Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 11-12-2019

Referat

  • 1 Endelig vedtagelse af Beskæftigelsesplan 2020
    • Resume

      Sagen indebærer en endelig vedtagelse af Beskæftigelsesplan 2020 i byrådet efter behandling i Beskæftigelsesudvalget.

       

      Beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet. Grundlaget for planen er en fortsættelse af initiativer og prioriteringer fra 2018 og 2019 samt et enkelt nyt prioriteret område i 2020; integration.

       

      Der lægges i Beskæftigelsesplanen således op til fire fokusområder: Unge, sygedagpenge, virksomhedssamarbejde og det rummelige arbejdsmarked samt integration. Inden for de enkelte fokusområder fastsættes mål, der løbende følges i Beskæftigelsesudvalget, herunder ministermål.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale foreslår, at Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Beskæftigelsesplan 2020 vedtages.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 26-11-2019

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Beskæftigelsesplan 2020 vedtages.

       

      Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at måltal 8 om ”at øge andelen af kvinder fra ikke-vestlige lande på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse”, der er i beskæftigelse gerne må være ambitiøst. Temaet dagsordenssættes på Beskæftigelsesudvalgets temamøde den 10. december 2019 med henblik på at vurdere indsatser og mål.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Beskæftigelsesudvalget behandlede første gang udkast til Beskæftigelsesplan 2020 på møde den 13. august 2019 (sag nr. 4). Efterfølgende drøftede udvalget udkast til Beskæftigelsesplanen og godkendte måltallene for 2020 på mødet den 29. oktober 2019 (sag nr. 4).

      Inddragelse og høring

      Beskæftigelsesplanen er udarbejdet efter løbende input fra medarbejdere og ledere på arbejdsmarkedsområdet.

      Beskrivelse

      Udviklingen på arbejdsmarkedet

      Efter flere år med stigende beskæftigelse, faldende ledighed og en stor jobomsætning er der tegn på, at udviklingen er ved at vende. En høj jobomsætning er udtryk for et sundt, fleksibelt arbejdsmarked og økonomisk optimisme. Jobomsætning er et mål for hvor mange, der starter i et nyt job – enten fra et andet job eller fra ledighed eller uddannelse.

       

      Beskæftigelsen i Danmark er steget siden 2013 og stiger fortsat – dog i begrænset omfang. Ledigheden i Viborg Kommune er siden medio 2018 steget en smule, samtidig med at jobomsætningen er faldet.

       

      Udfordringer

      Ud over de udfordringer eventuelle ændringer i konjunkturerne på arbejdsmarkedet giver, er der fortsat et mismatch mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft. Viborg Kommune har tillige – sammenlignet med landsplan – mange unge på offentlig forsørgelse. Det samme gælder i forhold til andelen af borgere generelt på permanent offentlig forsørgelse.

       

      Investeringer og fokus på sygedagpengeområdet i 2019 har betydet, at der nu kan ses et fald i antallet af sygedagpengemodtagere og i udgifterne på området. Der lægges derfor op til, at fokus og indsats fastholdes i 2020.

       

      Initiativer og fokus

      Viborg Kommune har været omfattet af frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet siden juli 2012. Frikommuneforsøget stopper ved udgangen af 2019.

       

      Fra 1. januar 2020 træder ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft og samtidig er seks a-kasser (3F, Metalarbejderne, FOA, FTF, HK og Socialpædagogerne) udvalgt til at gennemføre forsøg, hvor a-kasserne overtager ansvaret for indsats og samtaler de første 3 måneder for alle nyledige medlemmer i de pågældende a-kasser.

       

      Beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune skal derfor fra 1. januar 2020 justeres, hvor specielt praksis i forhold til kontakten med ledige og sygemeldte ændres. Der er krav om afholdelse af flere samtaler med personligt fremmøde, som giver udfordringer i forhold til såvel personale- som lokalemæssige ressourcer.

       

      Initiativer og fokus på unge, sygedagpengeområdet samt virksomhedssamarbejde og det rummelige arbejdsmarked, som blev besluttet i henholdsvis 2018 og 2019 fortsættes i 2020. Dette suppleres i 2020 med et fokus på integration og beskæftigelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, herunder særligt i forhold til kvinderne. Det skyldes, at der ses et markant beskæftigelsesgab mellem borgere med dansk baggrund og borgere med ikke-vestlig baggrund. Dette gælder ikke mindst for kvinderne.

       

      For at imødegå udfordringerne med dels et mismatch mellem efterspørgsel og udbud af kvalificeret arbejdskraft samt det faktum, at Viborg Kommune har en høj andel af borgere på permanent offentlig forsørgelse, foreslår forvaltningen, at der i Beskæftigelsesplan 2020 sættes fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken via blandt andet revalidering. Revalidering er en hjælp til borgere med varig begrænset arbejdsevne og som ikke længere kan varetage job med de nuværende kompetencer.

       

      Mål

      I Beskæftigelsesplan 2020 foreslås i alt 11 mål, herunder tre ministermål. Det gælder for de første 8 mål, at Beskæftigelsesudvalget tidligere har besluttet måltal. Måltal for ministermålene udestår dog, hvorfor disse besluttes i forbindelse med den endelige vedtagelse af Beskæftigelsesplan 2020.

       

      Målene i Beskæftigelsesplan 2020 er som følger:

       

      Overordnet

      1. Placering på Beskæftigelsesministeriets benchmarking af de 98 kommuner
      2. Andel fuldtidspersoner på midlertidige ydelser i forhold til befolkningen
      3. Andel fuldtidspersoner på permanente ydelser i forhold til befolkningen

      Unge

      1. Andel unge (18-29årige) fuldtidspersoner på midlertidige ydelser i forhold til unge befolkningen. Samtidig vises det aktuelle antal i Viborg Kommune – ”kongenøgletallet”

      Sygedagpenge

      1. Andel på sygedagpenge i forhold til befolkningen
      2. Andel på sygedagpenge og jobafklaring over 52 uger i forhold til målgruppen på ydelserne

      Virksomhedssamarbejde og det rummelige arbejdsmarked

      1. Samarbejdsgraden med virksomheder

      Integration

      1. Andel kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund med lønindkomst eller opvisiteret fra aktivitetsparat til jobparat i forhold til målgruppen på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

      Ministermål

      1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (forslag til måltal: Færre end 22 % forgæves rekrutteringer i RAR Østjylland. Status er 22 % i RAR Østjylland (februar 2019)).
      2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (forslag til måltal: 41 %. Status er 35,9 % (august 2019)).
      3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (forslag til måltal: Flere end 33,3 % af de handicappede skal være i beskæftigelse. Status er 33,3 % på landsplan (2016)).
         

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Beskæftigelsesplan 2020 behandles i byrådet den 18. december 2019.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Beskæftigelsesplanens indsatser og måltal er fastsat i overensstemmelse med det vedtagne budget i Viborg Kommune.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Det er et lovkrav, at byrådet inden den 31. december 2019 skal have vedtaget Beskæftigelsesplan 2020, herunder med de beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af Beskæftigelsesministeren.

    • Bilag

  • 2 Måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune
    • Resume

      Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på deres møder den 26. november 2019 (hhv. sag nr. 2 og sag nr. 7) med følgende enslydende dagsordenstekst:

      Som en konsekvens af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er det vedtaget, at kommunerne en gang årligt skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne. I et samarbejde mellem Børn & Ungeområdet samt Arbejdsmarkedsområdet har forvaltningen udarbejdet et oplæg til måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2020 samt foreløbige måltal for 2021-2022.

    • Indstilling

      Beskæftigelsesudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune i 2020 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

      Inddragelse og høring

      Oplægget til måltallene er udarbejdet af forvaltningen i et samarbejde mellem Børn & Unge samt Beskæftigelse, Økonomi & Personale (bilag nr. 1).

       

      Forvaltningens oplæg med måltallene for 2020 har været til høring i Forum 100, et ledelsesnetværk for ungdomsuddannelser og forberedende uddannelser i Viborg Kommune, samt skoleområdet og arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningen har modtaget to høringssvar, som fremgår af bilag nr. 2.

      Beskrivelse

      Baggrund

      Som en konsekvens af lovene om den kommunale ungeindsats til unge under 25 år, er der indført et nyt lovkrav om, at kommunalbestyrelsen en gang årligt fastsætter: ”[…] måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.-klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

       

      Ligger kommunalbestyrelsens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne på under 10 pct., udarbejder kommunen en handlingsplan for, hvilke initiativer der skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

       

      De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1.” jf. Lov 547 af 5. maj 2019.

       

      I lovforslagets forarbejder fremhæves det, at kommunernes socioøkonomiske forhold kan have betydning for elevernes valg af uddannelse. Derfor har forvaltningen afdækket dette i forbindelse med fastsættelsen af måltallene (bilag nr. 1).

       

      De nationale målsætninger

      På landsplan er der opsat følgende målsætninger, der relaterer sig til tallene for søgning til ungdomsuddannelserne:

      • 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030,
      • (Og andelen af unge op til 25 år, som ikke har en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, skal være halveret)
      • Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 (min. 30 procent i 2025)
      • Mindst 50 pct. af de 30-årige skal have afsluttet en videregående uddannelse

       

      Tidligere var målsætningen for ungdomsuddannelsesområdet, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle opnå mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Siden 2017 er målsætningen justeret til 90 %, men samtidig er der en målsætning om, at de resterende 10 % skal opnå erhvervskompetencer via bl.a. beskæftigelse.

       

      Den aktuelle situation

      I Viborg Kommune søgte 92 % ind på en ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2019, herunder søgte 23,5 % en erhvervsuddannelse og 68,5 % en gymnasial uddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

       

      I bilag nr. 1 fremgår udviklingen i søgningen til ungdomsuddannelserne for Viborg Kommune og på landsplan, ligesom der også redegøres for erhvervsstrukturen og arbejdsstyrken i Viborg Kommune. Forvaltningen har haft kontakt til det regionale arbejdsmarkedskontor Midt/Nord for at undersøge muligheden for at skaffe data over arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i Viborg by. Arbejdsmarkedskontoret oplyser, at det ikke er muligt at skaffe data på by-niveau, men alene kommune-niveau.

       

      Sammenhængsmodellen

      Flere af målsætningerne i Sammenhængsmodellen vedtaget af Viborg Byråd har relation til søgningen til ungdomsuddannelserne og dermed måltallene.

       

      Det gælder især temaet Læring & Uddannelse, og målsætningen om, at 90 % af de unge skal have taget en ungdomsuddannelse inden de er 25 år.

       

      Og det gælder temaet Vækst & Socialt ansvar, og målsætningen om, at forøge antallet af unge og voksne, der har relevante kvalifikationer, der imødekommer arbejdsmarkedets behov.

       

      For at understøtte målene i Sammenhængsmodellen er der iværksat en række initiativer, som kan styrke andelen, der får en ungdomsuddannelse.

       

      Blandt andet har Beskæftigelsesudvalget valgt unge på offentlig forsørgelse som et fokusområde for Beskæftigelsesplan 2019 og 2020. Udvalget har derfor foretaget en investering i en række indsatser, der skal klargøre unge til uddannelse eller job, således flere unge får en ungdomsuddannelse og restgruppen reduceres.

       

      Der er blandt andet etableret nye klargørende og forberedende forløb, frivillige erhvervsmentorer, læringspartnerskab med ekstern leverandør om indsats for unge med komplekse problemstillinger, udvidet vejledning til uddannelsesparate unge, mentortilbud til psykisk sårbare unge kvinder samt virksomhedsrettet indsats for unge med autismespektrum-forstyrrelser.

       

      I samarbejde mellem skoleområdet og arbejdsmarkedsområdet er der eksempelvis også taget initiativer til at styrke vejledningen samt undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse & Job i grundskolen, hvor elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet udvikles.

       

      Derudover har Viborg Kommune etableret den kommunale ungeindsats, der skal sikre unge en sammenhængende, koordineret indsats, som skal gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

       

      Alle de igangsatte initiativer bidrager til realiseringen af målene i Sammenhængsmodellen og måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne. Forvaltningen følger løbende op på initiativerne og foretager evaluering. 

       

      Forslag til måltal

      Forvaltningen har lagt følgende vilkår til grund for de foreslåede måltal:

      • De unge skal vælge den rigtige ungdomsuddannelse
      • Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse
      • Målgruppen uden uddannelse eller beskæftigelse skal reduceres
      • Den kommunale ungeindsats styrker den kommunale koordinering og indsats
      • De nationale målsætninger som rettesnor

       

      På baggrund af de nationale målsætninger, den socioøkonomiske sammensætning og ovenstående målsætninger foreslår forvaltningen nedenstående måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2020.

       

      Derudover har forvaltningen fremsat et udkast til foreløbige måltal for årene 2021-2022:

       

       

      Måltal

      Foreløbige måltal for årene 2021-2022

      Nationalt måltal

       

      2020

      2021

      2022

      2025

      Erhvervsuddannelser

       

      25 %

      26,5 %

      28 %

      30 %

      Gymnasiale uddannelser

      69 %

      69 %

      69,5 %

       

      FGU og øvrige

       

      2,6 %

      2,6 %

      2,0 %

       

      Øvrigt

       

      3,4 %

      1,9 %

      0,5 %

       

       

      Måltallene forudsætter generelt en større stigning i andelen af unge på en ungdomsårgang, der søger en ungdomsuddannelse. Således er målet, at søgningen til ungdomsuddannelserne øges fra 92 % til 94 %.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Af lovbekendtgørelsen (BEK 1017 af 04/10/19) fremgår det, at opgørelsen af søgetal og fastsættelsen af måltallene vil skulle finde sted hvert år og senest i marts. Søge- og måltallene skal sammenholdes og offentliggøres senest i maj måned hvert år.

       

      For måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2021 fremlægger forvaltningen en endelig sag til politisk behandling i efteråret 2020.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Erfaringerne fra det første år med at fastsætte måltal kan betyde, at der kan komme justeringer i de kommende års fastsættelse af måltallene.

    • Bilag

  • 3 Boligsocial indsats og anbefaling af prækvalifikation for helhedsplan 2021-2025
    • Resume

      Bestyrelsen for den nuværende boligsociale helhedsplan består af direktør for Boligselskabet Viborg, forvaltningsdirektør for Boligselskabet Sct. Jørgen, biskoppen for Viborg Stift og fra Viborg Kommune indgår direktør for Social, Sundhed & Omsorg og direktør for Børn & Unge. Bestyrelsens vision, mission og værdigrundlag foreslås som ramme for boligsociale indsatser. Derudover præsenteres prækvalifikation til eventuel anbefaling for Landsbyggefonden.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på deres møder hhv. den 26. november (sag nr. 8) og den 28. november 2019 (sag nr. 12)

    • Indstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vision, mission og værdigrundlag for de boligsociale indsatser godkendes og

       

      2. at ansøgning om prækvalifikation anbefales over for Landsbyggefonden.

       

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

       

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Byråd godkendte på sit møde den 22. februar 2017 (sag nr. 6) den nuværende boligsociale helhedsplan, som gælder for perioden 2017-2021.

       

      Inddragelse og høring

      Udkast til prækvalifikation er udarbejdet af Boligselskabernes Fællessekretariat med input fra relevante afdelinger i Viborg Kommune. Derudover er boligorganisationernes hovedbestyrelser orienteret.

       

      Beskrivelse

      Ramme og retning for boligsociale indsatser

      Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan har defineret ramme og retning for de fælles boligsociale indsatser i form af følgende vision, mission og værdigrundlag: 

       

      Vision

      Vi vil skabe livsmuligheder og tryg opvækst i åbne boligområder.

      Mission

      Vi vil skabe attraktive åbne boligområder, hvor mange gerne vil bo. Her skal der være stærk samhørighed, stor mangfoldighed og sunde fællesskaber. Alle skal tage del i det aktive hverdagsliv i lokalområdet og i det omkringliggende samfund.

       

      Hjemmet er vores base og skal give børn og unge en sund og tryg opvækst. Vi vil skabe livsmuligheder hvor uddannelse og beskæftigelse er en selvfølge.

       

      Boligområderne skal tiltrække initiativer og investeringer både fra offentlige, private og frivillige aktører. Kreative aktiviteter blomstrer og tiltrækker borgere fra hele Viborg og omegn.

       

      Kort sagt: vi vil skabe livsmuligheder og tryg opvækst i åbne boligområder.

      Værdi-grundlag

      Vi vil gennem engagement som bestyrelse forene de fælles ressourcer og skabe handling og synergi igennem vores forskelskraft.

       

      De nuværende boligsociale indsatser koncentrerer sig om tre fokusområder: - uddannelse og beskæftigelse, - forebyggelse og forældreansvar, - tryghed og trivsel. Disse er beskrevet nærmere i den boligsociale helhedsplan for 2017-2021.

      Sammenhæng med øvrige indsatser i Viborg Kommune

      Ud fra ovennævnte rammer og bestyrelsens arbejde generelt vurderes de boligsociale indsatser at bidrage til realisering af målene i Viborg Byråds sammenhængsmodel, særligt målene:

      • En større andel af eleverne i 9. klasse skal vurderes uddannelsesparate, herunder skal andelen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik ved 9./10. klasse-prøve hæves til 92 % i 2025
      • 90 % af unge har taget en ungdomsuddannelse inden de er 25 år
      • Vi vil forøge antallet af unge og voksne, der har relevante kvalifikationer, der imødekommer arbejdsmarkedets behov
      • En større andel af borgerne i Viborg Kommune skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, og en mindre andel af borgerne skal være på offentlig forsørgelse
      • Mindst 80 procent af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025
      • Færre i Viborg Kommune føler sig ensomme
      • Infrastrukturen til og fra Viborg Kommune og internt i kommunen skal forbedres

       

      Som følge af Ellekonebakkens kategorisering som ghetto i december 2018 har Viborg Kommune i samarbejde med relevante samarbejdspartnere desuden igangsat projekt med det formål at sikre positiv udvikling for borgerne i området. Ambitionen er desuden at udvikle og afprøve indsatser, som hvis de viser sig virksomme, kan udbredes til hele Viborg Kommune.

      Prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan

      Landsbyggefonden yder støtte til boligorganisationer til boligsociale indsatser i almene boligområder. Støtte fra Landsbyggefonden forudsætter, at boligorganisationerne har udarbejdet en detaljeret helhedsplan for indsatsen.

       

      Ansøgning om støtte til en boligsocial indsats består af to faser. Først ansøgning om at blive prækvalificeret til støtte og, hvis denne godkendes, udarbejdelse af en boligsocial helhedsplan.

       

      Både ansøgning om prækvalifikation og den endelige boligsociale helhedsplan skal være anbefalet af beliggenhedskommunen for at komme i betragtning. Ansøgning om prækvalifikation behandles derfor i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på efterfølgende behandling i Byrådet.

       

      Boligorganisationernes udkast til ansøgning om prækvalifikation vedhæftes som bilag.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt Landsbyggefonden godkender boligorganisationernes ansøgning om prækvalifikation fortsætter udarbejdelsen af den konkrete boligsociale helhedsplan. Hensigten er, at en ny boligsocial helhedsplan kan træde i kraft primo 2021 og dermed afløse den nuværende.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Et konkret og bindende budget udarbejdes først i forbindelse med den endelige helhedsplan og en kommunal anbefaling af en prækvalifikation er således ikke økonomisk bindende for kommunen. Viborg Kommunes medfinansiering anbefales drøftet på dagens udvalgsmøde.

       

      Viborg Kommune er medfinansierende for den nuværende boligsociale helhedsplan med i alt 7,2 mio. kr. i perioden 2017-2021 i form af udlånte medarbejdere og kontant bidrag. Børne- og Ungdomsudvalget og det daværende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg bidrog hver med halvdelen af midlerne.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Gennemførelse af den kommunale indsats efter Statens vand- og naturplanlægning i 2020 (bevillingssag)
    • Resume

      Kommunen gennemfører forundersøgelser og realiseringsprojekter inden for tilskudsordninger under den statslige vand- og naturplanlægning. Det omfatter primært vådområdeprojekter og vandløbsprojekter. Projekterne gennemføres inden for de bevillingsmæssige tilsagn, som Staten meddeler til de enkelte projekter. Via en rammebevilling afholder kommunen udgifterne, som efterfølgende refunderes af Staten.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 14.064.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 2.096.000 kr. i 2020, 7.896.000 kr. i 2021 og 4.072.000 kr. i 2022
       

      2. at udgiften på i alt 14.064.000 kr. i årene 2020 til 2022 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”,
       

      3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 14.064.000 til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 259.000 kr. i 2020, 889.000 kr. i 2021, 10.032.000 kr. i 2022 og på 2.884.000 kr. i 2023,
       

      4. at indtægten på i alt 14.064.000 kr. i 2020 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 14.064.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 2.096.000 kr. i 2020, 7.896.000 kr. i 2021 og 4.072.000 kr. i 2022,
       

      2. at udgiften på i alt 14.064.000 kr. i årene 2020 til 2022 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”,
       

      3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 14.064.000 til kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter (2020) med rådighedsbeløb på 259.000 kr. i 2020, 889.000 kr. i 2021, 10.032.000 kr. i 2022 og på 2.884.000 kr. i 2023, og
       

      4. at indtægten på i alt 14.064.000 kr. i 2020 til 2023 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6.050.000 kr. i 2020, på 7.050.000 kr. i 2021 og på 964.000 kr. i 2022 på kontoen ”Natura 2000 og vandområdeplanprojekter – ramme”,

       

      Herudover ønsker Klima- og Miljøudvalget, at der fortsat forudsættes lodsejerinvolvering til projekterne.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Seneste bevilling er givet en 29. november 2018 (sag nr. 6). Her godkendte byrådet en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget om at give en anlægsbevilling på 2.500.000 kr. for 2019.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Den overordnede styring af proces for vådområdeprojekterne med bl.a. prioritering og igangsætning af projekterne foretages i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen i disses egenskab af vandoplandsstyregrupper. De enkelte kommuner prioriterer selv indsatsen indenfor kommunens grænser på øvrige områder, herunder for de vandløbsindsatser, som er udpeget til en indsats i de statslige vandområdeplaner, samt lavbundsprojekter.

       

      Arbejdet med lavbundsprojekterne har hidtil været finansieret af kontoen ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning i bl.a. Nørreådalen”. Men da Staten nu administrerer lavbundsprojekterne sammen med vådområdeprojekterne efter retningslinjer i en fælles bekendtgørelse, er det mere rationelt også at inkludere lavbundsprojekterne i samme rammebevilling som vådområdeprojekterne.

       

      I alle tilfælde er det den enkelte kommune, der er projektejer for de projekter, der geografisk ligger i kommunen. Administrationsmodellen for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at kommunen indledningsvist ansøger Staten om tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse inden for en ansøgt økonomisk ramme. Hvis ansøgningen imødekommes, lægger kommunen ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens udgifter til forundersøgelsen søges herefter refunderet fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er gennemført og regnskabet godkendt.

       

      Hvis forundersøgelsen konkluderer, at en indsats vil medføre den ønskede forbedrende effekt, samt at de økonomiske omkostninger hertil vil stå i rimeligt forhold til effekten, skal kommunen søge om tilskud til realisering af et projekt. I lighed med forundersøgelsen lægger kommunen ud for anlægsudgifterne, og når realiseringen er gennemført, søges Staten om udbetaling af de afholdte udgifter inden for den økonomiske ramme og på baggrund af et godkendt regnskab. Indtægten tilgår anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.

       

      Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer kan variere fra omkring 2 år for de mindre projekter til flere (mange!) år for store, komplicerede vådområdeprojekter. På grund af denne tidsmæssige forskydning mellem kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed for finansiering af kommunens udlæg, indtil udlæggene refunderes af Staten.

       

      Sørestaurering samt indsatsen på spildevandsområdet administreres ikke efter denne model.

      Forventet opgaveomfang i 2020

      For 2020 vil kommunens udlæg blive betydeligt større end foregående år. Det skyldes især, at realisering af to store vådområdeprojekter og et lavbundsprojekt igangsættes i 2020. Desuden igangsættes lidt flere vandløbsprojekter end tidligere år. De projekter som kommer på 2020-rammen er nævnt herunder.

      Vådområder

      • Vådområde Korreborg Bæk (forundersøgelse) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
      • Fly Enge (supplerende forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
      • Jordbro Å ved Daugbjerg (realisering) – der er givet tilsagn om tilskud til realisering
      • Rævind Bæk (realisering) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019

      Vandløbsrestaureringsprojekter

      • Grundel Bæk, Middelhede Bæk (forundersøgelse) - Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
      • Åresvad Å (forundersøgelse) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
      • Fiskbæk Å (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
      • Fiskbæk Møllebæk (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
      • Dollerup Bæk (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
      • Siggård Bæk (forundersøgelse) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020
      • Lund Bæk (realisering) – Staten er ansøgt om tilskud i efteråret 2019
      • Sejbæk (realisering) – Staten ansøges om tilskud i foråret 2020

      Lavbundsprojekter

      Skals Å-dalen ved Hærup Sø (realisering) – der er givet tilsagn om tilskud til realisering

       

      Forvaltningen udarbejder årligt en samlet opgørelse over den hidtidige indsats, og de forventede aktiviteter i det kommende år. Seneste opgørelse er forelagt Klima- og Miljøudvalget den 27. februar 2019 (sag nr. 13).

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Rammen forventes anvendt i 2019 – 2023.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Når et vandplanprojekt har opnået tilsagn om tilskud til realisering, kan projektet som udgangspunkt gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunen. Undtaget er budgetoverskridelser og projekter, der må opgives undervejs. Her kompenseres kommunen ikke for sine udgifter.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 5 Optagelse af to nye risikoområder i Klimatilpasningsplanen - 2019
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om lavning på Koldingvej, Viborg, og gågaden ved Trekanttorvet, Viborg, skal optages i kommunens Klimatilpasningsplan som risikoområde nr. 78 og 79.

       

      Beslutningen danner grundlag for, at forundersøgelse af risikoområderne kan udføres.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at lavning på Koldingvej, Viborg, optages som risikoområde nr. 78 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029,

       

      2. at gågaden omkring Trekanttorvet, Viborg, optages som risikoområde nr. 79 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at lavning på Koldingvej, Viborg, optages som risikoområde nr. 78 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029, og

       

      2. at gågaden omkring Trekanttorvet, Viborg, optages som risikoområde nr. 79 i Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan i kategorien 2019-2029.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan blev vedtaget den 25. januar 2017 (sag nr. 19).

      Forundersøgelse af klimatilpasningsprojekter (bevillingssag) blev vedtaget den 26. juni 2019 (sag nr. 8).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Lavning på Koldingvej

      På baggrund af henvendelse fra beboere på Koldingvej 19-21 og Lyngvej 18A, Viborg by, er en lavning på selve Koldingvej blevet screenet for risiko for oversvømmelse. Screeningen viser, at en strømningsvej går gennem de tre adresser, og at den fører overfladevand fra et område på ca. 32 ha, når kloakken er fuldløbende (bilag 1).

       

      En forundersøgelse er i oktober 2019 blevet igangsat, selvom området på daværende tidspunkt ikke var optaget som risikoområde i kommunens Klimatilpasningsplan. Forundersøgelsen forventes afsluttet primo 2020. Der er tre overordnede årsager til, at området foreslås optaget som risikoområde:

       

      1) I forbindelse med separatkloakering i området forventer spildevandsforsyningen Energi Viborg Vand A/S, at der skal udføres ledningsarbejde i Koldingvej allerede i indeværende år (2019). Forsyningen har besluttet at fremrykke sit ledningsarbejde på baggrund af nedenstående årsag nr. 2. Hvis problematikken kan løses via ændringer i selve Koldingvej, er det derfor vigtigt, at det kortlægges hurtigst muligt, således at det kan koordineres med forsyningens arbejde. Det er baggrunden for, at forundersøgelsen allerede er igangsat.

       

      2) Henvendelse fra flere beboere på Koldingvej 19-23 om problemer med opstuvning af vand fra lavningen på Koldingvej, og at vandet strømmer ind til ejendommene, hvis risten stopper til, eller kapaciteten i kloakken er opbrugt. Problemerne opstår under kraftig regn og har været kendt i mange år, men blev oplevet særligt voldsomt under skybruddet i slutningen af juli i år. Vandet fra lavningen strømmer sandsynligvis videre gennem nye ejendomme på Lyngvej (tidligere grønt område), hvor beboere også har rapporteret om oversvømmelsesproblemer.

       

      3) Screening viser (bilag 1), at en stor del af regnvandet stammer fra Ellekonebakken/-dalen, idet selve Ellekonedalen har stort fald ned mod Koldingvej. Boligblokkene er separatkloakerede, men når kapaciteten i kloakken er opbrugt, og vejriste ikke fanger regnvandet fra vejen, ender strømningsvejen i lavningen ved Koldingvej.

       

      Den anden del af regnvandet stammer fra den del af oplandet, som er planlagt fornyet med nye regnvands- og spildevandsledninger og separatkloakeret, herunder selve Koldingvej (Tillæg nr. 26 til Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018).

      Gågaden ved Trekanttorvet, Viborg

      En henvendelse fra grundejer for bygningen Sct. Mathias Gade 50 beskriver, hvorledes overfladevand kan løbe ind fra gågaden under butiksdørene i forbindelse med kraftig regn. Desuden kan overfladevand trænge ind gennem den indendørs kloak.

       

      På grund af trykket fra hovedkloakken er den foreløbige vurdering, at interne højvandslukker eller kontraventiler ikke kan løse problemerne. Det er senest sket under skybruddet sidst i juli, men er desuden oplevet i 2014. En screening viser (bilag 2), at når kloakken er fuldløbende og nedsivningskapaciteten er opbrugt, så strømmer overfladevandet i Sct. Mathias Gade og St. Sct. Peder Stræde umiddelbart midt i gågaden, men at strømningsvejen kan være så bred, at den reelt også kan løbe ind ad de indgange, der har niveaufri adgang. En forundersøgelse vil kunne afklare, hvor overfladevandet stammer fra, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forundersøgelserne er allerede bevilliget via kontoen ”Forundersøgelser af klimatilpasningsprojekter (2019-2020)”, som frigivet af byrådet 26. juni 2019 (sag nr. 8).

       

      Yderligere omkostninger afventer resultatet af forundersøgelserne og evt. efterfølgende bevillingssag.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Med optagelsen af områderne som risikoområder i Klimatilpasningsplanen skabes det juridiske grundlag for kommunens finansiering af forundersøgelserne.

       

      Et klimatilpasningsprojekt kan potentielt indtænkes i det igangværende arbejde med en positiv udvikling i Ellekonebakken og dermed understøtte sammenhængsmodellens mål om forøgelse af den generelle trivsel og livskvalitet og omfanget af frivillighed i Viborg Kommune.

       

    • Bilag

  • 6 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 (Vinkel)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at størstedelen af fælleskloakken i Vinkel kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 3. september til den 29. oktober 2019. Der er modtaget 2 høringssvar til planen.

       

      I det ene høringssvar sættes der fokus på at sikre, at kommende udledning af tag- og overfladevand ikke forurener nedstrøms vandområde. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af tillægget, da det er i den kommende udledningstilladelse, at krav til rensning af regnvandet vil blive fastsat.

       

      I det andet høringssvar ytres ønske om alternativ placering af stikledning over privat grund. Da den endelige løsning kan afklares med de berørte i forbindelse med projekteringsarbejdet, har høringssvaret ikke medført ændring af tillægget.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at størstedelen af fælleskloakken i Vinkel kan omlægges til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt:

      • Horsdalvej
      • Rindsbækvej
      • Sønderhedevej
      • Sønderhøjvej
      • Vigstrupvej
      • Vinkelvej

       

      Regnvandet fra den østlige del af Vinkel afledes til et nyt forsinkelsesbassin på matr.nr. 9o Vinkel By, Vinkel. Det resterende regnvand samt udløb fra forsinkelsesbassinet afledes til en ny rensedam, der planlægges etableret ved det eksisterende spildevandsanlæg på matr.nr. 16k Vinkel By, Vinkel. Udledning af separat regnvand planlægges udledt via eksisterende separat regnvandsudløb til Hølken Bæk.

      Overdragelse af ledning

      I tillægget planlægges det, at en ledning, der fungerer som dræn, overdrages fra Energi

      Viborg Vand A/S til de grunde, der har nytte af dræningen. Baggrunden for overdragelsen er, at Energi Viborg Vand i forbindelse med separatkloakeringsprojektet har gjort opmærksom på, at dræn- og regnvandsledningen er indtegnet i spildevandsplanens kort med forsyningsselskabet som ejer, selvom der ikke er koblet offentlige kloakoplande på ledningsstrækket. For at rette det juridiske ejerskab til de faktiske forhold vil ledningen derfor blive taget ud af spildevandsplanens kort med dette tillæg.

      Restriktiv praksis for tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand

      Boringer for Vinkel By Vandværk er beliggende i den sydlige del af Vinkel, Horsdalvej 17. Drikkevandet dannes i høj grad under Vinkel By, som beskrevet i sag om forslag til indsatsplan for Vinkel By Vandværk (se anden sag på dagsordenen).

       

      For at beskytte drikkevandet skal de berørte grundejere forvente, at der vil gælde følgende restriktive praksis for nedsivningstilladelser:

      • Inden for indvindingsoplandet kan der kun gives tilladelse til nedsivning af regnvand i regnbed, og ikke i faskine.
      • Inden for det boringsnære beskyttelsesområde kan der ikke gives nedsivningstilladelse til regnvand.

       

      Det bemærkes, at der ikke vil blive sat krav om, at eksisterende faskiner og regnbed skal ændres.

      Valgt løsning

      Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,
      • Fra Vinkel afledes spildevand til Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg,
      • Geoteknisk undersøgelse af området har fundet, at der ikke er tilstrækkelig nedsivningsevne til at udpege kloakopland eller delstrækninger til udtræden med hensyn til tag- og overfladevand.
      • Det meste af det fælleskloakerede opland er beliggende inden for indvindingsområdet for Vinkel By Vandværk.
      • Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Vinkel vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet. 

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande, bassiner og ledningsstræk fremgår af bilag 3.

       

      Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

      Ved overdragelse af drænledningen vil vedligeholdelsesforpligtigelsen overgå fra Energi Viborg Vand A/S til lodsejerne. Energi Viborg Vand A/S vil overdrage rørledningen i den stand, ledningen kan forventes at have, ud fra dens alder. Desuden vil Energi Viborg Vand ved overdragelsen sikre, at der er passage gennem ledningen. Der er derfor ikke omkostninger forbundet med selve overdragelsen, men den fremtidige vedligeholdelse skal betales af lodsejerne.

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer, grundejere eller af hensyn til vandindvindingen.  

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 7 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 (Vroue)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Vroue kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 11. september 2019 til den 6. november 2019.

       

      Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Vroue kan omlægges til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt:

      • Amstrupvej
      • V. Børstingvej
      • Vrouevej

       

      Regnvand afledes til nyt bassin/rensedam, der planlægges etableret på matr.nr. 6a Vroue By, Vroue. Det rensede regnvand vil blive udledt til Vad Bæk.

       

      I tillægget planlægges det, at en drænledning/grøft overdrages fra at være et spildevandsteknisk anlæg til at høre under vandløbsloven, da der efter separatkloakeringsprojektet kun vil løbe drænvand/vandløbsvand i dette forløb. For at rette det juridiske ejerskab til de faktiske forhold vil ledningen derfor blive taget ud af spildevandsplanens kort med dette tillæg. Drift og vedligehold vil efter tillæggets vedtagelse følge vandløbslovens regler, dvs. vandløbsmyndigheden er driftsansvarlig på den strækning, der tages ud af spildevandsplanen. At strækningen tages ud af spildevandsplanen, ændrer derfor ikke ret og pligt for private lodsejere.

       

      Tillægget indeholder desuden en generel opdatering af kloakoplandenes afgrænsning i Vroue. 

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2019

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Vroue vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

      Valgt løsning

      Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,
      • Fra Vroue afledes spildevand til Trevad Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg.
      • Geoteknisk undersøgelse af området har fundet, at der ikke er tilstrækkelig nedsivningsevne til at udpege kloakopland eller delstrækninger til udtræden med hensyn til tag- og overfladevand.
      • Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet. 

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer, og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejere eller grundejere.

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 8 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg 6 og 8 til Spildevandsplan 2019 (Vinkel og Vroue)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Vinkel og Vroue kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

      • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
      • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 6 og 8 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.

       

      Det drejer sig blandt andet om følgende:

      • etablering af bassin,
      • etablering af spildevandsledninger.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 9 Afslutning af anlæg over 2 mio. kr., Natur og Vand
    • Resume

      Afslutning af anlægsprojekter på Klima- og Miljøudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-11-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling

      1.000 kr.

      Forbrug

      1.000 kr.

      Afvigelse

      (+) merforbrug

      (-) mindreforbrug

      050020

      Restaurering af Birke Sø

      4.441

      3.899

      -542

      I alt

      Afsluttede anlæg

      4.441

      3.899

      -542

       

      Forklaring på afvigelse

      Mindreforbruget skyldes, at omkostningerne til udspredning af det opgravede materiale fra Birkesø blev reduceret væsentligt. Materialet indeholdt så få næringsstoffer, at det ikke var nødvendigt at udsprede det på landbrugsjord.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 10 Stillingtagen til bæredygtige emner i byudviklingsområdet Taphede, Viborg Øst
    • Resume

      Byrådet afsatte 0,5 mio. kr. til bæredygtige tiltag i Taphede ved budgetforlig 2018-2020. Der foreligger nu et idékatalog til, hvilke emner der skal fokuseres på i Taphede med forvaltningens bud på, hvordan byrådet vil arbejde for at realisere de bæredygtige tiltag.

       

      Idékataloget er i bilag 1.

       

      Teknisk Udvalg samt Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på deres møder hhv. den 27. og 28. november 2019. (hhv. sag nr. 6 og sag nr. 8)

    • Indstilling

      Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at idékataloget (bilag 1) godkendes som grundlag for det videre arbejde med planlægning i området.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget.

       

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådets baggrund for at afsætte 0,5 mio. kr. til bæredygtige tiltag i budgetforlig 2018-2020 var:

      Med en ny stor bydel i Taphede har Viborg Kommune muligheden for at gå endnu videre i bæredygtig retning end tiltagene i Arnbjerg og således profilere sig på miljøområdet. Analysen skal undersøge muligheder for at gå videre med erfaringerne fra Arnbjerg om f.eks. lavenergihuse, LAR-løsninger, byggematerialer og varierende boligtyper. Der skal undersøges flere bæredygtighedstiltag: muligheder for at udbygge med solceller og jordvarme, solfangere, regnvandsanlæg, fællesanlæg som værksted og nyttehaver. Endelig transport: veje, stisystemer, adgang og tilgængelighed.

       

      Forvaltningen har i samarbejde med konsulentfirmaet Niras arbejdet med at konkretisere FN’s verdensmål og omsætte dette til konkrete handlinger, der kan gennemføres i Taphede. Der har i arbejdet været fokus på at understøtte målsætningerne i byrådets sammenhængsmodel for Viborg Kommune.

       

      Inddragelse og høring

      Alle ejere indenfor Taphede-området har været inviteret til at deltage i processen. Forvaltningen har derudover inviteret de borgere, der har bidraget med input til bæredygtighed til idéfasen for planlægning i Taphede.

       

      Der er afholdt 3 workshops, hvor FN’s verdensmål blev drøftet og prioriteret ift. indsatsen i Taphede. Første workshop havde fokus på at sikre brede faglige input fra forvaltningen.

      Ved de to efterfølgende workshops deltog medlemmer fra Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget samt interesserede borgere og repræsentanter fra forskellige fagområder i forvaltningen.

       

      Beskrivelse

      FN’s verdensmål har til formål at fremme bæredygtig udvikling for både mennesker og kloden frem mod 2030. De er vedtaget af alle FN’s 193 stats- og regeringsledere og trådte i kraft 1. januar 2016.

       

      Verdensmålene består af 17 overordnede mål og 169 delmål, og de forpligter alle medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

       

      Udbyttet fra de afholdte workshops blev, at følgende verdensmål er de væsentligste af relevans for Taphede:

       

      Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

      Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

      Mål 13: Klimaindsats

      Mål 7: Bæredygtig energi

      Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

      Mål 15: Livet på landet

       

      Med udgangspunkt i disse verdensmål er de relevante delmål blevet udvalgt og drøftet ift. konktrete initiativer i Taphede samt effekten heraf. Idéerne fra workshops er opsamlet i vedlagte idékatalog og kategoriseret efter, hvad der kan gennemføres ved lokalplanlægning, hvad byrådet i øvrigt kan prioritere at gøre, og hvad der kræver samarbejde med andre.

       

      Idékataloget (bilag 1) beskriver 6 emner, som vurderes særligt vigtige i forhold til at sikre en ny bæredygtig bydel i Taphede:

       

      1.     byg bæredygtigt (bygge- og materialekrav, lokale erhverv)

      2.     biodiversitet/bynatur (plads til dyr og mennesker, rekreative muligheder, sundhed)

      3.     klimaindsats (klimatilpasning, forebyggelse og læring om øget regn)

      4.     energi og forbrug (vedvarende energi, affald og overskudsjord)

      5.     fællesskaber (funktioner, dele-ordninger og grønne områder/opholdssteder)

      6.     transport (bæredygtige transportformer – cyklisme, busser og evt. dele-biler/cykler)

       

      Emnerne er valgt ud fra prioritering på de to workshops og forvaltningens kendskab til, hvad der er behov og potentiale for at arbejde med i Taphede.

       

      Emne 1 (byg bæredygtigt) har kommunen begrænsede erfaringer med – mest i forbindelse med kommunens egne institutioner. Kompakt byggeri og god solorientering kan indgå for at få energieffektive bygninger. Samtidig forskes og udvikles der meget om bæredygtige materialer, som kan nyttiggøres i Taphede.

       

      Emne 2 (biodiversitet) og 3 (klimaindsats) har Viborg Kommune gennem byudvikling i Arnbjerg fået en del erfaringer med. Det er oplagt at bygge videre på disse erfaringer ved bl.a. at øge naturindhold i området i forhold til landbrugsdrift i dag og at arbejde med åbne regnvandskanaler – især på fællesarealer.

       

      Emne 4 (energi og forbrug) handler om at minimere ressourceforbrug og at få afklaret varmeforsyningsform, herunder om der skal arbejdes for kollektive løsninger med højere andel af vedvarende energi eller decentrale/individuelle løsninger. Krav om lavenergi er i dag indarbejdet i bygningsreglementet.

       

      Emne 5 (fællesskab) og 6 (transport) er valgt ud fra Taphedes beliggenhed ca. 5 km fra Viborg centrum. Bydelen forventes ikke at få egen skole. Der er derfor behov for at kigge på andre funktioner, som understøtter sammenhæng og identitet for området. Endvidere vil det være interessant at få mere viden om nye transportformer (el-biler, deleordninger mv.) som supplement til kollektive busser og gode stisystemer.

      Politisk strategi

      Strategierne tager afsæt i eksisterende politikker og Viborg Kommunes sammenhængsmodel. Indledningsvist til hvert emne er det formuleret, hvad byrådet vil fokusere på i Taphede – for at give en så præcis retning som muligt for det videre arbejde.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Idékataloget vil blive anvendt i forbindelse med videre lokalplanlægning i området. Teknisk Udvalg har den 30. oktober 2019 (sag nr. 3) besluttet at igangsætte lokalplan for området nord for Randersvej. Efterfølgende forventes udarbejdet lokalplaner for de øvrige områder i takt med behovet for nye boliger.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      De foreslåede bæredygtige initiativer i Taphede vurderes ikke umiddelbart at medføre en øget udgift for kommunen. Byrådet kan dog vælge at understøtte yderligere initiativer – fx indkøb af delecykler eller infrastruktur til solceller.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 11 Viborg Svømmehal, ombygning m.v. i forbindelse med etablering af forbedrede faciliteter
    • Resume

      Viborg Svømmehal, der blev taget i brug i 1998, renoveres og ombygges med nye forbedrede publikumsfaciliteter (wellness, rutsjebane m.v.)

      Der søges om frigivelse af bevilling til del af projekt, der vedrører udskiftning af rutsjebane samt en række renoveringsopgaver.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5.498.000 kr. til kontoen ”Viborg Svømmehal, ombygning, ny aktivitetsområde, rutsjebane, udeareal” med rådighedsbeløb i 2020,

       

      2. at udgiften på 5.498.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 26-11-2019

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5.498.000 kr. til kontoen ”Viborg Svømmehal, ombygning, ny aktivitetsområde, rutsjebane, udeareal” med rådighedsbeløb i 2020,

       

      2. at udgiften på 5.498.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020 til projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kulturudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Svømmehal blev taget i brug i 1998.

      Der er ikke foretaget ombygninger m.v. på svømmehallen siden den blev taget i brug.

       

      Faciliteterne i Viborg Svømmehal har i hele perioden været målrettet offentlighedens brug af svømmehallen. Der er derfor mange tilbud til borgerne, mange forskellige bassiner med forskellige vandtemperaturer osv. og kun i meget begrænset omfang foreningsbrug af svømmehallen.

       

      Svømmehallen har i dag en ugentlig åbningstid på 78 timer.

       

      Svømmehallen har siden ibrugtagningen haft et samlet besøgstal på ca. 3.440.000 og det årlige besøgstal i den seneste 5-års periode har været:

       

      År

      Besøgstal

      2018

      118.780

      2017

      136.911

      2016

      138.569

      2015

      139.732

      2014

      154.638

       

      Det højeste besøgstal i et enkelt år var i 2000 med et besøgstal på 187.978.

       

      Svømmehallen har i den seneste periode været udfordret af meget kaotiske forhold, hvor gymnasiets byggeplads ligger helt op til svømmehallen med deraf følgende gener samt parkeringsforhold, der er noget problematiske på grund af byggerierne og dette afspejles formentlig i den registrerede nedgang i besøgstallet i 2018 og også i 2019, hvor besøgstallet ventes at ligge på samme niveau som i 2018 (ca. 120.000).

       

      Viborg Svømmehal arbejder med at fastholde besøgstallet på et niveau på 140.000 og målet er at nå et niveau på 150-160.000 igen, men det er svært at skabe ny udvikling i eksisterende rammer og brugerne efterspørger nye faciliteter og tilbud, primært i forhold til wellness og aktivitet og leg.

       

      Viborg Svømmehal fremstår i dag i generel god stand, men anlæggene er mere end 20 år gamle og det må forventes, at der løbende vil være udgifter til renovering og udskiftning af anlæg.

       

       

      Inddragelse og høring

      Udviklingen af nye faciliteter i svømmehallen er drøftet med brugere af hallen.

       

       

      Beskrivelse

      Projektet indebærer, at bevillingen primært investeres i forbedring og udbygning af faciliteterne i Viborg Svømmehal. Herudover indgår renovering af den eksisterende svømmehal i et begrænset omfang.

       

      Nye faciliteter:

       

      Ny rutsjebane

      Viborg Svømmehal ønsker en aktivitet, som henvender sig udelukkende til børn og unge. Svømmehallen har en traditionel rutsjebane på 65 meter, som efter 20 år måske ikke er så attraktiv for vores gæster længere. Rutsjebanen er fra byggeriets start i 1998 og er ikke ændret eller renoveret siden 1998.

      Placering af den nye rutsjebane bibeholdes, ligeledes ændres der ikke på forløbet på rutsjebanen.  Ændringen ligger i oplevelsen. Den nye rutsjebane bliver et lukket rør, hvor der monteres:

       

      • Vandfald og troperegn
      • Forskellige indvendige- og udvendige farver
      • Lyseffekter
      • Lydeffekter

       

      Der vil være mulighed for at vælge mellem 3 forskellige temaer, inden man ”drøner” igennem den 65 meter lange rutsjebane.

       

      Sauna & solterrasse

      Der er de sidste mange år været fokus på wellness og velvære. Viborg Svømmehal har, i forbindelse med herre- og dameomklædning, saunafaciliteter. Ønsket om et fælles udendørs område for begge køn er stort og vil kunne etableres i området mod vest, hvor anlægget vil bestå af 

      • Solterrasse
      • Fælles sauna
      • Årstidsbassin
      • Boblebad
      •  

      For at få adgang til det udendørs wellnessområde, vil der være en merbetaling på 25 kr. pr. person. Der forventes årligt 10.000 gæster, hvilket svarer til en merindtægt på 250.000 kr.

       

      Den samlede anlægsudgift til rutsjebane og udendørs wellnesområde vurderes at beløbe sig til 8,6 mio. kr. Renoveringsopgaver finansieres med 1,9 mio. kr., og herudover bidrager Ejendomme & Energi med 840.000 kr., således at den samlede investering er på ca. 11,4 mio. kr. 

       

      Renoveringen vedrører primært:

      • Renovering af dampspærre
      • Maling af stålkonstruktion (over bassinerne i hallen)
      • Udluftning af murkrone
      • Renovering af huldæk, baderum

       

       

      Viborg Svømmehal afholder herudover indenfor driften udgifter til renovering og reparation af fliser og fuger i svømmehallen, renovering af bassinvægge m.v. og renoveringsopgaver i kælderen og på tekniske anlæg. Samlet udgift ca. 560.000 kr.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at det med de nye faciliteter vil være muligt at skabe nyt kundegrundlag i Viborg Svømmehal, og vurderingen er, at der formentlig kan skabes et yderligere indtægtsgrundlag på ca. 250.000 kr.

       

      Dette skal dog ses i sammenhæng med, at etableringen af en ny foreningssvømmehal med 50 meter bassin, formentlig vil medføre, at den foreningssvømning, der pt. afvikles i Viborg Svømmehal reduceres væsentligt. Det bemærkes, dog, at det er en forudsætning, at en ny svømmehal ikke har offentlig svømning og at Viborg Kommunes tilbud til borgerne om offentlig svømning fortsat er placeret i Viborg Svømmehal.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsplan for projektet indebærer, at udskiftningen af rutsjebanen gennemføres i maj/juni 2020, mens wellnessområdet etableres i løbet af 2021.

      I forbindelse med udskiftning af rutsjebane vil det være nødvendigt at lukke svømmehallen i op til 3 uger, og denne periode skal udnyttes til at få gennemført nogle af renoveringsopgaverne i hallen.

       

      Den endelige tidsplan for etablering af wellnessområde vil foreligge i løbet af 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er i budgettet for 2019-2022 afsat 10.498.000 kr. til formålet, som er fordelt med 5.498.000 kr. i 2020 og 5.000.000 kr. i 2020.

       

      Anlægsudgiften til udskiftning af rutsjebane er vurderet til ca. 3,5 mio. kr. og det foreslås, at det samlede rådighedsbeløb for 2020 indstilles frigivet af Byrådet, således bevillingen dækker:

       

      • Udskiftning af rutsjebane
      • Renoveringsopgaver i svømmehallen
      • Planlægning og projektering af wellnessområde

       

      Når det endelige projekt for etablering af wellnessområde foreligger i løbet af 2021, søges om frigivelse af den resterende del af rådighedsbeløbet.

       

      Det bemærkes, at der vil være behov for at lukke svømmehallen for brug i en periode, og denne lukkeperiode vil medføre reducerede entreindtægter i Viborg Svømmehals drift.

       

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet, området er udlagt til svømmehal m.m.

  • 12 Borgerhuset Stationen / De Frivilliges Hus - Samarbejdsaftale
    • Resume

      Sagen vedrører orientering af Social- og Sundhedsudvalget om indgået samarbejdsaftale om lokalefællesskab mellem Borgerhuset Stationen og De Frivilliges Hus.

       

      Sagen blev behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget hhv. den 26. november 2019 (sag nr. 6) og den 28. november 2019 (sag nr. 10) med nedenstående enslydende sagsfremstilling.

    • Indstilling

      Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget fremsender sagen til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Orienteringen blev taget til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I forbindelse med at byrådet d. 16. maj 2018 behandlede sag vedrørende økonomien omkring Café Brændpunktet (sag nr. 15) besluttedes:

       

      2. at den selvejende institution Borgerhuset Stationen sammen med De Frivilliges Hus udarbejder forslag til ny organisering, om hvorvidt De Frivilliges Hus kan få placering i Borgerhuset Stationens lokaler.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der er på baggrund af ovenstående byrådsbeslutning blevet indgået en samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune, Borgerhuset Stationen og De Frivilliges Hus om brugen af ”Stationen”, Ll. Sct. Hans Gade 7-9 8800 Viborg til fælles ramme om de to institutioners aktiviteter indenfor frivilligt socialt og kulturelt arbejde.

       

      Samarbejdsaftalen er blevet til på baggrund af en længerevarende dialog mellem parterne, hvor den fælles ramme er blevet drøftet og fastlagt, således at den styrker og udvikler sammenhængen på tværs i den frivillige verden. 

       

      Parterne forventer, at aftalen og samarbejdet mellem aktørerne kan bidrage til at udløse det potentiale, som ”Stationen” besidder, og at indflytningen vil styrke samarbejdet mellem kommunen og de forskellige dele af civilsamfundet. Dertil forventes det, at der kan opnås en synergieffekt ved at samle to af aktørerne på frivillighedsområdet under samme tag og at det frivillige arbejde dermed styrkes. Samarbejdet mellem Borgerhuset Stationen og De Frivilliges Hus skal i den kommende tid finde sin form i det daglige hverdagsfællesskab. Begge parter har hver deres brugere og formål, men det vil blive tilstræbt, at fællesskabet tager udgangspunkt i parternes styrker og i hvordan deres mangfoldighed bedst udnyttes.

       

      Der vil ske en tilpasning af bygningen, så den står klar til de nye brugere. Dette vil give De Frivilliges Hus mulighed for at tage imod brugere med brug for øget tilgængelighed og dermed tiltrække nye grupper.

       

      Den nye fælles adresse skaber således et stærkt udgangspunkt for begge institutioners aktiviteter og fremtidige samarbejder i forhold til understøttelse af sammenhængsmodellens fokus på frivillighed. Sammenflytningen sker med virkning fra 1. januar 2020.

       

      Sagen behandles med enslydende sagsfremstillinger i Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Frigivelse af budget for områdefornyelse i Frederiks (bevillingssag)
    • Resume

      For at gennemføre projektering og anlæg i henholdt til program for områdefornyelsen i Frederiks, skal der ske en frigivelse af midlerne til projektet. Programmet er godkendt af byrådet på mødet 26. juni 2019. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har efterfølgende oplyst, at der ikke er bemærkninger til programmet.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Landdistriktsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Områdefornyelse Frederiks” forhøjes med 4.000.000 kr. med rådighedsbeløb på 770.000 kr. i 2020, 3.150.000 kr. i 2021 samt 80.000 kr. i 2022 (i 2020 priser),

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 742.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse Frederiks” med rådighedsbeløb på 742.000 kr. i 2022 (i 2020 priser),

       

      3. at nettoudgiften på 3.258.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020-2023 til projektet.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 26-11-2019

      Landdistriktsudvalget beslutter at indstille til Byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Områdefornyelse Frederiks” forhøjes med 4.000.000 kr. med rådighedsbeløb på 770.000 kr. i 2020, 3.150.000 kr. i 2021 samt 80.000 kr. i 2022 (i 2020 priser),

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 742.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse Frederiks” med rådighedsbeløb på 742.000 kr. i 2022 (i 2020 priser), og

       

      3. at nettoudgiften på 3.258.000 kr. finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020-2023 til projektet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på mødet 19. december 2018, (sag nr. 10), at der opstarter områdefornyelsen i Frederiks inden for en budgetramme på 4.500.000 kr., samt at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Områdefornyelse Frederiks” med rådighedsbeløb i 2019 til program og opstart af områdefornyelsen.

       

      Byrådet godkendte på mødet 26. juni 2019, (sag nr. 11), program for områdefornyelsen i Frederiks med tilhørende finansieringsplan. Finansieringen var forudsat etableret ved statsstøtte på 742.038 kr. og kommunal egenfinansiering på 3.757.962 kr.

       

      Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddelte 27. september 2019, at der ikke er bemærkninger til program for områdefornyelsen i Frederiks.

       

       

      Inddragelse og høring

      Følgegruppen for områdefornyelsen vil løbende blive inddraget i skitseprojekteringen, og når der foreligger et endeligt hovedprojekt, vil det på et borgermøde blive præsenteret for borgerne i Frederiks.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen igangsætter i år skitseprojektering af et af programmets delprojekter med henblik på realisering foråret 2020. Skitseprojektering af større projekter forventes igangsat i 2020 med henblik på etablering i årene 2020-2022.

       

      For at sikre gennemførelsen af de planlagte projekter i områdefornyelse, er der i Viborg kommunes budget 2020-23 afsat 3.258.000 kr. med rådighedsbeløb på 770.000 kr. i 2020, 2.408.000 kr. i 2021 samt 80.000 kr. i 2022 (i 2020 priser). Derudover er der modtaget tilsagn om statsstøtte på 742.047 kr., der ligeledes skal bevilges til områdefornyelsen til anvendelse i 2021. Indtægten kommer i 2022, når områdefornyelsen er realiseret.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Projekter beskrevet i områdefornyelsesprogrammet vil blive gennemført i henhold til Byfornyelsesloven. Områdefornyelsen vil blive udført i perioden 2019-2022.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      I forbindelse med gennemførelsen af områdefornyelsen vil evt. nødvendige juridiske og planmæssige forhold blive taget op, herunder myndighedsgodkendelser.

  • 14 Godkendelse af praksisplan for fysioterapi
    • Resume

      Praksisplan for fysioterapi er en aftale mellem de praktiserende fysioterapeuter i regionen, Region Midtjylland og kommunerne. Praksisplanen indeholder blandt andet aftaler om samarbejde, kapacitet, kvalitet og økonomi. Praksisplanen fremsendes med henblik på godkendelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at praksisplan for fysioterapi godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-11-2019

      Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at praksisplan for fysioterapi godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      1. januar 2019 trådte de nye overenskomster for fysioterapi i praksissektoren i kraft, og i forlængelse af dette er der udarbejdet et forslag til en ny praksisplan for fysioterapi i den midtjyske region. Praksisplanen er vedhæftet som bilag 1.

       

      Forslaget til ny praksisplan fortsætter linjen fra den nuværende praksisplan. Det betyder blandt andet, at det fastholdes, at der ikke må ske kapacitetsudvidelser på området, og at udgifterne skal nærme sig landsgennemsnittet.

       

      Praksisplanen har været i høring blandt kommuner, hospitaler og faglige organisationer i perioden 9. maj - 1. september 2019.

      Inddragelse og høring

      Til opgaven har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Midtjylland, fysioterapeuter i regionen og kommunerne. Kommunerne har deltaget i arbejdet med repræsentanter fra Herning og Holstebro Kommuner samt KOSU-sekretariatet.

      Beskrivelse

      Praksisplanen er en fælles plan mellem region og kommuner, der giver mulighed for at sætte fokus på konkrete problemstillinger og ønsker i den midtjyske region. I forslaget til praksisplan lægges der op til, at region og kommuner sætter særligt fokus på:

       

      • At sikre en effektiv fysioterapi af høj kvalitet
      • At der ikke sker en udvidelse af kapaciteten
      • At udgifter pr. patient bringes ned på niveau med landsgennemsnittet
      • At styrke dialog, samarbejde og en sammenhængende sundhedsindsats på tværs af sektorer 

       

      Forslaget til praksisplan indeholder i forlængelse heraf en række tiltag i forhold til økonomi, kapacitet, kvalitetsudvikling og samarbejde.

       

      Kommunens og regionens ansvar

      Ifølge overenskomsterne har Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner ansvaret for at planlægge og tilrettelægge kapaciteten af fysioterapi i praksissektoren. Regionen og kommunerne i regionen skal derfor udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen.

       

      Praksisplanen omfatter den fysioterapi, der gives i praksissektoren efter lægehenvisning. Det er vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi (der er et kommunalt myndighedsområde) samt almen fysioterapi og almen ridefysioterapi (der er et regionalt myndighedsområde). Region Midtjylland varetager administration og udbetalinger i forhold til hele området.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Praksisplanen for fysioterapi forventes at kunne træde i kraft 1. februar 2020. Praksisplanen revideres hvert andet år.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Med den nuværende overenskomst for fysioterapi i praksissektoren er der fra 1. januar 2019 indført en fast økonomisk ramme for udgifterne til vederlagsfri fysioterapi. Den faste ramme gælder for de samlede udgifter på nationalt plan.

       

      De nationale parter, herunder KL, følger løbende om rammen overholdes. Hvis udgifterne alligevel overstiger den aftalte ramme, vil der det efterfølgende år ske en modregning i fysioterapeuternes honorarer. Denne modregning sker fra nationalt hold. Overenskomsten giver mulighed for en samlet udgiftsvækst for vederlagsfri fysioterapi på op til 2,8 % i 2019 og 1,6 % i 2020 - under forudsætning af, at antallet af patienter mindst stiger tilsvarende. Vækstmuligheden udfases over overenskomstperioden. Der er nulvækst i 2021.

       

      På samme måde er der aftalt en fast økonomisk ramme for vederlagsfri ridefysioterapi.

       

      Forventningen er, at de faste økonomirammer vil betyde, at de samlede udgifter på nationalt plan vil stagnere. Men udgifterne kan godt stige i nogle dele af landet, hvis udgifterne falder tilsvarende andre steder.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 15 Godkendelse af ny samarbejdsaftale om kræftrehabilitering
    • Resume

      Samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering beskriver samarbejdet og opgavefordelingen mellem hospital, praktiserende læger og kommuner, når en borger er i behandling for kræft. Det regionale Sundhedskoordinationsudvalg har godkendt aftalen, som nu fremsendes til godkendelse i Regionsrådet samt kommunalbestyrelserne.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-11-2019

      Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering er udarbejdet på baggrund af Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft fra 2018. Samarbejdsaftalen konkretiserer forløbsprogrammets anbefalinger og skal læses i forlængelse af forløbsprogrammet. (Samarbejdsaftalen er vedhæftet som bilag 1 og Forløbsprogrammet er vedhæftet som bilag 2).

      Inddragelse og høring

      Samarbejdsaftalen har været til høring på regionens hospitaler, kommuner, hos PLO-Midtjylland og hos Patientinddragelsesudvalget.

      Beskrivelse

      Udarbejdelsen af den ny samarbejdsaftale er sket i samarbejde mellem repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, almen praksis og Kræftens Bekæmpelse.

       

      Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at skabe gode sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgeren, når behandlingen varetages af forskellige parter. Ligeledes skal den rehabiliterende indsats tage udgangspunkt i de behov og ønsker, som den enkelte borger har.

       

      Den væsentligste nye ændring er, at der skal foretages en kommunal telefonopringning til borgeren tre til fire uger efter afsluttet hospitalsbehandling. Formålet er at informere om kommunens tilbud og spørge til eventuelle nyopståede behov.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Revidering af nærværende samarbejdsaftale forventes at ske først i næstkommende valgperiode.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 16 Godkendelse af Kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg 2020
    • Resume

      Byrådet skal årligt revidere kommunens kvalitetsstandarder for sundhedsområdet og omsorgsområdet. Forvaltningen fremlægger hermed et revideret udkast til godkendelse. Udkastet er tilrettet på baggrund af ændringsforslag fra Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget

       

      Sagen blev behandlet med nedenstående enslydende sagsfremstilling i hhv. Ældre- og Aktivitetsudvalget den 26. november 2019 (sag nr. 4) og Social- og Sundhedsudvalget den 28. november 2019 (sag nr. 5)

    • Indstilling

      Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg 2020 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11-12-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ældre- og Aktivitetsudvalget behandlede sagen første gang på sit møde den 29. oktober 2019 (sag nr. 3). Social- og Sundhedsudvalget behandlede sagen første gang på sit møde den 31. oktober 2019 (sag nr. 2)

       

      På møderne udtrykte udvalgene ønske om, at forventningerne til de pårørende skal præciseres i Kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg 2020.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har, efter behandlingen i udvalgene i oktober, sendt et nyt forslag til Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg til kommentering ved Handicaprådet og Ældrerådet.

       

      Beskrivelse

      På baggrund af udvalgenes ønske om, at forventningerne til de pårørende skal præciseres i Kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg 2020 har forvaltningen udarbejdet følgende præcisering i afsnit 1.2 (tilføjelse markeret med kursiv):

       

      ”Hvad forventer Viborg Kommune af dig og dine pårørende?

      Vi har en forventning om, at du deltager aktivt og viser interesse for at klare dig selv, så længe som muligt.

       

      Vi forventer, at du udfører de opgaver, som du selv kan, og at du samarbejder med os om at udføre de opgaver, som du har behov for hjælp til.

       

      Vi forventer, at dine pårørende er en aktiv del af din dagligdag og hjælper dig, der hvor det er muligt.

       

      Du kan med fordel også lave aftaler med dit netværk om, hvordan de bedst kan støtte dig, så de ogs