Social- og Sundhedsudvalget - Referat fra mødet den 26-04-2018

Referat

Afbud fra Niels Dueholm. Claus Nielsen forlod mødet kl. 13.00 efter behandling af sagerne 1-5.

  • 1 Besøg i Center for Mestring
    • Resume

      Social- og Sundhedsudvalget afholder dagens møde i Center for Mestring. 

       

      Mødet indledes med, at afdelingsleder Heidi Kristensen præsenterer Center for Mestring og viser rundt i tilbuddet.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen om Center for Mestring tages til efterretning.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm

      Social- og Sundhedsudvalget besluttede at udskyde orienteringen om Center for Mestring.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Intet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Temadrøftelse: psykiatri
    • Resume

      På udvalgsmødet præsenteres en række temaer indenfor psykiatriområdet som oplæg til en drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at udvalget drøfter oplæggenes forskellige temaer.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm

      Social- og Sundhedsudvalget besluttede at udskyde temadrøftelsen om psykiatri til et kommende møde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Formandskabet for Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en temadrøftelse om psykiatriområdet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På dagens møde i Social- og Sundhedsudvalget holder socialchef Ulrik Johansen oplæg om følgende temaer:

      • Fakta og faglig tilgang på psykiatriområdet
      • Tendenser og tematikker
      • Samarbejdspartnere og -fora

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 3 Budgetopfølgning 31. marts 2018 (bevillingssag)
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september.

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Viborg Byråd. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2018 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2018 godkendes.

       

      Endvidere foreslår direktøren for Social, Sundhed & Omsorg, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      2. at de omplaceringer mellem politikområder, der er anført i bilag 2, og som berører Social- og Sundhedsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm

      1. Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2018 godkendes.

       

      2. Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at de omplaceringer mellem politikområder, der er anført i bilag 2, og som berører Social- og Sundhedsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2018 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2017.

      Der gøres opmærksom på, at selv om regnskab 2017 og de foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2017 til 2018 først behandles af Byrådet den 18. april 2018, er de forventede overførsler i talmaterialet medtaget som en del af det korrigerede budget pr. 31. marts 2018.

      De overførsler, der er indregnet i det korrigerede budget i budgetopfølgningen, er således de overførsler, der er foreslået af direktionen. Måtte der ske ændringer hertil i løbet af den politiske behandling, vil som udgangspunkt både budgettet og det forventede forbrug i opfølgningen skulle justeres i forhold hertil – hvorimod de forventede afvigelser må forudsættes at være uforandret.

       

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       Oprindeligt

       Korrigeret

       31. marts

      I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

        34 Sundhedsområdet

      421,4

      423,2

      422,3

      0,9

      -0,9

        43 Socialområdet

      455,1

      467,2

      452,8

      -2,3

      -14,4

      Serviceudgifter i alt

      876,5

      890,4

      875,1

      -1,4

      -15,3

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

       

       

       

       

       

      Anlæg, skattefinansieret

      12,0

      13,6

      12,4

      0,4

      -1,2

      Anlæg ældreboliger

      0,0

      0,0

      0,0

      0,0

      0,0

      Anlæg i alt

      12,0

      13,6

      12,4

      0,4

      -1,2

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      888,5

      904,0

      887,5

      -0,9

      -16,5

      Tabel 1

       

      SERVICEUDGIFTER

       

      Sundhedsområdet

      Sundhedsområdet viser en mindreudgift på 0,9 mio. kr.

      Kommunal medfinansiering forventes at balancere, der er dog en væsentlig usikkerhed i vurderingen. Dels er området omfattet af en hel ny finansieringsmodel fra 2018, og dels er der pt. kun afregnet for en måned.

      Mindreforbruget på 0,9 mio. kr. ligger på andre områder end kommunal medfinansiering.

       

      Forventet afregning ved midtvejsreguleringen i 2018

      I forbindelse med regnskab 2017 blev der gjort opmærksom på, at Viborg Kommune skal tilbagebetale:

      • ca. 5 mio. kr. vedrørende genoptræning under indlæggelse i forbindelse med at der i 2017 ikke blev afregnet for ydelsen og
      • ca. 9 mio. kr. i forbindelse med at kommunerne i Region Midtjylland ligger omkring 119 mio. kr. under den forudsatte betaling til Regionen.

      I alt en tilbagebetaling på 14 mio. kr. som opkræves via de generelle tilskud og finansieres af kassebeholdningen.

       

      Afvigelserne i forhold til det korrigerede budget er, for begge politikområder, beskrevet nærmere i bilag nr. 1.

       

      Socialområdet

      Politikområdet Socialområdet viser en mindreudgift på 14,4 mio. kr., som er fordelt med 8,2 mio. kr. på centrale konti og 6,2 mio. kr. på decentrale konti.

      På det centrale område forventes mindreudgifter/merindtægter vedrørende BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) på 7,0 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen vedrører 2017. Til gengæld forventes der øgede udgifter på 7,6 mio. kr. i psykiatrien til borgere med særligt komplekse problemstillinger eller udfordringer. Der er ligeledes indarbejdet en udgift på 2,0 mio. kr. til særlige pladser på psykiatriske afdelinger, som regionerne skal etablere. Når der totalt set forventes en mindreudgift hænger det sammen med det overførte mindreforbrug fra 2017 på 8,9 mio. kr.

      På det decentrale område er der mindreudgifter vedrørende handicap og velfærdsteknologi, mens der forventes merudgifter til psykiatri.

       

      Øvrige forhold

      Game.

      I budgetforliget 2016 - 2019 blev det besluttet at politikområdet Sundhed under Ældre- og Sundhedsudvalget skulle medfinansiere 200.000 kr. til drift af Game. 

       

      Ny styrelsesvedtægt.

      Den seneste konstitueringsaftale har afledte konsekvenser for styrelsesvedtægten. Styrelsesvedtægten beskriver bl.a., hvilke opgaver/områder der hører til det enkelte politikområde.

      Følgende områder skal i den forbindelse flyttes fra politikområdet Ældre til politikområdet Sundhed:

      • Rehabiliteringscenter Viborg (RCV)
      • Akutteam
      • Forebyggende hjemmebesøg

      Endvidere flyttes STU fritidstilbud fra politikområdet Socialområdet til politikområdet Beskæftigelsestilbud.

       

      Flytninger mellem politikområder er specificeret i bilag nr. 2.

       

       

       

       

      ANLÆG

      Samlet set er der kun en forventet afvigelse på nævnte anlæg.

       

      Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften.

      ·        Anlægsprojektet ”Ombygningen af Rehabiliteringscenter Klosterhaven og Klostertoften” er færdig hvad angår Klosterhaven. Den reviderede plan for ombygning af Klostertoften skal behandles på Social- og Sundhedsudvalget den 26. april. Hvis planen godkendes bliver der behov for at overføre 1,2 mio. kr. til 2019.

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Da materialet vedrørende tidsplanerne er udarbejdet både til brug for budgetopfølgningen i 2018 og budgetlægningen i 2019-2022 er der medtaget alle projekter med basisbudgetter i 2019-2022 samt de største projekter med beløb i 2018 (over 2 mio. kr. efter overførsler). De forventede tidsforløb for Social- og Sundhedsudvalgets projekter er vedlagt som bilag nr. 3

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 4 Budgetlægning for 2019 og overslagsårene 2020-2022
    • Resume

      Med udgangspunkt i en orientering om den fælles proces og spilleregler for årets budgetlægning tilrettelægger udvalget sin egen budgetproces. Der lægges op til en første drøftelse af hvilke eventuelle budgetudfordringer og driftsønsker, der skal belyses yderligere og findes finansiering til i budgetlægningen.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orientering om den fælles proces og spilleregler for budgetlægningen tages til efterretning,

       

      2. at procesplanen for udvalgets egen budgetproces vedtages,

       

      3. at det drøftes, hvilke eventuelle udfordringer og driftsønsker, der skal belyses yderligere og findes finansiering til i budgetlægningen.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm

      1. Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om den fælles proces og spilleregler for budgetlægningen til efterretning.

       

      2. Social- og Sundhedsudvalget vedtog procesplanen for udvalgets egen budgetproces, idet fokusområder og effektmål godkendes på mødet i september.

       

      3. Social- og Sundhedsudvalget drøftede, hvilke eventuelle udfordringer og driftsønsker, der skal belyses yderligere og findes finansiering til i budgetlægningen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 14. marts 2018 (sag nr. 2) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning.

       

      Inddragelse og høring

      Hoved-MED har drøftet den overordnede budgetproces på møde den 23. februar 2018.

       

      Beskrivelse

      Budgethæfte

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet udbygges i løbet af budgetlægningen med nye oplysninger, så det til sidst indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.

       

      Spilleregler for budgetlægningen

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 14. marts 2018 (sag nr. 2) spillereglerne for budgetlægningen, der kan ses nedenfor.

       

      Udvalgene udarbejder budgetforslag inden for de udmeldte rammer, der er beregnet ud fra de principper, som er godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

      Der er ikke udpeget særlige budgetudfordringer, som kan rejses overfor byrådet. Det betyder, at det enkelte fagudvalg selv skal finansiere eventuelle budgetudfordringer og driftsønsker inden for eget budget.

      Der skal i 2019 findes effektiviseringer for en procent svarende til 37,5 mio. kr. Opgaven med at finde disse effektiviseringer er forankret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Som udgangspunkt skal det enkelte fagudvalg derfor ikke selv indregne effektiviseringsforslag i sit budgetforslag. Hvis et fagudvalg selv finder effektiviseringer i budgetlægningen, vil gevinsterne herved tilfalde udvalgsområdet og kunne finansiere evt. udfordringer eller driftsønsker.

      Udvalgenes servicerammer er derfor ikke reduceret i 2019. Reduktionen på en procent svarende til 37,5 mio. kr. ligger foreløbigt under Økonomi- og Erhvervsudvalget som en ikke-udmøntet pulje. Udvalgenes servicerammer er reduceret med en halv procent årligt i 2020 til 2022, jf. byrådets effektiviseringsstrategi.

      Budgetprocessen
      Udvalgets budgetlægningsproces følger den fælles procesplan, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 14. marts 2018 (sag nr. 2). Efter procesplanen skal fagudvalgene færdiggøre deres driftsbudgetter og anlægsbudgetter i juni.

      Udvalgene tilrettelægger selv inden for denne tidsramme, hvornår de vil drøfte de forskellige temaer i budgetlægningen. Det planlægges også, hvordan MED-system og relevante interessenter skal inddrages i en dialog omkring budgetforslaget.

       

      På baggrund af den fælles procesplan er der udarbejdet en mere detaljeret procesplan for Social- og Sundhedsudvalget. Procesplanen kan ses som bilag nr. 2.

       

      Drøftelse af fokusområder og effektmål:

      Udvalgene tilrettelægger selv, hvornår på året i perioden januar-oktober de vil drøfte deres politiske fokusområder og effektmål for den kommende budgetperiode. Det er således op til det enkelte udvalg, om denne drøftelse skal ske i sammenhæng med budgettet. Arbejdet med fokusområder og effektmål forenkles i år, så de ikke laves for hvert politikområde men på udvalgsniveau.

       

      Når det endelige budget er vedtaget, vil fokusområder og effektmål blive indarbejdet i budgetbemærkningerne og indgå i de dialogbaserede aftaler, som Forvaltningen indgår med de decentrale enheder.

       

      Udfordringer og driftsønsker

      Efter spillereglerne for årets budgetlægning skal udvalget selv finde finansiering til alle udfordringer og driftsønsker. Det drøftes på mødet, hvilke eventuelle driftsudfordringer og driftsønsker, der skal belyses yderligere og findes finansiering til i budgetlægningen. I budgethæftet (afsnit 4.1) har Forvaltningen lavet en foreløbig beskrivelse af mulige udfordringer. Foreløbige overvejelser om mulig finansiering heraf er beskrevet i budgethæftet (afsnit 4.3).

       

      Anlægsønsker

      Det drøftes, hvilke eventuelle nye anlægsinvesteringer, der skal indgå som anlægsønsker i budgetlægningen. Anlægsønsker beskrives som idéoplæg frem mod byrådets budgetforhandlinger og godkendes senest af udvalget i juni 2018. Nye anlægsønsker skal efter spillereglerne finansieres inden for det eksisterende anlægsbasisbudget, som udgør budgetrammen, eller ved at udskyde projekter til 2023.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Udvalgets budgetforslag skal senest færdiggøres på mødet den 21. juni 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 5 Renovering af Rehabiliteringscenter Viborg - 2. etape
    • Resume

      Byggeriet på Klostertoften er anden etape af ombygningen på Rehabiliteringscenter Viborg. Social- og Sundhedsudvalget drøfter sagen med henblik på godkendelse af den videre proces.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at udvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med ombygningen af Klostertoften ud fra de beskrevne forudsætninger.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm

      Social- og Sundhedsudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med ombygningen af Klostertoften ud fra de beskrevne forudsætninger.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Det daværende Socialudvalg besluttede på mødet den 18. juni 2013 (sag nr.7), at der skulle etableres ét samlet rehabiliteringscenter i Viborg fordelt på matriklerne Klosterhaven og Klostertoften.

       

      Beslutningen betød, at der var behov for omfattende renovering og ændringer i indretningen både på Klosterhaven og Klostertoften.

       

      Første fase på Klosterhaven blev iværksat i 2015 og bestod af etablering af færre og større lejligheder, nyt inventar og udskiftning af vinduer på førstesalen. Anden fase med etablering af nye kvadratmeter til blandt andet træning på Klostertoften kan iværksættes nu.

       

      Efter ombygningen af Klosterhaven er der i alt 4.396.000 kr. på kontoen ”Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften”. Beløbet består af uforbrugte allerede frigivne midler fra 2017 til 2018 på 361.000 kr., samt et rådighedsbeløb på 4.035.000 kr. i 2018.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Det har længe været et politisk ønske at skabe bedre rammer for genoptræning og rehabilitering og derved imødegå stigende krav til kommunens indsats på området.

       

      En stor del af det arbejde, som pågår på Rehabiliteringscenter Viborg består af forskellige former for genoptræning/rehabilitering, der har til formål at gøre borgere, som er på ophold her, så selvhjulpne som muligt.

       

      I Klostertoften foregår størstedelen af den fysiske træning i atriummet. Der er store udfordringer i forhold til kulde og diskretion ved den nuværende fysiske placering. Klostertoftens indretning betyder, at der ikke er en opdeling mellem området, som bruges til træning og opholdsområder.

       

      Beskrivelse af ombygningen

      I det store atriumrum i midten af Klostertoften opføres en ny toetagers ”bygning”, der ligger inden i den eksisterende bygning. Bygningen bliver på ca. 100m² på hver etage. I stueetagen etableres nye fælles opholdsrum med et anretterkøkken svarende til leve/bo køkkenerne på de øvrige plejecentre i Viborg Kommune. Det er hensigten, at beboerne kan spise i fællesskab og i øvrigt deltage i sociale begivenheder.

       

      På første sal etableres et stort træningslokale samt to mindre behandlerrum, hvor der kan foretages individuel ergoterapeutisk- og fysioterapeutiskbehandling. Desuden indrettes et træningskøkken med hæve/sænke funktion i det ene af rummene. Derudover vil der ske en mindre ombygning af de eksisterende servicearealer.

       

      Servicearealet dækker de områder, som er oprettet i umiddelbar nærhed af de almene ældreboliger, det vil sige, gangarealer rundt om atriummet og depot- og personalerum.

       

      Klostertoften er bygget således, at det centrale atrium teknisk set skal betegnes som udeareal, der blot er overdækket. Det betyder, at kravene til isolering, opvarmning og lys ikke er de samme som i resten af bygningen, der bruges til beboelse. Atriummet indgår derfor heller ikke i det eksisterende bygningsareal.

       

      Den særlige opbygning betyder, at der er komplicerede forhold omkring brandtekniske løsninger og lydforhold, som skal afklares i forhold til brand- og bygningsmyndigheder inden projektering m.m. kan igangsættes.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Det forventes, at ombygning vil være udført inden udgangen af marts 2019.

       

      Periode

      Proces

      April 2018

      Afklaring med byggesagsafdeling

      Maj – August 2018

      Skitsering og projektering

      September 2018

      Udbud

      Oktober 2018

      Politisk behandling og frigivelse af anlægsmidler

      November 2018 – marts 2019

      Byggefase

      April 2019

      Ibrugtagning

       

       

      For særligt forhold om tidsplan og byggeproces se sidste afsnit i Økonomiske forhold og konsekvenser.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Servicearealerne på Klostertoften ejes af Boligselskabet Sct. Jørgen og Viborg Kommune betaler i dag 346.000 kr. i årlig husleje. Lejemålet er uopsigeligt frem til 1. marts 2030. Restgælden er i dag på ca. 2,2 mio. kr.

       

      Det skønnes, at være mest fordelagtigt for kommunen, at leje servicearealerne på Klostertoften frem til 2025, hvorefter det vil være muligt at overtage restgælden fra Boligselskabet Sct. Jørgen for ca. 1 mio. kr. Dog vil det i forbindelse med den forestående renovering være hensigtsmæssigt at købe det stykke jord, som atriummet er placeret på. Boligselskabets Sct. Jørgen vurderer at grundstykket har en værdi på ca. 100.000 kr. Ved denne løsning vil noget af anlægssummen bruges til erhvervelse af byggeretten på grunden. Den endelige pris vil blive fastsat ud fra en vurdering fra SKAT. Bevillingen behandles i en særskilt sag når SKAT har vurderet værdien af grundstykket.

       

      Fordelen ved denne løsning er, at kommunen undgår at deponere i forbindelse med indgåelse af en ny lejekontrakt for tilbygningen.

       

      Tidsplan og byggeproces for det fremlagte ombygningsforslag afhænger af, at SKAT ikke har en sagsbehandlingstid, der overstiger en måned og at SKATs afgørelse ikke udfordrer projektets økonomi.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der eksisterer i dag to fællesrum, som er opført som fællesrum til boligerne. Arealerne af fællesrummene indgår i beregningen af boligkvadratmeterne og derfor også huslejen for beboerne. Det betyder, at der ved opførelsen er givet offentlig støtte og arealerne ikke umiddelbart kan inddrages i det nye byggeri. For at undgå komplicerede tilbagebetalingsudregninger og aftaler foreslås følgende alternativ:

       

      Når ombygningen er tilendebragt overdrages de to fællesarealer til kommunen og der oprettes én samlet lejekontrakt for alle boliger og fællesarealer. Kommunen kan herefter disponere over boliger og fællesareal. Ud af de 30 lejere, som i dag er på Klostertoften, er der otte, som ikke har lejekontrakt med Viborg Kommune og som man derfor må afvente fraflytning, inden en samlet lejekontrakt kan indgås.

  • 6 Pejlemærker for Rammeaftale 2019-20 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde
    • Resume

      Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland inviterer til lokale politiske drøftelser af forslag til pejlemærker for Rammeaftale 2019-20.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

      1. at forvaltningens bemærkninger til pejlemærker for Rammeaftale 2019-20 med henblik på videreformidling til KKR Midtjylland godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget godkender forvaltningens bemærkninger til pejlemærker for Rammeaftale 2019-20 med henblik på videreformidling til KKR Midtjylland.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Kommunalbestyrelserne og regionsrådet i hver region indgår hvert år én samlet rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

       

      Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over kommunale og regionale tilbud, der anvendes af flere kommuner. Dermed skal rammeaftalen også sikre fælles principper for koordinering, styring og udvikling af de kommunale og regionale tilbud.

       

      Kommunernes bemærkninger til pejlemærker for Rammeaftale 2019-20 vil indgå i udarbejdelsen af endelige forslag til Rammeaftale 2019-20. Forslaget vil blive udsendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet efter KKR’s møde den 14. juni 2018.

       

      Inddragelse og høring

      Sagen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

       

      Beskrivelse

      Hvert år udstikker KKR bl.a. på baggrund af udviklingstendenser i kommunerne en række politiske pejlemærker for den kommende rammeaftale, og for 2019-20 har KKR peget på følgende:

       

      Den nære psykiatri

      Den nære psykiatri, forstået som indsatser rettet mod den enkeltes hverdagsliv spiller afgørende rolle, både når psykisk sygdom skal forebygges og når borgerne skal komme sig og leve et godt liv med psykisk sygdom. KKR Midtjylland har igangsat udarbejdelse af et fælles udspil for udviklingen af den nære psykiatri mellem kommuner, region, almen praksis og civilsamfund. Udspillet forventes at indgå som fælles udviklingsområde i Rammeaftale 2019-20 og den næste Sundhedsaftale.

       

      Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme

      KKR Midtjylland foreslår, at kommuner og region igangsætter fælles udviklingstiltag med fokus på:

      -      hvordan samspillet mellem det almene og specialiserede område kan understøtte en positiv udvikling hos børn og unge med autisme

      -      metoder til at forebygge og afhjælpe skolevægring og angst blandt børn og unge med autisme

      -      gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse og videre til uddannelse og beskæftigelse i voksenlivet

       

      Effekt, progression og gennemsigtighed

      I sit oplæg foreslår KKR Midtjylland, at kommuner og region forpligter sig på at arbejde med evidensbaserede metoder og videndeling om, hvad der virker med det formål at øge den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at mestre eget liv. Samtidig skal der være øget gennemsigtighed i forholdet mellem udgifter og de ydelser den enkelte borger modtager.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      De foreslåede pejlemærker er i god overensstemmelse med de tiltag og indsatser Viborg Kommune har igangsat på såvel børne-, unge- og voksenområdet. En indarbejdelse heraf i den kommende rammeaftale vurderes derfor hensigtsmæssig.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Kommunernes eventuelle bemærkninger til pejlemærker for Rammeaftale 2019-20 skal videreformidles senest 1. maj 2018 og vil indgå i udarbejdelsen af endelige forslag til Rammeaftale 2019-20. Forslaget vil blive udsendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet efter KKR’s møde den 14. juni 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 7 Behandling af klagesager omkring støtte til frivilligt socialt arbejde
    • Resume

      I sager om støtte til frivilligt socialt arbejde har Frivillighedsrådet kompetencen i sager op til 20.000 kr.

      Social- og Sundhedsudvalget skal behandle klagesager, såfremt Frivillighedsrådet efter genbehandling når frem til uændret resultat.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

       

      1.  at udvalget giver afslag på Ældresagens ansøgning, idet ansøgeren ikke er tilstrækkeligt præcis i forhold til at definere indsatsen i forhold til ensomme ældre

       

      2.  at udvalget giver en bevilling på 19.900 til kontorhold til foreningen Børn og Forældre, idet kriterierne for § 18 giver mulighed for at støtte kontorhold.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      1. Social- og Sundhedsudvalget giver afslag på Ældresagens ansøgning, idet ansøgeren ikke er tilstrækkelig præcis i forhold til at definere indsatsen i forhold til ensomme ældre

       

      2. Social- og Sundhedsudvalget bevilger 19.900 kr. til kontorhold til foreningen Børn og Forældre, idet kriterierne for § 18 giver mulighed for at støtte kontorhold.

       

      Kriteriet om støtte til kontorhold vil blive drøftet på et kommende møde mellem Frivillighedsrådet og Social- og Sundhedsudvalget om kriterier for tildeling af § 18 midler.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Frivillighedsrådet har fået delegeret kompetencen til støtte i sager om frivilligt socialt arbejde op til 20.000 kr.

      Det er første gang, at der efter en tildelingsrunde, er sager, som skal behandles i det ansvarlige fagudvalg.

       

      Inddragelse og høring

      Der har været mulighed for at fremsætte synspunkter og kommentarer fra foreningerne i forbindelse med rådets genbehandling.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg godkendte den 28. april 2016 (sag nr. 10) en mindre revision omkring kriterierne, så pensionistforeninger, der nu skal søge på lige vilkår med øvrige. Forslaget til kriterier er løbende udarbejdet i et samarbejde med Frivillighedsrådet.

       

      Kriterier for fordeling af § 18-midler er vedlagt som bilag 1.

       

      I forbindelse med Frivillighedsrådets tildeling af § 18 midler i 2. runde 2018, så modtog rådet efterfølgende 3 klager over rådets beslutninger.

      Efter genbehandling har Frivillighedsrådet fastholdt afgørelsen i ansøgningerne fra Ældresagen i Viborg og Landsforeningen Børn og Forældre.

       

      Ældresagens ansøgning på 15.000 kr. skulle dække udgifter til et ”spis sammen” arrangement i uge 17 målrettet mod enlige, med henblik på at denne aktivitet kunne medvirke til at reducere ensomhed og isolation.

       

      I Frivillighedsrådets oprindelige afgørelse fra 7. februar 2018 lægges vægt på følgende:

       

      ”Vi mangler beskrivelse af hvilke aktiviteter og undrer os over ansøgningen med mangelfuldt budget. Vi opfordrer til at søge hjælp for næste ansøgning. Frivillighedsrådet indstiller derfor: Afslag

       

      I Frivillighedsrådets afgørelse lægges særligt vægt på, at Ældresagen ikke nærmere har reflekteret over, hvordan foreningen vil bruge arrangementet ind i en bekæmpelse af ensomhed med fokus på socialt udsatte borgere.

       

      Den oprindelige ansøgning fra Ældresagen Viborg er vedlagt som bilag 2

      Ældresagens klage er vedlagt som bilag 3

      Frivillighedsrådets afgørelse i genbehandlingen er vedlagt som bilag 4

       

      Landsforeningen for Børn og Forældre ansøger om 19.900 kr. primært til inventar i forbindelse med en chatrådgivning.

       

      Frivillighedsrådet lægger i sine afgørelser vægt på at der ikke gives tilskud til kontorudstyr.

       

      Forvaltningen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kriterierne for tildeling af driftsmidler opregner følgende formål:

      ”Ved drift forstås husleje, kørsel, kontorhold og andre administrative udgifter i forbindelse med de frivilliges virke.”

      ”Udover drift kan der søges midler til sociale arrangementer for frivillige og brugere, foredrag, tilskud til kurser og uddannelse”

       

      Den oprindelige ansøgning fra Børn og Forældre er vedlagt som bilag 5

      Klagen fra Landsforeningen over afgørelsen er vedlagt som bilag 6

      Frivillighedsrådets afgørelse efter genbehandling er vedlagt som bilag 7

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      De to konkrete klagesager er genbehandlet i Frivillighedsrådet, og da afgørelserne er fastholdt sendes sagerne til afgørelse i Social- og Sundhedsudvalget.

       

      I klagesager hvor Frivillighedsrådet fastholder deres afgørelse, er Social- og Sundhedsudvalget det udvalg der skal behandle disse sager.

       

      Såfremt klager ikke er enig i Social- og Sundhedsudvalgets afgørelse, så er der mulighed for, at anmode Viborg Byråd om at behandle klagen. Men byrådet afgør selv om de ønsker at tage klagen op.


    • Bilag

  • 8 Koncept for besigtigelsesture samt forslag til indhold
    • Resume

      Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav på sit møde den 1. marts 2018 (sag nr. 2) et ønske om at komme på besigtigelsesture på de tilbud, der er organiseret indenfor udvalgets to politikområder. Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til koncept for besigtigelsesture samt et konkret forslag til programmet for den første besigtigelsestur.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at udvalget godkender koncept for besigtigelsesture, og

       

      2. at udvalget godkender det konkrete forslag til besigtigelsestur den 23. oktober 2018.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      1. Social- og Sundhedsudvalget godkender koncept for besigtigelsesture, og

       

      2. Social- og Sundhedsudvalget godkender det konkrete forslag til besigtigelsestur den 23. oktober 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav på sit møde den 1. marts 2018 (sag nr. 2) et ønske om at komme på besigtigelsesture på de tilbud, der er organiseret indenfor udvalgets ansvarsområder.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har i bilag 1 beskrevet et forslag til koncept for besigtigelsesture. Konceptet tager udgangspunkt i, at en besigtigelsestur kan planlægges ud fra både faglige temaer og geografisk sammenhæng imellem de tilbud, der besøges. Derudover foreslås et besøg på et tilbud som udgangspunkt bygget op omkring en rundvisning, et oplæg samt dialog med tilbuddet. Der vil typisk blive afsat ½-1 time pr. besøg.

       

      Forvaltningen foreslår, der arrangeres fællestransport ved besigtigelsesture. Dette med henblik på at anvende transporttiden på at give udvalget relevant info om tilbuddene/temaet for turen samt opfølgning på besøgene.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til programmet til den første besigtigelsestur, som i overvejende grad sætter fokus på psykiatri og forsorgsindsatsen i Viborg Kommune.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen foreslår, der afholdes to årlige besigtigelsesture – en i første halvår og en i andet halvår. I 2018 foreslås dog kun en besigtigelsestur i andet halvår. Den foreslås afholdt tirsdag den 23. oktober. 

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 9 Fællesmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget
    • Resume

      Der er en tæt sammenhæng mellem social- og sundhedsområderne samt beskæftigelsesområdet. Derfor har formandskaberne for Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget foreslået et fællesmøde mellem de to udvalg. På mødet skal udvalget godkende dette og drøfte punkter til dagsordenen. 

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at udvalget deltager i fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget og,

       

      2. at udvalget drøfter punkter til fællesmødet.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      1. Social- og Sundhedsudvalget deltager i fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget gerne den 13. august 2018 i tidsrummet 14.30 – 16.00, og

       

      2. Social- og Sundhedsudvalget drøftede punkter til fællesmødet og foreslog en fælles drøftelse af udfordringer i forbindelse med rehabiliteringsindsatsen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Formandskaberne for Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget har udtrykt ønske om et fællesmøde imellem de to udvalg, da der er en sammenhæng mellem både borgere og indsatser indenfor politikområderne under de to udvalg. 

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Formandskaberne for de to udvalg har indtil videre sat følgende punkter på dagsordenen til fællesmødet:

       

      1. STU Viborg

      I forbindelse med konstitueringen efter seneste kommunalvalg overgik STU Viborg til politikområde Beskæftigelse. Efterfølgende blev STU Viborg pr. 1. marts i år administrativ flyttet fra Socialområdet til Arbejdsmarked. Da der på STU Viborg er et målgruppesammenfald på tværs af de to udvalg, ønskes en drøftelse af samarbejdet om STU.

       

      1. Ellekonebakken

      I Regeringens udspil Ét Danmark uden parallelsamfund fra 2018 defineres Ellekonebakken i Viborg som et udsat område, hvor en større andel af indbyggerne har sociale-, sundhedsmæssige eller beskæftigelsesmæssige udfordringer. Derfor ønskes mulighederne for at etablere en indsats i området drøftet på tværs af de to udvalg. 

       

      1. Kvistens projekt 3+3+3

      Kvisten præsenterer sit projekt 3+3+3 på Beskæftigelsesudvalgets møde den 24. april. På fællesmødet mellem de to udvalg orienteres derfor om Beskæftigelsesudvalgets beslutning, hvorefter projektet drøftes.  

       

      Social- og Sundhedsudvalget bedes drøfte, hvilke andre emner der ønskes sat på dagsordenen til fællesmødet med beskæftigelsesudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Fællesmødet forventes afholdt fredag den 4. maj fra kl. 12.30-14.00.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 10 Fællesmøde med Ældre- og Aktivitetsudvalget og Handicaprådet den 31. maj
    • Resume

      Der er halvårlige fællesmøder med de enkelte råd. Rådene fremsender forslag til dagsorden til møderne, med henblik på en dialog om de pågældendes arbejdsområder.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at forslaget til dagsorden for fællesmødet med Handicaprådet godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget godkender forslaget til dagsorden for fællesmødet med Handicaprådet med en bemærkning om, at Social- og Sundhedsudvalget tillige ønsker at drøfte rehabiliteringsindsatsen på tværs af udvalgsområderne.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at afholde et årligt fællesmøde med Handicaprådet i samarbejde med Ældre- og Aktivitetsudvalget. Handicaprådet har udarbejdet forslag til dagsordenspunkter til fællesmødet.

       

      Inddragelse og høring

      Møderne er et element i den inddragelse, der sker af de forskellige råd inden for udvalgenes arbejdsområder.

       

      Beskrivelse

      Handicaprådet har ønsket at dette første møde mellem udvalg og råd, sætter fokus på tidlig inddragelse, boliger til borgere med særlige behov og Handicapkonventionens anbefalinger omkring kultur og motion.

       

      Forslag til dagsorden til mødet den 31. maj 2018 er vedlagt som bilag til sagen.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       



    • Bilag

  • 11 Orientering i Social- og Sundhedsudvalget om Handlingsplan 2018 for Lokalrådet
    • Resume

      Lokalrådet i Viborg består af repræsentanter fra politiet, herunder leder af lokalpolitiet, og fra Viborg Kommune deltager direktørerne for hhv. Teknik & Miljø, Børn & Unge og Social, Sundhed & Omsorg. Lokalrådet har som overordnet formål at sikre størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet. Dette søges opnået blandt andet ved at forebygge og bekæmpe kriminalitet samt opmærksomhed på færdsels- og trafiksikkerhed. Hvert år udarbejder Lokalrådet en handlingsplan for årets indsatser.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Hvert år udarbejder Lokalrådet, som er et samarbejde mellem politiet og Viborg Kommune, en handlingsplan for indsatserne i det pågældende år.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I alle kommuner er oprettet lokalråd bestående af repræsentanter for politi og kommune samt eventuelle andre repræsentanter i lokalsamfundet. Lokalrådet i Viborg består af repræsentanter fra politiet, herunder leder af lokalpolitiet, og fra Viborg Kommune deltager direktørerne for hhv. Teknik & Miljø, Børn & Unge og Social, Sundhed & Omsorg. Lokalrådet skal arbejde som et fremtids- og udviklingsorienteret partnerskab med det overordnede formål at sikre størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet. Dette søges opnået blandt andet ved at forebygge og bekæmpe kriminalitet samt opmærksomhed på færdsels- og trafiksikkerhed.

       

      Lokalrådets indsats tager udgangspunkt i Kredsrådets samarbejdsplan. Kredsrådet er et samarbejdsorgan mellem politiet og kommuner i politikredsens område og består af politidirektøren og borgmestrene i de respektive kommuner. I Kredsrådet drøftes generelle emner vedrørende politiets arbejde og organisation, kriminalitetsudviklingen, samarbejdet mellem politi og lokalsamfund og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem kommunale og statslige udfordringer. Netop koblingen mellem Kredsrådet på den ene side og den lokale indsats i blandt andet SSP-regi, klubber, foreninger, borgergrupper m.v. er en væsentlig opgave for Lokalrådet.

       

      Lokalrådet for Viborg Kommune har udarbejdet en generel handlingsplan for 2018, hvori fokus- og indsatsområder beskrives. Følgende særlige indsatsområder er udpeget:

      ·           Euforiserende stoffer blandt unge

      ·           IT-kriminalitet og økonomisk kriminalitet

      ·           Adfærd på sociale medier og nettet

      Derudover videreføres tidligere indsatser vedrørende:

      ·           Tryghedsambassadører

      ·           112-dag

      ·           Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

      ·           Indsats mod æresrelaterede forbrydelser

      ·           Alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

      ·           Forebyggelse af indbrud, herunder Nabohjælp

      ·           Færdsels- og trafiksikkerhed

      ·           Trygt natteliv

      ·           Exit-strategi

      ·           High Five

      ·           Konfliktmægling

      ·           Offerrådgivning 

      Lokalrådets handlingsplan for 2018 fremgår af bilaget.

       

      Medlemmerne af Viborg Lokalråd vurderer desuden, at samarbejdet i sin nuværende form er værdifuldt for begge parter og et vigtigt fundament for det konkrete samarbejde mellem Viborg Kommune og Viborg Politi også på praksisniveau. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Ankestyrelsens statistik over kommunens afgørelser på Social- og Sundhedsudvalgets område (2017)
    • Resume

      Viborg Kommune modtager halv- og helårlige ankestatistikker fra Ankestyrelsen med en opgørelse over klager over kommunens afgørelser. I denne sag præsenteres Social- og

      Sundhedsudvalget for status for 2017 på udvalgets område.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning, og

       

      2. at sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      1. Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning, og

       

      2. Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til orientering i Handicaprådet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Hvert år modtager Viborg Kommune halv- og helårlige ankestatistikker fra Ankestyrelsen. Vedlagt som bilag 1 ses ankestatistikken for 2017.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Generelt ligger Viborg Kommune på niveau med landets øvrige kommuner i forhold til andelen af sagerne hos Ankestyrelsen, der ender med at Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser sagerne. Se tabel 1 i bilag 2.

      En sag hjemvises når Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til sagen og vurderer, at kommunen skal indsamle flere oplysninger og genbehandle sagen. En hjemvisning betyder derfor ikke, at kommunen nødvendigvis træffer en anden afgørelse.

      Viborg Kommune lå under landsgennemsnittet på servicelovens område i 2013, 2014 og over landsgennemsnittet i 2015. I 2016 og 2017 ligger Viborg Kommune igen under landsgennemsnittet. Se tabel 1 i bilag 2.

       

      På servicelovens område, på tværs af Viborg Kommunes forvaltninger, har der været 151 klagesager i 2017. Se tabel 2 i bilag 2.
      Ud af de 151 klagesager på det samlede servicelovsområde i Viborg Kommune hører i alt 56 klagesager til under Social- og Sundhedsudvalget. Ankestyrelsen stadfæstede 41 sager og fastholdt dermed Viborg Kommunes afgørelse. I én sag ændrede Ankestyrelsen afgørelsen på det foreliggende grundlag. 10 sager blev hjemvist og 4 afvist. Når en sag afvises kan det for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.

       

      I tabel 3 i bilag 2 ses en oversigt over de enkelte klager til Ankestyrelsen inden for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2017.

       

      Tabellen er opdelt mellem de forskellige lovområder og Ankestyrelsens afgørelse og det totale antal klagesager inden for hvert lovområde fremgår.

       

      Refleksion og læring

      Sagsbehandlerne bestræber sig altid på at belyse en sag meget grundigt. Hvad der udgør en tilstrækkelig belysning af en sag er derfor også på nogle områder et resultat af prøvninger hos Ankestyrelsen, hvorefter Ankestyrelsens anvisninger indarbejdes i nye sager. Dermed er prøvninger af sager ved Ankestyrelsen og Ankestyrelsens principafgørelser helt afgørende for at fastlægge, hvordan kommunernes praksis i forbindelse med sagsbehandlingen skal være.

      Der er stor opmærksomhed på afgørelserne fra Ankestyrelsen, og der arbejdes løbende med at mindske antallet af klager over kommunens afgørelser. Det sker blandt andet igennem en systematisk opsamling på sager med principiel og generel betydning for sagsbehandlingen. Det sker for eksempel ved, at afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver delt i afdelingerne således, at der i de kommende afgørelser kan rettes ind efter Ankestyrelsens henvisninger.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Videreførelse af peer-indsatser på psykiatriområdet (orienteringssag)
    • Resume

      Viborg Kommunes psykiatriområde fik i december 2014 tilsagn om satspuljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til projektet ’Ligestillet støtte – en vej til Recovery’. Projektet afprøver frem til udgangen af juni 2018 tre modeller for såkaldt ’peer-uddannelse’, ’peer-undervisning’ og ’peer-guides’.

       

      Social- og Sundhedsudvalget forelægges her en orientering om projektet og om videreførelse af peer-indsatserne efter projektperiodens udløb.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen om videreførelse af peer-indsatser på psykiatriområdet tages til efterretning.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om videreførelse af peer-indsatser på psykiatriområdet til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Det daværende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg blev senest orienteret om peer-projektet på mødet den 26. maj 2016 (sag nr. 4).

       

      Beskæftigelsesudvalget orienteres også om videreførelse af peer-indsatserne på udvalgets møde den 24. april 2018.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommunes psykiatriområde fik i december 2014 tilsagn om satspuljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til projektet ’Ligestillet støtte – en vej til Recovery’ – også kaldet ’Peer-projektet’. Se yderligere beskrivelse af projektet i bilag 1.

      Projektet gennemføres i et partnerskab med SINDs Pårørende-rådgivning, Region Midtjylland samt Aarhus, Randers og Viborg kommuner

       

      ’Peers’ er en betegnelse for personer med erfaringer med psykisk sygdom, som har været igennem en recovery-proces og er uddannet til at yde ligestillet, jævnbyrdig støtte til mennesker med psykisk sygdom, der står foran en recovery-proces. 

       

      ’Recovery’ er en betegnelse for det at komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom, og at skabe en meningsfyldt og tilfredsstillende tilværelse på egne betingelser og præmisser.

       

      Med projektet har vi i Viborg Kommune udviklet vores kompetencer til at arbejde recovery-orienteret og skabt nye erfaringer med, at personer, som selv har brugerbaggrund i psykiatrien, uddannes til at kunne omsætte deres brugererfaringer til erfaringskompetencer. Kompetencerne kan, i kombination med relevante faglige kompetencer, anvendes over for andre personer med psykisk sygdom, i funktionen som ’peers’ i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykisk sygdom.

       

      Projektets resultater

      I bilag 2 ses en sammenfatning af resultaterne af 1) Socialstyrelsens evalueringer med kursusdeltagerne, og 2) projektets egen evaluering med underviserne.

       

      Evalueringerne af peer-projektet viser helt overordnet at:

      • Peer-projektet har styrket kursusdeltagernes recovery-orientering og tro på at det er muligt at komme sig. Størstedelen af kursusdeltagerne har tilegnet sig brugbar viden og indsigt om kursernes temaer. Knapt halvdelen af kursusdeltagerne oplever, at kurserne har bidraget til positive forandringer i deres netværk.
      • Peer-projektet har givet de fagprofessionelle brugbare indsigter til deres arbejde.
      • Peer-projektet har øget recovery-orienteringen i organisationen som helhed, gennem den brede deltagergruppe i peer-undervisningen.

       

      Videreførelse af elementer af peer-projektet efter projektperiodens udløb

      Peer-uddannelsen videreføres i Recovery-skolen i Center for Mestring. Uddannelsesforløbet vil frem over blive gennemført en gang årligt, efter samme model som i projektperioden, dvs. med 13 ugers teoretisk undervisning og 16 ugers praktik.

      Praktikperioden kan som nu gennemføres som peer-guide i Region Midt. Der arbejdes videre med at udvikle praktikforløbene, så praktikophold frem over vil kunne gennemføres andre steder internt i kommunen.

      Målgruppen for peer-uddannelsen er personer med brugerbaggrund i psykiatrien, som ønsker at blive uddannet til at anvende deres brugererfaringer som peers. Peer-uddannelsen kan i øvrigt være relevant for psykisk sårbare borgere i ressourceforløb.

       

      Peer-undervisningen videreføres også i Recovery-skolen i Center for Mestring. Undervisningen varierer i omfang idet nogle kurser varer 2-3 timer, mens andre foregår over flere kursusdage. Kursusdeltagerne melder sig til de enkelte kurser, og ikke en kursusrække, og deltagerantallet varierer fra kursus til kursus. Temaerne for kurserne spænder fra eksempelvis introduktion til recovery-begrebet, familierelationer, identitet, energiregnskab mv.

      Målgruppen for peer-undervisningen er alle med interesse for psykisk sygdom, eksempelvis brugere af psykiatrien, pårørende, andre interesserede borgere, fagprofessionelle, politikere, etc.

       

      Der holdes frem over 20 kurser årligt, med et forventet minimum på 200 deltagere i alt. 

       

      Arbejdsmarkedsområdet vil, som hidtil, bidrage til peer-undervisningen med undervisere til arbejdsmarkeds-relaterede kurser.

       

      Peer-guide-funktionen vil også frem over være forankret i SINDs Pårørende-rådgivning og i Region Midts psykiatri, og vil derfor ikke være en del af Viborg Kommune. Som peer-guide fungerer man som en slags frivillig støtteperson/mentor/samtalepartner som en person med psykisk sygdom.

       

      Ansættelse af peer-medarbejdere i Recovery-skolen

      Peer-medarbejdere vil blive en fast del af medarbejderstaben i Recovery-skolen efter projektperiodens udløb. Peer-medarbejdernes primære arbejdsopgaver vil være at udvikle, afholde og evaluere Recovery-skolens peer-undervisning i samarbejde med fagprofessionelle.

       

      Ansættelse af peer-medarbejdere i Viborg Kommune i øvrigt

      Peer-medarbejdere kan bidrage til og kvalificere opgaveløsningen eksempelvis på bosteder, i bostøtteområdet, i Center for Mestring eller i Jobcentret. Det er derfor Recovery-skolens ambition, at peer-medarbejdere også bliver en del af medarbejderstaben i de kommunale psykiatri-tilbud, som ligger uden for Recovery-skolen, samt eventuelt Socialafdelingen og Jobcentret.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Projektperioden afsluttes med udgangen af juni 2018. Derefter bliver peer-indsatserne en del af Socialområdets tilbudsvifte.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Oversigt over eksisterende anlægsprojekter
    • Resume

      Social- og Sundhedsudvalget præsenteres i denne sag for en oversigt over de igangværende anlægsprojekter i 2018.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at oversigten for igangværende anlægsprojekter tages til efterretning.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget tog oversigten for igangværende anlægsprojekter til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Under Social- og Sundhedsudvalget er der igangsat flere anlægsprojekter. Anlægsprojekter kan være etårige, men vil i mange tilfælde strække sig over flere år.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I 2018 er der 6 igangværende anlægsprojekter, de 6 projekter summer til en samlet anlægssum på 12 mio. kr. Projekterne som afsluttes i 2018 omfatter Sundhedssatellit i Ørum, renovering af Sct. Jørgensvej 28-30 samt Vibohøj fase 1.

       

      Projekterne vedr.  Vibohøj fase 2 og 3 forsætter ind i 2019. Det samme gør sig gældende for puljen for mindre anlægsbehov under Social- og Sundhedsudvalget, som er en pulje der årligt afsættes midler til gennem budgettet, og som primært vedr. anlægssager på socialområdet.

      I 2019 er der ligeledes afsat midler til det kommende forløbsprogram vedrørende kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

       

      Til ombygningen af Rehabiliteringscenter Klosterhaven og Klostertoften er der i alt 4.396.000 kr. på kontoen ”Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften”. Beløbet består af uforbrugte og allerede frigivne midler fra 2017 til 2018 på 361.000 kr., samt et rådighedsbeløb på 4.035.000 kr. i 2018.

       

      Der foreligger i 2018 ønske om igangsættelse af mindre anlægsprojekter på Socialområdet, som forventes finansieret fra puljen for mindre anlægsbehov under Social- og Sundhedsudvalget. Dette vil blive fremført i særskilt sag på et senere udvalgsmøde.

       

      Udover projekterne anført i oversigten herunder og anlægsbehovene på Socialområdet foreligger der på nuværende tidspunkt ikke kendte anlægsbehov på området.

       

      Status for anlægsprojekter 2018

      Anlægsprojekter, kr.

      2018

      Social- og sundhedsudvalget

       

      Sundhedssatellit i Ørum

      500.000

      Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften*

      4.396.000

      Vibohøj - fase 1

      780.000

      Vibohøj - fase 2 og 3

      4.725.000

      Renovering af Sct. Jørgensvej 28-30

      960.000

      Pulje til mindre anlægsbehov under Social- og Sundhedsudvalget

      1.000.000

      I alt med allerede frigivne midler

      12.361.000

      Note: *Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften er indeholdt allerede frigivne midler på 361.000 kr.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 15 Kom Frit Frem 1. kvartal 2018
    • Resume

      Kom Frit Frem er en mulighed for medarbejdere til at kunne fremsætte forslag til mere effektive arbejdsgange. Forslagene forelægges til politisk behandling med henblik på stillingtagen til den videre proces omkring det enkelte forslag.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1.  at sagen drøftes med henblik på politisk stillingtagen.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget tog forvaltningens forslag til håndtering af sagen til efterretning med en bemærkning om, at der skal samarbejdes på tværs med borgeren i centrum.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Med henblik på at kortlægge eventuelle regler, principper, arbejdsgange med videre, som hindrer eller besværliggør Viborg Kommunes medarbejdere i at udføre deres arbejde effektivt og kvalitativt tilfredsstillende, er det besluttet at etablere en ”postkasse” til medarbejderforslag.

       

      Inddragelse og høring

      Alle medarbejdere har via denne postkasse, mulighed for at fremkomme med forslag til, hvorledes givne forhold kan forbedres med henblik på at højne effektiviteten, kvaliteten og trivslen i arbejdet.

       

      Beskrivelse

      Forslagsstillerne opfordres til at opgive navn og mailadresse, således at det er muligt at følge op på og stille uddybende spørgsmål til de anførte problemstillinger. Det er imidlertid også muligt, at fremsende medarbejderforslag anonymt.

       

      Administrationen af ordningen er tilrettelagt således, at sekretariaterne modtager henvendelserne og tilrettelægger den videre sagsbehandling af forslaget.

       

      De forslag der ikke kræver politisk stillingtagen, afgøres administrativt (af chefer/ledere med medarbejderinddragelse), og forelægges for Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

       

      De forslag der kræver politisk behandling forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning.

       

      Når forslaget er behandlet sendes tilbagemelding til forslagsstilleren, såfremt denne ikke er anonym.

       

      På baggrund af en drøftelse af det indkomne medarbejderforslag anmodes udvalget om at tage stilling til, hvorvidt der inden for Social- og Sundhedsudvalgets område findes anledning til at rejse en konkret sag til efterfølgende behandling.

       

      En opdateret oversigt over indkomne forslag vil kontinuerligt blive forlagt Social- og Sundhedsudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Sekretariatet har i perioden fra udvalgsmødet den 3. januar 2018 modtaget 1 forslag. Der vedlægges som bilag, som også indeholder forvaltningens forslag til ekspedition i sagerne (bilag 1).

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 16 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m.
    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at orienteringen og meddelelserne tages til efterretning.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Meddelelser og gensidig orientering fra forvaltning og udvalg.



  • 17 Mødeliste for Social- og Sundhedsudvalget 2018
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal udvalget godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

       

      1. at der tages stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 26-04-2018

      Fraværende: Niels Dueholm, Claus Nielsen

      Social- og Sundhedsudvalget godkendte den reviderede mødeliste med følgende bemærkninger:

       

      ·         Fællesmødet med beskæftigelsesudvalget den 4. juni 2018 foreslås flyttet til 13. august 2018, 14.30 – 16.00

      ·         Der kan ikke afholdes borgermøde i Stoholm den 21. juni 2018 grundet seniorfolkemøde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Social- og Sundhedsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på ændret mødevirksomhed, herunder særligt den 21. juni 2018.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra udvalget som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.


    • Bilag