som et fleksibelt byrum er, at aktiviteterne/faciliteterne i dagligdagen kan ryddes væk med overskuelige midler. I den forbindelse foreslås:

      ·           at udeserverings udstyr som tommelfingerregel skal kunne flyttes af én mand

      ·           at rydning af udeserveringsarealer skal varsles med 3 uger forud for rydningen

       

      Forvaltningens forslag til principper for læskærme

      På den ene side skal det tilgodeses, at Nytorvsgyde skaber en vindtunnel, hvor Nytorv særligt i hjørnet ved Nytorvsgyde kan være et forblæst sted. Det skal samtidig tilgodeses, at pladsen skal være åben, og at Nytorvsgyde skal invitere til at trække gående op på Nytorv. I bilag 4 findes billeder af det nuværende Nytorv med forskellige variationer af udeserveringsudstyr.

       

      I en afvejning af disse interesser foreslår forvaltningen, at det skal være muligt at opsætte flytbare læskærme i mindre omfang vinkelret ud fra bygningerne. Disse skal respektere ledelinjerne. Af hensyn til torvets fleksibilitet og åbenhed, bør det overvejes om læskærme kun må være uden for ledelinjerne ved bygningerne (rødt areal på bilag 3)

       

      Funktionen af læskærmene skal være læ. Læskærmenes funktion er ikke at foretage en ”indhegning” af udeserveringsarealer, da dette ikke er i overensstemmelse med ønsket om en åben plads.

       

      Som følge af, at Nytorv skal være fleksibel i sin anvendelse, vil læskærme ikke kunne fastmonteres.

       

      Forvaltningen foreslår, at læskærme på Nytorv skal have et ensartet udtryk, men også at spørgsmålet om udformning først tages op i gaderegulativsrevisionen. Indtil da fortsættes den linje, der er rimelig konsensus om dernede – se de billeder i bilag 4, der viser forholdene i dag.

       

      Forvaltningens forslag til principper for parasoller

      Forvaltningen foreslår, at de valg, der træffes omkring parasoller, tager udgangspunkt i følgende:

      ·           Det skal være muligt at have parasoller ved sin udeservering.

      ·           Der skal være et ensartet udtryk, herunder størrelse, farve og facon.

       

      Forvaltningen foreslår, at der vælges én af følgende løsninger:

      ·           Små parasoller (Vingefang i størrelsesordenen 2-3 m i diameter, sorte uden tryk og med flytbar parasolfod)

      ·           Store parasoller (Vingefang størrelsesordenen 4-7 m (ensartet størrelse skal fastsættes), firkantet og sorte uden tryk samt med nedgravede fundament (da det ellers reelt ikke vil være muligt at rydde pladsen)

       

      For små parasoller taler den mobilitet og fleksibilitet, det giver at have parasoller, der er nemme at flytte og som ikke er låst til en bestemt placering. Det er praktisk både i forhold til at have plads til andre aktiviteter på Nytorv, men også i forhold til udskiftning i restaurationer. For små parasoller taler også, at man opnår en løsning, der er mindre permanent og ser mindre permanent ud. Imod små parasoller taler, at der formodentlig skal et større antal parasoller til at dække behovet. I bilag 4 findes billeder af det nuværende Nytorv med forskellige variationer af parasoller.

       

      For store parasoller taler, at det vil kunne give et rolig og enkelt udtryk på torvet. Imod store parasoller taler tabet af mobilitet og fleksibilitet. Dette kan til dels imødekommes ved at etablere nedgravede fundamenter udformet så parasollen kan fjernes. Parasollen vil da kunne tages væk, når torvet skal ryddes, men formodentlig ikke af én mand. Det må også forventes, at der vil stå en række parasoller ved siden af hinanden. Kombineret med borde, stole, læskærme osv. vil der nemt kunne opstå et lukket rum på torvet, hvor udeservering ikke længere vil fremstå som en del af torvet.

       

      Et valg af store parasoller med nedgravede fundamenter vil give anledning til en række spørgsmål, omkring betaling for etablering, arkæologi, strøm, placering m.v. Et fundament til en 7x7 m parasol vil være i størrelsesordenen 1,5 x 1,5 x 0,4 m. Der vil skulle søges om lov i forhold til arkæologi, og det skal tilføjes, at omkring Nytorv 11 er der rester af en kirke, som man ikke vil få lov til at placeres fundament i/på. Forvaltningen foreslår, at såfremt store parasoller med nedgravede fundamenter vælges vil det være ansøger der betaler, efter anvist placering fra kommunen.

       

      Restaurationer ved Nytorv og Viborg Handel er blevet anmodet om at kommentere forvaltningens foreslåede principper. Se de indsendte høringssvar og forvaltningens bemærkninger i bilag 1.

       

      Teknisk Udvalg udsatte sagen, idet der ønskes en dialog med aktuelle interessenter.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er afholdt dialogmøde med aktuelle interessenter den 31. januar 2018. Referat fra dialogmødet fremgår af bilag 5, og præsentation fra mødet er vist i bilag 6.

       

      Beskrivelse

      Det foreslås på baggrund af dialogmødet, at de valg, der træffes omkring parasoller på det offentlige og kommunale torv, tager udgangspunkt i følgende:

      ·           Det skal være muligt at have parasoller ved sin udeservering.

      ·           Der skal tilstræbes et ensartet roligt udtryk på hele torvet.

      ·           Det skal tilstræbes, at parasoller ved siden af hinanden er opstillet i samme højde.

      ·           Det skal ikke være muligt at have baldakiner eller markiser fastgjort på bygningerne.

       

      I bilag 4 findes billeder af det nuværende Nytorv med forskellige variationer af parasoller.

       

      For små parasoller taler den mobilitet og fleksibilitet, det giver at have parasoller, der er nemme at flytte og som ikke er låst til en bestemt placering. Det er praktisk både i forhold til at have plads til andre aktiviteter på Nytorv, men også i forhold til udskiftning i restaurationer. For små parasoller taler også, at man opnår en løsning, der er mindre permanent og ser mindre permanent ud. Imod små parasoller taler, at der formodentlig skal et større antal parasoller til at dække behovet, og at disse lettere kan blæse omkuld. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der kan være meget turbulent blæst på visse dele af torvet.

       

      For store parasoller taler, at det vil kunne give et rolig og enkelt udtryk på torvet, og de store parasoller med faste fundamenter er mere stabile overfor blæst. Imod store parasoller taler tabet af mobilitet og fleksibilitet. Dette kan til dels imødekommes ved at etablere nedgravede fundamenter udformet, så parasollen kan fjernes. Parasollen vil da kunne tages væk, når torvet skal ryddes, men formodentlig ikke af én mand.

       

      Et valg af store parasoller med nedgravede fundamenter vil give anledning til en række spørgsmål, omkring betaling for etablering, arkæologi, strøm, placering m.v. Et fundament til en 7x7 m parasol vil være i størrelsesordenen 1,5 x 1,5 x 0,4 m. Der vil skulle søges om lov i forhold til arkæologi, og det skal tilføjes, at omkring Nytorv 11 er der rester af en kirke, som man ikke vil få lov til at placeres fundament i/på.

       

       

       

      Forvaltningen foreslår, at der vælges én af følgende løsninger:

      ·           Små parasoller (vingefang i størrelsesordenen 2-3 m i diameter, sorte uden tryk og med flytbar parasolfod)

      ·           Store parasoller (vingefang størrelsesordenen 4-7 m), firkantet og sorte uden tryk samt med nedgravede fundament. Det vil ikke være muligt at nedgrave et fundament omkring kirken. Derfor skal der tages stilling til om der kan gives særtilladelse til fritstående baldakiner på denne lokalitet.

       

      Forvaltningen foreslår, at såfremt store parasoller med nedgravede fundamenter vælges, vil det være ansøger, der betaler efter anvist placering fra kommunen.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Principperne for Nytorv vil blive indarbejdet i udarbejdelsen af et revideret gaderegulativ, der forventes forelagt til politisk behandling i første halvår af 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Den offentlige plads Nytorv ligger i Viborgs middelalderlige bydel, som af Slots- og Kulturstyrelsen er udpeget som Kulturarvsareal.

       

      Store dele af Nytorv rummer meget omfattede arkæologiske interesser, primært i form af de jorddækkede ruiner til den middelalderlige Sct. Hans Kirke samt minimum 2000 begravelser på den tilhørende kirkegård. Kirkeruinen findes på torvets nordside, og kun ca. 0,35-0,4 m under belægningen. Flere af begravelserne ligger også ganske kort under belægningen.

       

      Fredningen betyder, at alle der ønsker at foretage anlægsarbejde på Nytorv skal indsende en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndigheden på området. Der er i princippet ingen bagatelgrænse for, hvilke anlægsarbejder der skal ansøges om dispensation for. Dette gælder både ved permanente eller midlertidige foranstaltninger. Styrelsen har en behandlingstid på op til 12 uger.

       

      Hvis der gives tilladelse til det planlagte gravearbejde, skal der påregnes tid til en eventuel arkæologisk udgravning af gravlæggelser. Alle udgifter i forbindelse med arkæologiske undersøgelser på fredede fortidsminder afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet.

    • Bilag

  • 14 Forsøg med 2 minus 1 vej i Klejtrup og Bjerring
    • Resume

      Et af forslagene i den nyligt vedtagne trafikplan for Viborg kommune er etablering af 2 minus 1 veje. Det foreslås at igangsætte forsøg på 2 strækninger i henholdsvis Bjerring og på del af Søvej ved Klejtrup.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1.    at Teknisk Udvalg beslutter at igangsætte forsøg med etablering af 2 minus 1 veje i Bjerring.

      2.    at Teknisk Udvalg beslutter at afholde et borgermøde i Klejtrup om muligheden for etablering af 2 minus 1 veje på del af Søvej inden der træffes afgørelse.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har på mødet den 20. december 2017 (sag nr. 38) vedtaget Trafikplan for Viborg Kommune. Et af forslagene til forbedring af trafikforholdene i kommunen er etablering af 2 minus 1 veje. Følgende strækninger kunne være aktuelle som 2-1 veje:

      ·           Gl. Aarhusvej mellem Rute 26 og Rute 52

      ·           Søvej mellem Rute 579 og Klejtrup

      ·           Bjerring Byvej i Bjerring

      ·           Bjerring Byvej og Mammen Byvej mellem Bjerring og Mammen

       

      Inddragelse og høring

      Forslag om 2 minus 1 vej vil blive forelagt borgergrupper på de lokaliteter, Teknisk Udvalg beslutter at udforme som 2 minus 1 vej. Politiet skal give samtykke til etableringen.

       

      Beskrivelse

      En 2 minus 1 vej har visuelt kun ét kørespor, der benyttes af trafikanter i begge retninger. Køresporet er i begge sider afgrænset af brede kantbaner, der er afmærket med punkterede brede kantlinjer (30 cm). De brede kantbaner fungerer både som vigeareal, når modkørende biler skal passere hinanden, og som færdselsareal for bløde trafikanter.

       

      Formålet med tiltaget er at nedbringe hastigheden og at øge trygheden for de bløde trafikanter (cyklister og fodgængere).

       

      2 minus 1 veje er som udgangspunkt tænkt som en løsning til brug på vejstrækninger med lave trafikmængder. Anbefalinger fra vejregler og en undersøgelse af trafiksikkerheden for 2 minus 1 veje angiver, at der højst bør være 300 køretøjer pr. time og højst 3000 køretøjer pr. døgn på strækningen. Anbefalingerne fremgår af bilag 1.

      Forvaltningen foreslår, at der igangsættes forsøg med 2 minus 1 veje på 2 lokaliteter - Søvej i og nord for Klejtrup og på Bjerring Byvej i Bjerring. Målinger viser, at der køres for hurtigt begge steder. Begge strækninger opfylder anbefalingerne til etablering af 2 minus 1 veje, og det kan umiddelbart etableres uden at skulle ændre vejen i øvrigt f.eks. ved udvidelse eller udretning af kurver.

       

      I Bjerring har der i forbindelse med byfornyelsesprojektet allerede været en dialog med beboerforeningen om etablering af en 2 minus 1 vej. Beboerforeningen havde blandt andet påpeget problemer med stor trafik, manglende adskillelse af bløde trafikanter og dårlige oversigtsforhold. Politiet kan umiddelbart støtte tiltaget på strækningen fra kirken og mod nord til byzonetavlen. Hastighedsbegrænsningen skal dog sættes ned til 40 km/t for at opfylde kravene til mødesigt. For strækningen i Bjerring syd for kirken er der allerede brede kantbaner, så det vil ikke give mening at ændre vejforløbet her til 2 minus 1 vej.

       

      I Klejtrup er der som en del af områdefornyelsen etableret bump på Søvej ved byzonetavlen. Følgegruppen for områdefornyelsen har gjort opmærksom på, at man ikke ønsker 2 minus 1 vej. Følgegruppen ønsker fortov / stiforbindelse mellem Brattingborgsvej og Musikbakken. Disse ønsker har det imidlertid ikke været muligt at imødekomme i forbindelse med områdefornyelsen.


      I 2017 er der lagt nyt slidlag på Søvej i Klejtrup by. I år skal der lægges nyt slidlag på Søvej fra byzonetavlen og til Skivevej, hvorfor afstribningen kan etableres i den forbindelse og over driftsbudgettet. Der skal opsættes hastighedsbegrænsning på 60 km/t på strækningen fra byzonetavlen til Ånsbjergvej for at opfylde betingelserne for etablering af 2 minus 1 vej udenfor byzone.

       

      Der vil blive opsat vejkantplakater på strækningerne, der viser, hvordan man skal køre på en 2 minus 1 vej.

       

      Forslag til placering af forsøgsstrækningerne fremgår af bilag 2.

       

      Alternativer

      De øvrige strækninger, som i trafikplanen blev nævnt som kunne være aktuelle, er efter nærmere undersøgelser sorteret fra. Begrundelserne fremgår af bilag 3.

       

      Tidsperspektiv

      Forsøget igangsættes i foråret 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Udgifter til etablering af 2 minus 1 veje i Bjerring og Klejtrup afholdes under igangværende byfornyelsesprojekt henholdsvis asfaltarbejder. Udgifterne forventes at kunne holdes under 90.000 kr.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 15 Behandling af høringssvar til buskøreplaner gældende fra juli 2018
    • Resume

      Midttrafik har i januar 2018 haft ændringer til kommende lokal- og bybuskøreplaner i offentlig høring. De indkomne høringssvar er behandlet og resultatet er fremlagt i denne sag.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at forvaltningens forslag til justeringer gennemføres

       

      2. at der tages stilling til indførelse af et forsøg med flexbus på strækningen Viborg, Tapdrup, Vejrumbro, samt strækningen Ulbjerg, Nr. Rind, Sundstrup og Virksund.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt, udvalget besluttede endvidere, at der laves forsøg i et år med flexbus på strækningen Viborg, Tapdrup, Vejrumbro, samt strækningen Ulbjerg, Nr. Rind, Sundstrup og Virksund.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Midttrafik, kommunerne og Regionen gennemgår hvert år alle busruter for eventuelle ændringer. Busruterne planlægges ud fra de fastlagte politiske retningslinjer og det fastlagte budget.

       

      Inddragelse og høring

      Midttrafik har i januar 2018 gennemført en offentlig høring af ændringsforslag til de kommende køreplaner, der er gældende fra og med køreplanskifte den 1. juli 2018.

       

      Høringsforslag og behandling af høringssvar til de planlagte småjusteringer er vedlagt som bilag

       

       

      Beskrivelse

      Der er i 2018 kun planlagt småjusteringer. På nuværende tidspunkt har kommunerne ingen melding om, hvornår og hvordan Regionens bebudede besparelser vil blive udmøntet.

       

      Følgende forslag er vurderet:

       

      Rute 740 Viborg-Stoholm-Skive

      Ruten omlægges til at køre via Iglsø og Kjeldbjerg på tre morgenture i retningen mod Skive og tre eftermiddagsture mod Viborg for at tilgodese uddannelsessøgende til både Skive og Viborg.

       

      Indkomne høringssvar:

      Ønsker om yderligere afgange, men foreslås ikke imødekommet, da rute 741Tastum-Vridsted-Sjørup-Sdr. Resen også tilrettes med forbindelser mellem Kjeldbjerg, Iglsø og Stoholm.

       

      Rute 741 Tastum-Vridsted-Sjørup-Sdr. Resen

      Rute 741 opdeles i to separate ruteforløb, 741A og 741B. Rute 741A dækker Stoholm, Iglsø, Kjeldbjerg, Vroue, Vridsted, Hagebro og Sdr. Resen, mens rute 741B dækker Vridsted, Hagebro, Sjørup, Vroue og Sdr. Resen.

       

      Ideen er opstået ved et afholdt borgermøde, hvor borgerne gjorde opmærksom på behovet for busforbindelser mellem Vridsted, Kjeldbjerg og Stoholm.

       

      Indkomne høringssvar:

      Et ønske om en afgang efter kl. 16 fra Sjørup til Sdr. Resen, som foreslås imødekommet til brug for pendlere til Sdr. Resen.

       

      Rute 770 Viborg-Bjerringbro.

      Ruten er blevet udvidet, så der på skolefridage er tre afgange i hver retning, der betjener Vejrumbro.

       

      Indkomne høringssvar:

      Ønsker om yderligere afgange til betjening af Tapdrup på skolefridage, som foreslås imødekommet.

       

      Rute 771 Bjerringbro-Løvskal-Hammershøj.

      Afgangen kl. 6.44 fra Bjerringbro er omlagt, så den betjener Hedemølle Erhvervsvej.

      Der er ikke indkommet høringssvar til dette.

       

      Rute 775 Bjerringbro St.-Grundfos-Vestergade-Asavej-Bjerringbro St.

      Afgangen kl. 14.06 betjener ikke længere Hedemølle Erhvervsvej.

       

      Indkomne høringssvar:

      Ønske om bedre korrespondance, som imødekommes, hvis det er muligt.

       

      Indkomne høringssvar til andre ruter uden forudgående høringsforslag:

       

      På Rute 751 Viborg-Vejrumbro-Løvskal-Tindbæk ønskes flere busafgange fra Tapdrup og Vejrumbro om aftenen, på skolefridage og i weekenderne. Ønskerne foreslås delvis imødekommet, men med ændrede afgange på rute 770. Flexbus, der kun kører efter behov, kan indsættes på rute 751 mellem Vejrumbro og Viborg. Det vil koste ca. 135 kr/tur.

       

      På rute 761 Skals-Nr. Rind-Ulbjerg ønskes indsat ture til Virksund med korrespondance til rute 411, der kører til Skive. Ønsket foreslås ikke imødekommet. Flexbus, der kun kører efter behov, kan indsættes til at betjene passagerer til rute 411. Det vil koste ca. 135 kr/tur for en hel tur fra Ulbjerg til Virksund.

       

       

      Alternativer

      Flexbus, der kun kører efter behov og bestilling, kan oprettes på udvalgte lokalruter på skolefridage samt aften og weekend. Midttrafik oplyser, at i Viborg Kommune koster en kørsel på en Flexbus-tur cirka 9 kr. pr. minut.

       

      Det kan være svært at vurdere udgifterne til en flexbus, da det afhænger af hvor ofte, den bruges. En tur på 15 minutter koster ca. 135 kr. Hvis turen bliver kørt 1 gang pr. skolefridag (incl. weekender), vil det svare til en ekstra omkostning på 20.500 kr/år. Der er i dag 13 lokalruter i Viborg Kommune.

       

      Tidsperspektiv

      Foreslåede ændringer træder i kraft ved køreplanskifte den 1. juli 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ovennævnte planlagte og foreslåede ændringer er omkostningsneutralt, da nogle af omlægningerne resulterer i besparelser.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 16 Høringsforslag til udviklingsplanen "Mere leg i Viborg"
    • Resume

      Teknisk Udvalg skal godkende udviklingsplan for ”Mere leg i Viborg Kommune”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at planen tilrettes med de kommentarer, der er kommet fra den interne høring, og

       

      2. at Teknisk Udvalg godkender planen.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Teknisk Udvalg godkendte forslag til ”Mere leg i Viborg Kommune” på møde den 29. november 2017, sag nr. 17. Planen har siden været sendt i høring i Kultur og Fritidsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældre- og Aktivitetsudvalget samt Landdistriktsudvalget.

       

      Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 23. januar 2018, sag nr. 3

      at godkende det udsendte notat som udvalgets høringssvar i sagen og sende sagen til Teknisk Udvalg.

       

      Notatet vedlægges sagen som bilag 1.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget drøftede på sit møde den 23. januar 2018, sag nr. 5, forslaget til udviklingsplan for mere leg i Viborg Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget tilkendegiver, at der er mange gode elementer i planen, som bl.a. understøtter mange af Viborg Kommunes nuværende politikker.

       

      Øvrige bemærkninger

      BUU var begejstrede for oplægget og bakkede op om de forslag og initiativer, som planen indeholdt. De ønskede delene indtænkt, når vi arbejder med både politikker og konkrete projekter. Man vil gerne, at det er Byrådet, der vedtager planen, og at det derfor er borgmesteren, der står som underskriver og ikke 4 udvalgsformænd.

       

      Social- og Sundhedsudvalget drøftede udkast til ”Udviklingsplan for mere leg i Viborg Kommune” på sit møde den 25. januar 2018, sag nr. 3 og udtrykte anerkendelse af såvel planen som målgruppen for samme. Social- og Sundhedsudvalget bemærkede, at det er vigtigt at have fokus på implementering af ”Udviklingsplan for mere leg i Viborg Kommune” og intentionerne med denne.

       

      Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede forslaget på sit møde den 26. januar 2018, sag nr. 5, og udtrykte anerkendelse af ”Udviklingsplan for mere leg i Viborg Kommune”. Ældre- og Aktivitetsudvalget opfordrede til fokus på leg på tværs af generationer.

       

      Landdistriktsudvalget drøftede forslaget på sit møde den 23. januar 2018, sag nr. 11.

       

       

      Inddragelse og høring

      I forbindelse med udarbejdelse af planen har der været afholdt et offentligt borgermøde 31. maj 2017. Her blev der nedsat en arbejdsgruppe med borgere, som siden har givet input til planen ved 2 workshops (i august og oktober 2017).

       

      Via Facebook og kommunens hjemmeside er der indhentet høringssvar på, ”hvor er det godt at lege”.

       

      Beskrivelse

      Det er formålet med planen at skabe gode rammer for leg i hele kommunen og derved bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte borger. Planen anviser ikke konkrete projekter til realisering, men er tænkt som inspiration og redskab til at indtænke og udvikle mulighederne for legesteder i kommunen.

       

      Planen er udarbejdet af projektgruppen bestående af repræsentanter fra flere forvaltninger, med hjælp fra MOVE Arkitektur, og er udviklet over en længere periode.

       

       

      Det forventes, at hjemmesiden viborg.dk/legiviborg, der er under udvikling, vil kunne guide og inspirere både borgere, foreninger, institutioner og internt i forvaltninger til at arbejde med leg.

       

      Der vil dog være behov for at sikre en gradvis implementering og forankring af planen i Viborg Kommune, så leg bliver tænkt ind i konkrete, kommende kommunale projekter og anlæg.

       

      Til sikring af dette, vil forvaltningen nedsætte et tværfagligt forum på tværs af forvaltninger, som hvert år, i forbindelse med vedtagelse af anlægsbudgettet, screener for potentielle projekter, hvor det er aktuelt at indarbejde leg.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er ikke afsat midler specifikt til realisering af planen.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 17 Mødeliste for Teknisk Udvalg
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Teknisk Udvalg tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Teknisk Udvalg godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Teknisk Udvalg godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 18 Meddelelse og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Udvalget

      ·        Nikolai Norup spurgte til tidsplan for igangsætning af anlægsarbejder ved Mathias Port og Gravene

       

       

       

      Direktøren

      ·        Fælles udvalgsmøder, herunder fælles møder med formandskab

       

      ·        Den 12. og 13. april 2018 afholder KL den årlige kommunalpolitiske konference TEKNIK & MILJØ ´18 hos Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

       

      ·        Orientering om parkeringskontrol, forvaltningen arbejder videre

       

      ·        Orientering om skiltning i bl.a. centerbyer.

       

      ·        Orientering om trafik, Hjarbæk.

       

      ·        Orientering om status på Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om udarbejdelse af kommuneplantillæg i oplandsbyer. Sagen har været behandlet på Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet den 15. november 2017 (sag 10)

       

      ·        Orientering om offentliggørelse af servicemålstatistik. Se bilag 1

       

      ·        Orientering om status i arbejdet vedrørende Lokalplan 452

    • Sagsfremstilling

      Formanden

      ·          

       

       

       

      Udvalget

      ·          

       

       

      Direktøren

      ·           Fælles udvalgsmøder, herunder fælles møder med formandskab

       

      ·           Den 12. og 13. april 2018 afholder KL den årlige kommunalpolitiske konference TEKNIK & MILJØ ´18 hos Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

       

      ·           Drøftelse af vejsag

       

      ·           Orientering om parkeringskontrol

       

      ·           Orientering om skiltning i bl.a. centerbyer

       

      ·           Orientering om trafik, Hjarbæk

       

      ·           Orientering om status på Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om udarbejdelse af kommuneplantillæg i oplandsbyer. Sagen har været behandlet på Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet den 15. november 2017 (sag 10)

       

      ·           Orientering om offentliggørelse af servicemålstatistik. Se bilag 1

       

      ·           Orientering om status i arbejdet vedrørende Lokalplan 452

    • Bilag

  • 19 Bjerringbro Byhave ændres til Niels Due Jensens Plads
    • Resume

      I anledning af tidligere koncernchef for Grundfos Niels Due Jensens 75 års fødselsdag, ønsker Viborg kommune at give en særlig gave. Gaven vil være at ændre navnet Bjerringbro Byhave til Niels Due Jensens Plads.

       

      Sagen omhandler en ændring af navnet på ”Byhaven”, Bjerringbro. Som nyt navn foreslås ”Niels Due Jensens Plads”. Ændringen begrundes i Niels Due Jensens store betydning for Bjerringbro og Viborg kommune. Navneændringen afsløres i forbindelse med Niels Due Jensens 75 år fødselsdag den 8. marts 2018 og overrækkes af borgmesteren som en erkendelse fra Viborg Kommune den 6. marts 2018.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,

       

      1. at navnet Bjerringbro Byhave ændres til Niels Due Jensens Plads

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med Niels Due Jensens 75 års fødselsdag den 8. marts 2018 foreslår borgmesteren, at Viborg Kommune, som del af fejringen, ændrer navnet på ”Byhaven” i Bjerringbro til ”Niels Due Jensens Plads”. Erkendtligheden overgives af borgmesteren den 6. marts 2018.

       

      Niels Due Jensen og Grundfos

      Man kan ikke sige Niels Due Jensen uden også at sige Grundfos og Bjerringbro – de tre hænger uløseligt sammen. Trods det, at han i mange år har rejst verden rundt i forbindelse med Grundfos’ internationale ekspansion, er det Bjerringbro og omegn, som er hans hjem. Niels Due Jensen har videreudviklet sin fars og stifteren af Grundfos, Poul Due Jensens, livsværk. Grundfos i dag er en global virksomhed dybt forankret i det lokale. Grundfos og Niels Due Jensen har en usædvanlig stor betydning for Bjerringbro – og dermed Viborg Kommune. Gennem sine mange år som virksomhedsleder har Niels Due Jensen ikke kun haft fokus på virksomheden, men også på klima, bæredygtighed sociale indsatser mv. 

       

      Det bemærkes, at Niels Due Jensen er kommunens æresborger.

       

      Byhaven

      Byhaven er et smukt og velplejet parkanlæg i centrum af Bjerringbro. Haven ligger på midtbyens store centrale parkeringsplads mellem supermarkeder, bibliotek og gågader og er omgivet af liv og aktivitet.  Selve haven er der dog ret stille og mangler aktivitetsmuligheder, der kan tiltrække såvel børn som voksne.

       

      Byrådet godkendte den 21. februar 2018 en proces for helhedsplan for Bjerringbro. Byhaven indgår som et element i et af delområderne – handelscenteret. Byrådet har bevilget 2,4 mio. kr. til tiltag, der skal gøre gågademiljøet i Bjerringbro mere sammenhængende og spændende at opholde sig i. Byrådet ønsker også at lave en ny Kulturpark ved Gudenåhuset, der skal skabe byrum til oplevelse, leg og læring for især børn og unge.  Kommunen forventer at tænke de to projekter tæt sammen, så deres samlede effekt for Bjerringbro midtby optimeres. Der skal i den sammenhæng udarbejdes forslag til, hvordan der kan skabes bedre rammer for aktivitet, liv og ophold i gågaden og Byhaven.

       

      Overrækkelse

      Erkendtligheden gives indledningsvis som et symbolsk navneskilt, idet den formelle skiltning m.v. i området afventer pladsens udvikling og færdiggørelse samt nærmere dialog med familien.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet